Skip to main content

Bæredygtigbebyggelse i forstaden

Page 1

“den hollandske model�

18-03-2010


“den hollandske model” fase 1 Etablere nyt profil Slåenvej + shared space til parkering sammen med de første 20 lejlighedder! Herefter byggemodes resten af grunden ved hjælp af landskabet, den forurenede jord bliver til 2 bakker der rumligt kommer til at spille en vigtig rolle i området og der etableres et vådt landskab som frigiver renjord til toplag voer den forurenede og som er med til at dræne området så der nemmer kan bygges. Og sidst men ikke mindst er landskabet en del af området nye identitet, som skal bære projektet! Der etableres en gennemgang fra Hybenvej dette vil sikre et nyt flow af mennesker i området!

+12 min. 2000 m² shared space med 80 p.p. +12

3E-4E min. 6 lej.

5E-6E min. 14 lej.

del 1 kan financiere byggemodningen af resten af området

+9 gule linier = vandledningen og dens afgrænsninger

Etablere en hældning i landskabet som overgang mellem niveau 12 og n. 9

røde linier = de forurende områder på grunden

+9 bakke af forurenet jord fra matrikel 17 bn

bakke af forurenet jord fra matrikel 17 cø

Det vådelandskab etableres jorden der graves væk bruges som top jord på bakkerne. (min. 50 cm) Det vådelandskab etableres hvor jorden ikke er forurenet!


“den hollandske model” alternativ fase 1

+12

ECOPOINT I LANDSKABET

min. 2000 m² shared space med 80 p.p. +12

3E-4E min. 6 lej.

5E-6E min. 14 lej.

del 1 kan financiere byggemodningen af resten af området

+9

bakke af forurenet jord fra matrikel 17 bn +9

bakke af forurenet jord fra matrikel 17 cø

ECOPOINT Indtil boligerne tilsluttes ecopointen virker den som et lege, pause, opholds, træne objekt i landskabet og er med til at genaktivere området og etablere en ny identitet.

ECOPOINT Bæredygtig byggemodning, her er der allerede boret til vertikale jordvarme brønde, gjort klar til regnvandsopsamling, gjort klar til solcelle central m.m. Man gør dette samtidigt med at man flytter jorden rundt til landskabet.


“den hollandske model” total Landskabet som bærende element rygraden i hele området karakter og oplevelse ping pong ,mellem landskab og boliger, alle boliger samlet omkring semiprivate rum som kommer til at udgør den sociale kerne i området. Parkering forgår i gå afstand fra boligen indenfor ca. 100 meter, og der er frit udsyn til det omkring liggende landskab fra alle boliger, der ligeledes får masser af sollys. Totalt 120 boliger a ca. 100 m².

+12 min. 2000 m² shared space med 80 p.p.

3E-4E min. 6 lej.

5E-6E min. 14 lej.

+9

3E 6 lej.

3E 6 lej. 3E 6 lej. K1

min. 2000 m² shared space med 80 p.p. med adgang via Hybenvej!

3E 6 lej.

bakke af forurenet jord fra matrikel 17 bn

3E 6 lej.

3E 6 lej. 3E 6 lej.

3E 6 lej. 3E 6 lej.

K3 bakke af forurenet jord fra matrikel 17 cø

3E 6 lej.

3E 6 lej.

5E 14 lej.

5E 14 lej. K2

3E 6 lej.

3E 6 lej.


3:Arkitekturen - udgangspunkter Minimaliserer byggeaktiviteterne på stedet, ved at præfabrikere så meget som muligt dette kan sparer energi i opførelses fasen og efterfølgende tørre fase kan helt undgås, mindre affald, færre ulykker, mindre forsinkelser p.g.a. vejret og ligeledes er dette en optimal måde at sparer det eksisterende spirende landskab på, så området ser godt ud fra dag 1 det står færdigt! Med andre ord “More with Less”

Hver bolig skal have en tavle centralt hvor de kan følge med i deres energi forbrug, bevisthed skaber opmærksomhed og dermed chance for at der går sport i at sparer!

Solfanger system til vand opvarmning, dette kræver tage med en hældning, dette kan kombineres med taglys der lader dagslys komme dybt ind i boligen. Ingen udkragende altaner, trapper og afsatser bygningen som skulptur i landskabet. Dette er også vigtig for vedligeholdelsen af bygningerne, der skal være minimal.

Kompakt fodaftryk der giver plads til landskabet mellem bygningerne og tillader dagslyset at nå alle boligerne. Ligeledes bliver der skabt basis for en flot udsigt til landskabet omkring fra alle boliger.

Bygningerne skal have en syd - vest orientering og være mere massive og lukkede mod nord - øst og mere åbne mod syd - vest.

Optimale forhold for dagslys, boligens dybde i forhold til højden af vinduerne. Der skal arbejdes med at optimalisere dagslyset i boligen uden at slippe alt varmen ud, eller overophede i sommeren.

Hældningen på tagene skal være den samme uanset type, da dette vil give det mest rolige sammenhængende billede.

Opfang af regnvand til toiletter og vanding af planter, fra tagene, det resterende regnvand fra facader og belægninger bliver ført direkte i det vådelandskab.

Grønnetage etableres hvor de også er potentiele brugs tage, da grunden ligger i skov område hvor de grønnetage kan være svære at vedligeholde, de springer simpelthen i skov. Men de synlige brugstage kan med stor fordel være grønne da dette hjælper bygningen med at holde rette temperatur inde, opfanger regnvandet og er flotte at se på.

Landskabet som en aktiv del af solafskærmningen, skabe synergi mellem bolig og landskab. “Det aktive landskab”


Arkitektur - typologier Udgangspunktet 18x18x3 meter har et oceaner af mulighedder, vi har her skitseret et par af mulighedderne. Valget på 18x18 er taget ud fra hvad der passer godt til stedets skala, hvad der giver gode mulighedder for indretning ved en 3 deling for at få så meget som muligt ud af et lille fodaftryk, den skal også være flot som volume i landskabet når den står i 3 eller 5 etager. En bolig med en bredde på 6 meter er forholdsvis nem at indrette og der er gode mulighedder for gennemlysning. Etage højden på 3 er valgt ud fra en rum højde på 2,7 m og et dæk med plads til genveks eller andre systemer som vil kræve intensiv rørføring.

Billede af klynge i landskabet, med volumner 18 x 18 meter i henholdsvis 3 og 5 etager.

basis 18 x 18 18 x 3

P.P.


2:De semiprivate rum - udgangspunkter

Rummet må maksimalt være 45 x 45 meter

Økologi i det semiprivate rum, man kunne sagtens forstille sig, vandopsamlingen, solceller til produktion af strøm til gade-plads belysningen i området, så at dette kørte uden brug af ekstra strøm. Mulighed for placering af en per klynge central jordvarmecentral baseret på vertikale boringer. Der kan også tænkes central kompost olig.

Rummet skal min. have 3 perforeringer hvor der dannes kig til det omkring liggende landskab.

Disse elementer kan installeres eller forberedes i et ECOPOPINT© så man ikke skal tilbage og grave landskabet op når der skal bygges.

Bygningernes placering skal skærme af for vinden fra nord-vest så der opstår dejlige steder med læ inde i klyngen.

Alle fordører skal være orienteret mod det semi private rum det er her man mødes, det er her den sociale kontakt har mulighed for at opstå.

ill. Ecopoint før der bygges omkring den

Indgangen til boligern hænger direkte sammen med det semi privaterum, og dette kan understreges ved at fører materialerne med ind i bygningen, og op på etagerne. Der skal være et antal steder i det semiprivate rum hvor det på et givet tidspunkt af dagen er særligt rart at opholde sig! “Bænken i solen med kig til den skønne skov”

Selve rummet skal indrette med 50% belægning og 50% grønt-blødt, dette vil give et spændende rum med plads til mange funktioner, som eks. fælles urtehave, opholdsteder postkasser m.m. de semiprivate rum lukkes af mod nord-vest for at beskytte mod den strenge nord-vesten vind der næsten altid blæser på disse kanter, dette vil være med til at etablere et behageligt klima mellem husene!


Billede der viser hvordan en klynge som volumen kunne tage sig ud, med bygninger i 3 og 5 etager, med et semiprivat rum som centralt element.


1:Landskabet - udgangspunkter Minimum af infrastruktur dedikeret kun til biler. Etablere Shared Space som en multifunktionel plads hvor der parkeres, leges ect. . Ved at parkere bilerne i 2 lommer øverst i området kan man helt undgå biler mellem boligerne, der vil dog ikke være mere end ca. 100 meter fra bil til bolig for de fleste, dette vil skabe en daglig aktivitet i området og man kommer hinanden ved samtidig med at man bor unikt!

Bruge den forurenede jord til at skabe et positivt landskab som danner de rumlige rammer for bebyggelsen. Jorden placeres i 2 bakker henholdsvis på den en og den anden matrikel, bakkerne er placeret hvor jorden i forvejen er forurenet, dermed spreder vi ikke forureningen men samler den! Bakkerne skal efterfølgende dækkes med min. 50 cm ren jord, dette kan vi hente ud af det vådelandskab.

Forbindelse via Hybenvej minimum for cyklister helst for både biler og cykler (den skal vendes hos kommunen og ved vandværket), da denne indgang sikrer en helt ny og anderledes opfattelse af området, du kører ikke ned i et hul men ind i et skovområde, mellem villaer og træer.

Forbedre indgangen via Slåenvej, eventuelt med et nyt profil, der mere har karakter af shared space end vej med fortorv der ender dødt, vejen er meget bred og kunne nemt forsmalles så der blev plads til beplantning langs indgangen evt. med Slåenbuske som blomstrer og har bær der tiltrækker mange små fugle, et positivt element, med stemning. Dette ville aflede fra at man bevæger sig ned mellem en vold med bjæffende hunde og et hegn.

Overfladevand bliver til oplevelses vand gennem det centrale våde landskab, der vil skifte karakter gennem året, og dermed bidrage til dynamik i området.

Forsøge at overtale vandværket til at plante et antal grupper med træer indenfor hegnet så overgangen mellem naturområdet og deres nu bare hegn og korte græs ikke bliver så synligt. Dette vil give dybde til perspektivet og hegnet vil fremstå nærmest usynligt. Her er det vigtigt at der kommer beplantning på begge sidder af hegnet!

Landskabet mellem klyngerne skal tage afsæt i stedets eksisterende landskabstyper og have et minimum af vedligehold og maksimum potentiale for leg!

Bruge landskabet til at skabe en ny identitet for stedet og transformere folks opfattelse af stedet. Dette kræver at det er muligt at bruge og bevæge sig gennem stedet på flere måder så folk oplever og får kendskab til stedets kvaliteter. Det kunne også være en god ting at koble nogle rekreative elementer på området.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Bæredygtigbebyggelse i forstaden by Christina Korsbek Olsen - Issuu