Mit Landbonord

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #02 // JUNI 2015

KREDS 2: SÅDAN BLIVER LANDBRUGET HØRT LØKKEN BRYGHUS FIK NY FORRETNINGSSTRATEGI TRYK DIN FODERLEVERANDØR PÅ MAVEN OG SPAR PENGE

Alternativ løsning opstod under pres SIDE 10

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen,

Soholds prognose giver værdifuld viden SIDE 6

Debatmøde med Lars Løkke SIDE 8

Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Kim Nørgaard (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Tilskud til ny teknik i marken SIDE 22

24 timers overvågning af køer giver resultat SIDE 24

Mere rådgivningshjælp til kriseramte landmænd SIDE 25

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: torsdag den 27. august 2015.

FORSIDEN: Morten Jensen fra Hjørring kunne med det samme se resultater, da han ved en ombygning af sin eksisterende stald fik 36 ekstra sengebåse til sine jerseykøer.

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

LandboNord i arbejdstøjet Midt i april afholdt LandboNord et succesrigt stormøde omkring vandområdeplanerne, hvor LandboNords medlemmer var i klart flertal, og hvor mange lokalpolitikere havde fulgt vores opfordringer til at deltage i mødet. Her fik de klar besked på, hvilken betydning disse planer får, hvis de bliver gennemført, som de foreligger nu.

35 % af Limfjordsområdet og 50 % af Mariagerfjord-området skal braklægges, hvis man vælger at klare kravene til sin bedrift via braklægning. Andre tiltag koster ligeså meget i kroner og ører. Hele dette vanvid skal og må stoppes. Det kan ikke passe, at et normalt velfungerende samfund som vores fortsætter dette miljøcirkus uden at lave en eneste beregning af, hvad det vil koste. Det positive er, at der bliver flere og flere politikere, der forstår vores protester og argumenter. Efter stormødet blev både formanden for Agri Nord, Anna Birgitte Thing fra vores MiljøRådgivning samt jeg selv inviteret til Kommunekontaktrådet i Nordjylland for at fortælle om vores synspunkter. I Kommunekontaktrådet sidder mange lokale politikere fra hele landsdelen samt en del embedsmænd, ligesom flere borgmestre deltog. Vi mener, at vores budskaber gik rent ind, undtagen måske hos Enhedslisten, der har en helt anden dagsorden end vores.

Lars Løkke i Astrup Også Lars Løkke-mødet hos Palle Joest var en stor succes med ca. 250 deltagere og en fin debat. Lars Løkke har på det seneste deltaget i adskillige møder med landmænd rundt i landet og turnerer rundt med VKOs 16 punkts plan, som blandt andet skal give landmændene mere gødning, flere slagtesvin, dyreenheder og flere andre ting. Vi fik vores budskaber sendt til både Lars Løkke og de lokale folk i Venstre. Mødet kom i stand via Karsten Lauritsen, der stiller op for Venstre i Hjørring-kredsen. Jeg vil gerne rette en stor tak til Palle og hans familie for at de ville lægge gård og maskinhus til mødet. Faciliteterne var perfekte, så mødet havde et fint forløb.

Kronvildt og gæs bliver en større og større udfordring for en del landmænd, der får afgræsset eller i værste fald nedtrampet deres afgrøder med tab på udbyttekontoen i en tid, hvor der er brug for hver eneste krone, hvert landbrug kan finde. Derfor vil vi snarest afholde et møde mellem lokale lodsejere og toppen i dansk landbrug på området for at drøfte de udfordringer, der ligger for de hårdest ramte landmænd.

Valget nærmer sig LandboNords fem kredse er godt forberedte og klar med tre valgmøder i løbet af den første uges valgkamp. Endvidere er de klar med vores budskaber ved en hver given lejlighed under valgkampen. I det hele taget fungerer vores kommunenetværk bedre end nogensinde, blandt andet takket være Lars Mellemkjær, der som næstformand er leder for kredsformændene og den struktur, vi har fået skabt internt i LandboNord.

Vi er fortsat på en del besøg ude hos erfa-grupperne for at fortælle om det politiske arbejde, der bliver gjort og om Landbrug & Fødevarers indsats. Endvidere svarer vi på spørgsmål omkring alt vedrørende LandboNord. Det giver en god dialog og diskussion på holdninger og ønsker til LandboNord som forening såvel som forretning.

Nye medlemstilbud Vi har også sat en række nye tiltag i gang, blandt andet er vi langt mere på de sociale medier end tidligere. Det er ofte her mange debatter starter eller præges.

Vi har også en række medlemstilbud, såsom at nye kommende landmænd kan få regnet på et par gårde uden beregning, hvilket også er i de landmænds interesse, som står og vil af med deres landbrug.

Det sidste nye medlemstilbud er desværre et nødvendigt tiltag på grund af den dystre økonomiske situation, der er i øjeblikket. Det er mange steder således, at når kreditgiver smækker kassen i for

en landmand, ja så stopper rådgivningen også. Men nu giver vi mulighed for, at medlemmer kan få 10 timers gratis rådgivning til at få beregnet det skattemæssige underskud og få klarlagt de skattemæssige konsekvenser af en akkord med pengeinstituttet. Disse elementer kan være af vital betydning for familiernes fremtid. Dette er et supplement til de fem timers kriserådgivning, som man kan få hos SEGES. Læs mere side 25.

Landmænd i den røde boks Det er en økonomisk barsk tid, vi alle lever i indenfor vores erhverv, men vores fælles rådgivning vil hjælpe den enkelte bedste muligt. Den enkelte vil selv sammen med sine kreditorer og med hjælp fra sine rådgivere skulle udrede sin økonomiske situation. Der vil ikke blive lavet nationale gældssaneringsordninger eller lignende, enhver skal svare sit og klare sin egen situation. Der er meget snak om de 1.700 landmænd i den såkaldte røde boks. Disse er delt groft op i de effektive og de knapt så effektive, hvem af dem der skal lukkes, og hvem der skal have lavet ordninger, der kan bringe dem videre som landmænd. Dette er som sagt en sag mellem den enkelte landmand, bakket op af sine rådgivere og så kreditorerne.

Der er mange forhold, der spiller ind omkring det enkelte landbrug, ligesom bankens situation også spiller ind her, så derfor er det som sagt en sag for den enkelte. Som forening og organisation kæmper vi for bedre rettigheder for alle landmænd - lille som stor - fattig såvel som rig. Livet er en gave, og er ens økonomiske situation håbløs, skal man overveje sin situation. Der findes andre muligheder end at være landmænd, selvom vi synes, at det er verdens bedste job.

Selvom vi har planlagt at være landmænd resten af vores dage, kan landmænd også lave karriereskift, ligesom mange andre mennesker i samfundet gør det.

For dem, der bliver tilbage, er der trods alt lidt lys forude med Lars Løkkes melding om, at vi skal have mere gødning og Fortsættes næste side...

3

bedre rammevilkår. Politikerne er ved at forstå, at vi bliver reguleret lokalt af dansk lovgivning, men betalt globalt i hård konkurrence med resten af verdens landmænd, og der er nu gennem flere år sket et skred i vores konkurrenceevne, så mange ikke kan modstå en krise, som den vi har nu.

Overimplementering af værste skuffe Det er glædeligt, at Landbrug & Fødevarer har vundet en række retssager for vores erhverv omkring bl.a. MRSA, vandplanerne og K.O. Samtidigt vil jeg også ønske Bæredygtigt Landbrug tillykke med sejren i retssagen omkring et par landmænd i Thy og randzonerne.

Landbrug & Fødevarer kører deres sag videre for at få underkendt randzoneloven. Det er dog ikke noget kønt syn, at man i et retssamfund som vores skal gå til domstolene for at få ret i helt oplagte sager. Rystende er det, at ni ud af 10 forordninger fra EU går direkte til behandling af embedsværket uden politisk indblanding, og dette kan ses på den overdrevne danske overimplementering af EU regler.

Her er kravet til ammoniak om 24 % reduktion et godt eksempel, idet resten af EU har meldt ind, at man vil reducere 5 %.

Her i Danmark har vi i forvejen den laveste udledning eksempelvis pr. liter reducerede mælk. Nu var det ellers meldt ud, at man ikke ville overimplementere mere, men lave nabotjek, inden man vedtog nye tiltag. Men alligevel kommer de med sådan et helt åbenlyst hjernedødt forslag med 24 %. Overimplementering af værste skuffe; erhvervsfjendsk og direkte ubegavet!

Med håbet om økonomisk bedre tider og et fortsat godt forår og en forhåbentlig god sommer for afgrøderne, ser vi nu frem mod LandboNords kommende dyrskuer i Hjørring. I Hjørring kommer blandt andet Karen Hækkerup forbi, ligesom vi vil afholde dyrskuefrokost for de lokale politikere, således som vi har gjort i de senere år for at få dem i tale og få dem tættere på os. Dette er med til at forbedre den indbyrdes forståelse.

Til sidst ønsker jeg tillykke til de nyvalgte folkevalgte. Tak for at I vil hjælpe jeres kollegaer med at få ordentlige rammevilkår ved at lægge en arbejdsindsats i vores fælles forening og forretning LandboNord.

4

Rådgivning – der flytter dine resultater

For tiden gennemlever dansk landbrug meget svære tider – muligvis den største krise i 80 år. Svære forhold på markedet blandt andet i kraft af Ruslandskrisen og lave noteringer på både svinekød og mælk, betyder, at selv de landmænd, der ellers er godt polstrede, også kan mærke krisen kradse.

Derfor er mange af LandboNords kunder lige nu i en situation, hvor optimering i alle led er en nødvendighed, og mulighederne for at udvikle forretningen er meget begrænsede.

Analyser fra SEGES viser, at mere end 1.700 danske landbrug både har en høj gæld og et behov for øget likviditet. Det er en alvorlig situation, som LandboNord selvfølgelig følger nøje, men som vi også allerede har rettet vores rådgivning ind efter.

I LandboNord har vi helt naturligt et ansvar for at sikre, at vores rådgivning målretter sig den situation, som vores kunder befinder sig i. Det betyder, at målet med en stor del af vores rådgivning lige nu er at opnå en effektivisering på den enkelte bedrift inden for de eksisterende rammer – det vil sige eller med en minimal investering.

Vi udpeger fokusområder med størst potentiale Vores rådgivere i alle afdelinger er klar til at udpege de knapper, der stadig kan skrues på ved den enkelte bedrift. Selv med små justeringer og ved at forfine arbejdsgange, vil der på de fleste bedrifter være resultater at hente.

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

Et af de tiltag, som vi bruger til at udpege indsatsområder på din bedrift, er produktet PotentialeVurdering. Her sætter vi nye rådgiverøjne på din bedrift på alle områder lige fra stald til mark og økonomi. PotentialeVurdering munder ud i en analyse af, hvor du har størst potentiale for at øge din indtjening. Du kan læse mere om PotentialeVurdering på bagsiden af dette blad.

Det er vores erfaring, at de landmænd, der udviser initiativ over for kreditgivere og får skabt et overblik over egen situation, står stærkest. Vi opfordrer derfor også vores kunder til at følge budgettet tæt og til at få udarbejdet en månedsvis eller kvartalsvis budgetopfølgning. Det viser initiativ overfor kreditgivere og danner et godt grundlag for en konstruktiv dialog om fremtiden.

Ingen prisstigninger i fire år Udover vores konkrete rådgivningsydelser, der kan hjælpe kunderne i den rigtige retning, så har vi nu for fjerde år i træk ikke haft prisstigninger på vores rådgivningsydelser. Årsagen hertil er netop, at vi i en trængt økonomisk tid ønsker at kunne tilbyde vores stærke rådgivningspalette så kosteffektivt som muligt.

NYANSÆTTELSER 1. april 2015 er

Kirsten Plesner Thomsen ansat

1. maj 2015 er Niels

1. maj 2015 er

som natur- og miljøkonsulent i MiljøRådgivningen. Kirsten er 30 år og bosat i Aalborg. Oprindelig er hun uddannet faglært landmand, men valgte herefter at læse videre til biolog. Tidligere har Kirsten været ansat i Jammerbugt Kommune, hvor hun bl.a. har siddet med sagsbehandling af §3 arealer.

ansat som energirådgiver i Miljø-Rådgivningen. Niels er 44 år og bosat i Løkken.

Oprindelig er Niels uddannet VVS montør i 1991 hos VVS Kaj Larsen. I ca. 15 år arbejdede han som montør, hvorefter han blev projektleder i samme virksomhed.

ansat som planterådgiver i PlanteRådgivningen. Malgorzata er 48 år og bosat ved Hobro. Oprindelig er hun uddannet biolog med Ph.d. i agronomi med speciale i planteavl, biologisk bekæmpelse og diagnosticering af plantesygdomme.

I LandboNord rådgiver Kirsten lodsejere og virksomheder inden for natur og miljø.

Dette kan bl.a. være omkring §3 beskyttet arealer, fortidsminder og miljøgodkendelser.

Horne Svendsen

Efterfølgende tog han uddannelsen til VVS Installatør i 2010, og fik efterfølgende arbejde som energirådgiver hos Energi Nord. Her arbejdede han først med salg af varmepumper og solceller, men senere blev det mere direkte energirådgivning til både private og erhvervskunder med det formål at realisere energibesparelser til indberetning til Energistyrelsen.

Niels kommer til LandboNord med en bred erfaring indenfor energi og rådgivning om hvilke tiltag der fungerer. Han brænder for beregningen og den direkte kontakt med kunderne, som han har været vant til gennem hele sit arbejdsliv.

Malgorzata Kowalik-Kepler

Malgorzata kommer fra en stilling i GartneriRådgivningen hos SEGES i Skejby. I knap ti år arbejdede hun som planteavlskonsulent med fokus på planteavl, plantesygdomme og plantebeskyttelse. Her har hun erfaring med planteproduktion indenfor frilands- og væksthusgrøntsager og landbrug. Malgorzata har en bred erfaring med flere forskellige projekter og forsøg – lige fra planlægning, udførelse og over til databehandling. Opbygning af netværk med firmaer i relation til udvikling af nye forretningsområder og projekter, har også været nogle af hendes fokusområder.

Malgorzata har arbejdet meget bredt med gartneriområde, men også i de sidste år i meget højere grad med landbrugsafgrøderne: Majs, korn, kartofler og græs.

JUBILÆER 40 ÅRS JUBILÆUM

25 ÅRS JUBILÆUM

15. juli 2015 kan regnskabsassistent Linda Kjærgaard fejre 40 års jubilæum.

1. august 2015 kan regnskabsassistent Helle Bæk fejre 25 års jubilæum.

1. august 2015 kan regnskabsassistent

Jette Madsen

fejre 25 års jubilæum.

1. september 2015 kan foreningssekretær Doris Nielsen fejre 40 års jubilæum.

5

Soholdsprognose – lille indsats giver værdifuld viden

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Svinerådgiverne og driftsøkonomer på LandboNord har udviklet et nyt værktøj til svineproducenter med sohold. Målet er at tilbyde soholderen et værktøj, der på baggrund af tal fra produktionen giver et kvalificeret bud på, hvordan resultaterne vil se ud i fremtiden. Værktøjet hedder Soholdsprognose.

alligevel, så en medarbejder skal blot bruge fem minutter på at taste dem ind hver uge. Så med en uhyre lille indsats får svineproducenten et kvalificeret styringsredskab over for både pengeinstituttet og over for aftagere,” siger svinerådgiver Preben Høj.

Ved at indtaste otte tal hver uge, kan svineproducenten få et billede af, hvordan resultaterne i produktionen kommer til at se ud 30 uger frem i tiden. Prognosen kan både bruges aktivt over for kreditgivere og overfor aftagere af grisene.

Et godt redskab over for kreditgiverne

− Du indtaster tal på, hvor mange løbninger, der er foretaget, hvor mange søer, der viser sig at være drægtige, hvor mange, der kommer til faring, antallet af døde grise osv. Alle de tal som programmet kræver, står på tavlen i forrummet

Når tallene er i programmet, bliver de fremskrevet, så man kan se forventningerne til, hvor mange grise der kommer til salg efter 30 uger og sætter det i forhold til, hvad der er budgetteret med.

Programmet tager samtidig højde for, hvad tidligere e-kontroller viser om fx dødelighed, omløbninger osv.

6

- S er ud i fremtiden - Nemt at betjene - Godt redksab for pengeinstitutter - Ejer og medarbejder sikres overblik

tere, hvis vi er lidt bagefter budgettet i første og andet kvartal, men hvis vi så kan se i prognosen, at det tegner til, at vi henter det i tredje kvartal, så medvirker det til at give dem den sikkerhed og tryghed, banken har brug for, siger Jens Myhren.

En af de landmænd, der har taget programmet i brug, er Jens Myhren, der har sin bedrift med 1600 søer lidt uden for Langholt. Selvom han kun har benyttet programmet i få måneder, så kan han sagtens se potentialet i det.

Jens Myhren har allerede haft den første udgave af LandboNord soholdsprognose med i banken, og her var der en umiddelbar opbakning til værktøjet som pejlemærke for, hvordan resultaterne udvikler sig over året i forhold til budgettet.

− Når jeg skal mødes med banken, har vi et kvalificeret grundlag at tale om forventninger til resultater i den kommende tid. På den måde kan jeg bedre argumen-

− Banken synes, det ser spændende ud, og at det umiddelbart er et godt værktøj, der viser om virksomheden er på rette vej,” fortæller Jens Myhren.

Trine står for at indtaste tallene i programmet hver uge – det tager blot fem minutter.

Soholdsprognose

På bedriften produceres der mellem 45.000 og 50.000 30 kg’s grise hvert år.

Jens Myhren - H ar 1600 søer og sælger ca.

45.000-50.000 30 kg’s grise til Tyskland hvert år.

- Driver 550 ha jord - Har 10 medarbejdere ansat

Jens Myhren mener, at Soholdsprognosen giver ham en klar fordel i dialogen med både kreditgivere og aftagere.

Forbedret logistik over for aftagere En anden fordel ved programmet er, at det bliver nemmere at styre logistikken over for aftagere, når man en måned eller to i forvejen kan se, hvor mange grise, man forventer at kunne levere.

Medarbejderne kan se effekt af arbejdet

− Prognosen er interessant, når vi taler med en aftager, for nu kan vi være meget mere præcise i forhold til, hvor mange grise vi kan levere hver uge. Så både i forhold til logistikken med transport, men også i forhold til de producenter, der skal tage grisene ind, er det en fordel af være på forkant, siger Jens Myhren.

− Vi får en fornemmelse af den udvikling, vi er i gang med, og vi kan se, vores indsats nu har en effekt, når vi kommer længere hen. For er vi bagefter med løbningerne, vil det kunne ses på antallet af grise, der bliver solgt 30 uger senere, siger Trine Korgaard Hansen.

Få mere at vide

På Jens Myhrens bedrift er det medarbejderen Trine, der indtaster tallene i programmet hver uge.

Er du interesseret i at få mere at vide om, hvad du kan få ud af LandboNords soholdsprognose på din bedrift, så kontakt svinerådgiver Preben Høj på telefon 2911 8428 eller på prh@landbonord.dk.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

7

LARS LØKKE: Vi skal sat

der skaber vækst i HELE LandboNord og Venstre i Hjørring Kommune havde en aften i maj inviteret medlemmer og andre interesserede til debatmøde med statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen. Mere end 250 interesserede var mødt op hos landmand Palle Joest i Hjørring for at deltage i debatten om fremtidens landbrug.

Lars Løkke Rasmussen benyttede blandt andet mødet til at understrege, at den 16-punkts plan, som VKO har fremlagt, står til troende efter valget, hvis blå blok kommer til magten. Han erkendte også, at planen måske havde været lidt længe undervejs, men at et bredt samarbejde i blå blok har været afgørende for Venstre. − Ingen skal være i tvivl om, at vi i Venstre har fanget behovet for forandring.

Og det er en enig folketingsgruppe, der står bag den politik, der er lagt frem, og der er også en forhåndsenighed med de andre partier, der gør, at jeg med sindsro i stemmen kan sige, at det også bliver til noget, hvis vi får magt, som vi har agt, sagde Lars Løkke Ramussen.

16-punktsplanen skal blandt andet sikre, at dansk landbrugs konkurrenceevne skal kunne måle sig med især andre EU-lande, så det i fremtiden vil være attraktivt at drive landbrug i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen hilste på alle de fremmødte deltagere.

8

− En af mine grundlæggende opgaver er at give jer de samme vilkår, som de har i andre EU-lande. Der er masser eksempler på initiativer med afgifter, som i intentionen er fin, hvis resten af verden gjorde det samme. Men det, der sker, når resten af verden ikke gør det samme, er, at vi står tilbage med eksempelvis en højere pris på el sammenlignet med blandt andre Sverige og Tyskland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

LandboNord-formand: Vi skal have vores konkurrenceevne tilbage Inden Lars Løkke indtog scenen, havde LandboNords formand Niels Vestergaard Salling holdt et indlæg om de udfordringer, landbruget står over for i Nordjylland, og hvilke konsekvenser fx overimplementering af EU-direktiver har for dansk landbrugs konkurrenceevne, særligt i yderområderne. − Noget, der viser, at vi er på gal kurs er faldet af protein i dansk korn.

tse på det, Danmark

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

En af mine grundlæggende opgaver er at give jer de samme vilkår, som de har i andre EU-lande. Der er masser eksempler på initiativer med afgifter, som i intentionen er fin, hvis resten af verden gjorde det samme.

LARS LØKKE, FORMAND FOR VENSTRE

Under Lars Løkke Rasmussens indlæg erkendte

Landmand Palle Joest, der også lagde hus til

han, at landbruget er hårdt ramt af danske sær-

debatmødet, opfordrede Venstre-formanden til at

regler.

tænde lys for enden af tunnellen for fremtidens landmænd.

Niveauet er faldet fra 11.5 % til under 8,5 %. Det halverer den danske gennemsnitslandmands indtjening, og det er dansk overimplementering i en nøddeskal. Det virker som om embedsmændene tænker mere på at blive de bedste i EU frem for på vækst, arbejdspladser og danskernes ve og vel, sagde Niels Vestergaard Salling.

Stor spørgelyst Da ordet blev givet frit, var der ivrig spørgelyst fra de fremmødte. Blandt emnerne var Danmarks rolle som duks i EU, embedsmændenes indflydelse på den førte politik, administrationsbidrag til realkreditinstitutterne og ikke mindst behovet for at give danske landmænd en tro på fremtiden. − Der er ét løfte, jeg gerne vil have dig til at give, og det er, at kommer I til magten, så tænder I det lys, som de unge landmænd, der kommer efter os, kan orientere sig efter. Vi har brug for dem til at føre vores erhverv videre, sagde Palle Joest, der også lagde maskinhus til debatmødet.

LandboNords formand Niels Vestergaard Salling fik lejlighed til at berette om særligt de nordjyske forhold.

I løbet af både indlæggene og debatten blev der lagt vægt på, at den vækst, der skal sikres i Danmark, også skal sikres i yderområderne, hvor netop landbruget og fødevareerhvervet bidrager betydeligt – I Nordjylland står sektoren for mellem 10-20 procent af arbejdspladserne. − Det kan godt være at tallene viser, at flere er kommet i arbejde, men tallene

viser også, at fremgangen i den private beskæftigelse kun er sket i København.

Så at satse på landbruget, fødevareklyngen og på industriarbejdspladser, er også at satse på det, der skaber arbejdspladser rundt i Danmark og ikke kun i København, sagde Lars Løkke Rasmussen, som afslutning på debatten.

9

Alternativ løsning opstod under pres Da mælkeproducent Morten Jensen for et lille års tid siden stod med ryggen mod muren, blev han tvunget til at tænke kreativt. Banken ville ikke finansiere en udvidelse af staldanlægget, så han måtte tænke i nye baner. Løsningen viste sig efter kort tid at give markante resultater.

En lovændring i 2014 fik store konsekvenser for Morten Jensen. Han blev nødt til at udvide antallet af sengebåse til hans 146 jersey-årskøer, fordi ”Lov om hold af kvæg” kræver, at hver ko har en sengebås. Derforuden ville en tilbygning til stalden også give Morten mulighed for at udvide besætningen til en størrelse, der ville sikre en optimale udnyttelse af de to malkerobotter, som malker køerne.

− Min plan var at udvide med 85 ekstra sengebåse og en ny foderlade – det var et projekt til ca. 3 millioner kroner. Så i sommeren 2014 tog jeg i banken for at præsentere den plan, fortæller Morten Jensen.

sterende stald blev plads til at udvide de fire rækker sengebåse med 10 m – i alt yderligere 36 sengebåse. Hele ombygningen ville koste i omegnen af 300.000 kr.

Men banken var ikke begejstret, og Morten Jensen gik fra mødet med et afslag på projektet. Men afslaget fik ham til at tænke i andre baner.

I efteråret 2014 fik Morten Jensen godkendt det noget mindre projekt i banken. Den 19. januar 2015 begyndte han ombygningen, og den 1. april 2015 kunne køerne tage den ombyggede del af stalden i brug. Arealet til køerne er udvidet med 37 %, og det samme er foderbordet. Det betyder, at der nu altid er mange ledige sengebåse, og at køerne aldrig står i flere lag for at komme til foderbordet.

− Allerede på vej ud af døren fra bankmødet, var jeg i gang med at tænke på, hvad vi så skulle gøre, for vi var nødt til at gøre noget for at få bygget de ekstra sengebåse. I stalden stod foderanlægget for enden af sengebåsene og fyldte, så mine første tanker gik på at ændre til en stationær foderblander, fordi den kun fylder en tredjedel af det eksisterende foderanlæg, fortæller Morten Jensen.

Og herefter begyndte han at mingelere lidt med rammerne i den eksisterende stald. Den endelige løsning blev at flytte det gamle foderanlæg, så der i den eksi-

Jerseykøerne har taget de nye sengebåse til sig, og ligger nu hellere i de nye senge end i de oprindelige.

10

Tydelige resultater efter 14 dage

− Allerede efter et par uger kunne vi se markante forbedringer i køernes produktion. I gennemsnit ligger ydelsen nu ca.

1 kg mælk pr. ko pr. døgn over niveauet før ombygningen. Så selvom jeg havde været skeptisk over for effekten af den øgede plads, så må jeg bøje mig, siger Morten Jensen.

Eksempel på økonomien 1 kg mælk x 1,21 kr. i DB pr. kg EKM x 130 pladser x 365 dage = ca. 57.800 kr./år.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk Stigningen i ydelsen ses stort set hos alle køerne – også hos de køer, der i forvejen leverede meget mælk, og køer der fx har haft et dårligt ben.

Med flytningen af foderanlægget har det været muligt at udvide de fire rækker sengebåse med 10 meter.

− Selvom jeg selvfølgelig er godt tilfreds med, at løsningen har skabt resultater, så har processen herhen været hård. Jeg har været tvunget til at handle under pres, og det er der ingen, der synes særlig godt om – slet ikke når det gælder ens eksistensgrundlag, siger Morten Jensen.

I dag står Morten Jensen tilbage med en god fornemmelse i maven over, at han ikke endte med at investere tre millioner kroner i en tilbygning. Men han er samtidig glad for, at banken trods alt gik med til den noget mindre investering, der nu har sikret ham, at hans produktion både lever op til eksisterende lovkrav, men som også har vist sig at skabe bedre produktionsresultater.

I stedet for at stå midt i stalden, er foderanlægget nu flyttet ud i den ene side af stalden.

Velfærd betyder noget for resultaterne Kvægrådgiver fra LandboNord Kristina Krogh Jensen har gennem sine mange års erfaring set masser af eksempler på, at øget velfærd i staldene skaber produktionsresultater, så derfor var hun aldrig i tvivl om, at udvidelsen af sengebåse i kostalden ville skabe en effekt. − ”Lov om hold af kvæg” har været mødt med skepsis, men her er faktisk et lysende eksempel på, at loven ikke kun er vedtaget for at genere mælkeproducenterne mest muligt. Hos Morten Jensen kvitterer køerne jo netop for at have den ekstra plads. I langt de fleste tilfælde vil det betyde, at produktionsresultaterne forbedres, siger Kristina Krogh Jensen.

Vil du høre mere om, hvordan du kan optimere inden for eksisterende rammer, så kontakt Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen på telefon 9624 2541 eller på kkj@landbonord.dk.

11

Sådan sikrer vi, at landbruget bliver hørt I LandboNords Kreds 2, der huserer i Frederikshavn Kommune, arbejder vi for at sikre vores lokale interesser i området.

Det betyder, at uanset om det er over for lokale politikere, forskellige interesseorganisationer eller det omkringliggende samfund, så sætter vi landbrugets bidrag til samfundet på dagsordnen. Vores fornemmeste opgave er nemlig at sikre, at landbrugets stemme bliver hørt af både lokale politikere, det lokale erhvervsliv om af det omkringliggende samfund.

God dialog med lokale politikere Igennem en årrække er dialogen med kommunen blevet bygget op, så LandboNord er blevet et kendt og respekteret navn blandt lokalpolitikerne. Det betyder blandt andet, at vi kan ringe til dem, når vi står med emner, som vi mener, der skal sættes fokus på fra politisk side. Udover den kontakt, vi har med politikerne efter behov, så holder vi også et årligt møde med Plan- og Miljøudvalget. Her går dialogen primært på vandmiljø og

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

12

vandplanerne og kommunens håndtering af dem.

Vandløbsvedligehold fylder i det hele taget meget i vores arbejde. Derfor var det også kredsbestyrelsen i kreds 2, der sidste år tog initiativ til at få løbet et vandløbslaug i gang i Nordøstvendsyssel. I dag er det ikke en LandboNord repræsentant der sidder som formand, men vi er dog fortsat med i bestyrelsen. Vandløbslauget har en god kontakt med den vandløbsansvarlige i kommunen, hvor vi blandt andet har været med ude på syn af en række vandløb i efteråret.

Landbruget sikrer arbejdspladser – også i byen En af vores store opgaver i kredsarbejdet er at skabe kontakten til de omkringliggende samfund. Det gælder både vores naboer på landet, men i særdeleshed også til byfolkene, som ofte ikke orienterer sig ret meget uden for byskiltet.

Derfor er det positivt, at vi sidder med i Erhvervsforeningen i Frederikshavn og derigennem får tydeliggjort over for det øvrige erhvervsliv, at landbruget spiller en vigtig rolle i det samlede erhvervsliv i Frederikhavn.

Her pointerer vi, hvad vi bidrager med, og at vi faktisk i primærproduktionen er årsag til, at der er råvarer til slagteriet i Sæby. Der er nødvendigt med et råvaregrundlag i nærheden, for at slagteriet har sin eksistensberettigelse.

For at komme i kontakt med det øvrige byfolk, deltager vi hvert år i ”Landbruget til byen” i Sæby, hvor vi tager

Af formand for LandboNords kreds 2 Lars Mellemkjær, mellemkjaer@bbnpost.dk

nogle landbrugsmaskiner og nogle dyr med.

Her er det oplagt at indlede dialogen med Sæbys borgere om, hvordan landbruget bidrager til at skabe arbejdspladser i kommunen – fx på slagteriet.

Åbent Landbrug Også i Åbent Landbrug-regi yder kredsbestyrelsen en stor indsats for at få dagen til at gå op i en højere enhed.

På den dag er alle mand af huse for at hjælpe, så det ikke bliver overladt til landmandsfamilien selv. Vi sørger for, at familien på værtsgården kan gå rundt og tale med de besøgende, så det også bliver en hyggelig dag for dem.

Vi nuancerer debatten om natur- og miljøforhold Kredsbestyrelsens opgaver består også i at blande sig i debatten, der, hvor andre interesser end landmændenes, er i fokus. Vi deltager på politiske møder, men også på møder med fx Danmarks Naturfredningsforening.

Selvom vi ofte står alene med vores synspunkter på sådanne møder, så bidrager det alligevel til en mere nuanceret debat, hvor verden ellers har en tendens til at blive fremstillet som sort og hvid.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

13

Hjørring Dyrskue 19. og 20. juni 2015 LandboNord byder velkommen

Af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

Største maskinudstilling nogensinde

Den 19. og 20. juni 2015 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Kom helt tæt på dyrene Husdyrene er uden tvivl omdrejningspunktet på dyrskuet, og der bliver udstillet dyr inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, høns, kaniner og andet fjerkræ. I år forventer LandboNord, at mellem 800 og 900 dyr vil blive udstillet, og der er derfor rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Fra maskinudstilling sidste år

Maskinudstillingen slår igen i år rekord, og bliver den største udgave af udstillingen nogensinde. I år er der taget ekstra kvadratmeter i brug, så vi i højere grad kan leve op til efterspørgslen på at udstille netop her.

Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner lige fra de helt store

landbrugsmaskiner til havetraktorer og andre maskiner, der primært henvender sig til hobbyfolket. Så uanset om man står over for en reel handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på de i alt næsten 41.000 m2, som maskinudstillingen fylder.

Oplev Nikolaj Kirk i LandboNords køkken

j ola Nik

Som i de senere år vil lokale fødevarer også være et markant indslag i løbet af de to dyrskuedage. Blandt andet vil publikummer kunne opleve den kendte kok Nikolaj Kirk, der blandt andet er kendt fra TV-programmet ”Nak og Æd”, når han kokkererer lækre retter i LandboNords køkken - selvfølrk gelig af lokale råvarer.

Ki

Af dyreudstilling fra sidste år.

14

Nikolaj Kirk har arbejdet med mad i flere årtier og har i den forbindelse vundet flere priser og skrevet utallige bøger.

Han rejser kloden rundt i sin søgen efter nye teknikker inden for maden. Han er altså hverken ”klassisk fransk” i sit syn på mad eller snobbet i et forsøg på at efterleve den ”gammeldags fine skole”. Han er heller ikke ude efter at se efter noget som helst ”molekylært” i sit køkken.

Dyrskueshow både fredag og lørdag I år vil der være dyrskueshows med masser af underholdning. Du kan fx opleve gymnastikopvisning ved Halvorsminde Efterskole fredag eftermiddag, mens Gug Rope Skipping er på programmet i lørdagens dyrskueshow. Gug Rope Skipping er blandt den absolutte elite inden for rope skipping både i Danmark og internationalt.

Det er også lørdag, at du kan opleve et stort motorcross-show ved Rasmus Aroc.dk Freestyle Team. Før og efter showet er der mulighed for selv at prøve kræfter med motorcrosserne under kyndig vejledning selvfølgelig.

Vind en VW Up! i Tombolaen Sidste år vendte bilen tilbage som hovedgevinst i Hjørring Dyrskues Tombola – og det med stor succes.

Derfor bliver der igen i år sat en VW Up! på højkant. Bilen er købt med tilskud fra Brødrene Møll i Hjørring og har en værdi på næsten 100.000 kr.

Aroc.dk Freestyle Team er flyvende

I tiden frem mod Hjørring Dyrskue den 19. og 20. juni vil du kunne opleve dyrskue-bilen rundt omkring i det Nordjyske. Og du kan allerede købe lodder på LandboNord og hos Brødrene Møll i ugen op til dyrskuet.

Oplev den verdenskendte hesteartist Mélie Philippot Traditionen tro vil et stort hesteshow løbe af stablen fredag aften, hvor øjet kan lade sig fornøje af flotte opvisninger inden for dressur, spring og show. Som showets hovednavn kommer den verdenskendte franske hesteartist Mélie Philippot med et spritnyt show, som uden tvivl vil imponere de fremmødte publikummer. Mélie Philippot er kendt for at levere spektakulære shows, som altid evner at overraske og begejstre hendes tilskuere.

Mélie Philippot

Publikummerne vil også kunne mærke historiens vingesus, når heste fra DR’s tv-serie 1864 vil levere et show, der naturligvis lader sig inspirere af Slaget ved Dybbøl.

Vind en VW Up! på Hjørring Dyrskue

Masser af sjov for børn

al em ng Dre

I Det Aktive Hjørne kan børnene prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern og meget mere. Og igen i år kan børnene deltage i traktortrækkonkurrence for pedaltraktorer.

Som noget nyt arrangeres der Dyrskuets 5-kamp fredag fra kl. 9 til 14. Her kan børn deltage i forskellige landbrugsrelaterede konkurrencer, som stiller krav til både koordination, hurtiger me hed og balanceevne. l

Se hele programmet på

www.hjorringdyrskue.dk

Der vil også være et kæmpe hoppeland med alskens hoppepuder og andet, hvor forlystelserne i år henter inspiration i landbruget.

15

Vejen til succes kræver mere end et godt produkt Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

På årets Hjørring Dyrskue vil der igen i år være mulighed for at få smagsoplever fra hele Nordjylland i skuets Madbazar. En af udstillerne er Løkken Bryghus, som med hjælp fra LandboNords konsulent for Forretningsudvikling og Afsætning har fået sat skub i forretningsstrategien.

Hvert år trækker Løkken i tusindvis af turister til. En af attraktionerne er byens bryghus, som genopstod efter en konkurs for tre år siden. En kreds af nye ejere købte dengang bryggeriet, og i dag brygges der igen lokalt øl i Løkken.

- Vi vil gerne levere noget, som er af høj kvalitet. Det skal være noget andet end den traditionelle pilsner-øl, som man altid har kunnet få i Løkken. Tanken er at tiltrække et publikum, som ønsker lokale produkter. Eksempelvis øl brygget på lokale råvarer som hyben, havtorn og porse, som vi producerer i øjeblikket, fortæller brygmester Niels Thomsen.

LandboNord bidrog med ny strategi Selv når produktet er i orden, så sælger det ikke sig selv. Derfor kontaktede Niels Thomsen sidste år Mette Hyldgaard Roussis, som er LandboNords konsulent for Forretningsudvikling og Afsætning. Hen over efteråret og vinteren blev der arbejdet på en skærpet forretningsstrategi og på at styrke forretningsmodellen.

Efter den nye strategi er der nu afsat mere tid til at lave events, hvor brygmester Niels Thomsen kommer ud og præsenterer produkterne.

16

- Vi var kørt fast, og samarbejdet med Mette fik os på rette spor. Vi fik sat nogle streger under nogle ting omkring, hvad vi skulle gøre, og ikke mindst hvor vi skulle flytte os hen. Det betød blandt andet at introducere nye og mindre flasker, så vores produkter kunne skille sig ud, men også at vi optimerede vores salgsside, så vi skulle have mere fokus på butikker, hvor man gerne sælger lokale varer.

Derudover arrangerer vi nu flere events og laver flere målrettede annoncer, siger Niels Thomsen.

Konkurrencen på specialøl er hård i øjeblikket, og det er ikke usædvanligt at se slagtilbud på øl fra mikrobryggerier. Der var behov for en ny strategi, og den kunne Mette Hyldgaard Roussis hjælpe med.

- Uanset om det drejer sig om en mindre eller en lidt større fødevareproducent, så tager jeg udgangspunkt i det unikke ved produktet. Det er vigtigt, at personerne bag produktet gør sig tanker om en klar salgsstrategi. Samtidig er det tit nødvendigt at se på det grundlæggende.

Eksempelvis at kost- og salgspris hænger sammen. Ofte er der tale om kvalitetsprodukter lavet med stort omhu og brændende passion, mens der bliver brugt mindre tid på strategi og positionering, siger Mette Hyldgaard Roussis.

Hun sætter fokus på forretningsmodellen og stiller i den forbindelse spørgsmålene om, hvilke kundegrupper producenterne vil sælge til, hvordan adskiller de sig fra konkurrenterne, og hvordan prioriteres

ressourcerne, som ofte er begrænsede hos mindre fødevareproducenter.

Til daglig hjælper Mette Hyldgaard Roussis blandt andet fødevareproducenter med at få lagt klare strategier og øge afsætningen, herunder også muligheden for alliancer og nye koncepter, som i sidste ende er med til at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Hjørring Dyrskue giver nye kunder

løbet af 2 dage kommer omkring 30.000 gæster forbi.

- Til dyrskuet kommer vi ud til nogle mennesker, som vi ellers ikke ville komme i kontakt med til øl-arrangementer. I Hjørring er det den brede befolkning, som vi også gerne vil forsøge at ramme med vores produkter. For nogle bliver det en øjenåbner, og så er den del af vores forretningsstrategi jo lykkedes, siger Niels Thomsen.

For mere information om forretningsstrategi kontakt LandboNords konsulent for Forretningsudvikling og Afsætning, Mette Hyldgaard Roussis, på telefon 9624 2598. Mette vil også være at finde i teltet på Hjørring Dyrskue.

På Hjørring Dyrskue er der igen i år et rekordantal udstillere, så der vil være rig lejlighed til at opleve, hvilke smagsoplevelser producenterne satser på. Det er andet år, at Niels Thomsen og Løkken Bryghus udstiller på skuet, hvor der i

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

17

De første erfaringer fra

PattegriseLIV -besætningerne

Af svinerådgiver Inga Riber, irk@landbonord.dk

De første erfaringer i de medvirkende besætninger i Projekt PattegriseLIV adskiller sig ikke væsentligt fra det, vi som farestaldsrådgivere oplever i mange andre besætninger.

Fokus i projektet ligger på at reducere andelen af dødfødte pattegrise pr. kuld og procent døde pattegrise i diegivningsperioden. Med andre ord, så gælder det om at fravænne flest mulige af de totalfødte grise.

Ofte bør der også optimeres på den daglige kommunikation og samarbejdet internt på bedriften. Det kan nemlig være en voldsom hæmsko for resultaterne, uanset hvor fagligt dygtige de enkelte ansatte er. Tænk på en professionel fodboldkamp – på trods af topprofessionelle fodboldspillere præsterer holdet ikke maksimalt, hvis samarbejdet ikke fungerer.

I seneste landsgennemsnit blev 77,7 % af de totalfødte grise (dvs. inkl. de dødfødte) fravænnet. Mange af de medvirkende besætninger i projektet ligger allerede højere end dette, derfor ligger forbedringsmulighederne ofte i de små detaljer.

Et næsten obligatorisk fokuspunkt er foderstrategi i farestalden. Min erfaring er, at der her af og til kan rykkes væsentligt på resultaterne, fordi foderstrategien ikke er optimeret og gennemtænkt. Det samme gælder naturligvis, hvis klimaforholdene ikke er i orden.

Af øvrige indsatspunkter kan nævnes huldstyring af drægtige dyr og naturligvis en grundig gennemgang af arbejdsrutinerne i farestalden både til hverdag og ved afløsning, således at også afløseren er klædt ordentligt på til at kunne passe grisene.

18

Ovenstående overrasker næppe nogen med indsigt i, hvad der rører sig ude i sobesætningerne. Det skal da også understreges, at vi farestaldsrådgivere som oftest ikke finder deciderede fejl, det handler ofte om at rykke på nogle små detaljer.

Styrk samarbejdet Derudover handler det også om et godt samspil med besætningsdyrlæ-

gen. Fremstår farestaldsrådgiveren og dyrlægen som et godt hold, eller kan de ikke nå frem til fælles anbefalinger?

Efter min mening burde betydeligt flere besætninger efterspørge et større samarbejde mellem besætningsdyrlægen og en svinerådgiver. Det kunne være i form af et fællesbesøg af de to, da her ofte bliver udpeget flere forbedringstiltag, som netop kommer frem i kraft af en grundig tværfaglig drøftelse af, hvorfor der eksempelvis dør for mange pattegrise i besætningen.

Til september starter nye besætninger op i Projekt PattegriseLIV, og allerede nu laver LandboNord SvineRådgivning sideløbende egne besætningsmålrettede rådgivningsforløb, hvor vi sætter fokus på pattegriseoverlevelsen. Vil du med? så kontakt os i LandboNord Svinerådgivning.

Kan jeg tegne en forsikring, hvis mine medarbejdere

bliver syge?

Ja, der kan tegnes en forsikring.

Hvis ikke der udbetales løn under sygdom, skal arbejdsgiver betale ansatte sygedagpenge i de første 30 kalenderdage, kaldet arbejdsgiverperioden, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.

Arbejdsgivere, som udbetaler løn under sygdom kan få refusion i 29 dage, hvis der tegnes en forsikring, og beskæftigelseskravet er opfyldt.

Private arbejdsgivere, der har et aktivt CVR/SE-nummer og en samlet lønudgift i 2015 der ikke overstiger 7.236.250 kr., kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af en sygeperiode. Der gives dog ikke ret til refusion for 1. fraværsdag. Pr. 1. januar 2015 er højeste sygedagpengebeløb pr. uge 4.135 kr. og pr. time 111,76 kr.

Hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, er arbejdsgiveren og en eventuelt medarbejdende ægtefælle ikke omfattet af denne forsikring. I stedet kan de tegne forsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

Ægtefæller ansat som lønmodtager i virksomheden er også omfattet af denne forsikring.

i to halvårlige rater. Forsikringen er fradragsberettiget.

Tilmeldingsblanketter findes på hjemmesiden www.statens-adm.dk/forsikring eller kontakt LandboNord. Blanketten udfyldes, underskrives og sendes til forsikringsordningerne, der vurderer, om betingelserne for at tegne forsikringen er opfyldt.

Forsikringen træder i kraft syv dage efter, at tilmeldingsblanketten er modtaget i forsikringsordningerne, hvis betingelserne for at tegne en forsikring er opfyldt.

For 2015 udgør præmien for arbejdsgiveren 0,74 % af virksomhedens samlede lønudgifter.

Forsikringen dækker ikke sygdomstilfælde, som er opstået, før forsikringen er trådt i kraft. Endvidere dækker forsikringen ikke fravær på grund af syge børn.

Eksempel: Lønudgifter pr. år kr.

1.500.000 x 0,74% = præmie kr.

11.000 pr. år.

Ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt din økonomikonsulent i LandboNord på 9624 2424.

Forsikringspræmien opkræves i løbet af kalenderåret som en foreløbig præmie

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

Forsikringen dækker alle ansatte, der har været beskæftiget hos arbejdsgiveren uafbrudt eller i flere perioder i de sidste 8 uger før sygefraværet og i denne periode har arbejdet mindst 74 timer.

Af økonomikonsulent Erik Myrup, emy@landbonord.dk

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445.

Klaus S. Rasmussen Advokat 9624 2450 - 2962 5266 ksr@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Ejendomskonsulent 9624 2447 - 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

19

TRYK DIN FODERLEVERANDØR PÅ MAVEN OG

spar penge

Af fagchef foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

produktivitet i besætningen, der giver det største afkast til dig. Derfor er det vigtigt at stille krav til foderleverandøren om, hvilke blandinger der ønskes ud fra erfaringer, viden og afprøvninger i besætningen.

Skab konkurrence i fodermarkedet Der er flere foderleverandører i Nordjylland. Derfor er der gode muligheder for at skabe konkurrence i fodermarkedet og presse priserne. Det kræver, at der laves et sammenligningsoplæg til foderleverandørerne, så der kan laves en fair sammenligning af tilbuddene.

Uvildig foderrådgivning

HØ

JT

FAG

LIG

TN

IVE

AU

Fodermarkedet suser derudad

TER ILITE

C E FA

R LÆK

FIND FACE OS PÅ BOOK

LT OCIA

S

E ETUR

UDI

/ ST

B/ SKA

ES

FÆLL

Det kan være svært at finde den rigtige blanding og lidt af en overvindelse at presse den ned i pris. Men det kan være en rigtig god forretning.

WWW.NJYLLS.DK

Nye informationer om råvaremarkedet kommer løbende. Det ene øjeblik er råvarerne stigende, og det andet øjeblik sker der prisfald på grund af overproduktion.

Det er svært at følge med de mange meldinger og signaler fra markedet. Foderleverandørerne laver nye blandinger og varianter, så det er svært at sammenligne de nuværende blandinger med fremtidige blandinger. Nye produkter og nye normer bliver lanceret, og det kan være en jungle at gennemskue fordele og ulemper.

Find den rigtige foderløsning I stedet for at se på hvad foderleverandøren vil sælge af foderløsninger, er det typisk bedre at kigge på, hvilke foderløsninger der er behov for i besætningen. Det er det, der giver den bedste

20

Perioden her i forsommeren er et godt tidspunkt at finde nye foderløsninger, så man er klar til at tage tilbud hjem til ny fodersæson, som typisk er fra ny høst. Jo bedre man er forberedt, desto bedre kan man presse sin foderleverandør. Er der spørgsmål til ny viden om fodring, øget produktivitet og lavere foderomkostninger, er du meget velkommen til at kontakte LandboNords fodergruppe på telefon 9624 1881.

Fordele ved at leje en foderindkøber - F oderløsning efter behov giver bedre produktivitet og indtjening - Laver en fair fodersammenligning, der giver konkurrence i markedet og lavere foderomkostning - Sparer tid - Tryghed og undgå foderfejl - Sikkerhed for kendskab til nyeste viden om foderløsninger og råvaremarkedet.

Masse r af sjo v for bør nene

steshow HUSK He

FREDAG

gtillin s d u skin obby v ma og h Ople il have t også

Fredag den 19. juni kl. 8.30-21 Lørdag den 20. juni kl. 8.30-16

r et ppot levere Mélie Phili show e d imponeren

Vind en VW Up!

i Tombolaen Vind en VW Up!

Entrépris

er

Entré for voksne 10 0 kr. Begg Entré pen e dage 13 sionister 5 0 kr.

0 kr. pr. da Børn til o g. g med 5 å rg Fra 6 år t. o.m. 14 år ratis 30 kr. (gæ lder begg e dage) Entré til h oppeland 50 kr. (gæ lder hele dagen) Se progra m på hjorr ingdyrsku e.dk.

Følg os p å facebook .co

Få smag en af d ansk landbrug i Madba zaren

Nikolai Kirk kokk ererer af lokale råvarer

g tore o 800 s Oplev usdyr små h

GRATIS BUS

FRA BANEGÅRDEN I HJØRRING

m/hjorrin

gdyrskue www.hjorringdyrskue.dk • www.landbonord.dk Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring

21

Tilskud til ny teknik i marken Tilskudsordninger under landdistriktspuljen Igen i 2015 vil der være mulighed for at søge tilskud til ny teknik i markbruget under Landdistriktsordningerne. Der vil forventeligt være 61,5 mio. kr. til fordeling til reduceret anvendelse af pesticider og kvælstof. Ordningen forventes at være åben fra 1. - 30. juni.

I forhold til sidste års ordning fra er beløbet udvidet væsentligt (fra 15 til 61,5 mio. kr.), og der ser ud til at være mulighed for at søge til mere end reduktion af pesticidanvendelsen. Det ser altså ud til, at der bliver mulighed for både at søge til eksempelvis radrensere, sprøjteudstyr og eksempelvis forsuringsteknologier. Derfor er der særligt i år grund til at undersøge, om der på din bedrift kan være plads og grund til at søge tilskud til teknologi i marken. Sandsynligheden for at få et tilskud vil i hvert fald være større end i 2014 alene pga. puljens størrelse.

Det er endnu ukendt om andet udstyr (eksempelvis overdækning af gyllebeholdere eller udbringningsteknologier/ gyllevogne) bliver tilskudsberettiget. Årene, hvor der var tilskud til både sprøjter med masser af udstyr, er forbi. Både i

sidste års ordning og i den kommende for 2015 vil der med høj sandsynlighed kun være tilskud til delelementer på sprøjer, eksempelvis autostyring, sektionsafblænding og injektionsudstyr.

Landdistriktsprogrammets tilskudsordninger, hvor ny teknik driftssikkert kan anvendes af de primære jordbrugere i sammenhæng med den øvrige strategi i marken.

Til gengæld vil der med høj sandsynlighed være tilskud til rækkesåmaskiner med radrensere og tilsvarende teknologier.

Midlerne i ordningen skal være med til at understøtte den sidste markedsmodning af teknologierne i det stadie, hvor teknologien er klar til afprøvning på et sikkert grundlag. Miljøteknologiordningen kan ikke støtte den første udvikling af ny teknik, inden den er klar til præsentation på markedet. Det skal andre tilskudsordninger være med til at undersøtte.

Der vil også i 2015 være plads til at være kreative i ansøgningerne - ligesom der har været i de foregående års ordninger. Når blot dokumentationen kan løftes i ansøgningen til NaturErhvervstyrelsen. For eksempel har vi i LandboNord været med til at søge et tilskud hjem til en såmåskine, der kan rækkeså eksempelvis raps, radrense ml. rækkerne og båndsprøjte i rækkerne samtidig med, at der kan tildeles gødning under såning.

Alt sammen i én arbejdsgang. Og netop når teknik og logistik begynder at spille sammen, er gevinsten størst. Det er her teknologien begynder at give mening, når normale arbejdsgange kan spares væk, og resultatet sammenlagt bliver bedre end ved den praksis, man tidligere har anvendt.

Det er netop denne form for teknologiudvikling, der skal være plads til under

FOTO: KATHRINE HAUGE MADSEN, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG

Eksempler på tilskudsberettigede teknologier fra tidligere års tilskudsordninger.

22

Af chefkonsulent Planter | Miljø Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Tilskud gennem energibesparelser: Som ansøger under Landdistriktsordningens tilskudspuljer og helt generelt skal det sideløbende undersøges, om den investering man ønsker at gøre i ny teknik, kan medføre en energibesparelse.

Forudsat man kan opgøre og dokumentere besparelse, er der nemlig mulighed for at sælge den. Og tilskuddene kan kobles, så man sammenlagt kan få en større andel af udgiften til teknikken dækket af tilskud.

I LandboNord har vi specialiset os i at beregne besparelser i markbruget med hjælp fra maskinkonsulenter eller andre eksper-

FOTO: LANDSCENTRET, PLANTEPRODUKTION

SAGEN KORT: Der er nye tilskud at hente under Landdistriktsprogrammet i 2015 til teknologi i marken. NaturErhvervstyrelsen forventes at udbyde en ny ansøgningsrunde i juni 2015 med mulighed for at søge tilskud til reduceret anvendels af pesticider og kvælstof med 61,5 mio. kr. til fordeling.

ter. Vi har beregnet en række projekter, som har givet et tilskud til investeringen gennem salg af energibesparelserne.

Eksempelvis har vi beregnet projekter, hvor der er opnået tilskud til udskiftning af traktorer, såmåskiner til direkte såning (ny arbejdsgang med reduceret energiforbrug), større vogne, sprøjter med en større bredde osv. Det afgørende er alene, at besparelsen kan dokumenteres på overbeivsende måde overfor den part, der skal udbetale tilskuddet.

Investeringen i teknologien må ikke foretages, før der foreligger en aftale om salg af energibesparelser mellem dig som køber af teknologien, og energiselskabet som køber af energibesparelsen. Vi har desværre i enkelte tilfælde oplevet, at købet af teknologien har været gennemført eller bekræftet, inden aftalen med energiselskabet har været indgået. I så fald kan der desværre ikke opnås tilskud til købet.

Det er derfor min anbefaling, at man så tidligt som muligt inddrager professionel rådgivning, der kan guide dig gennem ansøgningsproceduren med sikkerhed for at opnå et tilskud.

Nyhedsbrevet ”TilskudsNyt”

3 gode råd: - F ølg landbrugsmediernes beskrivelser af nye og kommende tilskudsordninger - Forbered din tilskudsansøgning grundigt / overvej dit reelle maskinbehov - Inddrag professionel rådgivning for at sikre størst mulig sandsynlighed for tilskud.

tion direkte til din mailboks, hver gang der er nye informationer om diverse tilskudsordninger. Læs mere om ordningen ved at søge på ”tilskudsnyt” på LandboNords hjemmeside.

I LandboNord har vi lavet et nyhedsbrev ”TilskudsNyt” hvor der udsendes informa-

Ved energibesparende investeringer i teknik til markbrug er det vores erfaring, at man typisk kan opnå et tilskud på 5-10 % af investeringen.

For at kunne få tilskud til at gennemføre gennemføre energibesparende investeringer på bedriften, skal ansøgningsproceduren overholdes. Det er helt afgørende, at dokumentationsrækkefølgen i ansøgningen respekteres. Ellers kan et tilskud ikke udbetales.

VIKARSERVICE VENDSYSSEL Primulavej 16 · 9750 Østervrå Tlf. 98 86 40 46 (døgnvagt). www.vikarservicevendsyssel.dk Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv.

Postkasseservice til LandboNords medlemmer

Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev, Fjerritslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en ”Postkasseservice”. Tjek vores hjemmeside for at se, hos hvilke medarbejdere, der er opsat postkasser. www.landbonord.dk

23

En holdbar

løsning Midt i marts blev de første videooptagelser lavet af kvægstalde, hos et udvalg af LandboNords kvægkunder.

Ideen kom ud fra projektet ”Klog på Holdbarhed”, som KvægRådgivningen har arbejdet meget med over de sidste to år. Der er øjensynligt et KÆMPE potentiale for kvægbruget i bedre holdbarhed og højere LivsProduktion på længere sigt.

Udgangspunktet for at sætte kameraet op, var idéen i at finde flaskehalse eller unormal adfærd, som kunne være årsa-

gen til den for alt lave holdbarhed hos flere af de danske besætninger.

Der åbnede sig dog en helt ny verden af muligheder for at lave øget velfærd i staldene. KvægRådgivningen har opdaget alt lige fra; for lidt foder på foderbordet, til sengebåse, der har været forkert indstillet, både hvad angår afstand fra bagkant til nakkerør og til brystplanke. Derudover har der været helt tydelige signaler i stalde med madrasser på, at køerne simpelthen ikke vil ligge sig. De står i stedet og tripper oppe i båsen, for at undgå at

Af kvægrådgiverne Michael Mortensen, mim@landbonord.dk Nikolaj Thomsen, ngt@landbonord.dk

ligge sig på det hårde underlag. Det gør ondt på koen, og hun har det bedre med at stå – en stilling som virkelig slider og belaster koen, og derved nedsætter hendes holdbarhed og LivsProduktion.

Vi har her skitseret nogle af de problemstillinger, vi har klarlagt ved brug af kameraet hos forskellige landmænd.

Tabellen viser det givne problem, hvilken indsats der er foretaget for at afhjælpe dette samt forventet udbytte. Mere tid, flere optagelser og flere forskellige udfordringer kan give mere sikre resultater, men tendensen er klar. Bedre velfærd og mindre slid på koen kvitteres med mere mælk og bedre foderudnyttelse.

Handlingsplaner Kameraet er en rigtig god sladderhank til at finde de fejl, vi ikke selv ser, da der filmes alle døgnets 24 timer. Derudover har en af filmene været brugt som beslutningsgrundlag for banken til ny investering. Vi ser kameraet som et nyt og meget effektivt redskab i den fremtidige rådgivning, da vi endnu ikke har sat det op i en stald, hvor der ikke har været punkter, som mere eller mindre nemt kunne ændres med øget holdbarhed for øje.

Skan QR-koden eller tast: kortlink.dk/gtbd - for at se hvordan LandboNords staldovervågning ser ud.

Tabel 1 - Tabel over fundne problemstillinger ved kameraovervågning, samt hvilke tiltag der efterfølgende er gjort

24

Problemstilling

Indsats

Forventet udbytte

For få ædepladser pr. ko - 13 timer med mere end 80 % belægning af foderbordet

Etablering af udendørsfoderbord

60 ekstra ædepladser – mindre ståtid – 1-2 kg EKM

Store tidsrum, hvor der ikke er foder nok på foderbordet - Sammenlagt ca. 5 timer om dagen

Ændring af styring på hængebane-anlægget

Øget foderoptag = ca. 1 kg EKM

Store magtkampe mellem ældre og yngre

Holdopdeling; 1. kalvs og ældre

Mere ro i stalden, øget liggetid = 2 kg EKM mere hos 1. kalvs køer

Forkert indstilling af sengebåse - 33 % af sengene bliver ikke brugt i samme grad som de øvrige.

Øget afstand mellem nakkerør og bagkant samt brystplanke og bagkant

Mindre ståtid – øget liggetid (ca. 1 time) = ca. 1,5 kg EKM

Nyt medlemstilbud – i svære tider

Af formand Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

Det er vist alment kendt, at landbruget har det svært i disse tider. Faldende afregningspriser, og pres fra banker gør den økonomiske situation meget vanskelig for rigtig mange landmænd.

situationer, hvor medlemmet på grund af den økonomiske krise har måttet forlade ejendommen og uden midler har måtte påbegynde et nyt liv udenfor landbruget.

Desværre kommer nogle landmænd helt derud, hvor det ikke længere er muligt at rede ejendommen, og landmanden står sammen med familien i den ultimative situation, at ejendommen må forlades.

I den situation har der været tradition for, at rådgivningen stoppede, når landmanden flyttede fra ejendommen.

Desværre har det i forskellige situationer medført, at landmanden ikke altid fik den bedste start på resten af livet. Som det fremgik af formandens leder på side 3, vil LandboNord gerne bidrage til at rette op på dette skisma.

LandboNord tilbyder derfor medlemmer, der ender i den situation, 10 timers gratis rådgivning som supplement til den kriserådgivning, der kan opnås via SEGES (5 timer). En rådgivning, der primært vil være knyttet til socialjura og skattemæssige forhold.

LandboNord ønsker således at bistå medlemmerne med en særlig rådgivning, i de

Tilbuddet

Skattemæssige forhold I forbindelse med fraflytning af ejendommen vil der typisk være behov for at få opgjort et tab på ejendommen, beregnet skattemæssige underskud og få klarlagt de skattemæssige konsekvenser af en akkord med pengeinstituttet. Disse elementer kan være af vital betydning fremadrettet.

og chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

De nævnte forhold, og sikkert andre, skal selvangives, og der kan være behov for, at landmandens forskudsregistrering tilrettes i forhold til det nye liv.

Socialjura I den uheldige situation, som medlemmet er kommet i, vil der typisk også være behov for ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelse eller sygedagpenge, ligesom der ofte vil være behov for budgetlægning og vejledning om boligsikring.

Der vil typisk være tale om rådgivning på kontoret, idet den tid der stilles til rådighed skal bruges så effektivt som muligt.

Team Mink

- Rådgivning, der flytter dine resultater LandboNords Team Mink - et stærkt hold, der samler erfaringer fra samarbejde med mere end 200 minkproducenter!

LandboNords Team Mink gør en forskel for dig, når de rådgiver om • • • • • • • • •

Budget og årsrapport E-kontrol Mink Økonomistyring Benchmarking / Business Check Mink Skatteoptimering Rådgivning om ejerformer/generationsskifte Kapitalfremskaffelse Miljøgodkendelser Miljø- og teknologiansøgninger.

LandboNord er den rådgivningsvirksomhed i Danmark, der har størst ekspertise og erfaring i at rådgive og udarbejde regnskaber for minkproducenter. Vi har en lang tradition for at samle vores tværfaglige rådgivningstilbud rettet mod vores minkkunder i Team Mink.

Kim Nørgaard Økonomikonsulent Telefon 9624 1843 Mobil 2118 8568 kin@landbonord.dk

René Nedergaard Driftsøkonom Telefon 9624 1702 Mobil 2149 6062 ren@landbonord.dk

Niels C. Mikkelsen Økonomikonsulent Telefon 9624 1769 Mobil 2118 8499 ncm@landbonord.dk

Kirsten Plesner Thomsen Miljøkonsulent Telefon 9624 2599 Mobil 2114 0424 kpt@landbonord.dk

Torben Carstensen Økonomikonsulent Telefon 9624 1840 Mobil 5151 5666 tca@landbonord.dk

RING TIL OS PÅ 9624 2424

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

25

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Skattemæssige konsekvenser

Af afdelingsleder Kirsten Cato Jensen, kcj@landbonord.dk

ved mælkekvoteordningens ophør Mælkekvoteordningen ophørte ved udgangen af marts måned 2015. Den skattemæssige behandling af de tidligere afholdte udgifter til køb af mælkekvote er forskellig afhængigt af, hvornår mælkekvoten er købt.

Som en del af EU’s fælles landbrugspolitik blev mælkekvoteordningen indført den 1. april 1984. Ordningen ophørte med virkning fra den 31. marts 2015.

Produktionen af mælk er ikke længere underlagt restriktioner, men udgifterne til køb af mælkekvote kan ikke umiddelbart fradrages.

Den skattemæssige behandling af udgifter til køb af mælkekvote tog udgangspunkt i, at kvoten skulle sælges ved ophør, enten på børsen eller sammen med den ejendom, hvor mælkeproduktionen fandt sted. Det var gældende for kvote købt før 1. januar 2005. For kvote købt den 1. januar 2005 eller senere var der i skattelovgivningen taget højde for, at kvoten kunne bortfalde.

Folketinget har nu ændret reglerne for beskatning af kvote købt før 1. januar 2005, således at der kan opnås fradrag for de udgifter, der var afholdt til køb af sådanne kvoter. Indtil lovændringen var der alene lovhjemmel til at medregne udgiften til køb af mælkekvoter, når der havde været et salg af kvoten. Ændringen trådte i kraft den 1. marts 2015.

Forskellig skattemæssig behandling afhængig af købstidspunktet Den skattemæssige behandling af udgifterne til køb af mælkekvote afhænger af købstidspunktet.

• K vote købt før 19. maj 1993 indgår i ejendomsavanceopgørelsen ved salg af ejendommen, hvor mælkekvoten var placeret.

26

• K vote købt i perioden 19. maj 1993 – 31. december 2004 indgår i ejendomsavanceopgørelsen, når kvoten sælges eller udløber før salg af ejendommen.

• K vote købt den 1. januar 2005 eller senere indgår i en samlet saldo efter afskrivningslovens regler sammen med betalingsrettigheder.

Tidspunkt for fradrag for udgifterne For mælkekvoter købt før 1. januar 2005 vil fradrag for udgifterne til køb af kvote opnås ved opgørelse af ejendomsavancen, når den ejendom, hvor mælkeproduktionen er eller var placeret, sælges.

For mælkekvoter købt den 1. januar 2005 og senere vil der kunne tages fradrag for udgifter, der har været afholdt til kvotekøb, i det indkomstår, hvor der ikke er flere aktiver i virksomheden, som indgår på den fælles skattemæssige saldo. Dvs. at tab på mælkekvote købt den 1. januar 2005 eller senere fradrages i det indkomstår, hvor der ikke ejes flere betalingsrettigheder (og leveringsrettigheder for sukkerkvote).

Hvis betalingsrettighederne sælges eller overdrages, evt. til et selskab, man selv ejer, kan fradrag for tabet på mælkekvoten fremrykkes. Det er afgørende, at man på statustidspunktet for det indkomstår, hvor man ønsker fradrag, ikke længere ejer aktiver, der indgår på saldoen.

Gode resultater fra øget samarbejde mellem kommune og landmænd

Asdal Hovedgaard i Åbyen er en af de bedrifter, der har fået lavet en udviklingsplan efter en god dialog med kommune, naboer og andre med interesse i det landskab, bedriften ligger i. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Fire nordjyske landmænd, LandboNord og Hjørring Kommune har fået værdifulde erfaringer med, hvordan landmænd kan planlægge i dialog med kommune, naboer og naturvenner.

LandboNord og fire af foreningens medlemmer er med til at danne skole for, hvordan danske landmænd kan planlægge udviklingen af større bedrifter i god dialog med kommune, lokalsamfund og andre med interesse i det landskab, hvor landmanden har sit virke.

De gode erfaringer, der nu skal spredes til hele landet, er gjort i projekt Landbruget i Landskabet, som er et samarbejde mellem en række parter (se faktaboks).

I løbet af projektet har de deltagende landmænd fået lavet hver en udviklingsplan. Bag udviklingsplanerne ligger en langt større inddragelse af folk udenfor bedriften, end en landmand normalt er vant til, når han lægger langsigtede planer.

Mange med i dialog

Deltagere i samarbejdsprojektet Landbruget i Landskabet • S eks landmænd (fire i Hjørring Kommune, to i Norddjurs Kommune) • SEGES • Hjørring Kommune • Norddjurs Kommune • LandboNord • Djursland Landboforening • Aalborg Universitet (Institut for Samfundsudvikling og Planlægning) • Aarhus Universitet (Institut for Bioscience, Kalø og Silkeborg).

Ikke kun er de sædvanlige rådgivere blevet inddraget; det er også embedsmænd fra kommunen, naboer, lokale borgerforeninger, naturfredningsforeningen og andre interesserede.

De er alle blevet inviteret til et såkaldt interessentmøde, hvor de kunne give deres besyv med, inden udviklingsplanen blev nedfældet på papir.

og konsekvenser af en mere decentral regulering af miljø og natur på ejendommen. For eksempel hvad der sker, hvis man laver randzoner af variabel bredde i stedet for af samme bredde overalt.

Tilliden er vokset Jens Peter Lunden på Asdal Hovedgård var en af de landmænd, der for to år siden sagde ja til at medvirke i projektet.

Det har han ikke fortrudt.

- Det har været rigtig spændende at have en dialog med mennesker udenfor bedriften. At få tanker og ideer fra dem har flyttet meget i vores hoveder.

Desuden har kommunen fået fuld indsigt i vores bedrift og fremtidsplaner, og det har gjort, at deres tillid til mig og min tillid til dem er blevet meget større, siger han.

God for større brug Chefkonsulent Allan K. Olesen har haft ansvaret for LandboNords deltagelse i Landbruget i Landskabet. Også han konkluderer, at metoden med dialog om udviklingsplaner er god for større og udviklingsorienterede danske landbrug.

Som navnet antyder, udstikker udviklingsplanen de lange linjer for bedriftens udvikling og peger på muligheder og barrierer.

- Når landmanden mødes med naboer og andre interessenter i en tidlig fase i planlægningen, kan alle bedre komme til orde med deres synspunkter, og man kan bedre inddrage den lokale viden, til gavn for alle parter, siger han.

De fire landmænd har også lagt jord til forskere, der har undersøgt muligheder

Tilfredsheden med den større dialog rækker også ind på rådhuset i Hjørring,

Af kommunikationskonsulent Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk

hvor man allerede er begyndt at bruge erfaringerne. Konkret går man nu tidligere i gang med at snakke med naboerne, når et nyt vindmølleprojekt er på tegnebrættet, oplyser miljømedarbejder Knud Suhr.

Lovgivning sætter grænser

På hjemmesiden www.landbrugetilandskabet.dk kan man læse meget mere om projektet og dets resultater.

På hjemmesiden bliver der også lagt links til de artikler, som forskellige fagblade og magasiner bringer om Landbruget i Landskabet.

- Det har været rigtig spændende at have en dialog med mennesker udenfor bedriften, siger Jens Peter Lunden. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Men de to år med Landbruget i Landskabet har også vist, at lovgivningen på mange måder sætter snævre grænser for, hvor meget man kan beslutte lokalt.

Også selv om der lokalt er enighed om, hvad der vil være de bedste beslutninger.

- I mange tilfælde er der behov for at flytte beslutninger ned fra det nationale og centrale til det lokale niveau, fastslår Allan K. Olesen.

Som eksempler nævner han krav til afstanden mellem en stald og naboer, fordampning af ammoniak og udvaskning af næringsstoffer fra markerne.

Ting der i dag ikke kan besluttes noget om lokalt, fordi landsdækkende regler ikke må fraviges.

Staten skal med Jens Peter Lunden er helt enig.

- Vi skal have staten med. Det nationale regelsæt, som vi kender det i dag, tager ikke tilstrækkeligt hensyn til helheden.

For eksempel kan det være det bedste for helheden, hvis man lokalt får mulighed for at nedlægge et paragraf 3 naturområde, mod at man til gengæld udvider et andet eller opretter et nyt, mener han.

29

Har vi i virkeligheden brug for

Måltidsråd?

Af Charlotte Fredborg Jensen, medlem af Måltidstænketanken, fladholt@post5.tele.dk

Måltidstænketanken blev nedsat i september 2014 af fødevareminister Dan Jørgensen. Måltidstænketanken havde til formål at skabe debat om den danske mad og måltidskultur og herudaf foreslå et måltidsråd, der skulle supplere de eksisterende kostråd.

En lille præsentation: Først og fremmest er jeg bondekone, gift med Claus og har to dejlige teenagebørn, Helene på 12 år og Joachim på 15 år. Vi har landbrug i bakkerne mellem Sæby og Frederikshavn. Vi har en blandet landhandel med grise, mink, planteavl, jordbæravl, heste, hund og katte - vi har gjort det sådan, at året er fyldt ud med sæsoner - sådan har bondemanden det bedst, på den måde når han ikke at blive rastløs.

Jeg er desuden uddannet ernærings- og husholdningsøkonom med kommunikation som speciale og uddannet Køkkenassistent. Mit seneste job var i Aalborg i en fælleskantine på Havnepromenaden.

Jeg nåede at arbejde 5½ år og elskede

mit job, men hjernen kørte på højtryk og i sommeren 2014 måtte jeg kapitulere overfor min tankevirksomhed, der sagde, at jeg skulle noget ”andet”, og jeg sagde mit gode job op. Det der ”andet” er så blevet til en hel masse forskelligt, og det bliver spændende, når jeg i fremtiden får samlet trådene og ser, hvad den røde tråd bliver.

Indtil nu har jeg været med i Måltidstænketanken, jeg er med på Dyrskuet i Hjørring med Måltidsrådene og madplaner på LandboNords stand i madteltet. Jeg har overtaget Skolekontaktposten i kreds 2 på et projekt sammen med Hovedgården Knivholt. Så har jeg en blog: www.fladholt.dk hvor jeg skriver om det, som lige falder mig ind. Endvidere er vi ved at få en hjemmeside op at køre med gårdens jordbærsalg.

Måltidsrådene Det, som optager mig mest lige nu er jo naturligt nok Måltidsrådene, som jeg personligt er meget stolt over at have været med til at udforme.

Hvis vi har lyst til at gøre lidt mere ud af vores måltider, så kan vi overveje følgende måltidsråd: - Lær at lave mad og lær det fra dig - Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode - Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet.

Og har vi ikke lyst - ja så lader vi jo bare være med at tage dem ind i vores hverdag. Er det virkelig så nemt? - ja det er så nemt.

Da vi udkom med rådene skrev én til mig, at det var en noget overordnet konklusion, vi var kommet frem til der - eller andre kaldte de tre råd banale og ”det gør vi jo i forvejen”-agtige. Men gør vi nu også det i forvejen?

Jeg gør ikke sådan helt, som jeg gerne ville kunne sige, at jeg gjorde!

Ingen spiser alene Jeg burde jo egentlig have en viden og en erfaring, der gjorde madlivet lidt lettere for min familie og mig selv. Men jeg har også - eller HAR haft og får nok også igen, når brikkerne i mit puslespil falder på plads - en travl hverdag og lange dage, og så er det meget svært at overskue det med at købe gode og lødige råvarer, ungerne skal med ved køkkenbordet, så de kan lære alt det her mad-noget. Og så skal måltidet også helst nydes af alle familiemedlemmer samlet omkring bordet i en skøn forening. Uhhh, hvor skal vi hygge os - og helst lidt hurtigt ik’?

I vores liv på gården har vi bondemanden, som sjældent anløber stuehuset før kl. 18 - vi har Joachim på 15 år, som jo er en del af denne her nye skolereform med lange dage, OG som så også spiller

Billede fra arbejdet i Måltidstænketanken. Foto: Madkulturen.dk

30

ishockey. Og for jer som ikke er inde i ishockeyverdenen, så vil man hellere dø, end ikke møde op til træning, OG når man er 15 år og står og skal til at spille U17, så træner man HVER dag.

Så har vi Helene på 12, som har en dejlig sportspony, Mozart. Han vil gerne springe, og det vil Helene også. Derfor kører jeg gerne på rideskolen med dem begge tirsdag aften, plus det løse.

Og så er der mig, som har taget timeout fra det travle udearbejdeliv til det halvtravle hjemmearbejdsliv. Alt det her gør jo, at vi som familie - måske hvis vi er heldige - får spist sammen på et helt normalt tidspunkt en eller to gange om ugen.

Jeg har dog nogle spiseregler, der gør at vi aldrig spiser alene - så hellere spise lidt sent, eller spise i to hold, men det er forbudt bare at tage tallerkenen med ind foran fjerneren og kaste maden i hovedet - så får vi som forældre jo heller ingen ting at vide.

Jeg laver aftensmad, det gør jeg, (næsten) hver dag, og det skal helst være noget, der skal kunne spises fra kl. 19 til kl. 21.30. Dette giver nogle sjove udfordringer - men det kender alle I med travle familieliv jo alt til - og hvordan kan vi så gøre det anderledes?

Børn i køkkenet Da vi havde mest gang i projektet omkring Måltidstænketanken, sagde jeg en dag til min datter og søn sådan lidt ”sjov for alvor”, at hvis en journalist kontaktede os og spurgte dem, om de kunne lave mad, så skulle de bare sige ja og lade som om, de havde været med omkring køkkenbordet HELE deres barndom. Ja, de havde faktisk deres eget (hjemmesyet selvfølgelig!) køkkenforklæde, og intet var for dem nærmere end at skære en selleri ud. De har ikke været ret meget med i køkkenet!

Tiden var der ikke, energien var der ikke - og i kantinen, hvor jeg arbejdede de sidste fem år, kunne vi tage rester med hjem - helt fantastisk - men det gjorde jo også, at jeg ikke fik kaldt poderne til madlavningsstudiet. Nope, det var faktisk nemmere, hvis de blev siddende med det, de var ved - så gik alting ligesom lidt hurtigere.

Og hvad får så mig til at tro, at det kan ændres? For jeg er jo ikke den eneste, der har haft, eller HAR det sådan…. Og hvad er der nu i øvrigt galt med måden, vi allerede lever på?

Minister har skabt nødvendig debat I processen med tænketanken har vi haft utrolig mange ideer oppe at vende.

Jeg har haft det svært indimellem, fordi Dan Jørgensen jo så absolut ikke er og har været den mest populære person her nord for fjorden - DET kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen, men jeg kan sige helt uden at blinke, at han har gjort en god ting for os danskere - det var at sætte gang i den Madtænketank, FORDI den har virkelig fået folk op af stolene OG på den måde fået startet maddebatten - og det er i min optik det vigtigste, der kunne ske lige nu i 2015.

Som forbrugere lever vi i en hverdag, hvor vi bliver bombarderet med råd og regler, retningslinjer og forbud - kort sagt, det er en svær fødevarejungle at navigere i. Vi vil alle gerne leve forholdsvist sundt - men hvad er ”at leve sundt”?

Er det at leve fedtfattigt? Er det at leve økologisk? Er det at lave stenalderkost?

Er det at købe danske produkter? Er det noget helt fjerde, femte eller sjette?

Mit bedste råd i al den her debat om Måltidsrådene er at bruge sin sunde fornuft. ”Men hvordan gør jeg så det”, var der én, som spurgte mig en dag. Og det er her jeg anbefaler Måltidsrådene!!!

Køb dansk Hvis vi alle sammen lidt efter lidt begynder at tænke mere over, HVORDAN vi gør, når vi handler, hvilke krav stiller vi til vores indkøb. Jeg har en devise, der hedder gå efter årstidens frugt og grønt, og køb så mange danske produkter som overhovedet muligt. I Måltidstænketanken var vi ikke helt enige - de fleste var københavnere - og ingen fejl på københavnere, men det er en smule svært at være bondekone fra Vendsyssel og få de andre medlemmer til at forstå, hvordan virkelighedens verden i landbruget ser ud. Mange af medlemmerne sad hårdt på, at økologi var det eneste saliggørende, hvor jeg, som jo kommer fra et konventionelt landbrug, og som i øvrigt mener, at vi laver gode

produkter, ikke er helt enig. Jeg mener, at vi selvfølgelig skal behandle vores natur og vores dyr ordentligt, men at det også er virksomheder, vi har herude på landet, og at vi derfor er nødt til at forholde os til, at vi skal have et fornuftigt udbytte. Det er en KÆMPE diskussion. Men jeg siger bare som udgangspunkt, at jeg hellere vil købe et dansk æble fremfor et økologisk spansk - en anden vinkel kunne jo være hvornår, varerne er økologiske? Er det kun ved fravær af sprøjtemidler og kunstgødning, eller er der flere parametre, der kunne gøre sig gældende?? Køb dansk!

Styrk madkulturen I 2015 har vi aldrig haft så mange ensomme mennesker som nu. Det er da tankevækkende. Og tænker vi maden ind der, kan maden bruges socialt. Tænk på, hvor godt vi taler sammen, når vi spiser eller laver mad sammen.

Det med at lave mad sammen - børn, unge voksne - gør meget ved vores madmodighed. Hvis vi ikke tør sætte hænderne i farsen, så er det svært at forme frikadeller. Efter min mening skal vi fra barn lære grundreglerne i, hvordan vi laver sovs, hvordan vi laver fars, hvordan vi koger kartofler, ris, pasta og så videre. Hvis ikke vi kan navigere i køkkenet, så har vi ingen mulighed for at vurdere råvarernes kvalitet, og så har vi heller ingen mulighed for at nå dertil, hvor det bliver rigtig sjovt - nemlig når vi kan lege med madlavningen og få noget helt andet ud af farsen end frikadeller.

Måltidsrådene kan bruges som inspiration, og de er ikke en konklusion på måneders arbejde i det elitære København - det er ment som en indledning en indledning og inspiration til at styrke den danske madkultur og få sat hjulene i gang. Måltidsrådene er intet værd uden handlinger og konkrete tiltag. Og alt gælder. Lad os mødes og snakke til Dyrskuet i Hjørring.

31

Bæveren er kommet til Nordjylland

Igen i år er der talt bævere i Danmark.

Allerede i 2013 tydede det på, at den havde spredt sig til Limfjorden og Nordjylland, og i år er der kommet sikre beviser. I år var det første gang, at Sønderup Å og Vidkær Bæk var med i den årlige bævertælling som Naturstyrelsen står for. Tællingen har siden 1999, hvor 18 bævere blev udsat, foregået i Klosterheden, og foretages af frivillige. I Himmerland var der ca.

20 bævertællere i tælledagene, som var den 20. – 22. april. Tællerne blev fordelt ved fire udvalgte lokaliteter, og observerede to bævere, en voksen og en yngre bæver oplyser Naturstyrelsen. Det formodes, at bæverne er svømmet langs Limfjorden og ind ved vandløbenes udløb i Halkær Bredning, ca. 25. km vest for Aalborg.

32

Mens bævertællingen i Himmerland fandt sted, deltog jeg i tællingen i Klosterheden. Ca. 70 personer mødte op den 20. april kl. 19 til informationsmøde, inden vi blev fulgt ud til vores poster. Aftenvagterne var i perioden 20:15 – 21:15, mens dagvagterne var fra kl. 5:40 til kl. 6:40. Hver gang man så en bæver, skulle tidspunktet noteres, samt om det var en voksen, ung eller gammel bæver. For at undgå at den samme bæver blev talt flere gange, skulle retningen som den bevægede sig i også noteres.

Der sad jeg i plantagen mellem to stier som bæverne havde lavet og flere træstubbe, der var gnavet i.

Jeg kunne se en stor rørskov på den anden side af vandløbet, og en

dæmning på min højre hånd. Efter lidt tid havde jeg fundet mig til rette og begyndte at høre dyrene i området.

Jeg kunne se, at noget bevægede sig rundt i rørskoven, og efter ca. 20 minutter begyndte jeg at høre en bæver, der gnavede. Jeg sad stille og håbede på, at den ville komme hen, så jeg kunne se den, men den kom ikke.

Efter yderligere 20 minutter overvejede jeg, om jeg skulle prøve at gå derhen, men blev enig med mig selv om, at der ville være risiko for at den flygtede, og jeg måtte vente til min vagt var ovre.

Kl. 21:00 kom den endelig svømmende, en stor voksen bæver svømmede lige foran mig og satte sig mellem tagrørene på den anden side

Af miljøkonsulent Kirsten Plesner Thomsen, kpt@landbonord.dk

Bæver i Klosterheden 2015 - Fotograf Maria Ulstrup

Ung bæver i Klosterheden 2015 - fotograf Anders Østergaard Larsen

af vandløbet. Den trak en pind med op af vandet og begyndte at gnave. Jeg observerede den det sidste kvarter af min vagt, og idet jeg langsomt rejste mig, kiggede den op og stille gled den i vandet og svømmede væk.

Ung bæver i Klosterheden 2015 - Anders Østergaard Larsen

Baggrundsbillede er et modelfoto.

Der blev talt på i alt fire vagter, 2 aften- og 2 morgenvagter. Her blev der observeret 112 voksne bævere og 30 unger. Siden sidste tælling er der indrapporteret seks døde bævere. Ud fra dette vurderes der at være født 16 unger i 2014, og samlet vurderes bestanden i år til at være på 213 bævere, hvilket er 10 flere end sidste år og en stigning på 5 %. Naturstyrelsen forventer at afholde tælling igen næste år, og her bliver det spændende at se - hvor langt den nu har bredt sig.

33

på

plakaten

Søndag den 21. juni 2015 kl. 10 - 16

Kødkvægets Dag Der er mulighed for at besøge

Stenbakken Simmental v/Klara, Pia og Ove Kristiansen, Blæshøjvej 187, Saltum tlf. 4015 5144 Der blev startet op med kødkvæg for 17 år siden, og valget faldt på simmental, da man ønskede at have dyr, som er rolige, omgængelige og med en god kødproduktion.

I dag er der ca. 50 simmentalere, alle med fuld stamtavle (besætningen er godkendt avlsbesætning). Alle dyr vejes ved fødsel, når de er 200 dage og 365 dage (årsvægt).

Avlsmålene er rolige, omgængelige og store kødfyldte dyr, der har let ved kælvning, og disse mål har vi opnået ved gennem tiden kun at købe avlstyre, som er afprøvede på avlsstationen i Ålestrup eller tyre med høje index af god afstamning .

De voksne dyr går på dybstrøelse i vinterhalvåret og kan gå ud og ind, som de nu har lyst . Kun når de bliver fodret står de bundet i fangegitre, så de alle får fred og ro til at æde.

Kom og besøg vores besætning og hør mere herom. Alle er velkomne.

Onsdag den 24. juni 2015 kl. 13.00-16.00

Klar til høst

Hos Brian Sørensen, V. Thorupvej 19, 9330 Dronninglund Tørringsmetoder • Plantørring • Gastæt opbevaring • Amerikanersiloer • Gennemløbstørreri og deres fordele og ulemper • Forskellige systemer til ind- og udtransport • Omkostninger til etablering af anlæg og tørringsomkostninger • Nødvendigheden i at kornet bliver kølet ned og ikke kun, at få det tørret Mejetærskere • Vi kommer ind på emnet om mejetærskere og deres indflydelse på, hvordan man opnår en god kvalitet og får lettere ved at nedtørre kornet samt gøre det lagerstabilt MFO – efterafgrøder • Nyt om regler og dyrkning KJN Maskinrådgivning v/Karl Jørgen Nielsen samt planteavlskonsulenter fra LandboNord deltager.

Arrangør: PlanteRådgivningen

Eskehøj Charolais v/ Sonja og Ib Christensen, Karupvej 31, Sæby, tlf. 5096 5001 Eskehøj Charolais ligger ca. 8 km fra Sæby, og der er ca.

56 ha. til gården. Sonja og Ib Christensen købte gården i 1986 som en tom ødegård. I 2010 blev der bygget løsdriftsstald med plads til 30 køer + 12 løbekvier. Der er en charolais besætning på ca. 65 dyr i alt, og der fodres med græs + majs ensilage.

Alle er velkomne.

Arrangør: LandboNords Kødkvægsudvalg

34

Husk digital post Husk at tjekke den digitale postkasse – og mind også medarbejderne om det.

I kan risikere at overse vigtige informationer fra det offentlige, hvis I glemmer at logge ind.

Tirsdag den 30. juni 2015 kl. 19

Bedriftsbesøg hos Jensen Jordbær i Klarup hos Charlotte og Claus Jensen, Hestvangvej 6, 9300 Sæby, hvor vi mødes.

Herefter er der mulighed for enten at se på Skovejendommen Stidsborg og naturvandring hos Jens Cordes, Oddenvej 25, 9300 Sæby, eller at høre og se på jordbærproduktion og planteavl hos Charlotte og Claus, V. Fladholt, hvor aftenen slutter med kaffe, øl/sodavand, og hvor LandboUngdom griller pølser.

En konsulent fra Skovdyrkerne medvirker i skoven og en konsulent fra LandboNords PlanteRådgivning medvirker i marken. Sæby Jagtforening medvirker også.

Torsdag den 9. juli 2015 kl. 18.30

Grillaften på Gårdbogård Gårdbovej 300, 9982 Aalbæk Kødkvægsudvalget årlige grillaften afholdes i år på Gårdbogård, som ejes af entreprenør Svend Aage Christiansen, der har gennemrestaureret hovedbygning og avlsbygninger. I 2010 blev der startet op på en kødkvægsbesætning af Hereford og Blonde d’Aquitaine. I dag består besætningen af ca. 60 ammekøer og opdræt hovedsageligt Blonde.

Efter besigtigelse af bedriften serveres grill-menu bestående af bøf og pølser samt tilbehør, pris pr. voksen kr. 90 og pr. barn kr. 40. Drikkevarer kan købes. Alle med interesse for kødkvæg og socialt samvær er velkomne til en aften for hele familien.

Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig til: Marianne Kreutzfeldt tlf. 2536 8810 eller Jørgen Larsen tlf. 2025 8235 senest mandag den 7. juli 2015.

Alle er velkomne.

Arrangør: LandboNords Kødkvægs- og Deltidsudvalg

31. juli -2. august 2015

En aften for hele familien – og hvor alle er velkomne.

Studietur for kødkvægs- og deltidslandmænd

Arrangør: LandboNord, kreds 2 og Nord-Midtvendsyssel LandboUngdom

Tilmelding snarest. Detailprogram kan rekvireres ved Marianne Kreutzfeldt tlf. 2536 8810 og Jørgen Larsen tlf. 2025 8235.

Torsdag den 2. juli 2015 kl. 19

Innovation i landdistriktet

– Rosenbeck Frilandskød, Bolleskovvej 7 Dronninglund Kom og se en nystartet virksomhed med opskæring af kød, nethandel, gårdbutik, frilandsgrise og kreaturer, og som allerede har én ansat. Virksomheden leverer kød til bl.a. SuperBrugsen, Svinkløv Badehotel, Frank’s m.fl.

Se hjemmesiden www. frilandskoed. dk. Der vil være fokus på iværksætteri, mersalg og hvordan det er lykkedes at skabe en succesfuld gårdbutik ved Peter Rosenbeck og Mette H. Roussis, LandboNord.

Der bliver mulighed for smagsprøver på kødet og på vin fra SuperBrugsen i Dronninglund.

Alle er velkomne.

Arrangør: LandboNord, kreds 5

Kødkvægsudflugt Kom med på en heldagstur fredag den 25. september 2015

T A ’ D IN PARTNE R MED

Kom med på denne spændende heldagstur, hvor vi kører mod Østhimmerland. Her skal vi blandt andet opleve: • • • •

Charolais-køer Kongerslev Kalkværk Lille Vildmose Limousine-køer

Undervejs på turen vil der blive serveret formiddagskaffe, frokost og aftensmad. Vi kører i egne biler.

Mere information om dagen følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Karsten Brødbæk på 5171 4574 eller på kbr@landbonord.dk eller Knud R. Jensen på 2149 2714 eller på krj@landbonord.dk.

35

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB

HJØRRING

SENIORKLUB

Onsdag den 17. juni 2015 kl. 18.00

Tirsdag den 11. august 2015

Holtevej 25, Serritslev

Vi starter fra Landbogården i Hjørring kl. 8.00 og Vrå Station kl. 8.10. Derefter kører vi til Lille Vildmose, hvor vi får en times guidet tur i Tørvetoget. Derefter besøg i centret, hvor der vises film om mosen. Frokosten nydes i cafeen.

Herefter køres der til Volstrup Dambrug, hvor vi skal se minkfarm, dambrug, fiskepark, skind og pelsforretning. Vi nyder eftermiddagskaffen i restauranten inden hjemturen.

Pris for bus, frokost, eftermiddagskaffe + guider 300 kr.

Drikkevarer til frokost på egen regning.

Besøg hos Anne-Marie og Jens Andreasen En sommeraften, hvor der ”grilles en gris”, som nydes med salat og brød samt et glas fadøl eller et glas vin. Derefter kan øl, vin og vand købes. Kaffe og kage er med i prisen, og der er borde og stole udenfor. Er vejret dårligt, kan vi sidde inde. Man er velkommen til at gå en tur i de skønne omgivelser på Højgård.

Pris 100 kr.

Tur til Lille Vildmose og Volstrup Dambrug

Tilmelding senest den 31. juli 2015

Onsdag den 5. august 2015 kl. 13.30

Besøg på Rapsfabrikken i Agersted Ingolf Nielsen, som er leder af fabrikken, giver en rundvisning og fortæller om produktionen. Vi drikker vores medbragte kaffe et naturskønt sted.

Samkørsel fra Bowlinghallens parkeringsplads kl. 12.45.

Husk at betale dem, der kører.

Tilmelding senest torsdag den 30. juli.

Mandag den 24. august 2015 kl. 8.30

To-dages tur til Djursland med Jørns Busser fra Bowlinghallens p-plads En spændende tur, rejsebeskrivelse kan fås ved henvendelse til bestyrelsen.

Tilmelding til LandboNord senest onsdag den 24. juni 2015.

Der er 54 pladser, så det er først til mølle.

Onsdag den 9. september 2015 kl. 17.00

Vildmosebesøg

- Vi mødes på Biersted Mosevej 277 Vi kører en tur og Jørn Bækgård finder nogle spændende steder.

Derefter rundvisning af Vildmoseporten ”gård nr. 18”.

Medbring mad og drikke, der er borde og bænke.

Pris 25 kr.

Tilmelding senest onsdag den 2. september 2015.

36

Mandag den 17. august – 22. august 2015

Udenlandstur til Schweiz

Rejsebeskrivelse og program udleveres ved henvendelse til formand Povl Hansen, tlf. 9898 8610. Turen er også for øvrige medlemmer.

Tirsdag den 22. september 2015 kl. 18.00

Høstfest i Østervrå Kulturcenter

Høstfesten er med spisning, tale og dans og holdes sammen med naboforeningerne.

Høsttaler Jens Myhren, tidligere næstformand i LandboNord.

Musik: “Midt i ugen”. Maden leveres af Restaurant Hedelund.

Pris 225 kr.

Tilmelding senest mandag den 11. september 2015.

Mandag-tirsdag den 5. – 6. oktober

Tur til Gram Slot og ”Sort Sol” I samarbejde med Nilles Rejser arrangerer vi en 2-dags tur til Sønderjylland, hvor der venter os store naturoplevelser.

Vi besøger Gram Slot, Løgumkloster Kirke, Møgeltønder, og indkvartering på Schackenborg Slotskro. Vi skal se naturfænomenet ”Sort Sol”, og på dag 2 køres der i Marsklandet, hvor vi ser Gallehus, Vidåen og Højer Sluse, hvorefter turen går til Ribe for at se den prægtige domkirke og den middelalderlige bykerne.

Pris 1.700 kr. pr. person for bus, hotel, forplejning ekskl. drikkevarer + guiden Enkeltværelsestillæg 300 kr.

Tilmelding først til mølle princip og senest fredag den 31. juli 2015

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Torsdag den 30. juli 2015 kl. 15.00

Grillfest på Knivholt

Vi starter med kaffe kl. 15.00 og grillen tændes kl. 17.00.

Pris: 125,- kr.

Tilmelding senest fredag den 24. juli.

Landbrugets seniorklubber - et godt tilbud til dig

Onsdag 19. august 2015

Udflugt til Hanstholm m.m.

Program følger senere.

Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklub måske noget for dig og din ægtefælle/samlever. Det er ingen forudsætning, at du har været eller er medlem af en landboforening, for at være medlem af en seniorklub.

I LandboNord er der fem seniorklubber: Landbrugets Seniorklub Hjørring Formand Povl Hansen Telefon 9898 8610 Frederikshavn Landboforenings Seniorklub Formand Lisbeth Jørgensen Telefon 9842 3703 Landbrugets Seniorklub Han Herred af 1999 Formand Jens Christian Andreasen Telefon 9821 3977 Landbrugets Seniorklub Brønderslev Formand Vera Nielsen Telefon 9846 5080 Syd-Østvendsyssel Seniorklub Formand Martin Andersen Telefon 9895 1835

Medlemskontingentet er mellem 50 og 100 kr. pr. år.

Som medlem får du et par gange om året tilsendt et program over en masse arrangementer som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte en af formændene eller foreningssekretær Doris Nielsen på telefon 9624 2403.

37

FÆLLES ARRANGEMENT FOR

SENIORKLUBBERNE Fredag den 19. juni – 20. juni 2015

Hjørring Dyrskue

Kom og besøg Seniorklubberne på skuet, mød kollegaer og oplev et rigtigt dyrskue.

Begge dage er der kaffe på kanden i LandboNords store telt.

38

HAN HERRED

SENIORKLUB

LANDBO

UNGDOM Søndag 21. juni 2015 kl. 10.00

Hjørring-Trækket

på Dyrskuepladsen i Hjørring Igen i år har vi træk, kom og vær med til en hyggelig dag.

Tilmelding for trækkere på www.vendsyssel-traktortræk.dk

Torsdag 25. juni 2015 kl. 18.00

Tur i det grønne

Super Best i Østervrå, Bredgade 4, 9750 Østervrå Onsdag 2. september 2015

Bustur til Aalborg med besøg og rundvisning på Kokkeskolen og Musikkens Hus

Tag med på årets landtur! Vi tager på tur rundt i oplandet, hvor det gælder om at komme hurtigst i mål og have løst flest opgaver rigtige – en lidt anderledes, men sjov landtur!

Arrangementet er gratis!

Tilmelding til Kenneth M. Jensen: 6024 0060

Pris 300 kr. for bus, kaffe, middag og entreer.

Tilmelding senest 21. august.

Lørdag 4. juli 2015 kl. 18.00

Traktortræk

Adressen er Østermarksvej 40, 9320 Hjallerup.

Torsdag 24. september 2015 kl.19

Vi afholder vores årlige traktortræk som et aftentræk på banen i Klokkerholm. Kom og oplev den hyggelige stemning og tag familie og naboer med.

Foredrag af Børge Madsen – “Af skade bli`r man klog”

Når stævnet er afviklet, vil der være afterparty i teltet til kl. 02.00.

Senior- og Kulturcentret

For trækkere sker tilmelding på www.vendsyssel-traktortræk.dk

Pris 50 kr. inkl. kaffe.

For yderligere information, kontakt Andreas Bugge på 6114 2244.

39

Af chefkonsulent ØkonomiRådgivningen Torsten Gruhn , tog@landbonord.dk

Potentiale Vurdering Hvad er min virksomheds muligheder for udvikling og økonomisk vækst? Det er et interessant spørgsmål, som de fleste landmænd stiller sig selv for tiden, når de skal vurdere perspektivet for fremtiden.

For at kunne vurdere mulighederne, eller potentialet for udvikling og økonomisk vækst, for det enkelte landbrug kræves specialistviden. For eksempel, vurderes de opnåede produktions- og økonomiske resultater i forhold til ejendommens

Potentiale Vurdering indeholder - A nalyse af virksomhedens nuværende økonomiske situation - B eskrivelse af virksomhedens styrker - V urdering af potentialet for at forbedre indtjeningen indenfor • Husdyrproduktion • Markbrug • Økonomi • Analyse af fremtidigt investeringsbehov - Samlet vurdering, overblik og anbefalinger, der bedst udnytter virksomhedens potentiale.

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

produktionsanlæg og sammenlignet med ”hvad de bedste gør bedst”.

Den specialistviden har LandboNord, og derfor tilbyder vi at udarbejde Potentiale Vurdering inkl. overblik og anbefalinger, som giver et solidt grundlag for landmandens beslutninger om virksomhedens fortsatte drift og udvikling. Potentiale Vurdering er også et stærkt redskab i dialogen med pengeinstituttet omkring virksomhedens fremtidsperspektiv.

Potentiale Vurdering bliver udarbejdet af erfarne rådgivere i et kort og intensivt forløb. Rådgiverne har ikke tidligere haft tilknytning til den pågældende virksomhed, og vurderer derfor potentialet for at forbedre bundlinjen med ”nye øjne”.

Potentiale Vurdering begynder altid med et møde med landmanden samt eventuelt relevante nøglemedarbejdere. Dernæst omfatter Potentiale Vurdering et besøg og en gennemgang af virksomheden af relevante fagrådgivere. Anbefalingerne fra fagrådgiverne samt den samlede vurdering og konklusion præsenteres i en overskuelig rapport, der giver et godt overblik over virksomhedens potentiale og muligheder for udvikling.