Bygningsakustik Bygningsakustik beskæftiger sig med projektering, rådgivning og måling af bygningsakustiske forhold. Dette indebærer alt omkring lydisolering for konstruktioner samt rumakustike forhold.
Vi råder over det mest moderne udstyr til måling af akustiske forhold, herunder lydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og taleforståelighed.
Konstruktioners lydisolering beregnes og vurderes ved hjælp af beregningsmetoder kombineret med mange års erfaring.
Lydisolering er afgørende
Gør det korrekt fra begyndelsen
Korrekt lydisolering er afgørende for en bygnings brugsmæssige komfort, hvad enten det drejer sig om overholdelse af lov- eller bygherrekrav eller om anbefalinger om kravværdier i forbindelse med bygherrerådgivning. Vi tilbyder akustikrådgivning, der sikrer gode lydforhold tilpasset den enkelte bygning.
Korrekt projekterede konstruktioner er ofte ikke meget dyrere, men opretning af eventuelle lydmæssige mangler løber ofte op i betydelige summer. Det kan derfor være en god idé at få en akustiker til at gennemgå dit projekt for at minimere risikoen for fejl, hvad enten der er tale om en lille tilbygning eller et stort kontorhus.
www.moe.dk