Skoleopgave om stilarter. Pop art og nutid

„Pop Kunst Nutid”

1

Tak til Kristian Von Hornsleth for stor inspiration samt udlĂĽn af fotos..

Dedikeret til Møffe for inspirerende tankegang og snak.

2

Pop Kunst Nutid

En samfundskritisk bog om Pop-art og nutiden Af Marie Prokopek

3

„Pop kunst nutid” Layout tekst og redigering: Marie Prokopek.

Udgivet på Aarhus TECH i 1 oplag. „Pop kunst nutid”, er udelukkende udformet ud fra en skole opgave udført på mediegrafikeruddannelsen Århus Tech. © Er forsøgt overholdt så godt som muligt, der forekommer dog enkelte tilfælde af billeder som ikke er godkendt. Det understreges derfor igen at denne bog udelukkende er til projekt og visning på Marie Prokopeks portfolie sider; www.behance.net/ marieprokopek, på marie prokopek.com samt ifølge aftale med Kunstner Kristian Von Hornsleth, visning på Hornsleth www.hornsleth.com.

Tak til Kristian Von Hornsleth for inspiration.

Dedikeret til Møffe for inspirerende tankegang og snak.

4

ndhold 7•For art 9•Pop art 10•Pop-start 12•Tryk på 15•Fabrik Fest Farver 17•Nutiden 19•Design anno 2012 20•Kejserens ny Kunst 23•Stor flirt 24•Pendant kunst 26•Nye Blomster?

29•Hey!

5

6

For art

Stilperioder, samfundsfag, oldtidskundskab og historie kan ofte give en gab-fremkaldende følelse hos mange mennesker. Årtier og årtusinder fastholdes i faktuelle kasser med overskrifter, som ligner hinanden i en stor snørklet forvirring.

Men billedligttalt er det jo den uendelige historie skrevet om os mennesker. Hvad gjorde vi, hvad tænkte vi, hvordan valgte vi at se ud og ikke mindst hvorfor.

Alt sammen skrevne kapitler, hvoraf ingen kan undlades, hvis vi skal forstå, hvorfor vi står netop dér, hvor vi står i dag. En fortælling, hvor ingen læser nogensinde vil læse slutsiden. Men alligevel en historie, som serielt kan afsluttes og give spænding frem for gab, hvis læseren fanges.

Alt udspringer af noget. Verdens farver blomstrer af de frø, der tidligere er sået. Du og jeg er en blomst i nutidens buket, plukket i ældgamle bede.

Et væld af afblomstrede ismer og stilarter vælter rundt i historien og synes ofte uoverskuelig, konstruktivisme, impressionisme, ekspressionisme, dadaisme, isme isme isme… Hvad var hvor, og hvem var hvad. Enhver har en blomst, de synes er den smukkeste eller den mest tiltalende. Jeg har flere favoritter. Og når jeg ser på dem, kan jeg faktisk drage paralleller med de stilperioder, jeg finder mest spændende. Måske underligt og måske siger det meget om mig.

Men hvis jeg nu skal fange din interesse her, hvad så hvis jeg tilføjer EGOismen til en stilperiode, synes du sikkert straks det er mere spændende. Hvis du pludselig kan se dig selv i historien og forstår, at du er et produkt af stilperioderne, vil du så alligevel en tur ned i dybet?

Som inspiration til dig har jeg valgt to stilperioder, som jeg er sikker på, vil inspirere dig, måske endda til at ville vide mere. Og forhåbentligt reflektere mere over alt dette og måske glemme et gab i ny og næ.

Stilperioderne, jeg vil vise dig lidt om er, pop-art og nutiden.

Pop-arten er en af de stilperioder, der har fanget mig, givet mig en lyst til at spejle mig, og har åbnet min horisont på mange områder. Derfor vil jeg også tage dig med på en lille rundtur på nutidens stil og stemning.

Niels Pedersen

Andy Warhole, „Electric Chair” 1964. silketryk og akryl på lærred.7

Jasper Johns - Three Flags, 1958.

8

Pop art Pop art er en lidt speciel stilperiode, da den mest afspejler sig i kunstværker og ikke så meget i arkitektur og mode.

Den eksploderer i et farvemekka og opstår som et opråb til poplaritet- og forbrugskulturen.

Et opråb, som vi i dag kan trække store paralleller til, og det vil jeg senere komme ind på. Men først lidt fakta om popartenen. Pop art tager netop sit udgangspunkt i forbruger- og populærkulturens masseproducerede navnløse billedeunivers som reklamer, tegneserier, pinupper og tvog filmbilleder og ready-mates.

For at billedliggøre sidstnævnte lidt, er ready-mades noget, som allerede eksisterer og har et bestemt formål, dagligdagsgenstande som bruges til kunst evt. tagget med kunstnerens navn. Vi skal en tur tilbage til Dadaismen under 1. Verdenskrig for at finde den første redy-mate, der så lyset. En wc-kumme med skriften „R. Mutt” , foto neden for, placeret i en atypisk kontekst af den franske kunstner Marcel Duchamp (1887-1968).

Dadaismen, som varede fra 1915-23 (red. under 1.

Verdenskrig), var en international litterær og kunstnerisk bevægelse, der satte sig imod alt, som var traditionelt, godkendt og gammelt.

Man kan vel næsten kalde det en slags anti-kunst. En kunst periode hvor sproget var helt „volapyrisk”.

Krig fremkalder som regel forandring, og ofte sker det først i den kunstneriske verden. Derfor er parallellerne også lidt store fra 1. Verdenskrigs Redy-mates op til Popartens kunst til den vi ser i dag.

Helt grundlæggende er pop art eller på dansk kendt som Pop-kunst. Stilarten startede i England og USA i midten af 50’erne og fortsatte frem til 70’erne. Den mest omtalte popkunstner i folkemunde er Andy Warhol (6. august 1928 - 22. februar 1987) Ja det er ham med Monroe og ham med bananen.

Men det var ikke ham, der startede det hele.

Blandt de første kunstnere, hvis værker betegnedes som britisk popkunst, var Richard Hamilton, Eduardo Paolozzi og Peter Blake. En anden gruppe popkunstnere kom ud af Royal College of Art i London 1959-62, hvor bl.a. David Hockney, Allen Jones og den amerikanskfødte R.B. Kitaj var blandt. Disse kunstneres tilgang til den massekulturelle motivkreds analyseres ofte som en mere fortællende og analytisk side af kunsten, mod det de amerikanske popkunstnere udførte.

Den britiske kritiker Lawrence Alloway (1926-90) beskrev i 1958 oprøret inden for den moderne kunst. Og man siger, at det var ham, der udnævnte navnet pop art på tryk første gang. Alloway smeltede ordet pop, en forkortelsen af det engelske popular -’folkelig, populær’ med ordet art. Pop art. Set ud fra farverne og helhedsbilledet ramte han meget godt.

9

Pop-start De fleste vil i dag med det samme sige, Warhol og Monroe billederne, når ordet pop art nævnes. Og herved er de andre interessante kunstnere inden for stil perioden desværre i glemmebogen.

For godt nok var Andy Warhol en stor kunstner i perioden. Men der er lige et par stykker mere, du skal kende til. For efter de tidligere nævnte kunstnere fra britisk popkunst kom Robert Rauschenberg og Jasper Johns frem i USA, og blev forgængerne for den amerikanske popkunst.

De reagerede på den følelsesladede, abstrakte ekspressionisme og startede faktisk uafhængigt af, hvad de engelske kunstnere foretog sig.

De arbejdede med en nydadaistisk, men meget klart talende kunstform og bragte redy-mates ind i kunstbilledet igen. Et opråb mod den masseproducerede kulturverden var blevet formuleret klart.

10 Rauschenberg, skulptur.

Brug- og smid væk kulturen, som var en stærk modsætning til Hitlers sparetvungne tider, var pludselig eksploderet i overforbrug og svineri. Gaderne var fulde af skrald, som spejlede en forbrugsmæssig ligegyldighed. Redymatesene var her et klart talerør.

Cocacoladåser, metalaffald, gamle reklame skilte, døde fugle og skråt i det hele taget var det essentielle i Robert Rauschenberg skulpturer og malerier. Der var knald på farverne og det gjorde både, at de faldt i et med skråtaffaldet, men det gav også kæmpe kontrast. De farvestrålende reklamer og ting, som fyldte hverdagen, falmede ikke i naturen og stod i klar tråd til al den gift, masseproduktionen og svineriet gav. Smukke skulpturer og malerier i kontrast til moralen i mennesket.

Rauschenberg var på mange områder, lige så stor som Warhol og det er ærgerligt ikke flere kender til ham.

Portræt af Robert Rauschenberg.

Fotokollage af udvalgte Robert Rauschenberg vĂŚrker.11

Tryk på

For det var først i starten af 1960’erne, at Warhol og Roy Lichtenstein (1923-1997) slog igennem i USA og for alvor bankede poparten igennem i verdensbilledet. Liechtenstein er kendt som „ham med tegneserierne” og de store pixeklerede, i fagsprog kaldet rasterpunkter, billeder i klare farver. Han var grafiker og kunstner, og brugte trykkerhåndværket som en slags redy-mate opråb til

12

Roy-lichtenstein, „Crying Girl”, print, 1963

masseproduktionen. Han brugte trykmetodernes stil og arbejdede med de simple farveskemaer så som CMYK. Lichtenstein baserede sine tryk og malerier på tegneserierne, reklamer og krigs- og kærlighedsserier. I opråbet om masseproduktionen, hvorfor så ikke også masseproducere kunst? Netop denne tanke fik fat her, og Lichtenstein og Warhol gik i front med deres trykmetoder.

Foto kollage af udvalgte Andy Warhole vĂŚrker.

13

14

Fabrik Fest Farver Warhol tog skridtet videre og lavede The Factory, hvor han havde folk til at lave sin kunst. The Factory var Andy Warhols første atelier, eller studie, i New York. Han holdt til her fra 1962 til 1968. Fabrikken lå på femte sal på 231 East 47th Street i Midtown Manhattan, deraf også navnet

Studio 47, som det også blev kaldt.

Han flyttede senere, men fabriksnavnene fulgte med.

The Factory var ikke bare hans atelier, men også et festligt tilholdssted for kunstnere. Stoffer og fest var en stor del af hans samlebåndsproduktion, hvor filmkunstnere, drag queens, jetsettet, narkomaner, musikere, og fritænkere holdt til. De hjalp ham, mens de festede og hang ud, med at skabe hans kunst på tryk, i film og skulpturelt.

Hele fabrikken og Warhols livsførelse var kunst i sig selv.

Indholdet var også det, der viste sig at blive banebrydende inden for „det nye sort”. Hele det leben, der var, og den seksuelle frigjorte måde de levede på, gik i front for ændringerne i 70’erne.

Der var konstant gang i „fabrikken”, og nye produktioner var hele tiden undervejs. Ikke kun todimensionelt, men også sko, film, skulpturer, ja alt der kunne sælges med Andy´s navn på, blev produceret. Han havde skabt et brand og solgte mere og mere sit navn frem for kunst.

Men det er måske også kunst?

Og netop det leder jo tankerne hen på alle de brands, som poppede frem over alt. Så Andy var et godt billede på stilperioden i håndværk og person.

På mange områder kan man vel sige, at poparten talte det klare sprog, som dadaismen formulerede ved sort snak og uligheder. En stilperiode, hvor kunsten talte et klart sprog i en farve og formlinie, som etisk gav billeder og former også i dag er populært.

15

16

Kristian Von Hornsleth, „Fuck the Poor F1”, Mixed media, 2010

Nutiden

Hvad skal vi nu kalde vores tid? -EGOismen? PROMOvismen? MAMMONisnen?

Vi lever i en stilperiode, hvor de fire visuelle emner, mode, design, arkitektur og kunst for alvor beskriver, hvor vi står. De afspejler det personligheds promoverende masseproducerede materialistiske samfund, vi lever i i dag. Vi kan alt. Mixe og mache alt. Vi storforbruger alt, og personificerer os med materialistisk stil og professionelle masker.Vi smider omkring os med engangseffekter og korttidsholdbare produkter. Vi køber mode i alle aldre, som aldrig før. Børn bliver tidligt modebevidste og ældre holder ældningen på afstand ved hjælp af samme. Og det er ikke kun den mode, du holder varmen i, men også identitetsmoden, der koster os dyrt. Samtalekøkkener, underholdningsmaskiner, skærmidentitet, overvågning, biler, teknik og identitets taktik.

Her i nutiden, i 2012, i velfærdslandende, er vandene endnu engang i oprør.

Det er som om alt har sluppet tøjlerne og tumler hjemløst rundt i en indbildsk økonomisk og materialiseret markedsføring af hvert individ. Ja krisen har ramt os, og måske heldigvis for det, for hvor var vi nu, hvis forbruget var fortsat? Hvis vi tankeløse havde fortsat den økonomiske grå-hypnose af identitetskøb? Teknisk er vi afhængige af hjælpemidler, som gør, at en hverdag aldrig ville fungere, hvis internet, computer, mobiltelefoner, GPS og alkohol blev skiftet ud med leksikon, skrivemaskine, mønttelefoner, landkort og Rynkebysaft. Ville du så nå igennem din hverdag til tiden?

Tænk lidt over det, mens jeg vender tilbage til min analyse af stilen i dag.

Kristian Von Hornsleth, „Fuck You Art Lovers”, Bronze skulptur, 2006

18

Fotokollage af nutidens bolig arkitektur.

Design anno 2012 Arkitektur, mode, kunst og design i dag er på mange områder en spejling af poptidens billede.

Bygningerne er kubistiske, asymmetriske, udstillingsvinduer af se „hvad jeg har”.

Typehuse som FM Søkjær er blevet kernefamiliærehvermandseje. Villakvarterer som personificerer drømmen om at være villa kvarterets hersker med den største og fineste bolig tordner frem på hver en Lars Tynskids mark og danner ramme om små beskyttede samfund, i samfundet. Familier rykker stolte ind i de beskyttede boliger, hvor den næste generation kan vokse op langt fra virkeligheden i deres egen ghetto. Hvor de har sikre cykelstier, egne kirker og aktivitets sikrede legepladser. Mens vi frygtsont forsøger at få anden etnisk baggrund ud fra 80’ernes boligblokke.

Moden er brandet på, hvem du er.

- Og hvem er du så ?

For tøjmoden er en stor forvirring af de forgangne stilperioder. 70’ernes kassebukser, den stilede suit, denim, baggy buks, charlston snit, empire, der dresses op og dresses ned. Men en ting er sikkert, moden afspejler, som sjældent set før, i alle samfundslag, hvem og hvad du er.

Moden er en stor buket af 1900 tallets snit blomster. Og det er jo fantastisk med en sådan mode ytringsfrihed.

Men forsvinder identiteterne i materielle masker?

Designet i de små hjem synes uselvstændige og reklamegeneraliserende, „jeg må ha´, hva´ du har”. For hvad de banebrydende designere producerer, produceres også af billigfirmaer som IKEA. Det er hvermandseje at have en original-kopi, hvis budgettet ikke tillader andet.

19

Kejserens ny Kunst Alt dette afspejler sig også i nutidskunsten, hvor den største kunstner til at råbe op om denne effekt i Danmark er Kristian Von Hornsleth. Han er et meget godt svar på nutidens pop-egoisme. For paralellerne til fortidens popart opråb er store i forhold hvad vi trænger til nu.

Hornsleth er barnet, der i nutiden tiltrængt forsøger at råbe så højt, som barnet i Kejserens Nye Klæder „– DANMARK I HAR JO IKKE NOGET PÅ!!!!”

Han startede ud med at brande sit navn og brugte overskrifter som „Fuck you art lovers” på sine værker.

Han brander sig selv med sit navn og siger; „I er godt dumme, hvis I køber det her, for jeg masseproducerer kunsten, brander det, og giver jer samtidig fingeren, fordi jeres statusfiksering er så intetsigende.”

“Som hofnarren og præsten bliver kunstneren betalt af samfundets magtelite for at bekræfte deres magt”.

Kristian Von Hornsleth

20

Og danskerne tog det til sig som massen i H. C. Andersens Kejser promovering med en „ih og åh kunst”, hvor hans udtryk misforstås. Og dette beviser netop, hvordan det skal siges på godt gammeldags dansk, „ussel mammon” har gjort os blinde.

Andre højtvægtede kunstnere i dag er den naivistiske kunstner Poul Pava, som ligesom Hornsleth, masseproducerer sine motiver på brugskunst, som befolkningen køber som kunst. – Er det så kunst eller design, når vi er nået her til?

PortrÌt af Livskunstneren Kristian von Hornsleth, født 1963 i Edinburgh, Skotland.

21

22 Kristian Von Hornsleth, „F.M.B.O.” Akryl ,olie and marker på digital printet lærred, 2010.

Stor flirt Design og kunst stor flirter med hinanden idag, og det er svært at se hvor hvad er hvad.

Siden vi under pop-arten blev verdenskendt med dansk design, har Danmark været en designnation. Dansk Design bærer præg af et åbent og demokratisk livssyn og brugervenlighed, som er centrummet i dansk kultur og selvopfattelse. I nutiden lever den nye genration af designere videre i denne inspirerende designform, og taler nutidens formsprog, krydret med stilet men eksperimenterende slang, men stadig med grundverber fra 1950erne og 1960erne stilikoner.

Tapet og vægdekorationer er ligeså højt vægtet og her er det designerne som udfører idéerne. Det er derfor svært at skille kunst og design i nutiden når kunstnere som, Hornsleth og Pava produceres på design krus og når designerne trykker væg kunst.

I Danmark er vi huleboer halvdelen af året og det bærer vores møbel og brugs design også præg af. Vinterhalvårets indendørshygge pakkes ind i stilrene liner, hvor grundformer og grund kontraster er rammen.

De store valgmuligheder vi har individs- og professionsmæssigt har gjort, at alle kan blive alt, alle kan blive kendte og kunstnere. Realityteten skiller ikke får fra bukke ,- selv den mindste mus kan blive kunstmaler, og selv den mest utopiske kan blive kendt, bare for at være en utopi-kopi. Og vi sluger det.

Midt i denne grå-hypnitiske levevej sumper vi af sted.

Identitetskriser og stress er en folkesygdom. Bare vi når at overgå naboen, og når vi har nået det, skal vi højere op. „Mer’ mer’ mer! ”

Typografi og tryk er er populært. De fleste hjem har et lærredstryk af en eller anden art på vægen. Kunst er igen blevet en masseproduktion som i pop-artens vælmarktsdage. Men det er ikke stor kunstnere som udformer motiverne, men en hver som kan lave print kunst. Ilva, IKEA, og en hver boligforretning med respekt for sig selv, har lærredstryk eller „malerrier”, som befolkningen sikkert vil kalde det.

Hornsleth og Pava kunst på brugskunst

23

Pendant kunst De tidligere nævnte paralleller mellem poparten og nutiden, kan blandt andet ses i arkitekturen. Arne Jacobsens sommerhus Kubeflex, bygget i slutningen af poparten, har store ligheder med nutidens kubistiske byggeform med de store glaspartier og flader. Den minimalistiske stil er også stor i møbeldesignet ligenu.

På kunst fronten er parallellerne også magnetiske store, hvis Hornslets er den ene nutids polen er Lichtenstein, Warhole og Rauschenberg i den anden. BMW købte, i slutningen af poparten, en del kunstnere til at dekorere forskellige modeller af deres biler. Heriblandt de tre sidstnævnte. Hornsleth har ligeledes i dag også dekoreret køretøjer, en Morgan, en Lamborghini. og en Ducati Mc. Hornslets motiver er nu mere højt råbene om køretøjet og ejernes livsstil, end hvor popartens BMWkunst, mere var tom markedsføring af både producent og kunstner.

Jasper Johns „Stars and Stripes” har også fået en tur igennem Hornslets tankegang og brandet med sit navn igen er det både selvironiske kommentar til USA s amerikanske selvhøjtidelighed og om USA magt i verdensbilledets i dag.

Warholes Fabrik kan også i dag spejles i Hornsleth livsværk.

24 Lichtensteins BMW

Han har ikke bruger verdensbilledet som studio. Eksempelvis; landsbyen i Uganda opkaldt efter Hornsleth, pornofilm hvor deltagerne ikke stønner, men råber „Hornsleth” i stedet, Hornsleth Baren i københavn- et ready-mate malet kødmarkeds maleri, med „pussy power” skrevet bag bardisken, provokerende malerier med digitalprint, olie tush og spray. Adskillige reklame kampanger og meget mere. Han holder ikke typiske ferniseringer, men fester for folket.

Men størst pendant mellem poparten og nutidens kunst er brandet af navnet på kunstneren og brugen af medierne.Som sagt er det ikke kun Hornsleth, som kunst brander sig selv, andre kunstnere er også gået den vej.

Heriblandt Poul Pava, som mere barnligt og naivistisk, med sine karakteristiske figurer, beskriver „barnet i os alle”. Han er ikke samfundsprovokerende, som Hornsleth men tager et blødt udgangspunkt i nutiden, hvor han lader det „lykkelige billede” leve. Men han har også brandet sig ind i folkets hjerter.

Hvis du læser lidt dybere i perioderne, kan du sikkert finde mange flere paralleller, fra pop art til nu, jeg kunne i hvert fald komme på et par stykker.

Warhols BMW

Hornsleth Lamborghini25

Nye Blomster?

Måske synes du bogen har haft en sortsynet og jaloux vinkel på det hele, men det er ikke det, jeg vil have dig til at se. Jeg er bare bange for, at denne her levevis, vi har, er på vej et rigtigt skidt sted hen, hvor vi kan miste os selv som mennesker og lade identitet og personlighed drukne i falske materielle masker brandet på sociale medieplatforme. Jeg er bange for at blomsterne i buketterne er ved at blive erstattet med søde plastic blomster.

Vi trænger til en opvågning, der kan få folket drejet fra kejserens nye klæder og overveje , om det bare er ok, han ikke har noget på og hoppe ud af mængden og stå ved det. Men jeg glæder mig over de muligheder vi har, de smukke billeder og nye ting, der bruser frem. Tvivl ikke på det. Jeg forholder mig bare kritisk og håber på nye blomster snart vil få fat og blive set.

Niels Pedersen

26

Kristian Von Hornslath Christoffer Munch

Poul Pava Maria Rubinke

Christoffer Munch Martha KramĂŚr

Christoffer Munch

27

28

Hey! lige her til sidst !

Hvis du læser denne side, har du enden opgivet at læse hele min bog og bladret hurtigt videre til denne side, eller også er det lykkedes mig at fange din interesse. Og hvis jeg er heldig, har jeg også åbnet din hori sont lidt.

Hvem enden du er af disse to, så god fornøjede med at leve i nutiden og elske fortiden!

29

30