Firmaprofil 2019

Profil 2019 Byggeri Energi & Industri Infrastruktur

FNs verdensmål bliver til handling i UN17 Village side 14

Naturundersøgelser på Amager Fælled side 20

BIO4 nærmer sig slutspurten side 48

Letbanen binder Storkøbenhavn sammen side 52

Velkommen til MOE I MOE rådgiver vi kunder og skaber projekter, der bidrager til at løse fremtidens udfordringer.

Der er behov for en mere bæredygtig udvikling af verden. I MOE folder vi bæredygtighedsarbejdet ud, så det støtter op om FNs 17 Verdensmål, og vi hjælper vores kunder med at realisere potentialet i de enkelte projekter.

Vi tror på, at den bedste og mest kompetente rådgivning forudsætter engagerede medarbejdere, stærk virksomhedskultur og attraktive medarbejderforhold. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og lægger vægt på samarbejde og udvikling.

Vi er 900 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark og datterselskaber i Norge og i Filippinerne.

Velkommen til en virksomhed, en arbejdsplads, en samarbejdspartner, en rådgiver.

Velkommen til MOE. Christian Listov-Saabye CEO

Mikael Lyngsfeldt COO

Indhold

10

14

12 Om os

18 TEMA: FNs 17 Verdensmål

3 Velkommen

14 UN17 Village

6 Ledelsesberetning

16 Sunde bygninger

8 Hoved- og nøgletal

18 Forsyning Helsingør

9 Organisation

20 Amager Fælled

10 Ledertalenter

22 Varmepumper i Brande

12 Sport, kultur og studietur

24 Vandkraft i Filippinerne

20

32

42 34

40

44

52

56

46

Markedet 26 BygherrerĂĽdgivning

40 Kultur

52 Baner

28 Boliger

42 Erhverv

54 Trafikmodellering

30 Hoteller

44 Waste to energy

56 Broer

32 Retail

46 Fjernvarme

58 Infrastruktur i 3D

34 Byggeledelse

48 Energi

60 Spildevand

36 Forskning

50 Pharma

62 Lufthavne

38 Sport

Ledelsesberetning

6

Resultater MOE Koncernen er inde i en positiv udvikling med solid vækst i både omsætning og indtjening. En klar strategi og et gunstigt marked har givet vækst i alle tre forretningsområder – Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur. Årets nettoomsætning i den samlede koncern udgør i 2018 689 mio. DKK mod 587 mio. DKK i 2017, en stigning på 17 %. Årets nettoomsætning i modervirksomheden MOE Danmark udgør 670 mio. DKK mod 560 mio. DKK i 2017, en forøgelse på 20 %.

Det ordinære resultat efter skat udgør 29,4 mio. DKK i 2018 mod 17,3 mio. DKK i 2017, en vækst på 70 %.

Resultatet lever op til forventningerne og vurderes som meget tilfredsstillende.

I Danmark har væksten været markant, og vi har løst mange spændende projekter og opnået nye, der peger fremad mod fortsat vækst.

Vi ser et større marked, særligt inden for specialiseret bygherrerådgivning i de kommende år. Vi tilbyder nu også ydelserne juridisk rådgivning, cost management og facilities management som en del af rådgivningspaletten.

Den digitale fremtid er blevet nutid I MOE anvender vi digitale værktøjer overalt, og vi har fokus på fortsat udvikling og innovation i projektgennemførelsen. Gennem BIM modeller og IKT aftaler effektiviseres samarbejde og koordinering mellem fag for at opnå bedre projekter og reducere omkostningerne. BIM modellerne bidrager i høj grad til at øge bygbarheden i komplekse projekter. Vi udvikler automatiseringsprocesser, hvor programmer og systemer i højere grad udfører dele af beregningsarbejdet, for at gøre projekterne mere cost effektive.

Vi arbejder med virtuel brugerinddragelse og fælles digitale kommunikationsplatforme, hvilket giver et bedre beslutningsgrundlag i de tidlige faser.

Bæredygtighed og CSR

I MOE Norge fortsætter udviklingen, og i 2019 åbner vi nyt kontor i det centrale Oslo. Store byggeri- og infrastrukturprojekter er i porteføljen og understøttes fra Danmark af et internationalt team.

Vores CSR-politik er formuleret på baggrund af principperne i FNs Global Compact og charteret i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Vi har fokus på rådgiverbranchens ansvar for samfundsudviklingen og arbejder aktivt for at fastholde vores position som førende inden for ansvarligt, bæredygtigt og innovativt byggeri og anlæg.

Datterselskabet PTS på Filippinerne danner platform for øget konkurrencekraft og ressource­sikkerhed på det danske og norske marked. PTS er samtidig en lokal rådgiver, der er med til at løse filippinernes behov for bæredygtig energi og byggeri.

MOEs ydelser spænder vidt fra infrastruktur over bæredygtige byer til livet i havet. Det er derfor helt oplagt for os at implementere de 17 verdensmål i vores projektafvikling.

Udvikling MOE vil udvikle sig til en stærk rådgiver i Norden. Den markante position i Danmark skal udbygges, og samtidig skal Norge, og på sigt Sverige, udvikles til samme styrke.

Vækst og udvikling skal ske samtidig med, at vi udvikler vores kompetencer og fastholder den unikke, transparente og innovative arbejdskultur, som udgør DNAet i MOE. Vi vil skabe langsigtet værdi og sætte aftryk på fremtidens samfund. Både når vi bygger ny infrastruktur, sikrer fremtidens energiforsyning, og løser en række af de klima- og miljømæssige udfordringer, vi står overfor.

Vores ambition er at deltage i flere store projekter i både Danmark, Norden og på internationalt niveau. Vi udvikler nye ydelser og udbygger løbende kompetencepaletten inden for alle vores forretningsområder. Vi vil styrke vores geografiske tilstedeværelse samtidig med at vi fortsætter væksten på vores lokale kontorer.

Vi tager fortsat del i udviklings- og forskningssamarbejder med studerende og uddannelsesinstitutioner, universiteter og fonde.

Next level rådgivning

Vi har valgt at arbejde med de områder, der ligger inden for vores indflydelsessfære og forretningsområder og kortlægger alle større projekter i MOE for at analysere bæredygtighedspotentialet.

Branchens bedste medarbejdere Vi fokuserer på at tiltrække branchens bedste medarbejdere og har en ambition om at være branchens bedste arbejdsplads. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

Vi udvikler medarbejdernes kompetencer løbende og tilbyder lederuddannelse og kurser gennem MOE Akademi.

I en virksomhed med høj vækst er behovet for dygtige ledere stigende. I MOE rekrutteres de fleste ledere internt, og vi har derfor udviklet et talentforløb for kommende ledere.

Bredt forankret ejerskab MOE er ejet af de ledende medarbejdere på tværs af organisationen. Det giver både iværksætterånd, beslutningsdygtighed og en høj grad af engagement.

MOE har et strategisk mål om at udvikle flere ydelser inden for rådgivning med fokus på kundernes behov.

7

Hoved- og nøgletal Nettoomsætning t. DKK 800.000

% 10,0

600.000

7,5

400.000

5,0

200.000

2,5

0

2015 2015

2016 2016

2017 2017

2018 2018

2015 2015

2016 2016

2017 2017

2018 2018

Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte

Soliditet

% 40

0,0

Overskudsgrad

800

30

600

20

400

10

200

ASKER

0

2015 2015

2016 2016

2017 2017

2018 2018

0

2015 2015

2016 2016

2017 2017

FOLLO

2018 2018

MANILA

Resultat for MOE Koncernen

2015 (t. DKK)

Nettoomsætning

2016 (t. DKK)

2017* (t. DKK)

2018* (t. DKK)

454.575

531.385

587.162

689.233

Resultat primær drift

25.932

32.466

22.548

43.425

Resultat efter skat

19.535

25.249

16.298

29.177

Egenkapital

71.950

84.549

90.779

107.244

Overskudsgrad Soliditet

5,7

6,1

3,8

6,3

27,0

26,8

26,0

28,5

AALBORG

KØBENHAVN

AARHUS NÆSTVED FREDERICIA

VORDINGBORG

*Fra 2017 og 2018 er nøgletal inklusiv datterselskabet i Filippinerne.

Vores historie Udvidelse af H.C. Ørstedsværket

1930 Firmaet stiftes af grundlæggeren A.J. Moe 8

6.000 beskyttelsesrum opføres landet over

1944

Frederiksberg Rådhus indvies

1953

Københavns Lufthavns landingsbane

1969

1992

Rødovre Centrum udvides

Den Sorte Diamant indvies

1999

A.J. Moe fusionerer med O.H. Brødsgaard under navnet Moe & Brødsgaard

2003 Nyt kontor i Fredericia

2004 Nyt kontor i Aarhus

2005 Nyt kontor i Aalborg

Organisation MOE er geografisk organiseret med landsdækkende kontorer i Danmark og datterselskaber i Norge og i Filippinerne. Forretningsområderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur er gennemgående i alle geografier, hvor der kan trækkes på faglighed og ekspertise fra hele koncernen.

Organisation Bestyrelse

MOE er Danmarks største medarbejderejede rådgivende ingeniørfirma. Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter af ejere og medarbejdere. Den øverste ledelse i MOE består af direktion, de ledende stabsfunktioner, direktører og divisionschefer fra alle geografier.

Direktion

Finance

København

BYGGERI

Administration

Aarhus

Sjælland

Aalborg

Syddanmark

MOE Norge

PTS Filippinerne

ENERGI & INDUSTRI

INFRASTRUKTUR

Datterselskaber

Projektorganisation Kunde

MOE har en enkel og overskuelig projekt­ organisation, der sikrer en kort kommandovej og hurtig beslutningstagning. Den enkelte opgave løses af en projektleder i spidsen for et projektteam, der sammensættes til opgaven og består af medarbejdere fra de relevante afdelinger. Projektlederen er overordnet ansvarlig i forhold til kunden og refererer til den projektansvarlige.

Datterselskab i Norge

2010

2012 Nyt kontor i Vordingborg

2013 Navneskift til MOE

Projektleder

Projektansvarlig

Projektmedarbejdere

MOE vinder Amagerværket BIO4

Den Blå Planet indvies

MOE vinder Amager Bakke

2009

KSM

2014 Datterselskab, PTS i Filippinerne

2015 Opkøb af Tetraplan

MOE vinder Hovedstadens Letbane

2016 Opkøb af Seacon

2017 Opkøb af Nielsen & Risager og nyt kontor i Næstved

2018

Pandaanlægget i København Zoo indvies

2019

Opkøb af Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning 9

LEDERTALENTER

”Det er fedt, når ens leder siger:

Du gør, hvad du mener er rigtigt!”

I en virksomhed med høj vækst er behovet for dygtige ledere stigende. I MOE rekrutteres de fleste ledere internt. Det giver ledere, der har MOE-kulturen inde under huden. Men hvordan speeder man udvikling af ledere op, så det matcher et stigende behov? MOE Ledertalentforløb er svaret.

UDDANNELSE

MOE Akademi MOE Akademi har mere end 40 kurser i systemer, værktøjer og programmer. Dette sikrer, at medarbejderne har de bedst mulige kvalifikationer og kender MOE-værktøjerne, der skal bruges for at være effektive og gennemføre projekterne succesfuldt.

10

MOE Ledertalenter MOE Ledertalentforløb udvikler deltagernes kompetencer inden for karrierevejene Projektledelse og Virksomhedsledelse. Forløbet er en accelereret læringsproces med fokus på den enkeltes udviklingsbehov.

Lederuddannelse MOE har ambitioner om at være branchens bedste arbejdsplads. En ambitiøs lederuddannelse for alle ledere af medarbejdere bidrager til at skabe et motiverende og nærværende arbejdsmiljø for alle.

Nina Wellendorff Marquardsen og Kasper Sørensen er to af ledertalenterne, der har deltaget på det accelererede uddannelsesforløb med fokus på den enkeltes udviklingsbehov. Over en periode på 16 måneder har de deltaget i fælles undervisning og individuelle coaching- og mentorforløb.

at arbejde med projektudvikling og kvalitetssikring. Opholdet gav masser af oplevelser og udvikling rent karrieremæssigt.

”Jeg har fået en større forståelse for, hvad der skal til for at holde en virksomhed i gang. Man får ikke ansvar – man tager et ansvar. Det er fedt, når ens leder siger: Du gør, hvad du mener er rigtigt!”, siger Kasper.

Fra MOE til Manila

”Det har været super spændende at være med.

Da min leder tilbød, at jeg kunne udvikle mig i en retning, som jeg er med til at bestemme, var det motiverende”, fortæller Kasper.

Kasper, der er VVS-ingeniør, er blevet kastet ud i at håndtere nogle store projekter i samarbejde med MOEs datterselskab PTS i Filippinerne. Kasper rejste til Manila i tre måneder for

Selvindsigt er udvikling

”Den ene dag er jeg intern projektleder, den næste dag rådgiver jeg min bygherre, og den tredje dag sidder jeg i komplekse ledelsessituationer. Man tror, man skal lære andre at kende – og det skal man også, men vigtigst er det at kende sig selv. Så får man lidt mindre travlt med at forholde sig til sig selv, og man kan koncentrere sig mere om projektet i stedet”.

Mange karrieremuligheder

Både Nina og Kasper fortæller, at deltagelsen i uddannelsesforløbet har givet dem en dybere indsigt i MOE som organisation og forretning, men vigtigst; en langt større selvindsigt, der har givet mod på at prøve sig selv mere af.

Ledertalentforløbet udvikler deltagernes kompetencer inden for karrierevejene Projekt­ ledelse og Virksomhedsledelse. Nina og Kasper har prøvet flere forskellige jobfunktioner for at blive mere sikre på deres styrker og ønsker til deres fremtidige karriere.

”Jeg har virkelig fået mulighed for at prøve mange ting i samarbejde med min mentor.

Finde mig selv og prøve forskellige dele i projekterne. Det giver styrke og selvtillid, når nogen tror på en”, siger Nina.

”Jeg er blevet mere bevidst om mig selv, og hvordan jeg skal agere i forskellige situationer og roller. Før ville jeg gerne videre og videre hele tiden – nu reflekterer jeg nok lidt mere over tingene”, siger Kasper.

Nina er uddannet arkitekt og arbejder som bygherrerådgiver på store og komplekse projekter, hvor der er mange interessenter, der skal håndteres. Ledertalentforløbet har gjort Nina klogere på sig selv:

”Nogle dage vil jeg gerne være en virkelig dygtig bygherrerådgiver, og andre dage tænker jeg, at jeg vil arbejde med, hvordan jeg kan udvikle forretningen og arbejdsprocesserne i MOE. Jeg synes, det er vigtigt at have sin faglighed i orden, det styrker ens personlige fundament. Det er stadig for tidligt at sige, hvor jeg lander”, slutter Nina.

KARRIEREVEJE

Projektledelse Her kan du udvikle dig til at blive projektleder eller projektchef.

MOE Akademi har 20 kurser, der understøtter projektledelse.

Faglighed Her kan du udvikle dig som specialist eller til kompetencechef.

Den faglige karrierevej understøttes af interne og eksterne kurser målrettet din faglighed.

Virksomhedsledelse Her kan du bl.a. udvikle dig til afdelingsleder. MOE har også en ambitiøs lederuddannelse.

BIM Her kan du bl.a. udvikle dig til BIMkoordinator. MOE Akademi har også 15 kurser, der understøtter dine BIM kompetencer.

11

SPORT & KULTUR

Vi er MOE Fodbold, fester eller familietur.

I MOE er alle initiativer velkomne. Medarbejderne arrangerer og driver talrige aktiviteter.

Fra alle former for sportsaktiviteter og fester til kulturarrangementer med kolleger og familie.

Drømmer du om at oprette et hold inden for din yndlingssport, eller brænder du for at arrangere fester, så er der masser af mulighed­er for at få indflydelse i MOE. Står du på ski, kan du også komme med på den årlige skitur sammen med en masse af dine kolleger.

12

STUDIETUR

Turen går til Paris Alle medarbejdere inviteres hvert år på studietur til en europæisk storby.

I mere end 10 år har MOE arrangeret en årlig studietur til en udenlandsk storby. I 2019 går turen til Paris. I dagtimerne tager vi på faglige udflugter og ser aktuel arkitektur og ingeniørkunst. Om aftenen er der fælles restaurantbesøg og mulighed for at udforske storbyen på egen hånd.

Sammen med julefrokosten og skituren er studieturen en af de begivenheder, hvor du har mulighed for at lære dine kolleger og andre medarbejdere godt at kende på tværs af fag og geografi.

13

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

Verdensmål bliver til handling i UN17 Village MOE hjælper med at integrere FNs 17 Verdensmål i det ambitiøse boligprojekt på spidsen af Ørestad.

I december 2018 blev der kåret en vinder i By & Havns konkurrence om et byggefelt på Ørestads sydligste spids. MOE er med på vinderprojektet, der kaldes UN17 Village, da ambitionen er at omsætte FNs verdensmål i byggeriets løsninger.

Det nye boligkompleks vil skabe rum til ca. 830 nye ørestadsboere og flere fællesfaciliteter.

Heriblandt et spisehus, hvor man kan mødes om måltidet, en delecentral med værksted, et fælleshus og et stort badehus med spa, sauna, svømmebad, motionsrum og omklædning.

MOE er på flere fronter med til at indfri de bæredygtige ambitioner og bidrager ligeledes med cost management.

14

Danmarks sundeste etageboliger

Genanvendelse af regnvand

Sundt byggeri er blevet en af vores spidskompetencer. Det er samtidig en af kerneværdierne i UN17 Village. En af boligblokkene kaldes ”Sundhedshuset” og sigter mod titlen som Danmarks sundeste etageboliger. Den 4.000 m2 store bebyggelse bliver derfor 'state of the art' på indeklimaområdet.

Europa sidder kun på 8 % af klodens ferskvandsreserver, men huser 13 % af verdens­ befolkningen. Den udfordring adresseres også i UN17 Village, hvor der skal opsamles 1,5 mio. liter regnvand til recirkulering og rekreativt brug.

Forbruget af vand i drikkevandskvalitet bliver minimeret betragteligt ved at benytte regnvand til toiletskyl, vanding og i fælles­vaskeriet.

Vedvarende energikilder Energiforbruget vil komme fra 100 % vedvarende energikilder som varmepumper, sol-­ varme­paneler, solceller og vindmøller.

Potentielt kan al varme og køling produceres lokalt via et ATES-anlæg, hvor varmepumper udnytter energien i grundvandet.

Cirkulært byggeri Det er ikke første gang, at MOE og arkitektfirmaet Lendager Group samarbejder om et bæredygtigt pionerprojekt i Ørestaden med NREP som bygherre. Den samme konstellation gør sig gældende ved Upcycle Studios og Ressourcerækkerne. To boligprojekter, der er karak-

UN17 Village Bygherre NREP Samarbejdspartnere Lendager Group, Årstiderne Arkitekter, Arup Rådgivende Ingeniører Visualisering TMRW (efterredigeret)

FNs 17 Verdensmål Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FNs 193 medlemslande til at tage del i den bæredygtige udvikling for både mennesker og planeten.

teriseret ved en innovativ brug af genbrugsmaterialer, hvilket også bliver tilfældet med UN17 Village. Anders Lendager, der er grundlægger og ejer af Lendager Group, ser frem til at bringe de fælles erfaringer med videre:

”Vores mål er at genbruge så mange materialer som muligt i vores arkitektur for derved at spare CO2 og ressourcer. Det kan vi kun gøre med en bygherre som NREP, der er villig til at prøve nye ideer, og ikke mindst gennem et tæt samarbejde med vores rådgivende ingeniører i MOE. Det nemmeste er altid at gøre, som man plejer. Men MOE har i den

grad vist, at de er åbne for at undersøge alternative metoder, hvilket er helt essentielt, når man som os ønsker at udbrede det cirkulære byggeri.”

I tillæg til genbrugsmaterialer vil byggeriet gøre brug af massivtræ. Det har MOE høstet en del erfaringer med via projekter såsom træboligerne på Lisbjerg Bakke, der blev kåret til årets byggeri i 2018.

Brugen af træ og genbrugsmaterialer vil få afgørende positiv indflydelse på byggeriets samlede CO2-regnskab.

Med vores brede spektrum af ydelser kan vi bidrage til en stor del af de 17 verdensmål, og vi ønsker at være en proaktiv rådgiver, der er med til at løfte ambitionsniveauet. Vi har lagt en ekstra indsats på områder som vedvarende energi, indeklima og træbyggeri. Bæredygtig vejprojektering med udgangspunkt i verdensmålene er et af vores nyere tiltag.

Vi kan samtidig hjælpe vores kunder med at implementere målene. Det gør vi dels ved at spørge ind til deres projekter og visionerne bag, men ikke mindst ved at levere løsninger, der medvirker til at gøre vores kunder så bæredygtige som muligt. Vi tilbyder vores kunder en screening af, hvilke verdensmål der er relevante for dem, og vi bidrager samtidig til at få målene implementeret.

Karoline Geneser Koncernkompetencechef Bæredygtighed København

15

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

Vi løfter barren for et sundt indeklima Sundhed er blandt FNs 17 Verdensmål, og vores bygninger kan være en vigtig medspiller.

Foto Niels Nygaard

Vi opholder os indendørs op mod 90 % af tiden, og det er faktisk her, vi finder langt størstedelen af den sundhedsskadelige partikelforurening. Der er samtidig stærk evidens for, at et godt indeklima på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner giver mindre fravær, øget præstationsevne og bedre trivsel. Der er derfor god grund til at søsætte initiativer, der sætter et mere sundt indeklima på dagsordenen.

MOE er lige nu med til at opdatere DGNBmanualer for boliger, kontorejendomme og undervisnings- og institutionsbyggeri.

Projektet er støttet af Realdania og bliver til i samarbejde med Green Building Council, Arkitema Architects, Aalborg Universitet og et advisory board med flere af landets førende forskere på området.

Som certificeringsordning har DGNB allerede stor succes, da mange bygherrer ser en gevinst ved at synliggøre den bæredygtige indsats gennem et troværdigt system med konkrete retningslinjer. Ambitionen med det nye projekt er, at ordningen skal blive lige så god til at dokumentere de sundhedsmæssige kvaliteter i bygninger, hvor vi arbejder, lærer og lever.

16

Sunde Skoler Opdateringen af DGNB er langt fra det eneste eksempel på, at det sunde byggeri har fået en særlig plads i MOE. For vi er herudover involveret i tre Realdania-projekter, hvoraf ”Sunde Skoler – sund læring” er det nyeste i rækken.

Realdania har foretaget en kortlægning, der viser, at man kan spore en tydelig positiv effekt hos kommuner, der har en strategi for indeklimaoptimering på deres skoler.

Som led i en større kampagne har Realdania derfor udvalgt 12 kommuner, der skal arbejde med strategiske indeklimaplaner. Målet er, at sundheden bliver prioriteret både på politisk niveau og hos den enkelte skoleledelse.

Det gælder bl.a. et bedre samspil med den kommunale renoveringsstrategi. Et eksempel kunne være, at man ikke kun tænker energi­ besparelser, når der skiftes vinduer, men også får taget indeklimaet i betragtning.

MOE er med på et af projekterne, som er et samarbejde med CLEAN, Syddansk Universitet og de tre kommuner Middelfart, Odense og Kolding. Første trin er at kortlægge de

Foto Laura Stamer

mest hyppige indeklimaproblemer ved at foretage målinger på tre skoler i hver af de tre kommuner. Til det formål har man valgt meget forskellige skoler, eftersom problemerne kan variere gevaldigt. Derfor skal man huske at have blik for helheden på den enkelte skole og i det enkelte klasselokale, påpeger Steffen E. Maagard, der er koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima i MOE:

”Vi ser mange eksempler på, at skoler har valgt at indkøbe et ventilationsanlæg, der f.eks. skal regulere temperatur og CO2-koncentrationen.

Men det har så til gengæld resulteret i støj og træk i mange lokaler med det resultat, at de slet ikke bliver brugt, og så er man kun blevet fattigere. Indeklima er en alt for kompleks størrelse til 'one-size-fits-all'-løsninger, og det skal en god indeklimastrategi tage højde for."

Steffen fortæller, at de strategiske indeklima­ planer til sidst skal munde ud i idéer til overordnede tiltag, der netop har øje for, at forskellige problemer kræver forskellige løsninger.

Steffen E. Maagaard Koncernkompetencechef Energidesign & Indeklima Aarhus

Vi ser mange eksempler på, at skoler har valgt at indkøbe et ventilationsanlæg, der f.eks. skal regulere temperatur og CO2koncentrationen. Men det har så til gengæld resulteret i støj og træk i mange lokaler med det resultat, at de slet ikke bliver brugt, og så er man kun blevet fattigere. Indeklima er en alt for kompleks størrelse til 'one-sizefits-all'-løsninger, og det skal en god indeklimastrategi tage højde for.

Foto Realdania By & Byg

Sunde Boliger En god portion af vores viden om sundt byggeri har vi fået ved at være en del af innovations­ projektet Sunde Boliger, hvor den nyeste forskning afprøves i praksis. Det består af tre huse i Holstebro, som siden slutningen af 2018 har været beboet af tre testfamilier.

NOW-Tech-huset er bygget efter gældende standarder og fungerer som referencebygning.

YES-Tech-huset repræsenterer den teknologi­ begejstrede vej til et godt indeklima, mens NO-Tech-huset benytter passive løsninger med fokus på indretning og materialer. Selvom husene har stået færdige i et godt stykke tid, er projektet gået ind i en måle – og evalueringsfase, der er mindst lige så interessant, fortæller Steffen:

”Noget af det, vi kigger på lige nu, er kombinationseffekter mellem de materialer, vi har i vores boliger. Produkter som maling, gulve og gipsplader testes alle for skadelige stoffer. Men selvom der ikke er nævneværdige problemer, når de undersøges hver for sig, har vi obser­ veret, at flere produkter interagerer med hinanden og danner ny kemi, der i værste fald

kan være yderst skadelig. Det er uhyre svært at designe efter, og der er heller ingen krav på området. Vi har kun kradset lidt i overfladen, men hvis sundhedsambitionerne skal op, bliver man nødt til at kigge på kombinationseffekterne i fremtiden”.

Sunde Boliger Renovering De mange nye resultater og metoder fra Sunde Boliger skal nu overføres og afprøves på den eksisterende bygningsmasse. Med projektet Sunde Boliger Renovering skal MOE hjælpe Realdania med at undersøge effekten af indeklimaforbedringer i tre ældre og tidstypiske huse i Randers. En bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962. De er alle opført i en tid uden de store krav til isolering og indeklima, og det er samtidig tre bygningstyper med hver deres skavanker.

igen måles i løbet af en hel sæson. Man kan således se, om de ønskede effekter slår igennem, og hvilke løsninger der mest effektivt formår at forbedre indeklimaet.

”Som en del af projektet får familierne 500.000 kr. at renovere for, og her skal vi hjælpe med at give et billede af, hvordan der kan prioriteres for at opnå indeklimaforbedringer. Det gode ved at have tre bygningstyper er, at løsningerne også bliver skalerbare og kan benyttes andre steder. For der er jo ingen tvivl om, at den eksisterende bygningsmasse er et kolossalt indsatsområde”, afslutter Steffen.

Gennem en hel sæson skal husene bebos af tre testfamilier, mens man undersøger den nuværende indeklimatilstand. Herunder skimmelsporer, temperaturforhold, luftskifte, partikelforurening og meget andet. På baggrund af resultaterne bliver der gennemført en indeklimarenovering, hvorefter husenes indeklima 17

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

Når æstetik og mat3mat1k går hånd i hånd Arkitekter og ingeniører har arbejdet tæt sammen for at få Forsyning Helsingørs nye driftscenter til at signalere selskabets rolle i den bæredygtige udvikling.

Peter Hesselholt Afdelingsleder Specialkompetencer København

Normalt er vi vant til, at teknik som ventilation og elbakker bliver gemt væk. Her står det helt råt, og det giver naturligvis nogle udfordringer i forhold til finish.

18

Ved første øjekast på det nye driftscenter lægger man straks mærke til den signifikante facade med det rustikke look. Men det afsløres næppe, at det æstetiske tvist også medvirker til en optimal balance mellem energi, indeklima og dagslys. Facaden har den helt rette åbningsgrad i forhold til lys og varme, så dagslyset er optimeret, mens de indendørs temperaturer holder sig på et yderst komfortabelt niveau. De faste skodder, som stikker ud fra facaden, fungerer ligeledes som solafskærmning.

I kombination med en række andre løsninger er det hermed lykkedes at gøre mekanisk køling overflødig, hvilket er ret usædvanligt for kontorbyggeri i dag. En kolossal gevinst, når nu driftscenteret er et lavenergi-byggeri opført efter den mest skærpede lavenergiklasse.

”Man kan sige, at MOE og Christensen & Co. har fået matematik og æstetik til at gå hånd i hånd for at nå målet”, udtaler Peter Hesselholt, der er projektleder på byggeriet og afdelingsleder for specialkompetencer hos MOE i København.

Teknikken frem i lyset Det tætte samarbejde træder også i karakter, når man bevæger sig indenfor. Driftskontoret skal samle ca. 100 medarbejdere, der i dag sidder på forskellige lokationer. Fællesnævneren er, at der primært er tale om teknikere.

Derfor har man valgt at hylde noget, der ellers bliver gemt væk, for her er alle tekniske installationer synlige – for ikke at sige fremhævet.

”Normalt er vi vant til, at teknik som ventilation og elbakker bliver gemt væk. Her står det helt råt, og det giver naturligvis nogle udfordringer i forhold til finish. Når teknikken er synlig, skal den jo være afsluttet helt perfekt. Til gengæld giver det kant til lokalerne og gør det nemt at lave nye afgreninger, hvis behovet opstår”, udtaler Peter og påpeger, at der ligeledes er så få søjler som muligt for at fremme den indretningsmæssige fleksibilitet.

Kontorbygningen er bygget op omkring et atrium, hvilket tilmed har krævet stor opmærksomhed på de rumakustiske forhold omkring arbejdspladserne og lydudbredelsen mellem etagerne. Akustikerne hos MOE har derfor haft særligt fokus på mængden og placeringen af akustisk absorberende overflader i tæt samarbejde med arkitekterne fra Christensen & Co. Genanvendelse af ressourcer I kraft af Forsyning Helsingørs arbejde med at fremme en bæredygtig brug af ressourcer har dette aspekt fået en særlig plads i projektet.

Driftscenteret bliver eksempelvis forsynet med mere eller mindre gratis varme fra naboen; et flis-kraftvarmeværk, der overfører sin overskudsvarme til gulvvarmen i kontorbygning­en.

Ud over bygningerne har opgaven også omfattet et relativt stort anlægsprojekt, hvor MOE og Tredje Natur har designet et ca. 10.000 m2 område med regnvandsforsinkelsesbassiner, der benyttes rekreativt. Overskydende regnvand bliver ydermere brugt til vask af servicebiler og toiletskyl.

Forsyning Helsingørs Driftscenter Driftscenteret skal, ud over kontor og lagerfaciliteter, også fungere som undervisningslokale til skoleklasser.

Bygherre Forsyning Helsingør Arkitekter Christensen & Co., Tredje Natur Foto Niels Nygaard

19

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

Naturkortlægning i et politisk landskab Amager Fælled var på flere måder en unik opgave, og vi måtte opfinde et helt nyt indeks til formålet.

Hans Ohrt Seniorprojektchef Plan & Natur København

Det er aldrig set før, at et naturområde bliver det største tema i en kommunal valgkamp.

Men det var uden tvivl tilfældet med Amager Fælled. I den forbindelse fik MOE til opgave at give politikerne et solidt beslutningsgrundlag.

For at kunne vurdere, hvor det ville være mest hensigtsmæssigt at bygge, skulle der både laves jord- og grundvandsanalyser og ikke mindst en omfattende naturkortlægning af den grønne oase.

Et helt nyt indeks Det største stridspunkt i debatten om Amager Fælled er Strandengen, hvor man oprindeligt havde tænkt sig at bygge. Det er den eneste del af Amager Fælled, der er fuldstændig uberørt og kan spores helt tilbage til sten­alderen.

20

Spørgsmålet blev således, hvilke dele af fælleden, der i stedet kunne egne sig til bebyggelse, da modstanden mod byggeri på Strandengen var så massiv.

Det var langt fra nogen nem opgave. Dele af fælleden er blevet benyttet til militærøvelser, mens andre har været decideret losseplads. Der skulle således laves omfattende forureningsundersøgelser og heriblandt på områder, der ikke er undersøgt før. Dertil en vurdering af, hvor dyrt og besværligt, det ville blive at håndtere.

Det andet aspekt var at give et billede af, hvilke områder, der er mest bevaringsværdige, fortæller miljøspecialist Hans Ohrt. Men hvordan i alverden vurderer man det?

I den henseende kan naturen være ret utaknemmelig. De sjældne arter slår sig også ned, selvom der er forurenet jord.

Det er jo netop dem, vi fokuserer på, så derfor skulle vi have kortlagt naturtyper og den generelle naturtilstand. Her spiller områdernes historik også ind, for der er uden tvivl forskel på, om et stykke natur har fået lov at udvikle sig over 80 år frem for 10 år. Med dette udgangspunkt fik vi udviklet et helt nyt naturværdi-indeks. Det skulle groft sagt benyttes til at give de forskellige områder en slags karakterer.

Den vilde orkidé, Ridder-gøgeurt, havde ellers været forsvundet fra Danmark i 27 år.

Men i 2016 blev den fundet på Amager Fælled.

Atlant-fjermøl blev fundet som ny art for Danmark og er kun fundet på Amager Fælled.

Amager Fælled Foto Lars Maltha Rasmussen

Et dream team af biologer I perioden omkring kommunalvalget i 2017 var interessen for Strandengen og Amager Fælled markant. De sociale medier glødede ført an af tv-kokken Nikolaj Kirk og borgergruppen Amager Fælleds Venner. Modstanden på Københavns Rådhus var ligeledes stor, og debatten blev dækket i adskillige artikler og tv-indslag. Set i lyset af den intense mediebevågenhed, måtte der derfor ikke være den mindste anledning til kritik, fortæller Hans:

”Det var vigtigt at få set på de tidligere undersøgelser for at kunne vurdere præcis, hvilke artsgrupper, vi skulle koncentrere os om. Vi fandt frem til alle de gamle rapporter og deres ophavsmænd for at kunne involvere dem i processen. Både for at sikre en vis kontinuitet i arbejdet med fælleden og samtidig trække på den bedste erfaring. Vi fik dermed sat et hold af lokalkendte nichespecialister, der tog ud og lavede feltanalyser. Det vil sige botanikere og diverse eksperter inden for insekter, padder, fugle og andet dyreliv.

Herudover inddrog vi de oplysninger om naturen og de sjældne arter, som Amager Fælleds Venner har indsamlet.”

Det omfattende analysearbejde mundede til sidst ud i en kortlægningsrapport med anbefalinger til mulige byggegrunde.

Bynatur – en ny ekspertise I september 2018 fik Københavns kommunalpolitikere endelig indgået en aftale om at bygge på det såkaldte ”Campingareal” i den sydlige del af Amager Fælled.

Det var helt i tråd med rapportens anbefalinger og derfor et tilfredsstillende resultat for specialisterne bag. Hans påpeger, at man på flere fronter kan tage ved lære af hele forløbet:

”Debatten om Amager Fælled viser med al tydelighed, at der er en stigende interesse for miljøet og muligheden for flere natur­ oplevelser i bynære miljøer. Der findes endda evidens for, at grønne omgivelser ligefrem kan have en terapeutisk effekt.

Her bør man overveje, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem nybyggeri og naturværdier. Med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten.

Det vi kalder 'bynatur', som er et af vores indsatsområder i MOE”, afslutter Hans.

Stor vandsalamanderlarve. Arten er fredet og strengt beskyttet i hele EU.

Den største danske bestand af sommerfuglen Det Hvide W findes på Amager Fælled.

Sommerfuglen er rødlistet som en truet art.

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

I Brande skal luften blive til varme i stuerne Varmepumper er et værdifuldt bidrag til udnyttelsen af vedvarende energikilder.

22

Energisystemet i Danmark er under forandring. Der arbejdes på at omstille energisystemet til fossilfri og vedvarende energiproduktion inden 2050. Fjernvarmesystemet skal allerede i 2030 være baseret på mindst 90 % andre energiformer end kul, olie og gas.

Store varmepumper kan desuden nyttiggøre overskudsvarme fra industri, køleanlæg og energianlæg. De knyttes typisk til fjernvarme­nettet, som dermed sørger for, at energien udbredes i resten af samfundet. Små varmepumper installeres typisk i boliger som individuel opvarmning.

Hvis energien skal komme fra andre kilder end direkte sol og vind, er der brug for store varmepumper. For det bliver herved muligt at udnytte energien fra spildevand, grundvand, udeluft og jordvarme.

Varmepumpen i Brande Brande Fjernvarme a.m.b.a. har investeret i et varmepumpeanlæg til 75 millioner kroner, hvor en høj- og lavtryksvarmepumpe producerer 8 MW fjernvarmeeffekt.

Varmepumpen er drevet af en gasmotor, og energien hentes primært fra udeluften og sekundært fra gasmotorens overskudsvarme. Varmepumpen er forberedt til el-drift, så anlægget senere kan suppleres med to el-motorer og dermed drive varmepumpen direkte på vindmøllestrøm, hvis det er rentabelt. Varmepumpen anvender ammoniak som kølemiddel og arbejder i temperaturområdet -30 ºC til 120 ºC og med et overtryk på op til 32 bar.

MOE har som rådgiver for entreprenøren Victor-DST detailprojekteret varmepumpens maskin- og røranlæg og stålkonstruktioner i varmepumpebygningen og i fordampergården.

Projektet har været et maskin- og konstruktionsprojekt, hvor der er arbejdet sammenhængende med 3D-projektering og visualisering i programmerne 3D Plant, Tekla og Navisworks. Der er herved skabt et digitalt layout af hele projektet.

MOE har dimensioneret fjernvarme- og ammoniakrørene, optimeret belastning og fleksibilitet for rørsystemerne og placeringen af bæringer med anvendelse af programmet AutoPIPE. Der er herudover udarbejdet isometrier og øvrigt tegningsgrundlag med 3D Plant.

Ved stålkonstruktionerne er de statiske beregninger udført i programmet ROBOT, og arbejdstegninger genereret via Tekla.

Teknikken bag varmepumper Varmepumpen fungerer efter samme tekniske grundprincip som køleanlæg: Et kølemiddel fordampes under optagelse af energi fra et medie, som nedkøles, og

kølemidlet kondenseres efterfølgende under afgivelse af energi til et medie, som opvarmes.

Når store varmepumper anvender luft som varmekilde, vil det typisk være udeluft, som afkøles, og energi fra den proces overføres til fjernvarmevandet, når kølemidlet kondenseres. Luft som energikilde har lav energitæthed i forhold til andre mulige energikilder. Der skal f.eks. strømme 5.000 gange mere m3 luft igennem en varmepumpe end m3 grundvand for at opnå den samme varmepumpeeffekt.

Energioverførsel fra luft kræver derfor et betydeligt større varmeoverføringsareal og dermed et større anlæg. Luft som varmekilde har til gengæld den store fordel, at luft er nemt tilgængeligt og findes i ubegrænsede mængder.

23

TEMA: FNs 17 VERDENSMÅL

I Filippinerne sætter vandkraft strøm til landets yderste egne Vores filippinske datterselskab PTS er eksperter i at omsætte energien i vandløb og floder til elektricitet, der kommer udkantsområderne til gode. ”Bæredygtig Energi” er FNs verdensmål nummer 7. Her er det første delmål, at alle skal sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris. Det andet delmål er, at andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt.

Vores filippinske projekter inden for små vandkraftværker bidrager til at imødekomme begge ambitioner.

Adgangen til elektricitet er stadig et problem i flere af de yderste landdistrikter. Til gengæld er Filippinerne rig på store åer, floder og de højdeforskelle, der gør det rindende vand til en potentiel energikilde.

24

Derfor kan vandkraft være en væsentlig del af løsningen, da et minianlæg typisk producerer strøm til ca. 10.000 husstande med mellem 5 og 10 indbyggere i hver husstand.

PTS er involveret i tilblivelsen af adskillige vandkraftværker, hvoraf flere skal udgøre livsnerven i elforsyningen til små afsides lokalsamfund.

Laserscanning fra luften Erfaringen på området spænder over samtlige faser, og alene de indledende øvelser kan være lidt af en teknisk udfordring. Landskabet i de filippinske bjergområder kan være svært tilgængeligt, når der skal udarbejdes forundersø-

gelser. I mange tilfælde bliver luftbåren LIDARteknologi derfor taget i brug. LIDAR står for Light Detection and Ranging og er kort sagt en speciel type laserscanning, der kan kortlægge store områder med høj præcision. I den luftbårne variant er scanneren spændt fast på en helikopter, der foretager overflyvningen.

En af fordelene er, at man kan filtrere al vege­ tation fra billederne og få meget præcise højdemodeller af landskabet. Scanningsresultat­erne benyttes til at opbygge 3D-modeller af landskabet og dermed give det bedste grundlag for at vurdere, hvor det pågældende vandløb har det største energipotentiale, og hvordan det samlede anlæg designes bedst muligt.

25

BYGHERRERÅDGIVNING

Strategisk rådgivning til nytænkende bygherrer De fleste byggerier er i dag præget af klare kvalitetskrav og skarpe budgetter og tidsplaner – som ofte ændrer sig flere gange undervejs i processen. Vi formidler tingene enkelt og sikrer godt samarbejde mellem alle projektets interessenter.

Hvor bæredygtig er business casen?

Hvor bæredygtigt er projektet, og hvad er de reelle værdigevinster? Vi skaber overblikket fra analyse, økonomi og proces til færdigt projekt. I samarbejde med bygherreorganisationen udarbejder vi business casen for projektet, der kan bruges til investorer, myndigheder og brugere.

Vi har erfaring med byudviklings- og mobilitetsprojekter fra de overordnede strategier for 'smart cities' til konkrete løsninger for etablering af f.eks. klimaprojekter, retailcentre og støjplanlægning.

Er der styr på de juridiske forhold?

En byggesag indeholder en række juridiske aspekter i alle byggeriets faser, som spænder fra planlægningsfasen til udbud af opgaven, kontraktindgåelse og håndtering af diverse krav opstået under og efter udførelsen.

Vores jurister har kompetencer inden for alle aspekter af byggejuraen og er samtidig klar til at rådgive ud fra de nye betingelser i ABR18.

Kompetencerne dækker blandt andet over udbudsret, entrepriseret, forsikringsforhold, rådgivning om kontrakter og håndtering af claims.

Er byggeriets levetid regnet med?

Totaløkonomi er et vigtigt element, når bære­dygtighed er et tema, hvilket er tilfældet i langt de fleste moderne byggerier.

Vi har erfaring med totaløkonomiske betragtninger, hvor man anskuer byggeriet i hele dets levetid, så den efterfølgende drift medtages i de økonomiske overvejelser.

Cost management identificerer eventuelle problematikker og analyserer, hvordan de vil øve indflydelse på prisen, og hvordan de kan håndteres. Det kan eksempelvis være mulige fejl og forsinkelser eller nye ønsker og krav, der kommer i processen.

26

Er overlevering til driften tænkt ind?

Driver dialogen projektet fremad?

Er risici identificeret og håndteret?

Succesen af et projekt hænger sammen med bygherrens forventninger til projektets økonomi, tid og kvalitet. Ved at arbejde systematisk med at identificere og håndtere de usikre forhold er det muligt at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger i tide og dermed reducere sandsynligheden for hændelser og mindske konsekvenserne af risici.

Når det fysiske miljø forandres, kan det skabe blandede reaktioner hos projektets interessenter. Gennem projektkommunikation, bruger- og borgerinvolvering, anlægsinformation og events skaber vi synlighed og branding af projektet.

Projektkommunikationen understøtter dialog og fremdrift mellem projektets interessenter og bidrager til at forebygge kommunikationskriser. Vi har erfaringer med at planlægge og gennemføre kommunikationsprocesser, der understøtter byggeprocessen og fremmer tillid mellem projektets parter.

En effektiv udnyttelse af faciliteterne er afgørende for virksomhedens resultater og et godt arbejdsmiljø. Vores facilities management-rådgivere har fokus på totaløkonomi og inddrager interessenterne, når de bedste løsninger skal findes. Det giver gnidningsfri implementering og langsigtet værdiskabelse.

Vi udfører commissioning og rådgiver under idriftsættelsen, og når de digitale systemer trænger til en opdatering. Vi har omfattende erfaring med facilities management og teknisk drift på uddannelsesinstitutioner, hospitaler, hoteller og boligprojekter.

I tæt samarbejde med bygherrens organisation udfører vi risikoanalyser og risikostyringsprocesser fra start til afslutning af projekter til ibrugtagning af det færdige byggeri.

27

BOLIGER

Boligtårne med Aalborgs bedste udsigt Det kommende Parkbyen placeres på Aalborgs højeste punkt, og MOE er her i fuld gang med designet af 5 højhuse.

Ifølge New York Times ligger Aalborg på en ottendeplads over de byer, man bør besøge i 2019. Avisen fremhæver blandt andet den pulserende havnefront, hvor MOE Aalborg har kontor.

Et af de steder, hvor byen med tiden vil kunne opleves i sin helhed, er fra de kommende boligtårne i Parkbyen. Byggeriet opføres på Aalborgs højdepunkt, så selv beboerne på de laveste etager vil få udsigt over byens skyline.

Ud af de planlagte 8 højhuse er der sat gang i 5, der spænder fra 10 til 16 etager. Som vores projektleder Mads Bæk Jensen påpeger, er der altid interessante ingeniøropgaver ved højhusbyggeri:

”Når man kommer op i de højder, er der naturligt nogle udfordringer i forhold til brandsikkerhed og det statiske system. Der skal også 28

sættes ekstra tryk på for at pumpe brugsvand og fjernvarme op til de øverste etager”.

Multivariable Bygningssimuleringer (MIBS) I bedste New Yorker-stil får højhusene tag­ terrasser. Der har derfor været et ønske om at kunne overholde energirammen uden brug af solceller, da der ikke er meget ekstra plads på tagene.

Byggeriets parter har i den forbindelse haft glæde af værktøjet MIBS, som er blevet udviklet i MOE på baggrund af en EhvervsPhD. MIBS har til formål at vise hele det designrum, man har at arbejde med, når man samtidig skal overholde de mange krav til energi, indeklima og dagslys. Ved at foretage millioner af automatiserede simuleringer kan metoden omgående vise, hvordan en justering et enkelt sted i designet påvirker de øvrige designparametre.

Man får et klart billede af, hvilke løsninger der er til rådighed, hvis man gerne vil undgå solceller, og hvilke parametre der skal være tip top for at komme i mål. Værktøjet giver et godt visuelt overblik over de forskellige scenarier, og det er en stor fordel, når man skal drøfte løsninger med bygherren, arkitekten og entreprenøren.

Mads Bæk Jensen Projektleder Konstruktioner Aalborg

Parkbyen Bygherre Søren Enggaard A/S Arkitekt Transform MOE BuildingDesign På buildingdesign.dk kan du læse meget mere om MIBS og mange andre innovative tiltag inden for vores energi- og indeklimarådgivning.

Følsomhedsanalysen

Fra Parkbyen til Lighthouse

Det er Torben Østergård, som er forfatter på den ErhvervsPhD, der ligger til grund for MIBS. Han ser Parkbyen som et godt eksempel på, hvordan det videnskabelige arbejde har båret frugt i praksis.

Torben fortæller, at MIBS også er blevet benyttet på Lighthouse, som er navnet på det kommende 45-etagers højhus, der skal opføres på den yderste spids af Aarhus Ø.

MOE er bygherrerådgiver på projektet og brugte i den forbindelse værktøjet til at give input i designfasen.

”Et af de vigtige elementer i MIBS er en følsomhedsanalyse, der kan snævre sig ind på de parametre, der har størst indflydelse. På Parkbyen kunne vi f.eks. se, at man kan vinde overraskende meget på energisiden ved at investere i mere effektiv varmegenvinding i stedet for at skulle reducere tryktabet i hele ventilationssystemet, hvilket er noget mere omfattende”.

Lighthouse er endnu et eksempel på, hvordan den automatiserede tilgang i MIBS gør det muligt at kombinere mange tiltag i realtid, så man i fællesskab kan udforske de utallige muligheder på tværs af fag. Her har man også den udfordring, at der ikke er meget plads til solceller, hvilket kan gøre det svært at overholde energirammen og samtidig sikre termisk komfort. Men vores beregninger kunne hurtigt vise, at der er flere løsninger til rådighed, selvom man kun har et forholdsvis lille solcelleareal.

Torben Østergård Specialist Energidesign & Indeklima Aarhus

29

HOTELLER

Next generation hotel kommer til Aarhus MOE er projektudvikler og ingeniør på Nordens første Radisson Red. Et internationalt hotelbrand, hvor design, kultur og fleksibilitet er i højsædet.

I 2019 får Radisson RED nordisk premiere, når det internationale livsstilshotel-brand åbner i Aarhus. Hotellet får udsigt til Aarhus-ikoner som Musikhuset og ARoS Kunstmuseum og kommer til at tælle 78 store designværelser, moderne møde- og eventfaciliteter samt fitnesscenter, bar og restaurant.

sociale værdier og bæredygtighed. Idéen er at skabe størst mulig fleksibilitet og frihed for hotel­gæsterne, der eksempelvis har adgang til hotellets fitnesscenter, bar og restaurant hele døgnet. Via en app kan gæsterne til- og fravælge faciliteter og services, så de matcher gæstens behov.

Radisson RED er ”hipster-fætteren” til de mere kendte Radisson-brands, som Radisson Blu og Park Inn. Hotelfilosofien er inspireret af kunst, musik og mode og har stort fokus på

Projektudvikling og markedskendskab MOE har været med fra de spæde faser, hvor vi har bistået investoren Niels Albertsen med at udvikle projektet og forme en business case.

Allan Munk Chefrådgiver Forretningsudvikling Vordingborg

Niels Albertsen er en yderst erfaren investor, men det er hans første hotelprojekt. Her har vi budt ind med vores forretningsforståelse og kendskab til hotelmarkedet. Det har både handlet om at se på potentialerne i beliggenheden, og hvordan de eksisterende rammer kunne gøres interessante for en hoteloperatør. Her kom vi frem til, at Radisson Red har et brand, som kunne være det helt rigtige match.

Radisson Red Investor og bygherre Niels Albertsen Hoteloperatør Radisson Hotel Group Hotelkonsulent European Hotel Group Arkitekt Luplau & Poulsen

30

HOTELLER

Danmarks største hotel skyder op på Kalvebod Brygge Cabinn Copenhagen er det tredje hotel i rækken, som MOE har hjulpet Niels Fennet med at opføre.

I fremtiden vil en lang kæde af nye byggerier på Kalvebod Brygge være bundet sammen af en hævet offentlig park, der strækker sig fra SEB Banks hovedsæde på Bernstorffsgade og helt ned til Kalvebod Pladsvej.

Et af dem er Cabinn Copenhagen, der bliver Danmarks største hotel med over 1.200 værelser. MOE er ingeniør på det nye byggeri, og det er hermed vores tredje projekt for hotelkæden. Vi har ligeledes været med til at opføre Cabinn Apartments og Cabinn Metro, der begge ligger i Ørestaden.

Emil Mikkelsen Projektleder Byggeri & Design København

Et specielt koncept Idéen til hotelkonceptet opstod ombord på Oslobåden. Her lagde grundlæggeren Niels Fennet mærke til, hvordan skibets kahytter havde en funktionel indretning, der var særdeles pladsbesparende, men samtidig tog hensyn til komforten.

Dette er et af flere aspekter, der gør projektet på Kalvebod Brygge specielt, påpeger projektleder Emil Mikkelsen:

Niels Fennet er selv ingeniør og har udviklet et gennemarbejdet koncept, hvor pladsen er superoptimeret ned til mindste detalje. Det går igen på alle Cabinn-hoteller, og her er det vores opgave at tilpasse bygningskonstruktionerne til konceptet.

På Cabinn Copenhagen har vi ligeledes haft en geometrisk kompleks opgave, da vi har projekteret rammerne for den hævede park, der på sigt skal sno sig ind gennem bygningerne i tredjesals højde.

Cabinn Copenhagen Bygherre Cabinn Entreprenør CG Jensen Foto CG Jensen

31

RETAIL

Fisketorvet genskabt i 3D Shoppingcenteret er under forvandling, og i den forbindelse er 20 år gammel information nu blevet revitaliseret i den virtuelle verden.

MOE var bygherrerådgiver, da Fisketorvet blev opført i slutningen af 1990’erne. Dengang blev byggeriet projekteret i AutoCAD, og byggeriets parter fik derfor 2D DWG-filer udleveret på CD'er. Disse CD’er skulle vise sig at kunne en hel del mere end bare at samle støv i vores arkiv.

Hvis entreprenørerne i sin tid kunne benytte filerne til at opføre shoppingcenteret, måtte det også være muligt at rejse byggeriet op i en 3D-model. Dette har en lang række fordele for den kommende udvidelse og ombygning af centeret.

32

Fra 2D til 3D Først benyttede vi programmet Rhinoceros til at aflæse og bearbejde de gamle AutoCADfiler. Vi fik hermed skabt et informationsgrundlag til visuel programmering i Grasshopper, hvor det er muligt at udarbejde et script, der kan konverteres til en 3D-model i Tekla.

Modellen har stor værdi som planlægningsværktøj, da man nemt kan visualisere arbejdsprocessen, når der skal rives ned, bygges om og laves tilbygninger. Som forretningsansvarlig Per Beyer Christensen påpeger, kræver det omhyggelig planlægning, da Fisketorvet samtidig skal være i drift:

Per Beyer Christensen Forretningsansvarlig Erhverv & Bolig København

I butiksverdenen er det sådan, at hvis en forretning fortæller kunderne, at der er åbent igen næste mandag, så skal der også være åbent. Da tidsplanen er integreret i vores model, kan vi give et klart billede af arbejdsgangen, og hvordan man håndterer grænseflader til det eksisterende center.

Indbygget metrostation Per fremhæver, at der tilmed er en stor grad af koordination med en række andre aktører, hvor den virtuelle tilgang også giver værdi.

Mens Københavns Kommune bygger om ved Dybbølsbro, skal Metroselskabet til at etablere Havneholmen metrostation. Den nye station kommer til at ligge neden under udbygningen af Fisketorvet, hvilket kræver et yderst tæt samarbejde med Metroselskabet, da der også skal tages hensyn til en mangfoldighed af ledninger i jorden.

”Det er uden tvivl en kompleks opgave at samkøre de to byggeprojekter og sideløbende koordinere med diverse ledningsejere. Derfor har vi indhentet LER-oplysninger for alle ledninger og lavet samme manøvre med at konvertere 2D-tegninger til en 3D-model. På den måde kan vi i fællesskab løse mange af udfordringerne i den digitale sfære”, afslutter Per.

Fisketorvet Bygherre Unibail Rodamco-Westfield Arkitekt Schmidt Hammer Lassen Architects MOE har rådgivet på over 700.000 m2 centerbyggeri over hele landet. De digitale værktøjer har også spillet en stor rolle på f.eks.

Rødovre Centrum.

33

Ny Retspsykiatri Sct. Hans Bygherre Region Hovedstadens Psykiatri Arkitekter KHR Arkitekter, Rubow Arkitekter Foto Martin Budig, Region Hovedstaden

BYGGELEDELSE

Fremtidens retspsykiatri undervejs i Roskilde MOE står for byggeledelse og arbejdsmilø på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, hvor de fysiske rammer skal understøtte en nytænkning af behandlingsmulighederne.

Lidt uden for Roskilde er Region Hovedstaden i fuld gang med at opføre et retspsykiatrisk center, der både imødekommer behovet for flere sengepladser og bedre behandlingsmuligheder.

Visionen med Ny Retspsykiatri Sct. Hans er at skabe rammer, der ruster patienterne til den dagligdag, de skal ud til efter endt behandling.

Byggeriet rummer derfor forskellige fælles­ aktiviteter som værksteder, musikrum, terapi­ bassin, en stor multisal og et fitnesscenter.

Det er ikke alene aktivitetstilbud, men samtidig terapimuligheder, hvor patienterne kan træne sociale og praktiske færdigheder.

Centeret er designet sådan, at patienterne i princippet kan færdes frit inden for den lukkede krans, som bygningernes ydermure tilsammen danner. Sengestuerne er hver især grupperet omkring intime og grønne gårdhaver, mens patienterne får eneværelser, der vender væk fra hospitalet. Hvert værelse har tilmed store vinduer, så man bedre kan nyde udsigten mod det fri og den natur, der omgiver hospitalet.

Byggeriets hjerte er den fælles aktivitetshave, der har karakter af en park til boldspil og grillhygge. Langs parken er der en havegang, der giver adgang til de fælles aktiviteter.

En speciel byggeplads Centeret anlægges på en stærkt skrånende byggegrund, og selve udformningen er med til at sikre den eftertragtede udsigt over fjorden og landskabet.

"Vi bygger i forskudte niveauer, der lapper ind over hinanden. I den laveste ende af byggegrunden er man helt nede ved grundvandsspejlet, så der er bundpladen forankret til 170 betonpæle.

Det er derfor på flere måder et komplekst og spændende byggeri”, udtaler Søren Nielsen, der er byggeleder på projektet og koncernkompetencechef for Byggeledelse i MOE. Et vellykket samarbejde Byggeriet opføres i fagentreprise, hvilket kræver sikker styring og tæt koordination. Her har byggeledelsen en central rolle, påpeger Mogens Hedegaard Andersen, der er projekt­ leder for Region Hovedstadens Psykiatri, som er bygherre på projektet:

For at sikre det vellykkede samarbejde gør byggelederne brug af en rullende proces-tidsplan, som løbende brydes ned i delplaner for de forskellige byggefelter. Derudover samles alt i en visuel plan. Søren pointerer, at han også har haft stor succes med metoden på andre byggerier. Blandt andet i Rødovre Centrum og på DTU.

”Det gør arbejdet langt mere overskueligt for alle parter, og det er jo kernen i god byggeledelse. Vi har samtidig fokus på, at al teknisk kommunikation sker via vores digitale system og ikke via tilfældige kanaler. Hermed sikrer vi sporbarheden og får samlet al dokumentation i en fælles platform. Systematikken er yderst vigtig, men det handler også om respekt for hinandens perspektiver og behov. En god byggeleder skal derfor kunne mestre kompromisets kunst“, afslutter Søren.

”Det giver stor værdi, at vi har et godt forhold til byggeledelsen, da de både skal håndtere den daglige produktion på pladsen og organisering af arbejdet mellem de mange forskellige fagentrepriser”.

Midt i august 2018 fik byggepladsen besøg af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Fra venstre ses Koncernkompetencechef for Byggeledelse Søren Nielsen, centerchef Bo Andersen, udviklingschef Niels Aagaard Nielsen og regionsrådsformanden.

35

FORSKNING

Aarhus Kommunehospital bliver til Universitetsbyen MOE skal være med til at transformere hospitalet til topmoderne forsknings- og undervisningsfaciliteter til Aarhus Universitet.

Aarhus Kommunehospital står over for en storstilet forvandling, der skal gøre bygningerne til et campus-område for Aarhus Universitet. Området vil fremover gå under navnet Universitetsbyen som pendant til Universitetsparken på den anden side af Nørrebrogade. Det forventes, at den fremtidige bebyggelse i Universitetsbyen vil udgøre minimum 110.000 m².

Molekylærbiologi og Genetik Sammen med C.F. Møller står MOE for første delprojekt, der udgør den største

36

del af den samlede transformation og består af 5 separate bygninger på i alt ca.

29.000 m2. Bygningerne skal omdannes til forsknings- og undervisningsfaciliteter til Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Derfor indeholder projektet ca. 7.000 m2 laboratorier og undervisningslaboratorier.

Foruden projekteringsledelsen varetager MOE design og projektering af installationer, konstruktioner samt specialistydelser i form af brand, indeklima, energi og commissioning.

Universitetsbyen Bygherre Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) Arkitekt C.F. Møller Foto Julian Weyer

Bygning 228A, DTU Bygherre Danmarks Tekniske Universitet Totalentreprenør Hoffmann A/S Arkitekter Mikkelsen Arkitekter, LINK arkitektur

FORSKNING

Et hus der kobler industri og forskning DTU Kemiteknik får nye rammer, der skal understrege det innovative samspil mellem erhvervslivet og det videnskabelige miljø.

Danmarks Tekniske Universitet har en førende global position inden for Chemical and Biochemical Engineer– ing. Netop det skal de nye faciliteter i Bygning 228A være med til underbygge.

Byggeriet skal samtidig styrke mulighederne for at træne studerende til at arbejde i semi-industriel skala og bringe fundamental forskning fra laboratoriet til industriel anvendelse.

Aktiviteterne i den nye bygning spænder helt fra højtemperaturforsøg til forskning med genmodificerede organismer (GMO).

I alt omfatter projektet nybyggeri på ca.

6.000 m2, der skal sammenkoble tre eksisterende bygninger. Som kronen på værket kommer der et stort lounge­ område på toppen.

Ida Lindemann Jensen Projektchef Laboratorier København

En multifunktionel bygning Byggeriet skal blandt andet indeholde GMO-klassificerede laboratorier, forsøgshaller, værksteder, undervisningslokaler og mødearealer. Ud over de teknisk avancerede faciliteter, er det særligt multifunktionaliteten, der gør projektet specielt, fortæller vores projekterings­ leder på sagen, Ida Lindemann Jensen:

Man kobler flere funktioner, der stiller modsatrettede krav. Vi har noget, der støjer, noget der støver, yderst rene miljøer og områder, der kræver ro og fordybelse. Det stiller høje krav til bygningsdesignet. Et godt eksempel er vores akustikeres indsats for at sikre optimale lydforhold.

37

SPORT

Svømmebadsteknik for vindere Ulstein Arena har vundet Norges mest prestigefyldte bygningspris, og der er flere svømmehaller på vej.

Til Byggkvalitetsdagen 2018 i Oslo blev "Statens Pris for Byggkvalitet" overrakt af kommunal- og moderniseringsminister Monica Mæland. Det var Ulstein Arena, der løb med prisen, som anses for den mest prestigefyldte bygningspris i Norge.

Den nye arena er tænkt som et samlingssted for kultur og idræt i byen Ulsteinvik, og dommerkomiteen gav projektet følgende ord med på vejen:

"Ulstein Arena er et forbilledligt byggeri, som bidrager til at hæve, forny og udvikle byggekvaliteten lokalt og nationalt. Ved hjælp af gode byggeprocesser har bygherren, de projekterende og de udførende sammen skabt et godt, bæredygtigt og stedstilpasset anlæg.”

Byggeriet rummer en stribe offentlige funktioner. Deriblandt en multihal, et bibliotek og ikke

38

mindst en svømmehal, hvor vi har sat vores præg som ingeniør på installationerne og specialister i svømmebadsteknik.

En cirkelformet svømmehal Projektchef Stine Noe Justesen har både været involveret i Ulstein Arena og svømmehallen til Norges Idrettshøgskole, hvor landets topatleter træner. Man må sige, hun bliver i genren, da hun nu er projektleder på et af flere nye svømmehalsprojekter hos MOE Norge. Der er tale om den cirkelformede Ullensaker Svømmehall, der blandt andet skal designes med henblik på afholdelse af stævner og konkurrencer. Det nye anlæg kommer til at rumme et aktivitetsbassin, et børnebassin, to varmtvandsbassiner, et 25-meters bassin, en vandrutschebane og et udspringsbassin med 1, 3 og 5 meters udspring.

Stine Noe Justesen Projektchef Tværfagligt Design MOE Norge

Svømmehaller rummer altid nogle spændende VVS-tekniske udfordringer, og her er der hele seks bassiner af forskellig karakter. Derudover gør byggeriets udformning projektet specielt, og den tværfaglige koordinering er ekstra vigtig med så mange tekniske føringer, der skal tages hånd om.

Ulstein Arena Bygherre Ulstein Kommune Arkitekter Lund+Slaatto Arkitekter, Arkitektkontoret Niels Tveit Foto Per Eide Studio

Ullensaker Svømmehall Bygherre Ullensaker Kommune Arkitekter NUNO Arkitekter, Vindveggen

Norges Idrettshøgskole Bygherre Statsbygg Arkitekt Arkitektkontoret Niels Tveit

39

KULTUR

Betonkunst til to sjældne bjørne Det nye pandaanlæg i Zoologisk Have er et spændende studie i beton som bygningsmateriale.

Rune Estlander Mott Seniorfagingeniør Konstruktioner København

Det er ikke bare en bygning, men et kunstværk, der samtidig skal ligge lidt skjult og gå i ét med terrænet.

En usædvanlig form og et råt betonlook præger i den grad æstetikken på den nye bolig til de to pandabjørne Xing Er og Mao Sun. Nogen vil måske bemærke, at der har været en udskiftning af pandahannen. For He Xing viste sig desværre at være ramt af kryptorkisme, hvilket betyder, at hans evner til at forplante sig ikke er særligt gode. Kineserne tilbød i stedet Xing Er, der i øvrigt er en meget aktiv og klatresyg bjørn.

Men knap så overraskende har det ikke haft den store indflydelse på selve udformningen af pandaernes ”toværelses Frederiksberglejlighed”, som arkitekt Bjarke Ingels kaldte anlægget til rejsegildet.

tondesignet og krav til udførelsen for at undgå revner og sikre det helt rigtige udseende”.

Brugen af bambus giver særdeles god mening, da det uden tvivl er pandaens favoritspise. De to bjørne kan faktisk konsumere op mod 30 kg bambus om dagen!

Den unikke form Designet af selve den runde bygning med det bugtende tag er bestemt også en spændende ingeniørmæssig udfordring. Alene de dobbeltkrumme flader kræver statisk snilde og

stor ekspertise i de BIM-værktøjer, som er blevet benyttet til at løse regnestykket. Der er ligeledes flere slanke betonsøjler for at sikre god plads til tilskuerne. Stort set alt er in-situ støbt, hvilket også gør projektet specielt.

”Det har krævet stor præcision, når så mange komponenter skal støbes på stedet. Alt fra førings­veje til lamper er støbt ind i betonen. Da betonen er synlig, kræver det også en helt anden sans for detaljen. Der er f.eks. sat ekstra fokus på samlingerne mellem forskallingerne, og hvordan skruehullerne skal være”, afslutter Rune.

Ifølge vores anerkendte statiker Rune Estlander Mott har opgaven været af ganske speciel karakter.

"Det er ikke bare en bygning, men et kunstværk, der samtidig skal ligge lidt skjult og gå i ét med terrænet".

I pandaens univers Det yin-yang formede anlæg er ikke kun en kommentar til farven på bjørnene, men skal samtidig illustrere to komplementære halvdele i indbyrdes afhængighed. I naturen lever han- og hunpandaer hver for sig og mødes kun en gang årligt i brunstperioden. Derfor er de adskilt i anlægget.

Som Rune påpeger, er der skabt referencer til pandaens verden helt ned til mindste detalje:

”Forskallingen på en stor del af bygningen er støbt op mod bambusstokke, hvilket giver en hel speciel overflade, som der også har været ekstra høje krav til. Synlig beton går igen i hele bygningen, og vi har derfor ekstra fokus på be-

Pandaanlæg til København Zoo Bygherre København Zoo Arkitekt Bjarke Ingels Group Landskabsarkitekt Schønherr

41

ERHVERV

Maritim æstetik med et kongeligt skær Lysdesignet spiller en vigtig rolle på Harboe Bryggeriernes nye besøgscenter.

Harboe er kongelig hofleverandør. Det er derfor ingen tilfældighed, at to royale dragebåde står udstillet centralt i bryggerikoncernens nye besøgscenter, mens den afdøde Prins Henriks sidste kunstværk er opstillet på plænen foran indgangspartiet.

Men byggeriet skal samtidig afspejle et internationalt brand, hvor det danske marked kun udgør 8 % af forretningen. Man har derfor kombineret mødefaciliteter og kontorer med et showroom, der formidler virksomhedens brand og produktsortiment, hvilket ganske naturligt indebærer en loungebar.

Det maritime præg Den nye tilbygning er opført i forlængelse af Harboes eksisterende hovedsæde og bryggeri ved Skælskør Fjord. Her fremstår byggeriet som et markant landemærke med de tre saddeltage, der rejser sig som et sejl ud mod vandet.

Det er tænkt som en klar reference til husets maritime udstilling og Harboes mangeårige tilknytning til dansk sejlsport.

Mens vores konstruktionsingeniører har medvirket til at realisere den unikke bygningskrop, har vores lysdesignere bidraget til at tydeliggøre æstetikken.

”I promenaden langs vandet er der etableret nedbygningsarmaturer med skridsikkert glas til belysning af tagudhænget", udtaler lysdesigner Anni Høy.

Historien frem i lyset Det er særligt i udstillingsområdet, at vores lysdesignere og arkitekterne har haft et tæt samarbejde for at skabe den helt rette atmosfære.

”Udstillingens karakteristiske loft med de mange vinkler var en meget spændende udfordring. For at understrege og fremhæve arkitekturen blev løsningen at montere smalle LED-linjearmaturer i alle vinkelsamlingerne.

Linjearmaturerne blev leveret i speciallængder, som var nøje udregnet fra de digitale CADtegninger", udtaler Anni.

Der er i det hele taget kælet for detaljerne.

Væggen bag baren består af fliser med reliefvirkning, som bliver fremhævet af et smalt linjearmatur med RGB-effektlys. Sidst, men ikke mindst, er der indbygget kraftige kipbare downlights i loftet til highlight af de fornemme kongelige fartøjer.

Som Anni konkluderer, har det skam også været et projekt lidt ud over det sædvanlige.

Det er både inventaret og bygningen i sig selv, der skal være med til at skabe en fortælling. Det har været en sand fornøjelse at se, hvordan vores arbejde på flere måder kan understøtte den vision.

Anni Høy Rådgiver Lysdesign København

Harboe Besøgscenter Bygherre Harboes Bryggeri Arkitekt PLH Arkitekter Foto Evan Hemmingsen

43

Jeg har været flere forskellige steder i verden og testet kunstige skibakker, og ingen af dem er halvt så sjove, som det Amager Bakke kan præstere i udformning og terræn, så den får topkarakter i min bog.

Nikolaj Vang Skiekspert og tidligere professionel skiløber (Kilde: TV2 Lorry 22. dec. 2018)

Naturrute Anlagt i yderkanten af skibakken, hvor besøgende kan nyde udsigten på vej op og ned ad bakken.

44.000 m3 beton støbt på stedet.

44

Amager Bakke Bygherre I/S Amager Ressourcecenter Arkitekt BIG Landskabsarkitekt SLA

WASTE

TO ENERGY

Københavns alpetop åbner for publikum Amager Bakkes fire pister vil i 2019 stå klar til skiløbere og snowboardere, mens andre vil kunne bestige klatrevæggen og den naturbesmykkede vandrerute.

85 m klatrevæg Som bliver Nordeuropas højeste.

450 m skibakke med fire pister.

7.500 tons stål Næsten alle elementer er unikke og CE-mærket.

45

FJERNVARME

Fjernvarmerådgivning fra syd til nord På Lolland medvirker vi til en grøn omstilling af tre ”olielandsbyer”, mens vi i Aalborg har vundet fire rammeaftaler, der kaster flere nye opgaver af sig.

Niels Thorsen Koncernkompetencechef Fjernvarme Vordingborg

Fjernvarmekonverteringen af de tre landsbyer gør et gevaldigt indhug i miljøregnskabet. Der er en estimeret besparelse på 36.000 tons CO2 over 20 år.

Anna Bobach Projektchef Fjernvarme Aalborg

Vi sidder i det hele taget tæt på kunden og hjælper med den løbende driftsoptimering og fremtidssikring af systemerne. Her rådgiver vi ligeledes om omstillingen til bæredygtige energikilder. En del af Aalborg Forsynings strategi er f.eks. at fordoble mængden af overskudsvarme, og her er vi med til at se på, hvordan det kan indfases i systemet.

46

Uden for de større byområder på Lolland er der flere af de såkaldte ”olielandsbyer”. Det vil sige små byer, hvor der primært varmes op med oliefyr. Reersnæs, Nørreballe og Bandholm falder inden for denne kategori, og i 2017 tog Lolland Varme initiativ til at se på en fjernvarmekonvertering af de tre byer.

I første instans var vi med til at udarbejde en business case, hvor projektet blev vurderet ud fra bruger- og selskabsøkonomiske betragtninger og i forhold til miljø- og samfundsmæssige fordele.

Lolland Varme valgte efterfølgende at realisere projektet ved at købe et privat fjernvarmenet i Stokkemarke, hvor ledningsnettet umiddelbart kan kobles på.

CO2-reduktion på 36.000 tons Som rådgiver på det omfangsrige projekt har vi projekteret de ca. 40 km ledning, der skal sikre forsyningen af 690 ejendomme. Det er ledninger, der både krydser en motorvej og en jernbaneoverskæring.

Pudsigt nok kommer varmen fra to energiproducerende anlæg, vi kender særdeles godt.

MOE projekterede i sin tid bygningsdelen på det halmfyrede Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk, mens vi i 2017 afleverede det flisfyrede Maribo Varmeværk, hvor vi både har været rådgiver på bygninger og maskiner.

Det, at to biomasseværker nu tager over for olien, kan bestemt mærkes, fortæller koncernkompetencechef Niels Thorsen:

”Fjernvarmekonverteringen af de tre landsbyer gør et gevaldigt indhug i miljøregnskabet. Der er en estimeret besparelse på 36.000 tons CO2 over 20 år".

Fra Lolland til Aalborg I den anden ende af landet har vi ligeledes travlt med en bred palet af opgaver. MOE har vundet fire rammeaftaler med Aalborg Energi Holding, hvilket har kastet flere interessante projekter af sig.

Et af dem er endnu en konvertering, hvor vi har foretaget hydrauliske beregninger på indlemning af Storvorde og Sejlflod i Aalborg Varmes fjernvarmenet. Projektet omfatter ca. 1.400 husstande, der primært forsynes af naturgas og nu får muligheden for at skifte til fjernvarme. På anlægssiden har vi ligeledes bidraget med projektering af et 7 km langt fjernvarmetracé og forundersøgelser, der blandt andet omfatter geoteknik og miljø.

Tæt på kunden I forbindelse med opførslen af Nyt Aalborg Universitetshospital har vi også projektledelsen på udvidelse af fjernvarmenettet til det nye sygehus, hvor der er en spidskapacitet på 19 MW. Projektlederen er Anna Bobach, der er projektchef for Fjernvarme og løser en lang række andre opgaver for Aalborg Varme:

”Vi sidder i det hele taget tæt på kunden og hjælper med den løbende driftsoptimering og fremtidssikring af systemerne. Her rådgiver vi også om omstillingen til bæredygtige energikilder. En del af Aalborg Forsynings strategi er f.eks. at fordoble mængden af overskudsvarme, og her er vi med til at se på, hvordan det kan indfases i systemet”.

47

ENERGI

4 år med BIO4 Et af vores helt store projekter nærmer sig slutspurten.

BIO4 er navnet på den nye biomassefyrede blok, der bliver den sidste brik i omstillingen af Amagerværket fra kul til bæredygtig energi.

Bygherren er HOFOR, der ejer Amagerværket og leverer fjernvarme til godt 600.000 københavnere.

HOFORs vision med projektet er at levere et afgørende bidrag, så København kan nå sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Jacob Toft-Jensen er forretningschef for Energi i MOE og har haft en central rolle på projektet, fra tilbuddet blev udarbejdet primo 2015. Jacob pointerer, at BIO4 er en opgave, der i høj grad matcher det faglige DNA i MOE:

”Vores arbejde på Amagerværket strækker sig helt tilbage til landvindingen, da den første kraftværksblok skulle opføres. Vi har projekteret alle blokbygninger derude – både blok 1, 2 og 3. Så vi er selvfølgelig glade for at kunne fuldende værket i mere end én forstand”.

48

En velsmurt maskine Energiproducerende anlæg kan med rette siges at være en af vores kernekompetencer.

Man kan bare sigte til BIO4s nabo, Amager Bakke, for at finde endnu et MOE-projekt. Jacob påpeger, at det har været en stor fordel at kunne trække på erfaringer fra et mindst lige så komplekst byggeri i samme størrelsesorden:

Vi har haft stor glæde af en velsmurt maskine til at løfte opgaven. En af de store udfordringer ved den type projekter er, at man opererer med parallelprojektering.

Mange entrepriser er blevet udbudt tidligt, mens maskinleverandørerne sideløbende udviklede på procesudstyret. Det betyder, at man projekterer, mens der bygges, og hele tiden skal være forberedt på flere scenarier og løbende ændringer.

Jacob Toft-Jensen Forretningschef Energi København

BIO4 – Amagerværket Bygherre HOFOR Arkitekt Gottlieb Paludan Architects Foto HOFOR

3D, droner og laserscanning Projektet har haft en meget ambitiøs tidsplan, der stiller krav til nytænkning. Første skridt var en droneoverflyvning af byggefeltet, hvor man tager billeder med så stor nøjagtighed, at de kan bruges til udregning af jordmængder. Som Jacob forklarer, er det uden tvivl de nye teknologier og særligt 3D-projektering, der har gjort det muligt at navigere i den komplekse proces:

”En udførlig 3D-model er yderst værdifuld, når man har et projekt, hvor man løbende skruer op for detaljeringsgraden og foretager ændringer, der kræver vigtige justeringer.

Derfor har alle været forpligtet til at levere ind til den fællesmodel, som vi har stået for at samle. Når der har været afvigelser på pladsen, har leverandøren f.eks. kunnet bruge laserscanning til at give os en punktsky, som vi så kunne lægge ind i vores 3D-model og omgående se konsekvenserne”.

Johannes Støberen En af de ingeniører, der har haft et nært forhold til BIO4, er Johannes Steffensen. Han startede som nyuddannet i februar 2015 og havde derfor kun været ansat i få måneder, da MOE vandt projektet. Til at starte med var opgaven alene at projektere betonkonstruktioner. Men i takt med at projektet skred frem, kom han ud på byggepladsen for at føre tilsyn på støbning af de mange kubikmeter beton.

Det var således her, han i bedste byggepladsstil fik tilnavnet Johannes Støberen.

”Det er ekstremt lærerigt at se ens egne konstruktioner blive udført. Man får et helt andet indblik i entreprenørernes perspektiv og lærer, hvordan deres hverdag fungerer, og hvordan ændringer må tilpasses deres produktionsapparat.

Her oplever man også, at ens teoretiske viden gør en forskel.

Når der er spørgsmål, kan man relativt hurtigt vurdere situationen og lette arbejdsprocesserne”, udtaler Johannes.

En dynamisk dag BIO4 er en af Danmarks største byggepladser.

Da aktiviteten var på sit højeste, var der over 1000 mennesker på pladsen samtidig.

Johannes hæfter sig ved, hvordan det giver en dynamisk arbejdsdag, når man skal hjælpe med at få det store og komplicerede puslespil til at gå op.

”Groft sagt arbejder man fra A til B på kontoret.

Du har et mål, du skal være færdig med. På byggepladsen har du selvsagt også en fastlagt opgave. Men der kommer hele tiden akutte opgaver, du skal forholde dig til. Det kan være en grundvandssænkning, der ikke fungerer, en forsinket betonleverance eller noget helt tredje, der kan risikere at forsinke projektet.

Det giver en omskiftelig hverdag, hvor man også lærer at skulle handle selvstændigt”, afslutter Johannes.

Johannes S. Steffensen Fagingeniør Industrikonstruktioner København

49

PHARMA

SkrĂŚddersyet medicin til den enkelte patient Vi er med til skabe nye produktionsfaciliteter til Glostrup Apotek, der fremstiller magistral medicin, som tilpasses individuelle behov.

50

Der er kun to apoteker i Danmark, der stadig har egen medicinalproduktion. Et af dem er Glostrup Apotek, der primært producerer magistral medicin. Det vil sige lægemidler, der er specialdesignede til den enkelte eller ganske få patienter. I den forbindelse var apoteket ligeledes den første danske producent af cannabis-piller.

Apoteket er i gang med at udvide produktionen, og her hjælper MOE med at skabe nye faciliteter, der indrettes i en eksisterende bygning. Opgaven omfatter ikke mindst design og projektering af nye renrum.

Det mest komplicerede rum er en ny enhed til sterilproduktion. Her skal partikeltallet helt i bund, og der er mennesker gerne den største forureningskilde. Man skal derfor igennem to sluser og to omklædninger, før man kommer ind til de reneste rum.

Sterilproduktionen

Eliminering af krydskontaminering

De specialdesignede ventilationsanlæg sikrer et yderst sterilt miljø. Det kræver, at der skabes overtryk i forskellige trykgradienter, så der ikke kommer forurening ind. Renrum er ligeledes karakteriseret ved, at udsugningen sidder langs gulvpanelerne, så alt trækkes med ud.

Der bygges flere produktionsenheder i de nye faciliteter, og her bliver krydskontamineringsrisiko et centralt indsatsområde. Det kræver et nøje planlagt layout, der styrer person- og vareflow, mens effektive ventilationssystemer sikrer korrekte indbyrdes trykforhold mellem de forskellige produktionsområder, så der ikke sker utilsigtede udslip eller indtrængen af partikler og andre forureninger.

Selv de mindste påvirkninger kan have indflydelse på trykforholdene, og derfor er facadedesignet særligt sårbart over for vind og vejr.

Facaden har derfor et integreret hulrum, der er ventileret, så man kan styre trykket og neutralisere vindens påvirkning.

Sidst, men ikke mindst, kan det næppe overraske, at alle rum er designet og indrettet, så de fremstår yderst rengøringsvenlige.

Alle remedier, der kommer ind, skal steriliseres i en såkaldt autoklave, der bedst beskrives som en slags højeffektiv vaskemaskine, der kører på 121 grader i 20 minutter, hvilket slår enhver organisme ihjel.

51

BANER

Letbanen binder Storkøbenhavn sammen Vi er med til at realisere et af Danmarks største infrastrukturprojekter.

Vi kan godt lide tanken om, at studerende på Danmarks Tekniske Universitet i fremtiden vil kunne tage Hovedstadens Letbane direkte til vores hovedkontor ved Buddinge Station.

Den 28 km lange bane vil blive en markant opgradering af det kollektive trafiksystem i hovedstadsområdet. Med sine 29 stationer strækker letbanen sig fra Ishøj i syd til Lyngby i nord og binder samtidig fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen på tværs.

Letbanens indtog har ligeledes givet anledning til udtrykket Vækstegnen som erstatning for Vestegnen. For det store infrastrukturprojekt skal samtidig være en vækstmotor, der trækker investeringer i boliger og virksomheder med sig.

52

Aarsleff, MOE og spanske IDOM står for anlægsarbejdet på to strækninger, der tilsammen dækker 18 km af letbanen.

Nærmere bestemt de strækninger, der går gennem Lyngby-Taarbæk samt Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner. Der er tale om et stort tværfagligt projekt, hvor MOE bidrager med kompetencer inden for veje, broer, trafikplanlægning, geoteknik, anlæg, afløb, miljø og selvsagt baneteknik.

Koordinering på tværs En af de mange MOE-medarbejdere, der er blevet en del af vores letbaneteam, er Rhita El Guezbari, der sidder som projekterende vejingeniør og udarbejder 3D-modeller for vejene i Lyngby og en del af Vallensbæk. Hun arbejder

primært med 3D-projektering i PowerCivil og har et tæt samarbejde med andre fagområder som afvanding og konstruktioner, hvilket kræver skarp koordinering mellem de forskellige discipliners 3D-modeller:

”Når så mange discipliner skal koordineres på kryds og tværs, bliver projektet udfordrende på den gode måde. Det er også spændende at have berøring med et projekt, som vil få stor indvirkning på udviklingen i Storkøbenhavn.

Det er sjovt at tænke på, at man senere i livet vil kunne tage letbanen og vide, at man selv har været med til at udarbejde et så markant projekt”, udtaler Rhita.

Letbane ved DTU Visualisering IDOM

Samarbejde på tværs af kloden Projektet bliver løst med assistance fra vores Filippinske datterselskab PTS. I den forbindelse har Rhita været udstationeret på kontoret i Manila.

Turen til Filippinerne bød ligeledes på natur­ oplevelser. For kollegerne hos PTS havde arrangeret en vandretur, der både gik gennem junglen og op i bjergene.

Vores kollegaer hos PTS hjælper i stor stil med 3D-projekteringen i PowerCivil.

Derfor giver det rigtig god mening at kunne snakke ansigt til ansigt, så man bedre kan støtte op om deres arbejde.

Man kan drøfte løsningerne ved at se på tegningerne sammen og på den måde hjælpe med at tage fat i de problemer, de evt. kunne støde på i projektet.

Rhita El Guezbari Fagingeniør Veje, Stier & Pladser København

Vandretur på Mount Maynuba, Filippinerne

53

TRAFIKMODELLERING

Københavns trafikudvikling set med det lange lys MOE Tetraplan bidrager på flere fronter til planlægningen af fremtidens infrastruktur i hovedstadsområdet. En af verdens mest avancerede trafikmodeller er blandt projekterne.

54

Letbane på Frederikssundsvej Kunde Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden Visualisering Gottlieb Paludan Architects

I 2020 får København en ny 'state-of-the-art' trafikmodel, som kan benyttes til små og store beslutninger om ny infrastruktur de næste mange år. Københavns Kommune står bag projektet, og MOE Tetraplan leder det rådgiverteam, der skal levere modellen, som er blevet døbt COMPASS. Den hører til i den internationale liga for trafikmodellering, og teamet tæller førende eksperter fra Danmark, England og USA. De høje ambitioner skyldes først og fremmest et ønske om at give planlæggere helt nye mulig­ heder for at få belyst fremtidens trafik. Vel at mærke alle trafikanter – bilister, cyklister, fodgængere, rejsende med kollektiv transport og samspillet mellem transportformerne.

En aktivitetsbaseret model COMPASS bliver den første operationelle trafikmodel i Europa, som er helt aktivitetsbaseret. Det vil med andre ord sige, at den søger at beskrive vores daglige aktiviteter med afsæt i husstandens sammensætning – at en far afleverer barnet i børnehave på vej til arbejde og køber ind på vejen hjem, mens moren henter barnet.

Det er et paradigmeskifte i forhold til traditionelle modeller, der betragter transport som et mål i sig selv. Aktivitetsbaserede efterspørgselsmodeller har gennem de seneste år undergået en markant udvikling og anvendes i dag i mange amerikanske storbyer.

I København vil metoden gøre det muligt at belyse kombinationsrejser som cykelmedtagning i tog og parkeringsadfærd, ligesom forskellige parkeringspolitikker kan vurderes.

Derudover kan modellen beskrive trængsel på cykelstierne og kapacitetsbegrænsninger i den kollektive trafik.

Førerløse teknologier

I den omfattende analyse har man undersøgt behov og muligheder for udbygning af metro­ systemet og perspektiverne i letbane- og hurtigbuslinjer i egen bane (BRT).

Et af de banebrydende aspekter er modellens evne til at modellere nye transportteknologier som førerløse biler, delebiler og førerløse minibusser.

Som fundament for analysen er der udført trafikmodelberegninger af intet mindre end 30 forskellige scenarier med nye metro-, letbane- og BRT-linjer.

MOE Tetraplan har allerede afprøvet modellen til dette formål i udgivelsen ”Trafikale scenarier for hovedstadsområdet”, som er udarbejdet for Region Hovedstaden i samarbejde med Atkins.

Her gennemgås flere scenarier frem mod 2035, og et af dem er betydningen af de førerløse teknologiers indtog.

Letbane på Frederikssundsvej

I hovedtræk peger analysens resultater på, at de førerløse teknologier vil forværre trængselsudfordringerne markant. Man vil se en generel stigning i biltrafikken på 5 %. Særligt cykel- og gangture går tilbage og falder med henholdsvis 9 % og 5 %. Det vil sige transportformer, som både er sundhedsfremmende og miljøvenlige.

Beregningerne viser også, at bilbestanden i 2035 fordeler sig på 41 % almindelige person­ biler og 59 % førerløse biler.

I forbindelse med det store analysearbejde har MOE Tetraplan også været med til at stille skarpt på et mere specifikt trafikalt problem og mulige løsninger.

Frederikssundsvej i Københavns nordvestkvarter er en af de trafikårer, der forventes at blive udfordret i de kommende år. Det kan nemt illu­ streres ved, at Linje 5C er Danmarks travleste buslinje. Alene på strækningen mellem Nørrebro St. og Husum Torv fragter bussen ca. 6 mio. passagerer årligt, og her er den endda suppleret af bus 350S. Korridoren forventes at blive endnu mere presset i kraft af befolkningstilvæksten og et øget bilejerskab i hovedstadsområdet. Den øgede trængsel vil give forringet mobilitet med store forsinkelser for både busser og biler.

Kollektiv transport frem mod 2050

Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden er derfor gået sammen om at undersøge muligheden for en letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads via Frederikssundsvej.

MOE Tetraplan har ligeledes hjulpet Københavns Kommune med at analysere, hvordan den kollektive infrastruktur kan udbygges for at imødekomme byudviklingen frem mod 2050. Resultaterne blev fremlagt i en rapport, der udkom i september 2018.

MOE Tetraplan har her stået for alle beregninger og vurderinger af passagerpotentialerne for letbanen. Afdelingen har derudover analyseret, hvilke trafikale konsekvenser letbanen vil få for den øvrige kollektive trafik og biltrafikken.

55

Alfred Nobels Bro fører både bilister, cyklister og fodgængere over Frederiksholmsløbet i Københavns Sydhavn og forbinder dermed de nye kvarterer på Teglholmen og Enghave Brygge. Den fuldender tilmed Havneringen, der tillader bløde trafikanter at færdes langs vandet, da man ellers skal inden om Frederiksholmsløbet på den tungt trafikerede ringvej 02, Vasbygade.

Men broen er mere end bare et stykke infrastruktur. Inspireret af Dronning Louises Bro, hvor københavnerne om sommeren kan nyde solen langs de brede fortove, har man valgt en skulpturelt udformet bro med havnens længste bænk og god plads til at nyde udsigten.

Det komplekse design Udsigtspunktet, den buede underside og det vertikale kurveforløb har givet broen en kompleks dobbeltkrum betongeometri.

Her har den parametrisk modellerede 3D-arbejdsmodel været et uundværligt værktøj for at sikre en succesfuld og optimeret designproces.

Det har ligeledes været et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til den løbende dialog og samarbejdet om designet med arkitekten og bygherre.

Den fuldautomatiserede og parameterstyrede designproces blev benyttet helt fra de indledende geometrimodeller til det færdige projekt for at kunne tilpasse designet bedst muligt til arkitektens vision. Metoden har gjort det muligt at implementere alle former for geometriske ændringer til projektet og samtidig sikre en kobling mellem geometri- og beregningsmodeller.

Havnens længste bænk Bænken er udformet med et bærende skelet i rustfrit stål og beklædt med træstokke i FSCmærket mahogni. Dens geometri følger broens krumning vertikalt og horisontalt og komplementerer broens samlede udtryk. Den organiske form, der udvikles løbende over broens længde, medfører en kompleks geometri med mere end

4.500 træstokke og 900 rør- og pladeprofiler, hvoraf flere har en helt unik geometri. På linje med broen er bænken blevet til ved hjælp af de digitale værktøjer.

Broen ved Livsvitenskapsbygget Den parameterstyrede designproces er ligeledes taget i brug i forbindelse med en kommende cykel-gangbro til Livsvitenskapsbygget. En omfattende udvidelse af Universitetet i Oslo med et 66.000 m2 stort forskningsog undervisningsbyggeri for biovidenskab, kemi og farmakologi. MOE er både rådgiver på bygninger og infrastrukturen.

Broen har et meget specielt vejforløb, hvilket giver en avanceret geometri, der langt nemmere kan håndteres med de digitale værktøjer. I konceptfasen har vi haft behov for at modellere vejforløb og udformning i forskellige varianter og både i stål og beton.

Infrastrukturen på campus Ud over den nye cykel-gangbro er MOE rådgiver på et par andre delelementer, der skal styrke de trafikale forbindelser for cyklister og gående ved Livsvitenskapsbygget. Broprojektet skal ses som en del af en højhastighedscykelsti, der skal betjene cyklende pendlere langs den ydre ringvej i Oslo. Som en del af projektet på Livsvitenskapsbygget skal der derfor etableres koblinger mellem denne cykelrute og stisystemet ved det nye universitetsbyggeri. Man får bl.a. elimineret et konfliktpunkt mellem ulige trafikkantgrupper, da cykeltrafikken kommer til at krydse den øvrige trafik i sit eget plan.

Vi rådgiver ligeledes ved en krydsombygning af ”Tangenten”, som Universitetet i Oslo står bag.

Initiativet skal ses i sammenhæng med placeringen af Livsvitenskapsbygget, og målet er at skabe en tydeligere indgangsport til Campus.

Området får en mere bypræget gadestruktur, mens fodgængere og cyklister bliver prioriteret.

Derudover skabes der forbindelse til det nye odontologiske fakultet, som skal bygges skråt over for Livsvitenskapsbygget.

Broen ved Livsvitenskapsbygget Bygherre Statsbygg

56

Alfred Nobels Bro 92,7 m lang vej-og stibro, der i første omgang blev åbnet for cyklister og fodgængere i januar 2019.

Bygherre Københavns Kommune Arkitekt COBE Architechts

BROER

Parametrisk design af to nordiske broer I København kan cyklister og fodgÌngere nu krydse Alfred Nobels Bro, som vi har projekteret via en parameterstyret designproces.

Erfaringerne er taget med til Norge, hvor vi er ved at designe endnu en geometrisk udfordrende bro.

57

INFRASTRUKTUR I 3D

Digitale ambitioner på Nordsjællands nye supersygehus Region Hovedstadens vision er, at Nyt Hospital Nordsjælland skal være ”et byggeri i digital særklasse”, og det afspejles tydeligt i vores 3D-model af anlægsarbejderne.

Det har været op til os at definere fremgangsmåden og oversætte de digitale ambitioner for byggeriet til anlægsområdet.

Christopher Thorsing Projektleder Veje, Stier & Pladser Syddanmark

Hele entreprenørudbuddet til Nyt Hospital Nordsjælland blev udleveret som 3D-modeller for at sende et klart signal om Region Hovedstadens ambitioner for brug af digitale løsninger på projektet. Som ingeniør på anlægsarbejderne har vi derfor udarbejdet en model med et usædvanligt højt detaljeringsniveau. En opgave, der krævede en proaktiv tilgang, fortæller Christopher Thorsing, der har været ansvarlig for modellen:

Hvad angår vejprojektet, har jordbundsforholdene været en væsentlig udfordring, eftersom sygehuset placeres midt i naturen.

”I forhold til bygningerne var det muligt at sætte et klart detaljeniveau for modellerne, da man har en BIPS–standard at gå ud fra.

Men der findes ikke noget tilsvarende for anlægsarbejder, og bygherren har de samme høje krav til hele projektet. Det har derfor været op til os at definere fremgangsmåden og oversætte de digitale ambitioner for byggeriet til anlægsområdet”.

Klimatilpasning af en særlig kaliber

Christopher fortæller, at hele projektet er udført i AutoCAD Civil 3D. Heriblandt opbygning af vejkassen med de forskellige lag og alle ledninger i jorden. For at sikre optimal koordination medtager modellen også elementer som tavlestandere og lysmaster, selvom de enkelte armaturer og tavler ikke er defineret.

Flere gevinster Som Christopher pointerer, har den yderst digitale tilgang vist sig at have en række markante fordele.

For det første har et hospitalsbyggeri i denne skala et komplekst system af ledninger og rørføringer i jorden. Men den udførlige model har gjort det let at foretage kollisionskontroller for at undgå kollisioner mellem ledninger.

”Der er store områder med blødbund, og 3D-projektering gør det langt nemmere at definere, hvordan man sikrer den rette opbygning af vejanlægget. Derudover kan entreprenørernes maskiner grave efter 3Dmodellen", udtaler Christopher.

Et andet væsentligt aspekt ved anlægsprojektet er klimatilpasning, hvor kravene til regnvandshåndtering er strammet gevaldigt.

Hovedadgangsvejen er f.eks. sikret mod en 100-årshændelse, da sygehuset skal være fuldt tilgængeligt i enhver situation.

Her har man ligeledes høstet frugterne af den digitale terrænmodel, som man billedligt talt kan hælde vand ud over. I mere tekniske termer har man brugt Civil 3D-modellen i kombination med to andre modelleringsprogrammer: MIKE Urban, der benyttes til at modellere afløbssystemer under jorden, og MIKE Flood, der viser, hvordan vandet løber på overfladen.

Dette samspil har gjort det langt nemmere at identificere problemområder. Især da projektet har den tekniske udfordring, at regnvandet primært skal håndteres på overfladen.

Terrænmodellen har dannet et godt grundlag for at modellere, hvordan regnvandet skal ledes via grøfter til nyetablerede søer og videre til udløb i eksisterende vandløb. Herved får man også introduceret rekreative elementer, der bidrager til den helende arkitektur, som kendetegner det nye sygehus.

Nyt Hospital Nordsjælland Bygherre Region Hovedstaden Arkitekter Herzog & de Meuron, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

59

SPILDEVAND

Kloakmotorvejen rundt om Næstved En afskærende ledning i sværvægtsklassen er en vital del af den underjordiske byudvikling i Næstved.

På linje med andre gamle købstæder har Næstved en ældre bymidte, hvor kloakledningerne oprindeligt er dimensioneret efter mindre oplande, end der nu er tilsluttet. Billedligt talt er byen vokset markant som ringe i vandet, og man er derfor stødt på mærkbare kapacitetsproblemer i væsentlige dele af byens kloaksystem.

I 2009 stod Næstved således over for en stor beslutning, eftersom en udskiftning af hele systemet og alternativt en kloakseparering ville være forbundet med enorme omkostninger og gener for byens borgere og virksomheder.

Som et led i spildevandsplanlægningen for Næstved og omegn blev der derfor udarbejdet en alternativ strategi i et tæt samarbejde mellem NK Spildevand og det daværende Nielsen & Risager, som nu er en del af MOE. Løsningen blev at lede vandet ud i nye systemer, der afvander ud af byen. I mere

Tunnelering af Ø1600 via Slurry-metoden Bygherre NK Spildevand Entreprenør Holbøll A/S Foto Holbøll A/S

60

tekniske termer en kolossal afskærende ledning, der løber rundt om Næstved for hermed at mindske belastningen på den eksisterende kloakinfrastruktur og reducere udløb til vandløb og fjorden væsentligt.

Geoteknikken i spil Det store arbejde med at fremtidssikre byens kloaksystem består af en lang række delprojekter, hvoraf MOE har stået for en stor del.

Vores nuværende opgave er en 3,2 km lang strækning af den afskærende ledning, der løber rundt om byen. Det man med rette kan kalde en kloakmotorvej.

1,2 km er etableret ved tunnelering, hvilket vil sige, at man har boret i stedet for traditionel nedgravning. Projektet har nu nået en etape, der er lige så teknisk interessant, fortæller afdelingsleder Henrik Risager, som har været med helt fra spildevandsplanlægningen i 2009:

Denne her strækning krydser den oprindelige Suså. I den forbindelse etablerer vi en jorddæmning gennem et blødbundsområde, og hvor der er frit vandspejl, etablerer vi en spuns.

Løsningerne baserer sig derfor på en blanding af vores kompetencer inden for geoteknik, vandbygning, kloakering og anlægsteknik. Geoteknikken har i det hele taget spillet en stor rolle. Tunneleringen blev også udlagt på baggrund af geotekniske forundersøgelser, som vi har stået for at udarbejde.

Henrik Risager Afdelingsleder Afløb & Anlæg Næstved

SPILDEVAND

En praktisk offergave i marmor Når spildevand har en længere opholdstid i kloaksystemer, kan der dannes svovlbrinte. MOE har været med til at udvikle konceptet ”offerledninger”, der kan neutralisere den giftige og destruktive gasart.

EUs vandrammedirektiv har medført en centralisering for rensning af spildevand, mens der stilles krav til kloakering af det åbne land. Det betyder, at spildevand i højere grad skal transporteres over længere strækninger, hvormed ilten i spildevandet slipper op. Selvsamme fænomen ses i sommerhusområder, hvor spildevandet også har en lang opholdstid.

kemikalier eller indblæse luft i trykledningen.

Fælles for begge metoder er, at driftsudgiften er meget stor, og kemikalier er selvsagt en miljøskadelig løsning.

Det iltfattige miljø danner grobund for udvikling af den giftige gasart svovlbrinte, som har en karakteristisk lugt af rådne æg og kan være yderst sundhedsfarlig. Der er foretaget målinger i danske kloakrør, som viser en koncentration af svovlbrinte på op mod 1000 ppm, hvilket udgør en livstruende dosis ved indånding. Når den grænse er passeret, gives der heller intet alarmsignal, da svovlbrinten ikke længere kan lugtes i så høje koncentrationer.

Hvorfor offerledninger?

Den aggressive svovlbrinte tærer samtidig løs på kloakledninger, bygværker, tekniske installationer og pumper. Den hæmmer endda processerne på renseanlægget.

Man har indtil videre forsøgt at komme svovlbrinten til livs ved at tilsætte spildevandet

Det er således både en økonomisk og sundhedsmæssig problematik, hvor såkaldte offerledninger kan være svaret på udfordringerne.

Som navnet antyder, er en offerledning et ledningsstykke, som ”ofres”. Ledningen består af en betonblanding, der kan neutralisere svovlbrinten, samtidig med at betonen nedbrydes under processen. Her er marmor en af de vigtige ingredienser, da et højt kalkindhold er vigtigt for neutraliseringen af svovlbrinten.

Ledningsstykket placeres som udgangspunkt i forlængelse af en oppumpningsbrønd for enden af en trykledning. Offerledningen får en strategisk placering på strækningen baseret på målinger af svovlbrintekoncentrationer og mere praktiske overvejelser. For hvis løsningen skal være rentabel, skal den både være nem at anlægge og grave op igen på et senere tidspunkt.

Kloakrør angrebet af svovlbrinte

Forskningsprojektet bag offerledningen er et samarbejde mellem MOE, Bluekolding, Vandcenter Syd, Aalborg Universitet og Ikast Betonvarefabrik. MOE har efterfølgende afprøvet løsningen i praksis med stor succes og har strækninger, hvor vi kan måle 99 % nedbringelse af koncentrationen fra indløb til udløb, fortæller afdelingsleder Vibeke Gregersen:

Vi har flere projekter, hvor vi allerede nu kan se, at offerledningen vil være tjent hjem i besparelser på driftsomkostninger over 8-10 år. For svovlbrintens hærgen kan være særdeles omfattende, og når tekniske anlæg endda ødelægges, bliver det en dyr affære. De andre løsningsmodeller er samtidig ret omkostningstunge, og på linje med svovlbrinten kan kemikalier ligefrem forstyrre processen på renseanlæg. Selvom offerledninger er et innovativt koncept, er det også en herligt lavpraktisk løsning, der er nem at implementere. Det er noget, vores kunder og jeg som rådgiver sætter pris på.

Vibeke Gregersen Afdelingsleder Infrastruktur Syddanmark

Offerledning

61

Lufthavnen vokser og MOE følger trop LUFTHAVNE

Expanding CPH er navnet på den ambitiøse udvidelsesplan, der skal gøre Københavns Lufthavn klar til at betjene 40 mio. rejsende om året.

Den 11. juni 2018 stod tre 100-meterløbere for at indvie den nye genvej fra metroen til security i Københavns Lufthavn. En oplagt idé, eftersom den nye metrobro er omtrent 100 meter lang og gør det hurtigere at krydse Terminal 3, hvis man ikke har ærinder i den tæt befærdede stueetage.

MOE har været totalrådgiver og byggeleder på projektet, som er et af adskillige initiativer, der skal gøre lufthavnen klar til en markant stigning i passagerantallet de kommende år.

Landside Forecourt West

Tæt på kunden

Et af vores mere iøjefaldende projekter er den kommende forplads mellem Terminal 2 og Terminal 3. Pladsen, der kaldes Landside Forecourt West, skal udføres i natursten og danne rammen om flere rekreative tiltag. Den 7.200 m2 store plads får plantebede med træer og buske, et hundetoilet og en mindre legeplads. Der er derudover lagt op til tre overdækkede udeserveringssteder.

I takt med den ambitiøse udvidelse er mængden af vores opgaver i lufthavnen vokset markant. Vi har derfor fået vores eget projektkontor med en central placering i forhold til udvidelsen og bygherreorganisationen. Vi er således tæt på kunden i mere end én forstand og kan tilbyde lokale mødefaciliteter.

Set fra et ingeniørmæssigt perspektiv er det et kompliceret anlægsprojekt, da det skal placeres oven på en P-kælder.

Kontoret benyttes særligt af byggeledere og lufthavnsrådgivere, som vil bruge tiden effektivt imellem møder og andre opgaver.

Metro Bridge Bygherre Københavns Lufthavne Arkitekter TNT Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

62

MOE Danmark KØBENHAVN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: +45 4457 6000

VORDINGBORG Næstvedvej 1 DK-4760 Vordingborg T: +45 5537 1600

MOE Norge ASKER Solbråveien 23 N-1383 Asker T: +47 6698 9510

NÆSTVED Marskvej 29 DK-4700 Næstved T: +45 5572 0907

AARHUS Mariane Thomsens Gade 1C DK-8000 Aarhus C T: +45 8750 8700

AALBORG Østre Havnegade 18, 1. th.

DK-9000 Aalborg T: +45 9812 1911

FREDERICIA Bødkervej 7A DK-7000 Fredericia T: +45 7593 5030

PTS Filippinerne FOLLO Løkkåsveien 5, 2. etg.

N-1400 Ski T: +47 9154 8180

10/F BTTC Centre 288 Ortigas Avenue, Greenhills San Juan City 1502, Metro Manila, Philippines T: +63 2 655 3078

facebook.com/MOE.AS linkedin.com/company/moe @moeconsultingengineers MOE A/S CVR nr.: 64 04 56 28

64

UN17 Village Bygherre NREP Samarbejdspartnere Lendager Group, Årstiderne Arkitekter, Arup Rådgivende Ingeniører Visualiseringer TMRW (efterredigeret)