Dit Helse Sønderborg-2017-02

EFTERÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

OR

E S MI SSION

#mindrerus GRATIS magas

sundheds

Opgør med rusmidler

in fra

SØNDERBO RG KOMMUNE

Projekt har succes med at mindske de unges indtag

Kvit smøgerne:

Hyldest til det frivillige arbejde

Økonomisk bistand til rygestop er en succes

Læs om et helt specielt venligt hus med hjertevarme og overskud

Vær stolt af din mor-krop Acceptér at kroppen er forandret for evigt

TEMA

SUNDHED PÅ TVÆRS

TRULSINE TRYLLER TANDLÆGESKRÆK VÆK Tandplejen i Sønderborg Kommune vinder tillid hos særligt sensitive børn med hjælp fra klovnen Trulsine

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I SØNDERBORG: TJEK WWW.SONDERBORGKOMMUNE.DK dithelse: Sønderbog / efterår 2017

1

LEDER

Vores sundhed – et fælles ansvar Din og min sundhed er vores fælles ansvar.

Derfor har vi i sundhedsudvalget taget beslutningen om at omdele denne anden udgave af Dit Helse Sønderborg til samtlige husstande i kommunen, så alle borgere får mulighed for at opdage, udforske og læse om nogle af de sundhedstilbud, som Sønderborg Kommune har at byde på.

Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom. Det handler i lige så høj grad om fysisk, psykisk og socialt velvære. Helbred, sundSundhedsudvalget: Erik Lorenhed og trivsel har betydning for evnen til at zen, Claus Klaris, Dieter Jessen, lære nyt, gennemføre en uddannelse, kunne Helge Larsen og Inger Plauborg klare et arbejde og have overskuddet til at indgå i sociale relationer og tage aktivt del i samfundet.

En af de måder, hvorpå vi arbejder med at fremme borgernes sundhed og velvære, er ved at have fokus på tidlig indsats. Det er også det, der giver mest mening, da det er langt den mest effektive sundhedsindsats. Den tidlige indsats er selvfølgelig relevant i forhold til børn, unge og familier, men den er lige så essentiel i samarbejdet med erhvervslivet. Her har vi bl.a., kampagner om fordelene ved daglig motion, workshops om kostvaner og fokus på hjælp til rygestop, - og det kan du læse mere om i dette magasin.

En af grundene til, at mange af vores tiltag bliver en succes er, at der er så mangfoldigt et foreningsliv i Sønderborg Kommune. Frivillighedens Hus er hjem for kommunes 174 frivillige sociale foreninger, som hver især hjælper med at bringe sundhed, velvære og sammenhold ind i vores hverdag. De frivillige viser stort ejerskab i forhold til kommunens tilbud, og de er gode til at tage hånd om hinanden.

I Sønderborg Kommune er vi på forkant i forhold til vores indsatser på sundhedsområdet. For at sikre et bredt fundament for vores sundhed og trivsel arbejdes der på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger.

Vi har altid øje for, hvordan vores tiltag kan påvirke borgerne. Derfor har vi valgt, at der på samtlige politiske dagsordner skal være et punkt, der hedder ’sundhedsmæssige konsekvenser’, fordi vi politikere altid skal overveje, hvilke konsekvenser vores beslutninger kan have for din sundhed.

Vi håber, at anden udgave af vores sundhedsmagasin til dig – Dit Helse Sønderborg, kan inspirere dig til at tage medansvar for vores fælles sundhed.

CHRIS MENE R Chris MacDonald er født i Minnesota, USA, men har boet i Danmark i mere end et årti. Han er uddannet cand. scient i human fysiologi ved Københavns Universitet og er grundlægger af koncepterne: Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind. Gennem årene har Chris MacDonald været fast skribent hos forskellige medier herunder Politiken og Berlingske Media.

Ligeledes er han kendt fra flere populære tv-programmer, blandt andet Chris på Chokoladefabrikken, By på Skrump og senest U-TURN – sidste chance. Chris er stifter af non-profit organisationen Just Human, der arbejder for at danskerne tager ansvar for egen, andres og planetens trivsel.

Flere steder i denne udgave af Dit Helse Sønderborg, vil Chris MacDonald komme med sine kommentarer til kommunens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

God læselyst!

Venlig hilsen Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune

EFTERÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS DI

V

OR

DIT HELSE Oktober 2017

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPSLAG 39.000 stk.

UDGIVER Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7089 0022 www.mediegruppen.net

FORSIDE FOTO Leif Thomsen www.studioleif.dk

E S MI SSION

#mindrerus GRATIS agasin

sundhedsm

Opgør med rusmidler

fra

SØNDERBO RG KOMMUNE

Projekt har succes med at mindske de unges indtag

Kvit smøgerne:

Hyldest til det frivillige arbejde

Økonomisk bistand til rygestop er en succes

Læs om et helt specielt venligt hus med hjertevarme og overskud

Vær stolt af din mor-krop Acceptér at kroppen er forandret for evigt

TEMA

SUNDHED PÅ TVÆRS

TRULSINE TRYLLER TANDLÆGESKRÆK VÆK Tandplejen i Sønderborg Kommune vinder tillid hos særligt sensitive børn med hjælp fra klovnen Trulsine

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I SØNDERBORG: TJEK WWW.SONDERBORGKOMMUNE.DK dithelse: Sønderbog / efterår 2017

2

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Erik Skovmand Kommunikationschef Sønderborg Kommune

INDHOLD

KLOVNEN TRULSINE SKABER TILLID Med klovnen Trulsine vinder tandplejen i Sønderborg Kommune vigtig tillid hos de særligt sensitive børn. Den røde næse, det rare, lattermilde sind og den store kuffert får børnene til at flytte personlige grænser. s. 16

efterår bliv

nr. 02 2017

r

fr øg

i

Tilskud har fået flere til at kvitte tobakken s. 12

OPGØR MED RUSMIDLER OG MISFORSTÅELSER

Projektet #mindrerus, har succes med at få elever til at reducere udbredelsen og indtaget af rusmidler. s. 8

Vær stolt af din mor-krop s. 30

HØJ ALDER OG USUND LIVSSTIL SKADER DIN FRUGTBARHED

Gode råd til, hvordan vi bedst muligt forebygger ufrivillig barnløshed. s. 14

04

En hyldest til det frivillige arbejde

06

Sundhed på tværs

08

Opgør med rusmidler og misforståelser

10

Vi har alle et ansvar for børn og unges mentale helbred

11

Influenza-vaccine

12

Tilskud har fået flere til at kvitte tobakken

14

Høj alder og usund livsstil skader din frugtbarhed

16

Trulsine skaber tillid

22

Træn din bækkenbund

24

Mere sundhed på arbejdspladsen

26

Diabetes og demens hænger sammen

28

Klinikker gør de ældre mere frie

30

Vær stolt af din mor-krop

33

Hvad vil du vide om dit ufødte barn?

36

Inspiration til gratis aktiviteter

KLINIKKER GØR DE ÆLDRE MERE FRIE Fire klinikker gør livet lidt friere for borgere med behov for hjemmesygepleje. s. 28

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

3

FRIVILLIGHEDENS HUS

En hyldest til det frivillige arbejde De frivillige sociale foreninger har deres helt eget hus i Sønderborg.

Et venligt hus med erfaring, hjertevarme og overskud.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: KARIN RIGGELSEN

O

mtrent midt på Sønderborgs gågade og hovedstrøg, Perlegade, har de sociale, frivillige foreninger deres eget hus. Frivillighedens Hus ligger på en attraktiv adresse, som fint kunne have huset en mærkevarebutik. Men nu er huset blevet et centrum for det frivillige, sociale arbejde i Sønderborg Kommune. Der er parkeringspladser lige bagved, der er handicapvenlig adgang med ramper, og indenfor er der lyst og venligt. Ledelinjer i gulvet og skydedøre viser, at det også er et hus for blinde og kørestolsbrugere. Et hus for alle.

174 butikker i én Johnny Gammelgaard Alfsen er frivilligkonsulent og har kontor i Frivillighedens Hus. Han viser beredvilligt og engageret rundt i det store hus, som blev overleveret fra Byrådet til foreningerne den 3. september i fjor.

– Butiksvinduerne ud til gaden er foreningernes på skift. De kan reservere vinduet og bruge det til at fortælle om det, de står for. På samme måde kan de reservere butikslokalet ud til gaden og gå ud og invitere forbipasserende indenfor. Så er butikken deres, eksempelvis en lørdag formiddag, siger Johnny Gammelgaard Alfsen.

Der er p.t. 174 frivillige, sociale foreninger i Sønderborg Kommune, så dermed er lokalet reelt 174 butikker i én. En dag kan det være Ældresagen, der har åbent for interesserede, mens det en anden dag kan være Red Barnet Sønderborg.

Mødelokaler i alle størrelser I butikslokalet hænger en fladskærm, der viser små videoklip fra foreningslivet nonstop. Indtil videre er der produceret videoer fra 50 foreninger. I videoerne fortælles om arbejdet i den enkelte forening, så interesserede kan få sat ansigter og ord på. Videoerne kører også i venteværelset i Sundhedscentret på Grundtvigs Allé, så borgerne her kan blive mindet om de mange foreningstilbud i Sønderborg Kommune.

– Foreningerne kæmper alle med de samme udfordringer i forhold til generationsskifte. Det er svært at få unge til at påtage sig foreningsarbejde, og det kan videoerne forhåbentlig bidrage til at ændre lidt på. Jeg ved, at 13 bor-

”Der er en stor erfaringsudveksling mellem foreningerne, og det får virkelig foreningsarbejdet til at blomstre.”

Johnny Gammelgaard Alfsen 4

FRIVILLIGHEDENS XXXXXXX HUS

FRIVILLIGHEDENS HUS Frivillighedens Hus i Perlegade d­ anner ramme for det frivillige, ­sociale og sundhedsfremmende ­arbejde i Sønderborg Kommune.

Det blev indviet den 3. september 2016 og afløste Frivilligcenter ­Sønderborg på Kongevej.

Der er ledelinjer i gulvet til samtlige mødelokaler, så blinde ­problemfrit kan bruge huset.

gere foreløbig er blevet foreningsaktive på grund af videoerne, så de virker, ­siger Johnny Alfsen.

Frivillighedens Hus byder på mødelokaler i mange størrelser og alle de AV-hjælpemidler, der kan være brug for. Man kan booke mødelokaler, hvor der er plads til alt fra 8 til mere end 100. Så der er både mulighed for bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i Frivillighedens Hus. Johnny Alfsen viser foldedørene, der kan gøre butikslokalet større. Hvis der er et særligt behov, kan man sågar fjerne væggen ind til naboen, Det Sønderjyske Køkken, og inddrage de ekstra kvadratmeter her. På den anden side af caféen er der en foldedør mere ind til Visit Sønderborg, så ved særlige arrangementer kan man åbne hele stueetagen og få plads til flere hundrede deltagere.

– Vi har et godt samarbejde med Det Sønderjyske Køkken, og her kan foreningerne også bestille mad til arrangementer. Eller foreningerne kan afslutte et møde med at gå ind og spise en frokost, siger Johnny Alfsen.

Kælderrum til materialer Ude bag butikken og mødelokalerne findes den virkelige hovedindgang. Det er her, foreningerne kan låse sig ind med en nøglebrik og en kode på alle årets dage mellem 6 om morgenen og 23:45 om aftenen.

– I øjeblikket har vi nøglebrikker i omløb til 111 forskellige foreninger, så belægningsprocenten er ret høj, siger

Husets daglige drift finansieres af Sønderborg Kommune, ligesom frivilligkonsulent Johnny Gammelgaard Alfsen er ansat af kommunen.

Johnny Alfsen, mens han viser indgangspartiet.

Der er rampe og automatiske døre, som leder direkte ud til P-pladsen, hvor der også er handicapparkering.

Her er en elevator, så kørestolsbrugere kan komme ned i kælderen til opbevaringsrummene. Det kan nærmest ikke blive mere handicapvenligt.

En af kongstankerne ved stedet er, at foreningerne skal kunne opbevare deres materialer på stedet. Foreningsarbejde er tit kendetegnet ved, at man har sin egen kælder eller gæsteværelset fyldt med brochurer, roll up-bannere og den slags. Det er tit det rod, der kan få frivillige til at køre træt i foreningsarbejdet, så da foreningerne i sin tid skulle komme med nogle ønsker til det projekterede hus, var et af dem lagerplads. Lige nu er der 11 aflåste kælderrum, som 19 foreninger deles om.

Derudover kan foreningerne få skabsplads oppe i stuen, så de kan opbevare et par ringbind, en pose kaffe eller hvad der ellers er behov for.

Brobygger Johnny Gammelgaard Alfsen har sit eget kontor inde bag det største mødelokale. Her kan han tage imod foreningerne og hjælpe dem med svar på problemstillinger, ligesom han holder styr på bookinger af mødelokaler og udstillingsvinduer. Johnny har mangeårig erfaring fra foreningslivet i bl.a. København, så han kan hjælpe med lidt af hvert. Det kan f. eks. være gode råd til medlemshvervning, praktiske spørgsmål om cvr-registrering eller viden om organisatorisk foreningsarbejde. Men da Johnny har hyppig kontakt til

Stedet tilbyder mødelokaler af ­forskellig størrelse, samt skabe og kælderrum til opbevaring af­ ­foreningernes materiale. Der er ­køkkenfaciliteter til kaffebrygning og eventuel mødebespisning.

Huset er handicapvenligt med s­ kydedøre, ramper, handicaptoilet, handicapparkering, teleslyngeanlæg og der forefindes ledelinjer i gulvet til samtlige mødelokaler, så blinde ­problemfrit kan bruge huset.

Mere info på: www.sonderborgkommune.dk

kommunens forvaltninger, fungerer han også som bindeled på det felt.

– Det kan sagtens være noget med nogle fliser i gågaden, der ligger skævt, som jeg bringer videre til Teknisk Forvaltning. Det passer fint ind i husets funktion som brobygger mellem kommunen og foreningslivet, siger Johnny Alfsen.

Han glæder sig over at se husets klare fordele i funktion på nærmeste hold.

– Der er en stor erfaringsudveksling mellem foreningerne, og det får virkelig foreningsarbejdet til at blomstre. ­ For det er jo frivillige i meget forskellige foreninger, der får en form for fælles fodslag. De er en del af et dynamisk fællesskab her, i stedet for at sidde ­alene i et slidt butikslokale eller hjemme i stuen, siger Johnny Gammelgaard Alfsen.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

5

SUNDHED PÅ TVÆRS

Sundhed på tværs Sønderborg Kommune har en mangeårig tradition for at arbejde på tværs og bruge foreningslivet i den samlede sundhedsindsats. Det har givet et fællesskab i arbejdet og bragt kommunen et par skridt foran mange andre.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: SØNDERBORG KOMMUNE

V

i møder Sønderborg Kommunes sundhedsudvalg efter et udvalgsmøde en tirsdag eftermiddag i august. Det har omsider været tørvejr i knap tre sammenhængende døgn, så både Fælleslistens Erik Lorenzen og Venstres Inger Plauborg skal skynde sig hjem for henholdsvis at høste eller bistå med høsten. Men der er lige tid til en snak om Sundhedsudvalgets prioriteringer, erfaringer og succeser henover kaffen, mens sensommerstemningen fra caféernes udendørsservering på Rådhustorvet kan anes gennem vinduerne. Sundhedspolitikken for 2016, 2017 og 2018 er nået til en midtvejsevaluering. I efteråret 2018 skal en ny politik vedtages af byrådet for den følgende byrådsperiode. Så hvordan synes politikerne selv, det går?

– Vi kan roligt sige, at vi arbejder professionelt og strategisk med sundhedsarbejdet. Vi har lagt en strategi med særlige fokusområder i begyndelsen af denne udvalgsperiode, og den følger vi nøje, siger Helge Larsen fra Socialdemokratiet.

Sundhedsudvalgets fokusområder er effektueret gennem sundhedspolitikken ”Sund Kommune – Fælles ansvar”. Politikken har fokus på: ”Tidlig indsats”, ”Samarbejde på tværs” samt ”Innovation og udvikling”. De tre fokuspunkter er tænkt ind i alle indsatsområder.

Tidlig indsats Den tidlige indsats er en helt grundlæggende tanke i Sønderborg Kommunes sundhedspolitik.

– Jo før man kan lave små vaneændringer, desto større langtidsvirkning har det. Den præventive eller tidlige indsats er langt den billigste og mest

6

effektive sundhedsindsats. Så det giver virkelig god mening, siger Claus Klaris fra Venstre.

Den tidlige indsats ses helt naturligt på området for børn, unge og familier.

Et kursustilbud for vordende forældre er blevet en pæn succes. Kurset gennemføres i et samarbejde mellem jordemødre fra sygehuset, pædagoger fra kommunens Børn og familieafdeling samt Sundhedsplejen.

”Jeg kan se et stort, uopdyrket område i at samarbejde med idrætsforeningerne.”

Claus Klaris (V) – Vi har udvidet sundhedsplejerskens indsats i barnets første halvandet leveår for dem, der har behovet.

Men det er Sundhedsplejen selv, der skal have øjnene åbne og se behovet, for de har borgerkontakten. De skal prioritere kræfterne, siger Erik Lorenzen fra Fælleslisten.

Tidlig indsats udmøntes også i samarbejdet med erhvervslivet, hvor kommunen er samarbejdspartner på sundhedsindsatser. Det kan eksempelvis være hjælp til rygestop, lokale kampagner for at tage cyklen på arbejde eller workshops om kostvaner. Den præventive indsats hjælpes lokalt i gang af sundhedsnøglepersoner, som kommunen uddanner. (læs mere på side 24) – Vi forsøgte allerede et samarbejde i 2008, men der var vi nok for tidligt ude. Nu er der kommet hul igennem.

Vi har kompetencerne til at lave sund-

hedsfremmende initiativer, og det er sund fornuft for virksomhederne at have sunde medarbejdere, siger Inger Plauborg fra Venstre.

At sundhed og arbejde er to uadskillelige størrelser ses også i Sønderborg Kommunes fælles sundheds- og beskæftigelsesindsats. Indsatsen har adresse i kommunens sundhedscenter på Grundtvigs Allé, hvor borgere uden for arbejdsmarkedet hjælpes tilbage gennem sundhedsfremmende initiativer.

– Måske har borgeren brug for hjælp til at tøjle en angst, få bugt med smerter eller gennemføre livsstilsændringer for at blive klar til arbejdsmarkedet. Det væsentlige er at finde den motivation, der skal til, siger Dieter Jessen fra Slesvigsk Parti.

Samarbejde på tværs I Sønderborg arbejdes der med sundhed på tværs af alle forvaltninger og udvalg. De ledende medarbejdere i forvaltningerne taler ofte sundhed med Sundhedsforvaltningen. Tanken er, at sundhed skal indtænkes i alle kommunale beslutninger og arbejdsgange.

– Det er måske noget, man kan grine lidt ad, men på alle udvalgsdagsordener er der et fast punkt, der hedder ”sundhedsmæssige konsekvenser”. Det er en god idé at indtænke folkesundhed i alt – for alle politiske beslutninger har én eller anden sundhedsmæssig konsekvens. Om det så er udbedringen af det ujævne fortov ved plejehjemmet, siger Helge Larsen.

Samarbejdet med det frivillige sociale foreningsliv er en vigtig, særegen og værdifuld del af Sundhedsudvalgets arbejde i Sønderborg Kommune. Gennem et tæt samarbejde med denne del af foreningslivet kan de såkaldte exitstrategier være lettere at gennemføre suc-

SUNDHED PÅ XXXXXXX TVÆRS HRIS MEN

R

C E cesfuldt. Exitstrategier er normalt et beKommu nen ska samme l greb, der knyttes til n med borgern kultur, d e skabe e r gør det bandekriminalitet, en sunde v Kommu alg nem nen er men her er det et t. kulturd men og annend så kultu e ord for sundhedsrbæren nødven de, og o digt, ku m lturfora projekter, der i en Kultur ndrend er grun e. dlægge eller anden grad n d e det, vi lærer hinand skal videreføres, når en. projektperioden udløber. Det er ikke altid lige nemt at finde nye driftsmidler i de kommunale budgetter, og her kan det være en fordel, hvis foreningslivet allerede er inddraget i indsatsen og i en eller anden grad kan understøtte en videreførelse.

Så har de frivillige opbygget et kendskab til indsatsen og fået et ejerskab.

– Vi plejer foreningslivet gennem Frivillighedens Hus, hvor kommunens 174 frivillige, sociale foreninger kan have adresse, og hvert år uddeler Byrådet Frivillighedens Pris ved en fest i Nordborg, hvor vi er vært ved kagebord og middag, der serveres af byrådsmedlemmerne og kommunalt ansatte. Det er måske det eneste sted i landet, hvor foreningslivet og den frivillige indsats hyldes på den måde af byrådet, siger Dieter Jessen.

Innovation og udvikling Sundhedsindsatsen kræver en konstant udvikling, og det er vigtigt, at indsatserne ikke er baseret på mavefornemmelser, ideologi eller sundhedsmyter.

– Vi har et rigtig godt samarbejde med universiteterne, og det sker ofte, at de har studerende eller forskere, som gerne vil til Sønderborg for at studere vores resultater. Det hjælper også os, fordi vi får mere evidens ind i indsatserne, siger Erik Lorenzen.

Behovet for udvikling skyldes også samspillet mellem region, kommune og de private aktører. Når der effektiviseres på regionshospitalerne, sendes patienterne tidligere hjem, og så skal kommunen stå klar til at overtage ansvaret.

– Vi gør en målrettet indsats for at undgå, at borgere falder i mellem to stole. For genindlæggelser er både kostbare og kan i værste tilfælde være fatale. Det er så vigtigt, at vi er i stand

til at overtage patienten fra hospitalet, så rekonvalescensen går efter planen, siger Claus Klaris.

Den store fokus på faglighed, innovation og udvikling i sundhedsindsatsen har også ført en ekstra positiv konsekvens med sig: Sønderborg Kommune har ikke nogen lægemangel, og i 19 ud af 22 lægehuse er der åbent for patienter.

Visionen Når talen falder på visioner for de kommende års sundhedspolitik, ­kommer foreningslivet atter i spil.

– Jeg kan se et stort, uopdyrket område i at samarbejde med idrætsforenin-

”Det er en god idé at indtænke folkesundhed i alt – for alle politiske beslutninger har en eller anden sundhedsmæssig konsekvens.”

Helge Larsen (S)

Borgernes sundhed skal tænkes ind i alle beslutninger.

gerne. Vi er i gang med små tiltag, men vi kan gøre langt mere, siger Claus Klaris.

Han påpeger samtidig, at Sundhedsudvalget skal sikre en balance mellem indsats og fremadrettet vedligeholdelse af samme. Det dur ikke at sætte en masse skibe i søen, hvis exitstrategierne ikke fungerer fornuftigt.

– Vi skal hele tiden videreudvikle vores indsatser. Men jeg må samtidig sige, at vi er på rette vej. Vi er i den grad på forkant med mange ting. Da KL begyndte at tale om et behov for akutteams og korttidspladser på plejecentrene som modsvar til de effektiviseringer, vi ser på hospitalerne, så kunne vi sige, at vi allerede havde lavet det. Vi er ret gode til det, og vi kan tidligt se, hvor der er huller, som skal fyldes, siger Helge Larsen.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

7

UNGE

Opgør med rusmidler og misforståelser Med projektet #mindrerus har Sønderborg Kommune succes med at få eleverne på ungdomsuddannelserne til at reducere udbredelsen og indtaget af rusmidler.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: SCANPIX/IRIS

H

vorfor drikker nogle unge sig ekstremt berusede hver weekend?

Hvorfor begynder nogle unge at ryge hash?

Hvis man spørger dem, vil mange givetvis svare, at de gør det, fordi alle andre gør det. De vil være en del af fællesskabet, og de mener at alkoholen eller hashen er en adgangsbillet.

Men ofte skyldes de usunde og farlige vaner blot såkaldte flertalsmisforståelser. Lidt for fantasifulde beretninger om weekendens rus, hvor der overdrives for at fremme forståelsen, bliver vandrehistorier og animerer unge til at følge eksemplet. Fordi det nok er sådan, man gør, når man skal have det virkelig sjovt.

Den problemstilling har fået Sønderborg Kommune til at søsætte projektet #mindrerus. Det begyndte som et samarbejde mellem ”Social og Senior”, ”Borger, Beskæftigelse og Sundhed” samt Business College Syd. Projektet blev søsat ud fra et ønske om at reducere indtaget og udbredelsen af rusmidler blandt unge på ungdomsuddannelserne i Sønderborg Kommune.

En ungeprofilundersøgelse 15/16 viste, at forbruget af rusmidler blandt unge i Sønderborg lå procentuelt lidt højere end i de øvrige kommuner i den sønderjyske politikreds.

Handle på mistanke Projektleder Camilla Nielsen er uddannet socialrådgiver og cand. soc. Hun bruger 25 timer om ugen på projektet, hvor hun sidder hos Business College Syd, og lærerne fra alle ungdomsuddannelser kan henvende sig, hvis de har mistanke om en rusmiddelproblematik.

8

– Det kan være, hvis en elev ofte ser træt ud, svarer igen eller ændrer adfærd. Som lærer kan man sagtens have en mistanke, men det er ret svært at anklage eleven uden andet end en formodning. Så er det en stor hjælp, at jeg bare kan prikke Camilla på skulderen, siger Lars Boes Jørgensen, der er uddannelseschef på Business College Syd.

”Som lærer kan man sagtens have en mistanke, men det er ret svært at anklage eleven uden andet end en formodning. Så er det en stor hjælp, at jeg bare kan prikke Camilla på skulderen.”

Lars Boes Jørgensen UDDANNELSESCHEF

Når han eller en kollega har prikket Camilla på skulderen, tager hun en snak med eleven. Det er ikke en formanende eller moraliserende snak, for det gælder om at opbygge en relation, der kan motivere.

– Jeg begynder aldrig med at sige, at de skal stoppe forbruget. Jeg prøver at nå ind til dem og forstå, hvorfor de eksempelvis ryger hash. Jeg skal forstå dem, før jeg kan motivere dem til at stoppe, siger hun.

Alkohol og fællesskab Camilla Nielsen oplever, at forbruget af rusmidler tit er konsekvensen af et selvskabt forventningspres. Det er derfor, at #mindrerus også udnævner ambassadører blandt eleverne, som kan påvirke kulturen blandt de unge. For at blive ambassadør skal man skrive en motiveret ansøgning, og de udvalgte klædes på med viden og lærer at holde oplæg om problematikken. Deres primære opgave er at få elimineret flertalsmisforståelserne, så elever ikke drikker spiritus eller ryger hash, fordi de tror, det er noget, ”man skal”.

– De går måske med i fredagsbaren og viser, at man sagtens kan tage en sodavand. De viser navnlig de nye elever, at stort alkoholindtag ikke er en nødvendighed for at blive en del af fællesskabet, siger Lars Boes Jørgensen.

Flertalsmisforståelserne er kendt af Camilla Nielsen, når hun i samarbejde med SSP/Ungdomsskolen holder oplæg om alkohol og hash på ungdomsuddannelserne.

– Når man spørger eleverne til deres kammeraters alkohol- eller hash­ forbrug, stemmer deres opfattelse sjældent overens med de resultater, en spørgeskemaundersøgelse på stedet forinden har afdækket. For det kan eksempelvis godt være, at halvdelen af eleverne snakker om hash, men det er langt fra halvdelen, der har prøvet det.

Heldigvis, siger Camilla Nielsen.

På samme måde tror mange elever typisk, at deres kammerater drikker sig fulde flere gange hver eneste weekend.

Men når eleverne kan svare anonymt, er deres alkoholforbrug heldigvis noget mere begrænset.

UNGE

RIS MEN CH E

R

En men tor kan en eno gøre rm fors kel for e menne t ungt ske. Vi skal væ til at sp re gode otte de m , d er har b Hvis du ehovet. har én, du ser o som ha p til – o r stærk g e holdn vil vedk inger, s ommen å de præ dine be g e slutnin ger eno rmt.

Alkohol er ikke en nødvendighed for at blive en del af fællesskabet

Bedre opsporing Elevambassadørerne for #mindrerus får ikke nogen betaling eller særlige frynsegoder for indsatsen. Alligevel har det ikke være noget problem at mønstre dem.

– De får æren. Heldigvis er der gennem de seneste tre eller fire år sket en ændring i ungdomskulturen, så det er blevet alment accepteret at gå foran med det gode eksempel, siger Lars Boes Jørgensen.

Projektet har kørt siden januar 2016 og slutter formelt i december 2018.

Man håber dog på at kunne drifte det videre efter 2018. Resultaterne burde i hvert fald animere politikerne til at finde midlerne.

– Vi har lige fået lavet en midtvejsevaluering, og den viser en væsentlig forbedret opsporing af unge med misbrug. Den viser også klare eksempler på, at vi har fået forbruget af rusmidler stoppet, inden det udviklede sig til et misbrug. Vi har ikke lovhjemmel til at

kræve urinprøver, men vi kan se at de pågældende elever er fortsat på uddannelsen i stedet for at droppe ud, som mange med de problemer gjorde førhen, siger Camilla Nielsen.

Projektet udbygges Projektet er blevet udbygget, så også Sønderborg Statsskole, Alssundgymnasiet, Produktionshøjskolen, VUC og 10’eren, der alle er aktive i projekt UngeLiv, er kommet med. En projektmedarbejder er blevet ansat, som så kan sidde en dag på hver skole, mens Camilla fortsætter som projektleder med base på Business College Syd. Det er forventningen, at projektet med fordel kan spredes ud til alle de

”Det kan godt være, at halvdelen af eleverne snakker om hash, men det er langt fra halvdelen, der har prøvet det. Heldigvis.”

Camilla Nielsen PROJEKTLEDER

ungdomsuddannelser, der vil være med. Det er en klar fordel, fordi det opleves svært for eleven at træde ind på et misbrugscenter.

– Det er noget af et skridt at gå ind ad døren på Misbrugscentret, hvor man også finder borgere med tungere misbrugsproblemer, når man eksempelvis er 17 år gammel og er begyndt at ryge hash i weekenden. Så er det langt mere uskyldigt at tage en afslappet snak med Camilla, som sagtens kan se, om Misbrugscentrets kompetencer skal i spil, eller om simpel motivation kan få den unge til at stoppe misbruget, siger Lars Boes Jørgensen.

Han tilføjer, at skolen er tilfreds, hvis elever med rusmiddelforbrug er i kontakt med Camilla. For så sker der noget, og eleven skal ikke frygte bortvisning.

Netop den præmis er vigtig for succes.

– Selvom eleven måske har alle forsvarsværkerne oppe, første gang vi mødes, er det ret hurtigt nemt at opbygge en fornuftig relation. De fleste ved jo godt, at der er et problem, så når jeg når ind til dem, er det relativt nemt at opbygge den fornødne motivation til at stoppe, siger Camilla Nielsen.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

9

SUND PSYKE

Vi har alle et ansvar for børn og unges mentale helbred Ikke mindst vi forældre er nøglepersoner i kampen mod børn og unges mistrivsel AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO:COLOURBOX

F

or et par år siden udgav Vidensrådet for Forebyggelse en stor rapport om unges mentale helbred. Rapporten viser, at børn og unge de sidste 20 år har fået det markant dårligere. Rapportens nedslående konklusion fik straks Psykiatrifonden til at gå i gang med en handlingsplan. Og et af punkterne var en kampagne, som skulle lære forældrene at tackle deres forældrerolle bedre. Et andet vigtigt punkt er folkeskolen, hvor lærerne også skal have bedre værktøjer og mere viden om, hvordan de bedst muligt handler, når elever ændrer adfærd.

– Der er helt sikkert et voksent ansvar, som er delt. Forældrene er nøglepersoner, og så ligger der et stort ansvar i skolerne, hvor børn og unge jo opholder sig hver dag. Det siger Anne Lindhardt, overlæge og formand for Psykiatrifonden, som har mere end ti års erfaring med at undervise både elever og lærere i at handle på mistrivsel. Hun tilføjer, at det i høj grad også er kommunernes ansvar at gøre mere, så lærerne

10

har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at hjælpe børn og unge med psykiske problemer.

– Men de er langt fra alene om ansvaret. Det er et fælles ansvar, og derfor skal vi erkende, at der er behov for at gøre meget mere for børn og unge, og at vi skal hjælpe hinanden og i det hele taget undgå at gøre tingene mere komplicerede, end de er, siger Anne Lindhardt, der også mener, at de praktiserende læger skal inddrages mere.

Hun bakkes op af Jesper Kurdahl Larsen, tidligere leder af børn og unge området i Psykiatrifonden. Han mener, at det er vigtigt at få skabt en fælles dagsorden.

Han mener derfor også, at initiativer som Headspace er et godt eksempel på nytænkning.

– De rammer en stor gruppe børn og unge, som vi hidtil ikke rigtig har kunnet tackle. Det handler om 10 til 15 pct., som mistrives, men som ikke er så syge, at de har behov for behandling i det psykiatriske system, siger Jesper Kurdahl Larsen.

UDVIKLINGEN I BØRN OG UNGES MENTALE HELBED GÅR DEN FORKERTE VEJ Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse siger at: Ensomhed, søvnproblemer, angst og symptomer på stress er et gennemgående træk hos stadig flere børn og unge. Næsten hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset.

De 16-24-årige kvinder er den gruppe i hele befolkningen, hvor stress forekommer mest.

I løbet af knap 20 år er andelen af 11-15-årige, som tager medicin mod hovedpine fordoblet. Mange børn og unge tager smertestillende medicin mod generelt ubehag, tidspres, stress og mobning.

Antallet af selvmordsforsøg blandt de 10-24-årige er steget, og blandt pigerne er det tredoblet.

Rapporten omhandler 10-24-årige og er den største kortlægning nogensinde af udviklingen i danske børn og unges psykiske symptomer og lidelser.

VACCINATION

Influenza-vaccine 2017 OVERSIGT OVER DATOER FOR TILBUD OM INFLUENZA-VACCINE PRAKTISERENDE LÆGER Praktiserende læge

Dato

Lægekompagniet Nordborg

Vaccination 2. og 3. oktober i tidsrummet 8.00 – 12.00 og 13.00 – 15.30. Øvrige dage efter aftale.

Peder Pilgaard

Vaccination uden tidsbestilling den 2. oktober kl. 07.30 – 12.30 og 13.00 – 16.00.

Vaccination i øvrigt efter aftale.

Augustenborg Lægehus

Vaccination uden tidsbestilling den 5. og 12. oktober mellem klokken 13.30 og 15.00.

Tandslet Lægehus

Vaccination uden tidsbestilling den 2. oktober. Vaccination i øvrigt efter aftale.

Hørup Lægehus

Alle hverdage fra og med den 2. oktober til og med den 31. december mellem klokken 08.00 og 12.00.

Møllegade Lægehus

Vaccination uden tidsbestilling i perioden den 2. oktober – 31.december mellem klokken 9-14.

Vaccination i øvrigt efter aftale.

Lægerne Kongevej 32

Vaccination dagligt fra 2. oktober i tidsrummet kl. 9.00 – 15.00.

Lægehuset Center Øst v. Karen Stevns

Vaccination uden tidsbestilling den 2. oktober kl. 8-10 og den 4. oktober kl. 13-15.

Vaccination i øvrigt efter aftale.

Tandsbjerg Lægehus

Vaccination fra kl. 8.30-11.30 uden tidsbestilling på følgende datoer: onsdag d. 04.10. onsdag d. 11.10. onsdag d. 25.10. onsdag d. 01.11. fra kl. 8.30-11.30.

Vi vaccinerer IKKE i uge 42.

Lægerne i Broager

Vaccination uden tidsbestilling den 2. , 3. og 31. oktober klokken 09-12. Vaccination i øvrigt efter aftale.

Lægernes hus Gråsten

Vaccination fra 2. oktober dagligt uden tidsbestilling i tidsrummet 9.00 – 12.30 og 14.00 – 15.30. Dog ikke fredag eftermiddag.

Lægerne Ulsnæs 4

Vaccination dagligt fra den 2. oktober i tidsrummet 8.00 – 15.30, fredage dog 8.00 – 12.00.

Guderup Lægehus

Mandag den 2. oktober kl. 9.00 – 15.00 uden aftale.

3. oktober – 31. december efter aftale.

Læge Annemette Als

Åben konsultation for influenzavaccinationer efter 01.10.2017, mandag til fredag kl. 12.00.

Lægerne Victoria

Vaccination efter aftale.

Lægerne Perlegade 24

Vaccination uden tidsbestilling den 2. oktober kl. 9-16.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

11

RYGESTOP

Tilskud har fået flere til at kvitte tobakken Et kommunalt samarbejde, der indbefatter Sønderborg Kommune, har haft stor succes med at tilbyde økonomisk bistand til rygestop. Initiativet har fået langt flere til at søge en røgfri tilværelse.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: SCANPIX/IRIS

A

12

R CH

IS MEN E

De fles te voks rygere ne er ikke interes i at de sere unge s ta rter. De de må de rfor voksne også væ indstill re ede på visse o så vi ka fre, n få en genera tion der ikk e ryger.

R

lle, der har prøvet et rygestop, ved, hvor svært det kan være.

Motivationen er vigtigste faktor; uden den går det sjældent. Det er netop motivationen, Sønderborg Kommune har givet ekstra ilt ved at tilbyde medfinansiering af rygerens nikotinpræparater eller rygestopmedicin i op til otte uger. For at opnå tilskuddet, skal man have røget mindst 15 cigaretter om dagen (eller tobak svarende hertil), og man skal være tilknyttet et rygestopforløb i Sønderborg Kommune.

Tilbuddet er en del af en fælles indsats for rygestop, som Sønderborg har iværksat sammen med Tønder, Haderslev og Aabenraa kommuner. Firkløveret har siden 2007 samarbejdet om tobaksindsatsen, så da Sundhedsstyrelsen i 2014 annoncerede en pulje til rygestopindsatser, kom projektet ”Sønderjylland knækker tobakken” hurtigt på skinner.

– Vi har længe haft et samarbejde om rygestopindsatsen, men det har generelt været sværere og sværere at rekruttere rygere til tilbuddene. Det har det nye projekt rettet op på, siger

projektleder Mette Thisgaard Steffensen, Sønderborg Kommune.

Mangeartet tilbud Kommunen tilbyder i forvejen individuelle og gruppebaserede rygestopforløb på basis af rygestopkonsulenternes koncept, ligesom man også kombinerer rygestop og fitness, når interessen for et hold er til stede.

– En af de store udfordringer ved rygestop er at udfylde de små pauser i hverdagen, hvor man før røg en cigaret. Det kan blandt andet fitnessøvelser hjælpe med at fylde ud, siger Mette Thisgaard Steffensen.

”Rygetrangen er som to fugleunger, der sidder og skriger på mad oppe i hjernen, men den forsvinder, hvis man kan holde den ud i tre minutter.”

Agnete Bonde DELTAGER I TILBUD OM RYGESTOP

RYGESTOP XXXXXXX RIS MEN CH E

R

Det ska l gøres svært s så om mu med at ligt at s ryge – tarte og n at prak tisere ry æsten umulig fælles t g n ing i vo offentl res ige rum see it! F . I don’t x bør ry wanna helt i s gning fo koletid rbydes en, så v børn o i ikke h g unge ar der stå lige ud r og ryg enfor s er kolers m atrikler i frikva rterern e.

”En af de store udfordringer ved rygestop er at udfylde de små pauser i hverdagen, hvor man før røg en cigaret.”

Mette Thisgaard Steffensen PROJEKTLEDER

Sundhedsstyrelsens rygestoppulje gav 3,4 mio. kr. til det nye initiativ i de fire kommuner. Et initiativ, der har været en del af den samlede indsats for rygestop siden 2015 og som udløber med udgangen af 2017. Da projektet blev søsat håbede man på, at tilbuddet kunne betyde 1100 rygestopforløb, men i den seneste evaluering har tallet passeret 2200 – altså mere end det dobbelte. Det har også betydet lidt for økonomien i projektet.

– Vi har ikke kunnet klare det med puljemidlerne alene, så alle kommuner har selv spyttet ekstra penge i kassen. Interessen overstiger vores forventninger, men det her er en indsats, man har villet, fordi resultaterne er til at få øje på, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Flere storrygere i Sønderjylland Baggrunden for at gøre en særlig indsats for storrygerne er dyster nok: Statistikker på området viser, at netop storrygere er en anelse overrepræsenterede i Sønderjylland i forhold til resten af landet. Det betyder, at de medfølgende sundhedsrisici, såsom kræft, KOL og hjertekarsygdomme, også potentielt kan nedbringes i de sønderjyske kommuner, hvis der bliver færre storrygere.

Men succesen er ikke sikret med et gavekort til nikotintyggegummi; det økonomiske tilskud er blot en ­lille bestanddel af den samlede indsats.

– Vi har en let adgang til rygestopkurserne. De foregår her i Sundhedscentret på Grundtvigs Allé, der har gode adgangsforhold, og borgeren skal blot henvende sig, så tager vi kontakt indenfor fem hverdage, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Henvendelsen kan ske gennem tilmeldingsblanketten på de ”gavekort”, der blandt andet ligger hos de privatpraktiserende læger, eller ved en simpel telefonopringning til Sundhedscentret. Det skal være let at tage kontakt, når motivationen for

at gøre noget ved problemet er til ­stede. Uanset hvem rygeren er.

– Succesen i projektet kan i høj grad tilskrives vores samarbejde med regionshospitalet, apotekerne og de privatpraktiserende læger. De henviser til vores tilbud, og det er virkelig vigtigt for succes, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Vigtig gruppedynamik Rygestopkurserne ligger på forskellige tidspunkter af dagen, og man vurderer, hvor den enkelte borger passer bedst ind.

– Det er vigtigt med en gruppedynamik, fordi et rygestopkursus også handler om at inspirere hinanden. Så vi sætter ikke bare en 24-årig på et hold af efterlønnere. Vi prøver at finde det mest motiverende tilbud for den enkelte, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Det er også muligt at få et individuelt forløb, men uanset rammerne er tilgangen den samme.

– Vi gør meget ud af at undgå den formanende pegefinger. Så de skal ikke sidde og se på billederne fra cigaretpakkerne; de skal motiveres til at stoppe, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Effektiv gulerod Fremgangsmetoden med tilskud er også rent statistisk en solid succes.

Normalt siger statistikkerne, at rygestopkurser gør 1/3 af deltagerne røgfri.

Men når der følger et rygestoppræparat med, er det omtrent halvdelen, der lykkes med at stoppe rygetrangen.

Men hvorfor kan rygerne ikke blot selv betale deres nikotintyggegummi? Det er jo ikke dyrere end cigaretterne?

– Det er rigtigt, at nikotintyggegummi ikke er dyrere end tobak, men hvis man takker ja til tilbuddet om Champix, der er abstinensbehandling i pilleform, skal man slippe et ret stort beløb for at komme i gang. Her kan tilskuddet være et vigtigt incitament, siger Mette Thisgaard Steffensen.

Hun tilføjer, at tilskuddet til de øvrige nikotinpræparater også kan virke

motiverende, fordi rygeren dermed ret hurtigt får en fornemmelse af, hvor mange penge i husholdningsbudgettet, et rygestop kommer til at betyde.

Tilskud aktiverede bedsteborgeren Agnete Bonde havde røget i mere end 30 år, og det daglige forbrug på 20 ­cigaretter var en både dyr og usund vane. Hun fik lyst til at prøve kommunens tilbud, og netop det økonomiske tilskud hjalp hende til at forblive røgfri bagefter. Tilskuddet aktiverede den indre bedsteborger.

– Jeg fik fem ugers forbrug af Champix betalt af kommunen, og så havde jeg virkelig ikke lyst til at begynde igen. Jeg følte, at det ville være lidt som at snyde i skat, siger Agnete Bonde.

Hun var på rygestopkursus i februar og marts, og rygetrangen er ikke vendt tilbage.

– Vi havde en knaldgod underviser, der virkelig kunne give os nogle brugbare billeder på trangen. At det var som to fugleunger, der sad og skreg på mad oppe i hjernen, men at trangen faktisk forsvandt igen, hvis vi kunne holde den ud i tre minutter uden at give efter, siger Agnete Bonde. Øget opmærksomhed Med udgangen af 2017 stopper projektet med gratis rygestopmedicin, men tilbuddet om gratis rygestop­ forløb i Sundhedscentret fortsætter.

– Under alle omstændigheder har projektet øget opmærksomheden omkring Sundhedscentrets øvrige ­rygestoptilbud. Vi har naturligvis ­annonceret i aviserne, men mange er egentlig kommet med, fordi en kollega, ven eller et familiemedlem har fortalt om det. Det lover godt for det fremtidige arbejde, siger projektleder Mette Steffensen.

Mere info: www.sonderborg.kommune.dk/ borger/rygestop

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

13

FERTILITET

Høj alder og usund livsstil skader din frugtbarhed Vidensråd for Forebyggelse har i en ny rapport gennemgået de vigtigste trusler for nedsat frugtbarhed og kommer med råd til, hvordan vi bedst muligt forebygger ufrivillig barnløshed.

Her får du et uddrag af rådets konklusioner.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

D

e fleste unge danskere ønsker at blive forældre til to eller tre børn, og det er kun få pct., der ikke ønsker sig børn. Ifølge den danske befolkningsstatistik har 12-13 pct. af 50-årige kvinder ikke fået børn, og det samme gælder for 20-21 pct. af 50-årige mænd. Det vides ikke ud fra disse registerdata, hvor stor en andel af de barnløse 50-årige kvinder og mænd, der er ufrivilligt barnløse. Vi ved heller ikke, hvor mange 50-årige, der pga. nedsat frugtbarhed

ikke har fået det antal børn, de ønskede.

I rapporten, Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse, at stigende alder i sig selv er en væsentlig risikofaktor for faldende frugtbarhed, særligt alder over 35 år hos kvinder og over 40-45 år hos mænd medfører nedsat frugtbarhed. Samtidig betyder en højere alder, at både mænd og kvinder har øget risiko for at have andre risikofaktorer for nedsat frugtbarhed – f.eks. overvægt og rygning.

Rapporten ser også på kostens betydning for fertiliteten og vurderer, at der endnu

GRAVIDE DROPPER LIVSVIGTIGT JERN Jern er et livsvigtigt mineral, som kroppen har brug for til at transportere ilt til cellerne. Og jern er særligt vigtigt for gravide. Men en landsdækkende undesøgelse, foretaget af amino.jern.dk viser dog, at over halvdelen af kvinder i alderen 18-50 år – svarende til 53 pct. – ikke får jern nok gennem deres daglige kost – og, at mere end hver fjerde kvinde – 27 pct. – ikke ved, hvor vigtigt jern er for deres ufødte barn. En del af kvinderne tager ikke tilskuddet ,fordi de mener, at jern giver mavegener og forstoppelse.

Men overlæge og mangeårig forsker i jern, Nils Milman, Rigshospitalet, understreger, at jernmangel hos fostret kan have mange negative konsekvenser for barnet – bl.a. lavere intelligens og indlæringsproblemer.

-Og børn, der fødes med en god jernstatus, fødes oftere til terminen og med en normal fødselsvægt, siger han.

14

FERTILITET XXXXXXX

ikke er endelige videnskabelige beviser for gavnlig effekt af hverken specielle diæter, fødevarer og kosttilskud. Men dog understreges det i rapporten, at der er god evidens for at anbefale tilskud med D-vitamin til kvinder med lav D-vitamin status. Kvinder med ovariesygdommen, PCOS, anbefales også et tilskud af D-vitamin, hvis deres status vurderes til at være for lav – især, hvis de også er overvægtige.

Rapporten slår også fast, at selv om kostens betydning for sædkvaliteten stadig er uafklaret, så peger evidensen på en

sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet.

-Men der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig med velgennemførte undersøgelser til at vurdere D-vitamins rolle i forhold til sædkvali-

tet. Mænd, der ønsker børn, anbefales derfor at spise en sund og varietet kost, står der i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse.

Du kan downloade hele rapporten på: www.vidensraad.dk

Sådan beskytter og bevarer du din frugtbarhed Med disse råd kan du selv beskytte og bevare din frugtbarhed, men ikke nødvendigvis forhindre nedsat frugtbarhed.

Rådene er både til kvinder og mænd, såfremt andet ikke er anført.

• Fertiliteten falder med alderen, og det anbefales at få sit første barn, mens kvinden er i 20erne.

• Undgå usikker sex – for at forebygge seksuelt overførte sygdomme • Bliv testet, hvis du er i risiko for at have fået en seksuelt overført sygdom, og bliv behandlet, hvis du er smittet.

• Hvis du ønsker at blive gravid, anbefales regelmæssigt samleje 2-3 gange ugenligt.

• Vær opmærksom på at have samleje ved ægløsningstidspunktet.

• Undgå aktiv og passiv rygning • Hold dig normalvægtig (BMI 19-25 kg/m2) • Undgå cannabis • Vær fysisk aktiv

Kvinder: • Undgå så vidt som muligt alkohol, når du forsøger at blive gravid, og undgå alkohol under graviditeten.

• Indtag højst 300 mg koffein dagligt (svarende til tre kopper kaffe.)

Mænd: • Undgå overforbrug af alkohol (maksimalt 14 genstande om ugen) • Undgå anabolske steroider Kilde: Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Vidensråd for Forebyggelse.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

15

TANDPLEJE

”Karakteren Trulsine er den samme hver gang. Det kan ikke nytte, at jeg tager en sjov hat på, som jeg ikke har brugt før, eller skifter farve på kufferten.”

Petra Petersen (TRULSINE

16

TANDPLEJE XXXXXXX

TRULSINE

skaber tillid Med klovnen Trulsine vinder tandplejen i Sønderborg Kommune vigtig tillid hos de særligt sensitive børn. Den røde næse, det rare, lattermilde sind og den store kuffert får børnene til at flytte personlige grænser.

AF: THOMAS LAC OUR / FOTO: LEIF THOMSEN, WWW.STUDIOLEIF.DK

D

e fleste kender til tandlægeskræk. Ganske mange har en rem af huden, for det kræver en stor mængde tillid at lade en fremmed rode og regere med spidse instrumenter i en følsom mund. Hvis du samtidig har en fobi eller et hæmmet sanseapparat, kan det være egentlig angstprovokerende at besøge tandlægen. For børn kan det være en tand værre, fordi de ikke formår at sætte ord på følelserne men blot reagerer instinktivt på dem.

I gamle dage blev sådanne børn opfattet som uopdragne eller hysteriske – heldigvis er vi alle blevet en del klogere siden da.

Det er de også i Sønderborg Kommunes tandpleje, hvor også de såkaldt udviklingsforstyrrede børn skal have set tænderne efter. Men det er selvsagt vanskeligt, hvis de ikke har lyst til at åbne munden eller sætte sig op i den ellers spændende stol med alle knapperne.

ningen bliver leget ind, og det var egentlig her, at de første frø til tand­ lægeklovnen Trulsine blev sået.

– Vi havde været i den samme klasse flere gange, og der sad en mut pige, der aldrig sagde noget. Men en dag, hvor jeg var klædt ud som Karius, mens vi snakkede om sukkermængden i cola, skete der noget. Jeg kom ned til den helt stille pige, der pludselig tog fat i armen på mig, smilte og sagde ’Nej, Karius. Kan du så gå væk!’, fortæller klinikassistent i tandplejen, Petra Petersen.

Der var noget med udklædningen og legen, der brød igennem muren hos de meget lukkede børn. Så da Petra skulle på efteruddannelse i børnepædagogik, spurgte hun ledelsen, om hun kunne bruge efteruddannelsen til at studere hos ”Pædagogisk Klovn Danmark” i Vejle. Her har Betina Baden, der er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, skabt en uddannelse, hvor klovnens persona bruges som pædagogisk metode.

Udklædning hjalp Det har fået tandplejen til at opsøge børnene i deres egne, trygge rammer, blandt andet på specialskolen Kløverskolen, hvor tandplejere og klinikassistenter ugentligt fortæller børnene om god tandhygiejne. En del af undervis-

Trulsine med kalimbaen Ledelsen var positiv over for Petras idé, og i september i fjor begyndte hun forløbet i Vejle, der løb over de følgende seks måneder. Undervejs udviklede Petra karakteren Trulsine, som er en stille og følsom klovn, der aktiverer

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

17

TANDPLEJE

TRULSINE OG HANDLEPLAN 3 Tandlægeklovnen Trulsine er et initiativ, der bidrager til at opfylde handleplan 3 i tandplejens faglige strategi for Sønderborg Kommune 2016-2018. Overskriften på handleplanen er: ”Sundhedspædagogiske initiativer samt program for profylakse (forebyggelse) og behandling af sårbare børn.”

Målsætningen for handleplanen er bl.a. at etablere et differentieret tandplejetilbud for sårbare børn med faste samarbejder med specialbørnehaver og specialskoler omkring undervisning m.v.

En anden del af målsætningen er at udvikle systematiske samarbejdsgange mellem sundhedsplejen, tandplejen og Børn og Uddannelse omkring de sårbare børn – og give deres forældre en følelse af samarbejde og kontinuitet i tandplejetilbuddet til deres børn. www.familien.dk

sanserne hos børnene uden at virke anmassende. Hun har en kalimba, der også er kendt som et tommelfingerklaver, et silketørklæde og en del andre remedier, som kan aktivere lugtesans, høresans, synssans og følesans. Det hele er pakket sammen i den røde kuffert, der er Trulsines faste følgesvend. For det kan variere meget fra barn til barn, om det er toner, følelsen af blødt stof mod huden eller noget tredje, der aktiverer nysgerrigheden og skaber tilliden.

– Det er meget forskelligt, hvad der skal til, og derfor er det vigtigt, at jeg får en snak med barnets forældre før vores første møde. Der er børn, som ikke kan tåle, at man rører ved dem, og der er børn, som ikke kan lide øjenkontakt, før tilliden er til stede, siger Petra.

En sensitiv mund Petra Petersen begyndte ved børnetandplejen i 1979, og hun har været vidt omkring undervejs. Hendes hjerte har længe banket for de sårbare børn, der oftere rammes af dårlige tænder end andre børn.

Flere af dem har problemer med at få en tandbørste i munden.

Det kan Mette Iversen nikke genkendende til. Hendes søn, Lucas på tre år og seks måneder, lider af sanseintegrationsvanskeligheder.

Bag det lidet mundrette ord gemmer sig udviklingsforstyrrelser, der medfører en høj grad af sensitivitet. Lucas suger alle indtryk ind og bliver hurtigt overbebyrdet. Derfor kan en tur ved tandlægen være en enorm udfordring for purken. Han er blandt andet meget følsom i huden, og han bryder sig ikke om, at fremmede rører ham. Han er også meget sensitiv i munden, så det er lidt af en opgave for en fremmed at få lov til at kigge på hans tænder.

– Da han nåede alderen for den første tandlægeindkaldelse, tænkte jeg, at han jo skulle have set sine tænder efter. Jeg var ­noget bekymret for, hvordan det skulle gå, men jeg tænkte, at vi i hvert fald var nødt til at prøve, siger Mette Iversen.

Sød tandlæge ikke nok Hun ringede forud for besøget og adviserede klinikken om Lucas’ udfordringer. Det blev taget vel imod, og da de dukkede op, havde man taget en række forholdsregler.

18

– Det var en rigtig sød tandlæge, og de var virkelig tålmodige. Men alligevel kunne Lucas nok godt fornemme, at der var en dagsorden, et mål med besøget. Så når hun var sød, var det jo for at han skulle samarbejde, og den præmis kunne han ikke acceptere. De fik ham ikke op i stolen, siger Mette.

Bagefter det mislykkede forsøg overvejede både tandplejen og Mette, hvad der kunne gøres.

Måske skulle Lucas på sygehuset og besøge specialtandlægen?

– Men så ringede de og sagde, at de havde fået en tandlægeklovn, som vi kunne prøve. Jeg var godt nok temmelig skeptisk, for ville sådan en

TANDPLEJE

”Trulsine var god til at veksle mellem distance og nærhed, så hans grænser stille blev flyttet. Men hun gjorde det med stor respekt og forsigtighed.”

Mette Iversen

klovn ikke bare gøre Lucas bange, spørger Mette.

Billeder skulle forberede Mette Iversen tog indledningsvist et møde alene med Petra Petersen, hvor hun fortalte om Lucas og alle hans udfordringer.

– Jeg blev ret hurtig tryg, fordi jeg kunne fornemme, at Petra var professionel og vant til at arbejde med autistiske børn. Min søn er ikke autist, men han har autistiske træk, siger Mette.

Hun fik billeder af Trulsine og klinikken med hjem, så hun kunne forberede

Trulsine er lattermild og varm og rigtig god til at skabe kontakt.

Lucas på det første besøg. For hvis der er noget, der er meget vigtigt for særligt sensitive børn, er det at undgå overraskelser. De vil helst kunne visualisere oplevelsen, før den finder sted. De mindste detaljer spiller en

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

19

TANDPLEJE rolle, hvilket Petra Petersen er meget opmærksom på.

– Karakteren Trulsine er den samme hver gang. Det kan ikke nytte, at jeg tager en sjov hat på, som jeg ikke har brugt før, eller skifter farve på kufferten. De billeder, jeg har fået lavet af Trulsine, er hundrede procent som hun ser ud, siger Petra Petersen.

Distance og nærhed Ved det første besøg kom Trulsine efter fælles aftale ud i venteværelset og hentede Mette og sønnen, Lucas. Det var i begyndelsen ikke nogen succes, for Mette kunne mærke på Lucas, at han hellere ville hjem. Men da de først kom ind på klinikken, skete der heldigvis noget.

– Trulsine var god til at veksle mellem distance og nærhed, så hans grænser stille blev flyttet. Men hun gjorde det med stor respekt og forsigtighed. Det kørte hundrede procent på Lucas’ præmisser, siger Mette.

Det lykkedes ikke at få Lucas i stolen ved første besøg, men før det næste udtænkte Mette en plan. For Lucas kunne godt lide Trulsine, og han kunne også godt lide at se Ramasjangmysteriet.

– Jeg aftalte med ham, at vi skulle stjæle Trulsines røde næse næste gang, gemme den og finde den til hende igen.

Det kunne bringe dem tættere sammen, både fysisk og mentalt, siger Mette.

Hun ville skrive en mail til Petra om planen men droppede det igen, fordi hun var overbevist om, at Petra nok fangede ideen af sig selv, når Lucas begyndte at pille ved den røde næse.

Det gjorde hun, og ”tyveriet” af næsen fik planmæssigt Lucas og Trulsine knyttet en anelse tættere sammen.

– Petra ser vores dreng, og hun kan se potentialet og mulighederne i ham.

Det er så rørende. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme op i den tandlægestol. Men det sker med små skridt, ­siger Mette.

Fik hul igennem Trulsine er et ekstra tilbud, der passer fint ind i tandplejens øvrige professionelle pædagogiske tilgang til børn. Udgifterne til klovnen er indlejret i den almindelige drift, og Petra Petersen er i det daglige almindelig klinikassistent uden rød næse og kostume. Men når behovet opstår, kan Petra blive til Trulsine, og det har allerede medført flere positive oplevelser.

– Jeg har haft en oplevelse på Børnehuset i Sønderborg, hvor jeg fik lov til at børste tænder på et hjerneskadet børnehavebarn, som ellers aldrig havde turdet åbne munden. Trulsine fik bare hul igennem, siger Petra Petersen.

20

Rammerne er vigtige for succes, og Trulsine kan bidrage til at fjerne følelsen af institution eller tandplejeklinik.

– Det er altid bedst at møde sårbare børn i deres trygge rammer, så vi må ud, væk fra klinikken og ud, hvor de har deres hverdag. Derfor møder vi dem i skolen, siger Susanne Gyldenhof, der er leder af tandplejen i Sønderborg Kommune.

Foreløbig har Trulsine været brugt til tre forskellige børn, ligesom hun tager med ud på specialskolerne, når der skal tales sund mund med børnene. Men egentlig er der ingen begrænsninger for Trulsines færden. For tandplejen i Sønderborg Kommune er også beskæftiget med sårbare voksne og ældres tandsundhed.

Truelsine er god til at veksle mellem distance og nærvær.

– Man kunne sagtens forestille sig Trulsine som værktøj, når vi skal behandle demente eller udviklingshæmmede. Der er sådan set ingen grænser, siger Susanne Gyldenhof.

Mere info: www.sonderborgkommune.dk – se under “børnetandpleje.”

SUND XXXXXXX MAD

Opdag nye mad-favoritter til hverdagen Hverdagsmad er for mange en pestilens, noget som bare skal overstås. Det hele skal tit gå hurtigt, uden at vi ønsker at gå på kompromis med hverken sundhed eller velsmag. "Hverdagsfavoritter" er en ny kogebog fyldt med inspiration til den mad, der er vigtigst for os - nemlig hverdagsmaden. Madbloggerne Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun har samlet deres favoritopskrifter i den nye bog. Her får du en udvalgt smagsprøve.

AF: STINNA GULDMANN MARKER & JULIE BRUUN / FOTO: WINNIE METHMANN

Fyldte Peberfrugter ”Fyldte peberfrugter” er et bud på en nem og sund ret, som også er ganske æstetisk at servere. Lav dem med eller uden bacon, og server dem gerne med fuldkornsris og en lækker dip” 4 personer Du skal bruge: ½ dåse kikærter ¼ dl olivenolie 1 tsk. salt ½ tsk. peber 100 g sorte oliven uden sten 80 g mandler 1 håndfuld frisk kruspersille 2 forårsløg 100 g bacontern (kan undlades) 4 peberfrugter 50 g parmesan

OM BOGE N

:

"Hverdagsf avoritter” – mere en d 100 nem me og lækre retter af Stinna Gul dmann Mar ker og Julie Br uun Sider: 250 Fadl´s Forla g Vejl. pris: 32 9,95

Sådan gør du: 1 Tænd ovnen på 200 grader.

2 Dræn kikærterne fra dåsen, og bland dem med olivenolie, salt og peber i en skål. Brug en stavblender til at blende det til en cremet konsistens.

3 Hak oliven, mandler, persille og forårsløg, og tilsæt det til kikærtemosen. Steg baconternene og tilsæt også dem, hvis du ønsker.

4 Skær toppen af peberfrugterne, og fjern forsigtigt kernehuset. Fyld peberfrugterne med kikærteblandingen, og top med friskrevet parmesan.

5 Placér de fyldte peberfrugter på en beklædt bageplade, og læg ”lågene” ved siden af.

Sæt bagepladen i ovnen i 25 minutter, indtil peberfrugterne er flot gyldne.

6 Læg låget på peberfrugterne igen, og servér.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

21

ØVELSER XXXXXXX

Træn din bækkenbund – og undgå at dryppe

Rigtig mange danskere har problemer med at holde på vand, tarmluft eller afføring, og det har stor betydning for livskvaliteten. Bækkenbundstræning kan være en effektiv løsning.

AF: MARIANNE NØRUP / FOTO: SCANPIX/IRIS

E

t par dryp – eller mange – i underbukserne. En prut på et pinligt tidspunkt. Et toiletbesøg, man kom for sent til!

Det kan være særdeles indgribende i ens liv og ikke mindst ens livskvalitet, hvis man oplever inkontinens. Det kan ske for os alle.

Kvinder, som har født, er i høj risiko, men alle, også børn, mænd, unge piger og sportsudøvere, kan opleve bækkenbundsproblemer. Mange vælger at leve med situationen, fordi de er flove over at tale om det eller måske tror, at der ikke er noget at gøre ved det. Men bækkenbundstræning - eller knibeøvelser, som det ofte kaldes – kan i mange tilfælde afhjælpe og forebygge problemerne.

Inkontinens og bækkenbundstræning Inkontinens kan betyde, at man ikke kan holde på urin, tarmluft eller afføring, typisk især når man nyser, hoster, motionerer eller udfører tunge løft (dvs. når bugtrykket øges). Ofte skyldes problemerne svage bækkenbundsmuskler. Bækkenbundsmusklerne er en lille muskelgruppe på knap en centimeters tykkelse, og mænd og kvinders bækkenbundsmuskler er i hovedtræk ens. Når bækkenbundsmusklerne aktiveres, lukkes der af for endetarmsåbningen, i kvinders tilfælde skedeåbningen, og for urinrøret.

22

Hvad er et knib?

Et knib betyder, at man spænder sine bækkenbundsmuskler. Et knib er en meget lille bevægelse, som svarer til at lukke munden. Alle knib starter bagfra, og endetarmsåbning, skedeåbning og urinrør lukkes altid på samme tid. Knibet mærkes som regel tydeligst ved endetarmsåbningen, og ikke så meget ved skeden eller urinrøret. Hvis man lægger en finger på endetarmsåbningen, f.eks. uden på trusserne, vil de fleste kunne mærke, at endetarmsåbningen og måske mellemkødet bliver løftet nogle få millimeter opad. Mange mænd kan desuden se, at deres testikler og penis løftes lidt, når de laver et knib.

Hvad er det bedste knib?

Et knib skal være let at udføre, men så kraftigt, at det rent faktisk lukker endetarm, (skede) og urinrør. Endnu vigtigere er det, at et knib kan startes hurtigt og velkoordineret, så du kan nå at lukke for dine åbninger inden eksempelvis et host, løft eller hop.

Desuden skal du kunne holde knibet, så længe du har brug for det, så du f.eks. kan komme helt op at stå fra siddende stilling uden at slippe knibet.

Et godt knib skal kunne udføres, uden at du spænder i maven eller holder vejret. Den bedste kvalitetssikring er, at du kan trække vejret, mens du kniber.

HVIS DET ER SVÆRT AT LAVE KNIBEØVELSER Nogle har svært ved at knibe korrekt. Nogle kniber korrekt, men har svært ved at fastholde motivationen eller få trænet nok. Her kan en special­uddannet fysioterapeut hjælpe.

På www.gynobsgruppen.dk kan du finde en fysioterapeut, som er uddannet i at undersøge bækkenbundsmusklerne og tilrettelægge et trænings­ program, som er tilpasset den enkelte. Start med at tale med din læge, hvis du er i tvivl om hvilken behandling, der vil være den bedste for dig.

Held og lykke med din træning!

XXXXXXX ØVELSER

SÅDAN TRÆNER DU NEMT DINE BÆKKENBUNDSMUSKLER Dette træningsprogram er simpelt, og formålet er, at du bliver så stærk, hurtig, velkoordineret og udholdende, at du kan bruge dine knib i din hverdag og ved motion.

• Lig, sid eller stå (vælg den udgangsstilling, hvor du mærker knibet bedst).

Knib hurtigt sammen om endetarmsåbningen – hold fast i knibet, mens du tæller til 5 eller 10 sekunder.

HUSK at trække vejret, mens du kniber, og HUSK at et knib blot svarer til at lukke munden forsigtigt.

Slip knibet HELT igen, og slap af 5-10 sekunder.

Gentag 8-12 gange (så mange, du kan klare), og hold en lidt længere pause, før du gennemfører andet og tredje sæt på 8-12 knib.

• Hvis det skal være sværere, kan du skifte stilling, så der kommer mere belastning på, eller du kan knibe, mens du gør andre ting. Øv dig f.eks. i at knibe, inden du hoster, løfter, griner, mens du går, og måske endda mens du løber eller laver gymnastik.

• Tænk på, at det vigtigste formål med din træning er at blive så god til at knibe, at du kan knibe, mens du gør andre ting.

• Træn 3-5 gange om ugen. Allerede efter kort tid vil du mærke effekt, men hvis du vil sikre dig, at træningsprogrammet har givet optimal effekt, skal du træne mindst tre måneder.

HUSK,

at et knib blo t svarer til at lukke mund en forsigtigt.

• Når du har godt styr på dine bækkenbundsmuskler, kan du vedligeholde musklerne med 20-30 knib a 10 sekunder, 2-3 gange om ugen. Men det vigtigste er, at du bruger musklerne i hverdagen.

Har du brug for yderligere input til din træning, kan du f.eks. benytte gratis videoer og lydfiler på www.gynzone.dk (materialet er udviklet til nybagte mødre, men bækkenbundstræning er det samme, uanset om man er kvinde eller mand, ung eller gammel).

Kilde: Ulla Due, fysioterapeut, M.Sc, ph.d.-studerende, Herlev Hospital, formand for Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

23

SUND HVERDAG

Mere sundhed på arbejdspladsen Sundhedsindsatsen i Sønderborg Kommune skal favne alle.

Et af midlerne er uddannelsen af ”sundhedsnøglepersoner,” så sundhed og trivsel kommer i spil på arbejdspladserne.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO:SCANPIX/IRIS

F

or nogle kan sundhed være at gå på svampejagt i skoven, mens det for andre er at træne til et maratonløb. Det er vigtigt at forstå, at vi alle har meget forskellige udgangspunkter og forudsætninger for at leve et sundere liv, siger Bettina Lippert, der er projektleder på ”Virksomhed med overskud”.

Det er vigtigt, at en sundhedsindsats på arbejdspladserne ikke bare bliver en kamp for at få alle medarbejdere ud i løbeskoene. Der skal en langt mere nuanceret tilgang til.

Den nuancerede tilgang er udgangspunktet i projekt ”Virksomhed med overskud”. Sønderborg Kommune har i en del år haft et ønske om at få et samarbejde om sundhed og trivsel med arbejdspladserne, men det er først indenfor de senere år, at tiden har vist sig moden. Virksomheder af alle størrelser kan se en fordel i at sætte fokus på livskvalitet, trivsel og sundhed blandt medarbejderne, fordi sunde medarbejdere også er glade medarbejdere, som ikke så tit lægger sig syge.

Virksomheden LINAK er en af de helt store medspillere i ”Virksomhed med overskud”. De kunne tidligt se en fordel i et sundhedssamarbejde med kommunen.

– Vi gør i forvejen en del for at fremme sundheden på arbejdspladsen, men vi kunne se en motivationsfaktor for medarbejderne i et samarbejde, fordi projektets tilgang i høj grad er bygget på fællesskab og at løfte i flok. Når man er sammen om det, holdes motivationen også lettere, siger Tanja Hell, HR-konsulent hos LINAK. Målrettet information ”Virksomhed med overskud” tilbyder alle

24

private virksomheder viden og sparring til at skabe mere sundhed og trivsel. Det kan være alt fra frisøren med et par ansatte til de store virksomheder med hundreder på lønningslisten.

Det centrale er et samarbejde, hvor virksomhedens medarbejdere introduceres til kommunens eksisterende sundhedstilbud og løbende informeres om både kommunale og nationale sundhedskampagner.

– Vi er klar over, at det er et marked, der kan være svært at overskue. Derfor giver det god mening at informere borgerne om lige nøjagtig de tilbud, der kan gøre en positiv forskel for dem, ­siger Bettina Lippert.

Det kunne f.eks. være information om rygestopkurser til storrygeren eller forløbet ”Er du klar mand” til manden, der gerne vil tabe sig eller være mere fysisk aktiv.

De deltagende virksomheder til­ bydes også deltagelse i målrettede workshops, events og foredrag. Seneste eksempel på sidstnævnte var et foredrag med B.S. Christiansen på ­Sønderborghus, der fik 227 tilmeldinger fra 56 forskellige virksomheder.

Work­shops kan eksempelvis handle om gode kostvaner, tips til den sunde madpakke eller hjælp til at få gang i motionen.

LINAK i Guderup har prøvet hele pakken.

– Vores arbejdsledere har været på besøg i Sundhedscentret for at høre om deres tilbud og se deres faciliteter.

Vi har flere gange haft besøg af kommunens fagpersoner på virksomheden i forbindelse med aktiviteter, hvor vi

”For nogle kan sundhed være at gå på svampejagt i skoven, mens det for andre er at træne til et maratonløb.”

Bettina Lippert PROJEKTLEDER

SUND HVERDAG XXXXXXX

RIS CH

MENER

ers t otte tim Vi ved, a ejde er rb a e end dsen stillesidd d ej rb spla farligt. A ere et n er o ti id o ec d gt at m det muli er den skal gøre et D . et d r på arbej ge ting fo e og rigti bør et D ansvarlig . re ø g mhed at ere en virkso edarbejd . ligt for m u m re ejdstiden væ rb a i e ner at motio ag. d r ve h Og helst

har kunnet trække på deres ekspertise, siger Tanja Hell fra LINAK. LINAK har også lagt hus til et af kommunens foredrag med Lindy fra DR’s serie ”Rigtige mænd”, så medarbejdere og erhvervsaktive i kommunen kunne høre hans personlige og selvironiske fortælling om kampen mod kiloene.

Sundhedsnøglepersoner En væsentlig del af ”Virksomhed med overskud” er uddannelsen af sundhedsnøglepersoner blandt medarbejderne på virksomhederne. Uddannelsen er gratis og tager en enkelt dag, plus en halv dag til opfølgning et par uger senere. Virksomheden skal blot betale medarbejderens løn i den tid, vedkommende er på uddannelse.

– Sundhedsnøglepersonerne får værktøjerne til at aktivere ideer og øge informationen om sundhed på arbejdspladsen. De kan hjælpe til med at sparke gang i idéudviklingen, så eksempelvis en medarbejderudflugt får et sundhedsfremmende tema, siger Bettina Lippert.

Interessen for at være med på det første hold af sundhedsnøglepersoner var god, og ti medarbejdere fra meget forskellige virksomheder deltog. Der

VIRKSOMHED MED OVERSKUD Private virksomheder af alle størrelser i Sønderborg Kommune kan gratis trække på kommunens fagpersoner og få vejledning til at blive en sundere arbejdsplads.

Projektet er centreret omkring fire indgangsvinkler: • Formidling af viden om sundhed og trivsel, herunder information om nationale kampagner.

• Gratis uddannelse af sundhedsnøglepersoner på de enkelte virksomheder.

• Introduktion til kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud.

• Samarbejde om afholdelse af sundhedsfremmende events og workshops.

Projektet blev søsat i sommeren 2016 og kører foreløbig til sommeren 2019.

var deltagere fra både små virksomheder og LINAK. Fra butikker med ganske få ansatte til store arbejdspladser. Sundhedsnøglepersonerne blev uddannet i at opfatte sundhed og trivsel i et bredt perspektiv.

– Sundhedsnøglepersoner skal ikke være sundhedsapostle. De skal kunne se deres kolleger i et bredere perspektiv og hjælpe dem med at se, hvordan de hver især kan forbedre deres sundhed og trivsel, siger Bettina Lippert.

Det er planen, at ”Virksomhed med overskud” skal uddanne to kuld sundhedsnøglepersoner om året.

Flere sundhedstiltag På LINAK er gevinsten ved sundhedssamarbejdet med Sønderborg Kommune ganske målbar.

– Vores arbejdsledere har fået bedre overblik over de kommunale sundhedstilbud, og tilbuddene er aktivt tænkt ind i forbindelse med f.eks. ­sygesamtaler. Vi har også haft et pilotforløb med en hel afdeling, som gerne ville træne op til Bike & Run. Her var fagpersoner fra Sundhedscentret ude hos os for at lave målinger på medarbejdernes vægt og kondition, før og efter, ligesom de gav dem indspark til sund kost og livsstil, siger Tanja Hell.

Hun tilføjer, at kombinationen mellem ”Virksomhed med overskud” og LINAKs egen sundhedsindsats har givet en god synergi, og sundhed har været en del mere på dagsordenen på virksomheden end tidligere.

– I og med vi har kunnet samarbejde, har vi haft mulighed for at booste vores eget ­lokale sundhedsprojekt med nogle tiltag, vi ellers ikke havde kunnet tilbyde. Vi har modtaget oversigter, plakater, foldere og flyers med input til sundhedstilbud – lige fra aktiviteter for specifikke grupper, til tips om vandreruter i kommunen.

De er tilgængelige for medarbejderne på LINAK, så vi også fungerer som en fremskudt sundhedsplatform for kommunen, siger Tanja Hell.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

25

LIVSSTIL

Ny forskning slår fast:

Diabetes og demens hænger sammen

Forskere har i flere år vidst, at diabetikere har en forhøjet risiko for også at få demens. Et nyt dansk studie understreger, at der er en klar sammenhæng.

AF: HELSE-REDAKTIONEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

H

vis vi fremover kan reducere folkesygdommen diabetes 2, kan vi højst sandsynligt også bremse udviklingen af demens. Det er forsker Jesper Neergaard, der i et ph.d. projekt på DTU og Nordic Bioscience, har undersøgt sammenhængen mellem de to folkesygdomme.

-Vi har undersøgt, om de fak­ torer, som øger risikoen for hjerte-karsygdomme, som f.eks. et højt BMI, også har betydning for, om de kognitive funktioner – evnen til at huske og løse opgaver, svækkes over tid, siger Jesper Neergaard, der er hovedforfatter på studiet, til dagbladet BT. Forskerne har taget udgangspunkt i data, som f.eks. blodsukker og mængden af det skadelige LDL-kolesterol fra 1.759 danske

26

Test dig selv ER DU I DEMENS-FARE? Forskere inden for demens har udviklet en ny app på baggrund af den nyeste viden.

Her kan du indtaste oplysninger om dig selv og din livsstil og finde ud af, om du er i risiko for at udvikle alzheimers demens 20 år før, sygdommen viser sig.

Appen hedder CAIDE Risk og kan downloades via App Store. Den findes endnu ikke på dansk men på engelsk tysk, svensk, russisk og spansk.

Også Diabetesforeningen tilbyder en test. Den kan du finde på www.diabetes.dk

LIVSSTIL

Hvad er prædiabetes?

Ca. 750.000 danskere har ­prædiabetes, som er et forstadie til type 2-diabetes, som mange har uden at vide det. kvinder med en gennemsnitsalder på 70 år. Efter 15 år fra de første data blev registreret, har forskerne undersøgt hvordan kvinderne præsterede i to forskellige tests, som kan anvendes til at diagnosticere demens. Især kvindernes blodsukkerniveau under faste og evne til at regulere hormonet insulin, der fjerner sukkeret fa blodet, havde betydning for, hvor godt kvinderne præsterede i testen.

Et forhøjet blodsukker-niveau under faste forøgede risikoen for en nedsat evne til at huske og løse opgaver med 44 pct., mens risikoen var forøget med 47 pct., hvis kvinderne samtidig var dårlige til at regulere insulin. Og det er netop to parametre, som er forstadier til diabetes – kaldet prædiabetes. En tilstand som ca.750.000 danskere har – uden at være klar over det.

-Hvis de to risikofaktorer er involveret i udviklingen af demens, kan man forestille sig, at den medicin, som er udviklet til diabetes, også kan bruges til at behandle demens, siger Jesper Neergaard og tilføjer, at der allere-

Det er en tilstand, hvor blod­sukkeret er højere end normalt, men ikke højt nok til at blive diagnosticeret som diabetes, type 2. Folk i denne gruppe har dermed forhøjet risiko for at udvikle­ ­diabetes, hjerte-karsygdomme og demens.

Ca. 30-40 pct. af ­patienterne med præ­ diabetes udvikler type 2 diabetes inden for 3,5 år.

Prædiabetes kan ­helbredes med livsstilsændringer, så der ikke længere er en forøget risiko for at få diabetes 2.

Lægen kan måle dit blodsukker og afgøre, om du er i risiko-gruppen.

de findes studier, hvor insulin, indtaget som næsespray, har god effekt på personer med demens. Og det er bane­ brydende viden set i lyset af de lang udsigter til en kur mod demens. En tilstand, som ca. 85.000 danskere lever med. Men sammenhængen mellem diabetes og demens er også yderst interessant set ud fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv.

Demens udvikler sig langsomt og over en årrække, så på det tidspunkt, hvor symptomerne viser sig, er det formentlig for sent at behandle. Hvis man derimod vil forebygge udviklingen af demens, tyder det på, at man allerede midt i livet skal gøre noget ved begyndende tegn på demens. I den forbindelse vurderer Jesper Neergaard, at de senere års massive fokus på forebyggelse af hjerte-karsygdomme kan være grunden til, at kurven over udvikling af demens ser ud til at flade ud i de vestlige lande.

Kasper Jørgensen, der er neuro­ psykolog og fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens, mener, at det nye danske studie ligger i god forlængelse af tidligere forskning, som også har vist en sammenhæng mellem diabetes og demens. Og det er en viden, som både sundhedsvæsenet og patienterne skal sørge for bliver omsat til forebyggelse. Han peger på, at der er gode muligheder for at forebygge type 2-diabetes ved ikke at spise for meget sukker og fedt og ved at dyrke motion.

Kilder. Videnscenter for Demens, sundhed.dk, bt.dk mfl.

SAMMENHÆNG MELLEM DIABETES OG DEMENS Der findes flere teorier om, hvorfor diabetes kan føre til demens. En af dem er bl.a., at insulinresistens ved type 2-diabetes kan forringe kroppens evne til at nedbryde beta amyloid, som er et proteinstof i hjernen. Derved ophobes skadeligt plak mellem hjernens nerveceller. En anden teori går på, at blodtilførslen til hjernen bliver hæmmet, fordi mange har en tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdom i forbindelse med diabetes.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

27

HJEMMEPLEJE

Klinikker gør de ældre mere frie Med fire klinikker gør Sønderborg Kommune livet lidt friere for borgere med behov for hjemmesygepleje. Samtidig får hjemmesygeplejerskerne mere tid til de borgere, der er mindre mobile og har mere komplekse problemer.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: SCANPIX/IRIS

D

et er de færreste mennesker, der nyder at være afhængig af andres hjælp. Det kan samtidig være hårdt at skulle vente på et besøg, når man ikke kan være helt sikker på, hvornår det ringer på døren.

Den problematik er de klar over i Sønderborg Kommunes hjemmesygepleje. Selvom de gør meget ud af at komme til aftalt tid, skal der ikke meget til, før planen skrider. Det kan jo være, at et besøg krævede en del mere arbejde, end man regnede med. Pludselig bliver et formiddagsbesøg til et eftermiddagsbesøg, og borgeren har siddet apatisk og ventet, selvom vedkommende hellere ville have været en tur ude i det gode vejr. Det er det, man på godt jysk kalder træls.

Godt tilbud til morgenmennesket Med fire sygeplejeklinikker beliggende i Sønderborg, Egernsund og Nordborg gør hjemmesygeplejen hverdagen mere struktureret og fri for brugerne.

Sammen med personalet reserverer borgeren en tid, så den ugentlige sårbehandling eller medicindosering kan klares på aftalt tid.

– Jeg kan godt lide at komme på ­sygeplejeklinikken, fordi jeg kan få en morgentid. Jeg er et morgenmenneske og vil gerne have noget ud af dagen, så jeg har en fast aftale klokken 7:30, siger Jan Christensen, der er 64 år og døjer med en såkaldt Charcots fod, hvor foden er deformeret og nervebanerne i

28

foden er ødelagt af for høje blodsukre i for lang tid. En sjælden følgeskade af type 2-diabetes.

Det er heldigvis kun Jans venstre fod, der er angrebet, så han kan køre hen til sygeplejeklinikken i sin bil med automatgear og få tilset et plaster på foden. Sygdommen betyder nemlig, at han kan gøre skade på sin fod uden at mærke det.

– Når jeg så har været der, har jeg dagen fri. Så skal jeg ikke sidde hjemme og vente på besøget. Jeg kan tilrettelægge min dag, siger Jan Christensen.

”Når jeg så har været der, har jeg dagen fri.

Så skal jeg ikke sidde hjemme og vente på besøget. Jeg kan tilrettelægge min dag.”

Jan Christensen DIABETESPATIENT

Udvider kapaciteten Klinikken, Jan frekventerer, ligger på Hølle Vej i Egernsund. Her er åbent fra 7 til 17, og på en typisk dag kommer mellem 15 og 20 borgere på besøg. ­

De kommer typisk for at få hjælp til ­injektioner, medicindosering og sår­ behandling. Nu har man udvidet kapaciteten til to konsultationsrum. Det ­andet rum har åbent fra 7 til 13. Tanken er, at klinikken dermed kan behandle op mod 30 borgere om dagen.

– Hvis vi modtager 30 borgere på en dag, behøver vi ikke køre ud til de samme 30 borgere. Dermed sparer vi tid på landevejen og kan i stedet bruge tiden på andre borgere med mere komplekse behov. Vi får tilmed borgerne ind på en klinik, hvor hjemmesygeplejersken har bedre ergonomiske betingelser for sit arbejde, siger hjemmesygeplejerske Lone Enemark Johansen.

Hun henviser til stole, der kan hæves og sænkes, så hjemmesygeplejersken får den bedste arbejdsstilling, når eksempelvis en bandage skal skiftes.

– Derudover har vi en computer, så vi let kan være i kontakt med patientens læge og har adgang til journalerne. Det gør også vores arbejde en del lettere, siger Lone Enemark Johansen.

Flere mobile og selvstændige ældre Det er delvist frivilligt for borgerne, om de vil besøge sygeplejeklinikken eller have besøg i eget hjem, men der arbejdes målrettet på, at alle, der kan, med tiden vælger kliniktilbuddet. Udgangspunktet er, at hvis man kan, skal man.

Det kræver dog, at de selv kan transportere sig derhen. Der ydes ikke sygetransport eller anden befordring fra kommunens side.

HJEMMEPLEJE XXXXXXX

Sygeplejeklinikkerne passer som hånd i handske til den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre.

Hvis hjemmesygeplejen skal kunne følge med, er det klart en fordel, hvis nogle af de ældre selv kan finde vej til behandlingstilbuddet. Samtidig bliver de ældre generelt mere mobile og mere selvstændige, end de måske var for 30 år siden. Selvom man har en ­lidelse, der kræver hjemmesygeplejer-

skens tilsyn, kan man udmærket stadig køre bil og have planer i dagligdagen.

Sygeplejeklinikkerne er indrettet meget lig en gennemsnitlig lægekonsultation. Med venteværelse og konsultationsrum. Selvom det kræver en forudbestilt tid at blive behandlet på klinikken, dukker borgere også uanmeldt op af og til.

– Det er typisk borgere, der er kommet her tidligere, hvor et gammelt sår

f.eks. er blusset op igen, og de egentlig skulle opsøge egen læge. Men vi har som regel tid til at kigge på det. Vi sender jo ikke bare folk hjem, når de har brug for hjælp, siger Lene Corydon-­Petersen, der er daglig leder af hjemmesygeplejen Fjord, der har klinik i Egernsund.

Mere info på: www.sonderborgkommune.dk under “hjemmepleje”

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

29

FAMILIELIV

Vær stolt af din mor-krop Forskning tyder på, at kvinder har et urealistisk billede af, hvordan mor-kroppen skal se ud, og presser derfor sig selv for at vende tilbage til en krop, der for evigt er forandret.

AF: TRINE JUST / FOTO: SCANPIX/IRIS

D

en søde ventetid er endelig ovre, og den måske frygtede fødsel er gennemført. Og nu står du dér med barnet på armen.

Men, hvor du i graviditeten stolt fremviste din voksende mave i tætsiddende graviditetstøj, og rankede dig, så dine svulmende bryster kom til deres ret, stresser du nu ved tanken om kampen for at få din krop tilbage til det udseende, den havde, før barnet begyndte at vokse i din mave.

Sammen med ph.d., Birgitte Folmann og cand. scient. san., Helene Nikolajsen - er Christina Prinds, ph.d. i jordemodervidenskab, ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt omkring kvinders forståelse af kropsidealer og sundhed efter graviditet og fødsel. Projektet hedder Yummy Mummy, og det forsøger at afdække de forestillinger, nybagte danske mødre har, om kropsidealer og egen sundhed.

– Vi, som sundhedsfaglige personer, har en tendens til at have et noget ensidigt syn på, hvad sundhed er. Det kommer nemt til at handle om vægt, kost, motion osv., fortæller Christina Prinds. Men når det kommer til en sund mor-krop, handler det i høj grad også om livsduelighed, selvkærlighed og barmhjertighed overfor sig selv, fortsætter hun.

Den fysiske præstation ved at gennemgå først en graviditet og derefter en fødsel, er ikke forbundet med status, på samme måde som hvis du gennemfører en maraton. Og det til trods for, at det er først en 9 måneder lang kropslig udfordring, hvor krop og sind konstant udsættes for forandringer og bekymringer. Og derefter en fødsel, som - uanset hvor naturlig en ting det er - er en voldsom, smertefuld og krævende præstation.

”Når det kommer til en sund mor-krop, handler det i høj grad også om livsduelighed, selvkærlighed og barmhjertighed overfor sig selv.”

Christina Prinds PH.D. I JORDEMODERVIDENSKAB

30

FAMILIELIV XXXXXXX

”Idealet synes at være, at man ikke må kunne se på en kvinde, at hun er mor; at hun har født, og det er et paradoks, fordi vi vil som samfund og som kultur, gerne vil have børnene.”

Christina Prinds PH.D. I JORDEMODERVIDENSKAB

Hvor maratonmanden kan lægge sig hjem på sofaen med medaljen om halsen, og restituere sig, er mor-kroppen slet ikke færdig med sit kraftpræstation. Hendes krop skal til at finde et nyt, naturligt leje i en tilstand af konstant søvnunderskud. Der er blødninger, ømme bryster og en ukontrollabel døgnrytme at forholde sig til, mens hormonerne suser rundt og hjælper kroppen med at være et fysisk fundament for et andet væsens over­levelse.

Denne kraftpræstation til trods går al ære og værdighed til babyen, mens mor-­ kroppen bliver mødt med forventningen om hurtigst muligt at vende tilbage til ­ungpige-versionen.

Kvinder er kvinder værst – I vores undersøgelse har vi lavet kvalitative interviews for at finde ud af, hvordan kvinderne selv opfatter deres krop efter fødslen, siger Christina Prinds, og fortsætter: – Umiddelbart får vi ”lærebogssvaret” om, at de selvfølgelig accepterer deres krop, som den nu er, for det er naturligt. Men når vi kommer dybere ind i samtalen, viser det sig hurtigt, at de faktisk har meget svært ved at sætte sig ud over, at maven er blød, strækmærkerne friske og brysterne hænger. Og det er noget af et paradoks.

Christina Prinds og hendes kollegaer arbejder med et begreb, de kalder ”socialt konstruerede kropsideal”.

Det er det ideal, vi møder – og selv er med til at konstruere - på f.eks. sociale medier, hvor kvinder poster hvor fit, de er, kort tid efter fødslen.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

31

FAMILIELIV

”Selvfølgelig skal der også være fokus på kroppen. Der er ingen kvinder, der skal leve med at slattisse, hver gang de griner”

Christina Prinds PH.D. I JORDEMODERVIDENSKAB

Måske udnytter vi slet ikke det potentiale, der ligger for at blomstre i overgangen til at blive mor, fordi vores fokus er på kroppen.

Vi møder det i medierne, når vi ser billeder af kendisser og prinsesser, der, slanke som siv, er fotograferet med en nyfødt baby på armen. Og det konstrueres måske ligefrem i sundhedsvæsnet, der måler og vejer os, mens de løfter pegefingeren og peger på de ideelle værdier for eksempelvis vægt, fedt- og muskelfordeling og søvnrytmer.

– Man kan sagtens være sund, uden at målet er, at kroppen skal se ud som før. Body-shape industrien skaber en forestilling om, at hvis man efter fødslen ikke passer ind i forestillingen om den perfekte krop, skyldes det manglende selvkontrol, og man bliver opfattet som usund, uddyber Christina Prinds.

- Idealet synes at være, at man ikke må kunne se på en kvinde, at hun er mor; at hun har født, og det er et para-

32

doks, fordi vi vil som samfund og som kultur, gerne vil have børnene, påpeger hun og fortsætter: - Historisk set er den gravide krop blevet pakket godt ind, for en graviditet var bevis på, at kvinden havde haft sex, og det var ikke noget, kvinder gjorde. Senere blev den gravide krop attraktiv, ja ligefrem sexet, og tøjet blev kropsnært, med fokus på mave og bryster. Men stadig anses den post-gravide krop for uattraktiv, og den skal dels skjules og dels trænes og sultes væk.

– Vi, de danske kvinder, anser os selv for frisindede, kropsligt afslappede og rummelige. Og derfor er undersøgelsen så interessant, siger Christina Prinds.

– For man kunne måske tro, at vi i vores kultur ville være mere åbne overfor mor-kroppen, men det er vi ikke. Tværtimod udtrykker de fleste af vores fokuspersoner, som er mødre fra alle dele af Danmark, at det egentligt er ønskværdigt, hvis man ikke kan se, at man lige har født: ”Man vil jo ikke ligne én, der lige har født, når man starter på arbejde igen.”

Den sunde mor-krop – For mig handler en sund mor om en livsduelig kvinde, som både kender sin styrke og tør stå ved sin uperfekthed.

Hun er barmhjertig i forhold til sig selv, og hun lytter til egne og barnets behov, og derfor kan hun sortere i de uendeligt mange tilbud, der findes til mor og barn i barselsperioden, siger Christina Prinds.

– Selvfølgelig skal der også være fokus på kroppen. Der er ingen kvinder, der skal leve med at slattisse, hver gang de griner, eller at blive fastlåst i ryggen, når de løfter babyen op. Men ensidig fokusering på fysiske idealer indenfor en smal tidsramme kan næsten skabe det modsatte – usundhed i form af følelser af være en fiasko eller føle sig stresset, uddyber Christina Prinds.

– Måske udnytter vi slet ikke det potentiale, der ligger for at blomstre i overgangen til at blive mor, fordi vores fokus er på kroppen. Og den har forandret sig. Vi forsøger, ofte forgæves, at bringe mor-kroppen tilbage til en pigekrop, fremfor at anerkende og elske vores kvindekrop, slutter Christina Prinds.

FAMILIELIV

Hvad vil du vide om dit ufødte barn?

Mulighederne inden for fosterdiagnostik har aldrig været bedre. Det skaber etiske dilemmaer. Men debatten om designerbørn er ude af proportioner, siger forsker. I disse år opleves en stigning i fødsler af børn med Downs syndrom.

AF: JANNIE IWANKOW SØGAARD / FOTO:

G

ravide kvinder bliver i dag fulgt tæt af specialister. Lige fra graviditeten konstateres, og indtil barnet er født, står læger, jordemødre og sygeplejersker på sidelinjen for at sikre, at graviditeten forløber, som den skal.

Og aldrig tidligere har fagfolk haft så megen hjælp fra teknologi til at gøre deres job.

Siden 2004 er alle gravide kvinder blevet tilbudt scanninger og blodprøver i såvel første som andet trimester. Formålet har ud over at konstatere liv samt fastslå antallet af fostre blandt andet været at opdage eventuelle misdannelser og kromosomafvigelser. Fortrinsvis har det været tre bestemte sygdomme, man har undersøgt for, af hvilke Downs syndrom formentlig er den mest kendte.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

33

FAMILIELIV

brune øjne

downs pige

rødhåret

høj pataus syndrom Nye retningslinjer Fra 1. marts i år har Sundhedsstyrelsen dog ændret på retningslinjerne inden for fosterdiagnostikken, og to nye undersøgelsesmetoder er blevet indført på landsplan. Den ene ’Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT)’ er en blodprøve, hvor man med meget høj præcision kan forudsige sandsynligheden for, at et barn fødes med en af de tre ovennævnte afvigelser. Således opfanger testen hele 99 pct. af fostre med Downs syndrom.

34

NIPT-testen bruges kun, hvis man ved førstetrimester-scanningen gør fund, der indikerer en risiko for kromosomafvigelser. Det positive ved testen er, at den modsat fostervandsprøver og moderkagebiopsier, som ellers har været brugt, når man lå i højrisikogruppen, ikke medfører en risiko for abort.

Den anden test ’Kromosom mikroarray’ er en DNA-baseret undersøgelse, der har større opløsningsevne og derfor kan påvise meget mindre kro-

mosomafvigelser end tidligere. Der er dog ikke tale om en undersøgelse af alle fostrets gener, og det er heller ikke en undersøgelse for alle arvelige sygdomme.

Testen er aktuel for eksempel i tilfælde, hvor man finder tegn på misdannelser ved en scanning. En stor fordel ved testen er, at det modsat tidligere kun tager fem til syv dage at få svar på en test, hvilket kan have stor betydning for eksempel for gravide, hvor abort er på tale. En ulempe ved

FAMILIELIV

’Kromosom mikroarray’ ligger paradoksalt nok også i den forfinede teknik. Netop fordi man med testen kan analysere kromosomerne mere detaljeret, vil der også forekomme flere såkaldte tilfældighedsfund. Det vil sige, at eksperterne, selvom de primært undersøger for noget bestemt, også ad tilfældighedens vej kan risikere at opdage andre kromosomafvigelser.

I nogle tilfælde vil der være tale om afvigelser, der helt sikkert betyder udvikling af sygdom – det er for eksempel tilfældet ved Smith-Magenis syndrom – mens der i andre tilfælde vil afsløres afvigelser, der betyder en øget risiko for at få en sygdom. Endelig er der sandsynlighed for fund af unikke kromosomafvigelser, hvor man ikke kender til konsekvensen af disse.

Udfordret oplysningspligt Med de teknologiske landvindinger inden for fosterdiagnostikken følger imidlertid også etiske udfordringer. Det påpeger blandt andre Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.

– Et af de store dilemmaer inden for fosterdiagnostikken er, at man nogle gange får nogle svar, der siger, at her er der risiko for sygdom. Men det er bare ikke givet, at sygdommen udvikler sig hos det fødte barn, ligesom der er en kæmpe spændvidde inden for alle sygdomme. Det er jo for eksempel også forskelligt, hvor syg man bliver af influenza, siger han. Gorm Greisen, der er børnelæge, professor i pædiatri på Københavns Universitet samt formand for Det Etiske Råd, mener ligesom Olav Bjørn Petersen, at etikken er udfordret, netop når man står med en test, der kan påvise risikofaktorer, men ikke forudsige noget med sikkerhed. På den ene side står forældrenes ret til at blive oplyst – på den anden side hensynet til ikke at bekymre vordende forældre unødigt.

– Et grundlæggende problem er, at vi har den regel i sundhedsvæsenet, at alt skal journaliseres, så man kan dokumentere. Det gælder også, når vi gør tilfældighedsfund inden for fosterdiagnostikken. Samtidig har man det princip, at patienter skal have adgang til deres egen journal. Men, hvordan får man de to ting til at hænge sammen?

Vi skal have fundet en løsning, så vi får en fælles, social praksis omkring det.

Måske kan det gøres ved at program-

”Hele diskursen omkring sorteringssamfundet har vi, der arbejder på området, med stor undren lyttet til. Det er slet ikke noget, vi møder i den grad, man kan få indtryk af.

Vi er mega langt fra de designerbørn, som der tales så meget om.”

Olav Bjørn Petersen

OVERLÆGE PÅ AFDELING FOR KVINDESYGDOMME OG FØDSLER PÅ AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL.

mere maskinerne til, at de slet ikke kommer ud med svar på noget, man ikke har bedt den om. Det er vi ved at finde ud af, om kan lade sig gøre rent teknisk, siger han.

For læger gælder det hovedprincip, at de altid, hvis de støder på alvorlig sygdom, som der kan gøres noget ved, har pligt til at oplyse patienten om det.

Det gælder også ved sygdomsfund hos ufødte børn. Men også her er der udfordringer – for, hvor høj skal procentsatsen være for, at man oplyser et vordende forældrepar om, at deres barn muligvis risikerer at udvikle kræft eller får udviklingsforstyrrelser?

– Det er jo elastik i metermål. Der kan være uenighed om, hvad procentsatserne skal være, og forskel på, hvor alvorligt man vurderer f.eks. 50 procents sygdomsrisiko, siger Gorm Greisen Danskerne designer ikke børn Et emne, som med jævne mellemrum dukker op i den offentlige debat, er begrebet ’designerbørn’. For når nu mulighederne for at finde alverdens afvigelser – store som små – allerede på fosterstadiet er så gode, risikerer vi så, at vores normalitetsbegreb snævres ind?

Vil flere fremtidigt fravælge børn, der ikke lever op til forventningerne om det perfekte barn? For nogle år siden var historien om en dansk kvinde, der tog til England for at få en abort, som hun havde fået afslag på at få i Danmark, fremme i medierne. Barnet i hendes mave manglede et stykke af armen, hvilket hun og hendes mand ikke mente var foreneligt med et godt liv.

Den historie husker Olav Bjørn Petersen tydeligt. Men det er ekstremt sjældent, at lignende sager dukker op, og generelt er han ikke bekymret for,

at etikken ryger fløjten, når teknologien giver nye muligheder.

– Hele diskursen omkring sorteringssamfundet har vi, der arbejder på området, med stor undren lyttet til. Det er slet ikke noget, vi møder i den grad, man kan få indtryk af. Vi er mega langt fra de designerbørn, som der tales så meget om.

Når man ser på de kvinder, der ønsker sig et barn, så vælger de stort set kun barnet fra, hvis det er dødssygt eller har meget alvorlig sygdom. Ud af dem, der søgte om abort efter 12-ugersgrænsen fra 2007 til 2014, var det kun to pct., der søgte af andre grunde. De gravide er enormt fornuftige og meget bedre end deres rygte til at håndtere komplekse valg, siger han.

Det går opad med Downs At Olav Bjørn Petersen har ret, er der noget, der tyder på. Blandt andet, at der i disse år fødes flere børn med Downs syndrom, end det har været tilfældet, siden muligheden for at screene for denne kromosomafvigelse kom til.

– Downs syndrom var den første kromosomafvigelse, man kunne teste for, og det er også den hyppigst forekommende. Derfor har hele fosterdiagnostikken i mange år været synonym med Downs syndrom. Men i min butik fylder sygdommen meget lidt. Det at undersøge, om hjernen og andre fatale organer er der, ser jeg som meget vigtigere. Men i udlandet ser man nu ulempen ved en udvikling primært drevet af industrien, og man har udviklet en test, der kun tester for Downs syndrom, siger Olav Bjørn Petersen og fortsætter: – I udlandet har der fra industriens side været en massiv markedsføring og en påvirkning af diskursen i retning af, at det eneste, de gravide ønskede, var en test for Downs syndrom, og det er vores klare indtryk i Danmark, at dette meget sjældent er korrekt, forklarer han.

dithelse: Sønderbog / efterår 2017

35

TA’ UD-KOMPAS

I TA’ UD-KOMPASSET finder du inspiration til gratis aktiviteter Med Ta’ ud­kompasset gør Sønderborg Kommune en ekstra indsats for, at du som borger kender til alle de muligheder, som du og din familie kvit og frit kan benytte sig af.

Hvad er bedre end en hyggelig tur med familien, kæresten, en ven eller i dit eget selskab? Her får du inspiration til gåture, udendørs fitness og masser af leg.

Her står du, start og slut Klinting vandløb

Midt i et grønt område med græs, træer og mange opholdspladser finder du idrætslegepladsen. Legepladsen er for alle aldre. Østerlundparken i Nord­ borg er et skønt uderum, som også byder på ridesti, cykelcrossbane, bold­ baner og hinkeruder.

Elh

ev ej Hjø rn

rine lund

Fisk

erst

osevej

Kokærm

Den Lange Mose

ien

Teglværksstien – vandreture på Broagerland

Tag traveskoene på og nyd synet af det rige fugleliv. Der er registreret 120 fuglearter ved søen. Du kan blandt andet se lappedykkere, knop­ svaner, gråænder, gravænder, grøn­ benet rørhøne og fiskehejrer.

Egevej

olm sv ej

Cathrinelund

Kat

Mjels Sø

Sundhedssporet

Sundhedssporet 1,5 km

Sundhedssporet er en 1,5 km. lang afmærket rute ved Kathrinelund i Sønderskoven ved Sønderborg, hvor alle – også børn fra ti år, der kan gå eller løbe et par kilometer – kan teste deres kondition. Du behøver ikke være i god form i forvejen.

Kokær mose

Huholtvej

Østerlundparken i Nordborg

En tur ved Gråsten Slot og søerne er altid hyggelig. Du kan gå forbi ”Pigen med svovlstikkerne”. Statuen er placeret her, fordi H.C. Andersen skrev eventyret om hende på Gråsten Slot. Der er bænke på turen.

Fæ lle dve j

Gråstenstien

Udendørs fitness

Teglværksstien – og en del af Gen­ darmstien – som løber langs Iller Strandvej, er til stor fornøjelse for egnens beboere, vandreforeninger, cykelryttere og mange flere. Fra stien ses rester af broanlæg i fjorden.

Maskinerne til udendørs fitness findes på stranden ved Sønderborg Lystbådehavn. Maskinerne kan bru­ ges af både voksne og børn. Uanset om du er i god eller dårlig form, kan du være med. Øvelserne tilpasser du dit behov, og du får garanteret sved på panden og et bredt smil om mun­ den.... så hvad venter du på?

En god omvej

Tarzanbane

Mountainbike-bane

”En god omvej” hen til de gode ople­ velser ved Nørrekobbel i Sønderborg mellem bakkedrag og dalstrøg. Her kan du rutsche, klatre, kravle, svæve og løbe på græsset. I træningspavil­ lonerne kan du træne med din egen kropsvægt.

Mellem Dybbøl­Skolen og skanserne finder du udfordringer for alle – store og små på en spændende tarzan­ bane. Her kan du udfordre dig selv og dine venner. Er du mere til bold, er der mulighed for at bruge banen.

På med hjelmen, hop op på cyklen og træd i pedalerne.

Mountainbikebanen på den tidligere losseplads i Spang er 4,7 km lang og har en højdeforskel på 90 m.

Du møder forskellige forhindringer undervejs. De fleste kan med lidt øvelse køre på banen.

Orienteringsløb ved Gråsten

Kongevejsparken

Sporet ved Tandslet

Her er legepladsen til både mindre og lidt større børen. Du kan lege på su­ pernova, gynger eller prøve dine tek­ niske evner med fodbolden på panna­ banen. Når kræfterne er sluppet op, er der mulighed for at sidde i pavil­ lonen.

En km nord for Tandslet finder du Tandsholm Skov. Sporet er en dejlig tur, der tager dig med i skoven, langs hegn, bæk og marker. Sporet er delt op i en gul rute på 2,5 km og en rød rute på 4,5 km. Hent en folder på biblioteket eller på kommunens hjemmeside og læs om planter og dyr i det alsiske landskab. God tur!

”Find vej i Gråsten” byder på sjove udfordringer for både store og små.

Folderen, som du finder på hjem­ mesiden oksyd.dk/doc/FindvejiGra­ astenfolder.pdf, orienterer om en skattejagt, der bringer dig rundt til områdets seværdigheder.

Alsstien på østkysten Alsstien starter i Fynshav og går gennem smukke naturområder og Danmarks længste kystskov.

Alsstien går op omkring Nordborg og videre ind over øen til Hardeshøj på øens vest­ kyst. Går du mod syd, er der ubrudt forbindelse til Kegnæs.

Hele strækningen er ca. 63 km.

Sottrup Skov

P

Nydamstien og Nydambåden

WC Stejleplads

Sottrup Storskov

Bådsliske og kanonstilling

Nydamhuset

i

Nydam Mose

i

P

Sandbjerg Gods

Møllehus

Playspot Musklen Playspot MUSKLEN er området foran Gråsten Skole. Her kan du spille vol­ leyball eller lege på den store beton­ hval. Området indbyder til fx løb, skating og løb på rulleskøjter. Der er masser af muligheder for leg på bl.a. klatrestativ og bomme.

Der venter dig mange indtryk på den smukke tur ad stien, bl.a. spor fra krigen i 1864. I Nydam Mose er Nydambåden fundet.

Båden er det mest kendte af of­ ferfundene, og har givet os større forståelse af jernalderen.

Legepladsen ved Rinkenæs Skole

Oplev Holm, Lønsømade og Farresdam

Træningsanlæg ved Tangshave

Har du prøvet Rinkenæs Skoles tar­ zanbane? Tag din ven med, så I kan udfordre kroppen og hinanden. Tar­ zanbanen må bruges, når skolen har lukket. Er du klar til flere udfordrin­ ger, kan du også finde en lukket bold­ bane og en stor græs­boldbane.

I Holm kan du bl.a. se Jollmands Gård, som er en af de sidste kroggårde i Danmark. Tag videre til Lønsømade, som i gamle dage havde kro og en færge, som sejlede til Aabenraa. Tag videre til Farresdam her kan du skue over ’Gabet’ og indsejlingen til Dyvig.

Er du til løb, eller har du lyst til at træne under åben himmel, så er der masser af muligheder for at bruge kroppen i det udendørs træningsan­ læg ved Tangshave Bo­ og Aktivitets­ center, Nordborg.

Augustenborg-Stien

Multibane ved Kværs Idrætsanlæg

Hjertestien

Stien fører dig gennem lindealléerne omkring Augustenborg Slot. Der er mulighed for at tage et hvil under H.C. Andersens lindetræ, hvor han fandt inspiration til flere af sine even­ tyr. På skråningen syd for slottet fin­ der du et mammuttræ, der kan blive 3000 år gammelt.

Mosevang i Ulkebøl Tag en tur til den store legeplads ved Ulkebøldam i Sønderborg. Legeplad­ sen giver gode udfordringer især for børn op til 12 år, men også andre kan sagtens udfordres. Pladsen ligger naturskønt, og du finder godt med læ her.

Multibane med de mange udfordrin­ ger – kan bruges af alle. Her kan du TA’ have flere boldspil i gang på én gang.

Det giver masser af dynamik og spil­ leglæde for boldkunstnere i alle aldre.

UD-KOMPAS

Hvis du holder af at bruge din krop i kønne omgivelser og i godt selskab, så tag ud på Hjertestien, der udgår fra Kirketorvet ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Hjertestien fører gen­ nem parker og kvarterer fra forskelli­ ge tidsperioder. Hjertestiens logo vi­ ser vej rundt.

Blæsborgs legeplads, Augustenborg En stor legeplads for børn i alle aldre.

Legepladsen er indhegnet og delt op i et område for mindre børn og et andet for større børn. Børnene kan udfordre sig med gynger, rutsjebaner, klatre­ borge, karruseller og klatrenet.

På kommunens hjemmeside kan du finde flere gratis aktiviteter: www.sonderborgkommune.dk/gratis-aktiviteter

www.facebook.dk/ sonderborgkommune