DitHelse Vejen-2019-01

VINTER 2019

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

r samvæ t ld y f fred

OR

E S MI SSION

Nyt sund hedsmagasin fra

"De utrolige år"

VEJEN KOMMUNE

Hjælp til børnefamilier

Cool Kids

Vega fik værktøjer til at tøjle angsten

Den oversete, våde generation Ældres alkoholvaner

Skolebørns sundhed Mere end bare kost og motion

TEMA

SUND I FÆLLES­ SKAB

FÆRRE KONFLIKTER I FAMILIEN

Børnefamilier får hjælp til at udskifte konfliktfyldte mønstre med ro og tryghed

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I VEJEN: TJEK WWW.VEJEN.DK dithelse: Vejen / januar 2019

1

LEDER

Du er ikke nødvendigvis sund, fordi du ikke er syg Kære Vejen-borger I Vejen Kommune arbejder vi med troen på, at et godt liv er et sundt liv. Vi skal tænke sundhed på mange andre måder end sund kost og motion.

I udvalget for sundhed, kultur og fritid er der et stort fokus på, at vi sætter gang i initiativer med tidlig opsporing og indsats. Vores opgave er blandt andet, at tilbyde borgerne viden om, hvordan man kan leve det sunde liv. Men vores opgave er også at give redskaber til at forbedre sundheden og livskvaliteten, hvis skaden er sket.

I Vejen Kommunes nye politikker er der bl.a. fokus på sunde børn og sunde voksne. Der er lagt op til, at vi skal tænke sundhed på andre måder og gerne sammen med andre i et fællesskab. Et fællesskab, hvor selv de små forandringer betyder noget. Sundhed behøver ikke nødvendigvis at starte med en kur eller et intensivt ti-ugers motionsprogram. Sundhed kan også være de små forandringer i hverdagen, hvor man starter med at gå en tur i 20 minutter hver dag eller tager trappen i stedet for elevatoren. Stå op ved skrivebordet i stedet for at sidde hele dagen. Forandringer og ændring af adfærd kan starte med små tiltag, som kan få betydning for energien i hverdagen og muligheden for at igangsætte andre forandringer. Som ringe i vandet.

Det kan være kedeligt at gøre alene. Derfor sætter vi i de kommende år fokus på, hvordan vi kan for-

bedre sundheden i fællesskaber. Vi har brug for Vejen Kommune borgeres hjælp til at lykkes med det. Vores sundhedsambassadører i Vejen Kommune gør allerede en kæmpe forskel i fællesskab, og her er der fokus på de små forandringer og sundhed, som giver glæde og trivsel i hverdagen.

Tak for jeres flotte indsats.

I Vejen Kommune arbejder mange afdelinger sammen omkring sundhed. Et eksempel kan du læse om i det blad, du sidder med i hånden. Her fortælles historien om, hvordan skole og sundhedsplejerske arbejder sammen omkring børns sundhed og med det fokus, at sundhed betyder meget for børns indlæring og udvikling.

I familieafdelingen arbejdes der med sundhed for børn og unge, så de får mulighed for at mestre hverdagen og opnå de bedst tænkelige vilkår for at få det liv, de drømmer om.

Sundhed er et fælles anliggende for alle borgere i Vejen Kommune.

God læselyst.

Jette Kynde Schøtz Afdelingschef Sundhed & Familie

” Det kan være kedeligt at gøre alene. Derfor sætter vi i de kommende år fokus på, hvordan vi kan forbedre sundheden i fællesskaber. Vi har brug for Vejen Kommune borgeres hjælp til at lykkes med det.”

VINTER 2019

XXXXXXX

UNDHED NS DI

V

t samvær fredfyld

OR

DIT HELSE Januar 2019

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

UDGIVER Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

DESIGN & PRODUKTION Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72a 7100 Vejle

E S MI SSION

Nyt sundhed smagasin fra

"De utrolige år"

VEJEN KOMMUNE

Hjælp til børnefamilier

Cool Kids

Vega fik værktøjer til at tøjle angsten

Den oversete, våde generation Ældres alkoholvaner

Skolebørns sundhed Mere end bare kost og motion

TEMA

SUND I FÆLLES­ SKAB

FÆRRE KONFLIKTER I FAMILIEN

Børnefamilier får hjælp til at udskifte konfliktfyldte mønstre med ro og tryghed

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I VEJEN: TJEK WWW.VEJEN.DK dithelse: Vejen / januar 2019

2

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jette Kynde Schøtz Afdelingschef Sundhed & familie, Vejen Kommune

Telefon: 7089 0022 forlagetmediegruppen.dk OPLAG 15.000 stk.

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

INDHOLD

FÆRRE KONFLIKTER I FAMILIEN

04 "De utrolige år" skruer ned for konflikterne

08 Den trætte

politimand har fået mere energi

Familien Brammer er halvvejs igennem forløbet i projektet "De utrolige år", og samværet i familien er allerede blevet langt mere fredfyldt og konstruktivt end før. s. 8

12 Vi jagter lykkerusen – men ender med at blive overrendt af den

15 Opskrift:

Magiske madstunder

vinter

nr. 01 2019

16 Når reptilhjernen tager over

18 Vega tog elevatoren 106 etager

21 Træning:

Hold hovedpinen væk

26 Den oversete

SKOLE

SUNDHED ER MERE END KOST OG MOTION

våde generation

VEJEN KOMMUNE HAR ØJE PÅ DE ÆLDRE OG ENLIGE

Vejen Kommune har igangsat et projekt, som skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser af borgere over 65. s. 4

Skolebørns sundhed tages meget alvorligt i Vejen Kommune, men der er stadig plads til et stykke kage ved særlige lejligheder. s. 30

”DE UTROLIGE ÅR” SKRUER NED FOR KONFLIKTERNE

Hjælp til børnefamilier, der sidder fast i konfliktfyldte mønstre. Forældre kan på ny finde tryghed i forælderrollen. s. 4

30 Sundhed er

mere end kost og motion

32 Ro er vigtigere end politi

33 Vejen Kommune har øje for de ældre og enlige

36 Bliv sundheds­ ambassadør

VEGA TOG ELEVATOREN 106 ETAGER Med projektet Cool Kids i Vejen Kommune fik Vega værktøjer til at tøjle angsten. s. 18

DEN OVERSETE VÅDE GENERATION

Mens de unges alkoholforbrug er dalende, peaker en helt anden målgruppe med indtag af de våde varer – nemlig bedsteforældrene. s. 26

dithelse: Vejen / januar 2019

3

XXXXXXX HARMONI

”De utrolige år” skruer ned for konflikterne Vejen Kommune vil hjælpe børnefamilier, der sidder fast i konfliktfyldte mønstre. ”De utrolige år” kan hjælpe til færre konflikter, og forældrene kan på ny nyde og finde tryghed i forælderrollen.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SCANPIX/IRIS (MODELFOTO)

T

iden, hvor børn udvikler sig til små, selvstændige individer er utrolige.

Men i mange familier bliver det utrolige overdøvet af det stressende, frustrerende eller ligefrem forfærdelige, når drømmene om kernefamilien og virkeligheden for sjældent stemmer overens. Når hverdagen bliver domineret af skrig, skrål og konflikter. Når forældre vægrer sig ved at tage børnene med ud blandt andre mennesker, fordi der en konstant angst for ikke at kunne styre dem. Ikke at kunne slå til. Kærligheden mangler ikke, men magtesløsheden dominerer hverdagen.

Hvis man tror, at det er forbeholdt socialt belastede familier, tror man fejl. Det sker i alle typer familier.

– Det er tit en spiral af konflikter og fastlåste mønstre, familien havner i, og som kan være meget svært at komme ud af uden hjælp. Jeg talte med en mor, der sagde, at deltagelse på ”De utrolige år” var ligesom at komme ud af et hamsterhjul, siger Lene Willumsen, der er leder af ­Børne- og Ungeenheden i Vejen K ­ ommune.

For konflikterne kan hurtigt blive som et hamsterhjul – eller som bilens lyskegle for den flygtende hare: Det er naturligt at sidde fast i gamle reaktionsmønstre og gøre, som man altid har gjort. Situationen kan let blive fastlåst, hvis barnet har nogle adfærdsproblemer, f.eks. i grænselandet til en ADHD-diagnose. For hvad stiller du op, når dit barn ikke vil følge helt simple regler og

4

konsekvent gør det modsatte af det, du beder det om?

To modeller Med ”De utrolige år” har Vejen Kommune et tilbud til alle forældre, der oplever den slags problemer.

– Det er typisk forældrene, der søger os, når de har et barn med en udadreagerende adfærd og en hverdag, hvor man råber og skriger alt for meget, siger Lene Willumsen.

Vejen Kommune har to aldersgraduerede modeller på forløbet. De mindste børn på tre til seks år kommer med forældre på et forløb over 20 uger, mens børn mellem seks og 12 år får 13 uger med forældrene på ”De utrolige år”. Begge forløb suppleres af to opfølgningsmøder, hvor man ser på mulighederne for at fastholde de indlærte principper fremover.

Metoderne er meget de samme på begge ­forløb. Begge forældre skal kunne deltage; til gengæld sørger Vejen Kommune for både børnepasning og aftensmad imens. Det foregår på hverdagsaftener, og sparringen med de andre forældre er en væsentlig del af indholdet.

– Det er vigtigt for succes, at forældrene ret hurtigt finder ud af, at de ikke er alene med deres problemer. Mange har været vant til at skamme sig over det, og de har måske følt, at de ikke mestrede forælderrollen. Derfor er det vigtigt, at de kan dele deres oplevelser og erfaringer med andre – også i løbet af forløbet, s­ iger Lene Willumsen.

HARMONI XXXXXXX

”Det kan betyde meget for deres udvikling og trivsel, og det kan have stor indflydelse på deres sociale liv resten af livet.”

Lene Willumsen

DE UTROLIGE ÅR De utrolige år (DUÅ) har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil både mellem børn og deres forældre. Det er udviklet i USA af psykolog og Ph.d. Carolyn Webster Stratton. Forskningen viser, at programmerne fremmer sociale kompetencer og både forebygger og nedbringer adfærdsvanskeligheder og emotionelle problemer hos børn.

DUÅ er veldokumenteret internationalt, og danske kommuner har arbejdet med programmet siden 2006.

I Vejen Kommune deltager mellem 20 og 25 familier i forløbet hvert år.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte Børn- og Ungeenheden, Familie og Sundhed.

dithelse: Vejen / januar 2019

5

HARMONI

”Mange har været vant til at skamme sig over det, og de har måske følt, at de ikke mestrede forælderrollen. ”

Lene Willumsen Kurset er meget praktisk orienteret med brug af både videoklip, øvelser og hjemmeaktiviteter. Udgangspunktet er, at ingen kender barnet bedre end forældrene, hvorfor de også er de rette til at hjælpe ­barnet på rette vej igen.

Læringspyramiden Der arbejdes med læringspyramiden, hvor forældrene får en anden forståelse for konsekvenserne af den handlemåde, de udviser over for barnet. Her arbejdes meget med at ignorere og aflede dårlig opførsel i stedet for at slå hårdt ned på den. Hvis der er søskende, er det meget mere effektfuldt at rose dem for god opførsel i stedet for at slå ned på den dårlige opførsel. For børns opfattelse af situationen er ifølge en populær inddeling baseret på 80 pct. af det, den voksne gør, og kun 20 pct. af, hvad den voksne siger. Så aggression afføder som oftest blot enten trods eller en følelse af fortræd – uden at barnet nødvendigvis har lært så meget af det. Derfor er det forbundet med en noget højere succesrate at opmuntre og rose barnet til den rette opførsel.

Når børn og forældre leger med hinanden hver dag, styrker de den gensidige fornemmelse for hinanden, og ro og rummelighed vokser frem.

6

Der arbejdes meget med belønning, hvor barnet kan se en positiv effekt på god opførsel. Skemaer og en fast struktur i hverdagen er også vigtige bestanddele, så barnet hele tiden kan aflæse, hvad der skal ske, og hvad der forventes.

Barnet styrer legen hver dag Men relationen mellem forældrene og barnet er naturligt et bærende element i processen. Derfor er én af præmisserne for forløbet, at mindst én forælder leger i mindst 15 minutter dagligt med barnet. Det skal være bar-

net, der styrer legen og bestemmer, hvad der skal ske.

– Det er i den type leg, at forældrene kommer tættere på barnet på et emotionelt plan, fordi der altid kan opstå skuffelser og små konflikter i en leg. Men når barnet styrer legen, er rollefordelingen anderledes end ellers, og barnet udbygger sine emotionelle og empatiske kompetencer, siger Lene Willumsen.

Det kan godt virke som noget af en mundfuld at skulle lege med LEGO eller bygge huler i mindst ét kvarter hver eneste dag, når man kommer træt

HARMONI

hjem fra arbejde. Men forældrene finder hurtigt ud af, hvor stor en forskel det gør.

Målet for alle de deltagende familier er en hverdag, hvor konflikter fylder meget mindre, hvor barnet styrker sit selvværd, og hvor forældrene igen kan føle sig trygge og glade for rollen som far eller mor.

– Det har nogle ret vidtrækkende konsekvenser, når børn vokser op i en hverdag af konflikter. Det kan betyde meget for deres udvikling og trivsel, og det kan have stor indflydelse på deres

sociale liv resten af livet. Derfor er det så vigtigt, at forældrene gør noget ved det så tidligt som muligt, siger Lene Willumsen.

dithelse: Vejen / januar 2019

7

HARMONI

Den trætte politimand har fået mere energi Hverdagen var plaget af konflikter for småbørnsfamilien Brammer, indtil Betina og Daniel hørte om tilbuddet ”De utrolige år”. De er halvvejs igennem forløbet på tyve uger, og samværet i familien er allerede blevet langt mere fredfyldt og konstruktivt end før.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

B

etina og Daniel Brammer er arketypen på en børnefamilie i midten af 30’erne: Daniel arbejder som VVS-ingeniør med mange lange arbejdsdage, og Betina har travlt som blæksprutte i det lokale supermarked. De har to drenge på henholdsvis fem et halvt og halvandet år: Mads og Jeppe. De to poder kan blandt andet lege på gynger og rutsjebane i den store, praktiske have, der omkranses af en snorlige ligusterhæk. Her er alle muligheder for en tryg, rolig og kærlig opvækst, men frustrationerne lå førhen lidt for ofte på lur i den lille familie.

– Vi havde længe haft nogle udfordringer med vores ældste søn, Mads.

Problemet var, at han havde meget svært ved at modtage en besked og ofte gjorde det modsatte af, hvad vi bad ham om. Det kunne tage ham det mest af en time at spise morgenmad, fordi han hele tiden skulle noget andet undervejs. Selvom vi var ret præcise med, hvordan vi ville have det, siger Betina.

De fik også tilbagemeldinger fra børnehaven, hvor Mads var lidt for flittig i rollen som politimand.

– Han holdt meget øje med, om de andre fulgte de regler, der er i børnehaven. Og han meldte tilbage til pædagogerne, hver gang der var én, som ikke gjorde, som der var blevet sagt.

Det frustrerede ham, når andre ”malede uden for linjerne”, siger Daniel.

8

Tærede på kræfterne Den form for pedanteri var selvfølgelig irriterende for de andre børn, men det værste var al den tid og energi, Mads brugte på at holde øje med de andre.

Han var så træt, når han kom hjem, at han kunne falde i dyb søvn ved spisebordet klokken halv seks.

– Han sov så dybt, at vi kunne bære ham op i seng, og så sov han igennem til næste morgen, siger Daniel.

De havde prøvet lidt af hvert igennem årene for at hjælpe Mads. Der var både samtaler med en ergoterapeut og en psykolog undervejs, men ikke rigtig noget, der hjalp noget. De havde dog fået en forklaring på, hvorfor Mads agerer, som han gør: Mads er både sensitivt søgende og sensitiv følsom.

Det betyder, at han både oplever situationer, hvor han har behov for at tonse og brænde energi af, og situationer,

hvor han har behov for absolut ro. Og det kan være svært at afkode, hvornår han har brug for det ene eller det andet.

Både Betina og Daniel havde haft en mistanke om ADHD, men det var for tidligt at udrede eller diagnosticere en dreng, der ikke er fyldt seks år. Heldigvis var Mads ikke udadreagerende i særlig grad, så det var mest konflikterne i hjemmet, Daniel og Betina skulle bekymre sig om. Mads var ikke typen, der slog andre børn, når han blev frustreret. Men de var heller i tvivl om, at hans hoved ofte var på overarbejde, og det var ret beset forståeligt, at det nogle gange kortsluttede for ham.

– Vi kørte engang forbi en mark, hvor der stod en masse sortbrogede køer langt væk fra vejen. Hvide med sorte aftegninger. Mads sagde, at det egentlig var sjovt, fordi en enkelt af

”Det vigtige ved legen er, at Mads får mulighed for at sætte ord på de følelser, der dukker op undervejs, når f.eks. et LEGO-byggeri ikke vil, som han vil. Han får en erfaring med at udtrykke sine følelser over for os og mærker, at vi kan rumme dem.”

Daniel Brammer FAR TIL MADS

HARMONI XXXXXXX

dithelse: Vejen / januar 2019

9

HARMONI

”Endelig sad vi med nogle andre forældre, der havde nøjagtig de samme udfordringer.

De kunne fortælle om oplevelser, vi havde let ved at genkende.”

Betina Brammer MOR TIL MADS

dem var sort med hvide aftegninger. Vi slog det hen som vrøvl, men da vi kom forbi senere, kunne vi se, at han havde ret. På samme måde kunne han huske en lille detalje ved morfars traktor, som selv hans morfar havde glemt.

Selvom det var måneder siden, Mads sidst havde set den. Han har øjnene med sig, siger Daniel.

Lidt af et tilfælde ”De utrolige år” kom ind i billedet ved lidt af et tilfælde, for børnehaven, hvor Mads går, havde tilsyneladende ikke hørt om tilbuddet.

– Vi havde sundhedsplejersken på besøg i anledning af Jeppes 15 måneders kontrol. Vi havde tidligere talt med hende om problemerne med Mads, så hun kendte godt til de udfordringer, vi stod med. Hun kunne sikkert også se, at det efterhånden brændte på, siger Betina.

Familien fungerede, men der blev af og til brugt af reserverne for at få dagen til at hænge sammen. For Betina og Daniel kunne også bide lidt ad hinanden, når der var uenighed om den anvendte pædagogik overfor Mads.

– Mads har brug for meget klare rammer, hvis han skal fungere i familien. Og selvom Daniel og jeg var helt enige om målene, kunne der være stor forskel på vejen derhen. Det dur ikke med Mads, fordi det f.eks. kan være forskellen på succes og fiasko, om man sætter ham til at tage nattøj på før eller efter tandbørstningen. Med ”De utrolige år” er vi blevet meget bedre til at lave en fælles plan og så følge den, siger Betina.

Derfor er et af de bærende elementer i forløbet også, at begge forældre skal deltage i gruppearbejdet.

Piktogrammer hjælper dagen igennem Klare rammer er hele grundideen bag ”De utrolige år”. En række piktogrammer hjælper Mads og familien igennem dagen, og tegningerne viser, hvad

10

der skal ske. Der er et piktogram for at tage tøj på, et for at børste tænder, et for at spise osv. Mads kan hele tiden se, hvad der skal ske, så han er forberedt. Og forudsigelighed er vigtigt for en dreng som Mads.

– En aftale er jo en aftale, men det er særligt vigtigt at holde fast i en plan med Mads. For han har virkelig svært ved at tøjle sin skuffelse over selv banale ændringer i hverdagen, siger Daniel.

Daniel og Betina har været af sted ti tirsdage i forløbet, da Dit Helse Vejen møder familien i Rødding. ”De utrolige år” foregår hver tirsdag fra 17:30 – 19:30. Forinden kan de aflevere børnene i børneinstitutionen Børneborgen, hvor børnene får både mad og bliver gjort putteklare. Så kan Betina og Daniel tage Jeppe og Mads med hjem klokken 19:30 og lægge dem direkte i seng.

Anerkendende ros I løbet af de to timer deler Daniel og Betina erfaringer og udfordringer med de andre tre forældrepar og to eneforældre, der deltager på dette hold. En familievejleder hjælper dem samtidig et skridt videre i forløbet med nye tips og tricks til at få et bedre familieliv. Et af tipsene kunne opleves i funktion, da journalist og fotograf fra Dit Helse Vejen kom ind i entréen. Straks kom Mads ned fra førstesalen for at hilse på, hvorefter han fik anerkendende ros fra mor og far og kunne returnere til legesagerne ovenpå.

– Vi er blevet meget bedre til at rose den gode opførsel og ignorere den dårlige. Nabo-ros er også effektivt, når hans bror, Jeppe, gør det, vi beder om.

For så skal Mads nok lægge sig i selen for at få den samme ros, siger Betina.

stemmer, hvad de skal lege. Nogle dage er det et kvarter, mens det andre dagen kan være halve eller hele timer.

Nogle gange får bror Jeppe også lov til at være med. Det væsentlige er, at Mads sætter rammerne for legen.

– Det vigtige ved legen er, at Mads får mulighed for at sætte ord på de følelser, der dukker op undervejs, når f.eks. et LEGO-byggeri ikke vil, som han vil. Han får en erfaring med at udtrykke sine følelser over for os og mærker, at vi kan rumme dem, siger Daniel.

Fælles leg En anden metode til at komme bedre på bølgelængde med Mads har været mindst 15 minutters børnedikteret leg hver dag. Daniel eller Betina sætter sig ned med Mads, og det er Mads, der be-

Ros og mere ro Den daglige leg med mor eller far har gjort meget ved Mads’ håndtering af skuffelser og vrede.

– Forleden havde Jeppe slået ham i hovedet med en plastichammer, så det

HARMONI

gjorde ondt. Men han slog ikke igen.

Han gik i stedet ud til os og gav udtryk for sine frustrationer. Det havde han ikke gjort, før vi kom i gang med forløbet. Da havde lillebror fået et dask, siger Betina.

De har også kunnet mærke en ret klar forskel om morgenen, hvor det før var en kamp at blive færdig og komme ud ad døren, fordi Mads havde gang i alt muligt andet end det væsentlige. Et skema med glade smileyer viser, hvordan morgenerne er gået den sidste tid.

Mads får en glad smiley, når det er gået efter planen.

– I dag kan vi nå at få ham i tøjet, spise morgenmad og børste tænder på 25 minutter. Før kunne det tage halvanden time. Det giver en helt anden ro om morgenen. Så har vi også mere overskud, siger Daniel.

Der er et piktogram for at tage tøj på, et for at børste tænder, et for at spise osv.

Mads kan hele tiden se, hvad der skal ske, så han er forberedt.

Når de går til gymnastik med Mads, har de også oplevet en markant bedre evne til at stå i kø. Utålmodigheden fylder ikke så meget som før.

Andre med samme problemer Både Daniel og Betina kan mærke, at Mads’ sociale kompetencer er blevet væsentlig bedre, og både den daglige leg og det øgede fokus på at give ros i stedet for skæld ud er ifølge de to en væsentlig del af forklaringen.

Men en af de største glæder ved at deltage var, at Betina og Daniel ikke

følte sig så alene længere. For Mads kunne godt fylde lidt mere end andre børn, når de var ude, og de følte begge, at de skulle undskylde for ham – og sig selv.

– Endelig sad vi med nogle andre forældre, der havde nøjagtig de samme udfordringer. De kunne fortælle om oplevelser, vi havde let ved at genkende. Egentlig er det jo bare os voksne, der skal lære noget nyt. Og det kan jo godt være et sejt træk, siger Betina med et smil.

dithelse: Vejen / januar 2019

11

AFHÆNGIGHED

Vi jagter lykkerusen

– men ender med at blive overrendt af den Sex. Chokolade. Mad. Motion. Cigaretter. Alkohol. Shopping. Arbejde. Sociale medier.

Gambling – alle ting, som kan vække velbehag og lykke i os mennesker. Men jagten på lykkerusen kan for nogle blive en altoverskyggende besættelse, der styrer hver en ting, de foretager sig.

AF: FREJA FREDSTED DUMONT / FOTO:SCANPIX/IRIS

D

en Danske Ordbogs definition af ’afhængighed’, lyder således: ”Det at have meget brug for eller ikke kunne undvære noget eller nogen.”

Og vi kender det vel alle i én eller anden grad? Noget, som vi ikke helt kan stoppe med – selvom vi egentlig gerne ville. Der er selvfølgelig forskel på en lille last og en stor afhængighed. Men fælles for begge er, at vi godt ved, vi overdriver.

For meget af det gode, er som bekendt ikke godt for nogle – og som afhængig bliver lykkefølelsen pludseligt til en besættelse, der kan lede til misbrug eller andre laster, der kommer til at styre personens liv.

– Alle mennesker, også de, der ikke er afhængige, er omvandrende lystmaskiner på to ben. Vi søger hele tiden stimuli af forskelig art. Forskellen er bare, at det sunde menneske har lært at få sin stimulus fra sunde steder, mens mennesker der er indfanget af afhængighed, har lært sig selv at snyde på vægten og give sig selv glæde fra handlinger, der har store negative konsekvenser for dem selv og deres omgivelser, siger Carl Christian Randow,

12

misbrugsrådgiver og leder af Alkohol-Coach.

Hjernens belønningssystem – på godt og ondt Du kan sikkert nikke genkendende til følelsen af euforiserende lykke, når du for første gang kysser din nye forelskelse, eller når du løber over mållinjen til det løb, du har trænet dig op til i månedsvis?

Dette er følelserne af kroppens egne rusmidler, der oversvømmer din hjerne og giver dig den milde følelse af velbehag og lykkerus i de intense øjeblikke. Det er hjernens belønningssystem, der er på spil.

Når vi aktiverer belønningssystemet, igangsættes der en række reaktioner som resultat af samspil mellem flere hormoner og signalstoffer i hjernen –og det er det samspil, der giver os den dejlige følelse i kroppen. Men euforien aftager som bekendt også før eller siden. Og den kan i nogle tilfælde afløses af en trang til at genskabe veltilpasheden. Netop denne trang til at genskabe en bestemt rar følelse bliver drivkraften bag afhængighed.

AFHÆNGIGHED XXXXXXX

Rod i hjernens kemi Vores hjerner er indrettet til at ‘normalisere’ en længerevarende tilstand af glæde. Og det er smart. For ingen mennesker kan naturligt befinde sig i en konstant glædesrus, da glæde er afhængig af, at vi også kan føle ulykke og ubehag – men denne balance er forstyrret hos folk med kemisk afhængighed. Og med store konsekvenser til følge.

Når vi taler om narkomaners afhængighed af stoffer, er det i dette tilfælde meget svært at kæmpe imod,

idet lang tids stofmisbrug oversvømmer hjernens belønningssystem, så de naturlige signaler forstyrres og erstattes af drivkraften til konstant at søge efter eufori.

– Undersøgelser viser, at en gruppe af misbrugere har 30-40 pct. færre receptorer for dopamin. Det vil sige, at der er færre landingspladser, signalstofferne kan lande på i hjernen og dermed udløse følelser som lykke, glæde og meningsfuldhed, som dopamin afstedkommer, siger Carl Christian Randow og fortsætter:

”Alle mennesker, også de, der ikke er afhængige, er omvandrende lystmaskiner på to ben. Vi søger hele tiden stimuli af forskelig art.”

Carl Christian Randow MISBRUGSRÅDGIVER OG LEDER AF ALKOHOL-COACH.

dithelse: Vejen / januar 2019

13

AFHÆNGIGHED

KROPPENS EGNE RUSMIDLER Dopamin: Er stoffet, der giver dig en følelse af velvære og udskilles i hjernen, når du belønner dig selv f.eks med mad, sex, socialt samvær og succes.

Dopamin øger vores motivation for at søge de samme situationer, der udløste denne følelse.

Oxytocin: Kaldes også “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram, nærhed og sex – og det er blandt andet det stof der gør, at vi sikrer artens overlevelse!

Serotonin: Er en neurotransmitter, der strømmer rundt i centralnervesystemet, når du føler dig værdsat og speciel. Sollys kan sætte gang i produktionen af ­D-vitamin og serotonin, og det kan være årsagen til, at humøret får et dyk i den mørke tid og mangel på serotin leder også til depression. Serotin ­regulerer på vores basale behov som glæde, sult, søvn og lidenskab.

Endorfiner: Er kroppens egen morfin. Den virker blandt andet smertedæmpende og udløses, når du er stresset eller presser dig selv ekstra hårdt fysisk som psykisk. Endorfiner gør dig også glad, og du kan fremkalde dem, hvis du griner.

– Hvis du er kemisk afhængig, er du hele tiden en lille smule i underskud. Derfor skal du proaktivt være i stand til at være egen kaptajn og styre dit skib til steder, hvor du får din stimulus.

Hvem rammer afhængighed?

Er du, din nabo og vagabonden på gaden lige tilbøjelige til at opleve afhængighed? Svaret er, at nogle mennesker er genetisk mere disponible for afhængighed end andre – uafhængigt af social klasse eller andre udefra påvirkende faktorer. Men udover arv spiller miljø også en væsentlig rolle.

Carl Christian Randow forklarer vigtigheden i at forstå, at traumer og dårlige oplevelser samt disposition for afhængighed skal ses som to parallelle spor, der kan forværre hinanden. Men de skal betragtes hver for sig – også i løsningen.

– Erkendelsen af at være afhængig er noget selvstændigt. Det betyder, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal tage den første tår. Derfor kan jeg jo stadig godt have ondt i livet – men det skal jeg lære at håndtere på andre måder. Dermed bliver det ene en bro over til det andet.

En ond spiral Den amerikanske terapeut Mary O’Malley, der står bag bogen ”Afhængighed. Din skjulte gave” forklarer i sin bog, hvordan tilbøjelighed til afhængighed kan opstå helt fra barns ben. O’Malley definerer afhængighed som noget vi hengiver os til for at styre vores følelser – men desværre ender aktiviteten med at styre os.

Først bliver det lille barns følelser misforstået. Barnet lærer herefter at skjule sine følelser for at beskytte sig. Nu prøver barnet at gøre, hvad omverdenen forventer.

Det vænner sig til, at det ikke er

godt nok og skal laves om – og til sidst prøver barnet at lave om på sig selv for at blive elsket.

Som voksen fortsætter den onde cirkel: Jeg bliver god nok, når jeg får lavet mig selv om og bliver bedre. Følelsen af ikke at være god nok får personen til hele tiden at søge erstatning for tryghed og glæde i ting, der giver kortvarig afslapning og nydelse: Mad, tobak, motion, alkohol osv.

Hvordan føles det at være afhængig?

– Det føles meget ufrit. Der går et par sekunder, før svaret bliver gentaget igen. Meget ufrit.

I 19 år har det været Carl Christian Randows kald både at være programleder på behandlingsinstitutioner og være selvstændig alkohol-coach. Men han har tidligere på egen krop mærket anhængighedens kvælende tag.

– Du er fri til at agere ­– så længe du har dit behov dækket. Men så snart behovet for at blive tilfredsstillet kalder igen, så mister du din egen vilje. Og så er det afhængigheden, der definerer de handlinger, der skal gøres nu, siger Carl Christian Randow og fortsætter: – Du bliver ufri, når du er afhængig, for du styrer ikke længere dit eget liv.

Stimulansen stjæler simpelthen din frihed til at gøre, hvad du vil.

Læs mere på: https://sundt-helbred.dk/ diaetisten-hjernens-beloenningssystem/

”Erkendelsen af at være afhængig er noget selvstændigt. Det betyder, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal tage den første tår.

Derfor kan jeg jo stadig godt have ondt i livet – men det skal jeg lære at håndtere på andre måder.

Dermed bliver det ene en bro over til det andet.”

Carl Christian Randow MISBRUGSRÅDGIVER OG LEDER AF ALKOHOL-COACH.

14

MAD

Anette lesen Harbech O

OM BOGEN

med mad har arbejdet vet år, har udgi 17 i d he nd og su bøger om 20 d en e mer år bag et af emnet og st est Danmarks m tes, sundhedssi te øg es lb ve om t.c ve rli fo ad m

I denne bog har Anette Harbech Olesen samlet al sin viden og deler ud af både forskning og egne erfaringer.

Magiske madstunder Kan man spise, sove og tænke sig sund? 'Mad, mening & magiske øjeblikke' er en ny bog af Anette Harbech Olesen.

Den giver dig svar, viden og redskaber til et sundere liv. Her får du mulighed for at prøve én af opskrifterne, som kan sikre dig en magisk madoplevelse allerede fra morgenstunden.

BÆRSYMFONI MED NØDDEKNAS Lækker og delikat morgenmad, velegnet til såvel weekend – som hverdagsmorgener.

Her er praktiske forslag til at implementere afbalancerede, sunde tiltag i hverdagen – under hensyntagen til, at vi alle er forskellige, og at kvaliteten af det liv, vi lever, også afgøres af vores evne til at tage ansvar og finde mening.

'Mad, mening & magiske øjeblikke' indeholder desuden 67 inspirerende, enkle og sunde opskrifter.

Til 2 personer Det skal du bruge: • 2 blommer • 1 æble • 1 mango • 2 kiwi • 2 friske figner • 1 kop blandede bær • Mysli med nødder, • kokosyoghurt eller almindelig yoghurt naturel

Sådan gør du: Rengør og skær ­frugten i både og ­passende stykker.

Bland det hele og hæld kokosyoghurt og mysli over

dithelse: Vejen / januar 2019

15

FORSTÅ DIN HJERNE XXXXXXX

Når reptilhjernen tager over Inde i den moderne hjerne, godt pakket ind bag vores veludviklede hjernebark, gemmer der sig en meget gammel ­reptilhjerne. Når vi er stressede, viser den sit ansigt, og trækker vores ­urinstinkter frem i lyset.

AF: CLARA EDGAR JAKOBSEN / FOTO:SCANPIX/IRIS

16

S

takken med opgaver bygger sig op. Indbakken boomer. To-do listen minder om, at der skal handles, gøres rent og vaskes tøj. I pungen ligger fitnesskortet og skriger på at blive brugt. En kollega trisser forbi, men i samme øjeblik lyser telefonen op og fanger din opmærksomhed.

Det er vilkårene for mange moderne mennesker. For samfundet tvinger os til konstant at løbe hurtigere, være bedre og jonglere mellem arbejde, familie, pligter og gøremål, til bægeret flyder over. Det er i hvert fald konklusionen i en ny bog, Hjernen på overarbejde.

Forfatterne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff kaster et blik

på samfundet, og hvordan det udfordrer os som mennesker.

Men de tilbyder ikke kun en god omgang samtidskritik, for de har også et bud på, hvordan vi kan komme i bedre balance.

Vi bærer et levn af fortiden Den første udgave af hjernen opstod for 500 millioner år siden. Den kunne det mest basale og ikke meget mere. Men så går det stærkt – i hvert fald i et verdenshistorisk perspektiv – indtil for cirka hundredetusind år siden, hvor Homo Sapiens kommer til med den mest udviklede hjerne, kloden har set.

Hvad vi måske glemmer er, at vores urhjerne stadig gem-

FORSTÅ DIN HJERNE

mer sig i os og kommer frem i ­lyset, når vi er i ubalance.

Krybdyrhjernen kommer frem Det er især hjernebarken, der adskiller os fra vores nærmeste slægtninge i dyreriget. Det er nemlig den, der gør, at vi kan analysere, reflektere og behovsudsætte. At vi har ironi og sarkasme. At vi kan forestille os, hvordan tingene kan være fremfor bare at observere dem.

Men lige under hjernebarken ligger et levn fra fortiden. Et levn med nogle mere umiddelbare behov og agendaer. Henrik Tingleff siger: – Hjernebarken pakker den gamle krybdyrhjerne ind. Men jo mere pressede vi er, jo mere træder krybdyrhjernen frem og forvandler os fra gode kollegaer til ­komodovaraner. For i den gamle hjerne er det mine instinkter og behov, der fylder.

Vi kan ikke klare os uden omsorg Ifølge de to forfattere er vi overlevet, fordi vi kan drage omsorg for hinanden.

– Vi er her på grund af vores ­intelligens, som er fuldstændig

MERE OM BOGEN På www.mindwork.dk kan du læse mere om bogen: Hjernen på overarbejde" og om forfatterne.

”Hjernebarken pakker den gamle krybdyr­ hjerne ind. Men jo mere pressede vi er, jo mere træder krybdyrhjernen frem og forvandler os fra gode kollegaer til komodovaraner. ”

Henrik Tingleff

KLINISK PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG FORFATTER.

­ fhængig af omsorg. Vi ved jo godt, a hvad der sker, hvis et barn ikke får ­omsorg – så udvikler hjernen sig ikke.

Hjernen, der har gjort os til dyrerigets mentale magtelite, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Omsorg – eller compassion – er altså et grundvilkår i det at være menneske. Men det er ikke et vilkår, der bliver taget højde for i det moderne samfund.

Konstante krav om effektiviseringer, nationale test, korte deadlines og ønsket om at præstere efterlader ikke tid til at være sammen som mennesker.

Telefonen er hele tiden indenfor rækkevidde, selv når der står kvalitetstid med familien i kalenderen, og når vi sidder sammen med en god ven, er vi også ved at planlægge arbejdsdagen i morgen.

Det sætter hjernen på overarbejde og sender den i ubalance. Ubalancen opstår, fordi samfundsstrukturerne primært taler til to af hjernens tre følelsessystemer, nemlig motivationsog trusselssystemet.

Medmenneskeligheden ligger i dvale Det sidste og mere oversete system er det beroligende system, og det har store omkostninger for den enkelte og samfundet, at vi glemmer det i vores moderne livsstil.

15 pct. af danskerne i arbejde viser tegn på alvorligt stress. Hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Flere børn og unge oplever stress, depression og følelsesmæssige problemer. Halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og 41 pct. lider af søvnbesvær.

Og det er ikke kun den menneskelige psyke, der lider – det gør vores samvær også. For der er ikke overskud til at hilse på en fremmed, holde døren for andre eller nikke til buschaufføren, når det beroligende system ligger i dvale.

Det gør os nemlig ude af stand til at se og anerkende andres lidelse og skaber en opfattelse af os og dem. Altså dem, vi vil kæmpe for at beskytte, og dem, vi skal kæmpe imod.

– Det er en måde at forklare det, vi ser i Europa. Retorikken i debatter og medier gør, at vi føler os truede og instinktivt trækker os sammen. Hvis vi brugte andre sider af hjernen, ville vi måske se, at vi bare skaber mere splittelse, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Biologien gemmer på løsningen En hjerne i ubalance kan altså påvirke individet, samfundet og storpolitik. Vil vi tilbage på sporet, skal vi tage fat i nogle menneskelige grundvilkår.

– Før vi er noget andet, er vi biologiske væsener. Derfor er vi nødt til at tage udgangspunkt i alment menneskelige forhold for at løse de problemer, vi har. Det er det, compassion handler om, siger Henrik Tingleff.

Compassion taler til det beroligende system. Derfor er mere compassion med til at skabe bedre balance mellem de tre systemer.

Ved at udvise compassion for sine omgivelser tvinger man opmærksomheden væk fra sin egen navle – som vi ellers er rigtig gode til at have fokus på, når motivationssystemet pumper derudaf, som det tit gør i en præstationsbåren hverdag. Når vi viser interesse og nysgerrighed for andre, aktiverer det vores empati og sympati, som er med til at skabe balance.

Vi har også brug for at modtage compassion. Ved at blive mødt med forståelse og interesse sætter hjernen nemlig gang i nogle kemiske reaktioner, der gør os glade og tilfredse, samtidigt med at det sænker aktiviteten i trusselssystemer, som ellers arbejder på højtryk i vores moderne hjerne. Det gør det, fordi vi er stressede, og fordi vi er ekstremt dygtige til at forestille os alle de katastrofer, der kan ramme os, og vores hjerne – så klog som den ellers er – kan ikke skelne de reelle fra de indbildte trusler.

At komme i balance handler altså om at motivere det beroligende system, og det sker gennem relationer til andre.

Men det kræver bevidsthed og fokus, hvis det skal lykkes.

dithelse: Vejen / januar 2019

17

STYR PÅ ANGST

Vega tog elevatoren 106 etager Vega på ti år kunne ikke være alene hjemme, og hun turde heller ikke tage elevatoren eller låse en dør. Sidstnævnte gjorde det vanskeligt at komme på toilettet i skoletiden.

Med projektet Cool Kids i Vejen Kommune fik Vega værktøjer til at tøjle angsten.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR, SCANPIX/IRIS (MODELFOTO)

V

ega på ti år kunne ikke være alene hjemme, og hun turde heller ikke tage elevatoren ­eller låse en dør.

Sidstnævnte gjorde det vanskeligt at komme på toilettet i skoletiden.

Med projektet Cool Kids under Vejen Kommune fik Vega værktøjer til at tøjle angsten.

Mange børn omkring ti år kan være generte, bange og lidt for forsigtige. Det er givetvis de færreste børn på den alder, der elsker at komme hjem til et tomt hus efter skole. Men for Vega var det noget helt andet.

– Hun fik svedeture og hyperventilerede, når hun fik at vide, at hun skulle være alene hjemme efter skole. Hun reagerede med vrede, og vi måtte finde en løsning med en nabo, der kunne lukke hende ind og holde øje, siger Søren Hovborg Pedersen, der er Vegas far.

Overhalet af lillebror Begge forældre har lange arbejds-

18

dage, så det var af stor nødvendighed, at børnene selv kunne finde hjem fra skole. Vega havde i en lang periode maskeret problemet ved at arrangere legeaftaler med skolekammerater, så hun slap for at skulle hjem til et tomt hus.

– Vega har altid været et forsigtigt barn, men det var virkelig begyndt at hæmme hende. Hun følte sig også overhalet af lillebror Bille på otte, fordi han turde meget mere, end hun gjorde, siger Vegas mor, Tilde Hovborg Pedersen.

For det var ikke kun angsten for at være alene hjemme, der fyldte.

Hun turde heller ikke låse døre, så hun kunne ikke komme på toilet i skoletiden. Når de stødte ind i en elevator, valgte Vega altid trapperne. Hun turde ikke gå ind i det trange rum.

Bekymringsbarometer Tilde er folkeskolelærer, så hun kendte til konceptet Cool Kids gennem sit arbejde. Familien kontaktede psykologteamet på områdekontor Brørup og kom til samtale et par dage senere.

STYR PÅ ANGST

COOL KIDS OG CHILLED Cool Kids-programmerne, der også dækker ”Chilled” for de 13-18-årige, er et program målrettet børn og unge mellem syv og 18 med angstlidelser. Forløbene er baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor både barn og forældre deltager i behandlingen og får konkrete redskaber til bedre at kunne håndtere barnets angst.

Programmerne er oprindelig udviklet på Macquarie University i Australien og bruges i dag i hovedparten af kommunerne i Danmark.

Hele familien har lært at rumme angst

– Vi taler altid med både barnet og forældrene for at sikre os, at Cool Kids er det rette tilbud til dem. For der kan være andre problematikker end angst i spil, og så er det vigtigt at stykke et helt andet tilbud sammen til dem, siger ledende psykolog Allan Nielsen fra Vejen Kommune.

Vegas angst passede perfekt til Cool Kids-tilbuddet, og snart var familien i gang med et forløb på ti sessioner over ti uger. De første sessioner foregik efter samme mønster. Den første lille time var der undervisning for både børn og voksne i to forskellige lokaler. Undervisningen kredsede om identiske emner og metoder, men fra henholdsvis barnets og forældrenes perspektiv.

Den sidste time kunne børnene lege sammen udenfor, mens forældrene fik tid til at udveksle erfaringer med hinanden.

– Vi arbejdede meget med bekymringsbarometer, detektivtænkning og

worst case scenario. Vi lærte at stille de rigtige spørgsmål, når Vega fik angst. For det nytter ikke noget blot at berolige. Vi skal rumme hendes følelser og spørge ind til dem, for det kan få dem til at klinge af, siger Tilde.

Detektivtænkning Det gælder om at aktivere rationelle tankegange, når frygten banker på.

Bekymringsbarometeret er en metode til at lære barnet at gradbøje frygten, så de lærer at sætte oplevede følelser af angst ind i et barometer.

– De skal lære, at frygt ikke bare er frygt, og at der er mange forskellige niveauer. At man godt kan nå at handle rationelt på frygten, selvom man er blevet lidt bange, siger Allan Nielsen.

For det er her, at detektivtænkningen skal ind i billedet. Børnene lærer at udfordre angsten med spørgsmål. For hvis jeg har oplevet noget lignende tidligere, hvad skete der så? Kender jeg nogen, der har oplevet det samme, og hvad skete der i den situation? Hvad ved jeg

”Cool Kids er ikke kun til for at gøre det nemmere for forældrene. Den største forskel kan spores i barnet.”

dithelse: Vejen / januar 2019

19

STYR PÅ ANGST

COOL KIDS I VEJEN

”Vi taler altid med både barnet og forældrene for at sikre os, at Cool Kids er det rette tilbud til dem.”

Allan Nielsen

LEDENDE PSYKOLOG, VEJEN KOMMUNE

faktuelt om situationen? Hvad er egentlig det mest sandsynlige udkomme af situationen?

– Det kan være, at barnet bliver bange, fordi mor eller far ikke kommer hjem til tiden. Det kan udvikle sig til en angst, hvor de fokuserer på alt det forfærdelige, der kan være sket. Men hvis de bruger detektivtænkningen, kan de komme i tanke om, at mor og far faktisk før er kommet for sent, fordi de mødte en bekendt i supermarkedet ­eller kom senere af sted fra arbejde end planlagt, siger Allan Nielsen. Øget eksponering I Cool Kids bevæger sessionerne sig gradvist i retning af en øget eksponering for de ting, der udløser angsten.

Børnene lærer at bevæge sig op ad en imaginær stige, hvor det øverste trin er udtryk for en total omfavnelse af det,

20

der før gjorde dem bange. Hvert trin er et defineret skridt på vej mod målet.

Hvis man er bange for hunde, kan det første skridt være at blive på fortovet, når en hundeejer med hund i snor nærmer sig. Det øverste trin kan være at give hunden et kram.

Mod slutningen af Cool Kids-sessionerne tager holdet på en lille ekskur­ sion.

– Hvis barnet er bange for at tage bussen alene, er det en udfordring, der skal prøves af. Eller, hvis barnet er ­bange for at gå ind i en butik og købe en vare, er det den opgave, barnet får, siger Allan Nielsen.

Når barnet er klar til at blive udfordret på angsten, er det en stor sejr, når opgaven er løst.

I elevator 106 etager op Vega har profiteret rigtig meget af de ti

Cool Kids i Vejen for de 7-12-årige gennemføres med to hold i løbet af året. Et i foråret og et i efteråret, der begge løber over ti sessioner à to timer. To terapeuter leder forløbet, så børn og forældre undervises og udveksler erfaringer hver for sig.

Der er plads til fire til seks børn med forældre pr. forløb, der gennemføres i Brørup. Interesserede kan henvende sig til ledende psykolog i Vejen Kommune, Allan Nielsen på mail alln@vejen.dk eller på telefon 29 65 97 86.

sessioner. I dag kan hun fint tage hjem til et tomt hus, og toiletbesøgene er heller ikke noget problem. Da familien efterfølgende var i USA var der en ­ekstra gevinst.

– Hun tog elevatoren op til 106. ­etage med os. Hun skulle da lige trække vejret dybt inden, men hun gjorde det. Og hun var så stolt, da det var overstået, siger Tilde.

Både Tilde og Søren undlader at ­fokusere på Vegas tidligere begrænsninger. Så når de skal med elevatoren eller på et offentligt toilet, hvor døren skal låses, tager de det som en selvfølge, at Vega kan klare det. Men de har lærdommen fra Cool Kids i baghovedet – også når lillebror Bille udtrykker frygt for det ene eller det andet. Detektivtænkningen er altid brugbar, når den irrationelle frygt banker på.

Cool Kids er ikke kun til for at gøre det nemmere for forældrene. Den største forskel kan spores i barnet.

– Vega siger, at de ti uger var de bedste ti uger i hendes liv. Det siger da en del, siger Tilde Hovborg Pedersen.

TRÆNING

Hold hovedpinen væk Musklerne spiller en væsentlig rolle i mange tilfælde af hovedpine. Særligt skuldre og nakke har betydning, og faktisk er op mod hver femte hovedpine en nakkehovedpine.

Her får du 3 udvalgte øvelser, som kan holde hovedpinen væk.

OBS

NAKKENS MUSKLER • Sæt dig på en hård stol, albuerne på knæene.

• Lav en lille dobbelthage.

• Løft hovedet og nakken, så de er i forlængelse af rygsøjlen.

• Drej nu hovedet, så du kigger på skiftevis venstre og højre underarm, mens du bevarer dobbelt­hagen.

• Gentag 10 gange.

Nemmere udgave: Hvis det er for svært, kan du starte med at sætte hænderne – i stedet for albuerne – på knæene, så overkroppen er lidt mere oprejst.

HALSENS MUSKLER

Det er norm alt, at der kun kan sk e en meget lille bevæge lse, før det spænder i halsen. De t skal nok bl ive bedre efter nogle uger!

• Sæt en stol med rygstøtte op ad en væg eller dør.

• Sæt dig og lad baghovedet hvile mod væggen.

• Lav nu en lille nikkebevægelse, uden at baghovedet forlader væggen.

• Bevægelsen må ikke give spændinger i de store muskler foran på halsen – mærk evt. med hånden om de spænder, og stop ­bevægelsen lige inden.

• Gentag 10 gange.

SKULDERBLADETS MUSKLER • Stil dig med front mod væggen; underarmene hviler mod væggen, ­ håndfladerne peger mod hinanden.

• Se lige frem.

• Lad nu underarmene glide op og ned langs væggen, hverken hurtigt ­ eller langsomt, så højt du kan. Når du kommer helt op med armene, ­ slipper underarmene væggen, så kun hænderne har kontakt.

• Gentag 10 gange.

Nemmere udgave: Hvis det er svært at glide lige op med armene, må du gerne starte med at glide skråt op.

Sværere udgave: Med modstand: Hold en træningselastik i hænderne, som er ført bag om ryggen.

svær

Øvelserne er udarbejdet af Inge Ris, fysioterapeut, DipMT, Master Rehabilitering, Ph.d., Foto: Vibeke Johansson

dithelse: Vejen / januar 2019

21

SMERTER

22

SMERTER

NEJ

du skal ikke holde dig i ro, når ryggen gør ondt!

Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygemeldinger i Danmark.

Desværre er det stadig en udbredt misforståelse, at hvile, ro og en skanning afhjælper problemet, siger eksperter. Ved langt de fleste rygproblemer skal man forblive aktiv og undgå medicin.

AF: JANNIE IWANKOW SØGAARD / FOTO: SCANPIX/IRIS

H

ar du prøvet at vågne en morgen og synes, at ryggen gør vrøvl, når du svinger benene ud over sengekanten? Eller haft en periode, hvor det har gjort ondt i lænden, hver gang du bøjer dig ned for at samle noget op fra gulvet? Så er du ikke alene.

Ondt i ryggen er noget, de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, og det er stadig også en af de hyppigste årsager til sygemeldinger fra jobbet.

Men selvom det kan føles som det eneste rigtige at melde sig syg og lægge sig passivt på sofaen, når man får ondt i ryggen, er det i langt de fleste tilfælde slet ikke den rigtige recept. Det fortæller Jan Hartvigsen, der er uddannet kiropraktor og professor på Syddansk Universitet.

For 20 år siden troede eksperterne ganske rigtigt, at når ryggen slog knuder, så var der ikke andet at gøre end at gå i seng, få noget smertestillende medicin og vente på, at det gik over igen. I mange tilfælde henviste man også mennesker med rygsmerter til skanninger og forskellige former for behandling. Men i dag er man blevet uendeligt meget klogere og ved, at det ikke er vejen frem.

– Vi ved, at hos én ud af 10 rygpatienter kan vi sige nøjagtigt, hvor smerten kommer fra. Noget i ryggen er gået i stykker. Hos resten kommer smerterne fra muskler, led, knogler og sener, men vi kan ikke sige nøjagtigt hvor fra – og det er faktisk ikke vigtigt, for behandlingen er den samme. Vi har haft det her paradigme med, at ryggen var som en brækket arm, som man skulle skanne og derudfra beslutte,

dithelse: Vejen / januar 2019

23

XXXXXXX SMERTER

Kun hos

1 ud af 10

rygpatienter kan vi sige nøjagtigt, hvor smerten kommer fra

24

hvordan der skulle behandles. Ligeledes har man udskrevet en masse medicin for at afhjælpe smerterne. Men inden for de seneste år er der kommet et stort opgør med den tidligere behandling, og i dag ved vi, at rygproblemer bestemt ikke kureres ved at ligge på sofaen, ligesom vi ved, at mange rygpatienter er blevet overbehandlet og nogle endda skadet med skanninger og stærk medicin, siger han.

Jan Hartvigsen forklarer, at det er med rygsmerter som for eksempel med migræne. Patienterne skal informeres om, at de ikke fejler noget alvorligt, og at det ikke nytter at skanne dem, fordi der hos de fleste ikke er noget på skanningerne, der kan forklare deres smerter. De skal også vide, at de får det bedre igen og ikke bliver dårligere og dårligere, hvis de oplever rygsmerter flere gange. Det er vigtigt at

forholde sig aktiv – gå på arbejde og måske endda øge deres fysiske aktivitet. Tillige skal patienterne opfordres til at undgå smertestillende medicin ud over den, der kan fås i håndkøb. For de 10 procent af patienterne, der har komplicerede rygsygdomme, er der selvfølgelig andre forskrifter.

Hold dig fra stærk medicin Tidligere på året blev der udgivet en artikelserie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, The Lancet, som Jan Hartvigsen var en af hovedkræfterne bag. Heri er konklusionen netop, at der nu er så mange velgennemførte internationale studier, der viser, at det meste medicin ikke hjælper på gængse rygproblemer. Selv ikke den mest brugte af slagsen ser ud til at have bedre virkning end en kalktablet. Og hvad angår den stærkeste medicin, de

SMERTER

”Som det er nu, fremmer vores sundhedssystem de forkerte valg. Man kan få lov at bruge penge på noget, der er nytteløst, mens man ikke får lov at få penge til det, der nytter. ”

Jan Hartvigsen PROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET

var årsagen til smerter, slet ikke er det.

I forsøg har vi blandt andet skannet mennesker, der ikke havde rygproblemer, og i deres ryg så vi ofte de samme ting som hos dem, der var rygpatienter.

For eksempel har cirka hver femte person, der ikke har ondt i ryggen, en diskosprolaps. Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål og får os til at sige, at vi skal lade være at skanne en masse rygge, fordi vi simpelthen risikerer at finde ting, som man så begynder at behandle for. For det første kan patienterne få bivirkninger – særligt hvis man går ind og opererer – men det er også unødvendigt og dyrt, siger Jan Hartvigsen.

Fysisk aktivitet er i langt de fleste tilfælde den bedste medicin.

såkaldte opioder, er det klare råd, at dem skal man holde sig helt væk fra.

– Den er helt gal, hvis man begynder på at tage de piller for almindelige rygsmerter. For det første mister pillerne med tiden deres virkning, så man gradvist skal have større og større doser, og så bliver folk afhængige af det. Og de bivirkninger, der er ved at skulle trappe ud af medicinen, er så meget værre end de smerter, der gjorde, at man begyndte at tage dem, siger professoren.

Skanninger af ryggen har også været et tiltag, som mange rygpatienter har stiftet bekendtskab med gennem årene. Men også på det område er der brug for et paradigmeskifte. Langt færre bør skannes. Det findes der masser af videnskabelige undersøgelser, der understøtter.

– Vi har fundet ud af, at mange af de ting, vi så på skanninger, som vi troede,

Samtale er vejen frem Professor emeritus og forsker i rygsygdomme gennem mange år, Tom Bendix, peger ligesom Jan Hartvigsen på, at der ikke længere er tvivl om, at man skal gå nye veje, når det handler om behandling af rygproblemer. Et af de behandlingstiltag, man især bør arbejde med, er samtalen med patienterne.

Han fremhæver blandt andet et studie foretaget af en norsk forsker.

– Han lavede et forsøg, hvor han havde samtaler med 500 sygemeldte ryg­ patienter. De sammenlignedes med en kontrolgruppe, der oftest fik de behandlinger, der var almindelige i 90’erne. I samtalerne lagde han vægt på at fortælle dem, at ryggen er stærk og kan klare stort set hvad som helst uden at tage biologisk skade. Herved får de fleste tillid til, at de kan undgå at fokusere for meget på, at de har ondt, hvilket er afgørende. I gruppen oplevede man efterfølgende en stor nedgang i sygelighed.

Men det kræver, at patienter får en forståelse for, at det ikke er farligt at have ondt i ryggen, og at de kan få et bedre liv ved ikke at have for stort fokus på det, forklarer Tom Bendix.

Der er dog ikke tale om noget quickfix af rygsmerter. Ude i praksis skal der afsættes god tid til at tale med patienterne, når de har ondt.

– De er ikke indbildt syge, for når de har ondt, har de ondt. Det kan vi

ikke lave om på. Men vi kan ændre på, hvordan man tackler det, og hvordan man får mindre fokus på det. For dét hjælper. Det kan man blandt andet også se ved opgørelser fra u-lande, hvor rygproblemet nu er ved at stige. Det hænger sammen med, at man dér ikke tidligere har haft de fysiske behandlingsmuligheder, vi kender i dag – inkl.

MR-skanninger. Hvis man giver frit løb for MR-skanninger, ser patienterne ofte ting, som kan se farlige ud, men som ingen betydning har, siger han.

Eksperterne er også ansvarlige Tom Bendix pointerer, at eksperter som han selv også har et ansvar for, at behandlingen af rygsmerter i dag ikke er tilstrækkeligt opdateret.

– Jeg er begyndt at kalde de oplæg, jeg holder for ”Dagens rygproblem – en selvhenter”. For det er jo os eksperter, der har gået og bildt folk ind, at nu skal de passe på med, hvordan de bevæger sig – bl.a. når de løfter, og at ryggen er sårbar og ikke kan tåle så meget. For det har vi troet. Imens har Vorherre siddet og slået sig frustreret på lårene og sagt: ”Nu har jeg indprogrammeret det så smart i mennesket, at det har et optimalt bevægemønster, og så er der rygeksperter, som render rundt og har alle mulige teorier om, at det forholder sig modsat”, siger Tom Bendix.

Både han og Jan Hartvigsen håber, at den nye viden snart i langt højere grad vil komme patienterne til gode i det danske sundhedssystem. For det er langt fra tilfældet endnu.

– Som det er nu, fremmer vores sundhedssystem de forkerte valg. Man kan få lov at bruge penge på noget, der er nytteløst, mens man ikke får lov at få penge til det, der nytter. Patientuddannelse og træning for eksempel. Det er en klar systemfejl. Og så skal vi have almindelige folk oplyst, så de ikke står ved lægen og siger, at de har krav på en skanning og stærk medicin, når det i virkeligheden kan være skadeligt for dem, siger Jan Hartvigsen.

dithelse: Vejen / januar 2019

25

ALKOHOLVANER

Den oversete, våde generation De notorisk berygtede danske unge har i årevis haft en kedelig europarekord i druk.

Men måske skal den løftede pegefinger nu sigtes i en anden retning.

For mens de unges alkoholforbrug er dalende, peaker en helt anden målgruppe med indtag af de våde varer – nemlig bedsteforældrene.

AF: FREJA FREDSTED DUMONT / FOTO: SCANPIX/IRIS

E

n kold øl til karrysilden, Baileys i kaffen til kagen og et glas rødvin til stegen om aftenen. Livets otium skal nydes, men antallet af genstande kan hurtigt løbe op, hvis maden skal akkompagneres af mere end postevand.

Vi danskere er ikke blege for at skåle i en ”lille en”, hvad end vi skal fejre, spise god mad eller bare være sammen med andre. Alkohol er en integreret del af den danske hygge-kultur – men er det en uhyggelig hygge, vi har skabt?

– Et enkelt glas vin til maden eller en lille skarp kan være fint, men husk at sætte proppen tilbage på flasken. Særligt ældre skal være ekstra forsigtige med alkoholen, siger Anette Søgaard Nielsen, Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet ”Ungdommen nu til dags” Talemåden refererer til, at ungdommen – set med den ældre generations øjne – laver rav i den. Men kigger vi på alderdommen nu til dags, så holder de veluddannede, akademiske ældre over 65 år danmarksrekorden i druk, hvis man ser på andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Her ligger de ældres gennemsnit på mindst tre genstande hver dag. Året rundt. ’Kun’ knap 15 procent af de 16-24-årige unge drikker mere end de 21 genstande hver uge. Det vil sige halvandet procentpoint mindre end deres veluddannede bedsteforældre.

Hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år overskrider Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænser.

26

Samtidig drikker hver tiende i aldersgruppen så meget, at de ifølge styrelsen har høj risiko for at blive syge på grund af alkohol.

Vi tog vinen med hjem fra charterferien En del af grunden til de ældres forhold til alkohol er, ifølge samfundsforsker fra Aalborg Universitet, Johannes Andersen, baseret på de historiske udviklingstendenser.

I løbet af 1960-70’erne begyndte middelklassen nemlig at få fodfæste – og de indførte langsomt, men sikkert, en anderledes form for alkoholkultur. Nu var alkoholindtag ikke længere noget, der udelukkende blev indtaget på sjuskede, tilrøgede værtshuse.

Almindelige danskere fik råd til at rejse sydpå, hvor de opdagede en ny alkoholkultur ­– og rødvinen, der hidtil havde været forbeholdt de velhavende, blev pludselig allemandseje. Flaskerne flyttede ind i folks stuer, og blev en integreret del af forestillingen om ”hygge” og afslapning.

– Middelklassens arbejde blev noget mere ustruktureret og var i højere grad forbundet med løse tider og hjemmearbejdsdage. Samtidigt indtraf weekenden også, og den ledte til mere hjemlig hygge. Det resulterede i, at man langsomt begyndte at bruge alkohol, når man skulle slappe af efter en stressende hverdag eller hygge sig med konen. Det har middelklassen nu gjort i et stykke tid – og gør det stadigvæk, siger Johannes Andersen.

Derfor stiger forbruget – Præcis generationen af de 50-60-årige har været vandt til at drikke alkohol og måske i større

ALKOHOLVANER

”De 50-60-årige føler, at det gør livet lidt fattigere, hvis man ikke kan nyde en gin-tonic eller en flaske rødvin sammen”

Anette Søgaard

FORSKNINGSENHEDEN FOR KLINISK ALKOHOLFORSKNING VED SYDDANSK UNIVERSITET

dithelse: Vejen / januar 2019

27

ALKOHOLVANER

mængder. De har derfor også sværere ved at lægge det fra sig igen. De føler, at det gør livet lidt fattigere, hvis man ikke kan nyde en gin-tonic eller en flaske rødvin sammen, siger Anette Søgaard.

Hun mener, at der kan være flere forskellige forklaringer på, hvorfor forbruget stiger, når vi kommer op i alderen.

På den ene side kan det have at gøre med en kohorte-effekt – altså en generation, der oplevede en velstandsstigning, og dermed har været vandt til

28

alkohol på en ny måde. En anden forklaring kan, ifølge Anette Søgaard, være, at de ”unge” ældre oplever, at børnene flytter hjemmefra, huset er betalt af, og der er pludseligt råderum til at rejse, gå op i mad, årgangsvine og mærkevare-gin.

– Her er det i virkeligheden et velfærdsspørgsmål – fordi vi forbinder alkohol med god livskvalitet, siger Anette Søgaard og fortsætter: – Det er lidt paradoksalt, at mange af de ældre er opmærksomme på at motionere og spise mere sundt samt

stoppe med at ryge – men lige præcis deres rødvin, gin&tonic og den gode whiskey vil de gerne holde fast i.

Verdensmestre i ”hygge” Der er meget alkohol i den danske kultur. Vi danskere er et hyggeligt – men meget fugtigt – folkefærd. Alkohol er derfor også en integreret del, når vi ­fejrer vores højtider.

Hvad ville julefrokosten være uden snapsen?

Flæskestegen uden et glas rødvin? Æble­ skiverne uden gløgg?

ALKOHOLVANER

”Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer for plejepersonalet. For på den ene side er der en forpligtelse til at hjælpe og kere sig om sundheden, og på den anden side er der nogle stærke krav til at respektere selvbestemmelse og ikke gå for langt.”

Søren Harnow Klausen PROFESSOR OG FILOSOF, SYDDANSK UNIVERSITET

Hvad ville julefrokosten være uden snapsen? Flæskestegen uden et glas rødvin? Æbleskiverne uden gløgg?

Og j-dag uden lanceringen af Tuborgs juleøl? Mange ville mene, at det ville være en kedeligere jul uden alkohol.

Vi skåler også, når vi fejrer fødselsdage og bryllupper. Når vi har overgangsritualer eller tager afsked med en arbejdsplads. Øl er blevet en del af fællesskaber – som når vi skåler med fodboldkammeraterne efter en kamp eller med kollegaen i fredagsbaren.

– Der er historisk tradition i Danmark for, at alkohol bruges til at markere et fællesskab. Jeg er forbløffet over, at vi kan blive ved man at vedligeholde et billede af, at alkohol næsten er en forudsætning for, at vi kan være sammen, hygge os og have det sjovt. Det synes jeg, er en ærgerlig kultur, vi har fået skabt, siger Anette Søgaard Nielsen.

Set i det lys har vi en del at fejre.

For hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 11,3 liter 100 pct. ren alkohol om året. Det svarer til, at alle drikker ca. 800 genstande om året – eller godt to øl om dagen.

Og det kan også mærkes, at flasken bliver løftet lidt ekstra i højtiderne, meddeler Alkolinjen, en anonym, ­gratis hjælpelinje for alkoholikere og pårørende. Sidste gang, Alkolinjen ­­ oplevede helligdagspres på telefonlinjerne, var i juledagene sidste år.

127 mennesker ringede nemlig ind i dagene mellem jul og nytår.

Lederen på den anonyme, gratis hjælpelinje, Bjarne Elholm fortæller: – Vi ved, at der er mange problemer omkring højtiderne. Alkoholforbruget stiger for de fleste i højtiderne.

Der bliver drukket flere og stærkere varer – og det er ligesom mere legitimt at drikke meget spiritus i højtiderne. På den måde bliver det ikke hygge men mere uhygge for både ­pårørende og den drikkende.

Begge grupper fortalte om konflikter, familieproblemer, ensomhed og

tilbagefald, men også mere akutte problemer som ­abstinenser, og akut behov for at komme i alkohol­ behandling.

Alkoholen med på plejehjem Alkohol hører som bekendt med til et frit og muntert liv – også når man er kommet på plejehjem. Men det kan pludselig blive et etisk problem, når et for højt ­alkoholforbrug kommer til udtryk i hjemmeplejen o g på plejecentrene rundt omkring i landet.

Et er, at et højt forbrug af alkohol er en særlig sundhedsmæssig udfordring, når man er oppe i årene. Alkohol øger nemlig risikoen for kræft og meget medicin, som ældre får ordineret, interagerer uhensigtsmæssigt med alkohol.

Noget andet er, at ældre får en højere promille af alkohol, fordi de har mindre vand i kroppen, og det kan lede til faldulykker. Sidst men ikke mindst øges risikoen for afhængighed og misbrug, hvis ældre med et stort forbrug mister en ægtefælle.

Alkoholudfordringerne flytter altså naturligt med ind på plejecentre og i hjemmeplejen og koster hoved­ brud dér. Plejepersonalet har nemlig ikke hjemmel til at gribe ind. Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail Derfor vil en gruppe filosoffer og alkoholforskere fra SDU nu, som et led i jagten på bedre ældrevelfærd, hjælpe plejehjem og hjemmepleje i Vejle Kommune – og måske resten af landets ældrepleje på sigt.

– Vi ser særligt på alkohol, fordi det faktisk er et ret komplekst fænomen. Alkohol er jo ikke sort/hvidt. Det er noget, der kan give anledning til misbrugsproblemer eller være forbundet med en sundhedsrisiko – men samtidig er det også noget, der tillægges en positiv ­betydning, og som vi forbinder med festlige lejligheder og livsglæde, siger professor, filosof og leder af projektet, Søren Harnow Klausen fra SDU og fortsætter: – Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer for plejepersonalet. For på den ene side er der en forpligtelse til at hjælpe og kere sig om sundheden, og på den anden side er der nogle stærke krav til at respektere selvbestemmelse og ikke gå for langt. Noget af det, vi er i gang med at undersøge er så, hvordan man finder den balance, og hvordan man håndterer den udfordring.

En del af projektet handler derfor om at udvikle nogle nuancerede retningslinjer og i en eller anden grad værktøjer, som især plejepersonale og måske ­pårørende, kan nyde godt af.

dithelse: Vejen / januar 2019

29

SKOLEBØRN OG SUNDHED

Sundhed er mere end kost og motion Skolebørnenes sundhed tages meget alvorligt i Vejen Kommune, men der er stadig plads til et stykke kage ved særlige lejligheder. Sundhedsplejerske Linda Rainer kan skrue op for fagligheden i samarbejdet med både skoler og skolebestyrelser.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR, ADOBE STOCK

D

er er masser af positive ting at sige om børnenes sundhed i Vejen Kommune. Forældrene bakker op om de sunde initiativer, og de mindste er virkelig aktive i fritiden.

– Omkring 58 børn ud af de 61 i børnehaven her i centeret går til gymnastik i fritiden. Det er da ret imponerende, siger børnecenterleder fra Andst Børne- og Skolecenter, Henriette Rask.

Hun har sat souschef Helle Peters og sundhedsplejerske Linda Rainer stævne til en snak om sundhedskulturen på børnecenteret i landsbyen øst for Vejen. Der er næsten kun positivt at sige, men der er alligevel udfordringer og nye mål at sigte imod.

– Statistikken taler sit eget tydelige sprog: Af alle børn, der starter i skolen i

SKOLE

30

Vejen Kommune, er 20-25 pct. overvægtige. Og selvom de fleste børn er aktive i de små klasser, klinger det desværre ofte af, når de nærmer sig teenagealderen. Så er det iPads og mobiltelefoner, der trækker, siger sundhedsplejerske Linda Rainer.

Livet er en balancegang Udfordringen er at holde børnene i gang med de sunde vaner, når de bevæger sig op i mellemtrinnet og udskolingen. For vanerne fra disse år har det med at holde livet ud for ganske mange. Men sunde vaner er ikke nødvendigvis at motionere intensivt og tælle kalorier hver dag.

– Livet er en lang balancegang, og du skal balancere mellem de krav, der stilles til dig, og det, der gør dig glad.

Du kan ikke altid spise dine yndlingsretter, og du er nogle gange nødt til at gå eller cykle, selvom det er rarere at blive kørt. Men du skal også nyde dit liv og spise det stykke kage, hvis det er det, du har lyst til lige nu, siger Linda Rainer.

Søde sager kan være i orden Den filosofi er måske også årsagen til, at Andst Børne- og Skolecenter ikke har indført en nul-sukker-politik. Det kan være i orden at få et stykke kage eller dele et stykke slik ud til fødselsdag. Bare de særlige lejligheder vælges med omhu.

– Førhen skulle de have kage, hver gang de var på ekskursion, men da skolen har let adgang til kommunens busser, var de ekskursioner ganske hyppige. Der var der grund til at spørge, om vi behøver at spise kage, blot fordi undervisningen er flyttet et andet sted hen, siger souschef på Andst Børne- og Skolecenter Helle Peters.

Så kagerne er forbeholdt specielle lejligheder, og når der er fødselsdag, må børnene dele ét stykke slik eller kage ud til klassekammeraterne.

Opfordring til leg og bevægelse Når det gælder bevægelse, har skolen i Andst taget skolereformens målsætninger alvorligt.

– Vi har meget fokus på bevægelse, og hver dag har vi et aktivitetsbånd på en halv time, hvor vi får bevægelse ind i undervisningen. Det er blevet så fast en bestanddel af undervisningen, at børnene ser frem til det hver dag. Derudover har vi en del powerbreaks i lektionerne, hvor børnene lige kommer op og får gang i kroppen, siger Henriette Rask.

SKOLEBØRN OG SUNDHED

”Vi har en morgen-SFO, som vi virkelig er stolte af. Ca. halv­ delen af børnene, der er tilmeldt SFO’en, kommer også i ­”morgenfritteren”. Der er lavet mange ton havregrød og bagt et utal af boller gennem årene, og det giver både børn og forældre en helt anden og langt mere fredfyldt start på dagen.”

Linda Rainer

SUNDHEDSPLEJERSKE, VEJEN KOMMUNE

I kælderen er indrettet motorikrum, så der også kan balanceres og tumles på de våde og kolde dage. Udenfor er der legeredskaber og aftegninger på asfalten, der understøtter og opfordrer til leg.

– Vi har lige fået det malet op, og jeg havde en mor, der klagede lidt over det i sjov, fordi det tog meget længere tid at hente sønnen i børnehaven, fordi han lige skulle prøve det ene og det andet, før de kom ud til bilen, siger Helle Peters.

Lokalsamfundet bruger også centeret til aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne, og der er et godt samarbejde mellem skole, forældre og øvrigt lokalsamfund, så børnene har optimale muligheder for at gøre brug af foreningslivets tilbud.

Søvnen er uhyre vigtig Men der er fokus på andre aspekter af sundheden end blot kost og motion.

– Sundhed er meget mere end de velkendte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion, red.). Søvnen er mindst ligeså vigtig en faktor i alle menneskers sundhed – især børnenes.

Det overrasker mange forældre, at de fleste børn har brug for ti til 11 timers søvn hver nat, så ganske mange af dem går rundt med et søvnunderskud på en time til halvanden. Det er et dårligt udgangspunkt for at lære nyt, siger Linda Rainer.

Hun peger på iPads og pc’er som en stor synder i det spil.

– Nogle forældre giver måske børnene lov til at falde lidt ned med en iPad, før de skal sove. Men det er en rigtig dårlig idé, fordi lyset fra skærmen forringer søvnen efterfølgende, og gør det sværere at falde i søvn, siger hun.

Stabilt blodsukker Dagen igennem tænkes der i at skabe optimale forhold for børnenes indlæring. Forældrene opfordres til at give børnene tre sunde madpakker med hver dag, toiletterne er ved at blive renoveret, så børnene ikke går og holder sig hele dagen, og den sidste times faglig fordybelse på mellemtrinnet påbegyndes med et koldt glas vand og den tredje madpakke.

– Vi har gjort en del ud af at få forældrene til at tænke sundhed ind i de

madpakker. Det kan være besnærende at købe lidt kærlighed med lidt sødt i madpakken, men børnene har brug for kostfibre, der kan holde deres blodsukker stabilt. Hvis det hopper og danser igennem skoledagen, bliver det en meget hårdere dag for barnet, siger Helle Peters.

Helle Peters, Henriette Rask og Linda Rainer er enige om, at tryghed og ro i hverdagen er langt vigtigere end et sundhedspoliti. Hvis børnene har det godt på skolen, har de et langt mindre behov for at trøstespise i alt det usunde.

– Vi har en morgen-SFO, som vi virkelig er stolte af. Ca. halvdelen af børnene, der er tilmeldt SFO’en, kommer også i ”morgenfritteren”. Der er lavet mange ton havregrød og bagt et utal af boller gennem årene, og det giver både børn og forældre en helt anden og langt mere fredfyldt start på dagen.

Fordi de ikke skal stresse med morgenmaden hjemmefra, men kan starte dagen i fred og ro her. Det er også sundhed, siger Linda Rainer.

dithelse: Vejen / januar 2019

31

LYDHØRHED

Ro er vigtigere end politi Rikke Ulbrandt Henriksen er mor til tre børn på otte, ti og tolv på Andst Børne- og Skolecenter.

Hun er også formand for skolebestyrelsen, og samarbejdet med skoleledelsen og sundhedsplejersken om børnenes sundhed fungerer rigtig godt.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR, ADOBE STOCK

S

koleledelsen er virkelig lydhør over for bestyrelsens ønsker, og da vi bad om at få udvidet den store spisepause til 20 minutter, så børnene havde den fornødne tid til at spise madpakken, blev det ret hurtigt gennemført, siger Rikke Ulbrandt Henriksen.

Hun glæder sig også over, at de ­første fem minutter af frokostpausen gennemføres i absolut stilhed, så børnene har mulighed for at sanse maden i stedet for at proppe den ned.

Ro er vigtigt Roen omkring maden er central på Børne- og Skolecentret i Andst. Når de små årgange åbner den tredje madpakke i SFO’en, sidder alle børnene med – uanset om de er sultne eller ej.

For der skal ikke være kamp om det gode legetøj, når der spises.

– Det er virkelig vigtigt for børn, at de har ro, når de skal spise. Ellers kan de glemme, at de er sultne. Jeg har selv en søn, der førhen kunne spise som en voksen mand til aftensmad, fordi han havde glemt at spise lidt ­dagen igennem. Det er jo ikke sundt, siger Rikke.

SKOLE

32

Frugt til alle Skolen har på bestyrelsens foranledning skrottet kakao fra skolemælken, og et EU-tilskud sikrer, at alle børn kan få et stykke gratis frugt hver dag. Skolen lægger rammerne for, at børnene kan leve sundt – men resten er op til forældrene.

– Vi skal ikke være madpakkepoliti, men vi opfordrer forældrene til at tænke i fuldkorn og lavt sukkerindhold, når de smører madpakker, siger Rikke.

Mobilfri skole Hun glæder sig også over et elevråd, der samarbejder om de forskellige tiltag. F.eks. har elevrådet bakket op om forsøget med mobilfri skole, der i første omgang kørte til årsskiftet. Nu skal evalueringen afgøre, om der er grund til at fortsætte. Anvendelsen af mobiltelefoner har også en del med sundhed at gøre.

Rikke Ulbrandt Henriksen mener, at samarbejdet mellem skoleledelse og forældre er i top på Andst Børne- og Skolecenter.

– Sundhed og trivsel hænger sammen med det sociale liv, og vi må desværre konstatere, at mobiltelefoner godt kan blokere for det sociale liv i skoletiden. Den mentale sundhed og trivsel er ligeså vigtig som den fysiske, siger Rikke.

Hun synes, at forældrene er rigtig gode til at bakke op om skolens sundhedspolitik, og hun oplever ikke megen modstand mod bestyrelsens initiativer.

– Det handler jo bare om, at børnene skal være godt klædt på og robuste, så de får det optimale ud af undervisningen og det sociale liv i skolegården, siger Rikke Ulbrandt Henriksen.

UD AF ENSOMHEDEN

Vejen Kommune har øje for de ældre og enlige Vejen Kommune har igangsat et projekt, som skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser af borgere over 65 år. Det sker ved en opsøgende indsats, der som sidegevinst kan gøre noget ved ensomheden.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR, ADOBE STOCK

81

-årige Erik De Place vil gerne klare sig selv, men en arbejdsulykke med en traktor tilbage i 1965 og en diskusprolaps fra 1972 har sat sine naturlige begrænsninger i bevægeapparatet. Han får vasket sit gulv af hjemmeplejen men klarer resten selv.

Til interviewet med Dit Helse Vejen står der friskbrygget kaffe og hjemmebagt drømmekage på bordet.

Det er ikke så tit, der er besøg, så Erik gør lidt ekstra ud af det, når det endelig ringer på døren i det lille rækkehus.

– Jeg sagde til hende fra kommunen, at enten dør jeg af en blodprop eller af ensomhed, siger Erik.

Erik har været enkemand i ti år. Han har fire børn, 11 børnebørn og et enkelt oldebarn i nærområdet.

– Men de unge mennesker har jo hvert deres at se til, siger Erik med et forsigtigt smil.

”…selvom man har vænnet sig til at stå op fire gange om natten for at tisse, er det jo ikke sikkert, det behøver være sådan.”

Ulla Jakobsen

Treårigt projekt Sygeplejerske Mette Lund Pilgaard og ergoterapeut Anita Blankholm Nielsen er ansat i en 3-årig projektansættelse af Vejen Kommune til at supplere de forebyggende hjemmebesøg, lovgivningen kræver.

Lovteksten siger, at alle borgere, der fylder henholdsvis 75 og 80 skal have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, hvis de ikke allerede modtager personlig pleje.

Alle over 80 skal have tilbuddet hvert år. For at løse den opgave har Vejen Kommune i forvejen ansat to forebyggelseskonsulenter.

Men Vejen Kommune har valgt at udbygge tilbuddet, så alle borgere over 65, der har været indlagt på et sygehus eller er blevet enke eller enkemand får et brev og et telefonopkald fra Mette eller Anita.

Det er et åbent tilbud om et hjemmebesøg, som borgeren frit kan modtage eller afvise.

– Projektet er primært sat i søen, fordi der er et stort problem med genindlæggelser. Det er tit nogle misforståelser, der f.eks. kan betyde, at en borger får problemer med medicinen, dehydrering eller lignende, og ligesom en genindlæggelse har nogle ret sto-

dithelse: Vejen / januar 2019

33

UD AF ENSOMHEDEN

”Jeg sagde til hende fra kommunen, at enten dør jeg af en blodprop eller af ensomhed.”

Erik de Place re mentale omkostninger for borgeren, har det også nogle ret store økonomiske omkostninger for samfundet, siger Anita Blankholm Nielsen.

– Ensomme mennesker spiser mindre og mere ensidigt, så de ikke får de næringsstoffer, de har brug for. Og når den første, store sorg har lagt sig, og hverdagen vender tilbage, vil vi gerne tjekke op på, om de kan klare sig, siger Mette Lund Pilgaard.

Statistikken taler sit eget tydeligt sprog: Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse i 2016 var der på landsplan over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der var ensomme i forhold til personer, der ikke var ensomme. Hvert år menes ensomhed at være årsag til henved 800 tilfælde af for tidlig død i Danmark.

34

Tilbage med minderne i rækkehuset Da Dit Helse Vejen besøger Erik i rækkehuset i Vejen, er der et par måneder til jul. Den har Erik De Place valgt at holde alene. Han prøvede et enkelt år at besøge et værested juleaften, men det vil han ikke igen.

– Jeg synes jo, at man skal være pænt klædt, når det er juleaften. Men vi var kun to, der havde gjort noget ud af det. Det var ikke så festligt. Så vil jeg hellere være for mig selv. Det har jeg ikke noget imod, siger Erik afdæmpet.

Erik er tidligere møbelpolstrer, og trods en barsk opvækst med en sadistisk stedfar har han haft et overvejende godt liv og nåede næsten 50 år med sin Lisy, før kræften tog hende.

Fem børn blev det til, men den første døde efter tre måneder på grund af

en medfødt lungelidelse. Livet har budt på både store glæder og ditto sorger, og nu sidder han tilbage med minderne – både de gode og de tunge.

Han har nedfældet en del af dem på papir og solgt manuskriptet til ugebladet Ude og Hjemme. Så går tiden med noget. Det gør den også, når han bruger sine gamle færdigheder som møbelpolstrer og syr sofapuder eller broderer duge.

UD AF ENSOMHEDEN XXXXXXX

– En uge kan godt være lang, siger Erik.

Den lille have, der ligger i tilknytning til rækkehuset, var et vigtigt afbræk i sommerhalvåret, men nu er havemøblerne pakket væk i et hjørne, og de våde, visne blade dækker plæne og fliser.

Så de eneste afbræk i hverdagens rutiner er de få besøg, han modtager, og turene til det lokale supermarked.

Erik har en lille el-scooter, han kan køre på helt ind i butikken, ud og hjem igen. For benene er ikke meget be­ vendt, og selv i stuen må han stavre rundt mellem møblerne. Han fik benene delvist knust i en arbejdsulykke på landet for mere end 50 år siden, og knoglerne er for længst erstattet af metalproteser. Det samme er den ene hofte.

Rejste på charter alene Men det er nu ikke kun et ak og et ve, der har udfyldt Eriks liv, siden han blev enkemand. De første otte år efter konens død rejste Erik meget. Tre gange til Mallorca og tre gange til Grækenland. Det var godt for smerterne i bevægeapparatet at komme ned i varmen.

– Min kone ville ikke flyve, så da jeg blev alene, kunne jeg ligeså godt komme ud og se lidt mere af verden. Varmen og lyset gjorde godt, siger Erik, der var af sted sidste gang for to år siden. Nu er problemerne med benene blevet for store til, at det lader sig gøre.

I hverdagen er der ikke så gode muligheder for at komme ud at se andre mennesker. Han ser lidt til sine naboer, når de af og til mødes til kaffe og kage.

Men det har været lidt småt med det på det sidste. De bliver jo også ældre.

– Jeg blev kontaktet af hende fra kommunen, hvor hun ville høre, om hun måtte kigge ud til mig. Det havde jeg da ikke noget imod, for det er altid rart med besøg, siger Erik.

Opkaldet kom, fordi Erik havde været indlagt med mistanke om en blodprop i benet.

– Den ene læge mente, at jeg havde haft en blodprop, mens den anden mente det modsatte. Det var ikke nemt at blive klog på. Men det var ikke min første blodprop, så jeg får allerede blodfortyndende medicin, siger Erik.

Små problemer med stor betydning Det er ofte små uafklarede problematikker, der kan forværre situationen for en hjemkommet patient. For når man er udskrevet, er man i en eller anden grad overladt til sig selv.

– Det kan være helt praktiske problemer, hvor man ikke kan tømme sin brevkasse eller har problemer med at lave mad selv. Men det kan også være helbredsmæssige eftervirkninger, hvor borgeren er i tvivl, om det skal føles sådan. Der kan samtidig være en udtalt frygt for at ulejlige lægen, siger Mette Lund Pilgaard.

Derfor er det en gevinst, at Mette og Anita er henholdsvis sygeplejerske og ergoterapeut. For det giver en god viden om de problematikker, ældre ofte står med. Øget fokus på enlige mænd Mette og Anita har netop udbygget projektet, så det omhandler enlige mænds sundhed mere generelt. Derfor kontakter de alle enlige mænd over 65 og tilbyder dem et hjemmebesøg. Her er der mulighed for en snak om kost, helbred, motion, netværk og ensomhed.

– Enlige mænds helbred halter ofte.

De kommer ofte for sent til lægen, når de fejler noget. De er for gode til at affinde sig med tingenes tilstand, for selvom man har vænnet sig til at stå op fire gange om natten for at tisse, er det jo ikke sikkert, det behøver være sådan, siger Anita Blankholm Nielsen.

– Af alle de borgere, der får tilbuddet, takker omkring to tredjedele ja, og hovedparten lever med en længsel og et ønske om en at tale med. Dele oplevelser eller rejse med. Der kan vi måske hjælpe dem til at opsøge fælles-

Mette og Anita har udbygget projektet med generelt mere fokus på enlige mænds sundhed

skaber, hvor de kan få det selskab, de savner, siger Mette Lund ­Pilgaard. ­­– For når vi har fokus på at reducere ensomhed, så øger vi også trivslen og sundheden hos borgerne.

Hjælp med ny siddepude Erik De Place har haft det første besøg, og han er lovet et opfølgende besøg af en ergoterapeut fra Hjælpemiddelteamet i Vejen Kommune. Han skal hjælpe Erik med at finde en bedre pude, han kan sidde på. Erik har selv syet den pude, han tager med, når han skal ud. Men problemet er, at hans ene ben hurtigt falder i søvn, når han sidder på den.

– Jeg ved godt, at jeg burde lave den med koldskum, men den slags er ikke til at opdrive mere, fordi alle de små møbelfabrikker er lukket. Så vi må se, om de kan finde en anden pude til mig. Så får jeg måske også mere mod på at komme ud, siger Erik De Place.

Vejen Kommune har stort fokus på at forebygge ensomhed blandt ældre, for det hænger direkte sammen med trivsel og sundheden. Derfor er alle aktivitetscentre også åbne for alle ældre, og de har en bred vifte af tilbud.

dithelse: Vejen / januar 2019

35

XXXXXXX

JJ EG EG ER ER SUN SUN D D HEDS HEDS A AM M BA BA SS SS AD AD Ø ØR R

Bliv sundhedsambassadør Vil du bidrage til et sundere Vejen Kommune?

Har du oplevet sundhedsforandringer, som andre kan lære noget af?

Har du lyst til at gå foran som det gode eksempel?

Har du gode ideer til sundhedsaktiviteter i bred forstand?

Så kan du kontakte Conny Grøn på tlf. 24 66 21 4 eller e-mail: 4 cogr@vejen .dk

FOTO:PRIVAT

STEFAN

36

BIRTHE

HANNA

STEFFAN ANDERSEN, 37 ÅR, KEY ACCOUNT MANAGER OG SUNDHEDSAMBASSADØR

BIRTHE HANSEN, 75 ÅR, FOLKEPENSIONIST OG SUNDHEDSAMBASSADØR

HANNA NYMAN, 58 ÅR, KUNDESUPPORTER OG SUNDHEDSAMBASSADØR

Motion er vigtig for både fysikken og psyken, og jeg kan rigtig godt lide at ­motivere andre mennesker. Det er de væsentligste årsager til, at jeg blev sundhedsambassadør. Det var også grunden til, at jeg startede løbefællesskabet ­Byparken Brørup, der er et åbent løbefællesskab for alle. Det er fedt at løbe, og jeg elsker at dele den begejstring med andre.

Når man mister sin ægtefælle eller kæreste, hjælper det at være sammen med ligestillede. Som sundhedsambassadør brænder jeg for, at vi får lavet samtalegrupper, hvor vi kan mødes i fællesskaber og dele erfaringer, udfordringer, glæder og sorger ved at være blevet alene. For livet begynder på mange måder forfra, hvis man har været vant til tosomheden i mange år og pludselig bliver alene.

Det kan godt være svært at holde opmærksomheden på egen sundhed i en travl hverdag. Derfor valgte jeg at blive sundheds­ ambassadør. Fordi jeg har påtaget mig rollen, har jeg langt mere fokus på at træffe de sundere valg, og det glæder mig, at jeg kan hjælpe til med at sprede sundhedsbudskabet. Jeg kan gøre det helt på mine vilkår, så det kræver ikke så meget at være med.

Jeg Jeg er er Sundhedsambassadør Sundhedsambassadør ·· Brørup Brørup Sundhedscenter Sundhedscenter ·· Fredensvej Fredensvej 3B 3B ·· 6650 6650 Brørup Brørup ·· www.vejen.dk www.vejen.dk