ÅRSBERETNING
2025 1
Fire projekter, der går i dybden kort ns breve og post Franciska Clause l Dansk Kunstti r de il K i t e iv g d bliver u historie ondet gik fra Ny Carlsbergf ng lli vi be or st Med en i gang med at jylland i maj 2025 er nd Sø m eu us M det store eliggøre en del af ng gæ til og e er digitalis ska Clausen, arkiv, som Franci finder brev- og postkort sig. Brevarkivet be od rl te ef , aa nr be født i Aa tet gennemføres arkivet, og projek sig i dag på Rigs nsen med Jens Tang Kriste ør kt pe ns si m eu af mus r Franciska ing fra Fonden fo afgørende opbakn ger. Clausens Samlin er til det 20. erens forbindels Avantgardekunstn har længe ionale kunstmiljø at rn te in s de re viden århund projekt kommer tte de ed m en m været kendt, forbindelser og kunstneriske e rk vi , liv es nd om he er og andre . De breve, dagbøg endnu bredere ud rlod sig, ge kunstnere efte an m m so r, se el optegn sprocesserne de indblik i arbejd giver et spænden edelse og rkerne. Øget udbr væ g ba ne er nk Ny og ta otivationen for, at m r va er ld ki e ss adgang til di atte digitaliseår tilbage igangs r fo t de on gf er sb Dansk Carl der titlen Kilder til un r ve ki ar er tn ring af kuns kommer nu e kildedatabase nn De . rie to is th Kuns ns arkiv. Franciska Clause også til at omfatte
2
ssamlingen Sikring af søfart useum sikre og bevare M Arbejdet med at g fra Aabenraa ikke søfartssamlin Sønderjyllands un or bevilling takket være en st 25 20 t re rå fo i te begynd lingen er opnden. Søfartssam fra Augustinus Fo n rummer end 100 år, og de e er m em nn ge bygget der fortæller nde og arkivalier, ca. 17.000 gensta til havs. jysk søfart og livet er nd sø om n ie histor breve og skibsbliver dagbøger, Med bevillingen t til de t digitalt og knytte re se ni ga or r le ngelig journa rarven bliver tilgæ ltu ku så e, nd ta fysiske gens uliggør, at forskere. Dette m og e er rg bo de for bå grundlag for ny tiden kan danne samlingen i frem idling. forskning og form jyderne ud i rt bragte sønder Landsdelens søfa . Selvom til Sønderjylland em hj en rd ve og verden mange af de e være hårdt, var livet til søs kunn errige og kvinder også nysg og nd æ m e nd sejle e deres egne e måtte ofte skab opfindsomme. D i helt ukendte res egne opgaver de e er fin de og r rolle adig inspirere n måde kan de st situationer. På de sker i dag. moderne menne gscenteret i føres på Bevarin Projektet gennem r, frivillige fra konservatore lp æ hj ed m o kr Røde Arbejdet, der lt ekspertpanel. og et internationa ik Lynge sinspektør Freder m eu us m af ås st fore n museets sempel på, hvorda Vognsen, er et ek af vores gængeliggørelse til ed br ed m e jd arbe at sikre og ver kan bidrage til samlinger og arki en. udbrede kulturarv
27 [Fortsættes side
] Museum Sønderjylland
Forord 2025 var det første år med den nye museumslov. Her blev museets samlinger, dvs. i realiteten hele den særlige sønderjyske kulturhistorie, kategoriseret som værende af international betydning – en placering, som museet fremover deler med Louisiana, Aros, Moesgaard og Ny Carlsberg Glyptotek. Opgaven for Museum Sønderjylland består nu i at omsætte denne placering til ambitiøs udvikling. Vi vil gennem forskning, udvikling og oplevelsesorienteret formidling af landsdelens historie og kultur bidrage til at løfte den historiske bevidsthed, turismen og landsdelens brand – både nationalt og internationalt. Det kan vi ikke gøre alene. Hvis der skal komme noget godt ud af museumsreformen, må de fire sønderjyske kommuner løfte med. Vi har sat rammen med strategien Bro mellem grænselandets fortid og fremtid 2024-2028. Og inden for denne ramme har vi udviklet fire stærke projekter, som vil styrke museets samlede virke markant i de kommende år. Vidt forskellige i karakter og proportioner, og netop derfor realistiske at løfte. Kommunernes opbakning er afgørende, og det er dialogen med fondene også. Med realiseringen af Bevaringscenter Sønderjylland i 2021 løftede vi sammen med kommunerne og de nationale fonde samlingsarbejdet op på international standard, og med igangsætningen af moderniseringen af museet i Tønder i 2025, kommer vi et væsentligt skridt videre.
dobbeltmuseum for de sønderjyske kunstnere, herunder Franciska Clausen, og for den verdensomspændende søfart med udgangspunkt i Aabenraa. 2025 var også det første år med nye driftsaftaler vedr. de to institutioner på Dybbøl, Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Museum Sønderjylland har drevet disse institutioner i mere end 20 år, men relationen har været uklar. Med et sæt nye driftsaftaler og med et ambitiøst udviklingsprojekt for hele den historiske destination Sønderborg-Dybbøl har vi skabt klarhed i relationerne og sat en retning for arbejdet, der også omfatter væsentlige projekter på Sønderborg Slot. Politikerne på Christiansborg har vurderet, at det dansk-tyske grænseland er vigtigt i et moderne dansk museumslandskab og i en moderne dansk fortælling. Den prioritering er vi naturligvis fuldstændig enige i. Med et skarpt fokus på udvikling af fire store projekter i henholdsvis Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Kommuner og en generel udvikling af vores familierettede tilbud kan vi løfte kulturturismen, sammenhængskraften og bosætningen i hele landsdelen.
Mette Bock Bestyrelsesleder Axel Johnsen Museumsdirektør, ph.d.
Museum Sønderjylland har gjort forarbejdet. Kommunernes økonomiske bidrag og inspiration er afgørende, ikke mindst for museets dialog og samarbejde med fondene, hvis økonomiske støtte er forudsætning for udviklingsmulighederne. Vi kan i de kommende år sætte gang i moderniseringen og relanceringen af museet i Gram Lergrav med dets fascinerende kombination af naturhistorisk museum og fossiljagt i den 10 mio. år gamle havbund. Og i Aabenraa har vi længe forberedt os på at skabe et
Årsberetning 2025
3
Et længe næret ønske gik i opfyldelse med åbningen af Hertugens klædeskab og Børnerummet på Sønderborg Slot: Nu kan børn og barnlige sjæle afprøve hertugfamiliens flotte renæssancedragter, ride på kæpheste og fordybe sig i en kreativ aktivitet.
4
Museum Sønderjylland
INDHOLD Museum Sønderjylland har udviklet en ambitiøs helhedsplan for fornyelse og relancering af det naturhistoriske museum i Gram med det formål at være Nordeuropas mest tilgængelige og engagerende museum for palæontologi, hvor alle kan gå på opdagelse i livets historie og lære naturvidenskab gennem hands-on oplevelser.
6
ARBEJDET MED STRATEGISKE PROJEKTER
8
UDSTILLINGER
12
FORMIDLING FOR BØRN OG UNGE
14
EVENTS OG ARRANGEMENTER
16
ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER
Årsberetning 2025
19
MUSEETS BESØGSTAL
20
ØKONOMI & DRIFT
21
TAK FOR STØTTEN
22
NYE GENSTANDE TIL SAMLINGEN
24
PUBLIKATIONER
5
Arbejdet med strategiske projekter Flytningen af museets samlinger til Bevaringscenter Sønderjylland, der begyndte allerede i 2019, blev afsluttet i 2025, hvor hele den arkæologiske samling blev flyttet fra Haderslev til Rødekro. Dermed blev der sat punktum for det største og mest ressourcekrævende projekt i museets historie. Det var Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering i 2015, der tydeliggjorde, at museet stod med et alvorligt problem. Derfor var det en stor tilfredsstillelse for museet, da Slots- og Kulturstyrelsen i en ny kvalitetsvurdering, der blev afsluttet i 2025, anerkendte museet for at have arbejdet målrettet og professionelt med opgaven, hvorved der er skabt et samlet overblik over samlingen samt optimale bevaringsforhold på Bevaringscenter Sønderjylland. Det niveau, som MSJ nu kan tilgå og arbejde med samlingerne på, har betydning for alle strategiske projekter.
Helhedsplanen vedr. museet i Tønder fortsætter. Efter gennemført udbud med prækvalifikation blev der i sommeren 2025 indgået kontrakt om totalrådgivning med arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Dispositionsforslag afleveres tidligt i 2026. Forberedelsen af tømningen af museet er begyndt, så ombygningen kan begynde efter årsskiftet 2026/27. MSJ har afsat 11 mio. kr., Tønder Kommune 20 mio. kr. foruden et beløb til fondsmoms og landskabsarbejdet foran museet. De tre fonde, som støtter projektet, er: Augustinus Fonden, Louis-Hansen Fonden og A.P. Møller Fonden. Helhedsplanen vedr. museet i Gram blev færdiggjort med henblik på forelæggelse for byrådet i Haderslev Kommune. MSJ har afsat 5 mio. kr., og Haderslev Kommune ansøges i 2026 om en anlægsbevilling. Når dette spørgsmål er afklaret, kan dialogen med fondene begynde.
En af ambitionerne med helhedsplanen for Tønder er at åbne museet mod Tønders bymidte gennem et nyt, centralt indgangsparti. Den nye hovedindgang kommer samtidig til at binde to af museets meget forskellige bygninger sammen. Visualisering af indgangsparti: Kjaer & Richter
6
Museum Sønderjylland
Historiecenterets karakteristiske bygning fra 1992 er tegnet af arkitekterne Michael Freddie og Ernst Lohse. I 2025 lykkedes det at rejse finansiering fra den danske stat og Sønderborg Kommune til en total modernisering af bygningen. Projektet gennemføres i 2026 og 2027.
Foto: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Visionen om en ny bydel på havnen i Aabenraa løb sidst på året ind i vanskeligheder på grund af manglende godkendelser af projektet. Dermed kom planen om et museum på grunden i fare for at blive udskudt på ubestemt tid. Museum Sønderjylland er i tæt dialog med Aabenraa Kommune om, hvad der skal ske, og i mellemtiden arbejder museet systematisk videre med forberedelse af samlingerne vedr. søfart og Franciska Clausen. MSJ har afsat 10 mio. kr., og Aabenraa Kommune har afsat 40 mio. kr. til projektet. I 2025 trådte de nye driftsaftaler vedr. Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle i kraft. Samtidig begyndte det treårige samarbejde mellem museet, Dybbøl-bestyrelserne, Sønderborg Kommune, Destination Sønderjylland og Naturstyrelsen om udviklingen af den historiske destination Sønderborg-Dybbøl. Der er i 2025 etableret et sekretariat, gennemført nulpunktsanalyse, og projektgruppen
Årsberetning 2025
har indgået aftale med Torden & Lynild om udvikling af en masterplan. Der blev ansat en projektleder foreløbig for to år. Museum Sønderjylland bidrager med 0,2 mio. kr. årligt i tre år, Dybbøl-institutionerne ligeledes med 0,2 mio. kr., og Sønderborg Kommune har bevilget 0,5 mio. kr. i tre år. Sidst på året bevilgede Folketinget 8 mio. kr. til renovering af Historiecenterets bygning, og Sønderborg Kommune fulgte trop med 6 mio. kr. Ombygningen af en institution, der i høj grad lever af sine entreindtægter, er et risikabelt projekt, og derfor gennemføres projektet i tæt dialog med Sønderborg Kommune.
7
Udstillinger Fruer på farten. Kulturhistorie Aabenraa 04.04.2025–21.10. 2028 Udstillingen fortæller historien om sønderjyske kvinder, der i 1800-tallet rejste på langfart til Sydamerika, Asien, Australien og Afrika sammen med deres ægtefæller, der var kaptajner på Aabenraaskibe. Gennem museets rige samling af breve og dagbøger og hjembragte genstande får publikum indblik i kvindernes oplevelser, deres tanker og deres overvejelser i jagten på velstand og eventyr – og ikke mindst et samliv som familie. I udstillingen er der brugt en bred vifte af formidlingsgreb, der tilsammen giver et billede af livet ombord på sejlskibene og de vilkår, kvinderne levede under.
Maria Callsen tager sig en gyngetur på dækket på en rejse til Kina, hvor hun blev gift i 1902.
Omvisning i udstillingen Fruer på Farten
8
Museum Sønderjylland
Anette Abrahamsson, Four Women 1997-98 Foto: Ole Akhøj
Female Muses – Anette Abrahamsson. Kunstmuseet i Tønder 22.03.2025–04.01.2026 Den svenskfødte billedkunstner Anette Abrahamsson rundede 70 år i 2024, og Kunstmuseet i Tønder viste i den anledning en soloudstilling med kunstneren, der demonstrerede, hvilken fremragende maler hun er. FEMALE MUSES – Anette Abrahamsson præsenterede et stort udvalg af Abrahamssons vigtigste motivkredse og fortalte historien om, hvordan kunstnerens praksis fra begyndelsen har været bestemt af en feministisk bevidsthed i motivvalg, genrer, blikke og køn. I alt, hvad Abrahamsson laver, fornemmer man samtidig kunstnerens underfundige humor.
Humor er et gennemgående element i udstillingen
Årsberetning 2025
9
Museum Sønderjylland har Danmarks vigtigste samling af dansk surrealisme. I udstillingen Franciska Clausen og det underste land kan man fordybe sig i mange af disse hovedværker.
10
Museum Sønderjylland
Franciska Clausen og det underste land. Kunstmuseet Brundlund Slot 20.09.2025–06.09.2027 Med udstillingen sætter Museum Sønderjylland fokus på surrealismen som en kunstnerisk metode til at orientere sig i en fragmenteret verden. Museets betydningsfulde samling af dansk surrealisme bliver præsenteret i dialog med Franciska Clausens værker og viser både velkendte skikkelser som Vilhelm Bjerke-Petersen og Wilhelm Freddie samt mindre kendte kunstnere. Samtidig bliver der givet fornyet opmærksomhed til kvinder som Rita Kernn-Larsen, Elsa Thoresen og Sonja Ferlov Mancoba, der var med til at forme surrealismens visuelle sprog. Udstillingen perspektiverer historien til samtidskunst gennem værker af Joachim Koester, Henriette Heise og Henrik Plenge Jakobsen og rejser spørgsmålet om, hvorvidt surrealismen stadig er en relevant metode til at udfordre og vende samfundet på vrangen.
En af de nyerhvervede genstande i udstillingen Nyheder er en skibsmodel bygget af CW Eckersberg. Kunstneren brugte modellen til perspektivstudier.
Børn (og voksne) kan gå på surrealistisk billedjagt.
Nyheder. Kunstmuseet i Tønder 12.12.2025–01.09.2026 I udstillingen vises et udvalg af de værker, som museet har erhvervet til kunstsamlingen de seneste fem år. Udstillingens formidling lægger op til dialog med gæsterne omkring spørgsmålet: Hvordan kommer et kunstværk på museum og bliver en del af museets samling til evig tid? Blandt nyerhvervelserne kan gæsterne opleve værker af C.W. Eckersberg, Hans J. Wegner, Hanne Varming, Jutta Koether, Per Kirkeby, Dea Trier Mørch og samtidskunstnere som Jacob Kirkegaard, Ursula Reuter Christiansen, Adam Christensen, Birke Gorm, Astrid Holm og Rasmus Myrup.
Surrealisme i form af Sonja Ferlov Mancobas skulpturer. Billedtekst
Årsberetning 2025
11
Formidling for børn og unge Museum Sønderjylland oplevede i 2025 fremgang i besøg af børn og unge. Det gjaldt både dem, der kom med deres familier, og dem, der kom med skolen eller undervisningsinstitutionen. I alt besøgte 28.450 børn og unge museerne i 2025, hvilket er en stigning på 2,7 % sammenlignet med 2024. Der er fri adgang til alle museer for alle under 18 år. Som noget nyt tilbydes alle studerende og undervisere gratis adgang i forbindelse med undervisning og forberedelse til den.
På baggrund af brugernes positive modtagelse har vi i Gram Lergrav valgt at videreføre Fossiljagtklubben som et fast fritidstilbud, hvor børn og unge kan komme og lære om palæontologi og grave efter fossiler i lergraven. Dette tilbud appellerer særligt til børn og unge med særlige behov. Opholdet i naturen med tid til fordybelse giver mulighed for et helt særligt fællesskab.
Samarbejde med kommunerne Vores strategiske satsning på denne vigtige målgruppe virker altså. Det gør samarbejdet med kommunerne omkring skolebesøg også. Særlig med Tønder og Aabenraa er der skabt aftaler, hvor kommunerne på forhånd køber et antal undervisningsforløb inden for museets fire ansvarsområder: kunst, kulturhistorie, arkæologi og naturhistorie. Det gør det muligt for alle daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser at integrere museerne i deres årsprogram. Museets aktiviteter har til formål at styrke børn og unges bevidsthed om vores fælles kulturarv og give dem indsigt i museets fornemme samlinger. I tæt samarbejde med Vidensbyen i Sønderborg Kommune har vi sat fokus på Sønderborg Slots historie og slottets beboere gennem tiden. I fællesskab er udviklet et nyt undervisningstilbud, Slottet fortæller, som er målrettet mellemtrinsklasser i kommunen. Tilbuddet er et fast tilbud til alle skoler. Fritidstilbud Museum Sønderjylland fastholder arbejdet med at formidle kunst og kultur gennem Billedskolen, som er placeret ved Brundlund Slot i Aabenraa. Hver uge deltager 35 børn og unge i dette fritidstilbud, hvor vi drager fordel af, at eleverne kan komme helt tæt på udstillingerne på slottet.
12
Fossiljagtklubben i Gram Lergrav er et fritidstilbud, hvor børn og unge tager på fossiljagt sammen og lærer at undersøge fossiler.
Legende formidling Museum Sønderjyllands strategi har fokus på leg og læring, og sammen med Designskolen Kolding har museets formidlere udviklet modeller for, hvordan vi vil blive bedre til at formidle til børn, unge og børnefamilier. Ved brug af designtænkning og legeteknikker er der lavet mock-ups, som er afprøvet på forskellige museumsbrugere. Brugerperspektivet giver bedre indsigt i, hvad der giver den gode museumsoplevelse for vores besøgende. Konkret vil samarbejdet med Designskolen Kolding betyde, at museet fremover vil gøre brug af de nye arbejdsprocesser og formater i udviklingen af udstillinger og museumstilbud. I udstillingerne Eksperimenternes tid på Kunstmuseet i Tønder og Fransica Clausen og det underste land på Brundlund Slot indgår allerede konkrete elementer fra denne proces. Her giver vi børn og
Museum Sønderjylland
unge mulighed for at afprøve og involvere sig i udstillingernes temaer ud fra en legende og undersøgende tilgang. Det har længe været et ønske for Museum Sønderjylland at etablere faciliteter på Sønderborg Slot, som appellerer til vores yngre publikum. Derfor har museet i 2025 etableret to nye rum på slottet, Hertugens klædeskab og Børneværkstedet, hvor børnefamilier og daginstitutioner har mulighed for at afprøve hertugfamiliens flotte renæssancedragter, ride på kæpheste, lege med dukketeater i hulen og fordybe sig i en kreativ aktivitet. Ferie og højtider – for børn, unge og voksne
Gennem flere workshops har Museum Sønderjylland i samarbejde med Designskolen Kolding udtænkt ny, legende formidling til museets yngre gæster.
I forbindelse med højtider og skoleferier har Museum Sønderjylland i 2025 udbudt et stort antal aktiviteter, som gæsterne kan benytte under deres besøg med fokus på både fordybelse og kreativ udfoldelse. Årets mange tilbud har tiltrukket et stort antal familier fra alle egne af landet. Børn og voksne har blandt andet arbejdet med surrealistiske kopper på Kunstmuseet Brundlund Slot, bronzesmykker på Arkæologi Haderslev samt vævning og dekoration af hollandske fliser på museerne i Tønder.
I udstillingen Fruer på Farten på Kulturhistorie Aabenraa kan børn gennem et spil leve sig ind i oplevelserne ombord på et sejlskib på verdenshavene.
Årsberetning 2025
13
Events og arrangementer
På Cathrinesminde Teglværk gjorde 60 frivillige ildsjæle det igen muligt at rejse 125 år tilbage i tiden og opleve Det Levende Teglværk anno 1900, Her demonstrerer en af aktørerne, hvordan en storvask foregik i gamle dage.
14
Museum Sønderjylland
Igen i år har Museum Sønderjylland afviklet mere end 200 arrangementer, omvisninger og events. Samlet set købte 18.118 gæster billet til et af museets mange arrangementer. Programmet bød i 2025 på kendte formater som foredrag, omvisninger, fossiljagt og Spis sammenarrangementer. Der blev også introduceret nye tilbud, herunder en strikkeworkshop med inspiration i Franciska Clausens værker på Brundlund Slot samt Samlingerne i fokus på Bevaringscenter Sønderjylland.
Traditionen tro afholdt Museum Sønderjylland og Foreningen for Det Levende Teglværk igen i år Det Levende Teglværk over tre dage i uge 29. Her gav over 60 frivillige, både børn og voksne, gæsterne et levende indblik i teglværkslivet anno 1900. I alt besøgte 829 voksne og 326 børn arrangementet. Historiens Dag på Sønderborg Slot i oktober stod i 2. Verdenskrigs tegn, da museet markerede 80-året for befrielsen i 1945. Omdrejningspunktet for dagen var ti oplæg leveret af fagfolk og forfattere. Store dele af slottet var i brug til stande, filmvisninger og omvisninger. Museet havde i den anledning lånt formidlingsvognen Rejsen mod Frihed fra Frøslevlejrens Museum, som også var velbesøgt. I alt deltog 247 gæster i dagen. Museet markerede også 80-året for befrielsen ved den 4. maj at tænde over 400 lys i vinduerne på alle museer samt i administrationsbygningen. Årets største event, Julemarked på Sønderborg Slot, som igen i år blev afholdt i samarbejde med CHP Event, var en stor succes med over 6.000 besøgende. Her kunne slottet samtidig indvie sit nye familieområde. Børn og voksne lavede både dansk og tysk julepynt og pyntede de to store juletræer – hvert med sin traditionsrige pynt.
Fra Franciska Clausen-strikkeworkshoppen på Brundlund Slot.
For tredje år i træk dannede Sønderborg Slot ramme om Museum Sønderjyllands og CHP-events store julemarked.
Årsberetning 2025
15
Arkæologiske udgravninger
Arkæologi ved udfletningen. Museet foretog flere undersøgelser i forbindelse med udvidelsen af E45.
2025 blev et travlt år for Museum Sønderjyllands arkæologiske enhed med aktivitet i hele museets ansvarsområde. Skønt året åbnede med en forventning om en moderat udgravningsaktivitet, blev der skruet op for antallet og omfanget af undersøgelser i løbet af sommer og efterår. Ved årets udgang er der derfor udsigt til et travlt 2026. 2025 bød på et generationsskifte i den arkæologiske enhed, og i årets løb blev der igangsat forskellige initiativer med fokus på modernisering og fremtidssikring af arkæologiens administrative og kulturarvsfaglige arbejde – heriblandt et øget samarbejde med andre museer og universiteter for så vidt angår naturvidenskabelige undersøgelser, digital registreringsteknologi og arkæologisk forskning. I 2025 har museet arbejdet på 71 forundersøgelser og 26 egentlige arkæologiske udgravninger. Forundersøgelser og udgravninger er gennemført forud for byggeri og anlægsarbejde og er en væsentlig del af museets lovbestemte arbejde med den nationale kulturarvsforvaltning. Det vil føre for vidt at redegøre for alle museets undersøgelser, men her fremhæves nogle enkelte. Udgravningsrapporter fra museets øvrige arkæologiske undersøgelser bliver løbende tilgængeliggjort på Slots- og Kulturstyrelsens onlinedatabase Fund & Fortidsminder.
16
Jernalder og vikingetid I forbindelse med udvidelsen af motorvejen omkring Kolding har Museum Sønderjyllands arkæologer foretaget flere undersøgelser bl.a. af et urnegravfelt fra ældre romersk jernalder (0-200 e.Kr.). De bevarede urner blev hjemtaget til Bevaringscenter Sønderjylland, hvor en røntgenfotografering afslørede et usædvanligt indhold i flere af karrene i form af bl.a. knive og lansespidser. Disse krigergrave, der er forholdsvis usædvanlige, afventer nu detailundersøgelse og konservering. Nordvest for Haderslev, nær lokaliteten Bramhale, har museet i efterårets løb undersøgt en stor bebyggelse fra yngre romersk og ældre germansk jernalder (200-600 e.Kr.). Et af de store fund var et enormt langhus med en længde på omtrent 55 meter – i alt har omkring 300 m2 været under tag. Bebyggelsen er interessant i kraft af sin størrelse og datering til en periode af jernalderen, der er kendetegnet af store sociale forandringer, og hvor også natur og klimaforandringer påvirkede samfundet markant. At bebyggelse fra jernalderen er en af de hyppigst forekommende fundkategorier i museets ansvarsområde, er tydeligt, da museet ved flere lejligheder – særligt i byudviklingsområderne i og omkring Vonsild – i årets løb har foretaget arkæologiske undersøgelser.
Museum Sønderjylland
I Stepping har museet undersøgt en stor plads med grubehuse fra yngre jernalder og vikingetid. Grubehuse og stolpehuller står mørke frem mod den lyse undergrund.
Middelalder
Thorshammer fra vikingetiden fundet på en udgravning med grubehuse og bebyggelse i Stepping.
I Stepping har museet forud for råstofindvinding foretaget udgravninger af en større bebyggelse med grubehuse fra yngre jernalder og vikingetid (700-1000). Grubehusene, der er små nedgravede værkstedshytter, rummer typisk et væld af forskellige genstande og er ofte ideelle anlæg at udtage naturvidenskabelige prøver fra. Derfor bliver en stor del af fyldet i grubehusene soldet for at selv små objekter som perler og smykker kan blive indsamlet og registreret, ligesom der er et stort fokus på udtagning af naturvidenskabelige prøver. I den proces bistås vi af vores gode samarbejdspartnere fra Naturvidenskabelig Afdeling på Moesgaard Museum.
Årsberetning 2025
En af museets store fladeudgravninger blev gennemført på Tivolipladsen i Vonsild, hvor resterne af Vonsilds middelalderlige forgænger blev undersøgt. Et væld af stolpebyggede huse – primært fra ældre middelalder (1050-1300) – blev undersøgt tillige med brønde og hegn. De gode bevaringsforhold har gjort det muligt at udtage et væld af naturvidenskabelige prøver, der kan belyse ikke bare dateringen af pladsen, men også forhold omkring bebyggelsens indretning og ressourceudnyttelse. Prøverne er nu under bearbejdning, og vi venter spændt på resultaterne. Foråret bød også på fortsatte undersøgelser i Koldings middelalderlige bykerne, hvor der i forbindelse med ledningsarbejde i Munkegade og Klostergade blev undersøgt rester af Koldings franciskanerkloster. Klostret blev grundlagt i 1288 og forsvandt ved Reformationen i 1536, men arkæologiske undersøgelser har nu lokaliseret dele af klosterkirkens og østfløjens fundamenter samt klosterkirkegården. Da klostret forsvandt, blev bygningerne revet ned og arealet anvendt til andre formål, og i dag er det kun gadenavnene, der røber eksistensen af det store kloster.
17
Fra undersøgelsen af Tønders bygrav fra senmiddelalder og renæssance.
Digital teknologi er nødvendig i en moderne arkæologisk forvaltning. Indmåling med præcisions-GPS og drone fra museets udgravning i Vonsild, hvor der blev fundet velbevarede brønde fra middelalderen.
Renæssance og nyere tid
Endelig bør fremhæves museets arbejde i den seneste etape af Jomfrustiprojektet i Haderslev. I forbindelse med et kombineret byforskønnelsesog vandhåndteringsprojekt på Jomfrustien har museet gennemført en overvågning af anlægsarbejdet. I den forbindelse er der undersøgt rester af bolværker, kanaler, broer og bygninger fra byens nordlige grænse i renæssancen i den tid, hvor det imposante Hansborg endnu stod. Undersøgelserne har været meget vigtige for forståelsen og tolkningen af Haderslev bys topografiske udvikling i 1500og 1600-tallet – så vigtige, at undersøgelserne kom på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske undersøgelser i 2025!
Igen i år var der mulighed for at foretage mindre undersøgelser i Tønders gamle bykerne, denne gang forårsaget af nybyggeri. Undersøgelserne kunne vise spor af byens senmiddelalderlige bygrav, der har ligget lige nord for Nørregade. Bygraven, der var i flere faser og som har udgjort byens afgrænsning mod oplandet, var i 1500-tallets slutning blevet opfyldt og planeret i forbindelse med byens vækst i renæssancen. Selvom udgravningen var beskeden i omfang, kunne den belyse en periode af Tønders historie, der i arkæologisk sammenhæng er ukendt, og samtidig tilvejebringe prøvemateriale, der muliggør en sikker datering af byens topografiske udvikling i senmiddelalder og renæssance. Også i år fortsatte museets undersøgelser omkring Skt. Nikolaj Kirke i Aabenraa. Indtil 1826 var der kirkegård på arealet, og forud for ledningsarbejde på arealet har museets arkæologer undersøgt i alt 58 begravelser, mestendels fra 1700-tallet. Undersøgelsen har givet værdifuld indsigt i gravformer og begravelsesmønstre i tidlig moderne tid og også givet et væsentlig antropologisk indblik i 1700-tallets befolkning. Her er vi kommet helt tæt på fortidens mennesker.
18
Tømmer fra renæssancens Haderslev bliver hejst op i forbindelse med anlægsarbejde på Jomfrustien i Haderslev. Tømmeret bliver dateret med dendrokronologi (årringsdatering).
Museum Sønderjylland
Museets besøgstal Det samlede besøgstal var 155.035 gæster, hvilket er en stigning på 4% i forhold til 2024. Tallet omfatter både gæster, der har indløst billet, og gæster i kulturmiljøerne omkring Højer Mølle, Cathrinesminde Teglværk og Arkæologi Haderslev. Tallet omfatter ikke Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. På Arkæologi Haderslev, Kulturhistorie Aabenraa og i Gram Lergrav var der markant fremgang. På Arkæologi har især sommerperioden været velbesøgt, hvor mange turister samt lokale skoler og institutioner besøgte museets “gamle legeplads”. På Kulturhistorie Aabenraa har den nye udstilling Fruer på farten tiltrukket flere gæster, og i Gram Lergrav har en kombination af øget formidlingstilbud og styrket markedsføring medført en stigning i besøgstallet på 30%. Drøhses Hus har ligeledes en pæn fremgang i forhold til 2024, hvilket tilskrives, at der i forbindelse med det nye samarbejde med Rømø-Tønder Turistforening fra november 2025 blev indført gratis entré. Sønderborg Slot, Museerne i Tønder og Højer Mølle ligger på niveau med sidste år, mens der på Beva-
ringscenter Sønderjylland, Cathrinesminde Teglværk og Brundlund Slot har været et mindre fald, hvilket blandt andet skyldes færre undervisningsforløb på Bevaringscenteret og reduceret åbningstid på Cathrinesminde Teglværk. Faldet på Brundlund Slot må tilskrives, at året før bød på fejringen af Franciska Clausens 125 års fødselsdag, der omfattede hele Aabenraa by. Historiecenter Dybbøl Banke oplevede endnu et år med fald i besøgstallet, primært på grund af manglende besøg fra lejrskoler og danske turister. I forhold til en vurdering af museets strategiske indsatsområder er det værd at bemærke, at der i museets billetsystem kan konstateres en stigning på 2% i salget af entrébilletter til voksne, mens salget af billetter til børn og unge under 18 år viser en stigning på 19%. Der ses også en stigning i salget af arrangementsbilletter til voksne på 38% svarende til 14.899 billetter, og et fald på 24% i børns deltagelse i arrangementer. Dette skyldes delvist, at museet har afholdt en del arrangementer, hvor der har været et lavere kapacitetsloft. For fremtiden vil museet have fokus på at udvikle arrangementer, der kan rumme flere deltagere.
2025
2024
2023
Sønderborg Slot
54.921
54.937
60.409
Cathrinesminde Teglværk
14.397
14.918
3.473
Kulturhistorie / Kunst Tønder
17.960
17.711
17.341
Højer Mølle
15.811
15.637
15.400
Drøhses Hus
1.050
864
0
Arkæologi Haderslev
23.045
16.946
13.488
Kulturhistorie Aabenraa
1.615
1.360
221
Kunstmuseet Brundlund Slot
17.474
19.635
16.782
Gram Lergrav
8.260
6.332
6.146
501
959
416
Bevaringscenter Sønderjylland
1.971
Online arrangementer Besøgende i alt på museets besøgssteder
155.035
149.299
Historiecenter Dybbøl Banke
31.807
37.240
Dybbøl Mølle
13.909
14.796
Foredrag, vandringer og undervisning uden for museet
8.209
6.155
4.657
208.960
207.490
140.304
Samlet besøgstal for Museum Sønderjylland
135.647
I 2023 var Drøhses Hus, Kulturhistorie Aabenraa og Cathrinesminde Teglværk lukket. Fra 2024 er online-arrangementerne med i tallene for de enkelte museer. I 2024 blev der indgået nye driftsaftaler for Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.
Årsberetning 2025
19
Økonomi & Drift Året startede med, at nogle af solcellerne på taget af Bevaringscenter Sønderjylland blæste af under årets første storm. Solcellerne blev hurtigt geninstalleret og sat i drift igen. Hændelsen medførte imidlertid, at taget blev utæt, og der trængte vand ind i magasinet. Det viste sig vanskeligt at lokalisere utætheden, og der måtte flere forsøg til, før problemet blev endeligt identificeret og udbedret. Bygningen på Fabriksvej 17–19 i Gram, som tidligere husede museets konservering, blev solgt i løbet af året. Bygningen havde været til salg i knap halvandet år. Det var nødvendigt med en betydelig prisnedsættelse, før salget kunne gennemføres. Museet lejer fortsat en mindre del af bygningen.
I årets sidste to måneder blev administrationsbygningen ombygget med henblik på at forbedre de fysiske rammer. Der blev etableret et frokostrum til medarbejderne. Økonomienheden blev samlet i mere egnede kontorfaciliteter. Samtidig blev husets hovedindgang taget i brug som daglig indgang. I økonomienheden var året præget af udskiftning på enhedslederposten samt pensionering af en mangeårig økonomimedarbejder. Dette gav udfordringer i den daglige drift, og indtil en ny enhedsleder var rekrutteret, blev der derfor inddraget interim bistand på posten. I juni blev der ansat en ny enhedsleder, som resten af året arbejdede med at lære museet og økonomien at kende samt med at igangsætte arbejdet med at optimere flere procedurer i den økonomiske administration.
Ankomst til museets administrationsbygning på Aastrupvej i Haderslev sker nu igen gennem bygningens historiske hall, hvor arkitekt Lorenz Heinrich Hartwigs imponerende trappe peger op på kunstner August Wilckens vægmaleri. I motivet over trappen indgår en af de to guldskåle, fundet ved Tørning, der medvirkede til museets grundlæggelse.
20
Museum Sønderjylland
Tak for støtten På it-området blev netværksudstyret udskiftet på alle lokationer. Museet gik samtidig fra at lease udstyret til selv at eje det. Dette forventes at give en væsentlig besparelse på driftsbudgettet. IT-driften var stabil gennem hele året. Det gav mulighed for at yde ekstra it-understøttelse i forbindelse med udstillinger samt håndtering af mere fagspecifikke it-udfordringer. HR-området var særligt i årets første halvår præget af høj aktivitet. Det skyldtes blandt andet flere ansættelser. Samtidig var der en generel stigning i HR-opgaverne som følge af et øget aktivitetsniveau på museet.
Mange af Museum Sønderjyllands aktiviteter realiseres med offentlige og private projekttilskud. I 2025 modtog museet projekttilskud for i alt 7,9 mio. kr. Museum Sønderjylland takker alle bidragydere for opbakningen, som er en forudsætning for, at museet kan udvikle sig og skabe kulturelle oplevelser på højt niveau.
15. Juni Fonden Augustinus Fonden Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Fabrikant Mads Clausens Fond Frimodt-Heineke Fonden Gangstedfonden Gottfred & Gerda Eickhoffs Fond Historisk Samfund for Als og Sundeved Kirsten Elberg Bech Knud Højgaards Fond Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond Lemvigh-Müller Fonden Louis-Hansen Fonden Ny Carlsberg Fondet Spar Nord Fonden Toosbuys Fond Venner af Kunstmuseet i Tønder Aabenraa Havn
En af de udstillinger, vi kan realisere i 2026 takket være velvillig fondsstøtte, er Magtens maler – Thomas Kluges portrætkunst. Maleriet af HM Dronning Margrethe 2. fra 2000 er et af hovedværkerne. Udstillingen kan opleves fra 21. marts på Sønderborg Slot.
Årsberetning 2025
21
Nye genstande til samlingen Max Beckmann (1884-1950) var en tysk ekspressionist. Værket Zwei Tanzpaare er en koldnålsradering der blev udgivet i et begrænset oplag i 1923. Vores version af motivet er dog ikke nummereret, men er formentlig et prøvetryk, som Beckmann selv forærede til Franciska Clausen. Værket kommer nemlig fra hendes hjem.
Venstre knuse-klosaks af hummerlignende krebsdyr fra Gram Lergrav, som i 2025 blev erklæret Danekræ. Kloens overflade har ikke samme kraftige knopper som hos jomfruhummeren (Nephops kvistgaardae), som allerede kendes fra Gram Lergrav. Kloen stammer derfor muligvis fra et nyt og ubeskrevet krebsdyr. Foto af Sten Lennart Jacobsen
Årets fineste sølverhvervelse var en barok sølvkande udført af guldsmed Jürgen Gottfried Ohmstedt i Altona. Den har tilhørt gårdejer og rådmand Peter Winter fra Højer, som fik kanden i 1792. Udover at være et smukt stykke håndværk, er kanden et eksempel på luksusvarer i private hjem i Vestsønderjylland.
22
Denne tyske nummerplade har siddet på en grænsependlers bil. Giver af nummerpladen fortæller, at bogstaverne DK i nummerpladen kan tilkøbes hos de tyske myndigheder, og at de tilkendegiver hans danske sindelag. Samtidig er det hans opfattelse, at bogstaverne også medvirkede til at lette hans daglige færd over grænsen og den ”midlertidige” grænsekontrol, som i 2025 har været der i et årti.
Røntgenfoto af greb til gravsværd fundet ved udgravning i Kolding by. Gravsværdet dateres til senmiddelalderen (1400- eller 1500-tallet) og er fundet i forbindelse med udgravning af byens franciskanerkloster. Lignende gravsværd kendes fra andre klostre og klosterkirkegårde og er ofte fundet i relation til aristokratiets gravlæggelser i den sene middelalder.
Museum Sønderjylland
F.C. Lund: Episode i Nystaden ved Flensborg efter Slaget ved Bau d. 9. April 1848 Lunds billede forestiller danske tropper, der efter at have sejret i Treårskrigens første slag modtages med glæde af indbyggere i Flenborg. Billedet formidler både en dansk sejrssikkerhed og en overbevisning om at kæmpe en retfærdig krig, fordi sønderjyderne selv støttede Danmark. Brygger Jacobsen blev så begejstret, at han bestilte en større udgave til Frederiksborg, men dette er det originale maleri.
I 1970 flyttede Ursula Reuter Christiansen med familien, herunder ægtemanden og fluxus-kunstneren Henning Christiansen, til Askeby på Møn. Deres hjem, Bakkehøjgård, blev ramme om mange sammenkomster, samtaler og besøg af kunstnere fra hele verden. Og det blev også her, Ursula Reuter Christiansen skulle forsøge at balancere rollerne som kunstner, kvinde, hustru og mor. Ursula Reuter Christiansens kunstværk På Bakkehøjgaard fra 1977 er en del af Claus Carstensens samling, som i 2025 blev erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og 15. Juni Fonden.
Stolen er formgivet af Hans J. Wegner (19142007) og produceret hos Johannes Hansen i 1944. Denne tidlige version af en kina-stol har tydelige tråde tilbage til de såkaldte kinesiske stole fra 1800-tallet. Men den peger også tydeligt fremad mod Wegners videreudvikling af modellen. Stolen er lavet af nøddetræ med sæde af sort skind.
Årsberetning 2025
23
Publikationer Fagfællebedømte publikationer er markeret ved * Berg, C.: Fundet ved Vollerup – det første hus fra ældre bronzealder på Als, Sønderjysk Månedsskrift 2025/2, pp. 62-66. * Brøgger, S. & A. Hartvig: Hvad detektorarkæologien kan bidrage med. Et eksempel fra Petersborg i Sønderjylland, MIRUDA 4 (red. M. Svart Kristiansen), Højbjerg 2025, pp. 121-130. Dam-Hein, Peter og Lisette Juhl Orhan: ”Til minde om Max Alfred – Dødslejefotografier fra Højer”. Sønderjysk Månedsskrift 2025/5. * Ethelberg, P.: En analyse af de sønderjyske middelalderkirkers placering i forhold til den samtidige landbebyggelse, Arkæologi i Slesvig / Archäologie in Schleswig 20, 2025, pp. 21-44.
Ludvigsen, Anne Marie: ”Seglstampe med Tønders byvåben”, Sønderjysk Månedsskrift 2025/1 s. 40. Lynge Vognsen, Frederik: ”Bagsiden om Forsiden: Kaptajn Callesens Toldflag”, i: Sønderjysk Månedsskrift 2025/4, s. 160. * Lynge Vognsen, Frederik: ”De tre makreller. Om dødelighed og dødsritualer til søs i 1800-tallet”, i: Historisk Tidsskrift, nr. 125/2, s. 313-344. Lynge Vognsen, Frederik: ”En frue på farten”, i: Skalk Junior, 2025/4, s. 16-18. Lynge Vognsen, Frederik: ”En frue på farten”, i: Skalk, 2025/5, s. 8-12. Lynge Vognsen, Frederik: ”Høflige pirater”, i: Skalk Junior, 2025/3, s. 12-13.
* Hartvig, A. & K. Pommergaard: Guldringen fra Emmerlev og dens ophav, Arkæologi i Slesvig / Archäologie in Schleswig 20, 2025, pp. 83-122.
Lynge Vognsen, Frederik: ”Aabenraa Nyhavn”, i: Historier fra bybakken. Årsskrift for Aabenraa Byhistoriske Forening 2025, s. 27-33.
* Hartvig, A. & L. Grundvad: Skattefund fra 1600-tallets Syd- og Sønderjylland, hikuin 43, 2025, pp. 7-24.
Kristensen, Jens Tang: “om kunsten at tæmme dyr» i: Spring nr. 55, Temanummer dyr og dyregørelse, Forlaget Spring, Hellerup 2025.
* Larsen, M.: Middelalderens bygningshistorie, Sorø Klosterkirke. Undersøgelser og restaurering 20172022 (red. J. Bertelsen), København, pp. 22-73. * Larsen, M.: Når tegninger taler. Arkitekt, tegner og bygningshistoriker Charles Christensen, Sorø Klosterkirke. Undersøgelser og restaurering 2017-2022 (red. J. Bertelsen), København, pp. 74-95.
Kristensen, Jens Tang: “Du kan ikke brænde hende, for hun er allerede ild – Ovartaci og transsurrealismen» : Høholt, Stine m.fl.red: Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl, Brandts og Kunsten, 2025. Kristensen, Jens Tang: “De brutal-abstrakte – Appel i lyset af Cobra, Situationisme og Spur» i: Korshøj, Lotte: Barber-Barabar-Karel Appel, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning, 2025. * Madsen, J.M.N.: Padholm – en større udgravning syd for Kolding med et interessant pollenmateriale, Arkæologi i Slesvig / Archäologie in Schleswig 20, 2025, pp.177-196. Nissen, Nis: En sømandsfortælling. Med den kejserlige marine til Østen. Fra Als og Sundeved 103.
Guldringen fra Emmerlev set forfra og bagfra. Ringen blev fundet af amatørarkæolog og museumsformidler på Museerne i Tønder, Lars Nielsen i 2020.
24
Orhan, Lisette Juhl: ”Astrid Blumensaadt”, i: Johnny Wøllekær (red.): Odense kend dine kvinder, Odense 2025. Porskrog Rasmussen, Carsten: ”En fyrstelig sølvbakke”, Sønderjysk Månedsskrift 2025/5 s. 194-195.
Museum Sønderjylland
* Porskrog Rasmussen, Carsten: ”Fra velstand til sammenbrud – Økonomien i Syd- og Sønderjylland fra 1500-tallet til 1660”, i: Hikuin, nr. 43, s. 93-108. Rasmussen, René: ”Frits Clausens tegning af Lyngby kirke”. I: Sønderjysk Månedsskrift 2025/6 s. 240. Rasmussen, René: ”Fyren er så koldblodig som en hundesnude.” Alfred Albrechtsen og våbenstilstanden 1918. I: Sønderjysk Månedsskrift 2025/6 s. 225-231. Rasmussen, René: Bruno Topfs røde vimpel. I: Sønderjysk Månedsskrift 2025/1 s. 29. * Rasmussen, René: ”Sønderjysk møde i Stillehavet under Første Verdenskrig”. I: Marinehistorisk Tidsskrift 2025/4 s. 1-40. * Schmidt, Sally Schlosser: ”Franciska Clausen. Om forvaltning af glemsel og anerkendelse i den sene del af karrieren” i Sønderjyske Årbøger, årg. 137, 2025. Shimada, K., Elstrup, M., Lauridsen, H., Sørensen, T. & Siversson, M. (2025): The rediscovery of ‘BendixAlmgreen’s’ gigantic vertebral specimen of the extinct megatooth shark, Otodus megalodon (Lamniformes: Otodontidae), from the Upper Miocene Gram Formation in Denmark. Journal of Vertebrate Paleontology, Program and Abstracts, 2025, pp 575-576. * Witte, F. & A. Tummuscheit: New Results and Considerations regarding the Fieldstone Wall of the Eighth-Century Danevirke, Offa’s Dyke Journal Vol. 7, 2025, pp. 16-29. * Witte, F.: Cultural Identity in Post-Medieval Times Based on Earthenware, Europa Postmediaevalis 2024 Vol. 4, 2025, pp. 65-76. * Witte, F. & A. Tummuscheit: ”[…] beschloss er, die Grenze seines Reichs […] mit einem Wall zu befestigen”, Archäologischen Nachrichten aus Schleswig-Holstein 31, 2025, pp. 72-81.
Årsberetning 2025
Bruno Topffs røde vimpel. Bruno Topff var en tysk uniformsskrædder og marinesoldat. Ved slutningen af 1. Verdenskrig ledede han et soldaterråd, der i få dage tog magten over øen Als.
Podcastserien: ”Den store krig”. Seks afsnit à 30 minutter: Krigsudbruddet og mobiliseringen (Mariann Kristensen interviewer René Rasmussen) Marinen og krigen til søs (Mariann Kristensen interviewer René Rasmussen) Hjemmefronten (René Rasmussen interviewer Anne Marie Ludvigsen) Børnene på hjemmefronten (Anne Marie Ludvigsen interviewer Mariann Kristensen) Hans Christian Brodersens Første Verdenskrig (Anne Marie Ludvigsen interviewer René Rasmussen) Krigsinvalider og arven fra Første Verdenskrig (Anne Marie Ludvigsen interviewer René Rasmussen)
25
2025 i tal 292 grupper af børn og unge har deltaget i undervisning i Museum Sønderjylland. 154 frivillige er tilknyttet museet. Møllelauget ved Højer Mølle har kørt med møllen 31 gange og malet 80 kg mel.
526 børn deltog i undervisningsforløbet I nissernes fodspor på Arkæologi Haderslev, hvor de bl.a. lavede småkagedej. Der blev brugt 36 kg mel, 1560 nelliker, 936 stk. hel kardemomme, 19 l sirup og 20 kg sukker. 3 fossiler fra Gram Lergrav blev erklæret danekræ. Den nye labyrint på Cathrinesminde Teglværk er bygget af 21.000 mursten, som blev doneret af Egernsund Wienerberger. Vi har foretaget 71 arkæologiske forundersøgelser og 26 udgravninger. Museets største arkæologiske udgravning omfattede 24.939 m2.
340 genstande har været sendt til danefævurdering. Verdens største haj er fra Gram Lergrav, og forskere har beregnet, at den var 24,3 meter lang. Den nyindkøbte Claus Carstensens samling består af 1523 værker foruden 172 dubletter (grafik i flere tryk). Nørklerlauget ved Historiecenter Dybbøl Banke har bidraget med 166 timers arbejde på reparationer og vedligehold af centerets 125 dragter og uniformer. Det frivillige Flaglaug ved Historiecenter Dybbøl Banke hejser flaget i weekenderne på flagbastionen på Dybbøl Banke. Der er 6 forskellige størrelser af flag. Det største er på 80 m2. Der er affyret 157 skud med kanon på Historiecenter Dybbøl Banke i sæsonen 2025. Samlingsenheden har pakket, flyttet og desinficeret i alt 32.347 inventarnumre/genstande fra den arkæologiske samling på Dalgade ind på Bevaringscentrets hylder. Det svarer til 48.400 kg. Der er registreret 627 nye genstande. Museet modtog 7,9 mio. kr. i fondsbidrag.
Flagbastionen Dybbøl blev etableret af De danske Soldaterforeninger i 1920. Flagstangen er 25 m. høj. På grund af den udsatte placering flages der forskellige størrelser flag afhængig af vindstyrken. Det største flag er på 80 m2.
26
Museum Sønderjylland
n e d b y d i r å g r e d , r e Fire projekt 2] [Fortsat fra side
hvordan Ph.d.-projekt om landskab tog form s n re e ld la e d id m esvigs dbebyggelsen i Sl an ”L t te ek oj pr .rs Med ph.d te arkæolog Ande delalder” begynd id m og t. id ite et rs ng ve ki vi us Uni annelse på Aarh dd ru ke rs fo n si eHartvig kapitel i græns et stort og vigtigt er m m ko ig tid m Sa rmålet med nu under lup. Fo ie or st hi e lig tid viklingen landets onal model for ud gi re en le vik ud projektet er at 0 og ca. 1500. vig mellem ca. 70 es Sl i r se el gg by kender af landbe r de landsbyer, vi nå or hv , er øg rs Projektet unde videlsen med od, og hvornår ud st op , rt ko ke is or gsmål fra hist andet vigtigt spør Et . ed st t nd fa er nye bosættels e på klima- og ningen reagered lk fo be nd la n da tører – er, hvor betydning nye ak en ilk hv t m sa , er sundhedskris elsnetværk , bycentre og hand en on Kr , en rk Ki ojektet såsom ndbosættelser. Pr la af n ge in kl vi – havde for ud gsmål, som er n måde med spør de på g si r ge fti beskæ af tid og rum. aktuelle på tværs Sønderjylland mellem Museum o br er gg by t te Projek r: Afdeling for kellige institutione og en række fors us Universitet, sstudier ved Aarh rv ra ltu Ku og i og Arkæol Landesmuseen ig-Holsteinische Stiftung Schlesw esamt äologisches Land ch Ar , rf tto Go s Schlos tet i Bergen. ein og Universite Schleswig-Holst ts ForskningsKulturministerie af t te øt st er t te ns Fond. Projek nne Louis-Hanse ha Jo og ge Aa t udvalg sam
Årsberetning
2025
lernes udvikling
tandhva Ph.d.-projekt om
nds nye useum Sønderjylla M m ko an 25 20 t I efteråre Grondona til rnando Del Águila Fe , de en er ud st .ph.d om tand.-projekt handler .d ph s do an rn Fe museet. t i Gram og på og det er forankre g, in kl vi ud s ne er hval rsitet. Københavns Unive og illioner år siden stod for ca. 35 m op ne er al og hv r le nd Ta ner, narhva grupper som delfi inkluderer i dag af de mest fascis evolution er en re De r. te ot el sk ka globalt turhistorien, men na i er ng lli æ rt fo nerende ligste udvikling. bevaret fra den tid r ile ss fo få r de er kranier lbevarede fund af ve re fle vi r ha k I Danmar ojektet undersødenne periode. Pr a fr er al hv nd ta af gter og arter. senterer nye slæ æ pr re m so r, ile ger foss ynlige strukturer ning kan ellers us an sc af lp æ hj d Ve strukturer vi får ny viden om så , es er ud st r lje ionen. og deta ete tidligt i evolut sk r de r, ge in sn og særlige tilpa -lokalisering, af lugtesans, ekko b ta . ks f.e er ld e kan Det gæ ssen. På den måd ka ne er hj i r ge samt forandrin færd kortgi, funktion og ad lo fo or m af n ge udviklin stes. lægges og tidsfæ fossile viden, vi har fra de n de ed m t ld ho Sammen liteter, kan vi am og andre loka Gr a fr er al hv nd ta ingen af erblik over udvikl ov et t ab sk få n desude ark, Nordsøen og ndhvaler i Danm ta af n te ite rs ve di åen frem til deres tidlige opst a fr lt he en nt tla Norda mmenholde kan vi derefter sa i dag. Denne viden er tid. klima og miljø ov med ændringer i riets t af Kulturministe Projektet er støtte Foreningsudvalg.
27
Museum Sønderjylland • Marts 2026 • Oplag: 400 • Tryk: Tryksager Online
Frilandsmuseet i Haderslev blev opført 1914-1915 for at vise, hvordan velhavende familier på landet indrettede sig i 1700-tallet. I hele sommeren 2025 var frilandsmuseet ramme om aktiviteter med fokus på gamle lege. Interessen for aktiviteterne afspejlede sig i en mærkbar fremgang i besøgstallet.