Mission Afrika MAgazinet 4-2019

MAGAZINET Guds kærlighed i ord og handling

TEMA:

Iværksætteri

4 . 2019

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær

En mission båret af iværksætteri Sæt dig ombord i flyet, og flyv med ind over historiske begivenheder, farverige landskaber og meningers mod.

V

i lander først i Edin-

Flyet bringer os nu videre

Aarhus, hvor vi lander midt

burgh i 1910, hvor

nordpå til byen Mora i det

mellem en flok hvide unge,

sognepræst Anton

terror-ramte Nordcameroun.

der brænder for deres sorte

Pedersen får listet sig med til

Siden 2013 har området været

venner. Mission Afrika Youth

en stor international verdens-

plaget og pint af terrororgani-

(MAY) lettede i januar 2019

missionskonference. Her bliver

sationen Boko Haram. Men nu

med en vision om at tænde

hans passion for mission i

er der etableret fredskomitéer,

børn og unge for mission. Nog-

Sudanbæltet vakt!

som helt konkret arbejder på

le mener, at børnene er vores

at skabe fred og forståelse.

fremtid. I MAY tror de på, at

Med brand i hjertet drager han hjem til Aalborg, og efter

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE general@missionafrika.dk

Vi sætter igen kursen mod

og de har ret! Jeg kan kun lade

Sudanmission i de eksisteren-

Danmark og mellemlander

mig inspirere.

de missionsselskaber sætter

i Jægergårdsgade 56 i Århus.

han spaden i jorden og grund-

Mission Afrika Genbrug (MAG)

Nu har flyet brug for brændstof,

lægger Sudanmissionen. I dag

åbnede der sin første gen-

og jeg håber, du har regnet den

er Sudanmissionen blevet til

brugsbutik for 35 år siden, og

ud: Temaet for MAgazinet 4,

Mission Afrika, og missions-

dette spadestik fik afgørende

2019, er iværksætteri. Sæt dig

marken har bredt sig som

betydning for Mission Afrikas

ombord i flyet sammen med

ringe i vandet. Lad os drage

fremtid. MAG har sikret økono-

tusindvis af Mission Afrika-

sydpå og se et par af dem:

mien til, at det kristne budskab

venner og nyd turen ud over

og de kristne værdier er bragt

en moderne missionsorganisa-

Vi flyver til Uganda, hvor læ-

ud til millioner af mennesker.

tion. En organisation, der nok

reren og landmanden Ponsia-

Og undervejs har tusindvis af

nyder godt af menneskelige

no kæmper for at give fremtid

frivillige og ansatte gået foran

kræfter, men som er solidt

og håb for børnene omkring

med spaden for at grave ud til

plantet i Guds holistisk integre-

kaffefarmen Kamuzinda. Han

nye butikker.

rede mission. ◼

er en ildsjæl, der har tændt mange unge danskere for Afri-

Vi flyver den sidste smut-

ka og evangeliet.

tur til Højbjerg lige syd for

KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

“Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

2

MAgazinet 4 . 2019

børnene er missionens nutid –

utallige forsøg på at integrere

INDHOLD Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge Redaktør: Anne Sofie Bitsch, tlf. 24 88 13 33 Layout: Orla Fredensborg Møller Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 8000 Forsidefoto: Ponsiano Nyombi fra Kamuzinda Farm i Uganda står ved en af de kaffeplanter, som skal være med til at løfte lokalsamfundet økonomisk.

3-5

10-11

Shifu Ngalla rapporterer Tre eksperter deler erfafra et samfund, der despe- ringer om iværksætteri rat har brug for forsoning i Afrika og forståelse

6-7

12

Varme nyheder

Ponsianos planteplan.

Kamuzinda Farm i Uganda drømmer stort.

Genbrugsarbejdet begyndte i Jægergårdsgade

13

8-9

14-15

Sådan blev Mission Afrika til – en historisk vandring Sådan går Mission Afrika Genbrug ind i 2020

16-17 Her har Mission Afrika Youth sat aftryk i 2019

18 NOTER: fra ind- og udland

19 KLUMME: Isabella Arendt: Hjertet løber stadig over og sådan SKAL det være

SHIFU NGALLA & ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Konsulent & journalist

Hvorfor støtter Mission Afrika egentlig en fredskomité, der er lokaliseret 7.000 kilometer fra Aarhus?

Shifu Ngalla forsøger at finde svaret blandt bunker af våben og armerede biler i grænsebyen Mora, der er beliggende i det nordlige Cameroun.

”I Mora sover vi med det ene øje på klem.

Ingen vil overraskes!” [

LÆS ARTIKLEN SIDE 4-5

]

MAgazinet 4 . 2019

3

D

et er en solbeskinnet fredag morgen i Mora, en ældgammel og

hovedsageligt muslimsk-domineret by i den nordlige del af Cameroun. Men ansigterne på byens indbyggere skinner ikke, og der er ingen smil. Atmosfæren i byen er urolig, og jeg skal snart forstå hvorfor.

Da jeg og min guide går byen tyndt for at samle informationer til denne fortælling, støder vi ind i adskillige bjerge af sprængte køretøjer, bevæbnede biler og våben, som er smer-

af et angreb,” fortæller Mo-

af, at vores muslimske brødre

tefulde påmindelser om den

hammed Ben Ahmed, der bor

støttede Boko Haram – måske

igangværende krig – dog min-

i Mora og bevidner den uro og

fordi Boko Haram-lederne

dre voldsom i dag end tidligere

frygt, der hviler som en dyne

åbent erklærede deres støtte til

– mellem det camerounske

over byen.

etableringen af et islamistisk

militær og den islamistiske ter-

kalifat fra Sokoto i Nordvest-ni-

Kalifat-projektet vækkede en frygt hos de kristne, for at kristendommen ville blive udryddet i området. På det tidspunkt øgedes spændingerne mellem kristne og muslimer voldsomt.

rorgruppe Boko Haram. Siden

Frygt ryster samfundet

geria til det nordlige Came-

2013 har indbyggerne i Mora

Udefra set er sikkerhed og

roun,” siger han.

og i andre dele af regionen

langvarig fred det største

kæmpet for at komme sig over

ønske for langt de fleste mænd,

frygt hos de kristne, for at kri-

de dramatiske og traumatise-

kvinder og børn – kristne som

stendommen ville blive udryd-

rende krigsoplevelser, som de

muslimer – i Mora og omegn.

det i området. På det tidspunkt

”Selvom der eksisterede en

øgedes spændingerne mellem

latent spænding mellem os og

kristne og muslimer voldsomt

vi kun om sporadiske Boko

vores muslimske brødre og sø-

– især da Boko Haram begynd-

Haram-angreb i fjerntliggende

stre inden Boko Haram-krigen,

te at angribe og nedbrænde

landsbyer. Alligevel sover alle

blev spændingerne aldrig til

kirkebygninger samt skoler og

her i Mora med det ene øje på

voldelige konfrontationer. Det

sundhedsklinikker, der hørte til

klem. Ingen

værste, vi oplevede, var had-ta-

kristne institutioner.

dette ske med mine egne øjne.

har lyst til

le, men aldrig vold,” fortæller

muslimer i Mora støttede de

har været ude for. ”Ser du. Efterhånden hører

Kalifat-projektet vækkede en

at blive

præsten Barama Mathieu fra

Bomber i moskeerne

overra-

Den Lutherske Brødrekirke i

Imamen Mohamadou Alhadji

sket

Cameroun (EFLC) i Meme, der

Oumar fra Mora er bitter over,

ligger omkring 35 kilometer

hvordan Boko Haram-krigen

sydøst for Mora.

ødelagde den forholdsvis

Med invasionen i 2013 æn-

fredelige sameksistens mellem

dredes situationen

muslimer og kristne i området.

drastisk. ”I begyndelsen fik vi kristne indtryk

Vredt bekræfter han Barama Mathieus ord. ”Boko Haram kom fra Nigeria og ødelagde den harmoni, der eksisterede i vores lille samfund. Man kom og uddelte penge til unge muslimske drenge her og narrede dem til

Hadja Yafaalou bor i Mora og har oplevet det pres, lokalsamfundet udsættes for i en flygtningekrise.

4

MAgazinet 4 . 2019

at engagere sig i vanviddet, der bestod i at slagte folk som kvæg og brænde huse – ja, hele landsbyer – ned. Jeg så alt Faktisk troede de kristne, at vi radikale islamistiske oprørere, fordi nogle af vores egne muslimske brødre var at finde blandt de kæmpende,” siger Mohamadou Alhadji Oumar.

Efterhånden beviste begivenhedernes gang, at hovedparten af muslimerne i Mora bestemt ikke sympatiserede med Boko Harams uhyggelige ”eventyr”. ”Da Boko Harams folk begyndte at dræbe bedende i moskeerne og bruge uskyldige muslimske piger som selvmordsbombere for at dræbe tilfældige mennesker på gaderne, på markeder og i hjem, indså mange af de kristne, at vi

ikke havde noget at gøre med

konflikter har Moras ledere

sådanne inhumane og barba-

gennem PROCMURA og Den

riske handlinger i islams navn.

Lutherske Brødrekirke i Came-

Sådanne handlinger er langt fra

roun etableret en fredskomité,

islams forskrifter,” siger Moha-

der arbejder for at sikre freden

madou Alhadji Oumar.

i byen.

Børn tigger ved dørene

Vil ikke lade nogen ødelægge freden

I dag er Boko Haram blevet alvorligt slået tilbage af de

”I dag skal alle i Mora – brød-

camerounske sikkerhedsstyr-

re, søstre, unge, gamle, kristne,

ker, og terrororganisationens

muslimer, indbyggere og tilflyt-

mulighed for at true freden i

tere – forstå, at vi sejler i risiko-

regionen er mærkbart min-

fyldt farvand. Hvis vi lader en

dre. Alligevel er der sket en

hvilken som helst person eller

markant forandring i området,

gruppe af personer bore et hul

siger kvinden Hadja Yafaalou,

i båden, vil vi alle gå under. Og

der bor i Mora.

selvfølgelig vil vi ikke tillade

siger Mohamadou Alhadji Ou-

det. Vi vil ikke lade nogen eller

mar. Freden er skrøbelig, men

noget ødelægge freden igen,”

der bliver kæmpet for den! ◼

”Krigen har sendt en masse flygtninge fra Nigeria og internt fordrevne fra de omkringliggende landsbyer ind i Mora.

Hver dag kommer der tiggere til mit hus. Tigger-børn, som har mistet deres far eller mor, eller hvis forældre er flygtet uden dem – eller bare har afskrevet dem."

Hadja Yafaalou fortæller, at den pludselige tilstrømning af

Kristne og muslimske ledere er begyndt at se hinanden som brødre og søstre i kampen for et fredeligt samfund.

Kristne og muslimske mæglere sørger for fred - og Mission Afrika støtter dem!

M

ohammed Ben Ahmed

gen har skabt i Nordcameroun.

er bosiddende i den ca-

”Situationen var skrøbelig og

merounske grænseby

mæglere. Derudover er komitéerne engageret i anti-radika-

ubærlig. Vold mellem for-

liseringsarbejde blandt unge i

Mora og medlem af den lokale

skellige grupperinger kunne

området. ”Unge lokkes nemt af

lagt pres på både infrastruktur

fredskomité, som for nyligt er

eskalere på et splitsekund. Vi

penge. Derfor er nogle af dem

og fundamentale institutioner.

etableret af PROCMURA og Den

blev nødt til at gøre noget for

blevet rekrutteret og trukket

For eksempel er adgang til

Lutherske Brødrekirke i Came-

at imødegå volden i Mora og i

ind i voldelige ekstremistiske

vand pludselig blevet en for-

roun. For ham er fredskomi-

de omkringliggende landsbyer.

grupper som Boko Haram. Vi

styrrende kilde til konflikt.

téen afgørende i arbejdet med

Denne situation var afgørende

hjælper de unge med at tænke

at nedskalere de voldsspiraler,

for etableringen af to lokale

sig om,” siger Mohammed Ben

og internt fordrevne nægter de

som Boko

fredskomitéer i henholdsvis

Ahmed.

fastboende indbyggere at tappe

Ha-

Mora og Meme,” siger Moham-

flere tusinde mennesker har

”Vi har oplevet, at flygtninge

vand fra borehuller, der er etableret af internationale organisationer. De argumenterer for, at disse faciliteter ikke eksisterede, inden de kom, og at

ram-kri-

med Ben Ahmed.

I fredskomitéerne sidder repræsentanter fra regionens forskellige religiøse og etniske grupperinger.

Fredskomitéerne i Nordcameroun finansieres af Mission Afrika med støtte fra DMRU (Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling). I projektperioden skal 10 distrikter i

vandet derfor tilhører dem.

Hver gang en lokal

Nordcameroun etablere hver

De fastboende tager til gen-

konflikt eskalerer,

mæle og siger, at borehuller-

træder komité-med-

ne er på deres marker. Det er

lemmer til som

sin fredskomité. ◼

deres naturlige ressource, og derfor har de også adgang til dette vand. Sådanne konflikter eksploderer og eskalerer hele tiden,” siger hun.

For at stoppe de mange

Ben Ahmed opfordrer de unge til at tænke sig om, inden de gør noget drastisk.

STØT KIRKEN I CAMEROUN Giv en gave via bank eller MobilePay. Anfør: Projekt 3014

MAgazinet 4 . 2019

5

ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Journalist

Ponsianos p ante-plan Ugandiske skolebørn skal plante sig ud af fattigdom, mener volontørkoordinator Ponsiano Nyombi.

K

affe er mere end et mid-

medbringe kviste og blade, der

land, hvor omkring 60 procent

del til at sparke dagen og

kan blive til naturligt gødning

af arbejdsstyrken er beskæf-

hjernen godt i gang. For

til kaffeplanterne, og vand til

tiget i landbrugssektoren. På

Ponsiano Nyombi fra Uganda

at vande med. Derudover skal

længere sigt skal skolerne selv

er kaffe en af mange nøgler til

de sørge for at holde jorden

stå for undervisningen i kaffe-

at bekæmpe den ”mangel”, som

omkring planterne ren. Udbyt-

dyrkning, men i begyndelsesfa-

gennemsyrer hele det ugandi-

tet af kaffeplanterne går til at

sen vil Ponsiano gerne bistå.”

ske samfund.

erstatte de skolepenge, som

Uganda er et af verdens fattigste lande, og med fattigdom følger mangel. Mangel på mad, mangel på skolepenge og deraf mangel på overskud til kreativitet og nytænkning, mener Ponsiano Nyombi. Han er landbrugs- og læreruddannet, gift med Rebecca Nyombi, far til fem og forvalter på den gård i Uganda, som Mission Afrika udsender volontører til.

Derudover fungerer han som samarbejdskoordinator mellem de danske volontører og skoleledelserne på to ugandiske skoler, som volontørerne er tilknyttet.

Hans svar på spørgsmålet om, hvordan Uganda skal kæmpe sig ud af manglen, er, at ”uganderne skal lære, hvad de kan lave af ingenting.” Selv gør han en stor indsats, fortæller Camilla Hoffmann, projektgruppemedlem, der netop har besøgt Ponsiano Nyombi. Og det er her, kaffen kommer ind i billedet.

Fra kaffebønne til skolepenge ”Ponsianos ide er, at hver elev i skolernes ældste klasser skal have ansvar for to til tre kaffeplanter i skolernes tilknyttede køkkenhaver. Børnene skal

6

MAgazinet 4 . 2019

Den ihærdige og opfindsomme Ponsiano Nyombi er elsket af både danske volontører og lokale skoleelever. Her viser han, hvordan man kan se, om kaffebønnerne er modne til høst.

Det lyder let, men praksis

forældrene har så svært ved at

er nogle gange mere kringlet.

betale på grund af fattigdom,”

Også for en ildsjæl som Ponsia-

forklarer Camilla Hoffmann.

no Nyombi.

”Ud over det synlige, økono-

”Udfordringen er at sætte

miske afkast lærer eleverne at

gang i disse drastiske ændrin-

håndtere kaffeplanter. Denne

ger i tankemønstret i forhold til

læring er særlig værdifuld i et

frivillighed. Det handler om at

Ugandas Georg Gearløs Ponsiano Nyombi er en, man gerne vil have med, hvis man skulle strande på en øde ø. Vi præsenterer her tre af hans nyeste opfindelser på Kamuzinda Farm.

30 salathoveder på under én kvadratmeter. Systemet

Camilla Hoffmann, medicinstuderende ved Aarhus Universitet, brænder for Mission Afrikas arbejde i Uganda. Hun har tidligere været volontør i Uganda for Afrika InTouch og er nu en del af Kamuzinda Farm-projektgruppen.

består af en tønde med 30 huller i og en flaske i toppen, der fordeler vandet ud i jorden i hele tønden.

identificere den vej, man vil gå, opnå enighed blandt partnerne og have beslutsomhed til at gå den vej,” siger han og henviser til, at skoleledelserne endnu ikke har taget ordentligt medejerskab for kaffeprojektet. Nok er kaffeplantagerne ved skolerne plantet til, men afkastet fra kaffeplanterne er for ringe.

Lys forude Med Ponsiano Nyombi ved roret tvivler Camilla Hoffmann dog ikke på, at der er lys forude. ”Ponsiano er en helt særlig mand, der kalder eleverne for ”guld”, og som tydeligvis har forstået ideen om bæredygtighed. Han ved, at det kræver tid og kræfter at ændre gamle tankemønstre og handlemåder.

Foreløbigt bliver han ved med at ”skubbe” kærligt til skoleledelserne og sørge for, at børne-

Kamuzinda Farm

Hjemmelavet batteri, der producerer strøm til værkstedslampen via zinkplader og fla-

Mission Afrika har

sker med saltvand

udsendt fem volontører

og citronsaft. Den

til Kamuzinda Farm i

kemiske reaktion,

Uganda. Gården er drevet af Ponsiano Nyombi, der er landsbrugs- og læreruddannet. Med tiden skal gården fungere som

der sker mellem disse simple ingredienser, skaber et flow af elektroner, der bliver til elektricitet.

demonstrationsfarm for effektive dyrkningsmetoder. I øjeblikket er den

Varmtvandssystem, der

bopæl for volontørerne,

virker ved hjælp af

der hjælper til på to sam-

solenergi. Ponsiano

arbejdsskoler i området.

hælder koldt vand

Gården har en stærk

ind og får varmt

tilknytning til den lokale

vand ud. Vandet

kirke.

Ponsiano Nyombi siger:

bruges til badevand.

”Det vigtigste for mig er at sprede Guds ord og Jesu næstekærlighed.”

ne får den nødvendige læring i

STØT KAMUZINDA FARM

kaffedyrkning,” siger hun. ◼

Hver krone er værdsat. Overfør din gave til konto: 5061 -1060018. Anfør: Projekt 3046

MAgazinet 4 . 2019

7

VAGN OVE HØGILD Tidl. formand og missionær

Sådan blev Mission Afrika til – en historisk vandring med Vagn Ove Høgild Bøn var Anton Pedersens vigtigste brændstof, da han var med i etableringsfasen af Mission Afrika for mere end 100 år siden. Følg Mission Afrikas første formand på rejsen.

blev ansat som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg, rejste til flere lande og deltog blandt andet i verdensmissionskonferencen i Edinburgh i 1910. Efterhånden blev han en mere åndsfyldt, økumenisk og karismatisk person, og hver lørdag aften samlede han mennesker

Begyndelsen

til bøn i missionshuset ”Tabor”. Efterfølgende

Anton Pedersen voksede op under meget lidt

samtale med Anton Pedersen, blandt dem Niels

åndelig påvirkning hjemme. Dog havde han en

H. Brønnum. Anton Pedersen oprettede en støt-

bedstefar, der dagligt læste højt fra en andagts-

tekreds for Niels H. Brønnums lægeuddannelse

bog og sang salmer. Sognet, Auning Sogn på

i Skotland, da denne havde fået kald til at rejse

Djursland, var fremmedgjort over for kirken,

ud som missionær.

gik flere af dem over i præstegården til videre

så den stod tom om søndagen. En dag kom der

Mission Afrikas første formand 1911-1925

imidlertid en grundtvigsk præst til sognet, som rørte den unge Anton Pedersen. Under hele sin konfirmationstid sad han lige under prædike-

Anton Pedersen brændte efter konferencen i

stolen og kunne til sidst sige til sig selv: ”Som han prædiker, sådan skal du blive!” Således blev han vakt til selv at blive forkynder. Med en velstillet far gik han skolevejen og blev teolog uden et særligt retningspræg.

ANTON MARIUS PEDERSEN 1867-1943 Medstifter af Dansk Forenet Sudan Mission, senere kendt under navnet Sudanmissionen og nu Mission Afrika.

Edinburgh for Sudan (forstået som Sudanbæltet, der strækker sig fra Atlanterhavet i vest til det etiopiske højland i øst), og Niels H. Brønnum var overbevist om, at han skulle rejse dertil. Islams indtrængen i Afrika skulle stand-

Præsteår i Aalborg 1896-1923

ses, og animisterne skulle nås med evangeliet.

Anton Pedersen blev i denne periode engageret

Han henvendte sig til flere missionsselskaber

i mission lokalt, nationalt og internationalt. Han

om at udsende Niels H. Brønnum til Sudan, men

Anton Pedersen arbejdede ihærdigt på dette.

fik afslag fra alle sider.

Gruppefoto før den første udsendelse af missionærer til Nigeria. Fra højre: Anton Pedersen, Niels H. Brønnum, Margaret Brønnum og Dagmar Rose.

Anton Pedersen var udholdende, vedholdende, utrættelig og begejstrede andre med sit klare syn for mission i Sudan. Udfaldet blev stiftelsen af Mission Afrika (Sudanmissionen) i 1911 med Anton Pedersen som formand og med virke i Nigeria, der ligger i Sudanbæltet.

De første tre missionærer rejste dertil i 1913, og flere kom hurtigt til. Anton Pedersens store styrke var bønnen. Den var en nødvendighed og følgesvend i alt, hvad han foretog sig.

Splittelse 1923 -1925 Det blev efterhånden mere og mere tydeligt, at Anton Pedersen ikke gik på kompromis med sine planer. Hans egne synspunkter skulle

8

MAgazinet 4 . 2019

Nutidens formand reflekterer over den første formand

Vi kan lære af grænsegængeren Anton Pedersen ifølge ham selv også være bestyrelsens, der anså sig selv som sendende menighed og bestemte suverænt, hvad missionærerne blot skulle udføre. Dette skabte nu og da konflikter mellem missionærerne og bestyrelsen (ham).

Konflikterne tilspidsedes i en konkret missionærsag, så Anton Pedersen valgte at udtræde af bestyrelsen i 1925. Han kæmpede bravt til det

En grænsegænger. Sådan har jeg engang hørt missionærrollen blive omtalt.

E

n grænsegænger krydser grænser - både fysiske, kulturelle og menneske-

lige. For mig at se var Anton

sidste for at beholde magten, idet han fortsat

Pedersen, Mission Afrikas

fastholdt, at menigheden (bestyrelsen = han)

grundlægger og første formand,

skulle afstikke og beslutte missionens strategi

en sand grænsegænger. Han

i Nigeria. Men han havde ikke længere resten af

formåede at bryde grænser, der

bestyrelsen bag sig.

ved første øjekast ikke kunne

Hans vedholdenhed havde været en stor styrke gennem missionens første periode, men holdt ikke længere. Det var trods alt missionærerne, der havde fingeren på pulsen i Afrika, og det indså den øvrige bestyrelse. Hvis ikke Anton Pedersen havde trukket sig, havde samtlige missionærer gjort det. Tilliden var blevet brudt.

brydes eller overtrædes.

Anton Pedersen mødte et kald fra Gud. Et kald om at sende missionærer til et område, hvor der i den grad skulle brydes grænser. Intet dansk missionsselskab sendte på den tid missionærer til Vestafrika. Eng-

Taknemmelighed

lænderne herskede i landet og

På trods af denne udgang var der dog stor tak-

til at lade en tilfældig dansker

nemmelighed over for Anton Pedersens utræt-

bosætte sig i kolonien. Der var

telige og målrettede indsats. Uden ham havde

ingen penge til at udsende.

man næppe nået det mål, der var en kends-

Hver eneste krone til uddannel-

gerning i 1925. Han blev af den efterfølgende

se, udsendelse og organisering

formand betragtet som et af de betydeligste redskaber dertil og altid støttet af sin kone.

havde ikke nødvendigvis lyst

af et helt nyt missionsselskab skulle samles ind. Indsamlingen blev vanskeliggjort

Taknemmelighed kom ligeledes til udtryk ved,

af, at danskerne

at Anton Pedersen blev indstillet til og tildelt

ikke nødvendigvis

Ridderkorset af Dannebrogordenen i forbin-

kendte til behov

delse med Mission Afrikas 30 års jubilæum i

og udfordringer

1941, hvor Anton Pedersen i Menighedshjem-

i Vestafrika.

met i Aalborg (selvsamme sal, hvor Mission

Men trods alle

Afrika blev stiftet) blev bedt om at fortælle om

disse forhin-

missionens første tid. Han sagde blandt andet:

dringer, disse

”Denne Mission er bleven til ved Bøn, og den er

tilsyneladende

bleven baaret af Bøn til ham, som gerne giver

fastlåste grænser,

og bebrejder ikke. Maatte Bønnen altid have Førstepladsen i denne velsignede Gerning.” ◼

med det, han oplevede, Gud havde lagt hen til ham. Han iværksatte det, der skulle til, for at visionen om at bringe evangeliet til mennesker i Sudanbæltet kunne blive virkelig. Og Gud lagde sin velsignelse til.

Store sko at fylde ud Fodaftrykkene fra en så markant personlighed som Anton Pedersen er enorme. Det kan være overvældende at forsøge at udfylde de sko. Men vi i Mission Afrika kan godt lade os inspirere af deres grænsegængeri. Hver især må vi stå i missionens tjeneste og være de grænsegængere, som vores tid kræver.

Vi har ikke de samme udfordringer som Anton Pedersen.

Vi har nogle andre. Men kaldet til at turde være en grænsegænger, der krydser både landegrænser, trosgrænser og organisatoriske grænser er den samme i dag som på Anton Pedersens tid. Måtte vi blive fundet lige så modige og tro som Anton Pedersen i det kald, som Gud har givet os.

For mig er Anton Pedersen et kæmpe forbillede i forhold til at forstå, at det nytter at kæmpe for det, som man tror, Gud har kaldet en til. Og at det, som ser umuligt ud, kan blive muligt med viljefast ildhu og Guds velsignelse. ◼

holdt Anton Petersen ANNE MIE SKAK JOHANSON Formand amjo@km.dk

sig ikke tilbage. Han arbejdede ihærdigt

MAgazinet 4 . 2019

9

ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Journalist

Iværksætteri i Afrika... ... kræver tid, tålmodighed og en tur væk fra skrivebordet Hvilke udfordringer skal vi være opmærksomme på, når vi søsætter nye projekter sammen med vores partnere i Afrika? MAgazinet høster her erfaringer fra tre garvede Afrika-entusiaster, der alle har etableret en organisation og/eller virksomhed i Afrika, og som på den ene eller anden måde bruger deres viden i Mission Afrika-regi.

Clement

d ore Eklun

Anders Bjørnkær-Nielsen

Th

(1999) Alder: 53 ni i Mali ooni Doo ation: D re Organis ed i le og forb en i Mal At udvik gssektor Formål: landbru og sse uddannel a: n Afrik i Missio Opgave ordinator Partnerko

Alder: 45 Organisation: B4Trees i Burkina Faso (2016) Formål: At handle med – og opfordre andre virksomheder til at handle med – bæredygtige skovprodukter Opgave i Mission Afrika:

Alder:

S. Dache

t

44

Organ isatio n: Kairos - Kyllin gefarm i Nigeri Formå a (2013 l: At sk ) abe væ bæredy k st og fr gtighed emme i landb

ru Opgav gssekto e i Mis ren i N sion A igeria Partnerk frika: oordina tor

Bestyrelsesmedlem

Hvad har inspireret jer til

fordi man ikke havde lavet

Clement (Kairos): Jeg kom-

kan være nervøse for at dele

at etablere virksomhed/or-

sin markedsanalyse godt nok.

mer fra Nigeria og kender til

deres ideer og tanker, da viden

ganisation i netop Afrika?

Min inspiration ind i arbejdet

udfordringerne med iværksæt-

også er en form for kapital. Jeg

var, at jeg ville hjælpe disse

teri dernede. Mit ønske med

har flere gange prøvet at træde

kvinder med at afsætte deres

at etablere kyllingefarmen var

mine samarbejdspartnere over

produkter på en fair måde.

at være med til at skabe vækst

tæerne ved at dele for meget

i Nigeria gennem en lokal

ud af vores ideer, men jeg har

Anders (B4Trees): Jeg blev provokeret til det. Jeg kunne se, hvordan flere udviklingsorganisationer havde gjort et

Thore (Dooni Dooni): Vi

virksomhed. En kyllingefarm

efterhånden lært at være lidt

kæmpe stykke arbejde med

har en tendens til at opfatte

kræver ikke så specialiserede

mere varsom.

at støtte nogle kvindegrupper

udviklingsarbejde og virksom-

kompetencer og store etab-

i Burkina Faso. Organisati-

hedsdrift som to forskellige

leringsomkostninger, men

Clement: I Nigeria er der

onerne havde lagt mange

ting. Jeg mener, de to områder

afkastet kan blive stort.

generelt en stor mangel på

penge i at etablere fabrikker

bør gå hånd i hånd. Vi skal

og bygge udstyr til produktion

altid overveje, hvordan de kan

Nævn en udfordring, I er

at man langsomt og tålmodigt

af shea-smør. Jeg oplevede,

blive bæredygtige, både med

stødt på som iværksættere

skal opbygge tillid til eksem-

at organisationerne konstate-

tanke på drift og afkast. Ellers

rede, at nu havde de hjulpet

nytter det ikke noget. Dooni

Anders: Jeg vil fremhæve

det kræver tid. Helt praktisk

med ressourcerne, og så måtte

Dooni fokuserer på at sikre, at

udfordringen med gennem-

betyder den manglende tillid

kvinderne selv finde ud af at

alle vores aktiviteter er godt

sigtighed. Mange af dem, jeg

også, at der skal investeres

afsætte produkterne. Deref-

lokalforankret og giver gode

arbejder sammen med, lever

mere i sikkerhed, da tyveri er

ter gik projekterne i vasken,

afkast i Mali.

i fattige kår. Det betyder, at de

et udbredt problem.

10

MAgazinet 4 . 2019

tillid mellem folk. Det betyder,

pelvis samarbejdspartnere, og

Det nigerianske parlament er også en udfordring. Der er stort set ingen love, der hjælper små forretninger og opstartsvirksomheder. Du skal selv sørge for din egen sikkerhed, dit eget vand og din egen elektricitet.

Thore: I Mali er alle institutioner bygget op omkring traditio-

Jeg prøver hele tiden at tænke,

Anders: Som iværksættere

Giv hver især et godt råd til

ner – gennem generationer. Du

hvordan vi sammen med

er vi ambassadører for Afrika

iværksætteri i Afrika

kan ikke forandre ældgamle

partnerne kan forbedre og

i Danmark. Vi skal tage vores

handlemønstre gennem skrift-

optimere de processer, vi har

erfaringer med fra syd til nord.

Thore: Ting tager tid. Hvis du

lige aftaler og dokumenter,

gang i.

Begreber er ofte sort/hvide i

skal ændre noget i Afrika, skal

som vi gør i Danmark. Derfor

Jeg mener desuden, at vi i

Danmark. Mange danske virk-

du forvente at bruge tid på

bliver du nødt til at investere

vores del af verden har alt for

somheder tør ikke beskæftige

det. Du skal investere i møder,

enorme mængder af tid i dit

travlt, når vi vil lave projekter

sig med Afrika, fordi de frygter

samtaler og pilotprojekter, så

projekt. Når malierne har gået

og forretninger i Afrika. Det får

dårlig presse. Vi har selvfølge-

du over tid kan overbevise folk

ude på markerne med deres

konsekvenser, hvis vi ikke ta-

lig et meget stort ansvar for at

om nytteværdien af et projekt.

okser i 200 år, kan vi altså

ger os tid til at lave et ordent-

kortlægge de lokale forhold,

ikke bare komme med vores

ligt forarbejde. Jeg kommer

vi arbejder i, så vi kan undgå

Anders: Du skal have råd til

traktorer og sige, at det er bed-

jo fra Norge, og jeg husker,

eksempelvis korruption, men

at lave fejl. Der er så meget at

re for dem at sælge okserne.

at vi tilbage i begyndelsen af

vi skal også investere tid i at

lære, som er anderledes end i

Det tager tid at ændre praksis.

1990’erne i Norge talte om, at

forklare de lokale kontekster i

Danmark, så du skal forvente,

det krævede otte år at etablere

Danmark. Korruption i verdens

at du overser noget. Og så skal

Hvordan bruger I jeres er-

en bæredygtig virksomhed

fattigste lande er noget andet

du sørge for, at der er styr på

faringer i Mission Afrika?

i Norge. Hvis vi har med en

end i Danmark. Vi skal være

de hjemlige rammer. Det kræ-

meget ressourcesvag partner

kulturelle oversættere både

ver tid og indsigter at forstå

Thore: Jeg har lært at tillade

at gøre i Afrika, skal vi altid

den ene og den anden vej, så

markederne i Afrika, og det

mig selv at tænke resultater og

begynde med kapacitetsop-

danskere tør investere penge i

skal din familie være indstillet

iværksætteri ind i missionsar-

bygning, så stilladset bliver

projekter i Afrika.

på. Du kan ikke gennemskue

bejdet. Vi har fået givet nogle

sikkert at stå på, når vi bygger

penge, som vi skal forvalte

videre. Vi skal gå hånd i hånd

Clement: I udviklingsarbejde

bedst muligt. Det kræver

med vores partnere, og vi skal

er der en tendens til at bruge

nytænkning, hårdt arbejde og

være tålmodige.

hjertet mere end hovedet. Hvis

Clement: Som nigerianer er

projekter skal være bæredygti-

mit råd, at du skal møde Afrika

ge, skal hovedet følge med, har

på dets egne betingelser. Når

jeg lært. For eksempel kan vi

du har lavet din research,

virkelig forkludre magtbalan-

kan du begynde at sammen-

cer, hvis vi bare giver penge,

ligne med danske forhold.

telefoner, computere eller

Derudover skal du anerkende

andre værdier uden om aftalte

værdien af relationel kapital

procedurer. Det er vigtigt, at

(det at havde gode relationer

lokalbefolkningen oplever

og forbindelser). Uanset hvor

medejerskab for projekterne,

talentfuld, magtfuld eller rig

så samarbejdet kommer til at

du er, skal du følges med en

1,5

handle om langsigtet vækst for

person, der ved, hvordan man

1,0

samfundet og ikke hurtig-tjen-

navigerer i terrænet. I Nigeria

te penge til den enkelte.

har vi et ordsprog, der siger:

gode evalueringsindsatser.

AFRIKAS ØKONOMISKE VÆKST 4,5

(Tallene for 2019 og 2020 er prognoser fra den afrikanske udviklingsbank)

4,0%

4,0

3,5%

3,5

4,1%

3,5%

3,0 2,5 2,0

2,1%

0,5

det hele fra skrivebordet i Danmark.

”Du kan ikke vinde over landet

2016

2017

2018

2019

2020

uden en insider.” Husk det. ◼ MAgazinet 4 . 2019

11

VARME NYHEDER [ SØG OG LÆS PÅ WWW.MISSIONAFRIKA.DK ]

Slut med at sidde på mursten I oktober måned pakkede ansatte og frivillige fra Mission Afrika og Dooni Dooni en stor container med genbrugsskolemøbler, der nu er landet i Cameroun.

I Nordcameroun er det både dyrt og vanskeligt at anskaffe ordentlige skolemøbler. Derfor må de studerende på Den Lutherske Brødrekirkes bibelskoler ofte tage til takke med enten ødelagte stole eller stablede mursten som siddepladser. De nye genbrugsmøbler hjælper dels på komforten og dels på skolernes image som uddannelsesinstitutioner. ”Det er nemmere at engagere sig i undervisningen, når man sidder komfortabelt. Derudover vil skolemøblerne fra Danmark vise de studerende, at der er interesse for deres studier fra andre steder i verden. Det er et vigtigt led i anerkendelsen af skolerne i offentligheden og vil yderligere motivere flere til at søge,” siger partnerkoordinator Thore Eklund. Projektet er støttet af Genbrug til Syd (GTS), der administreres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

Mission Afrika er tilbage i Sierra Leone I 2017 satte Mission Afrika

Den Anglikanske Kirke og i det

at vi er der for kirken og ønsker

samarbejdet med Den Angli-

sierraleonske retssystem.

at samarbejde om at opbygge

kanske Kirke i Bo Stift i bero,

Kirkens medlemmer i Bo Stift

en sund kirke og en solid frem-

da det viste sig, at den da-

har valgt en ny biskop, Solo-

tid. Vi skal ikke presse på med

værende biskop og ledende

mon Scott-Manga, og i oktober

at få gennemført en masse

medarbejdere igennem en

måned var partnerkoordinator

spændende projekter, men vi

årrække havde stukket mid-

Clement Dachet til bispeind-

skal hjælpe med at få kirken på

ler til sundhedsarbejde i de

sættelse og det første partner-

fode igen. Og så skal vi bede,”

forkerte lommer. Sagen er

møde med den nye biskop.

sagde Clement Dachet efter

nu blevet endevendt internt i

”Mission Afrika skal nu vise,

mødet.

Vores camerounske missionær Djong Nowa er ordineret Djong Nowa, en af vores syv missionærer i Mali, afsluttede en teologi-uddannelse på præsteskolen i Kaélé, Cameroun, for et par år siden, men er først ordineret ind i Brødrekirken under et hjemmeophold her i 2019. ”Da jeg og min familie rejste til Mali for 10 år siden, blev der afholdt en indsættelsesceremoni, så jeg havde mulighed for at døbe og dele nadver ud i Mali. Derfor sagde missionsskolelederen i Kaélé i første omgang også nej, da jeg ytrede ønske om ordination. Nu har jeg imidlertid fået papir på min præsteuddannelse, og jeg føler, at glæden er fuldendt,” siger Djong Nowa.

Mission Afrika støtter syv missionærfamilier, som er udsendt fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun til Luthersk Brødremission i Mali.

På missionafrika.dk kan du læse flere dugfriske nyheder fra Mali, som netop har haft besøg af generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge og partnerkoordinator Thore Eklund.

12

MAgazinet 4 . 2019

Præst og missionær Djong Nowa med sin hustru Justine er nu igen i gang med arbejdet i Bamako.

ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Journalist

En kugleskør idé i 1984 blev til millioner i 2019

F

or 35 år siden kørte de

”den kugleskøre ide”, som Jør-

gule sporvejsbusser rundt

gen Lorenzen kalder genbrugs-

i Aarhus med nogle helt

satsningen, var i første omgang

særlige reklameskilte. Ganske

at skabe et fælles projekt for

gratis og uden forpligtelser af

de tre involverede missions-

nogen art havde Sporvejene

selskaber. Det lykkedes. Endda

udlånt reklameplads til byens

med et håndfast symbol som

nye genbrugsbutik, YM-Gen-

tegn på foreningen. ”Vi ville

brug i Jægergårdsgade 56,

markere, at det var et fælles

der åbnede dørene for første

projekt ved at finde et logo,

gang den 5. november 1984.

som vi fik en tegner til at tegne

”Det var jo lidt af et scoop, at

nok så flot,” siger Jørgen Lo-

Aarhus Sporveje var med på at

renzen. “Logoet forestillede en

reklamere for Ydre Mission på

vægtskål, der vejede tungere

busserne. Jeg er ikke sikker på,

i den ene end i den anden

at det kunne lade sig gøre i dag,

side og symboliserede os, der

men det kunne det dengang,”

har rigdom, i den ene skål, og

fortæller Jørgen Lorenzen,

dem, der mangler alt muligt, i

pensioneret sognepræst og da-

den anden skål,” forklarer den

efter fem måneder kunne give

stærke og aktive mænd, der

værende formand for YM-Gen-

tidligere formand.

de tre selskaber deres 10.000

kunne være med til at slæbe,”

kroner tilbage. Det, syntes vi

husker Jørgen Lorenzen.

brugs bestyrelse.

YM-Genbrug i Jægergårdsgade var Mission Afrikas første

100.000 kroner i kassen I 2018 omsatte Mission Afrika

jo, var ren jubel. Vi satsede på

I dag er den kugleskøre ide

en årsomsætning på 100.000

blevet til 1.700 frivillige og 64

kroner, og det fik vi også. Godt

butikker på landsplan. Mission

samarbejde mellem Santal-

Genbrug for omkring 24 mio.

og vel endda,” siger Jørgen

Afrika siger TAK til alle de

missionen (i dag: Danmissi-

kroner. I 1984 var pengene fær-

Lorenzen. Det lyder let. Og det

frivillige, der gennem årene

on), DMS (i dag: Danmission)

re, men succesen kunne hurtigt

var det sådan set også. Men

har knoklet – og stadig knokler

og Sudanmissionen (i dag:

mærkes i både kroner og

kun fordi flere end 40 frivillige

– for at give vores projekter liv

Mission Afrika). At genbrugs-

engagement. ”Vi skulle have et

gav den hele armen – samt ryg,

gennem butiksdrift. Uden frivil-

tanken senere skulle blive et

etableringsbeløb, og det fik vi

ben og hoveder – til at skubbe

lige, ingen genbrugsbutikker!

landsdækkende projekt, var

fra missionsselskaberne. Hvert

projektet i gang. ”Det var i det

måske nok en drøm, men den

selskab lånte os 10.000 kroner,

store hele kvinder, men heldig-

var svær at forudse. Målet med

og så knoklede vi ellers, så vi

vis var der også nogle meget

genbrugsbutik og blev til i et

Artiklen er en omskrevet version af et interview med Jørgen Lorenzen, der tidligere er udgivet på Missionafrika.dk.

MAgazinet 4 . 2019

13

ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Journalist

Prissætning, kundeoplevelser og høj passion brolægger vejen ind i 2020 Vi er på vej ud af 2019. Leder i Mission Afrika Genbrug, Bente Mikkelsen Pahus, fortæller her, hvad de frivillige i butikkerne, hun og resten af Mission Afrika Genbrug vil satse på i 2020 for at sikre et godt overskud til Mission Afrikas arbejde.

Miss Afrika G

· har 64 butikker, he · udgør cirka 2/3 af M sætning (ca. 24 m · engagerer omkri medarb · har hovedsæ ved Aa

14

MAgazinet 4 . 2019

sion Genbrug

Prissætning – for lave priser giver færre kunder

"Vi skal være opmærksomme på, at varer kan indbringe mere, hvis de præsenteres lækkert."

eraf 18 delebutikker Mission Afrikas ommio. kroner i 2018) ing 1.700 frivillige bejdere æde i Højbjerg Kundeoplevelse arhus

I mange år har vi arbejdet ud fra antagelsen om, at vi får flere kunder ved at have så lave priser som muligt i vores genbrugsbutikker. Mange studier viser, at denne antagelse er misforstået. Når priserne er lave, tror kunderne, at varerne er dårlige.

Det er ren psykologi.

I sommer lavede jeg et lille eksperiment i Herning, da vi etablerede mobilt genbrug under Danske Kirkedage. 10 tørklæder var blevet prissat til 15 kroner, men jeg valgte at opjustere prisen per tørklæde til 40 kroner. De blev hurtigt solgt, og det gav 25 kroner mere per tørklæde til Mission Afrika. Over tid kan det blive et ret stort beløb, når vi tænker på det antal tørklæder, vores 64 butikker sælger per år.

Vi er vant til, at huslejepriser følger med markedet, og derfor kan det undre, at den samme dims i genbrugsbutikkerne stadig koster 10 kroner efter 20 år.

Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at varer kan indbringe mere, hvis de præsenteres lækkert. Erfaringerne er for eksempel, at du kan tage en langt højere pris for porcelæn, der er opstillet i et gammelt karlekammerskab end på en trådhylde. Det gælder mange varer.

– vi er helt vores egne

Flere genbrugskæder arbejder med meget strømlinede butikker. Sådan arbejder vi ikke i Mission Afrika Genbrug. De 64 butikker skal ikke ligne hinanden med de samme hvide reoler og de samme opstillinger. Derimod arbejder vi med, at de enkelte butikker skal passe til deres lokalområder. I nogle områder skal butikkerne være store, kræmmer- og Bilka-agtige. Andre lokalområder søger butikker, der giver fine, små shoppeoplevelser.

Ideen er helt grundlæggende, at indretningen i butikkerne ikke skal være tilfældig, men give kunderne en god oplevelse. Derfor opfordrer vi også butiksmedarbejderne til at suge til sig i andre forretninger i deres lokalområder. Det gælder også i forhold til tidens trends. Lige nu er hobby-sager meget efterspurgte. Det betyder, at selvom dametøj stadig er vores mest efterspurgte vare, kan det godt betale sig at etablere en hobbyafdeling et synligt sted. Kvinderne skal nok finde dametøjet, selvom det er placeret bagerst i butikken, men indretningsmæssigt skal de have hjælp til at finde lokalområdernes særkende eller tidens trends.

"Indretningen i butikkerne skal ikke være tilfældig, men give kunderne en god oplevelse."

Passion – nøglen til overskud er frivillige med passion Vi kan redesigne butikker, hæve priserne og sørge for at kreere de smukkeste udstillingsvinduer. Hvis de frivillige i butikkerne mangler gåpåmod og virkelyst, er det andet fuldstændigt lige meget! Er arbejdet ikke en hjertesag, er det svært at holde gejsten oppe, når man som frivillig for 10. gang på en dag skal kassere halvdelen af tøjet i en modtaget tøjsæk. Det er også vanskeligt at have passion for at udstille varer på en ny måde eller udvikle forretningsgangen.

"Vi skal være inkluderende over for både kunder og andre frivillige."

Jeg tror meget på Mission Afrika Genbrugs koncept med, at butikkerne har så stor selvstændighed i driften som overhovedet muligt. Butikkerne skal IKKE være ens.

Men jeg har en drøm om, at alle vores frivillige ønsker at holde sig opdaterede på tidens trends og være inkluderende over for både kunder og andre frivillige. Når de frivillige har passion for arbejdet, så kører det bare.

MAgazinet 4 . 2019

15

KRISTINA ESKILDSEN & ANNE SOFIE BJØRN BITSCH Ungdomsnetværker & journalist

th ou Y a k i r f A n o i Miss

Har du mødt

i 2019?

For omtrent et år siden, i januar 2019, etablerede vi børneog unge-netværket Mission Afrika Youth (MAY). Vi dykker her ned i udvalgte snapshots fra året.

SY FOR EN SAG

AFTRYK OG INDTRYK

De kreative evner blev fundet frem, da MAY

Kristne stævner i hele Danmark har haft be-

afholdt ”Sy for en sag”. Mesterværkerne blev

søg af MAY, der har opfordret deltagerne til

solgt på Ridehusets julemarked i Aarhus,

at sætte aftryk. Hænderne blev lidt grønne,

og overskuddet gik selvfølgelig til Mission

men meningen var god: Vi er allesammen

Afrika. Man behøver ikke altid at rejse uden-

en del af Guds mission i verden, og MAY vil

lands for at gøre den berømte forskel!

engagere unge mennesker til at sætte og få aftryk.

Du kan finde MAY hos Mission Afrika på Lyseng Allé i Højbjerg – eller her:

DATE EN MISSIONSORGANISATION Der blev både plads til grin og gode refleksioner, da Grindsted IMU-forening rykkede sin mødeaften ind i Mission Afrika Genbrug (MAG). Det søde personale fra genbrugsbutikken havde dækket pænt op med genbrugsmøbler og service. Deltagerne blev rørt af at høre de frivillige fra MAG fortælle om deres engagement og begejstring over at være frivillige i genbrugsarbejdet.

Mon ikke, kimen blev sået til mere samarbejde?

www.missionafrikayouth.dk

16

MAgazinet 4 . 2019

FAKTA

ÅRSFESTEN – NU OGSÅ FOR BØRN MAY satte kulør på programmet for de yngste ved Mission Afrikas årsfest 2019. Der var nemlig kageløb, fortællinger og sange fra Afrika og kreative aktiviteter for de mindste.

Mission Afrika Youth (MAY) blev etableret i januar 2019. Netværket har tilknyttet tre faste medarbejdere - Kristina Eskildsen, Emma Vinkel og Asbjørn Dyhr Madsen – der hver knokler fem timer om ugen for at fremme Mission Afrikas sag med at tænde børn og unge for global mission. Det gør de for eksempel gennem volontørudsendelser, store informationskampagner og fundraisingtiltag.

Påskelejr [Kristeligt Forbund for Studerende - KFS]

Å-festival 8 UNGE INVADERER AFRIKA & MELLEMØSTEN

[Musikfestival i Sdr. Felding]

Mission Afrika har i øjeblikket udsendt otte skønne volontører til henholds-

Himmelske Dage

vis Cypern, Cameroun og Uganda. Til volontørkurset fik hver af de kom-

[Kirkefestival i Herning og omegn]

mende volontører en MAkker fra MAY, der fungerer som sparrings-

SommerOase

partner før og under udsendelserne.

[Dansk Oases sommerlejr]

Ignite [Lovsangsfest i Vejle]

Discipeltræf [KFS - efterårslejr]

Event [Indre Missions Unges landsstævne]

Konnekt UNGE "CONNECT'ER" MED GLOBAL MISSION

[IMU - arrangement for unge]

MAY er en del af Indre Missions arbejde Global Mission, som forsøger at få

Det Kristne Gymnasium

global mission på dagsordenen. Sammen med andre missionsorganisatio-

[Ringkøbing]

ner optrådte MAY til arrangementet Konnekt med en ”Rasmus Seebach

Oasehøjskolen

-inspireret sang” om, hvorfor global mission er vigtigt.

[Kjellerup] MAgazinet 4 . 2019

17

[ NYHEDER ]

Joel fortsætter på SAT-7 Joel Zacharias Dam har været volontør for SAT-7 på Cypern i 1,5 år. Nu udsendes han som missionær af Mission Afrika frem til januar 2021. Som missionær skal han stå bag kameraerne, tage sig af volontørerne, arrangere Oplevelsesrejser og afholde møderejser i Danmark. Book ham nu på ma@missionafrika.dk.

Joel Zacharias Dam er tilknyttet SAT-7 PARS, der sender satellit-tv til millioner af farsi-talende i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan. Gennem kanalens mange live-shows kan farsi-talende kristne både i og uden for Iran dele deres tro med hinanden og med områdets mange muslimer og andre seere.

Danskere sprudler i Afrika og Mellemøsten

Peter Fischer-Nielsen, Musa Filibus og Niels Iver Juul står sammen ved St. Johns Kirke i Numan.

Nye venskabsbånd mellem Nigeria og Viborg Repræsentanter for Viborg Stift har netop besøgt Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) for at etablere en ny venskabsaftale. Aftalen lægger særlig vægt på venskabsbånd og udvekslingsak-

For tiden har Mission Afrika følgende udsendinge

tiviteter. Konkret ønsker parterne i samarbejde

Uganda:

Viborg Stift til Abuja i efteråret 2020 med mulig-

Cameroun:

med Mission Afrika at udsende to præster fra

Sarah Riisager

Anna Damsgaard

hed for genbesøg året efter. Desuden arbejder

Maja Langvad

Maria Damsgaard

man på at udsende provsti- eller stiftsvolontører til Abuja.

Pernille Jønsson Astrid Bladt Nikoline Damm

SAT-7

Rejse-repræsentanterne for Viborg Stift var

Joel Zacharias Dam

Peter Fischer-Nielsen, sognepræst og stiftspræst

Simeon Berg Kristensen

for økumeni, mission og religionsmøde, samt

Nigeria

Niels Iver Juul, sognepræst og medlem af stifts-

Rikke Vestergaard

udvalget for økumeni, mission og religionsmøde.

Oplevelsesrejser satte spor Efteråret 2019 har været lidt mindre gråt for deltagerne på de to Oplevelsesrejser, som Mission Afrika har arrangeret til Cypern, SAT-7, sol og 25 graders varme.

Med i den første delegation var blandt andet Gunda Stidsen, Børkop, og Lindvig Osmundsen, Ikast, der begge blev særligt rørt af SAT-7-medarbejdernes dedikation i studierne på Cypern.

“At se med egne øjne, hvor professionelt de arbejder på SAT-7, og at det er ene unge mennesker, som er i studiet. At høre om, hvordan de bruger de forskellige kompetencer, som medarbejderne har. At se, hvor kreative de er, og hvor fint de behandler svære emner for børn. Dét

Mission Afrika er i fuld gang med at arrangere den næste Oplevelsesrejse, der skal gå til Cameroun.

Mere information følger i MAgazinet 1, 2020.

18

MAgazinet 4 . 2019

gjorde indtryk,” sagde Gunda Stidsen under turen. “Og så gjorde det indtryk at tænke på, at der sad børn i Iran og så med. Vi kunne også høre, at børnene ringede ind til programmet,” supplerede Lindvig Osmundsen.

Lindvig Osmundsen, Ikast, og Gunda Stidsen, Børkop, tager en pause på en café i Nicosia, Cypern.

GÆSTEKLUMME

ISABELLA ARENDT LAURSEN Formand for Kristendemokraterne

Hjertet løber stadig over – og sådan SKAL det være Lyst og pligt er ikke modsætninger.

Lyst og pligt er to sammenvævede fornemmelser, der driver mig fremad i

J

eg vil fremhæve to episoder fra det seneste

landsmødetale, da jeg fredag aften før lands-

halve år, der for mig svarer på spørgsmålet

mødet så klokken. Den var et fysisk bevis på, at

om, hvordan vi – yngre som ældre – fortsat

jeg snart skulle overtage posten som partiets

kan hælde hjerteblod og drivkraft ind i organi-

landsformand. Jeg gik virkelig ikke efter posten,

sationer, der er etableret i en anden tidsalder.

men blev bedt om at tage den. Nogle gange

Den første episode er valgkampen her i for-

handler engagement også om pligt. At man gør,

sommeren. Jeg skulle pludselig være vikar for

hvad der er brug for. At man løfter en opgave,

daværende formand i Kristendemokraterne Stig

fordi den ligger foran én.

arbejdet som Krist-

Grenov og tænkte ærlig talt ikke to stavelser

endemokraternes

over, om jeg kunne løfte opgaven. Jeg stortri-

tion med en stor historie. Hvordan oplever du

vedes i ugerne op til valget. Jeg oplevede mit

disse størrelser i en endnu ældre organisation

formand. Et arbejde, der er hårdt og vidunderligt.

rødhårede temperament og

Lyst og pligt driver mig fremad i en organisa-

fordi man har lyst. Når værdi-

Når noget virkelig er vigtigt, så går man gerne et ekstra skridt og giver lige lidt mere af sig selv. Ikke fordi man skal, men fordi man har lyst.

baserede organisationer skal

Isabella Arendt Laursen

blev både forarget og vred i debatterne. Men jeg nød hvert minut! At få lov til at bruge tid på noget værdifuldt, noget vigtigt i livet, føltes og føles skønt.

Når noget virkelig er vigtigt, så går man gerne et ekstra skridt og giver lige lidt mere af sig selv. Ikke fordi man skal, men

som Mission Afrika? ◼

drives fremad, SKAL der være passion til stede.

Den anden episode handler om pligt. I Kristendemokraterne har vi en klokke, der ringer landsmødet ind. Det har den gjort siden 1970, og navnene på alle partiets formænd er indgraverede på klokkens side. Nu står der 10 navne på klokken. Jeg blev for alvor nervøs for min

MAgazinet 4 . 2019

19

En ung fulani-mand fortalte generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge, at han var nødt til at flygte, fordi familiemedlemmer puttede gift i hans mad, fordi han var blevet kristen.

Forhadt, forladt og forfulgt!

Nye kristne i Cameroun har brug for din hjælp Presset er enormt, når tidligere muslimer i det muslimsk-dominerede Nordcameroun vælger at bekende sig til den kristne tro. Særligt slemt står det til blandt nomadefolket fulanerne. ”Den konverterede muslim fra

Mission Afrika nu genopbyg-

fulani-stammen bliver ofte for-

ningen af et beskyttelses- og

ladt eller endda forfulgt af sin

uddannelsescenter, hvor

familie, og han/hun har brug

forfulgte konvertitter kan få et

for beskyttelse. I øjeblikket so-

midlertidigt hjem, opbygge re-

ver konvertitten hos evangeli-

lationer og lære nye håndværk

Vil du være med til at

sterne og præsterne i området,

og færdigheder, så de kan

beskytte Camerouns nye

men det er ikke holdbart,”

klare sig i samfundet. Ønsket

kristne ved at give et min-

fortæller administrationschef

fra Den Lutherske Brødrekirke

dre beløb? Din julegave mu-

for Den Lutherske Brødrekirke

er, at centret skal kunne tage

liggør, at flere nye kristne

i Cameroun, Ezaï Zra.

imod otte nye konvertitfamilier

kan blive beskyttet

på ethvert givent tidspunkt.

– dét giver mening.

Efter ønske fra lokale evangelister i Cameroun støtter

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

PP

GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

640 7293

640 7293

640 7293

640 7293

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.