Helse 02 2016

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 02 / februar 2016

Stort interview med

Ritt Bje�egaard Det nytter ikke at tude

3

SUNDE FROKOST IDEER

FÅ STYR PÅ DIN REJSNING

Vores helbred væltes omkuld af sukkersyge

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

– mange opdager det bare ikke i tide Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Brug for en bedre synstest?

Få en synstest med sundhedstjek for kun 195,Vores nye avancerede udstyr giver dig en omfattende synstest med sundhedstjek. Udover den normale synstest tager vi, som noget helt nyt, bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov. KompletSyn kan hjælpe til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning).

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose. Dette er udelukkende øjenlægers arbejde, og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge.

2

helse / februar 2016

helse: indhold

06

06

Jeg plejer at sammenligne sygdommen med vejret. Det bliver ikke bedre af, jeg lægger mig i sengen og tuder.

Ritt Bjerregaard

Værd at vide

14

m Diabetes

Diabetes og hjerte-kar-sygdomme går ofte hånd i hånd.

Side 20

Single og solomor. ”Først barn, så mand!”

Stort tema om diabetes

18 22 26

Tema o

Interview: Ritt Bjerregaard: Det nytter ikke at tude.

28 30 32

Diabetes rammer ud af det blå Diabetikere mangler viden om Hjerte-kar-sygdomme: Nyt livsmod og energi med ny behandling Skjult lidelse ødelægger diabetikeres helbred Diabetes og blodprop satte gang i rådgiver-karriere Advarselslamper blinker ved fodsår

Fokus på impotens

38 42 44

Få styr på din rejsning Styrk din bækkenbund, styrk din rejsning Prostatakræft og impotens

Artikelserie om diagnoser

i februar Helse / Udgave 02 / februar 2016

Helse sætter fokus på impotens.

Side 36-42

56 58 60

Tabulidelsser og underklassens livstilsygdomme har lavest status Underklassens lavstatus-sygdome overses Er du en sjælden dansker?

Hver gang i helse Synspunkt Fit & sund med Helse Konkurrence Hjernegymnastik Opskrifter Nyt fra Danske Regioner Konsultation TandHelse Næste nummer

34 36 46 49 50 62 63 64 66

er Opskr ift

+ Single og solomor Skjult lidelse ødelægger diabe14 tikeres helbred

28

Nogle sygdomme er finere end andre

Har du en sjælden sygdom?

58

56

Sund frokost

50

helse / februar 2016

3

NU

helse: leder

549,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishing Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

Udgiver

Men et godt og fyldigt liv er jo ikke sikret, bare fordi vi har mange år at leve det i. Det gode liv skal der kæmpes og handles for.

Ansvarshavende chefredaktør / Redaktion:helseredaktion@mediegruppen.net Centerdirektør Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktør

Kalenderen siger februar. Vi har lige passeret kyndelmisse, som fejrer lyset. Kyndelmisse markerer, at halvdelen af vinterhalvåret er gået. Vi begynder så småt at se, at dagene bliver længere her i årets anden måned, som tilmed er en særlig lang af slagsen i år. Vi har skudår, og derfor har en ekstra dato, nemlig den 29. februar, sneget sig ind som en sjælden gæst. Vordende forældre til de børn, der måtte blive født på den flyvske dato, må bøvle med at fortælle de små, hvorfor de ifølge kalenderen kun har fødselsdag hvert fjerde år. Vi andre med almindelige datoer for vores fødselsdag og med mange af dem i bagagen, tænker, at det kunne i grunden være fint, hvis den kun viste sig hvert fjerde år. For livet vil vi jo gerne strække så længe som muligt. Men et godt og fyldigt liv er jo ikke sikret, bare fordi vi har mange år at leve i.

Det gode liv skal der kæmpes og handles for. Og så skal det nydes i dybden. Det ved Ritt Bjerregaard, Socialdemokraternes stærke ikon, alt om. Hun har nemlig altid kæmpet og været tro overfor sig selv og den velfærdsmodel, som hun i høj grad var med til at skabe for vi danskere. En samfundsmodel, som vi skal værne om og kæmpe for ligesom vi ikke skal tage selve livet som en selvfølge.

Du kan møde Ritt Bjerregaard her i Helse i februar, te varer. Tilbuddene gælder hvor hun gribende fortæller om canceren, der Y tilbuddet kun t.o.m. den pludselig ramte hende – og om, hvordan hun er 7.01. 2013. kommet videre. For livet vil livet også i svære stunder. Derfor vil jeg opfordre dig til at fejre dit liv og lyset her i februar. Du kan lade dig inspirere af Johannes Møllehaves digt til lyset.

NU

999,-

199,-

Du er det lys, der blev bragt, trods de tungeste dage.

Husk, hvad der engang blev sagt, SPAR 100,sæt dit lys i en stage.

Vantro er mismodets gys, pas på vægen og luen.

Og lad det skinne dit lys, for dem alle i stuen.

PAR 200,-

God læselyst med helse i februar - og på gensyn i marts.

Morten Grønbæk Cathrine Park Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse cp@allercp.dk

Art director

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Overordnet Projektled

Jens Rikardt Andersen Tinaved Holdgård Hansen Lektor ved institut for idræt og ernæring Københavns Universitet tha@allercp.dk Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Christina

Centerprojektleder

Heick cg@allercp.dk HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

4

forsidefoto Ditte Capion

foto

Distribution

HELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, Michael Rygaard / Kam & C biblioteker og i abonnement.

tryk

Læsertal iflg. Gallup: 406.000

Aller tryk A/s

AbonnementApropos tager forbehold for trykfejl og ud Få HELSE direkte i din postkasseArtikler ved hveri udgivelse.

Apropos må

citeres, når det sk som kilde samt måned år10 pånumre det nummer af Apropo HELSE årsabonnement koster 289,-ogfor fra. Tillige skal citat-reglerne overh Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 lig angivelse af Apropos

helse

Nr. 01 / 2016 62. årgang ISSN 0018-0149

Forsidefoto: Hyldager Fotografi

Design og produktion:

Tryk:

Metallic grå, blå, sort. NU 199,-

Stylist

Cecilie Martensen Vibeke Pilmark cm@allercp.dk Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

(6031)

Jette Warrer Knudsen, Redaktør HÅNDTASKE.

Karina Marcuslund km@allercp.dk

Lene Agersnap Praktiserende læge

Mediegruppen as

v, brun/guld,

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk

Jette Warrer Knudsen redaktør

Lysenes fest

U

RedAktiOnen:

Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7584 1200, Email: helse@mediegruppen.net

Aller

DK/028/003 EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for Lan model vAneSSA / unique Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

øreringe 40 kr. fra H&M Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen

helse / februar 2016 kLASSiSk MOdeRne JUL

Har du brug for Omega 3 - men helst uden fiskesmag?

Prøv det plantebaserede alternativ til fiskeolie

LimePharma

Chia Olie er et naturligt Omega 3 tilskud som er udvundet ved at koldpresse chiafrø. √ 100% vegansk √ Ingen lugt eller smag af fisk √ Bæredygtig kilde til Omega 3 √ Godt for hjertet Importør: Lime Pharma ApS Tlf: (+45) 39 56 36 26 | limepharma@live.dk | www.limepharma.dk helse helse/ /oktober februar 2015 2016

Kan købes i helsekostforretninger og bestilles i alle Matas butikker.

5

helse: interview

Min holdning er, at der er ting, man kan gøre noget ved, og det har jeg brugt mit liv pü. Og der er ting, man ikke kan Ìndre, og det er et vilkür.

Ritt Bjerregaard

6

helse / februar 2016

helse: interview

Det nytter

ikke at tude For knap et år siden fik Ritt Bjerregaard konstateret kræft, og hun har måttet indse, det tager lang tid at komme sig.

Undervejs valgte hun forebyggende kemo fra, for livet skal nydes i dybden, ikke i længden, og hun vurderede, at gevinsten var for lille. Og så efterlyser hun mere omhu og omtanke i hospitalskøkkenerne, for god mad er essentielt, når man skal ovenpå igen, og hun synes ikke, det bliver prioriteret højt nok i det offentlige sundhedsvæsen.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

helse / februar 2016

7

helse: interview

+ Kort om Ritt

R

itt Bjerregaard byder på et glas økologisk æblemost fra en af de allersidste flasker, som er tilbage fra hendes og ægtemandens æbleplantage, Stestrup på Midtsjælland.

De drev plantagen fra 1988 indtil januar 2015, da de solgte den. For selv om Ritt Bjerregaard har det fint trods sit kræftforløb, kan hun alligevel godt mærke, at kræfterne ikke rækker lige så langt, som de har gjort, og en æbleplantage på 16 tønder land kræver meget energi.

Midt i februar sidste år opdagede Ritt Bjerregaard blod i sin afføring. En af hendes tætte veninder havde været et kræftforløb igennem, der begyndte på samme måde, så Ritt var godt klar over, den var gal.

– Jeg tænkte ”nej, det kan ikke være rigtigt,” og jeg ville lige se det an, det kunne jo være, det gik over. Men det blev ved, så jeg gik til lægen, der tog nogle prøver, og han var ikke i tvivl.

Ritt blev sendt videre til Bispebjerg Hospital, hvor hun fik taget blodprøver,

8

helse / februar 2016

gennemgik nye undersøgelser og fik endeligt fastslået, at hun havde endetarmskræft.

– Jeg havde en svulst, der sad ni cm fra udmundingen, og det betød, jeg kunne vælge mellem to scenarier. Enten at få en permanent stomi, og det var sådan set det, lægerne syntes, var det sikreste. Eller at gennemgå en radikal operation for at fjerne svulsten.

Kræften var ikke gået ud i lymfekarrene, så havde operation ikke været muligt, så det var godt, jeg kom i tide, siger Ritt Bjerregaard.

Hun valgte operationen, der blev udført den 10. marts og tog godt og vel fire timer. Uden stomi skulle Ritt selv have gang i systemet, og hun havde det egentlig meget godt, lige da hun blev udskrevet, dagen efter operationen. Afføringen kom i gang, men hun kunne ikke tisse, så der kom en hjemmesygeplejerske fire gange i døgnet og hjalp med kateder.

– Kirurgerne på hospitalet var både søde og dygtige, sygeplejerskerne var

• Født den 19. maj 1941.

• Gift med forfatter og historiker Søren Mørch.

• Medlem af Socialdemokraterne siden 1963.

• Folketingskandidat for Social­ demokraterne i Bogense-kredsen fra 1969 og valgt til Odense Byråd i 1970.

• Valgt ind i Folketinget i 1971.

• Minister i Anker Jørgensens og Poul Nyrup Rasmussens regeringer.

• EU-miljøkommissær i 1995-1999.

• Overborgmester i København i 2006-2009.

• Er forfatter og medforfatter på en række bøger.

• Har modtaget to priser.

• Aktuel med første del af sine erindringer, ”Ritt”.

meget hjælpsomme, og hjemmesygeplejen var fremragende. Men jeg har oplevet veninder, der er blevet alt for hurtigt udskrevet, og hospitalsmaden var under al kritik, siger Ritt Bjerregaard, der flere gange har været ude offentligt og kritisere kosten på Bispebjerg Hospital.

I ugerne efter hjemkomsten fra hospitalet blev Ritt Bjerregaard svagere, fik det dårligere og havde ingen appetit.

– Mad smagte underligt eller havde slet ingen smag, og hvis jeg endelig spiste noget, kastede jeg op. Min mand var dybt fortvivlet og forsøgte at hjælpe ved at lave god mad til mig. Vi gik ture rundt om søen for at jeg kunne få gang i kroppen, men til sidst ringede jeg til det akutnummer, jeg havde fået af hospitalet.

Men der var gået mere end de fire uger, som var grænsen for, at akutnummeret kunne tages i brug, og Ritt blev henvist til sin praktiserende læge.

helse: xxxxxx

Vil du have effektiv smertebehandling uden at tage piller ...

... så prøv Voltaren gel, der målrettet behandler ledsmerter.

I modsætning til smertestillende piller, der påvirker hele kroppen, er Voltaren gel udviklet til at trænge dybt ind i leddet og behandle smerten effektivt – direkte hvor det gør ondt. Prøv Voltaren gel, så du igen kan gøre det, du holder af.

Forbrugerinformation for Voltaren gel. Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led.

Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør kun anvendes på intakt rask hud og ikke på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Undgå overdreven udsættelse for sollys for at forhindre lysoverfølsomhedsreaktioner. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Særlig forsigtighed af NSAIDer bør udvises hos ældre patienter. Samtidig anvendelse af oral NSAIDer kan øge forekomsten af bivirkninger. Bør ikke bruges af gravide og ammende.

Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 100 g og 150 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. helse / februar 2016 9 Dato for produktresumé: 03/2014. 01-2015-008. Læs mere på www.voltaren.dk. Fås i håndkøb.

helse: interview – Heldigvis har jeg gode venner, der er læger, en onkolog og en kirurg, en af dem kontaktede hospitalet, og jeg blev kaldt ind dagen efter.

CT-scanningen viste ikke noget, så Ritt tog lettet hjem igen og fejrede de gode nyheder sammen med sin mand.

Hun skulle ganske vist ind til nogle blodprøver dagen efter, bare for en sikkerheds skyld, men i stedet blev hun mødt med en besked om, at kirurgen, der havde opereret hende, havde kigget nærmere på billederne, og han havde opdaget en lille sprække i operationssåret og en byld.

– Jeg skulle opereres samme dag, men det kunne jeg slet ikke overskue.

Jeg havde ikke ret mange kræfter, og jeg tudbrølede og sagde ”det kan jeg ikke klare.” Men kirurgen kiggede på mig og sagde: ”Du har ikke noget valg!”

Et affolket hospital Ritt Bjerregaard gennemgik sin anden operation lige op til påske, og hun oplevede, at hospitalet nærmest var affolket.

– Der kom en ung læge og klappede mig på kinden og sagde, det var synd for mig, men det hjalp jo ikke så meget. For jeg havde det rigtig dårligt og kunne ikke spise. Efter nogle dage begyndte jeg at tvinge lidt havregrød i mig, og derefter vendte det og begyndte at gå fremad.

Men jeg synes, det er under al kritik, at der er så lidt personale på et hospital, selv om det er helligdage.

Efter anden operation var der ingen vej uden om stomi, dog kun en midlertidig, som hun skulle have et par måneder.

– Jeg kunne mærke, jeg skulle lære at håndtere den, så jeg tilbragte en uge på Skodsborg Kurhotel, hvor jeg fik hjælp og kom til hægterne. Efter sådan et forløb som mit er det vigtigt, man får spist godt og får en masse proteiner.

Der er lavet nogle fremragende pjecer, som handler om, at man skal spise mange små måltider, lækre måltider og f.eks. at rå grøntsager ikke er så godt efter sådan en operation. De råd følger man ikke på Bispebjerg Hospital. Jeg spurgte personalet, hvorfor de ikke gør det? Svaret var, at det ikke bliver priori-

10

helse / februar 2016

Jeg spurgte en læge, hvorfor jeg blev ramt af kræft, jeg som har spist sundt og økologisk og altid rørt mig? Han svarede: ”Du har alderen,” og sådan er det bare. Vi lever længere, og kroppen skal holde til mere, så vi må forvente, den siger fra på et tidspunkt.

teret, og at der ikke er penge til det.

Men det behøver ikke at være dyrt, det skal bare planlægges. Patienterne skal have fisk, nødder og især mandler, smør og økologisk, tilberedt grønt. Hvis man køber årstidens grønt, er det ikke dyrere end det, de serverer i dag, det tror jeg ikke på. Jeg klarede den ved, at min mand, der ikke er nogen vårhare længere, han var 81 på det tidspunkt, kom forbi med mad til mig, men det er ikke alle, der har den mulighed.

Ritt Bjerregaard siger, det er dejligt, at lægerne bliver dygtigere og mere og mere specialiserede, men sundheds-

væsenet er ikke godt nok, når patienterne skal komme sig.

– Der er plads til mere omhu, omtanke og omsorg, det er der ikke meget af længere, og det er et tab. Jeg råber op om det, men det er der mange, som ikke gør. Og tænk hvis jeg ikke havde kendt en læge? Så kunne den byld have lavet mange ulykker… Desuden er jeg i den heldige situation, at jeg har råd til at betale for et ophold på Care i Skodsborg. De kunne finde ud af at stille en skål med nødder, mandler, rosiner og et lille glas grøn vitamindrik. De serverede fisk og godt med smør til retterne,

helse: interview for jeg havde tabt seks kilo, så jo mere smør og mayonnaise, jeg kunne spise, jo bedre. Og hvor svært kan det være?

Det hele står i de fremragende pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, der er slet ikke noget at være i tvivl om!

Nej til kemo Da Ritt Bjerregaard kom hjem efter sin anden operation, var hun bange for, hun skulle få flere komplikationer, og om hun og hendes mand ville kunne klare endnu et hårdt forløb. Lægerne tilbød hende forebyggende kemo-behandling, men det valgte hun at takke nej til. Dels skulle hun i så fald beholde stomien i et halvt år, dels havde hun ikke lyst til at gennemleve diverse bivirkninger, og dels reduceres risikoen for tilbagefald kun med fem pct. fra 20 til 15.

– Jeg gjorde op med mig selv, at gevinsten var for lille. Nogle veninder kunne godt forstå mit valg, og det kunne lægerne i øvrigt også. Andre sagde, det var dumt. En af veninderne sagde: ”Du har valgt at leve livet i dybden frem for i længden,” og det har hun ret i. Jeg har haft en fremragende sommer, hvor jeg har badet, spist sundt, haft travlt med b ­ ogen, fået den første del udgivet – og oven i købet fået gode anmeldelser. Men jeg tror ikke, jeg var blevet færdig med den, hvis jeg havde fået kemo-behandlinger og haft stomi, siger Ritt Bjerregaard og tilføjer, at hun ville have stillet sig anderledes, hvis det havde været livsnødvendigt med kemoen.

Ritt fik inden jul konstateret nogle skygger på lungerne, og lægerne følger hende igen med regelmæssige scanninger.

– Min holdning er, at der er ting, man kan gøre noget ved, og det har jeg brugt mit liv på. Og der er ting, man ikke kan ændre, og det er et vilkår. Jeg plejer at sammenligne sygdommen med vejret.

Det bliver ikke bedre af, jeg lægger mig i sengen og tuder. Faktisk tyder undersøgelser på, at en positiv indstilling er fremmende for helbredelsen.

Ritt Bjerregaard har givet adskillige interviews om sit kræftforløb, for hun vil hellere selv fortælle historien, end at der

skal stå små notitser i bladene, som andre kan fortolke og ellers gætte sig til resten. Desuden håber hun at kunne være en hjælp for andre i samme situation, og hun er i hvert fald blevet hørt.

– Jeg må sige, at mængden af reak­ tioner har været overvældende. Og mængden af mirakelkure har været chokerende. Hvad jeg ikke har fået af henvendelser om tomater, gulerødder, et spirituelt liv, urter og alverdens andre ting, der skulle have en helbredende virkning.

Hun har også fået henvendelser om medicinsk cannabis, som mange kræftpatienter skaffer sig ulovligt og bruger som smertelindring. Men dels har hun ikke været plaget af smerter, primært fordi hun har fået effektiv smertebehandling, og dels ville hun ikke anskaffe sig ulovlige stoffer for at behandle sig selv.

– I stedet ville jeg rejse en folkestemning og råbe højt om det i TV, osv., siger Ritt Bjerregaard, der på trods af, at hun ikke kan genkende det Socialdemokrati, hun for et halvt århundrede siden blev medlem af, stadig ville melde sig ind i, hvis hun skulle gå ind i politik i dag.

– Så ville jeg lave det om indefra, som hun siger med et smil.

Post traumatisk chok Ritt Bjerregaard har flere venner, som har sagt, der vil gå et år, før hun kommer sig helt ovenpå sin sygdom. Selv troede hun efter sin gode sommer, hvor hun holdt helt fri i to måneder og ”bare gik og passede sig selv og havde det dejligt,” at nu var hun kommet sig helt.

– Men så fik jeg helvedesild. Hvis man har haft skoldkopper, kan helvedesild bryde ud, når ens immunforsvar er lavt. Det tog mig tre uger at komme over det udbrud, som gjorde, at jeg ikke kunne vise mig offentligt, for hold op, hvor så jeg ud! Jeg må bare konstatere, at det er et langt forløb. Lægerne sammenligner sådan et kræftforløb med posttraumatisk chok. Kroppen er sat ud af spil og skal vænne sig til at være krop igen. Jeg kan godt mærke, at hvis jeg kører på fuld kraft en dag med tre-fire møder, er jeg nødt til at tage

+ Kort om Ritt itt Bjerregaard voksede op på Ves­ R terbro i København som datter af snedker Gudmund Bjerregaard og bogholder Rita Bjerregaard. Hun var den ældste af tre søskende. På grund af de trange og usunde kår var hun hospitalsindlagt en del gange, indtil familien fik en koloni­ have. Hun gennemførte realeksa­ men på Christianshavns Gymnasi­ um i 1958 og blev klassisk-sproglig student i 1966 fra Statens Kursus til Studentereksamen. Hun blev ud­ dannet lærer i 1964 fra Emdrup­ borg og underviste indtil 1970. Fra 1970-82 var hun adjunkt på Odense Seminarium. I samme periode var hun skolekonsulent for Gyldendal.

Læs evt. mere på www.ritt.dk

små pauser ind i mellem. Men jeg tager da stadig min cykel til Bispebjerg, når jeg skal til kontrol.

Ritt Bjerregaard synes ikke, der er noget, hun har forsømt i sit liv, som på alle måder har været rigt, som hun siger. Men hun blev bevidst om at speede processen med at få første bind i sine erindringer skrevet og afleveret.

Nu er hun i gang med bind 2, bl.a. gennem et to ugers skriverefugium i San Cataldo i Italien.

– Jeg vil ikke have en deadline til det nye bind, jeg vil have det sjovt. Der har været så mange deadlines i mit liv, nu fylder jeg snart 75, og livet skal være sjovt. Jeg skriver på andet bind, og forlaget vil gerne udgive det til efteråret.

Men jeg afleverer, når jeg er færdig, og det er også ok, har min redaktør sagt.

Der er dog en ting, som er vigtigt for hende at nå.

– Min mand og jeg har guldbryllup til sommer. Det vil jeg gerne fejre. Det er alligevel lidt sejt, at vi har holdt sammen i 50 år, siger Ritt Bjerregaard og smiler igen.

helse / februar 2016

11

helse: nyt VÆGT I BALANCE

Carsten G. Johansen Journalist og tekstfortatter.

Skriver især om sundhed og livsstil.

Aldrig mere slankekur – men hvad så?

carsten@mediegruppen.net

Pluk fra helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden …

Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

De færreste af os har efterhånden ikke prøvet en slankekur. Men de fleste har også oplevet, at kuren enten ikke levede op til forventningen eller at vægttab blev forvandlet til et comeback for de forsvundne kg på kroppen.

Når læge og sundhedsekspert Wollesen lover, at jeg aldrig mere skal på slankekur, så kræver det en nærmere undersøgelse.

Wollesens tilbud er, at jeg kan finde min idealvægt ved at analysere og afskaffe mine dårlige madvaner. Bogens angiver et opbyggeligt forløb, hvor jeg først arbejder med mit hoved og derefter min sult. Ved hjælp af gode argumenter og nyttige informationer bliver jeg bevidst om, hvordan jeg skaber mig et liv uden frustrerende vægtudsving – og dermed uden flere slankekure.

Søs Wollesen: Aldrig mere slankekur!

Gads forlag 2015 200 sider, 249,95 kroner

r

+

Søs Oppermann Reinhart: Indre Fitness FADL’s Forlag 2016 250 sider, 249,95 kroner

12

FITNESS

COACHING

I topform indeni

Viden fra vægttabets vindere

Hvornår føler du dig i bedst form? Er det lige efter en hård træningstime – eller er det når dit humør er højt og dine bekymringer er langt væk? Svaret er naturligvis, at du kan være i to slags topform: Fysisk og mentalt.

Og selvom du holder dig aktiv og spiser sundt, skal du stadig på arbejde, købe ind, hente børn – og du vil gerne nyde fritiden sammen med venner, veninder og familie.

At finde balancen i en travl hverdag kræver alle dine kræfter – eller en hjælpende hånd.

Søs Reinhart tilbyder sådan en hjælp med sin Indre Fitness-strategi –på blot 21 dage.

Ved hjælp af tre enkle justeringer i dit liv kan du booste din livskvalitet og komme i perfekt indre form. Forfatteren har mærket presset fra moderne karriereliv på egen krop og har samlet en række gode redskaber, de fleste af os kan bruge. Endda med plads til personlige notater på bogens sidste sider.

Vægttab: Mindst 15 kg. Holdbarhed: Minimum et år.

Træningsekspert Henrik Duer har fundet frem til hele 2.500 sande vindere, når det gælder om at tabe sig. Og spurgt ind til, hvordan de klarede både at smide de overflødige kg og lade være at tage dem på igen. Svarene er samlet i det, forfatteren kalder Det Danske Vægttabsregister, og det er på baggrund af denne statistik, bogen giver en række gode råd til varigt vægttab. Bl.a. fortæller ”vægttaberne”, hvilken professionel hjælp, der hjalp dem på vej. 9,35 pct. havde personlig træner og 21,36 pct. søgte råd hos diætist, men mere end halvdelen (56,88 pct.) svarer, at de fik ”Ingen hjælp”.

Så mon ikke du også kan klare det!

Inkluderet i bogen er 35 opskrifter på vægtreducerende måltider, og som ekstra bonus får du også ”Verdens nemmeste kostplan uden kalorietælling”.

helse / februar 2016

Henrik Duer: Danskernes Bedste Vægttab Politikens Forlag 2016 214 sider, 250 kroner

ANNONCE

MOVIZIN COMPLEX EN EFFEKTIV COCKTAIL

Pia Mariah fik bevægeligheden og dansen tilbage i livet

”

Sådan slap jeg af med mine ømme og stive led For halvandet år siden mærkede Pia Mariah, at den var gal med leddene. Heldigvis opdagede hun Movizins effekt på ømme og stive led.

I en længere periode har Pia Mariah haft det så dårligt i leddene, at hun ikke har kunnet sove om natten. Ligegyldigt hvordan hun lå, var det ikke nogen god nattesøvn hun fik.

Pia Mariah arbejder med at lave forskellige events, som hun tilbyder igennem sin webshop. Blandt andet arrangerer hun danse-events, som hun altid ser frem til med stor glæde.

I april 2014 da den foreløbigt sidste event fandt sted, mærkede hun rigtigt, at det var galt med leddene. Så galt, at hun valgte at lægge dansen midlertidigt på hylden.

halvåret blev det kun værre.

– Jeg humpede rundt som en ged, siger Pia Mariah selv.

Det var svært for Pia Mariah at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Hun har altid levet sundt, drikker aldrig alkohol, sørger for at få de nødvendige vitaminer og mineraler – og kosten er 80% økologisk og vegetarisk. Bevægelse har altid været en stor del af hendes liv, så derfor var det svært for hende at acceptere, at hun pludselig var begrænset.

Bedring på 14 dage – Jeg læste om Movizin i avisen og vidste bare, at det måtte jeg prøve. Der er ingen tivl om, at den naturlige vej ligger lige for. Derfor var det også oplagt at vælge Wellvitas Movizin. Jeg havde blot taget produktet i 14 dage, da jeg mærkede den første positive forandring.

– Jeg har det så godt nu, at jeg er klar til at genoptage mine Powerdance-events, hvor kvinder og mænd i alle aldre deltager. Vi vil danse til ”We Will Rock You” i et sandt inferno af glade mennesker. Så stor tak til Movizin, som har givet mig muligheden for det tilbage.

INGEFÆR Dens betydning og indvirkning på leddenes smidighed blev oprindeligt opdaget af forskere på et af Danmarks førende universiteter, hvor flere studier dokumenterede effekten. Ingefær giver bedre bevægelighed og afhjælper ømme og stive led. Ingefær-ekstrakten, der anvendes i Movizin Complex, er af bedste kvalitet.

HYBEN hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og har ligeledes indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke. Desuden er hyben rig på C-vitamin, der stimulerer dannelsen af bruskvæv.

BOSWELLIA Harpiksen fra dette træ har længe været anvendt i traditionel indisk medicin til at understøtte leddenes naturlige bevægelse og fleksibilitet. Udtræk fra Boswelliatræets harpiks bidrager til en god led-komfort.

Bestil Movizin til halv pris!

Værre i vinterhalvåret Pia Mariah er også en ivrig svømmer, men pga. knæet, der absolut ikke havde det godt med vandets modstand, var det ikke længere nogen fornøjelse at svømme. Og i vinter-

FRISK OG SMIDIG ”Jeg har det så godt nu, at jeg er klar til at genoptage mine Powerdance-events, hvor kvinder og mænd i alle aldre deltager”, fortæller Pia Mariah.

Bedre bevægelighed

Tilfredshedsgaranti

Næring til brusken

Forener al ny viden omkring planter og ledproblemer og indeholder fuld dosis af både ingefær, hyben og boswellia. Afhjælper ømme og stive led.

Skulle Movizin mod forventning ikke give dig den ønskede virkning, tilbyder vi dig helt gratis at prøve produktet Cartiflex, som har en anden virkningsprofil.

Movizin Complex er rig på c-vitamin, der stimulerer dannelsen af bruskvæv.

Læs mere på www.wellvita.dk

Movizin Complex kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for 180 tabletter (45 dages forbrug i forhold til doseringsvejledning).

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16 ONLINE: www.wellvita.dk

helse: værd at vide

”Først barn, så mand!”

Singlekvinder, donorsæd og 478 forventede fødsler. Sådan lød sidste års tal fra Dansk Fertilitetsselskab, og i flere og flere danske hjem er det slut med at lege far, mor og børn.

Rikke Mønster er én af de singlekvinder, der har taget børneskeen i egen hånd.

Af: Mette Mathilde Skeel-Gjørling / Foto: Colourbox og privatfotos

H

vad fanden har jeg lavet? siger Rikke højt til sig selv, mens hun desperat hopper op og ned på pilatesbolden med en grædende baby i favnen. Der tilbringer de meget tid. Hun og Tristan, der er født med en immunforsvarsdefekt. Hun tager en dyb indånding og kigger igen ned på Tristan.

– Du er det bedste, der er sket for mig! hvisker hun og hopper videre i et roligere tempo. 41-årige Rikke Mønster fra Søborg kigger i december 2010 med store øjne på graviditetstesten, der viser to lyserøde streger. Positiv. Det er kun fem måneder siden, at hun til en venindefødselsdag erklærer, at hun skal være solomor. At hun vil stifte en familie uden en far, selvom hun ofte har fortalt sig selv, at kvinder der vælger dén løsning, må være vanvittige. For det er benhårdt at være enlig mor. Alligevel vælger Rikke donorsæd og begynder at forberede sig på livet som solomor. På det tidspunkt er hun 36 år og har ikke haft en fast kæreste i ni år. Hun har ikke haft mod på kærligheden siden et grimt brud som 27-årig og en provokeret abort, som ekskæresten gennemtrumfer, fordi han ikke vil have

14

helse / februar 2016

helse: værd at vide

Det handler altså ikke om fravalg af mænd, som mange tror, men derimod om tilvalg af børn.

Rikke Mønster, solomor.

børn med hende. Hun fortryder aborten og ender med at beslutte sig for en omvendt rækkefølge.

Først barn, så mand.

– Hvis jeg fandt en mand, så skulle vi først lære hinanden at kende, og efter nogle år ville det måske være tid til børn, og hvem ved, om jeg så var blevet for gammel til det. Så det handler altså ikke om fravalg af mænd, som mange tror, men derimod om tilvalg af børn, fortæller Rikke. Og netop singlekvinders tilvalg af børn er inden for de sidste par år blevet mere socialt acceptabelt ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.

– Det kommer an på, hvor man kigger, men i storbyerne synes de fleste, at det er super sejt, og at solomor-rollen er helt

naturlig, mens der blandt de mere traditionelt tænkende mennesker stadig er mange, der synes, at det er mærkeligt og forkert. Men faktum er, at de fleste efterhånden kender nogen, der har valgt at blive solomor, og derfor er det også meget lettere for folk at forholde sig til, at det er en mulighed, fortæller Birthe Linddal.

– Og når det kommer til singlemødrene selv, så ville de fleste af dem jo gerne have haft en kernefamilie. Men den verden de kan spejle sig i, indeholder også fraskilte familier, papfamilier og homoseksuelle par med børn. Så selvom kernefamilien stadig er normen, så er der i dag meget mere rum og tilladelse til at gøre noget alternativt.

I løbet af de fem måneder, der går, inden de to lyse streger toner frem på graviditetstesten, gennemgår Rikke et sandt tankemylder omkring solomor-beslutningen. For kan hun overhovedet retfærdiggøre at sætte et barn i verden uden en far, skal hun sige det til barnet, som det er, og hvordan vil barnet reagere på det? Og er det rigtigt af hende at vælge en anonym donor, hvordan kan hun forberede sig bedst muligt, og er det virkelig så hårdt, som en kammerat har advaret hende om?

– Jeg var ved at gå ud af mit gode skind over at tænke på det her. Jeg har altid sagt, at hvis andre mennesker spekulerede lige så meget over at få et barn, så var der aldrig nogen, der fik børn. For det var jo helt sindssygt, hvad jeg skulle igennem af tanker, siger Rikke, som alligevel får nogenlunde styr på tankemylderet inden fødslen.

AVIVIR ALOE VERA - hjælper hele familien!

AVIVIR Aloe Vera-produktserien har et højt indhold af økologisk Aloe Vera og polysakkariden Acemannan - Det er din garanti for den bedste virkning!

Til daglig pleje, reparation og vedligeholdelse af huden.

Forbedrer hudens evne til at regenerere efter frost, sol, vind, forurening m.m.

Modvirker frie radikaler, styrker og blødgør huden.

Akuthjælp

Tør hud

Ekstra tør hud

Købes hos Matas, Helsekost, Apoteker og i webshops.

ALOE VERA GROUP APS TLF. 3969 0814

helse / februar 2016

15

helse: værd at vide

+ Sådan bliver du solomor: Fra 1. januar 2007 blev det tilladt at behandle enlige og lesbiske par med donorsæd. Det betyder, at du kan blive gratis insemineret med donorsæd til dit første barn, hvis du er under 40 år. Du vælger selv, om du skal insemineres med en anonym sæddonor eller en åben sæddonor. Hvis du vælger en anonym donor, kender du til højde, vægt, hår­ og øjenfarve, og vælger du en åben donor, har barnet også mulighed for at få kontakt med donoren, når det fylder 18 år.

Rikke Mønster tog børne-skeen i egen hånd og nyder livet som singlemor for Tristan.

Kilde: Netdoktor.dk

Tristans medfødte immunforsvarsdefekt betyder, at han er konstant syg og ikke vil ammes, og derfor er det første år efter fødslen langt fra idyllisk. Kaos, grædende baby og en desperat mor på en pilatesbold, er næsten alt, hvad Rikke husker fra den første tid.

– Efter fødslen var jeg både meget glad og meget usikker.

Jeg var ærligt talt sindssygt bange, fordi jeg for alvor fandt ud af, at jeg var alene om det her. Det var som om, at familien var helt på, da jeg var gravid, men så forsvandt de lige så snart, at baby var ude. Og jeg havde jo ikke nogen mand, jeg kunne spørge, og jeg kunne heller ikke lige lægge Tristan og trække

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

16

helse / februar 2016

luft, når han havde grædt syv timer i træk. Så jeg brugte to sundhedsplejersker, og jeg var ikke for fin til at bede om hjælp og rage til mig, hvor jeg kunne. For hvad fanden skulle jeg ellers gøre?” spørger Rikke.

En vugge, der hænger i en krog fra loftet, bliver en af Rikkes bedste hjælpere i løbet af det første år. Hun binder et langt tørklæde på vuggen, så hun kan ligge på sofaen med tørklædet i hånden, mens hun sniger sig til at lukke de tunge øjenlåg. Alt hvad hun skal gøre er at bevæge håndleddet, og så er vuggen i så meget bevægelse, at Tristan er i ro. Efter to år er vugge, tørklæde og pilatesbold lagt væk, for immunforsvarsdefekten begynder at forsvinde, og roen begynder langsomt at melde sig. Selvom det er hårdt at være solomor, så er der nogle klare fordele, mener Birthe Linddal.

– Folk bliver skilt i meget stor grad, og der er en masse problematikker forbundet med skilsmisser for børn. Så hvis man kigger på det i et samfundsmæssigt perspektiv, så tager man de her børn og splitter deres barndom, fordi de skal have to hjem, to hold naboer, og så skændes forældrene måske ovenikøbet om, hvor barnet skal holde jul, fødselsdag og påske. Den er solomoren jo helt ude over, siger Birthe Lindal.

Det er nu fire år siden, at Tristan kom til verden, og Rikke er stadig kæresteløs, selvom hun godt kunne bruge en mand i sit liv. Også for Tristans skyld, som ifølge Rikke ville nyde godt af en mand, der udfordrer i forhold til den maskuline side.

– Min indstilling om, at barnet skulle komme før manden, har måske været en anelse naiv, for en kæreste kommer jo ikke bare ud af den blå luft og banker på din dør. Og som fuldtidsmor med et fuldtidssekretærjob, så kommer jeg bare ikke ud.

Livet går op i legeaftaler og det praktiske, så tanken om en mand i vores liv lige nu er noget fjern, erkender Rikke, som dog håber og tror på, at det nok skal komme. I første omgang er hun startet et andet sted og har fundet en reservebedste.

– Det kunne være skønt, hvis der engang imellem var en mand, der kunne tage over, og som jeg kunne dele livet med. For nylig lå jeg med 40 i feber og mellemørebetændelse, men jeg var stadig nødt til at hente mit barn i børnehaven. Så jeg klarer det jo altid på en eller anden måde. Fordi jeg skal!”

helse: nyt

Ren på vintervis

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise er den, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bø­ ger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Det er den kedelige sandhed, at rigtig mange kvinder hopper i seng uden at rense deres hud. Måske fordi de ikke bruger makeup og tænker, at så behøver de det ikke. Men ingen slipper for snavs og forurenings-partikler på deres hud i løbet af dagen. Det skal væk, for det belaster huden og dens immunforsvar.

r

Lige nu skal du glemme de traditionelle råd om at rense og pleje efter din hudtype, for lige i øjeblikket har vi allesammen sartere hud end om sommeren. Derfor er det en god idé at skifte vand og sæbe ud med mere nænsomme rensemetoder. Især hvis der står Natrium lauryl sulfat (SLS) og Natrium lauryl ethersulfat (SLES) på deklarationen. Hvis du nu hører til dem, der ikke kan undvære vand på huden, så er den gode nyhed, at nænsomme renseprodukter som de såkaldte ’micellar water’ men også de nye renseolier og endog rensegeleer/creme kan fjernes med vand.

Nemt og nænsomt. Og hvis din mascara ikke går af med lunkent vand, så klarer disse renseprodukter også en vandfast udgave. Om morgenen er det tilstrækkeligt med køligt vand fra hanen eller endnu bedre mist fra en kildevandsspray.

Sæbe dræber bakterier ved at nedbryde bakteriernes barriere. Sæbe gør det samme ved de gode bakterier på vores hud og ved hudcellernes barriere. Resultatet er udtørring og dermed åbninger i huden, hvorfra fugt fordamper og miljøkemiske stoffer/allergener får mulighed for at slippe ind. Og så har man indskrevet sig til seriøse problemer, der i sidste ende kan føre til allergi.

+

Mild olierens Nilens Jord Cleansing Oil er baseret på abrikoskerneolie men fjernes let med vand.

Uden parfume.

Pris 160 kr. for 125 ml

Gelé bliver til olie Biotherm Biosource Balm-to-oil Deep Cleanser & Makeup Remover er en geleagtig balm, der i forbindelse med vand forvandler sig til en olie, som fjernes med vand. Fjerner let vandfast makeup.

Pris 225 kr. for 100 ml

Favoritrens Bioderma Sensibio H2O Micelle Solution er makeupartisternes favoritrens, fordi det er nemt og hurtigt og ikke fedter eller irriterer huden. Det særlige ved disse ’micelle’ produkter er en såkaldt mikro-emulgator, der både fjerner vand-og fedtbaseret snavs og makeup. Uden parfume.

Fås i 100, 250 og 500 ml til priser fra ca. 70 kr. op til ca. 180 kr.

MORGENBAD TIL HUDEN Avène Thermal Spring Water er det perfekte morgenbad til huden og lige så perfekt efter rens om aftenen. Kildevandet virker irritationsdæmpende og er derfor også velegnet til tør og sart vinterhud. Uden parfume.

Fås med 50, 150 og 300 ml til priser fra 40 kr. til 95 kr.

helse / februar 2016

17

helse: tema

m Tema o s iabete

D

Diabetes rammer ud af det blå Flere og flere af os får diabetes, som gennem en årrække har vokset sig til at blive én af de alvorligste trusler for vores helbred og en bombe under sundhedsvæsenets pengekasse.

Ifølge en omfattende undersøgelse, Diabetes Impact Study, som Syddansk Universitet og Diabetesforeningen har medvirket til, vil tæt på 1,2 mio. danskere have diabetes i 2040.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Hyldager Fotografi

D

iabetes er én af de sygdomme, som udfordrer vores helbred og samfundsøkonomi allermest. Derfor har alverdens forskere igennem mange år arbejdet ihærdigt for at finde nøglen til, hvordan diabetes-bølgen kan stoppes. Men der er stadig lang vej at gå.

18

helse / februar 2016

– Vi har endnu ikke viden til at kunne forebygge type 1 diabetes. Men type 2 diabetes kan langt hen ad vejen forebygges med sund livsstil, siger konstitueret forskningschef, Anne-Marie Karin Wegener, Diabetesforeningen.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer for diabetes nemlig type 1, der ikke kan forebygges eller helbredes - og så

type 2, der tidligere var kendt som gammelmandssukkersyge, men til trods for navnet også rammer yngre mennesker. Diabetes 2 er livsstilsbetinget og arvelig. Men kan altså forebygges. Og det er forebyggelse og tidlig opsporing, der skal til for at bekæmpe den voldsomme vækst i diabetes. Ca. 380.000 danskere har i dag diabetes -

helse: tema

heraf omkring 80 pct. diabetes 2. Hertil kommer så ca. 200.000 danskere, som ifølge eksperter uden at vide det går rundt med en diabetes 2. Det kan de i modsætning til diabetes 1 gøre i mange år, uden at opdage sygdommen, der derfor har fået det lidet flatterende navn: ”Den stille dræber”. Problemet er nemlig, at de alvorlige følgesygdomme, som følger med begge typer af diabetes, hjerte-kar-sygdomme, nyre- og øjensygdomme, tit har udviklet sig til et fremskredet og livstruende stadie, når en person får at vide, at vedkommende har diabetes 2.

Høj arvelig risiko Derfor er det ifølge Anne-Marie Karin Wegener og andre eksperter vigtigt, at der sættes ind med forebyggelse på flere fronter i kampen mod diabetes 2.

F.eks. skal der sættes ind med generel forebyggelse, som gælder hele befolkningen. Det betyder at vores praktiserende læge skal være mere opmærksom på at kigge efter tegn på tidlig diabetes, og så skal der sættes særligt ind over for risikogrupper. Når det handler om diabetes 2, så er man i risiko-zonen, hvis én eller begge forældre har diabetes 2. Risikoen er 40 pct. højere end normalbefolkningens, hvis én forældre har diabetes 2, og den er 80 pct., hvis begge forældre har sygdommen. Derfor er der ifølge Anne-Marie Karin Wegener al mulig grund til at sætte ind med forebyggende indsats, så vi kan undgå, at 1,2 mio. danskere har diabetes i 2040. Årsagen til, at diabetes har fået så hårdt et greb i os i den velstillede del af verdensbefolkningen, skyldes primært vores

+ Diabetes 1 og 2 – hvad er forskellen?

Det er vigtigt at skelne, da forskellen er afgørende på flere punkter.

Diabetes 1 Diabetes 1 rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludse­ lig får diabetes 1. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1. Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Ved diabetes 1 ophører insulin-produktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig.

Diabetes 2 Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges.

Ved diabetes 2, der noget misvisende også kaldes for gammelmandssukkersyge, mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Der er flere for­ skellige slags medicin til behandling af diabetes 2. Ofte starter behandlingen med en eller flere tab­ letter. Mange med diabetes 2 er på et tidspunkt nødt til at komme i behandling med insulin.

Symptomerne på diabetes 1 og 2 Symptomerne på både diabetes 1 og 2 er ekstrem tørst, hyppig vandladning eller kløe og træthed.

Der er imidlertid den store forskel, at symptomerne viser sig hurtigt og voldsomt ved diabetes 1, mens de ofte kommer snigende ved diabetes 2. Man kan derfor gå rundt med diabetes 2 i lang tid uden at vide, man har sygdommen.

Kilde: Diabetesforeningen

livsstil. At vi spiser uhensigtsmæssigt. Vores mad er for sød, salt, fed og for blød, samtidig med at vores kroppe er for inaktive. I modsætning til type 1 diabetes, der kræver insulin-behandling med det samme, kan livsstilsændringer nogle gange være nok til at forebygge diabetes 2. Hvis blodsukkeret ligger i den høje ende, så kommer mange også på insulin-behandling med det samme. Med hensyn til diabetes 1, som er en autoimmun sygdom ligesom ­f.eks. gigt, så er der blandt forskere en formodning om, at den type diabetes bliver udløst af vores immunsystem, fordi det ikke bliver udfordret nok med den moderne livsstil.

– Autoimmun betyder jo, at immunforsvaret vender sig mod sig selv i stedet for at gå til

angreb på fremmede infektioner. Det kan være, fordi vi lever for rent, at vores immunforsvar ikke bliver modnet, så det kan fungere på det niveau, det var skabt til. Det reagerer simpelthen for voldsomt, forklarer Anne-Marie Karin Wegener, der tilføjer, at forskningen går i retning af at samle nok viden til at kunne udvikle en vaccine, som kan afhjælpe det problem.

Forskningschefens bedste anbefalinger til at passe godt på sig selv med og uden diabetes 2 er, at du dyrker motion, holder din normalvægt og dermed undgår store udsving på badevægten. At du laver en enkel måltidsstruktur med f.eks.

helse / februar 2016

19

helse: tema

Diabetes og danskerne

320.545

Vi har endnu ikke viden til at kunne forebygge type 1 diabetes. Men type 2 kan langt hen ad vejen forebygges med sund livsstil.

Anne-Marie Karin Wegener, konstitueret forskningschef, Diabetesforeningen.

danskere har diabetes.

200.000

danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

750.000

danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabtes.)

En ud af 18 danskere har diabetes.

I gennemsnit får

79

tre hovedmåltider og undgår for mange små mellemmåltider.

Flere studier viser, at det er bedre for kroppen og blodsukkeret at holde sig til tre hovedmåltider og dermed give kroppen tid og ro til at fordøje maden ordenligt.

danskere hver dag konstateret diabetes.

Antallet af diabetikere er fordoblet på ti år.

Diabetes koster det danske samfund

32 mia. kr. om året.

380 mio. mennesker har diabetes på verdensplan.

Kilde: Diabetesforeningen, Diabetes Impact Study.

+ Skal du tjekkes?

Diabetesforeningen anbefaler, at man går til lægen og bliver tjekket for diabetes 2, hvis man er i risiko­ gruppen for sygdommen – det vil sige, hvis man kan sige ja til blot ét af de følgende spørgsmål: • Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe?

• Er du svært overvægtig? (BMI > 30 og/eller et tal­ jemål > 88 cm for kvinder og > 102 cm for mænd) • Har du en forælder eller søskende med diabetes 2?

• Har du haft diabetes under din graviditet?

• Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol?

+ QuitDiabetes I begyndelsen var læger og sundhedspersonale mere end skeptiske over for den alternative kost- og livsstilsvejledning, som foreningen Quit Diabetes står for. Men sådan er det ifølge grund­ læggeren Busk Hansen ikke længere.

– Vi oplever nu, at læger begynder at anerkende os, fortæller Busk Hansen, der er hovedforfatter til den manual, som portalen bygger sin rådgivning på.

Busk Hansen er økonom af profession, og det var, da han selv fik diabetes 2, at han begyndte at interesse sig for, hvordan blodsukkeret kan styres uden brug af medicin. Han gennempløjede al den litteratur, han kunne opstøve om diabetes og ernæring, og gik så i gang med at skrive manu­ alen, der udkom første gang i 2011, og siden har tiltrukket flere og flere følgere.

– I dag er vi oppe på 2.000 medlemmer, og interessen er stigende, oplyser Busk Hansen, der med Quit Diabetes-manualen især rådgiver om målrettet og bevidst indtag af kulhydrater efter et særligt skema.

20

Test din risiko

– Langt de fleste af vores medlemmer oplever, at de efter et stykke tid får en normal tilværelse uden medicin, oplyser Busk Hansen.

På Diabetesforeningens hjemmeside kan du teste din risiko for at få diabetes 2: www.diabetes.dk

Quitdiabetes rådgiver også mennesker, der har forøget risiko for at udvikle diabetes 2, så de kan undgå sygdommen.

helse / februar 2016

helse: xxxxxx

isis *Med naturligt indhold af sukker.

“Det er mig uden tilsat sukker” Det er mig, der er god før og efter træning. Jeg giver dig masser af ny energi for kun 100 kcal.

Det er mig, der altid er dit sikre valg. For du ved, hvad jeg står for: Masser af proteiner og fibre – uden tilsat sukker*.

NYHED! Forhandles i dagligvarebutikker og på ISIS.dk Følg os på facebook.com/ISISDanmark og Instagram @isis_udentilsatsukker helse / februar 2016

21

helse: tema

m

Tema o

Diabetes

DIABETIKERE

MANGLER VIDEN OM HJERTE-KAR-SYGDOMME Diabetes og hjerte-karsygdomme går ofte hånd i hånd.

Men mange er ikke opmærksomme på det barske makker-par.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

22

helse / februar 2016

helse: tema

+ I forhold til den øvrige befolkning har mennesker med diabetes 50-60 pct. overdødelighed primært pga. tidlig hjerte-kar-sygdom. hvis man har diabetes, end hvis man ikke havde diabetes. I forhold til den øvrige befolkning har mennesker med diabetes 50-60 pct. overdødelighed primært pga. tidlig hjerte-kar-sygdom, som er den hyppigste dødsårsag hos mennekser med diabetes. Hele 65 pct. af men-

Fakta om diabetes og hjerte-kar-sygdomme Følgesygdomme udgør et stigende problem i det danske sundhedsvæsen. Gruppen af patienter med diabetes og hjerte-kar-syg­ domme tegner sig for en stor del af proble­ met.

Symptomer på hjerte-kar-sygdomme er ty­ pisk: Åndedrætsbesvær, brystsmerter og hjertebanken.

Diabetes og hjerte-kar-sygdomme er årsag til nedsat livskvalitet, invalidering og tidlig død blandt patienterne.

Mennesker med diabetes har fortsat 50-60 pct. overdødelighed i forhold til baggrunds­ befolkningen primært pga. tidlig hjer­ te-kar-sygdom.

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag hos mennesker med diabetes.

De samlede offentlige merudgifter til personer med diabetes og hjer­ te-kar-sygdomme beløber sig til ca. 2,66 mia. kr. Sammenfaldet mellem diabetes og hjerte-kar-sygdomme betyder en merudgift på 1,1 mia. kr. i for­ hold til, hvis der kun var tale om en diabetesdiagnose..

Mindst 68 pct. af mennesker med diabetes på 65 år eller ældre dør af en form for hjer­ tesygdom.

Kilder: Dansk Cardiologisk Selskab, World Heart Federation, American Heart Association, Sundhedsstyrelsen.

SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Bestil gratis vareprøver på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777 SylliFlor® forhandles på apoteket, i helsekostbutikker og på www.biodanepharma.com

LEV FORSK OP E !

EN LL

MAVEN I BALANCE

LIFLOR ® SYL OG

Dobbeltdiagnose koster dyrt

ØV

+

PR

D

anskere med diabetes ved ikke, at de er i højrisikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, viser en undersøgelse. En fjerdedel svarer, at de aldrig har hørt om risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og en tredjedel, at de ikke føler sig ordentligt informeret om sammenhængen mellem diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte samt koste samfundet dyrt.

Følgesygdomme udgør et stigende problem i det danske sundhedsvæsen. Særligt gruppen af patienter med diabetes og hjerte-kar-sygdomme tegner sig for en stor andel af det voksende problem.

Risikoen for at udvikle hjerte-kar-­­ s­ygdomme er to til fire gange større,

Sådan virker SylliFlor ®:

Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor® op og giver fylde i mave og tarm.

Fibrene stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

helse / februar 2016

23

helse: tema nesker med type 2 diabetes dør af en form for hjerte-kar-sygdom.

Fakta om undersøgelsen • Undersøgelsen er gennemført i 2015 blandt YouGov ’s panel af per­ soner med type 1 (205 personer) og type 2 diabetes (710 personer) i Danmark. 1015 personer i alders­ gruppen 18-75 har deltaget i under­ søgelsen. Undersøgelsen er fore­ taget anonymt på vegne af medicinalselskabet MSD. • En fjerdedel svarer, at de aldrig har hørt om øget risiko for at udvikle hjerte­kar­sygdomme som følge af deres diabetes.

• En tredjedel svarer, at de ikke føler sig ordentligt informeret om sam­ menhængen mellem diabetes og hjerte­kar­sygdomme.

• Knap halvdelen svarer, at de ikke tænker over sammenhængen mel­ lem diabetes og hjerte­kar­sygdom­ me.

• En tredjedel svarer, at de ikke ved, hvilke symptomer, de skal holde øje med ift. udvikling af hjerte­kar­syg­ domme.

• Godt en tredjedel svarer, at de ikke har talt med deres læge om sam­ menhængen mellem diabetes og udvikling af hjerte­kar­sygdomme.

• Trefjerdedele svarer, at de regel­ mæssigt får tjekket deres koleste­ roltal, men der er stadig en femte­ del, der svarer, at de aldrig har fået tjekket deres kolesteroltal.

• Selvom langt størstedelen svare, at de kender behand­ lingsmålet for deres kolesteroltal, er der stadig en femtedel, der svarer, at de ikke kender det.

Manglende viden koster patienter og samfund dyrt Til trods for statistikken på området er der ifølge en undersøgelse, foretaget af YouGov, desværre mange med diabetes, der ikke er klar over sammenhængen mellem diabetes og udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Ifølge undersøgelsen svarer en fjerdedel, at de aldrig har hørt om risikoen, og en tredjedel svarer, at de ikke ved, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på med hensyn til hjerte-kar-sygdomme. Dertil kommer, at knap halvdelen svarer, at de ikke føler sig ordentligt informeret om sammenhængen, og en tredjedel svarer, at de aldrig har talt med deres læge om risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

At patienterne ikke kender til sammenhængen mellem deres diabetes og dermed deres forhøjede risiko for at få hjerte-kar-sygdomme kan få store konsekvenser for den enkelte såvel som for samfundet. Hjerte-kar-sygdomme blandt mennesker med diabe-

+ Hvorfor får diabetikere syge hjerter?

Den forøgede risiko for hjerte­kar­ sygdomme hos mennesker med diabetes skyldes en række forskellige årsager. De vigtigste er: • Hypertension (forhøjet blodtryk).

• Forhøjet kolesteroltal.

• Fedme.

Kilder: Dansk Cardiologisk Selskab, Hjerteforeningen.

tes er nemlig årsag til nedsat livskvalitet samt til invaliditet og tidlig død, og koster hvert år det danske samfund 2,7 mia. kr.

Kender du ikke til sammenhængen mellem diabetes og hjerte-kar-sygdomme og føler dig utryg, så kontakt din læge eller læs mere på: www.diabetes.dk eller www.hjerteforeningen.dk

+ Er du diabetiker?

Se her, hvordan du undgår hjerte-kar-sygdomme • Få styr på dit blodsukker og dit kolesteroltal.

• Sund livsstil.

• Fokus på grøn mad og mere motion.

• Mennesker med diabetes kan reducere deres risiko for hjerte­kar­sygdom med 33-50 pct. ved at holde deres kolesteroltal under kontrol.

Kilder: Dansk Cardiologisk Selskab, Hjerteforeningen.

24

helse / februar 2016

MEGET MINDRE

SUKKER ISIS CORN FLAKES

20.375 g

53,33 pr. kg

Rema 1000

ISIS CRUNCH Classic, choco eller rugbrød 350 g

23

95

68,43 pr. kg

ISIS MÜSLI 600 g

24

90

41,50 pr. kg

ISIS PÅLÆGSCHOKOLADE

29.Lys eller mørk. 112 g

258,92 pr. kg

I REMA 1000 samarbejder vi med Diabetesforeningen, fordi der er en klar sammenhæng mellem fødevarer, motion og type 2-diabetes.

Vi ønsker, at gøre hverdagen lettere for diabetikere ved at tilbyde vores kunder et bredt udvalg af produkter, der tilgodeser diabetikeres behov.

- det kalder vi discount med holdning!

KUN I REMA 1000

ISIS ISVAFLER ELLER ISPINDE

38 360 ml. Frit valg

95

108,19 pr. liter

helse / februar 2016

25

helse: tema

m Tema o s iabete

D

Nyt livsmod og energi med ny behandling Lavt blodsukker var tæt på at koste Kresten livsglæden. Men en ny behandling har givet ham det gode liv tilbage.

I

15 år har den 68-årige Kresten Sørensen fra Skive-området i Midtjylland levet med en diabetes 2, som han fik konstateret, efter at hans syn var blevet markant dårligere. Som travl byrådspolitiker var det et stort problem, da der var masser af læsestof, der skulle gennempløjes med øjnene. Så derfor gik Kresten til en optiker for at få sit syn testet, og der gik ikke mange minutter, før at optikeren bad ham om hurtigt at søge læge.

– Jeg havde ikke opsøgt min læge i seks år, så han vidste godt, at der var noget om snakken, når jeg sagde, at det hastede. Jeg kom hurtigt til, fortæller Kresten Sørensen, som efter en blodprøve fik sin diabetes 2-diagnose.

Ofte kan den type diabetes klares med en omlægning af livsstil og mere motion, men ikke i Krestens tilfælde. Hans

26

helse / februar 2016

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Kreab.com

blodsukker lå så højt, at der skulle medicinsk behandling til.

– Set i bakspejlet har jeg nok gået rundt med diabetes i to år uden at vide det. I den periode var jeg rigtig træt og drak meget sodavand. Desværre var

Efter jeg kom på den nye insulin, har jeg ikke haft et eneste tilfælde af lavt blodsukker. Jeg har fået energien tilbage og blevet aktiv igen.

Kresten Sørensen

det først, da jeg fik svært ved at læse, at jeg reagerede. Jeg har mærket på egen krop, hvor vigtigt det er at handle, når der er noget galt. Jeg kan ikke længere køre bil, da jeg kun har ti pct. af syns­

evnen tilbage. Man kunne have reddet 40 pct. af mit syn, hvis bare der var blevet handlet tidligere, fortæller Kresten.

Indtil for tre år siden havde Kresten gavn af behandlingen med tabletter, men så sagde hans nyrer stop. En blodprøve afslørede, at hans nyrer var så belastet af behandlingen, at der hurtigt skulle en ny til - nemlig behandling med ny insulin.

Behandlingen tog hårdt på Kresten, og hans livsglæde forsvandt. Han gik fra at være en aktiv og velfungerende mand, til at han havde det så skidt, at han måtte ligge på sofaen det meste af dagen, fordi han var dårlig og svimmel. Hans blodsukker var ustabilt og kunne falde pludseligt, og hans kone Ketty var altid bekymret for ham, når de skulle nogen steder hen, husker Kresten.

Kresten døjede med de mange tilfælde af lavt blodsukker i omkring et halvt år, indtil

helse: tema

han en dag for ca. tre år siden lå på sofaen og hørte i fjernsynet om en helt ny type insulin, der hedder Tresiba, som er langt bedre til at holde blodsukkeret stabilt.

Kresten opsøgte sin læge for at få udleveret en prøvepakke af det nye lægemiddel, der endte med at forbedre hans tilværelse betydeligt.

– Efter jeg kom på den nye insulin, har jeg ikke haft et eneste tilfælde af lavt blodsukker. Jeg har fået energien tilbage og er blevet aktiv igen, fortæller Kresten.

I dag er Kresten ovenud tilfreds med at have fået livsglæden igen.

Den eneste dårlige oplevelse, han stadig sidder med, er, at det var svært at få tilskud til lægemidde-

let, og at han måtte søge flere gange, inden han endelig fik tilkendt tilskud.

– Mens vi prøvede at få ansøgningen godkendt, betalte vi selv for den nye insulin, og Ketty og jeg frygtede, at vores økonomi ikke længere ville hænge sammen. Det giver virkelig ingen mening, at jeg blev nægtet tilskud til en medicin, jeg rent faktisk fik det bedre af, samtidig med, at jeg uden problemer kunne få tilskud til andet medicin, der ikke virkede, og gjorde mig endnu mere syg. Den nye insulin koster noget mere end den gamle, men ikke så meget, at det kan retfærdiggøre et nej, siger Kresten, der med stor tilfredshed kan konstatere, at det ikke længere er helt så besværligt at få tilskud til den nye insulin.

Sundhedsstyrelsen har nemlig givet Tresiba generelt tilskud. Det betyder, at lægen bare kan skrive insulinen ud uden først at skulle have tilladelse af Sundhedsstyrelsen.

Find alt om medicins virkning og bivirkning

helse / februar 2016

27

helse: tema

Skjult lidelse ødelægger diabetikeres helbred

Tema o

m Diabetes

Manglende lyst til socialt samvær, ødelagt nattesøvn og frygt for at dø. Det er nogle af de ubehageligheder, type 1-diabetikere døjer med på grund af tilbagevendende tilfælde af lavt blodsukker, viser ny undersøgelse.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

D

et kan få alvorlige konsekvenser på længere sigt for type 1-diabetikere, når blodsukkeret gentagne gange er for lavt.

Finn Kristensen, sekretariatschef i børnediabetesfonden JDRF mener, at løsningen ligger i øget brug af moderne behandlingsmetoder.

Lavt blodsukker kan føles meget ubehageligt og kan medføre en følelse af at miste kontrollen både fysisk og psykisk samt bevidstløshed. På grund af

28

helse / februar 2016

lavt blodsukker lider en stor andel af diabetikere af manglende lyst til socialt samvær, manglende nattesøvn og frygt for at dø.

Mange undlader endda at tage deres medicin for at undgå lavt blodsukker, hvilket kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Finn Kristensen efterlyser derfor øget fokus på moderne behandlingsmetoder og mere åbenhed om tilstanden.

– Resultaterne af undersøgelsen understreger vigtigheden af, at behandle-

re i højere grad skeler til de specialister, der er længst fremme på området, så diabetikere hurtigere kommer i kontrol.

Det er mennesker, ofte børn og unge, der skal leve med denne sygdom resten af deres forhåbentligt lange liv.

Modtager de ikke den rette behandling fra start, kan det få alvorlige konsekvenser på længere sigt, siger Finn Kristensen, der har et bud på problemets årsag og løsning: – Jeg tror dels, det handler om, at man ikke altid er opmærksom på de

helse: tema

nye behandlingsmetoder og bare forsætter, som man altid har gjort, og dels et misforstået økonomisk hensyn.

De moderne hjælpe- og lægemidler koster mere, men giver også bedre livskvalitet og færre senkomplikationer, som har stor betydning for diabetikeres helbred og fremtidsudsigter. Samtidig kan færre senkomplikationer spare statskassen for et milliardbeløb årligt, siger Finn Kristensen.

Michael Overgaard på 33 år har lidt af type 1-diabetes i ti år. Han har tidligere været plaget af lavt blodsukker og har blandt andet derfor sørget for at holde sig orienteret om de nyeste behandlingsmetoder. I dag modtager han en god behandling, som betyder, at han sjældent oplever svære tilfælde af hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), men det kan stadig påvirke hans hverdag.

– Efter jeg er begyndt at modtage en moderne behandling, er min hverdag blevet meget lettere, hvilket har betydet et stort løft for min livsglæde. Men psykisk kan det stadig være utroligt opslidende hele tiden at være opmærksom på, om mit blodsukker er i kontrol. Mentalt har jeg det liggende i baghovedet konstant, især når jeg er under stort arbejdspres, f.eks. fra studiet. Stress påvirker blodsukkeret, hvilket betyder, at jeg i de perioder kan mangle overskud til andre ting, fortæller Michael Over-

Mange undlader endda at tage deres medicin for at undgå lavt blodsukker, hvilket kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Finn Kristensen, sekretariatschef, JDRF, Børnediabetesfonden.

gaard og opfordrer samtidig alle diabetikere til selv at søge viden om de nyeste behandlingsmetoder.

Overlæge, dr.med. på Nordsjællands Hospital, Ulrik Pedersen-Bjergaard, som står bag flere undersøgelser om diabetesbehandling, mener, at behandlingen i Danmark generelt er god, men han kommer samtidig Finn Kristensen i møde i forhold til, at der er en særlig gruppe diabetikere, man bør prioritere særligt: – Hypoglykæmi eller lavt blodsukker har alvorlige konsekvenser for en gruppe diabetikere, der lider under mange og svære tilfælde af lavt blodsukker. Derfor er det vigtig, at kendskabet til de nyeste behandlingsmetoder udbredes blandt diabetesbehandlere rundt omkring i landet. Det kan være med til at gøre hverdagen bedre og øge livskvaliteten hos den gruppe af diabetikere.

+ Det viser undersøgelsen: JDRF, Børnediabetesfonden, har foretaget en undersøgelse af diabetesbehandling og lavt blodsukker blandt 361 type 1­diabetikere. Den viser bl.a.: • Hele 84 pct. af type 1­diabetetikerne oplever insulinføling enten dagligt eller en gang om ugen.

• Over en tredjedel (34 pct.) lever med frygten for at dø af lavt blodsukker, imens de sover.

• At være type 1­diabetiker betyder også, at ens generelle livs­ kvalitet påvirkes. 40 pct. føler, at frygten for lavt blodsukker har en negativ indflydelse på deres livskvalitet.

• Der er bred enighed blandt type­1­diabetikere (71 pct.) om, at der er forskel i de behandlingstilbud, man som type 1­diabe­ tiker modtager, afhængigt af hvor i landet man bor eller er i behandling.

• Frygten for lavt blodsukker medfører, at hele 85 pct. af type 1­diabetikere med vilje har ladet deres blodsukkerniveau ligge højere, end det burde.

Du kan blive fri for diabetes type 2 Ja, du læste rigtigt. Du kan med stor sandsynlighed slippe af med såvel symptomer som medicin ved at følge Quit Diabetes konceptet.

Det er ganske enkelt en kost- og livstilsændring, kort fortalt, som har hjulpet rigtig mange med diabetes type 2 til et bedre liv.

Læs mere om Quit Diabetes på foreningens hjemmeside.

Velkommen

Foreningen Quit Diabetes www.foreningenquitdiabetes.dk

Følg os på Facebook

Scan koden og se vores video.

Foreningen Quit Diabetes er en non profit organisation, hvis formål bl.a. er at udbrede kendskabet til konceptet Quit Diabetes.

helse / februar 2016

29

helse: tema

Tema o

DIABETES OG BLODPROP SATTE GANG I RÅDGIVER-KARRIERE Kent Morgenstjerne følte sig alene og overset, da han som både diabetes- og hjertepatient skulle skabe en ny hverdag.

Manglen på brugbar personlig rådgivning fik ham til selv at gå igang med at uddanne sig, så han også kan hjælpe andre.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Privat

F

or syv år siden fik den nu 46-årige Kent Morgenstjerne fra Aarhus en blodprop i hjertet. I forbindelse med behandlingen fik han også konstateret diabetes 2. En barsk pille at skulle sluge - ikke mindst, fordi Kent samtidig fik at vide, at hans diabetes var så alvorlig, at det ikke var nok alene at ændre kost- og motionsvaner.

Han skulle med det samme i behandling med insulin.

Kent stod på gyngende livsgrund og følte sig ret magtesløs over for de store livsstilsændringer, som han nu var tvunget til at gå i gang med, samtidig med at han hele tiden skulle passe på sit blodsukker-niveau – ikke mindst efter træning, når sulten trængte sig på. Han fortæller, at den rådgivning, han fik af sine behandlere i sundhedssektoren, sådan set var i orden. Men den passede bare ikke rigtig til ham. Der manglede noget for en yngre person med stor livsappetit.

– Den sygeplejerske, som skulle rådgive mig, da jeg blev udskrevet efter min blodprop, var vældig sød. Men hendes besked var, at jeg skulle dyrke motion og spise sundt og grønt. Men det vidste jeg jo godt. Der skulle noget

30

helse / februar 2016

andet og mere til, for at jeg kunne komme ordentligt i gang. Hun skulle i stedet have kigget grundigt på mig og min krop og forklaret mig, hvorfor mon det var gået så galt, og hvordan lige netop jeg kommer videre, fortæller Kent, der også følte sig alene og frustreret, når han søgte efter steder, hvor han som overvægtig diabetiker med hjerte-kar-problemer kunne træne på en sjov og inspirerende måde.

– Hvor går man lige hen i foreningslivet, når man vejer et pænt stykke over 100 kilo? Jeg kan især godt lide holdsport, badminton og tennis, men der er bare ikke rigtig plads til overvægtige på f.eks. et håndboldhold, forklarer Kent.

Tog sagen i egen hånd Efter lang tids søgen på nettet og andre steder efter tilbud til overvægtige i samme situation som ham selv, måtte Kent konstatere, at der ikke var brug­ bare tilbud for ham.

– Det kan da godt være, at der i Skive er et fodboldhold for overvægtige yngre diabetikere med en blodprop oveni hatten, men det er i så fald umuligt at finde frem til. Ærgerligt, når vi nu har nettet og så mange digitale løsninger, mener Kent,

m Diabetes

+ Kents bedste tip til at holde fast i det sunde liv: Jeg går rundt med små kort i lommen.

Dem tager jeg op og læser, når jeg står overfor en fristelse. F.eks. en Mars–bar, der ligger og kigger indbydende på mig, når jeg står i kø ved kassen i super­ markedet. Så trækker jeg kortet med teksten om, hvorfor det er vigtigt for mig at holde fast i det sunde liv. Jeg tænker, at jeg har smagt en Mars-bar tidligere, så det vil ikke give mit liv no­ gen merværdi, hvis jeg spiste den.

Tværtimod. Det er få sekunder, der af­ gør, om du tager den. En tanke, et kort og en dyb vejrtrækning er nok til at slip­ pe trangen. Nu har jeg heller aldrig væ­ ret den store slik-spiser. Jeg er blevet overvægtig, fordi jeg elsker god mad.

Men god mad bliver du også overvæg­ tig af, hvis du spiser for meget af den.

der i den grad savnede positiv rådgivning og inspiration. Manglen på tilbud, hvor diabetikere kan få råd og vejledning til at leve med deres sygdom, er både bekymrende og overraskende, mener Kent, der selv tog kampen op for sig selv og andre.

Han har simpelthen uddannet sig til både kostvejleder og fitnessinstruktør i sin fritid. Han satser nu på at udvide sine kompetencer ved også at blive uddannet til mental coach, da han ved, at der skal mange forskellige kompetencer og for-

helse: tema

Hvor går man lige hen i foreningslivet, når man vejer et pænt stykke over 100 kilo? Jeg kan især godt lide holdsport, badminton og tennis, men der er bare ikke rigtig plads til overvægtige på f.eks. et håndboldhold.

Kent Morgenstjerne

ståelser til, når vægten skal på plads og fastholdes. Kent håber, at han med sine nye uddannelser kan hjælpe andre, der står i samme situation som ham selv. Han ved om nogen, hvor fælderne ligger, når man både er diabetikere og har hjerteproblemer.

– Når jeg selv falder i indimellem, så er det jo fordi, trangen til at være normal bare er så stor. Men det er meget hårdt gang på gang at skulle hive sig selv op fra det sorte hul igen, siger Kent og tilføjer, at han er blevet bedre til at undgå de mest oplagte fælder. Siden han fik sine to diagnoser, har Kent tabt sig 17 kilo – hans mål er at komme ned på et tocifret kilo-tal, og han ved, at det nok skal lykkes med tiden. Imens er han godt i gang med at rådgive andre overvægtige diabetikere om træning og kost i sin fritid - dvs. når han ikke arbejder som lærer på Handelsfagskolen, der uddanner butiksansatte.

185x113 mm_Strømper / udsalgspris 30/12/13 10.24 Side 1

GÅ SOM PÅ EN SKY Specialudviklede strømper velegnet til diabetikere, sportsfolk og alle andre, der ønsker afslapning og velvære til trætte fødder.

Trykker og strammer ingen steder...

Specialsyet med blød ketsøm i spidsen under foden.

Elastisk strømpeskaft med behagelig søm i overkanten.

Frottéstrik på inderfodsålen masserer fødderne behageligt og understøtter blodcirkulationen.

Leveres i farverne hvid, sort, marine, beige, grå og i størrelserne 36-38, 39-41, 42-44 og 45-47.

80% Cotton - 18% Nylon - 2% Lycra.

58 00 Vejle udsalg

spris:

Fragtfri levering ved køb over 300,- kr.

Normal fragt 39,- kr.

For yderligere informationer kontakt: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N Tlf. 75 47 05 55 - E-mail: camette@camette.dk

Bestil på www.camette.dk

helse / februar 2016

31

helse: tema

Tema o

m Diabetes

ADVARSELSLAMPER BLINKER VED FODSÅR

+ Sådan passer du på dine fødder

Fodsår er frygtet af mennesker med diabetes, men de kan heldigvis forebygges ved at følge nogle enkelte råd om pleje, fodtøj og vaner.

Af: Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Mie Hampen

H

ar du diabetes, er der risiko for, at du kan udvikle et fod­ sår, hvilket kan have store konsekvenser. Det værste scenario er amputation. Du tænker sikkert, det sker ikke for mig, men undersøgelser viser desværre at hver fjerde, der får fodsår, ender med en amputation.

Du kan dog selv gøre meget for at undgå at få et fodsår. En god start er at få undersøgt dine fødder professionelt en gang om året hos en fodterapeut – ligesom du får undersøgt dine øjne hos øjenlægen.

Via en fodstatusundersøgelse vil du finde ud af, om dine sanser i fødderne fortæller dig sandheden, da de kan være svækkede af nedsat følesans (neuropati).

Du vil også finde ud af, om dine fødder

32

helse / februar 2016

fungerer optimalt. Har du diabetes som følgesvend, kan du få 50 procent i tilskud til fodstatus via en henvisning fra lægen. Resultatet af undersøgelsen medfører ofte tilskud til et antal fodbehandlinger, indlæg og bøjler i tilfælde af nedgroede negle.

Hvis du får konstateret nedsat følesans, skal du holde ekstragodt øje med dine fødder hver dag. Du skal kigge efter røde mærker, revner mellem tæerne, sår eller trykmærker under foden. Og i det hele taget om dine fødder ser ud, som de plejer at gøre. Hvis ikke, skal du kontakte din fodterapeut eller læge, så du kan komme i behandling hurtigst muligt.

Når man har diabetes, er der mange ting at holde styr på hver dag. Giver du dine fødder lidt af din tid, vil du få dit tidsforbrug mange gange igen.

• Undlad at gå på strømpe­ sokker eller barfodet.

• Undlad fodbad, skyl fødder­ ne i brusebadet. Tør dem grundigt derefter.

• Smør dine fødderne ind i creme hver dag, så huden forbliver elastisk.

• Klip tåneglene lige over eller få professionel hjælp til det.

• Tjek dine sko efter for små­ sten og andre genstande, hver gang du tager dem på.

• Vælg sko og strømper af naturmaterialer, som ikke generer huden på dine fødder eller trykker på nogen måder.

NEUROPATI? Alfa-lipon er til ernæringsmæssig behandling af diabetisk neuropati

Diabetisk neuropati Diabetisk neuropati er en følgevirkning af diabetes, der ofte mærkes som føleforstyrrelser typisk i ben og fødder. Dette opleves som smerter, prikkende fornemmelse og følelsesløshed. Diabetisk neuropati er en risikofaktor for udvikling af diabetiske fodsår.

Hvad er Alfa-lipon?

Alfa-lipon er en fødevare til særlige medicinske formål, der er udviklet til ernæringsmæssig behandling af diabetisk neuropati. Produktet tages som et tilskud ved mangel på eller øget behov for alfa-liponsyre.

Alfa-lipon indeholder 120 tabletter med 300 mg alfa-liponsyre svarende til 3-4 måneders forbrug.

Alfa-liponsyre er et stof, vi får igennem kosten, men vi får langt mindre fra kosten end ved at tage en Alfa-lipon tablet.

Indholdet af alfa-liponsyre i én Alfa-lipon tablet svarer til indholdet i ca. 200 kg kartofler.

Alfa-lipon giver glade fødder, og glade fødder giver bonus til hele kroppen.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER www.natur-drogeriet.dk

Alfa-lipon, 120 tabletter, 300 mg., vejl. udsalg kr. 340,- og Alfa-lipon, 30 tabletter, 300 mg., vejl. udsalg kr. 99,95,-. Alfa-lipon kan købes på apoteket og i helsekostforretninger, der har godkendelse til at forhandle håndkøbsmedicin. Se mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk, hvor du også kan finde nærmeste forhandler.

Alfa_lipon_juni_2015_A4.indd 1

29/07/15 08.30

helse: klumme sor Profes e på la r eg og ove medicinsk n o s Infekti på Odense g li e Afd n etshospital sit r e iv ann n U Sodem Morten

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2016. I årets første ­måned er det Morten Sodemann, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og desuden professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet.

Synspunkt

SUNDHEDSVÆSENET SKAL VISE TILLID Det kræver tillid at komme til sin læge med diffuse symptomer, uforklarlige smerter eller måske pinlige gevækster.

Sådan har det altid været. Men i dag, hvor patienter i høj grad selv er ansvarlige for deres behandling, skal sundhedsvæsnet også vise tillid til patienterne, deres kompetencer, valg og præferencer.

Hvor meget, patienten involveres, er en beslutning, lægen tager baseret på forhåndsviden, fordomme, stereotypier, uddannelse og sociale værdier.

Patienter har ændret sig. I dag er de sundhedsforbrugere, der vil have kvalitet og ønsker at være aktive deltagere i lægens beslutninger.

Undersøgelser har vist, at patienter skifter læge, hvis lægen ikke inddrager dem godt nok i samtalen. På den anden side, så bliver patienter hos læger, der har modtaget uddannelse i samtaleteknik. Der er flere simple metoder, som ser ud til at øge patienters tryghed og tillid til lægen: Patienten opfordres til at stille spørgsmål, patienten får følelsesmæssig anerkendelse og støtte i sine oplevelser, der udleveres skriftligt materiale, lægen er tydelig i sin inddragelse af patienten i beslutninger. Endelig har patienter tillid til læger, der aktivt forsøger at blive enige med patienten om sygdommen, undersøgelser og behandlinger. Det pudsige er, at patientens tryghed er et resultat af den samlede oplevelse af at blive inddraget, respekteret og informeret. I en undersøgelse af, hvor meget patienter husker, efter de er blevet infor-

Hvis læger ikke er trænede i at være opmærksomme på patienters psykiske og sociale aspekter, overser lægerne oftere den rigtige diagnose.

34

helse / februar 2016

meret af lægen før en operation, fandt man, at de fleste patienter kun huskede tre ud af 12 oplysninger, men alligevel var de tilfredse med at have fået alle 12 oplysninger.

Meget tyder på, at læger ikke ligner gennemsnitsbefolkningen. I en stor undersøgelse af knap 700 læger, var lægernes personligheder markant forskellige fra gennemsnitsbefolkningens. Det var særlig udpræget, at læger har andre værdier og holdninger omkring, hvordan verden ser ud, og om hvordan man informerer og inddrager andre mennesker. Hvis læger ikke er trænede i at være opmærksomme på patienters psykiske og sociale aspekter, overser lægerne oftere den rigtige diagnose, og de er blinde for den egentlige årsag til, at patienter ikke kommer til undersøgelser, glemmer deres medicin eller udebliver fra aftaler.

Den gode nyhed er, at man kan ændre lægers adfærd og kommunikation gennem relativt simpel træning. Læger har en moralsk og social ansvarlighed sammen med det lægelige ansvar. Men der skal to til tango, og der er ingen tvivl om, at patienter vil have gavn af nogle tips og tricks til at samarbejde mere hensigtsmæssigt med deres læge.

LAVPRIS BRILLER MED SERVICE Få brillen justeret, renset eller få næsepuderne skiftet, alt uden beregning.

Hos Thiele er alle brillepriser incl. synsprøve.

Gælder briller købt hos Thiele i op til 3 år efter købet og hvis brillen ikke er misligholdt. Kan ikke kombineres med andre tilbud.

BRILLER MED ENKELTSTYRKEGLAS KR.

495,-

BRILLER MED FLERSTYRKEGLAS KR.

1.495,-

helse / februar 2016

35

helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop & Fysik marianne@mediegruppen.net

helse

1

Forbered din krop til skiferien Stærke og udholdende ben, en stabil kropsmidte, en god balance og ikke mindst god knæ-kontrol kan forebygge skader – og give dig mere tid på pisterne.

Disse tre øvelser hjælper dig godt på vej.

Squats

Stå med en hoftebredde mellem dine fødder, der peger lige frem.

Skub bagdelen bagud, som om du skulle sætte dig på en lav stol.

Før kroppen tilbage igen.

Variationer: A: Brug evt. en hjælper, hold i en ribbe eller lign., så du kan komme dybere ned.

B: Som 1, men med (tung) rygsæk på.

C: Som 1, men bliv stående med let bøjede knæ og vip op og ned, så længe du kan (efterlign den bevægelse, du laver, når du står på ski.)

D: Som 1, men med et ben ad gangen – f.eks. mens du står på en taburet.

OBS:

Styr knæene, så de hele tiden peger lige ud over 2. og 3. tå.

Bevar ryggens krumninger – dv s. ingen bevægelse i ryggen.

2

Storken

A: Stå med hænderne i siden. Løft det ene strakte ben, og bøj hoften forover med ret ryg – det løftede ben er i forlængelse af kroppen. Bevar krumningerne i ryggen i ryggen (ret ryg).

Før kontrolleret kroppen tilbage til udgangsstilling.

B: Samme, men hold fast om en skistav/kosteskaft og løft armene fremad, når benet løftes.

Vil du se et komplet ski-fortræningsprogram, så klik ind på www.krop-fysik.dk .

3

Lunges

Gå fremad, så det forreste ben er ca. 90 grader bøjet. Skub kroppen tilbage til udgangsstilling. Støt dig evt. til en skistav eller et kosteskaft.

36

helse / februar 2016

Variationer: A: Lav øvelsen uden støtte.

B: Lav øvelsen med en (tung) rygsæk på.

C: Walking lunges: fortsæt fremad for hvert skridt.

Dette giver også en udfordring til balancen.

D: Samme øvelse, men når du har forreste ben bøjet, drejer du overkroppen mod samme side evt., mens du holder en stav/et kosteskaft foran dig. Drej tilbage igen og gå videre.

helse: træning

Varme og sunde fødder med masser af liv 33,2 °C

NYHED Varme fødder på én uge!

13,4 °C

Oplev forbedret blodcirkulation og varme fødder med Cosborg FodCirkulationCreme Cosborg FodCirkulationCreme stimulerer cirkulationen og giver liv til fødderne. Der kommer flere næringsstoffer til vævet, hvorved heling og føddernes sundhed forbedres, og fødderne holdes varme.

Cremen modvirker tillige tør og hård hud samt forbedrer hudens smidighed, blødhed og modvirker revnedannelse.

Med Cosborg FodCirkulationCreme passer du godt på dine fødder og mindsker risikoen for fodskavanker.

Udviklet og produceret i Danmark Cosborg FodCirkulationCreme forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger

Se mere på

helse / februar 2016 37 www.cosborg.dk

helse: fokus

FÅ STYR PÅ DIN REJSNING

Fokus p å

impoten s

Løb dig fra rejsnings-problemer eller brug dem som spejlbillede på din generelle sundhedstilstand. Disse råd kommer fra professor Lars Lund og Helle Gerbild, der begge er eksperter i behandling af impotens eller erektil dysfunction.

H

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix/Iris

vis man har problemer med at opnå eller bevare rejsningen, er der god grund til at søge læge. For det første findes der effektive og billige behandlingsmuligheder, som for eksempel fysisk aktivitet, for det andet kan rejsnings-problemer være et tegn på, at man har en sygdom. Det kan også have så stor negativ indflydelse på mænds selvopfattelse, at det kan dræne parforholdet og påvirke familie- og arbejdslivet.

+ Årsager til rejsningsproblemer

67%

af alle rejsnings­problemer skyldes diabetes og hjertekar­ sygdomme.

33%

af alle rejsnings­problemer skyldes bl.a. kræft i / operation af blærehalskirtlen, andre ope­ rationer i bækkenet, neurolo­ gisk sygdomme, etc.

Helt firkantet kan man sige, at en mands penis er et spejlbillede af hans generelle sundhedstilstand.

Rejsnings-besvær er højst sandsynligt et tegn på, at man har en uopdaget sygdom.

Lars Lund, professor og overlæge, Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

38

helse / februar 2016

helse: helse:xxxxxx fokus

+ Gode råd fra Helle Gerbild • Vær fysisk aktiv. Enten mindst 30 minutter om dagen, hvor aktivite­ ten er af moderat til høj intensitet (du skal blive forpustet), eller mindst to gange om ugen, hvor aktiviteten er høj intensitet (du sve­ der og har ikke luft til at snakke).

• Undgå fedme og livvidde over 100 cm.

• Undgå rygning.

• Hvis du tager medicin, så tal med din læge om medicinen kan have bivirkninger i form af rejsnings­problemer.

• Lav bækkenbundsøvelser.

Omkring 60 pct. af alle mænd over 60 år oplever begyndende tegn på rejsnings-problemer, mens 70 pct. af alle mænd over 70 år oplever rejsnings-besvær eller rejsnings-problemer. Det svarer til, at ca. en million danske mænd døjer med lidelsen, fortæller professor Lars Lund, specialeansvarlig overlæge, Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Han understreger, at det er ekstremt vigtigt, at man som mand får styr på det her problem.

– Nogle gange er der tale om en alvorlig sygdom, men ofte er det mindre justeringer, der skal til, for at man kan få sit sexliv tilbage. Der kan gøres noget, og der skal gøres noget. Heldigvis er det ikke længere et så stort tabu for den enkelte mand, da der er meget mere åbenhed om problemet”, fortsætter Lars Lund og sidestiller rejsnings-besvær med andre folkesygdomme.

Sammenligningen med andre folkesygdomme er ikke helt tilfældig, da ca.

70 pct. af rejsnings-problemer hos mænd forårsages af kredsløbsproblemer, overvægt, forhøjet blodtryk, fedtstoffer (lipider) og kolesterol, samt nedsat følsomhed for insulin, diabetes eller åreforkalkning , som alle er livsstilsrelaterede sygdomme. Det vil sige sygdom-

me, der ofte er opstået på grund af rygning, for meget alkohol og manglende fysisk aktivitet.

30 minutter motion om dagen kan få rejsningen tilbage Det lyder derfor ikke så underligt, at et litteraturstudie foretaget af Helle Gerbild viser, at fysisk aktivitet kan forebygge og behandle rejsnings-problemer. Helle Gerbild, der er fysioterapeut, sundhedsfaglig kandidat og master i sexologi, analyserede 20 internationale studier for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og rejsnings-funktionen hos mænd.

Samtlige studiers resultater pegede på, at mangel på fysisk aktivitet er en stærk uafhængig risikofaktor for at udvikle lidelsen. Fysisk aktivitet kan altså fremme rejsnings-funktionen, når rejsnings-problemerne er forårsaget af dårligt blodkredsløb.

F.eks. viste et studie, at 18-40-årige mænd, der er

fysisk aktive i over to timer pr. uge har halvt så stor risiko for rejsnings-problemer, sammenlignet med mænd, der er fysisk aktive i mindre end to timer pr. uge. Et andet studie viste, at 40-75-årige mænd med dårlig kondition havde mere end 10 gange så stor risiko for rejsnings-problemer sammenlignet med mænd med god kondition.

– Årsagen til, at fysisk aktivitet kan fremme rejsnings-funktionen er, at man får bedre insulinfølsomhed, lavere blodtryk, lavere kolesterol, mere fleksible blodkar og dermed bedre blod-gennemstrømning. Og alle de faktorer kan virke forbyggende på de livsstilssygdomme, som ofte er årsag til rejsnings-problemer, forklarer Helle Gerbild, og understreger, at selv om problemet stiger, jo ældre man bliver, så er det ikke alderen i sig selv, der er hovedårsagen.

Manglende morgenrejsning kan være et tegn Lars Lund, der oplever et stigende antal patienter på Urologisk klinik i Aarhus, er enig i, at alderen i sig selv ikke er afgørende for en mands potens, selv om det selvfølgelig bliver sværere at vedligeholde en god rejsning med årene: – Helt firkantet kan man sige, at en mands penis er et spejlbillede af hans generelle sundhedstilstand. Rejsnings-besvær er højst sandsynligt et tegn på, at man har en uopdaget sygdom, som bør behandles, og det er uanset, om man er 20 år eller 70 år.

Derfor er det enormt vigtigt, at man tager de første symptomer alvorligt.

En god tommelfingerregel er, at hvis man ikke har oplevet morgenrejsning flere dage i streg, så skal man kontakte læge. Morgenrejsning er nemlig kroppens egen automatiske vedligeholdelse af rejsnings-funktionen, siger Helle Gerbild.

Et andet tegn på, at man bør søge læge, er, hvis man inden for en kortere periode har oplevet flere gange, at man ikke har tilstrækkelig med rejsning til at

helse / februar 2016

39

helse: fokus

+ Gode råd fra Lars Lund •D rik kun alkohol ved festlige lejligheder.

•S top rygning.

•D aglig motion.

•U ndgå overvægt/ vægttab til normal vægt.

•G å til lægen, da det kan være første tegn på hjerte-karsygdom.

kunne gennemføre et samleje tilfredsstillende, tilføjer Lars Lund og bakker op om, at motion er en yderst vigtigt faktor både i forhold til behandling og forebyggelse af rejsnings-besvær.

Helle Gerbild refererer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og siger, at den gavnlige effekt af motion opnås bedst, hvis man er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, hvor aktiviteten er så hård, at man bliver forpustet og får sved på panden.

Problemer med rejsningen er ikke psykisk

Det er en udbredt myte, at rejsnings-­problemer primært er relateret til mandens psykiske velbefindende Helle Gerbild

40

helse / februar 2016

Desværre er den positive sammenhæng mellem fysisk aktivitet og rejsnings-funktion ikke en udbredt viden, hverken blandt sundhedsprofessionelle eller i befolkningen, fortæller Helle Gerbild, der udover at forske i forebyggelse og behandling af erectil dysfunktion, også arbejder som sexologisk rådgiver. På baggrund af afhandlingen: ”Fysisk aktivitet – en behandling af erektil dysfunction” har hun justeret og udviklet sin rådgivning og behandling af mænd med rejsnings-problemer: – Det er en udbredt myte, at rejsnings-problemer primært er relateret til mandens psykiske velbefindende. Tidligere var mit fokus også på psykosociale forhold, men jeg har nu langt mere fokus på at udrede om rejsnings-problemet er livsstilsog helbredsrelateret, eller om der er behov for yderligere lægeundersøgelser. Når rejsnings-problemet tyder på at være livsstilsrelateret, spørger jeg ind til, om han er motiveret til at gøre noget ved problemet,

helse: fokus og opfordrer ham til at ændre livsstil, dyrke mere motion og holde op med at ryge.

Lars Lund mener også, at man ikke må fokusere på det psykiske som hovedårsag til rejsnings-problemer.

Man kan selvfølgelig godt opleve de dage, hvor hovedet bare er et stor tankemylder, og hvor ens penis ikke rigtig vil samarbejde. Yngre mænd kan måske også opleve, at de er så nervøse, når de skal være sammen med deres drømmepige første gang, at det ikke helt går som ønsket. Men den generelle stigning af yngre mænd med rejsnings-besvær skyldes ikke stress og præstationsangst, som der ellers ofte står i medierne, forklarer Lars Lund.

Rejsnings-problemer blandt unge mænd skyldes hovedsageligt, at flere helt ned i 20- og 30-års alderen rammes af de samme livsstilssygdomme som de ældre. De får diabetes, er overvægtige, har en usund livsstil og et dårligt kredsløb. Nogle oplever også problemer med rejsningen, fordi de tager anabolske steroider. Uanset årsagen, kan svag potens på sigt udvikle sig til et psykisk problem, og derfor er det enormt vigtigt, at man bliver udredt og kommer i behandling, inden det går så vidt. I sådanne tilfælde vil kombinationen af fysisk aktivitet og lægemidler, som 5 PDE-hæmmere – f.eks. Viagra og Cialis – måske være

+ Medicinske midler til at bedre rejsning: • Tablet behandling (Cialis, Viagra).

• Hormonbehandling (testosteron).

• Injektions behandling i penis (caverject).

• Stift behandling i urinrøret (Muse).

• Shock bølge behandling (ESWT).

• Vacuum pumpe.

• Protese.

bedste behandlingsform for at komme oven vande igen, forklarer Lars Lund.

En vifte af effektive behandlingsformer Helle Gerbild understreger, at det vigtigste er, at man kan gøre noget ved rejsnings-problemet, men at lægemidler er en hurtig løsning, der ikke virker årsagsbehandlende på samme måde som motion, der er en mere langsigtet behandling.

– Sved på panden har kun ’gode’ bivirkninger. Ikke nok med, at det stimulerer til øget seksuel aktivitet, så får det humøret til at stige, den generelle sundhedstilstand forbedres, og vægten normaliseres, siger hun.

Og netop et vægttab på blot ganske få kilo, kan få ens rejsning tilbage på rette kurs igen. Årsagen er, at jo tykkere man er, jo mere overtager det kvindelige kønshormon østrogen, som har negative indvirkning på evnen til at få rejsning, og jo mere normalvægtig man er, jo mere testosteron producerer man, som er det mandlige kønshormon, der stimulerer en rejsning.

Nogle vil dog ikke have mulighed for at dyrke motion, og derfor anbefaler Lars Lund altid sine klienter nogle simple bækkenøvelser, som kan foretages derhjemme. Udover det, findes der en bred vifte af behandlingsformer, og da årsagerne til rejsnings-besvær varierer, er det vigtigt, at man nøje vurderer hver enkelt tilfælde adskilt og kommer med tilbud om behandlingsformer, der er skræddersyet til den enkelte mand, siger Lars Lund og opfordrer alle, der har rejsnings-problemer, til at søge læge.

helse / februar 2016

41

helse: fokus

Styrk din bækkenbund, styrk din rejsning Fokus på

impotens

Har du problemer med rejsningen, kan simpel træning hjælpe dig.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix/Iris

B

evægelsespædagog og forfatter til bogen, ”Fra regnorm til anakonda”, Søren Ekman har sammensat et simpelt træningsprogram, der inden for to uger kan forbedre mænds rejsning. Skyldes rejsnings-problemerne en slap bækkenbundsmuskulatur, vil mange opleve en styrket

42

helse / februar 2016

rejsning efter 14 dage, dog kan det tage op til et år, hvis rejsnings-problemerne f.eks. skyldes operation.

Programmet skal maksimalt tage fem minutter. Hvis man ønsker at forbedre ens rejsning, skal det udføres en gang dagligt. Hvis man blot ønsker at vedligeholde funktionen, er tre gange om ugen nok.

Afspænding Denne afspændingsøvelse er forudsætning for, at træningen kommer til at virke, og skal derfor udføres i forbindelse med hver træning.

• Læg dig på knæ og albuer, med enden i vejret. Slap af i mave- og rygmuskler.

helse: fokus • Prøv så at spænde og slippe i bækkenbunden et par gange, og giv så fuldstændig slip i et minut eller to lad tyngdekraften hjælpe.

Mange vil opleve en styrket rejsning efter 14 dage, dog kan det tage op til et år, hvis rejsnings-problemerne f.eks. skyldes operation.

+

at lår, mave og baller spænder med.

Du kan enten ligge på alle fire, sidde eller stå med let spredte ben. Prøve enten at: • Spænde let omkring endetarmen.

• Løfte roden af penis og testiklerne.

• Forestil dig, at du har rejsning og skal vippe med den.

Derfor gavner træningen Bækkenmusklerne omslutter svulme­ legemerne i penis og fæstner den til bækkenet. Når svulme­legemerne er blevet fyldt med blod, er det muskler­ ne, som sørger for den sidste stivhed.

Når du har fået fat i musklerne, skal du skiftevis spænde en lille smule og slappe helt af igen. Øg efterhånden tempoet. Gentag øvelsen 10 gange.

Vælg nu en af de næste to øvelser.

Skift eventuelt mellem øvelserne hver anden dag.

• Målet er, at du skal kunne holde spændingen i 30 sekunder.

• Gentag kun en gang.

Udholdenhed

Styrke

• Spænd dit bækkenbund cirka 50 pct., uden at spænde i balder, lår og mavemuskler.

• Hold spændingen, mens du trækker vejret roligt.

• Spænd alt, hvad du kan i seks sekunder, uden at spænde andre steder.

• Gentag tre gange efter hinanden.

Efter hver spænding skal du holde seks sekunders pause.

Søren Ekman, Bevægelsespædagog.

Find musklerne Når du har styr på afspændingen, er det vigtigt, at du bliver i stand til at spænde rigtigt i bækkenbunden, uden

STOP SNORKEN STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Få styr på erotikken LIVSGLÆDECENTRET

• Manglende erektion • For tidlig-, sen eller manglende udløsning • Er sexlivet gået i stå • Er lysten forsvundet Vi hjælper mænd, kvinder og par gennem samtale og Tantramassagebehandling.

Mange års erfaring.

Sexolog og parterapeut

Sanne Mikaela Bazlamit www.livsglaedecentret.dk • Tlf. 40 95 88 75

helse / februar 2016

43

helse: fokus

PROSTATAKRÆFT OG IMPOTENS

Fokus på

impotens

Behandlingen af prostatakræft kan have alvorlige konsekvenser for seksualiteten og dermed potensen. Derfor er det vigtigt at få grundig information hos lægen før behandlingen.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

M

ange mænd er ikke klar over, hvilke konsekvenser behandling af kræft i blærehalskirtlen kan få for deres seksualliv. Operation og strålebehandling kan nemlig ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen. Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær.

Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om. Men der er gode muligheder for hjælp. Så derfor er det vigtigt at overvinde generthed og ubehag og tale med lægen eller evt. også en sexolog. Hvis du har en partner, er det vigtigt at tage vedkommende med til samtalen, så I kan få åbnet op for at tale om problemerne.

44

helse / februar 2016

Gode muligheder for behandling Nedsat eller tabt rejsningsevne kan behandles på forskellig vis, og man opnår den bedste effekt på længere sigt, hvis man bliver behandlet tidligt og regelmæssigt.

Allerede fra tidspunktet efter man har fået fjernet kateteret efter operationen, bør man få regelmæssig understøttende behandling med tabletter eller i form af indsprøjtning. Man bør også bestræbe sig på at være seksuelt aktiv, så snart vævet er helet, dvs. to til fire uger efter operationen, afhængig af om man har fået strålebehandling (strålebehandlede patienter kan hele dårligere).

Hvis du har en partner, er det vigtigt at tage vedkommende med til samtalen, så I kan få åbnet op for at tale om problemerne.

Venter man for længe med behandlingen, kan det blive umuligt at genoprette muligheden for rejsning.

Mere info: www.cancer.dk

smerter i rygsøjlen

lændesmerter

hoftemerter

indadrotation af låret

knæsmerter skinnebenssmerter

Privathospitaler med høj faglighed, kvalitet & service uden ventetid

indadrotation af benet

smerter i akillessene

Besøg os på cfrhospitaler.dk

ømme fødder hælsmerter

Smerter i kroppen kan stamme fra fejlstilling i fødderne!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter SPORT

i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte

HIKE

til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere ydeevne og er med til at forebygge

EVERYDAY

Vores specialer · · · · · · ·

Rygkirurgi Ortopædkirurgi Håndkirurgi Mave/tarm kirurgi Urologi Reumatologi Kardiologi

· Plastickirurgi · Øre-næse-hals · Anæstesi- og smertebehandling · Gynækologi · Røntgen og scanning · Fysioterapi/ genoptræning

Vi sikrer kvalitet gennem specialisering

skader.

sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

Hellerup Hans Bekkevold Allé 2B 2900 Hellerup T: 3977 7070

Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C T: 6548 7070

Lyngby Jægersborgvej 64-66B, 2800 Kgs. Lyngby T: 45 933 933

Skørping Himmerlandsvej 36 9520 Skørping T: 9839 2244

cfrhospitaler.dk info@cfrhospitaler.dk

helse / februar 2016

45

helse: konkurrence

VIND

Gør som Kleopatra

Vind den helt nye eksklusive græske hudpleje-serie, OKIRÒI, der indeholder æselmælk, som dronning Kleopatra badede i.

Den heldige vinder får fem produkter. Æselmælk er kendt helt tilbage fra oldtiden for sine gavnlige egenskaber, enten som en drik eller en kosmetisk ingrediens. Den ægyptiske dronning Kleopatra badede faktisk i æselmælk, og det siges, at hun havde over 600 æsler for at sikre sig sit daglige bad i den særlige mælk. Kejser Neros kone rejste altid med mange æsler for at kunne bade i æselmælk. De vidste nemlig begge, at mælken har en opstrammende og foryngende effekt, og at den gør huden silkeblød. Derudover blev æselmælk brugt i folkemedicinen mod forskellige sygdomme og skavanker, og mod kløende og irriteret hud, hvor den har helende egenskaber. Nu er det med den nye serie fra OKIRÒI nutidens kvinders tur til at følge i Kleopatras fodspor og få øjnene op for de fantastiske gavnlige virkninger af æselmælk. Den er én af de mest uberørte, naturlige ingredienser med dokumenteret effekt indenfor hudpleje og skønhed. Indholdet af vitaminer, som f.eks. A, en række B-vitaminer og D og E samt meget høje niveauer af C-vitamin og masser af mineraler og proteiner er også med til at gøre den nye hudserie unik. Æselmælk er en eksklusiv og dyr ingrediens, da der ikke kan produceres så meget af den, fordi det kun er æsler med føl, der giver mælk. En meget lille mængde går derfor til cremeindustrien.

Samlet værdi

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 10. marts 2016:

1.397,-

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVILKEN DRONNING ER KENDT FOR AT HAVE BADET I ÆSELMÆLK

Spørgsmål:

HVAD INDEHOLDER DEN NYE HUDSERIE FRA OKIRÒI

HVAD GØR DEN NYE HUDSERIE FRA OKIRÒI FOR DIN HUD?

Dronning Victoria

Æselmælk

Opstrammer og forynger

Dronning Alexandrine

Gedemælk

Beskytter effektivt mod solen

Komælk

Dæmper rødme

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL: JA ❍ NEJ ❍ Dronning Kleopatra Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 10. marts 2016.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

46

helse / januar februar2016 2016

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

Besøg Danmarks nye helseportal og download gratis e-bogen “Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin”

Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Pernille Lund som i mere end 25 år har arbejdet som kostvejleder. I “Q10 - fra helsekost til epokegørende medicin” kaster Pernille Lund lys på en af de mest banebrydende medicinske opdagelser i nyere tid - det vitaminbeslægtede stof Q10, som alle kroppens celler behøver for at danne energi og holde sig sunde og raske.

www.healthandscience.eu,

Se mere på download din bog og se de andre nyheder på sundhedsfronten.

helse / februar 2016

47

helse: nyt

Sund og glad med helse

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Februars mørke dage er over os. Vi plejer at sige, at det er godt, at februar er en kort måned, som vi hurtigt kan springe over, mens vi drømmer om foråret. Men i år er det anderledes. Det er nemlig skudår. Det betyder, at den sjældne dato 29. februar står i kalenderen. Måske du skulle overveje at fejre skudåret med at forkæle din krop og sundhed lidt ekstra. Her får du nogle håndplukkede tips til din selvforkælelse.

Helse

a

«

«

+

Styrk dit immunforsvar med Optimun, som kan kan ruste dig til at springe vinterens snue og forkølelse over.

Produktet indeholder bl.a. hyldebær og immunforsvars-­stimulerende stoffer fra planten andrographis, der støtter den naturlige modstandskrat især i de øvre luftveje. Andrographis har i mange år været brugt som traditionelt kinesisk urtemiddel til omskiftelige perioder, som f.eks. vejrets skiften.

Mere info: www.wellvita.dk

Bedre blodcirkulation og varme fødder

Ekstra fibre på den nemme måde Fiber er vigtige, også når det gælder om at holde vægten. De ufordøjelige fibre giver fylde i mave og tarm og bidrager dermed til, at du føler dig mæt, og hjælper dig med at holde dit blodsukker stabilt. Du får især fibre fra fuldkorn og grove grønt­ sager, men nogle gange kan det være svært at tygge sig til nok fibre.

Prøv Sylliflor, hvis du vil optimere dit fiberindtag på den nemme måde enten som drys på din morgenmad eller som ingrediens i din grøntsagsjuice. Du kan bestille gratis vareprøver på www.sylliflor.dk Vejl. udsalgspris: 135 kr. for 250 g.

48

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

Slip for snue og løbende næse

helse / februar 2016

Cosborg FodCirkulationCreme er en testet, ny behandlingsform, som fremmer blodcirkulationen, så der kommer flere næringsstoffer til vævet. Dermed bliver føddernes sundhed bedre. Det er indholdet af ginkgo biloba-ekstrakt, som fremmer cirkulationen og dermed giver mere varme til fødderne. Cremen indeholder også aktive stoffer, der øger hudens smidighed og blødhed. Dermed bliver risikoen for revner i huden reduceret betydeligt. Årsagerne til kredsløbsproblemer og kolde fødder kan ofte være diabetes eller almindelig forringet blodomløb på grund af alder.

Mere info: www.cosborg.dk, tlf 7022 0616. Forhandles på apoteket, Matas samt i helsekostforretninger. Vejl. udsalgspris: 199 kr. for 100 ml.

OMEGA 3 UDEN FISKESMAG Er du usikker på, om du får nok af de sunde Omega 3 fedtsyrer, fordi du ikke er vild med smagen af fisk? Hvis ja, så kunne du prøve et plantebaseret og bæredygtigt alternativ til fiskeolie. F.eks det prisbelønnede Chia bia, plantebaseret Omega 3 fra Lime Pharma.

Mere info: www.limepharma.dk tlf. 39 56 36 26

Få styr på erotikken Livsglædecentret har hjulpet hundredvis af mænd og par til et bedre sexliv gennem samtaler og tantramassage. Centret tilbyder effektiv hjælp til tabubelagte emner som rejsnings-problemer, manglende lyst og fald i rejsningen.

Info: www.livsglaedecentret.dk, Tlf. 40 95 88 75

helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om den nye kredsløbsstimulerende fodcreme fra Cosborg

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”februar”. Vinderen trækkes den 10. marts 2016. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / februar 2016

49

helse: opskrifter

Sund frokost Når du skal smøre madpakker, så kan der være god sundhedsfordel i at udskifte det traditionelle kødpålæg med tomater, kartofler, hummus, ærtepuré, grønsagspostej, avocado eller delikate frokostmadder med mozarella og aubergine. Du kan også supplere med økologisk laks og ørred. Har du lyst til lidt god madpakke-inspiration, så er der spændende opskrifter og forslag at hente i såvel bogen ”MAD” – kunsten at spise godt og leve sundt samt på www.madforlivet.com.

Af: Anette Harbech-Olesen / Foto: Sara Galbiati

50

helse / februar 2016

helse: opskrifter

Salater i Syltetøjsglas Disse fantastiske salater kan tilbere­ des en dag, hvor du har god tid. Du kan forberede en salat i syltetøjsglas til flere af ugens dage, så har du sund og delikat frokost. Det hele handler om at pakke salaten i glas med tæt­ sluttende låg og i fem lag. Ved at føl­ ge disse enkle instrukser kan du hol­ de salaterne sprøde, velsmagende og indbydende i køleskabet i adskillige dage.

1. lag: Vælg en dressing, en pesto, hummus eller en hjemmelavet mayo­ naise som grunddressing til din salat.

Hæld dressingen ned i glasset, så den danner bund. Dressingen nederst be­ virker, at det andet lag af grønsager marineres lidt, hvilket øger smagsop­ levelsen.

2. lag: Dette lag er velegnet til alle for­ mer for lidt hårde grønsager samt bønner. Det kan være løg, gulerød­ der, porrer, forårsløg, strimler af selle­ ri eller rødbede, peberfrugter, kikær­ ter, bønner eller linser.

3. lag: Flere grønsager som eksem­ pelvis broccoli­buketter, ærter, toma­ ter, svampe, spirer eller avocado, vendt i citron. Du kan også sagtens pifte salaten lidt op med for eksem­ pel jordbær, blåbær, melon eller man­ go afhængig af smag og sæson.

4. lag: Dette lag er velegnet til ek­ sempelvis lidt hummus, en kyllinge­ rest fra dagen før, lidt gedefeta eller mandler, afhængig af, om salaten skal være vegetarisk eller ej.

5. lag: Det hele toppes med frisk­ skyllet salat, spinat eller kål.

Opbevar salaterne på køl, og ryst eventuelt glasset før brug, hvis du spiser af glasset. Du kan også hælde det hele ud i en dyb tallerken, så dres­ singen fordeles over alle ingredien­ serne. Det er let, sundt og velsma­ gende.

Løgtærte med spinat Denne løgtærte smager fantastisk godt, og så ser den smuk ud. Du kan bage tærten i forvejen og lune den før servering. Den er velegnet som forret, frokost­ ret eller let middagsret med en fyldig salat til.

Tærtedej 150 g speltmel eller groft rismel 50 g havregryn 50 g gammeldags kærnet smør eller ekstra jomfru olivenolie 50 g skyr eller fåreyoghurt 1 tsk. uraff ineret salt Lidt vand Jomfrukokosolie til at smøre tærteformen med Sådan gør du: Smørret smuldres i mel og havregryn, salt og skyr tilsættes, og dejen samles med lidt vand og trykkes ud i en smurt tærteform.

Forbages i 10 min ved 180 grader. Imens kan du tilberede fyldet.

Tip

Du kan bage tærten i forvejen og lune den før serverin

Fyld 2 dl Acido tykmælk 2 æg eller hørfrøskum 1 tsk Dijon sennep ½ chili 2 fed hvidløg Friskhakkede krydderurter 1 dl hakket spinat 1 dl reven parmesanost Uraff ineret salt og friskkværnet peber 5 stykker god gedeost 4-5 løg Sådan gør du: Pisk de to æg, tilsæt Acido, sennep, spinat og krydderier. Gem halvdelen af den revne parmesanost til at drysse ovenpå til sidst.

Skræl og halver løgene, gerne med lidt af stilken, hvis muligt. Hæld fyldet i den for­ bagte dej, placer løgene samt stykker af gede­ eller fåreost og drys med parme­ sanosten. Bag tærten ved 180 grader i 35­ 40 minutter, til den er gylden og gennem­ bagt. Server den varme tærte med en god salat.

helse / februar 2016

51

helse: opskrifter

Frokostmad med mozare�a og aubergine 1 person Det skal du bruge: 1 stykke godt brød Ekstra jomfruolivenolie Aubergine­skiver, bagt i ovnen med lidt god olivenolie, salt og peber 1 tomat, skåret i skiver Mozarella ost Frisk oregano eller basilikum Sådan gør du: Rengør auberginen og skær den i cirka en centimeter tykke ski­ ver. Pensl dem med ekstra jom­ fruolivenolie og krydr med salt og peber. Bag skiverne i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. Smør brødet med olivenolie, placer aubergine­skiverne og tomatski­ verne på brødet. Læg mozarella ovenpå og bag det hele i ovnen i ti minutter ved 180 grader. Ser­ veres lun med frisk oregano eller basilikum ovenpå.

+ Anette Harbech Olesen, forfatter og aktuel med bøgerne MAD – kunsten at spise godt og leve sundt og Den glutenfri kogebog. Blogger om sundhed og mad på www.madforlivet.com

52

helse / februar 2016

OPSKRIFTEN PÅ STYRKE OG OVERSKUD De to nye Levebrød med Chiafrø er på alle måder en nyhed på brødhylden. Men chiafrøets historie går flere tusinde år tilbage. Det lille frø var nemlig en vigtig del af grundkosten hos Mayaindianerne, og chia stammer da også fra deres ord for ”styrke”. Chiafrøet er rig på fibre og indeholder omega-3-fedtsyrer. Få overskud med Levebrød Chia Klapper og Levebrød Chia Rugbrød. Læs mere på schulstad.dk.

NYHED med Chia

Alt Levebrød er godt Levebrød

helse / februar 2016

53

helse: nyt

Ferietid

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Vinterferien og den totale afslapning nærmer sig, og ligegyldigt om du er til solferie, skiferie eller måske begge dele, så er det en god idé, at rejsekufferten medbringer lidt godter til dig og din krop. Her får du lidt inspiration til din pakning.

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Sød uden sukker

«

+ Uro i benene?

Har du tit uro i benene, eller får du hævede ben og fødder, når du overanstrenger dig? Så prøv ben & venebalsam fra Röwo.

Den indeholder bl.a. hestekastanje, som får vævet til at trække sig sammen, og det helende og fugtighedsgivende aloe vera samt pebermynteolie, der virker afslappende og kølende.

Mere info: Sportspharma.dk eller på tlf.: 75840533

CFR HOSPITALER VOKSER Danmarks største, danskejede privathospital, CFR Hospitaler med hospitaler på Sjælland og Fyn, overtager Privathospitalet Skørping og bliver dermed landets største landsdækkende, danskejede privathospital med fire store afdelinger på Sjælland, Fyn og Jylland.

Mere info:www.cfrhospitaler.dk

54

helse / februar 2016

Trænger du til noget sødt, men vil helst ikke spise for meget sukker? Så kan ISIS være noget for dig. Virksomheden i Aarhus har nemlig specialiseret sig i at udvikle søde smagsoplevelser uden tilsat sukker. Dit valg kunne f.eks. være Free Soft bar karamel, som har smag af karamel og et højt indhold af protein. Eller en mørk belgisk chokolade med 60 pct. kakaoindhold.

Free Soft bar, vejl. udsalgspris: 10,95 kr.

Mørk belgisk chokolade med mint og cornflakes.

Vejl. udsalgspris: 29,95 kr.

Forhandles i Føtex og Bilka og på isis.dk, Tlf. 70 20 24 55

Nyt fra Arla til aktive danskere Proteinholdige produkter passer godt til en aktiv livsstil, fordi protein er med til at genopbygge og vedligholde muskelmassen. Mejerigiganten Arla har netop lanceret en ny produktserie med navnet Arla MOVE, som kan indtages i forbindelse med træning eller som et mellemmåltid på farten. Serien er blevet til på baggrund af en omfattende markedsundersøgelse, som viser at særligt 20-40 årige kvinder savner gode alternativer efter træning.

Biofreeze 30 ml. tube

NYHED

Biofreeze introducerer i 2016 en nyhed, nemlig Biofreeze 30 ml. tube. En størrelse, der er god at have i håndbagagen på flyrejser, hvis du skal på skitur eller på solskinsferie.

Anbefalet vejledende udsalgspris: 69,95 kr.

Kan købes hos dit lokale apotek,. www.biofreeze.dk, tlf 86 54 00 58

AT-ÅB M-

DK_Glucosami_AD_Helse_210x275_0215

NE

NE

ud gl In en uco deh ta sa ol bl m de et in r hj -su æl l f pe at sto ffe r

SLIDGIGT?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr.

Læs indlægsseddel før brug.

helse / februar 2016

55

elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

Diagnoser

Tabulidelser og underklassens livsstilssygdomme har lavest status



Der er flere årsager til, at sygdomme som KOL og skrumpelever er mindre velsete end kræft i hjernen eller hjertefejl.

Politikere, sundhedsvæsen, medicinalindustrien og almindelige borgere er alle med til at forskelsbehandle og rangordne patienter. Men de gør det ubevidst, understreger professor.

Af: Karin Svennevig Hyldig / Foto: Scanpix/Iris

N

ogle sygdomme trækker flere forskningsmidler, åbner flere privatklinikker og er lettere at fortælle højt om end andre.

Sundhedssociologisk forskning viser endda, at patienter ret konsekvent forskelsbehandles efter lidelse, behandlingsmuligheder og social baggrund.

Uretfærdigt, men der ligger nu ingen bevidst uretfærdig strategi bag, understreger professor i læring og sundhed ved Aalborg Universitet, Kristian Larsen.

– Konkurrencen mellem forskere, klinikere, patientforeninger, sundhedsinstanser og specialer går ikke ud på at

+ Arketypen på en patient med lav prestige: • Ældre kvinde med lav social status.

• Lever i ringe grad som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

• Har en lang sygehistorie med flere ikke­akut­dødelige lidelser eller syndromer, der måske kan lindres men aldrig helbredes.

• Fejler noget, der delvist kan skyldes hårdt slid, røg, alkohol, misbrug og/eller inaktivitet.

56

helse / februar 2016

udslette modstandere. Den handler alene om at åbne verdens og politikernes øjne for netop dén behandling, sundhedstrussel eller sundhedsfaglige viden, dygtige folk har dedikeret sig til, siger han.

Hensigten er altså idealistisk. Men forskelsbehandling bliver alligevel en ubevidst sideeffekt.

Ramt eller ”selvforskyldt” syg Inspireret af den norske sociologiprofessor Dag Gunnar Albums studier af norske prestigehieararkier i sundhedssektoren, egne feltstudier, spørgeskemaundersøgelser og interviews med sundhedsprofessionelle tager Kristian Larsen og hans team løbende temperaturen på praksis og prioriteringer indenfor sundhedsvæsnet. Formålet er at bevidstgøre politikere, læger og sygeplejersker om, hvordan og hvorfor f.eks. ældre, kvindelige patienter med lav social status og bestemte diagnoser bliver prioriteret lavere og dermed er mere udsatte end andre patienter.

– Mange årsagssammenhænge fletter sig sammen og forstærker hinanden.

F.eks. betyder det meget, om en lidelse

Det betyder meget, om en lidelse anses for at være livsstilsbetinget og dermed ”selvforskyldt,” om den kan behandles succes�ldt med avanceret teknologi og hvilken status, patienten har e�er har udsigt til i sam�ndet.

Top 10

Kristian Larsen, professor i læring og sundhed, Aalborg Universitet

Prestigediagnoser:

anses for at være livsstilsbetinget og dermed ”selvforskyldt,” om den kan behandles succesfuldt med avanceret teknologi og hvilken status, patienten har eller har udsigt til i samfundet, siger han.

• Diagnoser inden for hjernekirurgi.

• Grå stær.

• Sprunget milt.

• Type 1 diabetes.

• Medfødt hjertefejl.

• Gynækologi & obstetrik (den sunde naturlige fødsel).

• Spiseforstyrrelser.

• Stress.

• ADHD. • Krigsskader.

Lovende udsigt giver status At unge patienter prioriteres over gamle, og mænd prioriteres højere end kvinder, er et velkendt fænomen, som også beskrives i Nanna Mik-Meyer og Mette Brehm Johansens sundhedsfaglige lærebog, ”magtfulde diagnoser + diffuse lidelser”.

Forfatterne peger på, at især lavtuddannede kvinder over 50 med diffuse symptomer, smerter i bevægeapparatet og andre tegn på nedslidning generelt opfattes og omtales som mindre tapre og troværdige end andre patientgrupper.

– Sagsbehandlere omtaler og forstår oftere sygedagpengemodtagere i mandekroppe som begribeligt syge, hvorimod sygedagpengemodtagere i kvindekroppe oftere bliver ubegribelige, skriver de bl.a..

Tendensen forstærkes af, at akutte sygdomme prioriteres højere end kroniske, og diagnoser, der kan helbredes, prioriteres højere end diagnoser, der ikke kan, sammenfatter Kristian Larsen, der udover sin professortitel er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan på flere af hovedstadens sygehuse og i hjemmeplejen.

Den øvre middelklasses idealer om sund livsstil spiller en helt central rolle for, hvilke sygdomme, der har høj status, fordi de rammer i flæng, og lav status, fordi de anses for mere eller mindre selvforskyldte.

Eksempelvis er det ikke så fint at have Type 2 diabetes, der forbindes

med overvægt, som type 1 diabetes, der primært rammer unge under 30 eller type 1 ½, der i højere grad rammer slanke, veltrænede personer.

– Samme mekanisme gør sig gældende for sygdomme som lungekræft og KOL, der forbindes med tobaksrygning, typisk rammer sent i livet og har ringe udsigter til helbredelse. Det er alt sammen med til at give de to diagnoser lav status i sundhedsvæsnet, blandt politikere og i befolkningen generelt.

– I den modsatte ende har vi andre kræfttyper med højere status.

Det kan f.eks. være kræft i hjernen, som også rammer yngre mennesker, men ikke forbindes med usund livsstil og måske endda kan opereres succesfuldt med avanceret kikkertkirurgi, siger Kristan Larsen.

Lav-prestigediagnoser: • Kroniske og uhelbredelige sygdomme.

• Funktionelle lidelser.

• Type 2 diabetes.

• Skizofreni.

• Lungebetændelse.

• KOL. • Psoriasis.

• Gigt og andre sygdomme i muskler og led.

• Alzheimers.

• Skrumpelever.

+ Arketypen på en patient med høj prestige: • Yngre mand med lovende karriere foran sig.

• Lever i høj grad som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

• Har en kort sygehistorie, en spektakulær diagnose i hjerne eller hjerte og bliver helt rask efter operation med høj teknologi.

• Fejler noget sjældent, der ikke kunne være undgået.

helse / februar 2016

57

elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

Diagnoser

UNDERKLASSENS LAVSTATUS-SYGDOMME OVERSES 

Det er ikke nær så taknemmeligt at behandle ældre nedslidte patienter med diffuse symptomer og gammeldags livsstil.

Af: Karin Svennevig Hyldig / Foto: Scanpix/Iris

D

et er den positive prioritering af stærke patienter og den øvre middelklasses definition af sundhed, der i sidste ende rammer samfundets svageste.

– Den øvre middelklasse har det kulturelle, sociale og økonomiske overskud til at leve efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger med regelmæssig motion, sund kost, begrænset indtag af alkohol og nul røg. Det har de socialt svageste ikke. De råber heller ikke op eller stiller krav. Derfor taber de og deres sygdomme, når der skal deles forskningsmidler ud, udvikles nye behandlingstilbud eller prioriteres mellem patientgrupper, konstaterer Kristian Larsen, professor i læring og sundhed, Aalborg Sygehus.

Kontrol tæller op – For 30 år siden måtte direktører, politikere og fagforeningsbosser gerne være store og tykke.

Ryge cigarer og drikke sjusser. Man sagde, de havde ”pondus”,

58

helse / februar 2016

I dag løber magteliten marathon og spiser rå broccoli. Store maver, tobaksrøg og alkohol er blevet de svages åg.

Kristian Larsen, professor i læring og sundhed, Aalborg Universitet

helse: artikelserie

+ Tabu forværrer sygdomme I bunden af listen med lavstatus­lidelser står tabusygdomme, som patienterne end ikke ønsker at tale med egen læge om.

600.000 danskere – én ud af ti – er ramt af psykisk sygdom, viser Psykiatrifondens tal, Men de fleste går stille med det.

Hver anden mand mellem 40 og 80 år har rejsningsproblemer, et problem, der kan afhjælpes, men som både patienter og partnere skammer sig over. Ni ud af ti hustruer til mænd med rejsningsbesvær holder problemet hemmeligt – også for de nærmeste veninder, viste en Helse­under­ søgelse for to år siden. Hver tredje tror, at hun er skyld i sin mands potensproblem, fordi hun ikke er attraktiv nok.

På listen over tabusygdomme findes desuden inkontinens, tarmsygdomme, hudsygdomme, misbrug og til dels HIV.

og det var forbundet med stor værdighed og troværdighed, siger han.

I dag løber magteliten maraton og spiser rå broccoli.

Store maver, tobaksrøg og alkohol er blevet de svages åg, konstaterer Kristian Larsen.

– Usund livsstil, skam, skyld og lav social status, forstærker hinanden. Ifølge lægeløftet må læger aldrig gøre forskel på rig og fattig, men fordi mange socialt dårligt stillede befinder sig i en form for nedadgående sundhedsspiral, kommer læger og forskere til at gøre det alligevel, siger professoren.

Når overklassen bliver syg af for meget kontrol, er det finere, end når underklassen bliver syg af det modsatte, konstaterer han.

– Anoreksi og arbejdsrelateret stress er jo i princippet lige så selvforskyldte sundhedstrusler som fedme. Men

stress er knyttet til at have et arbejdsliv, hvor man overperformer, og anoreksi ses som et symptom på overdreven selvkontrol. For meget kontrol anses som bedre end ingen kontrol.

Kendte kan bryde tabu At det er svært – for ikke at sige umuligt – at bekæmpe et tabu, kan Kristian Larsen tilslutte sig: – Sundhedspersonalet har ganske vist en professionel distance til de tabubelagte dele af kroppen; afføring, urin og kønsdele, men for patienten gælder tabuet nok alligevel. Fordi det er så dybt rodfæstet i vores krop, sjæl og kultur. Sundhedspersonalet er jo også mennesker.

Der findes ikke noget quick fix, som kan bryde tabuer, fastslår Kristian Larsen.

Skal tabu brydes, må flere kendte personer stå offentligt frem og bekende ”jeg har stomi” eller ”jeg slås med inkontinens”, siger han.

– Kendte kan styrke en hel patientgruppes identitet og mod på at stå frem.

Den form for omtale virker, men vi ser den sjældent,. Netop fordi tabuer er så magtfulde, siger Kristian Larsen.

+ 21 år med hemmelig inkontinens Kontinensforeningen er talerør for en lidelse, der rammer hver tiende dansker mel­ lem fem og 90 år. Inkontinens kan være tegn på alvorlig sygdom, men syv ud af ti bliver symptomfri efter udredning og behandling. Alligevel går mange med inkonti­ nens­problemer i årevis uden at søge læge, og færre end hver tredje fortæller deres nærmeste om vanskelighederne med at holde sig.

– Siden 1987 har vi forsøgt at bryde det her tabu med oplysning­oplysning­op­ lysning. Vi har over 40.000 besøg på hjemmesiden om året, og inkontinens ko­ ster samfundet 40 mia. kr. om året, og interessen for at forske i inkontinens er da også stor. Men behandling og udredning er der ringe fokus på, siger Aase Randstoft, chefredaktør på K-Nyt og sekretariatschef i Kontinensforeningen.

– Forleden talte jeg med en kvinde, der har gået med inkontinens i 21 år uden at søge læge. 21 år! Sådan et tabu skal der mange ressourcer til at bryde. Og Konti­ nensforeningen er reelt en enmandshær, siger hun.

Mere info: www.kontinensforeningen.dk

helse / februar 2016

59

elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

Diagnoser 

Er du en sjælden dansker?

Forestil dig at have en sygdom, som ingen kender. Din læge har aldrig hørt om den, kommunen aner ikke, hvad du taler om, og du har ingen at dele erfaringer med. Det er hverdagen for de 30-50.000 danskere, der lever med en sjælden sygdom.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Sjældne Diagnoser

P

å den mest sjældne dag af alle, skudårsdagen i år den 29. februar, er det Sjældne-dag – en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicaps. Paraply-organisationen Sjældne Diagnoser står for flere events på dagen.

En sjælden sygdom er kendetegnet ved at være alvorlig, arvelig og ramme færre end 1000 danskere. Der findes omkring 800 sjældne diagnoser i Dan-

+ Jeg har en sygdom, der hedder pommes frites Max fra Aalborg ligner en hvilken som helst dreng på ti år. Han går i 4. klasse, går til svømning, og så er han lige blevet storebror.

Men Max er ikke som sine venner. Han er nemlig én af de 16 danskere, der har den me­ get sjældne sygom, Pompe, der får muskler­ ne til at svækkes og ofte medfører proble­ mer med vejrtrækningen og talebesvær.

Det var en hård kamp for Max og hans fami­ lie at nå frem til en endelig diagnose, be­ handling og efterfølgende en ny hverdag, der skulle bygges op.

Max får nu behandling på Aalborg Sygehus samtidig med, at han også går til talepæda­ gog og fysio- og ergoterapeut. Ifølge be­ handlerne gør han store fremskridt. Men som Dina, mor til Max, siger, så er han ikke den første, der bliver valgt til fodboldholdet.

Derimod er Max god til svømning, og han har lært at fokusere på det, han er god til, fortæller hans mor.

60

helse / februar 2016

helse: artikelserie

+ Hvem er Sjældne Diagnoser?

En paraply­organisation for små frivillige foreninger, der som medlemmer har danskere, der lever med en sjælden sygdom tæt på sig.

Har kontakt med danskere inden for ca. 370 diagnoser.

Driver Sjældne­netværket for patienter og pårørende ramt af sygdomme, der er så ultra sjældne, at der ikke findes en relevant forening for dem.

Mere info: www.sjaeldnediagnoser.dk

mark. Mange af de sjældne danskere er børn, og derfor er det hele familien, der rammes. Nogle af diagnoserne er så sjældne, at der kun er én eller ganske få i Danmark, der har sygdommen.

De mange sjældne sygdomme er vidt forskellige. Ofte er der

tale om et komplekst sygdomsbillede, hvor flere tilstande er tilstede på samme tid. Mange oplever misdannelser, udviklingshæmning og død i en ung alder.

Men de seneste år er der heldigvis kommet bedre behandlingsmuligheder, som har fået flere til at overleve ind i voksenalderen.

Deltag i Sjældent Løb 28. februar 2016 • Løbet starter kl. 12.

• Sted: Fælledparken, København og andre steder i landet.

• Distance: 3 km i fladt tilgængeligt terræn.

• Pris for deltagelse: 50 kr. pr. person – over­ skuddet går til information om sjældne sygdomme og handicaps.

• Tilmelding: Online på www.sjaeldne­dagen.sjaeldnediagnoser.dk eller ved at møde op på dagen.

I forbindelse med løbet vil Sjældne Diagno­ ser uddele en Sjældne­pris til en person, organisation eller institution, der har gjort noget særligt for sjældne danskere.

Læs mere om løbet på: sjaeldne­dagen.sjaeldnediagnoser.dk

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapskorn som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betrækket kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne på apoteket eller hos Matas.

www.sipacare.dk, tlf. 70 27 00 32

helse / februar 2016

61

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

LETTERE AT HJÆLPE SYGE FAMILIEMEDLEMMER Hvis din mor, farfar eller et andet nært familiemedlem er syg og har svært ved at holde styr på sit sygdomsforløb, er det nu blevet nemmere at træde til som pårørende.

Som pårørende har du fået mulighed for at hjælpe syge familiemedlemmer, også i den anden ende af landet, via sundhed.dk. Borgere kan få adgang til oversigter over sygehusbehandlinger og laboratoriesvar på vegne af deres pårørende. Adgangen gives gennem en digital fuldmagt, der gives online ad sikker vej for en tidsbegrænset periode.

Kilde: Danske Regioner

Kortere ventetid i psykiatrien Ventetiden er blevet kortere for børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Størstedelen af psykiatriske patienter modtager nemlig behandling inden for en måned, viser nye tal fra Landspatientregisteret. Når patienterne har været til den første indledende samtale i psykiatrien, ses 72 pct. af voksne og 66 pct. af børn og unge anden gang inden for 30 dage. Disse tal fra 2015 er en markant forbedring sammenlignet med de foregående år. Særligt i psykiatrien er det dog vigtigt at have fokus på ikke at forhaste behandlingen af patienter, der ofte har komplekse sygdomsforløb.

Kilde: Danske Regioner

Helbredsangst hos børn Helbredsangst, tidligere kendt som hypokondri, rammer mellem en og tre pct. af den voksne befolkning. Lidelsen er indtil nu blevet anset som noget, der først udvikles i voksenalderen, men et nyt studie viser, at børn også kan lide af helbredsangst. Helbredsangst kan eksempelvis komme til udtryk ved svær bekymring for at fejle noget alvorligt, frygt for at dø og tendens til at fortolke almindelige kropslige symptomer som alvorlig sygdom. Studiets resultater kan være med til at øge kendskabet til lidelsen hos børn, så sygdommen kan opdages hurtigst muligt og ikke udvikler sig til et kronisk problem.

Kilde: Aarhus Universitetshospital

God effekt af direkte inddragelse af patienter og pårørende Når patienter og pårørende med egne ord besvarer spørgeskemaer eller uddyber deres svar under opfølgende samtaler om deres oplevelser i sundhedsvæsenet, skaber det læring hos medarbejdere og ledere. Og det gør personalet i stand til straks at kunne forbedre de forhold, der er vigtige for patienterne. Det er erfaringen fra projekter i regionerne, hvor der er blevet indsamlet løbende feedback fra patienter og pårørende. Løbende feedback er et vigtigt værktøj, der gør sundhedspersonalet i stand til hurtigere at kunne reagere med konkrete tiltag, som kan forbedre patientoplevelsen på landets hospitaler.

Kilde: Danske Regioner

helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Konsultation

DØDEN BEHØVER IKKE ALTID AT LADE VENTE PÅ SIG Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi.

Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Jeg tænker på de fine oplevelser, vi har haft sammen.

Han har været min patient gennem otte år, og jeg husker ham derfor fra tiden, inden han blev dement.

”Du skal ikke på sygebesøg alligevel - patienten er død.” Der er stille lidt, mens sekretæren ser spørgende på mig. ”Sletter du selv tiden i kalenderen?” Der er flere konkurrerende tanker, der blander sig med hinanden, og der går derfor lidt tid, før jeg svarer.

Jeg er tidligere på formiddagen blevet ringet op fra et plejehjem, hvor én af mine patienter bor.

I flere år har han fået sværere og sværere ved at kommunikere og genkende personer. Han er blevet tiltagende dement, og det seneste år har han været sengeliggende.

Nu til formiddag er han blevet rigtig dårlig. Han er ukontaktbar og har hurtig vejrtrækning. Han er døende. Det er dramatisk, men ikke uventet. Vi har forberedt os på denne situation. Jeg har talt med ham og hans kone, da han var mindre syg og kunne svare for sig selv. Han har frabedt sig livsforlængende behandling og indlæggelse. Han har ønsket at få lov til at dø på plejehjemmet, hvor han bor. Nu har han symptomer på en stor blodprop i hjernen.

Jeg spørger plejehjems-personalet, om de har fået fat på hans kone, og det viser sig, at hun netop er ankommet til plejehjemmet for at besøge ham.

Jeg taler med hende i telefonen, og hun er naturligvis påvirket af situationen og spørger, hvad hun skal gøre. Jeg fortæller hende, at hans symptomer kan tyde på en livstruende blodprop. Vi taler om, at han netop selv har taget stilling til, hvad der skal ske i denne situation, og vi bliver enige om at respektere hans ønske. Hun fortæller, at det er vigtigt for hende, at han ikke skal være bange eller have smerter, og jeg lover hende at hjælpe ham så godt, jeg kan.

Jeg aftaler med kommunens akutteam, at de kommer ud til patienten og foretager en vurdering, mens jeg afslutter de patienter, der venter, før jeg selv vil tage ud til patienten.

Inden jeg når at forlade praksis, kommer sekretæren og fortæller, at han er død. Jeg havde ikke selv forventet, at det ville gå så hurtigt. Jeg ville gerne have været der for at sikre mig, at han ikke havde

smerter eller var bange, som jeg havde talt med hans kone om. Jeg forsøger forgæves at ringe til hende.

Jeg tænker på de fine oplevelser, vi har haft sammen. Han har været min patient gennem otte år, og jeg husker ham derfor fra tiden, inden han blev dement.

Han har altid været fuld af humor. Når han kom for at få kontrolleret sit blodtryk, var det som om, at hans egentlige ærinde var at fortælle eller samle på gode historier og oplevelser.

På vej hjem i bilen hører jeg lydbogen, ”Det ender godt” af Johannes Møllehave.

Bogen handler netop om det at blive gammel og skulle dø. Han bliver i bogen spurgt om, hvordan han har det med døden og siger: Vi er ikke færdige med livet, før livet er færdig med os og mener dermed, at hver dag er en gave, og at livet selv med begrænsninger kan rumme indhold og mening, selv om det er svært. Samtidig beskriver han, at han ved sin egen mors dødsleje har oplevet det så pinefuldt, at han tænkte på at tage hendes liv for at befri hende eller sig selv for den smertelige oplevelse, det var at se hende lide. Han gjorde det ikke. Han er imod aktiv dødshjælp og siger samtidig, at han har oplevet situationer, hvor han har tænkt, at døden ikke behøver at lade vente på sig.

Næste dag ringer jeg til plejehjemmet og får at vide, at min patient sov stille ind, og at det var et godt forløb. Lettet ringer jeg til hans kone for at kondolere. Hun er ked af det, men siger, at det var godt, at han fik fred. Jeg er enig med hende og genkender Johannes Møllehaves oplevelse af, at døden i visse situationer ikke behøver at lade vente på sig.

helse / februar 2016

63

helse: TandHelse i samarbejde med ATO

Misfarvede tænder kan der gøres noget ved Mange danskere, især voksne, har misfarvninger på tænderne.

Det handler om, at vi er et udbredt kaffe-, rødvins- og sodavandsdrikkende folkefærd, udover at mange danskere ryger.

Heldigvis kan misfarvninger i de fleste tilfælde behandles.

Af: Thorsten Jensen. Tandlæge i Herlev Kommunale Tandpleje / Foto: Privat, Scanpix/Iris

M

isfarvning af tænder kan typisk deles op i to grupper – de eksterne og de interne misfarvninger. De eksterne misfarvninger er dem, vi kender fra rygning og mad og drikkevarer i form af farvestoffer, der sætter sig på tandoverfladerne som misfarvninger. De største syndere er tobak, kaffe, te, rødvin, sodavand og lakrids.

Misfarvninger kan ses som en lokal plet på tanden, men det kan også være hele tanden, der er misfarvet og har fået en gul, brun, sort eller blålig farve.

Interne misfarvninger kan stamme fra fejl i emaljedannelsen, altså en medfødt skavank. Det kan skyldes påvirkning fra antibiotika, f.eks. penicillin (tetracyclin) under tanddannelsen eller begyndende hul/caries i tænderne. Fænomenet dental fluorose er en fjerde kendt årsag. Her skabes misfarvningerne, mens tænderne dannes, og opstår typisk i områder med et meget højt naturligt fluorindhold i drikkevandet.

Også blå tænder kan behandles Mange har måske set en person med en blålig fortand. Den blå misfarvning stammer fra en blødning i tanden og kan fjernes ved en rodbehandling, hvor tandlægen lægger et blegemiddel ind i tandkronen og på den måde får genskabt tandens naturlige farve. En tand, der har været udsat for et slag eller fald, men hvor tandnerven overlever, kan også

64

helse / februar 2016

blive misfarvet. Her kan tandlægen forsøge at behandle med en blegeskinne, der er en blød plastikskinne, som placeres inde i munden.

Misfarvninger fra tidligere tandskader eller fra rodbehandlinger er der også en del eksempler på. Af kunstige hjælpemidler findes kronebehandling, porcelænsfacader eller plastfacader. Her kræver det, at tandlægen først fjerner den misfarvede tandsubstans.

Sunde børnetænder bleges ikke De fleste kender afpudsning med pudsemiddel hos tandlægen som en nem måde at komme misfarvninger til livs på, og flere har sikkert også hørt om tandblegning derhjemme med blegeskinner eller på tandklinikken med kraftigt blegemiddel. Når tandlægen afpudser tanden, bruges en pudsepasta, der virker som slibemiddel. De lokale pletvise misfarvninger, der kommer fra udviklingsforstyrrelser og caries, kan man forsøge at fjerne ved at slibe en del af emaljen væk for at nå ind til emalje uden misfarvning.

Det er vigtigt at nævne, at tandlægen kun må blege misfarvninger på børn under 18 år, hvis de stammer fra sygdomstilstand eller udviklingsforstyrrelse i tanddannelsen. Er der bare tale om gule tænder, der i øvrigt er sunde, må barnet vente, til det er voksent med at få misfarvningen behandlet.

+ ATO, Ansatte Tandlægers Organisation, anbefaler: • Rigtig mange danskere har misfarvninger på tænderne. Spørg altid din tandlæge til råds.

• Pas på med selv at eksperimentere med blegemidler derhjemme.

Spørg hos tandlægen eller på apoteket.

• Drik vand og skyl mun­ den i løbet af dagen med vand, hvis du drikker meget kaffe eller the.

• Rygestop og god regel­ mæssig mundhygiejne er det bedste værn mod misfarvninger.

Førstehjælp som gir effektiv lindring af blister og smerter i munden Aftamed – dokumenteret effekt med hyaluronsyre

Forebyggelse

®

Aftamed er den revolutionerende smerte behandling af blister og smerter i munden. Aftamed® er det første og eneste produkt med klinisk dokumenteret virkning.

Hyaluronsyren i Aftamed® virker forebyggende da slimhinden forstærkes og gøres mere modstandsdygtig, hvorved antallet af nye sår reduceres Aftamed® kan anvendes 2-3 gange daglig eller efter behov.

Smertelindring

Aftamed fås nu også i en junior variant

Aftamed® giver umiddelbar smertelindring. Den hurtige smertelindring skyldes at polycarbophilen lægger sig som et plaster over de udsatte nerveenheder, og hæfter til den våde slimhinde, hvorved hyaluronsyren forbliver hvor effekten ønskes.

Aftamed® gel, spray og mundskyl kan alle bruges fra 6 år.

De kan købes gennem apoteket eller på www.navamedic.dk

®

®

– gel med mild smag af tyggegummi

Heling Hyaluronsyren i Aftamed® fremmer helingen, nedsætter ødemdannelse og gendanner vævet.

Nu kan du også læse helse på iPad GRATIS

helse / februar 2016

65

helse: næste nummer

HELSE har mødt Michelle Hviid, som fortæller om sin kamp for at få sin førlighed igen.

Overvåger du din krop?

Michelle Hviid, radiovært, forfatter, blogger og foredragsholder er en rollemodel for rigtig mange danske kvinder. Det blev hun især efter hudløst ærligt at have delagtiggjort offentligheden i sin smerte og fortvivlelse, da hun blev ramt af alvorlig sygdom efter at have fået fjernet en godartet svulst i hjernen. Michelle blev bl.a. delvist lammet i ansigtet og mistede hørelsen på det ene øre. Igennem det barske forløb fortalte Michelle om sine trængsler på de sociale medier, i avis-klummer og på sin blog. Ledetråden var hendes indædte vilje til at kæmpe sig tilbage til livet. Hun har gribende beskrevet processen i bogen ”Råstyrke”, der hurtigt blev en bestseller i efteråret.

Helse har besøgt Michelle Hviid, som lige nu igen rejser land og rige rundt for at holde foredrag for fulde huse. Læs om, hvordan du finder ind til din egen råstyrke og holder fast i den.

Udkomm 15. mart er s 2016

i marts HELSE / Udgave 03 / marts 2016

Fokus på selftracking Vi er vilde med at måle og overvåge vores krop for at undgå at blive syge. Næsten hver dag kan vi læse om en ny app. eller gadget, som døgnet rundt tjekker, om vores krop er på toppen.

Men gavner alle de målinger vores sundhed og livskvalitet? Eller gør de i virkeligheden os mere usunde? Helse giver dig svaret.

Stort tema om allergi Allergi rammer rigtig mange.

Og nu nærmer foråret sig med forhøjede pollental og dermed højsæson for rindende næser og øjne, der klør.

Men, hvad er allergi egentlig, og hvad kan du selv gøre for at undgå at blive ramt?

66

helse / februar 2016

Artikelserien om diagnoser fortsætter Læs om, at selvskadende adfærd er blevet så udbredt, at eksperter taler om en smitsom epidemi – vor tids psykiske masselidelse.

Spektro Multi-Vita-Min til hele familien

Multi-Vita-Min Velsmagende tyggetablet • Med vitaminer, mineraler, urter og F.O.S. (FructoOligoSaccharider) • C & D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion

SpektroVEG Multi-Vita-Min Uden animalske stoffer

Spektro Multi-Vita-Min

• • • •

Velegnet til vegetarer og veganere Med bl.a. B12, D2, selen, zink og urter B12 støtter et normalt energistofskifte I vegetabilsk kapsel for hurtig optagelse

Alle vigtige vitaminer og mineraler i 1 kapsel • Unik vitamin- & mineralkombination med urter og mikronæringsstoffer lagt i en kapsel for hurtig optagelse • 2 varianter: med eller uden vitamin k og jern

Spektro 2 Multi-Vita-Min

Ekstra vitaminer og mineraler til energi • Til at mindske træthed og udmattelse: Vitamin C, B2, B3, B5, B6, B12, folat og magnesium • B1 støtter også en normal hjertefunktion

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter. www.naturenergi.dk helse / februar 2016 67

helse: xxxxxx

Til dig, som går op i hudpleje og vil se resultater.

NeoStrata Skin Active er en avanceret og omfattende antiagingserie, som fjerner alle synlige tegn på aldrende hud.

NeoStrata Skin Active er baseret på en sammensætning af unikke, videnskabeligt udviklede ingredienser. Patenteret NeoGlucosamineTM stimulerer dannelsen af naturlig hyaluronsyre. Rynker og fine linjer reduceres indefra og ud. Minimerer også pigmentpletter. Du bliver begejstret for resultatet!

Antiaging-produkter, som virkelig holder, hvad de lover.

De effektive hudplejeprodukter fra NeoStrata er baseret på de verdenspatenterede produkter, der er udviklet af de to professorer Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu fra Princeton i USA. De har udført forskning og udvikling gennem mere end 40 år. Det er din tryghed.

De har over 120 patenter – derfor er der ingen, der overgår NeoStrata. Du får et resultat, som er enestående.

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 47 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

68

helse / februar 2016