Det nye Almene landskab

FRA BLOK TIL BYHUS, FRA OCEANER AF PLADS TIL OASE Helhedsplan for omdannelse og udvikling af Brændgårdsparken i Herning Konkurrenceteam 25252

1

Indhold Bebyggelsens karakteristika

Vision

.............................................

s... 11

..................................................................................

s... 11

FokusomrĂĽder

Strategi

......................................................................

s... 11

..................................................................................

s... 11

Fremtidsbilleder

................................................................

s... 11

Proces

................................................................

s... 11

bolig / erhverv

vand og miljø pavillion

byhave

den vilde have

Konkurrenceteam 25252

2

Bebyggelsens karakteristika Bebyggelsens karakteristika - eksisterende forhold Brændgårdsparken fremstår som en parkbebyggelse med reference til modernismens manifester om lys og luft såvel som senmodernismens organisation af udearealer omkring helt eller delvist sluttede gårdrum. Alle blokke, med undtagelse af altangangshusene, er orienteret ens med altaner mod vest og hovedankomst mod øst. Dette giver 4 længer der sammen med altangangshusene mod nord danner 5 store uderum.

Disse uderum har skiftevis funktioner i form af adgangsvej eller opholdsareal/park. Boligerne orienterer sig mod flere af uderummene med både altanside såvel som adgangsside.

Området fremstår som en enklave i bydelen. Overordnet serviceres området via én adgangsvej, placeret i det nordøstlige hjørne. Mod nord afgrænses området af en række garager. Mod syd og vest afgrænses området af forskellige hegn suppleret med beplantning. Der er et overskueligt antal stiforbindelser og adgange ind til området, der benyttes af fodgængere, cyklister, m.fl..

Arkitekturen Mod boligernes hovedankomstside tegnes facaden af vandrette vinduesbånd med bagvedliggende værelser, køkken og bad. Mod opholdssiden er vinduesbåndene gentaget men gennemskåret af lodrette elementer i form af altannicher der giver facaden en større dybde og åbenhed.

De vandrette vinduesbånd og den hyppige repetition af altannicher danner et billede af meget ens, langstrakte bygningskroppe der uagtet forskydninger ved gavle og i højde ikke giver den enkelte beboer nogen klar identifikation af deres bolig i blokken. Diversiteten som den kendes i mere bymæssige bebyggelser mangler. Det samme kan siges om udearealerne der i stor udstrækning repeterer identiske motiver fra gårdrum til gårdrum Det er rådgivergruppens intention med hosstående projekt at give bebyggelsen i Brændgårdsparken et mere åbent og varieret udtryk i ydre anlæg såvel som facade. Ligesom beboerne i et boligselskab er ligeværdige men lykkeligvis ikke ens skal selve bebyggelsen afspejle mangfoldighed og variation.

østfacade

vestfacade

Udearealerne Rummet mellem boligblokkene kan inddeles i to overordnede kategorier. Trafikrum og rekreative rum. Fælles for begge typer er at de underordner sig bebyggelsen og ofte fremstår som store og åbne flader. Rummenes udformning understreger det monotome kig langs facaderne. Bevægelsen i rummene underordner sig ligeledes bebyggelsen og bliver som følge heraf meget liniær, hvilket understreges af at der ikke er naturlig mulighed for at bevæge sig på tværs af området.

nordfacade

fællesareal

Bræ

ndgå rdsv ej

Selvom uderummene har forskellige funktioner fremstår de ikke differentieret og derudover har de et ensartet højt vedligeholdelses niveau.

parkeringsareal HP Hansensvej

Konkurrenceteam 25252

3

Vision Rådgivergruppen betragter renoveringen af Brændgårdsparken som udviklingen af en ny bydel. Denne udvikling må ikke være statisk men skal være dynamisk og kunne udvikle sig over tid gennem inddragelse af beboerne. Visionen er at skabe en bydel med egen identitet på det overordnede plan såvel som for den enkelte beboers lejlighed.

Brændgårdsparken er et billede dannet af prikker der hver især udgør individet men i samspil skaber motivet.

Konkurrenceteam 25252

4

Fokusområder I arbejdet med at revitalisere Brændgårdsparken og give bebyggelsen ny identitet kan der oplistes en række fokusområder.

fremtidens bolig - mit hjem og verden mangfoldighed - diversitet i arkitektur og landskab fællesskab - samspil mellem arkitektur og landskab og differentiering mellem rumtyper dynamik - i form af nye strukturer, forbindelser, aktiviteter, bevægelse gennem- og oplevelsen af bebyggelsen

For bygningsmassen er fokusområderne specifikt: opbrydning af bygningsmassiverne, øget visuel kontakt ml. ude og inde samt øget samspil mellem de enkelte gårdrum som bygningerne indskriver. Hertil kommer de allerede definerede krav til øget tilgængelighed, energikrav og bæredygtighed, lavt drift- og vedligeholdelsesniveau samt udbedring af byggetekniske forhold i henhold til tilstandrapport.

For udearealerne er fokusområderne specifikt: differentiering af landskabet på flere planer. Landskabet opdeles i det fælles landskab, der overordnet består af en byzone der filtreres gennem området fra nord og naturlandskab der filtreres gennem området fra syd. For at skabe yderligere differentiering tilføres der landskabsrum af mere privat karakter, der udgør den platform bygningerne placerer sig på i landskabet og som relaterer sig til en specifik gruppe boliger. Dermed skabe nye bolignære landskaber, der giver den enkelte bolig en individuel karakter og tilhørsforhold.

Fokusområderne har afsæt i overvejelser vedr: • pixellering af området - inspiration byhuset (variation) • Linier der forbinder & bryder (både ude og inde) • Fortætning (fysisk men også i forhold til aktivitetsniveau) • Vedligehold (højt niveau><lavt niveau) • Fællesskab på flere niveauer (Shared space og samspil) • Forskellighed (arkitektur såvel som udsigten) • Samhørighed og ejerskab (bygninger og landskab) • Bæredygtighed (3 ben: social, økon, miljø) ill. til højre

Bæredygtighed social Nyt image og identitet Fokus på fremtidige brugere og varieret beboersammensætning Bolignære landskaber: nye interessefællesskaber og øget ejerskab Mangfoldighed i kultur- og aktivitetstilbud

økonomisk Drift: Differentiering af vedligeholdelses niveau på udearealer Tilførsel af nye funktioner: Tilførsel af nye resourcer i form af blandede boliger, erhverv og aktivitetstilbud

miljø Energioptimering: Efterisolering af boliger, samt brug af alternative energikilder differentiering mellem naturområder og mere plejede områder: Øget biodiversitet og fugleliv. Åbne området mod byen: Optimere adgang til bystier og kollektiv trafik regnvandshåndtering: installation hvor regnvandet indgår som element (man ser det ske) Konkurrenceteam 25252

5

Strategi Med udgangspunkt i den individuelle bolig omdannes området ved att skabe nye selvstændige strukturer, der kan opdele oplevelsen af bebyggelsen samt tilføre identitet og variation.

Referencefotos Karnapper og altaner påhængt facader.

Konkurrenceteam 25252

6

Strategi -ARKITEKTUR Facader Som beskrevet i introduktionen er det rådgivergruppens analyse at facadernes repeatative udtryk måske nok skaber et stærkt billede og en identitet til bebyggelsen i forhold til byen.

Dette er til gengæld ikke tilfældet internt i bebyggelsen hvor alle blokke er ligeværdige og udformet uden der gives mulighed for at den enkelte beboer kan præge bebyggelsen.

Dette er særligt udtalt på facaden med hovedadkomsten til den enkelte opgang. Strategien i vores forslag er på denne side at demonterer brystningspartier og erstatte disse med karnapper helt eller delvist i glas.

Ved de mere udadvendte funktioner som køkken åbnes der med glaskarnapper der skaber større åbenhed mellem lejligheden og udearealerne og bedre basis for kontakt mellem beboerne.

Samtidig gives beboerne selv større mulighed for at præge bebyggelsen fra deres egen lejlighed gennem indreting. Hertil kommer yderligere et lag i form af afskærmning der kan stilles individuelt og vil give et facetteret billede af bebyggelsen. Karnapperne føres igennem fra terræn til tag og medvirker til at dele blokken op i mindre enheder med skiftevis karnapper og murfelter med traditionelle vindueshuller.

Ved de mere indadvendte funktioner som værelser placeres en karnap efter samme system som ved køkken. Her blot mere lukket men stadig med mulighed for rumhøje vindue eller altandøre der giver liv og spil på den ellers monotone facade.

Disse karnapper føres ikke til terræn men stopper over hovedindgangen som svævende bokse. Herved opnås en mere klar markering af indgangen.

På blokkenes altanside findes i dag et mere varieret facadeudtryk med skiftevis indeliggende altaner og fremstående

murfelter. Altannicherne giver en facade med større dybde ligesom de danner rum for udeophold i tilknytning til lejligheden uden at være eksponeret for omgivelserne. Det er vores vurdering at dette i sig selv er en stor kvalitet der går tabt ved den påtænkte inddragelse af altanen til boligformål. Oplægget er i stedet at bibeholde altanen som et indeliggende element hvorpå der påfores yderligere 50 – 80 cm fri af forkant facade. Herved opnås større dybde i facaden idet også murfelterne indskrives mellem altanelementerne samtidig med at altanerne selv accentueres.

Som på hovedankomstsiden føres altanelementerne til terræn ved boligerne og skaber terrasse i tilknytning til udearealerne.

Ved de sekundære indgange føres altanelementet ikke til terræn men svæver over indgangsdørene således at der opnås gik igennem bebyggelsen. For yderligere at forstærke dette kig erstattes eksisterende murværk mod trapperummet med glaspartier.

Overflader – el. materialer Materialevalget er yderligere et parameter der medvirker til at give bebyggelsen større diversitet.

Karnapperne kan indenfor samme byggetekniske princip indklædes i Tombac, Zink, færdigpatineret kobber, eller aluminiumssandwichplader. Som yderligere et lag på karnapper mod køkken tilføjes et skyggegivende skydepanel. Disse udformes perforerede plader eller lameller i en stålramme Altanelementerne på vestsiden udformes som stålkonstruktioner der kan indklædes og gives et slægtsskab med karnapperne på østsiden. Værn udformes som lamineret glas. Ved laminering anvendes en farvefilm hvorved de enkelte altaner differentieres med forskellige farvetoner.

Referencefotos Karnapper og altaner påhængt facader, og lysgiver i boligen.

Konkurrenceteam 25252

7

Referencefotos Forskellige pudsede overďŹ&#x201A;ader.

Konkurrenceteam 25252

8

Referencefoto SolafskĂŚrmning i form af lamelpartier/glasskiver som kan reguleres.

Konkurrenceteam 25252

9

Referencefoto Karnap fra boligens opholdsrum.

Konkurrenceteam 25252

10

Strategi -BYLANDSKAB Det varierede landskab Et område med karisma og egenart der udstråler selvstændighed, men har plads til at man kan være social alt efter behov.

I formningen af landskabet er fortætning et gennemgående tema. Der tænkes en ny overordnet struktur ind i området, som består af flere lag og som ikke underordner sig bebyggelsen men i stedet skaber ny dynamik, rumlighed og forbindelser hvori der placeres aktiviteter.

Hovedgrebet er baseret på hvordan man oplever bebyggelsen når man bevæger sig igennem den. Planen består af en overordnet struktur, der har to hoved elementer der tilsammen skaber synergi og spænding i planen. Den nordlige del har bymæssige relationer og den sydlige er landskabs baseret. Den overordnede struktur skaber 3 øst-vest gående landskabsbånd. De 3 landskabsbånd skaber nye rammer for området og muliggør en ny italesættelse samt identitet. I forhold til hvilken bolig man bosætter sig i, er der forskellige forhold til uderummene.

Jeg træder ud af min fordør og stiler mod omverden: Der er nu mulighed for at sive igennem bebyggelsen gennem de 8 porte som er skabt ved at sløjfe 8 etværelses lejligheder så at man kan bevæge sig niveaufrit gennem bebyggelsen, fra øst mod vest.

Portene skaber nye rum hvorpå bebyggelsen placerer sig i landskabet. Forbindelser aktiviteter og funktioner forholder sig til den specifikke kontekst og således tager parkering i det sydlige område sig anderledes ud end parkering i det nordlige - selvom funktionen overordnet er den samme indordner den sig forskelligt i forhold til den overordnede landskabsstruktur.

Byzone shared space byens landskab torvet bolig arbejde aktiviteter fælleshus forhaven det plejede solkrogen landskab fodboldbanen stillevejen tørresnoren grillpladsen rosenhaven legepladsen picknickområde junglestien fugletårnet det naturlige løberuten landskab blomsterengen skovlysningen

Landskab Konkurrenceteam 25252

11

Forbindelser Stierne er tænkt ud fra lejlighederne, ud mod omverden, hjemmet kommer hermed mentalt til at stå centralt.

Stierne danner en dynamisk struktur der ikke underordner sig bebyggelsen men er baseret på bevægelsen og oplevelserne gennem den. Dette muliggøres blandt andet ved gennembrydning af bygningsmassiverne i stueetagen på et antal steder.

De tværgående passager og opbrydning af bygningsmassivet fordeles på tværs af området henholdsvis ved torvet, det bynære område og naturlandskabet. Sti forbindelserne relaterer sig til gennembrydningerne og orienterer sig yderligere i forhold til logik om forbindelser internt i området og videre ud i byen

fælleshus

adgangsvej

cykelsti

bibliotek

skole

butik

Herning bymidte Konkurrenceteam 25252

12

Ankomst og velkomst Man kommer ind til Brændgårdsparken via torvet, den nye multifunktionelle plads som hægter bebyggelsen på byen, og hvor der er plads til udfoldelse og fællesaktiviteter. Du parkere bilen tæt ved din bolig, du bor i en af ’de vilde haver’ og porten i hækken byder velkommen mens det lange græs i forhaven står og svajer i vinden. Opgangen er lys og åben, du kan kigge ud mod haven på den anden side, er der mon gang i grillen?

Konkurrenceteam 25252

13

Platforme - de bolignære landskaber ‘haverne’

De nye forbindelser gennem bebyggelsen skaber nye rum som danner platforme for bebyggelsen, der formidler overgangen mellem det offentlige og det mere private rum.

Der sker en opbrydning af bygningsmassiverne og nye grupperinger af landskabsbånd dukker frem. Vi har valgt at kalde de 3 nye grupper bestående af 11 mindre enheder for henholdsvis; gårdhave, byhave og den vilde have.

De tværgående landskabsbånd skaber nye rammer for området og muliggør en ny italesættelse samt identitet i forhold til hvilken bolig man bosætter sig i er der forskellige forhold til uderummene. De medvirker til at give boligerne et særligt tilhørsforhold og egenart. Differentieringen af landskabet bidrager til en mangfoldig oplevelse af området og den enkelte boligs identitet knyttes direkte op på de bolignære landskaber der danner en platform og medierer overgange fra boligen til de almene fælles arealer.

Konkurrenceteam 25252

14

Torvet - shared space Mod nord antager området en bymæssig form. Landskabet udformes som shared space, dette er en urbanzone som bruges til parkering, cykling, boldspil med mere. Rummet er indrettet således at alle disse aktiviteter kan finde sted, parallelt eller hver for sig, men uden at rummet er specielt designet til en af dem, man færdes i dialog og indtager rummet forskelligt.

shared space – udfordre til nye vaner og måder at bevæge sig gennem området på

Her tilføres ny bebyggelse i form af ”byggefelter” der kan udfyldes af enten bygninger, aktiviteter, arkader mm., der danner rammer for nye funktioner i området. Der tænkes her på funktioner så som en overdækket markedsplads eller scene, et væksthus, et vand og bæredygtighedshus, et aktivitets og idrætshus, en service- drift og administrationsbygning, et fælleshus, pusleplads til biler, erhverv og boligejendomme mm..

Byggefelterne skal udfyldes med strukturer, der arkitektonisk adskiller sig markant fra den eksisterende bygningslogik og i stedet relaterer sig til landskabets skæve vinkler og strukturer.

Konkurrenceteam 25252

15

Naturlandskabet Udgangspunktet er et oplevelseslandskab med variation og et lavt vedligeholdelses niveau.

En variation af bakker, langt græs med blomster og træer udgør basen for landskabet, her imellem er der placeret forskellige objekter der lægger op til leg.

Variationerne i landskabet sammen med det krydsende stiforløb skaber rum med forskellig karakter, som gør at turen gennem bebyggelsen er en serie af oplevelser, som går fra lukkede mod åbne kig, og hvor grænsen mellem private og offentlige rum, lægger op til indtagelse.

Konkurrenceteam 25252

16

den rå by - parkour

fælleshus

administration og drift

torvet

pusleplads til bilen

ervherv / bolig bolig / erhverv

gårdhave gårdhave

gårdhave Aktivitetshus vand og miljø pavillion

byhave

freestyle område

sport- og aktivitets plads byhave

byhave

byhave

legeområde ‘de små’

byhave

byhave

byhave

blomsterengen

legeområde ‘de store’ engen byhave

udsigten

blomsterengen lunden den vilde have

junglesti

den vilde have

den vilde have den vilde have

den vilde have

den vilde have

den vilde have den vilde have

fugletårnet

Konkurrenceteam 25252

gennem porten til en ny verden

17

Fremtidsbilleder

Konkurrenceteam 25252

18

Fremtidsbilleder

Konkurrenceteam 25252

19

Proces Hej Jannik Her et par input til den efterfølgende proces om borgerinddragelse og ejerskabsgivende processer. Vi vil meget gerne have en oversigt over de tanker du har allerede nu har g jort, da vi har ønske om at indarbejde brugerprocessen i vores forslag så det direkte afspejles i plane og projektet.

Med venlig hilsen Iben og Christina

Borgerinddragelses processer: Forslag til borgerinddragelse og ejerskabsgivende workshops ”six thinking hats” Metode hvor man tvinges til at forholde sig til ideer og projekter konstruktivt med skiftende perspektiver her omdannet til perspektiver for de forskellige brugergrupper.

Eksempelvis en workshop med følgende setup: formålet med workshoppen er at belyse de forskellige brugeres behov og interesser samt give de forskellige brugere indblik i hinandens behov og virkelighedssyn. Workshoppen startes ved at brugeren inddeles i grupper og skal diskutere områdets funktioner, aktiviteter og steder ud fra deres egne behov (unge, ældre, børn, familier, enlige etc.) Herefter skal de rokere rundt og skiftevis prøve at finde på aktiviteter og behov for de øvrige brugergrupper – dvs skabe empati for andres behov. Hver gruppe skal efterfølgende fremlægge det i åbent forum og lægge op til debat.

En alternativ metode kan være at sammensætte grupper der repræsentere alle interesser og at gruppen skal igennem samtlige perspektiver hvor de enkelte repræsentanter af særinteresser i gruppen fungerer som ”smagsdommer”. Derefter fremlægges resultaterne og diskuteres i et åbent forum. – blandingen af målgrupperne sikrer at alle interesser kommer til orde og bliver prøvet på skift i.f.t. de forskellige kasketter – hvilket kaster lys og forståelse for de enkelte gruppers behov.

Studietur ud at se hvad der sker andre steder med en udvalgt brugergruppe oplæg og foredrag hvor både de nuværende brugere fremlægger deres syn på området i forhold til status – vision og fremtidige ønsker – derefter høre lignende oplæg for hhv. studerende (ønsket fremtidig brugergruppe) erhvervsliv pensionister børnehaver og handikappede – samt fra fagfolk der kan italesætte området.

Fototcollager: (det gode ved området – det dårlige –) områdets brugergrupper (børn unge ældre studerende familier arbejdende) bedes fotoregistrere området og derigennem skabe dialog omkring områdets funktoner og særlige steder. Fotoerne indgår i en udstilling og der skabes fortællinger om stedet i dag og området i fremtiden der kan skabe billeder om den kommende proces.

Konkurrenceteam 25252

20