Bæredygtigt byggeri forudsætter en helhedstænkning og en tidlig indsats. Bæredygtighed kan ikke ’drysses’ på det enkelte byggeprojekt til sidst, men er en velintegreret del af byggeriets processer, værktøjer og metoder.
Med Molios uddannelse som certificeret rådgiver i
bæredygtighed opnår du en grundig viden om, hvordan begrebet realiseres gennem byggeriets processer – hvad bæredygtighed betyder i praksis, hvilke valg og implikationer det fører med sig, og hvordan du arbejder konkret med bæredygtighed gennem byggeprocessen fra design til konkrete valg, beregninger og analyser.