Mit landbonord juni 2018

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #02 // JUNI 2018

FREMTIDENS TEKNOLOGIER I LANDBRUGET DET BETYDER GDPR FOR DIN BEDRIFT

Trådløst netværk løste problemerne SIDE 8

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Alternativ malkning giver bedre resultater

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 5

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Fodersamarbejde blev en øjenåbner

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 6

Kommunikationskonsulent

Share farming – fremtidens iværksætteri

Helle Kjærsgaard (Kvæg) Inga Riber Kristiansen (Svin) Tina Houlborg (Planter) Rasmus Gramkow (Økonomi) Allan K. Olesen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 12

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Fjerritslev Dyrskue SIDE 19

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk

Naturmødet i Hirtshals SIDE 20

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Fredag den 17. august 2018.

FORSIDEN:

IT-konsulent i LandboNords IT-Rådgivning Finn Winther Wammen på besøg hos Lille Bisgaard ved Øsløs, hvor administrativ koordinator Thea Bigum Mikkelsen i midten og farestaldspasser Helle Krog nu har fået trådløst netværk i stalden.

2

LandboNord sikrer

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

et stærkt netværk Et netværk kan være mange ting. Et godt netværk kan gøre en forskel for den unge landmand, som har planer om at blive selvstændig. Et godt netværk kan også betyde, at der er internetforbindelse i hele staldanlægget, så mulighederne i den nye teknologi bliver udnyttet optimalt. I begge situationer er LandboNord en stærk medspiller. Både når det gælder etablering, men også når det drejer sig om at udnytte potentialet i nye teknologier. Landbruget er en af de brancher, hvor den teknologiske udvikling er langt fremme. Det betyder også, at der er mange nye ting, at skulle forholde sig til. Her har du som kunde i LandboNord en række fordele. Vi investerer og videreudvikler løbende ny teknologi, som giver mening for din bundlinje. Alt dette har vi flere artikler om i denne udgave af Mit LandboNord.

Nye krav med nye muligheder Omvendt følger der også krav til brugen af den nye teknologi, som ofte integrerer personfølsomme oplysninger.

Den 25. maj har for mange virksomheder været ventet med spænding. Det var nemlig datoen for, hvornår nye omfattende regler for håndtering af personoplysninger trådte i kraft – EU’s persondataforordning forkortet GDPR. Vi har nu passeret den magiske dato, og mange virksomheder, inklusiv LandboNord, har igangsat et stort stykke arbejde, for at være ajour med den nye lovgivning. Risikoen for at få store bøder har utvivlsomt været drivkraften for mange virksomheder, men vi har her i LandboNord heller ikke være blind for, at en gennemgang af hele virksomheden og vores arbejdsgange, er en fordel for alle. De nye regler gælder også for landbrug, så vi har også assisteret flere af vores kunder i den her proces, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet. Har du brug for rådgivning i den forbindelse, så har vi et hold af eksperter, som står klar til at hjælpe.

Opfordring til iværksættere I dette nummer kan du også læse om forskellige måder at etablere sig på. LandboNord har blandt andre hjulpet 24-årige Rasmus Sudergaard med de rigtige kontakter, så han kunne komme i gang med at realisere sin drøm om at

blive selvstændig landmand. I Rasmus’ tilfælde siger han selv, at han gik længe med tankerne om at kontakte LandboNord, men så længe han ikke havde noget konkret, ville han ikke være til besvær. Som sagt har vi i LandboNord et stærkt netværk, der også bakker op om iværksættere med nye ideer. Derfor denne opfordring til at kontakte os – ingen er til besvær. Vores rådgivere laver ikke andet end at være i tæt kontakt med landbrugserhvervet, så du er sikret den bedste sparring til at komme videre. Uanset hvor langt du er i processen. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere. God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

#02 // juni 2018

3

LEDER

Et godt image er vigtigt for landbruget Nye profiler ved roret En ny minister har sat sig til rette og lover mere fokus på miljø end på fødeva­ rer. Nu tror jeg mere, det er et forsøg på, at vinde nogle af bystemmerne tilbage til venstre end på at regeringen skifter politik. Men vi holder øje med det, og det samme gør vi med den nye præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, som måske åbner op for en bedre dialog, end der var med den foregående præsident. Det vil vi finde ud af til naturmødet i Hirtshals, hvor vi holder en times møde med hende og i øvrigt møder hende til debatterne på naturmødet. Vi ser frem til en god debatlyst til naturmødet i Hirtshals, hvor vi især skal op og debattere med de mange forskellige grønne organisationer omkring grundvand, natur, naturpleje og miljøbeskyttelsesloven. Foråret går på hæld, og det sommerag­ tige vejr er over os, hvilket er godt for afgrøderne, der snart er færdigsået. Fau­ nastriberne er også snart tilsået og giver en meget positiv omtale af landbruget. Vi håber, at vi runder de 100 km i år, således at vi for få midler kan få image­ kontoen fyldt godt op samtidig med at markfugle, småfugle, sommerfugle, bier og andre insekter får noget positivt ud af faunastriberne.

Arbejd på det gode image Image er også noget vi selv skaber, selv om Landbrug & Fødevarer snart kører en ny kampagne for at skabe et bedre image omkring landbruget. Det hele starter hos den enkelte. Det gælder eksempelvis her i foråret, hvor det er vigtigt at få fjernet jord og mudder fra vejene, at man tager hensyn til trafik­ ken, og at man ikke har plastik, der ligger i læhegnet eller i vandløbene omkring sig. Vi skal generelt blive bedre til at

4

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

rydde op efter os. Mange gør det godt, men en del har noget at gøre endnu. Det gælder vores fælles image som erhverv, vores naboers holdninger til vores gøren og laden og i sidste ende retten til at være her, så lad os for vores egen skyld sammen stramme lidt op på det.

nedladende kommentarer ikke gavner ens sag, uanset hvilken side man er på, men bare udstiller vedkommendes manglende evner til at føre en demokratisk debat.

Det er også blevet dyrskuetid, og ud af landets lidt mere end 10 dyrskuer står LandboNord for de to af dem. LandboNord afholder dyrskue i Fjerritslev den 26. maj og i Hjørring den 22. og 23. juni. Begge begivenheder giver gode forbindelser mellem land og by, og det er begivenheder, som LandboNords medlemmer bakker meget op omkring. LandboNords tema på dyrskuerne er jordfordeling, da det er noget, som vil gavne økonomien hos den enkelte landmand – samtidig med, at det vil belaste vejene mindre og give point på imagesiden.

Digitaliseringen er over os, og LandboNord har heldigvis fået truffet de rigtige beslutninger omkring det i tide, for toget kører derudaf med robotter og smarte IT løsninger. Vi er pt. den førende rådgivningsvirksomhed på området, og det er ikke bare noget, vi siger, men passer vi ikke på, så kan vi risikere at falde bagud ret hurtigt. Det er en verden i rivende udvikling og med mange spændende løsninger til fremtiden.

Vellykkede Hjemme hos møder LandboNords fem kredse er i gang med at afholde de såkaldte Hjemme hos møder, hvor 15-20 landmænd møder op hos en kollega for at debattere forskellige emner. Det var eksempelvis omkring ulven i kreds 2, pressehåndtering og politik i kreds 4 og jordfordeling i kreds 3. På sådan en aften kommer mange til orde og får svar på deres spørgsmål. Som medlemsvalgte har vi ved disse møder en god mulighed for at høre, hvad der rører sig både blandt medlemmerne og ikke medlemmer. LandboNord har også afholdt et større ulvemøde med deltagelse af 200. Det gav en god debat og indsigt både i regler på området og ulvens væsen. Også i medierne har debatten om ulven fyldt meget og næstformand Lars Mellemkjær har været vidt omkring for, at debattere om ulve, både i tv, radio og på biblioteket i Aalborg. Til debatten vil jeg gerne sige, at trusler og

LandboNord er førende indenfor digitalisering

Det er blevet økonomisk hverdag for de fleste af os igen efter et flot 2017 for mælke-/svineproducenter, og derfor er det som altid, med at få optimeret bedriften de steder, hvor man ikke er med blandt de bedste. Jeg vil slutte af med at ønske jer alle en rigtig god sommer.

Alternativ malkning giver bedre resultater Der kan være meget at hente, hvis man tænker alternativt i sin malkning. Det mener LandboNords KvægRådgivning, som for første gang i Danmark nu tilbyder malkerådgivning, som er inspireret fra Nordamerika. Traditionelt set har vi i Danmark holdt malkesættet med den ene hånd og sat pattegummiet på en ad gangen med den anden. Det er hårdt for malkeren, der får et skævt løft under påsætning og med mange

malkninger om dagen, giver det et stort slid. Et alternativ til traditionel malkning er det såkaldte mexicanermalkning, der er hurtigere og bedre for malkeren. Det mener kvægrådgiver Lasse Kruse Ledet, som er en af de rådgivere i LandboNord, der underviser i den nye disciplin. - På kort tid har metoden vist sig at være effektiv. Vi forbedrer arbejdsmiljøet for malkeren, og forbedrer samtidig malketiden. Ved at benytte metoden sparer vi i snit 2-3 sekunder pr. påsætning. I en besætning med 400 køer, svarer det til et kvarter. Ganger du det op med to malkninger om dagen, så sparer du 180 timer om året, siger Lasse Kruse Ledet.

Mexicanermalkning

Juan Quezada fra det amerikanske selskab Milk Source har været rundt og inspirere danske mælkeproducenter med sin alternative malketeknik.

Med mexicanermalkninger griber man bagerste sæt pattekopper med det bagerste af håndfladen og knækker slangerne. Med tommeltot og pegefinger griber man de forreste pattekopper, som sættes på samtidigt. Påsætning af malkesættet foregår i en bevægelse og når man løfter malkesættet med begge arme får man et lige løft, som er bedre for malkeren.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Lær selv alternativ malkning Inspirationen kommer fra Nordamerika. Her har direktør i det amerikanske selskab Milk Source, Juan Quezada, været på tur rundt i Danmark for at lære danske malkere og rådgivere om teknikken. En teknik som han har taget med fra sit oprindelsesland Mexico. Nu vil LandboNord udbrede den til endnu flere danske bedrifter. - Tilbagemeldingerne vi har fået på metoden er, at malkerne har mindre belastede skuldre, og det nu er blevet muligt for dem at malke flere køer på samme tid. Derfor ser vi et stort potentiale i at få budskabet ud til så mange bedrifter som muligt gennem vores malkekurser, siger Lasse Kruse Ledet.

Vi kan virkelig mærke en forskel Lars Roed, mælkeproducent ved Løgstør med 500 årskøer. Vi har kørt med de nye rutiner i lidt over en måneds tid og kan virkelig mærke en forskel. Både i effektivitet og helbredsmæssigt. Det har dog ikke været uden problemer, da opstartsfasen er hård på grund af gamle rutiner, som jo skal ændres radikalt, men jeg vurderer, at vi nu sparer omkring 20 minutter pr. malkning.

Det kræver det at malke ”på mexicansk”

Pas på når du malker

Kvægrådgiver Lasse Kruse Ledet, 96242539.

Arbejdsmiljørådgiver Karin Møller Larsen, 9624 2532.

Man skal dog være opmærksom på, at der er nogle ting som skal være opfyldt, for at man kan starte med at bruge mexicanermalkning.

Over kroppens store led - hofte, skulder og leddene i ryggen findes der passive strukturer, der laver stabilitet, stabiliserende muskler og bevægelsesmuskler. Det er vigtigt, at vi i vores daglige arbejde har blik for, at leddene belastes mindst muligt og musklerne udfører det arbejde, de er skabt til, ellers er der øget risiko for uhensigtsmæssigt slid og smerter. Ved traditionel malkning risikerer du over tid en ubalance i muskulaturen, som vil give øget muskelspænding og smerter. Ved den alternative malkemetode er graden af statisk arbejde reduceret markant, hvilket slider mindre på kroppen.

• Man skal malke bagfra i malkestalden. • Indtagstidspunkt for vakuum skal ændres. • Gulvet i malkestalden skal gerne kunne sænkes, da man skal stå længere nede for at kunne sætte ordentligt på. • Centralerne må ikke være for tunge.

#02 // juni 2018

5

Fodersamarbejde blev en øjenåbner

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Fakta om bedriften

Svineproducent Niels Andersen (th) har sat et hold til foderindkøb med chef for foder Peter Jakobsen (tv) i spidsen.

En øget konkurrence og ustabile foderpriser har gjort det attraktivt at sende sit indkøb af foder i licitation. Med den rette rådgivning sparede svineproducent Niels Andersen omkring 150.000 kroner ved at vælge et alternativt tilbud, end det han normalvis plejede at benytte sig af, uden det gik ud over kvaliteten.

Lars Winther og besætningens dyrlæge blev udbudsmaterialet lavet, så Niels Andersen kunne være sikker på, at kvaliteten blev den samme. - Vi ser ofte, at svineproducenter får forskellige bud på alternative sammensætninger af foder fra deres leverandører. Det kan hurtigt blive svært at gennemskue, og de fleste besætninger kan ikke klare for mange udsving. Ved at lave så detaljeret et udbudsmateriale som muligt, så sikrer vi, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten, siger Peter Jakobsen.

Et effektivt snik-snak-filter For et år siden valgte svineproducent Niels Andersen at skifte strategi, når han skulle indkøbe foder. I stedet for selv at vælge et fodertilbud, som var svært at gennemskue, så samlede han et hold af eksperter til at vælge en leverandør. Leverandøren skulle kunne levere et lignende kvalitetsprodukt, men til en skarpere pris. - Jeg havde mod på at se, om der var andre alternativer, end det jeg plejede at benytte mig af. Foderkonceptet passede godt i min besætning, så kvalitetsmæssigt skulle det være det samme. Det var primært et spørgsmål om pris, siger Niels Andersen. Derfor kontaktede Niels Andersen LandboNords SvineRådgivning, så der kunne sættes et hold med henblik på at sende foderindkøbet i licitation. Her blev chef for Foder, Peter Jakobsen, tovholder på projektet. Sammen med svinerådgiver 6

Efter indkøbet var blevet sendt i udbud, så oplevede Niels Andersen en markant forskel fra tidligere år. Da Peter Jakobsen var tovholder på projektet, så var det også ham, som Niels Andersen henviste til, hvis der var spørgsmål eller bud på alternativer. - Det var egentlig ret nemt. Jeg havde fokus på den daglige drift, så hver gang en foderleverandør ringede mig op, så sendte jeg bolden videre til Peter. Han blev mit ”snik-snak-filter”, så jeg ikke behøvede at forholde mig til detaljerne, siger Niels Andersen.

Besparelse på omkring 150.000 kroner Da tilbuddene til sidst landede på Niels Andersens bord, viste det sig, at det godt kunne svare sig at udfordre foderleverandørerne. Omkring 150.000 kroner sparet

800 søer med salg af 26.500 smågrise ved 30 kilo. Dyrker 300 ha blandt andet med korn til foder, som i høst handles med foder til grisene.

ved at vælge en alternativ leverandør, som minimum kunne levere samme kvalitet. - Det er bestemt ikke et ringere produkt, jeg har fået. Tingene er blevet kørt på en saglig måde, hvor der hverken er blevet smækket med døre eller brændt nogle broer. Det har været fair for alle. Ingen er blevet spillet op mod hinanden, så jeg kan være bekendt at få et nyt tilbud en anden gang, siger Niels Andersen.

En dyrt købt tryghed Niels Andersens eksempel er ikke ekstraordinært. Der er store udsving i foderpriserne, og konkurrencen blandt foderleverandørerne er øget, så der er ifølge Peter Jakobsen god grund til at være godt forberedt til årets vigtigste handel. - Det er vigtigt at følge markedet og ikke mindst vide, hvad man vil have. Derfor er forberedelsen altafgørende, hvor man får defineret sine krav til blandinger, så du opnår den bedste produktivitet i besætningen. Det kan godt være, at der er en tryghed ved at vælge den samme foderleverandør år efter år, men det kan være en dyr fornøjelse på bundlinjen, siger Peter Jakobsen.

Fremtidens

teknologier er i landbruget

Af digitaliseringskonsulent Peter Heidemann, peh@landbonord.dk

På blot få år har landbruget oplevet en digitaliseringsgrad, som gør de fleste andre brancher misundelige. Store mængder data bliver omdannet til brugbar viden, som giver landmanden overblik og indsigt i blandt andet økonomiske nøgletal. I takt med at landbrugene bliver større og mere specialiserede, så vokser efterspørgslen på specialiseret viden og teknologi også. Derfor har LandboNord de seneste år rekrutteret flere specialiserede medarbejdere og investeret i nye teknologier, der gør LandboNord førende på området. Blandt andet er det lykkedes at have fokus på innovation, og at videreudvikle flere digitale ydelser, som i dag er unikke for LandboNord. - Landbrugets digitale regnskabsprogrammer er udviklet centralt til stor gavn for alle rådgivningsvirksomhederne i DLBRregi, men vi spottede hurtigt et potentiale i at tilbyde IT services, der gør en positiv forskel i hverdagen for den enkelte kunde, siger afdelingsleder for Digitalisering i LandboNord, Morten Langgaard.

Værdifuld viden og brugervenlighed Det er blandt andet online regnskabsprogrammet, Summax, som er kommet under kærlig behandling. Med LandboNords version, LN Summax, er det lykkedes både at lave et mere effektivt setup og at udvikle en gratis app, LandboNord Scan, der med få tryk på mobilen omdanner fysiske bilag til digitale. Langt størstedelen af de fakturaer og bilag man modtager er allerede digitale i form af e-mails, og i stedet for at

LandboNords app, LandboNord Scan kan hentes gratis til både Android og iPhone, og arbejder automatisk sammen med LN Summax e-arkiv.

gøre dem fysiske igen ved at printe dem ud og sætte dem i den traditionelle bilagsmappe, er der meget effektivitet at hente ved at bevare bilagene digitalt. De få fysiske bilag man modtager med posten eller i form af kvitteringer for udlæg o.a. klares med den nye app. Man tager et billede med app’en, godkender bilaget, og det sendes automatisk til kundens e-arkiv, der taler sammen med bogføringsprogrammet Ø90.

eksempelvis muligt at få et dag-til-dag overblik over økonomien på bedriften, og med lanceringen af Dashboard på www.landmand.dk, bliver samtlige nøgletal opdateret dagligt på én side. Et overblik som ikke kendes fra ret mange andre brancher, siger Morten Langgaard.

- Den teknologiske udvikling i landbruget går stærkt i øjeblikket, og det giver nogle muligheder, som vi ikke havde tidligere. Med LN Summax er det

I takt med at de digitale løsninger bliver mere og mere effektive og nemme at anvende, er der også flere og flere kunder, der bliver digitaliserede. I dag er omkring 1.200 af LandboNords kunder i en eller anden grad digitaliserede, og efterspørgslen er stigende.

Video om LN Scan Scan QR-koden eller indtast adressen https://goo.gl/dW9zbT

Video om Dashboard Scan QR-koden eller indtast adressen https://goo.gl/Me8siW

#02 // juni 2018

7

Trådløst netværk løste problemerne IT-konsulent Finn Winther Wammen (tv), administrativ koordinator Thea Bigum Mikkelsen (midt) og farestaldspasser Helle Krog (th).

Når staldanlægget ligger på et sted med dårlige modtagerforhold, kan det være en udfordring at indføre ny teknologi i stalden. Men der er næsten altid en løsning. Det mener IT-konsulent i LandboNords IT-Rådgivning, Finn Winther Wammen, som i øjeblikket sparer flere landmænd for frustrationer. På kort tid er de digitale registreringer blevet et vigtigt arbejdsredskab i stalden. Blandt andet på svinebedriften

Lille Bisgaard ved Øsløs - 1000 søer med produktion af 34.000 grise om året - 1/3 sælges som 7 kilos grise - 2/3 sælges som 20 kilos grise

8

Til forskel fra før, så er det nu muligt at udnytte potentialet i den nye teknologi hele tiden takket være en stabil forbindelse.

ved Øsløs, hvor Helle Krog er farestaldspasser. Det seneste års tid er stalden blevet opgraderet med ny teknologi, som kræver en stabil internetforbindelse. Men det har der langt fra været.

halvt. Vi ville have det fulde udbytte, så derfor kontaktede vi LandboNord for at høre, om Finn kunne tilbyde en løsning på problemet, siger Thea Bigum Mikkelsen.

- Det var både frustrerende og irriterende. Jeg brugte fem til seks timer i ugen blot med at løbe frem og tilbage for at komme i nærheden af en trådløs netforbindelse. Nogle steder kunne vi arbejde off-line, mens det andre steder slet ikke fungerede. I teorien skulle det kunne køre på mobildata, men da vi er i et dækningsmæssigt hul, var det op ad bakke, siger Helle Krog.

Løsningen var ikke længere væk end i stuehuset. Her var der nemlig blevet lagt internet ind, som i første omgang blev brugt på kontoret og privat. Men det skulle hurtigt vise sig, at der lå et større potentiale.

Ville have fuldt udbytte Da omfanget af problemerne var kendt, blev LandboNords IT-Rådgivning kontaktet. Investeringen i den nye teknologi var slet ikke gået som planlagt, og administrativ koordinator på bedriften, Thea Bigum Mikkelsen, blev hurtigt klar over, at det her var mere end blot opstartsproblemer. - Vi kunne ikke leve med at have investeret i en løsning, som på grund af dårlige forbindelsesforhold, kun fungerede

- Efter at have analyseret ejendommens behov for dækning, valgte vi at montere to trådløse forbindelser ude i staldene. Rent praktisk trak vi kablerne til de udvalgte steder, hvor forbindelserne skulle monteres, hvorefter det var folkene her på stedet, som monterede forbindelserne i loftet, siger IT-konsulent i LandboNords IT-Rådgivning, Finn Winther Wammen.

En verden til forskel Forskellen kunne mærkes øjeblikkeligt. Fra at ligge i et dækningsmæssigt hul, var der nu fuld dækning i alle staldene.

Video om etablering af WiFi

WiFi i kvægstalden Af kvægrådgiver Morten Otte, mot@landbonord.dk

Hør hvad Finn Winther Wammen kan tilbyde i forbindelse med etableringen af trådløst netværk i stalden: https://goo.gl/isXVcN Eller scan QR-koden her:

Senderne er placeret højt og strategisk oppe under loftet i staldene for at sikre den bedste dækning.

Nu var det slut med at løbe rundt for at få dækning eller indtaste håndskrevne noter på et stykke papir. - Det er blevet meget nemmere. Det er skønt at vi med signalet i orden kan gå ud og gøre det, som vi har planlagt. Jeg skal ikke længere gå rundt og spekulere på, om jeg har glemt at registrere noget, da data bliver lagret med det samme. Nu kan jeg eksempelvis scanne søerne ind i én arbejdsgang, siger Helle Krog. Thea Bigum Mikkelsen deler også glæden ved, at bedriften nu endelig får fuldt udbytte af investeringen i ny teknologi – også selvom det krævede en ekstra indsats.

- Vi er blevet mere effektive, fået et større overblik samtidig med, at der er kommet mindre spildtid. Da vi nu, via det trådløse netværk, kan opdatere data med det samme, så passer de også overens med virkeligheden, så der er styr på dyrene. Investeringen i det trådløse netværk var det, der skulle til. Og det har klart været investeringen værd, siger Thea Bigum Mikkelsen.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Stabil adgang via WiFi løser mange udfordringer i stalden: - Altid fuld adgang til SMARTKOEN - Alle registreringer er altid online - Altid adgang til Videoovervågning af kælvningsboks etc. - Adgang til App for tilmelding af døde dyr - Fjernsupport er muligt for ejere og driftsledere når de ikke er på ejendommen Alt hvad der kan registreres på stedet, sikrer det bliver gjort!

WiFi i svinestalden Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk

Stabil adgang via WiFi løser mange udfordringer i stalden: - Alle produktionsdata er altid opdaterede. - Videoovervågning af gårdspladser sender stabilt via WiFi. - Apps til bestilling af foder og tilmelding kan døde grise foretages når det er aktuelt. - Fjernsupport er muligt for ejere og driftsledere når de ikke er på ejendommen. - Automatisk overvågning af temperatur på sæd- og køleskabe til medicin og vacciner.

Finn Winther Wammen laver individuelle løsninger til den enkelte bedrift. Her i Øsløs etablerede han netværket i samarbejde med folkene på stedet

#02 // juni 2018

9

10

PRÆCISIONSJORDBRUG

Vi ser alt det, du ikke ser Præcisionsjordbrug er det nye sort indenfor gødskningsstrategi, og vi er selvfølgelig med på moden i LandboNord. Derfor har vi i PlanteRådgivningen investeret i en ny drone, som kan hjælpe os med at lave tildelingskort til gavn for jer. På dronen sidder der nemlig et kamera, som kan afsløre en usynlig verden i planterne. Svaret er multispektralt Kameraet er et multispektralt kamera. Det betyder, at kameraet udnytter både synligt og ikke synligt lys, altså ultraviolet lys og infrarødt lys, til at afsløre detaljer, som det menneskelige øje ikke ser. Kameraet skal være med til at vurdere planternes sundhed. Det kan det blandt andet ved at vise grønmassen, NDVI, i planterne. I de planter der er sundest, er der mest grønmasse. Det vil sige, at vi har et redskab, der kan fortælle os og landmanden, hvis noget er galt, før vi selv kan se det, og så kan vores planteavlskonsulenter hjælpe med at løse problemet, inden det bliver for stort. Det sparer både tid og penge.

Dronen skal overflyve landsforsøg Dronen skal blandt andet flyve over vores kvælstofforsøg, hvor vi på den måde kan måle, hvor biomassen er størst på tværs af de forskellige led i forsøget. Det er et rigtig godt værktøj til at hjælpe med at vurdere forsøgene løbende. Det kan rent visuelt være svært at skelne mellem sundheden i planter, der har fået næsten den samme mængde gødning. Her kan den nye drone nemmere se for-

skellen imellem to parceller, der har fået fx henholdsvis 200 kg kvælstof og 250 kg kvælstof igennem vækstsæsonen. På billedet vises et dronebillede, af en række parceller i en forsøgsmark. De 4 helt røde parceller stikker ud – disse parceller har ingen gødning fået. Ligeledes kan man se de sundeste parceller i form af de grønneste pletter på billedet.

Gøder du hele din mark ens, eller tager du højde for forskelligheder? Dronen er også et glimrende redskab til at lave gødningstildelingskort. Det kan satellitter også bruges til - når der er (næsten) skyfrit. Tværtimod kan dronen flyve og måle i al slags vejr, stort set, hvilket er en stor fordel, når der er overskyet, og satellitterne ikke kan måle igennem sky-

Af forsøgsmedarbejder/dronefører Kim Vestergaard Jacobsen, kvj@landbonord.dk

Af planteavlskonsulent Tina Houlborg, tih@landbonord.dk

dækket. Derudover er dronen også mere præcis i målingerne i forhold til satellitterne, da vi kun flyver i 40 meters højde, og ikke måler fra flere kilometers højde. Dronen kommer forbi, når du har behov for det – det gør satellitterne ikke.

Hvor jævn er din mark og hvor mange afgrøder er spiret frem? Den nye drone kan bruges til at vurdere højdeforskelle på marken. Den kan altså afsløre selv de mindste vandhuller på marken. Derudover har den også indbygget software til at kunne tælle majs og roer i de tidlige stadier.

Vi er unikke til gavn for dig!

Et billede taget med det multispektrale kamera, af en række parceller i en af vores forsøgsmarker. De 4 helt røde parceller stikker ud – disse parceller har ingen gødning fået. Ligeledes kan man se helt små forskelle i de øvrige parceller, hvilket ikke er synligt for det menneskelige øje. Disse forskelligheder kan vise, hvor man skal være opærksom på mulige problemstillinger i marken. Billederne skal anvendes sammen med almindelig sund landmandsfornuft, og man må ikke reagere alene ud fra dem.

Med vores nye drone er vi unikke i LandboNord, da der kun er meget få andre rådgivningsvirksomheder indenfor landbrug, der har en tilsvarende mulighed for at lave multispektrale billeder. Som landmand kan du få gavn af vores nye redskab, da vi kan lave en overflyvning af dine marker, og få timer senere modtager du en fil med et tildelingskort på din mail, som du kan overføre til din gødningsspreder, og så er det ellers bare om at komme ud og sprede gødning med mere præcision. Hvis din gødningsspreder er forberedt til at modtage tildelingsfiler, er dit udstyr klar til at få besøg af Kim og dronen. Ring på tlf. 96 24 25 66 og få et uforpligtende tilbud.

#02 // juni 2018

11

Share farming – Fremtidens iværksætteri Hvis du drømmer om at blive selvstændig landmand, er tiden i øjeblikket gunstig. Aldrig har der været så mange ejendomme til rådighed og behovet for generationsskifter er støt stigende. Hos LandboNord oplever vi en stor efterspørgsel på unge mennesker med mod og evner til det selvstændige liv. Bankerne mangler kandidater til generationsskifter eller tomme ejendomme. Samtidig står der flere investorer eller landmænd med økonomi til ejendomskøb, men som mangler én til at bruge de driftsbygninger der følger med jorden.

Er en gæld på 30 mio. kr. selveje? Vi hører tit om bankernes krav til egenkapital, som sjældent kan opfyldes via den hårdt optjente etableringskonto, i bedste fald dækker opsparingen størstedelen af handelsomkostningerne. Muligheden er her at dække sig af ved hjælp af Vækstfond, sælgerpant eller andre finansieringsformer, som trods alt stadig blot er gæld i sin traditionelle betydning. Alternativt kan vi skue mod håndværkerbranchen, som er et af de mest dynamiske erhverv, når det kommer til iværksætteri. Her starter tømmersvenden med en gammel varevogn og en boremaskine. Med kort kredit til kunderne og en masse arbejdstimer, skaber de deres egen likviditet fra bunden. Når bilen og værktøjet er betalt, står de med et reelt selveje, hvor valget mellem fortsat drift, ekspansion eller afvikling, ikke er et spørgsmål man behøver stille til sin bankmand.

Kan man sammenligne håndværkere og landmænd Både ja og nej – Uanset landbrugets

12

størrelse, er det svært at komme i gang for mindre end 2 mio. kr., hvilket med den rette produktion og omsætning dog stadig er en håndterbar størrelse for de fleste kreditorer. Med en fornuftig drift og skarp afdragsprofil, bør målet herefter være at afvikle alt bankfinansiering over 5-7 år, så virksomhedens egenkapital til den tid, svarer til besætningens handelsværdi.

Af strategi og Virksomhedskonsulent Martin Svaneborg, msv@landbonord.dk

Det gode samarbejde Det skal gøres rigtigt! Samarbejdsaftaler og kemi er grundstenen. Samtidig er en god handel kendetegnet ved, at begge parter får et udbytte. Man skal derfor være klar til at give køb og gå på kompromis. Som bortforpagter er grovfoderforsyning og aftagning af husdyrgødning de primære opgaver, som skal løses. Der findes forskellige modeller til afregning af foder, og de vil være vidt forskellige i de enkelte sager. Hos LandboNord har vi forskellige skabeloner til samarbejdsaftaler, som kan tilpasses det enkelte projekt. Derudover står vi klar med et specialiseret hold, som kan hjælpe med bl.a. netværk, faglig sparring og juridisk hjælp.

Er Share farming kun for de unge? Vi ser et stort potentiale for planteavlere og maskinstationer. Korn er i disse tider ikke en guldrandet forretning, hvilket gør det attraktivt for planteavleren at lægge om til grovfoderproduktion. Mange skal modnes til denne tankegang, men vi tror på, at der kan skabes et dynamisk marked for foderproduktion og øget specialisering.

I god tid En etablering sker ikke på 3 måneder. Vi tror på, at man skal starte i god tid, så både rådgiver og bank kan lære dig at kende, inden virksomhed og gæld stiftes. Her tilbyder vi en fuld screening af dig som person og dine professionelle kvali-

teter, herunder produktionsresultater og erfaring. I en sådan proces forholder vi os konstruktivt til dine stærke og svage sider. Resultatet bliver et håndgribeligt produkt, som kan bruges til præsentation overfor kreditorer. Det kan også vise sig, at der mangler enkelte elementer i profilen, som skal udvikles for at opnå mulighed for etablering. Med vores anbefaling i hånden, kan man herefter målrette sin videre udvikling og hermed skabe det bedst mulige udgangspunkt.

Forpagters fordele - Lav gæld og mulighed for godt afkast - Bliv selvejer på 5-7 år - Springbræt til noget større

Bortforpagters fordele - Afkast på overskydende bygninger - Øget afkast ved grovfoder ift. korn - Forbedret sædskifte

Rasmus Sudergaard drømmer om at blive selvstændig mælkeproducent, og med rådgivning fra LandboNord er han kommet godt på vej.

Rasmus fik den

nødvendige rådgivning 24-årige Rasmus Sudergaard har altid drømt om at blive selvstændig, og da han kontaktede LandboNord begyndte der for alvor at ske noget.

se i dag, har været en fejl. Man kan lige så godt gå i gang med at få lagt en plan for en etablering, så man er så godt klædt på som muligt, når muligheden byder sig, siger Rasmus Sudergaard.

Rasmus Sudergaard har altid gerne ville være selvstændig, men som ung kan det være svært at låne til en gård. Derfor gik Rasmus på jagt efter nogle kontakter på landmænd, som var interesserede i at leje noget ud.

Driftsøkonom i LandboNord, Martin Svaneborg, rådgiver flere unge iværksættere, og Rasmus Sudergaard er ikke den eneste, der bliver overrasket over, hvilke muligheder der er med LandboNord som samarbejdspartner.

miljøafdelingen. Havde jeg bare været mig selv, så kunne jeg blive ved med at ringe rundt til nogen, som måske aldrig havde prøvet det her før. I LandboNord ved rådgiverne, hvem vi skal have fat i, siger Rasmus Sudergaard.

- Umiddelbart er det ikke altid at ejendommene er slået op til leje, så jeg havde brug for nogle gode kontakter. Derfor var det vigtigt med et netværk for at komme i gang, så jeg kontaktede blandt andet LandboNord. Her blev jeg positivt overrasket over, at man så gerne ville hjælpe, siger Rasmus Sudergaard.

- Med den kontaktflade vi har, kan vi både skabe kontakter, som Rasmus har oplevet, men derudover kan tæt dialog med banker, mæglere og landmænd skabe konstruktive løsninger, som ikke umiddelbart er synlige for omverdenen, siger Martin Svaneborg.

Mulighed for gratis etableringsrådgivning

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

En stærk samarbejdspartner

Gennem LandboNord fik Rasmus blandt andet kontakt til folk, som var interesserede i at investere i den idé, som han havde gået med gennem længere tid. Nu var der potentiale til, at den blev til noget, men umiddelbart havde Rasmus ikke tænkt på at kontakte LandboNord.

Ifølge Rasmus Sudergaard, så har en af de store hindringer for at kontakte en rådgiver været rygter om, at det skulle være dyrt at få hjælp. Rasmus Sudergaard synes nu, at han har fået god og nødvendig rådgivning for sine penge. Han er kommet godt på vej, og regner snart med at kunne komme i gang.

- Jeg havde nok tænkt, at jeg ikke ville være til besvær, da jeg ikke var særlig langt i processen. Men det kan jeg godt

- LandboNord har rådgivere i forskellige afdelinger, så udover at trække på økonomirådgivningen, har jeg også brugt

Martin Svaneborg opfordrer flere unge iværksættere til at kontakte LandboNord til en uforpligtende snak om drømme og muligheder. - Med det rigtige projekt og den rette profil, så yder LandboNord den første rådgivning via Gratis Etableringsrådgivning. Det vigtigste for os er at skabe en god etablering, så fundamentet er i orden. Kontakt os på 96242424, uanset om det drejer sig om etablering eller andre/nye karriereveje, så kan vi trække på et unikt netværk, som helt sikkert hjælper dig i den rigtige retning, siger Martin Svaneborg.

#02 // juni 2018

13

NYT FRA LN MINK

Få styr på Likviditet

Fremstillingspr is

Det er vigtigt i en tid som denne, at gøre noget, der hvor man som avler selv har en indflydelse. Og det er på fremstillingsprisen og på merindtægten pr. skind. Minkavlerne er på vej ind i tredje år med salgspriser, der er under produktionspris, og opsparingen er for mange ved at være brugt. Ved de sidste tre auktioner er prisen kun gået én vej, og det er nedad. Flere aktører meddeler desværre, at dette kan fortsætte i flere år. For selvom verdensproduktionen af minkskind falder, er der stadig lige mange cm2 skind på markedet, fordi vi som verdens bedste minkavlere har været så dygtige til at producere større skind år for år.

Af virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt, ker@landbonord.dk

er dit liv, kommer pengene helt af sig selv. Med mange års erfaring på bagen, har vi erkendt, at dette råd kun er delvist sandt. Det er helt korrekt, at det kræver en passion for erhvervet, for at få det til at lykkes. Der skal lægges mange timer og tanker i bedriften for at få de bedste resultater. Dog kræver det lidt mere omhu og økonomisk sans for at få det til at give overskud til alle tider. Likviditeten trykker hos rigtigt mange nu, og vi mærker en øget efterspørgsel fra banker på yderligere information i og omkring budgettet, og der er det især vigtigt at skabe den fornødne arbejdsro hos avleren, skindpriserne til trods.

Af minkrådgiver Margit Skovbjerg

Minkavleren skal tage endnu mere ansvar for økonomitallene og forholde sig til, hvor det er muligt at hente noget på bundlinjen - både i bedriften, men også på den private side. Vi har haft rigtig god erfaring med en skarp, præcis og objektiv tilgang. Vi tager afsæt i først at få skabt overblik på produktion og driften via et opstartsmøde, hvorfra der kan iværksættes flere tiltag som følge af en analyse af bedriften. Vi analyserer økonomitallene og f.eks. i samspil med et besøg fra vores produktionsrådgiver, opstiller vi muligheder og handlingsplan – alt samlet i ét. Det giver et godt overblik og samtidig et stærkt underbyggende materiale til banken – både i forhold til regnskab eller budget.

Men med vores 30 år i branchen har vi lært en ting, og det er, at man ikke kan forudse eller påvirke skindpriserne. Der bliver brugt meget energi på at tale om skindpriserne. Hvorfor er de lave, og kommer de nogensinde til at stige igen? Da vi startede som minkavlere i 2000 var der en ældre minkavler, der gav os to gode råd. Det første råd var: Du skal skrive en seddel til dig selv, som du skal have liggende i din skrivebordsskuffe. Den skal du kigge på, når skindpriserne er skyhøje, og når de rammer bunden. På denne seddel skal der stå: DET BLIVER IKKE VED! Ligesom en sådan reminder kan give håb nu, når kassen er ved at være tom, så burde den have manet til besindighed, da priserne var meget høje. Det andet råd som den gamle minkavler gav os var: Hvis du har mink for at tjene penge, tjener du ingen, men har du mink, fordi det

14

Virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt.

Sådan reducerer du risikoen for

afrikansk svinepest

i Danmark Afrikansk svinepest breder sig i øjeblikket hastigt fra øst mod vest og nærmer sig den tyske grænse. Vi ved, at det ikke kun er vildsvin, der spreder smitten, men også mennesker og køretøjer. Læs derfor her, hvad vi alle bør gøre for at minimere risikoen for afrikansk svinepest og andre sygdomme i Danmark. Ansvaret er fælles Det er ejer og medarbejderes ansvar at overholde regler og retningslinjer for smittebeskyttelse, så risikoen for indslæbning af uønsket smitte minimeres mest muligt. For at svinesygdomme forårsaget af bakterier smitter i besætningen, skal de så at sige slæbes ind i besætningen, enten med personer, tøj, støvler, dyr, redskaber, foder eller strøelse. Salmonella, smitsom nysesyge, skab og svinedysenteri er gode eksempler på infektioner, der kan slæbes ind i besætningen.

De vigtigste områder i smittebeskyttelse af besætningsområdet er: • Personadgang • Foder/strøelse • Udmugning af dybstrøelse • Udleveringsforhold for levende grise, herunder grise til eksport • Indkøb af avlsdyr og smågrise, herunder karantænestalde til indkøbte avlsdyr • Skadedyrsbekæmpelse • Andet dyrehold i besætningen.

Følg altid disse regler • Kun indgang i besætningsområdet via forrummet, skift fodtøj og beklædning samt vask og desinficér hænderne • Det er forbudt at anvende køkken- og madaffald som foder til svin

• Hvis en person kommer fra eller har besøgt et højrisikoområde*, skal der holdes mindst 24 timers karantæne, inden medarbejderen går ind i besætningsområdet. Vores anbefaling er minimum 48 timer • Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medtaget fra udlandet må ikke være i besætningsområdet.

Af rådgivningschef Agriculture, chefkonsulent Svin, Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk Husk, at ansvaret er fælles! Det gælder især afrikansk svinepest. Rammes bare én dansk svinebesætning, rammes hele Danmarks eksport!

* Højrisikoområder er i skrivende stund (8. maj 2018) alle lande udenfor EU samt Norge, Kroatien, Slovakiet, Grækenland, Italien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien, Finland, Rusland, Hviderusland, Ukraine og Moldova. 12 timers karantænetid fra besøg i anden dansk besætning med lavere sundhedsstatus reducerer smitterisikoen ved personadgang. Når personer bringer redskaber eller andet udstyr ind i staldområdet, skal der foreligge en procedure for, hvordan redskaberne bringes ind i besætningsområdet.

Godkendte transportører Som svineproducent bør man udelukkende anvende DANISH-godkendte transportører. Det har for nylig været nødvendigt at fjerne godkendelsen fra nogle transportører. Tjek derfor altid listen med godkendte transportører. Anvender man ikke godkendte transportører ved afhentning af grise, skal man inden læsning af dyrene have udleveret et vaskecertifikat (gælder for biler, der har kørt udenlands) eller et transportdokument (gælder biler, der har kørt indenrigs). Man har som svineproducent selv ansvaret for, at bilen har overholdt en eventuelt karantæne, og man er forpligtet til at opbevare godkendte vaskecertifikater og transportdokumenter i op til to år. Husk som minimum at hente appen ”Tjekvogn”, hvor I kan søge på lastbilernes nummerplader og kontrollere vaskestatus. Lastbiler må ikke bakke til og gøre klar, før I har kontrolleret lastbilen og tjekket dens vaskestatus.

Se aktuelt overblik over Afrikansk svinepest for de enkelte lande ved hjælp af denne QR kode eller på SEGES’ hjemmeside.

Se den altid opdaterede liste over godkendte transportører ved hjælp af denne QR-kode eller på SEGES’ hjemmeside. #02 // juni 2018

15

PERSONDATAFORORDNINGEN

Det betyder GDPR for din bedrift I de sidste 2 måneder har vi, Christian Ameland Nielsen og jeg, turneret det ganske land rundt og besøgt landbrugere med den fortælling, at der pr. den 25 maj i år kommer et nyt regelsæt fra EU om netop persondata, som kan medføre mere papirarbejde for landmænd – i en ellers allerede meget papirfyldt hverdag. Når vi kommer rundt bliver vi naturligt mødt med det spørgsmål, som kan formuleres som, at: Hvordan kommer det regelsæt så til at påvirke landmandens dagligdag konkret? Et af de steder, hvor dagligdagen bliver anderledes, er pligten til at dokumentere de ting, man gør med persondata. Det er ikke længere nok at sikre, at man gør tingene rigtigt, man skal også skrive ned og kunne dokumentere, at det er tilfældet.

Behandling af data Denne dokumentationspligt medfører bl.a., at man skal lave en såkaldt fortegnelse over de ting, man gør med persondata. Du skal i denne fortegnelse opliste, hvad formålet med behandlingen af persondata er. Du skal også oplyse, om du benytter en såkaldt databeskyttel-

16

sesrådgiver. Det er en, som har forstand på og har taget en uddannelse i, hvordan man bedst garderer mod at uvedkommende får ulovlig tilgang til persondata, at persondata bliver ændret, eller at de bortkommer. Vi kan ikke komme på et tilfælde, hvor dette skulle være nødvendigt for landmænd. Forpligtelsen til at udpege kommer bl.a. kun på tale for offentlige myndigheder og virksomheder, som ellers har det som kerneaktivitet at behandle persondata. Forsikringsselskaber kan under visse omstændigheder falde under denne kategori. I fortegnelsen skal du også opliste de persongrupper, hvis persondata du behandler. Det kunne være dine ansatte eller dine leverandører, som du så skal anføre. Man skal dog ikke til at skrive navn og kontaktoplysninger på alle de ansatte, man har på lønningslisten eller hver enkelt leverandørs navn og kontaktoplysninger. Det er alene nødvendigt, at man anfører hvilken gruppe af personer, som der behandles persondata om, altså eksempelvis dine ansatte. Fortegnelsen skal også indeholde en angivelse af de modtagere, du eventuelt sender persondata videre til. For de landmænd, som vi har besøgt, har dette hovedsageligt været LandboNord. Eksempelvis er persondata på ens medarbejdere blevet sendt videre til LønService i LandboNord, som hjælper med lønindberetning og lønberegning og oprettelse samt ændring af lønmodtagernes stamdata. Overførsel af persondata til lande uden for EU og EØS skal også angives, hvis dette sker.

Sletning af data Slettefrister for persondata er også noget, der bør angives. Persondata må

opbevares, uden at man sletter dem, så længe der er et sagligt formål med at have dem, eller hvis lovgivningen dikterer, at de skal opbevares uden sletning i en given periode. Det kan fx være pålagt en landmand at opbevare oplysninger om leverandører, som har sendt en faktura til landmanden, i op til 5 år i henhold til bogføringsloven. Der vil derfor ikke være et krav om, at disse oplysninger slettes før udløbet af de 5 år. Det kan også være, at man vil beholde sine medarbejderes data i 5 år, for at have den fornødne dokumentation til at kunne imødekomme et erstatningskrav fra medarbejderen.

Personfølsomme data Kategorierne af persondata skal også anføres. Her kan du oplyse, at du behandler almindelige oplysninger såsom navn og adresse og følsomme oplysninger såsom helbredsoplysninger samt cpr. nr. Det er dog vigtigt, at det besvares specifikt i forhold til den persongruppe, man har persondata på. Endelig skal du i fortegnelsen anføre, hvilke sikkerhedstiltag, du har for at beskytte de persondata, du behandler. Det kan være, du har aflåst dine ansættelseskontrakter i et pengeskab. Så er det, hvad der skal anføres i fortegnelsen. Fortegnelsen kan laves i et word-dokument. Det eneste krav er, at det laves elektronisk og skriftligt, så det altid kan fremsendes til myndighederne på opfordring.

Fortegnelsen er ikke det eneste, som du nu skal have styr på. Du skal også give de personer, du behandler personoplysninger om, en række selvstændige oplysninger.

Oplysningpligt Det kan du fx, overfor dine medarbejdere, gøre ved at hænge det op i jeres fælles mødelokale, hvis I har sådan et. Det kan også gives ved at indføje det i medarbejderhåndbogen eller som et tillæg til ansættelseskontrakterne. Men hvad er det så du skal oplyse om? Det er egentlig nogle af de samme ting, som du angiver i fortegnelsen. Dette gælder fx slettefristen, formålet med behandlingen af oplysningerne, om oplysningerne sendes ud af EU og EØS, om de modtagere, der er af oplysningerne samt om der benyttes en databeskyttelsesrådgiver. Så her vil du let kunne kopiere oplysningerne fra fortegnelsen over i den meddelelse, som de enkelte personer får.

Bliv klædt på Foruden at give oplysninger til fysiske personer om deres rettigheder og udarbejde fortegnelse, er der også andre forhold med den nye persondataforordning, du som virksomhedsejer skal have styr på – det får du, hvis du deltager i vores aften med fokus på den praktiske håndtering af persondataforordningen, som afholdes i øjeblikket.

Af advokat og partner Carsten Jacobsen, Norden Advokatfirma, cja@nordenadvokat.dk

Kontakt LandboNord på 9624 2424 for yderligere information.

Folks rettigheder Der er dog også nogle ting, som de pågældende personer skal oplyses om, som ikke behøves medtaget i fortegnelsen. Det er eksempelvis oplysninger om de rettigheder, som de enkelte personer, hvis persondata du behandler, har. Det kan være retten til at anmode om at få indsigt i personoplysningerne. Det kan også være retten til at få slettet sine oplysninger igen eller få begrænset behandlingen af dem. Mange af de rettigheder, som de enkelte har, er dog ikke uden begrænsninger. Medarbejderen, hvis personoplysninger du behandler, kan fx ikke kræve at få indsigt i alle oplysninger om denne, hvis der ved denne indsigt vil kunne ske krænkelse af andres rettigheder. Pligten til at oplyse om disse forhold er udskældt – og med god grund. Den skal egentlig som udgangspunkt gives i relation til alle fysiske personer, som man behandler personoplysninger om. Eksempelvis også den ansøger, hvis CV eller anbefaling man modtager, selvom man ikke ender med at ansætte den pågældende. Pligten til at oplyse om disse forhold har egentlig været en pligt i det regelsæt, som også gjaldt forud for persondataforordningens vedtagelse – persondataloven.

Fremvisning af forsøgsmark Onsdag den 4. juli er der fremvisning i LandboNord og AKVs forsøgsmark beliggende på Try Hedegaard, Hedegaardsvej 12, Try, 9330 Dronninglund. Der er rundvisning fra kl. 14.00-16.00 og fra kl. 19.00-21.00. Alle er velkomne, og i forbindelse med fremvisningen serveres der en forfriskning.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2018

17

LandboNord søgte tilskud til minivådområder for

Af miljø- og oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

8,8 mio. kr. i 2018 Ansøgningsrunden omkring minivådområder løb af stablen fra februar til april, og i alt 10 minivådområder blev fundet egnet til at ansøge om tilskud. LandboNord søgte tilskud til en samlet pris af 8,8 mio., til i alt 13 ha minivådområder med et samlet drænopland på 1.063 ha. Interessen for at etablere minivådområder i Nordjylland har været stor det seneste års tid. Desværre har udpegningskortet fra Landbrugsstyrelsen for ansøgningsrunden 2018 sat store begrænsninger for, hvilke områder der har kunnet søge tilskud. Det blev derfor til 10 ansøgte projekter i 2018, fordelt over det meste af Nordjylland fra Hurup i Thy, til Løkken i Vendsyssel og til Klarup i Himmerland. I skrivende stund venter vi spændt på Landbrugsstyrelsens afgørelse af ansøgningerne. Entreprenørerne er klar med gravemaskinerne, så snart der kommer tilsagn til projekterne samt tilladelser fra kommunerne. Planen er at minivådområder skal etableres fra sommeren 2018 frem til efteråret 2019. I lyset af den sidste ansøgningsrunde omkring frivillige målrettede efterafgrøder, hvor der blev søgt til 104.000 ha ud af de 114.000 ha der var målet, er vigtigheden af etableringen af minivådområder blevet endnu tydeligere. De kollektive virkemidler er en afgørende faktor for at sikre, at vi når de kvælstofreducerende krav, som er dikteret i Landbrugspakken, således at vi undgår de obligatoriske krav, herunder efterafgrøder uden tilskud. Udfordringen omkring det mangelfulde udpegningskort for 2018 skulle blive

18

løst til ansøgningsrunden 2019. Aarhus Universitet er i gang med at rette kortet til og inddrage flere arealer under kategorien ”egnet”. Forhåbentlig får vi derved mulighed for at søge tilskud til minivådområder hos de mange lodsejere, som allerede har vist interesse for ordningen, samt inddrage nye lodsejere med interesse for at etablere kollektive virkemidler. Der arbejdes på at inddrage yderligere kollektive virkemidler som supplement til minivådområder, vådområder og skovrejsning, så der skal være mulighed

for at søge om tilskud til virkemidler, der kan tilpasses til forskellige områder. Det er fx filtermatricer, der skal bruge mindre plads end minivådområdet, og derfor kan være nemmere at placere i terrænet. Der arbejdes også for at få godkendt mættede randzoner, som kan være velegnet i områder med godt terrænfald. Arbejdet med minivådområder fortsætter nu, således at de egnede områder til ansøgningsrunden fastlægges, og projekteringen af minivådområderne ligger klar til ansøgningsrunden 2019.

BLIV KLOG PÅ KLOVE

Giv dine køer mod på mere! Klovbeskæringskursus på din bedrift

Vores klovbeskæringskurser afholdes enten som gårdkursus for bedriftens ejer og ansatte, eller som kurser, hvor vi samler maximalt 6 deltagere, så der bliver plads og tid til at alle får en masse viden og praktisk instruktion. Kurserne afholdes med examineret klovbeskærer: • Klovteori • Instruktion i klovbeskæring på levende køer • Fejlfinding klov-lidelser i ko-stalden

KONTAKT:

Lasse Kruse Ledet Kvægrådgiver Mobil 2982 0252 lle@landbonord.dk

Klovkursus: Tilmeld på tlf. 9624 2534 Afholdes ved 6 tilmeldinger Gårdkursus Tilmeld på tlf. 9624 2534 Afholdes når det passer jer

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

LandboNord bød på et

solrigt dyrskue i Fjerritslev Masser af dyr, imponerende maskiner, fremragende vejr og glade publikummer viste sig at være opskriften på endnu et succesfuldt Fjerritslev Dyrskue.

Borgmester Mogens Gade (V) holder åbningstalen.

For i løbet af dagen vrimlede store og små gæster til dyrskuepladsen for at tilbringe en dag blandt dyr og maskiner med masser af gode oplevelser og fantastisk vejr. - Det er det bedste dyrskuevejr, vi har haft længe – måske i de sidste 10 år i hvert fald. Det har været en helt fantastisk dag, og der har været god stemning på pladsen hele dagen, så vi er meget tilfredse, sagde dyrskueudvalgets formand Jonna Bach.

Mogens Gade: En glæde at se så mange bakke op om dyrskuet Borgmester Mogens Gade havde også lagt vejen forbi dyrskuet fra morgenstunden, hvor han holdt åbningstalen. Her lagde han blandt andet vægt på at udtrykke stor respekt og anerkendelse for det arbejde som udstillerne præsterer. - Her tænker jeg på alle udstillere, for uden deres engagement ville der ikke være noget dyrskue. Det er også en glæde at se de mange gamle, trofaste udstillere bakke

op om skuet, og lige så glædeligt er det, når der kommer nye til, sagde borgmester Mogens Gade. I år var det formand for LandboNords kreds 3, Per Barup, der fik glæden af at holde dyrskuetalen, hvor han blandt andet understregede vigtigheden af samarbejdet mellem LandboNord og de nordjyske kommuner – ikke mindst samarbejdet med Jammerbugt Kommune. - Vores gode samarbejde med Jammerbugt ses også her på dyrskuet med vores fælles stand med temaet ”Det gode liv på landet”, hvor vi blandt andet har fokus på jordfordeling og naturpleje. I Jammerbugt Kommune har der været en multifunktionel jordfordeling, og det skal vi have mere af, hvis vi som samfund både skal have bedre vilkår for landbruget og naturen, sagde Per Barup.

De bedste dyr I løbet af formiddagen blev de over 140 tilmeldte dyr bedømt, og de bedste dyr blev præmieret. Vinderne i de forskellige kategorier blev blandt andet: • Skuets bedste ældre Holstein gik til Solbakken Agro • Skuets bedste yngre Holstein gik til Solbakken Agro • Skuets bedste yver Holstein gik til Solbakken Agro • Skuets bedste Jersey gik til Lars Bach • Skuets bedste besætningsgruppe, malkekvæg gik til Solbakken Agro • Skuets bedste køddyr kom fra Sofiedal Limousine • Skuets bedste par kom fra Jan Larsen • Skuets bedste kødkvægsbesætningsgruppe kom fra Rasmus Kirk • Skuets bedste hest gik til Helle Juul Sørensen

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Underholdning for både store og små Det solrige dyrskue bød på masser af underholdning for både store og små. Der var stor aktivitet i Det Aktive Hjørne, hvor blandt andet Klim friskole tilbød en gratis omgang ansigtsmaling til alle børnene, og Brovst Rideklub bød på rideture for de små.

Deltagerne i Long John – Fra venstre: Per Barup, Frank Andersen og Otto Kjær Larsen.

Over middag fik publikum lov til at se et par lokale kendisser i aktion i en Long John konkurrence – det var formand for LandboNords kreds 3 Per Barup, tidligere formand i kreds 3 Frank Andersen og tidligere borgmester i Jammerbugt Kommune Otto Kjær Larsen. Vinderen blev Otto Kjær Larsen. Arrangørerne bag Fjerritslev Dyrskue takker både udstillere, publikum og de mange frivillige for at være med til at skabe en herlig dag i de skønne omgivelser på dyrskuepladsen i Fjerritslev.

Rideture for de små.

#02 // juni 2018

19

NATURMØDET I HIRTSHALS Faunastriber, naturbeskyttelsesloven, jordfordeling

og avanceret teknologi Det var nogle af de overskrifter, som LandboNord markerede sig med på Naturmødet i Hirtshals, hvor der var masser af debat, dialog og ikke mindst solskin. I landbruget vil vi faktisk rigtig gerne være med til at passe på naturen, men er der egentligt nogen, der ved det. Når man lytter til mange af deltagerne på naturmødet, fremstår det ofte som om, at landbruget ikke vil naturen og ikke passer på den. Men vi vil gerne naturen og har ingen intentioner om at ødelægge den, og det var blandt andet derfor, at LandboNord deltog på Naturmødet i Hirtshals. LandboNord fik markeret landbrugets syn på naturen i flere debatter og dialoger med de mange engagerede deltagere på naturmødet. LandboNords formand deltog blandt andet i en af de store debatter med blandt andre DN’s præsident Maria Reumert Gjerding og Christian Poll fra Alternativet. Det kan umiddelbart se lidt svært ud at debattere med sådanne deltagere, som har nogle ret skarpe modsatrettede holdninger, men med skarpe modargumenter fik LandboNords formand fortalt, hvad det er, vi kan i landbruget, og hvorfor vi kan være stolte over vores fødevarer, som mange danskere jo ofte er, når de ser danske varer i udlandet. Dansk landbrug er langt fremme på teknologi og kvalitet, og det skal vi være endnu bedre til at vise resten af verden, således at vi kan vise og eksportere den bedst mulige landbrugsform.

er nemlig en af de ting, som rigtig mange landmænd bidrager med for at skabe mere liv for insekter og markvildt. Det var også det, som både LandboNords formand og Landbrug &Fødevarers næstformand, Lars Hvidtfeldt, lagde vægt på i den DR P1 debat, de deltog i, hvor bihoteller også blev nævnt. I debatten blev der således klart givet udtryk for, at man i landbruget tænker meget over, hvad der egentligt sker i naturen, og hvordan vi kan være med til at bevare den.

Udstrakt hånd fra DN’s præsident

LandboNords folkevalgte var generelt godt forberedt til mødet med Maria Reumert Gjerding, og kom med konkrete eksempler på, hvad landbruget har af udfordringer ift. at kan gøre noget for naturen. Naturbeskyttelsesloven giver store udfordringer i forhold til at natur og miljø blandt andet ikke altid spiller sammen og et helt konkret eksempel på, hvordan orkideer kan give udfordringer, lyttede Maria meget opmærksomt på. Konklusionen på mødet, hvor også Lone Andersen fra L&F deltog, blev, at LandboNord, DN og L&F i fællesskab vil lave en liste med de regler, som ikke giver mening.

Under naturmødet havde LandboNord valgt at invitere til medlemsmøde med Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident, Maria Reumert Gjerding, og det har vi bestemt ikke fortrudt.

Hvis vi kan aflevere en sådan liste i fællesskab, vil vi stå meget stærkt, og det vil være svært ikke at tage den seriøs, siger Niels Vestergaard Salling.

Maria var utrolig lyttende og meget opsat på at finde løsninger og holde en konstruktiv tone. Hun var også meget villig til at samarbejde med landbruget om det, som vi nu kan samarbejde om. Eksempelvis kunne jordfordeling være et oplagt samarbejde, hvor vi begge ønsker at få mere ud af de statslige arealer og få afskaffet tinglysningsafgiften, således at vi kan få gang i mere jordfordeling. Hvis vi i fællesskab kan arbejde for det og i fællesskab kan lave et notat til de højere magter, vil vi stå meget stærkt, siger LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling.

Bier er små, men de fylder rigtig meget i debatten Der bliver talt rigtig meget om bier, og hvad vi kan gøre for at få flere vilde bier. Bier er et tema mange steder, og derfor havde vi også valgt at vise faunastriber på LandboNords stand på Naturmødet. Det

20

Medlemsmøde med DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding

Vand kan vi alle bruge - men ikke for meget Vand blev også et ret omtalt emne på Naturmødet, og LandboNord havde i samarbejde med Hjørring Kommune arrangeret en debat om vand. LandboNords 1. næstformand, Lars Mellemkjær, var en del af debatpanelet og fik markeret landbrugets synspunkt på vandløbsloven, vedligeholdelse af grøfter og vandparkering. Vand var også nødvendigt på LandboNords stand, da solen skinnede fra en skyfri himmel, så væske var nødvendigt for LandboNords folkevalgte, som fik

LandboNords stand på Naturmødet – kreds 4 har vagten.

mange gode snakke med forbipasserende. Både gæster på Naturmødet men også folk fra de andre stande, repræsentanter fra SEGES og forskellige politikere. - Det var superfedt at være med på Naturmødet og få mulighed for at tale med masser af forskellige mennesker. Jeg fik blandt andet en snak med Skatteminister, Karsten Lauritzen og en drøftelse med en repræsentant fra miljøministiet, som arbejdede med vådområder. Derudover talte jeg med en gymnasielærer, som jeg fik overtalt til at komme på gårdbesøg inden næste års naturmøde. Det er jo vigtigt, at vi får produktionssidens vinkel på natur og miljø og ikke kun de grønne organisationers. Det gør jo heller ikke noget, at man lige får en snak med nogle af de religiøse økologiforbrugere, for det kan jo være, at nogen af dem faktisk gerne vil lytte. Jeg synes, det er rigtig godt givet ud at være med til sådan et arrangement, for vi bliver nødt til at være synlige, og her er der altså mulighed for at komme i tale med folk og fortælle om alt det gode ved landbruget, udtaler Niels Hedermann, medlem af LandboNords hovedbestyrelse. Alt i alt et inspirerende og værdifuldt naturmøde, hvor LandboNord fik markeret sine holdninger og skabt relationer til forskellige og relevante samarbejdspartnere. Løsninger er for det meste nemmest at finde i fællesskab, og det var den tilgang, vi havde til vores deltagelse på Naturmødet.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Jordfordeling

VI SES PÅ HJØRR ING DYRSK UE

Kom og få en snak om jordfordeling på LandboNords Dyrskue i Hjørring den 22. og 23. juni 2018 Går du med tanker om en stor eller lille jordfordeling? Så besøg endelig LandboNords telt, hvor vi har fokus på jordfordeling, og på fordelene ved at indgå i en jordfordeling. Hvis du allerede nu ønsker at høre mere om jordfordeling, så kontakt: Allan K. Olesen, Chefkonsulent Miljø Tlf. 9624 2579 ako@landbonord.dk

Lars Mellemkjær 1. næstformand Tlf: 2146 4024 lars@mellemkjaer.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2018

21

MILJØRÅDGIVNING

Ny ammoniak skal sikre bedre muligheder for husdyrbrug Landbrug og Fødevarer arbejder målrettet på at ændre de nuværende regler for ammoniakregulering af husdyrbrug. De nuværende regler er særdeles ufleksible og tilgodeser hverken natur, miljø eller husdyrbrug. Nye regler skal sikre et større fokus på værdifulde naturområder og sikre større investeringssikkerhed for landbruget. I Aftale om Naturpakke fra maj 2016 har Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti besluttet, at der skal: ”Udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre en ændring af reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug i relation til beskyttet natur. I beslutningsgrundlaget angives forskellige handlemuligheder med angivelse af konsekvenserne”. Husdyrlovens specifikke depositionskrav for ammoniakfølsom natur ændres, så den kun gælder for udvalgte, særlig værdifulde bevaringsværdige naturområder, og der skal udarbejdes særlige forvaltningsplaner for disse områder.

22

De nuværende regler siger, at det ved enhver ændring eller udvidelse af husdyrproduktionen kan give kommunen mulighed for at stille ammoniakkrav til landmanden af hensyn til natur.

Der er i Husdyrloven defineret tre kategorier af ammoniakfølsom natur: - Kategori 1: Ammoniakfølsomme habitatnaturtyper + § 3-heder og -overdrev inden for Natura-2000 områder - Kategori 2: Højmoser, lobeliesøer, § 3-heder større end 10 ha og § 3-overdrev større end 2,5 ha - alle uden for Natura-2000 områder - Kategori 3: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt ammoniakfølsomme skove.

Skrappe krav til fordampning Vi oplever i mange sager, at naturområder med stor afstand til stalde kan medføre krav til at reducere ammoniakudledningen fra stalden. Da den danske ammoniakregulering omfatter rigtig meget natur, også udenfor Natura 2000-områderne, bliver vi tit mødt med skrappe krav til ammoniakfordampningen fra husdyrbrug. Samtidig kan naturen ændre status uden varsel, og dermed vokse ind i beskyttelse uden at nærliggende landmænd orienteres eller kan gøre indsigelse.

Forslag til ændring af reglerne Fokus fremadrettet i en ny regulering er, at der skal findes en mere omkostningseffektiv vej til at opnå naturmål samtidig med, at der sikres bedre mulighed, større forudsigelighed og dermed bedre investeringssikkerhed for landbruget.

L&F foreslår, at en ny regulering tager afsæt i følgende: - De specifikke ammoniakkrav skal kun omfatte naturarealer, som Danmark er forpligtet til at beskytte gennem EU’s naturdirektiver samt særligt udvalgte naturområder uden for Natura 2000-områderne, som har en forvaltningsplan. - Mere målrettet og fleksibel ammoniakregulering - med fokus på konkret naturmål og forvaltningsplaner og inddragelse af andre virkemidler end ammoniakkrav. Der skal ses på om de ønskede mål for naturen bedre kan opnås gennem fx naturpleje end ved at sætte meget skrappe krav til ammoniakbelastningen. På den måde kan opnås positive effekter for både landmanden og naturen. - Fuld erstatning ved indgreb i eksisterende drift, fx ved husdyrrevurdering, hvis det er nødvendigt for opfyldelse af Natura 2000-planer - Større klarhed over hvilke naturområder, der afkaster restriktioner – både for lodsejere og for påvirkede husdyrbrug uden tilknytning til naturområdet

regulering Dvs., at der skal være langt færre områder, som er betydende for husdyrbrug. Samtidig skal det være muligt at inddrage langt flere virkemidler end under den nuværende regulering, hvor et ammoniakkrav kun kan nås ved at reducere udledningen fra staldene. Det er langt fra den mest omkostningseffektive metode til at nå målsætningen. Andre virkemidler kan og må tages i brug for at sikre en bedre balance for både landbrug og natur.

Af chefkonsulent , Miljø Allan Olesen, ako@landbonord.dk

Af formand for Miljøpolitisk Udvalg Lars Mellemkjær, lars@mellemkjaer.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

79

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

93

Sæby

93

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

78

Farsø

95

Skive Vinderup

92

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

89

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit

#02 // juni 2018

23

Team Økologi i LandboNord samarbejder med de 3 i udvalget om tiltag og kommende arrangementer.

kologi

i Nordjylland Økologien vækster kraftigt i Nordjylland, og er ikke længere for de få. Det øger mulighederne for at samarbejde, opbygge netværk, finde sparring, inspiration og rådgivning. Den økologiske mælkeproduktion blev øget kraftigt, da Arla sidst åbenede for flere leverandører. Ud af ca. 150 mio. tons ”ny” øko-mælk, kommer de ca. 40 mio. kg fra nordjyske køer, som hovedsageligt bruger LandboNords KvægRådgivning. Det økologiske areal øges løbende, men har også taget ekstra fart de seneste år. Det hænger godt sammen med den øgede efterspørgsel efter økologisk foder til både mælkeproduktionen og svineproduktionen, som også løbende er øget med nye producenter. Det øgede areal kommer både fra små planteavlere med ammekvæg, uden afgrøder til salg. Dels fra planteavlere med netværk og di-

24

rekte afsætning til økologiske husdyrproducenter er i nærområdet, og dels større planteavlsbrug, som helt eller delvis lægger produktion om med salgsafgrøder. Netværks- og samarbejdsmulighederne øges, og som ny økolog er der masser af etableret viden og erfaring at drage nytte af. Brug derfor rådgivningen, ERFA-grupper og de arrangementer vi afholder målrettet økologien.

Gratis nyhedsbrev Vores nyhedsbrev økologi udkommer jævnligt. Heri informerer vi både om kommende arrangementer, korte aktuelle faglige emner og øvrigt aktuelt for dig som økolog eller under omlægning. Nyhedsbrevet udkommer på mail. Tilmelding til nyhedsbrevet sker ved at sende en mail til Karoline Holst, kho@landbonord.dk

Erfagrupper Vi har fået mange opfordringer til at starte en ERFA-gruppe for økologiske svinebedrifter. NU gør vi det.

Af Strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen, tje@landbonord.dk

Møder efter behov og ønsker. Fokus er deltagernes udfordringer og erfaringer, suppleret med aktuelle emner. Er der en enkelt producent vi ikke allerede har med i opstartsfasen, så sker tilmelding ved at sende en mail til Josva Møller Jensen, jom@landbonord.dk. Vi samler også økologiske planteavlere i en gruppe. Mens mælkeproducenterne kører i både veletablerede og nyere grupper. At lære af andres både fejl og erfaringer er nu bare billigere og sjovere end af gøre alle erfaringerne selv!

Valgte til økologiudvalg

Aktivitetskalender:

Følgende blev valgt på Årsmøde Økologi på Halkær Kro i januar:

Per Barup, Mælkeproducent, Frøstrup, nyomlagt i 2016-2017

Arrangement

Emner

Sted

Oplæg dato

Livø eftermiddagstur

Fagligt, inspiration, netværk

Mødes til fælles færgeoverfart.

20. juni

Inspirationsdag

Bedriftsbesøg og Leif og Anita Uge 47 Mortensen, fagligt aktuelt for alle produkti- Hundelev onsgrene

Årsmøde 2019

Fagligt aktuelt for alle produktionsgrene

Flemming Birk Jesper Møller, Nielsen, SlagtesvineMælkeproducent, producent Brovst, Økolog + medarbejder ved siden 2008 økologisk soholder, Nibe

Økologiudvalget i Nordjylland De 3 valgte fra LandboNord, indgår i fælles politisk samarbejde ”Økologiudvalget i LandboNord”. Et samarbejde som dækker valgte fra Agri Nord og nf plus. Således fælles møder og bl.a. fælles Årsmøde Økologi.

Halkær Kro

9. januar 2019

Se yderligere løbende info på: https://goo.gl/apwBWb eller ved at scanne QR koden her.

RING 9624 242 OG HØ 4 R MERE!

LandboNord ERFA-grupper Sparring og erfaringsudveksling med kollegaer

LandboNord har mere end 50 ERFA-grupper inden for flere forskellige fagområder og vi opretter løbende flere. Vi har blandt andet grupper inden for: • • • • • •

Grovfoder Kødkvæg Malkekvæg Malkerobotter slagtekalve Afgræsning

• • • • • •

Fodermester Sohold Slagtesvin Økologi - planteavl Deltid - planteavl Roer

• • • • • •

Reduceret jordbehandling Kartofler Frøavlere Udenlandske medarbejdere Ledelse Nyetablerede

Der er mulighed for både dagsmøder og aftenmøder. Ring og få en snak om hvilken ERFA-gruppe der passer til dig. LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2018

25

Hjørring Dyrskue 22. og 23. juni 2018 LandboNord byder velkommen Den 22. og 23. juni 2018 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage.

I år er det også muligt at udstille krydsningsdyr indenfor kvæg og heste. Og man kan igen i år deltage i ridestævne med dressur og spring, der afholdes over de to dyrskuedage.

Største maskinudstilling nogensinde Maskinudstillingen slår igen i år rekord, og bliver den største udgave af udstillingen nogensinde. I år er der igen taget ekstra kvadratmeter i brug, så vi i højere grad kan leve op til efterspørgslen på at udstille netop her.

Fra dyreudstillingen 2017 – Miss Vendsyssel.

Kom helt tæt på dyrene Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner og høns. Der er derfor rig mulighed for, at komme helt tæt på de flotte dyr.

Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner lige fra de helt store landbrugsmaskiner til havetraktorer og andre maskiner, der primært henvender sig til hobbyfolket. Så uanset om man står over for en handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen.

Outdoorudstilling vokser Outdoorudstillingen på Hjørring dyrskue var et hit i 2017, og udstillingen vokser i år med et større område på pladsen. Vi har igen i år inviteret en masse foreninger og forretninger, der arbejder med outdoorlivet, så vi håber at byde på noget interessant for alle naturelskere. Vi får også en speciel gæst i outdoor – Jon Lindbjerg Jensen, manden bag Lindberg Troupers og vinder af DR3 programmet ”Alene i vildmarken”.

Madbazaren bliver den største nogensinde

For første gang i mange år, får vi igen lejlighed til at præsentere flere af de gamle historiske kvægracer, da der er tilmeldt 18 stykker kvæg. Disse vil også blive bedømt. Fra maskinudstillingen 2017.

26

Jon Lindberg Jensen gæster outdoorudstillingen.

Madbazaren i LandboNords telt bliver i år den største nogensinde med hele 40 stande. Madbazaren byder på en kulinarisk rejse – her kan du se, dufte og smage på noget af det bedste af Dansk Landbrug og få historien bag produktet direkte fra producenten.

Af dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

I år bliver der bl.a. sat fokus på hamp. Møllerup Gods deltager med en stand med hampprodukter og lørdag kl.13.00 kommer kokken Per Mandrup, direktør for Smagens Univers og laver smagsprøver med hamp. Der bliver også sat fokus på madspild, ved at vise, hvordan man laver lækre retter af restemad.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Holst som leder. Igen i år er EUC Nord i køkkenet begge dage og underviser skolebørn fredag formiddag. Og som noget nyt kan man på Vendsyssel Fødevarenetværks stand få vejledning i, hvordan man starter en gårdbutik.

Fredag aften afsluttes med et stort og sprudlende show med Ildhesten. De kan også opleves lørdag med et par mindre shows i løbet af dagen.

Dyrskueshow både fredag og lørdag

Det Aktive Hjørne har 25 års jubilæum i år og samtidig er Hjørnet flyttet til pladsens vestside. Aktiviteterne er som altid baseret på, at ungerne selv kan deltage og man kan prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern, kærne smør og meget, meget mere. Børnene kan også deltage i traktortrækkonkurrence for pedaltraktorer. Udover traktortrækkonkurrencen kan børnene også deltage i forskellige landbrugsrelaterede konkurrencer. Lige ved siden af restaurationsteltet har vi et kæmpe hoppeland med alskens hoppepuder og andet, hvor forlystelserne atter henter inspiration i landbruget.

Traditionen tro afholdes der dyrskueshows både fredag og lørdag, hvor øjet kan lade sig fornøje af flotte opvisninger inden for dressur, spring og show.

Besøg madbazaren.

Derudover besøger Køkkenchef Anders Johst fra Villa Vest madbazaren både fredag og lørdag og laver smagsprøver af fortidens grøntsager, gulerødder, rødbeder og spidskål. Frøene er fra Nordisk Genbank, Svalbard og avlet hos “Den Grønne Vogn” Lønstrup. Madbazaren byder også på en grødbar, hvor man kan smage grød fra Aurions grødblandinger. Aurion deltager også selv med et udvalg af brød – bl.a. glutenfri. Sidste år havde vi en krydderurtestand. Det var en stor succes med stor kø, så derfor udvides krydderurtestanden i år til det dobbelte – stadig med Kirsten

Du kan fx opleve konkurrencen Nordjyllands bedste bonderøv, shows ved Vendsyssel Køreforening, som igen i år vil vise deres alsidige sport frem. Frieser Nord og Stald Nordkap laver flotte shows og Stutteri Katrinelund ved Ib Kirk deltager med Clinic fredag eftermiddag og er en del af showet fredag aften med både spring og dressur.

Masser af underholdning for de små

I outdoorområdet kan børnene blandt andet fornøje sig med en fiskedam, kast med fiskestang samt få en masse andre indtryk af spændende naturoplevelser. Som noget nyt i år laver Hjørring Dyrskue et område med de søde dyreunger. Det bliver bl.a. muligt at møde kalve, føl, kaninunger, kyllinger og lam.

Ildhesten leverer sprudlende shows både fredag og lørdag.

Se hele programmet på www.hjorringdyrskue.dk #02 // juni 2018

27

Landbruget som

løsning

Af Mette Larsen, projektleder, Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling

på samfundsmæssige udfordringer Landboforeninger og kommune i samarbejde om netværk. Aalborg Kommune, LandboNord og Agri Nord har sammen startet Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling. Netværket skal understøtte den bæredygtige udvikling af landbruget. Det sker ved at se landbruget, som en del af løsningen på de samfundsmæssige udfordringer, f.eks. inden for klima, miljø, natur, og beskæftigelse. Netværket arbejder med et bredt bæredygtighedsbegreb, hvor der er størst mulig effekt for både miljø, økonomi og sociale aspekter. Netværk for bæredygtig landbrugsudvikling besøger genbrugsplads i Aalborg.

Tanken er, at netværket skal dække landbrug i alle de nordjyske kommuner, men er i første omgang et pilotprojekt i Aalborg Kommune. På første netværksmøde i december 2017 fortalte Tor Nørretranders de 50 deltagende landmænd om gevinsten ved at arbejde med bæredygtighed. I marts besøgte vi en genbrugsplads i Aalborg og blev klogere på sortering og genanvendelse af affald. Mens Hustømrerne og Jobcenter Aalborg fortalte om glæder og udfordringer ved arbejdet med ”skæve” arbejdspladser.

På det kommende netværksmøde den 11. juni er temaet deleøkonomi og fællesskaber.

Tilbud om Grøn Udviklingsplan Netværket tilbyder en Grøn Udviklingsplan for det enkelte landbrug. Planen peger på konkrete tiltag og handlinger, som vil flytte landbruget i en mere bæredygtig retning. Mere end 40 landmænd i Aalborg Kommune har indtil nu takket ja til tilbuddet.

Netværket arbejder ligeledes med små projekter, som f.eks. tilbud om gratis økotjek, græsningslaug, biogasanlæg, recirkulering af næringsstoffer m.m. Lige nu samarbejder Aalborg- og Esbjerg Kommune med en række aktører omkring indsamling og genanvendelse af landbrugsplast. Formålet er at få kortlagt potentialer og processer, som vil gøre det muligt at sikre en høj genanvendelse af landbrugsplasten – til glæde for samfundet og uden yderligere omkostning for landmanden. Flere landmænd har allerede meldt sig til at deltage i projektet.

Vil du vide mere? Kontakt Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling Hjemmeside: https://goo.gl/5NRFLv

28

NYT FRA KREDS 2

Landbrug og vildt

Af Lars Mellemkjær, næstformand og kredsformand i LandboNords kreds 2

som tema på Hjemme hos møde LandboNords fem kredse holder i 2018 det vi kalder ”Hjemme hos møde” der, som navnet antyder, foregår hos et medlem af LandboNord. Emnerne til Hjemme hos møderne er op til den enkelte kredsbestyrelse. Kreds 2 holdt møde den 20. marts, hvor emnet var landbrug og vildt. For at give et godt og fagligt indspark til debatten var Henrik Bertelsen, medlem af Landbrug & Fødevarers bestyrelse, inviteret. Henrik er selv ivrig jæger og arbejder meget med vildt/naturpleje på sin ejendom ved Vojens, og derfor sidder han med i Vildtforvaltningsrådet, som er et rådgivende organ om vildt for Folketinget og miljø- og fødevareministeren. Mødet fandt sted hos svineproducent Torben Farum, der havde dækket op til de 20 medlemmer, som deltog i mødet. Henrik Bertelsen gav i sin indledning en god orientering om arbejdet i Vildtforvaltningsrådet, hvor bævere og krondyr fylder meget, da disse arter giver visse udfordringer for skov og landbrug på grund af de skader, som de medfører.

Mangfoldig natur og landbrugsproduktion på samme tid Henrik Bertelsen fortalte også, at vi som landmænd kan gøre meget mere for at medvirke til en større biodiversitet. Foruden faunastriber kan vi lade mere kvas

blive tilbage i læbælter, og vi kan lave stendynger, som er gode levesteder for mange arter. Det gælder om, at vi alle hjælper med til at vores fælles danske natur kan blive mere mangfoldig, samtidig med at vi kan fastholde den landbrugsproduktion, vi har. Endelig blev ulvens indtog i Vendsyssel, og de udfordringer det giver for husdyrholdere, et emne som Henrik Bertelsen omtalte. Og netop ulve fyldte i debatten, hvor en hesteejer og en fåreavler gav udtryk for deres bekymringer med ulve i den danske natur. Fordelen ved disse små Hjemme hos møder er, at der er rigtig god mulighed for, at alle kan deltage i debatten, hvilket også var tilfældet denne aften. Derfor vil vi helt sikkert holde et Hjemme hos møde igen, hvor vi tager et nyt emne op til debat.

På tur med kommunens folk Alle LandboNords fem kredsbestyrelser har et årligt møde med kommunens politikere, hvor vi tager relevante emner op. I kreds 2 har vi netop haft møde med politikerne i Plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune. Denne gang var mødet blevet til en tur i marken, da vi havde inviteret udvalget med på tur for at se, hvad vi har af udfordringer rent landbrugsmæssigt. Politikerne skulle blandt andet se udfordringer med §3 natur og landbrugsproduktion samt vedligeholdelse af vandløb.

LandboNords Chefkonsulent for miljø, Allan K. Olesen, giver faglig input til udvalgsmedlemmerne fra Plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Vi besøgte først en svineproduktion, som med sin beliggenhed op af et naturområde, der bliver afgræsset, ikke har mulighed for at udvide eller ændre på produktionen. LandboNords chefkonsulent for Miljø, Allan K. Olesen, gav deltagerne en orientering i, hvordan de komplicerede regler spænder ben for ny og mere miljøvenlig landbrugsproduktion. Det er Naturbeskyttelsesloven, vi ønsker ændret, og det er helt klart folketingets område, men ved at orientere de lokale politikere om konsekvenserne, håber vi, at de kan påvirke deres partifæller på Christiansborg. Næste stop var Sæby å, hvor Niels Kristian Oien, der er formand for Nordøstvendsyssel Vandløbslaug, fortalte om vandløbslaugets erfaringer med det vedligehold, som kommunen udfører i vores offentlige vandløb. Det er mindst ligeså vigtigt med vedligeholdelse af vandløb som asfalt på vejene.

Hjemme hos møde i kreds 2 hos svineproducent, Torben Farum.

LandboNords kreds 2 vil gerne sige tak til Plan- og miljøudvalget i Frederikshavn for deres interesse og for at ville lytte til vores udfordringer. Vi håber, at vi kan få lov til at invitere udvalget på tur en anden gang.

#02 // juni 2018

29

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Genanbringelse af ejendomsavance i landbrugsejendomme Salg af fast ejendom med fortjeneste medfører som udgangspunkt en skattepligtig ejendomsavance. Ejendomsavancebeskatningsloven indeholder et kompliceret regelsæt til, hvordan denne fortjeneste opgøres, som jeg ikke kommer ind på i denne artikel. Jeg vil i stedet omtale hvornår og hvordan, det er muligt at udskyde beskatningen af denne fortjeneste ved brug af genanbringelsesreglerne. Til slut vil jeg omtale den økonomiske effekt af at vælge genanbringelse af fortjenesten fremfor at vælge beskatning i salgsåret. Ved køb af en erhvervsejendom eller forbedring af en eksisterende, kan beskatning af en fortjeneste ved salg af fast ejendom udskydes, indtil man sælger den købte/ forbedrede ejendom. Man anvender (genanbringer) så at sige fortjenesten fra salget til at købe/forbedre en anden ejendom (genvundne afskrivninger er ikke omfattet af denne mulighed). Købet/forbedringen skal være foretaget enten året før, samme år eller året efter salget. Både den solgte ejendom og den købte/ forbedrede ejendom skal anvendes erhvervsmæssigt af ejer/ægtefælle og må ikke være udlejet. Hvis noget af ejendommen anvendes privat eller udlejes,

30

vil der ikke kunne genanbringes i denne del. Dog medfører udlejning til ejers eget driftsselskab ingen begrænsning i anvendelse af genanbringelsesreglerne. En byretsdom fra 2015 slog fast, at når den solgte ejendom anvendes i et interessentskab, men kun ejes af den ene interessent, svarer dette til at udleje halvdelen af ejendommen. Dette medfører derfor, at det kun er halvdelen af fortjenesten fra salget, der kan genanbringes. Skatterådet har i marts 2018 taget stilling til situationen, hvor ejendommene var ejet af tre interessenter og også blev anvendt af alle tre interessenter via deres interessentskab. SKATs indstilling var, at hver interessent kun kunne genanbringe 1/3 af vedkommendes fortjeneste, idet 2/3 af vedkommendes andel af ejendommen var ”udlejet” til de to øvrige. Skatterådet slog imidlertid fast, at da der var sammenfald mellem den ejede andel af ejendommen og den via interessentskabet drevne andel af ejendommen, kunne hele fortjenesten genanbringes. Genanbringelsen sker teknisk ved, at man nedsætter den skattemæssige anskaffelsessum for den købte/forbedrede ejendom med fortjenesten på den solgte ejendom. Herved vil fortjenesten på den købte/forbedrede ejendom blive tilsvarende højere, når denne ejendom sælges til sin tid. Når der er tale om genanbringelse i en landbrugsejendom, betyder det imidlertid også, at den anskaffelsessum, der pristalsreguleres, bliver tilsvarende mindre. Man får så at sige pristalsreguleret det beløb, man skal betale skat af til sin tid.

Økonomien i genanbringelse afhænger af skatteprocenten på ejendomsavancen, antal år beskatningen kan udskydes via genanbringelse og udviklingen i pristallet i denne periode. En ejendomsavance kan beskattes som kapitalindkomst med max. 42 % skat plus evt. kirkeskat, hvis man kan undlade at bruge virksomhedsordningen i salgsåret. En avance på 1 mio. vil således udløse en skat på 420 tkr. i salgsåret. En genanbragt avance på 1 mio. i dag vil på grund af pristalsregulering medføre en beskatning af 1,666 mio. ved et salg om 25 år, forudsat samme udvikling i pristallet som de foregående 25 år. Udskydelse af beskatningen i 25 år via genanbringelse vil dermed øge skatten til 700 tkr. Denne stigning i skatten svarer til, at det oprindelige skattebeløb er blevet forrentet med 3,4 % p.a. Det er således kun, hvis man kan skaffe likviditeten til skatten til en gennemsnitlig rente de næste 25 år, der er mindre end 3,4 % p.a., og at man ikke risikerer likviditetsmangel, man skal overveje at undlade genanbringelse af ejendomsavancen. Er man nødt til at bruge virksomhedsordningen i salgsåret, vil fordelen ved genanbringelse være endnu større, idet den samlede skat af avancen i år 1, bliver højere end de 42 %, også selv om man har mulighed for at udskyde dele af skatten ved brug af opsparingsordningen. For de fleste landmænd vil det derfor være fornuftigt at bruge genanbringelsesreglerne, når det er muligt. Både fordi den ekstra likviditet til skatten vil være dyrere end 3,4 % p.a., men også fordi der kan være

en chance/risiko for, at prisudviklingen på landbrugsejendomme stiger mindre end pristallet i øvrigt. Herved vil den yderligere avance om 25 år, bliver lavere end de beregnede 1,666 mio. kr.

Konklusionen er derfor, at skatteudskydelse via genanbringelse betaler sig i langt de fleste tilfælde.

Genanbringelse betaler sig, hvis renten på ekstra likviditet overstiger Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Beskatning i salgsåret

42 %

Opsparing af avance

56 %

Max. rente på likviditet til skat

3,4 %

3,3 %

1,5 %

Af økonomikonsulent, reg. revisor Poul Erik Poulsen pop@landbonord.dk

SKATs kontrolaktiviteter

i 2018 SKAT har i sin indsatsplan for 2018 offentliggjort, på hvilke områder man vil udføre særlige kontrolopgaver. I planen er udpeget 105 områder, hvor SKAT i større eller mindre omfang vil styrke kontrolindsatsen. I forhold til landbrugserhvervet er der ikke udpeget særlige indsatsområder, men alle virksomheder – både selvstændige og virksomheder i selskabsform – vil i sagens natur være omfattet af flere dele af indsatsplanen.

Af væsentlige områder som SKAT i løbet af 2018 vil undersøge kan nævnes: • Virksomhedsordningen. I 2014 blev der indført væsentlige ændringer i virksomhedsskatteloven, og efter en indfasningsperiode vil SKAT nu

kontrollere om opsparede overskud og hævninger i virksomhedsordningen er opgjort korrekt. Endvidere må det forventes, at man også vil se på om de skærpede regler om sikkerhedsstillelses med virksomhedens aktiver for privat gæld er behandlet korrekt. • Momskontrol, og særligt udbetaling af negativ moms. Et område der altid har været fokus på, men efter flere år med flere store svindelsager i de såkaldte ”momskarruseller”, vil SKAT generelt skærpe indsatsen overfor virksomheder som begærer negativ moms udbetalt. Det kan i sagens natur også omfatte de virksomheder, som helt korrekt begærer negativ moms udbetalt ved større investeringer m.v., men her må man blot belave sig på at kunne blive kontrolleret. • Uberettiget fradrag for underskud. Kontrol af små virksomheder med gentagne års underskud. SKAT vil

Af Chefrådgiver Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk

kontrollere, om driften i de pågældende virksomheder kan anses for erhvervsmæssig - og hvis ikke, nægtes der fradrag for underskuddet. Det vil også omfatte hobbylandbrug med eksempelvis udlejning af jord og mindre dyrehold m.v. • Generel kontrol/skatterevision af udvalgte omkostningsarter, skattemæssige afskrivninger m.v. i virksomheder. SKAT vil her efterprøve, om man som virksomhedsejer og skatteyder efterlever de gældende skatteregler. Overordnet set må vi forvente, at SKAT fremover vil øge kontrolindsatsen mod virksomheder. Det sker, efter at SKAT gennem flere år har været udsat for kritik for manglende kontrol, ligesom der har været flere uheldige sager med provenutab til følge.

#02 // juni 2018

31

Energiscreening Mange bedriftsejere driver i dag deres virksomhed uden at være klar over, at de med stor sandsynlighed bruger unødigt meget energi i form af el og varme. Der er de seneste år sket en stor udvikling på området, og man kan i dag næsten ikke læse en avis uden at falde over en artikel med en bedrift, som har realiseret en stor energibesparelse. Med en energiscreening af ejendommen har vi mulighed for at finde de skjulte energiforbrugere og sammen danne et generelt overblik over energiforbruget. På denne måde kan vi finde frem til de områder, hvor der eventuelt er penge at spare i form af energibesparelser. Ud over en årlig energibesparelse kan der ligeledes være mulighed for at få tilskud til investeringen gennem et energisparetilskud.

Eksempel: Udskiftning af ældre ventilation fra før år 2000: - - - -

Ventilation: 1998 Årlig produktion: 10.000 slagtesvin Årlig el-besparelse: 65-75 % Energisparetilskud: 5,80 kr. pr. produceret gris - Tilbagebetalingstid: ca. 2½ år

Eksempel: Udskiftning af varmekilde i et stuehus: - - - -

Halmfyr fra 1995 Installation af luft til vand varmepumpe Store besparelser i tid og vedligehold Energisparetilskud på ca. 15.000 kr.

Energiscreeningen kræver oftest et besøg på 2-3 timer, som starter med en kort snak om de generelle forhold på bedriften. Herefter taget vi et kig på ejendommen, hvor der indsamles data til de efterfølgende beregninger. Besøget ender ud med en konkret rapport med en kort beskrivelse, hvor de 2-3 mest fordelagtige tiltag beskrives og beregnes.

Af energirådgiver Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

Ring til LandboNords EnergiRådgivning på telefon 9624 2424 for bookning af et møde eller blot mere information.

LandboNord holder

SOMMERLUKKET LandboNord holder sommerlukket i uge 29 og 30, men træffes igen den 30. juli 2018. Har du alligevel brug for rådgivning kan du på vores hjemmeside www.landbonord.dk se navne og mobilnr. på de assistenter og konsulenter, som kan kontaktes i løbet af uge 29 og 30.

LANDBONORD ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER!

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

32

Fordelene ved

fremtidsfuldmagter I advokatfirmaet har vi tidligere Statsforvaltningen og tager forholdsvis lang tid. Ifølge Statsforvaltningens hjemholdt kundearrangementer meside er sagsbehandlingstiden omkring 6 sammen med LandboNord, hvor måneder i de fleste sager. vi især har fortalt om, hvad der Hvad omfatter fremtidsfuldsker med bodeling, hvis man magten og hvem skal være bliver skilt, og hvad der sker fuldmægtig? Det er også Statsforvaltningen, der skal bemed bodeling og arv, hvis man slutte om fremtidsfuldmagten skal træde i dør. Vi har altså fortalt en hel kraft, men dette er en noget kortere proces. Fremtidsfuldmagten giver altså mulighed del om arv (testamenter) og for, at fuldmægtigen forholdsvis hurtigt kan særeje (ægtepagter). fortsætte driften af virksomheden.

Vi har også fortalt lidt om fremtidsfuldmagter. Loven om fremtidsfuldmagter trådte imidlertid først i kraft i september 2017, så det er vigtigt at få udbredt budskabet om, hvor vigtigt det er at få lavet en fremtidsfuldmagt – især for dem der driver virksomhed/landbrug. Derfor denne artikel.

Formålet med en fremtidsfuldmagt? En fremtidsfuldmagt skal bruges, hvis man bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Det kan for eksempel være fordi man er kommet ud for en ulykke, man bliver dement eller lignende. Afgørende er, at man ikke længere selv kan træffe beslutninger (enten midlertidigt eller permanent). Når man laver en fremtidsfuldmagt, giver man fuldmagt til en anden person (fuldmægtigen) til at træffe beslutninger på vegne af én (fuldmagtsgiveren). Dette er specielt vigtigt, hvis man driver virksomhed. Hvis man ligger i koma, kan man jo ikke træffe beslutninger i virksomheden. Man kan for eksempel ikke bestille foder til dyrene, sælge afgrøder, lægge lån om i ejendommen og mange andre ting. Banken vil også som udgangspunkt lukke ned for brug af kassekreditten. Det vil med andre ord sandsynligvis meget hurtigt blive katastrofalt for virksomheden, hvis ikke der kan handles hurtigt. Hvis ikke man har lavet en fremtidsfuldmagt, skal der først etableres et såkaldt værgemål, hvis man bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Dette sker via

Man vælger selv, hvilke beslutninger, som fuldmægtigen skal kunne træffe. Det kan altså både gælde forhold vedrørende virksomheden, vedrørende ens privatøkonomi og ens personlige forhold (for eksempel valg af plejehjemsplads, søge tilskud til hjælpemidler osv.). Dette er naturligvis meget vigtigt at få besluttet korrekt. Det er en alvorlig beslutning at give en anden person fuldmagt til at træffe væsentlige beslutninger vedrørende ens virksomhed og privatperson. Det bør derfor overvejes nøje, hvem der skal have fuldmagten. Meget tit gives den til ens ægtefælle eller ens børn. Man skal her passe på at få udformet fuldmagten korrekt/ fyldestgørende. Man laver fremtidsfuldmagten, mens man er ”ved sine fulde fem”. Er ulykken først sket, så kan man ikke længere lave en fremtidsfuldmagt. Det betyder imidlertid også, at fremtidsfuldmagten måske først skal bruges mange år ude i fremtiden (forhåbentlig aldrig). Man kan derfor, for eksempel, anføre ens ægtefælle som ”første” fuldmægtig og børnene (eller et af børnene) som ”anden” fuldmægtig, hvis ”første” fuldmægtig ikke er i live på ikrafttrædelsestidspunktet. Hvis man på et tidspunkt skal lave et generationsskifte i landbrugsvirksomheden, er det vigtigt IKKE at få sat generationsskiftemodtageren ind som fuldmægtig i fremtidsfuldmagten. Det skyldes, at fuldmægtigen

Af chefjurist Mads Kringelbach, Norden Advokatfirma, mk@nordenadvokat.dk

ikke kan ”handle med sig selv”, hvis fremtidsfuldmagten først er trådt i kraft. Fremtidsfuldmagten ”hviler” indtil det tidspunkt, hvor man bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Fuldmægtigen kan altså ikke træffe beslutninger, mens man stadig er ”ved sine fulde fem”.

Hvordan laver man en fremtidsfuldmagt? Først og fremmest er det vigtigt at få lavet den korrekt. Du bør derfor få rådgivning om, hvordan den skal laves og med hvilket indhold. Hvis man har virksomhed, bør det også overvejes at få lavet et såkaldt virksomhedstestamente - altså et dokument, der beskriver vigtige ting om virksomheden. Dette kan så bruges af fuldmægtigen, hvis fuldmagten skal træde i kraft. Fremtidsfuldmagten laves normalt på et fysisk dokument, men derudover skal den indberettes til tinglysning.dk, og den skal bekræftes hos en notar i skifteretten. Alt dette sker ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten. Husk at give fuldmægtigen besked om oprettelsen af fremtidsfuldmagten. Hvis man bliver ude af stand til at tage vare på sig selv, skal fuldmægtigen ansøge Statsforvaltningen om at lade fremtidsfuldmagten træde i kraft. Der skal man bruge en lægeerklæring. Spørg os i Norden Advokatfirma, hvis du overvejer at få lavet en fremtidsfuldmagt.

Video om fremtidsfuldmagter Scan QR-koden eller indtast adressen goo.gl/ofiQH5

#02 // juni 2018

33

Ulven

Af 1. næstformand i LandboNord Lars Mellemkjær, lars@mellemkjær.dk

kan ses som et angreb på vores livsstil

Af kvægrådgiver Knud R. Jensen, krj@landbonord.dk

Tommy Hansen kom med en grundig gennemgang af ulve og fremlagde et par gode råd ved mistanke om ulveangreb. Blandt andet skal man hurtig tage kontakt til Naturstyrelsen, lade dyret ligge på marken og undgå at tage hunde med i marken, da det gør det svært at identificere DNA-spor fra ulven. Tommy Hansen kom dog lidt skævt ind i den efterfølgende debat ift. hans rolle som embedsmand.

Der var en rigtig god debat og aktive deltagere til arrangementet om ulve på LandboNord den 1. maj 2018. Næsten 200 gæster deltog i mødet, som LandboNords kødkvægsudvalg havde inviteret til. Der var fire indledere til debatten, Lars Hvidtfeldt, Viceformand Landbrug & Fødevarer og medlem af vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, journalist Erik Poulsen, vildtkonsulent Tommy Hansen samt Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund. Formand for Kødkvægsudvalget, Jørgen L. Jensen indledte mødet med at påpege, at der skal ske noget fra politisk side, da vi nødigt vil have selvtægt, for det kan vi på ingen måde bifalde, hvilket skal ses i sammenhæng med den ulv, der blev skudt nær Holstebro i sidste uge.

34

Ønske om regulering af ulve Lars Hvidtfeldt var i sit oplæg inde på, at vi som landmænd trygt skal kunne sætte vores husdyr på græs, og derfor ønsker L&F en regulering af ulve. En måde at gøre det på kunne være, at flytte ulve fra en bilag 4 art til en bilag 5 i EU’s habitatdirektiv. Målet er at få bedre muligheder for at skyde ulven, der angriber eller stresser dyr i eller ved indhegninger med dyr. Der skal desuden kunne sikres velfungerende ulveovervågning og smidigere behandling af erstatnings- og hegnssager samt erstatning for produktionstab på grund af ulvestress. Erik Poulsen mente, at antallet af ulve i Danmark er større, end det er oplyst af myndighederne, idet der sagtens kan være 15 eller 25 ulve på nuværende tidspunkt. Og man skal have mulighed for at regulere problemulve ved sin ejendom med husdyr.

Mads Flinterup pointerede, at man godt kan indstille sig på, at ulve vil vandre i en lind strøm nordpå, da der er en ganske stor bestand i Tyskland. Men man kan ikke sammenligne danske forhold med udenlandske forhold.

Ulven skal ikke sætte vores dagsorden Alt i alt var der en god og sober debat om ulven, hvor alle fik lejlighed til at blive hørt. Alle fra panelet og salen var enige om, at ulven ikke skal sætte vores dagsorden. Danmark er kendt for at lave naturpleje med husdyr, og det skal vi fortsætte med fremover. En af de sidste spørgere i debatten fik et stort bifald efter hans udtalelse om, at ulven kan ses som et angreb på vores livsstil. Og efter det store bifald at bedømme var mange af deltagere enig i denne udlægning. Netop derfor har vi fra landbrugets og LandboNords side en holdning til ulven, og det var derfor, at vi valgte at invitere til ulvemødet. Der arbejdes nu videre i forskellige sammenhænge for at finde en løsning på de udfordringer, der er opstået på grund af ulven.

Opsat pension – hurtigere udbetaling Pensionister får fra 1. juli 2018 mulighed for at bestemme mere over deres opsatte pension, hvis de udskyder pensionsalderen. Folkepensionister får fremover mulighed for at få deres opsatte pension udbetalt hurtigere og mere fleksibelt. Det fremgår af et netop vedtaget lovforslag, der skal gøre det mere attraktivt, at blive længere på arbejdsmarkedet.

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

Ventetillæg for enlig A) 10-årig udbetaling person med ret til fuld folkepension, 2018-niveau.

B1) Éngangsbeløb

B2) 10-årig udbetaling (pensionstillæg)

A) Livsvarig udbetaling

1 års opsat pension

Kr. 16.800

Kr. 74.800

Kr. 8.700

Kr. 8.300

2 års opsat pension

Kr. 33.900

Kr. 149.700

Kr. 17.600

Kr. 17.400

3 års opsat pension

Kr. 51.400

Kr. 224.500

Kr. 26.700

Kr. 27.200

4 års opsat pension

Kr. 69.100

Kr. 299.400

Kr. 35.900

Kr. 38.100

5 års opsat pension

Kr. 87.200

Kr. 374.200

Kr. 45.300

Kr. 49.900

Loven indebærer, at opsat pension fra 1. juli kan udbetales hurtigere. Pensionisten kan f.eks. vælge at få udbetalt et éngangsbeløb for det opsatte grundbeløb og et højere årligt tillæg i 10 år – i modsætning til i dag, hvor det kun er muligt at få udbetalt opsat pension som et livsvarigt månedligt tillæg. Det vil eksempelvis betyde, at en enlig person med ret til fuld folkepension, der udskyder sin pension i to år, kan få udbetalt en éngangssum på kr. 149.700 samt et årlig tillæg i 10 år på kr. 17.600 (der er tale om bruttobeløb). Med den nuværende ordning kan den enkelte kun vælge at få et livsvarigt tillæg på kr. 17.400 om året.

Fremover kan pensionisten selv vælge: 1. Et højere årligt tillæg i 10 år til grundbeløb og pensionstillæg. 2. Et éngangstillæg for det opsatte grundbeløb + et højere årligt tillæg i 10 år til pensionstillæg. 3. Livsvarigt årligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg.

Før-høst besøg

Din evaluering af årets arbejde Før høstbesøg er en perfekt anledning til at evaluere årets arbejde i marken. Hvordan er det gået fx med: • Planteetablering? • Ukrudtsbekæmpelse • Timing af svampesprøjtninger? • Virkning af gødning? På et før høstbesøg går du sammen med din planteavlskonsulent igennem markerne og vurderer på årets arbejde, så du er klar til det kommende års planlægning.

Det udbetalte éngangstillæg for det opsatte grundbeløb vil ikke indgå i beregning af topskat.

Husk Før-høst besøget inden du går på sommerferie Kontakt din planteavlskonsulent eller Ring til os i dag på 9624 2424!

Tabellen illustrerer de forskellige muligheder for udbetaling.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2018

35

NYANSÆTTELSER Den 1. maj 2018 er

Den 1. juni 2018 er

Line Mejer Christensen

Lone Rossen Kristensen

ansat som revisorassistent

ansat som advokatsekretær

Line er 32 år og bor i Lørslev ved Hjørring sammen med sin mand og to børn. Line er uddannet revisorassistent i LandboNord i 2007 og har mere end 10 års erfaring med bogføring og regnskabsopgaver for LandboNords kunder. Senest har Line arbejdet i to år hos Statens Administration.

Lone er uddannet advokatsekretær og kommer med mange års erfaring fra Advokaterne Amtmandstoften i Hjørring.

Den 1. juni 2018

Kristian Sauer ansat som business controller

Kristian er uddannet cand. merc og business controller og har de seneste år arbejdet som Business Intelligence konsulent.

JUBILÆER Økonomikonsulent Bente Vigsø kan den 20. juni fejre 40 års jubilæum. Jubilæet fejres ved en intern reception den 31. august 2018.

Revisorassistent Susanne Toft Nielsen kan den 15. juli fejre 40 års jubilæum. Jubilæet fejres ved en intern reception den 10. august 2018.

LandboNord Scan Ny APP til LN Summax

Med LandboNord Scan har vi forenklet din digitale hverdag. Det eneste du skal gøre er at tage et billede af din faktura med appen, LandboNord Scan klarer resten og sender din faktura direkte til LN Summax. Så ligger faktuaren klar i LN Summax, når du har tid. Det er digitalt regnskab på den nemme måde. LandboNord Scan er gratis og tilgængelig til både iPhone og Android.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk 36

Økonomikonsulent Aase Vestergaard kan den 1. august fejre 45 års jubilæum. Jubilæet fejres ved en intern reception den 31. august 2018.

Har du en

gadget

- på bedriften

som kan gøre hverdagen nemmere. Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger. IT-konsulent FINN WINTHER WAMMEN fww@landbonord.dk

MOBILGORILLA I STALDEN ”Med et webcam som har sin egen internetforbindelse, kan man se, hvad der sker i stalden, f.eks. både i farestalden og i kælvningsboksen. Flyt det rundt efter behov. Det er mobilt, og det sidder godt fast med gorillaarmen og skal kun have strøm. - Finn Wammen, IT konsulent

eller IT-support elev RASMUS KIRKELUND NIELSEN rkn@landbonord.dk

TEMPERATUROVERVÅGNING

FARMTRACK

DASHBOARD

”Vil du have automatisk besked, hvis temperaturen bliver for høj eller for lav bestemte steder? F.eks. i medicinskabet, kølebokse osv. Vi kan holde øje med det for dig, så du kan bruge tiden på noget andet”

”Den er sej, fordi du har den lige i lommen og har din markplan og markkort”

”Med vores nye Dashboards får man nemt og hurtigt et overblik over den daglige økonomi. Er super godt værktøj når man skal have det hurtige overbliksbillede med udgangspunkt i både budget og realiserede data”

- Søren Slot, svinekonsulent

- Kristian Toft, planteavlskonsulent

- Peter Heidemann, digitaliseringskonsulent

BENCHMARKING I VIDEOANAYSE Eksempel fra konkret landmand, hvor man kan se, pågældende landmand er lidt bagud på liggetid, og størstedelen af dette skyldes, at køerne står for meget i sengen. Der er pt 79 analyser på køer af tung race. 25% bedste kan vælges ud fra 1 af følgende 3: • Liggetid • Årsydelse • Livsydelse pr. levedag - Morten Otte, kvægrådgiver

#02 // juni 2018

37

LandboNord Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev Seniorklub 23/08

09.00

Bustur til Thy Nationalpark m.m.

Vi mødes ved bowlinghallen P. Plads kl. 9.00 og kører med ”Jørns Busser” til Thy Nationalpark m.m. med lokal guide med. Vi tager alle vores egne madpakker/frokost og kaffe med. Turen slutter med aftensmad på Skovsgård Hotel. Vi forventer at være tilbage i Brønderslev ca. 21.00. Tilmelding senest 08/08. Max. 50 pers.

Hjørring Seniorklub

Frederikshavn Seniorklub 25/07

August

17.00

Grillfest på Knivholt

Start med kaffe kl. 15.00. Grillen tændes kl. 17.00. Tilmelding senest 18/07.

Udflugt i bus

Program følger senere.

Hanherred Seniorklub 18/06 01/07

Tur til Canada

De første 2 ture er booket op, og der er derfor lavet en tur mere. Så der er måske stadig en chance for at komme med. Kontakt info@molsrejser.dk eller se på Landbo Seniors hjemmeside.

Hjørring Dyrskue

Mød Seniorklubberne i LandboNords store telt på pladsen. Der er kaffe på kanden.

FÆLLES 22/06 23/06

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

Arrangement

Indhold

21/06

18.30

Gratis møde om persondataforordningen Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

LandboNord og Norden Advokatfirma inviterer til en række arrangementer, om hvilke krav persondataforordningen stiller til landbruget, samt hvordan du løser de udfordringer, som persondataforordningen fører med sig.

Hjørring Dyrskue Dyrskuepladsen, Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring

Den 22. og 23. juni 2018 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

22/06 23/06

27/09

18.30

Gratis møde om persondataforordningen

LandboNord og Norden Advokatfirma inviterer til en række arrangementer, om hvilke krav persondataforordningen stiller til landbruget, samt hvordan du løser de udfordringer, som persondataforordningen fører med sig.

24/10

18.30

Gratis møde om persondataforordningen Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

LandboNord og Norden Advokatfirma inviterer til en række arrangementer, om hvilke krav persondataforordningen stiller til landbruget, samt hvordan du løser de udfordringer, som persondataforordningen fører med sig.

08/11

18.30

Gratis møde om persondataforordningen

LandboNord og Norden Advokatfirma inviterer til en række arrangementer, om hvilke krav persondataforordningen stiller til landbruget, samt hvordan du løser de udfordringer, som persondataforordningen fører med sig.

Aftales

KURSUS: Lovpligtig eftersyn af maskiner

Formål med kurset er at give indsigt i kontrol og tilsyn af maskiner for opfyldelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. Kurser oprettes løbende efter behov – kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

Aftales

DMS kursus Klovbeskæringskursus Malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 ERFA-grupper og opretter løbende flere fagområder: planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange flere. Ring og få en snak om hvilken ERFA-gruppe der passer til dig.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #02 // juni 2018

39

Hjørring Dyrskue

ør ang Arr

Fredag den 22. juni kl. 8.30 - 21 Lørdag den 23. juni kl. 8.30 - 16.30

2018

OPLEV MASKINUDSTI LLINGEN OGSÅ TIL HOBBY OG HAVE

MASSER AF SJOV FOR BØRN

BESØG MADBAZAREN RE SE DET SPEKTAKULÆ ESTEN SHOW MED ILOGDH LØRDAG BÅDE FREDAG

GRATIS BUS

MØD JON LINDBERG JENSE N I OUTDOOR

FRA HJØRRING BANEGÅRD

IB KIRK MED SPRING OG DRESSUR FOTO: AAFOTO V/PER

TORP

KOM HELT TÆT PÅ DYRENE

Entré priser Entré priser

Voksne: 120 kr. Begge dage 16 0 kr. Pensionister: 90 kr. pr. dag. Børn til og med 5 år: gratis Fra 6 år t.o.m. 14 år: 50 kr. for begge dage. Se program på hjo rringdyrskue.dk (Her kan du købe billetter med rab at) Følg os på facebook.com/hjo rringdyrskue

www.hjorringdyrskue.dk • www.landbonord.dk Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev