Teori og metode - en god proces

teori og

metode

P.F.

en god proces

2014 udarbejdet af

indhold ROLLE G O R U STRUKT

TEORI EN

ODELL M D 4 G AI O

OVELSER

2

”Det vi fokuserer på vokser” (P. Lang)

3

Struktur og rolle Hvorfor proces - hvorfor bottom up “Det handler om at finde det bedste i mennesker og deres omgivelser” (D. Cooperrider) For at finde det bedste i mennesker og deres omgivelser, kræver det, at vi som arkitekter afholder borger/beboerprocesser, for dermed at få de bedste værktøjer til at skabe nyt design ud fra både stedets og menneskenes potentialer!

“Det vi fokuserer på vokser” (P. Lang) Gennem positivt nærvær og en anerkendende ånd, ser vi tydeligt, hvordan borgerne vokser gennem processen og udviser stolthed, engagement og motivation, dette er kernen i “Buttom-up”.

MOVE formår gennem den anerkendende tilgang til processen at få forankret projektet og skabe et frugtbart EJERSKAB. Man motiverer og aktiverer brugerne/ borgerne som en ressource der skal være med til at sikre et projekts fremdrift og udvikling på lang sigt.

Med ejerskabet til stedets potentiale mobiliserer vi brugerne som ressource, og vi stimulerer en ”bottom-up” proces som afsæt for realisering af projekter på græsrodsniveau.

Med arkitekten som proceskonsulent forankres projektet med en stor faglighed, og arkitekten får en central rolle. Processen omhandler ikke udelukkende beboere/ borgere. Mange flere led skal involveres for at sikre ejerskab på flere niveauer.

Med udgangspunkt i god

planlægning af processen, forankres projektet hele vejen rundt, hvilket skaber de bedste betingelser for projektudvikling og realisering!

Top down er en altid til stedeværende faktor, som kan være med til at løfte et projekt, hvis den bringes i spil fra starten af.

4

“top-down and buttom-up balance” COPYRIGHT MOVE ARKITEKTUR 2013©

copyright MOVE arkitektur ©

5

Procesfacilitator Med arkitekten som proceskonsulent forankres projektet med en stor faglighed, og arkitekten får en central rolle. Processen omhandler ikke udelukkende beboere/borgere. Mange flere led skal involveres for at sikre ejerskab på flere niveauer.

Med udgangspunkt i god planlægning af processen, forankres projektet hele vejen rundt, hvilket skaber de bedste betingelser for projektudvikling og realisering!

INNOVATION stolthed

BORGERNE ejerskab

POLITISKE SYSTEM engagement engagement

ejerskab

EMBEDSFOLK

ARKITEKT proceskonsulent

ARBEJDS GRUPPE/R

motivation stolthed

motivation

KOORDINATOR IDEBÆRER

PRODUKT

ejerskab

ejerskab

LEDESTJERNEN

copyright MOVE arkitektur ©

6

P.F. Procesfacilitering(P.F.): at styre rammer gennem fx dialoger, mødemetoder og tidsstrukturering. Facilitering kommer af ordet facilis og betyder “at gøre lettere”. P.F. understøtter relationsopbygning og udviklingsprocesser ved at give deltagerne mulighed for at være med til at synliggøre og definere regler og rammer og dermed sikre, at den tilsigtede udvikling får optimale vilkår!

STATEN

LBF

BEBOERNE

STEDET

FONDE

P.F. + Arkitekt

NABOERNE

“BOTTOM UP” KUNDEN

STATEN

DRIFT

KOMMUNEN

PROJEKTET “TOP DOWN”

COPYRIGHT MOVE ARKITEKTUR 2013 ©

FORENINGER

DRIFT

INSTITUTIONER

STEDET FONDE P.F. + Arkitekt GRÆSRODS BEVÆGELSER

BORGERNE

“BOTTOM UP” PROJEKTLEDER

MUSEERNE

KOMMUNEN

PROJEKTET “TOP DOWN”

HVERT PROJEKT SIN EGEN STRUKTUR

COPYRIGHT MOVE ARKITEKTUR 2013 ©

7

IDE- OG RESSOURCESPIRAL

Der vil ske en løbende udvikling baseret på behov, hvor antallet af ressourcer og ideer vil vokse.

Ressource og ide spiral: copyright MOVE arkitektur ©

Med udgangspunkt i brugeren starter vi en ressource- og idéspiral, basseret på den anerkendende tilgang. Med ejerskabet vil budskabet spredes som ringe i vandet, hvilket er grundlaget for en løbende udvikling kan finde sted.

8

”By celebrating what’s right you get the energy to fix what’s wrong” (Bliss Brown)

TEORI

10

teori index 1

1. PROCES - PROCESFACILITERING

3

3. VERDEN SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION (Gergen, K.J.)

5

5. FORSTYRRELSE (Maturana)

2

2. LINEÆR FORSTÅELSE– CIRKULÆR FORSTÅELSE (Bateson)

4

4. AUTOPOIESIS (Maturana)

6

6. DOMÆNETEORI

7

7. KONTEKST(Bateson)

9

9. NEUTRAL/NYSGERRIG (Cecchin)

8

8. METAKOMMUNIKATION

10

10. AI – APPRECIATE INQUIRY (metode)

11

1. PROCES - PROCESFACILITERING PROCES FACILITATOR

MØDEMETODER

TIDSSTRUKTURERING

Procesfacilitering: at styre rammer gennem fx dialoger, mødemetoder og tidsstrukturering – facilitering kommer af ordet facilis og betyder ”at gøre lettere”.

Vellykket procesfacilitering optimerer samtale og samarbejde, så samarbejde bliver meningsfyldt på trods af meningsforskelle.

Procesfacilitering understøtter relationsopbygning og udviklingsprocesser ved at give deltagerne mulighed for at være med til at synliggøre og definere regler og rammer og dermed sikre, at den tilsigtede udvikling får optimale vilkår!

12

SAMTALE OG SAMARBEJDE

“walk and talk”

13

2. LINEÆR FORSTÅELSE– CIRKULÆR FORSTÅELSE (BATESON)

LINEÆR FORSTÅELSE

CIRKULÆR FORSTÅELSE

Lineær: Årsags- og virkningssammenhænge.

Cirkulær: Opfatter begivenheder/udvikling som et større mønster – i stedet for årsag og virkning tales om sammenhænge – man ser efter sociale mønstre i relationer, tanker og handlinger.

Vi må som procesfacilitatorer aktivt arbejde med at skabe broer af forståelse mellem mennesker og ikke tage betydning og forståelse for givet!

Målet i en proces er en skabende dialog, hvor deltagerne gennem dialogen skaber en ny fælles forståelse for opgaven.

Ved at dele historier om det vi forstår og ikke forstår, kan vi koordinere vores forståelser og derudfra nå frem til en fælles forståelse som alle tager ejerskab til!

14

DOWN

BOTTOM

UP

FÆLLES FORSTÅRELSE

1+1=11 “ressource og ejerskab gennem inklusion og kommunikation”

15

3. VERDEN SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION (GERGEN, K.J.)

HOS VENNER

PÅ SKOLE

Inspirationen i procesfacilitering bygger på tanken om, at vi via relationer og sprog sammen skaber forståelsen af den verden, vi indgår i eller det sociale rum, vi er en del af.

Det er i relationerne, at vi skaber mening gennem sproget ”mit sprogs grænse er min verdens grænse! (Wittgenstein)

16

HJEMME

“If it rains.......”

Du skal starte der hvor folk er! fokus på sprog, udtryk og udstråling 17

4. AUTOPOIESIS (HUMBERTO MATURANA)

MULTIUNIVERS PROCES FACILITATOR

UNIVERS

Hvert menneske skaber sin egen tolkning af de informationer de modtager - i et cirkulært lukket nervesystem. Ethvert menneske opbygger og vedligeholder sig udelukkende med reference til sig selv og de forstyrrelser, der kan nå ind i systemet.

Hvert menneske kommer med sin forforståelse!

Vi skal se verden som et multivers bestående af mange verdener eller virkeligheder i stedet for et univers ”Alle gør det bedste de kan ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis eller kontekst”…alle er ligeværdige 18

“We are all uniq”

19

5. FORSTYRRELSE (MATURANA)

“forandre et kendt fællesbillede så meget at folk hægtes af ”

FORSTYRRELSE

MENNESKER

+

Forstyrrelse hænger sammen med autopoesisbegrebet Det er igennem en tilpas forstyrrelse, at mennesker ”flytter” sig – det er her de åbner sig og engagerer sig!

Er forstyrrelsen for lille, medfører den ikke forandring, fordi det ikke er påkrævet .

Er forstyrrelsen for stor, medfører den heller ikke forandring, fordi folk ikke kan overkomme at forholde sig til forstyrelsen.

20

? ?

FOR STOR FORSTYRRELSEN

? ?

FOR LILLE FORSTYRRELSEN

FORSTYRRELSEN TILPASSET ! :)

21

6. DOMÆNETEORI

3 DOMÆNER

ÆSTETIKKENS (DRØMME)

PROCES FACILITATOR

1+1

PRODUKTIONENS (BEHOV)

,,

,

,,,

REFLEKSIONENS (UDVIKLING, NYSGERRIG)

Når man arbejder med mennesker er absolut nærvær elementær – det er derfor nyttet at forstå, at vi som mennesker kan befinder os i 3 forskellige domæner. Med denne baggrund kan du møde mennesker hvor de er og arbejde derudfra • æstetikkens. ønsker, værdier, holdninger, følelser og erfaringer • produktionens: regler, normer, mål og krav • refleksionens: norm og værdifrit område, hvor viden, erfaringer og holdninger kan mødes – hvor alle stemmer har lige stor vægt.

I refleksionens domæne er man åben og nysgerrig og går på

opdagelse i hinandens forståelser (universer)

22

“mød mennesker hvor de er og få “parkeret ” blokaden”

23

7. KONTEKST(BATESON)

KONTEKST

PROCES FACILITATOR

TID

STED

RELATIONER

Konteksten er den ramme vi befinder os i, når vi arbejder med procesfacilitering.

Der findes tre typer af kontekstmarkører: • Tid: tidspunkt på dagen, at styre tiden, fortid, nutid mv • Sted: Den fysiske placering. Tanker omkring indretning og udnyttelse af rummet har stor betydning for en procesfacilitering.

• Relation: relationen til deltagerne og deltagerne imellem, Relationer er påvirket af

stilling, position, alder mv.

Konteksten er nøglen til at forstå den kommunikation, vi er en del af.

24

“omgivelserne har stor betydning for proces forløbet ”

25

8. METAKOMMUNIKATION

ER DET OKAY?

HAR DU EN IDÉ?

HVAD SYNES I ?

Metakommunikation betyder at man kommunikerer om kommunikationen – at man som procesfacilitator er meget transparent og kommunikerer åbent om det der foregår under processen, som fx Lytter i til hinanden? Er det okay at??? Hvordan synes i??? Jeg kan se at…skal vi lige tage en pause??

Metakommunikation er også at slutte dagen af med feedback – det kan vi alle lære af og dermed gøre det bedre næste gang!

26

“kommunikation om kommunikation” fokus på transperanse og åbenhed du skal kunne gribe øjeblikket 27

HE D

!

9. NEUTRAL & NYSGERRIG

EN

EN

ED

H

IG

ÅB

!

R ER

G

YS

N

EN

GA

GE

ME

NT

!

Som procesfacilitator skal du optræde upartisk og uærbødig overfor egne holdning. Det er procesfacilitators rolle at være nysgerrig engageret og åben– det er nysgerrigheden der er den drivende kraft i enhver undersøgelse. ”De spørgsmål, du stiller, åbner for en verden og lukker for en anden” (Peter Lang) 28

“begejstring kan sætte processen i stå”

29

10. AI – APPRECIATE INQUIRY

”DET VI FOKUSERER PÅ VOKSER” (P. LANG)

Appreciate Inquiry tager udgangspunkt i det der fungerer med henblik på at gøre mere af det – det er ressourceorientering. ”Det handler om at finde det bedste i mennesker og deres omgivelser” (Cooperrider) ”Det vi fokuserer på vokser” (P. Lang)

30

“fra nedrykning til Europa liga EFB”

31

EN

DELL O M D 4 AI OG

“Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm” – Peter Lang.

32

AI – APPRECIATE INQUIRY

Denne grundsætning rummer en anerkendelse af problemer, men en insisteren på at fokusere på det man kan tænke sig i en forandringsproces frem for at fokusere på problemet.

Appriciative Inquiry (AI) er det modsatte af problemfokusering – det er en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer. AI er både teori og metode, men bør udvikle sig til en slags mental position man bringer sig selv i som PF, når man indgår i forandringsprocesser;-) Det, der især adskiller AI fra andre udviklingsmetoder, er metodens anerkendende og værdsættende udgangspunkt. AI-metoden insisterer på at få rettet fokus mod det, som deltagerne selv anser for værdifuldt og værdigt til anerkendelse.

33

Problemer udtrykker sig i et særligt sprog hvor fokus er på underskud, fejl, beskyldninger, bebrejdelser, skam ect. Forhold der ikke styrker en positiv forandring!!

FOKU

S PÅ

RESS

OUR

C E R!

”DET SPROG, VI ANVENDER, SKABER DEN VIRKELIGHED, VI INDGÅR I” – COOPERRIDER

AI leder os væk fra at tænke i problemer og problemløsning hen mod at tænke i muligheder og udvikling – uden at fornægte problemerne, men også anerkende disse.

I Ai undersøges alt det, der allerede er, det bedste, det der har stor værdi, det livgivende, det værdiskabende ect. Med AI starter en forandringsproces med at identificere alle aktive kvaliteter – alle ressourcer. Med dette som udgangspunkt skabes et solidt fundament for at skabe visionære fremtidsbilleder/udvikling.

Al erfaring viser, at mennesker, der vier positiv opmærksomhed og forventninger til fremtiden, forstærker deres kreativitet, energi og innovationskraft!

Det er en af livets forudsætninger for udvikling og livskraft, at det mødes med forståelse, imødekommenhed og anerkendelse!

Som PF er det vigtigt at have fokus på, at vi har et stort ansvar for af skabe forandring, og at vi med vores ageren kan sætte fokus på ressourcer og potentialer som de vigtige byggesten i en forandringsproces – det gør

RESSO

URCER 34

”….AT MAN, NÅR DET I SANDHED SKAL LYKKES ÉN AT FØRE ET MENNESKE HEN TIL ET BESTEMT STED, FØRST OG FREMMEST MÅ PASSE PÅ AT FINDE HAM DER, HVOR HAN ER, OG BEGYNDE DER: DETTE ER HEMMELIGHEDEN I AL HJÆLPEKUNST” SØREN KIRKEGÅRD. (AI OG DOMÆNETEORI)

Denne grundsætning rummer en anerkendelse af problemer, men en insisteren på at fokusere på det man kan tænke sig i en forandringsproces frem for at fokusere på problemet.

Appriciative Inquiry (AI) er det modsatte af problemfokusering – det er en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer. AI er både teori og metode, men bør udvikle sig til en slags mental position man bringer sig selv i som PF, når man indgår i forandringsprocesser;-) Det, der især adskiller AI fra andre udviklingsmetoder, er metodens anerkendende og værdsættende udgangspunkt. AI-metoden insisterer på at få rettet fokus mod det, som deltagerne selv anser for værdifuldt og værdigt til anerkendelse.

”DE SPØRGSMÅL VI STILLER ÅBNER EN VERDEN OG LUKKER EN ANDEN”

35

4D MODELLEN

AI bygger en forandringsproces der er bygget op omkring 4D modellen med de fire faser: discovery, dream, design og destiny/Do. Igennem hele AI processen er dialogen, interviewet, historiefortælling ect. helt centrale elementer, der skaber udveksling af informationer, viden, fælles billeder og forestillinger på kryds og tværs.

Som arkitekt og PF er det vigtigt hele tiden at kende sin rolle som den der styrer processen og den der leverer sin faglige kompetence. Vær hele tiden bevidst om hvornår du udfylder hvilken rolle!!

?

DISCOVERY….går på opdagelse og undersøger – holder møder, analyserer stedet, har fokus på ressourcer og potentialer der eksisterer i dag. Husk brok er også en ressource!

DREAM….skaber en fælles drøm/vision til fremtidens byrum, park, boligområde, virksomhed….

..

...

DO!

DESIGN….fokus på arkitektrollen i dialog frem til endeligt desingprodukt

..

...

DESTINY/DO….fokus på realisering….fondsansøgninger….mange gange slutter arkitektens rolle her. Fokus på at få afleveret med opskrift på mulighederne i realiseringsfasen.

36

�Rejsen til fremtiden er lettere, hvis vi medbringer det bedste fra fortiden�

(S. Hammond)

IDUDVIKLINGSPROCES, ÅBNE- OG LUKKEØVELSER

OPTAKT TIL IDEUDVIKLING Som optakt til idéudvikling er det vigtigt at skabe en tilpas forstyrrelse.

Det kan gøres på flere måder. Som arkitekter og PF udarbejder vi inspiration som pirrer, provokerer, vækker sanser, rokker ved normaliteten mv.

Det er vigtigt at arbejde med stemninger, materialer, værdier m.v. og ikke færdigt design, da erfaringen viser os, at det blokerer for idéudvikling og låser folk fast i en forestilling.

GRUPPEINDDELING Når vi som PF skal facilitere idéudvikling læner vi os op at af sprog og relationer skaber verden…nye relationer og sproget skaber nye synsvinkler og dermed udvikling. Det er derfor vigtigt at de grupper der nedsættes er tilfældige, og det er vigtigt som PF at være åben omkring dette, så deltagerne forstår hvorfor, at netop det er en konstruktiv tilgang til processen.

Gruppeinddeling må gerne fremelske et grin og være lidt sjov – men overvej altid konteksten og facilitér efter det – eller spørg åbent: ” Er i med på noget sjovt”? ... ..

...

38

”Fremtiden skabes af de forestillinger, vi gør os om den” (D. Cooperrider)

OVELSER

“Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm” – Peter Lang.

40

ÅBNEØVELSER

CHECK IN

...

?

?

...

15

max

Når man begiver sig ud på en rejse, starter den ofte med et Chek In. Når man skal i gang med en proces skal man ud på en udviklingsrejse sammen. Formålet er at få en hurtig pejling på, hvad der er vigtigt for hver og én samt få en fornemmelse af hvem deltagerne er.

Deltagerne stiller sig i en rundkreds og PF stiller 1-2 spørgsmål, men først beder PF deltagerne om kort at sige et par ord om sig selv fx navn, stilling/arbejdsplads og interesser.

PF starter med at træde et skridt ind i cirklen og præsentere sig og svare på de stillede spørgsmål…de øvrige deltager træder ind, som de har lyst – 1 ad gangen (alternativt kan være at kaste 1 bold – det skærper opmærksomheden).

Spørgsmål kan fx være: Hvad håber du, du kan tage med, når vi slutter dagen? – Hvad er den vigtigste årsag til, at du er her i dag?

Hver deltager bruger max 1 min på deres Check In.

MIDDAGSSELSKAB

8 /max per bord

Øvelsen understøtter at vi udvikler os gennem sprog og relationer. Tanken er at der sammensættes tilfældige grupper der placeres omkring et bord og den ene udpeges som vært ved middagsselskabet og styrer samtalen samt tager referat.

PF har udarbejdet spørgsmål – forskellige til hvert bord. Efter ca. 15-20 min. siger værten farvel og sender gæsterne videre til næste middagsselskab. Bord 1 sender videre til bord 2, bord 2 til bord 3 osv. Værten stiller det samme spørgsmål til de næste gæster – således opnår man mange vinkler til idéudvikling. Antal runder afhænger af antal spørgsmål. Opsamling kan foregå i plenum på flipover, så der videndeles.

PF går rundt og sikrer god dynamik og supplerer evt. med spørgsmål. Idéer samles sammen – de kan bruges videre i lukkeøvelse.

41

�Det handler om at finde det bedste i mennesker og deres omgivelser�

(D.Cooperrider)

IDÉSTAFET

8 max

Der inddeles i grupper på maks. 8 personer. Øvelsen starter med en åben brainstorm ud fra spørgsmål. Efter brainstormen vælger hver deltager en idé, som de skriver ned på et stykke A4 papir. Hver af deltagerne sender nu sit eget papir venstre om til sidemanden m/k, der supplerer eller uddyber idéen. Derefter videresender man papiret og modtager nyt.

Når alle har fået deres idé retur, reflekterer hver især over tilføjelserne. Hver deltager præsenterer i plenum idéen. Som PF er det vigtigt at understrege at ingen idéer er overflødige.

Idéer samles sammen – de kan bruges videre i lukkeøvelse. Øvelsen skaber rum til stille refleksion over de givne forslag og en dialog om hinandens idéer, der udvikler idéerne og udbreder ejerskabet til dem. Grundlaget for at prioritere (lukkeøvelse) kvalificeres.

WALK AND TALK

3-4 /gruppe

Bevægelse og læring/udvikling hænger sammen. Forfatteren og filosoffen Søren Kirkegård skrev fantastisk meget – inspirationen til det meste fik han på sine lange spadsereture rundt i København – han synes selv, at det var i bevægelsen, de nye tanker opstod.

Med udgangspunkt i at nye tanker opstår gennem sprog og relationer samt i bevægelsen kan det at gå en tur og tale ude fra spørgsmål frembringe mange idéer i en proces.

Deltagerne skal parvis(maks 3-4 deltager pr. gruppe) ud på en gåtur, som PF bestemmer eller de selv bestemmer. Gåturen kan vare min. 20 min. Tiden afhænger af formålet med øvelsen. Deltagerne får spørgsmål med på vejen, som de skal drøfte. Rammesæt hvad i skal bruge svarene til…fx at de skal udarbejde en plakat, at de skal dele med de andre så det bliver skrevet på flipover. Opsamling kan således ske på forskellige måde.

Idéer samles sammen – de kan bruges videre i lukkeøvelse.

43

LUKKEØVELSER

8-10 max SWOT (STRENGTHS, WEAKNESSES, OPTIONS, THREATS) Pointen er at blive bevidst og realistisk om udgangspunktet for idéerne, der er fremkommet. Deltagerne inddeles i grupper på maks 8 deltagere. PF har forberedt et kvadrat pr. gruppe med malertape på gulvet. Mærk felterne strengths(styrker), Weaknesses(udfordringer), Options (muligheder), Threats (trusler).

Hver idé får et nummer (det kan være, det er idéerne fra stjernehimlen, der dykkes ned for at komme endnu tættere på en prioritering). Der skrives 3-5 ord pr. Idé på stickers (hver idé kan også have sin farve), der klistres på hvert SWOTfelt på gulvet.

Deltagerne reflekterer over det de ser i nogle minutter og diskuterer, begrunder, spørger til de forskellige vinkler på idéerne. Ud fra dette kan de så igen prioritere…..

Det kan være en god idé at lade grupperne besøge hinanden og fremlægge SWOTanalyserne.

STJERNEHIMMEL

ubegrænset

Pointen er at få prioriteret mellem alle de gode idéer. Det kan ske flere gange i en proces, at det er nødvendigt at prioritere sammen.

Hver deltager/eller gruppe får uddelt et passende antal stjerner 5-10 stk. (afhænger af projektet).

Idéerne er skrevet op på fx en flipover/plakat. Klistermærkerne placeres ganske enkelt på selve idéen. En idé kan få alle stjerner – eller stjernerne kan fordeles på flere stjerner. Øvelsen kan suppleres med en ”dræbersnegl”. PF kan udstyre deltagerne/grupperne med en dræbersnegl, som placeres ved den idé de mener helt skal udgå/slettes fra listen.

44

”Det spørgsmål vi stiller åbner for én verden og lukker for én anden” (P. Lang)

1

TIDSLINJEN

2

3

15-20 /gruppe

Formålet er at synliggøre en idés eller visions realiseringstid. Øvelsen er rigtig god når man skal fra vision til handling. Lav fx en tidslinje på gulvet. Metoden kan følge op på en idéudvikling. Fx ved udvikling af byer i en visionsproces kan denne øvelse være god for at få borgerne til at prioritere hvornår hvilke indsatser ønskes realiseret.

Gruppen diskuterer hvornår og placerer papir hvor der også er skrevet handlingsforslag på (hver gruppe sin farve A4 papir – hver gruppe sin farve, så det er overskueligt). Tidslinjen fyldes ud med handlingsforslag. Øvelsen kan laves ud fra 1 idé men også ud fra mange idéer – den grundige med handlingsforslag og den overordnede med prioritering af realiseringstidpunkter. Grupperne præsenterer for hinanden. alternativt kan den bruges som en åbningsøvelse for at synliggøre hvad der kan foregå af aktiviteter i et fælleshus i en boligforening over en dag

?

CHECK OUT

15

...

max

Se under Check In. Deltagerne står i en rundkreds og man træder ud af cirklen(baglæns), når man Checker ud. PF fortæller at når man næsten har afsluttet sin rejse, det eneste der er tilbage er at gå til Check Out. Pointen er at få en hurtig pejling på, hvad der var vigtigst for hver især. Spørgsmål kan fx være: Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra dagen? – Hvordan bidrager workshoppen til din videre rejse? PF starter Hver deltager bruger max 1 min på deres Check In.

46

”Problemer har der været nok af i mit liv. Men de fleste af dem blev ikke til noget” (Mark Twain)

Udarbejdet af MOVE arkitektur I/S Denmark