Derfor skal du på diplomuddannelse

To kursister på diplomkurset i Adfærdskommunikation fremhæver fordelen i, at kurserne spiller sammen med jobbet og inddrager virkelighedens opgaver. Vi besøgte holdet i DMJX’ domicil på Amager.

AF

Der er fuld koncentration omkring bordene i det aflange, solbeskinnede kursuslokale på Amager. Underviser David Hvidbak samler op på de tre første modeller i kurset om adfærdskommunikation efter en længere rundbordssnak om en konkret udfordring på en af deltagernes arbejdspladser. Blandt de cirka 20 kursister ved de hvide borde sidder Johanne Keiding og Anna Schmedes Nielsen. Johanne arbejder på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hendes opgaver går blandt andet ud på at understøtte forskere at skaffe eksterne midler til deres forskning, herunder at oversætte komplekse forsk ningsideer til noget flere forstår. Anna er kommuni kationskonsulent på Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, hvor hun blandt andet har ansvar for at styrke rekrutteringen af studerende til deres fuldtidsuddannelser.

”Vores uddannelser ligger på hele Sjælland udenfor København, og vores unge flytter jo væk fra områderne. De er samtidig meget svære at ramme med reklamer, fordi de bruger adblockere”, forklarer Anna.

Bruger straks ny viden

Begge kvinder er i gang med en hel diplomuddannelse, som deres arbejdsgiver betaler. KursetAdfærdskommuni kation er blot et af flere kurser, der tilsammen skal danne en diplomuddannelse i kommunikation.

”Jeg har valgt diplomuddannelsen for at få mere teori på nogle af de ting, jeg gør i forvejen, og for at få nogle flere værktøjer til at nå vores målgrupper, som bliver sværere og sværere at fange,” siger Anna. Hun fortæller, at hendes kolleger har en forventning om, at hun viden deler sin nye viden, når hun er færdig med hvert diplomkursus. Det har hun gjort efter de to første kurser, og det giver god mening. Begge kvinder har lavet aftaler med deres chefer om at få fri til efteruddannelsesdagene, men skal alligevel jonglere lidt for at få at få passet opgaver og læsning til kurserne ind i hverdagen.

”Det er jo ikke sådan, at mine ansøgningsdeadlines kan udskydes, bare fordi jeg skal skrive en opgave til kurset, så det betyder nogle gange, at det bliver en lang dag”, siger Johanne.

Anna har fået nogle hjemmearbejdsdage, hvor det er nemmere at flette arbejdsopgaverne fra jobbet med opgaverne fra kurset. Og det virker, siger hun.

Plug and play-uddannelse

Både Johanne og Anna har selv foreslået deres arbejdsgiver at tage en hel diplomuddannelse. Det har ikke været et ønske eller et pres fra den nærmeste chef.

”Jeg tror mere, at det har været en måde at anerkende mig og mit arbejde, at jeg har fået lov til at bru­ ge tid på tage en hel uddannelse”, siger Johanne, der er glad for at kurserne som regel er tilrettelagt, så man praksis forbereder sig på sin eksamensopgave fra første modul.

”De opgaver, vi skal løse, begynder ret tidligt forløbet, så føles slet ikke som store og uoverkommelige projekter”, mener Johanne.

Anna er også godt tilfreds med opbygningen af kurserne og det praksisnære element, som kendetegner diplomuddannelsen.

”Det bedste er, at det er plug and play. Det er noget, du kan gå direkte hjem på din arbejdsplads og anvende”, konkluderer Anna.”

3 GRUNDE TIL AT TAGE EN DIPLOMUDDANNELSE

• Du løser opgaver, du alligevel skulle have løst. Bare meget bedre. Du arbejder nemlig med konkrete udfordringer fra dit aktuelle job i løbet af en diplomuddannelse – og får værdifuld feedback fra dine undervisere og medkursister.

• Du får ro i maven og arbejdsdage, hvor du er på toppen. En diplomuddannelse giver dig faglig ballast, så du løser opgaver med overskud og indsigt – ikke med løse antagelser og mavefornemmelser.

• Du får mere løn. Punktum. Flere undersøgelser konkluderer, at diplomkurser resulterer store løngevinster. I gennemsnit omkring 40.000 kr. de første fire år efter start. (Kilde: DMJX)