LUGTEN AF FATTIGDOM

Jeg besøgte arbejdet i en landsby i den sydlige del af Bulgarien. Et udkantsområde i udkants-Europa. Knap 3 timers kørsel fra Sofia, hvor der både er smukke skove, bjerge og dybe dale. Landsbyen er præget af murstenshuse med skrøbelige fuger og forvredne trædøre. Mens jeg gik i de brostensbelagte gader, fik jeg tanken om, at fattigdommen ikke kun handler om penge og midler men, at fattigdom også kan sanses. Desuden tænkte jeg over, hvis fattigdommen har en lugt, er den så ens alle steder? I områder, hvor temperaturen er høj, kan armod ofte kendes på en dunst af rådden mad og fordærvet frugt – særligt hvis der går lang tid imellem at skraldespande bliver tømt.

Men i det sydlige Bulgarien var det en anden lugt, der gav mig indikationen på fattigdom. En lugt af røg. Ikke den behagelige duft af en knitrende pejs på en kold vinteraften, men den tunge, kvælende lugt af forbrændt træ, som endnu ikke rigtig er gennemtørt.

Jeg fulgte lugten, og fandt mig selv på en lille sidegade, hvor der var en række faldefærdige huse. Røgen steg op fra skorstenene, der ikke var meget mere end rør, der pegede vakkelvornt op fra hustagene. Det var som om, at hele kvarteret var indhyllet i denne lugt, som en konstant påmindelse om den udsathed og fattigdom, der prægede området.

Sammen med vores lokale koordinator skulle vi besøge en af vores familier, som indgår i Mission Uden Grænsers familiefadderprogram. Vi nærmede os familiens hus og bankede på døren. En ældre kvinde åbnede døren på klem og kiggede først skeptisk på os. Men øjeblikkeligt, ændredes hendes udtryk til smil og latter og et varmt “Velkommen!” Hun åbnede døren helt og inviterede os indenfor. Hun var blevet forberedt på, at vi var interesseret i at lære om livet i dette område. Vi spurgte derfor, om vi måtte komme ind og tale med hende.

Indenfor var huset sparsomt møbleret. Der var en slidt sofa og et gammelt spisebord.

Gulvet var dækket af et slidt tæppe, der havde set bedre dage. Men det var ikke det, der først fangede min opmærksomhed. Det var igen lugten af røg, der var endnu stærkere herinde.

Bedstemoren, jeg talte med, fortalte mig, at hendes familie tidligere ikke havde råd til at varme huset op på traditionel vis. De brændte i stedet det træ, plastik og andet, de kunne finde, for at holde varmen. Dette var årsagen til den konstante røglugt, som havde infiltreret hvert hjørne af deres hjem. Hun delte også med mig, at de var langt fra de eneste i området, der havde denne udfordring. Mange familier boede under lignende forhold, hvor de måtte improvisere for at overleve. De havde ikke rigtig råd til elektricitet eller anden form for opvarmning, og den eneste mulighed var at bruge det, de kunne finde, selvom det betød at indånde farlig røg.

Jeg kunne ikke undgå at blive berørt af denne fortælling. Lugten af røg, som jeg først havde associeret med fattigdom, blev nu en påmindelse om de udfordringer, som disse familier stod over for hver eneste dag. Lugten blev symbol på et større problem, der gik ud over bare en ubehagelig lugt.

Samtidig beskrev hun, hvordan støtten, som hun og familien modtager fra Mission Uden Grænser, gør en forskel i hverdagen. Når Mission Uden Grænser træder til og sikrer mad, brænde og emotionelle samtaler til udsatte familier, åbnes der muligheder for dem til at tage kontrol over deres eget liv og arbejde hen imod positive forandringer. Igennem samtalen med kvinden beskrev hun nogle af de måder, hvorpå familien oplever hjælp til selvhjælp.

Bedre ernæring og mere sikker madforsyning: Når Mission Uden

Grænser sikrer mad til hende og hendes familie, giver det dem en øget fødevaresikkerhed. Familien kan begynde at fokusere på andre aspekter af deres liv, da de ikke længere skal bekymre sig om at finde nok mad til deres daglige behov. Denne støtte giver dem mulighed for at tænke mere langsigtet og tage skridt mod økonomisk stabilitet.

Bedre helbred og trivsel: Ved at modtage brænde kan familien sikre en sikker opvarmning i deres hjem. Dette har en direkte indvirkning på deres helbred og trivsel ved at forhindre eksponering for farlig røg og dårlige luftforhold. Når familiemedlemmerne er sunde og trives, er de bedre i stand til at fokusere på andre områder af deres liv og arbejde hen imod deres mål.

Emotionel støtte og genopbygning af håb: Gennem de faste samtaler, der arrangeres af Mission Uden Grænser, får familierne mulighed for at udtrykke deres bekymringer, frygt og drømme. Denne støtte hjælper dem med at tackle deres udfordringer på en sund måde og genopbygge håb for fremtiden. Ved at lytte og give dem mulighed for at udtrykke sig, bliver de i stand til at styrke deres egen mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Udvikling af færdigheder og ressourcer: Udover de umiddelbare behov for mad og brænde giver Mission Uden Grænser også familien mulighed for at udvikle deres egne færdigheder og ressourcer. Organisationen kan tilbyde træning i indkomst- skabende aktiviteter, landbrugsmetoder eller andre relevante færdigheder, der kan hjælpe familien med at blive mere selvforsynende og uafhængige på længere sigt.

Men det var også meget rørende at høre om, hvordan familien ikke længere oplevede isolation og forkastelse, som de tidligere havde gjort.

Styrket fællesskab og socialt netværk

Gennem Mission Uden Grænsers arbejde får familierne også mulighed for at opbygge forbindelser og deltage i et stærkt fællesskab i og ud fra den lokale kirke. De kan møde andre familier i lignende situationer, udveksle erfaringer og støtte hinanden. Dette bidrager til en følelse af tilhørsforhold og gensidig støtte, hvilket er vigtigt for familiernes selvværd og motivation.

Alt i alt er det tydeligt, at familien oplever hjælp til selvhjælp gennem Mission Uden Grænser ved at modtage nødvendige ressourcer, støtte til håndtering af deres udfordringer og en platform for genopbyggelse af håb og trivsel. Gennem denne indsats får familierne mulighed for at tage kontrol over deres eget liv og arbejde hen imod en mere stabil og bæredygtig fremtid.

Efter at have forladt denne udsatte familie og det lugtende hus blev jeg overvældet af en følelse af taknemmelighed. Taknemmelighed for de ressourcer og muligheder, jeg havde og har i mit eget liv. Men samtidig følte jeg også en forpligtelse til at gøre noget for at skabe opmærksomhed omkring disse udsatte familier og arbejde for forbedringer i deres livsvilkår. På den måde blev lugten af røg, i dette fattige område af Bulgarien, for mig et symbol på ulighed og mangel på ressourcer. Det mindede mig om, at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men også om de fysiske og følelsesmæssige omkostninger, som udsatte familier oplever hver dag. Det blev en påmindelse om, at vi som samfund har et ansvar for at støtte og hjælpe dem, der er i størst nød.