Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #02 // JUNI 2019

MARKANT GEVINST VED AT STRUKTURERE SIN RÅVAREHANDEL VÆKST OG UDVIKLING: LANDBONORD INVITEREDE TIL VALGDEBATTER

MANGE MULIGHEDER MED AVANCERET DRONETEKNOLOGI SIDE 5

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Brug budgettet aktivt

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 6

Nordjyske landmænd modbeviser minivådområdekritik

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 13

Kommunikationskonsulent

Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

Det er nu, der skal tjenes penge SIDE 18

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring

(Kundechef)

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Mange regler ved kontrolbesøg

Layout: MartinMeyer.dk

SIDE 25

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Grønt Danmarkskort: LandboNord i samarbejde med grønne organisationer

Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 1. november 2019

SIDE 26

FORSIDEN:

Dronepilot og forsøgsmedarbejder i LandboNord, Kim Vestergaard Jacobsen, foran hovedkontoret i Brønderslev. Læs mere om dronen på side 10 eller ring til Kim på 96242424 for at høre mere om mulighederne med dronen.

Det er altid et godt tidspunkt for

god rådgivning Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

Som leder af rådgivningsvirksomheden LandboNord kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at jeg til hver en tid vil anbefale god rådgivning med målbare resultater. En professionel virksomhedsrådgivning, som vi er stolte af at kunne levere til dig året rundt - og på en bred vifte af faggrene. De tilbagemeldinger vi får fra dig som kunde betyder, at vi hele tiden udvikler og opdaterer vores produkter, så de passer til din virksomhed, men vi udfordrer dig også gerne. Blandt andet på spørgsmålet om, hvordan du får mest ud af dine investeringer.

Bedre afregningspriser giver muligheder For de fleste af LandboNords kunder, så ser de økonomiske udsigter noget bedre ud, end de gjorde på samme tidspunkt sidste år. Udsigterne til bedre afregningspriser betyder, at der er grund til optimisme. Da vi i foråret lavede vores omfattende analyse af 400 regnskaber for 2018, kunne vi se, at der er behov for flere inverstringer i landbruget. Derfor er der også naturligt at begynde at ”lukke huller”, når der er mulighed for det.

Alle de overvejelser kræver god rådgivning med målbare resultater. Hvad enten det er i gode eller i mindre gode tider, så kan du altid være sikker på, at den rådgivning du får her, vil være med til at udvikle din virksomhed.

Produkterne er nemlig udviklet i et samarbejde mellem SEGES og LandboNord. Det betyder, at du er i meget kyndige hænder i forbindelse med opstart og daglig drift af de nye digitale produkter, som også er beskrevet nærmere her i bladet.

Et godt sted at starte

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

I dette nummer af Mit LandboNord har vi igen samlet en række artikler til inspiration, som gør en forskel i hverdagen. Blandt andet hos mælkeproducent Peter Bach Pedersen, som de seneste fire år har valgt at bruge sit budget aktivt. Takket være den indsigt, som digitaliseringen giver ham, så kan han løbende følge med i, om der i løbet af året skal justeres i produktionen, så han kan opnå de ønskede mål. Nøgleordet her er tilgængelighed. Den digitale udvikling, som vi her i LandboNord har investeret målrettet i, betyder, at det er langt nemmere at tage beslutninger på et oplyst grundlag, end det var for blot få år siden.

God læselyst. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

Made in Brønderslev Vores digitale team er også klar til at hjælpe dig med at gøre din virksomhed digital, hvis den ikke allerede er blevet det. Her i den seneste tid har SEGES lanceret flere digitale produkter, som ligeså godt kunne bære inskriptionen: ”Made in Brønderslev”.

Men hvordan lyder din prioriteringsliste, når der skal lukkes huller og investeres i din virksomhed? Ligger der strategiske overvejelser til grund for, hvad der bedst kan svare sig på den korte eller den lange bane? Er det nu, du skal gøre din virksomhed mere modstandsdygtig overfor eventuelle tab ved at spare op til dårligere tider, eller skal du i stedet investere i nyt inventar, så resultaterne i stalden stiger? #02 // juni 2019

LEDER

Valgets

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

konsekvenser? Vi er i skrivende stund en uges tid inde i valgkampen, men allerede nu tegnes der et tydeligt billede af, at en del af de sædvanlige hoveddebattemaer i valgkampen er skiftet ud. De forrige valgkampe har kørt meget på flygtningekrisen, sundhed, arbejdspladser og økonomi. Disse emner er rykket ned ad rangstigen, og arbejdspladser er nærmest helt forsvundet ud af debatterne, fordi flere end nogensinde er i arbejde. Vi mangler dog arbejdskraft, men da det seneste lovforslag omkring udenlandsk arbejdskraft blev stemt ned af S og DF, er det indtil nu nærmest blevet glemt i valgkampen. Der er igennem de sidste mange år blevet skabt en sund økonomi i forretningen Danmark og dermed et økonomisk råderum, og mange har ideer til, hvordan pengene skal bruges.

Tilbagerulning af landbrugspakken? Vores sektor er berørt af truslerne fra rød blok om tilbagerulning af landbrugspakken, samt tilbagerulning af flere af de afgiftsog skattelettelser, der er gennemført de seneste fire år, indgreb i vores måde at drive landbrug på med krav om større CO2 binding via andre dyrkningsmetoder og nye afgrøder samt udtagning af store arealer landbrugsjord eller i det mindste 100.000 hektar lavbundsjord. Der er generelt ønsker og krav om mere landbrugsjord til skov, natur og biodiversitet samt især til klimatiltag med mindre kødforbrug, mere økologi, flere afgifter og så videre. Den sjette massedød blandt dyrearter menes at være undervejs, og op mod en million arter er på vej til at forsvinde ud af de ca. 7.000.000 arter, man mener der findes i dag. Samtidig med at klimaforandringer med mere nedbør, mere varme og 4

mere ekstreme vejrbegivenheder opstår oftere, får det en del til at tænke lidt mere over klima og biodiversitet end vi har set før. Nogle mener ligefrem, at det er Jordens undergang. Historisk set har vi mennesker dog levet på Jorden i fire millioner år, dinosaurerne var her 60 millioner år, inden de uddøde, så mon ikke kloden består ligesom embedsværket gør, og så er det dyrelivet og os, der er i farezonen, ligesom politikerne er ved hvert valg. Som læser tænker du sikkert ”hold da op en gang ævl”, men det er klimaet og naturen, der er de hotteste emner i valgkampen, og hvilken politiker tør ikke gøre noget eller gøre for lidt for klimaet og naturen lige nu? På en nyligt afholdt partilederdebat på TV2 blev partilederne spurgt, hvem der var mest grønne, og alle partier markerede, at de var de mest grønne. For to år siden ville Alternativet, Enhedslisten og SF have markeret, og så havde de andre partier accepteret, at det var sådan, det var. Sådan er det ikke i dag, og når politikerne ankommer til valgmøder, mødes de med spørgsmål, hvorvidt de er kørt eller fløjet hertil, og hvorvidt deres valgplakater er klimarigtige. Denne tendens ligner en bevægelse, og den er baseret på frygten for fremtiden. Frygt er en svær størrelse at håndtere, selv med gode faglige argumenter.

CO2 neutral i 2050 På den måde er dette valg helt anderledes end de forrige 2-3 valg, og som landmand sidder man på en måde rimelig sikkert i stolen foran fjernsynet, men på den anden måde også ret usikkert. Sikker i sædet, fordi vi inden valget heldigvis fik meldt ud, at vi vil være CO2 neutrale i 2050, og dette blev godt modtaget af alle partier, der roste landbruget for den udmelding. Til den usikre side hører, at rød blok står til sejr, og vi ved, at partierne, der er til venstre for Socialdemokratiet, har de største krav til landbruget. Når biler, boliger og bønder bliver nævnt som de tre vigtigste indsatsområder

i klimakampen, ja så kan man godt føle, at man som landmand sidder mere usikkert i sadlen end før valget. For hvad mon de finder på, når vi nu skal redde hele verden? Omvendt, så har vi en chance for at blive klimafrontløbere og få et bedre image og en bedre økonomi, hvis det hele går vores vej. Men der vil være stor forskel på hvilken produktion, man har, og hvilke muligheder og udfordringer, der kommer politisk. Men som læserne ved, så har vi forandret os før, og alle partier ved, at går de for hårdt til værks, så flytter produktion og arbejdspladser til udlandet, hvilket vil skade klimaet, dyrevelfærden, medicinforbruget og arbejdsmiljøet omkring produktionen af mad, da det jo er en kendsgerning, at dansk landbrug er bedre end de andre lande på alle de parametre. For nogle partier er det dog ikke nok, da de vil have en mindre produktion og mere plads til natur og skov samt færre svin og køer. Som jeg ser det er vi klar, men er politikerne klar til at betale for en sådan omlægning, og er forbrugeren med på at skifte livsstil? Uden en slutbruger er der ingen omlægning, og det er ikke bare danskerne, men også vores eksportmarkeder, der skal være klar. Er det bare politikerne i Norden, der har overskud til at snakke og gøre noget ved klimaudfordringen? Øverst på Landbrugets ønskeliste står langsigtet landbrugsstrategi, jordfordeling og penge til mere forskning, der kan øge vores konkurrenceevne og dermed øge vores indtjening og hjælpe med at vælge de rigtige tiltag på klimaet, biodiversiteten og ikke mindst på landbrugets vegne. Når bladet udkommer, er valget overstået, og så håber jeg, at mange landmænd deltog i valgkampens møder og gjorde en indsats for egen fremtid. I LandboNord og i Landbrug & Fødevarer vil vi i hvert fald deltage og påvirke så meget, som vi kan med en tro på en god fremtid for dansk landbrug.

Mange muligheder med avanceret

droneteknologi Droner, som et værktøj til visualisering af forholdene i marken, har vundet stort indpas i dansk landbrug. Her kæmper den mod alternativer som Cropsat, FieldSense m.v., men dronen har dog en lang række fordele sammenlignet med dens konkurrenter.

Alsidig anvendelse Anvendeligheden af en veludstyret drone kan kun fantasien sætte grænser for. En hidtil uset anvendelse har været i forbindelse med en forsikringssag hos en nordjysk landmand. I forbindelse med en mistanke om en defekt flowmåler på en gyllevogn blev ”droneteamet” tilkaldt. Mistanken blev bekræftet, da resultater af dronens overflyvning lå klar.

Succes i (næsten) alt slags vejr Modsat et kamera ude i rummet, giver dronen dig mulighed for at tage billeder af marken i næsten alt slags vejr. Det er en klar fordel, da alternativet – satellitterne - skal bruge en blå himmel for at tage klare billeder fra 800 kilometers højde. I forbindelse med nedenstående foto (tv.) er dronen påmonteret et multi-spektralt kamera. De 4 røde parceller afviger kraftigt fra de resterende grundet en meget lav biomasseaktivitet sammenlignet med de øvrige parceller. Forskellen er genereret helt bevidst ved ikke at tildele netop disse parceller den nødvendige gødning for optimal vækst. Man kan ligeledes se, at der er variationer i de øvrige parceller. Det er netop visualiseringen af denne variation, som er den vigtige medspiller, når marken skal tildeles den rette mængde næringsstoffer. På denne måde undgår landmanden at over- eller undergøde sine arealer med udbyttetab som værste konsekvens.

Resultatet af en droneoverflyvning af forsøgsparceller (overskyet)

Af energirådgiver Rasmus Bardino Bredgaard, rbb@landbonord.dk

som den defekte flowmåler måtte have været skyld i.

Plantetælling Med det korrekte kamera kan en droneoverflyvning fastlægge antallet af planter pr. hektar. Dette skal gøres i plantens tidlige stadie, inden planten ”busker” sig. Dronen kan blandt andet tælle majs, roer og kartofler, og kan med en overflyvning angive det faktiske antal planter med meget stor præcision. Fordelen med plantetælling er primært at kunne optimere udsæd samt at fintune budgettet, så man ikke overbudgetterer med for stort et udbytte. Fotoet viser er plantetælling, hvor landmanden forventede og budgetterede med et planteantal på 40.000 pr. hektar ... han blev MEGET klogere.

På fotoet ses en markant ringere plantevækst på store områder på marken (de røde baner). Da disse områder hverken ligger lavt, i skygge eller på anden måde påvirket af beliggenheden eller omgivelser, menes den manglende tilvækst at være tegn på, at jorden, hvori afgrøden vokser, ikke er blevet tildelt den tiltænkte mængde næring i form af gylle. Billeddokumentation af denne type kan med stor sandsynlighed afklare omfanget af denne forsikringssag, og landmanden kan dermed få erstattet tab,

Resultatet af en satellitoverflyvning (overskyet)

ADVARSEL – Nørderi forude! Metoden som anvendes til at registrere vegetationens vækst og masse, anvender forskellen mellem intensiteten af stråling (refleksion) fra to forskellige steder i spektret, henholdsvis den røde ende og den ”nær infrarøde ende” (NIR). Bladmassens evne til at absorbere energi fra den røde del af spektret, giver en god indikation af, på hvor højt et niveau fotosyntesen foregår. Energien udnyttes af klorofylet i planten til at lave fotosyntesen, som jo er altafgørende for vækst. Det kan derfor konkluderes, at jo mindre lys, som reflekteres fra planten fra den røde ende af spektret, desto mere aktiv er plantens fotosyntese. #02 // juni 2019

Det vigtige

3. kvartal Det er kvartalet, som vi bl.a. forbinder med høsttid. Tiden hvor udbyttet af årets såarbejde, vækstsæson og høst kan gøres op i udbytte. Normalt forbinder man ikke 3. kvartal med hverken budgetter eller regnskaber, men det ér et godt tidspunkt at vurdere og så frø til det kommende års budget. Det gode tidspunkt Nogle vil tænke, at det er alt for tidligt, og at det også er et upassende tidspunkt, fordi det ikke er sæson for ”kontortid”. I bund og grund er der måske altid ”sæson” og masser af arbejde. Så hvornår er det gode tidspunkt? Når året er halvgået, kan man dels vurdere og påvirke resultatet i det igangværende år, og dels lægge rettidige og stærke planer for det kommende år. For nogle er det først i vintersæsonen, at tiden er til det. I sidste ende er det en ongoing proces. Men vær opmærksom på, at det aktivt ér i løbende proces. Og at der mindst én gang årligt gøres status.

Dit budget Budgetter er IKKE en standardvare! Det afgørende for et budget, der giver værdi er nemlig, at det er ejerens budget. Der er mange baggrunde for at lave budget. For eksempel fordi ejer selv ønsker overblik over forventet resultat og likviditet til investering, eller fordi banken kræver det. Uanset baggrund, så er det vigtigt at gøre op med sig selv og sine samar-

bejdspartnere, hvorfor man laver budget. Hvilket/hvilke mål er der med det? Al den energi og tid, der bruges i et budget kan være spildt, hvis det ikke er et aktivt tilvalg. Det vil være meget ærgerligt. Omvendt er der rigtig meget at hente, hvis det bliver et tilvalg, som samtidigt bidrager til at være på forkant med planlægning og optimering af driften. Det er ikke det stykke papir, som budgettet er lavet på, der flytter noget. Det er jo alt det der ligger bag og tilgangen til det efterfølgende.

En sportsmand og hans hold Der findes vel ingen sportsmand, som har nået medaljepræstationer, uden at der har været klare mål, hård træning og et team bag. Ikke uden grund, for det er nødvendigt, og det virker. Der må gerne gå lidt sportsmand i det, og budgetarbejdet kan bidrage til at sætte mål og synliggøre indsatser. Og glem så ikke, at en sportsmand faktisk altid har nogle omkring sig, som han/hun takker for opbakning, støtte mv. Som landmand opnår man heller ikke præstationerne alene. Den afgørende faktor er landmandens motivation og vilje. Med det afsæt må holdet samles, som skal lave ”træningsprogram, kostplan og opfølgning”. Det drejer sig selvfølgelig om faglig rådgivning, partneren i hverdagen og andre sparringspartnere. Når planen er lagt, så er det afgørende, at hele teamet kender plan og mål. Ansatte er en vigtig del for at opnå resultater. De er måske også med til at sætte målene.

Op med dronen! Vi hører det tit; ”vi skal op i helikopteren”! Jeg vil nu hellere sige, at vi skal op i dronen”. Hvorfor? Fordi det er nutidigt og aktuelt. Dronen er super fleksibel

Af strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen, tje@landbonord.dk

og aktuel til et luft- og overbliksbillede over din bedrift. Det er ikke bare noget, man siger, det er noget, man gør! Både i praksis og i billedsprog. Vi bliver i billedsproget, - kom nu op i dronen over din bedrift! Til at sætte aktuelle mål, så kan billedet ”oppe fra dronen” være en hjælp. Se på din virksomhed. Hvor lykkes udbyttet rigtig godt, og hvor står avlen meget eller lidt ringe? Der kan være årsager, og der kan også være optimeringsmuligheder. Hvor er der styrker, og hvor er der potentiale? Brug dine resultater og dine observationer i virksomheden. Bl.a. dit regnskab, benchmarkingtal og produktionsresultater. Drøft det med dit hold, og benyt evt. også lejligheden til nye øjne i teamet.

Ét skarpt mål og mandsmod Hust, at sportsmanden har ét mål. Det samme er kendetegnet for erhvervsdrivende, som har sportsmandsgenet i driften af virksomheden. Der rettes fokus mod et enkelt emne, som har potentiale for forbedring. Dels er det en motivation, og dels rettes energien 100% mod dét mål. Evt. med delmål, og selvfølgelig med øvrig drift på samme høje niveau som altid. Det kræver også mod at synliggøre mål. Det bidrager til resultater. Ret fokus mod resultater, fremfor bekymring for ikke at nå målet. Men husk også, at budgettet er dit. Det er et skridt foran budgettet, at der kan planlægges en stærk og rettidig drøftelse, med afsæt i året og indsats for fremtiden. God høst og såtid!

Peter Bach Pedersen

om aktivt budget Det er blevet langt nemmere at følge med Det er egentlig først her de seneste år, jeg er kommet i gang med at bruge budgettet aktivt – mest fordi det har været lidt besværligt at skulle finde tallene frem, men det er det ikke længere. Takket være digitaliseringen, kan vi gå ind og se de nyeste tal for bedriften på eksempelvis telefonen. Det er blevet langt nemmere og nok også derfor, at vi er kommet til at kende vores budget så godt, som vi gør. På den måde kan vi lynhurtigt se, om vi er foran eller bagefter det forventede. Det kan hurtigt blive til mange penge Både min kone og jeg er blevet bidt af det på den gode måde. Nu følger vi med i, hvor meget mælk, vi har leveret i forhold til det forventede. Har vi eksempelvis leveret 300 l mælk mindre om dagen, så er vi jo 30 tons bagefter, når der er gået 100 dage. Det må vi handle på. Vi må dels kende baggrunden, vurdere tiltag og forventet effekt.

Vi vil være på forkant, så det er os, der handler og orienterer banken, i stedet for, at det er banken, der ringer til os.

Vi kender vores tal Vores budgetmøde med LandboNord er blevet et af årets vigtigste møder, og det er noget, vi bruger tid på. For at få mest ud af budgettet, tænker vi budget allerede i sensommeren/efteråret, så vi er på forkant, når budgettet ligger klar op til jul. På det tidspunkt kender vi vores tal, og vi har mulighed for at reagere, hvis tingene ændrer sig i begyndelsen af året. Hvis vi først kender tallene til kvartalsopfølgningen i april, så har vi jo ikke mulighed for at reagere bagud.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Peter Bach Pedersen • Mælkeproducent siden 2005 • 220 årskøer og 240 ha med planteavl • Har brugt budgettet aktivt de sidste fire år

Rart at være på forkant Når nu vi betaler for at få lavet budget, så er det også med at bruge det aktivt. Budgettet er primært for vores skyld – og ikke bankens. Hvis der er afvigelser, er det rart selv at være på forkant og kontakte banken i stedet for, at det er banken, der ringer for at få en forklaring.

#02 // juni 2019

Klimaoptimering og bæredygtighed – sådan sikrer du en klimaneutral fødevareproduktion Klimabelastning og bæredygtighed optager mange i disse tider. Klimadebatten er udråbt som et af de vigtigste politiske emner i EU og folketinget. Dette er ikke uden grund. Jordens temperatur er steget med 1 grad siden 1850, og FN’s klimarapport fastslår, at hvis vi ikke holder os under 2 graders temperaturstigninger, får det alvorlige konsekvenser for de kommende generationer. Dansk landbrug står for 20% af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Derfor har vi i landbruget et stort medansvar for at reducere den globale udledning af drivhusgasser og minimere klimabelastningen. Det ansvar tager danske landmænd på sig hver eneste dag - og har gjort det i mange år. Danmark er allerede et af verdens førende lande indenfor klimavenlig fødevareproduktion, og vil fortsat være det i fremtiden. Derfor har Landbrug & Fødevarer et erklæret mål om, at dansk fødevareproduktion skal være klimaneutral i 2050. Herved kan vi sikre, at der fortsat produceres både kød, grøntsager, mælk og pels i Danmark om 100 år. I LandboNord vil vi gerne være med til at hjælpe dig som landmand med at nå denne målsætning. Derfor har vi nedsat en gruppe, der rådgiver i klimaoptimering og bæredygtighed i landbruget. Vi kommer blandt andet med en række konkrete værktøjer og initiativer, som du kan gøre brug af i din hverdag. Mange af initiativerne bruges allerede i vid udstrækning, men vi kan altid optimere produktion endnu mere. Ofte medfører en mindre udledning af drivhusgasser en bedre profit. Hver gang vi kan spare 100 gram foder, køre lidt længere på literen eller begrænse mæng-

den af opdræt, reduceres udledningen af drivhusgasser og bundlinjen forbedres. Derfor anbefaler vi dig en bæredygtighedsanalyse af din landbrugsvirksomhed.

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Kilde: Brundtland-rapporten om miljø og udvikling, 1987.

Bæredygtighedsanalyse - RISE

En RISE-analyse er en omfattende helhedsanalyse af den enkelte landbrugsbedrifts bæredygtighed. Analysen vurderer bedriften ud fra 10 forskellige elementer: Jord, Husdyr, Næringsstoffer og miljø, Vand, Energi og Klima, Biodiversitet, Arbejdsvilkår, Livskvalitet, Økonomi og Bedriftsledelse. På baggrund af resultaterne vil der kunne udarbejdes tiltag og anbefalinger, der kan udvikle bedriften i en endnu mere bæredygtig retning.

ENERGITILTAG:

KVÆGTILTAG:

• Udskiftning af ældre belysning • Optimering af urstyring mv. • Udskiftning af ældre ventilation • Optimering af styring/følere + samspil med varmeanlæg

• Intensiv produktion med høj ydelse og høj tilvækst giver mindre udledning pr. liter mælk og kg kød • Hjemmeavlet protein og fedt, fremfor import af soja og palmefedt • Øge andelen af kvælstoffikserende planter, som kløvergræs og hestebønner • Høj foderudnyttelse og minimalt foderspil giver et mindre foderforbrug pr. liter mælk og kg kød

GRISETILTAG:

PLANTE- OG MARKTILTAG:

• Højere proteinindhold i korn betyder lavere iblanding af sojaskrå fra Sydeuropa • Hjemmeavlet protein og alternative fodermidler som søstjerner, græsprotein og hestebønner • Flere slagtesvin pr. årsso og flere fravænnede grise pr. årsso samt lavere dødelighed hos smågrise og slagtesvin • Høj foderudnyttelse og minimalt foderspild

• Udtag marginaljorde og små ukurante fra drift og omlæg til skov eller natur • Optimer dit sædskifte, sådan at ukrudtstrykket minimeres og udbyttet maksimeres • Pløjefri dyrkning bruger ca. 10 gange mindre brændstof pr. ha • Korrekt indstilling af maskiner, reducerer dieselforbrug markant

Af kvægrådgiver og bæredygtighedskonsulent Rasmus Kjærgaard Wielandt, rkw@landbonord.dk

Klima team LandboNord

Rasmus Kjærgaard Wielandt Kvægrådgivning og bæredygtighedskonsulent rkw@landbonord.dk

Rasmus Bardino Bredgaard Energirådgiver

Inga Riber Kristiansen Svinerådgiver

rbb@landbonord.dk

irk@landbonord.dk

Christian Søndergaard Christensen Planteavlskonsulent chc@landbonord.dk

DRIVHUSGASSER Metan, CH4 (Prut og bøvs) • Udgør over 50% af en bedrifts totaludledning • Fra omsætning af foder i dyr

Dinitrogenoxid, N2O (Lattergas) • Ca. 20% af udledning • Primært ifm. omsætning af kvælstof fra handels- og specielt husdyrgødning

Kuldioxid, CO2 • Ca. 12% af udledning • Brug af fossil energi

LandboNord holder

SOMMERLUKKET LandboNord holder sommerlukket i uge 29 og 30, men træffes igen den 29. juli 2019. Har du alligevel brug for rådgivning kan du på vores hjemmeside www.landbonord.dk se navne og mobilnr. på de assistenter og konsulenter, som kan kontaktes i løbet af uge 29 og 30.

LANDBONORD ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER!

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#02 // juni 2019

Ny Svinerådgiver

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

i LandboNord LandboNords svinerådgiver, Nina Roland Simonsen, er mere end blot et par nye øjne i stalden. Hun vil også gøre op med vanetænkning i svineproduktionen og blandt andet udnytte potentialet i Videoanalysen. Produktionsvilkårene for dansk svineproduktion er i konstant forandring – både for producenter og rådgivere. Landbrugsvirksomhederne bliver større i takt med, at der bliver færre producenter, og rådgiverne skal holde et skarpt øje med den nyeste teknologi og de fordele, der ligger i et tæt samarbejde på tværs af fagrådgivningerne. LandboNord SvineRådgivning har i foråret ansat Nina Roland Simonsen, som er kommet godt i gang med arbejdet. Hendes målsætning er at sætte sit personlige præg på rådgivningen – og ikke mindst gøre op med vanetænkning i dansk svineproduktion. - Den konstante udvikling kræver, at vi hele tiden yder vores bedste og udfordrer os selv, men omvendt skal vi ikke ende ud i omfattende systemer, som er tidskrævende og fjerner fokus fra den egentlige opgave. Jeg vil gerne gøre op med ”sådan har vi altid gjort” eller ”det plejer vi”. Jeg har praktisk erfaring, blandt andet fra en større svineproduktion i Ukraine, men jeg har ikke været driftsleder i 25 år. Derfor er jeg nok i højere grad tilbøjelig til at tænke ud af boksen, siger Nina Roland Simonsen.

Et stærkt værktøj med mange muligheder Et af de områder, som Nina har kastet sig over, er LandboNord SvineRådgivnings videoanalyse. Her er det muligt

at observere dyrene over en længere periode og derved udpege indsatsområder, hvor det er muligt at gøre en positiv forskel. Analysen giver et velovervejet beslutningsgrundlag, og det kan afsløre meget om grisenes adfærd. Desuden er det et meget pædagogisk værktøj, som gør det muligt at strømline billedet af, hvad der sker i stalden i løbet af døgnet. Rådgivningen tager altså ikke kun udgangspunkt i de observationer der gøres når der er medarbejdere i stalden. Det kan derfor afsløre ting, som ellers vil være udfordrende at undersøge. - Videoanalyse er et stærkt værktøj med et væld af muligheder. Det gælder for eksempel fodring i klimastalden, adfærd i farestalden og arbejdsrutiner i løbestalden. Det er mit indtryk, at mange møder videoanalysen med åbne arme, men at man tænker på, at det kun kan bruges til at filme grisenes adfærd. Der er dog også mange muligheder i forbindelse med arbejdsrutiner og om der eksempelvis er uro i stalden. Derfor har vi kun set toppen af isbjerget, og det vil være et af de værktøjer, som jeg vil slå et slag for i min rådgivning, siger Nina Roland Simonsen.

Alternativer til medicinsk zink I forbindelse med sin uddannelse som agronom fra Landbohøjskolen, har hun også været hos SEGES, hvor hun arbejdede med at finde alternativer til medicinsk zink. Et højaktuelt emne som hun fortsat har fokus på i LandboNord. - Der er utrolig mange knapper, der kan skrues på, men det eneste der er helt sikkert, er, at der er ingen nemme løsninger. Jeg har ikke et tryllepulver med i tasken, men derimod gode redskaber til hvordan vi kommer videre, siger Nina Roland Simonsen.

Nina Roland Simonsen • Agronom/Cand. scient fra København Universitet • Specialisering i svin, alternative proteinkilder og alternativer til zink • Praktikophold i større ukrainsk svineproduktion • Stammer fra Vester Hassing i Vendsyssel • Bor til daglig i Aalborg

21. - 22. JUNI 2019

LandboNord byder velkommen til Hjørring Dyrskue 2019 med masser af oplevelser for store og små.

Entrepriser Voksne: 120 kr. pr. dag. Pensionister: 90 kr. pr. dag. • www.landbonord.dk Børn til ogwww.hjorringdyrskue.dk med 5 år: gratis Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej Fra 6 år t.o.m. 14 år: 50 kr. (Gælder begge dage) 31 • 9800 Hjørring

Følg os på facebook og instagram

#hjørringdyrskue

www.hjorringdyrskue.dk • www.landbonord.dk Dyrskuepladsen • Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring #02 // juni 2019

Valgmøde hos Klovborg

A B C D E F Hvordan vil lokale folketingsog EU-parlamentskandidater sikre vækst og udvikling i landdistrikterne? Det spørgsmål stillede LandboNord kandidaterne til et af to valgmøder i LandboNord-regi, som blev afholdt hos Klovborg den 14. maj, hvor seks kandidater fra både rød og blå blok deltog. Debatemnerne var blandt andet: Dyrevelfærd, klima, miljø, placering af uddannelsesinstitutioner, manipulation af data og modelberegninger. Modelberegningerne og data blev livligt drøftet, da der ikke skal træffes beslutninger på fejlagtige grundlag. Deltagerne på mødet opfordrede til, at politikerne står frem og siger, at modelberegningerne er forkerte, da det ikke er sket indtil videre. Klima og herunder CO2 sneg sig hurtigt ind i debatten, da det af DF’s kandidat Ib Poulsen blev påpeget, at der for hver 200 telefoner står en server, som skal køles. Og netop køling af dataservere udleder angiveligt det samme som flytrafikken. På

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

I K O P V Ø Å

samme måde skal en ny elbil, ifølge DFkandidaten, køre 580.000 kilometer før den er mindre belastende end en dieselbil. En af deltagerne nævnte desuden, at man udelader markens binding, når man beregner CO2 på en ejendom, og det er fejlagtigt.

Centralisering afvikler landdistrikter Flere af kandidaterne var inde på, at centralisering af uddannelsescentre og placeringen af storcentre midt i storbyerne, trækker livet ud af de små byer og landdistrikterne. Landdistrikterne skal ikke afvikles men udvikles, og netop derfor kørte Landbrug & Fødevarer en kampagne op til valgene, som satte fokus på landdistrikterne og sammenholdet i et lokalsamfund under overskriften: Vi #stemmerpålandet. Radikale Venstres kandidat, Niels Arbøl, nævnte, at 1/3 af jorden skal omlægges til natur for at skabe bedre balance mellem natur og landbrug. Dermed sænkes brugen af antibiotika, og han ønskede samtidig at de små landbrug skulle prioriteres. SF’s kandidat, Henning Jørgensen, ville gerne lave omlægninger i landbruget til mere økologi, mens DF mente, at økologi kun holdes oppe af øget tilskud, og at større krav til landbruget blot vil flytte

produktionen til lande med større klimabelastende produktion. Venstres kandidat, Henrik Jørgensen, mente, at der skal sættes fokus på, at der også er et dansk landbrug nord for Limfjorden, og at dansk landbrugs bæredygtighed kan eksporteres. Konservatives kandidat, Mia Tang, var inde på, at de offentlige arealer også skal drøftes, da der kan være større potentiale for at udnytte dem på forskellige måder, samt at arvebeskatningen skal fjernes.

EU EU-parlamentskandidat, Asger Christensen, mente, at det Indre Marked har været en kæmpe succes, da der har været fred mellem samarbejdslandene i 70 år. Man har forhandlet i stedet for at slås. Men der har været problemer med social dumping og arbejdsgivere, der tilbyder udenlandske ansatte meget dårlige forhold. Derudover har der har været problemer med børnepenge, som tages med til hjemlandet. Indre grænser er gift for EU ifølge Asger Christensen, og den nye persondataforordning er ved at køre af sporet. Derudover blev landbrugets størrelse, reduktion af pesticider og madspild debatteret. Alt i alt en god og livlig debat, hvor både kandidater og deltagere deltog aktivt.

Af miljø- og oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

Nordjyske landmænd modbeviser

kritikken om minivådområder ”Kritikerne fik ret i kvælstofsagen: Nu kommer minister med opsang til landbruget”. Sådan lød overskriften i Berlingske d. 23. januar 2019, og politikerne stod næsten i kø med løftede pegefingre over, at landbruget ikke havde leveret den lovet kvælstofreduktion til gengæld for landbrugspakken. Hvad journalister og politikere ikke vidste var, at de nordjyske landmænd var klar og blot ventede på at få muligheden for, at søge tilskud til minivådområder. Da tilskudsordningen til minivådområder 2019 åbnede den 1. marts, sad mange oplandskonsulenter klar til at sende ansøgninger ind om minivådområder. Frustrationen var derfor stor, da IT-problemer i Landbrugsstyrelsens ansøgningssystem

forhindrede indsendelse af ansøgninger i en hel måned. Da de teknologiske problematikker endelig var løst, blev der for alvor travlhed på konsulenternes kontorer, og der blev søgt om 122 minivådområder bare i Nordjylland, med et samlet forhold på: - 9.180 ha opland - 94 ha minivådområder - 69,6 mio. kr. tilskud (inkl. arealkompensation) - 60 tons kvælstof reduceret Der var samlet 128 mio. kr. i tilskudspuljen, og de nordjyske landmænd har altså søgt om tilskud svarende til 54 % af den samlede tilskudssum. Der er ingen tvivl om, at de nordjyske landmænd har vist, at de er klar til at tage ansvar for at realisere den kvælstofreduktion, som blev lovet. Det er nu op til politikerne at sikre, at der er tilstrækkeligt med midler i tilskudsordningen til, at alle kan opnå tilsagn, så vi kan komme et skridt tættere på at nå målene i vandområdeplanerne.

Arbejdet med minivådområderne fortsætter, mens Landbrugsstyrelsen påbegynder sagsbehandlingen af tilskudsansøgningerne. Der søges tilladelser hos de aktuelle myndigheder, så alle nødvendige godkendelser er indhentet, så landmændene er klar til at påbegynde etableringen af minivådområderne, når tilsagnene bliver givet til sensommer/efteråret. Allerede nu starter arbejdet med at finde minivådområder til næste ansøgningsrunde, som forventeligt vil starte til marts 2020. En del arealer i det nordjyske ligger indenfor udpegningen som potentielt egnet, hvor der er krav om, at der skal tages drænvandsprøver sommer, efterår og vinter for at dokumentere, at der er kvælstof i drænvandet. Hvis du som lodsejer er interesseret i at høre mere om minivådområder og potentialet på din bedrift, kan du kontakte mig for at få et uforpligtende møde - al rådgivning omkring minivådområder er gratis fra projektering og myndighedstilladelser til ansøgning om tilskud.

Arbejdsgangen fra idé til etablering Maj - januar

Maj

LOKALISERING OG PROJEKTERING

ANSØGNING OM TILLADELSE FRA KOMMUNEN

Senest 2 år efter tilsagn

Februar - april

Oktober - november

ANSØGNING OM TILSKUD

TILSAGN/AFSLAG PÅ TILSKUD

ETABLERING AF MINIVÅDOMRÅDE

#02 // juni 2019

21. og 22. juni 2019

Den 21. og 22. juni 2019 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue, Fødevarer & Frilandsliv. Programmet er spækket med oplevelser for alle, og der er lagt op til nogle festlige og begivenhedsrige dage. For at understrege, at dyrskuet ikke ”bare” handler om dyr og maskiner, men også mad, udendørsoplevelser, hestekonkurrencer og meget andet, er dyrskuenavnet opdateret, så vi nu hedder Hjørring Dyrskue, Fødevarer og Frilandsliv og dette er indarbejdet i vores nye logo, som gerne skulle understrege, at dyrskuet er en tidssvarende og levende begivenhed, som er under konstant udvikling

motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen.

Efterhånden er det en udbredt praksis i landbruget at krydse forskellige racer, for at udnytte krydsningsfrodigheden. Derfor er der åbnet op for, at disse krydsningsdyr kan udstilles på lige fod med deres renracede artsfæller, og de kan derfor også ses på skuet.

Outdoorudstillingen flytter og får større område på pladsen

I år kan man deltage med sin hest eller pony i Hjørring Dyrskue Cuppen, hvor man vælger 3 ud af 5 discipliner, som man vil konkurrere i. Man kan også vælge at deltage i de enkelte aktiviteter, uden at være en del af cuppen. Man kan sagtens deltage i konkurrencerne, selvom ens hest ikke deltager i eksteriørbedømmelserne.

Outdoorudstillingen vokser i år, og flytter samtidig til et større område i det nordvestlige hjørne af dyrskuepladsen. Vi har igen i år inviteret en masse foreninger og forretninger, der arbejder med outdoorlivet, så vi håber at byde på noget interessant for alle naturelskere. I år byder udstillingen på mere løbende underholdning – blandt andet med en opvisning med falke ved Falkonertjenesten. Man kan også møde Prof. Dr. Brian MacKenzie fra DTU Aqua, som er leder af Blåfinnet tun mærkningsprojektet.

Imponerende maskinudstilling

Madbazaren slår rekord igen i 2019

Husdyrene er selvfølgelig fortsat en vigtig del af dyrskuet, og der bliver udstillet dyr indenfor kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner og høns.

Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner – lige fra de helt store landbrugsmaskiner til havetraktorer og andre maskiner, der primært henvender sig til hobbyfolket. Så uanset om man står over for en handel, eller om man blot drages af benzin og store

Madbazaren, der er et stort trækplaster blandt dyrskuets mange gæster, har i år fået endnu mere plads at boltre sig på, idet der nu er fødevareoplevelser i hele det 1.600 m2 store telt, der i år har over 40 fødevarestande og udstillinger. Man kom-

Fra den flotte dyreudstillingen i 2018.

Dyrskuet byder også på en flot maskinudstilling.

Madbazaren slår rekord med over 40 fødevarestande.

Kom helt tæt på dyrene

Der er derfor rig mulighed for, at komme helt tæt på de flotte dyr.

Af kommunikationskonsulent Pernille Pedersen, ppe@landbonord.dk

Dyrskuepladsen i 2018 Foto: Jannick Høyer Christiansen

mer på en vandretur i et univers af unikke produkter, som pirrer både duftesans og smagsløg og producenterne fortæller gerne historien bag produktet samtidig med, man får en smagsprøve. Der er kort sagt noget for enhver smag.

kørsel, Nordjyllands største bonderøv, samt westernshow v. Anette Thrane Knudsen, og en masse andre spændende indslag. Bl.a. har vi en kvægudstiller, som er ved at træne en af kvierne til at kunne rides. Resultatet af disse anstrengelser bliver også præsenteret ved dyrskueshowet fredag.

med rappelling ved Jon fra ”Alene i Vildmarken 1”. Den nye udstilling, kun med dyreunger, hvor man kan møde kalve, føl, kaninunger, kyllinger og lam udvides også i år, bl.a. med flere dyreunger og en dyre-

Årets tema i madbazaren er kartoflen. Man kan blandt andet opleve det nyeste indenfor kartoffelavl og forædling, smage på Vildmose kartofler, og Poulstrup Friskole gæster igen dyrskuet, hvor de serverer smagsprøver af kartoffelpizza. Man kan også møde kartoffelnørd og kok, Søren Olsen, som kommer lørdag kl. 13.00 og tryller kartofler om til små lækre smagsprøver.

Ny placering af LandboNordteltet LandboNords stand er flyttet ud af Madbazaren. Den nye stand ligger ved siden af den store ring og overfor tombolaen, altså så central placeret som muligt. På standen kan du møde både foreningen og rådgivningsvirksomheden LandboNord. I år vil der som noget nyt være faglige debatter på standen, idet vi har inviteret direktør og formand for både SEGES Svineproduktion og SEGES Planteproduktion. Vi håber, at mange kommer forbi den nye stand og deltager i debatterne, eller til en kop kaffe eller en øl og en snak om landbruget i fremtiden.

Dyrskueshow både fredag og lørdag Traditionen tro afholdes der dyrskueshows både fredag og lørdag, hvor øjet kan lade sig fornøje af flotte opvisninger inden for dressur, spring og show. Vi byder blandt andet på opvisning med Oldenborgkvadrillen, Haflingershow med spring, dressur og

Nordjyllands bedste bonderøv byder på masser af action.

Masser af underholdning for de små Aktiviteterne i det Aktive Hjørne er som altid baseret på, at børnene selv kan deltage. Man kan prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern, kærne smør og meget, meget mere. Børnene kan også deltage i traktortrækkonkurrence for pedaltraktorer. Udover traktortræk konkurrencen, kan børnene også deltage i forskellige landbrugsrelaterede konkurrencer. Lige ved siden af restaurationsteltet har vi et kæmpe hoppeland med alskens hoppepuder og andet, hvor forlystelserne atter henter inspiration i landbruget. I outdoorområdet kan børnene få en masse andre indtryk af spændende naturoplevelser og der bliver – så vidt vides – mulighed for at prøve kræfter

skole, hvor børn kan komme i hurtig lære som dyrepasser og lære at omgås dyr.

Jubilæum I år er det 50 år siden, at dyrskuet første gang blev afholdt på Ålborgvej og dette vil vi gerne markere rundt om på pladsen. Bl.a. vil vores udstillere af veteranmaskiner tage nogle lidt nyere maskiner med – altså dem som man brugte i 1969. I samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum bliver der lavet en udstilling af bl.a. billeder og materialer fra den gang, ligesom vi har efterspurgt historier fra vores gæster og udstillere, som kan huske 50 år tilbage. Dette vil også blive præsenteret på pladsen.

Se hele programmet på www.hjorringdyrskue.dk #02 // juni 2019

På rådgivningsbesøg

med LandboNords KvægRådgivning Alle der følger LandboNords KvægRådgivning på Facebook ved, at afdelingens rådgivere kommer vidt omkring i landet. På denne tur til Himmerland rådgiver Lasse Kruse Ledet blandt andet om tavlemøder og foderplaner. Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

- Vi er et helt nyt team, og det er vigtigt for mig, at vi sikrer en ensartethed i arbejdet, så det bliver udført bedst muligt og jeg har nogle tilfredse medarbejdere. Ved at beskrive arbejdsrutinerne har vi blandt andet fundet ud af, at vi nogle gange gør tingene forskelligt. Det vil vi gerne undgå, siger mælkeproducent Peter Niss.

7:00 Kvægrådgiver Lasse Kruse Ledet møder ind på kontoret i Brønderslev, hvor han får tjekket sine mails og gjort klar til dagens besøg. Samtidig vender han eventuelle problemstillinger med kollegaerne, så han får så mange erfaringer med sig som muligt.

10:00 Mødet er slut, og Lasse går en tur rundt for at se nogle at de arbejdsbeskrivelser, som eleven Patrick Larsen har været med til at lave. Beskrivelserne er en god påmindelse om, hvordan opgaverne skal klares i en travl hverdag, og en stor hjælp for kommende elever, som måske ikke tør stille så mange spørgsmål for at få tingene gentaget.

Turen går fra LandboNord i Brønderslev til Skivum ved Aars. Mælkeproducent Peter Niss har overtaget ejendom nummer to, og det er vigtigt at få standardiseret arbejdsrutinerne. Lasses opgave i dag er at mødes med de ansatte og følge op, så de bliver gode til at holde tavlemøder og optimere arbejdsrutinerne.

- I sidste ende skal det sikre, at de nye ansatte bliver lært bedre op, så fejl undgås og produktionen hurtigst muligt kommer op i gear efter en nyansættelse. Det er samtidig mere motiverende for nye medarbejdere at vide, hvad de skal og opleve at de har succes med det de laver, fortæller Lasse Kruse Ledet.

- I en travl hverdag kan det være svært at se nødvendigheden af at afsætte et kvarter til at holde et tavlemøde, men det kan spare meget tid i sidste ende. På den måde kan du følge op for målene i produktionen, du får lagt en plan for dagen, og du får fordelt rollerne, så der bliver dækket af, hvis der er sygdom eller andet fravær blandt de ansatte, fortæller Lasse Kruse Ledet.

10:30 Lasses rullende kontor har fundet skygge ved rastepladsen ved Haverslev. Her er forberedelserne i gang til de besøg, som han skal på den efterfølgende dag, hvor turen går til Djursland.

8:10

9:00 Lasse er ankommet til Peter Niss’ bedrift. Her har han fem ansatte og 350 årskøer. I personalerummet samler folk sig om bordet i personalerummet, og mødet går i gang. Lasse spørger til hvordan det er gået med at få fulgt op på tingene siden sidst, og hvad der ellers er sket i besætningen. En af opgaverne til denne gang har været at beskrive arbejdsrutiner, og flere eksempler bliver diskuteret.

cent Mælkeprodu Peter Niss

- Normalt planlægger vi besøgene, så vi undgår for mange pauser i løbet af dagen, men når de opstår, så er vi heldigvis udstyret med en effektiv computer og en fornuftig internetforbindelse som sikrer, at jeg kan hente al den information, som jeg har brug for i forberedelsen til mine besøg i morgen, fortæller Lasse Kruse Ledet.

12:20 Efter en bid frokost er det tid til næste besøg. Denne gang er det hos Lars Kjær Møller ved St. Binderup lidt syd for Aars. Her har han en bedrift med 180 (røde) årskøer.

Lasse Kruse Ledet • • • •

Ansat i LandboNords KvægRådgivning siden februar 2018 Uddannet agrarøkonom i 2013 Har tidligere arbejdet som driftsleder i Vendsyssel og Himmerland Mærkesager: Ledelse, HR, malkerobotter

12:30 Lars og fodermester Daniel Hansen går med Lasse i stalden for at se på køerne. Første stop er ved foderbordet, hvor blandingen diskuteres. Er det den optimale, eller står dyrene og sorterer i den. Inde hos dyrene er et af fokuspunkterne blandt andet at vurdere køernes afføring.

kr ivelserne Arbejdsbes menteret bliver doku

Mælkeproduce nt Lars Kjær M øller

Vi vurderer, at køerne får for lidt protein, og at de kan udnytte de fibre, som er tilbage i afføringen, bedre. Derfor forsøger vi med at give 40 gram Urea. Vi skal gerne udnytte så meget af den energi, der er i foderet, som muligt, siger Lasse Kruse Ledet. Efter en gennemgang af produktionstallene og et besøg hos kalvene, bliver foderplanerne gennemgået i stuehuset. - Vi har en god dialog om de ting vi arbejder med. Jeg er ikke tilhænger af rygklapperrådgivning – det skal være en seriøs sparring, jeg køber. Vi skal selvfølgelig have at vide, når vi gør det godt, men jeg vil gerne vide, hvor vi har mulighed for at gøre det bedre. Lasse kommer rundt og ser mange bedrifter, og her kan vi trække på hans erfaringer. Når vi får en god idé til vores produktion, kan vi høre, hvad han tænker, siger Lars Kjær Møller.

Næste e dags arbejd forberedes

14:45 Mødet er slut. Lasse Kruse Ledet sætter kursen nordpå igen. Inden han når motorvejen bliver der lige tid til en selfie foran vejskiltet ved Aars. Fotoet bliver sendt til KvægRådgivningens Facebookside, som til daglig følges af knap 3000 interesserede. Her er der mulighed for at blive opdateret på alt, hvad LandboNords KvægRådgivning indeholder.

Selfie med kvægrådgi ver Lasse Kruse Ledet og ar tiklens journalist Peter Küst er Nielsen

- Det er en vigtig opgave at være opdateret, blandt andet med den nyeste forskning, så den bliver implementeret ude hos den enkelte landmand. Ser jeg noget, som kan være til inspiration, så tager jeg selvfølgelig også det med videre. Jeg har fokus på at finde indsatsområder, hvor der er mulighed for forbedringer, men der skal også være plads til ros – for uden ros er det sværere at motivere til ændringer, siger Lasse Kruse Ledet.

#02 // juni 2019

Det er nu

Af rådgivningschef Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

der skal tjenes penge I det seneste år har noteringen været lavere end forventet, og foderpriserne har desværre ikke været tilsvarende lave. Det gjorde 2018 til et af de mest udfordrende år, svineproducenterne har haft længe. Langt de fleste er kommet ud af 2018 med røde tal på bundlinjen, og i begyndelsen af 2019 så det ikke ud til, at 2019 ville blive et bedre år. Nu er tendensen heldigvis vendt. Noteringen er steget fra 8,50 kr/kg i uge 8 til 11,40 kr/ kg i uge 21, og foderpriserne er heldigvis ikke steget i samme hast.

Udnyt situationen bedst muligt Denne udvikling betyder, at det rent faktisk ser ud til, at det bliver muligt at komme ud af 2019 med en positiv bundlinje. Det er rigtig positivt. Spørgsmålet er så, hvordan man udnytter denne situation bedst muligt. Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig individuelt fra bedrift til bedrift, men fælles for alle er, at det er NU, der er mulighed for at få skrabet nogle penge sammen. Derfor er det også nu, at det er utrolig vigtigt at få mest muligt ud af situationen, ved at producere så mange grise som muligt. Det er nu der er mulighed for at få indhentet noget af det tabte i 2018. Det nemmeste ville være at sige til sig selv ”Nu går det godt – vi behøver ikke at sætte fokus på at ændre vores rutiner, vi kan gøre som vi plejer og så alligevel tjene penge”.

Det er sikkert også korrekt, men vil det ikke være ærgerligt at komme ud af 2019 med et overskud på 100.000 kroner, når dit fokus kunne havde været på at optimere, holde fokus og effektivisere og dermed endt med et overskud på 1.000.000 kroner i stedet?

Investér i rådgivning Derfor er mit råd til dig, at den bedste investering du kan lave i 2019, er i rådgivning. Det er vigtigt at få nye øjne i stalden i form af en rådgiver, som sammen med dig gennemgår din produktion og finder de forbedringer, som har potentialet til at give dig en endnu større bundlinje, og mulighed for virkelig at konsolidere dig i 2019. Udnyt opsvinget til en trimning af dine rutiner og dit udbytte.

NYHED 2019

LN WEBLØN

Din digitale løsning til lønindberetning! LN Webløn er en nem og enkel løsning til dig som arbejdsgiver, hvor du kan indberette løn 24-7. Med LN Webløn får du

• • • •

Nem og enkel måde at indberette løn Overblik over dine medarbejdere Simulerer en lønseddel Øget datasikkerhed

Du begynder – Vi tager over, tjekker og afslutter! LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Charlotte G. Pryssing Løn- og systemadministrator Tlf. 9624 1853 Mobil 6077 6100 cgp@landbonord.dk

Hans W. Henriksen Ejendomsmægler

Lynge Nielsen Ejendomsmægler

Mød din lokale landbrugsmægler LandboGruppen Nord er stærkt repræsenteret i det Nordjyske og en af de største aktører på markedet for salg af landbrugsejendomme. Hos LandboGruppen Nord møder du et fagligt team med speciale i køb, salg og vurdering af alle typer landbrugsejendomme. Vi har betydelig viden om og mange års erfaring med ejendomshandler og landbrugsfaglige områder i særdeleshed. I tæt samarbejde med revisorer, driftsøkonomer og fagkonsulenter hos landboforeninger-

ne i Nordjylland, kan vi yde en totalrådgivning til såvel køber som sælger. At købe eller sælge dit livsværk er en af de vigtigste beslutninger i dit liv. Det er derfor vigtigt, at du vælger en ejendomsmægler, som kan tilbyde den sparring du har behov for igennem hele handlens forløb. Kontakt os på telefon 9624 2440 for et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Book et møde hjemme hos jer eller på et af vores kontorer.

LandboGruppen NORD ApS Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev nord@landbogruppen.dk

Tlf. 9624 2440 #02 // juni 2019

LandboNord går i dybden

efter fosfor Fosfortal falder uventet på nogle husdyrbrug

Mange landsforsøg giver merudbytte for startgødning

LandboNord arbejder for, at fosfor kan tilføres i den mængde, der svarer til afgrødens behov, uanset om den kommer fra husdyrgødning eller handelsgødning. Vi har eksempler fra vores landbrug på, at fosfortal (Pt) falder, skønt fosfortal i forvejen var lave, og selv om landmanden har ønsket at hæve tallene til middel ved gennem flere år at tilføre mere fosfor, end afgrøden fjerner. LandboNord har henvendt sig til SEGES, for at vi sammen med nordjyske landmænd kan regne på, om gylle indeholder mindre P end beregninger viser. Århus Universitet er med i samarbejdet.

Af og til kan kornet ikke finde P nok til en god etablering. Det forekommer ofte under ugunstige forhold med blandt andet tør jord eller for våd jord, for kold vinter og nok også når der samtidig er manganmangel. Vi har ofte fordel af startgødning til korn i Nordjylland.

Samarbejdet om fosfor går blandt andet ud på at beregne, hvor meget af foderets indhold af P, der er tilbage og ledes ud i gyllen. Der er lavet beregninger for få år siden, men når fosfortallet ikke kan vedligeholdes, er en undersøgelse nødvendig.

Merudbytte for startgødning med P er det normale LandboNord har gennem flere års forsøg i nordjyske marker vist, at P i startgødning normalt svarer sig, selv om det både er dyrt og gør arbejdet med såning mere besværligt. Startgødning sikrer bedst mulig overvintring af vintersæd. I vårsæd gav det i 2018 med varm og tør sæson, en bedre etablering og et øget udbytte. Forsøg i hele Danmark tyder på, at startgødning normalt har en positiv

Mindre fosfor i foderet nu Mange husdyrbrug fodrer med mindre P end normen. Det mindsker andelen af P, der ledes ud i gylle. Mange landbrug får lavet en korrektion på grund af deres fosfor-effektivitet.

Gylle virker langsommere end handelsgødning. Fosfor i gylle er mindre tilgængelig end i handelsgødning.

effekt i Danmark. Det er ikke kun i Nordjylland, vi måler den.

Gyllens indhold N-indhold i gylle svarer nogenlunde til det beregnede indhold, når der også er regnet på, hvor meget vand der er tilført fra andre kilder end husdyrgødning. P-indholdet i gylle svarer ikke til det beregnede indhold, medmindre prøven er taget i gylle under omrøring. Så snart omrøringen stopper, flytter gyllen sig til bund og top i gyllebeholderen.

Gyllens P er ikke tilgængelig for planter i samme grad som P i handelsgødning Den sikreste start giver vi planterne ved at tilføre startgødning. Vi har erfaring for, at handelsgødning med ca. 10 kg vandopløseligt P pr. hektar sammen med ammonium-kvælstof er optimalt. Problemet for husdyrproducenter er, at handelsgødning med P medfører, at en tilsvarende mængde P i gylle SKAL afsættes til en landmand med plads til den P på sit areal. Det er først og fremmest dyrt at afsætte gylle, og det giver kørsel med gyllen på vejene. LandboNord er glade for, at SEGES går ind i fosfor-undersøgelsen.

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

P-loft

Startgødning

Jordprøver

P-loftet blev indført fra 1. august i 2017. Før var P i handelsgødning uden loft. P i handelsgødning er dyrt og begrænser dermed, hvor meget handelsgødnings-P, der tilføres.

Startgødning skal tilføres kornet ved såning, og det skal enten ligge placeret 5 cm under kernen eller sået sammen med kernen, for at give en sikker start.

Jordprøver er frivillige men nødvendige for at gøde tilstrækkeligt uden at gøde for dyrt. Alle marker bør analyseres hvert 5. år. Normalt analyseres jordprøver for kalk (Rt), fosfor (Pt), kalium (Kt) og magnesium (Mgt).

Handelsgødning spredt ud på jorden og harvet ned har ikke starteffekt.

GPS anvendes ved udtagning De fleste jordprøver udtages med 1 for hver hektar. Hver jordprøve består af ca. 15 stik med jordspyd i pløjelagets dybde.

#02 // juni 2019

Af svinerådgiver Caroline Kold Simonsen, ckn@landbonord.dk

Nye tiltag på

smågrisefoder Der er i øjeblikket stor fokus på optimal fodring af smågrise, da vi både ønsker maksimal produktivitet samtidig med minimal diarrérisiko. Derudover har vi problematikken med fravænning uden medicinsk zink – uden et højere forbrug af antibiotika. Det sætter alt sammen høje krav til fodringen af grisene, og der arbejdes både nationalt og internationalt med forskellige løsninger som f.eks. alternative råvarer, forskellige tilsætnings-

stoffer, løbende justering af normer for protein og aminosyrer og optimering af management.

indholdet af råprotein sænkes fra 150 til 141 gram pr. FEsv, hvilket vil minimere risikoen for diarré betragteligt.

Nye normer for aminosyrer

De nye normer vil generelt også betyde billigere smågriseblandinger. Vi kan forvente et fald i foderprisen på 12-15 øre pr. FEsv ved de nye normer. Samtidig kan der regnes med en gevinst ved lavere forekomst af diarré og færre medicinbehandlinger. Oplever du problemer med diarré eller generelt utrivelige grise i klimastalden, er det en rigtig god idé at få rettet foderblandingerne til efter de nye anbefalinger.

SEGES Svineproduktion har lavet et nyt forsøg med aminosyrer til smågrise fra 6-30 kg. Forsøget viste, at behovet for nogle af de aminosyrer, som ikke kan tilsættes syntetisk til foderet, var sat for højt i de hidtidige normsæt. Derfor kommer der nye normer til smågrise fra 6-30 kg, hvor kravet til de fire aminosyrer Isoleucin, Leucin, Histidin og Valin er sænket. Det betyder, at foderblandingerne kan sammensættes med et lavere råproteinindhold end tidligere. Som eksemplet i tabellen herunder viser, så kan

Foderblanding med NY og GAMMEL norm til smågrise fra 9-30 kg

Gammel norm

Ny norm

Hvede %

38,4

40,9

Byg %

30,0

Sojaskrå %

15,0

Sojaprotein HP300 %

8,4

5,7

Fedt %

3,5

Mineralblanding %

4,7

4,9

Ford. lysin g/FEsv

10,6

10,5

Ford. råprotein g/FEsv

150

141

Foderpris kr./FEsv

2,18

2,06

Fravænning uden medicinsk zink For at nå i mål med fravænning uden medicinsk zink, kan en del af løsningen være, at fodre med et lavere niveau af råprotein i de første uger efter fravænning. Derfor er de nye normer til smågrisene et skridt på vejen til fravænning uden zink. Forbruget af medicinsk zink i Danmark er faldet med ca. 10 % siden 2015 (kilde: SEGES), men der er stadig lang vej igen. Vi bliver derfor nødt til at optimere på alle parametre, og arbejdet starter allerede nu, selvom medicinsk zink først skal være udfaset i 2022. SEGES Svineproduktion har lavet en ny hjemmeside www.zinkguide.dk, hvor du kan finde inspiration, gode råd og tage en test på, hvor klar du er på fravænning uden zink.

Drømmer du om

tilskud til jordfordeling Regeringen har afsat 10 mio. kroner i en pulje for at tilskynde til, at der bliver lavet nogle erhvervsrettede jordfordelinger, som giver bedre arrondering for landmændene. Puljen er en del af den såkaldte tørkepakke. Man kan efter ansøgning få tilskud til at dække omkostninger ved at gennemføre jordfordelinger. Der er dog visse betingelser for at få udbetalt tilskuddet. Det forventes, at tilskuddet kan søges i perioden fra 1. juli 2019 til 31. oktober 2019. Udbetalingerne forventes at ske i 2020 eller senere. For at komme i betragtning til et tilskud skal der i det projekt, som du vil deltage i, indgå mindst 10 lodsejere med mindst 100 ha til omfordelingen. Ansøgningen skal sandsynliggøre, at den nye fordeling af arealerne giver bedre arrondering for landmændene.

For at få udbetalt et tilskud er det en forudsætning, at de deltagende lodsejere lader sig registrere i en frivillig forening, der har sit eget cvr-nummer og Nemkonto. Det er foreningen, der skal ansøge om tilskuddet og modtager tilskuddet. En frivillig forening skal registreres på virk.dk og skal have en formel organisering. Det betyder, at alle foreninger skal have et navn, vedtægter, formål og en ledelse. Der er dog ikke et krav om, at en frivillig forenings vedtægter registreres hos Erhvervsstyrelsen. Da ordningen kræver en Nemkonto, vil banken sikkert forlange at se foreningens vedtægter samt andre relevante oplysninger. Af bevillingen på 10 mio. kroner er 2,2 mio. kroner overført til Landbrugsstyrelsen til oprettelse og administration af ordningen. De resterende 7,8 mio. kroner er tilskud, der kan tilfalde lodsejerne.

Af ejendomsrådgiver Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

Tilskuddet ydes til at dække transaktionsomkostninger i forbindelse med gennemførelse af erhvervsrettede jordfordelinger, herunder bl.a. omkostninger til • Jordfordelingsplanlægning og berigtigelse • Afholdelse af møder med lodsejere • Udfærdigelse af ansøgning om tilsagn • Den matrikulære berigtigelse af den afsagte kendelse ved landinspektør • Udgifter til tinglysning samt gebyrer til Geodatastyrelsen. Tilskuddet dækker maksimalt omkostninger indtil 3.500 kr. pr. omfordelt hektar. Det er en forudsætning, at de omkostninger, der er søgt om tilskud til, er afholdt. Der skal desuden være afsagt kendelse i det pågældende projekt af jordfordelingskommissionen. Bekendtgørelsen om erhvervsrettede jordfordelinger er i høring med frist til bemærkninger til den 19. maj 2019. Man forventer ikrafttrædelse pr. 1. juli 2019.

#02 // juni 2019

Gevinst

ved struktureret råvarehandel

Nye tal viser, at det har været en god ide at investere i LN-Råvarehandel. Forskellen mellem de landbrug, som bruger servicen og dem som ikke gør, er markant. Forskel i soja: 40 kr. pr årsso, n 5 kr. pr produceret slagtesvi ko og 100 kr pr. års Handel med råvarer – om man er køber eller sælger – er en tillidssag, og ofte skal der tages store beslutninger på kort tid i et hektisk råvaremarked. I LandboNord er vores erfaring, at der er en gevinst ved at strukturere råvarehandlen, hvor vi følger AgroMarkets’ anbefalinger samt købs- og salgssignaler tæt.

Stor gevinst ved at strukturere råvarehandlen Vi har udvalgt 40 kunder, som i dag ikke får hjælp til råvarehandel, og set nærmere på de realiserede priser i deres årsrapporter. Udgangspunktet for analysen er sojaskrå, og der indgår 20 svine- og 20 mælkeproducenter i undersøgelsen. Analysen er baseret på fire års priser, hvor vi har fundet gennemsnitspriser på sojaskrå i den enkeltes årsrapport. Som det ses i tabellen, så var gennemsnitsprisen på sojaskrå for de 40 kunder 280 kr. I samme periode har de kunder, som fulgte

Fagchef Foder Peter Jakobsen Telefon: 96241895 Mobil: 21150379 pej@landbonord.dk 24

handelssignaler fra Agro Markets, kunnet realisere en gennemsnitspris på 267 kr. Der er altså en forskel på 13 kr./100 kg, hvilket svarer til 40 kr. pr. årsso, 5 kr. pr. slagtesvin eller 100 kr. pr. årsko. Der kan altså være en stor gevinst at hente ved at strukturere sin råvarehandel.

Få råvaremarkedet ned på jorden LN Råvarehandel er et koncept, som giver en tryghed, når der skal tages økonomisk velfunderede beslutninger på et hektisk råvaremarked. Konceptet har tre niveauer som udgangspunkt, men da der er stor forskel på landbrugenes situation og

Svinerådgiver Caroline Kold Simonsen Telefon: 96241878 Mobil: 61546534 ckn@landbonord.dk

Virksomhedsassistent Michael Hanghøj Pedersen Telefon: 96242505 mhp@landbonord.dk

behov, så tages der altid udgangspunkt i en opstartssamtale, hvor vi forventningsafstemmer. Mulighederne spænder fra Basisløsningen med et niveau på 2 timers rådgivning pr. år og op til den udvidede eller en fuld strategi. Forudsætningen for alle løsninger er et abonnement på Agro Markets, som leverer de løbende handelssignaler.

Rent praktisk når der kommer et handelssignal: • Vi ringer til dig! • Vi fortæller, hvad der helt aktuelt sker, og hvilke priser der forventes • Vi har en opgørelse på det forbrug, som vi sammen har beregnet ved opstart, så du ved hvor meget, der skal handles nu

Man bliver aldrig klar til kontrol

– men forberedelse og ro i maven hjælper Er du klar til at få kontrolbesøg? Der er mange regler at holde styr på, og i 2019 er der varslet omfattende kontrol af dyrevelfærd i de danske svinebesætninger.

Seges Svineproduktion har oprettet en temaside, hvor man har samlet information om kontrolkampagnerne. Her kan man holde sig opdateret på, hvornår kampagnerne gennemføres, og hvad der kontrolleres. Temasiden findes under følgende: www.kortlink.dk/y58t

”Nye øjne” på besætningen I alt 1.450 CHR numre med svin vil få en eller anden form for besøg fra Fødevarestyrelsen i år. Det svarer til, at cirka hver 4. svinebesætning får kontrolbesøg i løbet af året.

Kampagner fra Fødevarestyrelsen 700 besætninger vil få en såkaldt nulpunktskontrol. Det betyder, at besætningerne vil få gennemgået alle forhold omkring dyrevelfærd. Besætningerne vil være tilfældigt udpeget. Der er yderligere varslet 4 kampagner med følgende temaer. I parentes er angivet hvor mange besætninger, der får besøg i løbet af 2019. • Smittebeskyttelse og hegning ved frilandsbesætninger (150 besætninger) • Korrekt registrering af besætninger og flytning af dyr i CHR (200 besætninger) • Tjek af risikovurdering ved halebid (200 besætninger) • Flokbehandling af smågrise / styr på medicinregistrering (200 besætninger) Fælles for alle kampagner er, at der bliver kigget på, om alle medarbejdere har MRSA hygiejnekursus, og om døde dyr opbevares korrekt. Den første af de 4 kampagner, der gennemføres er ”Flokbehandling af smågrise”. Den gennemføres i perioden 1. maj til 31. oktober. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår de begynder på de øvrige 4 kampagner.

Med det antal besætninger, der skal besøges i løbet af året, stiger risikoen for at blive udtrukket til et eller flere besøg. Der er mange regler at holde styr på. Vi tilbyder derfor at lave et tjek i besætningen, hvor vi gennemgår, om der er områder, hvor man har overset noget i forhold til gældende lovgivning. Det kan f.eks. være overbrusning, spalteareal og spalteåbninger, rode-/ beskæftigelsesmateriale, medicinregistrering og opbevaring af medicin osv. Desuden kan det være en fordel at få nye øjne på, hvorledes man håndterer syge dyr. Hvornår skal det syge dyr sættes i sygesti, og hvornår skal det aflives?

Support ved kontrolbesøg Vi har god erfaring med at være med som bisidder under et kontrolbesøg. Det kan være en fordel at have en uvildig person med, som kan lytte til det, der bliver sagt og hjælpe med opklarende spørgsmål. Desuden har man som landmand et vidne på, hvad der er sagt, og hvilke ting der eventuelt skal tages handling på efterfølgende. Du har altid ret til at udpege en bisidder ved kontrolbesøg. Kontrolløren skal ikke nødvendigvis vente med at gå i gang til din bisidder ankommer, men vi har erfaring med, at de som regel godt vil vente lidt, især hvis man byder dem på en kop kaffe og taler stille og roligt om tingene. Vi bestræber os selvfølgelig på at nå hurtigt frem, når man ringer og vil have support på kontrolbesøg.

Af svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk

Efter kontrolbesøg Efter et kontrolbesøg modtager du et brev, hvor resultatet af kontrollen fremgår. Hvis der er nogle regler, som ikke er overholdt, modtager du et såkaldt høringsbrev. Her har man mulighed for at komme med egne bemærkninger til resultatet af kontrollen. Hvis du har bemærkninger eller tilføjelser til kontrollen, hjælper vi med at udforme et svar, som sendes til fødevarestyrelsen. Det er vigtigt, at man indsender sine kommentarer rettidigt, hvis der er uoverensstemmelser mellem det, man selv har oplevet, og det der står i rapporten. Det kan i sidste ende komme til at koste en dyrt, hvis der er fejl i rapporten. Kontrollantens rapport vil danne grundlag for eventuelle sanktioner som f.eks. træk i hektarstøtte. Har du behov for sparring på om du overholder alle regler indenfor svineproduktion, eller vil du have et ”klar til kontrol” besøg, så kontakt svinerådgiver Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk, tlf. 9624 1886. Har du spørgsmål til kontrolbesøg indenfor kvæg, kan du kontakte Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk, tlf. 9624 2551 Har du spørgsmål til kontrolbesøg indenfor planteavl, kan du kontakte din planteavlskonsulent på 9624 2424.

Vi tilbyder - ”Klar til kontrolbesøg” - gennemgang af staldsystemet med fokus på dyrevelfærd og gældende lovgivning - Bisidder ved kontrolbesøg - Opsummering efter endt besøg – med plan for hvad der skal gøres - Support ved klagesager - Hurtig udrykning til support ved uanmeldt besøg

#02 // juni 2019

Fra ord til

handling I 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven, som betød, at der nu skal udarbejdes et Grønt Danmarkskort. Kortet skal indarbejdes i kommuneplanen som grundlag for prioriteringen af kommende naturindsatser. Til udarbejdelse af et Grønt Danmarkskort blev der nedsat et midlertidigt lokalt Naturråd. Det lokale Naturråd bestod af 20 deltagere fra grønne organisationer, Landbrug og skovbrug og dækkede Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommune. LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, deltog som repræsentant for Landbrug & Fødevarer og undertegnede som repræsentant for LandboNord.

Otte anbefalinger Naturrådet mødtes 3 gange i løbet af vinteren og foråret 2018, og disse møder på tværs af kommunegrænser mundede ud i otte anbefalinger i form af nogle fælles principper, der kan være med til at forstærke et grønt vendsysselkort. De fire byråd har efterfølgende nikket ja til anbefalingerne, og de vil således blive en del af kommuneplanerne i alle de fire kommuner.

Pilotprojekt På naturrådsmøderne var der en rigtig god dialog mellem landbrugets og de grønne organisationers repræsentanter, som gjorde det muligt at skabe enighed om de otte anbefalinger. Efter afslutning af det formelle Naturrådsarbejde blev Naturrådet enige om, at den gode dialog kunne videreføres i et fremtidigt arbejde, hvor organisationerne arbejder sammen om at finde løsninger, som kan

være med til at standse den faldende biodiversitet. Således tog LandboNord initiativ til at fortsætte samarbejdet, hvilket har resulteret i, at der er nedsat en lille arbejdsgruppe bestående at DOF, Danmarks Jægerforbund og LandboNord. Arbejdsgruppen har indtil videre præsenteret et pilotprojekt, der skal være med til at skabe mere og bedre natur på landbrugsejendomme. Ved gennemgang af en ejendom igangsættes der forskellige tiltag, der skal bidrage til flere insekter, fugle og vildt.

Naturmødet i Hirtshals På LandboNords stand på Naturmødet i Hirtshals, præsenterede arbejdsgruppen pilotprojektet, der indtil videre omhandler gennemgang af to ejendomme, hvor der er kommet flere anbefalinger til tiltag, som vil bidrage til at gøre forholdene bedre for insekter, fugle og vildt. Pilotprojektet indbefatter også en optælling af fugle, vildt, og insekter, for derigennem at kunne følge om de tiltag der bliver udført, rent faktisk bliver til mere biodiversitet. Naturmødet brugte LandboNord og LandboNords samarbejdspartnere blandt andet også på at skabe kontakt med fagfolk fra universiteter, der kunne hjælpe med denne optælling af især insekter. Det er LandboNords håb, at vi får udbredt denne ejendomsgennemgang som en naturlig del af driften, på såvel store heltidsbedrifter som mindre fritidsejendomme, til glæde for LandboNords kunder og medlemmer.

Af Lars Mellemkjær, formand LandboNords kreds 2, lars@mellemkjaer.dk

De otte anbefalinger 1 Kommunerne skal udforme en naturpolitik. 2 Kommunerne skal være bedre til at pleje den eksisterende natur - Visse naturtyper kræver vedvarende pleje - Et valg af naturplejen kan også være et fravalg - Kommunerne skal sikre tilgænge lighed, hvor der er lovlig adgang 3 Kommunerne skal styrke biodiversiteten - Kortlæg mangfoldigheden i naturområderne - Sørg for en mosaik af forskellige naturtyper - Sørg for korridorer mellem natur områderne 4 Kommunerne SKAL samarbejde over kommunegrænserne 5 Kommunerne skal være bedre til at samarbejde med frivillige kræfter om konkrete, afgrænsede projekter. 6 Borgerne skal inddrages i kraft af deres lokalkendskab og vigtige viden. 7 Lodsejere skal inddrages og have reel medbestemmelse. 8 At sikre naturværdierne koster, og det er almenvellet, der skal betale. Den enkelte lodsejer skal holdes skadesfri. - Frivillige aftaler skal prioriteres højt, evt. med tinglysning mod erstatning - Lokale ønsker bør prioriteres højt - Frivillig jordfordeling har høj prioritet

Er dine smågrisekontrakter opdaterede?

- Kontrakter skal genbesøges for at undgå faldgruber På langt de fleste svinebedrifter har man en samhandel med en anden part omkring enten køb eller salg af grise.

Det er vigtigt med et åbent samarbejde, så alle har mulighed for at planlægge i god tid. Husk at kontrakten skal være skriftlig og med vilkår både for så vidt angår det faglige, men så sandelig også det juridiske.

Mange kontrakter ”har rigtig mange år på bagen” uden at parterne har fået justeret vilkårene løbende. Kontrakten bør jævnligt tages op af skuffen for at få tjekket, om aftalevilkårene svarer til det ønskede. Verden omkring bedriften ændrer sig, og det er vigtigt, at det afspejler sig i kontrakterne. Det kan være nye ønsker til avlsdyr, brug af en speciel type sæd, eller en ændring af det system man kører med i soholdet, der gør, at antallet eller vægten på grisene ændrer sig.

Alle ændringer til kontrakten skal være skriftlige, idet mundtlige aftaler er meget svære eller umulige at bevise.

Det er vigtigt, at parterne i en smågrisekontrakt jævnligt taler sammen både for at undgå konflikter, men også for at sikre at begge parter får mest muligt ud af samarbejdet. Der er et stigende antal svineproducenter, der har aftalt at holde møde med deres samarbejdspartnere en gang om året, hvor de drøfter, hvordan det går med samarbejdet, og om der er nogle ændringer i produktionen, der gør at kontrakten skal ændres. Nogle gange er der forhold i produktionen, der gør at en ændring for eksempel i fodringen begge steder kan være en fordel. Andre har en aftale om at bruge de samme rådgivere både ved køber og sælger for at få koordineret tingene bedre og sikre, at grisene kommer hurtigere i gang hos køberen.

Hvis der i en kontrakt henvises til standard vilkår – så er det vigtigt at forholde sig til, hvad der står i disse vilkår, idet det kan få fatale følger, hvis ikke kontrakten er som man forventer. Den høje faglighed i stalden, der udmønter sig i flere smågrise, som skal afsættes, kan ligeledes være problemfyldt i forhold til kontrakten. Hvis man for eksempel leverer færre eller flere smågrise end aftalt i kontrakten, så har mange kontrakter en 10%-regel, hvor man har ret til midlertidigt at levere færre eller flere smågrise end der er anført i kontrakten, dog maks. 2 på hinanden følgende leverancer. Dette forhold skal ligeledes accepteres skriftligt af parterne.

Af rådgivningschef Merete L. Andersen, mla@landbonord.dk

Af ejendomsrådgiver Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

Det er vigtigt med opsigelsesvarsler i forbindelse med bl.a. ejerskifte af bedriften både hos leverandøren og aftageren. Da der ofte er 3-6 måneders opsigelsesvarsel i en kontrakt, er det vigtigt at få præciseret i en handelsaftale, at køberen skal indtræde i sælgers rettigheder og forpligtelser i henhold til kontrakten. Et halvt års opsigelse er længe, hvis ejendommen skal tvangssælges – specielt hvis priserne har ændret sig i forhold til kontrakten. Hvad hvis leverandøren eller aftageren er udfordret (økonomisk/konkurs/tvangssalg eller invaliditet/sygdom eller død, hvordan er man så sikret? Kan man få kompensation for manglende levering? Er der stillet sikkerhed for betalingen? Det er vigtigt, at der er klarhed over alle disse forhold. Søg rådgivning hos SvineRådgivningen i LandboNord og Norden Advokatfirma, hvis I er det mindste i tvivl.

Gør man ingenting hverken fra leverandørens eller aftagerens side, så kan reglerne om passivitet eventuelt få den konsekvens, at man har accepteret ændringen – eksempelvis en større levering eller en mindre pris osv.

#02 // juni 2019

Nyt skilsmissesystem - Statsforvaltningen er ophørt Den 1. april 2019 slog det nye Familieretshus dørene op, og lukkede samtidig døren til Statsforvaltningen, som indtil nu har varetaget opgaver inden for flere forskellige sagsområder. Statsforvaltningen afløses i stedet af det nye Familieretshus med det udfald, at vi skal til at vænne os til et helt nyt system, hvor det blandt andet vil tage længere tid at blive skilt, og hvor barnet sættes mere i fokus.

Opgaverne er de samme, men behandlingsprocesserne er ændret. Familieretshuset vil altså varetage de samme opgaver, som Statsforvaltningen heriblandt skilsmisser, bopæls- og samværssager, men sagsforløbet er anderledes fra sagens begyndelse til afslutning. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt at danne sig et overblik over det nye system. Især hvis du og din ægtefælle står overfor - eller midt i en skilsmisse. Derfor har vi i Norden Advokatfirma opridset de væsentligste ændringer, som du skal forholde dig til. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at det nye skilsmissesystem ikke ændrer på, at du og din ægtefælle stadig skal lave en skriftlig aftale om, hvordan boet skal deles, hvis I skal skilles. Derfor er det vores anbefaling, at du rådfører dig med en advokat. I nogle tilfælde kan det være en fordel for dig at oprette en ægtepagt for at forebygge en svær situation, hvis du på et tidspunkt skal skilles. Dette gælder særligt, hvis enten du eller din ægtefælle har formue. Norden Advokatfirma står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til det nye skilsmissesystem, ægtepagter eller hvis du har brug for hjælp til at gennemføre bodelingen mellem dig og din ægtefælle.

”Screening” af din situation Ét af de væsentligste formål med det nye skilsmissesystem er at sætte øget fokus på børns trivsel, når forældrene

skilles. Derfor er det primært ægtefæller med fælles børn under 18 år, som vil opleve ændringerne. Når du og din ægtefælle – eller blot den ene af jer – ønsker at blive skilt, skal I udfylde og sende en ansøgning om skilsmisse til Familieretshuset. Herefter vil jeres sag, som noget nyt blive ”screenet” og inddelt i én af tre kategorier – grønt, gult eller rødt spor. Farverne symboliserer jeres families situation og er med til at klarlægge hvilke behov, jeres familie har for Familieretshusets assistance. Selve screeningen foretages ud fra en række spørgsmål, som du og din ægtefælle skal besvare for at afklare jeres behov. Det grønne spor er tilegnet de simple sager, hvor forældrene er enige. I disse sager vil der ikke være behov for eller begrænset behov for Familieretshusets hjælp. Det gule spor er for de mindre simple sager, hvor der ikke er enighed mellem forældrene. I disse sager vil Familieretshuset hjælpe med at indgå aftaler om blandt andet bopæl, forældremyndighed og samvær. Både grønne og gule sager behandles i familieretshuset, og afgørelserne som træffes i Familieretshuset kan ankes til Familieretten. Det røde spor er for de komplekse sager, hvor forældrene er meget uenige, og hvor der derfor er et højt konfliktniveau.

Disse sager afgøres i Familieretten, og omfatter hovedsageligt familier, som har behov for involvering af myndigheder herunder kommunen. I denne type sager vil der som udgangspunkt også blive iværksat børnesagkyndige undersøgelser. Selvom din familie ved sagens begyndelse eksempelvis havner i grønt spor, kan sagen godt skifte spor senere i sagsbehandlingen.

Slut med ”lynskilsmisser” Når ansøgningen om skilsmisse er sendt til Familieretshuset, skal du og din ægtefælle igennem en såkaldt refleksionsperiode på 3 måneder. Formålet med at indføre en refleksionsperiode er, at ægtefæller med fælles børn under 18 år ikke skal kunne blive skilt med NemID og fortryde det igen kort tid efter. Det er altså meningen, at refleksionsperioden skal gøre op med det system, vi har været vant til siden 2013, hvor det har været muligt for ægtefæller at blive skilt nærmest fra dag til dag. Refleksionsperioden begynder først på det tidspunkt, hvor I begge er enige om at ansøge om skilsmisse og om vilkårene. Hvis I er uenige om vilkårene for jeres skilsmisse, vil Familieretshuset indbyde jer til en vilkårsforhandling, som skal danne grundlag for indgåelsen af en aftale mellem jer. Refleksionsperioden vil i det tilfælde først begynde efter vilkårsforhandlingen.

Forældre bliver testet I refleksionsperioden stilles der krav om, at I som forældre gennemfører et digitalt forløb, hvor I opnår viden om bruddets betydning for jeres barn, og hvordan I bedst samarbejder af hensyn til barnet. Det er et krav, at begge forældre fuldfører det digitale forløb ”SES – For børnenes skyld” i refleksionsperioden før skilsmissen kan gennemføres. Det digitale forløb indeholder blandt andet interaktiv undervisning, dokumentar- og rollespilsfilm samt øvelser, som har fokus på at styrke samarbejdet og mindske konfliktsituationer.

Børne- og ungeydelsen deles Som noget nyt skal det nye system også medvirke til at skabe et mere ligeværdigt forældreskab. Det får blandt andet den betydning, at forældre der er enige, får mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig. Det betyder samtidig, at

Af advokatfuldmægtig Gitte Bro Nielsen, gbn@landbonord.dk forældre med fælles forældremyndighed og status som bopælsforældre, skal dele børne- og ungeydelsen mellem sig, og ikke som før 1. april 2019, hvor det som udgangspunkt var moren, der modtog ydelsen. Det står jer dog frit for at indgå en aftale om, at hele ydelsen udbetales til den ene forælder, hvis fordelingen ikke passer jer.

Hvad hvis vi ikke har fælles børn under 18 år? Som nævnt får det nye skilsmissesystem hovedsageligt betydning for de familier, hvor der er børn under 18 år. Hvis I er gift, og I ingen fælles børn har, som er under 18 år, skal du og din ægtefælle ikke igennem refleksionsperioden på 3 måneder, når I ønsker at blive skilt. Det vil sige, at I kan blive direkte skilt, hvis I er enige. Er I derimod uenige, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling efter samme

fremgangsmåde, som hvis I havde haft fælles børn under 18 år. Hvis ønsket om skilsmisse skyldes særlige grunde, herunder utroskab eller vold, skal I ikke igennem refleksionsperioden på 3 måneder.

Hvis min sag allerede var oprettet i Statsforvaltningen? Hvis din sag var oprettet før overgangen til det nye skilsmissesystem, bliver den færdigbehandlet i Familieretshuset. Din sag vil automatisk blive flyttet over i det nye system, og din familie vil få de tilbud, som Familieretshuset har – uanset at sagen er startet i Statsforvaltningen.

Danskkurser til udlændinge

ATTRAKTIV PRIS OG MULIGHED FOR TILSKUD

Skal dine udenlandske medarbejdere være bedre til dansk? LandboNord kan hjælpe med at igangsætte danskundervisning ude på bedriften. Emner på danskkurset kan f.eks. være: • Alfabetet, tal, ugedage osv. • Faglige udtryk i dagligdagen • Forstå vigtigheden af smittebeskyttelse • Arbejdsrutiner • Dansk kultur • Forstå begreber som skattekort, sygesikringskort osv. Emnerne sammensættes efter arbejdsgiverens ønske og kursisternes niveau. Det anbefales, at der er 6-10 kursister på et hold. Der er mulighed for, at man kan samle deltagere fra ﬂere bedrifter.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

VIL DU HØRE MERE om, hvordan man kan sammensætte et undervisningsforløb med dansk og hvilke muligheder der er for tilskud til det, så kontakt: Mette Holst Tygesen Svinerådgiver Tlf. 9624 1886 mht@landbonord.dk

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Moms og

afgifter Rumvarme

Forpagtningsforhold

Import af gødning

Hvis du har lokaler som opvarmes, skal du være opmærksom på de forskellige lovregler, som findes på dette område. Opvarmes lokalet med elvarme, har du mulighed for delvis godtgørelse af elafgiften. Forbruget kan opgøres efter måler eller efter nogle standardmetoder.

Mange forpagtnings-/bortforpagtningskontrakter aftales uden moms (som regel af hensyn til likviditet). Pas på, når du indgår disse kontrakter.

Før 1. januar 2019 skulle landmanden registres på Virk.dk og lave en indberetning hver måned på skattestyrelsens hjemmeside.

Såfremt det vedrører bygninger, skal du være opmærksom på, at forpagtning uden moms betyder, at bygningerne ikke anvendes til momspligtige aktiviteter. Hermed er der ikke momsfradrag for eventuelle afholdte udgifter på bygningerne.

Efter 1. januar 2019 er der indført en bundgrænse i kvælstofafgiftsloven, der betyder, at virksomheder med et årligt køb i udlandet svarende til en afgift på højst 10.000 kr. ikke skal lade sig registrere på VIRK og indberette til Skattestyrelsen. Det vil sige med en afgiftssats på 5 kr., svarer det til et kvælstofindhold på 2.000 kg.

Opvarmes lokalet med olie, er der som udgangspunkt ingen godtgørelse af mineralolieafgiften. Undtagelse er hvis lokalerne er i staldbygninger, og staldområdet er opvarmet fra samme net.

Varmegenvindingsanlæg/ mælkekølingsanlæg Her skal du være ekstra opmærksom på afgifterne, såfremt varmen udnyttes andre steder end i stalden og stuehuset. Der er faste regler vedrørende den varme, som anvendes i stuehuset, da det anses for et elopvarmet stuehus. Såfremt du har lokaler (kantine, personaletoilet og lign.) skal du være særlig opmærksom på reglerne. Den overskudsvarme fra varmegenvindingsanlægget, som anvendes til opvarmning af lokalet, og det forbrug, som går til varmt vand, skal virksomheden betale afgift af. Det er vores erfaring, at netop dette forhold er ukendt for mange. Det skal samtidig nævnes, at rumvarme og overskudsvarme er et af Skattestyrelsens indsatsområder, så få styr på dit afgiftsregnskab sammen med din assistent eller konsulent.

Af økonomikonsulent Kim Nørgaard, kin@landbonord.dk

Et andet problem er i relation til forsikringen. De fleste bygningsforsikringer oprettes med bemærkning vedrørende momsforhold. Da det typisk er bygninger, som tidligere har været anvendt i en momspligtig landbrugsvirksomhed, har det ikke tidligere givet problemer ved eventuelle skader, hvor forsikringen dækker genopførelse uden momsen – da landmanden har fået momsen retur i sin momsangivelse. Når bygningerne nu bortforpagtes uden moms, er der ikke mulighed for denne refusion via momsangivelsen. Landmanden skal derfor tage kontakt til sit forsikringsselskab og få dette rettet, så momsen også bliver dækket – hvilket normalt vil få forsikringsudgiften til at stige. Såfremt der er tale om bortforpagtning af jorden kan eventuelle udgifter til dræning give samme momsmæssige problemer. Kontakt derfor altid din konsulent, inden du indgår forpagtnings-/ bortforpagtningskontrakter, så der ikke opstår uhensigtsmæssige situationer.

Landmanden skal stadig selv huske at medtage gødning købt i udlandet i sit gødningsregnskab.

Sidste

nyt

Lovforslag skal Af chefrådgiver Jesper Frisgaard, jfp@landbonord.dk

på skatteområdet Der sker løbende forskellige spændende ting på skatteområdet, men på grund af Folketingsvalget er lovgivningsarbejdet sat på pause. Denne artikel fokuserer derfor på, hvad der sker på afgørelsesområdet, herunder hvilke områder der kræver særlig fokus.

Straksafskrivning, aktivering og normal afskrivning En klassisk problemstilling har gennem mange år været om en tilbygning eller lignende har kunnet straksafskrives, eller om man har måttet tåle, at tilbygningen aktiveres og derefter afskrives over en årrække. Uden at fornærme nogen kan man vist roligt sige, at udviklingen har været ensidig – det er ganske enkelt blevet vanskeligere at bygge til på en sådan måde, at betingelserne for at straksafskrive tilbygningen er opfyldt. Det vil føre for vidt at gennemgå samtlige betingelser for at byggeudgiften kan straksafskrives, så opfordringen skal bare lyde – drøft dette forhold indgående med jeres skattekonsulent inden der bygges, og lad ikke straksafskrivningen være afgørende for, om der skal laves en tilbygning eller ej. Asfaltering af køreflader mellem stalde, plansiloer og andre bygninger er ligeledes områder, hvor SKAT nægter straksafskrivning.

På baggrund af den seneste udvikling i retspraksis kan det ikke udelukkes, at SKAT vil jagte blandt andet landmænd, der i de seneste år har foretaget straksafskrivning. Søg altid skatterådgivning, hvis I modtager en sådan henvendelse fra SKAT – måske er der hjælp at hente.

Arbejdsudleje – du risikerer at hæfte for den danske skat Arbejdsudleje opstår, når en udenlandsk person har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver, og udfører arbejde for en dansk virksomhed. Normalt vil man i den situation blot modtage og betale en faktura for det arbejde, som den udenlandske person har udført, hvorefter alt er godt. Desværre kan der opstå en ret uheldig situation, hvis SKAT anser arbejdet for at være en integreret del af den danske virksomhed. Den danske virksomhed vil i den situation blive anset for at være den reelle arbejdsgiver over for den udenlandske arbejdstager. Det indebærer, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag. Hvis du som virksomhedsejer modtager en faktura fra en udenlandsk virksomhed vedrørende en udenlandsk person, anbefaler vi, at du drøfter forholdet med din økonomikonsulent, da du i værste fald risikerer at hæfte for en skattebetaling efter at den udenlandske person er rejst hjem igen.

genforhandles Af økonomikonsulent Poul Erik Poulsen, pop@landbonord.dk

Med folketingsvalget netop overstået, er spørgsmålet om udskydelse af beskatning ved sælgerfinansiering og ”billige” gaver ved generationsskifte bliver prioriteret af politikerne. Op til valget var politikerne på Christiansborg ved at behandle et lovforslag om udskydelse af beskatningen ved sælgerfinansiering. Eftersom der blev udskrevet valg inden det blev vedtaget, så bortfalder alle ikke vedtagne lovforslag. Forslaget gik ud på, at den del af ejendomsavancen der kan rummes i kontantværdien af et sælgerpantebrev, beskattes ligeligt over de næste 10 år, i stedet for i salgsåret. Der er dog en bred opbakning blandt partierne til dette lovforslag, så der er stor chance for, at forslaget vil blive genfremsat. Men lovforslaget skal genfremsættes og behandles på ny af det nye folketing. Det er derfor forbundet med usikkerhed, hvornår lovforslaget genfremsættes, og om det bliver med samme indhold. Tilsvarende udløste valget en usikkerhed om gaveafgiftens størrelse ved generationsskifter. I skrivende stund (inden valget) skal der betales 6% afgift af en afgiftspligtig gave ved et generationsskifte. Fra 2020 falder satsen til 5%. Socialdemokratiet har tidligere bebudet, at de vil føre bo- og gaveafgifterne tilbage til de tidligere 15 %. Om partiet så faktisk kan og vil gennemføre dette, kan kun fremtiden vise.

#02 // juni 2019

Pension

– skattefri seniorpræmie Skattefri seniorpræmie på kr. 30.000 til personer, der arbejder efter de har nået folkepensionsalderen, er nu vedtaget. Hvis du er beskæftiget i et omfang, der svarer til gennemsnitligt 30 timer ugentligt i det første år efter folkepensionsalderen (svarende til i alt 1.560 betalte arbejdstimer inkl. ferie) og har optjent omtalte i hele optjeningsåret

Af socialkonsulent Susanne Sander, ssa@landbonord.dk

eller dele af året, optjener du skattefri seniorpræmie i de første 12 måneder fra du har nået folkepensionsalderen, og præmien vil derefter blive udbetalt efter de 12 måneder. Seniorpræmie indføres med virkning for årgangene, der når folkepensionsalderen fra og med 2019 – det vil sige personer født 1. januar 1954 (som når folkepensionsalderen fra 2. halvår 2019) eller senere. Første udbetaling sker dermed i 2. halvår 2020. Seniorpræmien reguleres med satsreguleringsprocenten.

Har du set socialkonsulentens videoer? Scan QR koden eller følg nedennævnte link til diverse videoer med oplysninger og gode råd. kortlink.dk/xecb

Indtægt ved bortforpagtning af virksomhed skulle ikke indgå i beregning af flekslønstilskud Det forhold, der blev indberettet over-/underskud af selvstændig virksomhed til SKAT, kunne ikke føre til et andet resultat, idet klager ikke ydede en personlig arbejdsindsats i forbindelse med bortforpagtningen.

Ankestyrelsen har netop afgjort en sag, hvor en landmand var ansat som lønmodtager i flekslønstilskud. Landmanden ejede en landbrugsejendom, som han bortforpagtede. Kommunen fandt, at landmanden drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og medregnede bortforpagtningsindtægten i beregningen af landmandens flekslønstilskud. Ankestyrelsen omgjorde kommunens afgørelse, idet de ikke fandt, at der var tale om selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at landmanden ikke udøvede en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med bortforpagtningen/udlejningen af jorden og driftsbygningerne og fandt ikke, at det forhold, at der blev indberettet over-/underskud af selvstændig virksomhed til SKAT, kunne føre til andet resultat. Indtægten fra bortforpagtningen/udlejningen skulle derfor ikke indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Kortlægning af

kvælstoffølsom natur

Af biolog Roar S. Poulsen, Park & Natur, Aalborg Kommune

i Aalborg Kommune

I perioden 1. juni - 1.november 2019 kortlægger Aalborg Kommune udvalgte heder, overdrev og moser, der i forvejen er beskyttede gennem naturbeskyttelsesloven §3 og ligger inden for 1000 meter af store husdyrbrug. De udvalgte beskyttede naturarealer ligger indenfor de områder, der er markeret i oversigtskortet.

Vi registrer planter og områdernes struktur for at kunne vurdere hvor følsomme de er over for kvælstofpåvirkning. Kortlægningen sker med henblik på en hurtigere sagsbehandling ved ansøgning om miljøgodkendelser af husdyrbrug.

potentielt ammoniakfølsomme beskyttede naturarealer. Se mere information om opgaven på Miljøstyrelsens hjemmeside under ’beskyttede naturtyper’ eller kontakt Park og Natur i Aalborg Kommune.

Det er ikke muligt at oplyse lodsejerne om den præcise dato og tidspunkt for besigtigelsen. Detailplanlægningen af de konkrete besøg sker kort tid før selve besigtigelsen foretages. Det er kommunens egne medarbejdere, der gennemfører kortlægningen. Der er gennem Fødevare- og Landbrugspakken afsat midler til kortlægningen og Aalborg Kommune kan for de afsatte midler kortlægge ca. halvdelen af de #02 // juni 2019

cropmanager.dk

Cropmanager – din vej til et bedre overblik Gennem de seneste år er der kommet et stadig større fokus på, hvad den digitale verden kan byde ind med, når vi taler landbrug, og hos LandboNord oplever vi en stigende interesse for vores mange digitale tilbud. Derfor sætter vi i dette nummer fokus på et af de nye digitale værktøjer. FarmTracking, Cropmanager og MarkOnline Seges har udviklet en stærk treenighed af digitale værktøjer i form af FarmTracking, Cropmanager og MarkOnline. MarkOnline kender de fleste fra deres mark- og gødningsplanlægning, det er primært et konsulentværktøj, som dog også bruges på en del af de større ejendomme. For 5 år siden lancerede Seges Farmtracking, som erstatter den traditionelle lommebog. Her kan landmanden hurtig og brugervenligt foretage registreringer af udsæd, såning, gødning, sprøjtning og udbytter i forbindelse med høsten. Hos LandboNord er vi med helt fremme på den digitale front, og henover dette efter- og forår har haft stort fokus på udbredelsen af FarmTracking, hvor vi har set en fremgang i antallet af brugere på knap 20 %. Alle registreringer der udføres i FarmTracking uploades til DanskMarkDatabase. Derved sker der en synkronisation og informationerne bliver synlige for konsulenten i MarkOnline. Nyeste skud på den digitale stamme er Cropmanager.

Cropmanager Cropmanager er et web-baseret værktøj, der giver dig overblik over din bedrift og giver dig et stærkt grundlag for at træffe de rette beslutninger i marken. Det henvender sig til dig som er ambitiøs i dit landbrug og som ønsker at grave dybere i hvordan du kan optimere dækningsbidraget på markplan. Platformen indeholder:

Cropmanager kan bruges til at generere alle typer tildelingskort i forbindelse med præcisionsjordbruget. Du kan således lave tildelingslag på alt fra vækstregulering og gødning til udsæd og plantebeskyttelse.

Prognoser Du får adgang til lejesædsprognoser, høstprognose, slæt-prognoser, sygdomsprognose mm.

Markplan

Hotspots

Se dine marker og dyrkningsplanen i et brugervenligt vindue. Registreringer foretaget i Farmtracking og MarkOnline hentes automatisk ind og bliver synlige for dig i markplanen.

Brug funktionen til at markere problemfyldte områder i marken. Du kan også bruge funktionen til at markere dræn eller brønde og på den måde dele informationer om de fysiske forhold på marken med alle dine ansatte eller maskinstationen.

Markanalyser Få adgang til satellitbilleder og se hvordan biomassen udvikler sig henover vækstsæsonen. Du har endvidere adgang til en biomasse-benchmark hvor du kan se hvordan dine marker klarer sig, sammenlignet med andre marker indenfor en radius af 10 km.

Udbyttebenchmark Indtast dine udbytter! Gør du og dine naboer dette er Cropmanager i stand til at give dig en unik indsigt i hvordan dine marker klarer sig i forhold til andre og fungere som et stærkt beslutningsværktøj. Avler du nok sammenlignet med naboerne, og er der måske nogle afgrøder, som skal sorteres ud af sædskiftet?

Konkurrence Hos LandboNord ser vi CropManager som et stærkt værktøj til at skabe endnu bedre resultater hos vores kunder, og derfor vil vi gerne opfordre alle til at få registreret dette års udbytter! Og hvis øget overblik og mulighed for skarpere benchmark ikke var nok, så sætter vi 3 x 3 flasker vin på højkant til tre ambitiøse landmænd der får indtastet deres udbytter fra høsten 2019 i enten FarmTracking, MarkOnline eller CropManager! Vinderen vil blive udtrukket efter høst!

Vil du høre mere om Cropmanager, MarkOnline og FarmTracking? Så kontakt LandboNords planteavlskonsulent Pia Mai Thorshauge på tlf. 24497310 eller pr. mail pmt@landbonord.dk

Tildelingslag

LN NEMFAKTURA PLUS

LandboNord står bag

nyt digitalt produkt

Flere af de digitale produkter, som SEGES har lanceret den seneste tid, kunne bære inskriptionen ”Made in Brønderslev”. Produkterne er nemlig udviklet af LandboNords digitale team og derefter solgt videre til SEGES. Med lanceringen af tillægsmodulet til LN Summax, LN NemFaktura Plus, kan LandboNord føje endnu en digital løsning til rækken af produkter, som LandboNords digitale team i Brønderslev har været med til at udvikle. Ansvaret for udviklingen af det nye LN Summax modul ligger nu hos SEGES, som har købt rettighederne til produktet af LandboNord. - De seneste år har vi i LandboNord investeret i et digitalt setup, som skal gøre den enkelte landmand endnu skarpere, når det gælder om at skabe et solidt beslutningsgrundlag for virksomheden baseret på de nyeste og mest relevante

data. Man kan kende vores produkter på bogstaverne LN, som oprindeligt stod for LandboNord, men nu står for Langt Nemmere, siger digitaliseringskonsulent i LandboNord, Peter Heidemann. Produkterne LN NemFaktura Plus, appen LandboNord Scan og LN e-overblik har alle været gennem LandboNords digitale team. - Da SEGES for flere år siden lancerede regnskabsprogrammet Summax vidste vi med det samme, at det ville få stor betydning for dansk landbrug i forhold til at drive en professionel landbrugsvirksomhed. Vi har løbende lyttet til vores kunders behov, og det har blandt andet resulteret i en række produkter, som understøtter den daglige beslutningsproces og skaber indsigt i den enkelte virksomhed, siger Peter Heidemann. Det nye modul LN NemFaktura Plus, der allerede anvendes af flere kunder, er et konverteringsmodul, der laver PDF fakturaer om til e-fakturaer. Dette er en stor forbedring for den enkelte LN

Af digitaliseringskonsulent Søren Bonde, sbe@landbonord.dk

Summax bruger, da man ikke længere er afhængig af om den enkelte leverandør er i stand til at levere e-fakturaer. E-fakturaer har desuden den fordel, at flere fakturaer samlet kan betales og bogføres med et enkelt museklik.

Endnu skarpere periodisering En anden feature ved LN NemFaktura Plus er, at fakturaen bliver bogført efter datoen på fakturaen, når den modtages – og ikke på betalingsdatoen. Det skærper overblikket på en række punkter. - De kunder som vælger at få LN NemFaktura Plus, vil opleve en helt anden måde at kunne styre deres virksomhed på. Udgiftsstyringen bliver optimeret, så man med det samme får styr på, hvornår de forskellige udgifter opstår i regnskabet. I dag registreres udgiften først i dit regnskab i forbindelse med din betaling i LN Summax. Du skal altså ikke, som tidligere, vente med at kende udgiften, før end betalingen er foretaget i banken. Det skaber overblik i forhold til kreditorer og momsregnskabet, forklarer Peter Heidemann.

#02 // juni 2019

NYANSÆTTELSER Planteavlskonsulent

Juniorkonsulent

Sagskoordinator

Jens Bay

Brian Andersen

Judith Nørhave

Jens Bay er den 1. marts fastansat som planteavlskonsulent i PlanteRådgivningen. Jens er uddannet Agro Business Manager fra Erhvervsakademiet i Århus. Efter endt uddannelse arbejdede Jens på et større plantebrug, indtil han blev ansat som barselsvikar i LandboNords PlanteRådgivning – og nu altså fastansat i samme afdeling.

Brian Andersen er den 1. april ansat som juniorkonsulent i afdelingen for Strategi | Virksomhedsøkonomi. Brian er uddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademiet i Århus - Agro Business Economist linjen. Forud for uddannelsen har Brian gennem flere år arbejdet som produktionsleder indenfor kvæg. Brian kommer fra en stilling som landbrugsrådgiver i Nordeas afdeling i Randers.

Kvægrådgiver

Digitaliseringskonsulent

Laura Dybdahl Andersen

Laura Dybdahl Andersen er den 1.maj 2019 ansat som kvægrådgiver i KvægRådgivningen. Laura er faglært landmand og jordbrugsteknolog med speciale i husdyr fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Både før og efter uddannelsen har Laura arbejdet med køer, senest som driftsleder. Flere har allerede mødt Laura, idet hun holdt indlæg om kalvepasning til kvægrådgivningens Årsmøde 2019.

Judith Nørhave er fra den 1. maj 2019 ansat som sagskoordinator i LandboGruppen Nord. Judith er uddannet advokatsekretær og efterfølgende også bankuddannet. Judith er en erfaren sagskoordinator, idet hun gennem sine ansættelser har arbejdet med sagskoordinering af ejendomshandler som den primære arbejdsopgave.

IT-konsulent

Peter Lohse

Søren Bonde

Søren er uddannet civilingeniør i værdikæder og innovationsledelse ved Aalborg Universitet i 2016. Fra job og studie har Søren erfaring med forretningsudvikling, optimering og digitalisering af processer og arbejdsgange. Søren har både arbejdet med kundevendte opgaver og IT-tekniske opgaver som bl.a. teknisk supporter hos Telenor. Senest har Søren gennemført praktikforløb som Forretningsudvikler hos Liftup A/S.

Peter Lohse er den 1. april 2019 ansat som intern IT-konsulent i intern organisation. Peter er uddannet datamatiker og har mere end 14 års erfaring med IT brugersupport. Senest har han arbejdet som supportkonsulent på kunders IT-installationer i Complea A/S.

2 x 45 ÅRS JUBILÆUM BI Controller

Steffen Larsen

Steffen Larsen er den 1. juni 2019 ansat som BI controller i intern organisation. Steffen er uddannet cand.merc. i økonomistyring og informatik og har i de seneste 9 år arbejdet som BI analytiker og controller. Han har senest arbejdet i Jeld-Wen, hvor han som BI controller blandt andet har haft fokus på automatisering og digitalisering.

1. juli 2019

16. juli 2019

Rigmor Borup

Bente Christensen

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

Sæby

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Farsø

Nykøbing M

Skive Vinderup

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit

LN DIGITAL - DANMARKSMESTRE I LN SUMMAX Dedikeret digitalt team med forskellige kompetencer Peter Heidemann er digitaliseringskonsulent og beskæftiger sig med både interne udviklingsprojekter og opstart af LN Summax kunder. Peter kommer forbi og underviser dig i LN Summax, så du er bedst muligt klædt på til den digitale verden. Mobil: 2120 4433 peh@landbonord.dk

Søren Bonde er det digitale teams nyeste mand. Med en baggrund som civilingeniør har Søren en ﬁnger med i både udviklingen af nye digitale produkter, opstart på LN Summax, daglig drift af systemerne og digitalisering af interne arbejdsgange. Mobil: 6160 5333 sbe@landbonord.dk

Mathias Larsen kommer fra bankverdenen, og kender som tidligere kunderådgiver vigtigheden af et godt økonomisk overblik. Mathias er derfor den rette at sende ud, når kunder skal startes op på LN Summax. Mathias arbejder desuden med daglig drift.

Alex Brøndum er digitaliseringskonsulent med en solid baggrund i økonomistyring, så Alex ved hvad det vil sige at få det optimale ud af LN Summax. Alex arbejder desuden med produktudvikling og har stor indsigt i de enkelte LN Summax moduler. Mobil: 2365 8949 mni@landbonord.dk

Mobil: 6093 3621 albk@landbonord.dk

Anders Nielsen er det digitale teams IT-ekspert og er en ildsjæl i alt, hvad han foretager sig. Alt der vedrører programmering, udvikling af robotter og i det hele taget alt, der er sat strøm til – overlades trygt i Anders’ hænder.

Birthe Nielsen er det digitale teams ekspert i Ø90. Birthe er stærk på opsætning og opstart af systemerne og kender både Ø90 og LN Summax ud og ind. Birthe sørger desuden for, at alle aftaler og integrationer er på plads, når du skal startes op digitalt. Mobil: 2463 3968 bni@landbonord.dk

LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

Mobil: 6073 1665 ann@landbonord.dk

LandboNord Seniorklubber Dato Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev LandboSenior

27/06

17.30

Grillaften hos Lis og Lars H. Pedersen, Klovborg

En sommeraften hvor vi skal opleve et veldrevet og smukt landbrug med køer og opdræt, hvor Lis og Lars fortæller og viser rundt. Mød op til en hyggelig aften på landet. Pris 125,- kr. Tilmelding senest 19/06.

Hjørring LandboSenior 10/09

10.00

Besøg på Godthåb Hammerværk og Guldbæk Vingård i Svenstrup

Besøg og rundvisning på Godthåb Hammerværk i Svenstrup og efterfølgende rundvisning og vinsmagning på Guldbæk Vingård i Svenstrup. Fælles bustransport med afgang fra Hjørring kl. 08.30.

29/10

13.30

Musikforedrag ”Jeppe Aakjær i ord og toner”

Musikforedrag med troubadour René Smith. Musikforedraget byder også på anekdoter om Jeppe Aakjær og både gamle og nye toner i hans tekster. Sted: Halvorsminde.

19/11

13.30

Foredrag v. provst og fritidslandmand Anders Bonde

Et humoristisk foredrag v. provst og fritidslandmand Anders Bonde, Hadsten. ”Nær bonden lægger seletøjet, ta’r konen bukserne på”. Sted: Halvorsminde.

10/12

13.30

Musik og foredrag ”Julens sange og historien om dem”

Ved musiker og foredragsholder Flemming Både. Der skal synges, og Flemming vil fortælle om baggrunden for vores kendte salmer og sange. Sted: Halvorsminde.

Østvendsyssel LandboSenior 20/08

13.30

Besøg på krigskirkegården ved Fladstrand Kirke

Tilmelding til LandboNord senest fredag 16/08. Pris: 50,- kr. inkl. kaffe og kage

15/10

13.30

Hyggeeftermiddag ”Mit liv med mælken”

Eventuelt efterfølgende spis-sammen-arrangement.Tilmelding fredag 11/10. Sted: Kulturhuset, Hjallerup. Pris: 50,- kr. for kaffe og kage.

05/11

19.00

Bjarne Nielsen Brovst fortæller om Kaj Munk og krigen

Tilmelding fredag 01/11. Sted: Kulturhuset, Hjallerup. Pris: 100,- kr.

26/11

12.00

Julefrokost

Tårs Syngepiger underholder. Tilmelding til LandboNord. Sted: Kulturhuset, Hjallerup

Hanherred Seniorklub 14/08 16/08

Tur til Sydfyn, Ærø og Langeland

Bindende tilmelding senest 25/06.

19/09

Foredrag ved Anne Grete Søborg, Hørslev Bole

Anne Grete er kendt for sine klummer i Landbrugsavisen. Sted: Kultur- og Seniorcentret, Fjerritslev.

17/10

Foredrag ved Flemming Rettbøl

Flemming Rettbøl fortæller om 25 års spændende arbejde ved TV2Nord. Sted: Kultur- og Seniorcentret, Fjerritslev.

21/11

Anders Munch underholder med Kim Larsen sange

Sted: Kultur- og Seniorcentret, Fjerritslev.

Frederikshavn Seniorklub 24/07 21/08

15.00

Grillaften på Knivholt

Kaffe kl. 15.00, og grillen tændes kl. 17.00. Pris 135,- kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding senest den 17/07.

Udﬂugt til Overgaard m.m.

FÆLLES 21/06 22/06

Hjørring Dyrskue

Kom og få en snak med bestyrelse og medlemmer af seniorklubberne i LandboNords telt. Der vil være kaffe på kanden.

24/09

Høstfest i Østervrå Kulturhus

Et samarbejde mellem Hjørring, Brønderslev, Østvendsyssel og Frederikshavn Seniorklubber.

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

DET SKER i LandboNord Dato Tid

Arrangement

Indhold

21/06 22/06

Hjørring Dyrskue - Fødevarer og Frilandsliv Hjørring: Dyrskuepladsen

Den 21. og 22. juni 2019 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. Programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere.

Kursus: Transport af farligt gods

Al transport af farligt gods er omfattet i kurset, men der kræves ingen viden om farligt gods.

Aftales

DMS kursus Klovbeskæringskursus Malkekursus

LandboNord afholder løbende DMS kurser, klovbeskæringskurser og malkekurser.

Aftales

ERFA-grupper

Vi har ca. 50 ERFA-grupper og opretter løbende ﬂ ere fagområder: planteavl, svineproduktion, kvægproduktion, nyetablerede og mange ﬂere. Ring og få en snak om hvilken ERFA-gruppe der passer til dig.

23/10

12.30

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #02 // juni 2019

Nyetableringer!

LandboNord er Danmarksmester I LandboNord arbejder vi konstant på mange forskellige nyetableringer i hele Danmark. Vi kan hér stolt præsentere ﬂere af dem, som vi har etableret den seneste tid. Vi er med hele vejen fra den spæde tanke om at blive etableret, frem til underskrifterne ligger dér, og derefter det lange seje træk de første år, hvor der skal skabes robuste resultater. Vi arbejder sammen med kreditgivere og fagrådgivning, og vi har mange kontakter til mulige sælgere af gode ejendomme, sharefarmere og investorer.

Går du med en nyetablering i maven? Svin, Kvæg, Fjerkræ, Mink, Planteavl? Går du og overvejer at sælge, succesion eller sharefarming? Så har vi en køber!

Kontakt Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, LN Strategi | Virksomhedsøkonomi, mobil 2149 2615.

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk

Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Tronholmen 5

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

8960 Randers SØ

Mit LandboNord juni 2019