Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #04 //DECEMBER 2015

SUMMAX: NY HVERDAG I LANDBRUGET MILJØGODKENDELSE GAV PLADS TIL NÆSTE GENERATION BUDGETTID MIDT I EN SANERING

Gratis rådgivning satte skub i tingene SIDE 6

INDHOLD SUMMAX: Ny hverdag i landbruget

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 5

Gratis rådgivning satte skub i tingene

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 6

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration) Peter Küster Nielsen, Journalist Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Mette Holst Tygesen (Svin) Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø)

Stor politisk interesse for årets delegeretmøde SIDE 8

Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl.

Miljøgodkendelse gav plads til næste generation

Grafisk produktion: Novagraf A/S

SIDE 14

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Få kredit for dine resultater SIDE 18

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: torsdag den 29. 03. 2016.

FORSIDEN: Mælkeproducent Casper Pedersen har benyttet sig af tilbuddet om seks timers gratis rådgivning.

LEDER Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Politisk medvind og økonomisk modvind ikke er mulighed for, at det lykkes. Det kan derfor være bedre at finde et andet job og få et andet liv. Hjælp til en sådan vurdering kan fås i LandboNord, ligesom vi yder hjælp til at komme videre. Vi har seks timers gratis rådgivning indtil nytår, og vi har som ét af tre centre ud af de 26 landbrugsrådgivninger også en socialkonsulent ansat, som man i Landbrug & Fødevarers pakke kan få nogle gratis timers rådgivning hos med gode råd til at komme videre i livet. Endvidere yder vi gratis skatterådgivning på nogle timer, Det er desværre sådan, at der er så landbofamilien har mulighed for at kunne dobbelt så mange landmænd, der er i komme videre. Dette er et tilbud som kun økonomiske vanskeligheder i Nordjylland, vores egen forening end der er i resten af Danmark. Hvad det tilbyder, og ingen andre på landsplan skyldes, ved vi ikke helt præcist endnu. har i den udstrækning tilbud til deres NIELS VESTERGAARD SALLING medlemmer.

Aldrig før har der været en statsminister til Delegeretmødet, og aldrig før har der været fire ministre, der alle lagde vægt på landbrugets betydning for Danmark og dansk økonomi. Mere opbakning kan vi ikke forlange - det er i den grad et skulderklap til dansk landbrug. Miljø- og fødevareministeren er i fuld gang med at fjerne tåbelige regler og indføre 16 punktsplanen som lovet i valgkampen. Det er alt sammen godt, og i Landbrug & Fødevarer har vi spillet yderligere 22 forslag ind til, hvordan vores konkurrenceevne kan forbedres. Lokalt har dialogen været positiv i længere tid, og sammen med flere af kommunerne har vi lokalt påpeget vigtigheden af landbrugets arbejdspladser og vandplanernes, vandløbenes, miljølovens og rammevilkårenes indflydelse på dansk konkurrenceevne, og det har virket, ingen tvivl om det.

Der arbejdes med vandområdeplanerne, blandt andet med færre mindre vandløb i planerne, og nu er nabotjekkonklu-sionerne også kommet, og der er en klar besked i dem om, at dansk landbrug er kraftigt belastet økonomisk i forhold til vores nabolande. Skal vi kunne konkurrere med dem, skal der ændres ved dansk lovgivning, så vi får lige konkurrencevilkår i forhold til vores nabolande. Det vil alt sammen gavne dansk landbrug økonomisk og dermed også det danske samfund, men det er alt sammen på lidt længere sigt.

Økonomisk modvind Der er stadigvæk mange landbrug, der har overskud i deres virksomhed, men

desværre også mange, der ikke har økonomisk overskud - dette især blandt kvæg- og svineproducenterne. Det er desværre også sådan, at der er dobbelt så mange landmænd, der er i økonomiske vanskeligheder i Nordjylland, end der er i resten af Danmark. Hvad det skyldes, ved vi ikke helt præcist endnu, men vi har fået SEGES til at kigge regnskabsdatabasen igennem for LandboNords kunder for at se, om der er noget, der kendetegner de nordjyske

landmænds økonomiske vilkår i forhold til resten af landet. Betaler vi fx mere for foderet, har vi højere renter, lavere udbytter, ringere effektivitet, eller hvad skyldes det egentlig, at vi har dobbelt så mange landmænd i den såkaldte røde gruppe, end der er i resten af landet. Vi vil selvfølgelig kigge konklusionerne igennem, når de kommer for at se, om der er noget, vi gennem rådgivningen eller politisk kan gøre for at bedre på den økonomiske kendsgerning. Budget 2016 ser heller ikke for lyst ud sådant rent økonomisk, så som sagt før er det igen tid til at overveje, om man fortsat vil kæmpe for sit landbrug, eller om man fortsat kan se muligheder. Eller er det tid til at sige, at der ikke er grund til at arbejde på noget, hvor der

Endvidere arbejdes der lokalt med en strategi for LandboNord de kommende tre år, da vi er ved enden af den tidligere strategi, hvor vi er lykkes med det meste af det, vi havde sat os for. Vi har blandt andet ansat en politisk foreningskonsulent Kia Klostergaard, der skal hjælpe med at koordinere det politiske arbejde samt sørge for, at vi får endnu mere politisk indflydelse. Der arbejdes med at påvirke og komme med ændringsforslag til miljøloven, planloven samt sikre, at vandløbene renses bedre op samt at skaffe arbejdskraft til fremtidens landbrug sammen med de nordjyske kommuner. Bestyrelsen for den fælles virksomhed og foreningen LandboNord ønsker alle medejere og kunder en glædelig jul og et godt nytår.

Succesfuldt initiativ finder stort potentiale på nordjyske bedrifter I begyndelsen af oktober lancerede vi i LandboNord et tilbud til nordjyske landmænd, hvor de kunne få seks timers gratis rådgivning af LandboNords rådgivere.

Med tilbuddet var vores ønske at signalere, at vi har forståelse for den vanskelige situation, som mange landmænd befinder sig i lige nu, og ikke mindst ville vores rådgivere hjælpe landmanden med at plukke de lavt hængende frugter, der gemmer sig på stort set alle bedrifter. Nu hvor vi har gennemført en lang række besøg på mange forskellige typer bedrifter, er det tid til at gøre status på, hvordan det er gået. Og det er gået godt. Ja, nærmest over al forventning. I alt har over 100 kunder henvendt sig med ønsket om at modtage gratis rådgivning. Og vores opgørelser på de gennemførte besøg viser, at der ligger et potentiale på 520.000 kr. i gennemsnit på hver af bedrifterne.

HØ

FAG

LIG

Konkret udbytte hos landmanden

IVE

ETER

IT ACIL RE F

LÆK

FIND FACE OS PÅ BOOK

SSK

LLE T FÆ L A I OC

TUR

UDIE

ST B //

Store forskelle på fokusområder WWW.NJYLLS.DK

En af styrkerne ved vores koncept er, at vi sætter nye øjne på bedriften, at konsulenterne er godt forberedte, når de møder landmanden, og ikke mindst at vi afleverer et referat med de fokusområder, der er blevet udpeget på bedriften. Det betyder, at landmanden får et helt konkret udbytte af rådgivningen. Herefter er det selvfølgelig op til landmanden selv at handle på fokusområderne – enten med sig selv eller i samarbejde med LandboNords rådgivere.

I rådgivningsmøderne med de enkelte landmænd har der være store forskelle på udfordringerne. På nogle bedrifter har det været en snak om, hvorvidt livet som landmand er det rigtige fremadrettet, mens det hos andre har handlet om at optimere resultater inden for de

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk eksisterende rammer. Derfor er der også fundet vidt forskellige fokusområder på de forskellige bedrifter, men fælles for de fleste er, at der er tale om forholdsvis enkle tiltag og justeringer i stalden, som faktisk i mange tilfælde betyder rigtig meget økonomisk. Et par eksempler på tiltag er: 〉 foderkurve, der skal justeres i slutfasen for at hæve kødprocenten 1 procent. Potentiale: 85.000 kr. 〉 udbytte i marken kan hæves med 20 hk/ha ved at ændre sortsvalg, skabe bedre såbed og udnytte næringsstoffer bedre. Potentiale: 340.000 kr. 〉 Bedre udvejning af slagtesvin, så de bliver leveret ved den optimale vægt. Potentiale: 100.000 kr. Vi håber rigtig meget, at de landmænd, der har fået gratis rådgivning, tager de gode råd til sig, og vil arbejde for at indfri i hvert fald en stor del af det potentiale, der ligger foran dem. Og har de brug for hjælp til at komme i gang eller komme videre i den proces, står vores kompetente rådgivere naturligvis klar til at hjælpe. Læs også artiklen på side 6 om gratis rådgivning.

Hverdagen i landbruget bliver ændret markant SUMMAX: Landbruget oplever i øjeblikket en lille revolution, som markant er ved at ændre den måde, som nordjyske virksomheder klarer deres regnskaber på. Regnskaber og bogføring bliver i højere grad digitaliseret, og økonomikonsulent i LandboNord, Birte Nielsen vurderer, at det vil ændre hverdagen markant for mange landmænd og selvstændige erhvervsvirksomheder. I øjeblikket er det ikke online programmet Summax, som tager de største overskrifter i medierne, når der skrives historier om dansk landbrug. Men ikke desto mindre er Summax ved at blive en del af hverdagen for flere nordjyske fødevareproducenter, som ønsker en lettere hverdag uden så mange papirer. Hos LandboNord benytter over 200 virksomheder nu Summax, som elektronisk bogfører, betaler og gemmer alle bilag i én arbejdsgang. - Vi har fra begyndelsen for snart to år siden satset benhårdt på at gøre Summax en naturlig del af de produkter, som vi tilbyder vores kunder. Det er nu lykkedes så godt, at vi tilpasser Summax efter den enkelte kundes individuelle behov. Resultatet er, at virksomhedsejeren har et bedre overblik og samtidig bruger tiden ude i virksomheden, siger økonomikonsulent i LandboNord, Birthe Nielsen.

Alle kan nyde godt af fordelene i Summax Potentialet ved at have sine papirer digitalt er stort, og med Summax får man et overblik over flere dele af virksomheden. Samtidig kan man betale sine regninger og arkivere dem, blot med et klik.

Birte Nielsen Økonomikonsulent Telefon 9624 1850 Mobil 2463 3968 bni@landbonord.dk

- Jeg vil gå så langt som til at kalde det en lille revolution i landbruget, som endnu ikke har fået så meget opmærksomhed. Fra 1. september fik vi tilkoblet Bank Connect til Summax, så man ikke længere skal logge ind på sin netbank for at foretage sine betalinger. Den elektroniske faktura kan nu betales direkte, siger Birthe Nielsen. Summax er for alle. Det kræver en internetforbindelse, en computer og en scanner for at komme i gang.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Hvor meget af løsningen, man har lyst til at benytte sig af, er op til den enkelte. - De kunder, som har valgt Summax i dag, er alle aldersgrupper og fra forskellige brancher. Nogle bruger hele pakken, mens andre kun benytter dele af den. Men ens for alle er, at de altid kan komme i kontakt med en af vores Summax-assistenter her i LandboNord, når behovet melder sig, siger Birthe Nielsen.

Planteavler Flemming Kristensen, har haft Summax i et års tid. ”Jeg har ikke fortrudt, at vi har valgt Summax. Summax hjælper os med at få overblik, og det er en stor hjælp, at vi hele tiden kan gå tilbage og finde tingene digitalt. I takt med, at vores bilag er blevet digitaliseret, er stakken med papirer også blevet mindre. Summax betyder også, at vi i dag er flere, som kan opdage eventuelle fejl. Både min driftsleder, min revisorassistent i LandboNord og jeg kan tilgå de digitale bilag på samme tid. Det var ikke så nemt, da papirerne lå i en stak på et sted. Summax sparer os for en masse tid”.

Pelsdyravler Per Ørnbøl, har haft Summax i et års tid. ”I dag kan vi ikke undvære Summax. Da vi først havde fundet ud af, hvordan Summax fungerer, så ville vi ikke tilbage til det gamle system. Summax giver lidt mere tid ude på farmen, og så har vi også fået mere tid om aftenen. Vi har besøg af vores revisorassistent Marianne Porsmose fra LandboNord en gang i kvartalet, og har vi nogle spørgsmål, har hun været god til at give os en forklaring. Jeg er 100 procent tryg ved den model, som vi har valgt. Og en gang imellem kunne jeg ønske, at vi havde haft Summax for mange år siden”.

Gratis rådgi satte skub i tingene Mælkeproducent Casper Pedersen fra Bindslev er glad for LandboNords tilbud om gratis rådgivning. Selvom resultaterne på bedriften ligger godt over landsgennemsnittet, så blev der alligevel fundet flere potentialer, som Casper Pedersen nu er gået i gang med at efterprøve. Casper Pedersen er en af de mange nordjyske fødevareproducenter, som har takket ja til LandboNords tilbud om gratis rådgivning. Rådgivningen består i et besøg af to konsulenter, som forinden har analyseret bedriftens tal og derigennem fundet mulige indsatsområder. - Et enkelt møde kan jo ikke ændre alt, men jeg syntes, at det var et godt tilbud. Jeg kender mit regnskab og ved godt, hvor jeg afviger fra de bedste 25 procent. Men ved at få andre øjne på det, kunne jeg få drøftet, hvordan

vi kunne ændre tingene. Ofte drejer det sig om at få ændret nogle daglige rutiner, siger Casper Pedersen. De to konsulenter, planteavlskonsulent Søren Greve Olesen og kvægrådgiver Michael Mortensen, kom med en række konkrete forslag til, hvordan Casper Pedersen kunne optimere sin bedrift. Et af fokusområderne blev at forbedre forholdene for goldkøerne. - Vi havde goldkøerne sammen med kvierne. De blev fodret med den samme blanding, da det var nemmest. Men det har vist sig ikke at være optimalt. Derudover diskuterede vi muligheden for at forbedre liggeforholdene i deres stald, så de ville ligge mere ned, fortæller Casper Pedersen.

bare om at tænke lidt anderledes. Da jeg kom i stalden morgenen efter, at vi havde fået lavet bagkanter og båse med strøelse, så lå alle køerne ned, fortæller Casper Pedersen. Hvor stor forskel ændringerne hos goldkøerne vil betyde, er endnu for tidligt at sige. Men der skulle ligge et stort potentiale hos de nykælvede køer i takt med velfærden i stalden bliver forbedret, og det er Casper Pedersen nu blevet endnu mere opmærksom på. Målet for ham er nu at øge indsatsen hos goldkøerne og i det hele taget at øge aldersgennemsnittet i besætningen.

Kort tid efter besøget gik Casper Pedersen i gang med at overveje fodringerne og at lave bagkanter i båsene, så madrasserne kunne suppleres med fiberstrøelse. En strøelse som goldkøerne var vant til fra ko-stalden.

- Hvis vi kunne gennemføre de mål, så var kvægrådgiver Michael Morten så frisk at sige, at vi kunne lave 500 kg mælk mere pr. årsko – uden at skulle ændre på mængden af foder. Med en hurtig hovedregning betyder det 200.000 kroner i potentiale på den konto, så nu skal det vise sig, om det også holder vand. Jeg vil i hvert fald holde ham op på det, siger Casper Pedersen.

- Det var ikke svært at gennemføre de initiativer, vi fik foreslået. Det handler

Et andet sted, som Casper Pedersen kunne optimere sin bedrift, var på mark-

I dag ligger goldkøerne blødt i en kombination af fiber-

Maskinomkostningerne i forbindelse med foderet blev også diskuteret på

strøelse og madrasser.

mødet. Det vil Casper Pedersen nu se nærmere på.

ivning

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Den gratis rådgivning gør også en forskel Tronsmark Holstein • 175 årskøer • Årsydelse på knap 13.000 kg EKM pr ko • 180 ha – 24 ha forpagtet • Dyrker græs, majs og korn.

arbejdet. Her opfordrede planteavlskonsulent Søren Greve Olesen til, at der måske kunne være penge at hente på maskinomkostninger. - Jeg har aldrig bekymret mig om maskinomkostningerne, da vi har en rimelig god produktionspris på vores grovfoder. Vi har kun ganske få maskiner selv, som jeg i sin tid overtog fra min far. Derfor bruger vi maskinstation, men den løsning kunne måske optimeres, hvis vi planlage markarbejdet lidt anderledes, siger Casper Pedersen. Derfor stopper arbejdet med at finde potentialer på bedriften i Bindslev ikke her. Besøget har givet inspiration til at tænke i nye baner og vigtigst af alt sat skub i nye initiativer som gerne skulle vise sig på bundlinjen i den kommende tid. - Selvom man kører med nogle gode resultater, så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan gøre det bedre. Omvendt skal man heller ikke lave om på tingene bare for at lave dem om, men det er sundt at få lavet lidt om på sine vaner en gang imellem, siger Casper Pedersen.

Siden LandboNord i begyndelsen af oktober lancerede tilbuddet om et gratis rådgivningsforløb, har flere nordjyske landmænd haft besøg af LandboNords rådgivere. Besøgene har indtil videre vist flere store potentialer ude på bedrifterne. Mens de fleste valgte at tale om krise i landbruget, satte LandboNord som de første handling bag ordene og tilbød nordjyske landmænd gratis rådgivning til en værdi af over én million kroner til de nordjyske landmænd, som måtte ønske det – uanset om de var kunder i LandboNord eller ej. De første besøg er nu gennemført, og tilbagemeldingerne er overvejende positive. - Samtlige steder har vi fundet rigtig meget at arbejde med. Både på de store og mindre bedrifter – uanset om de er velkørende eller ej, så kan vi finde noget, siger koordinator på initiativet, planteavlskonsulent Søren Greve Olesen. Som udgangspunkt har LandboNord valgt at tilbyde rådgivning til de 200 første landmænd, som henvender sig. Ved henvendelse til LandboNord bliver man bedt om at sende oplysninger om bedriften, så rådgiverne kan vurdere potentialet.

Næste skridt i rådgivningen vil så være et to-timers besøg ude på bedriften, hvor mulige indsatsområder vil blive diskuteret. Søren Greve Olesen har selv været ude på flere besøg i forbindelse med initiativet, og han vurderer, at den gratis rådgivning allerede har gjort en forskel flere af stederne. - Rådgivningen breder sig fra de store eksistentielle spørgsmål; hvad vi vil med livet, til effekten af at ændre på helt konkrete ting. Et enkelt sted har to rådgivere endda gået hjem med over én million kroner i potentiale, som var lige til at eksekvere for landmanden, fortæller Søren Greve Olesen.

Søren Greve Olesen Koordinator Telefon: 9624 2578 Mobil: 2321 4193 sgo@landbonord.dk

Stor politisk for årets delegeretmøde Da Landbrug & Fødevarers årlige delegeretmøde blev afviklet i begyndelsen af november, var det altoverskyggende emne den aktuelle krise, som erhvervet befinder sig i lige nu. Men undervejs i mødet spirede der dog en optimisme hos de delegerede – ikke mindst på grund af den store politiske interesse, som mødet i år tiltrak. Der var nemlig intet mindre end fire ministre på talerstolen i løbet af mødets to dage. Især statsminister Lars Løkke Rasmussen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens to taler gik rent ind hos de delegerede.

Lars Løkke Rasmussen: Landbruget skal have fair vilkår Statsministeren understregede flere gange i løbet af sin tale, at landbruget et en del af løsningen på fremtidens udfordringer for det danske samfund, og at landmændene derfor skal have mere konkurrencedygtige vilkår at arbejde under. - Jeg synes, det er på tide at danske landmænd bliver taget alvorligt og får

fair vilkår. I skal have de vilkår, der skal til, så I kan gribe de muligheder, der er på det internationale marked. Og vi er i gang med at forbedre jeres vilkår. Det er ikke en tilfældighed, at ministerbilerne holder i kø uden for Herning Kongrescenter, sagde Lars Løkke Rasmussen blandt andet.

Mad på bordet, arbejdspladser og penge i kassen Også miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen talte landmændenes sag

Det betyder selvfølgelig en hel masse for alle os landmænd, at politikerne giver udtryk for, at de vil os, og at de er klar med indsatser, der skal gøre det lettere at være landmand i Danmark. NIELS VESTERGAARD SALLING, FORMAND FOR LANDBONORD

Statsministeren og miljø- og fødevareministerens taler gik rent ind hos de delegerede.

Kristian Kraglund.

interesse i sin tale, hvor hun blandt andet lagde vægt på, at landbruget ikke kun hører fortiden til, men i særdeleshed også fremtiden, hvor den effektivitet, kreativitet og innovation, som erhvervet står for, skal bringes i spil, så landbruget fortsat kan give os mad på bordet, skabe arbejdspladser og ikke mindst penge i kassen. På delegeretmødets anden dag deltog også erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og skatteminister Karsten Lauritsen. - Det betyder selvfølgelig en hel masse for alle os landmænd, at politikerne giver udtryk for, at de vil os, og at de er klar med indsatser, der skal gøre det lettere at være landmand i Danmark. Så på trods af krisestemningen, var min oplevelse, at den form for politisk opbakning betød meget for alle de

Jane Koller.

fremmødte, sagde LandboNords formand Niels Vestergaard Salling efter mødets første dag.

LandboNord på talerstolen Da debatten blev givet fri efter formandens beretning og ministertalerne, gik debatten blandt de delegerede i gang. Og her var LandboNord rigt repræsenteret. Blandt LandboNords folkevalgte, der indtog scenen, var Torben Farum, Lars Mellemkjær, Jane Koller og Niels Pedersen Qvist. Derudover var LandboNord-medlem Kristian Kraglund også på talerstolen i Herning. Blandt temaerne, der blev taget op, var gult kort-ordningen, naturbeskyttelsesloven og behovet for efteruddannelse i landbruget.

Lars Mellemkjær.

Niels Pedersen Qvist.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Svineproducent og medlem af LandboNord, Kristian Kraglund, fortalte om et kontrolbesøg, som kostede ham 24.000 kroner i bøde, fordi han efter myndighedernes vurdering havde de ”forkerte” pinde i stalden. Endelig var Niels Pedersen Qvist på talerstolen for at takke af som formand for udvalget Danske Deltidslandmænd, som er blevet nedlagt. Du kan se LandboNords indlæg i debatten på youtube på: kortlink.dk/hu25

Torben Farum.

Et tættere samarbejde skal sikre kvalificeret arbejdskraft I oktober måned afholdt LandboNord og LO i Brønderslev i fællesskab et offentligt møde, hvis formål var at synliggøre landbruget som den gode arbejdsplads. Mødet markerede samtidig et tættere samarbejde mellem LO, LandboNord, Jobcenter Brønderslev og Lundbæk Landbrugsskole i forsøget på at opkvalificere og uddanne folk til stillinger indenfor landbruget.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Klovborg i Øster Brønderslev dannede Ikke mange muligheder rammerne for mødet, hvor flere landfor opkvalificering mænd og fagpersoner redegjorde for Alene i Brønderslev kommune er der de gode arbejdsforhold, der er indenfor 44 ledige, som har et ønske om at landbruget. Eksempelvis er der flekstid arbejde indenfor landbruget, men som her ligesom på mange andre arbejdsikke har de rette kvalifikationer. De har pladser, og der er gode muligheder for heller ikke særlig gode muligheder for efteruddannelse. Derudover ansætter landmænd mange lærVeluddannet og kompetent arlinge og tager dermed bejdskraft er en nødvendighed for at deres del af ansvaret for at uddanne unge sikre fremdrift indenfor landbrugs- og mennesker, så de unge fødevareområdet, hvorfor Landbrug & kan få en uddannelse, og landmanden kan få Fødevarer løbende arbejder på at sikre kvalificeret arbejdsarbejdsmarkeds- og videreuddannelse på kraft fremover. Netop det budskab alle niveauer. vigtigt at få formidlet videre til ledige, men NIELS VESTERGAARD SALLING, FORMAND FOR LANDBONORD også til unge mennesker, der står overfor et uddannelsesat uddanne eller opkvalificere sig til at valg. kunne opnå de rette kvalifikationer, så de kan arbejde indenfor landbruget. Næsten samtlige landmænd har overenskomster eller betaler overenskomstSituationen i dag er desværre den, at mæssig løn, ligesom man her ønsker at ledige borgere ikke tilbydes særlig ansætte dansk arbejdskraft, hvis man mange muligheder for at blive opkvakan få folk med de rette kompetencer. lificeret indenfor landbruget modsat Men det er lige præcis denne problemflere andre fag, og derudover er det stilling, som kræver et større fokus ikke muligt for landbruget at tage og samarbejde mellem flere relevante voksenlærlinge, som det er tilfældet i parter. andre brancher.

Niels Hedermann fra Klovborg fortalte om sine

LandboNords formand Niels Vestergaard Salling gav et indlæg om, hvordan

udfordringer og erfaringer.

LandboNord ønsker at bidrage.

LandboNord vil derfor i samarbejde med landbrugsskolen, jobcentre og fagbevægelsen forsøge at tage fat på, hvad der kan gøres, så flere ledige kan uddanne sig indenfor landbruget. Det kan fx ske ved at sammensætte en uddannelse specielt for ledige eller ved at åbne for muligheden for at landbruget kan tage voksenlærlinge.

Initiativ skal drøftes på Axelborg Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, vil nu bringe budskabet om bedre muligheder for uddannelse af ledige videre til Landbrug & Fødevarer, hvor han sidder i bestyrelsen. Ifølge Niels Vestergaard Salling, så er veluddannet og kompetent arbejdskraft en nødvendighed for at sikre fremdrift indenfor landbrugs- og fødevareområdet, hvorfor Landbrug & Fødevarer løbende arbejder på at sikre arbejdsmarkeds- og videreuddannelse på alle niveauer. Det vil derfor være oplagt at drøfte emnet i de udvalg i Landbrug & Fødevarer, som

har med uddannelse at gøre, og hvor Niels Vestergaard Salling har en post. LandboNord, LO, Jobcenter Brønderslev og Lundbæk Landbrugsskole gav på mødet hinanden håndslag på, at de vil sætte sig sammen og forsøge at drøfte samarbejdet og mulige initiativer indenfor landbruget. I samarbejdet kan LandboNord blandt andet bidrage med viden om, hvilken arbejdskraft landmændene har behov for.

I øjeblikket har Jobcenter Brønderslev bolden, og ligeså snart der indkaldes til møde mellem parterne, er Niels Vestergaard Salling og Jane Koller fra kreds 4 klar til at bidrage med input fra LandboNord, så der kommer til at ske noget, som vil være til alles fordel - også den enkelte landmand, som vil få glæde af at kunne rekruttere kompetent arbejdskraft.

Initiativet breder sig Brønderslev er ikke det eneste sted, der arbejdes med samarbejde med jobcentret. Flere jobcentre er begyndt at have mere fokus på landbruget og beskæftigelsesmulighederne her. I Hjørring har der den 10. november været afholdt møde med blandt andre formanden for arbejdsmarkedsudvalget, arbejdsmarkedsdirektøren samt Lundbæk Landbrugsskole med fokus på at få kvalificeret arbejdskraft til landbruget. Der arbejdes nu helt konkret med at lave et match mellem landmand og en evt. kommende ansat.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 78

Område 79

Område 89

Område 92

Område 93

Område 95

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Mobil: 24 22 99 32 E-mail: me@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup Mobil: 24 22 99 29 E-mail: hg@dlr.dk

Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa Mobil: 24 22 99 33 E-mail: hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ Mobil: 24 22 99 31 E-mail: mve@dlr.dk

Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars Mobil: 24 43 76 70 E-mail: jb@dlr.dk

Nye typer gårdkurser giver målbar viden Det seneste halve år har LandboNords SvineRådgivning udviklet en ny type gårdkurser, som har en mere teoretisk tilgang til arbejdet på bedriften. Men kurserne indeholder også eksaminer og diplom, som giver alle på bedriften en målbar viden og engagement at arbejde videre med. LandboNords SvineRådgivning har længe været kendt for de populære gårdkurser, hvor afdelingens rådgivere kommer ud og afholder gårdkurser med udgangspunkt i den enkelte bedrift. Det seneste halve år er konceptet blevet udviklet endnu mere. - Førhen var gårdkurserne meget koncentrerede omkring emner på staldgangen, hvor det nu også kan være baseret på noget mere teoretisk. Det kan være smittebeskyttelse, avlsprogrammet eller kernestyring. Ved at give den enkelte medarbejder en større teoretisk forståelse, kan vi også sikre, at vedkommende er mere involveret og udviser større engagement, fortæller chefkonsulent i LandboNords SvineRådgivning, Merete L. Andersen.

Til gårdkurset i Hadsund var undervisningsmodulerne delt ud på følgende af LandboNords svinerådgivere. • Smittebeskyttelse: Josva Møller Jensen og Mette Holst Tygesen • Nøgletal fra E-kontrollen og opsætning af mål: Søren Sloth • Avlsstrategi/indeks: Søren Sloth • Vådfoder: Inga Riber Kristiansen

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Gårdkurser med eksamen og diplom Som noget nyt er der mulighed for at afholde eksamen efter hvert emne, som bliver gennemgået på gårdkurset. Morten Schnack fra Hadsund er en af de svineproducenter, som har benyttet sig af den mulighed. Han har 2000 årssøer og 13 ansatte i stalden. Morten Schnack vurderede, at det ville være en fordel, hvis han fik designet et kursus, hvor han kunne få en målbar viden til sidst i forløbet. - Det er rigtig vigtigt for mig, at folk ikke bare har hørt, men også forstået, hvad der er blevet sagt. Vi taler primært engelsk og lidt tysk med mange af vores medarbejdere, og nogle gange kan det være lidt vanskeligt, når man skal i detaljen med nogle faglige ting. Når der så sker en fejl, så er det tit en undskyldning, at det havde de ikke forstået, fortæller Morten Schnack, som vil bruge de ansattes besvarelser aktivt i det videre forløb. Men det er ikke bare arbejdsgiverne, som det nye initiativ kommer til gode. Den enkelte medarbejder har nu også et konkret bevis på, hvad han eller hun har gennemgået. - Et eksamensbevis kan man jo tage med, hvis man i fremtiden søger nyt ar-

bejde. Det er meget sjældent man har det – medmindre man har gået på landbrugsskole. På den måde kan den nye arbejdsgiver så se, hvilket dokumenteret vidensgrundlag ansøgeren sidder inde med, siger Merete L. Andersen.

Overvejer flere gårdkurser i fremtiden På svinebedriften ved Hadsund valgte man at gennemgå emnerne: Smittebeskyttelse, nøgletal fra E-kontrollen og opsætning af mål, avlsstrategi/indeks og vådfoder. Nu forventer Morten Schnack, at det ekstra fokus på områderne, vil give resultater. - Hvis det viser sig at være den succes, som det tegner til at blive, så tænker jeg, at det er noget, som jeg vil bruge igen fremadrettet. Gårdkurset har givet mig nogle effektive rammer, som dels indeholder den nyeste viden, en god kontrol og den rigtige kommunikation. Det er lettere for mig at slå ned på ting, som ikke kører, men omvendt har medarbejderne også fået noget med i rygsækken, siger Morten Schnack. Svineproducent Morten Schnack (ved døren) har gode erfaringer med den nye type gårdkursus.

Rundt om

Grovfoderafgrøderne LandboNord har i vækstsæsonen 2015 givet interesserede muligheden for at komme en tur i marken for at se på forskellige grovfoderafgrøder og få inspiration til næste års vækstsæson. Græs Turen startede i græsmarken den 24. juni på DLF-Trifoliums Grovfodercenter Nord ved Vodskov, hvor DLF sammen med LandboNord og to øvrige nordjyske landboforeninger havde arrangeret en dag med fokus på etablering og pasning af græsmarken. Trods en stiv vestenvind og sammenfald med høst af andet slæt var ca. 100 landmænd mødt op til arrangementet. Dagen startede i den nye udlægsmark, hvor deltagerne ved selvsyn kunne konstatere, at etablering af en god kløverbestand i kløvergræsmarken kræver korrekt sådybde. Udlægsmarken viste tydeligt, at etableringen er for dårlig ved 5 cm sådybde, hvorimod en sådybde på 1 cm giver et rigtigt godt udlæg af kløver og græs, og dermed et godt udgangspunkt for store udbytter af god kvalitet de efterfølgende år. Herefter gik turen videre til den etablerede græsmark, hvor deltagerne kunne se konsekvenserne af at lade skårlæggeren gå for dybt, da dette hæmmer genvæksten af græsset. Holder man derimod en stubhøjde på 7 cm sikres en hurtig og kraftig genvækst, og man vil i løbet af få dage have en grøn mark, som er klar til at tage fat på produktionen af det efterfølgende slæt.

34 forskellige sorter blev vist frem ved LandboNords majsdag 2015

Majs Turen gennem grovfoderafgrøderne fortsatte i majsmarken den 30. september til LandboNords majsdag ved Aggersund. Her kunne de ca. 125 deltagende landmænd se, hvordan 34 forskellige majssorter havde klaret den kolde og blæsende nordjyske sommer. En tur gennem sortsdemoen afslørede hurtigt, at Nordjylland er på grænsen for majsdyrkning, og efter turen stod det klart for deltagerne, at den vigtigste parameter i valg af majssort i Nordjylland er TIDLIGHED. Udover majssorter var der også mulighed for at få inspiration til valg af den rigtige efterafgrøde og viden omkring optimal såteknik og såtidspunkt af efterafgrøden. Ni forskellige typer af efterafgrøder var sået på tre forskellige tidspunkter. Her kunne deltagerne konstatere, at de forskellige typer af efterafgrøder udvikler sig meget forskellig, hvorved valg af type og såtidspunkt bør overvejes nøje for at etablere en tilfredsstillende efterafgrøde, uden at den bliver så kraftig, at det koster hele majsudbyttet.

Af planteavlskonsulent Lasse Primdal, lpo@landbonord.dk

Roer Turen rundt i grovfodermarkerne sluttede i roerne den 2. november, da LandboNord afholdt roedag ved Dybvad. Her kunne de ca. 40 fremmødte deltagere med interesse for roedyrkning få inspiration til, hvilken af de 17 demonstrerede roesorter, der skal satses på næste år, alt efter om formålet med roerne er foder eller energiproduktion. Efter gennemgangen af sorterne fik deltagerne forskellige tips til dyrkning af roer og de blev klogere på, hvordan man bedst håndterer og opbevarer roerne fra optagning frem til anvendelse. Der var desuden arrangeret demonstrationskørsel med en stor, selvkørende roeoptager, som kunne optage otte rækker roer ad gangen, hvilket effektiviserer roeoptagningen væsentlig. Kørslen med denne store maskine illustrerede også vigtigheden af at have optageudstyret indstillet korrekt, så der ikke kommer skader på roerne, da dette hurtigt vil medføre tab af sukkersaft og dermed energi og udbytte. LandboNord ser frem til en god vækstsæson 2016, med nye muligheder og nye ture ud i markerne.

Rajgræs sået samme tid som majsen - En lidt for veletableret efterafgrøde?

Udlæg og pleje af kløvergræsmarker var i fokus på en meget blæsende græsdag.

Maskiner, roesorter til foder og bioenergi, samt dyrkningstips var på programmet ved LandboNords roedag 2015

Miljøgodkendelse gav plads til næste generation Da mælkeproducent Dirk van den Dool kom til Danmark fra Holland i 1993 overtog han en ejendom ved Aggersund med 80 køer. Dengang havde han ikke forestillet sig, at han i fremtiden ville komme til at ansøge om en miljøgodkendelse til hele 550 køer. En ansøgning, som netop er blevet godkendt, og som giver familien mulighed for, at næste generation kan overtage bedriften.

Tre generationer er klar til at udvide bedriften. Her ses Dirk van den Dool, datteren Henriette, sviger sønnen René og ikke mindst barnebarnet Nicklas.

Brug for en miljøgodkendelse I LandboNord er vi eksperter i at sparre med kunderne om, hvilke muligheder der er for udvidelser på bedriften. Og vi ved, hvad kommunen lægger vægt på, når vi skal formulere ansøgningen. Står du med en ide til et projekt på din bedrift – stort som småt – så ring:

Karoline Holst Miljøkonsulent Telefon: 9624 2571 Mobil: 4126 1883 kho@landbonord.dk

Planen er at den gamle kostald skal

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

bruges til kvier, når den nye stald står klar til brug.

Karoline ved, hvilke ting man skal lægge vægt på i en ansøgning, for at kommunen er lydhør over for projektet, så derfor var det godt at have hende med ind over ansøgningen. DIRK VAN DEN DOOL, MÆLKEPRODUCENT

I dag står der 200 malkekøer i stalden fra 1973. Og selvom stalden løbende er blevet renoveret, er den ved at være godt og grundigt slidt ned. Samtidig står Dirk van den Dools datter Henriette, hans søn Robbin og svigersønnen Rene klar i kulissen til at overtage bedriften, og derfor skulle der ske noget for at fremtidssikre den. Allerede i 2011 indledte Dirk van den Dool en dialog med banken om, hvilke muligheder der var, og de var positive over for tanken om et nybyggeri. − Egentligt ville jeg gerne bygge en ny stald til de 200 køer, som vi malker i dag, men banken ville ikke gå med til at bygge en ny stald, medmindre vi fordoblede antallet af køer. For det er de sidste køer, der skal bære investeringen, forklarer Dirk van den Dool. Dirk van den Dool forventer dog ikke at udnytte miljøgodkendelsen til de 550 køer fuldt ud, men i stedet projekterer han med en stald til 400 køer.

Dirk van den Dool og datteren Henriette er glade for, at de nu har fået miljøgodkendelsen, så de kan gå videre med dialogen med banken.

− Fordoblingen af antal køer er også nødvendig for at fremtidssikre bedriften, så der er nogle flere arbejdspladser, når nu begge børn formentligt skal være en del af foretagendet, siger han.

Beliggenhed på naboens grund I samarbejde med LandboNord og Bygningskontoret Nord nåede Dirk van den Dool frem til, at den optimale placering for den nye stald ville komme til at skride ind over naboens grund, som han godt nok allerede lejede. Men det fandt han heldigvis hurtigt en løsning på. − I første omgang spurgte vi, om vi kunne leje den del af jorden, der var nødvendig, men naboen var på det tidspunkt mere interesseret i at sælge

hele ejendommen. Så vi købte den, siger Dirk van den Dool, hvis datter Henriette nu er flyttet ind i stuehuset på naboejendommen. I skitserne, der blev sendt med ansøgningen til kommunen, var der to forskellige udformninger af stalden – en traditionel rektangulær stald og en mere kvadratisk stald. Begge løsninger blev godkendt. Det giver nu Dirk frihed til at vælge, hvilken type byggeri der kommer til at passe bedst både økonomisk og logistisk.

God hjælp fra LandboNord til ansøgningen For at komme videre med projektet skulle ansøgningen udarbejdes, og i det forløb hentede Dirk van den Dool hjælp hos Karoline Holst, der er miljøkonsulent i LandboNord. − Karoline ved, hvilke ting man skal lægge vægt på i en ansøgning, for at kommunen er lydhør over for projektet, så derfor var det godt at have hende med ind over ansøgningen, siger Dirk van den Dool. Han har oplevet processen med miljøgodkendelsen som en fin proces, hvor han allerede fik godkendelsen ca. et halvt år efter den var sendt til kommunen. Nu hvor miljøgodkendelsen er i hus er det næste skridt at overbevise banken om at investere i nybyggeriet. − Min økonomikonsulent Mette Frederiksen fra LandboNord er i gang med at lave budget for en ny stald. Når hun er færdig med det, så sender vi det til banken. Og siger banken ’go’, så håber jeg på, at vi kan gå i gang med at bygge til foråret, siger Dirk van del Dool.

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet. Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på. I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd. LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme. LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

Stor succes

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

med gratis nyhedsbrev Siden midt i oktober har LandboNord tilbudt det tidligere betalingsnyhedsbrev TilskudsNyt gratis til abonnenter. Og siden da har mere end 100 nye abonnenter meldt sig til servicen. I det seneste års tid har LandboNords MiljøRådgivning tilbudt abonnenter at holde sig opdateret med de mange tilskudsordninger, der hvert år giver mulighed for at komme tættere på ny teknologi eller nye rammer på bedriften. Nyhedsbrevet hedder TilskudsNyt. Indtil nu har nyhedsbrevet kostet abonnenten et årligt beløb, men fra midt i oktober, har LandboNord tilbudt nyhedsbrevet gratis til interesserede abonnenter. Og det har vist sig at være et populært tilbud. Siden midt i oktober har mere end 100 nye abonnenter meldt sig til det gratis nyhedsbrev. − Vi tror på, at nyhedsbrevet gør langt mere gavn for vores medlemmer og kunder, hvis vi kan få det ud til en langt bredere modtagergruppe, end vi tidligere har formået. Emnet er relevant for mange, og det vidner den store tilslutning til TilskudsNyt om, siger chefkonsulent for Planter | Miljø Allan K. Olesen.

− Vi oplever af og til, at landmænd slet ikke har opdaget, at der findes en tilskudsordning, der er relevant for det projekt, som han står over for, siger Allan K. Olesen.

ALLAN K. OLESEN, CHEFKONSULENT PLANTER | MILJØ

Allan K. Olesens håb er, at tilmeldingerne til nyhedsbrevet fortsat vil strømme ind, så landmændene ikke går glip af vigtig viden i forhold til deres muligheder for at investere i nye projekter. Ønsker du at melde dig til nyhedsbrevet TilskudsNyt, så gå ind på: landbonord.dk/tilskudsnyt og udfyld tilmeldingsformularen.

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med • • •

Med nyhedsbrevet får modtagerne både nyt om nye tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet og ikke mindst om deadlines for ansøgninger. Derudover vil LandboNord også supplere med det indgående kendskab, som medarbejderne i MiljøRådgivningen har inden for de forskellige tilskudsordninger. Det sikrer, at modtageren af nyhedsbrevet er på forkant

Vi oplever af og til, at landmænd slet ikke har opdaget, at der findes en tilskudsordning, der er relevant for det projekt, som han står over for.

og ikke mindst er sikker på at kende til de muligheder, der er for at få tilskud til diverse projekter på bedriften.

At føre retssager for både byret og landsret Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI Testamente og ægtepagter

• • • •

Konkursbehandling Erhvervsrådgivning Dødsbobehandling Ansættelsesret

Gratis familietjek

Vi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445. Mads Kringelbach Advokat (L) 9624 2450 / 6075 7473 mak@lnadvokater.dk

Heidi Bach Advokat 9624 1807 / 2554 0425 hdb@lnadvokater.dk

Lone Raunbak Juridisk konsulent 9624 2447 / 2448 6206 lra@lnadvokater.dk

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

Få kredit for dine Har du et lavt foderforbrug og/eller et lavt proteinindhold i dit foder, påvirkes både ammoniakfordampningen og N-indholdet i gyllen. Det kan man drage fordel af både i forhold til miljøgodkendelsen og i forhold til markdriften, foruden en mindre foderudgift.

Hvad er et lavt foderforbrug og i forhold til hvad. I gødningsregnskabet beregnes kvælstofindholdet i gyllen normalt efter normtal. Er dit foderforbrug og indholdet af råprotein i foderet bedre end de normtal, som plantedirektoratet bruger, kan det være en fordel at få lavet en type 2 gødningskorrektion med dine egne tal. Du skal være bedre end gennemsnittet. Se faktaboks 1. Korrektionen giver dig altså ikke mere N i marken, end du er berettiget til, men det N, der ikke er i gyllen på grund af effektiv foderudnyttelse, kan du bruge i handelsgødning i stedet. Jo bedre foderudnyttelse, jo mindre

I forhold til miljøgodkendelser, er det den reducerede ammoniakfordampning, der er fokus på. Både i nye godkendelser og ved revurdering af eksisterende godkendelser skal man leve op til BAT, som (bl.a.) er krav til emissionen af ammoniak. BAT niveauet skal efterleves, uanset hvor i Danmark man bor.

Hvad er BAT Det er en forkortelse for bedst tilgængelig teknik. Miljøstyrelsen har udarbejdet et vejledende BAT-krav på ammoniakemissionen fra vores hus-

Skema over dyretyper

Kontakt

FAKTABOKS 1

CAROLINE SIMONSEN eller PETER JAKOBSEN for at høre mere om muligheden for at få lavet en type 2 korrektion på dine tal –muligheder for optimering af foderoptimeringen.

Dyretype

FE * pr. kg tilvækst

1 årsso ink. 30 grise til 7,1 kg

FE* pr årsso

Råprotein g pr, FE

1515

133,1

1 smågris 7,1-31 kg

1,93

162,6

Slagtesvin 31-110 kg

2,86

145,7

* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

kvælstof i gyllen og jo mindre ammoniakemission.

Kontakt ANNA BIRGITTE THING eller BODIL ULBJERG JØRGENSEN, hvis du vil bruge din effektivitet til fordel for miljøvilkårene på din bedrift.

Af miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

Af miljørådgiver Bodil Ulbjerg Jørgensen, buj@landbonord.dk

e resultater dyrproduktion. Danmark har i forhold til EU forpligtiget sig til at opfylde det vejlende krav på ammoniakemission i forbindelse med miljøgodkendelser og revurdering af miljøgodkendelsen. Men der er ikke krav om, hvordan den enkelte bedrift kan opfylde BAT-kravet. Det er op til den enkelte landmand. BAT-niveauet kan i en slagtesvinestald fx nås ved at have mere end 50 % fast gulv i stalden. Ønsker man at have større andel med spalter, kan BATniveauet nås ved at lave en foderkorrektion. Effektivt foderforbrug kan altså give større valgfrihed, når stalden skal indrettes. Se faktaboks 2.

Af svinerådgiver Caroline Kold Simonsen, ckn@landbonord.dk

Effektiv foderudnyttelse Der er tre gode grunde til, at effektiv foderudnyttelse styrker bundlinjen: lavere foderudgifter, mere kvælstof i marken og mindre ammoniakemission. Der er selvfølgelig grænser for, hvor lavt et foderforbrug, der kan opnås, når proteinmængden i foderet heller ikke må stige. Det er vigtigt, at foderforbrug og proteinindholdet i foderet er afstemt med grisenes behov. Det er nødvendigt for at opnå et godt produktionsresultat. Se faktaboks 3 med eksempler fra praksis.

Af svinerådgiver Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

Anbefaling Hvert år inden du får udarbejdet markplan og gødningsregnskab, får du udarbejdet et tjek af din produktion, om du med fordel skal have lavet en foderkorrektion og dermed mulighed for at indkøbe mere kvælstof til marken. Hvis svaret er nej, bør du sætte fokus på foderforbrug og proteinindhold i svinefoderet. Der er penge at hente.

Eksempel på at nå BAT niveauet

Eksempler på type 2 beregninger:

FAKTABOKS 2

FAKTABOKS 3 • Et eksempel med 500 årssøer og to soblandinger, hvor foderforbruget ligger 30 FEso under og proteinindholdet 5 gram total protein under standardtal. Her vil en korrektion give ca. 600 kg N, som kan tilføres ekstra. • Et eksempel med 10.000 smågrise pr. år med et foderforbrug på 43 FEsv fra 7,1-31 kg. Der vil være ca. 460 kg N at hente. • Et eksempel med 10.000 slagtesvin pr. år med et foderforbrug på 213 FEsv og 144,1 gram protein pr. FEsv fra 31-110 kg. Her vil der være ca. 3.300 kg N ekstra at hente.

10.000 slagtesvin giver et BAT - krav om maks. 3920 kg ammoniak emission Niveauet kan nås med: • 50-75 % fast gulv og ingen foderkorrektion Eller • 25-49 % fast gulv + foderkorrektioner • 2,7 FE/kg tilvækst, 142 g råprotein (normtal: 2,86 FE/kg tilvækst, 145,7 g råprotein) med 25-49 % fast gulv. I dette tilfælde giver foderkorrektionen 850 kg N!

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Tjek din forskudsregistrering – det betaler sig Tirsdag d. 10. november frigjorde SKAT forskudsopgørelserne for indkomståret 2016 for landets ca. 4,9 mio. skatteydere. Dermed har vi alle mulighed for at se, hvad vi skal betale i skat i løbet af 2016 enten i form af indeholdelse af A-skat eller løbende indbetaling af B-skat.

dig virksomhed er jo typisk kendetegnet ved, at der er udsving i indkomst fra år til år. Da SKAT så samtidig fastsætter den nye forskudsregistrering med udgangspunkt i tal, der i nogle situationer går tilbage til 2014, er der god grund til at tjekke SKAT’s forslag.

Lang de fleste skatteydere skal ikke foretage sig noget, idet indkomst og fradrag, eksempelvis løn og renteudgifter vedrørende boligen ligner hinanden fra år til år. Driver man derimod selvstændig erhvervsvirksomhed, er der sandsynligvis en god grund til at kigge forskudsregistreringen efter i sømmene. Selvstæn-

Det er udtryk for rettidig omhu at kontrollere forskudsregistreringen og eventuelt få den ajourført. Hvis man således betaler for meget skat i løbet af året, får man naturligvis sine penge tilbage, når selvangivelsen for 2016 er afleveret i foråret 2017, men den rentegodtgørelse, man modtager for at ”låne” pengene

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

ud til SKAT, er meget begrænset. Dertil kommer, at det vil være meget uhensigtsmæssigt at trække indbetalingerne på kassekreditten i løbet af året, hvis skatten slet ikke skulle være betalt. I LandboNord følger vi op på forskudsregistreringen i forhold til vores kunder, men der kan være situationer, hvor vi ikke kender alle detaljer, så hvis der er sket ændringer i indkomstforholdene så tag gerne en snak med din sædvanlige rådgiver om dette forhold – så er du sikker på, at du er på ret kurs med hensyn til hvilken skat, der skal betales i 2016.

Boligjobordningen fortsætter

– nu i grønne klæder

I forbindelse med Folketingsvalget tidligere på året lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at boligjobordningen ville blive genindført for 2015 efter samme model som tidligere år. Konkret betyder det, at der er mulighed for fradrag for op til 15.000 kr. pr. voksen i husstanden. Der stilles en række krav til de ydelser, der købes, men generelt gælder det, at udgifterne til løn kan fratrækkes.

Under de netop overståede finanslovsforhandlingerne blev det så aftalt, at Boligjobordningen skal fortsætte også i 2016 og 2017. Der kommer dog til at ske en justering, idet ydelser, der ikke har et grønt sigte, ikke længere er omfattet af fradraget. Ordningen skal således sikre, at det bliver mere attraktivt at energirenovere og klimasikre hjemmene.

Der indsættes et maksimum på 12.000 kr. pr. voksen vedrørende denne del af boligjobordningen, mens der maksimalt kan fratrækkes 6.000 kr. for så vidt angår serviceydelser (primært rengøring, vinduespudsning osv.). Det samlede fradrag kan altså i 2016 og 2017 udgøre op til 18.000 kr. pr. voksen i husstanden.

Arbejdsudleje contra outsourcing – Stadig grund til at være på vagt Reglerne vedrørende arbejdsudleje, dvs. situationer hvor man som arbejdsgiver skal indeholde 30 % arbejdsudlejeskat og AM-bidrag, selvom man modtager en faktura fra en udenlandsk leverandør har levet en lidt omtumlet tilværelse de seneste år. Først blev reglerne voldsomt skærpet, hvorefter de igen blev lempet en smule. Denne omskiftende retstilstand har naturligvis ført til usikkerhed hos såvel SKAT som rådgivere – hvordan skal reglerne fortolkes, har mange spurgt igen og igen. Talrige anmodninger om bindende svar vidner således om, at reglerne er uklare. Senest har Skatterådet igen haft lejlighed til at udtale sig i en konkret sag. En planteavler benyttede sig af såkaldt vegetativ formeringsmetode. Ifølge oplysningerne i sagen kræver denne produktion specialistviden, en viden som spørger ikke selv besidder, ligesom han er af den opfattelse, at denne viden ikke i tilstrækkelig grad findes i Danmark. Spørger har derfor i ca. 20 år outsourcet denne opgave til udenlandske eksperter. Planteavleren ønskede derfor, at SKAT bekræftede, at kontrakten, som spørger påtænker at indgå med en udenlandsk virksomhed om udførelse af vegetativ formering af planter, ikke bliver omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Der argumenteres med, at opgaven er fuldstændig outsourcet, og at planteavleren ikke er den reelle arbejdsgiver for de personer, som underleverandøren sender til Danmark for at udføre det pågældende arbejde. Den i sagen fremlagte kontrakt viser tilsyneladende blandt andet, at arbejdsgiveransvaret er

placeret hos den udenlandske underleverandør. Endvidere fremgår det af sagen, at den udenlandske underleverandør påtager sig et økonomisk ansvar for det arbejde, som de udenlandske medarbejdere udfører. På trods af at disse elementer klart skulle understøtte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, når Skatterådet frem til, at der i den konkrete sag er tale om arbejdsudleje. SKAT lægger bl.a. vægt på: • A rbejdet udføres på et område, der tilhører en virksomhed indenfor landbrug/gartneri, og det er således spørger, der kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres. • D et er spørger, der vurderer, hvor mange personer der er behov for til at udføre de enkeltstående kontrakter. Afgørelsen illustrerer med al tydelighed, at der skal meget til at vriste sig fri af arbejdsudlejebegrebet, når arbejdsopgaverne er nært beslægtede med virksomhedens forretningsområde. Når man så samtidig definerer forretningsområdet som landbrug/gartneri, bliver det efterhånden vanskeligt at forestille sig, hvornår arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse. På den baggrund må det anbefales, at når der benyttes udenlandsk arbejdskraft, bør forholdet drøftes med en skatterådgiver, så ubehagelige overraskelser undgås. Typisk er medarbejderne jo sendt hjem igen, når SKAT møder op i virksomheden og foretager kontrol af det set up, man har anvendt. I den situation risikerer virksomhedsejeren både at skulle betale regningen fra den udenlandske hvervgiver samt en typisk ikke ubetydelig skatteregning.

Overdragelse af aktier til børn – formueskattekursen genindføres I mange år har det været muligt at værdiansætte unoterede aktier til den såkaldte formueskattekurs, når aktierne skal overdrages til næste generation. Blandt rådgivere har det været en offentlig hemmelighed, at denne mulighed var gunstig, men også relativt let at arbejde med. I nogle situationer blev værdiansættelsen kombineret med overdragelse med succession til børn bosat i udlandet, hvorved det danske samfund reelt mistede skatteprovenu. For at lukke dette hul besluttede den tidligere regering, at fjerne denne gunstige værdiansættelsesregel. Man kan sige, at mange blev offer for de fås misbrug af reglen. Regeringen vil nu genindføre formueskattekursen og dermed gøre det nemmere og billigere at overdrage en virksomhed til næste generation, når virksomheden drives i selskabsform. Lempelsen skal træde i kraft den 1. januar 2016. De nye regler vil samtidig indeholde nogle værnsregler, så genindførelsen af formueskattekursen ikke genåbner det tidligere ”hul”, hvor der kunne føres ubeskattede aktiegevinster ud af Danmark.

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Budgettid

midt i en sanering I løbet af det kommende år følger vi svineproducent Gunnar Mikkelsen fra Vesløs og hans besætning på ca. 1000 søer. Lige nu står Gunnar midt i en sanering, men står også overfor at skulle have udarbejdet budget for 2016. Vi taler med ham om, hvilke fokusområder han selv ser som de vigtigste for det kommende år. I de kommende numre af Mit LandboNord vil vi følge op på, hvordan det går med at nå målene og på, hvordan Gunnar Mikkelsen undervejs bruger budgettet som et styringsredskab.

Sådan bruger jeg budgettet I øjeblikket er det budgettid, hvor planer og mål for det kommende år skal fastlægges. Men for Gunnar Mikkelsen er det også saneringstid, hvor han pga. flere forskellige sygdomme hos sine grise er nået frem til, at det eneste rigtige er at

Udarbejd et gennemarbejdet budget - og opnå tryghed, respekt, tillid og overblik Ring til leder af Driftsøkonomi Anne-Mette Søndergaard på 9624 2556 og aftal et møde med en af vores konsulenter. • Dit budget er din prognose for 2016 • Forhold dig til forudsætningerne • Vær præcis på det, du kan ændre og det, som er bestemt af omverdenen • Overvej plan B, hvis noget ikke går som planlagt • Dit budget skal være ambitiøst, men realistisk.

sanere og starte på en frisk. Saneringen er et stort arbejde, som har strakt sig over rigtig lang tid. Derfor vil budgetprocessen i år også være noget anderledes end sædvanligt, fordi det er svært at forudsige præcis, hvornår besætningen er oppe i fulde omdrejninger. Ikke desto mindre skal budgettet udarbejdes og bruges som pejlemærke i løbet af året. Når Gunnar Mikkelsen i løbet af året får sine budgetkontroller bruger han dem til at holde sig opdateret på, hvad der går godt, og hvad der går skidt. Og ikke mindst bruger han det i dialogen med banken. Er tallene knapt så gode som budgetteret, kan det også være her, der bliver omprioriteret på planlagte investeringer. – Med budgettet og budgetkontrollerne kan vi se, hvor vi er på vej hen – er vi på sporet, eller skal vi rette op. Men i dag er det i høj grad også et krav fra bankerne, at man har lagt et gennemarbejdet budget, siger Gunnar Mikkelsen. Men det er ikke kun budgettet, der bliver brugt som styringsredskab i løbet af året. Særligt benytter Gunnar Mikkelsen og hans fire medarbejdere e-kontrollen

til at få øje på de områder, der skal gøres en særlig indsats over for i stalden. Selv ser Gunnar følgende områder som fokusområder for det kommende år: 1. Øge antallet af levendefødte pr. kuld fra ca. 15,0-16,5. 2. Øge antallet af fravænnede grise pr. årsso. Lige nu ligger Gunnars besætning på 31-32 fravænnede grise pr. årsso, men pga. af saneringen er han forsigtig med at sætte præcist tal på dette fokusområde. 3. Optimering af foderforbrug, hvor der allerede er lavet en aftale med LandboNords fagchef for foder, Peter Jakobsen. Med til målsætningerne hører naturligvis også forventningerne til, at saneringen kommer til at bære frugt og dermed kan skabe positive resultater på ovenstående parametre.

Bliver udfordret på mål I budgetprocessen oplever Gunnar Mikkelsen, at han bliver udfordret på en række ømme punkter. - Både når vi gennemgår vores årsregnskab og planlægger næste års budget med vores driftsøkonom Niels Reinhardt fra LandboNord, bliver vi udfordret på, om vi prioriterer fornuftigt i forhold til, hvad der er rentabelt. Vi har det nok med at gøre lidt som vi plejer, så det er fint at få driftsøkonomens blik på det. Der har for eksempel været år, hvor der ikke rigtig blev tjent penge på marken. Det har dog ændret sig lidt nu, siger Gunnar Mikkelsen.

Gunnar Mikkelsen • Svineproducent fra Vesløs med 1000 søer • 240 ha • Fire medarbejdere + Gunnar selv • Har haft bedriften siden 1976

Læs med april-nummeret, når vi igen taler med Gunnar Mikkelsen og følger op på, hvordan det går med målsætningerne.

IN D S T IL D IN K A N D ID A T SENEST D EN 8 . J A N UA R 2016

Indstil din kandidat til prisen for

Godt Landmandskab Har du et forslag til en landmand, en landmandsfamilie eller en medarbejder, som du synes har gjort det godt og vist et godt landmandskab, kan du indstille ham/hende/dem til at modtage LandboNords pris for godt landmandskab.

Kredsbestyrelserne udvælger prismodtagerne ud fra de indkomne forslag. Selve prisoverrækkelsen finder sted på hvert af de fem kredsårsmøder den 17. februar 2016.

For at indstille en kandidat skal du udfylde et skema, som du kan få ved at henvende dig til Doris Nielsen i LandboNords medlemsservice på 9624 2403 eller på don@landbonord.dk. Send os skemaet senest fredag den 8. januar 2016.

Hvad er rekonstruktion, akkord, gældssanering og konkurs egentlig? Der bliver talt og skrevet så meget om økonomisk krise i landbruget. Dermed bliver ord som konkurs, rekonstruktion, akkord og gældssanering også brugt meget - både i den offentlige debat og i snakken mellem de involverede parter om, hvordan man kommer videre.

en kortere tidshorisont – man kan altså ikke i ”ro og mag” sætte aktiverne til salg. Der bliver med andre ord hårdt og brutalt sat en streg i sandet. Når alting er solgt, kreditorerne har gjort deres tab op og konkursen skal afsluttes, kan landmanden tit få en gældssanering. Landmanden har typisk en meget stor gæld fra virksomheden og ejendommen, når alting bliver gjort

Af advokat (L) og chefjurist Mads Kringelbach, mak@landbonord.dk

i overensstemmelser hermed. Det kan for eksempel være at sælge noget af virksomheden og ændre driften af resten af virksomheden/ejendommen.

Den økonomiske krise skyldes samlet set flere ting, men det er ikke nødvenEn rekonstruktion kan også meget vel digvis altid de samme årsager, der gør, indebære en akkord med kreditorerne. at den enkelte landmand har Akkorden indebærer, at økonomisk krise. Det er imidlernoget af gælden skæres Ved en gældssanering bliver tid næsten altid når likviditeten væk, så man i fremtiden strammer til, at man for alvor bedre kan skabe overskud i gælden ”skåret” helt eller delvist væk, mærker, at den er gal – altså virksomheden/på ejendomnår pengekassen er tom/når således at landmanden og hans familie men. Reglerne om rekonkassekreditten er trukket helt struktion har erstattet de op, og man ikke kan betale sine kan starte forfra. gamle regler om betalingsregninger... standsning. GrundprincipMADS KRINGELBACH pet er, at man forsøger at Det er også typisk på dette finde en løsning, der ikke op på denne måde. Ved en gældssanetidspunkt at man taler om konkurs, nødvendigvis indebærer det bratte ring bliver gælden ”skåret” helt eller rekonstruktion, akkord og gældssaneophør ved en konkurs. delvist væk, så landmanden og hans ring. familie kan starte forfra. GrundprincipMan kan også forsøge at aftale en akpet ved en gældssanering er, at det Det har store konsekvenser for de inkord med sine kreditorer – altså aftale, volverede parter, at skulle gennemføre skal ”gøre ondt” at få skåret gælden at noget af gælden skæres væk, så man helt eller delvist væk. Det betyder, at konkurs, rekonstruktion eller lignende. har mulighed for at fortsætte virksomlandmanden og dennes familie i en peDet medfører økonomisk tab. Og det heden/driften af ejendommen. Herved riode på typisk 36 til 60 måneder kun tager tid. mister kreditorerne ikke nødvendigvis må have helt nødvendige udgifter til at alle deres penge. Det forudsætter imidleve for og skal aflevere alle indtæglertid, at alle kreditorerne er enige i, at Derfor først en opfordring til, at man i ter, som ikke går til dækning af disse de skal miste nogle af deres penge. Det god tid kontakter sine rådgivere, hvis udgifter, til kreditorerne. Til gengæld er ikke altid lige nemt. der er økonomiske problemer. Dette for at man kan planlægge bedst muligt er gælden væk, når perioden er gået. og dermed minimere tabet – både for Det er ikke nemt at vælge, hvilken vej Hvis man kan undgå en konkurs, er sig selv og for de andre involverede, man skal gå for at finde en løsning det som udgangspunkt at foretrække. altså bank, kreditforening, leverandøpå de økonomiske vanskeligheder, og Der findes forskellige muligheder for rer osv. det tager tid at få overblik over dette at undgå konkursen, herunder rekonog gennemføre det. Derfor gentages struktion og akkord. Disse ”instrumenopfordringen til at tale med rådgiverne Det største tab får alle typisk ved ter” bliver tit brugt sammen. Først i god tid, inden det står alt for galt til. konkursen – konkursen er typisk en nærmere forklaring på, hvad det Det skaber mulighed for mindre tab også sidste udvej, når de økonomiske indebærer: for alle involverede parter, og der er vanskeligheder er blevet store. Ved en også større mulighed for selv at få konkurs mister landmanden endegylVed en rekonstruktion undersøger indflydelse på, hvilken løsning der skal digt rådigheden over virksomheden man, hvordan de involverede parter vælges. Ved en konkurs har man typisk og ejendommen. Ved en konkurs kan lide mindst muligt tab, og så ikke selv nogen indflydelse på beslutskal kuratoren sælge alle aktiver, og forsøger man at ændre virksomheden ningerne. aktiverne skal også sælges indenfor

Tag et professionelt blik på dine personlige papirer Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Præcis som en bil skal til eftersyn en gang imellem, så er det også vigtigt at få sine personlige dokumenter tjekket efter én gang hvert femte år. Den opfordring kommer fra advokat i LN Advokater, Heidi Bach, som i øjeblikket tilbyder et gratis familietjek. Der er et liv efter døden. I hvert fald for de efterladte, som skal til at dele boet efter den afdøde. Nogle gange er der skrevet et testamente, og det vurderer advokat i LN Advokater, Heidi Bach, kan være en rigtig god idé. - Der er mange, som overvejer at få lavet et testamente, men ofte bliver det ved snakken. Det kan dog være vigtigt

at få lavet ét, så man ikke risikerer, at de efterladte kommer til at stå i en uoverskuelig økonomisk situation. Blot fordi man har levet sammen i ti år, så arver man altså ikke automatisk hinanden, siger Heidi Bach.

Få et gratis familietjek Hver gang der sker en ændring i ens familiemæssige forhold, bør man overveje, om det har nogle juridiske familiemæssige konsekvenser, som man skal forholde sig til. Ifølge Heidi Bach bør man i hvert fald overveje at få tjekket sine private papirer igennem en gang imellem – cirka hvert femte år. Hos LN Advokater kalder man det et familietjek, og indtil 1. april 2016 kan man få det gratis hos LN Advokater. - Der er ikke to familier, som er ens. Nogle har brug for et testamente el-

Heidi Bach Advokat Telefon: 9624 1807 Mobil: 2554 0425 hdb@landbonord.dk

ler andre skriftlige aftaler, og nogle har brug for at få deres testamente, forsikringer eller pensioner set efter i sømmene. Andre har måske brug for at få lavet en ægtepagt. I landbruget oplever vi eksempelvis flere unge fødevareproducenter, som får lavet en ægtepagt, inden de bliver gift. Det kan få den betydning, at de kan tage hele deres virksomhed med ud i tilfælde af en skilsmisse, siger Heidi Bach. Det gratis familietjek omfatter et møde med en advokat fra LN Advokater, hvor man får gode råd og anbefalinger, som passer til den pågældende familie. Er der behov for oprettelse af et testamente, ændringer hertil eller andre private aftaler, så bliver der aftalt et fast salær.

Lan

LandboNord holder

dbo en Nord glæ ø de nsk et god lig ju er all e l tn ytå og r!

JULELUKKET

LandboNord holder lukket i perioden 23. december 2015 til den 3. januar 2016 (begge dage inkl.). Har du alligevel brug for rådgivning, kan du træffe nedenstående konsulenter mellem 8 og 16 på følgende dage. Afdeling/dato

23. december

28. december

29. december

30. december

Arne Christiansen Mobil 2118 8326

Bente Vigsø Mobil 2938 5875

Birthe Nielsen Mobil 2463 3968

Gunnar Trudslev Mobil 3066 9227

Henning Jakobsen Mobil 2048 4405

Christian Jensen Mobil 2327 1157

Kenneth R. Jakobsen Mobil 2118 8408

Lisbeth Skov Mobil 2118 8349

Drift

Mette Frederiksen Mobil 2118 8337

Louise B. Hermansen Mobil 4024 7112

Trine Jensen Mobil 2929 4716

Niels Mikkelsen Mobil 2118 8499

Kvæg

Karsten Brødbæk Mobil 5171 4574

Karin M. Larsen Mobil 2149 2742

Holger Nørby Mobil 5171 4578

Knud R. Jensen Mobil 2149 2714

Svin

Tom Madsen Mobil 2048 6624

Knud-Erik Nielsen Mobil 4095 4495

Mette H. Tygesen Mobil 2128 2218

Lars Winther Mobil 5152 8572

Brian B. Søndergaard Mobil 3032 8010

Jacob Møller Mobil 5151 5667

Niels Arvidson Mobil 2011 4652

Søren Greve Olesen Mobil 2321 4193

Karoline Holst Mobil 4126 1883

Anna Birgitte Thing Mobil 2148 8802

Bodil U. Jørgensen Mobil 2119 3480

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

Niels Horne Svendsen Mobil 2022 8685

Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

Ejendom & Jura

Mads Kringelbach Mobil 6075 7473

LandboGruppen

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

Skat

Planter Miljø Energi

Knivholt lægger rammer til besøg af Københavnerbørn

Interessen for at komme på gårdbesøg er ikke blevet mindre de seneste år. Flere skolebørn har været på gårdbesøg i LandboNords område, og interessen for Åbent Landbrug er blevet større og større. Fra 2014 til 2015 er der sket i stigning på 28 % i antallet af skoleelever, der er booket gårdbesøg til, og hele 118.000 besøgte Åbent Landbrug i september. Derudover har der været stor interesse for LandboNords busordning for skoleklasser. Af Charlotte Fredborg Jensen, medlem af Måltidstænketanken, fladholt@post5.tele.dk

I april overrakte LandboNord et klippekort med 10 busture til skolerne i Brønderslev, og de ni af klippene er allerede nu blevet brugt. Derudover har henholdsvis Frederikshavn og Jammerbugt benyttet ordningen fem gange. Der er således godt gang i skolekontaktarbejdet, og nu bliver der også pustet liv i den gamle ordning med besøg på landbrugene af Københavnerbørn. I mange år har vi rundt omkring på rigtig mange landejendomme haft den fornøjelse at vise vores bedrifter frem til børn og unge mennesker fra byen. Der har været rigtig, rigtig mange succeshistorier, men der har også været svære uger for nogle landbofamilier OG for nogle bybørn. Det var ikke altid ”lutter lagkage”. Ordningen gik jo i sin enkelthed ud på, at vi fik besøg af en klasse, typisk fra København, og så hentede vi ”vores” feriebarn på banegården. Vi havde så fornøjelsen af hinanden i en hel uge - på godt og ondt. Det kunne være hårdt at finde på i en uge - der sker jo ikke noget nyt hele tiden, og arbejdet på gården skulle jo gøres uanset besøg eller ikke…. I hvert fald blev det mere og mere vanskeligt at finde landmænd til at påtage sig opgaven med et Københavnerbarn i en uge.

Nu genopstår ordningen så i en ny udgave Anette Jørgensen, der varetager skolekontakten på Knivholt i Frederikshavn, og undertegnede, Charlotte Fredborg, der sidder i bestyrelsen i kreds 2 og har skolekontakten der, er i fællesskab ved at udarbejde en drejebog til et nyt koncept.

Konceptet går stadigvæk ud på at klæde børn og unge fra byen på til at navigere nogenlunde sikkert rundt i landbrugsdebatten anno 2015/16. Vi vil fortælle dem og vise dem, hvad det vil sige at bo på landet, og ikke mindst hvilke udfordringer og stjernestunder vi har i en travl hverdag, hvor der gerne skulle produceres et levebrød med hensyntagen til dyrevelfærd og politikerbestemte leve/produktionsregler. Knivholt, med Olav Madsen i spidsen, stiller et lejrskolerum til rådighed, der kan huse 30 elever, og så er meningen, at de skal bo og leve på Knivholt i op til en uge. I Frederikshavn har vi en gammel ejendom, som hedder Sognefogedgården. Et levende museum, der indeholder en del fra gammel tid - gården er Anette Jørgensen tovholder, rundviser og levende fortæller på. Her starter eleverne ud med at få historien om landbrug anno 1900- tallet - hvad gjorde man, og hvordan levede man. De får lov til at ”lege” gammeldags landbrug. De næste dage kører vi ud i det blå til svinebønder, kvægbønder, pelsdyravlere, hønseavlere, og hvem vi ellers kan komme i tanke om kunne være spændende for eleverne at se. Her klæder landmændene eleverne på og viser dem et øjebliksbillede af landmandens og dyrenes hverdag. I forløbet er det meningen, at eleverne skal lave mad til sig selv hele ugen. Der er fantastiske forhold på Knivholt. Ikke de største køkkener, men mange muligheder for forsøg. Vi ønsker, at ungerne får undervisning i, hvordan de kan være en

kritisk forbruger, og hvad der er værd at se efter, når de entrerer supermarkedet. De skal lære at vælge selv og være bevidste i deres valg - ikke bare følge efter trenden, eller det som er fødevaredagsordenen den uge - de skal selv bestemme, hvilke kriterier de vil vælge ud fra. Vandrerhjemmet i Frederikshavn har også budt ind på, at de gerne vil have nogle klasser boende, og så kan vi stadig lave mad på Knivholt. Hvor stort og hvor mange, vi kan få igennem forår/efterår, er endnu på tankeplan sammen med tusind andre spørgsmål. Vi har kørt to prøveklasser igennem fra Nordstjerneskolen i Frederikshavn - det har været spændende at være med til, og eleverne har i det store gennemsnit været meget begejstret. De har fået en øjenåbner, og vi har fået en masse input til videre evaluering. Vi har været hos Erik ved Ålbæk og se på flot kødkvæg, vi har været hos Ella og Benny ved Sæby for at se malkekvæg, hos Torben for at se grise, og hos Flemming også for at se på grise - noget eleverne var MEGET optaget af, kalve og smågrise - det hitter….. og sidst var vi ude og se på minkproduktion hos Per ligeledes i Sæby. Alle besøg var meget populære hos eleverne. De var meget interesserede, og nogle var virkelig spørgelystne. Det var som om, en helt ny verden åbnede sig for dem, - og at der så var bagt kage nogle af stederne - det gjorde jo heller ikke oplevelsen ringere. Det var nogle sjove dage, som vi har fået meget ud af. Vi glæder os til at præsentere det færdige produkt i 2016. Vi vil arbejde på, at der i fremtiden vil blive en form for løn til de landmænd, som deltager i skoleprojektet. Så hvis du har lyst til at deltage som besøgslandmand, når skoleprojektet er færdigt til brug i løbet af 2016, så kan du ringe til LandboNord og melde dig på en liste. Vi håber på stor interesse fra landmænd, så vi ikke kommer til at trække på de samme igen og igen.

Der er gode køkkenfaciliteter på Knivholt.

Eleverne har bl.a. besøgt minkavleren Per.

Vildtpleje

som en del af din drift Af MiljøRådgivningen

Det kan være en fordel at planlægge vildtplejen sammen med bl.a. markplaner og jagtsæsonen. Med den rette plan vil man kunne øge vildtet på sine arealer samt mindske skader fra bl.a. kronvildt.

I Danmark er krondyrbestanden steget markant siden 1990’erne, hvor den var på ca. 5.000, til i dag hvor den anslås til at være omkring 14.000 individer. For at reducere skaderne kan du med fordele forlange, at jægerne skyder hinderne frem for kronhjortene, da en reduktion i kronhinder vil reducere antallet af kalve og dermed reducere bestanden.

Ønsker du at øge bestanden af mindre vildt på dine arealer, kan du have dette med i din markplan og dermed undgå, at det går ud over afgrødearealerne. Ved at etablere leve- og skjulesteder i form af urtestriber, insektvolde eller klippestriber i sin brakmark, vil forholdene for vildtet forbedres og dermed øge bestanden af de forskellige arter. Man kan etablere kortklippede striber, som maksimalt er 10 meter brede og ikke udgør mere end 10 % af marken. Den korte vegetation vil give friske skud, som vil være føde for bl.a. harer. Desuden vil de kortklippede arealer virke som tørrepladser for harer og agerhøns. Arealerne med den høje vegetation vil indeholder blomster, som vil tiltrække insekter og virke som naturlig frøkilde. Desuden vil de fungere som skjulesteder for flere dyr og deres unger. Ønsker du at etablere beplantning eller søer for vildtet, er der tilskudsordninger, som kan søges. Disse ordninger har løbende deadline, og der gives tilskud til etablering af søer samt træer og buske til beplantning. Ved at planlægge jagten på dine arealer samt inddrage planer for vildtplejen i din markplan, vil du kunne øge jagtudbyttet samt mindske skaderne på dine afgrøder. Du kan derfor med fordel vende mulighederne for vildtpleje med din planteavlskonsulent, når du skal have lavet markplan.

Hvad med de selvstændige

landmænd og deltidslandmænd I dag er dagpengesystemet sådan indrettet, at lønmodtagere og selvstændige ikke har samme adgang til social tryghed. Eksempelvis kan deltidslandmænd let komme i klemme i systemet. De bliver nemlig straffet, fordi de har en blandingsindkomst med indtægter dels fra deres landbrug og dels fra et lønmodtagerjob. Det betyder, at hvis en deltidslandmand afskediges fra et lønmodtagerjob, vil han ikke kunne optjene og få dagpenge ligesom en ”almindelig” lønmodtager. Hvis en deltidslandmænd er ved at bygge sin bedrift op og vælger at lægge mange timer i bedriften og færre i lønmodtagerjobbet, giver det problemer, hvis vedkommende mister sit job, fordi han/hun så ikke kan få supplerende dagpenge. Det er altså ikke muligt at pulje lønarbejdertimer og timer fra det selvstændige erhverv og lægge dem sammen for at opnå fuld dagpengeret. I stedet bliver der modregnet i dagpengene, hvis en tidligere fuldtidsbeskæftiget har deltidslandbrug. Det, synes vi i LandboNord, er rigtig ærgerligt og uretfærdigt for den enkelte deltidslandmand, men derudover kan systemet også være med til at skræmme selvstændige og iværksættere væk, da det vil være for usikkert at opstarte selvstændig virksomhed,

LandboNords socialkonsulent Susanne Sander er klar til at hjælpe landmænd, der gerne vil sikre sig, i tilfælde af at det hele brænder på.

hvis den selvstændige eller iværksætteren ikke dækkes af et socialt sikkerhedsnet på samme måde som lønmodtageren. Dagpengekommissionen, som har haft til opgave at se på hele dagpengesystemet, herunder også de selvstændige og honorarmodtagere, er nu kommet med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. En af anbefalingerne er blandt andet at gøre systemet mere fleksibelt. Det betyder, at det kan blive mere attraktivt at tage kortvarige ansættelser og sæsonarbejde, hvilket betyder at systemet ikke længere vil stå i vejen for de, der vil tage sæsonarbejde og korte ansættelser. Denne anbefaling er vi i LandboNord rigtig glade for, da der i landbruget og på fødevarevirksomheder er gode muligheder for at få kortere ansættelser i eksempelvis højsæsonen. Derimod er vi ærgerlige over, at dagpengekommissionen ikke er kommet med anbefalinger på området for selvstændige og honorarmodtagere. På grund af kompleksiteten i dagpengesystemet for disse målgrupper har kommissionen ikke haft den fornødne tid til en grundig gennemgang af området til at vurdere konkrete anbefalinger. Derimod anbefaler kommissionen, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal gennemføre en særskilt gennemgang af regelsættet om selvstændige og honorarmodtagere. Arbejdsgruppen skal blandt andet undersøge og tage stilling til om principperne i dagpengesystemet for lønmodtagere fuldt ud kan gøres gældende for de grupper på arbejdsmarkedet, der ikke er beskæftiget som lønmodtagere. I LandboNord mener vi, at denne gruppe er vigtig at

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

følge og komme med indput til, da det kan have stor betydning for vores selvstændige landmænd og deltidslandmænd, hvad gruppen kommer frem til. Vores socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander, er meget opsat på at komme med input til denne arbejdsgruppe, så vi kan få fokus på, at der er behov for mere gennemskuelighed, ligestilling mellem lønmodtager og selvstændig og bedre social tryghed for den selvstændige landmand. I LandboNord har vi derfor kontaktet SEGES for at gøre opmærksom på arbejdsgruppens betydning og for at gøre opmærksom på, at vores socialkonsulent har mange relevante input at bidrage med, da hun sidder med fingrene i suppen og ved, hvilke udfordringer den enkelte landmand har. I samme ombæring gør Susanne opmærksom på, at det er væsentligt at få tegnet private forsikringer, da det er disse, der skal hjælpe den enkelte landmand, hvis det hele brænder på. Susanne opfordrer derfor til, at man aflægger hende et besøg med henblik på at gennemgå sine forsikringer og sikre sin fremtid. I LandboNord håber vi, at man i arbejdsgruppen kommer frem til et system, som passer til et mere moderne arbejdsmarked, og som sikrer bedre vilkår for selvstændige landmænd og deltidslandmænd.

Renmalkning

i de forskellige malkesystemer

Jeg har arbejdet med mælkekvalitet siden 1993, de første 15 år i det sønderjyske og de sidste 6 år i det nordjyske og Vendsyssel. En del af mit arbejde er at analysere malkningens udførelse i relation til koens fysiologi, malkeanlæg og malkearbejdet. Det har gået fra, at være malkning i bindestalde til malkning i malkestalde, malkekarruseller og automatiske malkesystemer. Men det er stadigvæk samspillet imellem koen, malkeanlæggets opbygning og indstillinger og forberedelsen af koen, der har indflydelse på, hvor succesfuld malkningen er. Den succesfulde malkning er, når koen malkes til at stimulere mælkeydelsen, og malkemaskinen ikke skader patter og yver med risiko for efterfølgende yverinfektioner og højt celletal.

Den sidste del af mælken er meget fedtrig med en fedtprocent på ca. 12, og udgør normalt imellem 10 og 20 procent af den mælk, som er i yveret ved malkningens begyndelse. Renmalkningen vurderes ud fra restmælken i hver yvercisterne umiddelbart efter malkesættet er taget af. Som tommelfingerregel er koen renmalket, hvis der er mindre end 1-2 dl i hver yvercisterne. De mest almindelige årsager til for meget restmælk er, malkesæt som ikke hænger med ens vægt på alle 4 kirtler, et forkert indstillet malkeanlæg og et ikke optimalt malkearbejde. En for stor mængde restmælk medfører fald i mælkeydelsen, og der ses en stigning i antallet af yverinfektioner og kirtler med forandret mælk.

Malkeanlægget skal være indstillet rigtigt, indretningen af malkepladsen og klimaet i malkestalden skal tilgodese koens velbefindende.

I et yver uden infektion sker der ikke noget ved, at der er små mængder mælk efterladt i yveret. Der sker ikke en stigning i nye infektionstilfælde og mælken forandres ikke.

Malkeren skal udføre et roligt og hygiejnisk malkearbejde, som sikrer mælkekvaliteten til mejeriet. Sidst men ikke mindst skal alle mælkens værdistoffer malkes ud og leveres til mejeriet. Mejerierne afregner efter mængde, protein og fedt.

Omvendt hvis der er for meget overmalkning, altså hvis malkesættet ikke tages af når koen er renmalket, vil antallet af infektionstilfælde stige. Årsagen er, at pattens væv ikke er i stand til at eftergive vakuum. Patten bliver hård og misfarvet og spidsen udkrænges.

En rundspørge hos udstyrsleverandørerne omkring indstillingen af de automatiske aftageres indstilling af aftagerniveauet viser, at niveauet typisk er på 300 ml til 700 ml. Indstillingen er højest ved tre daglige malkninger. For at kunne opnå en god renmalkning ved et højt aftagerniveau, er det afgørende med et godt malkearbejde. Koen skal udskille mælkehormonet oxytoxin , der transporteres med blodet til muskelcellerne, der så klemmer alveolerne sammen og presser mælken ud i mælkegangene og ned i yvercisternen. Malkesættet skal påsættes på det rigtige tidspunkt, så mælkens nedlægning bliver refleksaktig og koens fysiologi udnyttes effektivt.

Af kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard, T +45 21725957 E hah@seges.dk

NYANSÆTTELSER 1. november 2015 er Jeanett Bach ansat som juniorkonsulent i ØkonomiRådgivningen.

17. september 2015 er Christian Jensen ansat som skattekonsulent i ØkonomiRådgivningen. Christian er uddannet statsautoriseret revisor og kommer senest fra en stilling hos BDO, hvor han har været siden 2004. Christian var medejer af revisionsvirksomheden Palsgaard & Hansen, som i 2009 blev solgt til BDO. 1. august 2015 kunne Christian fejre 25 års jubilæum i branchen. I LandboNord arbejder Christian med regnskabsudarbejdelse og skatteoptimering for kunderne. Derudover yder han faglig sparring til landmændene, og hjælper dem til se deres virksomhed i et helikopterperspektiv, når de skal skabe klarhed over, hvor det største potentiale er i deres forretning. Christian er 44 år og bosat i Brønderslev.

Jeanett er uddannet cand.merc.aud fra Aalborg Universitet. Hun har de seneste par år arbejdet som controller på Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Jeanett kommer til LandboNord med en masse teoretisk erfaring, som i løbet af de kommende år skal kobles mere og mere sammen med det praktiske arbejde med at rådgive kunderne. Tanken er, at hun på sigt skal være økonomikonsulent. Jeanett ser frem til at skulle tilegne sig det indblik i den enkelte landbrugsvirksomhed, der gør, at hun kan bidrage til at skabe endnu bedre resultater på det enkelte landbrug. Jeanett er 27 år og bosat i Aalborg.

10. november 2015 er Jonna Bach ansat som servicemedarbejder i Fjerritslev. Jonna er 58 år og bosat i Fjerritslev.

1. december 2015 er

Morten Langgaard ansat som afdelingsleder for digitalisering i ØkonomiRådgivningen. Morten er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i regnskab og økonomi, og har herefter suppleret med forskellige efteruddannelser. Morten kommer fra en stilling som specialkonsulent og teamleder på SEGES. Morten er 33 år og bor i Randers.

JUBILÆER KUN 1 .1 0 0 K R . + MOMS

25 ÅRS JUBILÆUM 1. februar 2016 kan inspektør Ole Dahl, fejre 25 års jubilæum.

SUMMAX printer

- kopi, print, scan, fax, farve og netværk HP Officejet PRO 8610 All in One • • • • • • •

Billig i drift Bestil toner direkte hos LandboNord Virker til SUMMAX Vi kan hjælpe med at sætte den op hos dig Kan printe på begge sider Print / scan fra alle computere på dit netværk Pris 1.100 kr. + moms

HØR MERE Carsten Pinderup IT-konsulent Telefon 9624 2486 Mobil 2010 6193 cpi@landbonord.dk Finn Winther Wammen IT-konsulent Telefon 9624 2484 Mobil 2963 2959 fww@landbonord.dk

”Vær forberedt til en kommende ansøgning om tilskud til kvægstalde” Få byggetilladelsen på plads inden ansøgningen om tilskud skal indsendes. Planlæg udviklingen af staldanlægget Igen i 2016 bliver der mulighed for at søge om tilskud til kvægstalde. Brug tiden her i vinter til at blive helt afklaret med, hvilke ændringer/udvidelser, der skal foretages. Hvor er ”flaskehalsene” i staldanlægget? Hvilke dele af staldanlægget er med til at begrænse mælkeproduktionen? Dette udarbejdes før starten på ansøgningsperioden om tilskud til kvægstalde. Gå staldanlægget igennem og se, hvor der kan opnås de største produktionsmæssige fordele. Det kan være i form af højere mælkeproduktion fra anlægget, men det kan også være i form af mere rationelle arbejdsgange, hvorved der frigøres kræfter til at øge mælkeproduktionen. Samtidig overvejer mange opfyldelse af kravene i ”Lov om hold af kvæg”. Det viser

sig nemlig ofte, at afhjælpning af flaskehalse også vil opfylde nogle af kravene i ”Lov om hold af kvæg”. Et par nye øjne på staldanlægget kan medvirke i denne proces og giver ofte nye løsninger. Disse løsninger skal også med i en eventuel miljøansøgning.

Få miljøtilladelsen og byggetilladelsen på plads Vi kender ikke de præcise regler i den kommende ansøgningsrunde. Hvis reglerne ligner reglerne fra 2015, så er det vigtigt, at man har byggetilladelse og miljøtilladelse på plads, inden ansøgningen sendes ind. Der er i skrivende stund megen turbulens omkring behandlingen af ansøgningerne fra 2015. Det tyder på, at man skulle have miljøtilladelse og byggetilladelse på plads inden ansøgningsfristen for at opnå et tilskud. Bliver det på samme måde i 2016, så er det på tide at gå i gang med dette, så de kan være på plads inden næste ansøgningsfrist. Erfaringerne fra 2015 viste, at tiden går hurtigt i ansøgningsperioden. Det kan være svært at nå at tænke tingene ordentligt igennem, inden der skal indsendes

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

Af bygningskonsulent Robert Pedersen, Bygningskontoret NORD A/S

ansøgning om tilskud, og også inden der skal søges om miljøtilladelse og byggetilladelse. Samtidig skal der være tid til, at kommunen kan behandle miljøansøgningen og byggeansøgningen. Det er derfor vigtigt, at få processen sat i gang. Det er langt det billigste at få gennemtænkt ændringerne/udvidelserne, så de er med i miljøansøgningen og byggetilladelsen frem for at skulle til at ændre på dem efter, at man har fået tilladelserne.

Opfordring: – klæd dig selv godt på, så chancerne for tilskud er størst muligt Min opfordring er derfor - brug tiden her i vinter på at planlægge udviklingen af staldanlægget og til at få indsendt byggeansøgning og eventuelt miljøansøgning, så de er på plads, når ansøgning om tilskud skal indsendes. Det er nu blevet muligt at få hjælp (tilskud) til renoveringer og/eller udvidelser af staldanlægget. Benyt disse muligheder, hvis det er aktuelt for dig og din gård. Få ændringerne/udvidelserne passet ind i de overordnede planer for staldanlægget. Og klæd dig selv på, så der er de størst mulige chancer for at modtage tilskuddet.

Af Marianne Fisker, projektleder Collective Impact Jammerbugt Kommune

Collective Impact projekt i Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune er med i opløbet med et projekt mellem Bulbjerg og Svinkløv om at være pilotkommune om jordfordeling med udviklingspotentialer for landbrug og natur. Projektet lanceres under Collective Impact, som betyder kollektiv effekt på dansk. Collective Impact er et uafhængigt arbejde, der finansieres af Realdania.

Collective Impact er en ny arbejdsform, hvor man har fokus på at skabe forandringer i fællesskab. Med jordfordeling kan der skabes bedre løsninger i det åbne land, som gavner landbruget med en bedre bedriftsøkonomi. En ændret anvendelse på arealer kan gavne de rekreative muligheder og skabe flere oplevelser for turister og borgere. I området mellem Bulbjerg og Svinkløv er der store naturområder med muligheder for naturpleje som driftsgren og synliggørelse af de skjulte skatte, som bl.a. de unikke parabelklitter i området. Jammerbugt Kommune skal i samarbejde med rådgivningsfirmaet Orbicon frem til januar 2016 afdække, om der er interesse for en jordfordeling i området. Kommunen bidrager med viden om området og har fra starten af inviteret LandboNord med for at sikre den gode kontakt og dialog.

”Selvom kommunen risikerer at blive fravalgt som pilotkommune i marts 2016, hvor udvælgelsen skal ske, er vi enige om vigtigheden af samarbejdet og dialogen om udviklingsmulighederne i det åbne land, mellem LandboNord, de lokale aktører og kommunen”, sådan udtaler LandboNords kredsformand kreds 3, Frank Andersen og projektleder i Jammerbugt Kommune, Marianne Fisker. ”Siden kommunalreformen har Jammerbugt Kommune arbejdet hen imod en dialogbaseret måde at lave planlægning og lave rammer for udviklingen af det åbne land. Med landbrugsplanlægningen i 2014 har vi skabt rammerne for landbruget, og det er besluttet, at der er plads til landbrug overalt i Jammerbugt Kommune, men at der er forskel på udviklingsmulighederne afhængig af en række forhold, bl.a. områdernes jordbund og nærhed til kyst og fjord”, udtaler Plan og Miljøchef, Gitte Clausen. ”Landbruget har taget godt imod denne planlægning, da den er fornuftig og giver mening. Nu kan vi med et muligt jordfordelingsprojekt sætte handlinger på nogle af de mange ønsker, der er for arealanvendelsen i det åbne land – hvor både landbrug, natur og turismeerhvervet tilgodeses. Dette ser vi som en oplagt chance, som vi har store forhåbninger til skal lykkes”, udtaler formand for Teknik og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding.

på

plakaten Torsdag 7. januar 2016 i Brønderslev Mandag 18. januar 2016 i Brønderslev Torsdag 4. februar 2016 i Fjerritslev.

LandboNord tilbyder Sprøjtebeviskurser i januar og februar 2016 Kurserne starter 8.30 og slutter ca. 16.00. Vær opmærksom på, at fra 26. november 2016 skal man have et gyldigt sprøjtebevis/sprøjtecertifikat for at kunne indkøbe kemi.

Torsdag 10. december 2015 kl. 15–19

Endvidere skal alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hvert fjerde år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat.

Informationsmøde

Sprøjteførere, som deltog i opdateringskursus 2011/2012, skal derfor på kursus inden beviset er 4 år.

Hvilket styreprogram skal jeg vælge til fremtiden – Ny Agrosoft eller Cloudfarms? Cloudfarms og Agrosoft kommer og præsenterer deres programmer. Efter præsentationerne vil der være mulighed til at stille spørgsmål til firmaerne.

Kurserne afholdes som AMU-kursus (kursus nr. 40837) i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Der kan opnås VEU-godtgørelse (tabt arbejdsfortjeneste) til alle kursister i målgruppen, f. eks. landmandsuddannelse, grønt bevis, grønt diplom og agrarøkonom.

Program 15.00 – 15.05 Velkomst 15.05 – 16.20 Cloudfarms præsenterer deres program 16.20 – 16.25 Pause 16.25 – 17.40 Agrosoft præsenterer deres program 17.40 – 18.30 Spørgsmål 18.30 – 19.00 Sandwich

Prisen er 110 kr. i deltagerbetaling og 640 kr. for forplejning og kursusmateriale.

Agrosoft og Cloudfarms

Seneste tilmelding er tirsdag 8. december til LandboNord, tlf. 9624 2424. Arrangør SvineRådgivningen

Lørdag 16. januar 2016

Krydsningsdyr Relevant i forhold til kødkvæg – slagtekalve, men også malkekvæg. Kødkvægsudvalget

Fredag 22. januar 2016 kl. 09.30

Spændende dag med besøg på Ålestrup Avlsstation Bestyrer Jan Boyer viser rundt. Dernæst besøger vi slagteriet i Ålestrup. Her ser vi slagteriet og hører om fremtiden for Dansk Oksekød.

Torsdag 28. januar 2016 kl. 09.30 – 15.00

Årsmøde KvægRådgivningen på Nordjyllands Idrætshøjskole

Beretning ved formand for Kvægudvalget, Ole Larsen, og chefrådgiver Anne-Mette Søndergaard efterfulgt af faglige indlæg. Efter middagen vil der være et kulturelt indlæg. Tilmelding senest torsdag den 21. januar 2016 på telefon 9624 2424. Pris 350 kr. ekskl. moms. KvægRådgivningen

Slagteriets dyrlæge viser os diverse slagtefund. Nærmere informationer følger, men reserver allerede nu datoen til dette spændende arrangement. Tilmelding senest mandag 18. januar 2016 til LandboNord, tlf. 9624 2424. LandboNords kødkvægrådgivning

Leder i landbruget – gå forrest i virksomheden Kursus hos LandboNord i Brønderslev samt hos LMO i Hinnerup Har du et skarpt blik for dine medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer? Med uddannelsen Leder i Landbruget udvikler du dig både som leder og menneske til fordel for dig selv, dit team og virksomhedens effek tivitet. Forløbet består af otte kursusdage og udarbejdelsen af en DiSC profil. Hvis du ønsker papir på dine leder egenskaber, kan du afslutte med en mundtlig eksamen. Uddannelsesforløbet Modul 1: 26. og 28. januar 2016 Modul 2: 2. og 9. februar 2016 Modul 3: 25. februar og 1. marts 2016 Modul 4: 7. og 8. marts 2016 Eksamen: 17. eller 18. marts 2016 Pris: 15.940 kr. ekskl. moms. Prisen er inklusiv DiSC personprofil med individuel feedback samt forplejning. Du skal regne med ca. 375 kr. ekskl. moms for bogen ”Ledelse i praksis”. Der er mulighed for at søge SVU tilskud til uddannelsen. Kontakt evt. chefkonsulent Merete L. Andersen, mobil 2010 6194, for yderligere oplysninger.

Torsdag 28. januar 2016 kl. 19.30

Planteavlsmøde

på Vester Hjermitslev Kro, Krostien 2, Vester Hjermitslev Planteavlsmøde, hvor aktuelle forsøgsresultater, erfaringer fra 2015 og udfordringer for planteavlerne i den kommende vækstsæson vil blive behandlet. DLG er vært ved kaffen, og de har et indlæg vedr. planteavlen 2016 set fra deres synspunkt. Alle er velkomne. Kreds 4 og PlanteRådgivningen

Opstartsmøder for ERFA-grupperne • Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 9.30-13.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

• Tirsdag den 9. februar 2016 kl. 9.30-13.00 å Pavillion Christiansminde, Kristiansmindevej 34, p 9670 Løgstør. LandboNords PlanteRådgivning holder opstart for Erfagrupperne for den kommende vækstsæson. Mødet er gratis for de planteavlere, der er med i en Erfa-gruppe. For deltagere, der ikke er med i en Erfa-gruppe er prisen 300 kr. ekskl. moms.

Fredag 29. januar 2016 kl. 09.00 – 15.00 (der er kaffe fra kl. 08.45)

Tilmelding på 9624 2424 eller www. landbonord.dk senest kl. 10.00 dagen før mødet.

Årsmøde LandboNord Svinerådgivning

Har du spørgsmål til ERFA-grupperne er du velkommen til at ringe til Margith Laugesen på tlf. 9624 2589.

på Nordjyllands Idrætshøjskole Beretning ved formand for Svineudvalget, Torben Farum, og chefkonsulent Merete L. Andersen efterfulgt af faglige indlæg. Efter middagen vil der være et fagligt indlæg samt et kulturelt indlæg. Tilmelding senest mandag den 25. januar 2016 på telefon 9624 2424. Pris 350 kr. ekskl. moms. LandboNord Svinerådgivning

Onsdag den 10. februar 2016 kl. 9.00 – 15.00

ØkonomiRådgivningens Årsmøde 2016 på Nordjyllands Idrætshøjskole

Formand for økonomiudvalget Martin Andreasen og chefkonsulenten aflægger beretning, hvorefter der vil være forskellige faglige indlæg, samt præsentation af dugfriske regnskabsresultater for 2015 og prognose for 2016 for de enkelte driftsgrene. Dagens afsluttes med et kulturelt indlæg. Tilmelding senest fredag den 5. februar 2016 på telefon 9624 2424. Pris 350 kr. ekskl. moms. ØkonomiRådgivningen

Torsdag 11. februar 2016 kl. 18.00

Årsmøde i LandBo-udvalget, kødkvægs- og deltidsudvalget på LandboNord Brønderslev Reserver aftenen, der bliver gode oplevelser og mulighed for indflydelse. LandBo-udvalget, Deltids- & Kødkvægsudvalget

Onsdag den 17. februar 2016 kl. 18.30

Kredsårsmøder i LandboNord • Kreds 1 Hjørring Kro • Kreds 2 Lendum Kro • Kreds 3 Klim Bjerg • Kreds 4 LandboNord, Brønderslev • Kreds 5 Hjallerup Kulturhus På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der startes med spisning efterfulgt af beretning ved kredsformanden. Der er valg til kredsbestyrelsen. Tilmelding er ikke nødvendig. LandboNord

Tirsdag den 1. marts 2016 kl. 14.30-17.30

Har du udenlandske medarbejdere ansat?

på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev Vi holder møde for landmænd og andre virksomhedsledere, der har udenlandske medarbejdere. Her sætter vi fokus på reglerne for udenlandsk arbejdskraft og de faldgruber, du skal være opmærksom på som arbejdsgiver. På mødet får du også inspiration til, hvordan du sikrer en god opstart for udenlandske medarbejdere, og en landmand fortæller om sin succes med at have udenlandsk arbejdskraft ansat. På programmet er blandt andet • Arbejds- og opholdstilladelse • Skatteregler • Løn- og arbejdsforhold • Sådan sikres en god indkøring af nye medarbejdere • Succes med udenlandske medarbejdere Tilmelding senest den 26. februar 2016 på www.landbonord.dk eller til Anni Jensen på 9624 1881. Pris: 150 kr. pr. deltager.

Torsdag den 17. marts 2016 kl. 18.00

LandboNords generalforsamling på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg. Der er spisning fra kl. 18.00 og god lejlighed til at tale med dine kolleger. Kom og gør din indflydelse gældende og deltag i debatten. LandboNord

LandboNord Svinerådgivning

Årsmøder 2016 - sæt kryds

SÆT KRYDS I KALEND ERE

Datoerne for årsmøderne i Kvæg-, Svine- og ØkonomiRådgivningen er nu fastsat: KvægRådgivningen Torsdag den 28. januar 2016

SvineRådgivningen Fredag den 29. januar 2016

PRAKTISK INFO Kvæg-, Svine- og Økonomiårsmøderne bliver holdt på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Læs mere om møderne på www.landbonord.dk i begyndelsen af det nye år.

ØkonomiRådgivningen Onsdag den 10. februar 2016

Foreningen for Plantning og Landskabspleje Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Hjørring kommune afholder

GENERALFORSAMLING mandag den 7. marts 2016 kl. 19.30 i Vrensted Forsamlingshus Dagsorden ifølge vedtægterne.

Foreningen for Læplantning og Landskabspleje i Jammerbugt kommune og Hanes afholder

GENERALFORSAMLING

mandag den 22. februar 2016 kl. 19.30 hos Niels Erik Larsen, Søndergårdsvej 35, Fristrup, 9440 Aabybro

Bestyrelsen Dagsorden ifølge vedtægterne. Bestyrelsen

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Brønderslev Kommune afholder

GENERALFORSAMLING

tirsdag den 16. februar 2016 kl. 14.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Foreningen for Plantning og Landskabspleje i Nordøstvendsyssel afholder

GENERALFORSAMLING

Tirsdag den 1. marts 2016 kl. 19.00 hos Jørgen Hansen, Bjørnsigvej 2, Frederikshavn

Dagsorden ifølge vedtægterne. Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før generalforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Regnskab og vedtægter kan rekvireres 14 dage før generalforsamlingen hos LandboNord, tlf. 9624 2589. Bestyrelsen

Bestyrelsen

LANDINSPEKTØRFIRMAET

BIRK & BOE I/S GRUNDLAGT 1818

Følg foreningen LandboNord på Facebook I efteråret har foreningen LandboNord lanceret sin egen facebookside. På siden vil vi løbende holde vores følgere opdateret på, hvilke initiativer der er i gang i forbindelse med LandboNords foreningspolitiske arbejde. Der vil løbende blive lagt billeder, videoer og tekst ud, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvad der rører sig i foreningen. Vi opfordrer dig derfor til at ”like” siden, som du finder via linket

www.facebook.com/landbonord

landbrugssager • jordfordelinger markplaner • GPS målinger

Tlf. 9892 1600 Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag 27. januar 2016 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Arne Jensen kommer og fortæller om, sin tid med butikken ”Arne J”. Arne har været en dygtig forretningsmand – og et kendt navn i byen. Pris for kaffe 25 kr.

Onsdag 24. februar 2016 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Jette Ramskov, Centerleder i Brønderslev kommune, kommer og fortæller. Jette Ramskov er leder på Elmehøj og Hellevadlund samtidig er hun meget politisk engageret. Hun værdsætter de ældre, og der skal altid være plads til, de kan deltage. Pris for kaffe 25 kr.

Onsdag 3. februar 2016 kl. 9.30

Vi mødes hos Sørens Køreskole

Onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.00

Generalforsamling

Vestergade 47 , 9700 Brønderslev

på Landboskolen Danmarksgade 1. Brønderslev

Søren vil give et kursus og vise film om væsentlige regler i trafikken.

Seniorklubben er vært med 2. stk. smørrebrød + øl og vand.

Der bliver serveret kaffe med brød. Der skal ske tilmelding senest 27. januar.

Derefter generalforsamling, dagsorden iflg. vedtægter. På valg er Jens Andreasen og Kirsten Aagaard, og begge modtager genvalg.

Pris 25 kr. (Max 34. pers.)

Kaffe og kage. Derefter kommer Kurt Jørgensen fra Danske familiebrug, giver et bud på et meget relevant emne ” Hvor er vi, og hvor er vi på vej hen i dansk landbrug.”

Tirsdag 16. februar 2016 kl. 9.30

Højskoledag på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, Sæby Afholdes sammen med Frederikshavn – Hjørring Seniorklubber. Dagen starter med kaffe og brød.

Foredrag med tidligere journalist JØRGEN PYNDT, kendt fra TV2/Nord ”Fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland ” Frokost.

Foredrag med NIS BOESDAL. Danmarksmester i fortællekunst. ”Klap hesten og nyd udsigten” Kaffe og afslutning. Entre 250 kr. Tilmelding senest mandag den 8. februar Bus fra Bowlinghallen kl. 8.30 (pris 50 kr. - skal bestilles ved tilmelding).

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag den 15. december 2015 kl. 13.30

Advent-/julearrangement

Tirsdag den 16. februar 2016 kl. 9.30

Højskoledag

på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, Sæby Se omtalen under Brønderslev Seniorklub. Tilmelding senest tirsdag den 8. december.

på Halvorsminde Medstifter af Hjørring Sommerspil og tidligere dirigent for DRPigekoret, Kaj Nørholm, Hjørring, vil igennem sang og fortællinger få os i den rette julestemning. Entre inkl. gløgg, æbleskiver og kaffe: 50 kr.

Tirsdag den 1. marts 2016 kl. 13.30

Rejsedag/informationsmøde på Halvorsminde

Tilmelding senest tirsdag den 8. december. Der afholdes om turen til Island den 27. juni – 4. juli 2016 med Mols Rejser. Alle er velkommen. Tilmelding senest tirsdag den 23. februar.

Tirsdag den 19. januar 2016 kl. 13.30

Fuck Janteloven – Her Kommer X-Factor-Loven på Halvorsminde Foredrag ved samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen. Johannes Andersen er en meget benyttet foredragsholder inden for emnerne: Unge, tendenser og samfund. Han bliver også ofte citeret i medierne. Hans foredrag rammer bredt, og han forstår at formidle budskabet på en både oplysende og underholdende måde. Entre inkl. kaffe 100 kr. Tilmelding senest tirsdag den 12. januar.

Tirsdag den 15. marts 2016 kl. 17.00

Generalforsamling og Foreningens 20 års jubilæum på Halvorsminde Vi mødes i gymnastiksalen kl. 17.00, hvor der er opvisning af Halvorsmindes gymnastikhold.

SYD-ØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB Onsdag den 20. januar 2016 kl. 19.00

Bestyrelsesarbejdet i Arla i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup.

Derefter generalforsamling i foredragssalen kl. 17.30. Dagsorden iflg. vedtægterne. På valg er Hans Mikkelsen og Annette Dissing.

Mælkeproducent, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem og nu bestyrelsesmedlem i Arlas bestyrelse Torben Myrup, Højager Års.

Derefter spisning og underholdning, og vi slutter af med kaffebord. Entre m/spisning 50 kr.

Torben Myrup fortæller om bestyrelsesarbejdet i Arla og Arla som global virksomhed.

Tilmelding senest tirsdag den 8. marts

Pris: 75 kr. pr. person inkl. kaffe. Tilmelding til LandboNord senest fredag 15. januar kl. 12.00.

Tirsdag den 19. april kl. 13.30

Besøg på Hjørring Produktionsskole Hirtshalsvej 271, Hjørring Vi får en rundvisning på værkstederne. Kaffe i kantinen, hvor formanden Kathrine Jensen og forstander Birgitte Hejbøl orienterer om skolen og arbejdet med at gøre unge mennesker uddannelsesparate. Entre inkl. kaffe 40 kr. Tilmelding senest tirsdag den 12. april 2016.

Maj

2-dags tur til Sjælland Sidst i maj arrangeres der en 2-dags tur til Sjælland med fx Cirkus Revyen – Bakken/Korsbæk, Roskilde Domkirke og en bisonfarm. Dato og pris vil blive oplyst senere.

Tirsdag den 16. februar 2016 kl. 19.00

Ordinær generalforsamling 2016 i Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup Dagsorden ifølge vedtægterne. Seniorklubben er vært ved et lettere traktement. Efter generalforsamlingen fortæller formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, Ingstrup om Bæredygtigt Landbrug og baggrunden for organisationen. Tilmelding til LandboNord senest fredag 12. februar kl. 12.00 af hensyn til traktementet.

Onsdage fra kl. 14.00 – kl. 15.30

Bowling

Vi mødes i Bowlinghallen, Ringvejen 10, Hjørring, til en bowlingdyst, samt kaffe og samvær. Der er ingen tilmelding. Pris pr. gang 55 kr. Yderligere oplysninger kan fås hos Povl Hansen, tlf. 9898 8610 eller Svend Erik Hansen tlf. 9899 8190.

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB Onsdag den 16. december 2015 kl. 14.00

Adventsmøde på Knivholt Frank og John Hejslet kommer og underholder. Pris 75 kr. Tilmelding senest fredag den 11. december 2015.

7/1, 21/1, 4/2, 18/2, 3/3, 17/3, 31/3-2016

Bowling begynder

Onsdag den 20. januar 2016 kl. 14.00

Billedforedrag med Søren Hoff Brøndum på Knivholt ”Når svigerfar er hovedjæger ” et foredrag om Amazonas, Schuarindianerne og det at være gift med junglen. Pris 75 kr. Tilmelding senest fredag den 15. januar 2016.

Tirsdag den 16. februar 2016 kl. 09.30

Højskoledag på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, Sæby Se omtale under Brønderslev Seniorklub.

Tirsdag den 1. marts 2016 kl. 18.00

Generalforsamling på Knivholt Foreningen er vært ved en let anretning og kaffe.

HAN HERRED

SENIORKLUB Fredag den 15. januar 2016 kl. 18.00-24.00

Nytårsfest

hos Kultur-/Seniorcentret Der serveres en 3-retters buffet samt natmad. Drikkevarer til rimelige priser. Musik ved Martin. Pris 220 kr. Tilmelding til Thorkild Gade. Tilmelding på tlf. 9821 5058 / 6064 4058 senest 7. januar 2016.

Torsdag den 14. april 2016 kl. 19.00

Hanne Bech Hansen hos Kultur-/Seniorcentret

Her vil forhenværende politidirektør ved Københavns Politi Hanne Bech Hansen fortælle om det at være “skydeskive” for al kritik af politiet og dets arbejde. Pris 75 kr. inkl. kaffe/te med tilbehør. Alle er velkomne.

Torsdag den 18. februar 2016 kl. 19.00.

Petra Westra

hos Kultur /Seniorcentret Her vil Petra Weftra fra Tranum Enge fortælle om sig selv, som den syngende hollænder samt orgelspillende og medhjælpende hustru. Pris 50 kr. inkl. kaffe/te med tilbehør. Alle er velkomne.

Torsdag den 10. marts 2016 kl.19.00

Generalforsamling hos Kultur-/ Seniorcentret

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der underholdning ved Ølands Karlekammerkor.

Team Fjerkræ

- rådgivning, der flytter dine resultater I LandboNord har vi en alsidig rådgivningspalette, der står klar til at møde dine behov som fjerkræproducent. Det gælder for økonomi, foder, miljø, energi og ikke mindst tilskuds- og skatteregler. Tjek på økonomien og læg en strategi • Etablering og investering • Budget, årsrapport og benchmarking • Finansiering • Strategien for din virksomhed – også skatten

Niels Horne Svendsen

Få miljøgodkendelsen i hus •R ådgivning ved etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold eller stalde •B eregninger af projektet •U darbejdelse af miljøansøgningen Opnå den rette foderløsning •M ål om bedst mulige produktionsresultater •U vildig vurdering af pris, kvalitet og krav til foderet i din produktion

Søren Peider Hansen

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

Ole Juhl Pedersen

Spar på energien • Overblik over energiforbrug • Identificerer mulige besparelser • Ansøgning om tilskud til energibesparende tiltag • Salg af energibesparelser for 45 øre pr. kWh. Tilskudsmuligheder • Hvilke muligheder netop nu • Udarbejdelse af ansøgning • Hjemtagelse af tilskud

Anna Birgitte Thing

Peter Jakobsen

Mit landbonord - december 2015