Mit LandboNord september 2014

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #03 // SEPTEMBER 2014

FREMTIDEN HEDDER SUMMAX VIRKSOMHEDSORDNINGEN ER BLEVET ÆNDRET MYNDIGHEDSKASKETTEN BLIVER UDFORDRET

97 procent af kunderne vil anbefale LandboNord SIDE 4

INDHOLD 97 procent af kunderne vil anbefale LandboNord

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 4

Fremtiden hedder Summax

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 8

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Kim Nørgaard (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

Lydhørhed for landbrugets synspunkter i Kreds 1 SIDE 14

Når myndighedskasketten bliver udfordret

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

SIDE 18

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Virksomhedsordningen er blevet ændret SIDE 29

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: torsdag den 13. november 2014.

FORSIDEN: Collage af billeder fra LandboNords Instagramprofil. www.instagram.com/landbonord

LEDER

Op- og nedture Høsten er velbjerget, og det forlyder, at der er en stor høst verden over, men desværre med faldende priser til følge.

Efter et forrygende høstvejr i starten af sæsonen, blev det fine høstvejr afløst af lidt mere almindelig dansk høstvejr. Men alle ser ud til at have fået bjerget både korn og halm i god kvalitet, og dermed er det kommende års foder/strøelse sikret, hvilket giver fundament for gode resultater i den animalske produktion. Det bliver der brug for, især efter at Ruslandskrisen har sat sit præg på afregningspriserne for stort set alle landbrugsvarer. Flere landmænd kommer til at mangle millioner i forhold til deres budget, og det ser desværre ud til, at krisen er langvarig, så det ikke bare kommer til at ramme økonomien i 2014, men også de kommende år. EU har derfor åbnet kassen for tilskud til at lægge på lager og finde nye markeder til de varer, der ikke længere finder vej til de russiske forbrugere. Vi ved, at det aldrig kommer til at dække vores tab, men det kan forhåbentlig tage toppen af tabene.

Målrettet regulering af gødskning Ganske vist har det været en god høst, men kvaliteten af den har været ringe, og proteinindholdet fortsætter sin nedadgående færd fra de senere år.

Derfor skal der købes ekstra sojaskrå, hvilket jo er totalt tåbeligt, når vi med optimal gødskning ville kunne øge både indholdet af protein samt udbyttet betragteligt, uden at det ville skade miljøet. Det kræver blot at man sætter ind med målrettet regulering i stedet for en generel regulering. Det ville være lettere for os landmænd at spare op til udvikling af vores bedrifter, ligesom vi ville have lettere ved at afdrage den gæld, vi har, og sikre de 15-20 % af arbejdspladserne, der ligger i landdistrikterne, og som er afhængige af landbruget - kort sagt sikre et skattegrundlag for forkantskommunerne og sikre en udvikling af de

Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

landbrugsbedrifter, der opretholder disse arbejdspladser.

Miljøministeren i Nordjylland Miljøministeren var en tur forbi Nordjylland, og der er sådant set ikke noget at udsætte på hende. Men det er der til gengæld på den viden, hun bliver udstyret med. Den er både ensidig og præget af, at man fra myndighedernes side ikke ønsker at indrømme, at man er kommet for langt ud af tangenten ”generel regulering”, og at systemet bliver mere og mere fastlåst. Dette endda i en tid, hvor antallet af ansøgninger er ekstremt lavt. Ministeren kom reelt for at tale og debattere med os, sagde hun, og var glad for succesen med vandrådene. Vi gjorde ministeren opmærksom på, at det synes mærkeligt, at man med den ene hånd siger, at man ønsker en konstruktiv debat omkring de kommende vandplaner og indrømmer, at man skulle have inddraget os landmænd og de grønne organisationer noget mere og lang tid før, mens man med den anden hånd bare kører derudaf med uhørt korte høringsfrister og sender tingene til høring lige inden sommerferie, juleferie osv., vi har svært ved at nå at svare kvalificeret.

Det var heller ikke bedre denne gang.

Vi havde hørt, at hun skulle komme til Nordjylland og pressede derfor på for at få adgang til mødet. Denne adgang fik vi så fredag eftermiddag, hvor mødet skulle afholdes om mandagen. Derfor måtte vores konsulenter aflyse deres opgaver og aftaler med landmænd den dag og køre til mødet for at forsvare vores synspunkter og vores drænvandsprøver. Jeg var den eneste landmand, der var mødt frem fra både Agri Nord og LandboNord, og derfor gjorde jeg ministeren opmærksom på, at vi har lige så travle kalendere som en minister, og derfor skal vi inviteres i god tid ligesom alle andre parter i mødet.

Ministeren slog fast på mødet, at vores drænvandsmålinger ikke var gode nok til at kunne danne grundlag for

kommende beslutninger. Ministeren slog også fast, at Naturstyrelsen laver målinger, og derfor er det ikke korrekt, når blandt andet landbruget hævder, at de målinger ikke er gode nok. Vi gjorde ministeren opmærksom på, at vores målinger er tæt på dem amtet lavede i sin tid, hvor de mente, at vi var tæt på mål-opfyldelse. Derfor synes det svært for os at forstå, at man efter amtets nedlæggelse pludselig er langt bagefter med miljømålene. Vi ved udmærket, at Naturstyrelsen laver målinger, men at vi mener, at de laver for få og beregner resten. Derudover bliver den gamle havbund i Jammerbugt Kommune bedømt forkert, da der ikke er det kvælstof i målingerne, som beregninger siger, der skal være. Vi ønsker en dialog med ministeren, men vi og andre lokale interesser vil høres og respekteres, hvis demokratiet skal fungere i denne proces.

Succesfulde dyrskuer Dyrskuerne var igen i år en stor succes med flere besøgende, mere omtale og samtidigt en forbedret økonomi. Samtidigt kan vi konstatere, at vores uddannelse af folkevalgte bærer frugt. Vi kommer mere og mere i dialog med de lokale politikere og møder op alle de steder, hvor vi ved, at der sker noget omkring landbrugets vilkår.

MRSA endnu en gang Det ser ud til debatten omkring MRSA er kommet for at blive. Senest er der blevet lukket for skolebesøg på svinegårdene og for Åbent Landbrug på svinegårde.

Dermed er der 15 gårde mindre til Åbent Landbrug. Vi gør, hvad vi kan for at informere, men det er i debatten svært at komme igennem med fakta argumenter, da det rundt på nettet samt i TV og radio flyver med påstande og rygter. Der er også en del stærke modstandere af en stor svineproduktion i Danmark, der ser sidst sit snit til at sætte en skræmmekampagne i gang for at opnå sine mål.

Men sådan virker demokratiet jo også sommetider, og derfor må vi bare blive ved med at argumentere og fremføre vores viden.

3

97 procent af

vil anbefale Land LandboNord har en ambition om at komme tættere på kunderne for bedre at kunne målrette rådgivningen til de behov, der er i markedet. Derfor har vi i løbet af de sidste par måneder gennemført en kundetilfredshedsanalyse for at afdække, om såvel rådgivning som rådgivningsprocessen står mål med landmandens forventninger. I den forbindelse har næsten 1000 kunder svaret på en række spørgsmål om LandboNord. Det giver nu et billede af, hvordan kunderne vurderer kvaliteten af vores rådgivning.

En af de største tillidserklæringer, man kan få fra sine kunder, er, når de tilkendegiver, at de vil anbefale virksomhedens ydelser til andre. Derfor var dette spørgsmål et af dem, som ledelsen i LandboNord var meget spændt på udfaldet af – og resultatet af netop dette spørgsmål skuffede bestemt ikke. Hele 97 procent svarede nemlig, at de helt eller delvist vil anbefale LandboNords rådgivning til andre. ”Vi er selvfølgelig meget glade for de flotte besvarelser, men vi ser også på tallene med en vis portion ydmyghed.

For når 97 procent af vores kunder siger, at de vil anbefale os til andre, så forpligter det også. Men vi arbejder målrettet for at udvikle os, så vi fortsat kan leve op til de forventninger, der er til os i markedet,” siger administrerende direktør Uffe Bertelsen.

Stor faglighed og kendskab til kundernes bedrifter En af de andre positive hovedtendenser i undersøgelsen er, at både konsulenter og assistenters faglige viden vurderes højt af kunderne. Og kendskabet til den enkelte kundes bedrift scores også relativt højt. ”Det er helt afgjort positivt, at vores kunder oplever en høj faglighed hos

4

både konsulenter og assistenter, da det jo er det, vi lever af som rådgivningsvirksomhed. Men at de også mener, at deres konsulent har et indgående kendskab til deres bedrift, er et yderligere plus, da det for mange giver en tryghed, at konsulenten rådgiver dem på et solidt ”grundlag”, fortæller Uffe Bertelsen, der dog tilføjer: ”En gang imellem kan det dog godt være, at vi skal blive bedre til at sætte nye øjne på sagen, når det er relevant, så vi også får udfordret landmanden på de rette områder. Der kan vores konsulenter blive bedre til at bringe hinandens kompetencer i spil.”

Øget fokus på opfølgning Selvom undersøgelsen generelt tegner et billede af en virksomhed, der i høj grad lever op til kundernes forventninger til rådgivningen, er der selvfølgelig også områder, der nu skal sættes fokus på. Fx udtrykker kunderne et ønske om en endnu højere grad af løbende opfølgning og kontakt til konsulenten. Derfor udvikler LandboNord ydelser, der i endnu højere grad sikrer, at kunderne løbende får opfølgende data om deres bedrift, der kan være med til at udvikle og styre landmandens forretning. ”Grunden til, at vi nu har ladet os måle, er selvfølgelig ikke kun for rygklapperiets skyld. Selvom det er enormt tilfreds-

stillende at se de positive resultater, så igangsatte vi også undersøgelsen for at klarlægge, hvor der er potentiale for forbedringer. Og det har undersøgelsen nu også vist os,” siger Uffe Bertelsen, der mener at undersøgelsen har givet forretningen et bedre udgangspunkt for at sætte ind på de områder, der trænger.

Ingen prisstigninger i fire år I undersøgelsen tegnes der desuden et billede af, at en del kunder har fokus på pris, hvilket ikke er unaturligt. I LandboNord er man opmærksomme på, at prisen selvfølgelig betyder noget for kunderne. ”Vi har ikke haft prisstigninger i fire år.

Samtidig har vi gjort det ekstra attraktivt at være medlem i LandboNord og har derfor udbetalt medlemsbonus på i alt 8 mio. kr. i løbet af de seneste tre år.

Samlet set gør det os særdeles konkurrencedygtige i markedet,” siger Uffe Bertelsen.

I den kommende tid vil LandboNord sætte særligt fokus på resultaterne i analysen. Et af de tiltag, der allerede er søsat, er træning af alle konsulenter i ”Det gode kundemøde”, hvor et vigtigt element er forventningsafstemning inden mødet og opfølgning på de indgåede aftaler under og efter mødet.

kunderne

dboNord

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Når 97 procent af vores kunder siger, at de vil anbefale os til andre, så forpligter det også.

UFFE BERTELSEN, ADM. DIREKTØR

Også foreningen står for skud Udover spørgsmål der vedrører rådgivningsforretningen, har respondenterne også svaret på spørgsmål, der vedrører det foreningspolitiske arbejde. Her har de blandt andet skullet forholde sig til, om LandboNord er en kompetent talsmand for erhvervet, om LandboNord er med til at sætte den politiske dagsorden til gavn for erhvervet og om Fjerritslev og Hjørring Dyrskuer er gode tilbagevendende begivenheder.

Her er et udpluk af resultaterne: • 92 % mener, LandboNord er en kompetent talsmand for erhvervet i medierne

•9 6 % mener, LandboNord er synlig i lokalsamfundet •8 9 % mener, LandboNord er med til at sætte den politiske dagsorden til gavn for erhvervet •9 7 % mener, Hjørring og Fjerritslev Dyrskuer er gode tilbagevendende begivenheder. ”Med de resultater vi har fået nu, kan vi se, at vi gør mange ting rigtigt. Men det giver også et praj om, hvor der er plads til forbedringer. Vi kæmper hele tiden for at sætte vores aftryk på den politiske dagsorden, men vi kan altid blive bedre – både til at påvirke dagsordenen, men også til at synliggøre vores indsats over

for vores medlemmer,” siger LandboNords formand Niels Vestergaard Salling.

Stor tilfredshed med dyrskuer og Mit LandboNord En af de meget positive tendenser i undersøgelsen er, at kunder og medlemmer i høj grad oplever LandboNords to dyrskuer i Hjørring og Fjerritslev som gode tilbagevendende begivenheder.

Hele 97 procent svarer, at de er enige i den påstand.

Derudover bliver Mit LandboNord også vurderet meget flot af kunderne, hvor hele 94 procent svarer, at bladet er relevant og interessant.

• 97 % af kunderne vil anbefale LandboNord • 93 % siger, vores rådgivningsydelser dækker deres behov • 97 % siger, LandboNord har et godt image • 97 % siger, LandboNord er en moderne og nytænkende virksomhed.

5

Lugt, lyd og læring Der skal ikke nødvendigvis et klasseværelse og en tavle til for at fange en flok 10-åriges opmærksomhed – måske tværtimod.

JANE KOLLER, MÆLKEPRODUCENT

Lugten var anderledes, lydene var anderledes og de fysiske rammer var bestemt også anderledes. Men indlæring og oplevelser var stadig i højsædet, da 4. a fra Skipper Clement Skolen i Aalborg besøgte Jane og Palle Kollers kvægbedrift i 24 timer.

Mælkeproducenterne Jane og Palle Koller har nytænkt det traditionelle 3-timers gårdbesøg. I juni måned havde de derfor deres første 24-timers gårdbesøg fra en 4. klasse.

Selvom eleverne i første omgang kom fra en privatskole, mener Jane Koller, at mange folkeskoler med fordel kan tænke landbruget ind som medspiller i den nye folkeskolereform, hvor der stilles krav om ”en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter”. ”Med et gårdbesøg kan læreren selv vælge, hvilke fag besøget skal tage særligt udgangspunkt i. Der er masser af muligheder. Er det kemi, kan man tale om sprøjtemidler til marken; er det biologi kan vi tale om dyr og naturen; er det matematik kan vi tale om, hvor mange liter mælk, der bliver produce-

ret – og niveauet det kan tilpasses det pågældende klassetrin. Så det er en oplagt mulighed for at opnå både læring og fysisk aktivitet i nye rammer end på den sædvanlige skolebænk,” siger Jane Koller, der lægger vægt på, at det også er en mulighed for at vise, hvad landbruget står for og derigennem at skabe et bedre image for erhvervet.

”Det er hårdt, at være landmand” Tilbage på skolen evaluerer eleverne Tine, Carl August og Tobias besøget.

Døgnet på gården har været en stor oplevelse. ”Det var rigtig hyggeligt, og vi lærte en masse om dyrene, og det lugtede meget anderledes,” fortæller Tine, der sammen med alle pigerne i klassen var på et hold, hvor de både skulle strigle heste og vaske kalvskåle. ”Det var vigtigt, at skålene var rene, inden kalvene fik mælk deri.”

Alle eleverne skulle i løbet af besøget hjælpe til med praktiske gøremål på bedriften; nogle af drengene hjalp medarbejderen Mikkel med at sætte et nyt hegn op til fårene, en anden gruppe skulle feje i foderladen, og endelig skulle pigegruppen hjælpe med at vaske kalvenes skåle.

Tine, Tobias og Carl August går nu i 5. a på Skipper Clement Skolen.

6

Også Carl August var med til at give de syge kalve mad. ”Vi var nødt til at stikke to-tre fingre med mælk ind i munden på

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Jane Koller håber på, at mange folkeskoler vil se tilbuddet som et attraktivt indspil til den nye reform.

kalven for at få den til at sutte, og den var meget ivrig efter at få mælk,” fortæller han. ”Det fedeste ved hele turen var at få lov til at køre med foder på en mini-bobcat sammen med Mikkel. Og så holdt vi rigtig meget øje med en gravid ko. Den brølede løs i løbet af natten, og Palle havde fortalt, at det var fordi, den snart skulle kælve.

Den nåede desværre ikke at få kalven, mens vi var der,” siger Tobias.

Drengene i klassen hjalp til med forskellige opgaver på gården.

Alle tre elever er enige om, at det er meget hårdere at være landmand, end de havde forventet. ”Palle står op kl. 4 hver morgen for at malke, og han har nærmest kun fri, når han spiser og sover. Det havde jeg ikke forestillet mig,” siger Tine.

Godt alternativ til lejrskole

eleverne var til at passe på hinanden, og hvor meget respekt de havde for de regler, der gjaldt på bedriften. ”Det gik over al forventning.”

Det var ikke kun eleverne, der er begejstrede for de 24 timer på Jane og Palles bedrift. Også lærer Anne-Marie Blenstrup synes, at besøget på gården er et godt alternativ til de ture, de er vant til at tage på.

Tilbagemeldingen glæder Jane Koller.

Hun forudser, at deres nye model med 24 timer på gården vil passe perfekt til den nye folkeskolereform, hvor der er krav om, at skoledagen fremadrettet skal være mere varieret og indeholde nye læringsaktiviteter.

”Når vi ellers har været på lejrskoler eller ture, så er vi ofte taget til byer som Sæby eller Skagen, men denne form for lejrskole var lidt anderledes. Eleverne i den her klasse vil gerne være ude, så derfor var et gårdbesøg oplagt for os,” siger Anne-Marie Blenstrup. Hun er desuden meget positivt overrasket over, hvor gode

”Der skal ikke nødvendigvis et klasseværelse og en tavle til for at fange en flok 10-åriges opmærksomhed – måske tværtimod. Og netop derfor tror vi på, at vi med denne type af gårdbesøg kommer med et attraktivt indspil til den nye folkeskole, der skal være mere varieret og i højere grad koble teori og virkelighed,”

understreger Jane Koller.

Inden gårdbesøget havde klassens naturog tekniklærer gennemgået undervisningsmateriale fra Landbrug & Fødevarer om, hvad det vil sige at drive en mælkeproduktion, så eleverne var godt forberedte.

Katten nyder, at der er mange børn, der gerne vil kæle.

7

Fremtiden hedder Summax Online-programmet Summax er ved at blive en del af hverdagen for flere nordjyske landmænd. En af dem er svineproducent Martin Stenbjerg Christensen. Han vurderer, at potentialet i programmet er så stort, at de fleste landmænd vil bruge det inden for de næste par år.

Svineproducent Martin Stenbjerg Christensen ser tilbage på det første år som én af en gruppe pionerer i forbindelse med opstarten af programmet Summax – et program, der elektronisk bogfører, betaler og gemmer alle bilag i én arbejdsgang. Opstarten har været meget tidskrævende og besværlig, og året har derfor været præget af mange udfordringer, men programmet kører nu, i følge Martin selv, nogenlunde.

- Jeg er kommet i gang, men har nogle gange måttet eksperimentere mig meget frem. Flere ting, som var besværlige i starten, er blevet nemmere nu, og jeg tror på, at digitaliseringen af bilag og fakturaer bliver en stor fordel for landbruget på sigt, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Til daglig er Martin medejer af FM Landbrug, som årligt producerer 23.000 grise – 11.000 sælges direkte ved fravænning og 12.000 sælges ved 30 kilo. Han har i knapt et år brugt det elektroniske arkiv, og er nu parat til at modtage og håndtere elektroniske fakturaer. Dermed får han fordelene ved programmet Summax, som giver en bred vifte muligheder, når det kommer til økonomistyring og arkivering.

- Der bliver mange detaljer og opfølgninger, som man kan få adgang til. Bogførin-

gen kan gøres væsentlig mere detaljeret uden at det nødvendigvis har en meromkostning, når alle funktionerne i Summax er med. Jeg vil tro, at det er langt hovedparten af landmænd, som vil arkivere og bogføre på den her måde om bare fem år, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Chefkonsulent Torsten Gruhn fra LandboNords ØkonomiRådgivning ser et stort potentiale i mulighederne med Summax.

Landmanden vil fremover have et fuldstændigt ajourført billede af sin økonomi.

Samtidig vil han kunne betale sine regninger og arkivere dem, blot med et klik på en computer, tablet eller mobiltelefon.

- Jeg er glad for, at flere brugere af Summax deler visionen om, at programmet bliver et vigtigt værktøj i fremtidens landbrug. Den øgede sikkerhed og tilgængelighed af data betyder, at du altid kan ”komme i kontakt” med dit arkiv. Det økonomiske overblik får en større og større betydning for fremtidens virksomhedsejere hvad enten du er ung eller gammel, siger Torsten Gruhn.

Alt der kræves er en internetforbindelse, en computer og en scanner for at komme i gang med at bruge programmet, så det kræver ifølge Torsten Gruhn ikke de store

Med Summax går man ikke fra ringbind til en online løsning på en dag. Det kræver forandringsvillighed og en ekstra arbejdsindsats. Til gengæld vil gevinsten også komme i form af et større overblik, øget adgang til informationer og mere effektive arbejdsgange. Få mere information hos LandboNords ØkonomiRådgivning på 96 24 24 24.

8

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

investeringer før, at man er i gang med en effektiv måde at håndtere sine bilag på.

- Den øgede digitalisering af samfundet har givet vores kunder en større tryghed ved at benytte mulighederne i Summax med elektronisk håndtering af eksempelvis bilag og betalinger. Samtidig bruger en større del af vores kunder i alle aldre smartphones og tablets i forbindelse med driften af deres virksomhed, hvilket gør det nemmere at tage ny teknologi til sig – også indenfor økonomistyring, siger Torsten Gruhn.

Martin Stenbjerg Christensen glæder sig til at opleve Summax i fuld funktion, så han kan få flere muligheder for at gøre det til en endnu mere naturlig del af dagligdagen. Specielt i forbindelse med erfa-møder, hvor han så at sige, kan tage hele bogholderiet med under armen.

- Jeg vil blive endnu mere skarp i min argumentation, når jeg har alle mine forudsætninger liggende digitalt på min Ipad. På den måde bliver det ikke bare fornemmelser og snak, men argumentation baseret på fakta, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Det næsten papirløse kontor Summax: I knap et år har mælkeproducenterne Jens og Johannes Frøstrup arkiveret deres regninger elektronisk, så de nu hurtigere og nemmere kan få et overblik over udgifterne - helt uden brug af papir. På trods af en sund portion skepsis fra starten, så er de nu ikke i tvivl om fordelene ved at benytte Summax-løsningen.

- Du kan prøve at tage den regning fra Manna Traktor- og Maskinforretning, siger Jens Frøstrup til sin bror Johannes Frøstrup, som netop har åbnet computerens mail-program.

Vi sidder ved computeren på kontoret på Havgård – et landbrug med 30 køer på græs mellem Saltum og Ingstrup. Her har Jens og Johannes produceret mælk siden 1982. Dengang helt uden brug af computer. Den kom først til i 2004, hvor de købte en brugt computer til billig penge, som

- Vi havde mod på det. Vi tænkte, at bliver det fremtiden, så kan vi lige så godt prøve det først som sidst, siger Johannes, mens han peger på skærmen.

Den viser, at regningen nu er blevet arkiveret i systemet på under tre sekunder.

Her ligger den så sammen med bedriftens andre regninger. Nu kan den, eller en af de andre regninger, nemt hentes frem igen, hvis man ønsker det. Helt uden brug af papir.

Servicen hedder e-Arkiv og samI første omgang tænkte jeg: Åh nej, men med e-Faktura er det en del af fordi det var noget nyt og ukendt, men Summax-løsningen. Brødrene har siden vi kom i gang, så går det fint valgt at benytte sig af e-Arkiv-deJENS FRØSTRUP, MÆLKEPRODUCENT len, som i sagens natur består af elektroniske dokumenter.

Jens beskriver det. Til at starte med kun Men det er absolut ingen hindring, når til at lege med, men som årene gik, blev der lejlighedsvis dukker et dokument i det en større og større del af dagligdagen papirudgave op. (bedriften). Og sidste år tog brødrene endnu et skridt, da LandboNord præsenteJens og Johannes Frøstrup går i gang rede dem for det nye system Summax til med at scanne en afregning fra Arla, at arkivere regninger elektronisk. som de har fået fra mælkebilen, da den var forbi. Igen varer det ikke længe før - I første omgang tænkte jeg: Åh nej, fordi dokumentet ligger i systemet. Elektronisk det var noget nyt og ukendt, men siden vi – helt uden papir. Næsten. For oppe på kom i gang, så går det fint, siger Jens. reolen i kontoret står der en række hvide Johannes nikker, mens han åbner beskeringbind. den fra maskinforretningen. I den elektroniske mail er der vedhæftet et dokument.

- Vi printer stadig vores regninger ud. Så Det er regningen. Med et snuptag med længe vi ikke selv er mere driftssikre, end musen fører Johannes regningen fra mailvi er, så fungerer det som en ekstra sikprogrammet og over i Summax systemet.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

kerhed, siger Jens Frøstrup med et smil.

Derfor har de heller ikke tilmeldt sig e-faktura endnu. Hverken Johannes eller Jens har hverken smartphones eller Ipads, men de er ikke helt afvisende.

Der går noget tid endnu, førend vi kommer til at sidde ude på traktoren og betale vores regninger. Vi ved ikke hvad fremtiden vil komme til at bringe, men vi er opsatte på at få det til at fungere. Man bliver optaget af det på en anden måde, end man gjorde før, siger Johannes Frøstrup, mens han slukker for computeren.

9

Spændingsdæmpning giver mening Der kan være mange gode penge at spare på at sænke spændingen på belysningen i sine stalde. Det har gårdejer Jens Myhren fundet ud af. LandboNord vurderer, at mange flere med fordel kan gøre det samme.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Tidligere var spændingen 230 volt i lysstofrørene i staldanlægget hos Jens Myhren, men i dag er den nede på 190 volt. Det giver et mindre strømforbrug.

Helt nøjagtigt en besparelse på forbruget på 41,1 procent, men uden at det går ud over lysstyrken.

trækkes – og så var der lige samtlige 572 lysstofrør i de to staldanlæg med grise, som skulle udskiftes med energivenlige.

Oveni blev Jens tilbudt at lease anlægget, så det reelt ikke kostede ham noget.

Besparelsen betaler lejen af anlægget.

Han vurderer, at der er mange staldanlæg i Nordjylland, som med fordel kan gøre det samme, som Jens Myhren endte med at gøre. Men vil man tjene lidt ekstra ved at sælge sin besparelse videre, skal man være opmærksom på én ting.

Sælg besparelsen videre

- Da jeg hørte om det her første gang, så tænkte jeg, at det var nemt. Jeg har intet arbejde med det, og for de to ejendomme, hvor det er installeret, sparer vi godt 90.000 kWh om året, siger Jens Myhren.

Inden Jens Myhren accepterede tilbuddet, kontaktede han LandboNords MiljøRådgivning, som jævnligt ser lignende projekter med potentiale til at spare bedriften for mange tusinde kroner.

- For at kunne sælge sin besparelse, så er det vigtigt at kontakte os, inden man går i gang med projektet. Er man først i gang, så kan besparelsen ikke sælges videre, siger Allan K. Olesen.

Nøgleordet er spændingsdæmpning.

Jens Myhren blev kontaktet af firmaet Viritech og Elektrikeren Nord. De kunne tilbyde en løsning, som hurtigt ville blive tjent hjem igen. Alt det kostede var en spændingsboks, som dæmper spændingen til lyset, nogle ledninger skulle

- Det er vigtigt at vurdere, om det kan betale sig. Man skal være opmærksom på, at udover den umiddelbare besparelse, så kan man også tjene på at sælge besparelsen videre til energiselskaberne, fortæller miljøchef hos LandboNord, Allan K. Olesen.

Jens Myhren fik solgt sin besparelse videre, og nu er han gået i gang med at undersøge, om ikke der gemmer sig flere muligheder for at lave energibesparelser på bedriften.

Her i staldanlægget med smågrise tænder lyset klokken 7 om morgenen og slukker igen klokken

Spændingsdæmpningsboksen til venstre, med

21 om aftenen.

den gule advarselstrekant, sikrer, at spændingen bliver dæmpet fra 230 til 190 volt.

10

Jens Myhren har fået 572 lysstofrør erstattet med mere energivenlige. Det giver en besparelse på forbruget på 41,1 procent.

Sådan fungerer det • Inden investeringen foretages (inden tilbud accepteres), kan man sælge den planlagte besparelse til et energiselskab.

• En spændingsdæmpningsboks installeres mellem strømkilde og lysinstallation.

• Boksen sænker spændingen, og forbruget falder.

• De nye lysstofrør sikrer, at spændingsfaldet ikke går ud over lysstyrken.

• En besparelse på 30-50 procent på el-regningen til belysning er ikke ualmindelig.

• Besparelsen sikrer, at investeringen typisk er tilbagebetalt på 2–3 år, men man har også mulighed for at lease et anlæg, så besparelsen finansierer lejen.

Kom til infomøde om opstart af

TILM ELD ING SEN EST DEN 6. OKT OBE R

Driftslederkursus og inspirationsmøde for unge landmænd Torsdag den 9. oktober 2014 kl. 19.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Kl. 19.00 Uforpligtende infomøde om Landbonord og LMO’s driftslederkursus Driftslederkurset gennemføres som et 2-årigt forløb med 10-12 kursusdage i løbet af de to vintre og 8-10 ERFA-gruppemøder i vækstsæsonen.

Kursusdagene er fælles for alle, hvorimod ERFA-grupperne til dels er lokale og fagrettede. Endvidere vil der blive afholdt 1-2 studieture til et sted i Europa.

Kl. 20.00 Inspirationsmøde for unge landmænd, der skal være selvstændige/ overtage gården i nær fremtid/er nystartet med henblik på opstart af specifikke ERFA-grupper.

Yderligere information kan fås hos planteavlskonsulent Ann Louise W. Jørgensen på telefon 9624 2586 eller e-mail alj@landbonord.dk.

Kontakt LandboNords MiljøRådgivning for mere information på 9624 2424.

Tilmeldingsfrist den 6. oktober til Margith Laugesen på telefon 9624 2589 eller e-mail mal@landbonord.dk.

PlanteRådgivningen | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

11

En medspiller på Hos Thorsen Teknik i Farsø går det stærkt. Faktisk så stærkt, at deres nye domicil allerede var for lille ved indvielsen i foråret 2014.

For lige nu leder virksomhedsejer Torben Thorsen, efter to nye medarbejdere - udover de fire, der allerede er i fuldt sving.

Men med succesen følger også et behov for at få professionel rådgivning om økonomi, derfor har han allieret sig med økonomikonsulent Kim Nørgaard fra LandboNord.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

en økonomisk gevinst i for landmanden, Thorsen Teknik startede op i foråret planter får lige meget lys, luft, vand og ligesom det også er en gevinst for mil2009 med Torben Thorsen ved roret. gødning, og skaber dermed det bedste beHan havde efter længere tingelser for en jævn vækst,” tids overvejelser besluttet siger Torben Thorsen. sig for at blive selvstændig.

Lige nu har vi en luksussituation, Med sig i bagagen havde Netop denne opfindelse fik to hvor vi har ramt noget unikt i markedet, han en uddannelse som stjerner på AgroMek i 2012. landbrugsmaskinmekaniker En udmærkelse, som virksomog det høster vi frugterne af. og job som både udviklingshedsejeren med god grund er tekniker og værkfører. I det meget stolt over.

TORBEN THORSEN, EJER, THORSEN TEKNIK første års tid arbejdede han som freelance udviklingsMere tekniker end jøet, da landmanden ikke kommer til at tekniker, uden at det dog fik kalenderen virksomhedsleder gøde dobbelt på nogle områder. til at bugne. Men i foråret 2010 tog det Når snakken falder på økonomi bliver hele fart. brodden dog taget af Torbens begejstring, ”En af vores kunder havde købt Topconfor som han selv udtrykker det, så er han udstyr til sin såmaskine, og han havde ”Jeg blev servicetekniker for Topcon, mere tekniker end virksomhedsleder. købt den mængde såsæd, han plejede og allerede et halvt år senere fik jeg Derfor er økonomien et område, som han til sine 500 ha. Men fordi han undgik som den eneste retten til at importere lader andre tage sig af. overlap i såningen, havde han faktisk og sælge Topcon-udstyr til det danske såsæd tilbage til 15 ha. Derudover er der marked. Og siden da er udviklingskurven ”Jeg har Kim Nørgaard som økonomikonogså mindre slitage på maskinerne, da bare gået lodret opad,” fortæller Torben sulent, fordi han er en klar medspiller, og de kun kører det absolut nødvendige,” Thorsen. han er med til at sikre, at virksomheden er siger Torben Thorsen, der har lidt af en økonomisk veldrevet. Han gennemgår fx opfinder gemt i maven. Thorsen Teknik I dag udvikler, sælger, servicerer og vores fakturaer og udfordrer os på, om alt har nemlig selv udviklet ekstraudstyr til monterer Thorsen Teknik løsninger til er som det skal være. Og for nylig bragte Topcon-GPS’en, der betyder, at landmanpræcisionsjordbrug, der sikrer væsentKim faktisk en af sine kolleger fra miljøafden eller juletræsproducenten kan plante ligt mindre overlap ved gødning, såning, delingen i spil, da vi stod og manglede en og så fuldstændig symmetrisk. Produktet pløjning osv. – faktisk helt ned til en dispensation til at udvide yderligere her på kalder de RosCrop. ”Det betyder, at alle margen på max 2,5 cm. Det er der både ejendommen.”

• Thorsen Teknik forhandler højpræcisions GPS-udstyr af mærkerne TopCon og SBG. Der udover har de udviklet deres eget produkt Ros Crop, der kobles til GPS-udstyret. RosCrop gør, at landmanden kan så og plante helt symmetrisk. Det betyder, at alle planter får lige meget lys, luft, vand og gødning, og skaber dermed det bedste betingelser for en jævn vækst.

• På bare fem år er omsætningen i Thorsen Teknik gået fra 500.000 til et tocifret millionbeløb.

• Fremtidsplanerne for Thorsen Teknik er ikke nødvendigvis at blive større. Til gengæld skal det være et godt sted at gå på arbejde, og alle skal fortsat kunne udvikle sig.

12

skatteområdet Her ses hvordan juletræerne i demonstrations-

RosCrop fylder ikke meget, men har sikret Thor-

Torben Thorsen er meget glad for diplomet,

marken er plantet fuldstændig symmetrisk.

sen Teknik stor anerkendelse.

der viser, at RosCrop fik udmærkelsen med to

Medarbejderen Michael har været primus motor

stjerner på AgroMek i 2012.

bag udviklingen af RosCrop.

Iværksætterkonto gav muligheder Lige nu, hvor udviklingen i virksomheden kun går en vej, har Torben Thorsen et mål om at forvalte sine midler så fornuftigt som muligt. ”Lige nu har vi en luksussituation, hvor vi har ramt noget unikt i markedet, og det høster vi frugterne af. Men vi har også dyb respekt for den gunstige position, vi er i, så vi læner os ikke tilbage, selvom det går derudad,” siger Torben Thorsen.

”Derfor er det også vigtigt for mig, at vi placerer vores midler fornuftigt i forhold til investeringer i virksomheden, og det hjælper Kim Nørgaard os med.”

Et af de områder, som Kim Nørgaard især har rådgivet om, er skatteområdet. Her handler det efter Kims eget udsagn om at optimere maksimalt inden for gældende lovgivning. ”I Torbens situation var det oplagt at gøre brug af iværksætterkonto, fordi det, han indbetaler hertil, kan trækkes

fra i beregningen af den personlige indkomst – og det reducerer hans betaling af topskat. Beløbet fra iværksætterkontoen har han efterfølgende kunnet bruge til at finansiere det nye domicil og kan dermed afskrive investeringen på få år,” forklarer økonomikonsulent Kim Nørgaard.

Udover det skattetekniske har Kim Nørgaard også hjulpet i forbindelse med, omlægnng af lån, leasingkontrakter og ansættelseskontrakter.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

xx

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

13

Stor lydhørhed for landbrugets synspunkter Kredsbestyrelsen i kreds 1 har både repræsentanter fra forskellige produktionsgrene, aldre og bedriftsstørrelser. Kredsbestyrelsen mødes fire gange om året for at gøre status på igangværende projekter og ikke mindst for at planlægge aktiviteterne for den kommende periode. ”Vi oplever en udbredt lydhørhed for vores synspunkter i de forskellige sammenhænge, vi deltager i. Vores primære opgave er kommunekontakten og herunder samarbejdet med Hjørring Kommunes Teknik og Miljøudvalg i forbindelse med fx vandmiljø og vandløb. Men vi diskuterer også emner som veje, træer og øvrig infrastruktur. Forudsætningen for, at vi bliver hørt, er jo kun til stede, hvis vi giver vores mening til kende,” siger kredsformand Hans Jørgen Boel.

Grødeskæring i Uggerby Å Et af de helt konkrete tiltag, der er iværksat i Hjørring Kommune, er, at man i løbet af sommeren har lavet et forsøg med ændret grødeskæring i Uggerby Å. ”Tidligere på året holdt vi et fælles arrangement med de fire øvrige kredse, hvor vi havde inviteret politikere fra en række nordjyske kommuner. Her så vi blandt andet på et forsøg, hvor ændret grødeskæring havde betydet væsentlig bedre tilstand i Lindholm Å. Det var de deltagende Hjørring-politikere meget interesserede i, så det har resulteret i,

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

at Hjørring Kommune har bedt entreprenøren fra Aalborg om at gennemføre et tilsvarende forsøg i Uggerby Å,” fortæller Hans Jørgen Boel.

myndigheden – primært Hjørring Kommune. Målet er at undgå ødelæggende oversvømmelser af marker, huse, skove og haver mv.

Og selvom den endelige evaluering på forsøget ikke er gjort endnu, så er det et positivt eksempel på, hvordan dialogen med kommunen betaler sig.

Landbruget og omverdenen

”Det er meget nemmere af få lokalpolitikerne til at forstå, hvad vi taler om, hvis de ser det med egne øjne. Modelberegninger og tegninger kan være svære at formidle på rådhuset, men når de ser hvilke konsekvenser utilstrækkelig vandløbsvedligehold kan have, og de samtidig bliver præsenteret for en løsning, der har haft stor effekt andre steder, så oplever jeg, at lydhørheden er stor.”

Å-laug i Hjørring Udover den løbende kontakt til kommunen, så står Kreds 1 også bag etableringen af Hjørring Ålaug, der fremadrettet skal varetage medlemmernes afvandingsinteresser i forhold til vandløbs-

Åbent Landbrug, Kulturnatten i Hjørring og Hjørring Dyrskue er alle arrangementer, hvor kredsbestyrelsen også involverer sig – ofte ”blot” som praktiske grise. Ikke desto mindre er det en vigtig opgave i arbejdet med at skabe forståelse og en positiv kontakt landbruget og det omgivende samfund imellem. ”Når vi hjælper til med det praktiske i forbindelse med denne type af arrangementer, er det for at være med til at skabe forståelse for vores erhverv. Vi oplever næsten altid, at folk tager fra arrangementerne med et mere positivt indtryk af landbruget, end da de kom.

Og så er det jo det hele værd,” slutter Hans Jørgen Boel, der også er Kreds 1’s repræsentant i LandboNords hovedbestyrelse.

LandboNords politiske organisation er inddelt i fem kredse, der hver især varetager lokale interesser for medlemmerne i områderne Fjerritslev, Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Flauenskjold. I løbet af de kommende numre af Mit LandboNord, vil hver kreds fortælle om, hvilket arbejde de er i gang med, og hvordan dialogen med lokalpolitikerne skrider frem og kaster konkrete resultater af sig.

Hans Jørgen Boel er kredsformand for LandboNords Kreds 1.

14

KOM TIL HØSTFEST

HU SK !

SID ST E FR IST FO R TIL ME LD IN G ER 17 /1 0 20 14

LandboNord indbyder alle medlemmer, kunder, LandboUngdom og Seniorklubber til årets høstfest.

Lørdag den 25. oktober 2014 kl. 18.30 på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev Knudsen underholder en st ar C For kun 350,- kr. pr. person får du en lækker 3-retters menu, kaffe, natmad og musik ved orkestret ”Bitter Moon”.

Endvidere vil entertainer og musiker Carsten Knudsen, kendt fra ”De Nattergale”, underholde i løbet af aftenen.

Lækker mad M asser af dans Go d musik

BESTIL BILLETTER NU Ring 9624 2424 eller send en e-mail til plakaten@landbonord.dk og bestil jeres billetter. Beløbet bliver faktureret på jeres konto. Jeres billetter inkl. bordnummer bliver sendt til jer inden festen. Er I flere, der vil sidde sammen, så bestil billetterne samlet.

PRIS: 350 kr. ex moms pr. person TILMELDING: Senest den 17. oktober 2014 LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Kernestyring fra Nordjylland betaler sig Landmænd fra hele Danmark vælger rådgivning i Nordjylland, når de skal producere de bedste søer. LandboNords svinerådgiver, Tom Madsen, rådgiver på landsplan knap en fjerdedel af de svineproducenter, som i

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbnord.dk

dag producerer deres egne polte.

Erik Thomsen er driftsleder på Stovgaard – en landbrugsvirksomhed i Sønderjylland, som er samlet af flere bedrifter. Til daglig har Erik Thomsen ansvaret for en so-besætning på 930 søer med grise til fravænning. For at undgå smitte fra andre besætninger, så producerer de poltene selv. I dag bliver det gjort ved hjælp af kernestyring.

- De sidste 2-3 år er vi begyndt at gå mere efter indeks i stedet for bare at kigge på dyrene. Nu kan vi mærke, at de gode dyr på 100 eller 110 i indeks er noget bedre, siger Erik Thomsen.

Til at hjælpe med kernestyringen har Stovgaard valgt at få rådgivning af LandboNord, som geografisk ligger i den anden ende af landet. Her sidder Tom Madsen, som i øjeblikket rådgiver knap en fjerdel af landets polte-producerende bedrifter. Han har været med lige fra starten da Kernestyring blev indført i Danmark, hvilket hans rådgivernummer 001 da også vidner om.

begyndt at benytte sig af Kernestyring, så er indekstallet her steget så meget, at de nu ligger i den bedste tredjedel.

- Tom Madsen kommer ned og kigger en gang hver 18. måned, og så tager vi resten over computeren. Her kan han følge med i det hele, så det er ikke noget problem, at han sidder i Nordjylland. Han kigger hele tiden én over skulderen, og det er meget betryggende, fortæller Erik Thomsen, som er overbevist om, at Kernestyring giver et bedre produkt.

Et godt eksempel på Kernestyring er i forbindelse med valg af sæd. Her kan det være farligt at benytte sig for meget af den samme orne. Det er en af de ting, som Tom Madsen er meget opmærksom på, når han gennemgår kundernes tal via sin computer.

- Det primære fokusområde er selvfølgelig, om avlen udnyttes optimalt. Er indekset på

de hundyr og orner, som bruges til avl gode nok? Eller hvordan går det med spredningen af brugen af de enkelte orner? Derudover tager jeg fat i søer med manglende registreringer, fortæller Tom Madsen.

Han vurderer, at hver bedrift kan tjene helt op til 2-300 kroner pr. polt, som sættes ind i besætningen, hvis man bruger Kernestyringen optimalt. Og via internettet kender rådgivningen i bogstaveligste forstand ingen grænser. Tom Madsen er også rådgiver for kunder i Rusland, Finland og Spanien.

- Det er ikke noget, jeg tænker på i det daglige, men der skønt at vide, at kunder herhjemme og i udlandet kan bruge min viden til at optimere deres avlsniveau, siger Tom Madsen.

Tilbage i Sønderjylland forventer Erik Thomsen da også, at de vil få endnu mere glæde af servicen i fremtiden. Derfor fortryder han

- Vi har opbygget et koncept, hvor kunderne har flere valgmuligheder i forhold til hvor meget support, de ønsker. Det betyder, at vi bedre har mulighed for at tilpasse produktet til hver enkelt, siger Tom Madsen.

Normalt rådgiver Tom Madsen en bedrift cirka én gang om måneden via computeren, hvor han arbejder med bedriftens kernestyring og tjekker registreringerne. Og helst mindst én gang om året kigger han fysisk forbi. Efter Erik Thomsen og Stovgaard er

16

Til daglig er der 333 kilometer mellem svinerådgiver Tom Madsen (tv) og driftsleder Erik Thomsen (th), men i denne sammenhæng betyder afstande ikke noget.

heller ikke, at han i sin tid fik anbefalingen: ”Du skal ringe til ham Tom Madsen oppe fra Nordjylland, han er en af de bedste”.

LandboNords SvineRådgivning tilbyder tre forskellige rådgivningspakker i forbindelse med Kernestyring.

1. E t abonnement med opfølgning via fjernsupport ti gange om året. Et årligt besøg med besætningsgennemgang med besøgsrapport og gratis telefonsupport.

2. M ånedlig fjernsupport med betaling efter timeforbrug. Her laves besøg efter behov.

3. B esætninger som laver det meste selv, men søger hjælp, når der er problemer.

Med en so-besætning på 930 søer med grise til fravænning, så er det vigtigt at kunne producere et godt resultat. Det får Stovgaard med kernestyring fra Nordjylland.

Hitlisten fra Databanken er en god indikator for hvordan besætningerne klarer sig.

Postkasseservice til LandboNords medlemmer

Til de af vore kunder, som ikke bør i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en ”Postkasseservice”. Tjek vores hjemmeside for at se, hos hvilke medarbejdere, der er opsat postkasser. www.landbonord.dk

17

Det er rundt om spisebordet, at Jammerbugt Kommune skal lære at kommunikere på en anden måde. Fra venstre Majken Nørmølle, Søren Nørmølle og Jesper Hansen.

Når myndighedskasketten Jammerbugt Kommune arbejder i øjeblikket på at forbedre dialogen med landmænd i området. Derfor har kommunen i samarbejde med LandboNord og Videncentret for Landbrug startet et projekt kaldet ”Fra plan til handling i det åbne land”. Her er der fokus på udviklingsmuligheder frem for begrænsninger i samarbejdet.

Søren og Majken Nørmølle bor med to små børn ved Vester Thorup i Jammerbugt Kommune. Til daglig passer Søren deres besætning på 140 malkekøer, mens Majken driver fodklinik i stuehuset.

Parret er en af de udvalgte landbofamilier, som Jammerbugt Kommune i øjeblikket øver en forbedret dialog med. Til at begynde med takkede Søren Nørmølle nej, da han fik tilbuddet om at deltage i projektet, men ændrede sidenhen mening.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbnord.dk

- Umiddelbart tænkte jeg ikke, at jeg ville få noget ud af det, men på sigt, så kan vi måske nok. Om ikke andet, så vil kommunen få at vide, hvad der er herude i området, siger Søren Nørmølle.

Indtil videre er det blevet til et dialogmøde, hvor familien Nørmølle har fortalt om deres ønsker og drømme for fremtiden – og ikke mindst for området de bor i. Teamleder i miljøafdelingen, Jesper Hansen, er Jammerbugt Kommunes repræsentant. Han forstår godt familiens umiddelbare skepsis, men erfaringerne

fra møderne kan vise sig at være guld værd.

- Vi har en god måde at kommunikere på, når vi er ude som myndighed, men vi har nogle andre ønsker til vores kommunikation, og det kræver, at vi kommunikerer på en anden måde. Det skal vi øve os i.

Det er ikke landmanden, som skal lave om på sig selv. Det er os, siger Jesper Hansen.

Ser muligheder i landmændenes stærke sider Til at hjælpe den proces, deltager LandboNord også i projektet. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing vurderer, at landmænd og myndigheder nemt kommer til at tale forbi hinanden i det daglige.

- Vi er gode til at oversætte, hvad kommunen siger til landmændene og omvendt. For eksempel når kommunen snakker om frihedsgrader i landbruget.

Det kan have en forskellig betydning om man har kvæg eller producerer svin.

Vi er gode til at se muligheder i enkelte landmands stærke sider, og hvordan man bedst kan udnytte dem i en kommuneplanlægning, så han kan komme videre i Egentlig er det mest til ære for fotografen, at Søren Nørmølle viser Jesper Hansen sine køer frem. Fokus er på dialogen rundt om spisebordet.

18

Familien Nørmølle driver både landbrug og en fodklinik på adressen ved Vester Thorup.

bliver udfordret sin produktion, siger Anna Birgitte Thing.

Når fokus ligger på muligheder frem for begrænsninger, så tager projektet udgangspunkt i den enkelte landbofamilies værdier og ønsker. Derfor var den traditionelle rundtur på besætningen aflyst. I stedet foregik samtalen inde ved familie Nørmølles spisebord, hvor der var rig mulighed for at snakke.

- Vi fik nogle spørgsmål om mange forskellige ting, som vi ikke er vant til at sætte ord på og forholde os til. Vi kender godt hinandens værdier, men det er ikke så tit, at vi får sat ord på dem, når vi til daglig sidder her og snakker, fortæller Majken Nørmølle, som var glad for at få sat ansigter Jammerbugt Kommune.

Men lige hvordan det skulle forbedre kommunikationen, blev familien umiddelbart ikke overbevist om, derfor er der planlagt endnu et møde.

Vi er gode til at oversætte, hvad kommunen siger til landmændene og omvendt. For eksempel når kommunen snakker om frihedsgrader i landbruget.

ANNA BIRGITTE THING, MILJØFAGCHEF LANDBONORD

og LandboNord, er finansieret af Region Nordjylland og EU’s landdistriktsmidler. I alt skal fem landbofamilier i Jammerbugt Kommune interviewes over en periode på et år. Selvom projektet primært har fokus på at ændre kommunens måde at kommunikere på, så mener Søren Nørmølle også, at han allerede har flyttet sig en smule.

- Normalt plejer vi ikke at spørge kommunen om noget. De forvalter jo reglerne og sørger for, at vi overholder dem. Vi skal være bedre til at spørge os frem og finde mulighederne i stedet for at tro, at sådan er det bare, siger Søren Nørmølle.

- Vi har fået rigtig meget ud af den her første runde, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt at komme igen og give noget tilbage til Søren og Majken, så de kan sætte det ind i en sammenhæng. For os er det en proces, men det vigtigste er, at vi får mere viden omkring et lokalsamfund, end vi havde før, så vores planlægning fremadrettet kan blive bedre, siger Jesper Hansen.

Fem landbofamilier får besøg Projektet, som er et samarbejde mellem de deltagende landbofamilier, Videncentret for Landbrug, Jammerbugt Kommune

Teamleder i Jammerbugt Kommune, Jesper Hansen, skal i alt besøge fem landbofamilier i løbet af et års tid.

19

2,5 % obligationslån – en mulighed?

Den lange rente er faldet yderligere, og realiteten er i skrivende stund, at kursen på et 2,5 %, 30-årig obligationslån svinger omkring kurs 98. En attraktiv kurs der betyder, at lånet vil være interessant for nogle bedrifter. For enkelte kan det være interessant i forhold til konvertering af et eksisterende fastrentelån.

For andre vil det være interessant i forhold til, om det er nu, at en del af gælden skal omlægges fra variabel til fast rente.

Hvorvidt den lange rente i de kommende år vil falde yderligere, stige eller ligge stabilt, kan kun fremtiden vise.

Af driftsøkonom Morten Elkjær, mel@landbonord.dk

For nærmere renteanalyser kan vi henvise til AgroMarkets.

lange rente, samt låneomkostninger i en given periode.

Risikoen, eller omkostningen – om man vil – ved at låse renten på det forkerte tidspunkt kan opgøres som kurstab + differencen i rentebetalingerne inkl. bidrag og kursskæring mellem den korte og

Med en kurs på 98 er risikoen for kurstab på det nye lån ved yderligere rentefald næsten elimineret. Tilbage står forskellen mellem de løbende betalinger og låneomkostningerne. Som det fremgår af tabellen nedenfor udgør merprisen for fast rente ca. 19 tkr. årligt pr. lånt million ved de aktuelle rentesatser. Modsat har man på opsiden sikkerhed for fast rente til tæt på 2,5% i 30 år.

Valg af rente skal ses i sammenhæng med den enkelte bedriftens kommende planer og økonomiske situation. En helt grundlæggende forudsætning for finansiering med fastrentelån er, at der er plads i bedriftens økonomi til betaling af merprisen.

Renteudviklingen I grafen nedenfor er vist den historiske renteudvikling på kreditforeningslån med en 1-årig og en 30-årig rente og det står klart, at låntager i perioden har været begunstiget af et faldende og lavt renteniveau.

Graf: Renteudviklingen

Vejledende eksempel på 1 mio. kr. eskl. låneomkostninger: Lån

Rente

Kurs

Rente*

Afdrag

Ydelse

Obl-lån 30 år

2,5%

98,05

38 tkr.

23 tkr.

61 tkr.

F1

0,33%

19 tkr.

32 tkr.

51 tkr.

Forskel *inkl. bidrag og kursskæring

20

19 tkr.

Mulighed for hjælp,

hvis krisen rammer Det kommer altid som et chok, hvis det værst tænkelige opstår på bedriften – det kan fx være brand i stalden, et sammenstyrtet tag eller et pludseligt dødsfald. Derfor har LandboNord i foråret indgået en aftale med Falck Healthcare, der betyder, at vores medlemmer via LandboNord har mulighed for at tilkalde en psykolog døgnet rundt i forbindelse med krisesituationer.

Udover at Falck Healthcares psykolog rykker ud, hvis det er nødvendigt, så har LandboNord også en liste over medarbejdere, der bliver tilkaldt af Falck til bedriften for at hjælpe med at skabe overblik over situationens omfang kort efter ulykken.

”Men en ting er at afgøre dyrenes skæbne, noget andet er at tage sig af den landmand, som lige har set sit livsværk gå op i flammer, eller som har mistet en nær medarbejder. Derfor har vi allieret os med professionel krisehjælp fra en Falck-psykolog.”

”I praksis har vi i en længere årrække haft en mundtlig aftale med Falck om, at de ringede til LandboNord, når der opstod kritiske situationer på de nordjyske bedrifter. Således at en LandboNordmedarbejder er rykket ud for at tilse dyrene og skader efter fx en brand. I en krisesituation har man nemlig ofte brug for en mere objektiv vurdering, når det skal afgøres, om dyr skal aflives eller ej,” fortæller Hans Jørgen Boel, der har været med til at indgå den mere officielle aftale med Falck.

I praksis sker det ca. 4-5 gange om året, at der er brug for, at LandboNord og Falck rykker ud til krisesituationer.

Selve psykologhjælpen er ikke gratis og tilkaldes derfor kun efter aftale med landmanden. Ofte har landmanden dog en forsikring, der dækker udgiften til psykologhjælpen. Falck kan hjælpe med afklaring af dette, inden psykologen tilkaldes.

Mulighed for hjælp til erstatningsopgørelse Hvis der meldes om brand på en bedrift undersøger Falck via CHR-registret, om der er dyr på ejendommen. Hvis det er tilfældet, kontakter Falck en af LandboNords udvalgte faglige medarbejdere, som hurtigst muligt kører ud til ejendommen. Dette er både for at bistå landmanden under forløbet og for at være til stede fra starten, så konsulenten efterfølgende eventuelt kan hjælpe landmanden med at lave en retvisende erstatningsopgørelse til forsikringsselskabet.

Erstatningsopgørelsen bliver kun udført, hvis dette er aftalt med landmanden.

Søg legater Nedenstående legater kan søges i 2014 af unge, der ønsker at komme på landbrugsskole, husholdningsskole eller lignende.

“Signe Nielsen og Thorvald Nielsens Mindelegat” Ansøgere, der er født i eller har tilknytning til Lendum, Stenhøj og omegn, har fortrinsret.

“Gårdejer af Ø. Knøsen, Understed, Niels Jensens Legat” Ansøgere i Frederikshavn og Omegns Landboforenings område, som ønsker en landbrugsmæssig uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2014. Legatuddelingen finder sted primo november - kun ansøgninger, der imødekommes, vil blive besvaret.

Ansøgningsskema til ovenstående legater kan fås ved henvendelse til: LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, Doris Nielsen tlf. 9624 2403 eller Danske Bank, Danmarksgade 70, 9900 Frederikshavn, tlf. 4512 5420.

21

LandboNord har fokus på den gode kundekontakt I efteråret starter et nyt hold LandboNord-ansatte på konsulentuddannelsen. En intern uddannelse hvor de ansatte sætter fokus på at yde en god og bred rådgivning til kunderne. Her lærer rådgiverne blandt andet at inddrage kollegaer fra andre afdelinger, så flere muligheder for kunden kommer i spil.

Til daglig sidder driftsøkonom Louise B. Hermansen i LandboNords ØkonomiRådgivning i Brønderslev. Hun er en af de ansatte, som sidste år deltog i LandboNords konsulentuddannelse. Under det seks måneder lange forløb blev de ansatte sat sammen på kryds af afdelingerne blandt andet med fokus på den gode kundekontakt, og det gav et nyt perspektiv.

- Det gav helt klart en tværfaglig gevinst. Jeg havde muligheden for at se, hvordan mine kollegaer gjorde tingene og lære af det, siger Louise B. Hermansen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Blev opmærksom på signaler En af øvelserne var at danne par med en kollega fra en anden afdeling. Her blev Louise sat sammen med kvægrådgiver Jens Melgaard. Sammen tog de på kundebesøg med den ene part som observatør.

- Jeg så, hvordan han gjorde tingene og fik bagefter lov til at diskutere det. Min fornemste opgave var jo ikke at snakke med kunden, men at observere Jens og kundens samtale. Det var fedt at få lov at bruge tid på. For her kunne jeg pludselig se nogle ting, som jeg måske ikke ville have lagt mærke til ellers, fortæller Louise B. Hermansen.

På den måde fik Louise fokus på de signaler, som kunden sender i løbet af

en samtale. Og de signaler kan komme alle parter til gode, hvis rådgiveren kan afvige fra dagsordnen og opfange kundens signaler. LandboNord har nemlig en bred vifte af rådgivningsmuligheder, som den enkelte rådgiver har mulighed for at inddrage, hvis kunden ønsker det.

- Kurset blev lidt en øjenåbner, da vi blev udfordret til at tænke andre kollegaer og emner ind i kundemødet, som nødvendigvis ikke har noget med mit område driftsøkonomi at gøre. Men vores kunder vil faktisk gerne udforske mere af LandboNord-paletten, hvis vi er opmærksomme på det, siger Louise B. Hermansen.

Driftsøkonom Louise B. Hermansen, nummer to fra højre, blev udfordret til også at tænke andre kollegaer ind i det gode kundemøde (arkivfoto).

22

Det gode kundemøde Under uddannelsesforløbet kommer LandboNordmedarbejderen i berøring med flere elementer af det gode kundemøde.

• Afklaring af formål med mødet sammen med kunden inden mødet • Opsamling på de indgåede aftaler som afslutning på mødet • Opfølgning på de indgåede aftaler efter mødet.

KOM TIL FYRAFTENSMØDE med advokater fra HjulmandKaptain og LandboNords socialkonsulent

Tirsdag den 18. november 2014 kl. 17-20 på LandboNord i Brønderslev Hør blandt andet mere om, hvordan du sikrer dig ved tab af erhvervs­ evne, og hvilke rettigheder du har ved sygdom, når du er selvsændig.

Endelig kan du også få meget mere at vide om LandmandsPension.

HjulmandKaptain er vært ved et let traktement.

Ændringer i SvineInfo SvineInfo har fået nyt layout, men det er ikke den eneste ændring. Fremover bliver nyhedsbrevet kun udsendt én gang pr. måned. Det er planen, at det udkommer omkring den anden fredag i måneden. Kommer der nogle aktuelle nyheder ind imellem, som vi mener, at I som svineproducenter har brug for at vide hurtigt, vil disse blive udsendt med det samme.

Hidtil har det været gratis at modtage SvineInfo, men fra november skal man tegne et abonnement. Det kommer til at koste 450 kr. pr. år at modtage SvineInfo på mail. Ønsker man det udsendt med post, er prisen 600 kr. pr. år. Ønsker du at tegne et årsabonnement på SvineInfo fra november 2014 til oktober 2015, så henvend dig til Anni Jensen på mail anj@landbonord.dk eller tlf. 9624 1881.

LAND BON ER AL ORD T I TOP ID PEN

VINTERSTRATEGI FOR KVÆGFOLK LandboNords KvægRådgivning inviterer mælkeproducenter både nord og syd for fjorden til ko-møde.

o rd DEN 9. OKTOBER KL. 10-13.30 S y dTIRSDAG DEN 7. OKTOBER KL. 18.30-22 NTORSDAG PÅ SHELL MOTEL I STØVRING

PÅ LANDBONORD I BRØNDERSLEV

På programmet er • • • • •

Hvad er holdbare køer?

Den rigtige kviestrategi Opstart efter kælvning betyder alt Tiden efter 1. april 2015: mælk, energi, fedt, bytteforhold, restbeløb pr. ko Ny slagtepræmieordning

• • •

Lov om hold af kvæg - hvad kan du gøre i de rammer, du har?

Fodring – rentable køer - nulpunkt Grovfoder - koster det gratis?

TILMELDING SENEST DEN 1. OKTOBER på hkj@landbonord.dk eller på 9624 2424.

Pris 350 kr. pr. deltager inkl. spisning

23

Slagtepræmie fra 2015 til 2020 Der er nu her sidst i juni 2014 kommet en afklaring på, hvordan reglerne bliver i de næste seks år. Altså i perioden fra januar 2015 til og med december 2020.

Den gamle handyrordning bliver nu til en slagtepræmieordning for kvier, stude og tyre. Der er afsat 180 mio. kr. årligt til denne ordning. På nuværende tidspunkt tyder det på, at disse penge undgår at blive reduceret i perioden.

Der forventes at blive slagtet 250.000 til 275.000 dyr i denne ordning. Det vil sige, at der bliver et sted mellem 650700 kr. pr dyr. Hvis produktion bliver større eller mindre end dette tal, reguleres præmien pr. dyr op eller ned.

Tilmelding til ordningen skal ske allerede i oktober 2014, hvis man ønsker at få del i puljen i 2015. Tilmelding skal foregå mellem 1. oktober – 31. oktober.

Skemaet finder skemaet her: www.naturerhverv.dk/tastselv Ved tilmelding skal man være opmærksom på at man tilmelder sig med det samme CVR- eller CPR-nummer, som besætningen er registreret under i CHRregisteret.

Hvis man ikke tilmelder sig senest 31. oktober 2014, kan man tilmelde sig på Fælles-skema 2015, og så gælder tilmeldingen først fra den dato, hvor skemaet er sendt ind. Der skal leveres mindst fem støtteberettigede dyr for at få del i puljen. Ønskes yderligere information eller rådgivning, så kontakt kvægrådgiver Karsten Brødbæk på telefon 5171 4574/ 96242551 eller på e-mail: kbr@landbonord.dk.

Støtteberettigede dyr skal opfylde følgende • Dyrene (kvier/stude/tyre) skal have en slagtet vægt på mindst 160 kg slagtet.

• Tyre og stude må max være 30 mdr. gamle • Kvier må max være 16 mdr. gamle • Dyrene skal overholde periode som i den gamle ordning. Det vil sige, at de skal have opholdt sig i på ansøgers bedrift i mindst 2 måneder af de forudgående 3 måneder før slagtning.

• For opnåelse af præmie til eksport skal dyret være mindst 8 måneder.

• Dyrene skal være korrekt registreret i CHR i hele holdeperioden og ligeledes korrekt identificeret med øremærker.

24

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

Torsten Gadensgaard og Michael Farre diskuterer, hvilke initiativer, der kan øge yversundheden på bedriften.

Når yversundhed på facebook giver mening

I slutningen af 2013 skød VFL projektet Erfagruppe 2.0 Matchen i gang. Fem erfagrupper på tværs af driftsgrene og landsdele dyster i løbet af et år i brugen af sociale medier.

Erfagruppen Cow Power North, der har fokus på yversundhed debatterer flittigt i deres facebook-gruppe. Gruppen drives af LandboNords kvægrådgiver Michael Mortensen.

Jeg brænder så meget for yversundhed, fordi det er et af de steder, man stadig kan flytte rigtig meget på de danske kvægbedrifter.

MICHAEL FARRE, DYRLÆGE, UNIVET

Løbende dialog giver gruppen mere dynamik Torsten Gadensgaard, der er driftsleder hos Poul Jess i Vrå, er en af deltagerne i gruppen. Det har givet ham en ekstra dimension med den løbende dialog via de sociale medier. ”Vi har helt sikkert haft stor gavn af den løbende dialog på Facebook, fordi vi ikke har skullet indlede hvert af de fysiske erfamøder med at aflægge rapport af, hvad der er sket siden sidst. Det har vi jo fortalt om via de sociale medier i mellemtiden,” siger Torsten Gadensgaard.

I gruppen har de delt alt fra handlingsplaner til små ideer i det daglige arbejde, og de har på den måde inspireret hinanden. ”En deltager havde kalket lysplader her i sommer, da der var rigtig varmt, så der

overvejede jeg at gøre det samme, men temperaturen faldt heldigvis, så vi droppede det igen. Men det kom jeg kun i tanke om, fordi en af de andre havde delt et billede af det. Så de små tiltag i hverdagen giver god inspiration,” uddyber han.

Ekspert udfordrer rutiner En ekstra dimension i erfagruppen er, at dyrlæge og ekspert i yversundhed, Michael Farre fra Univet, deltager i Facebook-gruppen. Han har løbende givet sit besyv med og udfordret deltagerne på deres rutiner. Det har både erfagruppen og dyrlægen lært meget af. ”Jeg brænder så meget for yversundhed, fordi det er et af de steder, man stadig kan flytte rigtig meget på de danske kvægbedrifter. Det handler rigtig meget om at udfordre landmanden på rutiner i forhold til hygiejne, fordi det ikke altid er gået op for dem, hvor meget yver-sundhed betyder for deres resultater i produktionen,” siger Michael Farre.

Hos Torsten Gadensgaard har Michaels Farres bidrag til gruppen helt konkret resulteret i, at behandlingsstrategien ved yverbetændelse er blevet ændret.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

”Der findes så megen viden om yversundhed, men den mangler at blive formidlet til de danske mælkeproducenter. Og når man skal rådgive, opmuntre og diskutere med en gruppe via de sociale medier, så kræver det en helt anden måde at formidle på, end jeg er vant til. Og det har været en god udfordring for mig.”

Helt konkret har højdespringerne i Cow Power North sænket det geometriske celletal med hhv. 73.000 og 50.000.

ErfaMatchen 2.0 bliver endeligt afgjort sidst på året, og Cow Power North drømmer selvfølgelig om at vinde. Men uanset hvad, så har de allerede fået meget ud af konkurrencen, der har givet dem både masser af ny viden og inspiration, som de kan skabe resultater ud fra på bedrifterne.

”Vi behandler ikke længere den samme ko gentagende gange, men vurderer fra ko til ko, om hun skal tages ud af produktionen i stedet for at behandle hende igen og igen ved tilbagevendende yverbetændelse,” siger Torsten Gadensgaard.

For dyrlæge Michael Farre har den nye form for dialog via sociale medier også været en udfordring.

Her ses hele Erfagruppen da ErfaMatchen blev skudt i gang.

25

Sverigestur med Pl Af planteavlskonsulent Kristian A. Bang Davidsen, abd@landbonord.dk

I slutning af juni måned var et par ERFA-grupper med konsulenter fra LandboNords PlanteRådgivning på tur til vores broderland Sverige, nærmere betegnet Skåne. Her besøgte vi planteavlsmessen ”Borgeby Fältdagar” og Övedskloster Gods samt et sjællandsk driftsfællesskab på hjemturen. Hovedtemaer for turen var reduceret jordbearbejdning og de svenske rammevilkår i forhold til de danske. De har fx ingen kvælstofkvoter, så de må avle høje udbytter.

Tidligt onsdag morgen begyndte vores tur mod det forjættede land Sverige næsten uden restriktioner. Turen forgik med bus over Århus-Odden, så lidt over 5 timer senere var vi på Borgeby Fältdagar uden for Malmø. Det bliver betegnet som Nordens største fagmesse for planteavl, som foregår på bar mark. Området er opbygget med demonstrationsparceller med sorter og planteværnsbehandlingerne i midten af området, og uden om er der maskinudstilling samt demonstrationskørsel af maskinerne. Der stadig er flere svenske besøgende end danske, selvom danskerne er tæt på at overgå dem.

26

Det har medført, at der er danske salgskonsulenter overalt på Borgeby, samt demonstrationsparcellerne opdelt, så de både viser en svensk løsning og en dansk løsning. Med hensyn til planteværn har svenskerne flere ukrudtsmidler til rådighed, dog har de meget færre svampemidler, da svenskerne går meget op i at beskytte overfladevandet, hvorimod det i Danmark er grundvandet. En klassiker på Borgeby er ”Gropen”, som er en udgravet rende på ca. tre meters bredde, hvor man kan se afgrøders rødder under forskellige vækstbetingelser herunder gødning og marktryk.

lanteRådgivningen Efter en stor dejlig morgenmadsbuffet på hotellet var vi klar til torsdagens besøg, hvor formiddagens program stod på det skånske gods Övedskloster, som ligger en halv times kørsel øst for Malmø og smukt placeret ved Vombsjön. På Övedskloster Gods blev vi mødt af deres danske driftsleder Lars Bæksted, som har ledet stedet siden 2001.

Han fortalte en spændende historie om den udvikling, som godset havde været igennem og de andre aktiviteter, som godset havde ud over planteavl fx julemarked i en gammel lade.

I 2005 gik stedet over til reduceret jordbearbejdning dels pga. de store forekomster af sten i jorden. Övedskloster driver ca. 1750 ha med vinterraps, vinterhvede til fremavl, vinterrug, maltbyg og sukkerroer, hvor de er Sveriges største avler.

Maskinparken var vel udstyret med alt i maskinudstyr også en plov, da de brugte den til at pløje vildtager og markkanter med for at undgå spredning af græsukrudt. Blandt deltagere blev der selvfølgelig spurgt til brug af kvælstof til de forskellige afgrøder, og niveauet lå ca. 10 % over det danske niveau.

På hjemturen til Nordjylland gjorde vi et stop ved Slagelse, hvor vi besøgte Mikael Andersen, Asbjerggård og Finn Christensen, Rødkildegård, som er to passionerede planteavlere inden for reduceret jordbearbejdning siden 2002.

De driver et maskinfællesskab, hvor der indgår samlet 850 ha i markplanen, og de er fælles om såmaskine og harver samt en halmstrigle (billede), som bruges lige efter høst til at fremprovokere spiring af splid og ukrudtsfrø. Derefter kan der sås direkte i stubben med deres tandsåmaskine.

Besøget blev afsluttet med en forfriskning og en god diskussion omkring fordele og ulemper ved reduceret jordbearbejdning samt erfaringer. Fuld af nye ideer og inspiration gik turen herefter hjem til Nordjylland.

27

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Arbejdsudleje Der blev indført nye regler for arbejdsudleje i september 2012 SKAT og Skatterådet udmeldte herefter en fortolkning af disse regler, og denne fortolkning blev af mange vurderet i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Denne vurdering var meget restriktiv, og var for mange virksomheder meget indgribende i deres drift af virksomheden.

SKAT har, efter mange henvendelser fra erhvervslivet, udsendt nyt styresignal om fortolkningen af disse regler den 26. juni 2014.

Hvordan er fortolkningen så i dag ?

SKAT præciserer således: ”Det er ikke længere udgangspunktet, at der foreligger arbejdsudleje udelukkende under hensyn til, at udenlandske virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Denne fortolkning af arbejdsudlejereglerne ophører. Det betyder, at det vil blive anerkendt, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.”

Arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher.

Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk virksomhed.

28

Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger udenfor det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden.

Får en landmand opført en stald, vil byggeydelserne ikke være integreret i en landbrugsvirksomheds forretningsområde. Omvendt vil ydelser i form af hjælp til arbejdet i markerne eller i stalden m.v. være integreret i landmandsvirksomhedens forretningsområde. Selvom dette ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, kan der godt blive tale om arbejdsudleje – se nedenfor.

En minkavler som indgår aftale med den udenlandske virksomhed om at udføre nogle pelsningsopgaver på minkavlerens ejendom og med avlerens maskiner – det vil sige, der leveres kun arbejdskraft, og avleren har beføjelserne over pelsningen. Det resulterer i arbejdsudleje.

Samme situation kunne findes indenfor gartneri og skovbrug, hvor man aftaler et bestemt arbejde med en udenlandsk virksomhed, hvor instruktion, økonomisk risiko og levering af redskaber ligger hos den danske virksomhed. Her vil der også være tale om arbejdsudleje.

Kriterier som kan være med til at afgøre, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise kan være: •H vem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet udføres •H vem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

•H vem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen •H vem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer •H vem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet •H vem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde •H vem bestemmer personens arbejdstider og ferier.

Ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres.

Hvad betyder disse regler for den danske virksomhed ?

Er det ikke arbejdstagers problem at betale skatten ?

NEJ Den danske virksomhed hæfter for udlejeskatten på 30 % og eventuelt også arbejdsmarkedsbidrag på 8 %.

Derfor er det vigtigt at få fastslået, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise, inden aftalen indgås.

Er du i tvivl bør du kontakte din økonomikonsulent på 9624 2424.

Det kan blive meget dyrt at låne penge til private formål

Af afdelingsleder Kirsten Cato Jensen, kcj@landbonord.dk

Folketinget vedtog den 9. september 2014 et lovforslag med en række stramninger til virksomhedsskatteloven. Fremover skal der betales skat af en fiktiv indkomst, hvis virksomhedens aktiver stilles som sikkerhed for lån i privatområdet, ligesom der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ eller virksomhedens aktiver er stillet som sikkerhed for private lån. Ændringerne i virksomhedsordningen skal forhindre, at de personer, der ifølge politikerne misbruger ordningen, skal kunne opnå en række utilsigtede skattemæssige fordele.

Overordnet har virksomhedsordningen til hensigt at sikre, at erhvervsdrivende opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter, at de har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og at erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat med henblik på konsolidering af virksomheden.

Stramningerne i virksomhedsskatteloven bliver: • Ingen opsparing af overskud i virksomhedsordningen, hvis der er registreret negativ indskudskonto primo eller ultimo i året • Sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver for gæld i privatområdet anses for værende en skattemæssig hævning i virksomhedsordningen. Beskatning sker af et fiktivt beløb, der svarer til den laveste værdi af gældens kursværdi eller størrelsen af sikkerhedsstillelsen.

• Rentekorrektionssatsen forhøjes, så den kommer til at blive beregnet som kapitalafkastsatsen tillagt 3 procent point. I 2014 er kapitalafkastsatsen 2 procent.

Virksomhedens aktiver kan fortsat stilles som sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis sikkerhedsstillelsen tjener et forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksom-

hedsordningen, f. eks. hvor der er løbende samhandel mellem landbrugsvirksomheden i virksomhedsordningen og et driftsselskab.

Der kan også stilles sikkerhed for gæld i landbrugsejendomme, når den gæld, der placeres i privat området, ikke overstiger ejendomsværdien eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for landmanden.

Hvorvidt gælden overstiger vurderingen eller den kontante anskaffelsessum, skal afgøres på tidspunktet, hvor sikkerheden stilles.

Den manglende mulighed for opsparing i virksomhedsordningen, når der er en negativ indskudskonto, er meget vidtrækkende. Det vil ramme mange erhvervsdrivende, hvor en negativ indskudskonto ikke skyldes spekulation i ordningen, men blot manglende indtjening i virksomheden.

Det samme gør sig gældende for sikkerhedsstillelse, som derudover medfører beskatning af fiktive indkomster.

Hvis indskudskontoen er negativ, kan der først foretages opsparing med en foreløbig virksomhedsskat, når indskudskontoen er udlignet til nul, eller den bliver positiv.

Virksomhedens overskud vil dermed blive beskattet marginalt med 56 procent i stedet for virksomhedsskatteprocenten, indtil en negativ indskudskonto er udlignet. Frem til den 31. marts 2015 kan der dog ekstraordinært søges om tilladelse til at nulstille indskudskontoen tilbage på tidspunktet, hvor man trådte ind i virksomhedsordningen.

Der bliver følgende overgangsregler: • Der bliver en overgangsregel for negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelse for private lån, hvor der er fastsat en bagatelgrænse på 500.000 kr. Der kan fortsat foretages opsparing i virksomhedsordningen, hvis summen af sikkerhedsstillelse pr. 11. juni 2014 for private lån og den numeriske værdi af en negativ indskudskonto primo eller ultimo maksimalt udgør 500.000 kr.

• Der kan ses bort fra sikkerhedsstillelserne, hvis sikkerhedsstillelser, der eksisterede den 10. juni 2014, er nedbragt til under 500.000 kr. den 31. december 2017.

Hvis eksisterende sikkerhedsstillelse er afviklet inden for tre år, vil der fortsat kunne ske opsparing af overskud i virksomhedsordningen. Hvis sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet inden for de 3 år, vil opsparet overskud foretaget i overgangsperioden anses for hævet den 1. januar 2018.

Loven skal have virkning for fremsættelsestidspunktet den 11. juni 2014, så der ikke er mulighed for at spekulere i ændringerne. Der vil være mulighed for at omgøre visse valg i virksomhedsordningen frem til den 31. marts 2015, hvis man bliver ramt af stramningerne om negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelse.

Den nye rentekorrektionssats bliver først gældende fra 2015.

Du er naturligvis velkommen til at rette henvendelse til din økonomikonsulent for en snak om, hvilke konsekvenser stramningerne konkret kan have for dig og din økonomi.

29

Nye krav om indberetning til SKAT Folketinget har vedtaget at pålægge virksomheder og personer nye krav om indberetning.

Hvilke oplysninger skal indberettes?

Følgende oplysninger skal indberettes: • Selskaber skal engangsregistrere fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefrie omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen. Manglende indberetning medfører, at underskud fortabes.

• Fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser er betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om købet.

• Modregning af kildeartsbegrænsede tab i skattepligtige avancer er betinget af, at det kildeartsbegrænsede tab er selvangivet.

Engangsregistrering af fremførselsberettigede underskud mv.

Skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven skal: • Indberette resterende fremførselsberettigede underskud fra tidligere år.

• Indberette foretagne skattefri omstruktureringer omfattet af fusionsskatteloven, der har betydning for adgangen til at fremføre underskud.

Der skal ske indberetning af ikke anvendte fremførselsberettigede underskud for indkomstårene 2002 og fremefter. Indberetningen skal ske for hvert enkelt selskab og fordelt på indkomstår.

Indberetning skal ske, selv om de pågældende underskud er selvangivet i det år, hvor underskuddet er konstateret.

Foretages der ikke indberetning, mister selskabet normalt adgangen til at fremføre de ikke indberettede underskud.

Det forventes, at de uudnyttede underskud for indkomstårene 2002-2013 skal indberettes i perioden 1. oktober 2014 - 31. juli 2015.

Oplysning om køb af visse aktier og investeringsbeviser Efter gældende regler er tabsfradrag (modregningsadgang) på ”børsnoterede” aktier for fysiske personer betinget af, at købet er indberettet til SKAT inden selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori anskaffelsen er sket. Indberetningspligten er udvidet til også at omfatte visse investeringsbeviser mv.

Muligheden for tabsfradrag er betinget

af, at SKAT har modtaget oplysning om anskaffelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor anskaffelsen er sket.

Indberetningspligten har virkning for tab, der opstår den 1. juni 2014 eller senere. For investeringsbeviser mv., der er erhvervet inden den 1. juni 2014, skal indberetning ske, således at de indgår i beholdningsoversigten pr. 31. december 2014 eller senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for 2014.

Kildeartsbegrænsede tab skal selvangives Kildeartsbegrænsede tab kan som hovedregel ikke fremføres til modregning i skattepligtige fortjenester, hvis tabet ikke er selvangivet i det år, hvor tabet er konstateret. Kravet om selvangivelsespligt gælder såvel for personer som selskaber.

Der skal føres en tabssaldo for hver tabsart , dvs. en saldo for ejendomsavance, finansielle kontrakter mv.

Bestemmelsen har virkning for tab, der opstår i indkomståret 2015 eller senere.

Husk den digitale post Mange virksomheder får ikke åbnet for den digitale postkasse på trods af, at megen vigtig information fra det offentlige havner der. Det er eksempelvis information om årsrapporter, ejendomsskatter, BBR, arbejdsmiljø, bilsyn, straffeattester og sygedagpenge.

30

virk.dk og NemID. Derefter angives en mailadresse, så man modtager besked om ny post.

Den digitale postkasse har samme status som virksomhedens fysiske postkasse. Virksomheden har således et ansvar for at læse post, der modtages i den digitale postkasse.

På adressen virk.dk/postkasse er der mulighed for hjælp og vejledning til bestilling, installation og brug af den digitale postkasse.

Den 1. juni 2014 træder en række ændringer til indsendelsesbekendtgørelsen i kraft. Bekendtgørelsen regulerer forhold vedrørende indsendelse af årsrapporter med videre til Erhvervsstyrelsen.

Vi opfordrer til, at virksomheden bliver tilmeldt den digitale postkasse via

I forhold til tidligere er en af ændringerne, at den digitale postkasse fremover

vil blive anvendt til at udsende rykkere – såkaldte påkravsbreve - til virksomheder, der ikke har overholdt fristen for indsendelse af deres årsrapport.

Konsekvensen af ikke at tjekke den digitale postkasse kan derfor være, at man ikke opdager en rykkerskrivelse fra Erhvervsstyrelsen og dermed får mulighed for at rette op på den manglende indsendelse af årsrapporten.

Erhvervsstyrelsens næste reaktion på den manglende indsendelse er opkrævningsafgifter hos virksomhedens ledelse og i værste fald en tvangsopløsning af virksomheden.

Af planteavlskonsulent Ann Louise Worsøe Jørgensen, alj@landbonord.dk

Kvælstofforsøgene set fra dronen Sidst på foråret og over sommeren frem til høst, har LandboNords drone og fører været rundt til en række af de 25 kvælstofforsøg. Den tildelte kvælstofmængde svinger fra 0 til 250 kg kvælstof, og

der ses en tydelig forskel på parcellerne over hele forløbet.

Her mindt september er forsøgene høstet, og dataene er ved at blive gjort op.

I næste nummer af Mit LandboNord kan du læse mere om resultaterne, som også vil blive præsenteret på PlanteRådgivningens årsmødet torsdag den 20. november i Brønderslev.

Tal dansk med dine udenlandske medarbejdere I undervisningen vil der blive taget emner op, som fx: • Lokal samfundet • Skatteforhold • Danske arbejdsforhold • Dansk grammatik • Læsning Undervisningen vil foregå om aftenen.

Kontakt Sanne 99 300 653 eller mail san@adm.vucnordjylland.dk

31

Babystalde kan være problematiske

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

BEKYMRENDE TENDENS: Flere svineproducenter eksperimenterer i øjeblikket med at isolere de mindste og svageste smågrise, så de op til tre uger senere kan sættes sammen med et yngre kuld. Det sikrer en ens størrelse, men det kan ende med at tilbageføre smitte i staldene, advarer svinerådgiver fra LandboNord, Preben Høj.

I flere år er der blevet gjort meget for at sektionere smågrise-staldene, så grisene smitter hinanden mindst muligt. En ny tendens med såkaldte babystalde gør i princippet op med den tanke. Her tager man de mindste og svageste grise, isolerer dem op mod tre uger, og derefter sætter man dem sammen med et nyt kuld fravænnede smågrise. Tendensen får nu svinerådgiver Preben Høj fra LandboNord til at advare.

- Det vil give et højere smittepres, hvilket vil føre til en lavere tilvækst og højere dødelighed for den samlede produktion. Ved at lade grisene gennemleve en smittemæssig udvikling, for derefter at sætte dem sammen med et nyt hold fravænnede grise, betyder, at vi har vidt forskellige smittemæssige forudsætninger i den samme stald, siger Preben Høj.

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

32

Mangler dokumentation I den seneste tid har han noteret sig, at flere svineproducenter er begyndt at praktisere metoden, men der er ifølge Preben Høj ingen dokumentation for, at det skulle være en god løsning. Tværtimod.

- Det vil sætte vores sundhedsmæssige arbejde i staldene mange år tilbage. I teorien er de såkaldte babystalde en udmærket løsning for at sikre ens grise, men i praksis er det væsentligt bedre, at man udtager de mindste grise i den anden ende af vækstskalaen og flytter dem ind i en sektioneret bufferstald – lige inden de skal sælges, siger Preben Høj.

Hvis man venter med at isolere de mindste grise, til når de er større, så undgår man, at de smittemæssigt vil påvirke hinanden så meget. Derfor opfordrer Preben Høj svineproducenterne til at være en smule mere tålmodige og holde de mindre grise sammen med jævnaldrende i så lang tid som muligt.

- I mellemtiden kan man gøre mere ud af at lave lidt bedre forhold for de mindste grise i de sektioner, som man har i forvejen. Det kan være flere varmelamper, bedre overdækning, tørre, varme lejer eller at indsætte specielle fodersystemer i de enkelte stier. På den måde undgår vi, at grisene smitter hinanden mere end højst nødvendigt, siger Preben Høj.

Socialkonsulentens Reglerne for sygedagpenge er blevet ændret Fra den 1. juli 2014 er reglerne på sygedagpenge-området blevet ændret.

De væsentligste ændringer er: • Borgerens ret til sygedagpenge skal revurderes efter 22 uger. Herefter vil sygedagpengene enten blive forlænget, eller den sygemeldte vil overgå til et jobafklaringsforløb.

Vil du vide mere?

Kontakt socialkonsulent Susanne Sander på telefon 9624 2436 eller 4052 5215, hvis du har spørgsmål til de nye regler.

klumme • Jobafklaringsforløbet er tidsubegrænset, og mens det står på, får borgeren en ydelse, der svarer til kontanthjælp – dvs. en lavere ydelse end sygedagpenge.

• Personer med livstruende, alvorlige sygdomme kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning.

arbejdere er sygemeldt i en længere periode, så kontakt socialkonsulent Susanne Sander på telefon 9624 2436.

Hun sikrer dig en lettere vej gennem regeljunglen.

Der er mange flere pointer i den nye reform, så hvis du eller en af dine med-

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev tlf. 70 24 34 78 Fax: 70 24 35 78 e-mail: tm@dlr.dk

Morten egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup tlf. 70 24 34 92 Fax: 70 24 35 92 e-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup tlf. 70 24 34 79 Fax: 70 24 35 79 e-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 asaa tlf. 70 24 34 93 Fax: 70 24 35 93 e-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ tlf. 70 24 34 89 Fax: 70 24 35 89 e-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 aars tlf. 70 24 34 95 Fax: 70 24 35 95 e-mail: jb@dlr.dk

33

Her gætter 4. a og lærer Finn Larsen fra Hedegaardsskolen i Brønderslev

Her tilbereder lærer Dorthe Bergmos og hendes elever fra Tversted Skole

kornsorter hos deltidslandmand Niels Pedersen Qvist på Hjørring Dyrskues

lækkert mad i LandboNords demonstrationskøkken på Hjørring Dyrskue.

første dag.

Hvert år samles tusindvis af skolebørn fra hele Vendsyssel til en undervisningsdag på Hjørring Dyrskue. En gammel tradition som harmonerer godt med tankerne i den nye skolereform.

Det er fredag formiddag. På trods af det tidlige tidspunkt, så summer den store dyrskueplads i Hjørring af liv. Over 2500 elever og lærere har indtaget pladsen og går nu rundt blandt dyr og maskiner, mens de bliver lidt klogere på det der landbrug.

kan vise dem i undervisningen. Vi ser mange ting – også at landbruget er andet end bare dyrene. Eleverne husker det bedre, når de har flere sanser i brug.

Selve turen til dyrskuet forbindes med det, man lærer, og det er vigtigt, fortæller Finn Larsen.

- Ved I hvad det her, det er, spørger deltidslandmand Niels Pedersen Qvist og peger på en glasskål fyldt med rugkerner.

Prøver kræfter med flere ting

Foran ham står 4. a fra Hedegaardsskolen i Brønderslev, som nærmest på kommando stikker hænderne ned i skålen og fornemmer kernernes struktur, mens de kommer med bud på spørgsmålet og anvendelsesmuligheder.

Lidt i baggrunden står klasselærer Finn Larsen og følger opmærksomt med. Han har været her før - flere gange endda, og det er der en helt speciel grund til.

- Det giver en ekstra dimension, at de kan se og røre ved noget, som vi ikke

34

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Mens 4.a fra Hedegaardsskolen gætter kornsorter, så knokler 5. og 6. klasserne fra Tversted Skole i dyrskuets demonstrationskøkken. Kokke fra Aalborg Food College hjælper eleverne med at tilberede lækre kødspyd af svinekød med forskellige grøntsager. Igen står en klasselærer lidt i baggrunden og glæder sig over elevernes opmærksomhed på det, de laver. Dorthe Bergmos fra Tversted Skole har været af sted med forskellige klasser mindst otte gange.

de stor pris på. Det er jo det, den nye skolereform siger, at vi skal. At der skal bevægelse i undervisningen. Det må man da sige, at det bliver der herude, siger Dorthe Bergmos, inden hun selv går i køkkenet og deltager i elevernes madlavning.

- Det med, at børnene kan prøve tingene.

For eksempel at malke en ko, det er der jo ikke ret mange, som får lov til. At komme ind i de forskellige værksteder og bruge nogle kræfter, det sætter

Efter madlavningen står der endnu flere værkstedsbesøg på programmet, en skattejagt, en konkurrence og en perlerække af lærerige oplevelser før turen går hjem til skolen og weekend.

Minister roser LandboNord-initiativ LandboNords arbejde med at involvere elever og lærere fra hele landsdelen til Hjørring Dyrskue, er nu også blevet bemærket af undervisningsminister Christine Antorini (Soc.dem.). Hun mener, at det er et godt eksempel på, hvordan elever og skoler får noget ud af at samarbejde med lokalmiljøet.

- Det er et godt initiativ, som LandboNord har taget med de lokale skoler. Her kan eleverne bl.a. lære om fødevarernes vej fra jord til bord og hvilke jobmuligheder, der er i landbruget, siger Christine Antorini.

Det er en gammel tradition, at skolebørn på første dagen kan komme og besøge Hjørring Dyrskue sammen med deres lærer. Et stort arbejde som involverer mange frivillige landmænd og deres familier.

Formand for LandboNords Skolekon-

taktudvalg, Niels Hedermann, har ingen planer om at ændre på den tradition.

- Vi giver børnene et nuanceret billede af landbruget. Flere af dem har vi været ude at besøge inden, eller også har de besøgt os, så de kan se, hvad vi går og laver. De får en forståelse for, hvad vi som landmænd har behov for, for at kunne producere og udvikle fødevarer, siger Niels Hedermann.

Han kan ikke gøre arbejdet op i kroner og ører, men Niels Hedermann er sikker på, at det resulterer i meget goodwill. Derfor overvejer han i øjeblikket, hvordan LandboNord kan videreudvikle konceptet i forbindelse med den nye skolereform, som netop er trådt i kraft. Ifølge ministeren er der gode muligheder for at bygge videre på tanken om et tættere samarbejde.

- Hele ideen med Den åbne skole i den nye skolereform er, at eleverne igennem konkrete samarbejder med det lokale foreningsliv, virksomheder og organisationer kan blive dygtigere, fordi deres viden bruges i praksis. LandboNords initiativ er et godt eksempel på, hvordan elever og skoler får noget ud af at samarbejde med lokalmiljøet, siger undervisningsminister Christine Antorini.

På www.hjorringdyrskue.dk/skolekontakten kan man læse mere om initiativet, og hvis en skoleklasse har lyst til at booke en landmand eller gårdbesøg, kan det gøres på www. skole.lf.dk

Årets dyrskue i Hjørring, blev besøgt af godt 29.000 gæster.

Undervisningsminister Christine Antorini ser initiativet som et godt eksempel på, hvordan elever og skoler får noget ud af at samarbejde med lokalmiljøet.

35

Åbent Landbrug - 3. søndag i september

Den 21. september slog fire LandboNord-medlemsfamilier dørene op til dette års Åbent Landbrug, hvor alle interesserede fra land og by kunne kigge forbi.

Det er et stort arbejde både før og under arrangementet.

Et arbejde, vi i LandboNord sætter stor pris på. Værterne gør et kæmpe arbejde for at gøre alt klar til at tage imod de mange gæster, så de får en god oplevelse af moderne dansk landbrug.

Saksager værter.

36

Det er da også vores opfattelse, at arrangementerne er med til at give gæsterne et reelt men også positivt syn på dansk landbrug.

Herfra skal lyde en stor tak til dette års værter:

Højgård værter.

Af Doris Nielsen, don@landbnord.dk

• Inge Lis og Erik Saksager, Saksager, Saksagervej 190, Poulstrup, 9760 Vrå • Lisa og Morten Hansen, Højgård, Ålborgvej 841, 9760 Vrå • Familien Eigil Hermansen, I/S Kokkenborg, Hønborgvej 9, Ørsø, 9330 Dronninglund

I/S Kokkeborg værter.

• Maren Kirstine og Jesper Jensen, Kirstinesminde, Holmsøvej 96, Holmsø, 9690 Fjerritslev Også tak til samarbejdspartnere i og udenfor landbruget samt de mange frivillige hjælpere, der er med til at få det hele til at glide på dagen.

Kirstinesminde værter

37

NYANSÆTTELSER

JUBILÆER 25 ÅRS JUBILÆUM

1. oktober 2014 er

15. september 2014 er Sarah Dam

Lindblad-Larsen ansat som revisorelev i LandboNords Økonomirådgivning.

Sarah er uddannet finansøkonom fra University College Nordjylland. Sideløbende med studierne og efterfølgende har Sarah arbejdet hos NOVI. Sarah er 23 år og bosat i Aalborg.

1. november 2014 kan miljøfagchef

Tanja Skree Offersen ansat som

Anna Birgitte Thing fejre 25 års

advokatsekretær i LandboNords afdeling for Ejendom & Jura.

Tanja kommer fra en stilling som advokatsekretær hos HjulmandKaptain i Frederikshavn, hvor hun har været tilknyttet erstatningsafdelingen. Tanja er 36 år og bosat i Tårs.

15. september 2014 er Morten Rytter Andersen ansat som revisorelev i LandboNords ØkonomiRådgivning.

Morten har en baggrund som Bachelor i Erhvervsøkonomi.

Han er 24 år, vokset op i Brovst og nu bosat i Aalborg.

Kom til Årsmøde i PlanteRådgivningen

jubilæum.

1. november 2014 kan driftsøkonomiassistent Peter S. Jørgensen fejre 25 års jubilæum.

Begge jubilæer fejres fredag den 31. oktober 2014 kl. 13.00 med en reception for kunder, forretningsforbindelser, familie og kolleger på LandboNord i Brønderslev.

HØ

TIL ME LDI NG SEN EST DEN 13. NO VEM BER

JT

Afrapportering af årets mange kvælstofforsøg, hvor ligger ligevægten, hvor meget har vi tabt, og hvilke lodder kan vi lægge på vægten for at udnytte vores muligheder. Vi plukker i de praktiske muligheder, den professionelle planteavler har for at følge de stigende krav i fremtiden. Sidst men ikke mindst finder vi vinderholdet, som skal en tur til Norge.

Tilmeld dig nu I løbet af aftenen serverer vi en middag samt kaffe og kage. Tilmeld dig allerede nu på 9624 2424 eller på www.landbonord.dk.

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 13. november.

Prisen for at deltage er 300 kr. pr. person ekskl. moms.

PlanteRådgivningen | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

38

LIG

TN

IVE

AU

TER

LITE

ACI RE F

LÆK

Torsdag den 20. november 2014 kl. 16-22 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

FAG

FIND FACE OS PÅ BOOK

SKA

LLES

Æ LT F OCIA

E

TUR

UDIE

ST B //

S

WWW.NJYLLS.DK

Produktionsøkonomipjecerne 2014

Af driftsøkonom Søren Peider Hansen, sph@landbonord.dk

Nu er de nye Produktionsøkonomipjecer 2014 på gaden med et væld af produktionstal og temaartikler.

Der er rigtig god talmæssig afdækning af udviklingen i de enkelte driftsgrenes økonomi, men dem der går efter en melding på, hvordan det specifikt gik i Nordjylland, går forgæves.

Udover inspiration fra temaartiklerne er et af pjecernes hovedformål at give læserne mulighed for at benchmarke egne tal op imod andres, og her vurderer jeg, at geografi har nogen betydning. For planteavl ser vi nogle år, hvor vilkårene rent faktisk er anderledes heroppe end resten af landet, hvorfor benchmarking op imod landstal er uinteressant. For husdyrene ved vi, at købt foder stiger i pris, ligesom smågrisene falder i pris, jo længere vi kommer nordpå.

Planteavlspjecen 2014: Efter topresultatet i 2012 fulgte et mere beskedent 2014, men dog væsentligt bedre end perioden forud. I talafsnittet er der nogle gode analyser af maskinomkostninger.

I en af temaartiklerne er der sat fokus på stordrift. Analyserne viser, at for rene planteavlere påvises stordriftsfordele op til 6-700 ha, mens dette ikke kan påvises på husdyr/planteavlsbedrifterne.

Kvægpjecen 2014: 2013 blev året, hvor kvægbrugerne i gennemsnit fik aflønnet deres arbejde, men ikke noget til forrentning af egenkapital. Denne positive udvikling kom efter en hel række magre år. Susanne Clausen, der har fingeren på pulsen i mælkeproduktionen, sætter i et tema fokus på ”Mælkeproduktion efter kvoter”, som må siges at være vigtigt for alle dem, der efter 1.4.2015 vil leve af mælkeproduktion. I andre

temaer ses der på ”Bedre økonomi med færre kvier”, ”Sæt pris på krydsningskalvene” og nok allermest relevant ”Sæt fremstillingsprisen for grovfoder under lup”.

Svinepjecen 2014: Svineproducenternes økonomi minder om planteavlernes, en væsentlig tilbagegang i 2013 i forhold til 2012, men bedre end de forudgående år. Størst var tilbagegangen for sohold med salg af 7 kg grise og for slagtesvineproducenterne, mens sohold med salg af 30 kg grise ”slap” med den mindste tilbagegang. Af temaerne kan blandt flere nævnes ”Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion” og ”Finansiering af svinestalde”.

Alle tre pjecer kan anbefales, og de kan læses og bestilles på www.vfl.dk.

39

på

plakaten

Tirsdag den 7. oktober: på Shell Motel i Støvring kl. 18.30 – 22.00 Torsdag den 9. oktober: LandboNord i Brønderslev kl. 10.00 – 13.30

Vinterfodring – vinterstrategi møder for kvægfolk Tilmelding: senest den 1. oktober 2014 Emner der behandles på møderne • Hvad er holdbare køer?

• Den rigtige kviestrategi • Opstart efter kælvning betyder alt • Tiden efter 1. april 2015: mælk, energi, fedt, bytteforhold, restbeløb pr. ko • Ny slagtepræmieordning • Lov om hold af kvæg - hvad kan du gøre i de rammer, du har?

• Fodring – rentable køer - nulpunkt • Grovfoder - koster det gratis?

Arrangør: LandboNords KvægRådgivning

Opfølgningskursus sprøjtebevis/ sprøjtecertifikat LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tirsdag 21. oktober 2014 Onsdag 29. oktober 2014 Tirsdag 4. november 2014 Torsdag 13. november 2014 Tirsdag 2. december 2014 Torsdag 11. december 2014 Mandag 15. december 2014 Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal være i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. I 2009 trådte en ny lov i kraft, der kræver at alle, som har et sprøjtecertifikat/sprøjtebevis skal opdateres hvert 4. år.

Personer, som inden for de sidste fire år har erhvervet sprøjtecertifikat, skal ligeledes på opfølgningskursus senest 4 år fra udstedelsen.

Kurset afholdes som AMU-kursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Kursusmål 40837 Sprøjteopfølgning.

Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, fx landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

Kursusafgift: 120 kr.

Forplejning og ekstra materiale ved kurset: 630 kr.

Vi opretter løbende kurser efter behov.

Arrangør: PlanteRådgivningen

40

Onsdag den 12. november kl. 19.00-21.30

Hjemme hos-møde hos Mikael Overgaard Sørensen Volstruphedevej 18, 9300 Sæby Kom og hør, hvad vi arbejder med i udvalget, se dyrene, mød en lokalpolitiker og hør om muligheder for natur og beplantning. En repræsentant fra Skovdyrkerne vil endvidere orientere om økonomi i flisning, ligesom der er tid til snak over en kop kaffe. Tilmelding senest fredag den 7. november på tlf. 9624 2424.

Arrangør: LandBo-udvalget

Onsdag den 29. oktober kl. 19.00

Kødkvægsudvalget holder efterårsmøde på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

• Konsulent Per Spleth fra VFL fortæller om optimering af indtjeningen i kødkvægholdet.

• Konsulent Brian Søndergaard, LandboNord har et indlæg om godt og billigt grovfoder.

• Konsulent Karsten Brødbæk, LandboNord orienterer om slagtepræmier og DMS kødkvæg.

Tilmelding senest den 27. okt. til LandboNord på 9624 2424 Pris pr. deltager 200 kr.

Arrangør: Kødkvægsudvalget

Tirsdag den 25. november kl. 18.30

Ægtransplantation kødkvæg

I samarbejde med Kødkvægsforeningen Himmerland inviterer vi til åbent hus hos gdr. Per Lynge Laursen, Storardenvej 19, 9510 Arden med følgende indlæg: • Ægtransplantation set med landmandsøjne, praktik og økonomi ved gdr. Morten Hansen • Jagten på et mål ved gdr. Erik Poulsen • Teori og praktik set med dyrlægeøjne ved ET dyrlæge Søren Ernst Madsen.

Tilmelding senest mandag den 24. november til Ulrik Lund tlf. 4051 5638/mail ingeogulrik@hotmail.com eller Jørgen Larsen, tlf. 2025 8235/mail jgl@estate.dk.

Pris pr. deltager: 100 kr.

Torsdag den 8. januar 2015 kl. 19.00

Fokus på miljø og støtteordninger på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Der bliver løbende ændret i regler og forordninger. Vi har derfor inviteret landskonsulent Heidi Buur Holbæk fra VFL til at orientere om nye regler/ forordninger.

Indlæg af en af landets største naturplejere, som har dyr, der afgræsser en stor del af Amager.

Tilmelding senest den 6. januar til LandboNord, tlf. 9624 2424.

Pris pr. deltager 200 kr.

Arrangør: LandBo- og Kødkvægsudvalget

Torsdag den 5. februar 2015 kl. 18.00

Årsmøde i LandBo-udvalget, kødkvægs- og deltidsudvalget på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Reserver aftenen. Der bliver gode oplevelser og mulighed for indflydelse.

Arrangør: LandBo-, deltids- og kødkvægsudvalget

Onsdag 25. februar 2015

Kredsårsmøder i LandboNord Torsdag 12. marts 2015

Generalforsamling i LandboNord

Arrangør: Kødkvægsudvalget

41

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB

HJØRRING

SENIORKLUB

Onsdag den 29. oktober 2014 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Benthe Kilt, leder af aktivitetscentret ”Grønningen” i Brønderslev, kommer og fortæller om de aktiviteter, der er i Grønningen.

Pris for kaffe 25 kr.

Onsdag den 12. november 2014 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord

Advokat Henrik Skaarup kommer og fortæller om vigtigheden af et testamente, så man ikke ender med tvivl i familien, som i DR’s tv-serie ”Arvingerne”.

Pris for kaffe 25 kr.

Tirsdag den 25. november 2014 kl. 18.00-23.00

Julekomsammen på Landboskolen Brønderslev

Julehygge og Landboskolens gode mad samt kaffe og småkager.

Musikken leveres af Knud og Bjarne.

Pris 150 kr.

Tilmelding senest torsdag den 20. november.

Onsdag den 10. december 2014 kl. 19.00

Adventsmøde i Brønderslev Hallen Peter Bandholm og Asta Nielsen synger og fortæller.

En hyggelig aften med kaffe, ostemad og lagkage.

Pris 100 kr.

Tilmelding senest mandag den 8. december.

42

Tirsdag den 21. oktober kl. 13.30

Familie på farten på Halvorsminde

Vi skal opleve et lysbilledforedrag med Anne Grethe og Helge Rude Kristensen på tur til Færøerne og Island.

De sidste 25 år har de kørt rundt på alverdens landeveje med deres tre sønner, og en enkelt gang har de også haft deres 90-årige farmor med.

I sommeren 2012 pakkede de deres gamle landcruiser for alene to at udforske livet på de to perler i Nordatlanten.

En varm fortælling om mødet med de lokale folk og en storslået natur.

Entre inkl. kaffe: 80 kr.

Tilmelding senest onsdag den 15. oktober.

SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

Onsdag den 15. oktober kl. 10.00 – 15.30 Tirsdag den 11. november kl. 13.30

Et par timer i selskab med en garvet snetosse på Halvorsminde Jesper Hansen, der er kendt fra Nordjyske Stiftstidende, holder foredrag om ”Immaqa” samt viser lysbilleder om sine oplevelser gennem 14 år i Grønland, heraf 12 år som ”spindoktor” for Nuuk Kommune.

Entre inkl. kaffe 80 kr.

Tilmelding senest torsdag den 6. november.

Tirsdag den 9. december kl. 13.30

Advents-/julearrangement med Martin Ravn, musiklærer på Seniorhøjskolen Nørre Nissum

Bustur til Thingbæk Kalkminer og Fremtidens plejehjem i Nr. Sundby Turen foregår i handicapvenlig bus og starter fra Hjallerup Kulturhus, Nørre Alle 3. kl. 10.00.

Vi skal først besøge THINGBÆK KALKMINER, hvor der bliver rundvisning i den gamle kalkmine. Vi kommer bl.a. til at høre om flagermusene, og vi skal se ”Bundgaards” og ”Bonnesens” skulpturer.

Herefter kører vi til FREMTIDENS PLEJEHJEM, hvor vi spiser frokost, bliver orienteret og kommer med på rundvisning.

Fremtidens plejehjem blev indviet i foråret 2014, og det rummer nye og anderledes velfærds - og sundhedsteknologier med fokus på de ting, som giver tryghed, trivsel og god pleje.

Pris: 150 kr. pr. person inkl. bus og frokost.

Max. 40 deltagere.

Tilmelding til LandboNord senest fredag den 10. oktober kl.

12.00.

på Halvorsminde Han vil i ord og toner bringe os i den rette julestemning.

Der serveres gløgg, æbleskiver og kaffe.

Tirsdag den 25. november kl. 19.00

Entre 50 kr.

Tilmelding senest tirsdag den 2. december

i Hjallerup Kulturhus, Nørre Alle 3, 9320 Hjallerup

Hver onsdag fra kl 14.00 til kl. 15.30

Bowling

i Bowlinghallen, Ringvej 10 i Hjørring Bowlingdyst samt kaffe og samvær.

Der er ingen tilmelding.

Pris: 50 kr. pr. gang

Adventsmøde

Sognepræst Asger Sten Mørck, Ø. Hassing Kirke, holder adventstalen.

Asger Sten Mørck er tidligere landmand og sømandspræst og viser bl.a. billeder fra sit virke.

Der synges fra højskolesangbogen akkompagneret af Vera Søndergaard.

Pris: 75 kr. pr. person inkl. kaffe og brød.

Tilmelding til LandboNord senest fredag den 21. november.

Tirsdag den 13. januar 2015 FOREDAG:

Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen Reservér denne dag allerede nu.

RESER VÉR DATO

43

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Onsdag den 22. oktober 2014 kl. 14.00

Foredrag af Louis Rovs Hansen på Knivholt

”Oplevelser ude i verden på rejser for Alpha Diesel” Blandt andet USA, Sydafrika, Kina m.m.

Rovs Hansen har haft mere end 4.300 timer i luften i eget fly.

Pris 50 kr.

Tilmelding senest mandag den 20. oktober.

LANDBO-

UNGDOM Lørdag 4. oktober 2014 kl. 11.00 – 14.00

Fun Center

Lufthavnsvej 25, 9400 Nørresundby Vær med til en sjov dag i Fun Center med bl.a. paintball, sumobrydning og hvad ellers deres eventhal byder på! Tilmelding er bindende.

Pris: ca. 150 kr.

Tilmelding til Jonas G: mobil 2568 1004

Tirsdag den 18. november 2014

Julefrokost på Tannishus

Vi starter med julebuffet på Tannishus, Tversted.

Efter frokost køres til Solbakkens Plantesalg, hvor der drikkes kaffe.

Bussen starter i Sæby kl. 11.45, Sulbæk kl. 11.55, Frederikshavn kl. 12.05 og Ravnshøj kl. 12.15.

Pris: 275 kr. inkl. bus.

Tilmelding senest torsdag den 13. november.

Tirsdag den 16. december 2014 kl. 14.00

Adventsmøde på Knivholt

Emnet bestemmes af sognepræst Kirsten Munkholt, Tårs.

Der er gløgg, æbleskiver og kaffe.

Pris: 50 kr.

Tilmelding senest fredag den 12. december.

Fredag 24. oktober 2014 kl. 19.00

Ølsmagning v. Bryghuset Vendia Markedsgade 9, 9800 Hjørring

Bryghus Vendia åbner dørene for os, hvor vi får mulighed for at se, hvordan man brygger en god øl, lærer om øllens historie og selvfølgelig er der også smagsprøver! Tilmelding hertil er bindende.

Pris: 100 kr.

Tilmelding til Mark: mobil 2577 5373

Fredag den 24. og lørdag 25. oktober

DM i pløjning

Lundgården, Bjørnsholmvej 69, 9670 Løgstør Kom og oplev, hvor flot en pløjning kan gennemføres, så furene står lige og blanke, uanset om det er grønjord eller stubjord, der skal vendes.

44

Fredag den 24. oktober 2014

Udflugt til Danish Crown i Horsens samt Aakjær Gods Vi har arrangeret en bustur til Danish Crown i Horsens, hvor vi vil få en rundvisning på slagteriet, samt en gennemgang af firmaets strategier og målsætninger for fremtiden. Bagefter går turen til Aakjær Gods, hvor vi skal se et stort moderne landbrug med ca. 2000 ha. Derudover har de en meget veludrustet, samt sjælden dansk maskinpark. Endvidere besøger vi en ukendt maskinstation på vejen hjem. De nærmere detaljer om dette kommer senere.

Bussen kører klokken 7.00 fra Dronninglund Skole, og vi vil sørge for rundstykker og kaffe til formiddag samt en let anretning til middag. Aftensmaden er på egen regning, men vi vil holde ind ved et cafeteria på vej hjem.

Prisen for dette arrangement vil være 100 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding skal ske til Jonas på mobil 2681 8257 senest 17. oktober.

Onsdag den 29. oktober kl. 19.30

Wendelbo Spedition Vi mødes på Sprogøvej 21, 9800 Hjørring

Onsdag 5. november 2014 – og 10 onsdage frem kl. 18.00

Madlavning

Ørnevej 6, 9352 Dybvad Igen i år starter vores madlavningshold op – denne gang med en ny mad mor! Tilmelding hurtigst muligt, da der er kamp om pladserne.

Pris: 500 kr. i alt som betales 1. gang Tilmelding til Kenneth på mobil 6024 0060.

Onsdag den 5. november kl. 19.00

Gårdbesøg

hos Krogenskær Biogas ved Brønderslev Her skal vi ud og se et moderne landbrug. Det vil være muligt at tage bestik af maskinparken og vi vil høre, hvordan de bruger den. Vi skal også se, hvordan deres biogasanlæg fungerer og høre om deres udfordringer i hverdagen. Brønderslev Landboungdom er vært ved øl og vand.

Ingen tilmelding – mød blot op.

Torsdag den 20. november 2014 kl. 19.30

Bedriftsbesøg

Wendelbo Spedition er et fragtmandsfirma, hvor vi skal se deres lager og høre om, hvordan de driver deres virksomhed

ved Danny Christensen, Holmen Hjørringvej 476, 9750 Østervrå

Tilmelding til Simon på mobil 5156 5205.

Hør Danny fortælle om livet som ”ny”- etableret landmand.

Danny købte gården i ren handel i september 2013. Nord-Midt er vært ved en pølse og brød bagefter.

Tirsdag den 4. november kl. 18.00

Madlavning

Arrangementet er gratis.

Tilmelding til Jonas J. på mobil 2757 8263

på Astrup skole Vi skal igen lave mad efter bedste evne.

Kom og vær med.

Tilmelding til Emil på mobil 2323 0412.

Onsdag d. 26. november kl. 18.00

Udflugt til Limfjordens Rodfrugter Gadekærsvej 33, 9280 Storvorde Vi skal ned og se, hvordan rodfrugterne kommer fra marken til butikken. Der vil være rundvisning på fabrikken i Storvorde.

Ved eventuelle spørgsmål kontakt Jakob på mobil 2137 5828.

Tilmelding til Emil på mobil 2323 0412.

45

Lørdag den 29. november kl. 19.00

Julefrokost

Vi skal fejre året, der snart er gået, så kom og vær med.

Stedet offentliggøres senere pr. sms.

Fredag 12. december kl. 16.00

Tur i det hvide

Ågårdsvej 2, 9750 Østervrå (Hedegård) VIKARSERVICE VENDSYSSEL Primulavej 16 · 9750 Østervrå Tlf. 98 86 40 46 (døgnvagt). www.vikarservicevendsyssel.dk Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv.

I år vil vi igen arrangere en sjov bustur rundt og se forskellige spændende store planteavlere eller maskinstationer. NordMidt er vært ved en sandwich samt en pølse i løbet af aftenen.

Pris: 75 kr.

Tilmelding til Jens på mobil 4159 4206.

Lørdag d. 13. december kl.

18.00 LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445.

Klaus S. Rasmussen Advokat 9624 2450 - 2962 5266 ksr@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Ejendomskonsulent 9624 2447 - 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

46

Julefrokost

i Flauenskjold Hallen Traditionen tro skal vi igen i år til julefrokost i Flauenskjold hallen, hvor vi vil samle et bord eller to. Der vil være en egenbetaling på 150 kroner for medlemmer.

Sidste frist for tilmelding kommer senere, da vi ikke ved, hvornår billetterne skal købes endnu. Billetterne blive dog blive givet efter først-til-mølle princippet, så ring i god tid, hvis du vil være sikker på at få en billet.

Tilmelding til Jimmy på sms til mobil 6176 6840.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejenI Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er domsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af ikke mindst økonomisk tryghed. eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder. medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

47

Lønservice

- klarer administrationen Med et køligt overblik og en løbende dialog administrerer LandboNords LønService flere tusinde ansattes løn og ansættelsespapirer. LandboNord klarer det administrative, mens kunden kan fokusere på sine kerneområder i stedet.

Det er ikke kun landmænd, som har opdaget, at LandboNords LønService og Personaleadministration sparer dem for en masse administrativt bøvl, men også små og større virksomheder med op til 120 medarbejdere, benytter sig nu af servicen.

- Selvom vi tilbyder en nem løsning for kunderne, så har vi altid en løbende dialog med dem. Vi sidder ikke bare og taster, men vi læser det, som kommer ind og sætter det i en større sammenhæng, siger lønadministrator hos LandboNord, Lone T. Andersen.

Det betyder, at hun sammen med resten af holdet har fokus på, at afdelingen yder en service, hvor man er til at få fat på, så kunderne kan få hjælp med en række administrative opgaver.

Blandt andet i forbindelse med udenlandske medarbejdere, hvor der bliver arbejdet sammen med LandboNords juridiske afdeling.

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Industrivej 3

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

9690 Fjerritslev

- Der er typisk rigtig meget papirarbejde, når man skal have udenlandske medarbejdere. Her sørger vi for, at de får en ansættelseskontrakt, vi hjælper med at forskudsregistrere, så de får skattekort. Vi kan hjælpe med at udfylde papirerne til Statsforvaltningen, hvis det er en medarbejder indenfor EU. Og vi kan hjælpe med at søge arbejds- og opholdstilladelse, hvis det er en udenfor EU, fortæller Lone T. Andersen.

Få mere information om LønService kontakt

Lone T. Andersen på telefon 9624 18054