Kost, Ernæring og Sundhed 08 21012

kost 8/2012 ernæring & Sundhed

Guide TR-vilkår side 12

Et friskt initiativ bevarede køkkenet Side 20

KL: Umuligt at forebygge uden fokus på kost og ernæring Side 8

millioner til øget ældreomsorg i kommunerne Side 8

Nyhed: Madspild eller naturens gang

De fleste af de æbler, der hænger tilbage på træerne bliver spist af fugle og andre dyr. Resten rådner og indgår i naturens kredsløb. Sådan set er der ingen grund til at græde over spildte æbler. Og dog. Hvis vi plukker og gemmer eller forærer de æbler væk, vi ikke skal bruge, spares miljøet for en kæmpe klimabelastning. Det koster fire gange så meget CO2, at hente et udenlandsk æble hjem i køkkenet som et dansk. www.stopspildafmad.dk www.fvm.dk – klimaaftryk Foto: scanpix

2

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

æbler rådner hvert år op i private haver

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

3

Mad på buffet

Overblik:

Foto: Henrik Frydkjær

side 16

Forebyggelsespakker Foto: Scanpix

For at sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau har Sundhedsstyrelsen sendt ’forebyggelsespakker’ til alle landets kommuner. Der er endnu ingen anbefalinger på ernæringsområdet.

Jobrotation

A n n y W in ther, formand fo r KL’s su ndhe dsu dvalg

Kommunal oprustning på ernæring / side 8

4

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Jobrotation / side 19

Brug din ytringsfrihed

Fyringer og besparelser presser kvaliteten. Som tillidsrepræsentant kan du sige fra og vise konsekvenserne af politikernes valg. Men du må ikke være illoyal over for din arbejdsplads.

Regioner / side 29

Foto: Polfoto

» Uden prioritering af sund og nærende kost lykkes vi ikke med den store og vigtige opgave at forbygge sygdomme blandt ældre og genoptræne syge borgere.

Regeringen satser på jobrotation som et led i beskæftigelsesindsatsen. Ansatte får mulighed for efteruddannelse, mens arbejdsledige passer de ansattes job.

Foto: Tao Lytzen

Kvalitetssikring af sundhed / side 8

indhold 12 20 24 26

Nyhed: Det nære sundhedsvæsen kræver kost- og ernæringsfaglig ekspertise i kommunerne for at virke.

TR-arbejde er i arbejdstiden

Case: Såvel vilkår som tillæg skal aftales præcist med arbejdsgiver − også for kostfagligt eneansvarlige. Det er Signe Appeldorffs erfaring.

Nyt liv i køkkenet

Nyhed: Lederen af Rosengårdscentrets køkken i Silkeborg tænkte ud af boksen. Det kom der frivilligt arbejde og en anderledes arbejdsplads ud af.

Det er godt med udfordringer

Profilen: Der er altid udfordringer forude, og det er godt for Lisbeth Alleslev at tage imod dem.

Strategisk ledelse skal inspirere

Nyhed: At lede strategisk handler i høj grad om også at tænke nyt og udvikle nye ydelser.

hver måned: 06 19 16 29 31

Kort nyt / udefra Kort nyt / indefra Månedens opskrift Arrangementer Kost & Ernærings-­ forbundet

20/ Nyt liv i køkken og café

Det nære sundhedsvæsen skal have fokus på ernæring De ekstra penge, der kanaliseres ud til kommunerne til forebyggelse og genoptræning, kan kun udnyttes optimalt, hvis der samtidig ansættes sundhedsprofessionelle til at vejlede borgerne i kost og ernæring.

God ernæring er en forudsætning for at få noget ud af træning og genoptræning. Og det er afgørende for at kunne leve bedst muligt med en kronisk sygdom. Det ved enhver, der har fået vejledning og lagt kosten om.

Så når der nu kanaliseres ekstra 500 millioner kroner ud i kommunerne til rehabilitering og forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser samt vejledning af kronisk syge, så kan det kun gå for langsomt med at skaffe de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer, der er brug for til at få pengene til at virke og give borgerne et bedre liv.

Derfor glæder det mig, når formanden for KL’s sundhedsudvalg her i bladet giver udtryk for, at skønne og dyre kræfter vil være spildte på genoptræning og behandling, hvis ikke kommunerne samtidigt sørger for at opruste på det kost- og ernæringsfaglige område. Det nytter f.eks. ikke at knæoperere en overvægtig borger uden at vejlede i kost.

Så vil det ikke vare længe, inden samme borger skal opereres i det andet knæ, som sundhedskonsulenten i Høje Taastrup peger på. Vi ved også af erfaring, at hvis ældre udskrives fra hospitalet uden professionel omsorg for, at de får mad og drikke, der svarer til deres behov, er der risiko for, at de genindlægges kort efter.

Hjemmeplejen og plejecentrene skal derfor investere i medarbejdere, der har kompetencerne til at opfylde ældre og udsatte borgeres ønsker og behov for ernæringsrigtig mad og sikre, at måltiderne tilrettelægges, så appetitten øges.

De borgere, der skal genoptrænes, eller som lever med kronisk sygdom, skal vejledes af et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle, der kan skabe helhed i behandlingen. Diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan bidrage ved at vejlede i optimal ernæring, men også ved at uddanne plejepersonale og terapeuter i ernæringens betydning for trivsel og effektiv behandling, så de kan opfange og henvise borgere med behov for kostvejledning – både forebyggende, ved genoptræning og i forbindelse med kroniske sygdomme. Det betaler sig.

leder Foto: Scanpix

08

Kommunal oprustning på ernæring

Ghita Parry / Formand

kortnyt

udefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Foto: Scanpix

timer om dagen bruger børn og unge i gennemsnit foran tv-skærmen Det kan skade helbredet

Månedens sære: Okra Lille, men med stor effekt. Okra er en bælgfrugt, der deler vandene. For når stænglen skæres af den lange, slanke bælg, begynder grøntsagen hurtigt at afgive en forbavsende mængde mælkeagtig, klæbrig substans. Fortalerne for okra er glade og bruger saften til at jævne supper, gryderetter og saucer, mens de mere forbeholdne skynder sig at give grøntsagen et hurtigt opkog efterfulgt af skylning, så slimen begrænses.

Okra stammer sandsynligvis fra Ethiopien og regnes for én af verdens ældste grøntsager. Okra kom til Amerika med slaverne og blev en vigtig ingrediens i det kreolske køkken i Caribien, hvor slaverne arbejdede i sukkerrørsplantagerne. Her kom grøntsagen til at hedde ’gumbo’ eller ’lady fingers’.

Okra er let bitter, men ellers neutral i smagen. Den bruges skiveskåret i supper, omeletter og gryderetter − eller let kogt i salat. Men vær vaks ved skærebrættet, og tænk over, hvad du vil med den, INDEN du skærer stænglen af. Jo længere den ligger, og jo mere du rører ved den, jo mere slim.

Udnyt kompetencerne 40 procent af ernæringsassistenteleverne på Silkeborg Teknisk skole er voksenelever på GVU (Grundlæggende Voksen Uddannelse). Skolen har gode erfaringer med voksenelever og anbefaler virksomheder og skoler at tage voksenelever. Og de anbefaler A-kasser og jobcentre at informere ledige om GVU. For at blive godkendt som voksenelev skal elevens færdigheder vurderes og uddannelsen tilrettelægges efter kompetencerne. Nationalt Videnscenter for Realkompetencevurdering giver eksempler på kompetencevurdering i pjecen 'Sådan gør vi'. www.ug.dk − Anerkendelse af realkompetencer − Sådan gør vi www.kost.dk − Ernæringsassistent

6

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Én vingummi om dagen I USA kan man meget, også købe vingummi, der indeholder en dagsdosis vitaminer og mineraler til børn.

De sælges glasvis og overholder reglerne for salg af kosttilskud. Herhjemme er det ikke tilladt at berige slik med vitaminer og mineraler.

Små hop på stedet Vi skal op af stolene og have godt gang i blodomløb og stofskifte. Det anbefaler Vidensråd for Forebyggelse, der har sat fokus på effekten af at sidde stille. Og den er ikke god. Heller ikke, selvom vi faktisk sørger for at få de anbefalede 30 eller 60 minutters motion om dagen.

Voksne danskere sidder stille mellem tre og seks timer dagligt i fritiden, samtidig med at stadig flere har et stillesiddende arbejde.

Derfor er der brug for at supplere de eksisterende anbefalinger for motion med råd om at bevæge sig, konkluderer rådet. www.vidensraad.dk

Havtorn på leverpostejmaden Menuen på Herlev Hospital skal have et twist.

Køkkenet går efter nordiske råvarer, friske, fra sæsonen og købt lokalt − eller måske hentet i køkkenhaven, der anlægges på toppen af det 25 etager høje hospital.

Maden vil dog stadig være genkendelig, lover køkkenchef Michael Allerup Nielsen, der forventer at se patienterne spise mere, jo mere delikat maden er. Derfor er kokkene Torsten Vildgaard og Søren Westh, der tidligere har arbejdet på ’verdens bedste restaurant’, Noma, ansat til at ’koge de gastronomiske lækkerier ind til hverdagsmad’ til hospitalets ca. 1.000 patienter.

smørrebrød

med det bedste pålæg Traditionelt DET SKAL DU BRUGE 40 skiver roastbeef 2 dl remoulade 2 hoveder hjertesalat Peberrod, høvlet 3 dl syltede agurker 1 bk karse

10 pers.

200 g ristede løg Smør 10 skiver mørkt rugbrød Salt og peber

SÅDAN GØR DU - tilberedningstid 20 min.

Anret roastbeef på smurt mørkt rugbrød, pynt med de øvrige ingredienser.

Twisted DET SKAL DU BRUGE 60 skiver roastbeef 150 g cornichoner 150 g kapers 50 g løg 1 bundt frisk estragon 1 bdt. bredbl. persille 400 g mayonnaise 150 g kapersbær

10 pers.

3 hoveder hjertesalat 500 g jordskokker 1L olie til fritering af jordskokker Smør Mørkt rugbrød Salt og peber

SÅDAN GØR DU - tilberedningstid 20 min.

Hak cornichoner, kapers, løg, estragon og persille.

Rør de hakkede ingredienser med mayonnaise og smag til med salt og peber og evt. lidt dijonsennep.

Vask jordskokkerne grundigt og skær dem i tynde skiver, udvand dem godt og steg dem sprøde i 165° C olie. Smør brødet og anret roastbeef herpå. Kom tatarsaucen på kapersbær og friterede jordskokker. Pynt med masser af hjertesalat.

Tulip Foodservice . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV . Tlf. 89 10 50 00 ·nwww.tulipproduktkatalog.dk r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

7

Artikel: Marie Preisler [ t e k s t ] Henrik Frydkjær [ f o t o

]

Fakta: Kvalitetssikring af det nære sundhedsvæsen Hidtil har den enkelte kommune selv skullet finde ud af, hvilke indsatser der er mest effektive. For at sikre at alle kommuner har et tilpas højt kvalitetsniveau i ydelserne, har Sundhedsstyrelsen for nylig formuleret nationale, faglige anbefalinger, forebyggelsespakker, der beskriver kommunernes indsats, når det gælder tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed.

KL opfordrer alle kommuner til en kritisk gennemgang af forebyggelsesindsatsen. Hvis den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør den komme til det.

Kommunerne skal fremover samtidig følge de nationale, kliniske retningslinjer, der er under udarbejdelse.

De skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte gode patientforløb og effektive arbejdsgange på en række områder. www.sst.dk – ’Forebyggelsespakker til en styrket kommunal indsats’

8

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Kommunal oprustning på ernæring Sundhed: Det nære sundhedsvæsen kræver mere kost- og ernæringsfaglig ekspertise i kommunerne. Det kan give job til flere diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Der triller hundredvis af millioner kroner ind i kommunernes kasser i de kommende år. Penge fra staten, der er øremærket til at give ældre og kronisk syge flere og bedre sundhedstilbud i deres egen kommune. En central opgave bliver at understøtte god kost og ernæring, mener KL, og en del kommuner er allerede i gang med at udnytte de kost- og ernæringsfaglige kompetencer. Men der er brug for endnu mere kost- og ernæringsfaglig viden for at lykkes med de nye, store opgaver.

millioner kroner ekstra om året til ældreomsorg i kommunerne

Penge i kommunekasserne Kommunerne får 300 millioner kroner ekstra i 2013 og i årene frem. Pengene kommer fra staten og skal bruges til at forebygge dyre indlæggelser, til rehabilitering af ældre og til at hjælpe mennesker med en kronisk sygdom til et så godt liv som muligt. Fra satspuljemidlerne kanaliseres andre 200 millioner kroner over i kommunekasserne frem til 2015. Formålet med pengene er at undgå, at ældre patienter genindlægges. ’Det nære sundhedsvæsen’ har kommunerne døbt den nye, højt prioriterede opgave, som de griber meget forskelligt an.

Nogle etablerer sundhedshuse, andre ikke. Men uanset valg af strategi og model bør alle kommuner udvide de kost- og ernæringsfaglige kompetencer. Ellers vil de øvrige indsatser få begrænset effekt, vurderer KL. − Det nære sundhedsvæsen skærper behovet for, at kommunerne opruster på viden om den rolle, som kost og ernæring spiller for sundhed og forebyggelse. Uden prioritering af sund og nærende kost lykkes vi ganske enkelt ikke med den

(

›)

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

9

» Genoptræner vi en stærkt overvægtig borger efter en knæoperation uden at rådgive om kosten, vil borgeren med stor sandsynlighed skulle opereres i det andet knæ inden længe.

T i n e H a s s s el b a l c h , s un d h ed s k on s ul en t

(

› ) store og vigtige opgave at forbygge sygdomme blandt ældre

og at genoptræne syge borgere, siger formanden for KL’s sundhedsudvalg, Anny Winther.

ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed i en ny stilling som sundhedskonsulent. Hendes opgave er at vejlede patienter med KOL, diabetes og andre kroniske sygdomme i at leve så godt som muligt med deres sygdom. Og det forudsætter også at spise af balanceret.

Erfaringerne er entydigt positive, fortæller Konny Riising, konstitueret centerchef for Sundheds- og Omsorgscentret i Høje Taastrup Kommune: − Vi har ansat en professionsbachelor i ernæring og sundhed for at sikre en kost- og ernæringsfaglig dimension i vores tilbud til kronikere, og det har givet en mærkbar opgradering af indsatsen. Alle faggrupper omkring borgeren har fået en skærpet bevidsthed om kostens vigtige rolle for både trivsel og effektiv behandling og forstået, at det ikke nytter at genoptræne uden en kost, der understøtter træningen. Så vores indsatser er blevet mere sammenhængende, siger Konny Riising, der derfor er åben for at bruge de kost- og ernæringsfaglige kompetencer også på andre fagområder.

Der skal mere til Hun ser ernæring som en væsentlig komponent i rehabiliteringen af ældre efter udskrivning fra sygehus og peger på, at unødige indlæggelser kan undgås ved at sikre, at den ældre får tilstrækkelig væske og energi. Kommunerne bliver stadig mere opmærksomme på, at det er en central opgave at understøtte borgerne i at spise sundt og nærende, vurderer Anny Winther, men understreger, at der skal mere til: − Skønne, dyre kræfter kan være spildt på behandling og genoptræning, hvis borgeren ikke spiser en kost, der matcher den øvrige indsats. Så selvom vi er i gang, bliver der behov for flere kostfaglige kompetencer i kommunerne i de kommende år, siger formanden for KL’s sundhedsudvalg.

Hun og KL hilser det i øvrigt velkomment, at Sundhedsstyrelsen har formuleret nationale anbefalinger for forebyggelse inden for foreløbig fem områder. Og ser frem til, at der også på sigt kommer anbefalinger for kost og ernæring. − Det er en rigtig god ide, for det er vigtigt, at der i kommunerne er en høj minimumstandard for indsatsen, og at vi laver de indsatser, hvor der er evidens for virkningen. Det bidrager forebyggelsespakkerne til at sikre, siger hun.

Entydigt gode erfaringer Høje Taastrup er én af de kommuner, der har taget de første skridt til at møde de nye udfordringer. I første omgang ved at 10

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Stor effekt med få midler Sundhedskonsulenten hedder Tine Hasselbalch. Hun er meget glad for sit job, fordi hun oplever, at hun gør en stor forskel i kraft af sine kost- og ernæringsfaglige kompetencer: − Jeg møder borgere, der tror, æg er usunde, og at 25 sodavandsis om dagen ikke feder. Rigtig mange er motiverede for at spise sundere, men mangler viden om hvordan. De bliver utroligt glade, når jeg kan give dem nogle enkle redskaber, siger hun.

Trods utallige nationale kostkampagner er der er et kæmpe underskud af viden om kostens betydning både blandt borgere og det pleje- og sundhedspersonale, der er tættest på borgerne, vurderer Tine Hasselbalch. Hun arbejder med base på et kommunalt træningscenter og har tæt daglig kontakt med eksempelvis ergo- og fysioterapeuter og ser det som en vigtig del af sin opgave at gøre alle faggrupper bevidste om ernæringens betydning.

Der er mange tusinde kronikere i Høje Taastrup Kommune, alene 5.000 har KOL og diabetes, så Tine Hasselbalch kan langt fra rådgive alle, der har behovet. Hun håber, kommunerne vil prioritere at ansætte langt flere som hende. Og er overbevist om, at det på sigt kan spare sundhedsvæsnet for store udgifter: − Hvis vi genoptræner en stærkt overvægtig borger efter en

» Frederiksberg Kommune kompetenceudvikler frontpersonalet, så det får mere viden om ældreernæring og kan opspore småtspisende eller ældre med et utilsigtet vægttab.

I r en e H a r b oe B r a n d t, s un d h ed s k on s ul en t

knæoperation uden at rådgive om kosten, vil borgeren med stor sandsynlighed skulle opereres igen i det andet knæ inden længe. Og hvis vi træner med en undervægtig ældre for at genopbygge muskelmasse, er det helt afgørende at spise protein lige efter træning. Ellers kan indsatsen være spildt, og det vil give kommunen udgifter til en ældre, der måske kunne været blevet stærk nok til at klare sig selv.

Ansæt diætister og professionsbachelorer

Uddannelse af frontpersonale

Også Københavns Kommune er i fuld gang med at opruste på ernæringsområdet. Et af tiltagene er at give de kommunale plejecentre let adgang til at ernæringsscreene beboerne.

Og netop ernæringsscreeningen fik centerchef John Zachariasen på Pleje- og Demenscenter Klarahus til at beslutte sig for at ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed og to diætister. − Det var en øjenåbner og fik mig til at indse, at god kost og ernæring er helt central for vores beboeres sundhed og trivsel. Vi har ikke eget køkken og modtager maden udefra og havde tidligere slet intet kost- og ernæringsfagligt personale ansat. Men det har jeg nu ændret ved at ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed og to diætister.

Ved at ansætte pb’eren som ernæringskoordinator er hele personalegruppen tilført langt større viden og blik for, hvilke indsatser der er brug for, ifølge centerchefen. Og de to diætister, der er projektansat, skal støtte personalet i at udvikle mellemmåltider, som er mere ernæringsrigtige og appetitlige. − Det er en kæmpe udfordring at få ældre borgere til at spise nok, og at ansætte kost- og ernæringsfaglig ekspertise har givet os langt bedre forudsætninger for at løfte opgaven. Jeg kan varmt anbefale andre plejecentre uden eget køkken at gøre det samme, siger John Zachariasen.

Frederiksberg Kommune har længe prioriteret forebyggelsen blandt ældre og har for nylig øget indsatsen på ernæringsområdet. Aktuelt løber et toårigt projekt for svage, småtspisende ældre, fortæller projektets leder, professionsbachelor i ernæring og sundhed, Irene Harboe Brandt, der er sundhedskonsulent i Forebyggelsesteamet i Frederiksberg Kommunes Sundheds- og omsorgsafdeling. − Frederiksberg Kommune har haft fokus på forebyggelse i mange år, og i de seneste år har vi været meget optaget af hverdagsrehabilitering og af at styrke svage borgeres funktionsniveau. En del af hjemmeplejen er omlagt til at hjælpe svage borgere med et funktionstab til at blive selvhjulpne. Ernæring spiller en væsentlig rolle. Vi kan eksempelvis ikke genoptræne svækkede borgere, hvis deres ernæringsstatus ikke er på rette niveau, siger Irene Harboe Brandt.

Kommunen vil de kommende år kompetenceudvikle en stor del af frontpersonalet, så det får mere viden om ældreernæring og kan opspore småtspisende ældre eller ældre med et utilsigtet vægttab. Og borgere med utilsigtet vægttab kan blive henvist til kostvejledning hos kliniske diætister i kommunens sundhedscenter.

Frederiksberg deltager i projekt ’Cost-effectivness studie af ernæringsindsats blandt svage, underernærede ældre’, som Socialstyrelsen har sat i gang. Som led i projektet skal hjemmehjælpere og plejepersonale på plejeboligcentre kompetenceudvikles, og der iværksættes en tværfaglig indsats til ældre med omsorgstandpleje, ernæring og træning. Resultaterne er klar næste sommer og giver konkret, evidensbaseret viden om, hvilken indsats der gavner den enkelte borger.

Irene Harboe Brandt ser en tværfaglig indsats som helt afgørende for at få endnu mere optimal effekt af indsatser til svage ældre. Både på tværs af afdelingerne i kommunen og mellem kommune og hospitaler.

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

( ‹ )

11

Artikel: Mette Jensen [ t e k s t Kissen Møller Hansen

] [ foto ]

forbundet

rådgiver

TR-tiden skal gå fra arbejdstiden Vilkår: Tillidsrepræsentantens arbejde skal foregå i arbejdstiden. Det får Signe Appeldorff Andersen slået fast, da hun ved forbundets hjælp får forhandlet både vilkår og tillæg på plads med kommunen.

Signe Appeldorff er kostfagligt eneansvarlig i vuggestuen Tusindfryd i Esbjerg Kommune. Og tillidsrepræsentant for kostfagligt eneansvarlige i 14 vuggestuer. Selvom Signe Appeldorff har været tillidsrepræsentant i mange år, er der først nu kommet helt styr på vilkårene for hendes TR-arbejde. Det er slået fast over for kommunen, at hun ikke skal bruge sin fritid på arbejdet, selvom møderne ligger uden for hendes normale arbejdstid i institutionen. At hun skal have TR-tillæg. Og at Tusindfryd skal kompenseres for den tid Signe bruger på vegne af kollegerne i de andre institutioner.

TR for flere i samme faggruppe Tillidsrepræsentantarbejdet for kostfagligt eneansvarlige er nemlig ikke helt som på andre områder. − De 14 institutioner ligger spredt i kommunen, så det er jo sjældent, at jeg ser mine kolleger. Vi holder et møde hver tredje måned, hvor alle er inviteret. Hvis jeg skal i kontakt med dem imellem møderne, ringer jeg. Og det bliver noget med at bruge fem minutter her og fem minutter der i løbet af arbejdstiden.

Én arbejdsplads ’betaler’ Og den tid går fra Signe Appeldorffs arbejdstid i institutionen. Det er som det skal være, men … − Min leder er glad for, at jeg er tillidsrepræsentant, men samtidig er det hende alene, der betaler min arbejdstid, selvom jeg er TR for kollegerne i de andre institutio12

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

ner. Det er ikke helt fair. Derfor er vi nu ved at lave en aftale med kommunen om at kompensere Tusindfryd for noget af den tid, jeg bruger på det fælles TR-arbejde. Foreløbig har vi lavet en aftale om, at jeg skriver ned, hvor meget tid jeg bruger. Så vi kan få et overblik.

Tillæg for at være tillidsrepræsentant Som tillidsrepræsentant med forhandlerkompetence har Signe Appeldorff ret til et tillæg. Og det var netop i forbindelse med en lokal lønforhandling, at hun blev mindet om denne ret. − Efter snakken på lønforhandlingsmødet kontaktede jeg flere gange kommunens personalekontor omkring tillægget − men fik ikke noget svar. Først da Kost & Ernæringsforbundet kontaktede kommunen, kom der hul igennem.

Derfor kan Signe Appeldorff heller ikke sige sig fri for at føle sig en smule overset i Esbjerg Kommune: − Det er sjovt nok, at det kommer bag på kommunen, at de også skal kompensere os kostfagligt eneansvarlige for TR-arbejdet. Jeg har forhandlerkompetence, det betyder, at jeg skriver under på lønforhandlinger for alle kostfagligt eneansvarlige, så de ved jo, at jeg er her, siger hun.

Signe Appeldorff fik sit tillæg, og hun fik det med tilbagevirkende kraft. Hun er lettet over at have fået styr på betingelserne for sit TR-arbejde og opfordrer andre kostfagligt eneansvarlige til at forhandle vilkårene på plads med kommunen − med eller uden forbundets hjælp.

( ‹ )

guide

TIL vilkår for tillidsvalgte

artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Tid til arbejdet Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medudvalgsrepræsentanter skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelsen af deres hverv.

• Som valgt medarbejderrepræsentant skal du varetage dit hverv i arbejdstiden.

• Hvis du som medarbejderrepræsentant skal varetage dit hverv uden for normal arbejdstid, fordi din arbejdsgiver har indkaldt til møder, skal dette honoreres med sædvanlig løn (inklusiv særydelser, tidskompensation m.v.) i henhold til overenskomsten og på samme måde, som hvis du havde udført almindeligt arbejde uden for normal arbejdstid.

• Som nyvalgt tillidsrepræsentant kan det være svært at se, hvor meget tid du skal bruge på dit TR-arbejde. For at få et overblik over tidsforbruget er det en god ide i en periode at skrive ned, hvad du laver, og hvor længe du er om det.

Info: Om tidsforbrug og principper for tillidsrepræsentantens arbejde www.kost.dk − ’tillidsrepræsentantens vilkår’ Om løntillæg til tillidsrepræsentanter www.kost.dk − ’tillidsrepræsentantens løn’

Kontakt: Har du brug for rådgivning eller støtte til en forhandling om tillidsrepræsentantarbejdet, kan du kontakte Jorge Bombaci: 33 41 46 89 eller jb@kost.dk.

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

13

Kvalitet - Vækst - Balance

To kantiner har udmærket sig i at nytænke deres fag. Derfor er de nomineret til Kantineprisen 2012.

Stort tillykke med nomineringen til:

14

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

rer

12

Landbrug & Fødevarer

db

n

Læs mere på kantineprisen.dk

ris inep en 20 nt

La

Kantineprisen uddeles af Landbrug & Fødevarer og gives til kantiner, der formår at hæve overliggeren og nå nye gastronomiske højder. Årets tema er “Smag med mening“, og de nominerede er valgt, fordi de har mod til at udfordre deres gæsters smagsløg – på en konsekvent og meningsfuld måde.

Ka

Køkkenchef Mikkel Karstad og hans team hos HORTEN, Hellerup Køkkenchef Tommy Jørgensen og hans team hos Rambøll, København S

a rug & Fødev

MER’ af det gode fra PKA

Pension i stedet for efterløn?

Så kan du selv bestemme…

PKA giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hos os kan du få udbetalt din pension minimum fem år, før du går på folkepension.

Fravælger du efterlønnen, kan du i stedet spare op med en supplerende opsparing eller du kan betale ekstra ind på din almindelige pensionsordning, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død. Indbetalingen giver dig et fradrag i din personlige indkomst nu og mere i pension senere. Jo tidligere du begynder, jo mere får du ud af det.

Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel. 39 45 45 40 og få styr på dine muligheder hos PKA.

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

15

Flækærtehumus 10 portioner 500 g flækærter 1 l vand til kogning 1/4 dl olivenolie 1 spsk fintrevet peberrod 1 spsk citronsaft 10 g salt 2 dl kogevand 50 g persille, hakket Salt, peber • Kog flækærterne møre i ca.

60 min − gem kogevandet.

• Blend flækærterne med olivenolie, peberrod og salt, og juster konsistensen med kogevand.

• Vend persillen i, og juster smagen med mere citron saft og peberrod og salt og peber.

Vejledende portion: 65 g Energi pr. portion: 830 kJ Kulhydrat: 62 E% Protein: 23 E% Fedt: 15 E%

Broccolisalat med bacon

Radicciosalat med gedeost og blåbær 10 portioner 350 g grønne bønner 400 g radicciosalat, plukket i mundrette stykker 1/4 dl olivenolie 4 tsk hyldeblomsteddike Salt, peber 150 g gedeost 180 g blåbær • Blancher de grønne bønner, så de har bid, og køl dem af.

• Vend bønnerne og radiccio salaten med olie, eddike, salt og peber.

• Top salaten med gedeost, og drys med blåbær.

Vejledende portion: 100 g Energi pr. portion: 400 kJ Kulhydrat: 22 E% Protein: 21 E% Fedt: 57 E%

Kylling med kvæde 10 portioner

10 portioner 750 g broccoli i mundrette stykker 200 g bacon i tern Dressing: 50 g honning ½ dl olivenolie 50 g dijon sennep 0,5 dl citronsaft Friskkværnet peber • Blancher broccolistykkerne.

• Steg baconternene.

• Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og hæld dem over broccoli stykkerne.

• Drys bacontern over broccolisalaten før servering.

Vejledede portion: 100 g Energi pr. portion: 450 kJ Kulhydrat: 34 E% Protein: 22 E% Fedt: 44 E%

16

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

1 hel kylling 1.600 g 350 g kvæde i tern ½ dl citronsaft 2 tsk salt Friskkværnet peber • Parter kyllingen i 10 stykker.

• Skræl kvæderne, og skær dem i tern.

• Fordel kvæder, citronsaft, salt og peber over kyllingen.

• Steg i ovnen ved 180 grader i 45 min.

Vejledende portion: 125 g Energi pr. portion: 950 kJ Kulhydrat:12 E% Protein: 54 E% Fedt: 34 E% Tip: Server retten med 75 g grovbrød, så er energifordelingen: 3.500 kJ Kulhydrat: 43 E% Protein: 29 E% Fedt: 28 E%

del dine

tip

www.kost.dk/content/ maaltidsvaerkstedet

Værter ved måltidet:

Målgruppe: Voksne, der spiser i kantine.

Michelle Bach Lauritsen, ernæringsassistent, Nicoline Lund Jensen og Marie Louise Lund, begge professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Råvarer: Kassen i september indeholdt: broccoli og radicciosalat, blåbær og kvæder. Kylling og bacon.

Hovedretten på buffeten er kylling, men der er også et vegetarisk alternativ i form af flækærtehumus. Humus kan også spises sammen med kylling. Kyllingen gøres sur-sød med kvæderne. Og humusen får en syrlig og stærk smag fra citron og peberrod.

Der er bid i begge salater, da broccoli og grønne bønner blancheres let.

Det sprøde tilføjes via stegte bacontern og radicciosalat.

Salaten bidrager med en let bitter smag, der står i kontrast til de søde bær og blomstereddiken.

Menu: • Broccolisalat med bacon • Blåbærsalat med gedeost • Flækærtehumus med citron og • Ovnbagt kylling med kvæder.

Elsker du at lave mad Ja, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødevaregrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & Restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid ud fra en kasse med årstidens råvarer og en fastsat målgruppe.

Artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Michael Tungelund [ f o t o

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

]

17

hørkram messen Kom og oplev hørKram messen i København Den 26. og 27. september 2012 Kl. 10.00 - 17.00

KOM OG Oplev: To fantastiske dage fyldt med spændende og inspirerende mad­ oplevelser i det historiske Lokomotivværksted.

Bonderøvens drøm er at drive selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv – ikke fordi det altid er lettere, men fordi det føles bedre. Oplev Frank Erichsen fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsendelser.

Mette Blomsterberg ”live” i hendes fantatstisk inspirende foredrag.

Blomsterberg har meget på hjertet og ynder at dele ud af sine hold­ ninger og erfaringer. Blomsterberg har en udpræget overbevisning om at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet..! Få hendes helt egen historie om sine erhvervsmæssige valg og personlige baggrund. rencer konkur isk økolog Min. 60% urant resta vær igt saM hyggel 0 1 d 0 Mere en tande ø d n rs le ver a

18

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Læs mere om messen på www.hoka.dk

kortnyt

indefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Log på www.kost.dk Kost & Ernæringsforbundet har fået en ny og bedre hjemmeside. Som medlem af forbundet kan du logge dig ind på hjemmesiden ved hjælp af dit cpr-nummer. Du kan f.eks. logge dig på måltidsværkstedet og lønberegneren. Eller du kan læse fagbladet på hjemmesiden. Der er også sider med særlige informationer til dig, hvis du er tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder.

mestre i mad & sundhed

Din profession

www.kost.dk

ostkort_A4.indd 1

Hvad arbejder kost-, ernærings- og sundhedsfaglige med i deres mange forskellige job? Og hvordan kommer det brugerne til gavn? Det viser forbundet på en serie postkort og plakater.

Du kan se dem på hjemmesiden og bestille dem hos Berith Lundborg, bl@kost.dk. www.kost.dk

A-kassen skal hjælpe med job Netop nu er der udsigt til, at mange ledige mister dagpengene. Det er en oplagt anledning til at se beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i et læserbrev i avisen Information. En af mulighederne for at forbedre indsatsen for de ledige er at flytte jobformidlingen til a-kassen. FTF-A i København har eksempelvis overtaget jobsamtalerne fra jobcentrene. Ideen er at give en målrettet vejledning, der får den ledige tilbage i arbejde, siger formanden. www.ftf-a.dk − nyheder

Rådgivning for ledere Har du brug for råd om ledelse i relation til forandringer i din virksomhed, udbud eller selskabsdannelse. Om personaleledelse, strategisk ledelse eller kommunikation f.eks. med forvaltningschefer og politikere. Eller om kvalitetsarbejde, ernæringsfaglige udviklingsprojekter, mad og måltidsudvikling. Så kontakt dit forbund. Kost & Ernæringsforbundet tilbyder rådgivning til forbundets ledermedlemmer.

Du kan også få personlig rådgivning om din udvikling, din karriere og din uddannelse.

13/04/12 15.02

Jobrotation giver ny inspiration Som et led i jobskabelsen vil regeringen støtte jobrotation, hvor en virksomhed får mulighed for at sende medarbejdere på efteruddannelse, mens en arbejdsledig faglært eller ufaglært, løser opgaverne.

Kost & Ernæringsforbundet i Region Hovedstaden har sammen med FTF og FTF-A aktuelt gang i et projekt, hvor arbejdsledige ernæringsassistenter afløser 42 kolleger på uddannelse. Det er to fluer med et smæk: de arbejdsledige øger deres chance for at få et nyt job og bidrager med nye vinkler på arbejdet, mens de fastansatte får ny viden. www.arbejdsmarkedsstyrelsen.dk − jobrotation

www.kost.dk − lederrådgivning

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

19

Artikel: Birgit Søes Rasmussen [ Tao Lytzen [ f o t o ]

tekst ]

Nyt liv i køkkenet Forandring: Et raskt initiativ fra lederen af køkkenet på Rosengårdcentret i Silkeborg, Birgit Larsen, har sikret køkkenets overlevelse og indbragt hende KL’s innovationspris og kommunens egen initiativpris. ”En medarbejder fik en god ide, og bolden blev grebet af nogle andre. Projektet er et rigtigt godt eksempel på, at hvis man samarbejder på tværs og tør tænke ud af boksen, så kan man gavne brugerne selv i en tid, hvor der må prioriteres skarpt.”

Sådan sagde direktøren i Silkeborg Kommune om Rosengårdscentrets køkken, da køkkenet sidste år fik KL’s innovationspris.

Men før da så det sort ud.

Silkeborg Kommune var igennem en stor sparerunde, der truede med helt at lukke Rosengårdscentret. Det fik blandt andet byens ældre på barrikaderne.

Sparerunden endte med, at antallet af medarbejdere i køkkenet blev halveret.

Samtidig blev kommunens tilbud for 20

sindslidende nedlagt. Og det fik køkkenets leder til at tænke ud af boksen.

Samarbejde på tværs − Jeg tænkte, at vi måske kunne bevare køkkenet ved at inddrage psykiatrien. Jeg har tidligere arbejdet med senhjerneskadede, hvor nogle af dem var lidt med i køkkenet, og derfor lå tanken lige for, fortæller Birgit Larsen. Hun henvendte sig til psykiatrien, der var med på idéen.

Politikerne var også med på, at slå to fluer med et smæk, og efter en del møder, hvor forventningerne blev afstemt mellem køkkenet og psykiatrien, startede de første brugermedarbejdere i cafeen i marts 2011.

Birgit Larsen betingede sig, at der skulle

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

(

›)

Fakta: Nyt liv i køkkenet Projektet i Silkeborg Kommune fik i 2011 KL’s innovationspris. Prisen gives til et projekt, der ’med små midler har skabt merværdi.’

Læs mere om projektet: www.silkeborgkommune.dk − Nyt liv i køkkenet Læs mere om prisen: www.kl.dk − KL’s innovationspris

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

21

Synspunkt: Kommunal tilfredshed

Takket være Birgit Larsens initiativ er der fortsat fuld gang i cafeen.

(

› ) være en fast tilknyttet pædagogisk medarbejder, og så-

dan blev det. Den pædagogiske medarbejder følger medarbejderne fra psykiatrien tæt og står til rådighed med samtaler, når de har brug for det. Mens det er Birgit Larsen, der har det personalemæssige ansvar i forhold til samarbejdet i køkkenet og er ansvarlig for opgaverne.

Nye udfordringer til alle Samarbejdet udfordrer alle til at tænke anderledes. De kost- og ernæringsfaglige medarbejdere skal hele tiden være et skridt foran i arbejdsprocessen. − Brugermedarbejderne kræver meget supervision, det er som at have elever, siger Birgit Larsen. Der skal tålmodighed til, og de kost- og ernæringsfaglige medarbejdere må omhyggeligt forklare, hvordan hver enkelt opgave skal udføres, og brugermedarbejderne når ikke så meget. − I travle perioder kan det desuden skabe lidt frustration for os kostfaglige, at brugermedarbejderne ikke altid er så stabile med hensyn til fremmødet. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at det ikke er vores tidligere kolleger, vi arbejder sammen med nu, men nye kolleger, der har en helt anden baggrund, og som samtidig er psykisk sårbare. Men fordi de er glade for at arbejde i køkkenet og for at have et rigtigt arbejde, hvor der er brug for dem, har de væsentligt højere fremmøde, end de har haft tidligere i forskellige aktiveringsprojekter.

Samtidig betyder de ekstra hænder, at køkkenet kan servere frisk-forarbejdet grønt, frugt og kartofler.

Dertil kommer, at køkkenet er en rar arbejdsplads, hvor der bliver hygget i pauserne med snak om alt mellem himmel og jord. Der er skabt arbejdspladser til en sårbar gruppe. Pensionister og efterlønnere er meget tilfredse med, at de fortsat kan komme i cafeen, og de kost- og ernæringsfaglige, som bevarede deres job, er glade. ( ‹ ) 22

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Inge Bank, chef for Sundheds- og Omsorgsområdet i Silkeborg Kommune, roser projekt ’Nyt liv i køkkenet’ for at have givet større livskvalitet til en gruppe sårbare borgere, som er superglade for at have fået en hverdag, hvor de er med til at gøre en forskel. Samtidig er det lykkedes at bevare køkkenet, og budget og indtjening holder, fordi borgerne er meget tilfredse med kvaliteten og støtter op om deres café, siger hun. − Kommunen får rigtig meget ud af samarbejdet på tværs. Birgit Larsen er en ildsjæl, som har en stor del af æren for, at det er lykkedes. Succesen er baseret på en solid opbakning fra alle involverede parter, der selv har været med til at udvikle det, siger Inge Bank.

Netop fordi projektet hviler på en stor grad af personlig involvering, mener hun ikke, at tværfagligheden umiddelbart kan overføres til andre kommunale arbejdspladser. − Det duer ikke at presse metoden ned over hovedet på de ansatte. Det giver bagslag, vurderer hun.

Synspunkt: En rummelig arbejdsplads I Silkeborg Kommune har de grund til at glæde sig over en innovativ kostfaglig leder, der ser muligheder i stedet for begrænsninger, mener Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Hun understreger samtidigt, at det er utroligt kortsigtet, når en kommune lader besparelser ramme kost- og ernæringsfaglige arbejdspladser, da det vil forringe livskvaliteten for ældre borgere. − Køkkenets leder har været med til at bevare cafeen og skabt gode aktiviteter for brugerne fra socialpsykiatrien. Og hun har føjet en dimension til det kost- og ernæringsfaglige arbejde, siger Ghita Parry: – Når samarbejdet fungerer, uden at det går ud over kvaliteten, skyldes det kost- og ernæringsfagliges kompetencer og professionalitet; de står inde for den kulinariske kvalitet, hygiejnen og fødevaresikkerheden. − Samtidig er der skabt en rummelig arbejdspladskultur med udfordringer og arbejdsglæde. Det kommer cafeens brugere til gavn. Det er det primære, siger Ghita Parry og understreger, at frivilligt arbejde skal skabe merværdi.

– Det skal ikke være løsningen på en skrantende offentlig økonomi.

Område Syd: Niels Pinderup Tlf.: 2211 7049 Område Nord: Flemming Trosborg Tlf.: 4188 2664 Område Sjælland og øerne: Michael Kaisler Thomsen Tlf.: 4199 8453 Offentlige/contract caterers: Anne Jakobsen Tlf.: 2125 5504

Et naturligt valg - Smag forskellen!

Royal Greenland Naturfisk Hos Royal Greenland finder du et stort og varieret sortiment af naturfisk.

Alle vores arter lever op til vores All Natural principper om: • Renhed - Ingen tilsætningsstoffer • Bæredygtighed - fanget indenfor kvoten • Fødevaresikkerhed - grundig kvalitetskontrol

www.royalgreenland.com/foodservice

Det er

godt for mig med

udfordringer Blå bog: Lisbeth Alleslev

55 år Uddannet køkkenleder i 1985. Ansat som ernæringsassistent på den daværende Herning Tekniske Skole (nu Herningsholm Erhvervsskole) i 1986. Køkkenleder samme sted i 1996. Konstitueret cateringchef i 2005, fastansat siden 2006.

Profil: Lisbeth Alleslev kommer

fra et job som ernæringsassistent.

I dag er hun cateringchef for et produktionskøkken, otte kantiner og 40 medarbejdere − takket være evnen til at se mulighederne i de udfordringer, som altid er der.

Ikke i sin vildeste fantasi forestillede Lisbeth Alleslev sig som nyansat ernæringsassistent på Hernings Tekniske Skole i 1986, at hun små 20 år senere ville sige ja tak til stillingen som cateringchef samme sted − med ledelsesansvar for yderligere syv kantiner, 40 medarbejdere og mad til mange tusinde elever. − Nej, aldrig! Men jeg sagde ja med det samme. Det var først, da jeg kom hjem om aftenen, at jeg tænkte: ”Hvad har jeg dog sagt ja til?”

Har lært meget Lisbeth Alleslev ler i telefonen. Og pointerer, at når hun kigger i det berømte bakspejl, er det gået fint. Fint med at håndtere en fusion og at virksomhedsoverdrage kantiner og medarbejdere og lægge kulturer sammen på det, der i dag hedder Herningsholm Erhvervsskole. − Jeg har lært meget i de første år. Da jeg sagde ja til først at være konstitueret og siden fastansat cateringchef, havde jeg intet kendskab til kantinedrift. Det var en helt ny verden for mig at sidde med i en ledelsesgruppe, men det har været spændende at få det hele til at spille sammen, og jeg synes selv, at det er lykkedes. Jeg er god til at se muligheder, og det er godt for mig med udfordringer, siger Lisbeth Alleslev.

Prøvede sig frem I år har hun så føjet en diplomuddannelse i ledelse på cv’et. Men i årene inden den kom i hus, måtte Lisbeth Alleslev, som hun selv udtrykker det, ”prøve sig frem”. − Jeg havde følt mig godt klædt på til mit arbejde som køkkenleder via min uddannelse, men som cateringchef måtte jeg lære mig selv mange ting ved blot at prøve det for første gang. Især det med strategier. Som køkkenleder fik jeg dem jo blot udstukket og tog mig mest af personaleledelse og økonomi. Nu skulle jeg selv udtænke og ’sælge’ strategierne til medarbejderne − det var udfordrende. Men nej, jeg blev ikke skræmt fra vid og sans, jeg havde is i maven.

Hvordan hun udtænkte strategier uden at have prøvet det før, kan Lisbeth Alleslev ikke helt forklare. Hun satte sig ned, kiggede ud i luften, tænkte − og brugte sin intuition. − Jeg har da også fået nogle tæsk undervejs, men med diplomuddannelsen har jeg fået nogle gode redskaber til blandt andet at tale og forstå ledelsens sprog og sætte teori på det, jeg gør i hverdagen. Men det var alligevel svært, da jeg først kom ind i skolens ledergruppe. Så jeg har betalt nogle hårde lærepenge. Nu synes jeg til gengæld, at det har givet mig hår på brystet som leder.

Et enkelt tab ved karriereskiftet vil Lisbeth Alleslev godt vedkende sig: − Spidskompetencen er ikke længere madlavning, siger hun og lyder som om, at det nu heller ikke gør så meget.

min hverdag

01

Musik Rock med 60’er og 70’er bands som The Eagles og Eric Clapton har mit hjerte. Jeg prøver at komme til så mange koncerter som muligt.

02

Min cykel Jeg bor tæt ved min arbejdsplads og går ofte, men efter en lang dag på kontoret er det rart med luft under vingerne.

03

Min bil Jeg har en gammel Polo fra 1997. Uden servostyring. Den var helt uundværlig, da jeg tog min diplomuddannelse i Århus og i Odense.

04

Bøger Jeg læser meget, primært skønlitteratur, og er især glad for nordisk mytologi og Afrikas historie. En god krimi er nu heller ikke tosset.

05

Min familie Især mine to voksne børn. Jeg er ved at renskrive min fars barndomserindringer, og det bliver tydeligt, hvor vigtig det er at sikre hinanden opbakning og styrke.

Artikel: Tina Juul Rasmussen [ t e k s t Kissen Møller Hansen [ f o t o

] ]

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

25

Artikel: Tina Juul Rasmussen [ Polfoto [ f o t o ]

tekst ]

Ledelsens strategi skal forstås af alle Strategisk ledelse handler om at opfylde organisationens mål. Men også om at flytte rundt på brikkerne og udvikle nye ydelser i samarbejde med medarbejderne og i relation til brugerne.

Strategisk ledelse er topledelsens ansvar. Og strategier er lange beskrivelser af mål, værdier og måder at opfylde dem på.

Sådan vil nogle måske opfatte begrebet ’strategisk ledelse’. Og det er også rigtigt forstået, siger Jørgen Gulddahl Rasmussen, der forsker i strategi og ledelse ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Men det er mere end det. − Den måde at se på strategi og strategisk ledelse er langt fra tilstrækkelig. Hvis en strategi skal virke, skal den også diskuteres, tilpasses, forfines og forenkles, så den siger alle medarbejdere noget. Og det skal være noget, som de kan knytte direkte til deres daglige arbejde. Det er min erfaring.

Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at det er livsnødvendigt for den enkelte institution at få fastlagt sin rolle og betydning for brugerne, hvis den vil overleve de markante forandringer, den offentlige sektor har undergået de senere år med konkurrenceudsættelse, privatisering, fusioner og besparelser. − Strategisk ledelse drejer sig om at få drøftet og 26

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

taget beslutninger om netop det. Om at handle sammen i hverdagen, og om at ledere og medarbejdere løbende kommunikerer for at udnytte de ideer, som opstår i kontakten med brugere og i andre relationer, siger Jørgen Gulddahl Rasmussen og konstaterer, at det ofte vil foregå under stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

Besparelser alene duer ikke I hans optik handler strategisk ledelse i bund og grund om at udvikle organisationens betydning for både de nuværende og de fremtidige brugere. − Strategisk ledelse finder sted i trekanten mellem omgivelser, medarbejdere og organisationens mål, og det sker i en proces, hvor der ikke er én rigtig løsning, men mange uklare muligheder.

Han slår samtidig fast, at strategisk ledelse er et nødvendigt værktøj i kampen for at overleve den nuværende økonomiske smalhals. For selvom effektiv brug af ressourcerne er et uundgåeligt vilkår, er besparelser alene ikke vejen til overlevelse. − Det skal også nytænkning og udvikling af nye ydelser til. En strategi, som kun går på kortsigtet

(

›)

Fakta Sådan bliver du en god strategisk leder • Det vigtigste værktøj i strategisk ledelse er lederen selv.

• Med ’action learning’, hvor strategiske problemstillinger jævnligt drøftes med andre ledere og evt. en facilitator, kan lederen skærpe sine strategiske kompetencer.

• En diplomuddannelse i ledelse skærper også de strategiske kompetencer.

K i l d e : P ro f e s s o r J ø r g e n G u l d da h l R a s m u s s e n , A a l b o r g Universitet

Læs mere www.lederweb.dk – Strategisk ledelse i en brydningstid

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

27

(

›)

effektivisering, vil på sigt gøre en organisation mindre tiltrækkende for brugerne, men også for de bedste medarbejdere. − Derfor er det vigtigste værktøj måske evnen til at tale sammen om det, der forbinder de daglige handlinger med de ideer, der skal inspirere alle til at udnytte organisationens mange potentialer.

Kultur og strategi hænger sammen Strategisk ledelse forhindrer imidlertid ikke, at der foregår udviklingsprocesser, som lederne ikke har direkte indflydelse på.

Derfor er det også vigtigt at interessere sig for organisationens

28

kultur og inddrage medarbejderne i den strategiske proces. − Der er en tydelig forbindelse mellem strategi og kultur, som består af det, medarbejdere og ledere har gjort indtil nu. Og enhver strategi tager sit udgangspunkt − i de holdninger, normer og opfattelser, der hersker hos den enkelte. Tager man ikke det alvorligt, risikerer man, at strategien hverken kan bide sig fast hos medarbejderne eller hos ledelsen selv. ( ‹ )

Vibeke Jochumsen, køkkenchef på Sydvestjysk Sygehus:

Mette Lei, markedschef i Det Danske Madhus:

Hold næsen i sporet

Det forkromede overblik

”Hvilken vej skal jeg gå?” ”Det kommer an på, hvor du skal hen?” ”Det ved jeg ikke …” ”Men så er det jo lige meget, hvilken vej du går.”

Vibeke Jochumsen har et udklip med denne lille dialog hængende på sit kontor som en reminder om at holde næsen i sporet. En nødvendighed, når det daglige ansvarsområde dækker 70 medarbejdere, et centralt produktionskøkken, fem etagekøkkener og tre modtagekøkkener − og hun refererer direkte til direktionen. − For mig er det at udøve strategisk ledelse både de mål, vi skal nå ifølge vores kontrakt med direktionen, og de tiltag og handlinger, der er nødvendige, for at vi kommer i mål, siger hun.

Hvert år i januar sætter Vibeke Jochumsen sig derfor sammen med sin ledergruppe i køkkenerne og gennemgår de mål, som er fastlagt i en kontrakt med direktionen om efteråret. Bagefter holder de stormøde med medarbejderne, som bliver præsenteret for det sidste års resultater og de nye mål.

For at skærpe sin ledelsesprofil valgte Vibeke Jochumsen at tage en diplomuddannelse i ledelse. − Den gav mig værktøjer til at lægge en ramme for, hvilken ledelse vi vil have, til at sige til medarbejderne ”Det her er målet” og til at komme med oplæg til ”sådan gør vi”. Når medarbejderne får indflydelse, oplever jeg, at de også tager medledelse og er meget selvkørende i hverdagen, siger Vibeke Jochumsen. − Man kan sige, at det med strategisk ledelse kan være et stort, flot ord, men for mig handler det om, at man hele tiden tænker over, hvad man har gang i, konstaterer hun.

Mette Lei chef for 300 medarbejdere og syv produktionskøkkener i hele landet, sætter sig i helikopteren i sit strategiske ledelsesarbejde. − Det giver det forkromede overblik, så man kan udforme de strategier, man ønsker, og kan arbejde mod de mål, virksomheden har sat sig. Men man skal også sørge for at lande, så man kan se og lytte til, hvad der foregår i organisationen, siger hun.

Også i Det Danske Madhus udformer ledelsen mål en gang om året, og matrixorganisationen sikrer, at alle funktioner og opgaver er nøje beskrevet. − Jeg sætter mål, arbejdsopgaver og tidsplaner ind i et computerprogram, så jeg kan detailplanlægge og gå i tæt dialog med medarbejderne på nøgleområderne i organisationen, som er koncept- og produktudvikling, LEAN og indkøb.

Et andet ben i den strategiske ledelse er konsekvent og systematisk at inddrage medarbejderne i planlægningen af, hvordan målene opfyldes, og i udviklingen af nye ideer og tanker. Her er Mette Lei ved at søsætte en ’idegenerator’ i tæt samarbejde med de tillidsvalgte. − Det er jo tåbeligt ikke at bruge medarbejdernes ideer, og med idegeneratoren får vi dem systematisk indsamlet, vurderet, kategoriseret og hævet op på et strategisk niveau, så vi kan implementere dem, som skal sættes i gang. − Så kan medarbejderne også se, at ”det er min ide, som bliver ført ud i livet”, fortæller Mette Lei.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Regioner tilmelding KUN PÅ KOST.DK Hovedstaden Jamie Olivers Foodrevolution tir 23. oktober, kl. 16-18 Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg Køkkenleder Line Christensen fortæller om sit arbejde i Jamie Olivers team, der skulle lære amerikanske børnefamilier at ændre madvaner og spise sundt i skolen. Det var en større opgave end forventet.

Der er smagsprøver på skolemaden.

Pris: Medlemmer: 100 kr. Elever og studerende dog 25 kr.

Oplysning: Hanne Jensen, 27 81 34 97, jensen.majalle@ webspeed.dk

Brug din ytringsfrihed − for borgernes skyld FTF − Region Hovedstaden tir 30. oktober, kl. 16-18 FTF’s kantine, Niels Hemmingsens Gade 12, København K. Hvad er reglerne for ytringsfrihed på en arbejdsplads?

Hvad er tilladt at sige på møder? Hvad må man skrive til direktøren, og hvad må man sige uden for arbejdspladsen?

Især for TR/AMiR, MED-repræsentanter og organisationsansatte.

Oplysning: Alice Linning, 23 37 86 74, all@kost.dk Tilmelding: www.ftf.dk/ hovedstaden Frist: 12. okt.

Sjælland Planlægning af mad til børn − for kostfaglig eneansvarlige man 22. oktober, kl. 14-17 Slagelse Sygehus, Foredragssalen, Indgang 9, Ingemansvej 18 Lisa Lindsted fra Rejseholdet guider os igennem Fødevarestyrelsens materiale og fortæller, hvad vi kan bruge Alt om Kost-Rejseholdet til.

Smag på Lammefjordens grønsager

Landbrugsvej 55, Odense S Orientering om OK13, nyt fra regionen og arbejdspladserne − især om arbejdsmiljøarbejdet.

Forslag til arrangementer, evt. stormøde for regionen.

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Frist: 5. okt.

tir 23. oktober, kl. 15.30-17.30 Brogård, Strandvejen 1, Gislinge

Smag på krydderurter

Der er tid til at netværke.

Pris: Kun for medlemmer: 50 kr.

Elever og studerende dog 15 kr.

Opkræves på dagen.

Oplysning: Rikke Kristensen, 23 37 85 07 Frist: 8. okt.

Landmand Søren Wiuff fortæller om de mange forskellige grøntsager, han dyrker til Noma og andre restauanter. Vi får dem at se og smage.

Pris: Medlemmer: 175 kr., elever og studerende dog 45 kr.

Ikke-medlemmer: 350 kr.

Oplysning: Lene Kaas Jespersen, 23 62 37 89 Frist: 12. okt.

Hvordan formidler vi maden ons 31. oktober, kl. 15-17 Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, Personalekantinen Oplevelsen af måltidet handler også om, hvor og med hvem vi spiser, og hvordan maden præsenteres.

Lise Justesen, AAU, fortæller om sin undersøgerlse af måltidet på Holbæk Sygehus.

Pris: Kun for medlemmer: 50 kr., elever og studerende dog 15 kr. Opkræves på dagen.

Oplysning: Gitte Johannessen, 22 21 75 54 Frist: 24. okt.

Stormøder tillidsvalgte 8. nov, i Roskilde 19. nov, i Nykøbing F Begge dage 13-16.30 Der er fokus på arbejdsmiljø og A-kasse.

Syddanmark Stormøde for tillidsvalgte, Område Fyn ons 10. oktober, kl. 12-15 Kold College, Gæstekantinen,

man 29. oktober, kl. 15.30-17.30 Gloria Mundi Foodservice, Brændekildevej 43, Belling, Odense SV. Vi ser og smager på krydderurterne og lærer, hvornår de skal i retten.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Frist: 22. okt.

Diabetes og ernæring ons 31. oktober, kl. 15-18 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart Klinisk diætist, Birgitte Køpke Jakobsen, fra Diabetesforeningen giver os den nyeste viden: • Hvordan tilpasses diabetes maden til øvrige ernæ ringsmæssige behov?

• Myter og fakta om sam mensætning og servering?

• Kvalitet i forplejningen.

• Mad og livskvalitet.

Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog 65 kr.

Ikke-medlemmer: 500 kr.

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Frist: 12. okt.

Glutenfri kost tir 20. november, kl. 15-17 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart Det er langtfra enkelt at planlægge en glutenfri diæt, da gluten er i de danske kornsorter og tilsættes mange forskellige produkter.

Diætist Gerda Markussen

fortæller, hvordan man håndterer cøliaki og glutenintolerance.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog 25 kr.

Ikke-medlemmer: 200 kr.

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Frist: 6. nov.

Nordjylland Har madordninger betydning for børn? ons 26. september, kl. 13-16 BUPL’s lokaler, Niels Jernes Vej 8 B, Aalborg Øst Rikke Lutzen, madværkstedspædagog, fortæller om erfaringerne fra børehuset Fuglsang i Nørresundby.

Per Schultz Jørgensen, børne- og famileforsker, forklarer, hvordan madordningen kan støtte den pædagogiske praksis og præge børnene.

Mødet er også for pædagoger og forældrebestyrelsen.

Pris: Medlemmer: Gratis.

Ikke-medlemmer: 100 kr.

Oplysning: Marian Aagaard, maa@kost.dk, 21 34 20 63 Frist: 20. sep.

Stormøde − for arbejdsmiljørepræsentanter man 1. oktober, kl. 12-15.30 Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg Vi hører med hvad, hvordan og hvornår forbundet kan hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne i det daglige arbejde.

Vi ser på kost.dk, regelsættet om fleksjob, og hvordan vi handler ved arbejdsbetinget fravær som stress, nedslidning, ulykker og mobning.

Frist: 26. sep.

Julearrangement tir 20. nov, kl. 16.30-20.30 Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Vi begynder med øl, vand og chips, spiller banko om

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

29

Regioner tilmelding KUN PÅ KOST.DK flotte præmier og synger julesange.

Og så er der julefrokost.

Pris: Medlemmer: Gratis Ikke-medlemmer: 200 kr.

Oplysning: Connie Christiansen, 22 99 89 47 Frist: Hurtigst muligt

Netværkscafe ons 21. november, kl. 9-12 Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV Vil du have inspiration til din jobsøgning, gode tips og nyttige materialer, så besøg netværkscafeen.

Den er for dig, der er ledig, vil skifte job eller blot har lyst til at mødes.Tilmelding til kaffe og brød.

Frist: 16. nov.

Gå hjem møde for ansatte på høj-, fri- og efterskoler Sæt fokus på dit fag, din faglighed og din løn: • Børn og unge, måltids værksted, økologi og profession v/regionsfor manden • Nøglehul til spisesteder, v/Mette Toftegaard Ras mussen, Fødevarestyrelsen • Rettigheder og overens- komst. Få tjekket ansættel seskontrakt og lønseddel v/konsulent Stinne Føns.

Hovedstaden og Sjælland Ons d. 31. okt, kl. 15.30-19 Roskilde Slagteriskole, Maglegårdsvej 8, Roskilde

Midt og Nord Tirsdag d. 29. jan, kl. 15.30-19 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Syd og Midt

Frist: 21. sep.

Torsdag d. 28. feb, kl. 15.30-18 Sted oplyses senere Frist: 15. okt, 21. jan, 18. feb Pris: Gratis Oplysning: regionsformanden (side 31)

Sauce på menuen Vil du være dygtigere til sauce, så kom til ‘sauceseminar’ med Oscar og hør om fremtidens saucer, grundsmage, basissauce og specialiteter.

Workshop, der sluttes med mad og drikke.

Sjælland ons 3. oktober, kl. 16-19.30 CELF, Kringelborg Alle 7, Nykøbing F. Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende dog 15 kr.

Ikke-medlemmer: 100 kr.

Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie.p.dk

Midtjylland tir 6. november, kl. 15-19 Silkeborg Tekniske Skole, Kejlstrupsvej 87 ons 14. november, kl. 15-19 Mercantec, H. C. Andersensvej, Viborg tor 15. november, kl. 15-19 UC Holstebro, Døesvej 70-76, Pris: Medlemmer: Gratis Ikke-medlemmer: 300 kr.

Oplysning: Jette Nielsen, 23 37 90 84, jni@kost.dk Frist: 22. okt. og 1. nov.

Nordjylland tor 1. november, kl. 15-19 EUC Nordvest, Kronborgvej 119, Thisted Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende dog 15 kr.

Ikke-medlemmer: 100 kr.

Oplysning: Marian Aagaard, maa@kost.dk, 21 34 20 63 Frist: 16. okt.

s e c c u s d a m n i d l i t t r o k Få køb dine varer i in co

..

sst .

r er der er unde r du kollega så er , en ch Er du, eller ha an br vare indenfor føde kkert hit! uddannelse ainee – et si Tr co in – b lu sk s mere. m læ le ed og m k vores ww.inco.d Klik ind på w

Psss

I august 2011 blev vi en del af Dansk Cater og har nu fået to nye søskende : AB Catering - www.abcatering.dk og BC Catering – www.bccatering.dk, som begge er landsdækkende fødevaredistributører.

30

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012

Cash & Carry Søger du super gode tilbud, et stort alsidigt sortiment og professionel vejledning, skal du besøge inco Cash & Carry – hos os får du nemlig det hele samlet under ét tag !

inspiration til dit køkken. Begge butikker fylder år i oktober måned, som vi selvfølgelig fejrer på festlig vis med knaldgo‘e tilbud og anderledes arrangementer.

Hvad enten du besøger butikken i København eller Aarhus, er vi sikre på, at du altid finder gode tilbud og

Har du ikke et handlekort til os, så kom blot ind i Kundeservice og vi opretter dig med det samme.

e dig ! os til at s Vi glæder

formand Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 8/2012 ernæring & sundhed

regionsformænd og -kontorer Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

Guide TR-vilkåR Side 12

et friskt initiativ bevarede køkkenet Side 20

kL: umuligt at forebygge uden fokus på kost og ernæring Side 8

millioneR Til øGeT ældReomSoRG i kommuneRne Side 8

Nr. 8 den 20. september 2012 KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Sif Meincke Næste nummer udkommer: 18. oktober (nr. 9) Næste frist for indlæg: 17. sep (nr. 9) Regionsarrangementer: 27. sep (nr. 9) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse issn 2244-9167 annoncer Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 9 er 27. sep (udk. 18. okt) Annoncesalg DG Media a/s Jørgen Ostenfeld 89 39 89 00 joos@stibo.com Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 www.kost.dk Åbent: mandag til torsdag kl. 8.30-15, fredag kl. 8.30-13.30.

Kontakt: post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 sekretariatets ledelse Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Helle Eriksen (hee) Jurist / 33 42 46 83 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 kostfaglig afdeling Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 kommunikationsafdelingen Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Politisk rådgiver / 33 41 46 86 økonomiafdelingen Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

n r . 8 / s e p t e m b e r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

Tilmelding

til alle kurser og arrangementer på www.kost.dk medmindre andet er nævnt

Professionslab 2012 − for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Region Midtjylland Mandag den 29. oktober kl. 15.30-19.00 Regionskontoret, Marienlystvej 14 D, Virklund, Silkeborg Frist: 16. oktober

Region hovedstaden Torsdag den 8. november Kl. 14.00−17.00 Hotel & Restaurantskolen, Auditoriet, Vigerslev Alle 18, Valby Frist: 29. oktober

Region Syddanmark Torsdag den 1. november kl. 15.30-19.00 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart Frist: 23. oktober

Region Sjælland Mandag den 12. november Kl. 14.30-17.00 Ankerhus, Multisal B003, Slagelsevej 70-74, Slagelse Frist: 26. oktober Pris: Gratis − og kun for medlemmer Flere oplysninger: Regionsformanden, side 31 Tilmelding: Kun via kost.dk

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

de

r/m

fter

ska

t)

d * koster kun alm. sms-takst.

Region Nordjylland Mandag den 5. november Kl. 14.00-17.00 Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Frist: 1. november

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

Få den nyeste viden om din professions tilstand, de mange forskellige og udfordrende arbejdspladser og arbejdsfelter anno 2012.

Hør, hvad dine kolleger og samarbejdspartnere tænker om dig. Hør, hvordan du og dine kolleger kan bringe jeres faglighed i fokus. Og få inspiration til at sætte dit professionelle arbejde på dagsordenen med krystalklare budskaber.

Du får lejlighed til at deltage i en energifyldt og lærerig session, hvor du udvikler profiler af dine faglige og personlige kompetencer. Sammen med kolleger sætter du ord og billeder på de mange særlige arbejdsopgaver som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige løser.