Mit LandboNord april 2018

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #01 // APRIL 2018

DETTE GØR DE BEDSTE PRODUCENTER BEDRE PRÆCISIONSJORDBRUG 2018

Renoveret staldanlæg gav nye muligheder SIDE 8

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Højt aktivitetsniveau i LandboNord

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 6

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

Opnå lavere omkostninger ved jordfordeling SIDE 14 LandboNord Planteavl / miljø Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tlf. 96242424 Fax. 98242429

00

2000 2000 meter meter

Dato: 07.11.2017 / 11:48:24

Kommunikationskonsulent

J.Nr. Målforhold: 1:40000 Init.: hkr

Nyt rådgivnings-setup i LandboNord

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Tina Houlborg (Planter) Rasmus Gramkow (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 16

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

LandboNord har forenklet Summax

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

SIDE 17

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk

SKAT: Undgå at blive forblændet af solceller SIDE 22

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Mandag den 14. maj, 2018.

FORSIDEN:

Nyetableret svineproducent Troels Christensen th. og svinerådgiver Preben Høj tv. foran bedriften Thomasminde ved Farsø. Staldanlægget er blevet renoveret, så Troels nu har mulighed for at lave en produktion med topresultater.

2

Et godt afsæt til den digitale tidsalder

Etablering af nye afdelinger Vi ved, at værdien i vores leverancer for dig som kunde Derfor justerede vi den 1. februar vores organisation på fire områder. Vi samlede fagi dag findes i faktorer, der rådgivningerne for Kvæg, Svin, Planter og Miljø under ét forretningsområde; ”Agriculligger langt over produkt og ture”. Planter & Miljø blev i den forbindelse pris. I dag handler det om at delt i to afdelinger. Vi oprettede et helt forstå hvilke løsninger, der nyt forretningsområde, der hedder ”Forgiver værdi for dig, for heref- retningsudvikling” og som har til formål at samle vores markedsaktiviteter og på sigt ter at skabe en god og perso- også vores kommercielle innovationsaktiviteter. Vi foretog nogle små justeringer i fornaliseret kundeoplevelse.

I LandboNord har vi nået en størrelse og rækkevidde, som giver os mulighed for at rådgive inden for hele din forretning, fordi vi har medarbejdere med dybe spidskompetencer i hvert led af din værdikæde.

Ved at skifte fokus fra en produktorienteret organisering – hvor en konsulent rådgiver dig inden for et udvalgt felt af faglige produkter – til en organisering med flere muligheder for at arbejde sammen på kryds og tværs – kan konsulenten sammen med kollegaerne i højere grad skræddersy den helt rigtige kundeoplevelse for dig.

Det kræver dog en kundecentret transformation af vores interne setup, så vi er bedre i stand til at trække på faglig viden, erfaring og data på tværs af fagligheder hele tiden med fokus på, at det skal være nemt at være kunde.

retningsområdet ”ØkonomiRådgivningen”, bl.a. med oprettelse af ”LN Services” (HR, lønservice, socialrådgivning) og ”LN Digital” (digitalisering og disruption) og vi samlede alle interne processer, der er limen, der får det hele til at hænge sammen, i området ”Intern organisation”.

Der kan opstå blinde vinkler i forhold til din forretning og dine behov, hvis vi udelukkende arbejder i snævre, faglige siloer.

Derfor har vi brug for en 360 graders indsigt for at kunne bygge vores forretning på det, det egentlig handler om, nemlig din bundlinje! Læs mere om den nye organisering inde i bladet.

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

denne udgave af Mit LandboNord ser vi blandt andet nærmere på den omfattende regnskabsanalyse, som vi præsenterede i forbindelse med årsmødet i LandboNords ØkonomiRådgivning.

Til vores mange regnskabskunder har vi også en nyhed i forbindelse med vores videreudvikling af regnskabsprogrammet Summax. Med LN Summax har vi her i LandboNord længe været førende på området for digitale regnskaber, og med vores eksklusive opdateringer til programmet, leverer vi et produkt, som ingen andre kan levere.

Så har vi besøgt Troels Christensen fra Farsø. Han er nyetableret og valgte at bruge LandboNord SvineRådgivning i forbindelse med at få lavet det bedste setup.

Det har resulteret i en løsning, hvor han nu har mulighed for at lave topresultater.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

I denne udgave af Mit LandboNord

God læselyst.

Begyndelsen af året har budt på stor mødeaktivitet i LandboNord. Til forårets årsmøder samlede vi godt 900 mennesker, som blev opdateret på den nyeste viden inden for økonomi, kvæg, svin og mink. I

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

#01 // april 2018

3

LEDER

Ryk nu

sammen Foråret er på vej. Vejrprognosen lover lunere vinde, men i skrivende stund er der fortsat koldt, sne og vådt over alt.

til 100 % økologisk i løbet af ret kort tid.

Men vi skal ikke fortvivle; hovedparten af danskerne har ikke noget imod dansk landbrug, for det er meningsdannere og dem, der er ansat med en mission mod dansk landbrug, der skriver negativt, og de er trods alt et fåtal.

Generalforsamlingen og kredsårsmøderne i LandboNord er afviklet med godt humør og masser af spørgsmål, hvilket vidner om en bedre økonomi i erhvervet 2017 og masser af foreningsaktiviteter.

Jens Peter Jensen fik LandboNords initiativpris ved årets generalforsamling for sin indsats omkring SE’s overtagelse af Nyfors’ aktiviteter. Han og LandboNord sikrede, at mange penge blev i de nordjyske landmænds og andre erhvervsdrivendes lommer. Endnu engang tak til Jens Peter for det.

Landmænd skal bidrage til den gode historie

Ellers omhandlede generalforsamlingen det forgangne års indsats for LandboNords medlemmer, både som virksomhed og som forening. Den politiske indsats er konstant stigende, og det kommende år ser ud til at gå på samme måde, men vores setup er klar til at takle de kommende udfordringer. Samfundets ønsker og krav kommer i en lind strøm, og især presset fra medierne og ikke mindst fra de sociale medier er enormt.

Vi ved fra undersøgelser omkring Åbent landbrug, at 62 % der besøger Åbent Landbrug har ændret holdning i en mere positiv retning, og 84 % synes godt om dansk landbrug, mens kun 0,4 % er utilfredse, hvilket jo ikke er ret mange.

Hvor mange andre organisationer har så et stort forgrenet netværk, der kan vise de muligheder, som vores erhverv har at byde på? Vi sidder med i erhvervsråd, vandråd, naturråd, grønne råd, vandløbslaug, bestyrelser, der har med landbrug eller fødevarer at gøre og styregrupper, der arbejder med projekter omkring natur og landbrug. Det kræver masser af landmænd, der vil gøre en indsats for dem selv og deres erhverv.

Det er altid vigtigt at holde øje med, hvem der er afsender af artikler og lignende. Der er ikke noget nyt i, at der er modstandere, der bruger det meste af deres vågne tid på at hetze landbruget. Men det er mere styrken og trykket, det kommer med her 1,5 år før det kommende folketingsvalg. Senest er Alternativet kommet med et landbrugsudspil, der vil forandre dansk landbrug

4

Alle landmandsfamilier kan bidrage til den gode historie via ”Slip køerne løs”, Åbent Landbrug, besøgsgårde og det at vise skolebørn rundt på egen bedrift, og vi har intet at skamme os over. LandboNord er med til det meste og med stande til Open by Night, dyrskuerne, stand i Fårup Sommerland, til jobmesser og naturmødet, er vi i kontakt med mange mennesker omkring landbrugets muligheder.

Landbrugsproduktionen er i løbende udvikling både teknologisk og avlsmæssigt, og så sker der ikke mindst en udvikling af supermarkedernes og forbrugernes

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

ønsker. Jo rigere samfundet er, jo større er kravene. Dermed er der hele tiden et pres på vores produktion, og det kan vi kun modstå i fællesskab. De landmænd, der står udenfor indsatsen for landbrugets vilkår, leger med deres eget erhvervs fremtid for at spare nogle få håndører især sammenlignet med, hvad kontingenter koster i andre brancher.

Vi skal stå sammen Vi skal stå sammen, og derfor gav Landbrug & Fødevarer også opbakning til det første trin i Bæredygtigt Landbrugs retssag mod vandplanerne, således at sagen forhåbentlig kan komme til EU. Sagen er af stor betydning for landbruget i Danmark, og senere vil Landbrug & Fødevarer også køre en retssag på vandplanerne, når vores advokat mener tiden er rigtig. Desuden kører Landbrug & Fødevarer retssager omkring grundvandsbeskyttelsen, som er ved at tage helt overhånd med meget store sprøjtefri zoner.

Ulven er også en af de nyeste udfordringer, der er kommet til, og debatten kommer til at bølge frem og tilbage i lang tid.

Skal ulven være her, og skal man have lov til at forsvare sine husdyr eller ej.

Meningerne er mange. De landmænd, der mister dyr til ulven, og som skal arbejde med de overlevende dyr, er naturligvis frustrerede, mens dem, der ønsker ulven, kalder det naturligt, at ulven er i Danmark.

Til sidst vil jeg ønske de nyvalgte i LandboNord velkommen til arbejdet, ligesom jeg vil ønske alle et godt og forhåbentligt tørt forår. Husk at landbrugets image starter hos og med den enkelte landmand.

ÅRSREGNSKAB 2017

LandboNord leverer solidt resultat og satser markant på digitale ydelser I 2017 opnåede LandboNord et solidt overskud før skat på 2,3 millioner kroner. Et overskud som igen i år kommer medlemmerne til gode.

LandboNord har oprustet

2017 blev endnu et begivenhedsrigt år i LandboNord. Fokus var på investeringer i nye markeder, specialiserede medarbejdere og digitale ydelser til gavn for rådgivningsvirksomhedens kunder.

- I 2017 fastholdt LandboNord uændrede salgspriser. Derudover har vi etableret os i Randers med rådgivningsvirksomheden LandboNord Østjylland p/s, vi har investeret i nye teknologier, digitalisering og ikke mindst flere specialiserede medarbejdere, så vi fortsat kan være attraktiv og førende på markedet.

Resultatet skal ses i sammenhæng heraf. En lang række investeringer som peger fremad, og som vi forventer os meget af i 2018, siger Uffe Bertelsen.

- Langt de fleste af vores landbrugskunder kom stærkt ud af 2017. Dels på grund af at afregningspriserne i store dele af året så fornuftige ud, men også fordi vi her i LandboNord løbende har været med til at optimere kundernes produktion. Blandt andet med et målrettet blik på bundlinjen, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

Bundlinjen i LandboNord for 2017 blev et overskud før skat på 2,3 millioner kroner mod 6,1 millioner i 2016, og rådgivningsvirksomheden har haft et stort set uændret aktivitetsniveau.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ningsvirksomheden LandboNord, og i år går hovedparten af overskuddet igen tilbage til ejerne.

- Vi udlodder 1,2 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord. Over de seneste syv år, har vi nu udloddet 29,2 millioner kroner til vores medlemmer, siger Uffe Bertelsen.

29,2 millioner retur til ejerne

Forventninger til 2018

LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening.

Foreningens medlemmer ejer rådgiv-

I 2018 forventes et stigende aktivitetsniveau – ligesom det høje investeringsniveau i digitale ydelser fortsætter.

#01 // april 2018

5

GENERALFORSAMLING

Højt aktivitetsniveau i LandboNord Medlemmerne til dette års generalforsamling i LandboNord, kunne konstatere, at der det forgangne år er blevet arbejdet solidt på flere fronter for at forbedre landbrugets rammevilkår. Specielt ét medlem havde gjort en særlig indsats, som blev hædret med en pris.

6

Resultater gennem samarbejde Derfor har LandboNord politisk involveret sig på flere fronter, og ofte i samarbejder med lokale interesseorganisationer og de nordjyske kommuner.

Blandt andet i arbejdet med at skaffe flere ledige til landbruget og etablering af faunastriber.

Mere arbejdskraft til landbruget, aktiv debat om natur og vandplaner samt fokus på sikkerhed i erhvervet. Blot tre af mange emner, som LandboNord politisk har arbejdet aktivt med i løbet af det forgangne år. Derfor var det også noget, som fyldte i formand Niels Vestergaard Sallings beretning.

- Det er vigtigt, at vi også i 2017 sørgede for at skabe relationer, som vi kan bygge videre på. Det er ikke altid, vi er enige om alt, men så længe vi respekterer hinandens holdninger, kan vi nå langt, siger Niels Vestergaard Salling, som samtidig benyttede lejligheden til at kommentere på, at Landbrug & Fødevarer har valgt at bakke op om Bæredygtigt Landbrugs retssag mod vandplanerne.

- Gennem foreningsarbejdet er det igen lykkedes os at få vigtige emner på dagsordenen – både lokalt og landsdækkende.

Der er mange, som har en mening om vores erhverv, og vores bidrag til den debat har først og fremmest været at fortælle, hvordan vi oplever tingene her i landdistrikterne, siger Niels Vestergaard Salling.

- Vi er nødt til at stå sammen, når det gælder om at kæmpe landbrugets sag.

Landbrug & Fødevarers beslutning om at bakke op om retssagen har betydet, at flere tidligere medlemmer nu har valgt at melde sig ind igen. Det er glædeligt, for det er på den måde, vi kommer fremad, siger Niels Vestergaard Salling.

Frederikshavn kommunes borgmester, Birgit S. Hansen, kom med et motiveret indlæg om vækst i kommunen. Blandt andet på landbrugsområdet i samarbejde med LandboNord.

Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, præsenterede resultatet for 2017 og gav samtidig et indblik i, hvorfor LandboNord er førende på en række rådgivningsområder.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Førende rådgivningsvirksomhed Rådgivningsvirksomheden LandboNords nøgletal blev også gennemgået. Her var der blandt andet igen i år udloddet penge, 1,2 millioner kroner, til foreningens medlemmer, som via medlemskabet af LandboNord også ejer virksomheden.

- I stedet for at beholde overskuddet selv, har LandboNord nu over de seneste syv år tilbagebetalt 29,2 millioner kroner direkte til medlemmerne. Forretningsmæssigt er LandboNord førende på en række områder, som understøtter kundernes behov i dag og i fremtiden.

Blandt andet i forbindelse med digitalisering, som vi i flere år har satset målrettet på. Helt konkret lancerer vi nu en app, hvor du som kunde får en optimal udnyttelse af LandboNords digitale ydelser, siger Uffe Bertelsen.

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, understregede gang på gang hvor vigtigt det er at samarbejde for at nå sine mål.

Initiativpris til gebyrmodstander I år blev LandboNords initiativpris uddelt.

Prisen blev givet til svineproducent Jens Peter Jensen fra Brønderslev for en stor indsats i kampen mod gebyrer introduceret af energiselskabet SE. Erhvervslivet i området stod til at skulle betale et ekstra gebyr over halvandet år for en el-måler, de havde i forvejen. Jens Peter tog, med opbakning fra LandboNord, kampen op, og energiselskabet valgte i sidste ende at droppe gebyret.

Aftenen blev afsluttet med et motiveret indlæg fra Frederikshavn Kommunes socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen, som talte om kommunens fire vækstspor og forskellige initiativer til vækst – blandt andet på landbrugsområdet i samarbejde med LandboNord.

Svineproducent Jens Peter Jensen th. fra Brønderslev fik LandboNords Initiativpris for sin kamp mod gebyrer på el-målere.

#01 // april 2018

7

Troels Christensen th. og svinerådgiver Preben Høj tv. foran bedriften Thomasminde ved Farsø

Renovering gav

muligheder Nyetablering: En velovervejet renovering viste sig at være vejen frem for 25-årige Troels Christensen, da han etablerede sig i 2016. Resultatet har givet Troels bedre muligheder for at optimere og samtidig være bedre økonomisk rustet, end hvad han umiddelbart havde forestillet sig.

På en frostklar dag som denne, går de fire stalde næsten i ét med de sneklædte marker, og Troels’ kommentar vidner om, at der er sket en del siden overtagelsen.

- Jeg synes, det er en dejlig produktion, vi har fået stillet an, siger 25-årige Troels Christensen mens han og svinerådgiver Preben Høj står et stenkast fra bedriften og betragter resultatet.

Ingen nemme løsninger

Troels Christensen i midten med sine to ansatte. Mathias Dam Jensen (tv.) i marken og Berhane Paulos Ghebrezgi (th.) i stalden.

8

- Staldene havde stået tomme i halvandet år inden jeg overtog dem, og min umiddelbare tanke var, at jeg bare skulle i gang – og at det skulle gøres så billigt som muligt. Men i dag er jeg glad for, at vi valgte en meget bedre løsning, fortæller Troels Christensen.

Det som Troels overtog var en bedrift, som trængte til at blive renoveret. Men det stod hurtigt klart, at der ikke var

nogen nemme løsninger. Derfor blev svinerådgiver i LandboNord SvineRådgivning, Preben Høj, bedt om at komme med sin vurdering af mulighederne.

- Udfordringen var, at vi stod med mange huse, hvor man havde påbegyndt nogle renoveringer, som ikke var kommet nogle vegne. Derfor var det svært at vurdere, om vi skulle bruge dem, eller ej.

Det var en proces, som vi blev nødt til at arbejde med, fortæller Preben Høj.

Nyere inventar blev udskiftet Inventaret fra 2007 var til smågrise, men det var ikke en produktion, som Troels Christensen ville satse på. Derfor valgte han at udskifte inventaret og i stedet satse på en FRATS-produktion.

Her producerer Troels årligt 15.000 slagtesvin og 5.000 smågrise. Som udgangspunkt modtager han 20.000 syv kilo smågrise. Ved 30 kilo tager han 1/3 fra og flytter dem ud på to lejede lokaliteter.

- Jeg har bestemt mig for at gå 100 procent ind i det her. Mit set-up betyder, at jeg også har mulighed for at lave en 30 kilos produktion, hvis det viser sig at være smartere. Flowet og fleksibiliteten i produktionen er blevet meget bedre, end jeg havde forestillet mig, siger Troels Christensen.

Thomasminde ved Farsø Troels Christensen overtog bedriften 15. april 2016, hvorefter han sammen med familie og venner påbegyndte et gennemgribende renoveringsarbejde. Årlig produktion af 15.000 slagtesvin 7 – 112 kilo og salg af 5.000 30 kilos smågrise.

Troels driver 215 ha jord. Hovedparten af jorden er forpagtet, og maskinerne bliver leaset.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

En tredjedel af prisen Svinerådgiver Preben Høj vurderer, at renoveringen af Thomasminde har kostet Troels Christensen en tredjedel af prisen det ville have kostet at bygge på bar mark.

- Man kan godt starte noget nyt op på bar mark, men så vil man være økonomisk ret følsom. I det her tilfælde har vi brugt ressourcerne bedst muligt, hvor Troels blandt andet har fået god opbakning fra familie og venner, der alle bor i området. På den måde har vi fundet en produktionsløsning med potentiale til mere, siger Preben Høj.

Slagtesvineudleveringen er en af de ting, som Troels Christensen har fået lavet efter overtagelsen.

Hvad enten man vælger løsningen med at lave en gennemgribende renovering eller at bygge helt nyt, så er der ifølge Preben Høj altid én ting, som man bør have sig for øje.

- Forventer man ikke at lave topresultater, så skal man helt lade være med at kaste sig ud i projektet. Det set-up man vælger, skal bare være i orden, siger Preben Høj.

for det blotte øje. Det er endnu en stald ved siden af de fire eksisterende. 2500 m2 så han kan samle hele produktionen på Thomasminde.

- Jeg har bestemt mig for at gå 100 procent ind i det her. På sigt vil jeg gerne gøre samtlige 20.000 grise færdige her på stedet. Det er et projekt, som jeg håber vi kan gå i gang med i den nærmeste fremtid, siger Troels Christensen.

Drømmer om mere Tilbage på udsigtspunktet et stenkast fra bedriften kan Troels Christensen se noget, som umiddelbart ikke er synligt

Svinerådgiver Preben Høj (th.) anbefaler ikke at man hverken bygger nyt eller begynder at renovere – medmindre man forventer at få en produktion med topresultater.

#01 // april 2018

9

JURIDISK RÅDGIVNING

LN Advokater er nu

Norden Advokatfirma

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Fra venstre er det de tre advokater og partnere i Norden Advokatfirma: Carsten Jacobsen, Mads Kringelbach og Christian Ameland Nielsen.

10

Den 1. januar 2018 blev LN Advokater til Norden Advokatfirma. Det er sket i forbindelse med advokaterne Carsten Jacobsen og Christian Ameland Nielsens indtræden som medejere af advokatfirmaet.

Advokat Mads Kringelbach, som indtil den 1. januar 2018 har været eneejer af advokatfirmaet, er glad for de to nye advokaters tiltræden: ”De er to dygtige advokater, som nu ønsker at fortsætte deres advokatgerning hos os. Begge er unge og dynamiske advokater med et solidt netværk i det nordjyske erhvervsliv og med erfaring fra respekterede advokatfirmaer i det nordjyske”.

Norden Advokatfirma har kunden i fokus

Norden Advokatfirma driver advokatvirksomhed fra lokaler hos LandboNord, og fokus er specifikt på juridisk rådgivning til landmænd. Det er rådgivning spændende fra retssager mod offentlige myndigheder, over udarbejdelse af testamenter og ægtepagter til behandling af dødsboer for landmænd og deres familiemedlemmer. Især handler med landbrugsejendomme har været et varemærke for advokatfirmaet, som siden sin opstart har bistået mange landmænd med ejendomsoverdragelser med kyndig assistance fra ejendomsrådgiver Lone Raunbak, som også fortsætter i det nye regi.

Tiltrædelsen af de to nye advokater sker også som et led i at imødekomme det stadigt stigende behov for specialiseret rådgivning indenfor landbruget. Advokat Mads Kringelbach udtaler: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil har været stærk på rådgivning indenfor ejendomsoverdragelse og generationsskifte af landbrugsvirksomheder. Vi ønsker med de nye to advokaters tiltræden at efterkomme landbrugets tiltagende behov for specialiseret rådgivning indenfor andre juridiske felter, herunder blandt andet grøn energi”.

Advokatfirmaet tæller med de to nye advokater i alt 11 rådgivere, som er klar til at give hurtig og kompetent rådgivning til nuværende og nye kunder. Også hos LandboNord, som længe har haft et samarbejde med advokatfirmaet i forhold til rådgivning til landmand, er man glad for de to nye advokaters tiltræden.

For at skabe de bedste forudsætninger for et samarbejde, giver Norden Advokatfirma altid en gratis vurdering af din opgave. Formålet er ganske enkelt, at vores kunder ikke skal være tilbageholdende med at kontakte os af frygt for, at vi fakturerer fra det tidspunkt, vi løfter telefonrøret.

Læs mere på www.nordenadvokatfirma.dk

Giv naturen en håndsrækning – vildttiltag på markniveau Foråret nærmer sig, og med foråret kommer den travle tid i marken. Det går stærkt derude med såmaskine, plov og harve. Men med foråret kommer også ynglesæsonen for en lang række fuglearter der er afhængige af insekter som deres fødegrundlag.

I LandboNord vil vi gerne slå et slag for at forbedre vilkårene for markvildtet i det åbne landskab. Derfor genoptager vi i 2018 succesen med faunastriber.

i terrænet, på 1-2 m brede og 0,5 m høje.

Volden tilsås med flerårige græsser eller blomster/urter. Insektvolden bør ikke slås, og efter 1-2 sæsoner vil den have etableret sig som et ideelt sted for redepladser og overvintringsplads for insekter. En insektvold har den bedste effekt, hvis den etableres midt på større markflader.

Lærkepletter er et andet tiltag, der er nemt at etablere. Disse placeres på åben mark og kan eventuelt etableres ved at løfte såmaskinen et par gange i en længde på 20-30 m. Således skabes der en plet i marken, hvor småfugle og insekter kan søge føde, og etablere redepladser. Hver enkelt lærkeplet må maksimalt være 100 m2.

Af miljøkonsulent Rasmus Arvidson, rav@landbonord.dk

En kombination af flere tiltag er i mange tilfælde den bedste løsning. Et samlet vildt-og bivenligt tiltag, med for eksempel en vildtstribe og en barjordsstribe, må maksimalt være 10 m bredt, og må maksimalt fylde 10 % af markens areal.

Hvis der etableres flere tiltag på samme mark, skal der være minimum 10 m imellem hver vildtstribe. Det er muligt at beholde grundbetaling på arealer, der udlægges til vildt-og bivenlige tiltag, der er dog ingen gødningskvote på arealerne.

I 2017 blev der sået 65 km faunastriber i det nordjyske landskab. I samarbejde med ALK Maskinservice kan vi i år tilbyde både en vildtstribe eller en blomsterstribe.

Striberne sås med en 3-meter maskine, og der kan vælges mellem 3, 6 eller 9 m brede striber. Maskinstationen sår og anlægger striberne fra forår og frem til 1. juni 2018.

Andre vildttiltag En faunastribe, enten i form af en vildtstribe eller en blomsterstribe, er et godt tiltag for at skabe gode forhold for småfugle, vildt og insekter, og de fungerer som redeskjul, fødesøgning og yngleplads. Det er muligt at opnå endnu bedre resultater for naturen ved at kombinere faunastriben med andre vildtforbedrende tiltag.

Af andre vildttiltag kan nævnes barjordsstriber, som fungerer som baleplads for fuglevildt. Disse bør placeres i tilknytning til faunastriber og holdes rene for ukrudt ved for eksempel harvning eller strigling. I tillæg kan de være med til at hindre ukrudtsindtrængning på marken. Barjordsstriber må maksimalt være 3 m brede.

Der kan også med fordel etableres striber med tætklippet vegetation. Disse tilgodeser markvildt som harer og agerhøns.

Insektvolde er et flerårigt tiltag, hvor jorden pløjes sammen til en lille forhøjning

Faunastriber

Giv naturen en håndsrækning I 2017 skabte de nordjyske faunastriber bedre betingelser for flora og fauna, og bidrog til at øge biodiversiteten i og omkring landbrugsarealerne.

Succesen gentages i år, og denne gang med mulighed for at vælge imellem to forskellige frøblandinger.

Vildtstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) = 800 kroner Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø) = 1200 kroner Blomsterstribe Længde maks. 400 m fordelt på to lokaliteter (inklusiv frø) = 850 kroner Længde maks. 800 m fordelt på fire lokaliteter (inklusiv frø) = 1300 kroner

Vil du vide mere om projektet? Kontakt: Miljøkonsulent Rasmus Arvidson 4023 1265 rav@landbonord.dk Miljøkonsulent Camilla L. Thomsen 4083 3141 clt@landbonord.dk Planteavlskonsulent Eske H. Laursen 2146 9795 ela@landbonord.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk #01 // april 2018

11

REGNSKABSANALYSE

Svineproduktion - Dette gør de bedste producenter bedre På ØkonomiRådgivningens årsmøde i LandboNord blev de økonomiske analyser for svin, mælke- og planteproduktion gennemgået. For svineproducenterne så vi dybere i resultaterne fra 106 regnskaber, fordelt på soholdere samt FRATS og slagtesvineproducenter. Samtidig afdækkede vi, hvad de bedste gør bedre i forhold til medarbejdere og produktion.

I 2017 leverede soproducenter med produktion af 30 kg smågrise i gennemsnit et resultat på knap 2,7 mio. kr., en forbedring på godt 1,1 mio. kr. i forhold til 2016.

12

Slagtesvineproducenterne leverede et uændret resultat på svineproduktionen, mens et højere udbytte på planteavlen var den største faktor for det opnåede resultat på 640.000 kr. En stigning på 500.000 kr. i forhold til 2016.

Effektiviteten i soproduktionen steg markant. 7 kg´s producenterne havde i gennemsnit 33,3 fravænnede pr. årsso og en fremgang på 1,5 gris. Målt på spredning i dækningsbidrag spænder det 2.300 kr. pr. 7 kg´s so fra højeste til laveste fjerdedel, se nedestående figur.

En afgørende faktor for dækningsbidraget er grise pr. årsso, hvilket specielt kommer til udtryk ved de, for soholderne, gode smågrispriser.

Soholderne med 30 kg produktion så i løbet af 2017 en puljepris, som da det toppede hen over sommeren, nåede over 550 kr. stk.

Søer 7 kg

25 % laveste

Gns

25 % højeste

DB pr. so

3.997

5.311

6.312

Fravænnede grise pr. årsso

30,6

33,3

35,2

Pris pr. solgt gris

262

278

297

Søer 30 kg

25 % laveste

Gns

25 % højeste

DB pr. so

5.395

7.637

9.436

Fravænnede grise pr. årsso

30,4

33,3

35,5

Pris pr. solgt gris

439

470

491

Af strategi- og virksomhedskonsulent Rasmus Gramkow, rag@landbonord.dk

Af rådgivningschef Agriculture, Chefkonsulent Svin, Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

Denne stigning kommer også til udtryk i de opnåede dækningsbidrag. Som det fremgår af figuren, har de bedste 25 % opnået en pris på 491 kr./stk. derudover har de en effektivitet der er 5 grise/ årsso højere end laveste 25 %. Disse to parametre gør, at spredningen på dækningsbidraget er 4.000 kr.

Dette gør de bedste bedre på medarbejdersiden Hvis man skal være blandt de bedste kræver det, at man har et mål, og en plan for, hvordan man når målet. Det lyder nemt. Det er også forholdsvist nemt at opsætte et mål og lave planen for, hvordan man når derhen. Det hårde arbejde begynder, når planen skal holdes i hverdagen. Det kræver vedholdenhed, gentagne evalueringer og justeringer.

Der skal hele tiden følges op på, hvordan det går og snakkes med medarbejderne om, hvad der fungerer, og om planen holdes. Det kræver hår på brystet og en meget stor tålmodighed, at ændre gamle vaner og nå nye mål, men det er noget af det, der karakteriserer de bedste fra resten af feltet.

En anden ting der adskiller førerfeltet er, at de formår at skabe en fælles retning som alle medarbejderne arbejder hen imod. De formår at give alle medarbejderne en rolle i forhold til at nå målet, og det kan de, fordi de interesserer sig for medarbejderne og giver ros. De har også fokus på, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har, og hvad der motiverer dem. De formår på den måde, at skabe arbejdsglæde og motivation, og som en ikke uvæsentlig sidegevinst, så er det med til at fastholde medarbejderne.

Dette gør de bedste bedre i produktionen Antallet af levendefødte i soholdet er stigende, og det øger behovet for ammesøer i besætningerne. Det er vigtigt, at få ammegrisene flyttet ud af farestalden så snart de fravænnes. De skal flyttes ud i en babystald eller i en fravænningssektion, således at de resterende pattegrise i farestalden har mulighed for at være i farestalden så længe som muligt. En højere fravænningsvægt giver en bedre tilvækst efter fravænning, og dermed forbedrer det også resultatet i smågrisestalden, hvis grisene er store ved fravænning. Dette er også årsagen til, at hvis man skal bygge, så er det oftest bedre at bygge flere farestier end flere smågrisepladser. Hvis man får flere farestier, vil grisene være større ved fravænning, og dermed have en bedre tilvækst efter fravænning, hvilket medfører et mindre behov for pladser i smågrisestalden.

Resultaterne fra 106 regnskaber fra svineproducenter blev præsenteret tidligere på året til ØkonomiRådgivningens årsmøde den 7. februar.

fokus på leveringsstrategien. Det skal sikres, at de sidste rester af slagtesvin i et hold ikke går for længe i stalden, og optager pladsen for et nyt hold slagtesvin. Overordnet skal der fokuseres på, at der tjenes så meget som muligt pr m2 stald, fremfor at fokusere på indtjeningen pr. slagtesvin.

Optimér din fremstillingspris Ud over foderforbruget er det også vigtigt i slagtesvineproduktionen, at have

Af og til bliver vi spurgt hvorfor man skal have en strategi – om det ikke bare er spild af tid. Eller om det overhovedet er muligt at lave en strategi, i en verden der hele tiden ændrer sig.

Selvfølgelig kan man undvære en strategi – og nogle klarer sig endda ganske fint uden. Men i en verden, hvor tingene ofte ændrer sig, er det netop en meget stor hjælp at have gjort sig nogle tanker om, hvor man gerne vil hen med sin virksomhed.

En virksomhed skal altid være i bevægelse, og her er det vigtigt at vide, hvor

Jagten er startet på at optimere din fremstillingspris, og dermed styrke virksomhedens konkurrenceevne, så der stadig performes i tider med en lav notering.

Uanset produktionstype og størrelse skal fokus rettes mod at optimere

Strategi viser vej

fremstillingsprisen. Er der justeringer i produktionen eller mindre investeringer, som kan genere et økonomisk afkast nu og her?

Af rådgivningschef Agriculture, Chefkonsulent Svin, Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

man vil hen. Har man ikke et overblik over retningen (som medarbejderne er inddraget i) er der en stor risiko for, at man løber den ene vej den ene dag, og den anden vej den næste dag, og dermed ikke får fart på den retning, man ønsker at bevæge sig i.

Scan qr-koden eller find videoen via dette link: goo.gl/CQy3EP

Vores erfaring er, at du opnår de bedste resultater, når du sætter dig nogle mål, og en strategi for at nå de mål - ellers flytter du dig ikke nok.

Er du interesseret i at vide mere om strategi, er du velkommen til at kontakte mig på 2010 6194. Du kan også se videoen fra Stormgården i Store Vildmose, som har haft gavn af strategiarbejdet i forbindelse med deres generationsskifte.

#01 // april 2018

13

LandboNord afholdt møde om

Jordfordeling Mandag den 5. marts afholdt LandboNord et møde om jordfordeling med fokus på forbedring af logistik og lavere omkostninger som følge heraf. Den helt klare konklusion: Der er penge at spare Hvorfor jordfordeling?

Den første indlægsholder var Jacob Christensen, landmand nord for Vrå, der fortalte om de daglige udfordringer og omkostninger, der er ved at drive jord med mere end 5 km afstand. En jordfordeling ville efter Jacobs vurdering kunne bidrage til en langt bedre logistik, mindre tidsforbrug og dermed lavere omkostninger til at drive arealerne. Han opfordrede sine kolleger til at forholde sig til, om der kunne findes løsninger i lokalområdet, som kunne være til fordel for alle.

Andre indlægsholdere var SEGES om økonomi i en jordfordeling og Orbicon om praktikken i en jordfordelingsproces.

Tommelfingerregel for transportomkostninger: SEGES har lavet en omfattende analyse af transportomkostningerne ved forskellige sædskifter. På baggrund heraf er der lavet en række tommelfingerregler: • Korn uden gylle og uden bjærgning af halm: 100 kr./km/ha/år • Korn med gylle og med bjærgning af halm: 200 kr./km/ha/år • Græs med gylle: 300 kr./km/ha/år Det vil sige at en mark på 5 ha med korn, udbringning af gylle og bjærgning af halm, der ligger 5 km fra ejendommen alene koster 5.000 kroner i transportomkostninger.

Der er altså rigtig god grund til at optimere på logistik og placering af jordtilliggende.

SEGES har udviklet en beregningsmodel til vurdering af omkostninger ved arronde-

14

ring og transport. Modellen kan findes på Landbrugsinfo.

Behøver jordfordeling at være svært?

Orbicon præsenterede deres erfaringer med både store og små jordfordelingsprojekter.

Store jordfordelingsprojekter med mange lodsejere er givetvis langt sværere at få til at lykkes til alles tilfredshed end små jordfordelinger eller mageskifter mellem små lodsejere. Begge ting kan lade sig gøre, og det behøver ikke være så svært. I princippet kræver det bare 2 lodsejere, som sammen kan se fordelen i at bytte jordstykker.

Af chefkonsulent Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Jordfordelingen som værktøj har i en lang periode været et glemt værktøj. Over de seneste 15-20 år har markerne spredt sig væk fra bedrifter. Der er et behov for at samle arealerne omkring driftsbygningerne igen, både af hensyn til færre omkostninger og af hensyn til færre transporter på vejene.

I LandboNord vil vi gerne understøtte det tiltag, så går du med tanker om en stor eller lille jordfordeling, så kontakt LandboNord. Så vil vi forsøge at tage initiativ til at komme i gang.

Debatmøde om ulve Den 1. maj kl. 19.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Kan vi drive naturpleje i fremtiden med ulve i naturen?

Kan vi have frilandsgrise med ulve i naturen?

Kan vi have friluftsliv med ulve i naturen?

Lars Hvidtfeldt, der er med i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, journalist Erik Poulsen, Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy og Claus Lind Christensen fra Danmarks Jægerforbund holder indlæg.

Tilmelding senest den 30. april.

Prisen er 50 kr. pr. deltager.

Der serveres kaffe og kage.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Jordfordeling

med flere formål Jordfordeling med flere formål under Collective Impact er nu afsluttet i området omkring Klim i kreds 3. Omfanget blev til i alt involvering af 30 ejendomme, hvor der er omlagt godt 100 ha. Landbrugsstyrelsen har afsagt kendelse den 24. januar 2018, men dermed slutter projektet ikke. Bjarke Lauersen og en række andre landmænd i området arbejder videre med den gode ide med jordfordeling med flere formål. Der er sået mange frø til, hvordan vi kan bruge jordfordeling til at skabe mere end bedre rammebetingelser for landbruget.

I projektet i Klim har vi arbejdet med at skabe sammenhængende natur, bedre adgangsforhold på arealer, informationstavler om landbrug, natur, jagt og landskab og vi har også arbejdet med bedre

jagtaftaler på tværs af ejendomme. Vi ønsker at arbejde videre i et samarbejde med Jammerbugt Kommune, fordi vi tror på, at vi med jordfordeling også har nøglen til landdistriktsudvikling. Det er jo skønnere at bo i en landsby, hvor der er mindre trafik med store landbrugsmaskiner, og hvor vi har bedre adgang til naturoplevelser.

Landmænd i området ønsker en bedre samling af deres produktionsjorder og vil gerne hjælpe til at finde ud af løsninger med mere sammenhængende natur og bedre friluftsmuligheder for både lokale og turister. Jordfordeling koster penge til procesomkostninger samt tinglysningsafgifter og matrikulære berigtigelser. I stedet for at der kommer et krav ovenfra, kan vi i fællesskab selv få overblik-

Da LandboNord gik ind i

ulvedebatten

Af Bjarke Lauersen, lodsejerudvalg og Marianne Fisker, projektleder Jammerbugt Kommune

ket over vores landsdel og sammen finde løsninger, der involverer og engagerer og ender med at blive af stor værdi for lokalsamfundet.

Transporten mellem produktionsarealerne og bedriften er en betydelig faktor.

I december 2017 af Mit LandboNord er det nævnt, at transportomkostninger kan være mellem 100-300 kr. pr. km. pr. år. (Kilde: Michael Højholdt, SEGES).

Landmændene vil også gerne bidrage til, at livet på landet også er attraktivt for andre end landmænd. Kommunen oplever, at landmændene gerne vil være med til at gøre noget for at øge bosætning og give folk bedre adgang til naturoplevelser – og at såvel lodsejerne som andre borgere i området har fundet dialogen om fælles løsninger værdifuld.

Scan qr-koden eller indtast adressen goo.gl/ZPVg6w for at se videoen med Lars Mellemkjær.

I begyndelsen af året gik 1. næstformand i LandboNord, Lars Mellemkjær, ind i debatten om ulve med et videoindlæg på Facebook. Videoen er blevet vist over 65.000 gange og delt over 750 gange.

Opslagets mere end 100 kommentarer vidner om, at der er forskellige opfattelser af ulvens tilstedeværelse. Efterfølgende fik Lars mulighed for at komme i debat på DR2 Dagen og Aftenshowet for at gøre opmærksom på foreningens holdning i den her sag: at landmanden skal have bedre mulighed for at beskytte sine dyr mod ulveangreb på trods af, at ulven er fredet.

#01 // april 2018

15

LandboNord

Af rådgivningschef Agriculture, Chefkonsulent Svin, Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

De fleste kunder vælger hele pakken LandboNord jagter til stadighed at være en endnu stærkere sparringspartner for vores kunder på alle fronter. De fleste af vores kunder vælger at samle al deres rådgivning hos os, og den tillid skal vi igen og igen imødekomme med at have det stærkeste interne setup, som giver den bedste og mest tvægfaglige rådgivning.

ØkonomiRådgivning. Agriculture som samler fagrådgivningerne til et område, Økonomirådgivningen som vores største afdeling og Forretningsudvikling, hvor vi samler alle vores markedsaktiviteter og meget andet.

Agriculture - Den stærkeste fagrådgivning i landet spiller med musklerne

vores arbejde for kunderne, men vi tror på, at vi kan få endnu mere ud af det. Vores fornemste opgave er at hjælpe vores kunder til at få succes, og opnå de mål der sættes på den enkelte bedrift. Vi ønsker på den måde at udvikle tiltag der skaber succes både hos kunderne og hos LandboNord.

I LandboNord er en af vores store styrker, at vi har store fagligt stærke fagafdelinger, og at de alle er placeret samlet. Det giver os et unik ståsted for at levere et professionelt rådgivningstilbud til vores kunder.

Vi ønsker at sætte fokus på at levere en endnu stærkere tværfaglig rådgivning. Vi vil samle og bruge det bedste fra de enkelte fagafdelinger, og på den måde styrke indsatsområderne og udnytte den synergi det vil give i rådgivningen. Den tværfaglige rådgivning er allerede i dag en stor del af vores DNA i LandboNord. Det gennemsyrer

Vi har derfor med virkning fra 1. februar 2018 gennemført en organisationsændring, og justeret det ledelsesmæssige setup som styrker vores samlede rådgivning. Organisationen består af 3 overordnede områder Forretningsudvikling, Agriculture og

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

79

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

93

Sæby

93

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

78

Farsø

95

Skive Vinderup

92

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

89

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

16

er realkredit

ARTIKLEN HAR VÆRET BRAGT I

LandboNord har

Af redaktionschef, Effektiv Landbrug Morten Ipsen, morten@effektivtlandbrug.dk

forenklet Summax Nu skal LandboNord-kunder blot trykke »videresend« for at håndtere alle bilagene i det elektroniske regnskabssystem Summax.

Christian Mortensen, Løkken, driver en økologisk slagtekyllingeproduktion med 125.000 kyllinger samt 40 stude/ kødkvæg og 175 hektar jord. Han er rigtig godt tilfreds med den nye videreudvikling af regnskabssystemet LN Summax.

LandboNord har netop lanceret en ny udgave af rådgivningsvirksomhedens elektroniske regnskabssystem, LN Summax, så det eneste, landmanden nu skal gøre, er at trykke »videresend« på fakturaer, m. v.

Dermed behøver landmanden ikke længere at skulle bøvle med at trække filer over i en mappe på computeren eller foretage andre fil-flytninger, der øger risikoen for fejl, eller får de landmænd, der ikke er så it-kyndige, til at miste overblikket.

- Kunden skal blot videresende sit bilag til os, uanset hvordan han har modtaget bilaget. Det er lige meget, om bilaget ligger i e-boks, i DMS, på en e-mail, om han har fotograferet en kassebon i Brugsen, m. v., siger leder for digitaliseringsafdelingen i LandboNord, Morten Langgaard.

Nyt overblik LandboNord har også lavet en betalingsoversigt i Summax, så landmanden altid kan se, hvilke fakturaer der er betalt.

Han skal altså ikke længere selv lave et overblik over betalingerne af fakturaerne - med risiko for fejl, it-udfordringer, osv.

- Det, vi oplevede før, var, at nogle kunder havde ét overblik på deres mail, et andet overblik på papirfakturaerne, og et tredje overblik inde i e-boks. Nu bliver

det hele samlet i ét overblik, og det er det, landmanden styrer ud fra, fortæller Morten Langgaard.

Han har endvidere fået sat LandboNords it-system op på en måde, så dato og beløb på fakturaerne nu ikke længere risikerer at blive fejllæst, hvilket var et problem førhen. Desuden kan kunden som noget nyt se, hvor varen er købt (i kolonnen Afsenderinfo). Med andre ord er bilaget allerede færdigbehandlet i samme sekund, som det lander i indbakken hos LandboNord, og dét giver større nøjagtighed og en hurtigere registrering.

Info-møder LandboNord lancerede det nye LN Summax for udvalgte kunder den 1. februar, og siden har 600 af kunderne koblet sig på ud af de i alt 1.200 kunder, der bruger systemet.

- Jeg får meget positive tilbagemeldinger

Langt Nemmere Summax Med LN Summax sparer du tid og får et lettere bilagsflow med færre fejlmuligheder – og ikke mindst et bedre overblik. Kontakt os på 96242424 og hør nærmere.

på videreudviklingen af systemet, fortæller Morten Langgaard.

Han fortæller, at LandboNord fra den 13. marts afholder otte gratis informationsmøder for alle Summax-brugere - det vil sige ikke kun dem i LandboNord. Møderne bliver afholdt i Østjylland og Nordjylland.

Afdelingschefen oplyser videre, at LandboNord inden udgangen af marts lancerer en app, der gør det muligt at tage et billede af papirfakturaer og skubbe dem ind i Summax-systemet uden forberedelser af nogen art.

Derudover arbejder LandboNord på at lave en version 2.0 af LN Summax.

LandboNords mål er at gøre det elektroniske regnskabssystem så enkelt, at alle kunder uanset alder, it-evner og størrelse på fingrene bliver i stand til at bruge det, fortæller Morten Langgaard.

Afdelingsleder, digitalisering, Morten Langgaard, mlg@landbonord.dk

#01 // april 2018

17

Innovation

i forsøgsmarken Vi har fundet vores innovationskasket frem i LandboNords forsøgsafdeling.

For første gang samler vi i år en række markforsøg på den samme lokalitet – et innovationsareal. Det skaber merværdi for de besøgende, der kommer i marken, da vi kan se flere forsøg på én gang. Der bliver mulighed for at sammenligne forsøgene on location, og man kan gå frem og tilbage som man lyster. Det skaber grobund for gode demo-dage og debatter i marken.

I juni måned inviterer vi til en forsøgsdag, hvor vi stiller skarpt på forsøgene, og konkluderer på den anvendte praksis og forsøgsmetode; og i løbet af sæsonen åbner vi op for flere små besøg, hvor vi fx fokuserer på en specifik problemstilling. Det er en oplagt mulighed for at blive klogere på, hvad der sker i marken, og det giver en god basisviden, når vi i slutningen af året gennemgår forsøgene på Planterådgivningens årsmøde.

På lokationen undersøger vi i år blandt andet sortsvalg, kvælstofmængde og -strategi i vinterhvede, efterårsgødskning af vinterhvede, såtid og udsædsmængde i vårbyg og havre, forskellige sorter af vårsæd, og kvælstofstrategier i maltbyg.

Vi glæder os til at se jer i marken, når sæsonen går i gang.

Forsøgsarealet er primært drevet af LandboNords andel af Landsforsøg, som bliver suppleret af egne forsøgsplaner og enkelte demonstrationsparceller.

18

Forsøgsmarken syd for Tylstrup, vintersæd i nord og vårsæd i syd.

Af planteavlskonsulent Af forsøgsleder Tina Houlborg, Christian S.Christensen, tih@landbonord.dk chc@landbonord.dk

Billede af forsøg med vinterhvede, taget den 23. juni 2017.

NATURMØDET 24.-26. MAJ 2018 I HIRTSHALS

LandboNord deltager igen i Naturmødet, som arrangeres af Hjørring Kommune.

Til daglig lever vi af og med naturen. Vi har om nogen en interesse i at bevare rent drikkevand og en mangfoldig natur til gavn for dyrelivet, men gang på gang bliver landbruget beskyldt for at ville det stik modsatte i jagten på hurtig profit.

Vi har store forventninger til Naturmødet, og jeg håber, at du også har mulighed for at deltage. Debatten bliver uden tvivl mere nuanceret, hvis vi kan vise, at vi gennem dialog kan få en større forståelse af hinandens synspunkter og ikke mindst bidrage med det vi ved fungerer derude, så vi kan leve af og med naturen til gavn for alle i samfundet - både i byerne og på landet.

Forsøgsarealet, ligger lige syd for Tylstrup i Vendsyssel, i krydset hvor Ajstrupvej møder Tylstrupvej og Sulstedvej.

Med Venlig Hilsen Niels Vestergaard Salling, Formand i LandboNord

Tak til Søren Buus Andersen, som vi har forpagtet arealet af.

Vi ses i Hirtshals!

Folkevalgte i 2018 / 2019

Hovedbestyrelsen Formand

Niels Vestergaard Salling

Klæstrupvej 92

9740

Jerslev

1. næstformand

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

2. næstformand

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

Niels Hedermann

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

22279712

Formand kreds 1

Hans Jørgen Boel

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

98971688 20286388

Formand kreds 2

Lars Mellemkjær

Skævevej 112

9352

Dybvad

21464024

Formand kreds 3

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Formand kreds 4

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074 40332074

Formand kreds 5

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Formand kvægudvalget

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Formand svineudvalget

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Formand planteudvalget

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Formand økonomiudvalget

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Repr. LandBo-udvalget

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Medarbejdervalgt

Bente Christensen

LandboNord

9700

Brønderslev

96241864

Medarbejdervalgt

Carsten Pinderup

LandboNord

9700

Brønderslev

96242486

Formand

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Næstformand

Poul Jess

Høgstedvej 160, Høgsted

9760

Vrå

98988267 23310038

Christian Dalsgaard

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

9899907

Kent Andersen

Vogdrupvej 71

9830

Tårs

98958381 28609204

Søren Vejen

Rammelhøjvej 104

9870

Sindal

98929069 40136963

Niels Hedermann

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

98260712 22279712

Inge P. Sudergaard

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

98255123

Jørgen L. Jensen

Europavej 33

9881

Bindslev

98832244 21618211 21464024 98468073 22337317

Kvægudvalget

Kødkvægsudvalget

26350541

19

Svineudvalget Formand

Torben Farum

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Næstformand

Anton Nielsen

Brasholtvej 180

9870

Sindal

98928328 22525110

Bjarke Lauersen

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

Jesper Hald

Hallundkær 99

9700

Brønderslev

Kirsten Simonsen

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

30668687

Ole Mathiasen

Braulstrupvej 9

9541

Suldrup

21264303

Michael B. Rømer

Gønderupgårdvej 195

9760

Vrå

98986852 42966852

Formand

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Næstformand

Kasper Pølund

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

Torkil Bach

Mynderupvej 106

9760

Vrå

Jesper Højholt Laden

Lendumvej 370

9870

Sindal

Lars Bjørnstrup Dissing

Damly 27

9830

Tårs

40525032

Jørgen Kristensen

Ålborggårdsvej 40

9750

Østervrå

98951691 40961691

22203434 98835059 20735059

Planteudvalget 21489493 22359125 28601015 21250453

Bjarne Kjølby Jensen

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198 26243198

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Formand

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Næstformand

Jan Bering

Søholtvej68

9750

Østervrå

98958204 61370423

Lars Peter Boel

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

98968053 40458052

Anders Vadsholt

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304 61747901

Søren Østergaard

Ørtoftvej 29

9300

Sæby

98857707 22307707

Gert Jonstrup

Smerstedvej 64

9760

Vrå

98837183 23348483

Karsten Ø. Kristensen

Hellumvej 31

9320

Hjallerup

98284369 21619974

Formand

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Næstformand

Mikael O. Sørensen

Volstruphedevej 18

9300

Sæby

Jørgen Vigsø

Højstrupvej 25

7741

Frøstrup

Søren Baggesen

Kirkevej 1

9881

Bindslev

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

LandBo-udvalget

Økonomiudvalget

Deltidsudvalget 40331006 97991257 21697552 26188385

LandBo-udvalget Formand

98257818 20227818

Kødkvægsudvalget Formand

Rep. Kvægudvalget

Jørgen L. Jensen

Europavej 33

9881

Bindslev

26350541

Ove Engbjerg

Snevrevej 15

9850

Hirtshals

21677638

Erik Andersen

Slustrupvej 50

9900

Frederikshavn

98475018

Kurt Lund Sørensen

Havensvej 10

9300

Sæby

98466184 40404661

Leif Christensen

Elsamvej 66

9310

Vodskov

Kent Andersen

Vogdrupvej 71

9830

Tårs

Jesper Møller

Brusåvej 32

9240

Nibe

Flemming Birk Nielsen

Fosdalvej 15

9460

Brovst

98235613 61305613

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

25307201 98958381 28609204

Økologiudvalget

20

20720109

Miljøpolitisk udvalg Hans Jørgen Boel

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

98971688 20286388

Lars Mellemkjær, formand

Skævevej 112

9352

Dybvad

21464024

Per Barup

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075 20105075

Mogens H. Hansen

Serritslevvej 341

9740

Jerslev J.

98832074 40332074

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Torben Farum, formand

Røllenvej 28

9300

Sæby

98468073 22337317

Niels Pedersen Qvist

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818 20227818

Hans Chr. Holst

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327 24229933

Martin Andreasen

Holtevej 145

9700

Brønderslev

98837010 20450673

Ole Larsen

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

98223444 22203502

Fagpolitisk udvalg

Vendsyssel Landboungdom Hjørring

Jacob Kjølby Jensen

Trynbakkevej 8

9881

Bindslev

20576911

Nord-Midtvendsyssel

Emil Christensen

Hellumlundvej 2

9740

Jerslev

23664410

Frederikshavn

Jonas E. Jensen

Åsmarkvej 37

9830

Tårs

27578263

Dronninglund

Gerbrig F. M. Postma

Sønderskovvej 153

9370

Hals

23742582

Gammeljordvej 15

9800

Hjørring

Kredsbestyrelserne Hans Jørgen Boel, formand

Kreds 1

Lars Bjørnstrup Dissing

(P)

Damly 27

9830

Tårs

Anton Nielsen

(S)

Brasholtvej 180

9870

Sindal

98928328

Christian Dalsgaard

(K)

Nygårdsvej 25

9480

Løkken

9899907

Lars Peter Boel

(Ø)

Nørremøllevej 50

9800

Hjørring

98968053

Skævevej 112

9352

Dybvad

Lars Mellemkjær, formand Søren Vejen

Kreds 2

Torben Farum

(K) (S)

9300

22525110 40458052 21464024

Sindal

98929069

40136963

Sæby

98468073

22337317 40961691

(P)

Ålborggårdsvej 40

9750

Østervrå

Jan Bering

(Ø)

Søholtvej 68

9750

Østervrå

98958204

61370423

Højstrupvej 19

7741

Frøstrup

97991075

20105075

98223444

22203502

Ole Larsen

(K)

Gøttrupvej 351

9690

Fjerritslev

Bjarke Lauersen

(S)

Toftholmvej 152

9690

Fjerritslev

Bjarne Kjølby Jensen

(P)

Ulveskovvej 7

9460

Brovst

98243198

26243198

Anders Vadsholt

(Ø)

Kløfthøjvej 22

9670

Løgstør

97132304

61747901

Serritslevvej 341

9740

Jerslev

98832074

40332074

Niels Hedermann

(K)

Tylstrup Hedevej 38

9382

Tylstrup

Kasper Pølund

(P)

Kjølskevej 186

9700

Brønderslev

22203434

22279712 21489493

Gert Jonstrup

(Ø)

Smerstedvej 64

9760

Vrå

98837183

Jesper Hald

(S)

Hallundkær 99

9700

Brønderslev

98835059

20735059

Nejrupvej 7

9310

Vodskov

98257818

20227818

98255123

Niels Pedersen Qvist, formand

Kreds 5

Røllenvej 28

9870

40525032

Jørgen Kristensen

Mogens H. Hansen, formand

Kreds 4

Rammelhøjvej 104

20286388

98951691

Per Barup, formand

Kreds 3

98971688

23348483

Inge P. Sudergaard

(K)

Kyvsgaardsvej 31

9310

Vodskov

Kirsten Simonsen

(S)

Landbolystvej 11

9330

Dronninglund

Hans Chr. Holst

(P)

Skelgårdsvej 54

9340

Aså

98851327

24229933

Karsten Ø. Kristensen

(Ø)

Hellumvej 31

9320

Hjallerup

98284369

21619974

30668687

(K) = Kvægudvalget (S) = Svineudvalget (P) = Planteudvalget (Ø) = Økonomiudvalget

#01 // april 2018

21

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Solcelleparker For godt til at være sandt? ”Når noget lyder til at være for godt til at være sandt, er det det typisk også”. Sådan lyder et klassisk nordjysk udtryk – særligt hvis man har en lidt skeptisk livsanskuelse.

I denne artikel kan du læse lidt om de skattemæssige forhold, som bør overvejes, hvis man ønsker at etablere en solcellepark på egen landbrugsjord.

Spørgsmålet i overskriften relaterer sig således til om de vilkår, der tilbydes i markedet, er for gode til at være sande?

Indledningsvis vil man som landmand blive mødt af eksterne virksomheder, der retter henvendelse med ønsket om at leje landbrugsjord i en periode på 20 – 30 år for en lejepris på måske op til 15 tkr. pr. ha. årligt. Lejen bliver typisk indeksreguleret. De fleste landmænd kan derfor hurtigt regne ud, at der er tale om en god leje – og som én sagde: ”Til den pris gider jeg dælme ikke samle sten”.

Jeg er naturligvis enig i, at der er tale om en god lejebetaling, men jeg vil nu alligevel opfordre til, at man får analyseret alle elementer, inden man beslutter sig for at få etableret en solcellepark på ejendommen.

De rent landbrugsfaglige forhold spiller naturligvis ind som det første. Passer det ind i markplanen, at der udtages måske op til 30-40 ha. til en solcellepark, eller er det centralt for sædskiftet, at det pågældende areal er med i omdriften? Eller skal man alternativt købe et andet areal

22

Af Chefrådgiver Jesper Frisgaard jfp@landbonord.dk

for at kunne lave foder nok til dyrene.

Jeg vil opfordre til, at disse forhold tages med i overvejelserne.

Men hvad sker der så rent skattemæssigt? For det første kan jorden ikke længere være vurderet som landbrugsjord, når der sættes en solcellepark op. Det betyder direkte, at jordprisen i forhold til den offentlige ejendomsvurdering sættes op. Til hvor meget, og hvor hurtigt det sker, kan jeg dog ikke give et klart og entydigt svar på. Men der findes solcelleparker rundt om i landet, og nogle af disse er i dag vurderet til priser på 170 tkr. pr. ha, hvor landbrugsjord rundt omkring solcelleparkerne typisk er vurderet til 45 tkr. pr. ha. Denne stigning i vurderingen vil alt andet lige udløse en betydelig stigning i ejendomsskatten, da den jo beregnes i forhold til den offentlige vurdering af landbrugsjorden.

domsskatten ikke alene skal bæres af udlejeren (læs: landmanden). Derfor bør der simpelthen indføjes en passus i aftalen vedrørende dette forhold. Lejeren bør efter min opfattelse bære risikoen for en højere ejendomsskat i form af en reguleringsklausul på lejebetalingen.

Kan miste skatterabat

Som nogen måske husker, da der blev etableret vindmølleparceller rundt omkring var der stor diskussion om, hvorvidt jorden/grundstykket skulle sælges eller udlejes.

Ikke nok med det; jorden/ejendommen kan skifte vurderingsstatus til en ”Erhvervsejendom af speciel karakter”.

Hvis det sker, risikerer man at miste den såkaldte ”landmandsrabat” på ejendomsskatten. Det betyder, at man risikerer at miste nedslaget på 14,8 promillepoint, som gælder for landbrugsjord, jf. ejendomsbeskatningslovens § 2, stk. 1. Samlet set vil etablering af en solcellepark medføre, at udgiften til ejendomsskat stiger – måske ganske betragtelig.

Det uforudsigelige i den sammenhæng er, at det er umuligt at sige, hvor meget ejendomsskatten kan stige, og hvornår den så rent faktisk gør det. Derfor er det min opfattelse, at man bør aftale med lejeren, at risikoen for en stigning i ejen-

Tvivl om jordens status Andre forhold som bør overvejes vedrører fremtiden – betyder anlæg af en solcellepark på 40 ha. eksempelvis, at jorden efter udløb af lejeperioden ikke kan komme ind under en normal landbrugsdrift igen? Ja, jeg ved det ikke, og mig bekendt vil ingen give garanti for det forhold. Nogen siger så: Om 30 år er jeg alligevel væk – fair nok er det kort svar hertil, men hvad med prisen på ejendommen, rasler den ned eller bliver ejendommen måske usælgelig?

Samme diskussion kan man også ende i, i relation til etablering af solcelleparker.

De skattemæssige konsekvenser er da igen yderst relevante, men da næppe to landmænd har samme skattemæssige forhold vil det føre for vidt at drøfte dem i denne artikel. I stedet skal der lyde en klar opfordring til at få sagen drøftet med din økonomikonsulent inden der skrives under på en kontrakt om bortforpagtning eller salg.

Ekstra

Af Chefrådgiver Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk

pensionsfradrag Som en del af regeringens skatteudspil fra januar 2018, indføres der fra og med 2018 et ekstra fradrag ved indskud på pensionsordninger. Det ekstra fradrag opnås, når man indskyder på en privat eller arbejdsgiveradministreret pensionsordning, dvs. såvel ratepension som livrente. Det ekstra fradrag gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, og det almindelige fradrag for indskud på pensionsordningen i den personlige indkomst opretholdes som et direkte fradrag, eller ved at arbejdsgiver bortser fra pensionsindskuddet ved beregning af skatten (bortseelsesret).

Det ekstra fradrag beregnes som enten 32 eller 12 % af indskud på op til 70.000 kr., med andre ord opnår man altså fradrag to gange for en del af indskuddet.

Har du mindre end 15 år til folkepensionsalderen, udgør det ekstra fradrag 32% af maks. 70.000 kr. eller et ekstra fradrag på 22.400 kr. Fradraget har en skatteværdi på ca. 5.800 kr. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen er

fradraget 12 % af maks. 70.000 kr. eller et ekstra fradrag på 8.400 kr. Fradraget har en skatteværdi på 2.184 kr.

Det ekstra pensionsfradrag indfases i perioden 2018-2020.

Det ekstra fradrag indføres for at modvirke det såkaldte samspilsproblem, altså om hvorvidt det kan ”betale sig” at spare op til pension, hvis man samtidig risikerer modregning i pensionstillægget, når

man engang skal have folkepension.

Som udgangspunkt er det altid en god ide at spare op til pension, også selvom det på lang sigt kan medføre modregning i pensionstillægget. Dette gælder navnligt, hvis der er mange år til pensionsalderen. Er der kun få år, indtil man skal på pension, bør man naturligvis overveje om ekstra opsparing vil være hensigtsmæssigt, hvis det medfører modregning i pensionstillægget.

Ekstra pensionfradrag Grundlag

Pensionsindbetalinger efter AM-bidrag op til 70.000 kr.

Fradragsprocent Mere end 15 år til folkepension

Mindre en 15 år til folkepension

2018

8

20

2019

8

22

2020

12

32

#01 // april 2018

23

NYANSÆTTELSER Den 1. december er

Søs Munk-Andersen Glibstrup ansat som revisorassistent Søs Munk-Andersen Glibstrup, er projektansat som revisorassistent på Randers kontoret. Søs er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i økonomi – hun kommer med et stort kendskab til Ø-90 fra både landbrugsrådgivningsvirksomheder og SEGES.

Den 1. december er

Jette Jensen ansat som økonomikonsulent

Den 1. december er

Den 1. januar er

Mette Lund

Pia Jensen

ansat som Revisorelev

ansat som revisorassistent

Mette er 24 år og uddannet HA-Erhvervsøkonomi ved Aalborg Universitet i 2016.

Hun er bosat i Vestbjerg sammen med sin mand Rasmus og deres to små drenge.

Pia er uddannet Merkonom i Regnskabsvæsen og Revision, hun kommer med stor erfaring fra arbejde i andre landbrugsrådgivninger.

Den 1. januar er

Den 1. februar er

Anja Møgelvang Nygaard

Lasse Kruse Ledet

ansat som revisorassistent

ansat som kvægrådgiver

Anja er uddannet finansøkonom, og kommer med stor erfaring i Summax fra anden landbrugsrådgivningsvirksomhed.

Lasse er uddannet agrarøkonom og virksomhedsleder fra Vejlby. Lasse indgår i teamet omkring robotrådgivning (blå robotter), VideoAnalyse og ERFA-grupper.

Jette er uddannet landbrugstekniker og har gennem mange år arbejdet som økonomikonsulent i anden landbrugsrådgivningsvirksomhed – og siden 2015 drevet selvstændig konsulentvirksomhed.

Den 1. december er

Helene Sun Skov ansat som Revisorelev Helene er 22 år og uddannet Financial Controller ved Erhvervsakademi Århus i 2017. Helene er netop flyttet til Aalborg i forbindelse med, at hun er startet som revisorelev i LandboNord.

Fodermøde

Klar til fodersæsonen

EKSKLU SIVT FOR SV IN EPRODU CENTE R

Onsdag den 2. maj 2018 kl. 14.30 - 17.00, på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev LandboNord SvineRådgivning inviterer svineproducenter til et møde med fokus på aktuelle emner inden for foder bl.a. med indlæg fra Seniorprojektleder Thomas Sønderby Bruun, SEGES, VSP. Her får du en spritny opdatering på råvare- og foderpriser, og du får spændende nyt om tendenserne i fodringen. Det er en oplagt mulighed for at forberede den kommende fodersæson.

Den 1. december er

Mona Jensen ansat som Revisorelev Mona er 34 år og uddannet Financial Controller ved UCN i 2017. Mona har tidligere taget kontoruddannelse i administration og følger revisoruddannelsen som voksenelev.

Mona bor i Brønderslev og har to børn.

24

PRAKTISK INFORMATION TILMELDING Senest den 27. april på tlf. 9624 2424 eller www.landbonord.dk PRIS 250 kr. pr. deltager.

Thomas Sønderby Bruun

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Fjerritslev Dyrskue 2018 26. maj 2018

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

LandboNord byder velkommen

Underholdning for store og små

Den 26. maj byder LandboNord igen velkommen til Fjerritslev Dyrskue. Der er lagt op til en festlig og spændende dag med flotte dyr, nye og gamle maskiner, fødevarer og sjov for folk fra både land og by.

Ud over de smukke dyr og imponerende maskiner, byder Fjerritslev Dyrskue også på konkurrence i havetraktortræk og et show med papegøjer.

Kom helt tæt på dyrene Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får og kaniner.

Der er rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Masser af maskiner Uanset om man står over for en reel handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen, da der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner. Ud over de mange nye maskiner udstilles der også veteranmaskiner.

Så kom og få en snak med udstillerne de vil gerne fortælle om deres maskiner.

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Der vil også være masser af aktiviteter for de yngste gæster på skuet som fx: • Hoppeborg • Rideture og hestevognskørsel • Ansigtsmaling • Karameljagt i en container fyldt med korn • Kværne korn til mel • Presse halm til ”småballer” • Pandekagebagning over bål • Halmballeleg (trille med baller og løb med baller) • Kørsel på pedaltraktor

og bure pyntet med sløjfer, blomster og grene, så dyrene tager sig bedst muligt ud, når de bliver bedømt. Sidste frist for tilmelding er den 13. maj.

Har du lyst til at deltage som udstiller?

Vi vil altid gerne have flere udstillere, og har du lyst, så er du velkommen til at kontakte Helle Kjærsgaard, på 9624 2534.

Børnedyrskue Kom og se de mange søde kæledyr, som de lokale børn har gjort fint i stand til dagen. Traditionen tro bliver både dyr

#01 // april 2018

25

FÅ DEN RETTE BETALING

Hvad er prisen på grisen

Har du en kontrakt omkring afhentning af smågrise eller slagtesøer, og står der i kontrakten, at du skal have en betaling, der følger danske såvel som udenlandske markedsnoteringer? Hvis du som svineproducent kan nikke genkendende til ovenstående, så er du måske en af dem, der i virkeligheden ikke får den betaling, du er berettiget til.

Mange danske svineproducenter har som et naturligt led i deres bedrift indgået skriftlige aftaler med en aftager af slagtesøer og/eller smågrise. Aftageren sørger for at afhente smågrisene og levere dem til en given omsætter i Danmark eller eksporterer dem til udlandet.

For slagtesøernes vedkommende, er det typisk til et slagteri. Aftalen forudsætter typisk, at aftageren skal betale svineproducenten en pris pr. smågris eller slagteso, fastsat ud fra ugens markedsnotering, og ofte med et kvalitetstillæg.

På papiret har svineproducenten derfor sikret sig mod, at aftageren varierer i

Af advokat Christian Ameland Nielsen, Norden Advokatfirma, cni@landbonord.dk

afhentningsprisen ud over, hvad der direkte er skrevet i aftalen mellem parterne og ud over hvad den kendte markedsnotering dikterer. Det er en udmærket juridisk sikkerhed, der samtidig giver et økonomisk overblik og en stabilitet for svineproducenten.

Presset marked Den nedadgående kurve for markedsnoteringerne på blandt andet smågrise har medført, at aftagerne har store udfordringer ved at eksportere disse til Tyskland eller Polen for en pris, der er rentabel, når samtidig den aftalte betaling til svineproducenten skal overholdes.

Det har vist en tendens, hvor aftageren – uden videre varsel – blot betaler et mindre beløb til svineproducenten, end hvad der er aftalt på skrift mellem parterne.

Resultatet er en uforholdsmæssig lavere betaling til svineproducenten, en større usikkerhed i den fremtidige indtægt og potentielt en manglende tillid til branchen.

Svineproducentens accept er nødvendig Grundlæggende forholder det sig sådan, at hvis to parter har indgået en skriftlig aftale, så er den bindende uden mulighed for, at en af parterne ændrer på et eller flere af vilkårene. Det gælder også for den aftalte pris pr. smågris eller slagteso.

De undersøgte eksempler på aftaler for afhentning af smågrise og slagtesøer viser, at aftalerne er skrevet på en måde, så aftageren ikke kan ændre på den aftalte prisregulering. Ikke uden svineproducenten har godkendt dette.

For svineproducenten betyder det, at der i mange tilfælde vil være en decideret misligholdelse af aftalen, når aftageren

26

Af svinerådgiver Josva Møller Jensen, jom@landbonord.dk

betaler et mindre beløb. Svineproducenten vil derfor potentielt stå med et erstatningskrav mod aftageren, der ikke bare omfatter det beløb, der ikke er blevet betalt, men også potentielt renter.

På papiret er der derfor en juridisk vej til, at svineproducenten opnår den betaling, han reelt set var berettiget til ud fra aftalens indhold.

Det vil være tilrådeligt, at parterne løbende har en dialog omkring handlen med smågrise eller slagtesøer for derved at justere samarbejdet. Ligeledes er det tilrådeligt, at det altid gøres skriftligt klart og tydeligt, så der ikke senere opstår tvivl om de justeringer, man er blevet enige om. I sidste ende er målet, at det gode samarbejdsforhold bevares.

Hvad kan man gøre?

Hvis man er nået til et punkt, hvor der desværre ikke kan opnås enighed, er der nogle basale forhold, man bør slå fast.

Først og fremmest er det centralt at fastslå, om der foreligger en skriftlig aftale.

Er det tilfældet, bør kontrakten vurderes og sammenholdes dels med den løbende afregning fra aftageren, dels med udviklingen i markedsnoteringerne.

Er der ikke afregnet i henhold til aftalen, vil der i mange tilfælde være tale om en stærk sag med gode muligheder for at inddrive den manglende betaling.

Bliver man opmærksom på, at der ikke afregnes efter aftalen, skal der reageres.

Venter man for længe, kan kravet gå tabt.

NYE MULIGHEDER

Socialkonsulenten orienterer Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag Det bliver muligt at få efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit i perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018.

Man skal dog være opmærksom på, at der i forbindelse med omtalte udbetaling, også er et fravalg af efterløn. Vi anbefaler derfor, at du – såfremt du går med overvejelser desangående – kontakter socialkonsulenten med henblik på at få råd og vejledning i lige præcis din situation.

Udbetalingen af kontant, skattefrit efterlønsbidrag er betinget af følgende forhold:

Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde

• At personen på ansøgningstidspunktet ikke har nået folkepensionsalderen eller er overgået til efterløn.

• Personen skriftligt fravælger efterlønsordningen.

• A-kassen har modtaget skriftlig ansøgning fra den 1. januar 2018 og til og med den 30. juni 2018.

Fra den 1. januar 2018 trådte nye regler i kraft for udførelse af frivilligt, ulønnet arbejde. En dagpengemodtager kan nu udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag, i 44 timer om måneden. Der skal dog være tale om en organisation, der er frivilligt grundlagt, og hvis primære formål ikke må være at skabe overskud.

Endvidere skal de frivilliges indsats være en betydningsfuld del af organisationens

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

grundlag, og der skal være tale om frivilligt medlemskab. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt den pågældende organisation opfylder kravene, kan man altid få dette afklaret ved henvendelse til A-kassen.

I øvrigt gælder der for lønmodtagere en 65 timers begrænsning, hvorefter der kan udføres frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer uden fradrag i efterløn.

Opmærksomheden henledes dog på, at der – som der står i teksten – skal være tale om frivilligt og ulønnet arbejde.

Hvis du er i tvivl om reglerne, så kontakt mig på 9624 2424.

Søger du en ny medarbejder?

Så kunne et jobopslag kombineret med en dronevideo, måske være det rette for dig

RING 9624 2424 OG HØR MERE!

LandboNord hjælper med alle faser i rekrutteringen - fra udarbejdelse af jobannoncer til screening af ansøgere og jobsamtaler. Vi tilbyder tre forskellige typer jobannoncer: • Jobopslag på Facebook med link til jobannoncen på landbonord.dk • Jobopslag som video med dig som arbejdsgiver der fortæller om jobbet • Jobopslag med dronevideo, hvor der vises et overview af ejendommen Jobopslag med dronevideo Med en dronevideo af din ejendom, bliver din virksomhed præsenteret på en hel ny måde, når du skal ansætte nye medarbejdere. På den måde kan ansøgerne danne sig et indtryk af din ejendom inden den første jobsamtale.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#01 // april 2018

27

kologisk

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

produktion af kvæg Der er kommet enkelte nye regler, som man skal forholde sig til som økolog, uanset om man har kødkvæg eller malkekvæg.

Ny model for afhorning af økologisk kvæg

januar 2019. På bedrifter hvor man er i gang med sanering for Salmonella Dublin vil aflivning fortsat være tilladt. Der skal dog opbevares dokumentation for bedriftens salmonella status, og dokumentation for at bedriften er i gang med saneringen. Aflivning kan foretages i op til 12 mdr. efter, at salmonella status 1 er opnået i besætningen.

Ansøgning om dispensation til at afhorne kreaturer skal fra 1. februar ske i et nyt særligt skema i ”Tast selv service”. Skemaet hedder ”Afhorning af økologisk kvæg”.

Der skal ifølge den nye brancheaftale vedrørende mælk og kød være adgang til hudpleje i alle staldafsnit og på græsmark. Dette er gældende fra 1. maj 2018.

Hvis man tidligere har søgt om dispensation ved afkrydsning i fællesskemaet, skal man have sendt den nye ansøgning senest den 20 april.

Dyr på stald skal kunne udføre deres naturlige hudpleje, og der er krav om følgende installationer; malkekvæg skal som minimum have én roterende mekanisk drevet kobørste pr. 50 køer.

Det vil sige, at er der 51 køer i et hold, skal der være 2 roterende børster. Hvis koantallet er 101, skal der være 3 stk. og så videre.

Hvis man ikke tidligere har søgt om dispensation, skal der søges dispensation, inden man afhorner sine dyr. Husk ansøgning senest den 20. april. Denne ”nye” dispensation gælder for besætningens CVR nr. og de tilhørende CHR numre, indtil der sker ændringer.

Der er forbud mod systematisk aflivning af kalve, og det er gældende fra den 1.

Goldkøer og kvier i kælvningsbokse skal minimum have en stationær børste.

Ungdyr skal også have en stationær børste som minimum, og her gælder det fra 6 måneders alderen.

Kødkvæg skal have en stationær kobørste pr. 50 dyr. Kobørsterne skal være i en sådan forfatning, at de kan opfylde formålet med hudpleje. Dette betyer, at de ikke må være slidt helt ned, så de ikke virker mere. Hvis dyr er på græs hele døgnet og dermed ikke har adgang til børsterne i stalden, skal de have adgang til hudpleje udendørs. Det kan være en kløpind, træer eller lignende.

Fra 1. januar 2023 skal alle kreaturer være født økologiske for at kunne sælges som økologisk kød. Dette kommer til at betyde noget for de kvægbrugere, som har lagt om for nyligt, og de som lægger om i disse år. Dyrene skal altid være født økologisk og have levet hele deres liv som økologisk.

De hyppigste overtrædelser på kvægsiden i 2017: Topscoreren i 2017 på overtrædelse indenfor økologikontrollen var ”utilstrækkelig adgang til bekvem liggeplads af tilstrækkelig størrelse med tilstrækkelig tør strøelse”. Der var 44 sager i denne kategori.

Næste kategori var på 38 overtrædelser, og her var kalvene problemet. Kalve over 1 uge gamle må ikke være opstillet i enkeltboks.

Den tredje overtrædelse på 20 sager var utilstrækkelig adgang til afgræsning.

For alle tre overtrædelser gælder, at der er mulighed for at rette op på dem i løbet af 2018. Det kræver, at man er opmærksom på reglerne og indarbejder nogle rutiner.

28

Skal du drive

præcisionsjordbrug i 2018 Der bliver talt og skrevet meget om præcisionslandbrug for tiden i dansk landbrug, og selv på Christiansborg bliver ordet brugt meget. Men hvad betyder det?

Præcisionsjordbrug kan oversættes til godt landmandskab. Med det menes, at der ikke bliver brugt mere gødning end nødvendigt for planterne. Du skruer ned for gødningen i de områder af marken, hvor du ved, at jorden stiller meget kvælstof til rådighed, og du har erfaring for, at der kommer lejesæd.

Eller at du skruer op for udsædsmængden på lerpletterne, hvor du ved, at fremspiringen er dårlig på grund af et knoldet såbed.

Inden for de sidste par år har vi fået ny teknologi, som gør det muligt for såmaskinen eller gødningssprederen selv at

skrue op eller ned for mængden af såsæd eller gødning - ud fra kort, som du kan lave hjemme på kontoret. Med disse programmer kan chaufføren, der ikke har samme gode kendskab til marken, som du selv har, også udføre det gode landmandskab.

Af planteavlskonsulent Kristian Toft Andersen, kta@landbonord.dk og terminaler mangler måske en software opdateringen, eller en licens for at kunne indlæse filerne. Derfor skal du tage kontakt til din maskinforhandler, som skal hjælpe dig med at få lavet de nødvendige software opdateringer eller få fundet de nødvendige licenser.

Forsøg lavet i samarbejde med LandboNord I LandboNord vil vi rigtig gerne hjælpe så har vist, at der er en sammenhæng mellem mange landmænd som muligt med at få de satellitbilleder fra CropSat, som viser gang i det maskineri, som der allerede er planternes biomasse i foråret og udbyttet investeret i. Men vi ved også, at det kan i høst (se billede). Vi kan derfor allerede være svært at overskue, hvilke muligheder i maj måned sige noget om, hvorhenne i du har, og hvad de forskellige maskiner marken det største potentiale er, samtidig Mark 1 - 2017 Winter Wheat: Høstning kan, og hvad det kræver at komme i gang. kan vi dosere ned i de områder af marken, Tør afgrøde udbytte hvor udbyttepotentialet er mindst.

Kontakt derfor planteavlskonsulent KriDer er igennem de seneste par år blevet stian Toft Andersen, hvis du har spørgsmål solgt rigtig meget udstyr, hvor det er til hvordan du kommer i gang med præcisimuligt at indlæse tildelingsfiler fra blandt onslandbrug, og hvilke muligheder du har. andet Cropsat, der gør det muligt for såmaskinen, gødningssprederen eller sprøjten at graduere. Men mange af de maskiner Mark 1 - 2017 Winter Wheat: Høstning Tør afgrøde udbytte

På billedet til venstre ses et satellitfoto fra den 5. maj over en hvedemark. Des grønnere, des højere biomasse og dermed mest plantemateriale. Til højre ses udbyttekortet fra samme mark. Området er på en bakkeskråning, hvor muldlaget er tyndt, og jorden derfor ikke har kunnet stille nok vand og næringsstoffer til rådighed for planten.

0

200

400

meters

Kunde: Knud Thing Gård: Toftegård Mark: Mark 1 Afgrøde: 2017 Winter Wheat Navn: CROP 3 Type: Høstning Areal: 2,05 ha Start dato: 26-08-2017 14:08 Slut dato: 26-08-2017 14:54 0,8 ti Timetal: 0 200 I brug: 0,5 ti Høst: 16356,594 kg meters Gennemsnit: 7978,83 kg/ha

Kunde: Knud Thing Gård: Toftegård Mark: Mark 1

8705,4 - 29312,8 kg/ha 8415,8 - 8705,3 kg/ha 8209,6 - 8415,7 kg/ha 8032,8 - 8209,5 kg/ha 7735,0 - 8032,7 kg/ha 7237,3 - 7734,9 kg/ha 0,0 - 7237,2 kg/ha 400

8705,4 - 29312,8 kg/ha 8415,8 - 8705,3 kg/ha 8209,6 - 8415,7 kg/ha

#01 // april 2018

29

LandboNord hædrer landmænd for godt

landmandskab Prisen for Godt Landmandskab, Spiren, blev uddelt på LandboNords kredsårsmøder den 14. februar, og i år var der i hver af LandboNords fem kredse fundet en prismodtager.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

GODT LANDMANDSKAB I HJØRRINGKREDSEN I Hjørringkredsen, kreds 1, var prismodtagerne Mogens og Birgit Dal Kristiansen, Terpensgård ved Vrå. Siden 1983 har de produceret grise. I dag har de en årlig produktion på 4800 slagtesvin, og formand for kreds 1, Hans Jørgen Boel, lagde ved overrækkelsen vægt på, at parret driver et

flot landbrug med 100 ha snorlige marker, velfriseret have og stalde af en kvalitet, der bevidner om fremsynethed og holdbarhed.

Parret kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen, så den blev modtaget på deres vegne af Anne Marie og Leif Jensen.

GODT LANDMANDSKAB I FREDERIKSHAVNERKREDSEN I Frederikshavnerkredsen, kreds 2, var prismodtagerne Solveig og Arne Johst, Holtet ved Lendum. Her har de siden 1971 drevet en kvægbedrift. I dag er køerne sat ud, og der drives kviehotel og planteavl. I sin tale sagde formand for kreds 2, Lars Mellemkjær, blandt andet, at parret siden etableringen i 1971

har været medlem af landboforeningen, først i Hjørring Amts Landboforening, som i 2000 blev til LandboNord. Hermed har Solveig og Arne Johst i mange år bidraget til landboforeningens arbejde med at sikre bedre vilkår for nordjyske landmænd.

GODT LANDMANDSKAB I JAMMERBUGTKREDSEN I Jammerbugtkredsen, kreds 3, var prismodtagerne Jonna og Lars Bach, Kollerup Præstegård ved Fjerritslev. Produktionen er i dag på 120 årskøer, 6500 slagtesvin i FRATS-produktion 7–100 kg, 250 tyrekalve til opfedning om året og 430 ha i markplan.

Formand for kreds 3, Per Barup, hæftede

sig i sin tale blandt andet ved Jonna og Lars mangeårige engagement i bestyrelser og udvalg – eksempelvis i LandboNords dyrskue i Fjerritslev, hvor Jonna nu har haft formandsposten i 11 år.

GODT LANDMANDSKAB I BRØNDERSLEVKREDSEN I Brønderslevkredsen, kreds 4, var prismodtagerne Karina og Bo Kibsdal, Kibsdal Svineavl ved Hellum. På bedriften, med 275 ha, har parret en avlsbesætning på 900 søer, hvorfra de sælger dyr/gener til hele verden. Formand for kreds 4, Mogens Højholt Hansen, sagde til Karina og Bo Kibsdal, at de fik prisen, fordi

de driver en attraktiv arbejdsplads, hvor de sammen med medarbejderne løfter i flok. Der er orden i tingene, og Bo Kibsdal engagerer sig også politisk i landbruget. Blandt andet som formand for Dansk Svineavl.

GODT LANDMANDSKAB I FLAUENSKJOLDKREDSEN I Flauenskjoldkredsen, kreds 5, var prismodtagerne Inge og Peter Sudergaard, Kyvsgaard ved Langholt. Siden 1987 har parret drevet landbrug, som i dag omfatter en kvægbedrift med 300 årskøer. Formand for kreds 5, Niels Pedersen Qvist, fortalte ved prisoverrækkelsen, at Inge og Peter 30

får prisen for godt landmandskab, da parret driver en flot og tidssvarende kvægbedrift, og de gør meget for deres kollegaer ved at vise deres gård frem. Blandt andet den 3. søndag i september, hvor parret er en del af Åbent Landbrug

- på bedriften

BILAGSSCAN ”Det er super enkelt at tage et billede med bilagscan af din faktura, og sende den til e-arkiv i LN SUMMAX. Det har ikke været nemmere” - Digitaliseringskonsulent Peter Heidemann.

SOP-FILM ”SOP” står for Standard Operations Procedure – ”Medarbejderne kan via små film se, hvordan man udfører de mest almindelige opgaver. Filmene kan ses på telefonen, mens man er i stalden” - Kvægrådgiver Morten Otte.

SmartTID ”Jeg elsker, hvor nemt det er at tjekke ind, når medarbejderne på gårdene møder på job. Skærmen er ved indgangen til omklædningsrummet, og man skal bare finde sig selv – og blip – så er man mødt. Bogholderiet er også glad, for de skal bare trække liste over mødetider, og lønsedlen bliver automatisk generet” - IT-konsulent Finn Wammen.

VIDEOOVERVÅGNING FRA MOBILEN

HURTIG INTERNETDÆKNING I HELE HUSET

”At kunne se videoovervågning fra vores mobil – så kan man altid holde øje med om soen farer eller køerne kælver, og om der har været ubudne gæster” – Svinerådgiver Søren Sloth.

”Det er fedt, når internettet når hele vejen rundt i stalden og i huset og ikke kun lige der, hvor boksen står” – IT konsulent Finn Wammen.

Har du en

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere.

Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger.

IT-konsulent FINN WINTHER WAMMEN fww@landbonord.dk

eller IT-support elev RASMUS KIRKELUND NIELSEN rkn@landbonord.dk

#01 // april 2018

31

Tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet i 2018 I øjeblikket modtager vi endelig afgørelser vedrørende ansøgninger om tilskud til miljøteknologi, der er indsendt i september 2016.

I 2018 kommer der flere ansøgningsrunder under Landdistriktsprogrammet, og de vil kort blive gennemgået her.

Fælles for alle ordninger er, at • investeringerne ikke må være foretaget, før der søges om tilskud, og at der skal investeres for minimum 300.000 kr.

• investeringerne skal fuldt og helt foretages for ansøgers egen regning (købekontrakt finansiering accepteres ikke længere).

• der kan kun søges tilskud til nyt, ikke brugt udstyr.

• der er ikke garanti for tilskud. Det afhænger af, hvor stor søgning, der er til de forskellige puljer.

Løsdrift farestalde Puljen er opdelt med 14 mio. kr. til nybyggeri og 4 mio. kr. til ombygning.

Ansøgninger prioriteres efter 1. gennemsnitsstørrelsen for de ansøgte farestier 2. andelen af fast gulv med op til 5 % dræn i hver enkelt af de ansøgte farestier De faste priser, der søges tilskud på grundlag af er: Nybygning 39.400 kr. pr. faresti (svarende til et tilskud på 7.880 kr.) og ved ombygning 14.500 kr. pr. faresti (svarende til et tilskud på 5.800 kr.)

Miljøteknologi æg og fjerkræ Puljen er opdelt i økologisk (10 mio. kr.) og konventionel (40 mio. kr.) æg og fjerkræ. På begge områder er puljen igen opdelt i puljer til ammoniakreduce-

32

Ordning

Ansøgningsperiode

Pulje til uddeling

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

Tilskudssats

Søges på grundlag af

Faste priser

Løsdrift i farestier

15/6-30/8

18 mio. kr.

20% ved nybyg 40% ved renovering

Miljøteknologi æg og fjerkræ

1/8 -2/10

50 mio. kr.

40 %

Indhentede tilbud

Miljøteknologi planteavl

1/8 -2/10

30 mio. kr.

40 %

Indhentede tilbud

Miljøteknologi gartneri

1/8 -2/10

32 mio. kr.

40 %

Indhentede tilbud

16/8-13/12

110 mio. kr.

20 %

Faste priser

Moderniseringsstøtte kvægstalde Afgræsning i Natura 2000 områder

Ingen ansøgningsrunde i 2018

rende teknologier og energireducerende teknologier. Af tilskudsberettigede teknologier kan nævnes varmevekslere, gødningsbånd, LED lys og overdækning af gylletanke.

Ansøgninger i denne pulje prioriteres efter de ansøgte teknologiers miljøeffekt (energibesparelse eller reduceret ammoniakudledning).

Miljøteknologi planteavl Denne pulje er ligeledes opdelt. Her kan der søges tilskud til reduktion af pesticidforbruget på konventionelle bedrifter (15 mio. kr.) samt til reduktion af næringsstofforbruget på økologiske bedrifter (15 mio. kr.).

De konventionelle bedrifter kan f.eks. søge tilskud til autostyring og sektionsafblænding af sprøjte eller til en kartoffelradrenser. Ansøgningerne prioriteres efter størrelsen på de aktuelle arealer af forskellige afgrøder i fællesskemaet. Økologer kan søge tilskud til gyllenedfældere til korn, og ansøgningerne prioriteres

efter ton udbragt gylle i seneste gødningsregnskab.

Moderniseringsstøtte kvæg Puljen er underopdelt i puljer til malkekøer med og uden malkestalde (såvel nybygning som totalrenovering) samt en pulje til stalde til opdræt og slagtekalve.

Puljen til opdræt og slagtekalve har som den eneste ordning et minimumsinvesteringskrav på 200.000 kr.

Ved renoveringer er der som minimum et krav om at staldgulvet skal ændres for at søge tilskud.

Tilskud søges på grundlag af faste priser, f.eks. en omkostning på 20.035 kr. for en nybygget sengebås til en lakterende ko (svarende til et tilskud på 4.000 kr. pr. bås) og pris på 11.940 kr. for renovering af en sengebås til en lakterende ko (svarende til et tilskud på 2.388 kr.)

Ansøgningerne prioriteres efter projekternes økonomiske effekt, udfra allerede fastsatte indtjeningsværdier for malkekøer, opdræt og slagtekalve.

I årets runde er der ingen krav om, at der skal foreligge miljøgodkendelse eller byggetilladelse for at søge tilskud.

Afgræsning i Natura 2000 områder Landbrugsstyrelsen har vurderet, at de på grund af de mange andre ansøgningsrunder ikke vil have ressourcer nok til at behandle ansøgninger om tilskud til afgræsning i Natura 2000 områder. Denne ansøgningsrunde er derfor udskudt til 2019.

Du kan tilmelde dig Tilskudsnyt på www.landbonord.dk

Der er altså mange muligheder for at søge tilskud i 2018, så tag allerede nu kontakt til LandboNords Miljøafdeling, hvis du vil diskutere dine muligheder for at søge tilskud.

Du har også stadig mulighed for at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev TilskudsNyt.

Byggemoms – er det noget for mig?

Er det ikke kun for byggeriog entreprenørvirksomheder? Nej, det er det ikke. Vi ser ofte, at virksomheder i forbindelse med byggeri/ ombygninger anvender egne ansatte til dele af byggeriet.

Formål og baggrund for reglerne: • Når byggevirksomheder foretager leverancer mod vederlag, skal der betales moms på almindelig vis. Der skal således betales moms af byggeri mv. for fremmed regning – f.eks. almindelige håndværkerydelser.

• For at undgå konkurrenceforvridning er det nødvendigt at lægge moms på byggeri mv. for egen regning, den såkaldte ”pålægsmoms”. Herved opnås, at den virksomhed, der bygger, ikke opnår en momsfordel ved at bygge selv i stedet for at købe en håndværker til det.

Hvilke arbejder: • Opførelse af bygning • Ombygning og modernisering • Reparation og vedligeholdelse for mere end 100.000 kr. årligt pr. virksomhed (egne og lejede bygninger)

Hvem: • Udført af ansatte • Udført af indehaver (alene byggeri til salg/udlejning)

Hvilket beløb skal der beregnes moms af: • Der skal betales moms af ”normalværdien” af de varer og ydelser, der medgår til virksomhedens eget byggeri (herunder egne og ansattes arbejde) – køb af håndværksydelser skal ikke medregnes.

• Normalværdien er den værdi, som en kunde i samme omsætningsled, under frie konkurrencevilkår og på samme tid, skulle have betalt for byggeriet.

• Hvis ikke en sammenlignelig leverance findes, skal der betales moms af indkøbs- og fremstillingspris tillagt almindelig avance.

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

Har virksomheden så ikke fradragsret for den beregnede moms: • Jo, i det omfang bygningen skal benyttes til noget momspligtigt efter de almindelige regler.

Hvor det kan have betydning: • Bygninger, der anvendes til ikke momspligtige aktiviteter, som eksempel ejendomme som udlejes til bolig.

Landbrugsbygninger giver derfor normalt ingen problemer, men husk at lønudgiften ikke er en fradragsberettiget driftsudgift jf.

Statsskattelovens § 6a, men skal aktiveres på byggeriet. Mange landbrugsvirksomheder har ved siden af landbrugsdriften ejendomme/stuehuse, som udlejes til boligformål – så her kan reglerne have betydning.

Udlejes driftsbygningerne uden moms, skal man også være opmærksom på reglerne.

Hvis du er i tvivl om reglerne – så kontakt din økonomikonsulent.

#01 // april 2018

33

TESTAMENTE

Undgå at familien

Af chefjurist Mads Kringelbach, mak@landbonord.dk

Vi ved aldrig, hvornår sygdom opstår eller uheld indtræder. Det er derfor aldrig for tidligt at oprette et testamente, men det kan være for sent. Uanset alder og formuehold, kan de fleste have gavn af at få taget stilling i et testamente.

af arven blev opfyldt. Eksemplet viser, at selv helt almindelige familier kan ende i en arvestrid. Den anden konflikt i programmet vedrørte beliggenheden af et gravsted.

Nogle familiekonstellationer kan indebære større risiko for arvestridigheder.

Det er særligt familier med sammenbragte børn, eller hvor den ene ægtefælle eller samlever har børn fra et tidligere ægteskab eller forhold. Arvelovens regler er ofte ikke hensigtsmæssige for denne type af familiekonstellationer, og det vil derfor være nødvendigt at oprette et testamente tilpasset familiens situation.

splittes af arvestrid

Vi oplever ofte, at vores klienter kommer til os og fortæller om egne, familiens eller venners bitre arvestridigheder, som er opstået i forlængelse af en i forvejen trist situation – nemlig et nært familiemedlems død. Det er tragisk i sig selv, at et nært familiemedlem skal herfra, men det er endnu mere tragisk, når det

medfører splittelse i familien, som ellers i en sådan situation burde stå sammen.

Desværre sker det ofte og selv i de bedst sammentømrede familier.

I de seneste par år har TV2 sat fokus på problemstillingen med en programserie under titlen ”Når arven splitter os”. Her følges blandt andre to brødre, hvis forhold til faderen er gået helt i hårdknude efter moderens død, da faderen fandt en ny kone. Faderen sidder i uskiftet bo.

Dette indebærer, at der endnu ikke er delt arv ud til brødrene efter moderens død. I stedet råder faderen over disse midler, dog således at midlerne ikke må misbruges. Herefter vil arven først blive fordelt til brødrene efter faderens død.

Efter at faderen fandt en ny kone indledte han en ny og anderledes livsstil end tidligere, hvor bl.a. huset blev istandsat, og der blev købt nyere og dyrere biler.

Brødrene følte, at faderen ødslede deres arv efter moderen væk og følte ikke, at deres moders ønsker om fordeling

For de fleste familier kan der gøres meget for at forebygge en arvestrid.

Set i bagklogskabens lys kunne familierne i TV2-programmerne, for at undgå konflikterne, for eksempel have bestemt i et testamente, hvor gravstedet skulle være, og for den anden familie kunne man have bestemt, at børnene skulle arve et nærmere angivne beløb.

Se hvor galt det kan gå, hvis man skal dele en arv uden særeje – Scan qr-koden eller indtast adressen goo.gl/w1aAno Ønsker du hjælp og rådgivning til udfærdigelse af et testamente, er vi gerne behjælpelige. Vi kan rådgive dig, ikke blot om det juridiske og økonomiske, men kan også bidrage med gode råd til, hvordan en arvestrid bedst kan forebygges.

34

Optimeret planteavl for deltidslandmænd PlanteRådgivningen tilbyder nu også erfagrupper for deltidslandmænd. Vi vil i dette forår sætte fokus på de landmænd, der driver landbrug i fritiden.

Kom med i en af LandboNords erfagrupper for deltidslandmænd, som fokuserer på netop de muligheder og udfordringer, der kan være på deltidslandbrug og fritidslandbrug. Og ja, de foregår efter fyraften.

Står du og savner inspiration, eller har du behov for hjælp fra andre i samme situation til at komme videre med dit deltidseller fritidslandbrug?

Eller er det dig, der har en masse gode og dårlige erfaringer, som du mener, at andre kan få gavn af?

Hvordan får andre fyraftenslandmænd markbruget til at hænge sammen både tidsmæssigt og økonomisk.

Lige meget hvad du har at byde ind med, har vi en erfagruppe, som du kan bidrage til, og vi vil efter bedste evne finde en eksisterende gruppe eller efter behov oprette nye grupper. Så er du økolog, kødkvægsavler, hesteavler, korn- og rapsavler eller noget helt femte i din fritid, kan du kontakte os, og vi finder ud af hvilken gruppe, der passer til netop dig.

Af planterådgivere Eske H. Høj Laursen og Ane Juul Dane

Vil du også deltage i en erfagruppe er du velkommen til at kontakte:

Vi påtænker også i løbet af sæsonen at lave et par møder med fokus på deltidslandmændene og fritidslandmændenes udfordringer. Følg med i LandboNords kalender.

Eske H. Høj Laursen, ela@landbonord.dk Telefon: 9624 2598 Mobil: 2146 9795

Ane Juul Dane, aju@landbonord.dk Telefon: 9624 2562 Mobil: 3050 4028

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440 #01 // april 2018

35

NYT FRA KREDSENE

Aktiviteter i

Jammerbugt Den 5. marts var LandboNords kreds 3 til dialogmøde hos Jammerbugt Kommune.

En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor både kommunen og LandboNord bidrager til dagsordenen med de punkter, der skal bringes i spil, for at vi får drøftet de udfordringer, vi hver især bokser med.

Et af punkterne på dagsordenen var oprensning af vandløb, og om der i den forbindelse eventuelt kan graves sandfang i vandløb til stor begejstring for lystfiskere for at fremme fiskeyngel og for øget flow i vandløbet. Der blev også drøftet faunastriber/blomsterstriber, som vi i LandbNord tilbyder at etablere i vejrabatter og industrigrunde, og hvor man ellers kunne ønske sig at nyde blomsterne. Det var et godt og effektivt dialogmøde, som er med til at skabe de nødvendige og rigtige kontakter mellem kommunens folk og LandboNord.

Hjemme-hos-møde om jordfordeling Den 6. marts afholdt kreds 3 hjemmehos-møde ved Gitte og Ole Larsen i Fjerritslev. Her var inviteret 15 lokale landmænd, og der var lagt op til at diskutere/oplyse om jordfordeling og andre aktuelle sager. De fleste landmænd er klar til jordfordeling, hvis man kan flytte natur sammen i større områder, så man undgår at have natur inde midt i god agerjord. At få samling på jorden tættere på ejendommen, at minimere kørsel på de små kommunale veje og få gladere naboer og mere sammenhængende natur er til gavn for alle.

36

Beregninger lavet af Michael Højholdt fra SEGES viser øgede omkostninger på 8800 kr. pr. hektar, hvis den ene hektar ligger i 10 kilometers afstand fra ejendommen. Derfor skal vi i gang med at se på økonomien i vores markbrug, for der kan være penge at hente, som kan flyttes over på bundlinjen.

Hvis der er områder i Jammerbugt Kommune eller i Himmerland, hvor I tænker, at en jordfordeling kunne være oplagt, må I meget gerne melde ind til LandboNord eller undertegnede, for i så fald laver vi gerne et hjemme-hos-møde og sætter gang i drøftelserne naboerne imellem.

Nyt medlem af LandboNords økologiudvalg I januar måned deltog undertegnede på det fælles økologiårsmøde, som i år foregik på Halkær Kro ved Nibe. På mødet blev undertegnede valgt til økologiud-

Af formand LandboNords kreds 3, Per Barup, perbarup@gmail.com Tlf: 2010 5075

valget i LandboNord, som blandt andet står for at afholde markvandringer, og hvad der ellers rør sig på økologifronten.

Derudover står udvalget, i samarbejde med NF Plus og Agri Nord, for fælles ture til eksempelvis årsmøder i Landbrug & Fødevarers Økologisektion.

Da undertegnede også er medlem af LandboNords hovedbestyrelse, er der nu en direkte kobling mellem økologiudvalget og LandboNords hovedbestyrelse.

Følelser kontra Fakta

Kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer, Christian Hüttemeier, var den 26. februar på hjemmehos-besøg i LandboNords kreds 4, hvor kommunikation var på dagsordenen.

Knap 15 landmænd deltog i mødet, hvor der var rig lejlighed til at tale med Christian Hüttemeier. Der blev ikke lagt låg på synspunkterne, og derfor kom der flere gode drøftelser frem på mødet.

Vi skal turde sige nej i landbruget, men samtidig skal vi også være konstruktive og præsentere løsninger. Det er ikke nok at sige fra, hvis vi ikke kommer med et alternativ. Samtidig skal der også være sammenhæng mellem Axelborg og resten af landet, og derfor er det nødvendigt, at vi taler sammen, og fortæller hinanden, hvad vi bokser med i hverdagen, således at alle holder fødderne på jorden. Det er især vigtigt, at L&F har fokus på ikke at bevæge sig for langt væk fra medlemmerne, og at L&F får formidlet ud, hvad de arbejder med.

Af formand LandboNords kreds 4, Mogens Højholt Hansen, mhh341@gmail.com Tlf: 4033 2074

Stolthed Der skal skabes stolthed over vores danske produkter, og det skal der arbejdes på, således at befolkningen føler stolthed over danske produkter i Danmark og ikke kun når vi er på ferie i udlandet. For det kan godt være, at vi vil spare på kødet, men vi vil ikke spare på vores ferier, hvor vi ofte bliver stolte af at se eksempelvis dansk Lurpak. Vi skal fortælle om vores produkter, og vi skal

forsøge at få befolkningen til at indse den høje kvalitet, som vores danske fødevarer har. Og derfor skal vi blande os i debatten og arbejde videre med at invitere befolkningen ud på vores bedrifter.

Alt i alt et debatrigt hjemme-hos-møde med en oplagt kommunikationsdirektør og spørgelystne deltagere, som fik mulighed for at blive klogere på hinanden.

Vi skal komme med løsninger Christian Hüttemeier fortalte blandt andet, at følelser har langt større effekt end fakta, og at vi derfor skal være endnu bedre i landbruget til at være åbne, synlige og blande os i debatten.

Befolkningen går først og fremmest op i børn, arbejde og ferie, og hvis vi skal påvirke folk og forsøge at skubbe til deres verdensbillede, skal vi være endnu mere åbne og synlige. Vi skal inddrage befolkningen i vores hverdag, og det er Åbent Landbrug et godt eksempel på. Åbent Landbrug er et af de arrangementer, som viser, hvad vi kan i landbruget, og hvad vi står for. Her har både børn og voksne mulighed for at få et indblik i, hvad der sker på vores bedrifter. Dette er enormt vigtigt at vise, således at evt. fordomme eller forkerte forestillinger om landbruget manes til jorden.

Foto fra Åbent Landbrug, Landbrug & Fødevarer

#01 // april 2018

37

LandboNord Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev Seniorklub 18/04

11.30

Besøg på Vendsyssel Teater

Guidet rundvisning. Herefter serveres en let frokost. Under frokosten er der underholdning. Max 45 deltagere.

08/05

14.00

Besøg hos Jan Ulrich

Besigtigelse af hans store samling af trofæer fra hele verden og høre om nogle af hans oplevelser som ”storvildtsjæger” og som landmand i Brønderslev. Max. 55 deltagere. Tilmelding senest 1/5.

14/06

17.30

Grillaften hos Anne Marie og Gert Jonstrup

Her skal vi opleve naturen, køer og kalve og se Gerts stald, som er fuldautomatisk.Tilmelding senest 7/6.

Tur til Grækenland, Peloponnes halvøen

Turen er sammensat i samarbejde med Mols Rejser. Kontakt Mols Rejser for fuldt program. Tilmelding senest 10/6.

20/09 27/09

Hjørring Seniorklub 12/06

18.30

15/08

Grillarrangement

Grillarrangement hos Minna og Povl E. Olesen, Svenstrupvej 54, Vrå.

Tilmelding senest 5. juni 2018.

3-dages bustur til Ærø i samarbejde med Nilles Rejser

Yderligere info kan fås ved henvendelse til Annette Dissing, tlf. 2326 4032.

Frederikshavn Seniorklub 24/04

14.00

En eftermiddag med sang og musik

Syngepigerne fra Tårs deltager. Tilmelding senest 17. april.

17/05

14.00

Virksomhedsbesøg på Nordturn Maskinfabrik, Ingeborg Skeelsvej 51, Dronninglund

Rundvisning på fabrikken og efterfølgende kaffe. Besøg hos kvægavler Torsten Nørgård, Nørrevej 14, Sæby. Herefter stegt flæsk på Pitstop, Trafikcenter Syd, Sæby. Tilmelding senest 10. maj.

Sommertur – Silkeborg/Samsø m.m.

4 dage fra 12/6 – 15/6.

Grillfest på Knivholt

Start med kaffe kl. 15.00. Grillen tændes kl. 17.00. Tilmelding senest 18/7.

12/06 15/06 25/07

17.00

Sydøstvendsyssel Seniorklub 08/05

11/06 13/06

13.30

Besøg i Nellemanns have, Sæby

Rundvisning i haven, hvorefter vi nyder kaffen i madpakkehuset eller i det fri. Tilmelding senest 4/5.

Bustur til København, Rosenborg, Dyrehavsbakken, Korsbæk og Cirkusrevyen 2018

Vi bor på Hotel Absalon, Helgolandsgade, under hele turen.

Hjørring Dyrskue

Mød Seniorklubberne i LandboNords store telt på pladsen. Der er kaffe på kanden.

FÆLLES 22/06 23/06

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk/forening/seniorklubber

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

Arrangement

Indhold

17/04

19.00

Orienteringsmøde LN Summax Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

Bliv sat ind i de nye opdateringer og få optimal brug af LN Summax og LN Digitalt Regnskab. Det er gratis at deltage.

18/04

19.00

Orienteringsmøde LN Summax Lendum Kro, 9870 Sindal

Bliv sat ind i de nye opdateringer og få optimal brug af LN Summax og LN Digitalt Regnskab. Det er gratis at deltage.

25/04

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/ sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

01/05

19.00

Debatmøde om ulve

Lars Hvidtfeldt, der er medlem af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, holder indlæg.

02/05

14.30

Fodermøde - Klar til fodersæsonen

LandboNord SvineRådgivning inviterer svineproducenter til et møde med fokus på aktuelle emner inden for foder. Her får du en spritny opdatering på råvare- og foderpriser, og du får spændende nyt om tendenserne i fodringen. Det er en oplagt mulighed for at forberede den kommende fodersæson.

23/05

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/ sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

24/05

19.00

KURSUS: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

24/05 26/05

Naturmødet Hirtshals

LandboNord vil sammen med L&F og de andre foreninger bidrage konstruktivt i debatter og formidle budskabet om, at landbruget har en oprigtig interesse i at passe på naturen.

26/05

Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev: Dyrskuepladsen

Den 26. maj 2018 byder LandboNord igen velkommen til Fjerritslev Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til en festlig og dyrerig dag for både landboere og byboere.

22/06 23/06

Hjørring Dyrskue Hjørring: Dyrskuepladsen

Den 22. og 23. juni 2018 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Aftales

KURSUS: Lovpligtig eftersyn af maskiner

Formål med kurset er at give indsigt i kontrol og tilsyn af maskiner for opfyldelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. Kurser oprettes løbende efter behov – kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

Aftales

DMS kursus Klovbeskæringskursus Malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 ERFA-grupper og opretter løbende flere fagområder: planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange flere. Ring og få en snak om hvilken ERFA-gruppe der passer til dig.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

LN Summax

LN Summax er blevet mere effektivt og tilgængeligt, så du får frigivet mere tid

LN Summax Her i LandboNord har vi videreudviklet Summax, så vi nu er førende på markedet - Vi kalder det LN Summax. Med LN Summax får du et lettere bilagsflow med færre fejlmuligheder og ikke mindst et bedre overblik.

• • • •

Du får større nøjagtighed og hurtigere registrering Du har overblik over hvornår fakturaer skal betales Høj brugervenlighed - du skal blot videresende Afsender information er udfyldt automatisk

Nem og enkel arbejdsgang Videresend din faktura fra din computer, smartphone eller tablet til dit e-arkiv. Dine bilag og faktuarer bliver automatisk sorteret og bogført.

Faktuaren ligger klar i dit e-arkiv og du kan betale den direkte i netbank, når du har tid.

Morten Langgaard Afdelingsleder, digitalisering Tlf. 2829 1841

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev