Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #01 // APRIL 2019

STOR UDLODNING DIREKTE TIL LANDBONORDS MEDLEMMER JAGT SPILD PÃ… BEDRIFTEN

Digitaliseringen i landbruget har taget fart SIDE 8

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Årsregnskab: LandboNord i markant vækst

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 5

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Ny husdyrlov giver mere fleksibel produktion

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 12

Kommunikationskonsulent

Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

Forbered dig på den nye ferielov SIDE 15

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Bedre skattemæssige forhold til landbruget

Layout: MartinMeyer.dk

SIDE 26

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen

Giv adgang til naturen

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 13. maj 2019

SIDE 28

FORSIDEN:

Svineproducent Niels Kristian Oien tv. ved nøjagtig hvor meget han bruger på vedligeholdelse af sine maskiner. Til at hjælpe sig med at holde styr på det, bruger han LN Summax, som digitaliseringskonsulent Alex Manstrup Brøndum er ekspert i..

LandboNord

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

fortsætter et højt aktivitetsniveau Som kunde i rådgivningsvirksomheden LandboNord, som medlem af foreningen LandboNord eller som både kunde og medlem, så kan du være sikker på, at her er et højt aktivitetsniveau. Det vidner 2018 om – og 2019 bliver ingen undtagelse. Udlodning direkte til medlemmerne LandboNords 2018-resultat har blandt andet resulteret i en udlodning på 4,5 millioner kroner, som bliver udbetalt direkte til medlemmernes bankkonto, som via medlemskabet af foreningen LandboNord også ejer virksomheden. Det kan du læse mere om i denne udgave af Mit LandboNord.

Markedets bedste digitale løsninger Her kan du møde svineproducent Niels Kristian Oien, som var en af de første, der var med, da vi lancerede LN Summax. I dag er flere af LandboNords digitale løsninger en vigtig del af Niels Kristians virksomhed, så han hurtigt kan følge med i sin virksomheds tal, og ikke mindst kan bruge sin tid på eksempelvis ledelse i stedet for at bogføre fysiske bilag. LandboNords massive investering i digitale løsninger, har været med til

at ændre hverdagen for rigtig mange landmænd. Det er et arbejde, som vi fortsætter med gennem egne udviklede produkter og produkter udviklet i samarbejde med andre. Med udgangspunkt i LN Summax har vi, i samarbejde med SEGES, blandt andet udviklet flere løsninger til at gøre hverdagen langt nemmere. Få mere at vide om appen LandboNord Scan, LN e-Overblik, LN Salgsfaktura og LN NemFaktura Plus inde i bladet.

Moderne landbrug kræver god ledelse Kravet om god ledelse er også en vigtig del af et moderne landbrug. Til årsmødet i LandboNords ØkonomiRådgivning præsenterede Ellen Mølgaard Korsager, ekspert i ejerledede virksomheder fra Copenhagen Business School, et veloplagt indlæg om de ledelsesmæssige udfordringer det kan give, når virksomheden vækster. Du kan læse konklusionerne fra det indlæg her i bladet, hvor du også kan høre vores bud på, hvor LandboNord kan gå ind og understøtte din virksomhed.

LandboNords kunder, som har fået gavn af den ændring, så han nu kan producere den vare, som markedet efterspørger. Læs mere om den historie på de følgende sider. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere. God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

En mere fleksibel produktion Når virksomheden vokser, så er det også vigtigt, at produktionen kan følge med. Blandt andet når det gælder miljøgodkendelsen. LandboNords MiljøRådgivning gør opmærksom på, at der for mange af vores kunder er kommet nye muligheder for en mere fleksibel produktion med en opdatering af husdyrloven. Kyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen er en af

#01 // april 2019

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Klimadebatten er kommet for at blive Så regner det igen-igen, og allerede her midt i marts er rekorden på 100 mm slået. Man må sige, at vores vejr/ klima er blevet svingende i de senere år. Til gengæld ser afgrøderne ret fine ud, så hvis ellers vandet kan komme væk, og nedbøren normaliseres, ser det fornuftigt ud lige nu. Klimaet er omtalt hver dag i mange medier og vil blive et vigtigt punkt i de kommende valgdebatter. Går klimadebatten så væk efter valget? Nej, det ser det ikke ud til, for frygten er placeret. ”Jorden går under, og menneskeheden vil forsvinde sammen med dyrene”, argumenterer den yderste venstrefløj. Alt i mens unge demonstrerer og føler sig svigtet af generationen, eller generationerne før dem. Forskerne er dog noget mere afdæmpede i deres forudsigelser, men der er ingen tvivl om, at klimadebatten er kommet for at blive og godt nok for det. For der er også muligheder i klimadebatten for landbruget. Derfor er det godt, at Danish Crown, Arla og senest Landbrug & Fødevarer og dermed os alle sammen er kommet med et klimaudspil for 2030 og 2050, der stort set kun har fået ros. Der er selvfølgelig enkelte landbrugshadere, der ytrer deres sædvanlige galde,

men ellers har alt fra politikere til de grønne organisationer og mange medier rost vores fællesudspil. Dansk landbrug er førende på klima i forvejen, men vi bliver overhalet indenom, hvis ikke vi gør noget, og denne gang kan det være, at der er en merpris for indsatsen. Det arbejder, håber og tror vi på. Skal det lykkes, er det vigtigt, at vi taler indsatsen op og ikke ned. Hvad den enkelte kan gøre kommer senere, men lige her og nu er det jo det mange allerede gør, fx installerer LED lys, vindmøller, solceller, energibesparende tiltag samt optimeringer af kørslen i markenerne via ny teknologi og logistik samt meget andet.

LandboNords forår LandboNords altid hektiske forår med årsmøder, kredsårsmøder og generalforsamling er nu overstået, og til de nye der er blevet valgt, ønsker jeg jer velkommen til arbejdet med at forbedre landbrugets rammevilkår. Vi skal nok klæde dig på til arbejdet, og så forventer vi, at du spiller ind med dine kompetencer. Der har været over 1100 til LandboNords faglige årsmøder, og der har været 300 til kredsmøder og generalforsamling, hvilket vi er meget tilfredse med. Noget af det, der går igen på alle møderne, er selvfølgelig landbrugets økonomiske situation. Udfordringen er, at den er meget forskellig som altid. På den ene side er 1/3 under økonomisk pres, og pt. er det primært svine- og minkavlerne, og på den anden side er der 1/3, der har en god økonomi.

Udfordringen er derfor sommetider at udtale sig, uden at det hverken bliver for negativt eller for positivt. Andre store emner var klimaet, det kommende folketingsvalg og digitaliseringen og hvilken indflydelse disse emner, hver især, har for dansk landbrug. Alle tre nævnte emner er også med i bestyrelsens strategidebatter i disse dage. Hvad angår digitaliseringen går det så stærkt, at det er svært at følge med. For at få det fulde udbytte af digitaliseringen, er det meget vigtigt, at vi har en klar strategi for, hvordan vi får den viden og fordelene ved den implementeret i LandboNords virksomhed, således at LandboNords medlemmer/kunder får det fulde udbytte, som det er muligt at opnå. Men det er også vigtigt at få ny teknologi ud og virke på bedrifterne, således at det kan give en produktivitetsstigning. Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe os i hverdagen, men vi skal have det implementeret på staldgangen. Klimaet kan som sagt blive en fordel for dansk landbrug, men meget afhænger af hvilken regering, der kommer efter valget og hvilken politik, de ønsker på landbrugsområdet. Landbrugspakken er i hvert fald meget stærkt truet, og vi kan vågne op til en helt anden politisk hverdag efter valget. Jeg ønsker jer alle et godt forår og et godt valg.

LandboNord i markant vækst

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

med en stor udlodning til medlemmerne på vej Årsregnskab: I 2018 opnåede LandboNord en markant stigning i omsætningen på små 10 millioner kroner, og et stærkt forbedret overskud til 6,1 millioner kroner. Et overskud som igen i år kommer medlemmerne til gode. Der udloddes således hele 4,5 millioner kroner i medlemsbonus. 2018 blev endnu et begivenhedsrigt år i LandboNord. Fokus var igen på investeringer i den nyeste viden og specialiserede medarbejdere, som blandt andet understøtter LandboNords store palette af digitale ydelser til gavn for rådgivningsvirksomhedens kunder. Men 2018 blev også året, hvor LandboNord viste, hvordan volumen og kvaliteten i rådgivningen gør en forskel. - Vores markante vækst i aktivitetsniveau er stort set konstateret over hele rådgivningsspændet. Dog er særligt aktivitetsniveauet indenfor regnskaber, budgetter og økonomisk rådgivning vokset, hvor blandt andet vores afdeling LN Digital opnåede markant vækst i 2018, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen og fortsætter. Vi har endvidere over en årrække sat fokus på udviklingen af produktionsrådgivningen indenfor området LN Agriculture (rådgivning om: Kvæg, svin, planter og miljøforhold), også her ses en flot vækst, ligesom kundetilgangen har været tilfredsstillende.

med investeringer de seneste år i digitale services, som LN Summax, LN e-Betaling, LN e-Overblik og appen LandboNord Scan, der i dag er stærke styringsværktøjer i det moderne landbrug. - For at drive et succesfuldt landbrug, så kræver det blandt andet topdesignet økonomisk styring, som vores digitale palette understøtter. 2018 blev året, hvor både vi og vores kunder for alvor oplevede afkastet af den investering, så vi i dag er den førende rådgivningsvirksomhed på det område. Derudover har vi en fortsat investering i nye medarbejdere med specialiserede kompetencer, siger Uffe Bertelsen.

4,5 millioner kroner direkte retur til ejerne LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hovedparten af overskuddet igen direkte tilbage til ejerne. - Vi udlodder 4,5 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord og herudover en omsætningsbestemt rabat. Over en årrække har vi nu udloddet hele 34 millioner kroner til vores medlemmer. Ingen

andre i rådgivningsmarkedet kan matche dette, siger Uffe Bertelsen. Udlodningen direkte til medlemmerne svarer til en rabat på omkring 7% af medlemmernes køb af rådgivningsydelser i LandboNord i 2018.

Succesfulde årsmøder LandboNord har netop afholdt fire succesfulde årsmøder, hvor over 1300 deltagere var samlet for at få den nyeste viden om deres specifikke fagområde baseret på omfattende analyser af de nyeste tal og tendenser i markederne. - Til forskel fra de møder vi ellers ser i markedet, så kunne vi med vores møder holde et skarpt fokus med udgangspunkt i fagrådgivningerne. LandboNords medarbejdere yder hvert år en kæmpe indsats for at gøre møderne så udbytterige som muligt – og selvfølgelig følge op på det ude hos kunderne resten af året, så pointerne fra møderne ikke bliver glemt, siger Uffe Bertelsen.

Renovering af afdeling I løbet af efteråret 2018 gennemgik LandboNords afdeling i Fjerritslev en omfattende renovering. Det betyder, at de 50 medarbejdere nu kan byde velkommen indenfor i moderne rammer, der matcher resten af organisationen.

LandboNords rådgivningsvirksomhed er digitalt førende Bundlinjen i LandboNord for 2018 blev et overskud på 6,1 millioner kroner mod 2,3 millioner i 2017, og rådgivningsvirksomheden oplevede en markant stigning i aktivitetsniveauet i 2018 med investeringer, der rækker ud i fremtiden. Blandt andet

De 50 medarbejdere i LandboNords afdeling i Fjerritslev kan nu byde velkommen indenfor i moderne rammer, der matcher resten af organisationen.

#01 // april 2019

GENERALFORSAMLING

Alle kan gøre

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

en positiv forskel Generalforsamling: Kravene dringer, vi støder på – også på vores egne bedrifter. De situationer, hvor vi indtager til at være landmand i dag forsvarspositioner, når der bliver talt er meget mere end et godt miljø og klima, bør være fortid. Med den dialog vi har her i LandboNord med grønne udbytte på marken og i stalorganisationer, og senest klimamålene fra den. Det handler også om Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og at sikre erhvervet et godt Arla, vidner om, at vi i landbruget har viljen til at være med til at sætte dagsordenen image, så befolkningen fortog gå foran, hvor det giver mening, siger sat har tillid til dansk landNiels Vestergaard Salling. brug. Det kan gøres på manUnderstøtter gode initiativer ge fronter, blandt andet ved Derfor opfordrede han flere medlemmer at drive sit landbrug med et til at gøre en positiv forskel i dialogen mindre klimaaftryk, lød opfor- med resten af befolkningen. Blandt andet når der bliver arrangeret Åbent Landbrug, dringen på dette års general- LandboNords dyrskuer i Fjerritslev/Hjørforsamling i LandboNord. ring og til Naturmødet i Hirtshals, hvor Aktivitetsniveauet i foreningen LandboNord har igen i 2018 været højt, det kunne de fremmødte medlemmer konstatere, da formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, aflagde sin beretning. I beretningen lagde han især vægt på, at det gør en forskel, når et medlem vælger at åbne sit landbrug, fortæller den gode historie og deler sine visioner med resten af befolkningen. - Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar og kommer med løsningsforslag på de udfor-

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

LandboNord har været en fast deltager alle årene. - For det enkelte medlem kan det måske være svært at se, hvor man skal begynde, men det er netop derfor vi er her. I foreningen har vi et stærkt set-up, som står klar til at understøtte et godt initiativ. Det kan være med tanker om: Klimatiltag, vandpriser, rekruttering af arbejdskraft, jordfordeling, øget fokus på godt arbejdsmiljø eller noget helt tredje, som har betydning for vores erhverv, siger Niels Vestergaard Salling.

Stærk forretning Rådgivningsvirksomheden LandboNords nøgletal blev også gennemgået. Her var der blandt andet igen i år udloddet penge, 4,5 millioner kroner, direkte udbetalt til medlemmernes bankkonto, som via medlemskabet af foreningen LandboNord også ejer virksomheden. - Virksomheden LandboNord har i lighed med foreningen også haft et højt aktivitetsniveau. Vi har sikret os en position som digitalt førende rådgivningsvirksomhed, da vi gennem flere år har investeret i den nyeste viden – og ikke mindst den nødvendige ekspertise til at understøtte kundernes landbrugsvirksomheder. Det har givet en øget interesse og gode resultater. Derfor er vi nu oppe på at have udloddet hele 34 millioner kroner over en årrække direkte udbetalt til medlemmernes bankkonto, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen. Aftenens tredje indlægsholder var direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen. Han fortalte om landbrugets vision om at være klimaneutrale i 2050 med en produktion svarende til i dag eller større.

Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

Når hverdagen bliver en

overspringshandling Fem råd til ejerlederen fra Ellen Mølgaard Korsager

• Arbejd på at gøre dig selv undværlig. Uddeleger opgaverne i din virksomhed. • Tag ledelsesopgaven alvorligt. Vær klar i din kommunikation, og lad andre hjælpe dig med at træffe beslutninger. • Formulér en strategi. Sørg for at tingene er blevet talt om med andre, og hold hinanden op på det, som I er blevet enige om. • Få en bestyrelse eller find nogle andre at sparre med. Eksempelvis om forretningens udvikling i stedet for noget meget fagspecifikt. Lyt til feedback og bliv udfordret. • Overvej dit ejerskab. Indstil dig på, at et ejerskifte tager lang tid, og det ofte er svært.

De fleste ejerledere i danske virksomheder har det med at udskyde vigtige beslutninger, som omhandler deres eget lederskab. Det er både hæmmende for fremtidig vækst, men kan også være det, når virksomheden skal overdrages til næste generation.

Den ejerledede virksomhed

Er der en plan for, hvordan beslutninger bliver taget i din virksomhed? Har du nogle at sparre med i dagligdagen? Er du blevet så uundværlig i driften, at det vil få store konsekvenser, hvis du bliver syg eller du mentalt ikke er til stede i en periode?

Lederrollen ændrer sig

Der er rigtig mange glæder og udfordringer ved at stå i spidsen for sin egen virksomhed – uanset hvilken branche man har valgt at satse på. Derfor havde LandboNords ØkonomiRådgivning inviteret ekspert i ejerledede virksomheder, Ellen Mølgaard Korsager, fra Copenhagen Business School, til årsmødet for at fortælle om den nyeste forskning på området. Det blev en halv times veloplagt indlæg med problemstillinger, som mange af deltagerne kunne nikke genkendende til.

Langt de fleste små og mellemstore danske virksomheder har som regel kun én ejer, som samtidig også er virksomhedens leder. Det sikrer et stabilt fundament i dansk erhvervsliv, da virksomhederne næsten aldrig skifter ejer/lederen ud. Kendetegnende ved virksomhedernes setup er også, at de sjældent har en bestyrelse, og derved går lederen, ifølge Ellen Mølgaard Korsager, ofte glip af flere fordele ved at kunne tænke strategisk sammen med andre.

I takt med at virksomheden vokser, så stiller det større krav til lederen om at kunne kommunikere sin vision ud til dem, som skal hjælpe med at føre planen ud i livet.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Men så længe visionen er inde i hovedet på lederen, bliver planen hverken udfordret eller forstået af folk omkring lederen. Derfor er det som leder vigtigt at stille spørgsmålet til sig selv: om ledelsesstilen med at ville gøre det hele selv, er en langtidsholdbar løsning. Hvad der fungerer ved en nystartet virksomhed, er ikke nødvendigvis ideelt, når du skal vokse, lyder vurderingen fra Ellen Mølgaard Korsager.

Undgå at stå alene Derfor er det så vigtigt at inddrage andre mennesker i sin virksomhed, både i forbindelse med tildeling af ansvarsområder, når der skal tages strategiske beslutninger, og ikke mindst i god tid før virksomheden skal skifte ejer. Forskning fra CBS viser, at et ejerskifte dels tager lang tid, men også, at man kan risikere at skulle gennem flere potentielle aftagere af virksomheden, før den rette er fundet. Ofte bunder det i, at man som ejer glemmer at få sig et ejerskiftenetværk af potentielle kandidater til den dag, hvor det for alvor bliver aktuelt. Når hverdagen så bliver en overspringshandling, så risikerer ejerlederen at stå i vejen for visioner om vækst og et fremtidigt succesfuldt ejerskifte. Derfor opfordrer Ellen Mølgaard Korsager alle ejerledere – uanset branche - til en gang imellem at stoppe op og mærke efter, om der bliver taget hånd om de ting, som er fundamentet i virksomheden.

LandboNord kan hjælpe dig med en plan Af vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Telefon: 96241700 / 40155800, ahb@landbonord.dk Det er vigtigt at afsætte tid til at tænke strategi for sin virksomhed. Men en strategi kræver også handling. Belært af erfaringer ved vi, at eksekvering af sin strategi kræver tre ting: opfølgning, opfølgning og opfølgning. Her kommer bestyrelsen eller din rådgiver ind i billedet – vi hjælper med at holde fokus. En anden ting, vi blev mindet om af vores oplægsholdere på årsmødet i LandboNords ØkonomiRådgivning, var, at det øjeblikkeligt kan ses på bundlinjen, hvis du som ejerleder er sat ud af spillet en uges tid, og der ikke er en plan B. Har du en plan B og har I holdt ”brandøvelse” herpå? #01 // april 2019

Digitaliseringen af landbruget tager fart LandboNords massive investering i digitale løsninger, har ændret hverdagen ude hos den enkelte landmand. Med regnskabsprogrammet LN Summax bruger svineproducent Niels Kristian Oien nu væsentlig mindre tid ved skrivebordet, og har han brug for vigtige nøgletal, kan han fremskaffe dem med det samme. Det er efterhånden ved at være 25 år siden, at Niels Kristian Oien etablerede sig som selvstændig landmand. På det tidspunkt lagde han ud med en kassebog, som kort tid efter blev erstattet med en Commodore computer med tilhørende disketter. En langsommelig proces, der krævede tålmodighed.

lig er taget fart, var det med introduktionen af LN Summax. Her var Niels Kristian Oien en af de første landmænd, som skiftede til regnskabsprogrammet, som hurtigt gjorde en positiv forskel i hverdagen. - Med LN Summax har vi fået et helt andet flow. Vi kan gå ind og hente tingene hurtigere, og når der kommer et bilag, så er det lagt ind som en elektronisk faktura. Det har virkelig været tidsbesparende, siger Niels Kristian Oien. Tidligere kunne han godt planlægge at sætte sig ned i tre timer for at håndtere bilag, og sætte tingene til betaling, men i dag behøver han slet ikke så lang tid. - Tidligere var der en stor fysisk mappe med bilag, som skulle skrives ind. Nu hvor bilagene allerede ligger i systemet, så er jeg nået langt på blot en halv til en hel time. Så nu har jeg gjort det til en vane at tjekke LN Summax to gange om ugen, siger Niels Kristian Oien.

Hurtig til at sammenligne data Kendetegnende for Niels Kristian Oiens virksomhed er hans set-up, hvor han har specificeret de enkelte ting helt ud på den enkelte maskine eller type af foder. Alle mine foderblandinger er splittet op på forskellige konti eksempelvis til smågrise, til søer og til drægtige søer. Her hjælper LN Summax med at skaffe hurtig data, hvis han står og skal bruge oplysningen i en forhandlingssituation. - Vi er blevet mere skarpe på den data, som vi hurtigt kan finde frem. Ofte er det godt at vide, hvad vi gav for byggematerialer sidste år, eller hvad den vaccine vi bruger koster, hvis vi får et tilbud om at skifte den til fordel for et andet mærke. Her tager det ikke mange klik i LN Summax, før jeg kan få de nødvendige oplysninger, siger Niels Kristian Oien. Tiden, han har sparet, bruger han i stedet på ledelse af virksomheden, og med

- Det var nærmest skilsmissegrund, når jeg som nystartet klokken 23 om aftenen skulle til at føre regnskab på et skrummel af en computer. Nogle gange stod den af, og så sad vi tilbage uvidende, om det hele var gået tabt. Det var lidt op ad bakke, fortæller Niels Kristian Oien.

Virksomheden er sikret et bedre flow Gradvist kom der flere løsninger til at understøtte Niels Kristians virksomhed, blandt andet Ø90, men her hvor det virke-

Niels Kristian Oien har delt hver foderblanding op i forskellige konti, så han kender de reelle omkostninger til hver enkelt produktionsgren. Med LN Summax er det enkelt at få de data sorteret.

syv ansatte er der nok at se til. Digitaliseringskonsulent i LandboNord, Alex Manstrup Brøndum, har efterhånden introduceret LN Summax til en række landbrugsvirksomheder, og han er ikke i tvivl om, at det digitale overblik gør en positiv forskel i det moderne landbrug. - Det er blevet langt nemmere for den enkelte landmand at tage ejerskab til sin økonomi. Du kan hurtigt fordele omkostninger ud på den enkelte traktor eller ejendom - vel at mærke i det øjeblik, du er ved at betale en faktura. Derved får du et helt andet grundlag for beslutningstagning, når du har et godt overblik og indblik i økonomien, siger Alex Manstrup Brøndum.

Med LN Summax kan Niels Kristian Oien hurtigt se, hvad han har brugt på vedligeholdelse på traktoren i baggrunden. I 2018 var det tal kr. 18.245,14

Anneksgården ved Sæby • • •

Niels Kristian Oien + syv fuldtidsansatte Svineproduktion med 1100 søer på ejendommen med produktion af 30 kg grise 520 ha med planteavl

Fordele ved LN Summax Økonomisk overblik

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Alex Manstrup Brøndum Digitaliseringskonsulent 96242515 / 60933621 albk@landbonord.dk

• Dagligt overblik over ajourført økonomi • Grundlag for ledelsesrapportering • Nemt betalingsoverblik

Din hverdag bliver Langt Nemmere • Høj brugervenlighed • Bogføring og betaling med ét klik • Mindre administrativt arbejde • Ingen print - kun elektronisk aflevering (Via mail eller App)

Nem adgang til dine data • Mulighed for sikker opbevaring af store mængder data • Kompatibel med GDPR lovgivning • Opbevares i skyen og tilgængelig 24 timer i døgnet • Effektiv søgning i elektronisk bilagsmappe (e-arkiv)

#01 // april 2019

Endnu flere muligheder med

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

LN Summax I forbindelse med LN Summax er der udviklet flere moduler, som tager udgangspunkt i regnskabsprogrammet. Appen LandboNord Scan Med LandboNord Scan har vi forenklet din digitale hverdag. Det eneste du skal gøre, er at tage et billede af din faktura med vores LandboNord Scan app, der klarer resten og sender din faktura direkte til LN Summax.

LN e-Overblik

Nye LN Summax moduler

LN e-Overblik giver brugeren mulighed for at kunne trække tal fra specifikke ejendomme og lave benchmark mellem den enkelte landbrugsvirksomheds sites samt have fokus på, hvordan det går i forhold til det budgetterede.

LN Summax er under konstant udvikling, og sammen med LN Salgsfaktura er LN NemFaktura Plus de nyeste skud på stammen af LN Summax moduler.

Med den indsigt, som LN e-Overblik tilbyder, så får den enkelte landmand et stærkt styringsværktøj med et tværfagligt fokus på hele virksomheden. På den måde bliver det nemmere at udpege indsatsområder, lave en tæt opfølgning, og ikke mindst giver det landmanden mulighed for bedre management og personaleledelse.

Med LN NemFaktura Plus bliver alle dine PDF-fakturaer automatisk konverteret til e-faktura, og man kan som kunde derved få samtlige fakturaer betalt og bogført i én enkelt arbejdsgang, og helt undgå at skulle betale nogle af regningerne selv i netbanken. Du er med andre ord ikke længere afhængig af, om din leverandør kan levere en e-faktura eller ej.

Se video om LandboNord Scan

Se video om LN e-Overblik

Se video om LN NemFaktura Plus

ved at scanne QR koden eller gå til linket: kortlink.dk/xec9

ved at scanne QR koden eller gå til linket: kortlink.dk/xec5

ved at scanne QR koden eller gå til linket: kortlink.dk/xec6

Undgå

træk i støtten Husk at indberette og registrere hændelser i kvægbesætningen til tiden, så du undgår træk i støtten Siden 1. januar 2015 har der været indføjet i reglerne om krydsoverensstemmelse, at indberetninger/registreringer er omfattet af reglerne om KO. Det er krav 2.2.

Hvis man indenfor tre år har samme forseelse, ganges den første straf med faktor tre. Det betyder, at hvis den foreliggende overtrædelse beregnes til tre %, så vil nedsættelsen blive beregnet til 3x3 = 9 %. Der er allerede fundet en del besætninger, hvor det har været tilfældet.

Alle hændelser skal være indberettet inden syv dage efter hændelsen. Det skal være foretaget i dyre- registreringen (DMS), Webdyr eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby. Der er dog krav om, at man skal notere det i besætningslisten indenfor tre dage. Hændelser kan være fødsel, flytning, død, slagtning, eksport, salg med videre. For langt de fleste gælder det bare om at få det indberettet elektronisk indenfor syv-dages-fristen.

Efter hvert årsskifte starter systemet på en frisk med at beregne antal for sene indberetninger. Dette giver anledning til at målrette sin indsats på dette felt. Jeg har eksempler på producenter, som har mistet en del penge på denne konto. Det værste eksempel er en producent, som har mistet over 200.000 kr. i slagtepræmier og krydsoverensstemmelse. Jeg har set eksempler på store producenter, som har over 1000 hændelser og med over 60 % for sene hændelser. Det kan være sløseri, men det kan også være et spørgsmål om ændrede rutiner og opfølgning på disse rutiner.

Hvis en producent har mere end 29 % for sene indberetninger i perioden fra 1. januar og til kontroltidspunktet, er der tale om en KO overtrædelse. Det giver typisk 1 eller 3 % fradrag i støtten. Hvis det er en hændelse, som gentager sig flere år i træk, giver det store problemer.

Hvis man har 15 hændelser, giver fem for sent indberettede hændelser problemer. Hvis man har 10 kælvninger, som er indberettet til tiden, og man glemmer rettidig indberetning af fem tyrekalve til slagt, ja så er man på 33 procent for sene indberetninger.

I 2018 blev der indført et nyt princip, hvor en overtrædelse kan vurderes som en ”human error”. Dette gælder kun for sene indberetninger og kun ved små overtrædelser. Her skal det så gøres bedre, hvis der kommer kontrol igen indenfor tre år. Det er meget vigtigt, at man overholder denne regel, hvis man vil undgå sanktioner og træk i støtten til følge. I dyre- registreringen er det muligt at trække en oversigt over antal indberetninger, samt hvor mange der eventuelt er indberettet for sent. Et eksempel på hvor meget det kan koste et typisk kvægbrug kommer i det følgende. Jeg har tænkt et typisk kvægbrug med 225 malkekøer og 180-200 ha jord. Der vil være en udbetaling på ca. 450.000 kr. Det er støtte til jord, afkoblet mælkestøtte og afkoblede dyrepræmier. Hvis det koster tre % er det lig med 13.500 kr. Hvis det er gentagelsestilfælde indenfor tre år, ganges det med faktor tre og er dermed lig 40.500 kr. Der er på nuværende tidspunkt en del kontrolbesøg, hvor blandt andet denne regel bliver tjekket. Nedenfor vises et eksempel på, hvordan listen kan se ud.

Har du brug for yderligere information eller rådgivning, kan henvendelse ske til kvægrådgiver Karsten Brødbæk, telefon 96242551 / 51714574, kbr@landbonord.dk

#01 // april 2019

Mere fleksibel produktion med ny husdyrlov

Miljøgodkendelse: En ændring af husdyrloven har betydet, at flere fødevareproducenter nu får mulighed for en mere fleksibel produktion. En af dem er kyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen, som indtil for nylig producerede efter en 18 år gammel miljøgodkendelse. Der er sket rigtig meget med produktionen af kyllinger i løbet af de 18 år, som kyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen har været producent. Eksempelvis er tilvæksten på kyllingerne øget så meget, at han i dag er i stand til at producere kyllinger på 34-35 dage, i modsætning til for 18 år siden, hvor produktionstiden var 42. Derfor henvendte han sig til Landbo-

Nords MiljøRådgivning, da han fik at vide, at husdyrloven var blevet ændret. - Her fik jeg at vide, at det ville give mig meget mere fleksible produktionsvilkår, hvis jeg fik mig en ny miljøgodkendelse. Derfor var der ingen tvivl i mit hoved, at sådan en skulle jeg have hurtigst muligt, fortæller han, mens han viser rundt på sin bedrift mellem Brønderslev og Løkken. Sammen med LandboNord gik Jens Hovalt Bertelsen i dialog med Brønderslev Kommune. Her viste det sig, at det eneste der var i vejen for en ny godkendelse, var koncentrationen af nabobebyggelse i området. Derfor valgte Jens Hovalt Bertelsen at opkøbe to huse i nærheden, da de viste sig at være en begrænsende faktor. Da hverken myndigheder eller naboer havde andre bemærkninger til den nye godkendelse, trådte den i kraft den 1. november 2018. - Nu har jeg mere ro i min produktion, da jeg ved, at den er i orden. Den nye godkendelse giver mig en bedre fleksibilitet, så jeg er i stand til at producere en vare, som forbrugeren efterspørger, siger Jens Hovalt Bertelsen.

Få miljøgodkendelsen kigget efter i sømmene Miljøkonsulent i LandboNord, Rasmus Arvidson, vurderer, at endnu flere fødevareproducenter kan få gavn af at ansøge om en ny miljøgodkendelse. - Det er ikke kun kyllingeproducenter, der er begrænset af en godkendelse, som er baseret på antal dyreenheder. I dag udregnes de nye godkendelser udelukkende efter produktionsarealet, hvilket kan have stor betydning for den enkelte fødevareproducents bundlinje, siger Rasmus Arvidson, som opfordrer alle, der har en godkendelse af ældre dato til at få den kigget efter i sømmene. Samme opfordring har Jens Hovalt Bertelsen. Han er glad for, at den 18 år gamle miljøgodkendelse kom op af skuffen og blev revideret. - Se at få undersøgt, hvad der står i din miljøgodkendelse. Det kan være, at den bare ligger i skuffen, men der vil altid være en myndighed, som har en kopi, og de ved, hvor deres kopi ligger, siger Jens Hovalt Bertelsen.

Mere fleksible

produktionsvilkår

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Den nye husdyrlov med tilhørende bekendtgørelser trådte i kraft den 1. august 2017. Kendetegnende for den er blandt andet • Emissioner fra husdyrbruget, for eksempel lugt og ammoniak regnes nu på baggrund af størrelsen i m2 gulvindretning og gyllesystem, mod tidligere hvor emissionerne er beregnet på baggrund af dyresammensætning og vægtklasser. • Mulighed for at vælge ”fleks”-grupper, hvor der kan vælges frit mellem dyretyper og vægtsammensætning. • En potentiel væsentlig mere fleksibel godkendelse for landmanden. • Dyreenhedsbegrebet (DE) er væk ved nye ansøgninger om miljøgodkendelse. Udelukkende produktionsarealer. For mere information, kontakt miljøkonsulent Rasmus Arvidson Telefon: 96242549 rav@landbonord.dk

Bakkegården

ved Manna Gårde • Kyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen • I dag er der en årlig produktion af omkring 750.000 kyllinger fordelt på to huse. • Typisk tager det 34-35 dage at producere en kylling på 2,2 kg • Arbejdet med at få en ny miljøgodkendelse tog lidt over et halvt år og krævede opkøb af to naboejendomme.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

Sæby

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

Farsø

Skive Vinderup

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit

#01 // april 2019

Bundfradrag

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

til folke- og førtidspensionister Bundfradraget i pensionstillæg i 2019 er hævet fra kr. 60.000 til kr. 100.008. Dette har indflydelse på både folkepensionister og førtidspensionister, der modtager pension efter den gamle ordning fra før 2003. Pensionister kan få et særligt bundfradrag, der pr. 1. januar 2019 er hævet fra kr. 60.000 til kr. 100.008 i kalenderåret, for indtægter ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget på henholdsvis pensionstillægget og den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent styrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), helbredstillæg og varmetillæg. Bundfradraget får derfor også betydning for disse ydelser. Økonomikonsulent Søren Skriver har foretaget en beregning af gammel og ny sats for henholdsvis en enlig og en gift pensionist. En sådan beregning, hvor vi har sat ind, at den enlige pensionist havde en indkomst på kr. 250.000 betyder dette en forskel på kr. 12.362 og for den gifte pensionist med en indkomst på kr. 250.000 + andre pensioner på kr. 210.000, betyder det en forskel på kr. 12.803. Du skal derfor være opmærksom på, at du er omfattet af den nye sats, og hvis du er i tvivl, så ret henvendelse til din økonomikonsulent, for at denne kan undersøge det for dig.

Ægtefælles lønaftale Opmærksomheden henledes på, at ægtefællens lønaftale skal være på kr. 143,00 pr. løbende time, svarende til en månedsløn på kr. 22.800, for at få max. understøttelse, og såfremt timelønnen er under kr. 121,30, så vil a-kassen

undersøge, om forholdene er sædvanlige. En aflønning på dette niveau vil naturligvis ikke give max. understøttelse, idet man altid skal modregne 8% til arbejdsmarkedsbidrag og modregne 10%, da man max. kan få 90% af hidtidig indkomst – dog max. kr. 226.392. Overvej derfor, sammen med din økonomikonsulent, aflønningen af ægtefælle under henvisning til, at det kan få indflydelse på fremtidig understøttelse og efterløn.

Scan QR koden eller følg nedennævnte link til diverse videoer med oplysninger og gode råd. Blandt andet om emnet med bundfradrag til folke- og førtidspensionister: kortlink.dk/xecb

Har du set socialkonsulentens videoer?

NATURMØDET 23.-25. MAJ 2019 I HIRTSHALS

LandboNord er fast deltager på naturmødet, fordi LandboNords medlemmer bor i naturen, lever af naturen og lever med naturens luner og herligheder. Til daglig lever vi landmænd i, af og med naturen, som vi har gjort det i generationer. Vi erkender, at vi har et ansvar for naturen, og derfor har vi som organisation også indgået en række partnerskaber igennem de sidste 5 år med bl.a. de grønne organisationer, kommuner, og andre der vil arbejde sammen om at skabe bedre forhold for naturen og landbruget. Vi mener, at landbruget er en del af løsningen på den grønne omstilling, og vi mener, der er plads til både natur og landbrug. Jordfordeling er en af de bedste løsninger, fordi det både sikrer en mere sammenhængende natur og en bedre økonomi til landmanden ved, at han får samlet sin jord og dermed har mindre transport på vejene, hvilket er en fordel for både naboer og for klimaet. I LandboNord går vi efter de gode løsninger for hele samfundet og for vores ejere og medlemmer, der i 2018 såede over 100 km faunastriber til insekter, bier og fugle. Vi glæder os til årets debatter og ser frem til 3 gode dage i Hirtshals og gerne ﬂere partnerskab, hvilket er helt i tråd med verdensmål nr. 17. Med venlig hilsen Niels Vestergaard Salling, Formand i LandboNord

Vi ses i Hirtshals!

Den nye ferielov er på vej

Af advokatfuldmægtig Gitte Bro Nielsen, gbn@nordenadvokat.dk

– og du skal allerede forberede dig nu Der kommer nye regler på Medarbejderen vil dog have mulighed for at afholde ferien over en periode på ferieområdet i 2020. Det 16 måneder fra den 1. september til den virker umiddelbart som langt 31. december året efter, mens ferien optjenes over en periode på 12 måneder ude i fremtiden, men overfra den 1. september til den 31. august gangsordningen er sat i værk året efter. Den periode som medarbejdefra starten af 2019. Derfor ren kan holde ferie i, er altså sammenfaldende med optjeningsperioden, men 4 skal du som landmand allemåneder længere, hvilket giver medarrede forholde dig til ændrinbejderen mulighed for at planlægge sin gerne nu. Det kan nemlig give ferie mere fleksibelt. unødige konflikter mellem dig Overgangsordningen og dine medarbejdere, hvis du Overgangsordningen er som nævnt allerede sat i værk, og er et forsøg på at sikre, ikke holder dig opdateret.

Som løsning på dette, vil den ferie, som medarbejderen optjener i perioden fra 1. september 2019 til den 31. august 2020 blive ”indefrosset” enten hos dig som arbejdsgiver, hvis du vælger at beholde pengene i virksomheden eller i en ny fond, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, hvis du vælger at indbetale pengene med det samme. Den indefrosne ferie kan ikke afholdes eller udbetales, før medarbejderen går på pension. I stedet vil medarbejderen dog kunne afholde betalt ferie, der er optjent ved ordning om samtidighedsferie. På den måde sikres det, at medarbejderen ikke kan afholde mere end 10 ugers betalt ferie i overgangsåret.

Hos Norden Advokatfirma har vi erfaret, at det for mange arbejdsgivere virker uoverskueligt at sætte sig ind i den nye ferielovgivning, derfor har vi sat os for at guide dig igennem reglerne. Her får du et overblik over hvad, du skal være særlig opmærksom på, hvis du er én af de mange landmænd, som har ansatte.

Hvilken betydning får det for dig?

Hvad ændres? I modsætning til den gamle ferielov får nye på arbejdsmarkedet mulighed for at holde betalt ferie allerede fra første år af ansættelsen. Dermed vil nyansatte medarbejdere ikke længere risikere at skulle vente op til 16 måneder, før de kan holde betalt ferie. Derudover ændres ferieåret fra det, vi kender i dag, hvor ferien optjenes i kalenderåret og afholdes fra 1. maj året efter. Den nye ferielov introducerer i stedet begrebet ”samtidighedsferie”, som betyder, at dine medarbejdere kan afholde ferie løbende, som den optjenes. Nærmere bestemt vil det sige, at de 2,08 feriedage som en medarbejder optjener over en måned, allerede kan afholdes måneden efter.

at overgangen mellem den nuværende og den nye ferielov, ikke bliver alt for belastende. Det forholder sig nemlig sådan, at medarbejderen ved overgangen til den nye ferielov, vil have optjent ferie efter den gamle ferieordning, som ikke er afholdt, mens medarbejderen samtidig på overgangstidspunktet reelt begynder at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende, som ferien optjenes. Det ville betyde, at en medarbejder vil have op til 10 ugers ferie i det første år med den nye ordning.

Spørgsmålet er så, hvordan du tilpasser dig ændringerne. Først og fremmest skal du sørge for at opdatere ansættelseskontrakter og personalepolitikker. Derudover er det din opgave som arbejdsgiver at afregne den del af medarbejderens feriepenge, der indefryses, enten ved at betale hele beløbet for overgangsåret til den nye fond med det samme i 2021 eller ved at beholde pengene mod en årlig indeksering og betale i takt med, at medarbejderen når folkepensionsalderen. Det er tilmed muligt at lave en kombination, hvor du betaler for nogle af medarbejderne, men ikke for andre. Reglerne i den nye ferielov er komplekse, og det kan give unødige konflikter mellem dig og dine medarbejdere, hvis du ikke efterlever dem. Hvis du er i tvivl om, du er godt nok dækket ind i forhold til reglerne, eller hvis du har brug for en opdatering, tilbyder Norden Advokatfirma at rådgive dig om din situation. Vi tilbyder også rådgivning om, hvilke tiltag du skal iværksætte for at imødekomme den nye ferielov.

#01 // april 2019

Jagten på

SPILD Spild skal blive det nye sort – opsamlet spild smitter af på bundlinjen! Spild findes i mange størrelser og afskygninger, og det kan være både nemt og svært at samle op og få ind på bundlinjen. Ordet spild kan give sjove ordspil(d), som måske kan være med til at sætte scenen for at jagte spild: • • • • • • • • •

Ressourcespild Foderspild Spild af tid Mælkespild Slidtid er spildtid Kviespild Energispild Spild af liv Spil(d) selv videre …

Hvor afsætter spild sig? Desværre kan et spild ofte ses på bundlinjen. På hver af linjerne i regnskabet, kan man spørge sig selv – har vi samlet alt op? eller er der et spild eller et uforløst potentiale, som vi skal jagte? På næste side ses inspiration fra en malkekvægsbedrift, hvor områderne i produktionen peger ind på regnskabet, og hvor de forskellige indsatsområder kan analyseres for spild, hvorefter de kan jagtes af både ejer og ansatte. På dækningsbidraget er leveringsprocenten til debat. Hælder vi mælk væk, som kunne være blevet leveret? Opnår vi fuldt kvalitetstillæg, eller misser vi ører på celletal eller kim-tal? Længere nede i dækningsbidraget viser tilvækstværdien noget om dødelighed, køernes huld og

salg af dyr – eller manglende salg af dyr. Hér er udskriften insemineringsstrategi og kviespild i prognosen et super godt sted at se, hvor mange 1. kalvskøer, man fik – ud fra hvor mange kvier, der burde være født levende, have overlevet, være blevet drægtige og have kælvet. Typisk ligger kviespildet på 20-25%, hvor de dygtigste kan nøjes med at spilde 5-10% af kvierne. På posten foderomkostninger kan gemme sig både 2-benede og 4-benede problemer…. f.eks. kan køerne omsætte foderet for dårligt, og/eller de 2-benede kan have et for stort spild i ensilagestakken. I jagten på spild kan en ”spild-walk” på bedriften afsløre forskelligt helt åbenbart spild, som ligger og ”lyser” på bedriften – Ta’ spild-briller på, og gå en tur med alle ansatte – og se om I finder spild, der ligger og flyder. På de kontante kapacitetsomkostninger viser lønomkostningerne noget om logistik, effektivitet og ledelse af bedriften. Er der forbedringer at jagte? Er der ansatte, som ikke har veldefinerede opgaver eller ansatte, som ikke bliver udfordret nok i deres tiltag til effektivitet, når man er på arbejde – ja, der kan gemme sig penge på forskellige niveauer, når vi anskuer lønomkostningerne. På hver bedrift findes forskellige kilder til spild. Herfra lyder opfordringen, at virksomhedsejeren starter med at sætte ordet på dagsordenen, selv forholder sig til mulige områder, men mindst lige så vigtigt sikrer sig at involvere de ansatte, ægtefællen, rådgivere og alle andre aktører på bedriften, da roden til spild er mange, og der skal ledes i alle hjørner og kroge.

Hvis det var så nemt, var spildet jo allerede fundet og samlet op! Men giv det et forsøg mere – 2019 er året for Jagten på Spild!

Opskriften på at jagte spild kunne være 1. Sæt fokus på spild på i din virksomhed – altså brug ordet SPILD overfor dig selv og de folk, som er involveret i din bedrift 2. Find alt det spild du selv kan se og skriv det op og sæt penge på 3. Spørg dine ansatte, om de kan finde spild i virksomheden 4. Bliv overrasket over de områder, som dine ansatte har fundet – enten fordi du ikke selv havde fundet dem, eller fordi du troede, at det ikke havde de ansattes interesse 5. Gå en ”spild-Walk” på bedriften og opskriv det åbenlyse spild, som ligger og kalder på at blive jagtet og ”skudt” 6. List alle de forskellige områder, hvor I har fundet, at der fremkommer spild, som I på bedriften vil jagte. Prøv at sætte penge på, og hvem der har indflydelse på at få spildet fanget – gør det til en sport at jagte spild og brug alle våben og snarrådige jagttekniker. 7. Bed din kvægrådgiver om en ”Jagten på SPILD-bog” 8. Involver alle på bedriften! Så alle har ejerskab til fokusområdet SPILD og jag og jag og jag lige til solen går ned – og husk at der altid er jagttid på spild.

Udvalgte effekter på bundlinje Mælkeindtægt Ydelse Leverings% Råvareværdi Kvalitetstillæg

Foderudnyttelse Grovfoderhåndtering Foderplan, -kontrol, styring Mineraler Markspild

Effektivitet Ledelse Tidsforbrug sammensætning

Af chefkonsulent Kvæg & Strategi, Anne-Mette Søndergaard, ams@landbonord.dk

Tilvækstværdi Salg af køer Salg af dyr til levebrug Slagtepris og tidspunkt

Sundhed Yversundhed Klove Opstart Kompensatorisk vækst

Energi & vedligehold Dæktryk Lys Smøre-forebyggelse

Når du vil sælge dit landbrug - så kontakt din lokale landbrugsmægler. LandboGruppen Nord er stærkt repræsenteret i det Nordjyske og en af de største aktører på markedet for salg af landbrugsejendomme. At sælge dit livsværk er en af de vigtigste beslutninger i dit liv, så derfor er det vigtigt at du vælger en ejendomsmægler, som kan tilbyde den rådgivning du har brug for igennem hele handelens forløb. Kontakt os på 9624 2440 for et møde hvor vi gennemgår dine muligheder.

#01 // april 2019

Bemærk : Nyt logo

Fjerritslev Dyrskue Forårsfest for land og by

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

25. maj 2019

LandboNord byder velkommen

producenter og andre udstillinger ligger fortsat i et telt langs med Brøndumvej.

Den 25. maj byder LandboNord igen velkommen til Fjerritslev Dyrskue. Der er lagt op til en festlig og spændende dag med flotte dyr, nye og gamle maskiner, fødevarer og sjov for folk fra både land og by.

Underholdning for store og små Udover de smukke dyr og imponerende maskiner, byder Fjerritslev Dyrskue også på opvisning med heste, en udstilling med hunde, sumobrydning med lokalpolitikere og så gæster Fjerritslev skoleorkester også pladsen igen i år.

Forårsfest for land og by Fjerritslev Dyrskue har fået ”nyt” navn i 2019 – Nu hedder det Fjerritslev Dyrskue – Forårsfest for land og by. Det nye navn kommer af, at vi gerne vil præcisere, at der er noget at opleve for alle – ikke kun landbrugsinteresserede.

mange nye maskiner udstilles der også veteranmaskiner.

Dyreudstilling og masser af maskiner Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, høns og kaniner. Der er rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Der vil også være masser af aktiviteter for de yngste gæster på skuet som fx ansigtsmaling, rideture og hestevognskørsel, pandekagebagning over bål, smedearbejde og meget mere.

Er du til maskiner og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen, da der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner. Ud over de I år sker der også lidt ændringer på pladsen – blandt andet får børnedyrskuet en helt ny plads ved siden af hestene, der bliver tilføjet en ny ring kun til underholdning og så bliver det lange telt, langs med Brøndumvej, delt i tre. Børnedyrskuet får et lille telt i tilknytning til deres udstilling, LandboNords faglige udstillinger og Kreds 3 får et telt placeret lige bag ved talerstolen. Salg af mad, udstillinger fra lokale fødevare-

Har du lyst til at deltage

som udstiller?

Vi vil altid gerne have flere udstillere, og har du lyst, så er du velkommen til at kontakte Helle Kjærsgaard, på 9624 2534.

Børnedyrskue Kom og se de mange søde kæledyr, som de lokale børn har gjort fint i stand til dagen. Traditionen tro bliver både dyr og bure pyntet med sløjfer, blomster og grene, så dyrene tager sig bedst muligt ud, når de bliver bedømt.

Sætter du relevante mål

Af svinerådgiver Inga Riber, irk@landbonord.dk

i dit sohold? 36,5 fravænnede grise pr. årsso i budgetåret 2019 kan være et godt mål, men det er svært løbende at måle konkret på dette nøgletal. Derfor er det oplagt at omregne nøgletallet til hvor mange grise, der skal fravænnes i hvert hold. Dette gøres nemmest ved at lave et skema hertil (Tabel 1) og lade én af medarbejderne udfylde skemaet for hvert faringshold. Skemaet bør som minimum indeholde fravænningsdato, målet og de realiserede antal fravænnede. Endvidere er det pædagogisk godt at skrive det realiserede antal med en grøn eller rød farve, afhængigt af om målet blev nået eller ej. Skemaet kan udbygges med tre ekstra kolonner, nemlig det akkumulerede mål (dvs. hvor mange grise, der planmæssigt skulle være fravænnet år til dato), det akkumulerede realiserede antal og endelig differencen mellem akkumuleret mål og realiseret antal. Særligt sidstnævnte giver et godt overblik i forhold til budgettet. Tabel 1 viser otte fravænningshold, hvor der kun er fravænnet for få grise i det første fravænningshold. Alligevel er det først efter syvende fravænningshold, at dette ”hul” er blevet indhentet. Et tilsvarende skema kan udarbejdes på antal solgte smågrise, uanset om de sælges ved fravænning eller senere. Der kan også laves lignende skemaer på f.eks. antal døde søer. Budgetmålet på f.eks. 2,5 % døde smågrise er svært at måle på, medmindre dette omregnes til antal døde smågrise pr. hold. Det realiserede antal døde kan endda noteres for hver uge indenfor de enkelte hold.

Tabel 2 viser et sådant skema. Skemaet viser tydeligt, at det hold, der blev indsat 11. januar, har en højere dødelighed de første par uger efter indsættelse i forhold til de foregående hold. For alle skemaer gælder, at der bør reageres på negative afvigelser og realiserede tal, der afviger negativt fra målet, altså tal skrevet med rødt. På denne måde skabes der i produktionen hele tiden forbedringer, så risikoen for negative afvigelser i fremtiden reduceres.

gode resultater. Hvis budgetmålet hæves (hvilket der kan være mange årsager til), skal de ansatte derfor vide, hvad de skal gøre anderledes for at indfri de højere mål. Det kræver klare aftaler og en konkret handlingsplan. I handlingsplanen skal være beskrevet hvad skal der gøres anderledes, hvem der har ansvaret herfor og hvornår det skal gøres. Endelig skal der følges op på denne handlingsplan. Der kan være mange årsager til, at de ansatte evt. ikke gør som aftalt, men det er sjældent fordi de bevidst modarbejder resultaterne.

Endelig skal alle huske, at de ansatte allerede gør deres bedste for at skabe

Fravænnede grise pr. hold Frav.dato

Mål Stk.

Fravænnede Stk.

Akkumuleret antal Mål stk. Reel stk.

04-01-19

1.350

1.198

1.350

1.198

11-01-19

1.198

1.352

2.548

2.550

18-01-19

1.198

1.378

3.746

3.928

182

25-01-19

1.198

1.390

4.944

5.318

374

01-02-19

1.198

1.381

6.142

6.699

557

08-02-19

1.198

1.352

7.340

8.051

711

15-02-19

1.198

1.402

8.538

9.453

915

22-02-19

1.198

1.362

9.736

10.815

1.079

Diff., stk. -152

Tabel 1. Skema til overblik over antal fravænnede grise pr. hold i forhold til det opsatte mål på 1.350 grise pr. fravænningshold. Akkumulerede tal er summerede år-til-dato antal. Sidste kolonne viser afvigelsen mellem det målsatte og realiserede antal år-til-dato. Grønne og røde tal viser hhv. indfriede og ikke-indfriede mål.

Døde smågrise, stk. pr. hold Dato

Uge

indsættelse

14-12-2018

21-12-2018

28-12-2018

04-01-2019

11-01-2019

Sektion

I alt

Mål, maks.

Tabel 2. Skema til overblik over antal døde smågrise opdelt på ugebasis indenfor hvert hold.

#01 // april 2019

Økologikontrol Som økolog får du som minimum et årligt besøg af økologikontrollen.

• Et B1- skema eller en faktura, som oplyser dato for modtagelse, hvem gødningen kommer fra, gødningstype, mængde, kg total-N og den økologiske status.

Økologikontrol omfatter hele bedriften. Når du får økologikontrol kontrolleres det, om alt er i overensstemmelse med økologireglerne. Regnskab og bilag gennemgås for at se, om der er dokumentation for, at alt der er købt eller fået ind på bedriften er økologisk og kan spores tilbage til en sælger, der er autoriseret til økologi.

Hver gang en økolog modtager eller afgiver husdyrgødning, skal der straks følge et bilag med.

der er behandlet, sygdom, medicin, tilbageholdelsestid, omlægningsdatoer mv.) • Foderplan og foderopgørelse for alle dyr i alle perioder • Indkøb af foder, tilskudsfoder og mineraler (økologisk status, GMO status mv.) • Indkøb og salg af dyr • Salg af mælk, kød og æg

Hvis dyr fra andre bedrifter afgræsser økologers marker, er du modtager af deres gødning. Der skal derfor også være bilag på denne gødning.

Som økolog skal du huske at have styr på disse ting, for så går kontrolbesøget lettere, og du undgår en ærgerlig overtrædelse af økologireglerne.

På samme måde kontrolleres, at der er bilag på alt det, der er gået ud fra bedriften. Dokumentationen i regnskabet skal være tilstrækkelig til at sikre fuld sporbarhed for alle produkter.

Økologiske husdyrbedrifter skal dokumentere følgende:

Kontakt LandboNords økologiteam, hvis du skal have hjælp i forbindelse med Økologikontrol.

For alle indgående produkter skal oplyses: - dato - hvor produktet kommer fra produktets navn - fuldstændig indholdsdeklaration - økologisk status - mængde og brug af det. For alle udgående produkter skal du oplyse: - dato - produktets navn - økologisk status - mængde – modtagere. Det samlede regnskab kan bestå af bøger, regnskabsbilag, fakturaer eller andet dokumentationsmateriale som fx sække eller frøposer. Dokumentationen skal fremgå af regnskabet, så snart der indgår eller udgår produkter fra bedriften. Det vil sige, at hver gang du køber eller sælger et produkt, skal du opbevare dokumentation på det. Det gælder også, selvom der ikke sker betaling for produktet.

Planteavlsbedrifter skal dokumentere følgende: • Indkøb af såsæd, frø og plantemateriale (økologisk status) • Salg af afgrøder (opgørelse af seneste høst) • Kvitteringer for overførsel af husdyrgødning, både i udnyttet og total N • Ajourført logbog for planteavl

Af planteavls- og økologikonsulent Eske Harboe Høj Laursen, ela@landbonord.dk

• Ajourført logbog for husdyr (fx ud- og indbinding af dyr, dato for anbringelse af dyr i sygeboks eller -sti) • Ajourført besætningsliste • Ajourført medicinlogbog (fx hvilke dyr,

Landbrugsmedhjælpers høje timeantal

koster maskinstation

Af studentermedarbejder Nikolaj Bo Jakobsen, nbj@nordenadvokat.dk

50.000 kr. En medarbejder hos en maskinstation arbejdede gennemsnitligt over 48 timer om ugen i en periode af fire måneder. Det kostede arbejdsgiveren 50.000 kroner i bøde, og flere sager kan være på vej, da lange arbejdsuger specielt forekommer i landbruget, hvor landmænd i høj grad bør være opmærksomme. Selvom landbrugsmedhjælperen fik udbetalt alt sit overarbejde som aftalt, så endte arbejdsgiveren alligevel med en bøde. Eftersom medhjælperen arbejdede mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i en periode på 4 måneder, da tilkendte Højesteret landbrugsmedhjælperen 50.000 kr. i godtgørelse. Ifølge advokat og partner hos Norden Advokatfirma Mads Kringelbach, så bør en branche som landbruget være ekstra påpasselige i perioder med travlhed. - Ved sygdom hos andre medarbejdere, i høstperioden eller ved travlhed i stalden, skal arbejdsgiverne i landbruget være ekstra varsomme med de ansattes timeantal, siger advokat Mads Kringelbach. I sagen var en traktorfører ansat ved en maskinstation på en kontrakt, hvor den aftalte arbejdstid var fastsat til 42,5 timer om ugen. I flere perioder oversteg den reelle arbejdstid 50 timer om ugen, da traktorføreren frivilligt påtog sig ekstra arbejde.

Selv i lavsæsonen opsøgte medarbejderen flere overarbejdstimer hos maskinstationen. De mange overarbejdstimer medførte, at medarbejderen i flere perioder havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 50 og 60 timer. - Det er vigtigt, at medarbejdernes arbejdsiver ikke bliver en sovepude i forhold til at give ekstra arbejde, hvis det nu viser sig, at det er i strid med reglerne, siger advokat Mads Kringelbach.

48-timersreglen Af arbejdstidsloven § 4 fremgår det, at en medarbejders gennemsnitlige arbejdstid inklusiv overarbejde ikke må overstige 48 timer om ugen i en periode på fire måneder. Konsekvensen ved overtrædelse af denne regel medfører, at medarbejderen kan tilkendes en godtgørelse. I pågældende sag fra Højesteret var parterne enige om, at reglerne var overtrådt.

Afgørelsen fra Højesteret: Højesteret fastslog, at overtrædelse af 48-timersreglen som udgangspunkt skal medføre en godtgørelse på 25.000 kr. til medarbejderen. Desuden oplistede Højesteret en række grunde, der kan medføre en højere eller lavere godtgørelse til medarbejderen.

- Såfremt, det blot havde været en bagatelagtig overskridelse, eller en undskyldelig overskridelse, så kan der være formildende omstændigheder, der taler for, at godtgørelsen kan fastsættes til mindre end 25.000 kr., siger advokat Mads Kringelbach.

Kræver opmærksomhed i landbruget Landbruget er en branche, hvor der er meget sæsonbetonet arbejde, hvilket medfører, at arbejdstiderne kan være meget varierende. Hvad enten det er i forbindelse med høstsæsonen eller andre perioder, hvor de ansatte har meget overarbejde, så er det en regel, der kræver opmærksomhed fra arbejdsgiverens side. En arbejdsgiver kan f.eks. informere sit bogholderi om, at de skal kontakte arbejdsgiveren, hvis en medarbejder indenfor en periode på 4 måneder er tæt på at overskride den maksimale grænse på 48 timers arbejde i gennemsnit pr. uge. En overskridelse af 48-timersreglen grundet en stor arbejdsbyrde i landbruget vil fortsat koste 25.000 kr. i godtgørelse til medarbejderen.

I denne sag havde traktorføreren i flere perioder arbejdet mere end 48-timersreglen tillader. De gentagne overskridelser af reglen er en skærpende omstændighed, når godtgørelsen skal fastsættes.

#01 // april 2019

LandboNords nye

kvægrådgiver

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Se Rasmus Kjærgaard Wielandts indlæg fra årsmødet i LandboNords KvægRådgivning ved at scanne qr-koden eller via linket her: kortlink.dk/xetb

Nyeste skud på stammen i LandboNords KvægRådgivning er Rasmus Kjærgaard Wielandt. Målet for ham er at være med til at flytte og motivere både landmænd og medarbejdere mod en sundere og mere optimal produktion, der giver et større afkast på bundlinjen. Blandt andet hos økologerne.

Første gang Rasmus Kjærgaard Wielandt bogstaveligt talt for alvor trådte ind på scenen, var til årsmødet i LandboNords KvægRådgivning i januar tidligere på året. Her stod det hurtigt klart, at her var endnu en rådgiver med noget på hjerte. Et hjerte som banker for at gøre en forskel ude på den enkelte bedrift.

Økologi

- Potentialet for optimering er ofte vidt forskelligt fra bedrift til bedrift, men der er områder, jeg synes, jeg ser hyppigere end andre. Det gælder for eksempel problemer med klovsundhed og rettidig klovbeskæring. Jeg tror, det skyldes at de tiltag, der skal til for at forbedre situationen og indløse potentialet, ofte virker meget tidskrævende og arbejdstungt, siger Rasmus Kjærgaard Wielandt.

- Økologi har formået at ramme et voksende marked og en stærk forbrugertrend, hvilket er med til at give de økologiske mælkeproducenter en merværdi for deres produkter. Skal man tænke i mulige tiltag, der yderligere kan imødekomme den nye forbrugertrend, kan en mulighed være at udvide produktionen med flere salgsafgrøder. Dette er i mine øjne oplagt, da de har den nødvendige mængde kvælstof, der kræves. Derudover har de et godt sædskifte med kløvergræs, der både skaffer kvælstof og sanerer for ukrudt. Ved at kombinere produktionen af økologisk mælk og kød med salgsafgrøder, opnås en bredere risikospredning og en mere bæredygtig produktion, siger Rasmus Kjærgaard Wielandt.

Men ifølge Rasmus, så vil han gerne være med til at gøre de tiltag langt nemmere ved at få udarbejdet og opstillet et praktisk og brugbart system, så det eksempelvis bliver enklere at spule klove i malkestalden, lave klovbad og få klovbeskåret og behandlet køerne rettidigt. Får man succes med det, ligger der et stort uforløst potentiale i en bedre klovsundhed. 22

Et af de områder, som Rasmus Kjærgaard Wielandt arbejder med til daglig som rådgiver i LandboNord, er økologisk mælkeproduktion, som han har en del praktisk erfaring med fra tidligere. Med afgræsningens mange facetter og muligheder, kræver det fokuseret rådgivning.

Rasmus Kjærgaard Wielandt rkw@landbonord.dk • Stammer fra Arden i Himmerland • Begyndte som skoledreng med at passe køer • Uddannet faglært landmand og jordbrugsteknolog på Vejlby Landbrugsskole i Aarhus efter først at have læst Politik og Administration et halvt års tid på Aalborg Universitet. • Kæpheste i rådgivningen er blandt andet foderoptimering, klovsundhed, yversundhed og reproduktion. • Interesserer sig for økologi, som han har en del erfaring med. • Blev i 2010 tildelt Christian Den Fjerdes Laugs Humørlegat for sit gode humør og glade sind.

NYT FRA KREDS 3

Dyrskue og jordfordeling LandboNord og Jammerbugt Kommune gentager succesen i år med en fælles stand på Fjerritslev Dyrskue den 25. maj, hvor vi igen vil have vores eget telt. Kreds 3 er blevet endnu bedre repræsenteret i dyrskueudvalget, da vi gerne vil tage vores del af ansvaret for, at Fjerritslev Dyrskue kan bestå som dyrskue og ikke mindst være en folkefest for byens og egnens borgere.

I år sætter vi fokus på bæredygtighed, mindre plastik og mindre skrald i naturen, da dette er emner, som vi alle må bidrage til at få ført ud i livet. Alle kan gøre en forskel, og alle kan bidrage på forskellige måder.

Faunastriber Faunastriber er også noget vi slår et slag for igen i år, da vi næsten ikke kan lade være. I 2018 såede LandboNord 100 km striber, og i år skal vi endnu længere med faunastriberne. I kreds 3 vil vi forsøge at gøre Fjerritslev lidt smukkere og indbydende med blomsterstriber.

Af Per Barup, formand for LandboNords kreds 3, perbarup@gmail.com

Det er med stor glæde, at LandboNords lokaler i Fjerritslev er blevet gennemrenoveret, så hele Landbocenteret nu er lyst og moderne fra kælder til kvist. Stort tillykke til vores dygtige medarbejdere på LandboNord i Fjerritslev, som nu med stolthed kan invitere kunder og gæster ind i huset.

Jordfordeling Drøftelserne om jordfordeling er kun lige begyndt på dyrskuet i 2018 og i 2019 fortsætter drøftelserne om, hvorfor vi skal have gang i jordfordelingen, - regeringen har blandt andet afsat 150 mio. kr. til dette formål. Ved mere jordfordeling sparer vi de kommunale veje for mange tons tung transport, trafikken belastes mindre, og landmanden sparer omkostninger; jo tættere jorden er på stalddøren.

NYHED 2019

LN WEBLØN

Din digitale løsning til lønindberetning! LN Webløn er en nem og enkel løsning til dig som arbejdsgiver, hvor du kan indberette løn 24-7.

Charlotte G. Pryssing Løn- og systemadministrator Tlf. 9624 1853 Mobil 6077 6100 cgp@landbonord.dk

Med LN Webløn får du

• • • •

Nem og enkel måde at indberette løn Overblik over dine medarbejdere Simulerer en lønseddel Øget datasikkerhed

Du begynder – Vi tager over, tjekker og afslutter! LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Godt forår

Af Jonas E. Jensen, Vendsyssel LangboUngdom, jonas.980@hotmail.com

og godt naboskab Det kommende forår står for døren, og vi landmænd skal igen ud at arbejde i marken. LandboNord vil derfor gerne komme med en venlig reminder til vores medlemmer om, at de skal huske, at de ikke er de eneste, som bruger vejen. Vi vil derfor gerne komme med et par anbefalinger, som er vigtige, at vi overholder både i forhold til færdselsloven men også af almindelig høflighed overfor andre trafikanter. Ved kørsel fra gård til mark evt. med en gyllevogn, som kan slæbe jord ud på vejen, skal der opsættes skilte, således at de bilister, der kommer kørende, er orienteret om arbejdet, (skilt: A 31, ”Glat vej”

St. Rysholt - traktor med kost og gyllevogn.

opsættes 150-200 m. inden og i begge kørselsretninger.) Efter endt arbejde, om man så holder fyraften, eller er færdig med arbejdet, skal vejen fejes/skrabes, således at den er så ren som muligt, og skiltene kan fjernes igen.

at køre tidlig morgen, midt på dagen eller om aftenen. Fordelene ved dette er, at vi undgår store køer eller nedkørte vejpæle langs vejen, som i nogle tilfælde ødelægges, fordi vores maskiner er bredere end vejbanen.

Lys og advarselstrekanter

Informer lokalsamfundet

Ved kørsel med store/langsomtgående maskiner er det vigtigt, at lys/advarselstrekanter er i orden og rengjorte, således at folk kan se, at her kommer en stor maskine, som kører langsomt. En god idé kunne være at flytte et sæt lygter op i højden, så bil nr. 3 bagved også kan se, at du vil dreje til venstre længere fremme, og vi undgår hermed en overhaling, som kan ende helt galt.

Vi ved, en del af jer landmænd har en Facebookside, som bruges aktivt til at fortælle om virksomhedens gang, og i den forbindelse opfordres I til (I gør det måske allerede) at informere folk om gyllekørsel i de områder, I kører, samt hvilke dage, I påtænker at køre, således at folk ved det, og måske kan komme med en venlig henstilling om ikke at køre de dage, hvor der eksempelvis er konfirmation.

Ved arbejdet på bedriften har man i større grad mulighed for at planlægge sit arbejde i marken, således at man generer trafikken så lidt som muligt. Har man en del jord omkring en større hovedvej, kunne det værre én idé at vente med arbejdet til efter eller før myldretiden. Selvfølgelig skal opgaven løses, men måske arbejdet skrider hurtigere frem ved

Men denne skrivelse ønsker vi alle et godt forår i marken med tanke for, at vi skal være her alle sammen, og at opgaven selvfølgelig skal løses men med så lidt gene for andre som muligt, hvilket giver ”licens til at producere vores fødevarer”.

Af Hans Jørgen Boel, formand for LandboNords kreds 1, vestergaardsnevre@mail.tele.dk

Flere gode initiativer

i Kreds 1 Nyt medlem til kredsbestyrelsen

med sin far. Vi vil gerne sige velkommen til Ejner og glæder os til samarbejdet.

Først vil jeg gerne sige tak for det store fremmøde ved vores kredsårsmøde den 13. februar på Hjørring Kro, og tak for den store spørgelyst. Også en stor tak til Rene Nedergaard fra Sparekassen Vendsyssel for et spændende indlæg om den finansielle situation i landbruget.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Anton for hans store indsats gennem mange år, og vi er meget glade for, at Anton fortsat vil tage sig af skolekontakten i vores kreds.

På kredsårsmødet blev der valgt et nyt medlem til svineudvalget, idet Anton Nielsen havde valgt at udtræde, og valget faldt på Ejner Joest Andersen, en ung mand på 27 år, der driver et større svinebrug ved Sønderskov i fællesskab

Den 15. februar sagde vi tillykke til et hold nyuddannede svinemedhjælpere. Denne gang var der 9 medhjælpere, der dimitterede og fik bevis på, at de har gennemgået et forløb på 4 måneders uddannelse i svinepasning, og vi kan med

Arbejdskraft til landbruget

Kredsårsmøde hvor Ejner Joest Andersen netop er blevet valgt

glæde sige, at næsten alle 9 har fået arbejde, så igen har dette samarbejde med Hjørring Kommune om at få ledige i job i landbruget været en succes. Den 18. marts starter der et nyt hold op, og denne gang et rent kvæghold. Vi havde i den forbindelse fornøjelsen af at sige goddag til 17 borgere fra både Danmark og andre lande - heraf en del fra Eritrea. Vi er nu i gang med at finde praktikpladser til de mange kursister, og jeg håber, at I, der er blevet spurgt og vil blive spurgt, har lyst til at tage en af kursisterne i praktik. Det kunne jo være, at det kunne blive jeres nye medarbejder.

Sommerarrangementer Ellers skal vi i gang med at tilrettelægge sommerens program, hvor der skal arrangeres markvandring, Open By Night i Hjørring, Hjørring Dyrskue og Åbent Landbrug til september. Ligeledes forsøger vi at have fingeren på pulsen i forhold til hvad der rør’ sig politisk. Der er et spændende forår på vej, hvor der skal afholdes ikke mindre end 2 valg inden sommerferien. Der er EU-valg i maj og folketingsvalg inden udgangen af juni. Fra kreds 1 skal der lyde en opfordring til at stemme på netop jeres kandidat ved begge valg. Godt forår og godt valg til alle.

Overrækkelse af uddannelsesbevis til nyuddannet svinemedhjælper.

#01 // april 2019

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Bedre skattemæssige

vilkår for landbruget I september måned 2018 var skatteminister Karsten Lauritzen på gårdbesøg på landbruget Klovborg ved Brønderslev. Her hørte ministeren blandt andet lidt om skattemæssige udfordringer i landbruget. I forbindelse med besøget opstillede LandboNord otte punkter, som kunne forbedres. Status på forslagene (april 2019) Udskudt beskatning ved sælgerfinansiering er godt på vej. I finansloven for 2019 er afsat 70 mio. kr til en model for at udskyde ejendomsavanceskatten, ved etablering af et sælgerpantebrev. Der er i øjeblikket et lovforslag i høring om denne model. Man foreslår at den del af ejendomsavancen (max 10% af afståelsessum) der kan rummes i kontantværdien af dette sælgerpantebrev, beskattes ligeligt over de næste 10 år. LandboNord havde foreslået at udvide genanbringelsesreglerne til også at omfatte bortforpagtede landbrugs-

Niels Hedermann byder skatteministeren velkommen til Klovborg ved Brønderslev.

ejendomme. Her anfører skatteministeriet at det ikke er muligt at lade reglerne omfatte udlejede landbrugsejendomme, uden også at medtage udlejede boligejendomme. Der er p.t. ikke politisk vilje til at give skattefordele til boligspekulanter, så der vil fortsat være et krav om egen drift af landbrugsejendomme hvor genanbringelsesreglerne ønskes anvendt. En lempelse af kravene i reglerne for medarbejdersuccession blev ikke afvist af skatteministeren. Det nuværende timekrav, svarende til 3 års ansættelse, kan dog ikke fjernes. Dette ville medmedføre at køber altid kunne succedere i sælgers skat, ved blot at lade sig proforma ansætte hos sælger i en kort periode. Man overvejer derfor i øjeblikket andre måder hvorpå disse regler kan lempes. I øjeblikket kan man ikke bruge reglerne til indkomst udjævning (opsparing) i en virksomhedsordning, hvis indskudskontoen er negativ ved året start. Har man således en indkomst på 2 mio kr, vil det medføre fuld beskatning med topskat, hvis man f.eks. har en negativ indskudskonto på 100.000 kr. LandboNord havde foreslået at man i stedet ser på indskudskontoen ved årets udgang. Herved ville hovedparten af ovenstående 2 mio. kr. kunne nøjes med en acontobeskatning på 22%. På dette punkt er der p.t. ikke nogen forbedringer på vej. Det betyder at hvis man afslutter et skatteår med en negativ indskudskonto, skal man være helt sikker på at der ikke bliver en meget høj skattepligtig indkomst året efter.

Af økonomikonsulent Poul Erik Poulsen, pop@landbonord.dk

Reglerne for arbejdsudleje kan være unødigt hårde og medføre en risiko hos de landmænd der gør deres bedste for at overholde reglerne. Der har været et langt forløb med stramning og lempelse af reglerne under den tidligere S-regering, så p.t. er der ikke politisk vilje til at lempe reglerne igen. Nedsættelse af sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten. Folketinget har med retssikkerhedspakke 4, flyttet alle sager med virksomhedsordning til Skatteankestyrelsen. Det vil give hurtigere behandlingstid for disse sager og også lidt hurtigere for sagerne i Landsskatteretten, da der bliver lidt færre sager. Ny vurderingslov og ejendomsskat. Vi havde foreslået en regelændring, så mindre ejendomme ikke brandbeskattes. En ejendoms jordtilliggende ud over 2 ha, der anvendes i en landbrugsvirksomhed til naturareal eller lignende, skal værdiansættes og beskattes efter modellen for en landbrugsejendom. P.t. er skatteministeriets fokus på den kommende vurdering af ejerboliger. Det kommende vurderingssystem er jo allerede udskudt flere gange, så der ingen regelændringer på vej på dette område. Loft over tinglysningsafgiften. Ministeren var positiv overfor de nye tanker med at loft over tinglysningsafgiften i den enkelte handel. Desværre blev tinglysningsafgiften hverken afskaffet eller nedsat ved det seneste forlig om boligskatten, så her ændres ikke noget foreløbigt.

Hold styr på dit

afgiftsregnskab for olieafgift Landbruget er særlig begunstiget jf. olieafgiftsloven hvoraf fremgår: Der ydes godtgørelse i medfør af olieafgiftslovens § 11, stk. 3 til motorbrændstof der udelukkende er anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. Ved transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed (transportopgaver). Det er yderligere en betingelse for godtgørelsen, at der er anvendt afgiftsmærket landbrugsdiesel.

Tredjemand, der udfører arbejde for en landmand (eks. maskinstation) vil være berettiget til samme godtgørelse som landmanden selv, hvis der er tale om primæropgaver, men ikke hvis der er tale om transportopgaver. Landbrugsvirksomheder og maskinstationer er godtgørelsesberettiget ved transport af afgrøder fra marken til driftsbygninger. Transport af varer fra ejendommen er kun godtgørelsesberettiget for landbrugsvirksomheden, og kun når der er tale om egne varer. Kører landmanden ud med tom vogn for at hente foder eller lignende er der ikke

Nye administrative byrder rammer landmænd og håndværkere Gulpladebiler: Den 1. juli 2019 skal varebiler, som anvendes til firmakørsel eller godstransport være registreret på en ny måde hos Færdselsstyrelsen. Reglerne er indført for at undgå social dumpning på transportområdet, men sandt at sige rammer reglerne ganske bredt og dermed også en lang række personer/virksomheder, der aldrig kommer i nærheden af social dumpning. De nye regler kræver at ejere af varebiler med en tilladt totalvægt på mere end

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

godtgørelse for afgiften. Arbejde, som karakteriseres som entreprenørarbejde = ingen godtgørelse. Det kan være nedgravning eller snerydning. Fordelingen af energiafgifterne mellem forbrug til landbrugsformål og andre formål skal ske efter enten en omsætningsfordeling eller efter et forbrugsregnskab. Der er således ikke mulighed for at lave en skønsmæssig fordeling eller et skønsmæssigt forbrug. Drøft ovenstående med din økonomikonsulent.

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

2.000 kg. registrerer bilen som anvendt til firmakørsel, hvis der transporteres gods, der tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af bilen. Typisk vil der være tale om firmakørsel, når du som landmand henter eller bringer noget, du skal bruge i landbruget.

Alternativt skal bilen registreres som anvendt til godskørsel, hvis man transporterer varer for andre mod betaling. Dette er typisk ikke relevant for landmænd. Hvis bilen registreres til godskørsel, stilles der også særlige krav til chaufføren og vognmanden/virksomhedsejeren.

På grund af vægtgrænsen vil der naturligvis være biler, der ikke skal registreres, men en lang række af de biler, der typisk benyttes i landbruget, opfylder ikke den mulighed for fritagelse. Derfor er der ingen vej uden om: Registrering i Motorregisteret. www.motorregister.skat.dk.

Hvis ikke registreringen er på plads senest 1. juli 2019, og man stoppes af politiet, uden der er sket registrering eller bilen er registreret forkert, er regelsættet belagt med bødestraf. Er du i tvivl om registreringen, så kontakt din assistent eller rådgiver i LandboNord.

#01 // april 2019

NYT FRA KREDS 2

Giv adgang til naturen På Naturmødet i Hirtshals i 2018 blev der på et møde mellem LandboNord og den nyvalgte Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, sået et frø til dialog, frem for tidligere tiders stejle konfrontation mellem landbrug og DN. Efterfølgende har Landbrug & Fødevarer brugt mange ressourcer på at forhandle med DN om et banebrydende samarbejde, som blev fremlagt i februar. Udspillet fra L&F og DN til folketingets partier handler blandt andet om ammoniak, hvor mange bedrifter er låst uhjælpeligt på grund af totaldispositionskrav. Derfor er det nødvendigt med nye regler, og der er brug for jordfordeling med fokus på landbrug og natur med udtagning eller ekstensivering af op mod 100.000 ha. landbrugsjord til mere sammenhængende natur.

den 3. weekend i september, vi har ”Landbruget kommer til byen”, vi deltager i Open by Night, vi holder dyrskue, og vi deltager i Naturmødet i Hirtshals. Alt sammen for at forklare i stedet for at forsvare. Det er vigtigt, at vi som landmand er imødekommende, når vi får en henvendelse fra den lokale forening om adgang til den natur, vi ejer. Jeg er helt enig med dem, der langt hellere vil gå en tur langs et læhegn end langs en landevej.

Lokalt MTB-spor I den anledning har Frode Thule Jensen, Fjeldgaardsodde ved Østervrå, givet lokale MTB-ryttere adgang til hans bynære skov, hvor der i 2017 blev etableret et MTBspor. I løbet af 2018 blev der yderligere etableret et adgangsspor fra byen til skoven over Frodes marker, hvilket Frode siger følgende om;

Vi er imødekommende

”Jeg har valgt at bruge ressourcer på at sikre mine naboer adgang til min natur. Jeg har altid ment, at man som erhvervsdrivende i et lille lokalområde med stor fordel kan engagere sig i det lokale liv/foreningslivet. Det er vigtigt at være kendt som Karoline og Frode, og ikke bare som ham på Fjeldgaardsodde. Det er trods alt mine naboer, der skal høres ved en miljøgodkendelse”.

I LandboNord lægger vi stor vægt på at opnå opbakning til vores erhverv. Vi har gennem mange år haft Åbent Landbrug

Gennem en del år har L&F arbejdet med konceptet ”spor i landskabet”, hvor stier

Af Lars Mellemkjær, formand LandboNords kreds 2, lars@mellemkjaer.dk - der løber gennem landbrugslandet - er mærket op og lagt ud på nettet. Det er oplagt at Frodes MTB-spor bliver en del af dette. Jeg har opnået goodwill både af MTB-sporet i kanten af marken og af den blomsterstribe, jeg etablerede i kanten af Østervrå by. Men der er flere, der har rost MTB-sporet end blomsterstriben. Og det har ikke kostet mig noget at etablere MTB-sporet, hverken direkte eller i form af mindre udbytte. Modsat blomsterstriben, hvor jeg hvert år betaler for udsæd og såning, samtidig med at mit kornareal er reduceret. At Frode har lagt jord til et MTB-spor er et eksempel til efterfølgelse for alle landmænd, der ud af stolthed over vores erhverv ser ind i en fremtid, hvor vi har en positiv dialog med hele samfundet. Vi har således alle en opgave foran os.

Et vandløb tager ikke skade af

oprensning Vores vandløb skal plejes, passes og vedligeholdes, for ellers fungerer de ikke. Det gælder, når der skal ledes vand væk, eller hvis vi vil have flere fisk. Der er i 2018 lavet flere tiltag i vandløbene i Frederikshavn kommune, hvor der blandt andet er lavet tre store sandfang og efterfølgende gydebanker. Disse sandfang er allerede blevet renset én gang. Vi håber på, at det sand vi fanger, er med til at vandløbet nedstrøms sandfangene renser sig selv. Det er de lokale lystfiskere, der laver gydebankerne og planter vandranunkler i dem. Udfordringen er, at mange vandløb og tilstødende enge er udpeget som §3, og dermed kan der ikke gives lov til at arbejde i vandløbet. Her bliver kommunen nødt til at bøje reglerne lidt til gavn for naturen. Bare det at få lov til at lægge sten ud, hvor vandløbet begynder at æde af brinkerne, kan være svært, men det er en billig løsning for kommunen, da vi landmænd har stenene og ofte tæt på, hvor de skal bruges.

Nye regulativer I 2019 skal der laves nye regulativer for vandløbene i Frederikshavn Kommune. Det følger Nordøstvendsyssel Vandløbslaug tæt. De nye regulativer kommer i høring i fire uger, og her kan alle lodsejere og brugere af vandløbene komme med indsigelser eller forslag til, hvordan de nye regulativer skal se ud. Her får vandløbslauget brug for hjælp udefra til at forstå de nye regulativer. Hans Ole Kristensen fra Landboret og Rasmus Arvidson fra LandboNord har været en god hjælp, og det opfordres til, at I som lodsejere bruger Hans Ole og Rasmus, hvis I mangler hjælp. Det er vigtigt, at vandløbet har samme vandføringsevne som før eller endda bedre vandføringsevne, da vi fremadrettet vil se større vandmængder. Når der laves

nye regulativer, ser vi tit, at der er behov for oprensning af sand og slam, så vi får bunden tilbage til, hvor den skal være. Nordøstvendsyssel Vandløbslaug sidder med ved bordet, når der planlægges vedligehold og grødeskæring af vores vandløb, og vi er med holde øje med, hvilke vandløb der skal have ekstra fokus.

Godt samarbejde giver gevinst I vandløbslauget oplever vi ofte at blive kontaktet af private lodsejere, som har brug for hjælp, og i den forbindelse laver vandløbslauget en aftale med medarbejderne i kommunen om at undersøge vand-

Af Niels Kr. Oien, Nordøstvendsyssel Vandløbslaug, snkoien@deltadata.dk

løbet. I tre tilfælde har dette samarbejde betyder, at vi fået renset vandløb op, som ellers ikke havde været rørt i en længere årrække. Her er kommunen god til at rykke ud, eller give vandløbslauget tilladelse til selv at rense op, hvis der er et brinkskred, der blokerer for dræn. Et langt sejt træk giver gevinst, men det er også vigtigt, at vi som lodsejere bliver ved med at presse på for at fortælle, at vandløb kræver vedligehold for at fungere og for at være til gavn for naturen. Følg Nordøstvendsyssel Vandløbslaug på facebook.

Faunastriber 2019

Giv naturen en håndsrækning Vi gentager succesen fra de sidste 2 år, hvor der er etableret over 150 km faunastriber, til stor glæde for både ﬂora og fauna, men så sandelig også for mennesker. Striberne tilgodeser småfugle, vildt og insekter, og fungerer som redeskjul, fødesøgnings- og yngleplads.

Vil du vide mere om projektet? Miljøkonsulent Camilla L. Thomsen 9624 2599, clt@landbonord.dk Planteavlskonsulent Eske H. Laursen 2146 9795, ela@landbonord.dk Miljøkonsulent Rasmus Arvidson 9624 2549, rav@landbonord.dk Vildtstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) = 900 kroner Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø) = 1.400 kroner Blomsterstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) = 1.000 kroner Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø) = 1.500 kroner Øvrige ønsker kan laves efter aftale med maskinstationen.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk #01 // april 2019

NYANSÆTTELSER CFO

Svinerådgiver

Kvægrådgiver

Søren Bøgh Vidmar

Nina Roland Simonsen

Rasmus K. Wielandt

Søren kommer til os fra en ledende økonomi-stilling hos JELD-Wen Northen Europe i Løgstør. Før da var Søren CFO hos HMK Bilcon, og derfør CFO hos Dantherm Power - og før alt det, har Søren haft andre økonomistillinger, herunder ledende stillinger. Søren er 46 år og bosiddende med familie i Aalborg. Søren er uddannet cand.merc.aud.

Rasmus er faglært landmand og senest uddannet jordbrugsteknolog fra Vejlby og har i den forbindelse været i uddannelsespraktik i KvægRådgivningen. Rasmus skal arbejde som traditionel kvægrådgiver med egne portefølje mælkeproducenter, men også med VideoAnalyse, økologi og ERFA-grupper. Rasmus bor pt. i Aarhus, men flytter i løbet af sommeren tættere på Nordjylland. Læs også artiklen om Rasmus på side 22 her i bladet.

Advokatfuldmægtig

Lønadministrator

Revisorassistent

Gitte Bro Nielsen

Maria Brink Bertelsen

Jens Ole Kristensen

Gitte er et kendt ansigt i LandboNord og Norden Advokatfirma, idet hun siden august 2017 har været tilknyttet som studentermedarbejder. Den 20. december afsluttede Gitte jurastudiet på Aalborg Universitet, og kan nu se frem til en 3-årig periode som advokatfuldmægtig. Privat bor Gitte i Aalborg.

Lønadministrator

Inger Mark Andersen

Inger Mark Andersen er den 1. marts ansat som lønadministrator i LønService. Inger har en kontoruddannelse med speciale i administration, som er suppleret med merkonomkurser og uddannelse i løn- og personaleadministration. Inger har 30 års erfaring med løn- og personaleadministration og har senest arbejdet som lønassistent hos Statens Administration i Hjørring.

Nina er uddannet agronom fra Københavns Universitet i sommeren 2018 og er efter endt uddannelse flyttet tilbage til det nordjyske - og bor i dag i Aalborg. For at få praktisk erfaring med opgaverne på staldgangene i en svinebedrift, har Nina i efterårsmånederne været på frivilligt ophold i Ukraine, og har her fået god træning i mange praktiske opgaver i stalden. Én af Ninas opgaver bliver blandt andet at implementere videoanalyser i svinebedrifter.

Maria Brink Bertelsen er den 1. februar ansat som lønadministrator i LønService. Maria er uddannet kontorassistent med speciale i spedition. Maria har stor erfaring med kundevendte opgaver, bogholderiopgaver og lønadministration. Senest har Maria arbejdet i Ekstern Business Service hos BDO i Hjørring, hvor hun har arbejdet med lønadministration, bogføring og administrative opgaver for BDO’s kunder.

Jens Ole Kristensen er den 1. marts ansat som revisorassistent i ØkonomiRådgivningen. Jens Ole er uddannet revisor hos BDO i Frederikshavn, hvor han har suppleret sin revisoruddannelse med HD i Regnskab & Økonomistyring. I de sidste 12 år har Jens Ole arbejdet som regnskabsmedarbejder hos Nordjyske Bank. I ØkonomiRådgivningen skal Jens Ole arbejde med bogføring og regnskabsudarbejdelse samt implementering af LandboNords digitale løsninger.

40 ÅRS JUBILÆUM 1. maj 2019

Bente Gade

Folkevalgte i 2019 / 2020

Hovedbestyrelsen Formand

Niels Vestergaard Salling

Klæstrupvej 92

9740

Jerslev

1. næstformand

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

98832244 21618211

2. næstformand

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

Niels Hedermann

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

22279712

Formand kreds 1

Hans Jørgen Boel

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

98971688 20286388

Formand kreds 2

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

21464024

Formand kreds 3

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Formand kreds 4

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074 40332074

Formand kreds 5

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Formand kvægudvalget

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Formand svineudvalget

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Formand planteudvalget

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Formand økonomiudvalget

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Formand deltidsudvalget

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Medarbejdervalgt

Christian Søndergaard Christensen

LandboNord

9700

Brønderslev

96242560

Medarbejdervalgt

Carsten Pinderup

LandboNord

9700

Brønderslev

96242486

Formand

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Næstformand

Niels Hedermann

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

98260712 22279712

Christian Dalsgaard

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

98999007

Kent Andersen

Vogdrupvej 71

9830

Tårs

98958381 28609204

Søren Vejen

Rammelhøjvej 104

9870

Sindal

98929069 40136963

Poul Jess

Høgstedvej 160, Høgsted

9760

Vrå

98988267 23310038

Inge P. Sudergaard

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

98255123

Jørgen L. Jensen

Europavej 33

9881

Bindslev

21464024 98468073 22337317

Kvægudvalget

Kødkvægsudvalget

26350541

Svineudvalget Formand

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Næstformand

Ole Mathiasen

Braulstrupvej 9

9541

Suldrup

21264303

Bjarke Lauersen

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

22203434

Jesper Hald

Hallundkær 99

9700

Brønderslev

Kirsten Simonsen

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

30668687

Ejner Joest Andersen

Mølgårdsvej 69

9800

Hjørring

51757243

Michael B. Rømer

Gønderupgårdvej 195

9760

Vrå

98986852 42966852

Formand

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Næstformand

Kasper Pølund

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

Torkil Bach

Mynderupvej 106

9760

Vrå

Jesper Højholt Laden

Lendumvej 370

9870

Sindal

Lars Bjørnstrup Dissing

Damly 27

9830

Tårs

40525032

Jørgen Kristensen

Ålborggårdsvej 40

9750

Østervrå

98951691 40961691

Bjarne Kjølby Jensen

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198 26243198

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Formand

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Næstformand

Jan Bering

Søholtvej68

9750

Østervrå

98958204 61370423

Lars Peter Boel

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

98968053 40458052

Anders Vadsholt

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304 61747901

Søren Østergaard

Ørtoftvej 29

9300

Sæby

98857707 22307707

Gert Jonstrup

Smerstedvej 64

9760

Vrå

98837183 23348483

Kasper Thing Andreasen

Bredkærsvej 53,

9320

Hjallerup

51247655

Formand

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Næstformand

Mikael O. Sørensen

Volstruphedevej 18

9300

Sæby

Jørgen Vigsø

Højstrupvej 25

7741

Frøstrup

Søren Baggesen

Kirkevej 1

9881

Bindslev

26188385

Jørgen L. Jensen

Europavej 33

9881

Bindslev

26350541

Ove Engbjerg

Snevrevej 15

9850

Hirtshals

21677638

Erik Andersen

Slustrupvej 50

9900

Frederikshavn

98475018

Kurt Lund Sørensen

Havensvej 10

9300

Sæby

98466184 40404661

Leif Christensen

Elsamvej 66

9310

Vodskov

Kent Andersen

Vogdrupvej 71

9830

Tårs

Jesper Møller

Brusåvej 32

9240

Nibe

20720109

Andreas Skjølstrup Larsen

Hebbelstrupvej 84

9700

Brønderslev

22400179

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

98835059 20735059

Planteudvalget

Deltidsudvalget

21489493 22359125 28601015 21250453

Økonomiudvalget

Deltidsudvalget 40331006 97991257 21697552

Kødkvægsudvalget Formand

Rep. Kvægudvalget

25307201 98958381 28609204

Økologiudvalget

97991075 20105075

Miljøpolitisk udvalg Hans Jørgen Boel

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

98971688 20286388

Lars Mellemkjær, formand

Skævevej 112

9352

Dybvad

21464024

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev J.

98832074 40332074

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Torben Farum, formand

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Fagpolitisk udvalg

Vendsyssel Landboungdom Hjørring

Jacob Kjølby Jensen

Trynbakkevej 8

9881

Bindslev

20576911

Nord-Midtvendsyssel

Emil Christensen

Hellumlundvej 2

9740

Jerslev

23664410

Frederikshavn

Jonas E. Jensen

Åsmarkvej 37

9830

Tårs

28681197

Dronninglund

Johannes Mellergaard Mortensen

Rørholtvej 15

9330

Dronninglund

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

Kredsbestyrelserne Hans Jørgen Boel, formand

Kreds 1

(P)

Damly 27

9830

Tårs

40525032

Ejner Joest Andersen

(S)

Mølgårdsvej

9800

Hjørring

51757243

Christian Dalsgaard

(K)

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

98999007

Lars Peter Boel

(Ø)

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

98968053

Skævevej 112

9352

Dybvad

(K)

Rammelhøjvej 104

9870

Sindal

Torben Farum

(S)

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073

22337317

Jørgen Kristensen

(P)

Ålborggårdsvej 40

9750

Østervrå

98951691

40961691

Jan Bering

(Ø)

Søholtvej 68

9750

Østervrå

98958204

61370423

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075

20105075

40136963

98223444

22203502

Ole Larsen

(K)

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

Bjarke Lauersen

(S)

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

Bjarne Kjølby Jensen

(P)

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198

26243198

Anders Vadsholt

(Ø)

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304

61747901

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074

40332074

Niels Hedermann

(K)

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

Kasper Pølund

(P)

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

22203434

22279712 21489493

Gert Jonstrup

(Ø)

Smerstedvej 64

9760

Vrå

98837183

Jesper Hald

(S)

Hallundkær 99

9700

Brønderslev

98835059

20735059

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818

20227818

98255123

Niels Pedersen Qvist, formand

Kreds 5

21464024

Søren Vejen

Mogens H. Hansen, formand

Kreds 4

40458052

98929069

Per Barup, formand

Kreds 3

20286388

Lars Bjørnstrup Dissing

Lars Mellemkjær, formand

Kreds 2

98971688

Inge P. Sudergaard

(K)

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

Kirsten Simonsen

(S)

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

Hans Chr. Holst

(P)

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

Kasper Thing Andreasen

(Ø)

Bredkærsvej 53

9320

Hjallerup

23348483

30668687 98851327

24229933 51247655

(K) = Kvægudvalget (S) = Svineudvalget (P) = Planteudvalget (Ø) = Økonomiudvalget

#01 // april 2019

LandboNord Seniorklubber Dato Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev LandboSenior

27/06

17.30

Grillaften hos Lis og Lars H. Pedersen, Klovborg

En sommeraften hvor vi skal opleve et veldrevet og smukt landbrug med køer og opdræt, hvor Lis og Lars fortæller og viser rundt. Mød op til en hyggelig aften på landet. Pris 125,- kr. Tilmelding senest 19/06.

Hjørring LandboSenior 28/05

18.30

23/08 28/08

Grillarrangement

Grillarrangementet afholdes hos Dorthe og Peter Christiansen, Boller Hovedgård, Tårs. Vær med til en aften med hygge og socialt samvær. Pris pr. pers. Kl. 110,00 inkl. drikkevarer. Tilmelding senest 21/05.

8-dages rundtur i Skotland

Turen arrangeres i samarbejde med Nilles. Der venter deltagerne en stor naturoplevelse, og vi skal på dag 2 til Royal Edinburgh Tattoo med festfyrværkeri. Afrejse fra Aalborg. Yderligere info og program ved formanden eller sekretær. Tilmelding senest 20/04.

Østvendsyssel LandboSenior 07/05

07.30

11/06 13/06

Bustur til Fur med Hørby Turistbusser

Guidet tur rundt på øen, hvor vi oplever det autentiske øsamfund med ca. 1000 indbyggere samt en særpræget og ﬂot natur. Pris 375,- kr. pr. person inkl. bus, guide. Bindende tilmelding senest 26/04 kl. 12.00

3-dages bustur til Djursland og Østjylland

Besøg i Den gamle By i Aarhus, Moesgård Museum, Nationalpark Mols Bjerge og frokost på Fregatten Jylland m.m. Overnatning på Årslev Kro under hele turen. Pris: 3.700,- kr. pr. person i dobbeltværelse inkl. fortæring og entreer.

Hanherred Seniorklub 25/04

19.00

Foredrag ved ”plovfurelægen” fra Grenå Peder Olesgaard

Han har skrevet om sit liv bl.a. om sine 30 år som praktiserende læge. Derudover har han åbnet en klinik med hypnoterapi. Pris 50,- kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne.

22/05

08.00

Udﬂugt til Ausumgaard

Gården er kendt fra TV med bl.a. udegrise, gårdbutik, biogasproduktion, vindmøller m.m. Middag på Humlum Kro. Derefter går turen til Venø, hvor vi bliver vist rundt. Kaffe på hjemturen. Pris 400,- kr. inkl. øl og vand. Tilmelding senest 14/05 til Erik Sørensen, 2924 1905.

13/06

16.30

Madkurvetur hos Jens Oluf Thomsen, Tranumvej 194

Foruden entreprenørvirksomhed beskæftiger Jens Oluf Thomsen sig med vildtpleje og har eget slagteri. Desuden er der Bed & Breakfast. Herfra kører vi til Bratbjergsøerne, hvor vi nyder den medbragte mad.

Tur til Sydfyn, Ærø og Langeland

Bindende tilmelding senest 25/06.

14/08 16/08

Frederikshavn Seniorklub 15/05

18.00

11/06 24/07

15.00

20 års jubilæumsfest

20 års jubilæumsfest på Sæby Søbad med 3-retters menu og drikkevarer. Underholdningsmusik ved Per Ejstrud. Festtaler Poul Nielsen. Pris 150,- kr. Tilmelding senest 08/05.

Sommertur til Fanø, Rømø og Tyskland

Tilmelding senest 01/04 til Nilles på tlf. 70216022.

Grillaften på Knivholt

Kaffe kl. 15.00, og grillen tændes kl. 17.00. Pris 135,- kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding senest den 17/07.

Hjørring Dyrskue

Kom og få en snak med bestyrelse og medlemmer af seniorklubberne i LandboNords telt. Der vil være kaffe på kanden.

FÆLLES 21/06 22/06

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 34

DET SKER i LandboNord Dato Tid

Arrangement

Indhold

24/04

08.30

Kursus: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertiﬁkat med et opfølgningskursus.

02/05

12.30

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

14/05

10.00

Kalvedagen - du ikke vil gå glip af Klovborg I/S, Taksvej 45, 9700 Brønderslev

LandboNord inviterer til kalvedag med fokus på pasning, sundhed, fodring og meget mere.

14/05

14.30

Fodermøde - klar til fodersæson

LandboNord SvineRådgivning og SvineXperten inviterer svineproducenter til et møde med fokus på aktuelle emner indenfor foder. Her får du en spritny opdatering på råvare og foderpriser, og du får spændende nyt om tendenserne i fodringen. Det er en oplagt mulighed for at forberede den kommende fodersæson.

22/05

16.00

Infomøde LN Summax Messecenter Vesthimmerland Messevej 1, 9600 Aars

LandboNord inviterer til infomøder omkring muligheder og fordele ved det digitale økonomisystem LN Summax. Kom og bliv inspireret og få et indblik i fremtidens måde at lave den daglige bogføring, håndtere bilag og betale regninger på.

23/05 25/05

Naturmødet Hirtshals

LandboNord vil sammen med L&F og de andre foreninger bidrage konstruktivt i debatter og formidle budskabet om, at landbruget har en oprigtig interesse i at passe på naturen.

25/05

Fjerritslev Dyrskue - Forårsfest for land og by Fjerritslev: Dyrskuepladsen

Den 25. maj 2019 byder LandboNord igen velkommen til Fjerritslev Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til en festlig og dyrerig dag for både landboere og byboere.

28/05

16.00

Infomøde LN Summax LandboNord Østjylland Tronholmen 5, 8960 Randers SØ

06/06

16.00

Infomøde LN Summax LandboNord Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

21/06 22/06

Hjørring Dyrskue - Fødevarer og Frilandsliv Hjørring: Dyrskuepladsen

Den 21. og 22. juni 2019 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Aftales

DMS kursus Klovbeskæringskursus Malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 ERFA-grupper og opretter løbende ﬂ ere fagområder: planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange ﬂere. Ring og få en snak om hvilken ERFA-gruppe der passer til dig.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #01 // april 2019

Fremtidens rådgivere I LandboNord ved vi, at ungdommens energi og vovemod suppleret med erfaring og stabilitet giver den bedste og mest dynamiske rådgivning. Fremtiden tegnes af ungdom og erfaring i tæt forening. Med masser af unge rådgivere i LandboNords stærke fagrådgivninger, Kvæg, Svin, Planter og Miljø, skaber LandboNord rådgivning, som motiverer både kunder og kolleger. Vi er stolte af, at så mange unge mennesker har valgt at være rådgivere i LandboNord. Vi mener det vidner om både spændende kunder og en spændende arbejdsplads.

Rasmus Kjærgaard Wielandt KvægRådgivningen

Lasse Kruse Ledet KvægRådgivningen

Jens Bay PlanteRådgivningen

Michael Mortensen KvægRådgivningen

Nina Roland Simonsen SvineRådgivningen

Morten Otte KvægRådgivningen

Pia Mai Thorshauge PlanteRådgivningen

Rasmus Bardino Bredgaard MiljøRådgivningen

Rasmus Arvidson MiljøRådgivningen

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Tronholmen 5

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

8960 Randers SØ

Camilla Lerbjerg Thomsen MiljøRådgivningen

Mit LandboNord april 2019