
11 minute read
Det Danske Spejderkorps - Storaa Gruppe ...................................................... s
E-mail: DDS.Storaa.gruppe@gmail.com Web: storaagruppe.dk Facebook: @storaagruppe
Mikro (0-1 klasse) Tirsdag kl. 17.15 - 18.30 Henrik Helm, 40 93 65 67, henrik@helm.nu
Advertisement
Mini (2-3 klasse) Onsdag kl. 17.30 -19.00 Morten Roslund, 40 79 59 24, morten_roslund@hotmail.com Annett Bach Nielsen
Junior (4-5 klasse) Torsdag 17.15 - 18.45 Per Milling, tlf. 23 83 90 56, permilling@gmail.com Kristian Lundberg, Rikke Nielsen Brøgger Anne Jaritz-Nielsen
Trop (6-10 klasse) Torsdag 18.00 - 20.00 Anne Højager Nielsen, 60 77 44 22, annsve@rm.dk Peder Warming, Anders Dupont Svendsen,
Gruppeleder
Inge Cecilie Toft Hansen, tlf. 24 20 08 80 ingececilie7500@gmail.com

S Rendbæk Gulvafslibning A/S
Slåenvej 44 S Rendbæk Gulvafslibning A/S Tlf. 40 33 88 57 Slåenvej 44 Fax 97 40 44 57 Tlf. 40 33 88 57 Fax 97 40 44 57 www.rendbaek.dk · krendbaek@mail.dk www.rendbaek.dk · krendbaek@mail.dk


Storå gruppen tilbyder familiespejd fra d. 3. september
Spejdernes Lejr 2022 – En KÆMPE oplevelse!
Har dit barn lyst til fede naturoplevelser sammen med sine forældre kommer nu muligheden. Storågruppen i Holstebro under Det Danske Spejderkorps starter en gren op for familiespejdere. Det er for børn alderen 3 år og op til folkeskolealderen, hvor spejderne rykker op til mikrogrenen. Familiespejd er for børn ifølge med en voksen, større søskende er også velkomne og den voksne behøver ikke være far eller mor, men kan også være bedsteforældre eller andre. Der skal bare være en voksen med barnet hver gang. Familiespejd kommer til at løbe af stablen lørdage i ulige uger fra kl. 9.00 til 10.30, første gang lørdag d. 3. september i og omkring vores hytte på Prins Buris vej. Så har du og dit barn lyst til at få nogle fede natur- og spejderoplevelser sammen med ligesindede så kom frisk til første møde og hør nærmere om familiespejd i Storå. Til første møde laver vi snobrød over bål, så kom til familiespejd og tag en oplevelse med hjem. Allerede 17. september flytter vi mødet til vores gruppetur ved Stubbergård sø, hvor du kan opleve en rigtig tur. Ved indmeldelse betales normal startpakke og kontingentet lyder på kr. 200 halvårligt per barn – det er muligt at prøve et par gange inden tilmelding. Vil du gerne have mere information så kom til mødet eller ring til Morten Roslund på 40 79 59 24.
I slutningen af juli tog 30 spejdere fra Storaa trop og junior afsted til Spejdernes Lejr 2022, som i år var placeret i det naturskønne Hedeland ved Roskilde. Sammen med 32.000 andre spejdere fra mere end 50 lande tilbragte vi 9 dejlige dage med varieret vejr, gode aktiviteter og stærkt sammenhold. Vi ankom med bus i støvregn, slog telte op og stod op til solskin næste dag. Her opførte vi vores indgangsportal komplet med drage og blinkende lys samt køkkenbord, opvaskebord, bålsted og alt hvad der hører til på stor lejr for at sikre en vis komfort. Søndag aften samledes vi foran scenen til fælles åbningslejrbål. Det gør indtryk at se de mange tørklæder blive hvirvlet rundt i luften og flagene fra de mange deltagende nationer. Mandag var fælles aktivitetsdag for vores underlejr. Her var 8.000 spejdere samlet til aktiviteter i en stor grusgrav. Mens vi samledes derovre blev vi godt underholdt at Tot, som havde meget få toner i sit sangregister, men mange gummiænder til uddeling. Det var en succes!
Troppens oplevelser på SL 2022:
Troppen spillede bl.a. blindefodbold mod en gruppe irske spejdere, hvilket endte med stor sejr til Storaa – mest fordi modstanderne skød bolden uden for banen i bare begejstring – og hver gang gav det os et point. Mandag var meget varm og endte i en hid-
Åbningslejrbål

Storaa Gruppe foran indgangsportalen.

sig regnbyge og et par voldsomme kastevinde, som væltede en del telte. Heldigvis uden personskade.
Tirsdag var troppen i svømmehallen og blev skuret rene, herefter gik det fra Taastrup til Roskilde med DSB, for at se på byen og aktiviteterne ved Vikingeskibsmuseet. Her prøvede vi bl.a. stikbold med bue og pil – ja – rigtig gættet: når man blev ramt af en pil var man død. Bustransporten hjem fra Roskilde gav ny mening til udtrykket ”myldretid” for vi måtte sidde rigtig tæt for at få plads alle sammen. Onsdag byggede vi fremtidens kreative transportløsninger og over middag bød vi mikroer og minier velkommen. Torsdag var en dag kun for tropsspejdere, igen var det rigtig varmt, men dance foran scenen og volleyball bliver det alligevel aldrig for varmt til. Ind imellem de mange aktiviteter var der også rigeligt med tid til at tage ”Fælles om fremtiden-mærket” som krævede deltagelse i 5 forskellige aktiviteter - nogle af dem var bare drop-in – og ”Friendshipaward-mærket”, som havde fokus på at komme i kontakt med de udenlandske spejdere og få nogle gode fælles oplevelser. Der var også tid til at hygge omkring bålet på lejrpladsen og synge nye og gamle spejdersange, snakke og hygge sig. Endelig var der tid til at mødes med spejdervenner fra tidligere korpslejre, jamboreer, spejdere man tidligere havde
Drengene knokler med aftensmaden

Madro ved køkkenbordet.

Der spilles buestikbold.

mødt på ture, arrangementer og kurser. Fredag havde troppen ”spejd-fra-1.verdenskrig” på programmet. Udover at slås med kæppe var der også en del eksercits. Det er ikke for meget sagt at begejstringen for denne del var delt. Men man kan jo bruge det til at forstå hvorfra spejderbevægelsen kommer, og hvorfor vi har så meget fælles gods med militæret og derudover glæde sig over den bevægelse vi som spejdere har gjort for stadig at være relevante for børn, unge og voksne i dag.
Juniorernes oplevelser på SL 2022:
Vi var 9 junior-spejdere og 3 ledere med på lejren. Det var en kæmpe oplevelse for store og små, da de fleste var på så stor en lejr for første gang. Ugen på lejren har budt på utrolig mange forskellige oplevelser. Der var alt fra traditionelle spejder aktiviteter, hvor der skulle bygges lejr og sættes telte op til mere kulturelle oplevelser både på lejren og i Roskilde – og så var der alle de andre oplevelser, hvor spejderne hyggede sig og mødte nye venner fra både Danmark og andre lande. De første dage skulle lejren bygges op og søndag aften var vi til det store åbningslejrbål. Det var en kæmpe oplevelse at sidde blandt 32.000 andre spejder og være fælles om at starte lejren – og svinge med tørklæderne. Mandag var vi på ”Fællesheden” – en aktivitetsdag for hele underlejr Høje-Taastrup. Her var den sjoveste aktivitet helt klart at affyre vandkanoner. Om eftermiddagen tog vi Woop-løbet, som Holstebro, Struer og Lemvig kommuner havde lavet i fællesskab – og det gav et mærke. Tirsdag så vi show med Science Piraterne og var på togtur med Brandhøjbanen. Det var et kæmpe hit at køre med de små tog. En hyggelig tur på ca. 1 km. Om aftenen var spejderne på GoNatLøb. Et løb hvor de skulle løse opgaver, men hvor de også blev jagtet undervejs. Onsdag formiddag lavede vi navnetryk på vores t-shirts eller tørklæde inden vi om eftermiddagen skulle i svømmehallen. Det var skønt at blive vasket. Om aftenen var der underholdning for
Klar til at skyde modstanderne med bue og pil.

Juniorerne lærer om sundmad på en aktivitet.

Troppen foran lejrens flotte vartegn Myldretid i bybussen med 6 spejdere på et sæde


Hygge med kortspil i forteltet.


I grupper byggede minierne fuglehuse Så er fuglehuset klar til indflytning

juniorer og derover på den store scene – ”En aften i Troperne” med dans og ild- og trylleshow. Torsdag var vi i Roskilde hele dagen. Vi var på skattejagt i Roskilde Domkirke, besøg på Vikingeskibsmuseet, affyrede små kanoner og spillede bueskydningsstikbold. Det var en rigtig god dag med store indtryk i Domkirken. Om aftenen var der film på storskærm. De mange forskellige aktiviteter vi havde lavet i ugens løb gav lejrens aktivitetsmærke ”Fælles om Fremtiden”. Fredag slappede vi af. Spejderne fik lov til at sove længe og vi lavede brunch med scrambled eggs, pandekager og toast. Om eftermiddagen var det besøgsdag. Alle fik besøg og kunne vise deres forældre rundt på lejren. Om aftenen havde vi hygge-lejrbål i Storaa lejren. Lørdag formiddag var


Vi gør klar til at affyre kanonerne

Der smages på Danmarks længste snobrød.
Juniorerne laver spejderbrunch med pandekager, ristet brød og røræg
Tropsspejdere på aktivitetsdag for hele lejren.

der Børnekoncert med MGP-stjernerne inden hele lejren skulle brydes ned.
Miniernes oplevelser på SL 2022
11 seje mini spejdere har været på spejdernes lejer, vi har været langt væk hjemme fra og det har været en helt fantastisk oplevelse at være en del af den store lejer. Dagene har været fyldt med aktiviteter i lejren og vi har mange fine oplevelser med hjem i rygsækken. Da vi var faldet til i lejren gik dagene med at udforske lejeren og deltage i aktiviteter. I en aktivitet blev vi tryllet tilbage til vikingetiden af en dronning, ved at sige en mærkelig remse og holde fingeren mod himlen. Her lavede vi flotte vikingen smykker, amuletter, pung og reb, som vi kunne tage med hjem. På en anden aktivitet lærte vi om dyr og insekter i naturen. Vi skulle gættet skeletter og fuglefjer, det var ikke så let. Vi har også været til MGP fest, hvor ”7even” var meget populær og da hun spillede sangen ”min mobil”, gik spejderne danse amok og svingede deres tørklæde rundt i luften over hovedet. Alba fortæller at hun syntes den sjoveste aktivitet var, da vi skulle bygge fuglehuse, fordi det var den mest udfordrende aktivitet. Vi skulle selv finde på hvordan det skulle se ud. Det var sjovt at bruge skruemaskine og fuglehuset blev flot. Minierne kunne hurtigt blive enige om at noget af det bedste var at handle i supermarkedet, fordi man kunne købe slik. Vi var i supermarkedet, hver dag og nogen spejdere tog slikket med hjem, mens andre spiste det med det samme. Thilde syntes afslutningsfesten med koncert var det fedeste, fordi vi var på Danmarks største picnic sammen med alle vores spejder venner. Vi var til koncert med luftens helte, som spillede alle de bedste Disney sange og alle spejderne sang med, det var super hyggeligt. Augusta syntes at det fedeste er at være her i lejeren og mærke fællesskabet med sine spejder venner. Det var hyggeligt med lejrbål om aftenen og riste skumfiduser over bål.
Fremtidens mad... melorme smager faktisk godt.

Mikroerne på Spejdernes lejr:
Mikroerne (6-8 år) deltog i år på en halv sommerlejr, men hvilken sommerlejr! Vi ankom, da lejren havde taget form med raftebyggeri og telte så langt øjet rakte, og vi har oplevet en masse ting. Vi har bl.a. været på tur rundt på det enorme område Hedeland naturpark, men nåede alligevel kun at se knap halvdelen af lejren. Vi har også været en tur i spejdermuseet, i moske og til koncert med MGP-stjerner og til fællessang med bandet BP Spirit. En af de bedste aktiviteter var dog en tur med Brandhøj Banen. Her kunne vi prøve et af deres mange miniature-modeltog på den 1200 meter lange togbane, der gik gennem tunneler og over broer. De havde både eldrevne IC3 tog, dieseldrevne tog og damplokomotiver. For børnene var de daglige ture til kiosken, hvor der var mulighed for at proviantere slik og knas til hygge ved bålet og i teltene, også blandt højdepunkterne. Lørdag stod den atter på lejrnedbrydning. I Storaa har vi sjældent lyst til at komme hjem med 15 fugtige bomuldstelte, så vi slog alle telte ned på nær et da solen havde tørret dem godt. Herefter byggede vi en kæmpe bivuak til 40 personer, og de 20 mindste kunne så sove i køkkenteltet. Det gjorde oprydningen søndag til en leg. Lørdag aften var der afslutningslejrbål med Danmarks største picnic, – så ud over at have rygsækken fuld af oplevelser, er vi nu også med i børnenes rekordbog. Der var fantastisk koncert med ”Luftens helte ”, som spillede en masse Disney sange og sidst med ikke men ikke mindst en kæmpe koncert med bandet ”Jung” til kæmpe begejstring for alle spejdere. Det er i øvrigt skønt at børn og unge kan få en rigtig koncertoplevelse uden at møde nogen der er påvirkede af alkohol og stoffer, hvor de trygt kan finde hjem til lejrpladsen, når de har fået nok. Næste Spejdernes Lejr er allerede i 2026, og det er helt sikkert at i Storaa Gruppe, der ser vi frem til at komme afsted igen.

Jakob ville have slikkepinde med hjem til familien
Afslutningskoncert med Jung
