Mission afrika 2 2015

2015 #2

Garoua: Ny kirke med plads

StĂŚrke kvinder i Mali

Venskab og loppemarkeder

MISSION AFRIKA mener

VI KÆMPER VIDERE Debatten raser omkring udlændinge, asylpolitik, inte-

er indsatsen uvurderlig. Vi ser det som en

gration og udviklingsbistand. Folketingsvalget er én år-

væsentlig del af vores missionsopgave at

sag, de mange uroligheder i verden er en anden. Krige

være med til at afhjælpe nød og forholde os

og fattigdom sender mennesker fra Afrika og

til menneskers konkrete behov, og sammen

Mellemøsten mod Europa. Nogle når frem

med vores samarbejdspartnere i Afrika og

og ender i et europæisk slagsmål om,

Danmark arbejder vi på at give den hjælp

hvem der skal tage imod. Andre kæntrer

bedst muligt.

på vejen i overfyldte både, sat i søen af grådige menneskesmuglere.

Gedeavlsprojektet i Mali, der omtales i dette blad, er bare ét eksempel på, hvordan lokal

Problemerne kan synes uoverskuelige, men løs-

hjælp kan gøre en stor forskel i menneskers

ningen er ikke at give op. Når politikere ta-

liv. Gennem projektet får ikke bare kvinder-

ler om at skære i udviklingsbistanden,

ne, men hele lokalsamfundet, mulighed for

eller når vi ser, at danskeres givertrang

at skabe en bedre fremtid.

i forhold til internationale hjælpeorganisationer er aftagende, bliver vi be-

I bladet kan du også læse, at Mission Afrika

kymrede. Skal vi vende udviklingen,

går igennem en tid med store forandringer

er det vigtigt, at vi sætter målrettet

og økonomiske udfordringer. I en sådan situ-

ind med hjælp til de dele af verden,

ation er det vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad

hvor nøden er størst.

det hele handler om, og hvorfor vi er sat i verden. Vi tror på, at Mission Afrika også i

I den store sammenhæng spiller Mis-

fremtiden har en vigtig rolle at spille i forhold

sion Afrika en lille rolle. Men for de men-

til at sprede håb og fremtidstro blandt men-

nesker, der bliver hjulpet til en bedre til-

nesker og kirker i Afrika og Danmark.

værelse gennem Mission Afrikas projekter, Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”

1 Thess. 5,24

Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk

Tryk: LaserTryk, Risskov. Oplag: 8000.

Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Forsidefoto: Haby Doumbia er en af kvinderne, der har

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

fået gavn af landsbyudviklingsprojektet i Dangassa i Mali.

Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339

Foto: Maria Haahr

Redaktion: Anne Sofie Bjørn Bitsch (ansv.), tlf. 2488 1333

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

Korrektur: Bodil Haunstrup

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388

2

Mission Afrika, 2015 #2

INDHOLD

S. 12-13 Der er liv i loppemarkederne - og der samles mange penge ind

Imponerende kirkebygning i Garoua i Cameroun rejser sig

S. 4-5

At løfte i flok Afrikas flygtninge ender som gadebørn

”Mange bække små gør en stor å,” lyder en talemåde. Artiklerne i dette blad viser, at der er noget om snakken. Når vi løfter i flok, kan der ske store ting.

S. 7

S. 10-11 Stærke kvindestemmer fra et vellykket projekt i Mali

Mission Afrika, 2015 #2

3

En katedral rejser sig Af Maria Haahr, projektkoordinator

Millioner af mennesker verden over – og sikkert også nogle af Mission Afrikas læsere – har slugt Ken Folletts roman “Jordens Søjler” om byggeriet af en katedral i England i 1100-tallet. De færreste af os arbejder nok med middelalderarkitektur til daglig, men alligevel fascinerer fortællingen om den nærmest umenneskelige arbejdsindsats og stålsatte stræben efter at bygge den smukkeste kirke til Guds ære.

Jeg ved ikke, hvor udbredt ”Jordens Søjler”

de og vente på, at andre bygger en kirke til

er i Cameroun, men kirkebyggeriet, som er

os. Vi skal selv bidrage. Det opmuntrer folk,

i gang der, er på mange måder lige så fa-

og så oplever de jo også, at det, de bidrager

scinerende og storslået. For hvad er det,

med, kommer dem selv til gavn.

der får en menighed, som for en stor dels vedkommende udgøres af helt almindelige

”På den måde tager vi alle sammen ansvar

mennesker i et fattigt land med massevis af

for kirken,” fortsætter Francois.

sociale problemer lige uden for kirkedøren,

”Vi gør også meget ud af at aflægge gode

til at give sig i kast med et så stort og lang-

regnskabsrapporter hvert år til kirkemødet,

varigt projekt?

så folk kan se, hvordan pengene er blevet

Når kirken bliver for lille

brugt, og have tillid til os, der arbejder med

Der er allerede en stor kirke på Den Luther-

Svarene er flere, når man taler med kirkens

at administrere pengene,” fortæller Ezaï vi-

ske Brødrekirkes grund i Garoua, men selv

præst Francois Goudoum og Ezaï Zra, øko-

dere.

store kirker kan blive for små. I dag deler

nomichef i kirken og fast medlem af menig-

kirkens to menigheder kirkerummet mel-

heden: en dyb og inderlig trang til at ære Gud

Og så er det selvfølgelig også et meget

lem sig; den ene fransktalende, den anden

og give troen et konkret udtryk, et behov for

håndgribeligt bevis, at kirkebyggeriet år for

for dem, der taler lokalsproget fulfulde. Det

at manifestere sig som en selvstændig kirke

år vokser og vokser, kunne man tilføje.

giver myldretid søndag morgen, når den

og så et ganske jordnært pladsproblem!

fulfuldetalende menigheds 1.000 medlemmer skal til den tidlige gudstjeneste, efter-

Vores kirke

fulgt af den næsten lige så store franskspro-

Kirken er finansieret af indsamlinger blandt

gede menighed.

menighedens medlemmer, og det trænger meget tydeligt igennem, når man taler med

Francois og Ezaï fortæller, at det giver pro-

både Ezaï og Francois, at dette er vigtigt.

blemer for den fransksprogede menighed,

”Troen skal give sig udtryk i store ting,” for-

at de først kan komme i gang, når den første

tæller Francois, og Ezaï supplerer: ”Vi læser

gudstjeneste er forbi. For så er gudstjene-

i Bibelen om, hvordan kirkerne blev bygget

sten ofte først færdig klokken 13 eller 14, og

af de kristne selv. De lokale kristne, ikke udlændinge. Derfor skal vi heller ikke bare sid-

4

Mission Afrika, 2015 #2

Pastor Francois Goudoum foran kirkebyggeriet i 2012.

det er et problem for mange af kirkens medlemmer, som arbejder i bomuldsindustrien

KIRKEINDSAMLING PÅ CAMEROUNSK Ordsproget ”mange bække små gør en stor år” beskriver ganske præcist, hvordan det kan lade sig gøre at finansiere ikke blot et enormt byggeri som kirken i Garoua, men også kirkens almindelige drift, løn til præsten og sociale projekter.

Hver søndag er der indsamlinger i kirken til forskellige formål. Én søndag om måneden samler man ind og opfordrer alle til at give fem kroner til den nye kirkebygning. To gange om året er der særlige indsamlingssøndage, hvor alle sejl sættes til, og de 12-14 forskellige stammegrupper, som for eksempel står for hver deres del af korsangen og altså også indsamlingen, medbringer resultaterne af deres egne indsamlinger, foretaget blandt medlemmerne.

Der er også et særligt system med Kirken er tegnet af den lokale arkitekt Barthélemy. Menigheden bruger allerede i dag kirken til særlige begivenheder, og de håber, at byggeriet i år når så langt, at de kan flytte de almindelige gudstjenester til den nye kirke.

indsamling i kuverter for dem, der kan forpligte sig på at give ca. 225 kroner om året. Og dem er der ca. 100 af i menigheden på omkring 850 personer.

Til en tankevækkende sammenligning så viste ISOBROs undersøgelse om

eller lignende. De har kun en halv fridag

live her i kirken. At vi virkelig er Guds børn.”

danskerne og velgørenhed, at 60% af danskerne har bidraget med under 200

om ugen, søndag formiddag, og skal møde på arbejde igen søndag middag. Derfor vil

Midt i en usikker verden

kroner det seneste år til velgørende

byggeriet af den nye kirke løse et konkret

Kirken i Garoua rejser sig tydeligvis på trods:

formål. Lønniveauet i Cameroun er vel

problem for de mange, som ikke kan være

på trods af en menighed, som i hvert fald ef-

at mærke omkring 10 % af det danske.

i kirken og på arbejde på samme tid. For-

ter vestlige standarder slet ikke burde have

ventningen er derfor, at den nye kirke, hvor

råd, og på trods af, at livet i Nordcameroun

Indsamlingen til byggeriet begyndte i

gudstjenesten kan starte tidligere, vil bety-

er særdeles usikkert i disse år med truslen

2004, og i 2006 blev grundstenen lagt.

de endnu flere kirkegængere.

fra Boko Harams terror.

Gør kirken kendt

Eller måske rejser den sig ikke på trods, men

skabsmenighed

Den forventning skal nok blive til virkelig-

på grund af: midlerne er små, men trangen

med den franskta-

hed. For byggeriet, der rejser sig på kirkens

til at skabe noget stort sammen er måske

lende menighed i

grund, har allerede skabt opmærksomhed i

derfor tilsvarende større. Usikkerheden er

Garoua og støtter

byen, fortæller Francois: ”Når folk ser store

stor, men giver lyst til at samles om noget

hvert år det store

ting som dette, så bliver de nysgerrige og får

sikkert og stabilt i kirken.

kirkebyggeri.

Lemvig Kirke er ven-

lyst til at finde ud af mere om, hvordan vi kan bygge sådan noget. Det åbner for, at vi kan fortælle flere om troen. Det viser, at vi er i

Ezaï Zra

Mission Afrika, 2015 #2

5

Kirkeledere i Nigeria fik en

SALTVANDSINDSPRØJTNING

Af Clement Dachet, teolog og foredragsholder

Hvordan hjælper vi vore kirkegængere til at leve et kristenliv, der ikke blot afspej-

deltagerne bedt om at lave lister over de

les til gudstjenesterne, men også i dagligdagens valg og gøremål? Dette spørgs-

muligheder, gennembrud, fejltrin og frustra-

mål blev behandlet i marts på et todages seminar for kirkeledere i Abuja, Nigeria.

tioner, som de hver især oplevede i deres menigheder. Gruppesamlingen blev startskuddet til seminarets øvrige sessioner, der alle kredsede om hovedtemaet: hvordan kan et kristent lederskab både støtte og udfordre sine menighedsmedlemmer til at vokse sammen og tage ansvar i menighedsog samfundslivet.

Langsigtet hjælp til kirkens liv Der er ingen tvivl om, at indholdet af seminaret vandt gehør hos deltagerne. En af præsterne udtalte efter forløbet: ”Jeg savner ord til at beskrive, hvor begejstret jeg har været for dette seminar. Discipelskab er en nøgleingrediens i kirkens eksistens, men uheldigvis har der manglet en forståelse for, I marts 2015 samledes 44 nysgerrige præ-

medlemmerne til sammen at leve troen ud

hvad det betyder for og kræver af menig-

ster og menighedsledere på et retræte- og

i alle aspekter af livet og ikke kun til guds-

hedsmedlemmer og kirkeledere”.

konferencecenter til et discipelskabssemi-

tjenesterne. Vores erfaring er, at hvis vi skal

nar i Abuja, Nigeria.

opleve vækst i kirkerne, så må lægfolk og de

Arbejdet er selvfølgelig ikke gjort med et

lokale menigheder styrkes både teologisk

todages seminar. For hvert distrikt blev der

og ledelsesmæssigt.

udarbejdet en seksmåneders handlingsplan

Seminaret forløb over to dage og var ar-

for det videre arbejde med de nye redska-

rangeret af overtegnede og præst Keld Dahlmann fra Aarhus Valgmenighed. Med

Keld Dahlmann åbnede seminaret med at

ber. Visionen er at fortsætte læringsnetvær-

seminaret ønskede vi sammen med Kristi

uddybe begrebet discipelskab som det liv,

ket over en treårig periode, så der opstår et

Lutherske Kirke i Abuja Stift at sætte fokus

kristne lever sammen, når de følger Gud.

stærkt lederskab, som kan fremme discipel-

på, hvordan kirken kan ruste menigheds-

Ved den efterfølgende gruppesamling blev

skab og kirkeplantning i hele stiftet.

FAKTA 44 præster og menighedsledere fra Abuja Stift var i marts 2015 samlet til et seminar om discipelskab.

Seminaret i Abuja forløb over to dage og var arrangeret af Clement Dachet, teolog og foredragsholder, og Keld Dahlmann, præst i Aarhus Valgmenighed.

På missionafrika.dk kan du se videohilsener fra flere af deltagerne på seminaret.

Valgmenighedspræst fra Aarhus Keld Dahlmann kommer med input til gruppearbejdet.

6

Mission Afrika, 2015 #2

Afrikas flygtninge ender som

Af Mette Spanggaard Christensen, frivillig i Pearls of the Street-projektgruppen i Afrika InTouch og Mission Afrika

”Der er mange flere nu,” sukker Elia Oumar. Elia er en afrikansk ildsjæl, der har

te og bliver derfor inddraget i kirkens øvrige

viet sit liv til at hjælpe gadebørn. Han er ansat af Brødrekirken i Cameroun (EFLC)

aktiviteter som for eksempel ungdomsgrup-

til blandt andet at drage omsorg for, opdrage og skaffe skoleuniformer og mad til

pens teater og musik. Den primære hjælp til

børnene på gadebørnshjemmet i Garoua. Først kendte Elia til fire gadebørn, men

børnene består i at dække de basale behov

nu kan han desværre berette om mange flere.

for mad og drikke. Desuden finansieres skolegang, hvorved deres fremtid sikres bedst muligt. Børnene opdrages og oplyses efter

I storbyen Garoua kan flygtningestrømmene fra Nigeria mærkes. Urolighedernes grusom-

Vi har i den frivillige projektgruppe ”Pearls

bedste evne af Elia, en madmor, som hjæl-

hed og Boko Haram er skyld i deres flugt.

of the Street”, som arbejder for gadebørn i

per til, og enkelte frivillige, som giver dem

Flygtningene kommer især over grænsen fra

Garoua gennem EFLC, relativt ofte kontakt

omsorg og lærer dem at bede og spille fod-

Nigeria

til Cameroun i de nord-

til Elia. Elia mærker flere børn i gaderne.

bold.

lige dele af lan-

Her udfører han opsøgende arbejde og

det. Her ligger

kommer i kontakt med Garouas gade-

Kirkepræsident Robert Goyek udtrykker be-

storbyerne

børn. Han vinder deres tillid, snakker

kymring for de unge, som nemt kan påvirkes

Maroua

med dem og har på den måde hjulpet

i den aktuelle pressede situation i Nordca-

flere børn tilbage til deres hjem eller

meroun. Han og kirken arbejder derfor på

slægtninge. Andre har ingen for-

en ny konference, som skal samle kristne og

ældre eller et sted at gå hen,

muslimske ledere fra Cameroun og Tchad

og derfor er nogle endt

for blandt andet at tale om, hvor udsatte de

på kirkens gadebørns-

unge er i denne konflikt, og hvad der kan gø-

hjem.

res. Konferencen arrangeres i samarbejde

og

Garoua.

med den afrikanske dialogorganisation PROgadebørnshjem

CMURA og Mission Afrika. Brødrekirken står

ligger ved kirkens hoved-

også bag flere nødhjælpsaktiviteter, som

sæde i Garoua. Børnene

retter sig mod disse flygtninge. Det er fore-

er således tæt på kir-

byggende arbejde, så færrest mulige nye

EFLC’s

kens præster og ansat-

børn skal ende på gaden.

Book et arrangement med Pearls of the Street-gruppen Hør meget mere om gadebørnsprojektet og vær samtidig med til at bakke op om det: Børne-event: “Afrika tur-retur”

Prisen er 2.500 kroner + transport,

Vores pris er 1.500 kroner + trans-

Kom med til Afrika tur-retur. Få

dog med mulighed for individuelle

port, dog med mulighed for individu-

stempler i dit personlige Afrika-

aftaler.

elle aftaler.

gadebarnet Bubas liv, for eksempel

Foredrag

Hjælp til festen

fra hans skole, når han spiser eller er

Vi tilbyder foredrag til samtlige

Skal du holde en stor fest, så tilbyder

på safari.

aldersgrupper (mindre børn, kon-

Pearls of the Street-pigerne hjælp til

Eventet kan for eksempel bruges på

firmander, efterskoleelever, voksne,

servering. Hele betalingen for serve-

børnelejre og menighedsweekender

ældre). Alle foredrag har fokus på

ringen går til projektet.

og varer ca. 2,5-3 timer for 25-30

gadebørn, Cameroun og eventuelt

børn. Målgruppen for eventet er 7-12

projektgruppen.

pas, når du har oplevet situationer i

år.

Kontakt os og hør nærmere. Skriv til pearlsofthestreet@hotmail.com

Mission Afrika, 2015 #2

7

Forandringer i Mission Afrika Af Mission Afrikas bestyrelse

Foråret har budt på store organisatoriske forandringer i Mission Afrika. Vi har meldt ud, at organisationen i fremtiden skal være kendt for at være en netværksorganisation, hvor det frivillige netværk skal spille en større rolle. Samtidig har der været udskiftning på generalsekretærstolen, og flere stillinger er blevet nedlagt for at spare penge.

Samtalerne gik livligt, da der ved Mission Afrika Dag i Ikast blev snakket om Mission Afrika som en netværksorganisation.

I årsskriftet – det næste nummer af bladet

kommunikation og fundraising, men også i

Mission Afrika – vil der være en præsen-

forhold til det internationale arbejde. En pro-

tation af 2014-årsregnskabet. Her vil det

ces er sat i gang, der skal munde ud i en ny

fremgå, at Mission Afrika kom ud af året

strategi for dette netværksfokus. Undervejs

med et underskud på omkring 1,7 millioner

vil Mission Afrika trække på de mange gode

kroner Dette underskud lægger sig til en i

eksempler på frivilligt engagement, der fin-

forvejen presset likviditet og tvang i foråret

des i blandt andet genbrugsbutikker, pro-

bestyrelsen til at gennemføre nogle omfat-

jektgrupper og i ambassadørkorpset. Der

tende besparelser. For at undgå at ramme

vil blive tale om en åben proces, hvor der

vores afrikanske partnerkirker og de projek-

vil være mange muligheder for at komme til

ter, som vi udfører i fællesskab med dem,

orde og give sin mening til kende.

valgte bestyrelsen at finde besparelserne på nedskæringer i sekretariatet. I alt bliver

Farvel til generalsekretæren

sekretariatet reduceret med fire og en halv

I forbindelse med at dette netværksfokus

stillinger. Derudover er samarbejdet om-

blev præsenteret, har bestyrelsen og ge-

kring Konfirmand Aktion blevet opsagt, li-

neralsekretær Kristian R. Skovmose valgt at

gesom den økonomiske støtte til

opsige samarbejdet med hinanden. Trods

Afrika InTouch fases ud,

den bratte afslutning af samarbejdet har

og

Mission Afrika stor grund til at være taknem-

samarbejdet

med

ungdomsorganisationen nytænkes.

melig for Kristian R. Skovmoses indsats i de forgangne syv år. På missionafrika.dk kan man læse et portræt af den afgåede gene-

Netværksorganisation

8

Mission Afrika, 2015 #2

ralsekretær, ligesom der i det kommende

Forud for disse økonomiske udfordrin-

nummer af ”Nyt til Baglandet” (udkommer i

ger havde bestyrelsen allerede beslut-

juni) vil være afskedsord om ham og de øv-

tet, at Mission Afrika i de kommende år skal

rige medarbejdere, der har forladt Mission

stræbe efter at blive mere netværksbaseret.

Afrika.

Det betyder, at flere frivillige skal have mu-

Ved bestyrelsesmødet den 7. maj blev tid-

lighed for at komme på banen både i forhold

ligere vicegeneralsekretær Peter Fischer-

til det danske arbejde med for eksempel

Nielsen udpeget til generalsekretær.

KORT NYT NY KIRKELEDELSE I CENTRALAFRIKA

125.025 MENNESKER LÆRTE OM HIV/AIDS

Den 25. april fik Mission Afrikas centralafrikanske partner,

De 13 medarbejdere ved hiv/aids-projektet i Sierra

Den Evangelisk Lutherske Kirke (EELRCA), en ny ledelse, da

Leone, som Det Anglikanske Stift (ADB) driver med

de 284 delegerede ved kirkemødet valgte pastor Dr. Sa-

støtte fra Mission Afrika og Danida, har drønende

muel Ndanga-Toue som ny kirkepræsident og pastor Rachel

travlt.

Doumbaye som ny vicepræsident.

I 2014 stod de bag 968 undervisnings- og oplysningsarrange-

Første kvindelige kirkeleder

menter på blandt andet skoler, sygehuse og arbejdspladser. I

Det er første gang, at EELRCA vælger

alt 125.025 mennesker hørte derigennem om, hvordan man

en kvinde til kirkens øverste ledelse

beskytter sig mod hiv/aids, og hvordan man som familie og

og også den første udnævnelse af en

samfund tager sig af dem, som er smittede.

kvinde til en ledelsespost blandt Mission Afrikas afrikanske partnerkirker i

Oplysning – også om ebola

det hele taget.

Ebolaepidemien påvirkede alt og alle i Sierra Leone i det meste af 2014 og gør det fortsat. Derfor ændrede projektet i 2014 fo-

Den nye kirkepræsident Samuel Ndan-

kus til også at inddrage ebolaforebyggelse. Ligesom med hiv/

ga-Toue er 51 år gammel og har en

aids-forebyggelsen blev dette gjort i tæt samarbejde med de

doktorgrad i teologi ved universitetet

lokale myndigheder, skoler, kirker og moskeer.

i Yaoundé i Cameroun. Han har indtil

Ebolaepidemien havde også negative konsekvenser for pro-

nu været leder af EELRCA’s bibelskole.

jektet, fordi offentlige møder i en periode måtte aflyses, da

Samuel Ndanga-Toue afløser André

nogle sundhedsmedarbejdere blev bange for at udføre deres

Golike, som har siddet på posten siden

job på grund af smittefaren fra ebola.

2006.

DET KRISTNE BUDSKAB I EN MULTIRELIGIØS VERDEN

FREDELIGT VALG I NIGERIA

I marts måned var formand for Mis-

Den 28. marts 2015 gik det nigerianske folk til stemmeur-

sion Afrika Anne Mie Skak Johanson

nerne for at vælge en ny præsident. 14 kandidater var i spil

deltager på SAT-7’s årlige netværks-

til embedet, men reelt stod kampen mellem den siddende

konference i Tyrkiet.

kristne præsident, Goodluck Ebele Jonathan, og hans muslimske modkandidat, Muhammadu Buhari. Sejren endte med

Der oplevede hun det farverige væld af tv-stjerner, produ-

at gå til sidstnævnte.

cere, præster og organisationsledere, der udgør medarbejderstab og netværk omkring den kristne satellit-tv-station.

Igennem de seneste år har den islamistiske terrorgruppe Boko Haram optrappet sine angreb i Nigeria. Derfor blev

”Som deltager på konferencen var det helt tydeligt, at SAT-7

valget i første omgang udskudt, og mange frygtede, at valg-

er båret af en passion for mennesker i hele Mellemøsten

handlingen ville blive præget af ekstreme politiske spæn-

og Nordafrika - og af hårdt arbejde. Det, de når med ganske

dinger og voldelige sammenstød. Valget forløb imidlertid

få midler, er helt utroligt. Jeg drømmer om, at mange flere i

forholdsvis fredeligt, hvilket fik

Danmark lærer SAT-7’s gode arbejde at kende,” siger Anne

informationsmedarbejder Felix

Mie.

Samari i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) til at kalde valget

Fokus på årets netværkskonference var, hvordan SAT-7 kan

for ”en milepæl i Nigerias histo-

forkynde evangeliet i den multireligiøse virkelighed, der er

rie”.

omkring os. Mette Swartz Andersen, der er kommunikationsdirektør i SAT-7, opsummerer det således: ”SAT-7 fokuse-

Buhari har tidligere stået i spid-

rer ikke på teologiske spidsfindigheder, men på at viderebrin-

sen for et militært regime i Ni-

ge budskabet om Guds kærlighed og tilgivelse til alle seere i

geria, men kalder sig nu demo-

Mellemøsten og Nordafrika. Det er vores mission.”

krat.

Mission Afrika, 2015 #2

9

Stærke Kvinder – Stærke Lokalsamfund Af Maria Haahr, projektkoordinator

Nyt fokusprojekt i Mission Afrika Genbrug sætter spot på, hvordan man skaber varig forandring til gavn for Malis kvinder.

Projektet bygger videre på et pilotprojekt, som Mission Afrika og Luthersk Brødremission har drevet sammen i Mali 20122014. Projektet gav så gode resultater, at det nu videreføres i flere landsbyer. Det har fået overskriften ”Stærke Kvinder – Stærke Lokalsamfund”, og det rejser to spørgsmål: hvorfor kvinder og hvorfor lokalsamfund?

Hvorfor kvinder?

Fordi kvinder spiller en afgørende rolle i familierne Kvinderne har ofte ansvar for hjemmet og for, at fa-

Hvorfor lokalsamfund?

Fordi livet leves lokalt Selvom flytningen fra land til by også tager fart i Mali, bor 2/3 af befolkningen stadig på landet i mindre landsbyer, hvor hele livet

milien får noget at spise. Mange kvinder knokler

leves. Derfor giver det rigtig god mening at målrette udviklings-

med madlavning, markarbejde og som småhand-

projektet mod landsbyerne og de udfordringer, som befolkningen

lende, men ofte er udbyttet af anstrengelserne

møder her.

små. Årsagen er ofte, at kvinderne ikke har råd til at investere i nyt og mangler viden om

Fordi udvikling sker i fællesskab

nye og mere effektive måder at arbejde på.

Projektet er organiseret omkring udviklingsgrupper i hver enkelt

Derfor har projektet fokus på dels at yde mi-

landsby. Deltagerne undervises sammen og har fælles ansvar for

krokredit, som gør det muligt for kvinderne

projektet. Når kvinderne betaler deres små lån tilbage, går penge-

at købe geder, dels at træne kvinderne i at

ne videre til andre kvinder, som får samme mulighed. Formålet er

fremstille gødning til egne marker og til videresalg.

at sikre, at projektet bliver bæredygtigt, så udviklingen ikke stopper med projektperiodens udløb.

Fordi kvinder har dårligere adgang til uddannelse end mænd Projektet retter sig særligt mod kvinder af den simple årsag, at

Fordi det giver godt samspil med missionærerne

kvinder har større behov for uddannelse end mænd, fordi deres

Helhedsorienteret mission er overskriften for Mission Afrikas en-

udgangspunkt er dårligere. Fra de mindste klasser til de højeste

gagement i Mali. Det vil sige, at udviklingen af kirker og udvikling af

niveauer er der markant færre kvinder end mænd, som får mu-

samfundene tænkes sammen. Projektet foregår derfor i de lands-

lighed for at gå skole, og der er mange flere voksne kvinder end

byer, hvor de udsendte camerounske missionærer allerede bor og

mænd, der ikke kan læse eller skrive. Undervisning i at læse og

arbejder. Det giver stærke bånd mellem befolkningen og kirken.

skrive og i matematik er derfor også en del af projektet. Det giver helt nye muligheder, både når der skal handles på markedet, og når børnene skal hjælpes med lektierne.

Fordi kvinder er marginaliserede i samfundet Ligestillingen har trange kår i Mali, og det gør hverdagen til en endnu større kamp for mange kvinder. Ofte er kvinderne slet ikke klar over, at de rent faktisk har rettigheder. Derfor handler projektet ikke kun om at give deltagerne mulighed for at lære skolekundskaber, men også at give dem bevidsthed om deres eget værd og mod til at markere sig i samfundet. I en del af familierne er mændene fraværende eller døde, og disse familier har særlig stor gavn af projektets nye muligheder for kvinder.

Benyt indsamlingsbøssen i din lokale genbrugsbutik eller giv et bidrag til reg.nr. 5061, kontonr. 1060018, mærket ”projekt 3015”.

10

Mission Afrika, 2015 #2

Peter Fischer-Nielsen præsenterede projektet og Mission Afrikas arbejde på årets genbrugsstævner.

VOX-POP

Stærke stemmer fra Mali Et lokalt medieteam, ledt af Jean Calvin Dembélé, har i samarbejde med Mission Afrika og Luthersk Brødremission i Mali lavet en film om udviklingsprojektet ”Stærke Kvinder - Stærke Lokalsamfund”. Se den på

”Komposten giver meget

missionafrika.dk.

bedre udbytte på markerne.

Mit råd til andre kvinder er, at de skal arbejde hårdt med komposten, for det

”Det har uvurderlig betyd-

kan virkelig godt betale sig.”

ning for livet her i lands-

Haby Doumbia, husmor

byen. Før levede jeg af at sælge trækul. Så kom jeg med i projektet og kunne købe tre geder. Med Guds hjælp håber jeg at kunne købe okser i år.”

Maïmouna Sacko, husmor

”Projektet har haft en positiv effekt på kirkens liv, for det har udviklet rigtig gode relationer med landsbyen og hele området.”

Prosper Afrignigue, missionær i Dangassa ”Når man ser på resultaterne, er jeg meget glad og stolt over at være koordinator for dette projekt.”

Elizabeth Kodio, projektkoordinator i MFLM

Mission Afrika, 2015 #2

11

Venskabsmenighed loppede sig til 22.485 kroner 12

Mission Afrika, 2015 #2

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, journalist

I fire timer blev der ”pruttet”, parlamenteret, købt og solgt, da en stor flok frivil-

formål,” siger han, da Regnar tilfreds tager

lige fra Skalborg Sogn afholdt loppemarked til fordel for ebolaofre i Sierra Leone.

imod sedlen.

”Allerede en halv time før vi åbnede for sal-

deres forældre var blevet dræbt i borgerkri-

Regnar ved, hvad hans lopper er værd, og

get, begyndte de, altså ´krejlerne´, at kigge

gen (1991-2002 red.). Efter ebolaens hærgen

det samme gælder for de øvrige sælgere,

ind ad vinduerne. De skulle jo nå at have

er situationen blevet meget værre. Vi vil ger-

der år efter år har ”loppet” sig til tusindvis af

fingre i de bedste sager herinde. Det har vi

ne hjælpe disse familier, og det er derfor, vi

kroner i Skalborg.

heldigvis prøvet før, så vi vidste godt, at vi

afholder det her loppemarked”.

Normalt kaster markedet omkring 14.000

skulle være parate til hurtigt at sætte priserne op med 50 eller 100 kroner på de mest

22.485 kroner

kroner af sig, men på denne martslørdag i

efterspurgte varer,” siger Regnar Thomsen.

”Du får det ikke for mindre end 50 kroner,”

2015 er salget gået ualmindelig glat og godt.

Klokken har netop passeret 13.00, og de

lyder det fra Regnar, der godmodigt parla-

Da de fire timers loppetjans er overstået,

mest ivrige ´krejlere´ med deres loppefund

menterer med en kunde om noget elektro-

kan Skalborg-staben melde ud, at man i år

har for længst forladt loppemarkedet. Til-

nik af ældre herkomst.

har skrabet 22.485 kroner sammen til ebolaofrene i Sierra Leone.

bage i Skalborg Kirke er der en lind strøm af loppeglade aalborgensere, unge som ældre,

Kunden ryster smilende på hovedet, men

der kritisk vurderer borde og hylders over-

ender med modstræbende at hive en halv-

flod af bøger, tøj, julepynt og andet nips.

tredser op af lommen. ”Det går jo til et godt

Sikken et engagement og sikken et resultat!

Og så er der sælgerne. ”Vi er en flok, der hvert år er med til at arrangere det her loppemarked til fordel for Skalborg Kirkes venskabsmenighed i Kangahun i Sierra Leone. I år har vi besluttet, at pengene skal gå til ebolaofre,” fortæller Laura Thomsen, Regnars kone.

Mere end papirvenskab Venskabsrelationen mellem Skalborg Kirke og den anglikanske menighed St. John i Kangahun blev etableret i 2003. I dag består venskabsteamet af syv frivillige fra Skalborg, der dels bruger tid på at opretholde kontakten med St. John, dels sørger for hvert år at samle et større beløb ind til forskellige aktiviteter i den lille sierraleonske menighed.

Et rent papirvenskab er venskabsrelationen imidlertid ikke. Én af de frivillige, Egon Nielsen, har gennem en længere årrække været missionær i Sierra Leone, og i 2012 var fem af gruppens frivillige på en studietur til landet. ”Vi ved, hvordan der ser ud i Sierra Leone, og vi ved lidt om, hvilke behov indbyggerne i vores venskabsmenighed har. Derfor har det også gjort rigtig ondt på os at følge med i, hvordan ebolaepidemien har svækket hele området gennem det seneste år,” fortæller sælger Birthe Skafte Andersen, der var med på studieturen i 2012.

5

TIPS TIL ET VELLYKKET LOPPEMARKED

1. Reklamer i lokalaviser og lokalblade i god tid inden loppemarkedsdagen. Målet med reklamen er dels at indsamle lopper, dels at invitere så mange gæster som muligt. Husk i artiklen og/eller annoncen at angive præcist, hvor og hvornår lopper kan afleveres.

2. Skab en god struktur omkring loppemarkedet. Vi inddelte lopperne i syv grupper: tøj, legetøj, køkkenartikler, nips, elektronik, bøger og møbler. På et planlægningsmøde i frivilliggruppen fordelte man, hvem der havde ansvaret for hvilke områder. Dagen inden loppemarkedet sørgede hvert hold for at opstille borde og hylder til deres ansvarsområde. På den måde var der ingen tvivl om, hvordan det skulle foregå, da vi mødte ind.

3. Sørg for at have byttepenge klar i en lille boks eller i en pengetaske om maven.

4. Tæl resultatet op på selve dagen, så de frivillige bliver præsenteret for frugterne af deres slid, inden de går hjem. Det skaber energi og motivation.

5. Allier dig med en genbrugsbutik, der kan hente de brugbare lopper, som ikke bliver solgt. Vi havde selvfølgelig en aftale med Mission Afrika Genbrug.

”Da vi var i Kangahun, mødte vi rigtig mange børn, der fortalte, at de boede hos deres

Kilde: Venskabsmenighedsteamet i Skalborg Kirke

bedsteforældre eller andre slægtninge, fordi

Mission Afrika, 2015 #2

13

KORT NYT PRÆST OG MUSIKER PÅ DANMARKS-TURNÉ I 2016

SAT-7 PÅ SOMMEROASE

I februar og marts 2016 kan du møde den nigerianske præst og musiker Eliseus Voma, når han turnerer rundt i Danmark med musik og foredrag.

Læs

mere

om

møderejsen

på

missionafrika.dk og book et fore-

Mission Afrika og Afrika InTouch har fået den enestående

drag allerede nu.

mulighed at præsentere SAT-7 som indsamlingsprojekt på SommerOase den 11.-18. juli 2015.

Torsdag aften i lejrugen taler Rita El Mounayer, direktør for SAT-7 ARABIC, i hovedteltet, og ugen igennem er vi repræsenteret med en stand og aktiviteter, der giver mulighed for at lære SAT-7’s arbejde at kende.

NYE TELEFONTIDER

Hvis du har tid og lyst, er du meget velkommen til at deltage i den frivilliggruppe, der skal promovere SAT-7 på SommerOase.

Giv os et kald: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339 / pfn@missionafrika.dk eller

Sekretær Hanne Fornitz sidder ved telefonen og computeren for at tage imod opkald og henvendelser.

Telefonen er åben alle hverdage fra 9.00 til 12.00 og fra 12.45 til 15.00.

5 1 0 2 de ø Årsm

Poul Winther Kristensen, tlf. 5050 1864 / leder@afrikaintouch.dk

JUBILÆER I GENBRUG Espergærde 22. juni

20 år

Kalundborg 22. juni

5 år

MØD MISSIONÆRERNE Ingelise

[DEN 12. SEPT. 2015 I HØJBJERG]

og

Regin

Benner har boet og arbejdet godt ni år i

Sæt kryds i kalenderen – og læs mere på missionafrika.dk

byen

Bukuru,

Nige-

ria. Regin underviser teologistuderende på Theological

ØKONOMIMØDE

College

of Northern Nigeria (TCNN), og Ingelise underviser kommende præstehustruer på den tilknyttede kvindeskole.

Indkaldelse til økonomimøde den 25. juni.

Fra den 1. september til den 22. november 2015 rejser parRegnskabet 2014 offentliggøres sammen med årsberetningerne

ret rundt i Danmark med foredraget ”Kristen identitet i en

og indkaldelsen til det ordinære repræsentantskabsmøde. Den

afrikansk virkelighed”.

25. juni klokken 16-18 inviteres alle interesserede til et møde på

Bestil et foredrag ved at skrive eller ringe til Mission Afrikas

Diakonhøjskolen, hvor regnskabet præsenteres, og hvor der kan

sekretariat. Tlf.: 8672 5050, email: ma@missionafrika.dk.

stilles spørgsmål til form, indhold og resultat.

14

Mission Afrika, 2015 #2

Er Afrika nærmere himlen?

Ofte hører jeg missionærer og andre, der har været i afrikanske lande, fortælle om Guds indgriben i menneskers liv på en mere tydelig måde, end jeg hører og oplever herhjemme i Danmark.

Fornyligt hørte jeg om dæmonuddrivelser i Cameroun og flere helbredelser ved bøn samme sted.

Jeg har også under min foreløbigt eneste tur til det afrikanske kontinent sidste år selv set, hvordan Gud meget tydeligt var til stede og gjorde en forskel i menneskers liv både åndeligt og fysisk.

Hvorfor ser jeg ikke det i samme grad herhjemme?

Jo, jeg har både i min lokale menighed i Karlslunde Strandkirke og på SommerOase set mennesker blive helbredt og forvandlet af Gud, men det er, som om der sker mere i Afrika.

Er himmelen nærmere, er Gud tættere på dér, kommer jeg så til at tænke?

Det rigtige svar på det spørgsmål er selvfølgelig ´nej´.

Men mon ikke forklaringen ligger i afrikanernes åbenhed over for Gud? Deres umiddelbare tillid til, hvad han kan gøre - helt uden den skepsis mange af vi nordboere er født med, der som refleks siger: ”Kan det nu også passe?”

Da Gud er den samme, og Guds Ånd altid er nær, må det jo være os mennesker, der er forskel på.

Jeg vil derfor øve mig i at tilsidesætte min medfødte skepsis og overgive mig i tillid til Gud i min hverdag, så han kan gribe ind.

Foto: Jesper Rais

I Jeremias´ Bog kapitel 23 vers 23 står der: Er jeg kun Gud her på stedet? siger Herren, er jeg ikke også Gud langt borte?

´Den skæve vinkel´ sætter spot på forskellige vinkler og synspunkter, der berører Mission Afrikas arbejde i ind- og udland.

Indhold på siden er derfor udtryk for skribenternes egne holdninger og ikke nødvendigvis udtryk for Mission Afrikas holdninger.

Af Karsten Bach, generalsekretær i Dansk Oase

Mission Afrika, 2015 #2

15

Mission Afrika | 2015 #2

Giv en hånd til en kirke, der vil vokse I kirken i Cameroun vil de være flere. Derfor ta-

og for folk at komme til kirken. Bådene bruges også til

ger kirkens medlemmer, evangelister og præ-

at fragte mennesker og varer rundt. Kirken giver der-

ster hele tiden ud til nye områder og fortæller

med en helt konkret håndsrækning til mennesker om-

om troen til folk, der endnu ikke har haft mu-

kring søen, som nu nemmere kan være i kontakt med

lighed for at lære den at kende. Og de er ikke

omverdenen.

bange for at tage nye metoder i brug.

Kirken i Cameroun og Mission Afrika har både udvikling Motorcykler hjælper evangelister frem i bushen, radio-

af kirken og samfundet i fokus. Dét er helhedsoriente-

programmer gør det muligt at nå mange på en gang,

ret mission.

og med købet af flere både er store søer nu heller inDin støtte hjælper evangelister som Bernard

gen hindring.

Banbeto og Jules Djonmaila fra kirken i Came-

En konkret håndsrækning

roun til at nå ud til endnu flere til lands, til vands

Anskaffelsen af to store både til Lagdo-søen har gjort

og i luften.

det muligt for de lokale evangelister at komme rundt

Overførsel fra kontonummer

INDBETALINGSKORT

KVITTERING

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse 8

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

ID nr. 42377

Indbetaler

640 7293

640 7293

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X FIK 752 (03.98) 0578-0000

Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

Tilmelding til Betalingsservice PBS-nr.: Kundenr.:

.

Deb.gr.nr.:

Øre

,