Landsbyplan Mandø

Landsbyplan for

Mandø - et idekatalog

FORORD

INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer.

Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne.

Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg.

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen-

de tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund.

Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng.

Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne.

Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling.

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 22 Bindinger 24 Beskyttet natur 26 Støttemuligheder

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

27 Notat fra workshop

Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet.

Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet

Landsbyplanen for Mandø by er udarbejdet af Esbjerg kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af borgerne på Mandø samt Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2011.

2

4 Historie

Mandø by’s følgegruppe bestod af Mandø Fællesråd: Claus Christensen (formand) Birgit Pedersen Johanna Beek Nielsen Øvrige: Kerstin Lück Martin Brig Hansen Lars Lorentzen

LUFTFOTO: COWI MANDØ BY

LANDSBYPLAN

3

E I R O T S I H mandø bestod oprindeligt af to øer, som det ses på kortet fra 1643.

I middelalderen lå bebyggelsen på den nordre del af øen, Gl. Mandø. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog, 1241. Af senere kilder fremgår det, at den havde egen kirke og udgjorde et sogn, og at befolkningen primært levede af landbrug, der i senmiddelalderen suppleredes med fiskeri.

En stormflod, i 1500-tallet, ødelagde bebyggelsen, der derefter flyttedes syd på til den nuværende placering højt i klitterne. Dele af den overlevende befolkning flyttede til Sønderho på Fanø. Fiskeriet fik nu større betydning. I 1700-tallet begyndte Mandø’s mænd – ligesom mændene på Fanø og Rømø – at tage hyre på sejlskibe, og søfarten blev vigtig. Da den igen aftog, blev det landbruget og til dels bierhverv, der gav til livets

opretholdelse. I hvert fald siden 1700-tallet forsøgte man at beskytte afgrøden med mindre diger (toftediger – sommerdiger), men først i 1880erne byggedes det første havdige, og i 1937 det nuværende havdige.

Efter etableringen af havdiget har bebyggelsen bredt sig også nord for Ny Mandø.

I 1639 byggedes den nuværende kirke, der afløste den ældre, der var blevet liggende på Gl. Mandø længere mod nord. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst for byen ligger de højestliggende marker, der er beskyttet af deres eget dige.

Udsnit fra Anker Andersens manuskript “Mandø’s udvikling i 300 år fra halling til ø”

4

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Kvindernes arbejde på Mandø - fra Anker Andersens arkiv Kvindernes arbejde var mange, forskellige og årstidsbestemte. Dog var f.eks. malkning en daglig opgave. Der malkedes 3 gange daglig. Om sommeren flyttedes køerne, som stod tøjrede, ud på marken. Om vinteren fodredes de 3 gange dagligt i stalden.

I slutningen af 1800 tallet var der 16 kvinder, der drev landbrug. Antallet af kvinder, der vævede var oppe på 9 i midten af 1800 tallet. Ang. vævningen var det sådan, at i forårsvævningen anvendtes mest tvist, men man anvendte også gerne ren uld.

Der anvendtes også hør, da det var meget slidstærkt. Når lærredet skulle bleges, blev det spændt ud og lagt på klitternes hjelme og marehalm, når der var solskin - helst otte dage på hver side. Ved fuldmåne var det særlig godt at blege. I eftersommeren begyndte vævningen af vadmel til arbejdstøj, klædninger m.m.

Udover fugle- og fiskeretter bestod føden af forskellige grødretter.

I store træopvarmede ovne bagtes hovedsagelig rugbrød, men også sigtebrød.

Man bryggede øl i baljer, i hvis var lagt flettede halmkviste. Der blev lagt sten på halmkvistene, hvorefter der kom et bestemt kvantum malet malt og humle i og derpå hældt kogende vand. Senere blev tilsat gær. Pakket ind i puder stod det til næste dag, hvor gæren blev skummet af og gemt til næste gang. Øllet hældtes på et anker og resten på flasker.

Ost fremstilledes af sød- og kærnemælk. Kogt, siet og tilsat kommen og salt blev det afkølet og lagt i pres - klar til brug. Der gives andre osteopskrifter på hjemmelavede oste, som krævede lagring.

Fra hamrene kunne man hente op til 50 kg rødspætter. Nogle stegte man i fåretælle - andre ristede man på tørvegløder. De var til mellemmadder og vinterbrug.

Røgningen foregik på den måde, at de letsaltede og tørrede bakskuld blev bundet sammen to og to og hængt på træribber i en tønde. Der lagdes dække over og fyret med tør annelgræs. De færdigrøgede blev lagt i tønder med halm imellem lagene. Derved holdt de sig længere og bedre. Fisk til salg blev saltede.

Tællelys støbtes af talg fra bederne. Der anvendtes også tranlamper i både beboelse og stald. Af sæljægere var 1-2. Sæler gav kød til bøf og tran til lamper.

I skumringen sad man stille. Uden lys mediterede og talte man sammen. En samtaleterapi som styrkede og sammenbandt dem i både sorg og glæde over livet. De blev derved afbalancerede og taknemmelige over deres kår. Det smittede af på deres børn.

Mandø Byvej 34 Historisk kort af Mandø tegnet af sømand med hjemvé

Landsbyen set sydøst

Mandø Kirkevej 1A

Kvinder ved typisk Mandø hus

Historiske billeder leveret af Anker Andersen´s arkiv MANDØ BY

LANDSBYPLAN

5

K I T S I R E T K KARA Mandø bys placering på Mandø - 7 km ude i Vadehavet bag klitter og dige, skaber helt specielle forhold for landsbyen og livet på øen.

Fra Mandø by er der ligeledes mulighed for at komme på sælsafari til Koresand”, og mange ture ud på vaden starter i Mandø by.

Stormflod er en trussel, som altid lurer i bevidstheden, men det er en frygt, som er en naturlig del af det at bosætte sig på Mandø.

Mandø lever to liv. Om sommeren med det liv turismen medfører. Resten af året, med de få fastboende og det stille liv på øen. Uden de fastboende og et liv hele året, bliver Mandø by en kulisse. Derfor har Mandø Fællesråd sat fokus på udviklingen af Mandø som et levende og aktivt helårssamfund. Der er udgivet en handlingsplan af Mandø Fællesråd i april 2010: ”Udvikling og arbejdspladser på Mandø”.

Mandø er sårbar overfor det omgivende Vadehavs stadige foranderlighed. Øens specielle adgangsforhold, via Låningsvejen, skaber et afsondret liv, der er afhængig af tidevandet - unikt og enestående.

Ved ebbe beriges øen med de store vidder af de tørlagte vader uden for øen, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse på havbunden og se på fugle, sæler, muslinger mv.

Mandø by ligger neden for klitrækken. Landsbyen afgrænses og markeres mod syd af kirken og mod nord af møllen, som er Mandøs vartegn.

Mandø by er samlet set et meget bevaringsværdigt kulturmiljø - en unik perle i Vadehavet!

Der er ca. 40 fastboende på øen og øens hovederhverv er landbrug og turisme.

Boligmassen i landsbyen består af ejerboliger, hvoraf den største del anvendes som ferieboliger.

Transport til og fra øen foregår via privatejede traktorbusser eller egen bil. Derudover kører der en skolebus til og fra øen, og de mere modige tager cyklen over Låningsvejen.

Landsbyens veje er forbundet med et vejsystem langs diget og de øst-vestgående markveje, der giver adgang til græsnings- og opdyrkede arealer.

Der er mange fine kig fra landsbyen til det flade landskab mod øst, hvor kigget afsluttes i digekronens skarpt optrukne horisont. Mod vest er der fint udsyn til de langstrakte klitrækker med et små-bølget landskab der skjuler horisontlinjen.

Sommerhusbyggeriet er fortrinsvist fint indpasset i klitlandskabet og underspillet i forhold til landsbyen.

Ud over kirken og Mandø Mølle er de øvrige aktive elementer i landsbyen Mandøhuset, som rummer øens museum, Mandø Centret med lejrskolefaciliteter, overnatninger til turister, café og udstillinger. Derudover er der en lille brugs, en kro, en campingplads og Bed & Breakfast. Redningsstationen fungerer som butik.

Stemningsbilleder fra Mandø og Mandø by

6

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

tø ød Bl

Gammel Mandø

ej ev nd

Halengrøft

n An

ej ev nk a b el

Halen Hale vej

Ribe Rampe

Sto re R

en Mandø Landområde de

Kli tve j

Mandø Sommerhusområde

Mandø Sommerhusområde

ej

Gammel Fy ld

j B yve

Nedenom

dø Man

Ve stervej

Strandvej

Æ Towt

Mand ø Toft ev

Østre Tofteve j

grav

Nørrevej

Hovedet

Mandø By Midtvej

realanvendelser Lokalcenter Blandet boligområde

Søndervej

Jordbrugs- og naturområde

eng Bol

Offentlig institution og anlæg Offentligt grønt område

Bærmevej

vej

Sommerhusområde § 3 beskyttet sø

Sd r

St ra nd ve j

§ 3 beskyttet vandløb 1 m kurver 5 m kurver

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

7

E S Y L A N DSKABSA

LAN

Mandø er en ø på ca. otte kvadratkilometer. Mandø ligger smukt på en stor sandbanke - som på en præsenterbakke i Vadehavet, omgivet af vaderne, der ligger tørre ved lavvande. Vadehavet er i dag Nationalpark. Det særligt karakteristiske for Vadehavets landskab er først og fremmest de store åbne vidder og den høje himmel, som kan opleves på grund af de store arealer med vader, marsk, hedeslette og klitter.

Resten af øen består af opdyrket marsk - dels som opdyrkede flader og dels som afgræsningsområder.

Områderne er gennemskåret af afvandingsgrøfter der leder til afvandingsbassiner. Det mest markante afvandingsanlæg er grøften der løber for foden af det stramme digeanlæg.

Det gamle dige, bydiget, ligger som et markant spor midt på øen og fremstår næsten som et naturligt element med sine uskarpe linjer og spredte bevoksninger.

Vadehavet er et foranderligt landskab med ebbe og flod i en konstant og ubrudt bevægelse. Tidevandet fører sand og ler ind i Vadehavet, og her bundfældes det, der kaldes slik, når det er i ro, på østsiden af øerne. Derimod aflejres sandet på de åbne vandflader. Omkring Mandø er der flere sandbanker, der er større end Mandø, som ligger tørre ved lavvande. Sandbanken, Koresand, er en af disse banker, og denne oversvømmes kun sjældent, men ofte nok til at beplantningen ikke tager ved. Derfor betegnes Koresand som Danmarks største ørken. Mange sæler holder til på Kore Sand.

Det meget karakteristiske ved beplantningen på Mandø er, at den står som punkter i landskabet - i klitter især som fyr og i marskområdet især som pil.

Beplantningen på dette udsatte sted, bærer præg af at skulle kunne tåle meget vand og vind. De gennemgående planter er hjælme, pil, fyr, hybenroser, røn og sølvpoppel.

De 2 veje, der fører til Mandø, Låningsvejen og Mandø Ebbevej, er begge etableret på naturlige “højdedrag” i Vadehavet.

Mandø Ebbevej ligger i både ebbe og flod som et fint kulturspor, markeret med de karakteristiske “riskoste”.

Låningsvejen markeres dels af et anlagt grusspor og af slikgårdene, der indrammes af faskiner (risknipper) langs hele vejen. Ved ebbe, skaber dette et markant kulturspor, af rette linier, i vadehavslandskabet. Indenfor slikgårdene opstår helt særlige strukturer fra slikaflejringen med beplantning og render.

Mandø, med det stramme digeanlæg, der afgræsses af får, ligger som et meget markant element i Vadehavslandskabet.

Mod vest er et klitlandskab Mandøs naturlige værn mod havet. Landskabet udenfor digerne har deres egen skønhed med linjerne, der stråler ud fra øen i form af faskiner og det bevoksede forland, vaderne og sandbankerne.

Indenfor digerne og klitterne ligger Mandø som en stor forsænket “landskabsskål”. Landskabet indenfor digerne er præget af sandklitterne ved byen.

Mandø by ligger placeret på den nederste del af klitterne og ligger dermed højere end den øvrige del af øen.

8

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Vadehavet er et fantastisk spisekammer. Hver gang havvandet skyller ind ved højvande, fører det organiske stoffer med sig. Disse udgør næring for milliarder af store og små organismer, der lever på og i Vadehavets bund orme, snegle, muslinger og andre bunddyr. Det er disse småorganismer der gør Vadehavet til fuglenes spisekammer. Hvert forår og efterår kommer der millioner af vadeog svømmefugle til Vadehavet for at ”tanke op”. Med disse betingelser udgør Vadehavet et af verdens vigtigste fugleområder.

På øen er der ræve og mosegrise, harer og rådyr. Derudover er der mange sæler omkring øen. På diget og lige udenfor er det især får, der præger landskabsbilledet. Køer græsser inden for diget.

Eksempel på landskabsstrukturer, fra en af slikgårdene langs Låningsvejen

Faskine(risknippe) der indhegner slikgården og riskost der markerer Mandø Ebbevej

Diget og for foden af dette stien og grøften - det mest markante afvandingsanlæg

Fint kig hen over marker med græssende køer og den punktvise beplantning. I baggrunden ses havdigets markante linje.

Beskyttet natur Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af kystnærhedszonen.

Hele randen langs kanten af diget og klitterne omkring Mandø ligger som strandeng og flere steder er der små arealer med mose , overdrev og eng. Disse naturtyper er sammen med vandløb og søer beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.

Lån

ings

n veje

Låningsvejen Ebbevejen Mandø Fastlandet Koresand

n An

elb

an

ke

ve

j

Vadehavet

nd dtø Blø ev ej

ej

Nytof

ej yv

teve

j

Bydiget

Ma n dø

B

Kli tve

j

Halev

Nørrevej

LANDSKABSSTRUKTUR

afvandingskanaler og vandløb Østre

Tofteve

j Nedenom

Æ Towt

Mandø

Vestervej

grøfter

Tofteve

j

permanente vandhuller

klitlandskab/naturligt dige Str

a ndvej

Midtvej

nd Ma

bearbejdet klit, naturligt højdedrag

øK ir k ej ev

faskiner

ej

gammelt havdige

Sdr Strandv

madiget marsk

ø nære vader

Søndervej

det nye dige n Bole gv e j

Låningsvejen (forhøjet grusvej) klynger af beplantning 10 km stien (Mandø rundt)

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

9

E S Y L A N A BY OVERORDNET ANALYSE

Det unikke og helt særlige ved Mandø by er den måde hvorpå byen ligger i landskabet. Byen ligger midt mellem de naturlige klitter og det opdyrkede marskland. Mod vest løber klitlandskabet helt ind i landsbyen og mod øst løber kulturlandskabet afgræsningsmarker og dyrkede marker helt ind i landsbyen. Hvor by og land mødes fortsætter landskabet ind i byen som et klippet græstæppe. Det klippede græstæppe løber gennem hele landsbyen og er synligt overalt. Græstæppet brydes punktvis af bygninger, beplantningsgrupper og træer samt veje der smyger sig gennem landsbyen. Det er helt usædvanligt, at der ikke er hække, der lukker af og skaber en landsby, der lukker sig inde.

Overalt, hvor man bevæger sig, er der fine kig på tværs i landsbyen og ud i landskabet. Som besøgende føler man sig velkommen og tryg.

Det er en særlig “gave”, der bør værnes om og styrkes i fremtiden.

Det klippede“græstæppe” der binder landsbyen sammen

Græsningsmarkerne løber helt ind i landsbyen

Asfaltvejen smyger sig på “græstæppet”

Punktbevoksning på “græstæppet”

MØLLEN

REDNINGSSTATIONEN

KIRKEN

historiske ankerpunkter

Et af de fine eksempler hvor klitlandskab møder det klippede “græstæppe” i landsbyen. På klitten ses de karakteristiske fyrretræer som punktvis bevoksning

10

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

KL ITV EJ

7

5B

51A 5A

1

51

53

3

NYTO FTEV

EJ

43 41

39

41A 10

TOFT EVEJ

37

MAND Ø

35

34 32 29 30 27

28

25

28A

23

26 33 21

5

29 24

29A

4A 4B

18

4C 25

27

ØSTR

16

25

2B

17

E TO

FTEV EJ

2C 23

13

1

3

BY V E

17

DØ MAN

15 21

10

7A 7B

9 7D

Æ TOWT

6

J

11

VESTERVE

15

13

7C

NEDENO M

14

2

14

10

4

16

8 9

J 8 9 7

2

10

MANDØBYV

5

8

EJ 5

6C

6A

3

6B

STRANDVEJ

BYANALYSEKORT

1 1

15

4

2

1

MIDTVEJ

5B 2

7

3

marker

5A Veste

grupper af træer og buske

2

6

2

bevaringsværdigt miljø

1 8

EJ MANDØ KIRKEV

læhegn

5

3

bænke (hvoraf nogle er private)

6C

6A

officiel sti til havet

1A

8

centralt rum i opløsning

10

MA

legeplads

12

8 8B

16

8C

B OL E NG

20

VEJ

punkter med problematisk vejforløb

10

4

6

14

NDVEJ SDR STRA

gl. møddingsmure

bygninger med erhverv

3

2 14A

bygninger med særlig betydning

1B

RKEVEJ NDØ KI

traktor vendeplads veje gårde med landsbrugspligt

9

særligt vigtige kig i byen

MANDØ BY

28 30

SØNDERVEJ

LANDSBYPLAN

11

Infrastruktur Veje og parkering Mandø bys vejstruktur indordner sig fint på landsbyens præmisser med smalle ukantede asfaltveje, der smyger sig rundt på græstæppet. Et meget fint eksempel på et vejnet med landsbykarakter. Kun få steder mister den sin karakter.

Fra landsbyen udgår der grusveje mod øst og syd.

Traktortrafikken fylder meget i landsbyens smalle gader og det er efterhånden et problem, hvor nogle af husene begynder at slå revner. Det ses både på Mandøhuset og det lille hus ved traktorholdepladsen overfor Brugsen.

Derudover skaber traktortrafikken utryghed ved færdsel på de smalle gader.

Der findes ikke nogen større parkeringsplads på øen til turisternes biler, hvilket er et problem i turistsæsonen.

Stier Der er kun en markant sti fra landsbyen frem til diget Strandvejen ved redningshuset. Der er flere mindre trådte stiforløb gennem klitterne, og den uorganiserede færdsel slider hårdt på de meget sårbare klitter.

Der er et fint stisystem rundt på Mandø, men der mangler ny afmærkning med farver samt bænke/siddemuligheder, især rundt langs diget. Der er et oversigtskort af stiforløbene ved Brugsen.

Grøn struktur og rekreative områder Det særlige ved Mandø By er, at et græstæppe danner en sammenhængdende bund i landsbyen - den grønne bund.

På dette græstæppe står der grupper af buske og enkeltstående træer, og kun meget få steder, er der en større gruppe af bevoksning. Det er meget markant med klitlandskabet mod vest med det fine bølgede landskabstæppe - der er kig mod klitterne fra mange vinkler og steder i landsbyen.

Det mest markante sted, hvor opdyrket mark møder landsbyen er ved Æ Towt, og her overfor er der en grønning - tilsammen danner de en fin stor grønning i landsbyen med kig mod øst.

“Hjertet” “Hjertet” er betegnelsen på Mandø bys naturlige centrum.

Området omfatter campingpladsen, traktorpladsen, Mandøhuset, Brugsen, legepladsen, Mandø Centret og frem til området mod vest med det grønne område, “trekanten” og Strandvejen med rednings

12

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

stationen. Området fremstår ikke som et helstøbt centrum, men nærmere som et sprængt område, med et noget nedslidt udtryk. Området har ikke den særlige Mandø-sjæl, som den øvrige by bærer.

“Hjertet” er det sted som alle turister besøger og mange ser ikke andet af landsbyen end dette område. Dette indtryk printer sig som et mentalt postkort af landsbyen, men yder ikke byen retfærdighed.

Campingpladsen Campingpladsen ligger skjult bag en lavere beplantning, som en fin grøn baggrund til traktorpladsen.

Traktorpladsen Traktorpladsen fremstår som et opkørt plæneområde - til tider en stor pløremark. Traktorerne fylder meget i den lille landsbyskala og skaber visuel støj.

Mandøhuset Bygningen er Mandøs bedst bevarede gamle hus og bygningen rummer øens museum. Det ligger lidt klemt med parkering lige op til indgangen og affaldscontainere i forlængelse heraf - elementer der ikke skaber et miljø, der spiller op til bygningen Brugsen Bygningen trænger til et løft og især det indhegnede område med borde/bænke ser noget forfaldent ud og passer ikke ind i landsbymiljøet. Området tjener som et kærkomment hvilested for mange besøgende.

Legepladsen Legepladsen er indhegnet, hvilket synes fremmed for Mandø. Der mangler opholdsmuligheder for voksne på legepladsen. Området virker klemt og Mandø Centret bliver ikke præsenteret, så det er indpasset i landsbymiljøet med bla. ”græstæppet” der løber op til bygning.

Mandø Centret Området foran Mandø Centret med fliser og plantekummer indrammet af støttemure virker forkert på Mandø - det har en karakter, der hører byen/forstaden til. Ligeledes er det indhegnede opholdshjørne mod vest ikke tilpasset miljøet.

“Trekanten” Området foran Bed & Breakfast, ligger hen som uplejet natur(ikke klitlandskab) uden anvendelse, og det skæmmer det samlede indtryk af “hjertet”.

Strandvej og område ved Redningsstationen Området er klitlandskab med borde/bænke. Det er her, de fleste turister går til Vadehavet eller opholder sig og spiser deres medbragte mad. Borde og bænke er noget nedslidte, og den store hvide stållade virker dominerende i området.

Redningsstationen er en smuk bygning, der samler området.

Elementer i landsbyen En så åben landsby som Mandø By er meget sårbar overfor de elementer, der er i byen - det gælder elementer som affaldsspande og deres placeringer, rod omkring gårde/ bygninger, skelmarkering, belysning, skiltning mm.

Få steder er der anvendt lukkede stakitter, hvilket er et fremmed element i Mandø By og dermed skæmmer det fine helhedsindtryk. Der er flere gode eksempler på, hvordan man kan markere skel og samtidig bevare kigget hen over græstæppet. Se fotos.

Hæk/massiv buskbeplantning er ligeledes et fremmed element i landsbyen, hvis det anvendes til at hegne ind omkring hele grunden.

Bygningskulturen Bebyggelsen på Mandø er præget af, at man til hver en tid har bygget i tidens stil, og at man også i moderne tid oftest har istandsat efter behov og med moderne materialer. Flere bygninger er trods dette godt bevarede og dermed fine repræsentanter for deres tids byggeskik. Som eksempler kan nævnes Mandøhuset og Redningsstationen, der er istandsat i 2006.

Kirken er opført i 1639, med restaurering 1727, som en langhusbygning af hvidpudset tegl. Mod vest ligger våbenhuset fra 1728. Kirken er omkranset af en hvidpudset mur og fremstår som et fint samlet element i landsbyen og især mod landskabet mod syd.

En stubmølle fra begyndelsen af 1800-årene blev hurtigt afløst af den nuværende Mandø Mølle, der er en hollandsk vindmølle. Møllen er et smukt vartegn for Mandø.

De ældste huse er enlængede, øst-vest vendte bygninger, oprindeligt med bolig i den ene ende og stald i den anden ende. Landbrugets øgede betydning medførte behov for avlsbygninger, der kunne bygges vinkelret til på det eksisterende hus. Nybygninger fra årtierne omkring1900 udførtes i en form for traditionel byggestil, mens den senere tids byggerier har mere individuelt præg. Der er mange bevaringsværdige huse, der giver et fint samlet indtryk af et særligt miljø.

Sommerhusene er som oftest fint indpasset i klitterne, hvor de ligger og gemmer sig.

Belysning er ligeledes et vigtigt element - med hensyn til både skala og placering. Eksisterende armaturer matcher ikke landsbyens skala. Vigtigt er det samtidigt, at der er udsyn til stjernehimlen - her hvor den kan træde i karakter!

Et element, som går igen er møddingsafskærmninger - der er fine kulturhistoriske spor. Anvendelsen af murene er smukt nytolket i forbindelse med bl.a. toiletter udenfor kirkemuren og som afskærmning omkring opholdsterrassen ved Bed & Breakfast.

Bindinger Fiskenet til tørring er et fint spor af det liv, der leves af de fastboende. Flere steder kan man se net, de ligger eller hænger til tørring.

Hele øen ligger inden for kystnærhedszone.

Hele Mandø by er bevaringsværdigt miljø og der er mange bevaringsværdige huse i landsbyen.

Turisme Mandø besøges anslået af ca. 100.000 turister årligt, hvoraf hovedparten er endagsturister. På en god sommerdag besøges Mandø by af 2-300 endagsturister og mange transporteres til og fra øen med traktorbusserne. Turismen bygger næsten udelukkende på naturoplevelser og kulturhistoriske indslag som besøg på museet, i kirken og på Mandø Mølle.

Mandø by er afhængig af turismen, og der er mange muligheder for at videreudvikle turismen. Det er dog vigtigt, at det sker på stedets præmisser, indpasset i det meget sårbare bevaringsværdige miljø. Se under indsatser.

Der mangler et synligt informationsområde til turister, borde/bænke, bænke og et overdækket opholdssted.

Mandø Kirke er omfattet af exnerfredning og hele området syd for kirken og frem til diget er sikret af kirkeomgivelsesfredning, så det smukke kig til kirken bevares.

Landskabet uden for diget er registreret som §3 og beskyttet strandeng og store arealer er tillige fredede.

Der er en del §3 beskyttede søer og vandløb.

Det rekreative og meget sårbare klitområde mod vest, der løber helt ind i landsbyen

Et af de fine eksempler på velrenoverede boliger med stråtækt tag - her uden hegn, så græstæppet løber ubrudt fra vej til hus og med klitten i forgrunden og sølvpopler i baggrunden. Huset ligger på Vestervej.

Eksempel på ukantet smal asfaltvej, som smyger sig rundt i landsbyen

Sti til Vadehavet gennem klitområde ved Redningshuset

En af de mange trådte stier gennem klitlandskabet

Grønningen ved Æ Towt

Traktorpladsen i “hjertet” ved Brugsen

Kig mod Brugsen

Legepladsen ved Mandø-Centret

Område foran Mandø-Centret samt opholdsplads i baggrunden

Møddingsmur - et markant element

Uden hegn, tæt hegn og let hegn på “græstæppet”

Fin detalje på velbevaret bygning og en af de meget synlige fritstående affaldsspande

Bevaringsværdigt landsbyhus med en særlig charme. Nyt stråtag vil klæde huset.

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

13

R E S T A S IND Generelle indsatser Overordnet er Mandø by en meget velbevaret landsby, og derfor er det de små indsatser, der styrker og bevarer den. I materiale- og plantevalg er der taget udgangspunkt i det, der findes på øen. Designet er inspireret af den enkelthed, der findes i dag.

Trafik Det anbefales, at der i fremtiden sættes en maks. hastighed på 20 km gennem landsbyen, da vejene er meget smalle og skal fungere både som vej, cykelsti og fortov. En sådan indsats vil øge trygheden for de svage trafikanter og bedre forholdene for beboerne i husene langs vejene.

Derudover er det vigtigt, at traktor- og bustrafik ledes bag om byen til det nye centrale parkeringsområde (se beskrivelsen side 19).

Belysning – ”Mens de fleste sover” Det anbefales, at der udarbejdes en overordnet lysplan med særlig vægt på de kvaliteter, der er i at være en del af en storslået natur uden forstyrrende kunstigt lys.

Det anbefales at lyse med ”Vadehavslampen”(træmast med armatur) på særlige hjørner/steder og her have fokus på et rettet lys, så der ikke sendes unødig lys ud i rummet.

Se yderlig under indsatser side 20.

Retablering af ”Vagttårnet” Det er et stort ønske at retablere det gamle vagttårn(på eks. fundament) og give det en ny funktion i form af fuglekiggertårn, stjernekiggertårn og rent udkigstårn – som at komme op i masten på et skib og se ud over horisontens ubrudte linje.

Stier Generelt vil det være fint med en bedre afmærkning af stierne, så stisystemerne udnyttes optimalt og naturen dermed skånes for unødvendig færdsel. Det anbefales, at stierne til stranden etableres som faste stier, så der ikke sker brud på klitter/dige.

Etablering af en sti langs det gamle dige vil være et fint supplement til det øvrige stisystem – her er læ, og stien giver mulighed for en kort tur inde i ”landskabsskålen”.

Der mangler opholdsmuligheder langs stierne. Ved etablering af bænke er det vigtigt, at disse ikke funderes i klitter/dige, da selv det mindste hul igennem vil være en

14

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

sårbarhed, som vind og vejr kan få fat i. Bænke kan evt. etableres i form af lange enkle træstammer.

Redningsstation Redningsstationen er overtaget af museet og kan i fremtiden danne ramme om f.eks.en åben kulturhistorisk udstilling med særlig vægt på øens maritime historie.

Høhotel Høhotel er under etablering og udvikling. Et høhotel kan være et anderledes tilbud til de turister, der ønsker en mere primitiv form for overnatning så som ryttere, fiskere og cyklister.

særlige ”vadehavsfiskeri” og efterfølgende tilberede et ”Vadehavsmåltid” – fin kombination med et weekendophold. Mandømarathon – øen rundt 4 gange svarer til en maraton. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et Mandøløb.

VISION Visionen er at gøre opmærksom på, styrke og bevare de helt særlige kvaliteter Mandø by rummer. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, styrke den særlige kvalitet at landsbyen ligger på et klippet græstæppe samt bygge videre på de gode elementer i landsbybilledet.

Den store indsats drejer sig som ”hjertet” – landsbyens centrum, hvor landsbykvaliteten styrkes og tilføres kvalitet i både rummelighed, sammenhæng og indhold.

Med indsatsen skabes et nyt ”mentalt postkort” – en oplevelse der sætter et positivt aftryk i turistens bevidsthed og skaber en god atmosfære for øens beboere.

Vadehavsfestivalen I forbindelse med Vadehavsfestivalen 2010 var der med stor succes et større kunstarrangement på Mandø. Der er gode muligheder for at fortsætte denne succes og videreudbygge indsatserne.

For at visionen kan lykkes er traktor- og bustrafik/turisttrafik vigtige medspillere, hvilket der tages hensyn til i den foreslåede indsats.

Havn ved slusen og fuglekiggertårne Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at undersøge, om det er realistisk at etablere en lille havn. I forbindelse med havnen kan der evt. udlejes havkajakker og tilbydes kurser i anvendelse af havkajak samt guidede ture. Der arbejdes ligeledes på at etablere 2 fuglekiggertårne på øen (dette er ud over vagttårnet).

NORD

Formidling Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for formidling af Mandø – man kan starte med formidling på traktorbussen, ved den nye ”ankomstplads” med f.eks. en computer og brochurer, man kan downloade information til mobilen, pressemeddelelser osv.

Idebank Det anbefales at oprette en idébank – nedenstående er et bud på nogle idéer.

Madkurve med ”vadehavsprodukter” tilbydes, skovturstæpper, net og fiskegrej til Vadehavet kan udlejes fra brugsen – mange vil gerne gå ud over vaden og især børnene vil gerne samle krabber mv. Tilbyde turister at få indblik i det

En landsby med mere plads til fodgængere og cyklister

ny ankomstvej ny ankomst udsyns tårn

forbedret centrum

fiskesø

etablere havn

“hele øen rundt” Mandø løbet

SYD

KL ITV EJ

EJ

MAND Ø

TOFT EVEJ

NYTO FTEV

E TO

FTEV EJ

DØ MAN

NEDENO M

ØSTR

BY V E J

Æ TOWT

VESTERVE J

INDSATSKORT

MANDØBYV

1-5

klitlandskab bynære marker

EJ

6

STRANDVEJ

Veste

MIDTVEJ

grupper af træer og buske eksisterende veje eks. møddingsmure bygninger med særlig betydning bygninger med erhverv

EJ MANDØ KIRKEV

nye ”mentale postkort” Mandø by centrum Stjernekikkert på eksisterende fundament

MANDØ

EJ KIRKEV

”Mens de fleste sover” belysnings projekt

B OL E NG VEJ

nyt ankomstområde for biler og traktorbusser

NDVEJ SDR STRA

Båden ”Karen af Mandø” som madpakkehus ”Mandø løbet” mulig rute gennem byen

rute til p. plads eksisterende vej forbedres nyt landsby kær med plads til leg for alle aldre ny boldbane informations og WC hus

MANDØ BY

parkerings og vendeplads SØNDERVEJ

LANDSBYPLAN

15

vejen til campingpladsen Mandø Museum

asfalt sti (150 cm) sandbanke med træsæler “Mandøbænken” med picnicområde asfaltø / regnvandsø pæle - “faskiner”i varieret højde petanquebane og “Mandøbænk” eksisterende træhus males sort bakke med hjælme

Brugsen

grupper af bevoksning

landskabet som inspiration til leg

faskiner langs Låningsvejen

asfalt og vand

hængekøjer mellem stolper

område til Brugsens affaldscontainere Kostet beton foran Brugsen

Siddeplads langs Brugsens gavl

”Hjertet” – landsbyens centrum 1) Legepladsen

2) Brugsen

Legepladsen flyttes over på området foran campingpladsen og områdets udformning inspireres af landskabet langs Låningsvejen med faskiner og de smukke mønstre, der dannes inden for disse samt af beplantningen på øen.

Mod vejen placeres Mandøbænken på en bund af kostet beton med område til picnic med sortbejdsede borde og bænke. Bunden på legepladsen holdes som klippet plæne, og der placeres grupper af bevoksning på plænen med fyr, sølvpopler og pil. Der placeres små ”klitter” i form af bakker tilplantet med hjælme, og der placeres en petanquebane - i tilknytning til denne en Mandøbænk med kun en murvinge. Der placeres pæle i forskellige højder i et stort kryds (faskine-inspireret) og små sandbanker dels med en gruppe pæle og dels med sælhunde udført i træ eller hænge”ruser” mellem pæle. Som en stor skulpturel form udlægges et asfaltområde med lunker i, hvor vandet kan samles og fordampe....

Området kan blive et aktivt og smukt landsbyrum for både børn og voksne - turister såvel som indbyggere.

Affaldscontainere fjernes fra Brugsen, så de ikke skæmmer i forhold til museet. I stedet kan de placeres overfor Brugsen afskærmet bag beplantning eller møddingsmur, som vist på planen. Plankeværk/træværk bejdses sort.

Hegn og eks. ophold fjernes og i stedet sås der græs. Ved husets gavl placeres en lang bænk, og der etableres en belægning i en bredde på ca. 2,5m. Belægningen er støbt beton, der kostes i overfladen. Mod haven plantes der seljerøn og ved vejen plantes der en sølvpoppel, der kan skabe rum ud over vejen med sin flotte krone (et planteelement der ses flere steder i landsbyen). Foran Brugsen og hele vejen langs grunden mod Mandøbyvej udføres samme belægning med kostet beton.

Kig mod det nye landsbyrum til leg og ophold med mandøbænken i forgrunden

Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted

16

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Redningsstationen

madpakkehus

Mandø Museum

4

1 Brugsen

naturligt amfiteater

3 2 Mandø-Centret

5

“Vagttårnet” udsynstårn

1 nyt landsbyrum og legeplads 2 nye omgivelser ved brugsen 3 nye omgivelser Mandøcentret 4 madpakkehus “Karen af Mandø” 5 “Vagttårnet”

Plan over “Hjertet” - landsbyens centrum

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

17

Model af “Karen af Mandø” - til inspiration.

Materiale udarbejdet af Theodor og Børge Hansen

Kig mod Mandø-Centret med mandøbænken/nytolket møddingsmur i forgrunden, klippet græstæppe mod Brugsen og ny plantning med sølvpoppel mod vejen og den nye forplads ved Mandø Centret i baggrunden

Mandø Museum

18

3) Mandø-Centret

4) Madpakkehuset

Hvor legepladsen ligger i dag fjernes hegn og legeredskaber. I stedet anlægges det karakteristiske klippede græstæppe uden hegn, og der bygges en møddingsmur, der kan fungere som et lille fodboldmål, siddeplads samt skiltning og belysningspunkt med lampe på muren. Derudover plantes en lille gruppe klitroser på plænen. Området fremstår således med den særlige Mandø-ånd, og det kan bruges til ophold og leg eller bare stå og være en del af den smukke helhed i landsbyen.

Ved indgangen fjernes eksisterende belægning og plantekummer og det erstattes af den enkle belægning i form af kostet beton. I belægningen placeres et bed, der kantes med galvaniseret stål og der anlægges en lille forhøjning tilplantet med hjælme eller andre græsser og eventuelt lyng(se under egne indsatser).

Ved udeserverings-området fortsættes belægningen, og eksisterende hegn fjernes. For at skabe læ etableres der kummer som ved kroen (gerne lidt højere mod klitter/parkering) – disse males sorte og tilplantes med hjælme eller andre græsser(se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem.

Området etableres som en grønning med klippet græs og grupper af bevoksning. ”Karen af Mandø” placeres omvendt på pæle, så båden kan anvendes som overdækket spiseplads. Den placeres på en bund af kostet beton. Der placeres sortbejdsede borde/bænke og sortbejdsede affaldsbeholdere på betongulvet. Området ligger i fint samspil med Redningshuset og opholdspladsen langs Vestervej.

Placeringen giver besøgende en unik oplevelse af Mandøs mange kvaliteter, mens de nyder deres medbragte mad.

Denne placering skaber også nogle gode rammer for landsbyens egne arrangementer. Parkering langs grusvejen bevares.

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Karen af Mandø

grupper af bevoksning på klippet plæne

eksisterende parkering Brugsen p a te u e på belægning be æg g af a kostet ostet beton beto plantekummer klit forhøjning med græsser Mandø-Centret græs rabatter

5)Området foran Redningsstationen Området bevares og borde/bænke skiftes efter behov. Affaldsbeholdere og borde/bænke sortbejdses.

“Mandøbænken” og ggruppe uppe aaf be bevoksning o s g på klippet ppet pplæne æ e

Kroen Kroen har etableret et fint miljø omkring bygningen. Det kan anbefales, at lade kummerne sortbejdse og tilplante med naturlige græsser som foreslået ved Mandø Centret. Dette udtryk vil understøtte den særlige Mandøsjæl. Det anbefales at lade øvrigt plankeværk bejdse sort. tolkning af møddingsmur ved kirke

sortbejdset træbeklædning

hjælme

asfaltsti, der slynger sig i græs

Kroen visualiseret med græsrabatter og sortbejdset hegn samt sortbejdsede kummer tilplantet med hjælme.

Mandø Toftevej

6) Ny ankomst/Parkeringspladsen

eksisterende bevoksning toilet og informationshus 1 cm bred asfaltsti 150 græsarmeret parkering-bus/traktor grusvej pæle - faskineinspireret opdeling bakke med hjælme og “sæler” græsarmeret parkering-personbiler

ny gruppe af bevoksning

eksisterende bevoksning Æ Towt

ca 30 p.pladser til biler 2-4 traktorbusser og

“Marys Towt” plads til Mandø dag

2-4 turistbusser

Mandø Byvej

I valget af placering af den nye fælles parkeringsplads, har det været vigtigt at finde en central placering, der samtidig er et smukt sted at ankomme til byen, så man via bevægelsen fra parkeringsområdet får en positiv oplevelse af Mandø by.

Fra Nytoftevej drejer man ind ad Mandø Toftevej og ankommer til pladsen, der ligger i forlængelsen af “hjertet” landsbyens centrum.

På vestsiden af Mandøtoftevej etableres der parkerinspladser og afsætningsmuilghed for traktorbusser og busser.

Busparkeringen etableres som en græsarmeret plads øst for Mandøtoftevej - uden beplantning, da det vil virke forstyrrende i det åbne landskab uden for bygrænsen.

Parkeringspladsen anlægges som en græsarmeret plads., hvor der etableres en pæle- og faskineinspireret opdeling i midten - denne leder blikket hen mod indgangen til Mandø by. Et grusspor løber ind i området som fordelingsvej og udbakning for personbiler.

Mod gården, syd for parkeringspladsen, afskærmes med punktvise bevoksninger. For enden af parkeringspladsen etableres en lille græsforhøjning med “sæler” i træ - som et fint link til legepladsen i landsbyens centrum samtidig med, at den skærmer mod bilerne. Derudover etableres der et offentligt toilet og informationssted. Dette lille hus udføres som toiletterne ved kirken, der henter inspiration i møddingsmurene. Huset ligger på en ø af asfalt, der fortsætter som en smal sti ud til legepladsen/ landsbyens centrum og ender i en lille opholdsplads - Mandøbænken, der er en nytolkning af møddingsmuren, hvorpå der hænger en sortbbænk, et informations- og ruteskilt samt en lille lampe og bag muren er der en opholdsplads med borde/ bænke.

Plan over nyt parkeringsområde med indkørsel fra Mandøtoftevej MANDØ BY

LANDSBYPLAN

19

R E S T A S D EGNE IN Egne indsatser For at bevare og understøtte miljøet i Mandø by er de private indsatser mindst lige så vigtige som indsatserne i det offentlige rum. De private rum danner rammerne for landsbyen.

Trækummer Med kroen som forbillede, foreslås denne form for kummer brugt ved de mere offentlige steder som også Mandø Centret. Kummerne sortbejdses og tilplantes med hjælme, marehalm eller andre græsser (se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem.

Mandøbænken - en nytolkning af møddingsmuren Mandøbænken er en nytolkning af møddingsmuren. Muren er i pudset mur, der er hvidkalket. Tykkelsen er 30 cm. På muren hænger en sortbejdset bænk og en lampe. Der er samtidig mulighed for at skilte på murene, der anbefales brugt rundt i landsbyen.

Mandøbænken kan skabe rammer for område til picnic med borde/bænke, til affald, til cykelparkering, som et lille fodboldmål osv.

Murvingerne kan være korte, lange og der kan være blot en vinge som f.eks. ved petanquebanen på den nye legeplads.

Belysning – ”Mens de fleste sover” Udover belysning med vadehavslampen anbefales det, at der i lysplanen arbejdes med et ledelys, der kan bestå af små lamper, der monteres på husene langs vejene samt på nye og gamle møddingsmure. ”Mens de fleste sover” kan være titlen på Mandøs belysning – her er mulighed for at opleve nattehimlen – man kan bevæge sig rundt med sit eget ”håndtaskelys” i form af solcellelygter (se foto) – gå en tur ud på diget/i klitterne og lade lyset lede med sit svage lys, slukke det, gå op i tårnet for at opleve mørket over Vadehavet.

Borde og bænke bag muren armaturhoved skal have nedadrettet lys - det er vigtigt, at lyset ikke udsender udnødig lys og slører oplevelsen af nattehimlen i det sårbare landskab

Trækummer - høj og lav model i sortbejdset træ.

Lamper på muren

Plan Træbænk Pudset og hvidkalket mur

MØLLE

KIRKE

Skilt med lampe samt bænk på muren Lampe til Mandøbænken, eksisterende møddingsmure og boliger

Opstalt

Mandøbænken med picnicrum armaturet monteres direkte på masten

Skilt og lampe

MANDØCENTER STJERNETÅRN REDNINGSHUS KAREN AF MANDØ AMFI KLITTEN STRANDEN

Solcelledrevet “Håndtaskelys”

Opstalt af murvinge

MØLLE

Affaldsspande og hegn Det anbefales, at alle affaldsspande bejdses sorte, da det vil falde mere naturligt ind i miljøet end det trykimprægnerede udtryk.

Lampe

Træbænk

Plan med lang murvinge, 2 lamper og 1 bænk

KIRKE

Udvendig opstalt

Lampe

Træbænk

Lampe træsort egetræ af skandinavisk herkomst

Indvendig opstalt Eksempel på affaldsspand, der er sortbejdset

20

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Mandøbænken - basismodel

Plan med kort murvinge og 2 bænke

Bygninger Mange af bygningerne i Mandø by er bevaringsværdige og vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet – det er disse, der sammen med vejstrukturen og den særlige grønne karakter med det klippede græstæppe, der er hele rygraden i landsbyen. Det er derfor vigtigt, at de renoveres i den rette ånd med det rigtige tag, de rette vinduesproportioner og sprosser, samt at detaljer bevares. Ved udbygninger er det vigtigt, at disse udføres i overensstemmelse med husets proportioner. Der kan søges støtte og vejledning ved Esbjerg Kommunes Byfond – læs mere under Fonde.

Private haver For at bevare den særlige karakter med det sammenhængende klippede græstæppe er det vigtigt, at private grunde ikke indhegnes med træhegn eller hække/levende hegn langs skel. I stedet kan grupper af beplantning på plænerne, anvendes til at bryde og skabe læ/hindre indkig. Tæt på husene kan der skabes ugenerte rum ved at plante hæk eller buske.

Privat have med den åbne karakter med beplantning som punkter på et klippet græstæppe

Typisk længehus fra Mandø by med den klippede plæne, der løber helt frem til huset. Charmerende på trods af, at det ikke har stråtag

Et af de fine eksempler på en bygning, der har fornyet stråtaget og hvor den klippede plæne løber helt frem til huset

Eksempel på det klippede græstæppe med punktvis bevoksning uden hegn i skel - smukt og særligt!!

Oprydning Flere steder i landsbyen er der meget rodet omkring bygningerne. Der skal lyde en opfordring til at rydde op, da det skæmmer meget i helhedsopfattelsen af landsbyen og sender et signal om forfald.

Hegn Hvis man ønsker at hegne, anbefales et enklere udtryk som f.eks. sortbejdsede stolper med en wire eller to imellem – en nytolkning af stolper med tov imellem, som ses flere steder.

Beplantning Græsser: Hjælme, Almindelig marehalm, Krybende hestegræs, Blå svingel, Bjørnegræs, Mørk blåaks og Lyng Træer og buske: Pil, fyr, klitroser, røn og sølvpoppel er de mest udbredte planter på Mandø.

Eksempel på “usynligt” hegn ved Antons hus og mødet mellem det klippede græstæppe og klitterne

Sommerhuse i smukt samspil med klitter og grupper af bevoksning

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

21

1 G A L I B

R U T A N T BESKYTTE

Mandø ligger som en helt unik perle i Nationalparken, Vadehavet. Øen ligger beskyttet bag det store digeanlæg og de naturlige klitter - tilsammen danner disse rammerne til den landskabsskål, som Mandø ligger i.

materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.

Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.

Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter.

Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter.

Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne.

Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand.

De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt.

Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer.

Heder og overdrev Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne.

Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer.

Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede

22

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi.

Kig mod vest langs det naturlige dige af klitter og strandengen. “Stråler” af faskiner ses som tydelige kulturspor. For foden af klitten løber en græssti.

klitlandskabet med de forblæste fyr, der står punktvis på klitarealet. I baggrunden skimtes landsbyens forskelligartede hustage

ej ev nd

ej ev nk a lb ne An

tø ød Bl

Halengrøft

Halen Hale vej

Sto re R

Mandø Sommerhusområde

en Mandø Landområde de

Kli tve j

Ribe Rampe

B yv ej

Mandø Sommerhusområde

Gammel Fy ld

ej

Nedenom

Vestervej

Æ Towt

Mand ø Toft ev

Østre Tofteve j

grav

Man dø

Nørrevej

Mandø By

Hovedet

Strandvej Midtvej

Beskyttet natur Eng Mose

Søndervej

Overdrev eng Bol

Strandeng § 3 beskyttet sø

Sø- og åbeskyttelseslinier Internationalt naturbeskyttelsesområde 1 m kurver

Bærmevej

vej

§ 3 beskyttet vandløb Sd r

St ra nd ve j

5 m kurver

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

23

R E G N I D N I B 2 G BILA I Mandø by og omegn er der en række bindinger, som eksempelvis bevaringsværdigt miljø, kystnærhedszone, kirkebyggelinje der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen.

Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver Fredningsnævnets godkendelse.

Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand af 300 meter, må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-5, skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området. De bevaringsværdige bygninger er udpeget i henhold til Ribe kommuneatlas (1990). Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle.

Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.

24

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Mandø kirke ligger smukt på overgangen til landskabet mod syd. Kirken er indhegnet af en nyere kirkemur. Selve Kirken matcher skalaforholdet til landsbyen, så den ikke markerer sig voldsomt, men indordner sig landsbyskalaen.

Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken.

Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale om regulering af bebyggelse i Ribemarsken.

I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til bebyggelse i områder, der ligger inden for aftaleområdet.

tø lød ej ev nd

Halengrøft

n An

ej ev nk a b el

Halen Hale vej

Mandø Landområde

Kli tve j

Ribe Rampe

Sto re R

en Mandø Landområde de

Mandø Sommerhusområde

grav

Nørrevej

Vestervej

Gammel Fy ld

Nedenom

Østre Tofteve j

Mand ø Toft ev

ej

Man dø

B yv ej

Mandø Sommerhusområde

Mandø Sommerhusområde

Mandø By

Hovedet

Strandvej Midtvej

Bindinger Exnerfredning Kirkebyggelinie Kirkeomgivelsesfredning Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdigt miljø Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse

Søndervej

Vejledende lugtgeneafstand til Byzone Kystnærhedszone Bol eng

Fredede områder

§ 3 beskyttet vandløb 1 m kurver 5 m kurver

Bærmevej

vej

§ 3 beskyttet sø Sd r

St ra nd ve j

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

25

R E D E H G I ØTTEMUL

T S 3 G BILA Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:

LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne.

Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v.

Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv.

Ansøgningsfrist: Der kan ansøges 6 gange årligt i forbindelse med LAG-esbjergs bestyrelsesmøder.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk

klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet.

Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk

Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk

Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug.

Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. ’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling.

Læs mere på www.realdania.dk

Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.

Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område.

Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes.

Ansøgningsfrist: Løbende

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk

Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere.

Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket

26

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk

Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer, hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får markeret ruterne?

Projekt ’Spor i Landskabet’ samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, Landbrug og Fødevarer m.fl. og giver gode råd og tilskud til realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og de næste 5 år er der afsat midler til realiseringen af 350 spor i landskabet.

Ansøgningsfrist: Løbende Yderligere information: www.spor.dk

Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til 15.000 kr.

Småøernes Aktionsgruppe

Ansøgningsfrist: Løbende.

Landdistriktspuljen

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk

Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

findes på www.tilskudsbasen.dk som er en omfattende database

Spor i landskabet

Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.

Yderligere støttemuligheder kan

Småøernes Aktionsgruppe støtter projekter på de 27 danske småøer.

Læs om støttemuligheder på www.aktionsgruppe.dk

Læs om støttemuligheder på www.sum.dk/Puljer/Landdistriktspuljen-IN.aspx

på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

P O H S K R O W A R F T A T O N BILAG 4 Turisme • stort ønske at få etableret et “madpakkehus”/overdækket sted med grillplads(ikke bål, da det er for farligt) • borde/bænke ved redningsstation • det er et stort ønske at finde en fin plads til “Karen af Mandø” • området ved stormflodssøjlen ønskes forbundet med bænken og et nyt “vagttårn” • vagttårn etableres med stjernekikkert - der kan tjenes penge på kikkerten ;-) • bord/bænke ved legepladsen • bord/bænke og bænke i klitterne, men fordelt, så de ikke slider på klitterne • der mangler en boldspilplads • minigolf og fiskesø Stier • der ønskes flere etablerede stier til stranden - de trådte stier slider på klitterne • bedre afmærkning af stier til stranden • gangsti rundt ved gamle dige • bænke ved Bærmevejen rundt langs diget • afmærkning af gangstier - nye pæle/farver

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

27

Byforskønnelse • “trekanten” foran “Bed & Breakfast” ønskes forskønnet, da den fremstår som vildnis og signalerer forfald • containerpladsen ved brugsen skal der ske noget med, det skæmmer byoplevelsen og Museet • området ved brugsens ophold ønskes forskønnet og indgå i helhedsplanen • pladsen foran brugsen ønskes forskønnet, så den indgår som et fint tildannet rum i landsbyen • fjerne skilteskovene • forskønne forpladsareal/arealer ved Mandø Centret, så det indgår i samlet tiltag i “hjertet” Trafik • traktortrafik begrænser lokal cykeltrafik og fylder for meget i bybilledet....og mange huse er begyndt at revne pga den tunge trafik • parkeringsplads ønskes øst for byen for traktorbusser og turisttrafik med turistinformation og offentlig toilet • fartbegrænsning på 20 km gennem landsbyen - evt. kummer • mere gadebelysning - på hjørner....tilpasset byen og ikke på lige rækker som i andre landsbyer (i Sønderho på Fanø er der et skoleeksempel på at belyse på denne måde) • Vestervej og evt. også Mandø byvej ensrettes Sommerhuse • Sommerhusene ønskes væk fra marken og istedet på langs ad vejen nord for Møllen Diverse kreative indslag • afskydning af gæs • fjerne hybenroser/tagrør • fuglesamling tilbage til øen • Mandømarathon

28

LANDSBYPLAN

MANDØ BY

MANDØ BY

LANDSBYPLAN

29

Esbjerg Kommune Vej og Park Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa Fotos: Ketner Olsen arkitekter, Helene Plet arkitekt, Mandø Fællesråd samt Anker Andersens arkiv Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført)

Ketner Olsen www.ketnerolsen.com