
1 minute read
Leder ved Mejdal-Halgård Borgerforening ...................................................... s
Leder ved Mejdal-Halgård Borgerforening
Forår og fællesskab
Advertisement
Foråret titter frem, dagene bliver længere og Corona-restriktioner er en saga blot. Nu må vi endelig samles i flok igen. I Borgerforeningen klør det i fingrene for at stable fælles arrangementer på benene, så vi kan mødes og glædes i vores skønne bydel. Vi lagde ud med en stor fastelavnsfest med masser af herlige og glade børn til fest og tøndeslagning i hallen i februar. Det var næsten lidt skræmmende at være så mange samlet på ét sted igen. Men hvor VAR det skønt med glade ansigter, sang og dans ved fælles hjælp! Nu skal vi derud igen – i samfundet. Vi har forhåbentlig masser af gode stunder at se frem til. Vi er så småt gået i gang med planlægningen af Sankthansaften, og håber selvfølgelig igen i år på jeres opbakning til det. Borgerforeningen har en lille bøn. Når vi lægger arbejde i de store årlige arrangementer, er det af og til, at vi kunne bruge et par ekstra hænder. Til opstilling, oprydning med mere. Vi vil derfor gerne opfordre til, at nogle venlige sjæle melder sig på vores venneliste med navn og telefonnummer, så vi har lidt godtfolk vi kan ringe til, hvis det kniber. Man kan melde sig på ved at skrive en sms til vores gode formand Tommy Svendsen på tlf: 40 19 38 16. Vi er klar på en sæson mere med arbejde for vores fælles goder. Vi håber på at se så mange af jer som muligt til vores generalforsamling og fællesspisning d. 1. april. Måske er der flere kandidater til bestyrelsen? Der er, måske mere end nogensinde, brug for positive fællesskaber os mennesker imellem. Vi har brug for hinanden og brug for noget at glæde os over. Det vil vi gerne bidrage til at skabe rammerne for her i Mejdal-Halgård. Vi ses derude!