Nurselife 01 2013 epaper

NR. 04 FEBRUAR 2013

Helle er sygeplejerske på gaden:

KOM MED TIL:

BLANDT NARKOMANER OG HJEMLØSE

DISSEKERING AF GRISE

De Studerendes Råd:

MAN LÆRER AT VÆRE MODIG! Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Kære læser I dette nummer af Nurse Life sættes der blandt andet fokus på det unikke studenterpolitiske arbejde der foregår ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og som De Studerendes Råd (DSR) er en vigtig del af. Er det ikke en selvfølge, at studerende søger indflydelse og engagerer sig i den uddannelse, som de er en del af? Svaret er nej. På mange uddannelser eksisterer der ikke et DSR. En væsentlig årsag er formodentlig, at studenterkulturen generelt er præget af individualisering og en manglende interesse for organisatoriske og studenterpolitiske emner.

Men hvorfor er det vigtigt med et engageret DSR? De Studerendes Råd er omdrejningspunktet i at fremme studenterdemokrati i uddannelsen, og de yder en stor indsats i forhold til at skabe et attraktivt studiemiljø og en attraktiv uddannelse. DSR medvirker til nytænkning af uddannelsesforhold og til fastholdelse af en linje i det pædagogiske arbejde, og de understøtter, at der er et godt socialt miljø i uddannelsen.

Men det kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt, at der målrettet arbejdes med det, der sammenfattende kunne kaldes ”en politisk dannelse”, der i det daglige studieliv inkorporerer en demokrati-dagsorden. En sådan dagsorden må naturligvis skabes på alle niveauer i organisationen og af alle ansatte i uddannelsen, og samværsformerne

med de studerende må være præget af dialog, respekt og autencitet.

Hvad får man som studerende ud af at engagere sig i studenterpolitisk arbejde? Maria Jespersen og Jane Egholdt, der henholdsvis er afgående og tiltrædende formand for DSR, fremhæver følgende i artiklen Studerende med indflydelse. ”Man udvikler sig personligt, lærer at være modig og påtage sig en lederrolle, og man får et stærkt socialt netværk, som man kan støtte sig til under uddannelsen”. Det er desuden min erfaring, at studerende, der har deltaget i studenterpolitisk arbejde, har et ekstra kort på hånden, når de efter endt uddannelse skal søge arbejde.

Arbejdsgiverne efterspørger dimittender, der har været studenterpolitisk aktive, idet det er et klart tegn på, at man gerne påtager sig et større ansvar end andre i forhold til at få en afdeling til at fungere.

Vi skal i særlig grad være stolte over, at der i de sidste 10 år har været et aktivt DSR ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og min opfordring er, at alle, såvel studerende som ansatte, bakker op omkring det studenterpolitiske arbejde.

Søren William Pedersen

Nurse life

Magasin udgivet af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt redaktion

Søren William Pedersen, studierektor (ansvh. redaktør) Lene Jæger Thomsen, Mediegruppen as (redaktør) Design og produktion Mediegruppen as Oplag

1.500 eksemplarer Forside

Jane Egholt Bech og Maria Jespersen Foto: Hyldager Fotografi

2

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

Søren William Pedersen Studierektor, uddannet sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster i 1975.

24

6

INDHOLD 04

Et godt sted at være – et godt sted at lære Alternativ indretning af undervisningslokaler giver fleksibilitet

06

Anatomi i 3D Dissekering af grise giver indblik i virkelighedens anatomi.

08

Gadesygeplejerske passer på de mest udsatte Helle hjælper hjemløse og narkomaner i Vejle.

11

Fællesoplevelser giver sammenhold Tre hold blev til et med teambuilding.

12

De Studerendes Råd Rådet er en god ballast.

15

Mød tutorerne

16

Sved, sjov og sundhed Nu kommer den store Care Together – Move Together dag snart!

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

18

Hvem bestemmer, hvad der er vigtigt i dit liv?

Lær at bestemme selv.

20

Realitycheck Underviser i felten for at se på de praktiserende sygeplejerskers hverdag.

22

Studerende udvikler på praksis Learning ny Developing giver studerende mulighed for at arbejde med virkelige problemstillinger.

24

Alting bliver bedre, når man laver det sammen Gruppearbejde er ikke, hvad det har været.

Det er meget bedre.

26

Værd at vide for kommende studerende Sådan bliver du optaget på UCL

27

Opslagstavlen

28

Kalender

3

ET GODT STED AT VÆRE

Et godt sted at lære Indhold og faglighed er af allerstørste vigtighed for de sygeplejestuderende på UCL, men der er andet i livet end bøger og studieplaner. Derfor har underviser og sygeplejerske Merete Drachmann sat sig for at skabe nogle rammer, der tiltaler de studerende.

TEKST: LENE JÆGER THOMSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

De gammeldags klasselokaler med nydelige elever i sirlige rækker er skiftet ud med fleksible undervisningslokaler med plads til dagdrømme og forskellige sindsstemninger.

Merete Drachmann har i samarbejde med en gruppe af lærere og studerende indrettet undervisningslokaler på en helt ny måde.

– Lige nu har vi en oplagt mulighed, også fordi det er lykkedes at få bevilliget penge til projektet, så vi har haft mulighed for at tage udgangspunkt i det, vi gerne ville afprøve og ikke hele tiden se på budgetter, fortæller Merete, som har været med til at indrette to forskellige lokaler.

Plads til dagdrømme Sygeplejeskeuddannelsen er fyldt med saglige og faglige emner, teorier og udenadslære. Der er studiekammerater og dage, hvor det hele bare er for meget. I de nye undervisningslokaler har Merete ønsket at skabe plads til det hele. Der er små enkeltmandsborde med plads til en computer og intet andet. Der er høje konferenceborde, hvor de studerende kan stå eller sidde på barstole, og der er sækkestole, hvor man kan slappe af. Men er det ikke svært at få de studerendes opmærksomhed og undervise, når de er så spredt?

4

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

Plakaterne viser forsider fra Tintin han er modig, sympatisk og nysgerrig.

Ligesom en god sygeplejeskestuderende mener Merete Drachmann.

– Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror, at nogle af mine kolleger skulle vænne sig lidt til det, men vi ved jo, at det ikke altid er ved at sidde stille, at man lærer bedst. Det er fint, at der også er plads til at stå eller ”flyde” i en sækkestol, siger Merete Drachmann om valget af indretning, som hun synes passer sig bedre til den moderne undervisning med vekselvirkning mellem oplæg, dialog og gruppearbejde. Så er det hensigtsmæssigt, at man hurtigt kan flytte rundt på både studerende og møbler.

De studerende mærker forskellen Ud over Merete Drachmann består arbejdsgruppen omkring indretningen også Jane Egholt Bech, som er studerende på UCL. Hun er meget begejstret for den nye indretning.

– Jeg synes, det er blevet super godt. Det er blevet mere hjemligt og hyggeligt i forhold til, hvordan det normalt er på en skole, siger hun og fremhæver hyggekrogene på gangene med bløde pufs og sækkestole.

– For mig betyder det rigtig meget. Jeg afleverer unger om morgenen og er hele dagen på skolen både til undervisning, og når jeg læser lektier.

Og jeg kan se, at andre også bruger det til at sidde og læse lektier på skæve tidspunkter.

steder, hvor man måske skal vænne sig til at se på, hvad man har behov for på et bord, frem for hvad man plejer.

Merete Drachmann er også opmærksom på kritikken, og hun er ved at undersøge, om der er alternative løsninger i form af større og mere fleksible bordplader. Men den udfordring er ikke noget, der overskygger glæden for Jane.

” Jeg synes, det er blevet super godt.

Det er blevet mere hjemligt og hyggeligt i forhold til, hvordan det normalt er pa en skole.”

Det eneste kritik, Jane Egholt Bech har hørt, drejer sig om de små borde, hvor der kun lige er plads til en computer på klapbordet.

– Den er for lidt plads til drikkedunk, tusser, bøger, blokke med videre. På den anden side er det rart med fleksibiliteten. Det er et af de

– Bare det, at en skole gider at gøre så meget, det er rigtig fedt, siger hun.

Kunsten skal være vedkommende Udsmykningen på skolen er noget, Merete Drachmann har taget sig af sideløbende med indretningen af lokalerne.

Merete Drachmann har været en af ildsjælene bag den nye indretning.

Her er plads til forbybelse.

Helle

– Jeg synes bare, at det hele var så ligegyldigt og uvedkommende, så jeg spurgte studierektor Søren William Pedersen, om jeg ikke måtte gøre noget ved det. Så en eftermiddag gik jeg rundt med et rullebord og tog det hele ned.

Derefter gik Merete billederne igennem et efter et. Noget af det er kommet op igen, men i nye rammer og i en ny og mere interessant ophængning, mens andet er skiftet ud. Hun stillede som krav til sig selv, at udsmykningen fremover skal være noget, som de studerende kan relatere sig til, at det ikke må være dyrere, end at det fremover kan udskiftes, når behovet opstår, samt at det kan flyttes.

Heriblandt har Merete valgt billeder, der er inspirerende for de studerende. Blandt andet er der en serie af indrammede Tintin-plakater.

– Jeg synes, han indeholder så meget af det samme som en god sygeplejerske. Han er sympatisk, modig og nysgerrig, intellektuelt og socialt begavet, siger hun med tydelig stolthed over de studerende. Også her får hun ros fra Jane Egholt Bech: – Jeg synes, at det, Merete har gjort med kunsten, er så godt. Nu kan man få lov til at sidde og drømme indimellem. Jeg har kun hørt positiv feedback i forhold til udsmykningen.

Merete har også genfundet et gammelt relief, som var gemt væk i kælderen.

– Det er et dystert billede af lidende ansigter, men det siger bare så meget. Det er lavet af en kræftsyg, nu afdød kvinde, og jeg synes, der skal være plads til den slags udtryk lige her af alle steder. Jeg har fået det monteret på en stor plade, og så står historien bag billedet ved siden af. Det kan ses ved indgangen til kantinen.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Ud over undervisningslokalerne er der også arrangeret små oaser rundt omkring på gangene. Lige oven for trappen på førstesalen gemmer der sig et sandt helle med en massagebriks, en massagestol, sækkestole og tæpper, hvor de studerende kan trække sig tilbage til en rolig stund.

Den er anbragt lige i centrum af al færdsel for at gøre den lidt tilgængelig og skærmet af for at skabe en fornemmelse af ro.

Merete og hendes arbejdsgruppe skal indrette et rum mere, inden de er færdige med projektet, og så skal løsningerne fra de tre rum evalueres med henblik på at skabe den mest optimale indretning inden for rammerne af økonomi og tilbagemeldinger fra undervisere og studerende.

Indretningen skal bruges med det nye Campus, som uddannelsen flytter ind på, når byggeriet er færdigt.

5

ANATOMI I

3D TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Alting ser så enkelt og velorganiseret ud i en lærebog. Men ude i virkeligheden ser tingene ofte anderledes ud.

Det erfarede en stor gruppe sygeplejestuderende på to kolde novemberaftener, hvor de havde meldt sig frivilligt til et initiativ fra underviser Tine Launholt.

– Jeg havde fået ideen fra et arrangement for medicinstuderende i Århus, fortæller Tine Launholt.

– De studerende har jævnligt givet udtryk for, at de gerne vil have noget i hånden.

Så Tine Launholt lavede en aftale med Egtved Slagteren, der leverede 15 sæt indvolde fra grise og lam til knapt 60 studerende.

Bevæbnet med forklæde og skalpel gik de kommende sygeplejersker til angreb på hjerte, lunger, lever og luftrør med stor energi.

Lungepust og puslespil – Uh, det værste er den luft, der kommer ud igen, udbryder Sascha Kofod, efter hun ved hjælp af et rør har pustet to flotte griselunger op til bristepunktet.

Sascha Kofod og hendes holdkammerater var overraskede over svinelungernes konsistens, men de havde en sjov oplevelse med at puste lungerne op.

En stor gruppe førsteårsstuderende skiftede anatomi-lærebøgerne ud med ægte organer, som blev snittet i stykker og undersøgt på kryds og tværs. Organerne var leveret af en lokal slagter…

6

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

Saschas gruppe undersøger længe deres indvoldes sammenhæng, før de skærer dem fra hinanden. Andre grupper ser ud til at starte med at skære tingene fra hinanden – for bagefter at have en udfordring med at sætte dem sammen igen.

– Hov – kan dén der nå hele vejen? lyder det med et fnis fra nabogruppen, hvor Katrine Nørtoft var med til at sønderdele svineorganerne.

– Først var det lidt grænseoverskridende, men da vi først kom i gang, skar vi alt det op, vi kunne. Vi er jo alle sammen nysgerrige efter at se, hvordan det hænger sammen, forklarer Katrine.

Louise Nordtorp Jensen og Christina Brohus Jensen havde fået de lidt mindre lammeindvolde. De måtte helt tæt på for at bestemme de forskellige dele af organerne.

Gentager gerne projektet Tine Launholt, der tog initiativ til svine-dissekeringen, var glad for at se sine studerende kaste sig så ivrigt over de døde dyr.

- Jeg bruger ikke dette arrangement i undervisningen. Men jeg håber, at de studerende kunne bruge den undervisning, de har været igennem, i aftenens oplevelser, siger Tine Launholt.

Camilla Lauritsen får hjælp til at krænge sit hjerte ud…altså sit svinehjerte

En 3D-lærebog At de sygeplejestuderende er videbegærlige, kan konstateres ved en simpel optælling: Selvom arrangementet er frivilligt og først starter klokken 17, har langt den største del af de førsteårsstuderende taget imod tilbuddet.

Også dem der er i praktik og mødte i klinik klokken 7 i morges.

Og den engagerede summen rundt ved kantinebordene siger mere end mange sætninger om, at de studerende finder indhold i øvelsen.

Nogle benytter Tine Launholts udleverede dissektionsvejledning som guide for deres fremgang. Andre vælger en mere ad hocdissekering. Ned til de mindste detaljer.

– Det er altså imponerende med de bronkier!

– Ser vores lever også sådan ud?

En medstuderende sætter Camilla Lauritsens lange hår op i en elastik, mens hun har handskerne dybt begravet i sit lamme-ådsel.

– Man kan ikke se organerne i 3D i sin anatomibog. Man kan ikke vende tingene om eller se dem fra indersiden, supplerer hendes holdkammerat Julie Hovesen.

Med fingrene i virkeligheden Forskellen mellem et husdyr og et menneske er stor, og sådan opfatter de studerende det også, mens de ælter og dissekerer i slagtevarerne. Men der er bred enighed om, at det frivillige arrangement er godt både som inspiration og som perspektivering til den anatomi-undervisning, der er en fast del af undervisningen for de nystartede sygeplejestuderende. Arrangementet giver et afbræk fra klasseundervisningen, ligesom de fleste glæder sig til de praktisk orienterede undervisningsforløb i Care-Lab.

Alle studerende har været igennem en del anatomiundervisning – ”Selvom det ikke kunne høres på alle de spørgsmål, de stillede mig,” smiler Tine Lanholt – og derfor gik dissekeringsøvelsen ud på, at de skulle genkende forskellige anatomiske elementer.

– Jeg var selv spændt på, om man kunne se alle de elementer, som teoribogen beskriver. For eksempel kan det være overraskende svært at kende forkamrene i hjertet, siger Tine Launholt.

Som lærer var hun godt tilfreds med at se sine ivrige studerende i gang med skalpellerne, og Tine Launholt håber, at lignende arrangementer kan blive fast tilbagevendende på første år af uddannelsen.

– Det er bare ikke det samme som i klassen.

Det giver mening, og det giver noget anatomisk forståelse, når man har fingrene i det i virkeligheden, lyder det fra Sascha Kofod.

– Man får et bedre billede af, hvordan tingene ser ud, når man selv får lov at røre ved det, forklarer Camilla.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

7

E K S R E J E L P E SYG PA GADEN Helles vigtigste arbejdsredskaber er desinficeringsmidler, forbindinger – og gode kontakter i psykiatrien og sundshedssystemet. Helle Jensen er sygeplejerske for narkomaner og hjemløse på gaden i Vejle.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

På sit arbejde som gadesygeplejerske har Helle mange oplevelser, der gør et dybt indtryk på hende. Ét er den måde, narkomaner og hjemløse behandler sig selv og hinanden på; grimme, ubehandlede sår, udendørs overnatninger i vinterkulden og lejlighedsvis voldsomme slagsmål.

En næsten lige så rystende oplevelse er den måde, hendes patienter bliver behandlet på af det omgivende samfund. Ikke kun, når der en morgen er smurt hundelort ud over bænke og borde på de hjemløses mødested. Men også, når det etablerede social- og sundhedssystem – inklusive nogle af hendes sygeplejerskekolleger – giver de udsatte og svage patienter en kold skulder.

– Jeg har haft mange gode oplevelser med sundhedssystemet. Men også mange dårlige.

Det har overrasket mig lige så meget, som mange af de ting jeg har set på værestederne, siger Helle Jensen.

Med en god ballast fra mere end et årti i psykiatrien blev Helle Jensen i august 2012

8

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

ansat som Vejle kommunes første socialsygeplejerske. Projektansættelsen går blandt andet ud på at kortlægge omfanget af den opgave, hun er blevet sat til at løse.

– Ja, jeg skal på sin vis undersøge, om der er basis for at ansætte mig, smiler Helle Jensen.

Helle Jensen

Hjælper med at bygge bro Hendes 20 timers-ansættelse cirkulerer omkring fem væresteder i Vejle midtby, hvor hun møder aktive og afvænnede misbrugere, hjemløse, psykisk syge og andre udsatte. Her står hun til rådighed med en førstehjælpsrygsæk til især sårpleje – og ikke mindst med råd og vejledning samt med mulighed for at sende patienterne videre til de fagfolk, som kan hjælpe med deres specifikke, personlige problemer.

Dimitteret fra Bispebjerg Sygeplejeskole 1998

– Det kunne have været oplagt, at jeg arbejdede i team med eksempelvis en socialrådgiver, konstaterer Helle Jensen.

For selvom Helle bruger en stor del af tiden ude på gaden, er det inde på sit lille kontor, hun gør den største gavn. Her knokler hun nemlig med at etablere et netværk til de mange forskellige instanser på det sociale og sundhedsmæssige område, hvor misbrugere og hjemløse kan få den hjælp, de har brug for.

Karriereforløb: • Lukket, sikret afdeling i Glostrup Vestre Fængsel • Psykiatrisk Afdeling Kolding Sygehus, lukket afdeling og skadestue i et • Retspsykiatrien Middelfart • Misbrugscenter til opbygning af medicinsk enhed.

• Socialpsykiatrien i enkeltmandsprojekt Syrenparken Børkop • Afdelingssygeplejerske på ældrepsykiatrisk Afdeling i Haderslev • Socialsygeplejerske i Vejle Kommune Studerer kandidatuddannelse i pæd. antropologi på Aarhus Universitet

“ Det er meget vigtigt at være ærlig og aben over for de udsatte, jeg møder, og at jeg tør tro pa det, de siger.”

– Udgangspunktet for min stilling var en formodning om, at jeg skulle hjælpe med en del sårpleje. Men det har vist sig at være en mindre del. Der er endnu mere brug for en psykiatrisk indsats, forklarer Vejles gadesygeplejerske.

En vigtig del af hendes arbejdsopgave er at koordinere og bygge bro mellem forskellige indsatser i psykiatri, sociale instanser og sundhedssystemet.

Engagement og pondus Helle Jensen har altid arbejdet med udsatte mennesker og har stor erfaring inden for psykiatrien. Derfor er Helle ikke nervøs for at engagere sig i nogle af patienterne og bruge sin egen interesse som arbejdsredskab.

– Det er meget vigtigt at være ærlig og åben over for de udsatte, jeg møder, og at jeg tør tro på det, de siger. De møder så mange andre, der ikke gør det. Også inden for sundhedssystemet, hvor der er en stor stigmatisering af dem, siger Helle Jensen.

Når Helle bliver skuffet over den måde, hun jævnligt ser sundhedssystemet modtage hendes patienter, er hun godt klar over, at de ansatte på eksempelvis sygehusene har deres at slås med.

– Jeg ved godt, at de har travlt, og det er sikkert derfor, nogle af dem reagerer som de gør. Men det gør det stadig ikke ok, siger hun og fortsætter:

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

9

En typisk dag som gadesygeplejerske En typisk dag for Helle Jensen kan begynde på værestedet Parasollen, som er mødested for nogle af de udsatte mennesker i Vejle.

Her sidder Helle først i en halv time og er ”til rådighed”.

– Nogle gange er der ingen, der henvender sig. Men efterhånden er der flere og flere. Tit er det bare en samtale, hvor jeg får præsenteret et problem og skal guide patienten videre i systemet og skabe kontakt til eksempelvis en socialrådgiver eller psykiatrien.

Derefter følges Helle med personalet fra Parasollen ned til et område under en jernbanebro, hvor de allermest udsatte holder til.

– Jeg har nogle gange stået og forbundet et grimt sår, mens der blev handlet narko, og der skete alt muligt andet omkring mig. Det er et sted, jeg aldrig går alene hen, forklarer Helle.

Næste stop er et værested for aktive misbrugere. Sådan et sted er der altid en hektisk stemning, fordi brugerne som regel stresser over, hvordan de skal skaffe deres næste stoffer. Så Helle har ikke en fast plan.

– Det vigtigste er, at jeg er til rådighed, når nogen har et behov og vil snakke om det. Det har taget lang tid at vinde brugernes fortrolighed.

Hvis de for eksempel har fået et sår efter at have fixet i lysken, er det ret personligt. Det er ikke noget, de fortæller om med det samme, forklarer Helle Jensen.

Når hun er færdig på værestedet, går hun tilbage til kontoret og tager hul på den hårde del af sit arbejde: At etablere kontakter og skaffe den hjælp, som hendes patienter har brug for. Det er ofte et besværligt og omstændeligt stykke arbeje, fordi Helle Jensen som Vejles første socialsygeplejerske er i gang med at bygge dette netværk op fra bunden.

10

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

– Jeg ved også, at jeg ikke selv kunne arbejde tre år på en medicinsk afdeling uden at brænde ud!

Helle Jensen har efter 15 års sygeplejerskearbejde taget hul på et studium i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet – et fag der kan give hende god ballast som socialsygeplejerske.

Helle nyder den frihed, der er i hendes stilling.

Hun kan godt se ideen i være et lille team, der støtter hinanden, men samtidig er hun glad for, at hun selv har kontrollen over alt i sin hverdag – lige ned til, hvilke materialer hun skal have med i sin rygsæk, når hun er ude for at møde misbrugere og hjemløse i Vejle.

– Jeg er glad for, at jeg har den erfaring, jeg har. At komme ud i sådan en stilling direkte fra skolen … det ville i hvert fald have knækket mig, da jeg var nyuddannet, siger Helle Jensen.

Og hun taler ikke kun om omgangen med de ofte meget udadreagerende patienter.

Det handler lige så meget om pondus og

gennemslagskraft over for en afdelingssygeplejerske eller en læge, der skal tage sig af hendes patient.

– Jeg måtte på et tidspunkt sige til en læge, som ikke ville indlægge en selvmordstruet, psykisk syg mand: ”Du skal vide, at jeg ikke kan tage ansvaret længere. Når der sker noget, er det dit ansvar!” Det tror jeg ikke, jeg kunne have gjort, da jeg var helt ny i faget, siger Helle Jensen.

“At komme ud i sadan en stilling direkte fra skolen… det ville i hvert fald have knækket mig.”

Kathrine Zabel tog initiativ til teambuildingdagen, og hun var meget glad for både opbakningen og resultatet.

Fælles oplevelser giver sammenhold Da tre hold blev slået sammen på modul 9, arrangerede Kathrine Zabel en teambuilding dag for den nye storklasse.

TEKST/FOTO: CARSTEN G. JOHANSEN

Undervisningen var star tet for den store klasse, der var lagt sammen af flere mindre hold, da Kathrine Zabel, 2010D, blev opmærksom på muligheden for at lave en ryste-sammen-tur. Og hun meldte sig med det samme til at stå i spidsen for et arrangement.

– Man kendte slet ikke de studerende fra de andre hold, så jeg syntes, vi havde brug for sådan en tur. Og i dag kender jeg navnene på næsten alle de andre på holdet, og det er meget nemmere at henvende sig til dem, man ikke kender så godt, siger Kathrine.

Udendørs piger Via en klassekammerat, hvis kæreste arrangerer teambuilding-events, blev der lavet et arrangement på Design- og Idrætsefterskolen Skamling ved Kolding. Knap to tredjedele af det 45 mand store hold mødte klokken 8 om morgenen ved efterskolen – hvor de straks blev sendt ud på en 3 km-vandretur til den første post.

– Jeg var lidt nervøs for, om alle pigerne gad være udenfor en hel dag. Og da en gruppe for vild, tog det jo lidt ekstra tid. Men vi havde en rigtig sjov dag, fortæller Kathrine Zabel.

Labre larver Pigerne blev kastet ud i en serie øvelser og tests. De var på foto-skattejagt, klatrede i reb

– og et dramatisk højdepunkt opstod, da to fra hvert hold blev kastet ud i den store udfordring: Med bind for øjnene skulle de smage på et dyr, som instruktøren ”havde samlet op fra jorden” og beskrev som ”lidt slimet”. Deres holdkammerater gættede på, om de tog imod udfordringen eller sprang fra…

– Der var kun ét hold, som ikke turde. Ingen af os kunne vide, at det var labre larver fra en slikpose, smiler Kathrine.

Kathrine og hendes makker slugte udfordringen – som deres hold havde regnet med.

– Og derfor blev det naturligvis også os, der vandt konkurrencen, triumferer Kathrine.

” Jeg var lidt nervøs for, om alle pigerne gad være udenfor en hel dag. Og da en gruppe for vild, tog det jo lidt ekstra tid.

Men vi havde en rigtig sjov dag.”

Noget at grine af Men Kathrine ville også have været tilfreds med dagen, selvom hun ikke havde vundet.

Hun var glad for at se, at også mange af de studerende, der bor helt oppe ved Horsens, havde sat dagen af til en udflugt til Kolding, hvor de sygeplejestuderende kunne afslutte dagen med at spise burgere, før de kørte hjem igen klokken 14.

– Bagefter havde vi noget at grine af, når vi mødtes på skolen. Fordi det var en konkurrence, gik vi alle sammen op i det. Og der opstår noget holdånd, vurderer Kathrine Zabel.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

11

e d n e r e Stud

med indflydelse

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle lægger stor vægt på, at de studerende deltager i skolens udvikling. Det udvikler også de studerende personligt.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

De har fået installeret fladskærme i alle grupperum på skolen. De har fået ændret på tildelingen af praktikpladser. Og så er de hvert år med til Jelling Musikfestival sammen.

De Studerendes Råd på Sygeplejerskeuddannelsen er et forum, hvor de studerende har indflydelse på skolen, samtidig med at de giver hinanden en masse støtte og udbytte.

12

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

– Rådet er en god ballast for os alle sammen.

Alle medlemmer udvikler sig og er nødt til at påtage sig en lederrolle. Og det har altså en god indvirkning på din gennemslagskraft, når du skal ud på arbejdsmarkedet, siger Maria Jespersen.

Lærer at turde 23-årige Maria fra hold 2010B har været formand for De Studerendes Råd i to år, og hun er imponeret over, hvor meget hun personligt har fået ud af det frivillige arbejde.

– Da jeg startede på skolen, kunne jeg ikke stille mig op og holde en tale for en stor forsamling. Men til dimissionen skal formanden for De Studerendes Råd holde tale, så det var jeg nødt til at lære. Man lærer at være modig og at turde kaste sig ud i det, mener Maria Jespersen.

I løbet af efteråret 2012 havde Maria et tæt samarbejde med Jane Egholt Bech, som er formand i dag. Det er fast procedure, at den kommende formand får et halvt års ”oplæring”

“ Radet er en god ballast for os alle sammen.” at de deltager i et møde med De Studerendes Råd kort efter deres tiltræden, så de kan blive præsenteret for medlemmerne.

– Søren Pedersen er meget interesseret i, at de studerende er med til at forme skolens udvikling, og han er en stor støtte både personligt og organisatorisk. Han lytter til os, og han tager sig tid til os. Når vi mærker opbakningen, tør vi også mere, forklarer Maria og Jane samstemmende.

Maria og Jane har tilbragt rigtig mange timer sammen i det seneste halve år, hvor de har udgjort formandsskabet i De Studerendes Råd. Men de bliver hverken trætte af hinanden eller af det studenterpolitiske arbejde.

De studerendes Råd Rådet har aktuelt 19 medlemmer, men er altid åbent for nye studerende med interesse for det faglige eller sociale arbejde.

Rådet organiserer en række udvalg, som laver forskellige typer arrangementer på skolen.

sammen med den afgående, så overgangen går mere glidende.

En ekstra klasse Jane, 28 år og fra hold 2011E, vil heller ikke betegne sig selv som en udfarende type, der nyder at stå alene foran store forsamlinger.

I hvert fald ikke, før hun lod sig rive med af studenterarbejdet.

– Rådet er ligesom en ekstra klasse. Man møder nogle studerende fra de ældre årgange,

som man kan sparre med. Det betyder både noget for det faglige og for dagligdagen på skolen, forklarer 28-årige Jane Egholt Bech.

Ledelsens opbakning De to studenterpolitikere er enige om, at rektor Søren Pedersen skal have en del af æren for, at De Studerendes Råd på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fungerer godt. Rektor arbejder løbede for, at studentersamarbejdet er forankret i skolens kultur.

Bl. a. er det obligatorisk for nyansatte lærere,

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

En af de konkrete ting, rektor har gennemført på de studerendes opfordring, er en ændring af proceduren for tildeling af praktikpladser.

Den hidtidige ordning skabte hyppigt splid mellem de studerende, når de skulle fordele pladserne imellem sig. Derfor har skolen overtaget ansvaret for fordelingen.

Det var også på de studerendes opfordring, at der blev opsat AV-udstyr i alle grupperum, så gruppearbejde kan foregå på en fælles fladskærm.

– Tidligere sad hver deltager i gruppen med en computer åben, og det var ikke særlig effektivt.

De studerende argumenterede, at når skolen satser på gruppearbejde efter PBL-metoden, må den også hjælpe det på vej. Rektor lyttede, og i dag har vi skærme i alle grupperum, forklarer Jane Egholt Bech.

Fælles mål og tillid Det faglige arbejde optager naturligvis De Studerendes Råd. Men den sociale del vægtes også. Bl.a. når studerende hvert år deler en stand på Jelling Musikfestival med studerende fra Jelling Statsseminarium. Her arrangerede de sidste år en kreativ alkoholtest for festivalgæsterne, og det bliver til mange samtaler med unge, der overvejer at påbegynde en uddannelse – måske som sygeplejerske.

– Når vi er meget sammen med andre studerende om fælles mål, betyder det også, at vi får tillid til hinanden. At vi kommer til at kunne lide hinanden, så vi gerne vil hjælpe hinanden. Og det er også vigtigt at have på et uddannelsessted, siger Maria Jespersen.

13

MAN FINDER TIDEN NÅR MAN BRÆNDER FOR DET Det var ikke sådan at forudsige, at Jane Egholt Bech i februar kunne over tage formandsansvaret for De Studerendes Råd.

Da hun begyndte på skolen, afviste Jane at tage del i det frivillige arbejde.

– Jeg har mand og 2 børn og hus, der skal passes. Så jeg sagde med det samme fra til studenterarbejdet, husker Jane.

– Men det var jo før jeg blev grebet af det…

For Jane kom jo til at melde sig til et pilotprojekt om nye lokaler, og kort efter tog hun også med til møder i studierådet. Det tog ikke lang tid, før den afgående formand prikkede Jane på skulderen og spurgte, om hun kunne se sig selv som den nye formand.

Med en kontorfaglig uddannelse i rygsækken er Jane vant til at organisere tingene, og det gør hun nu med sit privatliv. Uden at hun føler, det går urimeligt ud over 5-årige Mads og 3-årige Mikkel eller manden Jesper derhjemme.

I det halve år, før Jane fik formandskasketten, fik hun bl.a. overdraget den tidligere formands erfaringer gennem deres fælles arbejde i Retningslinje-udvalget, hvor de sammen med den nyvalgte kasserer og næstformand arbejdede med nye vedtægter til De Studerendes Råd. Samt i et samarbejde med den afgående formand om at rekruttere nye medlemmer til rådet fra de yngste årgange på skolen.

“ Nar man brænder for noget, kan man ogsa finde tiden til det.”

– Mange er i tvivl, om de har tid til studenterarbejdet. Men det vigtigste er, at man interesserer sig for det. Så kan det lade sig gøre for de fleste, siger Jane Egholt Bech.

Der er kutyme for, at formanden beklæder sin post, indtil hun skal skrive bachelor-projekt i det sidste halve år på uddannelsen.

– Når man brænder for noget, kan man også finde tiden til det, konstaterer Jane Egholt Bech med et smil.

SUNDERE OG BILLIGERE MAD I KANTINEN Anna Mortensen gik ind i De Studerendes Råd med det samme, efter hun var startet på uddannelsen.

“ Det handler om at have mange bolde i luften – men ogsa om at kunne gribe dem igen.”

14

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

– Jeg havde erfaring med frivilligt arbejde fra spejder, og jeg vidste, at en studenterorganisation er en god måde at få indflydelse og indblik.

At sætte præg på sin uddannelse, forklarer hun.

Anna, 28 år og fra hold 2010A, er med i Sundhedsudvalget, hvor hun bl.a. er med til at arrangere idrætsdag.

Hun har også været i et længere samarbejde og dialog med kantinen.

– Sundhed og studenterliv har flere forskellige temaer. Vi har bl.a. været med til at få indført salatbar og ”den billige tallerken” i kantinen.

Og jeg har lært lidt om, at der er mange aspekter i at få en kantine til at fungere, griner Anna Mortensen.

Anna vurderer, at hendes aktiviteter i De Studerendes Råd har lært hende noget om, hvordan en stor organisation fungerer, om at omgås forskellige mennesker, om at udnytte sine kontakter – og om at have en masse ting om ørerne.

– Det handler om at have mange bolde i luften – men også om at kunne gribe dem igen, siger hun.

MØD TUTORERNE Tutorerne hjælper nye studerende med at finde rundt, besvarer spørgsmål og kickstarter sammenholdet for de nye hold.

Navn: Christina B. Jensen Årgang: 2012 A Mail: cbje5@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 A

Navn: Charlotte Johansen Årgang: 2012 B Mail: cwjo@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 M1

Navn: Marianne Hansen Årgang: 2012 A Mail: maha26@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 A

Navn: Lene Rhiger Laursen Årgang: 2012 E Mail: lrla3@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 B

Navn: Louise Kloster Årgang: 2012 A Mail: lgkl@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 A

Navn: Maja Kate Pedersen Årgang: 2012 B Mail: mkpe5@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 M1

Navn: Trine Jørgensen Årgang: 2011 A Mail: trje@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 B

Rikke Palmelund Nielsen blev desværre forhindret, og er derfor ikke med på gruppebilledet.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Navn: Rikke Palmelund Nielsen Årgang: 2011 A Mail: rpni@stud.ucl.dk Tutor for: 2013 B

15

Sved, sjov og sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er fuld af tilbud og arrangementer, der kan give de studerende sved på panden.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: OLE RISBJERG, CARSTEN G. JOHANSEN

Som sygeplejestuderende har man ikke kun travlt med lektierne og gruppearbejdet.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er også udgangspunktet for en hel del fysiske aktiviteter. Og ved ingen lejlighed er der mere fysisk udfoldelse end på den årlige Idrætsdag Care Together – Move Together Day. Idrætsdagen er, som mange af de øvrige tilbud, løbet i gang af De Studerendes Råd, som også står for en stor del af arrangeringen.

– Da vi sidste år startede op, havde vi talt om 50 deltagere som tilfredsstillende. Men der kom over 100, som gav den fuld gas hele dagen, fortæller Anna Mortensen, 2010A, der som medlem af Sundhedsudvalget var tovholder på Idrætsdagen.

Selvom der blev spillet hockey, løbet i skoven, kørt mountainbike og flere andre ting, handler idrætsdagen også meget om det sociale.

Derfor startede dagen med fælles frokost, og til sidst blev alle også samlet en ekstra gang.

– Vi sluttede af med noget fælles mindfullness-træning, fordi vi gerne ville u n d e r s t r e ge , at sundhed handler om mere end bare det fysiske, forklarer Anna Mortensen.

16

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

“ Da vi sidste ar startede op, havde vi talt om 50 deltagere som tilfredsstillende. Men der kom over 100, som gav den fuld gas hele dagen.”

Det fysiske kommer på en anden måde i højsædet, når studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen hvert år deltager i Vejleløbet. Her gælder det om at løbe langt og hurtigt – til gengæld bliver deltagernes anstrengelser belønnet af skolen, så de studerende kan betale for to sponsorbørn og bidrage til en sundhedsstation i Burkina Faso.

Sidste år deltog mere end 40 studerende og lærere fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejleløbet.

Også i det daglige skoleliv kan de studerende få rørt musklerne. De Studerendes Råd har fået opstillet et hjørne med massagestol og massageseng til muskelafslapning.

Der er er også stillet en Wii-konsol op, så man kan få pulsen op, når det er nødvendigt.

Store og små fællesskaber Sygeplejestuderende i Vejle mødes til flere mindre sammenkomster i løbet af året, før det hele kulminerer i den store sommerfest.

Det almindelige studieliv er fuld af nye drejninger, når de studerende skal i praktik, skifter gruppe eller får nye fag. Men ved siden af de almindelige uddannelsestilbud er der også en række tilbud de studerende imellem.

Foredrag arrangeres to gange om året – i 2012 var det for eksempel med den kendte

feltsygeplejerske Christian Kummerfeldt – og desuden inviteres der jævnligt sygeplejersker ude fra de rigtige afdelinger.

Det gælder ikke mindst på Karrieredagen, hvor sygeplejersker med vidt forskellige baggrunde fortæller om deres erfaringer, så de studerende kan finde inspiration til deres dagligdag med teori og lektier.

Og når uddannelsen er ved at være forbi, bliver de bachelorstuderende inviteret til at møde et antal afdelingssygeplejersker, som kan give dem gode råd til at skrive ansøgninger og om jobmarkedet i det hele taget.

De største studentersammenkomster falder kort før jul og kort før sommerferien.

I starten af december afholdes julebanko med glögg og juleklip, og op til sommerferien er der den store sommerfest.

Sommerfesten afholdes i parken omkring skolen, og på de store udendørs arealer opstilles et stort telt med bar og bartendere, scene til liveband og sidste år også til stand up-komikeren Karsten Gren.

Omkring 150 studerende havde bestilt spisning til den seneste fest, og mere end 100 sluttede sig til selskabet senere på aftenen, hvor der blev fri adgang for andre af byens studerende eller unge.

Netværket holder ved Marie Vittrup Zoega gik ind i De Studerendes Råd, fordi hun gerne ville have et bredt netværk på skolen.

– Og det er også netværket, der holder ved. Man kan tale med ældre studerende for at få del i deres erfaringer, når man skal træffe valg på uddannelsen, og så er der også det sociale, forklarer Marie, 31 år og fra hold 2010D. I det studenterfaglige fællesskab har Marie især dyrket den sparring, hun kunne få ved at diskutere med ældre studerende. Siden valgte hun at give noget tilbage ved at blive aktiv i Karriereudvalget, som arrangerer forskellige typer foredrag for de studerende.

– Jeg gik jo også ind i rådet for at gøre noget godt for de andre studerende og for studiemiljøet. Og jeg føler, vi giver de andre studerende en bedre mulighed for at se en mening med det hele, når vi for eksempel henter erfarne sygeplejersker ind for at fortælle om livet ude på afdelingerne, siger Marie Vittrup Zoega.

Ansvar for mere end uddannelsen – Jeg har aldrig fået taget mig sammen til at gå med i elevråd og den slags. Men jeg lovede mig selv, da jeg startede på Sygeplejerskeuddannelsen, at nu skulle det være, siger Ida Simonsen med et smil.

23-årige Ida fra hold 2011E gør et stort stykke frivilligt arbejde i Internt Arrangementsudvalg. Især med sommerfesten og julebanko-arrangementet.

Hun gør det for sine medstuderendes skyld. Men også for sin egen.

– Jeg besluttede, at jeg ville udfordre mig selv ved at tage ansvar for noget, der lå ud over selve uddannelsen. Og jeg synes selv, jeg kan mærke en personlig udvikling gennem de ting, jeg har været med til, siger Ida Simonsen.

– Det er ofte sjovt at stoppe op ved en ting og tænke: ”Det har jeg været med til at få gennemført”, siger Ida.

Hun har valgt at lægge den store del af sin indsats i de sociale arrangementer.

Men fællesskabet med hele gruppen i De Studerendes Råd giver hende et interessant perspektiv på en almindelig skoledag.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

17

Hvem bestemmer, hvad der er vigtigt i dit liv?

Pia Buhl Kristensen lærte meget om sig selv i Du Bestemmer-projektet på skolen – men hun er også sikker på, hun vil bruge dele af metoden i sin praksis som sygeplejerske.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Du Bestemmer-metoden er et arbejdsredskab, der skal hjælpe kursisterne til at tage ansvar for en sundere livsstil. Om at blive bevidst om sin egen situation.

Det var derfor, Pia Buhl Kristensen fulgte med en klassekammerat til kurset, der blev udbudt som et frivilligt tilbud i sammenhæng med Sygeplejerskeuddannelsens Sundhedsprojekt.

– Jeg var nysgerrig, fordi metoden trækker på nogle af de teoretikere, vi bruger i den almindelige undervisning. Og fordi det er et interessant redskab, som er en blanding af gruppesamtaler og personlige samtaler, forklarer den 40-årige sygeplejestuderende fra hold 2011E. Visuel udredning Pia var især imponeret over, hvor mange tanker det satte i gang, da kursisterne blev bedt om lave tegningen ”Hvad er vigtigt i mit liv?”. Hun fornemmede, at tegningen påvirkede en anden bevidsthed, end hun er vant til at bruge i sin hverdag, og hun tog billeder af tegningerne, så hun kunne studere dem videre derhjemme.

– Jeg er et visuelt menneske, så jeg ville se tegningerne igen. Det blev meget tydeligt, hvad der betyder noget i ens liv. Og spørgsmålet er naturligvis, om man også ønsker, at det skal være sådan!

Gruppedynamik Efterfølgende blev tegningerne brugt som basis for diskussioner i gruppen.

18

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

– Det fungerede rigtig godt som et bevidstgørelsesredskab, og jeg er ret imponeret over den gruppedynamik, som opstår. Der er en stor støtte i, at man forpligter sig sammen – i dag er der så mange ting, som man bare kan springe fra.

– Jeg er ret sikker på, at jeg kan bruge metoden senere hen i mit arbejde. Det er ret fantastisk, at vi får sådan et tilbud ved siden af den almindelige undervisning, siger Pia Buhl Kristensen.

Bevidste om situationen Pias eget projekt med deltagelsen var, at hun gerne ville kigge på den overordnede balance i sit liv. Mellem studie, job, venner, fritid. Og selvom hun er blevet klogere på sin situation, er hun i tvivl, om, hvorvidt hun havde defineret den rigtige problemstilling til Du Bestemmer-metoden.

– Andre kursister havde mere snævre ideer, og de ser ud til at kunne målrette deres indsats bedre, end jeg har kunnet. Så det passer metoden måske bedre til, mener den sygeplejestuderende.

Under alle omstændigheder passer metoden først og fremmest til at blive bevidst om, hvor man har nogle forhindringer at klatre over.

Derefter resterer stadig en stor opgave.

– Forandring kan være en svær øvelse. Men det er helt sikkert, at gruppen og facilitatoren er en vigtig støtte til at holde fast, siger Pia Buhl Kristensen.

”Du Bestemmermetoden” Du bestemmer-metoden er udviklet af et par sygeplejersker, der arbejdede som sundhedsplejersker og havde brug for et redskab til at motivere unge mennesker til at gøre noget ved deres generelle sundhed.

Metoden er siden blevet udviklet til et redskab, der kan skubbe alle mennesker i retning af at træffe vigtige beslutninger om, hvordan de ønsker at leve deres liv.

Ingen styrende terapi – Det er ikke det samme som terapi. Det er faktisk rigtig vigtigt, at man ikke giver deltagerne gode råd om, hvad de skal foretage sig, forklarer sygeplejerske og adjunkt Laila Busted.

”Det er ret fantastisk, at vi far sadan et tilbud ved siden af den almindelige undervisning.

Sundhedstilbud på skolen Efter opfordring fra De Studerendes Råd har Sygeplejerskesuddannelsen i Vejle over flere år arbejdet med Sundhedsprojektet.

Projektet er overskift for en lang række tilbud og tiltag for de studerendes generelle sundhed og trivsel.

Blandt tilbuddene kan nævnes:

• Rabatordning hos fitness.dk • Rygestop-kurser • Arrangementer med De Danske Vægtkonsulenter • Studiemiljø med massagestol, massageseng og wii-spil • Du Bestemmer-projekt med fokus på at tage ansvar for egen trivsel

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Laila Busted var sammen med to andre undervisere fra UCL på to dages kursus i Du Bestemmer-metoden, og derfor var det hende, der i efteråret bød velkommen til det første hold på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

En meget vigtig pointe for hendes rolle som facilitator i gruppen var, at hun kun måtte sætte rammerne op for en diskussion – men ikke styre deltagerne i den ene eller anden retning.

– Det var faktisk en ret svær opgave. Men jeg synes især, det fungerede godt med de visuelle værktøjer. Deltagerne skal visualisere og tegne de ting, som fylder i deres hverdag, og det åbnede for mange gode udviklinger, siger Laila Busted.

Arbejd med det gode Du Bestemmer-projektet indeholder dels gruppesamtaler, dels personlige samtaler mellem deltager og facilitator. Forløbet hjælper deltagerne med at blive mere afklarede omkring de problemstillinger, de ønsker at arbejde med. Deltagerne bliver opmærksomme på forhindringer for deres målsætninger – “huller i vejen” – så de kan arbejde videre med de positive ting. Når hver kursist har fundet frem til sine egne problemer og løsninger, støtter gruppen op, så de hver især får motivation og vilje til at bestemme selv...

19

Selv om en del af undervisningen foregår i laboratoriet, så er der stadig meget inspiration og viden at hente ude i den virkelige verden - også for underviserne.

UNDERVISER PÅ:

REALITYCHECK Med 25 års erfaring og en titel af både leder og lektor, skulle man ikke tro, at underviser Birgitte Hansen havde ret meget tilbage at lære.

Alligevel tog hun ”i felten” på hjertemedicinsk afdeling og i hjemmeplejen.

20

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

TEKST: LENE JÆGER THOMSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Glem alt om sky undervisere, der gemmer sig bag katederet og får mærkelige ideer om livet på arbejdspladserne. Selv om Birgitte Hansen ”kun” har været underviser i fem år og har 25 års praktisk erfaring som sygeplejerske, så tog hun alligevel på besøg på Vejle Sygehus og i hjemmeplejen, så hun kan holde sig orienteret om, hvad der foregår.

Skjult faglighed Hjemmeplejen var det andet fagområde, som Birgitte valgte at besøge. I medierne hører man ofte om hjemmepleje, som ikke fungerer, som misrøgter, eller som ikke magter nærheden til borgerne. Birgitte vil ikke sige, at hun blev overrasket over at se, hvordan hjemmepleje foregår i virkeligheden, men hun blev fagligt stolt og imponeret over kollegerne.

– Jeg er ikke i tvivl om den faglige viden, som jeg formidler, men jeg kan lide at gøre undervisningen vedkommende og nærværende, så jeg bruger rigtig mange eksempler i min undervisning, og så er det rart at vide, at de eksempler er realistiske for tæller Birgitte Hansen, som underviser i sygeplejefaget og organisation & ledelse.

– Det var fantastisk at opleve, hvordan de bruger besøget hos borgerne. Der er selvfølgelig en del praktiske opgaver, som medicinering, personlig pleje eller sårbehandling, der skal udføres, men herudover var der hele den enorme informationsindsamling, som foregår i ubemærkethed. Er der tegn på manglende appetit, virker de nye smertestillende tabletter, eller hvordan går det med de nære pårørende?

Ro og rutiner Birgitte tog derfor noget forberedelsestid ud af kalenderen og besøgte sin tidligere arbejdsplads på Vejle Sygehus og hjemmeplejen i Egtved – og der var faktisk nyt at lære.

En af de ting, som de studerende lærer på UCL, er, hvordan man vasker en patient. For nogle kan det virke overflødigt at bruge meget tid på dette, men i hjemmeplejen oplevede Birgitte Hansen, hvordan det også her bliver brugt.

– Så kommer der en sygeplejerske ud fra hospitalet og underviser sine kolleger i hjemmeplejen i nye teknikker, nyt udstyr eller nye behandlinger. Sygeplejerskerne i hjemmeplejen hjælper hinanden med den nye viden, til alle er helt opdateret, så alle borgerne får den bedst mulige pleje og behandling, fortæller Birgitte Hansen og understreger, at fagligheden blev holdt utroligt høj med fokus på forskellige tværfaglige emner og erfaringsudvekslinger. Åbenhed og hjertelighed Når man konfronteres med Birgitte Hansens lysende øjne og brede smil, er der ingen tvivl om, at hun har haft nogle rigtig gode dage sammen med sine kolleger ”i felten”, men hvordan var det for dem at have sådan en skolemester med på slæb?

– De var bare så positive og imødekommende.

De vil jo også gerne have, at vores uddannelse klæder de studerende bedst muligt på til både praktikforløb og efterfølgende arbejde, så de var rigtig glade for, at jeg kom, slutter Birgitte Hansen.

– Jeg var på besøg i Egtved, og der får terminale patienter, som ikke tidligere har haft hjemmepleje, besøg af sygeplejersker til at varetage den daglige pleje. De ved, at borgeren før eller siden vil få behov for pleje af en sygeplejerske, og så ønsker de at give borgerne den tryghed, der er i at kende plejepersonalet. Derfor veksler de ikke mellem sosu-assistenter og sygeplejersker, men lader sygeplejerskerne tage sig af det hele.

Som et led i uddannelsen til sygeplejerske er der indlagt halvandet ars praktik, som skal sikre, at der kommer en grundig sammenkobling mellem den teori, der undervises i pa UCL og den virkelighed, som arbejdet foregar i.

– En af de ting, som de har lavet om, siden jeg havde min faste gang på Vejle Sygehus, er på organiseringen af arbejdet, og det havde givet en anden ro på hele afdelingen, fortæller Birgitte. Da hun arbejdede på afdelingen, havde sygeplejerskerne hver især hele ansvaret for en mindre gruppe patienter med både stuegang, mad og patientpleje, mens de i dag arbejder i teams, som deler opgaverne mellem sig. Det havde givet en anden ro om patienterne og blandt personalet.

– Når man er på besøg en dag, kan man naturligvis ikke indgå i arbejdet, men da jeg jo kendte afdelingen og specialet, hyggede jeg mig med at tage blodtryk og hjælpe med servering af maden, samtidig med at jeg kunne se, hvordan de vante sygeplejersker løste opgaverne, fortæller Birgitte.

Hjemmeplejen har også udviklet sig over de senere år, efterhånden som sygeplejen og behandlingen af patienter er blevet mere og mere kompliceret.

– Hjemmeplejen varetager flere og flere opgaver, eftersom patienter bliver udskrevet tidligere og tidligere fra hospitalet. Det giver en enorm bredde og en imponerende faglighed hos de sygeplejersker, som arbejder her, fortæller Birgitte Hansen og gør op med den forestilling at hjemmeplejen er en retrætestilling. I stedet for at arbejde med et lille meget specialiseret felt, som man kender det fra hospitalerne, så skal hjemmeplejen varetage alle de opgaver, som ikke længere ligger i hospitalsregi – og det bliver flere og flere.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Birgitte Hansen Birgitte Hansen var på besøg hos Hjertemedicinsk Afdeling 240A på Vejle Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt, og i hjemmeplejen i Egtved. Hun brugte en dag hvert sted, hvor hun fulgtes med en kollega.

Ud over at tale med kollegerne brugte hun lejligheden til at tale med både patienter og pårørende, så hun fik indblik i, hvordan samarbejdet fungerer.

21

STUDERENDE UDVIKLER PÅ PRAKSIS Tre bachelor-studerende står i centrum for indførelse af fælles praksis på den fusionerede akutafdeling på Kolding Sygehus.

MARIE CHRISTIANSEN, CARSTEN G. JOHANSEN

Præcis som de tre piger havde ønsket det, da de blev enige om at vælge et LbD-projekt til deres bacheloropgave.

– Det er helt klart en motivation, at vores bacheloropgave bliver brugt i virkeligheden.

Men det forpligter jo også, siger sygeplejestuderende Line Brokholm med et suk – og et smil.

– Det er vores afsluttende opgave, og derfor ville vi gerne beskæftige os med noget, der er relevant for den praksis, vi snart bliver en del af, forklarer Maria Hummelmose Koch.

Line og hendes to medstuderende, Mie Isaksen og Maria Hummelmose Koch, blev udvalgt blandt flere andre grupper til at gennemføre et udviklingsprojekt på Kolding Sygehus. Et af de såkaldte LbD-projekter, hvor den kliniske afdeling inviterer studerende til at bidrage til udviklingen, mens de laver deres afsluttende bachelorprojekt.

– Vi glæder os til endelig at komme ud i virkeligheden! Der er meget teori på uddannelsen, så det er dejligt, at vores afsluttende arbejde kan bruges til noget, som er relevant for klinisk praksis, supplerer Mie Isaksen.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: KLINISK FOTO, SYGEHUS LILLEBÆLT, ANNE

Og grunden til, at Line sukker, når hun fortæller om det, er, at det var en stor opgave, hendes gruppe fik udstukket. Stor – men meget spændende og fuld af udfordringer.

Den virkelighed, som de studerende kom ud i, var en sammenlægning af tre afdelinger til én samlet akutafdeling med 100 sygeplejersker. På de nedlagte afdelinger havde man vidt forskellig praksis på en række områder.

Og ikke mindst også forskellig kultur.

– Både kompetence og kultur spiller ind, når man skal definere fælles praksis. Og vi blev nok lidt overraskede over, hvor stor en rolle kultur spiller, siger Mie Isaksen.

Alle de tre studerende har prioriteret at tilbringe en masse tid sammen med sygeplejerskerne på afdelingen, og det har lært dem meget om sammenstød mellem arbejdskulturer.

“ Det er vores afsluttende opgave, og derfor ville vi gerne beskæftige os med noget, der er relevant for den praksis, vi snart bliver en del af.”

LBD – HVAD ER DET? Learning-by-Developing er et koncept, som går ud på, at studerendes bachelorprojekt forankres i autentiske udviklingsprojekter.

Det enkelte projekt er defineret af en klinisk afdeling eller et distrikt, som via en ansøgningsproces bliver koblet sammen med de studerende.

På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er det altid grupper à 2-3 studerende, der skriver LbD-projekterne sammen. Ude i den kliniske praksis bliver de koblet med 1-2 sygeplejersker, der arbejder sammen med dem om den udvalgte problemstilling.

22

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

Projektet skal ende i en evidensbaseret anbefaling for forbedret praksis.

Metoden bliver til gavn for både studerende og afdeling: De studerende opnår blandt andet indsigt i klinisk organisation og samarbejdskompetencer – foruden motivationen af, at deres arbejde faktisk bliver benyttet i den kliniske praksis – mens afdelingen har gavn af at få tilført både arbejdskraft, inspiration og teoretisk underbygning til udviklingsarbejde.

Five Star Partnership

Line, Mia og Maria havde arbejdet i gruppe sammen mange gange, og de var ikke i tvivl om, at deres fælles bacheloropgave skulle være et LbD-projekt.

– Vi blev rigtig godt modtaget, men da vi fremlagde vores første observationer for personalet, blev det lidt sværere. Heldigvis har det udviklet sig til, at flere og flere på afdelingen er blevet interesseret i vores opgave, siger Line Brokholm.

– Vi vidste godt, at det kunne blive lidt af en hvepserede, de studerende dumpede ned i. Derfor var vi meget seriøse med at holde samtaler, før vi valgte denne gruppe, forklarer sygeplejerske Pernille Svold fra Akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Sammen med Susanne Riber Lucasssen er hun praktik- og uddannelsesansvarlig på akutafdelingen. De to sygeplejerskekolleger tog initiativ til at udbyde et LbD 5 Star-projekt til studerende på Sygeplejerskeuddannelsen, da de med udgangspunkt i hver sin afdeling fik til opgave at arbejde sammen om den fusionerede akutafdeling.

– Og personalet var godt klar over, at det er svært at etablere fælles praksis. Derfor har de også været interesseret i at gå ind og samarbejde med projektet, tilføjer Pernille Svold.

Mie, Maria og Line er klar over, at de har taget munden fuld, og at de har brugt mange fritimer på at få deres projekt til at skride frem. Men deres indbyrdes samarbejde har aldrig vaklet.

– Vi har arbejdet sammen som gruppe flere gange på skolen, og vi vidste, at vi supplerer hinanden godt, fordi vi er forskellige. Og at vi har lært at samarbejde, siger Maria Hummelmose Koch.

LbD-konceptet er udviklet på Laurea Universitetssygehuset tæt på Helsinki.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har samarbejdet med finnerne i flere år, det har ført til samarbejdsprojektet 5 Star Partnership, hvor også Sygehus Lillebælt deltager. I dette forum udveksler uddannelsesinstitutionerne erfaringer og resultater, som benyttes til at udvikle såvel LbD-metoden som de implicerede sygehuse og skoler.

Deltagelse i projektet giver dermed alle parter adgang til et internationalt, fagligt forskningsmiljø. Ud over Danmark og Finland står uddannelsesinstitutioner flere andre steder i Europa på spring for at deltage i forskningssamarbejdet.

– Et fælles projekt kunne hjælpe os to med at etablere et godt samarbejde. Samtidig med at en afdeling som vores altid har godt af at få underbygget sin praksis med teori. Og vi kunne jo aldrig have frigjort tre sygeplejersker til at gøre det arbejde, som de tre studerende har udført, siger Susanne Riber Lucassen.

Hun er fuld af ros til den måde, hvorpå de studerende tacklede deres præsentationer over for en personalegruppe med mange erfarne sygeplejersker. Som skulle have at vide, hvad de gjorde godt. Og mindre godt…

– De har grebet det meget professionelt an, når de skulle sætte fingeren på nogle ømme punkter. Det har de gjor t gennem hele forøbet, siger Susanne Riber Lucassen.

SUSANNE RIBER LUCASSEN Dimitteret fra Vejle Sygeplejeskole i 2005 Diplom i Kommunikation, Forandrings- og læreprocesser samt som Klinisk vejleder

PERNILLE FLYVBJERG SVOLD Dimitteret fra Odense Sygeplejeskole fra 1993 Diplom i Klinisk professionssygepleje

Siden 2005 på Kolding Sygehus: • Organkirurgisk Afd. (sygeplejerske og souschef) • Skadestuen (basis- og behandlersygeplejerske) • Siden 2010 praktik- og uddannelsesansvarlig på skadestuen

• Medicinsk/endokrinologisk Afd. OUH • Primær sygeplejerske Rødding kommune • Organkirurgisk Afd., Kolding Sygehus • Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske (Organkirurgisk Afd. 2002-08, derefter Akutafdelingen), Kolding Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

23

”ALTING BLIVER BEDRE NAR MAN LAVER DET SAMMEN” På modul 3 foregår det meste af undervisningen uden for undervisningslokalerne. Og studerende som Solvej og Simone synes, de får mere ud af at arbejde i grupper uden underviseren.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Det vigtigste er kontrakten. Når gruppen er samlet første gang, bliver de studerende enige om vilkårene for deres samarbejde. Det hele skrives ind i en kontrakt. Så hvis nogen har svært ved at holde aftalerne, er der ikke noget med at snakke udenom.

– Det er rigtig rart at have kontrakten. Så kan man pege præcis på, hvad der er gået galt, hvis nogen i gruppen falder lidt udenfor, siger 24-årige Solvej Jakobsen.

Som studerende på modul 3 får Solvej det meste af sin undervisning efter PBL-metoden.

PBL står for Problembaseret Læring, og det er en studiemetode, der altid foregår i studiegrupper. Kun en lille del af undervisningen i anatomi og sygepleje foregår med en underviser for bordenden. Resten organiserer og strukturer de studerende selv, så de kan nøjes med at se underviseren til vejledninger med jævne mellemrum.

24

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

PBL giver ejerfornemmelser En af de positive følger af PBL-metoden er, at uddannelsen bliver orienteret imod den praksis, som sygeplejerskerne i fremtiden skal arbejde med.

For det meste tages der udgangspunkt i en case – for eksempel en patientfortælling – og de studerende vælger hvilken del af patientens plejebehov eller problemstillinger, de arbejder videre med.

– Det er en teoretisk bearbejdning af problemstillingen. Og al forskning peger

på, at det fremmer motivationen hos studerende, når de selv vælger deres emne, forklarer lektor May Birkeland.

For at sikre, at de studerende ikke bare lærer det, de i forvejen interesserer sig for, foregår PBL-projekterne ud fra nogle skarpt definerede læringsmål.

– Som undervisere kan vi afgrænse deres valgmuligheder. Men PBL-metoden giver stadig de studerende et ejerforhold i forhold til opgaven, siger May Birkeland.

– Der kan være mange forskellige syn på, hvordan en opgave gribes an, når man er 10 personer i en gruppe. Men det er en fordel, at man kan få så mange vinkler på sagen. Og resultatet bliver altid bedre, end hvis man lavede det alene, siger Solvej Jakobsen. Hendes gruppe-kammerat Simone Mejer tilføjer: – Og det er rart at have noget sammen. Hvis der er én, som har en dårlig dag, kan man også hjælpe hinanden med at holde modet oppe.

Popcorn og præstationsangst Simone og Solvej er begge fra hold 2012A, og de har været i gruppe ved flere lejligheder siden modul 1.

De kan ikke i detaljer fortælle, hvad PBL går ud på. De har bare lært at arbejde sådan, siden de startede på Sygeplejerskeuddannelsen. Og de har lært at sætte pris på metoden, som en måde til at få mere ud af studierne, end de kunne have fået ved en serie forelæsninger.

– Jeg plejer at sammenligne vores gruppearbejde med en gryde popcorn. Når én idé popper op, popper den næste frem lige efter.

Og til sidst har man et stort resultat, siger Solvej.

– Gruppen er også et frirum, hvor man kan eksperimentere med sin forståelse – og der er plads til at begå fejl. Man behøver ikke have nogen præstationsangst, for man kan bare være sig selv, siger Simone.

Ansvar for sin egen læring Ofte deler de store grupper sig ind i flere mindre grupper, og de studerende vænner sig til at tage hensyn til hinandens interesser og privatliv.

” Gruppen er også et frirum, hvor man kan eksperimentere med sin forståelse – og der er plads til at begå fejl.”

– Vi er jo mange forskellige steder i livet; nogle har bare sig selv, så de kan sagtens arbejde en time ekstra, men andre har familie og børn, så de har mere behov for, at aftaler er skrevet ind i et skema.

Om problembaseret læring Problembaseret læring (PBL) er et begreb, som oprindeligt er udviklet på lægeuddannelser. Metoden går ud på, at de studerende arbejder selvstændigt ud fra en problemstilling i stedet for at have forelæsninger eller klasseundervisning. Der arbejdes stort set altid i grupper, og derfor forveksles metoden tit med gruppearbejde i bred forstand.

Tre aspekter af PBL fremhæves: • Metoden er studentercentreret (de studerende vælger delvist selv, hvad de vil arbejde med), og det har motiverende virkning.

• Metoden er gruppebaseret – læring foregår i de relationer, vi skaber til andre. Samtidig styrkes sociale kompetencer.

• Metoden er problembaseret og ligner en virkelig arbejdssituation– forskning viser, at det fremmer læringen, når man skaber en læringssituation, der ligner den sammenhæng, hvor man skal anvende sin viden.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har benyttet sig af PBL siden 2008.

Positive evalueringer fra både elever og lærere har ført til beslutning om, at metoden også fremover benyttes på skolen.

– Og vi er nødt til at finde en måde, hvor vi kan arbejde effektivt sammen alligevel. Sådan er det jo også, når vi skal arbejde i teams ude på sygehusene, siger Simone Mejer.

Solvej og Simone er begge blevet glade for at arbejde i grupper. De føler de får mere ud af det, end de kunne ved klasseundervisning.

– I grupperne har man ansvar for sin egen læring. Og til dels for de andres. Derfor holder man bare koncentrationen bedre og er mere på, fordi man ved, at der skal komme et fælles produkt ud af det til slut. Og så er det god forberedelse til eksamen, fordi man i gruppen får trænet sin evne til at formulere sig, mener Simone og Solvej.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

” Jeg plejer at sammenligne vores gruppearbejde med en gryde popcorn. Når én ide popper op, popper den næste frem lige efter. Og til sidst har man et stort resultat.”

25

VÆRD AT VIDE FOR KOMMENDE STUDERENDE Studievejlederen Karsten Petersen svarer på typiske spørgsmål om optagelsen.

TEKST: PETER BANG OVERBY

Q: Mit gennemsnit i HHX eksamen er på 3,6. Er der krav om et bestemt gennemsnit eller kan jeg godt søge ind?

A: Du kan godt søge ind. En bestået eksamen er adgangsgivende. Er der flere ansøgere, end der er pladser på studiet , så optages i kvote 1 de studerende, der har det højeste snit.

Vi kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt dit gennem snit er tilstræk keligt til at komme ind. Det afhænger af søgningen.

Har du andre forhold end dit eksamensgennemsnit som du mener er relevante, så skal du søge i kvote 2. Her sker udvælgelsen ud fra udvælgelseskr iterier. Du kan se udvælgelseskr iterierne på vores hjemmeside. http://w ww.ucl.dk/wp -conte nt/ uploads/2012 /02/udvaelgelseskriterier_ sygeplejerskeu ddannelsen.pdf

26

kvote 2. Som Social- og Sundhedsassistent har du krav på en meritvurdering. Det vil sige en vurder ing af muligh ed for forkor telse af studietiden. Eventuel afkortelse af studiet vil blandt andet afhænge af din erfaring som uddannet Social og Sundhedsassistent. Kontak t derfor studievejleder ne for at høre nærmere.

Q: Jeg planlægger at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. Hvor meget erhvervsarbejde kan jeg have ved siden af studiet?

Q: Jeg blev færdig som Social- og Sundhedsassistent i 2005, altså efter den nye uddannelse. Kan jeg blive optaget på sygeplejestudiet?

A: Du skal regne med, at sygeplejestudiet er et fuldtidsstudie. Du skal derfor påregne, at du skal anvende cirka 40 timer om ugen på studiet . I eksamensper ioder kan du have behov for at bruge mere. Når du er i praktik , må du regne med, at der også kan være transporttid samt et fremm øde på gennemsnitlig 30 timer om ugen. Det er imidler tid muligt for dig at have erhver vsarbejde i semes terpausen i juli og august , hvor der ikke er undervisning. På vores hjemmeside kan du se en grafisk fremstilling af de forskellige studieaktivite ter på de enkelte moduler.

A: Ja det kan du. Hvis du har dansk på C niveau, naturfag på C niveau og engels k på D niveau , giver din socialog sundhedsassis tentuddannelse dig mulighed for at søge ind i

Du er altid velkom men til at konta kte os, hvis du vil have mere information om uddannelsen eller hjælp med KOT-ansøgningen. Se mere på ucl.dk/sygepleje-vejle.

NURSE LIFE NR. 04 FEBRUAR 2013

Opslagstavlen HUSK ÅRETS SOMMERFEST LØRDAG D. 8. JUNI.

Sæt allerede nu x i kalenderen.

GÅ IKKE GLIP AF ...

... de to store ar rangem enter, De Studerendes Råd afhold er i løbet af foråret/sommeren: Den store idr ætsdag: Care Togeth er – Move Together Day og Som mer fes ten.

Vi glæder os til at se jer !

Glade hilsner fra De Studerendes Råd

Sæt X ieren ka l e n d f ø r st e i j u n i søndåaeg ccesndnu et su

V i hå b e r p t, hvor b til foråre lø e jl e V t ld s fu e ind til vore . g n e p r e b vi lø a Faso rn i Burk in sponsorbø

AKUTHJÆLP

ark har udviklet Region Syddanm giver et overigt en app, som hurt este skaderm blik over den næ ntetid, man ve stue og hvor lang den, inden t kan forvente. Hen og sig det n, de r fo du har brug videre...

ÅBENT HUS PÅ G SKOLEN TORSDA 9 D. 28.02.2013 KL. 15-1

VIDST E DU...

D

u kan læs udgaver e tidligere er UCLs hje Nurselife på mmeside .

7,5

HUSK!

DEADLINE FOR KVOTE 2 ANSØGERE ER DEN 15.03.2013

Var gennemsnitskarakteren for de studerende sidste forår.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

27

AKTIVITETSKALENDER DIVERSE ARRANGEMENTER

DE DANSKE VÆGTKONSULENTER

25.02.2013 Morgensamling kl. 09.55-10.05 i kantinen 28.02.2013 Åbent hus på skolen kl. 15.00-19.00 20.03.2013 Idrætsdagen

CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY 02.06.2013 Vejleløbet 08.06.2013 SOMMERFESTEN

25.02.2013

TILMELDINGSFRIST TIL FITNESS DK 10.02.2013 10.03.2013 10.04.2013 10.05.2013 10.06.2013

Hvis du vil starte træning 01.03.2013 Hvis du vil starte træning 01.04.2013 Hvis du vil starte træning 01.05.2013 Hvis du vil starte træning 01.06.2013 Hvis du vil starte træning 01.07.2013

SUND LIVSSTIL 21.02.2013

Informationsmøde med Sund livsstil fitness dk kl. 16.30-17.30

Sund livsstil hold ved fitness dk kl. 16.30-17.30 07.03.2013 14.03.2013 21.03.2013 04.04.2013 11.04.2013 18.04.2013 25.04.2013 02.05.2013

Informationsmøde(i forhallen) kl. 11.45-12.30

Inspirationsmøde kl. 11.15-12.30 04.03.2013 11.03.2013 18.03.2013 04.04.2013 15.04.2013 22.04.2013 29.04.2013 06.05.2013 13.05.2013 27.05.2013 03.06.2013 10.06.2013 Ved interesse i Inspirationsmøderne med De Danske Vægtkonsulenter kontakt da venligst Mette Hededal på 6318 3016 eller mehe@ucl.dk

MØDE I DE STUDERENDES RAD 07.02.2013 07.03.2013 04.04.2013 02.05.2013 06.06.2013

Ved interesse i Sund livsstil hold og/eller fitness dk kontakt da venligst Diana Madsen på 6318 3647 eller dnma@ucl.dk

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Tlf. 63 18 30 30 sol-sygepleje@ucl.dk

UCL.DK

Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT