Mit LandboNord juni 2017

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #02 // JUNI 2017

NYE ØJNE PÅ DEN DIGITALE DAGSORDEN ER STANDARDLØSNINGER GODE NOK TIL DINE KØER?

Tæt sparring gav mærkbare produktionsresultater SIDE 6

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Samarbejde resulterede i 60 km faunastriber

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 10

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Økologi: Grisene har overtaget markerne

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 14

Kommunikationskonsulent

Fjerritslev Dyrskue samlede land og by

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Louise Rødkær Hermansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 27

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

For dårlige resultater i klimastalden

Fotos: LandboNord, Colourbox, Kopenhagen Fur m.fl.

SIDE 30

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Årets vigtigste foderhandel kom i hus

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Mandag d. 21. august, 2017.

SIDE 40

FORSIDEN:

Svinerådgiver Inga Riber på besøg i stalden hos Sanne og Ole Mathiasen.

2

Forandringer, nye tendenser

og masser af digitalisering

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

Hver dag vokser mængden af bedrifter, som vælger at digitalisere deres regnskaber. Om tre år viser de seneste tal, at mindst 8000 danske landmænd – dobbelt så mange som i dag, er med.

vi endnu en gang klar til at mødes med mange af jer og præsentere en række af de produkter, som hver dag gør en målbar forskel ude på bedrifterne. Flere af dem vil du kunne læse om i denne udgave af Mit LandboNord.

kræver mere end en god mavefornemmelse.

For nogle bedrifter er der ofte flere hundrede tusinde kroner i forskel på de tilbud, som de får fra leverandørerne. Læs om dette i artiklen fra Thorupgaard I/S ved Farsø.

Her i LandboNord stræber vi efter at tilbyde de bedste rådgivningsydelser på markedet.

Og mens der er mange meninger om, hvordan fremtidens landbrug skal drives, så gør vi noget aktivt ved det her i LandboNord.

Blandt andet kan du læse om, hvordan svineproducenterne Sanne og Ole Mathiasen investerede i tæt sparring, som har givet mærkbare produktionsresultater.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, eller hvis du er blevet inspireret til at høre mere.

Vi er førende på netop digitalisering med produkter som LN Summax, ProAktivt Nulpunkt og VideoAnalyse m.v, og vi investerer, udvikler og rekrutterer efter visionen om, at vores kunder skal møde morgendagens udfordringer bedst muligt. Det kan en gang imellem lyde meget uhåndgribeligt, men her i LandboNord arbejder vi løbende på at sammensætte de løsninger, som giver bedst mening hos den enkelte.

Data giver nye muligheder Nutidens danske landbrug består af store mængder data som, i den rette sammenhæng, kan bruges aktivt til at forbedre produktionstallene og tilmed bidrage med nye løsninger på gamle udfordringer.

Vi kan således stå overfor problemer om tre år, som vi ikke har en anelse om i dag. Derfor har alle professionelle rådgivere en forpligtelse til at holde sig ajour med udviklingen. Her i LandboNord følger vi som det naturligste med udviklingen og jeres behov.

Brug os Skræddersyede løsninger er en af vores mærkesager her i LandboNord, og vores rådgivere er altid klar til at yde rådgivning baseret på markedets bedste produkter og knowhow.

Hvad enten der er tale om en specifik faggren eller en kombination af ydelser, hvor eksempelvis samspillet mellem planteavl, svinerådgivning og virksomhedsøkonomi, går op i en højere enhed. Bare ring eller skriv – vi er klar !

Mød os på dyrskuerne Endnu et vellykket dyrskue i Fjerritslev er netop blevet afholdt, og vi retter blikket mod Hjørring. På LandboNords dyrskue i Hjørring er

Du kan også læse mere om perspektiverne i digitaliseringen i artiklen ”Nye øjne på den digitale dagsorden” – en ny verden af muligheder åbner sig.

Og muligheder er der også, hvis man investerer i foderrådgivning, hvor handler med foder

God læselyst og god fornøjelse.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen, Adm. direktør LandboNord

LandboNord holder

SOMMERLUKKET LandboNord holder sommerlukket i uge 29 og 30, men træffes igen den 31. juli 2017.

Har du alligevel brug for rådgivning kan du på vores hjemmeside www.landbonord.dk se navne og mobilnr. på de assistenter og konsulenter, som kan kontaktes i løbet af uge 29 og 30.

LANDBONORD ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER!

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2017

3

Krav til

fremtiden Fremtiden er over os.

Det er den jo altid, men alligevel synes den mere påtrængende end set længe.

denne måde kan vi give danske landmænd en fordel fremfor konkurrenterne, da vi jo i forvejen er de mest klimavenlige, og derfor også bør belønnes i stedet for som tidligere at blive straffet for at gå foran.

Klimadebatten kører i højeste gear og jeg var for nyligt på Bornholm sammen med en sammensat gruppe, der debatterede fremtidens fødevareproduktion. En af indlægsholderne sad i et klimapanel, der skal komme med gode råd til folketinget. Han talte om et klimaregnskab for den enkelte bedrift i en nær fremtid. Forstået således at man ved at levere gylle til biogasanlæg, optimeret fodring, forsuring af gylle eller beplantning af skov, kunne forbedre sit klimaregnskab for på denne måde at sikre retten til at producere mælk, kød osv. Det vil selvfølgelig ramme husdyrproducenterne hårdest, sagde han.

Fusionsbølgen fortsætter

SEGES chefer fortalte på et bestyrelsesmøde i Landbrug & Fødevarer, at fremtiden bliver digital, og at computernes kapacitet vokser med 100 pct. hvert 1,5 år. Vi kan i nærmeste fremtid se frem til IT værktøjer, der kan hjælpe med overblikket i både marken og stald, samt ikke mindst digital bogføring, som LandboNord på landsplan er førende i. Digital bogføring er særlig efterspurgt i landbruget, og derfor udvider LandboNord med et kontor i Randers.

Så der er både trusler og hjælp på vej, som i alle tidligere og kommende fremtider. Vores opgave må være at sørge for, at IT hjælpemidlerne ikke bare bliver smarte løsninger, der koster penge, men at de reelt også skaber en bedre bundlinje hos landmanden.

Det kan være gennem bedre og enklere håndtering af data til at styre og optimere produktion, eller gennem robotter og droner som i industrien sparer omkostninger og tid til manuelt arbejde, og dermed øger vores konkurrenceevne. Klimadebatten er kommet for at blive, og derfor vil vi arbejde på, at tiltag omkring klimatiltag vil blive konkurrencedygtige og ikke mindst fagligt korrekte. På

4

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Fusionsbølgen fortsætter, og flere slår sig sammen til stærkere enheder, der sikrer, at der i centrene er råd og mulighed for at have den specialrådgivning, som vi landmænd har brug for. Vi bliver mere og mere forskellige på vores produktioner, men der er fortsat behov for, at vi står sammen for at kunne have kræfterne til at flytte de politiske holdninger i en retning, der er til vores fordel.

I det hele taget er der stor debat om fordele og ulemper ved store og små landbrug og organisationer. De fleste tager udgangspunkt derfra, hvor de selv ser verden, men da ingen mennesker er perfekte, er der naturligvis heller ikke nogle organisationer, der er perfekt.

Der er både fordele og ulemper ved store og små organisationer; fakta er, at vi har behov for begge typer landbrug og organisationer, da de hver for sig har et formål.

Samtidig har vi også behov for at synliggøre vores erhverv for hele befolkningen, og derfor fortsætter vi vores store omdømmekampagne, som skal fastholde danskernes forståelse og accept af vores erhverv. Derfor har der været vist et nyt TV-spot, da TVreklame er det stærkeste emotionelle medie, vi har, og vi vil meget gerne vise, at vi med vores erhverv i den grad har noget at være stolt af.

Danmark er foreningernes land I 2009 samlede man mange af de organisationer der repræsenterede landbruget i én organisation i Landbrug & Fødevarer.

Man kunne se at vilkårene for landmænd blev ringere, og at det var for svært med så mange forskellige organisationer at optimere den politiske indsats. Optimeringen/fusionen kom for sent, men man kan ikke tvinge

landmænd til truget, først da det var helt åbenlyst kunne man samle organisationerne i Landbrug & Fødevarer. Det svarer jo til, at man har syv gårde og så samler produktionen et sted. Det vil altid give et løft, og det har det gjort.

Men så længe millimeterdemokrati fortsat dyrkes hos os danske landmænd, lige så længe vil der også være mange organisationer. Det er i tråd med resten af samfundet pt., hvor der konstant opstår nye partier, selv om vi er et af de lande i verden, der har flest partier, og selvom alle danske partier vel kunne rummes i det demokratiske parti i USA. Kort sagt vi kan selv bestemme, hvad vi vil, og hvad vi mener, der er fordel for os, men vores interesser er i hvert fald lige nu varetaget af rigtig mange organisationer.

Foråret er over os, og vi håber nu på varmere vejr og bedre priser for den økonomiske situation er slet ikke løst endnu. Der er fortsat store udfordringer for rigtig mange landbrug i de kommende år, så pas på med at slippe omkostningerne løs, for det er der slet ikke grundlag for. Dette kan vi se på de foreløbige SEGES tal for 2016 regnskaberne og budgetterne for 2017. Men set over en bred kam lysner det, og den optimisme skal vi tage med os på arbejde, således at vores resultater bliver endnu bedre.

Foråret og det lune vejr viste sig til dels på Naturmødet i Hirtshals den 18-20. maj, hvor LandboNord deltog sammen med landbrug og Fødevarer, Agri Nord og nf plus. Det var et par rigtig gode dage, hvor vi fik lejlighed til at tale med en masse forskellige mennesker, som alle har en holdning til naturen. Tak til alle der kiggede forbi vores stand og tak til de, der deltog konstruktivt i debatterne.

Jeg ønsker alle et godt forår og en god sommer.

EKSKLUSIVT FOR LANDBONORD

Malkeeksperten David Reid afholder kursus Effektiv malkning er et nøgleord når amerikanske David Reid og Michael Farre fra SEGES kommer til Nordjylland og afholder et dejligt praktisk kursus, hvor de instruerer i effektiv malkning, optimale malkerutiner, god logistik under malkning og hvilke faktorer, som betyder noget for koen og malker.

Vi i LandboNord har som de eneste i hele Danmark både David Reid og Michael Farre hele dagen, og vi holder kurset som en teoretisk formiddag og en praktisk eftermiddag, hvor vi skal ud og malke.

Indstillinger af malkeanlæg, brugen af udstyret rigtigt og en masse ko-snak bliver dagens tema.

Tilmelding efter først-til-mølleprincippet på telefon 96242534

Tidligere har David Reid besøgt os med stor succes, og for de interesserede kan han opleves på LandboNords KvægRådgivnings facebook side, hvor han var 2015 årets adventskalender.

Sæt dagen af – tid og sted følger.

Mandag den 21. august 20 17 Et sted i Nordjy lland

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

#02 // juni 2017

5

Tæt sparring

gav resultat Sanne og Ole Mathiasen er blandt de 5-6 producenter i Danmark, som har et produktions-setup med Antoniusproduktion, som blandt andet indbefatter løsgående, diegivende søer. Det har givet en del udfordringer, da erfaringsgrundlaget har været sparsomt. Men med den rette rådgivning er der nu kommet ro på, og resultaterne tager fart.

Det er efterhånden ved at være tre år siden, at de nye stalde i Braulstrup ved Suldrup blev taget i brug første gang. Sanne og Ole Mathiasen er i et I/S med Oles far Bent. Der er blevet investeret i et helt nyt anlæg til produktion af Antonius-grise.

Et anlæg, som der kun findes 5-6 tilsvarende stykker af herhjemme i Danmark.

- Det har været en lang og hård rejse.

Allerede fra starten viste det sig at være lidt mere kompliceret, end hvad vi egentlig regnede med. Dels med at finde folk, som var trygge ved at arbejde med søer, som gik løse, men også hvordan vi skulle trimme hele anlægget. Alt skulle køres i gang, og det tog meget tid, fortæller Ole Mathiasen.

Bedriftens 750 søer producerer omkring 23.000 smågrise om året. Alle smågrise går i farestierne frem til cirka 30 kg.

18.000 af dem bliver herefter solgt videre til andre Antonius-producenter, mens resten produceres i egne stalde.

Udfordringerne ved opstarten kunne aflæses i produktionsresultaterne, så Ole vurderede hurtigt, at noget skulle gøres anderledes.

- Når vi har en million ting om ørene, som et et nyt anlæg og nye stalde under opstart, så kører man sgu nemt træt. Vi lagde ikke mærke til de ting, som en rådgiver ville gøre. Vi havde brug for nogen, der kom med indspark til ting, vi kunne ændre på, siger Ole Mathiasen.

Hyppigere rådgivningsbesøg med tre rådgivere Derfor besluttede Sanne og Ole Mathiasen at investere i hyppige rådgivningsbesøg på bedriften. Derfor kører der et rådgivningsforløb i tæt samarbejde med svinerådgiverne fra LandboNord SvineRådgivning, Josva Møller Jensen, Søren Sloth og Inga Riber.

Svinerådgiver Inga Riber tv. er en af de rådgivere fra LandboNord, som med de hyppige besøg i stalden har gjort en mærkbar forskel hos Sanne og Ole Mathiasen.

6

- Meget af rådgivningen startede på bar bund, da erfaringsgrundlaget for den her type staldindretning er meget sparsom.

Vi har vores erfaring fra de traditionelle systemer, men når eksempelvis Søren

En af indsatsområderne har blandt andet været at forbedre foderkasserne i farestalden.

Sloth er ekspert på søernes reproduktion og udnyttelse af hele staldanlægget, og jeg er på farestald, så kunne vi hurtigere komme frem til, hvad der kan være den rigtige løsning her, siger Inga Riber.

Først og fremmest blev der taget udgangspunkt i de helt basale rutiner.

Fungerede de optimalt, eller skulle der justeres i nogle af dem? Derefter blev der prøvet andre håndgribelige ting af, som skulle vise sig at have en positiv effekt. Blandt andet blev pærerne i samtlige 150 varmepærer skiftet fra 100 til 175W, og der blev opsat kæder i foderkasserne i farestalden for at undgå at foderet dannede bro, når foderkasserne skulle betjene smågrisene. Der blev også optimeret på hygiejnen omkring kastration og injektioner samt processen omkring tandslibning. Stille og roligt begyndte resultaterne at vise sig i efteråret 2016.

- Der skete et eller andet magisk, for lige pludselig kom der mere ro på. Både for

Når vi har investeret i rådgivning, så har vi også rykket os – og det er heldigvis tjent hurtigt ind, siger Ole Mathiasen.

Sanne og mig, de ansatte og det hele.

Tingene kom mere på skinner, hvilket gav lidt mere overskud til at fin-tune og få en større arbejdsglæde, fortæller Ole Mathiasen.

Inga Riber deler Ole Mathiasens glæde over at være kommet på rette spor.

Hun vurderer, at det ikke er urealistisk at forbedre produktionsresultaterne yderligere.

En markant forbedring

- Jeg ved, at Sanne og Ole sammen med resten af holdet her på Nørregaard er motiverede for at fortsætte arbejdet med at finde de bedste løsninger i produktionen. I øjeblikket optimerer vi på foderkurven til slagtesvinene på vådfoder, det forventer jeg, vil vise sig at gøre en forskel, siger Inga Riber.

Forandringen kunne hurtigt aflæses i produktionsresultaterne. Fra at ligge med en dødelighed blandt pattegrisene på 17-18 procent, kom den ned på 12,7 procent i 1. kvartal 2017. Normalt blev der budgetteret med 29,0 grise pr. årsso – det tal blev justeret til 31,0.

- I dag ligger tallet faktisk på 33 grise pr årsso, og det er egentlig tilfredsstillende, hvis vi skal sige det på jysk. Det er jo fantastisk, siger Ole Mathiasen og smiler.

Det er ved at være tre år siden, at det nye staldanlæg blev taget i brug.

Ole Mathiasen har da heller ikke planer om at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Fremadrettet vil han arbejde på at involvere sine ansatte endnu mere i produktionsresultaterne – og derudaf forbedre dem endnu mere, men vigtigst af alt vil han holde hovedet koldt og bevare den ro, som har gjort hele forskellen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Mathiasen I/S Udover Sanne og Ole Mathiasen er der tre fuldtidsstillinger og en elev i stalden. Markarbejdet varetages af en markmand og Oles far Bent Mathiasen.

- Vi kan jo se, at når vi har investeret i rådgivning, så har vi også rykket os – og det er heldigvis tjent hurtigt ind. Hvis eksempelvis Josva Møller Jensen ser et eller andet herude, så kontakter han Inga Riber eller Søren Sloth. Den ånd og sammenhæng i rådgivningen, vi fornemmer, der er i LandboNord, det giver en god kemi og den rådgivning, vi har brug for, siger Ole Mathiasen.

#02 // juni 2017

7

Koens nærmiljø - er standardløsninger gode nok til dine køer?

Koens prioriteringer over døgnet er hvile, foderoptagelse og malkning i nævnte rækkefølge, og det er derfor altafgørende, at vi indretter hendes nærmiljø, så hun har mulighed for at opnå dette på lettest mulig vis.

og dermed øger indtjeningsgrundlaget.

Men det kræver individuelle løsninger, tilpasset størrelsen på dyrene i den enkelte besætning og logistik i øvrigt.

Hvordan sikres koens hvileadfærd bedst muligt?

Første forudsætning er, at der er én sengebås til rådighed pr. ko. Vi ser stalde, hvor inventar har rykket sig, så nogle sengebåse fravælges, fordi de er for smalle,

bevirke for lange ligge perioder. Dertil kommer at koen ofte gøder unødigt i sengebåsen når hun ligger ned, idet hun hindres i at udføre naturlig adfærd.

Derudover er sengen ofte for kort og for smal. Længden af sengebåsen kan øges i enkeltrækker ud mod staldens ydermur, men kræver naturligvis en større investering. Øget bredde af sengebåsene kræver derimod kun investering i arbejdstid.

Sengebøjlens udformning er afgørende for koens brug af sengebåsen, og den skal være udformet således at koen har plads til at lægge og rejse sig frit, samt lede hende til en korrekt hvileplacering. I en kort sengebås, som ikke kan forlænges, kan en mere hensigtsmæssig udformning af sengebøjlen være medvirkende til at koen kan vippe til siden over bøjlen, så hun får mere plads til at lægge sig.

Ved en for smal og kort sengebås med en nakkebom, der sidder for lavt og for langt tilbage, og et generende frontrør placeret lige i koens bevægelseszone, hindres koens naturlige adfærd. Koen kommer til at ligge på skrå, og gøder i sengen. I dette tilfælde vil en renovering af inventar i båsen øge koens liggetid.

God strøelsesmængde i sengebåsen, hvor koen tilbydes et godt leje, og risiko for gødningsafsætning i båsene minimeres.

Ved nybyggeri har vi mulighed for at tænke dette ind fra start, men også i eksisterende stalde er der mange både små og store justeringer, som understøtter koens produktion og sundhed.

Gennem de sidste to år har vi i LandboNords Kvægrådgivning via videooptagelser analyseret køernes adfærd i vidt forskellige staldanlæg, og fundet indsatsområder der med små indsatser påvirker koens produktion i positiv retning

8

og stalde med blødt leje såsom sand eller halm, hvor nogle senge fravælges, fordi de simpelthen ikke er ”redt” godt nok.

Blødt leje i sengebåsen er en vigtig forudsætning for at opnå tilstrækkelig hvile over døgnet, men indretning af sengebåsen er mindst lige så vigtig. I mange stalde er sengebøjlerne monteret på frontrør, som generer koens naturlige rejse- og lægge-sig adfærd, og det kan

Den ideelle sengebøjle Anbefalede mål fra udlandet på placering af sengebøjle - Nigel B. Cook og målene ifølge Danske Anbefalinger: Nakkerørets placering afhænger af, om man har blødt liggemateriale eller madrasser. Placeringen har betydning for hygiejnen i sengebåsen, og om koen ugenert kan stå med alle 4 ben i sengebåsen. Hér ser vi også af videoanalyserne, at der er mulighed for justeringer.

Brystplanken placeret forrest i sengebåsen har betydning for det hvileareal koen

har til rådighed, og samtidig hygiejne niveauet – altså en balancegang! Brystplanken må ikke være højere end 10 cm, da koen derved har mulighed for at sætte benene frem foran kroppen når hun rejser sig, hvilket understøtter hendes naturlige adfærd, og giver hende mulighed for at skyde kroppen frem mens hun rejser sig.

Madrasser kræver strøelse! Hårafslid og let fortykkede haser kan forebygges ved at anvende tilstrækkeligt strøelse – min.

500 g/seng/dag. Og sandsenge/halmsenge skal fyldes op, og lejet skal udjævnes dagligt, så koen ligger optimalt.

Den vigtige adgang til hvile, foder og vand Koens adgang til hvile, foder og vand er altafgørende. Udfordringerne kan være for få og for smalle mellemgange, for lidt plads på gangarealer generelt og overbelægning i stalden som hindrer koen i at komme til foderbord de ønskede 9-14 gange i døgnet. Det vil også hindre dem i at opnå mange hvileperioder og i at optage mellem 100 og 200 l vand i døgnet.

Vejen til de forskellige aktiviteter kan være brolagt med dominerende køer, og måske er det i eksisterende stalde nødvendigt at fjerne sengebåse, så køerne tilbydes flere m2 og lettes i adgangen til hvile, foder og vand. Alternativt etableres et areal med flere m2 i forlængelse af stalden, så plads pr. ko optimeres og antallet af ædepladser samtidigt øges.

Vandkar Kameraerne i stalden viser os det. Selvom vi måske ikke er opmærksomme på det i dagligdagen, er der kamp om de gode pladser ved vandkarret. Anbefalingen er 10 cm drikkekar pr. ko, men igen skal vejen dertil være uhindret. Der skal være mulighed for at drikke flere forskellige steder i stalden, og karrene skal være rene. Køer har en uovertruffen lugtesans, og er indsatsen på et rent vandkar ikke prioriteret højt nok, drikker og yder koen for lidt.

Af kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, kkj@landbonord.dk

Fungerer din stald hensigtsmæssigt?

Ventetid er spildtid

Et par timers observation i kostalden giver utroligt mange svar. Er der perioder med kødannelse forskellige steder i stalden, bliver sengebåsene i midterrækken fyldt op først, er der inventar i stalden, som er blankslidt, eller findes der måske køer med trykninger ?

Mange køer venter unødigt i forbindelse med malkning. Tiden kan minimeres med at malke i flere hold hvis muligt, og evt. være to mand under malkningen, hvor den ene henter køer, renser og strør sengebåse samtidigt.

Anbefalede mål ifølge Nigel B. Cook Anbefalede mål ifølge Nigel B. Cook og målene ifølge danske anbefalinger og målene ifølge danske anbefalinger

Ædepladser Hovedparten af aggressioner mellem køer opstår ved foderbordet. En ædeplads pr. ko er med til at sænke disse små sammenstød og det samme er foder nok på foderbordet. Vores videoanalyser afslører alt for mange tomme foderborde, hvor køer slås om de sidste rester, venter unødigt på foder, og situationer hvor uhensigtsmæssigt mange køer rejser sig i forbindelse med udfodring. Rådet her er etablering af flere ædepladser pr. ko, hvis muligt og udfodring af mere foder pr. gang. Hyppige udfodringer giver forslugen ædeadfærd, og det er som oftest de samme køer der rejser sig når hængebanen kommer forbi 7-8 gange i døgnet. Ved hængebane anlæg vil færre udfodringer over døgnet give langt mere ro i stalden og mere tid til hvile.

Mål til sengebåse (cm)

Kropsvægt

DA* Lille race

DA* Stor race

455 kg 550 kg 635 kg

725 kg

815 kg

<500 kg >500 kg

Længde på sengebås mod væg (A)

244

244

275

305

305

280

300

Længde på sengebås dobbeltrække fra bagkant til bagkant (A)

488

488

518

518

548

530

570

Afstand fra bagkant til brystplanke (B)

163

168

173

178

183

165

180

Sengebås bredde (C)

112

117

122

127

137

110

125

Højde af brystplanke over bagkant eller madrasoverfladen (D)

8

8

10

10

10

10

10

Afstand mellem nederste rør og overfladen af liggematerialet (E)

28

28

30,5

30,5

30,5

-

-

Afstand fra overfladen af liggematerialet til nakkebom (F)

112

117

122

127

132

105

120

Horisontal afstand fra nakkebom til bagkant (G)

163

168

173

178

183

160

175

Højde på bagkant (H)

20

20

20

20

20

25

25

Bredde på bagkant (I)

15

15

15

15

15

-

-

* DA = Mål ifølge danske anbefalinger

Figur udlånt fra Kvæg Special, nr. 1, 2017

#02 // juni 2017

9

60 km faunastriber i det nordjyske

Af planteavlskonsulent Eske Harbo H. Laursen, ela@landbonord.dk

Fælles indsats for mere nordjysk natur LandboNords deltidsudvalgs ide om at etablere faunastriber i det nordjyske kommer til at kunne ses og sætte spor i det nordjyske landskab til sommer.

60 km faunastriber, spredt rundt i det nordjyske landskab, er blevet sået i slutningen af april og i begyndelsen af maj.

Projektet er udsprunget af et samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og LandboNords deltidsudvalg.

Projektet er startet op i år, og har allerede haft stor succes med 73 lodsejere, der har købt faunastriber. På sigt er ønsket at etablere mindst 100 km faunastriber i det nordjyske.

Vi regner derudover med at faunastribeprojektet kun er et startskud til en række af tiltag, som kan være med til at øge fokus på, hvorledes man med enkle midler kan være med til at hjælpe vilde dyr og insekter til at få bedre leveforhold og fødegrundlag.

Der er lavet 2 demomarker med forskellige vildt, flora og faunablandinger. Den ene ligger ved Volstrup, ved Sæby. Den anden ligger langs Hjørringvej på DLG’s forsøgsmark lige nord for Brønderslev. Vi vil til efteråret lave en temaaften, hvor vi vil se på de forskellige blandingers udvikling og fokusere på deres anvendelse, og se på hvad man ellers kan lave for at øge naturindholdet på markerne.

Faunastribeprojektet har dels været med til at styrke samarbejdet mellem de involverede foreninger om at gavne naturen, men også været med til at komme med ”den gode historie” om landbruget. Der har været stor interesse i at fortælle om Faunastriberne i flere af de nordjyske medier, og der er kommet rigtigt mange positive tilkendegivelser.

Tilbuddet er lavet enkelt, således at lodsejer blot skal gøre striben såklar ved

at pløje eller fræse arealet, hvorefter ALKMaskinservice kommer og tilsår striberne.

Faunastriberne kan placeres efter eget ønske, hvilket bl.a. gør det muligt at få glæde af kiler i marken, der normalt vil være svære at dyrke. I og med at faunastriber regnes som et vildtvenlige tiltag, så er de berettiget til grundtilskud. Den eneste konsekvens for lodsejer vil være mistet gødningskvote på det pågældende sted.

Muligheden for at tilmelde sig faunastriber er lukket for i år, men er du interesseret i at få sået faunastriber i 2018 eller vil du vide mere, er vi klar ved tasterne til at modtage din bestilling.

Følg med på PlanteRådgivningens facebookside. Her kan man følge med i udviklingen af faunastribernes udvikling, finde opslag om temaaften og vi vil løbende opdatere med billeder.

Konceptet med Faunastriber har været at LandboNord i samarbejde med ALK-Maskinservice tilbyder etablering af faunastriber på markerne. Striberne etableres med en pollen- og nektarblanding med et par rækker solsikker i. Det vil give bedre betingelser for både bier, markvildt, småfugle og insekter. Sidst men ikke mindst vil Faunastriberne være med til at gøre det nordjyske landskab smukkere. Forventningen er at etableringen af faunastriberne vil øge biodiversiteten i det dyrkede land, som vil være til glæde for insekter, bier, vildt og fugle.

Dansk Ornitologisk Forening udfører fugletællinger ved udvalgte striber over en årrække, for derved forhåbentligt at kunne påvise en fremgang hos bl.a. agerhøns.

10

Holdet bag faunastriberne er fra venstre: Anders Lykke Karlsen (ALK Maskinservice), Øverste række Jens Sproegel (Danmarks Biavlerforening), Grethe Jakobsen (Danmarks Jægerforbund), Mikael Overgaard (LandboNords Deltidsudvalg), Børge Søndergård (DOF), Nederste række: Niels Pedersen Qvist (LandboNords LandboUdvalg), Eske Harboe Høj Laursen (LandboNords PlanteRådgivning) og Camilla Lerbjerg Thomsen (LandboNords MiljøRådgivning)

Udvidelse af din minkfarm

Af miljørådgiver Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

– spørg Team Mink På april-auktionen ved Kopenhagen Fur kunne man efter endt auktion glæde sig over en salgsandel på hele 97%.

De ca. 6.6 mio. solgte skind blev solgt til 500 internationale opkøbere, som havde fundet vej til auktionshuset.

Prisniveauet på de danske skind var ikke så høj som tidligere set, men markedet begynder dog at vise gode tegn på optimisme. Det kan derfor nu være det rette tidspunkt at se på mulighederne for at udvide minkfarmen.

På nuværende tidspunkt står vi på tærsklen til at byde den nye husdyrlovgivning velkommen. Den nye lov træder i kraft 1. august 2017 og vil betyde store ændringer sammenlignet med den lovgivning, vi kender i dag. Den største forskel bliver, at vi i dag regner med tilladelser på antal dyreenheder, hvor vi fremover skal regne med produktionsareal. I skrivende stund har vi endnu ikke

set nogle eksempler på en tilladelse baseret på produktionsarealet, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt det er en fordel at vente med en ny miljøgodkendelse til den nye lov træder i kraft. Anbefalingerne fra LandboNord vil derfor være at søge tilladelse til en ny godkendelse allerede i dag. Vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får.

En godkendelse ansøgt med udgangspunkt i de gældende regler vil være gyldig i 6 år fra godkendelsestidspunktet. Dermed vil der være tid til at følge markedets udvikling de kommende år, inden man skal påbegynde en eventuel udbygning af farmen.

Uanset hvornår der skal søges ny godkendelse, så skal bedriften efterleve en lang række krav, som generelt er gældende. Et af de nye krav, som trådte i kraft 1. januar 2017, omhandler afstandskrav mellem nye haller og naboskel. Hvor der tidligere blot skulle være en afstand på minimum 5 mtr mellem hal og nabo, skal der i dag være en afstand

på hele 30 mtr. Endvidere skal bedriften efter en udvidelse efterleve de fastsatte beskyttelsesniveauer for omkringliggende natur, hvis denne er udpeget efter §3 og §7.

De største udfordringer ved en ny miljøgodkendelse ligger ofte ved overholdelse af lugtgeneafstandene. Et eksempel kunne være en minkfarm med 2.000 årstæver. Denne farm skal have en minimumafstand til nærmeste nabo, som ikke har landbrugspligt på 153 mtr.

Så står du med planer om at udvide med flere årstæver, flere haller, en ny møddingsplads eller en ny gylletank, så kontakt Team Minks miljørådgiver og få en snak om mulighederne på din farm.

97%

Markedet for danske skind begynder igen at vise gode tegn på optimisme. Foto: Kopenhagen Fur.

#02 // juni 2017

11

NYANSÆTTELSER 3. april er

Rasmus Kirkelund Nielsen ansat som IT-supportelev Siden 2016 har Rasmus læst på hovedforløbet i Data og Kommunikation.

Rasmus har siden 2015 arbejdet hos Klitgaard Digital i sin fritid, mens han har læst på Tech College på grundforløbet.

Rasmus er ansat som elev i Ekstern it, og vil komme til at arbejde med at supportere vores kunder på tværs af forretningen. Rasmus er 18 år og bosat i Hals.

3. april er

Carina Bauerfeldt Krogh ansat som kontormedhjælper Carina er uddannet hos forsvaret og har senest arbejdet hos Brønderslev Kommune. Carina arbejder i ØkonomiRådgivningen. Carina er 50 år og bosat i Brønderslev.

Peter Heidemann

3. april er

ansat som planterådgiver Randi skal arbejde med rådgivning indenfor salgsafgrøder. Randi blev i 2015 færdiguddannet som Cand.Scient Agrobiolog i planteernæring og sundhed fra Aarhus Universitet. Randi har senest været ansat på Kalø Økologiske Landbrugsskole, hvor hun har undervist i planteproduktion. Randi er 31 år og bosat i Viborg.

Peter er uddannet cand. scient. adm. i Administration og Samfundsfag med en efteruddannelse indenfor it. Peter har det seneste år været selvstændig IT-konsulent, og før da var han ansat i Nykredit som forretningsanalytiker. Peter skal sammen med teamet i LN Digital være med til at understøtte den digitale rejse hos vores kunder og internt i LandboNord. Peter 45 år og bosat i Aalborg.

Malene Dal Andersen ansat som revisorassistent Malene er uddannet finansøkonom, har en bachelor i erhvervsøkonomi og uddannet revisorassistent i LandboNord.

Det seneste år har Malene arbejdet hos Statens Administration. Malene er 29 år og bosat i Frederikshavn.

JUBILÆUM: 12

ansat som revisorassistentelev

Emma er uddannet salgselev i Salling, og frem til sin ansættelse i LandboNord har hun arbejdet som salgsassistent i Bilka Aalborg. Emma bliver elev i Virksomhedslandbrug i Brønderslev. Hun er 22 år og bosat i Nørresundby.

15. september er

Mette Munkholt ansat som revisorassistentelev

Mette er student fra Brønderslev Gymnasium og pt. i gang med at afslutte sin uddannelse som finansøkonom på UCN i Aalborg. Hun arbejder desuden som kasse- og delikatessemedarbejder i Føtex Brønderslev. Mette bliver elev i VirksomhedsLandbrug i Brønderslev.

Hun er 22 år og bosat i Jerslev.

15. september er 1. maj er

Laila Holm 3. april er

Emma Albertsen

1. maj er ansat som digitaliseringskonsulent

Randi Routh Becher

15. september er

ansat som revisorassistent

Laila er uddannet revisorassistent hos LandboNord i 2009. Det sidste år har Laila arbejdet i bogholderiet hos Statens Administration. Laila skal arbejde i Små og Mellemstore Landbrug og vil komme til at arbejde med udarbejdelse af I/S-regnskaber, og vil også tage del i afslutningen af direkte regnskaber. Laila er 29 år og bosat i Vrå med sin mand og 2 børn.

Anne Sofie Larsen ansat som revisorassistentelev Anne Sofie er pt i gang med at færdiggøre sin HHX på Fjerritslev Handelsgymnasium. Hun arbejder som tjener på Dayz Landal Resort i Rønbjerg og har tidligere erfaring som salgsassistent. Anne Sofie bliver elev i VirksomhedsLandbrug i Fjerritslev. Hun er 20 år og bosat i Overlade.

Den 1. august 2017 kan revisorassistent Aase Lauritsen fejre 25 års jubilæum i LandboNord.

LandboNord rådgiver om

HR og ledelse LandboNords HR-Rådgivning tilbyder målrettet rådgivning, som tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete udfordringer, og som medvirker til at sikre engagement, motivation og fokus på jeres fælles mål i virksomheden.

Styrk din rolle som leder HR-Rådgivningen tilbyder ledelsesrådgivning, der tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer, og hvor målet er at styrke din rolle som leder. Vi rådgiver bl.a. om rekruttering, og hjælper dig gerne med at finde de rette medarbejdere.

Vi tilbyder også rådgivning om strategi, forretningsudvikling, effektivisering og konflikthåndtering m.m.

Sæt fokus på udviklingen af dine medarbejdere

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Hjælp til papirarbejdet

ERFA grupper

HR- Rådgivningen tilbyder desuden hjælp til en række praktiske opgaver, som kan frigøre værdifuld tid hos dig som leder. Vi kan f.eks. lave en arbejdspladsvurdering, hjælpe med at udarbejde ansættelseskontrakter og personalepolitik samt andre administrative opgaver.

HR-Rådgivningen deltager også gerne i ERFA grupper med oplæg om, hvad man skal tage højde for i nutidens ledelse, og om konkrete udfordringer man har som leder – f.eks. hvordan man synliggør ledelse og hvordan man får bedre struktur i det daglige arbejde.

LønService En aftale om LønService sikrer at der er styr på alle lønforhold for dine medarbejdere. At lave løn er ikke bare en pengeoverførsel. Det kræver tid og erfaring, at leve op til lovgivningens regler og krav, og det kan vi hjælpe dig med.

Leder du efter nyt arbejde?

Søger du nyt job i landbruget kan HR-Rådgivning hjælpe dig videre i din jobsøgning - uanset din uddannelse og erfaring. Du kan f.eks. se ledige stillinger i landbruget eller tilmelde dig LandboNords kandidatbank på www.lnjob.dk.

HR-Rådgivningen hjælper dig med at få det maksimale ud af dine medarbejderes potentiale, og kan hjælpe dig med at sikre, at opgaverne i virksomheden matcher dine medarbejders kvalifikationer, og at de enkelte medarbejdere trives både individuelt og i teamet.

Chefkonsulent SvineRådgivning Merete L. Andersen Telefon: 96241884 Mobil: 20106194 mla@landbonord.dk

Kvægrådgiver Michael Mortensen Telefon: 96242542 Mobil: 30475092 mim@landbonord.dk

Teamleder Lønservice Pernille Tolstrup Telefon: 9624 1853 Mobil: 4115 6508 pto@landbonord.dk

Svinerådgiver og HR-konsulent Mette Holst Tygesen Telefon: 96241886 Mobil: 21282218 mht@landbonord.dk

HR-konsulent Lene Bach Telefon: 96241759 Mobil: 40411458 lba@landbonord.dk

Socialkonsulent Susanne Sander Telefon: 96242436 Mobil: 40525215 ssa@landbonord.dk

#02 // juni 2017

13

Grisene

har overtaget markerne Økologi: Springet fra stald til friland er gået over al forventning, og de nye staldanlæg er taget i brug på markerne på Thomas Bertrams økologiske bedrift ved Jerslev. Men det er ikke alt, som kører lige godt endnu.

Det er nogle nysgerrige grise, som løber rundt på de indhegnede områder ved Gammel Brønden. Men det er langtfra alle, som er ude. Det har været et køligt forår, så egentlig foretrækker de fleste grise at være indendørs i de mørkegrønne stalde, som ligger spredt rundt omkring i landskabet. 1. april blev det grisenes nye hjem og Thomas Bertram kunne kalde sig økologisk smågriseproducent.

- Det var en stor dag, da vi fik dem ud på friland. Det var sjovt at se, at de blev i deres indhegninger, så det gik over al forventning. Søerne blev fordelt, hvor de hørte til: de drægtige søer i drægtighedsfoldene og dem der skulle fare, kom i farefoldene, fortæller Thomas Bertram.

14

Smågrise dør De første faringer gik godt, og der kom i gennemsnit 17-18 grise pr. kuld. Men herefter begyndte udfordringerne. I øjeblikket mister hver so i gennemsnit 5-6 af sine grise.

- Hovedsageligt bliver grisene lagt ihjel – enkelte er også blevet trådt ihjel, men langt de fleste dør under vægten af soen. Derfor betyder et jævnt halmleje så meget i den sammenhæng. Jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg får grisene væk fra soen. En af løsningerne kan være, når jeg får lavet nogle ammesøer, så de kan redde nogle, det er jeg lidt spændt på at se, om det virker, siger Thomas Bertram.

uden der går voldsom panik i hende. Det fungerer rigtig godt, så det er jeg godt tilfreds med, siger Thomas Bertram.

Stadig et stykke vej endnu Efter halvanden måneds tid er der dog flere ting, som mangler at blive effektiviseret. Smågrisene bruger ikke hulerne i hjørnerne så meget, som Thomas Bertram havde forestillet sig, der er lidt for meget træk i staldene i øjeblikket, så han mener selv, at der er et stykke vej endnu til, at alt teorien bliver ført ud i praksis.

Effektive stalde Men det som Thomas Bertram har haft de største forventninger til, har været de flytbare stalde, som han selv har designet. Her kan han stå ved en luge i siden og betjene fire søer, i hver deres sti, én ad gangen.

- Pasningsmæssigt er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg sparer tid i det daglige. Jeg kan komme ind til grisene, og kan samle en af dem op, mens soen står og spiser,

Det er ikke uden risiko at få mad hos sin mor.

Flere smågrise dør i øjeblikket fordi soen kommer til at lægge sig på dem.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

- Jeg føler ikke, at jeg endnu har plukket de lavt hængende frugter, men der er også meget at optimere på. Jeg mangler stadig at lave min fodervogn færdig, så jeg både kan fodre og give halm i en arbejdsgang.

I vognen vil jeg også kunne have alt mit værktøj med. I øjeblikket skal jeg hjem for at hente foder, og så skal jeg hjem for at hente vand. Det gør, at jeg måske skal ud otte gange. Det spilder jeg i hvert fald to-tre timer på om dagen, siger Thomas Bertram.

Første sending grise er ved at være klar

Se en lille film fra Thomas Bertrams stalde her: www.kortlink.dk/qp2m (eller scan QR-koden)

ugers fravænning. Grisene har taget godt på i vægt, uden at de har ædt mere, end hvad der er blevet budgetteret med. Så med en fornuftig afregningspris, er Thomas Bertram optimistisk.

- Jeg er meget spændt på, om markedet for økologisk produceret kød holder prisen.

De seneste meldinger lyder på, at forbrugernes køb af økologi er stigende, og så er det vigtigt, at markedet kan følge med efterspørgslen. Men skulle prisen falde, har vi også taget højde for det i budgettet, siger Thomas Bertram.

De mørkegrønne stalde på markerne ved Jerslev.

Datoen for første leverance af grise nærmer sig. 150 grise á 15 kilo ved syv

Indretningen af staldene sparer tid. Thomas Bertram kan via en luge i siden betjene fire stier ad gangen, og indendørs kan han bevæge sig rundt oprejst uden det skaber panik hos grisene.

#02 // juni 2017

15

Hjørring Dyrskue 16. og 17. juni 2017 LandboNord byder velkommen

o.l. og dels forskellige firmaer, som sælger produkter og udstyr, man anvender, når man er i naturen eller skal bearbejde det, som man f.eks. fanger i naturen. Vi håber at byde på noget interessant for alle naturelskere – uanset hvad du foretrækker af naturoplevelser.

Den 16. og 17. juni 2017 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue.

Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Kom helt tæt på dyrene Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner og høns. Der er derfor rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Som noget nyt i år er der mulighed for at deltage med heste, selvom de ikke skal eksteriørbedømmes. I stedet kan man deltage i vores nye D-ridestævne med bl.a. DressurCup og Spring-Cup, der afholdes over de to dyrskuedage.

Som noget nyt i år er der mulighed for at deltage med heste, selvom de ikke skal eksteriørbedømmes.

16

Også i år vil der være mange nyheder på maskinudstillingen. Her foto fra 2016.

Største maskinudstilling nogensinde Maskinudstilling slår igen i år rekord, og bliver den største udgave af udstillingen nogensinde. I år er der igen taget ekstra kvadratmeter i brug, så vi i højere grad kan leve op til efterspørgslen på at udstille netop her.

Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner lige fra de helt store Landbrugsmaskiner til havetraktorer og andre maskiner, der primært henvender sig til hobbyfolket. Så uanset om man står over for en reel handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen.

Kendte kokke og smagsprøver i LandboNords køkken Fredag kan du møde EUC Nords dygtige kokkeelever i køkkenet, hvor de fredag formiddag underviser skolebørn og over middag serverer spændende smagsprøver for alle. Lørdag får vi besøg af Kenneth Toft Hansen fra Svinkløv Badehotel, som vil kokkerere og fortælle om sin madkunst, som netop har fået ham udtaget til Verdensmesterskabet i 2018.

Som et helt nyt tiltag kan du også opleve tidligere chef for køkkenområdet i Hjørring Kommune, Kirsten Holst. Hun vil begge dyrskuedage fortælle om de mange forskellige krydderier vi kan dyrke i Danmark og hvordan de kan anvendes dels i madlavningen, men også hvilke sundhedsmæssige egenskaber de har.

Outdoor

Dyrskueshow både fredag og lørdag

Ud fra erfaringer fra sidste år, etablerer vi et helt nyt udstillingsområde for dem, der har interesse i naturoplevelser. Vi har dels inviteret foreninger med relation til jagt, fiskeri, hunde, mountainbike, vandreture

I år vil der være dyrskueshows med masser af underholdning. Du kan f.eks. opleve Vendsyssel Køreforening, Travforeningen Ikaros, Dressurhingste fra Stutteri Katrinelund, Oldenborgkvadrillen, Veteranmaskiner

Se hele programmet på www.hjorringdyrskue.dk

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

og vi skal have fundet Vendsyssels bedste Bonderøv, som er en konkurrence der afvikles dels fredag aften og lørdag over middag. Fredag over middag holder Ib Kirk fra Stutteri Katrinelund en clinic, hvor han vil fortælle om avl af gode heste til sportsbrug, og du kan få din egen hest vurderet i relation til dette.

Oplev den verdenskendte hesteartist Mélie Philippot Traditionen tro vil et stort dyrskueshow løbe af stablen fredag aften, hvor øjet kan lade sig fornøje af flotte opvisninger inden for dressur, spring og show. Som showets hovednavn kommer den verdenskendte franske hesteartist Mélie Philippot med et show, som uden tvivl vil imponere de fremmødte publikummer. Mélie Philippot er kendt for at levere spektakulære shows, som altid evner at overraske og begejstre hendes tilskuere.

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Vind en VW Up! i tombolaen For tre år siden vendte bilen tilbage som hovedgevinst i Hjørring Dyrskues Tombola – og det med stor succes. Derfor bliver der igen i år sat en VW Up! på højkant. Bilen er købt med hjælp fra Brødrene Møll i Hjørring og har en værdi på næsten 100.000 kr.

I tiden frem mod Hjørring Dyrskue den 16. og 17. juni vil du kunne opleve dyrskuebilen rundt omkring i det Nordjyske. Så kom og støt dyrskuet ved at deltage i tombolaen.

Ændring af pladsen I år er hele den nordlige parkeringsplads blevet indlemmet i dyrskuepladsen, så der bliver plads til afvikling af de forskellige konkurrencer for hesteudstillerne. De fleste af hesteaktiviteterne vil blive afviklet i den nye hestearena, som ligger nord for staldene og på det område hvor høns, får og kaniner var tidligere. Disse dyr flytter til en mere læfyldt placering i pladsens vestside lige vest for den beplantning, der hører til det Grønne Hjørne. Bedømmelsen af kødkvæg er ligeledes flyttet og vil i år foregå lige ved Glasekspertens bygninger i pladsens østside.

Masser af underholdning for de små Mélie Philippot er kendt for at levere spektakulære shows.

konkurrence for pedaltraktorer. Udover traktortræk konkurrencen, kan børnene også deltage i forskellige landbrugsrelaterede konkurrencer.

I Det Aktive Hjørne kan børnene prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern, kærne smør og meget, meget mere. Og igen i år kan børnene deltage i traktortræk-

Tryllekunster Henning Nielsen underholder med alt fra toiletpapir til sjove historier.

I år kan børnene også opleve tryllekunstneren Henning Nielsen om lørdagen i Det Aktive Hjørne, som optræder med sit børne- og familieshow ”Hokus Pokus”, hvor der bliver tryllet med alt lige fra toiletpapir over aviser til kortspil og mange andre ting. Undervejs garnerer Henning showet med en masse sjove ballondyr og små, sjove historier.

Der vil også være et kæmpe hoppeland med alskens hoppepuder og andet, hvor forlystelserne atter henter inspiration i landbruget. Dette hoppeland ligger lige nord for Restaurationsteltet. I den nye Outdoor udstilling, kan børnene prøve kræfter med et klatretårn.

#02 // juni 2017

17

Partnerskabsaftale giver motiverede agroassistenter LandboNord indgik i september 2016 en partnerskabsaftale med Hjørring Kommune og Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk. Hensigten med aftalen var at hjælpe hinanden med at få kvalificeret arbejdskraft til landbruget.

I januar begyndte 14 ledige danskere og flygtninge således i et forløb, som den 24. maj ender med ca. 14 nyuddannede agroassistenter. De 14 personer har skiftevis gået på skole og været i praktik, og efter 4 måneder kan de nu snart kalde sig agroassistenter. LandboNord har hjulpet jobcentrene med at finde praktikplads, og Lundbæk Landbrugsskole har stået for undervisning.

Gennem samarbejde mellem de tre parter, håber vi at disse snarligt nyuddannede agroassistenter kan få job i landbruget, således at de får mulighed for at bidrage med deres kompetencer samtidig med at landmanden får en stabil og motiveret medarbejder.

Da vi allerede har gang i samarbejde med flere af kommunerne i Vendsyssel, håber vi, at vi i fællesskab med jer landmænd kan være behjælpelig med at finde praktikpladser og måske efterfølgende job til disse flygtninge og ledige danskere.

Fokus er især på at lave et godt match og få afstemt forventninger, da både den ledige og landmanden skal have en god oplevelse.

Allerede nu har der været eksempler på, at det har været en succes med at have flygtningene i praktik. Svineproducent Anton Nielsen har blandt andre haft god succes med at have en flygtning i praktik og har nu ansat vedkommende. ”jeg har været rigtig tilfreds med forløbet, og da jeg også har været rigtig tilfreds med min praktikant har jeg valgt at ansætte ham. Det, der har været en afgørende faktor, har været praktikantens motivation og lyst til at være her og arbejde med grise, så for mig har det været en god oplevelse”, siger Anton Nielsen.

Vi håber på flere gode historier, og på at vi kan være med til at få flere motiverede og kvalificerede ledige og flygtninge til at arbejde i landbruget, for vi har brug for gode og stabile folk.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Svineproducent Anton Nielsen, i mørkeblå trøje, er besøgsvært for ledige og flygtninge.

SmartTID

Få styr på tiden i landbruget Med SmartTiD får du et moderne og enkelt tidsregistreringssystem. På den måde sikrer du dig overblikket over, hvad din og dine medarbejderes tid går med.

Prøv SmartTID GRATIS i 30 dage Ring 9624 2497 • • • • • • • •

Nemt at stemple ind/ud Pauseregistreringer Beskedfunktion Registrerer tid på opgaver Totalt tidsforbrug Totaler for ferie, flex m.v.

Håndtering af overenskomster Direkte integration til løn.

Finn Winther Wammen IT-konsulent Mobil 2963 2959 fww@landbonord.dk Carsten Pinderup IT-konsulent Mobil 2010 6193 cpi@landbonord.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

18

Udskudt skat ved dødsfald Ved en persons død bør man ”rydde op” rent skattemæssigt.

For de flestes vedkommende rettes tankerne - udover sorgbearbejdelsen - først og fremmest mod den skifteretlige behandling af afdødes aktiver og passiver, idet kort tid efter dødsfaldet modtages skrivelse fra Skifteretten.

Der skal med andre ord findes en ny ejer til afdødes formue. Hvor der ikke efterlades nogen formue, skal der tages stilling til hvilken dækning der kan blive til kreditorerne.

Stor forskel i behandling af bo Til den skifteretlige behandling findes der flere forskellige modeller, hvor de mest anvendte og kendte er det uskiftede bo og det private skifte. Der er stor forskel på, hvorledes et bo efter den førstafdøde behandles rent skattemæssigt.

Det er derfor nødvendigt at kende både formueforholdene og de skattemæssige forhold forinden der træffes beslutning om skifteformen.

Når den første ægtefælle i et ægteskab dør og den tilbageværende derved bliver enke/enkemand, tænker de fleste, at den lette løsning vil være at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at skiftet med livsarvinger bliver udsat til den sidste af ægtefællerne dør, men efterlevende ægtefælle indtræder også i afdødes skattemæssige forhold. Dette kan have store økonomiske konsekvenser.

Uskiftet bo Ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle alle afdødes skatter, såvel beskatningen af indkomster i dødsåret, som al genbeskatning ved evt. salg af en ejendom. Derfor skal man være meget bevidst om, hvilke udskudte skatter, der er oparbejdet gennem ejerperioden.

Såfremt der i stedet vælges at skifte evt. gennem et privat skifte, vil boet efter afdøde blive beskattet uafhængigt af efterlevendes indkomst. Samtidig er der en lang række boer, hvor der ikke er nogen beskatning af boet, idet der skal være en formue på mere end kr.

2.776.800 i 2017, før boet er skattepligtigt. Ved et skattefritaget bo skal der således ikke opgøres nogen indkomst for boperioden, hvilket vil sige fra dødsdagen til max. et år efter dødsfaldet, uanset om der har været almindelig indkomst eller ejendomsavance og genvundne afskrivninger fra salg af ejendom eller aktieindkomst fra salg af værdipapirer.

Dertil kommer, at ved formuefællesskab er der et dobbelt bundfradrag, således at formuen efter et salg ved boets afslutning kan være op til kr. 5.553.600 før der udløses en beskatning. Dette betyder, at ganske mange vil kunne afhænde en mindre ejendom skattefrit indenfor et år efter dødsfaldet, hvorved der ofte kan være skattebesparelser på mange hundrede tusinde kroner i forhold til det uskiftede bo, hvor al indkomst bliver beskattet.

Det primære formål med uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle slipper for at udbetale arv til afdødes børn straks. Børnene kan dog give et helt eller delvist arveafkald til fordel for den efterlevende ægtefælle. Ægtefæller betaler ikke boafgift.

ningsperioden fra 1. jan og indtil 12 mdr. efter dødsfaldet.

Få den bedste løsning Konklusionen er, at den umiddelbart lette løsning med at vælge uskiftet bo frem for privat skifte, i mange tilfælde vil være en ”dyrt købt” løsning. Derfor, når du mister en ægtefælle, så søg rådgivning og viden inden valget af skifteform besluttes, for er der først valgt uskiftet bo, er de skattemæssige fordele væk, hvorimod det altid er muligt at gå fra et privat skifte og tilbage til uskiftet bo.

Vi hjælper gerne med at undersøge muligheden for, at skatten ”dør” samtidig med personen. I en del tilfælde er rettidig omhu også at være forberedt på det uforudsigelige.

Af økonomikonsulent Henning Jakobsen, hja@landbonord.dk

Af ejendomsrådgiver Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

Privat skifte Ved et privat skifte skal der betales boafgift med 15% af børnenes arv ud over 282.600 kr.

Selv ved et dødsbo, hvor formuen er større end 5,5 mio., kan det være attraktivt at skifte, idet der i skattepligtige boer ikke skal betales skat af indkomst op til kr. 135.000-160.000 i bobeskat-

#02 // juni 2017

19

- på bedriften ROUTER – SKIFT TIL EN KRAFTIGERE MODEL Der kan være god fornuft i af skifte til en ny og kraftigere router.

• • • • •

Mindre strømforbrug Længere række vide Højere sikkerhed Hurtigere data overførelse Stabilt netværk

UBIQUITI FAMILEN – WI-FI DER VIRKER I HELE HUSET ELLER STALDEN Sidste nye skud på stammen af high end WiFi teknologi fra Ubiquiti er deres Amplifi system. Det består af en router + flere trådløse enheder. Med et stabilt MESH system giver det de bedste muligheder for at forlænge trådløst rundt i huset uden tab. Skal alt være trådløst – så skal det være Amplifi. En innovativ mobilapp er tilgængelig for iOS og Android for hurtig setup og nem administration.

FLADSKÆRM – NU OGSÅ I FORRUMMET/KANTINEN Gør informationer for din virksomhed synlig for alle medarbejdere.

Det er flere og flere som kan se mulighederne i at have en fladskærm i forrummet eller kantinen.

Den bruges til: • Se skærmbilledet fra en pc, så alle kan være med.

• Vis indhold direkte fra smartphone til skærm.

• Vigtige beskeder til alle i virksomheden.

• Nyeste information live.

• Nyhederne eller vejret tilstede hele tiden.

Mulighederne er mange.

Har du en

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere.

Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger.

IT-konsulent CARSTEN PINDERUP cpi@landbonord.dk

eller IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk

20

Samarbejde

Af formand for miljøpolitisk udvalg Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

til gavn for vandløbene På initiativ af Landbonords Miljøpolitiske udvalg, mødets lokale repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund med folkevalgte fra Landbonord.

Mødet fandt sted ved Tøsbækken ved Skæve, hvor der i 2007 blev etableret et sandfang, der skulle sikre mod tilsanding af gydebankerne i bækken.

Deltagerne kunne se hvilken effekt sandfanget havde, der opsamles en stor mængde sand, hvilket kunne ses på hævningen af jorden omkring sandfanget, af alt det materiale, der gennem 10 år er blevet gravet op af bækken.

Fiskerne kunne fortælle om den dramatiske stigning i antallet af gydende havørreder i Tøsbækken, og man er nu nået så vidt, at udsætning af fisk ikke længere er nødvendigt.

Debatten gik lystigt om problemerne med at vedligeholde vores vandløb. Blandt andet med grødeskæring og bredden af vandløb.

Det kræver stor erfaring og ekspertise at vedligeholde et vandløb. Grøden skal fiskes op af vandet, så den ikke laver skade på vandkvaliteten, når det nedbrydes.

Der var enighed om, at en ny vandløbslov er nødvendig, da tiden er løbet ud for den 30 år gamle lov.

Lad os arbejde sammen. Der er brug alt det erfaring, vi kan samle, for at sikre bedre afvanding og give flere fisk.

Næste generation rådgivere besøgte LandboNord I samarbejde med SEGES inviterede LandboNord igen i år økonomistuderende fra Aalborg Universitet til Brønderslev. Her fik de mulighed for at prøve kræfter med rollen som rådgivere.

I LandboNord vil vi skabe kontakt mellem de lokale vandløbslaug rundt omkring i kommunerne og lokalafdelinger af Danmarks Sportsfiskerforbund for et fremtidigt samarbejde til gavn for alle parter.

Der blev diskuteret, regnet og prøvet alternativer, da en gruppe økonomistuderende gav sig i kast med dette års case-competition – en slags rollespil på tid, hvor de studerende blev præsenteret for forskellige scenarier og derudfra skulle komme med kvalificerede bud på rådgivning.

Dagen gav LandboNord en unik mulighed for at give de unge et indblik i, hvilken virksomhed vi er, men også muligheden for at skabe en direkte kontakt med hver enkelt deltager.

Der var en god debat ved Tøsbækken, da miljøudvalget mødtes med sportsfiskerne.

Af journalist Peter Küster Nielsen pkn@landbonord.dk

som blandt andet interviewede vores studentermedhjælper, Alex Brøndum Kristiansen, som blev ansat efter sidste års arrangement.

I år har LandboNord efterfølgende fået flere ansøgninger til praktik og konkrete jobs fra fire af deltagerne. Kampen om talenterne er begyndt!

Se TV2/Nords indslag fra dagen på adressen: www.kortlink.dk/qh2c (eller scan QR-koden)

Initiativet skabte opmærksomhed

De studerendes anstrengelser blev fulgt tæt af et kamerahold fra TV2/Nord.

Dagen var arrangeret i samarbejde med SEGES som under titlen We Grow Business er med til at fortælle studerende i hele landet om karrieremulighederne indenfor landbrugsrådgivningen. Dagens arrangement blev dækket af TV2/Nord, #02 // juni 2017

21

Køb dansk og skab sammenhold og fællesskab i landsbyen

Det var nogen af stikordene fra debataftenen ”Hele Nordjylland skal leve – også landsbyer og landdistrikter”, hvor emnet gik på at skabe samhørighed mellem landsbyen og landbruget.

LandboNord kender om nogen til de udfordringer, der kan være ved at have landbrug og samtidig have et godt forhold til befolkningen i det omkringliggende samfund. Men hvordan får man skabt en bedre samhørighed mellem landbrug og landsbyen. Det var blandt andet det spørgsmål, der blev drøftet ved LandboNords arrangement den 3. maj.

Spørgsmålet blev blandt andet drøftet i en paneldebat, hvor der kom flere gode bud på, hvad man kan gøre. Sanne Pedersen, repræsentant fra årets landsby, Trekroner i Jammerbugt fortalte, at man i Trekroner har haft stor succes med at gøre meget for at skabe sammenhold og danne fællesskaber, og med at få nogle oplevelser sammen i landsbyen.

Opmærksomme deltagere kom med mange gode input til LandboNords arrangement.

22

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Team miljø i Jammerbugt Kommune fortalte, at dialog er helt afgørende, og at det er vigtigt at inddrage de personer, som bliver berørt af de regler og retningslinjer, der bliver udstukket fra myndighedernes side.

Flere oplægsholdere og paneldeltagere var inde på, at det er væsentligt, at der er dialog, åbenhed og ærlighed blandt både landmand og byboer, og at især landmanden forsøger at være synlig, åben og tage hensyn. ”Når man kender landmanden og ser ham i den lokale boldklub eller i borgerforeningen, så er det også nemmere at få et godt forhold til ham. Og lad børnene se landbruget og vis, hvad vi laver på gårdene” siger Mathias B. Andersen, daglig leder af svineproduktion og nystartet deltidsproducent af frilandsgrise.

Flere var inde på, at landmanden kan støtte op om lokalsamfundet ved at deltage i lokalsamfundet og ved ikke at sprede gylle på konfirmationsdagen.

På den anden side kan byboerne også bakke op om landmanden og vores fødevareproducenter ved at købe danske varer. I paneldebatten var flere af debatdeltagere enige om, at vores lokale fødevareproducenter er en vigtig del af lokalsamfundet, og vi kan alle sammen være med til at støtte op om dem ved at købe lokale varer.

Alt i alt et inspirationsrigt arrangement med mange gode input, som vi alle sammen kan tænke over. Fra LandboNords side vil vi fortsat støtte vores små lokale producenter gennem vores fødevarenetværk ”Vendsyssel Fødevarer”, og derudover vil vi stadig sætte fokus på danske varer og vigtigheden af at støtte vores erhverv ved at købe dansk.

Paneldeltagerne fra højre: Mathias Broholm Andersen, daglig leder af svineproduktion og nystartet deltidsproducent af frilandsgris, Mette Hardam, formand for landdistriktsudvalget i Frederikshavn Kommune og byrådsmedlem Frh., Sanne Pedersen, repræsentant for årets landsby, Trekroner i Jammerbugt og Svenning Christensen, mindre fødevareproducent og byrådsmedlem.

KOLOGI i LandboNord

Er du økolog eller overvejer du at blive det? Vi er klar.

Eske H. Laursen Økologisk PlanteRådgivning Tlf. 9624 2598 ela@landbonord.dk

Bjarne Kjærgaard Økologisk KvægRådgivning Tlf. 9624 2553 bjk@landbonord.dk

Karoline Holst MiljøRådgivning Tlf. 9624 2571 kho@landbonord.dk

Birger F. Larsen Økologisk PlanteRådgivning Tlf. 9624 2570 bfl@landbonord.dk

Josva M. Jensen Økologisk SvineRådgivning Tlf. 9624 1876 jom@landbonord.dk

Trine Jensen Driftsøkonomi Tlf. 9624 1708 tje@landbonord.dk

Ole H. Nielsen Økologisk KvægRådgivning Tlf. 9624 2558 ohn@landbonord.dk

Karsten Brødbæk Økologisk KvægRådgivning Tlf. 9624 2551 kbr@landbonord.dk

Ane Juul Dane Økologisk PlanteRådgivning Tlf. 9624 2562 aju@landbonord.dk #02 // juni 2017

23

GØDNINGSSTRATEGI Optimér kvælstoftildelingen til kartofler Transportable sensorer til optimering af kvælstoftildelingen til planterne har været i brug i mange år.

Instrumenter fra firmaer som The Hatch and Horiba Instruments (Kyoto, Japan) har været anvendt i produktionen af grøntsager og kartofler.

Forskningsresultater præsenteret af Carl J. Rosen, viser at målinger af N i frisk plantesaft kan give et retvisende billede af planternes kvælstofoptagelse. Metoden er hurtig og kan udføres i marken.

Saftanalyser fra kartofler kan vise, om der mangler kvælstof allerede to uger efter fremspiringen.

Landmænd oplever tit, at kartofler afmodner alt for tidligt, som resultat af manglende kvælstof. Konsekvensen af den alt for tidligt afmodning er udbyttetab svarende til 2-4 ugers forkortet vækstsæson. Hollandske erfaringer viser, at en gradueret gødskningsstrategi ved hjælp af bladanalyser med nitrat

Måling af nitratindhold ved hjælp af Horiba-sensorer i bladstængler i mark 1, som er undergødet og mark 2 som er overgødet; den blå linje viser optimalt gødet mark med Kuras (Lars Bødker; SEGES 2013).

24

måler (Horiba-sensor) kan hjælpe til at gennemføre en mere præcis og behovsbestemt gødningstildeling i vækstsæsonen.

Strategien ved brug af Horiba nitratmåler er, at blad-stilkens indhold af nitrat måles 3-4 gange i sæsonen per mark, og resultatet heraf anvendes til at beslutte, om der skal tildeles mere N, hvor meget og hvornår.

Udtagningen af bladprøver skal foregå i et repræsentativt område af marken (helst det samme område hver gang) og altid inden kl. 12.00 om formiddagen og ikke lige efter regnvejr eller vanding.

Behov for N tildeling vurderes ud fra resultater foretaget minimum tre gange med en uges mellemrum.

Der kan være stor forskel i sorternes N behov og endvidere kendes minimumskurver for alle sorter ikke. Derfor vil man i nogle tilfælde skulle prøve sig frem med vurdering af plantens behov for ekstra N (brug sund fornuft og erfaringer fra marken).

Værdien af målt N må være lidt højere end minimumskurver, men er den væsentligt højere, er det tegn på, at marken er overgødet. Omvendt, hvis værdien

Af planteavlskonsulent Malgorzata Kepler, mko@landbonord.dk

flere gange er lavere end minimumskurven, bør der tildeles mere N. Kartofler, der skal have en kort sæson, kan ligge lidt under minimum, mens kartofler, som er lagt tidligt, skal bruge mere N. Dette kan sikres ved måling omkring den 15. juli, hvor minimum skal være 4.000. Er det ikke det, bør der ligeledes tilføres mere N. Man skal helst vælge en fast gødning (kalksalpeter, N27 eller lignende).

Bladgødsk-ning med urea og lignende er erfaringsmæssigt forbundet med svidningsrisiko og har ikke samme effekt.

Forsøget i stivelseskartofler viser en tendens til, at planterne ved en delt gødskningsstrategi ikke kan udnytte gødningen optimalt i et tørt år. Enten opløses gødningen ikke og optages af rødderne inde i kammen, eller gødningen lægger sig i højere grad mellem kammene og kommer ikke i kontakt med rødderne. Derfor er planlægning af tidspunktet for tildeling af ekstra N meget vigtig, hvis indsatsen skal have den ønskede effekt.

Hjørring Dyrskue

ør ang Arr

2017

Fredag den 16. juni kl. 8.30 - 21 Lørdag den 17. juni kl. 8.30 - 16 OPLEV MAS KINUDSTILL INGEN OGSÅ TIL H OBBY OG H AVE

GÅ IKKE GLIP AF DEN NYE OU T D O O RUDSTILLING

MÉLIE PHILIPPOT LEVERER ET IMPONERENDE SHOW

KOM HELT TÆT

!I VIND EN VW UP TOMBOLAEN

PÅ DYRENE

GRATIS BUS

FRA BANEGÅRDEN I HJØRRING

BESØG MADBAZAREN MASSER AF SJOV FOR BØRN NYE RIDEKONKURRENCER

www.hjorringdyrskue.dk • www.landbonord.dk Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring

Entré priser

Voksne: 110 kr . Begge dage 15 0 kr.

Pensionister: 60 kr. pr. dag.

Børn til og med 5 år: gratis Fra 6 år t.o.m.

14 år: 30 kr. (G ælder begge da Entré til hoppel ge) and: 50 kr. (Gæ lder hele dagen) Se program på hj orringdyrskue.dk.

Følg os på facebook.com/h jo

rringdyrskue

Varmepumpen

Af energirådgiver Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

vinder i langt de fleste tilfælde

Varmepumpen har for alvor vundet indpas som primær varmekilde hos de nordjyske landmænd. Selv om VE til procesordningen, og de fordele der var forbundet med denne, for længst er nedlagt, investeres der i varmepumper, som aldrig før, og med god grund.

Landmand Søren Anton Larsen driver svinebruget ”Aagaard” i Dronninglund med produktion af ca. 550 årssøer og tæt på 16.500 smågrise. For at tilvejebringe det uundgåeligt store varmebehov, som er i en sådan produktion, findes der i dag en

Niels Nørgaard har nu foretaget en analyse af bedriftens forbrugsmønster og er kommet frem til, at der hos Søren bør opsættes 4 stk. luft til vand varmepumper med en samlet maxeffekt på 80kW. Med en SCOP på hele 3,9 er denne type varmepumpe en af de mest attraktive pumper på markedet.

De 4 varmepumper kan kobles i kaskade, således at pumperne kan starte hver for sig, alt efter behov. På denne måde opnås den bedste energieffektivitet samt den mest holdbare løsning. Hvis Søren vælger netop denne løsning, som Niels anbefaler, så kan han se frem til en årlig besparelse på mere end 100.000,- kr. på energiregningen.

Derudover kan energikonsulenten hjemtage et energisparetilskud på ca. samme beløb (110.000,- kr.). Den gamle oliekedel bliver dog stående til at supplere varmepumpen, når der skal produceres vaskevand, da denne proces er ekstremt krævende.

Søren afventer i øjeblikket at blive kontaktet af en lokal installatør, som skal give tilbud på opgaven.

Fortsættelse følger i Mit LandboNord nr. 3 2017.

Energi til varme

Af svinerådgiver Josva Møller Jensen, jom@landbonord.dk

Idealet er:

seneste tilpasning af varmepumper er energiforbruget mindre, og nu er der tilstrækkeligt med varme i stalden.

• • • • • • •

En lav investering Billig i drift Lave omkostninger, alt inklusiv Ikke for arbejdskrævende, og især ikke hvor tiden er knap Driftssikker At der er rigeligt af den, når der er behov Kræver miljøtilladelse fx gyllekøling trækker det mod varmepumpe

Det ender tit med varmepumpe, halmfyr, pille-, flis-, oliefyr eller en kombination af disse.

De fleste svinestalde har behov for varme i dag. Vi har jo pillet isoleringen af grisene (forbrugerne betaler ikke så godt for fedt), og det er billigere at producere kød end fedt. Derfor er kravet til klima i vore stalde stigende.

26

160kW oliekedel fra 1998. Oliekedlen afbrænder årligt ca. 35.000 liter olie, som svarer til en energimængde på 350.000kWh. Søren henvendte sig til LandboNord, og vi blev enige om at drøfte situationen over en kop kaffe ude hos Søren. Det blev et rigtig fint møde med deltagelse af Søren, Niels Nørgaard fra Vølund Varmeteknik og energikonsulenten. Niels har stor erfaring med dimensionering af varmeanlæg og var derfor en oplagt medspiller på mødet. Efter en længere drøftelse af sagens detaljer gik vi igen hvert til sit.

Ved varmepumper er det en fordel med lav fremløbstemperatur. Sådan er det også i dag. Førhen tænkte man, at det ville kræve en kraftigere installation, da det koster på energieffektiviteten at få fremløbstemperaturen op. Det bedste ville faktisk være at have to systemer til varme, når vi tænker varmepumper. Et til gulvvarme med lavere fremløbstemperatur, fx 40 gr. og et til rumvarme fx 60 til 65 gr. Jo lavere fremløb jo bedre energieffektivitet.

Man kunne ikke forvente en fremløbstemperatur på mere end 50 gr, og hvis man skulle holde en god virkningsgrad på sin varmepumpe, ville en fremløbstemperatur på 40 gr. måske være ideelt. Ved denne opsætning kunne vi opnå en virkningsgrad (COP-værdi 2) på 200%, 1 kWh el ind, 2 kWh varme ud.

Gunnar Mikkelsen har haft et varmepumpeanlæg, som kørte meget, uden at der var tilstrækkeligt varme i stalden. Med den

Er der ikke varme nok, skal dit nuværende varme- og ventilationsanlæg gennemgås.

Krav til fugt i staldene skal kigges igennem.

Det koster ligeså meget varme/energi at kræve 5 % lavere fugtighed, som det koster at hæve temperaturen 5 gr.

Hvis ventilationen i en sektion er over 25 %, er der ingen grund til varmetilsætning. Det skal styringen til klima-/ventilationsanlægget kunne håndtere.

Kundebemærkninger: •

•

Efter vi har fået gennemgået klima- og varmeanlæg, kører vores anlæg mindre, og nu mangler vi ikke varme.

Varmeforbruget er det samme, men klimaet i staldene er bedre.

Fjerritslev Dyrskue samlede land og by Fjerritslev Dyrskue løb af stablen lørdag den 20. maj 2017, hvor omdrejningspunktet var de over 140 udstillede dyr. Dagen bød på masser af underholdning og oplevelser for folk fra både land og by.

På trods af gråvejret var der højt humør på dyrskuepladsen i Fjerritslev, både blandt gæster og udstillere, men også arrangørerne.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

gen af dyr i år – især den store tilmelding af malkekvæg, da de har haft det svært Af dyrskuekoordinator de seneste år. Maskinudstillerne har Karin Møller Larsen, også været rigtig flittige til at tilmelde kml@landbonord.dk sig i år, så vi i dyrskueudvalget er meget tilfredse, sagde dyrskueudvalgets formand Jonna Bach.

Mogens Gade: Dyrskuet er en tradition der er værd at fastholde Borgmester Mogens Gade havde traditionen tro også lagt vejen forbi dyrskuet fra morgenstunden, hvor han holdt åbningstalen og her understregede at Fjerritslev Dyrskue er en tradition, der er værd at fastholde.

- Som Borgmester i Jammerbugt Kommune er jeg stolt over at LandboNord og Fjerritslev by år efter år arrangerer dyrskue, og hermed holder fast i en langt over 100-årig tradition. Fjerritslev Dyrskue er en speciel begivenhed, især fordi det er en dag som samler land og by, sagde borgmester Mogens Gade.

- Vi er rigtig glade for hvordan dyrskuet er forløbet i dag. Det er fantastisk at se byen bakke så meget op om dyrskuet. Vi er også meget tilfredse med tilmeldin-

Underholdning for både store og små

veteranmaskiner i aktion, da Hanherred Traktor Laug og De Nye Veteraner underholdte med deres ringridning show i den store bedømmelsesring.

Der var stor aktivitet i Det Aktive hjørne, hvor blandt andet Klim friskole tilbød en gratis omgang ansigtsmaling til alle børnene, og havde stylter med, som børnene kunne prøve kræfter med.

Over middag fik publikum lov til at se

Arrangørerne bag Fjerritslev Dyrskue takker både udstillere, publikum og de mange frivillige for at være med til at skabe en herlig dag i de skønne omgivelser på dyrskuepladsen i Fjerritslev.

Og vinderen er ...

I løbet af formiddagen blev de over 140 tilmeldte dyr bedømt, og de bedste dyr blev præmieret. Vinderne i de forskellige kategorier blev blandt andet: • • • • • • • • •

Skuets bedste ældre Holstein gik til Niels Hansen fra Brovst.

Skuets bedste yngre Holstein gik til Jesper Bundsbæk Nielsen fra Brovst.

Skuets bedste yver Holstein gik til Solbakken Agro.

Skuets bedste Jersey gik til Lars Bach.

Skuets bedste besætningsgruppe, malkekvæg gik til Solbakken Agro.

Skuets bedste køddyr blev en Charolais kvie fra Rasmus Kirk.

Skuets bedste par kom fra Jan Larsen.

Skuets bedste kødkvægsbesætningsgruppe kom fra Rasmus og Brian Kirk.

Skuets bedste hest blev en Jydsk hoppe på 3 år fra Emil Aarup Dalsgaard og Maia Kronborg Holmstrand. #02 // juni 2017

27

ARBEJDSMARKEDSJURA

Afskedigelse af medarbejdere Vi får løbende adskillige henvendelser fra vores kunder vedrørende afskedigelse af medarbejdere. Dette er også med god grund, da afskedigelse af medarbejdere kan være kompliceret.

Opsigelse eller bortvisning Der skal overordnet skelnes imellem to typer af ophør for ansættelsesforholdet, navnlig opsigelse eller bortvisning.

En opsigelse skal ske under iagttagelse af medarbejderens opsigelsesvarsel, og medarbejderen modtager løn i opsigelsesperioden. Ved opsigelse er der mulighed for at 1) fritstille medarbejderen, 2) suspendere medarbejderen eller 3) lade medarbejderen arbejde på hidtil gældende vilkår i opsigelsesperioden. Ved en fritstilling skal medarbejderen ikke møde på arbejde i opsigelsesperioden.

Dette kan f.eks. være en nyttig løsning, hvis den opsagte medarbejder er kilde til væsentlige samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Hvis medarbejderen suspenderes, skal medarbejderen som udgangspunkt ikke møde i opsigelsesperioden, dog skal medarbejderen stå til rådighed og kan tilkaldes, såfremt der bliver behov for arbejdskraften.

Hvis medarbejderen bortvises, ophører ansættelsesforholdet straks, og der er således ingen opsigelsesperiode, hvor medarbejderne modtager løn. For at ophævelse af ansættelsesforholdet bliver relevant, skal medarbejderen have groft misligholdt ansættelsesforholdet, fx ved at snyde med sine timesedler. Det vil altid være en konkret vurdering, om misligholdelsen er væsentlig nok til at berettige en bortvisning. Som arbejdsgi-

28

Af advokatfuldmægtig Simon Fonseca Ullits Christensen, sfu@landbonord.dk

ver skal man derfor altid være varsom og forsigtig, hvis man ønsker at bortvise en medarbejder, da man kan risikere at blive mødt med krav om erstatning for uberettiget bortvisning.

Opsigelse - overenskomst eller funktionær?

Forinden opsigelse af medarbejderen, er det især vigtigt at få klarlagt om ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst eller om medarbejderen er funktionær, da der i disse tilfælde gælder særlige regler og vilkår for opsigelsen.

Der stilles sædvanligvis krav om, at opsigelsen er sagligt begrundet. Her skelnes der typisk imellem opsigelse begrundet i virksomhedens forhold og opsigelse begrundet i medarbejderens forhold.

Eksempler på saglige begrundelser for opsigelse kan fx være, at virksomheden mangler arbejdsopgaver, eller medarbejderen ikke er kvalificeret til at udføre sine arbejdsopgaver.

Gravide medarbejdere Ved afskedigelse af en gravid medarbejder skal man træde meget varsomt. Som udgangspunkt er der ikke forbud mod at afskedige gravide medarbejder, og som sådan kan disse afskediges som alle andre medarbejdere. Dog følger det af ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten, men andre saglige årsager.

Man skal derfor være meget varsom med at afskedige en gravid medarbejder.

Denne artikel er langt fra udtømmende eller redegørende for de mange problemstillinger, der relaterer sig til afskedigelse af medarbejdere. Vi er derfor glade for de spørgsmål og henvendelser vi får fra medlemmerne, og er man det mindste i tvivl, om hvordan en opsigelse eller bortvisning foretages korrekt, er det vores anbefaling at man søger rådgivning. Det kan vise sig at være en god investering, hvis man dermed undgår at blive mødt med erstatningskrav fra en afskediget medarbejder på adskillige månedslønninger.

Afskedigelse af en medarbejder kan være kompliceret, da det er omfattet af mange regler.

Modelfoto.

Fagligt netværk

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

for landbokvinder Der sker rigtig meget i landbruget for tiden, men det er ikke kun landmændene, der har brug for sparring med ligestillede. Landbokvinder har også et reelt behov for at netværke fagligt.

Det er fem meget forskellige kvinder jeg møder i en erfagruppe for landbokvinder på en solrig forårsdag i Gistrup. De er af forskellig alder, har forskellige erfaringer og uddannelser. Nogle af dem har fuldtidsjob uden for bedriften, og andre arbejder fuld tid på bedriften. Nogle af dem har konventionelle landbrug, imens andre er økologer. Alligevel har de en del tilfælles – primært deres interesse og engagement for landbrug.

Hvad de også har tilfælles, er behovet for at deltage i et fagligt netværk af jævnbyrdige, hvilket bragte dem sammen for omkring tre år siden. De havde alle kontaktet LandboNord med ønsket om at deltage i en erfagruppe for landbokvinder. Efter at socialkonsulent Susanne Sander havde fået en del henvendelser om samme ønske, etablerede hun erfagruppen, hvorefter gruppen selv overtog organiseringen af møderne.

- Det er jo ikke fordi vi mangler bekendtskaber, men vi havde alle en følelse af, at vi manglede et netværk, hvor det faglige var i fokus. Et netværk, hvor man kunne spare med nogle, som har forståelse for, hvad det vil sige at være ”landmandskone” og forståelse for, at vi faktisk har en oprigtig interesse i bedriften og deler ansvaret sammen med vores mænd. Det er jo ikke en selvfølge i alle landbrugsfamilier, siger Agnete Brændgaard Rømer.

Selvom de har forskellige roller i deres respektive landbrug – nogle arbejder i stalden eller med gårdens regnskab, imens

Der er aldrig mangel på emner at snakke om når gruppen mødes.

andre primært står for det huslige – så har alle i gruppen oplevet, at blive mødt med mangel på forståelse for, at de faktisk også har en stor andel i ansvaret for bedriften.

- At drive et landbrug er jo ikke bare et arbejde, men en livsstil, hvor det også er vigtigt at arbejdslivet og familielivet harmonerer. Vi deler ansvaret og bekymringerne med vores mænd, selvom vi måske ikke alle hjælper til direkte ude i stalden.

Vi vil forstå det faglige, det økonomiske og kunne deles om ansvaret. Vi har også andel i at bedriften fungerer og kører som den skal, siger Ane Mathiasen.

Faglighed og personlig udvikling Det er netop faglige problemstillinger, der er i centrum, når erfagruppen mødes en gang hver anden måned. De diskuterer bl.a. økonomi, det at have ansatte eller mangel på samme, og hvordan man får familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen. Det at de er så forskellige og derfor bidrager med forskellige perspektiver drager de meget nytte af.

- Jeg har lært rigtig meget af at være med i gruppen, specielt i forhold til hvordan man håndterer forskellige situationer i den daglige drift, men også rent privat. Det er sundt og godt at lære af andre, og at dele sine egne erfaringer med andre. Selv om vi er forskellige, så er det jo mange af de

samme problemstillinger, der gør sig gældende, uanset om vi har animalsk produktion eller planteavl. Eller om man driver et konventionelt landbrug eller et økologisk.

På den måde udvikler vi også mere forståelse for hinanden og for forskellige måder at se og gøre tingene på, siger Anne-Marie Bengtson.

Erfagruppen tæller udover allerede nævnte også Sanne Mathiasen og Christiane Beith Pedersen.

Efter at Susanne Sander hjalp dem med at etablere gruppen, har de selv organiseret møderne fra gang til gang.

De bruger bl.a. en facebookgruppe til at organisere møderne. De kommer vidt omkring i forhold til emner, og tager også til forskellige faglige arrangementer og foredrag sammen.

Har du interesse i at deltage i en lignende erfagruppe kan du henvende dig til Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk, ved LandboNord, som kan hjælpe med at etablere flere grupper.

#02 // juni 2017

29

For dårlige resultater

i klimastalden Døjer du med dårlige produktionsresultater i klimastalden, så er du ikke den eneste.

Heldigvis er der hjælp at hente. Svinerådgiver i LandboNord, Caroline Kold Simonsen, har erfaring med at lokalisere og gøre noget ved problemerne i klimastalden.

Tidspunktet fra grisen bliver fravænnet, og til den vejer omkring 30 kilo, er for mange svineproducenter den egentlige eksamen. Her skal det vise sig, hvad det koster at producere en gris.

- I flere stalde ser vi desværre, at produktionsresultaterne er for dårlige.

Den daglige tilvækst er for lav, foderforbruget er for højt, hvilket dødeligheden også er. Men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være, forklarer svinerådgiver i LandboNord, Caroline Kold Simonsen.

I LandboNord SvineRådgivning er hun en af de medarbejdere, som holder skarpt øje med produktionsresultaterne ude på bedrifterne - blandt andet når der bliver lavet DB-Tjek. Her bliver udsvingene i produktionen meget synlige. I DBTjek for 2. halvår 2016 så man en stor variation i produktionsresultaterne ved smågrisene. Daglig tilvækst svingede fra 370 til 532 gram pr. dag, og foderforbruget svingede fra 1,60 til 2,05 FEsv pr. kg tilvækst. Men hvad der ligger til grund for udsvingene, kommer typisk først frem, når Caroline kommer ud og med friske øjne konstaterer, hvad der er galt.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Analysér flowet i produktionen Grundene til at man misser en detalje kan være mange, men der er eksempler på, at flere stalde døjer med overbelægning, hvilket med det samme sætter tid og pladsen i stalden under pres.

I de tilfælde hvor vi konstaterer, at der ofte er eksempler på overbelægning, kan det være en fordel at analysere på flowet i stalden. Måske en ny aftale om at sælge grisene ved 25 kilo i stedet for 30, kan give den fornødne plads til at få gang i en noget nær optimal klimastald, siger Caroline Kold Simonsen.

- Vanen er oftest de ansattes værste fjende. Hvis man har for vane ikke at have den rette temperatur i sin klimastald, så går det ud over grisene.

Kommer grisene ikke i gang med at æde fra første minut efter indsættelse, så risikerer de at ødelægge tarmene. Sådan er der flere eksempler på ting, der kan gå galt, hvis man ikke lige er opmærksom.

Det handler i bund og grund om rettidig omhu langt henad vejen, siger Caroline Kold Simonsen.

Carolines tommelfingerregler for en god klimastald •

•

•

• •

30

Sørg for at få tørret stalden grundigt ud inden den bliver taget i brug igen.

Sørg for at få stalden varmet op til den korrekte temperatur (en rumtemperatur mellem 24-26 grader) Få grisene til at æde fra første minut. Hvis maven er tom for længe, går det ud over tarmfunktionerne.

Sørg for at der er tilstrækkeligt med ædepladser.

Er der kamp om pladsen, så få analyseret dit flow i stalden.

Måske overbelægningen koster mere, end du er klar over.

Få Caroline på besøg i din klimastald Kontakt Caroline Kold Simonsen på 9624 1878 eller ckn@landbonord.dk

Reduceret zink til grise i vækst

Af svinerådgiver Caroline K. Simonsen, ckn@landbonord.dk

– en stor udfordring Et af de store fokusområder på årets fodringsseminar i april var den aktuelle problemstilling omkring reduceret zink til grise i vækst.

Det årlige forbrug af zink i svineproduktionen anslås til 1.300 tons pr. år, hvor smågrisene står for ca. 560 tons – altså ca. 40 % af det samlede forbrug. Meget overraskende viser opgørelser også, at slagtesvinene bruger næsten lige så meget zink som smågrisene. Her er det årlige forbrug på ca. 540 tons. På baggrund af disse tal samt et nyt foderforsøg med slagtesvin har SEGES valgt at sænke normen for zink til slagtesvin fra 100 mg til 70 mg tilsat zink pr. FEsv. Hvis der anvendes 200 % fytase, kan tilsætningen sænkes yderligere til 40 mg pr. FEsv, da fytase hæver fordøjeligheden af zink.

SEGES). Det opfordres derfor til, at den enkelte smågriseproducent afprøver i sin besætning, om der kan tildeles 1.500 ppm fremfor 2.500 ppm dyrlægeordineret zink. Det er tilladt at gå ned i doseringen, det kræver blot, at dyrlægen skriver det på recepten. Sænkes forbruget af zink fra 2.500 til 1.500 ppm til smågrisene, vil det reducere udledningen med ca. 170 tons zink pr. år.

Disse ændringer kan nedbringe forbruget af zink med mere end 30 %.

Som nævnt så står smågrisene for et forbrug på ca. 560 tons zink årligt. Heraf udgør medicinsk zink ca. 75 % eller 420 tons pr. år. Medicinsk zink står altså for en stor del af det årlige forbrug, og den politiske status er, at medicinsk zink til smågrise formentlig forbydes. Ingen kender tidshorisonten, men EU Kommissionen arbejder på et udkast, som forventes færdigt i sommeren i år. Derfor arbejder SEGES Svineproduktion på højtryk for at finde alternative løsninger til den høje dosis medicinsk zink.

En ny afprøvning med forskellige niveauer af medicinsk zink til smågrise viste, at 2.500 og 1.500 ppm zink klarede sig ens med hensyn til produktivitet og diarrébehandlinger (se tabel med resultater fra

Det er i hele branchens interesse, at vi viser os villige til at reducere forbruget af zink, hvor det er muligt, og hvor det ikke går ud over produktiviteten. Hvis det har skabt interesse, og du overvejer at afprøve en lavere dosis zink ved dine smågrise, så kontakt LandboNord Svinerådgivning. Vi kan hjælpe med at vurdere din fravænningsblanding og mulighederne i din smågrisestald i samarbejde med din dyrlæge.

Produktionsresultater i hele perioden, 7-30 kg Mængden af zink første 14 dage

2500 ppm Zn

1500 ppm Zn 0 ppm Zn

Foderoptag, FEsv/gris/dag

0,88

0,87

0,85*

Daglig tilvækst, g/dag

523

520

502*

Foderforbrug, FEsv/kg tilv.

1,68

1,69

1,70*

Produktionsværdig, indeks

100

100

96*

54

52

68

Pct. Stier behandlet for diarré

*Angiver statistisk forskelle i forhold til 2500 ppm Zn. Kilde: SEGES Svineproduktion

#01 // april 2017

31

DIGITALISERING

Nye øjne på

Af digitaliseringskonsulent Peter Heidemann, peh@landbonord.dk

den digitale dagsorden LandboNord har længe satset på den digitale dagsorden, og som ny medarbejder i LandboNords digitale team bliver det blandt andet min opgave som digitaliseringskonsulent, i samarbejde med resten af teamet, at være på forkant med de digitale løsninger, som vi tilbyder vores kunder.

Det drejer sig blandt andet om produkterne LN Digitalt Regnskab og LN Summax, der udover daglig automatisk bogføring og løbende rapportering giver kunderne det økonomiske overblik, der er nødvendigt i hverdagen, når vigtige beslutninger skal træffes.

Med nu fire personer i digitaliseringsteamet har vi mulighed for at lave endnu flere aktiviteter: Online videopræsentationer og instruktionsvejledninger i brugen af vores digitale løsninger, der vil komme alle digitale kunder til gode. Webinarer, ERFA grupper og møder ude i landet, hvor vi kan komme i kontakt med endnu flere kunder, der gerne vil med på den digitale rejse. Vi kan tilbyde opstarts- og implementeringsforløb, skræddersyet til den enkelte kunde, og være mere proaktive i den efterfølgende dialog med kunden, så vi sikrer, at kunderne får det fulde udbytte af produkterne. Samtidig skal vi være i front og endnu mere synlige på de sociale medier, så kunderne altid kan være up-to-date med begivenheder, events, nyheder og viden - uanset om man foretrækker ”mit LandboNord”, hjemmesiden eller Facebook, som indgangen til mere information.

32

Respekt for kundernes behov LandboNord er teknologisk førende, når det drejer sig om de digitale produkter og de pakkeløsninger, vi tilbyder vores kunder. Men det må aldrig blive en sovepude. Vi skal til stadighed arbejde målrettet med nye ideer og nye måder at se tingene på. Og med et sæt nye øjne i afdelingen, og en ny tilgang til tingene, er vi som team bedre rustet til at gå fremtiden i møde. For vi skal ikke bare tænke på i morgen, men også på hvor LN Digital skal være om to og tre år, og på de ønsker, behov og løsninger vores kunder vil efterspørge i fremtiden.

Også internt arbejder LandboNord målrettet for at være med på den digitale bølge. Vi er i forvejen stærke på ny viden, men for at kunne rådgive vores kunder bedst muligt, mest effektivt og med størst respekt, er det helt nødvendigt, at vi også vender blikket indad og ser på, hvad vi selv kan gøre for at tilpasse os den digitale virkelighed. Vi skal altid være et skridt foran og være opmærksomme på egne arbejdsgange,

nye trends og ny teknologi. Kun sådan kan vi være med helt i front, når kunderne efterspørger nye løsninger og ny teknologi, der skal passe ind i et stadigt mere digitalt samfund.

Mødet med kunderne Det har været en spændende og særdeles lærerig start som digitaliseringskonsulent hos LandboNord, og jeg glæder mig nu til at komme ”ud i marken” og møde kunderne på deres hjemmebane - både de, der er ved at tage de første spæde digitale skridt, og de der allerede er erfarne og godt på vej med en eller flere af LandboNords digitale løsninger!

Ny fosforregulering

betydning for kvægbrug

På kvægbrug bliver grænserne for udbringning: Max kg N/ha 170 230

Brug, der anvender de almindelige regler Brug, der anvender undtagelsesreglerne

Der kommer nye grænser for udbringning af husdyrgødning fra planperiode 2017-18.

De gamle udbringningsregler vedr. udbringning af husdyrgødning, der var bundet op på dyreenheder, forsvinder. Fremover bliver udbringningsgrænserne i stedet angivet i kilo udbragt N, og samtidig bliver der en grænse for udbringning af fosfor.

Og denne maximale fosformængde er inkl. tilført uorganisk gødning.

De nye udbringningsregler vil have betydning for mulighederne for at udbringe hus-dyrgødning på kvægbrug, der har majs, der skal tilføres P i startgødningen.

Vi har regnet på forskellige besætningstyper og med forskellige mængder tilført P i startgødningen.

Max kg P/ha 30 35

For alle beregninger gælder, at der er regnet med, at 1/3 af arealet er dyrket med majs. Vi har prøvet at regne tre forskellige scenarier igennem: Ingen P-startgødning, 7,5 kg P/ha majs i startgødning eller 15 kg P/ha majs i startgødning.

Med de nye regler vil mulighederne for udbringning af husdyrgødning fremover desuden afhænge af hvilken besætningstype og hvilken opstaldningsform, der er på den enkelte bedrift.

Kvægbedrifter, der ikke dyrker majs, vil have de samme udbringningsmuligheder som bedrifter uden startgødning i nedenstående tabel.

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk og planterådgiver Søren Greve Olesen, sgo@landbonord.dk

Hvilke muligheder har man som kvægbruger for at gøre noget: • • • •

Finde mere harmoniareal Undlade eller reducere i startgødning Afsætte gylle – evt. kun fiber til biogasanlæg Hvis fodringen foretages med lavere P tildeling end normen på 4,0 g P/ kg ts er det muligt at få korrigeret gyllens indhold af P ned (type 2 korrektion).

LandboNord laver i 2017 storskala forsøg med startgødning til majs. Det gør vi for at I kan få endnu bedre anbefalinger om behovet til 2018.

For kvægbrug, der benytter biogas, er det stadig uafklaret hvordan deres fosforloft skal beregnes. Biogasejerne følger udviklingen nøje og arbejder hårdt på måske at kunne hjælpe med at fjerne det overskydende fosfor på mange kvægbrug.

Oversigt over mulig mængde udbragte dyreenheder pr. ha i 2017/18:

Bedrifter, der benytter de alm. kvægregler

Bedrifter, der benytter kvægundtagelsen

0 start gødning

7,5 kg P i startgødning

15 kg P i startgødning

Malkekøer stor race m. opdræt

1,79

1,79

1,73

Malkekøer stor race

1,79

1,79

1,71

Jerseykøer med opdræt

1,79

1,79

1,64

Jerseykøer

1,79

1,79

1,60

Malkekøer stor race m. opdræt

2,42

2,25

2,08

Malkekøer stor race

2,40

2,23

2,05

Jerseykøer m. opdræt

2,42

2,14

1,97

Jerseykøer

2,25

2,09

1,92

N loftet begrænser udbringningen

P loftet begrænser udbringningen #02 // juni 2017

33

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

På vej mod nye regler

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

om offentlige ejendomsvurderinger For læserne af dette blad kommer det næppe som den helt store overraskelse, at vi inden længe skal have nye ejendomsvurderinger her i Kongeriget. Hvordan og hvorledes de nye vurderinger kommer til at se ud, og ikke mindst implementeringen af de nye regler har dog svævet sådan lidt i det uvisse.

For få dage siden kom vi imidlertid et stort skridt nærmere en afklaring, idet Skatteministeren den 3. maj fremsatte et konkret lovforslag. Det skal understreges, at der alene er tale om et lovforslag, og at behandlingen af lovforslaget i sagens natur kan medføre ændringer inden vedtagelsen. Der er tale om to lovforslag på i alt mere end 300 sider, så mange detaljer ændres, og jeg kan ikke love at denne artikel beskriver alle detaljer, men forhåbentlig er de vigtigste ændringer med.

Det er i øvrigt vigtigt at notere sig, at forslaget til en ny vurderingslov ikke har noget med den politiske aftale om en ny boligbeskatning at gøre.

CENTRALE EMNER I FORSLAGET TIL NY VURDERINGSLOV: Kategorisering af ejendomme Fremadrettet vil landets ejendomme blive inddelt i fire forskellige kategorier: Ejerboliger, landbrug, skovbrug og andre erhvervsejendomme. Det siger næsten sig selv hvilke ejendomme, der falder ned i hvilke kategorier.

Snitfladen for så vidt angår mindre landbrug er nok det mest interessante netop på dette område. Tidligere har det været sådan, at hvis en ejendom er på over 5,5 ha, har den efter en formodningsregel, som udgangspunkt været en landbrugsejendom. Nu skal den sondring ske med udgangspunkt i, om det beboelsesmæssige eller det landbrugsmæssige moment vejer tungest.

Umiddelbart er betydningen af den ændring, at det bliver lettere at argumentere for, at en ejendom skal anses som en boligejendom, hvorved den kan sælges skattefrit. Modstykket er dog, at ejendommen alt andet lige bliver dyrere at eje og bebo, idet grundlaget for ejendomsværdiskat bliver højere.

Netop på grund af denne ulempe indføres en valgfri overgangsordning, således at en ejendom, der efter de nye regler skal kategoriseres som en boligejendom, kan forblive som en landbrugsejendom, så længe der ikke sker ejerskifte.

Opdeling af vurderingen af landbrugsejendomme mv.

Vurderingen af landbrugs- og skovejendomme skal fremover kun indeholde en vurdering af boligen og af jorden. Det skyldes, at den samlede vurdering ikke

34

tjener noget skattemæssigt formål. Det vil dog være muligt mod betaling af et gebyr, at få SKAT til at foretage en samlet vurdering, hvis man eksempelvis har behov for en sådan i forbindelse med et generationsskifte.

Denne form for opdeling, samt muligheden for at få hele ejendommen vurderet, kan linkes til generationsskiftereglerne samt den såkaldte bondegårdsregel.

Den såkaldte bondegårdregel har i forhandlingerne været ude i hårdt vejr, men konklusionen - i hvert fald i lovforslaget – er, at den bevares. Dog sker beregningen fremadrettet på en ny måde, men det ændrer ikke ved, at jorden på landbrugs- og skovejendomme også fremover vurderes lavt. På den måde sikres det, at ejendomsskatten/grundskylden som udgangspunkt ikke vil stige som en konsekvens af de nye vurderingsregler.

Værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med generationsskifter indenfor familien har siden 1982 kunnet tage udgangspunkt i den offentlige vurdering +/- 15 %. Denne regel afskaffes nu, eller udvides om man vil, for lovforslaget lægger op til at værdiansættelsen nu kan ske til en værdi på +/- 20 %. Baggrunden for denne ændring er, at den nye vurderingslov opererer med en generel usikkerhedsmargin på 20 %.

Lovforslaget bekræfter endelig de seneste udmeldinger omkring ikrafttrædelse, nemlig at landbrugs- og skovejendomme vurderes første gang i september 2019, således at disse vurderinger offentliggøres primo 2020.

Generationsskifte – nedsættelse af gaveafgifter ved overdragelse af erhvervsvirksomheder Gaveafgift ved overdragelse af familievirksomheder nedsættes over fem år med 10 %-point fra 15 % til 5 %.

Når en virksomhed skifter ejer, skal der i sagens natur betales for virksomheden.

Det gælder også ved generationsskifter, hvor virksomheden måske overdrages til børn eller børnebørn.

Ved sådanne overdragelser er betalingen typisk sammensat således: • • • • •

prioritetsgæld der overtages af køber bankfinansiering af køber pantebrev udstedt af sælger passivpost (succession i skatter) gave fra sælger til køber

Det er ikke i alle overdragelser der gives gaver, men en gave fra køber til sælger kan være det, der skal til for at få overdragelsen til at falde på plads.

Gaven er således en del af betalingen, men det har for modtageren af gaven den konsekvens, at der skal betales gaveafgift. Hvis der som led i et salg af virksomhed mellem forældre og et barn eksempelvis gives en gave på 2 mio. kr., skal køber (gavemodtager) altså betale en gaveafgift på 15% af gavebeløbet, eller 300.000 kr. Da køber kan have svært ved at finansiere betalingen af gaveafgiften, er der i gaveafgiftsreglerne en bestemmelse om, at gavegiver (forældre) kan vælge at betale gaveafgiften, uden at det udløser yderligere gaveafgift.

Uanset hvem der skal betale gaveafgiften, kan der være tale om et betragteligt beløb. Gaveafgiften reduceres nu over fem år med 10 %-point, indfasningen sker således:

2016: 2017: 2018: 2019: 2020:

13 % 13 % 7% 6% 5%

I eksempler ovenfor vil gaveafgiften således kunne reduceres fra 300.000 kr. (15 %) til 140.000 kr. (7 %), hvis man venter til 2018. Der kan altså være en gevinst ved at udskyde til 2018 eller senere, men det skal naturligvis afvejes op mod øvrige forhold og ønsker, og hvis en udskydelse alene er begrundet med nedsættelse af afgiftssatserne, bør der være tale om væsentlige beløb.

Reglerne gælder ikke for alle Nedsættelsen af afgiften gælder kun ved gave- eller arveoverdragelse af reelle erhvervsvirksomheder, også i selskabsform, men der er krav om ejerskab og aktiv deltagelse i virksomheden. Passive virksomheder der alene har mindre erhvervsmæssig aktivitet, men store værdipapirbeholdninger eller udlejningsejendomme, kan derfor ikke anvende reglerne om nedsat afgift. Her vil satsen på 15 % fortsat være gældende. Eksempelvis skal gavemodtageren (køber) beholde virksomheden i en periode på mindst 3 år efter overdragelsen, ellers forhøjes afgiften til det normale niveau.

Endvidere kan reglerne ikke anvendes ved salg til medarbejder (medarbejdersuccession).

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Det mener vi i LandboNord Det er glædeligt, at folketinget indfører lempeligere regler som fremover vil lette afgiftsbyrden ved generationsskifter.

På længere sigt – efter 2020 – er der forlydender om, at satsen skal nedsættes til 0. Reglen tilgodeser dog primært familieejede virksomheder med meget stor egenkapital, hvor det er givet, at overdragelsen er betinget af, at der gives en stor gave/arv. For mindre virksomheder, hvor der alene gives en mindre eller slet ingen gave, idet finansieringen og nettoprovenu ellers ikke hænger sammen for sælger, vil de nye regler kun få mindre betydning.

Dette ændrer dog ikke ved det positive i, at afgiftstrykket generelt reduceres.

!

#02 // juni 2017

35

NY HJEMMESIDE Landmænd får bedre viden

om beskyttet natur Endelig er der kommet en hjemmeside/portal, der kan give dig som lodsejer ny viden om arealer, der bliver registreret som beskyttet natur.

Hjemmesiden ”Din natur” giver dig informationen direkte i din indbakke på mailen, hvis der foretages en ændring i de områder eller på de arealer, du markerer på portalen.

Landmænd har hidtil ikke fået automatisk besked, når myndighederne har ændret i registreringen af naturen på deres ejendom. Det har gjort det svært for dem

36

at finde ud af, hvornår arealer ikke må dyrkes, fordi de er blevet omfattet af en beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Det skal hjemmesiden Din Natur lave om på. Portalen, der er en del af regeringens naturpakke, skal styrke kommunikationen mellem lodsejere og myndigheder. Det glæder vi os meget over.

Din Natur består af en hjemmeside, hvor du selv kan indtegne de arealer, hvor du ønsker at få en orientering, når der sker ændringer. Når kommunen så foretager en ændring, modtager du en mail med link til Din Natur, hvor de arealer, hvorpå der er sket ændringer, bliver vist.

Din Natur er udviklet af Danmarks Miljø-

Af chefkonsulent Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

portal for Miljøstyrelsen, og testprøvet af kommuner, Landbrug & Fødevare, SEGES, samt lokale landbrugsrådgivere.

Selv om portalen betyder, at man nu kan holde sig ajour med kommunens nye registreringer, så er det ikke en garanti for, at der ikke kan være beskyttet natur som ikke er registreret. Derfor anbefaler vi fortsat, at lodsejere, der er i tvivl om, hvorvidt deres arealer er omfattet af en paragraf 3 beskyttelse, kontakter LandboNord eller kommunen.

Din Natur vil i 2017 blive videreviklet med for eksempel forbedrede muligheder for visualisering af ændringer i paragraf 3-registreringen og en lettere abonnementsoprettelse.

SIDSTE CHANCE Søg miljøgodkendelse

Af miljøfagchef Anna-Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

hos din kommune nu Der er vedtaget en ny husdyrlov, som træder i kraft 1. august 2017. I forbindelse med vedtagelsen af den nye husdyrlov er der opstået en åbning, så langt flere bedrifter med fordel kan anvende anmeldeordningerne.

Det skyldes blandt andet, at arealerne ikke længere skal godkendes under den nuværende miljøgodkendelsesordning.

Vedtagelsen af den nye lov betyder samtidig, at der sker en justering af anmeldeordningerne pr. 1. august 2017. Nogle bliver ændret, og andre forsvinder helt.

Fordele ved at anvende anmeldeordningen nu: Skift i dyretype: Det kan ske uden tab af dyreenheder både for kvæg og svin.

Fulde stalde: Op til 10% flere dyr afhængig af årstal for sidste miljøgodkendelse.

Gælder også for sohold, såfremt godkendelsen er fra efter 2007.

Gyllebeholder: Det kræver ny miljøgodkendelse efter 1. august.

Hele godkendelses-systemet ændres 1. august 2017. Dyreenhederne forsvinder, og godkendelsen bygger her efter på antal stipladser i stalden. Det er produktionsarealet i stalden, der er afgørende for, hvor mange dyr der må være i stalden.

Der sker ikke stramninger i kravene til lugt og ammoniak i gennemsnit, men hvordan det forholder sig på den enkelte bedrift er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere. Det er sandsynligt, at nogle vil få stramninger og andre vil få lempelser.

Der er tale om et helt nyt godkendelsessystem efter helt nye principper og vi kender ikke udfaldet for den enkelte

landmand. Derfor anbefaler vi, at man søger en ny miljøgodkendelse nu - inden 1. august, såfremt du har planer om udvidelse af bedriften i nær fremtid. Det skal bemærkes, at efter 1. august har miljøgodkendelser en levetid på seks år, inden de skal være udnyttet. Det kommer til at gælde for både miljøgodkendelser før og efter 1. august 2017, altså en lempelse af reglerne.

Husk at søge nu. Kommunerne har 4 uger til at vurdere om ansøgningen er fyldestgørende. Derfor skal ansøgningen helst være indsendt til kommunerne inden d. 1. juli 2017.

Kontakt LandboNords MiljøRådgivning for råd og vejledning.

Husk:

Der er sommerferie i juli måned - der skal søges nu.

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

LANDINSPEKTØR Brønderslev

Jammerbugt

Bredgade 206 - 9700 Brønderslev Lundbakvej 1 - 9490 Pandrup Gasværksvej 5 - 9000 Aalborg

www.landnord.dk

NORD Aalborg Tlf. 98 82 15 44 Tlf. 98 24 75 11 Tlf. 98 29 67 20

info@landnord.dk

#02 // juni 2017

37

Vendsyssel

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Fødevarer LandboNords fødevareforum, Vendsyssel Fødevarer, har efterhånden kørt over 1 års tid, og mange forskellige producenter er nu med i Vendsyssel Fødevarer.

Forummet består af mindre fødevareproducenter, gårdbutikker, fødevarefagfolk og landmænd, som ønsker at sælge direkte til forbrugeren. Formålet er at skabe større synlighed for vendsysselske fødevarer - både for primær producenter, forædlere og i detailsalget

I LandboNord vil vi rigtig gerne støtte op om de små fødevareproducenter og allerede nu kan vi se, at deltagerne har fået rig lejlighed til at spare med hinanden og til at blive klogere på forskellige emner gennem deltagelse i netværket.

Flere forskellige emner har været på dagsordenen, såsom brug af sociale medier, finansiering og samarbejde med aftagere af lokale råvarer/produkter.

Der arbejdes nu på at lave en folder med vores lokale producenter, hvor hensigten er, at folderen med billeder af vores lokale producenter skal ligge i sommerhuse, på turistbureauer og andre relevante steder, således at vores lokale producenter bliver mere synlige.

Netværksmøde hos Råvaremarkedet i Hjallerup den 4. maj 2017

38

Der er stadig plads ... til at flere kan deltage i netværksmøderne, og alle er velkomne.

Hvis du har lyst til at være en del af Vendsyssel Fødevarer så kontakt foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk, tlf: 23 60 06 39.

Nyt fra

Socialkonsulenten Nyt om ikrafttrædelsestidspunkt for lov om fremtidsfuldmagter.

Justitsministeriet forventer, at loven kan træde i kraft den 1. september 2017.

Justitsministeriet har oplyst, at arbejdet vedrørende den praktiske udmøntning af ordningen blev igangsat efter folketingets vedtagelse af loven. Imidlertid er det sådan, at det digitale fundament for oprettelse og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter først nu er ved at blive etableret. Derudover arbejder Justitsministeriet på at udarbejde administrative forskrifter som på baggrund af en dialog med berørte interesseorganisationer og myndigheder, kan danne baggrund for vejledningsmateriale om ordningen og koncepter for udformning af fremtidsfuldmagter.

Ændrede regler om ret til folkepension, opsat pension m.v.

Opmærksomheden henledes på, at der p.t. i Folketinget behandles et lovforslag, der ophæver Udbetaling Danmarks forpligtelse til at sende meddelelse om ret til folkepension til borgerne, inden de når folkepensionsalderen.

I forslaget fremgår det, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2017. Udbetaling Danmarks pligt til at sende meddelelser, ophører ikke overfor personer, der når folkepensionsalderen før den 1. september 2017 og mulighed for at få opsat pension og folkepension med tilbagevirkende kraft, finder alene anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere.

Nyt dagpengesystem for selvstændige Arbejdsgruppen blev nedsat af Regeringen i februar 2016 på anbefaling af Dagpengekommissionen med henblik på at se på dagpengesystemet for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere.

Arbejdsgruppen har bestået af et embedsmandsudvalg med repræsentanter fra Finansministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (formand) og en følgegruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

Derudover indebærer modellen større ligheder mellem dagpengesystemet og skattesystemet. Kun de indtægter, man betaler skat af, er f.eks. også de indtægter, man kan anvende til at optjene dagpengeret.

Vi afventer herefter de politiske forhandlinger og efterfølgende lovforslag.

Arbejdsgruppen om selvstændig dagpengesystem, har den 25. april 2017 afleveret deres afrapportering til Regeringen, hvorefter Regeringen vil indkalde til politiske forhandlinger.

Hovedelementet i den anbefalede dagpengemodel for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere er, at det ikke længere er personen, der defineres som selvstændig eller lønmodtager, men personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet.

Dermed bliver det i højere grad muligt at anerkende, at en person kan have flere typer af beskæftigelse, og at det ikke stiller personen dårligere. For eksempel vil en person, som både har en selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde, kunne anvende begge typer beskæftigelse og optjening af dagpengeret.

Dette er ikke muligt i dag. Den anbefalede dagpengemodel er også et opgør med det meget dokumentationstunge og skønsbaserede dagpengesystem for selvstændige. Arbejdsgruppen foreslår en model, der i højere grad bygger på objektiv, registrerbar og digitale løsninger, som er langt mere gennemskueligt for alle.

SO

MM

ER

CA

MP

20

17

Er dit barn mellem 12 og 16 år gammel, vild med landbrugslivet, fællesskab og nye oplevelser? Så er SommerCamp på Nordjyllands Landbrugsskole det helt rigtige valg.

Mandag til torsdag i uge 26 har vi planlagt et spændende program, der indeholder udfordringer til hovedet såvel som til fysikken. Dagene vil være spækket med forskellige udendørs og indendørs aktiviteter - så husk det praktiske tøj.

Tilmelding: Tlf: 98351800 Web: www.njylls.dk

#02 // juni 2017

39

FODERRÅDGIVNING

Årets vigtigste

foderhandel kom i hus Der skal mere end en god mavefornemmelse til, hvis man skal begå sig på fodermarkedet. Det ved driftsleder Peter Greibe fra Thorupgaard I/S, som bruger foderrådgivningen i LandboNord. Det har sikret en rigtig god foderhandel.

hente hjem, desto mindre skal vi ud at Af journalist tjene ind. Men som markedet lå i april, så forventede vi, at det skulle blive dyrere i Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk år, siger Peter Greibe.

Driftsleder Peter Greibe fra Farsø sidder sammen med chef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen, og gennemgår de tilbud, som de fik, da de i april måned sendte årets foderbehov til svineproduktionen i licitation.

- Det giver en tryghed for mig sparringsmæssigt. Er der nogle spørgsmål til de blandinger, som vi har sat op, så er det jo Peter Jakobsen, som jeg kontakter - også hvis der er ændringer til små blandinger, er det også ham, der laver blandingerne om. På den måde bliver det os, der bestemmer – og ikke foderstoffen, siger Peter Greibe.

- Det er de nemmest tjente penge, som vi kan gøre. Jo billigere handel, vi kan

Thorupgaard I/S ved Farsø er et landbrug med flere gårde, 1200 søer og 500 køer. Det kræver foder til flere millioner kroner på årsbasis. Peter Greibe står for svineproduktionen, så han har et tæt samarbejde med LandboNords foderrådgivning og Agro Markets, når der skal købes foder til grisene.

Stor forskel på tilbuddene

Det er vigtigt, at det er os, og ikke foderstoffen, som bestemmer foderblandingerne, mener Peter Greibe.

40

Øget konkurrence blandt leverandørerne Det er chef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen, som rådgiver Thorupgaard I/S. Han er ikke overrasket over, at der er store besparelser at finde på bedriftens største udgiftspost.

- De seneste år har der været stor forskel på foderpriserne, hvilket især skyldes handelstidspunktet, men også konkurrencen mellem foderleverandørene.

Derfor er det vigtig at følge markedet, og være forberedt med en handelsstrategi for at sikre de laveste foderomkostninger, siger Peter Jakobsen.

Foderet, som blev sendt i licitation, lød på færdig foder og tilskudsblandinger, og der kom tilbud fra fire firmaer. Her viste det sig, at der var en forskel i tilbuddene på kroner 200.000.

Han anbefaler, at man følger AgroMarkets handelserfamøder og ellers lytter til de anbefalinger, der kommer. Men samtidig være kritisk og ikke slå til, hvis der dukker et godt tilbud op.

- Det var da kun positivt. Vi drøftede lige, om vi skal vente lidt, men i og med prisen var lavere, end vi havde forventet, så lukkede vi på den dag, som vi havde fået tilbuddet. Foderomkostningerne blev reduceret med over 100.000 kroner i forhold til sidste år, og vi kunne komme videre med en vished om, at grundlaget for 2018 var lagt, siger Peter Greibe.

- Når der skal indkøbes foder, er det vigtig at få lavet en beskrivelse af kravene til blandingerne, således blandingerne til ny fodersæson skaber den bedste produktivitet i besætningen. Det er ikke ualmindeligt, at man bliver tilbudt en færdig blanding, som når man fodrer med den, gør mere skade end gavn i besætningen, siger Peter Jakobsen.

”

Vi stopper ikke med det her.

Det har kun været positivt.

- Driftsleder Peter Greibe

Driftsleder på Thorupgaard, Peter Greibe, og chef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen, sikrede bedriften en god besparelse på dette års foderhandel.

Tilbage på Thorupgaard er Peter Greibe ikke i tvivl om, at man vil fortsætte med den tætte foderrådgivning.

- Vi stopper ikke med det her. Det har kun været positivt. Både John Jensen fra AgroMarkets og Peter Jakobsen har jo fingeren på pulsen hele tiden. Skulle vi følge med i hvordan markedet går op og ned, kunne vi ikke lave andet. Med Peter Jakobsens gennemarbejdede udbudsmateriale er vi klar til at slå til, så vi også er sikret en god handel næste gang, siger Peter Greibe.

Vil du også stå stærkt i kampen om en god handel?

Kontakt chef for Foder, Peter Jakobsen på telefon 9624 1895 eller mail pej@landbonord.dk

#02 // juni 2017

41

HJØRRING

SENIORKLUB Søndag den 13. august – mandag den 14. august 2017

Bustur til Sommersang i Mariehaven i Ans, og Naturområdet Skallingen

Turen er fuldtegnet – men der er oprettet venteliste.

Kontakt Povl Hansen 98988610 eller Annette Dissing 98961032.

Fællesarrangement MELLEM BRØNDERSLEV, HJØRRING, SYDØSTVENDSYSSEL OG FREDERIKSHAVN SENIORKLUBBER

Tirsdag den 26. september 2017 kl. 18.00

Høstfest i Øster Vrå

Øster Vrå Kulturcenter, Bredgade 6-8, Østervrå.

Høstfesten afholdes sammen med vores naboforeninger.

Høsttalen bliver holdt af tidligere forstander for Lundbæk Landbrugsskole Niels Qvist.

Orkestret ”Midt i Ugen” underholder og spiller op til dans.

Mød op til en festlig og hyggelig aften.

Pris pr. pers. 250.- kr.

Bindende tilmelding senest 18. september til LandboNord tlf. 96242424.

Husk at oplyse foreningens navn.

Torsdag den 14. september 2017

Bustur til Store Vildmose og Ryå Is

Vi skal en tur til Store Vildmose, hvor vi får en guidet køretur i Vildmosen, og efterfølgende besøg på museet. Efter frokost køres der til Ryå Is, hvor vi får en rundvisning. Besøget afsluttes med kaffe.

Pris pr. pers. 400.- kr. for bus, guider, frokost, drikkevarer + kaffe.

Afgang fra Landbogården i Hjørring kl.

9.00. Tilmelding senest 31. august til LandboNord tlf. 96242424.

DET ER GRATIS E AT DELTAG

TEMADAG OM GRÆS Fredag den 23. juni 2017 kl. 10.00 hos Jens Munk, Ravnskovvej 36, 9310 Vodskov PROGRAM

Lørdag den 7. oktober – 14. oktober 2017

Udenlandstur til Costa Blanca – Alicante i Syd Spanien En tur med dansk rejseleder, som vil vise os lidt af Spaniens østkyst – bl.a. besøg på et landbrug – vinplantage – sejltur t/øen Tabarca. Vi skal opleve en festaften med flamenco-show.

Vi bor på samme hotel hele ugen.

42

• • • • •

Græsarter, sorter og græsblandinger Slættidspunkt Stubhøjde ved slæt Fosfor i startgødning til majs Etablering af majs efter græs.

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Er ikke nødvendig Alle er velkomne.

PRIS Det er gratis at deltage.

Temadagen afholdes i samarbejde med Yara, DLF og:

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

06/06 14/06

Arrangement

Indhold

Studietur til Kasakhstan

Turen er arrangeret med det formål at se på økologisk og konventionel mælkeproduktion og planteavl i Kasakhstan, samt holde møde med landbrugsorganisation med henblik på økologisk produktion.

13/06

19.00

Markvandring med kreds 2 Frederikshavn

Kreds 2 inviterer på markvandring i Frederikshavn + besøg på biogasanlæg, hvor Peter Mellergaard er vært.

14/06

19.00

Markvandring med kreds 1 Løkken

Kreds 1 inviterer på markvandring i Løkken, hvor Verner Nielsen er vært.

15/06

19.00

Markvandring med kreds 5 Aså

Kreds 5 inviterer på markvandring i Aså, hvor Hans Chr. Holst er vært. Der præsenteres elektronisk drænkort, landsforsøg samt droneflyvning.

16/06 17/06

08.30 21.00

Hjørring Dyrskue - Hjørring: Dyrskuepladsen

Den 16. og 17. juni 2017 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

08.30 16.00 23/06

10.00

Temadag om græs Vodskov

Kom til temadag om græs hos Jens Munk, Ravnskovvej 36, 9310 Vodskov, hvor vi bl.a. sætter fokus på græsarter, sorter og græsblandinger. Temadagen afholdes i samarbejde med LandboNord, Agri Nord, Yara og DFL..

27/06

19.00

Bedriftsbesøg: Økologisk mælkeproducent Fosdalen

LandboNord inviterer på økologisk bedriftsbesøg hos Flemming Nielsen i Fosdalen. Flemming har været økologisk mælkeproducent siden 2008 og har erfaring med lucerne, hestebønner, ærter og meget mere.

28/06

08.30 16.00

KURSUS: Sprøjtebevis/ sprøjtecertifikat

Indkøb af kemi kræver sprøjtebevis/sprøjtecertifikat og gyldig opfølgningskursus. Endvidere skal alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

Malkeeksperten David Reid afholder kursus

Effektiv malkning er et nøgleord når amerikanske David Reid og Michael Farre fra SEGES kommer til Nordjylland og afholder et dejligt praktisk kursus, hvor de instruerer i effektiv malkning, optimale malkerutiner, god logistik under malkning og hvilke faktorer, som betyder noget for koen og malker.

Aftales

DMS kursus Klovbeskæringskursus Malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 erfagrupper og opretter løbende flere fagområder: planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange flere. Ring og få en snak om hvilken erfa-gruppe der passer til dig.

21/08

Alle arrangementer bliver afholdt på vores adr. i Brønderslev med mindre andet er nævnt.

For mere information: LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

#02 // april 2017

43

Før høstbesøg Din evaluering af årets arbejde

...

Før høstbleednsinøg g til at

...er en perfekt an i marken. evaluere årets arbejde ? Er ukrudt Hvordan står afgrøden rne lykkeog svampebehandlinge des tilfredsstillende? r du samPå et før høstbesøg gå lskonsulent men med din planteav vurderer på igennem markerne og klar til det årets arbejde, så du er gning. kommende års planlæ onsulent Kontakt din planteavlsk eller

Ring til os i dag!

9624 2424

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

Jacob Møller Planteavlskonsulent Tlf. 5151 5667

Kristian Toft Andersen Planteavlskonsulent Tlf. 2241 2736

Kirsten Søe Pedersen Planteavlskonsulent Tlf. 2118 8479