Kost, ernæring og Sundhed 06 2012

kost 6/2012 ernĂŚring & Sundhed medarbejdere blev tvunget til at tage trapperne til 5. sal Side 22 ok13 start side 16

Forskning i protein udfordrer anbefalingerne Side 8

Nyhed: Flittige bier i byen

Foreningen ’Bybi’ har i løbet af foråret sat 80 nye bistader op på de københavnske tage. De satser på at høste 2.500 kg honning, tilmed af fineste kvalitet. Bierne sørger nemlig selv for at sortere sprøjtegifte og tungmetaller fra. Bierne trives i byen, hvor de bidrager til biodiversiteten og får byen til at blomstre. Samtidig øges bevidstheden om biernes betydning for planternes reproduktion.

Bier i byen er kendt fra Paris, Berlin og Hongkong.

K i l d e : w w w. by b i . d k F o t o : Ja k o b C a r l s e n B i l l e d e f r a tag e t a f D e t E u ro p æ i s k e M i l j ø ag e n t u r s h u s i K ø b e n h av n .

2

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

millioner bier i storbyen bestøver blomster i altankasser, haver og parker

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n ĂŚ r i n g s f o r b u n d e t

3

Fem menuer fra elever og studerende

Overblik:

Foto: Heidi Lundsgaard

side 18

Tre temaer til OK13 Foto: Scanpix

Løn, faglighed og professionsudvikling samt arbejdsliv og medindflydelse er de tre temaer, Sundhedskartellet vil sætte i spil op til OK13.

Ernæringsfaglig oprustning

Foto: Mikkel Bache

OK i gang/ side 16

Det kræver mere end mad på bordet at få ældre til at spise, erkender rådmand Dorthe Laustsen i Århus. Hun har derfor afsat 9,4 mio. kr. på budgettet til at øge madglæden.

S t e e n Hildeb ra n dt / p ro fe sso r i le de lse

Der skal ledes bæredygtigt / side 26

4

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Flere diætister til Århus / side 7

Lederprofession

På Kost & Ernæringsforbundets konference diskuterede lederne, hvordan de faglige værdier kan sætte et nyt fokus på professionen, og lyttede på et oplæg om bæredygtig ledelse.

Fremtidens ledere / side 26

Foto: Henrik Frydkjær

» Relationer spiller en meget større rolle for en arbejdsplads, end den måde organisationen er struktureret på.

indhold 12 16 20 22 26

Nyhed: Forskere anbefaler os at spise mere protein, men opfordrer os samtidig til at vælge protein fra vegetabilske råvarer.

Regeringens økologiske handlingsplan er på trapperne og varsler økologi i de offentlige køkkener. Kost & Ernæringsforbundet håber, at handlingsplanen også giver de meget store produktionskøkkener mulighed for at lægge om.

Fyret efter fald

case: Tilbagevenden til jobbet efter sygdom blev en dårlig oplevelse og endte i usaglig opsigelse.

OK13 er skudt i gang

Nyhed: Læs hvilke temaer, der er i spil.

Vi trives, når vi tager ansvar

Profil: Det er med glæde, at Eva Beierholm i dag hjælper kolleger i branchen til bedre trivsel.

Livsstil på arbejdspladsen

Nyhed: Sundhedsfremme på arbejdspladsen både lønner sig og øger arbejdsglæden.

Bæredygtig ledelse

Nyhed: Bæredygtig ledelse gavner både den enkelte, virksomheden og kloden.

07 Kort nyt / udefra 14 / 25 Kort nyt / indefra 18 Månedens opskrift 29 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-­

forbundet

26 / Mål for livskvalitet

Det offentlige skal gå foran, siger fødevareministeren, og målet er 60 procent økologi inden 2020. En omlægning, der vil få stor betydning for miljøet og for folkesundheden, håber jeg.

Der er delte meninger om, hvorvidt økologiske råvarer er sundere og indeholder flere næringsstoffer. Men ét er sikkert, de er ikke sprøjtet med gift. Og det gør dem sundere. For miljøet og for os. Det betyder renere natur, flere fuglefløjt, bedre dyrevelfærd og drikkevand uden gift.

Hvis 60 procent af den offentlige mad gøres økologisk, forventes en omlægning af 20-30.000 ha landbrugsjord. Her kan der dyrkes mange gulerødder og bare ét kilo sparer 20 l grundvand for mødet med sprøjtemidler. Det skal vi gå efter, hvis vi, vores børn og børnebørn, skal drikke rent vand fra hanen i fremtiden. Og det synes jeg, vi skal.

Mange institutioner er allerede godt i gang. Nogle af dem har gjort sig den erfaring, at det ikke behøver at være dyrere at tilberede økologi, hvis man har mulighed for at begrænse madspildet, og lægge menuplanen om til fordel for mindre kød og mere grønt samtidig med, at man tilgodeser brugernes ernæringsmæssige behov.

Tilbage står udfordringen for de helt store produktionskøkkener; der hvor der i forvejen er arbejdet så målrettet, at der ikke er så meget som en krone at hente til økologisk drift på hverken madspild eller ændrede menuplaner. Ét er driften, noget andet selve omlægningen. Den kræver ekstra ressourcer uanset køkkenets størrelse. Det har fødevareministeren til gengæld taget højde for, ved at sætte to gange 28 mio. kr. af til uddannelse, projektstyring og information.

Jeg opfordrer kommuner og regioner til at bakke op om regeringens økologihandlingsplan.

Og jeg ser frem til en handlingsplan, der afspejler regeringens ambitioner og giver kommuner og regioner økonomisk mulighed for, at også deres helt store institutioner når i mål med 60 procent økologi i 2020.

leder

hver måned:

Ghita Parry Foto: Scanpix

08

Økologi for folkesundheden

Anbefalinger udfordres af ny viden

/ Formand

ALLE DINE FORSIKRINGSBEHOV SAMLET I EN APP!

Kære medlem Vi har lavet en app til dig, så du nu kan have BAUTA med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Adgang til Mit BAUTA. Med den nye BAUTA App kan du bl.a. få adgang til “Mit BAUTA”, hvor du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over dine forsikringer, skadehistorik og justere på forsikringen, så den dækker dine behov.

Hjælp til rejsen. Vi er også med dig, når du rejser, og har gode råd og vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du f.eks. bliver syg, mister din bagage eller bliver udsat for tyveri.

Download app’en. App’en er udviklet til både Apple og Android telefoner. Du kan hente den ved at scanne QR koden, eller ved at downloade den fra App Store eller Android Market.

Læs mere om app’en og dens fordele på www.bauta.dk/app

BAUTA FORSIKRING A/S BAUTA_APP_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1

6

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

30-03-2012 10:55:47

kortnyt

Mangel på bakterier

udefra artikel: Mette Jensen

Bakterier i tarmen viser sig at have langt større betydning for vores helbred, end vi tidligere har kendt til. Professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet har vist, at mængden og variationen af bakterier i tarmen kan sige noget om sundhed og sygdom. For eksempel ser det ud til, at bakterierne har betydning for, hvad vi har lyst til at spise. Forskningen har også vist, at hver fjerde dansker mangler op til 40 procent af de bakterier, der skal være i tarmen. Det kan skyldes arv, men også behandling med antibiotika i de første leveår.

[ tekst ]

www.ku.dk – tarmbakterier og Borbye

Foto: Scanpix

Værs’go at spise

Månedens vilde: Lindeblomst Linden blomstrer i juni og juli med sine små, fine blomster, der gemmer sig mellem bladene. Kan man ikke lige se dem, kan man til gengæld dufte dem. De har en stærk, sød duft, der gør dem velegnede til saft og sirup. Eller som en sart smagstilsætning til mælkedessert som f.eks. panna cotta. Der kan også brygges te på de friske blomster, eller de kan tørres og gøre gavn i løbet af vinteren. Linden er i folkemedicinen kendt for at være sveddrivende og god mod hoste og forkølelser.

Flere diætister til Århus

Kommuner fyrer gravide

Det er ikke gjort med at sætte mad på bordet, erkender rådmand for Sundhed og Omsorg i Århus, Dorthe Laustsen. I hvert fald ikke, når det drejer sig om småtspisende ældre. Derfor har hun sat 9,4 millioner kroner af i budgettet til at opruste på ernæringsområdet.

De fleste af pengene skal bruges til at ansætte diætister, der skal arbejde sammen med medarbejderne i plejeboligerne om at få ældre til at spise mere, men målet er ikke alene at behandle underernæring, beboernes livskvalitet skal også øges.

Gravide og medarbejdere på barsel er ikke længere fredede, når det kommer til fyring og afskedigelser i det offentlige. Flere fagforbund har oplevet et stigende antal sager om uberettigede fyringer, skriver Ugebrevet A4. Det sker på trods af, at fyringerne er i stid med ligebehandlingsloven. Ifølge loven skal arbejdsgiveren bevise, at fyringen ikke skyldes graviditeten, men f.eks. arbejdsmangel.

Fire plejehjem i Københavns Kommune har været med til at udvikle et nyt værktøj, Værs’go’, der skal inspirere og gøre det enklere for andre at udarbejde en mad- og måltidsguide.

Værktøjet består af en mappe med en række fakta, men nok så udfordrende er der også en række spørgsmål til institutionens beslutninger omkring organisering, struktur og samarbejde omkring mad og måltider.

Ved at svare på spørgsmålene kan kostfaglige, plejepersonalet, ledelsen m.fl. sammen udarbejde institutionens egen måltidsguide. Svarene kan skrives ind i skabeloner til formålet, printes og samles i mappen.

Vil du vide mere om værktøjet, kontakt Sidse Vinkler Rasmussen: qx26@suf.kk.dk

Korfu set fra en faglig vinkel Tre ernæringsassistentelever har været på en lærerig studietur til Korfu, hvor de kom tæt på produktionen i bageri, restaurant og institution. Læs om deres erfaringer på

www.ugebreveta4.dk – arkiv, tirsdag uge 22 facebook.com/forbundet n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

7

Anbefalinger udfordres af ny viden om protein Sundhed: En række eksperter går ind for at opfordre danskerne til at spise mere protein, andre er imod. Ét er eksperterne dog enige om: Det er vigtigt at sondre mellem protein fra planter og kød.

Proteiner har været et varmt emne i ernæringsdebatten siden et stort danskledet EU-forskningsprojekt, Diogenes, forrige år hævdede at have løst fedmegåden, og at svaret på gåden var at spise mere protein. Nu har forskningsprojektets leder, professor Arne Astrup, atter sat gang i debatten med en populærvidenskabelig bog, der fastslår, at proteinrig kost er verdens bedste slankekur, for hermed udfordrer han de officielle anbefalinger for protein.

procent Af energien skal komme fra protein ifølge forskningsprojektet Diogenes

Verdens bedste kur Bogen 'Verdens Bedste Kur' udkom i januar og er skrevet af Arne Astrup sammen med forskningsleder på Herlev Hospital, Christian Bitz. De to forfattere anbefaler med henvisning til Diogenes-studiet at få 25 procent af det daglige energiindtag fra protein − mens de officielle anbefalinger siger cirka 15 procent. De peger på, at man med en mere proteinrig kost og mindre energi fra fint raffineret stivelse kan tabe sig og holde vægten uden at ’tælle kalorier’. Det skyldes, at protein mætter meget, er energikrævende at omsætte og øger forbrændingen. Dog er det ikke ligegyldigt, hvor proteinet kommer fra: Hold igen med det forarbejdede kød, men pas på ikke at overfortolke og helt droppe kød, lyder rådet i bogen.

Artikel: Marie Preisler og Mette Jensen Scanpix [ f o t o ]

Lettere at holde vægten Forslaget om at hæve den anbefalede andel af protein i kosten støttes af Thomas Meinert Larsen, lektor ved In8

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

(

›)

[ tekst ]

Fakta: Anbefalinger for protein De gældende anbefalinger er fra 2004. Nye forventes i 2013.

• Ifølge anbefalingerne skal en normalvægtig person, der motionerer et par gange om ugen, have mellem 10 og 20 procent af energien fra protein − eller 0,8 g protein pr. kilo legemsvægt.

• Underernærede (f.eks. småtspisende syge og ældre) har behov for 18 procent eller 1-1,5 g pr. kilo legemsvægt.

• Ved svær, akut sygdom kan der være behov for 1,3-1,8 g pr. kilo.

Nogle patienter kan udnytte op til 2,5 gram ved genopbygning. Så stor en mængde protein vil ofte kræve proteintilskud.

Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner (2003-2008) viser, at 99 procent af danskerne får mere end 10 procent af energien fra protein. www.dfvf.dk − nordiske næringsstofanbefalinger www.food.dtu.dk − Danskernes kostvaner 2003-2008

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

9

(

› ) stitut for Human Ernæring på Københavns Univer-

sitet og forfatter til hovedresultaterne fra Diogenes-studiet. I hvert fald for personer, som ønsker hjælp til at undgå overvægt. − Jeg synes, der er brug for mere nuancerede anbefalinger, når det gælder protein. For sunde og raske mennesker kan proteins procentvise andel af en almindelig, af balanceret kost med fordel skrues op fra nu cirka 15 til 20-22 procent, siger han.

Det begrunder han med, at protein mætter mere end alle andre næringsstoffer, og derfor bliver det lettere at regulere sit kalorieindtag. En proteinrig kost kan derfor hjælpe til at undgå fedme og formentlig også type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Thomas Meinert Larsen understreger samtidig, at ikke alle typer protein er lige hensigtsmæssige. − Heller ikke for miljøet, tilføjer han. Der er en stor klimabelastning forbundet med at producere kød.

Øget risiko for kræft I Kræftens Bekæmpelse maner forsker og ph.d.

Jytte Halkjær også til besindighed. Det er for tidligt at sige, om protein på lang sigt giver vægttab, mener hun. Og understreger, at det er meget vigtigt, at det ikke fører til et større kødindtag, hvis proteinanbefalingerne hæves til et højere niveau. − Nuancering af proteintyper er en meget vigtig del, hvis vi skal til at ændre på proteinanbefalingerne. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis folk begynder at spise flere røde bøffer.

Undersøgelser viser nemlig, at risikoen for kræft i især tyktarmen vokser, hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Hun henviser til et stort amerikansk studie, der har fundet øget risiko for at dø − både overordnet set og af hjertesygdom og kræft − hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Ved at skifte det røde og forarbejdede kød ud 10

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

med andre proteinkilder som fisk, fjerkræ, nødder, fedtfattige mælkeprodukter og fuldkornsprodukter sås en lavere dødelighed.

Hjernen arbejder hurtigere En proteinrig kost har andre gavnlige effekter på kroppen end at forebygge fedme og de deraf afledte sygdomme. Protein stimulerer også hjernen.

Den arbejder ganske enkelt hurtigere, når kosten er proteinrig, viser en anden dansk undersøgelse, som Lene Holm Jakobsen står bag.

Hun er klinisk diætist i Ernæringsenheden på Rigshospitalet og ph.d. ved LIFE − Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun har undersøgt 23 raske mænd i alderen 23-31 år. I tre uger fik de dobbelt så meget animalsk protein som en kontrolgruppe på normal kost. Begge grupper fik protein fra især mælk, kød, ost og æg, og forsøgspersonerne, der fik en høj dagsdosis protein, begik færre fejl og havde en betydeligt hurtigere opfattelses- og reaktionsevne.

Lene Holm Jakobsen forventer derfor, at ældre og syge muligvis vil opleve endnu større effekt af at spise meget protein: − Vores undersøgelse viser for første gang, at et vedvarende, højt proteinindtag giver en signifikant effekt hos de raske, unge mænd, og jeg forestiller mig, at der muligvis er en endnu mere gavnlig virkning hos ældre mennesker, men det har vi ikke undersøgt.

Forsøget viser heller ikke, om protein fra vegetabilske kilder har samme stimulerende effekt på hjernen. Det vil Lene Holm Jakobsen meget gerne undersøge.

Flere proteiner gavner genoptræningen Forsøget blev udført med henblik på at skabe et bedre grundlag for proteinanbefalinger til raske mennesker, og Lene Holm Jakobsen tøver ikke

Læs mere Verdens bedste kur − debat om protein www.sundscience.dk/ Forskningsprojektet Diogenes New England Journal of Medicine eller DOI: 10.1056/NEJMoa1007137 (ved digital søgning) www.diogenes-eu.org/ Protein og kræft www.cancer.dk/forskning/nyheder − kød og kræft Protein og hjernefunktion Clinical Nutrition eller DOI 10.1016/j.clnu.2010.12.010 nyheder.ku.dk − søg 'højt proteinindtag'

med at anbefale, at de sættes op − også til ældre og af kræftede personer. − Jeg anbefaler med glæde ældre og personer på genoptræning at spise masser af protein, og helst umiddelbart efter styrketræning. Det resulterer nemlig i, at muskelmasse og muskelfunktion genvindes hurtigere. Og det har stor betydning for livskvaliteten. Uden tilstrækkeligt protein tærer kroppen på muskelmassen, siger hun.

Lene Holm Jakobsen pejler efter, at 18 procent af det daglige energiindtag hos en ældre eller svækket person skal komme fra protein. Eller ca.

1,5 gram protein dagligt per kilo legemsvægt.

Perspektiv Nye anbefalinger for protein I forbindelse med en revision af de eksisterende anbefalinger vurderes det om forskningen vil føre til ændrede anbefalinger for protein for alle eller for særlige målgrupper.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger vil blive opdateret i løbet af det næste halve år, oplyser Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring. Hun deltager i arbejdet, og hendes råd til kost− ernærings− og sundhedsfaglige er at holde sig til de eksisterende anbefalinger for protein, indtil de nye anbefalinger er klar. ( ‹ )

www.food.dtu.dk − nyhed: næringsstofanbefalinger sætter hele kosten i fokus

Fakta: Protein og vægttab

Vegetabilsk eller animalsk

Når proteinrige råvarer forbindes med vægttab, skyldes det: • At protein mætter. Proteinrige råvarer som kød, fisk og bælgfrugter forsinker madens transport fra mave til tarm. Når mavesækken tømmes langsomt, varer mæthedsfornemmelsen længere.

• Protein har samtidig en stabiliserede effekt på blodsukkeret og hindrer hurtig stigning og fald i blodsukkeret.

• Vi bruger mere energi på at omsætte protein end på at omsætte fedt og kulhydrat.

Proteinernes ernæringsmæssige værdi afhænger af sammensætningen af essentielle aminosyrer.

• Protein fra animalske proteinkilder er ofte mere komplette, dvs. de indeholder flere livsvigtige aminosyrer end de vegetabilske.

Ved at sammensætte flere vegetabilske proteiner komplementerer aminosyrerne hinanden.

• Den sammenhæng, protein indgår i, er vigtig i ernæringsmæssig sammenhæng. Protein fra f.eks. bælgfrugter, nødder og fuldkorn findes i kombination med mange fibre. Protein fra animalske kilder følges derimod ofte af mættet fedt.

• Vegetabilske proteinkilder er mere ressource- og klimavenlige.

www.hsph.harvard.edu − protein

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

11

Artikel: Marie Preisler [ t e k s t ] Scanpix [ m o d e l f o t o ]

forbundet

rådgiver

Fyret efter fald på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø: Tidligere køkkenleder Eva Brendstrup Andersen er med hjælp fra Kost & Ernæringsforbunde tilkendt 13 måneders løn og godtgørelse efter en arbejdsulykke og en tilbagevenden til jobbet, der løb af sporet og endte med en usaglig opsigelse.

Køkkenleder Eva Brendstrup Andersen falder en dag pludselig om på gulvet i køkkenet på Rindum Plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hun har været ansat i 37 år. Hun får en flænge i hovedet og en alvorlig hjernerystelse, og det skal vise sig, at hendes mareridt kun lige er begyndt. − Jeg er aldrig besvimet før. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Selv husker jeg intet. Men i faldet slog jeg mit hoved mod en bordkant og derefter mod gulvet.

Eva Brendstrup Andersen bliver kørt på hospitalet.

Hospitalet kan ikke stille en diagnose, men hendes egen læge og nærmeste familie vurderer, at hendes blackout er stressrelateret. Hun henvises til arbejdsmedicinsk klinik og får af arbejdsgiveren bevilget fire timers psykologbehandling.

Hjernerystelsen giver hende voldsom hovedpine og hukommelsestab, og hun er sygemeldt, indtil symptomerne er væk.

Rystende tilbagekomst To en halv måned senere føler Eva Brendstrup Andersen sig klar til at begynde at arbejde igen. I første omgang kun to timer om dagen og stadig som leder af køkkenet.

Hun glæder sig til at komme tilbage på jobbet.

Men mødet med medarbejderne ryster hende: − Det virkede på mig, som om de slet ikke var indstillet på at give mig en chance. Stemningen i køkkenet var meget ubehagelig. Det var frygteligt at opleve efter 37 år 12

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

på arbejdspladsen, hvor jeg ellers altid har været glad for at være og har følt mig værdsat.

Savner opbakning Allerede før Eva Brendstrup Andersen falder om, er arbejdspladsen blevet pålagt at omstrukturere og skære ned på personalet, og mange af ændringerne træder i kraft, mens hun er sygemeldt. Det betyder nye arbejdsrutiner, også for Eva Brendstrup Andersen. Men hun oplever, at medarbejderne er meget uvillige til at instruere hende.

Efter kun en enkelt uge på jobbet bliver hun indkaldt til møde hos sin nærmeste leder, der præsenterer en klage over hende fra personalet i køkkenet. De mener hun har svært ved at lytte. Det kommer bag på Eva Brendstrup Andersen, der oplever, at hun er udsat for psykisk terror, og hun savner opbakning fra sin leder.

Hun og hendes mand har i de følgende uger flere møder med lederen, der lover at lade kommunens arbejdspsykolog se på samarbejdsproblemerne i køkkenet. Men i stedet får Eva Brendstrup Andersen et par uger senere en opsigelse. Hun bliver helt paf og ringer straks til Kost & Ernæringsforbundet. − Jeg fandt det helt urimeligt at blive fyret på den måde og kan stadig ikke fatte, at det endte sådan. Det første, jeg gjorde, var at kontakte forbundet, hvor jeg fik helt fantastisk støtte. En jurist fra forbundet kom herover og fik forhandlet en god aftrædelsesaftale med min arbejdsgiver. Det havde jeg ikke selv magtet.

(

›)

Sagen kort Leder Eva Brendstrup Andersen • falder på sin arbejdsplads og langtidssygemeldes.

• Efter to en halv måned vender hun tilbage til jobbet.

• Arbejdspladsen er omstruktureret.

• Eva oplever, at medarbejderne har vendt sig mod hende, • og hun savner opbakning fra sin leder.

• En arbejdspsykolog involveres i sagen, men • efter to uger bliver Eva Brendstrup Andersen afskediget.

Forbundet forhandler aftrædelse med løn

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

13

(

›)

Mere handling bag ordene Forbundet har sikret Eva Brendstrup Andersen en aftrædelse med 13 måneders løn. Men smerten over at blive afskediget på den måde sidder dybt i hende, og hun går fortsat til psykolog for at bearbejde oplevelsen. − Det nager mig meget at fratræde på denne måde. Jeg har fået et knæk og har mistet selvtillid, selvom jeg ikke synes, jeg gjorde noget forkert.

Eva Brendstrup Andersen håber, at hun ved at fortælle om sin sag kan skabe opmærksomhed om, at det ikke er nok med en flot personalepolitik. − Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejdsmiljøpolitik fastslår, at det er en grundlæggende værdi for kommunen, at der er godt arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og det lokale arbejde med arbejdsmiljøet skal være offensivt.

Men der skal også handling bag ordene, og det oplever jeg ikke, der har været i min sag. ( ‹ )

guide TIL tilbage på job

artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Fire-ugers-samtalen Arbejdsgiver skal senest i 4. uge indkalde den sygemeldte medarbejder til en samtale. Samtalen skal handle om, både hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til job: er der behov for en gradvis tilbagevenden, ændringer i arbejdsopgaver, ændringer af arbejdspladsen, uddannelse, hjælpemidler eller andet. Samtalen skal lette medarbejderens tilbagevenden til arbejde efter sygefravær.

Info: www.ams.dk − søg: Guide til arbejdsgiver www.rasksnak.dk − samtaler og sygefravær

Kontakt: Kost & Ernæringsforbundets konsulenter Arbejdsmiljø: Holger Pedersen: hp@kost.dk Forhandlingsafdelingen: post@kost.dk

14

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

kortnyt Ansat i kommune eller region:

Krav til OK13

Den 15. august starter indsamlingen af krav til fornyelse af de overenskomster, Kost & Ernæringsforbundet via Sundhedskartellet har indgået på det kommunale og regionale område.

Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en tillidsrepræsentant, er det tillidsrepræsentanten, der sender krav ind på dine og kollegernes vegne.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du selv sende krav ind. Er du leder og omfattet af lederoverenskomsten, kan du på samme måde sende krav ind til lederoverenskomsten.

Du kan indsende krav fra den 15. august til den 5. september. Du skal logge dig ind på hjemmesiden med dit medlemsnummer. Her får du nærmere oplysninger om overenskomstforhandlingerne og vejledning om, hvordan du kan indsende krav.

For at indsende krav er det en betingelse, at du: • er ansat under en overenskomst mellem KL/Danske Regioner og Kost & Ernæringsforbundet/Sundhedskartellet eller en tiltrædelsesoverenskomst til samme.

• er registreret korrekt i Kost & Ernæringsforbundets medlemssystem.

Du bedes se, om de oplysninger, vi har om dig, er rigtige − herunder om vi har registreret den rigtige arbejdsgiver, og om din mailadresse er korrekt.

Tjek dine oplysninger www.kost.dk/medlem − vælg ’selvbetjening’ Indsend krav www.kost.dk/ok13

OK i Staten Fristen for indsendelse af krav på statens område er netop udløbet. Indtil overenskomsterne er i hus, sker der dette: 23. august: Hovedbestyrelsen behandler de indsendte krav.

Oktober-november: CO10 behandler og udtager både generelle og specifikke krav.

12. december: CO10 udveksler krav med arbejdsgiver, som er Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet. Det sker gennem forhandlingsfællesskaberne SKAF og CFU. December-februar: Der forhandles mellem CFU/SKAF og Moderniseringsstyrelsen.

Februar-april: Forløbet er som i kommuner og regioner. Se side 17.

“ ”

Prisen på de økologiske mejeriprodukter er meget rimelig, så vi bruger dem på buffeten til at vise vores gæster, at vi tænker ansvarligt i køkkenet Janus Kjærgaard Petersen, køkkenchef Rold Storkro, Skørping

ARLA HARMONIE Økologi til fornuftig pris ®

Arla Harmonie® smør er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Med Arla Harmonie® smør 8 g på bordet, sender du et stærkt signal om økologi og kvalitet. Det er de små ting, der viser hvad dit køkken står for.

artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Heidi Lundsgaard [ f o t o

]

Sundhedskartellets debatoplæg Alle 11 organisationer i Sundhedskartellet udsender et debatoplæg, der er målrettet kommunalt og regionalt ansatte. Oplægget vil vise, hvilke områder Sundhedskartellet foreslår, der vægtes ved OK13. Debatoplægget lægges på hjemmesiden først i august.

Brug det som inspiration til at drøfte kravene på jeres arbejdsplads, og lav en benhård prioritering sammen med jeres tillidsrepræsentant, inden I sender jeres forslag. Kravsindsamlingen vil foregå elektronisk. Læs side 14. www.kost.dk/ok13

Arbejdsmiljøet skal på dagsordenen Gunhild Libach Burup, Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentant på Århus Universitetshospital, deltog i en debat med arbejdsgivernes topforhandlere, Michael Ziegler, KL og Jens Stenbæk, DR. Gunhild Libach argumenterede overbevisende for, hvorfor forbedringer af arbejdsmiljøet skal stå højt på dagsordenen ved de kommende forhandlinger, for bedre tid og bedre vilkår for alle, også for tillidsrepræsentanterne, og for at give tillidsrepræsentanterne reel indflydelse i MED-udvalgene.

Tidslinje: OK 13 Først i august: kommer Sundhedskartellets debatoplæg.

Debatten om overenskomsterne starter på arbejdspladserne.

15. august starter kravsindsamlingen

16

September og oktober: hovedbestyrelsen behandler de indkomne krav.

5. september: sidste frist for at sende Oktober: hovedbestyrelsen sender kravene til Sundhedskartellet. krav ind via forbundets hjemmeside.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

November: Sundhedskartellet behandler kravene og udveksler krav med KL og DR.

OK13 skudt i gang Kommuner og regioner: Kost & Ernæringsforbundet er sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet i gang med forberedelserne.

Ved Sundhedskartellets møde med tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelser den 31. maj i Odense blev tonen slået an for de kommende forhandlinger for kommunalt og regionalt ansatte.

Fra arbejdsgiverside er der lagt op til øget effektivitet, længere arbejdstid og løntilbageholdenhed.

På mødet talte KL og Danske Regioners topforhandlere, Michael Ziegler og Jens Stenbæk, desuden for, at kompetenceudvikling skal være et fælles ansvar, at medarbejderne må dele regningen for kompetenceudvikling med arbejdsgiverne, og at kompetenceudvikling kan foregå på arbejdspladsen. Samtidig luftede KL et krav om, at færre medarbejderrepræsentanter skal have beskyttelse.

Men ligesom i 2011, hvor det lykkedes Sundhedskartellets organisationer at forpligte arbejdsgiverne på faglig og professionsrettet udvikling, arbejdsmiljø og ligestilling, vil Sundhedskartellet også denne gang danne modvægt til arbejdsgivernes krav og kæmpe for at skabe resultater, lød det fra Sundhedskartellets formand Grete Christensen.

Løn, uddannelse og indflydelse Sundhedskartellet har derfor sat tre temaer i spil op til OK13. Løn er det ene. − Som fagforening har vi altid fokus på løn. Min opgave er at kæmpe for, at medlemmerne kan få en lønudvikling, der ikke udhuler købekraften. Jeg er derfor optaget af, at de midler, der trods alt er, går til generelle lønstigninger til alle medlemmer.

December − februar 2013: der forhandles mellem Sundhedskartellet og arbejdsgiverne.

Men alene det bliver en svær opgave, sagde forbundets formand, Ghita Parry.

Det andet tema er 'faglighed og professionsudvikling'.

Medlemmerne bliver hele tiden mødt med nye krav, og deres kompetencer skal løftes i takt med udviklingen, lød det fra Sundhedskartellets formand.

Det vil kræve bedre adgang til efter- og videreuddannelse på alle niveauer og en målrettet kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, f.eks. gennem udvikling af kliniske retningslinjer. Men det betyder også, at der skal balanceres mellem effektivitet og kvalitet fra såvel arbejdsgivere som medarbejdere. − Går vi ensidigt efter kvalitet, er vi måske ikke effektive nok. Satser vi forkert på effektivitet, ryger derimod kvaliteten, sagde Ghita Parry. Så der skal vi finde en balance i samarbejde med arbejdsgiverne.

Det tredje af Sundhedskartellets temaer er ’arbejdsliv og medindflydelse’. Et tema, der er yderligere aktuelt, efter at en undersøgelse har vist, at medarbejderne og deres repræsentanter ikke tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger. Det skal der laves om på, mener Sundhedskartellet og vil derfor gå efter reel indflydelse til medarbejderne i MED-udvalgene, når der skal forhandles ved OK13.

Hør formandens holdning til OK13 www.kost.dk/ok13 − netnyt 31. maj Se Sundhedkartellets video om OK13 www.sundhedskartellet.dk − overenskomstfornyelser

Midt i marts: stemmes der om resultatet blandt Sundhedskartellets medlemmer.

Sidst i februar: sluttes forhandlingerne, hvis parterne er enige. Er parterne uenige, er der sammenbrud i forhandlingerne. Sammenbrud kan føre til konflikt.

Sidst i marts: stemmes der ja, træder forhandlingsresultatet i kraft fra april.

Stemmes der nej, skal parterne forhandle igen.

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

17

Artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Michael Tungelund [ f o t o

]

Elsker du at lave mad

Ja, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med Inco i foråret inviterede til workshop på Hotel & Restaurantskolen i København.

Opgaven lød på at planlægge og tilberede et måltid i kulinarisk topkvalitet ud fra en kasse med årstidens råvarer. Måltidet skulle samtidig svarer til en given målgruppes forventninger og ernæringsmæssige behov.

Med til opgaven hørte også at skrive en professionel opskrift, næringsberegne og anrette maden.

Det kom der fem dejlige menuer ud af.

Juni-menuen præsenteres her, de øvrige i løbet af efteråret.

Værter ved måltidet: Ivy Jurada Maravilla Sørensen, ernæringshjælper, Denice Corell Rasmussen, ernæringsteknolog og Stina Høgsberg, ernæringsassistent.

Måltidsværterne fortæller om deres menu: − De unge skal spise i det fri, og de skal selv i aktion. Vi har derfor valgt, at forellerne skal pakkes i folie og steges på grill − eller over bål.

De grønne asparges er stegt og siden dryppet med citronsaft og garneret med strimler af citronskal og reven Vesterhavsost, en fast dansk skæreost. − Til forellerne skal de unge spise en salat af hel kogt rug med jordbær og spinat. Rugen er kogt med en anelse æblecidereddike og med toppe af forårsløg og dild. Salaten er fiberrig takket være rugen. Men alligevel let og sommerlig på grund af bær og grønne blade.

Honningmelonen er dryppet med honning, for at understrege det søde, og med æblecidereddike, der af balancerer og give kontrast til det søde.

18

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Målgruppe: Unge på efterskole Råvarer: Kassen i juni indeholder foreller, forårsløg, spinat, asparges og dild.

Jordbær og honningmelon.

Menu: • Grillet forel med citron og forårs løg.

• Rugkernesalat med jordbær og spinat.

• Stegte asparges. Og marineret hon ningmelon.

Grillet forel med citron og forårsløg

del dine

tip

www.kost.dk/maaltids vaerkstedet

8 personer 1 kg foreller, renset uden hoved (8 stk.)

5 g salt Friskkværnet peber 80 g forårsløg i skiver 2 usprøjtede citroner i skiver 15 g dild, plukket • Gnid indersiden af forellen med salt og peber.

• Fyld forellen med forårsløg, citronskiver og dild.

• Pak forellerne ind i aluminiumsfolie, en ad gangen, og læg pakkerne på grillen eller i bålet (alternativt i ovnen).

• Pak forsigtigt en pakke op og tjek, om forellen er tilberedt − det tager ikke så lang tid.

Vejledende portionsstr.: 130 g (fiskekød 100 g) Energi pr. portion: 450 kJ Kulhydrat: 3 E% Fedt: 22 E% Protein: 76 E%

Rugkernesalat med jordbær og spinat 8 personer 600 g rugkerner 10 g æblecidereddike 3 g salt 1,5 l vand Marinade 40 g æblecidereddike 80 g rapsolie 35 g honning 45 g grov sennep 5 g salt Friskkværnet peber 100 g forårsløg, i skiver 250 g jordbær, i skiver 550 g spinat, plukket • Kog rugkernene med æblecidereddike og letsaltet vand ca. 10 min.

• Dræn rugkernerne for evt. overskydende vand, og bland med marinaden.

• Afkøl rugkernerne.

• Vend rugkernerne med forårsløg, jordbær og spinat.

Vejledende portionsstr.: 250 g Energi pr. portion: 1680 kJ Kulhydrat: 63 E% Fedt: 28 E% Protein: 9 E%

Stegte asparges 8 personer 500 g grønne asparges 15 g olivenolie 15 g citronsaft 15 g citronskal 20 g Vesterhavsost, reven Friskkværnet peber • Steg de grønne asparges i olivenolie, til de får en let brændt overflade.

• Afkøl asparges på et fad, og dryp med citronsaft.

• Fordel citronskal, Vesterhavsost og friskkværnet peber over asparges.

Vejledende portionsstr.: 70 g Energi pr. portion 180 kJ Kulhydrat: 27 E% Fedt: 54 E% Protein: 19 E%

Marineret honningmelon 8 personer 40 g honning 40 g æblecidereddike 40 g citronsaft 800 honningmelon i mundrette stykker • Pisk honning, æblecidereddike og citronsaft.

• Vend honningmelonen med dressingen.

Vejledende portionsstr.: 110 g Energi pr. portion 170 kJ Kulhydrat: 90 E% Fedt: 4 E% Protein: 6 E%

Hele menuen: Energi: 2500 kJ Kulhydrat: 51 E% Fedt: 27 E% Protein: 22 E% Estimeret energibehov for drenge og piger i alderen 14-17 år er 9,6-12,3 kJ, ifølge NNA Tip: Suppler evt. med groft brød til de unge, der har mere appetit.

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

19

Vi trives, når vi tager

ansvar

Blå bog: Eva Beierholm Bendtsen

48 år Køkkenassistent i 1984, økonoma i 1987. Senere merkonom i administration, lederuddannet i ’den lærende organisation’ og certificeret Master life and business coach. Har haft en række lederjob på plejehjem og sygehuse sideløbende med konsulentvirksomhed. Sprang ud med virksomheden Livs-appetit i 2012.

20

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Profil: Eva Beierholm Bendtsen

har været leder i 25 år, men arbejder i dag som udviklingskonsulent for andre ledere. Hun lægger vægt på livsglæden som drivkraft. ”Nu skal jeg leve min livsdrøm”. Sådan tænkte 48-årige Eva Beierholm Bendtsen sidste efterår, da hun besluttede at kvitte 25 års karriere som leder og gøre en mangeårig nebengeschäft som konsulent, coach og kostvejleder til sit fuldtidsvirke. − Jeg har været i køkkenbranchen siden 1983 og har som leder mange gange stået med en konsulent og tænkt: ”Fint nok, men husk lige, at de laver mad her.”

Jeg synes ofte, det har knebet med at forstå hele konteksten og faggrupperne i køkkenet og tænkte, at jeg, med min baggrund, ville have en anden vinkel på tingene, hvis jeg kom ud som konsulent i et køkken.

Har pligt til at råbe op I dag kan Eva Beierholm Bendtsen skrive ’Livs-appetit’ på visitkortet og lever nu med egne ord af at sælge nydelse og livsglæde til kvinder. Og trivsel til arbejdspladser. To sider af samme sag, mener hun. − Begge dele handler om, at vi skal lære at tage ansvar for og have tillid til os selv i stedet for hele tiden at ville gøre noget godt for andre for selv at få det godt. Jo, det må vi godt − når vi først har gjort noget godt for os selv og ad den vej er fyldt op.

Eva Beierholm Bendtsens grundlæggende filosofi er, at når man tager ansvar for sig selv, trives man. Og når man trives, skaber man livsglæde og overskud − både hvad angår tid, ressourcer og resultater. Så kan man gå hjem kl. 16 og stadig være frisk mentalt, selvom jobbet i køkkenet er fysisk krævende. − Mange kvinder har valgt sundhedsområdet, fordi vores mønster er at tage os af andre. Og det er fint, hvis vores egen kop er fuld, men er den tom, gør det ondt at dele ud. Og det skaber dårlig trivsel og stress på mange arbejdspladser. Også fordi vi er opdraget til at give andre ansvaret for det, som ikke fungerer: på arbejdspladsen er det ledelsen, skolen giver vi ansvaret for vores børns trivsel osv. Den tankegang prøver jeg at gøre folk bevidste om: Jo, det er ledelsens ansvar at sætte ordentlige rammer for dit arbejde, men det er ikke ledelsens ansvar, at du er glad på dit arbejde. Det ansvar må du selv tage, blandt andet ved at have en holdning og sige den højt. Det mener jeg faktisk er din pligt som medarbejder.

min hverdag

01

Caro Emerald Deleted Scenes from the Cutting Room Floor er skøn jazz. Jeg bliver i godt humør og får bevæget mig.

02

Maleriet er fra min 15-årige datter. Hun malede det, da jeg skulle starte som selvstændig. Hun er vildt kreativ, det nyder jeg.

03

Friske blomster: Vi bygger om, og her ligner noget, som er løgn. Men jeg har altid friske blomster, ofte kornblomster og roser.

04

Mit logo er lavet af en dygtig grafiker og er et perfekt miks af det, jeg gerne vil: flow og handling, feminint og maskulint, yin og yang.

05

Spis, bed og elsk: om en kvinde, der opdager, at hun kan bestemme over sit liv, bliver grounded gennem meditation og bøn og får øje på kærligheden − det allervigtigste i livet.

Lyttede ikke til sit hjerte Så når et køkken eller en anden virksomhed ringer til Eva Beierholm Bendtsen, farer hun ikke ud og fortæller ledelse og medarbejdere, hvad de skal gøre for at genfinde livsglæden. − Jeg ved fra mine mange år som coach og leder, at de godt selv kan løse problemerne. Jeg har en værktøjskasse med ideer, men tit opfinder de selv løsninger, som er meget bedre.

Eva Beierholm Bendtsen lærte selv tidligt i sit arbejdsliv at tage ansvar. − Da jeg uddannede mig som ernæringsassistent, vidste jeg godt, at jeg hellere ville være økonoma. Andre mente dog, at ernæringsassistent var den rigtige vej for mig. Havde jeg lyttet til mit hjerte, var jeg blevet økonoma med det samme. − Men nu lærte jeg til gengæld at lave mad, og det er jeg glad for.

Artikel: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ f o t o ]

[ tekst ]

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

21

Fakta: Sundhedsprofil For at dokumentere resultaterne af sundhedsfremmeprojektet på MAN Diesel og Turbo lavede Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen individuelle sundhedsprofiler på de 15 deltagere. Det foregik i begyndelsen af forløbet og efter seks ugers indsats: • Hver deltager fik næringsberegnet sin kost på baggrund af tre dages kostdagbog.

• De fik lagt individuelle kostplaner.

• De blev vejet og fik målt fedtprocent og muskelmasse, lår-, overarms-, hofte- og taljeomkreds og højde.

• Blodtrykket blev målt sammen med BMI, hvilestofskiftet og energiforbruget ved fysisk aktivitet samt konditallet. www.kost.dk/netnyt − den 25. april

22

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Det er en fordel, at kantinen ligger på femte sal Forebyggelse: Sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen kan forebygge livsstilssygdomme, øge arbejdsglæden og give resultater på bundlinjen.

Det viser et projekt på MAN Diesel og Turbo. ’Vidste du, at det tager to en halv time at forbrænde en pizza, hvis du styrketræner? Bag computeren tager det ti timer. ’Vidste du, at du skal svømme i 25 minutter for at forbrænde to glas rødvin?

Sundhedsfakta som disse blev hængt op i virksomheden og var med til at åbne øjnene og vække nysgerrigheden hos medarbejderne på MAN Diesel og Turbo i København.

Ny livsstil til medarbejderne De forskellige sundhedsinfo var et led i et sundhedsfremmende projekt på arbejdspladsen, som to professionsbachelorer med succes gennemførte for en gruppe medarbejdere, der i løbet af seks uger forbedrede deres livsstil og helbred. − Vi gennemførte et livsstilsforløb med 15 medarbejdere, som deltog frivilligt, og som alle havde stillesiddende arbejde. De fleste ønskede at tabe sig, og flere ville også gerne forbedre deres kondition, fortæller professionsbachelor Mette Stenberg Larsen, som sammen med Stine Mangaard Hansen stod for projektet hos MAN Diesel og Turbo.

Tog trappen til femte

Artikel: Tina Juul Rasmussen [ Mikkel Bache [ f o t o ]

tekst ]

Mette Stenberg og Stine Mangaard Hansen kombinerede flere tiltag for at forbedre livsstilen og sundheden og samtidig fastholde og motivere de ansatte til at fortsætte. Deltagerne skulle blandt andet føre kostdagbog for at afdække vaner og ka-

lorieindtag, de fik lagt kostplaner med flere små mellemmåltider, de blev konditestet, fik udregnet BMI og målt omkredsen af talje, lår, hofter og overarm. De deltog i motion, blandt andet løb med intervaltræning og powerwalking. − For eksempel ’tvang’ vi dem til at tage trapperne op til kantinen på femte sal. Og vi foreslog alle, at de i stedet for en rygepause lige kunne tage trappen op og ned igen. Vi gennemførte også coachende samtaler, individuel rådgivning og foredrag og samarbejdede med kantinen om at tilbyde endnu sundere og næringsrigtig mad kombineret med daglig information om forskellige vitaminer.

Det var medarbejderne meget begejstrede for, fortæller Mette Stenberg Larsen.

Og resultaterne var til at tage og føle på. − Efter seks uger havde de 15 deltagere tilsammen tabt sig 27 kg og gået 15 procent ned i fedtmasse, ti procent op i muskelmasse og reduceret deres hofte-, talje- og lårratio med mange centimeter.

Øget produktivitet i virksomheden Ud over de meget håndfaste resultater til medarbejderne var målet at sætte fokus på de gevinster, en arbejdsplads får ved at indføre sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Og det vakte genklang hos ledelsen. − Som virksomhed vil vi gerne tage et ansvar for vores medarbejdere. Og det er jo sådan, at hvis man er ryger, får man tilbudt rygestopkurser, er ( › ) n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

23

(

›)

man alkoholiker, får man tilbudt en Minnesota-kur. Men er man almindelig dødelig med et par kilo for meget, får man ingenting. Derfor syntes vi, at projektet var en god ide. − Selvfølgelig betyder det også noget for os som virksomhed, at vores medarbejdere er fit for fight. Det giver bedre trivsel og bedre produktivitet − uden at vi dog har lavet en cost-benefit-analyse på det, for det er jo et frivilligt tilbud til medarbejderne − uden pres fra vores side, siger Lars Breusch.

Energi til flere trappetrin For Rana Tais, promotionassistent i marketingafdelingen, kom projektet på det helt rigtige tidspunkt. Hun var motiveret til både at tabe sig og ændre sine kostvaner efter fødsel og barsel. − Jeg var allerede begyndt i fitnesscentret og til zumba, men fra projektet startede og i løbet af de næste tre måneder tabte jeg syv kilo. Jeg fik både motion, kostplan, information og inspiration, som jeg er fortsat med at bruge efter projektet.

Nu tager jeg trappen flere gange om dagen for lige at få pulsen op og forbrænde lidt. Jeg spiser flere mellemåltider, og jeg tæller kalorier, så selvom jeg ikke har tid til at træne fire gange om ugen, formår jeg alligevel at holde min vægt. Så jeg er glad for, at jeg fik det tilbud via min arbejdsplads, siger Rana Tais. ( ‹ )

Perspektiv

Fakta:

Langsigtede gevinster

Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris

Sund livsstil og godt helbred hos medarbejderne på en arbejdsplads har en lang række gevinster for både medarbejdere, virksomhed og samfundet i det hele taget, fastslår det prisvindende bachelorprojekt: ”Større arbejdsglæde, bedre helbred og mere energi og overskud.

Desuden kan den enkelte medarbejder blive socialt stigmatiseret som følge af eksempelvis overvægt, og dette kan gennem sundhedsfremme forebygges og helt undgås. For virksomheden kan udbyttet bl.a. være større medarbejderengagement, lavere sygefravær og øget produktivitet.

For samfundet kan nævnes færre udgifter til sundhedsvæsenet, reduceret ulighed i sundhed pga. mindre sygdom, fastholdelse af ufaglærte medarbejdere og forhindring af, at de udstødes fra arbejdsmarkedet.”

Men, slår de to professionsbachelorer fast: ”En strategisk sundhedsindsats skal være langsigtet, bakkes op af ledelsen, og medarbejderne skal inddrages i processen. Sundhedsfremmende indsatser kan derfor ikke betragtes som et projekt, men som en langsigtet og vedvarende indsats, fordi der skal ændres adfærd og holdninger. Og for at en virksomhed skal kunne realisere en sundhedsmæssig målsætning, er det nødvendigt at afdække behov i forhold til relevante indsatsområder, f.eks. ved at udarbejde en sundhedsprofil for arbejdspladsen, hvor medarbejdernes sundhedstilstand afklares.

Samtidig kan der spørges ind til ønsker i forhold til sundhed. På den måde er det muligt at komme tættere på medarbejderne i forhold til etiske overvejelser, som f.eks. hvor tæt ledelsen kan gå på medarbejderen i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen.”

Kilde: Bacheloropgaven Arbejdspladsen som sundhedsfremmende instans af Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen, 2011.

24

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Projektet indbragte professionsbachelorer Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris.

Prisen uddeles to gange om året til projekter af høj kvalitet med perspektiver for professionen og faget. Prisen skal give bachelorerne inspiration og mod til at forsætte den faglige udvikling. Prisen er på 10.000 kr. www.kost.dk/medlem/ bachelorpris

MAN Diesel og Turbo forsætter projektet og har ansat Mette Stenberg Larsen til at coache endnu en gruppe medarbejdere.

Virksomheden producerer dieselmotorer og beskæftiger 12.500 medarbejdere på verdensplan, heraf 1.300 i København.

kortnyt

indefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

millioner nu og igen i februar kan søges til økologisk omlægning. www.økokøkkener.dk

Rapport om pension Foto: Heidi Lundsgaard

Pensionskassen for Sundhedsfaglige har udgivet sin årsrapport, hvor du kan læse, hvor mange penge pensionskassen arbejder med.

Rapporten kan læses på PKA’s hjemmeside. www.pka.dk

Pris til ligelønsforkæmper

Ét køkken i Marstal

Sundhedskartellets ligelønspris gik i år til Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet (S), for hendes insisterende kamp for lige løn for lige arbejde i europæisk sammenhæng. − Britta Thomsen får vores ligelønspris fordi hun holder fast i det, vi kalder, ’det moderne ligelønsproblem’. Nemlig at fag med mange kvinder aflønnes lavere end fag, hvor der er mange mænd, sagde Sundhedskartellets formand, Grete Christensen, ved overrækkelsen.

Det viser sig, at når et fag har over 30 procent kvinder, falder lønnen drastisk.

I stedet for at afspejle kønnet, burde lønnen afspejle arbejdets værdi. Derfor er det et ønske, at der i den danske Ligelønslov defineres et redskab, der kan analysere opgaver, kompetencer og ansvar og bruges til at måle arbejdets værdi, lød det fra Britta Thomsen og Grete Christensen.

I sidste nummer af fagbladet fortalte tillidsrepræsentant på Marstal Ældrecenter, Tove Knudsen, om årsmødet for tillidsrepæsentanter. I det korte interview med Tove har der indsneget sig hele to fejl: På Ærø er to, og ikke fem køkkener, slået sammen til ét. Og én af kollegerne i køkkenet har været med i FOA i 40 år.

Redaktionen beklager fejlene.

Bliv Kostvejleder

- Med speciale i mad, nydelse og nærvær Vi har ligeledes specialer i Børn og Overvægt og Sportsernæring. Samlet pris for uddannelsen og et speciale er 11.000 kroner.

Bestil vores samlede kursuskatalog på www.atwork.dk Læs bl.a. om Mindfulness Instruktør og Positiv Psykologi Vejleder Du kan læse i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller på Internettet Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg C - www.atwork.dk - info@atwork.dk - Tlf. 44 48 61 00

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

25

Artikel: Kirsten Weiss [ t e k s t ] Scanpix og Henrik Frydkjær [ f o t o

]

Der skal ledes bæredygtigt i fremtiden Profession: Bæredygtig ledelse handler om at skabe resultater på måder, som gavner både den enkelte, gruppen eller organisationen og passer på kloden.

Hvor ligger forskellen mellem den fantastiske arbejdsplads og den middelmådige?

Spørger man professor i ledelse og organisation, Steen Hildebrandt, så kunne et godt sted at kigge efter være i det fællesskab, som kollegerne har. − Der er en gammel talemåde, der hedder ’vi er alle i samme båd’, og relationer spiller en meget større rolle for en arbejdsplads, end den måde, organisationen er struktureret på. Man kan altid tegne et nyt organisationsdiagram, men det er fællesskabet, der gør forskellen.

Det er her, den sociale intelligens og empatien kommer i spil.

Det sagde Steen Hildebrandt, da han talte om bæredygtig ledelse på Kost & Ernæringsforbundets lederkonference.

Bæredygtighed er en hjørnesten i den ledelse, der kan bringe individet, organisationen og kloden igennem de store udfordringer, vi står overfor. − Vi har været meget hårde ved kloden, og vi gør skade på mennesker, fordi vi presser dem. Lad os investere i at behandle kollegerne og hinanden ordentligt, siger Steen Hildebrandt og understreger, at man i hans optik kan 26

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

tale om bæredygtig ledelse på tre niveauer, nemlig i forhold til individet, organisationen og kloden.

Mental sundhed På første niveau handler bæredygtig ledelse om mennesker. − Ledelse har altid handlet om mennesker, men betoningen er totalt forskellig i dag set i forhold til på Kaj Holgers tid (fra tv-serien Krøniken, red.). Dengang var mennesket en produktionsfaktor og blev behandlet helt anderledes end i dag. I dag er det oplagt at tale om bæredygtig ledelse, når det handler om menneskers fysiske, psykiske og mentale sundhed, kompetenceudvikling m.m.

Den lektie er ikke forstået af de mange danske virksomheder, der har et meget højt sygefravær, mener han.

På andet niveau, organisationen, handler det om virksomheden som helhed. Med den jura, økonomi, mission og vision, der er knyttet til. Med de værdier og strategier, der hører med, og ikke mindst med både en ledelse og et budget. − Bæredygtig ledelse handler om de strategier og poli-

(

›)

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n ĂŚ r i n g s f o r b u n d e t

27

(

›)

tikker, som virksomheden ledes ud fra, og den måde, ledelsen adresserer bæredygtighed på. Hvordan tager virksomhedens arbejds- og administrative processer f.eks. hensyn til det sociale og det fysiske miljø, spørger Hildebrandt.

Fakta:

Hele kloden rundt

Sådan kommer du i gang med at praktisere bæredygtig ledelse:

På det tredje niveau er opmærksomheden rettet mod kloden og det medansvar, den enkelte virksomhed har. − Bæredygtig ledelse begynder der, hvor man ser sit medansvar for helheden. Det vil sige også for sine medarbejdere og mennesker omkring en.

For en leder skal det være tydeligt, at han eller hun har ansvar for medarbejderne, men det enkelte menneske har også et ansvar for sig selv og for at reflektere.

Bæredygtig ledelse er altså et spørgsmål om moral og etik, men også om økonomi. Og skal vi forbinde bæredygtighed med ledelse, er det godt at tænke på, at ”kan det måles, kan det også ledes”, siger Steen Hildebrandt.

Og med ’måle’ mener han ikke alene i tal og penge, men også ved at synliggøre den værdi, man har i f.eks. et godt arbejdsmiljø. − Man skal − ikke mindst i en situation, hvor der måske er tale om outsourcing − præcist kunne beskrive, hvilken værdi man tilfører virksomheden f.eks. i form af et godt arbejdsmiljø, der ikke slider mennesker ned, eller i form af sundhed, etik, æstetik eller andet.

• Se dig selv, se dig selv i relationerne til andre, og se også på relationerne på arbejdspladsen.

Relationer har større betydning for din organisation end den måde, den er struktureret på.

Selv om det er meget lettere at tegne et nyt organisationsdiagram …

• Skab klarsyn om det, I gør på arbejdspladsen.

Sammen og hver for sig. Gør I det, I tror, I gør?

Og er du som leder sikker på, at du ved, hvad dine medarbejdere gør, og hvordan de har det?

Hvis man nøje iagttager en arbejdskultur, f.eks. i form af videooptagelser, vil man ofte opdage, at alting langtfra er, som man troede.

Som leder kan du skabe indblik i arbejdsmiljø, kultur og trivsel blandt medarbejderne f.eks. i form af ’360-graders-profiler’, spørgeskemaer og møder.

• Sørg for at skabe en relation til den enkelte medarbejder. Men sørg også for at samle fællesskabet til diskussioner. Personalemødet er også vigtigt. Der er en tæt forbindelse mellem synlig ledelse og relationer mellem mennesker.

• Bring dig i en position som leder, hvor du lytter og lærer af det, der bliver sagt omkring dig.

• Vær ikke bange for at korrigere medarbejdere, der begår fejl. Naturligvis ikke via en verbal øretæve, men omsorgsfuldt og hjælpsomt. Det kaldes feedback − og det vil medarbejdere gerne have.

Lad os skynde os langsomt Selv om man konstant føler, man bliver kørt over af den økonomiske grønthøster, er løsningen ikke nødvendigvis at knokle hårdere, men tværtimod smartere. Man kan faktisk godt skynde sig langsomt, og den arbejdsplads, der formår det, vil ofte være den med den højeste produktivitet.

Det kræver, at man taler grundigt sammen, arbejder godt sammen og har respekt for hinanden. − Spørgsmålet er, om vi har travlt med det rigtige. Vi kommer først til at arbejde effektivt, den dag vi arbejder anderledes, hvad enten det er i køkkenet eller i en anden type virksomhed. For det her handler ikke bare om, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, men også om den måde, vi deler humør og omgås hinanden på.

Ledelse er at servicere medarbejdere, så de er i stand til at løse deres opgave og kender de værdier, virksomheden står for. Fællesskabet gør en forskel, siger Steen Hildebrandt.

28

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Kilder: Otto Scharmer, Steen Hildebrandt og andre ledelsesteoretikere

( ‹ )

Regioner

Det professionsfaglige leder-DNA Under overskriften Det professionsfaglige leder-DNA var ca. 50 ledere samlet til konference i Odense den 24. maj.

Temaerne var ledelse som profession, med særligt fokus på bæredygtig ledelse, og oplæg fra professor i organisation og ledelse, Steen Hildebrandt.

På konferencen fik deltagerne en præsentation af forbundets undersøgelse om professionsfaglig identitet − med fokus på lederområdet. Og mulighed for at diskutere deres bud på fremtidens leder og kravene til denne.

Dagen blev rundet af med ledelsesrådgiver Sverri Hammers bud på, hvordan lederen skaber motivation og engagement i hverdagen.

Hovedstaden Budgetforståelse − FTF Hovedstaden ons 22. august, kl. 9.30-15.30 BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup Du hører om styringsformer i kommuner, regioner og institutioner samt om budgetlægningsprocedurer: hvordan får I indflydelse på budgettet og de bløde områder sat på dagsordenen?

Mødet styres af konsulent og kvalitetschef Sven H. Madsen fra Odense.

Der serveres kaffe og frokost undervejs.

www.kost.dk/netnyt − 29. maj

Hvordan kan et abstrakt begreb som bæredygtig ledelse praktiseres i dit job som leder?

Ole Hoffmann, cheføkonoma, Århus Universitetshospital Risskov, leder for knap 80 medarbejdere:

Bente Sloth, cheføkonoma, Århus Universitetshospital, leder for ca. 100 medarbejdere:

− Bæredygtighed − det praktiserer vi hver dag! I vores dialog med hinanden, som er anerkendende og værdsættende.

Vi skal altid huske medarbejderne, når vi taler ledelse, og begrebet bæredygtighed giver mening i forhold til f.eks. etik, moral, det fysiske arbejdsmiljø, spild osv. Vi skal stå som garanter for, at vi ikke overforbruger, men overleverer kloden i ordentlig stand til de næste. Og vi skal tænke økonomisk og forhindre nedslidning af medarbejdere. Hos os bruger vi meget tid på at forbedre arbejdsmiljøet, der i dag er så unikt, at det eneste problem, Arbejdstilsynet kan pege på, er tunge løft af 25 kg-sække. − Bæredygtighed handler også om at formulere, hvad man står for og dokumentere det. Det vi koster, kan regnes ud på mange måder. F.eks. opretter vi fleks- og skånejob. Det er bæredygtigt frem for at smide gamle kolleger på gaden.

− Det handler om at tage stilling til kvaliteten af den mad, vi laver. Hvis den ikke smager godt, spiser patienterne den ikke. Og så er vi ikke en del af behandlingen, som vi gerne vil være. På samme måde giver det mening at arbejde med økologi, for så forholder vi os også til f.eks. bedre dyrevelfærd og vandmiljøet. Men vores omlægning til økologi indbefatter også en bedre økonomisk bundlinje. − Bæredygtig ledelse drejer sig også om at skabe mening og inspiration – det er min erfaring, at det tænder lys i folks øjne, når man kan skabe mening.

Det gælder både gode tilbagemeldinger fra patienterne og fra medarbejderne, der er med til at lave mad fra bunden. Et godt resultat giver fagprofessionel stolthed.

– Som leder sætter jeg visionen, men går vejen sammen med medarbejderne.

Jeg forsøger at skabe mening for alle − jeg kan se mig selv i øjnene og er stolt over at arbejde i den her branche.

Pris: Gratis Oplysning: Regionsformand Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Frist: 18. jul.

Sjælland Smag på Lammefjordens grønsager ons 22. august, kl. 15.30-17.30 Brogård, Strandvejen 1, Gislinge Tag med til Gislinge ved Lammefjorden, hvor landmand Søren Wiuff fortæller om sine mange forskellige grøntsager. Vi får mulighed for at se og smage på dem.

Søren leverer grønsager til Noma, Dragsholm Slot og andre køkkener. Se mere på www.asparges.com Pris: Medlemmer: 175 kr., elever og studerende dog kun 45 kr.

Ikke-medlemmer: 350 kr.

Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!

Antal: højst 60 Oplysning: Lene Kaas Jespersen, 23 62 37 89 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 10. aug.

nr. 6 / juni

2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

(

29

›)

Regioner Kom videre med efteruddannelse tir 4. september, kl. 15.30-17.30 Slagteriskolen i Roskilde, Maglegårdsvej 8-10 Hvis du har oplevet at sidde med et kursuskatalog i hænderne og tænkt, hvordan er det, jeg finder en uddannelse, der passer til mit felt, hvad med økonomien, hvad med mit arbejde imens osv. så kan du få svar på spørgsmålene, når MajBritt Duus, VEU konsulent, guider dig gennem de mange uddannelsemuligheder og tilskudsregler.

Pris: Medlemmer: 60 kr., elever og studerende dog kun15 kr.

Ikke-Medlemmer: 120 kr.

Betales på dagen.

Oplysning: Lis Laursen, lisau@ slagelse.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 24. aug.

Vil du blive bedre til at bage det gode brød ons 5. september, kl. 10.30-15 tor 6. september, kl. 14-19 Møn, Lolland, Falster ons 12. september, kl. 10.30-15 tor 13. september, kl. 14-19 Midtsjælland ons 19. september, kl. 10.30-15 tor 20. september, kl. 14-19 Odsherred Vi snakker bageteknikker, men stikker også hænderne i dejen for at få føling med den. Mejnerts Mølle har skaffet suveræne undervisere med erfaring i det økologiske, stenformalede mel. Der serveres sandwich og goodiebag fra møllen.

Adressen følger, når vi ved, hvor mange vi kan samle.

Deltager du også i ‘Rundvisning på Mejnerts Mølle’ d. 26. september betaler medlemmer 150 kr., elever 30

og studerende dog kun 40 kr., ikke-medlemmer 300 kr. for begge arrangementer.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr.

Ikke-medlemmer: 200 kr.

Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.

Oplysning: Carina Christie Pedersen, Carina@christie-p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 23. aug.

Rundvisning på Mejnerts Mølle ons 26. september, kl. 16-19.30 Mejnerts Mølle, Forsingevej 4, Svebølle Vil du se vejen fra jord til bord, gården, møllen og de marker, hvor kornet bliver dyrket.

Så tag med på besøg i møllen. Her får du også lejlighed til at stille de spørgsmål, der er dukket op ved dine bageeksperimenter.

Du får rabat, hvis du er med på både bagekursus og møllebesøg, se ovenfor.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr.

Ikke-medlemmer: 200 kr.

Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!

Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie.p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 23. aug.

Syddanmark Stormøde for tillidsvalgte, Område Syd man 17. september, kl. 13-15.30 Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, Vejle Tillids− og arbejdsmiljørepræsentanter samt suppleanter, reserver datoen! Flere informationer følger.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 6 / j u n i / 2012

Pris: Gratis − og kun for medlemmer!

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@ kost.dk (Oplys medlemsnummer) Frist: 12. sep.

Pris: Medlemmer: Gratis Ikke-medlemmer: 200 kr. Betales på dagen.

Oplysning: regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 10. sep.

Midtjylland Bliv klogere på din pension i PKA man 13. august, kl. 14.30-17 University College, Jens Otto Krags Plads 3, Auditoriet, Randers Ved du, hvordan du er dækket i din pensionskasse, hvem der får pengene, når du dør, og hvad du skal gøre, hvis du går ned i arbejdstid? Har du besluttet, om du vil ophæve din efterlønsordning? Få svar på dette og meget mere. Tag din pensionsoversigt med.

Der skal være 25 tilmeldt, før vi holder mødet!

Pris: Gratis − kun for medlemmer Antal: højst 100 Oplysning: Jette Nielsen, jni@ kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 30. jul.

Chokolade ons 19. september, kl. 19-21 Regionskontoret, Marienlystvej 14, C, Virklund, Silkeborg Vi får ikke besøg af ‘Chris fra chokoladefabrikken’, men af en fra Skanderborg Chokoladefabrik. Fabrikken sætter de bedste råvarer i højsædet og undgår unødvendige tilsætningsstoffer.

Vi hører kakaobønnens historie og om bønnens vej til den gode chokolade.

Der er selvfølgelig smagsprøver og en kop kaffe.

husk

at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk

kurser på skoler

Se dem, og tilmeld dig på uddannelsesguiden www.ug.dk

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­ faglig uddannelse) • du er kost− og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.

formand Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 6/2012 ernæring & sundhed medarbejdere blev tvunget til at tage trapperne til 5. Sal Side 22 ok13 Start Side 16

Forskning i protein udfordrer anbefalingerne Side 8

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost− og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: scanpix Næste nummer udkommer: 23. aug (nr 7) Næste frist for indlæg: 23. juli (nr 7) Regionsarrangementer: 2. aug (nr 7) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse issn 2244-9167 annoncer Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 7 er 2. aug (udk. 23. aug) Annoncesalg DG Media a/s Jørgen Ostenfeld 89 39 89 00 joos@stibo.com Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

regionsformænd og -kontorer Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 sekretariatets ledelse Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 kostfaglig afdeling Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 kommunikationsafdelingen Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 økonomiafdelingen Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

n r . 6 / j u n i / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

Særtilbud på lærebøger for ernæringsassistenter og ernæringshjælpere Spar 25 % Som medlem af Kost & Ernæringsforbundet kan du få 25 procent rabat på dine lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper.

Kost & Ernæringsforbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.800 kr. hos boghandleren. Hvis du er medlem af forbundet kan du få dem for 1.925 kr.

Kun for medlemmer Er du ikke medlem, kan du melde dig ind samtidig med bogbestillingen på www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

de

r/m

fter

ska

t)

d * koster kun alm. sms-takst.

Bliv medlem af dit fags a-kasse

Ku

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

Køb en bogpakke og spar 875 kr.