Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #03 // SEPTEMBER 2018

ØKONOMISK STATUS PÅ 1. HALVÅR 2018 UNDGÅ MUNDTLIGE AFTALER

Strategiforløb har sat kursen for landbrugsvirksomheden SIDE 6

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Udnyt foderværdien i det nye korn

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Infoskærme skaber overblik og motivation på arbejdspladsen

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 10

Kommunikationskonsulent

Kreds 1: Samarbejde til fordel for vandløb

Helle Kjærsgaard (Kvæg) Peter Jakobsen (Svin) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Rasmus Gramkow (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 16

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Få gyllebeholdere uden miljøgodkendelse

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

SIDE 21

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Skattemæssige under skud – konsekvenser ved akkord eller konkurs

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Fredag den 9. november 2018.

SIDE 33

FORSIDEN:

Anders Peter Jensen (tv.) og Laila Andersen har været gennem et strategiforløb sammen med strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Rasmus Gramkow. Et forløb som har sat en kurs for virksomhedens fremtid.

LandboNord

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

har fulgt tørkesituationen tæt Den sommer, som vi netop har oplevet, har på mange måder været bemærkelsesværdig. Der er blevet sagt og skrevet meget om tørken og hvilke konsekvenser den har haft - og ikke mindst vil få for fremtiden. Hos mange landmænd er situationen alvorlig, og vi har sammen med de berørte kunder været i stand til at skabe overblik og indsigt i den konkrete situation. Blandt andet gennem LandboNords Tørke Task Force, hvor der er mulighed for at trække på den rette tværfaglige rådgivning. Teamet har travlt, og der vil uden tvivl være flere kunder, som kan få gavn af deres arbejde den kommende tid.

Store regionale og lokale forskelle Når vi ser ud over landskabet, så viser det sig, at billedet ikke er entydigt med hensyn til hvor hårdt tørken har ramt. Vores fagrådgivninger kan konstatere, at der flere steder er store lokale og regionale forskelle på udbytterne – og dermed også den rådgivning, som den enkelte kunde har behov for. For de fleste kunder er det førsteprioritet at få overblik over likviditeten. Flere produktionsgrene er hårdt ramt af svigtende afregningspriser, lave udbytter og stigende foderpriser. Det vil kunne ses på likviditeten for 2019. I LandboNord hjælper vi med at finde nye løsninger og skabe overblikket, så den enkelte kunde ikke risikerer for mange overraskelser. Landbrugets samarbejdspartnere er ekstra opmærksomme på situationen, så det er vigtigt at være på forkant.

skab var, at det ikke er tidspunktet for hverken landmænd eller pengeinstitutter at træffe nogle forhastede beslutninger. Baggrunden for det budskab kan du blandt andet læse mere om i dette nummer, hvor vi selvfølgelig har flere artikler om tiden efter tørken.

Strategiplanen gør en forskel Et andet emne, som vi også har fokus på i bladet, er muligheden for at få en strategiplan for sin virksomhed. Nye tal viser, at det er under halvdelen af danske virksomheder, som har en plan for, hvad der skal ske med deres virksomhed i fremtiden. Her i LandboNord ser vi flere virksomhedsejere, som er blevet opmærksomme på, at et strategiforløb gør en positiv forskel. Blandt andre Anders Peter Jensen og Laila Andersen fra

Asaa. De fortæller her i bladet, hvordan de har fået en strategiplan at tage deres beslutninger ud fra. Eksempelvis hvordan de som 49-årige ser et fremtidigt generationsskifte af virksomheden. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere. God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

Træf ikke forhastede beslutninger Derfor tog vi blandt andet initiativ til at mødes med en række pengeinstitutter i det nordjyske, så de kunne få et indblik i den aktuelle situation. Møderne blev afholdt i august måned, og vores bud-

Samtlige rådgivere i LandboNord har fulgt tørkesituationen tæt, da det viste sig at der var store lokale og regionale forskelle.

#03 // september 2018

LEDER

Tørkehjælp eller ej?

Så er 95 % af høsten i hus, og vi kan glæde os over det flotte høstvejr, tørt halm og korn, mindre omkostninger til tørring og rensning af kornet. Oven i det har vi nu fået regn, der giver håb for de kommende afgrøder, et græsslæt mere i år samt en fornuftig majshøst. Til den negative side er der de ringere høstudbytter på 20-50 % for de enkelte afgrøder på grund af tørken, hvor tabene er vurderet til omkring 6,4 mia. kr. Det svarer til hele primærerhvervets indtjening på et rigtigt godt år, så det siger noget om omfanget af tørken. Noget andet, der også indikerer det, er priserne på kornet, som pt. stiger og stiger på verdensmarkedet. Derfor er debatten om tørkehjælp også opstået i hele EU, og stort set alle lande vil hjælpe deres landmænd på den ene eller anden måde. Nogle lande giver formentlig direkte statsstøtte, andre giver lempelser her og nu eller på længere sigt, men alt sammen skal det være indenfor EU-reglerne. Det bliver det så ikke nemmere af, og oven i det skal der i hvert land også kunne samles et flertal for forslagene om støtte. Det lader til, at der i Danmark er flertal i Folketinget for at hjælpe landbruget, men kan partierne mon blive enige om, hvilken hjælp landbruget skal have? Ved de første møder med partiernes talsmænd blev vi ret hurtigt klar over, at vi ikke kan vælge på alle hylder. Mange vil gerne hjælpe, men det skal kun hjælpe dem, der behøver hjælp. Skattekronerne skal ikke gå til landmænd, der ikke behøver hjælp, eller landbrug, der alligevel lukker om kort tid, hvorefter støtten går i bankernes lommer, lød det. Men som erhverv ønsker vi ikke statsstøtte, og rigtig mange landmænd har fortalt os dette, mens ganske få har ønsket al den hjælp de kan få.

Er tørkehjælpen nødvendig? Beregninger viste ret hurtigt, at det er kvægbruget og især økologerne, der er hårdest ramt af tørken, men mængden af mælk til mejerierne er endnu ikke faldet mere end nogle få procent. Dermed vil der formentlig ikke komme prisstigninger før noget senere 4

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

som et resultat af, at en del landmænd har meldt ud, at de slagter nogle af deres køer i mangel på foder. Mink, kyllinger og svineproducenter har også udfordringer, men mest på grund af lave afregningspriser koblet med de stigende foderpriser, især for dem, der køber alt eller meget af deres korn ind. For kvægbruget bliver fodret ikke bare dyrere, det bliver også meget svært at skaffe, så derfor er en form for hjælp på sin plads, synes mange. Der er dog faktisk også landmænd og især forbrugere, der ikke mener, at erhvervet skal have tørkehjælp, og da slet ikke statsstøtte. En statsstøtte, som for øvrigt ville blive meget lille (grundet statsstøtteregler og konkurrencereglerne i EU). I Landbrug & Fødevarers formandskreds, der består af alle landboforeningernes formænd samt Landbrug & Fødevarers bestyrelse, endte vi derfor med at sende en tørkepakke til regeringen med en række forslag, som vi forinden havde trykprøvet hos partierne for at høre, om de vandt gehør. Alle forslagene rækker fremad og gavner den kommende produktion, som 1. næstformand Lars Mellemkjær beskriver i sin artikel længere inde i dette blad. Men millimeterretfærdig bliver hjælpen aldrig, for vi er meget forskelligt ramt af tørken og har meget forskellige produktioner, så selvom en lettelse af jordskatterne vil gavne hele erhvervet, gavner den mest planteavlerne og især dem på Sjælland.

Lettelse af produktionsafgifterne En lettelse af produktionsafgifterne til kontrol og dermed en sænkelse til EUs gennemsnitlige niveau, vil lette lidt for kyllinger, mink, svin og kvæg, som så forhåbentlig vil få en højere afregningspris. En jordfordeling uden store udgifter, altså fjernelse af stempelafgiften og udgiften til landmåler, der skal forestå jordfordelingen, vil også lette. Jordfordelingen vil gavne på omkostningerne til transport og også imagemæssigt på grund af mindre kørsel på vejene.

Vi ønskede også at fjerne pesticidafgiften og kigge på ammoniakreglerne, men det var der ikke opbakning til i Folketinget og slet ikke så kort tid før et valg. Udsættelse af terminer og lignende forslag er ramt af den strammere regulering af finansverdenen, men Finans Danmark har været ude at sige, at de gerne vil hjælpe landbruget. Så må vi se, hvordan de enkelte banker håndterer dette udsagn. LandboNords ledelse har allerede afholdt møder med mange pengeinstitutter for at fortælle dem om situationens alvor, og hvad vi gør for at afbøde krisens omfang. Nu afventer vi Folketingets beslutning, mens vi løbende har politikere ude for at besigtige tørkens konsekvenser hos de lokale landmænd. Endvidere afventer vi majshøstens udbytter, og om det lykkes at tage mere slæt græs eller et eventuelt andet slæt på MFO, bræmmer osv.

Valget nærmer sig, og klimaet er på dagsordenen Statsministeren udtaler, at vi ikke skal have valg lige nu, hvilket måske er godt det samme. Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen op til valget, og en del vil redde verden her og nu. Landbruget bliver nævnt mange gange i den sammenhæng, og budskaberne er, at der skal spises mindre kød og dyrkes mindre jord. Tænketanken Concito mener, at kun 10 % af jorden skal dyrkes med GMO og effektive pesticider. Resten skal der plantes skov i, og nogle af de mange statsministerkandidater ønsker endda et grønt super ministerium, der skal kunne overtrumfe økonomiske beslutninger. Jo, fremtiden ser som altid spændende ud, og især op til valgene er der mange vidtløftige ideer fremme. Vi fortsætter vores arbejde med at holde begge ben på jorden og tilbagevise usande påstande med faglighed og troværdighed. Sidste eksempel på ”fake news” var ved Filsø, hvor alle fiskene pludseligt døde. Landbruget fik skylden for en kort stund, men fagfolk fik i samarbejde med Landbrug & Fødevarer fundet den rigtige synder, og dermed gik landbruget fri denne gang. Et eller andet sted er skaden alligevel sket, for nogle læser kun overskrifterne.

Med et hjerte der banker for

Af chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

Af chefkonsulent Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

Knud Jensen bliver ny planteavlskonsulent i en stilling, hvor han både bliver kvægog grovfoderrådgiver. Det giver en helt ny dimension i det tværfaglige samarbejde, som vi har i LandboNords Agriculture.

Med en deleordning mellem Kvæg- og PlanteRådgivningen får vi en allround kombirådgiver, som med et ben i begge lejre, både kan strikke den optimale markplan sammen i forhold til sædskiftefordele, men også få optimeret foderplanen bagefter.

Vi forventer os en masse af denne spændende konstellation, hvor de første landmænd allerede har meldt sig på banen, da de gerne vil have sådan en kombirådgiver.

Knud vil fortsætte med kvægrådgivning til et mindre antal mælkeproducenter og bruge resten af sin tid på planteavlsrådgivning. Vi har at gøre med en rådgiver, hvis hjerte banker for grovfoder!

Der er mange opgaver at gå til Planteavlskonsulent Randi Becher skal på barsel i efteråret, og Knud vil overtage planteavlsrådgivningen på disse bedrifter. Efterfølgende er Knuds ansættelse et led i et generationsskifte i PlanteRådgivningen, hvor der sikres en god blanding af unge og mere erfarne rådgivere. I en tid, hvor ejendommene bliver større og mere komplekse, bliver det værdifuldt at have rådgivere, som helt naturligt kombinerer mark og stald, så bundlinjen optimeres. Knud Jensen har hele sit arbejdsliv været kvægrådgiver – men altid med en grovfoder-kasket på, hvor vi kender ham som en solid, faglig, engageret og dygtig fyr, som både kan lave rådgivning i hele træskolængder, men også nørde helt ned i antal kløver pr. løbende meter. Knud er ofte hørt sige: ”Hov hov... Vi skal lige huske grovfoder-delen i det her spil”.

LandboNords AgriCulture er en samling af alle fagafdelingerne i LandboNord, hvor det tværfaglige har 1. prioritet, hvor faggrænserne brydes op, og vi arbejder sammen på kryds og tværs, så vores landmænd får en rådgivning og sparring, der ikke er begrænset af fagskel.

#03 // september 2018

STRATEGI

Strategiforløbet har været alle

pengene værd Et strategiforløb gennem LandboNord har hjulpet Anders Peter Jensen og Laila Andersen med at få styr på de løse ender i virksomheden. En landbrugsvirksomhed som nu har en plan flere år ud i fremtiden. Anders Peter Jensen fra Asaa er langt fra en almindelig landmand, hvis sådan en overhovedet findes. Han er uddannet maskinarbejder, som med tiden er blevet involveret i landbrug. Da han overtog sit barndomshjem, begyndte han at opdrætte kalve. Sidenhen overtog han en ejendom med planteavl, for at bygge en ny slagtekalvestald, og senest har han investeret i en svineejendom i nærheden, hvor han har ansat den tidligere ejer som driftsleder. Og for to år siden mødte han Laila, som nu er flyttet ind i stuehuset i Asaa.

Manglede en plan for det hele Der er sket en del i den 49-årige iværksætters liv. Måske lidt for meget, for det kunne nogle gange være svært at forklare, hvad planen for det hele var.

Det stod klart, da Anders Peter en dag blev udfordret, da han skulle låne penge til endnu et projekt. - Jeg blev spurgt til, hvordan jeg egentlig havde tænkt mig at komme ud af alt det her igen. På det tidspunkt var jeg ved at låne penge til ud over min pensionsalder, og det var et spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart kunne svare på. Det ramte mig, for jeg kunne godt se, at jeg manglede struktur og en plan med det hele, fortæller Anders Peter Jensen. Det er ellers ikke fordi Anders Peter Jensen er en mand af få ord, når snakken falder på virksomheden. Men det stod hurtigt klart for ham, at det kunne være svært for både ham, og ikke mindst hans nærmeste, at være sparringspartnere, når der manglede struktur. Derfor blev han af sin revisor i LandboNord, Lisbeth Hørbye Skov, rådet til at få en strategi for virksomheden. - Jeg var egentlig hurtig til at sige ja, da Lisbeth foreslog det til mig, men efterfølgende kunne jeg ikke helt forklare Laila, hvad det gik ud på. Jeg kunne dog mærke, at det var det rigtige – ikke mindst med henblik på at få Laila godt med i virksomheden, siger Anders Peter Jensen.

En god sparringspartner Laila Andersen, som ikke har en baggrund i landbruget, var klar til at engagere sig endnu mere i virksomheden, så strategiforløbet kunne blive en gylden mulighed for at få mere indsigt. - Da jeg mødte Anders Peter, spurgte jeg ind til mange ting i virksomheden, så jeg så strategiforløbet som en spændende mulighed for at blive klædt bedre på til at blive en god sparringspartner. Det skulle jo gerne munde ud i, at hans tanker kunne komme ned på papir, fortæller Laila Andersen.

Planteavl, kalve- og svineproduktion Anders Peter Jensens virksomhed omfatter blandt andet: • Produktion af 1.100 kalve til konceptet Dansk Kalv med 140 ha planteavl. • Produktion af 21.000 smågrise med 160 ha planteavl, som er bortforpagtet.

Strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord,

Rasmus Gramkow Telefon: 96242545 rag@landbonord.dk Et strategiforløb er typisk på tre møder, hvor konsulenter fra LandboNord hjælper dig med at analysere og afdække din virksomheds potentialer og udfordringer. Vi hjælper dig med at formulere, hvornår din virksomhed er en succes, og hvilke mål du har for de kommende år. Endelig hjælper vi dig med at få dine mål nedbrudt i konkrete initiativer, der baner vejen for at komme i mål med din strategi.

Forløbet blev en vigtig øjenåbner Da selve forløbet gik i gang skulle Laila og Anders Peter blandt andet give navnene på ti personer, som kendte dem godt. Både på det forretningsmæssige og familiemæssige plan. Personerne skulle interviewes anonymt om parrets stærke og svage sider. Det mundede ud i en interessentanalyse, som blev en vigtig øjenåbner for parret. - Det blev til en meget spændende seance, hvor vi fik nogle ting at vide, som vi egentlig godt vidste i forvejen. Men det viste sig at være meget konstruktivt, siger Anders Peter Jensen. Strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Rasmus Gramkow, var med til at udarbejde strategien sammen med Laila og Anders Peter. Interessentanalysen blev et vigtigt grundlag at arbejde ud fra. - Ærlighed er en central del i strategiarbejdet, når vi skal hjælpe de involverede med at definere deres fundament. Der tegner sig hurtigt et billede af styrker og svagheder, og selvom Anders Peter er meget bevidst om netop dem, så kan det nogle gange være en udfordring at se, hvordan de bliver udnyttet bedst muligt i fremtiden, siger Rasmus Gramkow.

Da Anders Peter Jensen blev spurgt til hvordan han egentlig havde planlagt sin virksomheds fremtid, så gik det op for ham, at han manglede en overordnet plan.

Plads til næste generation Som udgangspunkt var der to centrale Af journalist dele, som parret gerne ville sikre. Dels Peter Küster Nielsen, virksomhedens solide økonomiske funpkn@landbonord.dk dament og dels spørgsmålet om generationsskiftet. Ingen af Anders Peters to børn har en drøm om at blive landmand, så parret er klar over, at det med stor sandsynlighed bliver en person udefra, som med tiden overtager virksomheden. Det er en af de ting, som er kommet med Det er jeg da vokset lidt af at vide, at i strategien. jeg kan se, at jeg er en del af det hele, og dermed en mere kvalificeret spar- Vi har taget højde for flere ting i den ringspartner, siger Laila. strategi. Blandt andet spørgsmålet om generationsskifte. Der er plads til at få en person ind i virksomheden – uden Nu er der en plan med at vedkommende nødvendigvis skal det hele overtage det hele fra dag 1. Derudover Men det er ikke kun parrets individuelle har vi fået lavet en beredskabsplan, så sparring, der er kommet styrket ud af blandt andre Laila ved, hvad der skal strategiforløbet. Næste gang Anders sættes i værk, hvis jeg pludselig ikke Peter får spørgsmålet, hvad han egentlig er kontaktbar. Det giver en enorm ro, har gang i, så tøver han ikke. siger Anders Peter Jensen. - Alle vores kreditorer har taget godt Det er Laila Andersen enig i. imod vores initiativ om at få lavet en strategi. Ikke nok med, at vi har fået ro - Vi har helt konkret fået lavet en mii virksomheden. Vi kan også vise dem, lepælsplan ud fra vores strategi, hvor at vi faktisk har en plan som rækker der er sat datoer på, som vi følger nøje længere frem end et år eller to. Det op på. Jeg har lært Anders Peter meget betyder virkelig meget. Strategiforløbedre at kende, og vi har konkret nobet har været alle pengene værd, siger get at bygge videre på i virksomheden. Anders Peter Jensen.

#03 // september 2018

Udnyt foderværdien i det nye korn Årets høst har vist store forskelle i udbytte og stor variation i protein- og energiindhold. Én procent-enhed mere protein i kornet betyder, at iblandingen af sojaskrå kan sænkes med ca. 2 procentenheder. Det svarer til en besparelse på ca. 6,50 kr. pr. slagtesvin eller ca. 45 kr. pr. årsso.

Retvisende analyse

Af svinerådgiver Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Prøv markedet af med en minerallicitation

Fordelagtig aftale omkring analyser

Ny høst er også et oplagt tidspunkt at få lavet en minerallicitation, da mineralblandingerne alligevel skal justeres til her. En minerallicitation er din mulighed for at prøve markedet af og få tjekket, om din mineralleverandør giver det bedste tilbud. LandboNord SvineRådgivning kan hjælpe dig med at hente tilbud hjem og lave en uvildig sammenligning mellem de forskellige firmaer.

Ønskes korn- eller foderprøver analyseret for f.eks. protein og vand, har LandboNord SvineRådgivning en fordelagtig aftale med Eurofins omkring analyser. Er der spørgsmål til prøveudtagelse, indsendelse af prøver eller om grænseværdier for toksiner, er du velkommen til at kontakte LandboNord SvineRådgivning.

Det er fornuftigt at analysere sit korn, når der er en forventning om, at variationen af næringsstoffer er så store, at den har en væsentlig betydning for grisene og økonomien. Det er vigtigt at anvende en korrekt prøveudtagning og analysestrategi for at få et retvisende resultat. Korrekt prøveudtagning foretages ved at tage en prøve fra hvert læs eller parti korn, der kommer ind. Disse kornprøver samles i en prøve, blandes godt og heraf tages én prøve på et kilo, som kan sendes til analyse. Er der tale om blandingskorn, er den korrekte analysemetode en kemisk analyse, og der bør minimum analyseres for protein og vand.

Kornandelen skal optimeres i foderblandingen Når det nye korn er analyseret, skal foderblandingerne til grisene tilpasses, og indholdet af proteinråvarer justeres. Samtidig bør mineralblandingerne justeres, så de passer til det nye korn. Lad en uvildig foderrådgiver beregne de nye foderrecepter, så er du sikker på at få hele optimeringsgevinsten.

Kødkvægsmøde

Hvilke konsekvenser har tørken for dig? Den 25. september kl. 19.00 på LandboNord. Vi sætter fokus på tørkesituationen for kødkvægsproducenter - både økologiske og konventionelle. Bl.a.: • Fodersituationen - foderopgørelser, foderplaner • Salg af køer og kalve • Hvor længe dyrene skal gå ude i efteråret • Markplan 2019 PRAKTISK INFORMATION

Tilmelding senest den 17. september på tlf. 9624 2424 eller via www.landbonord.dk.

PRIS

200 kr. + moms pr. deltager. Der serveres øl/vand og kaffe og brød.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Tørken ramte hårdt For danske landmænd har den tørre og varme sommer været en katastrofe. Der er afgrøder, der er gået tabt eller har givet meget lavt udbytte. Vurderingen på nuværende tidspunkt (medio august) er, at den samlede høst kommer til at ligge 30-40 % under udbyttet for en normal høst. Særligt alvorlig er det med grovfoder, hvor græsset stoppede væksten efter 1. slet. Afhængig af den enkeltes lager fra sidste år, går vi en lang vinter i møde, hvor også fyldte gyllebeholdere er en udfordring. For mange maskinstationer ender 2018 også som et meget dårligt år på grund af manglende arbejde med at høste grovfoder.

Økonomisk øretæve Økonomisk bliver det en kæmpe øretæve, vi landmænd står til. SEGES anslår, at tabet ligger i størrelsesordenen 6,4 mia., hvilket er et gigantisk tab set i lyset af, at vores erhvervs samlede indtjening i årene 2011-2016 lå på 4,4 mia. Vores erhverv har de sidste ti år været ramt af alle de ulykker, der kan tænkes. Først havde vi eftervirkningen af finanskrisen, så kom boykottet af Rusland, mælkekvoterne ophørte og gav ekstra mælk, prisen faldt, og nu ti år efter finanskrisen bliver vi så ramt af den værste tørke i 150 år.

Dette vil uvilkårligt føre til, at nogle landmænd vil gå konkurs, idet denne tørke falder sammen med lave priser på svin, mens foderkorn er steget meget i pris. Det er meget bekymrende, for hvis mange landbrug bliver sat til salg, kan det give pres på jordprisen, hvilket kan udløse en ond cirkel med flere insolvente landbrug. Landbrug & Fødevarer har hen over sommeren fulgt situationen tæt, og primærbestyrelsen har løbende holdt møder, som tørken udviklede sig. Den 9. august mødte Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, landbruget til et hasteindkaldt Landformandsmøde.

Tørkepakke Landbrug & Fødevarer fremlagde den 16. august forslag til en tørkepakke, der fremover skal hjælpe på indtjeningen i landbruget. Pakken består af ni punkter, hvoraf nogle af punkterne lyder således: • Fjernelse af jordskatter, som årligt koster 400 mio., og som er en skat, der opkræves, uanset om der tjenes penge eller ej. • Fjernelse af produktionsgebyrer til kødkontrol, dyrevelfærd og veterinærkontrol, • Afskaffelse af tinglysning på jordfordeling samt tilskud til konsulentbistand i forbindelse med jordfordeling. • Fjernelse af rigide krav om efterafgrøder, og indføring af mere fleksible krav. Vi skal stadig huske, at efterafgrøderne er vigtige at få etableret godt, det var jo et krav til os i forbindelse med det ekstra kvælstof i Landbrugspakken.

Af 1. næstformand Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

• Tidlig såning af vintersæd skal kunne gøre det ud for efterafgrøder i et forhold 1:2 mod nu 1:4. • Der skal være en mere fleksibel vandindvinding, og kommunerne skal kunne give en generel dispensation og meget hurtigere. • Den manglende græsproduktion i 2018 kræver, at der etableres nyt udlæg for at sikre en grovfoderproduktion i 2019, og dette på arealer, hvor der skulle være efterafgrøder i 2018. • Hurtigere udbetaling af landbrugsstøtten.

Den fremtidige indtjening Det er hovedpunkterne i Landbrug & Fødevarers forslag til en tørkepakke, der har fokus på tiltag, som vil hjælpe på indtjeningen også i årene fremover, således at vi vil stå bedre rustet til at imødegå fremtidige landbrugskriser, herunder eventuelle negative følger af den uafklarede situation omkring Brexit. Dette ønskes frem for en kontant krisestøtte i år, som vil komme for sent og ikke have nogen effektiv virkning.

Den 27. august inviterede LandboNord medier og nordjyske medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på bedriftsbesøg hos økologisk mælkeproducent Per Vestergård, så de ved selvsyn kunne se konsekvenserne af tørken. Se TV2/Nords indslag ved at scanne QR koden her:

#03 // september 2018

INFOSKÆRME

En beskeden investering der

skaber overblik På Klovborg kan alle medarbejderne nemt følge med i, hvordan det går med produktionen. Fire skærme i frokoststuen viser de nyeste tal, som også bliver brugt aktivt i rådgivningen på stedet. Det er onsdag formiddag. Kvægrådgiver i LandboNord, Lasse Kruse Ledet, sidder i frokoststuen på Lykkegård, en af fem ejendomme, som udgør Klovborg. Det er her de ansatte samles, når der skal holdes møder, og Lasse er ved at gøre sin projekterskærm klar, så han kan vise en oversigt med status på indsatsområderne i produktionen. Men Lasses skærm er ikke den eneste i rummet. Oppe på væggen hænger fire skærme på højkant. Skærmene er koblet til en computer med

nøgletal fra DMS-programmet, og Lasse Kruse Ledet skal bruge dem lige om lidt, når lokalet bliver fyldt med medarbejdere fra de forskellige ejendomme.

års tid siden. Når man har tre ejendomme med tilsammen 1.270 jerseykøer, kan det nogle gange være en udfordring at være med i det hele.

- Løsningen her på Klovborg betyder, at vi nemt kan få et overblik over de seneste produktionstal. Vi har sat fokus på de områder, som giver den største gevinst at ændre på: Dødelighed, kælvingsfeber og celletal, og med de Kritiske Målepunkter (KMP) på skærmene, så er det nemt for alle at danne sig et overblik, siger Lasse Kruse Ledet, mens de sidste medarbejdere er kommet fra morgenmalkningen og sætter sig rundt om bordet.

- Det er vigtigt at skabe synlighed overfor personalet omkring hvilke resultater, vi laver. Det er altid sjovest at kigge på de områder med grønne lamper, men når de er på vej til at blive røde, så er vi nødt til at agere og gøre noget anderledes. På den her måde får vi en snak om tingene, når vi sidder og drikker kaffe, og kan se de forskelle, der er mellem de forskellige ejendomme, siger Niels Hedermann.

Skærmene skaber synlighed Det er mælkeproducent Niels Hedermann, som så muligheder i at få sat skærmene op i frokoststuen for et halvt

En af de ting, som Niels specielt hæfter sig ved er, at tallene hovedsageligt består af tal fra bedriftens samarbejdspartnere. Eksempelvis mejeriet, dyrlægen eller inseminøren. - På den måde kan vi ikke snyde med tallene, så vi får et forkert indtryk af tingenes tilstand. Ejendommene kan svinge resultatmæssigt, og det er her, at vi kan trække på hinanden og sparre ud fra de nyeste tal, siger Niels Hedermann.

Synlige resultater motiverer Driftsleder på Klovborg, Tina Thomsen, har også taget skærmene til sig. På flere måder har det givet hende et godt redskab i det daglige arbejde.

På dagens møde diskuterer kvægrådgiver i LandboNord, Lasse Kruse Ledet, blandt andet data på ydelse, reproduktion, sygdom og foderkontrol.

- Jeg føler ikke, at det er en stressfaktor, hvis tallene ikke lige er, som man ønsker dem. Det er godt at blive påmindet hver dag, og det giver mere, end hvis vi bare sidder og drikker kaffe, og landmanden siger noget hist

Driftsleder Tina Thomsen synes at skærmene er med til at motivere i det daglige arbejde.

computer og skærmene, så er man i gang. Tallene opdateres løbende, så der vil altid være grundlag for at få en god snak om tingene, siger Niels Hedermann.

og her. Jeg synes det er motiverende og samler os, siger Tina Thomsen. Mødet er godt i gang. Der bliver snakket og ikke mindst peget en del på skærmene. Data på ydelse, reproduktion, sygdom og foderkontrol diskuteres, og snakken går. Niels Hedermann er overbevist om, at skærmene er kommet for at blive. - Som mælkeproducenter har vi DMSprogrammet i forvejen. Alt det kræver er en relativ beskeden investering i en

Mødet er slut. Snakken fortsætter mens de ansatte får morgenkaffe, og Lasse Kruse Ledet pakker sin medbragte skærm ned. Der er blevet lavet aftaler for næste møde om to uger, hvor Lasse igen er inde at evaluere produktionen i detaljer, på basis af besøg og data fra stalden.

INFOSKÆRME:

Derfor er investeringen beskeden Af IT-konsulent Carsten Pinderup, Telefon: 96242486 cpi@landbonord.dk

• • • •

I LandboNords IT-Rådgivning har vi god erfaring med at assistere med indkøb og opstilling af info-skærme, så alle på bedriften kan blive opdateret med nøgletal fra produktionen. Eksempelvis i svine- eller mælkeproduktion.

Det skal du bruge 1. 2. 3. 4. 5.

Strøm Internetadgang En PC med 2-3 skærmudgange Trådløs mus og tastatur Kort eller adapter til flere skærme 6. Skærme egnet til ophæng 7. Vægbeslag

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Klovborg

Monter skærme og PC Sæt PC’en op med de ønskede programmer fx DMS Flyt vinduerne på plads og log på siderne Det er nemt at redigere fra din egen kontor-PC ved hjælp af et overtagelsesprogram som TightVNC eller Teamviewer

Mælkeproducent Niels Hedermann.

Klovborg består af 5 ejendomme, hvor der er køer på de 3 og kvier på de to andre. Der er 1.270 jerseykøer på de tre ejendomme, med 350 køer på Lykkegård, 270 på Mosegården og 650 på selve Klovborg. Der er en årsleverance på 9.300 kg EKM pr. ko. 11

201

Status på 1. halvår Knap havde vi fået banket mudderet af støvlerne og var holdt med at drømme om massiv dræning om natten, før vi vred os i søvne, fordi afgrøderne tørrede væk på marken, og der var tropenat på tropenat. Vi har i 2018 oplevet en sommer, der har været en af de tørreste i mange år. En tør sommer, som alt andet lige vil påvirke mange landbrug med lavere udbytter end håbet og budgetteret. Effekterne kommer vi til at se på likviditeten i både 2018 og 2019, ligesom manglende beholdninger til nytår kommer til at slå hårdt på årets resultat.

SVINESEKTOREN er i øjeblikket præget af en meget lav notering samt en stigende foderpris. Det skæve bytteforhold belaster likviditeten, og det eneste svinefolkene kan gøre, er, at knokle på med gode produktionsresultater, indtil prisrelationerne forhåbentlig igen retter sig. Mange producenter vil, som følge af lavt udbytte i kornmarken, få et behov for indkøb af korn tidligere end forventet. Det er derfor vigtigt, hvis du ikke allerede har gjort det, at få informeret dine samarbejdspartnere om, hvilke konsekvenser det har for netop dig. Hvor meget korn mangler der, og hvad får det af likviditetsmæssig betydning for din bedrift i 2019?

MÆLKEPRISEN er hen over sommeren steget for de konventionelle bedrifter, mens afsætningen på økologisk mælk virker mere presset og de store økologiske græsarealer har været plaget af tørke. Optimismen hos de konventionelle er heldigvis til at få øje på, dog med en 12

lavere grovfoderproduktion end forventet. Mælkeproducenterne har generelt været proaktive, og fået lavet nogle konstellationer med hensyn til foderafdækningen frem til næste år. Vi vil komme til at se alternative foderplaner, med knap så megen græs, men mere majs og måske også mere indkøb af korn og roepiller, ligesom kvierne får et år med mere indkøbt protein og strukturfoder i alle afskygninger. Konsekvenserne på likviditet og årets resultat kan estimeres ret godt, når majsen er ensileret, og jeg kan kun opfordre til at lave dét overblik.

Af chefkonsulent kvæg og strategi/virksomhedsøkonomi Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

FLERE PLANTEAVLERE går lidt stille med det, men mange steder opvejes lavere udbytter af højere priser og en nem høst. Den glæde øjnes ikke hos vores MINKFOLK – hér belaster de alt for lave skindpriser, og vi har virkelig at gøre med en minkbranche, som har det svært.

Uanset produktionsgren har jeg 2 opfordringer • Få lavet overblik og gerne estimat på likviditet og årets resultat – F.eks. sammen med 31/8 eller 30/9 - opfølgningen • Start budgetlægning en måned før du plejer – jo før desto bedre

Vi byder velkommen til en ny stærk profil Jeg er stolt af at kunne byde velkommen til en stærk landbrugsfaglig profil, da vi i LandboNord har ansat Allan Madsen, som fra den 1. oktober bliver souschef for Strategi- og Virksomhedsøkonomi i LandboNord. Allan Madsen kommer fra en stilling i Sparekassen Vendsyssel, hvor han har været souschef og tidligere afdelingsdirektør i landbrugscenter, Sparekassen Vendsyssel. Allan Madsen er virkelig en kapacitet på sit felt, ligesom hans tilgang til mennesker og opgaver er dejlig sympatisk. Vi glæder os til at få Allan Madsen med på vores 25 mand store hold, hvor han

skal arbejde med både sparring og rådgivning til LandboNords kunder, men også intern ledelse og sparring til kollegaerne. Vi opruster med Allan Madsen, da han har mange års erfaring på området for både store og små produktionslandbrug, hvor strategi og virksomhedsøkonomi spiller en central rolle. I LandboNord oplever vi en massiv efterspørgsel på den type rådgivning, som er skræddersyet og individuel til den enkelte virksomhed, og her vil Allan være endnu en værdifuld kapacitet for vores kunder.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

– søndag den 16. september kl. 10-16 Søndag den 16. september deltager fire af LandboNords medlemmer i Åbent Landbrug 2018, hvor alle interesserede fra både land og by er meget velkomne til at kigge forbi. I år er det to mælkeproducenter og to svineproducenter, der har valgt at præsentere deres bedrifter. For alle værter ligger der et kæmpe arbejde bag arrangementet – både før, under og efter. Alt skal gøres klar til at modtage de mange hundrede gæster, som får mulighed for at se, hvordan dyrene opstaldes, fodres og passes, og dermed får et indblik i, hvor vores mad kommer fra og hvordan den produceres. Ud over at vise bedriften frem tilbydes forskellige aktiviteter med relation til landbruget på den enkelte bedrift, da hensigten er, at gæsterne får en masse gode oplevelser og et godt indtryk af moderne dansk landbrug.

Blandt aktiviteterne er • Se dyrene • Klap en kalv og prøv måske at håndmalke en ko eller se malkning • Tal med en landmand om dyrene og arbejdet på en gård • Se de store maskiner • Mælkehus og smagsprøver fra Arla hos mælkeproducenterne • Halmlegeplads, korncontainer, pedaltraktorbane og majslabyrint • Gårdmysteriet, biavlere • Boder med kaffe, kage, pølser og vand • 4H-aktiviteter for børn • LandboUngdom med aktiviteter og en hjælpende hånd på dagen LandboNord vil her benytte lejligheden til at sige tak for den store indsats og det fantastiske engagement til de 4 værtsbedrifter. Samtidig håber vi, at alle får en rigtig god dag den 16. september.

Årets værter er: HANNE OG SØREN, Aagaard, Gammelsbækvej 4, 9330 Dronninglund Søer og smågrise

SANNE OG OLE, Nørregaard, Braulstrupvej 9, 9541 Suldrup Søer og smågrise

GITTE, VAGN, KIRSTEN OG MAGNE, Nr. Haugaard, Lønstrupvej 489, Vennebjerg, 9800 Hjørring Køer og kalve

LIS, LARS, JOAN OG NIELS, Klovborg, Taksvej 45, Ø. Brønderslev, 9700 Brønderslev Køer og kalve

Der kan ses en nærmere præsentation af værterne på: aabentlandbrug.dk (klik på gårdnavn nederst på siden).

#03 // september 2018

TILSKUDSORDNINGER Moderniseringsstøtte

kvægstald 2018 Årets ansøgningsrunde om tilskud til nybyg og renovering af kvægstalde er nu åben og løber frem til den 13. december. Der er 110 mio. kr. i årets pulje, som er underopdelt i seks indsatsområder: • Nybyg af kostald uden malkestald • Nybyg af kostald med malkestald • Nybyg til opdræt eller slagtekalve • Renovering af kostald uden malkestald • Renovering af kostald med malkestald • Renovering til opdræt eller slagtekalve

Faste priser og fast indtjening I denne runde søges om 20 % tilskud på grundlag af standardpriser. Der skal derfor ikke indhentes eller indsendes tilbud på bygge- eller renoveringsprojekter i år. Det vil sige, at der er fastlagt en investeringspris på 20.035 kr. for en sengebås. Hvis der opnås tilsagn om tilskud, vil man altså kunne modtage 4.007 kr. i tilskud pr. sengebås, og det helt uanset, hvilken pris arbejdet er udført til. De tilsvarende tal for en plads til en ko i fælles dybstrøelsesboks er 20.600 kr. og 4.120 kr. i muligt tilskud. Samtidig med, at der er fastlagt faste standardpriser for investeringerne, har

Landbrugsstyrelsen, til forskel fra tidligere runder, fastsat indtjeningen ved at foretage investeringerne. En malkeko er i ansøgningssystemet fastsat til at tjene 4.952 kr. Ved indsendelse af ansøgningen beregnes ansøgningens omkostningseffektivitet ved at sammenholde tilskudsbeløb med indtjening. En ansøgning bygget op over 100 nye sengebåse til malkekøer vil derfor få en omkostningseffektivitet på: 100 x 4.925 100 x 4.007

= 1,235 tkr.

Når den samme beregning foretages på en investering i 100 kopladser i dybstrøelse bliver tallet: 100 x 4.925 100 x 4.120

= 1,202 tkr.

Prioritering af ansøgningerne Ved fordeling af tilskud, prioriteres ansøgningerne efter denne beregnede omkostningseffektivitet og ansøgningen med udelukkende sengebåse, får tilskud før en ansøgning om dybstrøelsespladser. Er der ansøgninger, der har samme omkostningseffektivitet, vil de største først blive tilgodeset. En ansøgning om 101 sengebåse får altså tilskud, før en ansøgning om tilskud til 100 senge-

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

båse. – Man skal dog huske, at hvis der er opnået tilskud til 200 sengebåse, og man kun bygger 150 sengebåse, kan man risikere at miste tilskuddet, hvis grænsen for at opnå tilskud endte på byggeprojekter på 190 sengebåse.

Renoveringsprojekter Ved ansøgning om tilskud til renovering skal man være opmærksom på, at der er krav om, at det skal være en totalrenovering af stalden, for at projektet er tilskudsberettiget. Og der er temmelig stramme krav til totalrenovering. Der er krav om at gulvet skal fornys, og det gælder både gulvet imellem sengebåse og foderbordet.

Ansøgninger med malkestald eller robotter I puljen med malkestald gælder, at der kan søges tilskud til malkeanlæg/malkerobot til det antal køer, der nybygges eller renoveres til. Hvis man f.eks. søger tilskud til forlængelse af kostalden med 65 pladser, kan der søges tilskud til en malkerobot også. Lad os drøfte dine muligheder for at indsende en ansøgning om at få del i årets pulje.

LANDSGNS. FOR SOHOLD Af svinerådgiver Lars Winther, law@landbonord.dk

Stigning i

pattegrisedødelighed Seneste tal for danske sohold viser endnu en gang vigtigheden af godt management i forbindelse med faringer. En målrettet indsats i farestalden kan have afgørende betydning for grisenes overlevelse. Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen for 2017 blev offentliggjort i juni måned. Der har efterfølgende været stor fokus på, at totaldødeligheden er steget med 0,4 procentenheder og nu er på 21,7 procent efter i flere år at have været faldende. Det er opgørelser fra 535 sobesætninger og ca. 423.000 søer, så datagrundlaget er stort. Man kan let komme til at fokusere på det eneste tal, der går den forkerte vej i forhold til branchens mål om en totaldødelighed blandt pattegrisene på maksimum 20 procent i år 2020. Det er dog vigtigt, at der også er fokus på de andre nøgletal, som alle har vist en flot fremgang. Levendefødte pr. kuld er steget til 16,9, hvilket er en fremgang på 0,6 grise. Der er fravænnet 14,6 grise pr. kuld, det er 0,5 grise mere end i 2016. Alle reproduktionstal viser også fremgang. Et andet tal, der har været meget fokus på, er sodødeligheden og her er der igen et fald til nu 8,9 procent døde søer af årssøer i de besætninger, der er med i landsgennemsnittet. For alle besætninger i Danmark er sodødeligheden ifølge statistik fra DAKA på 11 procent. Statistikken fra DAKA kan dog, udover søer og gylte, også indeholde store polte. Uanset opgørelsesmetode, er sodødeligheden det laveste nogensinde dokumenteret, så det er rigtig flot.

Arbejdsbyrden er vokset De mange levendefødte pr. kuld er en positiv udfordring, da dette nøgletal har stor

indflydelse for bundlinjen. Det gør dog, at arbejdsbyrden i farestalden er vokset meget, da det kræver mere tid til kuldudligning, flytning af ammesøer osv. Med flere levendefødte pr. kuld er der også flere grise under 800 gram, og her er spørgsmålet, om der er personale nok på de store faringsdage til, at alle arbejdsopgaver bliver udført præcist som ønsket. Kan der byttes lidt rundt på medarbejderne de to dage, hvor der er flest faringer, eller skal der eventuelt ansættes én på deltid til at hjælpe disse dage. Det er nogle af de tiltag, der kan overvejes. Mange steder er der ikke flere hænder til at hjælpe, selv om arbejdsbyrden har været stigende på netop faringsdagene.

Egenfravænning Der har også været meget fokus på, at søerne skal fravænne flere grise i egenfravænning, hvilket er godt, da det betyder færre ammesøer. Er farestalden presset på plads, betyder det flere diegivningsdage for nogle af kuldene og dermed større og stærkere grise ved fravænning. Det er dog vigtigt, at der bliver taget rettidigt hånd om de grise, der falder fra, så flere grise i egenfravænning ikke betyder flere døde pattegrise.

Hav en plan for arbejdet i stalden Opstart af nye medarbejdere kan nogle gange give en aha-oplevelse med hensyn til, hvordan arbejdsopgaverne er blevet udført tidligere. Det giver derfor en mulighed for at ændre på nogle måder at udføre de enkelte opgaver på. Fratræder en medarbejder, der har været ansat i flere år, er det også en omfattende viden, der flytter. Man må ikke forvente, at den nye medarbejder er inde i det hele efter få dages ansættelse. Her er det vigtigt at få lavet en plan over opstarten, da det koster, hvis der efter kort tid skal skiftes ud igen. Alt i alt er der meget positivt i de nye tal, og jeg håber, at totaldødeligheden vil falde igen til næste år. Der er f.eks. flere ting omkring fodring af søerne, jeg tror, vi kan forvente os meget af i fremtiden. Desuden viser erfaringerne fra det landsdækkende projekt PattegriseLIV, at pattegrisedødeligheden ofte falder igen, når mandskabet i staldene har lært at håndtere de flere levendefødte grise pr. kuld.

#03 // september 2018

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Samarbejde om forbedring af vandløb Kreds 1: Som noget nyt har LandboNords kreds 1, i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Liver Å, plantet vandranunkler for at forbedre vandløbet i Skravad Bæk. Vandranunklen er ifølge Kaare Ebert, som er fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, vandplanternes svar på fodboldens Messi. Den fungerer som skjulested for fiskenes yngel, den er et godt levested for smådyr og insekter, som fiskene lever af, og den skaber variation i vandløbets strømhastighed. Derfor har LandboNord, Lystfiskeriforeningen for Liver Å og Hjørring Kommune i fællesskab plantet vandranunkler i Skravad Bæk.

”Vi vil rigtig gerne være med til at passe på naturen, og vi vil også være med til at forbedre vandløbene. Vi landmænd har jo ofte vandløb, som støder op til vores jord, og derfor er vi også interesseret i at vedligeholde og forbedre dem. Lystfiskerne har godt styr på, hvordan det står til i vandløbene, og derfor er det oplagt at tale sammen om, hvilke muligheder der er for at forbedre forholdene i vandløbet”, siger landmand og kredsbestyrelsesmedlem i LandboNord, Lars Peter Boel. Vandløbene er ofte til diskussion, og LandboNords fem kredse har drøftet det på flere af kredsenes møder med kommunerne. På møderne er der nok af udfordringer, men det svære er at finde løsninger. LandboNords folkevalgte og kredsbestyrelsesmedlemmer har efterhånden et godt netværk gennem deltagelse i eksempelvis Det Grønne

På billedet ses næstformand for Lystfiskeriforeningen for Liver Å, Emil Fuglsang samt landmand og medlem af LandboNords kredsbestyrelse i kreds 1, Lars Peter Boel.

Råd, på naturmøde og projekter med forskellige samarbejdspartnere. Det er netop gennem disse forskellige møder, at der kommer nye idéer og forslag til løsninger på banen. ”Vi går jævnligt rundt i vandløbene og ved derfor en hel del om deres tilstand. Derfor er det også oplagt at gå sammen med LandboNord og kommunen om at forbedre vandløbene. Vandranunklen medfører kun fordele for vandløbet, og det kræver ikke den store indsats at plante dem, så derfor er det til alles fordel, at vi kan samles om det her nyttige tiltag”, siger Emil Fuglsang, næstformand i Lystfiskeriforeningen for Liver Å. Da tiltaget med vandranunkler er ret enkelt, og ikke kræver særlig mange ressourcer, vil kreds 1 forsøge at udbrede det til andre områder.

Se TV2 Nords indslag fra vandløbet. Scan QR koden eller følg linket her: kortlink.dk/uubf

Genetikforsyning til svineproduktion Der er mange muligheder. Både i DanBred og i de avlsselskaber der er kommet på det danske marked.

• Renracet kerne, der supplerer med indkøb af YY/LL til kernen, hvor der produceres LY eller YL som supplering til besætningen • Kernestyring med Zig Zag.

Alle ejendomme med søer har brug for nye avlsdyr, men der er stor forskel på, hvor dyrene bliver produceret, hvordan der holdes styr på afstamninger og hvordan dyrenes opvækst er.

Andre avlsselskaber

Ca. halvdelen af de danske søer bliver suppleret via hjemmeavl, hvor en del styrer avlen via kernestyring, men hvor der fortsat er en stor andel, der styrer avlen med øjet (lassoavl), hvor der vælges dyr ud fra de umiddelbare præstationer. De resterende besætninger suppleres med indkøbte dyr fra en opformering. • Er det de rigtige valg, der er taget i din besætning? • Hvordan kommer du tæt på toppen af avlspyramiden og får glæde af avlsfremgangen med den besætning du driver og ikke mindst i de rammer der er til rådighed?

• Indkøb af F1 sopolte fra opformeringsbesætning • Indkøb af renracede dyr til egen kerne.

Forhold der har betydning for valg af strategi Status

Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk Beslutningen om valg af strategi bør være tydelig, fastlagt og fagligt funderet, så omkostningen til genetik står mål med resultatet. Strukturudviklingen indenfor sobesætningernes størrelse gør, at de beslutninger den enkelte ejendom har valgt, bør tages op til revision med mellemrum i takt med, at der er ændringer på den enkelte ejendom. Eksempelvis kan det efter en udvidelse af et sohold, hvor besætningsstørrelsen kommer op over 1.500 søer, være bedre at etablere en renracet kerne og produktion af LY/YL polte, end det er at fortsætte med Zig Zag.

• Besætningens status mht. sygdomme spiller ind, når der skal vælges strategi.

Besætningens størrelse • Antallet af avlsløbninger pr. uge/hold kan være for lille i mindre sohold til at kunne sikre en fornuftig produktion af avlsdyr med en god spredning.

De fysiske rammer Avl Opformering Produktion

Muligheder DanBred • Indkøb af LY/YL sopolte fra opformeringsbesætning • Kernestyring med en renracet kerne af YY eller LL søer, hvor der produceres LY eller YL som supplering til besætningen

• Er der plads til fulline produktion af avlsdyr i soholdet, eller kan pladsen bruges bedre til søer eller smågrise? Er der mulighed for at etablere karantænestald? Giver opstaldningen mulighed for korrekt tilvækst og tildeling af de rigtige foderblandinger, så sopolten er til et liv som so med god holdbarhed?

Fokus på avl • Ejer og medarbejdere skal følge op på arbejdet med at vælge de rigtige avlsdyr og sikre korrekte registreringer for at få maksimalt ud af de avlsdyr der bliver produceret. Bliver der indkøbt det rigtige antal dyr, eller bliver der produceret for mange eller for få dyr?

#03 // september 2018

LN MINK

Usædvanligt vejr har udfordret mange minkavlere Det er ikke kun den varme sommer, som har været en udfordring for minkene, men det usædvanlige vejr har givet minkavlerne mange udfordringer i hele 2018: • • • •

Høj goldprocent Lav kuldstørrelse Høj hvalpedødelighed Lav fravænningsvægt

Allerede sidst i februar gav vejret problemer, da der efter en mild vinter pludselig kom så hård frost, at minkene ikke kunne nå at spise det foder, der blev lagt ud på burene, inden det frøs til en uspiselig isklump. Dette skete lige før parring, hvor både hannerne og tæverne skulle flushes og fik tildelt ekstra meget foder. Normalt er det nemt at få minkene til at æde dette, men i 2018 var det næsten en umulig opgave. Rundt omkring på farmene blev der forsøgt med forskellige løsninger, såsom at fodre flere gange eller smide den frosne klump foder ind i buret til dyrene. Under alle omstændigheder var det et kæmpe stykke arbejde, som ikke i alle tilfælde blev helt vellykket. Derfor oplevede nogle minkavlere en svær parringssæson med lave parringsprocenter. Specielt lave omparringsprocenter resulterer i høje goldprocenter blandt tæverne, hvilket hos nogle har været et problem. Men som man siger kommer én ulykke sjældent alene. Minktæver har forlænget drægtighed, hvilket betyder, at de befrugtede æg flyder rundt i tævens bør, indtil tæven fornemmer forårets komme ved flere lystimer i døgnet. Æggene implementerer fra ca. 20. marts til 10. april, og det har vist sig hensigtsmæssigt at tildele tæverne en større

ration foder end det, som de har brug til at vedligeholde deres vægt i denne periode. Tæverne skal have en positiv tilvækst i denne periode på 10-15 gram/dag. Under normale vejrforhold opnår de ofte dette ved en tildeling på ca. 300 kcal. Men sidst i marts var det frostvejr og tilmed meget blæsende. Med en chillfaktor på -10 grader skal tæverne have ekstra foder bare for at holde deres vægt. Det er selvfølgelig meget individuelt for hver mink, men min vurdering er, at der skulle tildeles min. 40 – 55 kcal ekstra pr. dag bare for at kompensere for det meget kolde vejr. Derudover skulle tæverne tildeles 60-120 kcal for at få den ønskede tilvækst i deres vægt. I denne periode viste det sig, at vejning af grupper af tæver min. 2 gange ugentligt eller automatiske vægte var et fantastisk redskab til at få fodret minktæverne korrekt. For det var ikke unormalt, at tæverne skulle tildeles op til 400 kcal i denne periode, for at have den ønskede tilvækst. ”Kan det virkelig passe, at jeg skal tildele mine dyr så MEGET foder?” var et spørgsmål som jeg fik adskillige gange i 2018. Og ja i 2018 kunne det godt passe, men i 2019 er det måske forkert. Hvis tæverne ikke har den ønskede tilvækst i implantationsperioden, vil dette resultere i en lav kuldstørrelse, hvilket rigtig mange avlere har haft i 2018. Ikke alt var skidt i 2018, for der var ikke de store problemer med fede tæver til fødsel, og fødslerne forløb for de fleste uden de store problemer. Dog har nogle farme måske haft problemer med for tynde tæver (under huld 3), hvilket kan vise sig ved flere døde hvalpe ved fødsel. Så skete der noget, for mig, uforklarligt omkring fødslerne, for de kom 2-4 dage senere end sædvanligt. Det var ikke kun i Danmark vi oplevede dette, men det så ud

Af Margit Skovbjerg, margit@farmlog.dk

til at være et globalt fænomen. 2-4 dage senere fødsler virker ikke som meget for de uindviede i minkavlens kunst, men det er et problem, som også viste sig for nogle i maj og juni i form af mange hvalpe i kravlegårde, og høje dødsfald blandt hvalpene. Da vejret skiftede fra en varm maj til noget koldere i juni, kunne dette da også ses på dødsfaldskurverne hos mange. Normalvis ånder vi lettede op, når minkhvalpene er fravænnede og sidder to og to i deres bure, for herfra kan det næsten ikke gå galt. Men det kunne det godt i 2018! På grund af det varme vejr i juni har minkhvalpene ædt for lidt og havde derfor ikke en optimal fravænningsvægt. Mange taler om 100150 gram mindre end 2017. Og den daglige tilvækst i juli og august har da også for mange ligget lavere end i 2017. Potentialet for størrelse bliver grundlagt i maj og juni, og derfor er det ikke særligt sandsynligt, at minkhvalpene kan indhente den tabte størrelse frem til november. Så alt i alt et svært år, hvor det har vist sig, at foderkurver, vejegrupper og huldstyring har været absolut nødvendige at anvende, for at opnå et godt resultat. For selvom vejret har været en udfordring i 2108, kan det godt lade sig gøre at opnå et godt hvalperesultat. Det skal hertil nævnes, at nogle farmere har præsteret de bedste produktionsresultater nogensinde. I 2018 kunne dette dog kun lade sig gøre ved, at man som minkavler hver eneste dag indsamler data, analyserer disse og bruger det som beslutningsgrundlag.

Har vi lært noget i 2018? Ja, som minkavlere har vi nogle produktionsforhold på grund af vejret, som er forskellige hvert eneste år, som gør minkavl udfordrende. Det kan være svært at få et godt stabilt hvalperesultat år efter år, men med de rette redskaber kan det godt lade sig gøre.

Statusrapport Af virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt, ker@landbonord.dk

fra LN Mink I øjeblikket bliver der vurderet ovenpå budgetopfølgningen pr. 30. juni, og der er så småt taget hul på budgettet for 2019. Der har som forventet været efterspørgsel fra bankerne på et estimat for hele 2018 og en handlingsplan grundet bekymringen for det stigende likviditetsbehov. De budgetopfølgninger, der er lavet, viser helt grundlæggende det samme – omkostningerne på stort set alle niveauer følger det budgetterede, mens kun salgsprisen for skindet samt afsætningsantallet afviger. De to faktorer gør, at det både resultat- og likviditetsmæssigt giver underskud. Det har givet store udfordringer for alle, men især dem med lidt eller ingen egenkapital. Der presser pengeinstitutterne hårdt på.

Manglen på likviditet har affødt mange forskellige løsninger. LN Mink har arbejdet med flere løsningsforslag både inden vi gik ind i 2018, men også løbende nu for at sikre, at farmerne kan få det fornødne overblik og ro over deres økonomi og virksomhed. Her har det givet bonus, at vi både har produktions- og økonomirådgivning i LandboNord, når vi kan sikre farmere, som allerede var dømt ude af et pengeinstitut. Driftsrådgivning, kombineret med produktionsrådgivning og vores advokater, kan være med til at sikre den rigtige løsning for dig fremadrettet. Kontakt minkteamet, der står klar til at hjælpe dig – både teoretisk og praktisk.

Oktobermøde LN Mink afholder i oktober et spændende møde, hvor der sættes fokus på fremtiden for farmen. Hold øje med vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet via adressen goo.gl/mHSrg1 eller QR-koden her:

LN DIGITAL - DANMARKS BEDSTE DIGITALE TEAM Dedikeret team med vidt forskellige digitale kompetencer Morten Langgaard er leder af det digitale team, og har alle visionerne og ideerne for LN Summax. Morten jonglerer dagligt med både kunderådgivning og nye ideer, og det er ingen sag for Morten, at få resten af teamet med på ideerne. Mobil: 2829 1841 mlg@landbonord.dk

Peter Heidemann er digitaliseringskonsulent og du møder ham, når du skal starte på LN Summax. Peter underviser dig i LN Summax, og du er altid sikker på, at han er med dig hele vejen indtil alt fungerer og du ved, hvordan systemet virker. Mobil: 2120 4433 peh@landbonord.dk

Alex Brøndum er digitaliseringskonsulent og du møder ham, når du skal starte på LN Summax. Med en solid baggrund i økonomistyring ved Alex, hvad det vil sige, at få det optimale ud af systemet.

Søs Munk-Andersen Glibstrup er digitaliseringskoordinator og det nyeste medlem af det digitale team. Søs’ opgaver er bl.a. opstart af digitale kunder udenfor det nordjyske, hjælp til Ø90 og videreudvikling af LN Summax. Mobil: 2446 3299 smg@landbonord.dk

Mobil: 6093 3621 albk@landbonord.dk

Birthe Nielsen er det digitale teams ekspert i Ø90. Birthe er stærk på opsætning og opstart af systemerne og kender både Ø90 og LN Summax ud og ind. Birthe sørger desuden for, at alle aftaler og integrationer er på plads, når du skal startes op digitalt. Mobil: 2463 3968 bni@landbonord.dk

LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Anders Nielsen er det digitale teams IT ekspert og er en ildsjæl i alt, hvad han foretager sig. Alt der vedrører programmering, robotudvikling og i det hele taget alt, der er sat strøm til - overlades trygt i Anders’ hænder. Mobil: 6073 1665 ann@landbonord.dk

VINTERSÆD

Godt begyndt er kun halvt fuldendt Det er vigtigt at have fokus på de udfordringer, som en tidlig etablering af vintersæden medfører. Det er en ønskesituation, hvad angår etablering af vintersæd, men det er nu landmanden virkelig skal vise, at han kan sit håndværk. Når man sår tidligt øger man potentialet, men samtidig øges risikoen for lejesæd, ukrudt og skadedyr.

Bekæmp ukrudtet effektivt Ukrudtsbekæmpelsen har aldrig været vigtigere. Rettidighed er central for at få en god effekt af Boxer. Det handler i høj grad om ”Value for money”, da Boxer er meget dyrt. Så snart kornet er i stadie 11, (har det et blad og er omkring 5 cm højt) skal der sprøjtes med Boxer og DFF. Efter fremspiring af det tokimbladede ukrudt skal dette bekæmpes med Lexus,

hvis man har mere tilbage, da dette middel ikke længere markedsføres. Husk, at det er afgørende for et sundt sædskifte, at lave en effektiv bekæmpelse af spildraps, da overvintrende spildraps opformerer kålbrok, som er direkte årsag til dalende rapsudbytter.

Mere fokus på den enkelte mark Det er altid vigtigt at komme ud i sin mark, men ved meget tidlig såning er det meget risikobetonet, ikke at holde øje. Derfor anbefaler jeg, at man kigger i marken to gange om ugen den første måned efter fremspiring. En lang vækstperiode i efteråret forlænger også den periode, hvor skadedyr har tilstrækkeligt høje temperaturer til at angribe afgrøden. I vintersæd skal der i år holdes nøje øje med mulige angreb fra fritfluer, og lidt senere lus. Fritflueangreb ses i områder, som på afstand godt kan minde

Vinterhvede i st. 11

Af planteavlskonsulent Christian Søndergaard Christensen, chc@landbonord.dk om snegleangreb, men ved nærmere eftersyn vil man ved fritflueangreb se, at planten visner og bliver gul i hjerteskuddet. Ved snegleangreb mangler dele eller hele planter, som er ædt af sneglen. Ved luseangreb behandles der i oktober, da der er stor risiko for, at lusene kan smitte afgrøden med virussygdommen havrerødsot. Ved meget kraftigt udviklede marker bør dette noteres, så man kan udsætte den første gødningstildeling til starten af april, for at forebygge lejesæd. Jeg fraråder al form for vækstregulering af korn i efteråret, da dette ikke vil have nogen effekt på hverken lejesæd eller overvintring.

Nu er det muligt at få gyllebeholdere uden miljøgodkendelse

Med den seneste ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er det nu igen muligt at anmelde en ny gyllebeholder uden miljøgodkendelse.

For at kunne opfylde betingelserne for at kunne anmelde en ny gyllebeholder, er der en række krav, som skal overholdes. Blandt andet skal afstandskrav til beboelse og naturområder overholdes, ligesom husdyrbrugets samlede ammoniakemission også vil skulle vurderes.

Af miljøkonsulent Rasmus Arvidson, rav@landbonord.dk

Går du med planer og tanker om en ny gyllebeholder, er vi klar til hjælpe med ansøgningsprocessen. Men i samme omgang anbefaler vi, at du samtidig får vurderet, om der kan være fordele i at få udarbejdet en ny miljøgodkendelse ved konvertering til stipladsmodellen.

Landmænd der ønsker at ændre eller udvide deres produktion skal nu ikke længere regne med dyreenheder (DE) og vægtintervaller for de forskellige dyretyper, men derimod med produktionsarealer i kvadratmeter. Den nye ordning vil i mange tilfælde kunne give mulighed for en mere fleksibel godkendelse, da det nu er muligt at udnytte produktionsarealer fuldt ud. Det kræver dog en ny miljøgodkendelse. Hos LandboNord har vi, siden bekendtgørelsen trådte i kraft sidste sommer, hjulpet mange landmænd med at få en ny, og i mange tilfælde, mere fleksibel miljøgodkendelse søgt hjem. Ligesom tidligere versioner indeholder den nye husdyrgodkendelsesbekendtgørelse muligheder for at anmelde mindre tilbygninger på bedriften, såsom halmlader og maskinhuse, uden at skulle hele processen igennem med en ny miljøgodkendelse. Med den seneste ændring til bekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 1. august 2018, er det nu igen også muligt at anmelde en ny gyllebeholder.

LODTRÆKNING OM EN MIDDAG FOR 2 Lad os komme i gang med næste års afgrøder og få afsluttet 2018. HVEM KAN DELTAGE

Alle der skal indberette sprøjtejournal 2018 OG har aﬂeveret sprøjtejournalen til LandboNord senest onsdag den 31. oktober 2018 kl. 15.00. DELTAG I LODTRÆKNINGEN

Send en mail til Jette Andreasen på jan@landbonord.dk eller ring på tlf. 9624 2566 og oplys navn og adresse, så er du med i lodtrækningen.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2018

Regler for udenlandsk arbejdskraft kan være en udfordring Hver tredje ansatte i landbruget er udlænding, og reglerne på området ændres hele tiden. Det giver nogle udfordringer for landmænd i forhold til at holde sig opdateret. Hos Norden Advokatfirma oplever vi, at mange landmænd enten har svært ved at sætte sig ind i reglerne eller helt har opgivet. Derfor har vi sat os for at guide dig igennem reglerne, så du undgår store bøder. Det kan nemlig blive en dyr affære, hvis du ikke efterlever lovgivningen.

Af advokat og partner i Norden Advokatfirma Christian Ameland Nielsen, cni@nordenadvokat.dk

Manglende arbejdstilladelse straffes med bøde eller fængsel

dig gerne igennem reglerne, når du vil ansætte en udenlandsk medarbejder.

Én af de problemstillinger, vi ofte støder på hos Norden Advokatfirma, er spørgsmålet om arbejdstilladelse. Det forholder sig sådan, at kravet om arbejdstilladelse afhænger af medarbejderens nationalitet. Derfor er det ikke sikkert, at netop din medarbejder skal have sådan en. For at holde dig opdateret om løbende ændringer skal du gå ind på nyidanmark. dk. Her kan du også søge både opholdsog arbejdstilladelse.

Overordnet set skal du være opmærksom på, at der er nogle papirer, som din medarbejder skal have. Her er der forskel på, om medarbejderen har bopæl i Danmark eller ej.

Det er dit ansvar, at medarbejderen har tilladelse til at arbejde i Danmark, hvis det er nødvendigt. Hvis forholdende ikke er i orden, kan det i værste tilfælde betyde, at du straffes med bøde eller fængsel.

Der skal udarbejdes en ansættelseskontrakt Hos Norden Advokatfirma har vi erfaret, at der ofte er usikkerhed omkring ansættelseskontrakter både i forhold til udarbejdelsen, men også i forhold til om det er nødvendigt, når man ansætter medarbejdere fra udlandet. Det gælder både for danske og udenlandske medarbejdere, at arbejdsgiveren skal udarbejde en ansættelseskontrakt. Derfor er det en god idé at lade en advokat gennemse eller hjælpe med udarbejdelsen af kontrakten, for at være sikker på at formaliteterne er i orden.

Medarbejderen skal have NemID og CPR-nummer Én af de helt store problematikker er det skattemæssige spørgsmål. Skatteregler kan få de fleste til at opgive, fordi det kan virke utrolig omfattende at orientere sig om. Hos Norden Advokatfirma har vi efterhånden stor erfaring i håndteringen af skatteretlige spørgsmål, og guider

Hvis medarbejderen har bopæl i Danmark, skal du sørge for, at vedkommende får et CPR-nummer. Hvis medarbejderen ikke har bopæl i Danmark, skal du henvende dig til SKAT og bede om, at medarbejderen får tildelt et såkaldt skattepersonnummer i stedet for et almindeligt CPR-nummer.

Bøder på op til 20.000 kr. Hvis du ikke overholder reglerne, kan det få konsekvenser. Det koster 10.000 kr. for dig som arbejdsgiver for hver måned, du har ansat en udlænding ulovligt, og hvis der er tale om grovere tilfælde, kan bøden nå op til 20.000 kr. hver måned. Og det er ikke kun dig der får bøder. For medarbejderens vedkommende kan overtrædelse koste en bøde på 3.000 kr. den første måned og dernæst på 1.500 kr. per måneds ansættelse. I værste tilfælde kan ansættelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft betyde fængsel eller endnu større bøder, hvis der er skærpende omstændigheder. Hos Norden Advokatfirma tilbyder vi at hjælpe dig trygt igennem hele processen, når du ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Vi hjælper med at søge arbejdstilladelse eller opholdsdokument samt udarbejdelse af ansættelseskontrakter.

PAS PÅ Umulig bevisbyrde ved mundtlige aftaler

I Norden Advokatfirma anbefaler vi ikke mundtlige aftaler – uanset hvor meget tillid, du har til dine samarbejdspartnere. Mundtlige aftaler er gyldige, men forestil dig lige følgende: Der er lavet en skriftlig forpagtningsaftale, hvor der ordret står, at forpagteren skal betale kr. 100.000 i årlig forpagtningsafgift. Parterne lever fint med aftalen, og årene går. Alting bliver dyrere med tiden, og forpagteren vil derfor gerne have en højere forpagtningsafgift for sin jord. Parterne bliver enige og giver hinanden hånden på, at den årlige forpagtningsafgift fremover er kr. 110.000. Der går et år, og betalingen sker. Men der overføres kun kr. 100.000. Forpagter nægter, at andet skulle være gældende. ”Jamen det havde vi jo aftalt!”. Sådan lyder det mange gange, når jeg taler med landmænd, og emnet er en aftale, der er gået i hårdknude. Det viser sig så desværre ofte, at det der skulle være aftalt, det var sket mundtligt og med et solidt håndtryk.

Af advokat og partner i Norden Advokatfirma Christian Ameland Nielsen, cni@nordenadvokat.dk

Svært at få medhold

Aftalen skal være lovlig

Mundtlige aftaler er som sagt også gyldige. Lige så gyldige som en skriftlig aftale. Derimod er de umulige at bevise, hvilket er udfordringen, hvis der opstår en tvist eksempelvis omkring størrelsen af forpagtningsafgiften. Et utal af domme tegner det meget klare billede, at hvis ikke parterne har skrevet noget ned, så vil situationen beskrevet ovenfor blive, at der ”kun” skal betales kr. 100.000 i forpagtningsafgift – for andet kan ikke bevises.

Det er i princippet nok, hvis parterne bare skriver noget ned på et stykke papir, men det kan være klogt at søge rådgivning, inden underskriften sættes.

Få aftalen på skrift Vores anbefaling er, at til trods for den tillid man generelt bør have til sine samarbejdspartnere, så er mundtlige aftaler ikke noget, der hører hjemme i driften af landbrug eller andre virksomheder for den sags skyld. Usikkerheden er generelt for stor. Dels i forhold til indholdet af aftalen, dels i forhold til de potentielle konflikter. Hertil kommer, at ud i fremtiden vil parterne aldrig kunne gå tilbage og se, hvad de egentlig blev enige om – for det blev aldrig skrevet ned.

Man arver IKKE automatisk hinanden efter to års samliv I forbindelse med handel med fast ejendom, hører vi ofte fra køberne, at de har hørt, at hvis man har været samboende i 2 år eller derover, så arver man automatisk hinanden. Det er ikke korrekt! Samboende, der lever i et papirløst forhold, med hvad det indebærer, har ikke de samme rettigheder, som samboende, der er gift med hinanden. Man arver ikke automatisk hinanden som papirløse samboende – om man så har boet sammen i 30 år! Der er en lang række forhold, hvor samlivet spiller ind

og har betydning, men der opstår aldrig automatisk arveret. Hvis du opretter et testamente, hvor den, du bor sammen med, skal arve, så skal modtageren betale boafgift med 36,25% af det beløb, der arves. Og her er det korrekt, at har man lavet et testamente, og man har boet sammen i 2 år eller mere, så nedsættes boafgiften fra 36,25% til 15% - og det sker automatisk, men det kræver, at der er lavet et testamente først.

Hvorfor? Jo, for selvom parterne skriver noget ned i en aftale, som de i princippet er enige om, så gælder loven stadigvæk. Det vil sige, at til trods for hvad parterne har skrevet ned, så kan der gælde særlige regler på området, som den skrevne aftale ikke har taget højde for. Det overser mange, når der laves hurtige aftaler. Og det kan have samme negative konsekvenser som en manglende – eller mundtlig – aftale. Hos Norden Advokatfirma tilbyder vi altid første møde gratis. Her kan du få en vurdering af din aftale eller aftaler, du tænker at indgå. På den baggrund kan vi drøfte, hvordan du skal få den skrevet ned.

Af ejendomsrådgiver Lone Raunbak, lra@nordenadvokat.dk

Ægtefæller arver hinanden (hvis man har børn, arver de også) og boafgiften mellem ægtefæller er 0%. Man skal til gengæld også huske, at hvis man er gift, når den ene dør, så skal der laves en deling af boet (bodeling), inden der skal deles arv ud. Hvis den længstlevende har den største formue, så kan det være problematisk. Dette kan undgås ved at lave ægtepagt. Har I brug for yderligere information eller et testamente, så kontakt Norden Advokatfirma.

#03 // september 2018

NYANSÆTTELSER

Søs Munk-Andersen Glibstrup, digitaliseringskoordinator i LN Digital Søs er 31 år og uddannet jordbrugsteknolog med speciale i økonomi. I LN Digital skal Søs arbejde med digital understøttelse og support til LandboNords kunder og internt medvirke ved implementering af digitale løsninger i regnskabsproduktionen. Søs har et stort kendskab til Summax og Ø90 fra både landboforeninger og Seges, hvor hun har arbejdet som supporter, tester og programansvarlig.

Camilla Sørensen,

Pia Mai Thorshauge,

Allan Madsen,

kontormedarbejder i ØR Regnskab|Skat, Team 10

planteavlskonsulent i LandboNords PlanteRådgivning

souchef for Strategi- & Virksomhedsøkonomi i LandboNord

Camilla er 33 år og har været praktikant i ØkonomiRådgivningen siden april 2017. Den 1. august 2018 er Camilla tiltrådt som kontormedarbejder i ØkonomiRådgivningen. Camila er uddannet agrarøkonom og har desuden gennemført virksomhedsleder- og driftslederuddannelsen ved Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk. Camilla har mere end 10 års erfaring med arbejde i landbruget, og hun har især et godt kendskab til svineproduktion, hvor hun i en årrække har arbejdet som farestaldsansvarlig.

Pia er 28 år og kandidat i biologi fra Aalborg Universitet i 2015. Efter endt uddannelse har Pia været underviser i biologi ved VUC. Sideløbende med jobbet som underviser har Pia været tilknyttet Aalborg Zoo, hvor hun også har haft job gennem studietiden. Her har hun bl.a. haft ansvar for afvikling af arrangementer for skoleklasser m.fl.

I afdelingen for Strategi- og Virksomhedsøkonomi er Allan Madsen pr. 1. oktober ansat som souschef. Allan Madsen kommer fra en stilling som souschef i Sparekassen Vendsyssel, hvor han har mange års erfaring med rådgivning inden for strategi- og virksomhedsøkonomi af store og mindre produktionslandbrug.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

Sæby

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

Farsø

Skive Vinderup

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit

Tal dansk

Af rådgivningschef Merete Lehmann Andersen, mla@landbonord.dk

med dine medarbejdere I landbruget er vi blevet afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Der er simpelthen ikke nok danskere, der har lyst til at arbejde i landbruget, og derfor er der mange bedrifter, der har udenlandske medarbejdere ansat. De har mange forskellige nationaliteter; både rumænere, ukrainere, lettere, brasilianere osv. Nogle af medarbejderne taler godt engelsk, mens andre ikke har et stort ordforråd på hverken dansk eller engelsk. Det giver nogle udfordringer i hverdagen på bedrifterne. Arbejdet på landet i dag kræver en del instruktion og forklaringer for at kunne udføre arbejdet korrekt, og det er rigtig svært at få tingene forklaret, hvis man ikke forstår hinanden. Misforståelserne kan være benspænd for gode resultater, øge risikoen for fejl og kan være årsag til frustrationer hos både ejer, kollegaer og den udenlandske medarbejder. Dermed kan sproglige barrierer også have en negativ indflydelse på trivslen på arbejdspladsen og på fastholdelsen af medarbejderne.

Kommunikation er vigtig En vigtig del af et godt arbejdsmiljø er, at man kan kommunikere med hinanden. Det gælder både den faglige del, men også den menneskelige del. Det er vigtigt, at kollegaer også kan snakke om, hvordan det går, når man ikke er på arbejde, og det er svært, hvis det hele skal foregå med tegnsprog. Derudover er det vigtigt for de udenlandske medarbejdere, at de kan noget dansk i forhold til at kunne begå sig i det danske samfund. Det gælder både ved læge, indkøb, kontakt til det offentlige system, og hvis de har børn, der skal i skole eller børnehave. Derudover bliver de lettere integreret i Danmark, hvis de øver sig i at

snakke dansk, og en god integration er en del af nøglen til at få de udenlandske medarbejdere til at blive længere.

den enkelte ejendom f.eks. i forlængelse af arbejdsdagen. Kontakt os, hvis du vil vide mere om denne mulighed.

Kurser i dansk

Det korte af det lange er, at vi opfordrer til at bruge noget energi på at lære medarbejderne dansk ved at få dem på kursus, og ved at tale dansk med dem i hverdagen på bedriften. Den tid og energi du bruger på det, får du igen i sidste ende i form af en lettere kommunikation og færre misforståelser i hverdagen, og nogle gladere medarbejdere, der bliver lettere at fastholde på arbejdspladsen.

Der er mange forskellige muligheder for at hjælpe medarbejderne med at lære dansk. Der er danskkurser på aftenskole i alle kommuner, men ulempen ved disse er, at det ofte kræver transport for at komme til undervisningsstedet, og det er ikke alle medarbejderne, der har bil, ligesom de ofte er trætte om aftenen. En anden mulighed kunne være at afholde danskkurser ude på

Kødkvægsudflugt Kom med på en spændende heldagstur fredag den 21. september, hvor vi kører mod Hanherred. PÅ TUREN VIL DU BLANDT ANDET OPLEVE • Limousine køer fra en anderkendt avlsbesætning • Naturpleje og gårdbutik • Afgræsning med heste • En spændende overraskelse PRAKTISK INFORMATION

Tilmelding senest den 17. september på tlf. 9624 2424 eller via www.landbonord.dk. Kontakt Karsten Brødbæk på 5171 4574 eller kbr@landbonord.dk, hvis du vil vide mere.

PRIS

500 kr. pr. person inkl. fuld forplejning for hele dagen. Der køres i egne biler.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2018

Hjørring Dyrskue bød på perfekt vejr og masser af oplevelser for alle

Hjørring Dyrskue løb af stablen den 22. og 23. juni og bød i år på perfekt dyrskuevejr, flotte udstillinger og masser af oplevelser for både store og små. Både stemning og vejr var i top på de to dyrskuedage i Hjørring. Da billetsalget blev gjort op lørdag eftermiddag, havde ca. 26.000 personer gæstet årets dyrskue. Det fine besøgstal og det vellykkede dyrskue gav anledning til stor glæde i LandboNord.

gang i alle de andre udstillinger. Der var stor aktivitet på pladsen begge dage, og specielt Outdoorudstillingen og Madbazaren var meget populære stop for dyrskuegæsterne. - Vi har været begunstiget med godt vejr, mange gæster og glade udstillere. Så alt i alt synes vi, at dyrskuet i år har været en stor succes. Der er selvfølgelig

altid nogle ting vi skal have justeret, men vi kan se at vores nye tiltag som fx Outdoor virkelig hitter, så det er vi glade for. Samtidig skal der selvfølgelig lyde en stor tak til alle udstillere og til alle vores frivillige hjælpere for, at vi kan holde så flot et dyrskue, siger næstformanden for dyrskuebestyrelsen, Jørgen Larsen.

- Det er skønt at se, at alle vores forberedelser bærer frugt, og at så mange folk har valgt at bruge en dag eller to på dyrskuet. Med så mange glade gæster og udstillere kan jeg ikke være andet end tilfreds. Jeg tror helt klart, at folk har fået en god oplevelse med sig herfra, siger dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen fra LandboNord.

Flot opbakning til dyrskuet Der var stor opbakning til dyrskuet i år med en flot tilmelding af dyr og frem-

Over 4.300 skoleelever gæstede dyrskuepladsen fredag

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Og vinderne blev… Bedømmelserne og præsentationerne i de forskellige arenaer blev afviklet planmæssigt, og niveauet blandt de udstillede dyr var igen i år meget højt. TITLEN SOM MISS VENDSYSSEL (landsdelens smukkeste malkeko) gik til Alstrup I/S. BEDSTE KØDKVÆGSBESÆTNINGSGRUPPE og bedste INTERBREEDBESÆTNINGSGRUPPE GIK til Rasmus Neergaard Kirk. BEDSTE HUNDYR inden for kødkvæg gik til Møgelmose Charolais, mens BEDSTE TYR gik til Pallas Charolais. BLANDT HESTENE gik prisen for skuets bedste hoppe til Victor Høegh Abrahamsen, mens SKUETS BEDSTE HINGST gik til Preben Olesen.

Underholdning for både store og små De traditionsrige dyrskueshows underholdt masser af publikum i den Store Arena både fredag og lørdag, hvor Ildhesten leverede hovednummeret i form af et fantastisk middelaldershow. Underholdningen bød også på konkurrencen: Nordjyllands bedste bonderøv, shows ved Vendsyssel Køreforening, Stutteri Katrinelund og Frieser Nord, opvisning med veteranmaskiner og meget mere.

Rekordmange skoleelever på Hjørring dyrskue Mere end 4.350 skoleelever gæstede dyrskuepladsen fredag, hvor de både kunne gå på skattejagt, komme tæt på de flotte dyr, prøve at sidde i store landbrugsmaskiner og meget andet. En række af klasserne gik også i Madbazaren, hvor de fik lejlighed til at lære lidt om fødevarernes oprindelse og fik tips og tricks til madlavning.

Jon Lindberg Jensen Jon Lindberg Jensen, vinder af P3 programmet ”Alene i vildmarken” underholdte i Outdoorudstillingen med at fortælle, hvordan man overlever i naturen og hvordan man bygger shelters og laver bål.

Jon Lindberg Jensen (tv.) gæstede Outdoorudstillingen.

Du kan læse mere om Hjørring Dyrskue og se flere billeder fra skuet i år på www.hjorringdyrskue.dk Du kan også følge dyrskuet på facebook: https://www.facebook.com/HjorringDyrskue

#03 // september 2018

Nye BAT-krav

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

til kvægstalde

Hidtil har det været BAT at bygge en stald med linespil under spalterne og robotskrabere over spalterne. Denne mulighed er ikke længere tilstede med de nye BAT-krav

I december 2017 offentliggjorde Aarhus Universitet resultat af en undersøgelse af effekten af spaltegulvsskrabere i kvægstalde.

længere muligt at bygge nye stalde med spalter, uden at der skal etableres forsuringsanlæg samtidig. Men etablering og drift af forsuringsanlæg er en stor omkostning, og samtidig forhindrer forsuringen afsætning af gylle til biogasanlæg fremover.

Der blev ikke fundet nogen ammoniakreducerende effekt af at udføre skrabning af spaltegulvene. Målingerne viste desuden, at almindelige spaltegulve har en lidt mindre fordampning end hidtil antaget, og at de faste drænede gulve har en lidt større fordampning.

Ved mindre udvidelser er det muligt at leve op til BAT-kravet til etablering af en sengestald med spalter, hvis gyllebeholderen overdækkes. Ved overdækning af en gyllebeholder reduceres ammo-

I øjeblikket gør Dansk Kvæg meget for at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen med begrænsninger i staldtypevalg til kvæg. Det skulle gerne blive muligt at vælge mellem flere staldsystemer ved etablering af nye kostalde fremover.

Ammoniakfordampning pr. m2 stald

BAT-krav i nye eller ændrede stalde

Sengestald med spalter (rundskyl, bagskyl)

1,16

0,89

Denne beslutning har medført store begrænsninger på valg af staldtype ved nybygning af kvægstalde.

Sengestald med spalter og linespil under

1,16

0,89

Sengestald med fast drænet gulv, skrabere og ajleafløb

0,89

Som det fremgår af tabellen, er der kun to kvægstaldtyper, det er muligt at opføre efter de nye BAT-krav er indført: Sengestald med fast drænet gulv eller spaltestalde med forsuring. Det giver store udfordringer. Da der ikke længere er mulighed for at indregne effekt af spalteskrabere, er det ikke

Sengestald med fast gulv

1,68

0,89

Sengestald med spalter og forsuring

0,58

0,89

Dybstrøelse

0,84

Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i de nye målinger fastsat ændrede BAT (Bedst Anvendelige Teknik) krav til miljøgodkendelse af kvægstalde.

niakfordampningen fra den med 50 %. Overdækning af en 3000 m3 gyllebeholder vil kunne ”betale BAT” for ca. 65 nye køer på spalter.

Staldtype

SOCIALKONSULENTEN Efterregulering af pension for 2017 Udbetaling Danmark har sendt opgørelser vedrørende efterregulering af førtids- og folkepension i henhold til lønmodtagere. For selvstændige udsendes opgørelsen medio september 2018. Én gang om året gør Udbetaling Danmark op, om den enkelte pensionist har fået udbetalt den folkepension eller førtidspension, som pågældende havde ret til sidste år.

Denne opgørelse vil enten vise: • At pensionisten har modtaget præcis den pension, som den pågældende havde ret til i 2017. Man antager, at det er tilfældet for langt de fleste pensionister.

• At pensionisten har fået udbetalt for lidt i pension for 2017, og derfor skal have resten udbetalt. • Pensionisten har fået for meget i pension for 2017 og derfor skal betale det for meget udbetalte beløb tilbage. Pensionisten skal dog kun betale pension tilbage, hvis der er tale om mere end kr. 249,00 for meget i pension. Opgørelsen er først og fremmest baseret på årsopgørelsen fra SKAT. Har man udvidet selvangivelse, vil man først få et brev med opgørelsen om pension fra midt i september 2018. Hvis man er gift eller samlevende, kommer opgørelsen først, når Udbetaling Danmark har fået begge årsopgørelser fra SKAT.

Af socialkonsulent Susanne Sander ssa@landbonord.dk

Hvis du har brug for en snak om eventuel efterregulering af pension, skal jeg gøre dig opmærksom på, at du altid er meget velkommen til at kontakte mig på telefon 9624 2436 eller 4052 5215.

Tørken i landbruget Tørken i landbruget nåede et historisk niveau. Det er derfor naturligt, at mange landmænd og deres ægtefæller går med svære overvejelser om, hvilken betydning det har for deres fortsatte arbejde på bedriften. Hvis du har brug for en snak om dette, skal jeg dels gøre opmærksom på mine kollegaer i strategi- og virksomhedsrådgivning og dels også gøre dig opmærksom på, at du altid er meget velkommen til at kontakte mig på telefon 9624 2436 eller 4052 5215 med henblik på en drøftelse af fremtidigt forsørgelsesgrundlag efter ophør i landbruget – f.eks. efterløn. Endelig er der også Landbrugets Hotline, der har åbent dagligt på telefonnummer 7020 0442 mellem kl. 9 og kl. 12. Om mandagen betjener jeg hotlinen, hvor du har mulighed for at kontakte mig og få en gratis snak om, hvordan man mentalt kan forsøge at håndtere denne krise. Hør Susanne Sander fortælle om rådgivning i forbindelse med tørken, scan QR koden eller følg linket goo.gl/HF5g4B

Temadag om fremtidens fjerkræ LandboNord inviterer til spændende temadag om fremtidens fjerkræ, tirsdag den 13. november på LandboNord. DAGENS EMNER: • Hvilke fjerkræprodukter efterspørges der nu og i fremtiden? • Hvor meget kan energiforbruget reduceres i fjerkræproduktionen? • Hvordan kan miljøpåvirkningen optimeres i forhold til den nye lovgivning? • Generationsskifte/ejerstruktur

PRAKTISK INFORMATION Du kan læse mere om programmet og tilmelding på www.landbonord.dk. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#03 // september 2018

ERFA-gruppe for

kologiske

planteavlere

Af planteavlskonsulent Eske Høj Laursen, ela@landbonord.dk

LandboNord har startet en ERFA-gruppe op for mindre økologiske planteavlere. Foreløbig er der syv deltagere i gruppen, men der er plads til flere. Deltagerne spænder mellem 35 og 130 ha og består af både nyomlæggere og økologer, der har drevet økologisk planteavl i flere år. Det første møde var en inspirationstur med fokus på ukrudtsbekæmpelse og næringsstofforsyning hos to vidt forskellige økologiske planteavlere.

Den første vi besøgte var Anders Lund, Aastrupgaard, Brædstrup (www.aastrupgaard.eu). Anders Lund er fuldtidslandmand, og har drevet Aastrupgaard på 80 ha økologisk planteavl siden 1999. Han dyrker alle afgrøder på 36 cm rækkeafstand, og han bruger ikke mere end 42 kg kvælstof pr. ha i importeret husdyrgødning. Han arbejder meget med efterafgrøder og er begyndt at så nogle af afgrøderne pløjefrit. Anders Lund har gang i mange forsøg. På Aastrupgaard fik vi blandt andet set, hvorledes man med enkle ombyggede ældre maskiner sagtens kan drive en økologisk planteavlsbedrift uden at investere dyrt i nyt grej. Den næste vi besøgte var Søren Næsborg,

der er tidligere indehaver af Horsens Maskiner. Han ejer i dag firmaet AgroEx med eksport af brugte landbrugsmaskiner, er direktør og medejer af en planteavlsfarm med 1.200 hektar i Uganda og driver derudover en 430 ha økologisk planteavlsbedrift på Horsens/Skanderborgegnen. Hovedparten af jorden er lejet. Søren Næsborg har meget fokus på at holde maskinomkostningerne nede og afpasse maskinkapaciteten til bedriftens størrelse. Søren bruger ikke rækkedyrkning til sine marker, men er derimod flittig med brug af ukrudtsstrigle. Hos Søren var det større maskiner vi så på. Men noget af det der imponerede mest var Sørens containertørreri, der består af otte gamle 40

Gratis Omlægningstjek Et omlægningstjek giver dig svar på dine spørgsmål, og økologireglerne drøftes i forhold til din bedrift. Det giver dig et godt grundlag at tage beslutninger ud fra. Afhængig af situationen på din bedrift, så omfatter omlægningstjekket både besøg af en specialist på planteavl og husdyrproduktion. Vi laver omlægningstjek på både svin, planter, kvæg, fjerkræ, heste og grøntsager.

Ring 96242424 og få yderligere oplysninger. Omlægningstjek er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. 30

Der studeres maskiner til økologisk planteproduktion i Søren Næsborgs maskinhus.

Økologiske ERFA-Grupper LandboNords ØkologiRådgivning har flere forskellige ERFA-grupper. ERFA-grupperne er inddelt efter landmændenes forskellige interesser og geografiske placering. I øjeblikket tilbyder vi ERFA-grupper inden for følgende produktionsgrene: Kødkvæg, malkekvæg, svin og planteavl. Hvis du vil være social med dine kollegaer, men samtidig blive opdateret om den nyeste viden om økologi og nye regler inden for netop dit fagområde

er en EFA-gruppe netop noget for dig. ERFA-møderne holdes som regel på skift hos ERFA-gruppens medlemmer, og der er altid en rådgiver tilstede. Der tages mange forskellige faglige emner op i grupperne. ERFA grupperne afholdes som AMUkursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Derved kan der opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f.eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

KVÆGNYT PÅ UKRAINSK

велика рогата худоба новий

KvægNyt – Nu også på UKRAINSK

KvægNyt er KvægRådgivningens nyhedsbrev, som udkommer ca. 8 gange om året med 6-8 siders faglige artikler, praktiske løsninger, aktuelle emner og arrangementer. TILMELDING Anders Lunds hjemmebyggede frontmonterede radrenser.

fods skibscontainere. Turen gav alle deltagere masser at tænke på, og indtil videre er der i hvert tilfælde blevet investeret i en anden såmaskine hos en af de deltagende landmænd med baggrund i inspiration fra turen. Næste gang skal vi mødes hos et af medlemmerne i erfa-gruppen, og der er stadig plads til flere deltagere. Kontakt planteavlskonsulent Eske Høj Laursen, ela@landbonord.dk eller 21469795 for yderligere information.

til Helle Kjærsgaard på tlf. 9624 2534 eller hkj@landbonord.dk. KvægNyt (uanset sprog) kan fås pr. mail (350 kr.) eller pr. post (450 kr.).

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Læs mere om baggrunden for Kvægnyt på ukrainsk på DR’s hjemmeside: Scan qr-koden eller tast adressen kortlink.dk/uubs #03 // september 2018

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Nye forskudsregistreringer

Af en ny afgørelse fra Byretten fremgår det klart, at SKAT mener det alvorligt, når en arbejdsgiver pålægges dette ansvar. Arbejdsgiveren skal eksempelvis føre streng kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel, cykel, knallert, 4S-knallert, ellers er det ikke muligt at udbetale godtgørelsen skattefri.

for 2018

Hvis der udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet som udgangspunkt som personlig indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Afgørelsen fra Byretten viser med al tydelighed, at SKAT i den grad har fokus på udbetaling af skattefri godtgørelser. SKAT efterbeskatter hele den udbetalte godtgørelse, hvis SKAT vurderer, at den nødvendige kontrol er udeladt, har været mangelfuld eller der er udbetalt med for høje satser.

Det er naturligvis langt fra sikkert, at den skattepligtige indkomst i 2018 kommer til at ligne indkomsten fra 2017, og derfor bør der holdes et vågent øje med den nye forskudsregistrering. Det forhold, at SKAT således udsender nye forskudsregistreringer, er altså en god anledning til at få talt med økonomikonsulenten om forskudsregistreringen for 2018 nu også er korrekt.

SKAT benytter som i tidligere år selvangivelsen/årsopgørelsen for 2017 som grundlag for at danne en ny forskudsopgørelse for indkomståret 2018.

Hvis du er i tvivl om principperne anvendes korrekt i din virksomhed, så tal venligst med din økonomikonsulent om forholdet.

Det er ikke sikkert, at der er behov for de store ændringer, men det vil være ærgerligt at betale forskudsskat, hvis det er unødvendigt, og likviditeten i øvrigt er stram. Husk venligst i den forbindelse, at hvis man allerede har indbetalt store forskudsskatter for 2018, og det viser sig at være overflødigt, er der mulighed for at få den indbetalte skat helt eller delvist retur.

Overdragelse

BBR

af fast ejendom +/- 15%

– frist for indberetning forlænges

I henhold til et princip helt tilbage fra 1982 kan forældre (og enkelte andre grupper) overdrage fast ejendom til næste generation til en værdi svarende til den offentlige handelspris +/- 15 %.

Som det vil være de fleste bekendt, kører der i øjeblikket et storstilet projekt, hvor landets ejendomme skal have opdateret BBR-registreringen. Fristen for at få projektet afsluttet er nu forlænget en smule.

I et helt nyt bindende svar fastslår SKAT, at prissættes en fast ejendom ikke i dette interval, vil SKAT anvende handelsværdien som grundlag for beregning af ejendomsavance og eventuel gaveafgift. Hvis man derfor vil fravige principperne om +/- 15 % opfordrer vi til, at der søges om et bindende svar, hvor man kan få mulighed for at oplyse SKAT om begrundelsen for, at man vil fravige princippet. Hvis man blot handler ejendommen, kan det være for sent, og bolden er oftest spillet over på SKAT’s banehalvdel. En anmodning om bindende svar er således udtryk for rettidig omhu.

Af chefrådgiver, Jesper Frisgaard Pedersen jfp@landbonord.dk

For ejendomme på maksimalt 35 ha. er fristen udskudt indtil 31. oktober 2018, mens ejendomme på mere end 35 ha. har fået fristen forlænget indtil 31. december 2018. Hvis ikke du allerede har talt med din konsulent om projektet, skal det håndteres her i løbet af efteråret.

Skattemæssige underskud

Af Chefrådgiver Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk

– konsekvenser ved akkord eller konkurs Efter et godt år i 2017 for store dele af landbruget, begyndte det allerede at gå den forkerte vej i begyndelsen af 2018. Tørken har forstærket billedet, og for nogle vil indtjeningen næsten blive halveret, mens omkostningerne stort set er uændrede og måske endda større. Vi må forudse, at flere landmænd i løbet af 2018 og 2019 løber ind i alvorlige økonomiske problemer, og for nogle vil det ende i en konkurs. Hvis banken, landmanden og rådgivere sammen kan finde en løsning, så et i øvrigt veldrevet landbrug kan fortsætte, vil man i nogle tilfælde kunne opnå en aftale med banken og øvrige kreditorer om en nedskrivning af gælden (akkord). En akkord kan have mange former, men typisk vil der ske en nedskrivning af en del af gælden kombineret med et stop af rentetilskrivning på den resterende gæld i en given periode. Akkorden vil typisk være betinget af, at skyldneren i en årrække skal indbetale et vist beløb til kreditorerne, og sker det ikke, bortfalder hele akkordaftalen og gælden ”genopstår”. Indgåelse af aftale om en akkord med kreditorer har skattemæssige konsekvenser. Hvis der indgås en såkaldt samlet ordning, som omfatter mere end 50 % af den usikrede gæld (som regel hovedsagelig bankgælden), vil akkorden være skat-

tefri, hvis gælden ikke nedskrives til et lavere beløb, end den er værd for kreditor (banken). Hvis gælden nedskrives til et lavere beløb – kursværdien - end den har for banken, vil akkorden være skattepligtig. Det sker sjældent, hvorfor akkordaftaler, der er samlede ordninger, typisk er skattefri. Skattefriheden medfører dog, at skyldneren mister retten til at fremføre skattemæssige underskud med et beløb svarende til gældseftergivelsen. Hvis man eksempelvis har en usikret gæld på 15 mio. kr. som nedskrives med 7 mio. kr. til 8 mio. kr., er nedskrivningen på de 7 mio. kr. skattefri. Til gengæld vil fremførte skattemæssige underskud blive begrænset med de 7 mio. kr. Underskudsbegrænsningen kan i sagens natur maksimalt udgøre de skattemæssige underskud, der er fremført. Underskudsbegrænsningen indtræder som hovedregel i det år, hvor akkordaftalen indgås med kreditorerne, og uanset hvordan akkordaftalen forløber, kan de skattemæssige underskud ikke senere vækkes til live. I det år hvor akkordaftalen indgås, mister man således de skattemæssige underskud.

Betingede akkordaftaler

opfyldte, fortsat kan anvendes sine skattemæssige underskud og dermed holdes skattefri i hele eller dele af perioden op til aftalen er opfyldt. Det er sædvanligvis vanskeligt at indgå aftaler, som udskyder underskudsbegrænsningen, og SKAT er tilbageholdende med at anerkende, at tidspunktet for underskudsbegrænsningen udskydes, men det er ikke umuligt.

Konkurs Ender en økonomisk krisesituation i en konkurs, er de skattemæssige konsekvenser mere kontante. Fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, mister skyldneren alle sine fremførte skattemæssige underskud. Endvidere vil der skulle tages stilling til, om konkursboet er skattepligtigt, men det sker sjældent. Hvis en person erklæres konkurs, og samtidig arbejder videre i den tidligere virksomhed som lønmodtager eller får andet lønnet arbejde, er den konkursramte skattemæssigt stillet som andre lønmodtagere. Dvs. der skal laves et almindeligt skattekort, og de fremførte skattemæssige underskud fra tidligere år kan ikke modregnes i lønnen.

Indeholder akkordaftalen ikke aftale om en bestemt nedskrivning af gælden, men eksempelvis en aftale om, at dividenden først fastlægges på et senere tidspunkt, når visse givne betingelser er opfyldte, kan akkordaftalens skattemæssige virkning udskydes til dette senere tidspunkt. Hvis SKAT er enige i, at betingelserne herfor er til stede, kan underskudsbegrænsningen udskydes til dette tidspunkt. Det medfører med andre ord, at skyldneren og eventuel ægtefælle i årene frem til betingelserne er

#03 // september 2018

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

DM OG NM I PLØJNING 26. - 27. OKTOBER

VELKOMMEN TIL

Danmarks og Nordiske Mesterskaber i Pløjning Den 26. og 27. oktober Fredag: Bredkærvej 64, 9760 Vrå Lørdag: Gl. Vittrupvej 25, 9480 Løkken

- på bedriften Sikker portabel harddisk Rigtig mange bruger en USB harddisk som lager for den backup man tager af data, der ligger på sin pc. Ofte er disse ikke krypterede, og de arbejdsrelaterede såvel som de private dokumenter er frit tilgængelige. Data på den portable harddisk kan krypteres så data er sikre. Det er en god idé også med tanke på persondataloven. Her er vist en disk med fysisk tastatur hvor man kan indtaste et password.

Er din e-mails kodeord blevet lækket Der har gennem tiderne været rigtig store læk af e-mailadresser fra diverse hjemmesider. Disse bliver flittigt videresolgt til andre kriminelle, der herefter via e-mail forsøger at presse penge ud af folk. Hvis du vil se, om din e-mail er lækket, kan du se det på dette link: www. haveibeenpwned.com. Hvis din e-mail optræder på en eller flere steder, så bør du sikre, at der er skiftet password siden dette læk.

NemID nøgleapp

Tracker til markvanding

Nu kan du slippe for NemID nøglekort, både som privat og som erhverv. Du skal blot trykke på en knap, hvor du normalt logger ind på computeren, og godkende på nøgleappen. Nemt og sikkert.

I forbindelse med tørken har Teknologisk Institut afprøvet trackingudstyr til markvanderen. Via GPS-position, vandforbrug og internetopkobling fås automatisk en oversigt over vandingsdata på en webside. Det er endnu ikke afklaret, om Irrigation Tracker i fremtiden bliver fast monteret på vandingsmaskiner. Det er op til den enkelte leverandør af maskinerne.

NemID nøgleapp er gratis og kan downloades i App Store og Google Play. Vælg den rigtige app i App Store og Google Play.

Har du en

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere. Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger. IT-konsulent CARSTEN PINDERUP cpi@landbonord.dk

eller IT-konsulent FINN WINTHER WAMMEN fww@landbonord.dk

#03 // september 2018

NYT FRA KREDS 3

Af kredsformand i kreds 3, Per Barup, og projektleder i Jammerbugt Kommune, Marianne Fisker

Det gode liv på landet

Jammerbugt kommune og LandboNords kreds 3 fortsætter det gode samarbejde, som er løbet godt i gang i forbindelse med Multifunktionel Jordfordeling – Collective Impact i Klim området. Stuemøde 6. marts 2018 Jammerbugt Kommune var den 6. marts 2018 inviteret med til stuemøde i kreds 3 hos Ole Larsen i Gøttrup. Her deltog Jesper Hansen fra kommunens miljøafdeling og projektleder i Multifunktionel jordfordeling, Marianne Fisker, som fortalte de fremmødte landmænd om de emner, som LandboNord og Jammerbugt Kommune sammen kan arbejde videre med. Jordfordelingen er et emne, som der har været fokus på i projektet i Klim, hvor Jammerbugt Kommune var pilotkommune sammen med Ringkøbing Skjern og Skive kommuner. Kredsbestyrelsesmedlem og landmand, Bjarke Laursen, var med i det lodsejerudvalg, der blev nedsat i den multifunktionelle jordfordeling. Her pointerede Bjarke, hvor vigtigt det er med en gensidig dialog og tillid til, at kommunen gerne vil bidrage til en positiv udvikling af det gode liv på landet. Der blev opnået utrolig meget på den korte tid projektet varede, og Jammerbugt var den kommune, der fik flyttet mest jord indenfor projektets tidsramme. Pilotprojektets tidsramme har afsluttet jordfordelingen sidst i januar 2018, men det har ikke betydet, at arbejdstøjet og samarbejdet er lagt til side, for det er jo først lige startet.

Jordfordeling til gavn for alle Det tager tid at lave multifunktionel jordfordeling, da der jo er en masse interesser i spil, og samtidig skal det passe ind i lodsejernes øvrige planer med bedriften. Man skal lære hinanden at kende og ikke mindst kende de muligheder, der er i området. Alle i projektet var dog enige om, at området er unikt pga. de mange naturområder. Der blev talt om Hingelbjerge som et område, hvor der er meget natur, og hvor mulighederne for tilskud til naturpleje skal udbredes bedre til landmændene. På mødet var der rig mulighed for at stille spørgsmål og lytte til hinandens ønsker og ideer om fremtidens arealanvendelse og landbrugets udviklingsmuligheder i området. Næsten alle har et par stykker jord eller flere, der ligger langt væk fra bedriften, og som derfor koster alt for meget at dyrke, og netop derfor skal der snakkes mere jordforde-

ling. Det vil være til gavn for landbrugets økonomi, for trafikken og for kommunens små veje, da de vil blive mindre belastet.

Fælles stand på Fjerritslev Dyrskue På LandboNords dyrskue i Fjerritslev havde LandboNords kreds 3 og Jammerbugt en fælles stand med temaet ”Det gode liv på landet”, hvor fokus især var rettet mod jordfordeling og naturpleje. I Jammerbugt Kommune har der været en etableret multifunktionel jordfordeling, og det skal vi have mere af, hvis vi som samfund skal have bedre vilkår for både landbruget og naturen. Jammerbugt Kommunes nye medarbejder Majbrit Terkelsen deltog blandt andet på den fælles stand og fik hilst på landmænd fra egnen. Majbrit er uddannet agrobiolog og har blandt andet til opgave at arbejde med bedriftsgennem-

Holdet bag LandboNord og Jammerbugt Kommunes fælles stand på LandboNords Dyrskue i Fjerritslev med borgmester Mogens Gade som dirigent i baggrunden.

Fælles mark- og naturvandring ved Hingelberg fredningen.

Multifunktionel jordfordeling Hvor en almindelig jordfordeling har ét formål, har Multifunktionel jordfordeling mange formål, der ønskes varetaget, herunder eksempelvis infrastruktur, fredning, skovrejsning og bedre arrondering i landbruget. Det vil sige, at multifunktionel jordfordeling er en slags omarrondering med mange samtidige lokale formål.

gange, hvor man ser på alle bedriftens arealer, og hvordan der evt. kan laves en bedre ”indretning” og dermed bedre vilkår både for bedriften og lokalsamfundet. Arbejdet med bedriftsgennemgang er blot i opstartsfasen pt., men der satses på opstart af forsøg i slutningen af 2018 eller i starten af 2019.

Stort fremmøde til mark- og naturvandring Onsdag den 6. juni holdt LandboNord og Jammerbugt kommune endnu engang et fælles arrangement og denne gang var det en fælles mark- og naturvandring i

og omkring Hingelbjerg fredningen. Et bredt udsnit af lokalbefolkningen var mødt op for at blive klogere på, hvad der rør sig ude i marken og naturen i det varme sommervejr. Det var både landmænd med deres familier, naturinteresserede og lokale sommerhusejere, som meldte sig klar til en gåtur, som blandt andet gik forbi kommunens højeste punkt, Nordbjerg. Egentlig var der lagt op til en separat markvandring for de landbrugsinteresserede, og en naturvandring for resten af de fremmødte. Men både landmænd, sommerhusejere og de lokale var interesseret i både at opleve

Kortlægning

landbrug og natur, så der blev vandret i samlet flok. Efter godt to timers gåtur med indlagte stop ved sjældne naturoplevelser og de omkringliggende marker, vendte alle tilbage til parkeringspladsen, hvor snakken lystigt gik på tværs af de fremmødte. En kvik dreng rundede aftenen af med at sige; ”hvornår holder vi det igen?”, uanfægtet om det var det gode ved, at man kunne blive længe oppe den aften. Men sikkert er, at det gode samarbejde mellem LandboNord og Jammerbugt Kommune fortsætter.

Af miljø- og oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen clt@landbonord.dk

af kvælstoffølsom natur I perioden 1. maj 2018 til 1. oktober 2019 skal de nordjyske kommuner lave en gennemgang af et udvalg af de heder, overdrev og moser, som i forvejen er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens §3 og ligger indenfor 1.000 meter fra store husdyrbrug. Gennemgangen er en del af regeringens landbrugspakke, og hensigten er at gøre sagsbehandlingstiden ved miljøgodkendelser af husdyrbrug kortere.

Gennemgangen foregår ved at kommunens egne medarbejdere eller konsulenter gennemgår luftfotos og registrerer planter og områdernes struktur ved en feltbesigtigelse for at vurdere, hvor følsomme de er overfor kvælstofpåvirkning. De indsamlede data fra besigtigelsen bliver løbende lagt op på Danmarks Miljøportal: http://www.miljoeportal.dk/ Kommunerne giver ikke besked om dato og tidspunkt for besigtigelserne, så hvis du møder en person i gummistøvler på din ejendom, kan det meget vel være kommunens medarbejder, der er ude og besigtige arealet.

Kategori 3 natur er ... Moser, heder og overdrev, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Kvælstoffølsomheden af disse områder skal vurderes, hvis de modtager mere end 1 kg kvælstof om året ved en udvidelse af et husdyrbrug. Vurdering af arealernes kvælstoffølsomhed foretages, da der ikke kan gives miljøgodkendelse af et husdyrbrug, hvis det vil medføre en tilstandsændring af naturen på de beskyttede arealer.

#03 // september 2018

LandboNord Seniorklubber Dato Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev Seniorklub 25/10

14.00

Besøg på Flis-/varmeværket

Vi skal se deres produktion og høre om distribution, energibesparelser m.m. LandboSenior har eftermiddagskaffen med. Pris kr. 30,- for kaffe. Oplys ved tilmelding om der ønskes kørsel fra bowlinghallens p-plads kl. 13:40. Tilmeldingsfrist: Senest 18. oktober (max. 55 pers.).

27/11

18.00

Julefrokost

Julehygge og Landboskolens gode julefrokost med ris a la mande og mandelgave. Sangkoret “Frejdig” kommer og underholder os. Lederen af sangkoret Poul Erik spiller op til dans. Pris kr. 200,-. Tilmeldingsfrist: Senest 20. november.

Hjørring Seniorklub 23/10

13.30

Foredrag

Forfatter og foredragsholder Bjarne Jensen holder foredrag ”Mød en Jensen, før det er for sent”. Arrangementet afholdes på Halvorsminde.

13/11

13.30

Foredrag

Tag med Rasmus Krath på rejse gennem det sagnomspundne Tibet. Arrangementet afholdes på Halvorsminde.

04/12

13.30

Julearrangement

Else Højgård Smith underholder med fællessang af julens salmer, sange og julehistorier.

Syd-Østvendsyssel Seniorklub 30/10

13.30

Besøg og rundvisning Vendsyssel Teater, Hjørring

Vi besøger Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring. Vi får en rundvisning i det nye teater. Efter rundvisningen får vi kaffe og kage i Teater Caféen ”Hos Uffe”. Pris: 125,- kr. pr. prs. inkl. kaffe og kage. Tilmeldingsfrist: Senest 8. oktober kl. 12.00.

27/11

12.30

Julefrokost med underholdning Hjallerup kro, Søndergade 1, 9320 Hjallerup.

Claus Søby fra Lyngså underholder med causeri på vendelbomål, og vi synger nogle af julens kendte sange. Pris: ca. 175,- kr. pr. person ekskl. drikkevarer. Tilmeldingsfrist: Senest 13. november kl. 12.00.

Hanherred Seniorklub 27/09

08.00

Udﬂugt

Afgang med bus fra Fjerritslev kirkes parkeringsplads kl. 8.00. Turen går til Aalborg Flyvestation, hvor der bliver vist rundt, og vi drikker formiddagskaffe. Kl. 11.30 middag på Biersted Kro. Herefter går turen til Scandic FOOD i Tårs. Pris er kr. 250,- inkl. 2 retter mad + øl eller vand. Tilmeldingsfrist: Til Ingrid tlf. 52382150 senest 20. september

Frederikshavn Seniorklub 03/10

14.00

Foredrag på Knivholt

Foredrag med Per Gammelgaard, tidligere bibliotekar. ”Fra den frie købmands søn til forfatter”. Pris: 100,- kr. Tilmeldingsfrist: Senest 26. september.

13/12

14.00

Adventsmøde på Knivholt

Adventsmøde med tidligere kordegn Grethe Hostrup, Skæve. ”Mennesker på min vej i Palæstina”. Pris: 50,- kr. Tilmeldingsfrist: Senest 6. december.

18.00

Høstfest

I et samarbejde mellem seniorklubberne i Hjørring, Brønderslev, Syd-ØstVendsyssel og Frederikshavn indbydes til årets høstfest. Her fejrer vi årets høst med noget godt at spise og efterfølgende dans. Høsttaler er Niels Vestergaard Salling, der er formand for LandboNord. Der serveres en stor buffet og efter middagen spiller ”Midt i Ugen” op til dans. Pris: 250,- kr. pr. person. Tilmeldingsfrist: Senest 1. oktober. Husk at oplyse foreningens navn.

FÆLLES 09/10

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

DET SKER i LandboNord Dato Tid

Arrangement

Indhold

21/09

09.00

Kødkvægsudﬂugt

LandboNords kødkvægrådgivning inviterer til en spændende heldagstur, hvor vi kører mod Hanherred.

25/09

19.00

Kødkvægsmøde - Tørkens konsekvenser

Vi sætter fokus på tørkesituationen for kødkvægsproducenter - både økologiske og konventionelle.

25/09

19.00

LN Summax infomøde Aars Messecenter, Messevej 1, 9600 Aars

Infomøde om muligheder og fordele ved det digitale økonomisystem LN Summax.

26/09

19.00

LN Summax infomøde

Infomøde om muligheder og fordele ved det digitale økonomisystem LN Summax.

27/09

19.00

LN Summax infomøde LandboNord Østjylland, Tronholmen 5, 8960 Randers SØ

Infomøde om muligheder og fordele ved det digitale økonomisystem LN Summax.

27/09

18.30

Gratis møde om persondataforordningen

LandboNord og Norden Advokatﬁrma holder gratis møder om persondataforordningen i landbruget.

10/10

09.30

Roedag i Vendsyssel Kabbeltvedvej 189, 9800 Hjørring

Bliv opdateret på 2018 sæson bl.a. med tørkeudfordringer, ukrudtsbekæmpelse, fodring med roer og meget mere,

10/10

19.00

Fremtiden på farmen

LandboNord MinkRådgivning inviterer til en spændende aften - Fremtiden på farmen. Vi sætter spot på den økonomiske situation i branchen, samt hvilke muligheder og praktiske løsninger vi har fundet, og iværksat på individuelle farme med økonomiske tal herpå.

23/10

19.00

KURSUS: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

24/10

18.30

Gratis møde om persondataforordningen Brøndumvej 12 9690 Fjerritslev

LandboNord og Norden Advokatﬁrma holder gratis møder om persondataforordningen i landbruget.

29/10

08.00

KURSUS: Organisation og arbejdspsykologi

På kurset lærer du blandt andet, at forstå din organisation og få dine medarbejdere til at samarbejde.

01/11

16.30

Årsmøde PlanteRådgivningen

Få aktuelt nyt om planteavl.

08/11

18.30

Gratis møde om persondataforordningen

LandboNord og Norden Advokatﬁrma holder gratis møder om persondataforordningen i landbruget.

Temadag fjerkræ

Få aktuelt nyt om fjerkræ.

KURSUS: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

Aftales

KURSUS: Lovpligtig eftersyn af maskiner

Formålet med kurset er, at give indsigt i kontrol og tilsyn af maskiner for opfyldelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. Kurser oprettes løbende efter behov – kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

Aftales

DMS kursus, klovbeskæringskursus, malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 ERFA-grupper og opretter løbende ﬂere fagområder: Planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange ﬂere. Ring og få en snak om, hvilken ERFA-gruppe der passer til dig.

13/11 27/11

19.00

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #03 // september 2018

FÅ DIN JORD TIL AT YDE OPTIMALT Bestil jordprøver allerede nu!

FÅ UDTAGET DINE JORDPRØVER HER I EFTERÅRET Et højt udbytte kræver, at dine planter har adgang til den rette mængde næringsstoffer. En jordbundsanalyse giver dig et godt kendskab til din jords næringstofstilstand, så du kan styre din gødningstildeling optimalt, og få et højt udbytte.

Kontakt planteavlskonsulent Jens Lyhne Kristiansen og hør mere TLF. 2945 5806 JLK@LANDBONORD.DK

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

Mit LandboNord sept. 2018