B2b-magasin

Page 1


MSJ

VIRKSOMHEDSEVENTS MED FORMAT

MOJN og velkommen til Sønderjylland!

Hos Museum Sønderjylland er der mulighed for at give jeres gæster en kulturel oplevelse på de enkelte museer i forbindelse med firma- eller foreningsarrangementer.

Her kan I afholde store og små middage, produktlanceringer, mindre konferencer, receptioner, firmaevents og koncerter. Vores rammer er forskellige og kan opfylde mange behov: en Riddersal på et stort slot, et mindre slot midt i en skulpturpark eller en vindblæst oplevelse i marsken, der ryster gæsterne sammen – blot for at nævne nogle få. Hvert museum har sin egen specielle atmosfære, der kan trylles med, så jeres næste arrangement bliver en unik oplevelse for jeres gæster.

Vi har de kulturelle rammer, der kan sætte det bedste værtskab i spil til jeres arrangement. Sammen med vores lokale samarbejdspartnere har vi mulighed for at hjælpe med forplejning – lige fra den enkle frokostanretning til en stor middag for 150 gæster i Riddersalen på Sønderborg Slot. Alle arrangementer inkluderer entré til museerne.

Hos Museum Sønderjylland har I én kontaktperson fra den første kontakt, til arrangementet er afsluttet. Det giver en ro i afviklingen og gode muligheder for sparring og tilpasning.

Jeg håber, I med dette magasin vil blive inspireret til at afholde jeres næste event, kundearrangement eller måske en firmaudflugt på et af vores museer.

Vi ses i Sønderjylland.

Hanne Iversen

Forretningsudvikler

SØNDERBORG SLOT – en kongelig oplevelse

picnic i det grønne

BRUNDLUND SLOT – når kunst og natur smelter sammen

HØJER MØLLE – på kanten af vadehavet

KUNSTMUSEET I TØNDER – kunst og gastronomi med marsk-inspiration GRAM

fossiljagt for hele firmaet

SØNDERBORG SLOT

I mere end 800 år har slottet knejset ved indsejlingen til Sønderborg, så der oser af historie bag slottets tykke mure. De prægtige renæssancerum fra 1500-tallet har dannet ramme om store fyrstelige bryllupper, koncerter og møder og det er den tradition, Museum Sønderjylland viderefører i dag.

I Riddersalen er der plads til op til 250 gæster til konferencer og koncerter, men vi kan også dække op ved runde borde til en smuk gallamiddag for 150 gæster, så man føler sig hensat til fortidens middage ved Hertug Hans Den Yngres hof.

På slottet kan vi afholde:

Konferencer i Riddersalen

Gallamiddage i Riddersalen

Koncerter og teaterforestillinger på slottet

Omvisninger med guide kombineret med bobler, tapas o.l.

Kaffe og brødtort i Slotscaféen

Altid inkl. entré og introduktion

CATHRINESMINDE – picnic i det grønne

I de smukkeste omgivelser på Broagerland lige ved Flensborg

Fjord ligger det smukke gamle teglværk. På græsset ned mod fjorden kan man slå sig ned med picnictæpper og madkurve og nyde den smukkeste udsigt til hvide sejl og fjordlandskabet.

I den gamle tørrelade kan der dækkes op med rødternede duge ved langborde til en treretters middag. Her venter gastronomiske oplevelser og efter middagen står kaffevognen klar ved laden. Det hele krydrer vi med levendegørelse, så gæsterne kan få et indtryk af livet på teglværket, som det udspandt sig i forrige århundrede.

Teglværket kan også facilitere:

Middage og frokost-arrangementer i forårs- og sommerperioden

Omvisninger på teglværket med guide

Mindre foredrag og møder i lokalerne

Kunstudstillinger med adgang for museets gæster

Fotooptagelser og produktpræsentationer i det fri og på museet

Altid inkl. entré og introduktion

BRUNDLUND SLOT – når kunst og natur smelter sammen

Det lille hvide slot i Aabenraa rummer den fineste Franciska Clausen udstilling. En hyldest til bysbarnet, der blev en anerkendt kunstner i Frankrig, men aldrig opnåede det samme i Danmark, da hun vendte hjem. Først efter sin død fik vi i Danmark øjnene op for den fantastiske kunstner.

Parken omkring slottet er et oplagt valg til mindre arrangementer, koncerter og firmaudflugter kombineret med et besøg på museet.

Det hvide Slot kan danne rammer om:

Spændende kurser i Billedskolen

Produktpræsentationer og fotooptagelser

Events i parken

Omvisninger i kunstudstillingen på slottet

Kaffe og lækker kage i caféen

Altid inkl. entré og introduktion

HØJER MØLLE – på kanten af vadehavet

Helt derude på kanten af marsken og vadehavet ligger den fineste lille by, Højer, med de smukke marskgårde og med Højer Mølle beliggende midt i det gamle kulturmiljø. Højer har – med en stor bevilling fra Real Dania Fonden – over de seneste år undergået en omfattende restaurering, der har løftet hele byen.

Her kan I opleve naturen på marskvandringer med guide, måske se Sort Sol om efteråret og endelig nyde den hjemmelavede Brødtort med dejlig varm kaffe til efter en frisk tur over digerne.

– på kanten af vadehavet

Højer Mølle er perfekt til:

Vadehavsspecialiteter og hjemmebagt kage i caféen

Omvisninger og gruppeudflugter med guider

Besøg udstillingen om vadehavet og naturen omkring Højer

Bestil det lille Sønderjyske Kagebord til mindre grupper

Altid inkl. entré og introduktion

KUNSTMUSEET I TØNDER – kunst og gastronomi med marsk-inspiration

Tønder Kunstmuseum og Kulturhistorie i Tønder er tre museer i én bygning.

Her kan I opleve moderne kunst i nye sammenhænge, smukke tønderkniplinger og ikke at forglemme et helt vandtårn fyldt med Wegners fantastiske møbeldesign.

– kunst og gastronomi med marsk-inspiration

I Tønder er der mange muligheder, blandt andet:

Møder og konferencer i Pumpehuset

Omvisninger i Kunsten, Wegners vandtårn og den historiske samling med guide

Caféen kan benyttes af grupper på op til 30 gæster – til frokost eller mindre arrangementer

Altid inkl. entré og introduktion

GRAM LERGRAV

– fossiljagt for hele firmaet

Kom med tilbage til dengang, der svømmede hvaler rundt i Gram.

På det naturhistoriske museum i Gram får I ny viden om livet i Gramhavet, der dækkede en stor del af Sønderjylland for 10 mio. år siden. Og i Lergraven kan I finde fossiler fra den tid.

Sammen med en Fossil Hunter Guide går turen ned i Lergraven og jagten på fossiler starter. Det er en sjov og anderledes måde at bruge et par timer sammen på og vi har gummistøvler, spader og andre nødvendige graveredskaber klar til udlån.

Så overrask med en helt anderledes oplevelse til den næste personaleudflugt eller som et sjovt break på en kursusdag. Vi er klar med madpakken, de varme og kolde drikke og måske en kage undervejs.

– fossiljagt for hele firmaet

På alle vores museer kan der bookes en omvisning med forskellige temaer for grupper på over 10 personer. Det sker nemt via vores omvisningsformular, som du finder lige her

Hvis det er arkæologien og vores mange udgravninger, der har interesse, så tag omkring vores arkæologiske museum i Haderslev.

TEMATURE MED OMVISNINGER – noget for enhver smag

Kniplingerne, som er et kendetegn for Tønderområdet, kan opleves i det fine byhus Drøhses Hus midt i gågaden i Tønder – et hus, som har opnået Europa Nostra prisen for dets velbevarede arkitektur og gode bygningshåndværk.

Har I interesse for den helt særlige sønderjyske søfartshistorie, kan Kulturhistorie Aabenraa tilbyde en spændende udstilling, bl.a. om de mange eksotiske ting, som søfolkene bragte med hjem fra deres rejser til verdens fjerne egne.

Ved forespørgsler på omvisninger for grupper, bestilling af guider mm.: Kontakt det enkelte museum eller benyt vores bestillingsformular på hjemmesiden www.msj.dk og vi vil vende tilbage.

Hvis I har brug for sparring og planlægning af konferencer, middag, firmaevents o.l. så tag kontakt til:

Hanne Iversen

Forretningsudvikler

D: +45 65370725

M: +45 54550242

haiv@msj.dk

10 museer i Sønderjylland Spændende udstillinger og events hele året Se mere på msj.dk

Gram Lergrav Palæontologi

Højer Mølle

Drøhses

Hus MSJ

Bevaringscenter Sønderjylland

Arkæologi Haderslev

Kulturhistorie Aabenraa

Kunstmuseet Brundlund Slot

Kunstmuseet

og Kulturhistorie

i Tønder

Sønderborg Slot

Cathrinesminde Teglværk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.