Fremtidens Almennyttige Bæredygtige boligområde i Seest

FBAB FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIG I SEEST

Dissing+Weitling MOVE Arkitektur EENTILEEN Wissenberg Ingeniører

FORORD Hvad er det, der gør et sted til et godt sted at bo?

Det er det første spørgsmål, der umiddelbart melder sig når man står på grunden i Seest med udsigt til landskab, høj sol og blå himmel og prøver at forestille sig en fremtidig bebyggelse placeret her.

Det er et landskab vi kender som det danske med spredte små beplantninger og det omkransende parcelhusområde langs grundens periferi. Det er også en klassisk situation mellem by og land, hvor forstaden indtager landskabet, som slettes af udmatrikuleringen og de spredte bebyggelser og parceller.

Hvordan etableres en ny bebyggelse her, uden at landskabets åbenlyse kvaliteter går tabt?

Kan vi forestille os en fremtidig bebyggelse, som ikke begrænser de landskabelige kvaliteter, men skærper dem i samspillet med den nye bebyggelse?

Nærværende projekt er et svar på ovenstående spørgsmål under de givne forhold. Det er et projekt som vil skabe sammenhæng fra de landskabelige rum, til bebyggelsens enkelte klynger, til nabofællesskabet og til den enkelte boligs rumligheder og indretning.

SOCIAL

Vi tror på at stedets muligheder altid skal danne udgangspunkt for projektet, så det udvikles at skabe synergi mellem det eksisterende og det nye.

Vi tror på

Vi tror på

fremtidens bæredygtigt boligområde hvor mennesket

at fremtidens bæredygtige landskab skal tage

er i centrum med fokus på sociale relationer, miljø og

udgangspunkt i naturen og derudfra skabe bæredygtig

økonomi.

landskabspoesi, da forskning viser, at naturens sanselighed påvirker mennesker både fysisk, psykisk og socialt.

4

DEN ARKITEKTONISKE OG DEN SOCIALE IDÉ Det er projektets arkitektoniske idé at flette bebyggelse og landskab sammen til en ny helhed hvor de landskabelige kig og terrænets skrånende og terrasserede bevægelser bevares, optages og præciseres af den nye bebyggelse. Vision for projektet har været at skabe den arkitektoniske ramme for det gode liv via bæredygtighed. Gennem bæredygtighed finder fællesskab, trivsel og klima en fælles platform.

Projektets æstetiske argumenter underbygges hele vejen af vores viden om energi og klima.

Det er projektet sociale idé at flette private uderum sammen med de fælles fri- og gårdrumsarealer for at skabe rammerne for fællesskab. Derudover er de private haver på klyngernes yderside opgivet og erstattet af udsyn og adgang til de smukkeste fællesarealer mellem klyngerne.

Intentionen er at skabe grobunden for det gode liv i bebyggelsen, der opstår af de daglige ærinder, tilfældige møder med naboen, børnenes leg og de rekreative muligheder i det fælles gårdrum og i det omgivende landskab.

Dagslys er en af de vigtigste designparametre til at skabe synergi mellem livskvalitet og energireduktion.

Placering og udformning af boligerne i klyngen samt indretningen af hver enkelt bolig er sket ud fra ønsket om at få mest muligt ud af dagslyset ved bl.a. at sørge for, at husene ikke skygger for hinanden, ved placering af store vinduespartier, der trækker dagslyset langt ind i boligen og ved at lade facaderne være lyse, så dagslyset reflekteres ind i boligen.

LANDSKABET - EKSISTERENDE FORHOLD Sydvest for Kolding ligger Seest som en forstad, hævet over byen, der er vokset sammen med midtbyen. Her på grænsen af forstaden Seest og landskabet ligger grunden, som en landskabslomme, hvor terrænet er tilpasset tidligere funktioner, så landskabet ud over det naturprægede moseog engområde ligger terrasseret, som et kulturlandskab.

Grundens potentiale består i det fine landskabstræk samtidig med at grunden ligger i direkte tilknytning til Seest, som en naturlig del af byen med mulighed for at blive koblet på eksisterende infrastruktur og dermed koblingen til både landskab og midtby. Derudover er det et stort potentiale med de store terrænspring og den lerede bund – begge dele skaber gode muligheder for at afvanding kan indgå som en integreret del af det samlede landskabsdesign.

Landskabets kvaliteter findes i det meget karakteristiske mose- og engområde med sammenhængende bevoksning mod vest samt skovlommen mod nord på det nedre terræn i tilknytning til mose- og engområdet. Den øvrige del af grunden er et terrasseret kulturlandskab uden bevaringsværdi. Grundens udfordring er dens placering i forhold til Overbyvej, der ligger hævet over grunden, og overgangen ved villaerne mod øst.

Vi tror på Inklusion - at fremtidens boligområde skal være en del af det omkringliggende samfund og indgå i synergi med dette. Der skal skabes boliger for alle, så mangfoldigheden er tilstede og dermed beriger bokvaliteten og relationer på tværs af generationer.

Vi tror på at de helt basale behov for livet i egen bolig handler om at skabe plads til at være privat, semiprivat og offentlig – at skabe plads til både ro, aktivitet og bevægelse – rum til relationer efter behov.

Vi tror på at fortætning inden for eksisterende bygrænser skaber bedre boligområder, da det skaber bedre rum til sociale relationer og frigør plads til natur – elementer der beriger livet på flere planer!

“Vi tror på at fortætning inden for eksisterende bygrænser skaber bedre boligområder, da det skaber bedre rum til sociale relationer og frigør plads til natur – elementer der beriger livet på flere planer!”

Relation til byen

N

6

Dispositionsplan 1:2000

Involvere brugere og beboer i Seest i udviklingen af den rekreaƟve ”Seest løber” og mose området

Naturområde mose

Skov beplantning 3-5 sorter

Plant træerne inden der bygges

Fase 1, boligområdets hjerte

S

Våd eng

Frigøre midler Ɵl at udvikle naturområdet ved at bygge tæt med forskellige ejerformer

Tør eng

Den frigjorte jord i forbindelse med etablering af fase 1, placeres så der skabes udvidet mulighed for byggeri ved vejen, hvor der skabes super aƩrakƟve grunde, som kan generer penge Ɵl at udvikle fælleområdet for.

Åben træbeplantning 3-5 sorter

udviklingsproces Planen for boligområdet folder sig ud som en kontinuerlig proces over tid, hvor der konstant er balance mellem landskabet og det byggede miljø.

Landskabstyper Det store sammenhængende område midt i bebyggelsen tager udgangspunkt i det §3 beskyttede mose- og vådengsområde. Engkarakteren løber op og danner bund i dette område – først som vådengskarakter og i det højere liggende terræn som tøreng. Her er det punkter af bevoksning dels som buske og dels som træer, der bryder fladen og skaber både dybde og karakter i området.

Allerede fra fase 1 er det et helt projekt at skabe gode private, semiprivate og offentlige rum, hvor der er mulighed for at mødes.

Så vidt muligt fuldendes det store landskabsgreb, så det har tid til at udvikle sig, og grunden fra starten af har en høj biodiversitet, og en flot udstråling.

Ved at kombinere leje og ejerboliger i et område, samt satse på jord- og vandbalance, skabes der et område med god økonomi.

SEEST SKOVVEJ

M-LOMME

M-PROFIL

vand Sociale: Bruge de rekreative muligheder i LAR løsningerne, etablere smukke rammer der gør det til et sjovere sted at bo Miljø: Vand på stedets præmisser, styrke bio- og artsdiversiteten Økonomi: Ingen dyre underjordiske rør løsninger, men et smukt fremtidssikret LAR system , der samtidigt styrker stedets identitet, og gør det attraktivt.

SEEST ENGVEJ SEEST LØBEREN

OVERBYVEJ

Boligområdet tænkes som en aktiv del af kommunens klimaplansløsning med fokus på vand. Regnvandet håndteres, så det skaber et bærende element gennem hele bebyggelsen der styrker områdets identitet og binder området sammen. Regnvandsdesignet løber som wadi med naturlig karakter i forbindelse med M-profilet, i gårdrumme får det et stramt udtryk der kobler sig til gårdrumsdesignet og ved bakkehusene udformet det et design der matcher haverummets karakter. Fra wadierne løber vandet over i små regnvandssøer til nedsivning – disse danner rammen om det moderne gadekær.

INFRASTRUKTUR - ”M PROFILET” Infrastrukturen i boligområdet er ikke kun en vej, men livsnerven i bebyggelsen med status som lege- og opholdsområde – et transportrum der tilgodeser de svage trafikanter og skaber plads til livet – det er dagligdagens liv og bevægelse, der fylder rummet ud og skaber et aktivt, socialt og trygt rum.

5 4

3

2

1

Etablere så mange åbne og grønne ader som muligt så regnvandet nedsives hvor det falder

2

wadi’er som en del af infrastrukturen her opsamles overfaldevandet, grundet en leret undergrund vil vandet have rekreaƟv værdi

3

4+5

fra wadierne løber vander over i små regnvandssøer, hvor der nedsives og skabes mulighed for leg

Ved Ɵ og hundred års hændelser kan man bruge mose området som overløb for regnvandet

1

“Vi tror på at stedets muligheder altid skal danne udgangspunkt for projektet, så det udvikles ud fra at skabe synergi mellem det eksisterende og det nye.”

Social interaktion

Aktivitetssti

Fælleskab

Identitet

Regnvand

Social inklusion i processen Vi foreslår at inddrage beboeren i udformningen af klynge gårdhaverne, at involverer naboer, børn og foreninger i udvikligen af Seest løberen og at involvere både beboer, naboer, erhvervs livet fra lokalområdet, når resten af planen skal færdiggøres. Dette vil skabe ejerskab og kan stryke ressource tilknytningen til området.

Alle får et nyt mentalt postkort af stedet!

Mange forskellige faciliteter Sti rundt på området opmunopmuntrer til leg og bevægelse terer

I uderummene skabes der Stærk visuel arkitektonisk mange aktiviteter hvori fællessk- stil der giver området sin

Nedsivning hvor vandet falder og smukkke synlige fremtidssikrede løsninger hvor der opsamles og nedsives regnvand.

Diversitet Fokus på biodiversitet, dyreog insekt venligt vedligehold, skabe muligheder for grøntsags dyrkning.

Grønne tage

Energiforbrug

Udsigter

Min. m2 af belægning

Grønne tage forsinker regnvandetog bidrager til et

Ved at bo tæt og udnytte solens lys optimalt i boligerne sænkes energifor-

Udsigt fra klyngen udover landskabet.

8

Brugen af åbne eller ingen belægninger så vandet nedsives naturligt. Dette styrker også områdets grønne

typologier Sociale: At bygge tæt styrker de sociale relationer Miljø: At bygge tæt skaber mere plads til landskab Økonomi: At bygge tæt afleder færre udgifter til infrastruktur og byggematerialer Boligerne knyttes til landskabet, så de udnytter konteksten både inden- og udenfor rammerne. Boligtyperne er dermed skabt ud af stedet, så ”bakkehusene” ligger som kobling mellem bydelen og det nye boligområde og optager niveauspring et, ”skovhusene” ligger i den eksisterende skovlomme, ”rækkehusene” ligger og danner kant mod villa området og ”klyngehusene” der udnytter det store sammenhængende landskabstræk mod eng- og moseområdet.

KLYNGEHUSENE ligger på den store slette som det smukke samlende element i området, hvilket også ses på bygningstypologien – den ”runde” form samler samtidig med, at den skaber kig på tværs. I klyngehusene er de private rum i form af terrasser mod både gårdrum og mod landskabsrum. De private rum knytter sig inde i gårdene til det semiprivate rum, der udgøres af plæne i midten og mindre haverum med plads til det individuelle præg i hver klynge. Gårdrummet styrker fællesskabet, identiteten, ejerskabet og relationerne i hver klynge. Parkering foregår omkring gadekæret ved ”M lommen”.

mennesker og sted - det sociale stjernetæppe Rummenes hierarki – dagligdagens liv på det “sociale stjernetæppe” Tanken bag boligområdet er at styrke det gode liv dagligdagens liv!. Ved at have fokus på rummenes hierarki, skabes muligheder for at træffe valg, der tilgodeser det enkelte menneskes behov for at tage del I det sociale liv på det “sociale stjernetæppe”.

Boligområdet er bygget op omkring det private rum med ”front porch” som den private terrasse/forhave, det semiprivate rum med mulighed for at dyrke fællesskabet og styrke sociale relationer i det nære samt det offentlige rum, hvor der er mulighed for at skabe trivsel gennem væresteder (rum for det spontane, tilfældige møde- hvor man vedligeholder sit sociale netværk), mødesteder (rum for det planlagte møde) og samlingssteder (rum for arrangementer hvor fællesskaber plejes og udbygges).

situationsPLAN koncept Udgangspunkt for planen er sted og mennesker.

SKOVHUSENE ligger i skovlommen hvor karakteren af skov styrkes omkring regnvandsbassinet, der udformes som en ”skovsø” som det grønne rekreative ankomst rum. Husene har forskellige private rum alt efter placering. Husene mod nord har en forhave som ”front porch” hvor det private rum kobler sig til det offentlige rum. De sydvendte huset har en ”front porch” a la terrasse og en baghave mod syd mod skrænten. Der er privat parkering ved skovhusene.

BYGGE VIDERE PÅ DEN EKSISTERENDE BEPLANTNING RÆKKEHUSE DER SAMMEN MED TRÆERNE DANNER ET GRØNTFAVNTAG AF OMRÅDET UNDERSTØTTE STEDETS NATURUDVIKLING MED KLYNGER DER FLYDER SOM Ø’ER I DET ÅBNE ENGLANDSKAB

RÆKKEHUSENE ligger som en afgrænsning af området mod øst. Rækkehusene kobler sig til det offentlige rum via en ”front porch” som det private rum, der styrker den sociale kontakt og tryghed i gaderummet, hvor det mere private og lukkede haverum ligger mod skovafgrænsningen til villakvarteret. Der er privat parkering ved rækkehusene.

BAKKEHUSENE ligger som koblingen til bydelen og skaber visuel sammenhæng via beplantning og kig. Bakkehusene har adgang til Overbyvej via det store trædæk, der fungerer som et semiprivat opholds og aktivitetsrum samtidig med, at parkering ligger under dækket ude af syne fra boligerne.

Bakkehusene er udlagt som stænger i landskabet, der optager terrænspringet. Mellem husene udvider trædækket sig mod landskabet til et haverum. Alle boliger har private altaner/terrasser, der fungerer som ”front poch”. I det semiprivate haverum der styrker fællesskabet, identiteten, ejerskabet og relationerne beboerne imellem.

SEEST LØBEREN INKLUDERE BOLIGOMRÅDET I DET REKREATIVE NETVÆRK OG STYRKER STEDETS NYE IDENTITET

SKABE BOLIGER DER STYRKER OMRÅDETS KONTAKT TIL KONTEKSTEN ”GIVER DEN ET ANSIGT UD TIL OVERBYVEJ”

Typologi og sted

MØDESTEDER VÆRESTEDER ”Front porch” SKOVHUSE med P.plads ved huset

SAMLINGSSTEDER

KLYNGEHUSE med p. pladser i M-lomme

VÆRESTEDER BAKKEHUSE med overdækket p.pladser

RÆKKEHUSE med p.plads ved huset

BAKKEHUSE med p.pladser i M-lomme

mennesker og sted

Pause plads med strækud / sidde møbel.

Bænk midt i naturen Net spændt op svævende mellem pæle som hængud lege sted man kan studere naturen og hoppe der til på lave pæle. “Ø” træplatform til enten leg og yoga.

Gangbro

Sø

Balancebane “Lomme” med pæle og hængekøjer samt birketræer og en svævende sti med hoppe sten

Mose Eng

Fælles Torv med lange faste bænke og pæle som kan bruges til at monterer sejl på og et partytelt.

Her kan der festes og grilles.

Enggræsser, vilderoser, blomsterende små buske med bær til fugle og insekter.

Landskab med fokus på bio og arts diversitet.

Fællesrummet I forlængelse af ”M profilet” fortsætter træbroer og platforme ud i mose- og engområdet/fællesrummet og skaber rammen om et rekreativt stiforløb med plads til mødesteder og samlingssteder. Med træbroer og platforme sikres stiforløbet i de våde perioder. ”Fællesrummet” er det rum, hvor relationerne til bydelen bliver tydelige. Her er plads til at alle i bydelen kan mødes og nyde herlighederne og styrke relationerne! ”Fællesrummet” er med til at skabe det nye mentale postkort af Seest. Ved at tilføre mose- og engområdet et nyt lag med stier og aktiviteter skabes et særligt sted i Seest med respekt for naturen…her går man tur med hunden, her løber man forbi, her er plads til udendørs yoga, dans fest m.m. på torveplatformen..her er plads til anderledes bevægelse for både børn og voksne…her er plads at sidde og nyde solen…her er plads til at man kan nyde årstidens smukke variationer…

10

M profil

regnvandssø wadi Stor fælles terrasse mod syd med grønne felter og ophold som ankomst, bilen parkeres under terrassen.

I niveau en skøn fælles have med vand og grønt

regnvandssø

Grøn oase som velkomst med plads til ophold og leg med vand

Rækkehuse med parkering ved døren og Front porch, styrke det sociale omkring dagligdagen rum, gaden

skov sø

Seestløbereen

klynge 1

Ankomst

Grøn oase som velkomst med plads til parkering, ophold leg og vand Trægruppper bestående af 3 til 5 sorter vild kirsebær, tjørn og røn.

Alle træer der passer til stedet og styrker stededt udstråling gennem året.

M lomme klynge gårhave regnvandssø wadi Ankomst

I gården er der mulighed for sandkasse, redegynge, vandleg, plads til lidt boldt,nær leg i gården, grøntsagshave m.m.

klynge 2 klynge 3 M profil Ankomst

M lomme

Cykle, rulleskøjte, tegne, hinke på astalt spor der snort sig gennem bydelen som en del af M profilet.

SITUATIONSPLAN 1:500

fælles opbevaring

M lomme

M Lomme Sociale: M-lommerne danner rammen om væresteder, så de sociale relationer styrkes Miljø: Samle aktiviteterne, så der er mere plads til landskabet Økonomi: Mindre belægning mere grønt

12

Infrastrukturen i boligområdet er ikke kun en vej, men livsnerven i bebyggelsen med status som lege- og opholdsområde – et transportrum der tilgodeseer de svage trafikanter og skaber plads til livet – det er dagligdagens liv og bevægelse, der fylder rummet ud og skaber et aktivt, socialt og trygt rum.

terrasse

front porch

wadi 1 m. m.

3m m..

2 m. m.

1m m..

4 m. m.

5.5 5..5 m.

5 m.

Snit Eng

”M Profilet” håndterer trafik (biler, gående, cykler m.m.), regnvand og teknik. ”M profilet” udføres som et landskabeligt element udført af permeabel teglstensbelægning og en wadi langs vejforløbet samt en 2 meter bred asfaltsti, der snor sig gennem forløbet og udvider sig til små asfaltpladser med plads til leg i kobling til gadekæret ved ”M lommen”. Denne asfaltsti kobler sig på trædækket I “Fællesrummet” og tilsammen danner stinettet “Seestløbereen”, den rekreative åre i området. “Seestløberen” kobler sig på det omkringliggende boligområde og styrker inklusionen.

På “Seestløberen” bliver der rullet, løbet, gået, cyklet på asfaltstien og på asfalttorvene bliver der hinket, sjippet og tegnet….der bliver leget, hoppet og sprunget, plukket blomster i wadien….der bliver leget ved regnvandssøen mens de voksne drikker kaffe og kigger på…..her bliver gynget I hængekøjer, leget på tarzanbanen, dyrket udefittnes m.v i “Fællesrummet”….nye relationer skabes og de kendte bliver plejet…..

Belysningen placeres langs ”M profilet” med en afstand på 20 meter på 3-4 m. høje master med et armatur der ikke blænder og er så energi venligt som muligt, hvis muligt selvdreven.

Ved at udnytte adgang fra Overbyvej minimeres infrastrukturen i området til en ”engloop” og en skovloop - en styrkelse af den bæredygtige profil indenfor både miljø, økonomi og det sociale.

permerabel belægning

Asfalt

terrasse ”Seest løberen” den rekreaƟve åre

”Front porch”

wadi

P.Plads rækkehus

Plan

Som udposninger på ”M profilet” skabes ”M lommer” – her løber wadien ud i regnvandssøer der kommer til at fungere som en slags moderne gadekær der danner rammen om væresteder med plads til leg og ophold.

Ved nogle af ”M lommerne” kobles parkeringen på.

I “M lommerne” opstår det tilføldige møde, når man parkere sin biI, sidder og nyder solen og møder en der skal ud og lufte hund….når børnene leger på asfaltpladsen eller ved gadekæret. I ”M-lommerne styrkes de sociale relationer! ”M lommerne ” tilpasses de forskellige karakterer som fx ved skovhusene hvor regnvandssøen ligger midt i området som et større karakterskabende element.

M profil

M Profil Sociale: Flere relationer, mere liv, større tryghed - ramme for daligdagens liv.

Miljø: Fokus på kvaliteterne i det grønne og blå og at skabe synlighed og øget kvalitet i gaden Økonomi: Vi samler infrastruktur under + over jorden

m profil - menneskelig profil

Klyngehusene – gårdrum Sociale: Mødet det fælles og det individuelle, inklusion i processen “mit sted” Miljø: Vand og planter sammen med materialerne danner sammen en bæredygtig ramme for gården. Økonomi: Pleje og vedligehold, beboerne er engagerede og har ejerskab til stedet, og tager derfor mere del i gårdens aktiviteter.

14

Indretningen af gårdrummene tager udgangspunkt i de helt basale behov, som vi har erfaret, mennesker i almene boligområder giver udtryk for skaber merværdi – plads til det individuelle og plads til det sociale!

Gårdrummene er designet, så de skaber rammen for livskvalitet gennem sociale kontakter/relationer.

Gårdrummene vil ligeledes være foranderlige rum, der afspejler de mennesker, der har valgt at bo der.

Klyngehusene ligger i det store englandskab og kobler sig til landskabsrummet ved at englandskabet løber ind i gårdrummene og er det kultiverede landskabstræk bestående af et klippet plæneområde med mindre træer i plænen – det semiprivate rum. Her er plads til at sætte partyteltet op til studentergildet eller 50 års fødselsdagen, her kan spilles badminton, fodbold, soles osv.

I overgangen mellem plænerum og det private opholdsrum/ terrasse etableres der en ”fællesgang” som en del af det semiprivate rum. I ”Fællesgangen” er der felter til individuel gårdindretning med fx urtehave, blomsterhave, staudehave, bærhave, fælles loungerum, grillplads, sandkasse, gynge, hængekøjer osv. Her skabes gårdrummets identitet, der afspejler de mennesker der bor her. Tanken er, at de i fællesskab indretter sig efter de behov, der er i hver klynge. Disse rum kan også blive private rum - efter behov. Investering og drift afholdes af rummene afholdes af beboerne.

Udgangspunktet for ejerskab og det sociale liv etableres gennem gårdrummets indretning!

Overordnet udarbejdes der en ”gårdguide” med spilleregler og inspiration til indretning – den danner grundlag for ”gårdkulturen”.

I overgangen mellem huset og det semiprivate rum er der et mindre terrasseområde, hvor størrelsen afhænger af solforholdene.

Belægningen i gårdrummene er træ i fin kombination med tegl som det slidstærke og stedrelaterede materiale.

Afvanding håndteres elegant i en smalle vandrender, der nogle steder danner ”spejlbassin” for til sidst at koble sig på det landskabelige træk med wadi’en, der løber ud i ”M lommen” med gadekærret.

MILJØ

Vi tror på at bygge boliger med træ fra bæredygtigt skovbrug som det primære byggemateriale. Det letter produktionen, opførslen og sikrer samtidigt et sundt indeklima, foruden at minimere byggeriets samlede CO2 belastning.

Vi tror på At byggesystemet skal kunne skæres ud i pap. Eller lidt bedre; at bygningerne kan skæres ud i krydsfinér.

Vi tror på at producere byggekomponenterne på stedet, i den rigtige rækkefølge, uden store transportudgifter, til tiden og med minimalt materialespild. En bæredygtig tankegang.

16

Vi tror på at udvælge byggematerialer med omtanke for deres påvirkning i det lokale og globale miljø, så der sikres sunde forhold for alle – uden farlige stoffer.

MILJØ

Vi tror på at skabe en direkte sammenhæng mellem design, produktion og montering gennem hele processen – fra

Vi vil skabe

idé til færdigt hus.

et projekt for Fremtidens Almennyttige Bæredygtige Boliger der opnår en DGNB certificering og aktivt arbejde med bæredygtighed herigennem. Projektet har gennemgået en DGNB screening og opnår 80,3%, hvilket svarer til GULD.

18

KLYNGEHUSENE – GÅRDRUM Sociale Mødet det fælles og det individuelle, inklusion i processen “mit sted” Miljø Vand og planter sammen med materialerne danner sammen en bæredygtig ramme for gården. Økonomi Pleje og vedligehold, beboerne er engagerede og har ejerskab til stedet, og tager derfor mere del i gårdens aktiviteter.

Indretningen af gårdrummene tager udgangspunkt i de helt basale behov, som vi har erfaret, mennesker i almene boligområder giver udtryk for skaber merværdi – plads til det individuelle og plads til det sociale!

Gårdrummene er designet, så de skaber rammen for livskvalitet gennem sociale kontakter/relationer.

Gårdrummene vil ligeledes være foranderlige rum, der afspejler de mennesker, der har valgt at bo der.

Klyngehusene ligger i det store englandskab og kobler sig til landskabsrummet ved at englandskabet løber ind i gårdrummene og er det kultiverede landskabstræk bestående af et klippet plæneområde med mindre træer i plænen – det semiprivate rum. Her er plads til at sætte partyteltet op til studentergildet eller 50 års fødselsdagen, her kan spilles badminton, fodbold, soles osv.

I overgangen mellem plænerum og det private opholdsrum/ terrasse etableres der en ”fællesgang” som en del af det semiprivate rum. I ”Fællesgangen” er der felter til individuel gårdindretning med fx urtehave, blomsterhave, staudehave, bærhave, fælles loungerum, grillplads, sandkasse, gynge, hængekøjer osv. Her skabes gårdrummets identitet, der afspejler de mennesker der bor her. Tanken er, at de i fællesskab indretter sig efter de behov, der er i hver klynge. Disse rum kan også blive private rum - efter behov. Investering og drift afholdes af rummene afholdes af beboerne.

Udgangspunktet for ejerskab og det sociale liv etableres gennem gårdrummets indretning!

Overordnet udarbejdes der en ”gårdguide” med spilleregler og inspiration til indretning – den danner grundlag for ”gårdkulturen”.

I overgangen mellem huset og det semiprivate rum er der et mindre terrasseområde, hvor størrelsen afhænger af solforholdene.

Belægningen i gårdrummene er træ i fin kombination med tegl som det slidstærke og stedrelaterede materiale.

Afvanding håndteres elegant i en smalle vandrender, der nogle steder danner ”spejlbassin” for til sidst at koble sig på det landskabelige træk med wadi’en, der løber ud i ”M lommen” med gadekærret.

2 væ

3 væ

m

4 væ

Klynge aktiviteter

Grønne tage synlige fra gårdrum

TO ETAGER URBAN SUSTAINABILITY FOOTPRINT OPTIMISATION

PITCHED ROOFS CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION ETC.

KLYNGEN / GÅRDRUM

20

KLYNGEBEBYGGELSEN Bebyggelsen er udformet som en klyngehus bebyggelse og er opbygget som 3 enheder med pixelerede klyngeboliger. 2 Klynger indeholder 12 boligenheder og 1 klynge indeholder 11 boligenheder. Klyngerne er sammensat af fleksible boligenheder, der kan indrettes på forskellig vis alt efter familiernes ønsker og behov. Store glaspartier og mindre, effektskabende vinduer sikrer et individuelt præg ved den enkelte bolig i klyngen.

De grønne kiler og grønningen ligger hen som eng, der kun slås to gange årligt. Her indrettes legepladser og opholdsområder og efter behov slås græsset så der opstår tætklippede områder til boccia, kroket eller andre boldspil.

Vi har valgt at placere konkurrencens bebyggelse med 35 boligenheder på grundens nord-vestlige del, på det areal, som umiddelbart støder op til det grønne ubebyggede område. Hver klynge er placeret højtbeliggende på et plateau, naturligt formet.

Således kobles den nye bebyggelse naturligt på den eksisterende infrastruktur mod øst og bebyggelsen vil derfor være første del af den udbygning, den samlede dispositionsplan, som senere hen udlægges og realiseres på grunden for fuld udnyttelse.

Klokken 9

Klokken 9

FORÅR OG EFTERÅR

Klokken 12

Klokken 15.30

FORÅR OG EFTERÅR Klokken 9

FORÅR OG EFTERÅR SOMMER Sol / Skygge diagrammer

Klokken 12

Klokken 12

Klokken 15.30

Klokken 15.30

Klynge 1. Stueplan 1:200

22

N

BOLIGERNE Hvert klynge består af 12 hhv. 11 boligenheder, som rummer de forskellige variationer i størrelser som ønsket / krævet.

Med det fleksible byggesystem vil det være nemt at ændre på antallet af de forskellige boligtyper, på indretningen af de enkelte boliger, tilføje ekstra rum, balkoner, terrasser, vinduer, døre m.m.

Boligerne er grupperet omkring et fælles grønt gårdrum, der er åbnet op flere steder for at skabe sammenhæng, udkig og forbindelser til omgivende klynger, parkeringsarealerne, de grønne kiler og den store grønning. Hvor gårdrummet åbner sig op og spaltes bliver belægningen til et trappeanlæg, som markerer overgangen til de grønne omkringliggende kiler og formidler niveauspring til terræn.

Gårdrummet er klyngens fælles samlingspunkt. Det tænkes anlagt med nytte/køkkenhaver, bænke til ophold, redskaber til leg, kort sagt det sociale omdrejningspunkt for fællesskabet. Her gives gode muligheder for tilfældige møder med naboen, børnenes leg og de rekreative muligheder for at dyrke jorden med afgrøder. Det fælles grønne gårdrum indeholder således attraktive fælles opholds- og legearealer, som sammen med livet omkring indgangsdørene, tilfører bebyggelsen sociale kvaliteter. Boligerne har via det fælles gårdrum god intern kontakt i klyngen, hvorved der skabes trygge og gode rammer for et socialt liv i og omkring boligen – privat såvel som i fælleskab.

Klyngehusbebyggelsen fremstår venligt og imødekommende med transparens, som tillader både åbenhed og privathed samt muliggør og understøtter fællesskabet.

Med få variationer i sammensætningen af grundmodulerne opnås stor variation i udtrykket og boligkvaliteten, som på bedste vis kombinerer både rækkehusets og gårdhavehusets kvalitet hvad angår tæthed og nærhed til udeophold både i gårdrum og til omgivende natur/terræn. Åbninger og udskæringer i bygningsvolumenerne sikrer dagslys, transparens, sammenhæng og udkig til det omgivende landskab i en ellers tæt bebyggelsesstruktur.

De åbne grønne arealer mellem klyngerne danner bebyggelsens friarealer og indeholder muligheder for boldspil, leg, udeophold og uformelt samvær på tværs af boliggrupperne.

2 værelser

< 70 kvm

BOLIG TYPE C

3 værelser

EN BOLIG, TO ETAGER

< 100 kvm

BOLIG TYPE B

4 værelser

TO BOLIGER, TO ETAGER

< 115 kvm

BOLIG TYPE A

fælleshus

FÆLLESHUS

2 værelser

1

< 70 kvm

BOLIG TYPE C

3 værelser

< 100 kvm

BOLIG TYPE B

4 værelser

2 3

Bolig Typer i Klynger

< 115 kvm fælleshus

BOLIG TYPE A

Klynge 2. 1.Sal 1:200

24

N

Fra det intime og præcist definerede grønne gårdrum har boligerne deres adgang.

Hver klynge fremstår som et sammenhængende, skulpturelt volumen, underdelt og adskilt i mindre enheder, hvor facadens træbeklædning med sin varme glød skaber en smuk kontrast til det omgivende grønne landskab. Åbne og lukkede partier i facaden afspejler de bagvedliggende rum og funktioner.

Boligerne er overordnet opdelt i 3 typer, type, A, B og C. Bolig type A, 4 værelser, 112 kvm.

Består i stueetagen af et ankomstrum med fordelings entre til boligens første etage samt adgang til bad, toilet og garderobe samt husets centrale rum, køkken og opholdsrum.

Dette centrale rum danner rammen om familiens fælles aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har boligen store vindues- /dørpartier mod grønningen samt udgang til terrasse.

Adgang til boligens første etage sker via indvendig trappe, som fører til 3 værelser samt balkon. Et værelse har indbygget hems.

Boligtype B, 3 værelser, 97 kvm.

Består i stueetagen af et ankomstrum med fordelings entre til boligens første etage samt adgang til bad, toilet og garderobe samt husets centrale rum, køkken og opholdsrum.

Dette centrale rum danner rammen om familiens fælles aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har boligen store vindues- / dørpartier mod grønningen samt udgang til terrasse.

Adgang til boligens første etage sker via indvendig trappe, som fører til repose, 2 værelser samt balkon. Begge værelser er forsynet med hems. Trappen er placeret i selvstændigt trapperum således, at intern gangtrafik mellem boligens stue- og første etage ikke medfører uhensigtsmæssige støjgener i opholdsrummet (stuen).

2 værelser

< 70 kvm

Bolig type C, 2 værelser, 59 kvm.

BOLIG TYPE C

3 værelser

< 100 kvm

BOLIG, TO ETAGER Består af et EN ankomstrum med fordelings entre til bad, toilet og garderobe, værelse samt husets centrale rum, køkken og opholdsrum.TO BOLIGER, TO ETAGER

BOLIG TYPE B

4 værelser

< 115 kvm

BOLIG TYPE A

Dette centrale rum danner rammen om familiens fælles FÆLLESHUS

fælleshus

2 værelser

1

< 70 kvm

BOLIG TYPE C

3 værelser

< 100 kvm

BOLIG TYPE B

4 værelser

2 3

Bolig Typer i Klynger

< 115 kvm fælleshus

BOLIG TYPE A

Klynge Opstalt 1:200

ser

< 70 kvm

BOLIG TYPE C

ser

EN BOLIG, TO ETAGER

< 100 kvm EN BOLIG, TO ETAGER

BOLIG TYPE B

ser

TO BOLIGER, TO ETAGER TO BOLIGER, TO ETAGER< 115 kvm

BOLIG TYPE A Klynge Snit 1:200

us

FÆLLESHUS FÆLLESHUS

EN BOLIG, TO ETAGER

TO BOLIGER, TO ETAGER

FÆLLESHUS

Boligtyper for projektet

26

Alternativ udgave med flere boliger i én etage

aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har boligen store vinduespartier mod grønningen samt udgang til terrasse /altan.

Boligtype C findes ligeledes i en udgave beliggende på første etage med adgang fra udvendig trappe samt adgang til udvendig balkon.

Alle boligernes depotrum er samlet og placeret som en del af fælleshuset.

FÆLLESHUSET I KLYNGEN Fælleshus indgår i klyngen som identitetsskabende element og omdrejningspunktet for nabo- og fællesskabet.

Fælleshuset vil få en signifikant identitetsskabende værdi for hver klynge. Huset vil udformes særskilt til klyngen og således være et ekstra element, som tilfører den samlede klyngebebyggelse variation samt være det unikke pejlemærke for hver enkelt klynge. Fælleshuset er klyngens sociale omdrejningspunkt, et samlingssted for sociale fælles aktiviteter og rammen om fællesskabet og indeholder klyngens fælles funktioner.

Fælleshuset er placeret i klyngen hvor denne spaltes og åbner sig op mod omgivelserne og træder således frem på scenen, som en velkomst, når man ankommer til klyngen.

Bygningen er det første man møder på vej ind i fællesskabet og slutter med sine støttefunktioner op omkring gårdrummets centrale aktiviteter, liv og fællesskab.

Fælleshuset indeholder arealer med opbevaring, 1 stk. pr. bolig, affaldsrum, rum for opbevaring af fælles haveog grill redskaber, teknikrum samt overdækket areal for cykelparkering.

Fælleshuset beliggende i den nordligste klynge, nærmest den store grønning og indeholder desuden en ekstra etage, som indeholder festlokale til fælles spisning og fester, anretningskøkken, garderobe og toiletter samt et vaskerum.

Vi forestiller os endvidere at fælleshusene på sigt kan danne basis for en vertikal udvidelse, således at det vil være muligt at tilføre fælleshuset en ekstra etage med ekstra rum, der kan indrettes hhv. som bolig for unge, rum for gæsteovernatninger m.m. Tilføjelse af en ekstra etage i højden vil forstærke fælleshuset som et pejlemærke og vartegn for klyngen. En sådan tilføjelse vil således være ud over de programmerede arealkrav.

2 værelser

< 70 sqm 3 værelser

400 mm

INCIPLE

< 100 sqm 4 værelser

< 115 sqm 2 etager = Kompakt Fodaftryk TO ETAGER URBAN SUSTAINABILITY FOOTPRINT OPTIMISATION

PITCHED ROOFS CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION ETC. AND GREEN ROOFS OGSÅ

BASIC TYPOLOGIES OPTIMIZATION

ØKONOMI

Vi tror på at vælge et byggesystem der giver muligheder og ikke begrænser de kreative udfoldelser.

Ved at CNC fræse de enkelte kassetter er der mulighed for at designe mange varianter, uden at dette vil påvirke projektøkonomien negativt.

Vi tror på at hvis vi vil komme klimaforandringerne til livs, skal vi efterspørge intelligente bæredygtige løsninger

28

Vi vil skabe en optimal, simpel og hurtig montage af komponenterne på byggepladsen – og derfor indgraveres komponenterne med et nummer når de skæres.

BYGGETEKNISK PRINCIP, et additiv byggesystem Projektet er baseret på et enkelt byggesystem i træ, udskåret på byggepladsen. Ved brug af denne teknik kan boligerne udføres med stor variationsmulighed, stor fleksibilitet, et additiv byggesystem. Vi har en vision om at arbejde med additiv arkitektur baseret på en dybdegående indsigt i håndværk og byggetradition samt optimeret brug af byggematerialer med minimum materiale spild.

Vores byggetekniske grundholdning er at bebyggelsen skal opføres med et enkelt og simpelt byggesystem. Det skal være så enkelt at byggesystemet kan skæres ud i pap. Eller lidt bedre, at bygningerne kan skæres ud i krydsfiner.

Vi kalder det ” at printe et hus ” for at gøre det klart, at der er tale om en metode og tankegang, som er en ny måde at tænke og bygge huse på.

Et af de væsentlige skridt i udviklingen af ” Vi printer dit hus” koncept er at placere CNC maskiner på selve byggegrunden - fabrikation på stedet. Således produceres byggekomponenterne på stedet, i den rigtige rækkefølge, uden store transportudgifter, til tiden og med minimalt materialespild. En bæredygtig tankegang.

Vi ønsker at gøre op med byggebranchens standarder og begrænsninger og i stedet fordre diversitet og mangfoldighed, baseret på dansk byggearv tilpasset fremtidens bæredygtige krav og ny teknik.

Bygningsdesign bliver i dag planlagt og simuleret i 3 dimensioner på computer. Vi vil således udnytte at alle væsentlige projektinformationer i dag udføres 3-dimensionelt, hvorfor det er muligt at skabe en forbindelse mellem computerens verden og fabrikationen af byggeelementerne.

En direkte forbindelse, som udskærer komponenter til byggeriet på byggepladsen.

Resultatet er en digitalt optimeret trækonstruktion. Der skabes direkte sammenhæng mellem design, produktion og montering gennem hele processen – fra idé til færdigt hus.

Alle råhusets delkomponenter samles som kassetter med hulrum, som efterfølgende udfyldes med træfiberisolering.

Alle tilgængelige føringsveje for installationer og kanaler, ventiler til træuldsindblæsning, skruehuller m.m er forberedt i kassetterne. Denne metode giver mulighed for at optimere de efterfølgende processer for øvrige involverede faggrupper og medvirker til at afkorte og forenkle byggeprocessen samt øge kvaliteten af det færdige produkt.

Fabrikation af bygningernes konstruktion, vægge, lofter og dele af klimaskærmen bliver udført på CNC-maskine. En CNC-maskine fungerer i princippet som en printer, hvor et metalbor erstatter en blækpatron og en krydsfiner plade erstatter et ark papir.

I traditionelle byggerier oversættes designgrundlaget til tegninger og tegningsgrundlaget til byggeelementer.

ØKONOMI Vi tror på det bæredygtige i at befæste mindst muligt areal og dermed spare tid, penge og CO2 ved at bruge jordskrue fundering – den mest skånsomme metode på markedet. Ingen brug af beton, minimeret CO2-aftryk.

Vi tror på at opnå en balance mellem driftsomkostninger, tilbagebetalingstider og miljømæssige gevinster ved at lave totaløkonomiske betragtninger og gå igennem DGNB certificeringen.

Vi tror på at skabe boliger med forskellige vinduesåbninger afhængig af deres orientering og placering. Ved at placere vinduer jævnt fordelt i klimaskærmen skabes velbelyste boliger med gennemlyste opholdsrum.

Type A, B og C 1:100

30

Vi gør processen enklere, vi ” trykker” på print-knappen og byggeelementerne produceres direkte fra computer til CNC fræser til færdige lette byggekomponenter på byggepladsen, klar til montering.

Denne proces i kombination med et specielt udviklet software gør at alle husets komponenter kan være forskellige. Det er husets arkitektur, der dikterer komponenternes udformning og ikke omvendt.

Dette byggesystem giver en stor fleksibilitet i planlægningen, det er muligt at disponere indretningen af den enkelte bolig efter ønske samt tillade muligheden for at den kommende lejer kan sætte sit personlige præg på boligens indretning.

Denne fleksibilitet vil også være med til at fremtidssikre bebyggelsen, der ved mindre ombygninger vil kunne ændres til det fremtiden måtte efterspørge.

Byggesystemet er ligeledes udviklet på modelklods niveau, som gør det muligt under planlægningen at inddrage bygherren og dennes organisation i udformningen af boligtyperne, hvor håndgribelige byggekassetter klodser i miniature udgave kan benyttes til modulering af boligtyper og indretning. Systemet åbner således op for en proces med mulighed for en høj grad af beboerinvolvering i design processen.

MATERIALER

600 mm

Hvis vi vil komme klimaforandringerne til livs, skal vi efterspørge intelligente bæredygtige løsninger og vi skal bruge materialerne rigtigt og med omhu. I det 19. og det 20. århundrede var murværk, beton og stål tidens mest anvendte byggematerialer. Nu er tiden inde til at træ (igen) bruges som det primære byggemateriale. Vi tror at træ bliver det 21. århundredes foretrukne byggemateriale.

Træ er det mest anvendte fornybare byggemateriale. Set i2400 forhold mmtil andre byggematerialer har det en lang række miljømæssige fortrin - ikke mindst dets evne til at ophobe CO2.

I Danmark er forskning og viden om træ til byggeri forholdsvis begrænset, sammenlignet med andre primære byggematerialer og befolkningens holdning og forståelse for anvendelse af træ i byggeriet er ofte baseret på fordomme.

I Schweiz, Østrig, Tyskland og de andre Skandinaviske lande ETAGER TOog BASIC COMPONENT PRINCIPLE har man ikke været bange for at opføre træbyggeri her har vi set mange innovative træprodukter ogURBAN -byggerier inden SUSTAINABILITY MODULAR DESIGN for de sidste år.

FOOTPRINT OPTIMISATION Der er mange forskellige måder at bygge med træ - fra konventionelle håndværksbaserede løsninger til industrielt optimerede byggeprocesser og præfabrikerede produkter.

I vores koncept er hele bygningskonstruktionens hovedelementer og apteringskomponenter udført af ét materiale - finsk produceret krydsfiner fra PEFC certificeret skovdrift.

MODULE CUSTOMIZATION

SIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS

“Print dit huse” koncept USER-SPECIFIC SPACE LAYOUT Bygge system giver mulighed for individuelt præg

UNIQUE IDENTITY

PEFC er et økologisk mærke, hvilket indebærer at produktet stammer fra certificeret bæredygtig skovdrift og er underlagt en kontrolleret produktion.

Disse aspekter er essentielle i byggeprocessen, hvor et antal plader af 18mm krydsfinerplader i standard størrelse forvandles til intelligente byggeklodser.

Byggeteknisk opføres husene som etagehøje selvbærende trækonstruktioner, der udskæres og samles på stedet under kontrollerede klimatiske forhold. Dette sikrer en stabil byggeproces og en høj kvalitet og præcision på hver enkelt komponent. Alle færdige komponenter mærkes med nummer, således sikres en rationel, simpel og hurtig samling på byggepladsen.

Der tilstræbes et enkelt og robust materialebrug, der giver lyse og venlige boliger med et godt indeklima. De indvendige overflader fremstår enkle og robuste for at kunne modstå jævnlige til og fraflytninger. Gulve udføres i miljørigtige træsorter.

De udvendige overflader er valgt med henblik på minimal vedligeholdelse. Facadeudtrykket er præget af en enkel lodret monteret facadebeklædning i træ, termoimprægneret fyrretræ, som giver den varierede bebyggelse et sammenhængende udtryk. Træpartierne er et vigtigt facadeelement, der giver husene et naturmaterielt præg og som gør gårdrummene varme og venlige at opholde sig i. Ønsket om variation i facadebeklædningen og en nuanceret behandling af bræddebeklædningen på særligt udvalgte områder, hvor der bygningsmæssigt er skabt nicher eller tilbagetrækninger i facaden ved indgangspartier og ved balkoner/altaner, udføres facadebeklædningen med en oliebehandlet overflade og en bræddebeklædning med varierende bræddetykkelser. Disse facadeområder er nemme at vedligeholde uden brug af stige eller stillads. Vinduerne og yderdøre udføres af træ, malerbehandlet.

Taget udføres som tagkassetter med ensidigt fald belagt med tagfolie. Boligens installationer organiseres i installationsskakt, som gør installationerne service venlige og tilgængelige uden at gøre dem synlige.

Anvendelse af organiske materiale i baderum er en risikobehæftet disposition. Vi anvender derfor en løsning med en præfabrikeret baderums løsning udført at ikke organiske materialer.

PITCHED ROOFS TERRÆNDÆKKONSTRUKTIONEN CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION

ETC. Alle enheder i klyngen er placeret OGSÅ på punktfundamenter GREEN ROOFS AND udført som skruepæle, som skrues ned i jorden med stor præcision. Jordbundsforholdene tillader at hver boligenhed placeres på et antal skruepæle. Jordskrue fundering - den mest skånsomme metode på markedet. Ingen brug af beton - mindre CO2 aftryk.

Hems - fleksibilitet, ekstra kvadratmeter

HEMS EXTRA-SPACE SQM OPTIMIZATION

2 værelser

3 værelser

4 værelser

BA

Træbeklædning Termoimprægneret fyrretre

Ventileret tag Derbigum folie, 12 º

Ventileret tag Grønt sedum, 12 º

CNC skåret krydsfinérkassette, tag

Kerto spær

Hems

CNC skåret krydsfinérkassette, væg

CNC skåret krydsfinérkassette, dæk

Skørt som snefang

Balkon

Høj trapperum

2

1

Søljefundament

4

3

5

Fundering

Terræn

Terrænbjælkelag

Gulvkassetter

Vægkassetter

Skruepæle, stål. Stor præcision- 3 mm tolerance. Hurtig montering.

Ingen betonstøbning.CO2 venlig løsning Minimal berøring af terræn.

Minimal terrænregulering/berøring.

Membran udlægges mod opstigende fugt

Kerto-bjælkelag monteres til skruepæle Lav egenvægt og hævet over terræn.

Hurtig og simpel montage.

Præfabrikerede kassetter monteres til Kerto-bjælker Simpel konstruktion, ventileret hulrum.

Præfabrikerede kassetter monteres.

Simpelt system, enkelt montage med nummereret kassetter.

32

Gulvkonstruktionen udføres af isolerede trækassetter, som er placeret hævet over terræn med god afstand til jorden (min.

200 mm) og sikret mod opstigende jordfugt og opfugtning fra overfladevand.

Gulvkassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x30/40 cm (bxhxd). Trækassettens underside udføres at uorganisk plademateriale. Kassetten vejer ca. 28 kg. Montagen kan ske manuelt og kan udføres af to personer uden anvendelse af kran eller specielt løfteudstyr. Gulvkassetterne fastgøres til Kerto-bjælkerne, som er udlagt i modul på 2.4 meter og fastgjort til skruepælene.

Terræn udføres med fald væk fra klyngen. På jordbunden udlægges gennemgående PE-folie membran som fastholdes ved udlægning af et gruslag.

Hulrummet mellem terræn og gulvkonstruktionen udføres som udeluft ventileret hulrum.

For at sikre mod skadedyr og fodkulde afskærmes hulrummet ved placering af et skørt af lodretstående fibercementplader, delvist nedgravet i terræn og forsynet med åbninger, som tillader et jævnt fordelt hensigtsmæssigt og fornødent ventilations- / åbningsareal.

På gulvkassetterne monteres trægulv, enten som svømmende gulv eller som gulve på strøkonstruktion.

en fugtmonitorering af det opførte det modulbaserede byggekoncept i samarbejde med Teknologisk Institut, som skal dokumentere at en åndbar bæredygtig trækonstruktion kan bygges uden dampspærre ved brug af træets naturlige egenskaber. Se bilag fra Teknologisk Institut.

Kassetten forsynes udvendigt med diffusionsåben vindspærre, som fastholdes med krydsende lag underlagsbrædder, som muliggør et ventileret hulrum.

Facadebeklædningen udføres af 20 mm termoimprægneret fyrretræ, lodret monteret.

Facadebeklædning. Lodret monteret bræddebeklædning udført af varmebehandlet fyrretræsbrædder, klassificeret iht. DS/EN 350-2 til varighedsklasse 2 med min. 30 års funktionstid som facadebeklædning ubehandlet.

Ved lodret lejlighedsskel håndteres lyd og brandmæssige forhold ved at anbringe facadekassetterne ”ryg mod ryg”, bræddebeklædning erstattes af gipspladebeklædninger, kassetterne placeres adskilt og anbringes på selvstændige skruepæle.

ETAGEDÆKKONSTRUKTIONEN Gulvkassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x30/40 cm (bxhxd). Gulvkassetterne fastgøres til Kerto-bjælkerne, som er udlagt i modul på 2.4 meter. På gulvkassetterne monteres trægulv, enten som svømmende gulv eller som gulve på strøkonstruktion.

FACADEKONSTRUKTIONEN Facadeelementer. Facaderne er opbygget af modulære kassetter som består udelukkende af PEFC certificeret træ skovet i Finland. Facadekassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x30/40 cm (bxhxd). Kassetten vejer ca. 28 kg.

Montagen kan ske manuelt og kan udføres af to personer uden anvendelse af kran eller specielt løfteudstyr.

Facadekassetterne monteres uden facadebeklædning, vindspærre og isolering. Dermed er kassetterne sårbare overfor fugt indtil isoleringen er indblæst, isoleringshuller lukket, vindspærre, vinduer/døre og beklædningen monteret. Der er således behov for en effektiv afskærmning og overdækning i montagesituationen. Det vil være muligt under montagen med en simpel stilladsoverdækning at overdække dele af klyngen, som typisk er underdelt i mindre sammenhængende sektioner. Dermed kan montagen foregå under overdækkede forhold. Kassettekonstruktionen kan på en typisk bolig monteres på 3 dage.

Kassetterne er udfyldt med træfiber-isolering, som indblæses i modulerne under tryk og dermed opnås en 25 procent bedre isoleringsevne sammenlignet med konventionel pladebatts isolering. Vi benytter ingen dampspærre naturlig ventilation og bedre indeklima. Trækonstruktionen anvender træets naturlige egenskaber som dampbremse, idet både konstruktionsfiner og træfiber-isolering begge besidder hygroskopiske og fugthåndterende egenskaber.

Konstruktionen er anvendt i andre byggerier og der pågår

7

6

TAGKONSTRUKTIONEN Tagkonstruktionen er opbygget af modulære kassetter, svarende til facadekassetterne. Tagkassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x40 cm (bxhxd). Kassetten vejer ca. 28 kg og monteres til Kerto-spær, som udlægges i model på 2.4 meter.

Tagkassetten forsynes med diffusionsåben undertagsdug som fastholdes med spredt forskalling, som tillader etablering af ventileret hulrum. Afsluttende tagplade udføres af krydsfiner som underlag for tagmembranen/ tagfolien. På dele af tagfladen monteres efterfølgende ekstensivt grønt tag.

Taghældning er på 12 grader.

Sedumtag.

Udføres i princippet som et ekstensivt grønt tag, vækst lagtykkelse på 4-6 cm, vedligeholdelsesfrit og uden krav om vanding. Udføres som grønt tag med hældning, speciel filtmåtte med vandregulerende funktion samt kantafslutning og fodblik. Mos-sedumtag vejer således kun 50 kg/m², når det er vandmættet.

Tagvegetation isolerer boligerne mod opvarmning om sommeren og afkøling om vinteren. Temperaturen indendørs bliver mere jævn og behagelig med tagvegetation.

Vegetationen beskytter også den underliggende membran mod solens UV-stråler, samt modvirker de store 9

8

Bjælkelag

Tagkassetter

Isolering

Kerto-bjælke og Kerto-spær monteres.

Præfabrikerede kassetter monteres til bjælker/spær.

Der indblæses træ-fiber isolering i alle kassetter gennem de forborede huller.

10

Vindspærre Diffusionsåben vindspærre monteres og fastholdes med spredt forskalling/ventileret hulrum.

FACADE Facadebeklædning og vinduer/ døre monteres.

34

temperaturudsving, som en ubeskyttet tagflade bliver udsat for. Levetiden for taget bliver således væsentligt forlænget. Tagvegetation giver ikke problemer med fugt eller gennemtrængende rødder på grund af den valgte opbygning og Sedum måtten fastholdes med naturlig vedhæftning til tagfladen. På særligt vindudsatte tagområder kan vedhæftningen forøges ved at udføre et koldklæbende asfaltlag lag forinden udlægning.

Tagvegetationen fastholdes ved tagfoden med en kantafslutning med drænhuller, der holder vækstlaget på plads, mens overskudsvand kan dryppe af til tagrenden.

Kantafslutning anvendes også langs gavle, tagopkanter og tagflader, der ikke dækkes med vegetation. Kantafslutningen er en vinkelskinne lavet i rustfrit stål, klæbet fast mellem over- og underpap.

BADERUM Alle baderum udføres som præfabrikeret baderumselementer, som letbeton kabiner, ikke bærende.

Vægge, gulv og loft udføres af letbeton og baderum leveres fuldt indrettede og nøglefærdige på byggepladsen – emballerede og med forseglede åbninger, så de er lige til at tage i brug. Montage og tilslutninger sker helt uden at åbne til badeværelset. Bund-, top- og vægelementer er forsynet med not/ fer-system. Elementerne er limet og sammenboltet. Gulvelementer er helstøbte betonplader med opkant langs alle sider. Den komplette præfabrikerede badekabine er udstyret600 med vandtætning, fliser, sanitet, mm blandingsbatterier m.m. Installationer for vand og afløb tilkobles til installationerne placeret i den nærliggende lodrette installationsskakt placeret i køkken. Det er ligeledes fra denne skakt at installationerne serviceres og vedligeholdes.

FIXED PARAMETERS

2400 mm

GEOTEKNISK OG MILJØMÆSSIG BAGGRUND

BUILDING PROCESS STRATEGY DIGITAL FABRICATION

Nuværende geotekniske forhold.

På baggrund af gamle kort af området kan det ses, at området tidligere har været anvendt som fyrværkerifabrik, teglværk og anden industri.

På baggrund af geotekniske undersøgelser på området samt områdets anvendelseBASIC må der forventes PRINCIPLE fyld i varierende COMPONENT mægtighed, som forventes at variere lokalt i området.

MODULAR DESIGN I tidligere boringer i/ved det konkrete område, er der således konstateret op til ca. 3 meters fyld.

Med hensyn til det sekundære grundvandsspejls beliggenhed, forventes dette at være placeret i oversiden af det intakte fede ler lag, ligesom der lokalt i fylden kan

FLEKSIBILITET

PROCESS INPUT CLIENT ADVICE INCREASING POSSIBILITIES...

MODULE CUSTOMIZATION

Fra planlægning til produktion

POSSIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS

Planlægnings-og udførelses proces

SNIT / FACADE

36

forekomme andre sekundære vandspejl.

Nuværende miljømæssige forhold.

Det aktuelle område er ifølge www.arealinfo.dk områdeklassificeret.

På baggrund af områdets tidligere anvendelse må der forventes diffus jordforurening i varierende dybder.

Desuden må der forventes en del fremmedlegemer i jorden.

I forbindelse med det aktuelle projekt skal området ændre arealanvendelse til en mere følsom anvendelse som boliger.

GEOTEKNISK OG MILJØMÆSSIGT LØSNINGSFORSLAG Fremtidige geotekniske forhold.

De planlagte træhuse er forbundet med træterrasser. Såvel terrasser som huse er projekteret i forskellige niveauer indenfor hver klynge af boliger. Alle niveauer er projekteret svævende over eksisterende terræn.

Da der forventes fyld af varierende mægtighed, som kan indeholde diffus forurening samt fremmedlegemer kombineret med, at bebyggelsen samt terrasser er hævet over eksisterende terræn, vurderes den mest fordelagtige funderingsløsning at være en punktfundering på skruede fundamenter.

Der etableres 2 skruede fundamenter overfor hinanden, hvorpå de bærende fundamenter/terrændæk monteres.

Denne funderingsløsning muliggør en simpel, men effektiv, måde at hæve bebyggelsen til det ønskede niveau. Desuden skal der ikke graves i eller bortkøres eventuel forurenet jord eller jord med fremmedlegemer. Ved denne løsning kan overskudsjord fra ledningsarbejder indbygges under terrasser og/eller huse, hvorved eventuel bortkørsel af overskudsjord minimeres væsentligt.

Der skal etableres veje og pladser samt foretages terrænreguleringer i forbindelse med byggeriet. Da området tidligere har været anvendt til industri med veje, lagerpladser mm. vurderes det, at etableringen af veje og pladser kan foregå efter afrømning af det øverste lag muld, men uden at fjerne al fylden under veje og pladser.

For at minimere de fremtidige sætninger anlægges de projekterede veje, pladser og terrænhævninger som noget af det første i byggeperioden. Desuden anvendes disse veje og terrænhævninger som byggepladsveje, byggeplads, lagerplads eller lignende for på den måde at få overstået de forventelige sætninger under byggeriets opførelse.

Veje og pladser dimensioneres i henhold til gældende vejregler. Det skal dog bemærkes, at hvis veje og pladser mm. som anvendes i byggeperioden, skal dimensioneres for byggepladstrafik i stedet for boligvejstrafik.

Fremtidige miljømæssige forhold.

Det er forudsat, at det som udgangspunkt ikke er nødvendigt at få dokumenteret, at grunden er ren. Da det aktuelle område ikke er kortlagt, skal der ikke ansøges om

Miniaturemodel af byggesystemet til brugerinddragelse.

§8-tilladelse til det påtænkte byggeri.

Da området skal ændre arealanvendelse til en mere følsom anvendelse som boliger, skal det dog i henhold til §72b i jordforureningsloven sikres, at den øverste halve meter frit tilgængelig jord er ren (50-cm reglen).

I praksis vil dette betyde, at myndigheder (i dette tilfælde kommunen) vil kræve analysedokumentation for at den øverste halve meter jord på ubebyggede og ubefæstede arealer er ren eller alternativt at der udlægges 50 cm tilkørt ren jord. Der regnes med et krav på analysedokumentation på 1 prøve pr. 30 tons, svarende til 1 prøve pr. ca. 35 m² ubefæstet areal, når der undersøges over en halv meter i dybden.

Såfremt der, mod forventning, skal bortskaffes overskudsjord fra projektområdet, må dette først ske efter analysedokumentation og anmeldelse af jordflytning iht. reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen, dvs. 1 prøve pr. 30 tons hvis jorden skal bortskaffes som ren jord, og 1 prøve pr.

120 tons hvis jorden skal bortskaffes som lettere forurenet jord.

BYGNINGSBASIS Vi arbejde i udgangspunktet ud fra en løsning, som i vid udstrækning baserer sig på lette, træbaserede konstruktioner, der kan tildannes på byggepladsen ifm. opførelsen.

Dette modulære byggesystem, som er kendetegnet ved anvendelse af lette byggekomponenter, lægger op til en bygningsbasis, der også kan betegnes som værende ’let’ i forhold til traditionelle løsninger.

I forhold til en traditionel funderingsform i et område med den beskrevne jordbund, som typisk udføres med rammede betonpæle eller borede fundamenter, hvorpå der monteres eller støbes fundamentsbjælker og afslutningsvist udføres støbte (selvbærende terrændæk), indebærer den valgte løsning en væsentlig reduceret indsats på byggepladsen og dermed en ikke-ubetydelig økonomisk fordel.

Med udgangspunkt i det i foregående afsnit beskrevne omkring funderingsforhold regnes bygningsbasis som indirekte funderet via såkaldt skruede pæle, som placeres direkte under de primære bærende konstruktioner i bygningernes terrændæk/gulvkonstruktion.

Det præcise antal af understøtningspunkter (skruede pæle) og den nærmere geometri vil blive detaljeret og beskrevet yderligere senere i processen – set i forhold til hvilke udbydere af sådanne produkter der er på markedet, samt hvilke løsninger de enkelte leverandører forudsætter i forhold til fastgørelser, forlængere m.v.

Lodret last fra bygninger (nedadrettet fra egen- og nyttelast og evt. opadrettet fra vindlast og stabilitet) overføres via fastgørelse mellem bygningens terrændækskonstruktion og de skruede pæle til optagelse i bærende jordlag. De skruede

FIXED PARAMETERS Grøn tag 600 mm

2400 mm

Udhæng

Højt vindue giver rummet meget dagslys

Gennemlyst rum BUILDING PROCESS STRATEGY

BASIC COMPONENT PRINCIPLE

DIGITAL FABRICATION

U F

MODULAR DESIGN

Dobbelthøjt rum Balkon

FLEKSIBILITET

Gennemlyst rum

Gulvarme PROCESS INPUT Type A

CLIENT ADVICE INCREASING POSSIBILITIES...

Træ dæk

USE MODULE CUSTOMIZATION POSSIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS

Bygge system giver mulighed for individuelt præg ved valg af indvendig beklædning MODULE CUSTOMIZATION

RANGE OF INTERIOR FINISHINGS

38

pæle har den fordel, at de grundet deres udformning kan optage såvel nedadrettede som opadrettede laster.

Vandret last hidrørende fra vindlast og masselast på bygninger overføres fra bygningen til optagelse i terræn vha. skråtstillede, skruede pæle, der som princip virker ligesom almindelige skråpæle.

For at minimere jordflytning på stedet og evt. bortkørsel af overskudsjord skal regulering af eksist. terræn reduceres mest muligt blandt andet ved at undlade at opfylde eventuelle hulrum under bygninger, som opstår ud fra lokale terrænspring på jordstykket.

Ved udformning af bygningsbasis etableres passende sikring af disse hulrum under bygninger (sikring mod skadedyr m.m.) ligesom der etableres adgang til de primære installationsføringer mellem de enkelte bygninger og forsyningsledninger for el, vand, varme, afløb m.m.

BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG STABILITET Det anvendte byggesystem består, som tidligere nævnt, af træbaserede byggekomponenter, som i vid udstrækning tildannes på eller tæt ved selve byggepladsen.

Bygningerne opføres i modulbaserede komponenter, som tilpasses det aktuelle projekt og forsynes med bærende komponenter i form af integrerede træbjælker og træsøjler, som dimensioneres til de aktuelle forhold for bygningerne.

De bærende konstruktioner kan derfor, som for ethvert andet projekt, eftervises traditionelt overfor relevante lastkombinationer og ydre påvirkninger fra f.eks. naturlaster, nyttelaster eller brand.

Byggesystemet er baseret på anvendelse af krydsfinerplader, som samles lokalt og danner basis for de afsluttende indvendige og udvendige væg-, tag- og loftsoverflader, foruden statisk bæreevne for vandrette og lodrette laster på bygningen.

Anvendelse af krydsfinerplader for næsten samtlige overflader, sikrer en stor stivhed i konstruktionerne og da næsten alle vandrette og lodrette bygningsdele baseres på dette materiale, optages vandrette laster på bygningen, hidrørende fra vindlast og masselast, i konstruktionen som helhed.

Dette sikrer, at snitkræfter i de enkelte bygningskomponenter, hidrørende fra vandrette stabilitetslaster, holdes på et lavt niveau, som medvirker til at sikre bygningen tilstrækkelig robusthed og en betydelig fleksibilitet i forhold til eventuelle ændringer undervejs i projekteringsforløbet.

BRANDMÆSSIGE FORHOLD, HERUNDER OVERFLADER I henhold til Bygningsreglementet henhører de aktuelle bygninger til anvendelseskategori 4 (etageboliger, enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse etc.), idet bygningerne indrettes til natophold, hvor alle de personer,

der normalt opholder sig i bygningerne, antages at have kendskab til flugtvejene og ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed.

For det konkrete projekt betyder det, at de bærende konstruktioner i bygningerne, som forudsættes at have gulv i øverste etage beliggende maksimalt 5,1m over terræn, skal udføres med en brandmodstandsevne svarende til R 60 [BD60].

En sådan brandbeskyttelse af de bærende konstruktioner (udført i træ) kan til eksempel udføres med en beklædning med 2x13mm gips eller anden brandmæssigt godkendt pladebeklædning.

Da de enkelte boliger er bygget sammen i grupper af op til 5 boliger, skal lejlighedsskel i mellem disse boliger udføres som brandsektionsvægge med brandmodstandsevne svarende til REI 60 A2-s1,d0 [BS-60].

Da det umiddelbart ikke er muligt at udføre træbaserede bygninger som brandsikre bygningsdele, tillades i stedet, iht.

Eksempelsamlingen 2012, at brandsektionsskel udføres som en bygningsdel EI 60 D-s2,d2 [BD-60] [klasse B materiale] suppleret med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem].

Derudover skal brandsektionsskel sikres mod brandsmitte mellem bygninger (enten ved vinkel smitte eller brandsmitte ved bygninger med forskellig højde). Dette udføres ved etablering af passende brandkamserstatning iht. gældende udgave af Eksempelsamlingen (2012).

Bygningernes overflader udføres som følger: Indvendige vægge og lofter: Udføres som klasse 2 beklædning, K1 10 D-s2,d2.

Indvendige og udvendige trapper: Udføres i klasse B materialer, D-s2,d2.

Udvendige vægoverflader: Udføres som klasse 1 beklædning, K1 10 B-s1,d0 (op til 20% af overfladen kan dog under visse forhold jfr. Bygningsreglementet udføres som klasse 2 beklædning, K1 10 D-s2,d2).

Tagoverflader: Udføres som klasse T tagdækning.

For bygninger hørende under anvendelseskategori 4 skal der endvidere installeres røgalarmanlæg.

SUPPLERENDE UNDERSØGELSER I det følgende er angivet overslagsmæssige omkostninger for supplerende geotekniske undersøgelser, som vurderes som værende nødvendige til endelig projektering af bygningsbasis. Geotekniske undersøgelser Der skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser, når der foreligger en endelig plan over bygningernes placering og udformning. Det forudsættes, at der er 1-4 m til faste intakte aflejringer.

Der anbefales, at der afsættes og udføres 2 geotekniske boringer for hver af de i alt 35 huse samt fælleshuset i første etape (3 af 6 ’klynger’). Boringerne føres til 4-7 meter under

Lodret føring for ventilation

Ventilationsvindue

Dobbelthøjt Trapperum

Varme akkumulering beklædning

Indv. Solafskærmning

Ventilationsvindue

Repos

Præfabrikeret badekabine Garderobe

Køkken

Gulvarme

Type B

Præfabrikeret badekabine

40

terræn, m u. t.

Det forudsættes, at der er undersøgt for ledninger i jorden inden borearbejdets udførelse.

Samlet pris for udførelse af disse boringer, inkl. afsætning og geoteknisk rapport, anslås til kr.140.000-180.000,-.

Miljøundersøgelser.

Da området ikke er kortlagt og da der ikke forventes bortskaffet væsentlige mængder overskudsjord vurderes, at der ikke er behov for miljøtekniske undersøgelser.

INSTALLATIONER Bebyggelsen kan sidestilles med en rækkehusbebyggelse, hvilket giver boligselskabet frihed til at vælge mellem individuel tilslutning af tekniske installationer, eller i samråd med energiselskabet, etablere fælles tilslutning i eksempelvis hver boligklynge.

Ledninger terræn føres i samråd med områdets stedlige forsyningsmyndighed for henholdsvis kloak, el, vand og fjernvarme. Ledninger føres i fælles føringsgrave.

I bygningsklynger føres forsyningsledninger frem til dels boliger og dels fælleshus. Vandhaner til ”gårdvand” udføres fra fællesbygninger. Ledninger /afløb/kloak, vand, varme, el, samt tomrør til tele/TV udbyder føres frem til lodret teknikskakt i bygningen. I den lodrette skakt fra stueetagen (køkken) gennem første etage (skab i værelse) til tag fremføres installationer, samt afkast over tag.

Kloak/afløbssystemet udføres som separatsystem, opdelt i henholdsvis: • Sort spildevand fra boligens installationer, der ledes direkte til områdets kloakeringssystem.

• Overfladevand fra befæstede arealer og vejarealer. Disse ledes via sandfang til overfladeanlæg i landskabet.

• Tagvand anvendes i bebyggelsen som sekundært vand, til eksempelvis havevanding, vaskeri, vaskepladser og toiletskyl.

Installationer i boliger Installationer i boligerne skal i videst muligt omfang driftes og serviceres af den enkelte beboer. Den enkelte beboer skal tilbydes et enkelt og overskueligt installationsanlæg, der kræver minimum af service.

Installationsledninger, afløb, vand, fjernvarme, el, Tele, TV mm føres i jord og angriber bygningen i installationsskakten, der betragtes som boligens centrale maskinrum. Skakten er placeret i den centrale kerne af boligen. Hermed sikres de korteste føringsveje rundt i boligen.

Hver bolig forsynes med egen varmtvandsbeholder, der dækker ”familiens varmtvandsforbrug” El- og energimålere er ligeledes placeret i skakten. Disse er udstyret med fjernaflæsningsmodul så driftsafdelingen kan aflæse energiforbruget uden at skulle ind i boligen.

Varmeinstallationer føres rundt i huset i ovenpå ”rågulvet”.

Inventilate - 1 ventilering af mindre lokaler

Hvert lokale opvarmes med gulvvarme og styres/reguleres individuelt. Føler udføres trådløst og placeres hvor denne ikke udsættes for direkte solpåvirkning eller gemt bag skabe.

I trapperum må det forventes at gulvvarme i stueetagen ikke vil være tilstrækkeligt til at klare varmetabet. Derfor indarbejdes en lokal varmeafgiver på repos.

Bygningen betragtes som et et-familiehus. Når huset er ”forladt” eller i hvile, ventileres boligen med et naturligt luftskifte hvor den åbne planløsning udnyttes i kombinationen med vinduer i eksempelvis trapperum og i værelser. Vinduer udføres så disse ikke inviterer til indbrud.

Når huset er i brug overtager et mekanisk ventilationsanlæg funktionen der ventilerer rummene i stueetagen, efter behov, så varmegenvinding fra bl.a emhætte føres tilbage til boligen.

Det mekaniske anlæg styres og reguleres af den enkelte bruger ud fra 3 indreguleringsprincipper.

Lav-normal-forceret drift. Denne reguleringsform kendes og praktiseres i eksempelvis passivhuse. Værelser på 1. salen ventileres med naturlig ventilering, hvor et vindue der opbygges som ”et ventilationsvindue” bringes i spil.

Installationer i fælleshus Udføres som boligerne. Det må forventes at brugstiden af fælleshuset er lav i dagtimerne. Solindstrålingen og dermed overophedningen af boligen vil udnyttes. Der monetres et luft/vand varmepumpe der kan oplagre energien fra udsugningsluften i varmtvandsbeholderen der så igen tilsluttes både brugsvand og varmeanlægget i huset. Varme frigives i perioder med varmebehov.

Vedvarende energikilder anvendes i det omfang hvor dette kan tilsluttes fællesanlæg som vaskeri, varmecentral, garageanlæg til drift mm.

Belysning For at sikre et lavt energiforbrug i boligen, vil der blive opsat LED-belysning i entre, toilet/bad samt under overskabe i køkken, de øvrige belysninger skal boligens beboer selv opsætte. Alle hårde hvidevare vælges med lavet muligt strømforbrug, køleskabe og frysere vil være A++ de øvrige A. Det er, af økonomiske årsager, valgt ikke at etablere KNX i boliger.

Installationer i fælleshus Udføres som boligerne. Det må forventes at brugstiden af fælleshuset er lav i dagtimerne. Solindstrålingen og dermed overophedningen af boligen vil udnyttes. Der monteres en luft/vand varmepumpe, der kan oplagre energien fra udsugningsluften i varmtvandsbeholderen, der så igen tilsluttes både brugsvand og varmeanlægget i huset. Varme frigives i perioder med varmebehov.

Vedvarende energikilder anvendes i det omfang hvor dette kan tilsluttes fællesanlæg som vaskeri, varmecentral, garageanlæg til drift mm. I fælleshuse installeres et KNXsystem.

Princip ventilationsvinduer

42

Idéen bag KNX-systemet er, at man har en decentraliseret intelligens, som får de forskellige komponenter til at kommunikere med hinanden uden en central computer og på tværs af producenter. Her er KNX en anerkendt og standardiseret teknologi på internationalt plan og anvendes som verdens eneste åbne standard for tilbehør til bolig- og bygningskontrol. Det omfatter bl.a. styring af lys, opvarmning, ventilation, overvågning, alarmering, vand- og energikontrol. Fordelen er, at teknologien kan anvendes i eksisterende såvel som i nye hjem og bygninger. Det er muligt at anvende trådløse kommunikation i dette system.

KNX-systemet søger for, at kun det nødvendige elforbrugende udstyr er tændt. Systemet er tænkt udført på følgende måde: Tilstedeværelsessensorer registrere om der er personer i bygningen og der tændes for stikkontakter, der vil dog være stikkontakter som vil være forsynet med permanent spænding, da der kan være udstyr som ikke tåler at det bliver tændt og slukket. Belysningen skal man selv aktivt tænde/slukke for i de enkelte rum, en tilstedeværelsessensor vil dog slukke for lyset efter et givet tidsrum, hvis man glemmer at slukke for det.

I boligen tændes/slukkes belysningen ved at man selv aktivt tænder/slukker for lyset i de enkelte rum, en tilstedeværelsessensor vil dog slukke for lyset efter et givet tidsrum, hvis man glemmer at slukke.

KNX-sytemet anvendes til at styre cirkulationspumperne til ex. varme så disse kun er i drift når der er behov for det.

Der vil blive placeret et antal følere på det varme brugsvand så dette ikke kommer under 50 grader, hvorved eks. legionella undgås. Det foreslås at der i fælleshuse opsættes et informationspanel, som viser boligens aktuelle energi forbrug.

Brev fra Teknologisk Institut (anonymiseret) Vedr. fugt monitorering

Diagram for fugt monitorering af eksist. reference bygning

AREAL BEREGNING LYSSIMULERING

MÆNGDEUDTRÆK PÅ BYGNINGSDELE

RUMMELIGE ANALYSER

ØKONOMISK OVERBLIK

44

BÆREDYGTIGHEDSPRINCIPPERNE Bæredygtighed, energi og indeklima.

Bæredygtighed defineres som balancen mellem de grundlæggende forhold der påvirker vores dagligdag, herunder naturen, påvirkninger fra omgivelser samt de familie- og boformer, som eksisterer i vores samtid, men også i vores fremtid.

Balancen i bæredygtighedstrekanten har ofte en tendens til at være domineret af enten miljøhensyn eller økonomisk hensyn. Vi ønsker at opnå balancen mellem alle forhold.

Udfordringen består i at skabe en helhedsbaseret løsning, hvor vi når hele vejen rundt og skaber ”kloge løsninger”, der tilfredsstiller de tre vigtige bæredygtighedsbegreber bedst muligt.

For at opnå en højere fællesnævner defineres de ønskede bæredygtighedsbegreber på følgende vis.

Samfundsmæssig/social bæredygtighed beskriver hensynet til samfundets værdier hvor vi som mennesker har sat os i centrum. Samtidig skal der skabes en levende bydel, der er omstillingsparat og kan ændre brug og funktion over tid. Økonomisk bæredygtighed dækker over det faktum at der skal skabes en attraktiv bydel for både offentlige/ almennyttige samt private investorer, der ønsker at opføre deres kommende fremtidige hjem i bydelen. Økologisk/miljømæssig bæredygtighed indeholder livscyklusvurderinger på byggematerialer og projektets samlede energi og vandforbrug. Heraf udledes projektets samlede belastning vurderes, herunder CO2-aftrykket.

Vi vil gerne knytte flere bemærkninger til ovenstående overskrifter, da disse ellers vil fremstå som floskler og tomme løfter.

Ved social bæredygtighed forstår vi: En bydel hvor bygningerne udføres til alle parters tilfredshed. Vi ønsker at arbejde med en bydel/kvarter der tilbyder faciliteter til alle indkomstklasser dækkende alt fra igangsættere og trendsættere til kapitalstærke beboere. Fra den nystartede familie eller studerende på SU, til familier og singler med en høj indkomst. Sammen skaber disse spillere en diversitet der gør området attraktiv.

At kvarteret og bygningerne skal være inspirerende, tankevækkende, fleksible og dynamiske. Bydelens funktion skal være omstillingsparat og overtid kunne tilpasses den nye viden og samfundsnormer. Derved vil bydelen ikke ende som en misforstået forstadsghetto, der hænger i nutidens viden.

Byen og bygningerne skal sende samfundet et signal der går At skabe en arkitektur der er interessant at bo i; herunder at skabe zoner af forskellige former for fællesskab kombineret med områder for udeophold, både privat og sammen med naboerne. Boligerne har både udeophold mod et fælles

gårdrum, med leg, grill og køkkenhave og udad mod grønne frie arealer. Herudover er der balkoner integreret i facaden på 1. sals plan.

At vælge et byggesystem med et ubegrænset antal valgmuligheder. Ved at CNC fræse de enkelte kassetter er der mulighed for at designe mange varianter, uden at dette vil påvirke projektøkonomien negativt. Modsat betonbyggeri skal der ikke være x antal ens elementer, før det kan betale sig. I det præsenterede materiale er der 3 boligtyper, men hver af disse kan udvikles med denne digitale teknologi.

Ved økonomisk bæredygtighed forstår vi: At skabe den røde tråd der binder hele området sammen. At beskrive en miljørigtig god løsning og spændende arkitektur er ikke svært, men at kombinere dette med at skabe en attraktiv investering for alle involverede parter, ikke mindst for de langsigtede investorer er en udfordring.

En totaløkonomisk betragtning, hvor samtlige forhold inklusiv driftsomkostninger, tilbagebetalingstider og miljømæssige gevinster opstilles i en balance. Her vil vi involvere totaløkonomisk betragtninger på udvalgte bygningssystemer, enkelt komponenter mm.

At der gøres op med ”fordommene” om at miljø og trivsel altid er dyrere.

At der skal arbejdes med at udfordre boformer og den traditionelle adskillelse mellem lejeboliger og ejerboliger. At integrerer boliger og bevægelse i kvarteret i sameksistens.

Ved miljømæssig bæredygtighed forstår vi: Indgangsvinklen er at være en del af løsningen i forhold til at løse det globale behov til reduktion af CO2 belastningen ikke vil være et problem. Inddrage de naturlige energikilder i det omfang at det er økonomisk forsvarligt: Disse vil indgå i et balanceret system, hvor der samtidighed fokuseres på forsyningssikkerhed.

At håndtere affald lokalt hvor muligt, herunder mulighed for kompostering, husdyrhold, pileskove til absorbering af gråt spildevand mm.

At være realistisk i tilgangsvinklen og ikke lukke øjnene for at der skal fokuseres på de miljømæssige udfordringer der forefindes i kvarteret i dag, som forurening af undergrunden.

At bygge på pæle i dette projekt mener vi er et attraktiv input hertil.

At udvælge materialer med omtanke for påvirkningen i det lokale og globale miljø, så der sikres sunde forhold både i opførelsen af og godt indeklima i boligerne, uden farlige stoffer.

I DGNB screeningen af projektet er der regnet med en pæn score, men ikke urealistisk høj.

At bygge med træ fra bæredygtigt skovbrug som det primære byggemateriale, er både med til at lette produktionen,

10.0

Fotokemisk ozondannelse

8

10

1

8.0

10.0

Forsuring

8

10

1

8.0

10.0

Næringssaltbelastning

8

10

1

8.0

10.0

Risiko for det lokale miljø

0

100

3

0

30.0

10

10

1

10.0

10.0

Bæredygtig ressourceanvendelse Fossilt primærenergibehov

8

10

3

24.0

30.0

Primærenergibehov og andel af vedvarende energi

10

10

2

20.0

20.0

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

10

10

2

20.0

20.0

Arealbehov

10

10

2

20.0

20.0

LEVETIDS OMKOSTNINGER

Levetidsomkostninger

10

10

3

30.0

30.0

ØKONOMISK FREMTIDSSIKRING

Økonomisk fremtidssikring

75

100

2

15.0

20.0

ØKONOMI

R ESSOURCE FORBRUG OG AFFALD

S OCIAL

S UNDHED , KOMFORT OG BRUGER TILFREDSHED

Termisk komfort, vinter

70

100

2

12.7

20.0

Termisk komfort, sommer

95

100

3

29.0

30.0

Luftkvalitet indendøre

100

100

3

30.0

30.0

Akustisk komfort

125

125

1

10.0

10.0

Visuel komfort

75

100

3

22.2

30.0

Brugerstyring

100

100

2

20.0

20.0

Kvalitet af nære udearealer

100

100

1

20.0

10.0

10

100

1

1.44

10.0

1

10.0

2

2.0

20.0

100

100

1

10.0

10.0

58

100

2

11.6

20.0

Offentlig adgang

100

100

2

20.0

20.0

Forhold for cyklister

100

100

1

10.0

10.0

Design og byudvikling

100

100

3

30.0

30.0

Bygningsintegreret kunst

10.0

Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Arealudnyttelse FUNKTIONALITET

TEKNIK

Æ STETIK

TEKNISK UDF ØRELSE

Fleksibilitet for anden anvendelse

100

100

1

10.0

Brandsikkerhed

50

100

2

10.0

20.0

Støj- og lydisolering

90

100

2

18.0

20.0

Klimaskærmens kvalitet

62

100

2

14.2

20.0

Renhold og vedligehold

80

100

2

16.7

20.0

100

100

2

20.0

20.0

Demonterbarhed og genanvendelse Kvalitet i projektforberedelse

75

100

3

20.0

30.0

Integreret designproces (IDP)

86

100

3

24.5

30.0

77.5

100

3

21.6

30.0

P ROCES

Strategi for planlægning PLANLÆGNING

Bæredygtighed i udbudsfasen

50

100

2

10.0

20.0

Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift

100

100

2

20.0

20.0

Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces

75

100

2

13.4

20.0

0

10.0

2

0.0

20.0

100

100

3

30.0

30.0

10

10.0

3

30.0

30.0 20.0

Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder KONSTRUKTION

Kvalitetsledelse Comissioning

OMR ÅDE

Risici ved lokalisering

46

OMR ÅDE

85

100

2

17.0

Påvirkning fra omgivelser

66.3

100

2

13.3

20.0

Områdets renommé og sociale forhold

100

100

2

20.0

20.0

Miljøvenlig transport

43

100

3

12.5

30.0

Serviceudbud

36

100

2

7.2

20.0

Forsyningsgrid

74

100

2

14.8

20.0

150.0

200.0

75.0%

22.5%

45.0

50.0

90.0%

22.5 %

228.9

280 .0

81.8%

22.5 %

78.8

100 .0

78.8%

22.5 %

169.6

230 .0

73.7%

10 .0%

84.8

130 .0

65.2%

S AMLET RESULTAT INDE X

30.0

8.0

G RUPPE VÆGTNING

24.0

1

G RUPPERESULTATER INDE X

3

10

MAX. POINT FOR KRTIERIEGRUPPE

MA X. VÆGTNINGSPOINT

10

8

OPNÅEDE POINT FOR KRITERIEGRUPPE

OPNÅEDE VÆGTNINGSPOINT

8

Ozonnedbrydning

OPNÅEDE POINT

VÆGTNING

G LOBALT OG LOKALT MILJ Ø

MAX. POINT

MILJ Ø

LIVSC YKLUS VURDERING (LCA)

Global opvarmning

K RITERIER

K RITERIEGRUPPE

TEMAOMR ÅDE

DGNB evalueringsmatricen - screening af FBAB-projekt, 2. konkurrencefase

80.6% (Guld)

opførslen, sikre et sundt indeklima, holde byggeriets samlede CO2 regnskab på et minimum.

På det overordnede plan ønskes at skabe et kvarter der tilfredsstiller følgende forhold: Land og omgivelser Bygningen opføres på en fritliggende grund og vil blive naturligt integreret i landskabet. Byggeriet placeres delvist på en tidligere bebygget grund og hæves over jorden ved søjlefundering; dermed skabes mindst muligt befæstet areal og regnvand kan nemt nedsive.

Kombineret med bygningens kompakthed reduceres overfladearealet og er med til at optimere bruttonettoforholdet mellem udvendige og indvendige overflader, hvilket som det fremgår af den foreløbige energiberegning er med til at reducere varmetabet fra bygningen.

Skyggevirkningen fra naboejendomme er vurderet til at være ikke tilstede.

Støjgener fra naboerne og de rekreative udearealer er afgrænset til områder væk fra bebyggelsen.

De anviste beboelsesklynger samles omkring et gårdmiljø, og skaber dermed rammer for fællesskabet og læ for vindpåvirkningen. Minimal skyggevirkning fra omkringliggende boligklynger bidrager positivt til en optimal dagslysudnyttelse i den enkelte bolig. Placering af fælleshuset i separate bygninger sikre at samtlige boliger i klynger vil ”lide mindst muligt” af støjpåvirkningerne fra fælles aktiviteter.

Vand- elforbrug og affald Håndtering af regnvand behøver ikke altid betyde nedsivning og bortskaffelse af et overflødigt onde, men kan betyde nye dimensioner i en bebyggelses struktur, et forhold man ikke tidligere har tillagt særlig stor betydning. Det vil medvirke til, at bebyggelsens beboere betragter regnvandet som ressource og ikke som affald. Muligheder for at anskueliggøre vandet og dets betydning anvendes samtidig med, at vandtemaet indarbejdes i den designmæssige udformning og løsning, hvor regnvandet kan anvendes bl.a. rekreativt i grønne miljøer og som synligt element i de grønne områder.

Regnvand der ledes til terræn anvendes aktivt i den landskabelige bearbejdning af kvarteret.

Regnvand der lander på tagfalde føres til lukkede systemer og genbruges. I første omgang til toiletskyl, drift af vaskemaskiner og procesvand.

Introduktion af vand i gaderummet. Kombineret med de grønne kiler gennem bebyggelsen sikres levebetingelserne for insekter, fugle og dyr.

El forbrug reduceres da dagslystilgang til kvarteret optimeres.

Energi til belysning anvendes når der er brug for det. Alt sammen med fokus på beboernes sikkerhed Affaldssortering og –håndtering opprioriteres så med fokus på genbrug. ”Klunserpladser” indbygges så der åbnes for

genbrug beboerne imellem.

Transport Fodgænger, rekreativt og cykelvenligt område med sikre stiforbindelser der forbinder området.

Forhold for bløde trafikanter prioriteres og der etableres overdækkede cykelparkering og mulighed for reparation i fællesarealer.

Den valgte planlægning sikre kort afstand mellem kvarterets yderpunkter og dermed adgang til offentlig transport.

Inden opstart af byggeri vil der udføres en grundig planlægning hvor såvel bygherre som den trafikregulerende myndighed deltager. Målet er at afvikling af fremmed trafik fra leverandører i byggeperioden planlægges så gener for byens borgere og pendlerne gennem kvarteret reduceres mest muligt.

Bebyggelsen Med udgangspunkt i ovennævnte forhold vælges følgende tilgang til bæredygtighedsbegrebet.

Inden byggeriet kan igangsættes skal det sikres at kvarteret gennem hele forandringsprocessen skal være et godt hjem for de nuværende beboere.

Bygningernes udformning og orientering, valg af byggesystemer m.m. vil reducere behovet for brug af tekniske anlæg. Reduktion af elementstørrelse så disse kan håndteres uden kran, hvilket medfører et minimum af støj fra byggepladsen, besparelse på anlægsudgifterne samt mulighed for produktion af de enkelte elementer på byggepladsen er dette holds svar på den evindelige diskussion om rentabiliteten af produktion af volumenelementer. Klimaskærmen er synliggjort på vedlagte skitser. Badeværelset produceres som præfabrikerede enheder med opkanter.

Lagdelt byggeteknik. En kopi af den industrielle tankegang der anvendes i eksempelvis produktioner af biler og elektronik. Isolering (træfiber) indføres i vægelementer efter montering. Derved reduceres vægelementets vægt og isolering kan udføres i en arbejdsgang. Der udføres termografering og tæthedsprøver af to omgange. Første gang når råhuset er opført og senere ved færdigmontering af samtlige bygningsdele.

Livscyklusanalyser udføres ved valg af komponenter med kort levetid. Livscyklusanalyser udføres på alle større konstruktioner. Eksempelvis påtænkes installationer til køkken og bad udført med snapkoblinger så delkomponenter i køkken og baderum løbende kan udskiftes og ombygges.

Afsætte områder i bygningen, der med tiden anvendes til lokal energilagring. Her tænkes på oplagring af tagvand, der udføres under jord. Vand renses ved at der anvendes samme enkle teknologi som anvendes til rensning af drikkevand i eksempelvis flygtningelejre i 3. verdens lande.

bilvask

WC

VEJE OG STIER vaskeri

TAGVAND

overløb filter

tank

filter

have vanding

filter rensning i landskabet

Regnvand som ressource

eng/skov sø

Dagslys diagrammer

48

Energi Der forefindes fjernvarme i området. Denne energiform betragtes som bæredygtig og det er vurderet at der ikke er behov for anden lokal varmekilde eksempelvis solvarme, jordvarme eller lign.

Varmeafgiverne i boliger dimensioneres til lavtemperaturanlæg, hvorved en senere konvertering til eks. geotermisk varme ikke vil påvirke varmeanlæggets ydeevne.

Implementering af vedvarende energi implementeres i det omfang hvor det er økonomisk forsvarligt, og den producerede energi kan anvendes med det samme.

Eksempelvis i fælleshuse. Dette tiltag er at betragte som ”Nice to have”. Det er primært solcelleanlæg og mindre husmøller der er i fokus.

Informationsskilte ved indgang til boligklynger og fælleshuse i området udføres med solceller, hvorved informationer er tilgængelige døgnet rundt. Denne teknik kan udbredes til resten af kvarteret.

Energi- og indeklimadesign Det centrale samlingspunkt er køkken/stue (i stueetagen) og det centrale trapperum.

Selvom bygningen er opført som et ”let råhus” bygningen anvendes energiakkumulerende materialer på vægoverflader hvor solens rammer direkte. Her tænkes på vægbeklædninger med diffusionsåben overflade som eksempelvis semibrændte lerplader eller lign.

Boligerne er udformet med jævnt fordelte vinduesåbninger i forskellig orientering, hvilket skaber velbelyste boliger med gennemlyste opholdsrum.

I vinterperioden vil solindfaldet være et positiv bidrag til opretholdelse af rumtemperaturen. Ulempen herved er overophedning i sommerperioden. Solafskærmning fungerer som første barriere mod denne overophedning.

Trapperummet fungerer i denne henseende som en ”skorsten” og højt placerede vinduer åbnes så udluftning kan foregå.

Boligerne antages at være sidestillet med en ”en-familiebolig”. Derved reguleres indeklimaet primært som en kombination af naturlig- og hybrid ventilationsløsning.

I boligernes hovedrum (køkken-samlingsrum) etableres emhætte med varmegenvinding. Udsugningsluften fra emhætte føres via varmeveksler til det fri. Erstatningsluften tilføres lokalet, hvorved der opnås balanceret ventilering af lokalet.

Til at understøtte denne strategi opdeles vinduerne i følgende kategori Vinduer er på de større vinduesflader lig lavenergiruder med høj solreflektans og høj tilførsel af dagslys. I boligens værelser samt mindre lokaler i fælleshus

anvendes ventilationsvinduer, der er opbygget som en kombination af energivindue og naturlig ventilation.

Der vil forekomme situationer, lejere med allergi mm) hvor der vil være påkrævet et mekanisk ventilationssystem. Til dette formål anvendes et ventilationsanlæg ”Inventilate”, hvor indblæsning og udsugning er samlet i samme enhed. Enheden er opbygget med en ventilator der kan vende luftretningen i tidsintervaller og derved sikre varmegenvinding. Hvert anlæg kan tændes og slukkes separat, så det er muligt i soverum at undgå støjegener som opleves fra et centralt placeret ventilationsanlæg.

Brug af dagslys vil for store dele af brugsperioden i dagtimerne være tilstrækkeligt. Overbelysning og blænding reguleres lokalt pr. lokale. Især trapperum kan blive overbelyst, men dette hold vil lade det være op til den enkelte beboer om de vil regulere dette.

Energidesign beskrives ikke yderligere i dette afsnit, da kvaliteterne ved den valgte løsning er vist på tegningsmaterialet.

Energiberegning I bestræbelserne på at sikre at den tilbudte bygning lever op til de stillede krav omhandlende overholdelse af energiklasse BR2015 er der udført en indledende energibetragtning, udført i beregningsprogrammet BE10.

Energiberegningen i Be10 tager udgangspunkt i et enderækkehus type A med fri ydervæg uden vinduer mod nord, overdækket terrasse mod vest og køkken placeret mod øst. Energirammen, der skal overholdes, er lavenergiklasse 2015.

Resultat På baggrund af ovenstående inddata i Be10 ender rækkehuset med et energibehov på 38,5 kWh/m2 pr. år, hvilket overholder energirammen for lavenergiklasse 2015 på 39,1 kWh/m2 pr. år.

Teknik Samlet set udføres byggeriet teknisk set i høj klasse med lave U-værdier der får boligerne op over energirammen for 2015.

Med dette bærende byggesystem af krydsfinérskassetter, er der træfiberisolering i hele ydervæggens tykkelse og herved opnås der nemt en lav U-værdi på få mm. Trækonstruktionen giver ukomplicerede samlinger med lave transmissionstab.

Lignende byggerier moniteres med hensyn til varme og fugt af Teknologisk Institut, hvilket dokumenterer velfungerende konstruktioner uden fugt- og skimmelproblemer.

Krydsfinérskassetterne kræver ingen vedligehold.

Træbeklædningen kræver ingen vedligehold i 30 år og bør da fornyes.

Når byggesystemet kun består af træ og træsamlinger giver det en enkel sortering af byggematerialer også ved eventuel demontage.

ØKONOMISK OVERSLAG Type Type B (1.)

(2.)

(3.)

(4.)

(5.)

(6.)

(7.)

FBAB

m2 97,7

Boligtype 3 værelser

kr./m2 I alt pr. bolig 9.249 903.670

Antal 9

I alt kr. ekskl. moms 8.133.030

I alt kr. inkl. moms 10.166.288

63.788 419.864 226.484 86.411 59.535 24.098 23.490

79.735 524.830 283.105 108.014 74.419 30.123 29.363

Bygningsbasis Primære bygningsdele Komplettering Overflader VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Inventar

Type Type A

Boligtype 4 værelser

m2 110,3

kr./m2 I alt pr. bolig 8.966 988.950

Antal 20

kr.

19.778.996

kr.

24.723.745

Type Type C

Boligtype 2 værelser

m2 60,7

kr./m2 I alt pr. bolig 10.755 652.829

Antal 6

kr.

3.916.971

kr.

4.896.214

Fælleshus

1.000.000

1.250.000

Terræn

1.500.000

1.875.000

2.231.385 514.935

2.789.231 643.669

37.075.317

46.344.146

Byggeplads Vinter

6,50% 1,50%

Hårde hvidevarer er indeholdt med komfur og emhætte. Der er indeholdt badekabiner.

Indvendige over flader på vægge og gulve er indeholdt som lakerede krydsfiners plader monteret på kassetter.

Grønt tag er ikke indeholdt, kan tilkøbes

KONKURRENCE FBAB 2.ETAPE OVERSIGT OVER BEBYGGELSESPROCENT

BYGNINGSTYPOLOGI

BRUTTOETAGAREAL KVM 1.SAL TOTAL 1 TOTAL 2

OMRÅDEPLAN 08 SEEST BEBYGGELSESPROCENT OMRÅDE 0816 KVM OMRÅDE 0816.B1 KVM 92000 68800

ANTAL BOLIGER

ANTAL ENHEDER

KLYNGEHUSE)

71

6

640

590

1230

7380

8,02

10,73

SKOVHUSE

37

37

54

54

108

3996

4,34

5,81

RÆKKEHUSE

24

24

54

54

108

2592

2,82

3,77

BAKKEHUSE

77

77

54

54

108

8316

9,04

12,09

22284

24,22

32,39

IALT

STUE

209

KONKURRENCE FBAB 2.ETAPE OVERSIGT OVER BEBYGGELSESPROCENT

BYGNINGSTYPOLOGI

50

BRUTTOETAGAREAL KVM 1.SAL TOTAL 1 TOTAL 2

OMRÅDEPLAN 08 SEEST BEBYGGELSESPROCENT OMRÅDE 0816 KVM OMRÅDE 0816.B1 KVM 92000 68800

ANTAL BOLIGER

ANTAL ENHEDER

KLYNGEHUSE)

71

6

640

590

1230

7380

8,02

10,73

SKOVHUSE

37

37

54

54

108

3996

4,34

5,81

RÆKKEHUSE

24

24

54

54

108

2592

2,82

3,77

BAKKEHUSE

77

77

54

54

108

8316

9,04

12,09

22284

24,22

32,39

IALT

209

STUE

Geoteknik.

Der skal etableres 12-18 skruede pæle pr. hus. Hver skruet pæl skal være mellem 3 og 5 m lang.

Det anslås, at en skruet pæl koster ca. 800,- kr. pr. m leveret og monteret.

Funderingen af ét hus må således forventes at kunne gøres for mellem 30.000 og 70.000 kr. ekskl. moms.

Hertil kommer funderingen af terrasser.

Hvis der regnes med 70.000 kr. hus vurderes prisen også at indeholde funderingen af terrasserne.

Proces Projektet udarbejdes af et erfarent tværfagligt team med mange fagligheder tilknyttet, for at sikre en integreret designproces koordineret med en DGNB-koordinator.

Brugerinddragelse ønskes i høj grad. Her påtænkes workshops og diskussioner, der følger en drejebog for hvem der skal involveres hvornår, hvorfor og med hvilket output. Dette giver en meget større følelse af ejerskab og medbestemmelse og i sidste ende også af tilfredshed med det byggede projekt.

Allerede tidligt i planlægningen er der udarbejdet koncepter, der definerer byggeriets kvaliteter, fx vandkoncept, energikoncept, lyskoncept, affaldskoncept, plan for rengøring og vedligehold og plan for demontering og kompostering.

Når disse udvikles allerede fra starten af projektets detaljering, opretholdes fokus på at skabe et projekt af høj kvalitet.

Projektdokumentation og brugervejledninger sikrer en optimal administration og drift.

Allerede på byggepladsen er der fokus på minimalt spild, hvilket blandt andet sikres ved byggesystemet hvor kassetterne bliver skåret optimalt ud af krydsfinérspladerne.

Herved er der kun de byggekomponenter der skal bruges og minimal tilpasning under opførelsen.

Projektet har gennemgået en DGNB screening og opnår 80,6%, hvilket svarer til GULD.

Miljø.

Omkostninger til overholdelse af §72b (50 cm-reglen) afhænger af, hvor store områder med frit tilgængelig jord, der vil være når byggeriet står færdigt og om det vælges at tilkøre ren jord eller foretage analysedokumentation af eksisterende terrænnær jord der beholdes. Omkostning til analysedokumentation af de øverste 0,5 meter er skønsmæssigt 900 kr. prøve, dvs. 900 kr. pr. ca. 35 m2 frit tilgængeligt areal.

Omkostninger til levering og udlægning af 50 cm ren jord anslås til 80-120 kr. pr. m2 for 20 cm sand og 30 cm muld.

Såfremt der skal bortskaffes opgravet overskudsjord kan analysedokumentation af dette typisk udføres for 700-800 kr. pr. prøve.

Boligtyperne er udviklet i tæt samarbejde med en leverandør af konceptet fabrikation på stedet, moduler i træ. Samarbejdet har medført en produktionsmæssig optimering af boligerne, som har skabt overskud til bebyggelsens varierede udtryk. Denne produktionsmetode er udover at være økonomisk fordelagtig også miljørigtig i sin materialeoptimering og sit resurseforbrug. Det er helt afgørende for projektets økonomi at den videre udvikling sker i tæt samarbejde med denne eller lignende kompetent og miljømæssig engageret leverandører for en realisering af projektet.

Screeningen er foretaget på Green Building Council Denmarks certificeringsordning for kontorbyggerier, da boligcertificeringen ikke er færdig. I næste fase skal projektet præcertificeres som ”boliger over 6 enheder” og endeligt certificeres, for hele tiden at holde det høje bæredygtige ambitionsniveau.

Da screeningen er lavet med DGNBs kontormateriale for hånden er nogle kriterier irelavante ift boliger. Her er der enten givet max point, for at det enkelte kriterie ikke skal trække ned (fx kriterie 23 om brugerstyring, da varme, vinduer, ventilation osv naturligvis kan styres i den enkelte bolig) eller givet en passende middel/lav karakter, da kriteriet sandsynligvis bliver tilpasset boliger (fx kriterie 25 omkring sikkerhed og sundhed, hvor behovet for at evakuere og have vagter om natten helst ikke skulle blive normen for boliger).

I den videre proces vil projektet gennemgå miljørigtig projektering. For at ambitionerne om de miljømæssige, og totaløkonomiske aspekter kan blive optimeret i forhold til det foreliggende projekt og økonomi, vil bygherren blive taget med i en prioritering af forholdet imellem Økonomi – Miljø - Arkitektur.

ANLÆGSØKONOMISKE FORHOLD

Interiørmæssigt bliver vægge og loft beklædt med krydsfiner plader, som kan udføres med dekorationsmønster som overfladebehandling eller perforation for akustisk regulering.

I det følgende er angivet de omkostninger, der i forhold til en traditionel ’normal’ fundering må forventes for dette projekt. De nedenfor nævnte beløb skal således ikke tillægges udgifter til en traditionel funderingsform, men nærmere betragtes som værende udtryk for et overslag over funderingsomkostninger til skruede pæle samt omkostninger afledt af miljøbetingede jordarbejder.

KONKURRENCE FBAB 2. ETAPE OVERSIGT OVER BRUTTOETAGEAREAL

BOLIGTYPE

STUEETAGE

1. ETAGE

IALT KVM.

ANTAL TYPER I 3 KLYNGER

TOTAL KVM

TYPE A, 4 værelser

55,8

54,5

110,3

20

2206,0

TYPE B, 3 værelser

53,0

44,7

97,7

9

879,3

TYPE C, 2 værelser

60,7

60,7

6

364,2 75

FÆLLESHUS

3524,5

KONKURRENCE FBAB 2. ETAPE OVERSIGT OVER BRUTTOETAGEAREAL

BOLIGTYPE

STUEETAGE

1. ETAGE

IALT KVM.

ANTAL TYPER I 3 KLYNGER

TOTAL KVM

TYPE A, 4 værelser

55,8

54,5

110,3

20

2206,0

TYPE B, 3 værelser

53,0

44,7

97,7

9

879,3

52