7 minute read

AlfaRehab

Effektiv og gratis alkoholbehandling

AlfaRehab på Østerbro tilbyder gratis og anonym behandling for alle, der vil ud af et misbrug. De vægter det faglige niveau højt og bruger effektive behandlingsmetoder.

Advertisement

Af: Lars Graabak - Mit Østerbro Foto: Dan Møller

Jeg har en mission om, at folk skal vide, at alkoholbehandling kan gøres både gratis og anonymt. Alle danskere har via en paragraf i sundhedsloven ret til at opsøge hjælp de steder, som er godkendt til alkoholbehandling. Og her er vi en af udbyderne,” fortæller Morten Pedersen, direktør for AlfaRehab. Det er et behandlingscenter, der hjælper mod alkohol- og stofmisbrug samt ludomani. Desuden hjælper de pårørende til misbrugsramte. AlfaRehab ligger centralt placeret på Sankt Kjelds Plads, men i forhold til alkoholbehandlingen befinder de sig fremover på Trianglen i Sundhedshuset på Østerbrogade 62.

Folk som dig og mig

AlfaRehab tilbyder både gruppebehandling og individuel behandling, når de hjælper folk ud af deres misbrug. De ansatte på behandlingscentret, der har relevante uddannelser og stor erfaring med behandling af alkohol- og stofmisbrug, varetager selv behandlingen sammen med de læger, der altid skal være tilknyttet et forløb. Det er et lovkrav, at læger løbende tilser behandlingen af borgerne. Meget af AlfaRehabs behandling tager udgangspunkt i alkoholmisbrug, som desværre er temmelig udbredt i Danmark, også hos mennesker, vi måske ikke tror har et misbrug.

“Vi hjælper den almene dansker, der kæmper med et misforbrug af alkohol i hverdagen samtidig med, at vedkommende varetager et job eller uddannelse, har familie og venner m.v. Det kan være læger, advokater,

pædagoger, tømrere, taxachauffører, studerende og mange andre, der kommer i en gratis og – hvis man ønsker det – anonym behandling hos os,” siger Morten Pedersen.

Nervøs for at opsøge behandling

Han påpeger, at det selvfølgelig altid er med en vis nervøsitet, at man beslutter sig for at søge behandling, men at det går op for folk, at de kommer til at spejle sig i mennesker, de kunne have mødt på gaden uden overhovedet ane, at de havde et alkoholproblem. “Vi er et rigtig godt alternativt til de praktiserende lægers behandlingsmuligheder. De gør et godt stykke arbejde, men de har umådeligt travlt i deres praksis. Som regel ser de kun patienterne hver 3-4-5 uge, og deres behandling består måske kun af antabus, mens vi ser folk hver eneste uge. De bliver gerne tilbudt individuel gruppebehandling 1-2 gange om ugen, og hvis de skal have noget medicin, er vi tæt på dem i behandlingsforløbet. Vi har særdeles godt hånd i hanke med folk og deres behandling,” mener Morten Pedersen.

Udredning og afrusning

Men hvornår bør man søge behandling? AlfaRehab anbefaler, at man skal søge hjælp, hvis man oplever, at man ikke selv kan mindske sit forbrug af alkohol, selvom man beslutter sig for det. Hvis nogen i ens omgangskreds eller pårørende udtrykker bekymring for den måde, man drikker på, er det tegn på, at man bør skære ned på sit forbrug – og måske søge hjælp.

Det første skridt i alkoholbehandlingen er en udredning, som foretages af sundhedsfagligt personale. Her skal det vurderes, hvilke problematikker der skal tages hånd om for at give det rette tilbud og en passende behandling. Hvis udredningen viser, at man har brug for abstinensbehandling og afrusning, kan det være nødvendigt, at man modtager døgnbehandling. AlfaRehab har både læger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter og psykiatere tilknyttet, der yder døgnbehandling for alkoholproblemer.

Den ambulante behandling

Ambulant behandling betyder, at man bor hjemme og passer sit liv og forpligtelser, som man plejer og få den nødvendige hjælp til en ædru hverdag. Behandlingen ligger nemlig uden for normale arbejdstider, og AlfaRehab kan ofte tilpasse den til folks hverdag. Det er en meget effektiv behandling, der kan hjælpe langt de fleste alkoholikere ud af misbruget. Det er samtidig en god mulighed, hvis man har et stærkt netværk omkring sig, men mangler profes-

GRATIS HJÆLP TIL PÅRØRENDE

AlfaRehab tilbyder også gratis hjælp til pårørende. Hvis man oplever af være bekymret for en ven eller et familiemedlem, kan man få en gratis anonym samtale med behandlingscentret. Man kan deltage i pårørendesamtaler, både individuelt og i gruppe, og man kan gå der lige så lang tid, som man har brug for. Hos AlfaRehab anser de ikke rusmidlet for at være det primære problem. De arbejder med de bagvedliggende problemstillinger, og de deler gerne ud af deres viden. Det kan være til stor gavn for mor, far, kæreste, bedsteforældre, store børn m.fl.

Se mere på alfarehab.dk

sionel rådgivning og vejledning for at komme videre. Hvis man har modtaget døgnbehandling, er en af fordelene ved ambulant alkoholbehandling, at man får mulighed for at bruge den selvindsigt og de værktøjer, man har lært under døgnbehandlingen i sin hverdag. Og på den måde forebygge tilbagefald. Samtidig får man støtte og hjælp til at afprøve nye levemåder og foretage ændringer i dagligdagen.

Udslusningsbehandling

En udslusningsbehandling er et tilbud til den del af klienterne, der har brug for et længere behandlingsforløb ud over den primære behandling. Formålet med en udslusningsbehandling er at give folk tid og mulighed for at afprøve de redskaber, de har med sig fra deres behandling, så de kan bruge dem i deres dagligdag.

Når behandlingsforløbet er afsluttet, vil man overgå til efterbehandling, hvor man mødes med en af AlfaRehabs behandlere ca. hver anden uge. Her vil man arbejde videre med de ting, som man lærte i sin primære alkoholbehandling og træne de nye færdigheder. Færdigheder, som er nødvendige for at kunne leve et godt og ædrueligt liv. I efterbehandlingsperioden får man støtte til at omsætte sin nye viden til konkrete handlingsmønstre og sunde vaner. Og man kan få hjælp til at håndtere de udfordringer, man kan møde i den første tid som ædru.

“Målet skal helt klart være, at vores klienter forlader vores behandlingscenter smilende, fordi de er kommet ud af deres misbrug,” konkluderer Morten Pedersen.

ALFAREHAB

Sankt Kjelds Plads 12, 2 sal · Østerbrogade 62, 3. sal th. · 2100 Ø · Tlf. 35 35 35 81 · www.alfarehab.dk

6tips til børnefamilierne

- fra BØRN I BYEN

KORAL Dansefestival

Læg vejen forbi Valby Kulturhus, når dansefestivalen KORAL løber af stablen i efterårsferien. Her er alle forestillingerne interaktive, så familien får en inddragende og helt særlig oplevelse! Mød bl.a. en danseformidler, få en kropslig og sanselig oplevelse, tuml i dansesalen mm. Festivalen henvender sig primært til børn i alderen 6 måneder - 9 år. Valby Kulturhus · 15.-17. oktober

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events/

koral-en-dansefestival-for-boern-og-hele-familien

Efterårsferie i alle farver på SMK

Besøg SMK, der byder på farverige og fantasifulde oplevelser for børn hver dag i efterårsferien. Oplev den nye udstilling med Matisse, lav jeres egne eksperimenter med vilde farver og former og tag med på farverig familietur. Det er gratis for børn under 18 år. Statens Museum for Kunst · 15.-23. oktober

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events

/efteraarsferie-i-boernenes-vaerksted-pensler -sakse-og-ler-i-lange-baner

Få et gratis portræt

Besøg det lille fine museum, Den Hirschsprungske Samling, den 20. oktober og få tegnet et gratis portræt af kunstneren Sune Watts, som I kan få med hjem! Når I alligevel er på museet kan I også besøge særudstillingen ”Ejnar Nielsen. Livstegn” samt hjørneudstillingen ”Forsvundne skatte”.

Den Hirschsprungske Samling · 20. oktober fra kl. 12-15

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events/

faa-tegnet-dit-portraet-paa-museet

Væmmelige væsner på Nationalmuseet

Varm op til Halloween på Nationalmuseet i efterårsferien – hvis I altså tør! De modige kan nemlig komme med på en mission og se mørkets væsner i øjnene! Opklar hvor de kommer fra, og hvad de vil gennem lydfortællinger, QR-koder og projektioner. Nationalmuseet · 16.- 23. oktober kl. 11-15

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events/

nattens-vaemmeligste-vaesner-1

Ny udstilling på Experimentarium

Lige op til efterårsferien åbner særudstillingen ”The Science Behind Pixar” på Experimentarium. Her kan børn og voksne prøve kræfter med videnskaben bag Pixars magiske animationsfilm såsom Toy Story, Inderst Inde og De Utrolige. Det er første gang, at udstillingen besøger Europa, så sæt kryds i kalenderen og hiv familien med! Experimentarium · Åbner 13. oktober

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events/pixar

BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008. I dag har sitet 125.000 unikke brugere om måneden.

Efterårsferie på Rosenborg

Kom med på børneomvisningen ”I røg og damp”, der tager jer med på en rejse igennem Christian 4.s liv. Oplev Christian 4.s private gemakker og få de sjove, sære og dramatiske fortællinger om kongen og hans elskede Rosenborg. Deltag også i Kronejagten og bliv klogere på Christian 4. og kongekronens symboler og lav jeres egen krone i kroneværkstedet.

Rosenborg · 15.-23. oktober kl. 10-16

https://bornibyen.dk/koebenhavn/events/kronejagt

Bliv inspireret på

https://bornibyen.dk