Årsberetning 2024

Foto: David Stjernholm

2024

ÅRSBERETNING

1

j e v å p r e t k e j o r p Store Helhedsplan for

museet i Tønder

b på er vores flagski Museet i Tønder torie og kunst, kulturhis ed m en st ky st Ve møbelHans J. Wegners fortællingen om erende år vil vi mod kunst. I de komm s med bygningskomplek nisere det store ter, ny publikumsfacilite ny ankomst, nye stillintyring og nye ud as im kl og g in sikr stereninden for de eksi en m m sa t Al r. ge res med ektet gennemfø de rammer. Proj mmune, ag fra Tønder Ko væsentlige bidr Fonden, en, Augustinus A.P. Møller Fond egne nden og museets Louis-Hansen Fo midler.

samlingspun Aabenraas nye tion og turistdestina

tidssvarende Bedre plads og m formidling i Gra

eet og lerden omkring mus un gr bt kø r ha t Musee t grundlag for en med er der skab er D . am Gr i en grav t til skolebud, ikke minds til ts ee us m af gentænkning et et prospekt eet har udarbejd us M . er st ri tu klasser og s globale af Sønderjylland g lin id rm fo t ke for en styr ltager i udforskhvor publikum de t, po ts ho ke is geolog . år siden. jorden for 10 mio på et liv af en ning

kt

et nyt mmune omkring Ko aa nr be Aa ed planer bejde m t i kommunens re Museets samar nk ra fo bt dy en i Aabenraa er mmende museum på havn useet vil i det ko M . aa nr be Aa i se af havnen siering af om en omdannel hederne for finan ig ul m ge sø af tnere kommunen sønderjyske kuns te m år sammen med rø be de af gen nraa. al løfte formidlin ytter sig til Aabe kn r de projektet, der sk e, ri to is sh fart mspændende sø og den verdenso Fortsættes side

2

27

Museum Sønderjylland

Forord Ved indgangen til året 2024 hang skyerne tungt over museet. En arbejdsgruppe under Kulturministeriet havde nogle måneder forinden udgivet sine anbefalinger til en ny fordeling af statens tilskud til museerne i Danmark, og hvis politikerne på Christiansborg havde fulgt disse anbefalinger, ville Museum Sønderjylland have mistet det meste af sit statstilskud.

Flere andre provinsmuseer stod til at blive ramt hårdt, men Museum Sønderjylland var truet på selve eksistensen. Derfor måtte der gøres en ekstraordinær indsats med at forklare museets unikke konstruktion: et fusioneret regionalt museumsvæsen med fire faglige ansvarsområder, med museer i fire kommuner og med en række nationale opgaver, der knytter sig til grænselandets særlige historie og kulturarv.

Operationen lykkedes. I maj indgik partierne en politisk aftale, der afsatte flere midler til museumsområdet, og som samtidig prioriterede en række museale opgaver over andre. Hovedgrebet i museumsreformen, der blev vedtaget kort før jul 2024, var en individuel vurdering af betydningen af museernes samlinger.

Prioriteringen er et signal om, at de opgaver, som museet løser, er vigtige – både i den nationale historiefortælling og for grænselandet. Museum Sønderjylland vil med strategien Bro mellem grænselandets fortid og fremtid 2024-2028, der blev færdig i foråret 2024, styrke museets position som formidler af grænselandets plads i den nationale og europæiske fortælling. Derfor vil museet styrke samarbejdet med regionale partnere omkring en stærkere branding af Sønderjylland, omkring udviklingen af attraktioner og omkring styrkelsen af indsatsen over for børn og unge.

Ved årets slutning udpegede kulturminister Jakob Engel-Schmidt museets formand Simon Møberg Torp til leder af det nystiftede statslige museumsnævn. Torp trådte derfor tilbage som formand for museet efter syv år på posten.

Kjeld Nørmark Thrane Fungerende formand, Formand for Kulturog Fritidsudvalget i Haderslev Kommune Axel Johnsen Museumsdirektør, ph.d.

Museum Sønderjyllands samlinger blev vurderet til at være af kontinuerlig international interesse, og det udløste det højeste tilskud. Man kan sige, at det var hele det dansk-tyske grænseland med dets betydning for Danmarks, Tysklands og Europas historie, der her blev prioriteret af politikerne på Christiansborg.

Guldhornene blev fundet i Gallehus vest for Tønder i hhv. 1639 og 1734.

I 2022 forærede Janni Spies et sæt kopier i guld til museet.

Simon Spies bestilte kopierne hos Kgl. Hofjuveler A. Dragsted i 1970’erne.

Årsberetning 2024

3

En skoleklasse i indskolingen på besøg i Gram Lergrav, hvor 10 mio. år gamle sedimenter ”slemmes”, dvs. skylles med vand med henblik på at finde og undersøge fossiler af 10 mio. år gamle havdyr.

4

Museum Sønderjylland

INDHOLD Museet købte i 2024 med støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond dette sjældne maleri af Gustaf Munch-Petersen, en vigtig tilføjelse til museets surrealistiske samling (se desuden side 23).

6

ARBEJDET MED STRATEGISKE PROJEKTER

8

UDSTILLINGER

12

FORMIDLING FOR BØRN OG UNGE

14

EVENTS OG ARRANGEMENTER

16

ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER

Årsberetning 2024

19

MUSEETS BESØGSTAL

20

ØKONOMI & DRIFT

21

TAK FOR STØTTEN

22

NYE GENSTANDE TIL SAMLINGEN

24

PUBLIKATIONER

5

Arbejdet med strategiske projekter Centralt i strategien står en række strategiske projekter, der befinder sig på forskellige stadier.

Finansieringen af helhedsplanen for museet i Tønder, der indebærer en total modernisering af museet med nye tekniske installationer, nye udstillinger, nye publikumsfaciliteter og ny indgang for i alt 80 mio. kr., nåede i mål efter tilsagn fra A.P. Møller Fonden, der påtog sig hele den del, der handler om Hans J. Wegner. De to andre bærende fonde er Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Sidst på året blev der indgået aftale med en rådgivende ingeniør, og arbejdet med udbudsmaterialet gik i gang.

Et nyt moderne museum på havnen i Aabenraa er et centralt element i Aabenraa Kommunes planer om udvikling af Kilen til boligområde og kulturelle formål. I 2023 afsluttede vi sammen med kommunen visionsarbejdet, der skal danne basis for dialogen med myndighederne og fondene. I 2024 iværksatte museet en række tiltag, der bærer projektet fremad: Udstillingsprofilen og aktiviteterne på Brundlund Slot blev yderligere skærpet omkring Franciska Clausen, og der blev formuleret ambitiøse projekter omkring forberedelse og tilgængeliggørelse af såvel Franciska Clausen og søfartsudstillingen. Kort før årets udgang opnåede de to projekter tilsagn om store bidrag fra henholdsvis Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden.

Efter en utilfredsstillende langstrakt proces med køb og delvis affredning af grunden omkring Gram Lergrav kunne planen om en styrket formidling af livet i Gramhavet for 10 mio. år siden gøres færdig.

Realiseringen af planen vil være en markant styrkelse af det lokale liv og ikke mindst af turismen i området. Prospektet gøres færdigt først i det nye år.

Vandtårnet i Tønder vil også efter moderniseringen huse Hans J. Wegners stolegave.

6

Lukningen af tre museer i 2023 på grund af energiprisernes himmelflugt kastede nye projekter af sig i 2024. Museet fik midler fra Norlys Vækstfond og fra en særlig statslig pulje til energiforbedrende tiltag til at opsætte solcelleanlæg på bygningerne i Tønder, Haderslev og Rødekro. Det store projekt kostede både personaleressourcer og egenkapital, men tilsammen gør de tre anlæg fremover museet mere robust over for udsving i energipriserne.

De tre lukkede museer genåbnede i foråret 2024 efter, at det ekstraordinært var lykkedes at hente en finanslovsbevilling på 4,5 mio. kr. til formålet. For disse midler blev der på Cathrinesminde Teglværk skabt nye indbydende udendørs publikumsfaciliteter, ny formidling og en café. Nogle af de nye installationer krævede myndighedsgodkendelse og bliver derfor først klar til publikum i foråret 2025.

På det kulturhistoriske museum i Aabenraa blev der produceret ny formidling, og i kælderen blev der indrettet et modtagelsesrum for skoleklasser.

Drøhses Hus i Tønder blev genåbnet med en ny udstilling med kunsthåndværk.

Museum Sønderjylland

Visualisering af søfartsudstillingen i det kommende museum på havnen i Aabenraa.

Museum Sønderjyllands bestyrelse påtog sig fra 1. januar 2025 driften af Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle i årene 2025-2028 med ambitionen om at integrere arbejdet i museets varetagelse af krigen 1864. De nye driftsaftaler blev en ny start for udviklingen af den enestående historiske destination Sønderborg-Dybbøl.

Hvis dette vigtige projekt skal lykkes, kan det kun ske i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune, Fonden Dybbøl Banke og DSI Dybbøl Mølle. Der blev formuleret et treårigt pilotprojekt til udvikling af den historiske destination Sønderborg-Dybbøl.

Projektet blev godkendt at de tre bestyrelser og byrådet, og under denne paraply vil der i de kommende år blive formuleret projekter, der skal styrke historieturismen på Sønderborg Slot, på Historiecenteret, på Dybbøl Mølle og ikke mindst i det smukke og symbolmættede landskab.

Cathrinesminde Teglværk er et af Danmarks vigtigste industriminder og et naturligt stop på den populære Gendarmsti. I 2024 blev formidlingen og opholdskvaliteten forbedret, blandt andet med nye udendørs loungemøbler.

Årsberetning 2024

7

Udstillinger I 2024 åbnede Museum Sønderjylland ni nye udstillinger på fire museer.

På Kunstmuseet i Tønder gik kunstnerne Rune Bosse, Birke Gorm og Rasmus Myrup i dialog med museet i hver deres soloudstilling under den samlede titel Atlas I-III. Birke Gorm: Gib dein Bestes!

Kunstmuseet i Tønder, 10/02/2024 - 16/06/2024 I museets seks atelierer inviterede Birke Gorm publikum ind i en kunstnerisk iscenesættelse af et arbejdsdøgn med fokus på arbejdet i og uden for hjemmet, hvor hun trak tråde mellem nutiden og det historiske. Under forberedelserne til udstillingen havde Gorm adgang til museets kulturhistoriske samling, og hendes nyproducerede værker tog afsæt i kniplingeskrin.

Rune Bosse: Circularis Kunstmuseet i Tønder, 10/02/2024 - 20/05/2024 Rune Bosse bragte naturens kredsløb ind i museet med installationerne Efter ild og Urpflanze.

Afbrændte træer og forkullede søjler flyttede ind i kunstmuseets rotunde i en undersøgelse af, hvordan naturens cyklus fortsætter efter ødelæggelse.

Urpflanze består af tolv pressede og indrammede ”urplanter”, som museet for nyligt har erhvervet.

Bosses værker udfordrede publikums opfattelse af natur som en konstrueret idé og viste samtidig, hvordan vi er forbundet med naturen.

Rasmus Myrup: Feels Kunstmuseet i Tønder, 10/02/2024 - 20/05/2024

8

Fotos: David Stjernholm

Rasmus Myrup undersøgte, hvad der sker, når følelser vendes på vrangen og kommer til udtryk i kunst. I udstillingen gik Myrups egne nyskabte værker i dialog med Museum Sønderjyllands malerisamling og indlånte værker fra slutningen af 1800-tallet til 1930’erne. Herved blev publikum draget ind i en sanselig udstilling, hvor følelser blev udstillet og forbundet på tværs af århundreder.

Museum Sønderjylland

Herbert Volkmanns Tu’s für Van Gogh, Baby fra 2010-2011 var et af hovedværkerne på udstillingen RES PUBLICA.

RES PUBLICA Kunstmuseet i Tønder, 15/06/2024 - 02/03/2025 Kunstneren Claus Carstensen kuraterede den stort anlagte tematiske udstilling, der satte fokus på kunstens forhold til offentlighedsbegrebet, det offentlige rum. Værker inden for maleri, tegning, grafik, fotografi og kulturhistorisk materiale inviterede publikum til at reflektere over ytringsfrihed og samfundets fælles spilleregler i en kompleks og globaliseret verden.

Univers Kunstmuseet i Tønder, 28/06/2024 - 31/12/2025 Denne udstilling, som også vises i hele 2025, præsenterer kunstværker fra museets egen samling fra de seneste 200 år. Publikum møder både surrealister og guldaldermalere, abstrakte og modernistiske værker sat sammen på tværs af perioder og stilarter, hvorved der opstår et rum for nye fortællinger.

Årsberetning 2024

Hans Øllgaard: Fiskende Børn. 1954.

9

Kongesønnens Hjemkomst. Ca. 1901. Efter forlæg af Otto Ubbelohde.

Skærbæktæpperne – et vævet eventyr Kulturhistorie Tønder, 03/05/2024 - 31/12/2026 Udstillingen præsenterer publikum for museets samling af Skærbæktæpper og historien om, hvordan kunst og nationalitet blev vævet sammen i uldtråd. Jugendstiltæpper fra Skærbæk Væveskole fra årene 1896-1919 skulle være med til at genoplive kunsthåndvævningen i Nordslesvig og blev samtidig et kunstnerisk nybrud indenfor jugendstilen.

Ida Kvetny X Franciska Clausen Kunstmuseet Brundlund Slot,11/10/2024 - 23/02/2025 Helt nye værker af Ida Kvetny er skabt som en særlig hyldest til Franciska Clausen. Med 100 år imellem sig har Ida Kvetny og Franciska Clausen begge stået på tærsklen af teknologiske revolutioner – og de har begge bevæget sig derud, hvor verden og kunsten radikalt forandres for altid.

Udstillingen bringer de to kunstnere sammen og lader Franciska Clausens historiske værker udgøre en del af forståelsesrammen for Ida Kvetnys nye, teknologiske værker.

Bondens Skønne Ting Drøhses Hus fra 22/03/2024 I 1700-tallet opstod en forbrugsrevolution. Det nye forbrug voksede både i byen og på landet, men hvad bonden fandt skønt, var ofte mere farverigt end det, der faldt i borgerens smag. Udstillingen præsenterer folkekunst og eksotiske varer fra fjernere egne, som landbefolkningen og søfolk udenfor købstaden Tønder omgav sig med omkring 1700-1850.

10

Ida Kvetny: FRANCISKA CLAUSEN HYBRID. 2024.

Museum Sønderjylland

Detektor – Fantastiske amatørfund Arkæologi Haderslev, 12/12/2024 – 12/12/2025 Udstillingen giver indblik i amatørarkæologers passion for metaldetektorfund. Fem dedikerede detektorførere deler deres oplevelser og præsenterer publikum for spændende udvalgte fund, heriblandt to enestående guldperler fra Errestedskatten og andre lokale fund af Danefæ, der er indlånt fra Nationalmuseet. Publikum kan også prøve kræfter med en metaldetektor.

Kærlighedsperlen fra ca. 1040 er et af de spektakulære fund i udstillingen.

Her ser man for første gang hjertet brugt som motiv på et smykke.

Årsberetning 2024

11

Formidling for børn og unge Interessen for museets undervisningstilbud er stigende. Deltagergrupperne har været børn og unge fra daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser fra alle fire sønderjyske kommuner. Derudover har museet haft et stort antal besøgsgrupper fra efterskoler fra hele landet. Det samlede besøgstal for børn og unge i 2024 var 8877, hvilket er en stigning på 9,2% fra sidste år.

Gennem en legende og anerkendende pædagogisk tilgang får børn og unge et styrket kendskab til vores samlinger og dermed til landsdelens kultur og fortællinger. Foruden omvisninger tilbyder Museum Sønderjylland undervisningsforløb, som er specialiseret omkring vores fire kerneområder: kunst-, natur-, kulturhistorie og arkæologi. Den øgede efterspørgsel gælder også undervisningsforløb ude på skoler og daginstitutioner – et godt supplement til institutionernes arbejde med at skabe et differentieret og varieret læringsforløb. Museet oplever en øget interesse fra institutioner med elevgrupper med særlige udfordringer. Sammen med lærere/ pædagoger, tilpasser museumsformidlerne undervisningsforløbene, så elevgrupperne får det bedst mulige udbytte af besøget.

Museets aftale med Tønder Kommune sikrer, at alle kommunens børn og unge gennemfører et fast antal undervisningsforløb i løbet deres skolegang.

Også i 2024 har Museum Sønderjylland arbejdet sammen med Aabenraa Kommune om “Den Børnekulturelle Rygsæk”. Museet har gennemført et stort antal forløb sammen med skoler og daginstitutioner fra hele kommunen. Dette samarbejde er med til at sikre de nødvendige ressourcer, der skal til for, at alle kommunens børn og unge oplever museumsformidlingen som en naturlig del af deres kulturelle dannelsesforløb.

I 2024 har vi indgået et godt samarbejde med professionshøjskolen UC SYD, hvor vi som en del af læreruddannelsen bidrager med viden om kulturhistorien. På den måde håber vi, at kommende lærere får styrket kendskabet til Museum Sønderjylland og vores tilbud til børn og unge.

På Bevaringscenter Sønderjylland får skoleeleverne fortiden i hænderne I det forløbne år har museet afviklet 40 undervisningsforløb for udskolings- og mellemtrinselever fra alle fire sønderjyske kommuner på Bevaringscenter Sønderjylland. I al deltog 842 elever. Forløbene er tværfaglige og rammer de Fælles Mål fra historie og naturfagene i grundskolen. Her møder eleverne arkæologi, museumsgenstande, naturvidenskabelige metoder og karrierelæring i to forskellige forløb. Ved at komme tæt på de ægte genstande og i nogle tilfælde selv finde dem i vores udgravningsjord, bliver elevernes oplevelse nærværende og autentisk. F.eks. fandt og undersøgte eleverne 9544 genstande i den jord, som var blevet gravet op under arbejdet ved Skibbroen i Tønder.

En vigtig erfaring fra forløbene er, at de også appellerer til elever med særlige behov, som ofte får en succesoplevelse ved at deltage. Derfor fortsætter MSJ med at udbyde forløb i de næste skoleår og sætter fokus på netop denne målgruppe.

Projektet er støttet af Det sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg, hvilket gør det muligt at tilbyde gratis bustransport tur/retur for alle de deltagende klasser på tværs af landsdelens kommunegrænser.

12

Museum Sønderjylland

Fossiljagtklubben – et naturvidenskabeligt fritidstilbud Efter sommerferien åbnede Fossiljagtklubben i Gram Lergrav – et tilbud til børn og unge fra hele Region Syddanmark. Takket være fondsstøtte kunne museet indvie nye laboratoriefaciliteter og en fornyelse af den digitale formidling.

Fossiljagtklubben viste sig hurtigt at tiltrække børn og unge fra hele regionen, som var villige til at komme en tirsdag eftermiddag og deltage i et naturvidenskabeligt fritidstilbud på bare to timer.

Deltagerantallet nåede i første sæson op over 150, og hver måned kommer nye deltagere til. Klubben har selvfølgelig fokus på fossiljagt, men også andre temaer bliver taget op som fx: præparation, slemning, mikrofossiler og fossiler fra andre lokaliteter.

842 skoleelever deltog i årets løb i de tværfaglige læringsforløb på Bevaringscenter Sønderjyland.

I Fossiljagtklubbens første sæson deltog over 150 børn i udforskningen af leret i Gram.

Årsberetning 2024

I 2024 har klubbens medlemmer fundet et bredt udvalg af fossiler fra Gramleret som fx: sælknogler, krabbeboller, muslinger, gravegange, snegle og bryozoer. I vores netværk med de andre naturhistoriske museer i Danmark har vi videregivet vores erfaringer med klubben, hvilket har betydet, at der nu arbejdes med ideen om at skabe en landsdækkende klub: Jordens Detektiver.

13

Events og arrangementer

Et år i fejringens tegn 2024 blev skudt i gang med en markering af Franciska Clausens 125-års fødselsdag den 7. januar i samarbejde med Aabenraa Kommune.

Fejringen strakte sig over hele året med en række unikke arrangementer. Blandt højdepunkterne var Brundlund Live i parken ved Brundlund Slot, hvor museet i samarbejde med Aabenraa Live afholdt en minifestival. Publikum blev forkælet med inspirerende talks og livemusik, der hyldede Franciska Clausens kunstneriske arv.

14

Museum Sønderjylland afholdt i 2024 116 bemandede arrangementer, der spændte fra fællesspisning, workshops og foredrag til guidede ture og kulturelle miniferier. I alt deltog mere end 12.816 gæster i museets arrangementer.

Museum Sønderjylland

Frivillighedens kraft Museets venneforeninger og frivillige var igen i år afgørende for afviklingen af en lang række arrangementer. En af årets store succeser var Det Levende Teglværk på Cathrinesminde Teglværk, hvor mere end 50 dedikerede frivillige i tre dage levendegjorde livet på teglværket anno 1900 for knap 2000 besøgende.

og samarbejdspartnere har bidraget til at styrke Museum Sønderjyllands rolle som et kulturelt omdrejningspunkt i grænselandet.

På tværs af museet ydede frivillige grupper som Møllerlauget på Højer Mølle, smedene på Arkæologi, Fossilgruppen i Gram samt sy- og havegrupperne en stor indsats for at skabe mindeværdige og lærerige oplevelser for vores gæster.

Kulturelt samarbejde på tværs af grænser Museet deltog også aktivt i den dansk-tyske kulturuge med en række aktiviteter, herunder forløbet Kunsten at lave en udstilling og en workshop om Wegners stole. Disse arrangementer, ledet af museets egne inspektører og formidlere, gav gæster og skoleelever fra grænselandet dybere indsigt i egnens kunsthåndværk og processen bag museet udstillingsopbygning.

2024 har været et år præget af samarbejde, nytænkning og formidling, hvor både frivillige, medarbejdere

Det Levende Teglværk blev i 2024 besøgt af henved 2000 gæster.

Julemarkedet på Sønderborg Slot blev i 2024 besøgt af cirka 6000 gæster. Fotografi fra julemarkedet i 2023.

Årsberetning 2024

15

Arkæologiske udgravninger Efter et stille første kvartal udviklede 2024 sig til at blive et travlt år med mange større og mindre undersøgelser. Antallet af undersøgelser ville sprænge rammen her, og derfor kan der her kun redegøres for egentlige udgravninger af et vist omfang. Udgravningerne fordeler sig i fire overordnede kategorier, nemlig udgravninger, der skyldes infrastruktur, vejinfrastruktur, råstofindvinding og udstykning.

et markant bolværk langs kanalens sydside, altså ind mod byen, bestående af kraftige, firkantet tilvirkede egepæle med egeplanker spunset ned imellem pælene. Nordsiden af kanalen havde en helt anden opbygning. Denne side har ikke været befæstet, men i stedet har vandet fået lov til at flyde over kanalens brinker mod nord og ud over de lavere liggende arealer – præcis på samme sted, hvor Haderslev Kommune i år har etableret regnvandsbassiner.

Energi-infrastruktur

Også i Kolding renoveres vandledninger, og museet har fulgt etableringen af nye ledninger i Klostergade. I den forbindelse dokumenterede museet den 19 m brede voldgrav rundt om Koldings middelalderlige bykerne. Desuden fastslog museet udstrækningen af kirkegården tilhørende gråbrødreklosteret (der er udgravet ca. 30 skeletter) og registrerede fundamenter, der sandsynligvis tilhører klosteret.

Gråbrødreklosteret lå uden for middelalderbyen og er kendt fra skriftlige kilder, men dets præcise beliggenhed har ikke været kendt før nu.

Inden for el-transmissionsledningen mellem Endrup og grænsen (Tønder Kommune) har museet fundet og udgravet to arkæologiske områder med en jordfæstegrav fra yngre stenalder/ældre bronzealder og bebyggelse fra yngre germansk jernalder/vikingetid (Sæd) samt bebyggelse fra ældre bronzealder, yngre romersk og germansk jernalder (Rørkær).

Museet har fulgt anlægsarbejdet i forbindelse med renoveringen af ledningsnettet til spildevand, regnvand og drikkevand i Høppners Gård, Teaterstien, Allégade og Jomfrustien, samt stableringen af regnbassiner langs Jomfrustien i Haderslev. Blandt de væsentligste resultater er, at vi nu for første gang kan stedfæste Haderslevs kanal præcist. Kanalen kendes fra historiske kort og forløber lige nord for den middelalderlige bykerne. Vi har dokumenteret

Bjærgning af en af de store egepæle fra kanalens bolværk.

16

Vej-infrastruktur Forud for anlæggelsen af Vonsild sydlige ringvej har museet udgravet seks arkæologiske områder, der omfatter dele af bebyggelser fra førromersk, ældre og yngre romersk jernalder samt tidlig middelalder, en enkelt udateret jordfæstegrav, og en mindre urnegravplads med syv urner fra ældre romersk jernalder. Disse undersøgelser supplerer vores viden om det rige kulturlandskab ved Vonsild.

På cykelstien mellem St. Emmerske-Solvig i Tønder Kommune fandt museets arkæologer en koncentration på ca. 40 kg flintredskaber, der i høj grad er forskningsrelevante. Undersøgelsen af området viste, at der i perioden 11.500-10.500 f.Kr. har været en huggeplads her ved Arnå. Specialiserede håndværkere har indsamlet flint af meget god kvalitet netop her, har lavet den første forarbejdning af råstoffet og taget de dele med sig for at lave de egentlige redskaber et andet sted. I den forstand har området været udnyttet til råstofindvinding i ældre stenalder.

Museum Sønderjylland

Skeletter fra Franciskanerklosterets kirkegård fundet i forbindelse med tracéovervågning i Klostergade, Kolding.

Råstofindvinding Moderne råstofindvinding ved Stepping har nødvendiggjort udgravningen af et større arkæologisk område (Langforte I). Her fandt museet en større bebyggelse fra flere perioder, men primært yngre romersk jernalder og germansk jernalder. Udgravningens største overraskelse var fundet af en gravplads bestående af 11 jordfæstegrave. To af gravene, begge kvindegrave, var helt usædvanlige. I den ene var kvinden begravet i en bulkiste. Hun har ligget på højre side med hovedet mod vest og ansigtet mod syd. Vest for hovedet lå en jernkam og en jernkniv, mens en dragtnål af sølv lå ved skulderen. Hun har båret en halskæde og tre dragtspænder af bronze, og et S-formet hægte, hvor der endda er bevaret fragmenter af tekstil. I benenden af den samme grav er der nedsat tre lerkrukker.

Den anden kvindegrav skulle vise sig at være en såkaldt kammergrav, hvor lodretstillede planker har dannet et reelt gravkammer, hvori kisten med den afdøde kvinde var placeret. Også denne grav havde lerkrukker i benenden, og kvinden var også blevet begravet med smykker og en dolk i en pragtskede.

Udstykning Udgravninger i forbindelse med udstykninger har fundet sted i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Kolding kommuner. Igennem flere etaper har museet udgravet arkæologiske områder ved Vollerup (Sønderborg Kommune), og i 2024 drejede det sig

Årsberetning 2024

om bebyggelse fra yngre stenalder, formodentlig dolktid, 2400-1800 f.Kr., ældre og yngre bronzealder, og førromersk jernalder (Huholt).

Ved Hammelev (Haderslev Kommune) har museet udgravet en lille landsby fra ældre middelalder, der hænger sammen med en enkelt bygning fundet indenfor et vejtracé for mange år siden.

I Sdr. Vilstrup (Haderslev Kommune) har museet udgravet en gård fra middelalder/renæssance samt en teglovn fra nyere tid. Teglovnen fra Sdr. Vilstrup skal ses i sammenhæng med en bevægelse for at forbedre forholdene for landbefolkningen, som startede allerede i slutningen af 1700-tallet.

Ved Vester Nebel (Kolding Kommune) har vi inden for et stort planområde fundet to registrerede og en ukendt overpløjet gravhøj fra Enkeltgravskultur (2850-2250 f.Kr.) (Virkelyst). Højen var væk, men lige under muldlaget lå den stenlægning, som den afdøde havde ligget på, samt en fin sleben stenøkse. Der blev desuden udgravet tre grøftekonstruktioner, der formodentlig har fungeret som fægårde. Sidst men ikke mindst blev der udgravet en urnegravplads med 11 urner fra ældre romersk jernalder; ved én af urnerne lå en spiralringperle af guld. To af urnerne er våbengrave, der blev taget op i præparat med henblik på at blive gravet ud på museets Bevaringscenter.

17

Dronebilledet viser resterne af den fritlagte gravhøj ved Virkelyst.

Den lysere cirkel er højens udstrækning, som kun kan ses med drone fra luften. Det mørkere lag udenom er rester af kulturlag.

Ved Lunderskov har museets arkæologer udgravet en stor landsby fra ældre middelalder bestående af 44 konstruktioner der fordeler sig på mindst fire gårdsenheder (Katrinesminde, Kolding Kommune).

Desuden udgravede museet et intensivt udnyttet område med teglovne, der dateres til 1700-1800tallet. Et meget stort antal gruber viser, at man har gravet leret til teglstenene helt lokalt, brændt teglstenene på stedet, og så fragtet dem hen til det sted, sandsynligvis meget lokalt, hvor de skulle bruges.

En stor urne med våbenudstyrer tages op som præparat. Senere skal den udgraves af museets konservatorer på Bevaringscentret.

Museet genbesøgte Viuf i 2024 (Kolding Kommune).

Denne gang udgravede arkæologerne endnu en stor bebyggelse fra vikingetid, middelalder, renæssance og nyere tid. Bygningerne fra vikingetiden indgår i tre, flerfasede gårdsanlæg. Hele syv brønde hørte til bebyggelsen, ligesom 25 gruber, der sandsynligvis har været brugt i forbindelse med hørproduktion. Under ejendommen ”Gammelgård”, som er indtegnet på historiske kort fra 1830erne, fandtes jordgravede stolper med brandfyld af et 22 m langt hus. Muligvis er det dét hus, som ifølge de skriftlige kilder brændte ned i begyndelsen af 1700-tallet.

I 2024 afsluttedes 12 års udgravningskampagner på arealerne for Synergiparken nord for Tankedalsvej (Langholtgård, Kolding Kommune). Der er ingen tvivl om, at udgravningerne ved Langholtgård bliver en nøglelokalitet for forståelsen af samfundsudviklingen i det sydlige Jylland fra midten af førromersk jernalder til midten af 300-tallet.

En undersøgelse falder helt uden for de ovennævnte kategorier, nemlig udgravningen af to små områder, der skal bruges i forbindelse med renoveringen af Sct. Nikolaj kirkes spir (Aabenraa Kommune). Der blev i alt udgravet 25 grave fra kirkegården. Begravelserne har ligget i tre til fire lag over hinanden, og alle har formodentlig været begravet i kister.

18

Museum Sønderjylland

Museets besøgstal Museum Sønderjyllands samlede besøgstal i 2024 var 148.489, hvilket er en stigning på ca. 8000 gæster i forhold til året før. Det samlede besøgstal for Museum Sønderjylland og Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle, som også drives af Museum Sønderjylland, er 205.492 gæster.

Tallet omfatter også publikums deltagelse i foredrag, omvisninger og undervisning uden for museerne.

Fremgangen skal ses i lyset af, at afdelingerne Kulturhistorie Aabenraa, Drøhses Hus og Cathrinesminde Teglværk åbnede igen efter at have været lukket i hele 2023.

Sønderborg Slot nåede et besøgstal på 59.074 besøgende, næsten det samme høje niveau som året før.

Medvirkende til den positive udvikling på Sønderborg Slot er fortsat den roste udstilling Sønderjyderne og Den Store Krig og det store julemarked i december, som trak mange gæster ind i udstillingerne.

Museet i Tønder havde 17.711 gæster, hvilket er på niveau med året før.

Arkæologi Haderslev nåede et besøgstal på 10.813, en lille tilbagegang. Til gengæld nåede Brundlund Slot 19.635 gæster, hvilket er en fremgang på knap 3000. Det er uden tvivl udstillingen Franciska Clausen – en collage og den stærke markering af museet i fejringen af Franciska Clausens 125 års dag, der viser sig her.

Historiecenter Dybbøl Banke var på 37.240, hvilket er en udfordring for en institution, der i høj grad skal bæres af entreindtægterne. Blandt Historiecenterets forskellige målgrupper var det først og fremmest de danske turister, der ikke besøgte Historiecenteret i forventet omfang.

2024

2023

2022

Sønderborg Slot

59.074

60.409

51.912

Cathrinesminde Teglværk

14.918

3.473

16.867

Kulturhistorie / Kunst Tønder

17.711

17.341

19.631

Højer Mølle

15.637

15.400

10.919

Drøhses Hus

864

0

1.665

Arkæologi Haderslev

10.813

13.488

10.939

Kulturhistorie Aabenraa

1.360

221

846

Kunstmuseet Brundlund Slot

19.635

16.782

17.742

Gram Lergrav

6.332

6.146

8.328

957

416

501

Bevaringscenter Sønderjylland

1.971

Online arrangementer Besøgende i alt på museets besøgssteder

147.301

Historiecenter Dybbøl Banke

37.240

Dybbøl Mølle

14.796

Foredrag, vandringer og undervisning uden for museet Samlet besøgstal for Museum Sønderjylland

135.647

139.350

6.155

4.657

6.341

205.492

140.304

145.691

I 2023 var Drøhses Hus, Kulturhistorie Aabenraa og Cathrinesminde Teglværk lukket.

Fra 2024 er online-arrangementerne med i tallene for de enkelte museer.

I 2024 blev der indgået nye driftsaftaler for Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.

Årsberetning 2024

19

Økonomi & Drift Projektet med at installere solceller på tre af museets bygninger i hhv. Tønder, Rødekro og Haderslev blev afsluttet efter nogen forsinkelse. En af årsagerne var en længere projekteringstid pga. af flere genberegninger og ændringer i projektet samt lang byggesagsbehandling på et af delprojekterne. Det sidste solcelleanlæg blev færdigmeldt ultimo november, og alle tre anlæg er nu i fuld drift.

I det nybyggede Bevaringcenter var der store udfordringer med de tekniske anlæg. I 2023 blev det konstateret, at varmebehandlingsanlægget var fejlkonstrueret, og der måtte indgås forlig med hovedentreprenøren. Anlægget måtte skiftes ud, og CTS-anlægget måtte ændres. I efteråret 2024 kunne varmebehandlingsanlægget tages i brug igen.

20

Museet benytter Haderslev Kommunes økonomisystem. Kommunen skiftede system i 2024, og museet skiftede med. Særlig først på året var det kaotisk, og der blev konstateret flere fejl, der skulle rettes.

Implementering af det nye økonomisystem har været ressourcekrævende, men sidst på året var det nye økonomisystem ved at være inde i en god driftsmæssig gænge, og enheden kunne drage fordel af de muligheder, det nye system åbner op for.

Museet skiftede teleudbyder, hvilket forløb uden nævneværdige problemer. Der blev i 2024 også brugt en del tid på at lave udbudsmateriale i forbindelse med en ny netværksløsning, da museets aftale med den tidligere leverandør udløber primo 2025.

Museum Sønderjylland

Tak for støtten Museum Sønderjylland er et selvejende statsanerkendt regionalt museum, der har det nationale ansvar for den særlige sønderjyske historie som grænseland og mødested mellem forskellige nationer, folkegrupper og identiteter. Museets økonomi hviler i høj grad på driftstilskud fra den danske stat og de fire sønderjyske kommuner og egne indtægter.

Mange af Museum Sønderjyllands aktiviteter realiseres med offentlige og private projekttilskud. I 2024 modtog museet projekttilskud for i alt 9,7 mio. kr.

Museum Sønderjylland takker alle bidragydere for opbakningen, som er en forudsætning for, at museet kan udvikle sig og skabe kulturelle oplevelser på højt niveau.

OFFENTLIGE PROJEKTTILSKUD Det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg Region Syddanmark Slots- og Kulturstyrelsen Statens Kunstfond PRIVATE PROJEKTTILSKUD 15. Juni Fonden A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden Dansk Vandrelaug Det Obelske Familiefond Fabrikant Mads Clausens Fond Farumgaard-Fonden Historisk Samfund for Als og Sundeved Knud Højgaards Fond Kong Christian den Tiendes Fond Landsdommer V. Gieses Legat Lilian og Dan Finks Fond Louis-Hansen Fonden Micheal Jebsen Fonden Norlys Vækstpulje Ny Carlsbergfondet Orients Fond Schaumann og hustru Jensine Schaumanns fond Skifter Andersens Fond Toyota Fonden Tønder Museums Venner Velux Fonden

Udstillingen Res Publica var kurateret af kunstneren Claus Carstensen, der også viste rundt ved flere lejligheder.

Udstilling og bog blev realiseret med støtte fra Augustinus Fonden, 15.

Juni Fonden, Ny Carlsberg Fondet, Statens Kunstfond, William Demant Foundation, Grosserer L.F. Fogts Fond og Venner af Kunstmuseet i Tønder.

Årsberetning 2024

Venner af Kunstmuseet i Tønder William Demant Fonden Aabenraa Kunst & Musikforening

21

Nye genstande til samlingen Peter Andreas Diedrichsen: Haderslev set fra syd.

Ca. 1830.

Maleriet er malet af Peter Andreas Diederichsen (1802-1840), der var tegnelærer i Haderslev. Det har stor kulturhistorisk værdi, fordi det med stor detaljerigdom gengiver Haderslev på denne tid.

Man ser Haderslev by fra sydsiden af dammen og Møllestrømmen, fra amtmandsgården ved Ribe Landevej mod vest til en hidtil ukendt vindmølle.

Christoffer Wilhelm Eckersberg, (1783-1853) havde ud over sine evner som landskabs- og portrætmaler en særlig passion for skibe. Modellen er udført af Eckersberg selv og giver indblik i, hvordan han har suppleret sine todimensionelle skitser og forstudier med et tredimensionelt forlæg, der kunne bruges f.eks. til perspektivstudier. Skibsmodellen giver ikke alene et indblik i kunstnerens grundige forberedelse af sine motiver; den repræsenterer også en mental forbindelse til det stærke maritime miljø, som prægede den del af Sønderjylland, som han kom fra.

Skibsmodellen er købt med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Hertug Christian August af Augustenborgs pennebakke.

Tre elementer i byen må fremhæves: På Slotsvandmøllen kan man se, at der på møllebygningen er monteret hele tre møllehjul, ligesom broen over Møllestrømmen overraskende synes at være en træbro. Den meget store have ved Klosteret med to lysthuse i vandkanten og en indgangsport fra vand-siden kendes kun fra dette maleri. Desuden bemærkes Klosterkirkegården, der er præget af en hel anden udformning, end den fik senere i århundredet.

Maleriet er købt for en bevilling fra fabriksejer Max Chr. Schaumann og hustru Jensine Schaumanns Legat.

Pennebakken er beregnet til at lægge pennen fra sig på. Bakken bærer det kronede monogram for hertug Christian August 2. – hertugen, der er uløseligt forbundet med det slesvig-holstenske oprør i 1848. Pennebakken er en personlig genstand, som bringer os tæt på hertugen.

Bakken er gået i arv blandt hertugens efterkommere.

Først blev den arvet af hans søn, der blev kendt som ”Friedrich der Achte”, på grund af et mislykket forsøg på at gøre comeback som hertug af SlesvigHolsten. Derefter gik den i fire generationer i arv til kvinder i familien og kom med dem først til Glücksborg Slot og siden til Danmark. Senest har den tilhørt Prinsesse Elisabeth, der havde arvet den efter sin mor, arveprinsesse Caroline Mathilde.

Bakken er således bærer af ikke så lidt af den dansk-slesvig-holstenske fyrstehistorie fra de sidste par hundrede år.

Skibsmodel udført af C.W Eckersberg. Ca. 1830.

Den ca. 60 cm lange model er bygget af træ og er et åbent, klinkbygget fartøj med sprydstagssejl, en typisk kystsejler fra 1700- og 1800-tallet, som blev brugt til fiskeri og smålastfart.

Købt med støtte fra Historisk Samfund for Als og Sundeved. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

22

Museum Sønderjylland

Gustaf Munch-Pedersen: Uden Titel.

(Se billedet side 5) Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) er i dag mest kendt som digter, men han var også en del af den abstrakt-surrealistiske kunstnersammenslutning Linien (1934-39) sammen med kunstnerne Ejler Bille, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke-Petersen.

I 1937 meldte Gustaf Munch-Petersen sig som frivillig i Den Spanske Borgerkrig og faldt i kamp det følgende år i en alder af 26. Der findes derfor meget få værker fra hans hånd.

Siden Sønderjyllands Kunstmuseum oprettelse i 1972 har museet aktivt indsamlet surrealistisk kunst. Flere af de surrealistiske kunstnere var stadig i live, hvorfor museet kunne erhverve hovedværker direkte fra kunstnernes atelierer.

På fotografiet ses lerkarrene under udgravning, og på røntgenbilledet ses sølvhårnålen øverst til højre, to af de tre fibler, derimellem hægte fra perlekæde, og derunder endnu en fibel.

Pseudamussium clavatum: Sjælden 10 mio. år gammel musling fundet i Gram Lergrav.

Det indsamlede værk er en meget vigtig tilføjelse til den eksisterende samling. Med værket kan museet nu belyse de to surrealistiske fraktioner, vise samspillet mellem Gustaf Munch-Petersen og Vilhelm Bjerke-Petersen samt få repræsenteret en kunstner, der arbejdede med surrealismen i både ord og billede.

Det var det sparsomt med nye fund i Gram Lergrav i 2024, fordi den årlige afrensning af profilet blev udskudt til efteråret på grund af høj vandstand.

Men takket være en ihærdig indsats fra vores fossilguider gik vores gæster ikke hjem uden at have fundet nogle spændende fossiler fra den 10 mio. år gamle havbund under Gramhavet.

Erhvervelsen er muliggjort efter støtte fra Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden.

Blandt de finere ting, der dukkede op af leret, var en hel buet skal af muslingen Pseudamussium clavatum.

Arten har en flad og en buet skal som begge let går i stykker, men især den buede skal er sjælden at finde i hel tilstand. Der blev desuden fundet en meget fin skal med perlemor af muslingen Mytilus, en sjældent velbevaret fiskeknogle og en meget fin lille krabbe med komplet skjold og flere af benene bevaret.

Lerkar og dragtspænder (fibler) fra jordfæstegrav ved Christiansfeld.

I 2024 fandt museets arkæologer en såkaldt jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder (200-375 e.Kr.).

Det skulle vise sig at være et af Syd og- Sønderjylland rigeste fund fra perioden. Graven blev fundet i Langforte, øst for Stepping ved Christiansfeld.

Graven indeholdt tre fibler (dragtspænder, med funktion af sikkerhedsnål), muligvis af sølv. Desuden en perlekæde, en S-formet sølvhægte og en bronzering, der har været del af perlekæden, en sølvhårnål, en kniv, en jernkam til tekstilproduktion og et service bestående af tre lerkar.

Årsberetning 2024

23

Publikationer Berg, Christina: ”Kronen på værket.” Skalk, 3, 2024, side 36.

Berg, Christina, Per Ethelberg og Katrine Moberg Riis: ”Bebyggelsen omkring Hjortspring-bådens fundsted.”

Hjortspringbådens Laug. Medlemsblad januar 2024.

Brøgger, Søren, Per Ethelberg og Jesper Brodal: ”Stelhøj II – et usædvanligt hus fra yngre bronzealder.” Gefjon 9, 2024, side 14-28.

Christensen, Lisbeth: ”Den sønderjyske elite fra ældre bronzealder til førromersk jernalder.” Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industritiden. (Red.) Carsten Porskrog Rasmussen. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2024, side 23-56.

Christensen, Lisbeth: ”Olgerdiget genopstår.” Skalk, 5, 2024, side 28-33.

Elstrup, M.: “Shortening the neck of Graamocetus longicollis (Mammalia: Delphinida).” 21st EAVP Conference 28.08-01.09.24, Longyearbyen, Svalbard, (Edt: Hans Arne Nakrem), 2024.

Elstrup, M.: “Preliminary results of CT scans of two fossil whales from the Late Miocene Gram Formation.” The 20th Danish Marine Mammal Symposium, COWI, Lyngby, March 8th, 2024.

Ethelberg, Per og Ulla Lund Hansen: ”Life and Death in 3rd Century Vorbasse – a case study of Late Roman Iron Age society in Jutland and surrounding areas.” Nordiske Fortidsminder bind 35.1-2.

Hartvig, Anders og Bjørn Poulsen: ”Sønderjysk aristokrati i tidlig middelalder: Urneslægt, Urnehoved ting og Petersborggravningen.” Sønderjyske Eliter – fra oldtid til industrialderen. (Red.) Carsten Porskrog Rasmussen.

Historisk samfund for Sønderjylland 2024, side 83-121.

Hartvig, Anders og Kirstine Pommergaard: ”En fyrste værdig.” Skalk, 5, 2024, side 11-13.

Hoch, E.: “Cuvier’s empirical study of sea cows (Cuvier, 1809), and the challenge of a sea cow record in Fauna Groenlandica (Fabricius, 1780).” Revue de Paléobiologie, Genève, 2024, 43 (1), side 3-25.

Jensen, Mads Leen: ”Skatten i skrinet.” Skalk, 4, 2024, side 30-35.

24

Kristensen, Mariann: ”Industrifyrsten – Mads Clausen, den industrielle patriark på Danfoss.” Carsten Porskrog Rasmussen (Red.) Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industrialderen, Aabenraa, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2024, side 269-296.

Kristensen, Jens Tang: ”Den evige ener – Otto H. Svenssons spontane konkretioner.” Nørgaard, Krag m.fl. (Red.) Otto H. Svensson – Selv de mørkeste farver skal lyse, Forlaget Himmerland, Aars, 2024.

Kristensen, Jens Tang: ”Kunst, krop og kosmos- Sjælens indre glød.” Hansen, Betina (Red.) Farming Fire – Mikkel Ørsted, Viborg Kunsthal, 2024.

Kristensen, Jens Tang: ”In Blood We Trust!”

Leth-Espensen, Pernille m.fl. (Red.) Passepartout, Temanummer Blod, nr. 44, Århus, 2024.

Kristensen, Jens Tang: ”The Map is Open.” Burrows, Judith (ed): HB381 – Manhattan Portrait, Gallery HB381, New York, 2024.

Kristensen, Jens Tang: “Harald W. Lauesen – On public condemnation.” C. Carstensen og A. Krogh (Eds.) Res Publica, Hatje Cantz Verlag, 2024, side 160-165.

Kristensen, Jens Tang: ”From psychophotography to pornography and freedom of expression: The trials of Wilhelm Freddie.” C. Carstensen og A. Krogh (Eds.) Res Publica, Hatje Cantz Verlag, 2024, side 166-171.

Kristensen, Jens Tang: ”When the land of cold shoulders tripped up Franciska Clausen.” C. Carstensen og A. Krogh (Eds.) Res Publica, Hatje Cantz Verlag, 2024, side 172177.

Kristensen, Jens Tang: ”Bolden i billedet.” Ulrich, Torben: Still in Play – Torben Ulrichs malerier, Spring, Hellerup, 2024.

Kristensen, Mariann: ”En påsejling på Alssund.”

Sønderjysk Månedsskrift, 2024/1, side 19-22.

Kruse, Pernille: “Rise and Fall – settlement evidence in the region of Ejsbøl Mose, southern Jutland, Denmark.”

T. Zachrisson and S. Fischer (Eds.) Change. The Shift from the Early to Late Scandinavian Iron Age in the First Millennium AD. Neue Studien zur Sachsenforschung 13, Braunschweigisches Landesmuseum with the Internationales Sachsensymposion, 2024, side 119-131.

Museum Sønderjylland

Leth Jespersen, Mikkel: “Adelselite, region og fyrstemagt. Det slesvig-holstenske ridderskab ca. 1440-1700.”

Carsten Porskrog Rasmussen (Red.) Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industrialderen, Aabenraa, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2024, side 121-156.

Rasmussen, René: ”Hestevæddeløb ved luftskibshallen i Tønder.” Sønderjysk Månedsskrift 2024/1, side 29-32.

Leth Jespersen, Mikkel: ”Kvinde om bord. Kaptajnsfruer på de syv verdenshave”, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2024.

Rasmussen, René: ”Schwartzenberg forlader linjen!”

Sønderjysk Månedsskrift 2024/2, side 80.

Ludvigsen, Anne Marie og Elsemarie Dam-Jensen: ”Bondens skønne ting. Forbrug og folkekunst 1700-1850.”

Sønderjysk Månedsskrift 2024/7, side 250-258.

Lynge Vognsen, Frederik: ”Sea monsters, navigation and politics at edge of the world. An interpretation of a Olaus Magnus’ ”Carta Marina” (1539). Scandia: Journal of Medieval Norse Studies, no. 7, 2024, side 6-29.

Lynge Vognsen, Frederik, 2024: ”Færgestedets Forbandelse. Assens 1536-1700.” Lars Bisgaard, John Toft Jacobsen og Johan Møhlenfeldt Jensen (Red.) Assens Historie, Assens: Museum Vestfyn, 2024, side 136-181.

Lynge Vognsen, Frederik (Red.) Interneret i Brasilien.

Jens Bundesens erindringer. Skrifter til Aabenraas Søfartshistorie bind 10, Aabenraa, 2024.

John Nixon og Lynge Vognsen, Frederik: ”En gentleman (og krigsfange) fra Aabenraa på St. Laurence kirkegård i Reading, England.” Historier fra bybakken. Årsskrift for Aabenraa Byhistoriske Forening 2024, side 40-45.

Rasmussen, René: ”Skibsartilleriskolen i Sønderborg.”

Sønderjysk Månedsskrift 2024/1, side 40.

Rasmussen, René: ”Pigen, polarhelten og piloten” Sønderjysk Månedsskrift 2024/3, side 87-98.

Rasmussen, René: ”Vandflyverstationen i Aabenraa.”

Sønderjysk Månedsskrift 2024/2, side 120.

Rasmussen, René: ”Zeppelinbasen i Tønder 1914-1918.”

Sønderjysk Almanak 2025.

Rasmussen, René: ”Danmarks bedste flyver. Piloten Christian L. Johannsen i dansk og tysk flyvning”. Lydbog.

Lindhardt & Ringhof, 2024. Indlæst af Steen Heinsen.

Schmidt, Sally Schlosser: ”Håndgribelige former i Franciska Clausens billeder.” MID Magasin, nr. 48, april 2024, side 26-30.

Witte, Frauke: ”…gegen die „falschen und bösen Deutschen. Die Ziegelmauer von Waldemar dem Großen am Danewerk.“ A.-E. Awad-Konrad et al (Hrsg.): Opfer der eigenen Begeisterung. Festschrift für Harald Stadler zum 65. Geburtstag. Nearchos 25, 2024, side 667-677.

Porskrog Rasmussen, Carsten: ”Slesvigske bondeeliter mellem reformationen og landboreformerne.” Carsten Porskrog Rasmussen (Red.) Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industrialderen, Aabenraa, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2024, side 185-222.

Porskrog Rasmussen, Carsten: En skole og et hjem gennem hundrede år. Gråsten Landbrugsskole 1924-2024.

Fra Als og Sundeved 102, 2024.

Porskrog Rasmussen, Carsten: ”Dansk og tysk og militære mindedage”, Sønderjysk Månedsskrift 2024/8, side 299-307.

Rasmussen, René: ”Danmarks bedste flyver. Piloten Christian L. Johannsen i dansk og tysk flyvning”. Historisk Samfund for Sønderjylland 2024.

Årsberetning 2024

25

2024 i tal I alt 205.492 personer har i 2024 besøgt Museum Sønderjylland, Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.

Vi har brugt 8750 æsker til ompakning og optimering af genstande fra den arkæologiske og historiske samling.

Vi har modtaget 9,7 mio. kr. i fondsstøtte.

1248 stykker farvekridt er blevet farvesorteret til Kunstmuseet i Tønder.

Vi har foretaget 50 arkæologiske forundersøgelser.

Der er produceret 37.700 kWh på vores tre solcelleanlæg.

Der er blevet registreret 750 nye navne på listen over sønderjyske krigsdeltagere i Den Store Krig.

Minimum 5 personer har siddet fast i lergraven (og er blevet hjulpet fri af personalet).

430 grupper af børn og unge har været til undervisning i Museum Sønderjylland.

Der er solgt 9303 stykker kage – svarende til 1550 brødtorter.

26

Museum Sønderjylland

j e v å p r e t k e j o r p Store on toriske destinati is h n e d r fo g a Et sl t-Dybbøl Banke Sønderborg Slo et strategisk jylland indgår i Museum Sønder mune og Sønderborg Kom samarbejde med ing udbøl Banke omkr yb D på e rn ne institutio samlende urismen. Med et rt ltu ku af n ge viklin e og lande institutionern kl vi ud vi l vi eb gr historiske marks vigtigste skabet til en Dan indelse til med direkte forb destinationer – iske fortælling. den store europæ e med en Slot vil vi arbejd rg bo er nd Sø På fokus på forklingsplan med vi ud t el dd in se fa ortællinger nderjyske kernef midling af de sø r familier af tilbuddene fo og en forbedring med børn.

landsdelens En ny vision for v seum i Hadersle u m ke is g lo o æ ark splan for at lave en vision Vi har sat os for museum. e arkæologiske landsdelens stor publikumsudstillinger, nye e ny er tt fa om Planen realerne, så ænkning af udea nt ge en og er et facilit øget og en grøn et i museumsbes er gr te in er iv bl ng: de e er allerede i ga rn se el ed er rb Fo oase i byen.

Rødekro. e på magasinet til en nd ta ns ge r I 2025 flytte r åbne sig nnemført, vil de ge er n ge in tn Når fly n af grænseer for formidlinge iv kt pe rs pe e ny helt te med rensorie, der begynd st hi e st ld æ s et land siden.

Jels for 14.000 år dyrjægerne fra Fortsat fra side Årsberetning 2024

2

27