Mit LandboNord september 2016

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #03 // SEPTEMBER 2016

REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE FRAKTILANALYSEN GIVER OVERBLIK TÆNK DIG IND I DEN ØKOLOGISKE FØDEKÆDE

Videoanalyse i kvægstalden blev en øjenåbner SIDE 18

INDHOLD MUS-samtaler med LandboNord til bords

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 6

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

ERFA grupper til nyetablerede hjælper godt på vej

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 12

Markforsøg gavner landmænds økonomi

Kommunikationskonsulent

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 17

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Tips til nye gadgets på bedriften

Fotos: LandboNord, Adobe Stock m.fl.

SIDE 37

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Tirsdag den 15. november 2016.

Hele Nordjylland skal leve SIDE 46

FORSIDEN: Mælkeproducent Søren Kaae fik

Hele Nordjylland skal leve forbedret sine resultater med LandboNords videoanalyse.

- også landsbyer og landdistrikter

Onsdag den 21. september 2016 kl. 17.00 – 21.00

Klar til efterårets udfordringer Af adm. direktør Uffe Bertelsen ub@landbonord.dk

selen har betydet flere omlægninger rundt omkring i fødevareklyngen, hvilket igen afspejler sig i den professionelle rådgivning. Tiden, hvor man som økolog var nødt til at eksperimentere sig frem, er forbi. I dag har vi så meget opdateret viden på økologisk landbrug og økonomien bag, at vi her i LandboNord har samlet et stærk tværfagligt team til at rådgive dig, der enten overvejer at lægge om, eller dig, som allerede har taget beslutningen og er i drift.

Sommeren og høstsæsonen er så småt ved at gå på hæld.

LandboNords medarbejdere er tilbage fra ferie med nyfunden energi, og vi står klar til at rådgive dig om efterUdbyttet fra markerne Vores viden bliver hele tiden opdateårets udfordringer.

Hjørring Dyrskue var igen i år en succes, og vi glæder os over at så mange af vores kunder og medlemmer tager en aktiv rolle i afviklingen af den stolte tradition.

Hjørring Dyrskue, hvor land og by mødes, er en oplagt mulighed for at vise byboer, hvad dansk landbrug står for, og vi har stor respekt for det arbejde, der bliver ydet i forbindelse med skuet.

Der er desværre stadig alvorlig krise i landbruget, og vi følger situationen tæt.

I skrivende stund er der tegn på, at priserne på mælk og svinekød er stigende, men hvor vi ender, er det endnu for tidligt at sige.

Økologi vinder frem En af de tendenser som vi trods alt kan sige noget om, er forbrugernes efterspørgsel på økologiske varer. Efterspørg-

ret. Høsten er ved at være i hus rundt omkring, og det er høsten fra vores forsøgsmarker også. Igen i år kan vi se, at resultaterne kan bruges fremadrettet i vores rådgivning.

I dette nummer af Mit LandboNord kan du blandt andet læse om, hvordan forsøgene kan være med til at skaffe resultater på bundlinjen for den enkelte planteavler.

Men det er ikke det eneste sted, hvor vi gør en forskel.

Inspiration til at flytte resultaterne Digitaliseringen indenfor landbrug går stærkt - enorme mængder af data er nu tilgængelig, og bruges den rigtigt åbner den nye muligheder for benchmark.

Blandt andet for pelsdyravlere, som kan få stor gavn af fraktilanalyser. En ny måde at vurdere sin bedrift på inden for

den branche. I dette nummer kan du se, hvordan den analyse ser ud.

Et andet spændende indsatsområde er inden for kvægrådgivning. Videoanalysen er et succesfuldt koncept vi som de eneste i Danmark lancerede for lidt over et år siden. Videoanalysen giver et mere detaljeret billede af livet i stalden og skærper fokus på mulige indsatsområder. I dette nummer gør vi en foreløbig status. Og det har været en øjenåbner for mange. Blandt andet for mælkeproducent Søren Kaae, som blev opmærksom på et stort potentiale i besætningen.

Men for at kunne få tingene til at lykkes, så er det vigtigt at have selve grundlaget i orden – at have de rette medarbejdere. LandboNords HR-Rådgivning sætter fokus på rekruttering, og vil gerne hjælpe. Vi har i denne forbindelse oprettet en kandidatbank, hvor man kan skrive sig op, hvis man søger nyt job i landbruget. Kandidatbanken er også en af historierne denne gang.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, eller er blevet inspireret til at høre mere.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen, Adm. direktør LandboNord

3

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Der er gået valgkamp i landbrugspakken Høsten går på hæld mange steder, og både udbytte og vejret har været meget skiftende. Et er dog sikkert, nemlig proteinprocenten er gået op, og dermed har landbrugspakken også vist sin berettigelse. Godt for det for debatten om den fortsætter, og det er nærmest blevet et mantra for rød blok at påpege fejl i pakken. Miljøet er sort, den sorteste landbrugspolitik nogensinde, og der skal tages milliarder fra landbruget for at begrænse landbrugets miljøforurening osv. Der er gået valgkamp i landbrugspakken, og bliver den

ikke godkendt i EU, bliver det endnu værre, til trods for at miljøet vil få det bedre, når landbrugspakken er fuldt implementeret. Dette er alle forskere for en gangs skyld enige i.

Vi har presset på, for at kommunerne skal implementere landbrugspakken, og det går fremad, selvom et af de helt store områder - målrettet regulering - endnu ikke er implementeret. Derfor er vi også gået med til at være en del af dialogen med lodsejerne omkring vådområder, som er et af de virkemid-

ler staten og kommuner vil have opført.

Vi er ikke enige om, at der er for meget kvælstof, men i vandområdeplanerne er den mængde, som staten mener skal fjernes, delt op i 2 x 3800 tons. Den første vil staten smide penge i - den er udenfor dyrkningsfladen, og vi vil gerne have så meget som muligt udenfor dyrkningsfladen.

Vi ønsker også flere virkemidler at vælge imellem, og derfor er vi med sammen med SEGES, kommunerne og Landbrug & Fødevarer i udlægning af stenrev.

Lederuddannelse for ejere og driftsledere i landbruget Lederuddannelsen er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der findes i landbruget. Den gør dig klogere på din egen ledelsesstil, dine potentialer og dine udfordringer.

Uddannelsens temaer: • Kend dig selv som leder.

• Motiver dine medarbejdere.

• Konfliktløsning.

• Kommunikation.

Ring og hør mere på 9624 1884 LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

4

PRAKTISK INFORMATION

DATOER 2016: 28/10 og 8/12 2017: 19/1, 21/2 og 17/3 Alle dage kl. 09-16.

TILMELDING Tilmeld dig senest den 3. oktober 2016. Bemærk, at din tilmelding er bindende efter denne dag.

PRIS 13.800 kr. excl. moms. Prisen er incl. personprofil og forplejning.

Naturmødet i Hirtshals gav os mulighed for at komme i snak med mange forskellige debatglade mennesker.

Den anden del skal reguleres på dyrkningsfladen. Dette er den målrettede regulering, og vi mener slet ikke, det bliver nødvendigt med denne del af planen. Derfor vil vi gøre hvad vi kan for at få politikerne til at indse, at vi har opnået det, vi skulle.

Dyrskuerne blev afviklet med stor succes, og naturmødet i Hirtshals var en oplevelse, der virkelig gjorde indtryk.

For nogle mennesker er naturen en religion og hos dem gælder ingen fakta eller erfaringer. Men heldigvis var størstedelen af deltagerne fornuftige og debatglade mennesker som synes, at både naturen og landbruget skal have det bedre.

Vi arbejder pt. sammen med ornitologerne for at sikre, at der kommer flere fugle i harmoni med landbrugsdriften.

Disse snakke har blandt andet gjort det klart, at flere af de indførte regler ligefrem ødelægger mulighederne for at få flere fugle mere end selve landbrugsdriften. Desuden arbejder vi med et projekt/et imagefremstød, hvor flere skal så blomster langs vejene.

Flere vandløb skal tages ud af planerne De kommende vandområdeplaner får stor indflydelse på vores arbejde i vandrådene i Limfjordsoplandet og Mariagerfjord-området, og vi skal have flere vandløb taget ud af planerne, selvom det bliver en kamp mod de grønne organisationer. Man kan ikke opnå god økologisk tilstand på vandløb, der er gravede, har meget lidt fald eller på anden vis er kunstige og menneskeskabte.

Landbrugets økonomiske situation er hver dag under behandling i pressen, og det kan være barskt på den ene side at skulle kæmpe for økonomisk overlevelse, samtidigt med at man skal kapere avisartikler om, at alt landbrug enten skal være økologisk, biodynamisk eller bæredygtigt. Endvidere skal vi høre på, at alt hvad vi gør, enten er forkert eller slet ikke godt nok. - Men husk på at det store flertal ikke har noget mod dansk landbrug. Husk også på at der er nogle få meningsdannere med tilsyneladende meget god tid til at skrive følelsesladede læserbreve og ytringer på nettet omkring dansk landbrug. Tænker man på denne måde, kan man på en god dag glædes over, at vi lever i et så rigt land og et så frit land, at alle får taletid - se det er åndelig rigdom.

Ny 2025 plan Økonomisk rigdom er det til gengæld så som så med. Danmark rasler ned af vækststigen, og derfor må man glædes over, at regeringen igen har fremlagt en ny plan, som Landbrug & Fødevarer også har spillet kraftigt op til. Den nye 2025 plan er endnu en plan på vejen tilbage mod den velstand, som vi engang havde, men vil en kommende regering fortsætte kursen? Vi arbejder allerede med, at få en kommende regering sat godt ind i landbrugets problemstillinger.

Selvom et valg måske er 3 år væk, er det vigtigt at få skabt relation til og netværk med de kommende beslutningstagere.

Hvordan skal SEGES og landbrugsrådgivningen se ud i fremtiden? Det er et stort spørgsmål, men alle er enige om, at landmandens bundlinje skal blive bedre. Derfor glæder det mig, at man flere steder rundt i landet er begyndt at arbejde mere sammen eller ligefrem at fusionere. Det er tegn på, at man har respekt for landmandens bundlinje.

Jeg vil slutte med håbet om en god afslutning på høsten, en god start på den kommende plantesæson og forhåbentlig bedre priser på alle vores produkter.

5

Professionel kommunikation

styrker samarbejdet Kommunikation er en vigtig præmis for at køre en effektiv og ikke mindst attraktiv arbejdsplads. Derfor har FM Landbrug med svineproducent Martin Stenbjerg Christensen valgt et professionelt HR-forløb med LandboNord, hvor der blandt andet er en rådgiver med, når han holder MUS-samtale med driftsleder Mette Albertsen.

Da Martin Stenbjerg Christensen i december ansatte sin nye driftsleder Mette Albertsen på ejendommen ved Dybvad, ville han sikre, at arbejdspladsen og ansvarsområderne forblev så attraktive som muligt. Derfor valgte han at investere i et HR-forløb, hvor en LandboNordrådgiver deltager i MUS-samtalerne.

- Jeg tænkte, at det kunne være interessant at have LandboNord med, da rådgiveren har nogle erfaringer fra andre bedrifter, som vi måske kan drage nytte og lære noget af, siger Martin Stenbjerg Christensen.

MUS-samtalen er et vigtigt værktøj På ejendommen er det Mette Albertsen, som har ansvaret for stalden, tre medarbejdere og 800 søer. Målet for næste år er at sælge 25.000 30 kilos grise. Hvis det mål skal nås, er det vigtigt med et tæt samarbejde. Her er MUS-samtalen et vigtigt værktøj.

- Det fungerer fint og professionelt at have en tovholder med i samtalen. Inden

mødet får vi en dagsorden, som vi kan forberede os ud fra. Rådgiveren stiller spørgsmålene, så det bliver mere end blot en dialog. Der bliver taget referat af samtalen – og vigtigst af alt, så bliver der spurgt ind til ting, hvis der ikke bliver svaret helt på spørgsmålene, siger Mette Albertsen.

Resultaterne bliver brugt i stalden

Jeg tænkte, at det kunne være interessant at have LandboNord med, da rådgiveren har nogle erfaringer fra andre bedrifter, som vi måske kan drage nytte og lære noget af.

SVINEPRODUCENT, MARTIN STENBJERG CHRISTENSEN

Mette Holst Tygesen fra LandboNord, er HR-rådgiver og har fungeret som tredjepart i den første MUS-samtalerne mellem Mette og Martin. Det var hende som lavede referatet og fulgte op på de ting, som kom ud af samtalen.

- Der er ingen tvivl om, at resultaterne af samtalerne bliver brugt aktivt i det daglige arbejde. Hvis der er indsatsområder, som skal forbedres, så er alle klar over det.

På bedrifter hvor MUS-samtaler nedprioriteres, ser vi desværre eksempler på, at det kan resultere i dårligt arbejdsmiljø og dårlige resultater i produktionen, siger Mette Holst Tygesen.

Martin Stenbjerg Christensen er den ene del af FM-Landbrug, som driver svineproduktion flere steder rundt omkring i Vendsyssel. Derfor har han også haft flere MUS-samtaler med medarbejdere alene.

- Man skal have respekt for det at kommunikere med et andet menneske. Det er ikke altid så simpelt, som det umiddelbart synes. Ved at få en tredje part med i samtalen har vi mulighed for at mindske eventuelle misforståelser. Det er ikke sikkert, at det man ønsker at sige, kommer ud af ens mund, eller at modtageren opfatter det, som man ønsker. Her kan rådgiveren hjælpe med den fælles forståelse, så alle er tilfredse, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Mette Albertsen og Martin Stenbjerg Christensen er glade for at have LandboNord med til MUS-samtalen.

6

Mette Holst Tygesen, HR-Rådgiver, LandboNord:

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Samtaler hvert halve år Martin overtog bedriften i Dybvad sidste år. Mens det hele er relativt nyt, har han derfor besluttet at afholde MUS-samtalerne med Mette Albertsen hvert halve år og i selskab med en HR-rådgiver fra LandboNord.

- Vi ved at Mette er vigtig for vores bedrift, og vi får nogle brugbare resultater ved at have en referent med til samtalerne. Ved at afsætte tiden til lige netop samtalen, er det nemmere at give

Gode råd til en vellykket MUS-samtale

• Udarbejder dagsorden • Tager referat undervejs • Stiller uddybende spørgsmål til det, der bliver sagt mellem linjerne.

• Holder samtalen på sporet • Bidrager med erfaringer fra samtaler afholdt på lignende arbejdspladser • Udsender referat og følger op på aftalerne.

• Afsæt god tid og vær sikker på, at den ene part ikke er nødt til, at haste videre til noget andet, inden man er rigtig færdig.

• Sør for at finde et sted, hvor I kan sidde i fred og ro uden forstyrrelser udefra (gælder også telefon).

• Forberedelse er vigtig for begge parter. Det er som regel en fordel, at man på forhånd har lavet nogle spørgsmål, som man skal igennem.

• Man taler aldrig løn til MUS samtalen • Lav et referat af samtalen, og aftal hvordan og hvornår man følger om.

udtryk for bekymringer, eller hvis der er noget, man vil have ændret, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Ude i stalden er det Mette Albertsen, som holder MUS-samtalerne med resten af medarbejderstaben.

Som tredjepart i MUS-samtalen bidrager vi med:

og

så

CR Foderservice nu ✓i Nordjylland

Har du korn på lager? Lad os hjælpe dig med at blande dit foder ✓ Sælg ikke dit korn

før du har talt med CR-Foderservice

✓ Vi blander dit foder, så du er fri for at investere i male/ blandeanlæg. ✓ Har kendskab til blandingens sammensætning, dermed øget sundhed hos dine grise. ✓ Ingen unødig arbejdskraft, transport eller behandlingsomkostninger på dit korn.

Niels Frost Rasmussen nfr@cr-f.dk 60 68 12 75 CR Foderservice.indd 1

Gør som din kollega 4x131.indd 1

Steen L. Aaen sla@cr-f.dk 52 25 12 74

SE VORES

nyE film

SCAN HER

01/12/13 20.10

FODERSERVICE K.S.

Huggetvej 27, 5400 Bogense www.cr-f.dk

31-08-2016 11:13:53

7

Unge vælger

LandboNord

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

En landsdækkende rekrutteringsindsats for at tiltrække unge til landbrugsrådgivningerne har båret frugt i LandboNord. Senest er tre studentermedhjælpere fra Aalborg Universitet blevet ansat til at assistere i LandboNords ØkonomiRådgivning.

Alex Brøndum Kristiansen 24 år Jeg kommer faktisk ud af en landbrugs­ familie, men umiddelbart havde jeg ikke tænkt, at et sted som LandboNord kunne være et noget for mig. Men det er jo klart, at landbrug i høj grad er moderne virk­ somheder, der også kræver økonomisk rådgivning og indsigt.

Gennem det seneste år har SEGES haft fo­ kus på at vise unge studerende, hvad der kræves for at arbejde i en landbrugsråd­ givning via kampagnen We Grow Business.

Da jeg er formand for Erhvervsøkonomisk Sammenslutning Aalborg (ESA), hjalp jeg med markedsføringen til mine medstude­ rende. Her fik jeg øjnene op for Landbo­ Nord som et interessant rådgivningshus, og det gav mig en ny dimension til mine overvejelser om en fremtidig karriere, når jeg bliver færdig med min uddannelse.

Min erhvervsøkonomiske uddannelse giver mig en bred viden inden for alt hvad der gælder virksomhedsdrift. Alt fra markeds­ føring til revision. Det seneste stykke tid har jeg arbejdet meget med innovation og forretningsmodeller – nu ser jeg mulighe­ den for at kombinere min teori med praksis her i LandboNord.

8

Pernille Molin Rasmussen 24 år Jeg kendte ikke til LandboNord før jeg hørte om det gennem We Grow Business. Men jeg blev rigtig positivt overrasket, da jeg fik et indblik i, hvad der foregår her.

Til hverdag indgår jeg i et team med Alex, hvor vi arbejder med digitalisering af regnskaber - blandt andet med scanning af bilag. Derudover skal vi også være med til at skrive flere projekter.

Det er noget af det, som vi har arbejdet rigtig meget med på vores uddannelse, og noget jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i fremtiden.

Jeg brænder rigtig meget for økonomi og kulturen i virksomheder – og koblingen mellem de to, synes jeg er rigtig spændende.

Jeg er overbevist om, at det her job vil give mig en hel masse erfaring, som jeg kan bruge i fremtiden. Og som kan støtte op om den viden, jeg får på universitetet.

Kasper Smed Hosbond Jensen 29 år Jeg havde heller ikke det store for­ håndskendskab til rådgivning inden for landbrug, før jeg hørte om kampagnen We Grow Business. Men da jeg på besø­ get hos LandboNord hørte om mulig­ hederne, var min interesse vakt. Det blev lidt af en øjenåbner, hvor jeg blev positivt overrasket over, hvor meget fokus der er på at følge med udviklin­ gen og ikke mindst, hvor professionelt der bliver gået til opgaverne. Derudover synes jeg, at det er spændende, hvor mange forskellige rådgivningsområder, der er samlet i et hus.

Jeg håber, at kunne formidle økonomi til landmændene, så de kan bruge oplys­ ningerne til at optimere deres bedrifter.

Det kræver tit en ekstra indsats at forstå de enkelte tal i det større billede, og her håber jeg at kunne hjælpe, så der kan laves en strategi med forvent­ ninger til, hvad de kan få ud af deres virksomhed.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

Tanker om fremtiden Smågriseproducent Gunnar Mikkelsen har i flere år haft stor gavn af at have en strategi for sin bedrift. Strategien er netop blevet fornyet for de næste fem år. En periode som gerne skulle afklare, hvorvidt bedriften skal gennemgå et generationsskifte.

Det er endnu en gang blevet tid til at gøre status hos smågriseproducent Gunnar Mikkelsen. I en artikelserie her i Mit LandboNord har vi fået lov til at følge Gunnar Mikkelsen og hans bedrift ved Øsløs. Bedriften er blevet saneret, og der er primært fokus på de mål, som der i samarbejde med LandboNords rådgivere bliver sat i løbet af året.

hard Jensen og chefkonsulent Merete L. Andersen, siger Gunnar Mikkelsen.

Mulighed for generationsskifte Denne gang har et af fokusområderne været et eventuelt generationsskifte.

64-årige Gunnar Mikkelsen har tre voksne børn. De to af børnene interesserer sig for landbrug, og det kan være,

Det er ikke gået helt som forventet med en helt ny og ren besætning. Hen over sommeren udbrød der nemlig sod-eksem, og jeg har aldrig oplevet så voldsomt et udbrud. Vi havde omkring 30-40 procent af vores klima-grise, som blev påvirket af det i mere eller mindre grad. Desværre mistede nogle af grisene livet på den konto, men det lykkedes at behandle langt de fleste SMÅGRISEPRODUCENT, GUNNAR MIKKELSEN

Hen over sommeren har der blandt andet været tid til at tænke på fremtiden.

Hvert femte år får Gunnar Mikkelsen opdateret sin strategi for bedriften. En strategi som han i det store hele holder sig til.

- Det kan jeg absolut anbefale. Det giver overblik at have nogle fokusområder, som vi skal være opmærksomme på.

Denne gang har vi blandt andet fået hjælp fra vores driftsøkonom Niels Rein-

10

at de i løbet af de næste fem år kunne tænke sig at overtage bedriften.

- Nu har vi lavet en fem-års strategi, hvor vi vil holde ejendommen opdateret og afvikle noget gæld. Når den femårige periode så er gået, så er mine børn nok også lidt mere afklarede, siger Gunnar Mikkelsen.

Chefkonsulent i LandboNord, Merete L. Andersen, har været med til at lave

den nye strategi. Hun er ikke med i den daglige rådgivning, og det kan være en fordel, når der skal lægges strategi.

- Jeg kommer med andre øjne og kan se muligheder, som jeg ellers ikke ville kunne, hvis jeg var rådgiver for Gunnar Mikkelsen i hverdagen. I forbindelse med et eventuelt generationsskifte, så går vi ind og spørger hvilke roller som børnene tænker, at de kunne have i fremtiden – og vigtigst af alt hvad det så kræves at få de roller, så man ikke bliver overrasket, når beslutningen skal tages, siger Merete L. Andersen.

I den forbindelse handler det om, at man i god tid undersøger, om der er nogle kompetencer, som børnene kan tilegne sig inden, de eventuelt skal overtage ejendommen. Her kunne de måske overveje en uddannelse, hvor man arbejder med økonomi eller også kunne de have brug for et ophold på en anden bedrift, hvor de kan samle noget erfaring. Alt i alt for at være bedst rustet og derved undgå overraskelser.

Sommeren bød på sygdom i besætningen Overraskelser har der desværre været et par stykker af i løbet af sommeren.

Grisene har været ramt af sygdom, som har svækket resultaterne.

- Det er ikke gået helt som forventet med en helt ny og ren besætning. Hen over sommeren udbrød der nemlig sod-eksem, og jeg har aldrig oplevet så

Vi har valgt at intensivere hygiejnen i staldene.

Blandt andet kalker vi staldene, når vi gør dem rene, og støvlerne bliver desinficeret hver gang vi bevæger os mellem afsnittene. Til at rådgive os i stalden har vi haft god gavn af svinerådgiver Lars Winther, som har hjulpet os i arbejdet med at få resultaterne på rette spor igen SMÅGRISEPRODUCENT, GUNNAR MIKKELSEN

voldsomt et udbrud. Vi havde omkring 30-40 procent af vores klima-grise, som blev påvirket af det i mere eller mindre grad. Desværre mistede nogle af grisene livet på den konto, men det lykkedes at behandle langt de fleste, fortæller Gunnar Mikkelsen.

Udfordringerne stoppede dog ikke her.

Da der var styr på sod-eksemen, blev

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

grisene ramt af diarré og coccidiose. Også det er der blevet styr på nu, og Gunnar Mikkelsen kan gøre status.

- Vi har valgt at intensivere hygiejnen i staldene. Blandt andet kalker vi staldene, når vi gør dem rene, og støvlerne bliver desinficeret hver gang vi bevæger os mellem afsnittene. Til at rådgive os i stalden har vi haft god gavn af svinerådgiver Lars Winther, som har hjulpet os i arbejdet med at få resultaterne på rette spor igen, fortæller Gunnar Mikkelsen.

Gunnar Mikkelsen • Smågriseproducent fra Øsløs med 1000 søer • 240 ha • Fire medarbejdere + Gunnar selv • Har haft bedriften siden 1976

Nye indsatsområder En af metoderne, som bliver afprøvet i øjeblikket, er at ændre arbejdsrutinerne i forbindelse med faringer. De dage, hvor der er mange faringer, har Lars Winther foreslået, at ammesøerne bliver lavet om morgenen. På den måde bliver grisene fordelt hurtigere, hvilket gerne skulle øge antallet af fravænnede pr. kuld.

Derudover overvejer Gunnar Mikkelsen, om han igen skal begynde at producere sine egne polte. I øjeblikket vurderer han, at der er for få funktionsdygtige patter på de indkøbte polte.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

11

Ung og nye Hvordan finder man de bedste LandboNord kender udfordringerne som de nyopstartede landmænd står medarbejdere? Hvor meget overfor, og har derfor oprettet en tid skal man investere i sin ERFA gruppe for nyetablerede, hvor man kan dele sine problemer, erfarinbedrift? Og hvordan får man ger og viden med ligestillede. et godt samarbejde med sin ERFA gruppen bank?

Det er måske nogle af de spørgsmål, som en nyetableret landmand har. Selvom man har erfaring med at arbejde i landbruget, eller har uddannet sig til landmand, kan det være en stor udfordring, at skulle lede sin egen bedrift.

Louise Rødkær Hermansen, der er driftsøkonom ved LandboNord, var med til at oprette gruppen. Hun pointerer, at det specielt er spørgsmål og problemer udover det faglige, som ERFA gruppen er oprettet for at tackle.

- Vi vil gerne samle de unge mennesker, som er etableret, for at de kan

lære noget af hinanden og dele erfaringer.

Der er grupper for kvæg, svin og planter, hvor de kan lære noget fagligt. Vi har oprettet den nye ERFA gruppe for at dække nogle af de andre udfordringer, som man har, når man er nyopstartet og selvstændig landmand – f.eks. ledelse, at lave budgetter, hvordan man forholder sig til banken, og hvordan man holder motivation i hverdagen, siger Louise Rødkær Hermansen.

Gruppen fungerer således som et åbent forum, hvor man kan få vendt dagligdagens problemer med personer i samme situation som en selv. Yderligere foregår møderne ude ved deltagerne selv, hvor de fortæller om og viser rundt på deres bedrift. Møderne byder også på oplæg fra LandboNord om emner, som gruppen har ønsket at høre mere om.

Perspektiv på hverdagens problemer Gruppen har nu mødtes et par gange, og deltagerne er positive over forløbet.

Værten for gruppens seneste møde, Anders Christensen, bestyrer en minkfarm, og han sætter pris på det perspektiv, som gruppen giver ham.

På ERFA møderne bliver der drøftet mange ting, som hjælper de nyetablerede godt på vej.

12

- Efter møderne tænker jeg meget over de ting, som vi har talt om i gruppen. Når man hører om de udfordringer de andre står over-

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

etableret for, så overvejer man jo, hvordan man kan bruge deres oplevelser i sin egen hverdag.

Og det er jo ting, der går ud over det faglige, så det er f.eks. lige meget at jeg har mink, og at de andre måske har kvæg eller grise, fortæller Anders Christensen.

Et andet medlem af gruppen, Andreas, er i gang med generationsskifte på en økologisk kvæggård. Selvom Andreas Larsen er vokset op i landbruget, synes han at der er mange udfordringer i at være nyetableret.

- Det er jo ikke det hele, man kan læse sig til, så det er rart at høre om ligestilledes erfaringer med f.eks. det at have medarbejdere, og hvordan man styrer sine omkostninger, siger Andreas Larsen.

Gruppen er enige om, at det at man er i samme situation er meget udbytterigt i forhold til at kunne relatere til hinandens problemer og oplevelser. Carl Christian Lolholm har grise og købte en gård i 2015. Mange af de landmænd han kender, er flere år ældre end ham selv, og han synes, at det kan være svært at relatere og tale med dem om ens dagligdag.

- Vi tænker jo helt anderledes end de gør. Vi lever i forskellige verdener. Unge landmænd vil have tid til lidt mere end

bare landbrug og bedriften. Tiderne har jo ændret sig. Vi vil det rigtig gerne, og er glade for at arbejde, men vi prioritere også have fritid. Hvor ældre landmænd måske er mere fokuseret på kun at arbejde, og ikke vil have så mange medarbejdere, siger Carl Christian Lolholm.

Det er specielt dagligdagen med alle dens udfordringer og bekymringer, som fylder meget på møderne. Christian Larsen, som også er med i ERFA gruppen, overtog en gård i 2015 ved succession.

Christian synes, at det er betryggende at vide, at der er andre, der går igennem de samme udfordringer som en selv.

- Vi vil gerne, at ERFA grupperne udvikler sig i takt med deltagerne og deres problemstillinger. Derfor vil vi ”indrette” grupperne således, at medlemmerne er nogenlunde det samme sted mht. etablering. Det er ligegyldigt hvilket slags landbrug de har. Vi synes, at det er godt, at der er lidt forskellighed i grupperne, sådan at der ikke går for meget fagsnak i det, siger Louise Rødkær Hermansen.

- Man kan jo gå og spekulere alt for meget over sine problemer. Det hjælper at tale med nogen, som måske har haft samme oplevelser som en selv.

Det er rart at have et sted, hvor man kan være åben, og fortælle hvad man har på hjertet, fortæller Christian Larsen.

Louise Rødkær Hermansen er meget tilfreds med ERFA gruppens forløb indtil videre, og synes at gruppen skal have ros for hvor åbne de er på møderne. Derfor vil LandboNord gerne starte flere grupper for nyopstartede og for folk, som endnu ikke er etablerede, men ønsker at blive det.

Hvis du er nyetableret landmand, eller overvejer at etablere dig, og gerne vil være med i en ERFA gruppe, kan du kontakte:

Louise Rødkær Hermansen på tlf. 9624 1709 eller mail ibh@landbonord.dk

13

Vendsyssel er kommet godt fra start I begyndelsen af året igangsatte LandboNord ”Vendsyssel Fødevarer”, som består af et nyt forum for mindre fødevareproducenter, gårdbutikker, fødevarefagfolk og landmænd, som ønsker at sælge direkte til forbrugeren.

Formålet er at skabe større synlighed for vendsysselske fødevarer - både for primærproducenter, forædlere og i detailsalget. Derudover er formålet at opfylde behovet for samarbejde, sparring og kompetenceudvikling hos mindre fødevareproducenter.

Der er mange spændende fødevarer og dygtige og foretagsomme producenter i Vendsyssel - de fortjener større synlighed og styrkelse af deres forret-

Også LandboNords formand for deltidsudvalget, Niels Pedersen Qvist, har deltaget på netværksmøderne og er rigtig tilfreds med, at der nu bliver gjort noget for nogle af de mindre fødevareproducenter. Målet er at skabe et forum, hvor de kan mødes, skabe nye relationer, udvikle sig og henvende sig, hvis de har brug for hjælp eller ny viden.

Niels Pedersen Qvist, LandboNords formand for

Martin Skamriis, Lophave Hereford

Jacob Sørensen, Bi-kongen

deltidsudvalget og Birgitte Busk, Busk Økologi

14

Jeg forventer at finde nogle samarbejdspartnere og gode kollegaer, som jeg kan sparre med.

MARTIN SKAMRIIS, LOPHAVE HEREFORD

ning siger LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, som har deltaget i et af netværksmøderne.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Fødevarer Vi har gode erfaringer med at dele viden med andre producenter. Derfor har vi også store forventninger til Vendsyssel Fødevarer netværket.

HENRIK SØRENSEN, HYBENGAARDEN

- Vi vil skabe et levende og engageret netværk, der er holdbart på lang sigt, og som i høj grad eksisterer, fordi deltagerne ønsker det, siger Niels Pedersen Qvist.

Vendsyssel Fødevarer vil som et fælles forum tilbyde de grundlæggende fordele ved at være del af et netværk og derudover bygge fælles markedsfø-

ringstiltag på f.eks. fælles deltagelse i messer, ekskursioner, en Vendsyssel stand i Torvehallerne i København eller andre steder, udvikle en ”Vendsyssel Fødevarer måltidskasse” til turisten eller som gavemulighed. Vendsyssel Fødevarer har allerede afholdt 3 inspirationsrige møder, og hvis flere har lyst til at deltage, er de velkomne.

Som nystartet i fødevarebranchen står jeg med en række udfordringer mht. salg, regler og kontakt til offentlige myndigheder. Flere i netværket står i samme situation, derfor er det godt med et forum som dette, så vi undgår faldgruberne.

JACOB SØRENSEN, BI-KONGEN

Jeg kommer for at få et bredere netværk og nogle gode kollegaer, hvor jeg kan få gode ideer og dele ud af mine egne erfaringer, så vi forhåbentlig alle bliver bedre i fremtiden BIRGITTE BUSK, BUSK ØKOLOGI Henrik Sørensen, Hybengaarden

I netværket nyder deltagerne godt af de nye relationer.

15

Vil du være en del af Vendsyssel Fødevarer?

Vendsyssel Fødevarer er et nyt forum for mindre fødevareproducenter, gårdbutikker, fødevarefagfolk og landmænd, der ønsker at sælge direkte til forbrugeren. Målgruppen er bred - vi tror, at det at bygge netværk og skabe relationer gavner din forretning. Så uanset om du er økolog eller konventionel, har gårdbutik eller detailbutik, bor på landet eller i byen, så er du velkommen.

Vendsyssel Fødevarer giver dig: • Kendskab til andre fødevareproducenter.

• Sparring med andre mindre fødevareproducenter.

• Mulige nye samarbejdspartnere.

• Viden om nye salgskanaler.

• Viden om markedsføring, distribution, kvalitetskontrol og mærkning, støtteordninger, mm.

• Øget synlighed for din forretning.

Vendsyssel Fødevarer • Vi mødes ca. 8 gange årligt á ca. 3 timer. Enten hos LandboNord, på besøg hos producenter, på ekskursioner eller lignende. Der vil være et relevant indlæg, fx fra mulige kunder, på hvert møde.

• Prisen er 800 kr. årligt ekskl. moms. Særlige arrangementer, såsom ekskursioner eller fælles messedeltagelse, afregnes særskilt med de, der ønsker at deltage. De første to gange er gratis - her er du velkommen til at se om det er noget for dig.

Vendsyssel Fødevarer • Er startet på initiativ af LandboNord og med opbakning fra erhvervskontorerne • Faciliteres og drives af LandboNord • Markedsfører vendsysselske fødevarer udadtil - både med folder, facebook, pressemeddelelser mv.

VIL DU VIDE MERE - ELLER DELTAGE I VORES NÆSTE ARRANGEMENT? Kontakt LandboNord: Kia Klostergaard Gaardlund Foreningskonsulent, LandboNord Telefon 2360 0639 kkg@landbonord.dk

Mette H. Roussis Konsulent i LIVA consult og koordinator for Vendsyssel Fødevarer Telefon 2282 0434 mhr@livaconsult.dk

Eller send en mail til vendsyssel@landbonord.dk

LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

LandboNords markforsøg gavner landmænds økonomi

Hvorfor er der brug for forsøg hos os?

Det skyldes først og fremmest, at vækstbetingelserne for de sarte afgrøder er hårde i Nordjylland. I Nordjylland er majs udsat, da den elsker varme, og vinteren skader ofte vintersæden. Ukrudt i tynde og langsomt voksende marker koster mere udbytte end i afgrøder der lykkes, så vi har også brug for at vide, hvor meget virkningen svinger fra det ene til det andet år.

Hermed nogle eksempler, hvor forsøgene hurtigt kan forbedre udkommet af marken:

Sortsforsøg Sortsforsøg udføres over hele landet, men de får en hårdere afprøvning hos os, f.eks. overvintring af vintersæd og kølige somre til majs ovenpå en lidt senere såning.

Af planteavlsrådgiver Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

Etablering af vintersæd Med nogle typer af gødning placeret eller iblandet såsæd giver det merudbytte i Nordjylland, som andre egne ikke så ofte opnår.

Vi har netop udført forsøg i år, hvor fosfor placeret eller iblandet ved hvedesåning giver pænt merudbytte. Men samme forsøg udført i år på Sjælland gav ikke merudbytte. Vi gentager forsøgene i efteråret og håber at opdage sammenhængen. Indtil videre ved vi ikke om tilsætning af fosfor altid giver merudbytte i Nordjylland, men i det mindste har det ikke haft negativ effekt med f.eks. 15 kg P pr. ha. I vårsæd vil placeret gødning give chance for et stort merudbytte, og alle bør gøre det. Gødningstypen afhænger af, hvilken effekt der er den vigtigste i den enkelte mark.

Vi har for 10 år siden set sammenhængen, at merudbytte kan hænge sammen med risiko for manganmangel. Således hjælper det mod manganmangel at anvende en gødning ved såning, som forsurer jorden omkring kernen og hjælper den mod manganmangel. Derfor er det en fordel at anvende f.eks. svovlsur ammoniak ved såning af vinterbyg, enten den er placeret eller iblandet kornet i såmaskinen.

FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES.

Det sker en gang imellem, at en sort, som ellers klarede sig i andre egne, men skuffede her, den kom til at skuffe over hele landet i de vanskelige år. Derfor er

vore forsøg vigtige for mange andre end nordjyske landmænd.

MAJS kan tåle DFF inden fremspiring, hvilket giver effektiv bekæmpelse af især ærenpris. Det giver landmanden bedre mulighed for at bekæmpe ukrudt i majs, når optimalt vejr lige efter såning kan anvendes til den første ukrudtsbekæmpelse med DFF. Det kan ikke anvendes efter fremspiring, for da skader DFF majsen, og ukrudtet bekæmpes oven i købet ikke særligt godt.

Erfaringen med at det bedste tidspunkt for DFF er så tidligt og inden ukrudtet har løvblade, anbefaler vi, at landmænd straks forsøger at inddrage i DFF-behandling af vintersæd og vårbyg.

Forsøg uden effekt kan være værdifulde Gennem årene har mange midler været forsøgt markedsført som bedre end de gamle. Når vores forsøg med f.eks. mangan viser, at mangandosis afhænger kun af manganindhold og ikke af formulering, kan man tage det billigste manganmiddel.

Hermed ønsker jeg landmændene god tur med mangan til vintersæden. Husk altid at tilsætte spredeklæbemiddel til mangan - det viste forsøgene.

FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES.

LandboNord udfører et stort antal markforsøg og har opbygget et godt samarbejde med forsøgsværterne, som er lokale landmænd.

Af og til giver placeret gødning meget store merudbytter, men det er ikke

Vinterbyg forår 2015. Havrerødsot til venstre. Resten af marken er be-

alle typer gødning, det gælder for. Merudbytte er opnået i både vintersæd

handlet med pyretroid i efteråret. Marker med bladlus behandles ca. den 10.

og vårsæd.

oktober med pyretroid. Tilsæt mangan og spredeklæbemiddel.

17

Overvågning blev e For lidt over et år siden lancerede LandboNord ideen om at overvåge kvægstalde i 24 timer. Videoanalysen af overvågningen skulle give et mere detaljeret billede af livet i stalden og skærpe fokus på indsatsområder, som man normalt ikke lagde mærke til i dagligdagen. Her et år efter nyder mange af mælkeproducenterne godt af analysen. Blandt andre Søren Kaae, som med videoanalysen fik øje på potentialet i besætningen.

godt af investeringen. Blandt andre Søren Kaae fra Stenhøj ved Frederikshavn, som til daglig har en bedrift med 215 køer. Han fornemmede, at der skete ting i stalden, som han ikke var opmærksom på i det daglige.

- Vi havde lidt på fornemmelsen, at køerne gik og puffede til hinanden om natten, når vi sov, så jeg tænkte det kunne være en god idé at se på film.

Men det viste sig jo, at der var endnu flere ting, som vi kunne drage nytte af, siger Søren Kaae.

Unikke resultater Det har været et begivenhedsrigt år i LandboNords KvægRådgivning. En af indsatsområderne har været at udvikle rådgivning med udgangspunkt i videoovervågning. Det er lykkedes, og i dag nyder mange mælkeproducenter

Det var kvægrådgiver Michael Mortensen, som har været med til at udvikle konceptet med videoanalyse af køer. På det tidspunkt kameraet blev sat op, var LandboNord den eneste landbrugsrådgivning i landet, som udbød den service.

Sidenhen har andre prøvet at efterligne

LandboNords videooptagelser har bl.a. afsløret: ◗ Tomt foderbord for længe ◗ Krybestrøm ◗ Hierarki

◗ Køer der ikke ligger ned ◗ Ubrugte sengebåse

Det vil sige køer, der ikke udnytter tiden hensigtsmæssigt.

Eksempler på indsatser: ◗ Ændring af udfodringstidspunkter ◗ Rutineændringer af helt almindelige arbejdsopgaver ◗ Holdopdeling af køer ◗ Forbedring af senge

18

en øjenåbner konceptet, men LandboNords videoanalyse og resultaterne heraf har vist sig at være helt unikke.

- Som udgangspunkt ville vi gerne forbedre holdbarheden på køerne i de danske besætninger. Vi har for længst rådgivet over 100 bedrifter med udgangspunkt i videoanalysen, og optagelserne lyver ikke. Er der et problem har vi det på optagelserne, og så er det et effektivt middel at arbejde videre med. Dels i forhold til medarbejderne på bedriften, men også som argumentation over for banken, hvis der eksempelvis skal investeres i nyt fodersystem, siger Michael Mortensen.

Fodringen var ikke optimal Tilbage på bedriften ved Stenhøj er der sket noget, siden kameraet blev sat op for et års tid siden. Mistanken om uro i besætningen viste sig at holde stik. Der-

for blev køerne holdopdelt, så de unge og de gamle blev skilt ad. Det betød mere ro. Men det var på fodersiden, at resultaterne bonede ud.

- På videoen kunne vi se, at der ikke var foder nok inde til køerne hele tiden.

Desuden var det blandet for dårligt, så køerne brugte for meget tid på at sortere og æde det, de skulle efter foderplanen. Det var noget af en øjenåbner, så det var bare med at komme i gang med at ændre tingene, siger Søren Kaae.

Derfor blev der investeret i en ny foderblander, og resultatet udeblev da heller ikke. Inden for den første uge med de nye tiltag gav det 2 kilo mælk mere per ko. Køerne var hurtigere til at spise, og de sorterede ikke længere i foderet.

- Her et år efter er vores ydelse steget omkring 4 kilo mælk efter vi har gjort

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

de tiltag, som vi blev anbefalet. Køerne omsætter foderet væsentlig bedre, og jeg vil ikke tøve ét sekund med at anbefale LandboNords videoanalyse til andre, som også er interesseret i at flytte deres resultater. Analysen giver et godt overblik, som du ellers ikke får ved at gå rundt blandt køerne, siger Søren Kaae.

For mere information om videoanalysen kontakt LandboNords KvægRådgivning på tlf. 9624 2424.

Scan koden og hør SØREN KAAE fortælle om resultaterne på bedriften.

Efter optagelserne fik Søren Kaae blandt andet investeret i et nyt foderanlæg.

19

Tænk dig ind i den

kologiske

fødekæde

Kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard er rådgiver på LandboNords økologiteam.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Er du en dygtig planteavler, bør du seriøst overveje muligheden for om økologisk planteavl er noget for dig.

Sådan lyder opfordringen fra LandboNords økologi-team, som forudser stor efterspørgsel på økologisk foder i fremtiden.

Nye spændende tilskudsmuligheder ved afbrænding af eget affald Størstedelen af de nordjyske landbrug er allerede bekendt med muligheden for at hjemtage tilskud til energibesparelser. Det er dog de færreste der er bekendt med at man i nogle tilfælde ligeledes kan opnå tilskud til afbrænding af egne affaldsprodukter såsom affaldstræ, frøafrens mv. når denne benyttes til varmeproduktion.

20

Når den gamle halm-, pille- eller fastbrændselskedel skal udskiftes, kan det være en god idé at undersøge alle mulighederne ifm. de eksisterende tilskudsmuligheder. Udover det sædvanlige energisparetilskud kan der nemlig søges tilskud til afbrænding af egne affaldsprodukter.

Planteavl

Kvæg

Svin

Økonomi / andet

Planteavlskonsulent: Eske H. Laursen ela@landbonord.dk

Kvægrådgiver: Bjarne Kjærgaard bjk@landbonord.dk

Svinerådgiver: Josva Møller Jensen jom@landbonord.dk

Driftsøkonom: Trine Jensen tje@landbonord.dk

Planteavlskonsulent: Birger Fredsgaard Larsen bfl@landbonord.dk

Kvægrådgiver: Ole H. Nielsen ohn@landbonord.dk

I øjeblikket oplever landbruget stor interesse fra blandt andre mælkeproducenter for at lægge om til økologi.

Med den øgede interesse er der også kommet en større efterspørgsel på økologisk foder.

har lagt om til økologi. Priserne er i øjeblikket 2 – 2,5 gange dyrere, end den er for konventionelt dyrket korn.

Derudover er der også stor efterspørgsel på økologisk dyrkede proteinafgrøder som hestebønner og raps.

- I Danmark skal der i 2017 bruges yderligere 30 millioner kilo korn til at fodre køerne økologisk – og lægger man behovet for korn til svine- og fjerkræproducenter oveni, bliver det til ret store mængder, siger økologiog kvægrådgiver i LandboNord, Bjarne Kjærgaard.

- Mange frygter, at en omlægning kræver lige så meget indsigt og viden, som at sætte en mand på månen, men vi har efterhånden så mange års erfaring med økologi, at en eventuel omlægning sker på et oplyst grundlag.

Som i konventionelt landbrug er her også regler at holde styr på, men der er eksempelvis færre lovkrav med hensyn til økologisk afgrødevalg, siger Bjarne Kjærgaard.

Efterspørgslen på økologisk planteavl har naturligt nok afspejlet sig i afregningspriserne for dem, som allerede

Af energirådgiver Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

Der er dog en række kriterier som skal være på plads, inden denne type tilskud kan hjemtages.

- Der skal foreligge en investering ifm. projektet.

- Affaldsprodukterne, så som kornafrens eller affaldstræ, skal være ”eget affald” og må ikke erhverves eksternt.

-D en nye kedel skal kunne afbrænde affaldet.

-A ffaldet må ikke tidligere have været brugt til varmeproduktion.

Når ovenfornævnte kriterier er på plads er det muligt at søge tilskud. Her er nævnt et par eksempler på tilskud til afbrænding af henholdsvis kornafrens og affaldstræ.

Bjarne Kjærgaard vurderer også, at der er gode muligheder for at lave samarbejdsaftaler med eksempelvis økologiske mælkeproducenter, hvis man har behov for økologisk husdyrgødning.

Her hos LandboNord tilbyder vi et gratis omlægningstjek på maksimalt 12 timer til dem, som overvejer at omlægge sin ejendom til økologi. Så er du en dygtig planteavler, bør du seriøst overveje om ikke økologisk planteavl er noget for dig.

Ved afbrænding af 10 ton kornafrens ydes et engangstilskud på kr. 16.000,kr. ifm. investering i varmeanlæg.

Ved afbrænding af 10 RM affaldstræ ydes et engangstilskud på 6.000,- kr.

Tag fat i EnergiRådgivningen, så tager vi en snak om jeres projekt.

KONTAKT: Rasmus Bardino Bredgaard – tlf. 9624 2564 – RBB@landbonord.dk Niels Horne Svendsen – tlf. 9624 2549 - NHS@landbonord.dk

21

Fokus på

foder-

Søg støtte

forbruget fra bredbåndspuljen

Minus 30 FEsv projektet har sparet besætningerne for 9.400.000 kr. på et år.

Af fagchef foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Erfaringer for to års arbejde med foderforbrug Siden projektets opstart har Minus 30 besætningerne reduceret foderforbruget med 11 FEsv pr. produceret gris i gennemsnit. Der er 27 besætninger tilbage i projektet, der har opnået den største reducering i foderforbruget. De har haft et rådgivningsforløb, og der har været fokus på følgende: - Analyse og optimering af foderblandinger - Indstilling af foderkurver og foderautomater - Foderstruktur og formaling.

Deltag i ny kampagne ”Fokus på Foder” SEGES, VSP og LandboNord SvineRådgivning vil her i efteråret tilbyde en ny kampagne med erfaringerne fra projekt Minus 30 og fokus på foderrådgivningen. Dette skal være med til at skabe resultater i form af reduceret foderforbrug, forbedring af foderudnyttelsen og derved en bedre bundlinje for den enkelte svineproducent.

Lav en plan og spar mange penge på foderkontoen Lad os få en snak om hvordan foderomkostninger kan reduceres i din besætning. Ønsker du at høre om erfaringerne med fodereffektivitet, eller skal foderpriser og handelsstrategi kigges igennem, er du velkommen til at kontakte fodringskonsulenterne hos LandboNord Svinerådgivning.

22

Hvis man har dårlig bredbåndsdækning, er der nu mulighed for at søge støtte til lokale bredbåndsprojekter via bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen giver lokale sammenslutninger og kommuner mulighed for at søge økonomisk tilskud til bredbåndsprojekter. Det er ikke muligt at søge tilskud som enkeltperson.

Der kan gives tilskud til bredbåndsprojekter i sammenhængende områder af boliger, virksomheder og/eller sommerhuse, som i dag har adgang til hastigheder på maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er planer om, at områdets dækning forbedres inden for 3 år. Inden der kan søges om støtte fra bredbåndspuljen, skal man have lavet en offentlig annoncering af sit projekt over for interesserede bredbåndsudbydere i minimum 3 uger.

Af formand for LandboNords Landboudvalg Jørgen Larsen, mobil 20 25 82 35

Ansøgningsfristen er mandag den 31. oktober 2016, og når ansøgningsfristen er udløbet, gennemfører Energistyrelsen en samlet vurdering af de ansøgninger, der er modtaget. Det sker ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier.

LandboNord og Hjørring Kommune har taget fælles initiativ til at afholde et informationsmøde med henblik på at samle nogle ildsjæle, som kan sætte gang i ansøgningsprocessen.

Bredbåndspuljen er en del af den politiske aftale om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 9. februar 2016.

Der udloddes i første omgang 80 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017, hvorefter puljen evalueres med henblik på at afgøre, om de resterende midler - 40 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. 2019 - skal realiseres.

Hvis du har interesse i puljen og/ eller ønsker at høre mere om mødet i Hjørring kan du kontakte:

JØRGEN LARSEN, formand LandboNords Landboudvalg Mobil 20 25 82 35 CHRISTIAN FROST LAURITSEN, afdelingschef Nord Energi Fibernet Telefon 99 24 55 19

Her tjener du penge

på din minkfarm

Af økonomikonsulent Niels Christen Mikkelsen, ncm@landbonord.dk

Fraktilanalyser: Når du som pelsdyravler får økonomisk rådgivning, vil du hos LandboNord blive tilbudt fraktilanalyser som et effektivt værktøj til at spotte de indsatsområder, hvor du målrettet kan trimme produktionen.

Hovedparten af minkavlere stod ved årets start med en stor usikkerhed omkring såvel afsætning som prisniveauet for de skind, der var produceret i 2015, og som nu skulle afsættes, primært på Kopenhagen Fur.

Den gode del af historien blev, at skindene kunne afsættes, og den knap så gode del, at skindprisen som forventet lagde sig på et markant lavere niveau, end hvad vi har set de sidste år.

Med salgspriser på omkring 240 kr. pr. skind er interessen for et bedre overblik over økonomien i produktionen øget markant. Derfor har vi i LandboNord arbejdet på at imødekomme dette behov.

Sammenligning af bedrifter Årsrapporten med driftsgrensanalyser gør det muligt at få fordelt sine indtægter og omkostninger på markbrug, anden virksomhed og minkavl.

Dette er første step til at få styr på sin bundlinje.

Der hvor det bliver rigtig interessant, er ved at sammenligne sine økonomidata med andre minkavlere med en tilsvarende produktion.

Trafiklyset fra Kopenhagen Fur giver en række informationer om kvaliteten af det produkt, der sælges. Det er vigtig information, ligesom ens egne

MINKPRODUKTION 166 BEDRIFTER Fraktilanalyse for ejd. baseret på 166 bedrifter

Stærk konkurrenceevne

Stort forbedringspotentiale

10 %

25 %

33 %

40 %

50 %

60 %

67 %

75 %

90 %

661

524

464

407

320

271

225

172

-4

25

19

17

15

14

12

10

8

3

281

256

251

242

235 %

226 %

218 %

208 %

183 %

Kapitalomkostninger pr. skind

35

42

46

48

51

57

59

63

77

Løn - inkl. ejerløn pr. skind

44

54

59

63

69

73

76

81

104

Fremstillingspris kr. pr. skind

271

297

303

310

324

333

341

348

376

Kr. pr. skind

422

406

398

392 %

384 %

379 %

375 %

367 %

344

Producerede skind pr. tæve

6,2

5,7

5,5

5,4

5,3

5,1

5,0

4,9

4,5

Foderomkostninger pr. skind

117

122

126

128 %

131 %

133 %

136 %

139 %

144 %

Årets resultat pr. tæve Afkastningsgrad Dækningsbidrag pr. skind

Udtræk fra business Check 2015 SEGES

23

salgspriser sammenholdes med hvad andre opnår med samme typer.

Salgsprisen for skindet er imidlertid kun et parameter, der bestemmer, om der er overskud på bundlinjen, og her kan din økonomirådgiver bidrage med et mere samlet overblik ved enten Business Check Mink eller fraktilanalyser.

Når vi i LandboNord udarbejder en årsrapport med driftsgrensanalyse for en minkavler, indgår disse data i en samlet SEGES database. Det giver mulighed for at udtrække såvel benchmarktal for egen farm sammenholdt med gennemsnittet for de bedste 25 %.

Fraktilanalysen giver overblik Vi har endvidere mulighed for at udtrække en fraktilanalyse. Den viser spredningen på en række vigtige nøgletal, og gør det muligt at se hvor man er rangeret på forskellige parametre.

Eksemplet her med de grå felter viser, hvor bedriften selv er placeret ind.

Farmen ligger således blandt de 25 % bedste på parameteren ” Producerede skind pr. tæve ”, hvorimod der er stort forbedringspotentiale på parameteren ” Løn inkl. ejerløn pr. skind ”.

Fraktilanalysen leverer et overblik over økonomien i produktionen, og et billede af virksomhedens stærke og svage sider. Værdien af analysen hænger sammen med at man: pkt. 1 går mere i dybden med egne tal, der hvor der er forbedringsmulighed, og pkt. 2, opstiller en plan for hvordan tingene kan ændres fremadrettet.

Reagér på tallene Som tabellen også viser, er der meget store spredninger på resultaterne, og der vil være situationer, hvor man, efter en nærmere analyse af egen farm, må konstatere, at man måske ikke kan flytte sig helt over i det grønne område. Måske er indretningen på farmen arbejdstung, så man realistisk set kun kan flytte sig fra bedste 50 % til bedste 40 %, men man konkluderer så på et oplyst grundlag.

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

24

Tabellens nøgletal er af forskellig karakter, men et vigtigt nøgletal er fremstillingsprisen kr. pr. skind.

Den viser kravet til skindpris med de afholdte omkostninger og inkl. ejeraflønning og afskrivninger. For de 166 bedrifter, der indgår i analysen, er der et krav til skindpris på 324 kr. som gennemsnit, når vi ser på 2015 regnskaberne. Bedste 25 % har dog en fornuftig økonomi ved 297 kr., og der er på alle farme muligheder for at bevæge sig i positiv retning.

I LandboNord hjælper vi gerne, såvel med analyser som med handlingsplaner, så tag fat i din økonomikonsulent her i efteråret inden pelsning.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Ved budgetlægningen for 2016 var der i erhvervet stor fokus på at få trimmet sin bedrift, og gerne på mange parametre. Men det vil givet være mere effektfuldt at gøre det målrettet, og her kan økonomiske analyser fra årsrapporten være et rigtig godt redskab.

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Nu kan der afskrives

på erhvervsmæssigt anvendte bygninger på en boligejendom Landsskatteretten har netop truffet en meget relevant afgørelse særligt for mindre landbrugsejendomme. Mindre landbrugsejendomme er typisk vurderet som boligejendomme. Dermed har det været udelukket, at foretage skattemæssige afskrivninger på de bygninger på ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

Typisk vil det dreje sig om staldbygninger, og/eller lader, maskinhuse mv.

Bygninger der anvendes til boligformål kan altså stadig ikke afskrives skattemæssigt.

Afgørelsen slår nu fast, at denne praksis har været forkert, og derfor kan alle landmænd eller andre, der anvender driftsbygningerne til et erhvervsmæssigt formål altså foretage skattemæssige afskrivninger på disse.

Den konkrete afgørelse vedrørte en ejendom, der blev anvendt som hestepension, dvs. en virksomhed med udlejning af hestebokse. Nogen af disse hestebokse anvendte ejeren selv. Afgørelsen kan efter vores opfattelse anvendes på tilsvarende ejendomme/bygninger helt generelt.

Eneste krav er med andre ord, at bygningerne anvendes til erhvervsmæssig virksomhed for at de kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivning.

Hvis der eksempelvis drives en mindre håndværksvirksomhed på ejendommen, vil værkstedsbygningerne også kunne

gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Det skal for god ordens skyld understreges, at der ikke kan afskrives på den del af de erhvervsmæssigt anvendte bygninger, der anvendes til private formål.

LandboNord vil følge afgørelsens betydning tæt, herunder om SKAT eventuelt af egen fri vilje udsender et såkaldt gen-

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

optagelsescirkulære, således at allerede afsluttede indkomstår kan genoptages med den virkning, at skatteansættelsen for tidligere år kan nedsættes.

Hvis du har spørgsmål til, hvorvidt din konkrete ejendom er omfattet af de nye muligheder, bedes du kontakte din sædvanlige økonomikonsulent eller LandboNord direkte.

Boligjobordningen

(håndværkerfradrag) Som det måske er de fleste bekendt er boligjob-ordningen ændret pr. 1. januar 2016 således at en del af håndværkerfradraget nu skal knyttes op på energiforbedrende tiltag.

I en konkret sag har Skatterådet taget stilling til, om der kan gives håndværkerfradrag når 1. salen er udnyttet, og der er skråvægge, der ikke kan isoleres indefra.

Eksempelvis er der nu fradrag for isolering af tag, men ikke udskiftning af tag.

Skatterådet kom i den konkrete sag frem til, at selvom der oplægges nyt stråtag, og dette utvivlsomt har en isolerende effekt, berettiger en udskiftning af stråtag ikke til håndværkerfradrag.

Kombinationen af stråtag og udnyttelse af en boligs 1. sal kan altså give skattemæssige udfordringer.

25

Kapitalafkastsatsen og satsen for rentekorrektion for 2016 Skat har netop offentliggjort de to satser for indkomståret 2016. Kapitalafkastsatsen er fastsat til 1 %, mens satsen for rentekorrektion er fastsat til 4 %.

Begge satser er uforandrede i forhold til de satser, der var gældende for indkomståret 2015.

digt erhvervsdrivende, herunder landmænd, anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Begge satser anvendes i forbindelse med skatteberegningen, når selvstæn-

Jens Chr. Obel Chefrådgiver, Generationsskifte og skat

Andreas H. Brandt Vicedirektør, Statsautoriseret revisor Morten Langgaard Afdelingsleder, Digitaliseringsproces

Majbritt N. Kristensen Økonomikonsulent, Nøgletal og indtjening

Jesper Frisgaard Chefrådgiver, Omstrukturering og skat Anne-Mette Søndergaard Chefkonsulent, Strategi og drift

FØRSTE BES ØG ER GRATIS, RESTEN ER ALLE PENGENE V ÆRD. RING 9624242

4

26

Ansættelse

af medarbejdere Rekruttering af medarbejdere er en af de store udfordringer for dansk landbrug.

Vend ”bøtten”

Selvom der på det seneste har været positive historier i medierne om, at flere unge søger ind i landbrugserhvervet, så oplever mange landmænd, at det er svært, at finde de rette medarbejdere.

HR-rådgivningen i LandboNord har derfor valgt at sætte ekstra fokus på rekrutteringsopgaven, og hvordan vi kan hjælpe landmændene med at få besat ledige stillinger.

Jobsøger Vi har valgt at opstarte en kandidatbank, hvor man kan skrive sig selv op, hvis man søger et nyt job i landbruget. Kandidatbanken finder man via LandboNords hjemmeside. Man angiver overordnede oplysninger som navn, adresse, kontaktoplysninger og hvilken branche man søger job indenfor. Her er det muligt at angive kvæg, svin, mink og planter. Det er også muligt skrive specifikke ønsker til job. Det kan f.eks. være et geografisk område, eller om det er et bestemt staldafsnit man ønsker at arbejde med.

Når man har skrevet sig ind i jobbanken bliver man i løbet af få dage kontaktet af en medarbejder fra LandboNords HR-rådgivning for uddybning af kvalifikationer og jobønsker. Oplysningerne bliver naturligvis behandlet fortroligt og videregives ikke til eventuelle arbejds-

Af svinerådgiver og HR-konsulent Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

givere uden man har givet samtykke til dette.

Arbejdsgiver Er du arbejdsgiver og mangler en medarbejder, kan du henvende dig til Kvæg- og HR-rådgiver Michael Mortensen eller Svine- og HR-rådgiver Mette Holst Tygesen på LandboNords hovednummer 9624 2424. Vi kan dels kigge ind i databasen for om der skulle være jobsøgere der matcher dine behov, og vi kan også hjælpe dig med annoncering efter medarbejdere.

Som noget nyt kan man nu få sin jobannonce lagt op på www.landbonord.dk ligesom vi kan hjælpe med at dele annoncen på Facebook og jobnet eller sende den til relevante trykte medier.

Som arbejdsgiver bliver man ofte lidt ærgerlig, når en medarbejder siger op, og det er jo naturligt nok. Man kan dog godt forsøge at få noget positivt ud af det. Når man alligevel skal til at se sig om efter en ny medarbejder, er det en god anledning til at se nærmere på, om der er noget, der skal omorganiseres på bedriften. Måske har de tilbageværende medarbejdere et ønske om andre arbejdsopgaver, eller man kan som arbejdsgiver se et nyt potentiale i de andre medarbejdere. Det kan f.eks. være, at den medarbejder, der i dag passer klimagrise, har et ønske om at komme til at passe farestald eller noget helt andet.

Det er med andre ord en god anledning til at få ”vendt bøtten”, og få talt med de tilbageværende medarbejdere om, hvordan de synes tingene skal organiseres, eller om de har nogle ønsker.

Som udefrakommende kan vi fra LandboNord hjælpe med at se nye muligheder i medarbejderorganiseringen og arbejdsplanlægningen. Er man ikke allerede i gang med at holde årlige MUS-samtaler med medarbejderne, kan en opsigelse fra en medarbejder være et oplagt startskud til at komme i gang med dette. Vi hjælper også gerne med denne proces.

Scan QR-koden og kom direkte ind på kandidatbanken

27

Nyt korn kræver analyser

og nye foderoptimeringer

Som hjemmeblander af svinefoder er det vigtigt at få udtaget prøver af nyt korn og få det analyseret som minimum for protein og vand.

Korrekt prøveudtagning foretages ved at tage en prøve fra hvert læs korn der kommer ind, f.eks. ½ kg korn. Disse kornprøver samles i en prøve, blandes godt og neddeles efterfølgende til én mindre prøve, som kan sendes til analyse.

Hvede inficeret med Fusarium kan ses ved, at de

Hvedeaks med angreb af Fusarium. Her ses rødlig

angrebne kerner får en rødlig farve. Kilde: vsp.lf.dk

sporebelægning af Fusarium. Kilde: vsp.lf.dk

Når det nye korn er analyseret, skal foderblandingerne til grisene tilpasses og indholdet af proteinråvarer justeres.

Samtidig er det en rigtig god idé at få justeret mineralblandingerne, så de passer til det nye korn.

All inklusive – viden og sandwich Vi oplever ofte, at der i den travle hverdag, er svært at undvære en eller flere medarbejdere for at sende dem på kursus. Landbonords SvineRådgivning tilbyder derfor 3 timers faglig opdatering, hvor vi kommer på ejendommen, så alle medarbejdere har mulighed for at deltage.

All inklusive Vi leverer viden og sandwich. Som ejer eller driftsleder skal du blot samle alle mand på ejendommen eller gå sammen med naboen.

Vi har udvalgt 4 forskellige emner; alle er aktuelle og vigtige. Ved at samle alle ansatte tror vi på, at der efter det

28

faglige indlæg kommer godt gang i diskussionen rundt om bordet. Alle emner

a

Nyt fr

SVIN

afslutter vi med en lille quiz, hvor vi gennemgår svarene inden vi går hjem.

Emnerne er 1. Smittebeskyttelse ◗ Intern smittebeskyttelse Hvordan vi begrænser den interne smitte i besætningen mellem sektioner og stier ◗ Ekstern smittebeskyttelse Hvordan vi mindsker risikoen for uønsket smitte udefra.

2. Vejen til mange fødte grise pr. kuld ◗ Polte opvækst ◗ Løbe-/kontrolstald ◗ Fodring af polte og søer omkring fravænning ◗ Genetik, indkøb eller kernestyring.

besparelse på ca. 6,50 kr. pr. slagtesvin eller ca. 45 kr. pr. årsso.

Af svinerådgiver Caroline Kold Simonsen, ckn@landbonord.dk

Prøv markedet af med en minerallicitation Ny høst er også et oplagt tidspunkt at få lavet en minerallicitation, da mineralblandingerne alligevel skal justeres til her. En minerallicitation er din mulighed for at prøve markedet af og få tjekket om din mineralleverandør giver det bedste tilbud. LandboNords SvineRådgivning kan hjælpe dig med at hente tilbud hjem og lave en uvildig sammenligning mellem de forskellige firmaer.

Med den nye gødningskvote for 2016, er der en forhåbning om, at kornet indeholder mere protein i år i forhold til sidste år. Viser det sig at være tilfældet, er det meget vigtigt at få tilpasset foderblandingerne til det nye korn. Indeholder kornet f.eks.

9,5 % protein fremfor 8,5 %, så vil råproteinindholdet i færdigfoderet stige med ca. 7 gram pr. FE, hvis foderblandingen ikke reoptimeres.

Det betyder både en overforsyning af råprotein, hvilket kan give problemer hos især smågrisene, men også en for dyr foderblanding. Én procent mere protein i kornet, betyder at iblandingen af sojaskrå kan sænkes med ca.

2 procentenheder. Det svarer til en

Hør nærmere om muligheden faglig opdatering, ring på 96241881 eller send en mail til anj@landbonord.dk

3. Grise i vækst ◗ Klimastyring ◗ Sortering ◗ Foder (foderblandinger og foderskift) ◗ Vraggrise og fradrag, hvad koster det?

Vær ekstra opmærksom på toksiner i år!

Den fugtige sommer har betydet gode vækstbetingelser for fusariumsvampe i aksene på kornmarken. Det er specielt hvede, der kan blive ramt.

Det ses på aksene og kernerne med en rødlige sporebelægninger. Fusariumsvampe kan danne toksiner, som

Af svinerådgiver Josva Møller Jensen, jom@landbonord.dk

4. Nøgletal, hvordan de beregnes ◗ Gennemgang af de meste anvendte og hvordan de beregnes ◗ Økonomisk betydning af de enkelte nøgletal.

er produktionshæmmende for grisene.

For eksempel DON toksiner, der giver opkast og nedsat tilvækst eller Zearalenon toksiner, der giver abort og manglede brunst.

Hvis du finder rødlige aks eller kerner i nyhøstet korn, anbefales det, at du får analyseret for indholdet af fusariumtoksiner. Herefter kan fodringen af kornet tilrettelægges, således at grænseværdierne for toksinindholdet i færdigblandingen ikke overskrides og ikke giver store produktionstab.

Fordelagtig aftale omkring analyser Ønskes korn- eller foderprøver analyseret for f.eks. protein og vand eller toksiner, har LandboNords SvineRådgivning en fordelagtig aftale med Eurofins omkring analyser. Er der spørgsmål til prøveudtagelse, indsendelse af prøver eller om grænseværdier for toksiner, er du velkommen til at kontakte LandboNords SvineRådgivning.

Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk

5. Lav pattegrisedødelighed ◗ Kuldudjævning ◗ Klimastyring ◗ Giv grisen en god start.

29

Bliv rustet til at køre med

farligt gods I øjeblikket er LandboNords kurser, til landmænd i at køre med farligt gods, populære. Målet er at få en sikker transport på vejene, men også at undgå bødesmæk op til 50.000 kroner.

Når en landmand eller en ansat i landbruget transporterer farligt gods mellem leverandøren og bedriften, er han eller hun omfattet af særlige regler, som gerne skulle forhindre, at der sker fatale ulykker i trafikken.

Derfor er det påkrævet, at man har et transportbevis. Beviset kan man blandt

HØ

JT

FAG

LIG

TN

AU

ETER

IT ACIL RE F

LÆK

FIND FACE OS PÅ BOOK

SKA

LLES

Æ LT F OCIA

E

TUR

UDIE

S

WWW.NJYLLS.DK

30

- Det er oplagt, at vi udbyder kurser i transport med farligt gods. Reglerne betyder, at vores landmænd behøver et bevis, hvis de vil være sikre på, om de transporterer lasten korrekt eller vil undgå en stor bøde, siger chefkonsulent i LandboNord, Allan K. Olesen.

Det er underviser Simon Poulstrup, som sætter kursisterne ind i de internationale regler for transport af farligt gods. Hvert andet år bliver lovgivningen på området opdateret. Den såkaldte ADR-konvention fylder omkring 1.500 sider, men det er heldigvis ikke alt, som man skal kunne. Kurset udløser det lille ADR-bevis, som er påkrævet for personer, som transporterer farligt gods under en vis størrelse i landbruget (ADR-kapitel 1-3).

- Vi har fokus på, at sikre transporten så forsvarligt som muligt. Men skulle der ske en ulykke på vejen, så bliver kursisterne sat ind i, hvad de skal gøre for at begrænse skaderne. Hvis det ikke er i orden, har vi oplevet, at man risikerer store bøder, siger Simon Poulstrup.

IVE

ST B //

andet få via de kurser, som LandboNord udbyder.

Hos Nordjyllands Politi, Tungvogncenter Nord, er der overordnet ros til landmændene, når det handler om at have styr på transporterne. Faglig ansvarlig for

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

traktor og motor, politiassistent Henrik Salk oplever, at mange landmænd behandler det farlige gods med omtanke.

- Det er mit indtryk, at en stor del af de landmænd, som jeg har med at gøre i forbindelse med eksempelvis transport af SyreN, benytter beholdere, som er efter forskrifterne. Beholderne har en vis styrke, så de kan modstå en del ting i forbindelse med sammenstød, så vi undgår det giftige stads kommer ud, og gør skade på omgivelserne, siger Henrik Salk.

Det er dog ingen hemmelighed, at der også er eksempler på landmænd, som ikke har styr på reglerne, eller mangler et gyldigt transportbevis. Bliver man standset, og transporten er omfattet af ADR-konventionen, risikerer man bøder op til 50.000 kroner.

Er du i tvivl om din transport er omfattet af reglerne, kan du kontakte Tungvogncenter Nord på telefon 7258 9849 man/ons/torsdag kl.

10-13.

Står du og mangler ”det lille ADRbevis” (ADR-kapitel 1-3) holder LandboNord løbende kurser for transport af farligt gods. I den nærmeste fremtid er det den 25. oktober og den 15. november 2016.

Kontakt LandboNord på 9624 2424 og hør nærmere.

TO MU LIG HED ER FOR DEL TAG ELS E D. 25/ 10 ELL ER D. 15/ 11

Transport af farligt gods Kap. 1-3 kursus LandboNord afholder kursus i Transport af farligt gods tirsdag den 25. oktober og tirsdag den 15. november kl. 19.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

Kursets formål og indhold: •

• • • •

•

At give chauffører, der transporterer farligt gods (under frimængden) ad vej, kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedr. transport af farligt gods (f.eks. transport af dieselolie til maskiner i marken i tank på arbejds-/ladbil) Afhentning af kemikalier ved foderstoffirmaer Viden om regler og kendskab til risici og farer forbundet med farligt gods Sikker håndtering og optræden i nødssituation Krav om afmærkning og dokumentation (faresedler, transportdokument, sikkerhedsinstruktioner, sikkerhedsudstyr og værnemidler) Sikker håndtering af farligt gods i opslag mv.

Alt transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere mfl. der arbejder med det/de pågældende arbejdsområder i virksomheden (medarbejdere der modtager, afgiver ordrer, håndterer, transporterer, pakker og forsender farligt gods).

HAR DINE GRÆSMARKER BEHOV

Underviser SimonFOKUS? Poulstrup kan kontaktes på tlf.

FOR EKSTRA 2348 0888.

Ring til os på 9624 2424

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere så kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

PlanteRådgivningen | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Tilmeld dig senest dagen før kurset på 9624 24 24 eller via www.landbonord.dk ADRESSE LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev PRIS 495 kr. + moms pr. deltager Prisen er inkl. materiale, kaffe og kursusbevis

Vådområder

og lavbundsprojekter Den fremtidige indsats for at reducere kvælstof- og fosforbelastningen af vandmiljøet skal efter landbrugspakken først og fremmest baseres på frivillighed. Hvis en målsætning om at reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet skal nås, kræver det en stor indsats og medvirken fra landmændene at etablere vådområder på hidtil dyrkede arealer, Landbrugspakken fra december 2015 forudsætter fra 2021 en årlig kvælstofreduktion på i alt 1.535 ton ved en målrettet regulering. Til det arbejde har regeringen i 2016 afsat 139 mio. kr. til kvælstofvådområder, 14 mio. kr. til fosforvådområder og 37 mio. til lavbundsprojekter. Indsatsen er en del af den danske implementeringen af EU’s vandrammedirektiv og en del af landdistriktsprogrammet for årene 2016-20.

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

32

Samarbejde om projektarealer til vådområder

Af Vand og Natur, Jammerbugt Kommune Henrik Damsgaard, hed@jammerbugt.dk

dræn i projektområdet, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en sø, eller ved Kommunerne er i gang med at udpege potentielle projektarealer til vådområder. at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer.

I Nordjylland skal kommunerne i fællesskab, og med Limfjordsrådet som koorI et vådområde fjernes kvælstof ved dinator, finde 5.000 ha. Landboforeningerne vil efterfølgende blive inddraget i hjælp af de bakterier, der findes i den våde jord. Bakterierne nedbryder det vurdering af arealerne. organisk materiale, omsætter det til det Kommunen udpeger mulige vådområder kvælstof, der findes i dræn- og åvandet, ud fra kortdata i en såkaldt GIS-analyse, og frigiver det som luftformigt kvælstof.

En hektar våd eng kan fjerne mere end hvor kommunen analyserer højdeforholdene. Derefter skal der gennemføres 100 kg kvælstof om året. en detailundersøgelse af terrænforhold, vandføring, nedsivningsforhold m.v. Men Det overordnede formål med kvælstofvådområder er at reducere kvælstofda det er landmændene, som har lokalmængderne i Limfjorden og havet, hvor kendskabet er det vigtigt, at landmændene henvender sig til kommunen for at for store mængde kvælstof medfører algevækst, uklart vand, iltsvind når få en forhåndsvurdering, hvis de mener algerne dør og dermed døde fisk og andre at have et egnet areal. vandlevende dyr.

Landmænd er velkomne til at henvende sig til deres kommune, hvis de har lavtFosforvådområder liggende jorde som de vil foreslå til nye For at fosforvådområder får en effekt, vådområder. Kommunen vil efterfølgen- skal de placeres ovenfor søer. Et fosde vurdere mulighederne i et samarbejde forvådområde etableres ved at ændre med landmanden og dennes konsulent. vandløbet, så der kommer midlertidige Landmænd skal have fokus på sine oversvømmelser af vandløbsnære lavest liggende arealer. Det skal være arealer ved store vandføringer. Dermed arealer med højtstående vandspejl, dvs. deponeres og tilbageholdes en del af arealer som i kortere eller længere tid er det fosfor, som transporteres i vandfugtige, våde eller helt står under vand. løbene. Oversvømmelsen af et omArealerne kan også omfatte lavvandede råde indebærer en risiko for, at fosfor søer med en dybde på op til 2 - 3 meter. frigives fra det vanddækkede område.

På lavbundsjorderne er det muligt at få Derfor skal der udtages og analyseres støtte til et lavbundsprojekt, som skal re- jordbundsprøver, og resultatet heraf ducere udledningen af klimagassen CO2. kan betyde, at et areal må opgives som Disse arealer er allerede udpeget på bag- P-ådalsområde. grund af indhold af organisk kulstof.

I vandløbene er fosfor bundet i og til små mineralske og organiske partikler, Kvælstofvådområder Etableringen af vådområderne reducerer der transporteres med vandet. Ved store vandføringer - når der er tøbrud også N- og P-udledningen, fordi hidtil dyrkede arealer inddrages i vådområder- eller meget regn – vil det hurtigstrømmende vand fra vandløbet trænge ud i ne, og driften på disse arealer spredes de vandløbsnære vådområder. Derved ud. sænkes strømhastigheden, og partiklerne Et kvælstofvådområde kan laves på flere afsættes på vegetationen. De optages i vegetationen eller jorden, når vandet forskellige måder. Enten ved at lukke

igen trækker sig tilbage, hvorved fosforudledningen til søer mindskes.

Virkemidlet anvendes udelukkende i vandløb der leder til søer, som vurderes ikke at opfylde målsætning år 2021.

Lavbundsjorder Regeringen har en målsætning om at udtage i alt 2.500 ha lavbundsjorder frem til udgangen af 2017. Indsatsen skal bidrage til den nationale målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % i 2020. Der er afsat 165 mio. kr. til den indsats i årene 2014-17.

Lavbundsordningen er målrettet landbrugsjord på kulstofrige lavbundsjorder, med mindst 12 % organisk kulstof.

Disse arealer er fastlagt af staten og kan ses på www.miljoegis.mim.dk.

Lavbundsprojekterne skal reducere drivhusgasudledningen med ca. 33.000 ton CO2-ækvivalenter frem til udgangen af 2017. Effekten i forhold til klima opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt når vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, og dermed udledes færre drivhusgasser.

Hvad gør kommunen?

Etableringen af kommunale vådområdeprojekter skal som udgangspunkt ske gennem en frivillig aftale med lodsejerne. Kommunen vil derfor altid kontakte de lodsejere, hvis ejendom er en del af et muligt vådområdeprojekt. Efterfølgende er der muligheder for at indgå følgende typer af frivillige aftaler: • Salg af jorden inden for projektområdet • Salg af jorden inden for projektområdet, med mulighed for at købe ny landbrugsjord uden for projektområdet • Beholde projektjorden med mulighed for at indgå en aftale om 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde Hvis en ejendom ligger i et område, der er omfattet af kommunalt vådområdeprojekt, er det kommunen, som landmanden skal kontakte, hvis der er brug for yderligere information.

Landbrugspakken -

vådområder

Landbrugspakken blev vedtaget lige inden jul sidste år, og hermed fjernelsen af kravet om undergødskning. Det blev således muligt at gøde afgrøderne optimalt allerede fra i år (vækstsæson 2016). Formålet med landbrugspakken er at give landbruget mulighed for at gøde optimalt og forbedre vilkårene i produktionen samtidig med at miljøbeskyttelsen holdes intakt.

Landbrugspakken giver mere gødning samtidig med, at der skal etableres flere minivådområder, vådområder, skovrejsning m.m.

Landbrug & Fødevarer ønsker et tæt samarbejde med kommunerne om implementering af landbrugspakken. Her tænkes bl.a. på etablering af vådområder.

Hvorfor skal vi lave vådområder?

Etablering af vådområder skal foregå ad frivillighedens vej. Det er således op til den enkelte, om man ønsker at deltage i et vådområdeprojekt eller ej, men der er fuld kompensation, såfremt man ønsker at deltage. Det er et kollektivt virkemiddel til fælles gavn, og der er tre grunde til at deltage i et projekt om etablering af vådområde på sine arealer:

1. Lovet i landbrugspakken og vandplanerne 2. Fjerner kvælstof og giver mere natur 3. God forretning – højt dækningsbidrag pr. ha i forhold til i dag.

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

Men der er stor forskel fra den ene ejendom til den anden. Etablering af et vådområde er positivt for den ene bedrift og en økonomisk katastrofe for en anden.

Derfor er det vigtigt at deltage med åbent sind i forundersøgelsen for at få afklaret om det evt. kan give en gevinst for sin ejendom eller at man skal sig nej tak. Det kræver en objektiv vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er vigtigt, at finde den rigtige placering af vådområder, således at det bliver optimalt for landbruget og naturen. Det er vigtigt at reducere kvælstofudledningen bl.a. Ved etablering af vådområder, så vi kan fastholde gødningsniveauet også i fremtiden og opfylde kravene i vandplanerne.

Hvis landbruget skal nå målene for kvælstof reduktion i Vandområde planerne og landbrugspakken, er det vigtigt med en fælles opbakning til at nå de fælles mål.

Har du et areal, som egner sit til vådområde, og hvor det giver god mening både for dig som landmand og for naturen at etablere et vådområde, så kontakt din kommune eller Landbonord.

Eks. Minivådområder

Eks. Vandplan Limfjord

I Limfjordsoplandet er der planlagt en kvælstofreduktion på 228 Tons N. Det svarer til, at der skal etableres ca. 250 minivådområder bare i Limfjordsoplandet.

Krav kvælstofreduktion på 3627 tons N, hvoraf 1860 tons er udskudt til 2021. 38% af kvælstofreduktionen skal komme fra vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder og skovrejsning.

33

Hjørring Dyrskue

bød på et par stemningsfulde dage og nye oplevelser i juni 2016

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Fredag den 17. juni og lørdag den 18. juni bød LandboNord velkommen til dette års udgave af Hjørring Dyrskue med en masse nye oplevelser – bl.a. en udvidet og optimeret dyrskueplads, en ny outdoor udstilling og mad med insekter.

Dyrskuet lagde ud med både dejligt vejr og god stemning om fredagen, hvor folk fra både land og by, inklusiv en masse friske skoleelever gæstede pladsen. Den gode stemning fortsatte om lørdagen, på trods af at vejret tog en noget trist drejning med regn og blæst.

Forrygende dyrskueshows De traditionsrige dyrskueshows trak publikum til dyrskuepladsen både fredag

og lørdag. Harmony International var et af hovednavnene og de leverede et imponerende show både fredag og lørdag, hvor Anna Krüger underholdte med opvisning af heste, hunde og ænder.

Konkurrencen ”Nordjyllands bedste bonderøv”, hvor deltagere fra LandboUngdom dystede i disciplinerne – ATV Race, Minilæsser Race m/vand og Stabling af mini-bigballer, skabte også stor begejstring hos publikum.

Nye oplevelser De nye tiltag fra den nye dyrskuebestyrelse blev taget godt imod. Specielt indslaget med tv-kokken Nikolaj Kirk, der eksperimenterede med insekter i sin imadlavning i LandboNord teltet, var et stort hit hos publikum. Den nye outdoor udstilling for folk med interesse i friluftsaktiviteter blev også flittigt besøgt. Dyrskuepladsen var i år udvidet med en del flere m2, bl.a. for at LandboNord i højere grad kan efterkomme efterspørgslen på at udstille

Udstillerne på dyrskuet Scan koden og se hvad dyrskuet betyder for to af udstillerne - Trine Hollensen og Peter Sørensen.

34

i maskin- og erhvervsudstillingen. Med de i alt næsten 44.000 m2 udstillingen fyldte i år, var maskin- og erhvervsudstillingen i 2016 den største nogensinde.

Vellykket dyrskue Da billetsalget blev gjort op lørdag eftermiddag havde ca. 26.000 personer gæstet årets dyrskue i Hjørring. Det var mindre end forventet, men stadig et fint besøgstal.

- Vi er utrolig tilfredse. Alt det vi har sat i gang er blevet godt modtaget. Nu har jeg været rundt på næsten hele pladsen, og jeg kan ikke finde en der er utilfreds med noget – kun lidt praktiske ting, men det er i småtingsafdelingen, så ellers et super godt skue. Alle er glade, og der har været god stemning”, siger formanden for Dyrskuebestyrelsen, Jens Myhren.

Vi glæder os allerede til afholde Hjørring Dyrskue i 2017, hvor det afholdes fredag d. 16 og lørdag d. 17 juni.

VINDERE I 2016 • Miss Vendsyssel (landsdelens smukkeste malkeko) – til Åskoven IS. • Bedste Interbreed besætningsgruppe - Jerseyavler John Bak, Vidstrup.

• Bedste besætningsgruppe - Pallas Charolais.

• Bedste hundyr inden for kødkvæg - Thomas og Anders Møgelmose.

• Bedste tyr inden for kødkvægSofiedal Limousine.

• Skuets bedste hoppe - Børge Jensen.

• Skuets bedste hingst - Charlotte Juul Paaske.

Gratis krisehjælp Er du og din familie ramt af krisen? Har I behov for socialrådgivning?

•

Ring til hotlinen på 70 200 442 fra kl. 9-12 på alle hverdage. Uden for åbningstiden kan du indtale en besked.

•

Startpakke med op til 5 timers gratis krisehjælp, såfremt du er økonomisk nødlidende.

•

Kom med i en ERFA-gruppe for andre kriseramte landmænd og deres ægtefæller/samlevere.

VIL DU VIDE MERE? Susanne Sander Social konsulent Tlf. 9624 2436 ssa@landbonord.dk

Gratis krisehjælp til landmænd og deres familier bliver stillet til rådighed af et netværk af socialkonsulenter i DLBR.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

35

JUBILÆER 25 års jubilæum Den 1. oktober 2016 kan kvægrådgiver og dyrskuekoordinator Karin

Møller Larsen

fejre 25 års jubilæum i LandboNord.

NYANSÆTTELSER 6. juni 2016 er

Camilla Lerbjerg Thomsen ansat som miljørådgiver i LandboNord. Camilla er 25 år og bosat i Aalborg.

1. august 2016 er

Kirsten Søe Pedersen

FORTJENSTMEDALJE

ansat ansat som planteavlskonsulent i LandboNord.

Kirsten Søe Pedersen har mange års erfaring som planteavlskonsulent, er 53 år og bosat i Store Brøndum ved Skørping.

30. august 2016 er

Ronnie Høgh

ansat som driftsøkonomiassistent i LandboNord. Ronnie er 23 år og nyuddannet jobbrugsteknolog med speciale i økonomi.

26. august 2016 fik revisorassistent Hanne Pølund overrakt Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs hæderspris for lang og tro tjeneste i form af medalje og diplom. Medalje og diplom blev overrakt af Niels Juel fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hun fejrede 40 års jubilæum.

1. september 2016 er Kristian Toft Andersen ansat som planteavlskonsulent i LandboNord. Kristian er 25 år, bosat i Nørresundby og nyuddannet jordbrugsteknolog med speciale i planter.

1. september 2016 er Eske H. Laursen ansat som planteavlskonsulent i LandboNord. Eske er 44 år og uddannet agronom.

36

1. september 2016 er

Lene Andersen ansat

som revisorassistent i LandboNord. Lene er 51 år og bosat i Vrå.

1. september 2016 er Ellen Marie Andreasen ansat som revisorassistent i LandboNord. Ellen er 44 år og bosat i Hjørring.

1. september 2016 er Høgni Erling Bech ansat som revisorassistent i LandboNord. Høgni er 36 år og bosat i Gistrup.

15. september 2016 er Lotte Kristensen ansat som revisorelev i LandboNord. Lotte er 21 år og bosat i Farsø.

15. september 2016 er Nicklas Grøndahl Nielsen ansat som revisorelev i LandboNord. Nicklas er 21 år og bosat i Aalborg.

15. september 2016 er Mette Michella Nymark Pedersen ansat som revisorelev i LandboNord. Mette er 20 år og bosat i Tårs.

- på bedriften

UBIQUITI FAMILEN - PÅLIDELIG TRÅDLØST NETVÆRK

EKSTRA SKÆRM TIL DIN STATIONÆRE PC Flere skærme er vanedannende! Har man først prøvet det, er det ikke til at undvære. Flere Summax brugere er gået over til to skærme.

Har du en stationær Pc er der som regel mulighed for at sætte en ekstra skærm på dit eksisterende grafikkort. Men er der ikke en ekstra udgang så fortvivl ikke. Med en USB til VGA adapter kan du sagtens få endnu en skærm på din Pc. Har du en bærbar, er der også en række måder at lave et professionelt kontor setup - ring til os, og få en snak om mulighederne der passer til dig.

Ubiquiti AirMax og Unifi er en serie af pålidelige trådløse produkter, der hver især er skabt til at yde 365 dage om året. Her præsenterer vi deres mindste enhed med en stor ydelse - Picostation.

Picostation benyttes både indendørs og udendørs til at lave Wi-Fi dækning hvor man ønsker en minimalistisk installation. Selvom den ikke fylder mere end et par marsbarer, har den en dækning på 500 meter i en 360 graders vinkel. Den kan dermed opfylde de flestes behov for trådløs dækning.

Picostation er frostsikret og vandtæt. Der benyttes kun et kabel til både strøm og netværket.

I næste Mit LandboNord ser vi på Nanostation - der er perfekt til trådløs bro mellem bygninger.

Har du en

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere.

Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger.

IT-konsulent CARSTEN PINDERUP cpi@landbonord.dk

eller IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk

FÅ KNIVSKARP OVERVÅGNING MED GAMLE COAX-KABLER Analog HD-teknologi er en optimal løsning til opgradering af ældre overvågningssystemer, hvor alle kameraer ikke nødvendigvis skal udskiftes. Hvis et eller flere kameraer i systemet leverer tilfredsstillende billeder, kan du lade det hænge og spare pengene. Analoge HDoptagerne i den nye serie er nemlig kompatible med ældre, analoge kameraer, hvilket gør det muligt at samle forskellige kameraer i den samme optagerfunktion. Vi skifter optagerboksen og de kameraer som du gerne vil have skiftet. Samtidig er der mulighed for at supplere med nye kameraer, idet der typisk er plads til flere i det nye system, end der var i det gamle.

37

Mere vildt på marken af såvel jægere som landmænd, som gør en god indsats med små virkemidler.

Man behøver ikke være ekspert for at få agerhønen til at trives Regler og bureaukrati er tit den største forhindring for at jægere og landmænd orker at gøre en indsats for natur- og vildtpleje. Får det betydning for grundbetalingen, kan det indpasses i markdriften, hvad siger naturbeskyttelsesloven, hvordan kommer jeg i gang og hvad er omkostningerne? Dette er blot få af de spørgsmål, der melder sig, inden man tager fat på at gøre en indsats for naturog vildtpleje.

Sammen kan vi gøre en forskel Jægerforbundet har stor fokus på at gøre en indsats for markvildtet, som har været trængt over de senere år.

Anders Rishøj er Markvildtrådgiver i DJ og arbejder med at udbrede viden om, hvordan man kan gøre en indsats, ligesom der er oprettet flere markvildtlaug bestående

- Når vi er ude blandt ”Familien Danmark” og til messer m.v., har vi vores markvildtindsats med under armen for at formidle viden endnu længere ud. Rigtig mange landmænd, jægere og andre naturinteresserede kan sagtens se, at dette er til fælles bedste og vil gerne arbejde med de gode tiltag. Men det kan kræve lidt vejledning og starthjælp. Derfor var jeg rigtig glad, da Mikael O. Sørensen og Niels Pedersen Qvist fra LandboNords deltidsudvalg inviterede til møde på LandboNord for at drøfte en fælles indsats. Det her er nemlig ikke noget, vi kan løfte alene, siger Grethe Jakobsen, som er Kredsformand for Danmarks Jægerforbund Kreds 1.

LandboNord vil gerne være med til at gøre en indsats for at bevare fuglevildt og markvildt, og det er helt oplagt at gøre det i samarbejde med jægerne og andre interessenter, da LandboNord er enige med jægerne i, at det kræver en fælles indsats. Det samme gælder for LandboNords fokus på blomsterbrak/ vildtstriber.

Mikael O. Sørensen, LandboNords deltidsudvalg

- Som landmænd vil vi gerne være med til at forskønne byerne og indfaldsvejene til byerne, og det kan blomsterbrak/vildtstriber i høj grad bidrage til. Blomsterbrak/ vildtstriber kan eksempelvis komme med i enkeltbetalingsordningen, og er et areal som ikke skal høstes, og på den måde skulle det gerne være enkelt for landmanden og ikke alt for besværligt. Men etablering af blomsterbrak/vildtstriber kræver også en fælles indsats, og derfor er LandboNord ligesom jægerne rigtig glade for det samarbejde, som vi har indledt med jægerne men også med Dansk Ornitologisk forening, for jo flere vi er om at løfte opgaverne jo bedre, siger Niels Pedersen Qvist, formand for LandboNords deltidsudvalg.

God information om natur og vildtpleje De fælles interesser, der er blandt jægere og landmænd, er blevet til et konkret samarbejde mellem LandboNord og Danmarks Jægerforbund Kreds 1, og derfor inviteres alle jægere, landmænd og andre interesserede til et fællesmøde tirsdag 22. november kl. 19.00 på LandboNord.

Grethe Jakobsen, Kredsformand for Danmarks Jægerforbund Kreds 1

38

Det er meget inspirerende at høre på de laug, som allerede er i gang, idet samarbejdet mellem landmænd og jæger gør noget rigtig godt for vildtet, men også fordi det bygger gode og solide broer til samarbejde og nye dialoger.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

GRETHE JAKOBSEN, KREDSFORMAND FOR DANMARKS JÆGERFORBUND KREDS 1

Dette fællesmøde byder på en god blanding af information og dialog mellem de fremmødte, og emnerne vil være natur og vildtpleje på landbrugsarealer. Anders Rishøj, Danmarks Jægerforbunds Markvildtrådgiver, er den centrale kontaktperson som giver rådgivning om, hvordan man kommer i gang, og hvad der skal til for at vildtet vil trives. Han vil også fortælle om tips til lette indsatser - herunder høstmetoder.

Kurt Thomsen, som er kontaktperson for Ingstrup markvildtlav vil endvidere fortælle om, hvordan deres markvildtlav blev sammensat, og hvad de kan se virker.

- Det er meget inspirerende at høre på de laug, som allerede er i gang, idet samar-

bejdet mellem landmænd og jæger gør noget rigtig godt for vildtet, men også fordi det bygger gode og solide broer til samarbejde og nye dialoger, siger Grethe Jakobsen.

Hensigten med fællesmødet er blandt andet at flere får lyst til at samle sig eller blot får inspiration til selv at komme i gang med små indsatser.

Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig via LandboNord på tlf: 9624 2424.

Hvis du har spørgsmål eller lignende til arrangementet, kan du kontakte Mikael O. Sørensen på tlf.: 4033 1006 eller Niels Pedersen Qvist på tlf.: 2022 7818.

Blandt de fremmødte trækker vi lod om en middag for to.

LN ADVOKATER advokatanpartsselskab

LN ADVOKATER ER LANDMANDENS ADVOKAT

LN Advokater er en advokatvirksomhed, som primært beskæftiger sig med rådgivning til landmænd. Vi har kontor i LandboNords domicil i Brønderslev og har 8 dygtige medarbejdere med mange års erfaring indenfor juridisk rådgivning til landmænd.

Vi hjælper bla. med: • Juridiske udfordringer med bedriften - fx. uoverensstemmelser med naboer, leverandører, myndigheder mv.

• Kontrakter og aftaler, forpagtning, leje, ansættelse af medarbejdere.

• Køb eller salg af ejendomme.

• Økonomiske udfordringer med bedriften.

• Personlige forhold, herunder testamente, ægtepagt samt separation/skilsmisse og dødsfald.

Mads Kringelbach Advokat (L) 9624 2450 / 6075 7473 mak@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Juridisk konsulent 9624 2447 / 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • Telefon 96 24 24 45 • Fax 96 24 24 27

39

Landbrugets vigtigste

parløb Hvordan kommunikerer vi bedre med hinanden, og hvordan får vi talt bedre sammen, så vi får vist, at vi værdsætter og anerkender hinanden. Det er noget af det, som vi kan bliver klogere, når LandboNord inviterer til kvindeaften ”Er du gift med en Landmand”.

Den 1. november afholder LandboNord kvindeaften, som primært henvender sig til den støtte, som oftest er den vigtigste for landmanden – nemlig hans bedre halvdel. Landmandens bedre halvdel viser sig ofte at være den, der er med til at binde det hele sammen på bedriften, således at hverdagen fungerer bedst muligt.

Derfor afholder LandboNord denne kvindeaften, hvor landmandens bedre

halvdel får mulighed for at få en hyggelig aften med relevante faglige indlæg krydret med et mere ”blødt” indlæg om, hvordan man kan skabe mere nærvær og bedre relationer.

Den juridiske værktøjskasse Advokat ved LN Advokater, Mads Kringelbach, vil fortælle om, hvilken betydning særeje, arv og gæld kan have.

Hvad er vigtigt at være opmærksom på, og hvad kan man gøre for at sikre sig på bedst mulig vis.

- Jeg oplever ofte, at hustruen ikke er klar over, hvordan hun er stillet i tilfælde af mandens død eller en skilsmisse. Der opstår typisk også tvivl om, hvorvidt hustruen har underskrevet et gældsforhold/kaution i ægtefællens virksomhed som ægtefælle eller debitor – hvilket der er stor forskel på, siger Mads Kringelbach.

Social sikring LandboNords socialkonsulent, Susanne Sander, vil fortælle om, hvad der er

Af Foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

vigtigt at være opmærksom på, når man er gift med en landmand. Dette gælder blandt andet i forhold til understøttelse, forsikring, efterløn og pension, og når man evt. hjælper til på bedriften ved eksempelvis at lave regnskaber, bogholderi eller praktisk arbejde i stalden. Hvis man ikke er klar over, hvordan reglerne er på efterlønsområdet, eller i forhold til at arbejde deltid, fordi man også hjælper på bedriften, kan man blive slemt overrasket, når man når til efterlønsalderen.

- Ægtepar bliver ofte overraskede over, hvordan lovgivningen virker i forhold til deres situation. Det kan være i forbindelse med efterløn, understøttelse eller skilsmisse. I de situationer er det vigtigt at være opmærksom på og klar over, hvorledes reglerne er skruet sammen, således at man kan tage højde for det i den givne situation, siger Susanne Sander.

Livs- og arbejdsglæde Aftenen vil også byde på forskellige værktøjer til, hvordan man kan få mere nærvær og skabe bedre relationer. Lise GrevenkopCastenskiold, coach og foredragsholder, vil således fortælle om de 5 sprog og dialekter man bruger, når man skal vise, at man værdsætter et andet menneske.

- Alt går meget stærkt i det moderne samfund, også hos landmanden, og samtidig har vi ofte mange forventninger til os selv og hinanden, som kan være svære at indfri i en travl hverdag. Men hvis lederen, medarbejderen, parterne i et parforhold lærer at værdsætte og anerkende hinanden på den måde, som giver mest mening for den enkelte, vil det medføre øget arbejdsglæde, øget nærvær, bedre relationer og mere livsglæde, siger Lise Grevenkop-Castenskiold.

Alt i alt satser vi på, at vi får en rigtig hyggelig og inspirationsrig aften, som vi håber, at mange af jer har lyst til at deltage i. Tilmelding kan ske til 9624 2424 eller www.landbonord.dk senest 27. oktober.

40

Gift med en landmand?

Kvindeaften i LandboNord (mænd er også velkomne) Tirsdag den 1. november 2016 kl. 18.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

Hvilke juridiske og sociale forhold skal du være opmærksom på, når du bor sammen med en landmand? Aftenen krydres med tapas og et spændende oplæg om de 5 sprog til værdsættelse.

GRATIS FOR MEDLEM MER TAG EN VENIND E MED

PROGRAM 18:00 Velkomst og spisning 19:00 Den juridiske værktøjskasse for kvinder: Særeje, arv og gæld og anden vigtig viden. v/ Mads Kringelbach, advokat ved LN Advokater.

19:30 Forsikringer, efterløn, skilsmisse og andet værktøj. v/ Susanne Sander, socialkonsulent ved LandboNord.

20:00 Kaffen kommer rundt 20:30 Få større livs- og arbejdsglæde med de 5 sprog til kærlighed og værdsættelse. v/ Lise Grevenkop-Castenskiold fra virksomheden Mindful Rich.

Lise vil fortælle om de 5 forskellige sprog og dialekter, man bruger, når man skal vise, at man værdsætter et andet menneske, med henblik på at skabe mere nærvær og bedre relationer.

21:30 Afrunding og tak for i aften

LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Tilmelding skal ske senest torsdag den 27. oktober på tlf. 9624 2424 eller på www.landbonord.dk STED LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev PRIS Gratis for medlemmer af LandboNord.

Ikke-medlemmer: 200 kr. pr. person

Multifunktionel j ved Fjerritslev Jordfordeling Der er indledt en jordfordeling i området vest for Fjerritslev. Jordfordelingen er del af et pilotprojekt med titlen ”Bedre brug af det åbne land”. Formålet er en multifunktionel jordfordeling, hvor målet er at realisere en vifte af muligheder i lokalområdet ved at kombinere jordfordeling med andre lokaludviklingstiltag.

Lignende pilotprojekter gennemføres i Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Parterne bag projektet, der repræsenterer både landbrugs- og skovbrugserhverv, KL, grønne organisationer og øvrige brugere af det åbne land, ønsker at udvikle fremsynede løsninger for

anvendelsen af det åbne land, som gavner den enkelte landmand og skaber attraktive landdistrikter med en rig natur og rent miljø. Erfaringerne og den videnskabelige dokumentation af jordfordelingens effekter i de tre kommunale pilotprojekter skal inspirere til bedre og mere jordfordeling i hele landet. Projektleder i Jammerbugt kommune er Marianne Fisker. Se mere om projektet på kommunens hjemmeside: kortlink.dk/n4dh

Kort med projektområde for jordfordelingen.

Åbent Landbrug søndag den 18. september kl. 10-16

42

I den indledende fase er der udarbejdet kort, som viser beliggenhed af de enkelte ejendommes arealer. Med udgangspunkt heri kontakter jordfordelingsplanlægger ejere for at drøfte eventuel interesse i jordfordeling. Nogle ejere henvender sig til medlemmer af lodsejerudvalget. Denne sonderende aktivitet fortsætter.

Jordfordelingen blev formelt indledt ved møde d. 28. april 2016, hvor der blev valgt et lodsejerudvalg. Skæringsdag blev fastsat til 1. februar 2018.

Fra lodsejermøde. Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Søndag den 18. september slår 3 af LandboNords landbrugsbedrifter dørene op til dette års Åbent Landbrug. Her er alle interesserede fra både land og by velkomne til at kigge forbi.

For de 3 værter ligger der et kæmpe arbejde bag arrangementet – både før, under og efter. De gør et stort og flot arbejde for at gøre alt klar til de mange hundrede gæster, så de får en god oplevelse af moderne dansk landbrug.

Jordfordelingen forhandles af landinspektør Niels Otto Haldrup, Orbicon.

Blandt aktiviteterne er • Se dyrene •K lap en kalv og prøv måske at håndmalke en ko eller se malkning •T al med en landmand om dyrene og arbejdet på en gård •S e de store maskiner •S magsprøver fra Arla •H almlegeplads, korncontainer, pedaltraktorbane og majslabyrint • Boder med kaffe, kage, pølser og vand

Af foreningssekretær Doris Nielsen, don@landbonord.dk

• 4H-aktiviteter for børn • Landboungdom med aktiviteter og en hjælpende hånd på dagen LandboNord vil her benytte lejligheden til at sige tak for den store indsats og det fantastiske engagement til de 3 værtsbedrifter.

jordfordeling Det forventes, at der i løbet af efteråret viser sig de delområder, hvor der er interesse for at forhandle omlægninger.

Da der skal være tid til sagsbehandling inden jordfordelingens formelle afslutning primo 2018, skal de sidste aftaler indgås i oktober 2017.

Jordfordeling, der er baseret på lodsejeres frivillige deltagelse, tager ud-

gangspunkt i den enkelte landmands fremtidsønsker til arealerne. Det er en stor styrke ved jordfordelingsredskabet, der har vist sig at være et effektivt redskab til at skabe langsigtede løsninger i brugen af det åbne land. Den nødvendige tid til processen er givet godt ud.

Af Marianne Fisker, Vand og Natur Jammerbugt Kommune

Af landinspektør Niels Otto Haldrup, Orbicon

Interesserede ejere i området kan kontakte jordfordelingsplanlægger landinspektør Niels Otto Haldrup, Orbicon på tlf. 30 59 5507.

Fra lodsejermødet i Klim d. 28. april 2016. Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Årets tre værter er:

Trine Jensen & Jan Larsen,

Lillian & Henrik Larsen,

Inge & Peter Sudergaard,

Halemøllevej 27, Stenhøj 9900 Frederikshavn

Smerstedvej 63, Serritslev 9760 Vrå

Kyvsgårdvej 31, Langholt 9310 Vodskov

HØJLUND

SMERSTEDGAARD

KYVSGAARD

43

Fællesskab og fællesspisning mod

ensomhed I foråret blev en hel uge officielt udråbt til ”Danmark spiser sammen uge” – og sikke et helt fantastisk initiativ. Jeg måtte straks undersøge, hvad det nu var for noget.

Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, som består af mere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, heriblandt Landbrug og Fødevarer, der for første gang nogensinde er gået sammen for at skabe et helt fantastisk fælleskab for at bekæmpe ensomhed.

Jeg var klar over at der var en del ensomme mennesker i DK, ensomme af den ene eller den anden årsag – men flere end 210.000 meddanskere er ensomme!

Det er bare alt alt for mange.

Målet for Folkebevægelsen mod Ensomhed er, at antallet af ensomme skal være halveret inden 2020. Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer, skriver på Facebook den 24. april, at ”hvis du synes, det lyder som politisk pølsesnak, så er her muligheden for rent faktisk at være med til at føre en plan ud i livet. Mod ensomhed kæmper politikerne nemlig forgæves.

Lovgivning rækker ikke her.”

Fælles måltider skaber fællesskaber og nye venskaber.

Dette er kendt viden. Jeg er eksempelvis fuldt ud klar over, at når vi sætter os sammen i vores familie herhjemme og spiser sammen og hygger os – så taler vi sammen – og pludselig får vi talt om emner, vi ellers ikke ville have talt om eller med en dybde, som vi ikke ville have kunnet

44

nået, mens vi løb forbi hinanden. Maden og måltidet samler os.

Dette ved jeg, OG dette ved min nabokone Merete også. Trods det er vi nu ude i på tredje år HVER gang vi mødes at slutte samtalen af med ”vi må også snart mødes”. Og det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at mødes med min dejlige nabo – næh det har noget at gøre med danskheden i vores samfund, at vi er os selv nok, og at vi synes at vi har nok at ”gøre” hele tiden.

Jeg vil gerne kunne sige, at vi er en smule mere rummelige på landet, at vi mødes mere end gennemsnittet. Jeg TROR også, uden at jeg har noget videnskabeligt belæg for at sige det, at os ude på landet kender hinanden bedre og har flere relationer end folk, som bor i byen, men render vi mere sammen og drikker kaffe og spiser på kryds og tværs? – næh, det tror jeg faktisk ikke.

Af bondekone Charlotte Fredborg Jensen, fladholt@post5.tele.dk

reminister Dan Jørgensen i 2014 med det formål at formulere måltidsråd til at supplere de eksisterende kostråd) var et af vores 3 ”nye” råd netop at spise sammen (med nogen!) – ”spis sammen med andre – og nyd samværet og måltidet”…

At lave maden sammen kunne gå forud som en del af fællesskabet, men i hvert fald at spise sammen er noget, som samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber.

Livskvalitet gennem fællesskab!

OG det er i alle aldersgrupper.

Børn, unge, voksne og ældre voksne, by og land - alle har vi brug for fællesskab, brug for at blive hørt og at føle, at vi hører til et sted, og det kan vi gøre gennem at mødes til måltiderne.

Der er ikke relationer som før i tiden, hvor naboerne mødtes på kryds og tværs – flere gange om ugen husker jeg, sådan var det nok ikke – men måske en gang om ugen med hver sin madkurv til det fælles tagselv-bord. Her blev snakket på kryds og tværs, og der blev samlet op, hvis nogen var triste, og der blev snakket igennem, grinet og grædt. Hvor blev det fællesskab af?

Jeg mener, at vi i fremtiden skal til at tænke alvorligt over vores relationer til andre mennesker i denne medieskabte verden, hvor vi sidder med hvert vores digitale redskab i hænderne i hvert sit rum. Intet giver mere plus på overskudskontoen end efter en dejlig aften eller bare et par timer i andres samvær.

Når vi ser Olsen Banden eller huset på Christianshavn, så var det måske i virkeligheden ikke bare på landet, der foregik ”fællesskab” – det foregik også i lejlighedsblokkene i byen. Men hvad gik galt? Hvor blev fællesskabet af?

Vi skal slippe os selv løs og inviter så den nabo, tante, veninde, arbejdskammerat, bedste eller chef i stedet for altid bare at snakke om at ”vi burde også” eller ”vi trænger også til at se nogle mennesker” - nogle af os mødes bare for lidt.

Som Karen Hækkerup så rigtigt siger ”Vi har aldrig boet tættere på hinanden end nu, og alligevel har vi formentlig aldrig været længere væk fra hinanden”.

I Måltidstænketanken (debatskabende forum nedsat af daværende fødeva-

Måske skulle vi i næste uge lave en ”inviter dog naboen til middag” uge…….

INVITATION

Kødkvægsudflugt

T A’ D I N PARTNE R MED

LandboNords kødkvægrådgivning inviterer til en spændende heldagstur fredag den 23. september 2016, hvor vi kører mod Himmerland.

PROGRAM FOR UDFLUGTEN 08.30 Frederikshøj, Skipper Clementsvej 30, 9230 Svenstrup Rundvisning ved bestyrer Jens Pedersen og ejer Carl Jensen. Avlsbesætning med 20 blonde køer med tilhørende opdræt, der udstilles på diverse skuer i hele Danmark.

Kom og se hvordan man får mere end 1 kg netto tilvækst på tyrene.

Der serveres kaffe og rundstykker.

11.00 Jens Aage Nielsen, Hjortholmvej 57, 9530 Støvring Rundvisning ved Jens Aage Nielsen. Der er ca. 30 Limousine og Simmentaler kødkvægskøer med opdræt.

4 avlshopper af Dansk Varmblod med diverse føl osv.

Udstillet i Hjørring og Herning i mange år.

Frokosten indtages her.

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Tilmelding senest mandag den 19. september 2016 til enten: Karsten Brødbæk på tlf. 5171 4574 eller kbr@landbonord.dk.

Helle Kjærsgaard på tlf. 9624 2534 eller hkj@landbonord.dk.

LandboNord på tlf. 9624 2424 eller på www.landbonord.dk.

PRIS

13.30 Torstedlund Avlsgaard, Haverslevvej 120, 9520 Skørping Rundvisning ved bestyrer Egon Andersen. Der produceres ca.

1700 tyrekalve til slagtning. Der er en del krydsningskalve på bedriften. Der fodres blandt andet med ribbehøstet korn.

Der drives ca. 225 ha.

Prisen er 450 kr. inkl. moms pr. person inkl. fuld forplejning for hele dagen - rundstykker, frokost og aftensmad.

15.30 Overraskelse

Der køres i egne biler.

17.00 Krastrup Søgaard Gårdbutik, Aalborgvej 52, lyngby, 9520 Skørping.

Besætningen består af 25 Limousine køer. Der er frilandsgrise til opfedning - ca. 300 stk. pr. år. Alt kød omsættes i gårdbutikken. Der leveres mad ud af huset. De er 5 ansatte.

Et spændende besøg hvor vi ser dyrene, butikken og hvor Lars viser os rundt på gården. Der er mulighed for at handle.

Der afsluttes med aftensmad - Buffet med to retter.

Drikkevarer for egen regning.

KvægRådgivningen | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Hele Nordjylland

skal leve

Hvordan kan vi bidrage til at få mere liv og udvikling i landsbyer og landdistrikter. Det kan du høre mere om, når LandboNord inviterer til temamøde ”Hele Nordjylland skal leve – også landsbyer og landdistrikter” Den 21. september afholder LandboNords Landboudvalg temamøde om landsby- og landdistriktsudvikling.

Hensigten med mødet er at få en debat i gang om, hvordan vi kan få gang i udviklingen af landsbyer og landdistrikter.

LandboNord kender til de konsekvenser, som landbrugets strukturudvikling med færre og færre bedrifter medfører for lokalområdet. I flere lokalområder viser der sig faldende befolkningstal og tab af offentlige og private servicetilbud.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Men samtidig findes der også rigtig mange kvaliteter på landet såsom stærk kultur- og foreningsliv, sammenhold og masser af natur. Der findes også rigtig mange lokale ildsjæle, som brænder for lokalområdet og som er med til at holde liv i landsbyerne. ”Hvis vi skal holde fast i det gode liv på landet og vende skævvridningen mellem land og by kræver det større fokus fra den enkelte kommune”, siger formand for LandboNords Landboudvalg, Jørgen Larsen. LandboNord har derfor arrangeret temamødet den 21. september for netop at sætte fokus på udviklingen af landsbyer og landdistrikter.

Inspiration fra Vendsyssel fødevarer, lokalområdet, kommuner

Hele Nordjylland skal leve - også landsbyer og landdistrikter

Onsdag den 21. september 2016 kl. 17.00 – 21.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev.

Invitation til regionalt temamøde om landsby- og landdistriktsudvikling med Fokus på fremtiden for Nordjyllands landsbyer og landdistrikter.

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Tilmelding skal ske senest den 12. september på www.landbonord.dk eller på 9624 2424.

LandboNord har bl.a. efter dialog Sted med en række landsbyer udarbejdet Onsdag d. 21/9 kl. 17.00 på LandboNord, en vision for LandboNords engageErhvervsparken 1, ment i den aktuelle udfordring for 9700 Brønderslev landdistrikterne, som vil blive præsenteret på | temamødet.

PlanteRådgivningen Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

LandboNord | 9624 2424 | landbonord.dk 46

På temamødet vil lokale repræsentanter/ildsjæle komme med deres kommentarer til LandboNords vision for udvikling af landsbyer og landdistrikter, og deres input i forhold til, hvad de har gjort for at udvikle deres egen landsby. Der vil også være mulighed for at høre, hvad flere af kommunerne i Nordjylland gør for at skabe liv og udvikling på landet.

På mødet vil der endvidere være oplæg om Vendsyssel Fødevarer, som er et nyt forum for mindre fødevareproducenter, gårdbutikker, fødevarefagfolk og landmænd, der ønsker at sælge direkte til forbrugeren. Vendsyssel Fødevarer har allerede afholdt to møder, og et par af mødedeltagerne vil denne aften fortælle om deres oplevelser med møderne og deres forventninger til Vendsyssel Fødevarer.

Vi håber, at denne aften kan være med til at give inspiration og idéer til, hvordan vi kan udvikle landsby- og landdistrikter, således at vi sammen kan bidrage til at få hele Nordjylland til at blomstre og udvikle sig.

på

plakaten

Tirsdag den 25. oktober og tirsdag den 15. november kl. 19.00

Transport af farligt gods · Kap. 1-3 kursus på LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev Vær opmærksom på, at fra 26. november 2016 skal man have et gyldigt sprøjtebevis/sprøjtecertifikat for at kunne indkøbe kemi.

Endvidere skal alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hvert fjerde år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat.

Sprøjteførere, som deltog i opdateringskursus 2011/2012, skal derfor på kursus inden beviset er 4 år.

Kurserne afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 40837) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, fx landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

Prisen er 110 kr. i deltagerbetaling og 640 kr. for forplejning og kursusmateriale.

Tirsdag den 29. november kl. 08.30-16.00

Vil du kunne gennemføre lovpligtige eftersyn af egne maskiner? på LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev Formål med kurset: • At give indsigt i kontrol og tilsyn af maskiner for opfyldelse af gældende sikkerhedsbestemmelser • At uddanne personer til sagkyndige i eftersyn af maskiner og udstyr mm. På egen virksomhed Indhold på kurset: • Introduktion i arbejdstilsynets krav – bekendtgørelse 1 109/92 §14 • Regler for eftersyn og vedligeholdelser i maskiner og udstyr • Arbejdspladsvurdering, maskineftersyn i forhold til APVèn • Eksempler på instruktionsbøgers anvisning i sikkerhedskontrol.

Tjekskemaer. Håndværktøj, el, stiger, porte mm. Brandsluknings og førstehjælpsudstyr samt værnemidler.

Opsætning af påbuds-, forbuds og advarselsskilte. Beredskabsplan og foranstaltning ved ulykke. Indretning af værksteder, vaskeplads og maskinhaller.

Målgruppe Landmænd, maskinstationer, entreprenører, kloakmestre, skoventreprenører, ejere og medarbejdere, der arbejder med de pågældende arbejdsområder i virksomheden.

Underviser: Simon Poulstrup Kurset afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 47165) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f.eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

Praktisk Information Tilmelding senest fredag den 25. november på 9624 2424 eller via www.landbonord.dk Prisen er 108 kr. i deltagerbetaling og 642 kr. for forplejning og kursusmateriale.

47

Onsdag den 26. oktober kl. 11.00 – 14.00

Landbrug & Fødevarer, Kvægs regionsmøde på LandboNord i Brønderslev

Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse på årets regionsmøde og få en status på det aktuelle politiske og faglige arbejde. På mødet er der lagt op til dialog og debat om aktuelle emner, og Kvæg orienterer om, hvilke arbejdsopgaver ledelsen aktuelt har fokus på.

Der er ikke tilmelding, så mød bare op.

Klovbeskæringskursus Løbende tilmelding

Kurset afholdes i samarbejde med en klovbeskærer, der deler ud af sine erfaringer.

Der gives gode forklaringer, fjernes dårlige vaner og oplæring af helt nye i at beskærer optimalt. Et kursus med både teori og praktik.

Vi har oprettet en venteliste, således at kurset oprettes i takt med at der er 6 – 7 deltagere.

Pris for hele dagen: 2.500 kr.+ moms inkl. fortæring Kontakt kvægrådgiver Nikolaj G. Thomsen, ngt@landbonord.dk, tlf. 21122280 eller sekretær Helle Kjærsgaard, hkj@landbonord.dk, tlf. 96242534.

LandboNords KvægRådgivning

DMS kursus Vi holder DMS dyreregistreringskurser, hvor vi gennemgår de muligheder der er i programmet. På kurset kommer vi omkring både DMS Dyreregistrering og SmartKoen.

Vi har oprettet en venteliste, således at kurset oprettes i takt med at der er 8 – 10 deltagere.

Pris: 600 kr. + moms inkl. Kursusmateriale, kaffe og brød.

Kontakt kvægrådgiver Karin M. Larsen kml@landbonord.dk, tlf. 96242532 eller sekretær Helle Kjærsgaard, hkj@landbonord.dk, tlf. 96242534.

LandboNords KvægRådgivning

48

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag den 5. oktober 2016 kl. 18.30

Jeppe Aakjær aften

på LandboNord, Erhvervsparken 1

Musik, fællessang, foredrag ved Else Højgaard & Knud Søndergaard Vi fejrer en mand, der har haft stor betydning for vores kultur.

Jeppe Aakjærs 150 års dag her i 2016.

Vi starter aftenen med brød, ost og vin og senere kaffe.

Der er lagt op til en hyggelig aften på LandboNord.

Pris 150,- kr.

Tilmelding senest onsdag den 28. september.

Onsdag den 30. november 2016 kl. 18-23

Julefrokost

på Landboskolen, Valdemarsgade 1, Brønderslev Julehygge og landboskolens gode julefrokost.

Sangkoret ”Frejdig” kommer og skaber en god stemning.

Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 14.00

Lederen af sangkoret: Poul Erik fortsætter med at spille til dansen.

på LandboNord i Brønderslev

Pris 200,- kr. Øl, vin, snaps og vand kan købes.

Niels Busk kendt fra sit organisationsarbejde og sit politiske liv i Venstre, samt tidligere medlem i EuropaParlamentet.

Tilmelding senest den 23. november.

Aktionstræf

Mærkesager: Fødevaresikkerhed, Landbrug og Fiskeri.

Pris for kaffe 25,- kr.

Onsdag den 7. december 2016 kl. 19.30

Adventsmøde i Brønderslev Hallen

Onsdag den 16. november 2016 kl. 14.00

Aktionstræf

på LandboNord i Brønderslev

Provstesekretær Peder Kallesøe og Ellen Støve underholder med musik og sang fællessang og fortællinger.

En aften med kaffe, ostemad og lagkage og hvor vi ønsker hinanden en glædelig jul.

Pris 100,- kr.

Egon Nielsen, en spændende og underholdende forfatter og tidligere tolder, kommer og fortæller smuglereventyr, der er bygget på virkelige hændelser fra de vendsysselske strande.

Tilmelding senest mandag den 5. december

Pris for kaffe 25,- kr.

49

HJØRRING

SENIORKLUB Hver onsdag fra kl. 14.00 til kl. 15.30

Tirsdag den 15. november kl. 13.30

Vi mødes i Bowlinghallen, Ringvejen 10, Hjørring, til en bowlingdyst samt kaffe og samvær.

på Halvorsminde over emnet ”Duk dig Bonde – der kommer et angreb”

Bowling

Der er ingen tilmelding man møder bare op.

Pris pr. gang 55,- kr.

Yderligere oplysninger: Henvendelse til Povl Hansen 98988610 eller Sved Erik Hansen 98998190.

Foredrag af journalist og mediechef Jeppe Søe

Et foredrag om hvad landbruget selv kan gøre for at forbedre deres image med udgangspunkt i de verbale overfald, som landbruget udsættes for. Han opfordrer nuværende og tidligere landmænd til at tage genmæle via de sociale medier. Et foredrag, der vil/kan få smilene frem.

Entre inkl. kaffe 80,- kr.

Tilmelding senest tirsdag den 8. november.

Tirsdag den 25. oktober kl. 13.30

Foredrag ved Ruth Brik Christensen på Halvorsminde

”Kaffe og kage mellem krudt og kugler” Hun vil fortælle om livet blandt vores udsendte soldater i Irak og Afghanistan. Hun har været leder på et KFUM soldaterhjem i Irak fra 2006 – 2007 og i Afghanistan fra 2008 – 2009. Hun har givet soldaterne et sted, der mindede lidt om et hjem med kaffe og brød, og har altid tid til at lytte til deres oplevelser. Hun blev i 2009 kåret til ”Årets helt” af Jyllands Posten, og har efterfølgende fået bogen ”Ruth i Krig” udgivet.

Tirsdag den 13. december kl. 13.30

Advent/julearrangement på Halvorsminde Klaverstemmer, munter musikalsk sprællemand og initiativtager til Hjørring Sommerspil Ernest Petersen, vil fortælle om et aktivt og muntert liv ved tangenterne, og få os i den rette julestemning.

Entre inkl. Gløgg, æbleskiver og kaffe 50,- kr.

Tilmelding senest den 6. december.

Entre inkl. kaffe 80,- kr.

Tilmelding senest tirsdag den 18. oktober.

Rejse til Vietnam og Cambodja i 2017 Landsforeningen for Senior arrangerer i samarbejde med Albatros rejse til Vietnam og Cambodja i 2017. Det er nu tid til at overveje om den næste store rejse skal gå til Vietnam og Cambodja. Rejsen er på 18 dage (22. februar – 11. marts), og prisen er 24.998,kr. og indeholder næsten alle måltider.

Se dag til dag programmet på Landsforeningens hjemmeside www.landbosenior.dk. Vil I vide mere om rejsen eller tilmelde jer, sker det ved henvendelse til: Albatros Travel, tlf. 36989898, mail: infoalbatros-travel.dk. www.albatros-travel.dk/lsl.

Opgiv rejsekode LR-LSL.

50

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Tirsdag den 13. december 2016 kl. 14.00

Adventsmøde på Knivholt

Vi får besøg af Frederikshavns nye sognepræst Inger Due Borre, som selv vælger emne.

Pris 75,- kr. pr. person.

Tilmelding senest 9. december.

Torsdag den 17. november 2016

Julefrokost på Aalbæk Gl. Kro Tirsdag i ulige uger kl.15.00-16.00

Bowling starter

Den 27/9 - 25/10 - 8/11 - 22/11 - 6/12.

Sted: Skippergade 35a, Frederikshavn Pris 60,- kr. inkl. sko og kaffe.

Besøg på Skagen Skipperskole.

Eftermiddagskaffe.

Pris. 400,- kr. pr. person Tilmelding senest torsdag 10. november Afgang fra Sæby kl. kl. 11.00, afgang fra Ravnshøj kl. 11.20

Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 14.00

Foredrag i lyd, musik og billeder på Knivholt Rundt om Limfjorden med bibliotekar Grethe Hagensen og pressefotograf Bent Jakobsen.

Pris. 100,- kr. pr. person.

Tilmelding senest fredag den 7. oktober.

Følg foreningen

LandboNord på Facebook I efteråret har foreningen LandboNord lanceret sin egen facebookside.

På siden vil vi løbende holde vores følgere opdateret på, hvilke initiativer der er i gang i forbindelse med LandboNords foreningspolitiske arbejde.

Der vil løbende blive lagt billeder, videoer og tekst ud, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvad der rører sig i foreningen.

Vi opfordrer dig derfor til at ”like” siden, som du finder via linket

www.facebook.com/landbonord

51

SYDØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

Tirsdag den 25. oktober kl. 13.00

Bustur til ”Kunsten”

I Aalborg kan man opleve Aalborg Kunstmuseum efter en gennemgribende renovering i 2015. Seniorklubben arrangerer besøg på kunstmuseet med rundvisning og afslutning med kaffe og kage.

Bus afgår fra Kulturhuset i Hjallerup kl. 13.00.

Kom med og oplev billedkunst i verdensklasse.

Pris: 100,- kr. pr. prs. inkl. bus og kaffe.

Tilmelding til LandboNord senest fredag den21. oktober kl.

12.00.

Fredag 27. januar 2017 kl. 17.30

Seniorklubbens 20 års jubilæumsfest i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup Syd-Østvendsyssel Seniorklub har 20 års jubilæum i 2017, hvorfor bestyrelsen har besluttet at markere dette ved et brag af en jubilæumsfest. Bestyrelsen håber, at klubbens medlemmer vil møde op og markere klubbens 20 års jubilæum.

Pris: 100,- kr. pr. person + drikkevarer.

Indbydelse til jubilæumsfesten udsendes til alle medlemmer primo december måned. Reserver allerede datoen nu. Der bliver rift om pladserne. Bindende tilmelding til LandboNord kan foretages allerede nu.

Tirsdag den 22. november kl. 19.00

Foredrag Slædepatruljen SIRIUS i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup.

Foredrag om Siriuspatruljen ved Tommy Pedersen, Aalborg. Tommy Pedersen har været med i slædepatruljen og fortæller om patruljens opgaver og hans oplevelser ved Danmarks nordligste forsvarspunkt.

Foredraget følges op af et diasshow omkring SIRIUS. Pris: 75,- kr. pr. prs. inkl. kaffe.

Tilmelding til LandboNord senest fredag den 18. november kl. 12,00.

52

HANHERRED

SENIORKLUB Mandag 26. september kl. 17.00

Madlavning starter på Ørebro skole

Tilmelding til Thorkild Gade tlf. 9821 5058/6064 4058

Summax Torsdag 6. oktober 2016 kl. 19.00

Foredrag med Ernst Trillingsgaard på Kultur & Seniorcenteret

Ernst Trillingsgaard vil vise billeder og fortælle om et spænende og oplevelsesrigt liv som kulturkøbmand, først i Holstebro og nu mange år i Aalborg, hvor han har stået i spidsen for Aalborg Kongres og Kultur Center og skaffet store kunstnere fra ind og udland til byen. Han vil fortælle slagfærdige anekdoter om hans møde med mange berømte kunstnere.

Pris 50,- kr. for entre og kaffe. Alle er velkomne.

Torsdag 17. november kl. 19.00

Adventshygge

en kort gennemgang

Digitaliseringen af regnskaber åbner op for en detaljegrad og et dag-til-dag overblik, som ikke er set tidligere. Det smarte online regnskabsprogram Summax hjælper til med at tage beslutninger på et oplyst grundlag.

Se her en kort introduktion til Summax. Filmen varer 12 minutter og gennemgår flere af de smarte funktioner, som sikrer overblikket på bedriften.

Se videoen via linket kortlink.dk/n4ge eller scan QR-koden.

på Kultur- og Seniorcenteret Trioen Zenobio kendt fra bl.a Sommersang i Mariehaven – kommer og synger danske sange og egne sange, men også sange, hvor tilhørerne får rørt stemmebåndene.

Der serveres gløg og æbleskiver.

Pris 100,- kr. alt incl. Alle er velkomne

53

BRØNDERSLEV

LANDBOUNGDOM Søndag den 18. september

Åbent Landbrug

Smerstedvej 63, 9760 Vrå.

Brønderslev LandboUngdom tager i år op til Henrik Larsen i Serritslev, hvor der afholdes Åbent Landbrug. Det er en ejendom med 220 års køer, som desuden også laver meget markarbejde selv. Brønderslev Landboungdom vil have en flødebolle maskine med, samt være vært med pølser og brød.

NORDMIDTVENDSYSSEL

LANDBOUNGDOM Søndag den 18. september kl. 10.00

Åbent Landbrug

Halemøllevej 27, 9900 Frederikshavn Nord-Midt LU deltager i år ved Åbent Landbrug hos Trine Jensen & Jan Nygaard Larsen, Stenhøj, sammen med LandboNords Kreds 2. Der vil på dagen være flere aktiviteter for både børn og de lidt ældre, så kom til en oplevelsesrig dag, hvor I kan komme helt tæt på dyrene og se hvordan et moderne landbrug fungerer.

lørdag den 1. oktober kl. 13.00

HLS Paintball

Øster Hjelmstedvej 68, 9740 Jerslev J Kom og vær med til en dag, hvor det står i aktions tegn, Vi tager ud og prøver HLS’s nye paintball bane, som er blevet lavet i foråret 2016.

Pris for medlemmer 150 kr., ikke medlemmer 300 kr.

Der vil være 300 skud og to timers paintball med fuld skrald.

Tilmelding skal ske til Kristian Ballebye på 23 71 75 69 eller ballebye@jubii.dk, senest d. 26. september.

tirsdag den 11. oktober kl. 19.30

Vrejlev Kloster

Vrejlev Kloster 3, 9760 Vrå.

Vrejlev Kloster har 400 årskøer og driver 500 Ha i marken. De har grovfoder, salgsafgrøder og kartofler. De laver alt i marken selv, på nær snitning. Kom og vær med til en hyggelig og faglig aften, hvor Brønderslev LandboUngdom vil være vært med pølser og brød og desuden øl og vand.

lørdag den 26. november kl. 18.00—02.00

Julefrokost i Dronninglund Øster Hjelmstedvej 68, 9740 Jerslev J

Som noget nyt tager vi i år til Dronninglund for at holde vores julefrokost, sammen med Dronninglund LandboUngdom.

Prisen for medlemmer er 200 kr., mens det koster 260 kr. for ikke medlemmer.

Sidste tilmelding d. 1. November til Kristian Ballebye på 23 71 75 69 eller ballebye@jubii.dk.

54

Torsdag den 3. november kl. 18.00

Madlavning Dybvad skole

Tradition tro kører vores madlavningshold fra 1. torsdag i november igen i år.

Vi fortsætter hver torsdag året ud.

Prisen er 500 kr. ved start og tilmelding skal ske til Kenneth M., 60 24 00 60.

Fredag den 9. december kl. 16.00

Tur i det hvide

Øster Hjelmstedvej 68, 9740 Jerslev J Det er igen blevet tid til at komme ud og sparke lidt dæk, inden vi går helt på juleferie. Vi vil som vanen tro finde nogle spændende ejendomme rundt om i det nordjyske, og prøve at samle en busfuld mennesker som de forrige år.

Kom med til en rigtig hyggelig aften, hvor vi får set en masse maskiner, og får en rigtig god snak, med de lokale landmænd.

Tilmelding til Jonas G, 25 68 10 04.

DRONNINGLUND

LANDBOUNGDOM Søndag den 18. september

Åbent landbrug hos Kyvsgaard Familien Sudergaard på Kyvsgaardvej 31, Langholt. 9310 Vodskov Kom og se landbruget og møde LandboUngdom, samt en masse andre landbrugsinteresserede gæster

Lørdag den 24. september Kl 11.00

HJØRRING

LANDBOUNGDOM Tirsdag den 25. oktober kl. 19.30

Grøn Gas, Vrå

Grøngasvej 13, 9760 Vrå Vi har fået lov at komme ind og se det nybyggede biogasanlæg i Vrå. Vi vil få en rundvisning og følge processen fra gylle til gas. Kom og få indsigt i hvordan landbruget kan være en medspiller i energimarkedet.

Tilmelding Thomas Eshrich: 28 44 64 87

Efterårstræk

Klokkerholm Banen Er vi klar til vores årlige efterårstræk. Fordi vi er helt vilde med at arrangere traktortræk i Dronninglund.

Vi håber, I vil komme og se de velmødte trækkere prøve kræfter med den gode lerbane i Klokkerholm.

Vi inviterer igen i år en flok trækkere der vil gøre deres for at levere et godt show.

Onsdag den 2. november kl. 18.00

Madlavning

Tårs Skole, Vrejlev Klostervej 8, 9830 Tårs I år skal vi lave noget mere mad, sidste år havde vi godt gang i kødgryderne.

Konceptet er det samme og vi mødes en gang om ugen.

Første gang snakker vi lige om, hvad vi skal lave de efterfølgende gange.

Så der vil være noget godt og se på til tilskuerne.

Pris: medlemmer 50 pr gang, ikke medlemmer 75 pr. gang.

Tilmelding Emil Hansen: 23 23 04 12

Lørdag den 26. november

Julefrokost i Dronninglund Som noget nyt i år flytter vi vores julefrokost til Dronninglund.

Det vil blive en julefrokost for medlemmer og ikke medlemmer samt vores hjælpere.

Vi glæder os til en rigtig hyggelig aften.

Mere info vil komme på hjemmesiden når tiden nærmer sig.

Vi håber i vil deltage og feste sammen med os.

December

Gokart tur til Action House Løkken

Lørdag den 26. november kl. 19.00

Julefrokost

Zwei Grosse, Hjørring Fest på Zwei Grosse, skal der siges mere?

Vi afslutter året med en fest med manér!

Der vil være fri øl, vin og vand til maden og sikkert også en snaps eller to.

Menu og priser kommer senere.

Tilmelding Jesper Budolfsen: 22 26 73 81

I december måned har vi planer om en gokarttur i Action House Løkken.

Det er ved at være længe siden vi har kørt gokart, så vi håber I friske på et par omgange på gokartbanen. Info vil komme på Facebook og vores hjemmeside.

55

ER DU KLAR TIL 2017?

Sæt fokus på udviklingen af dine medarbejdere

Sæt fokus på dine medarbejdere, og nå dine mål i 2017 Gemmer der sig talenter i medarbejderstaben? Matcher opgaverne medarbejdernes kvalifikationer?

Og hvordan trives den enkelte medarbejder individuelt og i teamet?

Ved at lægge en plan for udviklingen af dine medarbejdere, sikrer du at du får det maksimale ud af deres potentiale og fastholder dem. Samtidigt sikrer du en bedre arbejdsgang i hverdagen på din bedrift.

LandboNord tilbyder bl.a. hjælp til medarbejderudviklingssamtaler, teamudvikling og medarbejderdage, hvor vi rådgiver om udvikling, forbedring af samarbejde, kommunikation og effektivitet på arbejdspladsen.

KONTAKT TEAM HR/ARBEJDSGIVER PÅ 9624 2424

Hvis du har brug for hjælp til udvikling af dine medarbejdere.

Merete L. Andersen Chefkonsulent Mobil 2010 6196 mla@landbonord.dk

Susanne Sander Socialkonsulent Mobil 4052 5215 ssa@landbonord.dk

Lene Bach HR Konsulent Mobil 4041 1458 lba@landbonord.dk

Pernille Tolstrup Teamleder LønService Mobil 4115 6508 pto@landbonord.dk

Mette H. tygesen Svinerådgiver Mobil 2128 2218 mht@landbonord.dk

Michael Mortensen Kvægrådgiver Mobil 3047 5092 mim@landbonord.dk

Bagsiden_Team HR.indd 1

HUSK a lt id v e d la n g ti d ssy g e m e ld in g at k o n ta k te so ci a lk o n su le n te n fo r a t h ø re o m m u li g h e d e r fo r fa st h o ld e ls e .

26-08-2016 08:47:57

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev