Mit landbonord december2017

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

|

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #04 // DECEMBER 2017

JAGT PÅ FORBEDRET INDTJENING I 2018 NYT FRA SKATTEGRUPPEN OM SALG, GAVER OG PENSION

Thomas Bertram Årets Unge Landmand SIDE 6

INDHOLD Jobvideoer når ud til flere potentielle kandidater

Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 5

Landmand sparede kollegaer for millionregning

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 22

Kommunikationskonsulent

Minister lovede at følge op

Kristina Krogh Jensen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren Greve Olesen (Planter) Louise Rødkær Hermansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 23

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring (Kundechef) Jonas Sølund Buus (Praktikant)

Jordfordeling kan være nøglen til en bedre økonomi

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

SIDE 32

LandboNord Planteavl / miljø

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tlf. 96242424 Fax. 98242429

00

2000 2000 meter meter

Dato: 07.11.2017 / 11:48:24

LandboNords hvedestrategi gav konkurrenterne baghjul

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 12. marts, 2018.

J.Nr. Målforhold: 1:40000 Init.: hkr

SIDE 43

FORSIDEN:

Thomas Bertram blev kåret til Årets Unge Landmand 2017 på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november.

2

Næste generation

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

står klar Det er langt fra alle unge mennesker, som kan gå den traditionelle vej, når de vil etablere sig som landmænd. Det kræver ofte en særlig vilje, kreativitet og gåpåmod at finde finansiering. Det lykkes heldigvis i de fleste tilfælde for dem, som vi hjælper gennem et af vores etableringsforløb, hvor LandboNord tilbyder op til 18 timers gratis rådgivning.

I dag kommer der ikke bare en ung landmand, og køber ejendommen af sig selv.

I dag er kravene anderledes, og man skal arbejde sig ind i et ejerskifte med de rette rådgivere. Det er rådgivere, som evner at give den rigtige sparring, kan belyse økonomien før, under og efter et ejerskifte - og hjælpe til med at holde fokus på de vigtigste ting.

Dygtige unge landmænd

Unikt sammenligningsgrundlag

Ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november i Herning var to af vores kunder: svineproducent Thomas Bertram og mælkeproducent Andreas Grud blandt de fire finalister, som kæmpede om titlen Årets Unge Landmand.

Den flotte titel gik til Thomas Bertram, som vi gennem det seneste år har fulgt i en artikelserie her i bladet. Stort tillykke til både Thomas og Andreas med de flotte resultater.

Tænk anderledes I LandboNord holder vi løbende etableringsaftener for kommende selvstændige landmænd. Et af budskaberne til dem er at tænke anderledes – præcis som Andreas og Thomas er lykkedes med. Ud med den traditionelle tankegang og ind med en anderledes tilgang til områder som ejerstruktur og produktion.

Også krav til den ældre generation Men den tankegang gælder ikke kun for de nyetablerede landmænd. Det gælder også for dig, som overvejer et ejerskifte.

I LandboNord er ejerskifterådgivning et af de indsatsområder, hvor vi har samlet et stærkt hold af rådgivere.

I dette nummer af Mit LandboNord vil der igen være mulighed for at blive inspireret.

Der er blandt andet seneste nyt om LandboNord KvægRådgivnings benchmarking af VideoAnalyser. I KvægRådgivningen er der de seneste to år lavet over 100 analyser. Det giver et helt unikt sammenligningsgrundlag til at identificere indsatsområder i stalden, som ofte gør en stor forskel på bundlinjen.

og foreningen LandboNord har en side på Facebook. Her i bladet har vi samlet et lille udpluk af de opslag, som hitter i øjeblikket.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, eller du er blevet inspireret til at høre mere.

Med venlig hilsen Uffe Bertelsen, Adm. direktør LandboNord

Ingen hellige køer i 2018 Bundlinjen er også i fokus i artiklen om jagten på forbedret indtjening i 2018.

Her kommer vores hold af driftsøkonomer med et par bud på, hvad de vil udfordre jer kunder på, når vi ser ind i 2018. Hvis virksomhedens økonomiske potentiale skal udfordres, må der populært sagt ikke være nogle ”hellige køer” på bedriften.

Aktivitet på Facebook I LandboNord er en af vores ambitioner at være der, hvor vores kunder er. Blandt andet på Facebook, hvor du har mulighed for at få et indblik i hvilke initiativer, vi har i gang. I dag har fagrådgivningerne i LandboNord syv sider og to grupper –

#04 // december 2017

3

Dansk Landbrug fik stor ros

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

på delegeretmødet Vinteren nærmer sig efter en våd høst og et ekstremt vådt efterår, der ikke er set magen til siden 1987. Det har som dengang sat et præg på, hvor mange efter- og vinterafgrøder, der har kunnet etableres og den sædvanlige debat om dispensation for etablering af efterafgrøder, antal zoner i Danmark og hvorfor det kommer bag på ministeriet hvert eneste år. Værst er det sådan set, at de vinterafgrøder, der er etableret heller ikke alle steder ser for godt ud.

Men høsten var bedre end set i mange år og dermed fik landbrugspakken vist, at den virker. Men selvfølgelig vil vores modstandere forsøge at piske en useriøs stemning op omkring de seneste klorofyltal fra en rapport, der ikke er offentliggjort endnu lige her til sidst i valgkampen.

Så endnu engang viste en eller flere i embedsværket, at de har problemer med at forstå deres arbejdsopgave. Embedsmænd skal være loyale og ingen politisk holdning have på deres arbejde, da de er ansat af hele Danmark og ikke kun af dem, de deler politisk overbevisning med. Så her ligger der stadigvæk en stor opgave for ministeren at finde frem til dem, der blandt de 1000 medarbejdere modarbejder den politiske dagsorden, og som ikke overholder deres tavshedspligt.

Dansk Landbrug skal stå sammen Statsminister Lars Løkke Rasmussen og miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen roste vores erhverv på delegeretmødet i Herning den 8. november.

De var stolte af vores gode varer, når de rejste rundt i verden for at hjælpe med at lave nye handelsaftaler og øge eksporten af danske landbrugsvarer.

Delegeretmødet i Herning blev afholdt uden valg i år, og da de økonomiske og politiske vinde er erhvervet bedre stemt end set meget længe, var det især frem-

4

tidens landbrug, der var sat tid af til at debattere. Emner som fremtidens trends, forbrugere og udvikling indenfor verdens befolkning var til debat samt, hvad digitaliseringen kan føre med sig af fordele og ulemper for danske landmænd. Desuden handlede flere indlæg fra delegerede om sammenholdet i Dansk Landbrug, som også Søren Pind opfordrede til, hvis vi ønsker mere gennemslagskraft politisk.

Der var også opfordringer til samling af rådgivninger og landboforeninger for at optimere den politiske såvel som rådgivningens indsats, således at den viden, der skabes på SEGES, når endnu hurtigere ud på staldgang til gavn for landmændenes bundlinje.

Men der blev også tid til at fortælle regeringen, at vi stadigvæk er et godt stykke væk fra lige rammevilkår med vores nabolande, og at vi som med landbrugspakken vil levere, hvis der kommer yderligere forbedringer af vores rammevilkår. Pesticidafgifterne er eksempelvis på 600 mio. kr., som ingen andre lande har. Endvidere truer vandplanerne stadig, selvom miljøog fødevareministeren på regionsmødet i Åbybro lovede, at det ikke bliver på hans vagt, at der bliver landmænd, der må lukke deres produktion på grund af vandområdeplanerne.

Men med adskillige rapporter omkring planernes konsekvenser og de syv synder har SEGES igennem længere tid vist, at planerne ikke er fagligt korrekte, og at det vil få meget store konsekvenser, hvis de implementeres, som de ligger nu.

Desuden er der jo stadigvæk et godt stykke vej til, at krisen i landbruget er ovre. Rentestigninger kan også være på vej, fordi der er opgangstider i resten af Danmark og heraf også mangel på arbejdskraft. Snart kommer der også en klimaregulering, så der er som altid nok at bekymre sig over. Deraf kan man også

konkludere, at det stadig er ekstremt nødvendigt, at vi står sammen i vores erhverv og bakker op omkring det store arbejde, der skal laves i landboforeningerne for at der fortsat kan drives landbrug på en rentabel måde i Danmark og gerne på en endnu mere rentabel måde.

Størst mulig synlighed Lokalt i LandboNord har vi arbejdet meget med arbejdskraft, vandplaner, vandløb, image og skolekontakt, således at skolebørn får mulighed i endnu højere grad end før at komme ud og se et landbrug. Vi har afholdt Åbent landbrug, stået i Fårup sommerland i efterårsferien og fortalt om landbrug, vi har afholdt 2 dyrskuer og deltaget i stort set alt, der kan relateres til landbrug og været med til at præge debatten i den rigtige retning.

Endvidere har vi haft en tæt kontakt til kommunerne, således at de hele tiden husker at være imødekommende og have et konstruktivt og positiv syn på landbrug i deres kommune. Det arbejde vil fortsætte så længe, at der er opbakning, og den seneste opgørelse viste, at LandboNord ligger med en tilbagegang på medlemmer på 0,3 % mod 4,1 % på landsplan.

Til slut vil jeg takke alle medlemmerne for opbakningen og så minde om 2 gode historier her på det seneste. Et af vores nye medlemmer, Thomas Bertram fra Jerslev, vandt prisen som årets unge landmand på delegeretmødet i Herning. Stort tillykke til Thomas. Der skal også lyde et stort tillykke til alle de landmænd, der ligger i det gamle Nyfors område, der nu er kommet under SE - I har takket være Jens Peter Jensens store indsats samlet fået 45 mio. kr. tilbage i julegave.

Glædelig jul og godt nytår Med forhåbning om endnu et fornuftigt økonomisk og politisk år, ønskes I en glædelig jul samt et godt nytår.

JOBVIDEOER

Ny form for

Af svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

jobannonce I LandboNord er vi begyndt at lave en ny type jobannonce. Vi kombinerer den traditionelle skriftlige jobannonce med en ”jobvideo”.

På jobvideoen får man mulighed for at fremvise billeder fra stalden og de øvrige omgivelser. Man kan fortælle noget mere om, hvad det er for et job, man ønsker besat, samt hvad man som arbejdsgiver kan tilbyde. I nogle tilfælde er der også optaget video med drone fra ejendommen. Det er en enestående mulighed for at vise arbejdspladsen frem og tiltrække nogle medarbejdere, som måske ikke ellers ville have fået øjnene op for, at der var en jobmulighed.

Videoerne bliver lagt ud på Facebook, hvorfra de kan deles. De videoer, der har været lagt ud indtil videre har været meget populære. De bliver delt af mange, får mange positive kommentarer og når langt omkring. Vi har set, at videoerne når ud til op mod 30.000 personer, hvor et traditionelt jobopslag måske når ud til 3.000 personer.

Er dette så fremtidens måde at rekruttere medarbejdere på? Vi tror ikke nødvendigvis, at det er den måde, alle skal rekruttere folk på. Det afhænger for det første af, hvem der er ens målgruppe, og for det andet er det vigtigt, at man som arbejdsgiver har lyst til at stå foran et kamera og kan sælge sig selv. En jobannonce handler jo reelt om at sælge sig selv og sin arbejdsplads. Arbejdsløsheden i Nordjylland er nu på et meget lavt niveau. Derfor skal man, når man søger medarbejdere være målrettet i sin søgning og overveje dels, hvordan man kan nå ud til sin målgruppe og dels, hvad der skal få den gode/ dygtige medarbejder til at søge netop det job, man kan tilbyde.

Et eksempel fra en af vores jobvideoer, hvor man kan se, at videoen efter en uge er blevet delt 93 gange og nået ud til 20.999 personer. Videoerne når helt klart længere ud end et traditionelt jobopslag.

#04 // december 2017

5

ÅRETS UNGE LANDMAND

Delegeretmøde Tænk i løsninger, opbyg relationer og dan interessefælleskab. Det var nogle af de overskrifter, der var på delegeretmødet i Herning, hvor en af LandboNords delegerede, Thomas Bertram, blev kåret til Årets Unge Landmand.

Onsdag den 8. og torsdag den 9. november var ca. 400 delegerede samlet til delegeretmøde i Herning, hvor både statsministeren, miljø- og fødevareministeren og forskningsministeren var til stede. LandboNord deltog med 22 motiverede og engagerede delegerede.

Derudover var der som noget nyt på delegeretmødets anden dag inviteret mere

end 100 kommende unge landmænd, alle agrarøkonom-studerende fra otte landbrugsskoler.

Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, lagde ud med sin beretning, hvor han især kom ind på den kolossale udvikling, der er sket indenfor landbruget, hvor ny teknologi spiller en kæmpe rolle. Martin garanterede, at fødevareerhvervet kan gøre det endnu bedre i fremtiden, hvis tre forudsætninger opfyldes; rammevilkårene skal tages alvorligt, vi skal være parate til at udvikle os og udnytte denne nye teknologi, og vi skal pleje vores stolthed og optimisme. Desuden henviste Martin til, at landmændene kan være godt tilfredse med regeringen. Eksempelvis nævnte han, at PSO-afgiften er fjernet, mens landbrugspakken giver landmændene lov til at gøde mere, hvilket allerede har resulteret i større høstudbytter og højere kornkvali-

tet. Dette var en god indledning til næste taler på podiet, som var statsministeren.

Han fik efter sin tale et kæmpe bifald, hvilket blandt andet kom på baggrund af hans udtalelse om; at der findes intet sted på denne klode, som kan levere så gode og sikre fødevarer som Danmark. Sådan er det, og det fortjener respekt. Derfor er jeg stolt af det slægtsskab, der stadig er mellem Venstre og dansk landbrug.

Stemningen var således høj i salen, og der var en god og konstruktiv debat efter oplæggene. Fem af LandboNords delegerede var på podiet med korte indlæg om sikkerhed, overskudsenergi, små lokale producenter/fødevarenetværk, samarbejde med andre parter, samt hvordan man som medlem i samarbejde med foreningen kan få en sag sat højt op på dagsordenen. LandboNord fik således sat sit aftryk på debatten i salen.

På delegeretmødets første dag blev Landbrugets Arbejdsmiljøpris desuden uddelt. LandboNord er medsponsor på prisen, da fokus på sikkerhed og på at undgå ulykker i landbruget er et højaktuelt og vigtigt emne, som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Et godt netværk I løbet af de to dage var der rig mulighed for at få talt med hinanden og med kollegaerne rundt omkring i landet.

Dette giver de delegerede en rigtig god fornemmelse for, hvad der rører sig i andre dele af landet, og hvad det er for nogle udfordringer, man bokser med.

LandboNord havde både unge og mere garvede delegerede med, og en af de unge, svineproducent Ole Mathiasen, fik blandt andet følgende ud af at deltage i delegeretmødet:

Thomas Bertram modtager prisen: Årets Unge Landmand 2017.

6

– Det her var mit første delegeretmøde, så jeg brugte det til at se, hvad det

2017 egentlig gik ud på. Mange af de garvede delegerede ved jo, hvad det drejer sig om, og de har et kæmpe netværk fra hele landet. Debatten viste, at lige så forskellige problemer, vi tumler med regionalt, lige så mange er vi fælles om.

Debatterne gav derfor et godt indblik i, hvilke udfordringer vi står overfor, og det er fedt, at panelet tager vores udfordringer med hjem. Jeg synes, det var alletiders at ministrene mødte op, for så føler man, at erhvervet har betydning. Det var faktisk også rigtig godt at deltage i spisningen om aftenen, for der er stemningen lidt mere løssluppen, og man kan netværke uden at være alt for alvorlig.

Der skal lyttes og tænkes i løsninger På delegeretmødets 2. dag var der mulighed for at deltage i 3 forskellige sessioner. En af sessionerne handlede om interessevaretagelse, og her var forskningsminister, Søren Pind, en af indlægsholderne. Han var inde på, at noget af det allervigtigste for at få ting til at lykkes, er, at danne relationer, som skal plejes og vedligeholdes. Relationer medfører alliancepartnere, som er nødvendige for at få ting gennemført.

Der skal tænkes i løsninger, og der skal lyttes, for ellers kommer man ikke langt med sine synspunkter. For LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling var Søren Pinds oplæg fuldstændig på linje med den arbejdsform LandboNords forening lægger for dagen;

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Årets Unge Landmand På andendagen blev prisen for Årets Unge Landmand desuden uddelt, og denne pris gik til en af LandboNords delegerede, 27-årige Thomas Bertram fra Brønderslev. Thomas fortæller her, hvad han synes, der er vigtigt at have fokus på som ung land-mand, og hvad han har fået ud af at deltage i delegeretmøde: – Der skal være mere fokus på rentabilitet i landbruget, vi tjener for lidt, og det skal man være opmærksom på som ung landmand. Derudover er rammevilkårene og eksempelvis vandplanerne relevante emner, som vi skal have fokus på at synliggøre og drøfte, og heldigvis er vores foreninger godt i gang med at arbejde med disse emner.

Det var et rigtigt godt delegeretmøde og sjovt at være med til, dog kan der måske

laves små ændringer, så det rykker mere på førstedagen. Det kunne eksempelvis være oplagt med flere emner, der kan diskuteres og drøftes i små grupper for at komme frem til mere konkrete løsninger.

På den måde ville jeg føle, at jeg kunne bidrage lidt mere selv og være med til at drøfte, hvilke løsninger der kan være på forskellige problemer. Lidt ligesom på anden dagen – gerne mere af det. Selvfølgelig er jeg rigtig glad for at få prisen som Årets Unge Landmand, for det er et stort skulderklap at blive anerkendt for det, man går og laver på sin bedrift.

LandboNord ønsker selvfølgelig Thomas rigtig stort tillykke med prisen, som er fuldt fortjent. Alt i alt et rigtig godt og inspirerende delegeretmøde, og LandboNord vil gerne takke de 22 delegerede for deres indsats og ser frem til delegeretmøde 2018.

– I foreningen arbejder vi netop med at danne alliancepartnere for at få flere til at synes om vores erhverv. Vi forsøger at bidrage og komme med forslag og løsninger, for det gør, at vi bliver taget seriøst, og at folk lytter til os. Og det er nødvendigt, for at vi kan få de ting igennem, vi gerne vil.

Opmærksomme og lyttende LandboNord delegerede, fra venstre Anton Nielsen, Jens Peter Jensen og Jørgen Vigsø.

#04 // december 2017

7

STOR VÆRDI FOR BEDRIFTEN

Benchmark af

videoanalyser LandboNords KvægRådgivning har gennem de seneste 2 år lavet et godt stykke over 100 VideoAnalyser af køer og deres stalde, og oplever at det giver rigtig stor værdi hos ejerne og deres ansatte, da de her oplever et værktøj, som viser nye indsatsområder.

VideoAnalyse er en enkel, overskuelig og hurtig måde at danne overblik over, hvad der sker i stalden på flere fronter på samme tid. 1-4 kameraer filmer i 48 timer med billeder hvert 10 sekund, og ved analysen af filmen tælles og måles liggetid, ståtid i senge og gange, samt den tid køerne tilbringer ved foderbordet. De rutiner – gode og dårlige – som menneskerne har omkring udfodring, indskubning af foder, opsamling til malkning, viser sig hele åbenbart, og i kombination med køernes adfærd, giver det anledning til få en god saglig snak med landmand og de ansatte omkring rutiner, der måske skal ændres til fordel for dels køer, men som oftest også effektivitet i stalden.

Den store viden, som VideoAnalyse har givet os, kalder nu på endnu mere viden til brug i kvalificeret rådgivning. Kan vi udvikle et redskab, hvor vi bedre er i stand til at undersøge, hvorfor produktionsresultaterne rummer så store forskelligheder?!

Vi oplever tit, at mælkeproducenter med stort set samme staldsystem og fodring, opnår både forskellige økonomiske- og produktionsresultater – det ses også på bedrifter, hvor man som udgangspunkt tænker, at management er på samme niveau.

Vi valgte derfor at samle flere data sammen fra alle bedrifterne, hvor vi havde 8

lavet VideoAnalyse. Vi har blandt andet registreret staldsystemets grundforudsætninger; malkesystem, madrasser, sand, fuldfodervogn, hængebane, fastgulv, antal køer pr. ædeplads, malkeinterval, antal udfodringer, ligesom vi har målt bredde, længde og højde på sengebåsene.

Fordelene ved benchmarking Hvorfor benchmarking? Ja, f.eks. bør en robotbesætning med sand i båsene have en højere liggetid, end en madras-stald med tre gange malkning. Så målsætningen med minimum 12 timers liggetid, er en alt for generel betragtning, da vi kan se, at visse staldsystemer har basis for et meget højere niveau – så hvorfor ikke jagte det?

Vi kan nu lave benchmark på: • Race • Antal køer • Bund i senge • Ydelse pr. årsko • Fodersystem • Malkesystem

Derefter får man en oversigt over stalden opsætning: • Lejetype • Materiale i leje • Antal senge/areal pr. ko • Fodersystem • Total meter vandspejl • Gulvtype • Skrabetype

Pasningsintervaller • Antal udfodringer • Antal indskubninger • Antal malkninger

I robotbesætninger måler vi også på: • Styret kotrafik ja/nej • Malkefrekvens • Hente køer pr. robot • Antal besøg pr. robot • Mislykkedes pr. robot

Af kvægrådgiver Michael Mortensen, mim@landbonord.dk

Ud fra alle disse informationer, kan vi lave vores egen benchmarking på de udvalgte parametre og kan herfra finde ud af, om der er forhold i stalden eller rutinerne, som påvirker produktionsresultaterne negativt.

I figuren ses et eksempel på, hvad VideoAnalysen viste for køer i en stald med traditionel malkning, sand i båsene, 2 gange malkning og fodring med fuldfodervogn. En markant lavere liggetid end både gennemsnit og de højeste 25 %, da køerne i stedet brugte tiden ved foderbordet og på at stå i sengene. Ændringen blev 1 udfodring i døgnet og foder på foderbordet i 23 timer i stedet for de nuværende 18 timer, ligesom sengebåse-bøjlerne skulle justeres, så nakkebommen kom længere frem. Resultatet var 2 kg EKM mere i løbet af 14 dage på samme mængde foder, ligesom celletallet faldt 50.000.

Vi kobler også VideoAnalysens benchmarking med DMS, så resultatet er en solid rapport med fakta, opnåelige benchmarking-resultater og praktiske indsatser og anbefalinger til at forbedre de forelæggende resultater. VideoAnalyse med Benchmarking er en ny måde til at gennemgå sit staldsystem, som giver os et endnu mere kvalificeret bud på, om f.eks. båsene skal gøres større, eller der skal være ændrede rutiner på indskubning af foder.

Robotbesætningernes specielle forudsætninger kobles med VideoAnalysens benchmarking, og viser os nye måder at anskue malkefrekvens, antal hentekøer og antal besøg pr. robot osv.

Døgnaktivitet - Malkende

Et eksempel på benchmark af køer i stald med traditionel malkning, sand i båsene, 2 gange malkning og fodring med fuldfodervogn.

Fordeling af tid pr. døgn

Egen

GNS.

Bedste 25 % 11%

13%

17%

9% 21%

48%

19%

69%

11%

6%

17%

Timer pr. aktivitet

60%

Egen

Gennemsnit

Liggetid 11,4 Stående i senge 3,7 Stående i gange 4,6 Ved foderbord 4,2

Bedste 25 %

14,3 1,5 5,1 3,1

LandboNord holder JULELUKKET

16,7 2,6 2,1 2,7

Lan

LandboNord holder lukket i perioden 27. december 2017 til den 1. januar 2018 (begge dage inkl.).

Har du alligevel brug for rådgivning, kan du træffe nedenstående konsulenter kl. 08.00 - 16.00 på følgende dage.

dbo en Nord glæ ø de nsk et god lig ju er all e l tn ytå og r!

Skat

27. december Poul E. Poulsen Bente G. Jensen Mobil 2118 8496 Mobil 2149 4191

28. december Lisbeth Skov Søren Skriver Mobil 2118 8349 Mobil 2040 3106

29. december Kennet Rønfeldt Peter F. Larsen Mobil 2938 6555 Mobil 2184 3092

Drift

Niels C. Mikkelsen Mobil 2118 8499

Rasmus Gramkow Mobil 2422 1458

Trine Jensen Mobil 2929 4716

Kvæg

Jens Melgaard Mobil 2146 8033

Knud R. Jensen Mobil 2149 2714

Karsten Brødbæk Mobil 5171 4574

Svin

Tom Madsen Mobil 20486624

Søren Sloth Mobil 20553319

Inga Riber Mobil 21742983

Planter

Søren G. Olesen Mobil 2321 4193

Søren G. Olesen Mobil 2321 4193

Søren G. Olesen Mobil 2321 4193

Miljø

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

Karoline Holst Mobil 4126 1883

Energi

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

Ejendom & Jura

Christian A. Nielsen Mobil 2889 9916

Mads Kringelbach Mobil 6075 7473

Mads Kringelbach Mobil 6075 7473

LandboGruppen

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

IT

Finn W. Wammen Tlf. 9624 2497

Jonas L. Andersen Tlf. 9624 2497

Carsten Pinderup Tlf. 9624 2497

LN Østjylland

Jens P. Kragh Mobil 2346 0501

Jes M. Pedersen Mobil 2924 7780

Anne-Mette Søndergaard Mobil 2149 2615

DRIFTSØKONOMI Jagten på forbedret

indtjening Fokus på bundlinjen Vi kan så småt begynde at skimte 2018; et nyt år med nye udfordringer og nye mål. Har du tænkt over, hvordan du får styret din virksomhed i den rigtige retning og indfriet de målsætninger, som der er lagt for det kommende år?

Hvis ikke der i forbindelse med budgetplanlægningen er opstillet nogle indsatsområder med dertil knyttede handlingsplaner, så bør du i samarbejde med din fagkonsulent og driftsøkonom finde de indsatser, som kan optimere din bundlinje.

Uanset om det er køer, grise eller mink, skal fokus rettes mod, at optimere fremstillingsprisen. Er der justeringer i produktionen eller mindre investeringer, som kan skabe et økonomisk afkast nu og her? Jagten er startet på at optimere fremstillingsprisen og dermed styrke virksomhedens modstandskraft til perioder med lavere afregningspriser. Proaktivt Nulpunkt er det ideelle værktøj til at belyse, hvordan en optimering af produktionen eller minimering af omkostninger påvirker din fremstillingspris. Så har du

ikke allerede fået lavet en Proaktiv Nulpunkt, så kontakt din driftsøkonom og få lavet en aftale herom.

Din virksomheds potentiale Hvad er din virksomheds muligheder for udvikling, økonomisk vækst eller forbedret bundlinje? - Det er sikkert nogle af de overvejelser landmænd stiller sig selv, når de vurderer det fremtidige potentiale og perspektiv. I LandboNord tilbyder vi at udarbejde potentiale vurderinger, som giver landmanden et solidt grundlag for virksomhedens fremtidige drift og udvikling. Potentiale vurderingen, er et forløb, hvor ”nye” øjne finder og

Af driftsøkonom Rasmus Gramkow, rag@landbonord.dk

konkretiserer eventuelle indsatsom­ råder, som kan øge virksomhedens bundlinje. Produktet er en overskuelig rapport, som giver et overblik, over virksomhedens potentiale og muligheder for udvikling.

Lad os sammen se på, hvordan vi kan flytte din bundlinje og styrke din virksomhed til fremtiden. Vi er klar til at udfordre dig på dine ”hellige” køer.

Driftsøkonomer med tilknytning til Proaktiv Nulpunkt:

10

Martin Svaneborg Mobil 2989 8681 msv@landbonord.dk

Trine Jensen Mobil 2929 4716 tje@landbonord.dk

Louise R. Hermansen Mobil 4024 7112 lbh@landbonord.dk

Mogens Larsen Mobil 2042 2412 mol@landbonord.dk

Rasmus Gramkow Mobil 2422 1458 rag@landbonord.dk

Niels Reinhard Jensen Mobil 2944 5190 nrj@landbonord.dk

ARTIKLEN HAR VÆRET BRAGT I

LandboNord får store landbrug i folden

med digitale tilbud En digital satsning i LandboNord er med til at give rådgivningsvirksomheden nye kunder blandt de store produktionslandbrug, fortæller afdelingsleder.

En to år lang digital satsning i LandboNord begynder nu at give flere nye, store kunder til rådgivningsvirksomheden, siger Morten Langgaard, der er leder af LandboNords digitaliseringsproces.

- Store produktionslandbrug, som i en årrække har været ude af landbrugets DLBR-system, er nu kommet tilbage. Inden for det seneste kvartal er 10-15 store produktionslandbrug således flyttet fra private revisionsvirksomheder til LandboNord og dermed DLBR, som rummer i alt 24 selvstændige rådgivningsvirksomheder med økonomirådgivning, siger Morten Langgaard.

Han fortæller, at kundernes primære begrundelse for at flytte er, at LandboNord er langt fremme med digitalisering af regnskabsdata og andre digitale løsninger, som kan give et dagligt økonomisk overblik og en hverdag, der frigør mere tid til at drive og udvikle virksomheden.

De digitale løsninger i LandboNord er især hjulpet godt på vej af et nyt økonomiprogram, Summax, som er udviklet af Seges.

Nye Summax-brugere De enkelte rådgivningsvirksomheder har mulighed for at udvikle deres egen version af Summax, og dét har LandboNord benyttet sig af.

- De nye kunder siger, at de er glade for vores unikke version af Summax, LN Summax, blandt andet fordi deres regnskabsprocesser nu bliver digitale, og de får en styrket ledelsesrapportering og benchmarking på deres forskellige sites, fortæller Morten Langgaard.

LandboNord har netop koblet et tre-cifret antal nye kunder op på LN Summax og DLBR’s bogføringsprogram Ø90 i forbindelse med etableringen af virksomheden LandboNord Østjylland i Randers.

Af redaktionschef, Effektiv Landbrug Morten Ipsen, morten@effektivtlandbrug.dk

Disse nye kunder - de fleste med bedrifter i Jylland - forlod i sin tid DLBR-rådgivningsvirksomhederne til fordel for Dansk Revision for at gøre op med Ø90-programmet.

Nu, hvor de er vendt tilbage til systemet, udtrykker de tilfredshed, fordi Ø90-programmet giver dem flere muligheder for blandt andet at benchmarke deres data end førhen, fortæller Morten Langgaard.

Geografi Morten Langgaard tilføjer, at LandboNord har et strategisk fokus på de store landbrug, uanset hvor i landet de kommer fra.

- Vi har lige fået to nye, store kunder på Fyn, som hidtil har brugt private revisionsvirksomheder, men som hellere vil benytte sig af digitale løsninger. Så geografien betyder faktisk ikke længere noget særligt for os, når vi konkurrerer med andre selskaber om kunderne. Det skyldes, at de digitale løsninger kan bruges af kunderne uanset hvor, de bor, siger Morten Langgaard.

I 2020 vil 8.000 landmænd i Danmark være koblet op på Summax, lød vurderingen fra afdelingsleder hos Seges, Jens-Kristian Eibner, i en artikel i Effektivt Landbrug i maj måned.

De danske landmænds brug af Summax er meget forskellig, alt efter hvor mange kræfter deres rådgivningsvirksomhed lægger i det.

LandboNord, der er længst fremme, har cirka 45 procent af produktions og virksomhedsbrugene koblet op på de nye digitale løsninger på økonomiområdet.

Vil have flere koblet på I dag kæmper DLBR-rådgivningsvirksomhederne med at få de mindre landbrug, men især de allerdygtigste af de store landbrug, over på Summax, fortæller chefkonsulent i Seges, Ivan Damgaard.

Afdelingsleder i LandboNord, Morten Langgaard, fortæller her om økonomiprogrammet LN Summax på et infomøde i den nye rådgivningsvirksomhed LandboNord Østjylland i Randers.

Foto: Peter Küster Nielsen, LandboNord

- Jeg vil vurdere, at DLBR-rådgivningsvirksomhederne har en markedsandel på 65-70 procent hos de landmænd, som har en indtjening, der er blandt de 2 procent højeste i Danmark. Til sammenligning har DLBR-gruppen en markedsandel på 80-85 procent ud af landets i alt knap 40.000 bedrifter, vurderer Ivan Damgaard.

I foråret oplyste Seges, at cirka 4.000 landbrug var koblet op på Summax.

I dag ønsker Ivan Damgaard på grund af konkurrencehensyn ikke at fortælle, hvor mange landbrug, der er koblet op.

Ny version LandboNord oplyser, at rådgivningsvirksomheden har cirka 1.000 kunder på digitale løsninger, herunder LN Summax.

Sidstnævnte er opgraderet til version 2.0, og der er en ny version på vej i december, som skal gøre LN Summax endnu mere effektiv og nem at bruge, fortæller Morten Langgaard.

#04 // december 2017

11

APV

LandboNord sætter

fokus på sikkerheden Landbruget har desværre en placering som et af de farligste erhverv. Derfor har LandboNord skærpet fokus på sikkerhed og godt arbejdsmiljø.

Nedenstående tabel viser en oversigt over anmeldte arbejdsskader indenfor landbrug i perioden 2009 til 2014. I den nederste tabel er de samme ulykker opdelt efter skademåde.

Uanset hvad, så er én ulykke altid én ulykke for meget, og det vil LandboNord gerne være med til at gøre noget ved.

Derfor har vi blandt andet været med­ sponsor på Landbrugets Arbejdsmiljøpris, som netop er blevet uddelt på delegeret­ mødet i Herning den 8. november. Prisen går til en landmand, som gør en ekstraor­ dinær indsats for at skabe et godt fysisk

og psykisk arbejdsmiljø, og det vil LandboNord gerne være med til at støtte. På delegeretmødet forsøgte LandboNord yderligere at sætte fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, idet LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, holdt et indlæg om sikkerhed og vigtigheden af at tage sikkerheden alvorligt, - ulykken sker ikke nødvendigvis kun for naboen.

For at skabe endnu mere opmærksomhed omkring emnet, har LandboNord forsøgt med en lidt anderledes indfaldsvinkel ved at vælte en traktor på parkeringspladsen lige uden for LandboNords

Den væltede traktor ved hovedindgangen til LandboNord.

Hvis du ønsker hjælp til udarbejdelse af APV, gennemførelse af arbejdsmiljødrøftelsen eller bare en snak om sikkerheden, kan du henvende dig til os:

Karin Møller Larsen, 9624 2532

12

Søren Sloth, 9624 1891

Alvorlighed (fravær) 1 Dødsulykker 2 Alvorlige arbejdsulykker (=> 3 uger) 3 Øvrige arbejdsulykker (< 3 uger) I alt

2012 2013 2014 2015 2016 6 10 3 3 10 271 281 255 242 289 258 265 295 291 289 535 556 553 536 588

I alt 32 1.338 1.398 2.768

Tallene viser en generel stigning i perioden, men kan jo også dække over, at der er flere ulykker, der bliver indberettet. Der er ikke store ændringer i antal beskæftigede i erhvervet i perioden. (kilde: Arbejdstilsynet)

hovedbygning i Brønderslev. Hensigten har været at sætte fokus på, at der kan ske ulykker for alle i landbruget, og at det også kan ske i forbindelse med håndtering af store maskiner. Dog handler det om generelt at have fokus på sikkerheden og på at gøre, hvad der kan gøres, for at forhindre at ulykkerne sker.

Din APV er vigtig Derfor har vi også i LandboNord gennem mange år tilbudt hjælp til udarbejdelse af APV (Arbejdspladsvurdering). Der skal til enhver tid ligge en gyldig APV på en bedrift, når der er ansatte på bedriften.

Scan koden for at se Niels Vestergaard Sallings tale om sikkerhed på delegeretmøde i Herning den 8. november.

Eller gå til linket her: https://goo.gl/qj46bf

Af kvægrådgiver Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

APV’en må ikke være over 3 år gammel, og den skal være underskrevet af arbejdsgiver og medarbejdere/arbejdsmiljørepræsentanten.

Der er udarbejdet rigtig meget materiale omkring arbejdsmiljø, og hvad der kan gøres for at skabe en mere sikker arbejdsplads og arbejdsdag for medarbejdere og ejere.

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

Publikationerne kan findes på dette link: https://goo.gl/KxwsRW

LANDINSPEKTØR Brønderslev

Jammerbugt

Bredgade 206 - 9700 Brønderslev Lundbakvej 1 - 9490 Pandrup Gasværksvej 5 - 9000 Aalborg

www.landnord.dk

NORD Aalborg Tlf. 98 82 15 44 Tlf. 98 24 75 11 Tlf. 98 29 67 20

info@landnord.dk

Følg strømmen Alt indenfor: • Landbrug • Industri • Energirådgivning • Boliger • Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52 WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

#04 // december 2017

13

TEAM MINK

Din minkfarm i øjenhøjde

14

Det var overskriften på efterårets minkmøde på LandboNord i Brønderslev.

LandboNords minkrådgivning (LN Mink) havde til mødet allieret sig med LVK Minkdyrlægerne, netop med det punkt ”at komme hele vejen rundt på farmen”.

Og det var tilsyneladende noget minkavlerne kunne lide, for der var deltagerrekord. Knap 100 var mødt op, og det er ikke sket tidligere til et oktobermøde i LandboNord.

andet manglende ædelyst og diarré samt behandling, var der mange avlere, der kunne nikke genkendende til.

Der blev startet ud med det nyeste tiltag på LN Mink – nemlig produktionsrådgivning. Der er startet nogle pilotprojekter, og produktionsrådgiver Margit Skovbjerg kom ind på, hvad omfang og indhold kunne være. Så tog LVK over med årets gang på farmen, hvor især goldprocent, mindre antal fødte hvalpe og loppebekæmpelse kom i fokus. Årsagssammenhæng samt yderligere emner som blandt

De første regnskabstal

På miljøområdet er der kommet en ny husdyrlov. Camilla Lerbjerg Thomsen fra LN Mink redegjorde for de første erfaringer, og vi må konstatere, at der er stor usikkerhed på området, da kommunerne ikke helt ved, hvordan de skal agere endnu.

Der blev også kigget ind i de første regnskabstal for 2017. De første estimater viser et resultat efter finansiering på -183.000 kr. ved et tæveantal på 3600 stk. Der blev opnået en skindpris på 262 kr. For budget 2018 skønnes der et positivt nulresultat – nemlig 43.000 kr. efter finansiering. Skindprisen for 2018 er budgetteret med 275 kr.

Af virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt, ker@landbonord.dk

Slutteligt var der fokus på skat, hvor Kim Nørgaard fra LN Mink blandt andet berettede om den nye vurderingslov, der får virkning for landbrugsejendomme pr.

1. september 2019. Det indbefatter, at BBR oplysningerne skal opdateres. Det er landmandens ansvar, at oplysningerne er rigtige. Så vær forberedt, når SKAT ringer – alternativt kan LandboNord hjælpe dig med at opdatere oplysningerne.

Som en del af arrangementet havde firmaet WEIGHTlog udloddet en startpakke (vægte og software), og vinderen af startpakken blev Jacob & Finn Jørgensen I/S.

Produktionsrådgivning

der betaler sig!

Stort set alle beslutninger der bliver taget på farmen hver dag, vil komme til at påvirke nettoresultatet i regnskabet.

Minkproduktion er et år langt maraton imod et bedre resultat end året før. Går det ikke som planlagt, går der endnu et år før der kan rettes op på resultatet.

Det er svære forhold at arbejde under, og det kræver fuld fokus på målet hver dag året rundt.

LN minkrådgivning tilbyder nu produktionsrådgivning med udgangspunkt i økonomiske nøgletal. Herudfra bliver der i samarbejde med minkavleren udarbejdet nogle fokuspunkter, som der skal arbejdes med for at nå specifikke mål for året produktion.

Har alle minkavlere brug for produktionsrådgivning? Nej bestemt ikke! Produktionsrådgivning er kun for de avlere, der selv tror på at de kan forbedre deres produktion, og det er uanset hvordan man som avler benchmarker imod kollegaer.

Man kan altid gøre det lidt bedre. Og gør man det lidt bedre hvert år, ender det med, at man på sigt bliver meget bedre.

Det er meget forskelligt hvor minkavlere ønsker at forbedre sig. Det kan være et ønske om mere tid med familien, bedre kvalitet og/eller størrelse på skindene, bedre reproduktionsresultater i form af højere hvalpegennemsnit, lavere gold

procent, lavere hvalpe, dødelighed mv.

Fokuspunkterne kan være individuelle for alle avlere og vejen derhen kan være vidt forskelligt.

Det som vi kan hjælpe med i LN minkrådgivning er, at få defineret fokuspunkterne, udarbejdet en strategiplan, følge løbende op og i sidste ende nå de aftalte mål. Alt dette er selvfølgelig i tæt samarbejde med dig som minkavler og ekspert på din farm.

Af produktionsrådgiver, Margit Skovbjerg,

Men kan det betale sig? Hele pointen med produktionsrådgivning er, at gevinsten skal overstige udgiften.

Lad mig give et eksempel: En af vores kunder havde i flere år haft et efter hans mening for lavt hvalperesultat, og dette ønskede han at forbedre. Målet blev at han skulle have 0,5 hvalpe mere i gennemsnit. Der blev sat fokus på huldstyring, parringstrategi og fodring i drægtigheden. Dette krævede 6 besøg i perioden januar til maj, og resulterede i 0,8 hvalpe mere pr. tæve end året før, til avlerens store tilfredshed. På hans farm betød dette en forbedret dækningsbidrag på kr. 96.000,- med de skindpriser der har været i 2017.

Vi kan også hjælpe dig med at gøre det bare lidt bedre, så det kan ses på den økonomiske bundlinje.

#04 // december 2017

15

Samarbejde for

bedre vandløb Flere fisk og bedre afvanding. Det er ikke nødvendigvis to modstridende ønsker, når det gælder vedligeholdelse af vandløb. Et samarbejde mellem landmænd og sportsfiskere ved Sæby skal bane vejen for begge dele.

Hørby/Sæby Å bugter sig gennem landskabet ved Niels Kristian Oiens marker.

På en dag, hvor man kan høre vandets rislen og efterårssolens stråler spejler sig i overfladen, kan man hurtigt komme til at glemme, hvor vigtig en rolle vandløbet spiller for at kunne drive et moderne landbrug.

- Med de vandskyl vi får en gang imellem, så er det vigtigt, at vandet kan føres væk, når det kommer væltende, siger Niels Kristian Oien, som udover at være svineproducent også er formand for Nordøstvendsyssel Vandløbslaug.

Vandløbslauget består af lodsejere ved vandløb i Frederikshavn kommune, som deler Niels Kristian Oiens bekymring. De arbejder for, at der skal være frit løb fra

16

dræn i vandløbene. Derfor står vedligeholdelse øverst på dagsordenen. Håbet er, at et nyt samarbejde mellem Sæby Sportsfiskerklub og vandløbslauget vil sikre langtidsholdbare løsninger, som både kan sikre flere fisk og bedre afvanding i området.

- Her ved Hørby/Sæby Å har vi sidste år haft en voldsom oprensning, og vi skal have vandløbene bygget op igen. Ved at

samarbejde med sportsfiskerne kan vi trække på vores fælles viden, så vi får flere fisk og bedre gennemstrømning i vandløbene, siger Niels Kristian Oien.

Løsningerne skal findes lokalt Medlem af Sæby Sportsfiskerklub, Helge Bjørn, er glad for samarbejdet med lodsejerne, som blandt andet består i at lave gydepladser for fiskene. Han mener, at der er god mening i at satse på mere

Formand for Nordøstvendsyssel Vandløbslaug, Niels Kristian Oien (tv.) og medlem af Sæby Sportsfiskerklub, Helge Bjørn, arbejder på at finde langtidsholdbare løsninger for Hørby/Sæby Å.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

langtidsholdbare løsninger, end at rense vandløbene op hele tiden.

- Dialogen er vejen frem, ellers kommer vi ingen vegne. Vi har en viden omkring vandplanter, som eksempelvis er gode i forbindelse med afvanding, og vi ved også hvilke forhold fiskene skal have for at kunne gyde og vokse op i vandløbene, siger Helge Bjørn. Ønsket er at finde en balance, så vedligeholdelsen på den ene side bliver så skånsom, men på den anden side så effektiv, at det kan være til gavn for alle parter. Niels Kristian Oien er stor tilhænger af, at man finder løsningerne lokalt, i stedet for at skulle slå hinanden i hovedet med en tyk regulativmappe.

- Vi vil gerne, at indsatsen for at vedligeholde vandløbene bliver flyttet derhen, hvor der er behov for det. Hvis vi sammen med eksempelvis fiskerne finder nogle gode løsninger, så står vi stærkere, når vi præsenterer ideerne for kommunen, siger Niels Kristian Oien.

En af de vandplanter, som sikrer en god afvanding, er vandranunkel, som Helge Bjørn og Sæby Sportsfiskerklub arbejder på at få spredt i vandløbene.

#04 // december 2017

17

OPLANDSKONSULENTER

Økonomien i

vådområder Vådområder har en god og sikker effekt på miljøet og naturen. Et vådområde fjerner kvælstof og giver en højere naturværdi. Der kan også samtidig være en fornuftig økonomi i at lægge jord til et større vådområde. Det handler om at finde de områder, hvor der kan opnås den største kvælstofeffekt, og som samtidig giver mening for den enkelte landmand.

Etableringen af et vådområde vil oftest foregå ved, at dræn eller grøfter sløjfes i vådområdet, så vandet løber naturligt ud som grundvand eller overfladevand. Vand fra de højereliggende arealer ledes til vådområdet gennem grøfter eller dræn, der afbrydes i kanten af vådområdet, og vandet fordeles ud over vådområdet. Vandløbet kan også blive genetableret med naturlige slyngninger, så strømhastigheden sænkes.

Mængden af næringsstoffer fra markernes drænvand reduceres ved denitrifikation, sedimentation af lerpartikler og optagelse i planter og afgræsning af husdyr, så søer og fjorde modtager færre næringsstoffer.

Vi oplever, at nogle arealer bliver vådere og dermed vanskeligere at dyrke. Det kan skyldes forskellige faktorer; den stigende nedbør, manglende vandløbsvedligeholdelse, at jorden har sat sig, større og tungere maskiner m.m. Dyrkningssikkerheden er stærkt reduceret.

Spørgsmålet er, om afgrøden vand (vådområde) ud fra en økonomisk vinkel er mere attraktiv at dyrke end korn og raps på de før omtalte jorde. Du bør vurdere økonomien ud fra egne forudsætninger og forventninger ud fra forventet udbytte og dyrkningssikkerhed. På en del af de arealer, der er

18

i spil til vådområdeprojekter, vil det være realistisk at forvente et kerneudbytte under det, der angives i afgrødekalkulerne. Der kan også være tale om reduceret dyrkningssikkerhed på grund af perioder, hvor jorden er vandlidende. Er det tilfældet, bliver det mere økonomisk attraktivt at lægge jord til et vådområde.

Økonomien afhænger af: 1. nuværende driftsform og indtjening 2. om arealet sælges eller beholdes 3. de forventende jordpriser efter 20 år med uændret drift eller med vådområde Hvis du har jord i et område, hvor der er påtænkt etablering af et vådområde, er der tre scenarier, du skal overveje.

1. Sige nej til at deltage i projektet og fortsætte nuværende drift.

2. Sælge arealet til Landbrugsstyrelsen, og mulighed ved en jordfordeling at købe et mere dyrkningssikkert areal.

Evt. købe projektjord (vådområde) tilbage.

3. Lade arealet indgå i projektet og opnå 20 årigt fastholdelsestilskud. Hvis der retmæssigt var udbetalt enkeltbetaling til arealet i 2008, kan der stadig opnås ret til grundbetaling. Efter de 20 år er der ikke mulighed ofr at opnå yderligere tilskud.

Ekspropriation anvendes kun undtagelsesvist. Vådområder forsøges så vidt muligt at blive gennemført via frivillighed.

Af oplandskonsulent og miljøfagchef Anna Birgitte Thing, abt@landbonord.dk

Af oplandskonsulent og miljørådgiver Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

Vælger du at bruge 20 årig fastholdelsestilskud vil DB2, fra et areal der har været i omdrift, modtage 3.500 kr./ha plus grundbetaling. Det er absolut et konkurrencedygtigt DB2 på de arealer, der er blevet for våde og dyrkningssikkerheden er tvivlsom.

Etablering af vådområde må absolut indgå i overvejelserne, når der vælges sædskifte også ud fra en økonomisk betragtning.

20-årig fastholdelsestilskud 1. 3.500 kr. pr. år på omdriftsarealer 2. 1.800 kr. pr. ha på permanente græsarealer 3. 300 kr. pr. ha pr. år på naturarealer Overvejer du at indgå i et vådområdeprojekt, vil oplandskonsulenten (Camilla L. Thomsen eller Anna Birgitte Thing) kunne hjælpe dig med følgende opgaver: • En afklaring af dine muligheder for at lave et vådområdeprojekt • Et overblik over de økonomiske konsekvenser ved at indgå i et projekt • En gennemgang af, hvordan vådområdet vil kunne se ud • Kontakt til kommunen, der vil kunne søge tilskud og gennemføre et projekt

KVÆLSTOFDENITRIFIKATION Omdannelse af nitrat til frit kvælstof.

Nitrat (NO3-) Nitrit (NO2-) Kvælstofilte (NO) Lattergas (N2O) Atmosfærisk kvælstof (N2)

Har du arealer i

Natura 2000?

Miljøstyrelsen gennemfører frem til 3. januar 2018 en høring om justerede Natura 2000-områdegrænser. Det er derfor nu, at du som lodsejer i eller lige udenfor Natura 2000-områderne skal være særligt opmærksom.

Af chefkonsulent, Planter | Miljø Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Det er nu, at du har muligheden for at sende ændringsforslag frem til Miljøstyrelsen i forhold til udtagning af områder indenfor Natura 2000.

Materialet, vejledning og kortværk kan findes her: http://bit.ly/2zCzoik Overordnet set foreslår Miljøstyrelsen, at der udtages 28.000 hektar eksisterende Natura 2000-areal, som ikke længere skal være registreret som Natura 2000. Det er primært regulært landbrugsjord, der skal udtages. Herudover foreslås det, at der optages 5.000 hektar nye arealer, som skal klassificeres som Natura 2000-areal.

Areal indenfor Natura 2000-områderne er omfattet af en anmelderordning. Dvs., at al ændring af driften på arealerne først skal anmeldes og godkendes af myndighederne (kommunerne).

Herudover er Natura 2000-områderne underlagt en særlig beskyttelse i Husdyrloven i forhold til husdyrbrug. Der er derfor særlig grund til at være opmærksom på, om afgrænsningen af Natura 2000-områderne får betydning for netop dit husdyrbrug.

Kontakt LandboNords MiljøRådgivning hvis du vil vide mere. Vi kan undersøge konsekvenser af den nye områdeudpegning for dig og hjælpe dig med at indsende ændringsforslag i høringsperioden.

Vi kårer årets bedste arbejdsplads 2017 Arbejder du i den bedste svinebesætning i Nordjylland?

Som noget nyt kårer vi årets bedste arbejdsplads på LandboNord SvineRådgivnings årsmøde i stedet for at kåre de besætninger, der har den bedste effektivitet.

Vi ønsker at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at have en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og leverer gode resultater.

Begrund hvorfor du synes, at I har den bedste arbejdsplads og send din indstilling senest den 8. januar 2018 til mla@landbonord.dk.

LandboNord SvineRådgivning | Ring 9624 1881 | www.landbonord.dk

#04 // december 2017

19

LØNSERVICE Få styr på reglerne angående

udenlandsk arbejdskraft Der er mange ting som skal være på plads, når du ansætter udenlandsk arbejdskraft.

Er medarbejderen fra EU eller uden for EU? Skal medarbejderen være praktikant, fastansat eller tidsbegrænset ansat?

Af teamleder, lønservice Pernille Tolstrup, pto@landbonord.dk

ikke starte på arbejdspladsen før tilladelsen foreligger. Starter medarbejderen inden denne tilladelse er godkendt, bliver vedkommende bortvist fra landet, og vil aldrig kunne få muligheden for at komme til Danmark og arbejde igen.

Ligeledes skal du søge om CPR-nummer samt skattekort til den udenlandske medarbejder. For at søge dette skal du have en godkendt opholdstilladelse (kun hvis medarbejderen ikke er fra et EUland) samt underskrevet ansættelseskontrakt for den pågældende periode.

Reglerne for arbejds- og opholdstilladelse varierer efter hvilket land, ansøgeren kommer fra, og om man er praktikant eller medarbejder. Det kan være vanskeligt at overskue reglerne og dyrt at overtræde dem, derfor er det klogt at tage sine rådgivere med i processen.

Dette er blot enkelte begrundelser for at få styr på reglerne omkring udenlandsk arbejdskraft. LandboNord Lønservice kan hjælpe med alle regler og procedurer i forhold til udlændingeservice og SKAT.

Er medarbejderen f.eks. ikke fra et EUland er det vigtigt, at få søgt om arbejdsog opholdstilladelse. Medarbejderen må

LandboNord LønService hjælper med: • Ansøgning om arbejdsog opholdstilladelse • Ansøgning af CPR-nummer og skattekort • Udenlandske praktikanter • Ansættelseskontrakter • Evt. praktikpladsgodkendelse

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

79

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

93

Sæby

93

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

78

Farsø

95

Skive Vinderup

92

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

89

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

20

er realkredit

AXELBORG Landmænd på besøg

i maskinrummet

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Den 14. november tog endnu en delegation på 20 deltagere af sted fra Aalborg Lufthavn til Axelborg for at blive klogere på det politiske arbejde, som Landbrug & Fødevarer hver dag laver til fordel for Dansk Landbrug.

Det blev i alt til ni korte oplæg fra en række nøglepersoner i Landbrug & Fødevarer, som hver især varetager medlemmernes interesser – i det der populært kan betegnes som landbrugets politiske maskinrum. Derudover var der oplæg fra den fødevarepolitiske organisation Tænketanken Frej, som fik gang i debatten om synet på dansk fødevareproduktion.

Landmænd kontra den brede befolkning – udfordringer og muligheder.

Arrangementet var gratis for deltagerne.

Landbrug & Fødevarer havde sørget for morgenmad og frokost på Axelborg, stillet lokaler og ansatte til rådighed mens LandboNord stod for fly- og togbilletter, honorar til Tænketanken Frej og aftensmad på restaurant Flammen i København.

Dagens oplægsholdere - Martin Merrild Formand for Landbrug & Fødevarer - Morten Høyer Direktør for Politik og Kommunikation - Henrik Lisberg Chefredaktør for Landbrugsavisen - Christian Hüttemeier Medlems- & Kommunikationsdirektør - Kirsten Lund Jensen Økologichef

Jesper Hald, Svineproducent

Peter Lassen, Mælkeproducent

- Det har været en fantastisk dag. Det har været spændende at se rammerne inde på Axelborg og hvordan man arbejder med kommunikationen. Nogle gange har jeg været lidt frustreret ude på staldgangen over de sager, der er i medierne. Hvorfor vi i landbruget ikke har været mere offensiv.

I dag er jeg blevet oplyst om, hvordan man arbejder bag kulissen og sørger for, at få de værste usandheder luet væk. Så det har været meget positivt.

- Jeg vil klart anbefale LandboNords medlemmer, hvis de får tilbuddet en anden gang, at tage afsted. For det har været en super dag. Jeg har fået indtrykket af, at det nok kører på en lidt anden måde, end jeg egentlig havde troet. Jeg har hele tiden syntes, at bare Landbrug & Fødevarer kunne få et eller andet dårligt igennem, så var det bedre end ingenting. Det syntes jeg har ændret sig en del eksempelvis med kampagnen De 7 Synder.

- Jens Munk Ebbesen Områdedirektør for Fødevareog Veterinær Forhold - Anders Søgaard Chefkonsulent - Nanna Østergaard Pressekonsulent - Marie-Louise Boisen Thøgersen og Iben Krog Rasmussen Medstiftere af Frej

Jonas Ellitsgaard Jensen, fmd.

Nord- og Midtvendsyssel LandboUngdom - Det har været ekstremt spændende at se, hvordan Landbrug & Fødevarer arbejder med politiske sager. Og hvordan de går i vælten med dem, der er modstandere af vores produktion i Danmark. Det er skønt at se, at der er nogen, der kæmper for Dansk Landbrug i fremtiden.

#04 // december 2017

21

SE-SAGEN

Millioner tilbage til landmænd Takket være Jens Peter Jensen får de landmænd, der var i det tidligere Nyfors, nuværende SE energiselskab, deres overbetaling tilbage.

Jens Peter Jensen opdagede som den eneste, at der var noget uldent ved skrivelsen fra SE om forandringerne ved sammenlægningen af det tidligere Nyfors med SE. Brevet var meget underligt formuleret, så de fleste smed det bare i skraldespanden og tænkte ikke mere over det eller mente ikke, at de i en travl hverdag kunne gøre noget ved det. Men ikke Jens Peter - han kontaktede SE og fik sine værste anelser bekræftet. En ekstra regning på omkring 12.000 kr. og senere fandt han ud af, at foderstofferne i området ville få regninger på 500 tkr. ekstra for at få fjernet målere, som de allerede havde, men som de igennem fusion var blevet pålagt at betale af på de næste to år. Jens Peter fik indkaldt til et møde igennem LandboNord, hvor han er medlem og tidligere folkevalgt.

LandboNord hjalp med annoncering og reklame for mødet, og Jens Peter sørgede selv for at få samlet nogle stykker, der ville blive ramt hårdt.

Svineproducent Jens Peter Jensen.

SE viste imødekommenhed ved at lægge lokale til mødet, ligesom de gav mad inden mødet. De ca. 60 fremmødte

22

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@landbonord.dk

kunne så debattere med SEs formand og direktør omkring emnet. Man kan roligt sige, at der ikke var enighed, og at bølgerne gik højt. Mødet endte ud i, at SE lovede at drøfte problemstillingen igen i deres bestyrelse.

Jens Peter og andre kontaktede SE igen efterfølgende, således at der blev lagt et maksimalt pres, ligesom LandboNord fortsatte med at fortælle om historien i medierne. Efter et stykke tid meddelte SE bestyrelsen, at pengene - ligesom Jens Peter havde foreslået - ville blive fundet i Fonden, der var afsat til lokale projekter i det gamle Nyfors område.

Dermed viste Jens Peter stor politisk tæft ved at spotte problemstilling, udfordre selskabet på dets beslutning samt skaffe opbakning til det, men også anvise hvordan problemstillingen kunne løses. Det viser også, at når vi hjælper hinanden og bruger vores forenings midler rigtigt, kan vi komme rigtigt langt.

Så der er kommet en ekstra god julegave under træet i år, og den har sparet os landmænd, virksomheder og private forbrugere i Nyfors gamle område for mange penge. Jeg håber, at mange af jer, der har sparet penge, vil mere end tænke på Jens Peters indsats her til jul og om ikke andet, så gør LandboNord det til den kommende generalforsamling.

Herfra skal lyde en stor tak til Jens Peter Jensen for den store indsats.

Minister lovede

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

at følge op på flere sager Spørgsmål om udvikling af nordjysk landbrug, mindre bureaukratisering og vandområdeplaner var blot nogle af de emner som blev debatteret, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, mødtes til debat med de nordjyske landmænd.

Der kan være langt fra Nordjylland til København eller Bruxelles, hvor de politiske beslutninger bliver taget. Derfor havde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild taget mod invitationen fra de nordjyske landboforeninger om at komme og debattere med 150 medlemmer i Aabybro.

Ros til ministeren Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, bed mærke i, at der, til forskel fra tidligere møder med ministre på området, var en bedre stemning, end der plejer at være.

- Man kan tydeligt mærke, at landbruget generelt har fået en bedre økonomi, og man kunne også mærke i debatten, at Merrild og ministeren har fået et godt forhold – de vender tingene med hinanden. Vi får ikke løst alle problemerne, men der var en god tilkendegivelse fra ministeren, at han vil gøre noget og arbejde på sagen, og at vandplanerne slet ikke er slut endnu, sagde Niels Vestergaard Salling.

landbruget, at vores inderste intention virkelig er at have et ordentligt grundlag at regulere efter, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Se videoer fra dagen Formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling https://goo.gl/R7Vh2G

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen https://goo.gl/zJ5vsn

Sager bliver fulgt op Hovedpersonen selv var glad for de tilbagemeldinger, han fik under debatten, og flere af dem bliver der gjort noget ved.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lovede at kigge nærmere på flere af de sager, som medlemmer spurgte til.

- Jeg har fået en række konkrete sager, som vi kommer til at følge op på. Og så bemærkede jeg naturligvis også, at der er en bekymring i landbruget om, hvordan den fremtidige regulering kommer til at se ud i relation til vandområdeplanerne. Og der kan jeg kun sige til

Landbrug- og fødevareordfører for Dansk Folkeparti, Lise Bech https://goo.gl/MdqmQW

#04 // december 2017

23

Slagtesvineproducenter får

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

rådgivningsforløb

Peter Jakobsen er i øjeblikket ude og rådgive flere slagtesvineproducenter i forbindelse med Leverandørselskabet Tican a.m.b.as rådgivningspakker.

Et nyt tilbud til Leverandørselskabet Tican a.m.b.as slagtesvineproducenter betyder, at de frit kan vælge mellem relevante rådgivningsforløb med flere svinerådgivninger – heriblandt LandboNord SvineRådgivning, som i øjeblikket rådgiver over 20 slagtesvineproducenter gennem tilbuddet.

Der er to overordnede rådgivningsforløb, som andelshaverne har kunnet vælge imellem.

Svinekonsulent i LandboNord, Peter Jakobsen, er en af de rådgivere, der er med i rådgivningsforløbene.

• En vækstpakke på 13 timer, hvor man kan vælge at få hjælp i forbindelse med en udvidelse – herunder strategi, dimensionering og skitseforslag, økonomiske beregninger og budget.

- Vi kan se, at flere af producenterne er interesserede i de rådgivningspakker, hvor vi har fokus på øget indtjening og vækst.

Ofte kan det være svært at se muligheder og forbedringer når man går i produktionen dagligt. Det er her, det er vigtigt at få inspiration udefra og se, hvor indtjeningspotentialet er størst, siger Peter Jakobsen.

• En bundlinjepakke med tre besøg, hvor potentialet i produktionen bliver vurderet, og der ud fra vurderingen bliver lavet en handlingsplan.

- Med de rette fokusområder og gennemarbejdet handlingsplan, kan der skabes resultater, der øger indtjeningen i slagtesvineproduktionen, siger Peter Jakobsen.

Har du en

gadget

- på bedriften WI-FI MESH SYSTEM – Stabil, hurtig og trådløs forbindelse på hele ejendommen

som kan gøre hverdagen nemmere.

Giv os et tip eller kontakt os for at høre mere om de omtalte løsninger.

IT-konsulent FINN WINTHER WAMMEN fww@landbonord.dk

eller

Et Wi-Fi Mesh Router sæt gør det let og overskueligt at forbedre dit trådløse signal.

1 enhed bliver sat til jeres eksisterende bredbåndsforbindelse, og de resterende kan placeres i huset, så længe de er ved en stikkontakt.

• Produktet kommer f.eks. med indbygget antivirus sikkerhed i routerens opsætning • Kan administreres med en app på smartphone • Kan køre både 2,4 GHz og 5 GHz • Intet tab af trådløs hastighed, når enheder er sat op.

24

IT-support elev JONAS LYKKEMARK ANDERSEN jla@landbonord.dk

LandboNords planteårsmøde havde

vejret som tema

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Hvedemester Jacob Møller fortæller om hans strategi.

Vejrvært Peter Tanev gav et underholdende indlæg om dagens hovedtema: vejret.

LandboNord i Brønderslev var endnu en gang fyldt op til planteårsmøde.

Mere end 215 interesserede landmænd deltog i PlanteRådgivningens årsmøde i Brønderslev, hvor fagligheden var sat i højsædet under overskriften ”PlanteRådgivningens vejrudsigt – Rådgivning i al slags vejr”.

Emner som effekt af Landbrugspakken, hvededyrkning A til Z og ny fosforregulering samt andre spændende emner blev drøftet.

Mere end 215 deltagere deltog under de mange faglige indlæg hen over aftenen.

Der var meget at tage med hjem fra indlægsholderne.

Upopulære datoer Men der var også bekymring at spore i forhold til efterlevelse af de datoer, som landbruget styres efter. Der var en stærk holdning om, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til det vejrlig og de klimaforhold, vi har i det nordligste Danmark.

- Man kan ikke udøve godt landmandskab efter datoer. Man er nødt til at respektere det muliges kunst og fagligheden i det vi foretager os, sagde formand for Planteudvalget i LandboNord, Hans Chr. Holst.

God effekt af Landbrugspakken Chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Allan Olesen, gjorde blandt andet status på effekterne af Landbrugspakken i sin beretning.

se effekten på den afgrøde, vi høster med det samme. Afgrøden har en højere kvalitet end tidligere, som kan henføres direkte til brugen af mere kvælstof, sagde Allan Olesen.

Helt generelt var der stor tilfredshed med de faglige indlæg.

Deltagerne på årsmødet havde også mulighed for at høre Jacob Møller, Innovationsmester i hvededyrkning og planteavlskonsulent i LandboNord, som havde et indlæg om netop hvededyrkning.

- Med den rigtige strategi er der et stort potentiale i hvededyrkning, som vi sammen med landmændene kan realisere.

Det er netop derfor, at man skal bruge sin planteavlskonsulent ved fastlæggelse af den strategi, der passer til netop de dyrkningsforhold, der er tilstede hos den enkelte landmand, sagde Jacob Møller.

- Vi glædes over, at vi nu har lov at bruge mere kvælstof i marken, og vi kan #04 // december 2017

25

JURA

Persondataforordningen træder i kraft i Danmark den 25. maj Der er været mange forskellige holdninger til, hvorledes man som virksomhed skal forholde sig til persondataforordningen.

Nogle vælger at gå i flyverskjul og håber ikke, at Datatilsynet kommer på besøg, eller at de i øvrigt vil opleve ubehageligheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Andre virksomheder vælger at gennemgå alle processer og foretage diverse registreringer af de personoplysninger, de behandler i deres daglige forretningsgange.

persondataforordningen en lang række nye krav til virksomheders behandling af kunders og medarbejderes personoplysninger.

Virksomheder skal bl.a. kunne dokumentere, at eventuelt afgivne samtykker fra medarbejdere og kunder til behandling af disses personoplysninger opfylder forordningens krav, herunder at kunder og medarbejdere er blevet gjort opmærksom om muligheden for at tilbagekalde samtykket.

Hvad er persondata egentlig?

Det kan være alt fra oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag, uddannelse, beskæftigelse, bolig, bil, eksaminer, løn, skat, emails, skat og sygefravær.

Der gælder skærpede regler for behandlingen af følsomme personoplysninger end almindelige personoplysninger. Når man kan opnå samtykke fra en kunde eller en medarbejder til at behandle følsomme personoplysninger, skal dette samtykke som udgangspunkt være udtrykkelig. Dette krav gælder ikke ved almindelige personoplysninger.

Hvad medfører den nye persondataforordning?

Foruden skærpede regler for behandlingen af følsomme personoplysninger, medfører

26

Hvad er konsekvenserne ved manglende overholdelse?

Manglende overholdelse eller mangelfuld implementering af forordningens regler til virksomhedens behandling oplysninger kan medføre utilsigtede konsekvenser.

For det første kan overtrædelse af persondataforordningens krav medføre bøder af en størrelsesorden, som ikke tidligere er set i Danmark. Bødeniveauet går afhængig af overtrædelsens art, grovhed m.m. op til 20 mio. euro eller 4 % af virksomhedens omsætning.

Persondataforordningen opsætter regler for behandlingen af personoplysninger. Personoplysninger efter persondataforordningen er enhver information om en identificeret eller identificerbar person, dvs. oplysninger som kan henføres til nulevende fysiske personer.

Oplysningerne opdeles i almindelige personoplysninger og følsomme oplysninger.

Race, etnicitet og helbredsoplysninger er eksempler på sidstnævnte kategori.

Det er i en lang række af persondataforordningens regler ikke bare et krav, at man gør som anført i forordningen, men også at man kan dokumentere, at man har gjort som krævet.

Af særskilt interesse for landmanden er det bl.a., at landmanden skal oplyse medarbejdere om de rettigheder, som medarbejderen har efter persondataforordningen, når der indsamles personoplysninger om denne. Det kan eksempelvis tænkes, når medarbejder søger job hos landmanden, og landmanden får oplysninger om medarbejdernes navn og alder. Her skal landmanden samtidig med, at han modtager oplysninger om navn og alder på medarbejderen, eksempelvis oplyse medarbejderen om, hvor lang tid oplysningerne tænkes opbevaret hos landmanden, og hvilket formål oplysningerne indsamles til.

For det andet kan virksomheden blive mødt med et krav om erstatning eller tortgørelse fra en person, som mener, at der er foretaget en uberettiget behandling af dennes personoplysninger.

Det uheldige i denne situation er, at det er virksomheden, som skal bevise, at denne ikke er skyld i den skadevoldende begivenhed. I Højesterets dom U.2007.1967 blev en arbejdsgiver pådømt at betale 10.000 kr. til en medarbejder, efter at der var frigivet oplysninger på hjemmesiden om medarbejderens helbredsforhold. Det må forventes, at godtgørelseskrav fra medarbejderne vil blive højere end ellers set i tortgodtgørelsessager, når nu også bødeniveauet er stigende.

For det tredje kan det tænkes, at overtrædelse af persondataforordningens regler vil medføre et dårligere omdømme hos de personer, hvis personoplysninger, man behandler. Det kan være medarbejdere og kunder, som i forbindelse med kontakt til virksomheden overlader en række oplysninger om dem selv.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at rette henvendelse på cja@landbonord.dk eller telefonnummer 24919195, hvis der er behov for yderligere information.

Hvad skal man praktisk gøre for at efterleve persondataforordningen?

til behandlingen af oplysningen. Er det eksempelvis samtykke fra medarbejderen?

Den nye persondataforordningen opstiller således en række nye krav, som medfører en ændring af de processer, som dagligt foregår i virksomheden, og hvis manglende efterlevelse kan have forskellige konsekvenser for virksomheden.

Når man har kortlagt selve oplysningerne og de processer, de behandles i, er det nemmere at lave en vurdering af, om persondataforordningens regler er overholdt. Denne vurdering bør være næste skridt i den praktiske implementering af persondataforordningen i virksomheden.

Og når man har fået afdækket, om man er i overensstemmelse med forordningens regler, sætter man fysisk i gang med de tiltag, der skal til for at opfylde persondataforordningens regler. Det bør i samme proces sikres, at der formuleres regler for, hvorledes man efterfølgende får efterset, at behandlingen af personoplysninger opfylder persondataforordningens regler.

For at efterleve forordningen bør man få kortlagt, hvilke personoplysninger man behandler, og hvor de behandles. En del af denne kortlægning involverer også en angivelse af, hvem der behandler oplysningerne, og om personoplysninger er enten følsomme eller almindelige. Desuden bør det kortlægges, hvilken hjemmel man har

Arbejder du i den

bedste svinebesætning i Nordjylland?

Som noget nyt kårer LandboNord SvineRådgivning årets bedste arbejdsplads 2017 på årsmødet i januar i stedet for den traditionelle prisuddeling til de mest effektive besætninger.

Vi ændrer i år konceptet på vores prisuddeling på LandboNord SvineRådgivnings årsmøde, der bliver afholdt i januar 2018.

Vi har tidligere kåret den bedste soholder, den bedste slagtesvineproducent og den bedste FRATS-producent på vores

årsmøde. Det har vi valgt at lave om. Vi har i stedet valgt at kåre årets bedste arbejdsplads på baggrund af indstillinger fra medarbejdere i besætningerne.

Vi har valgt at ændre prisuddelingen, fordi det bliver et mere og mere vigtigt parameter for en god produktion, at man kan tiltrække og fastholde de rette og dygtige medarbejdere. At stå uden de folk man har brug for, eller hele tiden at skulle bruge ressourcer på oplæring af nye ansatte er en meget krævende opgave, der virkelig kan trække tænder ud for både ejer, driftsleder og de øvrige medarbejdere. Derfor ønsker vi at sætte

Af jurist Carsten Jacobsen, cja@landbonord.dk

Kan vi hjælpe?

Der er således en del opgaver, som skal laves, førend man som virksomhed kan sige, at man lever op til forordningens regler.

Hos LN Advokater tilbyder vi som en del af et juridisk medarbejdertjek at få vurderet, om din virksomhed overholder persondataforordningens regler i forhold til behandlingen af personoplysninger vedrørende eventuelle medarbejdere og kunder. Det juridiske medarbejdertjek giver også mulighed for at få tjekket om ens kontraktforhold lever op til gældende lovgivning, og om der er processer i forbindelse med ansættelse og ophør af ansættelsesforholdet, der kan optimeres juridisk set.

Af chefkonsulent Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

fokus på, hvor vigtigt det er, at have en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og leverer gode resultater.

Vi håber på at rigtig mange vil støtte op om vores initiativ og indstille deres arbejdsplads til at vinde prisen.

Indstil din arbejdsplads

til at vinde årets arbejdsplads Begrund hvorfor du synes, at I har den bedste arbejdsplads og send din indstilling senest den 8. januar 2018 til mla@landbonord.dk

#04 // december 2017

27

NYT FRA KREDSENE

Kredsbestyrelserne er i arbejdstøjet

Af formand for LandboNords kreds 1 Hans Jørgen Boel

Valgmøde den 1. november i Vrå.

Kredsbestyrelsen i kreds 1. Fra venstre: Emil Hansen, Ole Møgelmose, Anton Nielsen, Morten Hansen, Lars Bjørnstrup Dissing og Hans Jørgen Boel.

Hvad laver LandboNords fem kredsbestyrelser egentligt?

Ud over at holde kredsårsmøder sker der også en masse andet i løbet af året, og her følger et indblik i, hvad kreds 1 har været en del af.

For det første udfører vores skolekontaktlandmænd et kæmpe arbejde med at besøge skoler for at fortælle om landbruget og for at invitere skoleklasser ud på vores bedrifter, så de kan se og høre om landbrug. Derudover er skolekontaktlandmændene også meget aktive i forbindelse med Hjørring Dyrskue, hvor de blandt andet arrangerer skattejagt på dyrskuepladsen.

I forbindelse med “Open by Night” i Hjørring er hele kredsbestyrelsen også på banen. Her har vi været at finde på Springvandspladsen de sidste mange år, hvor vi står for forskellige aktiviteter. I 2017 fik vi tildelt en ny plads midt i Østergade, hvilket gjorde os endnu mere synlige med vores klappekalv, grillede pølser og fadøl. Alt i alt en kanon aften, hvor vi får mange gode snakke med folk.

28

Åbent Landbrug i september er jo også en tilbagevendende begivenhed, og i år havde Casper Pedersen i Bindslev sagt ja til at vise sin bedrift frem. Ca. 1000 mennesker mødte op, og det må siges også at være en succes.

På samme måde forsøger vi at gøre os synlige i efterårsferien, hvor vi fra landbruget har en stand i Fårup Sommerland, hvor mange af os fra kredsbestyrelserne deltager og gør vores viden om landbruget nyttig ved at fortælle besøgende i sommerlandet den gode historie om dansk landbrug.

Aktive ved kommunalvalget Det seneste vi i kreds 1 har været i gang med har været et vælgermøde i forbindelse med kommunalvalget, hvor vi inviterede spidskandidaterne fra alle partier i Hjørring Kommune til at komme og give deres mening tilkende om den fremtidige energiforsyning i Hjørring Kommune. Mødet foregik på GrønGas i Vrå, hvor ejeren, Jens Peter Lunden, stillede hal til rådighed. Her blev der lystigt diskuteret biogas, vindmøller, solceller og andre former for energikilder. Og hvor er det dog dejligt at stille sådan et møde an, når der kommer så mange (65 deltagere), - så tiden er ikke helt rendt fra traditionelle vælgermøder.

Langtidsledige og integrationsborgere med agroassistentbevis

Arbejdskraft til landbruget Op til sommerferien i år afsluttede vi, i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk og Hjørring Kommune, et forløb, hvor langtidsledige og integrationsborgere fik bevis på, at de har gennemgået en uddannelse som agroassistent. Der var 16 der startede, og 13 der gennemførte og fik bevis, og det bedste var, at tæt på samtlige deltagere i forløbet i dag enten er i arbejde eller i uddannelse inden for landbruget. På baggrund af den succes, starter vi et nyt hold op til januar, og inden opstart skal alle, som ønsker at starte på forløbet, på besøg på henholdsvis en svineejendom og en kvægejendom, således at de har mulighed for at få en fornemmelse for, hvad det vil sige at arbejde i landbruget.

Anton Nielsen og Morten Hansen fra kredsbestyrelsen åbner i den forbindelse deres ejendomme for de besøgende.

Det var lidt om, hvad kredsbestyrelsen går og laver. Kom til kredsårsmøde på Hjørring Kro den 14. februar 2018 og hør meget mere om arbejdet i LandboNord.

Valgmøde i kreds 2

Af formand for LandboNords kreds 2 Lars Mellemkjær

Den 21. november blev det afgjort, hvem der skal besætte posterne i byråd og regioner de næste fire år. I Landbonord benytter vi os gerne af chancen for at fortælle om landbrugets betydning i lokalområdet, og derfor arrangerede kreds 2 valgmøde, hvor fokus blandt andet var på fødevareerhvervet, og hvad de kommende kandidater ville gøre for vores lokalområde og for erhvervslivet generelt.

Da vi mente, at det ville være fint at gå sammen med andre parter om arrangementet for at nå bredere ud, blev valgmødet arrangeret i samarbejde med fødevareforbundet (NNF), LO Vendsyssel, Dansk Byggeri og Svend Aage Christiansen A/S.

Valgmøde hos Svend Aage Christiansen A/S i Østervrå.

Valgmødet fandt sted den 7. november fra 16.00 til 18.30 og foregik hos Svend Aage Christiansen i Østervrå, hvor der var dækket op i lagerhallen med scene til kandidaterne og med pølsevogn samt øl og vand.

Fokus på erhvervslivet Fem kandidater var inviteret, og de havde på forhånd fået spørgsmål udleveret af LandboNord om erhvervsliv, uddannelse, energi og lokale fødevarer. Dette var for at debatten ikke gik i den forkerte retning og kom til at handle om andre emner, som nok kunne være relevante, men som ikke ville have fokus på erhvervslivet og på vores erhverv. Vi havde endvidere kun inviteret fem partier ud af de ti opstillede for at gøre debatten mere levende og ikke for langtrukken med lange oplæg.

Generelt kan det være svært at tiltrække store folkemængder til valgmøde, men kombinationen af virksomhedsbesøg og valgmøde gjorde, at vi havde et godt fremmøde til valgmødet og en god debat, og derfor er vi klar til at arrangere valgmøde, når der igen bliver valg. Og vi opfordrer selvfølgelig til, at man bakker op om LandboNords valgmøder, således at vi kan få sat vores erhverv på dagsordenen.

Der er gang i debatten til valgmødet. Aftenens tema var hvordan de valgte i byrådet kunne støtte op om erhvervslivet.

Pølsevognen ved valgmødet var et populært indslag.

#04 // december 2017

29

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

Tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet i 2018

Landbrugsstyrelsen har i 2017 ikke haft ressourcer til at sagsbehandle nye ansøgninger og det har derfor ikke været muligt for landbruget at søge tilskud under Landdistriktsmidlerne.

Til næste år bliver der mulighed for at søge tilskud under fire ordninger: Tilskud til etablering af løsdrift i farestalde, Modernisering af kvægstalde, Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000 samt Miljøteknologi for planteavl, gartnerier og fjerkræ.

Alle fire ordninger åbner for ansøgninger til sommer og fælles for ordningerne er, at der skal søges tilskud på grundlag af fastsatte standardpriser.

Der bliver således ikke krav om indhentning af tilbud ved ansøgning eller arbejdets gennemførelse.

Vejledning og bekendtgørelse til Farestaldsordningen samt Moderniseringsstøtte Kvæg er allerede nu i høring, og vi kan derfor begynde at rådgive om disse ordninger.

Der er i 2018 afsat følgende puljer i de tre af ordningerne: Etablering af løsdrift i farestalde: 18 mio. kr.

Moderniseringsstøtte Kvægstalde: 110 mio. kr.

Miljøteknologi (gartneri, fjerkræ og planteavl): 112 mio. kr.

Moderniseringsstøtte, Malkekvæg er underopdelt i følgende puljer: Etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald 25 mio. kr.

Etablering af stald til malkekøer 50 mio. kr.

Etablering af stald til kalve/ungdyr og slagtekalve (heraf 6 mio. kr. til slagtekalve) 15 mio. kr.

Totalrenovering af stald til malkekøer inkl. malkestalden 4 mio. kr.

Totalrenovering af stald til malkekøer men ikke malkestalden 5 mio. kr.

Totalrenovering af stald til kalve/ungdyr og slagtekalve (heraf 5 mio. kr. til slagtekalve) 11 mio. kr.

30

Projekter under renoveringsdelen skal i år være totalrenoveringer. Der er således et krav om, at projekterne skal indeholde en ændring af gulvet i stalden, der skal søges tilskud til. Ved ændring af gulvet, nævnes det specifikt, at nyt slidlag ikke betragtes som tilstrækkeligt til at være en ændring af gulv.

Projekter, der skal søges tilskud til, skal være på minimum 300.000 kr. og opnås der tilsagn, vil tilskuddet være på 20%.

Der er ikke lagt op til krav om at have miljøgodkendelse, byggetilladelse eller finansieringserklæring for at kunne søge disse bygningstilskud. Men der er selvfølgelig krav om, at de nødvendige tilladelser skal foreligge ved udbetalingen. Og med projektperioder på 2 år i disse ordninger vil der være god grund til at få startet på arbejdet med at skaffe miljøgodkendelse allerede nu. Specielt når projektperioden starter, allerede den dag ansøgningen sendes ind.

Miljøteknologi puljen er underopdelt således på de tre områder: Æg og fjerkræ 50 mio. kr.

Gartneri 32 mio. kr.

Planteavl 30 mio. kr.

Der er endnu ikke kommet høringsmateriale om denne ordning, men vi ved allerede at noget af puljen til planteavl vil blive øremærket til økologiske bedrifter.

Vi udsender nyhedsbrevet, når der er nyt om de forskellige tilskudsordninger – ansøgningsfrister, støttemuligheder eller hvordan det går med behandling af udbetalingsanmodningerne. Kontakt LandboNords Miljørådgivning, hvis du vil vide mere om tilskudsmuligheder på din bedrift.

Du kan tilmelde dig Tilskudsnyt på www.landbonord.dk

Ønsker du at holde dig orienteret om disse støtteordninger, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev Tilskudsnyt, som vi udsender fra Miljørådgivningen.

Årsmøder 2018 - sæt kryds

SÆT KRYDS KALEND I EREN

Datoerne for årsmøderne i Kvæg-, Svine- og ØkonomiRådgivningen samt Team Mink er nu fastsat: Årsmøde KvægRådgivning Onsdag den 24. januar 2018

Årsmøde ØkonomiRådgivning Onsdag den 7. februar 2018

Årsmøde SvineRådgivning Torsdag den 25. januar 2018

Årsmøde Team Mink Fredag den 9. februar 2018

Adresse og tidspunkt følger – hold øje på www.landbonord.dk

#04 // december 2017

31

GODT NABOSKAB Jordfordeling kan være

nøglen til en bedre økonomi i planteavlen Foreningen LandboNord vil igennem 2018 sætte fokus på jordfordeling som ét af værktøjerne til at forbedre økonomien i planteavlen.

Jordfordeling har historisk set haft stor betydning for planlægningen af jordtilliggendet i Danmark – men har ikke været anvendt i særligt stort omfang gennem de sidste 10-20 år.

Landbruget har gennem de sidste tre årtier været gennem en kraftig strukturudvikling der i mange tilfælde har medført en meget spredt arrondering. På grund af opkøb af jord forskellige steder er det i dag ikke usædvanligt, at en landbrugsbedrift har marker på flere forskellige lokaliteter, ofte med mange km imellem. Det medfører en række udfordringer som øget transport, der belaster veje, beboere i landsbyer og landmandens økonomi.

En jordfordeling kan være en nøgle til at sikre en mere rentabel og effektiv drift af arealerne. Hvis en landmand bruger meget tid på transport, kan der mange steder opnås en betydelig besparelse, hvis man gennem jordfordeling får en bedre beliggenhed af arealerne.

Afhængigt af afgrødevalg, dyrkningsmetode og størrelsen på markgruppen ligger de beregnede transportomkostninger på mellem 100-300 kr. pr. km. pr. år. Er markgruppen mindre end 10 ha, bliver omkostningen pr. ha større. Er markgruppen væsentlig større bliver omkostningen mindre (Kilde: Michael Højholdt, SEGES).

Også fordele for samfundet Hvor det for landbrugsvirksomheden giver en bedre arrondering, mindre kørsel med gylle, gødning, mejetærsker osv., kan det for lokalsamfundet og kommunen være en lettelse at slippe af med en del af den tunge trafik. En ny fordeling af arealerne kan også åbne for, at se på løsninger med miljøindsatser, klimatilpasning, sammenhængende natur med muligheder for afgræsning, omlægning til økologi og meget andet.

Jordfordeling fås i princippet i alle størrelser En jordfordeling kan have mange forskellige størrelser – fra det helt simple, hvor 32

Af chefkonsulent Planter Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Af planchef SEGES Trine Eide, tre@seges.dk

LandboNord Planteavl / miljø Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tlf. 96242424 Fax. 98242429

00

2000 2000 meter meter

Dato: 07.11.2017 / 11:48:24

J.Nr. Målforhold: 1:40000 Init.: hkr

to bedrifter bytter nogle arealer, over det mere komplicerede med et tocifret antal ejere, der opnår bedre arrondering til en multifunktionel jordfordeling, hvor der samtidig med forbedret arrondering også løses en række andre indsatser.

landmænd derfor kan planlægge fordelingen af arealerne før selve jordfordelingsprocessen går i gang, bliver omkostningerne mindre. Selvom jordfordeling er omkostningstungt, så vil udgiften oftest være betalt tilbage indenfor ganske kort tid.

rådeprojektet, der afholder udgifterne til selve jordfordelingen. Den mulighed er særligt relevant netop nu, hvor Vandområdeplanernes målsætning skal opfyldes delvist gennem kollektive virkemidler – hvor vådområdeprojekterne er en del af disse.

Initiativet til en jordfordeling kan komme fra staten eller kommunen (typisk vådområder, veje o. lign.), eller det kan komme fra en privat fond eller forening, som har til formål at støtte almennyttige naturformål.

Landmænd kan også selv rejse en jordfordeling. Fælles for alle er, at jordfordeling bygger på frivillighed.

Er det staten, der gennemfører en jordfordeling, koster det typisk ikke landmanden andet end den tid, han selv skal lægge i processen. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man kan komme med en jordfordeling i et vådområdeprojekt. Her er det vådom-

Jordfordeling er et velafprøvet værktøj, og en meget enkel og ubureaukratisk fremgangsmåde, hvor alle deltagere kan høste gevinster – på både den korte og den lange bane. Så det er bare at komme i gang.

Jordfordeling er ikke gratis Jordfordelingsforhandlingerne tilrettelægges af en forhandlingsplanlægger og et lodsejerudvalg. Og jordfordeling tager som metode udgangspunkt i ejendomsretten til jorderne og baserer sig på frivillige løsninger for den enkelte landmand, som opnår fordele ved at deltage.

En del af omkostningerne går til jordfordelingsplanlæggerne, berigtigelse, tinglysning og panthaverhøring. Den store post (ca. 40 %) går til planlægning. Hvis de involverede

Plantning og Landskab i Hjørring Kommune.

Hjørring Læplantningslaug afholder GENERALFORSAMLING Mandag den 26. februar 2018 kl. 19.30.

I Vrensted Forsamlingshus.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vedtægtsændringer.

Efter kaffen: Orientering om det nye kollektive læplanteprojekt.

Hilsen Bestyrelsen

#04 // december 2017

33

MILJØRÅDGIVNING

De første erfaringer med den nye

Af miljøkonsulent Karoline Holst, kho@landbonord.dk

husdyrgodkendelseslov Den 1. august 2017 trådte den nye lov om Husdyrgodkendelse i kraft, og vi er ved at få de første erfaringer med den.

Ved overgangen til den nye lov er husdyrgodkendelserne blevet ændret fra at give tilladelse til et antal dyr, til at give tilladelse til en produktion på et vist antal kvadratmeter. Denne ændring er sket ud fra en ny faglig tilgang til miljøpåvirkningerne fra staldene, der beskriver at fordampning og lugt snarere stammer fra gødningsoverfladearealer end dyr på stald. Denne ændring giver fremover mulighed for effektivitetsstigninger i produktionen uden at lave overproduktion.

Alle bedriftens dybstrøelsesarealer skal måles op og angives i ansøgningen til kommunen. Samtidig ansøges der om en flexproduktion på dybstrøelse, så der ikke fremover skal skelnes imellem antal tyrekalve under 230 kg og antal ungtyre over 230 kg, der produceres årligt eller hvor mange ammekøer, der er på bedriften.

Ved lovændringen er der ikke ændret på afskæringskriterierne vedrørende ammoniakpåvirkning på natur og lugt til naboer. I forhold til natur og naboer, er det derfor ikke blevet hverken lettere eller sværere at få en miljøgodkendelse.

Miljøgodkendelserne har frem over en udnyttelsesfrist på 6 år og for at være udnyttet, skal eventuelle byggerier være færdigmeldt og mindst 25 % af produktionsarealet være taget i anvendelse.

De ovennævnte lempelser gælder ikke umiddelbart for eksisterende tilladelser og godkendelser, men først når man får en ny godkendelse efter den nye lov.

Kontakt LandboNords Miljørådgivning, hvis du vil vide mere om dine muligheder i forhold til den nye husdyrgodkendelseslov.

Samtidig er det blevet muligt at ansøge om større fleksibilitet i ansøgningerne. Det står ansøger frit for at vælge, hvor fleksibel en produktion ønskes. For eksempel kan man vælge at søge et areal godkendt til alle dyretyper på dybstrøelse eller kvæg på dybstrøelse. Men når vi angiver fleksible produktioner, vil alle emissionsberegninger blive lavet på worst-case.

Her er et lille eksempel på en sag, der arbejdes på i øjeblikket: På ejendommen er der i dag tilladelse til en produktion af slagtekalve efter Dansk kalv konceptet og nogle ammekøer.

Efterhånden som produktionen effektiviseres, bliver det praktisk muligt at producere flere kalve årligt i de eksisterende stalde, og den nuværende tilladelse er godt og vel udnyttet. Der ansøges om en ny godkendelse, hvor det er produktionsarealet, der godkendes. Derefter bliver det lovligt til at producere det antal kalve, der kan være dyrevelfærdsmæssigt i staldene.

34

Alle bedriftens dybstrøelsesarealer skal i forbindelse med den nye husdyrgodkendelseslov måles op og angives i ansøgningen til kommunen.

SVIN ELLER GRIS

Hvad skal

?

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

dyret hedde?

De fleste er enige om, at de her er grise. Men når de så bliver lidt større, er der delte meninger om hvilken betegnelse, de så går under.

Grisekød er efterhånden ved at overhale svinekød, når kødet skal markedsføres til den almindelige befolkning.

Der er dog ingen planer i LandboNord SvineRådgivning om at ændre navn … endnu.

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at den mest gængse betegnelse, når vi taler om mad, er gris i stedet

for svin. Flere restauranter og supermarkeder har taget grisen til sig, når kødet skal markedsføres. Undersøgelsen viser også, at gris er det foretrukne søgeord, når personer under 44 år googler på nettet.

Hos Landbrug & Fødevarer konkluderer man, at selvom sproget har udviklet sig fra svin til gris, når vi taler om kødet og udskæringerne, så har vi fortsat en svineproduktion i Danmark. Derfor har chefkonsulent i LandboNord, Merete L.

Andersen, da heller ingen planer om at foreslå en navneændring af sin afdeling til LandboNord GriseRådgivning.

- Så længe vores kunder kalder sig svineproducenter, vil vi også have en svinerådgivning. Men hvem ved, hvad der sker på sigt; verden omkring os har det med at udvikle sig i retninger, man ikke altid regner med. Det er jo lidt ligesom internettet, det havde man heller ikke regnet med var noget blivende for 15 år siden, siger Merete L. Andersen.

#04 // december 2017

35

Opdatering af Bygnings- og Boligregistret (BBR) I forrige nummer af ”Mit LandboNord” beskrev jeg processen med opdatering af oplysningerne i BBR. LandboNord oplever stor interesse fra landmænd, der ønsker at få hjælp til opdatering af BBR oplysningerne. Den store interesse skyldes blandt andet, at de fleste ønsker hjælp fra en uvildig rådgiver til at få rettet op på de oplysninger i systemet, som kan være forkerte.

I mange landbrug er udvidelserne foregået i flere etaper. Således kan der være 2 eller flere BBR registreringer, som alle vedrører den samme bygning. Der kan

også stadig være oplysninger registreret om en bygning, som er fjernet.

Det er væsentlig lettere at bevare overblikket, og få dette registreret korrekt, når man sidder sammen med en rådgiver fra LandboNord, frem for via en telefonsamtale med en person fra SKAT.

Af økonomikonsulent Poul Erik Poulsen, pop@landbonord.dk

Se video om BBR ved at scanne denne QR-kode

Vores erfaringer siger, at processen med udskrift af kort og BBR-oplysninger, tilretning af udskriften og uploade de rettede oplysninger til SKAT, tager mellem ½ og 2½ time, afhængig af antal bygninger, og hvor meget der skal rettes.

Ring derfor allerede nu til din rådgiver og lav en aftale om, at I sammen får indberettet de manglende oplysninger til BBR.

Eller på linket her: https://goo.gl/ABeoRT

Bestyrelsen griber telefonen I skrivende stund er LandboNords bestyrelse i gang med efterårets ringekampagne, hvor vi ringer ud til de af LandboNords kunder, som ikke er medlem af vores forening. Hensigten er at gøre opmærksom på, at der er flere fordele ved at være medlem, og at et medlemskab styrker fællesskabet. Første spørgsmål til kunden er, om de i forvejen er medlem af en landboforening, og dermed støtter op om Landbrug & Fødevarer. Hvis svaret er nej, forsøger vi at argumentere for vigtigheden af, at alle landmænd,

stor som lille, støtter op om det utrolig vigtige politiske arbejde, som forgår på Axelborg, SEGES og her i LandboNord.

Det politiske benarbejde der udføres her, er med til at sikre os retten til at bevare og synliggøre vigtigheden af vores erhverv.

Ringekampagne giver god effekt I LandboNord har vi tidligere haft ringekampagne, og erfaringen viser, at det har en positiv effekt at ringe ud til kunderne for at få dem til at blive medlem.

Af kredsformand i kreds 2, Lars Mellemkjær lars@mellemkjaer.dk

I 2015 lå LandboNords medlemstilbagegang på 1,6 %, og i 2016 lå den på 0,3 % hvor landsgennemsnittet lå på 4,5 %.

Vi mener derfor, at det giver god effekt, at vi som folkevalgte og kollegaer til mange af vores kunder gør en indsats for at fortælle, hvad man får ud af at være medlem, således at flere får lyst til at melde sig ind i vores forening, som gør et vigtigt politisk stykke arbejde for at bevare og synliggøre vores erhverv.

Gode idéer modtages gerne

Her er Niels Vestergaard Salling, Lars Mellemkjær og Torben Farum i gang med ringekampagnen

36

Har du gode ideer til, hvordan vi skaffer flere nye medlemmer til LandboNord, hører vi meget gerne fra dig, for det er jo jer medlemmer, der er med til at sætte retningen for arbejdet i LandboNord.

Slutteligt skal det tilføjes, at medlemmerne de seneste 6 år har opnået overskudsdeling på ikke mindre end 28 mio.

SVINEKONGRES 2017

God faring og godt i gang

Af svinerådgiver Lars Winther, law@landbonord.dk

På svinekongressen i oktober var jeg inde at høre et spændende indlæg med seniorforsker Peter Kappel Theil fra Aarhus Universitet. Han fortalte om seneste nyt vedrørende faringer. Her er de resultater, som jeg synes, vi skal arbejde på at få helt ud på staldgangen.

Det har hidtil været meget udbredt at fodre søerne 2 gange dagligt fra indsættelse i farestalden, indtil søerne har faret.

Nogle få har fodret søerne tre gange dagligt inden for normal arbejdstid. Fodringerne har typisk været placeret indenfor normal arbejdstid, fordi man var bange for, at der skulle blive klemt for mange grise, når søerne uden opsyn lagde sig ned efter fodringen. Efter at have hørt Peter Kappel Theils indlæg, mener jeg, det er noget, vi skal have ændret.

En faring tager typisk 4-7 timer. Begynder faringen 3 timer efter sidste fodring, har forsøg vist, at faringen tager længere tid, end hvis faringen begyndte tidligere efter seneste fodring. Begynder faringen 6 timer efter den sidste fodring, trækker faringen yderligere ud, og dermed er det statistisk sikkert, at antallet af dødfødte grise stiger.

Derudover vil søer med lange faringer også være sværere at få i gang med at malke efter faringen. Vi ved også, at de sidstfødte grise ved en lang faring ikke er så stærke, som de tidligt fødte grise.

Jeg vil derfor anbefale, at I fremover fodrer 3 gange allerede fra indsættelse i farestalden. Det kunne f.eks. være kl. 7, kl.

14 og ved 21-tiden. På de store faringsdage vil det helt sikkert være en god ide at fodre søerne under opsyn. De andre dage kan der så fodres automatisk, hvis det kan lade sig gøre. Det optimale ville være at fodre søerne 4 gange dagligt op til faring, men som minimum vil jeg anbefale mindst 3 gange om dagen.

Har man f.eks. en so, der er fodret sidste gang kl. 15.00, og først begynder at fare efter midnat, vil der være gået minimum 9 timer siden fodringen, og dermed er der stor risiko for, at den får flere dødfødte.

Det har også betydning, hvor stor foderstyrken er op til faring. Typisk har man sat søerne ind på det samme antal FEso, som de har fået i drægtighedsstalden.

Det er ofte omkring 3,5-4,0 FEso/dyr/ dag, og så sætter man dem ned på 2,5

FEso/dyr/dag 1-2 dage før forventet faring. Andre har været helt nede på 2,0 FEso/dyr/dag, men det kan ikke anbefales. Søerne skal som minimum have 3,0 FEso/dyr/dag. Det tilrådes stadig at fodre med fiberrigt foder. Søerne skal gerne have 500-600 gram fiber om dagen og mindst 5,5 g fordøjeligt lysin/FEso. Jeg synes, det var et virkeligt spændende indlæg. Har du lyst til at høre mere om emnet, så kom til årsmøde i LandboNord SvineRådgivning den 25. januar 2018, hvor Peter Kappel Theil kommer og holder indlæg.

#04 // december 2017

37

SOCIALE MEDIER

Facebook - hvad hitter?

I LandboNord har vi stor succes med at kommunikere med kunder og omverdenen via Facebook. Vi har 8 sider og 2 grupper.

LandboNords ØkonomiRådgivning har lagt ca. 150 opslag på deres FB-side, og de er blevet vist lige fra 25 gange til flere tusinde. Det er især opslag, hvor ansatte eller kunder bliver vist, der hitter, ligesom ”Den gode historie”, sjov og spas samt jobopslag er også populære.

Eksempler på populære opslag Jobopslag er altid et hit, og det er lige meget om det er jobs til LandboNord eller jobs til vores kunder. Topscoreren er jobbet som revisorelev til ØkonomiRådgivningen med vores revisorassistent Cecilie som frontfigur Gode nyheder er også populære – indslaget med ”Lyse tider i Landbruget”, højere mælkepriser og bedre priser for svinekødet – og så oven i købet i et lækkert TV-format. Interessante kurser er også af stor interesse på Facebook.

På PlanteRådgivningens facebookside hitter ... gode påmindelser og råd i marken.

38

I KvægRådgivningen hitter ... gode nyheder om kunder, og sjove film og god musik.

Af kundechef Signe Sporring, sis@landbonord.dk

I MiljøRådgivningen hitter ... gode nyheder om tilskudsordninger.

I foreningen LandboNord hitter ... den væltede traktor.

I SvineRådgivningen hitter ... gode produkter og historier om gårde.

#04 // december 2017

39

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Julefrokost og julegaver Hvis du gerne vil invitere dine ansatte og måske også deres ægtefæller ud til en julefrokost med spisning og musik og evt. overnatning på hotel, er der fradrag for udgiften som en personaleudgift. Når du selv deltager til julefrokosten sammen med alle dine ansatte, er der også fradrag for udgiften til din deltagelse.

Julefrokost for dig selv uden ansatte er ikke en driftsudgift, men en privat udgift.

Julefrokost for ulønnede medarbejdere kan også fratrækkes – spørg din rådgiver.

Såfremt arrangementet har et rimeligt omfang og varighed – skal den ansatte ikke beskattes heraf.

Hvis julefrokosten holdes på restaurant, et hotel eller andet, kan 25 % af momsen af bespisningen trækkes fra i momsregnskabet. Hvis julefrokosten holdes i virksomhedens egne lokaler er der ikke fradrag for en andel af momsen.

Udgiften til virksomhedens julegaver er en personaleudgift, der kan trækkes fra i skatteregnskabet.

Skal den ansatte beskattes af en modtaget julegave En arbejdsgiver kan give en ansat gaver og goder for op til 1.100 kr. i 2017, uden at den ansatte skal beskattes af gavernes værdi. Overstiger værdien 1.100 kr., skal den ansatte beskattes af hele beløbet. Her tælles alle gaver med, som den ansatte har fået i løbet af året. Arbejdsgiveren kan altså godt give en julegave, der har en værdi på op til 1.100 kr., men så skal hele beløbet beskattes, hvis arbejdsgiveren det pågældende år også har givet andre gaver.

Der er også en særlig ”800 kr.” regel. Hvis en julegave har en værdi af højst 800 kr., skal den ansatte ikke beskattes af julegavens værdi, selvom den ansatte i løbet af året har fået gaver for mere end de 1.100 kr.

Indbetaling af restskatter for 2017

marts 2018, skal du betale ca. 4 kr. i rente for hver 1.000 kroners restskat.

Du kan gøre dig selv en tjeneste ved at komme restskat i forkøbet og betale den inden 31. december 2017.

Forskudsregistrering for 2018

Husk at beregne restskat af eventuelle aktieavancer ved aktiesalg, virksomhedsindkomst og andre skattepligtige indtægter, som du eventuelt har oppebåret i 2017 – men som ikke har været indregnet på din forskudsopgørelse for 2017.

Jo hurtigere du indbetaler skatten af disse indtægter, desto færre ikke-fradragsberettigede renter vil du skulle betale.

Venter du med at betale din restskat for 2017, til du får din årsopgørelse medio

40

Julegaver

Tjek din forskudsregistrering for 2018 som er tilgængelig medio november 2017.

Farvel til håndværkerfradraget Ud fra regeringens finanslovsforslag ændres håndværkerfradraget til et servicefradrag. Hvis lovforslaget vedtages, er der fradrag for rengøring, børnepasning, vinduespudsning og havearbejde.

De håndværkerudgifter som var fradragsberettigede for 2016 og 2017 forsvinder.

Skatteværdien skulle derimod stige til 40 %.

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard kin@landbonord.dk

Hvis arbejdsgiveren f.eks. i løbet af året har givet gaver for 400 kr. og til jul giver en gave, som koster 800 kr., skal den ansatte ”kun” beskattes af 400 kr. Julegaven til 800 kr. er skattefri.

Julegaver til mere end 1.100 kr. er altid skattepligtige. Giver en arbejdsgiver således en julegave til mere end 1.100 kr., skal arbejdsgiveren opgive beløbet til SKAT som en del af lønnen og kan trække hele udgiften fra som driftsomkostning.

En ansat skal dog altid betale skat af gaver i form af kontanter og gavekort, der kan byttes til kontanter.

Hvad med momsen?

Momsen af udgifter til julegaver til virksomhedens ansatte kan ikke fratrækkes i momsregnskabet. Men arbejdsgiveren har skattemæssigt fradrag også for momsudgiften.

Håndværkerfradrag for 2017 betinger, at arbejdet er udført i 2017 og betalt senest 28. februar 2018.

Underskud/negativ indkomst i 2017 Såfremt virksomheden forventes at udvise underskud i 2017, og du/din ægtefælle trods dette har betalt skat i 2017 – kunne det være en mulighed at søge om tilbagebetaling af skat allerede nu.

Såfremt du anvender virksomhedsordningen og har opsparet overskud vil der være mulighed for tilbagebetaling af den tidligere indbetalte a conto skat.

Du skal vurdere det skattefrie tillæg til skatten i forhold til en eventuel rente på

Vil du sælge?

Af Chefrådgiver Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk

Der er købere, der venter, hvis du er klar til at sælge gården Hvad er det første du kommer i tanke om, når du hører om begreberne salg, ejer- eller generationsskifte? Hvis du har børn, er det måske tanken om, at søn eller datter skal overtage, men er de klar, eller synes du, I bør vente 5-10 år mere?

Har du ikke børn, der kan eller vil overtage gården, er det måske profit og skat der er vigtigt, og hvordan du får mest muligt ud af salget. Uanset hvilken situation du står i, kan salg være et ømtåleligt emne at tale om, for det går måske meget godt, og du er glad for livet på landet.

Vær ærlig og realistisk overfor dig selv og din ægtefælle Mange landmænd – og måske for mange – venter lang tid med at tage stilling til

salg af gården. Det blev bekræftet af en undersøgelse om generationsskifte, som SEGES gennemførte i efteråret 2016.

Forbavsende mange bliver indhentet af alderen. De føler sig friske, er med på de nye tendenser og mener selv, de følger godt med i udviklingen, men overser at alderen efterhånden trykker. Lidt kækt kan man sige, at landmanden ikke vil se sandheden i øjnene, og måske mangler realitetssans i forhold til egne evner og det at drive et moderne landbrug. En af de vigtigste ting ved at være ejer af en virksomhed, er at være bevidst om at den på et tidspunkt skal skifte ejer.

Det er de bløde værdier og personlige overvejelser i familien – og ikke mindst ægtefællen – der er afgørende for om et ejerskifte bliver en succes.

kassekreditten. Ved tvivl – kontakt din rådgiver i LandboNord.

Ny Vurderingslov Der er vedtaget ny vurderingslov den 2. juni 2017, der har virkning for ejerboliger fra 1. september 2018 og virkning for landbrugs- og skovejendomme fra 1. september 2019. Det kan få stor betydning for blandt andet mindre landbrugsejendomme, som måske vurderes som beboelsesejendom.

Såfremt du ejer en ejendom, som er i denne kategori eller bare gerne vil vide, om den nye vurderingslov får betydning for dig – kan du kontakte din rådgiver.

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard kin@landbonord.dk

Er tiden den rigtige nu?

To væsentlige forhold peger på, at det bør være nemmere at sælge landbrugsejendomme nu: • Gunstigere afregningspriser • Nemmere adgang til finansiering Herudover har den øgede offentlighed skabt opmærksomhed mod, at mange landbrugsvirksomheder står overfor et generationsskifte øget interessen blandt køberne, men også hos eksterne investorer. Det må dog ikke føre til, at man som sælger kan forledes til at tro, at priserne er tilbage på det niveau, vi så for 10 år siden – slet ikke. Det er vigtigt, at man fortsat er realistisk i forhold til hvilken pris, der kan opnås for ejendommen og virksomheden, og i mange tilfælde kan et ejerskifte kun gennemføres, hvis man som sælger vil lade nogle penge stå og dermed være med til af finansiere købet.

LandboNord har kontakt med mange unge, der gerne vil i gang som selvstændig. Både som direkte køb, men også ved eventuel leje og forpagtningsaftaler.

Helt grundlæggende handler det altså om, at sælger skal tage en beslutning om, at processen om salg skal sættes i gang, og så kan vi sammen vurdere og planlægge, hvordan ejerskiftet på kort eller længere sigt kan blive en succes for både køber og sælger.

Må vi høre fra dig?

#04 // december 2017

41

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Skal der indskydes penge på pensionsordningen?

Snart er det endnu engang tid til at vende et årsblad i kalenderen – 2017 går på hæld.

Mange har heldigvis oplevet 2017 som et godt år med gode priser på de varer, der er produceret. Det gælder overordnet set, uanset om vi taler om svineproduktion eller produktion af mælk. Omvendt har høsten desværre ikke alle steder været lige nem, og ikke alle kartofler og majs kom i hus i 2017.

Skindpriserne på mink er stadig også langt fra de rekordpriser, vi så for blot få år siden.

Uanset hvilken situation man som virksomhedsejer står i, er afslutningen på året typisk den tid, hvor man overvejer, om der skal indskydes penge på en pensionsordning.

Der findes næppe et entydigt svar på dette spørgsmål, og i denne artikel forsøger jeg bestemt heller ikke at plædere for hverken ja eller nej i forhold til det spørgsmål.

Artiklen forsøger således blot så objektivt som muligt at beskrive de muligheder, man har som virksomhedsejer. Jeg håber, beskrivelsen af mulighederne kan bidrage til overvejelserne – for dem må man ikke springe over.

Aldersopsparing Aldersopsparing er den nye elev i klassen, idet vi kun har kendt den ordning i en relativ kort periode. Indskud på en aldersopsparing har ikke noget skatteincitament, dvs. der er ikke fradrag for indskud på en

42

aldersopsparing. Omvendt er udbetalinger heller ikke skattepligtige, når den tid kommer. Det maksimale indskud udgør 29.600 kr. i 2017.

Mange virksomhedsejere vil sikkert sige, hvorfor bruge den ordning. Det sande svar er nok også – det er ikke den bedste ordning til selvstændige erhvervsdrivende.

Det man primært opnår med denne ordning, er nemlig en lav beskatning af det løbende afkast, idet afkastbeskatningen alene udgør 15 %, mens beskatningen typisk vil ligge på et sted mellem 27 % og 42 % for det samme afkast i personligt regi.

Ratepension Den mest udbredte ordning er sandsynligvis rateopsparingen, hvor den samlede opsparing udbetales over en periode på 1020 år. Deraf navnet. Det maksimale indskud udgør 53.500 kr. i 2017.

Hvis man kommer tidligt i gang med en ratepension, kan der opspares et betydeligt beløb over årene. Denne ordning indeholder tilsvarende regler i forhold til en lavt løbende afkastbeskatning.

Livsvarig livrente Denne ordning giver en fast årlig udbetaling fra det tidspunkt, hvor ordningen går til

Af chefrådgiver Jesper Frisgaard Pedersen jfp@landbonord.dk

udbetaling og resten af livet. Så ja – bliver man ældgammel vinder man på ordningen, mens man taber, hvis man dør tidligere end gennemsnittet. For at undgå den sidste uheldige konsekvens kan der knyttes en garanti til ordningen, men den er i sagens natur ikke gratis, og den koster på udbetalingerne.

Der kan indbetales ret store beløb på denne ordning, idet maksimum udgør 30 % af resultatet fra virksomheden. Vel at mærke 30 % af det skattepligtige resultat før renter. Samtidig er der valgfrihed fra år til år, om der skal indbetales eller ikke. Netop af den grund er ordningen særdeles velegnet til selvstændigt erhvervsdrivende.

Denne ordning er også omfattet af en lavt løbende afkastbeskatning.

Andre situationer Mange spørger fra tid til anden, hvordan får jeg sat nogle penge ind på min ægtefælles pensionsordning? Svaret på dette spørgsmål er i virkeligheden, at det afhænger af mange faktorer – er hun medarbejdende ægtefælle, er hun udearbejdende, drives virksomheden i selskabsform eller hvad ved jeg.

Opfordringen i den situation skal derfor være – tal med din økonomikonsulent om netop den detalje. I langt de fleste situationer kan der findes en god løsning, men det kræver typisk lidt planlægning.

Kan man spare for meget op til pension Det lyder næsten for godt til at være sandt, og ikke ret mange oplever, at der er sparet for meget op til pension. Hvis man er bekymret for den situation, vil jeg da også blot nævne, at der faktisk findes ret lukrative regler for, at ”overskydende” pensionsindbetalinger kan overføres til næste generation, så den bekymring skal altså ikke afholde dig fra at spare op til pension.

Jacob Møller

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

– Årets danmarksmester i hvededyrkning I konkurrencen om at skabe den bedste bundlinje i vinterhvede, har LandboNords strategi vist sig at være den bedste. Planteavlskonsulent i LandboNord, Jacob Møller, har vundet Innovationsmester i Hvededyrkning 2017, arrangeret af DLG. I konkurrence med planteavlskonsulenter fra hele landet, fik deltagerne hen over sæsonen til opgave, at skabe det højeste nettoudbytte på en mark ved Horsens. Her var det Jacob Møller fra LandboNord, med hvedesorten Sheriff, som klarede sig bedst.

- Jeg er virkelig glad for titlen. Det har været en spændende konkurrence at være med i, hvor vi fik os nogle rigtig gode faglige snakke, når vi mødtes. Det er lykkedes os alle at få et flot udbytte af vores parceller, så det har hele tiden været vigtigt, at holde sig til strategien, siger Jacob Møller.

Jacob Møller vandt over de fem andre eksperter med et imponerende udbytte på 122,8 hkg pr. hektar med et proteinindhold på 10,1 procent. Det gav et nettoudbytte på 9.449 kroner pr. hektar – hvilket var 237 kroner bedre end andenpladsen.

- I konkurrencen faldt valget på den nye sunde sort Sheriff, da den sygdomsmæssig er nem at styre. Her i konkurrencen ved Horsens, viste det sig at være et særdeles godt valg. Derudover var kunsten at tildele lige nøjagtig den mængde kvælstof, hveden havde brug for, og i det rette tempo, så hveden udfoldede sit potentiale maksimalt. Dvs. mest mulig kerne i god kvalitet og mindst mulig halm og lejesæd, siger Jacob Møller.

Foto: LandbrugsMedierne.

JACOB MØLLERS VINDERSTRATEGI • Sort: Sheriff • Kvælstof: 202 kg pr. hektar • Planteværn: Tre svampesprøjtninger

• Udbytte: 122,8 hkg pr. hektar • Proteinindhold: 10,1 • Nettoudbytte: 9.449 kr. pr. hektar

Du kan læse mere om planteavlskonsulent Jacob Møllers vinderstrategi på www.hvedemester.dk eller kontakte ham på jam@landbonord.dk

#04 // december 2017

43

MANGE BLIVER OVERRASKET

Staten som

den oversete ”arving” I dette efterår har der været en del fokus på de nyligt nedsatte bo- og gaveafgifter, men generelt sker det ofte, at arvinger bliver overraskede over, at Staten tager så stor en andel, når en formue skal overflyttes fra en generation til den næste.

Regeringens nu vedtagne lov om afgiftsnedsættelse fra 15 % til 5 % lyder af meget, og er blevet markedsført som en meget stor lettelse af generationsskifter.

De nedsatte afgifter vil sikkert også få en positiv betydning for visse store familieejede virksomheder, men generelt vil der i langt de fleste tilfælde skulle betales den hidtidige afgift, såvel når der gives gaver i levende live som ved arv ved dødsfald.

Generelt er gaveafgifterne således, at der ikke skal betales afgift ved gaver mellem ægtefæller. Gives der en gave til børn, børnebørn og forældre samt visse andre nærtbeslægtede, skal der betales 15 % af gaver/værdier over 62.900 kr. (2017), og endelig skal gaver til andre (f.eks. søskende) indkomstbeskattes hos modtageren uden fradrag hos giver.

Nedsættelsen af gaveafgiften fra 15 % i 2015 til 5 % i 2020 sker alene, såfremt der ydes en gave i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed. Der er dog visse betingelser herfor.

Ved dødsfald er der ligeledes ingen boafgift ved arv til ægtefælle. Boafgiften til børn, børnebørn og forældre er også 15 %, dog med et bundfradrag på 282.600 kr. (2017).

For alle andre, f.eks. søskende, tanter, onkler, nevøer og niecer, samt ikke-beslægtede,

44

er der en tillægsafgift på 25 % af arven efter de første 15 % er fratrukket, hvilket betyder, at staten her får 36,25 % af arven.

Her er der ligeledes kun nedsat boafgift for den del af arven, der kan henføres til en virksomhed uden visse betingelser.

I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at landbrug generelt defineres som en virksomhed, også når jorden er bortforpagtet, men anden form for udlejning anses ikke for en virksomhed.

Selv om afgiftsnedsættelsen selvfølgelig vil få betydning ved generationsskifter af virksomheder, vil der i levende live ofte være tale om begrænsede gaver og dermed gaveafgift, set i forhold til den samlede værdi

Af økonomikonsulent Henning Jakobsen, hja@landbonord.dk

Af ejendomskonsulent Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

af virksomheden. Ved dødsfald vil der også stadig skulle betales fuld afgift af den del af arven, der ikke vedrører virksomheden (egenkapitalen/friværdien i virksomheden).

Staten indkasserer således stadig betydelige beløb ved dødsfald, og har man ikke børn som arvinger, er Staten ofte den største arving.

I dag siger mange forældre: ”Hvis der bliver mere end 100 kr. tilbage ved min død, så har jeg lavet en regnefejl”! Men skulle der alligevel være en formue ud over bundgrænsen på 282.600 kr. (2017), og man samtidig ønsker at minimere boafgiften, så kræves der lidt planlægning og rettidighed.

Eftersom en forælder årligt kan give en gave på 62.900 kr. (2017) til hvert barn og barnebarn, og 22.000 kr. (2017) til et svigerbarn, kan et forældrepar over årene overføre betydelige beløb til næste generation uden afgift, og især hvis der er flere børn.

Gaverne betyder i den sidste ende en 15 % besparelse på boafgiften, og dermed bevares mest muligt af familiens formue indenfor familien.

Såfremt der ikke findes likvider til at realisere gaverne med, kan der også gives gave i forbindelse med overførsel fast ejendom, som berigtiges med gældsbrev, og endelig kan en modtaget gave jo lånes tilbage til forældrene, således at disse ikke mangler likvider.

I dødsboteamet rådgiver vi gerne om mulighederne i hver enkelt situation, og optimal rådgivning sker helst inden begivenheden indtræffer.

Jobcenterets Virksomhedsservice er

også for landbrug Frederikshavn Kommune har med Jobcenterets Virksomhedsservice et tilbud til alle virksomheder. Book et besøg af en virksomhedskonsulent og få sat fokus på nogle af de ambitioner, landbruget har.

Som selvstændig landmand er det nyttigt at vide, at der kan være ekstra tid og økonomi at hente via Jobcenterets Virksomhedsservice. Virksomhedsservice har konsulenter, der er specialiserede i landbrug og kan hjælpe virksomhederne med at kortlægge ønsker og behov for arbejdskraft, efteruddannelse eller fastholdelse af medarbejdere.

Virksomhedsservice kommer gerne på besøg til en gennemgang af mulighederne for at skabe resultater sammen med virksomheden: – Vi tror, der er landmænd i Frederikshavn kommune, som ikke nødvendigvis kender til os i Virksomhedsservice, og derfor vil vi gerne i dialog om, hvilke muligheder der findes for helt omkostningsfrit at få hjælp fra os. Vi tilbyder en service, der er individuel og tilpasset det enkelte landbrug, siger Steffen Walther Sylvester Larsen, teamkoordinator, Jobcenterets Virksomhedsservice, Frederikshavn Kommune.

Småjob virker to veje Jobcenterets Virksomhedsservice giver rådgivning om rekruttering af arbejdskraft, og med at finde kandidater, der matcher behovet. Måske er der brug for ekstra hænder i bestemte perioder eller til at løse opgaver, som kræver andre kompetencer, end de der findes i landbruget allerede. Konsulenterne har stor erfaring i at analysere hverdagens udfordringer, og f.eks. et ”småjob”, dvs. ordinær ansættelse med et mindre ti-

metal, kan være en individuelt tilpasset løsning, som kan løse udfordringen i et landbrug.

– For den enkelte landmand kan der måske være mindre opgaver, som grundet manglende tid, hober sig op, og som vi kan hjælpe med at sammensætte til et såkaldt småjob. Det kan være oprydning, affaldshåndtering eller lignende, som ikke nødvendigvis kræver en uddannet landmand, men som kan løses af en ufaglært. Selvom det måske kun bliver til ganske få timer ugentligt, kan det være det antal timer, der skal til for at give en medarbejder en ny chance på arbejdsmarkedet. En anden fordel for landmanden er, at Jobcenterets Virksomhedsservice tager sig af hele forløbet, fra afklaring af behov til det endelige match, siger Steffen Walther Sylvester Larsen.

job er en vigtig opgave for Virksomhedsservice.

– Har du en medarbejder, der bliver sygemeldt, eller er i risiko for ikke længere at kunne klare sit nuværende arbejde, så kan vi give både dig og medarbejderen rådgivning. Vi kender jo reglerne og lovgivningen. Vi er tætte på virksomhederne, og vores overordnede formål er at fremme beskæftigelsen. Det gør vi med fokus på behovet for arbejdskraft - også for landbruget. Alle er meget velkomne til at kontakte os, uanset ærinde, vi glæder os til at høre fra alle interesserede, siger Steffen Walther Sylvester Larsen.

Mange nye ordninger Jobcenterets Virksomhedsservice i Frederikshavn Kommune arbejder til hverdag med opkvalificering af medarbejdere i virksomhederne, så de bliver klar til fremtidens krav – også inden for landbruget. Landbrug og andre virksomheder har i den sammenhæng mulighed for at drage nytte af diverse ordninger, der understøtter kompetenceudviklingen hos de ansatte. Dygtige medarbejdere bliver ikke bare bedre til deres job, det kan også mærkes på bundlinjen.

Virksomhedsservice samarbejder også med både små og store virksomheder, der ønsker at tage et større socialt ansvar og hjælpe personer længere fra arbejdsmarkedet tættere på, så der også på sigt er arbejdskraft til rådighed. Det kan ske ved, at virksomhederne påtager sig en mentorrolle og giver mulighed for, at en person kan prøve kræfter i virksomheden. Også hjælp til at fastholde f.eks. syge medarbejdere i deres

STA

RT

DIN

FR

EM

TID

HE

R

Vælg Nordjyllands Landbrugsskole, hvis du brænder for en spændende uddannelse indenfor landbrugserhvervet.

Vi tilbyder blandt andet: • Moderne undervisningsfaciliteter • Rekord-høj elevtrivsel og gennemførsel • Højt fagligt niveau • Nye, store og rummelige værelser • Fantastiske omgivelser • Socialt fællesskab

Kontakt os: Tlf: 98351800 Web: www.njylls.dk

#04 // december 2017

45

Stil skarpt på ledelse Vi hører ofte, at kompetente medarbejdere til ansættelse i landbruget, er blevet en mangelvare. Vi kan også mærke det i vores hverdag på LandboNord, hvor vi hele tiden har gang i 5-10 rekrutteringsopgaver for vores kunder.

De dygtige medarbejdere med relevant erfaring hænger ikke på træerne. Derfor bliver det mere og mere vigtigt, at man kan fastholde de dygtige medarbejdere, man allerede har ansat, og at man formår at tiltrække de rigtige medarbejdere, når man skal have en ny ansat.

vedrørende husdyr eller marken. Det bliver straks mere vanskeligt, når det kommer til håndtering af medarbejderne.

Det er der mange, der ikke har lært på deres uddannelse, og dem der har lært det, støder alligevel ind imellem på udfordringer, når de selv står i hverdagen på bedriften. Når det gælder om at få alle medarbejdernes kompetencer i spil, og få samarbejdet til at køre optimalt, kan det volde problemer. Derfor har LandboNord og SEGES besluttet sig for igen at udbyde uddannelsen ”Ledelse i praksis”.

Dette kræver, at den enkelte landmand har en god arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, og hvor de føler, de har succes i deres hverdag. Det kan kun lykkes, hvis der er den nødvendige fokus på ledelse på bedriften.

Uddannelsen foregår hos LandboNord i Brønderslev, og starter i februar 2018.

Den består af otte undervisningsdage med emner som lederprofiler, definition af god ledelse, motivation, kommunikation og konflikthåndtering. Det hele afsluttes med en eksamen, hvor kursisterne kan vise, hvad de har lært.

Underviser på forløbet er Niels Holt fra Erhvervsakademi Århus, som er uddannet cand.merc i strategi og ledelse.

Langt de fleste landmænd har en faglig relevant uddannelse i bagagen, og er meget dygtige indenfor de faglige ting

Vores erfaring er, at kursisterne efter endt forløb er blevet bedre rustet til hverdagen som leder i landbruget. Det

Af chefkonsulent Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

handler blandt andet om at tage potentielle problemer i opløbet og ikke mindst være opmærksom på, hvordan samspillet på bedriften fungerer optimalt.

Deltagerne bliver klædt på til en udfordrende hverdag som leder i landbruget. Blandt andet via konflikthåndtering.

Er du interesseret i at vide mere om forløbet, så kontakt chefkonsulent Merete Lehmann Andersen, LandboNord 20106194.

Citater fra tidligere kursister: ”Når jeg kommer i stressede situationer, tænker jeg ofte tilbage på uddannelsen og spørger mig selv, hvad underviseren ville give af gode råd i netop denne situation.”

”Jeg er blevet bedre til at lede og fordele roller eller arbejde til andre folk, og forklare hvordan de skal gøre tingene.”

”Jeg har fundet ud af, hvordan jeg selv er, og hvad jeg kan gøre bedre for, at mine medarbejdere har en bedre hverdag og går glade på arbejde.”

46

Arbejdskraft til landbruget

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelseslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdet.

Integrationsborgere på besøg hos svineproducent, Anton Nielsen.

Kunne du tænke dig at få en flygtning i arbejde, så har du muligheden via integrationsuddannelsen (IGU), som er et 2–årigt forløb for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er mellem 18 og 40 år.

Forløbet består af ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Forløbet indeholder 20 ugers skoleundervisning, og praktikken skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit.

Skoleundervisningen kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer. Den konkrete planlægning af undervisningen aftales mellem virksomheden og udlændingen, sådan at både virksomhedens behov for udlændingens

tilstedeværelse, og udlændingens behov for uddannelse, kan tilgodeses. Eksempelvis kan et IGU-forløb, hvor praktik og skoleundervisning er jævnt fordelt over hele året, aftales som en arbejdsuge, der omfatter 30 timers praktik og 7 timers uddannelse. Modsat kan IGU-forløbet også aftales som hele uger med skoleundervisning, hvor der ikke arbejdes på virksomheden, og uger, hvor der kun arbejdes på virksomheden. Tilrettelæggelsen kan således variere over hele den 2-årige periode.

Bonus til virksomheden En virksomhed, som har ansat en udlænding i et IGU-forløb, kan få udbetalt en bonus fra staten. Der udbetales 20.000 kr. i bonus til virksomheden, når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Hvis du gerne vil ansætte en flygtning, men ikke ønsker at indgå en 2-årig aftale, har du mulighed for at få en flygtning i virksomhedspraktik i 13 uger, således at det kan afprøves, om vedkommende vil kunne fastansættes på længere sigt.

Hvem skal du kontakte Praktikdelen på virksomheden skal give udlændingen viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet. Målet er, at udlændingen får erfaring med det arbejde og samarbejde, der er nødvendigt for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aflønning af praktikanten

Kontakt Jobservice Danmark på telefon 72 200 350, hvis du har spørgsmål til IGU eller ønsker hjælp til at komme i gang. Eller kontakt LandboNords foreningskonsulent på 96242421, hvis du er interesseret i at ansætte en flygtning i et IGU-forløb eller blot ønsker at have en flygtning i virksomhedspraktik med henblik på fastansættelse.

Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrunduddannelse, aflønnes med de

#04 // december 2017

47

NYANSÆTTELSER Den 1. september er

Lene Kristensen ansat som HR Business Partner

Lene Kristensen kommer fra en stilling som HR ansvarlig i Weiss A/S. Lene er cand. merc. i Organisation & Strategi, HD og en række certificeringer indenfor HR. Lene er 41 år og bor sammen med sin mand Niels og to døtre på en gård mellem Dall og Ferslev ved Svenstrup.

Den 15. november 2017 er

Den 1. december er

Rasmus Arvidson

ansat som driftsøkonomiassistent i LandboNord Østjylland. Marie er 29 år og uddannet jordbrugsteknolog i økonomi og driftsledelse. Marie kommer fra en tilsvarende stilling i Agri Nord. Marie bor i Nørresundby.

ansat som miljøkonsulent Rasmus er 31 år og uddannet Skov- og landskabsingeniør i 2012. Rasmus har boet i Norge de seneste mange år - er norsk gift, men nu har familien besluttet sig for at flytte til Danmark, Frederikshavn området hvor Rasmus’ familie bor.

Den 1. december er

Birgitte Lyng Siglev Den 1. september er

Tina Houlborg ansat som grovfoderkonsulent

ansat som advokatsekretær.

Birgitte er 38 år og er uddannet advokatsekretær og har gennem de seneste år arbejdet i Frederikshavn Kommunes Borgerservice. Birgitte bor i Aalborg sammen med sin mand og to piger.

Marie Louise Munk Hansen

Den 1. december er

Mette Kjær Damgaard ansat som teamkoordinator.

Mette er 32 år og uddannet revisor fra BDO og har arbejdet dér i over 12 år.

Hun har det seneste år arbejdet i Sundby Hvorup Boligselskab. Mette bor i Gandrup sammen med sin mand og 2 børn på henholdsvis.

Tina er kandidat i biologi med speciale i miljø og landbrug, og landbruget har været Tinas fokusområde gennem hele uddannelsen - senest har hendes speciale omhandlet reduceret jordbehandling. Tina er 33 år bosat med mand og to børn i Randers.

Den 1. oktober er

Louise Lindhardt Nielsen ansat som revisorassistent Louise kommer fra en stilling som revisorassistent i LMO i Aars, hvor hun arbejdede med Andre Erhverv. Louise er 35 år og bor ved Haverslev. Hun har 2 børn.

Den 1. oktober er

Louise Toft Ibsen ansat som revisorassistent

Louise kommer fra PwC i Skive. Hun er 26 år og bor i Vesløs sammen med sin mand, der er selvstændig indenfor opsætning af staldinventar og deres barn.

48

Kom godt afsted Det kan være svært at gennemskue konsekvenserne ved skifte af et dødsbo...

Ofte skal man som arving tage stilling til spørgsmål, som kan være svære at gennemskue konsekvenserne af.

Skal boet skiftes? Eller skal ægtefællen sidde i uskiftet bo? Såfremt boet skal skiftes, hvordan gøres det - uden at betale for meget i boskat og boafgift?

LandboNord hjælper, i samarbejde med arvingerne, med at skabe overblik over de muligheder der er for at gennemføre en skiftebehandling, der bedst muligt tilgodeser arvingernes ønsker.

KONTAKT: Henning Jakobsen Økonomikonsulent Tlf: 9624 1711 hja@landbonord.dk Lone Raunbak Ejendomsrådgiver Tlf: 9624 2447 lra@landbonord.dk

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Bonderøv i

Af praktikvejleder ved Nordjyllands Landbrugsskole, Hanne Hedegaard, hh@njylls.dk

Børnehøjde Det er titlen på en af 4H´s nye aktiviteter, hvor børn i alderen 8-12 år skal ud at være en aktiv del af landbruget.

4H tager dem med på arbejde på forskellige gårde, hvor landmændene har forskellige praktiske opgaver, som børnene skal være en del af. Det er den enkelte gård der afgør, hvilke opgaver børnene kan/skal være en del af de enkelte dage, men en vigtig del af projektet er, at det ikke skal være en rundvisning, men at de skal føle og opleve landbruget som det virkelig er.

På kvæggården skal der malkes, kalvene skal fodres og der skal strøs halm – mens der på svinegården skal tages hånd om faringerne og de mindste grise.

Her før jul er der planlagt besøg på en kvæg- og en svinegård, mens der i det nye år besøges en minkfarm og en fjerkræproducent.

måske får skabt en interesse for selv at arbejde på landet senere i livet.

Vi håber, at dette projekt kan være startskuddet til, at 4H kan tilbyde flere forløb af denne karakter.

Målet er, at børnene skal få landbruget ”ind under huden”, så de får en øget forståelse for arbejdet på landet, og

Derfor skal børnene være med i de opgaver, der er på landbruget, når besøget forløber.

Lederuddannelse i landbruget – hvad kan jeg bruge den til?

Det havde LandboUngdom valgt at sætte fokus på, i forbindelse med et arrangement i november, hvor alle medlemmer i Nordjylland var inviterede.

budget omkring køb af ejendom for bank og kreditforening. Et kæmpe arbejde, naturligvis i samarbejde med en konsulent, men Mads havde helt styr på processen og hvilke tal, han ville have ind i budgettet.

Så overbevisende, at han fik lov at købe sin onkels ejendom, som han driver med stigende produktionsresultater.

Nordjyllands Landbrugsskole dannede rammerne for mødet, mens 2 unge agrarøkonomer samt skolens forstander skabte indholdet.

Mads Nørmølle og Mette Karlsen fortalte begge om, hvad uddannelsen har givet dem, og hvilke redskaber de har fået til at komme videre med både arbejdsmæssigt og privat.

Mette har i højere grad brugt ledelsesredskaberne til at finde ud af, hvad vej hun vil i livet. Agrarøkonomuddannelsen gav hende redskaberne men også inspiration til hvor hun gerne vil hen, så lige nu arbejder hun med forskellige scenarier indenfor gårdbutik og undersøger markedet, samt nye trends. Alt imens hun passer sit job på en kvæggård.

Mads har i stor stil brugt de økonomiske redskaber i forhold til at regne på forskellige ejendomme og til sidst fremlægge et

Landbrugsskolens forstander, Erik Poulstrup, gav til sidst input til, hvorfor han tænker, man skal vælge lederuddannelsen i

Af praktikvejleder ved Nordjyllands Landbrugsskole, Hanne Hedegaard, hh@njylls.dk

landbruget, og hvilke muligheder det giver eleverne for at videreudvikle sig selv men også en given virksomhed, uanset om man tænker at blive selvstændig eller ansat i landbrugsgenren.

De tre indlægsholdere gav anledning til en god snak om mulighederne under og efter uddannelsen, så der er helt sikkert en flok unge mennesker på vej i lederuddannelsen.

#04 // december 2017

49

LANDBRUGET BØD INDENFOR

96.012

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

gæster til Åbent Landbrug I år havde fire værter i LandboNords område valgt at vise deres landbrug for besøgende til Åbent Landbrug den 17. september.

Over 6000 gæster besøgte LandboNords værter i Nordjylland og på alle fire gårde var der høj stemning og godt humør.

De besøgende havde mulighed for at se dyrene og se, hvordan en moderne bedrift fungerer. Derudover havde værterne

På dagen blev der uddelt spørgeskemaer, og resultaterne af besvarelserne viser, at 62 % har fået et mere positivt syn på landbruget efter besøget, og 81 % ved mere om landbruget efter besøget. Arrangementet er dermed en oplagt mulighed for at vise børn og voksne den virkelige verden og fortælle, hvor produkterne kommer fra.

Der var mulighed for at se en malkerobot i funktion.

Besvarelserne viser endvidere, at 46 % er førstegangsbesøgende og 21 % er andengangsbesøgende. Der er således rigtig mange, som ikke havde været til Åbent Landbrug før, og derfor er dagen

snakke med alle de glade og interesserede gæster. En af værterne, Gert Jonstrup fra Smersted i Vrå, har haft følgende oplevelse af Åbent Landbrug:

Værtinden stod for countrymusik i halmballerne.

Der var mulighed for at komme helt tæt på.

været meget aktive og engagerede i at gøre dagen så god og oplevelsesrig som muligt for de besøgende, og derfor var der blandt andet arrangeret countrymusik, kanosejlads, scanning af en ko og de besøgende kunne se inseminøren arbejde, smage lokale råvarer og tale med dyrlægen. Der var således rig mulighed for både børn og voksne at få en rigtig god oplevelse.

også oplagt til at åbne vores landbrug for nye gæster. Desuden viser besvarelserne, at 34 % har læst om Åbent Landbrug på facebook. Facebook er dermed en vigtig brik i forhold til at formidle arrangementer ud til befolkningen.

En rigtig god dag

Vi ser derfor allerede frem til Åbent Landbrug i 2018, hvor vi håber, at rigtig mange igen har lyst til at besøge vores gårde.

Alle værterne i Nordjylland havde en super god dag og var godt tilfredse med at se og

50

– På trods af, at dagen startede med en ordentligt omgang vand, havde vi en rigtig god dag med masser af glade besøgende.

Omkring 2000 besøgte vores bedrift, og mange var rigtig interesserede i at tale med os om, hvordan dagligdagen er på gården.

Alle var venlige og glade og en ting, der især overraskede mig var, at der næsten ikke var noget at rydde op på, da folk var gået. Ingen skrald eller lignende at fjerne.

Alt i alt en utrolig positiv oplevelse.

Der skal igen lyde en stor tak til værterne for det store engagement, de har ydet i forbindelse med Åbent Landbrug 2017.

Gæsterne havde mulighed for en kanotur i Vrå.

FREMTIDENS LANDMÆND

Er etablering

Hot or Not? Tirsdag den 7. november afholdt LandboNord etableringsmøde, hvor 65 forventningsfulde unge mennesker deltog.

Det var en aften, hvor de deltagende fik et indblik i LandboNord som forening og rådgivningsvirksomhed. LandboNord havde inviteret Agnete og Michael Rømer, som driver en soproduktion i nærheden af Poulstrup, til at fortælle om livet som selvstændig. Agnete og Michael har været etableret i 10 år og fortalte om, hvordan det er at være selvstændig i gode og dårlige tider. Det var et meget ærligt oplæg, hvor budskabet især var rettet mod, at det er vigtigt, at der er opbakning fra familien, når man vælger at etablere sig.

Aftenen blev afsluttet med en hurtig gennemgang af de ting, man som køber skal være opmærksom på, såsom miljø, produktionsanlæg og det juridiske. Undertegnede gav i samarbejde med Jakob Autzen fra vækstfonden et oplæg på, hvordan en mulig finansiering kan sammensættes, og hvilke krav der stilles til afkast. Der blev en fin debat, hvor deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra pengeinstitut og vækstfonden.

Aftenen var en succes og vi kunne glæde os over, at der er så mange unge mennesker, der var nysgerrige på, om etablering er ”Hot or Not”.

Etableringsrådgivning i LandboNord I LandboNord ønsker vi at give kommende landmænd den bedst mulige start på et liv som selvstændig. Vi vil gerne involveres i de unges tanker og hjælpe dem på vej mod en god oplevelse. Dette indebærer, at vi sammen screener den ejendom, eller det projekt, som etableringen omhandler og vurderer, om projektet er realistisk.

Det er vigtigt, at der inden mødet med LandboNord er gjort nogle tanker omkring projektet, da I på denne måde får mest muligt ud af jeres rådgivning.

I LandboNord har du mulighed for at få op til 18 timers gratis etableringsrådgivning.

Du får her mulighed for at benytte lige

Af driftsøkonom Rasmus Gramkow, rag@landbonord.dk

netop de kompetencer, som du har brug for i forbindelse med etablering.

LandboNord stiller et skarpt hold, som brænder for at hjælpe dig med at realisere dine drømme og give dig sparring på dit projekt.

Youtuber og radiovært Johnni Gade underholdte med en freestyle rap. Se den her: https://goo.gl/WGUuMV

LandboNords etableringsgruppe består af:

JA

NEJ

Ole Juhl Pedersen Mobil 2013 2084 ojp@landbonord.dk

MÅSK

E

Louise R. Hermansen Mobil 4024 7112 lbh@landbonord.dk

Rasmus Gramkow Mobil 2422 1458 rag@landbonord.dk

Mette Frederiksen Mobil 2118 8337 mef@landbonord.dk

Niels Reinhard Jensen Mobil 2944 5190 nrj@landbonord.dk

#04 // december 2017

51

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB Onsdag 17. januar 2018 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Foredrag ved souchef Anni Hansen fra Hospice Vendsyssel om ”Fortællinger og lysbilleder fra et hospice”.

Pris for kaffe: 25,- kr.

Onsdag 14. februar 2018 kl. 14.00

Auktionstræf på LandboNord Foredrag ved Kurt E. Christensen fra Hjørring om emnet: ”Fra Tømmerby til tømmerhandel”.

Efter kaffen er der indlæg om hans store interesse for slægtsforskning med stor mulighed for at møde nogle af vores forfædre her fra egnen. Hans samling er stor.

Pris for kaffe: 25,- kr.

Onsdag den 7. marts 2018 kl. 19.00

Generalforsamling på Landboskolen Danmarksgade 1 Landbosenior er vært ved 2 stk. smørrebrød, øl og vand.

Derefter er der generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne.

På valg er Kirsten Aagaard og Jens Andreasen.

Efter generalforsamlingen er der foredrag med Johannes K. Bjerre kendt fra sin tid med Verdensholdet.

Kaffe og afslutning.

HJØRRING

SENIORKLUB Tirsdag 9. januar 2018 kl. 13.30 på Halvorsminde

”Mit liv” Foredrag ved Arne Boelt Arne Boelt vil fortælle om sin opvækst hos sine bedsteforældre, og da han senere kom i familiepleje, om ungdommen, uddannelse, og sit arbejde ved Falck som ambulancebehandler. Arne Boelt har været leder i Sindal Idrætsforening, og han har været fodbolddommer.

Pris 75,- kr. inkl. kaffe Tilmelding senest den 2. januar 2018

Tirsdag 27. februar 2018 kl. 13.30 på Halvorsminde

Foredrag ved Niels Malmros Niels Malmros er foruden selvlært filminstruktør også uddannet læge. Han er en af landets mest anerkendte filminstruktører. I sine spændende foredrag formår han at kombinere både alvor og humor. Han fortæller hudløst ærligt om sine film, også dem, som omhandler hans eget liv.

Pris 75,- kr. inkl. kaffe. Tilmelding senest 20. februar 2018

Tirsdag 13. marts 2018 kl. 13.30 på Halvorsminde

Generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er Annette Dissing og Hans Mikkelsen. Efter kaffen vil forhenværende lærer Knud Søndergård, Tårs fortælle om ”Vendsyssel og Vendelboer” og sange af Jeppe Aakjær.

Der betales ingen entre til dette møde, men tilmelding er nødvendig af hensyn til kaffe.

Tilmelding senest 6. marts 2018.

20. september til 27. september 2018

Bowling

Rejse til Grækenland

Vi mødes i Hjørring Bowlinghal, Ringvejen 10, Hjørring, hver onsdag fra kl. 14.00 til 15.30 til en bowlingdyst samt kaffe og samvær.

Brønderslev LandboSenior har i samarbejde med Mols Rejser sammensat en spændende, indholds- og oplevelsesrig rejse til Grækenland.

Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Pris pr. gang 55.- kr.

Yderligere oplysninger: Henvendelse til Povl Hansen, 9898 8610, eller Svend Erik Hansen, 9899 8190.

Direkte fly tur/retur Aalborg – Athen.

Pris: 9.575,- kr.

Prisen inkluderer fly, helpension, city-tax, udflugter, entreer, dansk rejseleder og dansktalende græsk guide.

Tilmelding senest 10. juni 2018 til Mols Rejser på telefon 7587 1212.

52

Udlandsrejse april 2018

Blomstertur til Holland Dato og pris oplyses senere.

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUB

SYDØSTVENDSYSSEL

SENIORKLUB

Tirsdag 23. januar 2018

Bowling Opstart tirsdag 16. januar 2018 og bowlingen fortsætter i ulige uger.

Besøg i Folkekirkens Hus i Aalborg Bustur til Folkekirkens Hus på Gammeltorv i Aalborg.

Torsdag 25. januar 2018 kl. 14.00 på Knivholt

Fortælling om skibsværftet Christina Ørskov kommer og fortæller om skibsværftet, som blev startet af hendes farfar.

Pris: Kr. 75,00. Tilmelding senest 18. januar.

Folkekirkens Hus er dialogens hus. Her kan man tale, lytte og reflektere over livets værdier. Leder af Folkekirkens Hus Henrik Thorngaard viser rundt og fortæller om huset. Under besøget serveres kaffe.

Bus afgår fra Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup kl. 13.00 præcis.

Pris. 100,- kr. pers. inkl. bus og kaffe.

Tilmelding til LandboNord senest fredag 19. januar kl. 12.00.

Torsdag den 1. marts 2018 kl. 18.00 på Knivholt

Generalforsamling

Tirsdag 27. februar 2018 kl. 19.00

Ordinær generalforsamling I Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup afholdes ordinær generalforsamling. Dagsorden udsendes senere.

Seniorklubben er vært ved et mindre traktement.

Efter generalforsamlingen forventer vi at biskop Henrik Toft Bro, Aalborg Stift kommer. Alle medlemmer er velkomne.

Af hensyn til traktementet vil vi gerne have tilmelding til LandboNord senest fredag 23. februar kl. 12.00.

Fællesarrangement MELLEM FREDERIKSHAVN, BRØNDERSLEV OG HJØRRING SENIORKLUBBER

Onsdag 21. marts 2018 kl. 9.30 på Idrætshøjskolen i Brønderslev

Højskoledag Dagen starter med kaffe, boller og højskolesangbogen.

Kl. ca. 10.00 – 12.00 foredrag ved Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl, med emnet ”Verden ifølge Røde Kors” hvor han tager os med ud i Verdens brændpunkter og om, hvor aktuelt og vigtigt det stadig er, at Røde Kors er der, hvor hjælp er en nødvendighed.

Efter frokost: ”Grundtvig og Kvinderne” Et performanceforedrag med musik – foredrag og fællessang ved forstander ved Vestjyllands Højskole Else Mathiassen, musiker Karen Sørensen og musiker Torben Lassen. De tre vil igennem tekster fra Grundtvigs sange frembringe billeder af mennesket Grundtvig, set i lyset af de mange forskellige kvinder, der inspirerede ham.

En fortælling indlagt med fællessang og musik.

Pris 250.- kr. Der er max. plads til 140 pers., og tilmelding er efter først til mølle princippet. Tilmelding senest den 13. marts 2018.

#04 // december 2017

53

HANHERRED

SENIORKLUB Fredag 19. januar 2018 kl. 18.00 på Senior- og kulturcentret

Torsdag 15. marts 2018

Nytårsfest

Generalforsamling

Der serveres en lækker 3 retters menu og kaffe. Efter spisning spiller Martin op til dans.

Afholdes på senior og kulturcentret

Natmad serveres kl. 23.30

Dagsorden i henhold til vedtægterne. På valg er Thorkild Gade og Nanny Madsen

Pris 200,- kr. - Ikke medlemmer 225,- kr.

Afstemning om vedtægtsændring:

Tilmelding senest fredag den 12. januar til Thorkild, tlf. 9821 5058 / 6064 4058

1. Klubnavn ændres til Landbo Senior Han Herred af 1999 2. Valg af suppleant foretages hvert år.

Efter generalforsamlingen serveres smørrebrød, kaffe og kage, ligesom der er underholdning, fællessang og hyggelig samvær.

Torsdag 22. februar 2018 kl. 19.00 på senior og kulturcentret

Foredrag med Hanne Faldborg Den 3. alder gør den, til den bedste.

Hanne Faldborg er kendt som en meget levende fortæller, der giver tilhørerne ideer og konkrete forslag på en humoristisk måde til, hvordan vi gør den 3. alder til livets bedste.

Torsdag 19. april 2018 kl. 19.00 på Senior- og Kulturcenteret i Fjerritslev

Testamente, arveret og pension Advokat Inga Sand Sørensen kommer og fortæller om de snørklede regler og love om testamente, arveret og pension.

Pris 75,- kr. inkl. kaffe.

Pris 50,- kr. inklusiv kaffe.

Alle er velkomne.

Alle er velkomne.

Torsdag 24. maj 2018

Bustur til Midtjylland Afgang fra kirkens parkeringsplads kl. 8.00.

Besøger Kjargården i Ikast, Grønhøj Kro og Mønsted kalkminer.

Formiddagskaffe og rundstykker nydes i bussen.

Kjargården I/S Ikast ejes af 4 selvstændige landmænd. Bedriften består af markbrug, produktion af fedekalve og slagtesvin. En guide fra gården tager med os i bussen og viser os rundt og fortæller om bedriften. Derfra går turen til Grønhøj Kro, hvor vi spiser frokost. Samme sted kan vi se Morten Korchs museum og Tyskermuseet. Derefter kører vi til Mønsted Kalkminer og slutter med eftermiddagskaffe Pris 350,- kr.

Tilmelding først til mølle dog senest 9. maj til Erik Sørensen tlf. 9799 1974 / 2924 1905.

54

DET SKER i LandboNord Dato

Tid

Arrangement

Indhold

12/12

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis Terndrup Kro, Hadsundvej 1, 9575 Terndrup

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

23/12

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

24/01

09.30

Årsmøde i KvægRådgivningen

25/01

15.00

Årsmøde i SvineRådgivningen

25/01

19.30

Planteavlsmøde Vester Hjermitslev Kro, Krostien 2, Vester Hjermitslev

Planteavlsmøde, hvor aktuelle forsøgsresultater, erfaringer fra 2017 og udfordringer for planteavlerne i den kommende vækstsæson vil blive behandlet. Mollerup Mølle er vært ved kaffen, og de har et indlæg vedr. planteavlen 2018, set med deres øjne.

07/02

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

2018

Årsmøde i ØkonomiRådgivningen

07/02 09/02

10.00

Årsmøde i Team Mink

14/02

18.30

Kredsårsmøder i LandboNord

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord.

Der startes med spisning efterfulgt af beretning ved kredsformændene. Der er valg til kredsbestyrelserne.

27/02

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

28/02

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

01/03

08.30

KURSUS: Sprøjtebevis Terndrup Kro, Hadsundvej 1, 9575 Terndrup

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertifikat med et opfølgningskursus.

08/03

18.00

Generalforsamling i LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling.

Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg. Der er spisning fra kl. 18.00 og god lejlighed til at tale med dine kolleger. Kom og gør din indflydelse gældende og deltag i debatten.

Aftales

DMS kursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser.

Aftales

Klovbeskæringskursus

LandboNord afholder løbende klovbeskæringskurser.

Aftales

Malkekursus

LandboNord afholder løbende malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 erfagrupper og opretter løbende flere inden for fagområderne: Planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange flere. Ring og få en snak om, hvilken erfa-gruppe der passer til dig.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #04 // december 2017

55

LandboNord LønService En aftale om LønService sikrer, at der er styr på alle lønforhold for dine medarbejdere

LandboNord LønService optimerer jeres lønprocesser, så I både sparer tid og penge Vi hjælper bl.a. med: • • • • • •

Lønsedler - korrekt løn til tiden Lønberegning og indberetning Oprettelse og ændring af medarbejders stamdata Hjælp med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft Ansættelseskontrakter Regler og ansøgning om sygedagpenge og meget mere.

Kontakt LønService Med LandboNord LønService kan I regne med at alle opgaver håndteres professionelt - hver gang.

Vi er klar ved telefonen.

Pernille Tolstrup Teamleder Lønservice Tlf. 9624 1853

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev