landsbyplan Øster Vedsted

Landsbyplan for

Ă˜ster Vedsted - et idekatalog

FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer.

Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne.

Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg.

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen-

de tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund.

Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng.

Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne.

Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling.

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 22 Bindinger 24 Beskyttet natur 26 Støttemuligheder 27 Notat fra workshop

Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet.

Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag

Landsbyplanen for Øster Vedsted er udarbejdet af Esbjerg Kommune i et samarbejde med en følgegruppe bestående af borgere fra Øster Vedsted samt ”MOVE arkitektur” ved arkitekt maa Helene Plet og arkitekt maa Christina Olsen. Planen er påbegyndt i efteråret 2011 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2013.

2

4 Historie

Øster Vedsteds følgegruppe bestod af: Mikkel Aakjær Nielsen Peter Søe Poul Schou Henry Meyer Maria Lund Brian Forsberg

erv Tøn d

gvejen

Stam p

em ø lle v

Ha

De gn ev ej

±

de

rs l e

vvej

erve j

Øster Vedsted

Degn estie n

Ro ag er

vej

vb

er Ged eag Melb ro der

Østerfenne r

rfenne r

Ø

Sk o

Sønd e

ted ds Ve

erve j

rk Ma

Tøn d

fen ner

Tø rre s ag e r

Midt

Br oa ger

Nør -Eng

Sk o

ger

Dane ng

Tørr e sa

En gd rag et

ry

de

r

Tofte n

Kile n

Græsg årdsvej

Lan ga g er

Gra nly

j d Ve d ste r Ve Øste

Tøn d

Sk øn a ge r

Mar skv

ej

Ha ulu nd ve j

LUFTFOTO: COWI ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

3

E I R O T S I H Øster Vedsted (1288 Osterwitstæth, 1291 Østærwith(æ) stath, Østerwithestath) der blev udskiftet 1773, er en geestrandsbebyggelse og fremstår i sin nuværende skikkelse som en rækkelandsby langs Øster Vedstedvej med skole (opf. 1899 udv. 1942) og forsamlingshus (opf. 1921) ved siden af hinanden ca. midt i byen Arkæologiske undersøgelser viser, at området har været bebygget og beboet siden stenalderen. Sikkerheden ved at bo relativt højt kombineret med nærheden til de frodige marskenge har været en væsentlig årsag til at lægge en bebyggelse her.

Ved nøje kig på kortene ses, at i 1899 ligger landsbyen i den oprindelige struktur med gårdene liggende i en langstrakt hesteskoform omkring den nuværende Øster Vedsted Vej, Græsgårdsvej, Marskvej og Skønager, altså den vestligste del af den nutidige by. På kortet fra 1945 ses bebyggelsen langs Øster Vedstedvej reelt at have afstukket byens udstrækning i længden. Frem til kortet fra 1976 sker kun en ubetydelig udbygning, mens kortet i 1985 viser en eksplosiv vækst i parcelhuskvarteret syd for Øster Vedstedvej, en udbygning der kun er marginalt øget på det nyeste kort fra 2001. Det ser altså ud til, at byens vækst til den nuværende størrelse sker i 10-året fra 1976-85, hvorefter byen har fundet sin form. Desværre har parcelhusene ved deres indkiling i husrækken langs vejen i ret høj grad sløret den oprindelige landsbys struktur. Det er kun ganske få steder de åbne marker når helt ind til bygaden.

Den i mange landsbyer mest markante bygning, kirken, finder man ikke i byen, da Øster Vedsted er en del af Ribe Domkirkes landsogn, om end landsbyboerne i den tid den har eksisteret altid har kunnet se deres kirke, Ribe Domkirke. Nærheden til Ribe er nok også den væsentligste årsag til fraværet af andelsforetagender og butikker, så de eneste bygninger med fælles formål er skolen (nedlagt) og forsamlingshuset.

Forsamlingshuset fungerer stadig og rummer lokaler til fritids – og ungdomsklub. I dag rummer byen desuden en integreret institution med børnehave og vuggestue. Byen har sin egen hjemmeside, hvor der beskrives et livligt fritids- og foreningsliv i form af en idrætsforening, FDF, 3 grundejerforeninger samt forsamlingshuset. Der arbejdes p.t. (efterår 2011) med ønsket om at etablere et landsbycenter.

I forhold til landsbyens identitet, har man i nogen grad knyttet den sammen med ”Æ Quernsten”, en møllesten der

4

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

ligger ved å-slyngen – iflg. Uge-Avisen Nordeuropas største å-slynge. ”Æ Quernsten” lægger navn til både lokalbladet og et årligt motionsløb. En del af Quernstenes historie er, at den allerede omkring år 1800 nævnes i en skrivelse fra Ribes havnekommission til generaltoldkammeret for at stedfæste, hvor skibene med varer til Ribe var nødt til at losse deres gods på grund af de dårlige besejlingsforhold på Ribe Å. Antagelig har stenen oprindelig fungeret som ballast i et skib, og er blot blevet dumpet, da der ikke længere var brug for den.

Kilder: Kommuneatlas Ribe Trap DK www.historiskatlas.dk www.ostervedsted.dk

Øster Vedstedvej fra vest ved indkørslen til den gamle landsby.

Udsigten over landskabet mod Ribe. Landsbyen har altid kunnet se sin kirke, Ribe Domkirke.

HØJKANTKORT 1899

LAVKANTKORT 1945 Lavkantkort 1945

4 cm 4 kort CM 1976 KORT

1976

4 kort CM 1985 KORT 4 cm

2001

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

5

K I T S I R E T K KARA Øster Vedsted ligger som en Vadehavslandsby i Vadehavsregionen – midt i Ribemarsken med kontakt til Ribe Å.

Landsbyen ligger som en landsbyforstad i tæt tilknytning til Ribe med en afstand på kun 2,5 km.

Landsbyen er attraktiv at bo i med den korte afstand og gode stiforbindelser til Ribe – 6 min i bil, 30 min til fods og 10 min på cykel.

På hjemmesiden brander Øster Vedsted sig med følgende slogan: ”En lille dejlig landsby, der læner sig op ad nordens ældste by”. Øster Vedsted var oprindeligt en lille vejklyngeby senere en langstrakt landsby med kontakt til landskabet på begge sider af Øster Vedsted Vej. I dag er landsbyen udvidet med større parcelhuslommer mod syd. Det er dog stadig den langstrakte karakter, der er rygraden i opfattelsen af landsbyen.Det er kun den nordlige side, langs Øster Vedsted Vej, der ligger som rækkebebyggelse langs vejen og har bevaret kontakten til landskabet. De gamle gårde, med de store træer, giver vejstrækningen en særlig grøn karakter og identitet.

Ud over det åbne landskab er der inde i landsbyen Granly Skov med legeområde for de mindre børn. Øster Vedsted opleves ikke som en grøn landsby, men stedvis grøn midt i det flade landskab, der flere steder løber helt ind i landsbyen.

I Øster Vedsted bor der ca. 1100 i alle aldre, hvor 830 er over 18 år. Der er ca. 450 husstande.

Børnene går på Vittenbergskolen i Ribe.

I Øster Vedsted er der et meget aktivt fritids- og foreningsliv med idrætsforening, FDF, 3 grundejerforeninger og et forsamlingshus.

Der er ingen købmand i landsbyen.

Ved indkørslen til Øster Vedsted, fra Ribe, ligger der et egentligt erhvervsområde. Det meste af landsbyen er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvilket afspejler sig i de mange små erhverv, der skilter langs Øster Vedsted Vej. Ved den nu lukkede skole ligger forsamlingshuset, og i forbindelse med dette ligger institutionen ”Kaskelotten”, der er en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Der ligger også en fritids- og ungdomsklub, der holder til i klublokalerne i forsamlingshuset samt boldbanerne med klubhus.

I udkanten af Øster Vedsted, ved Ribe Å, ligger Æ Quernsten, der er landsbyens største seværdighed (se under histoire). Der er stiforbindelse til stenen og en lille opholdsplads. Det er i øvrigt et særligt træk ved Øster Vedsted, at der er flere gode stiforbindelser i landsbyetilRibe og ud i landskabet.

Stemningsbilleder fra Øster Vedsted

6

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

De gn

ev

ej

evej

Tøn d

emøll

erve

j

t a mp

e

ngvejen

lyng

ø ft

erve

Degnestien

Storke søen

j

ej

der

Ged

eage

r

ager

Østerfenner

Tør re s

erv

Melbro

Uden N

ager

Broager

k

Tør re s

Ro ag

Midtfenner

Kilen

er

Øster Vedsted

Daneng

d Bæ Vedste Øste r

Toft e n

Nør -Eng

te

ej dV

Langa g

Granly s Ved

ve

Tøn d

Ma r sk Græsgårdsvej

t er Øs

Ha ul u nd

j

vej

Ribe Syd

avn

enner

Ø

Sønderfenner

Sk o

vb

ry d

er

Sønde rf

d Ve e st d

Arealanvendelser

M

Sdr Farup Vej

k ar

Bymidte Lokalcenter Kolonihaver

Jordbrugs- og naturområde

erve

Vædderkær

Tøn d

Erhvervsområde

j

Blandet boligområde

Offentlig institution og anlæg Offentligt grønt område § 3 beskyttet sø Skov § 3 beskyttet vandløb 5 m Kurver

e

ØSTER VEDSTED

Tøn d

1 m Kurver

Tør v evej

LANDSBYPLAN

7

E S Y L A N A S B A K S D N

LA

Kig ud over det flade marsklandskab ved Ribe Å nordvest for Øster Vedsted.

Øster Vedsted ligger placeret i det flade marsklandskab i Vadehavsregionen ved Ribe Å. Ribe Å er en del af Nationalpark Vadehavet.

ligger placeret.

Arealerne langs Ribe Å varierer mellem eng og mose.

Det er helt markant, at landsbyen ligger åbent i landskabet.

Landkskabsfladen løber helt ind til landsbyen uden større bevoksninger, der kan skærme for vinden.

Mod nord ligger landsbyen åbent ud til det udstrakte og flade marsklandskab med landskabs/landsbrugsarealer omkring Ribe Å, kun få lave læhegn stråler ud fra landsbyen, og det flade ubrudte landskab åbner for et fint kig til Ribe Domkirke.

Marsken, der løber nord for Øster Vedsted, er internationalt naturbeskyttelsesområde. Marsken er et af verdens vigtigste fugleområder.

Området er inddiget marskareal, der består af udstrakte og flade landbrugsarealer. Der er mange grøfter i området, der er under §3 beskyttede vandløb. Der er flere små vandhuller og en større sø ved Ribe Syd, der ligeledes er §3 beskyttet.

Mod syd inddeles landskabet på Hedesletten/geesten i mindre rum af de mange læhegn. I baggrunden er der skovbeplantninger og Vester Vedsted Plantage. Kun få læhegn løber helt ind til landsbyen, så der er et fint åbent kig ud mod de mindre rum i det flade landskab. Også her er landskabet landbrugsarealer.

Kig ud over det flade marsklandskab mod nord. Et typisk billede med græssende får

Det flade marsklandskab løber helt ind til gårde/huse der ligger nord for Øster Vedsted Vej

Et kig ud over landskabet syd for Øster Vedsted - her brydes fladerne af læhegn

Her ses et af de §3 beskyttede vandløb, der løber syd og vest om Øster Vedsted

Nordvest for Øster Vedsted slynger Ribe Å sig næsten helt ind til landsbyen. Det er her i en lavning, at Æ Quernsten Beskyttet natur Vadehavslandskabet nord for landsbyen er internationalt naturbeskyttelsesområde.

Vandløb og søer er §3 beskyttede. Ribe Å er både §3 beskyttet og omfattet af åbeskyttelseslinjen langs hele åen.

Tradsborg Plantage og skovarealet øst for Tøndervej er fredskov.

Langs Ribe Å er der store beskyttede mose- og engarealer.

Læs mere herom i kapitlet ”Beskyttet natur” side 22

8

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Ribe Landområde

Na v n

j

j

m pe

øl l

eÅ

n

Tø n d

em ø

er ve

m Sta

ve

t

p Stam

e y ng

Ring veje

Åsl

e lg r øf

Ud e n

m Da

e Sto r

So gn sk

lleve j n Hu de

vej Hau lu nd

j ve ne De g

er ve

dv

Storkesøen

ej

ge

r ve

j

eag e Ge d

d er enn er

tr u

pv

ej

vb

ry

de

r

s Lu

Sk o

Sønderfenner

Ø d Ve st ed

rekreative rum

M ar

Grønne Sdr Farup Vej

j

Melb ro

Sø n d e rf

Landsskabsstruktur

Grøn landsbykant

vve

r

ag er

Øster fen ner

Tø rr e s

Uden N avn

Læhegn Åbne læhegn

r sle

Tø n d Degn estien

Kilen

er

ag er

Ro a

Midtfen ner

k

Tø rr e s

Br oager

ted Bæ

Øster Vedsted

Daneng

Ved s Øster

To fte n

Nø r-E ng

ej dV

Lan g a g

Granly te ds Ve

lu n

j

ej rsk v Ma Græsgå rdsvej

t er

de

Ha u

Øs

ga Had e

Ribe Syd

k

Eng Mose Sø og vandhuller

Hedeslette/geest

er ve

Vædderkær

Tø n d

Ådal langs Kongeåen

j

Skov

Marsk jvf. Vadehavsatlas Vandløb kystnærhedszone

Beplantning omkring gårde

er ve

Tø

evej Fredetrvområde

Tø n d

Flotte kig

j

Æ Quernsten

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

9

E S Y L A N A BY OVERORDNET ANALYSE

MARSKLANDSKABET

KIG UD I LANDSKABET MELLEM GÅRDE/HUSE ERHVERVSOMRÅDE

FORSAMLINGSHUS VILLAKVARTERERNE

ØSTER VEDSTED VEJ

Broen ved Kongeådal - kigVedstedvej over landskabet mod øst Landskabsslippe fra Øster ud over marsklandskabet nord for Øster Vedsted

Landskabsslippe fra Øster Vedstedvej ud over marsklandskabet nord for Øster Vedsted

Kig fraved boldbane mod -forsamlingshus og institution Broen Kongeådal kig over landskabet mod øst over parkeringsplads/basketområde

Eksempel på markvej, der ligger som klippet sti - her fører stien ud til Æ Quernsten

FYSISK OG SOCIALT CENTRUM

Øster Vedsted - ”landsbyforstaden” Det unikke og helt særlige ved Øster Vedsted er placeringen i marsklandskabet syd for Ribe og den nære kontakt dertil.

Der er kun få træk tilbage med landsbykarakter i Øster Vedsted; gårde og boliger der ligger ud mod marsken med de fine kig ud over landskabet via landskabsslipper mellem husene samt de åbne haver med store træer langs Øster Vedsted Vej. Det, der især præger landsbyen, er de store parcelhusområder, der fremstår med forstadskarakter. Ved ankomsten til landsbyen præger et erhvervsområde landsbyen i retning af forstad med erhvervskarakter.

Området omkring forsamlingshuset, boldbanerne og institutionerne udnytter ikke sit potentiale til at danne ramme om Øster Vedsteds sociale og fysiske centrum. Øster Vedsted ligger som en ”landsbyforstad” til Ribe - et levende og godt sted at bo, hvilket landsbyplanens fornemste opgave er at understøtte!

10

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

ej rsk v

Vej FORSAMLINGSHUS

Grønne bynære områder

BOLDBANER

Bynær træbeplantning Særligt smukt miljø

SØNDE

RFENNE

Tø r r e s

ag er

Øster fen n er

Nø r-E n g

Erhvervsområde

ag er

Dan en g

Tø r r e s

BYANALYSEKORT

Mid tfen n er

To fte n

Deg n estien

sted

Bro ag er

er Lan g a g

Gran ly Skov

r Ved

Kilen

Granly

Tø n d

er ve

j

Ma Græ sgårdsvej

Øste

R

Socialt centrum Vigtige kig ud i landskabet Sport og leg Bynære vandløb Vejbump med beplantning

Sø n d e r

Bygninger med særlig betydning

fenn e

r

Ø

Byskilt

d Ve

Problem områder

st ed

Visuel støj

M ar

k

blokeret ud-indsyn hovedvejs karakter (Tøndervej) vej med forstadskarakter vej med landsby karakter vej med svækket landsby karakter vej med landevejs karakter cykelsti stiforbindelser/forløb

r vej

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

11

Infrastruktur Veje Øster Vedsted Vej Øster Vedsteds karakter som langstrakt vejlandsby er stadig markant langs Øster Vedsted Vej. Vejen fungerer som en rygrad i landsbyen, og der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger som vejindsnævringer af øer med træer og bump. Vejen har en svækket landsbykarakter med en bred profil med græsrabatter og kombineret gang- og cykelsti i hver side. Vejen virker lang og monoton i sit udtryk. De bedste indslag langs vejen er de fine kig ud over marsklandskabet mellem husene og især de markante store træer, der indimellem læner sig ud i vejrummet, og skaber en fin rumkarakter. De åbne forhaver med plæner, der løber helt ud til vejrummet skaber en fin rumlig sammenhæng med vejen og bryder det monotone forløb.

Parcelhusveje Syd for Øster Vedsted Vej kobler der sig store parcelhusområder på landsbyen. Parcelhusvejene har den typiske forstadskarakter med fortove i hver side og en forholdsvis bred profil, der ikke matcher en landsbykarakter. Det virker overdrevet med fortove i hver side af vejene.

Veje med landsbykarakter I den vestlige ende, ved Marskvej slår Øster Vedsted Vej en slynge mod nord, og her er vejen udlagt i asfalt med græsrabatter i hver side, hvilket matcher landsbyens skala.

Græsgårdsvej og Marskvej ligger som grusveje og har en fin oprindelig landsbykarakter.

Bevaringsværdigt vejforløb og landsbymiljø I den vestlige ende af Øster Vedsted ligger den oprindelige landsby, hvor vejstrukturen stadig er bevaret. Mange kender ikke dette kulturspor og særligt smukke og bevaringsværdige miljø, der ligger omkring Øster Vedsted Vej, Græsgårdsvej og Marskvej.

Belysning Generelt matcher belysningen ikke karakteren i Øster Vedsted. På Øster Vedstedvej er masterne for høje, hvilket giver vejen karakter af omfartsvej og ikke landsbyvej. I parcelhusområderne er mastehøjden ligeledes for høj.

Samtidig matcher æstetikken hverken landsbykarakter eller villakarakter. Belysningen på cykelstien til Ribe er dog fin.

12

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Stier Der er gode cykelstiforbindelser fra Øster Vedsted til Ribe.

Parcelhuskvarterernes vejnet er bundet sammen med stier, og flere markveje fungerer som stier - f.eks. ud til Æ Quernsten. Flere steder fungerer klippede græsarealer også som stier. Stinettet har stor betydning for borgernes muligheder for at kunne bruge naturen omkring landsbyen.

Grøn struktur og rekreative områder Øster Vedsted Vej og parcelhusområder Langs Øster Vedsted Vej er det meget smukt de steder, hvor haver ligger som en grøn plæne med store træer eller de steder, hvor træerne læner sig ind over vejen og skaber et grønt rum. Andre steder er der kontakt til landskabet via grønne kiler/landskabsslipper mellem ejendommende. Dette udgør tilsammen nogle fine grønne elementer i landsbyen, som skaber en særlig identitet.

I parcelhusområderne er der gode eksempler på åbne forhaver med plæner og træer, som skaber smukke stemninger langs det ellers meget monotone vejforløb med grønne vægge af hække.

Granly Skov med legeplads Granly Skov ligger i tilknytning til Øster Vedsted Vej. Fra vejen virker området meget lukket mod omgivelserne.

Skoven er nyetableret med store tilplantede arealer, klippede græsstier og områder med legeredskaber samt borde og bænke. Stisystemet løber ind gennem skoven.

Granly Skov ligger lidt anonymt, men har potentiale til at være en større del af landsbyens udtryk.

som en stor slået plæne uden egentlig indhold eller specifik karakter. Flere steder benyttes området som depot for haveaffald fra parcelhusene.

Grønt område langs Sønderfenner Området langs med Sønderfenner, syd for parcelhusområderne, fremstår som en tom grøn korridor uden oplevelser, der ligger som et værn mod landskabet.

Parcelhusene ligger ud til området og boldbanerne kiler sig ud og afbryder området. Mod øst ligger ”området ved Østerfenner” Området lukker af mod landskabet med en tæt og høj beplantning. Et enkelt sted er der åben forbindelse til landskabet og der er en fin kontakt mellem parcelhuset, grønningen ud over landskabet. Æ Quernsten Området ved Æ Quernsten ligger smukt ved Ribe Å.

Området ligger som et klippet græsområde i direkte forbindelse med Ribe Å. Mange tager en travetur dertil ad markvejen og nyder udsigten og turen i Ribemarsken. Der er siddepladser på området i sommerhalvåret. Ørige grønne områder I forbindelse med forsamlingshuset ligger der et stort tom og uplejet område, der skæmmer landsbyen.

Det grønne område med heste og mindre skovområde ligger som et fint grønt rum i Øster Vedsted i tilknytning til Degnestien og Øster Vedstedvej.

Landsbyens rum og inventar Sportsplads Sportspladsen ligger i tilknytning til forsamlingshuset, børneinstitutionen og fritidshjemmet, der tilsammen udgør landsbyens sociale centrum. Boldbanerne ligger meget åbent mod Nør-Eng uden nogen form for læplantning, mens de øvrige sider er tilplantet i tilknytning til boldbanen findes et nedlagt legeområde.

Grønt område ved Østerfenner Området ligger indrammet med tæt skovagtigt læbælte mod øst og punktvis plantning mod parcelhusgrundene, der flere steder åbner sig op mod området. Området fremstår

Ankomstrum ved Tøndervej Hovedankomstrummet ligger ud til Tøndervej. Området har karakter af, at man ankommer til et erhvervsområde og ikke en landsby. Der er meget åbent mod erhvervsområdet og i krydset, hvor den gamle ankomstvej lå (nu cykelsti).

Området fremstår usammenhængende, og det samlede indtryk yder ikke landsbyen retfærdighed. Der er netop plantet grupper af slørende beplantning på plænerne foran erhvervsbygningerne. Dette kan være med til at skærme mod de domindernde bygninger og skabe en smukkere entre til Øster Vedsted.

Området ved forsamlingshuset Området ved forsamlingshuset, som er en del af det sociale centrum i Øster Vedsted, og det fysiske centrum i landsbyen, fremstår som et noget usammenhængende område. Der er dels den åbne grusplads foran forsamlingshuset, det store uplejede grønne område sammen med den brede asfaltvej, Nør-Eng, og det store indhegnede asfalt- område til parkering og boldspil. Der er ikke noget, der binder området sammen eller byder indenfor til et værdigt landsbycentrum.

Visuel støj Visuel støj er steder der f.eks. har en meget åben forstadskarakter med grus og sten uden træer eller steder, der roder med forskellige materialer. Erhvervsområdet er et eksempel herpå.

Visuel støj kan der rettes op på med en aktiv indsats og få midler.

Inventar De mange skilte fra små erhvervsvirksomheder, der ligger i Øster Vedsted, vidner om, at her er en levende landsby.

Skiltene er af en meget varierende karakter.

Der er ikke en klar linje i inventaret, og der er meget få bænke i landsbyen.

Bindinger

Bygningskulturen Landsbyens bevaringsværdige huse har generelt været udsat for mange om- og tilbygninger, som helt har ændret deres oprindelige udtryk. Mange af bygningerne fremstår i dag med vinduer og tagbeklædning, der stilmæssigt ikke passer til bygningsarkitekturen. Der er dog få velbevarede bygninger.

Erhverv Øster Vedsted er en aktiv landsby med en del mindre erhverv som Tømrer/snedker, entreprenør, autoværksted, gaveartikler, hesteopstaldning, fest udlejning, overnatning m.m.

Erhvervsområdet ved Tøndervej/Øster Vedstedvej er meget dominerende. Øvrige erhverv er fint integreret i landsbyen.

Nord for Øster Vedsted løber kirkeomgivelsesfredningslinjen for Ribe Domkirke.

Ribe Å og vandløbene omkring Øster Vedsted er omfattet af §3.

Storkesøen er omfattet §3 fredede søer Området nord for Øster Vedstedvej er omfattet kystnærhedszonen Erhvervsområdet er omfattet virksomhedsstøjisolinje.

Læs mere herom i kapitlet ”Bindinger” bagerst i landsbyplanen.

Et kig gennem Øster Vedsted Vej - her ved vejindsnævring med bump og søjleeg på hver side

Kig hen over det uplejede græsområde i forbindelse med forsamlingshuset ved Øster Vedsted Vej

Kig fra Tøndervej mod Øster Vedsted , hvor erhvervsområdet præger oplevelsen af landsbyankomsten og marsklandskabet

Forstadskarakter på Tørresager - bemærk den fine åbne forhavekarakter kontra den lukkede med mure af hække

Vejslynge til Øster Vedsted ej med landsbykarakter i form af asfaltvej uden kantsten med græsrabatter, dog lukket med mure af hække.

Det meget åbne område, ved ankomst fra Tøndervej, hvor den gamle ankomstvej lå

Stiforbindelsen mellem villakvartererne er et fint træk

En af de mange klippede græsstier, der kendetegner stisystemerne omkring Øster Vedsted

Grønt område ved Østefenner

Boldbanen med åben karakter mod Nør-Eng

Granly Skov med legeplads til de mindre børn samt ophold

En af de åbne forhaver med plæner og store træer, der giver karakter til Øster Vedsted Vej

Mod syd ligger den grønne korridor og lukker af mod landskabet med sin tætte og lukkede beplantning

Bevaringsværdig gård med kig til marsklandskabet nord for Øster Vedsted Vej

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

13

R E S T A S D IN I Øster Vedsted er der valgt at udarbejde skitseprojekter for de tre steder, der er særlige for landsbyen, hvilket er Øster Vedsted Vej – landsbyens nye livsnerve og den grønne rygrad (A), Landskabsgangen langs Sønderfenner (B) samt landsbyens sociale centrum ved forsamlingshuset, sportspladsen og institution (C).

Ud over dette er der nedenfor beskrevet de øvrige vigtige indsatser, som landsbyen kan forbedres/forskønnes med.

I arbejdet med indsatserne har det været målet, at arbejde bevidst mod at samle landsbyforstaden, så den virker som en helhed med et udtryk, der styrker landsbyens karakter og samtidig er økonomisk fornuftige at realisere.

Generelle indsatser Stisystemer De nye stisystemer i Øster Vedsted giver borgerne mulighed for at bevæge sig i landsbykanten og få kontakt til landskabet hele vejen rundt om Øster Vedsted samtidig med, at ruten leder hen til den oprindelige landsbydel mod vest og forbindes med stien til Æ Quernsten. Som perler på en snor ligger der opholdsmuligheder med bænke eller små aktivitetspunkter som f.eks. redskaber til opvarmning i forbindelse med løbeturen. Stien giver mulighed for at møde andre, at motionere og at sidde og reflektere i naturen – bidrage med livskvalitet!

Der er tradition for klippede græsstier i Øster Vedsted, så derfor fortsættes der med at anlægge stierne som klippet græs – det er en del af landsbyidentiteten for Øster Vedsted.

Skiltning af stier (se under indsats A). Det er tanken, at der skal udarbejdes et kortmateriale med stiruter, der sættes op ved forsamlingshuset og, hvor der ellers er et behov.

Nordstien Nordstien løber som en klippet græssti i skel langs matriklerne mod nord, og den forbindes mod øst med Degnestien og mod vest med Marskvej, så der er mulighed for at fortsætte til Æ Quernsten eller rundt i den ældste landsbydel og videre mod Sydstien.

Sydstien Sydstien anlægges i ”Landskabsgangen” (se under indsats C) og løber som en klippet græssti i et snoet forløb.

14

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Æ Quernstensti Stien løber som en klippet græssti på en markvej. Stien er noget ujævn og rettes derfor op flere steder, så det er fremkommeligt for barnevogne samt lettere at løbe på.

Ny boligudstykning Området øst for Granly er udlagt til nyt boligområde. I den forbindelse er det vigtigt at sikre en grøn korridor mod vest for at styrke den grønne landsbyidentitet med, at landskabet løber helt ind i landsbyen til Øster Vedsted Vej. Det anbefales at regnvand ledes til en regnvandsbæk og hen til en ny regnvandssø i forlængelsen af Granly Skov.

Landskabsgangen forlænges hen forbi udstykningen og kobles på Græsgårdsvej via den grønne korridor/landskabsslippe.

Parkeringsplads Der etableres et parkeringsområde, målrettet store køretøjer, så de ikke fylder i landsbyrummet, nord for Øster Vedsted Vej og øst for Degnestien.

Granly Skov For at sikre en fortsat kontakt til landskabet forlænges Granly Skov i forbindelse med en fremtidig boligudstykning.

Området forlænges med en mere åben og landskabelig karakter, så der opstår et fint samspil mellem Granly Skov og landskabsgangen. Der foreslås en regnvandssø, der afvandes fra de kommende villaer i den nye boligudstykning via en regnvandsbæk.

Det er et stort ønske at få ændret ejerforholdet, så området bliver kommunalt, da området har meget offentlig karakter med den eneste legeplads i landsbyforstaden.

Fysiske Aktivitetsområder Der er ikke et stort ønske om at skabe en mængde nye fysiske aktiviteter, da de fleste dyrker diverse aktiviteter i Ribe. Dog er der et ønske om at styrke legepladsen i Granlys Skov.

Med tiden udvides legepladsen med flere aktiviteter til de mindre børn, så den bliver mere attraktiv at besøge. Der er ønske om rutsjebane, gynger, solsejl og legehus.

VISION Øster Vedsted - ”Den naturlige grønne landsbyforstad” Visionen er at styrke og fuldende de kvaliteter landsbyforstaden Øster Vedsted rummer, hvilket er placeringen i landskabet og den nære kontakt dertil. Ambitionen er at gøre det ved hjælp af få og enkle virkemidler.

Det store træk er, at landsbyen begrønnes indefra langs Øster Vedstedvej som en grøn rygrad og derfra lade det grønne træk brede sig med kig og grønne korridorer mod både marsklandskabet mod nord og landskabet mod syd, så landsbyen åbner sig og er i kontakt til landskabet omkring sig. Oplevelsen af landsbyens nye grønne identitet styrkes af det sammenhængende stinet med ophold, som bliver essentiel i fremtidens Øster Vedsted.

En del af den naturlige grønne landsbyforstad er, at øvrige tiltag som korridoren mod syd og landsbycentrum også får en grøn identet.

Erhverv, skiltning De mange erhverv, der ligger i Øster Vedsted, opfordres til at udarbejde en fælles skiltepolitik, som kan være med til at styrke den samlede identitet. Se under indsats A.

MARSKLANDSKABET

KIG UD I LANDSKABET MELLEM GÅRDE/HUSE

Beplantning Området ved Østerfenner Området ændres til en frugtlund for landsbyen, og der ryddes i det levende hegn mod øst for at skabe forbindelse til den klippede græssti frem til øster Vedsted Vej. Det er tanken, at området kan sås til som en blomstereng og, at der klippes en slynget græssti gennem frugtlunden.

Ankomst Øster Vedsted Vej fra Ribe Der etableres grupper af træer med forskellige karakterer både foran erhvervsbygningerne mod øst og mod nord, så erhvervsområdet sløres samtidig med, at det ikke skjules.

Esbjerg Kommune planter en lille skov nord for erhvervsområdet.

Længere fremme i svinget etableres der også trægrupper på de tomme plæner.

Samlet vil disse grønne tiltag skabe en pænere landsbyportal til Øster Vedsted.

ØSTER VEDSTED VEJ LANDSBYENS GRØNNE RYGRAD

FORSAMLINGSHUS FYSISK OG SOCIALT CENTRUM GRØN KORRIDOR

OPHOLDSPUNKT

LANDSKAB MOD SYD

TIL Æ QUERNSTEN OG RIBE Å

rsk v

ej

BMX BANE

er ve

j

Ma

KÆLKEBAKKE

NY SKOV

INSTITUTION

er

Bynær træbeplantning Afvandings grøfter Bygninger med særlig betydning Fremtidigt boligområde

B

ag er

Dan en g

Nø r-E n g

LANDSKABSGANGEN

A

C Tø r r e s

INDSATSKORT

Deg n estien

FORSAMLINGSHUS

p-plads

Tø r r e s

SØNDER

FENNER SYDSTIEN

ag er

Øster fen n er

To fte n

Bro ag er

GRØN KORRIDOR

Vej

Kilen

NY BOLIGUDSTYKNING

Gran ly Skov

Lan g a g

Græ sgårdsvej

A r Ved sted

Øste

Mid tfen n er

Granly

NORDSTIEN

ÆLDSTE LANDSBYDEL

Tø n d

A

FRUGTLUND VED ØSTERFENNER

C

Nye vejtræer og steler Nye grupper med træer og buske

Sø n d e r

fenn e

r

Socialt centrum

Ø

Landsby haven (Rosenhaven)

d Ve

Grønne rekreative områder

st ed

Aktivitetspunkter

M

Frugtlund (fælles)

ar

Forslag til natursti (rekreativ)

k

Fælles P.Plads for store køretøjer Veje Hovedvej (Tøndervej) Eksisterende cykelsti Eksisterende sti

r vej

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

15

J E V D E T TER VEDS Degnestien

yd

er

3

v br

Sk o

Tofte n Tø rre s ag e r er

oager

En gd rage t

g

Luftfoto af Øster Vedsted Vej

ng

Tørresa ge r

d svej Græsg år

ner

1

Kile n

Gra nly

2

ej dV ste

Langag er

Ved te r Øs

Sk øn ager

Mars kve

j

S Ø S T A S D IN

A) Øster Vedsted Vej - landsbyens livsnerve og grønne rygrad Øster Vedstedvej skal i fremtiden ændres fra at være et negativt rum i landsbyen, der visuelt adskiller Øster Vedsted, til at være landsbyens livsnerve som et smukt grønt rum, der binder landsbyen sammen.

1: Eksisterende bump med udvidet vejindsnævring og ny beplantning

Tanken er at give vejrummet et mere naturligt udtryk, så græsrabatterne i fremtiden kan stå som uklippede grøftekanter med f.eks. engelsk græs.

For at grøftekanterne ikke køres op og står som mudder, placeres der steler med reflekser på den skråtskårne overside. Stelerne støbes ned i en flade med kostet beton.

Disse steler står i en variation, så der skabes en varieret rytme gennem vejrummet - de kan stå tættere omkring udkørsler og sideveje, så der er særlig opmærksomhed omkring disse steder på vejen. Omkring bumpene kan de stå med en anden afstand, på andre strækninger kan de stå i en anden rytme, og enkelte steder kan etableres vigespor i støbt kostet beton eller som græsarmering - her kan de store biler trække ind, hvis pladsen er kneben.

Det er også tanken at beplantningen skal stå i en varieret rytme og skabe et særligt grønt spil gennem vejrummet.

For at skabe et smukt grøn rum, kan det kun ske i et samspil mellem de private grundejere og Esbjerg Kommune.

Beplantningsdelen kan skabes over en variation som følgende:

2: Eksisterende bump med ny beplantning

16

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Plantning i åbne private forhaver De åbne haver med de store træer bidrager til en momentvis smuk oplevelse af Øster Vedsted Vej. Flere steder er der 3: Vejløsning med plantning i haverne langs vejen samt eksempel på placering af pullerterne så åbent, at det sikrer et kig til marsklandskabet mod nord.

Det er et ønske at flere vil lade sig inspirere til at lade haverne åbne mod vejen og plante træer, der med tiden

Engelsk græs

Kig ad Øster Vedsted Vej som den tager sig ud i dag

Nyt vejprofil

bliver store fuldkronede træer.

Plantning i haver bag hæk Hvor der er høje hække skal opfordringen lyde: ”klip et hul i hækken og plant et træ”. Det vil bidrage til det grønne udtryk, hvor træernes kroner med tiden vil danne punkter af tag gennem vejrummet.

Scan Øster Vedsted Pæle-toppladen hvor man løbende langs ruten har mulighed for at få flere informationer

B&B

Plantning i rabatten Flere steder løber der en græsrabat inde bag cykel- og gangstien langs de private grunde. I disse rabatter kan der fint plantes træer - nogle steder som solitære træer og andre steder i mindre grupper på 2-3 træer.

Plantning ved bump De eksisterende søjleeg udskiftes med nye træer, og der plantes varieret med f.eks. et træ på den ene side og to træer på den anden og gerne forskellige sorter.

Plantning ved bump med indsnævring Ved nogle af bumbene indsnævres vejen, så bilisterne skal vente på hinanden for at passere. Indsnævringerne udføres som forskudte bede som græsrabat (engelsk græs) med grupper af træer, så disse punkter på vejen vil virke som porte, man skal igennem og visuelt bryde det lange lige forløb.

Indsnævring, bump og det visuelle vil dæmpe hastigheden markant på disse punkter i vejrummet.

Træer som anbefales til plantning i både private haver og langs vejen: Mindre træer: sejlerøn og almindelig røn, hvidtjørn, mirabel Større træer: stilkeg, vintereg, bøg (fagus sylvatica)

Pullert og løsning til skiltning i vejrummet

Møbler til vejrummet Pullerterne skal være i et materiale som er mere eller mindre eftergivelige, vi foreslår træ, genbrugsplast eller en kombination af ovenstående med galvaniseret stål.

Den lysende sti i måneskin Øster Vedsted Vej efter den nye indsats er etableret

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

17

” G N A G S ANDSKAB

L “ S T A S D IN

Sønderfenner

Luftfoto af det lukkede landskabsrum langs Sønderfenner syd for Øster Vedsted

B) Landskabsgangen Det store landskabsrum langs Sønderfenner, syd for Øster Vedsted, ligger som et lukket og inaktivt rum i randen af landsbyen. Rummet lukker af for landsbyens kontakt til naturen mod syd.

Med en indsats på dette område understøttes visionen om, at Øster Vedsted ligger som en landsby i kontakt med naturen omkring.

Området ændres til at danne rammen om en ”landskabsgang”, der kobler boligområderne og landskabet sammen via et skønt rekreativt område med en gennemgående sti - landsbyens nye rekreative landskabsrum!

Området udvides til at fortsætte på den vestlige side af boldbanen langs Granly boligområdet, hvor stien fortsætter videre op i den grønne korridor og frem til Græsgårdsvej.

Området kobler sig på Granly Skov. I dette område foreslås det, at der etableres en regnvandssø i forbindelse med kommende boligudstykning. Det kan bidrage med en fin rekreativ værdi til området. Regnvandet kan ledes via en kanal frem til regnvandssøen.

Mod øst fortsætter landskabsgangen over i den nye frugtlund ved Østerfenner (se under generelle indsatser).

Kobling på Granlyskov

18

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

landsbyfrugthaven ved Østerfenner

I dag står der et tæt hegn af pil, eg, hybenroser m.m. og lukker af hele vejen langs Sønderfenner. Kun et sted har en boligejer klippet beplantningen ned og skabt et fint landskabskig.

Tanken er, at rydde det meste af denne beplantning og lade

de fineste træer stå som solitære træer og bevare enkelte mindre punkter af den tætte beplantning. Beplantningen suppleres med nye grupper af buskbeplantning. Der plantes, så der sikres et kig ud over landskabet fra alle boliger samtidig med, at beplantningen skaber læ og variation.

Beplantningen skal bestå af en variation af landskabsplanter, så der skabes en fin naturkvalitet i området samtidig med, at anlægget er driftvenligt. Planterne kan sammensættes, så der også i sammensætningen skabes en fin variation i grupperne gennem området....et sted kan det være en gruppe med pil, som er god til huleleg, et andet sted kan det være en blanding af 5 buske med hvidtjørn, et sted kan det være en underplantning af sargents æble med eg, et sted kan det være mirabel, hyld, hassel, vildæble, et sted kan det være forskellige roser o.s.v.

Som planter kan følgende anbefales: Lavere planter: sargents æble, æblerose, kalifornisk gedeblad, slåen, rød kornel, gråpil, seljepil Højere planter: hyld, mirabel, hassel, seljerøn, eg, vildæble, hvidtjørn

Undervejs på stien etableres der punkter i kostet beton, hvor der dels står stimarkering med træpæle bemalet i enden. Disse vil stå som fine punkter og markere stien på en enkel måde. På samme måde vil der kunne etableres bænke/redskaber som enkle opholdsteder i tilknytning til beplantningen undervejs på ruten gennem landskabsgangen (se illustration med beskrivelse). rekreativzone muligt stiforløb/rute fælles frugthave landsby have mulighed for opfangs sø rekreativzone muligt stiforløb/rute fælles frugthave

eksisterende skov (Granly Skov)

landsby have mulighed for opfangs sø

eksisterende boldtbaner

eksisterende skov (Granly Skov) eksisterende boldtbaner

eksisterende cykelsti

eksisterende cykelsti

Øster

Den nye sti slynger sig mellem og igennem de nye partier af beplantning og uden om større klippede arealer til boldspil.

Stien er tænkt som en klippet græssti, så den understøtter det stærke træk i Øster Vedsted med de fine klippede græsstier omkring landsbyen. Øvrige græsaraler slås kun 1-2 gange årligt.

Oversigt rekreativt område

Vedste d

Vej

Sønderfenner Plan over den nye “landskabsgang” langs Sønderfenner syd for Øster Vedsted

Scan Øster Vedsted pæle-toppladen hvor man undervejs langs ruten løbende har mulighed for at få informationer

Pausested plade + stålrør sættes op og så kan beboerne selv fylde sidde elementerne ind, træstuppe, store sten, ølkasser ect....

Møbler til “landskabsgangen”

Den nye “landskabsgang” langs Sønderfenner syd for Øster Vedsted

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

19

INDSATS

T E S U H S G N I L M A S R FO

legeplads

Øster Vedsted

Vej

gårdhave forsamlingshus

parkering børneinstitution

rosenhave mindesten Forsamlingshuset og Nør-Eng, som det ser ud i dag Forsamlingshuset Plæneområdet foran forsamlingshuset mod Øster Vedsted Vej fortsætter rundt til indgangen. Der sikres plads til vareindlevering med et areal af perlegrus.

pergola

Nør-

Eng

mulig udvidelse med omklædnings faciliteter

Plan over området omkring forsamlingshuset

Tørresager

C) Indsats ved forsamlingshuset Forsamlingshuset ligger som så mange andre forsamlingshuse meget åbent og uden mulighed for udendørs ophold.

Hele området omkring forsamlingshuset tænkes ind i en sammenhæng med den grønne strategi omkring Øster Vedsted Vej, så landsbyforstadens centrum forskønnes med en grøn indsats, der samler hele området og bidrager til Øster Vedsteds grønne identitet.

Skolen er besluttet nedrevet i nær fremtid. Parkeringen flyttes over på det grønne område øst for Nør-Eng, og NøreEng lukkes, hvilket frigør plads til en samlet grøn indsats.

Den grønne indsats har som hovedtema roser og består af: Nør-Eng Nør-Eng indkørslen giver i fremtiden kun adgang til parkeringsområdet ved forsamlingshuset. Frem til Tørresager udlægges vejen i græs med en slynget sti i stenmel/slotsgrus.

Adgang til Nør-Eng sker via Tørresager. Dette fredeliggør området og sikrer tryg færdsel for de svage trafikanter ved institutionen, sportspladsen og forsamlingshuset.

med et åbent plæneområde med solitære træer på den klippede plæne. Træerne er eg, bøg og seljerøn. Mod legepladsen skærmes der af med en rosenhæk bestående af f.eks. Rosa alba ‘Maxima’, der er hvid, 2 m og blomstrer i juli - en smuk romantisk rosenhæk der er robust.

Indgangen lægges i betonsten eller røde tegl, og henne ved indgangen etableres der en pergola, hvor der plantes klatrerosen “New Dawn”. Pergolaen fortsætter over i et hegn omkring en gårdhave, hvor hegnet holdes i ca. 1,3 m højde. Det øverste er en let pergolakonstruktion. Der plantes blåregn og klatrerosen “New Dawn” ved stolperne. Inde langs hegnet plantes der bunddækkeroser som f.eks. white

Parkeringsområde Der er ind- og udkørsel via den eksisterende Nør-Eng indkørsel. Fladen hæves som en asfaltflade tromlet med skærver der minder om perlegrus (Majs).

Parkeringspladsen indrammes af en naturpræget plantning.

I yderkanten plantes der en række Rosa rubiginosa. Den er rosa og høj (op til 2,5m) men blomstrer kun i juli og har en naturlig karakter. Øvrige planter er sargents æble, bærmispel, Kalifornisk gedeblad og enkelte hvidtjørn.

Der anlægges en sti gennem beplantningen, som forbinder parkeringsområdet med institutionen.

Legeplads Legepladsen tillægges området, hvor skolen tidligere lå, og den indrammes af rosenhækken mod plæneområdet ved Øster Vedsted Vej.

Plæne mod Øster Vedsted Vej Mod Øster Vedsted Vej tilføres området en havekarakter

Forsamlingshuset og Nør-Engs nedlæggelse efter forskønnelsen

20

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

cower, og der suppleres med krukker i gårdhaven - gerne med lavendel.

Selve haverummet mod syd indrammes af en rosenhæk bestående af f.eks. Rosa Alba ‘Celeste’ der er svag rosa. Der plantes lavendel langs indvendig kant, og på plænen plantes 4 frugttræer podet på vildstamme. For enden af haven plantes også en rosenhæk, og som afslutning etableres en pergola med klatrerosen “New Dawn” eller med blåregn, der danner en fin portal for indgangen til institution og sportspladsen. Belægningen på denne sti er i betonsten eller røde tegl.

Private forhaver - inspiration

Egne indsatser 1: Klip et hul og plant et træ.

Bygninger Mange af bygningerne i Øster Vedsted er bevaringsværdige og vigtige i levelsen af hele landsbymiljøet – det er disse sammen med vejstrukturen og den særlige grønne karakter med de store træer i forhaverne og grønningerne, der er hele rygraden i landsbyen. Det er derfor vigtigt, at de renoveres i den rette ånd med det rigtige tag, de rigtige vinduesproportioner og sprosser samt at bygningsdetaljer bevares. Ved udbygninger er det vigtigt, at disse er i overensstemmelse med bygningens proportioner. Der kan søges støtte og vejledning ved Esbjerg Kommunes Byfond – læs mere under Fonde.

2: Klip et hul forskyd hækken og plant et par træer.

3: Flyt hækken lidt ind og giv plads til flere træer i rabatten.

Private haver Der skal lyde en opfordring til alle haveejere om at bevare de store træer og forhaverne som grønne rum uden for høje hække, der skærmer af for de mange smukke ejendomme.

Vigtigt er det, at der plantes træer, der kan vokse sig store og dermed bidrage med den smukke grønne identitet til landsbyen.

Der kan opnås alléeffekt, hvis grundejerne er enige om en fælles træplantning i forhaverne.

På illustrationen til venstre ses forslag til, hvordan hækken kan flyttes eller opbrydes for at skabe mere åbne forhaver.

Fint eksempel på bevaringsværdigt miljø, der bidrager til landsbymiljøet med den åbne forhave, grusindkørsel samt en velbevaret bygning

Bevaringsværdig bygning, der er smukt istandsat. Huset står i fint samspil med det åbne plæneareal med træer mod Øster Vedste Vej

Bevaringsværdigt hus, der er fint renoveret. Havekarakteren er afslappet og åben, hvilket matcher landsbykarakteren

Eksempel på en meget bevaringsværdig gård, der ligger fint med grusindkørsel fra Øster Vedsted Vej. Huset har bevaret de rigtige vinduer samt stråtaget

Godt eksempel på hvordan man både kan skabe den private havekarakter med en hæk i en del at haven og så åbne op foran huset og skabe det fine samspil mellem hus, have og vej

Eksempel på villa med den åbne havekarakter med træer og buskparti på en klippet plæne. Haven bidrager med miljø og oplevelse til vejen

Haveambassadør Landsbyen opfordres til at udnævne en haveambassadør, der har til opgave at opfordre husejere til at følge de råd, der er foreslået til forhaverne.

Græsrabatter Græsrabatterne bidrager også med den særlige landsbyidentitet. Grus i rabatten giver et goldt udtryk, der ikke matcher landsbyens karakter. Der skal lyde en opfordring til boligejerne om at så græs i rabatterne uden for deres boliger.

4: Åbn haven op mod vejrummet, og lav evt. hæk rundt om terrassen.

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

21

R U T A N SKYTTET

E B 1 G A BIL Beskyttede naturtyper Enge, skove, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper.

Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.

Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter.

Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter.

Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne.

Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand.

De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt.

Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte.

elementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende.

Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.

Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi.

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer.

Ribe Å er §3 beskyttet og omfattet af åbeskkyttelseslinjen. Ribe Å løber gennem marsken, der er internationalt naturbeskyttelsesområde.

Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabs

22

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Det §3 beskyttede vandløb, Øster Vedsted Bæk, der krydser Øster Vedstedvej og løber syd om landsbyen.

Ude

vn

j

De gn

Haulun

ev

ej

dvej

evej

Tøn d

emøll

ge

erve

t

n Na

p St am

s lyn

røf

Ringvej en

eÅ

ns k el g

erve

Degnestien

Storkesøen

j

ej

der

Ged

eage

r

ager

erv

Melbro

Uden N

Tørre s

Østerfenner

d Bæk Vedste Øste r

ager

Broager

Tør re s

Daneng

Øster Vedsted

Ro ag

Midtfenner

Kilen

er Toft e n

Nør -Eng

te

ej dV

Langa g

Granly s Ved

ve

Tøn d

Ma r sk Græsgårdsvej

t er Øs

Ha ul u nd

j

vej

Ribe Syd

avn

enner

Ø

Sønderfenner

Sk o

vb

ry d

er

Sønde rf

d Ve e st d M

Sdr Farup Vej

k ar

Beskyttet natur Eng j

Mose

Fredskov

Vædderkær

Tøn d

§ 3 beskyttet vandløb

erve

§ 3 beskyttet sø

Skov Skovbyggelinier Sø- og åbeskyttelseslinier

erve

m kurver Tør5 veve j

ønd

1 m kurver

j

Internationalt naturbeskyttelsesområde ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

23

R E G N I D N I B 2 G A L I B I Øster Vedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, og åbeskyttelseslinie, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen.

De bevaringsværdige bygninger er udpeget i kommuneplanen på baggrund af [her indsættes: Ribe Kommuneatlas (1990) / Esbjerg Kommuneatlas (1992) / Bramming Byfonds registrant (2006). Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle.

Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede.

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt.

Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.

Kulturmiljø Kulturmiljøer er bevaringsværdige helheder og overordnede sammenhænge, der står som gode eksempler på historiens udvikling og indflydelse på det miljø, de er en del af.

Bevaringsværdige bebyggelser og helheder skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bebyggede miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.

Bygningskultur Bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning, og det er som hovedregel kommunerne, der udpeger og har ansvaret for dem. I modsætning til fredninger kan en udpegning som bevaringsværdig alene omhandle bygningens ydre. Bevaringsværdige bygninger skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området, såfremt de er i kategori 1-5 og ligger indenfor et kulturmiljø eller kulturlandskab eller såfremt de er i kategori 1-3 og ligger udenfor et kulturmiljø eller kulturlandskab LANDSBYPLAN ØSTER kig VEDSTED Der smukke ud over marsken fra nordsiden af Øster Vedsted 24er mange til Ribe Domkirke, der er et markant punkt i det flade marsklandskab.

Kirkeomgivelsesfredningslinjer løber hele vejen nord for Øster Vedsted

Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale om regulering af bebyggelse i Ribemarsken.

I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til bebyggelse i områder, der ligger inden for aftaleområdet.

Ude

ø ft

vn

De gn

Haulun

ev

ej

dvej

evej

Tøn d

emøll

ge

erve

j

n Na

p Stam

s lyn

lg r

D

ske

Ringvej en

eÅ

gn

erve

Degnestien

Storkesøen

j

ej

der

Ged

eage r

ager

erv

Melbro

Tørre s

Østerfenner

ager

Broager

Bæk

Tør re s

Ro ag

Midtfenner

Kilen

er

Øster Vedsted

Daneng

d Vedste Øste r

Toft e n

Nør -Eng

te

ej dV

Langa g

Granly s Ved

ve

Tøn d

Ma r sk Græsgårdsvej

t er Øs

Ha ul u nd

j

vej

Ribe Syd

BINDINGER

enner

Ø

Sønderfenner

Sk o

vb

ry d

er

Sønde rf

d Ve e st d

Bindinger

M

Sdr Farup Vej

k ar

Sten- og jorddiger Kirkeomgivelsesfredning Bygningskultur

Kystnærhedszone

erve

Vædderkær

Tøn d

Virksomhedsstøjisolinie

j

Kulturmiljø

Aftale om bebyggelse i Ribemarsken Fredede områder Skov § 3 beskyttet sø

5 m kurver

Tøn d

1 m kurver

Tør v evej

erve

j

§ 3 beskyttet vandløb ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

25

R E D E H G I L U M E T T Ø

T S 3 G A BIL

Nedenstående er en liste over mulige puljer og fonde man kan søge i forbindelse med landsbyplanen: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriets hjemmeside Liv og Land er målrettet landdistrikterne og indeholder eksempler på viden og inspiration, der vil være specielt interessant for Landsbyplanernes målgrupper.

På hjemmesiden Liv og Land oplistes også en lang række fonde og puljer på landdistriktsområdet, som man med fordel kan søge.

Der er oplistet private fonde og puljer samt puljer der administreres af ministeriet.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. livogland.dk Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere.

Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner.

Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet.

Lokale- og Anlægsfondens Pulje til Klublokaler og

26

LANDSBYPLAN

ØSTER VEDSTED

Væresteder giver støtte til projekter mellem 100.000 og 1 million kroner.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk Gratis rådgivning Udover de forskellige støtte- og lånemuligheder, som Lokale og Anlægsfonden tilbyder, kan man også gøre brug af Fondens gratis rådgivning. Rådgivningen gives i forbindelse med udvikling af nye idéer og i forbindelse med kvalificering af konkrete projekter og ansøgninger.

Potentielle ansøgere kan i en rådgivningsfase få diskuteret deres idé, inden der udarbejdes en endelig ansøgning.

Arkitektrådgivning Står I med en idé til at udvide jeres klubhus eller ombygge spejderhytten, kan I nu trække på hjælp fra rådgivningsfirmaet Bolius – Boligejernes Videncenter A/S - til at omsætte jeres idé til virkelighed.

Ildsjæle i mange foreninger har måttet sande, at det kan være svært at få overblik over, hvilke muligheder, der er, når man skal bygge og indrette, hvad man kan få for pengene, og hvordan det gøres bedst muligt.

Derfor har vi i Lokale- og Anlægsfonden indgået en aftale med Bolius om, at de stiller deres netværk af arkitekter m.fl. til rådighed.

I viften af rådgivning kan Bolius blandt andet tilbyde udarbejdelse af skitseforslag, projektforslag med byggetegninger, hjælp til de kontraktlige forhold med entreprenører samt en kontrolfunktion af økonomi og kvalitet.

Udarbejdelse af skitseforslag hos Bolius koster mellem 7.000 og 15.000 kr. inkl. moms.

Udarbejdelse af projektforslag m.v. varierer alt efter projektets størrelse og omfang.

Udgifter til rådgivning og bistand fra Bolius kan indgå i projektregnskabet og dermed udgøre en del af de projektudgifter, som der søges om støtte til hos Lokale- og Anlægsfonden.

Forsøgspulje til gratis arkitekthjælp Lokale- og Anlægsfonden har afsat en særlig forsøgspulje på 100.000 kr. til at dække udgifterne til

arkitektrådgivning, (max. 10.000 kr. inkl. moms pr. projekt).

For yderligere information om Puljen: www.loa-fonden.dk Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk Realdanias ildsjælekampagne Små projekter med stor effekt: Nye mødesteder i tomme bygninger. Urbane haver og bæredygtige løsninger. Byggelegepladser, bygningsbevaring og nye rammer for fritidsliv. Ildsjælsprojekter over hele landet er levende beviser på, hvad borgerengagement kan betyde, og ildsjæle skaber ofte en merværdi for lokalsam-

fundene, der langt overstiger deres arbejdsindsats.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. byggerietsildsjæle.dk Realdanias Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug.

Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. ’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling.

Læs mere på www.realdania.dk Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.

Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”.

Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk Esbjerg kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område.

Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder gratis konsulentbistand til iværksættelses- og vedligeholdelsesaarbejder. Ansøgningsfrist: løbende.

Yderligere støttemuligheder kan findes på www.tilskudsbasen.dk som er en omfattende database på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

P O H S K R O W A R F T A T O N 4 BILAG Byforskønnelse • ”Marken” integreres i bycentrum – gadekær med bænke, træer, parkeringsplads, rekreativt område, minigolf, crolf, tennis, basketball, minigolf…noget til de unge – Ikke boliger.

• ”Marken” bebygges med ældreboliger på marken ved centerområdet.

• Byportalen ved erhvervsområde er kedelig og den ønskes mere markeret og forskønnet – beplantning af forskellige arter og højder a la Skærbæk. Infotavle over by og stier • Plante omkring opsamlingsplads ved indkørslen til Øster Vedsted

Veje • Øster Vedsted Vej ønskes mere attraktiv og der ønskes fornyelse af beplantningen samt forbedring af cykelstien, da den står under vand – bør hæves.

• Parkeringsplads til erhvervskøretøjer i forbindelse med industriområdet – gerne hegnet med plads til 4 store lastbiler og et par håndværkerbiler • Farttavler • Forslag om at flytte tilslutning til Øster Vedsted Vej mod øst. Så kan multihus/-sal bygges I forbindelse med forsamlingshuset, i tilfælde af at skolen sælges (og dermed ikke nedrives og giver plads til multihal-projektet).

Stier • Sammenhængende sti fra Engdraget, over Granly skov til Æ Quernsten • Læhegn eller træer ved Degnestien –skaber læ samtidig med at det dækker for industri • Ønske om flere stier fra Engdraget ned til markvejen syd for.

Rekreativt • Legeplads ved Granly Skov udvides – gerne med rutsjebane og gynger, legehus eller solsejl til at skabe skygge for de små • Bænke ved ”åndehullerne” mod nord hvor de private har åbnet op mod landskabet – plads til at sidde og meditere • Kæmpe sø syd for Granly med stisystem og belysning • Ændre ejerforhold af Granly Skov fra privat til at være hele byens, hvilket giver flere og bedre muligheder • Forslag om at BMX-bane etableres på den gamle crossbane uden for byen.

• Der mangler muligheder for aktivitet for de lidt større børn Diverse • Skiltning til Æ Quernsten, legeplads og stier • Alternativ energi – energilandsbyforstad • Informationstavler/plakatsøjler • MULTIHAL - projektet skal ikke opgives, selv om der kom afslag!

Borgermøde i forbindelse med udvikling af landsbyplanen

ØSTER VEDSTED

LANDSBYPLAN

27

Esbjerg Kommune Vej og Park MOVE arkitektur Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa Fotos: MOVE arkitektur samt Brian Forsberg Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført)

WWW.MOVEARKITEKTUR.DK

Mere arkitektur i hverdagen!