
4 minute read
ARKÆOLOGI
ARKÆOLOGI
I Haderslev ligger Sønderjyllands arkæologiske museum. Museet viser fund fra den ældste stenalder til middelalderen. I kan bl.a. møde Danmarks ældste grav og læse historien om Danmarks længste bronzealderhus. Finde det største fund af guld fra 300tallet og våben efter 200 jernalderkrigere. Museet har også stuer og værksteder fra 1800tallet og I kan besøge en købmandsbutik fra 1930 og gå på opdagelse i museets frilandsmuseum.
Advertisement
ARKÆOLOGI · Dalgade 7 · 6100 Haderslev
Fra stenalder til vikingetid
Daginstitutioner - grundskole - ungdomsuddannelser Dette er den klassiske omvisning med prøvselvaktiviteter og dialog! Eleverne skal se Danmarks ældste grav, gå på opdagelse mellem sværd og lanser fra jernalderen og finde ud af, hvad forskellen var på rig og fattig for 2000 år siden. Der kan bestilles omvisninger om mange forskellige emner f.eks.: Død og begravelser gennem 10.000 år, middelalderens borge og oldtidens landbrug. Kontakt os og sammen finder vi tema, niveau og aktivitet. Hvornår: Året rundt. Tirsdag – fredag Varighed: 11,5 time

I nissernes fodspor & mor Almas bagedag
Dagtilbud - indskoling Følg i museumsnissernes fodspor rundt på museet. I skal være med til at åbne dagens låge, se nissernes loft, høre om julen i gamle dage og vi skal lave brunkagedej til bagning derhjemme. Turen sluttes af med en fælles julehistorie, sang og gamle julelege. Hvornår: November – december. Mandag – fredag Varighed: 2 timer

Med vandrestav og grydeske gennem middelalderen
Mellemtrin - udskoling - ungdomsuddannelser Dagen begynder med en fortællende vandring gennem Haderslevs middelalderlige bykerne, som ender ved museet. Her skiftes vandrestaven ud med grydeske og forklæde. I museets bulhus laver vi et måltid over det åbne ildsted. Eleverne skal bruge opskrifter fra det finere middelalderkøkken men også servere sild, brød, og grød, som stod på bondens bord for 500 år siden. Hvornår: April – november. Tirsdag – fredag Varighed: 4 timer
Daggert, hellebard og nyredolk
Mellemtrin - udskoling - ungdomsuddannelser Med udgangspunkt i museets særudstilling om middelaldervåben fra 1500tallet går vi tæt på middelalderens krigsmaskine. Emner som hvem var krigeren og hvem havde magten, krigsteknik og våbentyper diskuteres. Naturligvis skal vi også selv afprøve krigsteknik i form af middelalderlig stokkekamp eller at slå hinanden ihjel i middelalderlige brætspil. Hvornår: August 2022 – januar 2023 Varighed: 2 timer

Bag museets kulisser
Eleverne får indblik i en helt særlig verden og ser, hvad museet og arkæologerne gør ved de ting, som de har fundet på en udgravning. Først besøger vi magasinerne og udstillingerne. Eleverne skal herefter arbejde med en arkæologisk udgravning og finde ud af, hvad det er, arkæologerne har fundet. Hvornår: Året rundt. Mandag – fredag Varighed: 3 timer

UNDERVISNING UDEN FOR MUSEETS VÆGGE
Hvornår: Bedst april – november. Mandag – fredag
Arkæolog for en dag
Mellemtrin - udskoling - ungdomsuddannelser Eleverne bliver vist rundt på en udgravning og instrueret i at gå med metaldetektor og skal derefter selv ud på marken for at finde metal. Undervejs vil der være små workshops om flint, keramik og tidsbestemmelse af genstande. Hvis det er muligt, vil eleverne få lov til at grave sammen med udgravningens arkæologer. Varighed: 3 timer
Kultur- og naturcykelture
Mellemtrin - udskoling Vi har tre ture: • Haderslev Tunneldal med besøg bl.a. ved middelalderborgen Tørninghus og elværket
Christiansdal. • Hjartbroskov hvor der er fokus på fortidsminder og istidslandskabet. • Løjtland syd hvor vi besøger de gamle kaptajnsgårde og har fokus på nyere tids historie omkring Aabenraa. Turene er ca. 1525 km og kan tilrettelægges med start og slut ved den enkelte skole. Varighed: 5 timer




Byvandring i Haderslev
Mellemtrin – udskoling - undgdomsuddannelser På vores tur gennem byens gader er der fokus på de huse og gader, som lå i byen i middelalderen og frem til ca. 1800. Byvandringen, der er ca. 2,5 km lang, er krydret med opgaver og smagsprøver undervejs afhængig af målgruppens forudsætninger. Varighed: 2 timer
Kom skal vi lege?
Indskoling - mellemtrin Skolen eller museets græsplæne er dækket op med 3050 gamle lege fra renæssancen, middelalderen eller tipoldemors tid. Varighed: 2 timer
I smedens værksted
Mellemtrin Eleverne arbejder som smedelærlinge i museets smedje fra 1800tallet. Forløbet er for små grupper af børn. Kan kombineres med forløbet ”Kongelig føde og bondemad”. Varighed: 3 timer


Kongelig føde og bondemad
Mellemtrin – (udskoling) Med udgangspunkt i opskrifter, husgeråd og ingredienser fra middelalderen fremstiller eleverne et fælles måltid i museets lille bulhus. Varighed: 3 timer
Farvel til kødet
Indskoling – mellemtrin Dette forløb handler om fastelavnen, som den blev fejret indtil midt i 1800tallet. Vi laver fastelavnsris, bider til bollen og høre om fasten. Varighed: 2 timer