Sundhedsplejersken 04 2012

Jeg holder af at arbejde med kvinder - ellers var jeg nok ikke her efter mere end 37 år

LÆS OGSÅ

• Du bestemmer-forløb • Brugertilfredshedsundersøgelse • Lovgivning

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

Nr. 04 | august 2012

PORTRÆT AF SUNDHEDSPLEJERSKE TORBEN KRONOW, FREDERIKSHAVN

NOVAX på iPad eller tablet Nu introduceres et endnu lettere værktøj til sundhedsplejerskens hverdag.

NOVAX A/S Bremårevej 9 8520 Lystrup Tlf.: 87 424 425 info@novax.dk www.novax.dk

En iPad eller en tablet er et smart lille redskab, der hverken fylder eller vejer meget i tasken. Desuden er de langt hurtigere at starte op hos familien end en almindelig bærbar PC. Kontakt NOVAX på tlf. 87 424 425 og hør hvordan I kan tilgå NOVAX Sundhed fra en iPad eller en tablet.

Indhold

06

4 6

Leder

Portræt: Torben Kronow, Frederikshavn

12

Du bestemmer-forløb i sygeplejerskeuddannelsen

16 18

15 uddannet på Kolding Vandrehjem

En brugertilfredshedsundersøgelse af sundhedsplejen i Aarhus kommune

26

16

Lovgivning i forhold til information, samtykke, selvbestemmelse og aktindsigt

18

30 32 36 38

32

Opslagstavle Faglitteratur - Efterlysning!!

Nyt fra Sundhedsstyrelsen Bestyrelsen

“DE ENKELTE PAKKER ER ENS OPBYGGET MED EN FAKTADEL OM FOREKOMST OG SYGDOMSBYRDE, LOVGIVNING SAMT EVIDENS FOR EFFEKTIVE INDSATSER.”

Jeg holder at arbejde af med kvinder - ellers var jeg

efter mere end

nok ikke her 37 år.

Læs også

• Du bestemmer-fo rløb • Brugertilfredshe dsundersøgelse • Lovgivning

Fagligt selskab

for sundhedsp lejersker | www.sundh edsplejersken.nu

Nr. 04 | august 2012

Portræt af sundheds Plejerske torben kronow, frederikshavn

”Jeg kører som sundhedsplejerske i småbørnsområdet på 28. år, og jeg elsker stadig det daglige familiearbejde, som er vores fokusområde.”

Torben Kronow

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

3

LEDER

Den professionelle samtale SUSANNE HEDE

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

” DET KAN VÆRE SVÆR AT DEFINERE PRÆCIST, HVORNÅR SUNDHEDSPLEJERSKEN BARE MØDES MED MOR OG HVORNÅR DET FÅR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ SITUATIONEN I HJEMMET OG FOR BARNET.”

4

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

”D

et er jo sødt af dig, at du er kommet så mange gange, for det var egentlig ikke nødvendigt, men hvor var det hyggeligt” siger en mor til sin sundhedsplejerske efter et længere forløb, hvor de har drøftet de mange problemer, som mor har haft i den første tid med babyen.

En udtalelse som mange mødre kunne være afsender af. Sundhedsplejerskens professionelle arbejde, er ikke altid synligt for de kvinder, det hele handler om. I snakken med denne mor, bliver sundhedsplejersken og mor enige om, de mange problemer, som hun har fundet løsninger på, og at hun nu har fin kontakt til barnet og god forståelse af sin rolle som mor.

Snakken i mødregruppen, med en god veninde eller med mormor til barnet kunne også have samme tema, men det kan være svært for spædbørnsmødre, at gennemskue, hvordan en sundhedsplejerske vender omsorg for kvinden til egenomsorg, så hun selv kan håndtere situationer. Mors egen sårbarhed og mangler udstiller hun ikke i forhold til de fleste andre, og det bliver derfor svært at tale om den indsats, hun har modtaget.

Sundhedsplejerskens arbejde kan blive usynligt og svært at beskrive.

Sundhedsplejersken har en professionel samtale som et vigtigt redskab hver gang hun møder sine ”kunder”. Det er i særlig grad forældre til børnene, men

også i kontakten med barnet selv. Hun er leder af dialogen med en mor til det lille barn eller et skolebarn, og der indgår form, indhold og tidsstyring i denne. For at samtalen kan lykkes skaber hun en rolig situation og en tydelig og klar start.

I et hjemmebesøg starter sundhedsplejersken med small talk, eller ”coffee, cookie and the dog”, som Maria Arts (Marte Meo terapi) kalder indledningen til den professionelle samtale. På samme måde afsluttes kontakten også med small talk så mor efterlades med en god stemning.

Vejledning er oftest en proces, hvor problematikker ændrer i små bidder efterhånden som den anden er parat til ændringen og får taget hånd om sin egen situation. Efter forløbet kan hverdagen være forandret, og udgangspunktet er for længst historie.

Grænsen mellem at være betydningsløs og at give kontakten med mor indhold ved at agere professionel i situationen er hårfin. Det kan være svær at definere præcist, hvornår sundhedsplejersken bare mødes med mor og hvornår det får en positiv indflydelse på situationen i hjemmet og for barnet. Det er enhver sundhedsplejerskes pligt at stræbe efter at arbejde samvittighedsfuldt og med omhu – ved at anvende den professionelle samtale i mødet med børn og forældre og ikke kun small talk.

Susanne Hede

Pinex | Paracetamol

NYHED!

Pinex Smelt

– ny smeltetablet til børn · Smertestillende & febernedsættende · Mild jordbærsmag · God ved synkebesvær Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn.

Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år).

Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserveringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over 17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosis over ca.2012 | Sundhedsplejersken 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko04 for leverskade, eventuelt også august leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

5

PORTRÆT

Portræt af

sundhedsplejerske Torben Kronow, Frederikshavn Med udgangspunkt i en formodning om, at der nok er særlige forhold, der gør sig gældende, når man er mandlig sundhedsplejerske, har redaktionen interviewet Torben Kronow. Læs om formodningen holder stik!

TORBEN KRONOW OG REDATIONEN (TEKST) TINE MARIE NIESE (FOTO)

6

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

T

orben, fortæl om din nuværende stilling generelt. Hvad beskæftiger du dig med?

Jeg er 59 år og er ansat i en fuldtidsstilling i Frederikshavn kommune som småbørnssundheds-plejerske, altså med børn fra fødsel til skolealder. Vi følger børnene generelt fra 0 – 8 måneder og har behovsbørn, som vi kan følge til skolealder ved behov.

Jeg er ansat i sundhedstjenesten, hvor vi er 18 sundhedsplejersker i delt ordning under familieafdelingen.

Vi er 8 småbørnssundhedsplejersker og 9 skolesundhedsplejersker, som har cirka lige mange timer. Derudover vores leder som er på fuld tid. Vi skal som noget nyt i år til også at betjene Læsø.

Vores kommune er inddelt i 3 områder, og jeg arbejder i den nord-vestlige del, hvilket indbefatter meget land og dermed en del kørsel.

Vi har mødregrupper, som vi samler geografisk, og vi mødes privat hos familierne. Vi har kørt mødregrupper siden 1987 - så 25 års jubilæum i år.

Vi har desuden ”unge mødregrupper” for mødre fra 15 – 16 til 25 år, som vi kalder Babycafe, Vi mødes i lånte lokaler og er sammen med dagplejepædagoger, og det anser jeg for at være en faglig styrke.

Vi kører som konsulenter i daginstitu-

tioner og prøver i øjeblikket at få det op i et højere gear.

Vi har familieteam på skoler og i daginstitutioner med faste teams, som består af skoleleder, daginstitutionsledere, sundhedsplejersker fra småbørn og skole, psykolog og andre faggrupper ad hoc.

Teamene mødes omkring familier med børn med udtalte behov efter bestemt skabelon.

Jeg kører som sundhedsplejerske i småbørnsområdet på 28. år, og jeg elsker stadig det daglige familiearbejde, som er vores fokusområde. Det er så dejligt at prøve at få mor/far/familien til altid at føle, at det, de går og gør, er godt nok. Når det lykkes, er arbejdet bare dejligt.

Hvad var det der gjorde, at du kom til at arbejde med det område, du varetager nu?

Jeg var i sin tid på det sidste hold sygeplejeelever, der skulle have været i huset for at kunne starte uddannelsen til sygeplejerske. Jeg var ”ung mand i huset” hos en præstefamilie med fem børn mellem 1½ og 9 år i perioden 1970-1971. Jeg elskede de børn, så jeg vidste med mig selv, at jeg ville læse videre til sundhedsplejerske, når jeg var færdig som sygeplejerske.

Jeg blev uddannet sygeplejerske på ”Riget” i 1975.

PORTRÆT

”JEG KØRER SOM SUNDHEDSPLEJERSKE I SMÅBØRNSOMRÅDET PÅ 28. ÅR, OG JEG ELSKER STADIG DET DAGLIGE FAMILIEARBEJDE, SOM ER VORES FOKUSOMRÅDE.”

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

7

PORTRÆT

Efter uddannelsen var jeg militærnægter og arbejdede i specialbørnehave.

Arbejdede derefter 1 år på børnehospitalet Fuglebakken på Frederiksberg på neonatalafsnittet, det der nu er Hvidovres børneafdeling. Arbejdede i hjemmeplejen i Valby af 2 omgange i cirka 4 år.

Blev uddannet sundhedsplejerske fra Højskolen i København 1982 – 83.

Derefter var det desværre umuligt at få arbejde på hele Sjælland. I flere år arbejdede jeg derfor som hjemmesygeplejerske. Blev derefter enig med min kæreste om at søge stilling i Jylland. I Jylland fik jeg jobtilbud 2 steder, men jeg valgte Frederikshavn, da min kæreste er nordjyde - og her er vi stadig.

Så derfor varetager jeg netop det arbejde nu.

Hvad opfatter du som særligt ved netop dit job?

Det særlige for mig er nok, at jeg kommer ud til alle familier med nyfødte i et bestemt område.

Og at jeg er den, der udover deres egen familie og venner i deres dagligdag, er tættest på dem i deres hjem og følger dem, til de starter arbejde igen.

Hvad brænder du for i dit arbejde?

Det, jeg stadig brænder mest for efter de mange år, er det almindelige daglige arbejde i familierne, hvor man følger dem på godt og ondt i deres udvikling som familie. Jeg er kommet hos nogle familier i over 8 år og har fulgt dem med 4 – 5 børn, og det er noget af en fantastisk rejse.

Hvilke styrker ser du ved at være mand i sundhedsplejen?

Jeg holder af at arbejde med kvinder ellers var jeg nok ikke her efter mere end 37 år med næsten udelukkende kvinder, puha. Når jeg så har sagt det, tror jeg, at jeg giver kortere og klarere svar.

Det tror jeg ofte, at familierne er glade for. Jeg gør nok også mere for konkret

8

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

”JEG ER JO OGSÅ KENDT I OMRÅDERNE, SÅ DE FLESTE VED PÅ FORHÅND, AT DET ER MIG, DER KOMMER, OG DE ER OGSÅ GLADE FOR, AT JEG KOMMER IGEN, NÅR DE FÅR FLERE BØRN.” at få far med i snakken mange steder.

Jeg bruger gerne tid til at få en lille snak med ham alene uden mor, hvis det er muligt.

Er der nogle ulemper ved at være mand i sundhedsplejen?

Der er mødre eller deres mænd, der ikke vil have en mandlig sundhedsplejerske i deres hjem. Men de kunne også finde på at ville have en kvindelig læge. Jeg er jo også kendt i områderne, så de fleste ved på forhånd, at det er mig, der kommer, og de er også glade for, at jeg kommer igen, når de får flere børn.

Beskriv en succes historie/oplevelse du har haft i dit job som mandlig sundhedsplejerske.

Der er rigtig mange gode historier at fortælle, som jeg har oplevet gennem årene.

Men jeg vil fortælle om en familie, der fik deres tredje barn, en dreng Oliver (ikke hans rigtige navn). De havde allerede 2 store piger, som stort set bare havde haft det godt, og jeg var kommet til dem alle.

Mor ammede Oliver, der trivedes og tog fint på; men efter 3-4 uger blev mor bekymret for ham.

Han var begyndt at svede meget og blev stakåndet, når han spiste. Ved 5 ugers undersøgelse sagde lægen, at alt var ok. Mor var dog ikke sikker, så hun ringede til mig, og jeg så ham 6 uger gammel, og sammen blev vi enige om, at hun skulle gå til læge igen. Lægen ville igen afvise hende, men hun stod fast og fik Oliver indlagt først i Hjørring så i Ålborg,

og derfra overflyttedes han til Skejby hjerteafdeling, hvor han 10 timer senere blev opereret for en alvorlig hjertelidelse.

Jeg så ham først igen 5-6 måneder efter, og da var han allerede opereret anden gang. Han kom hjem med sonde og var bare ikke meget for at spise selv. På sygehuset havde de sagt, at forældrene og jeg måtte tage sonden fra ham, når vi turde, eller vi følte, han var klar. Der kommer en Pinse, og der besluttede vi os for at tage sonden fra ham. De næste 3 dage kom familien hos mig og fik Oliver vejet. Første dag havde han tabt 50 gram. Anden dag stod han stille på vægten. Tredje dag – hurra - Oliver havde taget 50 gram på.

Siden spiste han selv.

Jeg besøgte ham, til han var 3 år, så det var et langt forløb. Det var en svær tid for familien og i særdeleshed de to store piger. Oliver er i dag 7 – 8 år og stadig hjertebarn, men forløbet var trods alt positivt og en god oplevelse.

Hvad opfatter du som givende og opløftende ved at være mandlig sundhedsplejerske?

Jeg tror ikke, at man skal lægge noget særligt i at være mandlig sundhedsplejerske.

Det er glæden ved at være sundhedsplejerske, som er det opløftende. Vi sundhedsplejersker er et særligt folkefærd, som elsker vores arbejde og ofte brænder for det. Og det er det, som er særligt opløftende.

Hvori består de største udfordringer ved dit job?

De største udfordringer står for mig stadigt som det at være en primært forebyggen-

Tag dit helbred i egne hænder

90% af alle infektionssygdomme spredes via vores hænder.

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den.

Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Læs mere på www.dettol.dk

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

9

PORTRÆT

”Den dag, hvor vi kan bruge ressourcer på både at forebygge og behandle i en årrække, vil vi kunne vende skuden og tjene mange penge til samfundet bagefter.”

de ”institution” i dette land. Sagsbehandlere/socialrådgivere har også et begreb i deres lovgivning, der kaldes forebyggende, men det er det, vi vil kalde behandlende.

De to modpoler står stadig over for hinanden i vores samfund, som jeg ser det. Den dag, hvor vi kan bruge ressourcer på både at forebygge og behandle i en årrække, vil vi kunne vende skuden og tjene mange penge til samfundet bagefter. Men det er vist kun ved at se i krystalkuglen, at vi kan se, hvornår det kan lade sig gøre.

Beskriv en situation, hvor det var vanskeligt at være mandlig sundhedsplejerske?

Jeg har oplevet enkelte tilfælde af voldelige/aggressive fædre, som har villet smide mig ud.

De har været bange for, at jeg kunne komme til at støtte deres koner/kærester mere end godt var.

Men jeg er altid i den situation blevet bakket op af mine ledere, og det er ikke noget, der har fyldt, og som jeg bærer rundt på i det daglige.

Hvilken situation i dit job har påvirket dig mest på det seneste og hvorfor?

Jeg synes, at der i de senere år er kom-

10

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

met flere og flere mødre/kvinder med efterfødsels-reaktioner/fødselsdepressioner. Vi mangler nogle steder i det større forum, hvor kvinder kunne komme og få en mere gennemgribende hjælp i form af selvhjælpsgrupper, terapi, socialrådgivning og lignende for at komme godt videre. Det, jeg tror, er en del af problematikken i alt dette, er moderne kvinders ønske om at vise, at de kan klare mere og mere. Gerne til topkarakter og uden at få hjælp af andre såsom far/familien/venner, naboer eller andre.

Hvilke fremtidsønsker har du for sundhedsplejen generelt?

At Sundhedsstyrelsen/Folketinget igangsatte projekter ude i flere kommuner, hvor der blev udviklet strategier for primær forebyggelse, og at de samtidig gav økonomi til det. Gerne over mindst en 5 års periode for at se, om vi kunne komme et skridt videre i udviklingen af et godt samfund at leve i.

Hvad interesserer du dig for i din fritid?

Der er to store temaer i mit liv, nemlig børn og antikviteter. Jeg har købt og solgt antikviteter/gamle ting/møbler i over 20 år. Jeg har selv samlet, siden jeg var 8 år, så det er en livslang passion, som aldrig stopper. Jeg har haft forretning med salg i 14 år. Den er nu lukket. Desuden har jeg afsyret og istandgjort møbler i mere end 10 år. Nu er jeg mest bare samler.

Det, der interesserer mig mest lige nu, er rigtig gamle glas fra Danmark fra 1850 til 1900 og endnu ældre udenlandske glas.

Jeg kunne skrive en bog eller flere om det.

Det vigtigste er og bliver min familie.

Jeg lever sammen med min kæreste på 37. år, og vi har 2 sønner. Thomas på 35 år og Jonas på 29 år. Det, der i den forbindelse har været vores største glæde/bekymring, er vores første barnebarn Noah på 5 år.

Han er nemlig født 14 uger og 4 dage for tidligt og skal leve med sin ventil i hovedet resten af livet.

Han er den gladeste og mest kærlige dreng, og bare måden, han kan sige bedstefar på, får jo en til at smelte. Så ham håber jeg at få mange år sammen med, for han bekræfter jo virkelig livet.

Fortæl om en kulturel begivenhed der har gjort indtryk på dig.

(Fx foredrag, film, teater, musik) Jeg elsker eventyr, så Ringenes herre og i særdeleshed Harry Potter kan jeg bare se i en uendelighed. Så da den sidste film kom, var det bare stort. Jeg synes dog, bøgerne er en kende mere nuancerede og godt skrevne. Krimier læser jeg også, og det har jeg faktisk gjort siden mine sidste år i folkeskolen. Derfor er de mange nye krimier, der er udkommet de senere år, som for eksempel Jussi Adler-Olsen og Lisa Marklund, godt læsestof.

Jazz er også godt, så hvert år i juni, når der er Riverboat festival i Silkeborg, er vi med sammen med gode venner.

Hvis du kun måtte genlæse én bog, hvilken én skulle det så være?

Jeg er meget historisk interesseret, så den bog, der virkelig har betydet meget for mig, er ”Sinuhe Egypteren” skrevet af en finsk forfatter, som hedder Waltari. Det er en bog i 2 tykke bind, og det er den eneste bog, han har skrevet, men hvilken én.

Den handler om dagligdagen i det gamle Egypten og om en af Egyptens mest kendte faraoer, Tutankhamon, hvis gravgods er fundet. Historien fortælles gennem Sinuhes (hans livlæges) liv og levned, og den er bare fantastisk i mine øjne.

Hjælp til børn der tisser i sengen Sengevædning er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Det skyldes ofte manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller en for lille blære i forhold til barnets alder.

Nogle børn vokser fra sengevædningen med alderen, mens andre børn har behov for behandling. Kontakt din læge for at få klarlagt den præcise årsag til dit barns sengevædning.

Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites® natbukser være en stor hjælp. DryNites® har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser.

DryNites® fås i 3 størrelser til både drenge og piger

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk

FAG

DU BESTEMMER-FORLØB I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN JETTE RASMUSSEN (TEKST)

D

en sundhedspædagogiske metode Du bestemmer kan med fordel tilpasses og implementeres sideløbende med sygeplejerskestuderendes uddannelsesforløb. Evalueringer fra studerende på University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, viser bl.a., at vurderingsfrihed øger motivationen til at fortsætte en forandringsproces, at forløbet har haft en positiv virkning på de studerendes læring, og at deres kommunikationskompetencer bliver styrket.

Metoden, Du bestemmer, er baseret på den svenske psykolog og adfærdsforsker Elisabeth Aborelius´ arbejde med kommunikation og sundhedsfremme(Dalsgaard 2006) , og indeholder desuden dele fra Den motiverende samtale (Rollnick 2009) . Du bestemmer bygger på vurderings-frihed og tager udgangspunkt i deltagernes egne opfattelser af sundhed og sammenhæng i livet (Antonovsky 2000). Gennem et guidet samtaleforløb får deltagerne bedst mulige forudsætninger for at vælge det, som de anser for sundt og godt for dem, og at reflektere over konsekvenserne af deres valg. Der er fokus på at deltagerne træner evnen til problemløsning, danner netværk og får styrket troen på egne evner til at ændre en adfærd og/eller at opnå et bestemt mål.

Den første manual til Du bestemmer var udviklet primært til afgangsklasser i folkeskolen (Aborelius 1992), men metoden kan let tilpasses en voksen målgruppe, og materialerne fra Du bestemmer kan anvendes i flere forskellige sammenhænge.

Metodens anvendelse i spæd- og småbørnsfamilier er tidligere beskrevet i Sundhedsplejersken nr. 1 og 3, 2007, og i forhold til

”DA JEG FOR 3 ÅR SIDEN FIK JOBBET SOM UNDERVISER PÅ SYGEPLEJESKOLEN, GJORDE JEG OPMÆRKSOM PÅ METODEN, OG FIK MULIGHED FOR AT GENNEMFØRE ÉT PROJEKTFORLØB MED SYGEPLEJESTUDERENDE.” 12

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

sundhedsfremme på arbejdspladser (Haislund 2011). En rapport fra Sundhedsstyrelsen beskriver resultaterne af en antropologisk evaluering af metodens udbredelse, anvendelse og – i et vist omfang – effekt (Sundhedsstyrelsen 2009).

I mit tidligere arbejde som sundhedsplejerske på en folkeskole har jeg primært anvendt metoden i 9. klasser. Metodens arbejdsark brugte jeg endvidere ofte ved de individuelle sundhedssamtaler med børn og unge samt ved særlige behov, f.eks. i forhold til at tackle mobning. Da jeg for 3 år siden fik jobbet som underviser på sygeplejeskolen, gjorde jeg opmærksom på metoden, og fik mulighed for at gennemføre ét projektforløb med sygeplejestuderende. En efterfølgende evaluering skulle så vise, om forløbet kunne blive et fast tilbud på skolen.

Målet med metoden er, ved hjælp af frivillighed (den studerende melder sig selv med en selvvalgt sundhedsproblematik) og vurderingsfrihed (sundhedsvejlederen benytter den anerkendende og bekræftende tilgang i samtalerne), at styrke den studerendes motivation (Den motiverende samtale) og handlekompetence i forhold til en forandringsproces til en sundere livsstil.

Præsentation af Jette Rasmussen Jette Rasmussen, Sundhedsplejerske, Master i Sundhedspædagogik, Lektor på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

FAG

Med hjælp fra grafikere i professionshøjskolens kommunikationsafdeling blev der udarbejdet opslag, som blev hængt op rundt på skolen. Jeg informerede om tilbuddet på skolens månedlige morgenmøde, hvor alle studerende på skolen deltager (ikke de, som er i praktik, men de vil få tilbuddet ½ år efter), og tilmeldingsfristen blev sat til én uge for at finde de mest motiverede. Gruppestørrelsen har været på mellem 8 og 12 deltagere – en enkelt har deltaget i to forløb, da hun følte, at en fortsættelse af processen ville styrke hendes mulighed for fastholdelse af målet.

Samtaleforløbet over 10 uger består af 3 gruppesamtaler a to timers varighed (start, midt og slut) og individuelle samtaler med sundhedsvejlederen efter deltagerens behov. Disse har i de fleste tilfælde ligget hver anden uge af ca. en times varighed.

Sundhedsvejlederens rolle er at være vejleder og sparringspartner for den studerende i forhold til hendes/hans: • erkendelse af konsekvenserne af hendes livsstil • motivation og parathed til en ændring • opfattelse af handlemuligheder/barrierer • forslag til overskuelige delmål frem til ændringen • tillid til selv at kunne mestre udfordringen • følelse af handlekompetence

• Beslutnings- og forpligtelsesfase; udforske vejledtes beslutning og ønske om at gennemføre beslutningen samt aftale opfølgning (Barth og Näsholm 2007) Sundhedsvejlederen stiller sig til rådighed som katalysator for deltagerens vurderinger og beslutninger – og afstår fra selv at komme med vurderinger. Fordelen ved at arbejde deltagercentreret er, at sundhedsvejlederen hjælper til at se muligheder i stedet for begrænsninger og alligevel kan sætte sin faglige viden i spil – og ved hjælp af arbejdsark og spørgerepertoire stimulerer til motivation, selvrefleksion og ansvarlighed. Det arbejdsark,

Ved første gruppesamtale præsenterer deltagerne sig for hinanden, og fortæller det, som de har lyst til omkring deres problematik, og vi aftaler en uformel tavshedspligt i gruppen – den formelle kender de studerende fra deres praksis. Som sundhedsvejleder gør jeg noget ud af, at de studerende i denne sammenhæng IKKE ser mig som lærer, men i stedet en som ligeværdig sparringspartner. Der er fokus på, at deltagerne bliver opmærksomme på dilemmaer i deres sundhedsadfærd i forhold til deres holdning til sundhed, og bruger hinandens erfaringer til bevidstgørelse og refleksion i forhold til forandring og handlemuligheder. Ved midtvejssamtalen udveksler deltagerne deres erfaringer indtil da, og ved afslutningssamtalen fortæller de studerende om deres ”resultater” samt udfylder evalueringsskemaet, som også er tilpasset en voksen målgruppe.

De individuelle samtaler har som regel form af en motiverende samtale med dens fem faser: • Kontakt- og relations-skabende fase; skabe tryghed og relation • Neutralt udforskende fase; kortlægning af sagen og fælles opfattelse af udgangspunkt for ændringen • Perspektivudvidende fase; afdækning af diskrepans, ambivalens og eventuel modstand • Motivationsopbyggende fase; fokus på forandringsudsagn og mål for fremtiden august 2012 | Sundhedsplejersken 04

13

FAG

der oftest præsenteres og udfyldes af deltageren, er ”Strategien”, som forestiller en trappe med deltagerens mål beskrevet på øverste trin, og hvor der reflekteres over, hvilke faktorer, der kan gøre det lettere eller sværere at nå dette mål. I slutningen af hver samtale opsummeres og der aftales et evt. delmål for den studerende at arbejde med til næste individuelle samtale.

Eventuelt afbud til en gruppe- eller individuel samtale skal gives til sundhedsvejlederen, og en ny tid aftales hurtigst muligt.

Evalueringen viser, at deltagerne har glæde af gruppesamtalerne både mht. ikke at være alene om en problemstilling, og at lave aftaler, f.eks. i forhold til motion, og at udveksle gode råd.

De individuelle samtaler har virket motiverende og samtidig fastholdt de studerende i processen, og flere fremhæver den anerkendende og accepterende vejledning som vigtig – at de ikke fik ”en løftet pegefinger”, men blev motiveret til at fortsætte processen, også selvom de måske ikke helt havde nået deres delmål. Generelt om forløbet siger flere, at de ikke af sig selv var kommet i gang med motion, sundere kost eller rygestop.

Herudover mener flere deltagere, at forløbet har haft en positiv virkning på deres læring, og at deres kommunikationskompetencer overfor patienter og borgere med livsstilssygdomme er

”DE INDIVIDUELLE SAMTALER HAR VIRKET MOTIVERENDE, OG GENERELT OM FORLØBET SIGER FLERE, AT DE IKKE AF SIG SELV VAR KOMMET I GANG MED MOTION, SUNDERE KOST ELLER RYGESTOP.”

blevet styrket i forhold til at motivere til en livsstilsændring.

Vedrørende resultater har vi ikke fokuseret mest på tabte kilo eller røgfri dage, men mere på den tanke- og handlingsmæssige proces, som samtalerne har sat i gang – og der er klart synlige resultater. Projektet har endvidere, sammen med andre sociale aktiviteter på tværs af holdene, været med til at højne dynamikken og læringsmiljøet på skolen.

Du bestemmer forløbene blev efter den første evaluering implementeret som et fast tilbud på skolen i Svendborg, og i april 2012 har yderligere 15 kolleger i U C Lillebælt været på kursus i metoden hos sundhedsplejerske Jette Haislund (www.haislund. nu) med henblik på ligeledes at tilbyde Du bestemmer-forløb på sygeplejeskolerne i Odense og Vejle.

Referencer: Aborelius, Elisabeth (1992): Du bestemmer – en anderledes sundhedsvejledning. Børn og unge, Ringkøbing Amt Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium.

Hans Reitzels Forlag, København Barth, Tom og Näsholm, C. (2007): Motiverande samtal - MI : att hjälpa en människa till förändring på hennes egna villkor. Studentlitteratur AB, Lund, Sverige Dalsgaard, Lise et al (2006): Du bestemmer, nye sammenhænge, nye muligheder. Ringkøbing Amt, Roskilde Amt, Københavns kommune Haislund, Jette: ”Du bestemmer” – en sundhedspædagogisk metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen, I: Fredens, Kjeld et al (2011): Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard Danmark Rollnick, S, Miller,W & Butler, C (2009): Motivationssamtalen i Sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag, København Sundhedsstyrelsen (2009): Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen: Undersøgelse af to metoder anvendt i skolesundhedsplejen; http://www.sst.dk/Udgivelser/2009/ Forebyggelseogsundhedsfremmeiskolen-Undersoegelseaftometoderanvendtiskolesundhedsplejen.aspx

14

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

Tænk hvis du kunne reducere 1 risikoen for allergi hos børn med 50%

NAN H.A. 1 – den eneste modermælkserstatning som beviseligt reducerer risikoen for allergi hos børn op til 6-års alderen 1,2,3

Smagen af hydrolyseret modermælkserstatning falder ikke altid i god jord hos de små og det kan medføre store frustrationer hos deres forældre. NAN H.A. 1 er det velsmagende alternativ med dokumenteret effekt. Faktisk er NAN H.A. 1 den eneste partielt hydrolyserede modermælkserstatning som i hele 15 større kliniske studier har vist effektivt at modvirke udviklingen af allergi hos op til 52% af ikke brysternærede børn med allergi i familien.

Ny forbedret emballage Vigtig information: Brystmælk er den bedste ernæring for det lille barn i de første levemåneder. Hvis det er muligt, bør det altid være førstevalg.

Her kan du kontakte produktspecialisten Lis Vinther tlf. 2321 2257 lis.vinther@dk.nestle.com

Karin Kjærgaard Christensen Tlf. 2321 2581 karin.christensen@dk.nestle.com

* Børneeksem (Atopisk dermatitis) 1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2):423-37. 2. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121:1442-7. (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 3. Alexander DD, Cabana MD. Partially hydrolyzed 100% whey protein infant formula and reduced risk of atopic august 2012 | Sundhedsplejersken 04 dermatitis: a meta-analysis. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2010;50:422-30. 4. Sammenlignet med almindelig NAN 1.

15

FAG

15 spædbarnsterapeuter

uddannet på Kolding Vandrerhjem Anden årgang af spædbarnsterapeuter fik bevis på deres årskursus på Kolding Vandrerhjem i torsdags. Erfarne undervisere har elever i mesterlære for at give deres viden videre om børn og deres reaktioner.

SANNE BERGLUND THOR (TEKST)

T

o erfarne undervisere står bag uddannelsen og bag Dansk Institut for spædbarnsterapi. Instituttet består af cand.psyk. Inger Thormann, som har 30 års erfaring fra Skodsborg Observations- og behandlingshjem og psykoterapeut MPF Inger Poulsen med 15 års erfaring som leder af Familiehuset i Horsens.

16

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

I løbet af året lærer eleverne at tolke børns signaler, der fortæller om, de har det godt eller har svært ved at overkomme livet. Metoden egner sig især til førsproglige traumer, som det lille barn kan have fået. Men også voksne reagerer positivt og løsner traumer via terapien.

Et ubehandlet traume hos et lille barn kan vise sig på mange måder. Barnet kan være angstfyldt i særlige situationer, have en aparte adfærd, have svært ved at sove eller svært ved at spise, eller barnet kan opleve sig forladt, når forældrene ikke er inden for deres synsfelt.

I 1996 udviklede psykolog Inger Thormann metoden langsomt, forsigtigt og med grundighed. Den danske metode er udviklet med inspiration af to franske læger og psykiatere Francoise Dolto og Caroline Eliacheff, elev af Dolto. Lad aldrig barnets smerte blive glemt. Alt usagt binder energi.

Metoden fra spædbarnsterapien kan bruges spontant, i børnehaven, skolefritidsordningen, i skolen, men også som en planlagt terapi. Det kræver et grundigt forarbejde inden selve terapien finder sted for at klarlægge den nøjagtige situation, som barnet har været i.

For at blive efteruddannet spædbarnsterapeut skal man i forvejen have en

uddannelse som lærer, pædagog, plejer, sundhedsplejerske, sygeplejerske, socialrådgiver, psykoterapeut, læge, psykolog eller en anden universitetsuddannelse.

Inger Thormann og Inger Poulsen underviser næste hold spædbarnsterapeuter september 2012 i Nuuk på Sømandshjemmet i samarbejde med psykolog Connie Gregersen. Dette ifølge aftale med Kommuneqarfik Sermersooq.

Efteruddannelsen foregår over et år og af en varighed på fire gange en uge. I efteråret 2013 bliver der igen et nyt hold i Kolding med 8 moduler af to dages varighed.

Inger Thormann har fået udgivet to bøger på grønlandsk, og Inger Poulsen har startet en børnehave i Qeqertarsuaq.

“I LØBET AF ÅRET LÆRER ELEVERNE AT TOLKE BØRNS SIGNALER, DER FORTÆLLER OM, DE HAR DET GODT ELLER HAR SVÆRT VED AT OVERKOMME LIVET.”

FAG

Øverst fra venstre ses: Jonna Due, Hedensted Kommune. Susanne Hollund, Brabrand.

Inger Poulsen underviser fra Familiehuset Horsens. Vivi Storm Skou Bo enhedsleder Sølund, Skanderborg. Grethe Lillelund, Hjørring Kommune. Charlotte Lysemose Christensen, Kolding.

Mette Olesen opholdsstedet Kongebro, Middelfart. Pia Kipp Jensen Familiehuset, Hedensted.

Marna Hagensby Familiecentret, Brønderslev Kommune. Marianne Glaffey Uddannelsesleder, Frederiksværk. Inger Thormann underviser, Holte. Gitte A. Andersson Snoezel huset Sølund, Skanderborg. Yvonne Langpapp Familiehuset, Hedensted Kommune. Hanne Nielsen Vita, center for soc. arbejde. Århus.

Trine E. Kofoed, Norddjurs.

Lone Stilling privatpraktiserende Holstebro Kommune.

Den 1-årige efteruddannelse til

Småbørnskonsulent

Unikt tilbud 1-årigt uddannelsesforløb med Kari Killén som gennem-gående underviser (3x2 dage + 2x1 dag).

Margareta Brodén, May Olofsson og Susan Hart er gæsteundervisere.

Hold 6 starter 4. februar 2013.

Bemærk kun 20 pladser pr. hold.

Læs mere på vores hjemmeside.

Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby Tlf. 4752 8360, Mobil. 2040 8370 Mail: post@toftemosegaard.dk www.toftemosegaard.dk

Temadag hos Protac Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen?

Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, medfører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk.

Kaffe og kage. Præsentation og afprøvning af vores nyheder Protac GroundMe og Protac MyBaSe. Tid Tirs. d. 30.10.2012 Kl. 12.30 – 16.30 Sted Radisson Blue Limfjord Hotel – Plenumsal Ved Stranden 14 – 16 9000 Aalborg

Pris Gratis Antal Max. 120 Tilmelding Senest d. 23.10.2012 til protac@protac.dk.

Venligst oplys navn, arbejdssted, mail, tlf. nr. for hver deltager.

august 2012 | Sundhedsplejersken 04 Sundhedsplejersken09.08.2012.indd 1

17 07/08/12 14.26

FAG

EN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF SUNDHEDSPLEJEN I AARHUS KOMMUNE UNDERSØGELSEN ER GENNEMFØRT I ET AF FEM OMRÅDER (4) Sundhedsplejen er optaget af at forbedre de sundhedsydelser, der tilbydes spædbørnsfamilierne. Dette kan kun foregå, hvis vi kontinuerligt og løbende arbejder med udvikling, evaluering og kvalitetsvurdering (1).

MARIA DIETZ TOPPENBERG, CAND.SCIENT.SAN OG MARGIT KRABBE, SUNDHEDSPLEJELEDER, AARHUS KOMMUNE (TEKST)

I Sundhedsplejen udvikler vi vores tilbud på baggrund af: • Sundhedsstyrelsens anvisninger (2) • Faglig opdateret viden om børns sundhed • Byrådsbeslutninger • Ændrede krav og ønsker fra brugerne Nærværende artikel præsenterer udvalgte resultater fra Sundhedsplejens brugertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen er udført i et af fem områder i Aarhus Kommune. Området er repræsentativt for kommunen.

Vi ønskede, at høre fra brugerne: • Hvad de mente om kvaliteten på sundhedsydelserne • Om de kunne mærke vores værdier (3) • Hvilke ønsker de havde til videreudvikling I brugertilfredshedsundersøgelsen er der fokus på både mødre og fædre i modsætning til tidligere brugertilfredshedsundersøgelser i Sundhedsplejen i Aarhus Kommune (4).

18

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

I Børn og Unge i Aarhus Kommune er der opsat fire effektmålsstrategier, som Sundhedsplejen arbejder ud fra. Det drejer sig om: Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed samt Rummelighed (5). Brugertilfredshedsundersøgelsen er en del af: Forældresamarbejde.

Materialer og metode Der har i designet af undersøgelsen været fokus på, at der både skulle anvendes kvantitative og kvalitative metoder for at skabe et mere nuanceret billede. Den kvantitative metode skal tilvejebringe viden gennem delvist lukkede spørgsmål baseret på handlinger. Den kvalitative metode skal tilvejebringe viden gennem detaljerede åbne spørgsmål og svært definerbare emner som fx følelser, holdninger og handlinger (6).

Pilotundersøgelsen Der blev gennemført en pilotundersøgelse blandt 10 tilfældigt udvalgte familier i februar 2011. Heraf responderede 6 fædre og 7 mødre. Spørgsmålene blev efterfølgende evalueret og redigeret.

Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet er godkendt af datatilsynet. I marts 2011 blev det udleveret af sundhedsplejerskerne til 100 familier, hvor barnet mindst var 8 uger gammelt. Grunden til at barnet skulle være mindst 8 uger gammelt er, at mødrene skulle have haft muligheden for at besvare et Edingburg Postnatal Depression Scale (EPDS) skema, som indikerer eventuel fødselsdepression.

Helt praktisk modtog familierne en kuvert indeholdende et spørgeskema til mor, et spørgeskema til far samt en frankeret svarkuverter hertil. I spørgeskemaet var der vejledning og information om undersøgelsen.

Sundhedsplejerskerne fik mundtlig og skriftlig instruktion og vejledning om udlevering af spørgeskemaer. Dermed blev sundhedsplejerskerne delvist gjort medansvarlige for svarprocenten, da måden hvorpå spørgeskemaet udleveres, kan påvirke om deltageren, vil svare på undersøgelsen (7). Der var en svarpro-

FAG

cent på 53 blandt mødrene og 41 blandt fædrene.

Fokusgruppeinterview Interviewguiden er godkendt af datatilsynet. På baggrund af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen gennemførte vi i efteråret 2011 fokusgruppeinterview med 2 mødregrupper. Interviewene blev gennemført af en neutral sundhedskonsulent, som tidligere har arbejdet som sundhedsplejerske. Desuden deltog en referent, som tog referat og transskriberede interviewene.

Resultater I nedenstående afsnit præsenteres et udsnit af resultaterne fra undersøgelsen om hjemmebesøg, sundhedshuse og digitalisering.

Hjemmebesøg Af figur 1 fremgår det, at hjemmebesøget er vigtigt for familierne i vores brugertilfredshedsundersøgelse.

Der er flere forhold der er vigtige i forhold til hjemmebesøg. Af Else Guldagers undersøgelse fra 1992 fremgår nogle af disse forhold: Sundhedsplejersken er en person, som familierne sympatiserer med. Der er tale om et personligt forhold.

Sundhedsplejersken er god til at lytte, og hun forstår dem. Sundhedsplejersken giver sig den nødvendige tid. Sundhedsplejersken har den nødvendige faglige viden og kan formidle den (8).

”MÅDEN SUNDHEDSPLEJERSKERNE PRÆSENTERER TILBUDDET PÅ KAN SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE FOR, OM FORÆLDRE TAKKER JA TIL ET HJEMMEBESØG.”

Disse forhold er stadig vigtige. Af figur 2-4 fremgår hovedkonklusionerne i vores undersøgelse, som er, at familierne er meget tilfredse med sundhedsplejerskens: • Faglige dygtighed • Imødekommenhed og venlighed • Forståelse for behov I 2010 har Toril Økland og Esther Hjälmhult publiceret en rapport baseret på en norsk spørgeskemaundersøgelse om sundhedspleje (9). I Norge praktiserer man de fleste steder et hjemmebesøg efter fødsel som standard. Derefter kommer familierne på en ”helsestation” (sundhedshus).

Dette studie undersøgte hvorvidt familierne skulle tilbydes det ene hjemmebesøg i forhold til udelukkende at møde sundhedsplejersken på en helsestation.

Resultatet viste, at sundhedsplejerskerne mente, at der var stort behov for hjemmebesøg, og med nogen undtagelser omkring præmature børn og barselskvinder, følte sundhedsplejerskerne sig kompetente til opgaven. Måden sundhedsplejerskerne præsenterer tilbuddet på kan spille en afgørende rolle for, om forældre takker ja til et hjemmebesøg. Hvis et hjemmebesøg undlades er det ikke nødvendigvis en tidsbesparelse, da forældrene ofte kompenserer med hyppigere konsultationer i et sundhedshus (9).

I vores undersøgelse blev forældrene spurgt om hvor tilfredse de var og om de havde snakket med sundhedsplejersken om: amning, kost, generel stimulering af barnet i forhold til udvikling, søvn, rygning, alkohol og eget netværk. Generelt var familierne tilfredse med samtalerne. Dog svarede omkring halvdelen af forældrene, at de ikke havde snakket med sundhedsplejersken om rygning og alkohol. I vores fokusgruppe interview spurgte vi derfor mødrene om, hvordan sundhedsplejersken kan takle følsomme emner som fx rygning og alkohol. Mødrene svarede, at måden hvorpå et emne formidles er vigtigt, og ”hvis sundheds-

plejersken synes, at et emne er vanskeligt, kan man mærke det på hende, og dermed bliver emnet vanskeligt”.

Sundhedshuse Et norsk review fra 2009 beskriver hjemmebesøgene i forhold til besøg i et sundhedshus (10). Litteraturstudiet peger på, at hjemmebesøg er nyttigt for forældre med nyfødte. Mødre var mere tilfredse, når det første besøg med sundhedsplejersken foregik hjemme frem for i et sundhedshus. Sundhedsplejerskerne fik et bedre grundlag for den fortsatte kontakt med familien. Studiet viste også, at Norden er speciel med sundhedsplejetilbuddet, og at sundhedspleje er et område med sparsomt forskning (10).

Af figur 5 fremgår det, at 74 % af mødrene og 61 % af fædrene i vores brugertilfredshedsundersøgelse godt kunne forestille sig at møde en sundhedsplejerske i et sundhedshus en gang imellem.

Desuden viser undersøgelsen, at forældrene også godt kunne ønske sig muligheden for at træffe andre fagpersoner i et Sundhedshus som fx læge, kostvejleder og fysioterapeut.

Digitalisering I tidligere brugertilfredshedsundersøgelser har forældrene efterspurgt digitalisering. Derfor spurgte vi forældrene om deres holdning til dette. I figur 6 ses, at forældrene i meget høj grad ville benytte sig af: Online booking/ afbestilling af besøg, mailkontakt til sundhedsplejersken og se barnets journal online, hvis det var en mulighed.

Diskussion Metode: Spørgeskema En spørgeskemaundersøgelse er en kvantitativ metode, som er god til fx at måle mønstre og handlinger i mangfoldigheden, at skabe klarhed, overblik og at indhente data til statistik. Svagheden er, at spørgeskemaet som stikprøve kun giaugust 2012 | Sundhedsplejersken 04

19

FAG

ver en reduceret forståelse af forholdene, og at svarene kan være unuancerede og uden dybde. Der er ligeledes lav fleksibilitet ved en spørgeskemaundersøgelse.

Dette har vi dog forsøgt at tage højde for, idet der var flere muligheder for at skrive kommentarer til udvalgte spørgsmål.

Der kan være risiko for, at stikprøven ikke er repræsentativ for hele populatio-

”MÅDEN SUNDHEDSPLEJERSKERNE PRÆSENTERER TILBUDDET PÅ KAN SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE FOR, OM FORÆLDRE TAKKER JA TIL ET HJEMMEBESØG.”

Præsentation af Margit Krabbe: Margit Krabbe er leder af Sundhedsplejen område 4 i Aarhus Kommune.

20

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

nen, og dermed kan der være skævvridning af resultatet og flere usikkerheder.

Fx ses, at hovedparten af forældrene er meget tilfredse med Sundhedsplejen, hvilket kan indikere en skævvridning idet familier, der er utilfredse, måske ikke har svaret. På den anden side har tidligere undersøgelser vist en meget høj tilfredshed med Sundhedsplejen, så det er ikke ensbetydende med, at det kun er en bestemt gruppe, der har svaret.

Styrken ved spørgeskemaet er bl.a., at der identificeres en sikker viden, der kan angive strategier til ændringer i Sundhedsplejen, hvilket var et af formålene med undersøgelsen.

Fokusgruppeinterview Interview, som metode, er god til at spørge om holdninger, og vi har brugt metoden til bl.a. at forstå udsagn fra spørgeskemaundersøgelsen, som undrede os, eller som vi gerne ville have uddybet. Fx spurgte vi om opfattelsen af svarkategorier i spørgeskemaet, da nogle svarkategorier muligvis kan misforstås.

Vi spurgte også om mødrenes holdning til sundhedshuse. I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi nemlig ikke præcist om, hvor ofte familierne skal/kan møde en sundhedsplejerske i et sundhedshus, da tilbuddet er under udvikling. I fokusgruppeinterviewet fik vi dermed mulighed for at forklare os og forstå mødrenes svar.

Under de enkelte interview forsøgte moderatoren også så vidt muligt fx at sige, ”har jeg forstået dig/jer rigtigt når…” eller ”det du siger, er …”. Det er metoder, som bidrager til, at råmaterialet i størst mulig grad repræsenterer en fælles forståelse mellem forsker og respondent (11).

Svarprocenten Det kan være en svaghed, at svarprocenten henholdsvis er 53 og 41 for mødre og fædre, for dermed bygger resultaterne på et lille grundlag. Det kan betyde, at resultaterne for nogle parametres vedkom-

mende, kan være underestimerede eller overestimerede, da det naturligvis ikke vides, hvordan de, der ikke deltog, ville have svaret. Vi valgte dog, at gennemføre undersøgelsen, da vi mener, at den er vigtig for Sundhedsplejen bl.a. fordi den er en af de eneste i Danmark, hvor fædrene også bliver spurgt. Desuden kvalificerer fokusgruppeinterviewene undersøgelsen.

Grunden til, at svarprocenten er forholdsvist lav i forhold til tidligere brugertilfredshedsundersøgelser Sundhedsplejen, kan muligvis skyldes, at undersøgelsen var anonym, og dermed var der ingen rykkerprocedure. Forskningslitteratur viser dog på, at anonymitet øger deltagelsen. Flere af spørgsmålene var af sensitiv natur, og det kan også medvirke til lav deltagelse. Desuden bestod spørgeskemaet af 32 (mødre) og 34 (fædre) spørgsmål, hvilket muligvis har været for mange. På den anden side gjorde vi i forvejen en række dokumenterede tiltag for at øge svarprocenten (12): • Spørgeskemaet blev afleveret personligt til den enkelte deltager • Spørgeskemaet var kortere end i tidligere brugertilfredshedsundersøgelser i Sundhedsplejen • Spørgeskemaet var printet med farve • Svarkuverterne frimærkefrankerede • Der var forsikring om anonymitet Selektion Selektionsbias forekommer bl.a., når den population, man undersøger, ikke er repræsentativ for den population, man ønsker at få viden om. For at undgå selektionsbias, valgte vi at uddele spørgeskemaer til alle de familier sundhedsplejerskerne besøgte, som havde et barn, der var over 8 uger gammelt. Familier, der blev ekskluderet, var de, der ikke kunne skrive eller tale dansk. Dermed var der ingen, der havde indflydelse på hvem, der modtog et spørgeskema.

Informationsbias Informationsbias kan bl.a. defineres som

FAG

en fejlkilde, der vedrører enten eksponeringsdata eller udfaldsdata fx på grund af mangelfulde informationer. Resultatet viser fx at tilfredsheden med Sundhedsplejen generelt er meget høj, hvilket kan være forbundet med bias. Det kan være en svaghed, at nogle svarkategorier kan misforstås fx kan der være forskellige opfattelser af svarkategorien overvejende tilfreds . De svarkategorier vi efterfølgende vurderede kunne misforstås, spurgte vi om opfattelsen af i fokusgruppeinterviewet.

I spørgeskemaet svarede omkring halvdelen af forældrene, at de ikke havde snakket med sundhedsplejersken om rygning og alkohol. At forældrene svarede sådan kan muligvis skyldes, at sundhedsplejerskerne skønnede, at rygning og/eller alkohol ikke var et problem samt at vores journalsystem ikke spørger om temaet på en hensigtsmæssig måde.

hedsplejerskens faglighed og forståelse spiller en væsentlig rolle (8,9). Der er forskel på hvilket behov familierne har, og derfor kan det diskuteres om alle hjemmebesøg skal bevares, eller om nogle kan omlægges til besøg i fx et sundhedshus. Her kunne man blive inspireret af svenske og norske måder at tilbyde sundhedspleje (10, 13).

Sundhedshuse Brugertilfredshedsundersøgelses resultater viser, at familierne ikke er afvisende overfor at møde en sundhedsplejerske i et sundhedshus engang imellem. Familierne er vant til at møde fx jordemoder og læge i en konsultation, og i dag er der allerede konsultationer i Sundhedsplejen fx i ferier. Derfor planlægges at indføre

Hjemmebesøg På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen og andre undersøgelser, er der ikke tvivl om, at sundhedsplejerskens hjemmebesøg er vigtigt for den nybagte familie og, at både sund-

Præsentation af Maria Toppenberg:

sundhedshuse med sundhedsplejerske konsultationer som supplement til hjemmebesøg. Denne omlægning skal også ses i lyset af reducerede ressourcer, og dermed en vurdering af hvordan familierne får bedst mulig udnyttelse af Sundhedsplejens faglighed og støtte.

Digitalisering Vores brugertilfredshedsundersøgelses resultater viser, at forældrene vil benytte sig af digitale muligheder, hvis de var til stede. I dag bruges digitale løsninger til fx at booke læge, frisør, fitness mm., og derfor er mange familier vant til en digital hverdag. Det er oplagt, at Sundhedsplejen også benytter og afprøver forskellige digitale løsninger. Ved brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet

Hvordan kan Hovedformskorrigerende Ortose

hjælpe min baby?

Nogle spædbørn kan udvikle en asymmetrisk hovedform, der ofte afhjælpes med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARband – Hovedformskorrigerende Ortose: STARband benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.

Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser.

Du er velkommen til at kontakte os eller besøge www.starband.dk for uddybende information: Vi vil så gerne dele vores viden.

Maria Toppenberg (cand.scient.san) arbejder i Sundhedsplejen område 4, som akademisk medarbejder.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K Sundholmsvej 73

•

2300 København S

Telefon 33 11 85 57

•

klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

21

FAG

sigtes bl.a. imod, at understøtte kvalitet og produktivitet, skabe bedre service til borgerne og skabe digital sammenhæng ved hjælp af stærkere tværfagligt samarbejde (14).

Videreudvikling Undersøgelsen vil med fordel kunne bruges som grundlag til en brugerundersøgelse i hele kommunen, og derved kunne den blive et godt redskab til dokumentation af sundhedsydelsen.

Den høje tilfredshed med Sundhedsplejen skyldes en meget høj faglighed og høj etisk standard hos sundhedsplejerskerne i område 4. Det er først og fremmest sundhedsplejerskernes fortjeneste. Brugernes store tilfredshed skal overfor kommunens ledelse bruges til at understrege vigtigheden af at bevare Sundhedsplejen og til stadighed have et samsvar for ressourcer svarende til opgaver.

De områder, der i fremtiden vil blive undersøgt nærmere er: • Bevaring af hjemmebesøgene samt udvikle erfaring med Sundhedshuse, som brugerne også kan komme til.

• Se på muligheden for at brugerne også kan møde de andre faggrupper, de ønsker ifølge undersøgelsen.

• Den manglende dokumentation af rygning og alkoholforbrug vil blive undersøgt, og relevante tiltag vil blive iværksat.

• Træning og undervisning i Samtalen om vanskelige temaer vil blive iværksat efter behov.

• Brugernes ønske om digitalisering i form af at kunne maile med sundhedsplejersken og lave aftaler. Dette områdes praksis vil med fordel kunne undersøges nærmere i andre kommuner for derefter at blive integreret i sundhedsplejens nuværende IT og dokumentationsindsats.

Figur 1 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor vigtigt er sundhedsplejerskens besøg for dig?”

Figur 2 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens faglige dygtighed?”

Alle resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen kan ses i den samlede rapport. Ønskes denne, kan der rettes henvendelse til Sundhedsplejeleder, Margit Krabbe på mail: makra@aarhus.dk.

Figur 3 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens imødekommenhed of venlighed?”

22

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

FAG

Referenceliste: Allegot B, Andreassen S, Andersen OK, Bergström M, Brænne IH, Buschmann E et al. Og bedre skal det bli. Sosial og helsedirektoratet.2003. Norge.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen. København.2011.

Aarhus Kommune. Sundhedsplejens virksomhedsplan.

Aarhus Kommune. 2006.

Figur 4 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens forståelse for dine behov?”

Rüdiger J, Christensen MV, Christensen MB. Evaluering af Sundhedsplejens tilbud til spæd- og småbørnsfamilier 2005/6. Aarhus Kommune. 2006.

Aarhus Kommune [Internet].[Updated 2011 feb.7; cited 2011 okt. 31]. Available from: http://www.aarhus.dk/~/ media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Budget-ogRegnskab/Budget-2011/Boern-og-Unge.ashx.

Boolsen MW. Fra spørgeskema til statistisk analyse – genveje til pålidelige og gyldige analyser på et samfundsvidenskabeligt grundlag. C.A. Reitzels Forlag. København. 2004.

Gerber AS, Green DP, Larimer CW. Social Pressure and Voter Turnout: Evidence from a Large-Scale Field Experiment. American Political Science Review; 1(102): 33-48.

Guldager E. Sundhedspleje på vægten. København, Munksgaard; 1992:39-109.

Figur 5 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” I fremtiden vil der muligvis være flere sundhedshuse. Kunne du forestille dig en gang imellem at møde en sundhedsplejerske i et sundhedshus i det område, hvor du bor?

Økland T, Hjälmhult E. Hjemmebesøk til familier med nyfødt barn. Høgskolen i Bergen, Norge 2010.

Hjälmhult E. Skal helsesøster tilby hjemmebesøk til alle foreldre med nyfødt barn? Forskning 2009; 1(4):18-26.

Drageset S, Ellingsen S. Å skape data fra kvalitativt.

Sykepleien Forskning 2010 5(4):332-335. DOI: 10.4220/ sykepleienf.2011.0027 Kristensen S, Jensen CM, Winding TN, Bilenberg N. validiteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent. Ugeskrift for læger; 171 (6): 415-419.

Andersen IA, Haugaard MG, Aarup-Kristensen S, Koch KO. Barnavårdscentral – fremtidens sundhedspleje?.

Sundhedsplejersken 2011; 5: 10-12.

I figur 6 ses forældrenes svar på spørgsmålet:” Ville du benytte dig af følgende, hvis det var en mulighed: Online booking/ afbestilling af besøg, mailkontakt til din sundhedsplejerske, se dit barns journal online?

Danske Regioner. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012 - til at fremme befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling. Danske Regioner. 2008

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

23

ANNONCE

FAG

Amningen - en fin oplevelse mellem mor og barn Amningen er unik for både mor og barn. Det er en tid hvor stærke bånd bindes og både mor og barn har mange sundhedsmæssige fordele.

Dog sker det at amningen, af en eller anden grund, må afbrydes og madning af barnet må ske med flaske med udpumpet brystmælk.

Brystpumper med unik teknologi.

Gennem intensiv og banebrydende forskning har Medela udviklet brystpumper med en teknologi der efterligner barnets sugerytme. Forskningen har også ledt til udviklingen af Calma – en flaskesut ved hvilken barnet kan have den

24

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

samme adfærd som det har ved brystet.

Medela brystpumper med 2-Phase teknologi efterligner barnets normale sugerytme.

Pumpen begynder med hurtige korte sug for at simulere barnets stimulering af brystet. Efterfølgende pumpes der i udpumpningsfasen hvor barnets rytme simuleres i form af lange dybe sug. Forskningen har vist at denne form for pumpning giver mere mælk på kortere tid.

Calma giver barnet mulighed for at vende tilbage til brystet uden at problemer.

Calma er blevet til på baggrund af den seneste forskning omkring barnets sugeteknik.

Mange mødre oplever problemer med at få barnet tilbage til brystet igen, efter brug af flaske med traditionel sut. Barnet har oplevet en passiv spisning ved den traditionelle sutteflaske og har ikke trænet de muskler det ellers ville have brugt ved en amning. Ved brystet skal

ANNONCE

S

EMNE FAG

LATIO MU N TI

P UM P

Innovationen

NI MÆLK

E OW FL

barnet være aktivt og bruge en anden intuitiv sutte teknik. Med Calma skal barnet også være aktivt og det kan bibeholde sugeteknikken fra brystet. Det vil sige at barnet ikke får problemer med at vende tilbage til brystet.

NG

CALMA

FORSKNINGSBASERET SUPPORT TIL AMMENDE MØDRE Udviklet af Medela

MA D

NI NG

Med Calma kan barnet have samme adfærd som det har ved brystet og kan ånde og synke maden i helt sit eget tempo og det får derved en rolig spisning.

2-PHASE TEKNOLOGI

Mælkeflow opnås når baby opbygger vakuum

For yderligere information: www.medela.dk www.ready-4-calma.com august 2012 | Sundhedsplejersken 04

25

FAG

Lovgivning i forhold til information, samtykke, selvbestemmelse og aktindsigt FAGLIG KONSULENT SUNDHEDSOMRÅDET ANNE-MARIE K JØRGENSEN REDIGERET AF JURIST EVA JØRGENSEN (TEKST)

S

undhedsloven, serviceloven samt forældreansvarsloven er de relevante love på området.

Det kræver stort overblik for den enkelte at gennemskue lovstoffet, derfor er det altid godt at drøfte juridiske spørgsmål med kollegaer og ledelsen.

Der har på det seneste rejst sig spørgsmål omhandlende: 1. Må vi tale med børn og unge uden forældrenes samtykke?

2. Må vi tilbageholde oplysninger for forældre?

3. Børn og unges ret til aktindsigt og selvbestemmelse 4. Forældres ret til aktindsigt og information fra sundhedspersoner 5. Hvilken betydning det har, at forældremyndigheden er fælles eller ej Formål med notatet er, at skabe klarhed over de mest hyppige juridiske spørgsmål, som vi i det daglige står over for.

Jeg håber meget det er brugbar viden, som I kan anvende, og at notatet giver anledning til faglige drøftelser i jeres teams.

Det følgende er rettet mod sundhedsper-

26

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

soner omfattet af sundhedsloven (SL) og kan derfor ikke overføres direkte til andre lovområder, da der i sundhedsloven er særlige regler.

Må vi tale med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke: Hvis barnet eller den unge kommer til os uopfordret, er det tilladt, at vi taler med dem uden samtykke.

Hvis vi planlægger en samtale med barnet eller den unge, skal vi indhente samtykke.

Vi skal altid efterfølgende, i samarbejde med barnet eller den unge, aftale hvilken information forældrene evt. skal have.

Børn og unge - information, samtykke og selvbestemmelse: Udgangspunktet i forældreansvarsloven er at børn og unge under 18 år er underlagt forældremyndig – dette udgangspunkt fraviges dog i sundhedsloven.

I sundhedsloven er der indført en aldersgrænse for retten til selvbestemmelse på 15 år – dvs. at en ung over 15 år selv kan afgive informeret samtykke til behandling, jf. Sundhedslovens § 17, stk.

1. Den unges forældre, skal informeres,

hvis de har forældremyndigheden, dette fremgår af Sundhedslovens § 17, stk. 2.

Det er udgangspunktet, at behandlingssituationen skal drøftes mellem den unge, forældrene og sundhedspersonen. Det gælder i enkeltstående behandlingssituationer og for sygdomme, hvor behandlingen strækker sig over længere perioder Den information forældremyndighedsindehaveren skal have, må vurderes ud fra behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, barnets alder og modenhed for behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgspligt. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvornår man skal informere forældremyndighedsindehaveren. Er der eksempelvis tale en sygdom, hvor der er behov for opfølgning i hjemmet, fordi der skal huskes medicin osv., skal der informeres.

Særligt om selvbestemmelse Mindreårige 15 – 17-årige unge har i modsætning til børn under 15 år ret til selvbestemmelse.

Dette skal forstås således, at hvis der er uenighed mellem den unge og forældremyndighedsindehaveren, træffer den unge den endelige beslutning, jf. SL § 17

FAG

stk. 1. Herudover har den unge selvstændig ret for så vidt angår aktindsigt og videregivelse af helbredsoplysninger, jf.

SL § 17 stk. 3.

Hvis den unge er umoden: Hvis unge 15 – 17-årige er ude af stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, træffer forældremyndigheden beslutning om behandling på den unges vegne.

Vurderingen af, hvorvidt den mindreårige unge er ude af stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, foretages af den behandlende sundhedsperson. Den mindreårige unge skal klart frembyde tegn på umodenhed. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt helt undtagelsesvis, og hvor helt særlige omstændigheder taler for det.

Børn under 15 år: For børn under 15 år træffer forældremyndighedsindehaveren beslutning om behandling på barnets vegne. Uanset alder skal barnet informeres og inddrages mest muligt i behandlingen i det omfang, barnet forstår behandlingssituationen.

Fælles forældremyndighed: Væsentlige beslutninger: Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.

Eksempler på væsentlige indgreb: større kirurgiske indgreb, væsentlige legemsindgreb eller behandling med kraftig medicin.

Kan forældrene ikke blive enige, kan børne- og ungeudvalget, jf. servicelovens § 63, træffe beslutning om at gennemføre lægelig undersøgelse eller behandling uden forældrenes samtykke, hvis undladelse af behandling udsætter den mindreårige for betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Sundhedspersoners pligt til at inddrage begge forældre i væsentlige beslutninger gælder også forældre, der ikke bor sammen, men som har fælles forældremyndighed.

Overordnede forhold: Selvom forældrene har fælles forældremyndighed, kan beslutninger vedrørende overordnede forhold i barnets daglige liv træffes alene af den forælder, hvor barnet har bopælsadresse, dvs. der, hvor barnet har sin folkeregisteradresse.

Det gælder for beslutninger, som relaterer sig til barnets daglige velbefindende, herunder om barnet skal gå til skolepsykolog, almindelige lægelige undersøgelser og behandling eller lignende.

Bopælsforælderen har, medmindre der er tale om vanskelige beslutninger, enekompetence til at træffe afgørelse om alle forhold i barnets daglige liv. Det er således forbundet med nogle væsentlige retsvirkninger at være bopælsforælder.

Familiestyrelsen har i en konkret sag udtalt, at børnepsykiatrisk undersøgelse ikke er en dagligdags disposition, der kan foretages uden den anden forældres samtykke. Hensigten med at tildele bopælsforælderen kompetence til at træffe beslutninger i overordnede forhold er at undgå tilbagevendende konflikter omkring barnet i dets dagligdag. Den af forældrene, som har del i forældremyndigheden, men som ikke har barnet boende fast, kan i forbindelse med samværet med barnet træffe de beslutninger, der relaterer sig til den umiddelbare omsorg under samværet. Det er ikke klart, hvilke beslutninger der knytter sig til den umiddelbare omsorg. Det må imidlertid antages, at samværsforælderen som et led i den umiddelbare omsorg for barnet kan træffe beslutning om at tilkalde vagtlæge og søge behandling på skadestue eller hos den praktiserende læge. Samværsforælderen er imidlertid afskåret fra at træffe beslutning om at indlede en længerevarende behandling. Medmindre sundhedspersonen er konkret vidende om, at forældrene ikke er samlevende, kan det ikke kræves, at denne forud for behandlingen afklarer beslutningskompetencen.

Forældreansvarsloven indebærer i praksis, at hver forælder træffer mange af de helt dagligdags beslutninger på egen

hånd, fx vedrørende mad, tøj, sengetider, venner mv. Det afgørende er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, der i den givne situation er nærmest til at træffe sådanne beslutninger, har således også kompetencen til det.

Den forælder, som har del i forældremyndigheden og samtidig har barnet boende, kan træffe samtlige dagligdags beslutninger vedrørende barnet, der ikke relaterer sig til omsorgen under et eventuelt samvær med den anden forælder.

Er der uenighed mellem forældrene om spørgsmål, der ikke vedrører væsentlige forhold, er det bopælsforælderen, der har beslutningskompetencen, da samtlige dagligdags beslutninger – store som små – kan træffes af bopælsforælderen alene.

Forældre uden del i forældremyndigheden Forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, har efter anmodning ret til at blive orienteret om barnets forhold, jf. § 23, stk. 1, i forældreansvarsloven og at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.

Ud over skoler og børneinstitutioner omfatter bestemmelsen også social- og sundhedsvæsen, private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger.

Bestemmelsen giver dermed også ret til orientering om barnets helbredsforhold. Privatpraktiserende psykologer er ikke omfattet af bestemmelsen. Det er derimod psykologer ansat i social- og sundhedsvæsenet og skolepsykologer.

Privatpraktiserende psykologer kan således ikke orientere forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, om barnets helbredsforhold uden samtykke fra

”DET AFGØRENDE ER, HVEM BARNET OPHOLDER SIG HOS.” august 2012 | Sundhedsplejersken 04

27

FAG

indehaveren af forældremyndigheden.

En sådan orientering vil være et brud på tavshedspligten, jf. § 40 i sundhedsloven.

Bestemmelsen er, med undtagelse af skoler og børneinstitutioner, begrænset til en mundtlig orientering og giver ikke ret til aktindsigt i form af udleverede kopier.

Vurderer myndigheden, at en skriftlig orientering er den mest hensigtsmæssige, fx ved uddrag af patientjournaler, kan orienteringen ske skriftligt. Myndigheden eller institutionen kan nægte at udlevere oplysningerne, hvis det er til skade for barnet. Bestemmelsen giver alene ret til orientering om barnets forhold. Der må således ikke udleveres fortrolige oplysninger vedrørende forældremyndighedsindehaverens forhold. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til oplysninger. Det kan efter § 23, stk. 4 i forældreansvarsloven ske efter anmodning fra enten indehaveren af forældremyndigheden eller fra den institution, der er omfattet af orienteringspligten.

På specielle områder, som fx abort, sterilisation, prævention og organtransplantation, er der i sundhedsloven medtaget særlige regler for mindreåriges selv- og medbestemmelsesret. De særlige regler, der findes i sundhedslovens kapitel 12 og kapitlerne 25 – 33, har fortrinsstilling frem for de mere generelle regler vedrørende patienters ret til selvbestemmelse.

Det hænger bl.a. sammen med, at man på særlige områder har ønsket at indføre regler, som yder en særlig beskyttelse af de mindreårige, og som derfor fraviger de mere generelle regler.

kan ikke stilles krav om, at sundhedspersonalet konfererer med forældrene, inden et barns anmodning om aktindsigt imødekommes. Det er op til sundhedspersonalet ud fra en samlet bedømmelse af barnets modenhed og oplysningernes karakter at afgøre, om der skal gives aktindsigt. Dog har forældrene forinden, generelt eller konkret, modsat sig, at barnet skal have aktindsigt, skal sundhedspersonalet efterleve forældres beslutning

Aktindsigt – børn og unge

Inddrage serviceloven:

Børn under 15: For børn under 15 år har forældre ret til aktindsigt, og barnet kan ikke modsætte sig denne. Som udgangspunkt har forældre ret til aktindsigt i hele barnets journal også oplysninger, der er noteret om forældrene.

Forældre kan modsætte sig, at et mindreårigt barn får aktindsigt. Der

Det er vigtig altid at inddrage serviceloven i forhold til om barnet eller den unge udviser risikoadfærd. I den forbindelse er det relevant at huske på forældreinddragelse og underretning.

Vi skal som sundhedstjeneste altid involvere forældre og relevante myndigheder, hvis en ung udviser risikoadfærd, men ud fra sundhedsloven kan vi, efter

28

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

Ung over 15: En ung over 15 år, har en selvstændig ret til aktindsigt uafhængigt af forældremyndigheden, og forældre kan ikke modsætte sig den unges ønske om aktindsigt.

Der er i sundhedsloven ikke taget udtrykkelig stilling til, om unge over 15 år kan modsætte sig, at forældrene får aktindsigt i deres journal, men forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.

Forældre til mindreårige med fælles forældremyndighed har samme ret til aktindsigt.

Hvis en sundhedsperson skønner, at en ung, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, træder forældremyndigheden efter § 17, stk.2 ind i den mindreåriges rettigheder og har herefter samme ret til aktindsigt, som den mindreårige unge under 15 år.

aftale med den unge, undlade at forældre får aktindsigt i alle forhold vedrørende den unge.

Dette gælder for oplysninger, der er omfattet af sundhedsloven, som vi som sundhedspersoner arbejder efter. Hvis oplysningerne videregives, f.eks. til en rådgiver i Familiegruppen kommer oplysningerne ud af sundhedslovens område og bliver omfattet af reglerne i serviceloven og forvaltningsloven. Konsekvensen heraf kan være, at oplysningerne ikke kan holdes uden for aktindsigt for forældrene. I den forbindelse kan nævnes, at rådgiver i Familiegruppen har mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke i børnesager i henhold til retssikkerhedslovens § 11c.

VIGTIGT: Fortæller et barn, en ung eller en forælder, at der er underrettet eller politianmeldt på en sag eller en hændelse, skal vi altid som fagpersoner sige ”Tak for oplysningen, jeg forhører mig lige om de oplysninger jeg her har fået, er kendt for rådgiveren i kommunen” Vi skal huske, at politiet skal have beviser før de kan gribe ind i forhold til et barns eller en ungs trivsel.

En rådgiver i kommunen kan gribe ind og handle på mistanke om mistrivsel.

At en sag er politianmeldt, er ikke det samme, som at der sker en indsats i forhold til barnets eller den unges situation.

Endvidere er det vigtigt at huske på, at reglerne om underretning af de sociale myndigheder efter servicelovens § 153 (den skærpede underretningspligt) går forud for regler om tavshedspligt. Om underretningspligten se kompetenceplan (http://fbforvaltningen-aalborg.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=fbaabf3-1a-full&treeNav=true&navId= %7b7E7A6F53-C6E8-48FB-BFD5DBDB6D7DD3A4%7d) Det er også værd at bemærke, at der i det tidligt forebyggende arbejde er hjemmel til uden samtykke at udveksle oplysninger, jf. SEL § 49a – se instruktion (http://fbforvaltningen-aalborg.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=fbaa-bf7-i02-full&q=%22%c2%a7+49a%22)

FAG

graviOmega® Under graviditet og mens du ammer Vigtig

NY

KONFERENCE 4. OKTOBER 2012 PÅ UCN, LINDHOLM BRYGGE I NØRRESUNDBY

NATIONAL ICDP KONFERENCE RELATIONER I FORSKELLIGE KONTEKSTER

• Børns problemadfærd v. klinisk psykolog Jørn Nielsen Workshop med konkrete eksempler på implementering set i et personale- og ledelsesperspektiv.

• ICDP i specialpædagogisk praksis • ICDP i Spædbørnssundhedsplejen

TILMELDING SENEST DEN 3. SEPTEMBER 2012 PÅ WWW.UCN.DK / KONFERENCER

ACT2LEARN PÆDAGOGIK VED UCN Lindholm Brygge 35 9400 Nørresundby www.ucn.dk

Kapslerne er små og lette at sluge

• 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler daglig svarer til 168 gr

Under graviditen fra 10. uge

• Interpersonelle relationer v. professor i psykologi Svend Brinkmann

• ICDP i en landsbyordning

•

graviJern®

Indlæg om de betydninger et relationelt perspektiv har for vores tilgang til mennesker og den menneskelige psyke.

• ICDP Sund i Kolding Kommune

m viden o -3 a g e m o

Morens indtag af DHA bidrager • Et tilskududvikling af omega-3 til normal affedtsyrer hjernentil ammende oggravide øjneneog hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*) • Fiskeolien har et højt indhold af fedtsyren DHA

a-3 ede omeg e langkæd • anbefaler 40-50 mg ed dSundhedsstyrelsen m r ) e A sl H p D a K og (EPAfra sk fi a fr jerntilskud 10. graviditetsuge. r e fedtsyr lder fra Jern multivitamin-mineraltabletter er) indeho sis (2 kapsl Daglig do ikke HAskalmedregnes 300 mg D e • mg (ferrofumarat) at slug e jern tt40 Små og le

• C-vitamin teketøger optagelsen af ikke-hæmjern

Fås på apo

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun 1 tilbyder tablet daglig graVitamin®serien en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden.

Alle tilskud i serien kan kombineres.

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under gravidit Alle tilskud i serien kan kombineres. *) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare • Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dk Det er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

Ferrosan A/S, 2012 | Sundhedsplejersken Sydmarken 5, DK-2860 Søborg, Tel. +45 3969 2 august 04 29 UCN_PÆDAGOGIK_ICDP_Konference_Ann_Sundhedsplej_91x215.indd 1

11.37 MT02/07/12 GraviOmega ann 91x215 Sundhedspl.indd 1

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret 01/08/12 kost 16.10

OPSLAGSTAVLEN

Indbydelse til seminar om

22q11 deletion syndrome: developmental and psychosocial challeng es for children and adolescents med Prof. og psykolog Ann Swillen PhD

Department of Human Genetics, KU Leuven Centre for Human Genetics, University Hospital Gasthuisberg

Prof. Stephan Eliez MD

Director of Child Psychiatry and Special Education Office Médico-­Péda gogique University of Geneva School of Medicine

21. september 2012 Seminaret er målrettet læger, speciallæger, psykologer, lærere, audiologo pæder, pædagogisk personale, sagsbehandlere og andre fagfolk, der har med børn med 22q11 de letion syndrom at gøre. Seminaret arrangeres af 22q11 Danmark – forening for børn og voksne med 22q11 deletion syndrom og deres pårørende – i samarbejde med Klinik for Sjældne Handicap, Rigshospitalet.

Seminaret foregår d. 21. september 2010 kl. 9.00-­‐15.30 i København.

Endelig adresse vil blive offentliggjort og tilsendt senere. Seminaret foregår på engelsk.

9.00 – 9.10 9.10 -­‐ 10.25

10.25 -­‐ 10.45 10.45 -­‐ 12.00

12.00 -­‐ 13.15 13.15 -­‐ 13.45

13.45 -­‐ 14.15

14.15 -­‐ 14.45 14.45 -­‐ 15.30

15.30

Velkomst Formand Sarah Demerbes Developmental, educational and behavioural challenges in del22q11: from infancy to childhood (0-­‐12 years) Prof. Ann Swillen Pause From brain development to the psychiatric phenotypes: what have we learned over the past decade?

Prof. Stephan Eliez Frokost Improving social cognition in children and adolescents affected with 22q11 Prof. Stephan Eliez Educational and psychosocial challenges: (a) transition primary -­‐ secondary school (b) transition adolescence – adulthood Prof. Ann Swillen Pause Paneldebat: Prof. Ann Swillen, prof. Stephan Eliez, professor Flemming Skovby fra Rigshospitalet samt overlæge Charlotte Olesen Skejby Afslutning

Seminaret er gratis, men vi vil bede om bindende tilmelding til tilmelding@ 22q11.dk senest den 1. september. Efter denne dato vil tilmelding dog også kunne ske.

22q11 Danmark www.22q11.dk e-mail: formand@22q11.dk

30

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

Widen your impact in nursing with an online MPH

1DS Kort om 22q1

forekommende de hyppigst q11 vurderet - er én af 22 af m n ro ste nd sy om ek deletion år siden, var for rderer nu, at få vu ke e 22q11DS ns er sk ga for for dske lser. Indtil te, men udenlan forekomsten fød at de kromosomafvige r, en re lev ike A ind ud hver 4000 ste tal fra US mentlig er ne for se n de til at være én ste om Og forek af hver 2000.

Det betyder, at .

00 12 er det er én ud hv e være én ud af at være. skønnes at kunn ndrom skønnes hvad Down Sy d en , re ige pp hy . slået 180 -190 symptomer – an nge forskellige ma r lle tæ t me Syndro tomer er: mkomne symp De hyppigste fre forsinkelse /eller sproglig nskeligheder og er med talen lem ob pr e nd re • Sproglige va dfø sproblemer me on kti fun ne r Ga • bleme ars defekter/pro • Immunforsv fejl rte hje e dt dfø og • Me ni, psykoser nskeligheder er som skizofre • Indlæringsva psykiske lidels af s en kv fre siv • Større ve maniodepres tendens til at bli er • Tandproblem t indhold i blode • Lavt calcium ende øjnene, lavtsidd r pe am Kr • afstand mellem r sto – k ræ sigtst • Specielle an ansigt cen ører og aflangt lemer med balan eltonus og prob sættelser sk mu de len r funktionsned lle /e • Mang og er tet mi for de ejs inv ur • Nyre og helt ned til ét symptomer – ve få eller flere ere børn og ha tic n os ka n gn rso dia at gnosticeret pe re vanskelligt væ år siden at så 6 og .

Hver enkel dia t ca de for . Derfor kan te man først nd gy be k ar enkelt symptom nm fejl. ndromet. I Da d medfødt hjerte voksne for sy d patienter me , dre patienter en an e er tic os gn e læger, lærere dia Danmark. Mang 1DS generelt i t kender stadig q1 rig 22 øv i om e en ler vid nd get lidt er og beha rette hjælp og Der er i dag me ndhedsplejersk derfor ikke den psykologer, su mennesker får tal an talepædagoger, rt sto igt t. Et unød ikke til syndrome or der vejledning. w.22q11.dk, hv hjemmeside ww s en ing en for på mation kan fås 1DS. Yderligere infor eratur om 22q1 international litt til s ise nv he også

riksberg 12 , 1857 Frede , Hortensiavej 22q11 Danmark 38 68 03 Telefon: +45 35 www.22q11.dk @22q11.dk e-mail: formand

Making a real difference in public healt h For passionate school and public healt h nurses who want to make a real difference to the health of their communities, the Univ ersity of Liverpool’s online Master of Publ ic Health (MPH) programme can offer exciting possibilities.

Accessible from start to finish over an internet connection, the MPH programme allow s you to: • Study while continuing in your job • Share best practice with other healt h professionals • Research issues that are directly relevant to public health in your community.

A change in thinking “The University of Liverpool Master of Public Health is a very good programme. Once you are on it, you will never be the same . Even my manager continues to ask me what it is that I’m learning that provides this great change in thinking.”

Avhatakali Edward Tshikhudo, Senio r Registered Mental Health Nurse, UK and online MPH student

Hear more in this video of Avhatakal i at a Royal College of Nursing (RCN) event in London: Meeting the research challenge Participating in the MPH programm e can help nurses develop the research skills that are increasingly in demand. Today, profe ssionals across the health sector are expected to be able to conduct and apply research. For exam ple, the International Council of Nurses (ICN) has issued a guide to evidence-based nursing practice to celebrate this year’s Inter national Nurses Day on May 12.

Make a difference The online MPH can be your opportuni ty to make a difference in public health. Pleas e visit our website to find out more about the MPH, its general track and three specialisa tions.

C

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

31

FAGLITTERATUR

Anmeldelser

HELENS BOG OM BØRN OG MAD

Af Helen Lyng Hansen Sidetal: 236sider Udgivet 2011 Forlag: Gads Forlag Anmeldt af Annette Sørensen, sundhedsplejerske, Ålborg kommune

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen har skrevet endnu en bog i rækken af bøger til forældre som ønsker at få mere viden om småbørn.

Denne gang er det en bog om mad til børn. Bogen følger Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelses anbefalinger, men er også krydret med råd, vejledninger og opskrifter til

32

børnefamilier. Helen skriver i sit forord at ” Når et barn ikke vil spise, kalder det på de allerdybeste urinstinkter i os som forældre – angsten for at vores børn skal sulte og ende med at blive syge og svage”.

Måske derfor er der et ønske om endnu en bog om børn og mad.

Bogen har et indbydende layout, er let tilgængelig, inspirerende, og overskuelig.

Den er inddelt efter alder (4-18 mdr.), og har under hver måned bl.a. opskrifter som tager udgangspunkt i hverdagsmad og en dagsplan som den kunne se ud for et barn.

Desuden er der bagerst i bogen et fyldestgørende register.

Borgen har en del 2. den indeholder information om forskellige fødevaregrupper f. eks fisk, sukker, fedtstof og mælk.

Særligt vil jeg fremhæve Helens 13 rigtige mod kræsenhed, en vejledning i, som hun skriver, hvordan kræsenhed kan takles, da det nok ikke helt kan undgås i en periode af barnets liv.

Bogen er præget af stor faglighed og et godt supplement til sundhedsstyrelsens bog ”Mad til små og spædbørn”.

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

Bestemt en bog som kan anbefales til forældre som har lyst til at investere lidt flere penge i end bog om mad til småbørn.

”BOGEN HAR ET INDBYDENDE LAYOUT, ER LET TILGÆNGELIG, INSPIRERENDE, OG OVERSKUELIG.”

ER DU BLEVET INSPIRERET OG FÅET LYST TIL AT ANMELDE BØGER? Så henvend dig til Anette Sørensen anettesoerensen@fs10.dk – også hvis du ønsker at anmelde en konkret bog.

HJÆLP TIL BARNETS SKIFT AF BOSTED Sagsbehandlere og andre arbejdere med kontakt til børn får gode råd og en opskrift på at gøre det nemmere for barnet at blive tvangsfjernet. To garvede sværvægtere deler ud af deres erfaringer til gavn for både barnet og systemet Anmeldt af Sanne Berglund Thor

To drenge på to og fire år får ikke et ord til forklaring af, hvorfor to betjente pludselig står i deres hjem, holder deres mor, mens to fra socialforvaltningen river

FAGLITTERATUR

”Lad bogen være en hjælp til, at vi i Danmark kommer over ”dikke-dikke-tiden”, når vi har med babyer at gøre og begynder at tale med barnet i stedet for.” dem ud af armene på moren, kører væk og læsser drengene af på Skodsborg Observationsog behandlingshjem.

En hjerteskærende scene fra Den nænsomme anbringelse og et bevis på, at Danmark i moderne tid også udfører handlinger, som har vidtrækkende konsekvenser for børnene. De to drenge ankommer til deres nye opholdssted i choktilstand.

Forfatter Inger Thormann er psykolog med 30 års erfaring fra Skodsborg og Charlotte Guldberg var forstander på den nu lukkede døgninstitution. De skriver: ”Beskrivelserne af de to socialcenterrepræsentanters reaktion på den sindsoprivende afhentning af børnene, bekræfter til fulde, at de i virkeligheden ikke har anet, hvordan de skulle gribe denne yderst ømfindtlige opgave an.”

For de medarbejdere, der beskæftiger sig med børn og gerne vil vokse fagligt, er der en opskrift i bogen på side 125 Værd at huske i omsorgen for det barn, der skal ændre opholdssted. I det hele taget bliver idealet beskrevet i bogen, så man ikke er i tvivl om, hvordan man bedst hjælper barnet i forskellige situationer.

Også idealet for, hvordan flere faggrupper arbejder sammen beskrives, hvilket er en af de store udfordringer i børnesager i dag med misbrugsfamilier, nomadefamilier og andet.

Bogen er rigt illustreret med eksempler som det ovenstående med de to tvangsfjernede drenge. Eksempler, som i nogle tilfælde gør enhver dansker flov over, at vi ikke gør det bedre og det på trods af, at lovgivningen netop vægter, at det skal foregå på den mest nænsomme måde for barnet.

Forfatterne introducerer også begrebet formaliseret ansvarsløshed: ”Formår vi ikke at etablere et forum af gensidighed og indlevelse (empati), bidrager både det formelle system og forældrene til, at barnet efterlade i et livsrum af diskontinuitet …”

Lad bogen være en hjælp til, at vi i Danmark kommer over ”dikke-dikke-tiden”, når vi har med babyer at gøre og begynder at tale med barnet i stedet for. Alle, der beskæftiger sig med mennesker, kan blive klogere af at læse bogen.

Den nænsomme anbringelse er skrevet i et nemt forståeligt sprog. Forfatterne kunne have valgt et langt mere

dramatisk sprog, men må roses for at holde det sagligt og fagligt på de 142 sider.

Bogens 16 kapitler beskriver forskellige børns historier og tager udgangspunkt i FN’s børnekonvention. Derudover er der beskrivelser af de ting og forhold, som har betydning for en vellykket overgang til et andet bosted. Hvert kapitel har et juridisk afsnit, hvori det beskrives, hvordan lovgivningen er overholdt eller om der er handlet lovstridigt.

Bogen er en gave til dem, som elsker at blive bedre til at arbejde med mennesker og tænker man på den aktuelle debat om, hvordan man håndterer anbringelsessager i kommunen, bør bogen ende som en bestseller.

Måden, de to forfattere arbejder med børn på. Personalet bevæger sig rundt om barnet og dygtiggør sig.

Hvad, der er med til at påvirke barnet.

Staten og dermed også lovgivningen bestemmer, hvordan kommunen arbejder. Kommunens regler gælder for personalet, som støtter barnets udvikling.

august 2012 | Sundhedsplejersken 04

33

FAGLITTERATUR

Efterlysning!!

Fagligt selskab for sundhedsplejersker efterlyser medlemmer, der har lyst til at anmelde fagligt litteratur, pjecer, film mv.

Hvad kræves der for at blive anmelder?

For at anmelde litteratur kræves blot at du har lyst til at gennemlæse litteratur og vurdere egnetheden af materialet indenfor vores fag. Du skal blot kort beskrive materialet du har fået tilsendt.

Hvad finder du særligt relevant og hvorfor?

Beskrivelsen skal indeholde følgende: Hvem henvender materialet sig til? - er det forældrerettet eller er det relevant for sundhedsplejersker og i givet fald, er der et område af sundhedsplejen, det er særligt relevant for, eksempelvis småbørnseller skolesundhedsplejersker .

Anmeldelsen skal derudover indeholde: • Titel • Navn på forlag • Sideantal • iSBN • Navn på anmelder

Anmeldere melder sig til at anmelde litteratur og materialer for et år af gangen. Når du har modtaget materialet forpligter du dig til at sende en anmeldelse retur til Anette Bilde: anettesoerensen@ fs10.dk indenfor tre måneder. I givet fald du forsinkes og ikke kan nå at anmelde materialet indenfor perioden, kontaktes Anette. Efterfølgende må du beholde materialet.

Hvordan foregår det, rent praktisk?

Du sender en mail til Anettesoerensen@ fs10.dk og skriver, at du er interesseret i at blive en del af anmelderkorpset. Husk navn, adresse og hvilket område du har særlig interesse indenfor.

Du er derefter selv opsøgende overfor litteratur inden for det givne område. Finder du relevant litteratur, sender du en mail til Anette med navn på materialet og forlag. Materialet vil herefter blive rekvireret, og du vil modtage det med posten.

Info Har du tidligere været anmelder og er interesseret i at anmelde litteratur fortsat, hører vi også gerne fra dig.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anette på følgende mailadresse: anettesoerensen@fs10.dk Vi glæder os til at høre fra dig...

Familierådgiver og seminar-leder uddannelse - med Jesper Juul som underviser Deler du Jesper Juuls værdier og ønsker du at arbejde med børn og forældre ud fra Juuls værdier?

Læs mere om uddannelsen på www.familielaboratoriet.dk

34

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

NYT FRA BESTYRELSEN

Vi har termin til september

Nu introducerer vi for første gang en Ø-mærket modermælkserstatning på det danske marked. En nyhed der udelukkende er baseret på økologisk dansk mælk og som er resultatet af vores årelange erfaring med mælkeprodukter og ernæring til spædbørn.

Baby&Me Organic fås i fire forskellige varianter og vil være at finde på hylderne i supermarkeder over hele landet fra september. Du kan læse mere om Baby&Me på www.arla.com/baby

Vigtigt: Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og barnet bør ammes så længe som muligt. Modermælkserstatning kan bruges fra fødslen som tilskud til modermælk eller som barnets eneste ernæring i de første 0-6 måneder, hvis det ikke eraugust muligt at2012 | Sundhedsplejersken amme. Tilskudsblandingen 04 er kun egnet som særlig kost til spædbørn over 6 måneder, og bør derfor ikke anvendes som erstatning for modermælk i de første 6 levemåneder.

35

NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

SUNDHEDSSTYRELSEN

ORIENTERER MERE OM FOREBYGGELSESPAKKER Nu er forebyggelsespakker på hhv. tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed udsendt til kommunerne. Pakkerne efterfølges af yderligere pakker om solbeskyttelse, indeklima i skolen, hygiejne, mad og måltider, overvægt og euforiserende stoffer senere på året. I alle pakkerne er den kommunale sundhedstjeneste indtænkt.

Tanken bag forebyggelsespakkerne er at give kommunerne et vidensbaseret værktøj, som kan inspirere til at målrette forebyggelsesmidlerne til de områder, hvor der er viden om god effekt, og stoppe indsatser, der ikke virker. Pakkerne skal således bruges til prioritering og kvalitetssikring af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne, således, at danskerne får mest mulig sundhed for pengene, uanset hvor de bor i landet. Samtidig har pakkerne fokus på indsatser, som kan reducere ulighed i sundhed.

”I alle pakkerne er den kommunale sundhedstjeneste indtænkt.”

36

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

Kommunerne udnytter allerede nærheden til borgerne og mulighederne for at arbejde på tværs af forvaltninger og for at tænke sundhed ind i alle kommunens opgaver. Det er håbet, at pakkerne kan bidrage yderligere til dette arbejde, der også understøtter målet om større lighed i sundhed.

Pakkerne er et vidensbaseret redskab målrettet sundhedschefer og planlæggere i kommunerne, som kan gøre brug af pakkerne, når det kommunale forebyggelsesarbejde prioriteres, planlægges og tilrettelægges.

Formålet med pakkerne er på den baggrund at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelsesog sundhedsfremmeindsats af høj faglig kvalitet.

Forebyggelsespakkerne er udviklet i samarbejde med faglige (herunder også kommunale) eksperter.

Hver enkelt forebyggelsespakke fylder 20-30 sider og kan downloades fra Sundhedsstyrelsens danske hjemmeside www.sst.dk/forebyggelsespakker. Yderligere trykte eksemplarer udover de allerede udsendte kan bestilles, se hjemmesiden.

Tværgående målgruppekort med pakkernes anbefalinger opdelt på målgrupper (børn og unge, voksne, ældre og særlige grupper) er under udarbejdelse og vil blive lagt på hjemmesiden i slutningen af 2012.

Pakkernes opbygning De enkelte pakker er ens opbygget med en faktadel om forekomst og sygdomsbyrde, lovgivning samt evidens for effektive indsatser. Vidensgrundlaget er generelt svingende på forebyggelsesområdet, hvilket også afspejler sig i forebyggelsespakkerne, der arbejder med et bredt evidensbegreb.

Praktiske kommunale erfaringer og områdets udviklingspotentiale beskrives også.

Faktadelen efterfølges af vidensunderbyggede faglige anbefalinger til kommunale forebyggelsesindsatser opdelt på rammer, tilbud, information og undervisning samt tidlig opsporing. De anbefalede indsatser er opdelt i grund- og udviklingsniveau med henblik på at gøre det lettere for kommunerne at komme i gang med at implementere pakkerne. Til hver anbefaling er knyttet konkrete værktøjer med inspiration til handling, fx henvisninger til hjemmesider med vejledninger og inspirationsmateriale.

NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

Børn født ved kejsersnit har ekstra behov for beskyttelse

SKOLEHÅNDBOG

Ak

tiv

bakterieku l

r tu

Skolehåndbogen er under revision og forventes at udkomme i en stærkt revideret udgave i slutningen af 2012.

Forud for at revisionsarbejdet gik i gang blev der afholdt en workshop, hvor såvel sundhedsplejersker som kommunallæger gav gode input til, hvilket indhold man ønskede sig i den reviderede bog. Bogen skal ses som supplement til vejledningen og give inspiration til skolesundhedsarbejdet.

Kejsersnit forsinker koloniseringen af bakterier i tarmen

Seruminstituttet har ny hjemmeside om hygiejne Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Seruminstitut har 11.07.2012 lanceret en ny, udvidet og forbedret brugervenlig hjemmeside om infektionshygiejne på adressen: www.ssi.dk/hygiejne.

Her findes et nyhedsunivers, hvilket giver mulighed for målrettede nyheder og fokus på aktuelle temaer.

Det indebærer, at brugerne kan abonnere på RSS feeds og således automatisk blive adviseret om nyheder vedr. infektionshygiejne. Der findes en emnebaseret informationsstruktur, som gør det nemmere at finde det, man har brug for. Under menupunktet ”Hent materiale” findes informationsmateriale, posters og nationale retningslinjer Siden henvender sig primært til sundhedsfagligt personale, men indeholder også relevant information for andre faggrupper og private borgere, fx råd og vejledning om hygiejne ved sygdomsudbrud og oversvømmelser.

I dag fødes næsten hver femte barn i Danmark ved kejsersnit. At disse børn ikke eksponeres for bakterierne i moderens fødselskanal, har betydning for udviklingen af tarmflora og immunforsvar. Bifidobakterier er vigtige for udviklingen af en sund tarmflora hos spædbørn, men ved kejsersnit forsinkes koloniseringen af disse bakterier markant. Børn, som fødes ved kejsersnit, har derfor øget risiko for visse sygdomme, hvor immunforsvaret i tarmen indvirker blandt andre diarré1, fødevareallergi2 og andre atopiske sygdomme3.

Tilskud af bifidobakterier efter fødslen Den bedste forudsætning for at opbygge en bifidodomineret tarm er naturligvis amning. Spædbarn, som får brystmælk, udvikler nemlig en tarmflora, som er rig på disse bakterier. Mødre, som føder ved kejsersnit, oplever imidlertid ofte flere problemer med amning, end de der føder vaginalt4. I de tilfælde hvor amning ikke er muligt, eller hvor der er behov for at supplere med modermælkserstatning, findes der nu et godt alternativ. NAN Pro indeholder den aktive bakteriekultur Bifidobacterium Lactis, som fremmer koloniseringen af bifidobakterier i tarmen. NAN Pro giver ikke blot en klinisk dokumenteret tilvækst, der modsvarer væksten hos børn, der ammes, men bidrager også til aktivt at styrke barnets tarmflora og immunforsvar.

For mere information kontakt venligst produktspecialisterne Lis Vinther, tlf. 2321 2257 eller lis.vinther@dk.nestle.com Karin Kjærgaard Christensen, tlf. 2321 2581 eller karin.christensen@dk.nestle.com

Vigtig information: Brystmælk giver den bedste næring til barnet i de første måneder af livet.

Derfor bør brystmælk om muligt altid være det første valg.

SUND VEN – TA’ DEN Projektet, som blev omtalt i forrige nummer af bladet, er desværre udskudt. Jeg vil orientere om, hvornår det starter, når dato kendes Annette Poulsen Telefon 7222 7597, anp@sst.dk Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

1) Laubereau et al., GINI Study Group. Arch Dis Child. 2004 Nov;89(11):993-7 2) Eggesbo et al., J All Clin Imm 2003 Dec;112(2):420-6 3) Pistiner et al., J All Clin Imm 2008 Aug;122(2):274-9 4) Carlander et al., Sex Reprod Healthc. 2010 Feb;1(1):27-34

august 2012 | Sundhedsplejersken 04 4475_NAN_adv_CSection_91x215_DK_K1.indd 1

37

6/1/12 10:49 AM

UDGIVER

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

BESTYRELSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hanne Sixhøj

NÆSTE DEADLINE

D. 28. september 2012

AFLEVERING TIL MATERIALE TIL SUNDHEDSPLEJERSKEN

Indlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i passende opløsning vedhæftes separat.

UDKOMMER

FORMAND SUSANNE HEDE

NÆSTFORMAND CHRISTINA LOUISE LINDHARDT

KASSERER OG MEDLEMSANSVARLIG LISBET NISSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR HANNE SIXHØJ

BENEDICTE ENGSTRUP BLOM

CHARLOTTE ZEEBERG

MARIA MADSEN

ANSVARLIG FOR LITTERATURANMELDELSER ANETTE SØRENSEN

G. C. Amdrupsvej 12 8200 Århus Tlf. 8616 7136 Mobil 4081 7136 / 4081 7136 susannehede@fs10.dk

Sadolinsgade 78 5230 Odense M Tlf. 6038 1531 / 2186 0870 christinalindhardt@fs10.dk

Sundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

ANNONCER

Stibo Zone Hanne Kjærgaard, tlf. 8939 8904 eller hakj@stibo.com

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7584 1200

OPLAG

H.P. Hansensvej 17 6100 Haderslev Tlf. 7453 6575 Mobil 2016 2861 / 4041 8086 lisbetnissen@fs10.dk

Louisevej 46 8220 Brabrand Tlf. 2126 2510 (privat) hannesixhoej@fs10.dk eller redaktor@fs10.dk

1.900 eksemplarer

ISSN NR.

09069577

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse.

Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

benedicteengstrup@fs10.dk

Telefon: 28 83 00 05 mariamadsen@fs10.dk

charlottezeeberg@fs10.dk

anettesoerensen@fs10.dk

38

Sundhedsplejersken 04 | august 2012

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-Allergi Danmark

ALLERGI ER ET STADIGT STIGENDE PROBLEM. DERFOR ER NEUTRALS PRODUKTER UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER. Huden udsættes hver dag for parfume og andre unødige tilsætningsstoffer, som findes i de fleste opvaskemidler, cremer og vaskemidler.

Derfor er der flere og flere, som udvikler kontaktallergi og hudirritation – og børn er særligt udsatte. Det accepterer Neutral® ikke. Derfor indeholder Neutrals brede produktsortiment 0% parfume og 0% unødige tilsætningsstoffer. Læs mere om Neutral® og om, hvordan du kan forebygge allergi på www.neutral.dk.

TIL MEGET TØR/IRRITERET HUD VED ATOPISK EKSEM

LIPIKAR BALM AP Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem.

Let konsistens - kom hurtigt i tøjet.

Som supplement til medicinsk behandling og/eller som daglig pleje.

Kan anvendes af spædbørn og småbørn.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF

www.laroche-posay.dk

Afsender: Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Kasserer: Lisbet Nissen · H P Hanssens vej 17 · 6100 Haderslev

Med La Roche-Posay kildevand

ID nr. 46443

Sorteret Magasinpost SMP

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN