Issuu on Google+

Vollsmose Avisen

www.vollsmose.dk

Udgives af Mediehus Vollsmose • November 2008 • Udgave nr. 12

Mønsterbrydere

Fra København til Vollsmose

En undersøgelse peger på, at unge ind-

Anne Marie Tjørnfelt har levet et liv i den farverige restaurationsbranche. Hun har mødt vold, sygdom og død.

vandrere klarer sig utroligt godt på de højere læreranstalter. Fatmana Cevirici er en af dem. Side 4

Bagsiden

Man kaster ikke sten på én, som man er på fornavn med En undersøgelse foretaget af Politiken viser, at over halvdelen af den danske befolkning er utilfredse med den forringede service, som menes at skyldes politireformen. Vollsmoses Nærpoliti overlevede nedskæringerne. Men hvad betyder reformen for dem og den tillid, de har bygget op blandt borgere i Vollsmose?

Af John Bonde Borgerjournalist Poltireformen  har  fået  mange  kritiske  ord  med  på vejen - både fra politisk  side og i medierne.  Konstitueret  leder  af  Vollsmose  Nærpoliti  Jan  Kurt  Larsen var i 2004 med til at  etablere det udvidede nærpoliti  i  Vollsmose.  Han  har  den fornødne indsigt og erfaring til at besvare spørgsmålet  om  reformens eff ekt  i  Vollsmose.  Men  først  fortæller  Jan  Kurt  Larsen  om  etableringen  af  Vollsmose  Nærpoliti. - Før vi fi k nærpoliti i Vollsmose, oplevede folk os kun  i  negative  situationer.  Det  vil sige, når der var ballade  og  problemer.  Da  vi  startede herude, var det derfor  vigtigt,  at  de  betjente,  der  skulle  være  i  Vollsmose,  havde  den  rette  støbning  og mentalitet, så de kunne  være med til at opbygge et  godt  forhold  til  beboerne.  Det  næste  skridt  var  at  placere politiet i de forskellige afdelingsbestyrelser og  netværksgrupper.  På  den  måde  fi k  politiet  direkte  kontakt  med  beboerne.  Vi  blev en del af området, og  området  blev  en  del  af  os,  fortæller Jan Kurt Larsen.  Men  så  kom  reformen,  og  der skete en omprioritering  af  opgaverne.  Nu  kunne  nærbetjentene  blive  kaldt  til opgaver på resten af Fyn. 

Papirarbejdet  voksede,  og  den  præventive  indsats  blev reduceret til fordel for  de beredskabsmæssige opgaver. Denne udvikling  var   utilfredsstillende,  og  den  kastede ifølge Jan Kurt Larsen  nærpolitiet  fl ere  skridt  tilbage. -  Vores  opgave  er  nu  at  få  reetableret  den  dialog  og  nærkontakt,  der  var  fremherskende  før  reformen,  siger Jan Kurt Larsen.  Han understreger desuden,  at  når  Vollsmose  sammenlignes  med  tilsvarende  bebyggelser,  virker  det  som  om problemerne er mindre  end i fx Gellerup parken. -  I  80´erne  og  90´erne  lænede  man  sig  tilbage  og  sagde:  ”Det  er  samfundets  skyld”.  Men  i  Vollsmose  er  man  begyndt  at  tage  et  ansvar  og  engagere  sig. Der  fi ndes  i  Vollsmose  et  netværk af mennesker, der  bruger  sig  selv  og  politiet  til  at  gribe  fat  om  problemerne,  inden  de  får  lov  til  at udarte sig.   Det  er  vigtigt  for  et  sted  som  Vollsmose,  at  beboerne aktivt går ind i at løse  problemerne. Og det er en  stor  hjælp  for  politiet,  fortæller Jan Kurt Larsen Han  glæder  sig  desuden  over, at politikerne endelig  har  erkendt,  at  Vollsmose  er  et  socialt  boligbyggeri,  og at udviklingen skal tage  udgangspunkt i det.

-  Jeg  holder  utrolig  meget  af  området,  og  jeg  tror  på  en god fremtid herude. Revidering af reformen Siden det kom frem, at politireformen  fra  2006  ikke  fungerer  efter  hensigten,  har politikerne arbejdet på  at fi nde ud af, hvad der kan  gøres.  Borgerne  skal  have  et  politi,  som  fungerer  og  leverer  den  sikkerhed,  der  er brug for.  Torsdag  den  6.  november  indgik  partierne  bag  den  oprindelige  politireform  et  forlig.  Forliget  betyder  blandt  andet,  at  politiet  tilføres    843  millioner  kroner. Pengene skal bruges til  at  uddanne  fl ere  betjente  frem  til  2010.  Derudover  skal  der  ansættes  250  HK  medarbejdere, så betjentene kan frigøres fra det tidskrævende kontorarbejde.

Jan Kurt Larsen var med til at starte Nærpoliti projektet i 2004. Han fik senere en ledende stilling et andet sted, men han er nu tilbage som konstitueret chef. Han har været tilknyttet Vollsmose i 15 år.

Hvilken  indfl ydelse  det  får  på  nærpolitiet  i Vollsmose,  er  det  endnu  for  tidligt  at  udtale  sig  om,  siger  Jan  Kurt Larsen. 

Vollsmose Avisen har spurgt folk på gaden, hvad de synes om Vollsmose Nærpoliti. Se side 3.

Vollsmose Nærpoliti ligger i Outlet Fyn. Der er åbent  for personlig henvendelse dagligt fra 10.00-13.00.  Der er 11 betjente ansat.  

De betjente, der er ansat i Vollsmose Nærpoliti, er glade for arbejdet i Vollsmose. De søger herud frivilligt. Her ses Michael Lilleballe og Stine Jensen foran patruljevognen.


2   •  Vollsmose Avisen  •  November 2008

Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk  Tlf. 51 50 96 83 Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40 Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk  Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: John Bonde og Leif Jon Jadheden.  Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til  avisen.  Avisen ønsker at afspejle det område den udgives  i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig,  hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes,  vi skal skrive om.  Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller  indsendes på avis@vollsmose.dk.  Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale.  Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst  Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40.  Har du en annonce, et  arrangement  eller en artikel, der skal med i avisen, kan du  se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 3. december.  Deadline: Tirsdag den 25. november. Udgivelsesdato: Onsdag den 17. december. Deadline: Tirsdag den 9. december. Udgivelsesdato: Onsdag den 14. januar 2009.    Deadline: Tirsdag den 6. januar 2009. Layout: Pernille Poulsen   Tryk: Fynske Mediers trykkeri Oplag: 17.766 Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis.  Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.

Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose   net-tv skal handle om og gerne være skrevet og  fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges  borgere, der har lyst til at bidrage med historier,  fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være  med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal  skrive,  eller  du  kan  komme  til  os,  hvis  du  selv  har  lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne  med at skrive og redigere billeder, så du også får en  masse gode erfaringer.  Vi arrangerer  løbende workshops i journalistik,  net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.  

Bortvist på grund af vold i skøjtehal Af Katrine Hallgren Frederiksen Fredag  den  7.  november  var  der  ballade  i  Odense  skøjtehal.  Årsagen til balladen var angiveligt, at nogle  drenge fra Humlehave Skolen  mente,  at  nogle  piger  fra  Vestre  Skole  lignede  drenge  for  meget.  Da  lærere og senere politiet ville  lægge sig imellem, blev de  både  truet  på  livet  og  fi k  skub  og  slag. Til  sidst  blev  politiet nødt til at sprøjte de  14-årige  voldsmænd  med  peberspray for at pacifi cere  dem.  Men  inden  alt  dette  var  to  piger  blevet  slået,  skubbet og chikaneret. Skoleinspektør  på  Humlehave  Skolen  Olav  Rabølle  Nielsen bekræfter, at der er  taget hånd om sagen.  -  Den  mest  grænsesøgende  af  drengene  er  blevet 

udsluset  til  et  projekt,  og  de  tre  andre  har  fået  klar  besked af både forældre og  skole. Sådan en opførsel tolererer man ikke.  Freddie  Vermod,  lærer  på  Humlehaveskolen  og  ”gårdvagt”  i  Outlet  Fyn,  kender  også  drengene  fra  det  voldelige  optrin  i  skøjtehallen.  -  Et  par  af  drengene  har  tidligere  lavet  ballade  i  centret, og de var egentlig  årsag til, at jeg begyndte at  holde opsyn i centret.  Skoleinspektør  fra  Vestre  Skole Alice Marcussen oplyser,  at  de  involverede  klasser  har  haft  besøg  af  skolepsykologen,  og  at  de  to  piger som blev forulempet,  har fået hjælp til at komme  sig over episoden.

Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus  Vollsmose er fi nansieret af Odense Kommune,  Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig  forening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre  Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og  leve.  Avisen skal være beboernes avis både  som kilde til oplysning og som et medie, hvor  borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at  skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.  Læs mere på: www.vollsmose.dk

LEDER

Uddannelse for alle Det er flot, at unge med anden etnisk baggrund nu har overhalet etniske danskere på landets universiteter. Men over halvdelen falder stadigt fra på erhvervsuddannelserne. Alle unge skal have en uddannelse – kortere eller længere - før vi kan tale om vellykket integration og sammenhængskraft i samfundet. Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Ambitiøse,  målrettede  og  fl ittige  unge  med  anden  etnisk  baggrund  indtager  landets mest prestigefyldte  uddannelser.  Det  står  at  læse  i  denne  udgave  af  Vollsmose  Avisen.  De  vælger  målrettet  de  uddannelser,  som  arbejdsgiverne  efterspørger,  og  de  klarer  sig  ofte  bedre  end  deres  danske  medstuderende.  Årsagen er deres kulturelle  baggrund  –  unge  med  anden etnisk baggrund,  især  pigerne  –  vælger  ikke  i  samme  omfang  som  etniske  danskere  at  være  ude  sammen  med  venner  og  veninder,  dyrke  fritidsinteresser  og  gå  til  fester.  Desuden tager de ikke sabbatår,  hvor  de  rejser  rundt  i  verden.  Man  taler  om  en  indvandrerelite.  Det  er  virkelig  glædeligt,  når  unge  bruger  deres  evner, sætter sig mål og er arbejdsomme. I Danmark har  vi janteloven – du skal ikke  tro, at du er noget. Kedelig  indstilling. Jo, du skal netop  tro, at du er noget – for det 

er  vi  alle.  Og  du  skal  også  leve op til, at du kan noget  og lever i et land, hvor det  som udgangspunkt er muligt at få en god uddannelse  uanset  etnisk  og  social  baggrund.   Som forældre skal vi virkelig  opfordre  vores  børn  til  at  tage  en  uddannelse  og  bakke  dem  op,  alt  det  vi  kan.  Ligesom  Fatmana  Cevirice,  som  vi  kan  læse  om  i avisen, er blevet det af sin  far. Han ønsker ikke, at hun  skal  arbejde  på  fabrik  som  han.  Mine  forældre,  som  begge  gik  ud  af    7.  klasse,  har på samme vis opfordret  mig til at få mig en god uddannelse. Og selv om mine  børn  har  to  veluddannede  forældre,  tager  vi  ikke  for  givet, at de uden videre tager sig en uddannelse – de  skal også opfordres, støttes  og bakkes op – allerede nu,  mens de går i folkeskole.  Men  for  etnisk  danske  forældre er det lige så væsentligt, at vores børn har venner,  gode  fritidsinteresser  og  gode  oplevelser.  Lige-

som  det  er  for  os  selv.  Familien er vigtig, men det er  de sociale netværk både på  arbejdet og i fritiden også.  En  nyere  undersøgelse  har  vist,  at  en  del  af  forklaringen på, at etniske danskere  nemmere  får  arbejde,  er,  at  de  har  et  stort  socialt  netværk.  Så  kender  man  nogen,  der  kender  nogen,  der ved, at lige netop der er  dér brug for sådan én som  én selv.  Så  det  hele  må  ikke  gå  op  i  lektier  og  terperi  –  at  vi  også  udbygger  de  sociale  kompetencer,  som  det  så  fi nt  hedder,  er  uhyre  væsentligt.  Det  er  væsentligt  for  et  samfund  som  det  danske, at vi sørger for at få  ”alle  med  på  vognen”.  Alle  skal  have  en  uddannelse  –  kortere  eller  længere  –  så  de kan få et arbejde og alle  skal  trives  og  føle  sig  som  en del af samfundet. Vi kan  ikke  lide  et  samfund,  hvor  der er stor forskel på rig og  fattig eller på folk med forskellig baggrund, hudfarve,  religion og holdninger. Det 

ødelægger sammenhængskraften i samfundet. Et ord  som  især  velfærdsminister  Karen  Jespersen  (V)  med  god grund ofte anvender.   Derfor er det knapt så glædeligt, at over halvdelen af  de unge med anden etnisk  baggrund  stadig  falder  fra  på erhvervsuddannelserne.  Så  selvom  fl ere  unge  indvandrere  tager  en  lang  videregående  uddannelse,  er  der  lang  vej  igen.  De  er  få i forhold til alle dem, som  ikke får en uddannelse.  Derfor er det vigtigt, at forældre og lærere, fra børnene  går  i  folkeskole,  støtter  og  opfordrer  dem  til  både  at  gøre  sig  umage  fagligt  og  være  sammen  med  venner  og  dyrke  fritidsinteresser. Det er i skolen det  faglige  fundament  bliver  skabt,  og  det  er  i  skolen,  og  fritidslivet,  at  evnen  til  at  samarbejde  med  andre  og  danne  netværk  grundlægges.  Begge  dele  er  lige  vigtigt. For den enkelte, for  integrationen  og  for  samfundet. 


November 2008  •   Vollsmose Avisen  •    3

Er du tryg ved nærpolitiet ? Det handler om at være tryg. Det var blandt andet derfor, der blev oprettet en nærpolitistation i Vollsmose i 2004. Men hvad siger borgerne. Er de trygge og tilfredse med politiet? Vollsmose Avisen har spurgt folk fra Vollsmose.

Af John Bonde og Pernille Poulsen

Sehma Er -  Jeg  fandt  engang  nogle  nøgler  og  punge,  som  jeg  gik  ned  for  at  afl evere  til  politiet.  Jeg  var  faktisk  lidt  nervøs,  men  da  jeg  kom  derned,  var  de  søde  og  sagde tak. Jeg synes, det er  rigtig godt, at vi har nærpoliti. De kommer hurtigt, når  der er brug for det.  

Gül Er -  Jeg  havde  en  gang  købt  en  gave  til  min  bror  i  en  butik,  og  jeg  havde  puttet  den i min taske. Da jeg gik  ind  i  samme  butik  dagen  efter, lå den stadig i min taske.  Så  bippede  butikkens  alarm,  og  jeg  kom  ned  til  en  snak  med  politiet.  Men  jeg  var  jo  uskyldig  og  blev  godt behandlet. Jeg er ikke  bange for politiet, men jeg  har respekt for dem.

René Larsen -  Jeg  blev  engang  overfaldet på vej hjem til mit rækkehus. Jeg gik med krykker,  og  en  gruppe  smådrenge  væltede mig omkuld, så jeg  brækkede lårbenet. Politiet  kom hurtigt og gjorde, hvad  de kunne. De besøgte mig  endda  på  sygehuset  for  at  stille  fl ere  spørgsmål.  Men  de skyldige drenge blev aldrig fundet. En anden gang  ringede  jeg  til  politiet,  da  der var nogle, der ruskede i  min udestue. Der gik kun få  minutter,  så  var  de  der.  Så  jeg føler mig tryg.

Ilham Boyoumi - Vi havde indbrud i butikken (centrets guldsmedbutik, red)  sidste  år,  hvor  politiet  kom  og  skrev  rapport.  Det  virkede  ikke, som om de gjorde så meget, og tyvene blev aldrig fundet. Men jeg føler mig alligevel tryg ved, at de er her. Jeg  kunne  godt  tænke  mig,  at  der  var  overvågningskameraer.  Butikkerne her i centret tør ikke sætte så mange varer ud,  som butikker i fx Rosengårdscentret og Dalumcentret gør.  De  er  bange  for  at  få  varer  stjålet.  Jeg  kunne  godt  tænke  mig, at politiet patruljerede mere i centret.

Tonni Aagaard - Jeg har ikke haft brug for  politiet  for  nylig.  Min  kone  har  af  og  til  brug  for  at  kontakte dem i forbindelse  med  sit  arbejde  i  en  afdelingsbestyrelse.  Det  er  min  opfattelse,  at  politiet  samarbejder godt med folk, og  at  de  kommer  hurtigt,  når  der bliver ringet.

Lær at køre - nu på arabisk Yasser Gheith vil have mere tid til familien, og han elsker at undervise. Derfor har han for egen regning uddannet sig til kørelærer og starter nu køreskole i Bøgeparken.

Af Pernille Poulsen Den 39-årige Yasser Gheith  har  arbejdet  hårdt  de  sidste  par  år  for  at  nå  sit  mål.  At  blive  selvstændig  kørelærer.  For  fem  år  siden  tog  han kørekort til bus, og han  har  siden  haft  fuldtidsarbejde  som  buschauff ør.  Han  har  sparet  op  og  lånt  penge  af  sin  familie.  På  den  måde  har  han  skaff et  de  70.000  kroner,  som  det  koster at blive uddannet til  kørelærer.  Uddannelsen har han taget  på  aften-  og  weekendkurser  sideløbende  med  sit  fuldtidsarbejde.  I  sommer 

kom uddannelsen endelig i  hus, og han har nu lejet lokaler til køreskolen i Bøgeparken.  Han  håber,  at  han  som kørelærer får mere tid  til  familien  og  samtidig  en  bedre  økonomi.  Desuden  har Yasser Gheith stor erfaring  med  undervisning  og  pædagogik, og han glæder  sig til at komme  gang med  at undervise.  Når Yasser Gheith har valgt  at åbne en køreskole i Vollsmose,  er  det  fordi,  han  netop  her  ser  et  specielt  behov. - Der er folk herude, der ikke 

forstår godt nok dansk. Jeg  vil  tilbyde  kurser  på  både  dansk og arabisk. Det er jo  hamrende  vigtigt  at  folk,  der  skal  lære  at  køre  bil,  forstår  hvad  kørelæreren  siger.  Hvis  ikke  de  forstår,  kan  konsekvenserne  være  livsfarlige,  fortæller  Yasser  Gheith. Køreskolen har fået navnet  ALMAS.  Det  er  sammensat  af Yasser Gheiths fem børns  initialer. På arabisk betyder  det diamant.   ALMAS køreskole ligger i Bøgeparken 244, stuen, midt for. Tlf. 30 24 67 90.

Yasser Gheith glæder sig til at undervise på sin egen køreskole i Bøgeparken.


4 

•  Vollsmose Avisen  •  November 2008

De bryder den sociale arv

Kulturelle dyder er årsag til, at unge indvandrere har stor succes på universiteterne. Den konklusion kunne man læse i ugebrevet Mandag Morgen, da de i sommer offentliggjorde de seneste tal fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Af Pernille Poulsen En ny indvandrerelite er ved at blive skabt, skriver ugebrevet Mandag Morgen. Unge med anden etnisk baggrund søger i stigende tal ind på landets universiteter, hvor de klarer sig bemærkelsesværdigt godt. De går direkte efter de mest prestigefyldte uddannelser som fx medicin, statskundskab og jura.

>> Vi med en anden hudfarve føler tit, at vi har det sværere end de etniske danskere. Men vi vil accepteres af samfundet, derfor tager vi en uddannelse. På arbejdsmarkedet har vi danske konkurrenter, som arbejdsgiverne hellere vil ansætte. Vi bliver nødt til at være en tand bedre, hvis vi vil have en chance << Fatmana Cevirici Foto: Fatmana Cevirici

Overhaler danske unge Udviklingen skyldes ikke, som nogen måske kunne tro, at de unge indvandrere er blevet mere danske. Undersøgelsen peger på, at de unges succes beror på de normer og kulturelle dyder, der hersker i de unges indvandrerfamilier. Deres kulturelle baggrund afholder dem fra at gå til fester og drikke sig fulde

hver weekend. Og det med at rejse rundt med rygsæk i Østen gør de heller ikke. De er ambitiøse og målrettede. Det kan være en af grundene til, at de nu har overhalet de unge danskere på universiteterne. Indvandrerne og deres efterkommere er nu bedre repræsenteret end etniske danskere på landets højere læreranstalter - set i forhold

til deres andel af befolkningen. Hvor fire procent af unge med anden etnisk baggrund i 2006 var i gang med en lang videregående uddannelse, var det tilsvarende tal for etniske danskere kun tre procent. Hvorfor sker det Iagttagere inden for området peger på fire væsentlige faktorer, der har

betydning. For det første handler det om en god portion ambition og flid. En uddannelse er hårdt arbejde og ikke en hyggeklub. At være mønsterbryder nævnes som en anden motivationsfaktor. Det giver positiv opmærksomhed, både fra omverdenen og familien, når man som den første i familien klarer en lang uddannelse. For det

tredje handler det om at forlænge sin ungdom. Især for pigerne giver det at studere en vis garanti for ikke at blive gift for tidligt. Den fjerde faktor,der nævnes, er forældrenes forventninger. De kan være tårnhøje. Og grænsen mellem uvurderlig forældrestøtte og umenneskeligt pres er hårfin. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen den 23. juni 2008.

Har ikke brug for at finde sig selv i Thailand Hun gik ud af folkeskolen med et snit på næsten 11 og gennemførte gymnasiet med et snit på 9,4 (gammel skala, red). Til foråret er hun færdig som bachelor i spansk og engelsk fra Syddansk Universitet. Hun har arbejdet som freelancetolk i halvandet år og er netop blevet formand for Muslimske Studerendes Union (MSU). Af Pernille Poulsen Den 20-årige Fatmana Cevirice er et klassisk eksempel på en af de unge fremadstormende indvandrere. Vollsmose Avisen har spurgt om hendes holdning til de fire faktorer, der nævnes som årsager til de unge indvandreres succes på de højere læreranstalter (se artiklen herover, red). Er du ambitiøs og flittig? - Mine tyrkiske forældre tog tidligt ansvar for min uddannelse. De besluttede, at vi børn skulle vokse op i et almindeligt parcelhuskvarter i Sanderum og gå i skole blandt danskere. Jeg synes, at unge danskere er gode til at terpe. Men det er mit indtryk, at når de så keder sig, så tager de et år, hvor de arbejder eller rejser. Jeg er mere målrettet end det. - Jeg kan da godt blive en smule misundelig nogen gange, men på den anden side tænker jeg - yes, jeg er kun 20 år og snart færdig med min bachelor. De fleste af mine danske medstuderende er fem år ældre end mig. Jeg er på universitetet for at få en uddannelse.

Jeg er der ikke for at feste. Desuden synes jeg ikke, at det er særligt sjovt, at sidde med 50 mennesker, der er fulde, mens jeg er den eneste ædru. Er du en mønsterbryder? - Hjemmefra får jeg at vide: ”Far er fabriksarbejder, og mor har ingen uddannelse. Du skal nå videre”. På den måde har mine forældre givet mig et positivt skub. Hvis jeg af og til har tænkt - nu gider jeg ikke mere - så siger min far: ”Jamen vil du arbejde på fabrik ligesom mig”? Og det har jeg jo heller ikke lyst til. Forlænger du din ungdom med dit studie? - Ja, måske. Hvis der fx kommer en mand og frier, så kræver det en god undskyldning at sige nej. Det er godt, at kunne sige - jeg læser stadigvæk og vil gerne være færdig med studiet, inden jeg skal giftes. Den undskyldning har forældre heller ikke noget imod at bruge. Jeg vil gerne selv vente med at blive gift. Men jeg tror ikke, der er nogen

piger, der læser kun af den grund. Desuden forventer jeg, at den mand, jeg skal giftes med, også tager sin tørn derhjemme. - Jeg tror, at unge tyrkiske mænd, hvis de er opvokset i Danmark, har lært den danske måde at leve på. De ved godt, at de skal hjælpe til. Og manden ved, hvad han går ind til, hvis han bliver gift med en kvinde, der er højtuddannet. Har dine forældre høje forventninger til dig? - Ja. De ville fx helst have, at jeg læste medicin. Når de besøger familie og venner i Tyrkiet eller Libanon, så er der meget mere status i at sige, at deres datter eller søn læser medicin. Jeg og andre unge med anden etnisk baggrund føler et stort ansvar for familien. Et ansvar der handler om ære. Det betyder meget for os at gøre vores familie stolt. For mig er familien vigtigere end individet, hvor jeg tror unge danskere er mere individualister, slutter Fatmana Cevirice.


November 2008  •   Vollsmose Avisen  •  5

Kalenderen - fra den 19. november til den 3. december Den 19. november kl. 17.00-20.00 Integration af etniske borgere i foreningslivet. Foredrag arrangeret af Frivilligrådet & Frivillig Center Odense. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.  Tilmelding: Lene Jørgensen tlf. 30 11 06 58  Fri entré.  Den 25. november kl. 17.00-20.00 Workshop: Lær at lave net-tv. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.  Tilmelding: leder@vollsmose.dk Det er gratis at deltage. 

Har du et arrangement til kalenderen? Så skriv til avis@vollsmose.dk

Julebazar i Pyramiden På Pyramidens julebazar kan du nyde gløgg og æbleskiver. Du kan købe julegaver, som børnene selv har lavet.  Fx ure, papirklip, smykker, tasker, kinesiske lykkearmbånd, musemåtter og meget andet. Der kan desuden købes  julepynt, kalenderdekorationer og adventskranse. Adventskranse kan bestilles på forhånd på tlf. 66 10 24 26.

Den 27. november kl. 16.30 Det splintrede timeglas. Debat-teater om at bryde selvmordets tabu. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.  Fri entré. Den 28.-30. november Teater-workshop. Prøv kræfter med interaktivt teater. Mini-turné i uge 49-50. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.  Tilmelding på tlf. 66 11 90 99. Det er gratis at deltage. Den 29. november, kl.10.00-14.00 Julebazar i Pyramiden - se omtalen til højre. Køb juledekorationer og gaver.  Sted: Pyramiden, Vollsmose Allé 30. Fri entré. Den 1. december kl. 18.00-20.00 Psykiske lidelser - symptomerne. Foredrag arrangeret af Sundhedscenter Vollsmose.  Der vil blive talt arabisk og oversat til dansk.  Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.  Fri entré.

Læserne skriver

Lær dine børn at dyrke sport - også pigerne Debatindlæg indsendt af Ellen Breddam og Sisi Buch fra Sundhedscenter Vollsmose. Lad det være sagt med det  samme.  Vi  er  som  menneske  lavet  til  bevægelse  og  fysisk  aktivitet.  Rent  biologisk kommer vi mennesker  fra  et  jæger-  og  samlersamfund,  hvor  det  at  være  i  bevægelse  var  en  nødvendighed  for  at  overleve.  Der  skulle  samles  bær  og  fanges dyr for at få mad. Så  naturligvis  skal  vi  bevæge  os også i dag. Derfor  har  fysisk  aktivitet  som sport ingen indfl ydelse  på  mødommen  eller  jomfruhinden.  Mødommen  er  en tynd slimhindefold, som  sidder  indenfor  skedeåbningen. Man ved ikke med  sikkerhed, hvilken biologisk  funktion  slimhindefolden  har, men det er sandsynligt 

at  antage,  at  den  beskytter  mod  urenheder,  mens  pigen  er  lille,  og  på  det  tidspunkt ikke har noget at  bruge sin skede til.  Når hun kommer i puberteten, har hun derimod intet  at  bruge  jomfruhinden  til.  For  på  det  tidspunkt  skal  menstruationsblodet  og  sekreter  fra  skeden  kunne  komme  ud.  Derfor  er  der  altid  et  eller  fl ere  huller  i  jomfruhinden,  og  den  kan  se  forskellig  ud  fra  pige  til  pige.  At  en  pige  er  jomfru  har derfor intet med en hel  jomfruhinde  eller  mødom  at  gøre.  Den  er  nemlig  aldrig hel.  Derfor  er  der  intet  i  vejen  med at dyrke sport. Tværtimod. Mange unge mennesker  stopper,  når  de  kommer  i  teenagealderen,  og  det  er  rigtig  synd  både  for 

den enkelte og for samfundet. Alt  for  mange  af  os  pådrager  os  sygdomme,  som  kunne  være  undgået,  hvis  vi havde holdt os fysisk aktive. Her tænker vi på overvægt,  forhøjet  blodtryk,  hjerte-karsygdomme,  diabetes  og  muskel-  og  skeletsygdomme som fx ondt i  ryggen og knogleskørhed. Vi  ved,  at  det  er  meget  svært at ændre vaner, uanset  om  det  er  gode  eller  dårlige vaner. Jo tidligere vi  får de gode vaner jo bedre. Så  det  bedste,  vi  kan  give  vores børn, er, at de meget  tidligt i deres barndom oplever glæden ved fysisk aktivitet og sport, så det som  en  af  de  gode  vaner  kan  fortsætte  ind  i  voksenlivet.  Går man til sport, giver det 

glæde og ikke mindst gode  venner  og  masser  af  oplevelser. Sundhedsstyrelsen  anbefaler  således,  at  børn  bevæger  sig  minimum  en  time  om  dagen  og  voksne  minimum  30  minutter  om  dagen.  Endelig er der den ekstra sidegevinst at børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet  end  gennemsnittet,  klarer sig godt i de boglige  fag i skolen, har større selvtillid og højere stresstærskel  end inaktive børn. Så det er  virkelig  værd  at  investere  i  fysisk aktivitet både på kort  og langt sigt. Læs mere på: www.sundhedsstyrelsen.dk www.loftsloret.dk Kilde: Idrættens analyseinstitut: Danskernes motionsog sportsvaner 2007.

Poesi Digt indsendt af Leif Jon Jadheden Egeparken 146 st., m.f., 5240 Odense NØ. ALT ER RELATIVT Jeg ser fordi jeg er blind Magten er blind fordi den tror den ser I de blindes rige er den enøjede konge Jeg kender både magtens ensomhed og tomhed og magtesløshedens årstider Vi er alle beduiner Vi skal dyrke vores oaser Vi skal lytte til fuglenes visdom Vi skal ikke bygge huse på månen


6 

•  Vollsmose Avisen  •  November 2008

Skimmelsvampe

Din bolig

Skimmelsvamp kan gøre dig syg Mere end hver 10. lejebolig i Danmark er ramt af skimmelsvamp, der skyldes fugt. Fugt ødelægger ikke kun boligen, den giver også et dårligt indeklima og kan være til fare for beboernes helbred. Af Pernille Poulsen Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Disse sporer kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader. Hvis der lugter muggent i din bolig, kan det være tegn på, at der kan være skimmelsvampe. Hvordan ser de ud Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. Nogen gange kan de have samme farve som det sted, de vok-

>> Min kæ re er ikke særl ste og jeg bor i en lejl igh ig problemer. godt indrettet med h ed i Egeparken. Den enblik på a På grund a t undgå fu f pladsman og badevæ gtgel rels vindue. Vi e et, der ligger midt i le er der ingen emhætt e r he jlig tørrer vore ldigvis gode til at luft heden, har ikke noge s vasketøj i t en tørretum e godt ud hver dag, o g vi bler eller p å terassen << René Age rgaard, b eboer Ege parken ser, eller de forekommer i så tyndt et lag, at de er svære at få øje på. Selv om skimmelsvampe tit sidder synligt på vægge, gulve eller lofter, kan de også i visse boliger gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage – typisk i hulrum som fx krybekældre eller bag tapetet. Man kan opdage den skjulte vækst ved, at tapetet løsner sig, eller ved at der opstår en muggen lugt i rummet eller ved fodpanelerne. Få det væk Skimmelsvampe kan give gener som træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine,

snue, kløende øjne og allergilignende symptomer. Derfor er det vigtigt at få dem væk. Hvis du lægger mærke til en muggen eller jordslået lugt, der kommer fra skabe eller utætheder ved fx paneler, kan det være et praj om, at der er skjulte fugtproblemer i boligen. Selv om skimmelsvampene er gemt bag tapetet eller inde i væggen, skal de væk.

-   Sørg for at lufte godt ud. - Lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. -  Vær ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad. -   Brug altid emhætten når du laver mad. -  Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri. -  Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader. -  Hvis der opstår vandskade, skal du sørge for at kontakte ejendomskontoret, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt. - Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene. - Kontakt dit lokale ejendomskontor hvis du er i tvivl. Kilde: www.skimmel.dk

Tag testen På hjemmesiden www. skimmel.dk kan du tage en test, der viser om du er i fare for at få skimmelsvampe i din bolig. Her kan du også læse meget mere om

Den 20. november åbner

Der afholdes to informationsmøder: På arabisk: Den 20. november kl. 17.00. På dansk: Den 20. november kl. 18.00. Sted: Bøgeparken 244, stuen, midt for. Ring for tilmelding til Yasser Gheith, tlf. 30 24 67 90 eller send en e-mail til: yg@oncable.dk

skimmelsvampe. Hvordan du forebygger, og hvordan du fjerner dem, hvis de er kommet i din bolig. Informationen findes på syv forskellige sprog. Og du kan også se en lille film om skimmelsvampe.

Sådan undgår du skimmelsvampe

Lugter der muggent i din bolig, så har du måske skimmelsvampe. Herover ses skimmelsvampe bag tapet, og på billedet herunder ses skimmelsvampe på væg. Foto: www.skimmel.dk


November 2008  •   Vollsmose Avisen  •  7

Brug tandbørsten

Nu kan du få foretaget et gratis tandtjek i Sundhedscenter Vollsmose.

Af Pernille Poulsen

Talal Akeel Elhakim viser her på sundhedsformidler Szafaa Mostapha, hvordan tandtjekket vil komme til at foregå.

Det  er  den  irakisk  uddannede  tandlæge  og  sundhedsformidler  Talal  Akeel  Elhakim,  der  fremover  skal  stå  for  den  nye  service  til  Vollsmoses  borgere.  Sundhedscenter  Vollsmose  har  indkøbt  de  mest  basale  instrumenter  samt  en  stol,  der  kan  vippes  bagover.  Selve  tandtjekket  vil  komme  til  at  foregå  på  et  helt  almindeligt kontor.  - Det er ikke en professionel  klinik  det  her,  og  man  kan  heller  ikke  få  lavet  huller  eller  lignende.  Det  er  udelukkende et tilbud om at få  undersøgt, om der er noget 

galt.  Ud  fra  min  undersøgelse vil jeg kunne komme  med råd og vejledning. Når  det  er  nødvendigt,  vil  jeg  naturligvis  henvise  til  en  rigtig  tandlægeklinik,  fortæller Talal Akeel Elhakim. Når  Sundhedscenter  Vollsmose  har  valgt  at  tilbyde  gratis tandtjek, skyldes det  en vurdering af, at der er en  del  ældre  etniske  borgere,  der har dårlige tænder.  - Dels har de ikke råd til at  gå til tandlægen så tit. Dels  mangler de viden om, hvor  vigtigt  det  er  at  passe  på  sine tænder. Mange er ikke 

HUS

K

• Bør st tæ nder gang gru e • Und om dage ndigt tre n. gå s ukk vand , bols er især s jer og oda• Gå til re ligne gelm nde. hos e æ ssig k n tan ontro dlæg l e. klar  over,  at  dårlig  mundhygiejne  kan  medføre  alvorlige  sygdomme  som  fx  lungebetændelse  og  hjerteproblemer, fortæller Talal  Akeel Elhakim. Han glæder  sig til at komme i gang med  sit  fag,  som  han  har  12  års  erfaring med fra Irak. 

NYT OM NAVNE

Nyt ansigt i Fritidsbutikken Marianne Stougaard er ansat i Fritidsbutikken. Hun afløser Kim-Yen Nguyen, der er på barselsorlov. Af Katrine Hallgren Frederiksen Hun  har  været  praktikant  i  Fritidsbutikken,  og  derfor  kender  hun  Vollsmose  og  Vollsmoses  beboere  særdeles godt.

Hun  glæder  sig  til  at  komme  i  gang  med  sit  nye  arbejde.  Marianne  Stougaard  er  cand.  mag.  i  Mellemøststudier  fra  Syddansk  Universitet.  Hun  har  tidligere  boet  to  år  i  Ægypten,  hvor  hun  var  ansat  i  et  projekt  for fl ygtninge - primært fra  Sudan.  Projektets  formål  var  at  give  fl ygtningene  en  indkomst,  så  de  kunne  forsørge  sig  selv,  mens  de  ventede  på  at  blive  godkendt  som  FN-fl ygtninge.  I  Fritidsbutikken  skal  Ma-

rianne  Stougaard  arbejde  med  Vollsmose  Ungdomsråd,  samt  koordinere  de  praktikanter,  som  er  i  Fritidsbutikken.  Netop  de  frivillige  ligger  Marianne meget på sinde. - Det er vigtigt, at de synes  det er sjovt. De skal føle, at  de får noget igen og bliver  opkvalifi ceret.  Hvis  man  er  interesseret  i  at  vide  mere  om  Ungdomsrådet  eller  det at være frivillig rådgiver  så kig forbi, slutter Marianne Stougaard.

Kom til International Frivillighedsdag Den 4. december

Fejring af frivilligt arbejde over hele verden fra kl. 16.00-20.00. Gratis arrangement med masser af god mad! Folkedans med musik. Foredrag om at rejse i Irak og Kurdistan ved Hjalte Tin og Nina Rasmussen - berømte danske eventyrere. Tilmelding hos projektkoordinator Mette Wang senest den 28. november.  Tlf. 30 13 31 43 eller mail: fl ygtning@fs-odense.dk Adressen: Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C. (Tæt på Føtex, Vesterbro)

Marianne Stougaard, barselsvikar i Fritidsbutikken, glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

Tirsdag den 2. december afholdes

stiftende generalforsamling for Healthy People Tirsdag den 2. december kl.18.00 afholdes der stiftende generalforsamling for den nystiftede forening Healthy People. Generalforsamlingen afholdes i Lærkeparkens beboerhus, Lærkeparken nr. 264. Alle interesserede er velkomne.

Foreningen har til formål at skabe et fællesskab med særligt fokus på de +50-årige, hvor sundhed og bevægelse er i centrum.


8   •  Vollsmose Avisen  •  November 2008

Lykken er at få jackpot Anne Marie Tjørnfelt har levet sit liv i den farverige restaurationsbranche. Hun kom blandt de dyre damer på Kakadue Bar. Hun har tålt en syg og voldelig ægtemand og blev selv ramt af en blodprop. Nu skriver hun lejlighedssange, og hun, der aldrig selv fik børn, kaldes mor af vietnameserne i Fyrreparken.

Af Pernille Poulsen Anne Marie Tjørnfelt på 72  år  sidder  ved  vinduet  i  sin  hyggelige stue en regnfuld  oktoberdag.  Der  er  kaff e  på  kanden  og  hjemmerullede smøger. I baggrunden  spiller Radio Luna. Det eneste,  Anne  Marie  Tjørnfelt   mangler,  er  et  spionspejl.   Det  havde  hun  sådan  ønsket  sig  til  sin  fødselsdag,  men det må så blive en anden gang, griner hun.   Odense  er  Anne  Marie  Tjørnfelts fødeby. Som ung   giftede  hun  sig  med  havnearbejderen  Hjalmar,  og  de  fl yttede  til  København.  De  havde  begge  to  skiftende  jobs  i  restaurationsbranchen. Blandt andet var  Anne Marie vicevært på Kakadue Bar fra 1978 til 1985.   - Vi  boede  lige  over  baren,  og  som  vicevært  stod  jeg  til  rådighed  døgnet  rundt.  Manglede en af pigerne en  strømpe,  måtte  jeg  ud  og  fi nde  den,  sprang  der  en  sikring, måtte jeg skifte den.  Men som vicevært blev jeg  min  mands  overordnede,  han  gjorde  nemlig  rent,  og det ændrede ham fra at  være  en  dejlig  ægtemand  til  at  være  jaloux  og  voldelig,  fortæller  Anne  Marie  Tjørnfelt.  Og  årene  der  fulgte blev hårde.   Tre hjerneblødninger I 1985 fi k Hjalmar mavesår,  og  parret  fl yttede  tilbage  til    Odense,  hvor  familien  kunne  hjælpe.  Men  i  1995  fi k  han  den  første  af  i  alt  tre  hjerneblødninger,  der  gjorde  ham  invalid.  Det  gjorde  hans  humør  endnu  værre.  Under  tiden  på  Kakadue  Bar  havde  hun  fl ere  gange  forsøgt  at  forlade  ham,  men  han  havde  hentet  hende  hjem,  og  han  tævede  hende  hver  gang. 

De sidste tyve år turde hun  knap  gå  ud  alene  af  frygt  for hans reaktion.  Fik tæv med stokken Anne Marie Tjørnfelt passede  pligtskyldigt  sin  mand,  for man skulle ikke komme  og  sige  om  hende,  at  hun  forlod  sin  mand  på  dødslejet. Men selv om manden  nu sad i kørestol, kunne han  stadig gribe fat i hende og  tæve  hende  med  stokken.  Og når hun forsøgte at give  ham mad, spyttede han det  ud  i  hovedet  på  hende. Til  sidst  gav  hun  op,  og  overlod ansvaret til kommunen.  Hjalmar  døde  på  et  plejehjem i 1998. 

Anne Marie Tjørnfelt ønsker sig brændende et spionspejl, så hun bedre kan følge med i livet fra sit vindue i Fyrreparken.

En ny start Efter Hjalmars død startede  Anne  Marie  Tjørnfelt  på  en  frisk.  Hun  smed  alle  de  fælles  møbler  og  ting  ud  og  har  siden  nydt  at  være  alene. -  Der  har  da  været  et  par  bejlere,  fortæller  hun  smilende,  men  de  ville  også  bestemme over hende. Og   det er hun færdig med. Nu  bestemmer  Anne  Marie  Tjørnfelt over sit eget liv.  Hun  har  selv  haft  en  blodprop, men klarer sig fi nt alligevel. I mange år har hun  hjulpet frivilligt til i Restaurant  Saigon.  Som  tak  for  hjælpen  har  hun  fået  mad  og  drikke.  Hun  er  vellidt  blandt  vietnameserne,  der  kalder hende mor. Hun har  aldrig  selv  fået  børn,  men  glæder  sig  ofte  over  at  få  besøg af nevøer og niecer.  -  Det  bedste  er,  når  familien  kommer  på  besøg,  og  når  jeg  får  jackpot  på  den  enarmede  i  Restaurant  Mosen,  slutter  Anne  Marie  Tjørnfelt. 

En del af Anne Marie Tjørnfelts tid går sammen med vennerne i Restaurant Mosen. Men hun elsker også at være kreativ. Det er hende, man kommer til, når man skal have skrevet en lejlighedssang, eller når man skal have kreeret et personligt kort.

Lær at lave net-tv Kom og lær hvordan du laver gode optagelser med et videokamera, og hvordan du   interviewer. Kom og leg med det levende billede og vær med til at lave indslag til  Vollsmoses net-tv.  Ved: Webredaktør Katrine Hallgren Frederiksen, leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård og  borgerjournalist Anne Marie Holmsgaard.  Workshoppen afholdes i Vollsmose Kulturhus den 25. november kl. 17.00-20.00.  Det er gratis at deltage.  TILMELDING: leder@vollsmose.dk


VA_20081119print