Issuu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

mit #04 // DECEMBER 2018

DELEGERETMØDE 2018: - VÆR STOLTE AF DET I LAVER SKATTEMÆSSIGT UNDER- ELLER OVERSKUD. DETTE BØR DU OVERVEJE

Godt håndværk og rettidig omhu SIDE 14

INDHOLD Mit LANDBONORD udgives af:

Status på vækstsæsonen

LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

SIDE 8

Minivådområder: En fremtidssikring af mit landbrug

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, Journalist Inge G. Jensen (Administration) Pernille Pedersen,

SIDE 10

Kommunikationskonsulent

Sådan kommer du gennem en dårlig høst

Helle Kjærsgaard (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Kirsten Søe Pedersen (Planter) Trine Jensen (Økonomi) Camilla Lerbjerg Thomsen (Miljø) Kia Klostergaard Gaardlund

SIDE 16

(Foreningskonsulent)

Signe Sporring (Kundechef) Allan K. Olesen (miljø)

LN e-Overblik – et økonomisk overblik leveret lige i hånden

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

SIDE 24

Grafisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri A/S

Ny dagpengereform for selvstændige

Annoncespørgsmål rettes til: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Marianne Nellemann marianne@vtryk.dk Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 7. marts 2019

SIDE 35

FORSIDEN:

Igennem tyve år har økologisk mælkeproducent Ewald Kristensen (tv.) haft Bjarne Kjærgaard som rådgiver. Det er der kommet nogle bemærkelsesværdige resultater ud af.

Et stærkt ledelsesværktøj og inspiration til nye tiltag Denne tid på året er i LandboNord bl.a. kendetegnet ved to ting: produktion af budgetter og en høj mødeaktivitet. Det er her, at mange af jer kunder benytter muligheden for at få et vigtigt ledelsesværktøj i form af et budget for det kommende år – derudover har I også mulighed for at deltage i flere af de mange mødetilbud, hvor vi har fokus på de ting, som har betydning for netop jeres individuelle virksomheder.

Landmanden som direktør Hvis vi begynder med budgetterne, så ser vi heldigvis, at flere og flere landmænd bruger budgettet som et vigtigt ledelsesværktøj i den daglige styring af landbrugsvirksomheden. Et budget er naturligvis ikke en mirakelkur, der giver den ønskede mængde nedbør eller ideelle afregningspriser, men det er et centralt ledelsesværktøj, så du og dine rådgivere kan følge virksomhedens plan og resultater i årets løb - og opnå viden om, hvilke områder der kan optimeres på. Kort sagt, så du kan styre din virksomhed. I en verden, hvor bundlinjen er altafgørende, er der kommet et øget fokus på, at den enkelte landmand skal finde sig til rette i rollen som direktør i sin egen virksomhed. I LandboNord har vi en række af markedets bedste rådgivere, som kan understøtte dig i den rolle – blandt andet ved at få lavet et budget. Er du i tvivl om, hvad et budget kan gøre for dit landbrug, så tag kontakt til en af vores dygtige rådgivere. Budgettet er

populært sagt en del af virksomhedens dna – uanset hvor stor virksomheden er. Involverer du dig selv, og eventuelt dine medarbejdere aktivt i processen ved at indskrive mål og handleplaner, så er målet, at du kan spare dig selv for potentielle risici i løbet af året.

Unik række af årsmøder I begyndelsen af det nye år arrangerer vi her i LandboNord en række årsmøder, hvor du og dine medarbejdere kan blive opdateret med den nyeste viden indenfor netop jeres faggren. Til forskel fra møderne vi ellers ser i markedet, så holder vi her i LandboNord et skarpt fokus med udgangspunkt i vores fagrådgivninger. Det betyder, at du i stedet for ét samlet årsmøde får flere højtspecialiserede møder at vælge imellem. Derfor – sæt et eller flere kryds i kalenderen. Det er til årsmøderne i: • LandboNords KvægRådgivning den 23. januar • LandboNords SvineRådgivning den 24. januar • LandboNords MinkRådgivning den 4. februar • LandboNords ØkonomiRådgivning den 6. februar

Af adm. direktør Uffe Bertelsen, ub@landbonord.dk

så I får ny inspiration og mulighed for at udbygge jeres netværk.

Nye muligheder i digitale virkemidler Hvis du ikke var med på PlanteRådgivnings årsmøde, så har du mulighed for at læse mere om det her i bladet under den farverige overskrift: Cocktailparty i Idrætscenter Vendsyssel. Her var der blandt andet fokus på nye tendenser i landbruget, hvor brugen af digitale virkemidler giver nye muligheder for markbruget. Den opmærksomme læser, af dette nummer af Mit LandboNord, vil hurtigt opdage, at de digitale muligheder ikke kun begrænser sig til markbruget. Eksempelvis lancerer LandboNord i øjeblikket LN e-Overblik, som giver brugeren mulighed for at lave målrettet økonomistyring på enkelte ejendomme med et hidtil uhørt overblik og detaljegrad. På den måde skærpes beslutningsgrundlaget i virksomheden. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

Sammen med det netop afholdte årsmøde i LandboNords PlanteRådgivning, så kommer vi op på knap 1000 årsmødegæster.

God læselyst.

Samtlige involverede medarbejdere yder hvert år en kæmpe indsats for at gøre dagen så udbytterig for jer som muligt,

Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

Med venlig hilsen

#04 // december 2018

LEDER

Hvor er fremtiden for landbruget I en af Martin Merrilds afsluttende kommentarer ved det nyligt afholdte delegeretmøde i Herning, sagde han tydeligt påvirket af situationens alvor: ”Krisen er alvorlig for mange landmænd, og det gør ondt på mig at se unge såvel som landmænd, jeg har kendt hele mit liv, bukke økonomisk under for krisen”. Situationen for især mink-, plante- og svineproducenter er meget alvorlig med manglende udsigt til bedre priser, stigende gæld, den politiske manglende udsigt til bedre rammevilkår, vandplanerne og en kommende klimadebat. Ja man kan som landmand godt komme til at anskue fremtiden som mørk. Ved et eventuelt regeringsskifte, hvor Socialdemokratiet kommer til roret med en masse spændende røde/grønne støttepartier, kan fremtiden nærmest virke uoverskuelig. Men kære kollegaer, vi har været der før, og nogle af os må forlade erhvervet. Sådan er det at være selvstændig, når priserne er for lave i forhold til omkostningerne ved at producere dem. Det betyder, som så mange gange før, at en del af os kommer til at forlade det liv på landet, som vi ellers elsker så højt. Men det helt store flertal kommer godt ud af erhvervet, og den daglige byrde og problematik omkring betaling af regningerne forsvinder, og dette er der ingen, der savner. Der er jobs at få, da der er mangel på arbejdskraft. Desuden har alle landmænd knoklet for at få landbruget til at lykkes, og der igennem er der skabt arbejdspladser i følgeerhvervene, indtjening til Danmark og arbejde lokalt på landbruget. Så der

er ingen grund til ikke at kigge med rank ryg mod en kommende fremtid i eller udenfor erhvervet. Det sagde Inger Støjberg også i den afsluttende tale til mødet i Herning: ”I kan roligt ranke ryggen, for I har meget at være stolte af”. Når vi nu står med rank ryg, skal vi så spørge os selv, om den måde vi driver landbrug på i dag, er den rigtige måde? Der er nok at brokke sig over, men har det i grunden hjulpet ret meget? Det har i hvert fald ikke rigtig hjulpet noget på den enkelte landmands økonomi, og generelt er livet for kort til at bruge det på at brokke sig konstant. Vi skal konstruktivt ind i debatten omkring landbrugets fremtid. Det kommer vi med handling og det gode eksempel lokalt, og derigennem får vi indflydelse på den retning dansk landbrug skal i.

Manglende arbejdskraft i landbruget For eksempel har vi i årevis sagt til politikerne, at vi har for lidt arbejdskraft. Dem der vil hjælpe os med det problem, kan desværre ikke skaffe flertal til at få skaffet den nødvendige arbejdskraft. Derfor har LandboNord, Lundbæk Landbrugsskole og Hjørring Kommune handlet herpå via uddannelse af arbejdskraft lokalt via et partnerskab. Det er lykkedes, da tre hold p.t. er i gang. Men det kræver en indsats at få det op at stå, idet der skal findes kommuner, der vil være med og ikke mindst landmænd, der vil deltage og acceptere, at ikke alle i uddannelsen bliver landmænd. Men for få vil jo blive landmænd, hvis de ikke kommer ud på vores gårde og prøver faget. Vi kan kalde det hjælp til selvhjælp.

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

indgået i samarbejde med landmænd, grønne organisationer, jægerne, andre erhverv, fagforeninger og kommunerne. Når vi holder det lokalt, er det overskueligt, for alle kender hinanden og derfor får vi hurtigt skabt resultater. Men det kræver som sagt landmænd, der tør gå forrest for egen og kollegaernes skyld.

Delegeretmøde i Herning Til årets delegeretmøde i Herning fik vi valgt de seks kandidater, som vi ønskede skulle vælges, og det kan konkluderes, at vi lykkedes perfekt med den landbrugspolitiske lobbyindsats. Carl Christian fra Agri Nord og undertegnede blev genvalgt til Landbrug & Fødevarers bestyrelse, og hermed vil jeg rette en særlig tak for LandboThys støtte. Ulrik Krogsgaard fra Agri Nord blev valgt til Sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, og dermed fastholdt vi nordjysk indflydelse. Thor Gunnar Kofoed blev valgt som viceformand, Martin Merrild som formand og Torben Hansen blev genvalgt som formand for plantesektoren. Der var med andre ord fuld plade, og det kroner indsatsen for LandboNords 21 delegerede. Tak for jeres engagement og de gode indlæg omkring for høje vandpriser, manglende udbetaling af tilskudskroner, og hvordan man skaber arbejdskraft til landbruget. Fremtiden har brug for landbruget, og derfor er der også en plads til vores erhverv, men 40 % af arbejdspladserne i andre erhverv vil være forsvundet i 2050, så vi skal regne med, at vi også som altid skal forandre de enkelte bedrifter til fremtidens landbrug. I og jeres familier ønskes en glædelig jul.

Partnerskab er et af de 17 verdensmål, og vi vil i det kommende år indgå flere partnerskaber, der skaber gevinst for landmandens bundlinje. Det bliver lokalt og kan derefter udbredes til resten af landbruget. Partnerskaberne bliver

Cocktailparty i Idrætscenter Vendsyssel Der var lagt i kakkelovnen til en munter aften, da PlanteRådgivningen den 1. november inviterede til årsmøde i Idrætscenter Vendsyssel. Temaet dette år var cocktailparty og aftenens oplæg bød på alt fra ”Sådan mixer du dine efterafgrøder” til ”Tømmermænd”. Foruden beretningen fra udvalgsformanden Hans Christian Holst og chefkonsulent Søren Greve Olesen bød aftenen på en række faglige indspark fra konsulenterne i PlanteRådgivningen. Der var generelt fokus på de nye tendenser indenfor landbruget, hvor brugen af de digitale virkemidler giver nye muligheder for markbruget. Planteavlskonsulent Kristian Toft Andersen præsenterede sin fortolkning af præcisionsjordbruget, og herunder fordelene ved gradueret tildeling af udsæd, gødning og planteværn. Emnet var en stor succes, og flere interesserede landmænd har efterfølgende tilmeldt sig LandboNords kursus om gradueret gødskning. Sidste års taler og hvedemester Jacob Møller bød ind med et utraditionelt oplæg om udbyttereduktion i vårbyg, baseret på de mest gængse fejl, han ser i marken. LandboNord havde inviteret tre oplægsholdere udefra, og den første der gik på scenen var landmand Niels Kristian Oien, med sit oplæg ”Shaken, not stirred”. Niels Kristian inspirerede med et oplæg om pløjefri dyrkning og vigtigheden af rettidig omhu i godt landmandskab. Næste mand udefra var vildt- og naturkonsulent Jakob Bergman Nielsen. Jakob

Af planteavlskonsulent Pia Mai Thorshauge, pmt@landbonord.dk

havde fokus på, hvordan etableringen af efterafgrøder kan være med til at tilgodese vildtet og skabe bedre jagt på ejendommene. Aftenen blev sluttet af med oplægget ”Afterparty”, hvor tidligere landsholdsspiller og sportsdirektør i Vendsyssel FF, Mogens Krogh, præsenterede tilhørerne for hans liv med fodbold og vejledning om netop dette lidt ømtålelige emne.

UDVIDET RPRISOVE SE RÆKKEL

I år uddeler vi 2 priser!

Årets arbejdsplads og årets kollega Arbejder du i den bedste svinebesætning i Nordjylland? Eller har du den bedste kollega? Vi kårer igen årets bedste arbejdsplads på LandboNord SvineRådgivnings årsmøde, men som noget nyt kårer vi også årets kollega. Årets arbejdsplads • Godt arbejdsmiljø • God stemning • Fokus på samarbejde • Mulighed for udvikling • God ledelse

Årets kollega • Engageret • Stabil • Hjælpsom • Omsorgsfuld • God til oplæring

Begrund, hvorfor du synes, at I har den bedste arbejdsplads eller den bedste kollega og send din indstilling senest den 8. januar 2019 til mla@landbonord.dk.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#04 // december 2018

DELEGERETMØDE 2018

Vær stolte af det I laver Sæt en tyk streg under, at I er fremtidens landmænd – det sagde statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i sit indlæg på delegeretmøde i Herning, hvor LandboNord deltog med 21 delegerede. Fire ministre og flere andre politikere deltog på delegeretmøde i Herning den 7. og 8. november, hvor Landbrug & Fødevarer havde samlet ca. 400 landmænd til to spændende dage. Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, åbnede mødet, og han var i sin beretning inde på, at der skal endnu mere fokus på stoltheden af at være en del af fødevareerhvervet, hvilket også har givet anledning til Landbrug & Fødevarers nye omdømmekampagne med overskriften ”Noget af det bedste i verden” Martin var desuden inde på, at et bedre samspil med den finansielle sektor og et tættere samarbejde i produktionskæden ville være ønskværdigt. Desuden skal fødevareerhvervet blive ved med at tænke i løsninger og ikke være sure gamle mænd. Statsminister, Lars Løkke Rasmussen var næste oplægsholder, og han talte især om, at klima og grøn omstilling er et grundkrav, der ikke går væk. Lars Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Landbrug & Fødevarer.

pointerede, at industrier, som ikke spiller sig ind i klimakampen, spiller sig selv ud af banen. Men ifølge Lars Løkke er fødevareerhvervet godt i gang med at vise, at de er en del af løsningen.

Tal landbruget op Stolthed over det, som landbruget leverer, var generelt et nøgleord i de forskellige indlæg. Integrationsminister, Inger Støjberg, supplerede blandt andet med at sige; ”I er de bedste i verden til det, I laver. Kongehuset skal være stolte af at repræsentere jer til eksportfremstødet i Italien”. Og miljø- og fødevareminister, Jacob Ellemann-Jensen sagde ”tak for indsatsen”, og at vi alle skal huske at tale landbruget op.

LandboNord ramte plet I år havde LandboNord valgt at holde fire indlæg i debatten, hvor overskrifterne var: Mere retfærdige vandpriser, uddannelse af arbejdskraft til landbruget samt alt for lang sagsbehandlingstid på moderniseringsstøtte. Alle fire oplæg blev efterfølgende kommenteret, og det er nok ikke det sidste, vi hører til vandpriser, arbejdskraft til landbruget og langsommelig udbetaling af moderniseringsstøtte. I forhold til vandpriser sagde 2. næstformand i LandboNord og formand for fagpolitisk udvalg, Torben Farum:

”I Foreningen har vi besluttet at forsøge at samle de landmænd i LandboNords område, som sidder i forsyningsbestyrelser, så de får mulighed for at blive klædt lidt bedre på til deres opgave, og så de kan få et forum, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden. Vi håber på, at få valgt flest muligt landmænd og storforbrugere på posterne i forsyningsbestyrelserne”.

Rekruttering I forhold til rekruttering af arbejdskraft, så arbejdes der videre på at skabe samarbejde med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne for at få den nødvendige arbejdskraft. Pt. arbejdes der på en partnerskabsaftale med Jammerbugt Kommune. Om langsommelig udbetaling af moderniseringsstøtte sagde LandboNords 1. næstformand, Lars Mellemkjær, på talerstolen: ”Det er urimeligt, at der er gået mere end et år, uden at der er sket noget i en sag. 1,6 mio. kr., der mangler på kassekreditten, er en kæmpe udfordring. Det er meget alvorligt, når man gennemfører projekter baseret på tilskud”. LandboNord har 15-20 sager med landmænd, der venter alt for længe på udbetalinger af moderniseringsstøtte, og

i delegeretmødet, og for dem havde deltagelsen givet en rigtig god fornemmelse for, hvad der rører sig andre steder i landet, og hvad L&F er for en størrelse. Begge var enige om, at det er godt at høre, hvad der sker i maskinrummet, og hvad man får for sine kontingentkroner, udover at man får øjnene op for, hvor stor en organisation Landbrug & Fødevarer er, og hvor meget arbejde der ligger bag de politiske resultater, der viser sig.

det er slet ikke tilfredsstillende, ifølge Lars Mellemkjær. Jacob Ellemann-Jensen erkendte problemet og nævnte, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at tackle problemerne.

Valg I år var delegeretmødet ekstra spændende, da der blandt andet var valg til viceformandsposten. Lars Hvidtfeldt genopstillede ikke, og derfor havde fire kandidater meldt sig på banen som viceformand. Valget faldt på Thor Gunnar Kofoed fra Bornholm, hvilket LandboNords delegerede var godt tilfredse med. Derudover blev Martin Merrild genvalgt som formand, og LandboNords formand, Niels Vestergaard Salling, blev genvalgt som regionsformand.

Alt i alt et delegeretmøde, som LandboNords delegerede var godt tilfredse med, og især valgene faldt ud som ønsket. LandboNord vil gerne sige tak for indsatsen til de 21 delegerede og ser frem til delegeretmødet 2019. Og så vil LandboNord det næste stykke tid arbejde på at få udbredt budskabet om, at danske fødevarer er NOGET AF DET BEDSTE I VERDEN.

Netværk Generelt er der god mulighed for at få talt med kollegaer og andre samarbejdseller mulige samarbejdspartnere i løbet af de to dage. Og det er netop også en stor del af at være med i Herning. LandboNords delegerede, Michael Rømer og Søren Østergaard, deltog for første gang

Af foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, kkg@landbonord.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 79 Henrik Gregersen Kærupvej 105 7741 Frøstrup 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Skagen Ålbæk Hirtshals Hjørring Tårs Løkken

Blokhus

Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Brønderslev

Frederikshavn

Sæby

Læsø

Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Område 92 Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup 24 22 99 32 me@dlr.dk

Område 93 Hans Christian Holst »St. Langheden« Skelgårdsvej 54 9340 Asaa 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Område 95 Jens Bigum »Højagergaard« Binderupvej 17 9600 Aars 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Dronninglund Nørresundby Aalborg

Thisted

Nibe

Løgstør

Skørping

Nykøbing M

Farsø

Skive Vinderup

Aars

Hadsund

Hobro

Tjele Viborg

Mariager

Randers

Langå

www.dlr.dk

er realkredit #04 // december 2018

Status på

vækstsæsonen Hvad har vi lært? Sådan en vækstsæson kommer nok ikke igen!

fortsatte det varme, tørre vejr helt til kornhøsten var ovre. Vi har ikke før oplevet så tidlig høst, men trods alt var den nem i de lange lyse dage. Den korte vækstperiode imellem et sent forår og en tidlig høst kostede udbytte. Nogle landmænd mistede meget i udbytte, for regnen faldt ikke ensartet.

Vi stræber efter at få opfyldt tre mål: 1. Så mest mulig vårsæd i de første dage med godt såbed 2. Anvend den type gødning, der giver effekt 3. Vælg placeret gødning ved såning, eller så gødning blandet med korn De tre mål har det til fælles, at de kræver god forberedelse. Det handler om timing, teknik og håndværk, og det behøver ikke at blive kostbart. Vinteren slap langt om længe sit tag først i april. Så blev der travlt, nu hvor markerne endelig kunne tåle færdsel. Efter få dage kom varmen, og det blev sommervejr allerede i april. Derefter

Resultat: Udbyttet faldt ca. 20 hkg pr. ha ved at så 28 dage senere, og det faldt ca. 50 hkg pr. ha ved at så 42 dage senere. Prøv at regne tabet ud i kr.

Placeret gødning til vintersæd

Vanding af markerne er kostbart og skal planlægges. Hvornår kommer det næste år, hvor vanding betaler sig?

Figur 2 viser merudbyttet ved at placere gødning til vinterhvede ved såning. Gødningstyperne bidrager med mangan således: Gødningstyperne forsurer jorden, så mangan frigives. Manganmangel optræder ofte i Nordjylland og kan få marken til at dø. Resultatet fra hver af de fire forsøg står under hinanden.

LandboNord har igen i 2018 udført mange forsøg. Det blev til 100 forsøg i alt. Det kan lade sig gøre med gæstfrie forsøgsværter, som vi har et godt samarbejde med.

Foreløbige resultater

Resultat: Der er i tre ud af fire forsøg merudbytte for placeret gødning. Merudbyttet er større, når der placeres NPgødning, end når der placeres gødning uden P.

”175” ”250” ”400”

Placeret N og P til vårbyg. Forsøg på både sand og ler Forsøgene lå i Midtvendsyssel på forblæste arealer. Hele forsøget på sandjord ses på billede 1. Man ser 14 led med fire gentagelser. Alle led undtaget et led, som er uden gødning, er gødet med NP. N er placeret ved såning, medens P enten er bredspredt før såning eller placeret ved såning.

10. april

Figur 1. Tre såtider med tre plantetal. LandboNord 2018 i Tylstrup. Udbyttet faldt stærkt ved senere såtid. Plantetallet påvirkede udbyttet mindre end såtiden.

Figur 1 viser udbyttet i vårbyg i LandboNords forsøg ved Tylstrup med tre såtider og med tre plantetal.

Hvad kan vi gøre for at undgå store tab?

Plantetal og såtid Vårbyg LandboNord 2018 Såtid vigtigere end plantetal 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Sådato

Resultat: Merudbytte på 8 hkg pr. ha for at placere P. Der er målt merudbytte i samme størrelse i forøget på lerjord.

Placeret gødning til hvede LandboNord: 4 ud af 12 landsforsøg Foreløbige resultater

-2

Brovst

Løkken

Hjørring

Jerslev

Merudbytte, hkg/ha

Merudbytte for 75 kg NP 18-20-0 (DAP) 6

Af planteavlskonsulent Kirsten Søe Pedersen, kip@landbonord.dk

-4

Brovst

Løkken

Hjørring

Jerslev

Merudbytte, hkg/ha

Merudbytte for 38 kg NP 18-20-0 (DAP) 6

-2

Brovst

Løkken

Hjørring

Jerslev

Merudbytte, hkg/ha

Merudbytte for 64 kg NS 21-24 (svovlsur amm.) 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5

Figur 2. Fire landsforsøg med placeret gødning til vinterhvede, anlagt af LandboNord. I tre ud af fire var det en fordel at placere NP 18-20-0. I det ene forsøg var merudbyttet signifikant. NS 21-24 gav merudbytte, men ikke så stort

Placeret fosfor (P) til vårbyg 2018 LandboNord JB 4 N placeret: Merudbytte for P placeret: 8 hkg/ha Udbytte maks: 34 hkg/ha

Billede 1. Mørke parceller gav 8 hkg mere pr. ha end de lyse. Dronefoto fra ultimo maj 2018.

#04 // december 2018

MINIVÅDOMRÅDER

En fremtidssikring af mit landbrug Økologisk planteavler Klaus Aage Bengtson er en af de nordjyske landmænd, som er i gang med at få anlagt et minivådområde med hjælp fra Oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen. For ham er minivådområdet en investering i fremtiden. I løbet af foråret og sommeren vil der være en del mere aktivitet på Klaus Aage Bengtsons jord end sædvanligt. Han har fået bevilget et projekt på et minivådområde til 1,6 millioner kroner. Minivådområdet skal rense drænvandet fra et opland på 235 ha, hvoraf naboen har de 50 ha, og planen er, at det skal stå færdigt efter høst 2019.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

- Det er en måde at sikre min bedrift på. Vi skal i gang med et generationsskifte, og så er det vigtigt at kunne videregive en bedrift, som også har sin berettigelse miljømæssigt fremadrettet. Hvis vi kan reducere kvælstof, få styr på fosforen og ikke mindst den okker, som også er i vandet, så er jeg overbevist om, at det vil give nogle fordele på sigt, siger Klaus Aage Bengtson.

En god idé Ved siden af sin planteavl, så har Klaus Aage Bengtson også et entreprenørfirma. Derigennem har han været med til at etablere nogle af de første minivådområder, som har været med til at overbevise politikerne om, at de er værd at finansiere. Med den viden, som Klaus Aage Bengtson har i dag, er han ikke i tvivl om, at det er en god idé – også selvom han ikke selv må stå for entreprenørarbejdet på sit eget projekt. - Selvfølgelig skal vi gøre noget for miljøet – det kan ikke være anderledes. Det kan ikke være rigtigt, at landmanden skal kaldes et miljøsvin,

det duer jo ikke. Vi arbejder med naturen, og der er ikke nogen, der er mere glade ved naturen end landmanden. Hvis vi pludselig bliver underlagt yderligere restriktioner på eksempelvis kvælstof – og vi ikke har gjort noget – så står vi med en gård, som ikke er så meget værd, siger Klaus Aage Bengtson.

Har mod på mere Allerede nu er Klaus Aage Bengtson ved at søge om bevilling til endnu et minivådområde. Ansøgningen sker i samarbejde med oplandskonsulent i SEGES Team Nordjylland, Camilla Lerbjerg Thomsen, som også har hjulpet Klaus Aage Bengtson med gratis rådgivning i forbindelse med det første minivådområde. - Vi oplever heldigvis, at flere nordjyske landmænd ser fordelene i at placere et minivådområde på deres jord. Der er selvfølgelig en række krav, som skal være opfyldt, men vi hjælper med alt det praktiske – tilmed uden beregning, siger Camilla Lerbjerg Thomsen.

Arbejdsgangen fra idé til etablering

Maj - januar

Maj

Senest september (2 år efter tilsagn)

LOKALISERING OG PROJEKTERING

ANSØGNING OM TILLADELSE FRA KOMMUNEN

ETABLERING AF MINIVÅDOMRÅDE

Februar - april

August - september

ANSØGNING OM TILSKUD

TILSAGN/AFSLAG PÅ TILSKUD

Måske du har stedet til et kvælstof-filter i landskabet Forestil dig, at du hælder et halvt glas grumset vand ned igennem en si. Vandet kommer hurtigt ud på den anden side, og det er hverken mere eller mindre grumset, end da du hældte det ud af glasset. Prøv så at lægge et stykke vat ned i sien: Hæld nu resten af det grumsede vand ned igennem sien. Der går lidt tid, før det kommer igennem vattet, men når det begynder at dryppe lige så langsomt, er vandet renere, end det var i glasset. Det skyldes, at du har lagt et filter ned i sien, der forsinker vandets gennemstrømning og samtidig renser vandet. Princippet er det samme, når der tales om at reducere kvælstoftabet på vejen fra mark til kyst. Hvis der er lagt filtre ind i landskabet undervejs på vandets rejse, så bliver fosfor og kvælstoftabet mindre, til gavn for vandmiljøet. Derfor er der stor fokus på at få filtre i landskabet. Et filter kan for eksempel være en sø,

en å, et skovområde, en våd eng eller et vådområde. Når vandet bruger længere tid på sin vej fra mark til fjord, omsættes en større del af kvælstofindholdet.

De ideelle arealer Det er ikke alle steder, man kan opnå lige stor gevinst ved at etablere (eller genetablere) filtre i landskabet. Det ideelle er at finde steder, hvor filtrene har meget stor effekt – og hvor man kan finde store sammenhængende arealer. Så batter det virkelig noget, og det tæller i Danmarks samlede kvælstof-regnskab. Så jo mere det lykkes landbruget at nedbringe kvælstofudvaskningen, jo bedre.

Har du et areal? Derfor: Hvis du har et areal eller et område, som kunne være oplagt, så giv endelig lyd og få hjælp til at få afklaret, om det er en mulighed for støtteordningen. Det kan være et område, som i forvejen har gamle dræn eller er blødt, eller har været et vådområde eller lignende.

Hjælper det i min gårds kvælstof-regnskab, at jeg anlægger et filter? Vådområder, minivådområder og skovrejsning er alle en del af den kollektive indsats. Det vil sige, at den enkelte landmands bidrag indgår i et samlet

Af miljø- og oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

regnestykke for et større opland. Der er altså ikke en direkte effekt på din gårds kvælstofregnskab lige her og nu. Men for hvert opland er der fastlagt en målsætning for, hvor mange kg kvælstof, der skal hentes med drænvirkemidler inden 2021. Hvis indsatsen ikke lykkes af frivillighedens vej, er det sandsynligt, at der vil blive stillet krav om andre virkemidler. For de kollektive virkemidler bliver resultatet først opgjort i 2021. Til den tid kan det få stor betydning for den enkelte landmand, om landbruget samlet set kom i mål med den frivillige indsats i det opland, hvor man har sine marker.

Baggrund I 2015 blev der indgået et politisk forlig på Christiansborg om Fødevare- og Landbrugspakken. Den betød en normaliseret kvælstofkvote til landbruget. Forliget betød også et politisk krav om, at du som landbrug fra 2019 bliver miljøreguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle af kvælstof. Dette er et brud med ens regulering af alle landbrug. Samtidig blev der et krav om, at landbruget frivilligt etablerer filtre i landskabet (naturens egne rensningsanlæg kaldes det også), som kan komme noget af kvælstoffet til livs.

Det er på marken her, at Klaus Aage Bengtson får anlagt sit minivådområde, som skal rense drænvandet fra et opland på 235 ha.

#04 // december 2018

AFRIKANSK SVINEPEST

Beredskabsplanerne ligger klar i skuffen

Chefkonsulent Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer (tv.)

I løbet af 24 timer vil myndighederne være i gang med at slå besætninger ned i det berørte område af Danmark, hvis der bliver konstateret afrikansk svinepest. Men det behøver ikke komme så vidt, hvis den enkelte svineproducent tager sine daglige forholdsregler.

devarer og Dyrlæge Kristian Krogh, LVK, gav hver deres syn på situationen, hvis der skulle komme et udbrud – og nok så vigtigt; hvad der kan gøres for at undgå, at det overhovedet sker i en produktion, som kan være sårbar for sygdomsangreb udefra.

TAG IKKE DIT TØJ OG FODTØJ MED TIL ANDRE STALDE

Afrikansk svinepest er en reel trussel mod dansk svineproduktion. Derfor er det også vigtigt at tage sine forholdsregler i det daglige. Sådan var hovedbudskabet, da LandboNord SvineRådgivning, i samarbejde med LVK Svinedyrlægerne Nord, havde arrangeret en aften med spørgsmål og svar om afrikansk svinepest. Anledningen var den højaktuelle afrikanske svinepest, som bevæger sig tættere på Danmark. De tre indlægsholdere professor Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet, Chefkonsulent Jan Dahl, Landbrug & Fø-

KONTROLLER AT LASTBILEN IKKE ER BESKIDT

- Mange af de aktiviteter vi gør, har en indbygget risiko. Eksempelvis eksport og trafik af folk ind og ud af stalden. Men hvis vi tager det alvorligt, så kan vi også håndtere den risiko. Hvis vi ikke tager det alvorligt, så bliver det pludselig til et stort problem, siger Jan Dahl.

FODR IKKE GRISE MED MADRESTER Kilde: SEGES

Af svinerådgiver Søren Sloth, ssl@landbonord.dk

Sådan bliver du klædt på Effektivt beredskab Derfor er der også lavet beredskabsplaner i det tilfælde, at den afrikanske svinepest kommer til Danmark. Ret effektive planer, hvor både procedurer er beskrevet og mandskabet er udpeget. I løbet af 24 timer vil myndighederne være i gang med at slå besætninger ned i det berørte område af landet.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Derfor vil vi i LandboNord SvineRådgivning gerne opfordre til at:

- Der skal bare trykkes på knappen, og så går vi i gang. Men det kommer IKKE til at ske, understreger Jan Dahl, som arbejder tæt sammen med myndighederne i kampen mod svinepesten.

• Du som besætningsejer gør dig overvejelser om, hvordan produktionen af dyr kan håndteres i de 3-4 uger, hvor der ikke kan omsættes dyr, hvis vi får en besætning der er smittet i Danmark.

Hellere 1000 falske alarmer Er der mistanke om afrikansk svinepest, så er man forpligtet til at anmelde det til sin dyrlæge. Selvom følgerne kan være uoverskuelige, så får den enkelte landmand erstattet sin besætning – hvis det viser sig, at den skal destrueres. Derfor må man ikke tøve med at få en dyrlægefaglig vurdering af en gris, som viser symptomer på afrikansk svinepest. - Hvis vi skal hurtigt igennem det her, så gælder det om, at vi finder det første tilfælde så hurtigt som muligt. Punkt 1 er: Hold det ude. Punkt 2: Hvis det kommer ind, så find det så hurtigt som muligt. Vi vil hellere have 100 … nej 1000 falske alarmer – end én, der ringer for sent, siger Jan Dahl.

Når vi afholder møder omkring aktuelle emner, i det her tilfælde truslen om afrikansk svinepest, kommer der mange forskellige betragtninger frem ved bordene. Jan Dahls beretning om hvordan omsætningen af grise stoppes ved udbrud, gav stof til eftertanke. Flere blev opmærksomme på, at det ville være en god idé, hvis de fik lavet en intern plan for, hvordan man håndterer de fravænnede grise, som de ikke kan omsætte i en periode efter et udbrud, hvis man er så uheldig at ligge indenfor en radius på 10 kilometer af en smittet besætning.

Professor Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet.

Overvejelser omkring fodertildeling, vand og plads. • Du som besætningsejer forholder dig kritisk til den enkelte besætnings eksterne smittebeskyttelse ud fra SEGES’ anbefalinger.

Dyrlæge Kristian Krogh, LVK.

Det kan være vanskeligt at risikovurdere på sin egen ejendom, og vi opfordrer til at tage en rådgiver eller en dyrlæge med rundt for at få nye øje på ejendommens eksterne smittebeskyttelse.

#04 // december 2018

I over tyve år har Bjarne Kjærgaard (tv.) og Ewald Kristensen haft et skarpt øje på det økologiske foder – som blandt andet indeholder majs.

Godt håndværk og rettidig omhu Med en af Danmarks højst ydende økologiske besætninger, er der ikke mange ting, som er overladt til tilfældighederne. For mælkeproducent Ewald Kristensen er det rettidig omhu, godt naboskab og ikke mindst en god og tillidsfuld rådgivning, der tæller. Det første man lægger mærke til, når man kommer ind på Ewald Kristensens kontor, er en imponerende samling af

rosetter og pokaler fra dyrskuer. De er resultatet af mange timers hårdt arbejde, som har båret frugt. Det næste man får øje på, er udsigten til stalden, hvor robotterne er i gang med at malke en af Danmarks højst ydende besætninger – en status som Ewald Kristensen med god grund kan være stolt af. - Det er dejligt at se, at der kommer noget ud af den indsats, man gør. Som økolog er det vigtigt at gøre tingene til tiden. Hvis du en søndag formiddag skal ud at rense, så er det der – ellers gror det til i ukrudt. Det gælder også med at tage slæt til tiden. Jeg havde et år, hvor jeg skulle til Landsskuet i Herning. 2. slæt

blev udsat i fjorten dage, og det kunne ses negativt på ydelsen det efterfølgende år, fortæller Ewald Kristensen.

Regelmæssighed Det er efterhånden ved at være 20 år siden, at Sydgaarden ved Nibe blev omlagt til økologi. LandboNords økologirådgiver, Bjarne Kjærgaard, har været med som rådgiver helt fra starten, og han lægger især vægt på omhyggeligheden i Ewald Kristensens arbejde. - Det kræver i høj grad regelmæssighed at gøre tingene ens næsten hver dag - år efter år – og så lære af de erfaringer, man gør sig. Det er muligt for Ewald, da

Sydgaarden ved Nibe • •

Økologisk bedrift i 20 år med 150 årskøer med en ydelse på 11.800 kg EKM til mejeri Driver 200 ha med græs, korn og majs – køber 60 ha foder fra naboen

han udviser rettidig omhu. Blandt andet derfor er han selvforsynende med omkring 80 % af sit foder – herunder majs, som ganske få økologer kaster sig ud i at dyrke, siger Bjarne Kjærgaard.

Godt naboskab sikrer godt foder Udover at dyrke majs, så har Ewald Kristensen græs og korn på 200 ha. Resten af foderet dyrker naboen. På den måde er det lykkedes at få en god økologisk produktion i stand inden for nogle få kilometer. - Helt fra starten ventede jeg med at lægge om til jeg havde jorden til det, så dyrene kunne komme på græs i nærområdet, og det gode naboskab betyder i dag, at jeg kan få godt økologisk foder til hele året, siger Ewald Kristensen. Blandt andet på foderrådgivningen har Bjarne Kjærgaard været en god støtte i løbet af de tyve år som økolog. Ewald Kristensen fremhæver blandt andet

Bjarnes store kendskab til regler og datoer, men også det store netværk blandt økologer, som han kan trække på. Blandt andet i krisetider.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Det er en imponerende væg, der møder én, når man træder ind på Ewald Kristensens kontor.

- Jeg kan altid ringe til Bjarne, hvis der lige er noget, jeg skal have talt om, og i forbindelse med tørken, var der mange af os, som havde svært ved at nyde sommeren. Her på Sydgaarden blev vi ramt af sygdom i besætningen, og på et tidspunkt lignede majsen marehalm. I august blev alle økologer indkaldt til et krisemøde i LandboNord, og det var godt at få et overblik over situationen, siger Ewald Kristensen. På en kølig og våd efterårsdag synes sommerens spekulationer langt væk. Køerne er ved at finde sig til rette i stalden efter endnu en sæson på græs, og Ewald Kristensen forbereder sig på vinteren. Præcis som de forrige 20 år som økolog: med regelmæssighed og omhyggelighed i arbejdet.

På trods af, at køerne går ude meget af tiden, så har Ewald Kristensen valgt at investere i malkerobotter inde i stalden.

#04 // december 2018

Sådan kommer du igennem

en dårlig høst Høsten har skuffet, og det betyder mindre korn og foder på lager. Derfor er det vigtigt at få lavet en strategi indtil næste høst. Siden starten af august har LandboNords tørke-taskforce arbejdet målrettet med at skabe overblik over den enkelte kundes fodersituation. Vi har set, det er vigtigt at holde hovedet koldt, og vi opfordrer til, at man tænker sig grundigt om, inden der tages større beslutninger. Det er vigtigt at kende bedriftens foderbehov, og hvornår lageret eventuelt slipper op. Selv om dette sandsynligvis først sker i det nye år, er det vigtigt for kreditor at vide, hvornår likviditetsbehovet kommer. God ledelse er at synliggøre dette i god tid, inden behovet opstår.

Alternative fodermidler

Af strategi- og virksomhedskonsulent Jakob Ræbild Nørgaard, jno@landbonord.dk

Som alternativt fodermiddel ser vi pt. majs som det primære. Prismæssigt er majsen for øjeblikket et billigere alternativ, både på kg og FE, men det kræver selvfølgelig, at anlæg og produktion passer hertil. Typisk kan majs supplere hvede eller rug med 50 %, hvis det har en god kvalitet med lavt toksin-indhold. Vi ser en tendens til, at færdigblandinger holder et fornuftigt prisniveau i forhold til året. Om det skyldes foderstoffirmaernes opretholdelse af produktionslinjen skal være usagt. Det kan derfor være fordelagtigt i en periode at droppe råvarerne og køre på færdigblanding. Vores anbefaling lige nu er at afvente prisudviklingen på korn og indkøbe små portioner på kort sigt. Derudover bør man undersøge markedet og indhente tilbud fra de forskellige foderstoffirmaer. Vær vågen

Fra SVØ: Budget 2019 Lysene på kontorene i vores afdelinger brænder lidt længere i disse dage. Budgetsæsonen for 2019 er gået i gang. Hos LandboNord skal vi over de næste 3 måneder have udfærdiget knap 500 budgetter som samtidig skal drøftes, tilrettes, og diskuteres med vores landmænd, for efterfølgende at blive præsenteret for kreditgiver, altså banken og realkredit. Når vi kigger i de første budgetter, kan vi foreløbigt konstatere, at minkavlerne fortsat er voldsomt udfordret, og at det primært skyldes en fortsat forventning til lave skindpriser også i 2019. Foderomkostningerne forventes uforandret og selvom de fleste avlere efterhånden har reduceret i alle øvrige omkostninger, så viser budgetterne generelt underskud i 2019.

For svineproduktionen tegner der sig et mere nuanceret billede. Her er udfordringen, ligesom ved minkene, lave afregningspriser, og med en forventning til svinenoteringen lige under de 9,00 kr., stiller det store krav om styring af omkostningssiden. Fokus og faglig dygtighed har gennem de seneste år resulteret i en pæn effektivitetsfremgang på mange bedrifter og afhjælper dog de lave afregningspriser. Her og nu ser vi heldigvis flere budgetter med positive resultater. Hos mælkeproducenterne konstaterer vi fortsat positive takter også på trods af store udfordringer med grovfoder, som følge af sommerens tørkeperiode, heldigvis kom regnen i august og der er mange steder hentet en god majshøst. I 2019 budgetteres der med en mælkepris på 2,55 kr. og de første budgetter udviser pæne positive resultater.

Af fagchef foder Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk

og følg markedet. Det kan være hensigtsmæssigt at afdække de fodermidler, som pt. ligger i et acceptabelt prisniveau, herunder blandt andet sojaskrå, vitaminer og mineraler. Uanset strategi vil årets høst påvirke bundlinjen, men der er dog mulighed for at minimere udsvinget med en fokuseret tilgang. I forhold til kreditorer vil man opnå stor anerkendelse for at have en velovervejet strategi og plan for at håndtere årets dårlige høst.

Af souschef i Strategi | Virksomhedsøkonomi Allan Madsen, ama@landbonord.dk

Vi oplever at flere og flere landmænd får udfærdiget budgetter og konstaterer ligeledes at flere også bruger materialet aktivt. Budgettet bruges til at sætte mål og planer for det kommende års arbejde og hver enkelt gør sig tanker om den virksomhed man driver.

Få mere ud af dit budget: - - - -

Brug tid på dit budget Tag ejerskab (forhold dig til materialet) Hvad kan jeg selv påvirke Følsomhed (hvor kan jeg flytte noget)

Vi er knap halvvejs med budgetterne, men vi kan allerede nu konstatere, at 2019 også byder på udfordringer. Vi er klar til, sammen med jer landmænd, at tage udfordringerne op. Vi er klar til sparring med bank- og realkreditten, så vi får lavet løsninger, som alle kan leve med og ikke mindst, leve af.

FarmTracking Hvis ønskelisten til jul i år ikke kun skal stå på sokker og lange underbukser, så har LandboNord netop nu et godt tilbud til dig. Appen FarmTracking er din digitale lommebog, som du nemt kan tage med dig i marken. Du kan hurtigt skabe overblik over ejendommen samt udføre diverse registreringer af arbejdsopgaver, samtidig med at de udføres i marken. Nye medarbejdere kan med fordel benytte sig at funktionen ”Vis vej til marken”, som lynhurtigt tilbyder en kørselsvejledning til den ønskede mark. Når du fra traktoren får indtastet såning, gødskning, plantebeskyttelse og høst med det samme, sikres du mod fejl og forglemmelser, samt reducerer den tid du senere skal bruge på kontoret med papirarbejdet. Du kan selv oprette nye opgaver i appen, eller du kan registrere de handlinger, som din konsulent har foreslået. På den måde

har du altid din dyrkningsjournal lige ved hånden. Når planteværnet skal udføres, kan både middel og dosis nemt, hurtigt og brugervenligt registreres enten på en eller flere marker. FarmTracking er tilkoblet pesticidkontrollen, og du vil derfor få en advarsel, hvis midlet ikke er tilladt på den mark, som du ønsker at sprøjte. På den måde undgår du fejl i din sprøjteplan, og konsulenten kan hurtigere validere planen, når tiden kommer til indberetning. Som noget helt nyt er der krav til oplysning af afdriftsreducerende udstyr, men dette kan naturligvis også indtastes i appen. Dine registreringer uploades automatisk til Dansk Markdatabase, når du er på nettet, og dermed bliver dine oplysninger med det samme tilgængelige for alle, som du ønsker at dele dine data med. På den måde er alle, der arbejder med din bedrift, både medarbejdere, ledere og konsulenter,

Ny video med LandboGruppen Nord

Af planteavlskonsulent Pia Mai Thorshauge, pmt@landbonord.dk altid 100 % opdaterede på, hvor langt I er med markarbejdet. Appen giver dig desuden mulighed for at oprette hotspots i dine marker. Hotspots kan bruges til at markere alt fra dræn, sten og brønde til ukrudt. Det er altså slut med upræcise kørselsvejledninger til den nye markmand, og I slipper for at grave forkert, når drænene skal spules eller vedligeholdes. Du kan let holde øje med problematiske ukrudtsarter og forklare din konsulent, hvor problemerne er opstået, når I er på markvandring sammen. Jo flere og bedre data der er tilgængelige, jo bedre og mere præcis rådgivning kan din konsulent tilbyde dig. I LandboNord vil vi gerne hjælpe mange flere landmænd i gang med at bruge FarmTracking, og derfor har vi strammet skruen og kommer nu med et helt ekstraordinært tilbud for appen. Få mere information om appen FarmTracking og de mange muligheder den giver ved at kontakte din planteavlskonsulent.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Nu er det muligt at se LandboGruppen Nords nye præsentationsfilm. I filmen kan du møde holdet bag: Hans W. Henriksen, Lynge Nielsen og Heidi Søndergaard Jensen, som sidder klar til at hjælpe dig med køb, salg og vurdering af alle typer landbrugsejendomme. Alle har en betydelig viden og mange års erfaring med ejendomshandler og landbrugsfaglige spørgsmål i særdeleshed. Se filmen via linket kortlink.dk/vq9v eller scan QR-koden her.

Nu kan du møde Hans W. Henriksen (tv.), Heidi Søndergaard Jensen og Lynge Nielsen i en ny præsentationsfilm.

#04 // december 2018

Kontinuitetsbrud ved ophør eller reducering af besætningen for alle husdyrbrug Husdyrloven indeholder mulighed for i en periode at reducere besætningen og stadig bevare produktionsretten. Dette reguleres af reglerne om kontinuitetsbrud. Kontinuitetsbrud kan opstå, hvis du i tre på hinanden følgende år nedsætter produktionen eller helt undlader at have dyr i staldene. Der er forskel i reglerne for kontinuitetsbrud afhængigt af, hvornår du har fået din produktionstilladelse: Kontinuitetsreglerne er på ingen måde et regelsæt, man kan lege med. Man kan komme i en situation, hvor man helt mister produktionsretten på ejendommen, hvis man ikke er varsom. Hvis man går med overvejelser omkring at reducere besætningen, så skal man som minimum inddrage sin miljøkonsulent og gerne kommunen for at kunne lave en plan, der er holdbar i forhold til at bevare produktionsretten. LandboNord kan hjælpe med myndighedskontakten, og kan føre den miljøfaglige dialog overfor kommunens sagsbehandlere.

Af miljø- og oplandskonsulent Camilla Lerbjerg Thomsen, clt@landbonord.dk

Produktionstilladelse

Krav til udnyttelse for at undgå nedskrivning af tilladelse

Ansøgt efter 1. august 2017 eller senere §16b-tilladelse og §16a-godkendelse

Mindst hvert tredje år skal mindst 25 % af produktionsarealet udnyttes, med mindst 50 % af det mulige indenfor rammerne af dyrevelfærdsreglerne – ellers kan myndighederne nedskrive tilladelsen til det aktuelt udnyttet produktionsareal.

Ansøgt i perioden 1. januar 2007 - 31. juli 2017 §10 tilladelser, §11- og §12-godkendelser

Mindst hvert tredje år skal mindst 25 % af produktionstilladelsen udnyttes – ellers kan myndighederne nedskrive tilladelsen til det aktuelle dyrehold.

Ansøgt og meddelt i perioden 1999 – 31. december 2006 VVM-screeningsafgørelser

Der er intet krav om antallet af dyr i forhold til produktionstilladelsen, men er der et fuldstændigt ophør af produktionen i mere end tre år, frafalder produktionstilladelsen.

Ansøgt og meddelt til store husdyrbrug før 1. januar 2007 Kapitel 5-godkendelse meddelt efter §33 i miljøbeskyttelsesloven

Mindst hvert tredje år skal mindst 25 % af produktionstilladelsen udnyttes – ellers kan myndighederne nedskrive tilladelsen til det aktuelle dyrehold.

Sæt ikke alle mink ud Mange minkfarmere er i denne svære periode nødsaget til at reducere i dyreholdet, og her er det uhyre vigtigt at have risikoen for kontinuitetsbrud for øje. En miljøgodkendelse og en deraf følgende produktionsret er hele forudsætningen for at kunne drive en minkfarm. At miste sin produktionsret, mens priserne er dårlige, kan have uoverskuelige konsekvenser, når tiderne vender. Det er ikke kun i den daglige drift, at det er væsentligt at huske på reglerne om kontinuitetsbrud, det er også højaktuelt ved 18

salg af en ejendom. Vælger man at sætte sin minkfarm til salg, og under salgsperioden helt vælger at udsætte alle mink, skal man være opmærksom på, at går der tre år uden mink på farmen, så vil man til sidst stå med en minkfarm, hvor miljøgodkendelsen er frafaldet, og det er derved ikke tilladt at indsætte mink, førend der er givet en ny tilladelse fra kommunen. Selv om der tidligere er meddelt en godkendelse til en produktion, så er der ingen garanti for, at man vil kunne opnå en ny godkendelse til den samme produktion igen.

Det er også relevant i forhold til udlejning, hvor det er vigtigt at sikre sig, at lejer ikke nedsætter dyreholdet, således at der sker et kontinuitetsbrud. Det bør derfor indarbejdes i lejekontrakten. Dette kan for eksempel være et vilkår om, at såfremt godkendelsen er efter 2007, så skal der som minimum være 25 % af det tilladte husdyrhold. LandboNord kan være behjælpelig med udformning af lejekontrakter, der sikrer, at de miljøfaglige spørgsmål bliver varetaget, således at miljøgodkendelsen ikke falder bort.

73.363 gæster

Af koordinator og kvægkonsulent Karin Møller Larsen, kml@landbonord.dk

til Åbent Landbrug på landsplan

Over 6000 af dem besøgte LandboNords værter i Nordjylland på trods af lidt udfordrende vejr. Igen i år havde fire værter i LandboNords område valgt at vise deres landbrug for besøgende til Åbent Landbrug den 16. september. De besøgende kunne se dyrene i deres daglige omgivelser og få et indtryk af, hvordan en moderne landbrugsbedrift fungerer. Hos alle værter var der arrangeret forskellige tilbud til gæsterne, så alle fik en

oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Der var mulighed for at smage lokale råvarer, og hos mælkeproducenterne deltog ARLA med smagsprøver, mens der hos svineproducenterne var smagsprøver fra Danish Crown. Der var traktorture, rideture, leg i korncontainer eller i halm, gårdmysterier, møde med landmandens leverandører og helstegt pattegris. Mange steder var der samarbejde med spejdere, 4H, og lokale skoler om at tage imod og servicere de mange gæster. Så der var masser af muligheder for, at både børn og voksne fik sig en god oplevelse.

En rigtig god dag Alle værterne i Nordjylland havde en fin dag

og var godt tilfredse med at se og snakke med alle de glade og interesserede gæster. Der ligger et stort arbejde i at planlægge og forberede dagen, men når så det er gået godt, og der har været mange positive og glade gæster, er det det hele værd. Mange vil gerne holde det igen, men ikke hvert år, da det som nævnt er en stor opgave. Vi vil derfor gerne sige en meget stor tak til værterne for det store engagement, de har ydet i forbindelse med Åbent Landbrug 2018. Vi ser allerede frem til Åbent Landbrug 2019, som finder sted den 15. september, hvor vi håber, at rigtig mange igen har lyst til at besøge vores gårde.

LandboNord holder JULELUKKET

Lan

dbo en Nord glæ ø de nsk et god lig ju er all e l tn ytå og r!

LandboNord holder lukket i perioden 27. december 2018 til den 1. januar 2019 (begge dage inkl.). Har du alligevel brug for rådgivning, kan du træffe nedenstående konsulenter kl. 08.00 - 16.00 på følgende dage. 27. DECEMBER SKAT

Christian Jensen Mobil 2327 1157

Bente Vigsø Mobil 2938 5875

28. DECEMBER Henning Sørensen Mobil 2856 0979

Lisbeth Mørch Mobil 2118 8341

STRATEGI I VIRKSOMHEDSØKONOMI

Trine Jensen Mobil 2929 4716

Mogens Larsen Mobil 2042 2412

KVÆG

Karin Møller Larsen Mobil 2149 2742

Ole H. Nielsen Mobil 2149 1599

SVIN

Mette H. Tygesen Mobil 2128 2218

Lars Winther Mobil 5152 8572

PLANTER

Søren Greve Olesen Mobil 2321 4193

MILJØ

Allan K. Olesen Mobil 2929 4714

ENERGI

Rasmus B. Bredgaard Mobil 2119 3459

NORDEN ADVOKATFIRMA

Christian Ameland Nielsen Mobil 2889 9916

LANDBOGRUPPEN

Hans W. Henriksen Mobil 3089 0508

IT-Rådgivning 9624 2497

LANDBONORD ØSTJYLLAND

Jes Mågård Pedersen Mobil 2924 7780

Jette Jensen Mobil 2481 6508

#04 // december 2018

Udvalgte budskaber fra

Svinekongressen

Foderstrategi i farestalden Tre fodereksperter debatterede den optimale foderstrategi i farestalden. De var først og fremmest enige om, at det er vigtigt at sikre, at søerne får det, der forventes. Blander man selv foderet og/ eller kører det igennem et vådfoderanlæg, skal der være styr på diverse indtastninger og kontrolprocedurer. Derudover var der enighed om, at energiindholdet i diegivningsblanderne nok skal øges til 1,08-1,13 FEso/kg for at tilgodese den høje mælkeproduktion på grund af de mange pattegrise. Det betyder, at der skal tilsættes fedt som energikilde i diegivningsblandingerne. Fodereksperterne ville gerne have to foderblandinger i farestalden, men en enkelt kunne også gøre det, hvis foderanlægget ikke kan håndtere to. Tilstrækkeligt med fibre er stadig meget vigtigt.

Forventninger til og fra elever samt opstart af nye medarbejdere I direkte forlængelse af de aktuelle udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt

med kvalificeret arbejdskraft i dansk svineproduktion, var der flere oplæg vedrørende det at have ansatte. Der var blandt andet en diskussion blandt en svineproducent, en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer og formanden for LandboUngdom. Her er fire udsagn fra fire elever, der anonymt var blevet spurgt om deres oplevelser som elever:

læringen af elever meget seriøst og faktisk synes, det er fedt at se de nye unge og usikre elever vokse med opgaverne. Én af arbejdsgiverne gav klart udtryk for, at ansvaret for de få kvalificerede elever primært ligger på arbejdsgiverne. Derudover synes jeg også, de virkede enige om, at det er vigtigt ikke blot at fastholde dem, der kommer ind i erhvervet, men også at tiltrække flere allerede i folkeskoletiden.

• Da jeg søgte elevplads, var mit største ønske at landmanden rent faktisk ønskede en elev og ikke bare en ”produktionsmedarbejder”. • Vigtigst af alt, at de husker ”vi er her for at lære, ikke fordi vi kan det”. • Jeg har prøvet at skulle stå for klimastalden efter 1,5 uges oplæring og ingen erfaring havde. Det var ikke fedt. • Jeg er elev og har indtil videre været tre steder i svineproduktionen. Jeg oplever, at landmanden forventer, at en elev skal kunne alle ting efter kort tid.

Formanden for LandboNord og denne artikels forfatter holdt et indlæg sammen på svinekongressen om opstart af nye medarbejdere. Vi tog udgangspunkt i opstartsprocessen af Line, der startede som elev hos Niels den 2. januar 2018. Selv om Niels og de ansatte altid har været gode til at tage elever ind og få dem godt i gang, har den nye proces accelereret læringskurven samt fremmet kommunikationen generelt og dermed også reduceret antallet af fejl.

Selv om ovenstående kan opleves i flere besætninger, er der ingen tvivl om, at der også er bedrifter, hvor de tager op-

Processen indebar udover en introplan og en medarbejderhåndbog en snak omkring, hvordan man bedst tager imod nye

De fleste indlæg fra Svinekongressen 2018 kan findes under ”Service” på hjemmesiden www.svineproduktion.dk

2018 medarbejdere og får dem hurtigt lært op. Her blev taget udgangspunkt i en lang liste, hvorpå alle de ting, de erfarne ansatte alt for hurtigt tager for givet og derfor glemmer at snakke med de nye om. Uanset om de er elever eller har stor erfaring med i rygsækken.

Budskaber fra nyetableret Erik Pedersen købte for ca. 1 år siden en svineejendom, som han har haft travlt med at få op at køre. Han fortalte om sine overvejelser vedrørende de ansatte. Han har en fra Kroatien, to fra Eritrea, en

Af svinerådgiver Inga Riber, irk@landbonord.dk

fra Portugal og en dansker ansat. Det har naturligvis krævet lidt ekstra ledelse, da alle kommer fra forskellige kulturer. Han er dog lykkedes rigtig godt med dette. Han kan godt lide selv at tage beslutningerne, men har også hentet hjælp ind udefra, når dette var nødvendigt. Et vigtigt råd til andre, som overvejer at etablere sig som selvstændige var, at være godt forberedt til alle møder. Er man ikke det, kan der hurtigt smutte en stor sum penge.

Erik Pedersen fortalte om sin svineejendom som han købte for cirka et år siden.

Årsmøder 2019

LANDBONORD

SÆT K RYDS KALE NDER I EN

Årsmøde KvægRådgivning

Årsmøde MinkRådgivning

Årsmøde SvineRådgivning

Årsmøde ØkonomiRådgivning

Onsdag den 23. januar kl. 09.30-14.30 Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.

Torsdag den 24. januar kl. 15.00-21.00 Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.

Mandag den 4. februar kl. 10.30-14.30 LandboNord Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

Onsdag den 6. februar kl. 09.00-15.00 Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk

#04 // december 2018

Udegående dyr året rundt Der gælder helt særlige regler, hvis du vil have dine dyr til at gå ude i vinterperioden. I skrivende stund kan man ikke få forhåndsgodkendelse af sine arealer, og det kan give udfordringer. Det er tilladt at have dyr gående ude om vinteren, men der er en række betingelser tilknyttet. For kvæg er der dog ikke nogen regler om, hvilke racer der må gå ude. Hvis man ønsker at have sine dyr ude i vinterperioden, så er den periode defineret som værende fra 1. december til og med den 28. februar. Derudover kan der være vinterlignende vejr i andre perioder. Det kunne være i november og i marts måned, men måske også i oktober og april måned. Dyr som har mulighed for at gå ude hele døgnet, skal opfylde en række krav, så de er forberedt og velegnede til at være udegående. Hvis dyrene er udegående mindre end 12 timer i døgnet, så er de ikke omfattet af disse regler.

Sørg for ly og læ til dyrene Dyrene skal have adgang til læskur eller en bygning. I denne skal der være mulighed for, at alle dyr på samme tid kan hvile på et tørt og velstrøet leje. Det skal være knap 1 m2 pr 100 kg dyr, lidt afhængig af

Af kvægrådgiver Karsten Brødbæk, kbr@landbonord.dk

størrelse. Dette kan helt undtagelsesvis fraviges, hvis de naturlige forhold yder tilstrækkelig med beskyttelse.

passes efter antallet af dyr. Der skal være arealer med græs, da det ikke er optimalt at ligge på jord og mudderarealer.

Der skal være både ly og læ mod nedbør på samme tid. Det vil sige i princippet det samme som en bygning/læskur kan tilbyde dyrene. De skal have adgang til et tørt leje, for eksempel et tykt lag grannåle eller tør halm. Dyrene skal have et kraftigt hårlag og det skal også være tæt, hvilket måske kan udelukke nogle racer af dyr.

Dyrene skal have adgang til frisk drikkevand. Det er vigtigt med vandforsyningen. Hvis der ikke er naturlig vandforsyning, er det nødvendigt at etablere en frostfri forsyning. Dette kan selvfølgelig gøres på flere måder. Der er fokus på dette område. Blandt andet i forbindelse med en sag, som i skrivende stund endnu ikke er endeligt afgjort.

Læskure kan ikke altid opstilles frit. Det afhænger af hvilke arealer det er på og om det er flytbart eller stationært. Det kan kun anbefales at undersøge forholdene i netop din kommune. Læskuret skal have ”tag” og tre tætte sider, så dyrene har mulighed for at søge både ly og læ. Hvis dyrene skal gå ude og have tilstrækkelig beskyttelse, skal det i videst muligt omfang yde samme beskyttelse som et læskur.

Krav til dyrenes fysik Dyrene skal være i godt huld, når de går ude. Der skal måske tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren. Negativ næringsbalance gør at dyrene fryser mere, da forbrændingen i kroppen er nedsat.

Vand og foder til dyrene Dyrene skal have adgang til arealer som er dækket med græs. Arealet skal jo af-

Fokus på reglerne Der er en del fokus på udegående dyr, så det er vigtigt at være opmærksom på det ansvar, der følger med ved at have dem ude i vinterperioden. Dansk kødkvæg er i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet om tolkningen af netop disse regler, men der er ikke umiddelbart nogen form for opblødning på vej. I øjeblikket mangler vi en mulighed for at få en forhåndsgodkendelse af arealer og forhold. Dette ville øge sikkerheden for producenter af kødkvæg, da man derved kunne få kvalificerede folk til at sige OK eller modsatte for sine arealer. Du er altid velkommen til at henvende dig her hos os i LandboNord for at søge råd og vejledning om netop dette lidt ømtålelige emne.

Få lavet en kontrakt ved forpagtning Ofte får jeg spørgsmålet om det er nødvendigt at få lavet en forpagtningskontrakt, når man til- eller bortforpagter jord. Ja det er det, fordi der let kan opstå tvivlsspørgsmål og tvister og så er det rart, at I kan finde kontrakten frem og se, hvad der er aftalt. Det er reelt sådan, at så længe man er enige, kan alt lade sig gøre, og kontrakten kommer aldrig frem efter underskrift. Men i det øjeblik tvisten opstår, og man ikke har lavet en skriftlig kontrakt, har man balladen. Jeg plejer at sige, ”at en mundtlig kontrakt ikke er det papir værd, som den er skrevet på”! I stort set alle former for samarbejde bør der udarbejdes et skriftligt kontraktgrundlag, som regulerer parternes indbyrdes aftaler og det gælder også leje af jord. Her kan nævnes både restriktioner på ejendommens arealer i form af Naturbeskyttelseslovens § 3 m.v., andre rådighedsindskrænkninger, betalingsrettigheder m.v. Hvor længe skal kontrakten gælde og skal den være uopsigelig? Hvad er opsigelsesvarslet ved sygdom, død eller hvis bortforpagter ønsker at sælge sin ejendom? Og kan forpagter overdrage sine rettigheder i forpagtningskontrakten videre til en anden? Hvordan er forpagtningskontrakten sikret i tilfælde af en af parternes konkurs, eller hvis den forpagtede ejendom går på tvangsauktion? Hvad med sikkerhed for betalingen? Hvordan sikrer man sig, hvis betaling skal ske i form af levering af korn? Og skal kontrakten tinglyses? Her nævnes bare nogle af de vigtige forhold:

Betalingsrettigheder Er bortforpagter ikke aktiv landbruger, har bortforpagter formentlig ikke ejendomsretten til sine betalingsrettigheder. Det er derfor vigtigt, at bortforpagter sikrer sine betalingsrettigheder på anden måde. Der bør udarbejdes en egentlig aftale herom. Denne aftale kan dog fortrænges af en godtroende erhverver, ligesom en kurator kan vælge ikke at indtræde i denne aftale.

Derfor bør man få forpagterens accept af, at bortforpagter tager pant i betalingsrettighederne. Dette pant skal noteres hos Landbrugsstyrelsen, og gebyret herfor til Landbrugsstyrelsen udgør kr. 2.250,00. Dette pant sikrer retten til at søge sig fyldestgjort i værdien af betalingsrettighederne i tilfælde af pantsætters misligholdelse.

Sikkerhed Bortforpagter skal naturligvis sikre sig mod forpagters kreditorer og det gøres bedst ved enten en garanti for forpagtningsafgiften eller en fremrykning af betalingsterminerne til før høst, idet bortforpagter dermed ved misligholdelse har mulighed for at hæve kontrakten og høste afgrøden, dog således at et evt. overskud af høsten tilfalder forpagter. Der er selvfølgelig et gebyr for at få en garanti, men betragt det som en forsikring for betalingen, og det står parterne frit for, hvem der skal betale for denne garanti. Er beløbet af mindre karakter eller har bortforpagter ”råd” til at miste en del af forpagtningsafgiften, kan den årlige afgift opdeles i flere terminer.

Opsigelsesvarsler Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad der kan ske og få aftalt de opsigelsesvarsler i stedet for standardtekst og varsler. Står man overfor at skulle sælge sin ejendom i nær fremtid, er det meget afgørende, at kontrakten kan opsiges med udløb hurtigst muligt. For forpagteren er det særdeles vigtigt at kunne påberåbe sig forpagtningskontrakten, indtil han har høstet sine afgrøder, mens det for bortforpagteren er vigtigt at få forpagtningsafgiften. Disse interesser kan begrunde forskelle i reglerne om forpagtningskontraktens varighed og opsigelse.

Af ejendomsrådgiver Lone Raunbak, lra@landbonord.dk

Det er derfor for såvel bortforpagterens som forpagterens rettigheder vigtigt, hvorledes kontrakten er formuleret. Det er vigtigt, at forpagtningskontrakten tilpasses individuelt, og at parterne er gjort bekendt med betydningen af de forskellige vilkår.

Tinglysning Forpagtningskontrakten bør som udgangspunkt tinglyses for at opnå beskyttelse overfor andre. Hvis kontrakten alene er for ét høstår, er det ikke nødvendigvis helt så afgørende at få kontrakten tinglyst. Tinglysningslovens § 3 bestemmer nemlig at ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse senest Skt. Hans dag til at fratræde næstfølgende 1. maj et sædvanligt vilkår, som ikke kræver yderligere tinglysning. Bestemmelsen giver forpagteren knap 1 års opsigelsesvarsel fra 23. juni til 1. maj, men dette er ikke hensigtsmæssig henset til høst og grundbetalingsstøtte. Har man et længere varsel og andre mere usædvanlige vilkår, sikrer man sig bedst ved at tinglyse sin kontrakt. Dette er blot nogle få af punkterne, der bør være indføjet i kontrakten. Norden Advokatfirma udarbejder forpagtningskontrakter i samarbejde med LandboNords planterådgivning, idet der er mange både juridiske og faglige forhold, som der skal tages stilling til, forinden kontrakten kan indgås.

Retspraksis viser imidlertid, at fortolkningen af kontrakten, og i særdeleshed opsigelsesvarslet, er afgørende for, hvordan ens rettigheder er sikret i forhold til f.eks. bortforpagterens konkurs eller ejendommens salg på en tvangsauktion.

#04 // december 2018

LN e-Overblik

– et økonomisk overblik, leveret lige i hånden Det er nu muligt for dig som landmand, at lave målrettet økonomistyring på enkelte ejendomme via et professionelt og elektronisk ledelsesværktøj med et hidtil uhørt overblik og detaljegrad. I disse dage lancerer vi i LandboNord, som den eneste DLBR-virksomhed i landet, nu produktet LN e-Overblik, som giver dig mulighed for at kunne trække specifikke økonomi- og produktionstal frem i fokus via en A4-sides rapport. I den individuelle tilpassede rapport er der også mulighed for at sortere på ejendomsniveau, og lave benchmark mellem sites, samt have fokus på, hvordan det går i forhold til det budgetterede. - Med ”LN e-Overblik” får du en topmoderne og effektiv økonomistyring af din virksomhed via professionel og overskuelig præsentation af nøgletal og KPI’er. Vores elektroniske ledelsesværktøj er målrettet din ledelse af virksomheden samt interessenter herunder gårdråd, bestyrelse, bank og medarbejdere. Vi løfter det detaljerede bogholderi til en professionel ledelsesrapportering med en ny og forfriskende tilgang, siger chefkonsulent Strategi | Virksomhedsøkonomi, Anne-Mette Søndergaard. Med den indsigt, som LN e-Overblik tilbyder, så får du et stærkt styringsværktøj med et tværfagligt fokus på hele virksomheden. På den måde bliver det nemmere at udpege indsatsområder, lave en tæt opfølgning, og ikke mindst giver det dig mulighed for bedre management og personaleledelse.

- Uanset hvor meget man forsøger at standardisere sin produktion, så vil det aldrig være muligt at opnå identiske fremstillingsomkostninger på samtlige ejendomme. Derfor har flere af vores kunder længe ønsket en elektronisk overbliksløsning. Det tilbyder vi nu. Her får du netop indsigt i de forskellige aspekter af virksomhedens niveauer, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Målrettet økonomistyring Data stammer fra Ø90, som også danner grundlag for de fleste af DLBR-virksomhedernes regnskaber og analyser. Men indtil i dag har det ikke været muligt at lave målrettet økonomistyring for de enkelte sites. Det har LandboNord nu lavet om på med første version af LN e-Overblik, som er udviklet i samarbejde med SEGES. - Vi leverer en elektronisk A4-side med økonomi- og produktionsdata fra de forskellige ejendomme, som vi populært sagt har sat strøm til. På den måde får du en visuel præsentation af de vigtigste nøgletal, så eventuelle afvigelser, i forhold til budget og øvrige målsætninger, kan blive spottet og taget hånd om i opløbet. Vi er fortsat ved at videreudvikle produktet, men vi kan allerede nu se, at det virker i praksis, siger Anne-Mette Søndergaard.

En række nye muligheder LN e-Overblik er en overbygning på regnskabsprogrammet LN Summax, som vi med stor succes i dag tilbyder i forskellige versioner. LN e-Overblik er blevet til i samarbejde med flere af vores kunder.

LN e-Overblik • Professionel rapportering til ejer, bank og medarbejdere m.fl. • Stærkt ledelsesværktøj til optimering af driften • Enkel ”Scroll down”-funktion fra helikopterniveau til det enkelte bilag • Adgang via LN Scan-app og Landmand.dk • Tilgængelig på computer, mobil og tablet døgnet rundt

Af digitaliseringskonsulent Peter Heidemann, peh@landbonord.dk

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

- I LN e-Overblik kan du og din rådgiver gå fra helikopterniveau, benchmarking/ styring af sites og helt ned på bilagsniveau, med blot nogle få klik. Det åbner op for en række af nye muligheder for større indsigt og bedre beslutningstagning, siger Andreas H. Brandt.

Attraktiv samarbejdspartner Ifølge Anne-Mette Søndergaard har værdien ved at få LN e-Overblik flere afledte og positive virkninger for alle i virksomheden. Dels bliver du mere attraktiv som samarbejdspartner i forhold til pengeinstitutter og andre interessenter, og derudover bliver det nemmere at motivere medarbejderne med synlige målsætninger og opfølgninger for bedrifterne. - Med en solid, løbende og detaljeret indsigt i økonomi og produktion bliver det nemmere at tage nogle velovervejede beslutninger i en hektisk hverdag, hvor flere parter skal involveres. Detaljegraden er så udviklet, at vi nemt kan dykke ned i data, så alle kan være med, siger Anne-Mette Søndergaard.

Mulighed for at opleve LN eOverblik Som en del af markedsføringen er vi i LandboNord nu gået i gang med at demonstrere LN e-Overblik i praksis. - Vi tilbyder at demonstrere det live ude på den enkelte bedrift. Her vil vi kunne vise, hvordan LN e-Overblik virkelig kommer til sin ret, så ledelsesbeslutningerne på virksomhedsniveau, men også på eventuelle sites, kan blive taget på et solidt grundlag, siger Andreas H. Brandt.

#04 // december 2018

Grønne

Af Katrine Dinitzen, projektmedarbejder for Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling, Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune

Udviklingsplaner

sætter bæredygtige tanker og initiativer i gang Landmand Niels Hedermann har i samarbejde med Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling lavet en Grøn Udviklingsplan for sin bedrift, og den er han glad for. Planen har for ham været en mulighed for at stoppe op og få sat nogle tanker i gang om hans bedrift. ”Det er fredag hele tiden, den ene uge tager den anden. En gang i mellem er det fint nok lige at stoppe op og sige, hvad er det egentlig, vi godt kunne tænke os? Det har man brug for”, siger mælkeproducent Niels Hedermann. Den Grønne Udviklingsplan har også gjort det nemmere for Niels Hedermann at få sat de rigtige ord på og få synliggjort hans bæredygtighedstiltag. ”Vi synes jo i landbruget, at vi gør mange ting for det grønne, men vi er bare ikke rigtig gode til at få det fortalt. Men det her er et step

Netværkets aktiviteter er for alle landmænd i de nordjyske kommuner Du kan høre mere om netværket ved at kontakte projektleder Mette Larsen på tlf.: 99312155 eller på mail: mette.larsen@aalborg.dk.

på vejen og et rigtig godt værktøj til at komme af sted på den vej, synes jeg.” Grønne Udviklingsplaner er et tilbud fra Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling. Indtil nu har 40 landmænd fået udarbejdet en Grøn Udviklingsplan. Planen udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen, landboforeningen og den enkelte landmand, og den skræddersys, så den passer til den enkelte bedrift og landmandens interesser. Planen peger på konkrete tiltag og handlinger, som vil flytte landbruget i en mere bæredygtig retning. ”Jeg synes, det har været en rigtig fin oplevelse, og Den Grønne Udviklingsplan er et godt redskab at have. Det kan jeg råde andre til, hvis de har mod og lyst på sådan noget. Det giver et godt samarbejde med kommunen og en mulighed for lige at se det hele i et større perspektiv” fortæller Niels Hedermann.

Udover at have fået lavet en Grøn Udviklingsplan deltager Niels Hedermann også i netværket på andre måder. I august havde han f.eks. besøg i forbindelse med netværkets plastprojekt, hvor netværket kiggede på, hvilke plasttyper han har og i hvilke mængder i forhold til, hvordan vi kan sikre mere plastgenanvendelse i landbruget. Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling arbejder med at understøtte udviklingen af landbruget i en mere bæredygtig retning. Grundprincippet for netværket er at se bæredygtighed som fællesmængden mellem det, som gør landbruget miljømæssigt, økonomisk og socialt levedygtig, og det er også det den Grønne Udviklingsplan tager udgangspunkt i. Netværket er for landmænd og fungerer som et forum for inspiration, erfaringsudveksling og samarbejder på tværs af de enkelte landbrug.

Miljøledelse – miljø i system Med et velfungerende miljøledelsessystem kan man opnå en bedre styring af forbruget af energi og råvarer samt en mere effektiv håndtering af restprodukter (affald). Dette kan reducere omkostningerne til disse poster i regnskabet og dermed afspejle sig direkte på bundlinjen.

Siden 21. februar 2017 har det i forbindelse med den nye godkendelse for IEhusdyrbrug været lovpligtigt at anvende miljøledelse. Pr. 21. februar 2021 SKAL alle husdyrbrug omfattet af IE-direktivet have indført et miljøledelsessystem.

Dette gælder således for alle husdyrbrug bestående af flere end: • 750 stipladser til søer • 2.000 stipladser til slagtesvin • eller 40.000 stipladser til fjerkræ

Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer at bedriften skal: • kortlægge sine miljøforhold • formulere en miljøpolitik • fastsætte et ambitionsniveau (miljømål) • udarbejde en handlingsplan for opnåelse af pågældende mål • foretage en årlig evaluering af miljøarbejdet (evt. justeringer) For en husdyrbedrift indebærer implementeringen af et miljøledelsessystem, at man i grove træk foretager en kortlægning af, hvordan bedriften påvirker miljøet. Miljøpåvirkningen består primært af et forbrug af ressourcer samt den efterfølgende håndtering af rest-/affaldsprodukter. Ved en kortlægning af de aktuelle miljøforhold på bedriften vil man i langt de fleste tilfælde kunne

Af energirådgiver Rasmus Bredgaard, rbb@landbonord.dk

identificere områder, hvor en optimeringsmulighed ligger lige for. Optimeringsmulighederne ligger typisk inden for følgende områder: 1. Energi 2. Vand 3. Affald 4. Daglig håndtering (LEAN) 5. Kørsel Ved at forbedre bedriftens miljøprofil udadtil, vil man oftest blive betragtet med andre øjne af både leverandører, kunder og myndigheder. Som en medgevinst kan et velfungerende miljøledelsessystem resultere i en nedsat tilsynsfrekvens fra kommunen. Tilsynsfrekvensen på et husdyrbrug fastsættes individuelt på baggrund af en score, som tager udgangspunkt i faktorer, såsom beliggenhed, sanktioner ved sidste besøg samt hvorvidt der på bedriften findes et miljøledelsessystem. Et veletableret og vedligeholdt system skal derfor ses som et vigtigt led i en generel optimering af virksomheden med muligheder for at opnå store økonomiske, miljømæssige og driftsmæssige fordele. I miljøafdelingen sidder vi klar til at hjælpe med alt fra den indledende kortlægning af de aktuelle miljøforhold til implementering af jeres nye miljøledelsessystem.

#04 // december 2018

Kan du slippe for efterafgrøder

og samtidig tjene penge De fleste kan nok huske høsten 2017, der ikke bød på mange gode høstdage og efterfølgende dage til at etablere efterafgrøder på grund af megen nedbør. Til gengæld manglede vi vandet i 2018 for at få efterafgrøderne til at spire på grund af tørken. Det kan være svært, men da formålet med alle typer efterafgrøder er at reducere kvælstofudvaskningen, skal efterafgrøder fremstå veletablerede og dækkende for at blive godkendt. Som landmand bør man derfor stille sig selv følgende spørgsmål: ”Er jeg villig til at risikere underkendelse

Husk på at knapt 1/3 af hektarstøtten, den grønne støtte, blandt andet afhænger af, om man har overholdt kravet om efterafgrøder Som landmand kan det være en overvejelse værd at udnytte markbræmmer og braklægning til at opfylde sine forpligtigelser med efterafgrøder og grønne krav. Markbræmmer kan eksempelvis placeres ved en skovkant eller et levende hegn, hvor der er rodpåvirkning og skygge, som påvirker markafgrøden negativt. Ligeledes kan markbræmmer og braklægning bruges til at fjerne ukurante kiler eller tage urentable områder af marken ud af dyrkning. Men selv om jorden er braklagt eller MFO markbræmme, tjener den jo faktisk et formål. Ud over at man opretholder sin direkte arealstøtte, sparer man også omkostninger

Blomsterbrak i fuldt flor. Der er mange smukke blomster i en blomsterbrakblanding. Det giver ly og føde til insekter, bier, fugle og markvildt.

af mine efterafgrøder - med efterfølgende sanktioner og administrativt bøvl? Vil jeg bruge penge på sent etablerede efterafgrøder, som ikke giver mig fuld valuta i form af kvælstofopsamling og jordforbedring, - blot for at have opfyldt en datofrist ?”

til at udlægge mellem 3,33 ha. (ved MFO brak) og 5 ha. (ved MFO markbræmmer) efterafgrøder pr. hektar. Brak i stedet for pligtige og husdyrefterafgrøder tæller faktor 1 til 1, og brak langs søer og vandløb tæller faktor 1 til 4 ha.

Men man kan ikke erstatte både MFO og pligtige/ husdyrefterafgrøder med samme brakmark, sådan som man kan bruge samme efterafgrøde til begge forpligtigelser, blot man vælger de rigtige arter.

Men hvordan er økonomien i at have brak eller markbræmmer frem for efterafgrøder? Nogle arealer giver negativt dækningsbidrag. Hvis vi ser på LandboNords dækningsbidragskalkuler så giver mindre god jord 354 kr. i DB 2 pr. hektar. Der er ikke plads til ret mange ekstra maskinomkostninger på grund af ukurante stykker, fastkørsel og tomkørsler, før dækningsbidraget er negativt. Hvis man vælger at braklægge, frem for at så efterafgrøder, bliver det muligt at have frit valg af afgrødetyper på den resterende jord, og man er ikke bundet til absolut at skulle have vårafgrøder i et bestemt procent af arealet. Man bliver derfor friere stillet i sit afgrødevalg. Man skal også tage højde for, at det kan besværliggøre jordbehandlingen og eventuelt koste en glyphosat-sprøjtning for at destruere efterafgrøderne. Udgifterne til såning og frø for brak og efterafgrøder vil typisk være på 350-450 kr./ha. En brak til pligtige-, husdyr- eller målrettede efterafgrøder skal have et plantedække pr. 1. januar - derfor er det mest sikre at udså græsudlæg i afgrøden året før. Men man kan også vælge at satse på gengroning af spildkorn m.m. Endvidere kan man vælge at tilså ens brakmarker med blomsterbrakblandinger. Dette kan være et godt alternativ til græs. Her kan man således spare slåningen. Til gengæld er udsædsprisen mellem 500 kr. og 1000 kr. alt efter, hvilken blanding man vælger. Ved at vælge en pollen- og nektarblanding kan man være med til at skabe et godt miljø for bier og insekter, og derved skabe fødegrundlag for markens fugle. Det forventes, at det fra 2019 er muligt at lade sine blomster- og bestøver-brakmarker

Af vildt- og naturkonsulent, Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen, jbn@jaegerne.dk

ligge i 2-årig rotation. Det er dog afgørende, at man kun omlægger halvdelen af marken hvert år, således at hele markens population af arter, der overvintrer i jorden og plantestænglerne ikke destrueres ved en totalomlægning. På en ejendom på 100 hektar vil der typisk være et krav på omkring 17 hektar efterafgrøder. Dette vil kunne afløses af 5,1 hektar MFO brak eller 3,4 ha markbræmmer. På langt de fleste ejendomme vil det være muligt at finde de arealer enten i ukurante hjørner eller marker, eller dyrkningsusikre marker. Såning af 17 ha efterafgrøder vil for denne ejendom typisk løbe op i 5000 kr., mens

Af Planteavls- og Økologikonsulent Eske Harboe Høj Laursen, ela@landbonord.dk

udlægningen af 5 ha brak med spildfrø og efterfølgende slåning ofte kan klares for under det halve. Brak frem for efterafgrøder kan som det ses af ovenstående ofte være et alternativ, hvis man vælger de rigtige marker og hjørner af marker til formålet.

Bræmmer De endelige regler for markbræmmer i 2019 er endnu ikke klar, men hvis vi ser på reglerne fra 2017, var de således: Markbræmmer skal: • være indtegnet i IMK med en afgrødekode for MFO-bræmmer • ligge op ad et omdriftsareal på MFO-

Rådgivningsforløb gav 29 kr. pr slagtesvin Det seneste år har LandboNord SvineRådgivning været på besøg hos en snes nordjyske svineproducenter, som gennem leverandørselskabet Dangris har fået rådgivningsforløbet gratis. I den forbindelse har effektivt fodermanagement blandt andet givet en besparelse på 29 kroner pr slagtesvin. Chef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen, har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra de rådgivningsforløb, som han har været ude på i løbet af det seneste års tid. Her har leverandørselskabet Dangris, som leverer grise til Tican, tilbudt gratis rådgivningsforløb til deres andelshavere – blandt andet gennem LandboNord.

- Foder er den dyreste post på budgettet, men det er samtidig her, at vi typisk er i stand til at finde bemærkelsesværdige potentialer. På vejen fra mark til fodertrug er der flere muligheder for at tage et kritisk blik på processen. Det er en kombination af flere ting, som løbende skal kigges efter i sømmene, siger Peter Jakobsen.

Flere store besparelser Tendensen hos de omkring 20 Dangris svineproducenter, som Peter Jakobsen har været i rådgivningsforløb med, er, at de alle har fået et kontant udbytte af besøgene. - Ved at tage et kritisk blik på processen, har vi blandt andet opnået en besparelse på 29 kroner pr. slagtesvin i en af besætningerne. Det centrale i det eksempel har været at indsamle så meget data som muligt. Data er typisk også tilgængeligt selvom der ikke bliver udarbejdet e-rapporter, siger Peter Jakobsen.

bræmmens længste side • være mindst 1 meter bred og højst 20 meter bred • MFO-bræmmen skal kunne skelnes tydeligt fra den tilstødende omdriftsmark. Dette gør du fx ved at sikre dig, at plantedækket er tydeligt forskelligt, eller at MFO-bræmmen er afgrænset af fx. et hegn, en plovfure eller hegnspæle. Du kan også etablere et vildt og bi-venligt tiltag som adskillelse. • Hvis du vil søge grundbetaling og anmelde bræmmen som MFO, skal du hvert år udføre en landbrugsaktivitet. Du kan tage slæt, lade bræmmen afgræsse eller så en blomsterblanding.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Investér i rådgivning Derfor er Peter Jakobsen heller ikke i tvivl om, hvilket forskel hans rådgivning gør. - Rådgivning er en investering, som burde kunne aflæses på din bundlinje. Hvis du sælger 10.000 slagtesvin om året, så vil en investering på eksempelvis 10.000 kroner i foderrådgivning koste én krone pr. gris. Når jeg så eksempelvis finder 29 kroner i besparelse, så har du fået din investering 29 gange igen, når året er omme, siger Peter Jakobsen.

For mere information, kontakt fagchef foder, Peter Jakobsen, pej@landbonord.dk.

#04 // december 2018

Persondataforordningen viser tænder

Mange landmænd har haft en sund skepsis i forhold til indførelsen af persondataforordningen. Ofte har vi fået spørgsmålet om, hvad der dog kunne ske, hvis man ikke overholder forordningen. Det ved vi mere om nu.

Spørgsmålene er nu besvaret ved handling. Her er det Datatilsynet, der er den håndhævende myndighed, og dennes handling, der er central.

Det overordnede formål med forordningen har for mange, særligt landmænd, været svært at få øje på. Naturligvis har det også medfødt netop en skepsis over for dels hvorfor, men også hvordan man som landmand skulle forholde sig til Persondataforordningen, og hvad der konkret skal gøres for at efterleve lovens krav.

25.000 kroner og opefter

Et af de mange spørgsmål er ”Hvad kan der ske?”.

Selve bødernes størrelse er ikke 100 % klarlagt, men Datatilsynet maner til ro og

Derfor er det nu på tide, at denne skepsis forvandles til en sund og forretningsmæssig afvejet stillingtagen til Persondataforordningen. For den er kommet for at blive, og Datatilsynet har allerede varslet de første bøder.

Datatilsynet meddeler, at i løbet af vinteren må flere danske virksomheder forvente et bødepålæg for manglende efterlevelse af Persondataforordningen. Datatilsynet oplyser selv, at deres vanlige ca. 5.000 årlige sager nu er vokset til ca. 20.000, og en del af denne volumen er bødesager.

Af Christian Ameland Nielsen, cni@landbonord.dk

oplyser, at der naturligvis er en ræson i de størrelser, der kan forventes. Der er indikationer på, at niveauet på de forestående bøder vil være omkring kr. 25.000,- og opefter. Udmeldingen er et vink med en vognstang om, at de virksomheder, der ikke allerede efterlever Persondataforordningen bør overveje det, inden deres branche bliver underlagt Datatilsynets kontrol.

Årsmøde

kologi

I takt med at økologien vokser i Nordjylland, så vokser antallet af økologer og netværket også. Årsmødet for økologerne vokser med, og er nu med et bredt program, som både rummer udsyn for fremtiden og aktuelt faglighed indenfor de større produktionsgrene. Som andre årsmøder, så skal vores årsmøde økologi levere et attraktivt program, som er en kombination af ny inspiration og vidvinkel, fagligt aktuelt samt plads til en snak mellem både erfarne og nye kollegaer. Netværket bliver prioriteret. Det er nu tredje år, at årsmødet afholdes på Halkær Kro. Kroen er en rigtig fin ramme for økologernes årsmøde. Den har nemlig stærke rødder i økologien, og samtidig nogle passende rammer for at

Per Barup

Årsmødet for os økologer er et af årets højest prioriterede arrangementer. Af Strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen, tje@landbonord.dk afholde det faglige program optimalt, ved at opdele en del af mødet i flere spor. Der er kommet mange nye økologer til de seneste tre år. En af de nyomlagte mælkeproducenter er Per Barup. Per blev i 2018 valgt i ind i økologiudvalget i LandboNord. Udvalget består derudover af mælkeproducent Flemming Birk Nielsen, og svineproducent Jesper Møller. Årsmødet afholdes i et samarbejde mellem nf Plus og Agri Nord.

ÅRSMØDE

Jeg omlagde min mælkeproduktion til økologi i 2015-2016. Det har jeg absolut ikke fortrudt. Der er et godt netværk, og det værdsætter jeg. Jeg er jo en af ”de nye i klassen”, men med netværket, så bliver jeg bedre bevidst om og opdateret på det aktuelle som økolog. Jeg deltog i årsmødet for økologi for første gang sidste år. Det er et arrangement, som er målrettet os økologer, uanset om vi er ”nye” eller meget erfarne, og jeg synes, at det lykkes at favne det hele. Det er rigtig godt, at mødet er en kombination af økologien og fremtidssyn for alle, og at vi også går i ”spor” og fordyber os i vores egen produktionsgren og faglighed.

KOLOGI

Onsdag den 9. januar 2019 kl. 16-21.30 på Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe.

Hvordan overlever jeg i et marked med faldende priser? Vi inviterer til økologi årsmøde på Halkær Kro med spændende indlæg og spisning. Aftenens program afholdes i spor, målrettet forskellige produktionsgrene - mælkeproduktion/grovfoder, planteavl/salgsafgrøder, høns og svin samt kødkvæg/deltid.

Se hele programmet og tilmeld dig på landbonord.dk Årsmødet afholdes i samarbejde med AgriNord og nf plus.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

#04 // december 2018

Nyt fra

SKATTEGRUPPEN

Skattemæssigt under- eller overskud

Dette bør du overveje Snart er det endnu engang tid til at vende et årsblad i kalenderen – 2018 går på hæld. Mange vil sikkert huske 2018 for en fantastisk dejlig sommer og en nem høst, mens andre desværre vil huske 2018 for endnu et år med dårlige afreg-

søger herom inden nytår. Man får ganske vist ingen renter af pengene, men måske luner de mere på kassekreditten, end de luner i statskassen. Det kræver dog, at man får lavet en indkomstprognose for 2018 og i den forbindelse får ændret forskudsregistreringen for 2018.

ningspriser og et år med lavere høstudbytte netop som følge af den tørre sommer.

Restskat Hvis man har skattemæssigt overskud i 2018, kan det jo være relevant at overveje, om der skal betales restskat inden nytår. Dette kan ske helt rentefrit. Hvis man venter indtil foråret 2019 – når selvangivelsen/årsopgørelsen foreligger, opkræver SKAT renter af restskatten, men i et meget mindre omfang end tidligere, idet renten beregnes som en dag-til-dag rente.

Uanset hvilken situation man som virksomhedsejer står i, er afslutningen på året typisk den tid, hvor man overvejer forskellige skattemæssige tiltag i forhold til virksomheden. Der findes næppe et entydigt svar på, hvilke ting man skal overveje, men nedenfor har jeg forsøgt at opliste et par relevante emner.

Skattemæssigt underskud i 2018? Hvis man står i den situation, at det skattemæssige resultat for 2018 udviser et skattemæssigt underskud, og man samtidig har opsparet overskud fra tidligere år, er det efter min opfattelse udtryk for rettidigt omhu at få set på det forhold inden nytår. Hvis man i tidligere år har betalt skat af opsparet overskud, kan man i et vist omfang få de penge udbetalt nu, hvis man

Skattemæssigt overskud i 2018?

Pensionsopsparing Som et alternativ til at betale restskatten kan man jo også overveje, om der skal indskydes penge på en pensionsopsparing med fradragsret. Oftest vil man indskyde pengene på en rateopsparing, hvor den samlede opsparing udbetales over en periode på 10-20 år. Deraf navnet. Det maksimale indskud udgør 54.700 kr. i 2018. Husk venligst, at det er et samlet fradrag, og man kan have indskudt penge i forskellige andre sammenhænge.

Af chefrådgiver, Jesper Frisgaard Pedersen jfp@landbonord.dk

Alternativt kan man indskyde penge på en livsvarig livrente. Maksimum udgør 30 % af resultatet fra virksomheden. Vel at mærke 30 % af det skattepligtige resultat før renter. Samtidig er der valgfrihed fra år til år, om der skal indbetales eller ikke. Netop af den grund er ordningen særdeles velegnet til selvstændigt erhvervsdrivende.

Forskudsregistrering for 2019 Når du læser disse linjer, har du helt sikkert modtaget din nye forskudsregistrering for indkomståret 2019. Har du fået den justeret til virkeligheden kan man med god ret sige. Sagen er den, at forskudsregistreringen for 2019 i mangel af bedre er dannet automatisk på baggrund af din selvangivelse for 2017. Hvis dit regnskab for 2017 var positivt og flot, vil du således opleve, at du skal betale B-skat i betydeligt omfang. Hvis skattebetalingen passer til virkeligheden, er det jo bare dejligt – så vil du også i 2019 opleve, at du får et flot resultat. Er du lidt mere pessimistisk, er det derimod relevant at få din forskudsregistrering tilpasset – igen er det jo rettidig omhu. Samlet set er der al mulig grund til at få drøftet din skattemæssige situation med din økonomikonsulent, inden julefreden sænker sig over landet.

Gode vilkår for generationsskifte I oktober meddelte skatteminister Karsten Lauritzen, at fristen for udsendelse af nye ejendomsvurderinger vil blive forlænget til 2020. I løbet af 2019 vil der for beboelsesejendomme – parcelhuse og ejerlejligheder – blive udsendt såkaldte vejledende vurderinger. De juridisk bindende vurderinger for disse ejendomme vil blive udsendt fra midten af 2020, og i forlængelse heraf udsendes erhvervsvurderinger, herunder vurdering for landbrugsejendomme. Med andre ord forventer vi, at de nye ejendomsvurderinger for landbrugsejendomme først lander i første halvdel af 2021.

Vilkår for generationsskifte bliver måske aldrig bedre end nu Ved generationsskifte af landbrugsejendomme, er det som hovedregel jord og bygninger der udgør den væsentligste del af de værdier, der skal overdrages. Jævnfør de nugældende regler kan ejendomme mellem forældre/bedsteforældre og børn/ børnebørn overdrages til +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering. I mange tilfælde er det en gunstig pris i forhold til ejendommens reelle handelsværdi. Hvis formueforholdene hos den sælgende generation i øvrigt levner plads til at reglen

kan anvendes, medfører det, at en del af formuen skatte- og afgiftsfrit kan videregives til næste generation. Herudover kan de særlige regler om videreførsel af skatten (succession) og gaver ved overdragelsen naturligvis også anvendes. Når vi taler om generationsskifte af landbrugsejendomme, er det nugældende regelsæt med anvendelse af +/- 15 reglen fortsat en gunstig mulighed, som bestemt bør overvejes.

Af Chefrådgiver Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk

Hvis en del af betalingen for ejendommen ved overdragelsen sker ved at forældrene giver søn eller datter en gave, er gaveafgiften i 2018 kun 7 %. Gaveafgiften falder i 2019 til 6% og ender i 2020 på 5%. Den reducerede gaveafgift er dog betinget af, at det er en reel virksomhed, der overdrages, og at sælger har deltaget aktivt i driften. Endvidere skal virksomheden have været drevet mindst et år forud for overdragelsen. Er disse betingelser ikke opfyldt, er gaveafgiften 15 %. Der skal alene betales gaveafgift, hvis der foreligger et grundlag at beregne afgiften på. For det første skal der således gives en gave fra forældre til børn, og for det andet skal gaven overstige den såkaldte passivpost, der beregnes, hvis søn eller datter i forbindelse med købet overtager (succederer) i udskudte skatter på ejendommen. Er der ikke et gaveafgiftspligtigt grundlag, har den reducerede gaveafgift ingen reel betydning.

dien og jordens værdi vil fremgå af den offentlige ejendomsvurdering. Med andre ord er det alene de værdier, der løbende udløser beskatning i form af ejendomsværdiskat og grundskyld (ejendomsskat), som vil blive vurderet. Bygningssættet på landbrugsejendomme vil derimod ikke fremgå af den almindelige ejendomsvurdering. Hvis en landbrugsejendom skal overdrages til børn i forbindelse med et generationsskifte, skal der indhentes en selvstændig vurdering hos SKAT, som omfatter hele landbrugsejendommen, altså jord, stuehus og driftsbygninger. Denne vurdering skal som anført afspejle ejendommens reelle handelsværdi, og der indføres derfor et såkaldt forsigtighedsprincip, hvorefter ejendommen i familiehandler kan overdrages til den indhentede vurdering +/- 20 %. Den nugældende +/- 15 % regel ændres altså til en +/- 20 % regel. Den nye regel lyder i sig selv besnærende, men man skal huske på, at den nye ejendomsvurdering, der kommer i 2021 kan være højere, end den vi kender nu. Hvis vurderingen i 2021 stiger med mere end 5 % i forhold til den nuværende vurdering, vil det således være en fordel at få overdraget ejendommen til den nugældende ejendomsvurdering. Hvornår det er mest hensigtsmæssigt at overdrage, hvis den offentlige ejendomsvurdering ønskes anvendt, beror på en konkret vurdering, men under alle omstændigheder har vi p.t. et gunstigt regelsæt, som vi er sikre på.

De nye ejendomsvurderinger

Bindende svar

Når de nye ejendomsvurderinger for landbrugsejendomme udsendes engang i 2021, vil ejendomsvurderingen som udgangspunkt skulle afspejle ejendommens handelsværdi, dvs. den værdi, som ejendommen vil kunne handles til mellem uafhængige parter. For landbrugsejendomme gælder dog en særlig regel, idet alene stuehusvær-

Endelig er der den mulighed, at hvis den nugældende vurdering anses for at være meget forkert – for høj eller lav – eller der i øvrigt er andre særlige forhold, som gør sig gældende, kan der indhentes et bindende svar om værdiansættelsen hos SKAT, inden man beslutter sig for at overdrage ejendommen i et generationsskifte.

Lav gaveafgift

#04 // december 2018

Er vores natursyn

Af Jens Chr. Larsen, ad hoc medlem i LandboNords Landboudvalg

under forandring? Landboudvalget sætter fokus på landdistrikternes naturværdier og muligheden for ”grøn omsorg”. Landboudvalget, der er ved at planlægge et temamøde om vores natursyn, er et fællesudvalg for Deltids- og Kødkvægsudvalget i LandboNord. Udvalget kunne også kaldes LandboNords Kulturudvalg. En af de væsentlige opgaver for udvalget er at styrke de fælles vilkår for liv og samarbejde på landet for såvel landbrug, landboere som landsbyboere, herunder vilkår for erhverv og bosætning. Opgaven fremmes efter visionen: ” Hele Nordjylland skal leve – også landsbyer og landdistrikter.” Gennem temamøder sættes der fokus på de fælles interesser og muligheder, der er mellem landbruget og landdistrikterne. Første temamøde i 2016 satte fokus på konsekvenserne af landbrugets strukturudvikling og befolkningsudviklingen i landdistrikterne. Men også med fokus på de udviklingsmuligheder der stadig findes på landet: Stærkt kultur- og foreningsliv, gode opvækstvilkår for børn, aktivt demokrati, sammenhold samt masser af natur. Andet temamøde i 2017 handlede om, hvorvidt man kan skabe en ny samhørighed mellem landsbyen og landbruget. I de sidste 20 år er landsbyen og landbruget blevet mere og mere uafhængige af hinanden. Og landsbyen er i højere grad blevet rammen om fritid, kultur, sport, miljø og naturoplevelser i lokalområdet.

Temamøde den 11. februar Det tredje og kommende temamøde, der holdes den 11. februar 2019 på Land-

boNord, tager fat på en fælles interesse mellem landsbyen og landbruget: NATUREN omkring os. Naturen betyder meget for os i Nordjylland. Vi elsker de ”åbne vidder” og den lette adgang til både kultur- og naturlandskabet. De store landbrug har miljømæssigt brug for et godt naboskab med landsbyen og landdistriktet. Og landsbyerne er igen blevet attraktive for bosætning på grund af den ofte nære adgang til naturen, som især storbyerne ikke kan levere. Landsbyernes og landbrugets erkendelse af den fælles interesse for naturen er også stærkt voksende af andre årsager. Storbybefolkningen kræver mere vild natur på landet. Ulvedebatten er et klart eksempel. På landet opleves ulven som en trussel mod vores frie livsstil i naturen. De senere års stærke befolkningsvækst i vores større byer med blandt andet mange støjgener medfører en negativ virkning på menneskers mentale sundhed. Hjerneforskere og læger advarer om, at stress bliver de kommende ti års store sundhedsproblem. Det har TVlægen Peter Qvortrup Geisling oplyst om i TV-udsendelser.

Grøn omsorg i Norge Det er blandt andet hans reportage fra Norge om, hvordan man dér tilbyder ”grøn omsorg” på mindre landbrug med dyr til at rehabilitere mennesker, der lider af stress, depressioner, demens og andre psykiske lidelser. Det er den nære kontakt til natur og dyr, der viser sig at have en helbredsmæssig god effekt. I Norge tilbydes denne behandlig på ca. 400 privatejede landbrug. Tilbuddet gives til borgerne via deres kommune, som betaler landmanden for ydelsen efter fastlagte takster. Grøn omsorg blev iværksat i Norge i 2012 blandt andet

også for at styrke beskæftigelsen i landdistrikterne. Tilsvarende model er også iværksat i Sverige, Finland og Holland. På det kommende temamøde vil vi vise et eksempel på grøn omsorg, som det vises i en TV-udsendelse fra Dalene gård i Arendal-området i Syd-Norge, som Peter Qvortrup Geisling har besøgt. Landboudvalget vil gerne rejse en debat om, hvorvidt LandboNord skal arbejde videre med at fremme muligheden for at tilbyde grøn omsorg i Nordjylland/Danmark. Landsformand Knud Christensen fra landsforeningen SIND vil på mødet kommentere og indlede en debat om et eventuelt fælles initiativ. Efter temamødet vil landboudvalget, hvis der er den nødvendige interesse, gennemføre et efterfølgende møde med mere detaljerede oplysninger om faglige krav, økonomi m.v. Grøn omsorg falder godt sammen med mødets andet emne: Naturværdierne i og omkring vores landsbyer. Ved oplæg fra to forskellige lokalområder Gerå og Gærum får vi eksempler på, hvilke naturværdier de tillægger stor værdi, og hvilken betydning de har for tiltrækningen på tilflyttere. Landbrugets naturinteresse bliver præsenteret af en aktiv landmand fra et lokalområde, der vil give et bud på, hvordan strukturudviklingen i landbruget kan give mere vild natur til landsbyerne. Efter indlæggene får vi en debat om, hvorvidt vi i Danmark ”alle er bønder i hovedet”? Og hvordan vi kan formulere et fælles natursyn for landdistrikterne. Udvalget håber at se mange deltagere til mødet, og at alle deltagere til temmødet bliver rigere på vitamin(N) natur.

SOCIALKONSULENTEN

Ny dagpengereform for selvstændige

Af socialkonsulent Susanne Sander ssa@landbonord.dk

I forbindelse med den nye dagpengereform for selvstændige, er såvel ASE som socialkonsulenterne blevet opmærksomme på nogle problemer i forhold til genindplaceringen.

brug for ydelser derfra, kontakt da altid undertegnede med henblik på, at få personlige råd og vejledning, der netop passer til din situation.

Det forholder sig således, at selvstændige indplaceres i dagpengesystemet på baggrund af indkomst på tilgængelige årsopgørelser. Efter indplacering kan der komme en ny årsopgørelse, som kan bruges til at genoptjene ret til dagpenge. Indkomsten omregnes til timer med en lille omregningssats (kr. 118,68 i 2018). Der kan derfor opstå pudsige situationer, hvis der søges dagpenge 1. januar, fordi medlemmet kan genoptjene ny dagpengeret, hvis medlemmet har kr. 228.348 i overskud, når årsopgørelsen fra sidste indkomstår foreligger den 1. juli. Dette giver i praksis længere dagpengeret til de selvstændige, men også en risiko for lavere sats ved genindplacering.

Vi ved alle, at der er nogle landmænd, der i forbindelse med at de sælger deres ejendom ikke har til en pensionisttilværelse af provenuet. Det er derfor vigtigt at understrege gang på gang, at man skal sørge for at spare op til sin pension, mens

Tilsvarende er det, når selvstændige skal indplaceres i dagpengesystemet for første gang. Man tager derfor udgangspunkt i den sidst registrerede årsopgørelse, men forholder det sig således, at man har meldt sig ind 1. januar, årsopgørelsen foreligger først til juli samme år – med andre ord, så vil den medlemsperiode, der går fra januar til juli, ikke kunne indgå i beskæftigelsesperioden, hvorfor man er nødt til at gå et helt år mere, frem til 1. juli næste år, hvor der foreligger en ny årsopgørelse samtidig med, at man i et helt år i omtalte periode har været medlem.

Komplicerede regler Den nye reform og de deraf følgende nye regler er ganske komplicerede. Vi kan derfor ikke opfordre nok til, at i givet fald du står i den situation, at du ønsker at melde dig ind i en arbejdsløshedskasse for selvstændige og i samme situation kan se, at du måske også får

man driver den selvstændige virksomhed. Man kan ikke komme for tidligt i gang med en pensionsopsparing. Hellere starte tidligt med et mindre beløb og så øge dette hen ad vejen.

Landmandspension Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Velliv/Tryg opdateret den bedste pensionsordning til landmænd.

Årsagen til at man skal vælge landmandspension er en række fordele, der knytter sig til denne. Den indeholder også en tab af erhvervsevne, og der er en livsforsikring. Der er forsikring ved kritisk sygdom, ligesom der er børnepension. Hvis du vil vide mere, så kontakt undertegnede til en personlig samtale med fokus på dine behov og muligheder.

Julejura.dk

I løbet af december samler vi en række eksempler, som alle bør vide, men som du og dine nærmeste forhåbentlig aldrig får brug for.

SPRED GERNE BUDSKABET WWW.JULEJURA.DK

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev www.nordenadvokatfirma.dk Ring 96 24 24 45 #04 // december 2018

NYANSÆTTELSER Økonomikonsulent

IT supporterelev

Anders Rytter Christensen

Paw Dahl Andersen

Anders Rytter Christensen er tiltrådt som økonomikonsulent i ØkonomiRådgivningen i Fjerritslev. Anders er uddannet Agro Business Manager fra Aarhus Erhvervsakademi i juni 2015. Efter endt uddannelse startede Anders som økonomikonsulent hos LandboLimfjord. Anders har desuden en baggrund som faglært landmand og har i 5 år arbejdet som landbrugsarbejder og fodermester.

Paw Dahl Andersen er tiltrådt som IT supporterelev i LandboNords IT Rådgivning. Paw har afsluttet grundforløbet på IT supporteruddannelsen og er nu i gang med hovedforløbet på uddannelsen på Tech College i Aalborg. Paw er desuden STX-student i Biotek og matematik fra Bjerringbro Gymnasium og har tidligere haft sit eget IT-service firma.

Revisorelev

Line Søndergaard Pedersen

Line Søndergaard Pedersen har i juni 2018 afsluttet Financial Controller uddannelsen ved UCN i Aalborg. I sin studietid, og inden Line begyndte på Financial Controller uddannelsen, har Line arbejdet som tjener ved bl.a. Skal Pavillon i Nibe og servicemedarbejder hos Bygma i Aars. Under uddannelsen har Line været i praktik hos Matrix Support i Aalborg og har fået erfaring med lettere bogføringsopgaver.

Taulant Grezda

Taulant Grezda er netop blevet færdiguddannet Financial Controller ved UCN i Aalborg. Under uddannelsen har Taulant haft frivilligt arbejde som tutor for nye studerende, rollemodel på de sociale medier og deltaget i markedsføring af uddannelsen. Inden starten på Financial Controller uddannelsen og som studiejob har Taulant arbejdet som mødebooker og erhvervskonsulent hos blandt andet Alm. Brand og Telenor Erhverv.

Løn- og systemadministrator

Charlotte Gregersen Pryssing

Charlotte Gregersen Pryssing kommer fra en stilling som lønkonsulent hos Statens Administration. Hos Statens Administration har Charlotte arbejdet med lønsagsbehandling til mange forskellige medarbejdergrupper, været kontaktperson til den centrale lønsupport samt ansvarlig for videndeling af løsninger til kolleger og kunder. I tidligere job som HR assistent hos Sanistål A/S har Charlotte deltaget i implementering og opdatering af nyt lønsystem, tidsregistreringssystem og Lessor-Portalen. Charlotte er uddannet finansøkonom og kontorassistent med speciale i regnskab og revision ved SKAT.

Planteavlskonsulent

Andreas Eriksen

Andreas Eriksen er i sensommeren startet som planteavlskonsulent i PlanteRådgivningen. Andreas har en baggrund som planteavlstekniker, og for nogen vil Andreas være et kendt ansigt, idet han fra 1987 - 2000 var ansat på Landbogården i Hjørring som planteavlskonsulent. De seneste 17 år har Andreas arbejdet i udlandet i forskellige projekter, senest som operativ leder hos Latin Oil i Nicaragua.

Revisorelev

Anne-Mette Iversen

Anne-Mette Iversen er i juni 2018 blevet HHX-student ved Tradium Mariagerfjord i Hobro. Anne-Mette er meget glad for økonomi, tal og matematik og har en stor interesse for økonomi, revision, budgetter og bogføring. I sin fritid har Anne-Mette haft job som skiinstruktør og cafeteriamedhjælper.

Virksomhedsassistent

Michael Hanghøj Pedersen

Michael Hanghøj Pedersen er den 1. december ansat som virksomhedsassistent i LandboNord Østjylland. Michael er uddannet Professionsbachelor i jordbrugsøkonomi fra Aarhus Erhvervsakademi i juni 2017, forud for denne uddannelse er Michael uddannet faglært landmand og Agraøkonom. Gennem det seneste år har Michael været ansat i Sønderjysk LandboForening, hvor han har roteret mellem afdelingerne Regnskab og Skat og Driftsøkonomi

JUBILÆER 45 års jubilæum

25 års jubilæum

40 års jubilæum

1. januar 2019

1. februar 2019

1. april 2019

Gitte D. Kristensen

Susanne Sander

Margit M. Holm

LandboNords medarbejdere samlede ind til

Knæk Cancer Sammen med resten af Danmark var LandboNord også involveret i Knæk Cancer indsamlingen i uge 43. Medarbejderne i LandboNord formåede at indsamle et beløb på 23.550 kroner. Torsdag i uge 43 var store banko-aften i LandboNord. Her stod medarbejdere i hovedafdelingen i Brønderslev for et spændende internt arrangement med spil og kagekonkurrence. Formålet var at samle penge ind til kampen mod kræft. - Udover det blev en rigtig hyggelig aften, så ville vi gerne støtte en god sag. Derfor

opstod ideen med at arrangere bankospil og kagekonkurrence. På kort tid fik vi stablet arrangementet på benene med hjælp fra ledelsen og ikke mindst de mange sponsorer af gevinsterne, som vi skylder en stor tak, siger formand for Nordlys, medarbejderforeningen i LandboNord, Signe Sporring.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

LandboNords medarbejdere indsamlede i alt 23.550 kroner, som gik til landsindsamlingen. Da samtlige beløb blev lagt sammen ved det store indsamlingsshow ”Knæk Cancer Live” på TV2 om lørdagen, endte beløbet på 141.895.200 kroner. For yderligere oplysninger kontakt Formand for Nordlys, Signe Sporring, på telefon 51497382.

#04 // december 2018

LandboNord Seniorklubber Dato Tid

Arrangement

Indhold

Brønderslev Seniorklub

14/03

18.30

Generalforsamling på Landboskolen, Danmarksgade 1, Brønderslev 3 dages tur til Lolland og Falster

13/05

Hjørring Seniorklub 08/01

13.30

Foredrag med Inge Pedersen ”Forbudt kærlighed”

En beretning fra det virkelige liv om en ung pige (hendes mor), der forelskede sig hovedkulds i en tysk soldat. Pris inkl. kaffe: 75,- kr. Tilmelding senest 03/01 2019.

26/02

18.00

Teateraften på Vendsyssel Teater

”Et dukkehjem” – Ibsens kærlighedsdrama. Instruktør Kaspar Rostrup. Tilmelding senest 17/12 2018.

19/03

13.30

Generalforsamling på Halvorsminde

Dagsorden ifølge vedtægter. Efter kaffen underholdning og sang ved Peter Toft. Tilmelding senest 12/03 2019.

03/04

14.00

Besøg i Aalborg Lufthavn

Rundvisning og kaffe. Der køres i egne biler. Pris inkl. kaffe: 75,- kr. Tilmelding senest 26/03 2019.

Syd-Østvendsyssel Seniorklub 29/01

19.00

Storm P. aften i Kulturhuset, Nørre Allé 3, Hjallerup

Domprovst Niels Christian Kobbelgaard, Aalborg, er en stor kender og formidler af Storm P. Kom og oplev en festlig aften. Pris 100,- k. pr. person inkl. kaffe og kage. Tilmelding senest 25/01 2019 kl. 12.00.

26/02

19.00

Ordinær generalforsamling i Kulturhuset, Nørre Allé 3, Hjallerup

Dagsorden udsendes senere. Seniorklubben er vært ved et mindre trakte-ment. Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding senest 22/02 2019 kl. 12.00.

Hanherred Seniorklub 20 års jubilæums- og nytårsfest

18/01

Med spisning, underholdning og dans.

Frederikshavn Seniorklub 13/12

Adventsmøde på Knivholt

Adventsmøde med tidligere kordegn Grethe Hostrup, Skæve. Pris: 50,- kr. Tilmelding senest 06/12 2018.

Opstart bowling

Afholdes følgende tirsdag: 29/1, 12/2, 26/2, 12/3, 26/3 og 9/4.

14.00

Foredrag med journalist Per Jensen, TV2 Nord, på Knivholt

”Et tilfældigt liv, ledsaget af en masse fotos. Pris: 100,- kr. Tilmelding senest 15/01 2019.

09.30

Højskoledag på Stidsholt Efterskole, Ørtoftvej 152, Sæby

Foredrag med Erik Ugilt Hansen ”Mit liv som landmand m.v. gennem 50 år”. Underholdning ved Bente Kure og Leif Ernstsen. Entre 250,- kr. Bindende tilmelding senest 20/02 2019.

14.00

15/01 22./01 FÆLLES 28/02

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk 38

DET SKER i LandboNord Dato Tid

Arrangement

Indhold

09/01

16.00

Årsmøde i ØkologiRådgivningen Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe

Årsmødet byder på faglige indlæg, som går i dybden med aktuelle emner, hvor du får den nyeste viden.

22/01

08.30

Sprøjtebeviskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertiﬁkat med et opfølgningskursus.

23/01

09.30

Årsmøde i KvægRådgivningen Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå

Årsmødet byder på faglige indlæg, som går i dybden med aktuelle emner, hvor du får den nyeste viden. Mødet henvender sig både til ejere og ansatte.

24/01

15.00

Årsmøde i SvineRådgivningen Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå

Årsmødet byder på faglige indlæg, som går i dybden med aktuelle emner, hvor du får den nyeste viden. Mødet henvender sig både til ejere og ansatte.

29/01

16.00

Det bedste fra Planterådgivningens årsmøde Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 34, 9670 Løgstør

Det bedste fra årsmødet byder på nyt inden for vådområder, præcisionslandbrug, Farm Tracking, efterafgrøder og strategi til 2019 og vi starter sæsonen op for vores ERFA-grupper.

30/01

16.00

Det bedste fra Planterådgivningens årsmøde LandboNord Østjylland, Tronholmen 5, 8960 Randers SØ

Det bedste fra årsmødet byder på nyt inden for vådområder, præcisions-landbrug, Farm Tracking, efterafgrøder og strategi til 2019.

04/02

10.30

Årsmøde i MinkRådgivningen

Årsmødet byder på faglige indlæg, som går i dybden med aktuelle emner, hvor du får den nyeste viden.

06/02

09.00

Årsmøde i ØkonomiRådgivningen Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå

Årsmødet byder på faglige indlæg, som går i dybden med aktuelle emner, hvor du får den nyeste viden. Mødet henvender sig både til ejere og ansatte.

07/02

08.30

Lovpligtig eftersyn af egne maskiner

Vil du kunne gennemføre lovpligtige eftersyn af egne maskiner?

12/02

09.30

Opstartsmøde for plante ERFA-grupper

Vi starter sæsonen op med det nyeste inden for kemi, teknik m.m.

13/02

08.30

Sprøjtebeviskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertiﬁkat med et opfølgningskursus.

13/02

18.30

Kredsårsmøder i LandboNord (Se lokationer på www.landbonord.dk)

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der startes med spisning, efterfulgt af beretning ved kredsformændene. Der er valg til kredsbestyrelserne.

27/02

08.30

Sprøjtebeviskursus LandboNord, Brøndumvej 12, 9690 Fjerritslev

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertiﬁkat med et opfølgningskursus.

07/03

08.30

Sprøjtebeviskursus

Alle, der udfører erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, skal hvert 4. år have opdateret deres lovpligtige sprøjtebevis/sprøjtecertiﬁkat med et opfølgningskursus.

AgroNord Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars.

Mød os på LandboNords stand og få en snak med din rådgiver på slap line.

Generalforsamling i LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Niels Vestergaard Salling. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg. Der er spisning fra kl. 18.00 og god lejlighed til at tale med dine kolleger. Kom og gør din indﬂydelse gældende og deltag i debatten.

09/03

14/03

18.00

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information:

LandboNord | 96 24 24 24 | www.landbonord.dk #04 // december 2018

FÅ NYE ØJNE PÅ DIN VIRKSOMHED LN Strategi | Virksomhedsøkonomi

Allan Madsen Souschef Strategi | Virksomhedsøkonomi Mobil: 27258118

Jakob Ræbild Nørgaard

• • • •

Nye øjne til gårdråd og gårdbestyrelser Strategiforløb Nyetableringer Finansiering

Strategi- og virksomhedskonsulent Mobil: 21188590 • • • •

Virksomhedsøkonomi Strategi og udvikling af virksomheder Investeringsrådgivning Speciale i svineproduktionsøkonomi

Jes Mågård Strategi- og virksomhedskonsulent Mobil: 29247780 • • • •

LandboNord Telefon 9624 2424 www.landbonord.dk Erhvervsparken 1

Brøndumvej 12

Tronholmen 5

9700 Brønderslev

9690 Fjerritslev

8960 Randers SØ

Generationsskifte Virksomhedsøkonomi Strategi og udvikling af virksomheder Speciale i mælkeproduktionsøkonomi

Mit LandboNord, december 2018