Helse-2022-04

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2022

325.000

Allergi

VOKSNE DANSKERE LIDER AF ASTMA, OG KNAP 200.000 AF DEM HAR OGSÅ HØFEBER

Allergi er en folkesygdom, men hvordan ser det ud med nye behandlingsmuligheder?

TEMA

Astma/ allergi

LUNGESYGDOM

BIRGITTE HJORT SØRENSEN Der er noget frisættende ved at forvandle sin krop til en andens Helse:

nyheder

motion

sundhed

Tidlig opsporing kan give langt bedre behandlingsrmuligheder

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

ANNONCE

Michael havde alvorlig øjensygdom uden at vide det 39-årige Michael Rode Madsen troede, at han skulle have et par nye briller, men i synstesten opdagede Louis Nielsens optiker, at hans tryk i øjnene var alt for højt, og at han skulle videre til akut undersøgelse. Nu råder han alle til at få undersøgt synet regelmæssigt

Louis Nielsen

Ida Sperling Thomsen opdagede tegn på grøn stær, da hun undersøgte Michael Rode Madsens øjne. Det var ti år siden, at Michael Rode Madsen sidst havde fået en synstest og han havde ingen symptomer, da han besøgte Louis Nielsen.

39-årige Michael Rode Madsen fra Fjelstrup ved Haderslev havde ødelagt sine briller. Han besøgte derfor Louis Nielsen i den tro, at han skulle have nye briller.

- Mine briller var ti år gamle, men de havde fungeret for mig indtil de gik i stykker, fortæller Michael Rode Madsen.

- I dag er jeg glad for, at jeg kom til at ødelægge dem. Hvis det ikke var sket, havde jeg formentlig mistet synet, fortæller han.

Havde ingen symptomer Enhver synstest hos Louis Nielsen påbegyndes med et sundhedstjek, hvor kunden får målt trykket i sine øjne og i øvrigt undersø-

ges for eventuelle symptomer på øjensygdomme.

- Jeg havde ikke haft ondt nogen steder, så jeg var sikker på, at sundhedstjekket ville fortælle, at alt var fint, fortæller Michael Rode Madsen og tilføjer.

- Jeg tænkte, at den efterfølgende synstest ville vise, at jeg skulle have briller med nye styrker, og så var det klaret, fortæller han.

Fandt tegn på alvorlig øjensygdom Men optiker Ida Sperling Thomsen opdagede i sundhedstjekket, at trykket i Michael Rode Madsens øjne var alt for højt.

- Jeg kunne konstatere, at trykket var for højt på venstre øje. På højre øje kunne jeg slet ikke måle det, fordi det var så højt, fortæller Ida Sperling Thomsen.

- Ida forklarede mig, at det høje tryk betød, at jeg skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt, og hun hjalp med mig med at få en akuttid, fortæller Michael Rode Madsen.

Ville have mistet synet Allerede dagen efter fik han en tid ved øjenlægen, som målte samme høje tryk som hos Louis Nielsen dagen forinden.

- Øjenlægen spurgte mig, om jeg havde det godt, for mit tryk var virkelig højt. Hun kun-

i Michaels tilfælde, er lang tid siden, at du sidst har fået en synstest med sundhedstjek, forklarer hun.

Risikoen stiger med alderen Michael Rode Madsen fik opdaget sin grøn stær tidligt som 39-årig. Risikoen for grøn stær forøges med alderen, og sædvanligvis hedder det, at man fra 40 år og opefter er i den største risiko for at udvikle øjensygdommen.

Derfor er det specielt vigtigt at få undersøgt synet regelmæssigt, når du når den alder.

Michael Rode Madsen drypper i dag øjnene hver dag. Det holder hans grøn stær nede. Jo ældre du bliver jo større bliver risikoen for at få grøn stær. Derfor er det vigtigt at få en synstest med sundhedstjek regelmæssigt.

ne ikke forstå, at jeg ikke havde ondt. Men jeg kunne ikke mærke noget unormalt, forklarer Michael Rode Madsen og tilføjer.

- Hun gjorde det klart, at jeg kunne have mistet synet, hvis det ikke var blevet opdaget, fortæller han.

Michael Rode Madsen blev sat i gang med behandling for grøn stær. I dag drypper han øjnene hver dag. Det sørger for at holde trykket nede, så hans syn bevares.

Anbefaler alle at få synet undersøgt Michael Rode Madsen anbefaler nu alle at få foretaget en synstest med sundhedstjek regelmæssigt. Specielt mænd som ham selv, der sjældent går til at lægen eller optikeren.

- Jeg render ikke min læge eller optiker på dørene, og det ved jeg, at mange andre

Louis Nielsen mænd heller ikke gør, fortæller han og fortsætter.

- Jeg troede, at kroppen ville fortælle mig, hvis noget var galt, men sådan er det ikke altid. Derfor anbefaler jeg alle, jeg møder, at få undersøgt synet, fortæller Michael Rode Madsen.

- Vi opdager begyndende grøn stær hos et stort antal kunder, og langt de fleste er 40 år eller ældre. Derfor er budskabet om at få undersøgt synet regelmæssigt ekstra vigtigt, hvis du er 40 år eller mere, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

Hvis grøn stær er i din nærmeste familie, er det særlig vigtigt, at du får undersøgt dit syn. Grøn stær er nemlig i høj grad en arvelig sygdom.

- Det tager ikke lang tid at få undersøgt synet, så det er min klare anbefaling at få det gjort. Det er den lille indsats værd, fortæller Michael Rode Madsen.

Ekspert anbefaler: Få undersøgt synet hvert andet år Hos Louis Nielsen fortæller Pernille Lindhardt Steiness, at synet ændrer sig hele livet, og derfor er det vigtigt at få undersøgt synet hvert andet år.

- Grøn stær advarer dig ikke inden synet allerede har taget varigt skade. Men i vores sundhedstjek kan vi opdage den tidligt og sætte ind i tide. Derfor skal du huske at få undersøgt synet. Specielt hvis det, ligesom

VÆRD AT VIDE • Når du får en synstest hos Louis Nielsen, får du samtidig et sundhedstjek. Her får du målt trykket i øjnene og i øvrigt undersøges for tidlige tegn på øjensygdomme.

• Hvis Louis Nielsens optiker finder tegn på alvorlige øjensygdomme, har Louis Nielsen et unikt øjenlægenetværk, der søger for hurtig diagnosticering og henvisning til øjenlæge eller hospital, hvis nødvendigt.

• Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn. Du mærker ingen symptomer på grøn stær i begyndelsen. Først når øjensygdommen allerede har beskadiget dit syn varigt.

• Louis Nielsen anbefaler, at du får en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.

Efter sin oplevelse anbefaler Michael Rode Madsen nu alle at få undersøgt synet regelmæssigt.

Specielt mænd, der typisk ikke overrender deres læge eller optiker.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Læger uden Grænser:

Medicinsk nødhjælp til de mest udsatte Læger uden Grænser (MSF) er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Vores medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin.

En tilskadekommen mand hjælpes til en MSF-klinik i Haiti, efter et voldsomt jordskælv har ramt landet i august 2021. Hos Læger uden Grænser har vi altid en stab af medicinsk personale, som vi kan sende ud til katastroferamte områder med kort varsel. Når klinikker og hospitaler er blevet ødelagt, bliver vi ofte i området i længere tid og hjælper befolkningen, indtil landets sundhedssystem igen kan overtage arbejdet.

Foto: Pierre Michel Jean/MSF Haiti, 2021

læger uden grænser

Når katastrofen indtræffer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi den eneste lægehjælp overhovedet.

Det er de nødlidendes behov, der styrer vores hjælp. Vi lader os ikke stoppe af landegrænser, men hjælper, hvor nøden er størst, uanset etnicitet, køn, religion og politisk overbevisning.

En gave der giver liv Hos Læger uden Grænser modtager vi ingen penge fra den danske stat, hvilket gør at vi ikke er afhængige af politiske dagsordener. Til gengæld er vi dybt afhængige af privat støtte for fortsat at kunne hjælpe. Heldigvis vælger mange at give faste bidrag hver måned, og mange betænker også Læger uden Grænser i deres testamente. ”Vi kan se, at mange mennesker, der efterlader en arv til deres nærmeste, samtidig har behov for at betænke en sag, som betyder noget for dem. Noget, som kan4 være med til at gøre en forskel for an-

dre.” siger Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser Danmark.

Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene. Mange mennesker rundt om i verden vil også fremadrettet have brug for medicinsk nødhjælp. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser kan du være med til at give nødlidende børn og voksne håb – og en fremtid.

Fritaget for boafgift Velgørende organisationer er fritaget for den såkaldte boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til Læger uden Grænsers arbejde for mennesker i nød. Ved at oprette et testamente gør du samtidig mange ting lettere for dine pårørende. Med testamentet skal de ikke være i tvivl om dine ønsker for, hvad penge og arv skal bruges til.

Gratis rådgivning Hvis du vil betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater.

”Vælger du at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at sikre, at hjælpen kommer frem til de mennesker, som har mest brug for den – uanset hvor de er, og hvem de er. Du vil være med til at redde liv, som ellers kunne gå tabt. Det viser en grundlæggende omsorg for andre, og det gør en stor forskel – uanset størrelsen af arven” Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

Kontakt advokat Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk Du kan læse mere om Læger uden Grænser på www.msf.dk

helse: indhold

april

DET FINDER DU I HELSE I

2022

Interview

10 Birgitte Hjort Sørensen: Der er noget frisættende ved at forvandle sin krop til en andens.

Helse / Udgave 04 / april 2022

Tema om astma/allergi

Man kan godt blive låst fast i, hvordan man tænker og føler, men fordi krop og sind hænger sammen, kan man give slip på vanerne, når man bliver en anden karakter.

10

18 Få tjekket dine lunger, hvis du lider af allergi

22 Psykologen: Dialog og ikke envejskommunikation fremmer behandling

24 Allergi – en mavefornemmelse

26

Fokus: Lungesygdomme

34 Luft til livet 38 Sådan hjælper træning

Birgitte Hjort Sørensen

syge lunger

TEMA

Astma/ allergi

Værd at vide

28 Flere forældre oplever dødfødsler

18

Få tjekket dine lunger, hvis du lider af allergi Behandlingsmulighederne for astma og høfeber er bedre end nogensinde. Udviklingen af biologisk medicin er blevet en særlig god hjælp for de hårdest ramte.

Der er dog stadig for mange, der ikke behandles optimalt, siger eksperter.

FOKUS

Lungesygdomme

34 Luft til livet

Mindre astma med selen

44 V i stiller skarpt på solbeskyttelse

Artikelserie om mandesygdomme

62 Man(d) taler da ikke om følelser

Hver gang i helse Bøger

08

Psykologen

22

Synspunkt

32

Konsultation

40

Tænder

42

Skønhed

44

Konkurrence

50

Nyt fra Danske Regioner

52

Opskrifter

54

Hjernesmart

58

Nyt fra Apotekerforeningen

60

Kryds'en

70

Næste nummer

74

54 G røn aftensmad på den nemme måde

helse / april 2022

5

helse: leder

Håbet og dermed glæden kan findes netop der, hvor man mindst af alt forventer det. På en mørk, kold og våd parkeringsplads ved Netto.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Det største i det mindste

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Med årene har jeg gjort en erfaring, som jeg gerne vil dele med dig. Nemlig, at selv på den mest grå og triste dag, sker der noget, som nogle måske vil kalde for ganske hverdagsagtige og ikke noget at skrive om. Men som i mit hoved og hjerte bliver ren poesi og magi. De små detaljer. Blikket og smilet fra et andet menneske, man ikke engang behøver at kende. Og det kan også være gode kolleger, eller naboer, som lige i momentet fornemmer, at i dag har netop du brug for et ekstra varmt smil for at komme igennem dagen. Få sekunder, der bliver en gamechanger og forvandler en hverdagsgrå mandag til sød hjerte­ musik og boblende glæde.

En kold og klam dag for ikke så længe siden, hvor det var blevet mørkt, da jeg kørte hjem fra arbejde, skulle jeg lige hurtigt købe ind i det lokale super­ marked. Jeg frøs – siden viste det sig, at omikron havde nakket mig, og der var kø på parkeringspladsen.

Da jeg kom ud igen, kunne jeg ikke komme ind i min bil, da en ung mor med en baby på armen lige skulle have den lille spændt fast i autostolen. "Vil du forbi først," spurgte moren smilende, mens babyen pludrede og også send­ te et smil i min retning. Hvad skete der lige dér? Jeg kørte derfra med glædes­ blus i sind og krop. Vi mennesker uanset størrelse er skabt til at skabe håb for hinanden – til at række ud. Håbet og dermed glæden kan findes netop der, hvor man mindst af alt forventer det. På en mørk, kold og våd parkeringsplads ved Netto. Der, hvor man forventer ingenting, kan et paradis være gemt. Ret livgivende at tænke på, mens krig og ondskab huserer i vores nabolag.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 319.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

6

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 04/2022 (30985) 68. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove.

FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.

Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

ANNONCE

helse: xxxx

Kender du det?

Hvad er

Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Macoform?

Macoform er baseret på artiskok og mælkebøtte og er et unikt middel til maven.

Indholdsstofferne har en bred virkning og er et godt valg, hvis du vil have en god fordøjelse.

Oppustet mave

Artiskok kan afhjælpe oppustethed som følge af luft i maven.

Fordøjelsesproblemer

Artiskok kan fremme produktionen af fordøjelsessaft.

Vægttab

Artiskok fremmer vægttab.

pH-balance

Mælkebøtte bidrager til at opretholde pH-balancen.

Mave/tarmkanal

Mælkebøtte bidrager til mave/tarmkanalens funktion.

Maveproblemer?

Kender du det: Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være ubehageligt. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder.

Løsningen er at få sat gang i fordøjelsen.

kan sætte gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter. Det er disse luftarter, der kan få dig til at opleve trykken eller oppustethed, hvilket kan være ubehageligt.

Wellvita

Hvorfor bliver man oppustet?

Faktorer som for megen fed mad – og at man måske sidder stille på sin arbejdsplads – giver ikke tarmene den nødvendige stimulation, hvorved fordøjelsen kan komme til at gå mere trægt.

Ophobning af den ufordøjede del af føden i tyktarmen

Bred virkning Har du brug for hjælp til dine maveproblemer, skal du sætte gang i fordøjelsen. Macoform er baseret på naturlige planteingredienser og er til alle, som døjer med maven. Macoform indeholder en unik sammensætning af ekstrakter fra artiskok og mælkebøtterod, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

Planterne har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Prøv til halv pris!

Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

kr 139,- (2 mnd. forbrug) + fragt 39 kr.

TELEFON: 82 30 30 40 mandag-fredag kl 8-16

WEB: www.wellvita.dk Ingen binding.

Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4 6700 Esbjerg

Læs mere på wellvita.dk

Derfor bruger vi Macoform Jeg har haft en rumlende og ubalanceret mave, så længe jeg kan huske.

Da jeg tilfældigvis så en annonce for produktet Macoform, hvor en udfordret mave var beskrevet, tænkte jeg: Det er jo akkurat sådan, jeg har det! Nu tager jeg Macoform med mælkebøtte og artiskok hver dag. Maven fungerer, og jeg har faktisk også tabt en del kilo uden at have gjort noget for det, fortæller Johan med et tilfreds smil.

Johan Edberg

Anette har døjet med oppustet mave i mange år.

- Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra helsekostbutikken. Macoforms indholdsstoffer viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual det seneste 1 1/2 år.

Anette Adamsen helse / april 2022

7

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

IDENTITET Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

At være ung er ikke bare lykken Med undertitlen ”En uperfekt guide til din ungdom” har Julius ­Mygind lavet en ærlig og sjov beretning til ungdommen om sine ­erfaringer som coach – og som et menneske, der har talt med masser af unge mennesker, der har delt deres tanker med ham.

At være ung er ikke kun lykken, for ungdommen er også et kaos af dårligt selvværd, tvivl om egen krop, popularitet, status og risiko for negative mønstre.

Forfatteren deler af sine egne erfaringer og eksempler, mens hans psykologiske forklaringer er i øjenhøjde med de mange følel­ ser, der rumsterer og myldrer rundt i en ung hjerne.

Julius Mygind: Du er Ikke f**ked Du er bare ung 192 sider, 200 kroner Politikens Forlag 2022

MENTAL SUNDHED Et ungt nervesystem på overarbejde

Pernille Thomsen: Børns mentale sundhed 96 sider, 149,95 kroner Gads Forlag 2022

Bogstavdiagnoser og skrøbelig mental sundhed overskygger hverdagen for mange børn. Et ungt nervesystem på overarbejde, samtidig med at både forældre og pædagoger kan være usikre på, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte.

Bogen giver en nem og forståelig forklaring på de fysiologi­ ske fodspor, et presset nervesystem sætter i kroppen.

Der er særligt fokus på børn med angst, autisme og ADHD, og hvordan de voksne, der omgiver barnet, kan berolige det ophe­ dede barnesind.

AT VÆRE I DET SVÆRE Fortællinger om hjernetumor Antologi til alle, der er ramt af eller er tæt på livstruende sygdom.

Bogen indeholder 23 gribende, person­ lige fortællinger om mødet med hjerne­ tumor, skrevet af både hjernetumorramte og ­pårørende.

8

Pia Overgaard, Julie Meldrum Kruse m.fl.: Hjernetumor­ fortællinger - Når livet slår knuder 308 sider, 249 kroner Bare Skriv 2022

Amanda Lagoni: Lidt om lyst 180 sider, 249,95 kroner GRØNNINGEN 1 2022

SAMLIV Lysten tilbage i hverdagen Et parforhold uden sex er for det meste et parfor­ hold i problemer. Men hvordan kan det være, at den ene – e ­ ller begge – parter i et parforhold mister ly­ sten? Og hvordan får man den tilbage?

Forfatteren er parterapeut og sexolog, og hun står bag en populær podcast ved navn Kvart i Sex. I en lettilgængelig bog gør hun klart, hvor flyg­ tig en følelse lysten kan være. Vejen tilbage til ly­ sten findes dog, selvom den ikke er ens for alle mennesker, og når du forstår, hvordan det hænger sammen, bliver det ikke længere så stort og van­ skeligt.

ANNONCE helse: xxxx

Ny ”æblemagnesium” til dine muskler Uro i lægmuskler er ganske normalt hos mange. Af en ukendt grund rammer det særligt kvinder. Mest irriterende er det, når det kommer til dig bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager dagligt tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic med magnesium, der bidrager til normal muskelfunktion, og reducerer træthed og udmattelse, og hun sætter stor pris på at musklerne i hendes ben holder sig i ro hele natten så hun kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet til at nyde livet i fulde drag.

I

nge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide; at spille kort, ordne i haven og gå en tur langs havet, hvor vi bor.

Modelfoto

Skønt med ro i benene

new nordic

Uro i lægmusklerne Uro i lægmusklerne opleves af mange. Det er som om, at musklerne i benene ikke kan slappe af selvom man selv gerne vil have ro i kroppen. Det opleves som om at nerverne i musklen ikke vil falde til ro og ”lever sig eget liv”. Det kan være svært at få en uforstyrret nattesøvn.

Magnesium plus æblesyre Magnesium Malet er en helt særlig magnesiumforbindelse hvor mineralet magnesium er bundet til æblesyre. Magnesium bidrager til, at vores nervesystem og muskler fungerer på normal vis. Det bidrager også til at mindske træthed

MAGNESIUM MALATE™ – KÅRET SOM BEDST I TEST !

Magnesium Malate™ fra New Nordic fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesium malat. Her er magnesium bundet til æblesyre.

Det betyder, at magnesium malat er en organisk bundet magnesiumkilde. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion og bidrager til at mindske træthed og udmattelse. Magnesium malat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Lang peber, støtter optageligheden af andre urter. Vær sikker på at få den originale og rigtige Magnesium Malate™ kapsel fra New Nordic med hjem når du handler. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket på etiketten.

og udmattelse og til at vedligeholde normale knogler og tænder. Med andre ord : Magnesium bruges overalt i kroppen, og derfor er mineralet afgørende for en sund og velfungerende krop.

Tip fra naboen – Jeg fik et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne med magnesium, der bidrager til normal muskelfunktion og mindsker træthed og udmattelse, derfor bekymrer jeg mig ikke om, at musklerne skal holde sig i ro og jeg har det dejligt og føler samtidigt masser af energi og overskud. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle når vi taler om hvordan vi har det.

gør den store forskel. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic.

Vil du også prøve Magnesium™?

Magnesium™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også online på www. newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på 46 33 76 00.

BEDST I TEST

Se efter ”sølvtræet” Vær opmærksom på at du får det præparat, der hedder Magnesium Malate.

Der findes mange magnesiumpræparater på markedet men kun én, der helt og holdent indeholder det særlige magnesium-æblesyre molekyle, der Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

helse / april 2022

9

helse: interview

– DER ER NOGET FRISÆTTENDE VED AT FORVANDLE SIN KROP TIL EN ANDENS En bøjle, et korset eller et svær. Det er de små ting, der for Birgitte Hjort Sørensen kan fungere som en maske, der som en superheltedragt gør hende til en anden. Det fine ligger i de små nuancer – nuancer, som hun også selv mener, hun har fået flere af med årene Af: Kristine Buske / Foto: Lars H. Laursen

N

år du ser en film eller serie med en kendt skuespiller, går der ikke mange minutter, før du glemmer, hvem de er uden for skærmen. Du er til stede midt i det filmiske univers og tror på den rolle, du ser. For skuespiller Birgitte Hjort Sø­ rensen er den disciplin det helt særlige ved hendes arbejde. Derfor har hun si­ den, hun satte sine ben på skuespiller­ skolen for første gang, nørdet forskellige teknikker til at forfine sine karakterer. Én af de værktøjer, hun bruger mest, er maskearbejde. Som navnet lyder, bru­ ger man tøj eller andre genstande til at tage på og blive forvandlet til en anden.

Ligesom når Batman tager sin superhel­ temaske på. Kort sagt er det gennem en ydre forandring, at man kan skabe den indre forvandling.

10

– Der er noget frisættende ved ikke at være sig selv og forvandle sin krop til en andens. Man kan godt blive låst fast i, hvordan man tænker og føler, men fordi krop og sind hænger sammen, kan man give slip på vanerne, når man bliver en anden karakter, forklarer Bir­ gitte.

Men for at kunne lave det gode ma­ skearbejde, skal man starte med et neu­ tralt udgangspunkt. For hvis du fortsæt­ ter med at glide fingrene gennem håret, som du plejer, eller pille ved din bluse, når du er nervøs, så bliver karakteren bare dig selv. Derfor arbejder man med krop og psyke. At få jordforbindelse, mærke underlaget og trække vejret. For det er her, man fralægger sig sine vaner og bare er til stede med sin krop. Herfra kan man bygge på.

helse: interview

helse / april 2022

11

helse: interview

12

helse: interview

Man kan godt blive låst fast i, hvordan man tænker og føler, men fordi krop og sind hænger sammen, kan man give slip på vanerne, når man bliver en anden karakter.

– Jeg dyrker meget yoga.

Det er en god måde at forbinde krop og hoved, siger Birgitte.

Der er mange eksempler på Birgittes maskearbejde. Da hun spillede Marie Krøyer, fik hun stramt korset på og mær­ kede klaustrofobien komme krybende, fordi vejrtræknin­ gen blev besværet. Som kriger i Game of Thrones oplevede hun pludselig ikke længere at være et køn. Hun var bare en praktisk krop, der var til for at forsvare og dræbe. Hendes bedste eksempel er fra en revy, hvor hun spillede en konfirmand, der skulle holde takketale for sin familie.

– I starten kunne jeg slet ikke komme ud af mig selv.

Jeg havde svært ved at finde ind til den skrøbelige teen­ ager. Men så tog jeg en bøjle i munden og mærkede, hvor­ dan jeg begyndte at blive ge­ nert, fordi jeg ikke havde lyst til at smile. Jeg pakkede mig mere sammen og mærkede en barnlig sårbarhed. Det er der, det bliver sjovt at være skuespiller, fortæller Birgitte.

Træning er en del af jobbet Ud over at bruge kroppen til at udtrykke og give karakter til forskellige roller, så skal den også kunne klare forskel­ lige fysiske præstationer. I nogle roller har hun været sporty og skulle løbe ture i

flere scener. Som Game of Thrones kriger skulle hun være stærk og kampdygtig.

Og i Pitch Perfect, Chicago og en række andre film og musi­ cals har dansen været afgø­ rende for hendes rolle.

Derfor har hun altid stræbt efter at holde sig i god form.

Også på farten. Her har hun fået hjælp til et træningspro­ gram af sin veninde, fitness coach Michelle Kristensen, som kan laves på få kvadrat­ meters hotelværelser rundt i hele verden.

– Efter jeg er blevet mor, træner jeg nok ikke lige så meget, som jeg har gjort. Ef­ ter to kejsersnit har det taget min krop noget tid at komme helt på benene igen. Jeg går meget og løber lidt, og så er der også meget træning i at have små børn, griner hun.

Et arbejde med mening Kender du Birgitte Hjort, ved du nok også, hvilken rolle, der har haft størst betydning for hendes karriere; Den ambi­ tiøse journalist Katrine Føns­ mark fra TV2-serien, Borgen.

En populær drama-serie midt i flow-tv’s bedste sendetid. Da serien første gang kørte over skærmen for ti år siden, var Birgitte grøn i branchen. Hun kom hurtigt på manges læber, og serien banede vejen for store internationale roller i blandt andet HBO-serien,

Game of Thrones og danse­ filmen, Pitch Perfect.

De mange forskelligartede roller er også et godt eksem­ pel på, at Birgitte er drevet af at udfordre sig selv.

– Jeg søgte selv de interna­ tionale roller, fordi jeg så det som en spændende mulighed for at prøve en bredere palet af i min karriere. De internati­ onale produktionsselskaber har musklerne til større pro­ duktioner, og konkurrencen er større. Man skal hele tiden være skarp for at følge med, fortæller hun.

Men for hende kan den virkelighedsnære genre, som Borgen repræsenterer, noget helt særligt.

– Der er noget tilfredsstil­ lende ved at kaste lys på aktu­

Kort om Birgitte Hjort Sørensen 40 år gammel Er særligt kendt fra Borgen og Bille Augusts film Marie Krøyer, men er også kendt i musical- og teaterverdenen.

I 2015 spillede hun kriger i den internationale HBO-­ serie, Game of Thrones, og samme år medvirkede hun i dansefilmen, Pitch Perfect 2.

Har døtrene Karoline på 3 år og Frederikke på snart 2 år sammen med tv-forfatter og producent Kristian Ladegaard Pedersen.

Kender du Helse’s website?

Find tidligere artikler Lad dig inspirere af vores temaer.

Du kan selvfølgelig fortsat finde konkurrence, krydsord og det nyeste magasin online på

magasinethelse.dk

helse / april 2022

13

helse: interview

Ny sæson af Borgen Borgen – Riget, Magten og Æren kan lige nu ses på DR TV. Det er fjerde sæson af den populære dramaserie, som sidst rullede over skærmen i 2013.

elle problematikker, som vi kan spejle os i. Det åbner til en dialog hos dem, der ser med. For eksempel er danske politikere blevet inspireret af at bruge ugens emne, som vi havde med i sæson 3, som spring­ bræt i lovforslag. Der kan jeg mærke, at mit arbejde giver mening, fordi jeg som skuespiller også kan være med til at påvir­ ke samfundet, vi lever i, siger Birgitte Hjort og tilføjer: – Der er også noget finkulturelt over Borgen, fordi den bringer noget dansk kulturhistorie, som har gjort et stort ind­ tryk i USA, England og resten af verdenen.

Maskearbejde i privaten Gennem tiden er det ikke kun de mange roller, Birgitte har formet og udviklet på.

Jeg har nok fået rundet kanterne med årene, er mindre skråsikker og har nemmere ved at se ting fra andre perspektiver. Jeg har fået en større ro og er faldet mere på plads i mig selv.

14

Hun er selv vokset fra ambitiøs skuespil­ lerfrø til en erfaren skuespiller og mor.

Da hun skulle tilbage i rollen som Katrine Fønsmark, der også er blevet ti år ældre siden sidste sæson af Borgen, var hun meget bevidst om, at hun ville have flere nuancer ind i karakteren. Ligesom hun mener, hun selv har fået.

– Da jeg var yngre var jeg mest målret­ tet på min karriere, på at udvikle og ud­ fordre mig selv. I dag hvor jeg har fået børn, er der større plads til privatlivet også. Jeg har nok fået rundet kanterne med årene, er mindre skråsikker og har nemmere ved at se ting fra andre per­ spektiver. Jeg har fået en større ro og er faldet mere på plads i mig selv, siger Bir­ gitte Hjort og tilføjer: – Jeg har fået et mere afslappet forhold til kroppen og mit udseende. Når jeg skal til premiere, tager jeg pænt tøj og make­ up på, men ellers er jeg bare mor. Og det nyder jeg. Jeg spejler mig meget i mine døtre og ser, hvordan de bare bruger kroppen til, hvad den er skabt til. Det er der noget skønt over.

helse: xxxx

Mezina

helse / april 2022

15

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her har vi samlet tre forskellige emner, som vi rigtig gerne vil dele med dig.

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Nyd solen, men beskyt dig!

Mange af os hungrer nok efter at lade solen varme vores kroppe. Men før det sker, er det vigtigt at beskytte sig mod ri­ sikoen for at blive solskoldet og dermed risikoen for at udvik­ le især modermærkecancer.

Et godt bud er solprodukterne fra Avivir, der modvirker soleksem, solrynker, solskoldning og andre solskader.

Aloe Vera styrker hudens immunforsvar og mindsker in­ flammationer i huden.

Avivir Aloe Vera Sun Lotion findes i SPF 15 og 30 til voksne og 30 til børn. Derudover findes to Anti-Age Sun Face som faktor 15 og den helt nye SPF 30.

Købes hos helsekostforretninger og på Apoteket.

Mere info: www.avivir.dk

Vores dyrebare bakterier I forbindelse med den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX, der blev afviklet i Kø­ benhavn i slutningen af marts, fik den amerikanske dokumentarfilm ‘The Invisible Extinction’, verdenspremiere.

I dokumentarfilmen følger vi de to internationalt anerkendte mikrobiologer Gloria Do­ minguez-Bello og Marty Blaser, der har helliget deres liv til forskning i mikrober - vores “gode bakterier”. Det er dem, der holder os sunde ved at regulere vores immun­ forsvar og fordøje vores mad. Men i løbet af de sidste halvfjerds år har vi mistet halvdelen af fores mikrobielle mangfoldighed - og samtidig er flere livstruende sygdomme som astma, fødevareallergi, fedme og ­diabetes steget eksponentielt. Filmen viser og forklarer den direkte sammenhæng.

Filmen dykker ned i Gloria og Martys forskning i at stoppe vores forsvindende mikrobiom, før det er for sent. Deres forskning bringer dem fra USA til Venezuela, Kina, Israel og Schweiz, og vi ser, hvordan ­vores overforbrug af antibiotika, kejsersnit og forarbejdede fødevarer medvirker til ødelæggelsen af vores indre økologi. En udvikling, der går ­hurtigere end klimaændringerne i naturen.

Mere info: @theinvisibleextinction

16

Voldsom stigning i antallet af danskere, der får tinnitus Nye tal viser, at 777.000 danskere er ramt af tinnitus. Det er en stigning på 27 pct. siden 2017, og tinnitus er nu på 5. pladsen over de mest almindelige lidelser. Særligt bekymrende er stigningen blandt unge.

Antallet af danskere, der har en ringen for ørerne eller en anden uønsket lyd i hovedet er i stærk stigning. Det viser tal i den nye rapport om danskernes sundhed, Den Nationale Sund­ hedsprofil for 2021, der netop er kommet ud.

Her oplyser 16,1 pct., at de har tinnitus. I 2017 lå tallet på 12,7 pct., og antallet af danskere med tinnitus er dermed steget med 27 pct. over de sidste fire år. Tinnitus er desuden ­rykket op på 5. pladsen over de lidelser, som danskerne hyppigst er ramt af, kun overgået af allergi, slidgigt, forhøjet blodtryk samt migræ­ ne eller hyppig hovedpine.

Særligt for unge kvinder ses en voldsom ud­ vikling siden 2017. Blandt de 16 til 24-årige er forekomsten gået fra 4,4 pct. i 2017 til 8 pct. i 2021, hvilket svarer til en stigning på hele 82 pct. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 pct. i 2017 til 9,7 pct. i 2021, dvs. en stigning på 59 pct.

Undersøgelsen blev gennemført i 2021, hvor restriktioner pga. Covid-19-pandemien kan have på påvirket vores livskvalitet og der­ med også undersøgelsens resultater. Hørefor­ eningen finder dog stadig udviklingen stærkt alarmerende: – Pandemi eller ej, hver gang der kommer en ny national sundhedsprofil er antallet af danskere med tinnitus steget. Det så vi i 2013, 2017 og nu også i 2021. Det er dybt bekymren­ de og kalder i den grad på handling, siger ­Høreforeningens landsformand Majbritt ­Garbul Tobberup.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 og Høreforeningen.

Løber næsen og er øjnene irriterede?

Sinuforce Hurtig lindring af tilstoppet eller løbende næse

Øjendråber Mild og skånsom for hele familien

Til tørre, trætte og irriterede øjne

Hurtig effekt med 100% naturlige aktive ingredienser

helse: tema

TEMA

Astma/ allergi

Få tjekket dine lunger

HVIS DU LIDER AF ALLERGI Behandlingsmulighederne for astma og høfeber er bedre end nogensinde.

Udviklingen af biologisk medicin er blevet en særlig god hjælp for de hårdest ramte.

Der er dog stadig for mange, der ikke behandles optimalt, siger eksperter.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

A

stma er en sygdom, der kan debutere i alle aldre. I Dan­ mark er der omkring 325.000 i den voksne befolkning, der er ramt, og for skolebørn gælder det, at hvert tiende barn har astma. Nogle børn vokser fra det, men hos en del vender sygdommen tilbage senere i voksenlivet.

I gamle dage var astma en dødelig sygdom. Sådan er det heldigvis ikke læn­ gere. Siden slutningen af 80'erne har der været gode behandlingsmuligheder med de såkaldte astma-inhalatorer. De virker ved, at den medicin, man inhalerer, føres ned i lungerne, hvorved luftvejene udvi­ des. Men selvom sygdommen sjældent koster liv i dag, koster den på livskvalite­ ten, hvis ikke man får den rette behand­ ling. Det fortæller Celeste Porsbjerg, der er professor og overlæge i svær astma på Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

– I og med at mange med astma er i den alder, hvor man har travlt med familie- og arbejdsliv, så er det et problem, når de ikke er velbehandlede. Det er også dem, der skal holde hjulene i samfundet i gang. Nogle holder også helt op med at dyrke motion, fordi de ikke synes, de har overskuddet til det, og i forhold til andre sygdomme er det i sig selv en dårlig løsning, siger hun.

Astma kan være svær at opdage Ifølge Celeste Porsbjerg vil 80 procent af dem, der lider af astma, være velbehandle­ de på almindelig astmamedicin. Men tal viser, at alt for mange har en dårligt kon­ trolleret astma – således er det en ud af tre, der ikke medicineres korrekt. Det kan skyl­ des forskellige omstændigheder.

– Astma kan være svær at fange, fordi den kommer og går. Man kan sagtens gå til sin praktiserende læge, som undersø­ ger lungefunktionen, som ser fin ud lige

netop den dag, og derfor kon­ kluderer lægen, at man så ikke har astma. Og så er det meget i perioder, at man har det slemt.

Det kan for eksempel være, at man oplever, at det går på lun­ gerne, hver gang man bliver for­ kølet. Så tror man, at man har et dårligt immunforsvar, mens det måske i virkeligheden handler om, at man har en uopdaget astma. Det er også velkendt, at nogle mennesker med astma har sat barren meget lavt for, hvordan de skal have det og der­ for ikke går til lægen og får regu­ leret deres medicin. De tænker: ”Der kan nok ikke gøres mere, og det er jo heller ikke hele tiden, at jeg har det slemt,”. Men med en velbehand­ let astma skal man slet ikke mærke til sine symptomer hver dag, siger hun.

Forskellige udtryk

Det er en sygdom, der er så hyppig, at lægen i mange situationer bør have den i tankerne.

Kirsten Sidenius, lungemedicinsk speciallæge med fagområde i allergologi på henholdsvis Bagsværd Allergiklinik og Aleris-Hamlet i Søborg.

18

Der er stor forskel på, hvilke astmasympto­ mer, den enkelte har, når de henvender sig til lægen. Men nogle af de traditionelle er hoste, hurtig forpustelse, piben og virusin­ fektioner, der sidder længe i brystkassen.

Men astma kan være svært at opdage, hvis man ikke har de klassiske symptomer. Det fortæller Kirsten Sidenius, der er lungeme­

helse: tema

Hvad er høfeber?

Høfeber er allergisymptomer, som især rammer øjne og næse. Hvis du har høfebersymptomer, kan det være fordi, at du for eksempel har allergi over for pollen, husstøvmider eller dyr.

Ca. en million danskere har høfeber. En stor del af dem er påvirkede og begrænsede i deres sociale liv, skole- eller arbejdsliv. Men langt de fleste mennesker med høfeber har mulighed for at leve et normalt liv uden store gener ved hjælp af den rette behandling og viden om sygdommen.

Der er flere måder at stille diagnosen astma på. For nogle vil simple test som peak-flow-måling eller reversibilitetstest være tilstrækkelig. Et ”peak-flow-meter” er et lille måleredskab, der kan måle, hvor hårdt man efter en dyb indånding kan puste ud; udføres disse målinger lø­ bende, og er resultaterne meget svingen­ de, kan det være tegn på astma.

Ved reversibilitet måler lægen lunge­ funktionen før og efter bronkieudviden­ de medicin. Disse relativt simple tests kan påvise astma, men ikke udelukke ast­ ma. En anden måde at undersøge for ast­ ma på er ved at lave en såkaldt provokati­ onstest. Her skal man inhalere et bestemt stof, som hos flertallet med astma, vil ud­ løse et mildt astmaanfald. Derudover kan der udføres en anstrengelsestest, hvor man over nogle minutter skal have pul­ sen så højt op som muligt, hvorefter man måler lungefunktionen.

Kirsten Sidenius er ikke i tvivl om, at nogle af de mennesker, der går udiagno­ sticerede rundt med astma, ville blive op­ daget, hvis der var mere fokus på syg­ dommen.

– Det er en sygdom, der er så hyppig, at lægen i mange situationer bør have den i tankerne. Der er for eksempel nog­ le, der går med en trykkende fornemmel­ se i brystkassen, og hvor det skyldes ast­ ma. De kan ende på skadestuen, hvor man så udelukker blodprop i hjertet, hvilket selvfølgelig oftest er relevant. Men en 17-årig med trykkende fornemmelse i brystet vil jo meget sjældent være ramt af en blodprop i hjertet, hvorimod astma er en reel risiko. Derudover er der patienter, der har allergi. Dem skal man være op­ mærksom på, og de bør alle lungetestes, idet vi ved, at en tredjedel af dem ud over allergi også vil have astma, siger hun.

Biologisk medicin er vejen frem

dicinsk speciallæge med fagområde i aller­ gologi på henholdsvis Bagsværd Allergikli­ nik og Aleris-Hamlet i Søborg.

– Astma kan godt komme til udtryk mere subtilt. Mange af mine patienter kommer også og siger, at de er i virkelig dårlig form, og at de har haft mange viru­

sinfektioner, der er blevet opfattet som kold lungebetændelse. Det er en helt klassisk fortælling, siger hun.

Hos enkelte vil astma vise sig ved en generel følelse af udmattethed, og uden patienterne decideret har udtrykt, at de døjer med åndenød.

Langt de fleste astmapatienter vil være velbehandlede med almindelig astma­ medicin i inhalatorer. Men for en gruppe på omkring 20 procent gælder det, at de stadig får slemme astmaanfald på trods af medicinen. Heldigvis er der inden for de seneste fem til seks år udviklet en hel ny form for medicin, nemlig biologisk medicin. Det er en medicin, der virker

helse / april 2022

19

helse: tema

anderledes end den traditionelle, fortæl­ ler Celeste Porsbjerg.

– Det er i virkeligheden en antistofbe­ handling, som virker ved, at den går ind og blokerer en specifik signalvej i im­ munforsvaret, hvor astmaen er opstået som en slags overreaktion. Når man tæn­ ker på en almindelig inhalator, så inde­ holder den steroid, som både virker på det, den skal, men desværre også sætter sine spor andre steder. Med biologisk medicin kan vi omvendt målrette be­ handlingen, så det kun virker på præcis de signalveje, den skal, si­ ger hun.

Kendskabet til biologisk medicin er endnu ikke helt så udbredt hos de praktiserende læger, pointerer Celeste Pors­ bjerg. Og det er heller ikke fordi, hun ønsker, at de skal sidde og udskrive biologisk me­ dicin. Men de skal vide, at det er en mulighed at få henvist de dårligste astmapatienter til en af landets lungeklinik­ ker, hvor eksperter kan tage stilling til, om det er en mulig behandling for den enkelte.

Biologisk medicin

Astma hos voksne Ca. 325.000 voksne danskere lider af astma, og knap 200.000 af dem har også høfeber.

Over halvdelen af voksne med astma ved ikke, at deres lungesymptomer skyldes astma.

Tidlig opsporing, præcis diagnostik og korrekt behandling kan fjerne over 90 pct. af symptomerne hos voksne med astma.

20

er imidlertid meget dyrt på nuværende tidspunkt, og for en enkelt patient koster behandlingen omkring 100.000 kroner år­ ligt. Derfor er det også kun de mest syge, der får det tilbudt. Men måske kan det ændre sig i fremtiden.

– Jeg tror, at priserne med tiden vil fal­ de. Og fordi man nu ved, at medicinen er så effektiv, så er man også begyndt at ud­ vikle den som en inhalator i stedet for en injektion, siger Celeste Porsbjerg.

Høfeberpatienter ved ikke, de har astma Man ved, at der er en sammenhæng mel­ lem høfeber og astma. Således lider cirka 200.000 af landets astmaramte også af høfeber, mens en tredjedel af dem med høfeber også har astma. Men den sam­ menhæng er det langt fra alle, der er op­ mærksom på, fortæller rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth.

– På baggrund af, hvad vi hører her i foreningens telefonrådgivning, så er der mange, der underbehandles. Der er også stadig en del, der ikke kan forstå, at de, når de behandler deres høfeber med antihistamin, stadig får åndenød og hoste.

Når vi så fortæller dem om sammenhæn­ gen mellem høfeber og astma, og at anti­ histamin ikke hjælper på astma, så bliver de overraskede. Vi opfordrer til, at de ud­ redes for astma og fortæller, at sympto­ merne fra luftvejene vil kræve behandling med inhalationsmedicin, siger hun.

Ligesom det er tilfældet med astma, er mange med høfeber også underbehand­ lede i forhold til deres øjen- og næse­ symptomer. En del af forklaringen er for­ mentlig, at høfeber er sæsonbestemt.

– Mange køber noget håndkøbsmedi­ cin og accepterer, hvis det ikke hjælper det store i stedet for at gå til lægen, hvor de med korrekt udredning og en indivi­ duel behandling kunne få det meget bed­ re. Jeg tror også, at en del med høfeber­ symptomer siger til sig selv, at det må de bare leve med, fordi det kun er en be­ grænset periode og ikke noget, man dør af. Men vi opfordrer altid til korrekt be­ handling, da det er med til at lindre symptomerne, og fordi høfeber ikke bør påvirke livskvaliteten negativt, siger Beti­ na Hjorth.

helse: tema

Astma hos børn og unge Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma.

Danmark har den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden.

Astma er den mest almindelige årsag til, at børn indlægges akut, og til at børn tager medicin.

Børne- og voksen astma er tredoblet i de seneste 30 år.

Immunterapi er godt til høfeber Det varierer fra person til person, hvor kraftige høfebersymptomer, man døjer med. Men de typiske gener er løbende næse, nysen, kløende øjne samt træthed og en følelse af influenza i kroppen. Nog­ le tackler høfeber ved at holde sig inden­ for det meste af tiden, når pollensæso­ nen er på sit højeste. Men det kan have en dårlig afsmitning på livskvaliteten.

– Man skal ikke begrænse sig på den måde. I stedet skal man være åben for at søge hjælp, for man kan stort set altid få det bedre. Men man er også nødt til at acceptere, at det ikke er sikkert, at lægen kan give den rigtige medicin i første for­

   

søg. Nogle gange skal der flere forsøg til, siger Betina Hjorth og fortæller, at der er lavet undersøgelser, som viser, at høfe­ berpatienter har markant nedsat livskva­ litet under pollensæsonen.

Mange med høfeber vil kunne klare sig godt med en behandling, der består af øjendråber og næsespray. Nogle foretræk­ ker en tablet med antihistamin, og er man lidt hårdere ramt, kan en kombination være nødvendig. Desuden er immunterapi også blevet en mulighed inden for behand­ ling af høfeber. Det er en behandling, hvor man enten får smeltetabletter, der skal ta­ ges hver dag i tre år eller får sprøjtet små doser af det allergen, man er overfølsom for, ind i kroppen gennem tre til fem år med forskellige intervaller. I de første tre til fire måneder er det en gang ugentligt, mens det senere bliver sjældnere.

Målet er, at patienterne på den lange bane bliver immune over for det allergen, de ellers ikke tåler – Det kunne for eksem­ pel være græs- eller træpollen – og dermed mærker en bedring af symptomerne.

– Det var tidligere kun de hårdest ramte, der fik immunterapi. Men fordi det virker så godt, er man begyndt også at overveje at give det til dem, der er moderat ramt, idet man tror på, at det kan rette op på den al­ lergiske reaktion i kroppen. Kun de aller­ hårdest ramte får tilbudt en prednisolon­ kur med tabletter, og man er faktisk helt gået væk fra at give binyrebarkhormon­ indsprøjtninger, siger Betina Hjorth.

Mange køber noget håndkøbsmedicin og accepterer, hvis det ikke hjælper det store i stedet for at gå til lægen, hvor de med korrekt udredning og en individuel behandling kunne få det meget bedre.

Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Du bør tale med din læge, hvis du f.eks: • Mærker åndenød • Har en pibende eller hvæsende lyd, når du trækker vejret • Hoster og føler trykken for brystet • Bliver hurtigt stakåndet, når du bevæger dig.

Lægen kan hjælpe dig med at udrede dig for dine symptomer.

Kilder: Astma-Allergi Danmark & Lungeforeningen.

Immunsystem D-Mannose Tranebær C-vitamin

C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion.

helse / april 2022

21

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Dialog og ikke envejskommunikation fremmer behandling Hvorfor gør de ikke bare, som vi siger? Sådan har sundhedsprofessionelle spurgt sig selv i årtier. Com­ pliance defineres som graden af overensstemmelse mellem en patients faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Mange undersøgelser bekræfter, at der ofte ikke er denne overensstemmel­ se. Der bruges kort sagt ikke al den medicin, der ud­ skrives. Der er rigtig mange astmapatienter, der ikke passer deres forebyggende behandling. Vi ved fra studier, at astmapatienter gennemsnitligt tager min­ dre end halvdelen af de ordinerede doser af den fore­ byggende medicin. Det betyder, at de er i højere risi­ ko for at få akutte forværringer.

Man har forsket meget i mulige barrierer. Og ræk­ ken er lang. Og de identificerede barrierer er tungt­ vejende. Det kan være, at medicinen er for dyr, at man er modstander af at bruge medicin, at man ikke har tilstrækkelig viden, at man glemmer, eller at man ikke kan motiveres. I behandlingen af astma er me­ dicinen både dyr, det er komplekst at forstå, og når det går godt i perioder, glemmer man let. For astma behandling gælder det, at der kan gå lang tid, inden patienterne oplever konsekvenser af ikke at tage den forebyggende behandling. Meget tyder endvidere på, at mange slet ikke ved, at den forebyggende medicin mindsker betændelsestilstanden i lungerne, og at

behandlingen kun virker, når den anven­ des hver dag. Uden denne viden er det kun naturligt, at nogle vælger kun at tage medicinen ved symptomer.

Heldigvis har den manglende compli­ ance vakt en nysgerrighed på, hvordan vi kan øge chancerne for, at behandlingen følges. Og her har man især identificeret vigtigheden af, at sundhedsprofessionel­ le skal være undersøgende på, hvad det er for en patient, vi har over for os. Hvor­ dan er den enkelte patients vilkår, res­ sourcer, vaner, erfaringer, viden, hold­ ninger, overbevisninger, opfattelser og forventninger i forhold til vedkommen­ des sygdom og behandling.

Al optimal behandling starter med at forstå den, man har over for sig. For det nytter ikke, at lægen forklarer vigtighe­ den af, at lille Peter får sin langtidsvirken­ de astma medicin hver aften inden sove­ tid, hvis der i familien er travlt og med ringe overskud. Og Peter derfor aldrig bli­ ver puttet, men falder i søvn på sofaen.

Så skal tidspunktet for medicinering for­ handles til et tidspunkt, der passer ind i denne families hverdag. Så for at øge chancerne for compliance skal envejs kommunikation, hvor lægen fortæller, hvad patienten skal gøre, udskiftes med dialog. Så er der større chancer for, at ­behandlingen lykkes.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde p­ sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg.

Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Al optimal behandling starter med at forstå den, man har over for sig.

22

NYHED Forebyggelse og lindring af forkølelse, høfeber og tilstoppet næse med CBD Prøv CANNASEN® CBD Protective Nasal Gel i dag og genskab din krops naturlige balance.

Galaxa Pharma

Receptfri næsegel til forebyggelse og lindring af forkølelse, tilstoppet og løbende næse, høfeber og tør og irriteret næsepassage. Udviklet til at fugte og beskytte næsens slimhinder mod pollen, partikler fra luften, bakterier og vira.

Fordele og effekt

• Udviklet mod forkølelse, høfeber og tilstoppet næse • Beskytter mod pollen, støv, forurening, bakterier og vira • Fugter og beroliger slimhinderne • Forbedrer vejrtrækningen • Velegnet i tørt indeklima • Kan anvendes to gange dagligt • Dokumenteret effekt

CANNASEN.DK Fåes også på: Matas.dk · Apopro.dk · Med24.dk

helse / april 2022

23

helse: tema

TEMA

Astma/ allergi

Allergi

– EN MAVEFORNEMMELSE Mere end 1,5 mio. danskere menes at lide af allergi. Vi leder oftest efter en ydre årsag, som udløser allergien, men faktisk burde vores fokus rettes mod det indre, hvor vi ofte har mulighed for at styrke modstandskraften imod diverse overfølsomheder.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om naturlige indgange til at forebygge og leve bedre med allergi.

D

u kan få piller, du kan få sprays og endda indsprøjtninger. Allergi er til stor gene for de mange mennesker, der lider af en overfølsomhed, så det er naturligt, at vi hvert år indtager medicin i ­store mængder.

Men det er også naturligt at befinde sig i et miljø med pollen, støv og dyreskæl. Mennesker har levet i disse omgivelser i tusindvis af år – så, hvordan kan det være, at så mange af os reage­ rer negativt på disse påvirkninger?

Svaret giver næsten sig selv; det er ikke om­ givelserne, men menneskerne, der har ændret sig gennem årene. Noget i vores krop havde i forne tider en balance, som det ikke har længe­ re hos en stor gruppe. Derfor griber vi år efter år til symptombehandling med antihistamin, når birk, bynke, græs og andre planter udsender ­deres velkendte ladning af pollen.

Men kan det virkelig passe, at så mange mennesker har mistet evnen i deres organisme til at modstå de små korn fra planternes støv­ dragere? Ikke nødvendigvis.

Miljø har stor betydning Hvis vi skal forstå, hvorfor vores kroppe reage­ rer anderledes i dag, må vi kigge på nogle af de påvirkninger, der har ændret sig – både eksternt og internt.

Man ser f.eks. ofte, at pollenallergi rammer hårdt hos mennesker i storbyer. Det har for­ mentlig en sammenhæng med smog og forure­

24

ning, der både er en daglig gene for vores sanser og i øvrigt har en evne til at akku­ mulere store mængder pollen i byens luft.

Denne påvirkning er svær at ændre på, med mindre du flytter langt ud på landet. Men allergi rammer også befolk­ ningen uden for byerne, så der må være supplerende forklaringer. En af de sand­ synlige forklaringer ligger i mellemgul­ vet, nærmere betegnet i vores tarmflora.

Tarmfloraen samarbejder med immunsystemet I vores tarme findes en hel lille verden for sig, som har utroligt stor betydning for vores generelle helbred. Milliarder af ­mikroorganismer, primært bakterier, har hjemme i tarmsystemet, hvor de udfører en lang række opgaver, som vores egne slimhinder, celler og enzymer ikke er i stand til. Bl.a. at nedbryde kostfibre.

Tarmfloraen – også kaldet tarmbiota – indgår i et nøje afstemt samarbejde med kroppen, bl.a. om langt størstedelen af driften af immunsystemet. Heraf for­ bindelsen til allergier, for allergi er jo net­ op en slags overreaktion af vores immun­ system.

Det er meget let at få sin tarmbiota slået ud af balance. Det kan være ved sygdom – især hvis sygdommen behand­ les med antibiotika, der jo har til opgave at

helse: tema

styrke. I løbet af nogle uger er probio­ tika-mikroorganismerne udskilt af ­s­ystemet igen.

Navnet mælkesyrebakterier stammer i øvrigt fra, at de findes i stort antal i syr­ nede mælkeprodukter. Yoghurt og andre syrnede produkter har altså også en positiv virkning på tarmbiotaen.

Omega-3 med forebyggende virkning Tarmenes ca. 2 kg mikroorganismer er nok det vigtigste at være opmærksom på, når du skal forberede dit immunsy­ stem til at have en konstruktiv reaktion på allergener. Men det er værd at nævne endnu et par gode tilskud, som har rele­ vans ved allergi.

Først og fremmest er der de gode omega-3 fedtsyrer, som du i forvejen skal have for at styrke hjerne og hjerte, og for den antiinflammatoriske virkning.

Forsøg har nemlig vist, at et nyfødt barns risiko for at udvikle eksem og føde­ vareallergi falder, når moderen tager omega-3 tilskud gennem graviditeten.

Det er alligevel en forebyggelse, som er værd at tage med. udslette bakterier – men det kan også skyl­ des vores kost. En kost med overvægt af raffinerede fødevarer uden de rette mæng­ der kostfibre kan udsulte de gavnlige ­mikroorganismer i fordøjelsessystemet.

Der er også mistanke om, at rester af land­ brugets sprøjtegifte kan skade tarmbiotaen gennem vores almindelige måltider.

Hvis de gode tarmbakterier har brug for et boost, kan du i dag købe mange forskellige tilskud af mælkesyrebakterier eller probiotika, som kan hjælpe til.

Mælkesyrebakteriestammen Lacto­ bacillus paracasei er i mange forsøg frem­ hævet som den vigtigste for vores tarm­ system, så dén kan du have på tjeklisten, når du kigger hylderne igennem.

Tilskud af mælkesyrebakterier funge­ rer på den måde, at de arbejder sammen med den eksisterende tarmflora om op­ gaverne. Tilskudsbakterierne har funkti­ on som en slags aflastning, mens ”dine egne mikroorganismer” genvinder deres

Milliarder af mælkesyrebakterier Et stort antal forsøg med probiotika/ mælkesyrebakterier har påvist en signifi­ kant, dæmpende effekt på allergisymp­ tomer som kløe og løbende næse, så det kan være værd at afprøve.

Når du skal vælge et tilskud, skal det gerne være med flere forskellige, levende bakteriestammer, og en tommelfingerre­ gel siger, at der skal være 30 mia. bakteri­ er i hver kapsel.

Et stort antal forsøg med probiotika/mælkesyrebakterier har påvist en signifikant, dæmpende effekt på allergisymptomer som kløe og løbende næse.

C-vitamin til akut behandling Forsøg med omega-3 som behandling ved allergi har endnu ikke vist overbevi­ sende resultater. Det er som forebyggel­ se, den store værdi ligger.

Til behandling er der til gengæld mange, som har positiv effekt af C-vita­ min.

C-vitamin menes at påvirke kroppens produktion af det hormonlignende stof histamin, der er forbundet med reaktion i slimhinder i næse og øjne. Med et større tilskud på minimum 500 mg 3-4 gange dagligt, kan C-vitamin have virkning som et naturligt anti-histamin.

C-vitamin er meget hurtigt ude af kroppen igen, så der er brug for at tage daglige doser, hvis du skal have en effekt.

De fleste tåler tilskud af C-vitamin uden problemer, og der er normalt ikke pro­ blemer med at indtage et gram ad gan­ gen. Men hvis du mærker bøvl med ma­ ven, er det fornuftigt at nedsætte dosís og afvente, om det gør en forskel.

helse / april 2022

25

helse: tema

Mindre astma med selen

TEMA

Astma/ allergi

Forsøgsdeltagere fik mere energi og udviklede mindre oxidativt stress, da deres astmabehandling blev suppleret med tilskud af selen.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

Hvad er selen?

A

stma er en af de mest ud­ bredte kroniske sygdomme i den vestlige verden. I Dan­ mark lider tæt på 450.000 mennesker af luftvejslidelsen, og børne­ astma er den mest udbredte årsag til h­o­ spitalsindlæggelse af børn.

Medicineringen er i dag meget effek­ tiv. Størstedelen af mennesker med ast­ ma kan leve et stort set normalt og fysisk aktivt liv, når de er velmedicinerede.

Selv en velbehandlet astma-sygdom er dog hård kost for kroppen, og astma-pa­ tienter har forhøjet risiko for at udvikle lungesygdomme som KOL og emfysem.

Derfor er det gode nyheder for menne­ sker med astma, at et nyt studie viser rig­ tig fine resultater med tilskud af selen.

Studiet pegede på et markant nedsat niveau af oxidativt stress hos den gruppe af patienter, der modtog tilskuddet Seleno-­ Precise, i forhold til en kontrolgruppe på placebo.

En kædereaktion af ubalancer Det er kendt, at oxidativt stress kan forår­

26

sage skader på bronkier og lungevæv.

Det kan skyldes en kædereaktion af ubalancer på celleniveau, hvor selen spiller en vigtig rolle for de antioxidan­ ter, som kan forhindre hele den skadeli­ ge proces.

Patienter med astma har ofte for lavt indhold af selen i kroppen.

Derfor skulle et forsøg vise, om men­ nesker med astma har gavn af et tilskud med selen i kombination med deres or­ dinerede astmamedicin. Forsøgsgrup­ pen bestod af 40 mennesker, som mod­ tog 200 μg organisk selen Seleno-Precise) om dagen i 16 uger. 20 forsøgspersoner var diagnosticeret med astma. Den an­ den halvdel havde ikke nogen luftvejs­ problemer.

Resultatet var meget opmuntrende, da det viste en klar forøgelse af selen i blodprøverne i både astma-gruppen og kontrolgruppen. Faktisk steg indholdet mest hos astmapatienterne, der i forve­ jen lå lavere på selenindhold i blodet.

Kontrolgruppen havde dog fortsat det højeste niveau af selen i kroppen.

Selen er et såkaldt sporstof, der indgår i et stort antal enzym- og proteinforbindelser i kroppen.

Nogle steder i verden – bl.a.

Danmark – er indholdet af selen i landbrugsjorden lavt, og derfor får vi ofte på vores bredde­ grader ikke tilstrækkelige mængder af sporstoffet ­gennem den normale kost.

Reduktion af oxidativt stress Konklusionen på forsøget peger på, at ­selen-tilskud i kombination med den ­ordinerede astmamedicin vil føre til en reduktion af den oxidative stress hos ­patienter med astma, fordi det korrigerer for ubalancer i det antioxidantiske ­system.

Tilskuddet Seleno-Precise er lavet ­efter en helt speciel fremgangsmåde, så det indeholder en særligt patenteret selen­gær samt mere end 20 andre organi­ ske selenformer. På den måde efterligner tilskuddet den naturlige selen-variation, der findes i en alsidig kost.

helse: xxxx

TVR media

helse / april 2022

27

helse: værd at vide

28

helse: værd at vide

Flere forældre oplever dødfødsler Covid-19 er skyld i, at flere kvinder har født døde børn eller har haft svære komplikationer i forbindelse med deres fødsel. Det viser helt nye tal fra en rapport fra Den Danske Database for Covid-19 i Graviditet (DCOD) for perioden juni 2021 til medio januar 2022.

Af: Susanne Diekema / Foto: Shutterstock

D

et er chokerende for os allesammen, at Covid har haft så alvorlige konse­ kvenser, og har ført til dødfødsler. Indtil nu har de kvin­ der, der har mistet deres barn, været uvaccinerede. Sådan ly­ der meldingen fra flere eks­ perter.

Fødselslægerne og le­ dende overlæge ved Sy­

gehus Lillebælt i Kolding for Kvindesyg­ domme og fødsler, Annemette Wildfang Lykkebo, der også er formand for fødsels­ lægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, har i flere omgange slået alarm.

Der er i starten af marts i år kommet helt nye tal i rapporten fra DCOD, der vi­ ser, at 82 kvinder har haft svære tilfælde ved fødsel, hvor de for eksempel er blevet indlagt på intensiv afdeling eller har haft behov for at få ilt.

Heraf har 16 mistet deres barn. De fle­ ste af dem er døde i deres mors mave, og nogle er døde lige efter fødslen, enten på grund af Covid-19, eller fordi de er født alt for tidligt.

Hvis et barn dør i maven på sin mor, og der er karakteristiske ændringer i mo­ derkagen, bliver de talt med i statistikken over dødfødsler som følge af Covid-19. Ændringer i moderkagen efter Co­ vid-19 er i de tilfælde den eneste årsag, der er fundet til, at børnene dør. Foran­ dringerne i vævet i moderkagen (placen­ ta vævet) gør, at der ikke kommer den samme mængde blod og ilt til fosteret.

Hvorfor det sker, er der ingen, der ved,

helse / april 2022

29

helse: værd at vide

Hjælp at hente De forældre, der kommer ud for ­dødfødsler, kan få støtte og hjælp.

På Lillebælt Sygehus er der en ­sorggruppe, der tilbyder individuelle forløb eller gruppeforløb, som mange andre sygehuse også har.

Derudover er der for eksempel også jordemødre, der på privat basis kører forløb med forældre.

Lige efter fødslen kan forældrene få det døde barn med hjem, så de kan få taget rigtig afsked, se og mærke ­barnet og måske lade familie og ­venner komme på besøg og tage del i sorgen. De kan beholde barnet i nogle dage, hvor barnet ligger i en lift med køleelementer i bunden, så det reelt kan lade sig gøre.

Der er også indført en sorgorlov.

Som mor eller far har man ret til at ­holde orlov med barseldagpenge i 14 uger, hvis et barn er dødt ved fødslen, eller hvis barnet dør, før det er 7 måneder gammelt.

udover at forandringerne er meget karak­ teriske og kan ses.

– Der har været indberetninger af æn­ dringer i placenta i udlandet, og derfor begyndte lægerne herhjemme at se efter om det kunne være en mulig årsag til dødfødsler, fortæller Annemette Wild­ fang Lykkebo.

Farlige forløb De fleste af kvinderne, der har mistet de­ res barn, har været uvaccinerede, og dem, der især har været ramt af højere dødelighed eller har haft et svært forløb på grund af Covid-19, har været svært overvægtige med et højt BMI, (Body Mass Index,) eller haft astma.

– Vi så med forskrækkelse på, hvad der skete i vores nabolande, og rustede os til at behandle de gravide herhjemme. Der kom hurtigt data fra især USA og England, hvor vi har kunnet se en positiv effekt af at vaccinere, og derfor opfordrede vi sidste forår Sundhedsstyrelsen til at få godkendt vacciner, da vi fik data, der viste, at det var sikkert for de gravide. Vi var nødt til at gå ud i offentligheden og bruge medierne til at fortælle om konsekvenserne af en even­ tuel infektion og appellere til de gravide om at tage imod vaccination.

Der har været stor skepsis blandt de gravide, der traditionelt er bange for at indtage medicin og forsøger at passe på deres ufødte børn, så godt som de over­ hovedet kan, ved for eksempel at drikke og ryge mindre og spise sundt. Og det er alt sammen positivt, understreger Anne­ mette Wildfang Lykkebo, men i det her tilfælde gjaldt det om at reagere hurtigt og undgå svær sygdom og dødfødsler.

Vi har endnu ikke set det samlede antal dødfødte i 2021, men kan frygte, at tallet bliver højere end det normale på grund af Covid-19.

Annemette Wildfang Lykkebo, ledende overlæge ved Sygehus Lillebælt i Kolding for Kvindesygdomme og fødsler og formand for fødselslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

30

– Hver enkelt dødfødsel er forfærdelig for alle. Alle bliver berørt – også os der står midt i det af læger og jordemødre – og familien kommer i stor krise. Når et barn går til, sæt­ ter det spor i os alle. Det gør ondt helt ind i sjælen. Vi gør jo alt, hvad vi kan, for at få sunde raske børn, men det er noget, vi skal være rustede til, og vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe parrene igennem, men jeg ville øn­ ske, at alle dødfødsler kunne undgås.

– Jeg tror ikke, at jeg eller andre nogen­ sinde vænner sig til at tage imod et dødt barn, siger Annemette Wildfang Lykkebo med eftertryk.

Flere vaccinerede På landsbasis bliver der hvert år født om­ kring 260 døde børn. Tallet svinger lidt af­ hængigt af, hvor mange fødsler og gravidi­ teter der er i alt, men svarer til, at omkring 0,4-0,5 procent af de i alt ca. 60.000 føden­ de kvinder oplever det.

– Vi har endnu ikke set det samlede antal dødfødte i 2021, men kan frygte, at tallet ­bliver højere end det normale på grund af Covid-19. Vi kan dog se, at omikron-varian­ ten ikke har været så hård og haft så alvorli­ ge konsekvenser som delta-varianten.

På Annemette Wildfang Lykkebos afde­ ling blev der sidste år født 3622 børn. Ud af dem var 21 døde børn – fire af dem på grund af Covid-19.

Opfordringen til at blive vaccineret har virket, så antallet af vaccinerede gravide er steget. Da fødselslægerne sidste år slog alarm var der 54 procent, der var vaccine­ rede. I dag er tallet 74 procent – og nær­ mer sig de 80 procent, som befolkningen generelt ligger på.

Med den store smittespredning, der især har været hen over vinteren, har der været flere, der har været ramt af Covid-19, også de vaccinerede. Det samme gør sig gældende blandt de gravide, hvor der også har været flere tilfælde. Men tallet kunne måske have været endnu højere med flere dødfødsler, hvis der ikke var blevet gjort opmærksom på problemet, og Sundheds­ styrelsen var gået ud med opfordringer om vaccination.

– Det er chokerende, at så mange har mistet deres barn på grund af Covid-19.

helse: værd at vide

De gravide skal beskytte sig mod Covid-19, og jeg glæder mig over, at vaccinations-raten er ‘relativ høj’.

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen

Men det kunne have været endnu værre.

Blandt de vaccinerede har der stort set ikke været dødfødsler eller alvorlige syg­ domsforløb, understreger Annemette Wildfang Lykkebo, der opfordrer alle gra­ vide til at blive vaccineret og fortsætter: – Der har været stor skepsis blandt de gravide og floreret rygter om bivirkninger ved vaccinen. Lægemiddelstyrelsen har fået næsten 4000 indberetninger om ure­ gelmæssige menstruationer, men der kan

være rigtig mange andre ting, der kan på­ virke den end vaccinerne, som for eksem­ pel stress og skilsmisse. Og det kan også være en stressfaktor at skulle vaccineres.

Cyklus bliver hurtigt påvirket af forstyrrel­ ser og er ikke farlige, når det er noget, der sker en gang imellem og går over igen.

– Men vaccinerne er en behandling med en god effekt, der giver et mildere for­ løb ved sygdom, og derfor bliver vacciner­ ne anbefalet. Antistofferne bekæmper syg­

dommen med det samme, og det gør, at sygdommen ikke bliver nær så alvorlig, un­ derstreger Annemette Wildfang Lykkebo.

Jordemødre bakker op Samme holdning har Jordemoderfor­ eningen. Her er rådet næsten enslydende fra formand Lis Munk, der synes, de gra­ vide skal beskytte sig mod Covid-19, og hun glæder sig over, at vaccinations-ra­ ten er ‘relativ høj’, som hun beskriver den, men mener også, at der har været så mange smittede med omicron-varianten, at man skal være varsom med at konklu­ dere, at det er den udløsende årsag til dødfødsel.

– Noget kan skyldes Covid-19, og her har vaccinerne rykket gevaldigt på det her område, siger hun, men reagerer også helt entydigt på de nye og højere tal for dødfødsler med en klar opfordring: – Bliv nu vaccineret!

helse / april 2022

31

helse: klumme

SYNSPUNKT Overvægt må ikke blive individets ansvar alene Flere og flere danskere bærer rundt på svær over­ vægt, fremgår det af den nationale sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen netop har præsenteret. Den viser blandt andet, at andelen af danskere med svær overvægt er steget jævnt fra godt 13 pct. i 2010 til godt 18 pct. i 2021.

Det er en udvikling, der bekymrer mig. For det første fordi svær overvægt øger risikoen for at udvik­ le en lang række sygdomme, som kan koste både livskvalitet og leveår for dem, der bliver ramt. Det kan være hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fle­ re former for kræft, ledsmerter og problemer med fertiliteten. Dertil kommer, at mennesker med over­ vægt og svær overvægt ofte udsættes for stigmatise­ ring på grund af overvægten, hvilket ifølge forsknin­ gen kan være en selvstændig kilde til yderligere vægtøgning. Og eftersom svær overvægt har vist sig endog meget svær at komme af med, så er det én af de risikofaktorer, vi rigtig gerne vil forebygge.

Desværre er det slet ikke så enkelt at forebygge overvægt.

Det skyldes blandt andet, at baggrunden for at udvikle overvægt er så utrolig kompleks. Overvægt opstår ofte langsomt over tid og ikke som følge af en enkelt faktor, som man derfor kan rette forebyggel­ sen mod. Både genetik, miljø og sundhedsadfærd

har betydning, og udvikling af overvægt kan ikke koges ned til et spørgsmål om et uhensigtsmæssigt forhold mellem for meget mad og for lidt fysisk aktivitet.

Overvægt forekommer oftere hos perso­ ner af forældre med overvægt og hos per­ soner med kort uddannelse og lav ind­ komst. Andre formodede risikofaktorer er for eksempel moderens rygning under graviditet, dårlig mental sundhed og stress.

Disse risikofaktorer er det i vidt om­ fang ude af den enkeltes hænder at æn­ dre på, og derfor giver det ikke mening at lægge ansvaret for forebyggelse af over­ vægt på familiens og individets skuldre.

Det skal samfundets brede skuldre bære.

Blandt andet ved at allokere penge til forskning i, hvorfor nogle mennesker ud­ vikler overvægt og i, hvorfor forekomsten af overvægt er størst i de mest socialt be­ lastede familier.

Men også ved at allokere penge til at udvikle nye indsatser til forebyggelse af overvægt, for de veje, vi hidtil har afprø­ vet, ser ikke ud til at virke.

Og måske vigtigst af alt ved at sikre sunde rammer for alle borgere fra vugge til grav. Rammer, der fremmer god men­ tal sundhed, samt gode mad- og mål­ tidsvaner, bevægelse, tryghed.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I april er det Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør på Statens Institut for Folkesundhed.

Det giver ikke mening at lægge ansvaret for forebyggelse af overvægt på familiens og individets skuldre. Det skal samfundets brede skuldre bære.

32

VIL DU GERNE HAVE FOLK PÅ BRIKSEN? SÅ VIL VI GERNE HAVE DIG PÅ BÆNKEN Et job, der giver andre stor lindring – er et arbejde, der giver stor mening.

Vi lever i en tid, hvor tilværelsen søger mod nye prioriteter.

Flere mennesker forstår og vægter sammenhængen mellem kroppens og sindets velvære.

At udøve kunsten står i høj kurs.

Det mærker vi hos Body S|D|S.

pharmanord

Efterspørgslen efter vores ydelser er stigende. At være en elitær kropsterapeut – specialuddannet til at give klienter en holistisk oplevelse, der rækker ud efter muskler, energibaner og udrensning, og som forener det helende i en helhed – det er både givende for personen, der ligger på briksen og en meget attraktiv fremtidskarriere for den udøvende.

Har du lyst til at blive Body SDS kropsterapeut?

Få egne klienter på briksen? Så er det nu, du skal på skolebænken.

En Body S|D|S uddannelse sigter på at udstyre dig med evner, indsigt og håndelag, der berettiger en certificering – som igen giver dig en unik mulighed for at etablere dit eget behandlingscenter.

Vores næste uddannelseshold har opstart til efteråret – læs mere på body-sds.dk/uddannelse.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL

BEHANDLING

AF

KLINISKE

SYGDOMME,

SPORTSSKADER,

FOREBYGGELSE

AF

LIDELSER,

VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER helse / april 2022 33

helse: fokus

FOKUS

Lungesygdomme

Luft til livet Op mod 700.000 danskere lever med en lungesygdom. Mange helt uden at vide det.

Både astma, KOL og nogle af de mindre kendte lungesygdomme har ofte gode behandlingsmuligheder, men det kræver, at sygdommen opdages tidligt og netop opsporing er én af de store udfordringer på området.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat og Lungeforeningen

T

ilbage i 2010 fik Axel Petersen fra Aalborg på eget initiativ målt sin lungefunktion, som viste sig at være nedsat med 50 pct. Men der skulle gå fem år, før han fik stillet diagnosen KOL og kom i behand­ ling. Forkortelsen KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og er en alvor­ lig luftvejslidelse, som medfører forsnæv­ rede luftveje og kan give svær åndenød.

Det skønnes, at op mod 400.000 dan­ skere lider af KOL, men halvdelen af dem er ikke klar over det og får derfor ikke den nødvendige behandling. Også Axel Peter­ sens diagnose var længe undervejs.

– Jeg blev tilkendt førtidspension i 2011, og min svækkede lungefunktion indgår som en del af grundlaget for min førtidspensionering, men alligevel fik jeg først KOL-diagnosen flere år senere. Jeg oplevede, at systemet ledte i blinde, for­ tæller Axel Petersen.

Først da Axel Petersen for alvor blev stakåndet, og det kneb gevaldigt med at være fysisk aktiv, bad han selv om at blive henvist til Aalborg Sundhedscenter og kom herefter videre til lungeambulatoriet på Aarhus Universitetshospital. Her bli­ ver han for første gang undersøgt grun­ digt og udredt. Axel Petersen får sin

34

KOL-diagnose, begynder i medicinsk be­ handling, og han oplever en klar og mål­ bar forbedring.

National lungeplan Astma og KOL er de mest udbredte lun­ gelidelser herhjemme, men der findes også en lang række mindre kendte lunge­ sygdomme. Hos Lungeforeningen, som er patientforening og interesseorganisa­ tion for lungesyge, er der særlig fokus på opsporing og forebyggelse, fortæller di­ rektør Anne Brandt.

– Vi kæmper for en bindende national lungeplan, som forpligter sundhedsvæ­ senets aktører til konkret handling. Vi har brug for, at der for alvor bliver taget hånd om lungepatienterne, ikke mindst dem med KOL. For KOL er én af de største kro­ niske sygdomme herhjemme og koster årligt 3.300-3.800 dødsfald, siger Anne Brandt.

Jeg oplevede, at systemet ledte i blinde Axel Petersen

Hvad er KOL? KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL viser sig i form af hoste, åndenød og pibende/ hvæsende vejrtrækning gennem mere end 2 måneder. Det er muligt at bremse sygdommens udvikling. Det kan du især gøre ved at stoppe med at ryge, tage medicin og træne.

helse: fokus

10

gode råd til et godt liv med KOL • Lær din sygdom at kende • Stop med at ryge, hvis du ryger • Lær hvordan medicinen virker og sørg for at sikre dig, at du bruger medicinen rigtigt • Dyrk motion. Træning forbedrer din ­kondition, musklernes styrke og ­udholdenhed, og på den måde kan du forbedre din vejrtrækning, fordi dine ­lunger vil blive mindre belastede ved ­fysisk anstrengelse.

• Undgå cigaretrøg, forurening, støv, ­parfumer og andre stærke dufte • Undgå intim kontakt med mennesker, som har luftvejsinfektioner som ­forkølelse og influenza Du er mere modtagelig over for i­nfektioner, og dit sygdomsforløb kan blive mere ­kompliceret. Sørg for at blive vaccineret mod influenza.

• Undgå ekstrem hede, kulde og højde • Sørg for at få en sund kost og drik meget vand • Gå til regelmæssig kontrol hos lægen.

Har du KOL, skal du undersøges af din læge mindst én gang om året.

Mange tilbud Udover de lokale, frivilligt drevne tilbud har Lungeforeningen tilknyttet en psykolog, en sygeplejerske, en læge og en familieterapeut som frivillige rådgivere. Hvert år ringer flere end 1.000 lungepatienter til Lungeforeningen med spørgsmål til deres sygdom og hverdag.

• Kend symptomerne på en forværring, som for eksempel øget mængde slim, ændret farve, tiltagende åndenød og evt. feber.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

helse / april 2022

35

helse: fokus

Hvordan ser du udviklingen i et fremtids­ perspektiv?

– Alle indikationer peger desværre på en stigning i luftvejslidelserne. Antallet af astmapatienter er støt stigende, og i dag sidder der i gennemsnit to børn i hver folkeskoleklasse, som er ramt af astma. Vi kunne forebygge langt mere og dermed forhindre mange flere tilfælde. Her hand­ ler det primært om rygning og en for­ stærket indsats over for børn og unge, så de ikke begynder at ryge. Udover fore­ byggelsen, som er afgørende vigtig, så er det også tvingende nødvendigt, at vi får opsporet patienterne langt tidligere.

Både de praktiserende læger og det øvri­ ge sundhedsvæsen skal være mere op­ mærksomme, og så har vi også hver især selv en opgave i at holde øje med vores lunger.

Vi skal lære at reagere på symptomer som hoste, åndenød og infektion i lun­ gerne. Mange tror, at åndenød skyldes de ekstra kilo på sidebenene, og at man er i dårlig form, men det kan i stedet være tegn på en lungesygdom. Hvis man ople­ ver åndenød, så er det vigtigt at bede sin egen læge om at få målt sin lungefunkti­ on og sætte ind med tidlig behandling, siger Anne Brandt, direktør i Lungefor­ eningen.

Digitale konsultationer Da Axel Petersen i 2015 fik sin KOL-diag­ nose, blev han samtidig en del af et for­ søg i Region Nordjylland med telemedi­ cin. Telemedicin er sundhedsydelser i digital form og betyder, at man som pa­ tient får udleveret udstyr i form af en IPad, blodtryksapparat og iltmåler, så man selv derhjemme kan måle sit blod­ tryk og iltindholdet i blodet og sende re­ sultaterne digitalt til for eksempel en sy­

Astma Omkring 325.000 voksne danskere lever med astma, som er en kronisk irritation i lungerne, der hverken skyldes bakterier ­eller vira. Irritationen giver hævelse af slimhinden i luftvejene. Denne betændelse optræder især som en pibende/hvæsende vejrtrækning. Astma varierer i sværhedsgrad fra mild astma med symptomer få gange om året til svær astma med ofte daglige symptomer og hyppige akutte ­forværringer. Uanset, om du er lidt eller meget plaget af astma, kan du med den rette behandling med stor sandsynlighed få så god kontrol med astmaen, at du kan leve et aktivt liv uden begrænsninger.

Det er vigtigt at følge behandlingen, også når du ikke har symptomer.

Typiske tegn på astma: Pibende/hvæsende vejrtrækning Hoste Vejrtrækningsbesvær Trykken for brystet Flere faktorer kan øge risikoen for at ­udvikle astma, herunder rygning, overvægt og allergi, ligesom også arvelighed spiller en rolle.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

geplejerske på et sundhedscenter. De praktiserende læger og behandlere i sy­ gehusregi har også adgang til at gå ind og se tallene digitalt.

Mange tror, at åndenød skyldes de ekstra kilo på sidebenene, og at man er i dårlig form, men det kan i stedet være tegn på en lungesygdom.

Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

36

– Hver mandag morgen logger jeg ind på hjemmesiden, hvor jeg starter med en iltmåling. Jeg måler også mit blodtryk og besvarer spørgsmål om min søvn, min medicin og andre helbredsspørgsmål. Jeg laver desuden nogle fysiske øvelser, hvor jeg rejser og sætter mig på en stol. Bagef­ ter vejer jeg mig. Jeg sender alle resultater ind elektronisk, og hvis der er noget, jeg har glemt, så bliver jeg ringet op over mid­ dag samme dag, fortæller Axel Petersen.

Han kan også skrive spørgsmål ind i systemet og bliver ringet op, hvis der er behov for en snak.

– Det er blevet en god vane for mig, og jeg er glad for selv at have snor i det og kunne følge med i målingerne. Jeg bor alene, så der er også en stor tryghed i at vide, at der bliver holdt øje med mig, og at jeg bliver fulgt tæt. Samtidig sparer jeg en tur til min praktiserende læge, og det har også haft stor betydning for mig under corona-pandemien, siger Axel Petersen.

Det er blevet besluttet at implemente­ re telemedicin på nationalt niveau og udvide ordningen til også at omfatte dia­ betikere og hjertepatienter. Men hos Lungeforeningen vokser utålmodighe­ den, fordi den landsdækkende digitale løsning stadig lader vente på sig til lun­ gepatienterne.

– Hver region skal opfinde sin egen struktur, og det trækker tingene lidt i langdrag. Langt hovedparten af vores medlemmer er klar til at få tilbuddet om telemedicin, så jeg håber meget, at det snart bliver tilgængeligt for dem, der kan bruge det. Det vil have stor værdi for de lungesyge at kunne spare transporttiden til egen læge, som for mange er fysisk krævende. For nogle vil telemedicin ikke være en god løsning, og de skal selvfølge­ lig have et andet tilbud, men langt over­ vejende vil muligheden for telemedicin have en enorm positiv værdi for lunge­ patienterne, siger Anne Brandt.

Et aktivt liv Da Axel Petersen for næsten syv år siden fik konstateret KOL, opfattede han diag­ nosen som en dødsdom. Sådan blev det heldigvis ikke. I øjeblikket arbejder han på at komme ovenpå igen efter en opera­ tion, men ellers lever han som 69-årig et aktivt liv med masser af fysisk træning og

helse: fokus

er medicinsk velbehandlet. Cigaretterne lagde han på hylden efter et rygestopkur­ sus i 2016.

– Jeg ser positivt på livet og prøver at leve så normalt som muligt. Jeg gør selv

Børn og astma Blandt børn er astma den hyppigste kroniske sygdom. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma. De børn, som har astma-lignende symptomer i de første leveår vokser sig i en del tilfælde fra sygdommen, specielt hvis symptomerne er relaterede til passiv rygning. Børn, der vedvarende har symptomer også i perioder, hvor de ikke har luftvejsinfektion, eller først får astma i puberteten, har større risiko for også at have astma som voksne.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

rent og køber selv ind. De seneste 10 år har jeg stået for et madlav­ ningshold for mænd, som er 60+, og jeg er besøgsven gennem Røde Kors. Fysisk træning er vigtig, så jeg cykler cirka 20 kilometer om dagen på min elcykel og går til gymnastik to gange om ugen på et hold for KOL-­patienter. Og så er jeg frivillig i Lunge­foreningen, hvor jeg blandt andet er skærm­ vært i ”Frirummet”, som er Lunge­ foreningens nye online-forum un­ der overskriften ”Hyggehjørnet med Axel,” fortæller Axel Petersen.

Han er desuden tovholder for en netværksgruppe for lungesyge og deres pårørende i Aalborg.

Netop kombinationen af socia­ le aktiviteter, fysisk træning og medicinsk behandling er afgøren­ de for et godt liv med en lungesyg­ dom.

Har du KOL og oplever vejrtrækningssvigt?

NIV-behandling er en skånsom respiratorbehandling, hvor din vejrtrækning bliver støttet af et apparat.

Ved at bruge apparatet om natten kan du komme af med kuldioxid (CO2) i blodet, og derved genoprette din normale vejrtrækning.

NIV-behandling tilbydes også som hjemmebehandling.

Spørg altid din behandler til råds om dine behandlingsmuligheder!

helse / april 2022

37

helse: fokus

FOKUS

Lungesygdomme

Sådan hjælper træning syge lunger Træning kan forbedre sygdomstilstanden hos mennesker med astma.

Det konkluderer ny forskning. Men hvordan påvirker træning mennesker med KOL? Vi har spurgt forsker og lektor i Integrativ Fysiologi, Morten Hostrup.

Af: Kristine Buske / Foto: Shutterstock

D

u forbinder nok astma med forpustethed, åndenød og ud­ fordringer ved fysisk aktivitet.

Selvom man logisk vil tænke, at mennesker med astma skal undgå mo­ tion for ikke at forværre deres sympto­ mer, så viser ny forskning det modsatte.

Der er i forvejen flere undersøgelser, der har kigget på dette, men man har mang­ let et mere fyldestgørende billede. Nu har en ny analyse, som udkom i efteråret 2021, samlet en række tidligere studier omkring astma og træning og holdt dem op mod hinanden.

Resultaterne er interessante og viser tre væsentlige faktorer, hvor regelmæssig motion forbedrer tilstanden hos menne­ sker med astma.

Den første faktor er de generelle sund­ hedseffekter som lavere fedtprocent, bedre kondition og øget livskvalitet. Men for mennesker med astma medfølger også bedre astmakontrol og færre symp­ tomer i form af hoste og trykken for bry­ stet samt mindre behov for at medicinere sig selv.

– Analysen viser en betragtelig forbed­ ring i astmasymptomerne. På tværs af studier kan vi også se, at patienterne får en forbedret lungefunktion. Her var for­ bedringen ikke lige så stor, men nok til, at det gjorde en forskel, siger Morten Ho­

38

strup til Lungenyt. Han er lektor i Inte­ grativ Fysiologi ved Københavns Univer­ sitet og har udarbejdet analysen sammen med sine kollegaer på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

Det tredje område, hvor motion gør en forskel, er i forhold til inflammation.

– Motion forbedrer kroppens generel­ le inflammationstilstand. Vi kan dog ikke direkte konkludere, at det afspejler sig på inflammationstilstanden i luftvejene.

Men det kan skyldes, at inflammations­ tilstanden i luftvejene hos astmatikere

Studier viser, at træning forbedrer vejrtrækningen hos KOL-patienter markant, så den bliver mindre overfladisk. Så selvom man ikke kan forbedre lungefunktionen, så kan træning hjælpe til, at man bedre kan udnytte den funktion, man har.

Morten Hostrup, forsker og lektor i Integrativ Fysiologi, Københavns Universitet.

ikke er ens. Det ser således ud til, at per­ soner med bestemte typer astma har større effekt af motion end andre. Det er vi i øjeblikket i gang med at undersøge nærmere, forklarer Morten Hostrup.

Inaktivitet kontra hyperaktivitet For at forstå, hvordan træning påvirker lungerne hos personer med astma, for­ klarer Morten Hostrup det som en U-kur­ ve. I den ene ende af kurven har man ­topatleterne, der træner så meget, at de stresser lungerne og irriterer luftvejene.

De laver simpelthen et slid på luftvejene på grund af den markante og hyppige ventilation, når de træner. Det er det, der kan føre til sportsastma, som for eksem­ pel banecykelrytter Rasmus Quaade lider af. Når eliteatleter med sportsastma ind­ stiller karrieren og stopper med at træne hårdt, normaliseres tilstanden i luftveje­ ne, og deres sportsastma bliver mindre udtalt eller forsvinder helt.

I den anden ende af U’et har man per­ soner, som har mistet motivationen til at lave noget og er blevet inaktive. Dette er ofte også ledsaget af vægtøgning. Manglen på motion gør luftvejene mere hyperreakti­ ve, dvs. at de irriteres nemmere og har stør­ re risiko for at udvikle astma­symptomer.

Det kan endda ske for personer, som ikke har oplevet astma­symptomer tidligere,

helse: helse:fokus xxxx

På Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet er Morten Hostrup og hans kollegaer i gang med at undersøge, hvordan medicinforbruget ændrer sig hos mennesker med astma, når de træner.

mens personer med astma oplever en for­ værring af sygdomskontrollen.

I bunden af U’et har vi personer, som motionerer jævnligt og har en sund livs­ stil. Her ser det ud til, at blot 20-30 minut­ ters motion to til tre gange om ugen ikke alene har en beskyttende effekt mod at udvikle astma, men også forbedrer syg­ domsprofilen hos personer med astma.

– Begynder den mere inaktive gruppe at motionere regelmæssigt, kan de træne deres astmasymptomer mindre og der­ med også ramme et mere normalt stadie i bunden af U’et, fortæller Morten Hostrup.

Mennesker med KOL har også fordele ved træning Der er også lavet en del studier omkring træning som behandling til personer med KOL. Her er resultaterne meget l­ ovende, men virkningen fungerer på en anden måde end hos mennesker med astma.

– Udfordringen med KOL-patienter er, at deres lungevæv er ødelagt og ikke kan genvindes. Derudover er den medicin, man behandler KOL-patienter med, ikke særlig effektiv. Til gengæld er motion den behandlingsmetode, der er bedst evidens for, har en effekt på KOL-patienters gene­ relle sygdomstilstand. Resultaterne er stærke og viser, at KOL-patienter får øget livskvalitet, lever længere, står bedre

Konditionstræning er væsentlig, fordi det træner respirationsmuskulaturen, hjertet og endda blodet, som kan kompensere for den nedsatte lungefunktion. imod sygdom og infektioner og kan klare flere ting i hverdagen.

Træning kan altså ikke direkte forbed­ re lungekapaciteten hos mennesker med KOL, men motion styrker resten af krop­ pen, så den bliver mere modstandsdygtig over for sygdommen.

– Konditionstræning er væsentlig, for­ di det træner respirationsmuskulaturen, hjertet og endda blodet, som kan kom­ pensere for den nedsatte lungefunktion.

Studier viser desuden, at træning forbed­ rer vejrtrækningen hos KOL-patienter markant, så den bliver mindre overfla­ disk. Selvom man ikke kan forbedre lun­ gefunktionen, kan træning hjælpe til, at man bedre kan udnytte den funktion, man har, forklarer Morten Hostrup.

Samtidig er styrketræning essentiel, fordi KOL er forbundet med tab af mu­ skelmasse og muskelfunktion. Det er ­derfor en fordel at kombinere konditi­ onstræningen med regelmæssig styrke-­ træning.

Sådan kommer du ud af den onde spiral Selvom der er forskel på, hvordan motion påvirker lungerne, så konkluderer både forskningen og Morten Hostrup det sam­ me. Træning har mange fordele, uanset om du har en lungesygdom eller raske lunger, mens inaktivitet kan skabe en ond spiral, som kun bliver værre.

– Start med det, du kan holde til, pres dig til din egen grænse og tag pauser un­ dervejs. Så kan du løbende fylde på og øge træningen i sværhed, hastighed eller va­ righed. Træning som løb, hvor du bevæger alle muskelgrupper, kan være hårdere – særligt for personer med KOL. Derfor kan det være en fordel at starte med mindre styrketræningsøvelser hjemme på gulvet.

Husk altid, at lidt har også ret.

Denne artikel er lånt fra Lungeforenin­ gens medlemsmagasin Lungenyt. Du kan læse mere om livet med en lungesygdom på lunge.dk.

helse / april 2022

39

helse: klumme

KONSULTATION Hun har ikke mere at undskylde, end jeg selv har Jeg lufter ud, efter der har været en ryger inde i kon­ sultationen, og det lugter af røg.

Mens jeg sidder og venter på, at luften udefra langsomt sletter lugten af tobak og den konsultation, jeg netop har afsluttet, genkalder jeg mig en sætning, som Lone sagde, inden hun gik: "Jeg ved godt, det er min egen skyld…"

Lone har KOL eller rygerlunger, som det også hedder, og har den sidste uge haft mere svært ved at få luft. Jeg har lyttet på hende, målt infektionstal og konkluderet, at hun har KOL exacebation, der er en akut forværring af de respiratoriske symptomer ved KOL. Hun oplever mere hoste, mere opspyt og ånde­ nød. Det er ikke første gang, og vi ved begge, at det heller ikke er sidste gang, hun kommer for at bede om min hjælp. Hun er sårbar, hun er bange, og så er hun også flov.

Hun kommer, ligesom andre KOL patienter, først når hun absolut ikke kan klare sig alene mere. Hun har gået i en hel uge og haft det skidt, men har ikke haft lyst, ikke turdet at komme i lægehuset, for at bli­ ve mindet om, at det igen er hendes mange år som ryger, der er årsagen til, at hun ikke kan få luft og har brug for hjælp – så hun kan klare sig selv til næste gang. ”Jeg ved godt, det er min egen skyld”. Hun er pres­ set til det yderste, og jeg er ked af, at hun i situatio­ nen føler et behov for at minde os begge om det, vi allerede inden hun har rejst sig fra stolen i ventevæ­ relset, er bevidste om.

Hun er ryger. Ikke fordi hun har lyst. Hun er lunge­handicappet. Ikke fordi hun har lyst. Hun har lyst til at klare sig selv. Hun har lyst til at gå en tur med sine børnebørn i skoven i weekenden, hun har lyst til at tage på seniortur til Harzen, hun har lyst til at gå til gymnastik. Hun har lyst til et liv. Et liv, hun ikke længere har adgang til, på grund af sine dårlige ­lunger.

Da jeg har ordineret den nødvendige medicin, ­taler vi lidt om skyld og ansvar. Hun er i livets efterår, og mærker bedre end mig, hvordan livet er sårbart.

40

Hun ved, hvad der er vigtigt for hende, og hun bruger sin sparsomme energi på at være noget for de mennesker, der betyder noget for hende. Jeg får sagt, at hun ikke har noget at skamme sig over.

Hun gør det så godt, hun kan. Jeg vil faktisk mene, at hun gør det ret godt – selv om hun ryger.

Mens lugten af røg langsomt forla­ der konsultationen, mærker jeg hvor­ dan nærværet og tilstedeværelsen ikke forlader rummet. Hun gør indtryk.

Hun er et elskeligt menneske. Inden hun gik, sluttede hun af med at minde mig om, at det ikke er mængden af år i vores liv, der er vigtigt, men mængden af liv i vores år, der har betydning…

Jeg kigger ud af det åbne vindue og tænker, at hun ikke har mere at und­ skylde end så mange andre. At hun ikke har mere at undskylde, end jeg selv har. Hun ryger, ja. Hun ender med at dø af sin lungesygdom. Til gengæld er hun tilstede, nærværende, sårbar og ærlig. Jeg kommer til at tænke på, hvor nærværende, jeg selv er, og hvor meget tid, jeg selv bruger på arbejde, møder og alt muligt andet, end de mennesker, der betyder mest i mit liv. Jeg ved også godt, at det er min egen skyld…

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Da jeg har ordineret den nødvendige medicin, taler vi lidt om skyld og ansvar.

LYT TIL DE NYESTE AFSNIT AF ’RAMT AF LIVET’ Dér hvor du lytter til podcasts

SPREDT BRYSTKRÆFT SPONSORERET AF

Sundhedstv

HIV HOS ÆLDRE SPONSORERET AF

DIABETES OG SENFØLGER SPONSORERET AF

0.00

34.00

TEENAGERE OG ALKOHOL GJORT ØKONOMISK MULIG AF

Ramt af livet 30

30

SCAN OG LYT Udgives i samarbejde med helse / april 2022

41

helse: tænder

KOL OG ANDRE LUNGESYGDOMME UDFORDRER TANDSUNDHEDEN Personer med lungesygdomme trækker ofte vejret mere gennem munden end gennem næsen. Dette medfører udtørring af slimhinderne i mund og svælg med risiko for infektioner.

Af: tandplejer Merete Valentinus / Foto: Shutterstock

U

dtørring af slimhinderne medfører en større risiko for sår, rifter og in­ fektioner i mundhulen, og det kan medføre synkebesvær, da spyttet er vigtigt for at kunne forarbejde føden, så den ubesværet kan synkes. Har man ikke den til­ strækkelige mængde spyt, vil madrester lettere klistre til tænder og tandkød og medføre bak­ terieophobninger. Hvis der sidder madrester i længere tid på tænder og tandkød, vil tandkø­ det blive inflammeret og risikoen for parodon­ titis (betændelse i kæbeknoglen) og caries (huller i tænderne) forøges markant.

Balance i bakteriefloraen Mundhulens bakterieflora skal være i balance for at kunne bekæmpe infektioner, der kan sprede sig til de øvre luftveje og ud i blodba­ nen. Kort sagt – alt, hvad der kommer i mun­

42

den, som f.eks. luft, mad og drikke, er med til at skubbe til denne balance, som igen underbygger vigtigheden af en sund mund, især hvis man li­ der af en lungesygdom og deraf har et nedsat immunforsvar.

Mange former for medicin kan være medvir­ kende til, at kroppens naturlige forsvar er forrin­ get. Det er derfor nødvendigt, at den daglige tandbørstning og rengøring af mundhulen, pri­ oriteres højt. Hvis man bruger inhalator for sin lungesygdom, er det vigtigt at skylle munden og drikke vand for at neutralisere de sukkerstoffer, inhalationsvæsken indeholder, da de ellers vil være næring til bakterierne.

Hyppige kontroleftersyn hos en tandplejer bør prioriteres højt. En tandplejer er uddannet til at diagnosticere og vejlede om god individuel mundpleje og sygdomssammenhænge, som f.eks. hjerte-kar-sygdomme relateret til KOL.

Hvad kan man selv gøre?

• Stop med at ryge og undgå at ­opholde sig i røgfyldte lokaler • Undgå stegeos og røg fra ­brændeovne • Spis anti-inflammatorisk kost • Dyrk motion i det omfang det er muligt, og vær aktiv i hverdagen • Sikre en god mundpleje og få gode rutiner omkring kontrol­ undersøgelser hos en tandplejer • Undgå tandkødsbetændelse ved at børste 2 gange dagligt med en blød tandbørste og tand­ pasta med fluor • Rengør proteser efter hvert måltid • Er slimhinderne følsomme og ­tørre, er det godt at bruge en mild tandpasta med fluor og evt. ­supplere med spyterstatnings­ midler, som fås på apoteket ­eller hos din tandplejer.

Læs mere på tænderne.dk

GÅ SOMMEREN I MØDE MED ET

FLOT SMIL BE YOU

CS5460

· Fjerner misfarvninger

· Skånsom for tænder og tandkød

· Modvirker isninger

· Anbefales af Danske tandplejere

WHITENING TANDPASTA

ULTRA SOFT TANDBØRSTE

· SLS fri

· Nylon- og phthalatfri

· 6 smagsvarianter

Anbefales af

Kan købes på apoteket din tandlæge og på www.curaprox.dk

Nyhed

Undgå mundtørhed Mundtørhed skyldes ofte sygdomme og medicin • • • • • •

Stimulerer spyttet Sukkerfri med xylitol Beskytter tandemaljen Billig pris pr. tablet Mundvenlig pH Omgående virkning

Købes på apoteket og apoteks-webshops

www.tørmund.dk Dårlig ånde? Prøv også Hali-Z®

helse / april 2022

43

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Vi stiller skarpt på solbeskyttelse Vi har en kedelig topplacering i statistikken over antallet af modermærkekræfttilfælde. Hvorfor er det gået så galt? Vi skal også kigge nærmere på filtre og SPF. Og om skærmlys er skadeligt. Og selvfølgelig på nye solcremer, og om makeup med SPF giver effektiv UV-beskyttelse.

Vi kunne spare penge, tid og være sikre på at få nok D-vitamin, hvis vi (gen)lærte den fornuftige og respektfulde omgang med solen, vi havde før, vi fik en uønsket førsteplads i statistikken for modermær­ kekræft. Sol udløser en kaskade af velvæ­ rehormoner, og det er sammen med vo­ res indendørs livsstil en del af forklaringen på hangen til sol og på mis­ bruget. Men det sidste er selvfølgelig også påvirket af mode med solbrun hud som er eftertragtet.

Men solbrun hud er et tegn på, at hu­ den har beskyttet sig mod skade på cel­ lernes DNA. Og hvis huden bliver for­ brændt, så er skaden sket. Det gælder ikke mindst, når der er tale om børn. Sol­ forbrændinger i barndommen øger risi­ koen for den farlige modermærkekræft senere i livet. Så indtil et vist punkt af let gylden glød, opnået hen over sommeren, så bør solbrun hud være en løftet pege­ finger. Og den peger mod skygge, let tøj og den berømte solhat. Husk, hvis du vælger kasketudgaven for at få god skyg­ ge til ansigtet, så skal du smøre ørerne og andre udækkede hudpartier ekstra godt med solcreme.

En uønsket førsteplads Modermærkekræft, malignt melanom, er den sjette hyppigste kræftform herhjem­ me og den hyppigste hos personer mel­ lem 25 og 29 år. Modermærkekræft ram­ mer årligt (2019) 1.422 kvinder og 1.318 mænd, og der dør hvert år 270 (gennem­ snit 2015-19). I tal fra 2018 ligger danske kvinder nummer et i de seks lande i ver­ den med højeste incidens, og mænd lig­ ger nummer syv. Risikofaktorer er for­ brændinger og særligt hos børn og unge,

44

lys hud, blondt/rødt hår, fregner, blå øjne og et antal modermærker. Modermærke­ kræft kan altså i bogstaveligste forstand være dødsensfarlig, hvis den ikke opda­ ges i tide. Lær at tjekke dine mærker på cancer.dk/tjekmaerkerne Almindelig hudkræft, der opstår i overhuden, er resultat af ens totale UV-dosis og rammer omkring 30.000 om året. Med den uheldige udvikling, at al­ mindelig hudkræft nu ses i 30-års alderen mod 60-års alderen tidligere. Basalcelle­ kræft og pladecellekræft er de mest hyp­ pige, og af dem er basalcellekræft klart den hyppigste og spreder sig sjældent men bør selvfølgelig ses af hudlæge. Pla­ decellekræft kan i sjældne tilfælde sprede sig. Forstadierne, solkeratoser/aktinsk keratose, bør man derfor også holde øje med og få hudlægeøjne på.

Kilde: Christina Skovbølling Haak, Phd. Speciallæge i Dermatologi ved seminar i kosmetik- og hygiejnebranchen.

Hvad er bedst syntetiske eller fysiske filtre?

De kemiske/organiske UV-filtre absorbe­ rer strålerne og omdanner dem til varme i huden, mens de fysiske/uorganiske re­ flekterer strålerne fra hudens overflade, lyder det sædvanligvis. Men det skal ikke være nemt, for de uorganiske/fysiske er ikke bare reflekterende, som man siger.

De reflekterer kun noget af UVB-lyset, mens resten absorberes på samme måde, som de organiske/kemiske gør. Men uan­ set filtre, så er mængden, man anvender ved fastsættelse af SPF, 2 mg per kvadrat­ centimeter hud.

Summa summarum: Det vigtigste er, at man bruger solcreme, når det er nød­

helse: skønhed

TIL DIG MED FEDTET HUD OG TENDENS TIL AKNE Sol er ikke den fedtede huds bedste ven, for talget flyder lettere og skaber gode betingelser for aknebakterier. Det tager denne nye solcreme højde for og gør noget ved både med ingredienser, der begrænser sebum og den film, der lægges på huden, samt andre ingredienser, herunder niacinamid (B3-vitamin), der hæmmer inflammation, rødme og betændelse.

Solcremen er matterende og vandresistent.

Ducray Keracnyl UV SPF 50+ Anti-blemish fluid, Oily acne-prone skin, 154 kr. for 50 ml. Forhandles på apoteker og online apoteker.

ET FILTER, DER RÆKKER LANGT Eau Thermale Avène har tre solnyheder alle med det fælles, at de indeholder deres patenterede meget bredspektrede TriAbsorB UV-filter. Ud over, at det beskyt­ ter mod UVA og UVB, så giver det også ­beskyttelse mod højenergi blåt lys, det ­såkaldte HEV, der kan øge oxidativ stress og deraf følgende inflammation og tidlige­ re ældning af huden. De tre solcremer i henholdsvis fyldig cremeudgave, ikke-­ fedtende dry-touch fluid og til fedtet hud indeholder alle det hudberoligende ­thermal-kildevand, de er uden parfume og har usynlig finish også på mørk hud.

Eau Thermale Avène Ultra Light SPF 50+, 154, 50 kr. for 50 ml. Forhandles på apote­ ker og online apoteker samt matas.dk

1 ud af 10 tilfælde af moder­ mærkekræft skyldes solariebrug.

3 ud af 4 tilfælde af moder­ mærkekræft hos unge under 30 år kan tilskrives solariebrug.

Vi er det eneste vesteuropæiske land uden aldersgrænse for solariebrug.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

helse / april 2022

45

helse: skønhed

SK

ED

I AL EF

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

B E RT E N S A N

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

vendigt, og at man uanset dens filtertype bruger nok og genindsmører.

Skødesløs omgang med sol er den største faktor for hudældning. Du får tør rynket og slap hud med pigmentpletter og karsprængninger!

Derfor er det nødvendigt Man skal genindsmøre, ikke fordi UV-fil­ tre er ustabile, men fordi man fjerner mere solcreme, end man tror i løbet af en dag. Når man berører sin hud, tager tøj af og på, sveder, har mobilen til kinden osv.

Forskelligt forstås for hver enkelt af os.

Men alle skal genindsmøre, hvis de har været i vandet og hvis de sveder (måske efter motion). Hvad alle bør fra starten er at smøre to gange for at være sikker på at få nok solcreme på og få dækket al hud.

Det kan være en god idé at duppe sol­ creme i mange små klatter på huden, for at være ekstra sikker på, at al hud får be­ skyttelsen. Vær opmærksom på, at det er sværere at vurdere mængde og dermed beskyttelse ved brug af spray. Herhjem­ me, hvor UV-index om sommeren højst når 7, anbefales SPF 15, men sydpå, hvor UV-index ved ækvator er 15, anbefales mindst SPF 30 eller hellere SPF 50.

Hvad med skærmlys, kræver det UV-beskyttelse?

Vi har nået den tid på året, hvor solcreme anbefales, hvis man skal opholde sig udendørs i solen. Men der er dem, der hævder, at vi bør bruge solcreme hele året og også for at beskytte os mod blåt/ violet lys = HEV (high-energy visible light) fra skærme. I den forbindelse er dagslys en hel del mere potent end skærmlys, men det synlige lys er fredeligt og ligeså det infrarøde, sagde Christina Skovbølling Haak, Ph.d. speciallæge i dermatologi ved et møde tidligere på året i Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Men tilbage til skærmlyset. Problemet i forbindelse med de studier, der er lavet på effekten af skærmlys, er, at man an­ vender hud i petriskåle med lyskilde gan­ ske tæt på. Man tester altså ikke på leven­ de menneskers hud, som er beskyttet af et hornlag og pigment. Men man er no­ genlunde enige om en øget risiko for oxi­

46

dativ stress og deraf følgende inflammati­ on og tidligere ældning af huden med bl.a. hyperpigmentering (især i farvet hud). Foreløbig ingen underbyggede på­ stande om DNA-skade og øget risiko for hudkræft.

Man kan ikke regne med, at solcreme, der er rettet mod andre bølgelængder, også filtrerer HEV, men til gengæld næv­ nes jernoxid (iron oixide på ingrediens­ listen) som effektivt til at absorbere ­bølgelængder i det synlige lys og beskytte mod pigmentering. Jernoxid er hudfarvet og anvendes ofte som pigment i founda­ tions og farvede dagcreme. Men hvor ­meget beskyttelse, man får, det er der ­ingen ’faktor’ for som med SPF. En anden mulighed er filter til skærmene, holde ­afstand til dem, at skrue ned for lyset og allermest for den tid, vi tilbringer ved dem. Allermest for øjne og hjernes skyld.

SPF er SPF eller...?

SPF-tallet fortæller noget om produktets UVB-bekyttelse. Altså de stråler, der for­ årsager rødme og i yderste konsekvens forbrænding af huden. Ved udregning af SPF anvendes 2 mg solprodukt per kva­ dratcentimeter hud, og det svarer til en lille teskefuld til ansigtet. Så meget make­ upcreme er der nok ikke mange, der bru­ ger. Det vil sige, at man ikke kan regne med at få den beskyttelse, som SPF-tallet angiver. Men der er også en anden ting, som foruden foundation, solpudder m.v. også gælder dagcremer med farve. De er ikke underlagt samme regler som sol­ cremer, og det betyder, at der er andre krav til UVA-beskyttelse, som ifølge EU-lovgivningen skal udgøre en tredjedel af UVB-beskyttelsen i solcremer. Faktisk er der slet ikke krav om, at der er UVA-­ beskyttelse i makeup og dagcremer. ­Heller ikke dem uden farve. Hvis altså ikke, de er mærket med UVA-cirklen eller der f.eks. står PA++++, som ville være ­højeste UVA-beskyttelsen. Det betyder ikke, at der ikke godt kan være et bred­ spektret filter, som beskytter mod UVA, men man må forhøre sig hos firmaet.

Og altså bruge den nødvendige mængde for at få den beskyttelse, en solcreme ­giver.

helse: skønhed

DE ER WATERLOVERS, OG SOLCREMEN ER FJERLET Biotherm har optimeret teknologien i Waterlover Face Sunscreen til nærmest fjerlet konsistens, der er usyn­ lig på huden, og trods det vandresistent. Ud over deres fermenterede Life Plankton, som styrker hudens ­mikrobiom og dermed dens forsvar over for inflam­ mationer, så er der også niacinamid (B3-vitamin), en alsidig ingrediens, som forebygger rødme og hyper­ pigmentering. Den papirbaserede tube mindsker (genbrugs)plastforbruget med 44 pct. og indeholder ikke mikroplast og ftalater.

Biotherm Waterlover Youth Protection Face Sunscreen, 210 kr. for 50 ml i henholdsvis SPF 30+ og SPF 50+

NU MED MEXORYL 400

Til kamp mod iltradikalerne

La Roche-Posay Anthelios har opdateret de­ res UV-filtre til Mexoryl 400, der også absor­ berer de meget lange UVA-stråler. Dem, som går ekstra dybt i huden, og medfører skade på mange strukturer, der bl.a. ælder huden og svækker dens immunforsvar. Det nye filter er nu i den populære UV Invisble Fluid i ­ultralet konsistens samt Ultra Cream, en ­fyldigere fugtgivende solcreme. Begge uden parfume, velegnede til sart hud og med ­Netlock-teknologi, som gør dem ekstra vand-og svedresistente.

Antioxidanter er uhyre vigtige i forhold til at beskytte huden mod skader fra UV-stråler. For en af mange ting, der sker i hudens celler, er, at der igangsættes en oxida­ tiv proces, der i yderste konsekvens kan skade cellernes DNA. Heliocare benytter en af de mest effektive anti­ oxidanter, man kender, ferulin-syre (ferulic acid), som ikke bare neutraliserer frie radikaler men også styrker effekten af andre antioxidanter. De har patenteret de­ res Fernblock-teknologi, og den er i deres nye solprodukter Gel Sunscreen SPF 50 og Advanced Spray SPF 50.

La Roche-Posay Anthelios UVMUNE 400 SPF 50+ Invisible Fluid, 163,50 kr. for 50 ml.

Forhandles på apoteket og online apoteker samt matas.dk og magasin.dk

Heliocare Advanced Gel Sunscreen SPF 50, 299 kr. for 50 ml - sprayen koster 349 kr. for 200 ml. Forhand­ les hos hudlæger og plastikkirurger.

Nu med farve Vichy får fire solnyheder i deres Capital Soleil solserie, hvoraf tre er sprayes, herunder en til børn, samt deres populære UV-Age Daily nu med pigmenter, der giver huden lidt farve, så mange kan droppe brug af makeupcreme. Desuden indeholder den niacinamid (B3-vitamin), som beskytter mod rødme og hyperpigmentering samt anti-age peptider og 10% Vichy vulkansk kildevand, der virker fugtende og huddulmende. Konsistensen er næsten vandagtig let og ufedtet, og Netlock-tek­ nologi gør den ekstra vand- og svedresistent.

Vichy Capital Soleil UV-Age Daily SPF 50+ Tinted (lys og medium hudtone), 180,50 kr. for 40 ml.

helse / april 2022

47

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her får du en håndfuld tip, der måske kan hjælpe dig med at blive klar til den lyse tid..

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

En helt særlig bog ­

”Hjernetumorfortællinger” indeholder 23 per­ sonlige fortællinger om mødet med hjernetumor.

Livshistorierne er skrevet af både hjernetumor­ ramte og pårørende. Derudover medvirker fire fagpersoner: Kræftlæge Søren Møller, neuroki­ rurg Bo Halle, neuropsykolog Christina Malling Engelmann og formand for HjernetumorForeningen Karen Risgaard. Bogen har også en ordfor­ klaringsliste samt skriveøvelser til læsere, der gerne selv vil skrive deres erfaringer ned. Antologien er til alle, der er ramt af eller er tæt på livs­ truende sygdom. Vi er både med på hospitalet og i hjemmene. Bogen rummer en gribende samling af personlige historier om, hvordan det fø­ les at miste en del af sig selv, og om at miste eller leve videre med ens nærmeste, der lever med en større eller mindre hjerneskade. Teksterne er blevet til under et længere skriveterapeutisk og fortælleteknisk skrivefor­ løb for medlemmer af HjernetumorForeningen med skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase, hvor deltagerne skrev og læste op for hin­ anden. De selvbiografiske beretninger i “Hjernetumorfortællinger” kan starte vigtige og svære samtaler i hjemmene og hos sundhedsvæsenet.

Kontakt Charlotte Heje Haase på tlf. 4195 2190, Charlotte@bareskriv.dk.

Eller forfatter og projektleder Vibeke Vollmer på tlf. 5338 1560, vibeke@ hjernetumorforeningen.dk

Bækkensbundstræning er også for mænd Når mænds bækkenbund fungerer dårligt, har det store konsekvenser for sundheden.

Smerter, inkontinens og rejsningsproblemer kan opstå. Alligevel har de færreste mænd hørt om, at bækkenbundstræning kan have betydning for dem.

Manglende bevægelse i dagligdagen, operationer og sygdom og helt enkelt det at ­blive ældre, kan gøre bækkenbunden ufleksibel, så den ikke kan udføre sine funktioner.

Bækkenbundstræning for både mænd og kvinder kan gøre en stor forskel. Empelvic metoden sammen med pudens tryk og støtte ved mellemkødet har vist sig at være et en­ kelt og intuitivt værktøj også for mange mænd.

Mere info: www.empelvic.dk, kontakt@empelvic.dk, tlf. 26 75 01 76.

48

Hjælp til at komme sikkert igennem boligkøb Hvis I står overfor at købe hus, lejlighed eller sommerhus, tilbyder Minearvinger.dk rådgivning til en fast pris. Du får: • I ndledende samtale om sagen med jeres personlige jurist • Gennemgang af købsaftalen og alle ejendommens­doku­ menter • Rådgivning om tilstandsrapport og ejerskifteforsikringer • Løbende kontakt med bank og ejendomsmægler • Håndtering af selve papirgangen i sagen, herunder skøde­ skrivning og tinglysning • Refusionsopgørelse • Handlens afslutning i sin helhed Gratis telefonrådgivning på tlf.: 70 77 70 50 Minearvinger.dk (dækker hele Danmark.)

Fast pris på køberrådgivning: 4.995,-

helse: nyt

Sundhed & inspiration Pas godt på dit syn Du går formentlig til tandlægen jævnligt for at passe på tænderne. Men går du også til optikeren for at passe på synet?

Louis Nielsen anbefaler, at du får undersøgt synet hvert andet år ved en synstest med sundhedstjek i én af optikerkædens 78 butikker landet over. Så kan du holde synet skarpt og reagere i god tid, hvis der er tidlige tegn på øjen­ sygdomme.

Louis Nielsens synstest foretages altid af én af optikerkædens autoriserede optikere, og med i synstesten er inkluderet et sundhedstjek. Sundhedstjekket er specielt vigtigt for dig, der er over 40 år.

Optikeren måler trykket i øjet og tager et billede af øjets nethinde. Målinger­ ne kan afsløre tegn på de mest almindelige øjensygdomme som grå stær, AMD og den mere alvorlige grøn stær.

Hvis noget afviger fra normalen, har Louis Nielsen et netværk af øjenlæger, som den eneste optiker i Danmark. Øjenlægerne vurderer, om du skal sendes videre til øjenlæge eller hospital, og om det skal ske akut.

Langt de fleste synstest med sundhedstjek viser dog, at kundens øjne er sun­ de og raske, og i nogle tilfælde blot har brug for briller. Men husk synet – for en sikkerheds skyld.

Book tid til synstest med sundhedstjek på www.louisnielsen.dk

AVIVIR

Pas på dig selv, din familie og miljøet Nyhed: AVIVIR Aloe Vera Anti-Age Sun Face med faktor 30 Den danske solserie AVIVIR Aloe Vera er miljøvenlig, Vegan- og Svanemærket. Produkterne beskytter mod UVA og UVB stråler og med 70% økologisk ACTIValoe® har de en unik plejende, fugtende, blødgørende effekt og kan modvirke soleksem.

AVIVIR Aloe Vera After Sun med 90 % Aloe Vera virker kølende, lindrende og reparerende og er det bedste efter en dag i solen.

Nyhed

Forhandlere:

Apoteker

AV I V I R . D K

AVIVIR .DK

@ AV I V I R . D K

helse / april 2022

49

helse: konkurrence

VIND

Et års forbrug af kvalitets tandbørster og mellemrumsbørster fra Curaprox

Den heldige vinder får: 2 stk. Ultra soft tandbørster CS5460 1 pk. med 2 stk. Special edition ”Rainbow” Ultra soft tandbørster 4 pk.mellemrumsbørster med 5 børstehoveder i hver størrelse 06, 07, 08, 09.

Ultra Soft tandbørsten har hele 5.460 bløde børstehår. De sikrer effektiv fjernelse af plak og er samtidig skånsom for tænder og tandkød.

Når du børster med tandbørsten, vil du opleve, at dine tænder får en glattere overflade.

Tandbørsten er phthalat- og nylonfri og bliver anbefalet af Danske Tandplejere.

For at optimere mundhygiejnen 100 pro­ cent bør du bruge en mellemrumsbørste én

gang om dagen til at fjerne plak mellem ­tænderne.

Mellemrumsbørsten forebygger tandkøds­ betændelse og dårlig ånde. De er meget hold­ bare og kan derfor bruges mange gange.

Selve wiren er lavet af nikkelfri kirurgisk stål.

Curaprox tandbørster og mellemrums­ børster kan købes på A-apoteket og på www.curaprox.dk

pharmanord

VÆRDI KR.

429,-

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 16. maj 2022: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 04 2022”

Spørgsmål: Hvor mange børstehår har Ultra Soft tandbørsten?

Hvad forebygger mellemrumsbørster?

Hvad er wiren i Curaprox mellemrumsbørster lavet af?

670

Tandkødsbetændelse og dårlig ånde

Plastic

5.460

Misfarvede tænder

Nikkelfri kirurgisk stål

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

50

MEGET MERE

SOLBESKYTTELSE SUN CIRCLE

Sollotion SPF 15 150 ml

49

95

333.00 pr. liter

SUN CIRCLE

Sollotion SPF 50+ 150 ml

79

95

533.00 pr. liter

SUN CIRCLE

Solspray SPF 30 eller SPF 20 150 ml

59

95

SUN CIRCLE

Sollotion SPF 30 150 ml

49

333.00 pr. liter

399.67 pr. liter

SUN CIRCLE er REMA 1000s egen serie af allergivenlige solprodukter  Svanemærket  Anbefalet af Astma-Allergi Danmark  Udviklet i Danmark  Fås kun i REMA 1000

95

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

APP GØR DET NEMT AT FÅ HJÆLP VED AKUT SYGDOM OG SKADER Tænker du over, at lægevagten eller akuttelefonen kan skifte nummer, når du krydser kommunegrænser? Nu kan du slippe for at overveje det i fremtiden, for med en ny funktion i appen Minsundhed fra sundhed.dk kan du let finde ud af, hvilken lægehjælp du skal kontakte – uanset tidspunkt på døgnet, og hvor i lan­ det du befinder sig.

Ved hjælp af din GPS-position og klokkeslæt kan appen nu finde det korrekte telefonnummer, du skal henvende dig på. Bruger du funktionen om dagen, vil appen typisk kunne bruges til at ringe direkte til egen læge, mens den i yderti­ merne vil lede vej til lægevagten eller akuttelefonen, som gælder i den del af landet, du befinder dig i. Når du bliver akut syg eller kommer akut til skade, er det afgørende at få den rigtig hjælp hur­ tigst muligt, og er si­ tuationen livstruen­ de, skal du selvfølgelig altid ringe 1-1-2.

Har du appen i for­ vejen, kan den bede dig om at opdatere.

Kilde: Danske Regioner

Regioner klar med plan mod oversvømmelser Vi ved, at vandet kommer. Klimaforandringer betyder, at der vil komme oversvømmelser flere steder i landet, og derfor kræver det en koordi­ neret regional indsats at beskytte de op mod 470.000 bygninger, der står til at blive ramt af vandet i løbet af de næste 100 år. Regionerne er derfor klar med en plan for, hvordan vi sikrer Danmarks kyster i fremtiden.

Planen indebærer syv anbefalinger. Anbefa­ lingerne går bl.a. på at oprette et Kyst- og Vandråd, at flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres, og at indsatserne skal følge vandets geografi. Det skal ske med input fra bl.a. kommuner, digelag, borgergrupper og for­ syningsselskaber.

Regionerne vil derudover gerne fremme videndeling og innovation på tværs, samt sik­ re større sammenhæng med en plan på regio­ nalt niveau. Kystlinjerne i Danmark følger ikke kommunegrænserne, og derfor er der brug for regionale planer som bindeled for klimatilpasningen.

Kilde: Danske Regioner

Regionerne etablerer ny uddannelse i palliation Regionerne etablerer nu en ny uddan­ nelse i palliation, så flere danske læger kan uddannes til specialister i palliativ medicin. Palliation er lindrende behand­ ling i den sidste del af et behandlingsfor­ løb, hvor patienten er erklæret terminal.

Patienter og pårørende beslutter i sam­ arbejde med sundhedspersonalet, hvor­ når den palliative behandling skal tage over for den livsforlængende.

Den nye uddannelse skal sikre et kompetenceløft på området, så endnu

flere patienter i fremtiden får mulig­ hed for et trygt forløb i den sidste tid, med personale der har kompetencer til at imødekommer deres individuelle behov. Fokus på palliativ behandling er vigtigt hos alle sundhedsprofessio­ nelle, der arbejder med alvorligt syge, døende eller alderdomssvækkede.

Ambitionen er, at uddannelsen skal strække sig over to år og allerede kan udbydes fra efteråret 2022. Der vil være cirka 30 pladser, og etableres som et

supplement til den nordiske uddannelse, hvor Danmark har otte pladser.

Kilde: Danske Regioner

52

Bedre lindring for alle Hospice Forum Danmark arbejder for udbredelsen af hospicefi losofi en og for at alle uhelbredeligt syge skal have den lindring, de har brug for. Det betyder både et arbejde for flere hospicepladser og at arbejde for udviklingen af nye tilbud.

Den moderne hospicefilosofi bygger på: At skabe rammer, der giver de bedst mulige forudsætninger for livskvalitet, selvværd og en værdig død

At yde en palliativ indsats som omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker

At omsorg og pleje kan bidrage til at gøre menneskets sidste tid til en positiv del af livsforløbet

At yde støtte, vejledning og sjælesorg til den døendes pårørende før og efter tabet

At hele indsatsen tilrettelægges under hensyntagen til individuelle behov og ønsker, idet alle opgaver løses i et tæt samarbejde med den syge og dennes pårørende

STØT HOSPICEARBEJDET

Brug MobilePay 20234 eller www.hospiceforum.dk/stoetnu

BLIV MEDLEM Se hvordan på hospiceforum.dk/blivmedlem Kirkegade 70, 6700 Esbjerg – Tlf.: 21 47 55 44 – hospiceforum@hospice.dk Besøg vores hjemmeside hospiceforum.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / april 2022

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel 53 givelser. Hot om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: opskrifter

54

helse: opskrifter

Grøn aftensmad på den nemme måde Vil du gerne leve mere grønt men har svært ved at få de grønne vaner indført i dagligdagen, er den nye bog, Vegansk aftensmad, et godt valg til at få lækker, grøn mad på tallerkenen.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Michala Kramer

B

ogen har mere end 100 sprit­ nye opskrifter, og alle er lige til at gå til uden forudsætninger.

Retterne indeholder kun få in­ gredienser og kan tilberedes uden svære

teknikker. Forfatter til bogen er Michala Kramer eller Micadeli, som hendes Insta­ gram-profil hedder. På få år har hun fået mange følgere både i Danmark og også resten af verden. Hendes tilgang til de ve­

ganske køkkener er uhøjtidelig og er sær­ lig kendetegnet i måden, hun skriver, ud­ vikler og fotograferer sine opskrifter på.

Du får her tre, udvalgte opskrifter, som du kan prøve af.

Forårsruller i ovnen Nemme sprøde forårsruller i ovnen – helt uden friture. Brug gerne filodej, men du kan også sagtens bruge almindelig forårsrulledej.

4 personer – 16 forårsruller Tilberedningstid: 45 minutter DET SKAL DU BRUGE FYLD • 4 fed hvidløg • 1 løg + 2 forårsløg • 200 g brune champignoner • 3 gulerødder • 100 g spidskål • 3 tsk paprika • 1 tsk stødt ingefær • 1 tsk chili, flager eller stødt • 2 tsk karry • 1 spsk sojasauce • 75 g tynde risnudler • lime i skiver • olie til stegning • salt og friskkværnet peber

MANGOCHUTNEY • 1 mango • ½ rød peberfrugt • 2 fed hvidløg • 1 spsk fintrevet frisk ingefær • 1 kanelstang, 5-6 cm • 1 tsk stødt kardemomme • ½ rød chili, frisk eller tørret • 3-4 spsk eddike • ½ dl sukker • salt og friskkværnet peber HERUDOVER • 4-5 plader filodej • plantesmør til pensling

SÅDAN GØR DU MYNTEDRESSING: Hak mynten fint og rør den sammen med de øvrige ingredienser i en skål. Lad dressingen trække i cirka 10-15 minutter og smag den derefter til eventuelt med mere hvidløg, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Holdbarhed: 2-3 dage på køl i en lufttæt beholder.

MANGOCHUTNEY Skær mango og peberfrugt i små tern.

Hak ingefær fint. Kom det hele i en gryde med 2 dl vand, tilsæt krydderierne og lad det koge i 10 minutter. Tilføj eddike og sukker og lad det simre i 25 minutter. Smag til med salt, peber og sukker. Lad chutneyen køle helt ned og kom den på glas.

FYLD TIL FORÅRSRULLER Hak løg, hvidløg, forårsløg, svampe, gulerødder og spidskål i tynde aflange strimler. Steg finthakket løg og hvidløg i olie på en pande, til de er bløde og gyldne. Tilsæt krydderierne og derefter grøntsagerne og lad det simre i et par minutter.

Kog de tynde risnudler som anvist på pakken. Hæld vandet fra og kom nudlerne på panden sammen med sojasauce.

Rør rundt, smag til med lime og peber og lad det køle ned.

FILODEJ Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Skil forsigtigt filodejspladerne fra hinanden og pensl dem med smeltet smør. Skær pladen i 4 lige store aflange dele på den korte led og læg 1-2 spsk fyld 4 steder i den ene ende af dejen. Fold dejen rundt om fyldet i siderne. Rul herefter nedefra og op til en forårsrulle. Fortsæt til fyldet er brugt og læg rullerne (cirka 16 stk.) på en bageplade med bagepapir.

Pensl alle rullerne med smeltet smør og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er sprøde og gyldne. Vend dem undervejs.

Server forårsrullerne med dip og mangochutney. helse / april 2022

55

helse: opskrifter

Ratatouille 4 personer – Tilberedningstid 1 time DET SKAL DU BRUGE RATATOUILLESAUCE • 1 løg • 4 fed hvidløg • 1 tsk tørret timian • 1 tsk tørret basilikum • 1-2 tsk chili, flager eller stødt • 2 spsk soltørrede tomater, finthakkede • 1 dåse hakkede tomater • olie til stegning salt og friskkværnet peber RATATOUILLETOP • 3 rødløg • 1 squash • 1 aubergine • 4 blommetomater • frisk basilikum FREMGANGSMÅDE: RATATOUILLESAUCE: Hak løg og hvidløg fint og steg på en pande i lidt olie. Tilsæt timian, basilikum og chili og de soltørrede tomater. Vend det godt sammen og lad det stege ved middel varme i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, salt og friskkværnet peber og vend det godt rundt. Kom tomatsaucen i et smurt ovnfast fad. Forvarm ovnen på 175 grader varmluft.

RATATOUILLETOP: Skær tomater, aubergine, squash og rødløg i ensartede skiver. Anret grøntsagerne på skift ovenpå tomatsaucen enten på langs eller i en rund ring alt efter fadets form. Krydr godt med salt og friskkværnet peber, kom fadet i ovnen og lad det bage i cirka 35-40 minutter. Pynt med frisk basilikum og server ratatouillen sammen med andre små retter eller med ovnbagt brød.

Fakta om bogen: Titel: Vegansk aftensmad Forfatter: Michala Kramer Omfang: 232 sider Pris: 300 kr.

Udgivelse: 29. marts 2022 Forlag: Politikens Forlag.

56

helse: opskrifter

Aubergine-steaks Tilberedningstid: 4 personer – 30 minutter DET SKAL DU BRUGE • 100 g brune champignoner • 1 aubergine • 4 spsk olie • 3 spsk sojasauce • 1 spsk ahornsirup • 1 tsk majsstivelse

FLØDESAUCE • 1 løg • 2 fed hvidløg • 2 dl sojafløde • 1½ dl vand • ½ terning af grøntsagsbouillon • ½ citron, saften • frisk rosmarin • salt og friskkværnet peber

FREMGANGSMÅDE Skær champignonerne i skiver. Steg dem på en pande i lidt olie, til de er gyldne. Læg dem til side på en tallerken. Skær auberginen i 4-5 store skiver. Kom lidt olie på en pande og steg aubergineskiverne, til de er gennemstegte og gyldne.

Kom olie, sojasauce, ahornsirup og majsstivelse i en skål og rør det sammen til en sauce. Kom saucen ud over aubergineskiverne på panden og lad dem stege, til de er helt sprøde og dækket til af saucen. Saucen vil sætte sig som en karamelliseret glace på aubergineskiverne. Tag aubergineskiverne af panden. Hak løg og hvidløg og kom det på panden. Kom sojafløden i sammen med vand og ½ terning af grøntsagsbouillon. Tilsæt saften fra ½ citron og drys med salt og friskkværnet peber. Smag saucen til og tilsæt frisk rosmarin. Fordel de ristede champignoner ud over retten. Smager himmelsk sammen med nye kartofler, en grøn salat, ris eller en fløjlsblød kartoffelmos.

helse / april 2022

57

helse: klumme

BLIV HJERNESMART Alkohol til unge?

Det er på tide at tage ansvar!

Hver måned året rundt dør der i Danmark et ungt menneske i en alkoholrelateret ulykke. Hver tredje mellem 15 og 17 år har prøvet at drikke sig så fuld, at aftenen helt er blevet slettet fra deres hukommelse; de har haft et black-out. Hver sjette ung har – i fuld tilstand – haft seksuel kontakt, som vedkommende fortryder bagefter. Tallene er forfærdende. Og ende­ lig, endelig tager Sundhedsstyrelsen sin rolle alvor­ ligt.

Styrelsen har nu meldt ud, at unge under 18 år slet ikke bør drikke alkohol – og at den forskningsba­ serede huskeregel herefter hedder ”10-4”: Højst 10 genstande pr. uge – og højst fire genstande på en dag. Huskereglen gælder for alle, kvinder såvel som mænd over 18 år. Nu mangler vi Folketinget til at sik­ re, at umyndige ikke må købe alkohol i butikkerne, ligesom de heller ikke må købe alkohol på restauran­ ter og caféer.

Danmark har i årtier haft et seriøst problem med alkohol blandt unge. Elever i 9. klasse drikker gen­ nemsnitligt 7-8 genstande på en aften i ”festligt lag”.

Og gymnasieeleverne drikker betydeligt flere. Faktisk er Danmark et ud af kun fem lande i EU, som holder fast i, at 16­-årige overhovedet kan købe alkohol.

Unges alkoholkultur har brug for en kraftig sane­ ring, og ja ... det vil tage lidt tid at vænne sig til de nye toner, men sådan er det med kulturændringer.

Mange af os – der fra vores barndom kan huske pæ­ dagogmøder i børnehaven med røg, busrejser til Norge med røg, restauranter med røg, diskoteker med røg, biler med røg og familiefester med røg – vil nok nikke genkendende til, at det tager lidt tid at vænne sig til noget nyt. Men pludselig en dag slår den nye adfærd – i dette tilfælde røgfri omgang på offentlige steder – igennem og bliver "the new nor­ mal".

Vi skal dog også huske, at mange unge ikke nød­ vendigvis aner, hvad de skal samles om, hvis det ikke er alkohol. De rammes med andre ord af massiv fremtidståge, når de tænker på festligt, socialt sam­ vær uden alkohol. Og går i defensiven.

58

En af mine gode venner inviterer gerne til dansefester. Hendes børn er dermed blevet socialiseret ind i en livsglad, dansende omgangsform i festligt lag. De har mildest talt fået et chok over at opdage, hvor tynd en gren unges festkultur i Folkeskolen hviler på i dag. Det er alkohol, alkohol og alkohol, der er i centrum mange steder: ”Der foregår ikke andet”. At fø­ lelsen af samhørighed mellem børn og unge skal opnås via massive mængder alkohol, er tamt, tomt og uværdigt.

Børn og unge har brug for at lære at slå sig løs – uden alkohol. At danse og synge, som om ingen kigger og dømmer. At udtrykke sig modigt, for­ di de må og kan. At lege lege uden gruppepres – og at eksperimentere, mens man viser respekt for hinanden.

At føle forbundethed omkring så utroligt meget andet end alkohol.

Så kære politikere. Lyt og tag an­ svar. Der er gode grunde til, at mange organisationer – bl.a. Lægeforenin­ gen, Børns Vilkår og Børnerådet, og støttet af både Coop og Salling Group – nu kræver en 18 års grænse for salg af alkohol.

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a.

Hjernesmarte børn, ­Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien.

Hendes motto er ­”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om ­socialpsykologi og ­hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

Vi skal dog også huske, at mange unge ikke nødvendigvis aner, hvad de skal samles om, hvis det ikke er alkohol.

helse: xxxx

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN

Få dit eget Helse hver gang?

KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Få 10 numre af Helse for kun kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder.

Abonnementet er gældende for 10 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år.

Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse / april 2022

59

helse: apotekerforeningen

BRUG DIN INSULIN SIKKERT For mange mennesker med diabetes er insulin livsnødvendig behandling. Men forkert brug af medicinen kan være livsfarligt.

Følg apotekets fire insulinbud – så bliver du mere sikker.

Af: Apotekerforeningen / Foto: shutterstock

O

mkring 280.000 danskere lever med diabetes. For en del af dem er insulin en uundværlig del af behandlingen. Men insulin fin­ des i mange varianter og kræver, at man er omhyggelig med at bruge den rigtigt.

Apoteket har samlet fire bud om sikker brug af insulin. Hvis du følger dem, hjæl­ per de dig med at få mest muligt gavn af din behandling.

1. Vær opmærksom på forskellen på hurtigt- og langsomtvirkende insulin Insulin kommer i forskellige varianter.

Nogle optages langsomt i kroppen, mens andre virker hurtigt. Det kan være nemt at tage fejl af de forskellige typer insulin, hvis man ikke er opmærksom. Det er derfor vigtigt, at man skaber et system for at und­ gå forvekslinger, ligesom det også er vigtigt at være opmærksom på, at man får den dosis insulin, der er brug for. Hvis dosis er forkert, eller insulinen ikke bliver optaget i det rigtige tempo, risikerer man nemlig en række alvorlige konsekvenser, for eksem­ pel at blodsukkerniveauet falder for meget, hvilket i sidste ende kan være livsfarligt.

60

helse: apotekerforeningen

2. Variér injektionsstedet Når man stikker sig med en insulinpen, skal man variere stedet på kroppen. Hvis man ofte stikker det samme sted, kan der opstå en fortykkelse af huden, som påvir­ ker kroppens evne til at optage insulinen.

Du bør stikke dig mindst tre centimeter fra det sted, du stak sidst.

3. Husk! Skift nålen hver gang og brug den rigtige nålelængde Nålene til insulinpenne er engangsnåle.

Hvis man genbruger dem, kan de få uskarpe kanter og bøjede spidser, som indirekte er med til at påvirke behandlin­ gen. Uskarpe og bøjede nåle kan ikke nødvendigvis ses med det blotte øje, men kan skade huden med arvæv som følge, hvilket kan påvirke optagelsen af insuli­ nen. Du bør tage nålen af din insulinpen umiddelbart efter, du har brugt den, og

Hvis dosis er forkert, eller insulinen ikke bliver optaget i det rigtige tempo, risikerer man nemlig en række alvorlige konsekvenser. kassere den i en kanyleboks. Når kanyle­ boksen er fuld, kan den afleveres på apo­ teket, som sørger for at bortskaffe den forsvarligt. Det er desuden vigtigt, at nå­ len har den længde, der passer til dig.

insulinen for tæt på køleskabets bagvæg, da du så risikerer, at væsken fryser. Hvis injektionsvæsken har været frossen, må den ikke bruges. Insulin, der er taget i brug, skal opbevares ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys. Du kan læse mere om, hvordan din insulin skal opbevares i indlægssedlen.

Du kan altid komme ind på apoteket, hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal bruge din insulin. Her kan du også få en gratis samtale med en af apotekets farmaceuter, som kan hjælpe dig med at få skabt gode vaner om din medicin i hverdagen.

4. Insulin skal opbevares korrekt Uåbnet insulin skal opbevares i køleskab ved 2-8 grader. Du bør undgå at placere

Læs mere om sikker brug af insulin på apoteket.dk/sikker.

hårdt

Dine fødder arbejder hele livet, også når du motionerer.

SMERTER fra ben og ryg skyldes ofte ”fejl” i bygningen af fødder eller underben, der medfører gener som OVERBELASTNING af muskler, sener og led.

Mange af disse problemer kan du forebygge og ændre på, ved hjælp af korrekt INDIVIDUELT FREMSTILLEDE INDLÆG.

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Klinik for Fodterapi Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

211101_helse_indlaeg.indd 1

01.11.2021 16.28

helse / april 2022

61

helse: artikelserie

SERIE OM mandesygdomme

Man(d)

TALER DA IKKE OM FØLELSER Mænds mentale helbred halter. Det ses især i selvmordsstatikkerne, hvor mænd er stærkt overrepræsenterede.

Ofte har sundhedsvæsenet ikke de nødvendige redskaber til at tage hånd om de mænd, som rammes af psykisk sygdom, og samtidig har mænd traditionelt haft svært ved at sætte ord på deres følelser.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat og Forum for Mænds Sundhed, Shutterstock

D

er er kun én eneste grund til, at 30-årige Rune Kristiansen fra Nordjylland i dag er i live og er velfungerende. Grunden hedder Sia og er syv år gammel. Hun er Rune Kristiansens datter, og hun er den klare skillelinje mellem ”før og nu” i hans liv.

– Min datter er mit ét og alt. Og Sia gjorde hele forskellen for mig, da mit liv var på vej ud over kanten. Havde det ikke været for hende, så havde jeg enten begå­ et selvmord, drukket mig ihjel eller siddet i fængsel, fortæller Rune Kristiansen.

Rune Kristiansen er vokset op i en ker­ nefamilie i en lille nordjysk landsby med far, mor og to storebrødre. Men en tragisk ulykke i hans teenageår ændrede det hele og sendte ham ud på en selvdestruktiv livsbane med direkte kurs mod afgrun­ den. Det vender vi tilbage til.

Intet sprog for følelser I et historisk perspektiv finder vi forkla­ ringen på, at mænd i modsætning til kvinder, ofte har svært ved at tale om fø­ lelser eller måske snarere slet ikke har et

62

sprog til at sætte ord på de svære ting i li­ vet. Det er der en oplagt årsag til, fortæl­ ler chefpsykolog Svend Aage Madsen, som også er formand for Forum for Mænds Sundhed.

– Historisk har der altid været en skarp arbejdsdeling. Kvinden stod for omsorgs­ arbejdet med børnene, mens manden skaffede føden. Og det er ikke særligt pro­ duktivt at stå ude på en fiskekutter i stiv kuling, være i gang med at pløje marken eller sidde bag rattet som lastbilchauffør og mærke, hvordan man egentlig har det, og hvad man føler. Det har der hverken været tid eller plads til. Så for mænd er der afgjort et historisk efterslæb omkring fø­ lelser, siger Svend Aage Madsen.

Selvmordsstatistikkerne taler til gen­ gæld deres eget tydelige sprog: Tre gange så mange mænd som kvinder begår selv­ mord. Men hvorfor kan mænds mentale udfordringer ikke tydeligt aflæses i om­ fattende nationale sundhedsundersøgel­ ser som ”Den Nationale Sundhedsprofil,” hvor flere end 180.000 danskere i 2021 har besvaret en række spørgsmål om sundhed, sygdom og trivsel?

– Det viser, at mænds mentale helbred først og fremmest er en klart underbelyst problematik, siger Svend Aage Madsen og tilføjer: – En undersøgelse, som den nationale sundhedsprofil baserer sig på selvrap­ portering, hvor mænd som oftest vil sva­ re mere positivt end kvinder. De kan ikke sætte ord på, hvor svært de har det. Ikke mindst fordi spørgsmålene ofte er udfor­ met, så de passer til kvinder. Det kan være ”Hvad føler du?” i stedet for det mere konkrete ”Kan du sove om natten?”, siger Svend Aage Madsen.

Livslangt traume Undersøgelser viser, at mænd ikke nær så hyppigt som kvinder opsøger deres prak­ tiserende læge, slet ikke når det handler om psykiske problemer. Og de mænd, som får bestilt tid hos egen læge og kom­ mer til konsultation, ender ikke nødven­ digvis ud med at få det rette tilbud om hjælp, siger Svend Aage Madsen.

– Mange mænd har ikke et sprog til at fortælle, hvordan de har det, og så kan man ikke bede om den hjælp, som man

helse: artikelserie

Landsindsatsen EN AF OS Har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom, så det bliver lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et godt liv som en ligeværdig del af samfundet. EN AF OS har en række frivillige ­ambassadører over alt i ­Danmark, som fortæller om livet med psykisk sygdom.

EN AF OS hører under­ S­ undhedsstyrelsen og ­arbejder tæt sammen med de regionale koordinatorer, som er placeret i ­regionernes psykiatriske ­informationscentre.

helse / april 2022

63

helse: artikelserie

Jeg kendte kun til følelser som vrede og aggression. Jeg kunne ikke lide at være sammen med andre mennesker, kun hvis der var alkohol på bordet.

Rune Kristiansen.

har brug for. Mænd har andre måder at vise følelser på. Ofte reagerer de udad med vrede og aggression, de begår krimi­ nalitet eller misbruger alkohol og stoffer.

Alt for sjældent har vi som sundheds­ system blik for de dybereliggende årsager til de reaktioner. En mand får typisk en adfærdsdiagnose i stedet for en diagnose, som fortæller, hvordan han har det, siger Svend Aage Madsen.

Vi skruer tiden fjorten år tilbage til en sommerdag i slutningen af juli, 2008.

Rune Kristiansen er 16 år og er taget til traktortræk med sin storebror. Den hyg­ gelige dag forvandler sig til et livslangt traume for Rune, da hans storebror om­ kommer i en voldsom ulykke, som Rune overværer på nærmeste hold. Den trau­ matiske oplevelse sætter sig dybt i Rune Kristiansen, som efterfølgende havner i et massivt alkoholmisbrug og bliver eks­ tremt voldelig.

– Jeg kendte kun til følelser som vrede og aggression. Jeg kunne ikke lide at være sammen med andre mennesker, kun hvis der var alkohol på bordet. Jeg fik hele ti­ den flashbacks fra ulykken, hørte lyde, som ikke var der og havde en masse uro i kroppen. Hver dag drak jeg mellem en halv og hel kasse øl for overhovedet at kunne sove, fortæller Rune Kristiansen og fortsætter: – Mine forældre var rigtig nervøse for mig, men vidste ikke, hvad de skulle stille op. Min egen læge mente, at jeg led af PTSD, men det ville jeg ikke høre tale om.

Jeg følte, at det var som et stempel lige i panden, hvor der stod, at jeg var tosset.

Jeg kunne ikke se nogen grund til at gå i behandling overhovedet.

64

Far for sin datter Der skulle gå syv år med tiltagende mis­ brug og voldelig adfærd, før Rune Kri­ stiansens liv ændrede sig. Først da han stod med sin nyfødte datter i favnen, fik hans liv igen en meningsfuld retning.

– Da jeg stod der på sygehuset og fik Sia i mine arme, så mærkede jeg med det samme, at der spirede et håb. Og jeg tog et valg lige på stedet: Ikke mere druk. Jeg vil være far for min datter. Jeg traf et valg om at ville livet og gik umiddelbart efter i behandling, fortæller Rune Kristiansen.

Forum for Mænds Sundhed Et partnerskab af over 50 interesseorganisationer, som arbejder for at forbedre mænds sundhed, både ­fysisk og mentalt. Forum for Mænds Sundhed står blandt andet bag Mænds Mødesteder, som er fællesskaber for mænd og som findes over alt i Danmark. Forum for Mænds Sundhed har også etableret Far for livet, som tilbyder ­aktiviteter for fædre og ­kommende fædre.

Den praktiserende læge fik ret: Rune Kristiansen blev diagnosticeret med post­ traumatisk stressforstyrrelse, forkortet PTSD, og gik i et årelangt terapiforløb.

- Mit mål var ikke at blive rask, for det vidste jeg, at jeg aldrig ville blive. Mit mål var at være far for min datter. I starten kunne jeg ikke overskue at være alene med hende, og vi var meget hos mine for­ ældre. Men i dag er tingene vendt fuld­ stændig. Vi laver en masse ting sammen, hende og jeg. Jeg kan igen være med til sociale arrangementer, jeg har en dejlig kæreste, og jeg er i gang med at renovere mit hus.

Rune Kristiansen har flashbacks fra ulykken hver eneste dag og kæmper sta­ dig med søvnproblemer, men han forsø­ ger ikke længere at flygte fra sit traume.

Han er i stedet blevet ambassadør for Landsindsatsen EN AF OS og holder lø­ bende foredrag, hvor han fortæller sin hi­ storie.

Hvorfor har du valgt at være åben om­ kring din psykiske sygdom?

– Jeg vil gerne bryde tabuet og gøre op med fordommene. Jeg oplevede en del mennesker, som tog afstand fra mig, da de hørte om min diagnose. Det var som om diagnosen kom med mig og ikke om­ vendt. Jeg tror det bunder i uvidenhed, og det vil jeg gerne gøre op med.

Hvorfor har mænd svært ved at snakke om følelser, tror du?

– Det er et svaghedstegn, mener mange mænd. Og det gjorde jeg også selv. Så er man den svage i flokken. Vi har måske også set på, hvordan vores forældre har gjort. Det er jo den opdragelse og det mønster, som vi har med hjemmefra.

Både mig selv og mine kammerater snak­ kede med vores mor, hvis det handlede om følelser. Det er først de senere år, at jeg også er begyndt at snakke med min far om følelser. Min far har altid støttet mig, i dag kan vi også bare sætte flere ord på, siger Rune Kristiansen.

Engagerede fædre Hos Forum for Mænds Sundhed ser man fortsat en gruppe af ufaglærte mænd,

helse: artikelserie

Mange mænd har ikke et sprog til at fortælle, hvordan de har det, og så kan man ikke bede om den hjælp, som man har brug for.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed

som forbliver enlige, barnløse og udfor­ drede på livet. Men der er også positive tendenser hos især den yngre generation af mænd, fortæller chefpsykolog Svend Aage Madsen.

– Vi ser en stor forandring hos de ­yngre fædre, som er meget mere engage­

rede i familielivet. Der er ved at blive l­­øsnet op for nogle af de mere stereotype forestillinger, og børn oplever nu, at deres far udvider normen for, hvad en mand er, og hvad en mand kan. Det kommer til at gavne den mentale sundhed, at vi ser nogle mænd, som involverer sig meget

i deres børns liv, siger Svend Aage Madsen.

I samarbejde med fagforeningen Dansk Metal er Forum for Mænds Sund­ hed på vej med en kampagne, som skal få mænd i tale gennem deres arbejdsplads.

I Nordjylland har Rune Kristiansen lært at tage en dag ad gangen og ikke lægge for mange planer. Hans PTSD er et vilkår, som han lever med. Ligesom han lever med savnet af sin storebror. På nat­ bordet står et foto af Runes storebror, og i stuen hænger billeder af ham.

– Min storebror vil altid være med i mit liv. Jeg tager min datter med på kirke­ gården for at besøge hans gravsted, og vi snakker om ham. Så han er i høj grad til stede hos mig og hos os, siger Rune Kri­ stiansen.

Perskindol fås hos Matas, Helsekostforretninger / Helsam og på apoteket. Original Muslingeolie fås hos Matas, Helsekostforretninger/Helsam og udvalgte apoteker. Yderligerer information på www.novase.dk eller 6323 0002

helse / april 2022

65

Kender du Helse’s website?

SØG VIDEN OG GODE RÅD TIL ET BEDRE HELBRED PÅ magasinethelse.dk

Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer.

Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.

Tema Gå på opdagelse blandt temaerne fra magasinet Helse – bliv klogere på alt fra kræft over alderdom til hygiejne og gigt. Der kommer løbende nye temaer til.

Viden Søg viden og læs om ny forskning i sygdomme.

Læs om tandpleje, fødder, øjne, skønhed og meget andet.

Opskrifter Find nye og gamle opskrifter, som har været bragt i magasinet Helse – både sundt, let, lækkert og grønt.

Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle.

Synspunkt Holdningerne til sundhed er mange – i Helse bringer vi hver gang et synspunkt fra en fagperson, der har noget særligt på hjertet.

Konsultation Der sker mange ting i lægens konsultation.

Hver gang skriver Helses faste læge om problematikker og livsforhold, der har været gennem konsultationen.

Oil of Life® PREMIUM Oil of Life® PREMIUM, 500ml er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie og er et af de få produkter på markedet af sin art, der indeholder vegetabilsk DHA/EPA. Daglig indtagelse af 2 små spsk = 15ml giver minimum 350mg DHA/EPA og opfylder derved godkendt EFSA sundhedsanprisning iflg. Artikel 13.1, daglig indtagelse af 250 mg DHA/EPA bidrager til opretholdelse af: normal hjernefunktion, normalt syn, normal hjertefunktion. DHA/EPA fedtsyrer er primært tilgængelig fra fiskeolie, hvilket betyder, at vegetarer og veganere ofte mangler dette vigtigt næringsstof i deres kost.

Vegetabilsk DHA/EPA produceres og udvindes fra mikroalgen Schizochytrium sp. i forseglet dyrkningssystem og er derfor fri for havforurening. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at fisk er den bedste kilde til omega 3 og at fisk producerer deres egen omega 3 (DHA/EPA), når det rent faktisk er algerne i deres fødekæde, der gør fisken til en rig kilde af DHA/EPA. VELEGNET TIL VEGETARE OG VEGANERE.

facebook.com/DinSundhed/

instagram.com/oiloflife_livetsolie/

DinSundhed.Net ApS, Holmevej 9, 7361 Ejstrupholm, Tlf.: +45 3262 0020 Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker helse / april 2022 67 eller købes online på www.DinSundhed.Net

helse: værd at vide

Smerterne har betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Isabelle Pascale Mairey, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

68

helse: værd at vide

Hver fjerde voksne dansker er plaget af smerter i muskler og led Hvis du ikke er dårlig nok til operation, kan det være svært at få hjælp til at håndtere ryg- og gigtproblemer.

Kommunerne burde have pligt til at tilbyde træning og forebyggelse, mener Gigtforeningen.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Privat, Shutterstock

I

nden for en periode på 14 dage har mere end 1,2 millioner danskere (26 pct. af de voksne danskere) væ­ ret meget generet af smerter eller ubehag i muskler og led. Og deres risiko for sygemelding er næsten dobbelt så stor som andre menneskers. Det viser en ny opgørelse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Gigtforenin­ gen. Undersøgelsen er lavet på baggrund af nye nøgletal, der udarbejdes hvert fjer­ de år. Data baserer sig blandt andet på “Sundhedsprofilen” og Landspatientregi­ steret.

Mangel på tilbud – Sygefraværet og antallet af mennesker, som det her berører, siger alt om, hvorfor vi skal tage gigt og ryglidelser mere alvor­ ligt. Vi ved, at træning og hjælp til smer­ tehåndtering hjælper, men tilbuddene mangler i alt for mange kommuner. Og så er det alt for ofte operation eller ingen­ ting, siger direktør i Gigtforeningen, Met­ te Bryde Lind.

Hun mener, problemet skal håndteres i den kommende sundhedsreform.

– Det skal ikke være postnummeret el­ ler pengepungen, der afgør, om man kan gå hen i det lokale sundhedscenter og få hjælp til at træne sin ryg eller sit knæ.

Det bør indføres ved lov, så hjælpen er tæt på i hele landet, siger Mette Bryde Lind.

En ond cirkel – der giver overvægt og mental mistrivsel Når man har ondt, kan man ikke bevæge sig, som man ellers ville, og så følger der andre problemer med, viser rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed. Så er der større risiko for svær overvægt, inakti­ vitet i fritiden og dårlig mental trivsel.

– Vi krydser data, og det giver os et nyt indblik i, hvad det er for en byrde, den her gruppe har. Smerterne har betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men det, vi også kan se, er, at de er mere tilbøjelige til at være stillesiddende i deres fritid, til at have problemer med overvægt

og mental mistrivsel, siger Isabelle Pasca­ le Mairey, der er forsker ved Statens Insti­ tut for Folkesundhed.

Manglende indsats er et problem for samfundet, påpeger Mette Bryde Lind.

– Det er en ond cirkel, vi ser. Smerter gør dig mindre aktiv. Selvom det er forstå­ eligt, så er det sådan set den største fjende i forhold til at få det bedre og få andre livs­ stilssygdomme som diabetes og hjertekar­ sygdomme. Så længe vi som samfund la­ der stå til og lader folk sejle deres egen sø, så mister vi værdifuld arbejdskraft og livs­ kvalitet. Og det er hamrende dyrt. Det ko­ ster i sundhedsudgifter, i produktionstab, i overførselsindkomster. Smerter i musk­ ler og led er den næststørste årsag til før­ tidspension, siger Mette Bryde Lind.

Det skal ikke være postnummeret eller pengepungen, der afgør, om man kan gå hen i det lokale sundhedscenter og få hjælp til at træne sin ryg eller sit knæ. Det bør indføres ved lov.

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

helse / april 2022

69

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse.

Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 10 2021”.

Vinderen trækkes den 16. maj 2022.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

70

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse: xxxx

Hold din krop sund Hvidløg opretholder dit normale kolesterolniveau Hvidløg bidrager til dit normale kredsløb

Maxipharma • Fermenteret hvidløg • Uden lugt og smag • 1 om dagen • Uden sprøjtemidler

Kyolic hvidløgstabletter.

Uden lugt og smag.

Vælg mellem 60 og 110 stk.

Kyolic hvidløgskapsler.

Uden lugt og smag.

Vælg mellem 60 og 110 stk.

Kyolic hvidløgsdråber.

Flydende og let optagelige.

60 ml.

Når indholdet er vigtigt for dig

En forbrugers mening

Kyolic er fermenteret hvidløg, som holder dig og din krop sund.

Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic dit normale kolesterolniveau og bidrager til dit normale kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af din sunde livsstil.

,,Jeg har været trofast bruger af Kyolic gennem de sidste 10 år.

Jeg føler mig meget tryg ved at tage produktet, og det hjælper mig til at holde min krop sund. Det bedste ved Kyolic er, at det er 100% lugtfri, så jeg kan nyde alle fordele ved at spise hvidløg uden at genere mine omgivelser med hvidløgsånde.”

Grethe Bergstøm Kristensen, Århus

Du køber Kyolic på apoteket, hos matas og i helsekostbutikker.

Du kan læse mere om Kyolic på maxipharma.dk

helse / april 2022

71

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her får du en håndfuld tip, som vi håber kan hjælpe dig, hvis hverdagen strammer til.

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Naturlig smertelindring til hele familien ­

Du kan mindske rygsmerter og muskelforstrækninger i maven med Nexcare ColdHot Ryg- og mavebælte. Nexcare er et gelekompres til ­naturlig smertelindring. Den er ikke-giftig, 99 pct. biologisk ned­ brydelig og sikker for hele familien. Det kan bruges under graviditet (varmt eller koldt) og fås i to størrelser – lille/medium og stor/ekstra stor.

Købes på Apoteket.

Mere info: www.nexcare.dk tlf. 89 87 23 48.

Naturlig hjælp mod høfeber­ En enkelt blomsterstand på et birketræ kan indeholde seks millioner pollen, og de rejser op mod 50 kilometer med ­vinden. Så er du – som hundredetusinder af danskere – overfølsom over for birkepollen, skal du bekæmpe noget af en hær. Angrebene kommer fra de såkaldt ’vindbestøve­ de’ træer, græsser og urter. I Danmark drejer det sig om el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

En god og naturlig hjælp er Perilla Blad, som er ekstrakt af Perilla.

Perilla Blad fås i helsekostbutikker mm.

Mere info: www.maxipharma.dk, tlf. 86 29 29 55.

Livet skal leves til det sidste Vær opmærksom: Det er ikke altid stress En tumor på hjernen har ofte samme symptomer som stress, og derfor bliver mange hjernetumorer opdaget senere end nødvendigt. Desværre er det ikke alle læger, der har den overvejelse med i deres vurdering. Jo længere tid en tumor sidder i hjernen, jo mere skade kan den forvolde, og mange hjernetumorpatien­ ter kommer aldrig tilbage til en normal hverdag efter en operation. Vær op­ mærksom på følgende symptomer: Svimmelhed, hovedpine, træthed, sitren i kroppen, synsforstyrrelser, hu­ kommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Symptomer, som mange genken­ der fra stress, men som altså også kan være symptomer på en hjernetumor.

Kilde: HjernetumorForeningen

HJERNETUMORFORENINGEN hjernetumorforeningen.dk

72

Hospicefilosofien er fundamentet for arbejdet. Den sætter fokus på, hvordan hvert enkelt menneske har betydning simpelthen fordi, vi hver især er den, vi er - og, at vi har ­betydning til det sidste.

Derfor er det med hospicefilosofien vigtigt at skabe de bedste rammer for, at livet kan leves lige til det sidste.

Indsatsen på hospice kan medføre, at patientens tilstand stabiliseres i en sådan grad, at patienten kan udskrives til eget hjem, enten for en periode for derefter at blive gen­ henvist til hospice, eller indtil livets afslutning.

Mere info.: www.hospiceforum.dk, tlf. 21 47 55 44.

helse: xxxx

Leder du efter et effektivt tilskud med D-vitamin?

FÅ SOLENS FORDELE – også i gråvejr

D-vitamin, som vi danner, når solen rammer vores hud, bidrager til at vedligeholde vores immunforsvar.

Derfor er det vigtigt, at vi opretholder et fornuftigt niveau af D-vitamin i kroppen, for eksempel ved at tage en kapsel med D-Pearls, når vi ikke får sol.

D-Pearls er små, bløde gelatinekapsler med 20, 38 eller 80 µg vitamin D3 i hver. Det gør dem lette at dosere efter årstid og sol-eksponering.

helse / april 2022

73

DK_D-Pearls_Ad_Helse_208x275_0921

• D-vitaminet i D-Pearls er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen.

• Små synkevenlige kapsler, som også kan tygges.

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

maj

2022

Udkommer 17. maj 2022

FOKUS: FERTILITET Helse møder Lotte Freddie Selvom dåbsattesten siger 87 år, så har Lotte Freddie, modeskribent og tidligere model godt gang i livet og har på ingen måde tænkt sig at strække våben, selvom langt de fleste på samme alder forlængst er gået på pension.

Alder er ikke noget, Lotte Freddie vil spilde sin tid på at gruble over. Hun vil simpelthen prøve alt her i livet. Nysgerrighed og engagement er med til at drive hende frem, uanset hvad.

Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

ARTIKELSERIE

TEMA: BØRNESYGDOMME MANDESYGDOMME Vi ser på de mest almindelige børnesygdomme og på om eksperternes holdninger til, hvad vi tidligere har betegnet som børnesygdomme, har ændret sig efter coronapandemien.

Mænd bliver i højere grad end kvinder ramt af livsstilssygdomme og end­ nu højere dødelighed, fordi de kommer for sent til læge og for manges vedkommende ikke følger deres rehabilitering. Det er væsentlige årsager til, at mænd generelt lever kortere end kvinder. Vi dykker ned i proble­ matikken og ser på muligheder for at forbedre den triste kendsgerning.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse i et år for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (10 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

74

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

3 nætter fra 1.799,5 nætter fra 2.749,7 nætter fra 3.799,-

3 børn med rabat

På toppen i Harzen AHORN Harz Hotel Braunlage HHHH

Braunlage i Oberharzen er indbegrebet af Harzenromantik med sine originale gamle træhuse, floden der bruser gennem byen og en natur, hvor skovene og bjergene gemmer på borge fyldt med middelaldermystik og ridderromantik. Her bor I højt hævet i skoven over byen med udsigt til det hele og med optimale rammer for en rigtig forkælelsesferie og et væld af faciliteter til fri afbenyttelse.

Pr. pers. i dbl. værelse

2.199,-

Pris uden rejsekode 2.499,-

• • • • • • • • •

4 overnatninger 4 x champagnebrunch 3 x 3-retters middag Stort aktivitetsprogram 10 % rabat på wellnessbehandlinger Vær. med balkon/terrasse Check-out kl. 12 Fordelskortet Braunlage 10 % rabat på Harzer Schmalspurbahnen

Valgfri ankomst 1.4.-28.5.2022. Kurafgift maks. EUR 2,80 pr. prs. pr. døgn.

happydays

1 barn med rabat 3 nætter fra 1.749,4 nætter fra 2.149,-

3 børn med rabat

Vinruten i Alsace

Pris pr. pers. i deluxe-dobbeltværelse

Best Western Plus Au Cheval Blanc HHHH i Frankrig Bag den blomstrende facade gemmer sig en hyggelig • og autentisk, fransk hoteloplevelse: Her kan I slappe • af i den lille wellnessafdeling og tage en forfriskende • dukkert i swimmingpoolen.

• Valgfri ankomst 27.3.-21.11.2022.

• Turistskat EUR 1,60 pr. pers. fra 12 år pr. døgn.

•

2.899,-

Pris uden rejsekode 3.199,-

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag Velkomstdrink Deluxe-værelse med AC Check-out kl. 12

Centralt i Hamburg

Pris pr. pers. i komfortværelse

1.249,-

Kleinhuis Hotel Baseler Hof HHHH i Nordtyskland Pris uden rejsekode 1.399,Elsker I storbypuls, og vil I gerne bo midt i byen? Så Pristillæg fra 1.4.-30.6. og 1.9.-30.9.: 500,skal I vælge dette hotel: Kleinhuis Hotel Baseler Hof 1.7.-31.8.: 250,• 2 overnatninger ligger nemlig i hjertet af Hamburg – ved siden af pro• 2 x morgenbuffet menaden Jungfernstieg, floden Alster, operaen og • 1 x 4-retters middag/buffet blomsterparken Planten un Blomen (800 m).

• 1 x aperitif som serveres før Valgfri ankomst t.o.m. 30.10.2022. middagen

3 børn med rabat 1 barn med rabat

3 nætter 1.349,4 nætter 1.699,-

3 nætter 1.599,-

Weekend med byliv

Pr. pers. i dbl. vær.

1.099,-

Clarion Collection Hotel Temperance HHHH i Malmø Sådan skal Sverige indtages: Med champagnevelPris uden rejsekode 1.249,komst og en fantastisk kurs, der giver rigtigt meget • 2 overnatninger valuta for pengene. Det bliver ikke mere oplagt end • 2 x morgenbuffet nu at tage på shopping og opdagelse i Malmø og • 2 x eftermiddagskaffe Skåne. Tæt på – og alligevel en helt anden verden af • 2 x enkel aftenbuffet gastronomiske lækkerier og svenske kvalitetsvarer.

• Check out kl. 12 Ankomst fredage frem til 17.6. samt 19.8-16.12.2022. Inkluderer kun slutrengøring.

Bestil på

Hotel i historiske Viborg

Peak 12 Hotel i Viborg, Danmark Viborg er en af Danmarks ældste og mest charmerende byer, hvor det gamle latinerkvarter er fyldt med hyggelige cafeer og butikker bag historiske facader i de brostensbelagte gyder omkring domkirken. Kontrasten hertil finder I på det nye, flotte Peak 12 Hotel blot 850 meter fra domkirken.

Valgfri ankomst t.o.m. 20.12.2022.

Pr. pers. i dbl. vær.

949,-

• • • • •

Pris uden rejsekode 1.099,-

2 overnatninger 2 x økologisk morgenbuffet Velkomstbobler inkl. snacks 50 % rabat i hotellets kaffebar Rabatvoucher til restaurant

Inkluderer kun slutrengøring.

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEK helse / april 2022 75 ODE: Åbent hverdage HELSE kl. 9-17

helse: xxxx

exuviance PROFESSIONEL HUDPLEJE, SOM GIVER RESULTATER NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat.

Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

76