Ny bydel i Ebberød, med fokus på transformation og nærhed til naturen.

EBBERØD - min bydel

08823

EBBERØD - MIN BYDEL

1

2

INDEKS

Intro 4 Ebberød - analyse 6 Naturen 12 Vision 14 Helhedsplanen 1:2000 18 Bebyggelsesplan 1:500 24 Bolig vision 26 Boligen 1:50 32 Personale 1:50 36 Fællesrum 1:50 42 Fællesrum ude 44 Stueplan 1:200 50 1. sal 1:200 52 Snit 1:200 54 Facader 1:200 56 Situationsplan 1:750 58 Fælles udefaciliteter 60 Etaper 62 Teknisk beskrivelse 64 Teknisk snit 66 Arealoversigt 68 Budget, etape 1 70 Fremtidspostkort 71

EBBERØD - MIN BYDEL

3

INTRO

4

Sted Det er stedets iboende kvalitet, vi ønsker skal bære projektet – mødet mellem istidslandskabet, det kulturskabte landskab og bygningskulturen.

Det er her, vi henter inspirationen til at skabe synergi og harmoni, der understøtter dette steds særlige kulturmiljø med respekt for landskabets unikke kvaliteter.

Ved at kende historien får vi en indsigt, der skaber udsigt til at bygge videre og skabe stedets fremtid på stedets præmisser.

Mennesker Det er i mennesket, vi henter inspirationen til at skabe et projekt, der tilgodeser de elementer, der understøtter det gode liv for de mennesker der bor, arbejder og besøger stedet. Vi ser det som vores fornemste opgave at sætte os ind i de menneskelige behov, så det er det, der skaber grundlaget for bæredygtig arkitektur i både bygnings- og landskabsbearbejdning – der er fokus på livet, på skala og materialer – tilsammen elementer der tilfører atmosfære og sanselighed, der bidrager til et trygt og berigende sted!

EBBERØD - MIN BYDEL

Projekt Vi har gennem indlevelse skabt et projekt med udgangspunkt i mennesket og stedet – et projekt der i skala, proportioner og materialitet tilpasser sig og respektere den eksisterende kontekst. Med det klare udgangspunkt i mennesket er der især lagt vægt på at skabe et hjem for borgere og fjerne tankerne fra institutionsudtrykket. Samtidig er vi bevidste om at bygge et moderne byggeri, som både i funktion og udtryk tager udgangspunkt i den virkelighed vi befinder os i. Dette kommer særligt til udtryk i den måde bygningen bruger og reagerer på landskab og natur, og på den måde bygningen optager og indpasser sig i omgivelserne.

Vi har skabt et projekt, der tilfører kvalitet på alle planer – på det menneskelige, på det arkitektoniske og på det landskabelige plan.

5

EBBERØD Historie

En by del

Ebberød har været omdrejningspunktet for mange mennesker gennem historien – fra efteristidens jægere, hvor naturens præmisser var i centrum over mennesker der dyrkede jorden, til royale jagtmarker, dambrug og bosæde for biskop, til ”opbevaringsanstalt” for ”åndsvage” – gemt af vejen, til i dag hvor området ligger som et unikt og åbent sted med plads til alle.

Bygningerne blev overtaget af Frederiksborg Amt, og den gradvis reducerede institution fik navnet ”Svaneparken” for at lægge afstand til fortiden.

Ebberød har en lang og broget historie, men vigtigst for fortællingen og stedet er, at stedet i sin tid blev indrettet til offentlig institution for ”åndsvage”/afvigere, Ebberødgård – isoleret i skoven, langt fra byen i en lysning i Rude Skov.

Tanken var, at beboerne, skulle beskæftiges, så området kunne være selvforsynende.

Ebberødgård blev åndsvageforsorgens første store institution – det var datidens mønsterinstitution. De først bygninger stod klar i 1892. Institutionen blev udbygget i 20’erne, 50’erne og 70’erne.

I 1959 vedtog Folketinget en lov om center-udbygning.

Målet var at gå bort fra ”opbevaringsprincippet” til fordel for behandlingsprincippet. Det var først i 1975, da Politiken kørte en kampagne under overskriften ”Hvis de var dyr i Zoo ville folk protestere”, på opfordring af anstaltets personale, at der reelt begyndt at ske noget.

I 1980 vedtog man at opløse den store anstalt til fordel for udflytning af de bedst fungerende åndsvage til mindre institutioner og beskyttede kollektivboliger – skiftet fra opbevaring til behandling var en realitet!

Som andre steder i landet – fx Ribelund i Ribe – ønskede man at inkludere området i byen og åbne op for både erhverv, sundhedscenter, tandlæge, børneinstitutioner, klientboliger, medborgerhus mm. I 1999 blev inklusionen med fokus på åbenhed forøget ved at opføre og sælge boliger til private. Området fik sit gamle navn tilbage og kaldes EBBERØD. Området Ebberød er et eksperiment. Omgivet af skov og fredede arealer har man forsøgt at skabe en bydel med et attraktivt boligområde samtidig med, at man har bevaret den nødvendige kapacitet for den reducerede institution for psykisk udviklingshæmmede, Svaneparken.

FRA INSTITUTION

6

TIL BYDEL

STED

EBBERØD - MIN BYDEL

7

BEBYGGELSEN

TRAFIK hovedvej

Eksisterende bebyggelse EG,.@=0>.?0$D@-EBA/I$=0,$JE,?.-$?0@@0B$A-EF0@$E?AK$

Om de første bygninger blev der i sin tid udtalt:” Lokalerne skal være i en smuk og grandios stil, der forener det Imposante med det Venlige” De første bygninger, der udgør den centrale og mere samlende del er fra 1892.

De bygninger, der kom til i 20’erne er i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur.

Samlet udgør bygningerne et historisk bygningskompleks der i samspil med landskabet udgør et unikt og bevaringsværdigt kulturmiljø.

P-pladser

bus/cykel vej forbindelse gennem skoven

0,$;E>.?0,@0$JE,=0>/$C=$EF0,$EB,K=0/$B0>>0B$.@A/C/.E@5 Det senere byggeri fra 60’erne og 70’erne er bedre funktionelt men uden afsæt i eks. bygningsmasse, hvilket svækker det samlede indtryk af Ebberød.

De seneste boliger tager afsæt i en nytolkning af proportioner og skala, og de er på den måde indpasset i området.

OFFENTLIGE OG SEMI-PRIVATE RUM semi-private rum

Bygningsstruktur Bygningerne ligger i en klassisk struktur med nord-syd akser og øst-vest akser.

Det helt karakteristiske og overordnede greb er en åben parkagtig bebyggelse, hvor der indimellem opstår mere intime rum dels som offentlige, private og semiprivate rum.

offentlige rum

Bebyggelsen fra 1890’erne ligger omkring større og mindre gård-, have-, eller byrum i en næsten urban bygningsstruktur. Dog er den sydligste del af en mere campuslignende karakter – lidt løsrevet fra den øvrige del, adskilt af vejen. Området fra 1960’erne kobler sig til campusstrukturen.

Det sydlige område fra 1920’erne har en næsten landsbyagtig karakter, mens det nordligere fra 1920’erne har en nærmest slotsagtig bygningsstruktur.

Området fra 1970’erne ligger isoleret i sit eget rum med sin egen struktur. smuk arkitektur i tegl

8

rigdom af detaljer

HISTORISKE INSITUTIONSBYGNINGER

BEBYGGELSENS ALDER 1970’erne 1920’erne

860’erne 1960’erne historiske akse 1920’erne 2000’erne

BEBYGGELSER MED HVER DERES KARAKTER

EKSISTERNE INSTITUTIONSBYGNING TIL FREDNING.

“SLOT” en række

“TORV” næsten urban

CAMPUS

“LANDSBY” -agtigt gaderum

nedrives

STED

EBBERØD - MIN BYDEL

byggefeltet

9

LANDSKAB

Landskab

Infrastruktur

Ebberød ligger placeret som en niche i Rude Skov, der ligger som en grøn kile mellem Furesø og Sjælsø. Landskabet er et kuperet istidslandskab med søer og rester af datidens anlagte damme og kanaler. Med naturen/skoven som ramme og det kuperede terræn, der udgør eng- og parkkarakter med mindre vandhuller og søer lever rammerne op til at være en ramme der tilgodeser et særligt sted at bo med fokus på sundhed, trivsel og livskvalitet (se under ”NATUREN”).

De store samlende landskabselementer i Ebberød er væggen/skoven der danner ramme og den store gulvflade/ græsset. Bygningerne ligger og ”danser” på den klippede plæne og solitære træer skaber mellemgrund og perspektiv i rummet.

Et særligt træk er det store samlende parkstrøg, som projektområdet kobler sig på enden af. I dag blokerer bygningsmassen fra 60’erne for parkstrøgets kobling til naturen.

Den landskabelige kontekst understreges af de smalle asfaltveje der ligger som spor i det store grønne ”gulv”. Ankomstvejen er i dag Biskov Svanes Vej, der leder trafikken ind gennem det centrale område med flere skarpe sving.

Der er få stier langs veje og enkelte på tværs.

Generelt er det et problem, at der ikke er taget hensyn til de svage trafikanter i hele området, da vejene er smalle.

Infrastrukturen skaber utryghed for de svage trafikanter og styrker ikke kobling mellem bygning, park og natur.

Der hvor parkeringsarealer ligger som udposninger på vejen, danner det for store rum og skaber et forkert indtryk af stedet, som det er ved Svaneparken i dag.

Bygninger & Landskab Det helt særlige er bygningernes placering i parken; de ligger stort set nord/syd og skaber en fin ro med den enkle struktur, der brydes af den mere tilfældige grønne struktur – kontrasterne styrker hinanden! Alle bygninger ligger så de er i kontakt til parken og til naturen. Kontakten til naturen styrkes af kig fra bygninger og mellem bygninger.

Dog ligger de bygninger, der skal rives ned, som en ”mur” på det smukkeste sted i Ebberød og der lukkes for kontakten til naturen!

Samlet udgør bygninger og landskab et usædvanligt og bevaringsværdigt kulturmiljø.

10

VAND

SKOV OG TRÆER

OMRÅDE MED PARK KARAKTER

STED Allé Rude skov

EBBERØD - MIN BYDEL

11

NATUREN

Sundhed og livskvalitet Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. En undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder (Stigsdotter 2011) Forskning viser, at patienter føler mindre smerte, kommer sig hurtigere og bruger mindre medicin, hvis de har udsigt til natur (Jensen 2012)

Det fysiske Naturen påvirker vores krop på mindst to måder: • Den lægger op til at vi både bevæger os mere og samtidig mere varieret. Studier viser blandt andet, at fysisk aktivitet kan hjælpe mennesker ud af angst og depression.

(Miljøverndepardementet 2009).

• Den rammer os fysisk, når vi mærker vinden i håret, kulde om næsen eller solens varme stråler på ryggen. Ud over disse sansepåvirkninger giver den en række biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset et positiv påvirkning på depression, søvnproblemer, døgnrytme og aggressivitet.

Selv korte ophold udendørs giver nedsat puls og muskelspændinger, stabilt blodtryk og øget optag af D-vitamin (Ivarson, 2011 og Adhemar, 2008).

Det psykiske

Det sociale

I naturen er der mulighed for at være nærværende og sanseligt til stede. Naturen kan ifølge hortonom Johan Ottosson (Ottoson, 2011): give følelsen af sammenhæng, give følelsen af at være en del af noget der er større end en selv, give rum og rammer for at reflektere over sit liv og den situation man står i, være symbolsk for mennesker, virke støttende på mennesker i krise.

Ifølge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson påvirkes vores adfærd udendørs mere af gruppens sammensætning end af det fysiske miljø, men vi bruger kombinationen af egne erfaringer, det fysiske miljø og andre mennesker til at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have (Ivarsson, 2011).

Hvilken type natur mennesker foretrækker og om man vil være sammen med nogen eller på egen hånd afhænger ifølge professor og landskabsarkitekt Patrik Grahn af vores behov og sindstilstand. Grahn mener der sker et samspil mellem menneske og natur, og at det enkelte menneske i et grønt område kan finde mening og betydning som hjælper dem i deres situation.

12

At være sammen med andre i naturen giver blandt andet mulighed for: at blive inspireret af andre og selv prøve af, at være fælles om noget og at kunne trække sig, nødvendigt samarbejde f.eks. om at tænde et bål, uformelle samtaler, at se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker som ikke ellers var synlige, at være sammen.

EBBERØD - MIN BYDEL

13

VISION

Det er visionen at skabe livskvalitet på flere planer med respekt for og afsæt i de unikke omgivelser og stedets ånd: •

• •

14

Gennem unikke boliger - borgernes hjem, der under støtter udfoldelsesmuligheder og tryghed.

Gennem en attraktiv arbejdsplads.

Gennem inklusion og det gode naboskab.

Ping pong med den grønne ramme

Værdier og mennesker

Stedets særlige ånd er, at der er en stærk kobling mellem bygninger og landskab og, at der konstant spilles ping pong med den grønne ramme med de fine akser og kig.

Der skabes både ud- og indkig, hvilket skaber betingelser for livskvalitet ud over det sædvanlige.

Det er mennesket og menneskets helt basale behov, der er i udgangspunktet for løsningen af opgaven.

For at understøtte visionen er der fokus på at skabe identitet og understrege Ebberød som en særlig og indholdsrig bydel med fokus på de basale livskvaliteter – en smuk og sanselig bydel i samspil med naturen og plads til det individuelle og det sociale.

SANSEHAVE/SEMIPRIVATE RUM

TERRASSE

+

TERRASSE SANSEHAVE / SEMIPRIVATE RUM PARK

4 skalaer af naturoplevelser Med afsæt i ovenstående er det vigtigt at oplevelsen fra naturens store skala til terrassens/altanens mikro skala bliver en god oplevelse, der bygger på gode sanseindtryk og tryghed.

NATUR

Den store skala repræsenteres af naturen/skoven. Naturens særlige kvaliteter skaber en mental ro til stedet og sanseoplevelser, som det menneskeskabte ikke formår at opnå.

PARK

Parken/engen er den mellemstore skala der formidler overgangen fra naturen til bygningerne. Parken/engen både samler og skaber et roligt rum med plads til aktiviteter og bevægelse. Parken er en tolkning af naturen og skaber ligeledes en mental rolig ramme for bygningerne.

Den centrale park sti binder det hele sammen, og folder oplevelsen ud.

SANSEHAVE

Sansehaverne tilfører området den lille skala. Sansehaverne er semiprivate rum der inviterer indenfor i et sanseligt univers med fokus på farver, teksturer, dufte, vand, belysning, ophold og aktivitet afstemt, så det byder velkommen og fungerer som ankomst samtidig med, at der er skabt rum i rum der levner plads til det mere private og det sociale. Der er fokus på den menneskelige

EBBERØD - MIN BYDEL

skala og orienteringen – på en hjemlig atmosfære der samtidig ikke lukker af, men inkluderer og skaber indkig, så området samtidig beriger parken. Der kobles en sansehave til hver etape, så der bliver 3 sansehaver med forskellig karakter, der på denne måde skaber identitet til hver boenhed og variation samt indkig fra parkrummet.

TERRASSE /ALTAN & FÆLLES TERRASSER

Terrassen/altanen er den mindste skala i uderummet.

Disse er helt private rum, der kobler sig til sansehave, park eller natur. Det er aflukkede rum med mulighed for at sætte sit personlige præg og understrege det personlige univers i egen bolig.

Fællesterrasser mod syd ud for ophold sikrer at alle har muligheden for at sidde ude i solen og nyde baggrunden – naturens ro.

15

VISION

fra boligen udsyn mod skovrammen

BEBYGGELSEN OG SKOVRAMMEN

DE SEMIPRIVATE RUM OG PRIVATE RUM RELATIONER

BEBYGGELSER MED FORSKELLIG KARAKTER

TERRASSEN PRIVAT

PARKEN

PARKEN

GÅRDHAVEN SEMIPRIVAT

PARKEN BEBYGGELSE

ENGEN

SKOVRAMMEN

Bebyggelsen i forhold til rammen Bebyggelsen kobler sig til den eksisterende bygningsstruktur og tager afsæt i eksisterende akser samtidig med, at den tilfører nye ”toner” og åbner op mod naturen og det ydre eng-rum. På denne måde skabes der fokus på den grønne rammes særlige kvalitet, og skaber det gode ping pong med rammen. De nye bygningsetaper placeres, så de kobler det samlende grønne parkstrøg til naturen/rammen og fuldender det bevaringsværdige anlæg.

Bygningen tilfører livskvalitet ved bevidst at koble sig til landskabet gennem fællesrummet, der både kobler sig til den grønne ramme og sansehaven.

Derudover er der fra alle boliger kig til et af de grønne landskabselementer i området.

Sansehaven kobler sig til det indre parkrum og formidler overgangen fra det offentlige rum til boligen.

Som nyt landskabselement gentolkes hækmotivet, der dels anvendes, som beskrevet omkring parkeringsarealer, men som også anvendes til at skabe en semiprivat karakter omkring huset, der skaber afstand og ro samtidig med, at det indordner sig parkkarakteren. Hækkene har klippet karakter mod det indre parkrum og glider over i en mere naturlig parkkarakter i landskabet ud mod naturen – her er det naturlige hække der varierer i udtryk over årstid og tiltrækker fuglelivet.

Hækkene som element både kobler og binder sammen samtidig med, at de skaber identitet og genkendelighed omkring Svaneparken.

16

ENGEN

SKOVRAMMEN

ENGEN

SKOVRAMMEN

udsyn mellem bygningerne mod skovrammen

PARKSTIEN SOM AKTIVITETSELEMENT I DET OFFENTLIGE RUM

PARKSTIEN SOM DET DER SAMLER BYDELEN EBBERØD

PARKEN

PARKEN BEBYGGELSE ENGEN

ENGEN

SKOVRAMMEN

SKOVRAMMEN

ENGEN

SKOVRAMMEN

De forskellige rum/steder i forhold til det enkelte menneske Der er fokus på at de steder, der er i området tilfører værdi til det enkelte menneske, men også til fællesskabet og det sociale aspekt.

Det helt private i form af bolig og terrasse/altan med plads til individualiteten, sansehaven med plads til det individuelle og til samvær og nærvær samtidig med at det tilfører et sanseligt aspekt til alle, der færdes i parkrummet.

I parkrummet er der ligeledes plads til aktiviteter, der er tilpasset det enkelte menneskes behov som en gåtur/kørestolstur, et ophold i solen på bænken mv. eller til fællesskabet omkring boldspil, leg, bålplads mv.

Naturen er det uberørte sted og sanselige ramme, der kan kigges på fra bolig, park, sansehave (gennem de store glasruder), og det sted man kan gå i et uforstyrret og lukket rum – alene eller med andre.

EBBERØD - MIN BYDEL

17

18

HELHEDSPLAN 1:2000

EBBERØD - MIN BYDEL

19

HELHEDSPLAN HOVEDSTRUKTUR + LANDSKAB

Infrastruktur

Den nye infrastruktur tilfører området en ny dimension med fokus på inklusion, tryghed, aktivitet, oplevelser samt plads til fællesskab og individualitet. Den nye infrastruktur skaber liv og underbygger livskvalitet fundamentet for Ebberød som bydel.

20

VEJE

P-PLADSER

STIER

Den nye ankomstvej bliver Tyringevej. For at skabe en mere rolig og tryg bydel lukkes den nordlige ankomst ad Biskop Svanes Vej inde i den centrale del – fortsætter for de bløde trafikanter.

Tyringevej fortsætter over i Sofie Magdalenes Vej og Biskop Svanes Vej. Svaneparkens tre etaper kobler sig på vejnettet dels fra Sofie Magdalenes Vej og dels fra Biskop Svanes Vej som lukkede stikveje, hvilket understøtter parkkarakteren samtidig med, at der skabes ro og tryghed omkring Svaneparken.

Ankomsten fra vest med Biskop Svanes Vej er fortsat forbeholdt busser og de bløde trafikanter.

Brandveje indgår som en integreret del af stinettet med kørefast belægning i form af asfalt (2,3 m) og græsarmering (0,5 m) i en samlet bredde på 2,8 m og med en fri bredde på 4 m.

Som ved bygningerne der tager afsæt i eksisterende arkitektur, tages der afsæt i det eksisterende greb med bøgehække i tilknytning til parkeringspladserne. Parkeringsområderne fordeles, så de ligger som elementer og indgår som en naturlig del af parkens kontekst, for at de på den måde ikke kommer til at dominere og tage for meget fra bygningernes/sansehavernes samspil med parken. Parkeringspladserne udformes dels som lommer langs vejen, dels som delvist indhegnede rum på plænen med variation i bøgehækkens bredde og højde, så det skaber en skulpturel effekt. Omkring de udlagte parkeringspladser plantes der grupper af træer, så de danner rum i parken og understøtter den eksisterende kontekst. Skure til affald er placeret tæt på vejen så de nemt kan serviceres, og er med til at skabe miljø omkring parkeringen. Der er reserveretplads til at etablere 80 parkeringspladser hvoraf de 10 er til minibusser fordelt på de 3 etaper, etape 1 får etableret 32 pladser hvoraf de 5 er til minibusser.

Det nye stinet i Ebberød skal i fremtiden danne rammen om det store samlende bevægelseselement for de bløde trafikanter – stien er som et samlebånd der binder sammen og kobler sig på naturen og byen. Langs stien placeres aktiviteter, der efter behov kan udvides og indgå som en naturlig del af bydelens attraktive tilbud i parken. Stien kan danne rammen om et socialt mødested samtidig med, den også er et tilbud til individualisten, der ønsker at gå i egne tanker og nyde området. Aktiviteter kan være steder til det spontane møde, steder til det planlagte møde og steder til fysisk aktivitet.

Stinettet og de offentlige aktiviteter er med til at understrege ønsket om inklusion!

Stien er udformet som en 2,3m bred ukantet asfaltsti. De steder, hvor der kobler sig aktiviteter og pavilloner til stien er det en integreret del af stien. På stien er der plads til at cykle, gå, løbe, køre gocart, og der kan skabes mulighed for at ride langs stien – alt sammen tiltag der beriger området og skaber liv og mulighed for sociale kontakter!

PAVILLONER

PARK

NATUREN (HIT THE FRAME)

Pavillonerne henter inspiration i bygningernes formudtryk og materialevalg. De udføres som træpavilloner. Stien løber igennem alle pavilloner for at integrere dem i det offentlige parkrum og styrke sociale relationer. Der skabes variation i pavillonerne med ovenlys, vinduer i siden, hvor der er udsigt, ”skorsten” ved bålplads mv.

Alle pavilloner har en indbygget bænk.

En del af inklusionen består i de aktiviteter, der er i parken. Aktiviteterne består i første omgang af hønsehold og andet dyrehold som fx kælegrise, pavilloner til bål og ophold. Senere kan der kobles en begrønnet og indhegnet boldbane m.m.

Der anlægges en ny park som har fokus på bæredygtighed. Denne nye parkdel er med til at skabe nye muligheder for bebyggelse i området, og kan på sigt blive et centralt element i den vider udvikling af bydelen Ebberød.

Med boliger lige ved skov og by.

I naturen bevares den særlige ro – her tilføres ingen ”støj” i form af aktiviteter!

Den bebyggelse spiller ligesom den eksisterende på fornemste vis ping pong med skovrammen. Både fra gårdrummene og de enkelte boliger er der etableret kontakt med skoven.

EBBERØD - MIN BYDEL

21

VISUALISERING FRA SKOVEN

22

EBBERØD - MIN BYDEL

23

24

BEBYGGELSESPLAN 1:500

EBBERØD - MIN BYDEL

25

FÆLLESRUM UDE

44

EBBERØD - MIN BYDEL

45

FÆLLESRUM UDE SANSEHAVEN

Sansehaver

Sansehaven er samtidig ankomstrummet til Svaneparken – koblingen mellem det private og det offentlige rum. I første etape danner samspil mellem eksisterende bygning mod nord og nybygningen et fint rum, hvor sansehaven ligger placeret.

Sansehaven består af en komposition, hvor teglklinker danner gårdhavens gulv og en kombination af buske, stauder og urter i højbede, klatreplanter på pergolaer, voliere, sansekar med vand, sten og sand samt vandbassin og effektbelysning skaber en sand sanselig oase, der integrerer de aktiviteter, der tilgodeser behovene i Svaneparken.

Skure til specialcykler og personalecykler indgår som en integreret del af rummets design og skaber rum i rum samtidig med, at de er med til at lette orienteringen.

Sansehaven er inddelt i zoner, der tilgodeser beboernes privathed. Den midterste zone udgør aktivitetszonen med nedgravet trampolin, fælles og private opholdspladser, voliere og drivhus samt kørestolsgynge. Mod de private terrasser er der en mere rolig zone, hvor der udelukkende arbejdes med sanseindtryk via planternes former, farver og dufte i en komposition.

Materialemæssigt er der skabt harmoni mellem bygning og sansehave. Der er valgt en nuance på teglklinker der tager udgangspunkt i nuancen i bygningens mursten, og der er valgt at arbejde med træ som på bygningen kombineret med galvaniseret stål og wirer. Havens materialer og måden at anvende planter på skaber et driftsvenligt anlæg, der skifter karakter over årstiderne, og kun bliver smukkere og mere sanseligt med tiden.

Bæredygtighed

Gårdhaven der er anlagt som sansehave har stor fokus på de menneskelige og sociale aspekter, et sted hvor der er plads til individet og gruppen på samme tid. For at skabe de mange forskellige artede rum i gården har vi brugt de grønne elementer som rumskabere, hvilket har resulteret i et rum hvor kun 50% er belægning hvilket gør at vi kan nedsive mere regnvand, vandet der falder på belægningen bliver samlet i en brøn, hvor det filtreres og bruges i sanse vandbassinet hvor beboerne kan lege og udforske vand. De små servicebygninger og pergolaer er udført i Superwood (dampet fyr) og flade tegl som matcher bygningens, ligeledes er belægningen udført i danske tegl klinker. Beplantningen er driftvenlig og egnet til vores klima, de klippede bøgehække fungere som bindeleddet mellem det eksisterende landskab i området og gårdrummet.

PERGOLAEN OG TRÆERNE BLOMSTRER - DET ER FORÅR

46

BÅDE INDE I HAVEN OG UDENFOR BYDES FUGLENE VELKOMMEN MED BÆR

OPHOLDSPLADS VED VOLIERE BÅDE SOCIALT OG PRIVAT RUM

EBBERØD - MIN BYDEL

47

ET STED HVOR DU KAN SKABE DIT EGET UNIVERS

SANSEKAR: FØLESANSEN BLIVER STIMULERET, OG DU KAN FÅ BÅDE HÆNDER OG FØDDER I VANDET

48

DER ER SMUKT I HAVEN BÅDE VINTER OG SOMMER

VED URTEHAVEN KAN MAN FÅ JORD UNDER NEGLENE OG EN GOD SNAK

EBBERØD - MIN BYDEL

49

SNIT 1:200

TVÆRSNIT A-A 1:200

SNIT_FACADE B-B 1:200

SNIT_FACADE C-C 1:200

SNIT_FACADE D-D 1:200 54

VASKERI

ALTAN

VASKERI

INDGANG

FÆLLESRUM

PERSONALE

PERSONALE

INDGANG

DGANG

KØKKEN

PERSONALE

FÆLLESRUM

EBBERØD - MIN BYDEL

VASKERI

DEPOT

55

FACADER 1:200

NORD

SYD

VEST

56

EBBERØD - MIN BYDEL

57

SITUATIONSPLAN 1:750

58

EBBERØD - MIN BYDEL

59

60

54

55

53

58

59

DYREHOLD, (HØNSEHUS + GÅRD)

58

57

56

59

59

PLAN 1:250

Dyrehuset

58

“Det er rart at kunne komme helt tæt på dyrene, både lyden og kontakten er enormt beroligende når jeg har haft en lidt dårlig dag. Og især hende den plettede høne har en dejlig karakter .”

Design: Er opbygget med et skelet af 6 rammer i superwood, selve bygningen er 5m x 10m og en 5m høj kip. Udvendig er pavillonen beklædt af finer med tagpap, stavbekældning bestående af superwoodlægter i forskellige dimensioner. Gulvet er plankegulv af superwood, gennem gulvet, hvor stien løber, vil der ligge finer beklædt med tagpap, og ved stien ind- og udløb vil terrænet blive hævet for at skabe niveaufri adgang for kørestole og andre køretøjer. Gavlene er helt åbne med en ramme af galvaniseret stål. Dyre folden løber over i et hegn af superwood og galvaniseret tråd, så dyrene frit kan færdes inde som ude. Selve gulvet i dyrenes del af pavillonen er støbt i beton og foret med halm og træflis.

Bålhytten “Jeg sidder og hører regnen tromme på taget af pavillonen og duften af skov og eng står mig i møde, dette er mit favorit sted, for her kan jeg lukke øjnene og se skoven.”

59

Design: Er opbygget med et skelet af 6 rammer i superwood, selve bygningen er 5m x 10m og en 5m høj kip. Udvendig er pavillonen beklædt af finer med tagpap, stavbekældning bestående af superwoodlægter i forskellige dimensioner. Gulvet er plankegulv af superwood, gennem gulvet, hvor stien løber, vil der ligge finer beklædt med tagpap, og ved stien ind- og udløb vil terrænet blive hævet for at skabe niveaufri adgang for kørestole og andre køretøjer. Gavlene er helt åbne med en ramme af galvaniseret stål.

59

59

60

59

59

PAVILION

59

PLAN 1:250

60

59

54

53

55

52

58

FÆLLES UDEFACILITETER

59

57

56

51

PLAN 1:250

59

59

Udkigspost

58

59

“Jeg ruller helt ud til kanten, og lukker øjnene et øjeblik det er næsten som om jeg kan flyve, jeg åbner øjnene og skoven tager mig i sit favntag. Her helt ude ved skoven føler jeg mig rigtig fri og glad.”

56

57

51

54

55

53

52

Design: 5m x 10m dæk opbygget i superwood med plankegulv af superwood. De bærende søjler ud over skrænten er i superwood med en dimension på 20cm x 20cm. Gelænderet rundt er en galvaniseret stål ramme med glas i felterne mellem stolperne. Der vil være niveaufri adgang i enden, hvor stien hæves til samme niveau som dækket.

Pausespot “Vi sidder tit her på kanten mellem parken og skoven og betragter den smukke natur, samtidig med at vi hilser på alle dem der kommer forbi på aktivitets stien. I går kom der en flok børn på rulleskøjter forbi. Måske skal jeg have støvet mine gamle af!”

59

54

55

53

58

Design: 5m x 5m træskelet i superwood. Gulvet er plankegulv af superwood. Der er en interageret bænk i den ene ende bygget op af superwood. De to sider som ikke ligger op til stien, vil være beklædt i galvaniseret stål. Stien blive hævet til samme niveau som dækket, for at skabe en niveaufri adgang.

56

PLAN 1:250

57

EBBERØD - MIN BYDEL

61

62

EBBERØD - MIN BYDEL

63

74