
2 minute read
7 Gode råd til et pressemøde
7 Gode råd til et pressemøde
KURT STRAND, KURSUSUDBYDER HOS MEDIENES EFTERUDDANNELSE
Nogle gange er det med ultrakort varsel. Andre gange er det indkaldt et par timer forinden. Og af og til har det stået i kalenderen i ugevis.
Men uanset tidshorisonterne stiller det klassiske pres semøde store krav til dem, der får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Mulighederne for at lave målrettet og skudsikker research er i reglen begrænsede. En ordentlig aftale mellem interviewer og interviewperson findes heller ikke. Og ofte er der kun mulighed for at stille et enkelt, to eller måske tre spørgsmål. Dermed spiller spørgsmålenes kvalitet en helt afgørende rolle for resultatet. Stor betydning har også evnen til at lytte, følge op og gentage ubesvarede spørgsmål.
Men med nedenstående syv gode råd i baghovedet er der sandsynligvis chance for et resultat, der er så godt som muligt indenfor et pressemødes afstukne rammer:
1 Stil enkle, korte og præcise spørgsmål.
2 Brug så vidt muligt åbne spørgsmål, som er sværere at snakke uden om – og nemmere at følge op.
3 Lad være med at indlægge mere eller mindre skjulte kommentarer før, i eller efter spørgsmål.
4 Lyt aktivt, kig og registrér ansigtsudtryk, gestik og stemmeføring.
5 Ignorér metakommentarer og andre forsøg på at underminere din autoritet.
6 Sørg for at smart iscenesættelse og location ikke forstyrrer substansen.
7 Overvej altid: Hvad ville jeg selv svare?
Alt i alt gælder det om at bruge den knappe tid bedst muligt. Lange og kringlede spørgsmål bidrager muligvis til under holdningen, når tv-kameraerne snurrer, men skaffer sjæl dent ordentlige og brugbare svar. Og den voksende tendens til at kommentere og ytre sin egen holdning til et pressemø des tema er for det meste den sikre vej til afsporing.
Sidst, men ikke mindst: Hvis en anden journalist har stillet et hamrende godt spørgsmål, men ikke fået svar, så overvej at droppe din egen dagsorden. Og følg i stedet op med gen tagelse af kollegaens/konkurrentens ubesvarede spørgsmål.
HVEM ER KURT?
Kurt Strand er journalist med over 40 års erfaring og har siden begyndelsen af 1990’erne undervist i journalistik, interview og fortælleteknik. Se hans kurser her

MEDIERNESEFTERUDANNELSE.DK FORÅR 2023