Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #04 // DECEMBER 2016

DIGITALISERING GIVER MANGE MULIGHEDER GENERATIONSSKIFTE AF EJENDOMMEN KVINDEAFTEN BLEV ET TILLÃ˜BSSTYKKE

Potentialet i stalden bliver udnyttet SIDE 6

INDHOLD Kandidatbank hjælper med kvalificeret arbejdskraft

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Delegeretmøde 2016

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 10 Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen, Kommunikationskonsulent

Få en aktiv handelsstrategi for foder

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Mette Holst Tygesen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 12

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Thomas Bertram vil være en af de bedste

Fotos: LandboNord, Adobe Stock m.fl.

SIDE 14

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Få styr på skatten inden årsskiftet

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Onsdag den 15. marts 2017.

SIDE 42

FORSIDEN: Per Larsen er en af de svineproducenter, som har god gavn af LandboNords DB-Tjek.

Succes med digitalisering

Af adm. direktør Uffe Bertelsen ub@landbonord.dk

I LandboNord har digitalisering stået højt på dagsordenen de seneste par år. På årsmødet for vores PlanteRådgivning, den 24. november, fik vi præsenteret flere af de nyheder, som i fremtiden kommer til at præge den måde, som vi tænker landbrug på. Markedet er præget af mange spændende gadgets og maskiner, som gerne skulle lette arbejdet i marken. Men den største efterspørgsel lige nu ligger i digitaliseringen af regnskaber, så man kan få et økonomisk dag-til-dag overblik over sin produktion, så man eksempelvis kan følge med i, om omkostningerne matcher budgettet.

Stærke digitale pejlemærker rodukterne LN Summax og LN Digitalt Regnskab er begge to stærke digitale pejlemærker i det daglige arbejde på flere bedrifter, og vi regner med at tendensen fortsætter. Netop fordi vi i LandboNord har satset på digitalisering af regnskaber, så er vi i dag en af landets førende landbrugsrådgivninger på området. Den position forpligter, og derfor er det vores prio-

ritet at kunne yde den bedste digitale service, når behovet opstår. Ikke bare når man står og mangler økonomirådgivning, men inden for samtlige af de faggrene som vi dækker – og der er meget rådgivning at hente inspiration fra.

Resultatorienteret rådgivning I dette nummer af Mit LandboNord kan du blandt andet læse om hvordan DB-Tjek er blevet et vigtigt redskab for svineproducenter til at finde potentialer på bedriften. Senest fandt vores rådgivere sammen med svineproducent Per Larsen knap 530.000 kroner i potentiale, som han nu har fået hentet hjem. Blandt andet takket være et tæt samarbejde mellem LandboNords ØkonomiRådgivning og SvineRådgivning. Et andet succesfuldt samarbejde hedder LandboNords Kandidatbank. Her finder vi på tværs af faggrene mulige kandidater til de bedrifter, som står og mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er der kommet flere ansættelser ud af. Blandt andet i Løgstør, hvor mælkeproducent Hardy Larsen fik ansat René Pedersen

som medhjælp i stalden. En der endnu ikke har budgetteret med medhjælpere er den nyetablerede producent af økologiske grise, Thomas Bertram. Produktionen starter for alvor til april, og vi har fået lov til at følge ham henover året. Med et helt nyt set-up for økologisk svineproduktion vil Thomas arbejde på at blive blandt landets bedste i branchen. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, eller er blevet inspireret til at høre mere. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen, adm. direktør LandboNord

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Valg af medlemmer i syd

og valgsejr Til foråret skal der genvælges og vælges nye medlemmer til de lokale kredse/arbejdsgrupper i vores 5 kredse, og vi ved allerede nu, at der som altid er en naturlig løbende udskiftning. Derfor vil jeg også lige slå et slag for, at de medlemmer der bor syd for fjorden bliver opmærksomme på, at de kan blive valgt ind i både kreds 3, Fjerritslev, og kreds 5, Hjallerup.

med medlemmer er repræsenteret i det politiske og faglige arbejde i LandboNord.

Veloverstået delegeretmøde sikrede nordjysk repræsentation

Delegeretmødet i Herning er nu overstået, og vi havde tre valg, hvor vi gerne ville have de rigtige nordjyske kandidater valgt. Carl Christian Pedersen blev valgt på De sydlige medlemmer også have repræsentanen af de fire ter i det folkevalgte system, og derfor opfordrer vi frie bestytil, at de sydlige medlemmer stiller kandidater op til relsesposter, og jeg blev de valg, der er i kreds 3 og 5. valgt til FORMAND , NIELS VESTERGAARD SALLING regionsposten. Der skal lyde en stor tak til LandboThy for Vi har afholdt et medlemsmøde i det. Desuden havde vi Jørgen Skeel Himmerland for vores mange sydlige som kandidat til SEGES’ nye sektion medlemmer, hvor der blev drøftet, om for Økonomi & Virksomhedsledelse. der skulle oprettes en kreds 6. KonkluDer var hele syv kandidater til dette sionen blev, at man var tilfreds med valg, og kun fire pladser, så vi er rigtig at rådgivningen kommer i området, glade for, at det lykkedes at få vores og at man kan tilkalde politisk hjælp ved henvendelse til kreds 3, 5 eller direkte til bestyrelsesmedlemmerne i LandboNord. Men som vi ser det, bør de sydlige medlemmer også have repræsentanter i det folkevalgte system, og derfor opfordrer vi til, at de sydlige medlemmer stiller kandidater op til de valg, der er i kreds 3 og 5. Valgene afholdes på kredsårsmøderne onsdag den 15. februar 2017, og så skal der bare nogle stillere og noget opbakning til. Der vil helt sikkert også kunne Jørgen Skeel nyvalgt medlem til SEGES’ findes opbakning nord for fjorden, da sektorbestyrelse for Økonomi & Virksomhedsalle er interesserede i, at alle områder ledelse. Foto: Ricky John Molloy

meget kvalificerede kandidat valgt. Jørgen Skeel er uddannet agrarøkonom og har derefter taget en HD i finansiering og kreditvæsen. Tillykke til Jørgen Skeel - vi tror på, at hans store viden på området vil komme os landmænd til gode, så det kan ses på vores bundlinje. Til trods for bedre prisudsigter på både svinekød, mælk og minkskind er der stadigvæk lang vej, før vi er ud af den økonomiske krise. Særligt er de økonomiske udfordringer store, når vi ser på den manglende vækst i samfundet, og de lønstigninger der er kommet. Flere lønstigninger er på vej på grund af flaskehalse og deraf manglende arbejdskraft i enkelte sektorer. Den ene halvdel af landbruget er på vej ud, mens den anden halvdel kæmper for overlevelse. Enkelte har sagt, at de bedre priser skal føre til udvidelser af deres besætninger. Til det vil jeg bare forsigtigt sige, at de fleste vil få langt bedre økonomisk resultat ud af at udnytte det de har i stedet for at stifte yderligere gæld. Udvidelser og gældsstiftelse er for de økonomisk stærke bedrifter, resten er bedre tjent med at få mere ud af det de har, før yderligere ekspansion skal overvejes.

Politiske sejre i øjeblikket er der en del politiske sejre. PSO afgiften bliver sløjfet over de næste seks år, hvilket betyder store omkostningslettelser på vores virksomheder såvel som på vores primærlandbrug. Danish Crown siger 4 kr. pr. gris, og Arla

Til trods for bedre prisudsigter på både svinekød, mælk og minkskind er der stadigvæk lang vej, før vi er ud af den økonomiske krise. FORMAND , NIELS VESTERGAARD SALLING

udtaler, at 30 millioner sparet samtidigt med, at der som eksempel har været fremstillet bedrifter, der kan spare op til 287.000 kr. Flere vandløb bliver gravet bedre op end set i mange år, og en ny vandløbslov varsles på vej, hvilket skal sikre en mere optimal løsning på vandafledning.

MRSA-debatten Der er naturligvis også udfordringer i det politiske, såsom MRSA-problematikken, hvor Danmarks Radio kører en helt igennem usmagelig og usaglig kampagne, som Landbrug & Fødevarer har taget stærkt afstand fra. Desuden har der bredt sig en forståelse af, at vandplanernes problemstillinger er forsvundet med den nye regering, men det er en kæmpe misforståelse. Den er overhovedet ikke forsvundet, og der ligger store udfordringer forude, især hvis vi får en ny regering. Derfor bakker både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug op omkring flere efterafgrøder for at berolige EU og fastholde landbrugspakkens fordele. Den politiske kamp stopper aldrig, og derfor hilser

vi også de nye 36 medlemmer, som vores ringekampagne har givet, meget velkommen. Medlemsopbakning og sammenholdet med kollegaerne har vel aldrig været mere nødvendigt end nu, for at den politiske kamp for bedre rammevilkår skal lykkes. Bestyrelsen for den fælles virksomhed og foreningen LandboNord ønsker alle kunder og medejere en glædelig jul samt et godt nytår. Følg med i det politiske arbejde på vores forenings hjemmeside, vores nyhedsbreve/film og på foreningens Facebook.

LN ADVOKATER advokatanpartsselskab

LN ADVOKATER ER LANDMANDENS ADVOKAT

LN Advokater er en advokatvirksomhed, som primært beskæftiger sig med rådgivning til landmænd. Vi har kontor i LandboNords domicil i Brønderslev og har 8 dygtige medarbejdere med mange års erfaring indenfor juridisk rådgivning til landmænd. Vi hjælper bla. med: • Juridiske udfordringer med bedriften - fx. uoverensstemmelser med naboer, leverandører, myndigheder mv. • Kontrakter og aftaler, forpagtning, leje, ansættelse af medarbejdere. • Køb eller salg af ejendomme. • Økonomiske udfordringer med bedriften. • Personlige forhold, herunder testamente, ægtepagt samt separation/skilsmisse og dødsfald. Mads Kringelbach Advokat (L) 9624 2450 / 6075 7473 mak@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Juridisk konsulent 9624 2447 / 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • Telefon 96 24 24 45 • Fax 96 24 24 27

Svineproducenter får tjek på dækningsbidraget DB-Tjek er for mange nordjyske svinebedrifter blevet et værdifuldt værktøj i den daglige produktion. Det er ikke sjældent, at potentialer på flere hundrede tusinde kroner bliver identificeret på de enkelte bedrifter. En af dem er Per Larsens, hvor en indsats på dødelighed og foder har givet pote.

Svinerådgiver Inga Riber Kristensen har flere års erfaring med at udarbejde DB-Tjek: Når vi beregner Per Larsens potentialer, sætter vi sammen med Per et realistisk mål for de udpegede indsatsområder og kan på den baggrund beregne et realistisk økonomisk potentiale. Er der et potentiale, som kræver en omstrukturering af produktionen, har vi heldigvis den specialiserede viden i LandboNords SvineRådgivning, som vi kan trække på i forbindelse med at nå målet. I Pers tilfælde har fagchef Foder Peter Jakobsen og svinerådgiver Tom Madsen hjulpet med at gennemføre handlingsplanen og dermed nå de opsatte mål.

Driftsøkonom Morten Elkjær vurderer resultaterne fra DB-Tjek i samarbejde med svineproducenten: Jeg oplever, at vi ofte får nogle gode aha oplevelser, når vi sammen med den enkelte svineproducent gennemgår tallene. Som Per Larsens også oplever, så kan der være flere lavthængende frugter at høste, der styrker virksomhedens bundlinje og konkurrenceevne, og ikke kræver de store investeringer.

Per Larsen • Svineproducent ved Bindslev med 1200 søer. •¾ sælges som 30 kilos grise og ¼ sælges som syv kilos grise.

- Med DB-Tjek har jeg nogle faktiske tal, som står i forhold til andre producenters. Det hjælper os til at slå ned de steder, Af journalist hvor vi kan gøre noget ved det. Tidligere Peter Küster Nielsen, gik vi ud fra regnskaberne og E-kontrolpkn@landbonord.dk len, men da vi kun laver regnskab en gang om året, er det svært at få et her-og-nuoverblik, siger Per Larsen.

En god investering Det er ikke første gang, at der er blevet identificeret potentialer i besætningen, så Per Larsen vurderer, at investeringen i at få et DB-Tjek er forholdsvist hurtigt tjent hjem. Ikke kun hos ham, men også på mange andre bedrifter.

Svineproducent Per Larsen sidder i frokoststuen på sin bedrift og kigger på et stykke papir. På papiret kan han læse, at indsatsen på at få flere fravænnede grise pr. årsso, har givet en gevinst på knap 530.000 kroner pr. år.

- Det er ikke meget, der skal ændres for at opnå nogle af potentialerne, og der kan jo være indsatsområder over alt. Til hverdag går man måske ikke og tænker så meget over, at eksempelvis en eller to døde søer over tid godt kan blive til mange penge, siger Per Larsen.

DB-Tjekket bliver udarbejdet en gang hvert halve år, og Per Larsen er hver gang spændt på at se, hvordan han ligger i forhold til de andre bedrifter, som han anonymt bliver sammenlignet med. Efter hver DB-Tjek bliver potentialerne drøftet med en rådgiver fra LandboNord, som sammen med Per udarbejder en konkret handlingsplan. - Når vi drøfter resultaterne finder vi ud af, hvor det er smartest at holde fokus og får gjort noget ved det. Så er det altid spændende at se, hvor langt vi er nået det næste halvår, siger Per Larsen.

- Hold da op, der er mange penge at hente. Det var det første jeg tænkte, da jeg så vores DB-Tjek fra LandboNord. De områder, som bliver nævnt, har vi her arbejdet med i mange år, især foder til smågrisene, men det er nu, vi kan se resultatet af indsatsen, siger Per Larsen. Per Larsen er en af de svineproducenter, som har investeret i at få lavet DB-Tjek på sin produktion i flere år. DB-Tjekket kombinerer oplysninger fra driftsregnskabet og produktionsrapporten. Resultaterne sammenlignes med andre bedrifter, og det er med til at afsløre hvor potentialet ligger.

LandboNords chef for foder, Peter Jakobsen, har blandt andet været med til at rådgive Per Larsen om indkøb af foder.

LandboNord skaber kontakt mellem

jobsøgere og potentielle arbejds LandboNords kandidatbank er kommet rigtig godt fra start. De første ansættelser er kommet i hus til glæde for både kandidater og arbejdsgivere. René Pedersen går hjemmevant blandt køerne i stalden, selvom han kun har været ansat på bedriften i Løgstør i en måneds tid. - Jeg synes, det går rigtig godt indtil videre. Jeg er blevet taget godt imod, og det er sjovt at være her, så det er rigtig rart at være i arbejde igen, siger René Pedersen. René Pedersen havde været sygemeldt i en længere periode pga. en operation i sit ben, men er blevet raskmeldt, og var klar til at komme i arbejde igen. Han havde dog en forventning om, at det ville blive svært, at finde et nyt job.

- Jeg havde forventet, at det ville blive rimelig svært at komme i gang igen efter, at jeg har været sygemeldt, da der jo er rigtig mange, der søger job lige for tiden, siger René Pedersen.

At ansættelsesprocessen kan være svær, kan mælkeproducent Hardy Larsen skrive under på, da en planlagt nyansættelse gik i vasken, og han akut manglede en medarbejder i kostalden.

René havde derfor heller ikke de store forventninger, da han tilmeldte sig LandboNords nyoprettede kandidatbank for jobsøgende i landbruget. Men han blev positivt overrasket, da han kun få uger efter blev ringet op af kvæg- og HR-rådgiver Michael Mortensen fra LandboNord, der kunne fortælle René, at der muligvis var et job til ham.

- Jeg havde læst noget i Mit LandboNord om at LandboNord også kan hjælpe med at finde medarbejdere, så jeg tænkte, at det var et forsøg værd at ringe ind og fortælle, at vi manglede akut hjælp i stalden. Michael Mortensen ringede så til mig dagen efter med et par potentielle folk fra kandidatbanken, og vi aftalte, at han måtte give vores oplysninger videre, sådan at de kunne kontakte os, hvis det havde interesse, siger Hardy Larsen.

Rekruttering er en udfordring Rekruttering af medarbejdere er en af de store udfordringer for dansk landbrug, og mange oplever, at det er svært at finde job. Derfor sætter LandboNords HR-Rådgivning nu ekstra fokus på at hjælpe med ansættelsesprocessen – både for arbejdsgivere, men også for jobsøgende i landbruget.

René Pedersen tog derfor kontakt til Hardy Larsen for at få en snak om jobbet. I løbet af en uge, var René ansat på bedriften.

Enkel og nem løsning Hardy Larsen er taknemmelig for at LandboNord kunne hjælpe ham med at finde en medarbejder så hurtigt.

Søger du job i landbruget ? Du tilmelde dig LandboNords kandidatbank via QR-koden:

eller www.kortlink.dk/nyx6 René havde forventet at det ville blive svært at komme i gang igen, men kandidatbanken blev springbrættet til nyt job.

Jeg havde læst noget i Mit LandboNord om at LandboNord også kan hjælpe med at finde medarbejdere, så jeg tænkte, at det var et forsøg værd at ringe ind og fortælle, at vi manglede akut hjælp i stalden.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

KVÆGPRODUCENT, HARDY LARSEN

sgivere

Det har sparet ham nogle anstrengelser i forhold til, hvis han selv skulle finde en ny medarbejder.

Den allerede eksisterende kontakt til LandboNord er ifølge Hardy Larsen, en stor faktor i det gode match med René.

- Det forløb jo rimelig enkelt, det var en opringning, og det var nærmest det hele i princippet. Så det var jo en nem løsning i stedet for, at vi skulle ud i ansøgningsrunder osv. og det var rart, at vi kunne få hjælp så hurtigt. Jeg er fuldt tilfreds med forløbet, det var jo så smertefrit som det kunne blive. Match’et med René er rigtig godt, siger Hardy Larsen.

- Michael Mortensen, som hjalp os med at finde en ny medarbejder, kender os jo lidt i forvejen, fordi vi er kunde i LandboNord. Han havde jo allerede en god fornemmelse af, hvem vi er, og derfor kunne han lettere finde en god medhjælp til os, siger Hardy Larsen.

Har du brug for hjælp til ansættelse af nye medarbejdere, kan du kontakte: Michael Mortensen Kvæg- og HR-Rådgiver 9624 2542 mim@landbobord.dk

Mette Holst Tygesen Svine- og HR-Rådgiver 9624 1886 mht@landbobord.dk

Vil du kunne gennemføre lovpligtige eftersyn af egne maskiner? LandboNord afholder kursus i Lovpligtige eftersyn - Lovpligtig ifølge GLOBAL G.A.P. version 5 • •

For yderlig ere informatio n og tilmelding se landbonor d.dk

Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 08.30 (Brønderslev) Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 08.30 (Brønderslev)

Kurset afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 47165) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f.eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom. PRIS: 108 kr. i deltagerbetaling og 642 kr. for forplejning og kursusmateriale. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere så kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Delegeretmø E

De delegerede fra LandboNord på vej i bussen mod Herning tidligt onsdag morgen.

Vi skal følge med tiden, vi skal udvikle os, og vi tror på fremtiden. - Det var nogle af overskrifterne fra delegeretmøde 2016, hvor LandboNord deltog med 23 engagerede delegerede. Onsdag den 9. og torsdag den 10. november var over 400 delegerede samlet til delegeretmøde i Herning. LandboNord drog afsted i bussen tidligt onsdag morgen med en flok delegerede, bestående af garvede deltagere, og deltagere som skulle deltage i deres første delegeretmøde. Allerede fra morgenstunden var der god stemning i bussen, og alle var klar til at deltage i to spændende dage. Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, lagde ud med at holde en skarp beretning, hvor han blandt andet kom ind på ny teknologi, nye ejerformer,

fremtidens produkter og en unuanceret MRSA-debat. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde var også på podiet, hvor han blandt andet lagde vægt på, at landbruget nu skal levere de frivillige efterafgrøder, som er forudsætningen for, at landbrugspakken hænger sammen og kan godkendes af EU.

Et stærkt netværk I løbet af de to dage var der rig mulighed for at få talt med hinanden og med kollegaerne rundt omkring i landet. Dette giver en rigtig god fornemmelse af, hvad der rører sig, og hvad det er for nogle udfordringer, man bokser med. LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, havde ikke mange ledige stunder på mødet, da han drønede rundt for at tale med kollegaer, samarbejdspartnere og andre, for at få sat fokus på bestemte områder, som LandboNord mener er vigtige. I år var der valg, hvilket betød et endnu større behov for networking og dialog med de andre foreninger.

Delegeretmødet er en af de få gange om året, hvor så mange politisk interesserede er samlet. Derfor er delegeretmødet en unik lejlighed til at få lavet aftaler og til at teste, hvor de andre delegerede er på de politiske områder, som Landbonord anser for de vigtigste. Der er på denne måde mulighed for at skaffe nogle alliancepartnere til, som kan være med til at få vores forslag igennem. I år drejer det sig især om eftersyn af regler for natur og flytning af natur, optimering af rådgivningerne og det politiske system, fastholdelse af Landbrugspakken samt lettelser i afgiftssystemet og dermed en bedre konkurrenceevne for os landmænd, - for det trænger vores økonomi stadigvæk til, siger Niels Vestergaard Salling.

Opfordret til nytærkning LandboNord havde fem delegerede med, som deltog i mødet for første gang Hver havde de mulighed for at fornemme, hvad der optager folk. Derudover fik de muligheden for at høre

øde 2016 Delegeretmødet er en af de få gange om året, hvor så mange politisk interesserede er samlet. Derfor er delegeretmødet en unik lejlighed til at få lavet aftaler og til at teste, hvor de andre delegerede er på de politiske områder, som Landbonord anser for de vigtigste.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

FORMAND, NIELS VESTERGAARD SALLING

nogle inspirerende indlæg på en af de tre sessioner, som var arrangeret på førstedagen. En af sessionerne handlede om digitalisering. Her blev landmændene opfordret til at tænke anderledes omkring brugen af de data, som de hver dag noterer om foder, trivsel, ydelse og udbytte. – Landbruget er modent til en kæmpe disruption mente fremtidsforsker og virksomhedsrådgiver, Lone Thier. Der var således også opfordringer til, hvordan landbruget kan være med til at sikre sin egen fremtid. En af LandboNords unge delegerede, Jens Peter Jensen, mener også det er

Hør Torben Farum og

Jens Peter fortælle om delegeretmødet: kortlink.dk/nz2f

vigtigt, at landbruget har fokus på at følge med tiden. - Vi har fået et indtryk af, at vi har nogle ministre, der vil vores erhverv, og de har også nogle forventninger til os. Blandt andet skal vi gå efter markedet og producere de ting som bliver efterspurgt i fremtiden. Vi skal passe på ikke at ligge stille, men i stedet skal vi følge med tiden. L&F er vores interesseorganisation. Derfor er det godt, at få et indtryk af, om de virkelig rykker for vores sag. Der synes jeg, at man kan mærke, at der er en vis respekt omkring vores folk, som er valgt til L&F.

Se Lars Mellemkjær på talerstolen: kortlink.dk/nz2e

Der er et godt samarbejde, og det har jeg en god mavefornemmelse af og er faktisk ret optimistisk, siger Jens Peter Jensen. Alt i alt var det et rigtig godt delegeretmøde, hvor LandboNord fik genvalgt Niels Vestergaard Salling til primærbestyrelsen og valgt Jørgen Skeel til at sidde i Landbrug & Fødevarers nye sektorbestyrelse for Økonomi & Virksomhedsledelse. LandboNord takker således for mødet i år og for de 23 delegereredes indsats og ser frem til delegeretmødet i 2017.

Se Niels Kristian

Oien

på talerstolen: kortlink.dk/nz2d

Se Hans Jørgen Boel på talerstolen: kortlink.dk/nz2c

Flere landmænd vælger en aktiv handelsstrategi Foderomkostningerne er en af de største poster på budgettet, men med en aktiv handelsstrategi for indkøb og handel med råvarer og foder, er det lykkedes flere landmænd at spare store beløb.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

LandboNords chef for foder, Peter Jakobsen, opfordrer alle interesserede landmænd til at overveje at få en aktiv foderstrategi for indkøb og handel med råvarer og foder. Det viser sig nemlig, at der er mange penge at hente. - Ingen har lyst til at betale for meget for deres foder, men det er desværre

Ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole Den 17. oktober 2016 tiltrådte Erik Poulstrup som ny forstander på Lundbæk.

ofte det, som jeg oplever, når jeg gennemgår foderregnskabet. Nøgleordene er indsigt i markedet, en skriftlig plan, enkelte styringsværktøjer og en løbende evaluering. Det behøver ikke at være uoverskueligt, som mange landmænd går og tror, siger Peter Jakobsen. Derfor har LandboNord taget initiativ til sparring med landmænd omkring indkøb og handel med foder og råvarer. Det sker via et team af uvildige rådgivere, der har speciale inden for både kvæg, svin og planteavl. - Vores rådgivere følger aktivt markedet for korn og råvarer, og kan på den måde opdatere den enkelte landmand i forhold til bedriftens behov. Det giver en indsigt i, hvornår det er fordelagtigt at gøre sine indkøb, så man undgår at købe på uheldige tidspunkter, siger Peter Jakobsen. LandboNord har allerede haft det første hold af interesserede landmænd til briefing, og flere møder følger i den kommende tid. - Vi kan se, at der er stor interesse for at få den nødvendige indsigt i markedet. Udgangspunktet er altid at sikre en aktiv foderstrategi som giver overblik og den nødvendige indsigt, som kan måles på bundlinjen, siger Peter Jakobsen.

Efter 25 år som forstander bebudede Niels Quist-Jensen sin afgang i foråret, og bestyrelsen gik straks i gang med, sammen med en ekstern rådgiver, at finde den rette person til posten. Denne person blev Erik Poulstrup. Erik, der er 41 år gammel, er født og opvokset på en gård i Sydøstvendsyssel. Familien har en lang historie indenfor landbruget, da bedsteforældre og forfædre alle har været landmænd. Dette til trods, og som årerne er gået, har Erik tilbragt størstedelen af sine år syd for fjorden og betragter derfor sig selv mere som en nordjyde end en vendelbo.

Tag kontakt til et af LandboNords medlemmer af Team-foder for at høre om dine muligheder for at få en aktiv foderstrategi. Kontakt:

Planteavl

Kvæg

Planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen kip@landbonord.dk

Kvægrådgiver Jens Melgaard jme@landbonord.dk

Svin

Økonomi / andet

Fagchef Foder Peter Jakobsen pej@landbonord.dk

Handels- og virksomhedsrådgiver John Jensen joj@landbonord.dk

Svinerådgiver Caroline Kold Simonsen ckn@landbonord.dk

Økonomikonsulent Jakob Ræbild Nørgaard jno@landbonord.dk Driftsøkonomiassistent Søren Boelsmand sbo@landbonord.dk

Erik er et kendt ansigt på skolen, hvor Nordjyllands han gennem syv år har været ekstern Landbrugsskole underviser i ledelse. Han er uddannet Louise Bjarnason Bech, forstkandidat, og har en kandidatgrad lb@njylls.dk i EU-erhvervsret fra University of Leicester, England, samt en uddannelse Dette gav Erik muligheden for, at vise i ledelse. skolen frem og få nogle spændende og inspirerende samtaler med Thomas I sensommeren havde Erik den store Kastrup-Larsen. Hvad fremtiden bringer fornøjelse af at danne parløb med Niels Quist-Jensen i en overgangsperiode, hvil- på Lundbæk er endnu ikke fastlagt, men de første spadestik er allerede taget hen ket har givet Erik de bedste forudsætmod visionsplaner og strategiarbejde. ninger for, at få en optimal opstart på Dette sammenholdt med et solidt fundaskolen. Der har været nok at se til i den ment, som Nordjyllands Landbrugsskole første periode som forstander. Blandt har, er med til at sikre en lys og innovaandet har skolen haft besøg af Aalborg tiv fremtid. Kommunes borgmester.

Der er altid plads til de

bedste

Thomas Bertram vil sætte nye standarter for økologisk svineproduktion. Med et nyt koncept håber han at kunne øge effektiviteten og resultaterne, så bedriften bliver en af landets bedste. Der er stille i stalden. Den eneste lyd man kan høre, er 26-årige Thomas Bertram, som går rundt og hænger ny belysning op. Om to dage skal alt være klart, for så kommer det første hold grise. 65 polte og to orner. Målet er at få 110 søer og en produktion på 2500 15 kilos grise om året – økologiske vel at mærke. - Jeg har valgt økologi for udfordringens skyld, men som forholdene er i dag, så er man også nødt til at tænke nyt og alternativt, hvis man vil arbejde med grise. Der er plads til forbedringer i økologisk svineproduktion, og jeg er overbevist om, at jeg godt kan gøre det bedre, end det bliver gjort i dag. Der er altid plads til de bedste på markedet, siger Thomas Bertram.

Konceptet effektiviseres Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Jeg har valgt økologi for udfordringens skyld, men som forholdene er i dag, så er man også nødt til at tænke nyt og alternativt, hvis man vil arbejde med grise. Der er plads til forbedringer i økologisk svineproduktion, og jeg er overbevist om, at jeg godt kan gøre det bedre, end det bliver gjort i dag. Der er altid plads til de bedste på markedet. ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT, THOMAS BERTRAM

Thomas Bertram blev uddannet agrarøkonom i sommer, og det var under uddannelsen, at han regnede på, hvad det krævede at gå i gang med en økologisk produktion. Han fandt hurtigt ud af, at den mest brugte løsning med enkeltdyrshytter ikke ville fungere for ham, så han satte sig i stedet for at udvikle mobile stalde. Når grisene den 1. april kommer ud på friland, har han derfor udviklet ti vogne til faringer og seks drægtighedsvogne. - Konceptet er ikke afprøvet i praksis, men jeg tror på ideen. I vognene er der plads til fire søer, som kan passes fra et punkt i vognen. Skulle hver enkelt so have en hytte, så kunne jeg ikke lave andet end at løbe frem og tilbage i pendulfart de næste ti år. I de nye vogne er der plads til et smågrisehjørne med varme – og bedst af

Team Økologi Planteavl

Kvæg Kvægrådgiver: Bjarne Kjærgaard bjk@landbonord.dk Kvægrådgiver: Ole H. Nielsen ohn@landbonord.dk

Svin

Økonomi / andet

Planteavlskonsulent: Eske H. Laursen ela@landbonord.dk

Svinerådgiver: Josva Møller Jensen jom@landbonord.dk

Driftsøkonom: Trine Jensen tje@landbonord.dk

Planteavlskonsulent: Birger Fredsgaard Larsen bfl@landbonord.dk

alt jeg kan stå oprejst mens jeg passer grisene, siger Thomas Bertram.

Rådgivning fra LandboNord I forbindelse med etableringen af Thomas Bertrams bedrift, har LandboNord ydet økonomi- og svinerådgivning. Økologirådgiver i LandboNord, Josva Møller Jensen, glæder sig til se set-uppet i praksis. - Når man etablerer en økologisk svineproduktion, så er det vigtigt, at man som Thomas Bertram fra starten vælger en løsning, som giver bedst mulige arbejdsforhold. På friland skal grisene passes godt – selv på dage, hvor vejret er dårligt, siger Josva Møller Jensen. Ideen med at samle grisene i vogne på friland er for Josva Møller Jensen et skridt i den rigtige retning, når man vil udvikle på produktionen. Udviklingen er først nu for alvor ved at tage fart. - Der er gennem de seneste ti år blevet købt meget lidt nyt udstyr, så der er naturligt et stort potentiale i at udvikle noget nyt. Jeg oplever at flere landmænd overvejer at udnytte potentialet, og det er her vi i LandboNords tværfaglige økologiteam går ind og hjælper med at realisere ideerne, siger Josva Møller Jensen.

Andre regler for økologer Officielt kan Thomas Bertram kalde sig økolog den 1. april, når grisene kommer ud af stalden. Med titlen følger der også et andet regelsæt end det, som han har været vant til i de stillinger, hvor han har arbejdet på bedrifter med konventionel svineproduktion, men det skræmmer ham ikke.

Thomas Bertram • 26 år og nyuddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole. • Har i 2016 overtaget Gammel Brønden ved Jerslev, nedlagt konventionel svinebedrift med 30 hektar jord. • Thomas har miljøtilladelse til at drive økologisk svineproduktion med 140 søer. • Til at starte med er det kun ham selv, som er ansat på bedriften.

- Da jeg var barn kan jeg huske, at mine forældre ofte talte om alle de nye regler, som man skulle leve op til som konventionel svineproducent. I mit tilfælde er det lidt anderledes. Ved økologisk produktion er der allerede et regelsæt at forholde sig til, og så vil jeg optimere ud fra det, siger Thomas Bertram.

Forventer et prisfald Prisen på grisen er naturligt højere, når den har det økologiske stempel, og det er selvfølgelig også en af de forudsætninger, som fylder i budgettet. Men Thomas Bertram forventer ikke, at prisen vil blive liggende på det niveau vi ser i dag, når hans produktion for alvor kommer i gang. - Da jeg sad på skolen og regnede på de her tal var der 5000 økologiske søer på landsplan. Mine 110 søer kommer til at øge udbuddet. Lige nu er noteringen 840 kroner for en 15 kilo fravænningsgris, og med det større udbud, kan der blive et prisfald til foråret – medmindre efterspørgslen stiger endnu mere end i dag, siger Thomas Bertram.

LandboNord følger Thomas Bertram I en artikelserie her i Mit LandboNord, vil vi i løbet af året følge Thomas Bertram og se hvordan opstarten forløber. I øjeblikket er målsætningerne for produktionen, når den er helt oppe at køre: • 110 økologiske søer på friland den 1. april 2017 • Producere 2500 smågrise om året og afsætte dem efter 7 uger som 15 kilos grise • Hæve overlevelsesgraden generelt for økologiske grise. • Være under 1900 forderenheder pr. årsso • Have under 20 spildfoderdage pr. kuld • Vil fravænne 12 grise pr. so pr. fravænning.

Digitalisering

giver mange muligheder Automatisk Kontokig

Mulighederne for at digitalisere regnskaber kan nu deles op i tre niveauer symboliseret ved en trappe. I øjeblikket er LandboNords chef for digitalisering, Morten Langgaard, rundt at vise brugerne og potentielle nye kunder, hvad de kan forvente af de forskellige trin. Nogle gange kan det være lidt af en udfordring at skulle forklare alle de fordele og forskelligheder der ligger i LandboNords digitale løsninger, men LandboNords chef for digitalisering, Morten Langgaard, er den naturlige ekspert på området. - Det handler i al sin enkelthed om at tilbyde kunden et produkt, som frigiver tid og sikrer det nødvendige overblik og indsigt. Nogle bedrifter er afhængige af at have et detaljeret dag-til-dag overblik over økonomien med automatisk bogføring og betaling i en arbejdsgang, mens andre har behov for en anden løsning. Heldigvis er der mulighed for begge dele, siger Morten Langgaard. Som udgangspunkt er der tre niveauer i digitaliseringen af regnskaber, når man er kunde i LandboNord. De tre niveauer er symboliseret ved en trappe. Ved hvert nyt trin op ad trappen, får man yderligere services bygget på sin eksisterende platform.

Første trin er automatisk kontokig. I den seneste tid er der oprettet automatisk bankdata, på de kunder LandboNord har kontokig adgang til. Det betyder, at LandboNord hver dag automatisk får bankdata ind i økonomisystemet, og derved ligger der altid bankdata klar til bogføring. Når den automatiske bankdata kommer ind, vil systemet derefter bogføre ud fra tekstgenkendelse. Det vil sige, at systemet af sig selv vil påføre posteringerne et kontonummer. - Systemet forbedres hele tiden. Som det er nu, kommer der automatisk kontonumre på hele 65 % af den løbende data, der kommer ind. Når systemet selv påfører kontonumre på langt de fleste posteringer, har kunden mulighed for at få et dag-til-dag overblik over sin samlede økonomi, forklarer Morten Langgaard. Overblikket får kunden gennem elektronisk-bogføring. Her kan man fremsøge posteringer og få et overblik over specifikke udgifter eller indtægter.

Morten Langgaard Afdelingsleder, digitalisering Telefon: 9624 1724 / Mobil: 2829 1841

mlg@landbonord.dk

Med Elektronisk-bogføring kan kunden bland andet finde vedligeholdelsesudgifter for de seneste tre måneder, lønudgifter siden 1. januar samt udgifter og indtægter er altid ajourført fra dags dato. Denne funktion giver ydermere mulighed for at følge med i saldoen på kassekreditten og se de bogførte posteringer. På dette niveau får kunden også adgang til et Elektronisk-Arkiv, hvor alle personlige dokumenter, billeder mv. kan ligge digitalt. I arkivet kan man altid søge indhold frem, så kunden nemt og hurtigt kan finde det, han eller hun skal bruge. - Denne løsning kalder vi Automatisk Kontokig. Har kunden smag for mere, og har et behov for overblik og indsigt i sit regnskab, så skal man over på LN Digitalt Regnskab, forklarer Morten Langgaard.

LN Digitalt Regnskab Med LN Digitalt Regnskab er kunden kommet et trin op ad den digitale trappe. Man har stadig alle fordelene og smarte løsninger, som Automatisk Kontokig tilbyder, men med LN Digitalt Regnskab kan kunden sende og opbevare sine regnskabsbilag til dit elektroniske-arkiv.

- Med LN Digitalt Regnskab har du altid adgang til dine bilag, og du kan let og hurtigt søge bestemte bilag frem på din tablet og smartphone, når du har brug for dem. Dit elektroniske-arkiv kan du også dele med din revisorassistent for at

få en nemmere og hurtigere rådgivning, forklarer Morten Langgaard. LandboNord tilbyder også at lægge kundens bilag ind i det elektroniskearkiv. På den måde skal kunden ikke

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

ændre sin tidligere arbejdsgang med bilag, men får stadig mulighed for, at tilgå sine bilag, når og hvor det ønskes (uanset tid og sted).

Med LN Summax kan du være til stede i stalden og samtidig have et dag til dag overblik over din økonomi.

LN Summax

Se mere om LN Summax på: kortlink.dk/p2t3 eller tjek QR-koden

Sidste trin på den digitale trappe er LN Summax. Med LN Summax kan kunden bland andet modtage elektroniske faktura’ere fra sine leverandører, hvilket giver mulighed for at bogføre, arkivere og betale fakturere med få klik på en pc, tablet eller smartphone. - LN Summax er det digitale økonomisystem for den kunde, som vil have overblik, indsigt og ejerskab over sin økonomi, siger Morten Langgaard. Se mere på www.LNSummax.dk

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

Potentialet for fjerkræ Tendensen er klar. Markedet for fjerkrækød er stigende og det åbner op for mulighe der på flere fronter.

På en temadag om ”Nye trends i fjerkræproduktionen” blev figur 1 vist. Figuren viser, at på verdensplan er det forbruget af fjerkrækød, der vokser, mens okse- og lammekød stort set stagnerer, og svinekød leverer kun ca. den halve vækst af fjerkræ. Andre analyser viser, at en væsentlig del af væksten i forbrug af fjerkrækød

Af driftsøkonom Søren Peider Hansen, sph@landbonord.dk

sker til befolkningsgrupper med lav- eller mellemindkomst. Det vil sige, typisk ikke i Nordeuropa, men her forventes til gengæld større vækst i afsætningen af højprisprodukter. Figur 2 viser, at en 34 dage gammel kylling i 2000 vejede 1.468 gram, vejer den i 2015 over 2.041 gram! Dette skal kombineres med oplysninger om, at foderforbruget pr. kg kyllingekød i samme periode er faldet med 8% til 1,56 kilo. En konventionel kylling kommer dermed hurtigere gennem stalden med større omsætning pr. m2 til følge. Samtidig med at den væsentligste omkostning, foder, er faldet. Alt andet lige må dette give muligheder for de højeffektive selv ved bulkproduktion.

Figur 1

Ferskvaremarkedet forventes at bevæge sig væk fra de traditionelle kyllinger, ikke nødvendigvis til økologi, men til noget forbrugerne vil betale mere for. Flere kyllinger kræver flere rugeægs- og hønnikeproducenter. For rugeægsproducenterne har vi regnskabsdata. der viser, at de seneste år har været rimelige. Danhatch i Vrå har netop bygget og igangsat et rugeri til alternative kyllinger, lige nu baseret på importerede æg. Det kunne måske danne grundlag for vækst her i landsdelen. Fjerkræ ligner en driftsform med muligheder både for traditionel kyllingeproduktion og for dem, der har modet til alternativer, som kan lokke den store pengepung op af forbrugernes lomme.

Figur 2

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet. Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på. I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd. LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme. LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

LandboNords blev et tilløbsstykke Lene Haven 52 år, gift med en planteavler. Jeg fik egentlig ikke så mange overraskelser i aften, men det var godt at blive bekræftet i, at vi har gjort det rigtige ved at sikre os. Når man kommer i en vis alder, så er det rart at vide, hvad man skal tænke på i forhold til forsikringer og testamenter osv. Efter i aften er der dog også lige et par ting, som jeg skal hjem og sikre mig, at vi har taget højde for. Ideen med et oplæg om Kærlighedens 5 sprog er også relevant. Det er et godt udgangspunkt til at finde ud af sig selv og sin partner i denne travle verden og med de udfordringer der følger med. Bogen om sprogene er en oplagt julegaveidé, som jeg tror, at mange kan få noget godt ud af. Alt i alt synes jeg det har været en god aften, hvor jeg fik mulighed for at møde andre landbokvinder. Jeg tror vi snakker lidt mere end mænd på sådan en aften.

Godt 100 kvinder og et par af deres mænd mødte op til kvindeaften i LandboNord. En faglig novemberaften med rettigheder og regler, men også med plads til det vigtigste: kærlighed og anerkendelse. Med overskriften ”Er du gift med en landmand?”, inviterede LandboNord til en hyggelig aften primært for kvinder der er ægtefæller til landmænd. Det viste sig at blive et tilløbsstykke, hvilket overraskede socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander, positivt. - Jeg tror, at vi ramte lige præcis det rigtige tidspunkt, hvor landbruget er så meget under pres i øjeblikket, at en gratis invitation til en hyggelig aften med tapas, rødvin og nogle gode faglige indlæg falder som regn i Sahara, siger Susanne Sander. Sammen med chefjurist i LandboNord, Mads Kringelbach, fortalte Susanne Sander de fremmødte kvinder om de helt specielle forhold der gælder, når man danner par med en landmand. Det kan være i spørgsmål om testamente, efterløn, afvikling af virksomheden eller hvordan den unge kvinde kan sikre sin personlige formue. Og spørgelysten var stor. - Vi fik rigtig meget respons fra de fremmødte kvinder. Rent faktisk var der rigtig mange som kom hen til mig bagefter og spurgte yderligere til noget af det, som jeg havde talt om.

Lene Haven fik opdateret sin vinden på flere vigtige områder.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Kvindeaften - Landbruget er så meget under pres i øjeblikket, at en gratis invitation til en hyggelig aften med tapas, rødvin og nogle gode faglige indlæg falder som regn i Sahara. SOCIALKONSULENT I LANDBONORD, SUSANNE SANDER

Der var også nogle som ville vende tilbage for at få en tid, da de havde behov for at få styr på nogle af deres forhold, siger Susanne Sander.

Karina Christensen 36 år, gift med en mælkeproducent.

Aftenen sluttede med et oplæg af Lise Grevenkop-Castenskiold om anerkendende kommunikation i privatlivet og på arbejdspladsen med udgangspunkt i teorien om de fem kærlighedssprog.

For mere information om rettigheder og regler Susanne Sander Socialkonsulent Telefon: 96242436 Mobil: 40525215 ssa@landbonord.dk

Mads Kringelbach Chefjurist Telefon: 9624 2450 Mobil: 6075 7473 mak@landbonord.dk

Susanne Sander er glad for interessen hun oplevede på Kvindeaftenen.

Mødet begyndte med et citat med noget i retning af: ”I er limen i familien, det er jer kvinder, der holder sammen på familien” Det føltes godt, at høre det med ord og fra en anden person som, man ikke kendte i forvejen. For udover at passe sit arbejde, læse lektier med børnene og køre til sport, legeaftaler, rengøring og vasketøj osv. er der i disse tider ekstra mange bekymringer og spekulationer, og det tærer på ens energi. Vi skal i alt det her også passe på os selv, for vi er jo limen i det hele. Jeg tror, vi landmandskvinder skal være bedre til, at finde hinanden, for vi er et eller andet sted i samme båd. Jeg er rigtig glad for, at have fundet sammen med vores nabo-landmandskvinde Heidi, vi kan snakke over en kop te, og det er bare nemt, hyggeligt og trygt.

Karina Christensen t.v. blev lokket med til kvindeaften af sin nabo Heidi Bach.

Sådan sikrer du eje mod smitsomme sygdomme Afrikansk svinepest kan have ramt Polen, og dermed er truslen rykket tættere på Danmark. Med den store eksport af smågrise vi har til Østeuropa, er det derfor endnu mere vigtigt, at alle inden for branchen tager et grundigt tjek af egne regler og procedurer omkring smittebeskyttelse på ejendomsniveau. Det er ingen tvivl om, at afrikansk svinepest er en ØGET trussel mod dansk svineproduktion. Men Fødevarestyrelsen vurderer dog, at den samlede risiko for smitte til danske grise er lav, såfremt anbefalingerne overholdes. Forebyggelse er nøgleordet for at hindre eksotiske sygdomme i at komme til Danmark. Derfor har svinebranchen valgt at indføre Danish Transportstandard, som

skal sørge for, at de lastbiler, som kommer ind i landet med et gyldigt desinfektionscertifikat, også er desinficerede. Ved grænseovergangene til Danmark er der specielle vaske- og desinfektionspladser.

der kommer fra udlandet. Man kan hente appen ”Tjekvogn”, hvor man søger på lastbilens nummerplade og kontrollerer vaskestatus. Lastbilen må ikke bakke til og gøre klar, før man har kontrolleret lastbilen og tjekket vaskestatus.

Man skal være opmærksom på, at fra 1. november 2016 har DANISH Transportstandard indført et forhøjet beredskab for dyretransporter for en række områder. Det skyldes, at afrikansk svinepest rykker tættere vestpå. Det kommer til at betyde, at alle dyretransporter, der inden for de seneste syv dage, har været i områder, som er omfattet af det forhøjede beredskab, ikke længere må køre direkte til danske besætninger. Efter vask og desinfektion på en DANISH – godkendt rengørings- og desinfektionsplads, må man de første syv dage fremover kun køre til godkendte samlesteder.

Hvis man har medarbejdere, som kommer fra Østeuropa, må de ikke medtage fødevarer fra hjemlandet. Det kan indebære en betydelig risiko, da virus fint kan overleve i madvarer. De må heller ikke komme på arbejde i tøj og støvler, som er blevet brugt i hjemlandet. Alle, der kommer fra et højrisikoland, skal holde mindst 24 timers karantæne, før de kommer i en dansk besætning.

Sådan mindsker vi risikoen for uønsket smitte Man skal huske på, at man som besætningsejer har ansvaret for, at smittebeskyttelsen bliver overholdt. Man skal være sin egen grænsevagt for lastbiler,

Smittebeskyttelse øger sikkerhed for indtjening Når man skal beskytte sig mod smitstoffer mellem grupper af svin, er en god hygiejne en forudsætning for at opnå gode resultater. Man kan se stor forskel på hygiejneniveauet i hver enkelt besætning. Nogle steder lægges der vægt på håndvask ind og ud af stalden. Andre steder har man mest fokus på smittebeskyttelse i forhold til karantæneregler.

endommen

Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk

Har man styr på hygiejnen, så har man større forudsætning for at opnå nogle gode resultater. Smittebeskyttelse er en forpligtelse alle har for, at sikre et fortsat højt sundhedsniveau i Danmark. Det handler om at holde et generelt højt sundhedsniveau, så vores dyr kan udnytte deres høje genetiske potentiale. Det øger sikkerheden for indtjeningen på den enkelte ejendom. I LandboNord Svinerådgivning er vi altid klar til at hjælpe jer med gennemgang af staldkomplekset og uddannelse af medarbejdere i smittebeskyttelse.

Lan

LandboNord holder

JULELUKKET LandboNord holder lukket i perioden 23. december 2016 til den 1. januar 2017 (begge dage inkl.). Har du alligevel brug for rådgivning, kan du træffe nedenstående konsulenter mellem 8 og 16 på følgende dage.

dbo en Nord glæ ø de nsk et god lig ju er all e l tn ytå og r!

Skat

23. december Henning Sørensen Mobil 4126 1883

27. december Henning Hoppe Mobil 2048 4404

28. december Anette O. Schmidt Mobil 2179 6902

29. december Birthe Nielsen Mobil 2463 3968

30. december Ole Juhl Pedersen Mobil 2013 2084

Drift

Lisbeth Mørch Mobil 2118 8341 Morten Elkjær Mobil 3068 4099 Ole H. Nielsen Mobil 21491599

Arne Christiansen Mobil 2118 8326 Mogens Larsen Mobil 2042 2412 Knud R. Jensen Mobil 21492714

Kenneth R. Jakob-sen Mobil 2118 8408 Søren Peider Hansen Mobil 4033 9459 Karsten Brødbæk Mobil 51714574

Kim Nørgaard Mobil 2118 8568 Niels Reinhard Jensen Mobil 2944 5190 Holger Nørby Jensen Mobil 51714578

Inga Riber Mobil 2174 2983 Søren G. Olesen Mobil 2321 4193 Allan K. Olesen Mobil 2929 4714 Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

Tom Madsen Mobil 2048 6624 Søren G. Olesen Mobil 2321 4193 Allan K. Olesen Mobil 2929 4714 Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

Peter Jakobsen Mobil 2115 0379 Søren G. Olesen Mobil 2321 4193 Allan K. Olesen Mobil 2929 4714 Niels H. Svendsen Mobil 2022 8685

Aase Vestergaard Mobil 2049 0768 Jakob Nørgaard Mobil 2118 8590 Anne-Mette Søndergaard Mobil 21492615 Lars Winther Mobil 5152 8572 Søren G. Olesen Mobil 2321 4193 Karoline Holst Mobil 4126 1883 Niels H. Svendsen Mobil 2022 8685

Ejendom & Jura

Mads Kringelbach Mobil 6075 7473

Niels H. Svendsen Mobil 2022 8685 Lone Raunbak Mobil 2448 6206

Mads Kringelbach Mobil 6075 7473

LandboGruppen

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

Telefon 9624 2497

Kvæg

Svin Planter Miljø Energi

Knud-Erik Nielsen Mobil 4095 4495 Søren G. Olesen Mobil 2321 4193 Karoline Holst Mobil 4126 1883 Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

Spændende resultater af markforsøg ved

placering af gødning Landbonord har i 2015 og 2016, gennemført egenfinansierede markforsøg. Dette er gjort med henblik på at belyse den økonomiske gevinst der er ved at anvende fosfor og kvælstofgødning ved såning af vinterhveden. Resultaterne af forsøgene har vist et godt nettomerudbytte ved anvendelse af 50-150kg NP 18-20 gødning (DAP) pr. ha. I 2015 fandt vi i vinterhvede et nettomerudbytte på 3,5hkg ved iblanding af 50kg DAP/ha i såsæden.

Det ser ud til, at resultaterne er omkring samme niveau her i 2016. Disse store merudbytter overrasker! Tidligere forsøg har vist, at det ikke betaler sig at gøde vintersæden om efteråret. Hverken hvad angår fosfor- eller kvælstofgødning. Nøjagtigt hvorfor vores forsøg i Nordjylland går imod lærerbøgerne vides ikke, men svaret er sikkert en kombination af køligt klima, som giver dårlig rodudvikling, samt uensartede og kolde jorde. I 2016 har vi gennemført to forsøg. Når vi sammenligner disse to forsøg, er der da også meget stor forskel på resultaterne. Det ene forsøg nord for Østervrå har givet de største merudbytter. Helt op til 9hkg/ha netto. Det er ekstremt, men til det skal også siges, at forsøget lå på en udfordrende lokalitet hos Niels Jørgen Lunden, som

vidste, at marken er meget svær at dyrke med et tilfredsstillende resultat. Det andet forsøg på Stubdrupvej ved Brønderslev lå på en god og dyrkningssikker jord. Her var nettomerudbytterne væsentligt lavere. Dette indikerer, at gevinsten er størst på markernes udfordrende pletter. Erfaringer gjort af kunder og konsulenter hos LandboNord styrker denne påstand. Det er da også på den baggrund, at vi dette efterår har anbefalet iblanding af 50kg DAP/ha ved såning af jorde med dårlig overvintring eller bare pletter, hvor der erfaringsvis har været dårlig avl. I år har vi etableret tre lignende forsøg. Endda har vi bygget på, så vi i år også tester om vi kan hente det samme merudbytte ved at sprede gødning før eller efter såningen af vinterhveden. Disse resultater vil være klar efter høsten 2017.

IN D S T IL D IN K A N D ID A T SENEST D EN 6 . J A N UA R 2017

Indstil din kandidat til prisen for

Godt Landmandskab Har du et forslag til en landmand, en landmandsfamilie eller en medarbejder, som du synes har gjort det godt og vist et godt landmandskab, kan du indstille ham/hende/dem til at modtage LandboNords pris for godt landmandskab. For at indstille en kandidat skal du udfylde et skema, som du kan få ved at henvende dig til foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund på 9624 2421 eller på kkg@landbonord.dk. Send os skemaet senest fredag den 6. januar 2017.

Kredsbestyrelserne udvælger prismodtagerne ud fra de indkomne forslag. Selve prisoverrækkelsen finder sted på hvert af de fem kredsårsmøder den 15. februar 2017.

Af planteavlskonsulent Christian Søndergaard Christensen, chc@landbonord.dk

Figuren herover viser nettomerudbyttet ved iblanding af henholdsvis

Billedet herover viser forsøget på Lendumvej ved Østervrå. Parcellerne

50, 100, og 150kg DAP/ha. Forsøget på Lendumvej (Blå søjler), forsøget

som er grønnere end de andre har fået DAP ved såning i efteråret.

på Stubdrupvej (røde søjler), og gennemsnit for begge forsøg (grønne søjler).

Marken omkring har fået 150kg DAP/ha. ved såning.

Årsmøde Mink

SÆT KRYDS I KALEND ERE

Afholdes torsdag den 9. februar 2017.

PRAKTISK INFO Årsmøde Mink bliver afholdt hos LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Læs mere om mødet på www.landbonord.dk i begyndelsen af det nye år.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Kunsten at sælge en gård 35 % af LandboNords medlemskreds overvejer generationsskifte ejendommen indenfor de nærmeste 5 år. Det fremgår af en ny landsdækkende undersøgelse, hvor SEGES har taget ”temperaturen” på generationsskifter indenfor landbruget. Af de deltagende i undersøgelsen er 57% over 55 år, og hele 24 % er over 65 år. I forhold til landsgennemsnittet er der i vores landsdel en forholdsmæssigt større andel af ældre landmænd, der skal have generationsskiftet deres ejendom. Ordet ”generationsskifte” bruges i flæng, men der kan lige så vel være tale om et almindeligt ejerskifte til 3. mand eller eventuelt en nær medarbejder, eller måske endda sammenlægning med en anden ejendom for at opnå stordriftsfordele. Økonomien i et ejerskifte, herunder finansiering og skat er naturligvis vigtig, men først og fremmest er det vigtigt i første omgang, at få taget hul på snakken med ægtefælle, børn og eventuelt medarbejdere om, hvad der skal ske, hvilke ønsker har de forskellige parter, og så herfra få lagt en plan for hvornår og hvordan ejerskiftet skal ske. I en travl hverdag er det svært, at tænke på, at man en dag ikke længere skal lede sin virksomhed. Derfor udskydes overvejelserne om et generationsskifte ofte. For der er jo tid nok.

Gør næste generation klar Det er ikke usædvanligt, at der i familier er en nærmest stiltiende aftale om, at et af børnene i familien på et senere tidspunkt skal overtage den fædrene gård. Sådan skete det da forældrene og tidligere generationer overtog gården, og sådan vil man gerne gøre det igen. Spørgsmålet er blot, om det nu også er det rigtige? Den unge landmand eller kvinde, som er udset til at skulle overtage ejendommen, er måske kun

sidst i tyverne, og det er ikke sikkert, at vedkommende endnu har gjort op med sig selv, om han eller hun skal være landmand. Det er svært at fortryde, når ejerskiftet først er gennemført. Der hviler et stort pres på den unge, som måske skal overtage, og det er svært at sige fra, hvis resten af familien (mor, far og søskende) mener, at det er sådan det skal være, og ”det har vi jo talt om”. Det er vigtigt at få talt om, hvorvidt den mulige nye ejer i det hele taget har lyst til at være landmand, eller om man måske har ændret mening, og nu hellere vil noget andet. Selvom man er en faglig dygtig landmand, er det ikke sikkert man er en god virksomhedsleder. Før man begiver sig ud i ejerskiftet, skal det kortlægges, om den nye ejer også kan håndtere jobbet som virksomhedsejer og leder, eller om der bygges noget lederuddannelse på før ejerskiftet. Ledelse og management er også i landbruget en væsentlig egenskab, og udover at kunne lede en virksomhed og de ansatte, skal en ny ejer kunne samarbejde og forhandle med mange eksterne parter. En af måderne at få testet sig selv af på kunne være at deltage i projekter som ”future farmers” eller en ”ejerskifteskole”. Mulighederne er til stede og bør benyttes. For alle parter er det vigtigt, at virksomheden efter generationsskiftet får en ejer og en ledelse, der kan bringe virksomheden videre i en positiv udvikling til gavn for både medarbejdere og ejeren/familien.

Forbered den 3. alder Undersøgelsen viser, at ejerskiftet ofte kommer sent i gang. Det er der mange årsager til. Forældrene er måske ikke

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

helt enige om, hvornår det skal ske, og har ikke rigtig fået talt om, hvad det er, de hver især godt kunne tænke sig at bruge den 3. alder på. Mor er måske træt af at skulle tidligt op hver morgen 7 dage om ugen, og det har hun været træt af de seneste 10 år. Modsat synes far det er livet at passe grise eller kvæg, og kan ikke rigtig forestille sig et andet liv. Mor vil gerne have et mindre parcelhus og have i den nærmeste by, og vil gerne ud at rejse, mens helbredet stadig er til det. Mange andre scenarier kunne nævnes, men erfaringen viser, at ægteparret sjældent har talt ordentligt om, hvad de hver i sær godt kunne tænke sig. I mange tilfælde viser det sig at ægteparrets opfattelse af tingene og forventninger til hinanden rammer langt forbi hvad partnerne oprigtigt ønsker, og ikke mindst hvad de tror den anden mener. Det vil derfor oftest være en hjælp for ægteparret at få en rådgiver, god bekendt eller en anden som de kan være fortrolige overfor, til at tage en snak om fremtiden efter tiden som landmandsægtepar, og samtalen skal måske være på tomandshånd. Herudover er det i alle forældres interesse, at formuen beskyttes og fordeles retfærdigt mellem børnene, og samtidig skal der være et rimeligt beløb til forældrene at leve for, når virksomheden afhændes, herunder hvor store pensionsmidler ægteparret har sparet op i ejertiden.

Finansiering og skat Økonomien i et ejerskifte er naturligvis meget vigtig, og den skal hænge sammen både ved selve ejerskiftet, men også på længere sigt, så der skabes rum til investeringer m.v. I familiehandler hænger finansieringen ofte sammen

med i hvilket omfang køberen kan indtræde (succedere) i de skattemæssige forpligtelser, der ville være opstået ved salg til 3. mand. Samtidig kan der i familiehandler gøres brug af de særligt gunstige regler om at anvende den offentlige ejendomsvurdering +/15%. Endvidere kan en del af købesummen finansieres ved gave og/eller ved at lade sælger finansiere en del af købesummen med et lån (pantebrev). Økonomien, og navnlig en manglende finansiering, får ofte skylden for at et generationsskifte ikke kan gennemføres. Sandheden er dog ofte, at det er noget helt andet der ligger bag, og den kan være en manglende vilje til at gennemføre generationsskiftet som tidligere beskrevet.

Fremtidige ejerformer Langt de fleste landmænd har et ønske om at sikre fortsat drift på gården, og gerne i form af et fortsat familieforetagende. Nogle ejendomme er dog for små til at en ny landmand kan opnå en rentabel drift. Strukturudviklingen i landbruget går derfor mod større og større enheder, da det ellers kan være vanskeligt at sikre en tilstrækkelig rentabilitet i driften, som ikke vil være for sårbar overfor længerevarende prisfald i verdensmarkedspriserne, konjunkturudsving og andre ydre påvirkninger. På længere sigt tror vi på, at selskabsformen vil vinde større og større indpas i landbruget. Det kan både ske ved at investorer køber ejendommene, og herefter lejer ejendommen ud til en dygtig driftsleder, som måske også kan blive medejer. Selskabsformen kan også anvendes i generationsskifter i familien, hvor forældrene drypvis kan overdrage aktieposter med succession til den næste generation. I begge tilfælde kræver det dog, at ejendommen/landbruget først skal omdannes til et selskab, men det kan i mange tilfælde ske skattefrit.

Hvordan kommer vi gang? Hvis du har spørgsmål til et forestående generationsskifte, eller ikke rigtig kan finde ud af at komme i gang, så kontakt din økonomikonsulent eller virksomhedsrådgiver ved LandboNord.

”Goddaw,

det er fra LandboNord...” Ringekampagne: Et af punkterne på vores strategi 2016-18 er, at LandboNords bestyrelse aktivt skal iværksætte tiltag, der kan vende tilbagegangen af medlemmer. Sidste år var tilbagegangen af medlemmer på 1,6 %, og selv om det i landssammenhæng er en lav tilbagegang i forhold til den gennemsnitlige tilbagegang på 4,5 %, kræver det action. Vi besluttede derfor at ringe ud til et udvalg af LandboNords kunder, der ikke var medlemmer - for man kan jo først sige ja tak til et medlemskab, når man bliver spurgt. Da det er ganske uvant for os som bestyrelse at være ”telefonsælgere” besluttede vi, at det skulle foregå en aften, hvor vi mødtes på LandboNord i Brønderselv. Forberedelsen bestod i fordeling af kundelisten med telefonnumre, talepapir med gode argumenter samt kontingentoversigt og vedtægter. Første runde af ringekampagnen løb af staben i juni, hvor det primært var kvægproducenter, vi ringede til. Første spørgsmål var, om de var medlemmer af en anden landboforening, og hvis det var tilfældet, undskyldte vi ulejligheden.

Af 1. næstformand Lars Mellemkjær, mellemkjaer@bbnpost.dk for, at det er vigtigt, at alle danske landmænd, både store og mindre bedrifter, står sammen og bakker op om, at vi også i fremtiden vil have et stærkt dansk landbrug. Som Martin Merrild sagde i sin beretning på delegeretmødet ”Vi nægter at undskylde for, at vi dyrker 62 % af Danmarks areal.” Alt i alt var det en rigtig god ringekampagne, hvor vi fik nye medlemmer men også mange gode og berigende samtaler med vores kunder. Derfor er vi ikke afvisende overfor at gentage succesen i 2017.

Det lykkedes at skaffe 12 nye medlemmer den første aften, og anden aften i september, hvor vi kontaktede svineproducenter, fik vi 10 nye medlemmer. TV2/Nord kiggede forbi og sendte direkte fra LandboNord, og det var ganske pudsigt, da et af de nye medlemmer, som vi kontaktede havde set os i nyhederne. Han havde sagt til sin kone, at LandboNord nok ville kontakte ham, og en halv time senere ringede vi og spurgte til et medlemskab. Telefonopkaldene gav anledning til mange gode samtaler, men også nogle samtaler, som fik os til at argumentere

Se TV2/Nords omtale: kortlink.dk/nz6e

Er GMO-fri mælkeproduktion interessant for den danske mælkeproducent? Arla ønsker flere leverandører af mælk baseret på GMO-fri fodring. Fodring med GMO-fri soja forventes som gennemsnit at øge fremstillingsprisen på mælk med ca. 3 øre pr. kg. De væsentligste alternativer vil være rapsskrå og rapskager. Fodring med sojaskrå

Arla har meldt ud, at koncernen fremover ønsker, at flere af leverandørerne skal anvende GMO-frit foder i deres mælkeproduktion. Som økonomisk incitament vil Arla betale 1 eurocent mere i afregningspris pr. kg mælk. Denne beslutning er iflg. koncernen truffet på baggrund af en ny udvikling i Tyskland, hvor detailhandlen i stigende grad efterspørger mælkeprodukter, som er baseret

på GMO-frit foder - og de er villige til at betale en merpris. Ifølge SEGES Kvæg udgør GMO-foder til de danske køer i øjeblikket 5 - 6 pct. Det svarer til den andel af soja, som anvendes. Sojaskrå er en væsentlig proteinkilde i foderet til de danske malkekøer, men langt den største del af verdens sojaproduktion er baseret på GMO. Derfor er stort set al den soja, der importeres GMO. Kilde: SEGES

Fodring med rapskrå

Fordyrer det fodringen ? Hvilke muligheder er der: • Fodring helt uden sojaskrå • Erstatte sojaskrå med GMO-fri sojaskrå • En løsning derimellem Følgende beskriver fodring uden sojaskrå, da vi i LandboNord mener, at det er den økonomiske bedste løsning.

Kan køer malke på NON GMO foder ? I LandboNord vil vi typisk anbefale en løsning med rapsskrå til at erstatte sojaskrå. Dette er på baggrund af praktiske erfaringer samt, at det underbygges af store forsøg fra både ind- og udland. Se nedenstående figurer.

Af kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, kkj@landbonord.dk

Af kvægrådgiver Jens Meldgaard, jme@landbonord.dk

Figurerne på forrige side viser eksempler på rationer med henholdsvis brug af sojaskrå samt rationer med rapsskrå. Når vi regner på økonomien i rationerne, er billedet, at de enten har samme pris eller rapsrationen er billigere end sojarationen. Spørgsmålet er så, hvor meget leverandørerne af råvarerne skal have for at håndtere og levere NON GMO ? I markedet ses alt fra 0 til 15 øre/kg i meromkostninger på tilskudsfoder. Dette svarer til, at op til halvdelen af gevinsten forsvinder – ca. 4 øre/kg EKM, så forhold dig kritisk til, hvad du kan betale for NON GMO foder.

LønService - Nytårstilbud LandboNord tilbyder gratis oprettelse for nye kunder i LønService. Tilmelding inden udgangen af 2016 med opstart 1. januar 2017. Med LønService fra LandboNord sikrer du, at der er styr på alle lønforhold for dine medarbejdere! • Oprettelse og ændring af medarbejders stamdata. • Løbende registrering og indberetninger. • Lønberegning. • Automatisk overførsel af løndata, hvis du bruger Ø90 som regnskabssystem. • Automatisk indberetning til E-indkomst. • Og meget mere. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

SCAN QR KODEN OG TILMELD DIG NU: VIL DU VIDE MERE? Pernille Tolstrup Teamleder LønService Telefon 9624 1853 Mobil 4115 6508 pto@landbonord.dk

Besøg på LandbrugsAvisen og Axelborg 11. oktober var det atter tid til og tage en gruppe fra LandboNords medlemsskare med på tur til hovedstaden.

Gruppen var en blandet flok, bestående af ”Åbent Landbrugs værter” fra de sidste 2 år, både yngre og knap så unge Landbonord-medlemmer, samt vi 3 turarrangører: Niels Hedermann, Martin Andreasen og undertegnede. Dagen startede i Aalborg Lufthavn med udlevering af billetter, check-in og sikkerhedstjek, som jo er en helt naturlig del af det at rejse med fly i vore dage. Ved ankomst i Kastrup gik turen med Metro mod centrum, efter en lille gåtur kunne vi sætte os til bords i Landbrugsavisens lokaler, som beværtede os med kaffe og morgenbrød.

Mens nordjyderne kastede sig over bordet, bød chefredaktør Henrik Lisberg velkommen, og præsenterede holdet bag LandbrugsAvisen samt de tanker, der ligger bag opbygningen af en avis. Vi fik en god snak om Landsbladet/ LandbrugsAvisen igennem tiden, og om historien om den udvikling, der er sket siden Landbrugsavisen startede for 60 år siden. Der blev diskuteret en del omkring levering af LandbrugsAvisen, og vi fik forklaret, hvorfor det nogle gange er PostDanmark, der leverer avisen, og andre gange med avisbud. For de teknikinteresserede var det muligt at blive guidet igennem LandbrugsAvisens app, som gør det muligt at læse avisen allerede torsdag aften kl.18.00, helt uafhængigt af posten. At LandbrugsAvisen faktisk kun koster 8 kr. om ugen leveret på vores køkkenbord overraskede alle, men takket være reklameindtægter og et effektivt setup er det faktisk ekstremt billigt, bare set i forhold til prisen på porto i Danmark.

Efter morgenkaffen var der rundvisning på redaktionen, hvor vi fik indblik i, hvad der blev arbejdet på til de kommende ugers avis, og herunder LandbrugsAvisens rolle op til, og omkring det netop afholdte delegeretmøde i Herning.

Axelborg bød velkommen Godt fyldte med viden om landbrugspressens arbejde gik turen de få minutters gang til Axelborg, hvor vi blev budt velkommen af Peter Nygaard Nissen, som er vores bindeled imellem LandboNord og Axelborg på foreningsdelen. Der var lagt et spændende og bredt program, og som altid er det de ”tunge” drenge, der kommer og fortæller aktuelt om, hvad de arbejder med. Flemming Nør-Pedersen fortalte om det politiske arbejde i Landbrug & Fødevarer og om de sager, der har været arbejdet med i den sidste tid. DR undgik ikke at få en kommentar med omkring deres dækning af MRSA, hvor de helt tydeligt har valgt side.

Det virker fuldstændigt grotesk, at et offentligt medie, der modtager 3,8 mia. kr. i støtte årligt, ikke tager deres ansvar for public service mere alvorligt. I fremtiden vil Landbrug & Fødevarer skærpe retorikken overfor de medier, som løber med halve sandheder.

Forbedring af rammevilkår Flemming blev efterfulgt af Leif Nielsen, der fortalte om kommunikationsstrategien, Den nye Fortælling, og den ”helt” nye Noget at leve af, Noget at leve for. Martin Merrild var omkring den økonomiske situation i erhvervet, og hvordan der politisk bliver arbejdet hver eneste dag på, at forbedre vores rammevilkår, således at vi til stadighed kan være konkurrencedygtige i en global verden. En stor del af arbejdet handler om, at åbne markeder, og dette arbejde foregår i et rigtigt godt samarbejde med de respektive ministre. Landbrug & Fødevarers placering på en af de dyre adresser i hovedstaden blev også kommenteret.

Først og fremmest gør placeringen, at man er tæt på Christiansborg, og hurtigt kan komme i kontakt med politikere. Især når pressen er i gang med at pumpe en sag helt ud af proportioner, er det vigtigt, at man hurtigt kan flytte viden, så vi kan få vinklet de saglige argumenter. Også det forhold at den politik, der drives i Landbrug & Fødevarer, faktisk finansieres med op til 50% fra afkast af fonde og udlejning af ejendommen. Vi får faktisk meget mere politik end vores kontingent berettiger, takket være vores forgængeres strategiske beslutning om at være til stede midt i hovedstaden. Anders Panum gav os en status på vandplaner og landbrugspakken, og hvilken betydning den vurderes at få for erhvervet. Der er ingen tvivl om, at vi er kommet et langt skridt i den rigtige retning, men området vil fremover stadig kræve fokus og resurser, da gødning og målrettet regulering ikke er afsluttet endnu, og det især hvis et kommende valg falder til rød bloks fordel. Sidst men absolut ikke mindst, talte Niels Kenneth Østergaard Scheel om etableringsordninger, generationsskifte, sammensætningen af vores berygtede gæld på 360 mia. og økonomien generelt i erhvervet. Efter en række særdeles spændende og informative indlæg var tiden inde til at takke for en rigtig god og lærerig dag, hvorefter der blev gjort et ihærdigt forsøg på at tømme Restaurant Flammens buffet for kød i alle afskygninger.

Af 2. næstformand Torben Farum, LandboNord

Godt fyldte med både kød, viden og oplevelser gik turen tilbage mod Kastrup og tjek-in og endelig Aalborg Lufthavn.

Næste tur i 2017 Dette var den 2. tur vi har arrangeret til Axelborg. Vi er allerede i gang med at arrangere den næste tur primo 2017. Formålet med disse ture er, at give indblik og forståelse for, hvad vores kontingent bliver brugt til, og det politiske arbejde der bliver lagt i vores erhverv hver eneste dag. Alt det får vi for et beløb, som faktisk er mindre end det de fleste arbejdstagere betaler i fagforening. Der bliver til den næste tur booket 30 billetter, som bliver fordelt efter først til mølle, så hold øje med LandboNords hjemmeside, hvor der kommer annoncering og mulighed for tilmelding til turen.

Markbesøg - sammen med dig

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

Vi kommer til dig, når foråret kommer. Bestil forårets første markbesøg nu.

Vores mål: At du opnår bedst mulige udbytte på bundlinjen. • Vi opnår nemmere vores mål, når vi ser dine marker. • Vi vil gerne på markbesøg i dine marker. • Du bestemmer, hvor længe besøget varer. De fleste markbesøg varer mellem 1 og 3 timer.

Under markbesøget tager vi stilling til, hvad der skal ske i marken, og hvor det haster mest. Vi kunne komme ind på emner som: • Hvor godt er planterne etableret? • Hvis der er ukrudt, hvad passer så til bekæmpelsen (effekt, økonomi og resistensrisiko)? • Hvilke svampesygdomme er der i marken, og kan det svare sig at bekæmpe dem? Hvilke midler giver bedst nettoudbytte? • Betaler du den rigtige pris for planteværn? • Betaler du for et mikronæringsstof, som planterne ikke har behov for? Vi kan måle på plantens behov, når den gror. • Virker gødningen godt nok? • Strategi for at undgå lejesæd. • Hvor anvender du bedst de planteværnsmidler, som er til overs fra sidste sæson? • Hvilke nye midler har en fordel for dig i din mark? • Hvor placeres efterafgrøder bedst i sædskiftet? • Er fodergræsset godt nok i gang? • Kan nye kløvergræs-blandinger give dig bedre bundlinie på bedriften?

Under markbesøget kan du bruge os til at sparre med, i forhold til at vælge afgrøde og sort til den kommende sæson. Markplanen for de kommende år kan vi planlægge under markbesøget.

Dine større overvejelser kan vi også komme ind på. Det kan f.eks. være køb eller leje af jord, udvidelse af maskinparken, samarbejde om maskinpark, grovfoderproduktion, økologisk produktion eller specialafgrøder på kontrakt.

Markbesøg af LandboNord, her med fokus på rajgræs i hveden.

Markernes pleje og Farm Tracking Jeg ønsker markbesøg for at kende min konsulent LANDMAND DER NORMALT FÅR 1 BESØG

2. Mærke brakmarker af, da der skal være tydeligt skel, når græs ligger op ad brak. 3. Fjerne de store sten, eller i hvert fald markere dem. 4. Registrere hvor og tage et foto af det ukrudt, der ikke er bekæmpet og gemme et foto af det. De punkter du har markeret kan f.eks. bruges, når vi tegner markkort på planteavls-kontoret. Logo fra app’en Farm Tracking. Gratis værktøj til

Landmandens tur i egne marker er meget værdifuld, for den medfører ofte, at landmanden planlægger en behandling, og at den bliver rettidig. Hele året, men især på denne årstid, kan det være værdifuldt at anvende Farm Tracking, som stadig flere landmænd anvender. Programmet er bruger-venligt til at registrere i MarkOnline. Det har fået mange flere brugere i det seneste års tid. Farm Trackings nøjagtige position egner sig til opgaver som: 1. Registrere vandlidende områder for at finde dem senere, når de skal behandles i tørvejr

at se marker i Mark Online og at registrere om-

Jeg får markbesøg for at bekæmpe ukrudtet godt og med lavest

råder med GPS, f.eks. vandlidende pletter, store

mulig dosis.

f.eks. ukrudt i efteråret.

sten, dræn. Nye opdelinger af marker kan lægges ind og ses af konsulenten og dermed tegnes ind ved ansøgning om Enkeltbetaling. Abonnement giver mulighed for at registrere behandlin-ger,

LANDMAND DER FÅR BESØG 4-5 GANGE PR. ÅR.

Vinterkampagne 2017 Med Vinterkampagne 2017 kan du gratis prøve FarmTracking Basic i perioden 1. oktober 2016 til 1. maj 2017.

Rekonstruktion – en mulig vej ud af krisen?

Det er næppe nogen overraskelse, at Dansk Landbrug befinder sig i en dyb økonomisk krise, og at mange landmænd, finansielle partnere og rådgivere har svært ved at finde lyspunkter i mørket. I LandboNord tror vi på, at der er en vej ud af krisen kigger her nærmere på de muligheder, der kan ligge i at benytte redskabet rekonstruktion.

Hvad er en rekonstruktion En rekonstruktion er kort fortalt et redskab som både personer og selskaber kan begære anvendt, med det formål, at

skabe solvens i virksomheden (fortsat drift) eller at skabe rum for en passende afvikling af virksomheden. En begæring om rekonstruktion skal indgives til Skifteretten, der herefter udmelder en rekonstruktør, der skal stå for at gennemføre rekonstruktionen. Rekonstruktøren vil oftest være en advokat, der bistås af en regnskabskyndig tillidsmand, typisk en revisor. Når først en begæring om rekonstruktion er indsendt til Skifteretten, er det ikke muligt at trække den tilbage. Der er med andre ord kun 3 mulige udfald på en anmodning om rekonstruktion: • Personen eller selskabet bliver solvent, og der er dermed reelt ikke behov for en endelig rekonstruktion

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

• Der indgås en akkordaftale mellem skyldner og kreditorerne. • Skyldneren går konkurs og virksomheden tages herefter under konkursbehandling.

Forløbet af en rekonstruktion Når rekonstruktionen er sat i gang, så sørger Skifteretten for, indenfor 4 uger, at arrangere et møde mellem skyldner og kreditorerne – et såkaldt planmøde. På dette møde fremlægger rekonstruktøren og den regnskabskyndige tillidsmand en plan for, hvordan de tænker at rekonstruktionen skal foregå. Typisk vil der også på dette tidspunkt foreligge en råskitse for betalingen af kreditorerne.

Planen er ret væsentlig, idet kreditorerne skal godkende denne plan inden det videre arbejde kan iværksættes. Hvis 25 % af kreditorerne – opgjort i penge - stemmer imod planen gennemføres den ikke.

mulighed er dog typisk ikke relevant når vi taler landbrug, da landbrug jo oftest drives i personligt regi.

Hvis kreditorerne ikke vil acceptere planen, eller de ikke kan blive enige med rekonstruktøren, om relevante justeringer, afsluttes rekonstruktionen allerede her, og en konkursbehandling påbegyndes. Af den årsag vil rekonstruktøren allerede inden mødet have sikret sig opbakning til, at gennemføre rekonstruktionen.

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående gennemgang af reglerne om rekonstruktion har reglerne overordnet set til formål, at skabe rum for levedygtige virksomheder. Det er derfor helt overordnet set også relevant, at tale om rekonstruktion når man ser på dansk landbrug.

Efter typisk 6 måneder afholdes et afstemningsmøde igen med deltagelse af virksomhedens kreditorer. Et afstemningsmøde kan indeholde et forslag til en tvangsakkord. Gennemførelsen af en tvangsakkord betyder, at virksomhedens forskellige kreditorer tvinges til at medvirke til en fælles løsning, hvor de hver i sær får deres fordring dækket med samme procentsats (der kan være undtagelser for helt små kreditorer). En fuld rekonstruktion tager typisk længere tid, normalt, mellem et halvt og et helt år, men aldrig længere. Det skyldes, at man med redskabet politisk set har ønsket, at få en relativ hurtig afklaring af, om virksomheden er levedygtig eller ej.

Formålet med en rekonstruktion Da denne artikel har til formål at vurdere om en rekonstruktion kan være en vej ud af det økonomiske mørke giver det ikke meget værdi at fokusere på sammenhængen med en konkurs. Formålet med at begære en rekonstruktion skal altså være at opretholde virksomhedens drift fremfor en konkursbehandling. Dette kan man i min optik kun opnå ved at: • skabe grundlag for en akkordaftale, eller • skaffe ny kapital, eller • at sælge aktiver (f.eks. ejendomme, maskiner eller besætning) hvorefter virksomheden igen er solvent. Endelig kan man også opnå en situation, hvor sunde dele af en virksomhed kan overføres til et nyt selskab sammen med en tilhørende gæld. På den måde er det muligt, at fortsætte med den sunde del af virksomheden og samtidigt forbedre kreditors stilling. Denne

Er en rekonstruktion relevant for landmænd?

Omvendt viser praksis, at instrumentet rekonstruktion kun i meget begrænset omfang har været anvendt i den virkelige verden når vi vel at mærke taler om landbrug. I resten af dansk erhvervsliv er det min opfattelse, at rekonstruktioner ofte anvendes endda med succes. Naturligvis er der virksomheder der ikke får lov til at overleve, men det skyldes ikke reglernes udformning. I dansk Landbrug er der imidlertid kun gennemført meget få sager efter reglerne om rekonstruktion. Det er lidt en skam. Hvis rekonstruktionen på en fornuftig måde kombineres med nogle af de øvrige tiltag der p.t. ses i markedet, burde der være belæg for, at flere levedygtige landbrug overlever, ligesom dem der så rent faktisk overlever får en bedre forretning ud af det.

Hvilke muligheder er der så

Uden ny kapital i ryggen har det ikke været nogen nem opgave, at finde den nye bank, men de nye penge er reelt dem LFB tilbyder. Hvis de nye penge virker efter hensigten kan man sige, at LFB sammen med reglerne om rekonstruktion har fået ellers levedygtige virksomheder til at overleve på trods af, at de samme virksomheder måske var lukningsdømte af det tidligere pengeinstitut. Det er jo en succeshistorie. Nu er det ikke artiklens opgave at forholde sig til LFB’s forretningsmodel, og eksemplet er også kun medtaget, fordi det er en klassisk anvendelse af reglerne om rekonstruktion. Tilsvarende kan man gennemføre en rekonstruktion og beholde det pengeinstitut man bruger i dag. Men det kræver, at pengeinstituttet accepterer et tab på landmanden, samtidig med at man ser fremad og fortsætter samarbejdet, bl.a. stiller nødvendig likviditet til rådighed. Hvis man er i den ”heldige” situation, at det er en mulighed, kan man måske helt undgå rekonstruktionen, og dermed står man med den rene akkord.

Vi er klar til at hjælpe I LandboNord hjælper vi vores kunder med store som små opgaver hver eneste dag. Er man i en situation, hvor en rekonstruktion kan være vejen ud af mørket, er vi naturligvis også klar til at hjælpe.

Tidligere i artiklen har vi set, at en rekonstruktion kræver en akkord. Det er vist almindelig kendt, at en akkord i en dansk bank oftest er ensbetydende med, at kunden skal finde en ny bank. Det er ikke nogen let opgave, særligt ikke for landmænd med en relativt høj gæld.

Det kræver masser af dialog, beregninger osv. for i sidste ende skal man stå med et knivskarpt billede af, hvor stor gæld den enkelte virksomhed reelt kan servicere. Kun hvis gælden bringes ned i det niveau, er virksomheden reelt levedygtig.

Der skal med andre ord findes nye penge for, at en akkord, og dermed bliver en rekonstruktion bliver en mulighed.

Det overblik kan vi i LandboNord naturligvis hjælpe med at skabe.

Landbrugets FinansieringsBank (LFB) tilbyder en model, hvor der (oftest) sigtes på, at skaffe landmanden en ny bank, samtidig med at der sker en rekonstruktion af landmandens virksomhed. Ved den model anvendes rekonstruktionens bestemmelser om akkord for, at gøre virksomheden levedygtig jo netop fuldt ud.

Dermed kan vi også konkludere, at en rekonstruktion kan være en vej ud af mørket, men der er mange forhindringer, der skal overvindes. Overvindes de forhindringer, står man omvendt med en sundere virksomhed, der i langt højere grad er gearet til morgendagens udfordringer.

Hvorfor kollektive virkemidler? Privat skovrejsning – Kvælstofvådområder – lavbundsprojekter og minivådområder Landbrugspakken og vandområdeplanerne for 2015-2021 viser tilsammen, at landbruget skal reducerer kvælstofudledningen med 6.900 kg N for hele Danmark, ca. halvdelen skal findes ved målrettet regulering og den anden halvdel ved kollektive virkemidler.

Derfor er det vigtigt, at landbruget opfylder kravene til kollektive virkemidler. Jo flere kollektive projekter der bliver gennemført, jo færre krav på den enkelte ejendom. Det er første argument for at deltage i de kollektive virkemidler.

et vådområde på din jord, vil du kunne søge om et 20 årigt tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder. Tilskuddets størrelse varierer mellem 3.500kr./ ha og 1.800 kr./ha afhængig af om det er kornjord eller afgræsningsarealer. Efter 20 år vil arealerne således være natur. Man kan fortsætte med at søge grundbetalingsstøtte. Man kan også vælge at lade sine arealer indgå i en jordfordeling eller sælge dem til staten, så man får engangserstatning for arealerne.

Vi kan forvente, at såfremt målene med de kollektive virkemidler ikke opnås,

Et andet argument er en økonomisk gevinst. Placeres der eksempelvis

Det tredje argument er en større naturværdi og øget jagtværdi på ejendommen,

skal den manglende kvælstofreduktion findes ved den målrettede regulering. Det vil for eksempel betyde flere efterafgrøder eller nedsat kvælstofnorm på den enkelte bedrift.

Eksempel: Opland til Limfjorden Målrettet Indsats 925 tons Efterafgrøder Reduceret N kvote

Kollektive virkemidler 830 kg N Vådområder: 362 tons N Lavbundsprojekter: 36 tons N Minivådområder: 227 tons N Skovrejsning: 36 ton N MFO: 165 ton N Spildevand: 3,7 ton N

Varmepumpenyt - Nu giver det for alvor mening 100% varmepumpe, eller blot supplement…?

Varmepumper har i en lang årrække været en kendt teknologi i forbindelse med udnyttelsen af overskuds- og spildvarmen fra husdyrproduktion. På det seneste er vi blevet introduceret til en ny generation af ”luft/vand varme-

pumper”, som kan gøre det yderst attraktivt at vælge netop denne løsning til den fremtidige varmeforsyning. Det er som oftest en god idé at overveje en varmepumpebaseret løsning, når man tænker i ny varmekilde til bedriften. Om det skal være 100% varmepumpe, eller blot supplement til den eksisterende kedel, afhænger helt af varmebehovet og de temperaturer som kræves på forbrugsstedet.

Varmepumpeteknologien er i dag så langt i udviklingen, at man i mange tilfælde kan sende sin gamle kedel på pension og få installeret en luft/ vand varmepumpe i stedet. De nye luft/vand varmepumper kan levere en fremløbstemperatur på over 60˚C. Hvis en varmepumpe skal levere 100% af varmebehovet, så kan der i nogle tilfælde være behov for at investere i en meget dyr, og til tider,

Massiv tilskudsreduktion Af miljøfagchef , Anna Birgitte Thing abt@landbonord.dk

men denne kan være svær at kapitalisere. I øjeblikket er det privat skovrejsning, kvælstofvådområder, lavbundsområder og minivådområder, der er i spil som kollektive virkemidler. Har du spørgsmål eller evt. et areal der kan bruges, så ring til LandboNords miljøafdeling ved miljøfagchef Anna Birgitte Thing eller miljøkonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen.

ved stuehuse på 80-200m2 Af energirådgiverne Rasmus B. Bredgaard, rbb@landbonord.dk Niels Horne Svendsen, nhs@landbonord.dk

1. januar 2017 ændres metoden, hvorpå man må regne energibesparelserne ved udskiftning af en gammel biokedel. Denne type udskiftninger skal fremover beregnes ud fra en fast standardværdi. I dag kan kedlens effektivitet bestemmes ud fra husets varmebehov, sammenholdt med den anvendte mængde brændsel. Herefter kan energirådgiveren beregne den forventede energibesparelse. Denne metode ændres ved overgangen til 2017.

• Ældre biokedel (før 1990) udskiftes til jordvarme: 3.533,- kr. • Ældre ikke kondenserende gaskedel udskiftes med en samlet hybridløsning in-deholdende gaskedel og luft/vand varmepumpe: 5.122,- kr. Denne model er udelukkende gældende for biokedler (halmkedler er undtaget) ældre end 1990 og er kun gældende for boliger på mellem 80-200m2. For alle andre kedler og boligstørrelser skal beregningerne foretages som hidtil.

Fra 1. januar 2017 ydes følgende faste tilskud: • Ældre biokedel (før 1990) udskiftes til luft/vand varmepumpe: 3.669,- kr.

Den nye metode tager derfor hverken højde for kedlens eller husets alder, hvorfor det i samtlige tilfælde vil betyde et langt lavere tilskud.

Tænkt case: I en bolig på 163m2 fra 1903, udskiftes en ældre fastbrændselskedel fra 1985. Det årlige forbrug er 35RM blandet træ. Kedlen udskiftes til en ny luft/vand varmepumpe. Energisparetilskud beregnet med den eksisterende beregningsmodel: 15.404,- kr. Energisparetilskud med den kommende metode: Reduktion i tilskud:

3.669,- kr. 11.735,- kr.

Det kan med andre ord betale sig at få undersøge mulighederne allerede nu.

Af energirådgiverne Rasmus B. Bredgaard, rbb@landbonord.dk Niels Horne Svendsen, nhs@landbonord.dk

uhensigtsmæssig stor varmepumpe. I disse tilfælde kan det være et fornuftigt valg at lade den eksisterende kedel stå. Når det så bliver rigtig koldt, kan den eksisterende kedel booste med eksempelvis 10%, hvorved man kan opnå en særdeles økonomisk drift på sit varmeanlæg. Denne løsning resulterer ofte i en langt lavere investering, samtidig med at tilskuddet forbliver højt.

Hvis der ved installation af en varmepumpe fortrænges fossilt brændsel såsom olie, naturgas, kul eller koks, kan man søge tilskud gennem VE til procesordningen. Ordningen har til formål at fremme brugen af vedvarende energi (VE) for derved at udfase den fossile. I den forbindelse ydes der et tilskud til investeringen i VE-anlæg på op til 65%, hvilket vil sige, at der udbetales 8,27 kr. pr. fortrængt liter olie eller 9 kr. pr. m3

fortrængt naturgas. Tilskuddet udbetales udelukkende til fortrængt fossilt brændsel udnyttet til procesformål. LandboNord kan være behjælpelig med at udarbejde en ansøgning. For yderligere information, kontakt Energirådgivningen i LandboNord.

Nyt på tilskudsfronten

Skal du have del i pengene? Økologisk Investeringsstøtte 2016-17 Der er i år 40,5 mio. kr. i puljen til Økologisk Investeringsstøtte. Under ordningen gives der 40% i tilskud til investeringer, der kan øge de økologiske bedrifters rentabilitet. Pengene er fordelt i 6 puljer, som kan og skal søges uafhængigt af hinanden. Puljerne fordeler sig således: Indsatsområde

Pulje (mio. kr.)

Svin

Kvæg

Frugt, bær og grønt

3,5

Planteavl

Æg og fjerkræ

Får og geder

Indenfor hvert indsatsområde er der udarbejdet en teknologiliste, og det er udelukkende teknologier, som står

på lister, der kan søges tilskud til. Fra listerne kan bl.a. nævnes følgende tilskudsberettigede teknologier: moderne farehytter, strøelsesanlæg til svin og kvæg, mælketaxa, råmælksanlæg, korn-og frørenser, ukrudtsstrigle med automatisk trykregulering, varmeveksler til kyllingestalde og hængebanesystem til grovfoder i såvel hønse- som kyllingestalde. For hver teknologi er der beregnet en økonomisk effekt samt angivet en markedspris. Ud fra disse tal beregnes teknologiernes prioriteringsscore. For at kunne ansøge om tilskud, skal der planlægges en tilskudsberettiget investering på minimum 100.000 kr. Ansøgningen kan være sammensat af flere teknologier. Ved ansøgningernes prioritering gives der først tilskud til de investeringer, der har den højeste økonomiske effekt i forhold til investeringens størrelse (prioriteringsscore). Hvis der indkommer ansøgninger med

Af miljøkonsulent, Karoline Holst kho@landbonord.dk Telefon: 9624 2571

samme prioriteringsscore, vil tilskud først tilfalde ansøgere, der er omlagt til økologi efter 2014. Ansøgningerne skal vedlægges to tilbud på investeringer på over 50.000 kr. og skal sendes ind inden den 17. januar 2017. Hele listen over tilskudsberettigede teknologier kan ses på LandboNords hjemmeside. I MiljøRådgivningen er vi selvfølgelig parate til at svare på spørgsmål om ordningen og udarbejde ansøgninger om økologisk investeringsstøtte.

Tilskud til etablering af løsdrift i farestald Den 1. november åbnede tilskudsordningen ”Løsdrift i farestalde”, hvis formål er at fremme dyrevelfærden ved at give tilskud til investeringer i etablering af løsdrift i eksisterende og nye farestalde. Ordningen løber frem til 17. januar 2017, og der er afsat i alt 17 mio. kr.

Der skal som minimum foretages en investering på 300.000 kr., og farestierne skal være på mindst 5,5 m2 pr. so. Ansøgningerne prioriteres efter et pointsystem, hvor de farestalde, hvor der etableres farestier på over 5,5 m2, får tildelt point pr. ekstra 0,5 m2, ligeledes får de farestalde, hvor der er over 40 % fast gulv i det samlede gulvareal i stierne, højere point. For at opnå højeste pointscore skal der foreligge en underskrevet finansieringserklæring,

Af miljørådgiver, Camilla Lerbjerg Thomsen clt@landbonord.dk Telefon: 96242599 godkendt miljøgodkendelse samt en byggetilladelse. Hvis du er interesseret i at investere i øget dyrevelfærd i farestalden, kan du kontakte LandboNords MiljøRådgivning for at høre mere.

Ordningen benytter sig af standardomkostninger, og der gives tilskud på 20 % af standardomkostningerne pr. faresti på 39.400 kr. for projekter omhandlende etablering af farestier i nye stalde, og tilskud på 40 % af standardomkostningen pr. faresti på 14.500 kr. for projekter omhandlende ombygning. Standardomkostningerne dækker over obligatoriske elementer, som skal etableres i den farestald der søges til, se nedenstående skema: Standardomkostninger

Kategori

Udspecificering af obligatoriske elementer

Nybyg (inkl. tilbyg) 39.400 kr./faresti

Byggeomkostninger til råhus

• Bund, gulv inkl. jord- og støbearbejde • Tagkonstruktion og evt. loftflade og isolering • Facade inkl. Fundament • Gavl inklusiv fundament samt gavltrekant • Døre, vinduer og skillevægge

Inventar

• Spaltegulv/fastgulv/eventuelt gulvvarme • Stiadskillelse (ekstra stærk ved løsdrift) • Krybbe, vand samt udfordringsenhed • Pattegrisehule/-rum • Boks/bøjle/støttevægge • Ventilation: Indsugnings-/udsugningsenhed samt styringsenhed • Elinstallation, belysning og vvs

Inventar

• Fjernelse af gammelt inventar og el • Ny gulvprofil, evt. tilretning af gyllekanaler • Spaltegulv/fastgulv/gulvvarme • Stiadskillelse (ekstra stærk ved løsdrift) • Krybbe, vand samt udfordringsenhed • Pattegrisehule/-rum • Boks/bøjle/støttevægge • Elinstallation, belysning og vvs

Ombygning 14.500 kr./faresti

Åbent Landbrug – søndag den 18. september 2016

Tre værtsfamilier i LandboNords område havde slået dørene op og inviteret alle til at komme og se deres gårde, hvilket rigtig mange mennesker benyttede lejligheden til i det dejlige sensommervejr – på landsplan ca. 88.300 gæster.

Resultatet viser, at folk i gennemsnit kørte 26-30 km ud til en gård. 35-40% var førstegangsbesøgende, og man hører først og fremmest om arrangement via Facebook, familie og venner samt fra annoncering i lokalaviser.

Gæsterne skulle aflevere en talon efter besøget, hvorpå de skulle besvare nogle spørgsmål – bl.a. hvor langt man havde kørt for at besøge gården, hvor man havde hørt om arrangementet, og om man havde været ude på besøg de foregående år.

Højlund v. Trine Jensen & Jan Larsen, Halemøllevej 27 Stenhøj: 1350 gæster. Smerstedgaard v. Lillian & Henrik Larsen, Smerstedvej 63 Serritslev: 2300 gæster.

Af foreningssekretær Doris Nielsen, don@landbonord.dk

Kyvsgaard v. Inge & Peter Sudergaard, Kyvsgårdvej 31 Langholt: 5700 gæster. Alle steder var der mange aktiviteter for de glade og interesserede gæster, som kunne forlade ejendommen med en god oplevelse fra et dansk landbrug. Der skal lyde en stor tak til værterne for det store engagement i Åbent Landbrug 2016. ”Scan QR-koden og se billederne fra Langholt, hvor TV2/Nord var forbi ”

- på bedriften UBIQUITI FAMILEN - PÅLIDELIG TRÅDLØS NETVÆRK Ubiquiti AirMax og Unifi er en serie af pålidelige trådløse produkter, der hver især er skabt til at yde 365 dage om året. Nanostation er den perfekte løsning, hvis man skal bygge internetbro mellem driftsbygningerne.

SMARTTID FÅ STYR PÅ TIDEN Med SmartTiD få du et moderne og enkelt tidsregistreringssystem. På den måde sikrer du dig overblikket over, hvad din og dine medarbejderes tid går med.

Nanostation opsættes, hvor der er langt mellem bygningerne, eller hvor det er besværligt (dyrt) at nedgrave lyslederkabler. Det er ikke noget problem at sende over et par kilometers afstand. I næste Mit LandboNord ser vi på Unifi produkter for hurtig WiFi i stuehus og stald der aldrig svigter.

Med SmartTID er det muligt at registre tid på forskellige måder, enten via TAG læser, computer, tablet eller mobiltelefon. Det kan sagtens være en kombination- fx tablet fastmonteret på væggen og via mobiltelefonen på farten.

Har du en

gadget

som kan gøre hverdagen nemmere? Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger. IT-konsulent CARSTEN PINDERUP cpi@landbonord.dk

eller IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk

GAMERHEADSET Få et gamerheadset hvor der ikke er gået på kompromis med komfort og god lyd. Ud over lækre detaljer fås der surround sound og lydisolation på de bedre typer. Det nyeste er et trådløs gamerheadset, så man undgår at rykke ledningen over, når det går vildt for sig. Gamerheadset fås fra 425 kr. + moms.

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Få styr på skatten inden årsskiftet December er for mange en travl måned, men du bør bruge en times tid på at tjekke dine skatteforhold inden årsskiftet og vurdere, om der er nogle forhold, der kræver ekstra opmærksomhed. Nyt skattekort for 2017 Forskudsregistreringen – som skattekortet rettelig hedder – landede i din skattemappe den 15. november. Det er skattekortet, der afgør, hvor meget du skal betale i 2017 i form af A-skat eller ved betaling af B-skatterater. Skattekortet for 2017 er for de flestes vedkommende baseret på tallene i den selvangivelse, der blev indsendt for 2015. Hvis din løn, overskud af virksomhed og renteudgifter m.v. ikke er væsentligt ændret i forhold til 2015, behøver du som udgangspunkt ikke foretage videre. Hvis du i 2015 havde et skattemæssigt underskud i virksomheden, vil du for 2017 være registreret med 0 kr. i overskud af virksomhed. Hvis du i 2017 forventer underskud i virksomheden, skal du ændre forskudsregistreringen for 2017. Herved sikrer du, at underskuddet eventuelt overføres til din ægtefælle til modregning i lønindkomst. Erhvervsdrivende skal altid kontrollere størrelsen af renteudgifter i virksomheden, og navnlig hvis du i løbet af 2015 eller 2016 har omlagt lån. Endvidere bør de virksomheder, der anvender virksomhedsordningen kon-

trollere forskudsopgørelsen for 2017, således man er sikker på, at der ikke opstår uventede restskatter. Hvis du har spørgsmål, så kontakt din virksomhedsrådgiver eller økonomikonsulent.

Takster for skattefri kørselsgodtgørelse nedsættes Den høje takst for skattefri kørselsgodtgørelse nedsættes 1. januar 2017 fra 3,63 kr. pr. km. til 3,53 kr. pr. km. Tilsvarende reduceres den lave takst fra 1,99 kr. pr. km. til 1,93 kr. pr. km. Har du ansatte, der modtager den høje takst, er det vigtigt at benytte den rigtige takst fra og med 1. januar 2017. Hvis man fejlagtigt kommer til at bruge den høje takst fra 2016 i 2017, er hele den modtagne godtgørelse skattepligtig. Befordringsfradraget for kørsel i egen bil falder også. Her er den nye sats for kørsel mellem 24-120 km dagligt 1,93 kr. pr. km og for kørsel over 120 km 0,97 kr. pr. km Pendlere, der bor i yderkommuner, får ikke nedsat satsen ved kørsel udover 120 km dagligt.

Indskud på pensionsordninger og 30 % ordning Betaler du topskat, bør du overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at skyde yderligere beløb ind på pensionsordninger. Der kan i 2016 maksimalt indskydes 52.400 kr. på ratepension eller ophørende livrente. Ønsker du at indskyde på en privat rateordning, bør du først kontrollere, hvor meget din arbejdsgiver eventuelt allerede har indbetalt, idet grænsen på 52.400 kr. gælder for det samlede indskud. Indskud udover

Af chefrådgiver Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk 52.400 kr. med fuldt fradrag kan alene ske på livsvarige ordninger, de såkaldte livrenter. Selvstændige erhvervsdrivende kan fortsat indskyde efter 30 % af virksomhedens skattemæssige resultat før renter, men indskuddet skal ske på en livrente. Udover eventuelt indskud på 30 % ordning kan selvstændige også indskyde op til 52.400 kr. på en rateordning.

Betaling af restskat for 2016 Hvis du i 2016 har tjent mere, end du har været forskudsregistreret med, eller hvis der i 2016 har været særlige kapitalgevinster, eksempelvis ved salg af fast ejendom, kan det være en fordel at få betalt restskatten senest 30. december 2016. Betales restskatten i 2016 er det rentefrit, uanset størrelsen af restskatten. For selvstændige i virksomhedsordningen bør det undersøges, om betaling af restskat for 2016 skal ske i 2016 eller en af de første dage i 2017. Det hænger sammen med de særlige regler i virksomhedsordningen, hvor en betaling i 2016 hæves i virksomheden, og derfor kan udløse yderligere skatter af eventuelt opsparet overskud. Prisen for at udskyde betaling af restskat for 2016 til 2017 er ganske beskeden, idet der alene betales en såkaldt dag-til-dag rente.

Når det med småt får

stor betydning En landmand købte i 2013 et større solcelleanlæg. Anlægget blev købt på baggrund af, at man kunne opnå et tilskud pr. produceret kWh (kilowatttime) på 130 øre i en årrække. Dette tilskud gjorde det muligt at forrente den ret store investering i solcelleanlægget (over kr. 4 millioner inklusiv moms). Der var flere betingelser, for at man kunne opnå tilskuddet på de 130 øre. Den afgørende betingelse i sagen var, at man skulle have købt anlægget senest den 20. marts 2013. I loven var det anført, at ”ejeren skal have indgået en bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013”.

Mulighed for annullering af køb Ifølge Energinet.dk kunne der ikke gives det høje tilskud, fordi der i standardbetingelserne (det med småt på bagsiden af købsaftalen) stod, at kunden (landmanden her) har mulighed for at annullere købet inden monteringsdatoen mod at betale sælgeren et gebyr på 10 % af prisen (over kr. 400.000,- i denne sag). Dermed mente Energinet.dk ikke, at der var ”indgået en bindende og ubetinget af tale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013.”

Landmanden havde ved købet ikke lagt mærke til denne ret til at annullere købet, han brugte heller ikke retten, og han ville nok heller ikke umiddelbart have mulighed for at finde de mere end kr. 400.000,- som ”Heldigvis” endte historien lykvar gebyret for at annulkeligt, men budskabet her fra er, lere.

at det tit kan være en god idé at få gennemgået kontrakter og aftaler af en advokat, inden man skriver under. MADS KRINGELBACH, ADVOKAT

Landmanden købte og betalte anlægget ved købsaftale den 19. marts 2013, installerede anlægget og søgte om det høje tilskud på 130 øre hos Energinet. dk i forbindelse med tilslutningen til el-nettet. Energinet.dk er den myndighed, som behandler ansøgninger om sådanne tilskud. I 2015 fik landmanden afslag fra Energinet.dk på at modtage det høje tilskud på 130 øre pr. kWh men fik alene et tilskud på 60 øre pr. kWh. Dette ville medføre et tab på flere millioner kroner for landmanden.

På trods af dette fastholdt Energinet.dk, at fordi man havde haft retten til at annullere, så var aftalen ikke ”bindende og ubetinget”.

Af advokat Mads Kringelbach, mak@landbonord.dk

gebyr (som her) ikke er det samme som, at man ikke har indgået en ”bindende og ubetinget aftale”. Heldigvis endte historien lykkeligt, men budskabet her fra er, at det tit kan være en god idé at få gennemgået kontrakter og aftaler af en advokat, inden man skriver under. Kontakt afdelingsleder Mads Kringelbach eller ejendomskonsulent Lone Raunbak, hvis du har brug for rådgivning om kontrakter og aftaler.

Heldigvis ville landmanden ikke affinde sig med afgørelsen fra Energinet.dk, og vi klagede derfor til Energiklagenævnet. Der blev lavet undersøgelser af motivet for formuleringen af lovbestemmelsen, undersøgt andre sager og der blev lavet lange argumenter for, at landmanden var berettiget til det høje tilskud på trods af formuleringen af købsaftalen og standardbetingelserne. Til sidst fik landmanden ret i, at han opfyldte betingelserne for at få det høje tilskud. Uden at gå i de juridiske detaljer i sagen kan det konkluderes, at en helt generel fortrydelsesret mod betaling af

PotentialeVurdering

Af driftsøkonom Niels Reinhard Jensen, nrj@landbonord.dk

Af driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen, lbh@landbonord.dk

Hvor ofte har en ung landmand ikke oplevet, at når den nyligt købte ejendom skal til at levere, så krakelerer facaden og servicebilerne holder i kø på gårdspladsen. Hvor havde det været rart med et røntgenbillede eller mere moderne en scanning - inden underskriften! De senere års manglende økonomi i mange produktioner, og dermed behov for likviditet, giver tilsvarende et behov for at kunne lægge et skarpt billede på bankbordet – se her: I sidder med landsgennemsnit og kræver forbedringer, men billedet viser, at jeg faktisk leverer langt bedre end isenkrammet betinger!

En ejendoms realistiske potentiale Indenfor landbrug har vi mange gode benchmark-værktøjer og standardtal,

men det er ikke altid, at de passer på en specifik ejendom. At få ejendommens præcise potentiale klarlagt kan være med til at sætte dagsordenen i dialogen med fx dine finansielle samarbejdspartnere. Uden specifik viden bliver du mødt med krav om at ligge over gennemsnittet, og er dette ikke tilfældet, skal der hurtigst muligt rykkes. Der skal optimeres således at vejen til resultater, bedre end gennemsnittet, står lysende klar!

Men det kan være svært hvis ejendommens faktiske tilstand, det være bygningernes indretning, jordbonitet, arrondering osv., medfører lavere produktionsresultater. Her kan en PotentialeVurdering hjælpe til med afklaring.

Udgangspunkt i reelle forhold PotentialeVurdering er en 360 graders analyse af bedriften eller en eventuel investeringsejendom. Når vi i LandboNord laver en PotentialeVurdering på en ejendom, vurderer vi altid ejendommen ud fra de faktiske forhold. Vi tager

Årsmøder 2017 - sæt kryds

SÆT KRYDS I KALEND ERE

Datoerne for årsmøderne i Kvæg-, Svine- og ØkonomiRådgivningen er nu fastsat: PRAKTISK INFO

KvægRådgivningen Onsdag den 25. januar 2017 kl. 9.30 - 15.00.

SvineRådgivningen

Torsdag den 26. januar 2017 kl. 15.00 -21.00. Bemærk - aftenmøde.

ØkonomiRådgivningen

Onsdag den 8. februar 2017 kl. 9.00-15.00.

Kvæg-, Svine- og Økonomiårsmøderne bliver holdt på Nordjyllands Idrætshøjskole. Læs mere om møderne på www.landbonord.dk i begyndelsen af det nye år.

udgangspunkt i ejendommens reelle forhold og ikke i teoretiske beregnede eller fastlagte tal. Ejendommen analyseres af fagkonsulenter, ofte i samarbejde med entreprenører, maskinkonsulenter mv. – alt efter hvad der er relevant. På den måde sikres det, at der kommer skarpe øjne ud i alle hjørner. Hvad betyder bygningsindretningen fx for antal mandminutter pr. produceret enhed eller afstand til markerne for omkostningen til gylleudbringning? En PotentialeVurdering tager fx hensyn til om staldinventaret er nyt eller gammelt i forhold til mulighederne for

at producere grise pr. so eller mælk pr. ko. Bonitetens betydning i forhold til vurdering af udbytter og så videre. Disse vurderinger er rigtige ud fra det isenkram mv. der er på besøgsdagen! Men de rejser det nærliggende spørgsmål: Hvad skal der til for at ændre, fx fjerne en flaskehals i form af for få farestier eller hvad det måtte være. Der kan være områder hvor ”udsat” vedligehold belaster resultaterne mere end omkostningen betinger.

Ændringer anbefales Det kan også være, at PotentialeVurderingen konkluderer, at nogle aktiver bør frasælges, maskiner, fordi, der ikke

er volumen til at give rentabilitet, jord, fordi afstand eller måske arrondering betyder, at andre ligger bedre for at tage udfordringen. Tiltag for at opfylde ejendommens potentiale behøver ikke kun være ændringer i ”hardware”, men kan også være den ledelsesmæssige indsats, som ligeledes vurderes. Kort sagt er en PotentialeVurdering en samlet analyse og konklusion af din ejendoms økonomiske formåen vurderet af fagfolk, der har været der ikke et skrivebordsprodukt ud fra antal hektar og stipladser indregnet med standardtal.

Fyraftensmøde: Salg af ejendom

- Hvad skal du være opmærksom på?

LandboNord inviterer til fyraftensmøde omkring de juridiske aspekter man skal være opmærksom på, når man overvejer at sælge sin ejendom. Fjerritslev: Den 9. februar 2017 kl. 16.00 - 19.00 Brønderslev: Den 16. februar 2017 kl. 16.00 - 19.00

DET EN DELIG PROGR AM KO MMER SENER E, SÅ S ÆT KRYDS I KALEN DEREN ALLER EDE NU .

Møderne vil bl.a. fokusere på: • Ejendomsmarkedet for landbruget 2016/17 • Forhold og godkendelser før salg • Skatteregler • Testamenter og fuldmagter • Muligheder efter salg: sygedagpenge, understøttelse og efterløn. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Gruppelivsordningen via medlemskab af LandboNord og L&F Landmand søger… den rigtige forsikring Siden Gruppelivsordningen for medlemmer af Landbrug & Fødevarer blev oprettet i 1985 er der løbet en del vand i åen. I dag er der fx flere ægtefæller, der arbejder uden for bedriften. Og på trods af diverse tv-udsendelser som ’Landmand søger kærlighed’, er der også flere, der bor alene.

Kun for dig

To grupper i ordningen Med tilføjelsen af den nye forsikringstype er der nu to grupper at vælge imellem i L&Fs gruppelivsordning:

Derfor har Landbrug & Fødevarer nu sørget for, at man kan tegne en individuel gruppelivsforsikring, som gælder for én person. Og i øvrigt koster det halve.

GRUPPE 1: Gruppelivsforsikring med inkluderet ægtefælle dækning. Forsikringen dækker både medlemmet og hans/ hendes ægtefælle/samlever.

Den nye gruppelivsforsikring er som udgangspunkt relevant for medlemmer, der af den ene eller anden grund ikke har behov for, at forsikringen også dækker en ægtefælle eller samlever.

GRUPPE 2: Gruppelivsforsikring, individuel. Forsikringen dækker kun medlemmet. Forsikringen kan også tegnes af ægtefælle/samlever.

Hvad er Gruppeliv? • Livsforsikring op til 600.000 kr. (aftager med alderen) • Kritisk sygdom-forsikring 50.000 kr. • Ulykkesforsikring op til 760.000 Gruppe 1 inkl. ægtefælledækning Gruppe 2 Individuel Forudsætter aktivt medlemskab af en landbo- eller familielandbrugsforening.

Det kan fx være fordi, ægtefællen arbejder uden for bedriften og gennem sit job eller sin arbejdsmarkedspension har en forsikringspakke, der dækker præcis de samme områder. Eller simpelthen fordi der ikke er en ægtefælle eller samlever.

Fordele for alle Men der er faktisk også fordele for de helt almindelige ’gammeldags’ ægtepar eller samlevende, hvis de, i stedet for gruppeliv med inkluderet ægtefælledækning, vælger to individuelle gruppelivsforsikringer. • Når man tegner forsikringen med inkluderet ægtefælledækning, er der 12 måneders karenstid før ægtefællen er fuldt dækket. Med individuelle forsikringer er der ingen karenstid. • Med ægtefælledækning er ægtefællen kun medforsikret, og det betyder blandt andet, at når den hovedforsikrede fylder 65 år, så ophører forsikringen for dem begge. Med individuelle forsikringer ville ægtefællens forsikring kunne fortsætte, selvom medlemmet fylder 65 år (såfremt ægtefællen er yngre), indtil ægtefællen fylder 65 år.

• Med ægtefælledækning er det kun medlemmets nedsatte arbejdsevne, der kan give præmiefri dækning. Med individuelle forsikringer, vil ægtefællen også kunne søge om præmiefri dækning.

Bliv klogere på pensionsinfo.dk Selvom de fleste ser pension som noget, der ligger langt ude i fremtiden, kan det være en god ide at besøge hjemmesiden pensionsinfo.dk en gang i mellem. Her kan man se de pensionsordninger og gruppelivsforsikringer man har. Dog kun dem, der er registreret på ens eget personnummer. En medforsikret ægtefælle fremgår altså ikke af Pensionsinfo. Det kan gøre det vanskeligt at få overblik over, hvor meget familien egentlig er forsikret.

Mulighed for mere ligestilling Det er typisk ’fruen’, der er medforsikret på gruppelivsordningen. Dermed er hun lidt ringere stillet, end hvis hun havde sin egen gruppelivsforsikring. Det kan man nu lave om på. Den nye gruppe 2 træder i kraft 1. januar 2017. Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at skifte gruppe eller tegne gruppelivsforsikring, kan du læse mere på lf.dk/medlemsfordeleklik på Gruppeliv eller kontakt LandboNord, Lotte Dalbøl tlf. 9624 1712, mail lod@landbonord.dk

DEADLINE FOR SKIFT AF GRUPPE Skiftedag for din gruppelivsforsikring! Kan du spare over 1000 kr. om året? Af administrativ koordinator Lotte Dalbøl, lod@landbonord.dk

DEADLINE FOR SKIFT TIL GRUPPE 2 UDEN AT AFGIVE HELBREDSERKLÆRING Er du medforsikret eller selvforsikret? Hvis du er ægtefælle eller samlever til en landmand, der har en gruppelivsforsikring, er du i dag MEDforsikret. Dvs. at din ægtefælle/samlevers forsikring også dækker dig. Nu kan du i stedet blive SELVforsikret, uden at det koster ekstra. Det betyder i praksis, at du og din ægtefælle/samlever får hver jeres individuelle gruppelivsforsikring. Hvis du skifter til din egen gruppelivsforsikring inden 31/3 2017, skal du ikke afgive helbredserklæring, og I kan skifte selvom I er over 60 år.

Selvgjort er velgjort Der er flere fordele ved, at være SELVforsikret: • Den yngste af jer kan beholde forsikringen, selvom den ældste fylder 65 år, så længe der opretholdes et medlemskab af foreningen • I kan begge søge om præmiefri dækning ved nedsat erhvervsevne • I kan begge se jeres gruppelivsforsikring på pensionsinfo.dk1 vha. NemID

Vær opmærksom på boafgiften Der er dog også ulemper ved at tegne individuelle forsikringer. Fx skal samlevende altid betale boafgift på 15% af eventuel udbetaling fra livsforsikringen, modsat gruppe 1, hvor den hovedforsikrede ikke skal betale boafgift, hvis samleveren dør. Kontakt din forening hvis du ønsker at ændre jeres gruppelivsordning. Husk deadline 31/3 2017, hvis du vil slippe for at skulle udfylde en helbredserklæring og hvis du er over 60 år. Efter 31/3 2017 vil skift til gruppe 2 kun være muligt for medlemmer og deres ægtefæller/samlevere mv, hvis forsikrede er under 60 år. 1

Husk at give foreningen besked gerne inden 20. december 2016, hvis du vil skifte fra gruppe 1 med ægtefælledækning til gruppe 2 med individuel dækning og spare over 1.000 kr. om året. Du vil dog i første omgang modtage en faktura ca. 8. december på gruppelivspræmien for 2017 efter den gamle ordning (gruppe 1 inkl. Ægtefælledækning) – men du har alligevel mulighed for at nå at skifte gruppe ved at kontakte LandboNord, Lotte Dalbøl tlf. 9624 1712. Hvis du ikke har en ægtefælle eller samlever, kan du nu få en gruppelivsordning, hvor du kun betaler for dig selv. Så sparer du halvdelen af den præmie, du betaler i dag. Du skal også skifte gruppe, hvis du gerne vil have, at du og din ægtefælle har hver jeres gruppelivsordning, med de fordele det giver. Og hvis din ægtefælle/samlever arbejder udenfor bedriften og har en arbejdsmarkedspension og eventuelt en gruppelivsordning via sin arbejdsgiver, så bør du tjekke, om ægtefælledækningen i virkeligheden betyder, at I er overforsikrede. Måske kan I spare over 1000 kr. om året.

Husk ulykkesforsikringen Hvis du fravælger gruppeliv til din ægtefælle/samlever, skal du være opmærksom på, at I skal tegne en separat ulykkesforsikring, som erstatning for den, der er med i Gruppelivsforsikringen. Tjek først hvilke forsikringer din ægtefælle/samlever har via sin ansættelse. Mange arbejdsgivere tilbyder deres ansatte ulykkesforsikring og sundhedsforsikring.

Har du selv en sundhedsforsikring? En øm skulder, et dumt knæ? Der kan være lang ventetid på at komme til hos en fysioterapeut, og det er ikke gratis, selvom din læge henviser dig. Derfor er en sundhedsforsikring en rigtig god ide, som kan spare dig masser af penge i vikarlønninger, hvis uheldet er ude. Som medlem af Landbrug & Fødevarer kan du tegne en sundhedsforsikring til kun 1.241 kr. om året. Forsikringen dækker ikke kun fysioterapi, men en lang række speciallæger inkl. psykologer og diætister, der kan hjælpe dig med at komme tilbage på jobbet og/eller forebygge, at skaden opstår igen.

Pensionsinfo.dk giver en let overskuelig oversigt over alle

de pensionsopsparinger og tilhørende forsikringer, der er registreret på dit cpr-nummer. Adgang med Nem ID.

NYANSÆTTELSER

JUBILÆER 25 års jubilæum 1. januar 2017 kan planteavlskonsulent

Pia Christensen fejre 25 års jubilæum i LandboNord. Jubilæet fejres internt.

17. oktober 2016 er Lotte Dalbøl ansat som administrativ koordinator i LandboNord. Lotte har tidligere arbejdet i forsikringsbranchen, og er uddannet finansøkonom i 2007. Lotte er 40 år og bosat med familie i Aalborg. 24. oktober 2016 er

Kennet Rønfeldt

ansat som virksomhedsrådgiver i LandboNord. Kennet er uddannet HD(R) i 2005, og kommer fra en stilling som økonomikonsulent i LandboThy, men har tidligere været i LandboNord fra 1999 – 2014. Kennet beskæftiger sig med både skattemæssig og driftsøkonomisk rådgivning, hovedsageligt indenfor kvæg og mink, men har også spidskompetencer indenfor generationsskifte og ejendomsavancer. Kennet er 42 år, og er bosat med familie i Skarp Salling ved Løgstør.

KO M

TIL

ÅB

1. november 2016 er

Peter Fonseca Larsen

ansat som virksomhedsrådgiver i LandboNord. Peter er uddannet Cand.merc.aud. og har senest været ansat som revisor ved Revision Limfjord. Hos LandboNord skal Peter primært beskæftige sig med rådgivning indenfor det skattemæssige område, samt spidskompetenceområderne ejendomsinvestering, generationsskifte og omstrukturering. Peter er 43 år, og er bosiddende i Hjørring med sin familie. 14. november 2016 er Trine Holm ansat som HR Business Partner i LandboNord. Trine er uddannet cand.mag. fra Aalborg Universitet og har specialiseret sig indenfor HR, kultur og kommunikation. Hun har flere års erfaring indenfor HR, organisationsudvikling og projektledelse. Hun har senest været ansat som gruppeleder for projektkontoret ved Energinet.dk. Hos LandboNord skal Trine arbejde som strategisk sparringspartner til ledelsen i ØkonomiRådgivning, samt med udviklingen af eksisterende og nye HR-processer. Trine er 39 år og er bosat i Fjerritslev.

Lørdag den 14. januar 2017 fra kl. 11.00 til 15:00. Bliv klogere på vores uddannelser, kostskolelivet som vi tilbyder og mød vores elever.

Vores uddannelser er bl.a: • Faglært landmand • Landbrugsassistent • EUX Landmand • Produktionsleder • Agrarøkonom

Din landinspektør i Nordjylland

Kontakt os: Tlf: 98351800 Web: www.njylls.dk

Hjørring tlf. 9892 1600 | Aalborg tlf. 2974 7090 www.geopartner.dk

Ring for en uforpligtende snak

på

plakaten

Onsdag 14. december 2016 kl. 08.30

Sprøjtebeviskursus

på Landbonord, Erhvervsparken 1, Brønderslev Indkøb af kemi kræver sprøjtebevis/sprøjtecertifikat og gyldig opfølgningskursus. Endvidere skal alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus. Sprøjteførere, som deltog i opdateringskursus 2012/2013, skal derfor på kursus inden beviset er 4 år. Kurset starter 8.30 og slutter ca. 16.00. Kurset afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 40837) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f. eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom. Prisen er 108 kr. i deltagerbetaling og 642 kr. for forplejning og kursusmateriale. Tilmeldingsfrist 13. december.

Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 08.30 Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 08.30

Vil du kunne gennemføre lovpligtige eftersyn af egne maskiner? på LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev LandboNord afholder kursus i lovpligtige eftersyn. Lovpligtig ifølge GLOBAL G.A.P., version 5. Kurset afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 47165) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f.eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom. Prisen er 108 kr. i deltagerbetaling og 642 kr. for forplejning og kursusmateriale. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så kontakt Margith Laugesen på 9624 2589.

Onsdag den 25. januar kl. 19.00 hos LandboNord, Brøndumvej 12, Fjerritslev Onsdag den 1. februar kl. 19.00 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev nsdag den 8. marts kl. 19.00 O hos LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Transport af farligt gods Kap. 1-3 kursus LandboNord afholder kursus i Transport af farligt gods, lovpligtig ifølge GLOBAL G.A.P. version 5: Kursets formål og indhold: • At give chauffører, der transporterer farligt gods (under frimængden) ad vej, kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedr. transport af farligt (f.eks. transport af dieselolie til maskiner i marken i tank på arbejds-/ladbil) • Afhentning af kemikalier ved foderstoffirmaer • Viden om regler og kendskab til risici og farer forbundet med farligt gods • Sikker håndtering og optræden i nødsituation • Krav om afmærkning og dokumentation (faresedler, transportdokument, sikkerhedsinstruktioner, sikkerhedsudstyr og værnemidler) • Sikker håndtering af farligt gods i opslag mv. Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods. Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere mfl. der arbejder med det/de pågældende arbejdsområder i virksomheden (medarbejdere der modtager, afgiver ordre, håndterer, transporterer, pakker og forsender farligt gods). Underviser Simon Poulstrup kan kontaktes på tlf. 2348 0888. Tilmeld dig senest dagen før kurset på 9624 2424 eller via www.landbonord.dk. Pris: 495 kr. + moms pr. deltager. Prisen er inkl. materiale, kaffe og kursusbevis.

Onsdag 25. januar 2017 kl.

Årsmøde KvægRådgivningen

Tirsdag den 7. februar kl. 18.30

på Nordjyllands Idrætshøjskole

på Carlsens Hotel, Vesterø

Beretning ved formand for Kvægudvalget, Ole Larsen, og chefrådgiver Anne-Mette Søndergaard efterfulgt af faglige indlæg. Efter middagen vil der være et kulturelt indlæg. Tilmelding senest torsdag 19. januar 2017 på telefon 9624 2424. Fra hver bedrift: 350 kr. + moms pr. stk. Herefter halv pris pr. deltager. Prisen inkluderer forplejning. KvægRådgivningen

Torsdag den 26. januar 2017 kl. 15-21 (OBS. nyt tidspunkt)

Årsmøde LandboNord SvineRådgivning på Nordjyllands Idrætshøjskole Beretning ved formand Torben Farum og chefkonsulent Merete L. Andersen efterfulgt af nogle spændende og inspirerende faglige indlæg. Efter middagen vil der være et indlæg af Ulrik Wilbek, ”Motivation i medvind og modvind”.

Tilmelding senest mandag den 23. januar 2017 på tlf. 96241881. Pris for de to første deltagere fra hver bedrift: 350 kr. + moms pr. stk. Herefter halv pris pr. deltager. Prisen inkluderer forplejning.

Vintermøde

Læsø Landbrug har i samarbejde med LINDS og LandboNord arrangeret en spændende aften, hvor der vil være mulighed for at høre om det nyeste inden for såsæd og de nye EU-regler. Efter indlæggene fra Finn Christensen, LINDS og Birger F. Larsen og Pia Christensen, LandboNord er der spisning med stegt flæsk med persillesovs. Tilmelding til Birger Olesen pr. mail birgero67@gmail.com senest fredag d. 3/2.

Onsdag den 8. februar kl. 9.00 – 15.30

ØkonomiRådgivningens Årsmøde 2017 på Nordjyllands Idrætshøjskole Formand for økonomiudvalget Martin Andreasen og vicedirektør Andreas H. Brandt aflægger beretning. Herefter følger forskellige faglige indlæg under dagens tema, og de friske regnskabsresultater for 2016 og prognose for 2017 for de enkelte driftsgrene præsenteres. Dagens afsluttes med et kulturelt indlæg. Tilmelding senest fredag den 3. februar 2017 på telefon 9624 2424. Pris for de to første deltagere fra hver bedrift: 350 kr. + moms pr. stk. Herefter halv pris pr. deltager. Prisen inkluderer forplejning. ØkonomiRådgivningen

LandboNord SvineRådgivning

Torsdag den 2. februar 2017 kl. 19.30

Planteavlsmøde på Vester Hjermitslev Kro,

Krostien 2, Vester Hjermitslev Planteavlsmøde hvor aktuelle forsøgsresultater, erfaringer fra 2016 og udfordringer for planteavlerne i den kommende vækstsæson vil blive behandlet. Danish Agro, Nordjylland, er vært ved kaffen, og de har et indlæg vedrørende planteavlen 2017, set med deres øjne. Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig. LandboNords Kreds 4 og PlanteRådgivningen

Torsdag den 9. februar 2017 kl. 9.30 Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 36, 9670 Løgstør Tirsdag den 14. februar 2017 kl. 9.30 LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Årsmøde KvægRådgivningen Opstartsmøde for Plante-ERFA-grupper LandboNords PlanteRådgivning holder opstart for Plante-ERFA-grupper

Onsdag 15. februar 2017 kl. 18.30

Kredsårsmøder i LandboNord på Nordjyllands Idrætshøjskole

Torsdag 9. marts 2017 kl. 18.00

LandboNords generalforsamling

Kreds 1 Hjørring Kro, Birthesvej 2, Hjørring Kreds 2 Lendum Kro, Tårsvej 39, Sindal Kreds 3 Klim Bjerg, Klim Strandvej 156, Fjerritslev Kreds 4 LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev Kreds 5 Hjallerup Kulturhus, Nørre Allé 3, Hjallerup

på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der startes med spisning efterfulgt af beretning ved kredsformændene. Der er valg til kredsbestyrelserne.

Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

Tilmelding er ikke nødvendig. LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling.

Der er spisning fra kl. 18.00 og god lejlighed til at tale med dine kolleger. Kom og gør din indflydelse gældende og deltag i debatten. Tilmelding er ikke nødvendig. LandboNord

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

Foreningen for Plantning og Landskabspleje Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Brønderslev Kommune afholder

GENERALFORSAMLING

tirsdag den 14. februar 2017 kl. 14.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev.

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Nordøstvendsyssel afholder

GENERALFORSAMLING Onsdag den 1. marts 2017 kl. 19.00 hos Jørgen Hansen, Bjørnsigvej 2, Frederikshavn.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Dagsorden ifølge vedtægterne. Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før generalforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589.

Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før generalforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589.

Bestyrelsen Bestyrelsen

Foreningen for Læplantning og Landskabspleje i Jammerbugt kommune og Hanes afholder

GENERALFORSAMLING

mandag den 20. februar 2017 kl. 19.30 hos Niels Guldager, Guldagervej 45, 9493 Saltum

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Hjørring kommune afholder

GENERALFORSAMLING mandag den 6. marts 2017 kl. 19.30 i Vrensted Forsamlingshus Dagsorden ifølge vedtægterne.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Bestyrelsen

Bestyrelsen

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB

HJØRRING

SENIORKLUB

Onsdag den 18. januar 2017 kl. 10.00

Besøg i Aalborg Lufthavn

Tirsdag den 13. december kl. 13.30

Afgang med Jørns Busser fra Bowlinghallens P-plads kl. 10.00

på Halvorsminde

Vi får en guidet rundvisning, hvor vi også skal nyde en let frokostanretning og kaffe. Pris 200,-. Inkluderet i prisen er bus, rundvisning, frokost og kaffe.

Advent/julearrangement Ernest Petersen, klaverstemmer og munter musikalsk sprællemand, og initiativtager til Hjørring Sommerspil, vil fortælle om et aktiv og muntert liv ved tangenterne og få os i den rette julestemning. Entre inkl. gløgg, æbleskiver og kaffe kr. 50.Tilmelding senest tirsdag den 6. december

Beløbet betales ved turens start. Tilmelding senest onsdag den 11. januar. (max. 54 pers. )

Onsdag den 1. februar 2017 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord

Kaj Styrishave, der bl.a. er kendt fra TV2 Nord i ”Genbrugspladsen” fortæller om sine oplevelser. Pris 25,- kr. for kaffe og brød.

Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 13.30

”Da landbolivet blev en by i provinsen” på Halvorsminde

Foredrag ved professor Johannes Nørregård Frandsen. Han er oprindeligt landmandsuddannet. Har været ansat på Teknisk Skole og Højskoler, i 1984 ansat ved Odense Universitet. Han vil fortælle om livet ude på landet - midten af verden, som rummede gårde, brugsforeninger, sognet, kirken og det lokale liv. Entre inkl. Kaffe kr. 100.Sidste tilmelding tirsdag 3. januar.

Tirsdag den 14. marts kl. 13.30

Generalforsamling på Halvorsminde

Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er: Annette Nielsen, Povl Hansen og Niels Munkbak Andersen. Efter kaffen holder socialrådgiver Susanne Sander foredrag over emnet ”Et landbrug i forandring” Af hensyn til kaffebord er der tilmelding senest den 7. marts.

Onsdag den 15. marts 2017 kl. 19.00

Generalforsamling

på Landboskolen, Danmarksgade, Brønderslev. Mere herom i det nye program.

Onsdag den 5. april

”Teateraften” på Halvorsminde Kom, se og oplev vores nye teater i Hjørring. Vi har reserveret 65 billetter, og vi skal se ”Niels Klims underjordiske Rejse”. Det er en omskrivning af Holbergs roman. Instruktør er Peter Schrøder. Tilmelding senest den 16. januar, og der er bindende tilmelding. Vi starter med rundvisning, kl. 17.00. Derefter serveres en let anretning. Forestillingen starter kl. 19.30. Pris for rundvisning og spisning ekskl. drikkevarer og teaterbillet kr. 375,-.

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Tirsdag den 13. december 2016 kl. 14.00

Adventsmøde på Knivholt

Vi får besøg af Frederikshavns nye sognepræst Inger Due Borré, som selv vælger emne. Pris 75,- kr. pr. person. Tilmelding senest 9. december.

Tirsdag den 31. januar 2017 kl. 14.00

Foredrag med Karsten Kortbuks på Knivholt Kendt fra kanotur på Gudenå. Pris 100,- kr. pr. person. Tilmelding senest 27. januar.

SYDØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

Fredag 27. januar 2017 kl. 17.30

Seniorklubbens 20 års jubilæumsfest i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup Syd-Østvendsyssel Seniorklub har 20 års jubilæum i 2017. Dette markeres ved et brag af en jubilæumsfest i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup. Bestyrelsen håber at klubbens medlemmer vil møde op og markere klubbens 20 års jubilæum. Pris: 100,- kr. pr. prs. + drikkevarer. Indbydelse til jubilæumsfesten udsendes til alle medlemmer primo december måned. Reserver allerede datoen nu, da der bliver rift om pladserne. Bindende tilmelding til LandboNord kan foretages allerede nu.

Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19.00.

Torsdag den 2. marts 2017 kl.18.00

Ordinær Generalforsamling 2017

på Knivholt.

i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup

Generalforsamling

Indkaldelse og dagsorden udsendes senere til alle medlemmer.

Bowling fortsætter i 2017 Kl.15.00-16.00, tirsdag i ulige uger 17/1 - 14/2 - 28/2 - 14/3 - 28/3

Gæstetaler efter generalforsamlingen er Borgmester Mikael Klitgaard, Brønderslev Kommune.

Fællesarrangement Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Seniorklubber Tirsdag den 14. februar 2017 kl. 9.30

Højskoledag

på Halvorsminde, Halvorsmindevej 107, Hjørring Afholdes sammen med Frederikshavn- og Brønderslev Seniorklub. Dagen starter med kaffe, boller og højskolesangbogen. Kl. 10.30 – 12.30. Foredrag ved tidligere biskop Søren Lodberg Hvass ”Blæsten går frisk.... fra Thyborøn til Aalborg”. En livsfortælling om mennesker – begivenheder – opgaver og udfordringer. Efter frokosten er der foredrag med freelance journalist og forfatter Helle Juhl. ”Barndommens land” er en oplysende – underholdende og tænkevækkende rejse gennem 100 års børneliv. Kaffe og afslutning. Entre kr. 250.- Max. 150 deltagere. Tilmelding senest mandag den 6. februar.

TRANSPORT AF FARLIGT GODS Kap. 1-3 kursus LandboNord afholder kursus i Transport af farligt gods: - Lovpligtig ifølge GLOBAL G.A.P. version 5. •

Onsdag den 25. januar 2017 kl. 19.00 (Fjerritslev)

•

Onsdag den 1. februar 2017 kl. 19.00 (Brønderslev)

•

Onsdag den 8. marts 2017 kl. 19.00 (Brønderslev)

For yderlig ere informatio n og tilmelding se landbonor d.dk

Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere mfl. der arbejder med det/de pågældende arbejdsområder i virksomheden (medarbejdere der modtager, afgiver ordrer, håndterer, transporterer, pakker og forsender farligt gods). PRIS: 495 kr. + moms pr. deltager. Prisen er inkl. materiale, kaffe og kursusbevis Har du spørgsmål, eller vil du vide mere så kontakt Margith Laugesen på tlf. 9624 2589. LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Professionel landbrugsrådgivning

Jeg siger tingene, som jeg ser dem Mine mange års erfaring med produktionsøkonomi og planterådgivning giver et skarpere fokus i marken. Så lad os sammen skabe værdi på din bedrift. Book dit besøg på tlf. 9624 2424 eller læs mere på landbonord.dk/planterådgivning

Mit mål er : God økono mi i marken

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

Søren Greve Olesen Planteavlskonsulent og Souschef Speciale i grovfoder og produktionsøkonomi