Landsbyplan Hostrup Kokspang

Landsbyplan for

Hostrup - Kokspang - et idekatalog

FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer.

Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne.

Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg.

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen-

de tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund.

Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng.

Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne.

Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling.

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 20 Beskyttet natur 22 Bindinger 24 Støttemuligheder 25 Notat fra workshop

Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet.

Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag

Landsbyplanen for Hostrup-Kokspang er udarbejdet af Esbjerg Kommune i et samarbejde med en følgegruppe bestående af borgere fra Hostrup-Kokspang ”MOVE arkitektur” ved arkitekt maa Helene Plet og arkitekt maa Christina Olsen.

Planen er påbegyndt i efteråret 2011 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2013.

2

4 Historie

Hostrup-Kokspangs følgegruppe bestod af: Flemming Nielsen Lone Faber Kristensen Betty Rasmussen Ann Britt Hansen Jens Jørgen Hansen

sp an gK

sp an gv

ej

Ko k

Ko k

irk

ev

ej

Hostrup

Hostru p vej

Sv a ne b ak k en

G책seba k k en

Kokspang

s tky Ve s

Ko k

spa

ng H

ed eve

j

j tv e

LUFTFOTO: COWI

Ko ks n pa

HOSTRUP-KOKSSPANG

gg

150

300 m

책r

de v

e

LANDSBYPLAN

3

E I R O T S I H Landsbyerne Hostrup og Kokspang er placeret på henholdsvis øst- og vestsiden af dalstrøget ved Hostrup Bæk. De kan defineres som rækkelandsbyer – det er karakteristisk, at de fleste ældre (bevaringsværdige) huse ligger langs de respektive bygader. De må betegnes som ægte tvillingebyer, hvor Hostrup har kirken og forsamlingshuset, mens Kokspang har skolen og Brugsen.

Hostrups ældste eksisterende bebyggelse ligger omkring kirken og først i nyere tid er husene begyndt at skyde op omkring hjørnet af Kokspang Kirkevej. Hostrup er heller ikke så udbygget mellem de oprindelige huse som Kokspang og har derfor i højere grad bevaret det åbne landsbypræg med markerne, der går helt ind til bygaden.

Mellem byerne ligger dalstrøget, der har været for lavtliggende til bebyggelse.

Indtrykket af de parallelle byer er dog blevet en smule forstyrret af den moderne parcelhusbebyggelse, Gåsebakken, der fra Hostrup er anlagt ned over dalsiden langs Kokspang Kirkevej. Denne bebyggelse har kilet sig ind mellem byerne. Udviklingen kan tydeligt ses på kortene.

Langs Kokspangvej har de nyere huse derimod over lidt længere tid udfyldt den ledige plads mellem de ældste gårde og huse. Dermed har udbygningen sløret det oprindelige præg af landsbygade.

Ifølge Traps Danmarksbeskrivelse fra 1965 er Hostrup (1330-48 Horsthorp) blevet udskiftet i 1796 og har kirke, forsamlingshus og et mørtelværk; Kokspang (1446 Kock spangby, 1506 Kocspangh) er udskiftet i 1786, og har en ny skole opført 1950, tegnet af arkitekt Jac. E. Kjær, med bibliotek i skolen, en sportsplads og en telefoncentral. Der tegnes et billede af et levende og aktivt lokalsamfund i 1950-erne.

Hostrups nuværende forsamlingshus er fra 1929. Det erstattede et ældre, der blev ødelagt af en skypumpe i 1928. Funktionen er uændret som ramme om mærkedage og fester i lokalsamfundet.

Den nyeste skole på Kokspangvej 54 er nu fritidscenter, mens den tidligere skole ligger skråt over for på Kokspangvej 55-57. Det har tidligere været et længehus, men er nu delt op i to beboelseshuse. Brugsen på hjørnet af Koks-

4

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

pangvej og Kokspang Hedevej er opført 1937. Indtil da var den placeret på Kokspangvej 80, hvor huset efterfølgende er ændret til beboelse.

Man bør bemærke Brugsens bygning, der er magen til Brugsen i Skads (opført 1931). Et resultat af FDB’s tegningskontors assistance i lokale byggesager og en del af bestræbelserne på at opnå et fælles image. Med placeringen på hjørnet af Kokspangvej og Kokspang Hedevej er bygningen et meget markant element i landsbyen. I dens tid som Brugsforening har det givet indtryk af soliditet og fremdrift. Den tidligere Brugs er nu ombygget til lejligheder, men selve bygningen fremstår uforandret og er klassificeret som bevaringsværdig.

Ud over Brugsen har landsbyerne haft både et bageriudsalg (Kokspangvej 66), en smedie, en tømrer/snedker og en Tatol. Tatol var egentlig en mindre udgave af Schous Sæbehus og dermed en del af landets antagelig største detailbutikskæde; 846 filialer i 1927. Det var et minivarehus med et udvalg af sæbe, parfumer/eau de cologne, strømper, kaffe, slik og legetøj.

På trods af de mange ombygninger af de ældste huse, må landsbyerne siges at have bibeholdt meget af deres oprindelige udtryk.

Kilder: Kommuneatlas Esbjerg Trap Danmark, 5. udg. 1965 www.historiskatlas.dk www.dengamleby.dk Hostrup Sognearkiv Bestyrelse og personale foran det nye forsamlingshus i Hostrup 1929. Det gamle forsamlingshus blev fuldstændig ødelagt af en skypumpe i 1928. (Foto fra Hostrup Sognearkiv)

Kortudsnit

Kokspangvej 74 omkring 1930. Gården ligger stadig som et markant element i landsbyen, dog nu med moderne ståltag. (Foto fra Hostrup Sognearkiv)

Kig mod Varde Å ud over de åbne flade uiddigede marsklandskab Højkantkort 1899 b om-

Lavkantkort 1945 b om-

Før Brugsen kunne bygges, måtte man flytte et stort hønsehus ca. 1936. (Foto fra Hostrup Sognearkiv)

Bestyrelsen, uddeleren og hans kone samt to kommiser foran Brugsen på hjørnet af Kokspangvej og Kokspang Hedevej omkring 1937-38. (Foto fra Hostrup Sognearkiv)

Variationen af fine kig i det smukke mosaiklandskab er stor 4 cm kort 1976 b om-

Kig ud over landskabet der skråner ned mod Hostrup Bæk 4 cm kort 2001 b om-

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

5

K I T S I R E T K KARA ”Tvillingelandsbyerne” Hostrup og Kokspang ligger som 2 klart adskilte og parallelle bebyggelser, men fungerer som én landsby. Hostrup Bæk, der løber til Varde Å, og landskabet omkring bækken er det markante træk, der både samler og skiller landsbyerne.

Hostrup-Kokspang er en Vadehavslandsby, der ligger på kanten af Varde Ådal, som en del af Nationalpark Vadehavet.

Hostrup ligger på den nordlige side af Hostrup Bæk.

Landsbyen er en kirkeby, og ved siden af kirken ligger i dag kun forsamlingshuset og enkelte gårde. Dette miljø udgør en fin samlet helhed. Det vigtigste element er kirken med kirkegården, der er omkranset af et meget smukt stengærde, hvor der står partier af seljerøn langs.

Det samlende træk i landsbyen er Hostrupvej, hvor gårde, kirke, forsamlingshus og mindre huse ligger omkring.

Langs den sydlige del af Hostrupvej, øst for Kokspang Kirkevej er landsbyen udbygget med et nyere villakvarter, Gåsebakken. Dette område er ikke udbygget.

Nord for Hostrupvej og Gåsebakken er der i Kommuneplanen udlagt et område til boliger, som ikke er udbygget.

kontakten mellem landsby og landskab, hvilket styrker landsbyidentiteten og harmonien.

Det markante landskabstræk omkring bækken, opfattes ikke tydeligt fra landsbyen. Kun ved Kokspang Kirkevej er man i helt tæt kontakt til landskabsstrøget.

Helt markant er de mange læhegn fra tiden, hvor landskabet var inddelt i små smalle parceller. Det skaber små intime rum omkring landsbyen og gode levevilkår for fuglene, hvilket er en unik oplevelse, når man færdes i landsbyen. Overalt høres fuglekvidder, og der er sat fuglekasser op mange steder.

I Hostrup-Kokspang er der ca. 250 indbyggere og børnene går i Hjerting Skole. Der er en fritidsklub i den tidligere skolebygning.

Kokspang ligger modsat Hostrup på den anden side af Hostrup Bæk. Landsbyen har bevaret sin karakter af rækkelandsby langs dalstrøget. Bebyggelsen er meget blandet, og den består af småhuse og enkelte gårde.

Husene ligger hovedsagelig langs den gennemgående Kokspangvej. Ved krydset mellem Kokspangvej og Kokspang Hedevej/Kokspang Kirkevej ligger den tidligere Brugs, Kokspang gamle skole og et par gårde, omgivet af store træer, der tilsammen udgør et kulturhistorisk miljø.

Landsbyens karakter styrkes af beplantningen. Grupper af ældre træer skaber et fint grønt udtryk, og dette styrkes efterhånden af vejtræerne, der er i god vækst..

Ved Hostrup-Kokspang er der ikke er udlagt traditionelle erhvervsområder. De eneste erhverv er landbrug og minkfarme, og dette skaber en særlig stemning af

Stemningsbilleder fra Hostrup - Kokspang

6

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

ø

f te

Ve s

tr e

K

ra

vn s

a Kr

øv

v sø vn

ej

Knudsmarkvej

n Hostrup Landområde

Ho stru p P lan ta ge

ej

pa

ng v

ej

H

os t

r

B up

Sønd e

rhed e

vej

Ko ks

æk Hostr upvej

Hostrup By s tky Ves j tve

Kokspang By

Ko ks

Arealanvendelser Blandet boligområde Jordbrugs- og naturområde

Skankelbanke

pa

ng g

år

de v

ej

ev e nd La g

§ 3 beskyttet sø

j

Landsbyer Skov § 3 beskyttet vandløb

de ej nv

5 m Kurver

æ Tr

1 m Kurver

Hj er tin

Pl antørv

ej

Ko ks

pa

ng H

ed ev

ej

Lerpyt

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

7

E S Y L A N A S B A K S D N

LA

Kig mod Kokspang Sø set fra Kokspangvej - den ligger smukt åbent med punktbevoksning i en lavning med det bløde landskab, der smyger sig omkring.

Hostrup-Kokspang ligger i Vadehavslandskabet i Nationalpark Vadehavet. Landsbyen ligger i tilknytning til et af de relativt få marskarealer i Vadehavsregionen, der ikke er inddigede – Varde Ådal. Ådalen nordvest for Hostrup-Kokspang ligger som et meget åbent landskabsrum uden forstyrrende spredt bebyggelse.

Umiddelbart nord for Hostrup-Kokspang skifter arealerne langs bækken karakter til mose, og flere steder er der tæt bevoksning.

Ved Hostrup-Kokspang er det markant, at landskabet fra geestranden falder med bløde skråninger ned til Hostrup Bæk.

Ved storm og ”flod” går åen ofte over sine bredder og marskområdet oversvømmes af vandmasserne, der kan trænge helt ind til landsbyen og afskære for trafikken på Tarphagevej.

I periferien af Hostrup-Kokspang præger store plantager landskabet – mod vest ligger Marbæk Plantage, lige nord for ligger Hostrup Plantage, mod øst ligger Hofmanns Plantage og mod syd Hjerting Plantage. Det højeste punkt i området, Skankelbanke, ligger i Hjerting Plantage.

Hostrup-Kokspang ligger trukket tilbage fra marsklandskabet placeret i geestlandskabet.

Hostrup Bæk skærer sig gennem geesten. Arealerne omkring bækken fremstår som eng og mose, og de er så tilgroede, at der ikke er kig til bækken. Kokspang er placeret på højderyggen på sydsiden af Hostrup bæk og Hostrup er placeret på nordsiden, hvilket gør dem til fine eksempler på geestrandsbebyggelse.

Beskyttet natur og bindinger Marsklandskabet nordvest for landsbyerne er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde.

Der er store §3 beskyttede eng- og mosearealer langs bækken. Desuden åbeskyttelseslinje langs bækken på vestsiden af landsbyen. Der er også §3 beskyttede søer og fredsskov med skovbyggelinjer omkring landsbyerne Plantagerne omkring Hostrup-Kokspang er fredskov.

Læs mere herom i kapitlet ”Beskyttet natur” side 20

8

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Kig mod Varde Å ud over det åbne flade uinddigede marsklandskab

Et af de fine intime rum i det svagt kurvede landskab omkring Hostrup-Kokspang

Variationen af fine kig i det smukke mosaiklandskab er stor

Kig ud over landskabet der skråner ned mod Hostrup Bæk

De mange læhegn fungerer dels som vildtkorridorer, men i høj grad tiltrækker de også fuglelivet, hvilket er helt markant i oplevelsen, når man færdes i landsbyen.

De dyrkede marker udgør sammen med plantagerne størstedelen af landskabet omkring Hostrup-Kokspang.

Der er flere små søer i området øst og syd for landsbyen.

Mest markant i landskabet er Kokspang Sø (en ny sø i det tidligere råstofområde), der ligger i det åbne landskab syd for Kokspang langs Kokspangvej. Samspillet mellem søen og det højeste punkt i området, Skankelbanke, skaber her en dynamisk bevægelse i landskabet.

Mangfoldigheden i landskabet omkring Hostrup-Kokspang er markant med de store åbne vidder ved Varde Å, plantagerne og det mere intime omkring landsbyen med bløde bevægelser i fladen og de små lukkede rum mellem læhegnene.

æ Kj

rø rg

fte

Ve s

tr e

K

ra v

ns

av Kr

øv

øv

ej

Ho s trup Pla nta ge

ej

Ko k

sp

Hostrup Kirke an

gv

ej

Hostrup forsamlingshus

H os tr

up

Sø n d e

r h ed

evej

ns

Knudsmarkvej

n Hostrup Landområde

Bæ k Ho str up ve j

Hostrup By s Ve tk y st v ej

Kokspang By

Lerpyt

boldbane

an

Ho ffma nn s P l

Læhegn Åbne læhegn

Ko k

sp

Landsskabsstruktur

gH ed ev

ej

gamle skole

Mose

Kokspang sø

Fredskov Ko k

Beplantning omkring gårde Eng

Skankelbanke

an

gg

år

de v

ej

ve

j

Grusgrav

sp

La nd e

Vandløb

æ Tr

Vigtige bygninger

r ti

Flotte kig

ng

Fredede fortidsminder Hj e

Plan tø rv

ej

Sø og vandhuller Skov

de nv ej

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

9

E S Y L A N A BY OVERORDNET ANALYSE

HOSTRUP FORSAMLINGSHUS HOSTRUP KIRKE.

HOSTRUP BÆK

KOKSPANGVEJ

Kokspangvej, ligger som et bredt rum, der deler landsbyen, men samtidig fungerer som et socialt rum

FRITIDSKLUB

Det unikke og helt særlige ved Hostrup-Kokspang er placeringen ved Hostrup Bæk, der ligger som en tynd ”tråd” i en fordybning i landskabet. Bydelene ligger placeret på geestranden, hævet over landskabet langs bækken. Landsbyen ligger på hver side af bækken med denne som det bærende landskabstræk, som landsbyen knytter sig til.

Hver landsbydel har, som ankerpunkter med særlige historiske bygninger, et bevaringsværdigt kulturmiljø - Hostrup Kirke og forsamlingshus i Hostrup og tidligere Brugs og skole i Kokspang. Linket mellem landsbydelene er Kokspang Kirkevej, der løber på tværs af det bærende landskabselement - Hostrup Bæk.

I Kokspang er det helt markant med Kokspangvej, der ligger som et meget bredt vejrum, der deler landsbydelen.

Disse særlige karaktertræk udnytter ikke deres potentiale i forhold til landsbyen - dels udnytter landsbyen ikke den værdi, Hostrup Bæk bidrager med, og dels er landsbyens rum og Kokspangvej ikke udnyttet optimalt.

Landskabet omkring Hostrup Bæk, der ligger som en markant fordybning i landskabet. Bækken er svær at se på grund af begyndende tilgroning

10

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Ko k

sp

an

KIRKEN + FORSAMLINGSHUSET

gv

ej

Ho str up ve j

KO K

SP AN

GK

IRK

EV

EJ

HOSTRUP BÆK

s Ve tk y st v ej

fredede fortidsminder grønne bynære områder Veste

Bynær træbeplantning særlige smukke miljøer SPORTSPLADS

vigtige kig ud i landskabet sport og leg

gH ed ev

ej

forstads miljø Hostrup bæk

byskilt

sp Ko k

bygninger med særlig betydning

an

å landskab specielt vigtige træer inde i byen

problem områder visuel støj

KOKSPANG SØ

blokeret ud-indsyn hovedvejs karakter (Vestkystvej) vej med forstadskarakter vej med landsby karakter vej med svækket landsby karakter landevejs karakter stiforbindelser/forløb Gl. Koksspangvej præstestien til Alslev

Ko k

sp

an

gg

år

de v

HOSTRUP-KOKSSPANG

ej

LANDSBYPLAN

11

Infrastruktur

Grøn struktur og rekreative områder

Veje Det er helt karakteristisk for Hostrup-Kokspang, at der er få veje i landsbyen.

Hostrup Bæk Hostrup Bæk og landskabet omkring den, er det dominerende landskabselement i Hostrup-Kokspang. Især fra Kokspang Kirkevej er der kontakt til landskabet med et åbent kig op mod Hostrup og omvendt, men generelt lukker tæt bevoksning af mod kig fra vejen mod bækken.

Der er ikke adgang til området langs bækken.

I udkanten af landsbyen er der mange fine kig ud over landskabet omkring Hostrup Bæk.

Kokspangvej I Kokspang er det Kokspangvej, der er det store vejrum, Hvor bebyggelsen ligger samlet omkring vejen. Kokspangvej har ikke karakter af landsby, men den har et fint grønt udtryk med overvejende græsrabatter og træplantning i rabatten. Vejen har et lige forløb gennem landsbyen med opstribning og bump omkring krydset ved Kokspang Hedevej og Kokspang Kirkevej. Kokspangvej fungerer ikke kun som vej, men også som et socialt rum. Det lange lige forløb samt opstribningen animerer til høj hastighed, hvilket er et problem for en landsby, hvor vejrummet bør samle frem for at skille landsbyen ad.

Kokspang Hedevej Vejen fungerer som ankomstvej fra syd og munder ud i krydset Kokspangvej/Kokspang, Hedevej/Kokspang Kirkevej.

Vejen er smal og uden opstribning, hvilket giver den mere landsbykarakter end selve Kokspangvej.

Kokspang Kirkevej Denne vej binder Kokspang og Hostrup sammen, og det særlige er vejens forløb i landskabet fra højdepunkterne på geesten på hver side af lavningen ved Hostrup Bæk, hvor der er kontakt til det store markante landskabselement omkring bækken. Desværre fungerer beplantningen omkring vejen, hvor den krydser bækken, som en barriere der hindrer udsynet over det smukke landskab. Trafikanter kører meget stærkt på vejen, da der ikke er fuldt stop ved Hostrupvej, hvilket gør det utrygt at færdes langs vejen.

Hostrupvej Hostrupvej bugter sig smukt gennem landsbyen, og den har en fin landsbykarakter omkring Hostrup Kirke og forsamlingshuset. Vejen er smal og uden opstribning, hvilket understreger karakteren af landsby og det visuelle udtryk er med til at sænke hastigheden.

Stier Hostrup-Kokspang har ikke noget egentligt stinet, men den gamle præstesti løber frem til Alslev ,og der er stier i Hostrup plantage.

12

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Kig I Kokspang er det helt specielt, at der er mange fine små kig fra Kokspangvej gennem de private haver ud til landskabet. Det er en stor kvalitet, at landskabet på den måde opleves i landsbymiljøet.

Boldbane Boldbanen anvendes ikke til klubfodbold, og den ligger hen som et inaktivt rum i landsbyen. Den ene halvdel af boldbanen ligger 1 m højere end den anden del - adskilt med en græsskråning. På arealet ligger der en multibane.

Hostrup Plantage Plantagen har en rekreativ værdi, og den ligger meget tæt ved landsbyen. Der går grusveje gennem plantagen, så der er mulighed for at gå/cykle ture gennem området.

Kokspang sø Søen har stor rekreativ værdi, men der går ingen stier til eller omkring søen, så det er ikke muligt for landsbyens borgere at bevæge sig i området. Søen ligger på privat grund.

Landsbyens rum og inventar Krydset i Kokspang Krydset Kokspangvej/ Kokspang Hedevej/ Kokspang Kirkevej ligger som et rum i opløsning. Rummet har som helhed en grøn karakter, men det ligger hen som et åbent område uden indhold. Området foran den tidligere Brugs er belagt med et stort fliseareal, muren ved den gamle skole danner en fin kant til rummet med de store træer omkring, og det store uklippede plæneareal langs Kokspang Hedevej står uplejet. Samlet fremstår dette område i landsbyen, som engang var landsbyens ”bankende hjerte” med liv og aktivitet, nu med en tom og øde

karakter. Parkeringspladserne langs Kokspangvej ved den tidligere Brugs hindrer udsynet, når man kommer fra Kokspang Hedevej.

gården”. I dag rummer skolens bygninger boliger samt Kokspang Fritidsklub hvor blandt andet det lokale sognearkiv hører hjemme.

Området ved kirken og forsamlingshuset i Hostrup Området ved kirken og forsamlingshuset fremstår som to usammenhængende rum. Ved forsamlingshuset fremstår arealet meget åbent og helt uden karakter.

Området omkring kirken fremstår som en fin helhed med et enkelt miljø med landsbykarakter. Det er især kirkemuren med træerne, der samler rummet, men plænerne og gruset understøtter karakteren.

Tidligere Brugs Den tidligere Brugs ligger som det mest synlige og markante bygningsværk i landsbyen. Bygningen har stor værdi for landsbyen, da den dels er et kulturhistorisk spor og dels et af de få markante bygninger i Kokspang.

Bygningen fremstår i fin stand, men vinduerne i bygningen er ikke af oprindelig karakter.

Visuel støj Visuel støj er de steder, hvor der f.eks. er en meget åben forstadskarakter med grus og sten uden træer eller steder der roder med forskellige materialer. Visuel støj kan der rettes op på med en aktiv indsats og få midler.

Landsbyens inventar Det inventar, der er mest synligt i landsbyen, er de mange fuglekasser. De understreger en form for identitet, som understøtter det rige fugleliv der er på grund af de mange levende hegn i området.

Der er meget få bænke i landsbyen.

Bygningskulturen Kirken Kirken er en romansk kirke fra 1200-tallet. Den ligger som landsbyens landmark på et højt punkt i landskabet, hvor der er kig til kirken fra flere steder. Særlig markant i landsbyen er det smukke stengærde med træerne på, der indrammer kirken.

Forsamlingshuset Forsamlingshuset har altid været et omdrejningspunkt for livet i landsbyen, og det er stadig et velfungerende og aktivt hus i Hostrup-Kokspang. Huset er præget af tidligere tiders renovering, hvor vinduer og døre ikke er af oprindelig karakter.

Skolebygningen Skolen ligger som et meget markant bygningsværk i landsbyen, og det er fint med muren der indrammer ”skole

Gårde og boliger I Hostrup-Kokspang er det de mange gårde, der ligger omkring vejene, der markerer sig mest. Indimellem ligger der, især i Kokspang, villaer der varierer fra stråtækt idyl til bungalows og huse fra 50’erne, nye villaer og huse der er så renoverede, at de fremstår som nye.

Svanebakken ligger som en fin lille samlet rødstensbebyggelse, der skyder sig ind fra Kokspangvej, hvor der langs vejen er en grøn karakter med store træer. Fra vejen er der et fint kig til landskabet .

Gåsebakken ligger langs Kokspang Kirkevej og skyder sig ud i landskabet som en vejslynge med et parcelhuskvarter omkring. Det er et træk, der dels lukker for det store landskabskig ud over landskabet mod øst ved Hostrup Bæk og samtidig et fremmed træk i landsbyen. Et sted løber en have helt ned til Hostrup Bæk og bryder det brede kig ud over Hostrup Bæk.Boligerne er af meget forskellig karakter fra store bjælkehuse til lave hvidpudsede huse.

Bindinger Exnerfredningen ved kirken omfatter arealer inde omkring kirken og Kirkeomgivelsesfredning omfatter fra kirkemuren og inde omkring kirken. Kirken er omfattet kirkebyggelinje.

Der er flere fredede fortidsminder omkring landsbyerne.

Hostrup Bæk er §3 beskyttet vandløb.

Mange gårde er omfattet af lugtgeneafstand til samlet bebyggelse og byzone.

Erhverv Erhvervsbygningerne, der ligger omkring Hostrup-Kokspang er landbrug og minkfarme. De er alle pakket fint ind i beplantning, så de ligger indpasset i landskabet.

Læs mere herom i kapitlet ”Bindinger” på side 22

Kig ad Kokspang Kirkevej mod bæklandskabet og Hostrup

Ekempel på vej og forhave, der flyder sammen og mangler den grønne karakter

Kig mod den gamle skole med græsrabat, mur og den markante trærække

Området foran den gamle Brugs med for meget belægning og gold karakter

Den grønne trekant ved indkørslen til Kokspang fra nord

En af de få bænke i landsbyen

Et af de fine kig gennem de private grunde langs Kokspangvej og ud til landskabet

Fin landsbykarakter i udkanten af Hostrup langs Hostrupvej

Et af de nyere parcelhuse i parcelhusområdet på Gåsebakken

Eksempel på nogle af de mange fuglekasser, der pryder landsbyen. Her Hostrupvej

En af de bevaringsværdige gårde der ligger i fint samspil med vejen

Kig mod Kokspang Hedevej

Et særligt fint kig langs Hostrupvej mod forsamlingshus og Hostrup Kirke

Kig lags Kokspangvej med skolemuren til venstre og den tidligere Brugs i baggrunden.

Den grønne karakter med græsrabatter og træer giver vejen en grøn identitet

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

13

R E S T A S D IN Hostrup-Kokspang er en lille landsby, der kun rummer få samlingssteder ud over vejene i landsbyen. De tre steder, der er særlige for landsbyen, er: ”krydset”- Kokspangvej/ Kokspang Hedevej /Kokspang Kirkevej (A), området ved forsamlingshuset og kirken (B) samt boldbaneområdet ved fritidshjemmet (C). Det er de 3 områder, der er valgt som særlige indsatsområder i Hostrup-Kokspang.

Ud over disse er der nedenfor beskrevet øvrige vigtige indsatser, som landsbyen kan forbedres/forskønnes med.

I arbejdet med indsatserne har det været målet, at arbejde med et enkelt udtryk der matcher landsbyens karakter, og samtidig er fornuftigt rent økonomisk at realisere.

Generelle indsatser Stisystemer De foreslåede stisystemer i Hostrup-Kokspang vil skabe en fin sammenhæng mellem landsbydelene samtidig med, at der skabes muligheder for adgang til det attraktive landskab omkring Hostrup Bæk og landskabet omkring landsbyen. Stisystemerne vil blive et meget stort aktiv for landsbyen. Nogle af stierne kan anvendes som årstidsbestemte stier dels på grund af dyrkning på markerne og dels på grund af, at nogle områder kan være for fugtige i perioder. Der skal pointeres, at de foreslåede stier kun er forslag, og at den endelige placering afhænger af et positivt samarbejde mellem landsbyerne og de pågældende lodsejere.

Præstestien/grusgraven Præstestien løber til Alslev og er flittig brugt. Der etableres en afstikker fra Præstestien frem til grusgraven, da den anvendes rekreativt. Den har bl.a. været brugt til vandski.

Søstien Den private sø ”Kokspang Sø” åbnes for publikum på dyrenes præmisser. Der anlægges en stenmelssti eller en klippet græssti rundt omkring søen, og der etableres en selvlukkende låge af hensyn til dyrene.

let adgang mellem landsbydelene og videre til både Veststi og Søsti.

Veststien Langs med eksisterende spor og langs læhegn etableres der en klippet græssti, der giver en fin lille runde i tilknytning til Kokspang.

Trafiksikkerhed Landsbyporte Esbjerg Kommune har udarbejdet nyt design til landsbyporte, hvor konceptet indebærer byskilte på lave mure, hævede flader og belysning ved de primære ankomster til landsbyen og blot en markering med byskilte på lave mure ved de sekundære ankomster. Det er tanken at disse sættes op i indkørslerne ved Kokspangvej, Hostrupvej samt Kokspang Hedevej.

landsbyens grønne identitet foreslås det, at der plantes yderligere med forskellige træer, så karakteren bliver mere frodig og varieret. Der kan plantes ahorn, lind, bøg, rødbøg og seljerøn som supplement til egetræerne.

VISION

Hostrup Bæk Tidligere var der intentioner om en genslyngning af Hostrup Bæk, men Staten har pillet projektet ud, og i stedet blev løsningen, at der ikke foretages grødeskæring. Man er godt klar over, at der er meget fugtigt i engene, men hidtil har de to primære lodsejere ikke haft nogen interesse i en vandløbsrestaurering.

Hvis der i landsbyen er fælles velvilje for en genslyngning af bækken mm. er man i vandløbsafdelingen evd Esbjerg Kommune positivt stemt for at tage sagen op.

Visionen er at styrke den grønne landsbyidentitet via grøn byforskønnelse og skabe stisystemer, der binder landsbydelene Hostrup og Kokspang sammen samtidig med, at de skaber mulighed for at få adgang til de nære landskaber omkring landsbyen og ikke mindst, så man kan færdes i landskabet langs med Hostrup Bæk.

Kryds Hostrupvej/Kokspang Kirkevej Krydset ændres til et T-kryds med stop for enden af Kokspang Kirkevej, så farten på vejen dermed bliver sænket, og det bliver trygt for de svage trafikanter at bevæge sig langs Kokspang Kirkevej.

HOSTRUP FORSAMLINGSHUS

Kokspang Kirkevej Langs østsiden etableres der en gangsti i stenmel, og der sættes lave træsteler op langs vejen, så det bliver trygt for skolebørn og andre at færdes langs vejen. Derudover etableres der en hævet flade, hvor bækstien krydser vejen, således at hastigheden yderligere sænkes på strækningen frem til fuldt stop i begge ender.

Boliger Det er et stort ønske af få taget boligområdet der ligger nord for Hostrupvej og Gåsebakken ud af Kommuneplanen, da der dels er problemer med at jorbunden er for fugtig til at være velegnet til byggeri, og nybyggeri vil desuden skæmme den fine uspolerede landsbystemning i Hostrup.

HOSTRUP KIRKE.

LEGEPLADS

HOSTRUP BÆK

KOKSPANGVEJ

” KRYDSET” FRITIDSKLUB

KOKSPANG SØ GRØNT AKTIVITETSRUM

Bækstien Der etableres en slået græssti i skel langs jordbrugslodderne på den nordlige side af Hostrup Bæk både øst og vest for Kokspang Kirkevej. Landsbydelene forbindes via spang over Hostrup Bæk på de to vigtigste steder, så der skabes

14

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Beplantning Kokspangvej Der er plantet allétræer langs med Kokspang Kirkevej og de står i en fin bred græsrabat. For at styrke

NYE STISYSTEMER

LANDSBYPORT

PRÆSTESTIEN GRUSGRAV

Ko k

sp

HOSTRUP BÆK

an

HOSTRUP KIRKE

gv

B

HOSTRUP FORSAMLINGSHUS

ej BÆKSTIEN

LANDSBYPORT

KE

VE

J

Ho str up ve j

KO K

SPA

NG

KIR

SPANGBRO

LANDSBYPORT

s Ve

LEGEPLADS

tk y

3

st v

INDSATSKORT

ej

A

fredede fortidsminder

GRØNT KRYDS

SPANGBRO

skov/læhegn GL. SKOLE/FRITIDSHJEM

Hostrup bæk å landskab

Veste

VESTSTIEN

bygninger med særlig betydning

C

nye træer langs vejen

GRØNT AKTIVITETSRUM

LANDSBYPORT

gH ed ev

ej

sociale mødesteder landsbyhaven chikaner og T-kryds

Ko k

”Rum i rummet” sport og leg

sp

an

Spang

LANDSBYPORT SELVLUKKENDE LÅGE

SCT. HANSBÅL SØSTIEN

Grønt kryds aktivitetspunkter KOKSPANG SØ

landsby porte landevej hovedvej (Vestkystvej) stiforbindelser/forløb (grus) natursti (klippet græs) Gl. Koksspangvej eksisterende stiforløb dyreport

Ko k

sp

an

gg

år

de v

HOSTRUP-KOKSSPANG

ej

LANDSBYPLAN

15

J E V G N A P S K O K S T A kevej

INDS

rødbøg

a Koksp

ng Kir

A) Indsats Kokspangvej

levende hegn Kokspangvej

hævet flade/plads plæne med træer og stier

bænke

busskur

“Krydset” - Kokspangvej/Kokspang Hedevej/Kokspang Kirkevej Indsatsen omkring krydset skal bidrage med forskønnelse, trafikdæmpende efffekt og fungere som et mødested.

Tanken er at krydset, ved hjælp af et enkelt greb, kan ændres fra at være et rum i opløsning uden karakter til at stå som landsbyens grønne kryds.

Belægningen i krydset hæves, så den får pladseffekt. Der tromles et materiale ned, der ligner perlegrus (“majs”), så det fremstår med en naturlig karakter, der styrker landsbykarakteren.

tidligere Brugs plæne med træer

g Kokspan

Hedevej

lille røde hus belægning i græs

fritidshjem

Foran den tidligere Brugs fjernes parkeringsområdet og græsrabatten føres helt frem til bygningen, og der plantes træer i rabat og foran bygning som f.eks. eg, ahorn eller fuglekirsebær. Der kan etableres stier på plænen, hvis der er behov for det. På denne måde kommer bygningen til at ligge fint pakket ind i grønt, og den kan biddrage til det samlede grønne udtryk i området.

Eksempel på landsbyport med bump, to murelementer og belysning.

Kokspangvej Langs Kokspangvej kan der suppleres med træer, så vejrummet bliver mere intenst og grønt - gerne med ahorn, eg, bøg, rødbøg, seljerøn i forskellig rytme som supplement til egetræerne. Det er vigtigt, at de hvide midterstiber fjernes, så karakteren af hovedvej forsvinder inde i landbyen.

2m

Forslag til fremtidens landsbyporte i Esbjerg Kommune

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

“Krydset”som det ser ud i dag set fra Kokspang Hedevej

Ved Kokspangvej etableres der et lille mødested som en udposning på den hævede flade. Her placeres der lave rødstensmure med bænke og en affaldskurv på. Stedet kan også bruges til at skilte med landsbyens nye stier. Postkassen flyttes over på muren.

Plan af “krydset” - det grønne kryds

16

Bygningerne mod nord er fint indrammet dels af en hæk med en stor rødbøg i haverummet og dels af et levende hegn.

På det grønne område omkring det lille røde hus plantes der en lund af f.eks. fuglekirsebær eller en blandet træplantning med ahorn, lind, bøg, rødbøg og eg. Træerne kan stå på et uklippet græstæppe, og så kan græsrabatten og stier gennem området stå klippede. Der etableres belægning til porte/døre i huset.

løber med bump der etableres 2 m. løber før bump markering, belysning placeres overfor skiltet

Landsbyporte For at øge trafiksikkerheden på Kokspangvej placeres der landsbyporte i hver ende. Landsbyportene indeholder både byskilte på lave mure, hævede flader og belysning, så de vil sammen med den hævede flade i “krydset” bidrage til at sænke farten på Kokspangvej.

“Krydset” efter forskønnelse

up

str

Ho

INDSATS

S U H S G N I L FORSAM ej

v ke

Kir

kapel, redskabrum, wc

Hostrup Kirke

trædesti

Forsamlingshuset som det ser ud i dag

højbede til muret grill urtehave haverum gårdhavehalvmur bord + bænke i sort

mindesten forsamlingshus

stendige mur ny ankomst sti

fuglepæle højbede med bærbuske og “pause” bænk Plan over området omkring forsamlingshuset og Hostrup Kirke

parkering

Kirken med stendiget, græs og grus - i baggrunden ses seljerøn

B) Landsbyhaven -indsats ved forsamlingshuset Forsamlingshuset ligger som så mange andre forsamlingshuse i tilknytning til kirken. Området omkring kirken ligger smukt og enkelt med grusflader, klippede plæner og det smukke stendige omkring kirken delvist indrammet af seljerøn.

Arealerne omkring forsamlingshuset skal i fremtiden danne rammen om et smukt sted, hvor omgivelserne ligger i et fint samspil med uderummet omkring kirken - som på en fin grøn ø.

Temaet for det grønne tiltag er “fuglefløjt”, for at underbygge det særlige fugleliv ved Hostrup-Kokspang.

Foran forsamlingshuset etableres et lavt stendige med seljerøn plantet på indvendige side af diget. Belægningen er græs med en sti. Der kan etableres låger mod Hostrupvej for at sikre, at børnene ikke kan løbe ud på vejen.

Parkeringsområdet ændres, så det får et mere grønt udtryk og belægningen bliver i perlegrus eller som asfalt tromlet med “majs”, så forløbet fra kirkens område fortsætter naturligt rundt om forsamlingshuset.

For at skabe en havekarakter ud mod parkeringspladsen, etableres der en plæne langs huset hvori der plantes tre

grupper af bærbuske som solbær, ribs eller stikkelsbær. Der placeres bænke langs plænen, så der er mulighed for at sidde og kigge ud over landskabet.

Dette er den optimale løsning, men hvis antallet af parkeringspladser ønskes bevaret, reduceres området foran forsamlingshuset til ca. en halv meter og der plantes udelukkende bærbuske og evt. klatreplanter langs forsamlingshusets facade.

I direkte tilknytning til forsamlingshuset mod vest etableres en skøn gårdhave i f.eks. gamle betonsten med spor af hårdbrændte røde tegl. Der sikres plads til, at der kan bakkes ind for at hente affald. Affald afskærmes med en rødstensmur.

Mellem gårdhaven og plænen plantes der søjler med bærbærende klatreplanter eller kuglekirsebær.

I gårdhaven kan der mures en grilplads og evt. en pejs, så der kan skabes en særlig aftenstemning i rummet og give mulighed for helt nye måder at holde fest i forsamlingshuset på. Der kan placeres borde og bænke i sortbejdset træ - enkelt og billigt!

I selve haverummet mod vest bevares den bagerste beplantning, dog fjernes birketræerne, så der sikres visuel forbindelse mellem kirke og forsamlingshus.

I siderne plantes et blandet plantning med bærbærende planter som Sargents æble, amelanchier, æblerose, virginia rose og et par mirabeller, så er der mad til fuglene! Der opsættes sortbejdsede træpæle med fuglekasser for at styrke fugleidentiteten i landsbyen.

Mod nord kan der skabes en niche i plantningen og mures 2-3 højbede op til krydderurter, så man har, når der skal laves mad i forsamlingshuset - ude som inde!

Der etableres en låge i beplantningen, så der er god forbindelse mellem kirke og forsamlingshus.

Der kan også plantes klatreplanter op af murene på forsamlingshuset som f.eks. klatrerose(kræver opbinding), tornfrie klatrebær i gårdhaven(kræver opbinding) eller klatrehortensie (klatrer selv på muren og skal blot holdes nede, så den kun dækker mindre partier) - det skaber en skøn stemning.

Med denne forvandling vil Hostrup forsamlingshus i fremtiden danne rammen om et idyllisk sted, der vil blive attraktivt at leje til mange forskellige former for fest og arrangementer.

Kirke og forsamlingshus kan brandes sammen og “sælges” som en pakkeløsning til bryllupper.

Forsamlingshuset efter forskønnelse

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

17

E N A B D L O B S T A S D

IN

c) Indsats ved boldbanen - landsbyens grønne aktivitetsrum Målet med indsatsen er at skabe et nyt samlingssted - et grønt aktivitetsrum - for børn, unge og ældre. Rummet skal danne rammen om et socialt mødested til ophold og aktivitet.

skolebygning klubhus wc

4 2 5 multibane

1

3

Boldbanen ligger i dag indhegnet med tæt beplantning, så der er læ i rummet, hvilket er gode betingelser for landsbyens grønne aktivitetsrum.

Indsatsen koncentreres om den laveste halvdel af boldbanen i tilknytning til fritidsklubben (skolebygningen).

Princippet for indsatsen er at skabe rum i rummet med enkle virkemidler, så meget kan udføres med egen indsats.

Beplantningen er tænkt med temaet “fuglefløjt” som ved forsamlingshuset.

Rummene udføres som cirkler og ovaler og ligger på den klippede plæne - mellemrummene fungerer også som rum og skaber særlige steder til leg. Rummene er tænkt som følgende:

Landsbyens grønne aktivitetsrum før renovering

1. udefitness indrammet af punkter af høj bevoksning som f.eks. hyld 2. petanquerum på en bund af stenmel indrammet af punkter af bærbuske i plænen - ribs, solbær, stikkelsbær samt lave pæle til at sidde på eller stille sin øl på.

3. labyrint af hækkeplanter.

4. overdækket pavillon til borde og bænke samt grillsteder med brøndringe. Borde og bænke bejdses sorte. Belægning er stenmel 5. multibane indrammes af punkter af hæk, der fortsætter fra hækken foran den gamle skole.

boldbane

Plan over landsbyens grønne plads ved boldbane/fritidshjem

18

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Landsbyens grønne aktivitetsrum efter indsatsen er realiseret

Private forhaver - inspiration

Egne indsatser 1: Klip et hul og plant et træ.

Bygninger Mange af bygningerne i Hostrup-Kokspang er bevaringsværdige og vigtige i oplevelsen af landsbymiljøet – det er disse, sammen med vejene med græsrabatter og forhaverne, der er hele rygraden i landsbyen. Det er derfor vigtigt at de renoveres i den rette ånd med det rigtige tag, de rigtige vinduesproportioner og sprosser samt at bygningsdetaljer bevares. Ved udbygninger er det vigtigt, at disse er i overensstemmelse med bygningens proportioner. Der kan søges støtte og vejledning ved Esbjerg Kommunes Byfond – læs mere under Fonde.

2: Klip et hul forskyd hækken og plant et par træer.

4: Åbn haven op mod vejrummet, og lav evt. hæk rundt om terrassen.

Lille fint hus, der ligger i udkanten af Kokspang. Et nyt rødt tegltag vil forskønne huset markant

Private haver Der skal lyde en opfordring til alle haveejere om at bevare de store træer, plante flere og lade forhaverne stå som grønne rum uden for høje hække, der skærmer af for bygningerne langs vejen. Vigtigt er det, at der plantes træer, der kan vokse sig store og dermed bidrage med den smukke grønne identitet til landsbyen. Forhaver med granitskærver og meget lidt beplantning hører ikke landsbyen til.

Haveambassadør Landsbyen opfordres til at udnævne en haveambassadør, der har til opgave at opfordre husejere til at følge de råd, der er foreslået til forhaverne.

3: Flyt hækken lidt ind og giv plads til flere træer i rabatten.

Godt eksempel på bevaringsværdigt miljø der bidrager til landsbymiljøet med de store træer, den åbne forhave, grusindkørsel samt en velbevaret bygning

Eksempel på bevaringsværdigt hus langs Kokspangvej. Den store grusindkørsel og grusrabat er meget og skaber gold Smuk og enkel karakter med plænemarkant og grusareal foranendet meget karakter.

Her er en renovering velbevarede/renoverede husigang, og der er isat nye vinduer

Eksempel på villa langs Kokspangvej...dele af hækken kunne være lavere, så der var kontakt mellem hus og vej.

Græsrabatter Græsrabatterne bidrager også med den særlige landsbyidentitet. Der er flere steder, hvor der er grus i rabatten og det giver et goldt udtryk, der ikke matcher landsbyens karakter. Der skal lyde en opfordring til boligejerne om at så græs i rabatterne uden for deres boliger.

Bevaringsværdig gård, der ligger i samspil med vejen. Et fint miljø hvor nyt tag og vinduer vil skabe en smuk helhed

Eksempel på bevaringsværdig gård, der ligger åbent og i samspil med vejen. Nyt tag og vinduer vil skabe et smukt stuehus

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

19

R U T A N SKYTTET

E B 1 G A BIL Enge, moser, skove, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper, og Naturbeskyttelsesloven beskytter disse mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.

Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter.

Engene trues hovedsageligt at dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter.

Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne.

hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende.

Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.

Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Landskabet omkring Hostrup Bæk med baggrund af et af de mange læhegn i området - idyllisk ser det ud!

Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand.

De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt.

Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte.

Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove,

20

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Hostrup Bæk ligger sløret i landskabet af det høje græs omkring den. Mange af sidegrøfterne er i dag groet til og ligger ikke længere som tydelige spor i landskabet omkring bækken

ø

f

Ve s

tr e

K

ra

vn s

n av Kr

øv

v sø

ej

Knudsmarkvej

te n Hostrup Landområde

Ho stru p P lan ta ge

ej

pa

ng v

ej

H

os t

r

B up

Sønd e

rhed e

vej

Ko ks

æk Hostr upvej

Hostrup By s tky Ves j tve

Kokspang By

Ko ks

pa

ng H

ed ev

ej

Lerpyt

Beskyttet natur Mose Hede

Ko ks

§ 3 beskyttet sø § 3 beskyttet vandløb

Skankelbanke

ng g

år

de v

ej

ev e

j

Fredskov

pa

Sø- og åbeskyttelseslinier

La

de ej nv

5 m kurver

æ Tr

1 m kurver

g

Skovbyggelinier

nd

Skov Hj er tin

Pl antørv

ej

Eng

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

21

R E G N I D N I B 2 G A L I B I Hostrup-Kokspang og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis exnerfredning og bevaringsværdigt miljø, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen.

Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes.

Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer.

Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt.

Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op.

Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede.

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt.

Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver Fredningsnævnets godkendelse.

Kirkebyggelinje Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod

Hostrup er omfattet kirkeomgivelsesfredning, Exnerfredning og kirkebyggelinje. Kirken er et LANDSBYPLAN HOSTRUP-KOKSSPANG 22 Kirke stærkt element i både landskab og landsby. I landsbyen er det især den meget smukke stensætning, der markerer sig.

bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand af 300 meter må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.

Kulturmiljø Kulturmiljøer er bevaringsværdige helheder og overordnede sammenhænge, der står som gode eksempler på historiens udvikling og indflydelse på det miljø, de er en del af.

Bevaringsværdige bebyggelser og helheder skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bebyggede miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.

Bygningskultur Bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning, og det er som hovedregel kommunerne, der udpeger og har ansvaret for dem. I modsætning til fredninger kan en udpegning som bevaringsværdig alene omhandle bygningens ydre. Bevaringsværdige bygninger skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området, såfremt de er i kategori 1-5 og ligger indenfor et kulturmiljø eller kulturlandskab eller såfremt de er i kategori 1-3 og ligger udenfor et kulturmiljø eller kulturlandskab De bevaringsværdige bygninger er udpeget i kommuneplanen på baggrund af [her indsættes: Ribe Kommuneatlas (1990) / Esbjerg Kommuneatlas (1992) / Bramming Byfonds registrant (2006). Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle.

Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

æ

rø rg f

Ve s

tr e

K

ra

vn s

a Kr

øv

v sø vn

ej

Knudsmarkvej

te n Hostrup Landområde

Hostrup Landområde

Ho stru p P lan ta ge

ej

pa

ng v

ej

H

os t

r

B up

Sønd e

rhed e

vej

Ko ks

æk Hostr upvej

Hostrup By s tky Ves j tve

Kokspang By

Fortidsmindebeskyttelseslinier

ng H pa

Fredede fortidsminder

Ko ks

Bindinger

ed ev

ej

Lerpyt

Sten- og jorddiger Exnerfredning Kirkebyggelinie Bygningskultur

Vejledende lugtgeneafstand til byzone Kystnærhedszone

Skankelbanke

pa

ng g

år

de v

ej

j

Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse

ev e

Ko ks

Kulturmiljø

§ 3 beskyttet vandløb

La

HOSTRUP-KOKSSPANG

de ej nv

5 m kurver

æ Tr

1 m kurver

g

§ 3 beskyttet sø

nd

Skov Hj er tin

Pl antørv

ej

Kirkeomgivelsesfredning

LANDSBYPLAN

23

R E D E H G I L U M E T T Ø

T S 3 G A BIL

Nedenstående er en liste over mulige puljer og fonde man kan søge i forbindelse med landsbyplanen: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriets hjemmeside Liv og Land er målrettet landdistrikterne og indeholder eksempler på viden og inspiration, der vil være specielt interessant for Landsbyplanernes målgrupper.

På hjemmesiden Liv og Land oplistes også en lang række fonde og puljer på landdistriktsområdet, som man med fordel kan søge.

Der er oplistet private fonde og puljer samt puljer der administreres af ministeriet.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. livogland.dk Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere.

Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner.

Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet.

Lokale- og Anlægsfondens Pulje til Klublokaler og

24

LANDSBYPLAN

HOSTRUP-KOKSSPANG

Væresteder giver støtte til projekter mellem 100.000 og 1 million kroner.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk Gratis rådgivning Udover de forskellige støtte- og lånemuligheder, som Lokale og Anlægsfonden tilbyder, kan man også gøre brug af Fondens gratis rådgivning. Rådgivningen gives i forbindelse med udvikling af nye idéer og i forbindelse med kvalificering af konkrete projekter og ansøgninger.

Potentielle ansøgere kan i en rådgivningsfase få diskuteret deres idé, inden der udarbejdes en endelig ansøgning.

Arkitektrådgivning Står I med en idé til at udvide jeres klubhus eller ombygge spejderhytten, kan I nu trække på hjælp fra rådgivningsfirmaet Bolius – Boligejernes Videncenter A/S - til at omsætte jeres idé til virkelighed.

Ildsjæle i mange foreninger har måttet sande, at det kan være svært at få overblik over, hvilke muligheder, der er, når man skal bygge og indrette, hvad man kan få for pengene, og hvordan det gøres bedst muligt.

Derfor har vi i Lokale- og Anlægsfonden indgået en aftale med Bolius om, at de stiller deres netværk af arkitekter m.fl. til rådighed.

I viften af rådgivning kan Bolius blandt andet tilbyde udarbejdelse af skitseforslag, projektforslag med byggetegninger, hjælp til de kontraktlige forhold med entreprenører samt en kontrolfunktion af økonomi og kvalitet.

Udarbejdelse af skitseforslag hos Bolius koster mellem 7.000 og 15.000 kr. inkl. moms.

Udarbejdelse af projektforslag m.v. varierer alt efter projektets størrelse og omfang.

Udgifter til rådgivning og bistand fra Bolius kan indgå i projektregnskabet og dermed udgøre en del af de projektudgifter, som der søges om støtte til hos Lokale- og Anlægsfonden.

Forsøgspulje til gratis arkitekthjælp Lokale- og Anlægsfonden har afsat en særlig forsøgspulje på 100.000 kr. til at dække udgifterne til

arkitektrådgivning, (max. 10.000 kr. inkl. moms pr. projekt).

For yderligere information om Puljen: www.loa-fonden.dk Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk Realdanias ildsjælekampagne Små projekter med stor effekt: Nye mødesteder i tomme bygninger. Urbane haver og bæredygtige løsninger. Byggelegepladser, bygningsbevaring og nye rammer for fritidsliv. Ildsjælsprojekter over hele landet er levende beviser på, hvad borgerengagement kan betyde, og ildsjæle skaber ofte en merværdi for lokalsam-

fundene, der langt overstiger deres arbejdsindsats.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. byggerietsildsjæle.dk Realdanias Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug.

Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. ’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling.

Læs mere på www.realdania.dk Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.

Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”.

Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk Esbjerg kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område.

Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder gratis konsulentbistand til iværksættelses- og vedligeholdelsesaarbejder. Ansøgningsfrist: løbende.

Yderligere støttemuligheder kan findes på www.tilskudsbasen.dk som er en omfattende database på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

P O H S K R O W A R F T A T O N 4 BILAG Byforskønnelse • Byporte – også så der kan skiltes med aktiviteter i foreninger, byfest m.m.

• Parkanlæg med bord og bænke, træer m.m. ved bænken i krydset ved skolen/gl. Brugs.

• Generel forskønnelse af krydset ved skolen/gl. Brugs.

• Forskønnelse omkring Hostrup forsamlingshus med belægning, belysning og beplantning Veje • Kokspangvej – forskønnelse med chikaner og beplantning • Skabe sammenhæng mellem Hostrupvej og Kokspangvej • Beplantning af træer langs veje • T-kryds hvor Kokspang Kirkevej møder Hostrupvej • Der er dårlig oversigt i krydset ved Skolen/Gl. Brugs. Ønske om at fjerne parkering fra buslommen langs Kokspangvej.

Stier • Cykelstier til Guldager, Billum, Varde. Cykelstier langs Kokspangvej, Kokspang Hedevej, Sønderhedevej, Kokspang Kirkevej/Hostrupvej.

• Vigtigt med sti langs Kokspang Kirkevej, da børnene fra Gåsebakken skal gå langs vejen for at tage bussen fra Kokspang.

Rekreativt • Udnytte sportspladsen til et sted for alle aldre med bål- og spisehytte, petanque, udefitness, krocket, legeplads – et socialt mødested, hvor man også kan samles og spise. Sportspladsen skal fortsat kunne bruges til byfester.

• Etablere sti til og rundt om Kokspang Sø – husk selvlukkende låger, da der går dyr i området. Ejer er positiv indstillet • Generelt et ønske om stier i landskabet omkring Hostrup-Kokspang. Blev tegnet ind på kort under Borgermødet og følgegruppen prioriterer stiforbindelser. Dog er det et stort ønske at man kan gå langs Hostrup Bæk i kanten af markerne og gerne med et spang over bækken, så man kan gå en smuk tur mellem Hostrup og Kokspang.

Byggegrunde • Ønske om at bygge mellem Gåsebakken og Hostrup, så der er sammenhæng – Gåsebakken føler sig lidt hægtet af landsbyen. Flere nævnte, at der er for meget vand (under stormflod) til at det anbefales at bygge langs Hostrupvej på nordsiden og andre pegede på, at de ikke ønskede de smukke landskabskvaliteter/udsigten på dette sted spoleret.

Diverse • Indsamling af affald i grøfter og vejkanter – der ligger meget affald • Nedrivning af faldefærdige huse samt opfordre folk til at rydde op på byggemateriale m.m. der ligger synligt mod vej/landskab • Asfaltering – udbedring af de store huller i vejbelægningen • Blomsterkummer • Opsætning af affaldsspande • Beplante omkring grusgrav, så den ikke skæmmer i landskabet

HOSTRUP-KOKSSPANG

LANDSBYPLAN

25

Esbjerg Kommune Vej og Park MOVE arkitektur Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa Fotos: Move arkitektur samt Hostrup Sognearkiv Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført)

WWW.MOVEARKITEKTUR.DK

Mere arkitektur i hverdagen!