Kost, Ernæring og Sundhed 11 2012

KOST 11/2012 ERNÆRING & SUNDHED

TVUNGET NED I TID SIDE 14

Sig det højt Det har du ret til SIDE 22

Multihandicappede får et bedre liv, når de er med i køkkenet SIDE 8

FAMILIER VIL I ÅR FÅ JULEHJÆLP FRA HJÆLPEORGANISATIONERNE 2

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Nyhed: JUL KRÆVER SUL

Flæskesteg og rødkål, kirsebær, frugt, kaffe, te og juice har Børnenes Kontor fyldt i 'julekurven' i år. For godt nok er julen hjerternes fest, men også mavernes.

I år ser det ud til, at forventningerne om en glædelig jul er blevet overskygget af økonomiske bekymringer, og flere børnefamilier end tidligere har søgt om julehjælp i håb om at kunne holde nogle af julens traditioner i hævd. Ikke mindst for børnenes skyld.

FOTO: POLFOTO

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

3

KRITIK ER TILLADT

Overblik:

Foto: Scanpix

S I D E 22

ØKOLOGI OG ØKONOMI

Køkkener, der har effektiviseret grundigt for at få råd til en høj økologiprocent, kan få problemer, hvis køkkenet skal ud i en sparerunde.

EN VIGTIG SANS

PÅ TVÆRS AF HANDICAP / SIDE 8

TJENSTLIG SAMTALE

Christina Søndergaard mente, at kommunens udregninger var misvisende. Det fortalte hun forvaltningen og siden den lokale avis. Og blev kaldt til tjenstlig samtale

JEG VIL IKKE NIKKE / SIDE 25

G H I TA PARRY, FORMA N D / KO ST & E RNÆRINGSFO RBU NDE T

MINDST TIL SØLV / SIDE 19

4

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Foto: Henrik Frydkjær

» Dokumenter ind købene af de økologiske varer, så spisemærket kan komme i hus. Det er et godt signal og viser, at køkkenet har høje ambitioner.

Når man ikke kan se og høre, er det især lugtesansen, der skal skærpe appetitten og sørge for, at døvblinde og andre får den mad, der er afgørende for deres livskvalitet.

Foto: Sif Meincke

ØKOLOGI UDFORDRES / SIDE 20

INDHOLD 08

På tværs af handicap

12

Farvel til børnemaden

18

Økologi med udfordringer

20

Mindst til sølv

26

Vi skal huske, hvem vi laver mad til

22

Husk at skifte kasketten

28

Respekt for fagligheden

Ret til fuld tid

NYHED: Et godt samarbejde mellem faggrupperne giver multihandcappede beboere et bedre liv.

Det er ikke for sjov, at vi har valgt at tage retten til fuld tid med i forhandlingerne for overenskomsten til næste år. For vi ved, at over halvdelen af medlemmerne er ansat på deltid. Heraf er det hver fjerde deltidsansatte, der ikke selv har besluttet at skulle arbejde på deltid.

CASE: Deltid ville koste både dagpenge og efterløn.

Inga Ager valgte derfor en opsigelse.

NYHED: Finanskrise og umulige indkøbsaftaler kan spænde ben for fødevareministerens plan om 60 procent økologi.

NYHED: Halvdelen af institutionerne er klar til et spisemærke.

PROFIL: Annelie Paaske Hansen drømmer om at sidde med til bords.

NYHED: Sig, hvad du vil. Men husk at gøre det på egne vegne.

LEDER

NYHED: Som leder, skal du respektere den profession, du står i spidsen for. I Århus er den undersøgt til bunds.

HVER MÅNED:

06 / 11 Kort nyt / udefra 11 / 15 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-­

Godt nytår GHITA PARRY / FORMAND

Foto: Frantz Lundby

forbundet

16 / SØDT TIL JUL

I de sparerunder vi generelt møder i hele landet, er det ikke ukendt, at medarbejdere bliver stillet over for et urimeligt ultimatum: Enten skal de vælge at gå på deltid, eller de kan begynde at sige farvel til kolleger. Ud over det menneskelige pres har det også konsekvenser, der kan være mere alvorlige end en simpel lønnedgang.

Som der berettes i en artikel her i bladet, betyder deltid også en forringelse af din ret til dagpenge og efterløn. Og den mindre pension, som ryger ind på kontoen hver måned, har i sidste ende store konsekvenser for det liv, du kan leve, efter at du har sagt farvel til det aktive liv på arbejdsmarkedet.

Jeg mener, at et arbejde skal sikre dig i din hverdag. Og det skal også kunne sikre dig, når du ikke længere arbejder. Du skal derfor tænke dig godt om, før du accepterer et ultimatum af din arbejdsgiver. Og du skal tænke på de langsigtede personlige hensyn, når du overvejer konsekvenserne af en deltidsstilling.

Det gælder også, selvom der kan være perioder i dit liv, hvor en deltidsstilling kan være nødvendig for at få din hverdag til at hænge sammen.

Men den udbredte deltidskultur, der præger det offentlige, har ikke kun personlige konsekvenser, den har også store konsekvenser for samfundet. Det kan simpelthen ikke betale sig. Derfor har Danske Regioner heldigvis også taget initiativ til at gøre op med kulturen. Fremover vil de derfor kun slå fuldtidsstillinger op. Vi venter dog i spænding på, at handling følger ord. Det store spørgsmål er, om Kommunernes Landsforening følger trop og i overenskomsten giver dig retten til fuld tid. Det ved vi først, når forhandlingerne er ovre.

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

PROCENT AF FORBRUGERNE SIGER NEJ TIL SUNDHEDSANVISNINGER PÅ MADVARERNE KILDE: TÆNK ANALYSE

Månedens sære: Tofu

Mange kender måske tofu, der også kaldes sojabønneost, fra den japanske Miso-suppe, der ofte serveres på sushirestauranter. De bløde, små terninger i bunden af suppen er tofu. Tofu er en kinesisk opfindelse, men spises i mange lande i Asien, oftest i supper og lynstegte eller dampede retter.

Tofu laves af sojabønner, der koges og males. Massen presses herefter til blokke. Mange vegetarer og sundhedsinteresserede sætter stor pris på tofu som en erstatning for animalske produkter, da sojabønneosten er proteinrig og kolesterolfri. Indholdet af jern, kalcium og magnesium er også højt.

Smagen af frisk tofu er mild og stjæler ikke billedet. Skær den i tern, steg, mos eller kog. Tofu kan også marineres f.eks. med soja, ingefær, hvidløg eller andre krydderier og få større betydning i smagsbilledet.

Find opskrifter på retter med tofu i vegetarkogebøger og asiatiske kogebøger. Og på viskalspise.dk

Motion giver koncentration

Sygehus Himmerland er årets læreplads

Børn koncentrer sig bedre, hvis de cykler eller går til skole, end hvis de tager bussen eller bliver kørt i bil. Og friskhedseffekten kan måles hele formiddagen. Det konkluderer en undersøgelse som Forskningscenter Opus og Dansk Naturvidenskabsformidling har gennemført sammen med knapt 20.000 danske skoleelever. Virkningen af motion er velkendt. Men det er overraskende, at virkningen på koncentrationsevnen holder så længe.

Elever fra landets erhvervsskoler har hvert år mulighed for at indstille deres praktikplads til titlen som årets bedste. Det har resulteret i kåring af 34 virksomheder, der netop har dystet om at blive den allerbedste. Tre blev udpeget og nummer tre blev centralkøkkenet på Sygehus Himmerland.

Her er det elev Karin Laustsen fra Erhvervsskolerne i Aars, der har indstillet køkkenet til årets læreplads, fordi hun har en chef, som engagerer sig i sine medarbejdere og i dem, der skal spise den mad, køkkenet tilbereder. Ambitionsniveauet er højt, og der er plads til at udfolde sine kreative evner, mener hun.

www.foodoflife.dk/opus

www.youtube.com − Sygehus Himmerland

6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Foto: Scanpix

Fuldendte måltider Københavns Madhus uddelte i november diplomer til de mange institutioner i kommunen, der gør en særlig indsats for deres brugere. Prisen for det fuldendte måltid gik i år til Vigerslevhus. Vigerslevhus er aktuplejehjem for stærkt svækkede borgere. Det betyder, at borgerne kun er der kortvarigt og kommer for at blive rehabiliteret eller for at få pleje og smertelindring. Begge dele stiller særlige krav både til mad, til måltider og til samarbejdet omkring dem.

Du kan læse mere om de mange priser og alle vinderne på madhusets hjemmeside. www.kbhmadhus.dk/koekkenloeftet

Styr uden om vold

Ni procent af de offentligt ansatte har været udsat for vold inden for det seneste år. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Der er hjælp at hente i en serie nye guides fra Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed. De skal lære os at styre uden om trusler og vold på arbejdet.

Hver guide er målrettet sin type arbejdsplads inden for social- og sundhedsområdet. De er skrevet til medarbejderne og giver inspiration til at forebygge vold ved at sætte fokus på faglig udvikling, samarbejde, vurdering af risiko og trygge rammer. www.etsundtarbejdsliv.dk − søg ’styr udenom volden’ www.ftf.dk − under aktuelt: vold på jobbet

Betaler du for vandet?

Husk at tjekke nettovægten på fisken...

- så du ikke betaler for dyrt!

Prøv f.eks.:

Rødspættefilet, rullede Str.: 55-75g 5 kg nettovægt

Små torskeportioner Str.: ca. 68g 5 kg nettovægt

Hellefiske loins Str.: 90-130g 5 kg nettovægt

•

Naturfisk bliver ofte glaseret med vand for at sikre friskhed og høj kvalitet.

•

Glasering forringer ikke fiskens kvalitet.

Tværtimod.

•

Nettovægten fremgår altid tydeligt i vores sortiment.

•

Husk at spørge din grossist hvor meget FISK du faktisk får - næste gang du køber fisk!

Find viden om glasering på www.royalgreenland.com/foodservice

ARTIKEL: Marie Preisler og Mette Jensen Ajs Nielsen og Henrik Frydkjær

[ TEKST ] [ FOTOS ]

På tværs af handicap Sundhed: Der er store gevinster både ernæringsmæssigt og pædagogisk ved at samarbejde på tværs og involvere multihandicappede i madlavningen.

BØRN OG UNGE ER MULTIHANDICAPPEDE OG UDEN TALESPROG. S E RV I C E S T YRELSEN , 2 0 0 9 .

8

Køkkenet er et naturligt samlingssted på Center for Døvblindhed og Høretabs Ungdomshjem i Aalborg. Her inddrages beboerne aktivt i madlavningen til stor glæde for både beboere og personale. Det fortæller Birgit Boe Jørgensen, der er økonoma på Ungdomshjemmet og forfatter til en ny guide til, hvordan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale kan samarbejde om at opfylde det ernæringsmæssige behov hos multihandicappede og samtidig skabe god stemning omkring måltidet. En guide, som Birgit Boe Jørgensen har skrevet på opfordring fra Servicestyrelsen, efter at hun i 2011 fik Aalborg Kommunes Handicappris.

Mad og pædagogik hænger sammen En god ernæringstilstand hos mennesker med svære funktionsnedsættelser betyder bedre muligheder for den pædagogiske indsats.

En beboer i dårlig ernæringstilstand mangler energi til at være med i de aktiviteter, der er med til at give livskvalitet. − Vores erfaringer viser, at der er en masse at vinde ved at lade det kost- og ernæringsfaglige personale og det pædagogiske personale samarbejde om at give mennesker med funktionsnedsættelser gode mad- og måltidsoplevelser og involvere dem aktivt i madlavningen, siger Birgit Boe Jørgensen.

20 af ugens arbejdstimer laver hun mad med beboerne i et botilbud for unge, der er født døvblinde og ofte også har andre funktionsnedsættelser. De resterende 17 timer rådgiver hun alle på cen-

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

(

›)

Fakta: Handicappris til økonoma Økonoma Birgit Boe Jørgensen modtog i 2011 Aalborg Kommunes Handicappris for sin evne til at give beboerne på Center for Døvblindhed og Høretab en oplevelse gennem maden − og ikke mindst for at få flere faggrupper til at arbejde sammen om beboernes ernæringstilstand.

Faghæfte: Ingen mad gør gavn, før den er spist Hæftet indeholder gode råd om ernæring og ernæringens betydning for livskvaliteten hos mennesker med store funktionsnedsættelser. Hæftet beskriver samtidigt, hvordan det kost-, ernæringsog sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage mennesker med funktionsnedsættelser i mad og måltider. Hæftet henvender sig til det pædagogiske og det kostfaglige personale og er skrevet af økonoma Birgit Boe Jørgensen og ergoterapeut Jette Lindstrøm på Center for Døvblindhed og Høretab og udgivet af Servicestyrelsen. www.servicestyrelsen.dk - søg under handicap: Ingen mad gør gavn ...

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

9

» Prøv at made hinanden i personalegruppen, så får I en fornemmelse af, hvordan beboeren oplever det. Har I syns- eller hørehandicappede beboere, kan det være en god ide at lukke egne sanser ude, når I mades.

B I R G IT B OE JØRG EN SEN / INGE N MAD GØ R GAV N, FØ R DE N E R S P I S T

(

› ) teret om mad og måltider og de særlige ernærings-

mæssige behov, der kan følge af beboernes handicap.

Sanserne skærper appetitten Da hun kom hertil for ni år siden, var det første som slog hende, hvor meget sanserne betyder for den døvblindes lyst til at spise. − Vi arbejder meget med sanserne. Køkkenet skal være et rart sted, hvor der sker spændende ting, og hvor der dufter godt. Derfor sker madlavningen i åbne køkkener centralt i husene, og vi involverer beboene så meget som overhovedet muligt i madlavningen.

Det er Birgit Boe Jørgensens erfaring, at selv beboere med meget store funktionsnedsættelser kan være med. − Det gælder om ikke at sætte for store projekter i gang. En beboer holder eksempelvis meget af at røre ved min arm, når jeg pisker eller rører. Han kan sanse vibrationerne. Andre er med i haven for at hente krydderurter eller med til at skrælle kartofler. Og det vigtige er ikke, om der skrælles én eller 20 kartofler, men at være med. Maden smager bedre, når man selv har været med til at smage den til. Så står vi og griner sammen, mens vi smager. Og bagefter under måltidet oplever beboeren større tryghed og genkendelsens glæde.

Alle kan være med Det kræver meget omhyggelig forberedelse, og under madlavningen må man have et øje på hver finger, så ingen kommer til skade. Der skal også holdes styr på hygiejnen, så det kræver både ekstra tid og ekstra arbejde at have beboerne med, men det betaler sig, vurderer Birgit Boe Jørgensen, for både appetit og trivsel 10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

øges. Og kontakten omkring arbejdet i køkkenet og omkring måltidet bliver en vigtig træning i kommunikation.

Når beboerne er med i køkkenet, får det pædagogiske personale desuden mulighed for at gøre andre ting.

Tværfaglighed er afgørende De gode råd, som Birgit Boe Jørgensen giver til det pædagogiske personale, der spiser sammen med beboerne, handler blandt andet om betydningen af madens konsistens.

Mennesker med svære funktionsnedsættelser kan have problemer omkring ansigt, mund og svælg. Det kan påvirke evnen til at synke mad og væske. Samtidig kan de ofte ikke kommunikere, at nogle typer mad føles svære at synke. Og derfor skal pædagogerne kende til forholdsreglerne ved synkebesvær. − Det er også vigtigt at tage bestik af portionernes størrelse. Beboerne skal ikke opleve måltidet som en overvindelse at komme igennem, siger Birgit Boe Jørgensen.

Omvendt har hun også lært en masse af det pædagogiske personale, f.eks. om hvor vigtigt det er, at have kontakt med beboerne. − Kontakten med beboerne ofte er meget skrøbelig. Hvis pædagogen rejser sig for at hente mere mad, vil beboeren ofte tro, at måltidet er slut, og vil ikke spise mere, fortæller hun.

Faggrupperne supplerer hinanden Det er afgørende, at alle de faggrupper, der har med brugerne at gøre, samarbejder om brugernes behov. Og Birgit Boe Jørgensen oplever, at der både blandt det pædagogiske og det kost- og ernæringsfaglige personale er en stor åbenhed over for at diskutere metoder og lære af hinanden. Og det kræver, at fagligheden er i orden, siger hun. − Derfor er det også et krav, at alle medarbejdere i vores køkkener er kost- og ernæringsfagligt uddannede. Det er ikke muligt at nå disse resultater, hvis det pædagogiske personale selv står for madlavningen, som vi ser i flere kommuner.

( ‹ )

KORTNYT ARTIKEL:

Mette Jensen

[ TEKST ]

FOREBYGGELSESPAKKER TIL KOMMUNERNE Fakta: Funktionshæmmede med i køkkenet • Kost- og ernæringsfaglige og pædagoger skal samarbejde.

• Ledelsen skal bakke op om samarbejdet og have inddragelse som et af sine mål.

• Der er behov for uddannelse f.eks. i at bruge sanserne.

• Tempoet i køkkenet skal tilpasses samarbejdet med den enkelte beboer.

En af fire nye forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen handler om sund mad og skal understøtte arbejdet med at fremme sunde måltidsvaner hos borgerne.

Pakken rummer en række fakta om effekten af sund mad og om tabte leveår som følge af uhensigtsmæssig kost. Og lægger op til, at kommunerne kan sammenligne sundheden hos deres borgere med andre kommuners i ’de nationale sundhedsprofiler’.

I pakken vægtes såvel måltidets sundhedsmæssige, sociale, og kulturelle perspektiver, og der er en lang række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan fremme sundheden − og også hvilke kompetencer, det kræver.

Kost & Ernæringsforbundet har kommenteret forebyggelsespakkerne i et høringssvar og er tilfreds med, at anbefalingerne til kommunerne peger frem mod nogle nationale mål for sundhed. I svaret har forbundet peget på, hvordan kost- ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer kan kvalificere forebyggelsen i kommunerne. www.sst.dk − Nye forebyggelsespakker

KILDE: BIRGIT BOE JØRGENSEN

Synspunkt: Mad appellerer til sanserne Mennesker med medfødt døvblindhed er dybt afhængige af, at deres nærpersoner er fysisk tæt på dem. Når man ikke kan se og høre, bliver lugtesansen, hvis den er intakt, den eneste sans, der kan hjælpe med at informere om, hvad der sker uden for en armlængdes afstand. Al anden information får de via de personer, der er omkring dem. Måske er det en af grundene til, at mange af beboerne synes, det er herligt at opholde sig i køkkenet og spiseområdet. Her har de mulighed for at sanse og reflektere over omgivelserne, uden at de behøver at vente på, at en pædagog har tid og mulighed for at fortælle dem, hvad der sker.

I tilfælde af konflikt Hvis der opstår konflikt under forårets overenskomstforhandlinger, og du bliver omfattet af konflikten, skal du have været medlem af Kost & Ernæringsforbundet i tre måneder for at få konfliktunderstøttelse. Det betyder, at: • du skal have være medlem af forbundet fra 1. januar 2013 • hvis du melder dig ind senest 1. marts, men gør det med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, kan du modtage konfliktunderstøttelse.

• hvis du er nyuddannet eller først ansættes inden for området efter 1. januar, kan der dispenseres fra reglerne.

Du skal dog melde dig ind senest 14 dage efter, at du er ansat. www.kost.dk − søg 'konfliktunderstøttelse'

M A R I A N N E D I S C H / FAG L I G K O N S U L E N T I S O C I A L S T Y R E L S E N .

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

11

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]

]

FORBUNDET

RÅDGIVER

Farvel til børnemaden Nedsat tid: Bliv sagt op, eller acceptér deltid. Det ultimatum fik Inga Ager på trods af, at deltid ville koste hende både dagpenge og efterløn. Der er risiko for, at mange kost- og ernæringsfaglige vil havne i samme dilemma.

Et valg mellem to onder. Sådan oplevede Inga Ager det, da der skulle spares i vuggestuen, hvor hun er kostfagligt eneansvarlig. Vælg mellem at blive sagt op, eller at gå markant ned i tid, lød arbejdsgiverens ultimatum, og det fandt Inga Ager helt urimeligt: − Det er en helt umulig situation at sætte mig i. Jeg skulle vælge mellem at blive arbejdsløs eller nøjes med en arbejdsuge med så få timer, at det ville være svært at leve af, og som desuden ville forringe min efterløn og min dagpengeret. − Deltid ville samtidig give umulige rammer om madlavningen til børnene, siger hun.

Pest eller kolera Inga Ager er 58 år, uddannet økonoma og arbejder som kostfagligt eneansvarlig i vuggestuen Børneuniverset i Snejbjerg ved Herning. Jobbet er på 32 timer, som er fordelt på madlavning, rengøring og timer som pædagogmedhjælper.

Fra 1. februar 2013 er stillingen beskåret til bare 21,5 time om ugen − og der er skåret ned på såvel rengørings- som køkkentimerne. Inga Ager har hidtil brugt 15,5 timer om ugen på at lave mad til vuggestuens børn, men timetallet reduceres til ti timer om 12

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

ugen med den begrundelse, at vuggestuen ikke længere selv fremstiller formiddags- og eftermiddagsmad. − Jeg kan slet ikke se, hvordan det på ti timer er muligt at nå at planlægge og købe ernæringsrigtigt ind til alle måltider, tilberede varm middagsmad og rydde af efter 20 børn − foruden egenkontrol og andre tilbagevendende opgaver, siger Inga Ager.

Samtidig betyder et job på bare 21,5 timer om ugen, at hun går så meget ned i løn, at det ikke kan betale sig at arbejde. Hun mister også sin ret til fuldtidsunderstøttelse, og det får konsekvenser for størrelsen af en eventuel efterløn. − Jeg har kun få år tilbage, før jeg når efterlønsalderen, og jeg har tidligere altid haft fuldtidsjob. Så jeg forventede at være berettiget til fuld efterløn, en mulighed, jeg ville miste på deltid. Omvendt er jeg glad for at arbejde, og jeg har egentlig ikke lyst til at holde op. Det er et svært dilemma.

Nej til deltid Inga Ager kontaktede Kost & Ernæringsforbundet, da hun fik brev om, at hun er opsagt fra sit hidtidige job, men at hun kan fortsætte på 21,5 timer, hvis hun øn-

(

›)

Sagen kort: Inga Ager arbejder som kostfagligt eneansvarlig i en vuggestue • Inga er ansat 32 timer om ugen • pga. besparelser skæres timetallet til 21,5 timer • de færre timer vil påvirke Ingas ret til dagpenge og efterløn • Inga Ager vælger derfor at blive sagt op

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

13

(

I N G A AG E R / K O S T FAG L I G T E N E A N S VA R L I G

› ) sker det. Forbundets jurister hjalp

hende med at formulere en skriftlig udtalelse, hvori hun protesterer mod at skulle gå ned i tid for at blive i jobbet.

Men timereduktionen står ved magt, og Inga Ager har derfor valgt ikke at sige ja til det nye job på færre timer. Så nu er fremtiden usikker: − Jeg har brugt lang tid på at spekulere over, hvad jeg skulle gøre. Min beslutning er at sige nej til at gå så meget ned i tid. Så hellere miste jobbet. Jeg tror på, der er en bedre fremtid for mig et andet sted.

Nye kompetencer Det er anden gang inden for få år, Inga Ager oplever at miste jobbet på grund af kommunale nedskæringer på køkkenområdet. Hun stod i spidsen for fusion af fire storkøkkener og var tovholder på opførelse af nyt storkøkken, men da området blev udliciteret, valgte hun at tage imod en fratrædelsesordning.

Parallelt med jobbet i vuggestuen har Inga Ager styrket sin kostfaglige profil ved at følge en netbaseret toårig kostvejlederuddannelse, som hun afslutter næste sommer. Hun håber, at de mange kompetencer kommer hende til gode, når hun skal ud og søge nyt job. − Selvom min alder kan vise sig at være en hindring, er der forhåbentlig brug for min viden og erfaring i et relevant job i en tid, hvor der mere end nogensinde er fokus på sund levevis. − Det er også tosset for kommunen at spare nogle løntimer i vuggestuen og i stedet skulle betale mig dagpenge og eventuelt senere finde mig et seniorjob. ( ‹ ) 14

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

GUIDE Din arbejdsgiver kan altid ændre din stilling. Det sker inden for rammerne af ledelsesretten, overenskomsten, lovgivningen og ansættelseskontrakten.

De ændringer, der ligger uden for aftalens vilkår og forudsætninger, skal gennemføres ved: • at tilbyde dig ansættelse på ændrede vilkår, og • at opsige de hidtidige vilkår.

Væsentlige ændringer Det gælder, når der er tale om ’væsentlige stillingsændringer’, og det kan være: • ændringer i tjenestested • lønnedgang • nedsættelse af det ugentlige antal arbejdstimer (så lønnen mindskes) • ændringer i ansvarsområder eller stillingsindhold • ændringer i arbejdstidens placering.

Hvorvidt en stillingsændring er væsentlig, er dog altid en konkret vurdering.

Stillingsændringer skal være sagligt begrundet, som det også kræves ved andre opsigelser.

Ned i løn Som hovedregel er en lønnedgang altid en væsentlig stillingsændring. Den skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel således, at du som medarbejder får tilbudt en stilling på ændrede vilkår (her

TIL STILLINGSÆNDRINGER ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

den lavere løn) og med den retsvirkning, at du kan vælge at fratræde efter udløbet af dit opsigelsesvarsel og tillige få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, hvis du har været ansat henholdsvis 12, 15 eller 18 år.

Hvis du fratræder efter udløbet af dit opsigelsesvarsel, vil der ikke være karantæne fra a-kassen.

Øvrige ændringer En væsentlig ændring i arbejdstidens placering skal varsles efter samme regler.

Det kan være, hvis du i stedet for at arbejde fast i dagtimerne skal arbejde i aftentimerne eller på et nyt tjenestested, som øger transporttiden væsentligt, eller at din stilling ændrer indhold, så der reelt er tale om en anden stilling.

Kontakt: Hvis du vil have en vurdering af de ændringer, du er udsat for, er du velkommen til at kontakte forhandlingsafdelingen i Kost & Ernæringsforbundet: 33 41 46 60 post@kost.dk

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms kost til 1969 og hør mere! *

de

r/m

fter

ska

t)

d * koster kun alm. sms-takst.

» Jeg skulle vælge mellem arbejds løshed eller en arbejdsuge med så få timer, at det ville være vanskeligt at leve af.

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

PROCENT AF FTF’S MEDLEMMER ER BANGE FOR AT MISTE JOBBET

Foto: Henrik Frydkjær

www.ftf.dk − Jobusikkerhed i en krisetid

PRAKTIK TIL UDDANNEDE Er du på jagt efter dit første job? Eller mangler du ’et hoved’ til at løse en projektopgave i din virksomhed?

Kost & Ernæringsforbundet har i samarbejde med FTF og FTF-A sat et trainee-forløb sammen for ledige professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Ideen er at give ledige flere kompetencer og virksomhederne inspiration til at ansætte nye talenter.

Trainee-forløbet består af et uddannelsesforløb med fokus på ledelse og kommunikation og op

til otte ugers virksomhedspraktik. I praktikperioden kan virksomheden få løst de opgaver, der presser sig på − det kan være en mad og måltidspolitik, nøglehulsmærkning, produktionsoptimering eller andet − og samtidig overveje behovet for nye medarbejdere.

Virksomhedernes interesse for at tilbyde praktik har været stor, og til februar sættes et nyt forløb i gang med afsæt i såvel Århus som København.

Ret til at konflikte

HVAD SKAL UNGE MED FAGFORENINGEN

Fagforeninger fik i november Arbejdsrettens ord for, at de fortsat må iværksætte konflikt overfor de arbejdsgivere, der har overenskomst til anden side, f.eks. med de gule foreninger. Afgørelsen kommer efter at Kristelig Arbejdsgiverforening i sommer indbragte sagen om Vejlegården for arbejdsretten.

Afgørelsen er med til at sikre den danske model og ikke mindst danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Se Kost, ernæring & sundhed 9/12 og www.ftf.dk

Det får du nogle bud på, når unge i en video på FTF’s hjemmeside afkræfter myterne om, at unge er selvcentrerede og mener, de kan klare sig selv. De har opdaget, siger de, at presset på arbejdsmarkedet er hårdt, og at de har brug for fællesskab og fælles rammer. Videoen er en del af fagbevægelsens kampagne: Er du OK? www.ftf.dk facebook.com/erduok

Forbundets formand forhandler Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, er i efteråret 2012 valgt til flere poster i faglige sammenhænge.

Det giver formanden og forbundet indflydelse på beslutningsprocesser om overenskomster, beskæftigelse, arbejdsmiljø m.m. Ghita Parry er med i: • Sundhedskartellets forhandlingsdelegation, som skal forhandle om overenskomsterne på det kommunale og regionale område ved OK13.

• FTF’s forretningsudvalg, der tegner den politiske udvikling i FTF. FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer, også for Kost & Ernæringsforbundet.

• FTF-A, som er a-kasse for omkring 80 faglige organisationer, inklusiv Kost & Ernæringsforbundet. Her er Ghita Parry genvalgt som næstformand.

På arbejde i julen Skal du arbejde i julen, til nytår eller på andre helligdage, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder for arbejde på søgnehelligdage. www.kost.dk/saerlige-fridage

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

15

MÅNEDENS OPSKRIFT / JULEKONFEKTR

Hvem:

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ] Frantz Lundby/Smagsløg [

OPSKRIFTER OG FOTO ]

Julebiskuit med kirsebærganache

Juletrøfler af tørrede frugter

Flødebolle med lakridsfyld

50 styk

40 styk

12-15 styk

Biskuits 150 g mel 1 tsk bagepulver 120 g smør 50 g sukker ½ tsk stødt kanel ½ tsk stødt kardemomme ½ tsk stødte nelliker ½ vaniljestang

Trøfler 100 g mandler 100 g dadler 50 g tørrede abrikoser 50 g tørrede figner 2 spsk. kakao 25 g kokosolie 30 g kokosmel 1 tsk vanilje eller vaniljesukker 1 spsk citronsaft ½ tsk kardemomme ½ tsk kanel 3 spsk frugtsaft til at samle massen med

225 g marcipan 150 g sukker ½ dl vand 4 pasteuriserede æggehvider 2-3 tsk lakridspulver (eller andre smagsgivere) 325 g hvid chokolade 2 spsk frysetørrede hindbær (eller anden topping)

Ganache 0,8 dl piskefløde 100 gram mørk chokolade 3-4 spsk syltede kirsebær flormelis • Kom alle ingredienser i en foodprocessor, og kør hurtigt dejen sammen.

• Kom dejen i køleskabet i 30 min.

• Rul dejen fladt ud på bordet, og udstik små biskuits.

• Bag dem på bagepapir i ovnen ved 190 grader i 8-10 min. Køl dem af.

• Hak chokoladen, og varm fløden op.

• Når fløden er tæt på kogepunktet, hældes den over chokoladen. Rør forsigtigt, til chokoladen er smeltet, og blandingen er glat.

• Blend de syltede kirsebær, og rør saften i ganachen.

Køl kirsebærganachen ned.

• Smør ganachen imellem to biskuits, og drys den øverste med lidt flormelis.

Topping kokosmel kakao sukkerknas • Smut mandlerne, og kør alle ingredienser i en foodprocessor, indtil massen er lind og sammenhængende. Tril massen til kugler, og vend dem i forskellige toppings.

• Stil dem på køl nogle timer inden servering.

Tip: Tilsæt forskellige slag frugtsaft, f.eks. æble- eller pæresaft, hindbær- eller kirsebærsaft.

Rul trøflerne i forskellige typer dessertpynt.

Tip: alle varianter af frugtsirup kan bruges som smagsgiver til ganachen.

16

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

• Rul marcipan til en stang, og skær den i 10 skiver.

• Bag skiverne på bagepapir i ovnen ved 180 grader i 5 min., og køl dem af.

• Kog sukker og vand op til en sukkerlage.

• Pisk sukkerlagen i æggehviderne, gør det langsomt, og tilføj lakridspulver.

• Pisk fyldet i ca. 10-12 min, til det har en sej konsistens.

• Kom fyldet på sprøjtepose, og sprøjt det på marcipanbundene.

• Bag flødebollerne i 5 min. ved 180 grader, så de får en fast overflade.

• Afkøl flødebollerne, og dyp eller pensl dem med smeltet chokolade.

• Drys dem med frysetørrede hindbær.

Frantz Lundby er professionsbachelor i ernæring og sundhed og indehaver af Smagsløg, der begiver sig af med blandt andet foodstyling, opskriftsudvikling og markedsføring. Til Kost, ernæring og sundhed har Frantz Lundby udviklet tre opskrifter på julekonfekt ud fra ønsket om, at konfekten skulle smage unge såvel som ældre.

Julens traditionelle smage er derfor kombineret med en mere moderne smagskombination af hvid chokolade og lakrids.

Hvad: Alle tre slags konfekt forener traditionen for marcipan, chokolade og tørret frugt med de varme krydderier. De indeholder både noget sødt og syrligt − i form af syltet og tørret frugt eller frugtsaft − og noget bittert fra chokoladen, krydderierne og lakridsen.

Konfekten er sprød udenpå og blød indeni.

Hvordan: Trøffelkuglerne er særligt nemme.

Børnene kan selv lave dem, og de kan køres gennem kødhakkeren i stedet for i foodprocessoren. Med forskellige slags topping kan de lave kugler i flere farver.

Flødeboller og biskuits kræver mere tid og omhu, da de består af flere processer. Skummet til flødebollerne skal f.eks. piskes tålmodigt og til den helt rigtige konsistens, og man skal holde godt øje med tid og temperatur, når de kommer i ovnen, så de ikke bager, men blot tørrer.

DEL DINE

TIP

WWW.KOST.DK/MAALTIDS VAERKSTEDET

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

17

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]

]

60 procent i køkkenerne Regeringens ’økologiske handlingsplan 2020’ skal øge økologiprocenten i offentlige institutioner til mindst 60 procent. Bag planen ligger ønsket om at fordoble det økologiske landbrugsareal, der i dag er på syv procent. Det skal ske ved at øge institutionernes efterspørgsel efter økologiske varer.

Regeringen har afsat 56 mio. kroner til projektet. Pengene er øremærket til uddannelse og rådgivning i forbindelse med omlægning til økologi. Ikke til drift.

Halvdelen af pengene er fordelt. Det betyder, at flere hundrede køkkener i 16 kommuner og 4 regioner har indgået aftale om uddannelse og rådgivning i forbindelse med omlægningen.

Pengene skal søges gennem en privat projektpartner, der samtidig er den, der står for rådgivning af institutionerne.

Pengene kan ikke søges af det enkelte køkken, kommunen eller regionen.

Guide til fødevareministeriets tilskudsordning målrettet offentlige køkkener: www.naturerhverv.fvm.dk − søg på titlen, og find guiden under ’opsamling fra inspirationsmøderne’ Økologisk handlingsplan 2020 www.fvm.dk − søg på titlen Næste frist for ansøgning: 15. februar og 15. august 2013 − så det er nu, der skal laves aftale med en projektpartner.

18

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Mindst til sølv Analyse: De offentlige køkkener har økologi nok til mange spisemærker, viser Kost & Ernæringsforbundets analyse.

Synspunkt: Op på spisemærket − Forbundets analyse viser, at mange institutioner allerede har en høj økologiprocent, der kunne indbringe dem enten et bronze, et sølv eller et guld spisemærke. Det viser, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige gør en stor indsats for at fremme økologien, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.

Hun opfordrer alle, der har muligheden, til at dokumentere indkøbene af økologiske varer, så spisemærket kan komme i hus. − Spisemærket er et godt signal at sende til omverdenen. Det viser, at køkkenet har tænkt på økologien, kvaliteten er i fokus, og ambitionerne er høje. Det er da værd at skilte med.

Tæt på halvdelen af de offentlige køkkener, der har deltaget i forbundets økologianalyse, bruger økologiske råvarer i et omfang, der gør dem fortjent til et spisemærke i bronze. 40 procent kunne tilmed få sølv eller guld, hvis de ville skilte med deres økologiprocent. Indtil videre har 8 procent valgt at få et spisemærke, men flere er på vej.

Spisemærket ikke i fokus For at få spisemærket skal fødevarestyrelsen via køkkenernes regnskab kunne kontrollere, at institutionen bruger økologiske råvarer i et omfang, der lever op til kravene. Der skal 30-60 procent til et bronzemærke, 60-90 procent til sølv, mens mere end 90 procent økologi kan udløse et guldmærke.

Nogle af dem, der kan få spisemærket, men endnu ikke har valgt det til, de ’arbejder på sagen’, viser analysen.

Fakta:

Går efter guldet Den viser også, at er man godt i gang, vil man gerne nå endnu længere. 37 procent af institutionerne svarer, at de gerne vil øge deres økologiprocent og allerflest blandt de, der i forvejen har 30-90 procent økologi.

Og der er noget at gå efter. 55 procent svarer, at omlægning til økologi har betydning for madens kvalitet. Arbejdsmiljøet nyder også godt af en omlægning, og endelig svarer 41 procent, at brugerne bliver mere tilfredse, når maden tilberedes af økologiske råvarer.

740 ledere deltog i Kost & Ernæringsforbundet analyse. 55 procent har besvaret spørgsmålene. Heraf er cirka 40 procent fra daginstitutioner, 36 procent fra plejesektoren, mens resten er fordelt på skoler, kantiner og hospitaler. www.kost.dk/oekologi

Dyrere med økologi Ulempen er, at de økologiske råvarer er dyre. Langt de fleste institutioner, nemlig 78 procent, erkender, at det kræver flere penge at købe økologisk. Trods det, har kun 4 procent fået flere ressourcer at gøre godt med. Når det alligevel er lykkedes at lægge om eller øge økologiprocenten, kan det være fordi, madplanen er ændret, mængden af kød begrænset, der bruges flere sæsonvarer, og madspildet er mindsket − viser andre undersøgelser.

Læs mere

www.kost.dk /oekologi Økologisk Landsforening: www.okologi.dk og www.okocater.dk Økologiske spisemærke: www.oekologisk-spisemaerke.dk (

›)

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

19

Økologi med udfordringer Omlægning: Finanskrise og umulige indkøbsaftaler er blandt de helt store udfordringer, når der skal omlægges til økologi i institutionerne.

Kost, ernæring & sundhed har spurgt Birte Brorson, omlægningskonsulent og med i Øko++, om hvilke udfordringer hun ser i det økologiske projekt. Hun peger på umulige indkøbsaftaler og en stram finanskrise, men det er også et problem, at økologien ses som et modefænomen i stedet for i sit store perspektiv: som en løsning på miljø- og klimaproblemerne. Det gør økologien nem at vippe af pinden, siger hun.

Man kan ikke spare sig til økologi Udgangspunktet for omlægningerne er, at de skal kunne klares inden for det eksisterende budget. Og det kan godt lade sig gøre, mener Birte Brorson, forudsat at budgettet bliver opskrevet i takt med stigende priser, nye afgifter, øgede lønomkostninger m.m. Og ikke er frosset fast på et 2012-niveau og aldrig igen bliver tilført penge. Hendes erfaring er, at stort set ingen køkkener i de seneste år er blevet kompenseret for sukker- og fedtafgifter og stigende fødevarepriser. − Det kan ingen køkkener klare i længden, uden at det går ud over kvalitet og service. Og økologiprocent. Køkkener, der allerede har en høj økologiprocent, kan desuden ikke kompensere ved at købe flere varer i sæson, mindre eller anderledes typer kød, lave mere fra bunden og begrænse madspildet. Det har de nemlig allerede gjort for at få råd til økologien! Det eneste, de kan gøre, er at lægge de økologiske varer tilbage på hylden.

kenerne ikke kan vente på. Det giver køkkenerne en oplevelse af, at det økologiske varesortiment er mangelfuldt, og økologi besværligt. Skønt landet bugner med både lokalt producerede basisvarer og fantastiske specialprodukter i økologisk kvalitet, forsikrer Birte Brorson.

Op imod uvidenhed Aktuelt giver støtten til omlægning kun mulighed for at uddanne køkkenpersonalet. Det er en stor svaghed og kan blive et benspænd for økologien, mener Birte Brorson. − Hvis man mangler viden om økologi, er der en tendens til at behandle den som en religion, noget man kan vælge at tro på eller lade være. Viden derimod sætter økologien i et naturvidenskabeligt perspektiv og viser, at den handler om landbrugsmetoder, miljø, klima og folkesundhed − som man ikke kan modarbejde eller afvise som et modelune, siger Birte Brorson og peger på, at der er brug for oplysning og uddannelse af f.eks. køkkenernes samarbejdspartnere i institution og kommune. ( ‹ )

Fakta: Råd til de køkkener, der skal i gang: 1. Smid plejer på porten, og hjælp hinanden med at ændre vaner.

2. Tag hovedspring ud i køkkenøkonomien, og bliv i bassinet. At finde penge til økologi kræver et dybt kendskab til egne indkøbsvaner, mod til at ændre dem og stædighed nok til at blive ved med at finde nye muligheder for besparelser.

3. Gå aldrig i køkkenet uden en smageske. Fokuser på kvalitet og ikke kvantitet. De fem smage skal være indarbejdet i alle menuer.

Lang vej til køkkenerne Hvis de overhovedet har kunnet skaffe dem. For en anden udfordring er de ufleksible indkøbsaftaler. De kan spænde ben for økologien, både hvad priser og varesortiment angår. − Så længe prisen er den stærkeste parameter, når der vælges leverandør, så taber økologien.

Hos de store grossister, der alene har økologien som niche, er mange af de økologiske varer desuden skaffevarer med leveringsfrister, som køkKO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Øko++ er projektpartner for 185 køkkener fordelt på seks kommuner og fire sygehuse. De har fået tilsagn om uddannelse og rådgivning, se side 18.

Kost & Ernæringsforbundet er med i Øko++.

VALGET ER DIT

Kongres

Til foråret 2013 skal der vælges medlemmer til Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse, til regionsbestyrelserne og delegerede til kongressen.

Opstilling af kandidater Du er valgbar og har stemmeret til hovedbestyrelsen, regionsbestyrelserne og kongressen, hvis du er 'aktivt' medlem af forbundet.

For at stille op til regionsbestyrelserne skal du desuden have arbejde i den region, du ønsker at stille op i. Hvis du er ledig, skal du bo i regionen.

5 regionsbestyrelser hovedsamt 1 repræsentant bestyrelsen fra henholdsvis Grønland og Færøerne

Hovedbestyrelsen

Fristen for opstilling er 15. februar 2013 kl. 12.00 Hvad kræver det Til alle poster er der udarbejdet en profil, der fortæller, hvad opgaven som forbunds- og regionsformand, hovedbestyrelses- eller regionsbestyrelsesmedlem og kongresdelegeret kræver.

Du kan se alle profilerne på kost.dk/valg2013.

1 studerende forbundsformand

1 elev 2 ledere 2 tillidsrepræsentanter

Fortæl, at du stiller op

5 regionsformænd

Stiller du op til en af posterne i hovedbestyrelsen eller kongressen, skal du fortælle forbundet, at du stiller op og til hvilken post. Det gør du ved at sende en mail til Stella Bangsbo på sb@kost.dk.

Regionsbestyrelse

Valgoplæg og billede Når du melder dit kandidatur, det vil sige fortæller forbundet, at du stiller op, skal du: • Sende et valgoplæg, der fortæller, hvad du vil arbejde for i den kommende kongresperiode.

• Du skal medsende et digitalt portrætfoto.

• Du er også velkommen til at sende valgoplæg og portræt i form af en video.

• Valgoplægget må højst fylde 1.500 enheder. Og videooptagelsen må vare fra 3-5 minutter.

• Valgoplæggene skal gøre det muligt for alle medlemmer, inden de stemmer, at se, hvem der stiller op til hvad og hvorfor.

2 ledere og 2 tillidsrepræsentanter fra hver af de 5 regioner

4 bestyrelsesmedlemmer heraf 1 elev eller studerende Bestyrelsen vælger selv næstformand

Regionsformand

Læs på kost.dk Valgoplæggene offentliggøres fra den 15. januar og frem. De offentliggøres i den rækkefølge, de er kommet ind til forbundet. Sidste frist er den 15. februar. Valgoplæggene er tilgængelige på hjemmesiden, indtil valget er overstået.

Hvem stemmer du på Afstemningen foregår elektronisk på kost.dk. Du hører nærmere om, hvordan det skal ske.

Kongres Kost & Ernæringsforbundet holder kongres tid: 29.-30. maj 2013 sted: Hotel Opus i Horsens

Tidsplan Januar: fra den 15. januar lægges valgoplæg på kost.dk Februar: den 15. kl. 12 er sidste frist for at stille op Februar - marts: der holdes valgmøder i regionerne Marts - april: der stemmes elektronisk April: generalforsamling i regionerne Maj: kongres

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

21

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Scanpix [ F O T O ]

[ TEKST ]

Husk at skifte kasketten Ytringsfrihed: Fyringer og besparelser presser kvaliteten i den offentlige sektor. Det kan få kost- og ernæringsfaglige til at protestere − for borgernes skyld. Og det må de gerne, for det er en ret, også for offentligt ansatte. Men man skal huske den rette kasket, når man siger sin mening højt.

PROCENT ER BANGE FOR AT MISTE JOBBET, HVIS DE UDTALER SIG KRITISK F TF ANALYSE

22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Bliver du vred over, hvordan den økonomiske smalhals forringer kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser til samfundets svageste, har du ret til at sige det højt og blande dig i den offentlige debat − uanset om du er leder, tillidsrepræsentant eller mening medarbejder. Ytringsfriheden gælder alle borgere i Danmark, og den er sikret i grundlovens § 77 − så længe man udtaler sig som privatperson! Det betyder omvendt også, at man ikke frit kan udtale sig på vegne af den organisation eller den virksomhed, man er ansat i.

Debatten er væsentlig Både politikere og fagforeninger opfordrer jævnligt offentligt ansatte til at åbne munden og blande sig i debatten for at sikre åbenhed og for at forhindre magtmisbrug i den offentlige sektor. Men der er grænser for, hvad man må sige − også som privatperson.

Det siger advokat Helle Hjorth Bentz fra Kost & Ernæringsforbundets hovedorganisation FTF. − Der gælder bestemmelser om tavshedspligt, bl.a. i personsager. Du må ikke fremsætte ærekrænkende udtalelser om andre, ligesom du har pligt til at være loyal over for din arbejdsplads.

(

›)

Fakta: Grænser for ytringsfrihed • man må ikke ytre sig om tavshedsbelagte oplysninger, • man må ikke fremkomme med ærekrænkende udtalelser, • man må ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold indenfor eget arbejdsområde, og • ’centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen er undergivet visse begrænsninger med hensyn til ytringer om eget arbejdsområde’.

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed ”Offentligt ansatte kan, i kraft af den specialviden de har inden for deres fagområder, i en række tilfælde medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.”

KILDE: JUSTITSMINISTERIETS VEJLEDNING 2006.

www.schultzboghandel.dk − søg på ’ytringsfrihed’

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

23

Synspunkt: Pseudovirkelighed i den offentlige debat I dag er ytringsfriheden ikke en selvfølgelighed på de danske arbejdspladser − selv om den anses for en grundpille i vores samfund. En ny undersøgelse fra FTF viser, at hovedparten af de ansatte afstår fra at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet. Fordi de ikke tør. − Derfor føres den offentlige debat i dag næsten udelukkende af politikere, ledere og eksperter. Men uden de ansattes stemme får vi præsenteret en pseudovirkelighed, hvor vi mangler viden fra dem, der har erfaringen fra den daglige praksis, siger Bente Sorgenfrey i et indlæg i Frederiksborg Amtsavis.

FTF anbefaler, at der indføres en lovreguleret beskyttelse af de ansatte, så de ikke kan fyres på grundlag af, at de har ytret sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. − Vi føler os overbevist om, at det vil have en præventiv effekt, hvis arbejdsgiverne ved, at medarbejderne ikke kan fyres på grundlag af ytringer. Det vil bløde op på den tavshedskultur, der i dag er udbredt på mange arbejdspladser, hvor medarbejderne i udstrakt grad censurerer sig selv og brænder inde med kritik, siger Bente Sorgenfrey på FTF's hjemmeside. www.ftf.dk − søg ‘Ytringsfrihed’ Se Kost, ernæring & sundhed 10/12, leder side 5

Fakta: Ytringsfrihed og sociale medier Reglerne for ytringsfrihed på internettet og i sociale medier som Facebook og Twitter er de samme som i andre offentlige medier. Også når man kommunikerer i en ’lukket gruppe’ på Facebook, er der grænser for, hvad man må skrive. Her gælder de samme regler for tavshedspligt, ærekrænkelse mv. som i andre medier. Det spiller ingen rolle for vurderingen af, om en konkret udtalelse er et brud på tavshedspligten, om den er fremsat på en åben eller lukket profil.

K I L D E : H E L L E H J O R T H B E N T Z , A DVO K AT I F T F

(

› ) Det sidste betyder, at du ikke må videregive oplysninger fra

en beslutningsproces, du er tæt på f.eks. som topleder. Du må heller ikke videregive forkerte eller utilstrækkelige, faktuelle oplysninger i en sag.

Ret til at ytre sig Men når det er sagt, understreger Helle Hjorth Bentz, så er hovedreglen, at offentligt ansatte har samme ret som alle andre til at ytre sig offentligt. − Og man må gerne tage afsæt i den faglighed, man har.

Man skal bare huske, at man altid udtaler sig som privatperson.

Det betyder, at man skal lægge kasketten som kost- og ernæringsfaglig, socialrådgiver eller skoleinspektør fra sig og tage sin private kasket på, når man udtaler sig eller farer i blækhuset og skriver et debatindlæg.

Man er heller ikke forpligtet til på forhånd at meddele sin leder, at man har tænkt sig at gå til pressen eller udtale sig om f.eks. madservicen i kommunen. − Men for samarbejdets skyld, kan det være en god ide, mener Helle Hjort Bentz.

Frygter fyreseddel Overholder man reglerne for ytringsfrihed og udtaler sig som privatperson, er der ingen grund til at holde sig tilbage, mener Helle Hjort Bentz. Men FTF’s undersøgelser viser med al tydelighed, at offentligt ansatte har en anden mening. − Desværre ser vi, at folk er tilbageholdende af frygt for at få en fyreseddel. Siden 2006 har vi lavet tre undersøgelser af ytringsfrihed blandt FTF’s medlemmer, og tendensen er klar: Hver anden FTF’er frygter at få ballade på jobbet, hvis de ytrer sig, og undersøgelsen fra 2012 viser, at finanskrisen har lagt en endnu større dæmper på medarbejdernes lyst til at udtale sig om forhold på jobbet. Der er tale om selvcensur, og det er ærgerligt.

Kritik er i orden Blandt arbejdsgivere er det en udbredt misforståelse, at en medarbejder er illoyal over for sin arbejdsplads, hvis ved24

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

kommende udtaler sig kritisk om forholdene. − Det er som udgangspunkt ikke tilfældet, siger Helle Hjort Bentz og understreger, at loyalitetspligten ikke må bruges som begrundelse for at begrænse den offentligt ansattes ytringsfrihed. − Ledere har som udgangspunkt større loyalitetspligt end andre medarbejdere, men heller ikke for ledere rækker loyalitetspligten så langt, at den begrænser private udtalelser. Husk derfor altid at gøre det helt klart, om du udtaler dig som privatperson eller som et led i tjenesten, siger hun.

Helle Hjort Bentz opfordrer i øvrigt til, at man lokalt på arbejdspladserne aftaler fælles retningslinjer for, hvordan man ytrer sig. − Det vil netop signalere retten til ytringsfrihed for alle. ( ‹ )

Vil ikke sidde og nikke Da Christina Søndergaard offentligt stillede spørgsmålstegn ved kommunens beregninger i forbindelse med en køkkenanalyse, blev hun opfattet som illoyal og fik en advarsel.

I 2011 satte Allerød Kommune gang i en analyse for at se, om der var penge at spare ved at lukke det kommunale køkken og flytte madproduktionen til et nybygget køkken i Hillerød. Daværende leder af køkkenet i Allerød, økonoma Christina Søndergaard, gik sammen med sine medarbejdere ind i kampen for at bevare deres arbejdsplads. Og undervejs i processen påpegede de, hvad de oplevede som faktuelle fejl og misvisende oplysninger i de notater og udregninger, forvaltningen lavede i sagen. − Vi sendte notater og udregninger retur til forvaltningen, hvor vi markerede med rødt, hvad vi mente var forkert. Det er for så vidt i orden, at de beslutter at lukke vores køkken, hvis det sker på et sagligt korrekt grundlag, men det oplevede vi ikke, og det var meget, meget frustrerende. De virkede i det hele taget ikke særligt interesserede i at høre, hvad vi havde at sige, husker Christina Søndergaard.

Mens analysen stod på, og politikerne i byrådet behandlede sagen, gjorde køkkenpersonalet meget for at gøre opmærksom på, at de var uenige i en lukning. De mødte op til et byrådsmøde klædt i sort og udvandrede efter behandlingen af punktet om køkkenet − for at markere deres protest. − Jeg blev flere gange interviewet til vores lokale medier, og hele vejen igennem orienterede jeg min leder, så hun vidste, hvad der skete, siger Christina Søndergaard.

Da beslutningen om lukningen af køkkenet var taget i efteråret 2011, blev Christina Søndergaard igen interviewet til lokalavisen. Her sagde hun højt, at hun mente, kommunens udregninger var misvisende, og at hun flere gange havde gjort forvaltningen opmærksom på det. Og at det i hendes øjne virkede som om, beslutningen om at lukke køkkenet var taget på forhånd. − Da artiklen blev bragt, lød overskriften: ’Køkkenleder: Forvaltning gav byråd forkert information.’ Det var måske ikke lige sådan, jeg havde sagt det.

Tre dage senere lå der et brev i Christina Søndergaards postkasse med indkaldelse til en tjenstlig samtale − der endte med en advarsel.

Christina Søndergaard havde en repræsentant fra Kost & Ernæringsforbundet med til samtalen, og det var en god støtte. Men alt i alt var det en hård oplevelse, siger hun. − Også fordi sanktionen først kom, da jeg offentligt kritiserede kommunen for at gøre et dårligt stykke arbejde. Jeg havde jo inden da udtalt mig i mange artikler, uden der var sket noget. Og det fremgik klart af artiklen, synes jeg, at jeg udtalte mig som privatperson og ikke på vegne af Mad og Måltider.

Men de mente, jeg havde været illoyal.

I dag er Christina Søndergaard ansat i en anden kommune. Set i bakspejlet fortryder hun ikke det, som skete. − Jeg har lært meget af at se, hvordan både forvaltning og politikere arbejder. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for mit køkken. Mange tør aldrig sige noget, fordi de er bange for, hvad der sker. Jeg vil ikke bare sidde og nikke. ( ‹ )

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

25

Vi skal huske,

hvem vi laver

mad til

Blå bog: Annelie Paaske Hansen

38 år Uddannet kok i 1995. Har arbejdet på forskellige restauranter og plejecentre. Uddannet ernæringsteknolog i 2010 og ansat som kostfaglig leder i Madservice Trekroner, Roskilde Kommune.

Profil: Annelie Paaske Hansen

vil kvalitetssikre maden ved at spise sammen med beboerne på plejecentrene. Hendes drøm er, at køkkenpersonalet sidder med til bords.

I Roskilde Kommune går de stik imod de mange års tendens til megakøkkener og kølemad: de genåbner de små køkkener på plejecentrene, går fra kølemad tilbage til varmholdt og flytter personalet ud, tæt på brugerne.

En af ildsjælene i den proces hedder Annelie Paaske Hansen, kostfaglig leder af produktionskøkkenet i et helt nyt plejecenter i Trekroner, der åbner ved årsskiftet. − Vi gør det her, fordi vi gerne vil være helt tæt på vores brugere. Det kan være svært at tage medejerskab til maden i et kæmpestort produktionskøkken, når du ikke aner, hvem der spiser den mad, du producerer. Vi har også lyttet til Ældrekommissionen, som siger, at de ældre gerne vil kunne dufte maden, forklarer hun og tilføjer, at der samtidig skæres markant ned på udgifterne til transport, når maden flyttes tilbage på plejecentrene.

MIN HVERDAG

01

PASSET: Jeg elsker at rejse.

Jeg er meget nysgerrig og har været mange forskellige steder for at se, hvordan andre lever.

02

KRIMIER: Som jeg både læser og ser i tv. Jeg har ingen favoritforfatter − det er bare spændende underholdning.

Lytter til de ældre Annelie Paaske Hansen er uddannet kok og har i mange år arbejdet i forskellige plejehjemskøkkener. I 2010 uddannede hun sig til ernæringsteknolog, blandt andet for at lære om ledelse. − Jeg skrev eksamensopgave om at højne kvaliteten af maden. Opgaven handler blandt andet om, hvordan personalet skal være motiveret for at lave god mad. Hvis personalet ikke trives, afspejler det sig i det færdige produkt. − Jeg spiste sammen med de ældre i to uger og konstaterede, at alene ved at tale med dem om maden, og hvordan den blev tilberedt og lytte til deres oplevelse, kunne jeg ændre deres opfattelse af madens kvalitet.

Samme kvalitet Opgaven førte til ansættelse i et barselsvikariat i Madservice Viby som kostfaglig leder, hvor hun fortsat arbejder med kvalitetsudvikling og tager rundt i kommunen for at spise med de ældre. − Det er det, jeg brænder for. At være ude ved brugerne og høre om deres behov og få det til at matche med, hvad personalet kan og gør i køkkenet. Vi har blandt andet gang i et projekt, der skal ensrette maden i ældrecaféerne, så fru Jensen får den samme kvalitet, uanset hvor hun vælger at spise. Der har der været stor forskel på kvaliteten, og det er et kæmpe projekt at ændre den kultur, som findes i cafeerne, siger Annelie Paaske Hansen.

Det er nyt at vægte kontakten til brugerne og kombinere det med at kvalitetsudvikle maden, mener hun. − Det har man ikke gjort før. Jeg får personalet til at mærke efter, hvem de laver mad til. Det mest ideelle ville selvfølgelig være, at dem, som laver maden, også serverer den. Det har vi talt om, og nogle vil gerne, mens andre er nervøse for det, så også her skal vi ændre kultur, og det vil jeg gerne være med til. Vi har taget første skridt ved at genetablere de små køkkener. Når medarbejderne er trygge ved det, kan vi gå videre, arbejde os væk fra fabrikken og genfinde glæden ved at lave den dejlige mad.

03

FAMILIEN: De er alt for mig og med til at gøre mig til den, jeg er. Når jeg har det godt hjemme, bringer jeg det frem til mine medarbejdere.

04

MØFFE: Min franske bulldog. Jeg går en lang tur med den, når jeg kommer fra arbejde. Så får jeg tænkt det hele igennem.

05

ET GLAS RØDVIN: Mine venner er mine sparringspartnere og en stor del af mit liv.

Jeg er ikke typen, som går til badminton hver torsdag, jeg mødes i stedet med vennerne over et glas vin eller en kop kaffe.

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O ]

[ TEKST ]

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

27

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ T E K S T Henrik Frydkjær [ F O T O ]

]

Fakta: Ledelse af en medarbejderkultur Den antropologiske udviklingsrapport, som Centralkøkkenet på Århus Universitetshospital i Risskov har fået udarbejdet slår fast, at der i køkkenet er ”... en udpræget medarbejderkultur og et meget lille omfang af arbejderkultur. Medarbejderne vil gerne ledes (arbejderkultur), men ønsker medinddragelse i forhold til overordnede beslutninger samt involverer og støtter hinanden i arbejdet (medarbejderkultur). ”Der er generelt et stort engagement hos medarbejderne ... Jo mere engagerede medarbejdere er, des mere tager de også del i udviklingen af produktionen samt i at skabe en god, glad og motiveret stemning i køkkenet.”

Rapporten er endnu ikke offentliggjort.

28

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Respekt for fagligheden Ledelse: Som leder skal man kende den profession, man står i spidsen for, hvis man skal udvikle den. Det er eksperterne enige om.

Og det fik centralkøkkenet på Århus Universitetshospital i Risskov til at bede en antropolog om at kortlægge den faglige identitet og kultur blandt medarbejderne.

Har vi en medarbejderkultur, eller har vi en arbejderkultur? Og hvorfor kræver medarbejderne ikke mere indflydelse i hverdagen, end de gør?

De to spørgsmål spøgte hos Ole Hoffmann, cheføkonoma i Centralkøkkenet. Svarene findes nu i en diger rapport udarbejdet af en antropolog, der har undersøgt køkkenet og dets kultur. I rapporten er der også svar på en række andre spørgsmål, som cheføkonomaen havde stillet for at kunne lede medarbejderne og køkkenet ind i fremtiden. − Som udgangspunkt vil jeg gerne forstå den kultur, vi agerer i, og se det udviklingspotentiale, vi har, så vi kan være på forkant med de udfordringer, der kommer, siger Ole Hoffmann.

Fagets kerne Og i dag kan han stort set sove roligt om natten.

Rapporten tegner nemlig et særdeles positivt billede af trivslen og tilfredsheden blandt medarbejderne. − Der er en udtalt stolthed over det, vi laver, over vores håndværk. En ordentlighed, punktlighed og et fællesskab med omsorg og loyalitet over for hinanden. Og over for patienterne, som modtager maden. Ingen er i tvivl om, hvad vores mission er.

Rapporten giver også et klart svar på, om køkkenet rummer arbejdere eller medarbejdere. − Vi har overvejende en medarbejderkultur, hvor de ansatte har den indflydelse og det medansvar, de ønsker. De vil også gerne ledes af ledere tæt på produktionen, og de vil have at vide, hvilken vej vi skal. Det er helt tydeligt, at vores faglige

kerne er maden. Det gode håndværk, den gode hverdagsmad lever her, siger Ole Hoffmann.

Han mener, at det er resultatet af en bevidst indsats med medarbejderinddragelse fra 1992 og frem til nu, som kan ses i rapporten.

Den svære samtale er … svær Men rapporten peger også på et udviklingspotentiale. For loyaliteten, omsorgen og den anerkendende tilgang til hinanden betyder, at det er svært at sige det ligeud, hvis man er uenig med en kollega. − Det kan ikke undgås, at der opstår konflikter i en presset hverdag. Og her skal vi arbejde med vores kommunikation. Den svære samtale er vi ikke gode til at tage, fordi vi i næsten overdreven grad er så anerkendende i vores tilgang til alting, at vi ikke tør kritikken. − Vi har også fået italesat nogle af de problemer, der er med vores struktur, hvor der er et mellemled mellem produktionen og kontoret.

Og det viste sig, at vores økonomaer i stabsfunktionerne følte sig oversete af mig, når det gjaldt efteruddannelse.

Med den viden kan Ole Hoffmann og hans stab med sindsro lede professionen ind i fremtiden, mener han selv. − Jeg har verdens bedste medarbejdere, og jeg føler, vi er klar til at tage hul på fremtiden med det nye Århus Universitetshospital (der efter planen skal være færdigt i 2016, red.). Vi ved, at vi får både centrale og decentrale køkkener, og vi skal af klare, hvad folk ønsker, og hvilke kompetencer det kræver.

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

29

(

›)

Det værste er, når medarbejderne bare følger spillereglerne At lede medarbejdere med en faglig baggrund kan være en udfordring, hvis lederen overser det, som er allervigtigst for de professionelle: deres faglighed. Det mener Kenneth Mølbjerg Jørgensen, professor i organisatorisk læring på Aalborg Universitet.

procent i orden, har man konflikten.

Men så længe den faglige kvalitet er god, kan de godt lide ikke at skulle beskæftige sig med så meget andet. Derfor vil de gerne ledes og have klare svar på, hvilken retning de skal gå, siger han.

Ingen til at tage ansvar Ledelse af professionelle er et kendt og debatteret tema i de kredse, der forsker og underviser i ledelse. Blandt andet rummer Master of Public Management et modul om ledelse af professionelle.

Et synspunkt i debatten har været, at professionelle er ’ledelsesfremmede’ − det vil sige, de bryder sig ikke om at blive ledet, især ikke hvis de synes, at deres faglige viden er større end lederens.

Men det holder ikke nødvendigvis, mener Kenneth Mølbjerg Jørgensen. − Min oplevelse er, at de professionelle bare stiller krav til deres ledere − blandt andet om at kunne udøve faglig kvalitet.

Kan de kun levere tingene, så de er 80

REGIONER SYDDANMARK Stormøde i Område Syd Mandag d. 14. januar, kl. 13-15.30 Sted: Hybyhus Plejecenter, Erritsø Bygade 85, Fredericia Frist: 10. januar Oplysninger: Ulla Rosenfeldt, uro@kost.dk, 21 34 18 76 TR, suppleanter og AMIR indkaldes til stormøde med den sædvanlige dagsorden.

Vi indleder mødet med en let anretning.

30

En anden faldgrube for lederen er at flytte ansvaret væk fra professionsmedarbejderen. − Hvis der ikke er plads til den enkeltes vurdering − for eksempel af, om maden smager, som den skal, sker der en fremmedgørelse i arbejdet, og det er skidt. Det værste, der kan ske på en arbejdsplads, er, at folk bare følger de spilleregler, ledelsen har sat op. Områder er standardiserede, men det er situationer ikke, og der vil derfor altid opstå noget, der ikke er omfattet af reglerne, og så er ingen motiverede til at gå ind og tage ansvar, siger professoren.

Den form for fremmedgørelse skaber

mistrivsel og mangel på motivation. Og dermed ryger også lysten til at lære nyt og til at udvikle kompetencer til at klare fremtidige arbejdsopgaver. Og det går ikke. − En organisation skal være fuld af liv og dynamik. Der er brug for fleksible og kreative medarbejdere, som kan bevæge sig, når man pludselig skal et nyt sted hen.

Men hvorfor er det nødvendig at kende medarbejdernes faglige identitet og potentiale for at kunne lede dem i en bestemt retning − kan lederen ikke bare sige: ”Nu skal vi denne vej"? − Hvis man vil bygge arbejdsprocesser og rutiner op, som giver den størst mulige kreativitet og fleksibilitet blandt medarbejderne, der kan medvirke til at opfylde organisationens mål, kræver det en dyb interesse for dem. Det er svært at lede nogen, man dybest set ikke interesserer sig for som fagpersoner. Og det er svært at arbejde med en eventuel modstand mod forandringer hos den enkelte, ( ‹ ) siger Kenneth Mølbjerg Jørgensen.

TILMELDING KUN PÅ KOST.DK Område Syd dækker: Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejle og Aabenraa.

HOVEDSTADEN Vil du blive bedre til at bage det gode brød?

Torsdag d. 7. februar, kl. 14-18 Sted: Hjortespring Omsorgscenter, Sennepshaven 4, Herlev eller Onsdag d. 6. marts, kl. 14-18 Sted: Helsingegården, Parkvænget 20 A, Helsinge

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2012

Frist: 28. jan eller 21. feb Oplysninger: Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Vi skal have hænderne i den levende dej, bage med økologisk og stenformalet mel og snakke bageteknikker. Mejnert’s har skaffet nogle suveræne undervisere.

Når du tilmelder dig, er du samtidig tilmeldt et besøg på Mejnerts Mølle i Svebølle d. 16. april, kl. 15.30-ca.18.00 (meld fra under bagekurset, hvis ikke det passer dig).

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­ faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.

kost 11/2012 ernæring & sundhed

tvunget ned i tid Side 14

sig det højt det har du ret til Side 22

Multihandicappede får et bedre liv, når de er med i køkkenet Side 8

NR. 11 DEN 20. DECEMBER 2012 KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Scanpix Næste nummer udkommer: 24. jan (nr. 1) Næste frist for indlæg: 21. jan (nr. 2) Regionsarrangementer: 3. jan (nr. 1) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Frist for nr. 1 er 3. jan (udk. 24. jan) Formater, priser og frister − ved henvendelse til DG Media a/s Jørgen Ostenfeld jorgen.O@dgmedia.dk Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 www.kost.dk Åbent: mandag til torsdag kl. 8.30-15, fredag kl. 8.30-13.30.

Kontakt: post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62 REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Carsten Juncher Christensen [cjc] Konsulent / 33 41 46 83 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELING Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Politisk rådgiver / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

N R . 11 / D E C E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

ssistent og ernæringshjælper

gået nes ne kan bøger, .

ponen.

rsenkonto l-

laereboeger 2010320

sning t koste n købe

dets rne

st.dk

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. à 315 kr. .............................. à 323 kr. à 330 kr.

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. .............................. à 150 kr. ve à 315 kr.

Postnr. . . . . . . . Forlag, . . . . .der ............

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes à 100 kr. betyder, at medlemmerne kan spare ca. 25 procent på de tretten lærebøger, hvis de nde bøger bestilles à 1.788 kr.forbundet. gennem By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sudvikling Bestilàog262 betalkr. beløbet for de bestilte bøger plus porto. Derefter får du bøgerne tilsendt. .............................. à 136 kr.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste pædagogik2.609àkr.125 kr. hos boghandleren.

Du kan købe dem for 1.788 kr.

Send kuponen til: à 235 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, derErnæringsforbundet kan bestille bøgerne Kost & à 140 kr. gennem forbundet.

Nørre Voldgade 90 60 kr.

60 Se her, hvordan du bestiller lærebøgerne: www.kost.dk/laereboeger 1358 København K i alt Fax 33 41 46 70

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

NY BOG Ny bog: Sans din mad Sans din mad