Firmaprofil 2022

PROFIL 2022

Vi skaber rum til fællesskaber

52

40 54

36 46

22

64

30

44

Indhold

34

MOE 4 8

Velkommen til MOE Social

Tema : Vi skaber rum til fællesskaber 10 12 16 18 19 20

Et visionært bud på fremtidens boliger Klimatilpasning og naturoplevelser i ét Kollegium for håndværkerstuderende Fællesskab og foreningsliv i centrum Seniorboliger med socialt samvær i centrum Lyngby Boldklub vil samle byen

Markedet

Vi skaber rum til fællesskaber

50 12

66

10

22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 44 46 48 50 52 54 56 58 62 64 66 68

Interview med et ledertalent PFAS – en problematik vi er med til at afhjælpe Naturgenopretning på Sydsjælland Ingeniørfag på skoleskemaet Bedre cykelstier skal få os op på cyklen Lokalplaner og myndighedskoordinering Bygherrerådgivning ved velfærdsbyggeri Norske broer og internationalt samarbejde Værksteder til DSB’s nye flåde af eltog Teknikken bag Gladsaxe Skøjtehal Sektorkobling gør fjernvarmen grønnere Vi er med til at udvikle medicinalindustrien Varierende behov kræver fleksible laboratorier Værdien af globalt udsyn Pionerer inden for træbyggeri Bedre brug af BIM i anlægsprojekter Digitalisering af 354 bygninger Forsvarsværk mod ekstremregn og stormflod Omtanke for nationalklenodier Helende arkitektur til psykiatrien Modernisering af det danske elnet En hurtig snack på farten

MOE 69 Organisation

Velkommen til MOE MOE er inde i en spændende udvikling og har en god position som en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark.

Vi er drevet af medarbejdernes iværksætterånd og vi udvikler nye ydelser og kompetencer, der styrker vores service og udvider vores marked.

Christian Listov-Saabye CEO, MOE

Artelia er blandt de førende rådgivere på verdensplan. Kystsikring, klimatilpasning, havnekonstruktioner og offshoreanlæg hører til de discipliner, der bliver brug for i kampen mod klimaændringerne.

Benoît Clocheret CEO, Artelia Bestyrelsesformand, MOE

Vi har rundet en ny milepæl og er nu mere end 1.000 medarbejdere, der sammen skaber vækst inden for vores tre forretningsområder Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur.

Udviklingen afspejles i de økonomiske resultater og de mange projekter, der skaber travlhed overalt i virksomheden. Med vores nyeste kontor i Odense har vi fået sat endnu en vigtig nål på Danmarkskortet, og vi er nu lokalt til stede i de fire største danske byer.

Vi er drevet af medarbejdernes iværksætter­ ånd og udvikler nye ydelser og kompetencer, der styrker vores service og udvider vores marked. Til illustration har vi på kort tid opbygget succesfulde enheder inden for driftsherre­rådgivning, cost management og bygherrerådgivning til industrikunder med avancerede produktionsanlæg.

En endnu bedre arbejdsplads I denne profil har vi dedikeret et helt tema til projekter, hvor fællesskab er omdrejningspunktet. Sammenhold, sociale aktiviteter og omtanke for hinanden er også en vigtig del af kulturen i MOE. Vi ser os selv som en lille virksomhed med mange medarbejdere. Vi er vokset markant, men holder fast i nærhedsprincippet, de korte beslutningsveje og frihed under ansvar for den enkelte. Fleksibilitet er en del af en moderne arbejdsplads, og ordninger om hjemmearbejde og flex-office er en del af dagligdagen. Vi har branchens bedste medarbejdere og har søsat initiativet ”En endnu bedre arbejdsplads”, hvor medarbejdere og ledelse i fællesskab arbejder med initiativer, der vil gøre vores arbejdsplads endnu mere attraktiv.

Artiklen fortsætter på næste side.

Tal for MOE Danmark Nettoomsætning

t. DKK 1.000.000

750.000

500.000

250.000

0

2018

2019

2020

2021

2020

2021

Soliditet

% 40

30

20

10

Mary Elizabeths Hospital MOE har leveret cost management på projektet.

Bygherre Region Hovedstaden Arkitekter Arkitema og 3XN

0

2018

2019

Overskudsgrad

% 10,0

7,5

5,0

2,5

0

2018

2019

2020

2021

Kaktustårnene Bygherre Høpfner Projects Aps Arkitekt BIG

Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte Workshop til "En endnu bedre arbejdsplads".

1000

750

500

250

0

2018

2019

2020

2021

5

Næste generation MOE og Artelia samarbejder både lokalt og globalt, når det handler om at vække interessen for teknik hos fremtidige medarbejdere. Vi lever af vores viden, og derfor er uddannelse og videndeling vigtige områder for os. Vi støtter initiativer, der inspirerer unge til at vælge den naturfaglige karrierevej, og vi engagerer os i samarbejder med universiteterne og uddannelsesinstitutioner.

Internationalt samarbejde Som en del af Artelia er MOE kommet længere ud på det internationale marked og kan eksportere specialistydelser, hvor vi trækker på vores kompetencer og erfaringer fra danske projekter. Særligt inden for bæredygtigt byggeri, cykeltrafik og fjernvarme har vi kunnet anvende vores viden internationalt.

Omvendt har Artelia mange styrker, som vi kan tilbyde det nordiske marked. Det gælder ikke mindst det maritime område, hvor Artelia er blandt de førende rådgivere på verdensplan.

Kystsikring, klimatilpasning i stor skala, havnekonstruktioner og offshoreanlæg hører til de discipliner, der bliver brug for i kampen mod klimaændringerne.

Vordingborg Rådhus Bygherre Vordingborg Kommune Arkitekt PLH Arkitekter © MT Højgaard

Vindmølledesign hos Dr.techn. Olav Olsen.

Hackaton på Gladsaxe Gymnasium.

6

Austria, Czech Republic, Germany, Italy, the Netherlands, Portugal, Spain, Switzerland, United Kingdom

I fællesskab med vores datterselskab Artelia Philippines hjælper vi lokale organisationer med værktøjer til uddannelse og kommunikation.

Europe & Retail

Australia, Cambodia, Indonesia, Mexico, Myanmar, the Philippines, Singapore, Thailand, Vietnam

Asia, India & Americas

Algeria, Ivory Coast, Egypt, the Emirates, Madagascar, Morocco, Oman, Rwanda, Saudi Arabia

Water & Africa Middle East

Nordics

Buildings, French Regions & Equipment

CLI Principia SHER SPRETEC

Mobility & Infrastructure QUADRIC SECOA

Buildings, Greater Paris Region

ARTELIA Développement Gantha PCSI RFR

Industrial Facilities

Belgium Switzerland

Urban & Regional Development, France

Organisationsdiagram Artelia.

6.700 Vi er en del af Artelia, der har kontorer i 40 lande og mere end 6.700 medarbejdere på verdensplan.

Geografisk område for Businness Unit Nordic.

Maritime kompetencer er også et særkende ved det norske Dr.techn. Olav Olsen, der er blevet en del af Artelia og hører til Business Unit Nordics, som MOE står i spidsen for. Sammen med vores norske kolleger har vi skabt en solid platform i Norden. Kombinationen af MOE og Dr.techn. Olav Olsens kompetencer og medarbejdere betyder også, at vi kan levere full-service rådgivning på det norske marked.

Digitale og grønne løsninger Digitalisering og bæredygtighed er de to primære drivere for samfundsudviklingen. Det er områder, hvor MOE var tidligt ude og sætte dagsordenen og i dag står som frontløber. På det digitale område har vi fuld fokus på datadrevet rådgivning og brugen af BIM.

På strategisk niveau får vi løbende optimeret vores arbejdsgange ved at skabe fælles retningslinjer for en systematisk og effektiv anvendelse af de digitale løsninger i projekterne.

Samtidig udvikler vi nye værktøjer og metoder, der har stor værdi for vores rådgivning og projektering på flere faglige felter. Det vigtigste er bæredygtighed. Vi finder kun frem til de grønneste løsninger ved hjælp af de stærkeste analyser.

Ord fylder meget i klimadebatten, men i sidste ende er det tallene, der tæller og afgør, hvilken løsning der er mest bæredygtig.

Nyt Hospital Nordsjælland.

7

Velkommen til

MOE Town I MOE afholder vi både lokale arrangementer, hvor medarbejdere mødes på tværs af deres afdelinger, og nationale events hvor alle medarbejdere i Danmark er inviteret til MOE Town. Udover de større begivenheder afholder og deltager vi også i sports- og kulturarrangementer. Vi tager hvert år på en skitur og en studietur. Skituren går oftest til Østrig, mens studieturen går til en europæisk storby.

Vi går op i at lære hinanden at kende både fagligt og socialt, og hos os skal alle have mulighed for at samles om de aktiviteter, de holder mest af.

8

9

En sund og grøn boligdrøm på få kvadratmeter Boligkonceptet Living Places vil sænke CO2-aftrykket og hæve barren for fysisk og mental sundhed. Det indebærer også, at beboerne deles om pladsen og dyrker fællesskabet.

Vi skaber rum til fællesskaber

Living Places Bygherre VELUX Arkitekt EFFEKT Arkitekter Entreprenør Enemærke & Petersen © EFFEKT Arkitekter

Et skalerbart koncept Deling og sundhed er to ud af fem design­ kriterier. De tre øvrige er prisvenlighed, skalérbarhed og enkelhed. Tre begreber, der hænger sammen med visionen om, at konceptet skal kunne udbredes og inspirere andre.

Løsningerne skal kunne opskaleres, og det modulære system skal være nemt at bygge, drifte og vedligeholde. Boligerne skal samtidig have en overkommelig pris, der appellerer til et bredt publikum. De aspekter er også et spørgsmål om bæredygtighed i fremtidens bolig­ projekter, fortæller Steffen Maagaard :

I 2023 bliver København arkitekturhovedstad under overskriften ”Copenhagen in Common”.

Det eksplicitte fokus på fællesskab harmonerer unægtelig godt med boligkonceptet Living Places, der er udviklet i et samarbejde mellem VELUX, MOE, EFFEKT Arkitekter og Enemærke & Petersen. Derfor er festivalen en glimrende anledning til at lancere den første prototype, BoligVærkstedet, der placeres i Jernbanebyen på Vesterbro som en 1:1 udstillingsmodel med syv pavilloner.

Selvom de byggetekniske løsninger i den grad er en medspiller i forhold til at sikre et meget lavt CO2-aftryk, er fællesskabets potentialer en mindst lige så vigtig faktor, fortæller Steffen Maagaard :

Vi designer boligerne og vælger materialer ud fra Paris-aftalens mål om CO2-reduktion. En væsentlig del af den ligning er boligernes størrelse. Man kan godt have et lavt CO2-aftrykt pr. kvadratmeter, men hvis de til sammen udgør et stort areal, er man lige vidt. Derfor gør vi boligerne markant mindre end sædvanligt.

Beboerne vil i stedet deles om fælles arealer, der både får en bæredygtig og social kvalitet.

I selve boligerne er der ca. 35 m2 pr. person. Til sammenligning bor danskerne i gennemsnit på 53 m2 i 2021. Som Steffen påpeger, er valg af materialer et vigtigt element i klimaindsatsen, og derfor designes husene i træ og andre biobaserede materialer. Al teknik er samtidig optimeret ned til mindste detalje for at få de mest energibesparende løsninger.

Levevenlige boliger Man kan ikke sige VELUX uden at sige dagslys.

Dagslys er et af flere parametre i den anden centrale dimension ved projektet : sundhed.

Med begrebet Living Places er beboernes sundhed og trivsel i højsædet. Sundt indeklima er en af vores spidskompetencer, da vi bl.a. har erfaringer fra flere innovationsprojekter, hvor det var selve temaet.

Det er hensynet til både bæredygtighed og sundhed, der gør projektet avanceret.

Der er en hårfin balance mellem et sundt indeklima, dagslys og CO2-udledning. De tre parametre indgår i et komplekst samspil og øver afgørende indflydelse på hinanden. MOE har udviklet et unikt værktøj til multivariable bygnings­simuleringer, og det har været i spil for at få kabalen til at gå op. Vi har samtidig gjort en gedigen indsats for at udvælge materialer, der både har et uhyre lavt CO2-aftryk og ikke indeholder skadelig kemi, udtaler Steffen.

Det gennemgående fokus på fællesskab er ikke mindst relevant i forhold til sundhed. Ensomhed er en folkesygdom, og der er en klar stigning i andelen af mennesker, der føler sig ensomme.

Hvis man vil opnå en CO2-gevinst, der gør en mærkbar forskel, skal store dele af boligbyggeriet rykkes i en grønnere retning. Derfor er visionen med Living Places at sætte en klar kurs, som mange vil kunne navigere efter. Det gør vi ved at udvikle skalerbare løsninger, der har et stærkt udbredelsespotentiale.

Steffen Maagaard Koncernkompetencechef Energidesign & Indeklima Aarhus

Vallensbæk Standeng Bygherre Vallensbæk Kommune og HOFOR Arkitekt Ark-land © Vallensbæk Kommune

Beskyttelse af fredede orkidéer i byggefasen.

Opløb til HOFOR led.

Paddeskrab der bl.a. kan blive habitat for den grønbrogede tudse.

Sansesti i buskadset.

Vandrende.

Eksisterende rævehul har haft indvirkning på bassinets udformning.

Regnvandsbassin på 9.000 m2 med åbne vandrender, der sikrer regnvandsforsinkelse.

Nedgravet lermembran til at hindre nedsivning.

Vi skaber rum til fællesskaber

Naturoplevelser som værn mod

fremtidens vandmasser Vallensbæk Strandeng er i dag et åbent og indbydende landskab, der med sine snoede stier forbinder byens gader med havets åbne vider. Engen er samtidig med til at beskytte byen mod de øgede regnmængder, som klimaforandringerne medfører.

13

De naturskønne omgivelser ved Vallensbæk Strandeng gør, at man ikke umiddelbart tænker BAT-løsninger (Best Available Technology) og regnvandsforsinkelse. Alligevel gemmer der sig flere velgennemtænkte klimatilpasningsløsninger på engen, som vil sikre Vallensbæk i fremtiden.

Især den sydøstlige del af Vallensbæk har været plaget af oversvømmelser i de forgange år, og det er et problem, der blot vil forværres i takt med de stadig hyppigere og voldsommere regnskyl forårsaget af klimaforandringer. Vallensbæk Kommune og HOFOR gik derfor sammen om at finde en løsning som et medfinansieringsprojekt, og resultatet må i den grad siges at være vellykket både for naturen og lokalområdet.

Vi skaber rum til fællesskaber

Projektet består af et nyt regnvandsbassin på 9.000 m3 med tilhørende åbne vandrender og opstugningsarealer, der skal sikre regnvandsforsinkelse og samtidig rense vandet, inden det ledes ud til Ringebæk Sø. Vandet ledes først til et forbassin, der holdes adskilt fra hovedbassinet med en halv meter bred betonvæg. Lige netop betonvæggen er et godt eksempel på, hvordan projektet har været lige dele klima­ sikring og lige dele rekreativt område.

Den snoede betonvæg er nemlig udsmykket med et trædæk, der gør det muligt at gå tværs over bassinet. Ved store skybrud vil vandet kunne ledes over skillevæggen, men fortsat være under trædækket. Synergien i projektet videreføres herefter i den 450 meter lange snoede hovedsti etableret i granit, der slynger sig gennem den vestlige del af området og passerer en række opholds- og læringspladser på sin vej.

450 m Den 450 meter lange hovedsti er blevet en del af Hjerteforeningens Hjertesti, så ruten nu fortsætter helt ned til vandet.

Stien er en naturlig forlængelse af den eksisterende slyngede granitsti, der binder Vallensbæk sammen på tværs.

Udfordringer, der blev til løsninger For at beskytte og tilgodese naturen i området var det essentielt, at projektet blev gennemført med færrest mulige indgreb. I designet skulle der altså både tages hensyn til en søbeskyttelseslinje, en strandbeskyttelseslinje, fredede orkidéer og ikke mindst det udpegede § 3-område, der udgør en væsentlig del af strandengen.

Det var en særlig opgave, som byggeleder og delprojektleder Louise Kristine Berg her sætter ord på :

De mange miljømæssige hensyn, der skulle tages, gav selvfølgelig flere begrænsninger, men terrænets naturlige udformning endte også med at blive en del af selve løsningen, hvilket rent faktisk viste sig at komme projektet til gode både økonomisk og visuelt.

Projektholdet valgte nemlig at bruge landskabets egen topografi til at styre vandets forløb.

Derudover blev hovedstien bevidst hævet i terrænet for at have dobbeltfunktion som dæmning og rekreativt element, mens den opgravede jord blev genanvendt så vidt som muligt herunder til terræntilpasninger omkring hovedstien. Dermed lykkedes det holdet at få vendt de naturlige projektbegrænsninger til projektets egen fordel, hvilket gav en betragtelig økonomisk gevinst.

Vores bæredygtige anvendelse af jord resulterede i reducerede udgifter til render og rør, mens mængden af jord, der skulle bortskaffes, blev minimeret. Vi formindskede også vores materialespild ved at genanvende de ryddede træers stammer i sanseområdet som hoppestubbe, trædestammer, insektbo og paddeskjul.

Louise Kristine Berg Projektleder Jord & Grundvand København

15

En hyldest til håndværkerne I Herning skal et ellipseformet kollegium danne rammen om samarbejdet og det sociale liv mellem unge, der har valgt at tage en håndværksmæssig uddannelse. Selve bygningen skal afspejle den gode byggeskik og de faglige traditioner.

Vi skaber rum til fællesskaber

Håndværkerkollegiet i Herning Bygherre BRFfonden Arkitekter Dorte Mandrup og Kristine Jensen. Landskab & Arkitektur © Dorte Mandrup

BRFfonden er bygherren bag tre nye håndværkskollegier, der placeres i Herning, Horsens og Roskilde. Fonden vil med egne ord ”skabe rammer for dem, der skaber rammer for os”, og det skal komme til udtryk i ambitiøse studie­boliger. Formålet er at styrke respekten for håndværksfagene og tiltrække flere unge mennesker til uddannelserne. Derfor skal de tre kollegier være eksemplariske byggerier, hvor de studerende også kan hente inspiration til deres fag.

Sammen med arkitektfirmaerne Dorte Mandrup og Kristine Jensen skal MOE stå for designet af kollegiet i Herning, hvor en oval bygning vil gruppere de 90 studieboliger omkring et fælles gårdrum. Kollegiet skal samtidig rumme andre fællesfaciliteter og et værksted, hvor de studerende kan afprøve deres færdigheder.

DGNB Guld og Diamant Den organiske form rummer en speciel geometri, og det er langt fra det eneste aspekt, der stiller krav til ingeniørarbejdet, hvor MOE har alle discipliner og specialistydelser. Det er tilmed planen, at byggeriet skal certificeres til DGNB Guld med tilføjelsen Diamant, der retter sig mod de arkitektoniske kvaliteter.

Certificeringsprocessen bliver varetaget af MOE, der har rollen som DGNB-auditor.

På udearealerne er LAR-løsninger en integreret del af landskabsarkitekturen. Gårdrummet får regnvandsbede, og ved en af de fire indgange vil man krydse en træbro hen over en lille sø, der fungerer som forsinkelsesbassin. Da grundvandsspejlet er højt, skal der desuden anlægges et grøftesystem, der kan håndtere vand fra tilstødende arealer i tilfælde af skybrud.

Tegl og træ i skøn forening Ifølge bygherrens vision skal kollegiet være ”en levende lærebog i funktionelt og æstetisk holdbare løsninger, der svarer på fremtidens udfordringer og viser, hvordan samspillet mellem de forskellige fag kan resultere i et unikt byggeri af højeste kvalitet såvel arkitektonisk som håndværksmæssigt”. Det er taget ganske bogstaveligt i designoplægget.

Ud over det originale formsprog vil bygningskonstruktionen bestå af en særlig kombination af træ og murværk, hvor begge dele er tydeligt eksponeret. For at bidrage til projektets bæredygtighed vil der kun være beton i terrændæk og fundamenter, alt imens det CO2-venlige træ får en fremtrædende rolle i bygningskroppen.

Bygningen skal således demonstrere de stolte håndværkstraditioner i videst muligt omfang, og det gælder ikke kun valget af materialer, fortæller projektleder Annika Hilmarsdóttir.

Det gode håndværk skal kunne ses helt ned i detaljen. Det er lidt en drømmeopgave for vores konstruktionsingeniører, når de samtidig skal projektere et avanceret statisk system. Synlige installationer som en del af æstetikken er tilmed på tegnebrættet, og det stiller tilsvarende krav til præcisionen. Så ambitionsniveauet er højt hele vejen rundt, og vores specialister får bestemt lov at udfolde deres faglighed.

Annika Hilmarsdóttir Projektleder Konstruktioner København

træ tegl Samspillet mellem de stærke håndværkstraditioner udkrystalliseres i arkitekturen på Håndværkskollegiet.

17

Gammelt posthus som nyt mødested Ballerup Kommune har ombygget deres centrale posthus til et socialt og kulturelt center, der skal tiltrække både børn, unge og ældre.

Posthuse kan efterhånden siges at være fra fordoms tid. I dag går man blot ned i sit lokale supermarked eller lignende. Mange ældre postbygninger står derfor over for enten en nedrivning eller som minimum at skulle bruges til nye formål. Det er netop, hvad Ballerup Kommune har gjort med deres store postbygning, der er transformeret til byens nye mødested.

Ballerups posthus rummer nu udover forenings­lokaler bl.a. et podcaststudie, cafémiljø og IT-faciliteter, der både benyttes af seniorer og unge gamere. Huset skal gavne alle byens borgere og give plads til mange forskellige aktiviteter.

Man skal kunne se historien Hvis det vel at mærke gøres ordentligt, er det bæredygtigt at bevare frem for at rive ned.

Derfor kan transformation af ældre bygninger være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, hvis det går hånd i hånd med energioptimeringer.

Vi var ingeniør og byggeleder på renoveringsprojektet, der har muliggjort de nye faciliteter og opgraderet bygningen til nutidens standarder. Da bygningen har ændret anvendelse fra posthus til kulturhus, har vores certificerede

brandrådgivere også hjulpet med at udforme en ny brandstrategi og implementere alle nødvendige sikkerhedstiltag. Det betyder, at vi har foreskrevet automatisk brand­alarm­anlæg, automatisk varslingsanlæg, flugtvejs- og panikbelysning, udarbejdet brandstrategirapport, brandplaner, indsatsforhold og ny flugtvejstrappe.

Som et centralt element i renoverings­projektet er konturerne af det tidligere posthus bevaret, hvilket er med fuldt overlæg for at bevare bygningens historie.

Ballerup Posthus Bygherre Ballerup Kommune Arkitekt SEL Arkitekter

Vi skaber rum til fællesskaber

Prisvindende rammer om det gode seniorliv Bofællesskabet Ibihaven er for seniorer, der ønsker at dyrke det sociale samvær med naboerne, og så er byggeriet blevet hædret med international arkitekturpris. Øst for Slagelse midt i grønne omgivelser ligger Ibihaven. Byggeriet er det første i rækken af seniorbofællesskaber, der hører til Agorahaverne. TETRIS A/S står bag konceptet, der er opkaldt efter agoraen, som var navnet på de centrale mødesteder i det antikke Grækenland. Ligheden ses i den overdækkede atriumhave, der er byggeriets hjerte og en inspirerende ramme om fællesskabet. Alle seniorboligerne vender ud mod atriumhaven, hvor der er grønt og frodigt året rundt.

Mindre boliger og fællesarealer til deling sænker kvadratmeterantallet, og det har betydning for CO2-aftrykket.

De sociale kvaliteter er tydelige, men seniorbofællesskaber som Ibihaven har tilmed et bæredygtigt aspekt. Mange seniorer har ikke brug for en stor privatbolig, hvilket bl.a. skyldes, at børnene er flyttet hjemmefra.

Genbrugsplast i fundamentet

Som ingeniør på byggeriet har MOE projekteret de iøjnefaldende trækonstruktioner, der præger æstetikken i det 1.520 m2 store atrium. De visuelle kvaliteter er heller ikke til at tage fejl af, og i 2021 blev projektet kåret som vinder af publikumsprisen til Dezeen Awards i kategorien Housing Project.

af totalentreprenøren Rasmus Friis A/S og realiseret med assistance fra MOE. I stedet for 14 tons traditionel jernarmering til betonfundamenterne er der benyttet 600 kg genbrugsplast. Den manøvre har resulteret i en besparelse på 13,8 tons CO2. Byggeriet har tilmed et minimalt energiforbrug, og det er bygget til at opnå DGNB Guld.

MOE er ligeledes ingeniør på Augusthaven og Hermanhaven, der også hører til Agorahaverne.

Selve boligerne er leveret som træmoduler, der på linje med atriets trækonstruktioner bidrager til byggeriets lave CO2-aftryk. Det samme gør en anden idé, der er udtænkt

Ibihaven Bygherre TETRIS A/S Arkitekt Sangberg © TETRIS A/S

19

Byens stadium byens samlingspunkt Lyngby får en ny sportsarena, der ud over sit opgraderede, overdækkede og Superliga-egnede stadion består af studieboliger, seniorboliger, et sundhedshus og lokaler til både erhverv og offentlige formål. Stadionet skal støtte op om Lyngby som fremtidens idrætsby.

Vi skaber rum til fællesskaber

6.500

Lyngby Stadion Bygherre Lyngby BK Ejendomsudvikler Norstad

Arkitekt C.F. Møller Architects © C.F. Møller Architects

Efter flere års debat og en treårig udbudsproces er aftalen endelig på plads. Lyngby Boldklubs egen ejerkreds Friends of Lyngby, tager styringen af stadionet. Sammen med Norstad og C.F. Møller Architects er vi med til at føre visionen ud i virkeligheden.

Store visioner, der samler byen Lyngby Boldklub er en familieklub, og planen er at bygge et moderne familiestadion med plads til alle. Derfor består byggeriet ikke kun af selve stadionet, der udformes som et lukket stadion med fire overdækkede tribuner og i alt 6.500 tilskuerpladser, men også af legeplads, sundheds- og motorikhus, café, klubhus og boliger. Stadionprojektet bliver

Lyngby Stadion vil, når det står færdigt, kunne huse 6.500 tilskuerpladser, men der bliver også plads til legeplads, sundheds- og motorikhus, café, klubhus og boliger.

bogstavelig talt for hele byen med tilbud til både børn, unge, ældre og seniorer, mens idrætsbyen som helhed skal inspirere til aktivitet. For blot et par år siden blev klubben reddet fra konkurs med økonomisk støtte fra den nuværende ejerkreds, og det er de selv samme, der nu gør klubben klar til at kunne rykke op i superligaen.

Andreas Byder Adm. direktør Lyngby Boldklub

Det nye stadion er en gamechanger ikke bare for Lyngby Boldklub, men for kommunen som helhed. Det er et projekt, vi har kæmpet for i 35 år, og vi er så glade og stolte over, at det nu endelig lykkedes. Helt oprigtigt så har det været en fornøjelse at arbejde sammen med MOE i tilbudsprocessen og deres kompetente og samarbejdsvillige ingeniører. Den her stadionproblematik kunne have været enden for klubben, men en kombination af modige kommunalpolitikere, dygtige ingeniører og en villig investorgruppe har gjort det muligt for os at drible videre.

21

Natur ligt

nys gerrig

Jesper Ehlers Andersen har altid vidst, at han ville være ingeniør. Han har altid været nysgerrig på sine omgivelser og på at finde ud af, hvordan tingene fungerer. Som projektleder i MOE Aalborg dyrker han hver dag selvsamme nysgerrighed, og nu er det ham, der er med til at bestemme, hvordan tingene skal fungere.

Det fede ved mit arbejde er, at jeg netop får lov at gøre begge dele. Jeg skal sjældent vælge imellem de to, da det teoretiske og praktiske går hånd i hånd. Derfor er der heller ikke rigtig noget, der begrænser mig, og mit arbejde er den perfekte blanding mellem nørderi og store gravemaskiner.

For Jesper er det bedste ved ingeniørverdenen den alsidige hverdag, den tilbyder :

Da jeg blev færdiguddannet, vidste jeg, at jeg ville finde et job inden for rådgiverbranchen.

Her ville jeg virkelig kunne få fingrene ned i en masse forskellige projekter, og det er lige netop det, jeg har mulighed for her. Fordi MOE har en flad ledelsesstruktur og ikke er så fokuseret på afgrænsning og kasseinddeling, har jeg mulighed for at bevæge mig ud i en bredere faglighed. Jeg får prøvet en masse ting af, og jeg lærer hele tiden nyt.

I mit arbejde kan jeg følge et projekt fra den helt spæde start, hvor vi sætter et par streger på papiret og udveksler idéer, og helt til at projektet står færdigt. Jeg er en del af alle projektfaser, og jeg får derfor lov til både at dyrke min teoretiske faglighed og få fingrene i mulden.

Nørderi og store gravemaskiner I tiden umiddelbart efter sit studie var Jesper mest optaget af de teoretiske aspekter af sit fag, men på det seneste har hans interesse bevæget sig mere over i den praktiske og udførelsesmæssige del af projekterne.

Jesper holder af at se tilblivelsesprocessen, holde øje med udviklingen og nå i mål med sine projekter – også selvom de fleste af hans opgaver finder sted under jorden og derfor kan være svære at se med det blotte øje.

Et ordentligt skulderklap Jesper blev for nyligt en del af MOEs leder­ talentforløb, hvor han skal deltage i forskellige udviklingskurser over det næste år. Kurserne handler om ledelsesmæssig udvikling og har fokus på både personlig udvikling og motiverende ledelsesværdier.

Det var et skulderklap, da jeg blev tilbudt at være med på ledertalentholdet i år.

Det er et kursusforløb, der støtter op om min udvikling som projektleder og en investering i min udvikling og karriere fra MOEs side. Kurserne skal give mig nogle redskaber til at blive en bedre projektleder, og det er fedt at lære sig selv bedre at kende og samtidig erfare, at der er flere måder at gøre tingene på.

Jesper Ehlers Andersen Projektleder Anlæg Aalborg

leder talent

I MOE rekrutterer vi de fleste ledere internt. Det giver ledere, der har MOE-kulturen inde under huden.

Vores udviklingsprogram, MOE Ledertalenter, udvikler talenternes kompetencer. Forløbet har fokus på den enkeltes udviklingsbehov og gruppedynamik.

23

© Københavns Lufthavne A/S og Dragoer Luftfoto

PFAS er den samlede betegnelse for en række svært nedbrydelige fluorstoffer, der får massiv opmærksomhed, da de udgør en væsentlig sundhedsfare. Hvis stofferne er sivet ned i jorden og grundvandet, kan man bl.a. risikere at indtage de sundhedsskadelige stoffer gennem kød fra kreaturer, der har spist græs, som har optaget PFAS-holdigt vand.

Den seneste tid har der især været fokus på stoffet PFOS, der er blevet benyttet som flammehæmmer i brandskum på brandøvelsespladser over hele Danmark. Det er også tilfældet i Københavns Lufthavn, hvor man til gengæld har handlet proaktivt og renset for stoffet i mere end 10 år. Det vil sige længe før, det for alvor kom på dagsordenen i den brede offentlighed.

MOE er med til at afhjælpe PFAS-forureningen i samarbejde med Kemic Vandrens, der har udviklet en effektiv rensemetode til formålet.

Anlægget pumper vandet op og renser det med aktive kulfiltre i en sådan grad, at det efterfølgende kan bruges til flere formål.

Frekvensen på skift af filtre er i øvrigt lang, hvilket gør anlægget billigere i drift i forhold til lignende løsninger.

Forurenet vand bliver en ressource Den forurening, som MOE og Kemic Vandrens hjælper med at håndtere, findes ved Brandstation Vest i Københavns Lufthavn, som er et af stederne, hvor der tidligere er benyttet brandskum med PFOS. Det stoppede lufthavnen med at anvende tilbage i halvfemserne.

rensede vand til formål, der ellers tærer på vandressourcerne. Det kan f.eks. være rengøring, køling eller brandslukning.

Anlægget er midlertidigt, men i kraft af de gode resultater skal MOE og Kemic Vandrens nu hjælpe med at anlægge et permanent anlæg, som dermed øger rensekapaciteten i området. Vores rolle på disse opgaver er at stå for logistik og hydrauliske beregninger i forhold til afvandingssystemet. Vi har i mange år hjulpet lufthavnen med regnvandshåndtering og kender derfor infrastrukturen i detaljer. En af dem, der har haft sin faste gang i Kastrup og taget del i PFAS-håndteringen, er Bo Schytte. Han påpeger, at de gode erfaringer fra lufthavnen kan tages med videre til andre projekter :

Lufthavnen har deres egen miljøafdeling, som selv varetager prøvetagning og analyser i forbindelse med PFAS. Men i andre tilfælde vil MOE også kunne stå for miljøundersøgelserne. Især da vi nu har fået et endnu større kendskab til forureningskilden og hjælper en bygherre, der er forrest i feltet inden for PFAS-håndtering. Det betyder, at vi kan kortlægge forureningens omfang, definere den nødvendige indsats og til slut evaluere, om vi er i mål med rensningen.

Bo Schytte Forretningschef Anlæg & Miljø København

Resultaterne har vist sig at være særdeles overbevisende, da rensningen minimerer indholdet af PFOS til under grænseværdien.

Lufthavnen kan hermed genanvende det

© Kemic Vandrens

24

Vi fjerner PFAS og genanvender vandet En af tidens mest presserende miljøudfordringer er også et nyt og ukendt territorium for de fleste. Men i Københavns Lufthavn har man længe haft en koordineret indsats, der skal sikre, at PFAS ikke udledes til recipienter.

En række indsatser på Nyord, Avnø og Dybsø skal genskabe den naturlige hydrologi, så områderne igen bliver et helle for fuglene.

7 år

Better BirdLIFE projeket er en 7-årig indsats, der har til formål både at forbedre eksisterende levesteder og skabe nye for kystfugle i den Vestlige Østersø. Ambitionen er at forbedre så mange af fuglenes levesteder som muligt inklusive både ynglesteder og rasteområder samt steder, hvor fuglene søger føde. Disse steder gælder f.eks. stenrev, yngleøer og græssede strandenge.

26

Som en del af Better BirdLIFE-projeket under LIFE-regimet skal vores nye naturgenopretningsteam undersøge og detailprojektere flere løsninger, der skal sikre, at kystfugle igen får gunstige vilkår.

For at kunne afgræsse områderne ved Nyord, Agnø og Dybsø har man over tid foretaget mange lokale dræninger af engene. Det har man gjort ved f.eks. at grave grøfter, der tillader, at tidevandet bliver trukket hurtigt tilbage.

Det har gjort det muligt at afgræsse og drifte områderne, men til gengæld har det betydet, at områderne i dag er tørrere end de naturligt ville være, og det tiltrækker ikke kystfugle i samme grad, da de foretrækker mere våde områder. Hovedformålet med projektet er nu at få genskabt områdernes naturlige hydrologi, så fuglene igen vil benytte områderne.

Vi skal undersøge de eksisterende hydrauliske forhold og se på, hvorvidt tidevandet og det ferske bagvand trækkes hurtigt tilbage og gør arealerne for salte og tørre. Derefter skal vi se på, hvilke tiltag vi kan implementere for at holde på ferskvandet, når fuglene yngler.

Saltbalancen i de ferske søer ændres, når havets saltvand møder det ferske vand, og det er vigtigt, at saltbalancen inde i områderne ikke bliver for høj, da det ellers vil gå ud over kystfuglenes æg. Får æggene for meget salt, kan det nemlig have fatale konsekvenser.

På lokaliteten i Nyord er der udover grøfter etableret veje ind igennem de, for fuglene vigtige engområder, hvilket har ødelagt det naturlige vandflow. Det er sket, da vejene efterhånden har sat sig. Vejene er ført hen over områdets loer, som tilbageløbsrenderne kaldes, og det er derfor nu nødvendigt at undersøge, hvorvidt vejene virker som barrierer for tilbagetrækning af saltvandet.

Vejene er opført for at sikre, at dyreholderne kan besigtige og håndtere deres dyr, og for at der kan foretages observationer og fugle­ tællinger på engene. Det er helt afgørende, at områderne holdes afgræssede, for at engfuglene vil benytte lokaliteten til deres redder.

Specialist i Natur & Vandløb, Line Winther, der også har bidraget til projektet tilføjer :

Udover at beskytte fuglene, og som en af projektets sidegevinster, vil flere af de naturligt hjemmehørende plantearter igen kunne vokse i områderne, når der igen opnås en naturlig hydrologisk balance.

Line Winther Specialist Natur & Vandløb København

En vej kommer sjældent alene Saltbalancen er dog ikke nødvendigvis det eneste problem, disse veje har forårsaget.

Vejene, der ellers gør områderne tilgængelige, har sandsynligvis også vist ræve vejen over til engene. Rævene har altså lettere ved at slå et smut forbi yngleredderne og spise æggene eller de små nyudklækkede fugle. Det er endnu et problem, der skal løses, og vores naturgenopretningsteam er nu i fuld gang med arbejdet på engene, så fuglene igen kan flyve frit.

Anne-Kristine Sverdrup Afdelingsleder Natur & Vandløb København

27

Vi vil have de unge med ombord Ingeniørfagene udgør samfundets tekniske byggesten. Skal vi lykkes med den grønne omstilling af byggebranchen og den digitale udvikling, er det nødvendigt at få så meget ny viden til branchen som muligt.

På årets Hackaton på Gladsaxe Gymnasium skulle elever fra seks forskellige gymnasier løse flere opgaver om cykeltrafik og kollektiv tranport stillet af Jesper Lillelund, afdelingsleder i Trafik & Mobilitet.

25 53

I MOE har vi i marts 2022 25 praktikanter og 53 studentermedhjælpere Vi har ofte besøg af forskellige uddannelser, der skal høre lidt om, hvordan det er at være ingeniør.

28

I samarbejde med Engineer the Future har Jeanette Brender Clemensen været ude og undervise folkeskoleelever. © Engineer the Future

Science, technology, engineering og mathematics udgør STEM-fagene, der alle er vigtige for ingeniørverdenen som helhed.

Derfor er det vigtigt at tiltrække så mange elevers opmærksomhed som muligt. Det er en opgave, vi som ingeniørvirksomhed har gode muligheder for at bidrage til bl.a. ved at synliggøre det vigtige og spændende arbejde, vi laver.

Sammen med Engineer the Future deltager vi i flere initiativer, der skal sætte fokus på fagene. Vi bidrager til "Book en ekspert" programmet, Science Cup, og så har vi været med til Hackathon på Gladsaxe Gymnasium.

Vi kan kalde det nudging "Book en ekspert" gør det, som navnet indikerer, muligt for folkeskoleklasser at booke en af branchens medarbejdere til et fagligt

inspirerende oplæg. Eksperterne deler deres egen begejstring for fagene med børn og unge og forsøger samtidig at gøre ingeniørkundskaberne mere håndgribelige og konkrete for de yngre elever. Håbet er på den måde at påvirke flere til at vælge en STEM-uddannelse og inspirere den næste generation af ingeniører.

Science Cup er rettet mod de lidt ældre elever i form af et gymnasieevent, hvor 2.g-klasser konkurrerer om at udvikle det bedste projekt eller den bedste løsning på et problem i de naturvidenskabelige fag. I den forbindelse havde vi besøg af 2.S fra Slotshaven Gymnasium. De fik en rundvisning i vores domicil i Buddinge og et fagligt oplæg fra vores specialist, Stine Holst Pedersen, der fortalte om sit arbejde med bæredygtighed, indeklima og lysdesign.

Hackathon er til sammenligning et lokalt forankret projekt i form af et samarbejde mellem gynmasierne Gladsaxe, Rødovre, Høje-Taastrup, Nærum, Borupgaard og Ordrup. Hackathon-arrangementet er en tilbagevendende begivenhed og et resultat af det IT-fællesskab, der eksisterer mellem de deltagende gymnasier.

Ved at stille op til sådanne events håber vi selvfølgelig på at kunne inspirere nogle af de unge til at overveje ingeniøruddannelserne.

Branchen mangler ingeniører, og den bedste måde at skaffe ny arbejdskraft på er ved at gøre vores arbejde mere synligt, håndgribeligt og interessant for dem, der overvejer deres uddannelsesvalg.

29

København, lad os satse på cyklerne !

På Torvegade lever forholdene for hverken cyklister eller fodgængere op til Københavns Kommunes målsætninger og strategier. Vi har nu undersøgt, hvordan man bedst forbedrer forholdene for de bløde trafikanter uden at gå på kompromis med den kollektive trafik.

Hvis du er københavner eller ofte besøger den danske hovedstad, har du formentlig slentret mod Christianshavn for at opleve de hyggelige små gader, cyklet en tur mod Christiania for et visit i den kendte fristad eller måske været en tur i bus over Knippelsbro mod Amager. Her har du med stor sandsynlighed bevæget dig tæt ved Torvegade. Lagde du mærke til, at det er en vej, der i den grad kunne trænge til en trafikal overhaling ?

Cykelstierne på Torvegade er smalle, hvilket betyder, at de i dag kan håndtere ca. 1.500 cyklister i timen. Ifølge optællinger fra august 2020 kører der dog i morgenspidstimerne et sted mellem 3.000 og 3.300 cyklister i timen på strækningen. De to tal er, og det behøver man ikke at være ingeniør for at regne ud, langt fra hinanden. Kigger man mod fremtiden, er det et problem, der blot vil forværres i takt med den generelle byudvikling og det stigende antal hovedstadsbeboere, der vil resultere i en yderligere stigning i antallet af cyklister. Noget må der altså gøres ved cykeltrængslerne.

Det er et spørgsmål om prioritering I projektet Øget cykelkapacitet på Torvegade har vi undersøgt forbedringsmulighederne for trafikken på strækningen i tæt sam­arbejde med Københavns Kommune og i dialog med Christianshavns Lokaludvalg. Udover diverse trafikoptællinger bestod projektet af en kortlægning, byrumsanalyse og en interessentinddragelse. Der blev vurderet mange forskellige løsninger, som til sidst endte ud i to dispositionsforslag, som blev indstillet til lokalpolitikerne i København.

Det var Københavns Kommunes ønske at nedprioritere bilkørslen, og da Torvegades vejprofil er relativ smal, ville det heller ikke være muligt at fremme én trafikantgruppes fremkommelighed uden at gå på kompromis med en andens.

Følger man udviklings­tendenserne og ønsket om mere grøn trafik, giver det næsten sig selv, at det er biltrafikken, der må nedprioriteres.

Det fremgår også af vores løsningsforslag, der begge nedprioriterer biltrafikken gevaldigt – det ene dog mere radikalt end det andet.

I forslag nummer et foreslår vi bedre forhold for de lette trafikanter ved at gøre Torvegade til en strøggade. Busbanerne nedlægges på

hele strækningen med undtagelse af foran Christianshavn Torv. Det betyder, at biler og busser vil dele kørebane. Det areal, som frigøres ved at fjerne busbaner, anvendes til bredere cykelstier og fortove på strækningen. Bustrafikken prioriteres fortsat ved Strandgade og Prinsessegade, så busserne kommer først ind på strækningen.

Begge projekter nedprioriterer biltrafikken, men ved forslag nummer ét vurderes det, at bilister reelt set kun vil opleve en mindre forringet fremkommelighed, der hvor busserne bliver prioriteret på strækningen, og at det derfor ikke vil føre til, at bilister skifter transportmiddel eller rute.

Projektlederen, Elena Pérez-Rebollo, fortæller :

I forslag nummer to foreslår vi en fredeliggørelse af Torvegade. Gaden lukkes for gennemkørende biler ved Christianshavns Torv. Det vil sige, at de eksisterende busbaner nedlægges på hele strækningen, hvorved busser og biler vil dele kørebane indtil Christianshavns Torv, hvor Torvegade lukkes for gennemkørende biler, og kun busser, cykler og fodgængere kan passere. Samtidig etableres bredere cykelstier og fortove på strækningen.

Den kollektive trafik skal også frem Forslagene, der begge inkluderer nedlæggelse af busbaner, kunne potentielt have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for den kollektive trafik. Ifølge fagleder på projektet og projektleder hos MOE Michael D. Grønlykke er der dog taget højde for dette :

Selvom busserne skal dele bane med bilerne, så opvejes det faktisk i begge forslag ved henholdsvis signalreguleringstiltag, som prioriterer busserne på strækningen før øvrige køretøjer ved forslag ét, og den stærkt reducerede biltrafik, som vil følge forslag to. Derudover vil der i forslag ét følge en indkobling af en højresvingspil i krydset ved Prinsessegade, der vil sikre en væsentlig forbedring af bussernes fremkommelighed i forhold til i dag. På baggrund af vores grundige trafikale gennemgang har vi konkluderet, at busserne derfor ikke vil opleve længere rejsetid end i dag.

At lukke helt for biltrafikken som ved forslag to er selvfølgelig et radikalt tiltag, og det er også derfor, vi har valgt at komme med to forslag. Det giver nemlig mulighed for, at man tager det første forslag som et første skridt på vejen.

Derefter kan man gradvist implementere flere steps for at ende ved forslag to. Et eksempel kunne være at gøre strækningen til en nul-emissionsgade, så det kun er fossilfri biler og busser, der kan passere. I sidste ende er det dog en politisk beslutning, og vi ser frem til at høre, hvad beslutningen bliver. Et er i hvert fald sikkert, og det er, at der skal ske noget på Torvegade.

Elena Pérez-Rebollo Projektchef Trafik & Mobilitet København

Michael D. Grønlykke Projektleder Trafikplanlægning København

850 m Torvegade er cirka 850 meter lang og fungerer som en central trafikåre mellem Amager og Indre By. Strækningen har fire signalregulerede kryds.

31

Tidlig afklaring af de formelle krav til byggerier Vi har sammensat et nyt stærkt team, der er specialiseret i at udarbejde lokalplaner og hjælpe med myndighedskoordinering.

Kompetencerne giver stor værdi ved at skabe fremdrift i byggeprocessen fra den allerførste idé.

32

Nye større byggeprojekter kræver gerne en ny lokalplan, og det er ofte en kompliceret proces, der involverer mange forskellige interessenter som myndigheder, rådgivere og naboer til bebyggelsen.

Derfor har vi etableret en afdeling med bygherrerådgivere, der har særligt kendskab til kommunale planprocesser og efterlevelse af myndighedskrav. Flere af dem har solid erfaring fra den anden side af bordet, da de har arbejdet med området hos forskellige kommuner.

I kraft af deres viden om processen kan de hjælpe med at fremskynde udarbejdelsen af en lokalplan og dermed realiseringen af det endelige byggeri. Det kan også indebære forstudier, der afklarer muligheder og risici ved projektet ved at afdække alle myndighedsovervejelser såsom kommuneplaner, §3-godkendelser og andre aspekter.

Afdelingen hjælper både private kunder med at få godkendt deres lokalplaner og bistår kommuner med at få udarbejdet planerne, fortæller afdelingsleder Morten Bøgedal :

Vi kan indtage rollen som pennefører på lokalplaner, da vi har en dyb indsigt i hele spektret af myndighedskrav og planlovens rammer. Af samme årsag kan vi varetage dialogen med myndigheder og hele processen fra indledende analyser til offentlige høringer. Det kan vi, fordi vi har muligheden for at kombinere vores rådgivning med de mange kompetencer inden for byggeri og anlæg, der findes i MOE. På den måde kan vi også levere de afgørende faglige indspark, der sikrer, at byggeønsket flugter med myndighedernes krav til standarder og lovgivning.

Morten Bøgedal Afdelingsleder Bygherrerådgivning, Kommune, Plan & Myndighed København

styr på juraen Vi leverer også juridisk rådgivning i forbindelse med alle vores andre ydelser. Vores jurister dækker alle aspekter af byggejuraen. Herunder udbudsret, entrepriseret, forsikringsforhold, rådgivning om kontrakter og koncipering heraf samt håndtering af claims.

33

Bygherrerådgivning til byens børn En fireårig rammeaftale vil gøre MOE til bygherrerådgiver på et bredt spektrum af velfærdsbyggerier i Københavns Kommune. Cost management og strategisk bæredygtighed er blandt de kompetencer, der vil komme i spil.

Grøndalsvænget Skole Bygherre Byggeri København Arkitekter JJW Arkitekter © Torben Eskerod

I Københavns Kommune er det enheden Byggeri København, der er bygherre for kommunale byggerier såsom skoler, børne­ institutioner, sociale botilbud, idrætsanlæg og kulturinstitutioner. Bygherreenheden har en årlig portefølje på 150-200 bygge- og anlægsprojekter og er således en af de største offentlige bygherrer i Danmark.

Der er derfor en stor portefølje af opgaver i vente, nu hvor vi har vundet en fireårig rammeaftale om bygherrerådgivning for den store bygherreorganisation sammen med Dall & Lindhardtsen. Aftalen har en estimeret værdi på en kvart milliard og gælder både nybyggeri, ombygninger og renoveringer.

Styr på prisen Projektøkonomi, udarbejdelse af byggeprogrammer og teknisk granskning vil udgøre en væsentlig del af bygherrerådgivningen, og det samme vil commissioning. Ved økonomidelen vil vores afdeling for cost management få en central rolle. Holdet består af specialister og udannede quantity surveyors, der arbejder med økonomihåndtering i alle projektfaser.

For at have et ekstra stærkt sammenligningsgrundlag ved økonomistyring og kalkulationer har afdelingen opbygget sin egen cost data­ base, der bygger på erfaringstal fra vores mange forskellige projekter. Databasen giver

således mulighed for at lave et solidt benchmark med referenceprojekter på alle typer byggerier, der kunne blive aktuelt.

Strategisk bæredygtighed En af afdelingens andre styrker er totaløkonomi, hvor man betragter byggeriet i hele dets levetid ved at medregne driftsudgifterne. Det er langsigtet i økonomisk forstand, men der er også en naturlig kobling til de livscyklusvurderinger, der stiller skarpt på driftens CO2-aftryk. I den forbindelse har Byggeri København lagt et særligt fokus på DGNB og cirkulær økonomi.

Nina Marquardsen er uddannet DGNBkonsulent og en af de bygherrerådgivere, der har arbejdet med at fremme grønne løsninger i kommunalt byggeri :

Bæredygtighed bør tænkes ind i projektet fra start af, og der skal bygherrerådgiveren være med til at lægge fundamentet. Vi har den fordel at kunne trække på et stort bagland af specialister, der dækker alt fra LCA-beregninger til energioptimeringer. Derfor kan vi hjælpe med at screene projektet for grønne potentialer og lægge en god strategi, hvad enten der er tale om renovering eller nybyggeri. Hvis der er brug for det, kan vi gå ekstra grundigt til værks og stå for en Sustainable Due Dilligence, hvor vi får endnu flere kompetencer på banen.

Derudover henviser Nina til et konkret eksempel fra Ringparken Børneinsitution i Roskilde, hvor bæredygtighed blev implementeret i selve udbuddet :

Sammen med vores bæredygtighedsledere fik vi udviklet en ny udbudsmodel, hvor DGNB-kriterierne og deres vægtning dannede grundlag for både bedømmelsen og byggeprogrammet. Det var et ret vellykket koncept, der bl.a. var med til at styrke den tværfaglige koordinering af projektet. Vi glæder os til at sætte al vores viden i spil sammen med Byggeri København, der har sat barren højt i forhold til cirkulært byggeri. Jeg synes, det er stærkt, at en af landets største bygherrer er så ambitiøse omkring den grønne dagsorden.

Nina Marquardsen Afdelingsleder Bygherrerådgivning & Projekteringsledelse København

35

Brodesign der krydser landegrænser Espern Bru bliver selve porten til en helt ny bydel i Hamar Kommune nord for Oslo. Projektet bliver til i et internationalt samarbejde på tværs af Artelia og store geografiske afstande.

36

På havnen i den norske by Hamar ligger et nedlagt industriområde, der skal omdannes til en pulserende bydel med boliger og erhverv. Men da området er afskåret fra resten af byen i kraft af en jernbane, er der brug for en ny transportåre, som også kan give adgang til de mange byggepladser i den kommende bydel. Espern Bru er derfor en vigtig nøgle til byudviklingen, da den vil krydse banelegemet og forbinde det gamle industriområde med Hamar Sentrum. Når den 114 meter lange bro står færdig, vil den muliggøre kørsel i begge retninger og have en dobbeltrettet cykel- og gangsti.

Det specielle brodesign består af et ortotropt dæk i stål, der i samspil med to gitterdragere langs broens sider udgør det samlede bærende system. Belastninger samles i lokale knudepunkter mellem dæk og gitterdragere, hvor de føres gennem potlejer til broens beton­underbygning. Underbygningen består af fem U-formede søjler, der er tilpasset broens geometri. Søjlerne er hovedsageligt funderet direkte, men i den nordlige ende funderes der på stålkernepæle, da det bærende fjeld ligger dybere. Begge endeunderstøt­ ninger forsynes med fløjvægge, der forbindes til tilstødende støttemure.

Det internationale samarbejde De avancerede statiske principper er udarbejdet af Dr.techn Olav Olsen, der ligesom MOE hører til Business Unit Nordics i Artelia. Den norske ingeniørvirksomhed har mange års erfaring med infrastruktur i Norge og tilsvarende stor ekspertise i konstruktioner. Espern Bru er blot et af flere gode eksempler på, hvordan en stærk position i landet også baner vej for nye spændende projekter hos MOE. For mens Olav Olsen er ansvarlig for projektkoordinering og projektering, har vores broafdeling

fået til opgave at stå for 3D-modellering, tegningsproduktion og bukkeliste. Det fortæller Nikolaj Skafte Koch :

Broen er bygget op i Tekla med en høj detaljeringsgrad i forhold til, hvad vi ser i Danmark. Modellen er løftet til et niveau, hvor vi automatisk kan generere 2D-tegninger, der strømliner meget af produktionsarbejdet. I Norge er det også ingeniørens ansvar at levere bukkelister til armeringsbestilling, og derfor er alt armering også modelleret i 3D, så vi har kunnet generere listerne automatisk.

Vi får sjældent mulighed for at arbejde med modeller i denne detaljeringsgrad, og det har været sjovt at anvende dem til at automatisere meget af det manuelle arbejde. Vi benytter Rhino Grasshopper til parametrisk design af alle vores brokonstruktioner, og det betyder, at vi kan automatisere processer og løbende implementere alle geometriske ændringer, hvilket har været en stor fordel for det samlede projektteam.

Derudover kommer der en tredje aktør på banen, og her går samarbejdet på tværs af kloden. Artelia Philippines står for at producere tegningerne ud fra 3D-modellen og assistere modelleringsarbejdet i 3D, hvilket er med til at sikre ressourcer til projektet.

Flere norske broer Den samme treenighed tager del i designet af en ny cykel- og gangbro, der opføres i forbindelse med Livsvitenskapsbygget, som er en udvidelse af Universitetet i Oslo. MOE er i øvrigt ingeniør på det 66.000 m2 store forsknings- og undervisningsbyggeri for biovidenskab, kemi og farmakologi. Broprojektet skal ses som en del af en højhastighedscykelsti, der skal betjene cyklende pendlere langs den ydre ringvej i Oslo.

Olav Olsen har åbnet dørene til et spændende marked i Norge, og der er en god faglig synergi, selvom vi samarbejder på afstand. Både Espern Bru og broen ved Livsvitenskapsbygget har en udfordrende geometri, der har stillet store krav til projektteamet. Information og dataudveksling har vi optimeret igennem anvendelse af kanaler i Teams, hvor både MOE, Olav Olsen og Artelia Philippines har deltaget.

Nikolaj Skafte Koch Fagansvarlig FEM, Bro København

37

Værksteder til fremtidens togdrift DSB har investeret massivt i nye eldrevne tog, der bliver et afgørende bidrag til en mere klimavenlig kollektiv transport i Danmark. MOE er ingeniør på to af de værksteder, hvor de nye tog skal serviceres.

Nye værksteder til eltog Bygherre DSB Entreprenør MT Højgaard © Gottlieb Paludan Architects

De aldrende dieseltog i DSB’s flåde nærmer sig pensionsalderen og vil snart blive erstattet med en ny generation af moderne eldrevne tog. Jernbanenettet i Danmark står på tærsklen til en gennemgribende elektrificering, og DSB går efter at være CO2-neutral i 2030.

Som et led i forberedelserne vil serviceringen af den kommende togflåde få helt nye rammer. Der skal bygges moderne værksteder flere steder i landet, og MOE tager del i tilblivelsen af et i København og et i Næstved.

Rygraden i landsdækkende togtrafik Den vigtigste ingrediens i elektrificeringen af togtrafikken er indkøbet af 100 eltogsæt fra den franske togproducent Alstom. Det er den største investering i DSB’s historie, og antallet forventes at stige med yderligere 50 enheder. Togene fra Alstom bliver rygraden i den landsdelstrafik, der binder Danmark sammen på tværs, og de vil hermed erstatte de nuværende IC3­, IR4­ og IC4-­tog. De vil samtidig blive indsat visse steder i den regionale togtrafik.

Den løbende servicering af de hypermoderne

eltog vil finde sted på nye specialdesignede værksteder i hver sin ende af landet. Sammen med MT Højgaard tager MOE del i opførslen af værkstedet i København, der kaldes Godsbanegården, da byggeriet placeres på den lokation, hvor Københavns Godsbanegård lå frem til 1968. Hele projektet har et areal på 11.500 m², mens selve værkstedshallen er 5.300 m² stor og rummer fire spor, hvor togene kan køres ind og blive serviceret.

Danmarks muskelbundt Ingeniørmæssigt er der tale om værkstedsfaciliteter i en skala, der stiller særlige krav til både konstruktioner og installationer. Det er bestemt også tilfældet i Næstved, hvor MOE og MT Højgaard skal føre endnu et værksted ud i livet. Her skal der gøres klar til servicering af flere forskellige typer eltog, og med sine 650.000 m² bliver byggeriet klart det største af DSB's nye værksteder.

vognstammerfra Talgo og ellokomotivet Siemens Vectron, som DSB kalder ”Danmarks muskelbundt”. Vognstamme er det faglige udtryk for et antal passagervogne, der er koblet sammen uden at have et lokomotiv eller motorvogn. De muskler bliver til gengæld leveret af Vectronlokomotiver, der kobles på i hver ende for at trække hele toget.

Store dele af strømmen skal produceres af solceller, og bygningerne vil have høj varmegenvinding. Det er blot nogle af de tiltag, der skal i brug for at opnå bæredygtighedscertificeringen. Sidst men ikke mindst er DGNB en god kvalitetsindikator, da ordningen medtagerforhold som arbejdsmiljø og indeklima, der også prioriteres særdeles højt af DSB.

Denne kombination skal benyttes til international togtrafik, og derfor er Næstved en god lokation til værkstedet, da det ligger på ruten mellem København og Hamborg.

Forventningen er, at de nye værksteder vil være klar til brug i 2025

Nye grønne værksteder På linje med planen om at gøre togtrafikken bæredygtig skal værkstederne have en langt grønnere profil end deres forgængere. DSB stiler endda efter, at værkstederne skal certificeres til DGNB Guld, hvilket er banebrydende i en dansk sammenhæng.

2030

De nye værksteder er et led i elektrificeringen af jernbanenettet og skal bidrage til at opnå DSB's mål om CO2-neutralitet i 2030.

Dobbeltdækkertoget Bombardier Twindexx vil blive efterset her. Det samme vil

39

Et køligt overblik Vi skal være med til at bygge Gladsaxes nye skøjtehal, som skal ligge lige midt i vores eget hovedkontors baghave. En teknisk opgave, der kræver både løst krudt og solide løsninger.

I Gladsaxes skøjtehal er der fokus på energioptimering og teknik, men også æstetikken spiller en central rolle. Derfor placeres isen mod øst med en åbning ud mod tre verdenshjørner. Det giver en flot udsigt og skaber et naturligt samspil med omgivelserne. Lige så vigtigt er det dog at sørge for gode publikums- og udsigtsløsninger, så alle kan se, hvad der foregår i intense ishockeykampe og under smukt kunstskøjteløb. Tilskuernes udsigt sikres ved hjælp af en balkon og et bredt udkigsareal mellem lounge og hallen.

Klublokalet skal selvfølgelig heller ikke snydes

40

for et interessant udsyn, og derfor har lokalet udkig udover fodboldbanerne. Herfra kan man følge med i søndagens lokalopgør, hvis der ikke lige er skøjteløb på programmet.

Et teknisk kompliceret projekt Vi skal opføre den nye hal i samarbejde med entreprenøren Jönsson og BBP Arkitekter.

Hallen vil få et markant lavere energiforbrug end dens ældre og noget nedslidte forgænger, og det har krævet flere tekniske løsninger, fortæller Michal Ministr, der er afdelingsleder i HVAC :

Det er en spændende og på mange måder anderledes opgave, der kræver speciel teknisk kunnen. Det er samtidig et lærerigt projekt for alle involverede, da vi får mulighed for at udvikle vores tekniske kompetencer.

Michal Ministr Afdelingsleder HVAC København

Der er flere grunde til, at skøjtehallen er et teknisk krævende projekt. Her kan det avancerede køleanlæg og affugtningsanlægget fremhæves. De to anlæg er komplicerede i sig selv, men yderligere avanceret bliver det, når de to anlæg skal kunne arbejde sammen.

Ikke bare en fryser Man kunne være fristet til at tro, at en skøjtehal blot er en storskala fryser, men der skal en del mere teknik til end som så. Anlægget er rigtig nok bygget op om et stort køleanlæg, der leverer køling til isen, men også til ventilationsanlægget og affugtning. Det er

nemlig vigtigt både at ventilere og affugte hallen for at undgå, at der opstår tåge ind over isen. Derudover skal der tages højde for at en kølemaskine og varmepumpe i virkeligheden er to sider af samme sag, og når kølemaskinen derfor leverer kulde, skal den samtidig kunne komme af med sin varme.

Varmen fra anlægget skal selvfølgelig genbruges andetsteds, og derfor er der lige under køleslangerne først isolering og herunder varmeslanger. De bruges til at varme jorden op under skøjtebanen for at undgå permafrost

og de konsekvenser, det ville medbringe, hvis jorden pludselig tøede op. Varmen fra køleanlægget genanvendes derefter til at opvarme omklædningsrum og fælleslokaler, men også til at smelte sne, fortæller Michal.

På skøjtebanen vil der køre en ismaskine rundt og skrabe sne af banen for at gøre isen glat og parat til ishockeyopgør og kunstskøjteløb.

Maskinen samler sneen op og smider det efterfølgende i en såkaldt snegrav.

Artiklen fortsætter på næste side.

41

Det er her overskudsvarmen fra køleanlægget kommer ind i billedet, da varmen bruges til at smelte sneen, som nu kan bruges til eksempelvis gulvvask.

Selvom køleanlægget producerer en vis mængde varme, vil varmeproduktionen afhænge af mange variabler og derfor ikke nødvendigvis konstant levere varme nok til de øvrige aktiviteter i bygningen. Derfor suppleres bygningen med fjernvarme, hvilket stiller store krav til både VVS-installationer og styringen af bygningen. Bygningen suppleres derudover med solceller for at være så bæredygtig 42

som muligt, og de vil på en solskinsdag kunne levere nok elektricitet til at dække en stor del af kølemaskinens behov, tilføjer Michal.

Skøjtehallen opføres, så den dækker alle brugeres behov inklusive kunstskøjte­løbere og eliteishockeyspillere. Det betyder bl.a., at banen vil kunne tilpasses både de europæiske ishockeynormkrav og NHL-krav, hvor banen snævres ind. Skøjtehallen står ifølge planen færdig i efteråret 2023, og vi er allerede begyndt at tale om, hvornår vi skal prøvekøre anlægget og have vores ingeniører en tur på glatis.

En kølemaskine og varmepumpe er i virkeligheden to sider af samme sag, og når kølemaskinen leverer kulde, skal den samtidig kunne komme af med sin varme.

koldt varmt

Skyderi i skøjtehallen En vigtig del af tilblivelsen af den nye Gladsaxe Skøjtehal er at sikre, at der vil være god akustik. Det kræver flere akustiske tiltag, og første step på vejen for vores akustikere er derfor at indsamle data og foretage målinger i en eksisterende skøjtehal.

Hånden op og hørebøfferne på En stor og åben skøjtehal, der skal kunne rumme både høj musik og tilskuer tilråb, stiller nogle helt særlige krav til de akustiske forhold. Derfor drog Jakob Ravnskjær og Oliver Birk Savery fra vores akustikafdeling til Østerbro Skøjtehal for at måle efterklangstiden, hvilket foregår på en helt særlig måde.

For at lave efterklangsmålinger i et almindeligt rum arbejder vi typisk med en pose, som kan lyde lidt ligesom et højt klap. Det er ofte nok til at excitere rummet og lave målinger ud fra, men da skøjtehallen er et relativt stort rum, har vi brug for en højere lydimpuls. Derfor skyder vi en pistol af.

Pistolens brag tilføjer rummet akustisk energi hen over alle frekvenser, hvormed vi kan måle, hvordan rummet responderer på alle typer af lyde, fortæller Jakob.

Efterklangstiden måles rent teknisk fra lydens peak, og til lyden er faldet 60 dB. I en kirke ville man ved målinger konkludere en relativ lang efterklang, hvorimod et lydstudie vil have en kort efterklangstid.

Målingerne bruger akustikerne til at få en idé om det akustiske indeklima i den nye skøjtehal på Østerbro. Dette giver et designgrundlag, som kan benyttes i den videre projektering af Gladsaxe Skøjtehal.

43

Synergier mellem sektorer skaber grønnere fjernvarme En bæredygtig udnyttelse af overskudsvarme fra industrien har fået gode vækstbetingelser, og der bliver i højere grad sat strøm til fjernvarmeforsyningen. Vi er med på rejsen og kombinerer kompetencer for at bidrage til den CO2-besparende sektorkobling.

© Colourbox.dk

Den 1. januar 2022 var et vigtigt vendepunkt, selvom det nok er gået de fleste danskeres næse forbi. For her trådte ny lovgivning i kraft, så mange virksomheder nu kan slippe for afgiften på overskudsvarme, der leveres ud af huset. Selv mindre projekter kan derfor være rentable, og det baner vejen for, at endnu mere industriel overskudsvarme vil kunne bidrage til en mere bæredygtig fjernvarmeproduktion.

Det er en ressource, der ellers går til spilde, men nu er sektorkoblingstendensen begyndt at brede sig, fortæller senior­projektchef for Fjernvarme, Knud Erik Nielsen og uddyber :

Den nye lovgivning har kickstartet idéskabelsen mange steder. Lige nu har vi op til flere projekter, hvor vi byder ind med teknisk viden om overskudsvarme og samtidig redegør for den grønne og samfundsøkonomiske gevinst.

Vi har et eksempel, hvor industriel overskudsvarme kommer til at dække over halvdelen af varmebehovet hos fjernvarmeselskabet, der samtidig bliver helt fri af fossile brændsler.

Virksomheder kan reducere energiforbruget og bidrage til den grønne omstilling , mens forbrugeren får konkurrencedygtig og mere bæredygtig fjernvarme. Det er en win-win-situation for alle parter, og ikke mindst klimaet.

Varmepumpers rolle Knud påpeger, at varmepumper er en velkendt og effektiv metode, når man skal omsætte overskudsvarme til fjernvarme. Hvis man eksempelvis har rigelige mængder af 30 grader varmt spildevand fra en industriproduktion, indeholder det godt med energi, der kan udnyttes af varmepumpen. Ved denne temperatur vil varmepumpen have en effektivitet (COP-værdi), der ligger 1,5-2 gange højere end de mange anlæg, der anvender udeluft som energikilde. COP-værdien er et udtryk for, hvor mange kWh-varme man får, når varmepumpen bruger 1 kWh el.

Elforbruget er hermed markant lavere ved at anvende spildevand fra industrien, hvilket gør fjernvarmeprisen mindre følsom i forhold til fluktuerende elpriser.

Godt kendskab til begge sektorer MOE har et godt udgangspunkt ved overskudsvarmeprojekter, da vi har solid erfaring med varmepumper og integrationen op mod fjernvarmesiden. Generelt set er produktion og distribution af fjernvarme et stort forretningsområde i MOE, og vi kan samtidig trække på vores kompetencer inden for industri. I forhold til den samfundsgavnlige sektorkobling er det en stor fordel, at vi har specialister, der rådgiver virksomheder om håndtering af energiforhold. En af dem er Pia Clausen, og hun har

et indgående kendskab til det komplicerede landskab af lovgivning, afgifter, CO2-kvoter og bæredygtighedskrav.

Virksomheder kan slippe helt for overskudsvarmeafgiften ved at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og ellers er afgiften mere end halveret i forhold til 2021.

Samtidig kan virksomhederne spare den energi og eventuelt vand, som de ellers anvender på at køle varmen væk. Overskudsvarme leveret fra en kvotevirksomhed tæller også positivt med ved tildeling af kvoter. Så fordelene er mange for industrivirksomhederne.

Pia Clausen Projektchef Energi & Industri Aarhus

Hjælp til miljødeklarationer Som Pia påpeger, bliver fjernvarmeselskabets lovpligtige miljødeklaration (CO2/kWh) bedre ved brug af overskudsvarme. CO2'en er allerede afregnet ved industrivirksomheden, og derfor tæller det som CO2-neutral varme, der samtidig kan fortrænge brugen af både biobrændstoffer og fossile brændstoffer.

Den nye komplekse EU-lovgivning med krav til indberetning og verificering af biobrændslers bæredygtighed kan i den forbindelse være med til at skubbe udnyttelsen af overskudsvarme og el fremad.

Vi må ikke glemme, at elkedlerne har flere kvaliteter, og de er tilmed billige at installere og vedligeholde. De er rigtig gode til at stabilisere elnettet, da de kan reagere lynhurtigt ved enten at op- eller nedregulere. I fremtiden vil store elkedler erstatte de oliekedler, der mange steder benyttes som spids- og reserve­last­anlæg. Det kan blive nødvendigt, hvis fjernvarmen skal være helt CO2-neutral, og det efterspørges allerede nu. Vi er f.eks. involveret i et elkedel projekt på 30 MW til Vordingborg Forsyning, og vi forventer flere projekter i den retning.

Den sidste store tendens, som Knud hæfter sig ved, er behovet for energilagring, hvilket igen spiller sammen med de andre aspekter :

Fleksibilitet er nøgleordet i fremtidens varmeforsyning. Derfor kigger alle de store værker på meget store lagre, så de kan tage flere forskellige varmekilder ind, når de er prismæssigt interessante, selvom det ikke passer med det aktuelle varmebehov. Det kan være sæsonmæssigt, på ugebasis eller endda helt ned på døgnbasis. Vi er lige nu i gang med at renovere et damvarmelager, der fungerer som sæsonlager for et stort solvarmeanlæg på 37.500 m2 og en 5,4 MW varmepumpe. Her arbejder to vedvarende energianlæg perfekt sammen. Lagerteknologien er et område, vi kommer til at beskæftige os endnu mere med fremover.

Knud Erik Nielsen Seniorprojektchef Fjernvarme Aalborg

Udarbejdelse af miljødeklarationer er en af de ting, vi også hjælper fjernvarme­ selskaberne med.

Elektrificering af fjernvarmeforsyningen På de overordnede linjer hænger brugen af varmepumper og overskudsvarme sammen med en national strategi om at bringe mere elektricitet ind i fjernvarmeforsyningen.

Et af argumenterne er, at fjernvarmen vil kunne aftage overskudsstrøm fra vindmøller.

Ifølge Varmeplan Danmark 2021 fra Aalborg Universitet vil ca. en tredjedel af fjernvarmesektoren være direkte elektrificeret i 2045.

Det vil være et miks mellem varmepumper og elkedler, hvilket er en god kombination, påpeger Knud :

forskning i sektorkobling DTU Elektros laboratorium SYSLAB på Risø Campus udvides med et anlæg til test og analyse af sektor­ kobling imellem el, fjernvarme og gas. MOE har projekteringsledelsen og projekterer fjernvarme, installationer, el og SRO.

45

Den farmaceutiske industri er i solid fremgang med de store medicinalvirksomheder som lokomotiver, der trækker udviklingen i et værdifuldt samspil med staten og landets universiteter.

MOE tager del i udviklingen, og vores mange projekter for de største og mindre lægemiddel­producenter i Danmark kræver et solidt nichekendskab. Det er nødvendigt at have en dybere forståelse for de avancerede produktionsforhold og de særlige succes­ kriterier, industrien står over for, når et nyt produkt skal på markedet.

Hvad er procesarkitektur ?

I grove træk er procesarkitekter specialister i at designe avancerede produktionsfaciliteter.

Deres rolle er at skabe et layout, der sikrer et optimalt produktionsflow og integrerer hensynet til det tekniske udstyr, medarbejderne og de forskellige krav til produktionen.

Metodikkerne er hentet fra arkitektfaget, men genstandsfeltet gør disciplinen speciel, fortæller Victor Galavits :

Procesarkitektens guide til medicinalproduktion Det at bygge faciliteter til lægemiddelindustrien er en udfordrende disciplin, hvor mange faktorer er i spil. To af vores procesarkitekter fortæller her om en verden, der kræver omstillingsparathed, og hvor patientsikkerhed er kodeordet.

46

Vi analyserer helheden for at spore os ind på, hvordan vi får det bedste flow og skaber orden i det komplekse samspil mellem de mange faktorer. På den måde kommer arkitektfagligheden i spil, men man er nødt til at have et særligt kendskab til feltet, da stort set alle forudsætninger er så specielle. Vi kan heller ikke skabe de bedste løsninger uden en tæt dialog med brugerne, og her er evnen til at stille de rigtige spørgsmål fuldstændig afgørende.

Hvorfor står den autoklave lige her ? Skal vi have et indesluttet miljø herovre, og klæder vi så rigtigt om ? Skal der benyttes VHP ? Den type spørgsmål kan man kun stille på de rigtige tidspunkter, hvis man er godt inde i stoffet.

Victor Galavits Afdelingsleder Bygherrerådgivning Industri København

Til de uindviede er VHP en gasart, der benyttes til at rengøre faciliteter og er så giftig, at det bl.a. kan ændre kravene til ventilation og materialer markant.

Vi er også med til at få de bløde værdier ind i den større sammenhæng. Det kan godt være, vi bygger noget, der er nødt til at være ekstremt klinisk, men derfor skal det stadig være en arbejdsplads, hvor folk kan trives, tilføjer kollegaen Jens Hvidberg.

Rene miljøer Farmaceutiske produktionsanlæg er underlagt strenge regulatoriske krav, da patientsikkerhed er alfa omega. Alt efter om det er orale produkter eller aseptisk produktion, hvor slutproduktet skal injiceres i blodbanerne, er der forskellige krav til faciliteterne. Ikke mindst i de renrum hvor produkterne fremstilles.

Forurening af produktet skal for enhver pris undgås, og den del af projektet starter altid på procesarkitekternes tegnebord.

Det er vigtigt at få afklaret, hvilke klassifikationer de forskellige områder af produktionen skal have. GMP-klassifikationerne dikterer valget af materialer, byggemetoder, og hvordan faciliteten skal drives og rengøres. Der er også forskellige omklædningsprocedurer og krav til medarbejdernes fysiske adfærd afhængig af, hvilket miljø du skal ind i. Den svære øvelse er at skabe et godt flow gennem de forskellige miljøer, så mennesker, produkter og affald ikke krydser hinanden og kompromitterer patientsikkerheden. GMP-klassifikationerne er derfor en væsentlig designdriver for enhver proces­ arkitekt, udtaler Jens Hvidberg.

Dynamisk branche En anden afgørende faktor er foranderligheden. Den farmaceutiske udvikling og markedskræfterne har én ting til fælles, og det er en heftig dynamik, der kræver omstillingsparathed af dem, der skal skabe produktionsfaciliteterne.

Kunden er i en konstant forandringsproces.

Det, vi har bygget i går, møder snart nye udfordringer, så når en fabrik er færdig, er vi allerede på vej mod nye horisonter. Innovationen er tårnhøj i det her felt, og så har vi efterspørgslen, der kan ændre sig fra dag til dag.

Pludselig kan der komme en ny prognose, der tilsiger, at produktionen skal fordobles, eller fabrikken skal tilpasses ændrede regulatoriske krav, og det har jo mildest talt nogle konsekvenser, udtaler Victor og suppleres af Jens :

Ofte er vi også nødt til at designe ud fra teknologi og maskiner, der langt fra er færdigprojekteret. Derfor skal bygningen stadig være klar til tiden, og så må vi gradvist snævre os ind på resultatet. Generelt set handler det om at være knivskarp på, hvilket rationale og risici der ligger bag enhver designbeslutning. For når ét parameter ændres, påvirker det de øvrige rationaler.

De ændringer og den kædereaktion skal vi hele tiden have styr på. Historikken er afsindig vigtig, da det giver en sporbarhed i projektet, som gør det muligt at navigere, når forudsætningerne ændrer sig.

Jens Hvidberg Kompetencechef GMP Industri København

47

Fleksible Fleksible faciliteter til tværfaglig forskning Bygning 313 på DTU skal understøtte udviklingen af grønne løsninger og bestå af laboratorier, der favner mange forskellige forskningsdiscipliner.

foranderlig ruminddeling Faciliteterne kan nemt tilpasses brugergrupper af forskellig størrelse. Med få enkle indgreb kan skillevægge etableres eller fjernes for at skabe en anderledes konfiguration.

48

Climate Challenge Laboratory bliver det officielle navn for den kommende Bygning 313 på Danmarks Tekniske Universitet. Den 11.000 m2 store facilitet skal styrke den tværfaglige forskning inden for grønne teknologier, og hovedparten af bygningen vil bestå af generiske laboratorier med flere funktioner. Hele den ene fløj vil samtidig være et kontorafsnit i træ, hvilket er specielt i en dansk sammenhæng, da byggeriet har en højde på 30,7 meter.

MOE, MT Højgaard og Christensen & Co. står for at opføre byggeriet, der ligger lige ved siden af den prisvindende Bygning 310, som det samme hold stod bag.

for både kemi, fysik, mikrobiologi og andre discipliner, fortæller Thomas Mols Gravesen :

Det er en svær balancegang, da man heller ikke bare kan designe ud fra den højeste fællesnævner, når man har et budget at tage hensyn til. Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan prioritere bedst for at få mest fleksibilitet for pengene.

Thomas Mols Gravesen Fagingeniør Laboratorier & Sundhed København

Rammer til varierende behov De generiske laboratorier skal være fleksible i den forstand, at de kan benyttes af flere forskellige forskningsmiljøer, uden man kan pege på en særlig slutbruger. Laboratoriebyggerier er yderst installationstunge, og normalt vil man navigere efter de specifikt definerede behov for at få kabalen til at gå op. Men her skal løsningerne være dimensioneret med en grad af elasticitet og fleksibilitet, der tager højde

I den forbindelse har afdelingen Cost Management stået for priskalkulationer og brugt deres cost database til at spore sig ind på, hvordan man overholder den økonomiske ramme for et multifunktionelt forskningsbyggeri. For at flest mulige brugere kan se sig selv i den nye bygning, har der været en

brugerproces med repræsentanter fra forskellige discipliner. De havde muligheden for selv at besigtige de nye faciliteter i en 3D-model af byggeriet, da BIM-værktøjerne har været i brug fra de allertidligste faser.

BIM og bæredygtighed som designdrivere Bygningen modelleres til allerhøjeste detaljeringsniveau, hvilket gør det nemmere at navigere i kompleksiteten og løbende monitorere tid og økonomi. MOE har tilmed udviklet et datavisualiseringsværktøj, der kan vise og holde styr på byggematerialernes CO2belastning i den digitale bygningsmodel. I takt med at projektet forfines med mere data, kan parterne følge med i bygningens klimaregnskab og holde forskellige designoptimeringer op imod hinanden.

Det innovative værktøj er en væsentlig del af svaret på bygherrens krav om, at bæredygtighed skal være en gennemgående designdriver.

Byggeriet skal ikke alene leve op til sit navn, det skal også certificeres til DGNB Guld, hvor en LCA-vurdering er essentiel.

DTU, Bygning 313 Bygherre DTU Entreprenør MT Højgaard

Arkitekt Christensen & Co. © Christensen & Co.

49

50

En af de første dage jeg var i København, krydsede jeg Israels Plads og opdagede, at området fungerer som både offentlig plads og skolegård for to skoler. Da jeg var kommet mig over chokket og bekymringerne om, hvad der kunne ske med børnene, gik det op for mig, hvor særlig denne tillid er for det danske samfund.

Min internationale karriere startede hos den Franske Ambassade i Beijing, hvor jeg som Property Manager kom vidt omkring og besøgte lande, jeg ellers aldrig ville have set. Efter to år fik jeg chancen for at arbejde som projektleder hos Artelia Vietnam, hvorefter jeg besluttede mig for at vende tilbage til Europa for at være tættere på min familie i Frankrig.

Der ligger et stort potentiale i at skabe sådanne dynamiske løsninger, og de små forskelle mellem København og Paris bliver ved med at overraske mig og giver mig hele tiden nye perspektiver.

Jeg blev tilbudt at blive i Artelia Group hos Artelia UK, hvor jeg var i tre år. Da jeg hørte, at MOE var blevet en del af Artelia Group, greb jeg straks chancen for at komme til Norden og arbejde med frontløberne inden for bæredygtighed.

Perrine Rivoal Rådgiver International Bæredygtighed København

Eya Khammari Projektleder International København

Vi skal ud i verden Eya og Perrine, der begge er fra Frankrig, blev en del af MOE i 2021.

De fortæller om værdien af tværkulturelt samarbejde, og hvordan bæredygtighed for dem er en vigtig drivkraft.

Gennem det meste af uddannelsessystemet støder unge studerende på talrige muligheder for at komme på udvekslingsophold i form af både studie- eller praktikforløb. Der er ingen grænser for mulighederne, og flere organisationer står i kø for at hjælpe de unge ud i verden.

Så snart man træder ind på arbejdsmarkedet, kan det være sværere at få stillet rejselysten, men vores mange internationale projekter giver globalt udsyn og tværkulturelle møder.

Afdelingsleder for Global Building Projects (GBP) Sune Wendelboe uddyber :

Vi arbejder med at sætte internationale projekter på dagsordenen, eksportere MOEs kompetencer gennem vores internationale partnere og globale kontorer og for at bevæge os ind på nye nordiske markeder. Perrine og Eya, der begge udvikler deres internationale karrierer her i MOE, gør et kæmpe stykke arbejde på den front.

Nye perspektiver

Jeg er vokset op i Frankrig, jeg har læst til ingeniør i Frankrig, og jeg har arbejdet som bæredygtighedsingeniør i fire år i Frankrig.

Jeg følte efterhånden, at jeg havde brug for nye erfaringer. Bæredygtighed er et område, der er i konstant udvikling. Det er vigtigt at følge med i, hvad der sker ikke bare nationalt, men globalt. For at vide hvad der rør sig på

markedet og være opdateret på de nyeste teknologier, følte jeg, at jeg blev nødt til at opsøge international erfaring. Her var de nordiske lande oplagte, da de er frontløbere inden for bæredygtighed, fortæller Perrine.

I Danmark har bæredygtighed været øverst på programmet i flere år. Innovative løsninger, bæredygtighedscertificeringer og et stigende krav til bæredygtighed generelt er initiativer, der gør det nødvendigt for danske virksomheder at leve op til en vis standard og sætte handling bag ord.

International projektleder Eya Khammari, der startede sin Artelia-karriere i Vietnam, før hun flyttede til Artelia UK, og nu til os her i MOE, tilføjer :

Eya forklarer : At skabe kontakt er første step, og det er netop det, vi i GBP-afdelingen arbejder for. Vi ønsker at være det nødvendige knudepunkt, der forbinder MOE med verden og verden med MOE og dermed blive en hub for internationalt samarbejde, som vi kalder det.

Perrine tilføjer : Vi arbejder mod at skaffe flere internationale projekter og kollegaer samt at skabe et mere globalt mindset i MOE generelt.

Heri ligger der et stort udviklingspotentiale for os som virksomhed. Vi kan udveksle viden og lære fra andre lande, hvilket især er vigtigt, når det kommer til den grønne udvikling og innovative løsninger.

Det er særdeles værdifuldt at have to internationalt erfarne og fransktalende kollegaer til at lede samtalen og bygge bro til de andre Når vi hjælper MOE ud i verden, er det især Artelia-kontorer. At forstå kulturelle forskelle vores bæredygtighedskompetencer, der er rift og navigere i forskellige kulturer er nødvenom. Disse sammen med vores brand­ingeniører digt, og derfor er international erfaring vigtigt og andre specialistydelser er der efterspørgsel både privat og professionelt. Det er ikke blot på i flere lande. en oplevelse, der skal tjekkes af på listen som studerende.

Uudnyttet potentiale MOE blev en del af Artelia i 2019, og det har givet os mange internationale muligheder. Artelia er repræsenteret i mere end 40 lande, og det åbner mange døre for os som virksomhed.

40

Artelia er repræsenteret i mere end 40 lande, og det åbner mange døre for os som virksomhed. I MOE arbejder vi for at få endnu mere internationalt samarbejde på tapetet.

Vi tager træbyggeriet til nye højder Det CO2-venlige træ vinder frem i byggeriet, og MOE tager del i flere pionerprojekter, der vil demonstrere materialets muligheder.

Lerchesgade Bygherre Bygningsstyrelsen Entreprenør NCC

Arkitekter C.F. Møller Architects © C.F. Møller Architects

For første gang har en dansk offentlig bygherre bestilt et træbyggeri i stor skala.

I Odense vil Bygningsstyrelsen opføre et kontorknudepunkt med plads til 1.600 statslige arbejdspladser, hvor brugen af træ i de bærende konstruktioner var et direkte krav i udbudsmaterialet. Med sine 31.000 m2 skriver byggeriet sig ind i en udvikling, hvor der for alvor kommer volumen på træbyggerierne.

MOE er ingeniør på byggeriet, som Bygningsstyrelsen vil bruge til at sende et klart signal til omverdenen : Der skal bygges mere i træ. Byggematerialet har flere fordele såsom opførelseshastighed, men det lave CO2-aftryk er den primære årsag til, at træ er kommet på dagsordenen.

Træ i 20 etager Mens kontorknudepunktet i Odense bliver en ny hegnspæl i forhold til størrelsen på danske træbyggerier, sætter projektet TRÆ i Aarhus en ny rekord i forhold til højden.

Kontorbygningen får 20 etager, og MOE er sammen med Lendager Group i gang med at designe pionerprojektet, der tilmed skal opføres med en stor grad af genbrugsmaterialer.

Byggeriets innovative karakter har vakt interesse hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der har fået tildelt 5,5 mio. kr. fra Klimafonden til at indgå en partnerskabsaftale med bygherren PFA og udvikleren Kilden & Hindby.

Ambitionen med partnerskabet er at bidrage til videndeling om mulige løsninger på de udfordringer, som byggebranchen står over for, når der skal bygges klimavenligt.

Succesfuld brandtest af træmaterialer Brandsikkerhed står øverst på listen over udfordringer ved etagebyggerier i træ. Vores brandspecialister var blandt de første, der valgte at tage udfordringen op, og nu har de opbygget en stærk ekspertise på området.

Den kommer også i spil på boligprojektet UN17 Village i Ørestaden. Bygherren NREP har besluttet at brandteste de træfacader og CLTetagedæk, der skal benyttes i byggeriet.

Etagedækkene gennemgik en brandklassifikationstest REI 90, hvor man undersøger, om elementet kan bevare bæreevnen, holde varmen på afstand og forblive så tæt, at gasser ikke trænger igennem. Normalt skal de tre egenskaber holde stand under konstant brandpåvirkning i op mod 60 minutter, men kravet til CLT-elementerne var 90 minutter, og testen var stadig en succes.

lov at brænde helt ud, og efter en time kunne vi stoppe forsøget og konkludere, at missionen var lykkedes.

Undersøgelsen er et godt eksempel på, at udfordringerne ved træbyggeri kan håndteres med de rette metoder. Af samme årsag har vi et Videnscenter for Træbyggeri, der samler vores specialister inden for akustik, brand, konstruktioner, indeklima, bæredygtighed og cost management. Derfor er vi godt rustet til at sætte endnu flere CO2-venlige træbyggerier i verden.

Det samme var testen af træfacaderne, der ikke engang er brandimprægneret, da NREP har ønsket et mere miljøvenligt design. Imprægnering er ellers det gængse svar på bygningsreglementets krav om at hindre brandspredning i facaden.

I stedet har MOE været med til at udvikle en specialløsning sammen med entreprenøren CG Jensen og producenterne Moelven og Scandi Supply. Ved testen af den nye løsning satte holdet igen barren højt.

En normal brandtest af facader udføres i ca. 22 minutter, men facadeelementet fik

Apropos videndeling er det selve grundessensen i Realdanias demonstrationsprojekt Mini CO2 etagehuset i træ, som vi også tager del i.

Her skal træ benyttes i videst mulig udstrækning og kun erstattes af andre materialer, hvis det ikke kan stå prøven i forhold til økonomi, praktik eller CO2. Forsøgsbyggeriet i Fredericia skal adressere de gængse udfordringer ved træ og munde ud i innovative løsninger på, hvordan man kan bygge boliger i højden med mest muligt træ og det lavest mulige CO2-aftryk.

Højhuset TRÆ Bygherre PFA, Kilden & Hindby

Arkitekt Lendager Group

53

Allerede før årtusindskiftet tog en række aktører i byggeriet det første spadestik til udviklingen af fælles BIM-standarder, og i dag er det gængs praksis i byggeprojekter. Der skulle gå mindst ti år før en lignende tendens begyndte at brede sig på anlægsområdet. Det er først i nyere tid, at flere brancheinitiativer er sat i verden for at skabe en fælles tilgang til brugen af BIM i infrastrukturprojekter.

Anlægsdele i BIM-universet

En fælles retning for digitalt design af infrastruktur Brugen af BIM i anlægsprojekter er ved at tage flere nye kvantespring, og MOE tager aktivt del i udviklingen.

54

En af dem, der har været med på rejsen og sat sit præg på udviklingen, er Gita Monshizadeh.

Som hun selv formulerer det, har et bedre samarbejde omkring BIM været hendes kæphest i mange år. Lige nu tager hun bl.a. del i arbejdet hos Dikon Anlæg.

Vi er en gruppe af forskellige aktører i branchen, der nu samarbejder om at udvikle en anlægsdelsspecifikation, som svarer til de bygningsdelsspecifikationer, man benytter i byggeprojekter. For der er helt klart behov for fælles definitioner af anlægsdele, når vi skal samarbejde på tværs eller indgå aftaler om informationsniveauer og leverancer. En fælles tilgang til definitionerne i bygge- og anlægsprojekter vil også give stor værdi, da de to domæner hænger uløseligt sammen i mange projekter. Der er så meget, man kan

Værksted til DSB’s nye eltog ved Godsbanegården i København.

hente direkte fra byggebranchen, men det er lige så vigtigt at være opmærksom på forskelle mellem disse to verdner. Man skal ikke tro, at f.eks. en IKT-specifikation lavet til et byggeprojekt direkte kan anvendes til anlægget omkring bygningen.

Som Gita påpeger, har det også krævet et større fortolkningsarbejde at definere BIMstandarder til anlægsverdenens komponenter :

I modsætning til bygningsdele er det knap så enkelt at definere, hvad der udgør en anlægsdel. En søjle i et byggeri er ret håndgribelig, men det er straks en anden sag, når det drejer sig om asfalt, et bassin eller en jordbunke. Men det er bestemt besværet værd, at branchen bliver skarpere på en ensartet tilgang til de enkelte objekter og deres volumen. Det vil blive nemmere at holde styr på økonomien, og modellerne vil kunne danne grundlag for bæredygtighedsanalyser, hvor man holder styr på bl.a. materialernes CO2-belastning.

25 BIM-anvendelser En anden ny landvinding, som Gita henviser til, er 25 principper for brugen af BIM i infrastrukturprojekter, der er formuleret hos BIM Infra.dk, som Vejdirektoratet og Banedanmark står bag. Samarbejdet er nu

udvidet med Metroselskabet, Femern Bælt, Sund & Bælt og Københavns Kommune.

De ”25 BIM uses” er udviklet på Penn State University i USA, men da materialet oprindeligt retter sig mod byggeri, har BIM Infra.dk skabt deres egen fortolkning til anlægsområdet, tilpasset det til dansk kontekst og udarbejdet en guide, der kan afprøves på testprojekter, inden de bliver udgivet som best practice for branchen. Gita er en af de frontløbere, der har givet sig i kast med at benytte principperne på et konkret projekt, hvilket er etableringen af et Bus Rapid Transit (BRT) system i Reykjavik benævnt Borgarlínan, som både MOE og Artelia er med til at designe.

Sammen med bygherren og projektets parter har vi gennem en række workshops fået defineret, hvordan og hvornår de 25 BIManvendelser skal bringes i spil. Vi har fået kortlagt en struktureret tilgang til BIM, hvor det er velbeskrevet, hvad der skal udarbejdes i de enkelte faser og i hvilken detaljeringsgrad.

der bærer overskriften Exchange Information Requirements og bedst kan sammenlignes med en IKT-specifikation. Som Gita påpeger, er det første gang, at den strukturerede tilgang til de 25 BIM-anvendelser er brugt på et anlægsprojekt fra de helt spæde faser.

I den forstand kan man godt sige, at Borgarlínan bliver et pionerprojekt for en struktureret brug af BIM gennem hele projektet. Ambitionen hos BIM Infra.dk er netop, at deres retningslinjer skal sættes i spil og følges på projekter, som dermed kan være med til at drive udviklingen og bidrage til vidensdeling på tværs af branchen. At det samtidig har vist sig at være et godt arbejdsredskab for et projektsamarbejde, der går på tværs af landegrænser, er endnu en stor gevinst.

Gita Monshizadeh Koncernkompetencechef BIM København

Et nordisk pionerprojekt Gita fortæller, at projektets brug af BIM samtidig vil basere sig på ISO-standard 19650 og de begreber, der benyttes her. Samlet set har den fælles indsats mundet ud i et dokument, 55

Digitale 3D-modeller af 354 bygninger Vi har hjulpet Lyngby-Taarbæk Kommune med at tegne en betragtelig del af deres bygningsmasse op i Revit. Det skal give bedre arealforvaltning og mulighed for udbudsmateriale i 3D ved ombygning og renovering.

Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet, at deres ejendomme skal digitaliseres.

233.000 m² fordelt på 354 bygninger er derfor nu at finde som digitale 3D-Modeller, der primært skal benyttes til arealforvaltning. De kan samtidig bruges i udbudsmaterialer, hvis bygningerne skal renoveres eller ombygges. Målet er tilmed at effektivisere ejendomsdriften ved en systematisk tilgang, da det bliver mere enkelt at prioritere drifts- og vedligeholdelsesindsatsen i kraft af et bedre datagrundlag.

Vores afdeling for driftsherrerådgivning har taget del i den omfattende digitaliserings­ proces. Her er de mange bygninger blevet laser­scannet for at danne punktskyer, der gjorde det muligt at tegne modellerne op i Revit. I den forbindelse kan driftsherreråd­ giverens rolle bedst sammenlignes med bygherrerådgivning i forhold til de ydelser, MOE har leveret. Den første indledende øvelse var at hjælpe kommunen med at definere krav­ specifikationer og den rette detaljeringsgrad.

Det kan nemt blive en tung opgave at skulle opdatere alt for detaljerige modeller, så det er vigtigt at finde den rette balancegang.

Derfor fik vi lavet en behovsanalyse, hvor vi blev helt skarpe på, hvad modellerne præcist skal kunne, og hvad der kan undværes, fortæller seniorrådgiver Nis Boile Christensen og suppleres af Débora Lima Cruz fra Lyngby-Taarbæk Kommune : Data skal være valide og afspejle virkeligheden, hvis det skal give værdi for os, og det kræver, at vi nemt kan vedligeholde materialet.

Så modellerne skal kun have de informationer, vi rent faktisk har brug for. Noget andet MOE

56

hjalp os med var at definere en struktur for, hvordan modellerne skulle sættes op for at sikre en ensartet tilgang. I den proces skulle vi samtidig specificere kravene, så de ikke kunne fortolkes på forskellig vis.

Hjælp til selvhjælp I den følgende fase stod MOE for at udbyde scannings- og modelleringsopgaven. Da det første materiale blev leveret, hjalp vi med at granske modellerne. Vi underviste tilmed kommunen i, hvordan de selv kunne kontrollere materialet, fortæller Nis :

Vi gennemførte en workshop, hvor kommunens egne medarbejdere lærte selv at kvalitetssikre modellerne i forhold til krav­ specifikationerne. Hjælp til selvhjælp er lidt et mantra for vores vedkommende, da vi mener, det giver størst værdi, hvis man bliver vænnet til at bruge modellerne operationelt.

Débora supplerer : Hele gennemgangen blev filmet, så vi kan vende tilbage til det igen og igen, for det er vigtigt at få metoderne ind under huden. Hvis vi skal indfri potentialet, skal vi selv kunne opdatere modellerne med informationer ude fra marken, når der bliver lavet ændringer.

Fra Revit til Dalux Revit-modellerne bliver implementeret i Dalux FM, der skal benyttes til arealforvaltningen. I programmet har man alle bygningsmodellerne og deres præcise lokation angivet på et kort over kommunen. I den enkelte model kan man sætte bygningens arealer i system ved at give dem klassifikationer, så man får et skematisk overblik over, hvor meget de forskellige

arealtyper udgør. Det kan samtidig benyttes til analyser på tværs af modellerne, der kan sættes op over for hinanden. Man kan f.eks. sammenligne to skolers arealdisponering eller få det samlede areal for alle kommunens klasseværelser. Ved udbud af servicefunktioner som rengøring er det tilsvarende relevant at kunne klarlægge arealerne og hvilke rumtyper, der er tale om.

I Lyngby-Taarbæk skal modellerne f.eks. benyttes til dokumentation, hvilket betyder at hver bygningsmodel vil have tilknyttet det relevante tegningsmateriale og eventuelt projektdokumentation ved ombygnings- og renoveringssager. Som Nis påpeger, er der andre interessante perspektiver :

I forhold til arealforvaltning har det værdi på det operationelle og taktiske niveau i hverdagen, men det er også muligt at tage det op på det strategiske niveau.

Man kan trække data ud og bruge et værktøj som Power BI til at kombinere data fra flere forskellige facilities management-systemer. På den måde kan man få nogle solide analyser, der giver kommuner et bedre beslutningsgrundlag.

Man kan også bruge det til benchmarking i forhold til statistik og normtal på nationalt plan.

Nis Boile Christensen Seniorrådgiver Driftsherrerådgivning København

57

Klimasikring ved porten til Kolding Å Kolding midtby skal gøres mere robust over for både stormflod og ekstremregn.

Et nyt pumpe- og sluseanlæg ved Kolding Å skal afhjælpe begge dele.

© Colourbox.dk / Jesper Frehr

I takt med at klimaforandringerne tager til i styrke vil Kolding midtby være ekstra udsat for oversvømmelser fra to sider. Som østvendt kystby er der risiko for stormflod, hvor havvand presses op gennem Kolding Å, der vil gå over sine bredder og oversvømme de lavtliggende områder. I kraft af byens topografi og placering i bunden af en ådal vil de øgede nedbørsmængder give tilsvarende problemer i oplandet og byen. For at håndtere de to væsentlige udfordringer har Kolding Kommune og BlueKolding iværksat adskillige projekter for at klimatilpasse byen. En af de helt store satsninger bliver et nyt pumpe-og sluseanlæg, der skal placeres ved udmundingen af Kolding Å, hvor åen møder Kolding Fjord.

MOE tager del i projektet som bygherrerådgiver, og her bliver der trukket på et bredt felt af kompetencer, fortæller Erik Høj Hansen, der har stået for at udarbejde et forholdsvist detaljeret anlægsprogram :

Det er en teknisk kompliceret sag, og der skal samtidig tages hensyn til flere lokale forhold. Så før opgaven kunne sendes i udbud, måtte vi have et veldefineret projekt for at blive helt skarpe på prisen og hvilke krav, de bydende skal leve op til. Der måtte ikke være for mange ubekendte i ligningen, og derfor var vi nødt til at afklare en lang række tekniske aspekter med hjælp fra vores specialister.

Erik Høj Hansen Projektleder Bygherrerådgivning Aarhus

Den tekniske løsning Sluse- og pumpeanlægget får en vigtig dobbeltfunktion, da systemet skal værne både mod havvandsstigninger og store nedbørsmængder. Konceptet består i at blokere for havvandets indtrængen og benytte åen som forsinkelsesbassin. Når slusen lukkes til ud mod Kolding Fjord, kan vandstanden i åen sænkes ved hjælp af pumpesystemet, der transporterer åvandet ud i fjorden. Åen får hermed kapacitet til at tage imod de vandmasser, der ellers vil stuve op andre steder og resultere i oversvømmelser. Løsningen kan tages i brug, hvad enten der er tale om stormflod eller skybrud. Det fortæller Vibeke Gregersen, der bl.a. har bidraget til bygherrerådgivningen med sin viden om klimatilpasning :

Pumpestationen bliver en af de største i Danmark. Den skal pumpe 20 m3 pr. sekund, hvilket svarer til at tømme et olympisk svømmebassin på tre minutter. For at spore os ind på den rigtige løsning har vi bl.a. simuleret oversvømmelser i SCALGO. Vi har samtidig brugt det til, at definere hvor høje sikrings­ koter der skal være ud mod havet. Som bilag til anlægsprogrammet har vi derfor kunnet vedlægge oversvømmelseskort, der viser effekten af anlægget i form af et før- og efter scenarie.

Da slusen skal være i stand til at blokere for havets indtrængen ved kraftigt højvande, får sluseportene en højde på 2,8 meter over havets overflade. Af samme årsag skal der bygges diger og højvandsmure ud mod fjorden.

Artiklen fortsætter på næste side.

59

Hotline til hydraulisk laboratorium Det er massive mængder vand, der skal løftes hen over den høje sluse. Transporten må ikke skabe for voldsomme hastigheder i vandet, da det kan få åens sider til at erodere og hermed belaste den økologiske balance i vandløbet. I forbindelse med det avancerede puslespil fik Vibeke assistance fra kollegerne i Næstved, der har erfaring med pumpesystemer og derfor stod for at definere designkrav til pumperne for bedre at kunne prissætte systemet. Brian Bryder Rasmussen sad med opgaven, og for ham var det vigtigt at validere konceptet ved hjælp af internationale erfaringer, da der ikke er det store sammenligningsgrundlag i Danmark.

Vi har den fordel at være en del af Artelia, der er blandt verdens førende rådgivere på det maritime område og råder over et af de mest avancerede hydrauliske laboratorier på globalt plan. Jeg havde derfor muligheden for at sparre med en seniorspecialist, der er tilknyttet laboratoriet i Grenoble.

Han hjalp os med at vurdere konceptet og afklare, hvilke løsninger der ellers findes i et internationalt perspektiv. Man bliver nødt til at kunne orientere sig på verdensmarkedet, når man har at gøre med en så speciel løsning, og der må man sige, at Artelia har en værdifuld ekspertise.

Brian Bryder Rasmussen Afdelingsleder Afløb & Anlæg Næstved

60

19 m

Designkrav om, at pælene skal helt ned i 19 meters dybde og muligvis dybere.

Udfordringer på bunden af åen

bygges, men også hvornår. Omlægning af åen skal finde sted på et tidspunkt, hvor det ikke forstyrrer fiskenes gydeperioder eller ynglesæsonen for fjordens marsvin. Hvis man er rigtig heldig, kan man risikere at støde på en odder eller en delfin i nærområdet, og dem er der også taget hensyn til i rapporten, der behandler adskillige andre aspekter som støj, vibrationer, støv og arkæologi.

Det er også på kontoret i Næstved, at den geotekniske rapport om jordbundsforholdene er blevet udarbejdet. Vores geoteknikere har fået foretaget boringer, hvor anlægget skal placeres, og her blev det tydeligt, at bunden er særdeles blød. De bæredygtige jordlag træffes først ved 14-16 meter under terræn, og det stiller høje krav til funderingsteknikken.

Rapporten konkluderer, at pumpe- og slusebygværket skal funderes på rammede pæle.

Det har ført til et designkrav om, at pælene skal helt ned i 19 meters dybde og muligvis dybere.

Mængden af interessenter og grænseflader er usædvanlig stor.

Byggeprocessen skal samtidig koordineres med skabelsen af Marina City, der bliver en helt ny bydel syd for anlægget. Vi har på alle måder at gøre med et knudepunkt, der gør opgaven ekstra kompleks og spændende for os som bygherrerådgivere.

Vibeke Gregersen Forretningschef Infrastruktur Fredericia

Flere af designkravene til anlægget er tilsvarende møntet på fiskenes færden og den øvrige trafik i åen, der består af kajakker, minijoller og anden sejlads. Sluseporten skal være over 20 meter bred, så fisk og fartøjer kan passere uhindret, og de tekniske løsninger må ikke være til skade for dyrelivet i vandet.

Boringerne blev tilmed brugt til at udtage miljøprøver, der viste forurenet jord. Vores miljøspecialist i Syddanmark, Jørgen Raaen Lund, har bl.a. haft til opgave at udarbejde en strategi for håndtering af jord, slam og vand.

Et knudepunkt for mennesker og dyr Miljø er i det hele taget et gennemgående tema i projektet. Her kan vi binde en sidste sløjfe i det tværregionale samarbejde, da vores afdeling for Natur & Vandløb i København har hjulpet med miljøkonsekvensrapporten.

I kraft af projektets placering har bygherrerådgiverne koordineret med stort set alle afdelinger i Kolding Kommune og Kolding Havn. Det fortæller Vibeke Gregersen, der netop hæfter sig ved det store koordineringsarbejde :

Anlægget opføres i et naturbeskyttet område, og det skal respekteres på flere fronter.

Hensynet til flora og fauna har ikke alene betydning for, hvor og hvordan der kan

Kolding Lystbådehavn Nord

20

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Kolding Fjord

m3/sek․

Pumpestationen der placeres ved dæmningen, bliver en af de største i Danmark. Den skal pumpe 20 m3 pr. sekund, hvilket svarer til at tømme et olympisk svømmebassin på tre minutter.

Kolding Lystbådehavn

61

Et nyt fællesmagasin til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek står klar i Vinge nær Frederikssund. Her skal landets uvurderlige kulturarv bevares på bedste vis, men energiforbruget skal samtidig i bund. Strategien er at udnytte passive tiltag, der reducerer driftsomkostninger og behovet for teknik.

Museumsgenstande og biblioteksmateriale af enestående national betydning får til huse i det fællesmagasin, som Slots- og Kulturstyrelsen har bygget til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Byggeriet er det største af sin slags på dansk grund og opført af MOE, DS Flexhal, Gottlieb Paludan Architects og Bruynzeel Storage Systems.

mulig selvregulering og tilsvarende lave driftsomkostninger. Derfor er bygningen næsten hermetisk lukket og kraftigt isoleret, hvorimod bundpladen er uisoleret. I kombination med afskærmningen udadtil bliver det muligt at benytte jordens kvaliteter til temperaturregulering i stueplan, hvor de tørre magasiner og basismagasiner er placeret.

Da det er yderst følsomme effekter, der skal opbevares i de nye rammer, stilles der høje og særlige krav til både indeklima og sikring. Til illustration skal der dimensioneres for ekstreme udekonditioner i sommerperioden. Det vil sige 35 grader og en relativ luftfugtighed på 100 %.

På alle tider af døgnet og året rundt vil temperaturen her altid ligge et sted mellem 7 og 16 grader. Netop det overflødiggør brugen af varme og køling i de to magasintyper, hvilket giver en mærkbar besparelse. Der benyttes ej heller køling i forbindelse med den adsorptionsaffugtning, der skal værne om arkivalierne. Alt dette forudsætter grundige indeklimaberegninger og fugtsimuleringer for at kunne dokumentere, at grænseværdierne for fugt og temperaturer kan efterleves uden mekanisk køling.

De forskellige materialers ve og vel er samtidig betinget af differentierede behov.

Derfor er opbevaringen fordelt på tre typer af magasinrum. De såkaldte basismagasiner vil rumme ca. 25.000 m2 reolplads til opbevaring af genstande fra Nationalmuseet, mens de kolde og tørre magasiner vil give ca. 120 hylde­kilometer til opbevaring af materiale fra Det Kgl. Bibliotek.

En nærmest selvregulerende bygning

Klenodier på køl I de kolde magasiner, som ligger på førstesalsniveau, vil der derimod blive anvendt køling. Her vil de mest følsomme materialer fra Det Kgl. Bibliotek være placeret. Det gælder bl.a. manuskripter og førsteudgaver af den uvurderlige slags.

Temperaturniveauet i de kolde magasiner skal konstant ligge mellem 2 og 6 grader, og køling tilføres via ventilationen. Også her kommer termikken til hjælp. Der benyttes et jordvarmeanlæg, som kan omdanne energien fra jorden til varme og køling ved hjælp af varmepumper.

Systemet baserer sig på 6 km slanger, der er gravet ned i det omgivende terræn. Anlægget er så leveringsdygtigt, at fællesmagasinet ikke behøver varme eller køling fra andre kilder. For at garantere de lave temperaturer er magasinerne heftigt isoleret med ca. 300 mm imod tilstødende områder.

Rene miljøer Både de kolde og tørre magasiner har det tilfælles, at der etableres et overtryk på ca. 5 Pa for at modvirke urenheder. Tilførslen af udeluft har betydning for brugen af særlige filtre i det ventilationssystem, der både forsyner de kolde og tørre systemer. Filtrering er i det hele taget et gennemgående tema, og ved recirkulation af luft benyttes der kraftige filtre, der skal værne mod ætsende gasser, forsuringsgasser, korrosive gasser og organiske substanser. På den måde bliver alle de uvurderlige genstande beskyttet.

Det 24.000 m2 store byggeri er designet ud fra et overordnet koncept, der skal sikre mest

120 km Omkring 120 hyldekilometer til opbevaring af materiale fra Det Kgl. Bibliotek.

63

Helende omgivelser til psykisk sårbare I Roskilde har vi lagt sidste hånd på nye rammer til retspsykiatriske patienter, og nu er vi med til at forme grundlaget for et psykiatribyggeri i Viborg.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bygherre Region Hovedstaden Arkitekter KHR Arkitekter og Rubow Arkitekter © Adam Mørk

65

Ny Retspsykiatri Sct. Hans er blevet døbt Udsigten af medarbejdere og patienter.

Det forstår man godt, for det er svært ikke at bemærke den flotte udsigt til vandet og naturen. Behandlingscenteret er opført på en skrånende grund ned mod Roskilde Fjord, og arkitekturen får det bedste ud af topografien, da bygningerne er skudt ind under hinanden i fire niveauer. De fire sengeafsnit er placeret rundt om en fælles aktivitetshave med et bakket landskab, og alle patienter får udsyn til de smukke omgivelser fra deres eneværelser.

Indadtil er sengestuerne grupperet omkring intime og grønne gårdhaver. Æstetikken er generelt i højsædet, da visionen er, at de fysiske rammer skal have en helende effekt og ses som en del af behandlingen. Arkitekturanmelderne fra Politiken og Berlingske har da også valgt at honorere byggeriet med henholdsvis 5 hjerter og 5 stjerner.

Det 20.000 m2 store byggeri samler hele den specialiserede retspsykiatri i Region Hovedstaden og rummer forskellige 66

faciliteter som værksteder, musikrum, terapibassin, en stor multisal og et fitnesscenter.

Byggeledelse af 16 entrepriser MOE har været byggeleder og arbejdsmiljørådgiver på projektet og sideløbende bidraget med kompetencer inden for commissioning, geoteknik og driftsherrerådgivning. Byggeriet er opført i fagentreprise, og vores byggeleder har stået for at koordinere intet mindre end 16 entrepriser. Det krævede i sig selv en stringent planlægning, og det samme gjorde projektets særlige karakter. Holdet skulle ikke alene opføre et terasseret byggeri på en grund, der falder 12 meter. Opførelsen af en topsikret institution rummer endnu en logistisk udfordring, da bebyggelsen skulle lukkes til hele vejen rundt. I sagens natur er der kun én indgang, men der skulle stadig være transportveje ind, selvom murene var skudt i vejret.

Dertil har retspsykiatrien elektronisk adgangskontrol frem for nøgler, og i slutfasen skulle systemet implementeres og gennemtestes, mens der fortsat var byggeaktiviteter. Der var

således store krav til koordinering fra start til slut, fortæller Søren Nielsen, der har haft sin faste gang på pladsen :

For at kunne sikre de rigtige arbejdsflow skulle vi have ekstra godt styr på, hvor langt entreprenørerne var i de forskellige områder. Derfor har vi gennem hele processen gjort brug af en rullende hovedtidsplan, der løbende blev brudt ned i delplaner. Al kommunikation blev også samlet i en digital platform i stedet for tilfældige kanaler. Hvis man skal komme godt i mål med et så komplekst byggeri, er systematikken helt afgørende, og det her er på mange måder et once-in-a-lifetime-projekt.

Søren Nielsen Afdelingsleder Byggeledelse København

Digital driftsherrerådgivning En systematisk og velkoordineret indsats blev også bragt i spil ved den digitale aflevering af de store mængder driftsdokumentation. Her stod vores driftsherrerådgivere for at facilitere processen og designe et teknisk system, der kunne understøtte overleveringen fra projekt til drift. I den proces blev de et vigtigt bindeled mellem de mange entreprenører, totalrådgiveren, Region Hovedstadens Psykiatri som bygherre og regionens Center for Ejendomme, der varetager driften. Det første skridt var at finde det helt rigtige setup sammen med parterne, fortæller Peter Friis Jensen :

Vi afholdt en række workshops, hvor vi fik analyseret os frem til, hvordan Center for Ejendommes egne arbejdsgange kunne kobles til afleveringen i Dalux Digital Aflevering.

Derudfra fik vi sammen bygget en fælles afleveringsmetodik og kvalitetssikringsproces med klare linjer for, hvad der helt præcist skulle leveres og kvalitetssikres.

Peter Friis Jensen Projektchef Driftsherrerådgivning København

Næste skridt var at monitorere informationsflowet. Formålet med den digitale aflevering er, at alle aktuelle, relevante og konkrete informationer om drift og vedligehold kommer videre til driftsherren, og ved et byggeri som den nye retspsykiatri er det ikke så lidt.

Processen forløber gerne således, at entreprenøren leverer bygningsdelskort, der først valideres af rådgiveren og herefter bygherren.

Den proces fulgte vores rådgivere op på ved løbende at sende ugentlige statusmails med opdaterede diagrammer, der tydeligt visualiserede, hvor langt godkendelsesproceduren var for diverse bygningsdele. På den måde kunne alle parter følge med i, at materialet både blev gransket og afleveret.

Fra Roskilde til Viborg Næsten simultant med at Retspsykiatrien i Roskilde blev taget i brug, kunne vi kaste os over et andet nyt byggeri i samme genre. Det er Ny Psykiatri i Viborg, hvor MOE, Karlsson Arkitekter og Schønherr er bygherrerådgiver for Psykiatrien i Region Midtjylland. Som et led i visionsprocessen var parterne på studietur til forskellige referencebyggerier, og her var Sct. Hans en af destinationerne sammen med tre andre MOE-projekter : Psykiatrien på Nyt Aalborg Universitetshospital, Ny Psykiatri Bispebjerg, og psykiatrisygehuset i Slagelse.

skal hermed have topsikrede rammer på linje med Sct. Hans, som derfor var et godt sted at hente inspiration.

Visions- og brugerprocessen var den første fase i projektet, og her var bygherrerådgiverne med til at skabe et idéoplæg sammen med bygherren og en udvalgt brugergruppe fra Regionspsykiatrien Midt. Sideløbende har MOE gennemført en række indledende analyser af både teknisk, økonomisk og udbudsstrategisk karakter. Vi har ligeledes rollen som bæredygtighedsleder, og ambitionen er, at byggeriet skal DGNB-certificeres og muligvis opnå den nye tilføjelse DGNB Hjerte. Seniorprojektchef Thomas Simoni hæfter sig ved, at opgaver som denne rummer en interessant dimension :

Som bygherrerådgiver er man med til at forme projektet fra den allerførste idé, og her skal vi også være med til at lægge fundamentet for et psykiatrisk hospital, hvor patientens behov og behandling er i centrum.

Det er en inspirerende proces og en vigtig opgave, da alle undersøgelser viser, at de fysiske rammer kan være en betydningsfuld medspiller i behandling af psykisk sygdom.

Thomas Simoni Seniorprojektchef Byggeri Aalborg

Det nye hospital i Viborg bliver 15.000 m2 stort og skal rumme faciliteter til både almenpsykiatrien og retspsykiatrien. En del af byggeriet

Viborg by © Colourbox.dk / Henrik Laursen

67

© Colourbox.dk

Fundamenter til fremtidens elforsyning Det danske elnet står over for en massiv modernisering, og det omfatter en opgradering af de mange transformerstationer.

14

I 2022 arbejder MOE på 14 transformerstationer i forskellige faser af projekterne.

Hesselø Bugt ligger i den sydlige del af Kattegat, og her ca. 30 km fra Nordsjællands kyst skal den kommende Hesselø Havvindmøllepark placeres. Parken er blandt Danmarks helt store satsninger i vedvarende energi og vil kunne forsyne i omegnen af 1 mio. danske hjem.

For at kunne sende strøm ud i elnettet skal havmølleparken sluttes til transformerstationen ved Hovegaard vest for Ballerup. I den forbindelse har MOE hjulpet Energinet med at lave et forprojekt for en udbygning af stationen.

Opgaven hører til en rammeaftale, som vi vandt i 2020, og siden da har MOE været involveret i en lang række transformerstationer.

Ved Hovegaard var det et forprojekt, der var en del af de indledende analyser til Hesselø Havmøllepark og en udvidelse af stationen for fremtidige ændringer i højspændingsnettet.

I andre tilfælde er stationerne allerede sat i drift eller undervejs.

Den grønne omstilling De mange projekter skal ses som et led i en samlet opgradering af forsyningsnettet for at imødekomme fremtidens behov. Det gælder de nye grønne energiformer, men også andre faktorer såsom flere elbiler, eldrevne varmepumper i private hjem og en elektrificering af den offentlige transport.

Omstillingen til de vedvarende energikilder vender kravene til infrastrukturen på hovedet. Traditionelt set har elproduktionen fundet sted på store centrale kraftværker,

hvoraf mange er placeret ved de største danske byer. På den måde bliver strømmen produceret, hvor forbrugerne er flest, og herefter sendt ud mod de mindre befolkede egne.

Men nu begynder det at gå den stik modsatte vej i kraft af stigningen inden for vind- og solenergi. Strømmen produceres på havet eller i landområder og bliver først ledt til destinationer, hvor forbruget er ganske småt. I stedet skal store mængder strøm nu sendes videre herfra og fragtes over langt større afstande end tidligere. Netop det kræver en stor opgradering af nettet, især fordi elektrificeringen af samfundet tager til i styrke.

Stand-in for Viking Link Når vindenergien skal udbygges til at dække størstedelen af forbruget i Danmark, vil der til tider blive produceret mere strøm, end vi kan nå at forbruge. Da både vind og sol er betinget af vejret, vil vi også kunne stå i den modsatte situation. Begge dele betyder, at udvekslingen med nabolandene bliver helt essentiel, og det er årsagen til den kommende Viking Link, der bliver en kraftig elforbindelse mellem Danmark og England over Nordsøen.

En så værdifuld enhed kræver en solid backupløsning, og derfor bliver elnettet fra Endrup til landegrænsen opgraderet for at etablere nem adgang til reservestrøm i Centraleuropa. Det indebærer en stor ombygning af transformerstationen ved Endrup, der ligger godt 20 km fra Esbjerg. Den er også på listen over MOEprojekter og af nogenlunde samme kaliber som stationen ved Hovegaard.

En velkendt disciplin Vores rolle på de mange transformerstationer er projektering, byggeledelse og tilsyn i forhold til afvanding og betonfundamenter. Det kan roligt siges at være en spidskompetence, eftersom MOE har projekteret konstruktioner til energisektoren siden vores grundlæggelse i 1930 og tidligere løst en hel del opgaver for Energinet. Ét er at projektere de robuste konstruktioner. Noget andet er de specielle forhold, der kendetegner området, heriblandt at forsyningssikkerheden skal opretholdes. Hvis man eksempelvis har to transformere, river man gerne den ene ned og bygger en ny, mens den anden forbliver i drift, indtil det første

projekt står færdigt. På den måde bliver forsyningen opretholdt.

At arbejde ved et anlæg i drift medfører også et gennemgående fokus på arbejdsmiljø i kraft af de høje spændinger, der skal omgås med forsigtighed. Af samme årsag er afvanding og dræn essentielt, da strøm og vand er en dårlig kombination. Samlet set er der en del logistik forbundet med projekterne, og da der er tale om kritisk infrastruktur, skal der i visse tilfælde etableres sikkerhedsforanstaltninger, som også hindrer adgang for ubudne gæster.

Gerdur Klara Gardarsdóttir har indtil videre projekteret og været byggeleder på tre forskellige opgaver i porteføljen :

Man får virkelig lov at udfolde sig som generalist, da man kommer forbi mange forskellige aspekter og har projektet fra start til slut. Det gode ved at vi samtidig har en serie af projekter, der ligner hinanden, er, at vi løbende opbygger ny viden, der kan tages med videre til det næste projekt. Vi bliver hele tiden skarpere på kundens behov og til at foregribe, hvilke problemstillinger vi skal have løst. Jeg synes også, der er en stor tilfredsstillelse i at modernisere noget, der både trænger til fornyelse og er så væsentligt i en større sammenhæng.

Gerdur Klara Gardarsdóttir Fagingeniør Industrikonstruktioner København

69

Ubemandet 7-eleven i Københavns Lufthavn Bygherre Retain Convenience Denmark A/S © Guldmann Studio

Hurtigt videre ...

Vi har været med til at udvikle 7-Elevens nye ubemandede butik, der åbner i Københavns Lufthavn i løbet af 2022. Bemandingsløse butikker kan meget vel være fremtiden, og med denne første forsøgsbutik skal det undersøges, hvilket potentiale butikkerne har.

De fleste har nok efterhånden opdaget, at man i mange supermarkeder allerede i dag har mulighed for scan-selv, hvor man ofte kan undgå at stå i kø ved kassen. Nogle steder kan man endda scanne sine varer på telefonen, inden man lægger dem i kurven, og betale onthe-go. Nu er 7-Eleven klar med næste step i udviklingen. Bemandingsløse butikker vinder langsomt indpas på Nordens retailmarked, og som de en af de første i Danmark åbner 7-Eleven en ubemandet butik på forsøgsbasis.

Det er Reitan Convenience Denmark, der er en del af den norske Reitangruppen, som udover REMA1000, Uno-X og kioskkæder i Norge, Sverige, Finland og Baltikum driver 7-Eleven i Danmark. I løbet af 2022 sætter de deres bemandingsfrie prototype op i Københavns Lufthavn, og når konceptet er endeligt finpudset og tilrettet, er idéen, at konceptet skal kunne copy/pastes flere steder i landet. Den første butik i Københavns Lufthavn opføres indendørs, men fremover skal butikkerne muligvis også kunne opføres udendørs, hvis der bliver behov for det.

70

Vi har over en årrække assisteret 7-Eleven med forskellige renoveringsprojekter på eksisterende butikker. Det er derfor et samarbejde, der har udviklet sig over tid. Vi er glade for nu at kunne bidrage til denne lille reformation af retailhandlen.

Edda Maria Vignisdottir Chefrådgiver Retail & Mixed Use København

Det er fremtiden

Det bliver både hurtigt, nemt og effektivt at handle sine snacks til turen. Man skal ikke længere stå i kø og risikere at vente på, at personen foran har besluttet sig. Det vil sige, at man altid vil kunne nå lige at få en kop kaffe med på vejen, og jeg tror på, at det er fremtiden, fortæller Edda.

Projektet har involveret mange fagligheder, men især vores konstruktionsafdeling og brandingeniører har været inde over.

Brandsikringsmæssigt har projektet været særligt, da butikken i brandhenseender anses for et møbel og ikke en butik, hvilket stiller nogle anderledes krav til brandsikringen.

Butikkernes "møbelstatus" gør endvidere, at de kan placeres langt flere steder, end en egentlig butik ville kunne, og dermed tilbyde sine omkring 350 forskellige varenumre til forbipasserende. Edda spår, at vi vil se en stor stigning i bemandingsløse butikker de næste par år.

Organisation Bestyrelse

Organisation Danmark

Bestyrelse MOE er geografisk organiseret i ni divisioner fordelt på Direktion fem divisioner i København og fire i det øvrige Danmark.

Forretningsområderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur er gennemgående i alle geografier, og der IT, Udvikling, HR, Direktion Finans kan trækkes på ekspertise fra hele koncernen.

Jura, Kommunikation

København

Division Sjælland

Divison Rådgivning & Udland Division Teknologi & Desgin

ggeri

Division Bæredygtighed & Design

Byggeri Division Energi & Industri Forretningsområder

ergi & Industri

Division Infrastruktur

astruktur

Energi & Industri Infrastruktur

Division Aarhus København

IT, Udvikling, HR, Jura, Kommunikation Division Syddanmark

Finans Division Aalborg Division Sjælland

Division Aarhus

Division Aalborg

Division Syddanmark

Divison Rådgivning & Udland Division Teknologi & Desgin Division Bæredygtighed & Design Division Energi & Industri Division Infrastruktur

Projektorganisation Kunde

Kunde QHSE

Projektleder

QHSE

Projektansvarlig

Projektleder

Projektmedarbejder

Projektmedarbejder

3

MOE har en enkel og overskuelig projektorganisation. Opgaverne løses af et projektteam med en projektleder i spidsen. Projektlederen har ansvaret for kontakten til kunden og refererer til den projektansvarlige.

QHSE (Kvalitet, Sundhed, Sikkerhed og Miljø) er en integreret del af MOE Projektmodel og retnings­ linjer for adfærd på byggepladser.

Projektansvarlig

Håndværkerkollegiet i Herning Bygherre BRFfonden Arkitekter Dorte Mandrup og Kristine Jensen. Landskab & Arkitektur © Dorte Mandrup

København Buddingevej 272 2860 Søborg +45 4457 6000

Aarhus Mariane Thomsens Gade 1C 8000 Aarhus C +45 8750 8700

Aalborg Østre Havnegade 18 1. th 9000 Aalborg +45 9812 1911

Fredericia Bødkervej 7A 7000 Fredericia +45 7593 5030

Odense Wichmandsgade 5D, 1. tv.

5000 Odense C +45 7593 5030

Vordingborg Næstvedvej 1 4760 Vordingborg +45 5537 1600

moe.dk facebook.com/MOE.AS Næstved Marskvej 29 4700 Næstved +45 5572 0907

linkedin.com/company/moe @moeconsultingengineers MOE A/S CVR nr. : 64 04 56 28