Helse-2018-10

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 10 / december 2018

Fokus på multipel sklerose

DEN MENTALE BELASTNING ER DET HÅRDESTE Stort interview med

Allan Olsen Giv ikke jeres børn til rovdyrene

TEMA OM HUDSYGDOMME

De synlige hudsygdomme smadrer selvværd

Tillæg f Parkins ra o forenin ngen

Depression og angst går hånd i hånd med psoriasis og atopisk eksem Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Synstest med sundhedstjek

195

kr

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

En synstest kan louis nielsen redde dit syn

Mindst 50% af alle synstab kan undgås, og regelmæssige synstest kan derfor være afgørende for din øjensundhed. Med KompletSyn får du en synstest med sundhedstjek, som tjekker dit syn og undersøger dine øjnes sundhed.

Med trykmåling af øjnene, digitalt farvebillede af nethinden og synsfeltsscreening kan vi opdage og monitorere tidlige tegn på synstab og andre sygdomme. En synstest med sundhedstjek er første skridt til bedre øjensundhed. Lige nu og for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Læs mere i rapporten Status for Øjensundhed i Danmark på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men 2 december 2018 henviser tilhelse en læge/ eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. ©2018 Specsavers.

Fremtidens øjensundhed

helse: indhold

06

Jeg voksede op i en subkultur, hvor det at drikke gjorde, at man udviste mod og som en lille lort kunne hamle op med de store drenge.

Allan Olsen

Tema o m hudsygd om

Atopisk eksem: Rammer psyken hårdt Side 22

Interview 06 Allan Olsen:

Giv ikke jeres børn til rovdyrene

Stort tema om hudsygdomme 18 Psoriasis: Langt mere end blot en hudsygdom

22 Atopisk eksem:

Rammer psyken hårdt

26 Fodens tegn på psoriasisgigt 28 Hudsygdomme skal plejes indefra Fokus på multipel sklerose 58 Gåden om sklerose er endnu ikke løst

62 Psykologen om børn til forældre med sklerose

64 Sygdommen er det sidste, jeg tænker på, inden jeg sover

68 Tænk på tandsundheden ved multipel sklerose

Værd at vide: 38 Bedre behandling på vej til hørehæmmede

40 Når reptilhjernen tager over

i december Helse / Udgave 10 / december 2018

Fokus på Sklerose side 58-68

Sundhed.dk 54 Digitalt overblik over vaccinationer Artikelserie om afhængighed 72 Den oversete våde generation

Hver gang i helse Konkurrence Nye bøger Nyt fra Danske Regioner Konsultation Syn Hjernegymnastik Nyt fra Apotekerforeningen Synspunkt Opskrifter Skønhed Sund & Fit med Helse Psykologen Tænder Næste nummer

12 14 16 30 34 37 42 44 46 50 56 62 68 76

Skønne gaveidéer til jul side 50

+

er Opskr ift

Mørketid er blændingstid

Når reptilhjernen Gå-motion er tager over go' motion

34

40

56

Den oversete, våde generation

Julebag ­– klassisk og nyt

46

72 helse / december 2018

3

helse: leder

For efter jul kommer som bekendt nytåret – en funklende ny og ubeskrevet bog med masser af kapitler, som kommer til at vidne om dit og mit liv på godt og ondt.

En ny chance til at få eventyret på jorden foldet ud – et liv før døden - venter os.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: jette@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Endnu en omgang Da jeg var barn, og julen var overstået, føltes det som om, der skulle gå tusinder af år, inden den kom igen. Sådan er det mildt sagt ikke mere. På samme måde med fødselsdage, så er det med tiden og alderen som om, de kommer som haglbyger, man egentlig gerne indimellem ville springe i ly for. Og så alligevel. Igen i år har jeg taget mig i at føle en præmatur juleglæde. Og ikke mindst nytårsglæde. For efter jul kommer som bekendt nytåret – en funklende ny og ubeskrevet bog med masser af kapitler, som kommer til at vidne om dit og mit liv på godt og ondt. En ny chance til at få eventyret på jorden foldet ud – et liv før døden – venter os. Jeg glæder mig til at kunne vende bladene i den nye kalenderbog. Det tænker jeg på, mens jeg vader i skoven i det sene løvfald og med fødderne vender bølger af blade i de mest forskellige farver, former og tilstande.

Nogle smukke og lysende gyldne, andre mørke og forrevne – nogle ormædte og andre fulde af fugleklatter. Et øjebliksbillede på livet på jorden med alle dets noder og unoder.

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

Glædelig jul og godt nytår.

Og på gensyn i 2019!

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 10 / december 2018

Fokus på multipel sklerose

DEN MENTALE BELASTNING ER DET HÅRDESTE Stort interview med

Allan Olsen Giv ikke jeres børn til rovdyrene

helse Nr. 10 / 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1169)

TEMA OM HUDSYGDOMME

De synlige hudsygdomme smadrer selvværd

Tillæg fra Parkinson foreningen-

Depression og angst går hånd i hånd med psoriasis og atopisk eksem Helse:

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

4

helse / december 2018

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk

“Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

facemedia

Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til øjenforskning, der flytter behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge synstab gennem støtte til forskning og oplysning helse / december 2018

5

helse: interview

Jeg har en bøn til danske forældre om at gå de steder hen, hvor deres børn kommer og sørg for, at de kun går de gode steder. Gør en indsats.

+ Kort om Allan Olsen • Født i 1960.

• Uddannet glarmester og fik sin første filmrolle, mens han var i lære.

• Debuterede i 1978 i filmen, Mig og Charly • Fik Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle i 1980 for rollen som Johnny Larsen i filmen af samme navn.

• Har medvirket i en lang række danske film og har også spillet teater og revy.

• Har skrevet flere selvbiografier.

• Siden 1995 gift med Charlotte Breum.

• Far til to voksne børn.

6

helse / december 2018

helse: interview

Giv ikke jeres børn til rovdyrene Alkohol og stoffer var ved at tage livet af én af landets mest anerkendte og feterede skuespillere. Det er nu 25 år siden, at han kom i effektiv behandling, der gjorde ham til ædru og tørlagt alkoholiker. Han er fortsat skuespiller, men arbejder også med at hjælpe andre – især kriminelle – med at komme på ret kurs.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Lars H. Laursen

B

åde Spacy og Johnny Larsen looket er der stadig, som han kommer gående dér ind ad svingdøren – iført læderjakke og solbriller – på vej for at møde Helse. Og så alligevel ikke helt. Hans fremtoning er som et maleri, der med tilværelsen som hård og indimellem nådesløs penselfører har fået lagt lag på lag på sin personlighed og udstråling. Mange af den mest smertefulde slags, som giver livsduelighed, hvis man kommer igennem og får fat på livet igen. Det fik skuespiller Allan Olsen men med en klar bevidsthed om, at det sagtens kunne være gået ganske anderledes. For som han selv siger, så kunne han meget let være død af druk og stoffer allerede som 33-årig.

Men sådan gik det heldigvis ikke, og nu kan Allan Olsen både fejre 25 års ­jubilæum som tørlagt alkoholiker og 40 års jubilæum som skuespiller.

Barske erfaringer og en benhård kamp for livet er nu lagret i en selvindsigt, der siger spar to. En indsigt, som han nu bruger aktivt for at hjælpe andre – specielt fængselsindsatte til at komme på ret køl og til at få et anstændigt, selvforsørgende liv. De to jubilæums-milepæle markerer Allan Olsen ved at udgive en ny bog – “Jeg tog en anden vej”, som er et tilbageblik på, hvorfor det gik, som det gjorde.

Tidlig debut Allan Olsen, der blev skuespiller i en meget ung alder, debuterede også tidligt som alkoholiker og stofmisbruger.

helse / december 2018

7

helse: interview

+ Om bogen: Titel: Jeg tog en anden vej Forfatter: Allan Olsen i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen Forlag: People´s Press Udkom 24. oktober 2018.

Allerede som 18-årig kom han på antabus sideløbende med, at han blev én af landets mest populære skuespillere.

Hans liv med alkohol tog fat, da han fik smag for pernod og rød sodavand derhjemme i barndommens gade i ­Værebroparken i Gladsaxe.

– Jeg voksede op i en subkultur, hvor det at drikke gjorde, at man udviste mod og som en lille lort kunne hamle op med de store drenge, fortæller Allan Olsen, der først slap ud af alkoholens lænker, da han i 1992 kom på behandlingshjem. Flere gange nåede han at være på avisernes forside som drukkenbolten, der var i fuld gang med at smadre sin tilværelse og karriere.

– Og det gjorde jeg. Jeg var helt færdig og skulle bygge et helt nyt liv op og starte forfra. Det blev jeg først i stand til, da jeg gav op og lagde mit liv i andres hænder, så jeg kunne komme i behandling, fortæller Allan Olsen.

– Det var en barsk og angstprovokerende omgang med terapi alle døgnets 24 timer. Det var meget hårdt men nødvendigt. Der er ingen vej tilbage, hvis du skal ud af alkoholens djævelske

8

helse / december 2018

kløer. Jeg kommer aldrig til at drikke alkohol igen, fordi jeg har en alkoholisk og voldsom destruktiv tilgang til det at drikke. De er ingen mellemveje for en tørlagt alkoholiker.

Den hårde kamp for livet I den nye bog beskriver han sin hårde kamp på liv og død for at få styr på sin tilværelse igen. Og bogen var faktisk en hård proces at komme igennem, forklarer Allan Olsen, der tidligere har skrevet flere bøger – også om sin nedtur, der kunne have kostet ham livet.

– Det var vigtigt for mig at gå tilbage for at analysere, hvad der skete og helt få fat på, hvordan min kamp var, uden at komme til at copy paste mig selv. En vigtig proces, fordi jeg ikke bare ville lade den blive ved de andre bøger. Jeg ville ikke bare lægge det væk men derimod dykke ned i, hvad der kom ud af min kamp og ikke bare sige “det var så det”, forklarer Allan Olsen, der i hele processen med at se verden i øjnene med ædru øjne har været tynget af skyld over for sine nærmeste – især overfor sin datter, der nu er voksen. Derfor har

han også gået bodsgang for at sige undskyld, og det har været en kæmpestor lettelse for ham at kunne angre.

– Min datter var kun ni år, da min druk og misbrug var på sit højeste. Hun kan huske, hvordan det var, i modsætning til min søn, som vi adopterede, da jeg var kommet på højkant i tilværelsen igen, fortæller Allan Olsen, der i dag stadig er skuespiller men med et fast sidejob, der fylder rigtig meget hos ham.

Allan Olsen er nemlig ansat i fængselsvæsenet, hvor han efter visitering coacher de indsatte til at få et liv uden kriminalitet, når de igen skal leve uden for murene.

På bølgelængde – Jeg har en helt anden tilgang end socialrådgivere og andet fagpersonale. Jeg taler deres sprog og ved, hvad det handler om, og de forstår, at jeg ligeså vel som dem kunne være blevet kriminel – måske kunne jeg også have slået et andet menneske ihjel, siger han og holder en lille pause.

oticon

helse: interview

Vi taler så grimt om og med hinanden – der er alt for mange stemmer i den dårlige sags tjeneste. Bunden skal simpelthen hæves.

Allan olsen

– Du skal tænke på, at langt de fleste af de indsatte har været i hænderne på sagsbehandlere, psykiatere og psykologer, siden de var børn. De tror simpelthen ikke på hjælp fra den kant. Min opgave er at gøre dem til ansvarlige borgere, der kan klare sig selv og deres familie. At gøre dem til gode fædre, mødre og rollemodeller, siger Allan Olsen med gejst i stemmen. Gode fællesskaber og forældre, der tager deres roller alvorligt er en vigtig pointe, hvis vi skal undgå, at unge ryger ud i det lort, som afhængighed af alkohol og stoffer er, siger Allan Olsen.

Kommercialisering af unges afhængighed – Men forældre er ofte uvidende i dag om de store farer, der lurer henne om hjørnet for deres børn.

I modsætning til, da du og jeg var unge, er der sket en kommercialisering af børn og unges afhængighed, og bagmændene er ikke kun rockere, men også børsnoterede selskaber, der tjener penge på at sælge sprut med stor profit for øje, siger Allan Olsen.

– Det er så brutalt, for det er penge, der styrer det hele – og som forældre ved I ikke, om den dørmand, der står udenfor jeres datters diskotek, er bandemedlem og dybt involveret i narkosalg, siger Allan Olsen.

– Hvis du ikke ved, hvilke miljøer din søn eller datter færdes i, så find ud af det. Opsøg det! Jeg har en bøn til danske forældre om at gå de steder hen, hvor deres børn kommer og sørg for, at de kun går de gode steder. Gør en indsats. Giv ikke jeres børn til rovdyrene, siger Allan Olsen med lynende øjne.

I det hele taget mener Allan Olsen, at det er fællesskaber og omsorg for hinanden, der er det bedste værn mod misbrug og

10

helse / december 2018

helse: interview deroute. Men der er alt for meget "dem" og "os"-retorik i dagens Danmark, mener Allan Olsen.

Bunden skal hæves – Vi taler så grimt om og med hinanden – der er alt for mange stemmer i den dårlige sags tjeneste. Bunden skal simpelthen hæves, og her spiller samfundet en ­vigtig rolle, fordi der skal skabes gode og givende fællesskaber for unge. Men i stedet lukker man den ene ungdomsklub efter den anden. Temmelig tåbeligt, konkluderer Allan Olsen, der også mener, at vores behandling af alkohol og stofmisbrug i for stor udstrækning handler om vedligehold.

– Systemet taler om og behandler alt for meget i vedligehold i takt med, at de nedlægger behandlingssteder. Jeg tror ikke et øjeblik på vedligehold. Vi lader folk med misbrugsproblemer i stikken på den måde – de bliver bare proppet med piller. En forkert strategi.

Vi skal ind til kernen, og jeg vil se handling, siger Allan Olsen, der selv tror på, at det også er i fællesskaber med andre, at vi kan kæmpe os ud af misbruget. Pludselig kaster han en mønt på bordet. Den kommer fra hans lomme. Jeg spørger interesseret, hvad det er for én.

– Det er en mønt med billeder af Bill og Bob (grundlæggerne af AA, Anonyme Alkoholikere, red.) Her blev jeg set, rummet og forstået, mens der blev stillet krav til mig. Det er sådan, det skal være. Vi har alt for mange pjatte- og pseudoprojekter i dagens misbrugsbehandling, mener Allan Olsen, der afslører, at spiritualitet for ham spiller en stor rolle i fastholdelsen af en tilværelse som ædru og tørlagt alkoholiker.

Tro, håb og kærlighed – Min holdning til kristendommen er spirituel, og når jeg har brug for ro, tid til eftertanke og taknemmelighed finder jeg de rette rammer i kirkerummet. Her kan jeg godt finde på at sætte mig ind, når jeg skal fordybe mig og har behov for at føle mig som en del af noget større. Kirkedøren er altid åben, og den er bred.

– Jeg tror ikke på ateisme og er slet ikke i stand til at rumme den, konstaterer Allan Olsen og tøver lidt.

– Altså jeg kan ikke forestille mig et menneske, der besværet af sygdom på sit dødsleje siger: “Jeg tror på intet.” Jeg elsker den dér med tro, håb og kærlighed.

Allan Olsen fortsætter: – Livet er på godt og ondt, og vi ved aldrig, hvornår det slår en kolbøtte. Jeg er klar til at være i det hele, men er så glad for at være lige dér, hvor jeg er nu.

Allan Olsen øjner pludseligt noget ovre i lokalets fjerneste hjørne.

– Se nu falder lyset på planten derovre. Livet er da skønt!

Sveder du?

Svedklinikken ,Hidros Denmark, tilbyder hjælp til patienter, der sveder ekstremt meget – kaldet Hyperhidrose.

Vi udreder og behandler patienter alle steder på kroppen f.eks. hoved/ansigt, armhuler, hænder og fødder.

Kontakt Svedklinikken for yderligere information på tlf.: 70 14 54 11. Mandag- torsdag imellem kl. 8-16.

Der er lukket alle fredage og weekender.

For yderligere information se venligst vores hjemmeside: www.svedklinikken.dk

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne hos Matas.

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

helse / december 2018

11

helse: konkurrence

VIND

SmartShaker™ 2 – Pudevibrator til smartphones

Bruger du en smartphone som vækkeur? Deltag i konkurrencen om 3 x SmartShaker 2 Bluetooth®-pudevibrator, der giver kraftige vibrationer under hovedpuden, når alarmen ringer.

SmartShaker 2 er en trådløs Bluetooth-pudevibrator fra danske Phonic Ear. Den er ideel til dem, der ønsker at bruge deres smartphone som vækkeur, men hvor vibrationen eller ringesignalet ikke er kraftigt nok. Pudevibratoren placeres under hovedpuden og vibrerer kraftigt, når alarmen ringer.

SmartShaker 2 er specialfremstillet til personer med høretab, men kan i lige så høj grad anvendes af personer med

Samlet værdi

1.461,-

normal hørelse. Den kan f.eks. være nyttig for dem, som sover tungt eller dem, der ikke ønsker at vække deres partner tidligt om morgenen.

SmartShaker 2 kan indstilles i tre ­forskellige intensitetsniveauer, og den fungerer sammen med den gratis ’SmartShaker+’ app til både Apple iOS og Android.

Mere info på: www.phonicear.dk

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 8. januar 2019:

Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVAD ER SMARTSHAKER 2?

HVAD GØR SMARTSHAKER 2 FOR DIG?

SMARTSHAKER 2 FUNGERER MED APPEN:

En pudevibrator

Vibrerer kraftigt, når din alarm ringer

SmartShaker+

En fodbold

Pynter i vindueskarmen

Lommeregner

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på www.magasinethelse.dk senest den 8. januar 2019.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

12

helse / december 2018

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk. helse / marts 2016 12

Annonce

helse: xxxxxx

Farmakonom RIKKE ANDERSEN Hvordan både forebygger og løser man de hudproblemer efteråret kan byde på, når vind og regn rusker os godt igennem? Det er slet ikke så indviklet, bare spørg på apoteket. Rikke fra Silkeborg Ørne Apotek ved alt om Apotekets Specialcremer og har valgt nogle favoritter der, efter hendes mening, gør præcis hvad en god effektiv creme skal gøre for huden nu.

Lidt af en livredder i toilettasken

Carat

Man føler sig lidt som en super woman, når man hiver universalcremen til skadet og irriteret hud frem. Uanset om fodboldkampen giver en hudafskrabning, om ovnen har givet et lille svirp eller hænderne er blevet tørre og irriteret af at bruge vanter, så lægger den en beskyttende hinde på huden og fremmer helingen”.

Apotekets Panthenol Creme, 100 ml, vejl. pris kr. 85 / 30 ml vejl. pris kr. 40

Det gode fedt ”Alle vores kunder elskede de mange soltimer som sommeren forkælede os med i år. Nu skifter vejret og den solmættede hud skriger efter fugt og næring. Det kan du give den helt enkelt og effektivt med Apotekets Fedtcreme, som med sit høje fedtindhold tilfører fugt og pleje og bevarer hudens naturlige balance gennem vinteren”.

Apotekets Fedtcreme 70% , 100 ml, vejl. pris kr. 50

God, når man drysser rundt og støver lidt ”Det er tid til, at finde strømpebukserne frem og traditionen tro, få et mindre chok første gang man tager dem af igen og støvet fra benene flyver rundt i luften. Det er der råd for.

Carbamid Cremen blødgør og nedsætter fordampning fra huden og hvis 5% ikke er nok, så klarer 10% jobbet på stedet ”.

Apotekets Carbamid Creme 5% og 10%, 200 ml, vejl. pris kr. 45

Helt blød og smidig hud i en indsmøring ”Der er intet som gode effektive rutiner, når det går stærkt i hverdagen. En af vores favoritter, når det gælder pleje af hele kroppen, er den her intensive creme. Den blødgør, øger smidigheden og bevarer fugten og kan bruges på hele kroppen efter badet. Enkelt og effektivt”.

Apotekets Archiv Creme, 150 ml, vejl. pris kr. 50 / 300 ml vejl. pris kr. 80

Læs mere på apotekets.dk

helse / december 2018

13

helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

Nyt fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag.

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.

Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere.

Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

TRÆNING Armbøjninger for hjernen Mens sociale medier og digitale kommunikationsredskaber vinder frem på den ene side, oplever vi på den anden side en stigende interesse for at holde vores hjerne i form.

Og det behøver ikke være så svært. Den norske ­hjerneforsker Kaja Nordengen tilbyder masser af enkle tips, som du kan benytte i løbet af en almindelig hverdag; når du f.eks. børster tænder eller vælger at bruge venstre hånd i stedet for højre. Og så skal du huske at drikke vand og være fysisk aktiv. Armbøjninger er også godt for hjernen.

For de mere ambitiøse er der et 30 dages træningsprogram for hjernen, en udførlig indføring i at lære at spille skak – og så kan du også træne hjernen til at blive bedre til at huske navne.

Kaja Nordengen: Hjernetræning 216 sider, 249,95 kroner Rosinante 2018

r

+

Anna Bogdanova: Smertefri 328 sider, 299,95 kroner 2018 Gyldendal

14

FORSTÅ DIN KROP

SAMLIV

Tag kampen op imod smerterne

Vandrehistorier om sex

Mange mennesker lever med smerter. Mange også med symptomer på stress.

Bogen giver redskaber til at vurdere, hvor på skalaen dine smerter ligger, og hvordan du kan arbejde med at formindske dem.

Både gennem mentale øvelser og fysiske træningsøvelser.

En bedre forståelse af kroppens smertesignaler gør dig bedre til at lytte til signalerne og mindske smerterne.

helse / december 2018

Sara Skaarup og Per Holm Knudsen: 100 MYTER OM SEX Tegninger af Andreas Erstling 274 sider, 229,95 kroner FADL’s Forlag 2018

Endelig kom den: I FADL’s forlags-serie af myte-bekræftende (eller -afkræftende) bøger er vi nået til emnet sex. Og det siger sig selv, at der er underholdning for hele familien – selvom generationerne måske ikke læser i bogen samtidig.

Hvor længe varer et almindeligt samleje? Kan man virkelig være biseksuel, eller er det bare udtryk for mental forvirring? I hvilken alder er det ok at miste sexlysten? Er der sammenhæng mellem internetporno og sexafhængighed? Og mange flere myter – de 100 i denne bog er nok lidt i underkanten …

Svarene skal ikke gives her. Faktisk gives de heller ikke altid i bogen, for når det handler om sex, kan verden ikke bare beskrives som sort/ hvid, kort/lang, jalousi/utroskab eller mand/­ kvinde.

VORES UDDANNELSE ER LANG. TIL GENGÆLD BLIVER DIN KARRIERE DET OGSÅ Body S|D|S er for længst blevet en anerkendt og efterspurgt behandlingsform. Og i kølvandet på det, er der på markedet opstået flere afarter med tilbud om diverse terapeutuddannelser.

Vi siger ikke, at du skal vogte dig for efterligninger.

Vi siger blot, at ønsker du den klassiske og højt kvalificerende uddannelse – hvor grundtanken med Body S|D|S teorien så at sige bliver masseret ind i dig – så er der kun ét sted at gøre det.

Pharmanord

Body S|D|S’s grundlæggende uddannelse er længere, mere kostbar, mere krævende og sigter på at udklække behandlere, der med tiden får forudsætningen for at skabe egne lønsomme og efterspurgte klinikker.

Faglig dygtighed har ingen smutveje.

Netop nu udbyder vi pladser til vores uddannelse, der starter op den 3. januar 2019.

Læs mere på body-sds.dk.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER OG VIDEREFØRT

b o d y - s d s .d k

AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF helse / december 2018 15 FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

SUNDHEDSVÆSENET ER I FREMGANG Det danske sundhedsvæsen er i løbet af et år blevet bedre på 18 ud af 33 målepunkter, viser en rapport om de nationale mål for sundhedsvæsnet 2018. Af rapporten fremgår det for eksempel, at 63 procent af de patienter, der får konstateret kræft, er i live fem år efter, hvilket er den højeste andel nogensinde. Og når det gælder hjertesygdom dør 126 ud af 100.000 danskere af lidelsen i løbet af et år, hvilket er det laveste nogensinde.

Flere patienter får sygebesøg af deres egen læge Praktiserende læger tog på sygebesøg 198.307 gange i første halvdel af i år. Det svarer til 18 procent flere sygebesøg sammenlignet med samme periode i 2017. Både regioner og kommuner har ønsket en mere lige lægedækning, som særligt skal gavne de syge borgere, der bor langt fra deres praktiserende læge, og som ikke er mobile selv. Derfor ­aftalte regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ved den seneste overenskomst, at lægerne skulle køre på flere sygebesøg. Det har tilsyneladende virket efter hensigten: Lægerne kører nu på flere sygebesøg – også når deres patienter opholder sig langt væk fra lægens praksis. Tal fra Danske Regioner viser en stigning på 22 procent flere af de længste af sygeturene.

Kilde: Regioner.dk

Kilde: Regioner.dk

13.000 til åbent hospital

Kampagne skal skaffe flere praktiserende læger

En 210 meter lang tunnel på en byggeplads i Odense, en 3D-visualisering i Horsens og en hjerneforsker i Køge. Det er bare nogle få eksempler på, hvad de mange besøgende kunne opleve på 12 nye hospitaler fordelt over hele landet. For andet år i træk holdt hospitaler landet over Åbent hospital den første søndag i september – og også i år blev det en succes. Flere end 13.000 benyttede tilbuddet om at få lov at se, røre og spørge. 43 nye sygehusbyggerier er alle færdigbyggede i 2025, og der er tale om store projekter. Når alle hospitaler er færdige, vil der stå 8.898 nye enestuer, 347 operationsstuer og en masse ny teknologi parat til gavn for patienter og pårørende. Med Åbent hospital-arrangementerne følger mange borgere med fra starten – og oplever byggeri, der måske vil gavne dem senere i livet.

Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil sammen udvikle en kampagne for at skaffe flere praktiserende ­læger. Der er nemlig behov for flere læger i almen praksis: Ca. 70 procent af landets praktiserende læger har lukket for nye patienter, og hver fjerde praktiserende læge er over 60 år og nærmer sig dermed pensionsalderen.

Kampagnen skal få flere læger til at vælge almen medicin som speciale. Derfor er budskabet om almen praksis rettet direkte til medicinstuderende og nye læger, der endnu ikke har valgt speciale. Kampagnen skal ­understøtte regionernes arbejde for at sikre lægedækning i hele landet, og kan forhåbentlig lanceres i starten af 2019.

Kilde: Regioner.dk

Kilde: Regioner.dk

16

helse / december 2018

3 naturlige indholdsstoffer kombineret i én tablet CANNABIS-FRØ

Cannabis fremstilles af frø fra hamp-planten (Cannabis sativa L.). Frø fra cannabis indeholder ikke THC i betydende mængder, og Movizin Cannabis virker dermed ikke euforiserende.

INGEFÆR

Ingefær bidrager til at vedligeholde leddenes frie bevægelighed og afhjælper fx morgenstivhed i leddene.

Ingefær-ekstrakten, der anvendes i Movizin Cannabis, er af bedste kvalitet.

HYBEN

Hyben hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og har ligeledes indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke.

Naturlige indholdsstoffer i Movizin hjælper med til at bevare leddenes styrke og understøtte deres smidighed og bevægelighed.

Bengt Burg er Wellvita-ambassadør og bruger af Movizin gennem 7 år. Den tidligere radio- og TV-vært lever et aktivt liv takket være indholdsstofferne i Movizin, der holder hans led smidige og bevægelige.

ANNONCE

helse: xxxxxx

LOVrhLoIldGeTr

Ove danske gældende r regle

De kendte indholdsstoffer mod ømme og stive led – nu med cannabis-frø Movizin er Danmarks mest solgte kosttilskud med indholdsstoffer mod ømme og stive led. Nu fås Movizin i en variant, der indeholder cannabis-frø. Movizin Cannabis er naturligvis lovligt at købe og anvende – og helt i tråd med de nye danske regler på området.

wellvita

Movizin har gennem en lang række år været blandt de største kosttilskud i Danmark med indholdsstoffer, der afhjælper ledproblemer.

Nu findes der en variant af Movizin, der indeholder cannabis. Det er i dag lovligt at sælge Cannabis i Danmark, når indholdet kommer fra frø af sorter af hampeplanten.

Desuden skal visse grænseværdier være overholdt.

Disse regler overholder Movizin Cannabis.

denes styrke og understøtte deres smidighed og bevægelighed. Ingefær og hyben er nogle af de plantestoffer, som har den bedste virkning. Movizin Cannabis indeholder et kvalitetsekstrakt af begge planter.

Derudover indeholder produktet cannabis (hampefrø proteinpulver), der overholder de nye grænseværdier, som gør at produktet kan sælges indenfor lovens rammer.

Ingefær, hyben og cannabis Det er veldokumenteret, at naturlige indholdsstoffer kan hjælpe med til at bevare led-

Afhjælp ømme og stive led Ingefærs betydning blev oprindeligt opdaget af forskere på et af Danmarks førende

universiteter i 1980’erne, hvor studier dokumenterede effekten.

Sidenhen har forskningen i indholdsstoffer med en positiv effekt på leddenes funktion dokumenteret flere planter, der bidrager til effekten, og som angriber ledproblemer fra andre vinkler.

Derfor indeholder Movizin Cannabis også hyben, der hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og ligeledes har indflydelse på leddenes bevægelighed.

Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke.

Læs mere på www.wellvita.dk

VIL DU OGSÅ PRØVE MOVIZIN? Movizin Cannabis kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: Kr. 119,- for 180 tabletter (45 dages forbrug i forhold til doseringsvejledning).

Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40 helse / december 2018

17

helse: tema

Tema o m hudsygd om

Psoriasis:

Langt mere end blot en hudsygdom Rødt, kløende udslæt. Tør hud, der drysser som skæl. Smertefulde sprækker i huden. Psoriasis er kendt af de fleste som en hudsygdom, der sætter synlige aftryk. Men psoriasis rammer ikke blot huden - ofte påvirker lidelsen også både psyke og selvværd. 25-årige Rikke Christensen lever med psoriasis og kender til både de ydre og indre omkostninger.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Scanpix/Iris

+ Fakta om psoriasis: Omkring 165.000 danskere lider af hudsygdommen psoriasis.

Psoriasis er en kronisk autoimmun sygdom, som ikke kan helbredes.

Psoriasis smitter ikke, som mange fejlagtigt tror. Lidelsen viser sig på huden som udslæt i form af røde, afgrænsede pletter på mindre eller større dele af kroppen. Udslættet medfører skæl, kløe, svie og smerter.

Psoriasis debuterer oftest i teenageårene, men kan opstå i alle aldre.

Kilde: Psoriasisforeningen

E

n episode står klart i Rikke Christensens erindring.

Hun er i den lokale svømmehal og registrerer, at et lille barn kigger indgående på hende. Et nysgerrigt blik, fyldt med spørgsmål.

Barnets mor trækker hastigt barnet væk.

– Det er jo helt naturligt, at et lille barn kigger. Jeg ville gerne have fortalt om min psoriasis og forklaret, hvorfor min hud ser ud, som den gør. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at barnet ikke får lov til at spørge, men i stedet bliver trukket væk. Det er sådan et lidt misforstået hensyn overfor mig. Det er langt lettere at forholde sig til spørgsmål end til de der skjulte blikke, som jeg selv kan tolke videre på, siger Rikke Christensen.

Mit første psoriasis­udbrud var meget ­voldsomt.

Mentalt fik jeg det rigtig dårligt. Det var en meget, meget hård periode. Det ramte mig virkelig på min selvtillid, at det var så synligt.

Rikke Christensen

18

helse / december 2018

Og blikke, dem har hun fået mange af, siden hun i 2015 blev diagnosticeret med psoriasis.

Ramt på selvværdet Det begynder som små, røde prikker på huden. Prikkerne klør mere og mere.

De bliver til pletter, der sætter sig som skællede, røde plamager på maven, på ryggen og i ansigtet. Både kinderne, hagen og panden er fulde af udslæt, ligesom også hovedbund og øjenbryn er angrebet.

– Mit første psoriasisudbrud var meget voldsomt. Mentalt fik jeg det rigtig dårligt. Det var en meget, meget hård periode. Det ramte mig virkelig på min selvtillid, at det var så synligt. Jeg havde også utrolig meget tør hud i hovedbunden, og det dryssede som skæl. Jeg syntes, det var både pinligt og ulækkert, fordi det var så synligt på tøjet.

Det udfordrede mig virkelig på mit selvværd og jeg havde mange negative tanker om mig selv. I den periode fik min psoriasis skylden for alt dårligt i mit liv, fortæller Rikke Christensen.

helse: tema

Hjælp til udrensning Du finder specifikt udvalgte produkter til din mave-tarmfunktion.

Vælg et produkt eller en kur for større trivsel og velvære.

Nyt i Danmark: Megamineral Ca + Mg. zeolit.

Shop.mavehelse.dk

+ Psyken kan blive ramt Psoriasis kan være hårdt for psyken.

Depression, angst, lavt selvværd og social fobi er nogle af de negative psykologiske aspekter, der kan være forbundet med psoriasis.

Hver femte med svær psoriasis bliver ramt af depression.

Mange kæmper desuden i flere år for at finde den rigtige behandling, som gør det muligt at leve et godt, normalt og aktivt liv med psoriasis.

Kilde: Psoriasisforeningen

Rikke Christensens mor lider også af psoriasis, og de har talt meget om sygdommen. Alligevel følte Rikke Christensen sig meget alene med alle sine tanker.

– Jeg kendte ikke andre med psoriasis end min mor, og jeg savnede at snakke med nogen på min egen alder.

Jeg skulle finde mig selv på ny. Nu, hvor jeg ser sådan her ud, hvem er jeg så?

Jeg havde mange indre kampe og blev vildt usikker på mig selv. Det påvirkede mig meget og overskyggede alt andet.

Jeg havde en masse tanker og forestillinger, som især kredsede om andres blikke. Når folk kiggede på mig, så var jeg sikker på, at deres blik kun opfangede min psoriasis og intet andet. De skulle ligesom forbi udslættet først, før de så mig. Samtidig var jeg meget

Mavehelse.dk Cert.kostv.Lea Friedstrup Lind Sundhed via tarmen.

Læsevenlige indlægssedler – også på mobilen indlægssedler.dk App Store | Google Play

helse / december 2018

19

helse: tema xxxxxx

Jeg er i en proces på vej mod en større accept, og så er jeg opmærksom på en meget vigtig sondring: Jeg ER ikke psoriasis, jeg HAR psoriasis Rikke Christensen

+ Stort fremskridt for nye behandlinger Der sker meget med udviklingen af psoriasisbehandlingen i øjeblikket, især inden for biologiske lægemidler, som designes til at ramme lige netop den del af immunforsvaret, der fejlreagerer og udløser psoriasis. På den måde hæmmes udbrud af psoriasis indefra.

På længere sigt skal psoriasispatienter holde øje med begrebet “personlig medicin.” Personlig medicin er en ny gren af forskningen, hvor man ved hjælp af genetisk information kan målrette behandlingen til den enkelte patient i endnu højere grad, end det hidtil har været muligt.

Kilde: Psoriasisforeningen

stædig og ville ikke dække mig til, men prøvede at stå ved mig selv.

Knapt et år efter sin diagnose bliver Rikke Christensen aktiv i Psoriasisforeningens ungdomsafdeling, og det har haft stor betydning for hendes selvbillede. I dag føler hun sig en hel del stærkere. Og når folk kigger, så har hun øvet sig i at tænke, at det kan være, at de kigger på noget andet end lige præcis hendes udslæt.

På vej mod accept Rikke Christensens første psoriasisudbrud varede otte-ni måneder og faldt til ro, da hun kom i lysbehandling. Udslæt og kløe forsvandt næsten helt og vendte først tilbage året efter. Igen fik hun bugt med udbruddet gennem lysbehandling.

Netop nu har hun været symptomfri i næsten et halvt år, men kan se, at et nyt udbrud er under udvikling. Hun prøver at holde det nede med kurbade med saltvand og kan så småt se en effekt.

Som mange andre psoriasispatienter

prøver Rikke Christensen sig frem for at finde den rette behandling.

– Lysbehandling virker på mig, men det er meget tidskrævende, og jeg kan ikke få det til at harmonere med mine arbejdstider, så nu forsøger jeg med kurbadene. Jeg kan tydeligt se, at min psoriasis blusser op i stressede perioder, og når vi går ind i efterårs- og vintermånederne. Indimellem tænker jeg også, at det har lov til at være der. Det er bare psoriasis.

Selvom Rikke Christensen er nået langt i sin mentale bearbejdning, så er hun ikke fuldt og helt afklaret med, at netop hun skulle rammes af psoriasis.

– Jeg har ikke affundet mig med, at det er mit lod i livet. Jeg synes stadig, at det er unfair. Min indre dialog går meget på, at det her er dét, som jeg skal kæmpe med. Alle har noget at kæmpe med.

Jeg har ikke accepteret min psoriasis, men jeg har accepteret, at jeg ikke kan ændre på det. Jeg er i en proces på vej mod en større accept, og så er jeg op-

+ Få ved, om de har følgesygdomme Et nyt rundspørge blandt folk med psoriasis viser, at mere end hver tredje ikke ved, om de har en følgesygdom, og 68 pct. har aldrig talt med deres læge om risikoen. Overlæge og specialist i hudsygdomme, Michael Heidenheim, Roskilde Sygehus, vurderer, at 80 pct. af behandlede psoriasispatienter har én eller flere ubehandlede følgesygdomme, som kan være type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, psoriasisgigt og depression. Tidlig opsporing og mere fokus blandt lægerne er løsningen, mener Psoriasisforeningen, som ærgrer sig over, at de vejledende kliniske anbefalinger om systematisk screening af psoriasispatienter for hjerte-kar-sygdomme og psoriasisgigt ikke bliver fulgt.

20

helse / december 2018

helse: tema mærksom på en meget vigtig sondring: Jeg ER ikke psoriasis, jeg HAR psoriasis.

Sig det højt Modsat mange andre psoriasispatienter, så er Rikke Christensen sjældent blevet spurgt om, hvorvidt hendes udslæt smitter. Når hun møder nye mennesker, så forklarer og fortæller hun gerne om, hvad psoriasis er for en størrelse, også selvom nogle spørgsmål kan være irriterende.

– Jeg oplever tit, at folk ikke ved så meget om psoriasis. Det er sjældent, at folk spørger dumt eller respektløst.

Spørgsmålene bunder mere i almindelig uvidenhed, og det er fair nok. Jeg har et godt netværk, hvor dem omkring mig primært ser alt det andet, der udgør mig og ikke har fokus på min psoriasis. I de gode perioder uden udslæt tænker jeg ikke særligt meget over det. Jeg ved, at det her er livslangt, der vil være perioder uden udslæt, men det kommer altid igen.

Rikke Christensen er meget bevidst om, at hendes mentale velvære også har betydning. Når hun er stresset og oplever psykiske belastninger, så blusser hendes psoriasis op. Derfor er hun opmærksom på at gøre ting, der er gode for hende; at være fysisk aktiv, gå ture og slappe af i naturen. Hun får rigtig god støtte og opbakning af sin kæreste, sin familie og sine venner.

Og så har hun lært, at det er lettere at tackle en kronisk sygdom, når man taler om den: – Få sat ord på tingene. Sig dét du tænker højt. Find et netværk, hvor der er andre i samme situation som dig selv. Det er rigtig vigtigt at snakke med andre og blive lyttet til. På den måde bliver man udfordret på sine tanker om sig selv og får et andet perspektiv. Lad ikke din sygdom begrænse dig. Vær åben for, at du nok skal nå dine mål.

Måske er vejen derhen bare ander­ ledes, end du havde forestillet dig.

Hver anden med psoriasis oplever at få én eller flere følgesygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme og depression. Utilstrækkelig behandling øger risikoen for at udvikle følgesygdomme. Op imod 42 pct. af mennesker med psoriasis udvikler desuden den særlige gigtform, psoriasisgigt. Mennesker med svær, ubehandlet psoriasis lever mellem fem og ti år kortere end den øvrige befolkning. Forskning indikerer, at man kan forbygge eller minimere psoriasis ved at være opmærksom på sin livsstil, kost, rygning, alkohol og motion. Studier har påvist, at for overvægtige kan et vægttab mindske sværhedsgraden af psoriasis.

Kilde: Psoriasisforeningen

N SWA ECO

BEL

NOR DI

Ikke ”kun” psoriasis

LA

C

+

- omsorgsfuld hudpleje

Med havreekstrakt

Danatekt fedtcreme genopbygger hudens naturlige beskyttelsesbarriere Indeholder naturligt havreekstrakt, der virker anti-irriterende og beroligende samt mindsker rødme og ubehag som kløe

●

Plejer, blødgør og giver fugt til tør, sart og skællende hud

●

Med glycerin jojobaolie og E-vitamin, der støtter fugtbalancen og modvirker udtørring af huden

●

Svanemærket. Uden parfume

●

70% fedtindhold

DANA-4/25.10.2018

●

Orion Pharma A/S | Ørestads Boulevard 73 | 2300 København S Telefon: 8614 0000 | opdk@orionpharma.com | www.danatekt.dk

helse / december 2018

21

helse: tema

Tema om hudsygdom

Atopisk eksem:

RAMMER PSYKEN HÅRDT

Hudsygdomme er én af de tilstande, der ødelægger folks livskvalitet og selvværd allermest. En ny undersøgelse viser, at en stor del af patienter med atopisk eksem føler sig kronisk syge, oplever smerter, betændelse samt depression og angst. Den kroniske hudsygdom påvirker alle aspekter af dagligdagslivet, som to til ti pct. voksne lever med.

+ Biologiske behandlinger: Dupilumab (Dupixent) udviklet af Sanofi og Regeneron, er det første mere specifikke lægemiddel til behandling af atopisk eksem. Men der er flere biologiske behandlinger på vej, som går ind og lukker bestemte dele af immunsystemet ned.

Leo Pharma har eksempelvis indledt de første kliniske fase III-forsøg til at evaluere effekten og sikkerheden af tralokinumab monoterapi hos patienter med moderat til svær atopisk eksem.

22

helse / december 2018

H

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

uden er vores skjold og vores største organ.

Den beskytter os mod ydre påvirkninger og holder sammen på vores indre organer, muskler og knogler. Den sørger for, at kroppen kan regulere varme, kulde, stråling eller bakterier – ­ og så er huden ­vores visitkort udadtil.

Derfor påvirker hudsygdomme i høj grad livskvaliteten hos de mennesker, der lider af dem.

– En ting er smerten, fordi du kradser dig selv til blods og får sår. Noget andet er den mentale smerte, når folk kigger på dig på en bestemt måde. Mange tror enten at man er beskidt, eller at sygdommen smitter. Hvordan skulle nogen også forstå det, hvis ikke de selv har prøvet det, spørger Paul Herriott, som har levet

med atopisk eksem, siden han var barn.

En invaliderende sygdom Forestil dig at have tør, kløende og sprækket hud. Rødt udslæt på synlige steder af kroppen er en del af hverdagen og undertiden kommer der væskende og betændte blærer, som kan være ildelugtende. Det er virkeligheden for flere mennesker, der lider af atopisk eksem.

I dag får op imod·hvert·femte·småbarn hudlidelsen atopisk eksem (også kendt som børneeksem), hvilket gør den til den mest hyppige sygdom blandt børn i Danmark. Hos de fleste forsvinder sygdommen i løbet af barndommen, og kan holdes nede med ­primært fugtighedscreme og steroidcreme.

helse: tema Men hos ca. en·tredjedel følger hudlidelsen med ind i voksenlivet, og det kan være til stor plage, bl.a. fordi eksemen ofte rammer hænder og ansigt. For nogle betyder det intens kløe, forstyrret søvn, symptomer på angst og depression og i det hele taget nedsat livskvalitet.

–Et er den intense kløe, der driver folk til vanvid. Jeg tror ikke, der er nogen anden sygdom, der giver så voldsom en kløe, siger professor i dermatologi og allergi fra Christian-Albrechts-Universitet i Kiel, Stephan Weidinger og fortsætter: – Noget andet er smerten, som er så slem hos nogle patienter, at de tager kraftig smertestillende medicin for overhovedet at kunne være i sit eget skind.

Det er jo ”bare tør hud” Udover at tilstanden kan være smertefuld, stigmatiserer den også i høj grad den ramte og gør mange situationer svære.

Det har 57-årige Paul Herriot erfaret gennem et helt liv med atopisk eksem.

Han husker stadig sin første oplevelse med atopisk eksem, da han var blot 5 år på en ferie i Spanien.

– Jeg havde kløet og kradset, og mine forældre blev ved med at sige, at jeg skulle stoppe. Men det kunne jeg ikke! Jeg sad på stranden, og sandet kom ind i de sår, jeg havde lavet, siger Paul Herriot og fortsætter: – Mine forældre satte mig ud i saltvandet, fordi de troede, at det ville rense sårene. Men man kan faktisk ikke gøre

Tal med din hudlæge eller dermatolog og vær ikke bange for at fortælle, hvordan du har det. Hvad der virker for én, virker måske ikke for en anden Paul Herriott

noget værre for en med atopisk eksem.

Saltvandet brændte i sårene, og jeg glemmer aldrig smerten.

Lægerne vidste dengang ikke, hvad lille Paul fejlede. Han fik derfor at vide, at han bare led af ”tør hud”, som han skulle gå hjem og smøre med fed creme. Bagatelliseringen af hans tilstand blev siddende i ham i mange år frem – indtil han som voksen mand indså, at det rent faktisk ikke ”bare” var tør hud, men derimod en sygdom, der var ødelæggende for hans livskvalitet.

Undervurdering af hudens funktion Mange tænker ikke over, at huden er et organ på niveau med hjerte, lunger og nyrer – til og med menneskets største organ. Huden vejer gennemsnitlig 3,6 kilo hos et voksent menneske og fylder, hvad der svarer til en dør.

– Der er en tendens til, at alarmklokkerne med det samme ringer, hvis der er

noget galt med de indre organer såsom hjerte og lunger. Men hvis det handler om huden, så kan man jo se, at den er der, og så putter man bare noget på den – så får den det fint, siger Paul Herriot.

Men hvad mange ikke overvejer er, at huden er en del af kroppens immunforsvar, og den fungerer som et værn mod udefrakommende bakterier, vira og andre skadelige stoffer.

– Jeg var stort set anorektisk, da min atopiske eksem var værst. Simpelthen fordi mit immunsystem kæmpede så hårdt.

Mange får eksem, fordi de genetisk bestemt har tør hud. De bliver født med dårligere vilkår, fordi huden er i stykker, og det giver lettere en eksemreaktion – f.eks.·overfor·visse·fødevarer,·som·de er i øget risiko for at udvikle.

Vestens eksem-epidemi Både arv og miljø spiller ind for udviklingen, men risikoen er forhøjet, hvis man også har høfeber eller astma i familien.

Der er de seneste 20-30 år sket en eksplosion i antallet af allergiske sygdomme i Vesten, og der findes flere teorier om hvorfor – dog er ingen af dem endnu ­bekræftet.

– Eksem-epidemien i Vesten startede for alvor i 70’erne og eksploderede så i 80’erne. Der er en stor sandsynlighed for, at det er pga. ændring i vores miljø – lige fra rengøringsmidler til kosmetik og husdyr, siger professor i dermatologi på Københavns Universitet, Jacob Pontoppidan Thyssen.

Kompromisløs støtte til dig og din krop Denne skønne perle fra Impex Trading ApS er i særdelshed bemærkelsesværdig.

Som en utrolig stærk allieret til mange formål, leverer den kompromisløs støtte til dig og din krop.

Grundet de mange formål, den kan anvendes til, er den ofte at finde i husapoteket eller i rygsækken.

Vi fristes til at omdøbe den til ”Naturens Schweizerkniv”, men den kan i butikkerne findes som ”Golden Oreganooil 1:1” i produktserien “Epic Oils” fra Impex Trading ApS.

Vejl. udsalgspris kr.

199,-

100% Naturlig, 100% Økologisk, 100% Fantastisk.

Producent: Impex Trading ApS • Distribution: Bioforce A/S • Detail: Helsekost forretninger • Bioforce.dk, Webshops

helse / december 2018

23

helse: tema

+ Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 247 CAWI-interview med danskere i alderen 15+ år, som har atopisk eksem, i perioden 6. - 29. august 2018”.

tror ikke, at de nogensinde bliver raske eller symptomfri

sover ofte dårligt om natten pga. kløe

føler sig kronisk syge

oplever kløe i moderat eller svær grad som følge af ­atopisk eksem

Allergiske sygdomme opstår, fordi immun­ systemet selv skaber betændelsestilstande i kroppen. En af de mulige forklaringer på dette er, at immunsystemet ikke har modtaget ordentlig modning fra en tidlig alder – simpelthen fordi vi i Vesten lever for renligt.

Kan man blive for hygiejnisk?

Flere undersøgelser viser, at de der har en større variation af bakteriel flora, heller ikke har allergier i nær·så·høj grad.

Et eksempel er Karelen –et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af Finland til den nordvestlige del af Rusland. Her ligner befolkningen hinanden, men nogle bor på den russiske side og andre på den finske side.

På den russiske side, hvor man lever mere traditionelt og tættere på husdyr, er astma, allergi og eksem næsten ikke-eksisterende. På tværs af grænsen på den finske side, hvor de lever en vestlig, moderne livsstil, har rigtig mange sådanne sygdomme.

Andre·årsager·til·stigningen·skal muligvis findes i øget forurening, indendørs allergener/kemiske·stoffer og fald i amningen. Både arv og miljø spiller ind for udviklingen, men risikoen er forhøjet, hvis man også har høfeber eller astma i familien.

Hæmsko for tætte relationer oplever smerter i moderat eller svær grad som følge af atopisk eksem

oplever betændelse i huden i moderat eller svær grad som følge af atopisk eksem

oplever eksemudbrud i ­ oderat eller svær som m ­følge af atopisk eksem.

Undersøgelsen er foretaget på vegne af Atopisk Eksem Forening og gjort økonomisk mulig af lægemiddelvirksomheden Sanofi.

24

helse / december 2018

Social og intim kontakt er for mange patienter med atopisk eksem en udfordring. Tit udvikler patienterne angst og depression, fordi sygdommen påvirker alle aspekter af dagligdags­livet.

– Som ung oplevede jeg en form for håbløshed og fik lavt selvværd. Jeg kiggede på folk, der ikke led af sygdommen og tænkte hele tiden, at jeg ville ønske, det var mig. Når man er ung, handler det jo om tiltrækning og sex – det er en del af ungdommen. Det kræver noget livserfaring at finde ud af, at det ikke er det ydre, der tæller, siger Paul.

Paul levede med eksemen i hele sin ungdom. Den blussede især op i efteråret, når temperaturen faldt, eller når han var stresset. I en alder af 45 oplevede Paul, at eksemen blev helt ustyrlig og kløede som aldrig før – og først der søgte han hjælp.

– Først i en alder af 45 havde jeg mine første erfaringer med behandlingen ’wet wrap’. Efter fire dage med det, kom jeg ud med perfekt hud.

For første gang i mit liv kunne jeg køre mine fingre ned af min arm uden at kradse i den, siger Paul Herriott og fortsætter:

– Samtidig var det også første gang en læge spurgte mig om, hvordan jeg havde det? Jeg sagde det, enhver i min tilstand ville sige – nemlig at jeg havde det helt fint. Lægen kiggede på mig og sagde, at jeg løj. Og hun havde jo ret. Den konfrontation blev første skridt mod indrømmelsen, og til at kunne få det bedre.

Præcisionsmedicin i nyere behandlinger I dag behandler man primært med salver og steroidcreme. Men behandlingerne virker i varierende grad og kan have bivirkninger, som lægerne gerne vil undgå. Og det kan måske lykkes ved hjælp af de nye biologiske behandlinger, som er på vej.

Biologiske behandlinger går ind og lukker sygdommen ned i bestemte dele af immunsystemet, således der specifikt bliver slukket for nogle dele, som har over­ reageret.

– Injektionsbehandlingen med f.eks.

Dupilimab går ind og lukker ned for inflammationen i kroppen og hjælper med at reparere hudbarrieren. Der er stadig en rest, som patienten selv skal behandle med fed creme eller hormoncreme, men det vil virke rigtig godt hos mange mennesker, siger Jacob P. Thyssen.

Stop med at lide i stilhed Paul Herriott understreger, at god kommunikation, viden om sygdommen og accept er uundværlige faktorer, før man kan leve et godt liv med atopisk eksem.

– Tal med din hudlæge eller dermatolog og vær ikke bange for at fortælle, hvordan du har det. Hvad der virker for én, virker måske ikke for en anden, så det er vigtigt at have en åben kommunikation med lægerne omkring din tilstand, siger Paul og fortsætter: – Eksem kan være en meget ensom tilstand – men så snart du indrømmer det overfor dig selv, så kan du begynde at søge efter den rigtige behandling for dig og din hud. Lid ikke i stilhed!

Helse var i Paris i forbindelse med den årlige europæiske kongres for dermatologi EADV European Academy of Dermatology and Venerology – inviteret af Sanofi.

Når huden er sårbar, er vi sårbare Huden er vores krops beskyttelse, og når huden er sårbar, er vi sårbare. Men det kan være svært at finde den creme, der giver huden den nødvendige pleje og beskyttelse.

Det har den danske hudlæge Uffe Koppelhus gjort noget ved. I tæt samarbejde med patienter med forskellige hudlidelser har han udviklet og testet hudplejeserien, MDerma, der består af 11 essentielle cremer til særlig udsat og sårbar hud.

MDerma forebygger tørhed, styrker hudens naturlige barriere og holder den blød, smidig og sund. MDerma kan anvendes af alle og er især god til problematisk og sart hud samt atopisk hud – og naturligvis helt uden parfume.

”Psoriasispatienter har behov for forskellige cremer. Ved læsioner er der ofte brug for skælløsnende og meget fede cremer, mens hud der ikke er ramt af psoriasis ofte blot har brug for at holdes smidig og blød. Med MDermaserien kan du vælge de cremer, der passer bedst til dig og din hud.”

Hudlæge, cand.scient., ph.d., Uffe Koppelhus

DermaPharm

NYHED

Du kan få gode råd fra hudlæge Uffe Koppelhus og læse mere om MDerma på: www.mderma.dk.

MDerma kan købes hos Matas, på mderma.dk, webapoteket.dk, med24.dk, apopro.dk og hos Helsam. helse / december 2018

25

helse: xxxxxx fodterapeuterne

Fodens tegn på psoriasisgigt Fødderne kan sladre om psoriasisgigt, som ellers kan være svær at opdage.

Af: Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Scanpis/Iris

H

ævede, røde tæer eller negle, der får prikker, bliver misfarvede eller fortykkede. Det er tegn på psoriasisgigt, som ellers kan være svær at opdage. Derfor kan du betragte fødderne, som en vigtig sladderhank, hvis du har psoriasis og overvejer, om du også kan have fået gigten. For det er ikke sjældent, at de to sygdomme følges ad. Faktisk rammer psoriasisgigt fire ud af ti af de 165.000 mennesker, der har psoriasis i Danmark.

Til fælles har psoriasis og psoriasisgigt – udover at være knyttet til hinanden – at det kan være smertefuldt at gå på fødderne, hvis hud eller tånegle er angrebet. Fødder er udsat for stor belastning, når vi går på dem, hvilket selvfølgelig er med til at belaste huden ekstra meget.

26

helse / december 2018

Tema o m hudsygd om

+ Tegn på psoriasisgigt • smerter • røde og hævede tæer • prikker på neglene • fortykkede og misfarvede negle.

Hjælp dine fødder Du kan selv gøre meget for at lindre smerterne i fødderne. Blandt andet kan du få slebet dine negle ned i tykkelse og rettet dem til, så de generer dig i mindre grad. Du kan også få beskåret den fortykkede, revnede, skællende hud, så din creme kan nå ned i de hudlag, hvor der er behov for det. Fodterapeuter er specialister i begge dele og kan samtidig hjælpe dig med at finde sko, der støtter dine fødder bedst muligt. Hvis dine fødder har såkaldte fejlstillinger ­såsom knyster eller nedsunken forfod, kan du få specialopbyggede indlæg, der styrer og aflaster dine fødder og holder dem i en optimal position, så du kan gå bedre – med færre smerter.

Får du medicin er det vigtigt, at du går hos en behandler, som forstår at tage hensyn til bivirkninger, hvilket ­

f.eks. kan være, at din hud kan blive tyndere og dit immunforsvar kan blive dårligere.

Tilskud til svær psoriasisgigt Hvis du har psoriasisgigt i svær grad, kan du få en henvisning til fodterapi hos din læge, hvis hun vurderer, at du har brug for det. Med en henvisning får du ret til et tilskud på 50 procent af prisen hos fodterapeuter med et ydernummer. Har du ikke en henvisning, kan du henvende dig til enhver statsautoriseret fodterapeut for at få en behandling.

LYT DIG KLOG PÅ GIGT Hvordan behandles leddegigt?

Hvad er symptomerne på psoriasisgigt?

Kan man vokse sig fra børnegigt?

gigtforeningen

Hvorfor kan det være svært at stille en gigtdiagnose?

I en ny podcastserie ’Klog på gigt’ kan du få førende gigtlægers svar på forskellige gigtsygdomme.

ALLEREDE DOWNLOADET OVER 14.000 GANGE

www.gigtforeningen.dk/ klogpaagigt

helse / december 2018

27

helse: tema

HUDSYGDOMME SKAL PLEJES INDEFRA

Tema o m hudsygd om

+

Med mindre du lider af kontakteksem, så kommer dine pletter, kløe og irritation i huden indefra. Hudsygdomme er nogle af de mest iøjnefaldende lidelser, og det er fristende at behandle udefra, men meget hjælp kan hentes indefra.

Naturli’ alternativer?

V

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om huden, hudsygdomme, autoimmune sygdomme og finde kilderne brugt til denne artikel.

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

i skal passe på vores hud, ikke kun fordi det ser godt ud, men den er også en vigtig barriere mod omverdenen.

Med den rette pH-balance på huden forhindrer vi, at mange bakterier optages, ligesom vi kan holde stand mod lidt af hvert. Men er der ubalancer i huden, bliver vi lette mål for uvedkommende stoffer og organismer, hvilket både vil ses i huden, men også påvirke vores almene sundhed på sigt.

Vi har listet et par almindelige tegn på ubalancer op, og hvordan du fra naturens side kan finde hjælp og lindring.

Akne – også for voksne Bumser er faktisk et udbredt problem – også i voksenalderen. Fra 20’erne til overgangsalderen vil de fleste kvinder opleve mindre udbrud af uren hud i takt med, at hormonerne svinger. Cirka fem pct. af alle kvinder vil have decideret akne, hvor det kun gælder én ud af 100 voksne mænd.

Er dine bumser af hormonel karakter, kan du prøve en tre-ugers kur med dråber af Agnus Castus, der er en meget hormonbalancerende plante.

Sørg også for at få gode omega 3-fedtsyrer, da mangel på fedtsyrer faktisk irriterer huden, hvilket får den til at reagere hyppigere.

Hvis du vil udrense yderligere, så er mælkebøtte-teer, grøn te og roiboos-te også gode mod akne-problemer.

28

helse / december 2018

Hold dig til gengæld fra skrubbecremer og anden hård peeling af betændt hud, da det blot medvirker til at sprede bakterierne. Undtagelsen er de blide svampe fra Konjac med fransk ler, der blidt renser – f.eks. den med kul, som også virker bakteriedræbende, derudover kan du bruge peelingsmasker eller enzym-peelinger.

Rosacea – en autoimmun hudsygdom Rosacea kan i udseende minde om akne. Men der er væsentlige forskelle, og rosacea kræver en anden behandling. Ved rosacea blusser huden ofte op til en rødmosset kulør, og symptomerne bliver typisk værre af sol, stress og alkohol.

Hyppigheden af de autoimmune sygdomme som rosacea er steget kraftigt i løbet af de seneste årtier, formentligt på grund af vores livsstil.

Mange kemiske stoffer og dårlig kost er blandt de mistænkte årsager.

En medvirkende årsag kan være mangel på mavesyre, som bl.a. hæmmer optagelsen af B-vitaminer i kroppen. Du kan bl.a. styrke mavesyren med rødbeder og rødbedesaft, ligesom du kan fremme optagelsen af B-vitaminer med Betaine HCL (hydrochlorid) med pepsin – og tage ekstra tilskud af et B-vitaminkompleks.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på ­naturlige og alternative metoder og midler.

Hvidløg har en kraftig antibiotika-lignende virkning ved betændelsestilstande og det samme har ekstrakt af olivenblade og oregano-olie.

Eksem – din hud siger fra!

Kløe, knopper, blærer og hævelser – eksem kan tage sig forskelligt ud og forekomme overalt på kroppen hos begge køn.

Overordnet findes der to typer af eksem. Kontakteksemen udefra – på grund af f.eks. kosmetiske produkter – og indefra, hvor det kan være nødvendigt at blive testet for allergi og andre faktorer. Eksem er altså ikke en sygdom i sig selv, men derimod et symptom, og man skal derfor altid søge årsagen.

Når vores immunforsvar overreagerer og skaber en allergi, skal svaret oftest findes i tarmen, hvor immuncellerne dannes. Derfor kan det også her være en god idé at have et blik på sin kost og tarmflora.

6994_Saltcare ann 87,5x115_RevB

+ Balance til huden • Sunde olier med gode fedtsyrer styrker huden, som ofte står sidst i køen, når kroppen fordeler de livsvigtige fedtsyrer mellem organerne.

• En sund kost med masser af grøntsager er grundlæggende for at gøre noget ved de autoimmune sygdomme.

• Tag evt. en multivitamin, der sikrer dig alle de gode hudvitaminer som A- og B-vitamin plus mineraler som zink og silicium.

• Undgå mættet fedt fra dyr og transfedtsyrer, som får inflammation til at blusse op.

• Undgå så vidt muligt sukker og hvidt hvedemel.

Almindelige ting, som kan udløse allergi og f.eks. give eksem, er: Æg, mælkeprodukter, chokolade, peanuts, soja, kartofler og gluten fra f.eks. hvede, rug og byg (cøliaki) samt skaldyr. Nogle af disse allergener kan også forværre andre ­typer hudsygdomme.

Din tarmflora har stor betydning ved eksem, og det kan betale sig at se på, hvordan du genopretter eventuelle ubalancer her, f.eks. med mælkesyrebakterier og sunde fibre. En god tarmbakterieflora sikrer tilstrækkelig meget B12-vitamin, der også er vigtig for huden, hvorfor mange har glæde af cremer med B12-vitamin.

Psoriasis – autoimmun og arvelig Psoriasis optræder hos omkring to pct. af befolkningen, ofte med en arvelig tendens. Ved sygdommen vokser hudcellerne på de ramte steder meget hurtigt, hvilket giver de karakteristiske skæl, når hudcellerne bliver afstødt.

Igen er der tale om en autoimmun sygdom, som bliver tricket af ubalancer i tarmen. Varieret kost med mange krydderier er en god måde at behandle indefra.

Der findes ikke en egentlig årsag til sygdommen, men der er en række ting, der kan fremprovokere den: Stress, betændelse, alkohol, visse lægemidler og fysisk irritation af huden.

Symptomerne på psoriasis kan bl.a. holdes nede med ophold i sollys og salt havvand, som f.eks det Døde Hav i Israel.

Man kan købe produkter fra Den blå Lagune på Island, som indeholder kisel og vitaminer, der produceres af alger i lagunen. Læsø Saltcare er en hudplejeserie med sydesalt, der også kan have en lindrende effekt. Bidros hudplejeserie med pilebark har desuden fået gode tilbagemeldinger fra psoriasis-patienter.

Læg vægt på masser af grøntsager i din kost, men undgå for mange fødevarer fra natskyggefamilien, som er tomater, kartofler, peber, paprika, auberginer og tobak.

15/03/11 17:09 Side 1 helse: tema

Tør og irriteret hud? - Læsø salt på tube Restlagen fra Læsø Salt danner basis for vores hudplejeserie. Den høje saltkoncentration og de naturlige mineraler har en gavnlig effekt på tør og skællet problemhud.

Uden brug af parabener og parfume.

Besøg vores hjemmeside: www.laesoe-saltcare.dk Produkterne sælges i udvalgte Matasbutikker, helsekostforretninger og selvfølgelig på Læsø.

Laesoe-Saltcare ApS • tlf. + 45 9849 9820 Postboks 30 • DK-9940 Læsø • ls@laesoe-saltcare.dk

www.ceradicupra.dk

CERA di CUPRA® Lyserød – til tør hud

Prøv den nu – brug den resten af livet!

CERA di CUPRA® Lyserød er en enestående creme m/bivoks, velegnet til tør hud. Man kan med fordel anvende CERA di CUPRA® Lyserød mod eksem og psoriasis.

CERA di CUPRA® Lyserød beskytter huden mod de frie radikaler og er med til at forhindre/formindske aldrings tegn. Smøres i ansigtet og hals morgen og aften på en velrenset hud.

Uden parabener. CERA di CUPRA® Lyserød er ikke testet på dyr.

Fås på apoteket og nu også på: www.apopro.dk, www.webapoteket.dk og www.apotekeren.dk - Søg efter Cupra

Ida Bjørnstrøm Import ApS, 5354 4182 · mail@ibimport.dk

helse / december 2018

29

helse: klumme erende Praktis e laeg Prinds Henrik ssen Rasmu

Konsultation

HVAD ER EN FORLØBSPLAN? Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi.

Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

I stedet for at åbne laboratoriekortet og vise hende de tal, der fortæller om hendes lungefunktion, åbner jeg forløbsplanen, og vi bruger den til at tale om hendes sygdom 30

helse / december 2018

Tove ser spørgende på mig. "Det er en plan, der skal hjælpe dig med at få overblik og viden om din sygdom, og så skal den hjælpe os med at tale om det, der er det vigtigste for dig i forhold til din sygdom."

"Så længe vi taler om det, der er vigtigt for mig, er det ok!"

Tove har KOL og har været min patient i mere end 10 år. Hun kommer til årskontrol som hun plejer, eller rettere sagt, næsten som hun plejer.

Sundheds- og Ældreministeriet har vedtaget, at der skal laves forløbsplaner for de patienter i almen praksis, der inden for de seneste fire år og fremadrettet får KOL eller type 2 diabetes. Forløbsplaner er et redskab, der kan anvendes til at understøtte overblik over egen sygdom, viden om sygdommen og understøtte egenomsorg hos disse patienter. Hun har været til forundersøgelser, som hun plejer hos Jeanette, der er sygeplejerske i vores praksis. Hun har fået lavet lungefunktionsundersøgelse, tjekket inhalationsteknik og snakket om, hvad der er vigtigt for hende i forhold til hendes sygdom, og så har hun fået udfyldt forløbsplanen. Hun kommer en uge senere til svar hos mig, som hun plejer, men i stedet for at åbne laboratoriekortet og vise hende de tal, der fortæller om hendes lungefunktion, åbner jeg forløbsplanen, og vi bruger den til at tale om hendes sygdom.

Jeg viser Tove, hvordan lungefunktionen har udviklet sig siden sidst. Vi gennemgår hendes medicin, og da vi er færdige med det, spørger jeg hende om, hvad der er det vigtigste for hende i forhold til hendes sygdom. Hun svarer, at det vigtigste er, at hun stadig kan klare sig selv og besøge sine børnebørn, selv om det kniber med luften. Det kan jeg godt forstå. Vi taler om, hvad hun kan gøre for at undgå, at lunge-

funktionen bliver dårligere, og vi ender med at være enige om, at hun skal blive ved med at være fysisk aktiv. Hun fortæller mig også, at hun ofte sidder hjemme alene og indimellem føler sig ensom. Jeg fortæller hende om muligheden for gratis træningstilbud på sundhedscenteret i kommunen og om Lungekor via Lungeforeningen, som mange patienter med KOL er glade for, både fordi det er god træning, og fordi det er hyggeligt. Hun beslutter sig for lungekor.

Tove tænker lidt over det og siger så: "Hvad med den der forløbsplan – er den kun til dig?" Det er godt, hun spørger. Den er jo egentlig til hende. Jeg spørger hende, om hun vil have et print, eller om hun hellere vil gå ind på forløbsplan.dk og se sin egen forløbsplan ved hjælp af NemId. Hun vil gerne have den med, så hun kan hænge den op på opslagstavlen. Vi har skrevet hendes mål om Lungekor ind i planen, hun kan se, hvornår hun skal til kontrol for KOL næste gang, og hvad hun får som fast medicin. Jeg siger til hende, at hun og hendes familie også kan se artikler og videoer om KOL på forløbsplan.dk.

Hun nikker på en måde, så vi begge ved, at det ikke bliver aktuelt foreløbigt. Hun er mest interesseret i det print, hun har fået, og det er fint. Inden hun går, spørger jeg hende om, hvad hun synes om forløbsplanen. Hun tænker lidt og siger så: "Jeg synes, jeg bedre kan forstå forløbsplanen, end de tal, du plejer at vise, og så synes jeg, vi har talt mere om det, der er vigtig for mig, end vi plejer."

Hun rejser sig og trisser hen mod døren, mens hun vifter med papiret, hvor forløbsplanen står på. "Nu går jeg hjem og tjekker, at medicinlisten passer med det, jeg har derhjemme." Jeg når at sige, at jeg synes, det er en god idé, inden hun lukker døren bag sig.

De praktiserende læger får adgang til forløbsplaner sidst på året.

helse: xxxxxx

JUHLDAL - SINCE 1975 -

Detox din hovedbund og få sundere

hårvækst

Juhldahl

J U H L D A L PSO er plantebaserede problemløsere. PSO står for Plejer – Styrker - Opbygger.

Seriens koncentrerede indhold af nøje udvalgte urter og nærende olier i medicinsk kvalitet er præcist afmålt i hvert produkt, så de understøtter og forstærker hinanden for optimal virkning. Priser fra 85,00 – 198,00

juhldal.dk

helse / december 2018

31

helse: nyt

Årsskifte med overskud

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Et helt nyt år med ubeskrevne kapitler venter på os lige om hjørnet. Det er hver gang en gave at få mulighed for at begynde på ny. Her har vi udvalgt en håndfuld gode tips, som måske kan hjælpe dig med at få den bedste start på 2019.

a

«

«

+

Nu kan du og din sundhed dag for dag komme trygt og sikkert gennem det nye år. I samarbejde med Mayland har vi udviklet en særlig ­Helse-kalender, hvor du får ny viden og tips til din sundhed i takt med, at du vender siderne. I A5 format og med spiralryg.

Mere info: www.mayland.dk

Mester i eget liv?

Få styr på psoriasis og psoriasisgigt PsoMentor er en gratis app til dig, der har psoriasis eller psoriasisgigt. Du får et værktøj, der hjælper dig til at få overblik over, hvordan din sygdom udvikler sig over tid.

I app'en kan du f.eks. registrere, om huden er rød, skællende og kløende, eller om du har negleforandringer. Registreringer, du kan bruge hos lægen. I app'en får du også en fotodagbog samt et livskvalitets- spørgeskema.

Mere info: www.psoriasis.dk/ psomentor

32

efaler ««

sundhed «

nb

krop &

«Helse

HELSE SOM KALENDER

helse / december 2018

Kender du fornemmelsen af at leve et liv i konstant underskud? Eller har du fysiske gener, uden at du forstår hvorfor? Eller du oplever måske at tiltrække mennesker eller ­situationer, der ikke er gode for dig?

Hvis ja, så kan bogen, Gaven i Maven, måske hjælpe dig med at skabe mere balance i hverdagen. Bogens metode bygger på opfattelsen af, at vi kan udvikle os personligt ved at blive bevidste om det ubevidste, vi har lagt i maven – hændelser og følelser af negativ karakter som modarbejder, at vi kan blive den bedste udgave af os selv. Metoden er udviklet af sygeplejerske Gina Asbjerg, der er inspireret af kinesiologi og tankefeltterapi.

Mere info: www.griffle.dk eller på tlf. 4052 0989.

GÅ BEDRE MED PARKINSON

Podcast gør dig klogere på sklerose

Komponist Martin Jantzen har i samarbejde med fysioterapeut Birgitte Brabrand udviklet Parkinson-­ Pod, med musik, der kan hjælpe folk med parkinson til en bedre gangfunktion. Der er massiv evidens for, at musik og rytmisk auditiv stimulering, RAS, forbedrer gangfunktionen markant hos folk med parkinson. Udkommer snart.

Sclerosepodcast er for dig, der har den neurologiske sygdom eller for dig, der kender én, der har sygdommen og gerne vil forstå, hvad der sker. I fem afsnit bliver du taget med på en rejse lige fra de første tanker, når sygdommen rammer til dagligdagen med sklerose. Undervejs forklarer overlæge og neurolog Michael Broksgaard, hvad der sker, når man har sklerose.

Sclerosepodcast er udgivet af Roche og produceret af Khag – Sund præcis kommunikation. Du kan finde podcasten på: https://www.spreaker.com/show/sclerosepodcast

Mere info: bb@fysklinikken.dk

Mere info på tlf. 4214 2958.

helse: xxxxxx

Alle ved, at det kun er

julemanden, der kommer med gaver. fodterapeuterne Vi ved, at alle med fødder kan have brug for et gavekort til en fodbehandling.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Du kan købe et gavekort, til en du holder af. Så kan de holde deres fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. helse / december 2018

33

helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Mørketid

er blændingstid Når det er mørkt udenfor, møder vi ofte lygterne fra de modkørende biler, når vi kører eller i det hele taget bevæger os i trafikken. Det kan give blændingsgener – og være et tegn på øjensygdom.

D

et er de færreste, der ikke bliver generet af de modkørende bilers lygter, når det er mørkt. Og er brillerne fedtede eller forruden beskidt, opleves det skarpe lys endnu mere generende end ellers. Når uklarhederne sidder på brilleglasset eller bilruden, bliver lyset brudt anderledes end normalt – der er en øget lysspredning – og lyset virker kraftigere og mere generende end ellers. Problemet løses let ved at pudse brillerne eller vaske bilruden.

Med alderen nedsættes vores kontrastfølsomhed, skumrings- og nattesyn, og det er derfor vigtigt, at man bruger optimale briller, når man kører bil.

34

helse / december 2018

Af: Øjenforeningen / Foto: Øjenforeningen

Værre er det, hvis uklarhederne sidder i øjet. Her hjælper pudsekluden ikke! Man kan både have uregelmæssigheder eller uklarheder i øjets hornhinde (f.eks. lidt arvæv efter et tidligere fremmedlegeme), i linsen (som ved grå stær) eller i glaslegemet, (der udfylder øjet mellem linsen og nethinden).

Uklarhederne i øjet fungerer på samme måde som skidt på bilruden: Lyset brydes anderledes og mere diffust, og giver blænding. Gener fra uklarheder i glaslegemet forsvinder ikke, men generne aftager sædvanligvis over tid.

Grå stær kan man behandle med en operation, og hornhindeuklarheder kan i nogle tilfælde fjernes med laser. Nogle nethindesygdomme, som eksempelvis AMD, giver i mange tilfælde blændingsgener, der kan nedsættes ved at anvende filterglas.

Husk trafiksikkerheden Det er helt individuelt, hvor meget man generes af blænding. Og der er

ingen klinisk undersøgelse, der kan ­dokumentere øget følsomhed overfor blænding. Øjenlægen kan dog på baggrund af en undersøgelse og en lægelig vurdering af sygehistorien stille en diagnose.

Med alderen nedsættes vores kontrastfølsomhed, skumrings- og nattesyn, og det er derfor vigtigt, at man bruger optimale briller, når man kører bil. Men da der ikke er nogle objektive mål at vurdere efter, er det i høj grad den enkelte, der må gøre op med sig selv, om de opfylder færdselslovens § 54, stk. 2, der forpligter en til kun at køre, hvis man er i stand til det ”på fuldt betryggende måde”.

Læs mere om øjet og trafiksikkerhed på ojenforeningen.dk.

NDS

Do

m ku

Nutrient Delivery System

en

tat i

o n v i se r a t

NDS Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform

probiotika er gode tarmbakterier der skaber

r Støt te N u m Dit im r a v S r fo

liv

TIC TIL HEL O I E B

MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

®

t e raPe u t e r, h e l S e k o S t f o r r e t N i N G e r o G w e b S h o P S – o G u D va l G t e a P o t e k e r

HELSE_NDS-halvsideAnn.indd 1

17/08/2018 13.10

nds

Hold dit syn aktivt og levende med synvital plus

Vælg et dokumenteret kosttilskud med plantestofferne lutein og zeaxanthin samt zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier.

Synvital Plus indeholder: 6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer til øjnene; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Få mere at vide på medivit.dk, tlf. 57 82 03 05 eller info@medivit.dk

Fås på apoteket

helse / december 2018

35

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Hot om nde charmere er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

DGI SMART training

|

k købstad

Jylland

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffenu/buffet me ers ett 2-r 2x mmehal* Adgang til svø * ess og bowling Adgang til fitn 19.12.14

SPAR TIL 36% OP

699,Miljøtillæg 45

DKK / døgn

til dag - torsdag ind

Ankomst: Søn

- et godt rejsetilbud

Giv din hjerne nye udfordringer

Så billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet

SUPER PRIS

649,-

|

Bo på elegant og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös floden og med udsigt til den gamle bydel i den charmeren

by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa

GOD PRIS

3 overnatninger 2 x aftensmad 3 x morgenbuffet DGI SMART training udfordrer din hukommelse og 1 velkomstdrink 3 x 3-retters menu/buffet Gratis transfer til skilifter 1.049,1 x velkomstdrink parkering og internet med du træner din balance og koncentrationGratissamtidig 1 x ansigts massage koordination – mens du har det sjovt samme med andre.

Miljøtillæg 2 Eur / døgn

Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

Se mere på dgi.dk/smarttraining

36

helse / december 2018

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

INDSTIK FRA PARKINSONFORENINGEN

Lev med Parkinson Bliv klogere på sygdommen og få indblik i, hvordan den påvirker dem, der lever med den

Rytmen flytter bjerge Forskningen er massiv og sætter en tyk streg under, at musik er særdeles gavnlig for folk med parkinson.

Alligevel er der for få speciallæger og fysioterapeuter, som på deres forskelli­ ge felter gør brug af den veldokumente­ rede forskning og anvisninger i praksis på, hvordan behandlere kan hjælpe folk med parkinson ganske betydeligt ved at bruge rytmen i musik.

To store undtagelser herhjemme er speciallæge i neurologi, Anne Gersdorff Korsgaard og fysioterapeut Birgitte ­Brabrand. De har begge i årevis brugt musik og rytmisk auditiv stimulering i behandlingen af parkinsonramte samt folk med andre lidelser.

I sin klinik og på dansegulvet har Anne Gersdorff Korsgaard set den store gavn­ lige virkning – musik, dans og bevægelse har på folk med parkinson og også folk med sygdommen Tourettes Syndrom samt børn med ADHD. Side­løbende med sine egne erfaringer har Anne Gersdorff Korsgaaard nøje fulgt ­international forskning i, hvordan rytmisk musik kan gøre en markant forskel hos folk med parkinson og mennesker med andre ­neurologiske sygdomme.

PARKINSONS SYGDOM: Parkinsons sygdom er en af de ­almindeligste neurologiske sygdom­ me. 7.300 mennesker i Danmark har parkinson, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen.

Gennemsnitsalderen ved diagnose­ stillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre perso­ ner helt ned i slutningen af 20’erne.

Kilde: Parkinsonforeningen.

2

Parkinsonforeningen / tillæg til Helse

Multi-effekt – Og jeg har aldrig været i tvivl om, at det virker på mange parametre. Folk med parkinson får en betydelig bedre gang­ funktion og balance efter kort tid med musikken brugt målrettet i hverdagen. Og tilmed får de også det langt bedre men­ talt og får lys i øjnene igen, fordi niveauet af positive signalstoffer i hjernen, heri­ blandt dopamin, stiger. Især mangel på dopamin men også andre signalstoffer, er typisk for mennesker med parkinson, for­ klarer Anne Gersdorff Korsgaard, der selv for syv år siden oprettede dansehold for sine patienter og deres pårørende.

Hun er også medlem af styregruppen for Parkinsonforeningens projekt, Dans med Parkinson, og er blevet uddannet instruk­ tør i at undervise også i det regi. Anne Gersdorff Korsgaard forklarer, at musik ud over at give en langt bedre gangfunkti­ on, også kan forebygge aldring og udsæt­ te demens eller måske helt undgå den.

– Og det er særligt vigtigt for folk med parkinson, da vi ved, at hver tredje vil ud­ vikle demens. Med musik kan vi udskyde det tidspunkt. Anne Gersdorff Korsgaard nævner et andet eksempel: – Også søvnkvaliteten og dermed søvnrytmen bliver markant bedre, hvilket også har stor betydning for folk med par­ kinson, som mister evnen til den livgi­ vende REM-søvn, siger Anne Gersdorff Korsgaard. Hun henviser til, at folk med parkinson, der ofte anvender musik og dans kan undgå at få øget deres medicin­ forbrug helt op til tre til fire år, og der­ med på den l­ ange bane får holdt deres medicin­forbrug nede.

– Og det er i sig selv helt ekstraordinært, siger hun og tilføjer:

– Naturligvis erstatter musik ikke me­ dicin, men den er et vigtigt supplement, som bør bruges langt mere, end tilfældet er, siger Anne Gersdorff Korsgaard, der har gjort det til sin mærkesag at få flere speciallæger til at bruge metoden. Hun vurderer, at flere og flere har fået øjnene op for metoden.

Stort erfaringsgrundlag Fysioterapeut Birgitte Brabrand har det på samme måde. Hun har i en årrække beskæftiget sig med rytmisk auditiv ­stimulering af folk med parkinson og har oparbejdet et solidt erfaringsgrundlag.

Hun ærgrer sig også over, at der indtil nu ikke er flere kolleger, der benytter ­ sig af metoden.

– Jeg har efterhånden haft hundredevis af patienter igennem, og det står helt klart, at rytmisk auditiv stimulering har en kæmpestor virkning hos folk med parkin­ son, siger Birgitte Brabrand og tilføjer, at der er så meget forskning og evidens på området, som vi ikke kan overhøre.

En særlig teknik, som bruger rytmiske signaler for at styr­ ke bevægelsestræningen af mennesker med især parkin­ son. For at kunne bruge teknikken skal terapeuten først kortlægge patientens gangmønster - dvs. skridtlængde og -frekvens pr. minut. Terapeuten støtter patienten i at fast­ holde rytmen via f.eks. metronome og kan dermed finde frem til den ideelle rytme og hastighed, som ofte vil være 5 til 10 pct. højere end udgangsfrekvensen. Teknikken kan mennesker med parkinson selv lære at bruge derhjemme og dermed få optimal træning i hverdagen.

– Det er jo viden, der længe har været tilgængelig, og som jeg har taget til mig. Og jeg ser gang på gang, hvor­ dan fastlåst og besværet gang hos mennesker med par­ kinson bliver bedre og bedre med rytmisk auditiv stimu­ lering, fortæller hun.

Når Birgitte Brabrand går i gang med behandlingen af en person med parkinson, så kigger hun bl.a. på den på­ gældendes gangmønster og tæller, hvor mange skridt vedkommende tager pr. minut. Herefter vælger hun et stykke rytmisk musik i den rytme, som svarer til vedkom­ mendes nuværende antal af skridt pr. minut. Evnen til at reagere på rytme er intakt hos personer med parkinson, forklarer Birgitte Brabrand, og tilføjer, at langt de fleste spontant falder ind i rytmen, når der sættes musik på med tydelig rytme. Herefter vurderer hun, om vedkom­ mende skal gå lidt hurtigere og sætter så et stykke musik på med typisk 5 til 10 pct. hurtigere rytme. Birgitte Bra­ brand vurderer også, om der er brug for at tage længere skridt til et stykke musik med en anelse langsommere rytme. Det gælder om at finde den rytme, som passer til den enkelte og som giver den bedste gang.

– Gå-evnen er automatiseret, men hos mennesker med parkinson kan denne evne være gået i stå, og det fantastiske er, at rytmen i musikken kan genoplive den, forklarer Birgitte Brabrand, der også er instruktør i Dans med Parkinson og har dansehold i sin klinik.

TAL HØJERE En af følgerne ved parkinson er, at den ramte mister kraft i stemmen uden selv at opdage, at vedkommende ikke kan tale så højt mere. Kor- og stemmetræning er derfor også aktiviteter, der gavner mennesker med parkinson. Boksning er et andet eksempel.

TYPISKE SYMPTOMER: Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer: • Rysten • Muskelstivhed • Langsomme træge bevægelser Symptomerne varierer meget fra person til person. De er afhængi­ ge af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag.

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dæk­ ker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer. En stor landsdækkende spørgeskema­ undersøgelse fra 2014 viser, at netop de kognitive og skjulte symp­ tomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende.

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager.

Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som inde­ holder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopamin­ mangel. Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at ­bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Kilde: Parkinsonforeningen.

KOGNITIVE PROBLEMER NEDSAT MIMIK DEPRESSION

FORANDRET KROPSHOLDNING FORDØJELSES- OG BLÆREPROBLEMER

RYSTEN

Illustration: Henriette Wiberg Danielsen, Foto: AdobeStock

HVAD ER RYTMISK AUDITIV STIMULERING, RAS?

MINDSKET ARMSVING

MUSKELSTIVHED

SMÅ TRIPPENDE SKRIDT LANGSOMME TRÆGE BEVÆGELSER

Få mere at vide på www.parkinson.dk eller tlf.: 3635 0230.

Parkinsonforeningen / tillæg til Helse

3

Glæde, grin og sammenhold

Stive ben, stive ben – en for alle, alle for en På holdene FC Parkinson, Stive Ben og Fynske Shakers spiller mennesker med parkinson fodbold. Det gør de, fordi sporten modvirker deres motoriske symptomer, og fordi det giver glæde, grin og sammenhold.

– Bare gå til ham Leif, råber målvogte­ ren. Stillingen er 1-0 til holdet uden overtrækstrøjer. Bolden flyver op i luf­ ten. I et nanosekund hænger den stille, før den falder mod jorden. Men inden den rammer det falmede græs, bliver den med et hovedstød spillet videre.

Der er ikke noget sårbart over kampen.

Spillerne er tydeligvis ikke bange for at gå i stykker. Tværtimod. De spæner, tackler og saksesparker det bedste, de har lært.

Det er onsdag eftermiddag i Bram­ drup Boldklub, og i dag har en gruppe af mennesker med parkinson indtaget ba­ nen. De kommer fra rundt om i Jylland og på Fyn. Nogle af dem tilhører etable­ rede hold, mens andre bare er med til træningen. De spiller, fordi fodbold hjæl­ per dem med at holde hoved og fysik i form, mens sygdommen langsomt tager deres motoriske kontrol fra dem.

4

Parkinsonforeningen / tillæg til Helse

Det startede øst for Valby Bakke For cirka otte år siden tog det første fod­ boldhold for mennesker med parkinson form i Valby. Det var fysioterapeuten Finn Egebjerg Nielsen, der søsatte projektet.

– Jeg har arbejdet med mennesker med parkinson i 10-15 år og selv spillet og trænet fodbold. Jeg så, at de motoriske symptomer, sygdommen giver, kunne afhjælpes med fodbold, siger han.

Det startede i det små med det sjæl­ landske hold FC Parkinson, men lidt ef­ ter lidt gav Finn Egebjergs hold og træ­ ninger ringe i vandet. Han besluttede sammen med andre i Valby, at de skulle lave en turnering.

Den fik navnet Ray Kennedy Cup efter en engelsk fodboldspiller, som spillede i Liverpool og Arsenal i halvfjerdserne og havde sygdommen. Men FC Parkinson manglede nogen at spille mod.

– Finn ringede til mig for cirka fem år siden, fordi de manglede modstandere, og han spurgte lidt provokerende, hvor os i Jylland blev af, siger Kenneth Ro­ senberg kækt. Det opkald motiverede ham til at starte holdet Stive Ben. De har deltaget i turneringen i fire år og vundet fire gange, så mon ikke valbygenseren Finn har fået øjnene op for jyderne.

Projektet fik vokseværk Turneringen er vokset. Sidste år deltog, ud over FC Parkinson og Stive Ben, to norske hold, et svensk samt to hold, hvor spillerne var ramt af andre sygdomme end parkinson. Efter turneringen sad 105 personer sammen ved middagsbordene.

Der er også kommet et fynsk hold til, Fynske Shakers, som måske kan tage pokalen med hjem til næste Ray Kenne­ dy Cup.

Fotos: Clara Edgar Jakobsen

Tilbage i Bramdrup triller bolden over græsset. Træningen her er et nyt tiltag, der samler holdspillere og holdløse. To af dagens spillere er tvillingebrødre, der sparkede til bolden for første gang i tolv år for bare tre uger siden. De er 77 år gamle og har holdt en lang pause fra fodbolden.

Den ene er skaldet, har en lys Adidas sweatshirt og de karakteristiske sorte Adidas bukser med hvide striber på. Den anden er hoppet i samme mærke bare i mørkeblå og røde farver. De har begge to små solbriller på og ligner regulære hipsters.

De spiller sig til en bedre hverdag De to herrer spiller, ligesom de andre, fordi fodbold hjælper med at holde deres symptomer i skak.

– Parkinson giver rysten, muskelstiv­ hed, bestemte bevægelsesmønstre og gør én langsom. Alt det modvirker fod­ bold, fordi man accelererer, laver rotati­ oner, træner balance og koordination, si­ ger Finn Egebjerg Nielsen.

Sporten og glæden ved sporten kick­ starter også hjernens dopaminprodukti­ on. Dopamin sørger for, at kroppens sy­ stemer fungerer, at man kan sætte ting i rækkefølge og sætte bevægelser i gang.

Når man har parkinson, er en stor del af de dopaminproducerende celler døde, men fodbolden kan være med til at ved­ ligeholde det system, man har tilbage.

Udover den fysiske træning, fodbold giver, oplever Finn også, at det at være en del af et hold, gør en kæmpe forskel. For mens det måske er nemt at holde moti­ vationen og lysten til træning højt kort ef­ ter, at man har fået diagnosen, så kan gnisten nemt brænde ud, hvis ikke man bliver holdt til ilden.

– Når man skal træne resten af livet, er man nødt til at finde noget, man sy­ nes er skægt. Her fungerer fodbold rig­ tig godt. Det giver også spillerne nogle gode historier, de kan komme hjem og fortælle, hvis de eksempelvis har scoret et mål. Så kan man snakke om noget andet end, hvordan det går med parkin­ son i dag, siger han.

Og for spillerne på banen er der ingen tvivl om, at de både har det morsomt, og har gode historier at fortælle, når de kommer hjem.

Frirum på grønsværen – Arg! Scoringen til 1-1 udløser kollekti­ ve frustrationsudbrud. Brians pande er begyndt at glinse. Han har løbet sig til varmen i kulden. Bolden bevæger sig op ad banen. Brian følger med. Den hopper.

Han tæmmer med brystet. Sætter den i kassen, og så er stillingen 2-1.

»

Parkinson giver rysten, muskelstivhed, bestemte bevægelsesmønstre og gør én langsom. Alt det modvirker fodbold, fordi man accelererer, laver rotationer, træner balance og koordination.

Finn Egebjerg Nielsen, fysioterapeut og initiativtager til fodbold for parkinsonramte.

Om end kampen er en smule ustruk­ tureret, og der ikke er stor forskel på forsvars- og angrebsspillere, så kæmper alle for næste mål. Der bliver grint og givet små stikpiller til hinanden.

Var det ikke for de små trækninger i ansigt og ben. De til tider ustyrlige arm­ bevægelser. Fingrene, der knuger sig sammen, er der ingen forskel på det her og et hvert andet old boys- eller girls-hold.

– Mange med parkinson kan godt få lidt social angst, fordi de er bange for at være anderledes. Her får de et frirum, hvor alle er lige, kan spille noget bold og snakke om nogle problemer, siger Ken­ neth Rosenberg, der har fundet nogle af sine bedste venner gennem fodbolden.

Spillerne er ikke landsholdsspillere, selvom nogle af dem nemt kunne ligne en del af holdet fra ’92. De kommer heller ikke i superligaen foreløbigt. Men de gør, hvad de kan for at leve med deres syg­ dom. En sygdom, ingen af dem har valgt.

Træningen er slut. Holdet uden trøjer vandt. I dag var der ikke noget på spil, men havde det været Stive Ben mod FC Parkinson, og kampen var faldet ud til jydernes favør, er jeg sikker på, at man på det meste af stadion ville kunne høre holdets motto: – Stive ben, stive ben – en for alle, alle for en!

Parkinsonforeningen / tillæg til Helse

5

Er du begyndt at glemme?

CCBR søger deltagere til et forsøg, der undersøger et nyt lægemiddel, der muligvis kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom i det tidlige stadie.

DU SKAL: D Være mellem 50 og 85 år D Have svært ved at huske eller have Alzheimers sygdom D Have en pårørende, som kan deltage (forsøgspartner)

Forsøget indebærer generelle helbredsundersøgelser, blodprøver og scanninger af hjernen.

Der vil ikke være nogen omkostninger ved at deltage i forsøget, og udgifter til transport vil blive dækket efter statens takster.

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om forsøget, kan du kontakte os per telefon mandag til fredag mellem kl.

08:00 og 15:00 eller sende os en e-mail.

CCBR Ballerup

Ballerup Byvej 222 2750 Ballerup Tlf.: 4470 4470 ccbr.ballerup@bioclinica.com /ForsogspersonerBallerup 6

CCBR Vejle

Orla Lehmannsgade 1, 3. sal 7100 Vejle Tlf.: 7640 9599 ccbr.vejle@bioclinica.com /ForsogspersonerVejle

CCBR Aalborg

Hobrovej 42 D, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 9633 4720 ccbr.aalborg@bioclinica.com /ForsogspersonerAalborg

helse / december 2018 Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité • Den Videnskabsetiske Komité, jr.nr.: N-20170061

helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om bogen "Gaven i maven", af Gina Asbjerg, Forlag Griffle, værdi 250 kr. Gaven I Maven 2 er en selvhjælpsbog, der er så nem at anvende og med budskaber, der er så vigtige, at den med sikkerhed ikke kommer til at samle støv i reolen. Gaven I Maven-metoden vil forandre dit liv – og du vil ikke være i tvivl!

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/ krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”.

Vinderen trækkes den 8. januar 2019. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / december 2018

37

helse: værd at vide

Bedre behandling på vej til hørehæmmede De omkring 800.000 danskere, der lider af hørenedsættelse, skal fremover behandles langt bedre end hidtil.

E

t nyt digitalt system og nationale kvalitetskrav til høreapparater skal fremover sikre landets hørepatienter en bedre behandling og afhjælpe de mange problemer, der er på høreområdet. Derfor har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afsat 115 mio. kr. på regeringens finanslovsforslag til høre-området.

Forslaget består af følgende elementer: • 115 mio. kr. skal fordeles over fire år.

• Et nyt digitalt system til at effektivisere visitationen skal testes i en region.

• Behandlingstilbud skal være mere gennemsigtige. Herunder skal private klinikker ­informere klarere, og alle patienter skal sikres ­samme adgang til at få erstattet mistede ­høreapparater.

• Der skal stilles nationale krav til kvaliteten af behandlingen.

Af: Helseredaktionen / Foto: Scanpix/Iris

•D e faglige ressourcer som f.eks. ­audiologi-assistenter skal bruges ­bedre.

•D er skal indsamles mere data og viden på høreområdet.

•D et skal sikres, at patienter modtager uvildig behandling og rådgivning.

Flere elementer skal ifølge ministeren være med til at nedbringe ventetiden på høreområdet og gøre behandlingssystemet mere moderne og gennemsigtigt.

Især skal en ny digital model for visitation skabe mindre ventetid. Det nye system skal bl.a. sikre, at patienternes høretests kan overføres elektronisk mellem det offentlige og det private.

Hidtil har man fået foretaget en ny høretest, hver gang man er kommet på en ny klinik.

Sundhedsministeren vil også bruge en del af pengene på at skaffe mere viden om hørepatienternes behov og brug af høreapparater – Vi ved alt for lidt. Hvor mange får egentlig gavn af høreapparater? Og hvor mange apparater ender i skuffen? Hvis vi skal sikre bedre kvalitet i behandlingen, har vi brug for de oplysninger, siger hun.

Kilde: JydskeVestkysten.

38

helse / december 2018

N1

NU OGSÅ S I RANDER

---

.,,_ .,,_

* ALLE PRISER ER EGENBETALING PR. STYK EFTER OFFENTLIGE TILSKUD * ALLE PRISER ER EGENBETALING PR. STYK EFTER OFFENTLIGE TILSKUD

PURE NX3 PURE NX3

PURE NXS PURE NXS

høre... .,,_

PURE PRIMAX 7 PURE PRIMAX 7

PURE NX7 PURE NX7

\,_... \,_...

--

I

:\

I

I

:\

I

* ALLE PRISER ER EGENBETALING PR. STYK EFTER OFFENTLIGE TILSKUD

OTICON OPN1 OTICON OPN1 PURE NXS

PHONAK B90 PHONAK B90 PURE NX7

I

I

I I

WIDEX EVOKE 440 PURE EVOKE PRIMAX 7 WIDEX 440

\,_...

I

:\

BERNAFON ZERENA 9 BERNAFON ZERENA 9

I

INGEN VENTETID • 1 MANEDS PRØVEPERIODE ALTID GRATIS HØREPRØVE • NYESTE • 4 ARS GARANTI OG SERVICE INGEN VENTETID • 1 MODELLER MANEDS PRØVEPERIODE ALTID GRATIS HØREPRØVE • NYESTE MODELLER • 4 ARS GARANTI OG SERVICE 0

0

0

0

PHONAK B90

WIDEX EVOKE 440

BERNAFON ZERENA 9

0

0

ODENSE, SØNDERBORG, KOLDING, TØNDER OG RANDERS• TLF 53 53 63 33• BESØG OS PA WWW.SDHK.DK OG PA FACEBOOK 0

helse / december 2018 0

ODENSE, SØNDERBORG, KOLDING, TØNDER OG RANDERS• TLF 53 53 63 33• BESØG OS PA WWW.SDHK.DK OG PA FACEBOOK

39

helse: værd at vide

NÅR REPTILHJERNEN TAGER OVER Inde i den moderne hjerne, godt pakket ind bag vores veludviklede hjerne­bark, gemmer der sig en meget gammel reptilhjerne. Når vi er stressede, viser den sit ansigt, og trækker vores urinstinkter frem i lyset.

S Hjernebarken pakker den gamle krybdyrhjerne ind.

Men jo mere pressede vi er, jo mere træder krybdyrhjernen frem og forvandler os fra gode kollegaer til komodovaraner.

Henrik Tingleff, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og forfatter.

40

helse / december 2018

Af: Clara Edgar Jakobsen / Foto: AdobeStock

takken med opgaver bygger sig op. Indbakken boomer. To-do-­ listen minder om, at der skal handles, gøres rent og vaskes tøj.

I pungen ligger fitnesskortet og skriger på at blive brugt. En kollega trisser forbi, men i samme øjeblik lyser telefonen op og fanger din opmærksomhed.

Det er vilkårene for mange moderne mennesker. For samfundet tvinger os til konstant at løbe hurtigere, være bedre og jonglere mellem arbejde, familie, pligter og gøremål, til bægeret flyder over. Det er i hvert fald konklusionen i en ny bog, "Hjernen på overarbejde".

Forfatterne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff kaster et blik på samfundet, og hvordan det udfordrer os som mennesker. Men de tilbyder ikke kun en god omgang samtidskritik, for de har også et bud på, hvordan vi kan komme i bedre balance.

Vi bærer et levn af fortiden Den første udgave af hjernen opstod for 500 millioner år siden. Den kunne det mest basale og ikke meget mere. Men så går det stærkt – i hvert fald i et verdenshistorisk perspektiv – indtil for cirka hundredtusind år siden, hvor Homo Sapiens kommer til med den mest udviklede hjerne, kloden har set.

Hvad vi måske glemmer er, at vores urhjerne stadig gemmer sig i os og kommer frem i lyset, når vi er i ubalance.

Krybdyrhjernen kommer frem Det er især hjernebarken, der adskiller os fra vores nærmeste slægtninge i dyreriget. Det er nemlig den, der gør, at vi kan analysere, reflektere og behovsudsætte. At vi har ironi og sarkasme. At vi kan forestille os, hvordan tingene kan være fremfor bare at observere dem.

Men lige under hjernebarken ligger et levn fra fortiden. Et levn med nogle mere umiddelbare behov og agendaer.

Henrik Tingleff siger: – Hjernebarken pakker den gamle krybdyrhjerne ind. Men jo mere pressede vi er, jo mere træder krybdyrhjernen frem og forvandler os fra gode kolleger til komodovaraner. For i den gamle hjerne er det mine instinkter og behov, der fylder.

Vi kan ikke klare os uden omsorg Ifølge de to forfattere er vi overlevet, fordi vi kan drage omsorg for hinanden.

– Vi er her på grund af vores intelligens, som er fuldstændig afhængig af

helse: værd at vide omsorg. Vi ved jo godt, hvad der sker, hvis et barn ikke får omsorg – så udvikler hjernen sig ikke. Hjernen, der har gjort os til dyrerigets mentale magtelite, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Omsorg – eller compassion – er altså et grundvilkår i det at være menneske. Men det er ikke et vilkår, der bliver taget højde for i det moderne samfund.

Konstante krav om effektiviseringer, nationale test, korte deadlines og ønsket om at præstere efterlader ikke tid til at være sammen som mennesker. Telefonen er hele tiden indenfor rækkevidde, selv når der står kvalitetstid med familien i kalenderen, og når vi sidder sammen med en god ven, er vi også ved at planlægge arbejdsdagen i morgen.

Det sætter hjernen på overarbejde og sender den i ubalance. Ubalancen opstår, fordi samfundsstrukturerne primært taler til to af hjernens tre følelsessystemer, nemlig motivations- og trusselssystemet.

Medmenneskeligheden ligger i dvale Det sidste og mere oversete system er det beroligende system, og det har store omkostninger for den enkelte og samfundet, at vi glemmer det i vores moderne livsstil.

15 pct. af danskerne i arbejde viser tegn på alvorligt stress. Hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Flere børn og unge oplever stress, depression og følelsesmæssige problemer. Halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og 41 pct. lider af søvnbesvær.

Og det er ikke kun den menneskelige psyke, der lider – det gør vores samvær også. For der er ikke overskud til at hilse på en fremmed, holde døren for andre eller nikke til buschaufføren, når det beroligende system ligger i dvale.

Det gør os nemlig ude af stand til at se og anerkende andres lidelse og skaber en opfattelse af os og dem. Altså dem, vi vil kæmpe for at beskytte, og dem, vi skal kæmpe imod.

– Det er en måde at forklare det, vi ser i Europa. Retorikken i debatter og medier gør, at vi føler os truede og instinktivt trækker os sammen. Hvis vi brugte andre sider af hjernen, ville vi måske se, at vi bare skaber mere splittelse, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Biologien gemmer på løsningen En hjerne i ubalance kan altså påvirke individet, samfundet og storpolitik. Vil vi tilbage på sporet, skal vi tage fat i nogle menneskelige grundvilkår.

– Før vi er noget andet, er vi biologiske væsener. Derfor er vi nødt til at tage udgangspunkt i alment menneskelige forhold for at løse de problemer, vi har. Det er det, compassion handler om, siger Henrik Tingleff.

Compassion taler til det beroligende system. Derfor er mere compassion med til at skabe bedre balance mellem de tre systemer.

Ved at udvise compassion for sine omgivelser tvinger man opmærksomheden væk fra sin egen navle – som vi ellers er rigtig gode til at have fokus på, når

+ Læs mere om bogen: På www.mindwork.dk kan du læse mere om bogen, "Hjernen på overarbejde", og om forfatterne.

motivationssystemet pumper derudaf, som det tit gør i en præstationsbåren hverdag. Når vi viser interesse og nysgerrighed for andre, aktiverer det vores empati og sympati, som er med til at skabe balance.

Vi har også brug for at modtage compassion. Ved at blive mødt med forståelse og interesse sætter hjernen nemlig gang i nogle kemiske reaktioner, der gør os glade og tilfredse, samtidigt med at det sænker aktiviteten i trusselssystemer, som ellers arbejder på højtryk i vores moderne hjerne. Det gør det, fordi vi er stressede, og fordi vi er ekstremt dygtige til at forestille os alle de katastrofer, der kan ramme os, og vores hjerne – så klog som den ellers er – kan ikke skelne de reelle fra de indbildte trusler.

At komme i balance handler altså om at motivere det beroligende system, og det sker gennem relationer til andre. Men det kræver bevidsthed og fokus, hvis det skal lykkes.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror Bestil VAREPRØVER på www.biodanepharma.com SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S info@biodanepharma.com Kundeservice tlf.: 75 555 777 Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

helse / december 2018

41

helse: apotekerforeningen

DIT BARN KAN SAGTENS

BEKÆMPE SELV DE FLESTE INFEKTIONER

De fleste børneinfektioner kræver ikke antibiotika, uanset om de skyldes virus eller bakterier. Ro og pleje er i langt de fleste tilfælde nok. Apoteket kan hjælpe dig til at give dit barn den bedste behandling.

Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Danmarks Apotekerforening

V

interen står for døren, og for de fleste børnefamilier byder sæsonen på snot, hoste og betændelse. Som forældre kan det virke naturligt at tage børnene med til lægen for at få medicin, når sygdom rammer – ofte i form af antibiotika. Men i langt de fleste tilfælde er antibiotika unødvendigt. Det kan til gengæld resultere i bivirkninger som ondt i maven, diarré og udslæt. Derudover skyldes mange børneinfektioner virus. Og her virker antibiotika slet ikke.

Sådan hjælper du dit barn Der er meget, man kan gøre for at lindre smerter eller ubehag hos sit barn.

Indsatsen afhænger naturligvis af, hvad barnet fejler. Her er en miniguide til nogle af de mest almindelige børneinfektioner. Øjenbetændelse går som regel over af sig selv i løbet af en uge. Symptomerne kan være røde øjne, svie og pus, der kli-

42

helse / december 2018

strer øjnene sammen. Rens forsigtigt barnets øjne flere gange dagligt med sterilt saltvand. Vask hænder ofte for at undgå smitte, og prøv at undgå, at barnet klør sig i øjet. Kontakt lægen, hvis der er meget tykt, gult øjenflåd, eller hvis barnet ikke er i bedring efter en uge.

Børnesår er en ufarlig infektion i huden, der smitter ved berøring eller indirekte kontakt, eksempelvis via håndklæder. Børnesår begynder som røde knopper, der udvikler sig til blærer og danner gule sårskorper. Børnesår kræver altid et besøg hos lægen. Du kan hjælpe behandlingen på vej ved at vaske hænder ofte og skifte tøj, håndklæder og sengetøj dagligt.

Forkølelsessår begynder ofte som en prikkende fornemmelse i huden, der udvikler sig til små væskefyldte blærer, som danner sår med gullig skorpe. Virus smitter ved berøring, så vask hænder ofte, og undgå at barnet piller i så-

+ Fakta om børne­ infektioner og medicin • Mange børneinfektioner skyldes virus. Det virker antibiotika ikke mod.

• Antibiotika kan give bivirkninger som diarré, opkastninger og udslæt.

• De fleste infektioner – også dem, der skyldes bakterier – går over af sig selv.

• Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.

Her kan du både få rådgivning om, hvornår du bør gå til lægen, og hvordan du selv kan pleje dit barn.

ret. Du kan smøre med creme mod forkølelsessår – jo før man starter, jo bedre virker cremen. Forkølelsessår heler i løbet af syv til ti dage, men vender ofte tilbage. Kontakt lægen, hvis det er første gang, dit barn har forkølelsessår, eller hvis det ikke forsvinder af sig selv.

Læs mere på apoteket.dk/bornog­ infektioner. Her kan du også få anonym rådgivning af lægemiddeleksperter døgnet rundt.

• Mange børneinfektioner skyldes virus.

Det virker antibiotika ikke mod.

• Antibiotika kan give bivirkninger som diarré, opkastninger og udslæt.

• De fleste infektioner – også dem, der skyldes bakterier – går over af sig selv.

• Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.

Her kan du både få rådgivning om, hvornår du bør gå til lægen, og hvordan du selv kan pleje dit barn.

Annonce

helse: xxxxxx

MØD EFTERÅRET Efteråret er fuldt af hyggelige traditioner, men en af de mere irriterende af slagsen er, at det for mange er tiden hvor forkølelsen kigger forbi. Og det knastørre indeklima generer næsen. Her er nogle gode tips fra Apotekets, hvis du vil forebygge, lindre og stoppe snotnæsen, så du kan deltage på fuld kraft i al hyggen, der venter lige om hjørnet.

Rens, så der er et hul igennem

Apotekets Næsespray er en naturlig løsning, når næsen er stoppet. Saltvand har ingen sammentrækkende effekt som mange lægemiddelbaserede næsespray og -dråber, og kan derfor anvendes ubegrænset af voksne, børn og spædbørn.

Du fjerner effektivt både virus og bakterier og fortynder den seje slim, der gør det svært, at trække vejret frit.

Du kan også få næsesprayen med Eucalyptus, som giver et frisk pust og øger følelsen af en fri vejrtrækning.

Det lindrer og letter for hvert pust.

Apotekets Næsespray, 20 ml, vejl. pris kr. 45

Fugt og blødgør, når næsen er øm

Apotekets Sesamolie Næsespray er 100% ren sesamolie i en praktisk sprayflaske. Rigtig god til tørre og sarte næseslimhinder på grund af alt fra tørt indeklima til frostvejr.

Sprayen fugter og blødgør og kan bruges op til tre gange om dagen af både voksne og børn fra et år.

Et rigtig godt bud på lindring, hvis næsen er tør og irriteret.

Apotekets Sesamolie Næsespray, 10 ml, vejl. pris kr. 70

Stop forkølelsen

Engang imellem er det for sent, at forebygge.

Forkølelsen er landet og man har brug for hurtig lindring, så man kan komme videre i livet. Her er Apotekets Stop Forkølelse Næsespray et rigtigt godt bud på en løsning.

Den stopper og letter forkølelsen og forhindrer virus i at overleve. Alle over 12 år kan bruge den så snart de første symptomer viser sig.

Apotekets Stop Forkølelse Næsespray, 15 ml, vejl. pris kr. 74

Et godt sted, at starte

Man kan selv gøre en del for at undgå forkølelsen i det hele taget. God håndhygiejne og en Alcogel fra Apotekets er et godt sted, at starte. Og så er det jo godt, at vide, at Apotekets står klar fra første nys, hvis man alligevel skulle få sig en lille efterårssnue på vejen.

Apotekets Alcogel, 230 ml, vejl. pris kr. 40

Læs mere på apotekets.dk

helse / december 2018

43

helse: klumme ge Overlae jørn b s Mette A ard Neerga ngen, afdeli æ Kr ft Universis u Aarh pital tetshos

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsnet 2018. I november/december er det over­ læge Mette Asbjørn ­Neergaard, overlæge, ph.d., og klinisk lektor, Enhed for lindrende behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Synspunkt

’STUNDOM HELBREDE, OFTE LINDRE, ALTID TRØSTE …’

Lasse var blevet læge i efteråret. Han var så stolt og glædede sig til at bruge sin viden til at gøre en forskel.

Men dette var slet ikke, hvad han havde forventet! Han havde vagt på hospitalet den aften og modtog 67-årige Inga. Hun havde kræft, som havde spredt sig til stort set hele kroppen, men alligevel havde hendes mand ringet 112. Hun var tydeligvis døende ved ankomsten. ”Hjælp hende”, bad ægtefællen indtrængende – og siden lidt kommanderende: “Hun har ondt og dør jo uden medicin, mad og drikke …”

Lasse tænkte febrilsk på det, han havde lært på lægestudiet. Hvordan skulle han fortælle ægtefællen, at Inga var døende? Hvordan kunne han lindre hendes symptomer?

Og hvordan skulle han sikre sig, at Inga og ægtefællen fra nu af fik den bedst mulige ­afslutning på deres lange liv sammen?

Alle læger skal kunne lindre At lindre og trøste svært syge og døende ­patienter og deres pårørende er en vigtig del af læge-gerningen, som det har været det siden Hippokrates’ tid. Lægeløftet bygger stadig på hans læresætning, selvom den ­moderne tids tabu omkring døden ind ­imellem får os til at fortrænge det.

Det er tankevækkende og bekymrende, at Danmark bliver scoret meget lavt i internationale undersøgelser i forhold til både uddannelse og organisering af lindrende behandling.

44

helse / december 2018

Ovenstående historie med den unge læge er en opdigtet historie, men har rod i den virkelige verden på danske hospitaler anno 2018. Som vi har beskrevet i artiklen ”Danish medical schools do not meet international recommendations for teaching palliative medicine” (Danish Medical Journal, oktober 2018), får danske lægestuderende ikke nær den uddannelse i lindrende (palliativ) behandling, som både Sundhedsstyrelsen og internationale organisationer anbefaler. Det er tankevækkende og bekymrende, at Danmark bliver scoret meget lavt i internationale undersøgelser i forhold til både uddannelse og organisering af lindrende behandling.

Lindrende behandling skal prioriteres For at sundhedsvæsenet skal kunne løfte den opgave, det er at lindre svært syge og døende mennesker, må vi prioritere lindrende behandling mere på lægestudiet i fremtiden. Alle læger skal kunne lindrende behandling på basisniveau, og derfor skal der også være specialister, der kan uddanne alle læger og løfte niveauet generelt. Som det er nu, kan speciallæger blive ’fagområdespecialister i palliativ medicin’, hvis de selv sørger for at få finansieret en ekstra uddannelse i palliation, som man delvist skal til udlandet for at tage. Vi har derfor også brug for, at palliation bliver et regelret speciale i Danmark, som det er i lande, vi plejer at sammenligne os med. Sagt på godt jysk: Der er plads til forbedring.

DET HANDLEDE IKKE ”BARE” OM, AT JEG KUNNE HØRE BEDRE Hanne Nymand, høreapparatbruger

GRATIS

Prøv et høreapparat i 30 dage

RING 70 230 560

Bliv godt hørende til jul Hos Dansk HøreCenter får du en dybdegående høreundersøgelse, fuld tryghed og personlig service til fast lav pris pr./md.

Lige nu kan du prøve vores nyeste trådløse apparater gratis i 30 dage, så du i ro og mag kan opleve fordelene henover jul og nytår.

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk eller ring til os på 70 230 560

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2. · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

helse / december 2018

45

helse: opskrifter

JULEBAG Ingen jul uden hjemmebag og hygge med dem, man holder af.

Sådan er det også for bageeksperten Annemette Voss.

I sin nye bog, "Julebag", deler hun klassiske opskrifter samt helt nye opskrifter på alternativt jule- og nytårsbag.

Af: Annemette Voss / Foto: Stine Christiansen

Julebag er en selvstændig opfølger til bogen "Konfekt" (fra 2017), og tænkt som et supplement, så alle de søde sager, der hører sig til i december

46

helse / december 2018

måned, kan kreeres ved hjælp af de to bøger fyldt med udførlige opskrifter og smukke billeder.

Prøv tre udvalgte opskrifter.

helse: opskrifter

6 stk.

Sværhedsgrad: let Det skal du bruge: • 8 store røde, faste æbler • 8 hele kanelstænger • 70 g kokosmel • 1 tsk kanel • 500 g hvidt sukker • 2 dl vand • 50 g glukosesirup • 1 knsp rød pastafarve

Tip

Du skal have et sukkerbarometer for at kunne lave denne opskrift

Sådan gør du: Vask æblerne og tør dem grundigt. Stik kanelstængerne godt ned i de hele æbler, hvor stilken har siddet. Sørg for, at de sidder helt fast.

Rist kokosmel og kanel på en pande ved middel varme, til det er gyldent. Lad det køle af.

Kom sukker, vand og glukosesirup i en lille gryde og kog det op. Når der er store, tydelige bobler, skruer du ned for varmen og lader karamelmassen koge videre ved middel varme. Når massen begynder at tykne (det kan sagtens tage op til 10-15 minutter), skal du til at være opmærksom. Brug et sukkertermometer til at tjekke temperaturen – når den er 150 grader, tages gryden af varmen. Tilsæt en lille smule rød pastafarve og rør godt rundt.

Dyp straks et æble i sukkermassen og drej det rundt, mens du tipper gryden lidt, således at hele æblet dækkes. Lad overskydende karamel løbe af, inden du vender æblet i ristet kokosmel og sætter det på et stykke bagepapir. Gentag med de øvrige fem æbler.

Lad dem størkne på bagepapiret. Æblerne er bedst inden for et par dage.

12 stk.

Sværhedsgrad: let Det skal du bruge: Kokosmakroner • 1/2 god vaniljestang • 170 g hvidt sukker • 50 g ren rå marcipan • 30 g smør • 130 g æggehvide • 170 g kokosmel • 1/4 tsk grøn pastafarve Pynt • 300 g god mørk chokolade • Et drys flormelis

Tip

Gem den overskydende chokolade - den kan genbruges en anden god gang

Sådan gør du: Kokosmakroner: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Riv marcipanen fint. Kom vaniljesukker, sukker, marcipan og de øvrige ingredienser i en tykbundet gryde og rør det godt sammen i et par minutter ved lav varme, til smørret er smeltet, og massen er ensartet. Lad massen svale lidt i gryden. Afsæt ved hjælp af et par skeer 12 toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom lidt vand på fingrene og form toppene til høje, spidse kegler. Bag makronerne midt i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 13-14 minutter, til de er gyldne.

Tag dem ud og lad dem køle helt af, inden de dekoreres.

Pynt: Temperér den mørke chokolade. Dyp bunden af kokosmakronerne i chokoladen og sæt makronerne på et rent stykke bagepapir. Lad chokoladen størkne. Drys til sidst med flormelis.

+ Om bogen, Julebag Forfatter: Annemette Voss Fridthjof Udgivelse: 1. oktober 2018 Forlag: Politikens Forlag Omfang: 120 sider Vejl. pris: 170 kr.

helse / december 2018

47

helse: opskrifter

8 personer Sværhedsgrad: let Det skal du bruge: Kanelcreme • 2 tsk stødt kanel • 80 g hvidt sukker • 4 æggeblommer • 40 g maizena majsstivelse • 4 dl sødmælk • 2 stjerneanis • 1½ dl piskefløde Bagte blommer • 6-7 store røde blommer • saft af ½ citron • 50 g lyst rørsukker • 20 g mørkt muscovadosukker • ½ tsk rå lakridspulver Marengsbunde (2 stk.)

• 150 g æggehvider • 150 g hvidt sukker • 150 g flormelis • 2 dl popris (Rice Krispies)

Sådan gør du: Kanelcreme: Bland kanel og sukker godt sammen i en stor skål og rør æggeblommerne i. Rør maizenaen ud i 1 dl af mælken og kom det i æggeblandingen. Varm resten af mælken op i en lille gryde sammen med stjerneanis til lige under kogepunktet. Hæld æggeblandingen i gryden i en tynd stråle under kraftig piskning. Fortsæt med at piske godt, til det tykner til en creme og slår tydelige bobler. Lad cremen koge i yderligere 1 minut. Tag gryden af varmen og hæld cremen i en ren skål til afkøling. Fisk stjerneanis op og kassér dem. Dæk cremen til med husholdningsfilm helt ned på overfladen, så der ikke dannes kondens. Lad cremen køle helt af i køleskabet i 3 timer.

Bagte blommer: Halvér blommerne og fjern stenene. Læg blommerne i et ildfast fad med snitsiden opad. Dryp med lidt citronsaft.

Bland sukker, muscovadosukker og lakridspulver og drys det ud over blommerne. Bag blommerne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter, til de er møre, og sukkeret har dannet en tyk sirup. Køl blommerne helt af. Tag 5-6 halve blommer fra, som skal bruges til pynt, og mos resten af blommerne groft med en gaffel.

Marengsbunde: Pisk hviderne stive med en elpisker eller på en køkkenmaskine og tilsæt sukkeret lidt efter lidt under fortsat piskning, til marengsen er helt fast og glat. Sigt flormelissen og vend den i sammen med poprisene. Anvend to bageplader beklædt med bagepapir. Tegn to cirkler med en diameter på 20 cm på bagsiden af bagepapiret og fordel marengsen inden for cirklerne. Bag bundene i ovnen i 1 time og 30 minutter ved 120 grader varmluft. Lad bundene køle helt af på pladerne, inden bagepapiret forsigtigt fjernes ved at skære bundene fri med en skarp kniv.

Kanelcreme, fortsat: Pisk kanelcremen smidig med en elpisker. Pisk fløden til flødeskum. Vend ad tre omgange flødeskummet i kagecremen. Du kan selv variere, hvor meget flødeskum du ønsker i cremen. Byg kagen op på et fad: Placér en marengsbund på fadet, smør blommemosen ud over og fordel halvdelen af kanelcremen herpå. Afslut med den anden marengsbund, et lag creme og de hele bagte blommer på toppen.

48

helse / december 2018

NATURLÆGEMIDDEL

Thea Go’

- mod træg mave

naturdrogeriet Thea Go’ Sig nej til træg mave og forstoppelse med Thea Go’ – et virksomt naturlægemiddel, der siden 1971 har været solgt i den danske helsebranche!

Thea Go’ er et naturlægemiddel til kortvarig brug ved træg mave og forstoppelse. Thea Go’ indeholder Cassia angustifolia fra sennesbælge, som irriterer tyktarmens slimhinde, og derved stimuleres tarmens bevægelse.

Thea Go’ kan i øjeblikket kun købes som velsmagende te i 100 g løsvægt eller i tebreve med 20 breve i en pakning.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Naturlægemiddel: Thea Go’, sennesbælge, urtete og tabletter: Naturlægemiddel til kortvarig brug ved træg mave og forstoppelse. Indeholder skårede eller pulveriserede sennesbælge. Dosering, voksne: 1-3 tabletter, 1 urtetebrev el. 1 kop urtete daglig efter behov. Teen overhældes med kogende vand, hvorefter den trækker i 5-10 minutter.

Må kun anvendes i kortere tid (1 uge) uden lægens anvisning. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Tag ikke Thea Go’ ved overfølsomhed overfor sennesbælge samt ved forsnævringer i mave-tarmkanalen eller andre tilstande, der kan forhindre normal passage gennem mave-tarmkanalen, ved inflammatoriske tilstande i tarm og mavesmerter af ukendt årsag samt ved svære forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance. Forsigtighed ved indeklemt afføring og mave-tarm gener, hvor årsagen ikke kendes. Bør ikke indtages dagligt over længere perioder. Thea Go´ bør kun anvendes, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved at spise fiberrig kost eller ved at tage afføringsmidler, der indeholder fibre. Ved nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme bør lægen kontaktes før Thea Go´ anvendes. Samtidig indtagelse af store doser sennesglykosider fra Thea Go´ og diuretika, kortikosteroider eller lakridsrod kan medføre forstyrrelser i elektrolytbalancen, specielt hypokaliæmi.

Hypokaliæmi kan medføre øget følsomhed for digoxin. Graviditet og amning: Bør kun anvendes efter samråd med læge. Bivirkninger:helse Mavekramper og mavesmerter. / december 2018 49 Forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Pakningsstørrelser: Urtete: 100 g samt 20 breve à 2 g, tabletter: 200 stk. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

helse: skøn

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

De fleste gør det – giver julegaver – og de fleste af os kender også tvivlen, der bliver til desperation jo tættere, vi kommer på juledagene. Hvad skal vi finde på? Hvad er det helt rigtige og gerne lidt overraskende til dem, vi holder af og gerne vil glæde med noget særligt? Vi prøver at komme til hjælp med nogle tips og ideer i alle prisklasser.

øn

hedseksp

r

TIL HENDE OG HAM, UNGE OG ÆLDRE Det kan siges helt kort, dette lille massageredskab er genialt. Til hende og ham, der vil holde huden i ansigtet glat og stram længst muligt og til alle, der døjer med smertepunkter i ansigt eller på krop.

For selv om den er til ansigtet, kan den udmærket bruges på en øm nakke, et løbeben med forstrakt sene, trætte skrivearme osv. Den kræver ikke creme eller olie under. Twin-Ball giver bindevævsmassage, den stimulerer blodcirkulationen og dens kugler køler dejligt. I øvrigt er The Body Shop et godt sted at handle julegaver, hvis man gerne vil glæde flere end gavemodtageren. De har høje etiske regelsæt og mange community trade-samarbejder rundt om i verdenen.

The Body ShopTM Twin-Ball Revitalising Facial Massager, 145 kr.

50

helse / december 2018

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Den nyttige, den søde og den sjove særlige gave

Til unge piger i alle aldre Benefit er en serie, der kan få ikke mindst enhver makeupglad teenagepige til at få ’must have-blikket'. Og til jul er det svært overhovedet ikke at blive begejstret for de utrolige gaveæsker. Disse bryllupskage-udgaver fås i flere prisklasser fra 165 kr.

Benefit Gimme Some Sugar med mascara, bronzer, primer og highlighter, 415 kr. hos Sephora og sephora.dk

Til den gode søvn Det hævdes, at Hollywoodstjerner og atleter sværger til denne pude. Den første gruppe måske, fordi den forebygger soverynker, og atleterne – og andre med ømme nakker – fordi den giver ergonomisk støtte til nakke og skuldre. Den fås i to størrelser, og skal det være særlig eksklusivt, kan man købe silkebetræk.

Save My Face La Petite, kr. 620 kr., Le Grand, 960 kr. og et sæt kan erhverves for 1.580 kr. i bomuld.

helse: skøn

Til te-elskeren Og ikke mindst teelskeren, der sætter pris på viden om urter og deres mange gode effekter i kroppen, for det har Pukka som få. Økologi er også en mærkesag og respektfuldt samarbejde med leveran­ dører. Og kender man en, man vil overbevise om, at der er tale om teherligheder, så er denne kalender perfekt med sine 24 forskellige teer.

Pukka te-julekalender med 24 tebreve, 99 kr.

TIL HAM, DER GROOMER Engang ville dette shaving-set med kost og skraber have været til bedstefar, men i disse grooming-tider står smukt udstyr til klassisk barbering på ønskesedlen hos ung som ældre. Der er også masser af pleje til både skæg (små kamme og børster) og den barberede hud i den smukke Barberians serie.

Barberians Shaving Set, 999 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 60 21 47 60.

Gaven til den helt særlige eller til flere Forhandlere af denne drømmegave fra ­Jurlique fortæller, at mange splitter den op, så de på den måde får flere julegaver/værtindegaver/kalendergaver ud af den og samtidig sparer 1.000 kr. i forhold til værdi. Jurlique er et australsk mærke med naturlige ingredienser og mange af planterne dyrkes biodynamisk på egne marker. Alt med omtanke for hud, planter og miljø. I æsken er nogle af de mest solgte og elskede produkter som Rose-seriens mist, håndcreme, maske og body oil samt serum, øjen-og dagcreme i Herbal Recovery signature-serien.

Produkter, der sender huden tilbage til en glattere fortid og sindet på en dejlig duftrejse med naturlige ingredienser.

Jurlique Ultimate Collection, 2.870 kr./værdi 3.870 kr. Forhandles på jurlique.dk og få forhandlere som Naturskøn.

helse / december 2018

51

helse: nyt

Lidt af hvert 1 Her får du fire spot på vidt forskellige hverdagshjælpere og nyheder, som du kan tage med dig ind i det nye år.

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Til din vinterhud a efaler ««

«

sundhed «

nb

krop &

«Helse

Med Anti-age Day Cream fra Raunsborg får du en innovativ creme med nye aldersforebyggende egenskaber. Cremen indeholder aktive peptider, som skulle have en øjeblikkelig effekt på længde og dybde af rynker. Cremen indeholder ingredienser, der sikrer. at huden ikke mister sin styrke og opretholder den naturlige fugtbalance i op til 72 timer.

Fås hos Matas, Magasin, Salling og Helsam.

«

Mere info: www.raunsborg.dk eller på tlf. 6371 1100

+

Sveder du irriterende meget?

Sveden fra din pande løber ned i øjnene. Det irriterer, og hvad tænker folk, mon?

Bare jeg ikke skal give hånd i dag, for mine hænder er så våde, at det vil være pinligt.

Den slags historier og mange andre er hverdag på svedklinikken Hidros – et fristed og behandlingssted for de ca. fire pct. af befolkningen, der lider af overdreven sved, også kaldet hyperhidrose.

NY PLAKAT MED DANMARKS FERSKVANDSFISK Nu er det blevet muligt at få kendskab til én for de fleste skjult artsrigdom – vores ferskvandsfisk. Mange kender laks, bækørred, ål og gedde – mens få nok kender finnestribet ferskvandsulk, pigsmerling eller den stærkt truede snæbel, som kun findes i Danmark. I alt er der 45 fisk på plakaten, som er illustreret af Carl Christian Tofte og produceret af Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden.

Mere info: www.naturbeskyttelse.dk og på tlf. 4053 4445

52

helse / december 2018

Mere info på tlf.: 70145411 eller skriv til info@svedklinikken.dk

Flere døgntilgængelige hjertestartere Hjerteforeningen og Matas er gået i gang med at opsætte døgntilgængelige hjertestartere ved 28 Matas-butikker.

Det er et mangeårigt samarbejde mellem de to parter, som nu helt konkret kommer befolkningen i en række byer til gode i form af et livreddende og tryghedsskabende initiativ. På hjertestarter.dk finder du et kort over alle 18.533 hjertestartere i Danmark, hvoraf ca. halvdelen er tilgængelige hele døgnet.

THE PERFECT BEAR, THAT SHOWS YOU CARE!

100% V

EGANSK

!

Mangler du en gave til hende? Så er Beauty Bear® den perfekte løsning.

Beauty Bear® er lækre vitamin gummies

dfi

specielt designet med de ideelle

næringsstoffer, som vedligeholder hud, hår og negle. De er lavet på frugtfiber med smag fra naturlig frugt.

Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker, på webshops og www.beautybear.dk.

VE R A F LIG R U GT T U A R N F 100% MAG FRA OG S

#BeautyIsAPleasure

@beautybearvitamins www.beautybear.dk

helse: sundhed.dk

”DET ER RART MED DIGITALT OVERBLIK OVER VACCINATIONERNE” Det var en lettelse for Pia Cervera at opdage, at hun selv kan holde styr på familiens vaccinationer på sundhed.dk Af: Christina Ove Holm / Foto: Jakob Carlsen

H

vor langt er mine børn i børnevaccinationsprogrammet? Og hvornår har de sidst fået stivkrampe eller vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser?

Det er nogle af de spørgsmål, Pia Cervera af og til står med, når familien skal på ferie, når en af døtrene falder og slår sig, eller når det er ved at være tid til den næste børneundersøgelse.

– Især da pigerne var helt små, og vaccinationerne i børnevaccinationsprogrammet lå ret tæt, kunne jeg blive i

tvivl om, hvilke de allerede havde fået, og hvornår det var tid til det næste stik, fortæller Pia Cervera, der er mor til Freja på fem og Liva på otte år.

Derfor var det rart, da en veninde fortalte hende, at man kan se både egne og sine børns vaccinationer på sundhed.dk.

– Så behøver jeg ikke længere holde styr på det gamle gule vaccinationskort af pap, som alligevel altid forsvinder i tasken, griner hun.

Men faktisk var der én god ting ved det gule papkort:

Især da pigerne var helt små, og vaccinationerne i børnevaccinationsprogrammet lå ret tæt, kunne jeg blive i tvivl om, hvilke de allerede havde fået, og hvornår det var tid til det næste stik.

Pia Jacobsen Cervera

54

helse / december 2018

+ På sundhed.dk kan du blandt andet: • Se dine vaccinationer, når du klikker på Sundhedsjournalen. Du kan også selv registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret.

Hvis du har børn, der er født efter maj 2004, kan du også se deres vaccinationer.

• Se din journal fra hospitaler i Sundhedsjournalen.

• Få et overblik over din receptpligtige medicin i Medicinkortet.

• Finde behandlere og speciallæger i Find behandler.

• Se gratis sundhedstilbud i din kommune i Sundhedstilbud.

• Søge information om sundhed og sygdom i Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

helse: sundhed.dk

Familien Cervera bor tæt på Amager strand, så det bliver ofte til en tur til vandet med hunden Bertil og pigerne Liva og Freja efter arbejde.

– Jeg skrev altid noter i dem om, hvordan børnene reagerede på vaccinationerne. Det ville være rart, hvis man også kunne det i den elektroniske udgave, siger hun.

Pia Cervera betegner sig selv som overblikstypen, der kan lide at planlægge frem i tid, og altid er den i familien, der står for at booke tid til vaccinationer, tider hos læge etc.

– Jeg tror på sundhed gennem kost, og det er meget vigtigt for mig, at vores to piger lever sundt. Og så er jeg stærk tilhænger af, at vi følger børnevaccinationsprogrammet, så det giver god mening, at det offentlige tilbyder en oversigt, hvor man kan se sine vaccinationer, og det er meget nemt og overskueligt på sundhed.dk, siger hun.

Pia kunne godt tænke sig, at man fik en påmindelse, når det er tid til børnenes næste vaccination, og hun savner en oversigt over de anbefalede vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet på sundhed.dk: – Det ville være rart med et komplet overblik over børnevaccinationsprogrammet, når man alligevel er inde og se børnenes vaccinationer, så man ikke skal til at gå til andre hjemmesider for at få information om, hvilke vaccinationer der ligger forud. Og så ville det altså være en stor hjælp, hvis det stod på dansk og ikke latin, så man skal i gang med at slå op på google, hvad i alverden det egentlig ER, der er vaccineret for.

Sidste vinter var Pia, hendes mand Anders Cervera og deres to piger på fe-

rie i Thailand, hvor de inden rejsen var en tur hos lægen for at få de anbefalede vaccinationer.

– Vi var i tvivl om, hvilke vaccinationer man skal have i forskellige verdensdele, så det havde været en fin information at få, da vi alligevel var inde for at se, hvornår vi var vaccineret sidst.

Og så er der lige én ting mere, Pia savner: – Når jeg nu alligevel er inde og tjekke oplysninger på hele familien, så ville det da være fedt, hvis jeg også på sundhed. dk kunne se, hvornår vores hund Bertil sidst blev vaccineret, griner hun.

helse / december 2018

55

helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse Husk

GÅ-MOTION ER GO’ MOTION

Mindst to gange om ugen at motionere med høj intensitet.

Uanset, hvordan vejret er, kan man altid gå! Og en rask gåtur er en sand sundhedscocktail, især hvis du sørger for at få pulsen godt i vejret.

Foto: Anders Brohus

Frisk luft, dagslys og motion er vigtigt for både helbred og velbefindende, også når det er vinter. Og mens det kan være svært eller umuligt at komme afsted på cykel eller på løbeturen, så kan man altid gå. Det er bestemt heller ikke så tosset, for regelmæssige gåture giver masser af gevinster for såvel sundheden som velværet. Se med herunder.

Gå dig sund – det opnår du: Et længere liv Blot 20 minutters rask gang hver dag reducerer risikoen for tidlig død med 16-30 pct., har en stor britisk undersøgelse vist. Længere – og mere intensiv – aktivitet gør sundhedsfordelene endnu større.

Mindre risiko for alvorlig sygdom Gang træner stofskifte-konditionen (der gør blodsukkeret stabilt), modvirker, at kolesterol ophober sig i blodet, og holder blodtrykket på plads. Regelmæssige gåture forebygger dermed bl.a. type 2 diabetes, blodprop, demens mv. Det samme gælder formentlig for visse typer kræft.

56

helse / december 2018

Du kan gå dig slank Du flerdobler din energiforbrænding, når du går frem for at sidde. Vejer du f.eks. 70 kilo, og undlader du at spise mere end ellers, vil du tabe dig 2 kilo på en måned, hvis du går fem km ekstra hver dag.

Din hjerne bliver skarpere Regelmæssige raske gåture skaber biokemiske reaktioner i hjernen, som forbedrer din opmærksomhed, koncentration og hukommelse, og modvirker stress og depression, viser studier. F.eks. viste et studie af 2.800 kvinder, at regelmæssig gang markant sænkede faren for hukommelsesbesvær og demens.

Du kommer i bedre humør og bekæmper stress Gang får dig i bedre humør og modvirker depression. Dansk forskning viser, at bare en halv times gåtur tre gange om ugen øger din begejstring og evne til at slappe af, og nedsætter følelsen af nervøsitet og stress betydeligt.

Når man går udendørs, kan lyset i sig selv desuden virke antidepressivt, og i sommerhalvåret giver solen D-vi-

tamin, der hos nogle også kan have en antidepressiv effekt. Dagslyset har også god indflydelse på søvnen, som igen har betydning for humøret.

Godt for knogler og led Rask gang belaster knoglerne i ben og ryg “på den gode måde”, og bruskceller i leddene stimuleres til at vedligeholde ledbrusken og derved forebygge artrose (slidgigt).

Skånsomt - og lav risiko for skader Modsat løb opstår der ved gang kun yderst sjældent ulykker og skader. Gang kan også anbefales til motionister, som er oppe i alderen, overvægtige eller i meget dårlig form; ligesom gang er mere skånsomt for knæ og andre led.

Socialt Gang giver god mulighed for at nyde og betragte naturen og omgivelserne, og for at konversere undervejs. Og hele familien kan deltage – børn, voksne, hund, barnevogn osv.

Kilder: Læge Jerk Langer på dvl.dk, professor Bente Klarlund Pedersen på pol.dk, cam.ac.uk m.fl.

helse: træning

LÆG SMÅ ØVELSER IND UNDERVEJS PÅ DIN GÅTUR. F.EKS.:

1

TIP:

På www.krop-fys ik.dk kan du se flere ide er til, hvordan du pe pper din gåtur op

Diagonal-løft 3 x 10-15 gentagelser

Brug en træstamme, en stub eller blot et solidt rækværk. Sæt hænderne på og gå ud i ’planke’, så kroppen danner en lige linje fra dine hæle op til dine skuldre. Spænd i de dybe ryg- og mavemuskler, og pas på ikke at ”tabe” bagdelen. Løft skiftevis en arm og modsatte ben, mens du holder den lige linje i kroppen.

4

Spring over hvor gærdet er lavest 3 x 10 gentagelser

2

Våd bænk og bænkebidderen (squat og dips) 3 x 10-15 gentagelser af hver øvelse (skift mellem de to øvelser)

Her kan du bruge en bænk eller en træstub. ’Squat’ er en god styrkeøvelse til lårene, og ’dips’ styrker dine overarme. Kombinationen af de to har til formål at holde intensiteten oppe (dine arme får en pause, mens benene er i gang, og visa versa).

Squat: Stå med en hoftebredde mellem fødderne, bøj i knæene og skub bagdelen bagud, stræk op igen. Knæene peger hele tiden lige ud over fødderne.

Dips: Placér hænderne på en træstamme bag dig. Bøj albuerne, så bagdelen nærmer sig jorden, og stræk armene igen.

Find et lille solidt rækværk eller en passende træstamme. Sæt hænderne på, spænd godt i bækkenbund og mave, og hop fra side til side med benene.

+ Hurtig gang og interval-­ gang er ekstra effektivt Gåture er god motion, og med små fif kan det også være effektiv træning.

Hvis du gerne vil øge sundhedseffekten af gang, så gå så hurtigt du kan – det øger blandt andet træningen af dit hjerte og kredsløb og giver mange ekstra sundheds-gevinster.

3

Fartleg

Udse dig pejlemærker på din gåtur, f.eks. et træ, en lygtepæl eller et andet fixpunkt.

Sæt farten op, indtil du når hen til dit pejlemærke. Fortsæt derefter i dit normale ­tempo, indtil du finder et nyt pejlemærke.

Går du skiftevis hurtigt og langsomt, får du en helt anden effekt af din motion, end hvis du går i det samme tempo hele tiden. Intervalgængerne forbrænder mere af det farlige fedt omkring maven, deres kondition forbedres mere, deres blodtryk falder mere, og type 2 diabetikere får en bedre blodsukkerregulering.

Øvelser er udarbejdet af fysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg, www.heartfit.dk

helse / december 2018

57

helse: fokus

Gåden om sklerose

Fokus p å

sklerose

er endnu ikke løst Sklerose er en af de sygdomme, man stadig ikke kan helbrede. Men der forskes på livet løs, og det er ikke længere en selvfølge, at man ender i en kørestol få år efter, diagnosen er stillet.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto:

H

vert år får omtrent 650 danskere stillet diagnosen Multipel Sklerose.

En sygdom, som det indtil videre ikke er muligt at kurere.

Har man først fået sygdommen, må man leve med den resten af sit liv.

Tidligere gik det for mange patienter hurtigt ned ad bakke, når først diagnosen var blevet stillet. Sygdommen var på det tidspunkt ofte meget fremskredet, samtidig med at der ikke fandtes medicin, der i nævneværdig grad kunne bremse udviklingen af sygdommen.

Det var således ikke kun antagelsen, men også ofte tilfældet, at med en ­sklerosediagnose gik der ikke lang tid, inden man sad lænket til en kørestol.

Anderledes ser det heldigvis ud i dag, for nok har man stadig ikke fundet en kur mod sklerose, men der er blevet udviklet megen ny medicin, som kan bremse og udsætte sygdommen betragteligt.

Ny scanningsmetode Sklerose er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at immunforsvaret angriber sine egne celler og sit eget væv – ved sklerose er det det centrale

58

helse / december 2018

nervesystem, det går ud over. Rigtig mange med sklerose opdager, at de har sygdommen, fordi de rammes af såkaldte føleforstyrrelser. Det kan være alt lige fra snurren og prikken i en enkelt finger til, at der er områder på kroppen, som man ikke kan mærke, og som føles døde. Nogle vil også opleve pludseligt at få problemer med at gå normalt og koordinere deres bevægelser. Og det er ikke usædvanligt, at debutsymptomerne på sygdommen får folk til at søge lægehjælp, fordi de frygter at være blevet ramt af en blodprop eller hjerneblødning.

Når man så scanner hjernen, kan man se, at der i stedet er tale om et såkaldt ”attak”, der opstår hen over typisk et døgns tid og giver de beskrevne symptomer.

Det fortæller Stig Præstekjær Cramer, der forsker i sklerose på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Han er en af dem, der arbejder på at skabe bedre behandlingsmuligheder for ­sklerosepatienter, og han og et hold kollegaer har netop udviklet en metode, som de håber på sigt kan være med til forudsige, hvilken behandling den enkelte patient vil have størst gavn af. Ingen sklerosepatienter ligner hinanden, og det er således også vidt forskelligt, hvilken af de 10 til 15 slags medicin, der findes mod sklerose i dag, de har bedst gavn af.

Tidligere accepterede man, at der kom nogle attaks ind imellem, og at man efterfølgende kunne se nogle hvide pletter på MR-scanningerne. Nu vil man ikke acceptere så mange attaks, men behandle meget mere aggressivt.

Stig Cramer Præstekjær, forsker i sklerose, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

helse: fokus

+ Fakta om sklerose: Flere kvinder end mænd rammes.

Flest får diagnosen, når de er mellem 20 og 40 år.

Der er flere med sklerose på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Sklerose kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes, og sygdommens udvikling forsinkes.

Metoden, som Stig Cramer Præstekjær har været med til at udvikle, hedder ”Dynamisk Kontrastforstærket Perfusion”. Det er en scanningsmetode, der gør eksperterne i stand til meget præcist at bestemme tætheden af blod-hjerne-barrieren hos de enkelte

patienter ved at sprøjte kontraststof ind i blodbanen og efterfølgende via en scanning måle, hvor meget, der når ind i hjernevævet.

– Det er nyt, at vi kan gøre det her på levende mennesker. Normalt kan vi kun se på patienterne, at en medicin ikke virker godt, når de får gentagne ’attakker’. Med den her nye metode kan vi løbende måle på, hvor utæt hjernebarrieren er og således se, om medicinen, de får, virker, eller om der i stedet skal en anden i brug, forklarer han.

Ifølge Stig Cramer Præstekjær vil den nye scanningsmetode, hvis eller når den kommer i brug, betyde et helt nyt syn på behandlingen af sklerose.

– Der er et paradigmeskifte i gang på området. Tidligere accepterede man, at der kom nogle attaks ind imellem, og at man efterfølgende kunne se nogle hvide pletter på MR-scanningerne. Nu vil man ikke acceptere så mange attaks,

men behandle meget mere aggressivt.

Vi vil have antallet af attakker ned på nul. Og med den her metode kan man tidligt i forløbet gå ind og scanne og for at se, om der er behov for at skifte medicin, siger Stig Cramer Præstekjær og understreger, at der skal laves flere forsøg, inden man kan være 100 procent sikre på, at metoden kan bruges.

Træt og langsomt tænkende Ofte hører man om symptomer som føleforstyrrelser og koordinationsproblemer i forbindelse med en sygdom som sklerose. Det er symptomer, der er nogenlunde til at forstå for udenforstående. Men sklerose er også forbundet med andre og meget belastende symptomer, som det kan være sværere for den syge at få forståelse for.

– Et af de hyppigste symptomer er den helt enorme træthed, som nogle af patienterne også rapporterer, belaster

helse / december 2018

59

helse: fokus Risikoen for at udvikle sklerose er ikke ens i hele landet

Forhøjet risiko Mindre risiko Målt i forhold til landsgennemsnittet

dem allermest. Det går hårdt ud over deres sociale liv, når de ikke kan overkomme det, de plejede, og når de gang på gang må melde fra i sidste øjeblik til arrangementer, fordi de ikke overkommer det. Vi læger har traditionelt heller ikke været gode til at fokusere på trætheden, fordi den er så svær at måle, siger Stig Cramer Præstekjær.

Tidligere mente man ikke, at sklerose ramte patienterne på deres kognitive evner. Det ved man nu, at den gør. En del patienter rammes for eksempel af en udtalt glemsomhed, og det er heller ikke et ukendt symptom, at man får sværere ved at forstå sammenhænge hurtigt.

– At det kan være svært at følge med i en samtale, kan ofte være noget, som sklerosepatienter prøver at skjule ligesom andre kognitive symptomer.

Det er ubehageligt og kan føles flovt at skulle fortælle, at der er noget, man simpelthen ikke forstod, fordi samtalen måske gik for hurtigt, siger han.

Flere med sklerose i Aarhus Antallet af mennesker, der får diagno-

60

helse / december 2018

sen sklerose i Danmark, er stigende.

Men de diagnostiske kriterier ændrer sig også løbende – mange bliver behandlet tidligere end førhen, og mange lever længere som følge af bedre behandling. Derfor ved man ikke med sikkerhed, om der er tale om en reel stigning i antallet, der bliver syge.

Hvad man til gengæld ved er, at risikoen for at udvikle sklerose ikke er ens i hele landet. Et nyt studie fra tidligere i år, som Statens Institut for Folkesundhed står bag, viser således, at personer, der er født bestemte steder i Danmark, har større risiko for at blive ramt af sklerose end andre. Er man for eksempel født og opvokset i Aarhus, Randers eller Nyborg har man større risiko end landsgennemsnittet for at udvikle sklerose. Modsat forholder det sig, hvis man er født og opvokset på Lolland, i Juelsminde eller i København. Her er risikoen for at få sklerose mindre end landsgennemsnittet.

Undersøgelsen har man foretaget for at prøve at finde ud af, om det primært er i barndommen eller ungdom-

men, at man eksponeres for noget, som øger risikoen for at få sklerose senere i livet. Kristine Bihrmann, postdoc på Statens Institut for Sundhed, har været med til at lave undersøgelsen.

– Det er selvfølgelig ikke geografien i sig selv, der gør forskellen. Men vi kan se, at der er markante forskelle i forekomsten af sklerose alt afhængig af, hvor man er født og opvokset. Det, vi har gjort, er at regne på, hvor folk har boet og så sammenlignet folk med ­sklerose med nogen uden sklerose.

Nu er næste skridt så at finde ud af, hvad der kan forklare de her geografiske forskelle, siger hun.

Man ved, at visse faktorer påvirker ­risikoen for at udvikle sklerose. Ikke mindst spiller genetikken en rolle – har man en nær slægtning med sklerose, er ens egen risiko for at få sygdommen større end gennemsnittet. Derudover antager man, at manglende D-vitamin i kroppen, overvægt, rygning og det at have haft sygdommen kyssesyge øger risikoen for at få sklerose. Men præcis hvor stor en rolle disse faktorer spiller, ved man endnu ikke.

Og selvom forskerne nu også ved, at der i nogle dele af landet i gennemsnit er 18 procent større risiko for at udvikle sklerose sammenlignet med landsgennemsnittet, er det også stadig rent gætværk, hvorfor det forholder sig sådan.

– Vi ved det simpelthen ikke. Det kan være noget i nærmiljøet. Forurening, drikkevandet eller livsstil for eksempel. Drømmescenariet er selvfølgelig at finde ud af, hvad der forklarer forskellene. Lige nu er vi ved at prøve at finde penge til at gå videre med forskningen. En af de ting, vi gerne vil, er at tage højde for den genetiske komponent og derefter finde ud af, hvad der så er tilbage. Og vi håber at finde midlerne. Det er en alvorlig sygdom, som ikke kan kurerers, og folk er ofte unge, når de får diagnosen. Så der må helt sikkert være en interesse for at løse noget af mysteriet omkring sygdommen, siger Kristine Bihrmann.

Annonce

Drømmen om en verden uden sklerose Scleroseforeningen arbejder for en fremtid uden sklerose og for at hjælpe dem, der er blevet ramt. Men det koster. Derfor samarbejder Scleroseforeningen med dagligvarekæden REMA 1000 om indsamlinger og synlighed for foreningen.

Ved kasserne i REMA 1000 står der fra tid til anden mørkegrønne indsamlingsbøsser med hvid skrift og et kys på. De hungrer bare efter at blive betragtet og fyldt med småmønter. ’Dine småpenge kan gøre en forskel’, fortæller de. Og det er intet mindre end sandheden.

Indsamlingsbøsserne tilhører nemlig Scleroseforeningen. En forening, der dagligt kæmper for at skrabe penge sammen til forskning og hjælp til de personer og familier, der bliver ramt af sklerose.

Den nære hjælp og forskning for fremtiden Drømmen er en verden uden sklerose, hvor man enten kan forebygge eller kurere. Det kan man ikke rigtigt i dag, men der sker små skridt i en retning mod et nemmere liv med sklerose.

– Vi får ikke offentlige midler, så vi er meget afhængige af, at private og virksomheder vil støtte vores arbejde, siger Mogens Damgaard.

Derfor samarbejder Scleroseforeningen med REMA 1000, der både hjælper dem med at samle penge ind og gøre foreningens navn kendt i danskernes bevidsthed.

Et meningsfuldt samarbejde – Vi har valgt at lave et samarbejde med Scleroseforeningen, fordi vi arbejder med discount med holdning, og netop sklerose kan ramme alle og får mindre opmærksomhed end kræft. Derfor vil vi gerne tage ansvar for at bakke op om deres arbejde, siger Anders Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.

Det gør de blandt andet med indsamlingsbøsserne.

Og selvom de ikke bliver fyldt med mønter, fordi betaling generelt bliver mere og mere digital, har de stadig en stor værdi, fordi de springer i øjnene.

Indsamlingsbøssen bliver ikke fodret med så mange mønter i et kontantløst samfund, men står stadig rundt i butikkerne for at skabe opmærksomhed.

Men for at komme dankortet i møde kan kunderne også købe en digital stregkode, hvoraf beløbet går til foreningen. REMA har også udvalgt to produkter, som de sælger og derefter donerer en del af avancen.

– Det er en læbepomade og nogle frisk mund pastiller, og det virker rigtig godt. Vi kunne godt bare give et beløb, men på den måde får vi ikke sat fokus på foreningen overfor kunderne, og det er jo det, vi vil.

Vi vil også give dem et talerør, siger Anders Jensen.

– Forskningen har ledt til behandlinger, der kan hindre eller mindske sygdommen i at komme i udbrud.

Det kan give et meget mere normalt liv og har haft god virkning især på unge, siger Mogens Damgaard, marketingchef i Scleroseforeningen.

Men kuren er stadig en drøm, og derfor arbejder foreningen med støtte, når sygdommen har meldt sig. De stiller eksempelvis psykologer til rådighed, der kan hjælpe sklerosepatienten med at afklare sig med en ny fremtid og komme videre i livet på en ordentlig måde.

Men arbejdet koster penge.

Alt i alt bliver det årligt til et betragteligt beløb, der kan sikre fortsat forskning og støtte. Og kædens arbejde har også afledte effekter udenfor butikkerne.

De digitale stregkoder gør det nemt for kunder uden kontanter at donere til foreningens gavnlige arbejde.

– Det, at vores navn bliver set, fordi det er i tilbudsaviserne og butikkerne, gør, at folk er mere villige til at donere eksempelvis til indsamlinger.

Vi er faktisk den tredje mest kendte patientforening kun overgået af kræft-, og hjerteforeningen, og det er rigtig godt, siger Mogens Damgaard. helse / december 2018

61

helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side k o o b face

I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om:

BØRN TIL FORÆLDRE MED SKLEROSE I løbet af dette år har Helse haft fokus på mange forskellige kroniske sygdomme.

Diabetes, KOL, kræft, hjerte-karsygdomme etc. Fælles for alle kroniske sygdomme er, at det påvirker alle i familien i et ­eller andet omfang, at én bliver ramt af sygdom. Også sklerose påvirker alle i familien. Og er der børn i familien, påvirkes de også, uanset om vi vil det eller ej.

Når man er barn, kan det være svært at forstå de mange fremmede ord, der pludselig kommer i spil, når én i familien får stillet diagnosen sklerose. Børn har brug for viden for at forstå din sygdom. Så måden, I taler om sklerose på, skal tilpasses dit barns alder og udvikling.

Måske du har tænkt, at dit barn har bedst af ikke at vide noget? Alle forældre har et dybt ønske om at kunne beskytte sit barn mod sorg og bekymring. Alene tanken om den usikkerhed og angst barnet skal bære på, kan få dig til at undlade at fortælle noget. Og som forældre kan vi nogle gange tro, at vi kan skjule, hvordan vi har det. Men i forsøget på at ville passe på dit barn, kan du give barnet en opfattelse af, at sygdommen er tabu, og noget som ”vi ikke taler om,” og barnet kan opleve sig isoleret.

Børn er rigtig gode til at opfange signaler og fornemme, hvis noget ikke er, som

I forsøget på at ville passe på dit barn, kan du give barnet en opfattelse af, at sygdommen er tabu, og noget som ”vi ikke taler om,” og barnet kan opleve sig isoleret.

62

helse / december 2018

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

det plejer. Børn ved derfor ofte mere, end vi regner med. Og fordi dit barn gerne vil tage hensyn, lærer det at holde tanker og følelser for sig selv.

Børn vil gerne beskytte sine forældre, præcis på samme måde som du gerne vil beskytte dit barn.

Jeg kan ikke nok understrege den åbne kommunikations betydning.

Den åbne hensynsfulde kommunikation viser barnet, at tanker og bekymringer omkring eksempelvis s­­klerose er noget, vi kan dele med hinanden. Nogle gange glider snakken nemmere, hvis I laver noget sammen eller går en tur, imens I taler om det svære. Find den måde der passer bedst til dig. Vigtigst er det, at barnet ikke lades alene med sine bekymringer.

Men hvad siger man til sit barn, når det netop er så uforudsigeligt, hvordan sygdommen vil udvikle sig?

Ikke nødvendigvis alt, men det, du siger, skal være sandt. En god tommelfingerregel er, at svare så ærligt som muligt på det barnet spørger om. Det skaber tryghed og forudsigelighed, når barnet fornemmer, at det kan få ærlige svar på sine spørgsmål. Barnet vil typisk forholde sig til her og nu-­ situationen og har ikke brug for at få ridset alle scenarier om mulig udvikling i sygdommen op. Barnet har brug for at vide, hvad det helt konkret betyder for jeres familie her og nu. Det afgørende er at signalere, at vi er en familie, hvor vi tør tale om alt det svære.

helse: xxxxxx

Ramt af livet roche – og sclerose Afsnit: “Den første tanke“

Scan QRkoden og lyt

“De unge, De pårørende“ “Et skridt frem og to tilbage“ “En kærlighedshistorie“

DK/MS/1809/0023/Oktober 2018

“Ildsjæle, frivillighed & patientstøtte“

Roche A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99helse 99/ december 2018

63

helse: fokus

”Sygdommen

Fokus p å

sklerose

er det sidste,

jeg tænker på, inden jeg sover

om aftenen”

For Jens Kirkegaard, der har sklerose, er den mentale belastning det hårdeste ved sygdommen. Han prøver at huske sig selv på, at han er sluppet nådigt indtil nu, men frygten for, hvad fremtiden bringer, er der hele tiden.

D

a Jens Kirkegaard i 2004 fik synsnervebetændelse, vidste han ikke, at det var det første tegn på den sklerosediagnose, han først skulle få stillet 11 år senere, i 2015. I 11 år havde han således ingen symptomer på sygdommen overhovedet. Først da det en dag i oktober 2015 begyndte at snurre dels i hans ene storetå og dels i hans ene hånd, blev han klar over, at noget ikke helt var, som det skulle være.

– Jeg kunne pludselig ikke mærke knapperne med fingerspidserne, når jeg ville rulle en af elruderne ned i bilen. Det var også svært at spille guitar, fordi jeg ikke kunne mærke, hvilke af strengene, jeg ramte. Det begyndte også at snurre på min hals og omme på ryggen. Så var det, at min kæreste fik sendt mig til lægen for at få undersøgt om, der var noget galt, fortæller han.

Jens Kirkegaard kom først til lægen og senere til en neurolog, der testede ham på forskellig vis. I starten var det stadig muligt, at det blot var nogle ner-

64

helse / december 2018

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Privat

ver, der havde sat sig i klemme og forårsagede følelsesforstyrrelserne. Men da han begyndte at få de sklerose-­ karakteristiske stød i kroppen, når han vendte hovedet nedad, begyndte den 48-årige elektriker fra Hammel selv at blive bekymret.

– Jeg fik taget en lumbalprøve (en nål føres ind i væsken i rummet, rundt om rygmarvsnerverne, red.) og senere en scanning. Da jeg et par dage før juleaften 2015 kørte til Aarhus for at få svar på prøverne og kom ind og så, at der var sat både kaffe og småkager frem, havde jeg lugtet, hvad de ville fortælle mig. Og den var også god nok; ”Vi kan se hvide pletter på din hjerne, når vi skanner dig,” sagde de. Og så vidste jeg jo godt, at det formentlig var sklerose, siger Jens Kirkegaard.

Skinnet bedrager Familien blev kaldt sammen for at få den triste melding fra Jens Kirkegaard.

Hårdest var slaget for hans datter. Skæbnen ville nemlig, at hans ekskone 10 år

tidligere også havde fået konstateret ­sklerose. Således stod den i dag 12-årige pige fra den ene dag til den anden med ikke bare én, men to forældre, der begge var ramt af en uhelbredelig sygdom.

– Mundvigene hang selvfølgelig ekstra meget på hende. For hvad ville det betyde for hendes liv, at hun nu havde to syge forældre? Men jeg har valgt at snakke meget med hende om det. Hun har også fået god hjælp fra psykologerne i Skleroseforeningen, og jeg tror, at vi snart skal have nogle med op i hendes klasse og fortælle om, hvad det vil sige at have forældre med sklerose, siger Jens Kirkegaard.

Den 48-årige jyde har nu levet med sin diagnose i tre år. Trods sygdommen arbejder han på fuld tid med at sikkerhedstjekke udstyr i et stort vindmøllefirma. Han elsker stadig fest og ballade og er fast gæst på den årlige Skanderborgfestival. Set udefra kan det umiddelbart ligne, at han lever det søde og ubekymrede liv. Men skinnet bedrager – i hvert fald ind i mellem.

helse: fokus

Der er ingen tvivl om, at for mig er det hårdeste ved den her sygdom det mentale.

Jens Kirkegaard, der har fået diagnosen, multipel sklerose

– Det er ikke så svært at få det til at se godt ud på overfladen. Men indeni river og flår det i en. Det er mest det her med ikke at vide, hvad fremtiden bringer. Når jeg mærker noget i kroppen, er det så sygdommen eller bare noget, som jeg under alle omstændigheder ville mærke? Sygdommen er det sidste, jeg tænker på, inden jeg sover om aftenen, når jeg skal finde en stilling at ligge i, hvor armen ikke sover. Og den er også det første, jeg tænker på om morgenen, når jeg skal mærke efter, hvordan jeg har det i kroppen i dag, siger Jens Kirkegaard.

For nogle skleroseramte er Jens Kirkegaards sklerose misundelsesværdig, idet han ikke er mere belastet, end at han kan leve et normalt liv. Det sætter han også stor pris på – men han føler sig stadig meget belastet af sine føleforstyrrelser.

Købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt på apoteket.

– De er med mig overalt. Jeg ved aldrig, hvornår de starter og slutter. Det føles som om, huden er for kort på fingrene. At der bliver revet i din hud under neglene. Når jeg holder min kæreste eller min datter i hånden, kan jeg blive overmandet af tanken om, hvordan det mon føles, om det føles rigtigt.

Så bliver jeg ked af det, siger han.

Kørestol er ikke det værste Jens Kirkegaard har prøvet forskellig slags medicin for sin sygdom, og lige nu står han midt i et medicinskifte, fordi der er for store bivirkninger ved den medicin, han har fået den seneste tid.

Han synes, det er hårdt ikke kun at skulle forholde sig til sygdomssymptomer, men også til bivirkninger fra medicinen. Han får let tanker om, at hans sygdom nu begynder at udvikle sig aggressivt, eller om, at hans form for skle-

rose er så speciel, at man ikke kan finde den rigtige medicin til ham.

– Der er ingen tvivl om, at for mig er det hårdeste ved den her sygdom det mentale. For mange er den første tanke, at en person med sklerose er én, der sidder i kørestol. Men for mig er det ikke det værste. Jeg sad gerne i sådan en, hvis jeg bare kunne slippe for alle de værste tanker, siger han.

Jens Kirkegaard ved, at en del sklerosepatienter bliver ramt af kognitive vanskeligheder og ligeledes ændrer personlighed. Det er hans egen største frygt.

– Nogle gange, når jeg ikke kan huske et eller andet, kan jeg blive rigtig bange. Indtil min kæreste siger, at det da er noget, man nemt ville kunne glemme, selvom man ikke havde sklerose. Jeg kan også frygte, hvis jeg skulle risikere at ændre personlighed. Nogle bliver for eksempel rigtig vrede. Så jeg er meget opmærksom på den del.

For guderne skal vide, at jeg har været vred og har haft lyst til at sætte hele verden i brand på grund af den her frygtelige sygdom, siger han ærligt.

Trods den evigt lurepassende angst har Jens Kirkegaard dog besluttet sig for, at livet ikke blot skal passere forbi ham, uden han husker at nyde det.

– Jeg er bange for sygdommen. Men jeg kan heller ikke sidde og vente på, at der sker noget; at sygdommen udvikler sig. For så kan jeg enten risikere at komme til at vente længe eller at spilde mine kæres og min egen tid, siger han.

www.naturenergi.dk

helse / december 2018

65

MERCK støtter Merck MS sagen

Følg MS S a på Faceb gen ook

MS og motion Yoga tilrettet MS patienter kan øge den fysiske aktivitet, kropsbevidsthed og livskvalitet.

Se mere på www.mssagen.dk/yoga

Merck

Hos Merck vil vi gerne være med til at skabe forståelse for, hvordan det er at leve med Multipel Sclerose (MS) og ikke mindst, hvordan alle kan bidrage til at gøre livet med MS lettere for både patienter og pårørende. Merck støtter derfor MS Sagen og har særligt fokus på at:

• Øge befolkningens kendskab til MS og på den måde skabe større forståelse • Støtter løbende udvikling af nye værktøjer, som supporterer bedre hukommelse, koncentration og planlægning • Støtter Yoga projekt udviklet specielt til MS patienter

helse: tænder

Tænk på tandsundheden ved multipel sklerose Sklerose påvirker ikke tænder og mund direkte, men der er alligevel flere forhold omkring sclerose, som kan udfordre tandsundheden.

Af: Elisabeth Gregersen, formand i Danske Tandplejere / Foto: Privat, Scanpix/Iris

T

il behandling af multipel sklerose anvendes immunhæmmende medicin for at dæmpe et overaktivt immunforsvar, som angriber ens egen krop.

Når immunforsvaret nedsættes med medicin, er der større risiko for at udvikle infektioner, og infektioner i mundhulen er en kendt bivirkning ved immunhæmmende medicin, herunder sår på slimhinderne, tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontitis.

Ved flere autoimmune systemiske sygdomme, herunder multipel sklerose og diabetes, trækker de små blodkar sig sammen, herunder tandkødets blodkar. Den svækkende blodtilførsel til tandkødet gør det også vanskeligere at bekæmpe en infektion.

Bakterierne i mundhulen I mundhulen lever millioner af bakterier fordelt på over 700 forskellige typer af bakterier. Bakterierne er livsvigtige, men hvis nogle typer af bakterier tager overhånd, kan de forårsage betændelse i tandkødet (gingivitis).

68

helse / december 2018

Hvis bakterier og madrester ikke fjernes dagligt, opstår der belægninger af bakterier kaldet plak.

Plak ses som en blød og let afskrabelig hvid-gul masse langs tandkødsranden, mellem tænderne og på tændernes overflade. Tandkødsbetændelse opstår, hvis der sidder plak nær tandkødsranden.

Sklerose kan udfordre tandbørstningen Tandplejeren kan vurdere, hvorvidt man i forbindelse med sklerose har tab af muskelkraft i hænder og arme, der kan svække evnen til at udføre de små gnubbebevægelser, som kræves, for at børste tænderne helt rene. I givet fald kan tandplejeren rådgive om hjælpemidler, der kan gøre tandbørstningen nemmere og mere effektiv.

Tandsmerter kan trigge sklerose Erfaringen viser i øvrigt, at smerter fra tændernes nervebaner kan trigge sklerose og i nogle tilfælde fremprovokere et attak.

Også af den grund er det naturligvis vigtigt, at sygdomme i tænder og tandkød forebygges eller behandles hurtigst muligt, så der ikke opstår symptomer fra tænderne.

Det er vigtigt at huske på, at alt hvad der giver os liv, går gennem munden, så hvis dette organ ikke fungerer, har det betydning for livskvalitet og sygdom.

Kilde: tandlæge Birgitte Høgh, Scleroseforeningens hjemmeside

HAR DU PRIMÆR PROGRESSIV MULTIPEL SCLEROSE?

SÅ FÅ HJÆLP PÅ

www.progressivsclerose.dk Information og gode råd til dig, der har progressiv multipel sclerose, eller er pårørende til en med progressiv multipel sclerose.

DK/MS/1806/0016/Juni 2018

Roche a/s Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf: 36 39 99 99

helse / december 2018

69

helse: nyt

Lidt af hvert 2

Potent olie

Her får du en håndfuld tips til at booste kroppen i julemåneden, december.

Golden Oreganooil fra Impex Trading er en ­allround hjælp til din krop, hvad enten du er for­kølet, har pro­ blemer med huden eller kæmper med betændelser. ­ Er god at have med på farten og i rejseapoteket.

100 pct. økologisk. Fås i helsekostforretninger.

Mere info: www.impextrading.dk eller på tlf.: 5050 4159.

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Helse

a

«

«

+ Hjælp til din hund

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

VIND! Bezzerwisser "Året der gik 2018", indeholder 600 spørgsmål om alt fra Fodbold-VM til bioplast.

Saml familien om sofabordet, og hyg jer i juledagene med en dyst.

Send en mail til helle@mediegruppen.net og skriv Bezzerwizzer i emne, med navnet på det nye spil, senest den 10. december, så deltager du i konkurrencen om et spil.

Psoriais i hovedbunden?

Ligesom vi mennesker kan hunden blive trist, usikker og bange. Det kan der gøres noget ved på en naturlig måde.

Bogen, "Hunde har også følelser – støt din hund med Bach Blomsterremedier" af Susanne Løfgren, viser, hvordan du kan skabe mental ­balance hos din hund.

Juhldal PSO Shampoo No 4 er blandt markedets bedste til hovedbundsproblemer.

Shampooens høje indhold af naturligt antiinflammatorisk og let peelende bromelin renser hovedbunden blidt og ­nænsomt.

PSO Shampoo No 4 er til daglig brug og fås også som Kur-Shampoo og PSO Conditioner.

Forhandles i Helsam, helsekostbutikker, Matas og Salling.

Kan købes hos boghandlere eller direkte fra forlaget: hwww.casu.dk/shop/, tlf. 4640 6422

Mere info: www.juhldal.dk eller på tlf. 3543 8585.

STÆRKT MINERALPRODUKT

Vegansk nyhed til musklerne

Megamineral Ca. + Mg. zeolit er baseret på en type lavasten, der udgraves i Tjekkiet. Produktet er renset ved hjælp af TMA-metoden, der i én arbejdsgang forstærker den biologiske effekt.

Berthelsens mag-citrat er et vegansk letoptageligt magnesiumtilskud med vitamin B6.

De to magnesiumkilder magnesium-citrat og magnesium bisglycinat udgør en optimal kombination, som gavner bl.a. muskler og nervesystem.

Mere info: www.megamineral.dk, www.mavehelse.dk og på tlf. 6024 4374

Fås på apoteker i dåse med 120 kapsler. Læs mere om produktet på www.dkpharma.dk2

70

helse / december 2018

TIS A R G T E N I T GRAT IIS GAS A S M T E S A N I R M S G L I A T T G E S A N E M B STIL MS ASI G A M S E M B BESTIL MA GA SIN ET

helse: xxxxxx

NR . 2- 20 17

NR . 2- 20 17 MA GA SIN ET NR . 2- 20 17 MA GA SIN ET

E KOGNITIV LEEIGHEDERR KITEIV KKVOOAGGNNNSIT IV ÆHHREESDDTEER VVEAARNNDSSEKKTEEVLLIG IG RRSSTTEE EERR DDEETT VVÆ Æ

film ndlingen i en ge med i ha rt ved at føl abet.

Jacob har svæ d der mangler i kølesk , hva eller huske RTRÆT n i en film d i handlinGge I KORT NYT I PO at følge me NIN FOR svært ved ITIO eskSKabet.gen i en film I NY i køl Jacob harTEM GNr maNngler KO lin A: nd de ha i d d , hva me eller huske rt ved at følge abet.

I PORTRÆT Jacob har svæ d der mangler i kølesk NING I KORT NYT , hva FORSK eller huske A: KOGNITION I NY T I PORTRÆT

TEM

MA GA SIN ET

G I KORT NY

SKNIN N I NY FOR

TEMA: KOGNITIO

NR . 1- 20 18

NR . 1- 20 18 MA GA SIN ET NR . 1- 20 18 ET MA GA SIN

KE MEGET VI TÆNKTEYGIKDKOEMM, EGET MNINKTSEE IK M,FEÅGBETØRN VPIÅTTÆ KOAEM IK T T E K T N G D L G A Y V S I VPDIÅA Æ V IN YGDOM,FÅ BØRN M PDÅA M VIINVVAASLLGGTTEE AATT FÅ BØRN DA VI e multipel

i-Britt lod ikk

en om børn.

mse drømm

sklerose bre

PORTRÆT omT bøI rn. en NY I KORT SKNIN mseG drømm FORbre NY se I ero INGel skl GNltip e mu ILIE ikkNLÆ om børn. lodPLA FAM A: en ritt i-B TEM mm Ma drø RTRÆT mse Martin og sklerose bre G I KORT NYT I PO e multipel i-Britt lod ikk I NY FORSKNIN RTRÆT PO I Martin og Ma FAMILIEPLANLÆGNING T NY G I KORT TEMA: I NY FORSKNIN PLANLÆGNING TEMA: FAMILIE Martin og Ma

På multipelsklerose.dk kan du blandt andet følge vores bloggere, multipelsklerose.dk kan du og blandt andet følge bloggere, fåPå lytte til podcasts se videoer, hvor vores mennesker med Påekspertråd, multipelsklerose.dk kan du blandt andet følge vores bloggere, få sklerose ekspertråd, lytte til podcasts og se videoer, hvor mennesker med harlytte samtaler om, hvordan de lever hvor med mennesker sygdommen. få ekspertråd, til podcasts og se videoer, med sklerose har samtaler om, hvordan de lever med sygdommen. sklerose samtaler hvordan deMagasinet lever med gratis sygdommen.

Bestilhar også senesteom, udgave af MS på: Bestil også seneste udgave af MS Magasinet gratis på: Bestil også seneste udgave af MS Magasinet gratis på:

Biogen (Denmark) A/S Stationsparken 37, 3. · 2600 Glostrup Biogen (Denmark) A/S Biogen (Denmark) Stationsparken 37, A/S 3. · 2600 Glostrup Stationsparken 37, 3. · 2600 Glostrup

Biogen-01395 Biogen-01395 Biogen-01395

multipelsklerose.dk multipelsklerose.dk

helse: xxxxxx artikelserie

DEN OVERSETE, VÅDE GENERATION De notorisk berygtede danske unge har i årevis haft en kedelig europarekord i druk.

Men måske skal den løftede pegefinger nu sigtes i en anden retning.

For mens de unges alkoholforbrug er dalende, peaker en helt anden målgruppe med indtag af de våde varer – nemlig bedsteforældrene.

elserie tik

Afh

d ængighe 

72



Ar

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

helse / december 2018

E

n kold øl til karrysilden, Baileys i kaffen til kagen og et glas rødvin til stegen om aftenen. Livets otium skal nydes, men antallet af genstande kan hurtigt løbe op, hvis maden skal akkompagneres af mere end postevand.

Vi danskere er ikke blege for at skåle i en ”lille en”, hvad end vi skal fejre, spise god mad eller bare være sammen med andre. Alkohol er en integreret del af den danske hygge-kultur – men er det en uhyggelig hygge, vi har skabt?

– Et enkelt glas vin til maden eller en lille skarp kan være fint, men husk at sætte proppen tilbage på flasken.

Særligt æ ­ ldre skal være ekstra forsigtige med ­alkoholen, siger Anette Søgaard Nielsen, Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet.

”Ungdommen nu til dags” Talemåden refererer til, at ungdommen – set med den ældre generations øjne – ­laver rav i den. Men kigger vi på alder­ dommen nu til dags, så holder de vel­uddannede, akademiske ældre over 65 år danmarksrekorden i druk, hvis man ser på andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Her ligger de ældres gennemsnit på mindst tre genstande hver dag. Året rundt. ’Kun’ knap 15 procent af de 16-24-årige unge drikker mere end de 21 genstande hver uge. Det vil sige halvandet procentpoint mindre end deres veluddannede ­bedsteforældre.

Hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år overskrider Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænser. Samtidig drikker hver tiende i aldersgruppen så meget, at de ifølge styrelsen har høj risiko for at blive syge på grund af alkohol.

helse: artikelserie Vi tog vinen med hjem fra charterferien En del af grunden til de ældres forhold til alkohol er, ifølge samfundsforsker fra Aalborg Universitets, Johannes Andersen, baseret på de historiske udviklingstendenser.

I løbet af 1960-70’erne begyndte middelklassen nemlig at få fodfæste – og de indførte langsomt, men sikkert, en anderledes form for alkoholkultur.

Nu var alkoholindtag ikke længere noget, der udelukkende blev indtaget på sjuskede, tilrøgede værtshuse.

Almindelige danskere fik råd til at rejse sydpå, hvor de opdagede en ny alkoholkultur ­– og rødvinen, der hidtil havde været forbeholdt de velhavende, blev pludselig allemandseje. Flaskerne flyttede ind i folks stuer, og blev en integreret del af forestillingen om ”hygge” og afslapning.

– Middelklassens arbejde blev noget mere ustruktureret og var i højere grad forbundet med løse tider og hjemme-

arbejdsdage. Samtidigt indtraf weekenden også, og den ledte til mere hjemlig hygge. Det resulterede i, at man langsomt begyndte at bruge alkohol, når man skulle slappe af efter en stressende hverdag eller hygge sig med konen.

Det har middelklassen nu gjort i et stykke tid – og gør det stadigvæk, siger Johannes Andersen.

Derfor stiger forbruget – Præcis generationen af de 50-60-årige har været vandt til at drikke alkohol og måske i større mængder. De har derfor også sværere ved at lægge det fra sig igen. De føler, at det gør livet lidt fattigere, hvis man ikke kan nyde en gin-tonic eller en flaske rødvin sammen, siger Anette Søgaard.

Hun mener, at der kan være flere forskellige forklaringer på, hvorfor forbruget stiger, når vi kommer op i alderen.

På den ene side kan det have at gøre med en kohorte-effekt – altså en generation, der oplevede en velstandsstig-

ning, og dermed har været vant til alkohol på en ny måde. En anden forklaring kan, ifølge Anette Søgaard, være, at de ”unge” ældre oplever, at børnene flytter hjemmefra, huset er betalt af, og der er pludseligt råderum til at rejse, gå op i mad, årgangs­vine og mærkevare-gin.

– Her er det i virkeligheden et velfærdsspørgsmål – fordi vi forbinder ­alkohol med god livskvalitet, siger Anette Søgaard og fortsætter: – Det er lidt paradoksalt, at mange ­ af de ældre er opmærksomme på at ­motionere og spise mere sundt samt stoppe med at ryge – men lige præcis deres rødvin, gin/tonic og den gode ­whiskey vil de gerne holde fast i.

Verdensmestre i ”hygge” Der er meget alkohol i den danske kultur. ­ Vi danskere er et hyggeligt – men meget fugtigt – folkefærd. Alkohol er derfor også en integreret del, når vi fejrer vores højtider.

Hvad ville julefrokosten være uden snapsen? Flæskestegen uden et glas

JULEFROKOSTERNE NÆRMER SIG

UNDGÅ AT TAGE PÅ!

FOREBYG med BMI-balance.

MINUS 462 kcal/dag = 4 glas rødvin/dag

CE godkendt medicinsk udstyr til vægtkontrol/vægttab.

Køb på DeepSeaPharma.dk Webapoteket.dk eller gå på apoteket.

BMI-balance.dk DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup · Tlf.

8698 6540

helse / december 2018

73

helse: artikelserie

Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer for plejepersonalet. For på den ene side er der en forpligtelse til at hjælpe og kere sig om sundheden, og på den anden side er der nogle stærke krav til at respektere selvbestemmelse og ikke gå for langt.

Søren Harnow Klausen, professor og filosof, Syddansk Universitet

rødvin? Æbleskiverne uden gløgg? Og j-dag uden lanceringen af Tuborgs juleøl? Mange ville mene, at det ville være en kedeligere jul uden alkohol.

Vi skåler også, når vi fejrer fødselsdage og bryllupper. Når vi har overgangsritualer eller tager afsked med en arbejdsplads. Øl er blevet en del af fællesskaber – som når vi skåler med fodboldkammeraterne efter en kamp eller med kollegaen i fredagsbaren.

– Der er historisk tradition i Danmark for, at alkohol bruges til at markere et fællesskab. Jeg er forbløffet over, at vi kan blive ved med at vedligeholde et billede af, at alkohol næsten er en forudsætning for, at vi kan være sammen, hygge os og have det sjovt. Det synes jeg, er en ærgerlig kultur, vi har fået skabt, siger Anette Søgaard Nielsen.

Set i det lys har vi en del at fejre. For hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 11,3 liter 100 pct. ren alko-

hol om året. Det svarer til, at alle drikker ca. 800 genstande om året – eller godt to øl om dagen.

Og det kan også mærkes, at flasken bliver løftet lidt ekstra i højtiderne, meddeler Alkolinjen, en anonym, gratis hjælpelinje for alkoholikere og pårørende.

Sidste gang, Alkolinjen oplevede helligdagspres på telefonlinjerne, var i juledagene sidste år. 127 mennesker ringede nemlig ind i dagene mellem jul og nytår.

Lederen på den anonyme, gratis hjælpelinje, Bjarne Elholm fortæller: – Vi ved, at der er mange problemer omkring højtiderne. Alkoholforbruget stiger for de fleste i højtiderne. Der bliver drukket flere og stærkere varer – og det er ligesom mere legitimt at drikke meget spiritus i højtiderne. På den måde bliver det ikke hygge, men mere uhygge for både pårørende og den drikkende.

Begge grupper fortalte om konflikter, familieproblemer, ensomhed og tilbagefald, men også mere akutte problemer som abstinenser og akut behov for at komme i alkoholbehandling.

Alkoholen med på plejehjem Alkohol hører som bekendt med til et frit og muntert liv – også når man er kommet på plejehjem. Men det kan pludselig blive et etisk problem, når et for højt alkoholforbrug kommer til udtryk i hjemmeplejen og på plejecentrene rundt omkring i landet.

Et er, at et højt forbrug af alkohol er en

74

helse / december 2018

særlig sundhedsmæssig udfordring, når man er oppe i årene. Alkohol øger nemlig risikoen for kræft og meget medicin, som ældre får ordineret, interagerer uhensigtsmæssigt med alkohol.

Noget andet er, at ældre får en højere promille af alkohol, fordi de har mindre vand i kroppen, og det kan lede til faldulykker. Sidst, men ikke mindst øges risikoen for afhængighed og misbrug, hvis ældre med et stort forbrug mister en ægtefælle.

Alkoholudfordringerne flytter altså naturligt med ind på plejecentre og i hjemmeplejen og koster hovedbrud dér. Plejepersonalet har nemlig ikke hjemmel til at gribe ind.

Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail Derfor vil en gruppe filosoffer og alkoholforskere fra SDU nu, som et led i jagten på bedre ældrevelfærd, hjælpe plejehjem og hjemmepleje i Vejle Kommune – og måske resten af landets ældrepleje på sigt.

– Vi ser særligt på alkohol, fordi det faktisk er et ret komplekst fænomen.

Alkohol er jo ikke sort/hvidt. Det er ­noget, der kan give anledning til misbrugsproblemer eller være forbundet med en sundhedsrisiko – men samtidig er det også noget, der tillægges en positiv betydning, og som vi forbinder med festlige lejligheder og livsglæde, siger professor, filosof og leder af projektet, Søren Harnow Klausen fra SDU og fortsætter: – Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer for plejepersonalet. For på den ene side er der en forpligtelse til at hjælpe og kere sig om sundheden, og på den anden side er der nogle stærke krav til at respektere selvbestemmelse og ikke gå for langt. Noget af det, vi er i gang med at undersøge er så, hvordan man finder den balance, og hvordan man håndterer den udfordring.

En del af projektet handler derfor om at udvikle nogle nuancerede retningslinjer og i en eller anden grad værktøjer, som især plejepersonale og måske pårørende, kan nyde godt af.

Få solens vitaminer – også i gråvejr

Vidste du, at solen er den mest effektive kilde til D-vitamin?

Nu o med gså 80 μg

Men solen giver for lidt D-vitamin: • • • •

Når du bruger solcreme.

Når solen hele syv måneder om året står lavt i Danmark.

Hvis du går tildækket.

Hvis du opholder dig mest indendørs.

D-Pearls giver dig: 38 μg D3-vitamin pr. kapsel.

Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed.

Små synkevenlige gelatinekapsler.

Gelatinen er halalcertificeret.

For sunde knogler og tænder.

Støtter immunforsvaret.

Findes også med 20 eller 80 μg D-vitamin.

Læs mere om D-Pearls og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk helse / december 2018

75

DK_D-Pearls_Ad_Helse_210x275_1116

• • • • • • •

helse: næste nummer

Helse har mødt Kurt Ravn, som fortæller om livet og karrieren efter de 70

Hvad fejler du?

Lige fra Kurt Ravn brændte sig ind på danskernes nethinder som jernbanearbejderen ‘Røde’ i Matador, har han været et kendt og elsket ansigt på landets teaterscener og tv-skærme. I Hella Joofs nye komediedrama spiller han direktøren Peter, der meget mod sin vilje bliver tvunget på pension. I januarudgaven af Helse fortæller Kurt Ravn om sin vej ind i skuespillet, om livet og karrieren efter de 70 og om at overleve en ­tsunami.

i januar Helse / Udgave 01 / januar 2018

Tema om mandesygdomme Vi ser på prostatakræft og testikelkræft - på årsager og behandlingsmuligheder ­– og giver dig også en oversigt over de mest udbredte sygdomme hos den mandlige befolkning.

76

helse / december 2018

Fokus på oversete diagnoser og funktionelle lidelser Hvad fejler jeg? Mange mennesker har det dårligt, uden at behandlerne kan fortælle hvorfor. Nogle bliver diagnosticeret med funktionelle ­lidelser, som for mange er kontroversielle og af modstandere bliver kaldt skraldespandsdiagnoser. Vi dykker ned i den nyeste forskningog giver også et indblik i behandlingsmuligheder.

Ny artikelserie om diabetes Vi lægger ud med at se på, hvorfor stadigt flere børn får diabetes 1.

REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HELSE

Idyl i smukke Sauerland 6 dage på 3-stjernet hotel ved Winterberg, Tyskland

3 nætter fra 1.349,4 nætter fra 1.799,-

Der Schöne Asten - Resort Winterberg HHH Pris. pr. person i dobbeltværelse Sauerland er ferieoasen, der kan give Harzen baghjul! Ligesom Harzen bugner Sauerland af charmerende bindingsværksbyer, disede bjergtinder, dybe skove og klare søer - og så Pris uden rejsekode 2.549,har ferieregionen et væld af historiske sePristillæg 1.5.-31.10.2019 600,værdigheder foruden et af de mest varierede • 5 overnatninger aktivitetsudbud i Tyskland. På jeres ferie får I • 5 x morgenbuffet hjemme i den idylliske landsby Altastenberg, • 5 x 3-retters middag/buffet blot 6 km fra centrum af skisportsbyen Winter• Velkomstdrink berg, der uden for vintersæsonen er et oplagt • Oplevelsespas 2019 med udgangspunkt for vandreture, cykeludflugter fri adgang eller rabat på og oplevelser i området – og med i opholdet mere end 40 attraktioner følger et Sauerland Summercard 2019. Sauerland ligger på højde med Harzen, og det tager mindre end 5 timer fra grænsen at komme Ankomst hertil.

Mandag til lørdag frem til 26.11.2018 og 1.4.-26.11.2019.

Kurafgift EUR 2,20 pr. person over 16 år pr. døgn.

2.249,-

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-12 år ½ pris.

Ekstraseng fra 1.449,-

Miniferie ved slottet i Güstrow

Skønne dage i Skagen

4 dage på hotel i Nordtyskland

3 dage på 4-stjernet hotel i Nordjylland

Hotel am Schlosspark Renæssanceslottet i den historiske kulturby går for at være et af Tysklands smukkeste. Og lige over for slottet ligger jeres hotel med udsigt til det eventyrlige bygningsværk for enden af slotshaven, der også grænser op til den charmerende, gamle bydel. Slotsparken er genskabt i renæssancestil efter de gamle tegninger fra slutningen af 1500-tallet, og når I sidder i hotellets restaurant, har I blik mod slottet og parken særligt når træerne står uden blade.

Ankomst: Valgfri frem til 19.12.2018 og 3.1.-28.9.2019.

Bestil på

2 nætter fra 849,Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.199,-

Pris uden rejsekode 1.349,Pristillæg 1.5.-30.9.2019 100,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/ buffet i restauranten med udsigt til Güstrow Slot • Velkomstdrink Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

1 barn 6-14 år ½ pris.

Ekstraseng fra 749,-

Color Hotel Skagen HHHH På det 4-stjernede hotel har I mulighed for at finde ind til det ægte Skagen med den ro, originalitet og stemning, som skagensmalerne fandt inspiration i. Skagen er perfekt til en slentretur i historien mellem de hvidmalede stakitter og små dukkehuse bag hovedgaden. Og man kan stadig møde Krøyer, Drachmann og ægteparret Ancher – deres ånd lever på Skagens Museum og i Anchers og Drachmanns huse, hvor det originale interiør stadig giver et indblik i kunstnerkoloniens hverdag for over 100 år siden.

Ankomst: Valgfri frem til 14.12.2018 og 1.4.-28.6.2019.

3 nætter 1.499,-

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.099,-

Pris uden rejsekode 1.249,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag på Restaurant Holger

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Ekstraseng fra 849,

www.happydays.nu 70Åbent20hverdage 34kl.48 9-17.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-.

Børnerabat ved 2 voksne. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

eller

REJSEKODE:

HELSE

helse / december 2018

Weekend & helligdage 10-14.

77

Teknisk arrangør

helse: xxxxxx

OPLEV EFFEKTEN AF AVANCERET HUDPLEJE

exuviance

Her til jul får du NeoStratas intensivt fugtgivende, reparerende og beroligende natcreme Skin Active Dermal Replenishment med i prisen (værdi: kr. 599), når du køber NeoStratas nye revolutionerende antiaging-serum Skin Active Tri-Therapy Lifting Serum.

Fås hos din NeoStrata-forhandler. Gælder frem til jul. Der tages forbehold for udsolgte produkter.

NeoStrata – avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram: @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

78

helse / december 2018