MAgazinet #2-2019 - Mission Afrika

MAGAZINET Guds kĂŚrlighed i ord og handling

TEMA: Fra fremmed til ven

2 . 2019

HANNA ROSENLUND MEILANDT Partnerkoordinator i Mission Afrika

Guds kærlighed gør fremmede til venner At være fremmed er at høre til flere steder og ikke have hjemme nogen steder. Men vi kan alle pejle ind efter Guds trofaste kærlighed.

S

om missionærbarn

noget sted. I dagens globalise-

endnu længere rundt om

har jeg ganske tidligt

rede verden er det et vilkår for

jorden og forbliver det samme.

mærket på egen krop,

mange. Flygtninge, internatio-

Og det er Ham, der kom som

hvordan det er at være frem-

nale medarbejdere, multikultu-

fremmed og gjorde sig til ven

med. Jeg husker tydeligt det at

relle familier – vi deler alle det

med os.

går rundt i den by, vi boede i, i

at have hjemme flere steder

Etiopien, hvor folk rakte ud for

og måske aldrig rigtig høre til

pege hen på Kristus, der ikke

at mærke mit hår, som havde

nogen steder.

hører til en bestemt kultur

en fremmed struktur. Som

flytte ”hjem” til Danmark,

er ven med alle fremmede.

utrygt hele tiden at skille sig

sad jeg i Etiopien og så op på

Netop i mødet med nye men-

ud og mærke alles øjne rettet

himlen og fandt et billede i

nesker og fremmede kulturer

mod én. Men som tiden gik,

stjernerne, som jeg kunne kig-

kommer Guds kærlighed til at

fik jeg venner, og det at være

ge efter, når jeg kom til Dan-

stå stærkt som noget, der er

anderledes blev naturligt.

mark. Ved at se på det ville jeg

fælles for os. Det er fantastisk

vide, at jeg ikke var så langt

at nå dertil, hvor den frem-

sesland Danmark, hvor jeg

væk – der var noget, der var

mede bliver en ven. Dér er vi

burde passe ind, var jeg på ny

det samme. Jeg finder stadig

ikke længere bare på besøg,

en fremmed. Jeg havde ikke

ofte stjernebilledet på himlen,

men vi investerer i relationen,

de samme hobbyer som mine

når jeg er et nyt sted – det gør

forsøger at lære sproget, spise

klassekammerater og vidste

ligesom verden lidt mindre

maden, eller hvad det kan

ikke, hvad der var moderne

for mig. Og billedet kan stadig

være, der er nyt for os.

herhjemme. Der var ingen, der

give mig den tryghed, det gav

kunne se på mig, at jeg var

mig som barn, da min verden

binder os i Mission Afrika sam-

fremmed, men indeni vidste

blev vendt op og ned.

men med vore partnere i Afrika

jeg, at jeg ikke helt hørte til.

Med tiden udlignede det sig,

“Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

2

Mission Afrika 2 . 2019

Sådan kan vi alle have

Guds trofaste kærlighed

og Mellemøsten. Den gør os til

brug for at kigge efter noget

hinandens venner og bygger

og jeg fik også venner igen –

genkendeligt, når vi står midt

bro hen over alt det, der kan

fremmedheden blev på den

i det fremmede. Og selvom

være fremmed imellem os.

måde mindre. Men når man

det egentlig var godt tænkt at

først har hørt til flere steder,

vælge noget på himlen, så er

så hører man ikke fuldt ud til

der noget i himlen, der rækker

KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

eller nationalitet – men som

barn kunne det godt være lidt

Da jeg kom til mit oprindel-

HANNA ROSENLUND MEILANDT hrm@missionafrika.dk

Da jeg og min familie skulle

I Mission Afrika vil vi gerne

Guds mission er global, og Hans kærlighed er grænseløs. ◼

INDHOLD Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge Redaktør: Svend Løbner, tlf. 28 707 703 Layout: Orla Fredensborg Møller Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 8000 Forsidefoto: Thore Eklund præsenterer Henrik E. Refshauge for sin ven gennem mange år Jeremie Bashirou.

3

8-9

16

Moussa lever og ånder for Nye veje til dialog og fred at hjælpe mennesker i Mellemøsten

Lene og Leni syr til gavn for Afrika

4

10-11

17

Nyheder: Fredsarbejde 10-dobles i Cameroun

Pejlemærker i en tid med fremmedfrygt

Unge danskere gør en forskel i verden

5

12-13

18

Ny missionærfamilie sendes til Mali

Mogens Mogensen og Abdul Wahid Pedersen

NOTER: fra ind- og udland

6-7

14-15

Musa Filibus og kirkens vinkel på uroen i Nigeria

Louise og Clement Dachet er 'farveblinde'

19 KLUMME: Niels Nymann Eriksen om gæstfrihed

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær

Moussa tager sig af hele landsbyens sundhed Moussa Soua Marcel er mere end evangelist blandt fulanere i det nordlige Cameroun.

Han fungerer også som sygeplejerske og advokat med stor opbakning fra myndighederne.

M

oussa Soua Mar-

50 personer uden for hans dør

jeg behandler dem. Jeg har

cel er evangelist

for at modtage rådgivning.

ikke brug for at gå ud og

i fulani-stammen

- Når jeg ser en syg, tager jeg

med støtte fra Mission Afrika.

ham med til hospitalet i Mish-

Derudover er han også præst,

kin på min motorcykel, som

landmand, sygeplejerske, ad-

Mission Afrika har givet mig,

vokat, ja, den i landsbyen, man

siger han.

henvender sig til, hvis man har et eller andet problem.

Moussa er gift med Tabita, som han har 11 børn sammen

fortælle evangeliet, fordi folk kommer til mig, smiler han.

Fødende kvinder på motorcykel Alligevel tager han sin

Sundhed til sjæl og krop

motorcykel ud til fulanernes bosteder. Der deler han bånd

- Jeg tager mig også af børne-

Evangelist Moussa fra Nordcameroun valgte at blive to måneder ekstra i fængsel, for at helt nye troende kunne få mere undervisning.”

ud og viser film om Jesus og

med. Deres hjem er forvand-

ne og lærer dem, at de ikke må

hjælper dem med dyrevelfærd.

let til klinik, hvor han og otte

drikke beskidt vandt. Jeg lærer

Myndighederne har givet ham

medarbejdere giver fødselsfor-

forældrene at få deres børn

medicin, som han kan give

i Bibelen. Han giver dem en

beredelse til kvinder og vac-

vaccineret og ikke lade dem

gratis videre, fx malariafore-

bibel og ringer dem op for at

være alene hjemme. Gravide

byggende medicin til de små

holde styr på, hvor langt de er.

kvinder giver jeg fødselsforbe-

børn mellem 0 og 5 år.

Det Nye Testamente er oversat

cinerer deres børn. Hver dag står

redelse for at sikre, at deres

omkring

børn kommer godt til verden.

Gennem disse samtaler

Otte veluddannede kvinder

til fulanernes sprog, fulful-

hjælper ham i sundhedsar-

de, og skrevet med arabiske

bejdet. 56 mænd kører rundt

skrifttegn.

forkynder han helt naturligt

i området på motorcykler og

evangeliet for næsten 1000

oplyser på megafoner om,

Moussa alt, hvad han kan, for

at der er vaccinationer for

at få dem ud. Først fortæller

børn den og den dag. 16 unge

han dem, at det, de gjorde,

drenge henter fødende kvinder

var synd. Bagefter taler han

og kører dem til hospitalet på

med retten om at give dem en

deres motorcykel.

ny chance. Størstedelen af de

kvinder om året.

- Når jeg modtager de syge hjemme hos mig, har jeg materiale stående med film og bøger, så de kan høre evangeliet, medens

Hvis nogen er i fængsel, gør

fanger, han får ud fra fængslet,

Underviser imamer i Bibelen Moussa blev færdig med uddannelsen som

er blevet kristne.

Han kom selv i fængsel under anklage for at have svigtet en patient, så denne

evangelist i 1986.

døde. Han blev frifundet,

I 2016 studerede

men valgte at blive i fængslet

han teologi for at

to måneder mere. Hvorfor?

blive præst, og i dag leder han

Jo, flere indsatte var blevet

en gruppe kateketer.

omvendt ved Moussas sang og

Han læser også i Bibelen

bibelfortælling – 14 personer

med de voksne i byen – også

i alt. De skulle lige have lidt

med den muslimske borgme-

mere bibelundervisning, inden

ster, der leder flere landsbyer.

Moussa kunne tillade sig at

Han underviser også imamer

gå fri. ◼

Mission Afrika 2 . 2019

3

[ NYHEDER ]

50 religiøse ledere lærer at fremme religionsfrihed Hvad er tros- og religionsfrihed? Og hvordan fremmer vi denne menneskeret i hele samfundet?

Det skal 50 udvalgte religiøse ledere i Afrika lære i juni. Træningen er første led i et større treårigt læringsprojekt fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling i samarbejde med den panafrikanske organisation PROCMURA, som Mission Afrika deltager i. PROCMURA står for Program for kristen-muslimske relationer i Afrika.

Mission Afrika har sammen med Danmission arbejdet med det nye projekt, der omfatter indsatser i 16 afrikanske lande. I næste fase holdes fire regionale træningskonferencer, hvor politikere, journalister, religiøse ledere mfl. i de respektive lande inviteres til at engagere sig i arbejdet.

Fredsarbejde tidobles i Cameroun Trusler og terror fra Boko Haram får nu kristne og muslimer til at søge sammen for fred.

Mission Afrika har sammen med PROCMURA – PRICA på fransk – etableret en fredskomité med præster, imamer og byledere i Mora og holdt konferencer om tværreligiøs dialog for 60 religiøse ledere i området.

Projektet, der blandt andet afholder konferencer for omkring 400 religiøse ledere, er blevet sådan en succes, at det nu udvides til 10 distrikter, der får hver sin fredskomité.

Samtidig bliver 300 unge trænet i at tage sig af andre unge, så de ikke bliver radikaliseret og dermed risikerer at blive rekrutteret af Boko Haram.

Projektet realiseres i tæt samarbejde med Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun og finansieres med støtte fra DMRU med 1 million kroner over tre år.

SAT-7 når ud til unge familier 70 pct. af SAT-7’s 22 mio. seere er unge under 30 år. Den kristne satellit-station retter sig derfor mod unge familier i nyt projekt.

Projektet hedder ”Tawla”, som betyder ”bord” på arabisk. Det er en platform på sociale medier, hvor unge forældre kan udveksle viden og dele deres erfaringer.

Tawlas Facebook-profil og hjemmeside indeholder desuden rådgivende videoklip med praktiske råd og quizzer til mødre. Programmet Mamaland når ud til 19 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika. Flere end 560.000 har delt eller kommenteret programmets opslag.

SAT-7’s børnekanal havde 5,6 mio. seere i 2018.

Seerskaren er vokset med 1 mio. flere seere de seneste to år.

Skolegang forhindrer børneægteskaber i Mali 1.000 kvinder i Mali lærer selvforsørgelse gennem husdyrhold.

Nu udvides projektet til også at uddanne unge piger. Målet er at forebygge børneægteskaber og forbedre levevilkårene i 30 landsbyer i det sydvestlige Mali.

Landsbyernes kvindegrupper vil blive oplyst om fordelene ved at give piger skolegang. Der oprettes grupper af fortalere, der skal overbevise fædrene i de patriarkalske familier om sagen. Samtidig vil landsbyernes ledere få oplysning om betydningen af at sikre børns skolegang og konsekvenserne ved for tidlige ægteskaber.

918 piger og kvinder vil få gavn af projektet, der også vil forbedre forholdene for omkring 4.590 familiemedlemmer.

4

Mission Afrika 2 . 2019

[ NYHEDER ]

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær

Ny missionærfamilie sendes til Mali Pastor Djogri Emmanuel og hans familie fra Cameroun rejser til Mali i efteråret.

Generalsekretæren mødte Djogri i Cameroun.

D

Som missionær må man tage udgangspunkt i sammenhængen. Når der opstår et problem, må man være fleksibel og kunne læse kulturen.”

en Lutherske Brødrekirke i Cameroun har i øjeblikket udsendt

seks missionærfamilier til Mali, hvor Mission Afrika dækker 90 pct. af udgifterne til løn og videreuddannelse.

Nu udvides kapaciteten med endnu en missionærfamilie.

Tokmana Elizabeth og Djogri Emmanuel rejser med deres børn til Mali i efteråret.

Djogri Emmanuel

Passioneret familie Allerede i 2008, da det første missionærhold blev sendt til Mali, var Djogri Emmanuel og

Pastor Djogri Emmanuel i samtale med generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge

familien klar til at tage af sted.

gerer mange kreative aktivite-

nærer i de tre af dem. Djogri

det at komme til en helt ny

Som ung præstestuderende

ter. Hun bruger også meget tid

Emmanuel skal arbejde i det

kultur med at bruge deres

var han ivrig efter at fortælle

på at flette store kurve, som

fjerde distrikt.

egen kultur som indfaldsvinkel

om Jesus, og da han var færdig-

kan bæres til markedet.

uddannet, blev han sendt til

Kirken har gennem årene døbt flere hundrede i området,

til evangeliet, fortæller han.

Netop respekten for andre

nye indsatsområder i Came-

Alt det praktiske

men da der er dårlig opfølg-

kulturer er vigtig som missio-

roun for at få erfaring med

Parret har fire børn i alderen

ning, er der nok kun 100 krist-

nær, mener Djogri Emmanuel:

menighedsplantning. Siden er

3-16 år. Efter planen ankom-

ne tilbage. Derfor håber man,

drømmen om at sprede evan-

mer hele familien til Mali i

at Emmanuel med sin erfaring

tage udgangspunkt i sammen-

geliet til dem, der ikke har hørt

efteråret. Men først rejser

i menighedsplantning og kir-

hængen. Når der opstår et pro-

det, kun vokset sig stærkere.

Djogri Emmanuel derover

kestruktur kan opbygge et godt

blem, må man være fleksibel

sammen med missionærernes

og bæredygtigt kirkedistrikt.

og kunne læse kulturen for at

Djogri Emmanuels kone, Tokmana Elizabeth, brænder

leder Pierre Moulna for at få

også for at fortælle mennesker

de praktiske ting på plads. Han

om Gud:

vil være i Mali i halvanden

Respekt for kulturforskelle

- Som missionær må man

finde den rigtige fremgangsmåde til at løse problemerne.

måned for at forberede fami-

Vi spørger Djogri Emmanuel,

Brug for forbøn

motoren. Hun elsker, når der

liens ankomst. Her skal han

hvilken bibelhistorie han er

kommer folk i huset. Hun smi-

skabe relationer, så det bliver

mest inspireret af. Han fortæl-

Hvad kan Mission Afrika kan gøre for at støtte jeres arbejde?

ler, tager imod og er gæstfri.

nemmere for familien at falde

ler fra Apostlenes Gerninger

Missionærgerningen er noget,

til i efteråret.

kapitel 17 om Paulus, der i

rede arbejdet, men jeg håber,

- Det er min kone, der er

vi gør sammen. Det er et

Athen finder et alter for en

at I ikke bare støtter med

teamarbejde, fortæller Djogri

Kirke i Mali er en af Mission

ukendt Gud og siger til de loka-

udstyr, men også med hjælp

Emmanuel.

Afrikas to samarbejdskirker i

le: ”Det, I ærer uden at kende

til, at vi bliver dygtigere og

Mali. Kirken har fire distrikter,

det, det forkynder jeg jer.”

videreudvikler os. Og så har vi

Tokmana Elizabeth er desuden dygtig til at sy og arran-

Den Evangelisk Lutherske

- Mission Afrika støtter alle-

og der er i øjeblikket missio-

- På den måde løser Paulus

brug for jeres forbøn! ◼ Mission Afrika 2 . 2019

5

SVEND LØBNER journalist

M

usa Filibus besøger Danmark i maj,

at støtte gennem nødhjælp og ved at opmuntre

hvor han skal prædike i flere kirker,

lokalsamfundene til at tilbyde husly - men også

medvirke på Mission Afrika Dag og

ved at advokere for, at regeringen giver hjælp

være en af hovedtalerne ved Himmelske Dage

og støtte.

på Heden i Herning. Her fortæller han nuance-

Der er så meget frygt og mistænksomhed i

ret om konflikten i Nigeria og kirkens hjælp til

området. Der er had og vrede over det hele. Vi

de fordrevne, trøst til de efterladte og fortaler-

kæmper stadig med at håndtere situationen.

virksomhed for fred og retfærdighed. le smule roligere på det seneste, men området

2. Tør de fordrevne vende tilbage og genopbygge deres landsbyer?

er stadig ikke helt fri for voldelige handlinger.

Folk ønsker at tage tilbage og prøver kon-

Der har været vold, blodsudgydelser, kidnap-

stant at vende hjem, men så sker der endnu

ninger og grusomheder ved flere lejligheder,

et angreb. Vi skal forstå, at de fordrevne må

indleder han.

efterlade deres slægts jord. Derfor er deres

- Den nordøstlige del af Nigeria er blevet en lil-

hjemfølelse meget afhængig af det geografiske

skarpe til ærkebiskoppen 6

Mission Afrika 2 . 2019

1. Hvordan hjælper de fordrevne?

sted, de kommer fra. De føler sig ikke hjemme

Kirkens medlemmer har lidt meget i forbindelse

andre steder. Så derfor søger de hjem til deres

med fulanihyrdernes angreb, som begyndte for

landsbyer.

næsten tre år siden. Vi har set mange af vores menigheder, landsbyer og huse blive ødelagt.

Mange af vores medlemmer er fortvivlede. De

De fleste af landsbyerne er landbrugssamfund. Nogle steder er kvinder og børn nødt til at flytte, så der kun er mænd tilbage. Mændene in-

har mistet deres slægtninge og deres hjem, og

spicerer så området for at se, om det er sikkert

de har ingen steder at tage hen. Det betyder, at

nok til, at familien kan vende tilbage. Nogle af

vi har været nødt til at arbejde meget hårdt for

landsbyerne er helt forladte.

Ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, Musa Filibus, svarer åbent på spørgsmål om krisen i Nigeria og kirkens hjælp til de mange fordrevne. Billederne til venstre er fra det store kirkemøde i Demsa i det nordøstlige Nigeria, februar 2019.

Foto: Thomas Lohnes

Jord er et kontroversielt emne i Nigeria. Når

Musa Filibus besøger Danmark i maj 2019, hvor han skal prædike i flere kirker, medvirke på Mission Afrika Dag og være en af hovedtalerne ved Himmelske Dage på Heden i Herning.

sats at skelne mellem de rigtige fulanihyrder,

folk fordrives fra deres egne jorde, er de nødt til

som vi kender, og de, der kalder sig fulanier, og

at flygte til et andet lokalsamfund. Næsten alle

som fuldt bevæbnede udfører de mange krimi-

lokalsamfund har det, de kalder ”forfædrenes

nelle handlinger.

jorde”. Ingen er villige til bare at lade hvem som helst slå sig ned der.

Men muligheden for dialog er uden tvivl til stede. Lokalsamfundene har altid været i dialog, og det opmuntrer vi fortsat til. Fulanierne og

3. Hvad gør kirken for at hjælpe dem, der forsøger at vende hjem?

Vi hjælper med nødhjælp i form af mad og

bønderne kender hinanden, og de ved, hvordan de skal løse deres konflikter.

Der er et samarbejde mellem alle ledere, der

andre basale fornødenheder. Nogle gange er

ønsker fred. For mig er dialog indiskutabelt. Det

der også brug for medicin og husly. Ved siden

er noget, vi deltager i på daglig basis, men på

af denne akutte respons har vi sammen med

forskelligt niveau og med forskellige mennesker

andre kirker løbende appelleret til regering og

afhængigt af situationen.

myndigheder om at leve op til deres konsti-

myndighederne stiller de skyldige til ansvar -

5. Hvordan sikrer kirken, at vreden og bitterheden ikke vokser og fører til mere konflikt?

både dem, der deltager i angrebene, og dem, der

Vi kan ikke sikre, at folk ikke bliver vrede. Men

på nogen måde støtter dem.

vi opmuntrer konsekvent til fred og forsoning.

tutionelle ansvar om at sikre beskyttelse af menneskeliv i landet. Vi appellerer også til, at

Vi er aldrig veget fra vores kald til fred, men

Vores centrale budskab er, at det ikke leder os

fred opnås kun gennem retfærdighed. Så vores

nogen vegne hen at bekæmpe vold med vold.

indsats har bestået i konstant at markere vores

Det siger vi igen og igen. Og vi kan faktisk se, at

synspunkter over for regeringen og at tale med

de lokale samfund i det store og hele ikke har

andre religiøse ledere, så vi kan forene os og

brugt vold som løsning på denne krise. For hav-

kæmpe sammen for fred.

de de det, havde vi ikke haft noget Nigeria i dag.

4. Søger I også at skabe fred med fulanierne?

svært at sige til de mennesker, hvis hjem og

Vi har levet sammen med fulanier i generatio-

gengælde ondt med ondt. Men som kirke har

ner. Selvfølgelig har der altid været små konflik-

vi et alternativt budskab; at vi ikke gengælder

ter og uenigheder mellem bønder og hyrder her

ondt med ondt. Så det er meget afgørende, hvad

og der. Men der har været traditionelle metoder

religiøse ledere siger i en forvirrende situation

til at afgøre uenighederne, enten gennem lokale

som denne.

Når vi kommer ud til menighederne, er det

høvdinge eller gennem forhandlinger mellem

familier er blevet udslettet, at de ikke skal

ikke bruger et nedværdigende og fornærmende

tilgivelse, forsoning eller forlig.

sprog om andre. Dette budskab skal spredes på alle niveauer, både blandt de lokale og også

mål. Angrebsmændene kommer fuldt bevæbne-

blandt politikere. For nogle politikere bruger

de. Nogle gange har de ikke engang kvæg, men

denne type konflikt til at fremme deres egne

de betegner sig alligevel som hyrder. Vi hører

interesser.

vidneudtalelser fra de lokale om, at fulanierne

Vores præster har givet stor støtte til de liden-

bare kommer og beder dem om at forlade deres

de mennesker og beroliget dem og givet dem

gårde, ellers vil de tvinge deres kvæg ind på de-

håb om, at dette ikke behøver at være enden på

res jorde. Men som sagt har nogle af dem ikke

historien. Det er en udfordrende situation, men

engang kvæg. Selv regeringen har indrømmet,

vi holder fast i vores tro, og vi giver aldrig op. ◼

at nogle af angrebsmændene muligvis slet ikke

Ærkebiskop Musa Filibus

Vi opmuntrer til tålmodighed og til, at man

de involverede parter. Det har som regel ført til Det, vi oplever i dag, efterlader mange spørgs-

Vi kan faktisk se, at de lokale samfund i det store og hele ikke har brugt vold som løsning på denne krise. For havde de det, havde vi ikke haft noget Nigeria i dag.

kommer fra Nigeria. Det kræver en enorm indMission Afrika 2 . 2019

7

JAKOB STENSIG HENNEBERG OG MICHALA LINN Hhv. netværkskoordinator og skribent

Nye veje til dialog og fred i Mellemøsten og Nordafrika SAT-7 har måttet lukke sit politiske nyhedsprogram ”Bridges” på grund af den politiske situation i Mellemøsten og Nordafrika.

Nu vil man i stedet satse på dramaer, sitcoms og talkshows.

N

år Gud lukker en dør, åbner han et

grund af de seneste forandringer i området,

vindue, sagde abedissen til den unge

især i Egypten, er der nu et meget lavere loft for,

Maria i filmklassikeren ”Sound of Mu-

hvad vi må ytre os om. Vi kan ikke længere tale

sic”. Sådan ser programdirektør George Makeen

om, at kirker, moskeer, civilsamfundet og rege-

også det begrænsede bevægelsesrum, som SAT-

ringen må komme hinanden i møde og skabe

7 og andre medier i Mellemøsten og Nordafrika

forandring, fortæller han.

(MENA) nu må navigere i.

Den internationale ngo ”Journalister uden

På grund af de politiske omstændigheder har

grænser” kalder Egypten ”et af verdens største

SAT-7 følt sig nødsaget til at lukke det politiske

fængsler for journalister”, og BBC konstaterede

nyhedsprogram ”Bridges”, der åbent advokere-

i oktober sidste år, at ”mange af de populære

de for dialog og brobygning mellem kristne og

talkshows, der engang sendte ophedede politi-

muslimer. I stedet vil de producere dramaer, sit-

ske debatter, er forsvundet."

coms og talkshows, der inspirerer til forandring hos den enkelte og giver håb til den fortvivlede unge generation.

Makeen bekræfter situationen: - I dag er det blevet kontroversielt at sige: ”menneskerettigheder, frihed, forandring”.

Næsten alle samfundskritikere er tavse nu eller

Den frie presse lider Som programdirektør hos SAT-7 International er George Makeen hovedansvarlig for indholdet på

Programdirektør George Makeen taler ved SAT-7's netværkskonference.

bliver gjort tavse, siger han.

Men SAT-7 og George Makeen nægter at give op:

de arabisksprogede kanaler og produktionshu-

- Vi vil ikke miste håbet, så vi er nødt til at

sene i Egypten. Han oplever, at pressefriheden

gøre noget anderledes inden for det bevægel-

er under stort pres i regionen:

sesrum, vi nu har. Vi kan gøre to ting: Inspirere

- Vi producerede ”Bridges” i fem år, men på

til individuel forandring og give håb til folk om demokratiske forandringer i fremtiden.

Unge er fortvivlede Det er især den unge generation, der har brug for håb nu, mener Makeen. Generationen ofrede alt for frihed under Det Arabiske Forår i 2010-11, der længe så ud til at blive den endelige omvæltning til frie demokratier i Mellemøsten og Nordafrika.

- Folk troede, at de kunne bestemme over deres egen fremtid og skabe forandring – men de mistede alt. Så de unge er fortvivlede i sådan en grad, at nogle har begået selvmord, fortæller George Makeen.

Han forklarer, at den primære opgave for SAT7 er at bevare balancen mellem at opmuntre mennesker til at bevare håbet, uden at ordene mister deres værdi: - For hvis man siger til de mennesker nu: ”Hav håb! Tingene vil blive bedre”, vil de slå det hen

8

Mission Afrika 2 . 2019

og sige, at de ord ikke betyder noget længere,

- Derfor taler vi aldrig om kristnes rettighe-

erfarer Makeen. - Når vi taler med ungdommen

der eller om kristne som en minoritet, der skal

nu, skal vi ikke prædike og fortælle dem, hvad

have særlig beskyttelse. Vi taler om beskyttelse

de skal gøre – vi skal ikke engang informere

af mennesker. Velfærd og rettigheder for alle

dem. Vi skal først og fremmest vise medfølelse

mennesker, forklarer han.

og så inspirere dem til forandring, fortæller George Makeen.

Han fortsætter: - Jeg mener, at alle religioner er skabt af mennesker for at organisere vores liv. Der er ingen

Drama, sitcoms og talkshows skal bringe håb

religion, der er skabt af Gud. Han kalder os til en levende relation med ham. Som et menne-

SAT-7 håber at møde befolkningerne, hvor de

skeskabt redskab kan religion være frigørende,

er, gennem tv-stationens nye dramaserie, ”The

hvis det er i kontakt med dens oprindelse. Men

Wall” (”Muren”, red.). Serien tackler emner som

religion kan være besnærende, hvis den bruges

frihed og drømme, men også lysten til at give op:

til at kontrollere mennesker.

- ”The Wall” handler om en symbolsk mur, der

- Jeg håber og beder om, at SAT-7 og kirken må

adskiller to mennesker, som begge er psykia-

kunne forløse den kraft, der ligger i evangeli-

tere. Gennem behandlingen af deres patienter,

ets budskab, så det kan bringe forvandling i

lærer de noget om sig selv i sådan en grad, at

menneskers liv: At mennesker kan leve som

de fjerner deres indre mur over for omverdenen,

deres essentielle selv, som frie mænd og kvin-

forklarer George Makeen.

der, sønner og døtre af Gud. Når vi fortæller

Han tror på fiktionens evne til at skabe forandringer: - Historier kan hjælpe mennesker, og indivi-

Vi vil fokusere på, hvordan man kan udvikle sig som menneske, og vi vil lave små klip, hvor vi inspirerer folk til at gøre noget, at se på deres næste med nye øjne og drømme anderledes om fremtiden.

George Makeen

om evangeliet på SAT-7, har det en frigørende kraft for både kristne og muslimer, konkluderer George Makeen.

duel forandring kan skabe et bedre samfund, reflekterer Makeen, der har flere nye initiativer

Elsket i medgang og modgang

på tegnebrættet:

Programdirektøren indrømmer, at det godt kan

- Vi vil også lave humoristiske sitcoms, for når du får folk til at grine, har du allerede vundet halvdelen af diskussionen med dem. Derudover

være svært at holde modet oppe i det nuværende politiske klima: - Det er ikke let. Nogle gange føler jeg, at jeg

lancerer vi et nyt talkshow, men igen: I stedet

er nyttesløs. Jeg føler ikke, at jeg har energi-

for at gå ind i detaljerne om, hvad der sker i

en – indtil to ting rammer mig: At uanset hvor

samfundet, vil vi fokusere på, hvordan man kan

mørkt, det ser ud, kan tingene ændre sig. Og at

udvikle sig som menneske, og vi vil lave små

livet ikke bare kan være én ting. Jeg kan være

klip, hvor vi inspirerer folk til at gøre noget, at

håbefuld og drømme, og jeg kan føle, at alt

se på deres næste med nye øjne og drømme

er svært. Men når jeg beder til Gud om mine

anderledes om fremtiden, fortæller program-

bekymringer, er det, som om han siger: ”Sådan

direktøren.

som du har det med dig selv og dit liv - kommer det an på omstændighederne eller kommer det

’Menneskerettigheder gælder alle'

an på, hvem du er i mine øjne?” Så konkluderer

George Makeen understreger, at tv-stationens

jeg, at jeg er elsket og accepteret uanset om

kamp for menneskerettighederne gælder alle

livet er let eller svært, i alle op- og nedture, i det

mennesker på tværs af etniske og religiøse

smukke og i problemerne. Det er det, der holder

grupper:

mig kørende, afslutter George Makeen. ◼

GIV EN SPONTAN GAVE TIL SAT-7 Har du fået lyst til at støtte SAT-7's arbejde kan du sende et gavebeløb via MobilePay på

nr. 2488 1340 (Projekt 0004) Eller brug girokortet på bagsiden.

Mission Afrika 2 . 2019

9

JONAS ADELIN JØRGENSEN Generalsekretær i Dansk Missionsråd

Tre pejlemærker i en tid med fremmedfrygt

KRONIK: Kristen gæstfrihed tager udgangspunkt i menneskets værdighed, som også den fremmede besidder. Derfor kan kristne ikke ukritisk overtage hverken den sekulære eller den nationalkonservative politiske dagsorden.

F

Kristne kan ikke ukritisk overtage den politiske dagsorden, mener Jonas Adelin Jørgensen

rygten for fremmede

tro, at spørgsmålet om de

og migranter – specielt

fremmede og den fremmede

Menneskets værdi i centrum

muslimer – har på tværs

må ses. Er det sådan, som en

Jeg tror, at kristentroen hand-

af politiske partier i Danmark

sekulær tænkning vil hævde,

ler om den enkelte og det ek-

ført til en hård politisk retorik

at ’troen er en privatsag’, dvs.

sistentielle, og jeg anerkender

mod islam og muslimer. Kam-

kristentroen handler om den

naturligvis, at politik handler

pen om velfærdsydelser fører

enkelte og det eksistentielle,

om det fælles. Men med det i

til polarisering og voksende

mens politik handler om det

baghovedet må vi præcisere:

racisme og fremmedfrygt i

fælles, og at kristendom derfor

netop fordi kristendommen

Danmark, og det er blevet

bør holdes ude af politiske

fastholder det menneskelige

klart, at der selv i et moderne

diskussioner og beslutninger?

perspektiv og menneskets

dansk velfærdssamfund er en

Eller er det sådan, som den

absolutte og umistelige værdi,

fremmedfjendsk rod: Hvem

nationalkonservative tænkning

bør kristendommen også være

har krav på og ret til ydelser,

vil fremføre det, at kristentro-

en røst i de politiske diskussi-

og hvem har ikke? Hvem er

en former kultur, samfund og

oner og beslutninger, som skal

indenfor og en del af velfærds-

nationer og må være en del

fremme livet for alle i vores

systemet, og hvem er efterladt

af de grundlæggende værdier,

fælles danske samfund.

udenfor i mørket?

som det danske samfund skal

Det er i krydspunkterne mellem værdier, politik og kristen

10

Mission Afrika 2 . 2019

bygges på?

Frygt for migranter og flygtninge, som truer vores danske velfærdssystemer, er

Fordi kristendommen fastholder det menneskelige perspektiv og menneskets absolutte og umistelige værdi, bør kristendommen også være en røst i de politiske diskussioner og beslutninger, som skal fremme livet for alle.

Jonas Adelin Jørgensen

Gæstfrihed er en stærk værdi i det mellemøstlige - og dermed også det bibelske samfundssyn. Her deler en gruppe muslimske kvinder et målrid. forståelig. Men vores krist-

fører til social udelukkelse,

en voksende økonomisk gæld

omkring den frie bevægelig-

ne tradition insisterer på, at

ulighed og binder menneskers

oplever grupper i Danmark

hed af varer, arbejdskraft og

gæstfrihed først og fremmest

liv – det system slår ihjel. Det

ligesom store dele af den

kapital. Med denne form for

gælder dem, der har det stør-

system er umenneskeligt og

europæiske befolkning at være

social udelukkelse er nogle

ste behov. Om den fremmede

derfor anti-kristent. Social

udelukkede og marginalisere-

mennesker slet og ret udenfor

ved vi intet – vil han eller hun

udelukkelse og voksende

de, på vej mod at blive tilovers.

og tilovers. Og mennesker,

være en økonomisk fordel eller

økonomisk ulighed betyder,

ulempe? Problemet med disse

at mennesker marginaliseres

spørgsmål er, at de værdi-sæt-

og på sigt bliver, hvad vi med

ter individet i forhold til hans

den tysk-amerikanske filosof

eller hendes økonomiske

Hanna Arendt kunne kalde

Disse mennesker vil blive –

bidrag. Den kristne tanke om

’tilovers’. Faren ved denne

eller er allerede – tilovers i et

gæstfrihed tager sit udgangs-

’tiloversblevenhed’ er, som

samfund, hvor socialt hierarki

er pejlemærker, som forhin-

punkt et andet sted – nemlig i

Arendt med sin egen historie

og lovgivning er bygget op om

drer os i ukritisk at overtage

menneskets værdighed, som

som forfulgt tysk jødinde i

den økonomiske værdi, som et

enten den sekulære eller den

også den komplet fremmede

mellemkrigstiden minder os

menneske repræsenterer. Må-

nationalkonservative politi-

besidder. Gæstfrihed er ikke

om, at hvor mennesker er

lestokken er økonomisk vækst

ske dagsorden. De fremmede,

en strategi for noget, men et

tilovers, bliver umenneskelig

og markedstænkning, sådan

de tiloversblevne og alle vi

udtryk for, hvordan vi selv som

og uetisk behandling mulig og

som det europæiske samfund

andre hører med i det fælles

kristne og fremmede er blevet

acceptabel, både juridisk og

har vedtaget det med Lissa-

mødt med Guds gæstfrihed i

moralsk. Denne tiloversble-

bon-traktatens bestemmelser

samfund. ◼

evangeliet.

venhed gælder naturligvis i lige høj grad den fremmede og

Faren ved at være tilovers

landsmanden.

Et økonomisk system, som

perspektiv og uden veje ude af

Uden arbejde, uden fremtids-

der er udenfor og tilovers, har

Kristne værdier er nødvendige pejlemærker

ingen værdi, men er affald, der ’trænges fra vejen’ og ’knuses i støvet’, som de gammeltestamentlige profeter siger.

Vores kristne tro og værdier

JONAS HAR MERE PÅ HJERTE DMR's generalsekretær uddyber kronikken på www.missionafrika.dk/adelin

Mission Afrika 2 . 2019

11

Dybe ven modv

i samf Gode venner tør være sårbare over for hinanden.

hvem som helst, men over

Medierne polariserer

De er tydelige om deres egen tro og har respekt

for venner kan man godt tage

- Jeg mener, at medier, poli-

sine masker af og nedlægge

tikere og ekstreme grupper

sit beskyttelsesværn. Man kan

puster til den ild, som skaber

er venner, kan de modvirke den splittelse, som

være sig selv og være åben og

polarisering, uddyber Mogens

skabes af medier, politikere og ekstreme grupper.

sårbar. Venner er også nogle,

og fortsætter: - Det hænger

der siger til, hvis man gør noget

også sammen med, at medier,

galt.

politikere og ekstreme grupper

for den andens. Når kristne og muslimske ledere

Det siger de gamle venner Mogens S. Mogensen og Abdul Wahid Pedersen i dette dobbeltinterview.

SVEND LØBNER journalist

H

ofte reducerer mennesker til,

Forskellighed ingen hindring I har sikkert begge oplevet mennesker komme på afstand. Hvorfor sker det?

at ”han er muslim, så han er

- Da jeg blev muslim, var der

AaB-fans, venstreorienterede,

en del af mine gamle venner,

sommerfugleelskere, kristne,

min fjende.” Man glemmer at holde fast i, at mennesker ikke kan reduceres til én identitet.

Som mennesker er vi både

vordan bliver vi gode

- En god ven er, når en positiv

som kom på afstand. Det behø-

eller hvad vi nu er.

venner, når vi i udgangs-

relation udvikler sig til et

ver ikke at skyldes et uvenskab.

Abdul er enig:

punktet er fremmede for

dybere kendskab, hvor man får

Vi bevæger os som mennesker,

tillid til hinanden, fortrolighed

og sommetider bevæger vi os i

og muslimer med lidt baga-

hinanden?

- Vi er mange – især kristne

Vi spurgte to venner, som fra

med hinanden og kommer til

forskellige retninger, fortæller

ge – der godt ved, at vi ikke er

hver deres forskellige udgangs-

at holde af hinanden, indleder

Abdul.

hinandens fjender. Fjendskabet

punkt har lang erfaring i religi-

Mogens S. Mogensen – herefter

onsmødet. Mogens S. Mogen-

kun Mogens.

sen er interkulturel konsulent

- Venskaber er noget, der

Mogens er enig i at man godt

kommer hverken fra kristne,

kan være venner, selvom man

muslimer, jøder eller hinduer

er meget forskellige.

eller buddhister for den sags

og tidligere generalsekretær

tager lang til at bygge op, sup-

for Mission Afrika. Abdul Wahid

plerer Abdul Wahid Pedersen

deler politiske synspunkter

ligheden, hvis jeg skal bruge et

Pedersen er imam på Nørrebro

- herefter kun Abdul:

med, og som har en anden

godt gammelt dansk ord.

og medstifter af Islamisk-Kristent Studiecenter.

Venner lader maskerne falde For det første: Hvad er jeres oplevelse af en god ven?

12

Mission Afrika 2 . 2019

- Man behøver ikke at bekræf-

- Jeg har venner, som jeg ikke

skyld. Det kommer fra ugude-

religion eller teologi end mig. I

te hinanden eller bekræftes

princippet forudsætter venska-

af hinanden. Man er der, også

bet ikke, at man er enige. Men

selvom man ikke har set hinan-

venskabet kan blive ødelagt,

den i et år eller mere, siger han

hvis der er én af de her forskel-

og fortsætter:

le, som kommer til at spille en

Penge er magt Nogle steder bryder fjendskab ud i vold – hvordan forebygge eller inddæmme volden?

afgørende rolle.

- Jeg tror ikke, at vi kan forebyg-

- Man blotter sig jo ikke for

nskaber virker

fundet Over for venner kan man godt tage sine masker af og nedlægge sit beskyttelsesværn. Man kan være sig selv og være åben og sårbar.

Fortællinger forener Hvor ser I begge to mødesteder mellem kristne og muslimer?

andens ret til at have en anden

Mogens begynder: som har skabt os alle. Vi er

Mission er ok Både muslimer og kristne missionerer. Er det ok?

også fælles om forståelsen af,

- Ja, selvfølgelig er det det,

at kærlighed er noget cen-

svarer Abdul og tilføjer: - Jeg

tralt. Jødedom, kristendom og

ville være dybt skuffet, hvis en

islam forholder sig også langt

af mine kristne venner sagde

kende personligt. Det er meget

hen ad vejen til den samme

til mig: ”Jeg ønsker mig ikke,

nemmere at dæmonisere dem,

historie fra Adam og Eva og op

at du blev kristen.” Så ville jeg

ge eller inddæmme volden.

Ikke så længe magten ligger i pengene. De store bagvedliggende private pengetanke, våbenindustrien osv. har jo en enorm stor indflydelse på politikerne, svarer Abdul.

Mogens er mere optimistisk: - Vi kan bidrage til, at de, der risikerer at ryger i totterne på hinanden, lærer hinanden at

- Vi har troen på den ene Gud,

opfattelse, ligesom jeg selv har ret til det.

man ikke kender, end at dæmo-

- Der er ingen skrifter, der

igennem profeterne. Vi tolker

sige: ”Hold da op, du elsker mig

nisere naboen, som man spiller

fortolker sig selv. Vi har alle

så forskelligt, men vi har noget

jo ikke. Hvis ikke du ønsker det

golf med.

sammen tekster, som kan bru-

at tale om.

for mig, som du synes, er det

ges eller er blevet brugt til at

Abdul tilføjer:

bedste for dig selv, så kan du

Vis nuancer i debatten

fremme ekstremisme og vold.

- Det er det samme, som driver

da ikke være mine ven?”

- Vi må også nuancere den

Det handler om, hvordan de

os frem på Herrens mark -

Mogens supplerer:

offentlige debat i medierne,

tekster tolkes, svarer Mogens.

nemlig troen. Vi bruger så

fortsætter Mogens. - Vi skal

Også Abdul er tilhænger af, at

- Mission handler i udgangs-

forskellige værktøjer - nemlig

punktet om, at vi er tydelige:

være en kritisk instans over

man ser på helligteksterne lidt

religionerne - til at nå frem til

At vi ikke stikker noget under

for de løgne og fordrejninger

ovenfra:

målet om at tjene Herren.

stolen og siger, at vi er noget

Hvad kan vi så gøre ved de

andet, end vi er. Vi er krist-

ting, vi er uenige om?

ne, og vi er glade for at være

og skæve analyser, som folk desværre tror på.

- Vi må som religiøse ledere

- Vi skal se på det overordnede budskab i Koranen, Bibelen og Toraen og sige: ”Hvad er

- Vi kan respektere hinan-

kristne. Tydelighed skader ikke

vise på vores eget lille frimær-

budskabet?”

dens ret til at have en anden

venskabet, men det gør utyde-

ke, at vi ikke køber den præmis,

Han mener, at teksterne skal

forståelse, svarer Abdul. - Ikke

lighed. Jeg har ligesom Abdul

og at vi vil noget andet, siger

tolkes i deres rigtige sammen-

kun acceptere, men respektere.

en forventning om, at vi deler

Abdul og opfordrer til, at religi-

hæng:

Jeg skal bare anerkende den

det, der betyder noget for os.

øse ledere går sammen om at

- Det er vi nogle stykker, der

vise religionernes fælles etik.

gør i Danmark. Vi slår til lyd for nogle andre og mere rumme-

Hvad gør vi med helligtekster der kan være ekskluderende?

lige tolkninger end dem, som ekstremisterne slår til lyd for.

MERE INTERESSE? Der er meget mere kød på samtalen, så læs hele interviewet på: missionafrika.dk/mogens-abdul Mission Afrika 2 . 2019

13

SVEND LØBNER journalist

Andre ser os som sort og hvid, men…

Vi ser hinandens menneskelighed og hvid, men når jeg

A

fra Nigeria, der er gift med

vågner om morgenen

danske Louise.

tænker jeg ikke: Hov, hun er

par i hjemmet i landsbyen Elev

Louise var i Nigeria som

jo hvid! Farverne forsvinder.

uden for Lystrup ved Aarhus,

volontør for Mission Afrika.

Når vi bygger relationer, ser

hvor de bor sammen med

I storbyen Jos mødte hun

vi hinandens menneskelighed

deres børn Benjamin på syv

Clement, der var præst for en

og ikke bare hinandens farve,

og Josefine på ni år. Louise

menighed på omkring 1000

race eller kultur.

er skolelærer, og Clement er

medlemmer. Han var reflekte-

ndre ser os som sort

og ser ind i Louises ansigt,

14

Mission Afrika 2 . 2019

Det fortæller Clement Dachet

Vi møder det tværkulturelle

partnerkoordinator i Mission Afrika.

Langdistance-forhold

Louise og Clement Dachet har kendt hinanden i 14 år og været gift i 11. Her fortæller de om glæder og udfordringer ved at være et tværkulturelt par. rende og oprigtigt interesseret i, hvordan hun havde det, og det tiltalte hende.

Louise flyttede tilbage til

fortæller parret.

sig inden for sin stamme, men

mand og kvinde, vi har forskel-

nu sagde han: Er der da ikke

lig alder, forskelligt tempe-

kultur samtidig. Den ene må

en pige i alle Nigerias stam-

rament osv. Det er Bibelen,

opgive sin kultur til fordel for

mer, du kan vælge i stedet?

der giver os fælles værdier og

- Vi kan aldrig være i samme

Danmark, og Clement flyttede

den andens. Og det gælder

En dag rejste Louise til Ni-

til Schweiz for at være missio-

begge veje: Den, der rejser

geria alene, fordi Clement var

nær i Ungdom med Opgave. De

ind i et land, må tilpasse sig

forhindret, og her besøgte hun

talte tit sammen i telefonen,

landets kultur, men den som

sine kommende svigerforældre

Bad cop – good cop

skrev flittigt til hinanden på

tager imod må også indrette

på egen hånd, overnattede og

e-mail og besøgte hinanden

sig efter den andens kultur for

blev der et par dage. Det smel-

Hvad med børneopdragelse – ser I forskelligt på det?

mange gange i hhv. Schweiz

at vise gæstfrihed, fortæller

tede farens hjerte, så også

og Danmark. Deres venskab

Clement.

han accepterede ægteskabet,

lektivsamfund, hvor børnene

hvilket er absolut nødvendigt i

løb frit omkring i landsbyen

afrikansk kultur.

og selv fandt på lege. Her i

udviklede sig til, at de nu også

- Det kræver meget af begge

bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert for os.

- Jeg er vokset op i et kol-

blev kærester, og to et halvt år

to. Det har været hårdt. Jeg

senere blev de gift. De har nu

har skullet oversætte meget

været gift i 11 år og har fået to

de første år, sætte mig ind i

Hov, du er jo hvid!

ne er meget bekymrede for, om

børn sammen.

udlændingeloven og indsende

børnene har nok at lave hele

Danmark synes jeg, forældre-

Er du kristen?

delse gentagne gange. Det er

Kan I anbefale andre at ”krydse klinger” med en anden kultur, sådan som I har gjort?

Det er en styrke, at have troen

heldigvis gået godt hver gang,

- Ja, bestemt. Samtidig med

Det, synes jeg ikke, er nødven-

til fælles, siger de begge to.

men det er aldrig noget, vi kan

at det har sine udfordringer, så

digt, for børnene har også brug

være sikre på, fortæller Louise.

er der også en masse glæder

for et frirum, hvor de bare kan

- Vi havde ikke regnet med, at

og velsignelser. Det er hårdt,

lege og finde på ting.

ansøgning om opholdstilla-

- Clement var god til at forstå, at jeg var et helt andet

tiden. De arrangerer hele tiden mange aktiviteter for børnene.

sted, end han var. Jeg var jo

det ville være så kompliceret

at den ene altid er langt væk

ikke teolog på nogen måde.

i starten. For os handlede det

hjemmefra, men vi har glæde

Som lærer på Jakobskolen i

Han var mere moden i forhold

om kærlighed. Vi var jo bare

af at møde andre tværkultu-

Aarhus ved hun, at børn både

til sin tro og sin relation til

forelskede, smiler Clement.

relle par, som vi kan spejle os

skal stimuleres og have fri til

i. Det er noget særligt at være

at lege selv. Alligevel har hun

Accept fra familierne

sammen med dem, fordi vi har

en mere pædagogisk måde

var kristen, og hun svarede, at

Integrationen i deres respekti-

noget sammen, som vi ikke

at takle børnene på, en måde

det havde hun altid været. Det

ve familier er gået godt, fortæl-

har med andre venner, siger

som Clement betegner som

kom bag på mig. For hos os er

ler Louise og Clement.

Louise, og Clement tilføjer:

blød.

Gud, fortæller Louise.

- Jeg spurgte hende, om hun

kristendommen relativt ny i

Da Louise fortalte, at hun var

- Når vi bygger relationer, ser

Louise nikker anerkendende.

- Jeg er nok ”bad cop” i fa-

samfundet, og min egen fami-

blevet kæreste med Clement,

vi hinandens menneskelighed

milien, mens Louise er ”good

lie har baggrund i en traditio-

inviterede de ham på påske-

og ikke hinandens farve, race

cop”, god politibetjent, smiler

nel religion. Kristendommen

ferie. Men Louises søstre var

eller kultur. Og forskellene

Clement og tilføjer:

er derfor noget, man konverte-

mere betænkelige. Ville Louise

mellem os kommer ikke kun

rer til, og man kan sætte dato

rejse væk, så de dermed kom

af, at vi kommer fra forskellig

for børnenes eget bedste, og

på, hvornår man blev kristen,

på afstand af hinanden?

kultur, men også fordi vi er

de ved, at jeg elsker dem. ◼

fortæller Clement.

Clements mor var glad på

- Men når jeg er streng, er det

sin søns vegne og respekte-

Den ene er altid væk

rede ham for hans valg. Men

Det er ikke uden udfordringer

Clements far var mere betæn-

at være gift med en person

kelig. Normalt vil nigerianske

fra en helt anden kulturkreds,

forældre helst, at man gifter

CLEMENTS TANKER OM DIALOG Se mere om, hvordan Clement Dachet ser på kulturmøde og venskab på tværs på missionafrika.dk/clement

Mission Afrika 2 . 2019

15

SVEND LØBNER journalist

Lene og Leni syr til gavn for Afrika Leni Munch Larsen fremviser de populære 'scrunchies'

Frivillige i Mission Afrika Genbrug finder på nye måder at skaffe penge til missions- og udviklingsarbejde. To kvinder syr hagesmække og hårelastikker.

N

øden i Afrika og

gavn for Mission Afrikas hjæl-

kunne lave hårelastikker, og

Mellemøsten lærer

pearbejde i Afrika og Mellem-

stofrester havde Leni masser

Så enkelt er det!

kreative kvinder at

østen.

af. Så hjalp hun dem med det

ke og små hårelastikker blive

Og så kan mange hagesmæk-

finde nye måder at skaffe pen-

De smidige fingre kan nemt

– og vupti var idéen født til at

tusindvis af kroner, der giver

ge på. To af kvinderne er Lene

sy to hagesmække med kante-

lave de såkaldte ”scrunchies”

håb og hjælp til nødlidende i

Zachariassen fra Næstved og

bånd i timen.

til Mission Afrika Genbrug i

Afrika og Mellemøsten. ◼

Leni Munch Larsen fra Born-

- Det fornøjer jeg mig med,

Rønne.

holm. Lene syr hagesmække af

når jeg ser fjernsyn om afte-

- Vi har allerede solgt flere

kasserede håndklæder, og Leni

nen, fortæller Lene Zachari-

hundrede af dem, smiler Leni,

syr hårelastikker af kasserede

assen.

der har arbejdet som frivillig i

duge og andre stofrester.

Nu håber de, kreativiteten

På de to timer, en film i fjernsynet varer, kan hun nå

spreder sig, så mange flere

at forvandle gamle forvaskede

får lyst til at skænke egne

håndklæder til 100 kroner.

produkter til Mission Afrikas 66 genbrugsbutikker.

Lene har arbejdet som frivil-

Mission Afrikas genbrugsbutik i 2-3 år.

- Børnene er helt vilde med hårelastikkerne, fortæller hun.

Her afslører hun, hvordan

lig i Mission Afrika Genbrug

hun laver dem: Man klipper

i otte år. Hun har syet ha-

et stykke på 60 x 11 cm og syr

To hagesmække i timen

gesmække til to dagplejemød-

det sammen med en elastik på

re i fire år – de kan jo hver bru-

17 cm, som så trækker stoffet

Lene Zachariassen har syet

ge 5-6 hagesmække om dagen,

sammen.

børnetøj i 50 år, først til sine

fortæller hun. Hagesmækkene

egne børn og nu til børne-

kan fint puttes i vaskemaski-

børnene. Men der er også

nen, og så er de så gode som

overskud til at sy for Mission

ny dagen efter.

Afrika Genbrug i Næstved. Her gamle, udslidte håndklæder,

Flere hundrede hårelastikker

som der nemt kan komme

Leni Munch Larsen har seks

to hagesmække ud af. Dem

børnebørn, der alle er piger

skænker hun til Mission Afrika

med langt hår. De spurgte

Genbrug, som sælger dem til

hende om stofrester, så de

syr hun hagesmække af sine

16

Mission Afrika 2 . 2019

Volontører og korttidsudsendte hjælper Mission Afrikas partnere i Afrika og Mellemøsten.

Unge danskere gør en forskel i verden Anders og Julie Kynde Anders og Julie Kynde er volontører for SAT-7 på Cypern i seks måneder. Her skal de begge hjælpe til i tv-studiet i Limassol, når der er liveshows to gange om ugen. Derudover skal Anders hjælpe med at styrke stationens synlighed på sociale medier, så historierne kan nå ud til endnu flere. Julie vil i den første periode også få en række administrative opgaver i forbindelse med koordinering af SAT-7 Network, som er et årligt event for stationens internationale samarbejdspartnere.

- Det er imponerende at se, hvordan personer med forskellige nationaliteter og kompetencer samarbejder på kryds og tværs for på den ene eller anden måde at bidrage til at sprede Guds kærlighed i Mellemøsten og Nordafrika, fortæller parret.

Julie er 26 år og blev færdiguddannet sygeplejerske i somme-

med sin uddannelse som journalist i sommeren 2018. Han arbejder som journalist for Vejle Amts Folkeblad og har fået et halvt

ren 2018. Hun har indtil rejsen arbejdet på hjerteafdelingen på

års orlov til at rejse ud som volontør. Parret har været gift i to år

Aarhus Universitetshospital. Anders er 27 år og blev også færdig

og bor i Åbyhøj.

Joel Zakarias Dam 25-årige Joel Zakarias Dam er volontør på SAT-7 i Limassol på Cypern på andet år. Her har han siden februar 2018 arbejdet som kamera- og studieassistent på tv-kanalen SAT-7 PARS, der sender tv til millioner af farsi-talende i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan. Udover at filme to af kanalens liveshows for børn og unge redigerer han udsendelser, hjælper med at bygge sets og rekvisitter og sætter lyd og lys op.

Joel Zakarias Dam er uddannet bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København. Men hverdagen i et internationalt arbejdsfællesskab på Cypern har givet ham et større

Sidse Holm Nielsen

udsyn:

Sidse Holm Nielsen er 25 år og er i øjeblikket korttidsudsendt

- Det at være omgivet af folk fra hele verden betyder, at jeg

til Mission Afrikas lokale partner i Cameroun. Her skal hun i tre

bliver inspireret til at gøre ting anderledes, end jeg er vant til fra

måneder indsamle oplysninger, feedback og rapporter fra en

Danmark. Det giver mig en forståelse for, hvordan og hvorfor folk

række projekter, blandt andet Mission Afrikas gedeprojekt, dia-

fra andre lande og kulturer gør ting anderledes, fortæller Joel.

logprojekt, præsteuddannelsen og arbejdet med børnehjemmet ”Pearls of the Street” i Garoua.

Inden rejsen var Sidse Holm Nielsen i en måneds virksomhedspraktik hos Mission Afrika i Højbjerg, Aarhus. Her udarbejdede hun det projektstyringssystem, som hun nu er ude at implementere i praksis.

- Det er ikke bare rapporter for rapporternes skyld, men det er simpelthen en dyb forståelse af, hvad projektet skal gøre godt for i det store og hele, fortæller hun om sit arbejde.

Til daglig bor Sidse Holm Nielsen med to samboer i Trøjborg i det nordlige Aarhus. Hun har en bachelor i franske studier og en kandidatgrad i interkulturelle studier fra Aarhus Universitet. I forbindelse med sin kandidatuddannelse var hun tre måneder i Togo.

Mission Afrika 2 . 2019

17

VARME NYHEDER [ SØG OG LÆS PÅ WWW.MISSIONAFRIKA.DK ]

72 præster indviet på én dag

Praktik gav viden og erfaring

Generalsekretær Engelbrekt Refshauge var med til at indvi 72 nye præster i Den Lutherske

Andreas Lodahl Pedersen har

Brødrekirke i Cameroun sidst i marts 2019. Cere-

været i praktik hos Mission

monien blev også et farvel til Robert Goyek, der

Afrika i 10 uger i forbindelse

har været kirkens præsident i 28 år. Goyek er nu

med sin 3K-uddannelse på

afløst af Debsia Alvius.

- Kirken har netop fået en fjerdedel flere præster, og Goyek kan roligt gå på pension. En ny generation er klar, og jeg er stolt over, at Mission Afrika har været med til at uddanne dem, siger Henrik Engelbrekt Refshauge.

Diakonhøjskolen i Aarhus.

Maliere vil længere ud med genbrug

lille, hårdtarbejdende kontor

Christine Moulna fra EUROSHOP i Malis

at udrette ting, som har stor

hovedstad Bamako vil uddanne personale

betydning for mennesker i min-

i at sælge genbrugsvarer nye steder. De to

drebemidlede lande, fortæller

genbrugsbutikker, som Mission Afrika støtter,

han.

har fået egen facebook-side og lancerer nu

– Jeg har oplevet, hvordan et i Danmark kan være med til

I perioden nåede Andreas at

reklamer i radioen, på billboards og gennem

designe og programmere en ny

løbesedler i byen. Butikkerne lancerer også

hjemmeside til Mission Afrika

fordelskundekort med tilbud og rabatter til

Youth: missionafrikayouth.dk

faste kunder.

– Vi adskiller os fra almindelige butikker ved at generere midler til socialt arbejde, samtidig med at vores kunder får billige varer og god kvalitet, siger Christine Moulna.

Årsmødefest 14.9.

Der bliver fest, når Mission Afrika holder års- og repræsentantskabsmøde den 14. september på Diakonhøjskolen i Højbjerg i Aarhus. Et spændende program for børn, unge og voksne er undervejs.

Ved repræsentantskabsmødet på dagen skal der vælges

Asbjørn vil gøre unge interesserede i Afrika

eller genvælges to bestyrelsesmedlemmer. Axel Schmidt er på valg, men modtager ikke

Ny direktør for SAT-7

genvalg. Anna Grethe Møller er

26-årige Asbjørn Dyhr Madsen er ny ungdomsnetværker i Mission Afrika Youth. Til daglig læ-

Rita El-Mounayer (t.h.) er udnævnt som ny ad-

gerne genvalg.

ser han Kommunikation på Danmarks Medie

ministrerende direktør for SAT-7. Den 1. april

og Journalisthøjskole i Aarhus:

overtog hun posten fra dr. Terence Ascott,

– Det er fedt at kunne kommunikere noget, som man selv står inde for og brænder for, forklarer han.

ligeledes på valg og modtager

som vil fortsætte med rådgivning og fund-

Regnskabets time

raising for den kristne tv-station.

Torsdag den 27. juni inviterer

Rita El-Mounayer har arbejdet for SAT-7 i 23

Mission Afrika til økonomimø-

år. Hun begyndte at producere børneprogram-

de på kontoret i Højbjerg ved

været udsendt som volontør til Sierra Leone

mer og blev siden administrerende direktør

Aarhus. Her vil regnskabet for

i fire måneder. Nu skaber han opmærksom-

for SAT-7’s arabiske kanal. Siden 2016 har

2018 vil blive gennemgået, og

hed og engagement omkring Mission Afrika

hun været øverste kanalchef for SAT-7 og har

der vil være mulighed for at

blandt børn, unge og familier i Danmark sam-

dermed haft ansvaret for sendefladen på alle

stille spørgsmål til økonomi-

men med de to andre ungdomsnetværkere

SAT-7’s fire kanaler.

chef Torben Hesselbjerg.

Og Afrika har sat sig spor: Asbjørn har selv

Kristina Eskildsen og Emma Vinkel.

18

Mission Afrika 2 . 2019

Mission Afrika har støttet SAT-7 siden 1999.

Tilmelding senest 20. juni.

GÆSTEKLUMME

NIELS NYMANN ERIKSEN indvandrerpræst i Apostelkirken, København

Vi har alle brug for gæstfrihed Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet?

G

æstfrihed er kendt i de fleste kulturer og

ønskede, at asylansøgere kunne få udbytte af at

bliver ofte praktiseret med megen hjerte-

være med. Først tænkte vi på, hvordan vi kunne

varme i lande, som ligger uden for den

få dem til at føle sig hjemme. Men det projekt

kristne kulturkreds. Der er ikke desto mindre en

viste sig snart at være ganske urealistisk. For

særlig kristen betydning af ordet gæstfrihed.

deres vilkår var, at de var smerteligt adskilt fra

Den kristne grundfortælling beskriver men-

de områder, hvor de havde rødder. Så kom vi

nesker som prinser og prinsesser i eksil. Vi er

på at vende temaet om, så at lejren ikke skulle

skabt i Guds billede til at leve i Hans verden,

handle om, hvordan vi kunne få dem til at føle

men er blevet forvist og befinder os nu i en

sig velkomne, men hvordan de kunne hjælpe os

tilstand af landflygtighed. Vi er blevet fremme-

til at se os selv som pilgrimme og vandrings-

de over for vores hjem, og hjemmet er blevet

mænd. På denne måde hjalp vi hinanden med

fremmed for os.

at komme overens med det forhold, at vi er på

Forståelsen af, at mennesket er en fremmed i

rejse.

verden, danner baggrund for en kristen forståelse af gæstfrihed. At være fremmed eller flygt-

Kirken er for alle vandringsmænd

ning bliver i en vis forstand et grundmenneske-

Med denne forståelse af gæstfrihed ændrer

ligt vilkår, som vi, der har levet i velstand og ordnede forhold i generationer, let glemmer. I denne bevidsthed ligger en stor ressource til at knytte bånd til mennesker, som er borte fra deres oprindelige hjem.

Den kristne tanke om gæstfrihed overvinder det asymmetriske forhold mellem vært og gæst, fordi det minder os om, at vi alle er i eksil. Der er forskel

Den kristne tanke om gæstfrihed overvinder det asymmetriske forhold mellem vært og gæst, fordi det minder os om, at vi alle er i eksil.

Niels Nymann Eriksen

på at stå i døren og byde inden-

forståelsen af kirken karakter.

Kirken er i sit væsen som en bjerghytte, der er rejst for vandringsmænd. Hvis man kommer til sådan en hytte, må man gå ind, tænde op i ildstedet og gøre sig det behageligt. Men når det banker på døren, og et nyt menneske dukker op, er det ikke mit hus, han eller hun inviteres ind i. For det er netop en hytte, der med Grundtvigs udtryk er rejst som gæstekam-

for i sit hjem og at slå følge med et menneske

mer for vejfarende. Her udvises gæstfrihed med

på vandring.

en flydende overgang mellem vært og gæst –

For et par år siden havde vi i Apostelkirken, hvor jeg er præst, en menighedslejr, hvor vi

fordi den egentlige vært er hyttens ejer: verdens og kirkens Herre. ◼

Mission Afrika 2 . 2019

19

Mange unge i Mellemøsten føler, at regering og religion har svigtet dem; de er blandt de mange, der kontakter SAT-7 for at høre mere om det kristne glædesbudskab.

SAT-7

skaber håb og livsglæde i Mellemøsten

Hver dag kontakter mindst 900 mennesker den kristne tv-kanal for at tale ud om deres problemer og få nyt håb midt i en region præget af krig og konflikt. Støt dette vigtige arbejde gennem Mission Afrika.

M

ellemøsten og Nord-

til andre kristne. Undersøgel-

om. Andre vil gerne vide mere

afrika er præget af

ser i ni lande viser, at over 22

om kristendommen, fordi de

håbløshed på grund

millioner mennesker ser en af

søger efter mening med livet,

af krig og konflikt. Millioner er

stationens fire kanaler hver

fortæller Mette Swartz, der er

flygtninge, og mange efterspør-

uge. 5,6 millioner af dem er

Mission Afrikas udsendte til

ger håb om blot det at få en

børn, der ser kanalen SAT-7

stationen.

anstændig tilværelse.

KIDS, som Mission Afrika

Der er helt klart brug for

Mette Swartz er kommuni-

støtter.

forandring, og den er den

kationschef og hendes mand

Hver dag kontakter omkring

Claus Andersen rejser rundt i

kristne satellit-tv-station med

900 seere stationen ved enten

hele Mellemøsten for at holde

til at skabe. SAT-7 når ud til en

at ringe, maile eller skrive på

kontakt med kristne og kirker i

halv milliard potentielle seere

sociale medier.

regionen.

helt fra Afghanistan i øst til

- Nogle har tunge spørgsmål

Marokko i vest.

og har oplevet voldsomme ting

For mange kristne er SAT-7

i deres liv, som de har brug for

Støt SAT-7 gennem Mission

deres eneste kirke og kontakt

at tale med et andet menneske

Afrika via blanketten her:

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

ID nr. 42377

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

640 7293

640 7293

640 7293

640 7293

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.